PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 63
Offentligt

Forslag

til

Lov om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Lovens formål er at fremme miljøeffektive løsninger på prioriterede miljøudfordringer. Loven

skal samtidigt fremme udnyttelse og udvikling af erhvervspotentialer ved de miljøeffektive

løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse og erhvervslivets konkurrenceevne.

§ 2.

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrationsprogram (MUDP) skal virke for udvikling,

test og demonstration af ny miljøteknologi.

Stk. 2.

MUDP skal fremme anvendelse af nye miljøteknologiske løsninger gennem

1) tilskud til udvikling, test og demonstration af ny miljøteknologi samt tilskud til projekter, der kan

afprøve ny miljøteknologi på fuldskalaanlæg eller ved nye anlægsprojekter,

2) innovationspartnerskaber, der aktivt fremmer samarbejde mellem f.eks. offentlige og private

aktører, og

3) projekter, der understøtter internationalt og bilateralt samarbejde om aktiviteter på miljø- og

innovationsområdet, herunder aktivt forbedrer rammerne for dansk eksport af miljøteknologi.

Stk. 3.

MUDP skal understøtte opbygning og formidling af viden inden for og om den

miljøteknologiske sektor.

Kapitel 2

Bestyrelse og sekretariat

§ 3.

MUDP ledes af en uafhængig bestyrelse, der består af en formand og syv medlemmer.

Formanden og medlemmerne udpeges af miljøministeren i deres personlige egenskab. Formanden

skal have en erhvervsmæssig baggrund.

Stk. 2.

Fire medlemmer af bestyrelsen udpeges efter indstilling fra henholdsvis klima-, energi- og

bygningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, erhvervs- og vækstministeren og

fødevareministeren.

Stk. 3.

Bestyrelsen udpeges for en periode af fire år med mulighed for genudpegning. Hvis

formanden eller et medlem udtræder af bestyrelsen før periodens udløb, kan afløseren udpeges for

mindre end fire år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 4.

Miljøministeren kan træffe bestemmelse om honorar til formanden og

bestyrelsesmedlemmerne.

§ 4.

Bestyrelsen træffer beslutning om gennemførelsen af MUDPs aktiviteter, jf. § 2.

Stk. 2.

Bestyrelsen udarbejder forslag til en overordnet 4-årig strategi for gennemførelsen af

MUDP. Ministeren godkender bestyrelsens strategi

Stk. 3.

Bestyrelsen udarbejder årligt forslag til en handlingsplan for programmets konkrete

indsatsområder. Forslaget udarbejdes inden for rammerne af finanslovens bevilling til MUDP og

med udgangspunkt i miljøministerens prioriteringer af de miljømæssige udfordringer og

bestyrelsens strategi for gennemførelse af MUDP, jf. stk. 2. Ministeren godkender bestyrelsens

handlingsplan.

Stk. 4.

Bestyrelsen kan beslutte at nedsætte et eller flere fagpaneler på konkrete indsatsområder og

anmode fagpanelet eller fagpanelerne om at rådgive bestyrelsen om indsatsen på panelernes

respektive fagområder.

§ 5.

Miljøministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for bestyrelsen og

bestyrelsesformanden.

Stk. 2.

Ministeren fastsætter bestyrelsens forretningsorden.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om bestyrelsens adgang til delegation af bestyrelsens

kompetencer til formand og sekretariat, herunder om formanden og sekretariatets kompetence til at

træffe afgørelser for bestyrelsen i mindre eller hastende sager.

§ 6.

Bestyrelsen afgiver årligt en beretning til miljøministeren om sin virksomhed. Ministeren

offentliggør bestyrelsens beretning elektronisk.

Kapitel 3

Tildeling af tilskud m.v.

Tildeling af tilskud

§ 7.

Bestyrelsen træffer på grundlag af den godkendte handlingsplan, jf. § 4, stk. 3, beslutning om

anvendelse af den tilskudsbevilling, der er fastsat på de årlige finanslove, og beslutning om

indkaldelse af projektansøgninger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Bestyrelsen træffer i 2015 beslutning om anvendelse af den tilskudsbevilling, der er fastsat

på årets finanslov, alene på grundlag af miljøministerens prioriteringer af miljømæssige

udfordringer og indkaldelsen af projektansøgninger i 2015.

§ 8.

Bestyrelsen træffer afgørelse om tilsagn om tilskud.

Stk. 2.

Bestyrelsen kan træffe afgørelse om tilsagn om tilskud til:

1) Projekter, der har til formål at udvikle, teste eller demonstrere nye miljøteknologiske

løsninger, herunder tekniske gennemførlighedsundersøgelser forud for udvikling, test eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

demonstration, og til at opbygge viden om eller informere om miljøteknologiske muligheder og

behov.

2) Etablering af teknologiske løsninger, der indebærer miljøbeskyttelse over nationale og EU

standarder.

3) Projekter, der understøtter partnerskaber for miljøinnovation.

4) Projekter, der har til formål at formidle indsatsen for at fremme miljøeffektiv teknologi og

anvendelse af miljøteknologi.

5) Dansk deltagelse i projekter, som beskrevet i nr. 1, når disse projekter indgår i internationale

programmer med international medfinansiering, og hvor projektudvælgelsen er uddelegeret til en

international udvælgelseskomite.

Stk. 3.

