Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 90
Offentligt
Fakta om lokale naturplaner
De lokale naturplaner beskriver indsatsen for en bedre natur i 252 af
de største og mest værdifulde naturområder i Danmark – de såkaldte
Natura 2000-områder.
Områderne dækker 8 procent af Danmarks samlede landareal og
knap 18 procent af havet. Hvert område er udpeget på grund af deres
særlige naturtyper og arter.
60 naturtyper og 150 arter er udpeget til beskyttelse i områderne.
Naturtyper som strandeng, hede, klitter, skove og overdrev eller arter som vandsalamander, havørn og
klokkefrø kan være udpeget til beskyttelse.
De udpegede arter og naturtyper skal sikres mod tilbagegang eller opleve fremgang.
Ca. 2 mia. kroner til indsatser, hvoraf 1,1 mia. kroner går til pleje og vedligeholdelse af eksisterende
naturområder, så kvaliteten kan opretholdes og forbedres.
I de nye lokale naturplaner er der en række særlige fokusområder. Det gælder f.eks. flere arter af fugle og den
særlige naturtype ’rigkær’. Rigkær er en naturtype, der typisk forekommer i områder med moser og enge.
Den er særlig rig på blomster og andre planter. Der planlægges et stor projekt til ca. 100 mio. kr., som er
målrettet rigkær.
Et stenrev genetableres (ca. 20 mio. kr).
Lavtliggende arealer får mere naturlige vandforhold. Tidligere tiders dræning og afvanding reduceres eller
afvikles (ca. 2.000 ha og 73 mio. kr.)
I de lokale naturplaner er der pleje af enge, overdrev, græs- og naturarealer på ca. 900 km2. Til
sammenligning er Bornholm 590 km
2
.
Indsatser vedrørende invasive arter (30 mio. kr.) og levesteder for ynglefugle (35 mio. kr.).
De lokale naturplaner skal nu i tre måneders høring, herefter laves de endelige statslige planer.
I efteråret 2016 skal kommunerne være færdige med handleplaner og driftsplaner.
Kontaktpersoner:
Helle Pilsgaard, kontorchef, Naturstyrelsen, tlf.: 4094 7391, e-mail:
Søren Hald, kontorchef, Naturstyrelsen, tlf.: 2288 9990, e-mail: