PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 65
Offentligt

Pesticider og Genteknologi

J.nr. 001-12031 og 001-

12131

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

nr. C og E stillet af Folketingets

Miljøudvalg

Spørgsmål C

Hvad kan ministeren oplyse om

Miljøministeriets og Miljøstyrelsens praksis

omkring pesticidfund i grundvand, og hvad er

ministerens kommentar til den kritik, der er

rejst af Claus Hansen i artiklen ”Tidligere ansat:

Miljøministeriet vildleder og fusker med

pesticid-statistik” bragt i Maskinbladet den 26.

oktober 2014?

Spørgsmål E

Vil ministeren redegøre for sin holdning til

udsagnene i artiklen ” Tidligere ansat:

Miljømålinger foretages i forkert grundvand”

bragt i Maskinbladet den 6. november, herunder

om der er uklarhed i den danske oversættelse af

vandrammedirektivet om definitionen af

grundvand, og om der udtages prøver i

den umættede zone, som rettelig ikke burde

indgå i vurderingen af grundvandets tilstand?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Hans

Christian Schmidt (V).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Svar:

Tak for denne lejlighed til at komme i udvalget

og drøfte sagen. Da de to spørgsmål er tæt

forbundne, vil jeg gerne besvare dem i

sammenhæng. Og da der er tale om en række

kritikpunkter der vedrører den samme sag, vil

jeg gennemgå dem ét ad gangen.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg

selvfølgelig tager kritikken ganske alvorligt. Det

er alvorlige anklager, der bliver rejst i de

artikler, der er henvist til. Ord som ”fusk” og

”vildledning”, som der fremgår af de to artikler,

er stærke ord.

Jeg er enig med spørgeren i, at det er vigtigt at få

kigget sådanne påstande grundigt efter i

sømmene. Og når der samtidig er tale om en

tidligere medarbejder fra Miljøministeriet, så

påkalder det sig opmærksomhed – også

udvalgets.

Jeg hilser denne debat velkommen. Vi skal se på

hvad der er op og ned i denne sag.

Lad mig starte med nogle mere overordnede

betragtninger. Dansk grundvandspolitik har i

mange år har bygget på en overordnet strategi

om forebyggelse frem for rensning. Det har der

været bred opbakning til i Folketinget, og den

linje har regeringen også fortsat.

Det er unikt for Danmark, at vi kan pumpe vores

grundvand nærmest urenset ud i vandhanerne.

Det skal vi værne om.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er noget som optager rigtig mange danskere.

Vi er stolte af, at vi har rent drikkevand og vil gå

rigtig langt for at sikre, at vores børn og

børnebørn kan nyde godt af det samme

privilegium.

Sammenlignet med de andre EU lande har vi

derfor en mere restriktiv tilgang, når vi vurderer

risikoen for grundvand ved godkendelsen af

sprøjtemidler. Det har vi, fordi vi bruger

grundvandet som drikkevand, og fordi vi ønsker,

at vores drikkevand skal produceres fra det

renest mulige grundvand.

Den restriktive tilgang er gået igen i flere

pesticidplaner, og det indgår også i den

nuværende sprøjtemiddelstrategi, som et bredt

flertal i Folketinget står bag.

Selvfølgelig skal målinger og vurderinger af

risikoen for sprøjtemidler ske i

overensstemmelse med reglerne, og fakta om

resultaterne skal formidles korrekt. Det må der

ikke stå tvivl om.

Derfor er jeg også glad for at jeg i dag får

lejlighed til at svare på de kritikpunkter, der er

rejst i sagen.

Jeg vil nu tage fat på de konkrete kritikpunkter.

I artiklen fra den 26. oktober nævnes det, at

Miljøministeriet fusker med den måde

resultaterne bliver præsenteret på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøministeriet fastsætter en prøvetagnings-

strategi for grundvandsovervågningen.

Strategien fastlægges almindeligvis for en

periode på 6 år ad gangen. Den nuværende løber

dog fra 2011-15 og er derfor femårig. Det

samlede overvågningsprogram hvoraf strategien

fremgår sendes i offentlig høring, så det er kendt

for organisationer m.fl., hvordan grundvandet

overvåges.