Ved afgørelsen af, om der skal gives tilsagn om tilskud, foretager bestyrelsen en vurdering

af, om støtte til projektet vil have tilstrækkelig tilskyndelsesvirkning og af projektets miljø- og

ressourcemæssige potentiale, projektets erhvervsmæssige potentiale, projektets nyhedsværdi og dets

faglige kvalitet, projektbeskrivelsens kvalitet samt af, om projektets konsekvenser er forenelige med

andre relevante samfundsmæssige hensyn.

Stk. 4.

Bestyrelsen offentliggør, samtidigt med indkaldelse af projektansøgninger, de kriterier, som

indgår i vurderingen af ansøgningerne.

§ 9.

Tilsagn om tilskud efter § 8 kan gives til projekter, der gennemføres af

1) private og offentlige virksomheder,

2) private personer,

3) selvejende institutioner,

4) offentlige og private forskningsinstitutioner,

5) brancheorganisationer og lignende organisationer,

6) foreninger og

7) grupper eller sammenslutninger af de under 1-6 nævnte parter.

§ 10.

Det er en betingelse for tilskud, at projektet ikke er påbegyndt, inden der er meddelt tilsagn

om tilskud.

§ 11.

Miljøministeren fastsætter i overensstemmelse med EUs statsstøtteregler, herunder de til

enhver tid gældende EU forordninger om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i

henhold til traktatens artikel 107 og 108 (generel gruppefritagelsesforordning) og forordning om

anvendelse af traktatens art. 87 og 88 på de minimis-støtte, nærmere regler om betingelser og vilkår

for tilskud, herunder regler om

1) ansøgningernes form og indhold,

2) ydelse af projekttilskud, herunder om tilskudsbetingelser og maksimale

tilskudssatser,

3) regnskab og revision vedrørende projekter, hvortil der gives tilsagn om tilskud,

4) offentliggørelse af resultaterne af de projekter, hvortil der gives tilsagn om tilskud

5) udbetaling af tilskud efter loven.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om tilskud til projekter, der kan opnå tilskud efter anden

lovgivning, herunder at der ikke kan gives tilskud efter denne lov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 12.

Bestyrelsen kan ikke gøre krav på immaterielle rettigheder, som opnås på grundlag af

aktiviteter, hvortil der er givet tilskud.

Etablering af partnerskaber m.v.

§ 13.

Bestyrelsen træffer på grundlag af den godkendte handlingsplan, jf. § 4, stk. 3, jf. dog stk. 2,

beslutning om anvendelse af den bevilling, der er fastsat på de årlige finanslove, til

1) oprettelse og gennemførelse af innovationspartnerskaber, jf. § 2, stk. 2, nr. 2,

2) understøttelse af internationalt og bilateralt samarbejde på miljø- og innovationsområdet, jf. §

2, stk. 2, nr. 3, og

3) vidensopbygning, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 2.

Bestyrelsen træffer i 2015 beslutning om anvendelse af den på årets finanslov fastsatte

bevilling til aktiviteter, som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, alene på grundlag af miljøministerens

prioriteringer af miljømæssige udfordringer.

Stk. 3.

Bestyrelsen kan som led i administrationen og udviklingen af MUDP beslutte at afholde

udgifter til evaluering, herunder effektvurdering, af programmet og dets resultater og til formidling

af programmets resultater.

Kapitel 4

Bortfald og tilbagebetaling af tilskud

§ 14.

Tilskud i henhold til denne lov bortfalder helt eller delvist, hvis

1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af

betydning i forbindelse med afgørelsen om tilskud eller under projektforløbet,

2) vilkår for tilskud ikke opfyldes, eller

3) tilskudsmodtager ikke opfylder sine pligter efter loven eller regler fastsat efter loven.

Stk. 2.

Miljøministeren træffer afgørelse om bortfald af tilskud efter stk. 1. I forbindelse med en

afgørelse om bortfald af tilskud efter stk. 1, kan ministeren bestemme, at udbetalte tilskud helt eller

delvist skal tilbagebetales.

Stk. 3.

Hvis et udbetalt tilskud helt eller delvist skal tilbagebetales, opkræves det skyldige beløb til

betaling senest 14 dage senere. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, tillægges beløbet

rente efter forfaldsdagen svarende til den rente, der er fastsat i § 5 i lov om renter ved forsinket

betaling m.v. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For rykkerskrivelser efter første påkrav

betales 100 kr.

Kapitel 5

Digital kommunikation

§ 15.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til bestyrelsen for

MUDP og ministeren om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler fastsat efter denne lov,

skal foregå digitalt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om skriftlig digital kommunikation, herunder om

anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten

for meddelelsen.

Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til de statslige

myndigheder, som ministeren efter § 19 har henlagt sine beføjelser eller opgaver til, om forhold,

som er omfattet af denne lov eller regler fastsat efter denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3

finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Oplysningspligt, kontrol m.v.

Oplysningspligt

§ 16.

Tilskudsmodtageren skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven eller

regler fastsat efter loven skal opfyldes, underrette miljøministeren, hvis betingelserne for tilskud

ikke længere er opfyldt.

Stk. 2.

Tilskudsmodtageren skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven eller

regler fastsat efter loven skal opfyldes, på ministerens forlangende afgive erklæring om, hvorvidt

betingelserne for tilskud fortsat er opfyldt.

Tilsyn m.v.

§ 17.

Miljøministeren fører tilsyn med overholdelse af loven og regler fastsat efter loven.

§ 18.

Tilsynsmyndigheden eller personer, tilsynsmyndigheden bemyndiger hertil, har til enhver

tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af en

fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter loven. På tilsvarende måde har

tilsynsmyndigheden adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale,

der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i

henhold til loven eller til regler, der er fastsat efter loven.

