Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 77
Offentligt
1431102_0001.png
MILJØMINISTERIET
EU og Internationalt
Samlenotat FEU og MIU
2.
december 2014
Dagsorden til miljørådsmøde den 17. december 2014
1.
Kommissionens forslag til direktiv om begrænsning af visse
luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg KOM
(2013) 919
-
2)
Generel indstilling
16-22
Side
2-15
Kommissionens forslag til ændring af emballagedirektivet 94/62/EF
med henblik på at mindske forbruget af letvægtsbæreposer
-
Politisk enighed
3)
Rådskonklusioner om EU's engagement i post-2015
-
Udveksling af synspunkter
23-25
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0002.png
Punkt 1
Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om
begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (MCP
direktivet).
KOM(2013) 919 final.
-
-
Generel indstilling
Revideret notat
1. Resumé
Formålet med forslaget er at regulere udledninger fra mellemstore fyringsanlæg. De mellemstore
fyringsanlæg udgør en væsentlig kilde til grænseoverskridende forurening og er ikke i dag reguleret
generelt på EU-plan. Mellemstore fyringsanlæg er anlæg på mellem 1 MW og 50 MW på land og
offshore. Forslaget fastsætter emissionsgrænseværdier for nye anlæg 2�½ år efter ikrafttrædelse af
direktivet og for eksisterende anlæg i henholdsvis 2025 og 2030, samt krav til overvågning af
emissionen af svovldioxid, kvælstofdioxid og partikler. Anlæg der ligger i zoner, hvor EU-
grænseværdierne for luftkvalitet overskrides, skal som hovedregel overholde skærpede
emissionsgrænseværdier for kvælstofdioxid og partikler. Der foreslås en række afbødende
foranstaltninger for at undgå for store påvirkninger af små og mellemstore virksomheder, herunder
anmeldepligt, faseopdelt gennemførelse og forenklede overvågnings- og rapporterings-
forpligtelser. Da mellemstore fyringsanlæg allerede er reguleret i Danmark vil kommissionens
forslag både have positive, neutrale og negative virkninger på beskyttelses-niveauet i forhold til den
gældende danske regulering, alt efter hvilken del af reguleringen der er tale om. Direktivforslaget
har lovgivningsmæssige konsekvenser som indebærer, at en række danske bekendtgørelser skal
ændres. Kommissionen har estimeret, at de samlede omkostninger for operatørerne til efterlevelse
af forslaget beløber sig til omkring 400 millioner euro årligt på EU plan. Kommissionen anfører, at
de eksterne omkostninger (såsom bl.a. skader på natur, tabt arbejdsfortjeneste og andre
sundhedsmæssige omkostninger) som følge af luftforurening er væsentlig højere.
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Det er positivt, at der foreslås ensartet
regulering af mellemstore fyringsanlæg på EU-niveau. Det vil reducere de miljø- og
sundhedsmæssige belastninger fra mellemstore fyringsanlæg i EU generelt og det vil fremme en
relativt større emissions-reduktion i Danmarks nabolande, som vil forbedre luftkvaliteten i
Danmark. Samtidig vil en fælles EU regulering sikre ensartede konkurrencevilkår for de berørte
sektorer, hvilket relativt set vil være en fordel for danske virksomheder på EU-markedet, idet
danske virksomheder gennemsnitligt vurderes at være tættere på overholdelse af grænseværdierne
end deres konkurrenter i EU. På den baggrund støtter Danmark Kommissionens forslag, og vil
søge størst mulig tilnærmelse med den gældende danske regulering af området, herunder
opdatering af grænseværdier med passende mellemrum som refleksion af nyeste BAT og udeladelse
af zonering i direktivet.
Forslaget er sat på dagsordenen på Rådsmøde (miljø) den 17. december 2014 med henblik på en
generel indstilling. Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.
2. Baggrund
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0003.png
Kommissionen sendte den 18. december 2013 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel
i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om
den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget var genstand for en politiske drøftelse på Rådsmødet den 12. juni 2014, og har desuden
været genstand for en række behandlinger i miljøarbejdsgruppen i Bruxelles. Forslaget er sat på
dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 17. december 2014 med henblik på at opnå enighed om en
generel indstilling. Det italienske formandskab har udarbejdet et udkast til en kompromistekst som
vil danne grundlag for rådsmødebehandlingen.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at regulere udledninger fra mellemstore fyringsanlæg, som udgør en
væsentlig kilde til grænseoverskridende forurening, som ikke i dag er reguleret generelt på EU-plan.
Kommissionen har gennemført en omfattende vurdering af EU’s luftpolitikker, som konkluderer, at
selvom der er sket markante forbedringer, er der fortsat behov for at reducere luftforureningen i EU
for at nå det langsigtede mål fra temastrategien for luftforurening
1
, om at opnå en luftkvalitet der
ikke medfører væsentligt skade på- eller indebærer nogen risiko for menneskers sundhed og miljø.
Ny viden om de sundhedsskadelige virkninger af særligt partikler understreger netop dette behov.
Kommissionen anfører på denne baggrund i sin meddelelse om Ren luft i Europa, at en regulering
af de mellemstore fyringsanlæg er et nødvendigt virkemiddel til at sikre en kraftig reduktion af
baggrundsforureningen i EU, og dermed forbedre luftkvaliteten af hensyn til natur- og
sundhedspåvirkning.
Forslaget omfatter mellemstore fyringsanlæg, dvs. anlæg på mindst 1 MW og mindre end 50 MW
på land og offshore. De ca. 143.000 mellemstore fyringsanlæg, som findes i EU, udgør en væsentlig
kilde til emissioner af svovldioxid, kvælstofdioxid og partikler. I dag er emissioner af
luftforurenende stoffer fra disse anlæg ikke specifikt reguleret på EU-plan.
Forslaget vil fastsætte emissionsgrænseværdier for kvælstofoxider, svovldioxid og partikler.
Kvælstofoxider (NO
x
):
Kvælstofoxider bidrager til overgødskning af naturen. Hovedkilden til
udledning af kvælstofoxider er trafikken og industrien. Kvælstofdioxid (NO
2
, som er en delmængde
af kvælstofoxider) har endvidere sundhedsmæssige konsekvenser.
Svovldioxid (SO
2
):
Udledningen af svovldioxid medfører risiko for forsuring (eller syreregn), som
dog er faldet kraftigt og derfor nu kun udgør et mindre problem. Den væsentligste kilde til
udledning af svovldioxid i Danmark er industri.
Fine partikler (PM
2.5
):
De fine partikler har hidtil kun været reguleret via luftkvalitetsdirektivet, der
sætter grænser for hvor høj koncentrationen må være i luften. Selve udledningen af fine partikler
reguleres nu også, da der i den reviderede Gøteborg-protokol er fastsat reduktionsmål for fine
partikler (PM
2.5
) frem mod 2020. WHO har i 2012 opklassificeret fine partikler til at være
kræftfremkaldende. Den væsentligste kilde til udledning af PM
2.5
i Danmark er brændeovne, men
der er også et væsentligt bidrag fra trafikken og industrien (biomasse-afbrænding), ligesom
ammoniak bidrager til kemisk dannelse af partikler.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0004.png
Fristen for at overholde emissionsgrænseværdierne for bestående anlæg større end 5 MW er den 1.
januar 2025 og for anlæg mindre end eller lig 5 MW den 1. januar 2030. For nye anlæg gælder
emissionsgrænseværdierne 2�½ år efter direktivets vedtagelse.
Endvidere skal der stilles skærpede krav til emissionsgrænseværdier for kvælstofdioxid og partikler
for anlæg beliggende i zoner, hvor EU-grænseværdierne for luftkvalitet overskrides, med mindre
det kan anskueliggøres, at dette vil udgøre en uforholdsmæssig stor omkostning eller at
luftkvalitetsgrænseværdierne med andre virkemidler er inkluderet i en luftkvalitetsplan. Danmark er
inddelt i tre luftkvalitetszoner; én omkring Aarhus, én omkring København og én for resten af
landet. For så vidt angår zonen omkring København overskrides luftkvalitetskravet for
kvælstofdioxid.
Forslaget stiller krav om monitering af svovldioxid, kvælstofdioxid og partikler ved periodiske
målinger, hhv. hvert 3. år og hvert år afhængigt af anlæggets størrelse.
Mellemstore fyringsanlæg skal anmeldes og ikke godkendes. Dvs. at anlægget skal
førstegangsregistreres, med information om at direktivet overholdes. Der skal ikke forelægge en
godkendelse fra myndighederne.
Der er krav om, at der skal føres tilsyn med anlæggene, og at driften skal afrapporteres. Der er ikke
krav til hyppigheden af hverken tilsynet eller afrapporteringen til myndigheden.
Formandsskabet har på baggrund af drøftelserne i miljø-arbejdsgruppen i Bruxelles fremlagt et
kompromisforslag, som vil være genstand for drøftelse i COREPER forinden rådsmødet.
Væsentlige ændringer i forhold til Kommissionens forslag er skitseret nedenfor, men må forventes
at blive tilrettet under den videre behandling.
-
-
-
-
-
Det vil blive valgfrit for medlemsstaterne, om de mellemstore fyringsanlæg skal anmeldes
til eller miljøgodkendes af miljømyndighederne.
Der stilles krav om, at virksomhederne opbevarer nærmere specificerede data og
informationer i mindst 6 år.
Der stilles ikke skærpede krav til emissionsgrænseværdier for kvælstofdioxid og partikler
for anlæg beliggende i zoner, hvor EU-grænseværdierne for luftkvalitet overskrides.
