MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 76: Henvendelse af 3/12-14 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om nye løsningsalternativer vedr. reetablering af Gudenåen (anmodning om foretræde for udvalget)

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 76
Offentligt

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

>> Rapport – Gudenåen efter

nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø

December

2014

Rapporten giver et bidrag til den politiske

beslutningsproces, når der skal træffes beslutning om

enten at nedlægge Tange sø, og dermed slippe Gudenåen

fri efter 90 års miljø- og naturmæssigt mareridt, eller

bevare søen i en begrænset udgave, men stadig med en

reetablering af Gudenåens urgamle forløb

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø

Frisholtvej 76 A, 8850 Bjerringbro

email: [email protected]

CVR: 34650608

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 76: Henvendelse af 3/12-14 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om nye løsningsalternativer vedr. reetablering af Gudenåen (anmodning om foretræde for udvalget)

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

INDHOLD

Sammenfatning

English resume

1. Introduktion

2. Begrundelser for visionen – ønsket om en ny fortælling

2.1 Landskabet

3. Tidligere overvejelser – COWI rapporterne 2002 og 2007

4. Løsningsalternativer – 3 scenarier

4.1 Scenario A – reetablering af Gudenåens forløb

4.2 Scenario A i oversigt

4.3 Specifikke fordele ved scenario A

4.4 Alternative scenarier B og C

4.4.1. Momenter under scenario B og C – den nye Tange sø

4.4.2. Frygt for sætningsskader – scenario B og C

4.4.3 Etablering af bakkelandskab - scenario B og C

4.5 Scenario B – Reetablering af Gudenåen samt en del af Tange sø

4.5.1. Sediment

4.5.2. Vandspejl/vandstandsudvikling

4.5.3. Vandskifte

4.5.4. Kvælstof og fosfor

4.6 Scenario C – reetablering af 95% af Gudenåen

4.7 Specifikke rekreative værdier – scenario B og C

4.7.1. Sø- og vandsport

4.7.2. Paragliding

4.7.3. Vintersport

4.7.4. Landskabsværdi

4.7.5. Tange å og Ans bæk

5. Anvendelse og udbygning af faciliteterne på Tange værket

5.1. Gudenåcentralen a.m.b.a/Tangeværket

5.2. Økonomiske forhold vedr. Gudenåcentralen a.m.b.a.

5.2.1. Fysiske aktiver – Gudenåcentralen a.m.b.a.

6. Den kommunale organisering mv. mht. Gudenåen

6. 1 Sammenfatning vedr. de politiske interesseorganisationer

6.2. Etablering af ny organisation - ”River-keeper Gudenaa”

6.3. Status som Nationalpark fra begyndelsen af?

7. Finansiering

8. Vurdering af de 3 scenarier i oversigt

9. Konklusion

Appendix A - Idékatalog

Side

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Sammenfatning

Nærværende rapport indgår som

Del 2

af rapporten

Gudenåen – efter nedlæggelsen af Tange sø,

og skitserer 3 mulige løsningsalternativer i forbindelse med beslutningen om bevarelse af Tange

sø eller genetablering af Gudenåens forløb – en beslutning der skal træffes af Folketinget senest i

december 2015.

Den her foretrukne løsning, benævnt

Scenario A,

indebærer en fuldstændig reetablering af

Gudenåen fra Silkeborg til Randers gennem nedlæggelse af Tange sø. Denne løsning vil give en

række markante fordele for miljøet, den vil forbedre naturen og genskabe det naturparadis der

engang lå her før 1921, da Tange sø blev dannet, og den vil give et stort økonomisk løft til

kommuner og region i området. En række samfundsmæssige målsætninger vil samtidig blive

tilgodeset gennem denne løsning gennem skabelse af flere grønne jobs, opfyldelse af

Vandrammedirektivets bestemmelser, opfyldelse af de ideer mange politiske partier har haft om

”sammenhængende ådale” m.m.

Der er i rapporten samtidig opstillet 2 alternative scenarier B og C.

Scenario B

genetablerer

Gudenåens forløb, samtidig med at en del af Tange sø bevares i området fra Tange mod Ans,

mens

scenario C

reetablerer 95% af Gudenåens forløb samtidig med at en større del af Tange sø

bevares ift. scenario B. Der vil med begge disse løsninger, kunne skabes nogle rekreative

muligheder for både lokalbefolkningen, og de turister som besøger området.

For scenario A er der i COWI’s rapport fra 2007 – udarbejdet for Danmarks Naturfredningsforening

- lavet konsekvensberegninger, der direkte gælder for dette scenario A. For scenarierne B og C er

disse konsekvenser anslået ud fra en kvalitativ vurdering.

Foruden disse scenarier er der foreslået en

ny struktur

i forbindelse med driften af Gudenåen

(”River-keeper Gudenaa”), og der er endvidere angivet en mulighed for at indtænke projektet i regi

af etableringen af en

Nationalpark

for området. Disse to elementer berører selvsagt ikke direkte

en beslutning om nedlæggelse/bevarelse af Tange sø, men er her fundet relevante at medtage

som et perspektiv, der eventuelt kunne anvendes i sammenhængen.

Vi håber på, at Folketinget, og andre, kan se de store perspektiver der vil åbne sig med en

reetablering af Gudenåens forløb – som den afgørende stopklods i Gudenåsystemet

– inden vi

igen ville se et urgammelt unikt naturområde komme til sin ret. Der er tunge og overbevisende

argumenter for at skabe en ny fortælling i det Øst-/Midtjyske område. Vi håber, man vil lade

vægten af disse argumenter tælle ved den beslutning, der skal træffes i 2015. Det fortjener både vi

og de fremtidige generationer!

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

English resume

In order to accommodate viable and sustainable solutions for the future of the river Guden, 3

scenarios have been drafted in this report that will accommodate such sustainable solutions.

The problem associated with river Guden is primarily a systemic problem. Before 1921 the river

had a free flow from the town of Silkeborg to the estuary in Randers Fjord. A hydropower plant was

then erected in 1921 and an artificial lake reservoir created by the river (Tange lake) which

effectively destroyed the population of the river Guden salmon and caused serious environmental

problems for the eco-system. The hydropower plant had a concession for utilizing water from river

Guden for 80 years. This concession ended in 2001. Since then the Danish Parliament has

postponed a solution to the problem but the issuing of a EU Directive has made this dragging of

affairs impossible to continue and a solution has to be made in 2015.

In this report we have sketched out 3 scenarios that will address the problem of creating a

sustainable solution for the river system.

Scenario A

implies a total restoration of the state of the

river Gudens before the hydropower plant was constructed. In

Scenario B

the size of the Tange

lake reservoir is made smaller (approx. 200 ha) and the river Guden is put back into its original

river bed. In

Scenario C

a larger part of the lake reservoir is maintained (approx. 240 ha), while the

river still will be put back into its original state before 1921, except for a small stretch of water.

The advantages of either of these scenarios are obvious. We would see new opportunities emerge

for the local communities as well as for the region. We would mitigate the environmental harmful

effect of the Tange lake reservoir. The salmon spawning grounds now buried underneath the

surface of the lake reservoir would be reestablished and the possibilities for free migration for

wildlife within the water system would be maximized. New opportunities would arise for the tourism

industry as well as the local population. These benefits are not just of a small scale. They could

become a locomotive for a new tale to be told in Midjutland and a sustainable response to the

challenge future generations has put in front of us – to undo the damage that we once imparted on

them by once ruining a unique habitat and eco-system!

We hope the Danish Parliament now finally will make the right decision and set the river Guden

free. To see this magnificent river once again flowing through a unique landscape as it did before

1921 will be a reward for thousands upon thousands to enjoy in the future.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

1. Introduktion

Der er brug for en

ny fortælling i det Midtjyske,

når vi taler om genetablering af tabte

naturområder og realisering af nye muligheder for de kommende generationer. Centrum for en

sådan ny fortælling vil være reetableringen af den oprindelige Gudenås forløb, der hvor den

kunstige Tange sø i dag er beliggende.

Visionen er her, at se

et helt unikt naturområde vokse frem igen

– et område der siden 1921

har været dækket af Tange sø med de katastrofale konsekvenser det i perioden 1921 – 2015 har

haft for områdets biodiversitet, de store negative miljømæssige påvirkninger, de herlighedsværdier

der er mistet med den landskabelige skønhed der ikke længere eksisterer, de store økonomiske

konsekvenser i form af manglende indtjening for kommuner og region de negative

samfundsmæssige konsekvenser den kunstige Tange sø har haft.

Desværre har vi, i en vis forstand, den opfattelse, at Foreningen til nedlæggelse af Tange sø her

står som den lille dreng i Kejserens Nye Klæder, der påpeger at kejseren ikke har noget på. Det vil

være ødelæggende for den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i kommuner og region, at

bevare Tange sø. Det vil muliggøre en stadig negativ udvikling for miljøet og en bevarelse af

Tange sø vil umuliggøre alt, hvad der hedder forøgelse af biodiversiteten og standse

reetableringen af Danmarks måske mest enestående naturområde. Vi vil samtidig ikke få

muligheden for at udvikle et område som i den grad trænger til en ny fortælling. Det er meget høje

omkostninger for at bevare en kunstig sø uden specifikke naturmæssige kvaliteter. Vi håber denne

erkendelse på et tidspunkt vil manifestere sig ved beslutningen om Tange søs fremtid – kejseren

HAR faktisk ikke noget tøj på!

Efter gennemlæsning af denne Del 2 af rapporten, ”Gudenåen

– efter nedlæggelsen af Tange sø”

er det således vores håb, at Folketinget vil lade de 3 scenarier der er opstillet i denne rapport,

være med til at danne baggrund for beslutningen om hhv. bevarelse eller nedlæggelse af Tange

sø. Det er i den forbindelse vores håb, at man vil indse, at hovedargumentet for at bevare søen –

”der er smukt ved Tange sø” - ikke er et gyldigt argument. At der er smukt ved Tange sø, skriver vi

gerne under på, men vil så erindre om, at det ikke er dette faktum, der skal træffes beslutning om,

men

om en bevarelse af Tange sø er bedre miljømæssigt, naturmæssigt, økonomisk og

samfundsmæssigt end at genetablere Gudenåens gamle forløb?

Dette er det reelle grundlag –

kernen – i den beslutning, der skal træffes om søens fremtid. Vi håber, som nævnt, at denne

rapport Del 2 sammen med den tidligere fremsendte rapport (Del 1), vil kunne indgå som en del af

grundlaget for Folketingets beslutning.

I rapportens Del 1 har vi argumenteret for årsagerne til at nedlægge Tange sø. I den følgende Del

2 er herefter udformet en vision, gennem en nedlæggelse af Tange sø, som kan opfattes som den

vision, vi ser for det Midtjyske område, når Gudenåen endelig, langt om længe, har fået sit gamle

løb tilbage, og Tange sø kun et minde om en svunden tid. Til glæde for de mange, mange tusinde

mennesker der nu vil kunne boltre sig i et oprindeligt og unikt naturlandskab.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

2. Begrundelser for visionen – ønsket om en ny fortælling

Gudenåen er med sine 158 km Danmarks længste å og afvander et området på 260.000 ha. Hvor

Tangeværket og Tange sø blev anlagt, fandtes før et helt enestående naturområde. Årsagerne til

at Foreningen for nedlæggelse af Tange sø ønsker Gudenåen ført tilbage til sit oprindelige løb fra

før 1921 er kortfattet præciseret nedenfor. De nærmere begrundelser kan findes i rapportens

Del 1.

Tange sø er en 540 ha kunstig sø uden specifikke objektive naturkvaliteter, opstået i 1921 som

vandreservoir for Tangeværkets elproduktion. Gudenåen blev spærret af via en 800 meter bred

dæmning og der blev sat en effektiv stopper for en naturlig udvikling af det unikke øko-system, der

førhen fandtes netop her. Tange sø er endvidere en forurenet sø, hvor ingen af de miljø- og

naturmål der er etableret for søen nogensinde er blevet opfyldt. Tange sø er da heller ikke placeret

som Natura 2000-område - nærmeste Natura 2000-område er habitatområde nr. 45

Gudenå og

Gjern Bakker,

som ligger nogle kilometer opstrøms i Gudenåsystemet.

Tange sø er endvidere

den vigtigste stopklods i hele Gudenåsystemet, før vi igen vil se et unikt, naturligt og oprindeligt

øko-system udvikle sig. Tangeværket er samtidig en forhindring for fiskenes naturlige vandringer i

åsystemet, hvilket er et reelt problem for de 5 rødlistearter der lider under dette. Tange sø har

endvidere ingen betydning som selvstændigt turistmål, men er tværtimod en forhindring for at der

kunne skabes en forøget turisttilstrømning til området. På bunden af Tange sø ligger samtidig de

vigtigste gydepladser for Gudenålaksen, der reelt blev udslettet med opførelsen af Tange

sø/Tangeværket i 1920’erne. Tangeværket udgør samtidig en stopklods for fisk og andre

vandlevende dyrs vandringer i vandsystemet og f.eks. en fisk som helten stoppes effektivt ved

Tangeværket, da denne fisk ikke kan benytte fisketrappen. 75% af de laks og havørreder, der hvert

år trækker op fra havet i Gudenåen stoppes foran Tangeværket, da de ikke kan finde frem til

fisketrapperne pga. for lav vandgennemstrømning i trappen. Da den blev lavet var

vandgennemstrømningen 21 liter/sekund, senere i 1980 blev vandgennemstrømningen øget til

150 liter/sekund. Til sammenligning er Gudenåens middelvandføring på 21.000 liter/sekund.

Selv

om man forestillede sig at laks og havørred kunne passere, ville det ikke hjælpe på bestandenes

selvreproducerende evne, idet 85% af ungfiskene dør under deres vandring gennem Tange sø.

Den udrydningstruede ål har ligeledes store problemer med deres vandring pga. forekomsten af

Tangeværkets spærring. Det er således en række tungtvejende grunde til at få forandret tingenes

nuværende tilstand.