Stk. 2.

Den, der har modtaget tilsagn om tilskud, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden

yde den fornødne vejledning og hjælp ved tilsynets gennemførelse, og det materiale, der er nævnt i

stk. 1, skal udleveres eller indsendes til tilsynsmyndighed efter myndighedens anmodning.

Stk. 3.

Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af det tilsyn, der er nævnt i stk. 1.

Miljøministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler herom.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte regler om tilsyn med de projekter, hvortil der ydes tilskud

efter loven.

Kapitel 7

Administrative bestemmelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 19.

Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed til at

udøve de beføjelser, herunder beføjelsen til at fastsætte regler efter § 11, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i

henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3.

Ministeren kan bemyndige bestyrelsen til at træffe afgørelse om bortfald eller

tilbagebetaling af tilskud efter § 14.

§ 20.

Miljøministeren og Natur- og Miljøklagenævnet kan fra andre myndigheder indhente de

oplysninger, der er nødvendige for sagsbehandlingen. Ministeren kan herunder foretage

sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, til brug for tilsynet efter

§§ 17-18.

Kapitel 8

Klage og søgsmål

§ 21.

Bestyrelsens afgørelser efter denne lov eller regler fastsat efter loven kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Klage over retlige spørgsmål i forbindelse med bestyrelsens afgørelse om, hvorvidt der

meddeles tilsagn om tilskud m.v. efter denne lovs §§ 8-10 og § 14, stk. 1 og 2, eller efter regler

fastsat efter loven kan indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet.

Stk. 3.

Bestyrelsens afgørelse efter stk. 2 kan påklages af adressaten for afgørelsen og eventuelle

medansøgere, som er nævnt i afgørelsen.

Stk. 4.

Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet

afgørelsen. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke

senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er

indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger

til sagen og de anførte klagepunkter.

Stk. 5.

Når myndigheden videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, sender den samtidig

en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til

Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Stk. 6.

Klage til Natur- og Miljøklagenævnet efter stk. 4, skal indgives ved anvendelse af digital

selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal

efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage

anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden.

Stk. 7.

Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen

med Natur- og Miljøklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Natur-

og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.

Stk. 8.

Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest

videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 4, 4. og 5. pkt., og

stk. 5 ikke anvendelse.

Stk. 9.

Klage efter stk. 2, skal være indgivet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er

afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.

§ 22.

Søgsmål til prøvelse af en afgørelse truffet efter denne lov eller regler fastsat efter loven skal

være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort,

regnes søgsmålsfristen altid fra bekendtgørelsen.

Stk. 2.

Ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at

omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Kapitel 9

Straf

§ 23.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning i

forbindelse med afgørelser, der træffes efter loven, og i øvrigt afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i

henhold til § 16,

2) anvender tilskud i strid med vilkår for tilskuddets anvendelse,

3) undlader at udlevere eller indsende den dokumentation eller afgive de oplysninger, herunder

oplysninger og dokumentation m.v. opbevaret i elektronisk form, som den pågældende har

pligt til at afgive eller indsende i henhold til § 18,

4) undlader at give tilsynsmyndigheden adgang til virksomheder m.fl., som har modtaget tilsagn

om tilskud efter loven, jf. § 18, eller

5) undlader at yde kontrolmyndigheden vejledning og bistand ved kontrollens gennemførelse

efter § 18, stk. 2.

Stk. 2.

I regler, som fastsættes efter lovens §§ 11, 15, stk. 1-2, § 15, stk. 4, § 18, stk. 4, kan der

fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne eller vilkår fastsat efter reglerne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 10

Ikrafttræden m.v.

§ 24.

Loven træder i kraft den 15. februar 2015, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 4, stk. 1-3 og § 21, stk. 4-7.

Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne skal træde i kraft på forskellige tidspunkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 3.

Reglerne i miljøministerens bekendtgørelse nr. 456 af 25. april 2013 om tilskud til

miljøeffektiv teknologi finder anvendelse for beslutning om indkaldelse af projektansøgninger og

annoncering af indkaldelse af ansøgninger indtil 1. juli 2015.

Stk. 4.

Reglerne i miljøministerens bekendtgørelse nr. 456 af 25. april 2013 om tilskud til

miljøeffektiv teknologi finder anvendelse for behandling af ansøgninger om tilskud, modtaget før 1.

januar 2015, og for behandling af tilsagn om tilskud meddelt efter bekendtgørelsen.

§ 25.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. MUDP – formål og virkemidler

2.1.1. Gældende ret og praksis

2.1.2. Lovforslagets indhold

2.2. Organisering af arbejdet under MUDP

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslagets indhold

2.3. Betingelser for tilskud under MUDP

2.3.1. Gældende ret og praksis

2.3.2. Lovforslagets indhold

2.4. Tilskudssatser, medfinansiering m.v.

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslagets indhold

2.5. Digital kommunikation

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Særligt om digital kommunikation ved behandling af ansøgninger m.v. under MUDP –

gældende ret og praksis.