Der er indsat en aggregeringsregel i direktivet, hvilket betyder at to eller flere nye
fyringsanlæg, skal betragtes som ét fyringsanlæg, hvis de deler skorsten.
Formandskabet har indsat en ny bestemmelse om, at Kommissionen senest den 1. januar
2028 skal gennemføre et review af grænseværdierne for nye anlæg med henblik på en
eventuel justering af disse.
Mellemstore fyringsanlæg på platforme offshore er blevet undtaget direktivet med
undtagelse af visse nye maskiner.
Der er blevet foreslået meget lempelige grænseværdier for såkaldt ”indigenous fuels”
(lokale brændsler), som er lokalt udvundne faste brændsler, fx brunkul.
-
-
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0005.png
-
Der er sket en øget differentiering af grænseværdierne i forhold til anlægsstørrelse, sådan at
de mindste anlæg under 5 MW og hvor renseforanstaltninger er forholdsvis dyrere, får
lempeligere vilkår end fyringsanlæg over 5 MW.
Der er blevet lempet på en række grænseværdier, heriblandt grænseværdien for svovldioxid
for eksisterende halmfyrede anlæg på mellem 1 – 5 MW.
Fristen for at overholde emissionsgrænseværdierne for nye anlæg er foreslået ændret fra 2�½
år til 3 år efter direktivets vedtagelse.
-
-
4. Europa Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet forventes at udtale sig i foråret 2015.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen
anfører ydermere, at emissioner til luft, også fra mellemstore fyringsanlæg, forårsager
grænseoverskridende forurening.
Emissioner fra mellemstore fyringsanlæg reguleres for tiden ikke generelt på EU-plan. Uensartede
nationale regler kan hæmme økonomiske aktiviteter på tværs af landegrænser. En indsats på EU-
niveau er påkrævet og skaber merværdi i forhold til individuelle nationale foranstaltninger.
Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Mellemstore fyringsanlæg i Danmark reguleres af følgende lovgivning:
Gasmotorbekendtgørelsen, som fastsætter emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav til
motorer og turbiner.
Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og Bekendtgørelse om standardvilkår,
som omfatter virksomheder, hvor den samlede indfyrede effekt af alle fyringsanlæg er på 5-
50 MW (listepunkt G201) og 1-5 MW (listepunkt G202), og hvor der anvendes biomasse,
biogas eller forgasningsgas som brændsel.
Bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder, som fastsætter
emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav til kedler der som brændsel anvender træaffald
fra virksomhedens egen produktion.
Miljøbeskyttelseslovens § 42, som omfatter kedelanlæg på 1-5 MW, som ikke er omfattet af
godkendelsespligt og standardvilkår for listepunkt G 202.
Emissionen af svovldioxid ved anvendelse af fuelolie, gasolie, kul og petcoke er reguleret af
bekendtgørelse om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer.
Brugerbetalingsbekendtgørelsen, som fastsætter regler om betaling for miljøgodkendelse og
tilsyn med virksomheder og husdyrbrug.
Bekendtgørelse om miljøtilsyn, som fastsætter regler om tilsyn efter bl.a.
miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven.
Fyringsanlæg på platforme på havet, med en samlet indfyret effekt på 50 MW og derover
reguleres af offshore-bekendtgørelsen.
Varmeforsyningsloven projektbekendtgørelse som fastsætter regler for hvilke anlægstyper
der må etableres i forskellige forsyningsområder.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0006.png
Lov om afgift på kvælstofoxider, NOx afgiftsloven
Lov om afgift af svovl, Svovl afgiftsloven
CO2 kvoteloven
I den nuværende danske lovgivning er de fleste mellemstore fyringsanlæg enten
godkendelsespligtige eller anmeldepligtige.
Reguleringsformen afhænger af anlæggets størrelse, type, og om det er placeret på en
godkendelsespligtig virksomhed. Den danske lovgivning indeholder emissionsgrænseværdier og
krav om overvågning af emissioner.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Direktivforslaget indebærer, at gasmotorbekendtgørelsen, bekendtgørelsen om
trævareforarbejdende virksomheder, bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, afsnit om
listepunkt G201 og G202 i bekendtgørelse om standardvilkår og brugerbetalingsbekendtgørelsen
skal ændres samt muligvis offshore- og tilsynsbekendtgørelsen. Forslaget får hverken konsekvenser
for § 42 i miljøbeskyttelsesloven, bekendtgørelsen om svovlindhold i brændstoffer eller for CO
2
-
kvoteloven.
Desuden er udledningen af kvælstofoxider og svovl reguleret via kvælstofoxidafgiftsloven og
svovlafgiftsloven. Der er en naturlig sammenhæng mellem Miljøministeriets moniteringskrav og
Skatteministeriets afgiftsregler, da de vedrører den samme udledning af kvælstofoxider og
svovldioxid. Forslaget kan derfor få lovgivningsmæssige konsekvenser i forhold til
kvælstofoxidafgiftsloven og evt. svovlafgiftsloven.
Forslagets økonomiske konsekvenser:
Kommissionen har i sin konsekvensvurdering estimeret, at de samlede omkostninger for
operatørerne i EU til overholdelse af kravene i direktivet vil beløbe sig til omkring 400 millioner
euro årligt, når sekundære teknikker (dvs. rensningsteknikker) for reduktion af NO
x
-emission kun
anvendes på en del af de nye anlæg. Kommissionen anfører, at omkostningen skal holdes op imod,
at de eksterne omkostninger der følger af luftforurening er væsentligt højere. De eksterne
omkostninger opgøres som mindre arbejdskrafttilgængelighed (mere sygdom), udgifter som følge af
skader på infrastruktur og afgrøder samt sundhedsomkostninger. De eksterne omkostninger som
følge af luftforurening der nævnes under dette direktivforslag er en delmængde af de eksterne
omkostninger som nævnes under NEC-direktivforslaget, idet det er de samme stoffer som foreslås
reguleret under MCP-direktivet og NEC-direktivet
Forslaget indebærer ikke systematiske skærpelser i forhold til eksisterende danske krav og
indeholder desuden en lang implementeringsfrist for virksomhederne (2025/2030). Regeringen
vurderer således, at forslaget ikke får større økonomiske konsekvenser for danske virksomheder.
Regeringen har gennemført en analyse, som belyser de erhvervsøkonomiske og administrative
konsekvenser, jfr. nedenfor.
Langt størstedelen af de berørte anlæg er allerede under danske emissionskrav. Omkostningerne ved
at implementere direktivet i Danmark vil derfor være begrænsede.
Statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget indebærer en væsentlig regelforenkling, dels fordi alle anlæg bliver anmeldelsespligtige
og dels fordi den nuværende danske regulering, som er fordelt på flere bekendtgørelser og § 42 i
miljøbeskyttelsesloven, kan samles i én bekendtgørelse.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0007.png
Mellemstore fyringsanlæg, som i dag er godkendelsespligtig virksomhed, er omfattet af de
gældende regler om brugerbetaling for tilsyn og godkendelse, og skal bidrage til dækning af
miljømyndighedens omkostninger til tilsyn og godkendelse. Mellemstore fyringsanlæg, som i dag
ikke er på en godkendelsespligtig virksomhed, er ikke omfattet af reglerne om brugerbetaling.
Hvis der sker en forenkling af godkendelsessystemet, og der indføres en form for anmeldepligt for
fyringsanlæggene, vil der ske et bortfald af godkendelsesopgaver i miljøforvaltningerne, mens der
vil ske en tilgang af opgaver med behandling af anmeldelser. Fyringsanlæg, der i dag ikke er
omfattet af regelmæssige tilsyn, vil fremover blive omfattet som følge af direktivforslagets krav om
tilsyn og kontrol med anlæggene. På dette område vil der således være en tilgang af opgaver for
miljømyndighederne. Det vurderes umiddelbart, at den samlede arbejdsbyrde for myndighederne
som følge af direktivet kan tilrettelægges så den bliver neutral.
Forslaget har desuden provenumæssige konsekvenser i forhold til NOx-afgiften og svovlafgiften.
For den afgrænsede gruppe af anlæg, der bliver pålagt meromkostninger i form af udgifter til
rensningsteknologi, vil direktivforslaget betyde et fald i afgiftsbetaling, fordi anlæggene fremover
vil udlede mindre nitrogenoxider og svovldioxid. Det samlede forventede årlige mindre provenu
fremgår af nedenstående tabel.
Tabel: Fald i samlet statsligt provenu for NOx og SOx-afgift for alle anlæg.
Årligt gennemsnit
NOx -afgift
1,0 mio. kr.
SO2- afgift
1,2 mio. kr.
Total
2,2 mio. kr.
Den samlede påvirkning af de statslige finanser forventes at være svagt negativt, og svarer til det
forventede fald i afgiftsprovenuet.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Regeringen har gennemført en analyse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser for de anlæg, der
bliver pålagt meromkostninger. Analysen tager ikke højde for, at nogle anlæg kan opleve et fald i
udgifter til rensningsteknologi, fordi specifikke grænseværdier lempes.
Det skønnes, at direktivet vedrører godt 1.700 anlæg i Danmark med en driftstid på mere end 500
timer om året. Langt hovedparten af anlæggene findes på fjernvarmeanlæg og i tilknytning til
boligselskaber. Derudover er der anlæg på gartnerier, landbrug, i fødevareindustrien og anden
industri (fx trævarebranchen), renseanlæg m.m. For mange anlæg vil direktivforslaget ikke byde på
væsentlige udfordringer: Det vurderes dog at de danske biomasseanlæg vil blive udfordret, fordi
grænseværdierne for disse anlæg er sat forholdsvis lavt i Kommissionens forslag. Der eksisterer på
nuværende tidspunkt ca. 60 halmfyrede anlæg og ca. 160 træfyrede anlæg, der potentielt kan blive
pålagt omkostninger til anlæg og drift af rensningsteknologi.
