Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 84
Offentligt
1434032_0001.png
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. G stillet af Folketingets Miljøudvalg
Spørgsmål G
Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringens
ændring af planloven ikke har sikret, at der kan
skabes erhverv, udvikling og beskæftigelse i
landdistrikterne, som f.eks. med den påtænkte
placering af vognmandsvirksomhed ved Vindinge,
jf. MIU alm. del - bilag 61? Vil ministeren tage de
nødvendige lovgivningsmæssige eller andre
nødvendige initiativer for at sikre, at dette bliver
muligt fremover?
Svar
Tak for spørgsmålet om mulighederne for at
skabe erhverv og vækst i landdistrikterne.
Det er et emne, der optager regeringen meget, og
det er emne, der optager os alle sammen rigtig
meget.
Udgangspunktet er – igen - en konkret sag, som
spørgeren ønsker at bruge som illustration på, at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434032_0002.png
regeringens ændring af planloven ikke har sikret,
at der kan skabes erhverv, vækst og beskæftigelse
i landdistrikterne.
Det er jeg ikke enig i. Jeg mener, at vi har givet
kommunerne forbedrede muligheder for at skabe
mere vækst i landdistrikterne.
Med den lovændring, vi lavede i 2013, ”Nye
muligheder i landdistrikterne”, indførte vi den
såkaldte ”landdistriktsbestemmelse” i planloven,
som skal give nye muligheder i vanskeligt stillede
landdistrikter i alle kommuner.
Kommunerne har nu fået mulighed for at give
flere landzonetilladelser, fordi kommunen kan
lægge særlig vægt på udviklingsmulighederne i et
vanskeligt stillet landdistrikt.
De regler, der blev indført af den forrige regering i
”Danmark i balance”, var derimod begrænset til
at omfatte 29 navngivne kommuner og en række
ikke-brofaste øer, der på forhånd var centralt
udpeget som ”yderområder”.
Andre kommuners yderområder og reelt
vanskeligt stillede landdistrikter måtte altså ikke
nyde godt af disse regler.
Og reglerne gav alene mulighed for at tillade nye
boliger i umiddelbar tilknytning til landsbyer og
til udvidelse af erhverv, der var etableret i
overflødiggjorte landbrugsbygninger.
Regeringens ændring omfatter
alle
kommuner.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglerne giver ligesom de tidligere regler
mulighed for at tillade nye boliger i umiddelbar
tilknytning til landsbyer.
Men derudover giver den også kommunerne
mulighed for at give landzonetilladelse til
indretning af boliger og virksomheder i alle
overflødiggjorte bygninger - ikke kun i
landbrugsbygninger, sådan som det var tilfældet
med den tidligere lov.
Den giver også mulighed for at give
landzonetilladelse til udvidelse af virksomheder,
når det ikke er lokalplanpligtigt.
Den konkrete sag
Spørgsmålet tager udgangspunkt i en konkret sag,
og jeg vil gerne benytte lejligheden til at slå fast,
hvad der er muligt med de gældende regler, og
hvad der ikke er muligt.
Regeringen har lagt vægt på, at de nye regler skal
gøre det muligt for flere virksomheder at indrette
sig i tiloversblevne bygninger i vanskeligt stillede
landdistrikter. Reglerne kan derimod ikke
anvendes til at give tilladelse til at opføre
nye
erhvervsbygninger i det åbne land.
Det har således aldrig været meningen med
bestemmelsen, at virksomheder skal flytte fra
byzone for at opføre nye bygninger i det åbne
land.
Uden at gå for meget ind i den konkrete sag, som
er afgjort i Natur- og Miljøklagenævnet, kan jeg
oplyse, at nævnet har afgjort, at der i denne sag
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ikke er tale om, at vognmandsvirksomheden
indrettes i tiloversblevne bygninger. Der er derfor
ikke tale om en sag, der er omfattet af de nye
regler.
Det skyldes blandt andet, at det fortsat er et klart
udgangspunkt for reglerne, at det åbne land skal
friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse. Det
princip skal vi holde fast i.
Men hvis vi kan skabe vækst i vanskeligt stillede
landdistrikter ved at tillade brug af
overflødiggjorte bygninger, som allerede findes i
det åbne land, ja, så mener regeringen, at det er
en god løsning.