2.5.3. Lovforslagets indhold

2.6. Bortfald og tilbagebetaling af tilskud, klageadgang, straf m.v.

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Lovforslagets indhold

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

6. De miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

I forbindelse med forhandlingerne om forslag til finanslov 2015 er der mellem Regeringen,

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgået en delaftale om at styrke indsatsen for den grønne

omstilling og klimaet. Som en del af denne aftale er der enighed om at indføre en lov om

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), og om at der i den forbindelse

nedsættes en uafhængig bestyrelse. MUDP sekretariatsbetjenes af Miljøstyrelsen. Dette lovforslag

skal udmønte denne enighed om en lov om MUDP og om, at MUDP fremover vil blive ledet af en

uafhængig bestyrelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Lovforslagets indhold

2.1. MUDP – formål og virkemidler

2.1.1. Gældende ret og praksis

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) har siden 2007 støttet

udvikling og demonstration af lovende miljø- og ressourceeffektive teknologier og løsninger på

prioriterede udfordringer. Formålet har været at sikre bedre miljø og natur samtidigt med, at der

skabes vækst og fastholdes arbejdspladser i Danmark.

Aktiviteter under MUDP har især omfattet:



Tilskud til udvikling, test og demonstration af ny miljøteknologi, som gør det muligt at

fremme højere miljøstandarder og/eller efterleve eksisterende regulering med smartere

teknologier.



Etablering af innovationspartnerskaber som ramme for samarbejde og dialog mellem

virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder, der skaber bedre og billigere løsninger

på miljømæssige udfordringer og hertil relateret national og international regulering.



Bilateralt og internationalt samarbejde om fremme af miljøteknologi, med henblik på at øge

mulighederne for eksport af dansk miljøteknologi.

Programmet er hidtil forvaltet indenfor rammerne af finanslovens bevillinger og med

udgangspunkt i regeringens og Folketingets årlige udmeldinger, om hvilke miljøpolitiske

prioriteringer, der særligt har skullet prioriteres indenfor rammerne af finanslovens bevillinger.

Deltagerne i MUDP har omfattet producenter af teknologi, både etablerede virksomheder og nye,

mindre virksomheder, samarbejder mellem producenter og forsyningsvirksomheder og andre

brugere af miljøteknologi, vidensinstitutioner, organisationer samt myndigheder.

Under MUDP er der støttet både små og større projekter. Under programmet er det også blevet

prioriteret at igangsætte store såkaldte fyrtårnsprojekter inden for områder, hvor der er behov for at

synliggøre potentialet i miljøteknologi i fuld skala. Programmet har tilskyndet virksomhederne til

at investere tidligere og mere i grøn innovation, end markedet i sig selv giver incitament til.

Siden 2007 er indsatsen for miljøteknologi gradvist blevet styrket. Dette er bl.a. sket med

etableringen af MUDP i tilknytning til finansloven for 2012 og igen med finanslovsaftalen for 2013

om grøn vækst og beskæftigelse. På den baggrund nedsatte miljøministeren i 2013 dels et

Rådgivende udvalg for grøn teknologi samt et Rådgivende udvalg for økologisk byggeri. Udvalgene

er nedsat for to år med mulighed for forlængelse.

De årlige bevillinger til Miljøministeriets indsats for fremme af miljøteknologi er siden 2007 øget

fra 30 mio. kr. i 2007 til samlet ca. 120 mio. kr. i 2015. Den øgede bevilling afspejler en stigende

interesse hos virksomhederne i at deltage i programmet. Således er der i 2014 søgt om fem gange så

mange midler som i 2010. Programmet har omfattet udvikling af miljø-, natur- og

ressourceeffektive løsninger inden for områderne:



Vand og klimatilpasning



Luftforurening og støj



Affald og ressourceeffektivitet



Kemikalier



Jordforurening



Industriens miljøudfordringer



Økologisk/bæredygtigt byggeri

Aktiviteterne under MUDP er blevet tilrettelagt, så indsatsen har fremmet danske virksomheders

udvikling af teknologier og løsninger, der muliggør en ressourceeffektiv implementering af national

og international regulering, herunder f.eks. implementering af IMO’s konvention om begrænsning

af skibsfartens luftforurening og IMO’s Ballastvandskonvention.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indsatsen har endvidere bidraget til at skabe grundlag for en styrket regulering på områder, hvor

danske virksomheder vil kunne få en konkurrencefordel, hvis de har udviklet teknologier og

løsninger, der muliggør efterlevelse af ny regulering. Endelig har indsatsen bidraget til

gennemførelsen af prioriterede vækst- og miljøinitiativer som f.eks. regeringens strategi for

klimatilpasning, kemikalieindsatsen, strategien om ressourceeffektiv affaldsbehandling og

regeringens byggepolitiske strategi.

På finansloven er der blevet afsat øremærkede midler til at gennemføre teknologiorienterede

initiativer under MUDP på særligt prioriterede områder. Det gælder bl.a. i forhold til

ressourcestrategien fra 2013, regeringens luftpakke fra 2014 og indsatsen for økologisk/bæredygtigt

byggeri.

2.1.2. Lovforslagets indhold

Med finanslovsaftalen for 2015 er afsat midler til MUDP de kommende fire år. Hermed er der

grundlag for, at MUDP, som det gælder for Energiteknologisk Udviklings- og

Demonstrationsprogram (EUDP) og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP),

fremover bliver omfattet af en egentlig lov om programmet og dets gennemførelse. Sigtet med

lovforslaget er derudover at professionalisere den indsats for miljøteknologi, som blev igangsat i

2007 med den første handlingsplan for miljøeffektiv teknologi. Som følge af den foreslåede lov vil

der samtidigt blive etableret en professionel bestyrelse, som skal varetage ledelsen af programmet.

Bestyrelsen vil bidrage med både erhvervsmæssige kompetencer og indsigt i miljøteknologiske

løsninger og udvikling af sådanne løsninger.