Det er Naturstyrelsen, der har ansvaret for at

udpege de målesteder, hvorfra prøverne udtages

og for at få prøverne analyseret. Resultatet af

analyserne samles i en fælles, offentlig

tilgængelig database, som kaldes Jupiter.

Miljøministeriet bruger grundvandseksperterne

på den nationale, uafhængige

forskningsinstitution for grundvand – GEUS –

til at behandle og præsentere resultaterne fra

grundvandsovervågningen.

Det er altså GEUS, der skriver rapporten og har

ansvaret for bearbejdning og fremstilling af

data.

I rapporterne bliver der redegjort for

måleresultaterne, både for analyser uden fund,

analyser med fund under grænseværdien og

analyser med fund over grænseværdien.

Rapporterne redegør også for, hvordan

prøvetagningen er tilrettelagt og for, hvordan

data er bearbejdet.

I rapporterne fra GEUS er det f.eks. klart angivet

omkring udviklingen i koncentrationer af de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enkelte stoffer at ”kun

analyser med fund af de

udvalgte stoffer indgår i beregningerne.

Analyser uden fund er således ikke medtaget.

…”

I Maskinbladet er der rejst kritik af

databehandlingen og resultatfremstilling i

rapporteringen fra GEUS. Jeg vil gerne medgive,

at metoden kunne fremgå tydeligere. Jeg vil

gerne medvirke til, at fremstillingen bliver så

klar som mulig.

Jeg har derfor bedt om, at GEUS fremover i den

årlige afrapportering af

grundvandsovervågningen får indarbejdet et

metodeafsnit, som klart og tydeligt redegør for,

hvilke data der indgår, hvordan data behandles,

og hvad der kan udledes af overvågningen – og

ikke mindst hvorfor.

Et andet kritikpunkt i artiklen fra den 26.

oktober er, at der ikke er en ordentlig

prøvetagningsplan, og at Naturstyrelsen hele

tiden vælger nye boringer

Jeg kan oplyse, at Naturstyrelsen hvert år

udarbejder en plan for prøvetagning for det

kommende år. Planen udarbejdes i

overensstemmelse med den overordnede

prøvetagningsstrategi, der fastlægger rammerne

for prøvetagningen.

Påstanden om, at der ikke findes en

prøvetagningsplan, er altså ikke rigtig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overvågningsprogrammet for grundvand er

tilrettelagt, så det lever op til særligt

vandrammedirektivets krav.

Det følger af vandrammedirektivet, at

overvågningen skal give et overblik over

grundvandets kemiske tilstand, og at der skal

være fokus på de steder, hvor der kan være en

stigning i forekomsten af forurenende stoffer.

Det er dermed rigtigt, som det fremgår af

artiklen, at overvågningen er rettet mod de

steder, hvor Naturstyrelsen vurderer, at der

findes mest forurening i grundvandet – og

herunder også pesticider.

Den gældende prøvetagningsstrategi for

grundvandsovervågningen blev fastlagt i 2011

under den tidligere regering af en styregruppe

for grundvandsovervågningen. Den tidligere

Miljøminister har i flere besvarelser til

Folketinget redegjort for denne strategi.

Den nuværende regering har ikke ændret i

strategien.

Når overvågningen er rettet mod de steder, hvor

Naturstyrelsen har vurderet, at der findes mest

forurening i grundvandet, er det netop fordi,

vandrammedirektivet siger, at overvågningen

skal identificere problemområder, hvor der

findes forurening af grundvandet, og at

overvågningen skal følge udviklingen i

problemområderne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er dog væsentligt, at vi stadig overvåger det

grundvand, hvor der ikke findes forurenende

stoffer. Boringer, der indgår i programmet vil

blive undersøgt 2 gange i perioden 2011 – 2015

også selvom der ikke findes forurening i

boringerne.

Overvågningsprogrammet dækker altså også

boringer, hvor man ikke finder forurening.

Overvågningen af de boringer sker så blot med

en lavere hyppighed. Også resultaterne af

undersøgelserne for de boringer bliver bragt i

den årlige overvågningsrapport.

Så svaret på det kritikpunkt er, at der findes en

årlig prøvetagningsplan, og den følger den

fastlagte prøvetagningsstrategi, som har været i

høring.