Jeg kan desuden oplyse, at nævnet i deres
afgørelse i den konkrete sag henviser til, at der er
tale om et område, som kommunen selv i
kommuneplanen har fremhævet som havende
store landskabelige værdier, og som derfor kun
skal bebygges i ubetydeligt omfang.
Evaluering
Med ”Nye muligheder i landdistrikterne”,
lovændringen fra 2013, har regeringen generelt
givet kommunerne mange flere muligheder for at
skabe erhverv, udvikling og beskæftigelse i
vanskeligt stillede landdistrikter.
Hvordan bestemmelsen virker i praksis, er det
endnu ikke muligt at sige særlig meget om.
Lovændringen skal evalueres i 2018, og inden da
skal der indsamles og analyseres rigtig mange
afgørelser.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Derfor er Naturstyrelsen i øjeblikket i dialog med
KL og kommunerne om at få tilrettelagt en
systematisk og repræsentativ opsamling af
kommunernes brug af
landdistriktsbestemmelsen.
Når evalueringen sættes i gang i 2018, vil
grundlaget være oplysninger om kommunerne s
brug af bestemmelsen i perioden 2015-2017.
Herudover sender nogle kommuner i dag kopi af
deres landzonetilladelser til Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen har derfor kendskab til enkelte af
de afgørelser, som kommunerne truffet efter
landdistriktsbestemmelsen.
Der er tale om tilladelser til indretning af
virksomhed i overflødiggjorte bygninger. Og det
er jo helt i tråd med hensigten med
bestemmelsen.
Kommunerne er ikke forpligtede til at sende kopi
af deres landzonetilladelser til Naturstyrelsen,
men nogle kommune vælger frivilligt at gøre det.
Derfor har vi kendskab til nogle kommuners brug
af bestemmelsen, men der er ikke tale om et
repræsentativt billede af brugen af bestemmelsen.
Nye initiativer
Og det bringer mig til spørgsmålet om, hvorvidt
jeg vil tage ”de nødvendige lovgivningsmæssige
eller andre nødvendige initiativer for at sikre, at
dette bliver muligt fremover?”
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Jeg er ikke er enig i, at der er behov for ny
lovgivning nu.
For det første har vi på nuværende tidspunkt ikke
grundlag for at kunne vurdere de nuværende
reglers virkning i forhold til at vende udviklingen
i vanskeligt stillede landdistrikter.
For det andet skal erhvervsudvikling ske ud fra en
sammenfattende planlægning, dvs. hvor man har
afvejet alle hensyn som f.eks. investeringer i veje,
elnet, kloak, vandforsyning, kollektiv trafik m.v.
Det giver rigtig god mening rent
samfundsøkonomisk.
Erhvervslivet lægger også vægt på, at der
etableres en infrastruktur i erhvervsområder, der
understøtter erhvervslivets behov, f.eks. at der er
god adgang til erhvervsområder fra det
overordnede vejnet.
Det er vigtigt for regeringen, at byudvikling, og
dermed også byggeri til erhvervsformål, skal ske i
byzone eller i direkte tilknytning til bymæssig
bebyggelse.
I en meget lang årrække har landzonereglerne
som bærende princip sikret, at der ikke sker
spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land,
men kun den bebyggelse, der er nødvendig for
landbrug, skovbrug og fiskeri. De regler har
blandt andet til formål at sikre landbrugets
jorder.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forhold til erhvervsudviklingen har
kommunerne gennem deres planlægning udlagt
store arealer til erhvervsformål ud fra en
sammenfattende planlægning, og der mangler
generelt ikke arealer til erhvervsformål. Det gør
der mig bekendt heller ikke i Nyborg.
Regeringen har sammen med KL nedsat et
udvalgsarbejde om rammerne for kommunernes
fysiske planlægning med deltagelse af KL og 5
ministerier med Miljøministeriet som formand.
Et af de emner, som udvalget efter ønske fra KL
ser på, er udvikling af eksisterende erhverv i
landzone.
Regeringen har ikke aktuelle planer om at ændre
planlovens landzoneregler.
Vi ønsker at opretholde den skillelinje, der er i
vores landskab i dag, hvor der er en klar grænse
mellem byerne og det åbne land, og virksomheder
skal ikke kunne etablere sig frit, hvor de vil i det
åbne land.
Der er gode muligheder i de områder, som
kommunerne har udpeget til erhvervsformål, og
det er der mig bekendt også i den konkrete sag.
7