Tabel: Samlede udgifter/gevinster fordelt pr. år pr. anlæg pålagt investeringer i rensningsteknologi
over en 20 årig periode.
Årligt gennemsnit pr. anlæg
Omkostninger, DKK
Investering
31.500
Anlæg pålagt investering i rensningsteknologi
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0008.png
Drift
Monitorering
Total
40.000
-6.000
65.500
Note: Resultaterne er opgjort i nutidsværdi, 2014-priser. Negative værdier betyder en gevinst, men positive værdier betyder en
meromkostning i forhold til den nuværende danske regulering.
Det er ikke samme antal anlæg der bliver pålagt at foretage investeringer i rensningsteknologi og får
gavn af monitoreringsgevinster. De anlæg, der ikke bliver pålagt en ekstra investeringsudgift, får en
gevinst i form af sparet monitoreringsudgift på ca. 6.000 kr. årligt pr. anlæg
For hovedparten af anlæggene gælder, at kravene til monitorering bliver lettet som følge af
direktivet, og udgifterne til monitorering bliver derved også mindre.
De erhvervsmæssige konsekvenser opgjort som årlige gennemsnitlige omkostninger for de berørte
anlæg over en 20-årig periode om udgør:
Tabel: Samlede årlige gennemsnitlige erhvervsmæssige omkostninger ved direktivforslaget over
en 20 årig periode.
Årligt gennemsnit
Eksisterende anlæg
Nye anlæg
Omkostninger mio. kr.
Investering
4
5
Drift
1
11
Monitorering
-2
-7
Total
3
9
Note: Resultaterne er opgjort i nutidsværdi, 2014-priser. Negative værdier betyder en gevinst, men positive værdier betyder en
meromkostning i forhold til den nuværende danske regulering.
Som illustration kan det fremføres, at en fordeling af ekstraomkostningerne på 9 mio. kr. på landets
samlede fjernvarmeproduktion vil resultere i en stigning i varmeprisen med omkring 0,06 kr/GJ
(den gennemsnitlige varmepris ligger omkring 220 kr/GJ). Omkostningerne vil dog ikke ramme
jævnt på al fjernvarme og det skønnes, at varmeprisen formentlig kan stige med op mod 1 kr/GJ.
En anden illustration kan ske ved at fordele omkostningerne på den samlede mængde halm og træ
der anvendes i mellemstore fyringsanlæg (37,753 PJ). Her svarer omkostningsstigningen til, at
biomasseprisen stiger med 0,23 kr/GJ. (biomassepris er på 45-70 kr/GJ).
Som nævnt i afsnittet om statsfinansielle konsekvenser, vil fyringsanlæggene som følge af mindre
udledning af NOx og SO2 få en mindre omkostning til afgiftsbetaling til staten.
Tabel: Gennemsnitlig omtrentlig årig besparelse pr. anlæg pålagt investering i rensningsteknologi
Enheder
NOx -afgift
SO2- afgift
Total
kr.
kr.
kr.
Årligt gen. pr. anlæg pålagt investering i
rensningsteknologi
-3.500
-4.000
-7.500
Note: Resultaterne er opgjort i nutidsværdi, 2014-priser
.
Negative værdier betyder en gevinst, men positive værdier betyder en
meromkostning i forhold til den nuværende danske regulering.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0009.png
Erhvervsadministrative konsekvenser
Kommissionens forslag lægger op til, at der alene skal ske anmeldelse af anlæg og dermed ikke
godkendelse. Brugerbetalingen for godkendelse vil derfor bortfalde. I stedet forventes anlæggene at
skulle betale brugerbetaling for tilsynsmyndighedens sagsbehandling af anmeldelsen. Samlet set vil
flere fyringsanlæg end i dag dog blive omfattet af et regelmæssigt tilsyn, hvilket også fremadrettet
skal brugerbetales af virksomhederne. De fyringsanlæg, som i dag er ikke-godkendelsespligtige,
betaler ikke for tilsyn, men må forventes fremadrettet at skulle brugerbetale for dette. Hyppigheden
og omfanget af tilsynet besluttes af de enkelte lande.
Det vurderes umiddelbart, at anlæggenes samlede brugerbetaling som følge af direktivet kan
tilrettelægges, så den bliver neutral i erhvervsøkonomiske omkostninger.
Beskyttelsesniveau:
Da mellemstore fyringsanlæg allerede er reguleret i Danmark vil Kommissionens forslag både have
positive, neutrale og negative virkninger på beskyttelsesniveauet i forhold til den gældende danske
regulering, alt efter hvilken del af reguleringen der er tale om. Effekten af forslagets regulering af
hhv. kvælstofdioxid, svovldioxid- og partikler regnes for positiv når grænseværdien for hvad der må
udledes reduceres, neutral når der ikke er en ændring i grænseværdierne og negativ når der forslås
en lempelse ift. eksisterende danske grænseværdier.
Forslagets regulering af kvælstofoxidemissioner har såvel en positiv, negativ og neutral påvirkning
af beskyttelsesniveauet afhængig af motortype, motorstørrelse og brændselstype.
Forslagets regulering af støv har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet, idet der forslås en
skærpelse af de eksisterende danske grænseværdier.
Forslagets regulering af svovldioxidemissioner har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet,
idet emissionen af svovldioxid fra mellemstore fyringsanlæg ikke er reguleret i dansk lovgivning
Forslagets hovedregel om skærpelse af emissionsgrænseværdier for kvælstofdioxid og partikler for
anlæg i zoner, hvor luftkvalitetskriterier ikke overholdes, har en positiv påvirkning på
beskyttelsesniveauet, i det der foreslås skærpede emissionsgrænseværdier.
Forslagets krav til overvågning af emissionerne har en positiv, negativ og neutral påvirkning af
beskyttelsesniveauet afhængig af anlægstype, anlægsstørrelse og brændselstype. En mere hyppig
udført overvågning vurderes positiv, mens en overvågning der udføres mindre hyppigt end
nuværende dansk overvågning vurderes som værende negativ.
Forslaget har en negativ påvirkning af beskyttelsesniveauet i forhold til regulering af tungmetaller
fra kedelanlæg, der anvender kul, brunkul, petcoke, fuelolie og orimulsion som brændsel, i det
forslaget ikke omfatter krav til den type emissioner som i øvrigt er reguleret i dansk lovgivning i
dag.
Forslagets mulighed for at anvende fuelolie og orimulsion på kedelanlæg på 1-2 MW og kul,
brunkul og petcoke på kedelanlæg på 1-5 MW har en negativ påvirkning af beskyttelsesniveauet,
idet denne anvendelse ikke er tilladt efter gældende danske regler.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0010.png
Forslagets krav til anlæg placeret offshore har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet, idet
emissioner af kvælstofoxid, svovldioxid og partikler fra offshore-anlæg kun er indirekte reguleret af
NO
x
-afgiftsloven.
8. Høring
Forslag til direktiv om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore
fyringsanlæg har været i offentlig høring i perioden den 10. januar til den 7. februar 2014. Der er
kommet bemærkninger fra Brancheforeningen for biogas, BWE, Dall Energy, Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi,
DGC, Dong Energy, Landbrug og Fødevare, Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, Olie Gas
Danmark og Sundhedsstyrelsen.
Generelt
Dansk Miljøteknologi
støtter direktivforslaget, og påpeger behovet for at håndhæve lovgivning, der
har til formål at reducere luftforureningen i Europa.
Sundhedsstyrelsen
vurderer, at forslaget ud fra et sundhedsfagligt perspektiv karakteriseres som et
velindiceret tiltag til at nedbringe luftforureningen.
Dansk Energi
finder det hensigtsmæssigt at den eksisterende regulering af store fyringsanlæg
suppleres med regulering af mellemstore fyringsanlæg, så disse anlæg også medvirker til at
reducere udledningen af kvælstofoxider, svovldioxid og partikler.
Dansk Fjernvarme
vurderer, at det vil være mere hensigtsmæssigt at øge indsatsen overfor mindre
fyringsenheder, herunder brændeovne, i byerne, eftersom de mellemstore anlæg vurderes at være
beliggende i landdistrikterne og dermed ikke har det samme bidrag til partikelemission i
boligområder.
Danmarks Naturfredningsforening
mener, at det bør fremgå af direktivet, at gas er den bedste
brændselstype til bekæmpelse af luftforurening.
Dong Energy
påpeger, at afgifter på miljøbelastende stoffer sikrer et ens incitament på tværs af
industrielle sektorer og at der med reguleringen af mellemstore fyringsanlæg bliver en
dobbeltregulering af kraftværkssektoren, som er mere restriktiv end i andre sektorer.
Regulering
Landbrug og Fødevarer
og
Dansk Industri
finder det positivt, at direktivforslaget lægger op til en
anmeldeordning, og ikke en godkendelsesordning for mellemstore fyringsanlæg, og forventer at det
til sin tid også bliver afspejlet i den danske gennemførsel af direktivet. Begge finder det positivt at
mindre virksomheder (SMV) ikke belastes unødigt.