Efter forslaget skal aktiviteterne under MUDP fortsat omfatte tilskud til udvikling af ny

miljøteknologi, etablering af innovationspartnerskaber og støtte til internationalt miljøsamarbejde

og aktiviteter, der kan fremme virksomhedernes mulighed for at eksportere miljøteknologiske

løsninger. Herudover vil der under programmet kunne gennemføres aktiviteter, der understøtter

opbygning og formidling af viden inden for og om den miljøteknologiske sektor.

Der vil under programmet tillige blive afholdt udgifter til bestyrelsens arbejde, herunder

evalueringer, strategiarbejde samt udgifter til driften af programmet i form af honorar til formand

og eventuelt bestyrelsesmedlemmerne, sekretariatsbistand, seminarer m.v. Hovedmålsætningen for

programmet er fortsat udvikling af miljø-, natur- og ressourceeffektive løsninger. De centrale

indsatsområder for programmet vil også fremover være vand, klimatilpasning, luftforurening, støj,

affald, ressourceeffektivitet og jordforurening, kemikalier, industriens miljøudfordringer og

økologisk/bæredygtigt byggeri. Indsatsområderne kan ændre sig i takt med den teknologiske

udvikling og de miljøpolitiske prioriteringer.

Langt den største andel af bevillingerne til MUDP skal som hidtil anvendes til tilskud til

virksomhedernes udvikling, test og demonstration af miljøteknologi inden for de prioriterede

indsatsområder.

MUDP skal som hidtil støtte både små og store projekter. Hidtil har MUDP bevilget tilskud på

mellem 50.000 kr. og ca. 13 mio. kr. pr. projekt med et gennemsnit på ca. 1 mio. kr. pr. projekt.

Tilskuddene er primært målrettet producenter af miljøteknologi. MUDP skal især støtte både store

og mindre virksomheder, samt derudover vidensinstitutioner, organisationer m.fl. Det bemærkes, at

med den grønne vækstpakke fra juni 2014 er der under MUDP reserveret en særlig pulje til tilskud

til små og mellemstore virksomheder i perioden 2015-2018.

MUDP skal fortsat prioritere tilskud til udvikling af nye miljøløsninger, hvor danske virksomheder

har gode forudsætninger for at levere konkurrencedygtige løsninger til det globale marked, da det

danske marked for miljøløsninger sjældent er stort nok til at gøre investeringer i udvikling af nye

miljøteknologiske løsninger rentabel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er samtidigt hensigten, at der fremadrettet er øget fokus på udvikling af såkaldt grønne

fyrtårnsprojekter, som omfatter den næste state-of-the-art løsning på et prioriteret område.

Løsningen kan være klar til implementering, men med en teknologisk usikkerhed, der betyder, at

der er behov for offentligt tilskud for at komme i gang med det første anlæg i fuld skala. Sådanne

fuldskalaanlæg fungerer også som et udstillingsvindue for dansk miljøteknologi overfor

udenlandske investorer og beslutningstagere. Etablering af ”Fremtidens Spildevandsanlæg” i

Billund er et eksempel på et grønt fyrtårnsprojekt.

Tilskud til virksomhedernes udviklings-, test-, og demonstrationsprojekter og fyrtårnsprojekterne

skal som hidtil gives inden for rammerne af EUs regler for statsstøtte.

MUDP skal også fremover igangsætte grønne innovationspartnerskaber, der hidtil ofte er etableret

som et strategisk samarbejde mellem virksomheder, myndigheder, organisationer og

vidensinstitutioner. Formålet vil fortsat være at skabe bedre rammer for samspillet mellem de

miljøpolitiske prioriteringer og udvikling af miljøeffektiv teknologi, styrke mulighederne for

eksport af dansk miljøteknologi eller styrke de danske kompetencer i forhold til miljøteknologier og

udvikling og anvendelse af teknologierne. Det følger af forslaget, at det vil være bestyrelsen, der

træffer beslutninger om iværksættelse af innovationspartnerskaber under programmet. Hvis MUDP

finansierer aktiviteter i regi af partnerskaberne, skal aktiviteterne udbydes efter de almindelige

regler om offentlige indkøb af tjenesteydelser. Partnerskaber kan også sættes i gang efter ansøgning,

hvis bestyrelsen vurderer dette hensigtsmæssigt.

Tilskud til et innovationspartnerskab vil afhænge af de foreslåede aktiviteter i partnerskabet. Der

kan opnås tilskud på 100 %, såfremt tilskud ikke udgør statsstøtte i den i TEUF artikel 107, stk. 1,

nævnte betydning. Aktiviteter, hvor et tilskud vil indebære statsstøtte, kan kun opnå de

tilskudsprocenter, der er tilladelige efter Kommissionens forordning

(EU)

Nr. 651/2014 af 17. juni

2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens

artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordningen).

Det følger af forslaget, at der også fremover skal iværksættes aktiviteter, der understøtter

internationalt miljøsamarbejde og bedre rammebetingelser for eksport af miljøteknologiske

løsninger. Efter forslaget træffer bestyrelsen beslutning om, hvilke aktiviteter, der vil blive iværksat.