2.1 Landskabet

Landskabsmæssigt er der langs østsiden af søen skov og plantage, der går helt ned til vandet, og

langs vestsiden er der marker, enge og mod syd byen Ans. Under sidste istid (65.000-10.000 år

siden) blev der ved afsmeltning og erosion skabt det nuværende terræn med terrassedannelser

omkring Tange Sø. Terrasselandskabet ved den nordlige del af Tange Sø er udpeget som

værdifuldt område af national geologisk interesse. Landskabet omkring Tange Sø og Gudenåen er

et kuperet morænelandskab. På vestsiden af Tange Sø er landskabet varieret, og jordbunden er

her domineret af grovkornet materiale som grus og sand. Langs østsiden af Gudenåen og Tange

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Sø hæver terrænet sig jævnt. Omkring Bremsebakke i Ormstrup Skov rejser terrænet sig med ca.

30 meter. Før etableringen af den kunstige sø lå Gudenåen dybt nedskåret i landskabet. På

strækningen mellem Kongensbro og Tange havde åen et kraftigt fald på ca. 0,8 ‰, og netop

denne åstrækning var dengang et af kerneområderne for Gudenålaksens gydning og opvækst.

Ved den nordlige del af Tange Sø løber Tange Å fra vest til søen i en smal, snoet ådal med stejle

skrænter. I den sydøstlige ende af søen har Borre Å sin udmunding, og ved Ans har Ans Bæk sit

udløb i søen.

Vi ønsker, at dette oprindelige naturlandskab nu igen kommer til sin ret.

Figur 2.1. Landskabskort over området ved Tange sø

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

3. Tidligere overvejelser – COWI rapporterne 2002 og 2007

Tidligere i perioden, i 2002 og 2007, har COWI udgivet et sæt rapporter ang. passageløsninger

mv. ved Tangeværket. I forbindelse med det første af disse arbejder fra 2002 blev der opstillet

9 modeller,

der alle baserede sig på, at Tange sø forblev som i 1921, da søen dannedes med sit

540 ha vandspejl. Disse rapporter blev udarbejdet for Miljøministeriet og Fødevareministeriet.

Danmarks Naturfredningsforening fik herefter – da nedlæggelse af Tange sø ikke oprindeligt var

medtaget i kommissoriet - COWI til at udarbejde endnu en rapport der udkom i 2007, der bl.a.

skitserede to nye modeller 10 og 11.

Model 10

arbejdede med en genetablering af hele

Gudenåens forløb, mens

model 11

arbejdede med en reetablering af Gudenåens løb på de

øverste 7 km og anlæg af et omløb med udjævnet fald på den resterende del.

Ingen af disse to sæt planer fra hhv. 2002 og 2007 har imidlertid arbejdet med en

reduktion af

størrelsen på Tange sø

for at tilgodese en egentlig reetablering af Gudenåens forløb. Samtidig er

det en løsning (2002 rapporten) der gør, at vi nu ikke bare vil stå med ét kunstigt vandsystem, men

derimod får etableret to kunstige vandsystemer i form af Tange sø og

et omløbsstryg.

Denne

løsningsmodel vil formentlig være i direkte modstrid med Vandrammedirektivets bestemmelser og

ide. Vi vil ikke få etableret det unikke landskab der engang lå her, og vi vil, endnu en gang,

udskyde en endelig løsning til de kommende generationer. Der er med andre ord brug for at tænke

i bredere løsningsmuligheder, såfremt man ikke vælger fuldstændigt at genetablere Gudenåens

urgamle forløb og tilbagelægge dette unikke landskab, som det så ud, før Tangeværket og Tange

sø kom til. Disse alternative løsningsmuligheder præsenteres her under scenarierne B og C jf.

nedenfor.

4. Løsningsalternativer - tre scenarier

Vi mener, der kan opstilles 3 scenarier for genetablering af Gudenåens forløb ved siden af de

forslag, som er fremkommet i forbindelse med COWI rapporten fra 2002:

1) et scenario, hvor

hele området reetableres,

som det så ud før Tange sø kom til i

1921 (her benævnt Scenario A = COWI’s 2007 model 10) og

2) to scenarier, hvor der tages et meget

vidtgående hensyn til de af

lokalbefolkningen, som ønsker at bevare søen

(Scenario B og C).

I det følgende vil disse scenarier blive gennemgået. Efter denne gennemgang er der angivet en

samlet oversigt over opfyldelsen af diverse kvalitetskriterier, der kan anlægges i forbindelse med

de 3 scenarier. Det er i forbindelse med opstillingen af de 3 scenarier forsøgt at indplacere disse i

en større lokal- og regionalpolitisk sammenhæng, specielt mht. turismeaspektet.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

4.1 Scenario A – reetablering af Gudenåens forløb

Dette scenario omfatter en fuldstændig reetablering af området, hvor Tange sø i dag er

beliggende. Denne løsning vil være den klart bedste, hvis man ser på de nettofordele, der ville

kunne opnås mht. de miljø- og naturmæssige, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.

Vi ville med denne løsning se et helt unikt naturområde genopstå efter 90 års glemsel på bunden

af Tange sø. Dette område har været unikt for Danmark, som også dokumenteret ved bl.a. flg.

citater:

"Der lever endnu folk, som er født og opvokset i og ved Gudenåen. De var i deres

bedste alder, og de havde aldrig drømt om at de ikke skulle blive der i al deres tid. De

mindes stadig med vemod den skønne dal" (Jens Carl Laursen).

"Vi der i vor barndom har oplevet Gudenåen vil afgjort mene, at søen kun har bragt

os en ringe erstatning for de skønhedsværdier, den har ødelagt" (H. Andersen).

Et andet indtryk af forholdene, som de så ud i 1861, kan fås via vandinspektør C. Carlsens datidige

beskrivelse:

Partid mellem Silkeborg og Tange har også oprindeligt kunne befares

efter Bortrydningen af en deel Steen, men kun med Vanskelighed og

kun af lidet dybtgående Fartøjer. Betingelserne er her nemlig langt

ugunstigere end på den nedre Deel. Det vandførende Profils ringe

udstrækning ihvoraf følger en ringe Dybde og Brede, den store

Strømningshastighed og Løbets bugtninger, ere de af Naturen

frembragte indretninger som vil besværliggøre Farten. Den naturlige

dybde kan – som anført – ved laveste vandstand synke til 1-2 fod, især

på sådanne steder hvor Aaen har udbredt sig ud over stenet Terrain.

Den største dybde fandtes derhos kun i en smal rende, ofte så smal at

en pram havde svært at passere, og denne rende bugtede sig

undertiden fra den ene Aabred til den anden. Aaen var især mellem

Sminge sø og Tange opfyldt af store Steen, som tildeels ragede frem

over Vandoverfladen. På nogle steder, have Stenene, før nogen

Oprydning var foretagen, ligget så tæt, at de aldeles spærrede

Passagen.”

Dette ålandskab var unikt, fordi vi på den strækning, hvor Tange sø ligger i dag, har et fald på ca.

10 meter mellem søens ender, som har givet Gudenåen en helt særlig karakter ift. andre danske

vandløb og landskabstyper. Vi har simpelthen ikke sådanne landskaber i Danmark – siden 1921!

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

4.2 Scenario A i oversigt

Scenario A er den her foretrukne model, hvor Gudenåen reetableres fuldt ud, og nu bliver lagt

tilbage til sit urgamle forløb, med alle de fordele det vil indebære. Vi ville her se et helt unikt

naturområde blive genskabt, hvor biodiversiteten ville blive forøget, hvor laksens gydepladser blev

genskabt, hvor der nu var frie vandringsmuligheder for de 5 truede rødlistearter, der i dag lider

under Tangeværkets tilstedeværelse, og hvor mulighederne for de kommende generationer ville

blive optimale.

Figur 4.1. Reetablering af Gudenåens urgamle forløb og tilhørende ådalsområde

Kilde: Efter COWI, 2007

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Det blå område omkring Gudenåen, hvor Tange sø ligger i dag, vil med tiden blive omdannet til et

unikt naturområde, som kun findes dette ene sted i Danmark. I COWI’s beskrivelse af model 10

(genetablering af Gudenåen, nedlæggelse af Tange sø) siges det bl.a.:

”I model 10 tilstræbes det, at det oprindelige tracé anvendes i videst muligt omfang. Det betyder, at

det tørlagte areal skal oprenses for sedimenter aflejret i Tange Sø gennem søens levetid. Ved

fjernelsen af sedimentet vil Gudenådalens topografi og åens oprindelige bundforhold og

mæandrering blive genskabt. Det bør sikres, at der opnås en naturlig vandløbsdynamik, der også

indebærer oversvømmelser af lavtliggende ånære arealer ved høje vandføringer. I model 10

omfatter vandløbsrestaureringen strækningen mellem udløbet fra Borre Å til Gudenåen nedstrøms

værket.

Model 10 med naturligt (stejlt) fald vil få en naturlig vandløbsdynamik, som svarer til Gudenåens

løb før etableringen af Tange Sø. Faldet er gennemsnitsligt på 0,7-0,8‰ eller 0,7-0,8 m’s fald pr.

km vandløb, med meget store variationer på delstrækninger

Særligt model 10, hvor hele søfladen forsvinder, vil betyde markant ændring i landskabet. Søen vil

over tid blive erstattet af et karakterfuldt ådalslandskab gennemskåret af et markant vandløb med

partier med hastigt strømmende vand i op til 150 m brede partier. Denne vandløbstype vil ikke

kunne genfindes noget andet sted i Danmark i samme størrelse.

Model 10 omfatter restaurering af det oprindelige Gudenå-løb på strækningen, der i dag er dækket

af søens vandspejl. Frislusen ombygges, der gennemføres etapevis tømning af søen, og

Gudenåen, Tange Å samt øvrige sidetilløb restaureres. Gudenåen føres tilbage til det oprindelige

tracé fra Borre Å til Tange. Åen vil have et gennemsnitligt fald på 0,7‰ (0,7 mpr. km). Strækninger

med gydebanker vil have stejlere fald. Ved Tange føres åen gennem frislusen til det oprindelige

tracé. Gydebanker mellem Borre Å og Ans, der tidligere var et vigtigt gydeområde for

Gudenålaksen, retableres. Ådalen genskabes og dermed et område med særegen og værdifuld

dansk natur. Søsediment bestående af silt og sand blotlægges. De største mængder findes i det

oprindelige åleje, der oprenses. Sedimentet afvandes i bassiner og deponeres lokalt. Med tiden vil

disse afvandingsbassiner fremstå som lave forhøjninger på 1 og 1,5 m i ådalen.

Vandkvaliteten i Gudenåen

vil påvirkes af Tange Søs forsvinden. I model 10 skal hele

Gudenåens vandmængde ledes gennem det restaurerede vandløb.

Transporten af

næringsstoffer

vil samlet set falde i Gudenåsystemet, men relativt øges med ca. 5-10%, da

tilbageholdelsen af kvælstof og fosfor på vandløbsstrækningen er mindre end i søen. Samtidig vil

Gudenåen nedstrøms Tange ikke længere belastes af algeproduktion og opvarmning af vandet.

Geniltningen af vandet vil være høj, da faldet på Gudenåen på denne strækning vil blive særlig

stort (ca. 0,7‰) og større end i omløbene i de øvrige løsningsmodeller. Tilførslerne af fosfor og

kvælstof til Randers Fjord øges med skønsmæssigt 5-10% ved at restaurere Gudenåen og sløjfe

Tange Sø. Algemængden i fjorden vil blive en smule højere, hvis søen sløjfes i forhold til en

bevarelse af søen. Modsat vil tilførslen af organisk stof til fjorden mindskes som følge af, at der

ikke længere sker en udskylning af alger fra Tange Sø. Den samlede virkning i Randers Fjord

forventes at blive meget lille.

Model 10 vil skabe

fri passage for alle fiskearter.

Model 10 vil

skabe mulighed for en selvreproducerende havørredbestand opstrøms Tangeværket i Gudenåen

og dens tilløb, da smoltdødelighed i Tange Sø og nedstrøms Tangeværket vil reduceres til et

minimum. Tange Sø nedlægges og

flora og fauna

på den tørlagte del (udenfor den restaurerede

Gudenå) vil ændres drastisk fra en søflora og –fauna til en terrestrisk flora og fauna. Mulighederne

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

for plante- og dyrelivet i den restaurerede Gudenå vil være enestående for Danmark, fordi

Gudenåen her vil være det eneste store vandløb i Danmark med et så stærkt fald.

Vandløbskvaliteten i den restaurerede Gudenå

vil kunne danne grundlag for et

vandløbsøkosystem med en meget høj biodiversitet, præget af rentvandsarter og dermed skabe

enestående yngle- og opvækstpladser for laks og ørred. Padder, fugle og pattedyr i området

forventes kun påvirket i mindre omfang. Enkelte arter af ynglende vade- og vandfugle blive

påvirket, idet søen ikke længere vil eksistere. En række andre fuglearter vil få optimale forhold

langs det restaurerede åløb og i den nye ådal. Dette gælder f.eks. vandstær og isfugl, der kræver

rent, strømmende vand, hvor de søger deres føde i form af vårfluelarver og småfisk. Der er store

landskabelige konsekvenser.

I en så stor ådal med en ny Gudenå vil der være god mulighed for

genopretning af mange forskellige naturtyper på både våd og tør bund som f.eks. lysåbne artsrige

ferske enge, overdrev og hedearealer med dværgbuske samt mere skyggede typer som ellesumpe

og skovmoser, lavvandede søer og kildevæld.

Som det fremgår, kan kun model 10 bidrage til målopfyldelse af Vandrammedirektivet, idet kun

denne model giver fri faunapassage for Tange Å og øvrige direkte tilløb til Tange Sø (Ans Bæk,

Skelbæk m.v.).”

De økonomiske konsekvenser af model 10 er af COWI beregnet som følger (i hhv. 2001 og 2006

priser):

Omkostningsart

År 2001

Entreprenørudgifter

101 mio.

Stianlæg mv

9 mio.

Arealerhvervelser

1 mio.

Rådgivning og VVM

13 mio.

Grusindtægter

0 mio.

Samlede omkostninger

124 mio.

Tabel 4.1. Omkostninger ved reetablering af Gudenåen (COWI model 10)

Kilde: COWI 2007

År 2006

118 mio.

11 mio.

1 mio.

15 mio.

0 mio.

145 mio.

Figur 4.2. Gudenåens urgamle forløb nu på bunden af Tange sø – måske har det set sådan ud!