Olie Gas Danmark, Dansk Energi og Dong Energy
opfordrer til at eksisterende og ny lovgivning på
området supplerer og understøtter hinanden så, der ikke bliver tale om dobbeltregulering. Specielt
ønskes sammenhængen med reguleringen af de større anlæg belyst så det sikres, at lovgivningen
supplere og understøtter hinanden og OGD ønsker at dansk lovgivning, der definerer hvilke
offshore anlæg der omfattes som større anlæg, genfortolkes.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0011.png
Energipolitik
Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer og Referencelaboratoriet
påpeger, at
direktivforslaget kan betyde, at anlæggenes omkostninger til rensning og målinger øges i en sådan
grad, at det eventuelt får en negativ indflydelse på udbygningen af anvendelse af biomasse eller at
eksisterende mindre anlæg lukkes. Dermed er der risiko for at biomassefyrede anlæg erstattes af
anlæg der anvender fossile brændsler, hvilket ikke er i overensstemmelse med de danske ambitioner
om at udfase fossile brændsler.
DI
påpeger, at de økonomiske dynamikker dermed forrykkes
hvorved muligheden for at opnå målene i EU’s energipolitik på biomasse området reduceres.
Dansk Energi
påpeger, at når effektive kollektive kraft- og varmeanlæg pålægges yderligere
omkostninger, så blive individuelle anlæg som naturgas- og oliefyr mere attraktive varmekilder i
husholdningen.
Grænseværdier
Dansk Energi, DI, Landbrug og Fødevarer, Dansk Fjernvarme, Olie Gas Danmark
mener, at krav
til anvendelse af teknologi skal danne grundlaget for valget af emissions grænseværdier.
Dansk Energi
påpeger, at der primært bør anvendes primære emissions- begrænsende udstyr, som
supplement til danske afgiftsregulering økonomiske incitament til at nedbringe udledningen af
forurenende stoffer.
Dansk Energi
vurderer, at en overholdelse af forslagets grænseværdier vil
forudsætte rensning, og foreslår derfor at grænseværdierne justeres, så de kan overholdes med
primære emissionsbegrænsende udstyr.
Landbrug og Fødevarer
vurderer, at direktivforslaget betyder at mindre anlæg får store
ekstraomkostninger, og at grænseværdierne for anlæg mindre en 5 MW skal fastsættes realistisk, så
de kan overholdes med enkel og billig teknologi.
DI
vurderer tilsvarende at grænseværdierne giver
anledning til tekniske krav som vil udfordre en del biomassefyrede anlæg.
Olie Gas Danmark
bemærker, at det skal sikres, at der etableres acceptable omkostninger i forhold
til opnåede emissionsreduktioner
Dansk Fjernvarme
vurderer, at grænseværdierne for svovldioxid for halmfyrede anlæg vil resultere
i øgede omkostninger, da der typisk bliver behov for at fjerne svovldioxid i røggassen Dansk
Fjernvarme foreslår, at grænseværdien for svovldioxid for biomassefyrede anlæg lempes til den
samme grænseværdi som gælder for andet fast brændsel.
Olie Gas Danmark
foreslår, at anlæg, som anvender svovlfattigt diesel undtages grænseværdier for
svovldioxid og partikler og egenkontrol hermed
Olie Gas Danmark
påpeger, at en sådan regulering
vil være på linje med EU regulering af de større anlæg.
Dall Energy og Danmarks Naturfredningsforening
gør opmærksom på, at Dall Energy har en
biomassefyret ovn, som har lavere udledninger af svovldioxid end direktivforslagets grænseværdier,
og foreslår på den baggrund skærpede emissionsgrænseværdier for svovldioxid.
Dall Energy
foreslår desuden en lempet grænseværdi for partikler fra biomassefyrede anlæg.
Landbrug og Fødevarer
vurderer, at især halmfyrede anlæg vil få problemer med at overholde
grænseværdien for partikler, og at det vil være forbundet med væsentlige omkostninger at reducere
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0012.png
partikeludledningen. Landbrug og Fødevarer foreslår derfor differentierede grænseværdier for
halmfyrede anlæg hhv. større end eller mindre end 5 MW.
Dansk Fjernvarme
og
Referencelaboratoriet
påpeger, at anlæg med røggaskondensering ikke vil
kunne overholde grænseværdien for partikler.
Dansk Fjernvarme og Referencelaboratoriet
påpeger, at grænseværdierne for nye anlæg betyder, at
anlæggene skal etablerer udstyr, f.eks. rensning (SNCR), for at overholde grænseværdierne for
kvælstofoxider. Især mindre anlæg vil få væsentlige omkostninger, da rensningen stort set er
uafhængig af anlæggets størrelse.
Dansk Fjernvarme
påpeger, at mindre halmfyrede anlæg vil få
væsentlige omkostninger til etablering af rensning for kvælstofoxider.
BWE
påpeger, at selvom det med ny primær teknologi er muligt at opnå den forslåede grænseværdi
for kvælstofoxider for halmfyrede kedler, så er det på grænsen af, hvad der er opnået med den
nuværende teknologi.
Dall
påpeger sammen med
Dansk Naturfredningsforening
at de har en
biomassefyret ovn, som har lavere udledninger af kvælstofoxider end direktivforslagets
grænseværdier, og foreslår på den baggrund skærpede emissionsgrænseværdier for kvælstofoxider.
DGC
vurderer, at grænseværdierne for kvælstofoxider for anlæg, der anvender biomasse, kul og
svær fuelolie er for lempelige.
DGC
vurderer, at grænseværdien for kvælstofoxider på bestående motoranlæg mindre end 5 MW er
en skærpelse og en udfordring, og at grænseværdierne for nye motorer og turbiner vil være en
væsentlig skærpelse.
Dong Energy
undrer sig over, at der stilles strengere krav til anlæg, der anvender forgasningsgas fra
forgasning af biomasseaffald end til biomassefyrede anlæg.
DGC
undrer sig over, at biomassefyrede anlæg har lempeligere grænseværdier sammenlignet med
gældende dansk lovgivning, når det er erkendt viden, at emissionerne stiger, hvilket ”især skyldes
anvendelse af biomasse som brændsel”.
Referencelaboratoriet
foreslår, at grænseværdierne gradueres efter anlægsstørrelse.
DGC
bemærker, at der med direktivforslaget bliver åbnet for igen at anvende kul og svær fuelolie
på mindre anlæg.
DGC
foreslår, at der bør gives dispensationsmulighed for anlæg med begrænset levetid og anlæg
med en driftstid mindre end 1.500 timer årligt.
DGC
foreslår, at emissioner i opstarts- og nedlukningsperioder defineres, og at de indgår i
vurdering af om grænseværdierne er overholdt.
Danmarks Naturfredningsforening
foreslår, at
opstarts- og nedlukningsperioder registreres.
Grænseværdier i ”zoner”
Brancheforeningen for biogas
vurderer, at det for biogasmotorer ikke er teknisk muligt at overholde
de skærpede grænseværdier som gælder i ”zoner”, og foreslår at der opstilles bredere kriterier, så
det ikke bliver umuligt at anvende biogasfyrede anlæg i husdyrsintensive områder.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0013.png
Brancheforeningen for biogas
bemærker, at direktivforslaget giver medlemsstaterne mulighed for at
skærpe forslagets grænseværdier i ”zoner” yderligere.
Brancheforeningen for biogas
vurderer, at
det ikke vil være muligt at udvikle motorer, som kan overholde eventuelle enkeltstaters skærpede
krav til grænseværdier i ”zoner”, da der kun findes et begrænset antal motorproducenter på
verdensplan.
DGC
vurderer, at grænseværdien for kvælstofoxider i ”zoner” vil være en udfordring for kedler,
motorer og turbiner.
DGC
finder, at emissionsgrænseværdierne kun kan opnås ved etablering af
rensningsudstyr, såsom SCR, som kræver etablering af ammoniak lagre i boligområder, med øget
risiko for større uheld til følge.
Måling og tilsyn
Landbrug og Fødevarer
påpeger, at det er vigtigt at der holdes fast i at begrænse de administrative
byrder ved tilsyn med virksomhederne.
Brancheforeningen for biogas, Dansk Fjernvarme og DGC
anfører, at forslagets omfattende krav til
målinger vil være omkostningstungt, især for de mindre anlæg.
Landbrug og Fødevarer
vurderer, at kravene til målinger ikke står i rimelig mål med intensionen
bag, hvis målinger skal foretages af uvildig (akkrediteret) prøvetager, fremfor ved fast installeret
måleudstyr, grundet udgiften.
Landbrug & Fødevarer, DGC, BWE
og
Dansk Naturfredningsforening
påpeger vigtigheden af, at
krav til målemetode og anvendte måleteknikker er definerede så det sikres at der faktisk er ens krav
til anlæggenes præstation.
Dansk Naturfredningsforening
påpeger, at medlemslandenes krav til
akkrediterede målinger er forskellige.
DGC
og
Dansk Naturfredningsforening
påpeger, at det er vigtigt at få defineret hvilke
driftsbetingelser der skal være til stede ved målekontrollen, f.eks. har det betydning for
emissionerne om der køres med fuld last.
Landbrug og Fødevarer
vurderer, at det ikke bør være nødvendigt med idriftsættelses måling på
prototype (serieproducerede) anlæg.
Referencelaboratoriet
foreslår, at målehyppigheden afhænger af anlæggets årlige driftstid og
brændselstype.
Landbrug og Fødevarer
vurderer, at krav om indberetning af emissioner er positivt, da det sikre
dokumentation for emissionsudviklingen i de enkelte lande, dog påpeger de vigtigheden af at der
udvikles værktøjer og logistik til dataopsamling så data bliver sammenlignelig på tværs af landene.
