Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 67
Offentligt
1427641_0001.png
NOTAT
Klimatilpasning, vandsektor
og grundvand
J.nr. NST-4600-00067
Ref. sahhe/hvb
Den 28. november 2014
Udkast til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift af ledningsført vand
(Regler for grundvandskortlægning efter 2015, herunder kommuners og almene
vandforsyningsanlægs oplysningspligt i relation hertil, og nedsættelse og forlængelse af
bidrag til drikkevandsbeskyttelse)
§1
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1631 af 29. december 2013 og § 11 i lov nr. 86 af 28.
januar 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 2, nr. 4,
ændres ”vandanlæg” til: ”vandindlæg”.
2.
I
§ 11
indsættes som nye stykker:
”Stk.
2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om procedure for
grundvandskortlægningen, herunder inddragelse af andre myndigheder
0g almene vandforsyningsanlæg.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelser
og almene vandforsyningsanlæg skal bidrage med oplysninger til brug for
kortlægning efter stk. 1.”
3.
§ 11 b, stk. 2,
ophæves.
4.
I
§ 32, stk. 1, 1. pkt.,
udgår ”privat” og ordene ”af kommunen” ændres til:
”et andet alment vandforsyningsanlæg”.
5.
I
§ 32, stk. 1, 4. pkt.,
udgår ”kommunen eller”.
6.
I
§ 32, stk. 2, 1. pkt.,
udgår ”offentligt”.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
I
§ 32, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”kommunen” til: ”et alment
vandforsyningsanlæg”.
8.
I
§ 33, stk. 2, 2. pkt.
ændres ”det offentlige eller til et andelsselskab eller
interessentskab af forbrugere” til: ”et andet alment vandforsyningsanlæg”.
9.
I
§ 38
udgår ”privat”.
10.
Efter § 80 indsættes som ny paragraf:
Ӥ
81.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der
fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at
afgørelsen eller beslutningen er meddelt. Er afgørelsen eller beslutningen
offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen dog altid fra
bekendtgørelsen.
Stk. 2.
Spørgsmål, der kan prøves af taksationsmyndighederne, kan ikke
indbringes for domstolene før Overtaksationskommissionens afgørelse
foreligger.
§2
I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 3, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
Der skal til og med 31. december 2020 betales et bidrag til
drikkevandsbeskyttelse. Bidraget udgør 39 øre pr. m
3
vand i perioden 1.
januar 2016 til og med den 31. december 2017, og 19 øre pr. m
3
vand i
perioden 1. januar 2018 til og med 31. december 2020.”
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3.
§ 1, nr. 11, finder anvendelse for søgsmål til prøvelse af afgørelser
truffet efter lovens ikrafttræden.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen ønsker at videreføre den statslige grundvandskortlægning efter 2015
med henblik på fortsat at sikre den målrettede beskyttelse af drikkevandet.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Videreførelse af grundvandskortlægningen var en af hovedkonklusionerne fra
udvalget om kortlægning efter 2015, som miljøministeren nedsatte i juni 2013.
Naturstyrelsen udgav ”Rapport om grundvandskortlægning efter 2015” i juli 2014,
hvori udvalget konkluderer, at der er behov for en forsat grundvandskortlægning
efter udgangen af 2015, blandt andet som følge af fortsat udvikling af
vandforsyningsstrukturen.
Det overordnede formål med lovforslaget er derfor at præcisere de
lovgivningsmæssige og finansielle rammer for grundvandskortlægningen efter
2015 og for den kommunale indsatsplanlægning efter 2017. Baggrunden herfor er,
at det ifølge gældende regler i lov om afgift af ledningsført vand og forarbejderne
til vandforsyningsloven forudsættes, at den statslige grundvandskortlægning og
den kommunale indsatsplanlægning afsluttes med udgangen af henholdsvis 2015
og 2017.
Lovforslaget indeholder forslag til bestemmelser, hvorefter miljøministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om det fremadrettede samarbejde mellem
kommune og stat i forhold til en statslig grundvandskortlægning efter 2015, og for
kommuners og almene vandforsyningsanlægs bidrag hertil. (Lovforslagets § 1 nr.
2)
Lovforslaget indeholder forslag om ophævelse af vandforsyningslovens regel om
den procentuelle fordeling mellem stat og kommuner af det provenu, som
opkræves efter lov om afgift af ledningsført vand, til finansiering af henholdsvis
statens grundvandskortlægning og kommunernes indsatsplanlægning, da
bestemmelsen bliver overflødig som følge af ændringer i lovforslagets § 2.
(Lovforslagets § 1 nr. 3).
Lovforslaget indeholder endvidere forslag til sproglige præciseringer af
vandforsyningslovens regler som bl.a. følge af vandsektorlovens adskillelse af
myndighedsopgaver og driftsopgaver. (Lovforslagets punkter § 1 nr. 1 og nr. 4-9).
Lovforslaget indeholder forslag til en ny bestemmelse om, at søgsmål til prøvelse
af afgørelser efter loven skal være anlagt indenfor en 6 måneders frist. Forslaget
har til formål at sikre hensynet til, at der efter en periode ikke kan rejses tvivl om
rigtigheden af en afgørelse truffet efter vandforsyningsloven, ligesom
vandforsyningsloven på dette punkt hermed harmoniseres med en række
miljølove, der har en tilsvarende bestemmelse om søgsmålsfrist. (Lovforslagets § 1
nr. 10).
Endelig indeholder lovforslaget forslag om videreførelse og nedsættelse af
drikkevandsbidraget, som opkræves i medfør af lov om afgift af ledningsført vand,
så provenuet svarer til den mindre, men nødvendige opgave med at gennemføre
grundvandskortlægning efter 2015 og den kommunale opfølgende
indsatsplanlægning. (Lovforslagets § 2).
2. Baggrund
Grundvandskortlægningen vil frem til udgangen af 2015 bestå af kortlægning af
områder med særlige drikkevandvandsinteresser og indvindingsoplande til almene
vandforsyninger uden for disse, samt miljøministerens udpegning af områder med
særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser,
indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områder med særlige
drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder og indsatsområder.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.1.