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

4.3 Specifikke fordele ved scenario A

Under Scenario A ville vi få genetableret Gudenåens urgamle forløb med den helt unikke natur der

fandtes her før opførelsen af Tangeværket og dannelsen af Tange sø i 1921. Vi ville med andre

ord få genskabt et fantastisk ådalslandskab der blev dannet, da isen trak sig tilbage for cirka 9.000

år siden. I

”Gudenåen – efter nedlæggelsen af Tange sø Del 1”

er der angivet en række af de

andre markante fordele, der ville kunne opnås ved en sådan reetablering af Gudenåen. Det drejer

sig på overordnet niveau bl.a. om:

- etablering af et helt

unikt naturområde

i Danmark

- reetablering af den oprindelige Gudenålaks’ urgamle

gydepladser

- mulighed for at udvikle en

international turisme

i området

- sikring af

optimale passagemuligheder

for 5 rødlistearter

undgåelse af de miljøproblemer

som Tange sø giver anledning til

- skabelse af

nye grønne job

m.m.

Vi ville med denne genetablering af Gudenåens forløb kunne begynde en ny, og mere bæredygtig,

fortælling i det Øst-/Midtjyske område til glæde for tusindvis af mennesker og - ikke mindst - de

kommende generationer. Vi har en forpligtelse til at genskabe de unikke værdier, vi har ødelagt i

fortiden! Herudover ville vi få etableret nogle yderligere fordele, ved at genskabe det naturlige åløb:

Tange å

Ans bæk

ville nu igen løbe direkte ud i Gudenåen. Tange å har tidligere været

gydeområde for havørreden. Dette ville nu igen blive tilfældet

- vandrefiskene ville få

nye og forbedrede muligheder for reproduktion

bl.a. ved nu at få

adgang til Gjern å m.f. opstrøms Tangeværket

den gamle pramdragersti

ved Gudenåen ville igen komme til syne. Pramdragerstien går

langs med Gudenåen fra Silkeborg til Randers Fjord og fungerer i dag som en offentlig sti. I det

19. århundrede var stien trækvej for pramfarten. Prammene med varer blev trukket fra Randers til

Silkeborg af pramdragerkarle eller heste. Efter udbygning af jernbanenettet i slutningen af det 19.

århundrede mistede pramfarten sin betydning. Ved Tange Sø er stien oversvømmet på på 13 km.

på grund af opstemningen, og den nuværende sti langs søen følger således ikke det oprindelige

forløb.

- mulighed for at lave en

gennemgående cykelsti

i det meste af den oprindelige Gudenådal og

evt. anlægge en decideret mountainbike rute i området og realisere nogle

spændende løbe- og

vandreruter

i det reetablerede område

fritlægge kildevæld

der ligger på nordsiden af Gudenåen, som f.eks. kunne udnyttes som

naturlige gratis ”helsekostbutikker” for de der besøger området. Et eller to frilagte kildevæld,

kunne være af interesse både for lokale og turister. Det kunne kombineres med anlæg af områder

med helbredende urter som f.eks. var frit tilgængelige for områdets gæster.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Fordele ved nedlæggelse af Tange sø

-Mindre kvælstofbelastning i vandsystemet

-Mindre fosforbelastning i vandsystemet

-Naturlig vandstandsudvikling

-Undgåelse af høje pH værdier

-Forbedret iltning af vandet

-Fjernelse af tungmetaller over grænseværdierne i søslam

-Undgåelse af ”tilgroning” af Tange sø

-Mindskelse af CO

udslip med > 53 tons

-Undgåelse af forhøjede vandtemperaturer

-Stærkt forbedret turismeøkonomi

-”Få” omkostninger ved at nedlægge søen

-Fordelagtig finansiering af projektet

-Jordprisstigninger i området

-Udnyttelse af allerede foretagne investeringer

-Undgåelse af omkostninger til udsætninger, uddybning mv.

-Eliminering af eksternalitetsomkostninger

-Store multiplikatoreffekter

-Kapitalisering af knowhow

-Laksefiskeri som stærk økonomisk ressource

-Bedre passageforhold for vandrefisk

-Beskyttelse af den truede ålebestand

-En fisk som helten kan nu igen vandre i åsystemet

-Genetablering af laksens vigtigste gydepladser

-Genskabelse af et stykke helt unik natur i Danmark

-Mere varieret naturtype

-Større biodiversitet

-Bedre sammenhæng i øko-systemet

-Skabelse af et ”mulighedsrum” for kommende generationer

-Forbedret beskæftigelse

-Grønne job

-Opfyldelse af Vandrammedirektivets bestemmelser

-Koordinering med turistpolitiske målsætninger

-Styrkelse af regeringens grønne vækstmålsætning

-”Handling i holdning” hvad angår de politiske målsætninger

-Bedre infrastruktur

-Muligheder for nye tiltag som forskning og World of Energy

1. Miljømæssige fordele

2. Økonomiske fordele

3. Naturmæssige fordele

Samfundsfordele

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Figur 4.3. International lakseturisme kunne blive et nyt stort turistsegment ved Gudenåen

Der ville, kort sagt, ved en reetablering af Gudenåens forløb, være meget store gevinster, og

en sådan reetablering ville åbne op for helt nye, og meget store, muligheder for

lokalbefolkningen, for kommunerne og for regionen.

4.4 Alternative scenarier B og C

Hvis man imidlertid fra politisk side ønsker at tilgodese de interesser, der er blandt nogle lokale

beboere om at bevare Tange sø, ville man kunne pege på

scenario B

eller

scenario C

som

alternativer til den fuldstændige reetablering af Gudenåens forløb og tilhørende naturområder.

Det skal her understreges, at der ikke eksisterer legitime årsager til at gennemføre hverken

Scenario B eller C, udover dette ene, at imødekomme et ønske om at bevare søen fra en lille

gruppe af søvenner Man kan så se på, hvad det ”koster” at tilfredsstille disse søvenners interesse i

forhold til de tab tusinder og atter tusinder af andre mennesker og de kommende generationer

”lider”, ved at indfri disse menneskers ønsker! Det vil være særdeles dyrekøbt at indfri disse

ønsker! Hvis sådanne ønsker imidlertid ønskes imødekommet, vil vi pege på scenario B og C som

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

realistiske løsningsalternativer, der begge arbejder med en

reduktion af Tange sø

og en

genetablering af Gudenåens forløb.

I Danmark findes der 120.000 søer over 0,01 ha (100 m2), hvoraf dog kun 2% er over 1 ha (2.767

søer). Kun 6 søer i Danmark er større end 1.000 ha.

Med den foreslåede reduktion af søen efter

scenario B og C, jf. nedenfor, vil denne nu have et overfladeareal på ca. 200-250 ha og således

stadig være blandt de største søer i Danmark. Målsætningen bag søens reduktion, under begge

scenarier, er dels at få genetableret Gudenåens oprindelige forløb, dels at tage et udstrakt hensyn

til de beboere, som fortsat ønsker at have en sø i området.

Det er her for begge scenarier B og C forudsat at:

a) der laves en fuldstændig landskabsmæssig/naturmæssig adskillelse af den

oprindelige å og den tilbageblevne del af Tange sø, vha. et bakkelandskab og

beplantning

b) det sediment der ikke skal behandles efter særlige regler, anvendes som

genbrugsmateriale til at etablere dette bakkede landskab, der skal omgive den

reducerede Tange sø på nordsiden. Med baggrund i de beregninger COWI har

foretaget ang. sedimentet (3 mio. m

)

vil der alene via dette sediment kunne

udformes et bakkelandskab mellem Tange sø og Gudenåen på 20 x 30 x 5.000

meter (gns.).

c) der etableres en forbindelse mellem den genetablerede Gudenå og Tange

å/Tange sø, således, at der sikres kontinuitet i vandsystemet

d) Gudenåen tilbagelægges til sit oprindelige leje (dog en mindre afvigelse ved

Scenario C)

e) Vandrammedirektivets bestemmelser antages overholdt ved begge scenarier

f) den allerede anlagte cykelsti bibeholdes og udbygges

g) Tangeværkets drift indstilles og energiproduktionen erstattes af vindmølleenergi

4.4.1. Momenter under scenario B og C – den nye Tange sø

Den nye Tange sø vil derfor også have en sådan størrelse, at man fortsat kan udfolde de

aktiviteter, der forekommer i dag dvs. robåds- og motorbådssejlads, badning o.l. Hvis den nye

Tange sø medtænkes i et turistperspektiv, kunne søen medvirke til, at der f.eks. også var faciliteter

for de ikke-fiskende familiemedlemmer, som rekreative fisketurister, øko-turister mf. ind imellem

tager med på ferie. Man kunne f.eks. overveje mulighederne for - under begge scenarier B og C:

1) at anlægge en ny marina ved søen (kun scenario B)

2) at de bademæssige faciliteter blev udbygget gennem et større sandstrandsareal

og et område, hvor man f.eks. kan foretage udspring fra vipper, altså et mere

professionelt ”søbad”

3) at der laves en form for attraktion i tilknytning til søen med et større turistmæssigt

potentiale end i dag – Danmarks største orkidépark, anlæg af rosenpark, ”naturligt”

vandland e.l.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

4) at der landskabs- og naturmæssigt udarbejdes attraktive løsninger for naturen

omkring søen med så stor biodiversitet og naturoplevelse som muligt

5) at man i forbindelse med landskabsomlægningen f.eks. indtænker et

skisportsterræn i løsningen

6) at der etableres turistmæssige faciliteter ved søen som info-kiosk, internetstander,

shelters, opladningsstation for elbiler o.l.

7) at det overvejes organisatorisk at etablere en sø- og skisportsenhed, der f.eks.

kunne tilbyde diverse serviceydelser med relation til områdets muligheder

Figur 4.4. Indtænkning af et nye elementer ved den nye Tange sø kunne fremme turismen

4.4.2. Frygt for sætningsskader – scenario B og C

Der har været udtrykt frygt for, at der kan ske sætningsskader på huse tæt ved Tange sø, såfremt

søen tømmes. Denne frygt synes at være ubegrundet. For det første er der en meget meget ringe

grad af bebyggelse direkte ved søen. Denne bebyggelse forekommer primært isoleret, og ved de

foreslåede Scenarier B og C vil der ikke kunne forekomme sætningsskader her. Der ligger samtidig

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

også kun meget meget få huse nedstrøms Ans by, hvor Gudenåen genetableres fuldt ud – faktisk

under 10 beboelser, hvor en frygt for sætningsskader ville kunne opstå. Problemer med

sætningsskader er derfor også et postuleret problem, der ikke reelt eksisterer. Skulle der

overhovedet forekomme sådanne, anbefales det at sådanne skader håndteres og eventuelle

skader naturligvis bliver godtgjort fuldt ud for de berørte.

4.4.3 Etablering af bakkelandskab - scenario B og C

Det antages, at dette bakkelandskab kunne blive af stor værdi som rekreativt område for både

lokalbefolkning og turister med løbe- og vandreruter, skipister om vinteren, indsamling af frugt, bær

og svampe i sæsonen, et fint vue udover Gudenådalen og Tange sø på samme tid. Området ville

samtidig kunne fungere som en effektiv vildtkorridor. Der kunne i dette bakkelandskab skabes en

varierende og spændende flora med blandede arealer af lyng, græs og skovpartier. Dette

bakkelandskab ville strække sig i hele søens længde (5-6 km) og kunne udformes som en blanding

mellem det opgravede næringsrige sediment fra Tange sø, og stræk der bestod af opblandede

elementer for at fremme bestemte typer/arter som f.eks. lyng, pil o.l.. Det skønnes ikke, at der ville

være tekniske eller andre problemer med at etablere dette bakkelandskab. Der ville dog skulle

træffes beslutning ang., hvilken metode man ville anvende- eks. en total tømning af søen med

bortgravning af sediment og en efterfølgende reetablering af Tange sø, eller om man ville anlægge

dette bakkelandskab ved at undlade oprensning af sedimentet og gradvis fylde bakkelandskabet

op fra Tange og nedad mod Ans.

Figur 4.5. Bakkelandskab mellem Tange sø og Gudenådalen – måske sådan?

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

4.5 Scenario B – Reetablering af Gudenåen med bibeholdelse af en del af

Tange sø

Den foreslåede løsning under scenario B er markeret på nedenstående oversigtskort. Det antages,

som nævnt ovenfor, at der mellem den reetablerede Gudenå og søen,

etableres et bakket

landskab

der adskiller de to vandsystemer, dog således at Tange å forbinder de to. Tange sø vil

nu dække et areal på ca. 200 ha med en længde af søen på ca. 4,5 - 5 km.

Figur 4.6. Reetablering af Gudenåen med bibeholdelse af en del af Tange sø – scenario B

Kilde: Efter COWI 2007

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Denne løsning ville naturligvis være mindre acceptabel end en egentlig reetablering af hele

området, men ville så i vidt omfang kunne tilgodese lokale ønsker om at bevare en sø i området.

Ovenfor Ans ville landskabet ændre sig, således at man ville genetablere den brede ådal fra før

1921 på Gudenåens nordside, mens man ville få et varierende bakket landskab mellem søen og

Gudenåen på åens sydside. Et landskab der f.eks. kan sammenlignes med de landskaber, man

kan se ved søerne i Silkeborgområdet. Fra området ovenfor Ans og nedefter mod Randers ville

landskabet og åen til gengæld antage den karakter, det havde, før Tange sø blev etableret.

Figur 4.7. Et muligt billede af adskillelsen mellem Tange sø og den reetablerede Gudenå

Mht. de ændringer denne løsning ville give anledning til, er der i nedenstående skitseret forskellige

forhold, som det antages vil være af relevans ved denne løsning.

4.5.1. Sediment

Den oprindelige Tange sø har modtaget store sedimentbidrag fra Gudenåen. Med den foreslåede

løsning vil denne forøgelse af sedimentet i søen nu ophøre. Mht. de totale sedimentaflejringer i

Tange sø er de af COWI beregnet til 3 mio. m

jf. følgende kommentarer nedenfor.

Det antages

derfor også, at kun en del af denne sedimentmængde nu skal håndteres i forbindelse med

reduktion af søen. Tange sø er i dag ved at ”gro til”, og man vil med denne løsning kunne undgå

fremtidige omkostninger til oprensning af søen.