I øvrigt
Olie Gas Danmark, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening,
Referencelaboratoriet og DGC
har desuden forslag til ændringer og præciseringer til en række af de
specifikke bestemmelser.
Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 21.maj 2014, hvor der indkom
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0014.png
følgende bemærkninger:
Dansk Industri
anførte, at kommissionens konsekvensvurdering vurderer, at direktivet omfatter
133.000 mellemstore fyringsanlæg. Dansk Industri påpegede at mange af disse er små anlæg såsom
fx fyringsanlæg i boligblokke, mindre industrivirksomheder og lignende. Denne betragtning bør
tages med fremadrettet med henblik på at fastlægge den rette måde at regulere de små anlæg på. I
forhold til implementering og håndhævelse påpeges det, at underretning for ejere og operatører med
fordel kan struktureres på en lettere måde. Fx som det er tilfældet med Ecodesign-direktivet, hvor
det er producenterne, der laver emissionsberegninger.
Energi og Olieforum
kunne tilslutte sig Dansk Industri’s skriftlige høringssvar. Energi og
Olieforum stillede spørgsmålstegn ved omtalen af, at en ændring af NOx-afgiften og svovlafgiften
kan have provenumæssige konsekvenser. Energi og Olieforum er af den opfattelse, at afgifter er
indført for at reducere, og teksten kan forstås som om, at det er godt med såvel afgifter som
reduktioner. Energi og Olieforum stillede desuden spørgsmål til, at mere hyppig overvågning
vurderes positivt.
Der blev bedt om en uddybning af dette synspunkt i forhold til de administrative belastninger ved
hyppig overvågning.
Landbrug og Fødevarer
efterspurgte muligheden for at lave en sammenligning af udledningsmålene
og de konkrete danske forhold ift. konsekvensberegningerne.
Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 26. november 2014, hvor der indkom
følgende bemærkninger:
Energi og Olieforum:
Udtrykte bekymring for, at der er risiko for, at MCP-forslaget vil føre til
dobbeltregulering for raffinaderier, da disse allerede er reguleret via BREF.
Danmarks Naturfredningsforening:
Ønskede at få oplyst, om der var foretaget en vurdering af
miljøkonsekvenserne af en situation, hvor der slækkes på udledningskravene til lokale
brændsler(”indigenous fuels”) og biomasse. For det andet blev stillet spørgsmålstegn ved at udbrede
tidsbegrænsede udledningskrav.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været behandlet i Rådets miljøarbejdsgruppe og det italienske formandskab har
udarbejdet flere kompromistekster.
Generelt har forhandlingerne båret præg af, at medlemslandenes regulering af de mellemstore
fyringsanlæg er meget forskellig. Der tegner sig primært to fløje, hvor den ene har ønsket at
fastholde ambitionsniveauet i Kommissionens udspil, og den anden har ønsket flere og indimellem
markante lempelser af grænseværdierne, særlige lempelser for anvendelsen af lokale brændsler og
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0015.png
andre bestemmelser i Kommissionens forslag.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Luftforureningen fra mellemstore
fyringsanlæg udgør et væsentligt miljø- og sundhedsmæssigt problem i EU. Luftforurening fra
mellemstore fyringsanlæg er ikke i dag reguleret på EU-plan.
Danmark regulerer allerede luftforureningen fra mellemstore fyringsanlæg ved en række love og
bekendtgørelser. Det er således umiddelbart positivt, at der foreslås ensartet regulering af
mellemstore fyringsanlæg på EU-niveau. Det vil reducere de miljø- og sundhedsmæssige
belastninger fra mellemstore fyringsanlæg i EU generelt. Og det vil desuden fremme en relativt
større emissionsreduktion i Danmarks nabolande, som vil bidrage til at reducere den
grænseoverskridende luftforurening og dermed forbedre luftkvaliteten i Danmark.
Samtidig vil en fælles EU regulering sikre ensartede konkurrencevilkår for de berørte sektorer,
hvilket relativt set vil være en fordel for danske virksomheder på EU-markedet, idet danske
virksomheder gennemsnitligt vurderes at være tættere på overholdelse af grænseværdierne end
deres konkurrenter i EU.
På denne baggrund støtter Danmark Kommissionens forslag, og vil søge størst mulig tilnærmelse
med den gældende danske regulering af området, hvilket både kan betyde både stramninger og
lempelser af forslaget. Herunder hører bl.a. opdatering af grænseværdier med passende mellemrum
som refleksion af nyeste BAT bør indgå og at en zonering ikke bør indgå i direktivet.
I den forbindelse er aktiv inddragelse af medlemslandene i vurderingen af hvad der er
omkostningseffektive teknikker vigtig.
Direktivforslaget kan have økonomiske konsekvenser for de halm- og træfyrede fjernevarmeanlæg i
Danmark og dermed den danske nyttiggørelse af biomasseaffald til energiproduktion. Den danske
vedvarende energiforsyning er blandt andet baseret på biomasse og fremme af anvendelsen af
biomasse på kraftvarmeværker er bla. understøttet af Energiaftalen af 22. marts 2012 (Aftale om
den danske energipolitik 2012-2020). For ikke at kompromittere den eksisterende anvendelse af
biomasse i Danmark, kan der være behov for en lempelse af direktivforslagets grænseværdi for SO2
for halmfyrede anlæg og for støv for eksisterende træ-biomassefyrede anlæg med våd
røggasrensning.
Formandsskabets kompromisforlag om betydeligt lempede grænseværdier for lokale brændsler
(’indiginous fuels’), som fx brunkul, vil kunne have betydelige miljømæssige konsekvenser.
Danmark er derfor negativt indstillet overfor lempelige krav til disse og ser helst muligheden slettet,
men kunne evt. støtte et kompromis, hvor de lempelige grænseværdier kun gælder i en meget
tidsbegrænset periode. Danmarks interesse heri er både konkurrencemæssige hensyn og at mindske
nabolandes eksport af forurening til Danmark.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0016.png
Punkt 2
Kommissionens forslag til ændring af emballagedirektivet 94/62/EF med henblik på at
mindske forbruget af letvægtsbæreposer
(KOM(2013)761 final)
-
-
Revideret notat
Politisk enighed
1. Resume
Med det primære miljømæssige formål at begrænse plastforureningen i havene skal
medlemslandene ifølge ændringsforslaget til emballagedirektivet indføre foranstaltninger med
henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer, som udleveres til forbrugere i butikker.
Foranstaltningerne kan omfatte økonomiske instrumenter såsom afgifter, nationale reduktionsmål
og handelsrestriktioner. Der fastsættes ikke et overordnet EU - reduktionsmål, men gives mulighed
for, at medlemsstaterne selv kan fastsætte nationale reduktionsmål og iværksætte, hvad de selv
vurderer som nødvendige foranstaltninger. Foranstaltninger i medlemsstaterne skal være iværksat
senest 12 måneder efter direktivets ikrafttræden med det formål at bringe forbruget af
plastbæreposer ned til det niveau, der gælder i Danmark, Irland og en lille gruppe andre
medlemslande, der fremhæves af Kommissionen.
Europa Parlamentet har vedtaget en række ændringsforslag til Kommissionens forslag, som bl.a.
indebærer, at der fastsættes en overordnet EU-reduktionsmålsætning efter 3 år, svarende til 50 %
af gennemsnitsforbruget af plastplastposer i EU i 2010 samt, at plastposer ikke må udleveres gratis
i butikker.
I Danmark er der indført afgifter på plastposer, og Danmark er blandt de EU-lande, der anvender
færrest letvægtsbæreposer. Regeringen bakker op om Kommissionens forslag, der ikke vurderes at
afføde lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark.
Der er mellem det italienske formandskab og Europa Parlamentet opnået enighed om et
kompromis, hvorefter medlemslandene kan vælge imellem at efterleve bindende reduktionsmål for
det maksimale forbrug af plastikposer eller at kræve obligatorisk betaling for plastikposer i
butikkerne eller anvende andre tilsvarende effektive instrumenter til at begrænse forbruget af
plastikposer.
Et enigt råd inklusiv Danmark har tilsluttet sig kompromisforslaget.
2. Baggrund
Danmark modtog den 7. november 2013 Kommissionens ovennævnte forslag fra Rådssekretariatet.
Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 114 om det indre marked, og skal derfor vedtages af Rådet
med kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294.
Europaparlamentet har gennemført sin første behandling af forslaget den 16. april 2014 med
vedtagelse af en række ændringsforslag.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0017.png
Der er i uformelle forhandlinger mellem Rådet og Europa Parlamentet opnået enighed om et
kompromis, som nu skal vedtages endeligt i den formelle beslutningsprocedure.
Som led i den formelle EU beslutningsprocedure er forslaget derfor sat på dagsordenen for
Rådsmødet (miljø) den 17. december 2014 mhp. politisk enighed, forud for en alene formel 2.
behandling af forslaget i Rådet og Europa-Parlamentet.
3. Formål og indhold
Ifølge Kommissionens forslag skal medlemslandene indføre foranstaltninger med henblik på at
mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer, defineret som plastposer med en vægtykkelse på
mindre end 50 mikron (0,05 mm), som udleveres til forbrugere på salgssteder. Som baggrund for
forslaget er det angivet, at disse tynde poser genbruges i mindre grad end tykkere poser og fremfor
alt, at de ofte falder ud af affaldshåndteringsstrømmene og ophober sig i miljøet, herunder især i
havet. Det kan tage flere hundrede år for en plastbærepose at blive nedbrudt. Det anslås, at der alene
i 2010 havnede over 8 milliarder plastbæreposer på gaden og i naturen i EU i stedet for at blive
håndteret via etablerede affaldssystemer. En væsentlig del heraf ender ultimativt i havmiljøet, hvor
det samler sig som affaldsøer i oceanerne til skade for dyrelivet.
