Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 9
Offentligt
1409489_0001.png
NOTAT
Jura
J.nr. 001-08997
Ref. metbr
Den 7. oktober 2014
Orientering om idriftsættelse af Natur- og Miljøklagenævnets digitale
selvbetjeningsløsning
Ved lov nr. 86 af 28. januar 2014 vedtog Folketinget regler om obligatorisk
anvendelse af digitale selvbetjening ved indgivelse af klage til Natur- og
Miljøklagenævnet. Det er i bemærkningerne til loven forudsat, at den tekniske
løsning ville være færdigudviklet senest maj 2014, hvorefter miljøministeren ville
sætte loven i kraft ved en bekendtgørelse.
Udviklingen af den tekniske løsning har været forsinket, men løsningen er nu klar
til at blive sat i drift således, at det gøres obligatorisk for forvaltningsmyndigheder
at videresende klage til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening.
Det vil ske ved en bekendtgørelse, der træder i kraft den 23. oktober 2014. Den
tekniske løsning vil samtidig også kunne benyttes af klager ved indgivelse af klage
til Natur- og Miljøklagenævnet.
Natur- og Miljøklagenævnet opretter en supportfunktion, som kan kontaktes på
telefon og email. Desuden er der vejledning til forvaltningsmyndighederne i selve
den digitale selvbetjeningsløsning samt på Natur- og Miljøklagenævnets
hjemmeside.
Det er hensigten, at det gøres obligatorisk for klager at anvende den digitale
selvbetjening ved indgivelse af klage til Natur- og Miljøklagenævnet, når den
tekniske løsning har været i drift i ca. tre måneder.
Udvalget vil blive orienteret, når dette sker.