Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 70
Offentligt
PRESSEMEDDELELSE
København og Aarhus d. 1/12 2014
Öko-Institut kritiserer det danske
slutdepotkoncept for lav- og mellemradioaktivt affald
fra Risø
For fire måneder siden kontaktede bl.a. NOAH og VedvarendeEnergi det tyske Öko-Institut.
Hensigten var at få en ekspertvurdering af det danske slutdepot. Instituttet er kendt som den ledende
ekspertorganisation på atomaffaldsområdet i Europa og måske i verden. Blandt de, der har bestilt
ekspertvurderinger hos Öko-Instituts Afdeling for Nuklearteknik og Anlægssikkerhed EU-
kommissionen, EU-parlamentet, EURATOM, OECD, NEA, ENVIROS og i Tyskland en lang
række lands- og delstatsministerier, styrelser, kommuner og energiselskaber.
Der foreligger nu et arbejdspapir fra en af Instituttets eksperter, Gerhard Schmidt. Papiret
underkender på næsten alle områder det danske slutdepotkoncept. Blandt de ting, det påpeger, er:
- At intet af det danske radioaktive affald fra Risø er ufarligt efter de 300 år, slutdepotet er beregnet
til at skulle vare, hvad der betyder, at intet af affaldet kan placeres i det planlagte slutdepot.
- To typer affald er ufarligt efter 10.000 år og én kræver lidt længere tid, hvorimod de resterende 18
typer affald skal isoleres fra biosfæren i 100.000 år eller mere.
- De metoder og kriterier, der anvendes i forbindelse med deponeringen, er sikkerhedsmæssigt
uacceptable, fordi de ignorerer de grundlæggende principper for sikker geologisk deponering.
- Det planlagte danske slutdepot vil ikke kunne holde farlige radioaktive emner væk fra mennesker
og miljø.
- I stedet for et mellemdybt eller overfladenært depot, bør affaldet graves 300-800 m. ned i sikre
geologiske lag.
- Den lokaliseringsproces, der for øjeblikket er i gang, er uanvendelig, fordi den er baseret på
uholdbare kriterier.
Taget for pålydende betyder kritikken, at processen for at finde et værtssted for atomaffaldsdepotet i
en af de fem udpegede kommuner - Lolland, Bornholm, Skive, Kerteminde og Struer - bør standses
øjeblikkeligt.
”Vi har nu fået den uafhængige internationale ekspertvurdering, som alle har bedt om”, udtaler
Niels Henrik Hooge fra NOAHs Urangruppe. ”Til alt held foreligger den før Folketinget i
begyndelsen af det nye år afgør, om der skal bygges et slutdepot eller et mellemlager for det
radioaktive affald eller om det skal eksporteres. Uanset hvad politikerne vælger at gøre, kan de ikke
1