”I forbindelse med model 10 (Danmarks Naturfredningsforening 2007) som betød en

nedlæggelse af Tange Sø og en genskabelse af Gudenåens naturlige forløb, blev

sedimentforholdene i søen undersøgt. Dette skete ved en kortlægning af søbunden

baseret på tværprofiler fra 1997, 2001 og nye opmålinger i 2007. De gamle kort fra

før søen blev etableret blev digitaliseret og forskellen på de to kort sammenlignet.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Resultatet var et kort over de forventede aflejringer på søbunden. Observationerne

blev endvidere suppleret med enkeltmålinger af sedimentlagets tykkelse (kajakrør).

Kortlægningen viser, at der er de største aflejringer i selve det oprindelige

vandløbsprofil, med sedimenttykkelse på 1-2 m, enkelte steder op til 3 m. Udenfor det

oprindelige åleje er mængderne dog væsentligt mindre, typisk 0,5-1 m. Den samlede

sedimentmængde er beregnet til ca. 3 mio. m

.”

Den tilgroning der er sket af søen før i tiden, specielt i området ved Tange, anbefales det, at man

ved etableringen af området, får renset op.

4.5.2. Vandspejl/vandstandsudvikling

Efter COWI’s vurdering vil alene tilløbet fra Tange å være nok til at opretholde vandspejlet i hele

Tange sø. Det vurderes derfor også, at den reducerede Tange sø også vil kunne opretholde sit

vandspejl alene gennem tilløbet af Tange å.

Der har været en forøgelse i middelvandføringen for Gudenåen på ca. 10% i perioden 1917 –

1998.

Det må antages, at denne stigning vil blive forøget i fremtiden – en vurdering foretaget,

med baggrund i af FN’s klimascenarier for Danmark frem mod 2050. Det antages her, at

vandstandsudviklingen i Tange sø og Gudenåen vil følges ad. Det må antages, at uanset om man

vælger den ene eller den anden løsning, vil der i fremtiden være en reel risiko for oversvømmelse

for de huse der ligger tættest på Tange sø. Denne risiko vil formentlig blive elimineret, eller

begrænset kraftigt, for de huse, der vil være placerede i den del der genetablerer ådalen.

Figur 4.8. Middelvandføring for Gudenåen 1917-1998

Kilde: COWI, p 23

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

4.5.3. Vandskifte

I Tange sø er der i dag en stor vandudskiftning som følge af den oprindelige Gudenås løb gennem

søen. I den nye Tange sø vil denne vandudskiftning formindskes kraftigt.

Det antages, at den forøgede vandmængde i fremtiden kun i begrænset omfang vil spille ind på

den nye Tange sø. En vis forøgelse i vandstanden som følge af nedbør må man dog regne med,

men man må selvfølgelig antage, at det er Gudenåens vandstand, der også afgør

vandstandsudviklingen i Tange sø, da der er tale om princippet om forbundne kar.

4.5.4. Kvælstof og fosfor

Den største del af det kvælstof og fosfor der i dag forekommer i Tange sø, tilføres fra Gudenåen. I

søen tilbageholdes ca. 5% af det kvælstof og fosfor der ellers ville ende i Randers fjord. På den

anden side af ligningen står det faktum, at Tange sø – netop pga. det høje kvælstof og fosfor

indhold - er en meget stor nettoproducent af organisk materiale, der via Gudenåen føres med

nedstrøms i vandsystemet. Denne rolle som nettoproducent af organisk materiale ville blive

reduceret kraftigt – evnt. helt ophøre - med den forslåede løsning. Det vil nu kun være kvælstof og

fosfor der udvaskes via de omgivende landbrugsarealer, der vil kunne tilføre søen ekstra mængder

af disse stoffer. Et event. opkøb af sådanne arealer kunne medvirke til at nedbringe kvælstof og

fosfor tilførslen kraftigt. Efter COWI 2007 antages det, at der kun vil være en meget ringe

påvirkning af Randers fjord ved en total reetablering af Gudenåens forløb. Det må antages, at

påvirkningen af Randers fjord via scenario B også vil være ubetydelig eller ikke-eksisterende,

såfremt der anlægges flere vådområder mellem Tange og Randers fjord.

4.6 Scenario C – reetablering af 95% af Gudenåen

Dette scenario C bevarer ca. 240 ha af Tange sø med en sølængde i fugleflugtslinje på ca. 5-6

km., og omfatter området fra Tange by til broen i Ans. For beboere i Tange vil områdets karakter

derfor ikke ændre sig nævneværdigt, hvilket også er gældende for størstedelens af de mennesker,

som bor i Ans. Da der på den genetablerede Gudenås anden side kun bor meget få mennesker, vil

man altså kunne tilgodese de ønsker, der eksisterer hos vel omkring 99% af de mennesker, som

ønsker at bevare søen.

Der vil heller ikke kunne opstå eventuelle sætningsskader på bygninger, som nogle har frygtet ved

en total tømning af søen. Samtidig vil man, i vid udstrækning, bevare det landskabsbillede der i

dag eksisterer. For beboere i Ans vil man dog, i modsætning til tidligere, få udsyn til høje bakker

ved den nordlige del af søen. Marinaen i Ans vil endvidere også blive bevaret ved dette scenario

Tilløbet til søen vil stadig udgøres af Tange å der - også her – forudsættes, at kunne forsyne søen

med en tilstrækkelig vandmængde til at bevare søens vandspejl intakt. Samtidig vil

sedimentsaflejringer, som i scenario B, nu stort set ophøre.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Det må antages, at dette scenarie C medfører, at de eventuelle gener der måtte kunne have været

for beboere i Ans i forbindelse med genetableringen (lugtgener - slam, trafikgener o.l.) i vidt

omfang nu ikke længere vil gøre sig gældende.

Figur 4.9. Scenario C – bevarelse af en større del af Tange sø

Kilde: Efter COWI

4.7. Specifikke rekreative værdier – scenario B og C

Der ville blive etableret visse muligheder for at kunne udnytte nogle af de forhold der vil blive

dannet, såfremt man vælger scenario B eller C ved den nye Tange sø. Det kunne f.eks. dreje sig

om:

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

4.7.1. Sø- og vandsport

Ved den nye sø kunne der udbydes dykkerture i ferskvand, dykkercertifikater, gennemførelse af

duelighedsprøver, udstedelse af speedbådskørekort, udlejning af vandcykler, robåde,

vandskiundervisning, tursejlads osv. Denne organisation skulle både være rettet både mod

lokale/regionale interesser, men også ses som et nyt og udvidet tilbud til den stigende mængde

turister, som ville besøge området.

Figur 4.10. Der etableres en større – mere naturlig - sandbadestrand ved Tange sø

4.7.2. Paragliding

Med de forholdsvis stejle bakker der bliver dannet, vil det være muligt at kunne paraglide i

området.

4.7.3. Vintersport

De stejle bakker vil ligeledes give mulighed for at man nu kan udøve flere skisportsaktiviteter om

vinteren – skihop, slalom, langrend, kælkning, undervisning i skisportsaktiviteter osv. Man kunne

endvidere forestille sig, at der blev etableret et egentligt vintersportsområde i vinterperioden,

hvilket kunne forlænge områdets turistsæson.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

4.7.4. Landskabsværdi

Under scenario B og C ville det være mulig at skabe et landskab på søens nordside der kunne

minde om de forhold der eksistere ved andre søer ved f.eks. Silkeborg. Stejle, med bevoksede

skråninger der stækker sig ned til søoverfladen. De anbefalinger der er givet af

Kulturarvsstyrelsen

ang. de kulturhistoriske værdier, vil i vidt omfang blive tilgodeset ved både Scenario B og C, idet

man stadigvæk vil bevare ”søindtrykket” ved Tangeværket. Den eneste forskel vil blot være, at

Tangeværkets turbiner nu står stille i stedet for at køre rundt.

4.7.5. Tange å og Ans bæk

Som det er tilfældet under scenario A, ville Tange å og Ans bæk også under scenarierne B og C,

igen kunne løbe naturligt ud i Gudenåen, og derned kunne danne baggrund for at hjælpe havørred

og laks og andre fisk med at finde egnede gydepladser. Samtidig ville vandrefiskene nu få nye

gydemuligheder længere oppe i systemet f.eks. i Gjern å.

Figur 4.11. Der vil blive dannet stejle bakkelandskaber mod Tange sø på nordsiden

5. Anvendelse og udbygning af faciliteterne på Tange værket

Hvad enten man vælger Scenario A, B eller C, skal der træffes beslutning om, hvad der skal ske

med Tangeværkets bygninger og området i øvrigt. Forinden dette forslag præsenteres, gives først

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

en kort gennemgang af de faciliteter mv., der pt. eksisterer ved Tangeværket/Gudenåcentralen

a.m.b.a.

Figur 5.1. Tangeværket og tilhørende faciliteter

Kortet ovenfor angiver de vigtigste faciliteter ved Tangeværket.

Frislusen

vil blive brugt til at tømme

vandet ud af Tange sø.

5.1. Gudenåcentralen a.m.b.a/Tangeværket

Tangeværket og Tange sø mv. er ejet af Gudenåcentralen a.m.b.a. der ejes af forskellige

energiselskaber.Tangeværkets primære produktionsområde er produktion af el via vandkraft fra

Tange sø. Gennemsnitligt producerer Tangeværket ca. 11,5 mio. kwt om året, svarende til ca.

2.500 - 3.000 husstande. Tangeværket råder i dag – efter egne udsagn - over ca. 900 ha (9 km

)

skov- og søarealer

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

5.2. Økonomiske forhold vedr. Gudenåcentralen a.m.b.a.

Den største andelshaver i Gudenåcentralen er ENRGi (56%). Virksomheden har, ved flere

lejligheder i de seneste år, forsøgt at sælge deres andele, bl.a. i 2011/2012 til Energi Viborg A/S.

Det er dette tilbud, som i øvrigt ikke førte til et salg, samt Gudenåcentralen a.m.b.a’s årsrapporter

der danner baggrund for følgende opgørelser og vurderinger.

Her skal indledningsvis nævnes, at hverken søens eller skovarealernes økonomiske værdi fremgår

af Gudenåcentralen a.m.b.a’s årsregnskab, hvilket er en overtrædelse af Årsregnskabslovens

bestemmelser om at: ”Årsregnskabet…

skal give et retvisende billede af virksomhedens… aktiver

og passiver!”,

jvf ÅRL § 11 stk. 1. Der er her tale om en meget markant afvigelse mellem den

balancesum, der er optaget i regnskabet for 2009 på 13,9 mio. kr. og så den vurderede reelle

værdi på 40,7 mio. kr.

Dette, på trods af, at indtægter fra disse ikke-medtagne aktiver er indgået

i selskabets resultatopgørelse gennem salg af både fisk, tømmer og brænde mv. Der er således

ikke

her tale om et ”retvisende

billede”

af selskabets ”aktiver

og passiver”

på trods af

ledelseserklæring og blank revisorpåtegning fra Deloitte, Århus. . Når der således efterfølgende

beregnes nøgletal for Gudenåcentralen a.m.b.a. vil disse naturligvis også være misvisende som

følge af den forkerte værdiansættelse. Det skal endvidere bemærkes, at der heller

ikke

er hensat

beløb til nødvendig udskiftning af værkets turbiner eller andet i den forbindelse. Ligeledes er der

heller

ikke

hensat beløb, såfremt Gudenåcentralen a.m.b.a. måtte blive forpligtet til at genoprette

området, som det var før Tange sø kom til (”forureneren

betaler”

princippet). Disse forhold må

naturligvis tages i betragtning når man vurderer de efterfølgende data.

Mht.

kapitaludtræk

fra Gudenåcentralen a.m.b.a. er billedet generelt, at ejerne har ønsket at

trække penge ud af selskabet, måske mens tid er, jf. følgende overblik over resultat, udbytte,

egenkapitaltræk og egenkapital. Egenkapitalen er i perioden 2009 – 2012 faldet med ca. 21%.

Post

2012

2011

Årets resultat

714.054

988.203

Udbytte

1.000.000

3.000.000

Træk på egenkapital

- 285.936

-2.011.797

Egenkapital ultimo

11.024.447

13.310.383

Tabel 5.1. Centrale tal – udtræk fra andelshavere

Kilde: Årsrapporter 2009-2012, Gudenåcentralen a.m.b.a.

2010

920.692

1.000.000

-79.308

13.322.180

2009

-1.087.590

1.500.000

-2.587.590

13.901.488

Det skal også nævnes, at Gudenåcentralen a.m.b.a. i dag står overfor større investeringer i det

gamle anlæg, der vil kræve betydelige ressourcer at gennemføre. Samtidig vil man, såfremt det

nuværende VE-tilskud nedsættes eller bortfalder, skulle regne med en underskudsgivende drift i

fremtiden. Det stiller helt naturligt spøgsmålet om Gudenåcentralen faktisk er rede til at skyde

endnu flere penge i foretagendet. I modsat fald, må man forvente at Gudenåcentralens nuværende

drift formentlig vil blive indstillet af selskabet, fordi det simpelthen er økonomisk urentabelt at

fortsætte denne drift.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

5.2.1. Fysiske aktiver – Gudenåcentralen a.m.b.a.

Gudenåcentralen a.m.b.a. ejer et bebygget område, hvor Tangeværket og Elmuseet ligger. Man

står også som ejer af Tange sø og forskellige plantager i området. Den skovplantage

Gudenåcentralen ejer er iflg. årsrapporten på 197 ha. Efter oplysninger her er boniteten af dette

skovområde ikke god. De faste ejendomme som Gudenåcentralen ejer i form af bygninger mv

udgøres af:

- 6 medarbejderboliger

- 3 tidligere bestyrerboliger

- 1 skovarbejderbolig

- 1 jagt- og fiskehytte

- 1 klubhus for Tange roklub samt offentligt toilet

- 6 driftsbygninger

- 1 garage, 1 udhus og 1 toiletkabine

Disse faste ejendomme incl. dæmning og Tangeværket er vurderet til at udgøre 7,9 mio. kr. af

markedsværdien på de 40,7 mio. kr.

Figur 5.2. Der vil blive plads til flere rekreative aktiviteter

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

De nuværende faciliteter ved Tangeværket kunne samtidig tænkes ind i en større løsning, hvor der

ville være én række alternative muligheder for at tilgodese turisme og lokalbefolkning. Nogle af

disse mulige tiltag, er medtaget i Appendix A.