Udvalget om grundvandskortlægning efter 2015
Som opfølgning på evaluering af kommunalreformen nedsatte miljøministeren et
Udvalg om grundvandskortlægning efter 2015 med deltagelse af Naturstyrelsen,
Geodatastyrelsen, Miljøstyrelsen, KL, Danske Regioner, De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Danmarks Miljøportal, Dansk
Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og Foreningen af Vandværker i Danmark
(FVD), for at vurdere behovet for at vedligeholde grundvandskortlægningen,
herunder den kommunale indsatsplanlægning, efter 2015. Naturstyrelsen
offentliggjorde juli 2014 ”Udvalgsrapport om grundvandskortlægning efter 2015,
opfølgning på evaluering af kommunalreformen, 2014”.
2.1.1. Udvalgets hovedkonklusioner
Udvalget vurderede, at den eksisterende udpegning af områder med særlige
drikkevandsinteresser (OSD) overordnet set er dækkende for det samlede
vandforsyningsbehov fremadrettet frem til 2025. Dermed udgør den nuværende
udpegning af OSD tilsammen med indvindingsoplande til almene vandforsyninger
uden for OSD en tilstrækkelig ramme for den målrettede grundvandsbeskyttelse.
Udvalget vurderede, at det kan være relevant at analysere behovet for at justere
arealudpegningen af OSD omkring 2025 på baggrund af udviklingen i demografi,
klimaforandringer og forureninger.
Udvalget vurderede, at der som følge af fortsat udvikling i
vandforsyningsstrukturen årligt vil være behov for at fastlægge
indvindingsoplande til 20-40 indvindingsboringer til almene vandforsyninger
uden for områder med særlige drikkevandsinteresser (ofte kaldet OSD), og at
grundvandskortlægge disse arealer. Dette forventes at svare til et nyt
kortlægningsareal på 40-80 km
2
om året.
Udvalget vurderede desuden, at der for disse nye indvindingsoplande til almene
vandforsyninger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser vil være et
behov for, at kommunen udarbejder en indsatsplan for udpegede indsatsområder
inden for oplandet.
Desuden vurderede Udvalget, at der i mindre omfang forventes at ske ændringer i
eksisterende indvindingsoplande, der vil nødvendiggøre en vis arealmæssig
udbygning af tidligere kortlægningsresultater, ligesom der helt undtagelsesvist kan
være behov for at justere kortlægningen af allerede grundvandkortlagte arealer.
Udvalget vurderede herudover, at der af hensyn til regionernes prioritering af
indsatsen efter jordforureningsloven, samt for at tilgodese kommunernes
myndighedsopgaver efter vandforsyningsloven, er behov for, at den
grundvandskortlæggende myndighed også inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser afgrænser nye indvindingsoplande til almene
vandforsyninger og vedligeholder et GIS-tema over disse indvindingsoplande f.eks.
på Danmarks Miljøportal.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1.
Finansiering af statslig grundvandskortlægning og kommunal
indsatsplanlægning
Gældende ret
Ifølge § 1 i lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 27.
juni 2013 (herefter vandafgiftsloven) betales en afgift til statskassen af ledningsført
vand, der forbruges her i landet. Efter vandafgiftslovens § 3, stk. 2, skal der
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
desuden til og med den 31. december 2017 betales et bidrag til
drikkevandsbeskyttelse på 0,67 kr. pr. m
3
afgiftspligtigt vand. Bidraget til
drikkevandsbeskyttelse er øremærket Miljøministeriets og kommunernes opgave
med beskyttelse af drikkevandet. Provenuet overføres via en intern statslig
overførsel fra Skatteministeriet til Miljøministeriet.
Bidraget opkræves for alle vandindvindinger, både kommunalt ejede almene
vandforsyningsanlæg, øvrige almene vandforsyningsanlæg og private brønde og
boringer frem til udgangen af 2017.
Vandforsyningslovens § 11 b regulerer fordelingen mellem Miljøministeriet og
kommuner af provenuet af bidraget til drikkevandsbeskyttelse, der i bestemmelsen
angives med en procentuel fordeling. Af bestemmelsen fremgår, at
miljøministeren har udgifter til kortlægning og udpegning, som nævnt i
vandforsyningslovens §§ 11-11 a, og kommunerne har udgifter til
koordinationsforum og udarbejdelse af indsatsplaner, jf. vandforsyningslovens §§
12-13 a.
Den foreslåede ordning - Finansiering af den fremtidige grundvandskortlægning
Det foreslås, at bidraget til drikkevandsbeskyttelse i vandafgiftslovens § 3, stk. 2,
som i dag anvendes til grundvandskortlægningsformål, fortsætter til og med
udgangen af 2020.
Som følge af det mindre behov for grundvandskortlægning og dermed lavere
omkostningsniveau foreslås det at nedsætte bidraget til drikkevandsbeskyttelse, jf.
vandafgiftslovens § 3, stk. 2, til 0,39 kr. pr. m
3
i perioden 1. januar 2016 til og med
31. december 2017 mod 0,67 kr. pr. m
3
efter gældende ret. Det foreslås herefter at
forlænge perioden, hvor der skal betales et bidrag til drikkevandsbeskyttelse til og
med den 31. december 2020. Bidraget vil herefter udgøre 0,19 kr. pr. m
3
i
perioden 1. januar 2018 til og med 31. december 2020. Der henvises i øvrigt til (de
almindelige bemærkninger) afsnit 4.
Miljøministeriets opgaver forventes at blive væsentligt begrænset fra 1. januar
2016, fordi kortlægningsbehovet fremover vil være mindre. Da der er en
tidsforskydning mellem udførelsen af den statslige grundvandskortlægning og den
kommunale indsatsplanlægning mv., vil kommunernes opgave som udgangspunkt
fortsætte uændret frem til udgangen af 2017, hvorefter kommunernes opgaver
forventes at være af mindre omfang. Den procentuelle fordeling af finansieringen
mellem Miljøministeriet og kommunerne ændres på den baggrund fra 1. januar
2016 og igen fra 1. januar 2018.
Det foreslås derfor, at fordelingen mellem Miljøministeriet og kommuner af
provenuet af bidraget til drikkevandsbeskyttelse fremover alene reguleres af
finansloven og at bestemmelsen i vandforsyningslovens § 11 b, stk. 2, ophæves med
virkning fra 1. januar 2016.