Forslaget indeholder ikke et fælles EU-reduktionsmål for forbruget af letvægtsplastbæreposer, der
gælder for alle medlemsstater. Til gengæld indføres i emballagedirektivets (94/62/EF) art. 4 om
forebyggelse et krav om, at alle medlemsstater skal træffe foranstaltninger mhp. at reducere
forbruget af disse poser, hvilket giver mulighed for, at landene selv kan fastsætte nationale
reduktionsmål og iværksætte de foranstaltninger, der vurderes som mest velegnede. Målet er, at
forbruget af engangsplastbæreposer skal mindskes betydeligt med det primære formål at reducere
denne kilde til havforurening.
Foranstaltningerne kan omfatte økonomiske instrumenter som afgifter, nationale reduktionsmål og
handelsrestriktioner. Sidstnævnte er en eksplicit undtagelse fra direktivets art. 18, der ellers
udtrykkeligt forbyder medlemsstaterne at hindre markedsføringen af emballager, der opfylder
bestemmelserne i emballagedirektivet.
Derudover pålægges medlemsstaterne – i forbindelse med de løbende afrapporteringer i henhold til
emballagedirektivet – at oplyse, hvorledes indsatsen overfor plastposer påvirker den samlede
produktion af emballageaffald. Endelig indføres i emballagedirektivets art. 3 (definitioner) en
definition af ”letvægtsplastbæreposer”.
I betragtningerne til forslaget anføres det, at ”nogle medlemsstater har formået at nedbringe
forbruget af plastbæreposer betydeligt, idet det gennemsnitlige forbrug i de syv bedst præsterende
medlemsstater (herunder Danmark) kun svarer til 20 % af EU’s gennemsnitlige forbrug”. Det
anføres endvidere som en målsætning at fremme lignende reduktioner i de øvrige medlemslande,
ligesom det anføres, at der i kravet til ”foranstaltninger bør tages hensyn til det nuværende
forbrugsniveau af plastbæreposer i de enkelte medlemsstater, så et højere forbrug kræver en større
indsats.”
4. Europa Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet har i betænkning A7-0174/2014 fremlagt følgende centrale ændringsforslag:
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0018.png
Der indføres et EU-omfattende reduktionsmål for forbruget af letvægtsplastbæreposer.
Medlemslandene skal træffe foranstaltninger med henblik på at nedbringe forbruget af
letvægtsplastbæreposer med 50 % i forhold til det gennemsnitlige EU forbrug i 2010 senest
tre år efter direktivets ikrafttræden og med 80 % senest 5 år efter direktivets ikrafttræden.
Plastbæreposer, som af hensyn til fødevarehygiejnen er nødvendige til indpakning af fugtige
fødevarer i løs vægt, såsom råt kød, fisk og mejeriprodukter, og til indpakning af ikke-
emballerede, tilberedte fødevarer, bør undtages fra direktivets anvendelsesområde. Sådanne
poser er oftest poser med meget lav vægt. Det foreslås derfor at undtage poser mindre end
10 mikron, idet det anføres, at poser til ikke-emballerede fødevarer (fx frugt, grøntsager og
konfekturevarer) gradvist bør udskiftes med bæreposer af genbrugspapir eller
bionedbrydelige og komposterbare plastbæreposer.
Medlemslandene skal sikre, at økonomiske aktører, der sælger fødevarer, ikke stiller
plastbæreposer omkostningsfrit til rådighed, idet dette dog ikke skal gælde ovennævnte
poser mindre end 10 mikron. Medlemslandene skal endvidere tilskynde, at aktører, der
sælger ikke-fødevarerelaterede varer heller ikke stiller plastbæreposer frit til rådighed.
Medlemslandene skal sikre, at visse farlige stoffer i plastbæreposer ikke overskrider en
grænseværdi, og at poserne ikke indeholder oxo-bionedbrydeligt plast (dvs. plastik, der er
tilsat metalsalte, som indebærer at materialet ved oxidering nedbrydes i mindre stykker.)
Forbrugere skal have ret til at efterlade emballager på salgsstedet, herunder især plastposer,
og butikkerne skal herefter sikre genbrug eller genanvendelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og
proportionalitetsprincippet, jf. art. 5 i TEUF, da det begrænser sig til at ændre emballagedirektivet
ved at skabe en fælles ramme for mulige indsatser samtidig med at det overlades til de enkelte
medlemslande at vælge de præcise gennemførelsesmetoder.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.
6. konsekvenser for Danmark
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:
Sammenlignet med de øvrige EU lande er forbruget af plastbæreposer (både tykke og tynde poser)
pr. indbygger lavt i Danmark. De danske supermarkeder sælger poser i tykkelser, der ligger i
intervallet 30-70 mikron, hvoraf størstedelen har en tykkelse på ca. 40 mikron. Den resterende del
af detailhandlen (specialbutikker) anvender primært poser tykkere end 50 mikron.
I Danmark er der allerede indført afgifter på alle plastposer med hank, større end 5 liter (22 kr. pr.
kilo), hvilket er reguleret i emballageafgiftslovens (Lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. august 2013
om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier) § 2a og § 2b.
Danmark bliver i baggrundsrapporten til ændringsforslaget fremhævet som et af de lande i EU, som
anvender færrest letvægtsplastbæreposer, og som med succes har begrænset brugen af bæreposer
ved indførelse af en afgift.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0019.png
Kriteriet for den danske afgift er fastlagt ud fra posens rumindhold (over 5 liter) og er således
anderledes end dækningskriteriet foreslået af kommissionen (poser med en tykkelse under 50
mikron). Dette indebærer, at små plastposer (under 5 liter), der udleveres i danske butikker ikke er
omfattet af den danske afgift men vil være omfattet af kommissionens forslag. Da Kommissionens
forslag giver medlemslandene frihed til selv at vælge instrumenter og specifikke indsatsområder,
forventes forslaget ikke at medføre ændringer i dansk lovgivning.
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:
Da forslaget ikke forventes at medføre ændringer i dansk lovgivning eller ændringer i dansk
praksis, vurderes det kun at have marginale økonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.
Afhængigt af forhandlingernes udfald kan det ikke udelukkes, at Danmark vil skulle gennemføre
enkelte begrænsede foranstaltninger (fx en informationsindsats). Evt. udgifter forbundet hermed vil
blive afholdt inden for Miljøministeriets budgetramme.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget vil ikke påvirke det eksisterende danske beskyttelsesniveau. Andre EU-lande oplever i
praksis betydelige problemer med affald, herunder plastposer i havområder. En begrænsning af
plastposeforbruget må derfor antages at medvirke til at mindske forureningen med plastaffald i
EU´s havområder, herunder også de danske dele af disse havområder, samt i de tilstødende oceaner.
Dette er naturligvis i dansk interesse.
7. Høring
Forslaget har været sendt i ekstern høring hos Plastindustrien, De Samvirkende Købmænd, Dansk
Erhverv og Coop.
De Samvirkende Købmænd, Dansk Erhverv og Coop har i deres høringssvar udtrykt forståelse for,
at Kommissionen ønsker at nedbringe anvendelsen af tynde plastposer, men mener ikke, at der er
behov for at indføre særlige regler i Danmark. Dette begrundes i, at plastposer med hank i Danmark
allerede er afgiftspålagte, at de er af en kvalitet, som er egnet til gentagne brug, at der i Danmark
sker en miljøforsvarlig affaldshåndtering, som sikrer, at poserne efter endt brug afleveres til
forbrænding med energiudnyttelse samt, at Danmark i baggrundsmaterialet til forslaget fremhæves
som mønstereksempel på et land, der allerede har opnået store reduktioner. Også Plastindustrien
anfører, at bæreposeafgiften dokumenterer, at det er muligt at begrænse forbruget af bæreposer, og
at der således ikke er behov for i Danmark at indføre yderligere foranstaltninger. Coop og
Plastindustrien opfordrer dog til, at definitionen på en letvægtsplastbærepose revurderes, idet flere
af de plastposer, som anvendes i de danske supermarkeder, har en tykkelse under 50 mikron, og at
en løsning herpå ikke bare skal være at øge tykkelsen på poserne til mere end 50 mikron, da det
fører til et unødigt ressourceforbrug.
I forhold til Parlamentets forslag om at indføre reduktionsmål for forbruget af plastbæreposer
anfører Coop og Plastindustrien, at disse er meget vidtgående, nærmest umulige at realisere.
Til Parlamentets forslag om at plastbæreposer under 10 mikron til dels gradvist bør udskiftes med
bæreposer af papir eller bionedbrydelige og komposterbare poser anfører Coop og Dansk Erhverv,
at poser af genbrugspapir ikke er en optimal erstatning for plastbæreposer med meget lav vægt. Dels
er der i fødevarelovgivningen meget strikse krav til materialer beregnet til fødevarekontakt, dels er
papirposer ikke nødvendigvis et miljømæssigt godt alternativ til plastposer, og rent praktisk er det
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0020.png
udfordrende for kassepersonalet af se, hvilke frugter og hvor mange en kunde har taget, hvis de er
lagt i en papirpose. De Samvirkende Købmænd, Dansk Erhverv og Coop bakker op om forslaget
om at undtage plastbæreposer med meget lav vægt.