6. Den kommunale organisering mv. mht. Gudenåen

For at perspektivere den organisatoriske/kommunale rolle ved en beslutning om nedlæggelse eller

bevarelse af Tange sø, er der i det følgende skitseret de kommunale aktører mv. der har været en

del af diskursen gennem det meste af forløbet, og en model til en reorganisering af den

ledelsesmæssige/organisatoriske struktur ved Gudenåen.

Førhen var det Amtsvandvæsenet der havde ansvar for opsyn mv. ved Gudenåen. I dag er det de

7 kommuner langs Gudenåen, der har forpligtelserne til at vedligeholde åen gennem

grødeskæring, oprydning, genopretning af ødelagte områder, stisystemer osv. I den forbindelse

eksisterer der især 4 organisationer, der også arbejder med problemstillinger og

udviklingsaktiviteter ift. Gudenåen, som bl.a. udspringer fra de kommunale aktiviteter. Det drejer

sig om –

Gudenåkomiteen, Visitgudenaa, OplevGudenaa

GudenåSamarbejdet.

Disse

organisationer skal kort berøres i det følgende, fordi de spiller en rolle vedr. diskussionerne om

Gudenåens fremtid. Her er det specielt Gudenåkomiteen og GudenåSamarbejdet der er i centrum,

fordi de har været to helt centrale aktører.

a) Gudenåkomiteen

I 1970’erne blev der lavet en større undersøgelse af Gudenåens tilstand der dels resulterede i en

række rapporter, dels medførte at man dannede

Gudenåudvalget.

I 1980’erne blev dette udvalg

omdannet til den nuværende

Gudenåkomité,

der i dag fungerer som en ”paraplyorganisation” for

de 7 kommuner langs Gudenåen. I foråret 2011 arbejdede politikere i Gudenåkomiteen med

udformning af en

fælles vision for Gudenåen.

Man prioriterede her en række emner, hvor

topscorerne var ”naturbeskyttelse”,

”turisme og oplevelser”,

”sport

og fritid”,

”mere

natur”

”kulturhistorie”.

Det arbejde medførte, at man fik formuleret flg. vision (i 2011):

Gudenåen - natur, oplevelser og kultur

Mangfoldig natur

Gudenåen og dens omgivelser er en guldgrube af mangfoldige naturtyper, som

beriger landskab, mennesker og dyr. Vi vil bevare og udbygge de enestående

naturværdier, så Gudenåen i al fremtid er et livgivende aktiv for området.

Naturens oplevelsescenter

Gudenåen er naturens oplevelsescenter. Den ægte natur skaber de bedste

oplevelser for de mange beboere og turister langs åen. Vi vil sikre, at benyttelse og

beskyttelse går hånd i hånd.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Den levende kulturhistorie

Gudenåen har gennem hundreder af år været livline for mennesker langs åen. Den

byder på rige kulturværdier og historiske klenodier, som vi vil bevare, udvikle og

markedsføre. Den levende kulturhistorie om Gudenåen skal være kendt i Danmark

og i verden omkring.

Gudenåkomiteen består af politiske repræsentanter for de 7 kommuner langs Gudenåen, og har til

formål at rådgive kommunerne om indsatser ved Gudenåen. I dag, vinter 2014, består udvalget af

7 medlemmer – 5 fra partiet Venstre, 1 medlem fra Dansk Folkeparti og 1 medlem fra de

Konservative.

Med denne politiske fordeling af den rådgivende og koordinerende indsats vedr.

Gudenåen - med partiet Venstre som den helt dominerende part - er der naturligvis grund til en vis

bekymring ang. både mål og kvalitet af denne rådgivende og koordinerende indsats. Denne

bekymring skal ses på baggrund af:

- at Venstres kernevælgere – fra landbrug og fiskeri – har været de interessegrupper

der gennem tiden har haft ansvaret for de mest ødelæggende konsekvenser for det

danske naturgrundlag via forurening, oppløjning af naturarealer, udretning af

vandløb og opstemninger m.v.

- at Venstres medlemmer i de regionale og kommunale organer har gjort en stor og

ihærdig indsats for at forhindre, at vi får genskabt blot en lille brøkdel af Danmarks

oprindelige natur gennem en mangeårig støtte til bevarelsen af Tange sø

- at Venstres medlemmer – i Folketinget, såvel som i kommunalt regi - har udført en

dygtig og omfattende lobbyisme overfor centrale beslutningstagere bl.a. i

forbindelse med indsatsen for at bevare Tange sø

- at Venstre – også i EU sammenhæng – har miskrediteret Danmark på

miljøområdet, gennem forsinkelse af de lovpligtige Vandmiljøplaner, der skulle have

været implementeret i 2009 og nu er resulteret i, at Danmark er blevet dømt ved EU

domstolen for manglende indførelse af disse

- at Venstres generelle politik mere tilgodeser den enkelte frem for fællesskabet,

hvilket også er synligt i forbindelse med sagen om Tange sø, hvor det synes

primært at være private interesser i at kunne sejle, gå og ro ved søen, der er

begrundelserne for ikke at ville reetablere Gudenåen til glæde for de mange, mange

tusinde der ville kunne komme til at opleve et unikt naturlandskab

Gennem Venstres centrale placering i vigtige organer vedr. Gudenåens fremtid, styrkes indsatsen

mod, at vi får reetableret unikke naturområder selvsagt væsentligt, og udgør en hindring for, at

man kommunalt og regionalt ville kunne opleve en fremtidig positiv økonomisk og

samfundsmæssig udvikling. Venstre har således klart meldt ud, at man ønsker at bevare Tange

sø, og dermed har man allerede fra begyndelsen af, så at sige, tilsidesat de smukke visioner om

”naturbeskyttelse”,

”turisme og oplevelser”,

”sport

og fritid”,

og ”mere

natur”

som Gudenåkomiteen

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

formulerede i 2011. Dette ses måske mest tydeligt gennem formanden for Silkeborgs Miljøudvalg

Jarl Gorridsens (V) deltagelse i Gudenåkomiteen og GudenåSamarbejdet. Jarl Gorridsen blev i

2013 indvalgt i Silkeborgs byråd for Venstre, hvor ønsket om at bevare Tange sø, var en

mærkesag i hans valgkamp. Gennem opbygning af en sådan politisk platform, med sin deltagelse i

både Silkeborgs Miljøudvalg, Gudenåkomiteen og GudenåSamarbejdet (jf. nedenfor), er

realiseringen af dette ønske om at bevare Tange sø selvfølgelig blevet mere realistisk. Jarl

Gorridsens far - Verner Gorridsen - er i øvrigt formand for Foreningen til bevarelse af Tange sø.

Der er intet odiøst, fordækt eller udemokratisk ved Jarl Gorridsens rolle, men placeringen af

sådanne ”søvenner” i de politiske fora, betyder selvsagt en kraftig svækkelse af mulighederne for

at få genetableret blot en lille brøkdel af den oprindelige danske natur, uanset at det åbenlyst

skader miljømæssige, naturmæssige, økonomiske og samfundsmæssige fordele for lokalområdet,

såvel som for RegionMidt.

Det helt

centrale problem

er her, at

den vision man har etableret for Gudenåen jvf. ovenfor,

aldrig vil komme til udfoldelse,

fordi grundlaget for at gennemføre visionen simpelthen mangler.

Man vil derfor i fremtiden komme til at spilde millioner og atter millioner på at udforme, drive og

markedsføre en vision, der i bund og grund

er umulig at gennemføre.

Først den dag man igen

sætter Gudenåen fri,

vil man kunne begynde at realisere de meget store

muligheder der ligger i Gudenåens potentiale som et unikt naturområde til glæde for de mange,

mange tusinde. For at kunne opbygge en international turisme kræves det, at man har unikke

produkter at tilbyde. Det har man ikke i dag, men det kunne man få, såfremt man igen fik

reetableret Gudenåens urgamle forløb. Desværre må man jo sige, at Venstre fortsætter sit

historisk lange slæbende fodaftryk i det danske naturgrundlag – uden gyldige argumenter bag.

Modstanden mod at fjerne Tange sø er desværre et meget klart eksempel på denne adfærd.

b) Visitgudenaa

Denne organisation har til opgave at markedsføre Gudenåen under mottoet:

”Gudenåen – en

strøm af oplevelser”.

Organisationens medlemmer kommer alle fra turistorganisationen

Visitdenmarks

lokale afdelinger i Gudenåkommunerne Randers, Silkeborg, Viborg, Juelsminde,

Horsens, Skanderborg, Favrskov samt Midtjysk Turisme (tilforordnet). Leder af organisationen er

turistchef Anne-Mette Knattrup fra Randers. Ifølge sidstnævnte er det primært indenlandsk turisme

denne forening satser på. Der har – underligt nok - endvidere ikke været udformet

støtteerklæringer til nedlæggelse af Tange sø – et tiltag som ellers kraftigt ville medvirke til at

fremme de kommunale og regionale ønsker om en forøget turisme i kommuner og region. Faktisk

burde en organisation som Visitdenmark (Visitranders) have klappet i hænderne ved udsigten til at

få nedlagt Tange sø og få etableret et naturområde som – også efter international målestok – ville

være unikt. Det har man ikke gjort!

Hovedformålet med Visitgudenaa er her en

koordineret markedsføring, netværksdannelse

o.l..

og har dermed en central rolle i markedsføringen af Gudenåen. Men en turistchef, som arbejder for

at fremme den indenlandske turisme frem for at arbejde med at tiltrække internationale turister, og

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

som tilsyneladende ikke kan se, og vil arbejde for at fremme, det oplagte turistpotentiale ved at

fjerne Tange sø – kan vel desværre ikke siges at have et nødvendigt visionært element i

håndteringen af diverse opgaveløsninger. Netop i denne stilling er der brug for, at man drømmer

højt og stort! Og det synes jo desværre ikke at være tilfældet her.

C) OplevGudenaa

Denne organisation er ejet af Naturstyrelsen Søhøjlandet og har til formål at formidle information

om aktiviteter, kultur, oplevelser mv. ved Gudenåen. Projektet er støttet af Nordeafonden med 5,3

mio. kr. Der er etableret en

styregruppe

med deltagere fra Søhøjlandet, Gudenaakomiteen,

Ferskvandscenteret, Nordeafonden og Visitdenmark. En

følgegruppe

repræsenterer en lang

række af de interessenter der knytter sig til Gudenåen f.eks. Danmarks Naturfredningsforening,

DTU Aqua, LAG’ere i området mv.

En af de aktiviteter OplevGudenaa har iværksat, er dannelsen af en såkaldt ”Registrant”, der

samler en lang række informationer vedr. Gudenåen.

d) GudenåSamarbejdet

Organisationen er en paraplyorganisation for de ovennævnte foreninger og har deltagere fra

Gudenåkomiteen, VisitGudenå, OplevGudenaa, LAG’ere

langs Gudenåen samt de

7 kommuner

der grænser op til Gudenåen. Dette samarbejde arbejder med

planer og strategier, projekter og

fundraising samt facilitering og netværk vedr. Gudenåen.

Budgetrammen for 2015 er foreslået

til godt 1,6 mio. kr. for GudenåSamarbejdets drift.

Formålet med GudenåSamarbejdet er mere formelt:

..” gennem udvikling af oplevelser med natur og kulturhistorie at gøre GudenåLandet

endnu mere attraktivt som bosætningsområde og turistdestination.

GudenåSamarbejdet er tænkt som en tværkommunalt forankret

udviklingsorganisation, der fungerer som et initiativtagende og koordinerende

supplement til de eksisterende aktører omkring Gudenåen.”

Man arbejder her bl.a. med

Gudenå helhedsplanen

Gudenå visionen.

Målet med

helhedsplanen beskrives her som værende:

”At skabe en helhedsplan for Gudenåen med udgangspunkt i Gudenåkomiteens

vision for Gudenåen.”

Helhedsplanen prioriterer 3 konkrete indsatsområder:

- lystfiskerturisme

- stisystemer og

- kulturhistorie

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Enkelte kommentarer skal knyttes til disse indsatsområder, som de er formuleret i helhedsplanen,

fordi de er udset til at skulle bære visionen igennem.

ad a) Lystfiskerturisme.

Det er positivt, at man gerne vil udvikle lystfiskerturismen ved Gudenåen,

for der er et meget stort uudnyttet potentiale. Til gengæld kan man være ret sikker på, at den

udenlandske lystfiskerturisme, heller ikke i fremtiden, vil rette sig mod Gudenåen, på trods af alle

anstrengelser, såfremt man ikke får reetableret Gudenåens forløb. Den vil i stedet rette sig mod

områder som Skjern å, Varde å, Storå og andre vestvendte åer. Laksefiskeriet ved Skjern å er i

dag en millionindustri, som bl.a. blev realiseret med det genskabte Skjern Enge område. I dag er

man ydermere i gang med at genoplive ideerne om at gøre området til Naturpark. Gudenåen vil i

turistmæssig henseende slet ikke kunne hamle op med Skjern å området, hvad angår

lystfiskerturismen, med mindre man ændrer sin vision på området. Netop satsningen på

lystfiskerturismen viser, at man ikke har forstået de præferencer, som det rekreative fiskeri har.

Man vil her bruge millioner af kroner på en markedsføring af lystfiskerturisme som i realiteten er

spildte, fordi de nødvendige grundbetingelser, simpelthen ikke er til stede. Som Abraham Lincoln

sagde: ”Man kan narre nogle mennesker hele tiden, og man kan narre alle mennesker noget af

tiden, men man kan ikke narre alle mennesker hele tiden!” På trods af det er det faktisk det, man

nu forsøger at gøre med sin satsning på det rekreative fiskeri under de nuværende

grundbetingelser, og det vil - selvfølgelig - ikke lykkes at realisere denne vision, fordi man helt

åbenbart ikke har tilstrækkelig konkurrencekraft i forhold til alternativerne, der vel at mærke også

omfatter lystfiskeri i de andre skandinaviske lande – og ikke vil få det, med mindre Gudenåen

sættes fri!

Først da vil man stå med et turistprodukt, der til gengæld vil have international

klasse.

ad b) Stisystemer.

Man vil også prioritere stisystemer, og også dette punkt er velkomment. Det

skal så her bemærkes, at det nok mest berømte stisystem faktisk er ”trækstien” langs Gudenåen.