I artiklen fra den 26. oktober fremgår det

endvidere, at Miljøministeriet bevidst fusker

med resultaterne, når man i

grundvandsrapporten beregner gennemsnit og

vildleder om koncentrationsniveauet i

grundvandet.

Grundvandsovervågningen er som allerede

nævnt særligt rettet mod de steder i

grundvandet, hvor der er fundet forurening, og

som derfor er i risiko for ikke at kunne opnå god

tilstand. Det er i overensstemmelse med

vandrammedirektivet.

Overvågningen giver et billede af de steder, som

er forurenet, og ikke et generelt eller

gennemsnitligt billede af grundvandets tilstand,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvilket også fremgår af den årlige

overvågningsrapport.

De tidsserier GEUS har med i

grundvandsovervågningsrapporten viser

udviklingen i de boringer, hvor der findes rester

af sprøjtemidler. I tidsserierne er der beregnet

gennemsnit og medianværdier for at vise, om

koncentrationerne er stigende eller faldende.

Det er ikke og bliver ikke fremstillet som et

udtryk for den generelle belastning af

grundvandet. Det er eksempler på stoffer, som

viser, om det faktisk går den rigtige vej med

faldende koncentrationer de steder, hvor der er

fundet rester af sprøjtemidler.

Tidsserierne viser, at de forbud og

begrænsninger, der er indført gennem de sidste

15-20 år har haft effekt.

Det er som sagt GEUS, der som uafhængig

institution er ansvarlig for at behandle og

rapportere resultatet af

grundvandsovervågningen.

Påstanden om at der bevidst fuskes med

resultaterne kan jeg derfor ikke genkende, men

jeg har i lyset af den rejste kritik bedt

Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om at være

særlige opmærksomme på præsentationen af

resultaterne i overvågningsrapporten, så de

formidles så klart som muligt, og så der ikke

drages tvivl om, hvad der rent faktisk kan

udledes af rapporten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artiklen i Maskinbladet d. 26. 0ktober nævner,

at Miljømyndighederne fordrejer tal om

pesticidfund og tegner skræmmebilleder af

grundvandets tilstand.

Overvågningen af det danske grundvand viser,

at de sprøjtemidler, som bliver godkendt i dag i

mindre grad end tidligere ender i grundvandet.

Denne positive udvikling har også fremgået af

rapporterne. Den seneste rapport fra 2013 har

følgende sætning i resumeet: ”Resultaterne

viser, at en strammere regulering i

anvendelsen af pesticider nu kan ses i det øvre

og yngste grundvand.”

Jeg kan derfor ikke genkende, at der skulle være

tale om skræmmebilleder, der omtales i artiklen

fra Maskinbladet.

I forhold til den fremførte kritik om, at fund i

grundvandsovervågningen betyder, at

landbruget må arbejde under unødvendige

restriktive vilkår, vil jeg gerne understrege, at

godkendelsen af sprøjtemidler til landbruget

følger den politiske beslutning om en skrap

godkendelsesordning, som vi har besluttet i

sprøjtemiddelstrategien. Jeg mener derfor at

landbruget arbejder under de vilkår, som der er

bred politisk opbakning til.

Godkendelsen sker efter en meget omfattende

vurdering, desuden er det ikke

grundvandsovervågningen, men

varslingssystemet for udvaskning af pesticider

til grundvandet, der bruges til overvågning af

godkendte sprøjtemidler i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg vil nu gå videre til besvarelse af spørgsmål E.

I spørgsmålet bliver der spurgt til min holdning,

om der er uklarhed i den danske oversættelse af

vandrammedirektivets definition af grundvand.

Hertil kan jeg sige, at det er rigtigt, at der er en

uoverensstemmelse mellem definitionen af

grundvand i den engelske og den danske version

af vandrammedirektivet.

Uoverensstemmelsen består i, at der i den

danske version tales om ”mættede zoner”, hvor

der i andre versioner, bl.a. den engelske, står

”mættet zone”.

Det er ikke Miljøministeriet, men Rådet der

vedtager og oversætter direktivteksterne. Den

nuværende oversættelse er fra 1999, og der er

ikke ændret på den siden.