Det er hensigten, at MUDP som hidtil prioriterer tilskud til udvikling af nye miljøløsninger, hvor

danske virksomheder har gode forudsætninger for at levere konkurrencedygtige løsninger til det

globale marked. En indsats for at forbedre virksomhedernes rammebetingelser for eksport af danske

miljøløsninger skal derfor fortsat være en integreret del af MUDP. MUDP vil hermed kunne

bidrage til regeringens indsats for at fremme den grønne danske eksport, herunder regeringens

vækstmarkedsstrategier og regeringens eksportstrategi på miljøområdet. Indsatsen vil blive udført i

samarbejde med danske ambassader i udlandet, Eksportrådet, State of Green og relevante

ministerier. De grønne fyrtårnsprojekter kan her have en vigtig rolle som udstillingsvindue for det

fremmeste, danske virksomheder kan på miljøområdet. MUDP vil dermed kunne bidrage til

markedsføring af Danmark som et grønt foregangsland for udvikling af løsninger på fremtidens

globale miljø-, natur- og ressourceudfordringer.

Aktiviteterne under denne del af MUDP vil som hidtil kunne være vidensopbygning, partnerskaber

og deltagelse i eksportfremstød i udlandet mv. Aktiviteter, som bestyrelsen og sekretariatet ikke

selv udfører, skal udbydes efter de almindelige regler om offentlige indkøb af tjenesteydelser. Det

skal fremhæves, at det er en følge af EU's statsstøtteregler, at MUDPs aktiviteter på dette område

ikke kan have karakter af egentligt eksportstøtte, dvs. støtte, der knytter sig til den egentlige eksport

af varer eller tjenesteydelser, se nærmere herom nedenfor i afsnit 2.3.

MUDP vil fortsat bidrage til at realisere målsætningen om, at de danske investeringer i forskning,

udvikling og demonstration skal udgøre mindst 3 % af Danmarks BNP, hvoraf de offentlige

udgifter til forskning og udvikling skal udgøre en tredjedel. MUDP vil i den sammenhæng indgå i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemførelsen af regeringens innovationsstrategi, herunder de samfundspartnerskaber, som er

beskrevet i INNO+ kataloget, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers

prioriteringsgrundlag for strategiske investeringer i innovation, samt strategisk forskning som

beskrevet i FORSK2020 kataloget, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Uddannelsers viden- og prioriteringsgrundlag for strategiske investeringer i forskning.

Aktiviteter under programmet vil som hidtil endvidere indgå i opfølgningen på regeringens

strategier for vækst og beskæftigelse, herunder vækstplanen for vand, bio & miljøløsninger,

vækstplanen for det Blå Danmark og den byggepolitiske strategi.

2.2. Organisering af arbejdet under MUDP

2.2.1. Gældende ret

Miljøministeriets indsats for miljøeffektiv teknologi har i perioden 2008 – 2014 været finansieret

via bevillinger på finansloven. Bevillingerne blev som udgangspunkt fastsat i de årlige politiske

aftaler knyttet til finansloven. Dette har medført, at hovedparten af bevillingsrammen kun har været

kendt et til to år frem. På Finansloven har der været afsat både drifts- og tilskudsmidler til

miljøteknologi.

Aktiviteter, som er blevet finansieret af driftsmidler, omfatter f.eks. vidensopbygning og

formidling, sekretariatsbistand til innovationspartnerskaber eller samarbejde om eksportfremme,

evaluering af indsatsen mv. Formålet har været at bidrage til gode rammebetingelser for fremme af

udvikling og anvendelse af nye miljøteknologiske løsninger.

Langt den største del af midlerne under bevillingerne er blevet anvendt til tilskud til virksomheder.

Tilskudsmidlerne er i perioden 2008-2009 udmøntet inden for rammerne af en anmeldelse til EU

om statsstøtte til forskning, udvikling og innovation, i perioden 2010-2014 er tilskudsmidlerne

udmøntet indenfor rammerne af miljøministerens bekendtgørelse om tilskud til miljøeffektiv

teknologi. Bekendtgørelsen fastlægger i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr.

800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold

til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordningen) og Kommissionens

forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88

på de minimis-støtte rammerne for tilskud til miljøeffektiv teknologi, herunder tilskudsprocenter,

mulige tilskudsmodtagere, krav ved indsendelse af ansøgning om tilskud m.v.

Den seneste bekendtgørelse for miljøeffektiv teknologi er udstedt i 2013 med hjemmel i

tekstanmærkning 106 i finansloven for 2013. Tekstanmærkningen og angivelse af Miljøministerens

bekendtgørelse nr. 456 af 25. april af 2013 om tilskud til miljøeffektiv teknologi i bevillingsrammen

er videreført i finansloven 2014 henholdsvis finanslovforslaget 2015. Dette indebærer, at

bekendtgørelsen fortsat er gældende i 2014 og vil være gældende i 2015, indtil den ophæves af

ministeren.

I perioden 2007-2009 og 2010-2011 har prioriteringen af indsatsen været fastlagt i regeringens

handlingsplaner for miljøeffektiv teknologi. I perioden 2012-2014 er prioritering af indsatsen blevet

fastlagt i et prioriteringsnotat godkendt af miljøministeren, efter at Folketingets partier har haft

mulighed for at afgive bemærkninger. Prioriteringsnotaterne har i denne periode været grundlaget

for indkaldelse af ansøgninger under programmet.

Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om tilskud efter bekendtgørelsen om tilskud til miljøeffektiv

teknologi.

Miljøministeren har nedsat to rådgivende udvalg under MUDP: Det Rådgivende udvalg om grøn

teknologi og Det Rådgivende udvalg for økologisk byggeri. Det rådgivende udvalg for grøn

teknologi er nedsat for en 2-årig periode, der udløber 30. juni 2015. Udvalget har i dialog med

Miljøministeriet og inden for de rammer, som miljøministeren har fastlagt, til opgave at

- pege på de konkrete temaer og problemstillinger, hvor der indkaldes ansøgninger,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rådgive om den langsigtede indsats, herunder pege på fremtidige indsatsområder både under

hensyn til miljømæssige udfordringer, teknologiske muligheder og markedsmuligheder og

- rådgive om reguleringsmæssige initiativer, der i samspil med tilskudsmidler kan fremme

innovation og grøn omstilling.