3.2. Regler om grundvandskortlægningen efter 2015
Den hidtidige grundvandskortlægning har været styret af Miljøministeriets
færdiggørelsesplan for en systematisk kortlægning inden for områder af allerede
udpegede OSD og typisk indvindingsoplande, der allerede har været etableret før
grundvandskortlægningen igangsattes.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Miljøministeriet har udvekslet information om grundvandskortlægningen i
konkret nedsatte styregrupper med deltagelse af medarbejdere fra kommunen og
lokale vandforsyningsvirksomheder.
De data som ifølge gældende regler skal indberettes af forskellige parter i relevante
databaser, bl.a. Jupiter, danner udgangspunkt for myndighedens
grundvandskortlægning. Disse data er f.eks. placering af boring, borerapport,
inklusiv kemiske analyseresultater fra ny boring, og pejlinger af grundvandets
dybde m.v., jf. § 23, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1260 af 28. oktober 2013 om
udførelse af brønde og boringer på land, og oplysninger om indvindingsmængder,
formål med anlægget, oplysninger om anlæggets ejer, jf. vandforsyningslovens §
24 a. Der har derfor ikke hidtil været behov for formaliserede regler for
inddragelse af andre myndigheder og almene vandforsyningsanlæg.
Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.
Karakteren af Miljøministeriets opgave i forbindelse med grundvandskortlægning
efter 2015 vil ændre sig idet hovedopgaven bliver at kortlægge indvindingsoplande
til nyetablerede indvindingsboringer. Det er forudsat, at der i 2020 skal tages
politisk stilling til, hvorvidt opgaven med grundvandskortlægning skal videreføres.
Disse nyetableringer af indvindingsboringer beror på, at kommunalbestyrelsen på
baggrund af en række oplysninger meddeler tilladelse efter vandforsyningslovens
kap. 4 til etablering af anlæg og indvinding af vand.
Det bør i forbindelse med den fremtidige opgavevaretagelse sikres, at staten som
grundvandskortlæggende myndighed og kommunalbestyrelsen som
tilladelsesmyndighed systematisk udveksler tekniske oplysninger, og at dette sker
gennem en formaliseret procedure ved inddragelse af relevante myndigheder.
Det forslås derfor, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
oplysningspligt og inddragelse af kommuner og almene vandforsyningsanlæg i
forbindelse med kortlægning, når kommunen har meddelt endelig tilladelse til ny
eller fornyet vandindvindingstilladelse.
Bemyndigelsen forventes således udnyttet til at formalisere og supplere en del af
de hidtil fulgte procedurer for udveksling af oplysninger mellem kommunerne og
Miljøministeriet.
Der vil herunder blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelser og almene
vandforsyningsanlæg skal indsende supplerende oplysninger, som de er i
besiddelse af, til den grundvandskortlæggende myndighed, så lokalkendskab og ny
viden kan tilgå den statslige kortlægningsmyndighed. Det er ikke hensigten med
de foreslåede regler, at kommunalbestyrelse eller almene vandforsyningsanlæg
skal udføre nye, supplerende undersøgelser. Der forventes f.eks. fastsat regler om,
at kommunerne og almene vandforsyningsanlæg skal oplyse om den endelige
indvindingstilladelses størrelse fordelt på vandforsyningsanlæggets boringer, og
om der er udarbejdet potentialekort for området, som er nødvendige for at få
beregnet og fastlagt indvindingsoplandet. Pligten til at indsende oplysninger fra
det almene vandforsyningsanlæg vil blive pålagt den juridiske enhed, der driver
det pågældende almene anlæg.
Herudover forventes fastsat regler om, at inddragelse skal ske inden for nærmere
fastsatte frister.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Miljøministeriet vil fremadrettet afgrænse indvindingsoplande til almene
vandforsyninger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, og
offentliggøre afgrænsningerne elektronisk, f.eks. på Danmarks Miljøportal. Også i
den forbindelse forventes fastsat regler om udveksling af oplysninger mellem
myndigheder og almene vandforsyningsanlæg.
3.3. Sproglige præciseringer som følge af vandsektorloven
Vandforsyningsloven indeholder enkelte bestemmelser, hvis ordlyd ikke er
tilpasset sprogligt efter vedtagelsen af lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold.
Med vedtagelsen af vandsektorloven, jf. lov nr. 469 af 12. juni 2009 om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold, er skelnen mellem pligterne
for et privat, alment vandforsyningsanlæg og et offentligt, dvs. kommunalt, alment
vandforsyningsanlæg i et vist omfang uaktuel. Der er gennemført
konsekvensændringer som følge af vandsektorloven i vandforsyningsloven, men
konsekvensændringerne er ikke gennemført fuldt ud. Almene
vandforsyningsanlæg er i vandforsyningsloven pålagt en række pligter, uanset at
begrebet sprogligt også dækker fysiske anlæg. Pligterne i loven påhviler efter
Miljøministeriets vurdering den juridiske enhed, der ejer de pågældende fysiske
vandforsyningsanlæg.
Den delvist manglende tilpasning til vandsektorloven medfører, at de gældende
bestemmelser i loven visse steder ikke fremstår med den fornødne klarhed.
Det foreslås, at vandforsyningsloven ændres således, at lovens ordlyd klart
afspejler vandsektorlovens § 2 om, at den kommunale forvaltning ikke kan drive
vandforsyningsvirksomhed.
3.4. Søgsmålsfrist
Vandforsyningsloven indeholder ikke, som en række andre miljølove, f.eks. lov om
miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse og lov om planlægning, en søgsmålsfrist.
Denne retsstilling indebærer, at der selv efter en længere periode kan rejses tvivl
om rigtigheden af en afgørelse truffet efter vandforsyningsloven ved sagsanlæg ved
domstolene. Hermed er retstillingen efter langt størstedelen af miljølovene
fraveget, idet disse miljølove har en bestemmelse om søgsmålsfrist.