Ca. 13 km af denne sti ligger i dag på bunden af Tange sø, så hvis man mener noget med at

etablere sådanne stisystemer, kunne man jo foreslå, at netop disse 13 km. kom til at indgå i et

sådant stisystem, så man endelig fik en sammenhængende ”træksti” ved Gudenåen, hvad man

ikke har i dag, fordi den som nævnt ligger på bunden af Tange sø

ad c) Kulturhistorie.

Man vil endelig prioritere kulturhistorien og også dette er relevant. Med de

løsninger der er skitseret i denne rapport, vil man faktisk kunne bevare hele denne kulturhistorie

ved Tangeværket. Den eneste forskel til i dag - under scenario B eller C - ville være at turbinerne

står stille i stedet for at køre rundt. Under scenario A ville ”søblikket” forsvinde, men den øvrige del

af Tangeværkets faciliteter ville stadig blive bevaret.

6. 1 Sammenfatning vedr. de politiske interesseorganisationer

Som det er fremgået ovenfor er den politiske udformning af visionerne mv. vedr. Gudenåens

fremtid, primært foregået i regi af partiet Venstres ønsker, herunder deres ønske om en bevarelse

af Tange sø. Dette perspektiv er skræmmende, fordi det netop ikke realiserer det potentiale, som

Gudenåen rummer naturmæssigt, økonomisk, turistmæssigt, rekreativt osv.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Det betyder også, at den vision, der er opstillet af GudenåSamarbejdet, med baggrund i

Gudenåkomiteens arbejde, med stor sandsynlighed aldrig vil blive realiseret, netop fordi

grundbetingelserne for at realisere den, simpelthen ikke er til stede. Visionen er begrænset af, dels

det, den siger herunder: ”at

bevare, udvikle og markedsføre”

den ”levende

kulturhistorie”,

Der

ikke så megen tvivl om, hvad det betyder - at ”bevare, udvikle og markedsføre” Tangeværket og

Tange sø! Dels er visionen også karakteriseret ved det, den

ikke

siger herunder:

naturgenopretning, bæredygtighed, hensynet til de kommende generationer,

miljøforbedringer

osv. Det er dygtig gjort, men katastrofalt for miljøet, for naturen, for den

økonomiske udvikling i kommuner og region og ødelæggende for de samfundsmæssige

målsætninger der i øvrigt er stillet op.

Når det kombineres med lokale turistorganisationers mangler på visionære elementer, er der

selvfølgelig blandet en ubehagelig cocktail, som det lokale erhvervsliv og borgerne i kommuner og

region kun kan smage på med en vis forundring.

Det er selvsagt de enkelte kommuner, der optræder som de formelle

beslutningstagere/indstillingsmyndigheder overfor ministerier og Folketing, men netop

Gudenåkomiteen og Gudenåsamarbejdet har i denne forbindelse centrale roller at spille, som de

der formulerer visionen, prioriterer indsatsområderne osv. Det arbejde, der er foregået her i disse

to organer, består simpelthen ikke testen for visionære perspektiver for den fremtidige udvikling af

natur, miljø og turisme i det Midt-/Østjyske område.

Det synes derfor også som om, det faktisk kun er landspolitikerne, som kan redde Gudenåens

fremtid op af denne sump af forfejlede tværkommunale målsætninger og umulige visioner der til

syvende og sidst kun har det ene formål at tjene personlige interesser frem for at genetablere et

urgammelt fantastisk naturområde til glæde for de mange.

6.2. Etablering af ny organisation - ”River-keeper Gudenaa”

Den kommunalt forankrede organisering af forholdene omkring Gudenåen har gennem tiden

medført modsatrettede målsætninger og deraf følgende konflikter. Dette er formentlig en systemisk

fejl, der f.eks. kunne afhjælpes gennem at forankre hele Gudenåsystemet i regi

af Region

Midtjylland.

Vi vil derfor, som en del af løsningen, der i princippet ikke direkte berører

beslutningen om bevarelse/nedlæggelse af Tange sø, alligevel tillade os at fremkomme med et

forslag, der ville tilgodese den fremtidige håndtering af driften af Gudenåen.

Med en regional forankring kunne man danne der der her kaldes en ”River-keeper”

organisation,

hvis overordnede arbejdsområde det skulle være at håndtere alle

driftsmæssige forhold

omkring

Gudenåen fra udspringet i Tinnet krat til udløbet i Kattegat (dvs. incl. Randers fjord). Man ville

herved få etableret en slagkraftig enhed som var uafhængig af kommunale påvirkninger med den

overordnede målsætning at sørge for en bæredygtig drift vedr. Gudenåens bestand af fugle, fisk,

dyr og planter mv.. Mht. varetagelse af planlæggende, styrende og kontrollerende aktiviteter i

forbindelse med den rekreative anvendelse af Gudenåen og tilgrænsende områder, kunne de

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

kommunale interesser sagtens tilgodeses indenfor rammerne af dette system. Denne ”river-

keeper” organisation skulle derfor ses som et nyt og effektivt middel til at få skabt optimale rammer

for at udnytte de mange muligheder Gudenåen har i forbindelse med den rekreative og

turistmæssige indsats i kommunerne. Man ville her få et optimalt grundlag at arbejde på – i

samarbejde med denne ”river-keeper” organisation og bl.a. Visitgudenaa.

En sådan énstrenget struktur ville kunne fungere optimalt i forhold til de naturlige målsætninger, en

sådan organisation ville have. Den kunne samtidig indpasses i en Nationalparkstruktur, hvor River-

keeperens øverste foresatte ville være Nationalparkbestyrelsen jf. nedenfor.

Nationalparkbestyrelse

Nationalparkråd

River-keeper Gudenå

Salg/Adm.

-Udlejning af lodges (udover jagt/fiskeri)

-Cateringaktviteter

-Adm. for bestyrelse & River-keeper

Teknik

-Vandløbsvedligeholdelse

- Landskabspleje

-Materieltjeneste

Lakseakvarium

-Billetsalg

-Akvariedrift

-Avl/opdræt

-Forskning

-Information

Jagt & Fiskeri

-Salg fiskekort

-Salg jagtret

-Salg af udsætningsfisk

-Salg af opdrætsfugle

-Fiskerikontrol

-Guidning

-Udlejning-fiskelodges

-Opdræt - fisk og vildt

-Information

-Salg af knowhow

Rekreativt

-Naturguidning

-Tour aktiviteter

-Information

Rådgivning

-Salg af knowhow

Key-points

-Organisations formål er bæredygtighed/almennyttigt

-Organisationens skal økonomisk hvile i sig selv

-Organisationen skal ledes efter forretningsmæssige principper,

dog således at der etableres ligeværdige økonomiske,

miljø- og naturmæssige samt sociale mål

-Organisationen er regionalt forankret (Region Midt)

-Organisationens primære arbejdsområde er driften af Gudenåen

-Det tilstræbes at etablere synergi mellem de enkelte enheder

-CSR principper skal være bærende og synlige værdier

Dette ville, mere konkret, bl.a. betyde:

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

a) at det arbejde som i dag varetages af frivillige fra fiskeforeningerne langs åen mht.

opdræt og udsætning af fisk

(i en overgangsperiode inden en bæredygtig

reproduktion er etableret) kunne overdrages til river-keeperens område i et

samarbejde med disse organisationer

b) at den

fiskerikontrol

der foretages af det offentlige også overdrages denne

organisation

c) at

udlejning af lodges, guidning, rådgivning, information/foredrag

osv. også

blev en del af river-keeperens arbejdsområde

d) at

vandløbsvedligeholdelsen

overgik til river-keeperens funktioner

e) at der blev etableret en

forsøgsordning med en varighed på 7 år,

hvor der skete

en lovgivningsmæssig tilpasning mht. de nuværende lovregler og bekendtgørelser

vedr. fiskeri, jagt, vedligeholdelse og rekreativ udnyttelse af Gudenåen og Randers

fjord.

Som det ses er det primært de driftsopgaver som kommunerne og foreningerne i dag varetager der

skulle henhøre under ”river-keeperens område, mens øvrige opgaver fortsat skulle ligge i

kommunalt regi. Man kan således se ”river-keeperens funktioner som den organisation der sørger

for at rammerne er i orden for de rekreative og turistmæssige tiltag kommunerne gennemfører.

River-keeperens ansvarsområde skulle omfatte samtlige de opgaver, der er forbundet med

driften

af Gudenåen

fra udspringet i Tinnet krat til udløbet i Kattegat.

Det ville betyde:

a) en økonomisk lettelse for de 7 kommuner der har arealer, og dermed

serviceforpligtelser, ved Gudenåen

b) en bedre udnyttelse af kapaciteten

c) en mere helhedsorienteret indsats for at udvikle en bæredygtig natur og brug af

denne natur

d) en mere målrettet indsats for beskyttelse og udvikling af både natur- og

erhvervsgrundlaget

e) en forøgelse af markedsføringsgrundlaget for Gudenåen

f) en status fra begyndelsen af som Nationalpark, ville styrke både markedsføring og

aktiviteter i øvrigt (se nedenfor)

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

6.3. Status som Nationalpark fra begyndelsen af?

Det kunne anbefales, at projektet allerede fra begyndelsen af fik status som nationalpark. I dag er

der oprettet 3 nationalparker –

Nationalpark Mols bjerge, Nationalpark Vadehavet og Nationalpark

Thy

og i Randers arbejder man pt. med projektet

Naturpark Randers Fjord.

Her har Randers og

Norddjurs Kommuner, LAG Randers, LAG Djursland, Visit Randers og Visit Djursland opstartet et

samarbejdsprojekt omkring Randers Fjord med henblik på at gøre fjorden endnu mere attraktiv for

både borgere og turister - med endnu bedre adgangsforhold til områdets natur og endnu flere

oplevelser.

Figur 6.1. Ny dansk Nationalpark?

En dansk nationalpark omfatter nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder

og landskaber som både betyder noget for danskere såvel som for internationale aktører. Netop

det urgamle område ved Gudenåen, hvor Tange sø ligger i dag, ville kunne leve op til denne

præmis og understøtte tanken om det Øst/Midtjyske område som naturområde bl.a. i

sammenhæng med Naturpark Randers Fjord.

Det kunne endvidere overvejes, om man kun ville lave en sådan Nationalpark ved den

reetablerede Gudenå, eller om man ville inddrage en større del af Gudenåens forløb, foruden

Randers Fjord. I det følgende er præmissen, at der kun arbejdes med Nationalpark Gudenå i det

reetablerede område.

En nationalpark fungerer som en fond med en selvstændig

Nationalparksbestyrelse

på 6-14

medlemmer der repræsenterer brugere, og de der varetager beskyttelsen af områdets natur. Det

er i dag Miljøministeren der udpeger bestyrelsens medlemmer – et forhold som måske i denne

sammenhæng kunne overdrages til regionalt regi. Bestyrelsen er forpligtet til at lave en såkaldt

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Nationalparkplan,

og nedsætte en følgegruppe – det såkaldte

Nationalparkråd

– der skal dels

skal sikre lokal indflydelse, dels skal fungere som rådgivende organ for Nationalparksbestyrelsen.

Det kunne anbefales, at det blev en sådan interrims Nationalparkbestyrelse og interims

Nationalparkråd, der kom til at stå som de organisatorisk ansvarlige for gennemførelse af projektet

vedr. reetablering af Gudenåen og den omgivende natur. Det skal nævnes, at det ikke antages, at

Tange sø inddrages under denne nationalparkstatus (Scenario B og C).

7. Finansiering

Finansieringen af et projekt som det foreslåede, vil formentlig have gode chancer for at opnå

finansiel støtte fra brede kredse både i Danmark og i EU/international sammenhæng. Det er

selvfølgelig et valg om man i forhold til projektet ville vælge en bred finansieringskreds eller om

man ville vælge alene at lade det foregå i regi af f.eks. Den Danske Naturfond. Nogle af de

relevante organisationer som kunne formodes at være interessante i dette regi kunne være

følgende.

Den danske Naturfond

Fra pressemeddelelsen den 27. nov. 2013 vedr. dannelsen af Den danske Naturfond, hedder det

bl.a.:

”Danmarks natur skranter. Der er for lidt af den. Den er for spredt, og alt for mange dyr og planter

er truet. Den udvikling skal vendes. Regeringen opretter derfor sammen med VILLUM FONDEN og

AAGE V. JENSEN NATURFOND en ny uafhængig fond, der skal hjælpe dansk natur.

Den Danske Naturfond skal skabe ny natur over et bredt felt, herunder også nye vådområder,

søer, moser og enge, så vi får mere natur, der er godt for både dyr, planter, miljø og klima og give

flere danskere en naturoplevelse

.”

Denne konstatering er i høj grad gældende for problematikken omkring Tange sø, og det antages,

at netop Den Danske Naturfond vil kunne være et væsentlig organ ved finansieringen af det

foreslåede projekt.

EU’s LIFE program

EU’s LIFE 2014 – 2020 program, vil også være oplagt som finansieringskilde for projektet.

Formålet med denne ordning er:

“The LIFE programme will contribute to sustainable development and to the

achievement of the objectives and targets of the Europe 2020 Strategy, the 7th Union

Environmental Action Programme and other relevant EU environment and climate

strategies and plans.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

The ‘Environment’ strand of the new programme covers three priority areas:

environment and resource efficiency; nature and biodiversity; and environmental

governance and information. The ‘Climate Action’ strand covers climate change

mitigation; climate change adaptation; and climate governance and information.

I regi af LIFE er det muligt at opnå 75% projektfinansiering for traditionelle natur- og

biodiversitetsprojekter. Netop dette redskab vil også være en klar mulighed for at indtænke EU i

finansieringssammenhæng.

Private fonde – Danmark

Der eksisterer en række private fonde i Danmark og internationalt som – med projektets formål for

øje – ville være mulige at inddrage i projektet. Det gælder f.eks. fonde som Realdania (byggeri),

Rockwool fonden, A.P. Møller og hustru Chastine McKinny-Møllers fond for almene formål og

Velux fonden.

Udenlandske fonde

Også udenlandske fonde kunne være interessante som finansieringskilder. Vi har i Foreningen til

nedlæggelse af Tange sø f.eks. modtaget støttebrev fra

The Atlantic Salmon Conservation

Foundation

ved Executive Director Stephen Chase, som kunne være behjælpelig i denne

sammenhæng (se bilag).