Plastindustrien er imod Parlamentets forslag om, at alle butikker, der sælger fødevarer, skal
opkræve betaling for plastbæreposer direkte hos forbrugerne. Det er dels diskrimination ift.
bæreposer af andre materialer, og dels kan det være forbundet med en ekstra administrativ byrde for
både de private og offentlige aktører ift. løsningen i dag, hvor det er op til den enkelte aktør, om de
vil sende udgiften videre til kunderne eller selv afholde udgiften.
Dansk Erhverv bemærker, at forslaget om at tillade forbrugeren at efterlade sin emballage i
butikken vil give pladsmæssige udfordringer i mange butikker, øget logistik og transport og vil
svække forbrugerens returret af en given vare.
Et rammenotat om forslaget er sendt i høring i miljø specialudvalget den 16. december 2013. Der
indkom her ingen bemærkninger til notatet.
Ved en fornyet skriftlig høring i specialudvalget fra den 29. september til 3. oktober 2014, er der
alene indkommet bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), som finder at det
danske forbrug af plastposer - selvom det er lavt set i forhold til andre EU lande - ikke er
uproblematisk, fordi hovedparten af poserne forbrændes, og dermed giver anledning til bl.a.
luftforurening og CO2 udledning. DN er således positivt indstillet overfor parlamentets forslag om
at plastposer ikke må udleveres gratis. DN mener, at der især er behov for en indsats overfor de
plastposer i Danmark, der ikke er afgiftsbelagte. DN finder at regulering via forbud eller ved hjælp
af pantordninger bør fortrækkes frem for ved fastsættelse af reduktionsmål.
8. Forhandlingssituationen
Den 21. november 2013 præsenterede Kommissionen forslaget i Rådets miljøarbejdsgruppe, og der
har været afholdt 6 arbejdsgruppemøder.
Det græske formandskab har fremlagt et kompromisforslag, som tilføjer til Kommissionens forslag,
at undtagelsen om handelsrestriktioner fra direktivets art. 18 alene kan ske, såfremt denne er
proportional og ikke-diskriminerende. Formandskabets forslag præciserer endvidere, at
afrapporteringer om plastposeforbrug og effekten af de iværksatte foranstaltninger skal ske på årlig
basis. Derudover indskrænker formandsskabets forslag reguleringens rækkevidde, idet det giver de
enkelte medlemsstater mulighed for undtage visse poser fra reguleringen.
Implementeringsfristen er ifølge formandsskabets forslag forlænget til 18 måneder.
Der tegner sig for nuværende stor opbakning til det græske formandsskabs forslag, og den generelle
holdning er, at forslaget er fleksibelt. Flere lande ønsker, at ændringsforslaget skal omfatte alle
poser. En række lande støtter dog en undtagelse af poser mindre end 10 mikron. Kun få lande
efterspørger reduktionsmål. Flertallet mener, at datagrundlaget for baseline er for upræcist til, at en
målsætning kan opstilles, og der ønskes en tydeligere beskrivelse af, hvilken beregningsmetode der
skal anvendes til at bestemme plastposeforbruget.
Det italienske formandskab har i forhandlinger med Europa Parlamentet og med bagrund i et
forhandlingsmandat, der har opnået enstemmig tilslutning fra medlemslandene, opnået enighed om
et kompromis, som blandt sine væsentligste elementer indebærer:
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0021.png
At medlemslandene kan vælge imellem at efterleve bindende reduktionsmål for det maksimale
forbrug af letvægts plastikbæreposer (90 poser pr. indbygger pr. 31. december 2019 faldende til
40 poser pr. indbygger pr. 31. december 2025) - eller at kræve obligatorisk betaling for
plastikposer i butikkerne - eller anvende andre tilsvarende effektive instrumenter til at begrænse
forbruget af plastikposer.
At Kommissionen senest 1 år efter direktivets ikrafttræden skal fremlægge forslag til en metode,
hvorefter medlemsstaterne skal opgøre deres forbrug af letvægts plastikbæreposer, samt for
medlemsstaternes afrapportering herom.
At medlemsstaterne i overensstemmelse hermed skal påbegynde afrapportering om deres årlige
forbrug af letvægts plastikbæreposer 3 år efter direktivets ikrafttræden.
At Kommissionen senest 6�½ år efter direktivets ikrafttræden skal fremlægge en vurdering af
effekten af medlemsstaternes indsats og, såfremt denne vurderes som ineffektiv, skal vurdere
andre mulige instrumenter, herunder muligheden for via EU lovgivning at opstille bindende
realistiske reduktionsmålsætninger for medlemslandenes forbrug af letvægts plastikbæreposer.
At Kommissionen senest 2 år efter direktivets ikrafttræden skal fremlægge forslag til fælles EU-
mærkning af bio-nedbrydelige og komposterbare plastikbæreposer.
At medlemsstaterne i løbet af det første år efter direktivets gennemførelse i national lovgivning
aktivt understøtter informationskampagner om de skadelige miljømæssige effekter af en
overdreven brug af letvægts plastikbæreposer.
Kompromisset har efterfølgende opnået enstemmig tilslutning fra medlemslandene og tilslutning i
Europa Parlamentets Miljøudvalg.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i behovet for en
regulering af emballageområdet, hvad angår letvægtsplastbæreposer, som ophobes i naturen,
herunder havmiljøet. Regeringen mener ikke, at der bør igangsættes større foranstaltninger i
Danmark, da Danmark ikke bidrager i nævneværdigt omfang til forurening af havene med
plastbæreposer, dels fordi husholdningsaffaldet i Danmark forbrændes og ikke anbringes på åbne
kystnære lossepladser og dels fordi forbruget af plastbæreposer i øvrigt er lavt som følge af, at
Danmark allerede har opnået store reduktioner i forbruget sammenlignet med de øvrige EU lande.
Regeringen mener på den baggrund, at tilkendegivelserne i betragtningerne til forslaget om at
bringe forbruget af plastbæreposer ned på et niveau, svarende til det, der er gældende i Danmark og
andre medlemslande med et lavt forbrug af plastbæreposer, bør afspejles i direktivets operative
artikler, således at de krav, der stilles til medlemslandene om yderligere foranstaltninger, tager
hensyn til den samlede miljøbelastning i det enkelte land. Der skal herunder bl.a. tages hensyn til
det enkelte lands faktiske plastposeforbrug, allerede iværksatte foranstaltninger, opnåede
reduktioner i forbruget af plastbæreposer og det eksisterende affaldssystem til håndtering af
plastbæreposerne efter endt brug. Det vil for et land som Danmark betyde, at det vil være
tilstrækkeligt f.eks. at gennemføre en informationsindsats i samarbejde med detailhandlen.
Regeringen bakker op om, at medlemslandene løbende skal rapportere om plastposeforbruget efter
sammenlignelige kriterier.
Regeringen støtter som udgangspunkt, at der fastsættes en EU-reduktionsmålsætning men finder
ikke, at der på nuværende tidspunkt forefindes det nødvendige faktuelle specificerede og ensartede
videns-grundlag vedrørende forbrug af plastposer i de enkelte medlemslande til, at der kan vedtages
en EU-reduktionsmålsætning som foreslået af Europa Parlamentet.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0022.png
Regeringen finder imidlertid, at der i direktivet bør indskrives en revisionsklausul, som indebærer,
at kommissionen på et senere tidspunkt og på baggrund af medlemslandenes afrapporteringer om
poseforbruget og effekten af de iværksatte foranstaltninger, skal vurdere hensigtsmæssigheden i at
opstille et EU-reduktionsmål for plastposeforbruget og i givet fald fremsætte forslag herom.
Regeringen støtter endvidere, at reguleringen udvides til at omfatte alle plastposer, der udleveres på
indkøbsstedet, og ikke kun plastposer med en vægtykkelse under 50 mikron. Regeringen finder ikke
- som forslået af Parlamentet -, at der for plastposerne bør ske en gradvis udskiftning med
bæreposer af genbrugspapir eller bionedbrydelige og komposterbare plastbæreposer. Denne løsning
er ikke nødvendigvis bæredygtig, idet bionedbrydelige og komposterbare poser typisk ikke
nedbrydes i det naturlige miljø, men alene i industrielle anlæg. Forslaget afhjælper dermed ikke
problemerne med henkastet affald.
Regeringen kan ikke støtte Parlamentets forslag om, at butikker, der sælger fødevarer, skal opkræve
betaling for plastbæreposer direkte hos forbrugerne. Regeringen ønsker at fastholde metodefrihed i
medlemslandenes valg af økonomiske styringsinstrumenter, ligesom kravet om obligatorisk
betaling kan være forbundet med en ekstra administrativ byrde for både de private og offentlige
aktører.
Regeringen er modstander af Parlamentets forslag om at regulere en række kemikaliespørgsmål i
plastemballage i forbindelse med forhandlinger, der alene vedrører plastposer, da Regeringen finder
at en sådan regulering hører hjemme i en overordnet regulering af al plastemballage.
Endelig kan Regeringen ikke støtte Parlamentets forslag om at forpligte butikker til at tilbagetage
emballager på salgsstedet. Danmark støtter målsætningen om mere genanvendelse af emballager.
Der findes dog ikke grundlag for, at netop denne løsning skulle være mere effektiv end en
videreudvikling af en kommunal løsning. Endelig forekommer det ikke relevant, at forbrugere
skulle efterlade bæreposer på salgsstedet, som netop er udleveret til transport af indkøbte varer.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Et grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europa udvalg den 9. december 2013.