Det foreslås derfor at indføre en ny bestemmelse om, at søgsmål til prøvelse af
afgørelser efter loven skal være anlagt indenfor en 6 måneders frist.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Bidraget til drikkevandsbeskyttelse er øremærket til Miljøministeriets og
kommunernes opgaver i forbindelse med beskyttelse af grundvandet. Til og med
2015 sker en intern statslig overførsel fra Skatteministeriet § 38 til
Miljøministeriet § 23. Fra 2016 foreslås det at erstatte den interne statslige
overførsel af en bevilling til Miljøministeriet. Bidraget til drikkevandsbeskyttelse er
fra 2016 stadig øremærket til arbejdet med beskyttelse af grundvandet.
Forslaget medfører, at bidraget til drikkevandsbeskyttelse nedsættes fra 0,67 kr.
pr. m
3
til 0,39 kr. pr. m
3
vand i 2016-2017. Desuden videreføres bidraget til
drikkevandsbeskyttelse i 2018-2020, hvor satsen udgør 0,19 kr. pr. m
3
vand.
Efter 2020 betales der ikke længere bidrag til drikkevandsbeskyttelse.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427641_0008.png
Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu i 2016-2017 på ca. 75
mio. kr., og i 2018-2020 skønnes der et være et umiddelbart merprovenu på ca. 50
mio. kr. Efter adfærd og tilbageløb skønnes mindreprovenuet at udgøre 65 mio. kr.
i 2016-2017 (2015-niveau), mens merprovenuet i 2018-2020 skønnes at udgøre ca.
45 mio. kr. pr. år.
Den varige virkning af ændringen i afgiftssatsen er ca. neutral, idet
afgiftsstigningen i 2016-2017 stort set modsvarer afgiftsforhøjelsen i årene 2018-
2020.
Forslaget om at nedsætte og forlænge bidraget til drikkevandsbeskyttelse skønnes
at medføre en begrænset adfærdseffekt på 5 pct.
Tabel 1. Provenuvirkning af ændret bidrag til drikkevandsbeskyttelse
Mio. kr., 2015-
Varig
2016
2017
2018
2019
niveau
virkning
Umiddelbart
0
-75
-70
50
50
provenu
Inkl. virkning på
0
-90
-90
60
60
andre konti
Efter tilbageløb
0
-70
-70
45
45
Efter tilbageløb og
0
-65
-65
45
45
adfærd
Anm.: Det er antaget, at afgiftsgrundlaget vokser med 1,8 pct. om året.
2020
45
60
45
45
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Nedsættelsen og forlængelsen af bidraget til drikkevandsbeskyttelse skønnes ikke
at medføre administrative omkostninger hos SKAT.
Den i afsnit 3.2. forventede indberetning fra kommunalbestyrelse og almene
vandforsyningsanlæg til Miljøministeriet i forbindelse med
grundvandskortlægningen vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller
administrative konsekvenser.
Bidraget til drikkevandsbeskyttelse er fastsat med henblik på at dække de
forventede udgifter til den statslige grundvandskortlægning og
kommunalbestyrelsernes opfølgning herpå, jf. nedenfor
Staten
Grundvandskortlægningen vil blive videreført som en kortlægning af nye
indvindingsoplande uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og
indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områder med særlige
drikkevandsinteresser samt enkelte, begrænsede områder, hvor den eksisterende
kortlægning vurderes at være fagligt utilstrækkelig. Den fremadrettede
grundvandskortlægning vurderes årligt at vedrøre ca. 20-40 indvindingsoplande
uden for de nuværende kortlægningsområder. Arealet af indvindingsoplandet til
disse boringer svarer til et nyt kortlægningsareal af størrelsesorden 40 - 80 km
2
om året. Disse områder er væsentligt mindre i udstrækning end de hidtil kortlagte
områder, hvorfor udgifterne pr. km
2
vil være højere end i den allerede gennemført
kortlægning, da der ikke fremover vil være de samme stordriftsfordele, der gør sig
gældende i dag.
De samlede statslige udgifter til den fremtidige grundvandskortlægning efter 2015
estimeres på denne baggrund til at udgøre 33,7 mio. kr. i gennemsnit pr. år.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hertil kommer en éngangsudgift i 2016-17 på 5,8 mio. kr. pr. år til
grundvandskortlægning som opfølgning på, at et stort antal almene
vandforsyningsanlæg skal have nye indvindingstilladelser senest to år efter
vandplanernes vedtagelse.
De samlede udgifter til den statslige grundvandskortlægning finansieres i 2016-20
af et nedsat bidrag til drikkevandsbeskyttelse, der opkræves efter lov om afgift af
ledningsført vand.
Den statslige grundvandskortlægning omfatter indtil udgangen af 2015 en
ressourceanvendelse på ca. 50 faglige årsværk. Ressourceanvendelsen vil for årene
2016-17 nedsættes svarende til ca. 26 årsværk pr. år og for årene efter 2018 til 18
årsværk pr. år. Herudover skal der afsættes administrative ressourcer i
Miljøministeriet til lovregulering mv.
Kommunerne
Der er en tidsforskydning mellem udførelsen af den statslige
grundvandskortlægning og den opfølgende kommunale indsatsplanlægning mv.,
da kommunernes indsatsplanlægning tidsmæssigt ligger efter afslutningen af de
enkelte grundvandskortlægninger. Det forventes dog at kommunernes udgifter i
2016-2017 som opfølgning på grundvandskortlægninger, der er afsluttet både
inden udgangen af 2015, og i 2016-2017 vil kunne afholdes inden for den
nuværende kompensation på 55 mio. kr. pr. år, idet der dog vil kunne ske
justeringer i forbindelse med den allerede forudsatte opgørelse og eventuelle
efterregulering i 2016.
Hertil kommer en éngangsudgift i 2016-17 på 2,5 mio. kr. pr. år til
indsatsplanlægning som opfølgning på den statslige grundvandskortlægning
vedrørende de vandforsyningsanlæg, der skal have nye indvindingstilladelser
senest to år efter vandplanernes vedtagelse.
Med fortsættelsen af den statslige grundvandskortlægning fra 2018-20 vil
kommunernes udgifter til efterfølgende udarbejdelse af indsatsplaner og drift af
koordinationsforum forventes at udgøre 14,2 mio. kr. i gennemsnit pr. år. Beløbet
er beregnet forholdsmæssigt efter den hidtidige fordeling i de gældende
procentsatser i vandforsyningsloven.