Kommunerne

Kommuner som finansieringskilder til projektet, kan der med en forholdsvis anstrengte økonomi

der findes her måske sættes spørgsmålstegn ved. Hvis man imidlertid antager, at man vælger, at

indføre en ny struktur kunne man måske fra kommunal side overveje at bidrage i from af de

sparede omkostninger, man ville have indenfor driftsområdet ved en overgang af forpligtelserne fra

kommunen til en ny ”river-keeper” organisation. For at illustrere størrelsen af de kommunale

udgifter/besparelser er der i tabellen nedenfor angivet kommunale beløb til

vandløbsvedligeholdelse. Ikke alle disse omkostninger vedrører selvsagt Gudenåen, da der er en

lang række andre vandløb der også skal plejes, så opgørelsen skal mere opfattes som et groft

billede om niveauet mht. disse omkostninger.

Post / Kommune

Natur og miljø

Vandløbsvedligehold

Silkeborg

16.130.539

3.285.708

Favrskov

10.084.758

1.384.000

Viborg

14.117.000

4.865.000

Randers

24.200.000

8.148.340

Skanderborg

13.031.000

1.743.000

Hedensted

1.190.000

Tabel 7.1. Kommunale regnskabsposter 2013 – vandløbsvedligeholdelse mv.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Generel vurdering af finansieringsmulighederne

Der må siges at være særdeles gode muligheder for at få en fornuftig finansiering af projektet

gennem flere alternative kilder. I modsætning til f.eks. de tanker der har været fremme om at lave

et omløbsstryg vil det ikke udelukkende her være de danske skatteydere der kommer til at

finansiere et sådant projekt.

8. Vurdering af de 3 scenarier i oversigt

Der er som nævnt ikke foretaget økonomiske eller andre analyser over de 3 scenarier med

undtagelse af Scenario A, som COWI tidligere har vurderet, hvad angår de økonomiske,

miljømæssige og naturmæssige forhold. For alle 3 scenarier gælder, at Tangeværkets bygninger

bevares. Disse blev undergivet en fredningsbestemmelse i 2006.

Det vurderes, at både Scenario A og scenarierne B og C vil kunne finde støtte hos de fleste af de

organisationer der har været involveret i debatten om Tange sø. Det gælder således Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforening, og de politiske partier der ønsker

”sammenhængende ådalssystemer” og mere bæredygtig natur.

Scenarier

Kvalitetskriterier

1. Natur- og miljøkvalitet

1.1. Oprindelighed

1.2. Autencitet

1.3. Vildskab

1.4. Kontinuitet

1.5. Sedimentvandring

1.6. Oprensning af sediment

1.7 ”Sammenhængende ådale”

2. Genetablering af område

2.1. Sætningsskader-Ans/Tange

2.2. Lugtgener

2.3. Trafikgener (jordkørsel) mv.

3. Dyre-, fiske-, fugleliv

3.1. Passagemulighed - ål, laks nv.

3.2. Biodiversitet

3.3. CO

udslip

3.4. Gydepladser genetableres

3.5. Vandrammedirektivet

3.6. Søfuglebestand

4. Turisme

4.1. International lakseturisme

4.2. Øko-turisme

Scenario A

Scenario B

Scenario C

Opfyldt

Ikke relevant

Foretages

Opfyldt

Ikke-opfyldt

Opfyldt

Standses

Foretages

Opfyldt

Ikke-opfyldt

Opfyldt

Standses

Foretages

Opfyldt

Risiko

Ans-risiko

Ans + / Tange -

Risiko

Ingen risiko

Mindre risiko

Risiko

Opfyldt

Forøges

Formindskes

Opfyldt

Opfyldes

Fjernes

Opfyldt

Forøges

Opfyldt

Opfyldes

Bevares

Opfyldt

Forøges

Opfyldt

(Opfyldes)

Bevares

Forøges

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

4.3. Anden turisme

5. Kulturværdier

5.1. Landskabet ved Tangeværket

5.2. Tangeværket incl. bygninger

5.3 Reliktværdi

5.4 Fortælleværdi

5.5 Æstetisk værdi

5.6 Biotopværdi

6. Andre mulige rekreative tiltag

6.1.Etablering af hundeskov

6.2 Fritlægning af kildevæld

6.3.Vandre- cykel-, og løberuter

6.4. Søsportsaktiviteter

6.5. Vintersportsaktiviteter

6.6. Søkig”

6.7. Marinaer

6.8. Motorbådssejlads

6.9 Ro- og sejlsport

Forøges

Forsvinder

Bevares

Forsvinder

Forbedres

Bevares

Nej

Nedlægges

Nej

Nyopføres

Bevares

7. Økonomi

7.1 Sammenfattende vurdering

Billigst

Dyrest

Tabel 8.1. Sammenlignende kvalitativ analyse – Scenario A, B og C

Næstbilligst

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

9. Konklusion

Det er gennem rapporterne ”Gudenåen

– efter nedlæggelsen af Tange sø Del 1 og Del 2”

blevet

påvist, at der vil være

store nettofordele ved at reetablere Gudenåens løb.

Der vil således være

store fordele af miljømæssig karakter, idet Tange sø er en forurenet sø, der forårsager større

miljømæssige problemer nedstrøms Tange værket. Der vil også være - endog meget store -

nettofordele gennem en forbedret natur i området, herunder en langt større biodiversitet, bedre

passageforhold for vandrefiskene, reetablering af et for Danmark unikt naturområde mv. Der vil

ligeledes være betragtelige økonomiske fordele for kommuner og region gennem en større

turisttilstrømning til området, udbygget infrastruktur osv. og endelig vil der være samfundsmæssige

fordele gennem en større beskæftigelse, opfyldelse af Vandrammedirektivet og udvikling i et

område der har hårdt brug for nye forretningsområder.

Konklusionen er derfor også ret éntydig:

gennem en reetablering af Gudenåen ville alle

rationelle og logiske argumenter blive tilgodeset.

Der er i denne rapport Del 2 også angivet

alternative løsningsmuligheder

i forhold til COWI 2002

og 2007 rapporterne mht. reetablering af Gudenåens forløb gennem opstilling af 3 scenarier, hvor

2 af disse scenarier - i stedet for en tømning af Tange sø - arbejder med en reduktion af størrelsen

af søen.

Gudenåens fulde potentiale realiseres først, når den helt afgørende ”prop” i hele systemet dvs.

Tange sø/Tangeværket er fjernet. Man kan lave nok så mange lappeløsninger og udskyde

problemerne til de kommende generationer, gennemføre nye markedsføringstiltag osv., men det

fjerner ikke validiteten og relevansen af denne konklusion. De store økonomiske midler man i

fremtiden vil anvende på at udvikle og markedsføre Gudenåen vil, med overvejende

sandsynlighed, være spildte. Først når Tange sø/Tangeværket er fjernet, vil vi igen kunne opleve

et fantastisk øko-system udfolde sig med de mange muligheder det ville give for den økonomiske

og samfundsmæssige udvikling i kommuner og region, og for de store miljø- og naturmæssige

gevinster det vil betyde.

_________________________

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Appendix A

Idekatalog

Vi har udarbejdet et kortfattet idekatalog til eventuelle nye aktiviteter i forbindelse med udnyttelse

af området ved Elmuseet og tilhørende områder, og vi foreslår her, at man overvejer at indarbejde

en eller flere af følgende muligheder indenfor rammerne af et eventuelt projekt:

1. Etablering af underjordisk laksefiskakvarium

Det anbefales, at man overvejer mulighederne for at etablere et lakseakvarium på området ved

Elmuseet. Til laksearten

salmonidae

hører omkring 65 fiskearter som f.eks. kunne danne stammen

i akvariets bestand.

I denne forbindelse kunne man, som det er set andre steder, etablere et stort glasparti mod

Gudenåen, så man kunne følge livet i et rigtigt vandsystem. Dette er f.eks. med held etableret ved

Chitose river i Japan.

Figur A1. Billeder – lakseakvariet ved Chitose river i Japan

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

I denne sammenhæng kunne man også foreslå, at der blev lavet egentligt lakse- og

havørredopdræt på stedet. Gudenåcentralen har i forvejen damme der er lavet til formålet, som

herefter kunne udbygges. I Danmark foretages lakseopdræt til udsætning af

Danmarks Center for

Vildlaks

med afdelinger i Skjern og Randers, via de oprindelige laksestammer fra Skjern å, Storå,

Ribe å og Varde å.

Der har allerede førhen været foreslået projekter der har arbejdet med etablering af et sådant

lakseakvarium ved Gudenåen, så forarbejdet er i et vist omfang tilstede.

2. Etablering af forskningsenhed med speciale i laksefisk

I dag foregår der forskning eller forskningslignende aktiviteter indenfor laksefisk på bl.a. DTU

Aqua, SDU, AAU, DMU og Danmarks Center for Vildlaks. Forskning i laksefisk har en betydelig

kommerciel værdi pga. de store økonomiske interesser der er forbundet med bl.a. opdræt af laks til

konsum og opdræt af laks til udsætninger.

Fremtiden indenfor kommercielt opdræt af laks vil formentlig ligge på fuldt recirkulerede

landbaserede anlæg. Et sådant anlæg er for nylig etableret ved Hvide sande (Langsand Laks A/S),

og vil formentlig blive fulgt af flere. Forskning indenfor området vil derfor være yderst relevant.

Forskningsmæssigt har man også bl.a. i USA undersøgt, hvor lang tid laksestammer er om at

tilpasse sig et nyt øko-system. Erfaringer herfra tyder på, at denne tilpasning genetisk vil kunne

foregå over en forholdsvis kortere årrække. En genetablering af laksebestanden i Gudenåen kunne

give anledning til at oparbejde en betydelig ekspertise indenfor dette forskningsområde. Det må

endvidere antages, at netop dette område eventuelt ville kunne få også en kommerciel værdi,

efterhånden som flere og flere laksebestande skal reetableres internationalt.

Der kunne på området ved Elmuseet etableres et egentligt lakseforskningscenter, eller

”paraplyorganisation” for de organisationer der bedriver forskning indenfor arten

salmonidae,

hvor

feltstudier mv. kunne udføres så at sige lige ”udenfor døren”, hvor den samlede ”pakke” –

lakseakvarium, opdræt, rekreativt fiskeri, forskning, feltstudier osv. gik op i en højere enhed.

3. Demonstrationsprojekt - pramfart på Gudenåen

For at udvide antallet af attraktioner i området kunne det foreslås, at man etablerede et

demonstrationsprojekt af pramfart på Gudenåen, som det foregik i 1800 tallet og evnt. lavede en

”pramtrækkonkurrence”. På bestemte dage/tidspunkter kunne turister og andre selv prøve at

deltage i denne pramfart for på egen krop at erfare, hvordan det var at trække en pram op mod

Gudenåens strøm via ”trækstien”. Dette kunne f.eks. foregå på strækket mellem Bjerringbro og

Ulstrup. Med en nedlæggelse af Tange sø ville man nu få trækstien genetableret, som den lå her

før Tange sø blev dannet og oversvømmede området. Hvad angår pramfarten skete dette vha.

pramdragere, som trak prammene op ad Gudenåen med muskelkraft. Dette foregik på strækkene

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

nedenfor Bjerringbro. Ovenfor Bjerringbro var strømmen for kraftig til, at disse pramme kunne

trækkes med håndkraft, så her benyttede man heste i stedet for.

Figur A2. Pramfart på Gudenåen

4. Etablering af 1-2 vindmøller – CO

kompensationsationsprojekt

Tangeværket har leveret miljøvenlig strøm gennem mange år, og det anbefales at der i tilknytning

til Elmuseet rejses 1-2 vindmøller, der skal kompensere for den manglende miljøvenlige strøm fra

Tangeværket.

En V112-3.0MW har en nominel effekt på 3.000 kw og vil cirka kunne yde samme energimængde

som Gudenåcentralen a.m.b.a. producerer. Den nyeste mølle fra Vestas (V164-8 MW) vil have en

noget større kapacitet end det Gudenåcentralen a.m.b.a. er i stand til at producere.

5. Udbygning af Elmuseets faciliteter (”World of Energy”)

Der har tidligere været tale om at etablere en enhed kaldet ”World of Energy” ved Elmuseet.

Projektet er imidlertid pt. skrinlagt. Dette projekt kunne genoplives og - helt eller delvist - fungere

som en fin udbygning af de aktiviteter som Elmuseet i øvrigt arbejder med.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

”World of Energy” er Elmuseets bud på et ”internationalt oplevelsesfyrtårn” i Region Midtjylland

med følgende vision:

* World of Energy er det internationale fyrtårn, som kaster lys over energiens fysik, teknologi og

kulturhistorie med relationer til miljø og klima i et globalt perspektiv

* Kendt for store oplevelser af international klasse

* World of Energy er et nationalt videncenter for energi, samt dens relationer til miljø og klima.

* World of Energy udvikles og drives i et tæt samarbejde med den danske energisektor.

* World of Energys formidling er en fusion af de bedste elementer fra et teknisk museum, et

science center og en tema park

* Inspirationskilden, som initierer, stimulerer og udvikler interesse for naturvidenskabelige og

tekniske discipliner.

* Kilden til den største kundskab i samlinger og viden om opdagelser, opfindelser og udvikling

inden for energi – inklusive energirelateret miljø og klima

* Center for dialog og debat mellem videnskab og gæster – den afledte brugerdrevne innovation

anvendes i oplevelser og formidling.

* Museet, som placerer energiens samfundsmæssige betydning i et kulturhistorisk og

naturvidenskabeligt perspektiv

* World of Energy er for alle, der ønsker at gå på opdagelse i energiens verden – hvad enten

formålet er ny viden eller nye oplevelser - lige fra nysgerrige børn, unge og voksne over

erhvervsturister til specialister.

Det gode besøgssted for et internationalt publikum, hvor fine oplevelser, gode

adgangsforhold, et højt serviceniveau og personlig betjening er i centrum.

Selve materialiseringen af ideen antages at foregå gennem et Museum, et Science center og en

Tema park.

6. Etablering af underjordiske fiskelodges 3 steder ved Gudenåen

Med den vision og de målsætninger der kan etableres, vil man opleve en international søgning fra

turister indenfor det rekreative fiskeri. Der eksisterer ikke i dag ved Gudenåen faciliteter til at

håndtere denne turisme. Det foreslås derfor, at der – eventuelt i 3 etaper – etableres

underjordiske, bæredygtige fiskelodges til at sørge for overnatning og diverse tilknyttede faciliteter

for disse gæster.