Uoverensstemmelsen har – så vidt jeg er blevet

oplyst – ingen betydning for, hvad der i

direktivets forstand er grundvand. Så vidt jeg er

informeret, har det ikke nogen praktisk

betydning, om den mættede zone omtales i ental

eller flertal. Det har – forstår jeg – samme

faglige betydning, fordi vandrammedirektivet

fastsætter, at grundvand skal beskyttes uanset,

om det findes i én eller flere mættede zoner.

Dertil kommer, at der findes retningslinjer, der

er udarbejdet på EU-niveau, som detaljeret

beskriver, hvordan man skal fastsætte miljømål

og vurdere grundvandets tilstand, og det er dem,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der er fulgt i den danske implementering af

direktivets krav til overvågning.

Men for at rette enhver misforståelse har jeg nu

bedt om, at Naturstyrelsen tager kontakt til

Rådet for at gøre opmærksom på denne

uoverensstemmelse.

Jeg finder det naturligt, at vi gør Rådet

opmærksom på uoverensstemmelsen, så der

bliver mulighed for – hvis det findes relevant –

at få det rettet. Men det er mit indtryk, at det

ikke har nogen praktisk betydning. For i

overvågningen følger man de retningslinjer, der

også er udarbejdet på EU-niveau.

Som jeg nævnte i starten, er det afgørende, at

der er tillid til grundvandsovervågningen, da

beskyttelsen af grundvandet er noget, der

optager os alle. Opsummerende vil jeg sørge for

følgende:



Jeg vil sørge for, at GEUS fremover

indarbejder et metodeafsnit i rapporterne om

grundvandsovervågningen, som redegør for,

hvilke data der indgår, hvordan data

behandles, og hvad der kan udledes af data.



Jeg vil bede Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

i deres dialog med GEUS om fremover at

være ekstra opmærksomme på

kommunikationen i

grundvandsovervågningsrapporten, så der

ikke drages tvivl om, hvad der rent faktisk

kan udledes af rapporten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Til udvalgets orientering, kan de to tiltag

komme til at betyde, at udgivelsen af den

kommende overvågningsrapport bliver lidt

forsinket.



Med hensyn til uoverensstemmelsen mellem

den engelske og den danske definition af

grundvand i vandrammedirektivet vil jeg

sørge for, at der bliver rettet henvendelse til

Rådet om deres vurdering af det forhold.



Endelig vil jeg gerne tilbyde en teknisk

gennemgang. I lyset af sagens tekniske

karakter og i lyset af at der er tale om en

faglig diskussion, der løbende har fundet sted

vil jeg – hvis der findes behov for det – gerne

tilbyde udvalgets medlemmer en teknisk

gennemgang af grundvandsovervågningen

med deltagelse af GEUS, der er ansvarlig for

udarbejdelse af rapporten samt

Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen i udvalget

inden offentliggørelsen af den næste rapport.

Så kan udvalget få lejlighed til også at spørge i

dybden til dem, der er fagligt set er ansvarlige

for udarbejdelse af rapporten og spørge ind til

både prøvetagningsstrategi,

overvågningsprogram og GEUS rapport og

metode.

Det, synes jeg selv, kunne være nyttigt. Som

sagt er der tale om en længerevarende faglig

diskussion – forstår jeg, som udvalget kunne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

få større indblik i også med repræsentanter

fra fagkundskaben til stede i udvalget.

Det er et tilbud til udvalget, hvis det kunne

have interesse med en teknisk gennemgang.

Som afslutning vil jeg gerne understrege, at vi

har en bred aftale om sprøjtemiddelstrategien,

og at rammen for de vurderinger der foretages

ved behandling af ansøgninger om godkendelser

har været drøftet i den forbindelse.

Aftaleparterne bag sprøjtemiddelstrategien har

også aftalt, at der gennemføres en international

vurdering af den danske godkendelsesordning

og grundvandsbeskyttelsen. Her vil de også se

på hvordan grundvandsovervågningen fungerer

og anvendes.

Arbejdet er i gang og forventes afsluttet først i

det nye år, og jeg vil invitere aftaleparterne til en

drøftelse, når eksperternes rapport er færdig.

Ved den lejlighed vil man også få mulighed for

en drøftelse i lyset af denne internationale

vurdering. Så vil man få lejlighed til politisk at

drøfte om der er ting man ønsker at få taget op i

kredsen bag sprøjtemiddelstrategien.