Fra 2018 vil kommunernes indsats skulle finansieres gennem kompensation efter
det udvidede totalrammeprincip.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort afgift af ledningsført vand til
procesformål.
Nedsættelsen af bidraget til drikkevandsbeskyttelse har en mindre positiv
økonomisk virkning på ikke-momsregistrerede virksomheder, mens videreførelsen
af bidraget til drikkevandsbeskyttelse medfører mindre økonomiske konsekvenser
for ikke-momsregistrerede virksomheder.
Det skønnes, at erhvervenes andel udgør 5 pct. Lettelsen for erhvervslivet i 2016-
2017 som følge af den nedsætte sats skønnes umiddelbart at udgøre ca. 4 mio. kr.
pr. år.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den umiddelbare merbelastning af erhvervslivet i 2018-2020 som følge af
videreførelsen af drikkevandsbidraget skønnes at udgøre ca. 3 mio. kr.
Lovforslaget sendes i høring hos Erhvervsstyrelsens Team for Effektiv Regulering
(TER) med henblik på en vurdering af forslagets administrative byrder for
erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgere
Forslaget om nedsættelse og videreførelse af bidraget til drikkevandsbeskyttelse
skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.
Lovforslagets dele om modernisering vil ikke medføre administrative
konsekvenser for borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Grundvandskortlægningen identificerer, hvilke områder der har behov for en
beskyttelse, der ligger ud over den generelle miljøbeskyttelse i
miljøbeskyttelsesloven. En fortsættelse af grundvandskortlægningen vil give
kommunerne et fagligt grundlag for at kunne supplere miljøbeskyttelsen der hvor
der er et særligt behov. Dermed sikres grundlaget for at kommunerne kan
opretholdes samme høje grundvandsbeskyttelse i de nye områder, som i de
områder, der allerede er kortlagt. Dette vil bidrage til, at vandområdeplanernes
mål om god tilstand i grundvandet opnås.
Med finansieringen af en fortsat grundvandskortlægning vil miljømyndighederne
have et opdateret grundlag at gennemføre grundvandsbeskyttelsesindsatsen.
Herved vil grundlaget for at beskytte menneskers sundhed via rent drikkevand
være til stede.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til lovforslag har været i høring hos:
[høringsparter].
Lovforslaget blev sendt i 5 ugers høring fra den 28. november 2014. Da en stor del
af lovforslaget bygger på en udvalgsrapport, hvor flere kerneinteressenter har
været inddraget vurderes høringsperioden at kunne fastsættes til 5 uger.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427641_0011.png
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske
konsekvenser for
det offentlige
Nedsættelse af bidrag til
drikkevandsbeskyttelse
Fortsættelse af bidrag til
til 0,39 kr. pr. m
3
vand i
drikkevandsbeskyttelse i 2018-
2016-17, hvilket skønnes
2020. Satsen udgør 0,19 kr. pr. m
3
at give et umiddelbart
vand, hvilket skønnes at give et
mindreprovenu på ca.
umiddelbart merprovenu på ca. 50
75 mio. kr. i 2016 og ca.
mio. kr. i 2018-2020.
70 mio. kr. i 2017.
Administrative
Stat: Ingen
konsekvenser for
Regioner: Ingen
stat, kommuner og
Kommuner: Ingen
regioner
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget om nedsættelse af
bidraget til beskyttelse af
drikkevandet har positive
økonomiske konsekvenser for de
ikke-momsregistrerede
virksomheder.
Stat: Udgift på 33,7 mio.
kr./år fra 2016-2020
samt yderligere 5,8 mio.
kr./år i 2016-17
Regioner: Ingen
Kommuner: Udgift på
14,2 mio. kr./år fra 2018
Forslaget om
videreførelse af bidraget
til beskyttelse af
drikkevandet har
negative økonomiske
konsekvenser for de
ikke-momsregistrerede
virksomheder.
Lovforslaget sendes i
høring hos
Erhvervsstyrelsens
Team for Effektiv
Regulering (TER) med
henblik på en vurdering
af forslagets
administrative byrder
for erhvervslivet.
Ingen
Forslaget om
nedsættelse og
videreførelse af bidraget
til
drikkevandsbeskyttelse
skønnes ikke at medføre
administrative
konsekvenser for
borgerne.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget sendes i høring hos
Erhvervsstyrelsens Team for
Effektiv Regulering (TER) med
henblik på en vurdering af
forslagets administrative byrder
for erhvervslivet.
Miljømæssige
konsekvenser
Fortsat grundvandsbeskyttelse
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Forslaget om nedsættelse og
videreførelse af bidraget til
drikkevandsbeskyttelse skønnes
ikke at medføre administrative
konsekvenser for borgerne.
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med henblik på at bringe ordlyden i bestemmelsen i overensstemmelse med
ordlyden i § 56, hvortil der henvises, foreslås, at ordet vandanlæg rettes til
vandindlæg.
Til nr. 2
Behovet for grundvandskortlægning vil fremadrettet i høj grad afhænge af
udviklingen i vandforsyningsstrukturen i den enkelte kommune. Det foreslås
derfor i stk. 2, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om en
procedure for inddragelse af myndigheder og vandforsyninger i kortlægningen.
Grundvandskortlægning er faktisk forvaltningsvirksomhed, og har hidtil fulgt
tekniske Geo-vejledninger nr. 1-9, udarbejdet af Miljøministeriet i samarbejde
med GEUS. Med lovforslaget forventes kortlægningen at fortsætte med kendte
arbejdsmetoder og praksis.
Grundvandskortlægningen vil blandt andet tage udgangspunkt i de behov, som er
identificeret af Udvalget for grundvandskortlægning efter 2015. Se de almindelige
bemærkninger i afsnit 2.2.1. samt Naturstyrelsens rapport om
grundvandskortlægning efter 2015.
Endvidere foreslås i stk. 3, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelser og almene vandforsyningsanlæg skal bidrage med
oplysninger til brug for den statslige grundvandskortlægning,
Bemyndigelserne forventes i øvrigt udmøntet som beskrevet i de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.2.