Disse lodges kunne etableres med en begyndelseskapacitet på 20 enheder af varierende størrelse

(1-6 overnattende). Selve byggeriet forslås også her at ske som underjordiske lodges således at

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

der sker en minimal påvirkning af landskabet. Der regnes med at disse lodges får en glasfacade ud

mod ådalen gennem indbygning i skrænter/bakkeområder.

Der findes flere muligheder for arkitektonisk at tilgodese et spændende underjordisk byggeri.

Enkelte billedeksempler er til illustration medtaget her.

Figur A3. Et spændende underjordisk byggeri vil kunne udformes på mange måder

7. Etablering af ”millionærlodge”

Det er forudsat i projektet, at det at fiske laks og havørred mv. i Gudenåen økonomisk skal være

for ”alle”. Dette fiskeri skal altså ikke reserveres en lille international elite af rige mennesker, men

være målrettet på ”almindelige” mennesker. Det anbefales dog at lave en enkelt undtagelse fra

denne regel af hensyn til indtægtsgrundlaget for projektets driftsside – her etablering af en

bæredygtig ”millionærlodge”.

Når man ser på de summer, som nogle er villige til at betale for at fiske laks i Island, i Norge, i

Canada osv. vil det være hensigtsmæssig at oprette denne såkaldte ”millionærlodge”.

Det er her

tanken, at en strækning på 1-1�½ km af Gudenåen forbeholdes en eksklusiv fiskeret for disse ”rige”

laksefiskere. Det vil økonomisk være meget fordelagtigt at lave denne ”skimming” af merværdien,

som disse laksefiskere er villige til at betale som en del af de indtægter, der indgår i driften af

Gudenåen. Der vil herudover være ekstra indtægter fra catering af disse mennesker fra de

omkringliggende restauranter/kroer, ligesom fiskeguides vil være en naturlig del af de

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

serviceydelser, man tilbyder på denne lodge, ligesom indtægter fra de øvrige serviceydelser der

udbydes i området også vil bidrage til områdets økonomiske udvikling gennem etablering af denne

”millionærlodge”. Også denne facilitet foreslås at ske som underjordisk bebyggelse.

Figur A4. Der etableres en ”millionærlodge” i området

8. Etablering af ”ældreboliger”

Danske ældre bliver stadig mere raske og interesserede i at udnytte den tredje alder til at foretage

sig de aktiviteter, som de har foretaget gennem hele livet. Dette indbefatter fiskeri, naturoplevelser,

svampejagt og mange andre ting, der foregår i naturen. For disse ældre vil anlæg af bæredygtige

ældreboliger i netop dette område, være en attraktiv måde at tilbringe denne tredje alder på.

Det antages at sådanne ældreboliger fordeles efter lodtrækning og omfatter et lejemål af boligen –

altså ikke ejerboliger! Ejeren af disse boliger kunne tilhøre ”River-keeper Gudenå”. Lokalområdet

ville her også få økonomisk og beskæftigelsesmæssig gavn af etablering af sådanne ældreboliger.

Det antages – som for de øvrige bebyggelser i området – at disse boliger indplaceres så skånsomt

som muligt i landskabet i form af underjordiske boliger. Det antages endvidere, at man i videst

muligt omfang tænker bæredygtighed med ind i projektet.

Ved etablering af gennemtænkte bæredygtige løsninger, kunne dette projekt evnt. fungere som

demonstrationsprojekt for dansk design, arkitektur og byggeri i forbindelse med ældrebebyggelser.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Figur A5. Design af områdets ældreboliger – kun fantasien sætter grænser

9. Hundeskov

Det anbefales at lave en hundeskov i området. Generelt mangler der denne type facilitet i rimelig

afstand for beboere i området. Det ville samtidig medvirke til at nedsætte CO

udslip fra bilkørsel,

såfremt en sådan hundeskov blev etableret.

10. Etablering af rørskove – kvælstof og fosforkompensation

Hvis man ønsker at reducere mængden af kvælstof og fosfor i vandsystemet, som følge af at

Tange sø nu ikke længere binder disse, kunne man f.eks. lave rørskove, vådengsprojekter o.l. på

udvalgte stræk af Gudenåen, der vil kunne binde en del af denne mængde stoffer. Som tidligere

nævnt er det dog vurderingen, at nedlæggelsen af Tange sø ikke vil have en nævneværdig effekt

på miljøforholdene i Randers fjord (jf. COWI rapport 2007).

11. Økonomiske konsekvenser - idekatalog

En total reetablering af Gudenåen vil iflg. COWI’s beregninger koste 145 mio. kr. (2006 tal). Dette

beløb svarer til det scenario A, der er beskrevet her i rapporten.

Mht. de økonomiske konsekvenser i forbindelse med scenario B og C må det antages, at disse vil

være billigere at realisere end scenario A.

I den følgende oversigt er givet et groft skøn over omkostningerne i forbindelse med de projekter

som er skitseret under Idekataloget med henblik på at angive en økonomisk størrelsesorden for

projekterne. Omkostningerne er opgjort som

anlægsomkostninger.

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Idekatalog

1. Lakseakvarium

Anslåede priser

20 mio. kr.

2. Etablering af forskningsenhed

15 mio. kr.

Bem.

Afhænger af overtagelse

af bygninger ved

Gudenåcentralen

Det antages at

bygninger overtages fra

Gudenåcentralen

Bygning af 2 pramme

3. Pramfart på Gudenåen

4. Etablering af 1-2 vindmøller –

kompensationsationsprojekt

5. World of Energy

0,2 mio. kr.

35 mio. kr.

Anslået pris pr. mølle

Vestas 3.0 mw.

Tal fra ”Ansøgning til

Region Midtjylland”

Pr bolig

Målt som gns.

(forskellige størrelser)

5 gæstelejligheder

Pr bolig

Målt som gns.

(forskellige størrelser)

Skiltning

180 mio. kr.

6. Etablering af fiskelodges

7. Etablering af ”millionærlodge”

0,75 mio. kr.

4 mio. kr.

8. Etablering af ældreboliger

1,5 mio.

9. Hundeskov

10. Etablering af rørskove – kvælstof-

og fosforkompensation

0,004 mio. kr.

0,5 mio. kr.

Anlæg af rørskove

Tabel A1. Grovoverslag – mulige økonomiske konsekvenser af nye aktiviteter

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

10 February 2014

Mr. Lars Vedso

Chairman of the Board

The Association For the Abandonment of Tange Lake

Frisholtvej 76A

DK-8850, Bjerringbro, Denmark

Re:

Removal of the Tange Lake

Dear Mr. Vedso:

On behalf of the Atlantic Salmon Conservation Foundation I wish to express my support for your

organizations efforts to restore runs of wild Atlantic salmon to the River Guden through removal

of the Tange Lake. The Atlantic Salmon Conservation Foundation is a non-profit, charitable

organization dedicated to improving and strengthening the conservation of wild Atlantic salmon

and its habitat in Atlantic Canada and Quebec. While our mission is to promote enhanced

community partnerships in the conservation of wild Atlantic salmon and its habitat in Canada,

the wild salmon are truly an international species. Because of this, there is considerable

collaborative work taking place between nations fortunate enough to have wild Atlantic salmon

populations, and conservation organizations interested in the salmon. Wild runs of salmon in

native rivers around the North Atlantic is good for all salmon.

Our organization supports many broadly based community groups in Canada in their efforts to

restore and conserve native salmon. Among the key initiatives we support, both financially and

technically, are dam removals, improved access to habitat and habitat restoration. We are pleased

to lend our support to The Association For the Abandonment of Tange Lake, as your initiative is

congruent with our mission in Canada.I am hopeful that the government authority responsible for

the Tange Lake removal will give favourable consideration to your organizations request. Please

feel free to share this letter of support with them.

Yours very truly,

Stephen Chase, Executive Director

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Noter

Det skal bemærkes, at der stadig er spærringer to andre steder i systemet – ved Vestbirk og ved Ry Mølle.

Ved Vestbirk er man pt. ved at diskutere en fjernelse af spærringen og en tilbagelægning af Gudenåen, og

det forventes at dette problem er løst i forbindelse med Vandplanperiode 2016 - 2021. For vandrefiskene

mv., herunder de 5 rødlistearter, er det dog stadigvæk Tange sø/Tangeværket der er den helt dominerende

og mest betydningsfulde spærring, der er tilbage

Se: ”Tilladelse

til regulering af Tange Sø i forbindelse med etablering af søvarmeanlæg til Ans

kraftvarmeværk langs Søgade, 8643 Ans By

Gudenåens passage ved Tangeværket – sammenfatning af skitseprojekt,

Miljøministeriet,

Fødevareministeriet., Udarbejdet af COWI februar 2002, p 7

Gudenåens passage ved Tangeværket – sammenfatning af skitseprojekt,

Miljøministeriet,

Fødevareministeriet., Udarbejdet af COWI februar 2002, p 8

Citeret fra

"Gudenåens kulturhistorie"

af Erik Hofmeister, Ferskvandscentret april 2012, side 98

Natur og Miljø i Gudenåsystemet. 25 års indsats og effekt,

Gudenåkomiteen 1998, p 36

Denne kvælstof-/fosforbelastning kan helt elimineres ved anlæggelse af flere vådområder mellem Tange og

Randers fjord.

Gudenåens passage ved Tangeværket – sammenfatning af skitseprojekt,

Miljøministeriet,

Fødevareministeriet., Udarbejdet af COWI februar 2002, p 9

Danske søer og deres restaurering.

Temarapport fra DMU 24/1999. Miljø- og Energiministeriet Danmarks

Miljøundersøgelser, p 7

Det skal nævnes at denne 3 mio. m sedimentsmængde er FØR afvanding af sedimentet

Gudenåens forløb ved Tange Sø.

Ekspertpanelets besvarelse af de tekniske spørgsmål, der er

rejst i forbindelse med borgerinddragelsesprocessen, p 8-9

Gudenåens forløb ved Tange Sø.

Ekspertpanelets besvarelse af de tekniske spørgsmål, der er

rejst i forbindelse med borgerinddragelsesprocessen. Det siges her:

”Afstrømningsoplandet til Tange Å er

108 km2. Middelvandføringen er 12,2 l/s/km svarende til ca. 1320 l/s. Medianminimumsvandføringen

(underskrides i gennemsnit hvert andet år) er 650 l/s og den

mindste målte vandføring er 450 l/s. Fordampningen fra søoverfladen er på årsbasis mindre end nedbøren

direkte på søoverfladen. I de tørreste sommerdage, er den af størrelsesordenen 4 mm/døgn, hvilket svarer til

250 l/s (over en længere periode dog højst ca. 3 mm/dag, 120 mm/måned).”

Gudenåens forløb ved Tange Sø.

Ekspertpanelets besvarelse af de tekniske spørgsmål, der er

rejst i forbindelse med borgerinddragelsesprocessen, p 23. Målingerne er foretaget ved Tvilum bro

”Tangeværket – en kulturmiljøredegørelse”. Kulturarvsstyrelsen og Bjerringbro Kommune 2005.

Udvikling til gavn for helheden,

Gudenåcentralen 2006, p 8

Vurderingen er foretaget af statsaut. Ejendomsmæglerfirma Asger Olsen A/S, jvf

Overvejelse om køb af

andele i Gudenåcentralen,

Energi Viborg ESDH nr. 2012/00090 004, p 1

Gudenåens kulturhistorie,

af ErikHofmeister, Aqua 2012, p 212

Der er ikke i regnskabet angivet en post med ”Natur og miljø”

Omfatter posten ”Miljøbeskyttelse og vandløb”. Randers kommune har ikke officielt anført et beløb under

posten ”Vandlønsvedligeholdelse”

Omfatter ”Vandløbsvæsen” – ingen direkte angivelse af posten ”Vandløbsvedligeholdelse”

Horsens kommune har ikke angivet beløb der direkte er sammenlignelige med de øvrige kommuners og er

deerfor ikke medtaget i oversigten

Værdierne 5.3 – 5.6 stammer fra de kriterier der er brugt af Kulturarvsstyrelsen i forbindelse med vurdering

af Tangeværket

Ansøgning til Region Midtjylland – færdigudvikling og projektering af oplevelseskonceptet

"World of Energy" p 2-3

Det kan f.eks. nævnes, at prisen for et dagkort i 20% af de bedste islandske lakseelve ligger i området

6.000 – 9.000 DKK. Det kan i mange tilfælde også være meget dyrere at fiske i disse elve!

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport

>> Rapport – Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2

Litteratur

1. Gudenåens passage ved Tangeværket. Sammenfatning af skitseprojekt,

Miljøministeriet

og Fødevareministeriet 2002

2. Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket,

DN 2007

3. Laksefiskeri. Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i

Gudenåen,

Gudenåkommitteen 2013

4. Lystfiskeri i Danmark – Hvem? Hvor meget? Hvordan?,

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri Marts 2010

5. Loss of European silver eel passing a hydropower station,

Journal of Applied

Ichthyology, M. I. Pedersen, N. Jepsen, K. Aarestrup, A. Koed, S. Pedersen og F.

Økland, 2011

6. Towards Green Growth,

OECD 2011

7. Forslag til vandplan. Hovedvandopland 15 Randers Fjord,

Miljøministeriet 2013

8. Miljøforholdene i Tange Sø og Gudenåen,

ÅU 1998

9. Notat Nr. 2011-4, Screening af sedimentet i Tange sø nedstrøms indløbet af Gudenåen

for indhold af tungmetaller og miljøfremmede affaldsstoffer,

Silkeborg Kommune 2011

10. Vandmiljøindsatsen,

Miljøbiblioteket, Danmarks Miljøundersøgelser 2005, red. Jens

Møller Andersen, p 28

11. Economic Impacts of Salmon Fishing.

February 12, 2001, Madalene M. Ransom, State

Economist, USDA Natural Resources Conservation Service, Davis, CA

12. Economic evaluation of inland fisheries. Managers report from science project

SC050026/SR2,

Environment Agency 2011

13. Kjellerup Kommune, lokalplan nr. 81,

2002

14.

Gudenåens Kulturhistorie,

Erik Hofmeister, Aqua 2012

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø | Rapport