Udvalget er ikke blevet inddraget i vurdering af de enkelte ansøgninger om tilskud.

Udvalget har en formand med erhvervsmæssig erfaring, udpeget af miljøministeren, samt

yderligere tre medlemmer, udpeget af miljøministeren efter indstilling fra Dansk Industri, Dansk

Miljøteknologi og GTS – Godkendt Teknologisk Service (GTS- foreningen).

Det rådgivende udvalg for Økologisk Byggeri er nedsat for en 2-årig periode, der udløber 30. juni

2015. Udvalget har til opgave at

- fremme, følge og vurdere udviklingsmuligheder for økologisk byggeri,

- deltage som følgegruppe i projekt om en substitutionsdatabase for byggevarer,

- foretage faglige vurderinger af ansøgninger om tilskud til økologiske udviklingsprojekter,

idet udvalgets faglige vurdering indgår i grundlaget for Miljøstyrelsens afgørelser om

tilskud, og

- oprette eller fremme relevante netværk til fremme af viden om og udvikling af økologisk

byggeri.

Udvalget har en formand, udpeget af miljøministeren, og yderligere 8 medlemmer, udpeget af

miljøministeren efter indstilling fra henholdsvis Landsforeningen for Økologisk Byggeri, FBBB

(Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger), SBI (Statens Byggeinstitut), Dansk Standard, Green

Building Council Denmark, Klima- og Energi- og Bygningsministeriet, Vugge til vugge Danmark

og Byggefagenes samvirke.

2.2.2. Lovforslagets indhold

Med forslaget etableres en uafhængig bestyrelse med syv medlemmer. Efter forslaget vil

Bestyrelsen lede MUDP og herunder træffe afgørelser om tilskud til virksomheder m.v., beslutte

etablering af innovationspartnerskaber og iværksættelse af internationale aktiviteter inden for lovens

rammer.

Efter forslaget sammensættes bestyrelsen ved, at Miljøministeren udpeger formanden samt to af de

øvrige bestyrelsesmedlemmer, mens de resterende fire medlemmer af bestyrelsen udpeges efter

indstilling fra henholdsvis klima-, energi- og bygningsministeren, uddannelses- og

forskningsministeren, erhvervs- og vækstministeren og fødevareministeren. Bestyrelsen skal råde

over erhvervsmæssige og miljømæssige kompetencer. Alle medlemmer af bestyrelsen også

formanden udpeges i deres personlige egenskab for at sikre bestyrelsens uafhængighed.

Om etablering af bestyrelsen, udpegning af medlemmer m.v. se også bemærkningerne til

lovforslagets §§ 3 og 4.

Det foreslås, at bestyrelsen udarbejder forslag til en 4 årig strategi for, hvordan bestyrelsen vil

gennemføre programmet. Det er hensigten, at strategien skal tage udgangspunkt i bestyrelsens

vurdering af miljøteknologiske potentialer og markedsmuligheder. Strategien skal således bidrage

til at videreudvikle programmets virkemidler, herunder størrelse af projekter, inddragelse af små og

store virksomheder, fyrtårnsprojekter, samarbejde med andre tilskudsordninger.

Det er hensigten, at strategien skal sikre, at programmet kan udvikles i et langsigtet perspektiv. Det

forudsættes, at strategien skal være så rummelig og fleksibel, at den kan være en ramme for

opfølgning på miljøministerens årlige udmeldinger til bestyrelsen om ministerens prioriteringer af

de miljømæssige udfordringer ved udarbejdelse af forslag til de årlige handlingsplaner.

Det foreslås, at strategien godkendes af miljøministeren.

Det foreslås endvidere, at bestyrelsen udarbejder forslag til en årlig handlingsplan. Forslag til

handlingsplanen skal udarbejdes indenfor rammerne af det pågældende års finanslovsbevilling og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med udgangspunkt i bestyrelsens strategi og et oplæg fra miljøministeren om de miljøpolitiske

udfordringer.

Det foreslås, at ministeren godkender bestyrelsens forslag til handlingsplan.

Den årlige bevilling vil herefter blive udmøntet på grundlag af bestyrelsens handlingsplan for de

konkrete indsatsområder. Handlingsplanen vil tillige være grundlag for indkaldelse af

projektansøgninger.

Det er i forlængelse heraf bestyrelsens opgave at sikre bedst mulig nyttiggørelse af bevillingen til

MUDP ved at samarbejde med andre offentlige og private ordninger og institutioner, der støtter

forskning, udvikling og demonstration på det grønne område. Disse omfatter bl.a. Danmarks

Innovationsfond, EUDP, GUDP, Markedsmodningsfonden, de regionale vækstfora, Fonden for

grøn omstilling, Vandsektorens Teknologi Udviklingsfond, Den Maritime Fond og EU’s

forsknings-, innovations- og miljøprogrammer, herunder Horizon 2020 og LIFE+. Bestyrelsen kan

beslutte at reservere dele af bevilling til ansøgningsrunder, hvor der medfinansieres med andre

offentlige eller private tilskudsordninger i det omfang, anvendelsen af bevillingen sker inden for

MUDPs formål.