Begrebet ”almene vandforsyningsanlæg”, som anvendes i lovforslaget, svarer til
den nuværende definition i vandforsyningslovens § 3, stk. 3, jf. også lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 3.3. Miljøministeriet forventer at ændre
definitionen ved et senere lovforslag, således at definitionen klart henviser til den
juridiske enhed, der ejer de fysiske anlæg.
Til nr. 3
Lovens § 11, stk. 2, indeholder en fordeling af de efter lov om afgift af ledningsført
vand opkrævede afgiftsmidler mellem kommuner og stat.
Bestemmelsen foreslås ophævet fra 1. januar 2016. Den procentuelle fordeling
ændres fra dette tidspunkt, som følge af, at Miljøministeriets opgaver forventes at
blive væsentligt begrænset som følge af det mindre behov for
grundvandskortlægning. Kommunernes opgave fastholdes som udgangspunkt på
det nuværende niveau frem til udgangen af 2017, hvorefter kommunernes opgaver
tilsvarende forventes at være af mindre omfang.
Fordelingen af provenuet fra drikkevandsbidraget mellem Miljøministeriet og
kommunerne vil fremover blive fastsat på finansloven.
Der henvises til de generelle bemærkningers afsnit 4 om økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 4
Ifølge den gældende § 32, stk. 1, 1. pkt., følger, at ”miljøministeren helt eller delvist
kan tilbagekalde indvindingstilladelsen til et privat alment vandforsyningsanlæg,
når vægtige grunde taler for, at anlægget videreføres af kommunen eller at
forsyningen helt eller delvist overtages af et andet alment anlæg.
Da der ikke længere skelnes mellem private almene vandforsyninger og
kommunale almene vandforsyninger, foreslås, at ordene ”privat” og ”af
kommunen” udgår som konsekvens af lov nr. 469 af 12. juni 2009 om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold, Med ændringen videreføres
hovedindholdet i bestemmelsen, idet miljøministeren fortsat helt eller delvist kan
tilbagekalde indvindingstilladelsen til et alment vandforsyningsanlæg, når vægtige
grunde taler for dette, og lade et andet alment vandforsyningsanlæg overtage og
videreføre driften af anlægget. Allerede i dag er det muligt, at pligten kan pålægges
et kommunalt ejet eller et andet alment anlæg. På denne baggrund ændres
formuleringen til ”et alment anlæg”. Det vil være en konkret vurdering, hvilket
anlæg, der bedst kan videreføre forsyningen. Det er ikke afgørende, hvorvidt det
almene anlæg er omfattet af lov om vandsektorens organisering og økonomiske
forhold, men om det almene vandforsyningsanlæg er eller kan blive i stand til at
kunne levere det nødvendige vand.
Vedrørende begrebet ”almene vandforsyningsanlæg” henvises til de specielle
bemærkninger til lovforslagets nr. 2.
Til nr. 5
Det følger af den gældende § 32, stk. 1, 4. pkt., at ”Ejeren af
vandforsyningsanlægget kan forlange, at det gøres til et vilkår for tilbagekaldelsen,
at kommunen eller ejeren af det andet anlæg overtager anlægget med grund og
ledningsnet efter § 37 i det omfang, ejeren ikke fremtidigt kan udnytte de
pågældende værdier på hensigtsmæssig måde.” Punktummet vedrører de
situationer, hvor et alment vandforsyningsanlæg, der har fået tilbagekaldt sin
tilladelse efter 1. pkt., kan kræve at det videreførende almene anlæg skal overtage
både grund og ledningsnet, hvis det anlæg, der har fået tilbagekaldt sin tilladelse
ikke kan udnytte grund eller ledningsnet. Bestemmelsen sikrer, at det almene
anlæg, der ikke længere har en indvindingstilladelse, ikke står tilbage med
forpligtelser i forhold til det fysiske anlæg, såfremt anlægget ikke kan anvendes på
anden hensigtsmæssig måde.
Som konsekvens af vandsektorloven, jf. lov nr. 469 af 12. juni 2009 om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold, kan driften af et
vandforsyningsanlæg ikke videreføres af en kommune, men skal videreføres af et
andet alment vandforsyningsanlæg, hvorved i denne forbindelse også forstås et af
kommunen ejet vandselskab,. Det foreslås derfor, at ordet ”kommunen eller”
udgår. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 4.
Herudover er der ikke tiltænkt materiel ændring af bestemmelsens indhold.
Til nr. 6
Det følger af den gældende § 32, stk. 2, 1. pkt., at ”Miljøministeren kan helt eller
delvist tilbagekalde indvindingstilladelsen til et vandforsyningsanlæg, når
tilbagekaldelsen skønnes nødvendig for at imødekomme en ny ansøgning om
indvindingstilladelse fra et offentligt alment vandforsyningsanlæg, der skønnes at
have væsentlig større betydning for en hensigtsmæssig vandforsyning end det
anlæg, hvis tilladelse der gøres indgreb i.”
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som konsekvens af lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold sondres der ikke længere i reguleringen mellem offentligt
ejede og privat ejede vandforsyningsanlæg. Uanset om det almene
vandforsyningsanlæg, dvs. vandforsyningsselskabet, i mange tilfælde stadig ejes af
kommunerne, vil selve driften af vandforsyningen blive drevet af en selvstændig
enhed (aktie- eller anpartsselskab), der er adskilt fra den kommunale forvaltning.
Det foreslås derfor, at ordet ”offentlig” udgår. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til nr. 4.
Herudover er der ikke tiltænkt materiel ændring af bestemmelsens indhold.
Til nr. 7
Det følger af den gældende § 32, stk. 2, 2. pkt., at ”tilbagekaldelsen kan betinges af,
at der skaffes anlæggets ejer tilladelse til vandindvindingsanlæg andetsteds, eller
at kommunen leverer vand.”
Som konsekvens af lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og
økonomiske
forhold,
kan
en
kommune
ikke
længere
drive
vandforsyningsvirksomhed som en del af den kommunale forvaltning. I stedet
indsættes ”et alment vandforsyningsanlæg”, idet almene vandforsyningsanlæg
uanset ejerforholdet kan forpligtes til at levere vand, hvis en given tilladelse til et
vandindvindingsanlæg tilbagekaldes. Det foreslås at ”kommunen” udgår. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 4.