Europa Udvalget blev endvidere forelagt et samlenotat om forslaget forud for, at forslaget af
ministeren - på samråd den 24. oktober 2014 – blev forelagt med henblik på forhandlingsoplæg.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Punkt 3
Rådskonklusioner om EU's engagement i post-2015
KOM (2014) 0335
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte EU’s holdning til formuleringen af en ny global dagsorden for bekæmpelse af
fattigdom og bæredygtig udvikling og fastlægge en overordnet linje for EU’s engagement i den
videre FN-proces. Drøftelsen vil ske med afsæt i tre dokumenter: Kommissionens meddelelse, KOM
(2014) 0335: ”Et værdigt liv for alle: Fra vision til fælles handling”, rapporten fra FN’s åbne
arbejdsgruppe om bæredygtighedsmål og rapporten fra FN’s ekspertkomité for finansiering af
bæredygtig udvikling.
2. Baggrund
Verdens stats- og regeringschefer forventes at vedtage en ny global dagsorden med mål for
bekæmpelse af fattigdom og bæredygtig udvikling (post-2015 dagsordenen) på et FN-topmøde i
New York i september 2015. Et vigtigt delelement i den samlede dagsorden vil omhandle midlerne
til implementering af de kommende mål, der skal drøftes på den tredje internationale konference om
udviklingsfinansiering i Addis Abeba, Etiopien, d. 13.-16. juli 2015. De mellemstatslige
forhandlinger for disse internationale møder forventes indledt i begyndelsen af 2015.
Kommissionen har ved KOM (2014) 0335 af 2. juni 2014 fremsendt meddelelsen ”Et værdigt liv
for alle: Fra vision til fælles handling” til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske & Sociale
Udvalg og Regionsudvalget. Meddelelsen redegør for Kommissionens forslag til EU’s vision og
principper for den fremtidige globale dagsorden for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling
og har til formål at bidrage til udvikling af EU’s position vedrørende post-2015 dagsordenen.
Drøftelsen på Rådsmødet vil ligeledes tage udgangspunkt i rapporten fra FN’s åbne arbejdsgruppe
om bæredygtighedsmål af 4. august 2014 samt rapporten fra FN’s ekspertkomité for finansiering af
bæredygtig udvikling af 15. august 2014. Næste skridt i processen er en synteserapport fra FN’s
generalsekretær med hans bud på en post-2015 dagsorden. Såfremt synteserapporten foreligger, når
Rådsmødet finder sted, vil denne ligeledes ligge til grund for drøftelsen.
3. Formål og indhold
Ministrene ventes på Rådsmødet at drøfte EU’s holdning til det videre arbejde med post-2015
dagsordenen. Ministrene ventes i særlig grad at udveksle synspunkter om de centrale principper for
post-2015 dagsordenen, udviklingsfinansiering og monitorering samt om, hvordan man bedst
fremmer EU’s holdning i de internationale drøftelser i FN.
Kommissionens meddelelse (KOM (2014) 0335) identificerer, som anført i grund- og
høringsnotatet af 28. august 2014, en række globale prioritetsområder. Disse gælder for alle lande,
hvor der dog differentieres efter nationale omstændigheder. Dagsordenen inkluderer de tre
dimensioner af bæredygtig udvikling; økonomisk, social og miljømæssig ansvarlighed.
I meddelelsen foreslås en ramme for post-2015 dagsordenen, baseret på rådskonklusionerne fra juni
2013, som skal sikre basale levestandarder, fremme drivkræfterne bag den grønne økonomi i
sammenhæng med bæredygtig udvikling, herunder strukturel økonomisk omstilling, samt sikre
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bæredygtig udnyttelse, forvaltning og beskyttelse af verdens naturressourcer og de økosystemer,
som de giver adgang til. Det fremhæves desuden, at post-2015 dagsordenen bør følge en
rettighedsbaseret tilgang med fokus på blandt andet lighed, ligestilling, god regeringsførelse,
demokrati og retsstatsprincipper.
Meddelelsen foreslår 17 tematisk prioriterede områder og dermed potentielle mål med tilhørende
delmål og lægger sig tæt op ad, men er ikke identisk med, rapporten fra FN’s åbne arbejdsgruppe
om bæredygtighedsmål. De 17 prioritetsområder i meddelelsen er: 1) fattigdom, 2) ulighed, 3)
fødevaresikkerhed, ernæring, og bæredygtigt landbrug, 4) sundhed, 5) uddannelse, 6) ligestilling
mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders stilling, 7) vand og sanitet, 8) bæredygtig energi,
9) fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle, 10) inklusiv og bæredygtig vækst,
11) bæredygtige byer og boligbebyggelser, 12) bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, 13)
oceaner og have, 14) biodiversitet og skove, 15) jordforringelse, herunder ørkendannelse og tørke,
16) menneskerettigheder, retsstatsprincipper, god regeringsførelse og effektive institutioner og 17)
fredelige samfund.
Rådsmødet er den første formelle lejlighed for ministrene til at drøfte meddelelsen og rapporterne
fra FN’s åbne arbejdsgruppe om bæredygtighedsmål og FN’s ekspertkomite om finansiering af
bæredygtig udvikling. Rapporten fra den åbne arbejdsgruppe om bæredygtighedsmål indeholder
forslag til 17 mål og mere end 160 delmål. Det lykkedes med rapporten at formulere en samlet
dagsorden for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling, hvor udryddelse af fattigdom står
prominent, og hvor de tre dimensioner af bæredygtig udvikling er relativt godt integreret på tværs af
målene. Der er bud på mål om uddannelse, vand, energi, ligestilling, ulighed og sundhed, ligesom
fredelige samfund og ansvarlige inklusive institutioner, herunder god regeringsførelse, også er
identificeret som selvstændigt mål. Der er ligeledes et mål om klimaforandringer, ligesom den
miljømæssige dimension er reflekteret med mål om bæredygtigt forbrug og produktion, hav og
biodiversitet samt integration af miljø på tværs af målene. Det er en meget bred dagsorden, hvorfor
der er behov for kommunikationsmæssigt at fokusere de overordnede budskaber, uden at tage mål
ud. Rapporten fra ekspertkomiteen om finansiering af bæredygtig udvikling omhandler komitéens
bud på de understøttende finansieringsmuligheder, som i vidt omfang bygger videre på
slutdokumenterne fra tidligere internationale udviklingskonferencer.
Ministrene ventes på Rådsmødet at endossere en overordnet EU-linje i sagen, som skal vejlede
EU’s engagement i de kommende forhandlinger i forhold til både post-2015 dagsordenen og
udviklingsfinansiering og vil udbygge EU’s holdning vedrørende post-2015 dagsordenen vedtaget
ved rådskonklusioner i juni 2013. Det forventes, at der på baggrund af drøftelserne vedtages
rådskonklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431102_0025.png
7. Konsekvenser
Drøftelsen af Post-2015 forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Kommissionens meddelelse blev sendt i høring og høringsbidrag gengivet i grund- og nærhedsnotat
af 28. august 2014. Rammenotatet blev sendt i høring i Specialudvalget for miljø, torsdag den 27.
november 2014, og der er modtaget et høringssvar fra 92 Gruppen. I høringssvaret understreger 92
Gruppen behovet for en aktiv og progressiv dansk rolle i forhandlingerne, med henblik på at
fremme en EU position, der baseres på principper om stærkt integrerede og universelle mål for
bæredygtig udvikling, som alle lande har ansvar for at bidrage til opfyldelsen af. Disse mål skal
endvidere være så specifikke og omfattende, at det kan lede til de nødvendige transformative
ændringer samt tage udgangspunkt i rapporten fra FNs åbne arbejdsgruppe. Post 2015 rammen skal
endvidere skabe og sikre sammenhæng i politikker, forankres i en menneskerettighedsbaseret
tilgang, og indeholde et selvstændigt mål på lighed, samt udbygge nuværende forslag til mål og
indsats på miljø og klima således, at rammen reelt leder til en retfærdig bæredygtig udvikling for
alle og indenfor de planetære grænser. 92 Gruppen opfordrer også til at sikre, at EU går foran i at
sætte kursen for en vedvarende og tilstrækkelig og bæredygtig finansieringsramme, herunder en
sammentænkning med den parallelle udviklingsfinansieringsproces. 92 Gruppen understreger
behovet for sikring af stærke og uafhængige ansvarlighedsmekanismer i understøttelse af post 2015
rammen med inddragelse af civilsamfund og med FNs Highlevel Political Forum som et centralt
omdrejningspunkt for den løbende og stærke monitorering. 92 Gruppen fremhæver endvidere
nødvendigheden af, at EU sikrer den private sektors bidrag til en global bæredygtig
udviklingsramme.
9. Forhandlingssituationen
Der forventes generel opbakning til Kommissionens meddelelse og til, at der arbejdes for en
ambitiøs EU-linje i sagen baseret på klare principper og samtidig fleksibilitet i detaljen, således at
EU kan agere effektivt i forhandlingerne. Der forventes blandt medlemsstaterne forskellig betoning
af særlige prioritetsområder vedrørende post-2015 dagsordenen, udviklings-finansiering og
monitorering.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en ambitiøs EU-position, samt at der lægges en linje for, hvordan EU bedst
muligt udøver indflydelse på de kommende mellemstatslige forhandlinger, der samtidig sikrer den
nødvendige fleksibilitet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Folketingets Europaudvalg har den 28. august 2014 modtaget grund- og høringsnotat om
Kommissionens bud på en post-2015 dagsorden (KOM (2014) 0335). Sagen har været forelagt
Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. maj 2014. Sagen forelægges Udvalget den 5.
december af Handels og Udviklingsministerens mhp. at indhente mandat.
25