Herudover er der ikke tiltænkt materiel ændring af bestemmelsens indhold.
Vedrørende begrebet ”almene vandforsyningsanlæg” henvises til de specielle
bemærkninger til lovforslagets nr. 2.
Til nr. 8
Det følger af den gældende § 33, stk. 2, 2. pkt., at ”Overdragelse af en
vandindvindingstilladelse, der tjener til almen vandforsyning, kræver dog ny
tilladelse, medmindre overdragelse sker til det offentlige eller til et andelsselskab
eller interessentskab af forbrugere.”
Det foreslås, at ”det offentlige eller til et andelsselskab eller interessentskab af
forbrugere” udgår som konsekvens af lov nr. 469 af 12. juni 2009 om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold, da der ikke længere i
reguleringen sondres mellem de almene vandforsyningsanlægs selskabsretlige
organisation. I stedet indsættes ”et andet alment vandforsyningsanlæg”. Den
gældende oplistning kan alle rummes i begrebet et alment vandforsyningsanlæg.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 4.
Herudover er der ikke tiltænkt materiel ændring af bestemmelsens indhold.
Vedrørende begrebet ”almene vandforsyningsanlæg” henvises til de specielle
bemærkninger til lovforslagets nr. 2.
Til nr. 9
Ifølge den gældende § 38 er det bestemt, at ”Til fordel for et privat ikke alment
vandforsyningsanlæg kan der, når almenvellet kræver det, og der er givet tilladelse
til
anlægget,
ved
ekspropriation
pålægges
faste
ejendomme
rådighedsindskrænkninger med henblik på ledningsføring.”
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at ”privat” udgår som konsekvens af lov nr. 469 af 12. juni 2009 om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold, da der ikke længere i
reguleringen sondres mellem privat- og offentligt ejede vandforsyningsanlæg og
deres tilhørende ledningsnet mv. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 4.
Herudover er der ikke tiltænkt materiel ændring af bestemmelsens indhold.
Til nr. 10
Der foreslås en ny bestemmelse om, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven
skal være anlagt indenfor en bestemt frist. Søgsmålsfristen har til formål at sikre,
at der efter en periode ikke kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse. Den
foreslåede § 81, svarer som udgangspunkt til miljøbeskyttelseslovens § 101, og
medfører, at alle afgørelser eller beslutninger efter loven eller efter regler udstedt
med hjemmel i loven omfattes af en 6 måneders søgsmålsfrist. Hermed ensrettes
vandforsyningsloven med bl.a. miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og
planloven.
Bestemmelsen afskærer ligeledes muligheden for indbringelse af spørgsmål, der
kan
prøves
af
taksationsmyndighederne,
for
domstolene,
før
Overtaksationskommissionens afgørelse foreligger. Taksationsmyndighederne kan
træffe afgørelse om erstatningsspørgsmål og ekspropriationsspørgsmål jf. lovens
§§ 23, 28, 30, 31, 32, 37, 38 og 40.
Til § 2
Efter vandafgiftslovens § 3, stk. 2, betales der til udgangen af 2017 et bidrag til
drikkevandsbeskyttelse. Bidraget er fastsat til 67 øre pr. m
3
vand.
Det foreslås at nedsætte bidraget til drikkevandsbeskyttelse, jf. vandafgiftslovens §
3, stk. 2, til 0,39 kr. pr. m
3
i perioden 1. januar 2016 til og med 31. december 2017
mod 0,67 kr. pr. m
3
efter gældende ret. Det foreslås herefter at forlænge perioden,
hvor der skal betales et bidrag til drikkevandsbeskyttelse til og med den 31.
december 2020. Bidraget vil herefter udgøre 0,19 kr. pr. m
3
i perioden 1. januar
2018 til og med 31. december 2020.
Til § 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2016. Søgsmålsfristen på 6 måneder vil dog
alene få virkning for afgørelser meddelt efter lovens ikrafttræden. Der henvises
herudover til de specielle bemærkninger til lovens § 1, nr. 10.
Til § 4.
De foreslåede ændringer skal ikke gælde for Færøerne og Grønland, da loven ikke
gælder her.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427641_0016.png
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om vandforsyning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30.
september 2013, som senest
ændret ved lov nr. 1631 af 27.
december 2013, foretages følgende
ændringer:
§ 2. Ved administrationen af loven
skal der lægges vægt på
vandforekomsternes omfang, på
befolkningens og erhvervslivets
behov for en tilstrækkelig og
kvalitetsmæssigt tilfredsstillende
vandforsyning, på miljøbeskyttelse
og naturbeskyttelse, herunder
bevarelse af omgivelsernes kvalitet,
og på anvendelse af
råstofforekomster.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter
med henblik på opfyldelse af Det
Europæiske Fællesskabs direktiver
og beslutninger på
naturbeskyttelsesområdet regler
om, i hvilke tilfælde og på hvilke
vilkår
1) tilladelser eller dispensationer
kan meddeles efter §§ 18, 20, 21,
25-27 og 69, stk. 2,
2) påbud kan meddeles efter § 36,
3) indsatsplaner administreres
efter § 13 og
4) regler om indretningen,
placeringen og vedligeholdelsen af
vandindvindingsanlæg, om
forsyningsanlæg og om vandanlæg
udarbejdes efter § 56.
I lov om vandforsyning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30.
september 2013, som senest ændret
ved lov nr. 1631 af 27. december
2013, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 2, nr. 4,
ændres
”vandanlæg” til:
”vandindlæg”.
§ 11.
Miljøministeren kortlægger
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427641_0017.png
1) områder med særlige
drikkevandsinteresser og
2) indvindingsoplande til almene
vandforsyninger uden for
områderne nævnt i nr. 1.
2.
I
§ 11
indsættes som nye
stykker:
”Stk.
2.
Miljøministeren kan
fastsætte regler om
procedure for
grundvandskortlægningen,
herunder inddragelse af
andre myndigheder 0g
almene
vandforsyningsanlæg.
Stk. 3.
Miljøministeren kan
fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelser og
almene vandforsyningsanlæg
skal bidrage med oplysninger
til brug for kortlægning efter
stk. 1.”
§ 11 b.
Stk. 2.
Af det samlede bidrag
anvendes
1) 70,3 pct. til dækning af
Miljøministeriets udgifter til
opgaver omfattet af § 11 og § 11 a og
SKATs udgifter til administration
af opkrævning og
2) 29,7 pct. til dækning af
kommunernes udgifter til
varetagelse af opgaver ved at
oprette og lede et
koordinationsforum, jf. § 12, og
udarbejdelse af indsatsplaner for
udpegede indsatsområder, jf. § 13,
samt udarbejdelse af indsatsplaner
for andre områder end udpegede
indsatsområder, jf. § 13 a, inden for
områder med særlige
drikkevandsinteresser og
indvindingsoplande til almene
vandforsyninger uden for områder
med særlige drikkevandsinteresser.
3.
§ 11 b, stk. 2,
ophæves.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427641_0018.png
4.
§ 32.
Miljøministeren kan helt eller
delvis tilbagekalde
indvindingstilladelsen til et privat
alment vandforsyningsanlæg, når
vægtige grunde taler for, at
anlægget videreføres af
kommunen, eller at forsyningen
helt eller delvis overtages af et
andet alment anlæg.
Miljøministeren træffer
bestemmelse om den fremtidige
vandforsyning af de pågældende
forbrugere, herunder om vilkårene
for forsyningen. Bestemmelsen i §
29, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. Ejeren af
vandforsyningsanlægget kan
forlange, at det gøres til et vilkår
for tilbagekaldelsen, at kommunen
eller ejeren af det andet anlæg
overtager anlægget med grund og
ledningsnet efter § 37 i det omfang,
ejeren ikke fremtidig kan udnytte
de pågældende værdier på
hensigtsmæssig måde.
Stk. 2.
Miljøministeren kan helt
eller delvis tilbagekalde
indvindingstilladelsen til et
vandforsyningsanlæg, når
tilbagekaldelsen skønnes
nødvendig for at imødekomme en
ny ansøgning om
indvindingstilladelse fra et
offentligt alment
vandforsyningsanlæg, der skønnes
at have væsentlig større betydning
for en hensigtsmæssig
vandforsyning end det anlæg, hvis
tilladelse der gøres indgreb i.
Tilbagekaldelsen kan betinges af, at
der skaffes anlæggets ejer tilladelse
til vandindvinding andetsteds, eller
at kommunen leverer vand.
Vedrører den nye ansøgning
indvinding af overfladevand, kan
miljøministeren på samme måde
gøre indgreb i andre rettigheder til
benyttelse af overfladevand, for så
vidt rettighederne ikke hviler på
særlig adkomst.
…….
I 1§
32, stk. 1, 1. pkt.,
udgår
”privat” og ordene ”af
kommunen” ændres til: ”et andet
alment vandforsyningsanlæg”.
5.
I
§ 32, stk. 1, 4. pkt.,
udgår
”kommunen eller”.
6.
I
§ 32, stk. 2, 1. pkt.,
udgår
”offentligt”.
7.
I
§ 32, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
”, eller at kommunen leverer
vand” til ”at et alment
vandforsyningsanlæg leverer
vand”.
§ 33.
Sker der væsentlig
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427641_0019.png
ændring i formålet med en
vandindvinding, skal indehaveren
af tilladelsen indbringe
spørgsmålet om fortsat
vandindvinding
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
En tilladelse til
vandindvinding kan også udnyttes
af fremtidige ejere af
vedkommende ejendom, når
formålet med vandindvindingen
ikke ændres væsentligt.
Overdragelse af en
vandindvindingstilladelse, der
tjener til almen vandforsyning,
kræver dog ny tilladelse,
medmindre overdragelse sker til
det offentlige eller til et
andelsselskab eller interessentskab
af forbrugere.
8.
I
§ 33, stk. 2, 2. pkt.
ændres
”det offentlige eller til et
andelsselskab eller
interessentskab af
forbrugere” til: ”et andet
alment
vandforsyningsanlæg”.
§ 38.
Til fordel for et privat ikke
alment vandforsyningsanlæg kan
der, når almenvellet kræver det, og
der er givet tilladelse til anlægget,
ved ekspropriation pålægges faste
ejendomme
rådighedsindskrænkninger med
henblik på ledningsføring.
Bestemmelsen i § 37, stk. 2, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
9.
I
§ 38
udgår ”privat”.
10.
Efter § 80 indsættes som ny
paragraf/§
81
affattes
således/efter § 80 indsættes
som ny § 81:
Ӥ
81.
Søgsmål til prøvelse af
afgørelser efter loven eller de
regler, der fastsættes i
medfør af loven, skal være
anlagt inden 6 måneder
efter, at afgørelsen eller
beslutningen er meddelt. Er
afgørelsen eller beslutningen
offentligt bekendtgjort,
regnes søgsmålsfristen dog
altid fra bekendtgørelsen.
Stk. 2.
Spørgsmål, der kan
prøves af
taksationsmyndighederne,
kan ikke indbringes for
domstolene før
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427641_0020.png
Overtaksationskommissione
ns afgørelse foreligger.
§2
I lov om afgift af ledningsført vand,
jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 27.
juni 2013, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 3, stk. 2,
affattes således:
§ 3.
-
Stk. 2.
Der skal til og med den
31. december 2017 betales et bidrag
til drikkevandsbeskyttelse på 67
øre pr. m
3
vand.
”Stk.
2.
Der skal til og med
31. december 2020 betales et
bidrag til
drikkevandsbeskyttelse.
Bidraget udgør 39 øre pr. m
3
vand i perioden 1. januar
2016 til og med den 31.
december 2017, og 19 øre pr.
m
3
vand i perioden 1. januar
2018 til og med 31. december
2020.”
Lov om afgift af ledningsført vand,
jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 27.
juni 2013.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft
den 1. januar 2016.
Stk. 3.
§ 1, nr. 11, finder
anvendelse for søgsmål til
prøvelse af afgørelser truffet
efter lovens ikrafttræden.
§4
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
20