Det følger af forslaget, at Miljøministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for bestyrelsen.

Det er hensigten, at Miljøstyrelsen med bistand fra Naturstyrelsen varetager sekretariatsopgaverne.

Efter forslaget kan bestyrelsen beslutte at nedsætte og anmode om rådgivning fra fagpaneler på

konkrete indsatsområder under MUDP, se nærmere herom i bemærkninger til forslagets § 4, stk. 4.

Det er en konsekvens af lovforslaget, at de rådgivende udvalg om grøn teknologi og økologisk

byggeri ophører efter udløbet af den 2-årige periode, de har været nedsat i.

I 2015 vil indkaldelse af projektansøgninger ske under den eksisterende ordning. Dette er foreslået

for at give virksomheder tilstrækkelig tid til at udarbejde projektforslag og ansøgning. Afgørelser

om tilskud vil blive truffet af bestyrelsen efter de nye regler.

2.3. Betingelser for tilskud efter loven

2.3.1. Gældende ret og praksis

Betingelser for at opnå tilskud under MUDP er fastlagt i bekendtgørelse om miljøeffektiv

teknologi. Betingelserne er fastsat sådan, at de i samspil med bekendtgørelsens regler om

tilskudssatser og medfinansiering med tilskud fra andre ordninger, se herom afsnit 2.4., sikrer at

tilskuddene meddeles inden for rammerne af EU's statsstøtteregler i form af

gruppefritagelsesforordningen og forordningen om de minimis-støtte.

Efter den gældende ordning kan tilskud gives til private og offentlige virksomheder, offentlige-

private partnerskaber, foreninger, organisationer, private personer, forskningsinstitutioner,

universiteter og offentlige myndigheder, jf. bekendtgørelsens § 3.

Der er lagt vægt på, at der under ordningen er plads til både større og mindre projekter, således at

også små- og mellemstore virksomheder, der ikke kan løfte større projekter, har mulighed for at

opnå støtte.

Under bekendtgørelsen har det været muligt at søge om tilskud til følgende projekttyper:

Industriel forskning,

også kaldet teknologiudvikling, der omfatter projekter, hvor der gennemføres

planlagt forskning eller kritiske undersøgelser med henblik på at opnå ny viden og nye færdigheder

med det formål at udvikle nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser eller med

henblik på en mærkbar forbedring af de eksisterende produkter, produktionsmetoder eller

tjenesteydelser. Dette omfatter frembringelse af komponenter til komplekse systemer, som er

nødvendige for industriel forskning, navnlig generisk teknologivalidering dog undtaget prototyper,

som hører under eksperimentel udvikling.

Eksperimentel udvikling,

også kaldet test og demonstration, omfatter projekter, der omhandler

erhvervelse, kombination, udformning og anvendelse af eksisterende videnskabelig, teknologisk,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommerciel og anden relevant viden og færdigheder med henblik på at udarbejde planer, projekter

eller tegninger for nye, ændrede eller forbedrede produkter, produktionsmetoder eller

tjenesteydelser. Udvikling af kommercielt anvendelige prototyper og pilotprojekter er også

omfattet, såfremt prototypen nødvendigvis må være det endelige kommercielle produkt, og såfremt

den er for kostbar at fremstille til kun at blive brugt til demonstration og validering.

Tekniske gennemførlighedsundersøgelser

omfatter projekter, der går forud for enten industriel

forskning eller eksperimentel udvikling, og hvor der afklares teknologiske forhold og muligheder

som optakt til selve teknologiudviklingen eller test og demonstration, f.eks. laboratorieafprøvning,

ekspertvurdering af mulighederne og lignende med det formål at afklare hvilke løsninger, der

vurderes mest realistisk at udvikle videre på.

Demonstration og etablering af miljøteknologiske løsninger, der går videre end gældende

nationale og EU standarder

omfatter de såkaldte fyrtårnsprojekter, projekter, hvor der etableres og

afprøves ny lovende teknologi (den næste state-of-the-art løsning), der er klar til implementering,

men som er kendetegnet ved en teknologisk usikkerhed, der betyder, at der er behov for offentlig

støtte til at komme i gang med det første anlæg. Det er en betingelse, at løsningen giver en

miljøeffekt, der rækker videre end nationale- og fællesskabsstandarder.

Miljøstyrelsen har indkaldt projektansøgninger inden for udvalgte emner.

Ved vurdering af en ansøgning under ordningen er der lagt særligt vægt på, om projektet -

bidrager til grøn omstilling og et bedre miljø,

bidrager til at give dansk erhvervsliv bedre muligheder for at udvikle og anvende

konkurrencedygtig miljøteknologi,

har teknologisk nyhedsværdi, og

om der er tilstrækkelig tilskyndelsesvirkning.

Der er desuden lagt vægt på, om projektet

har en hensigtsmæssig og klar beskrevet fremgangsmåde,

har et budget, der står i et rimeligt forhold til projektets indhold, og hvor de ansøgte

tilskudsprocenter ligger indenfor ordningens rammer,

har en klar og egnet organisering samt arbejds- og tidsplan,

har en god formidling af resultater og erfaringer til relevante målgrupper og

har en kvalitetssikringsplan eller tilsvarende.

Det har endvidere været muligt at yde tilskud til at opbygge viden om eller informere om

miljøteknologiske muligheder og behov under ordningen. Det er dog en mulighed, der er anvendt i

meget begrænset omfang.

2.3.2. Lovforslagets indhold

Tilskud skal som hidtil meddeles indenfor rammerne af EU's statsstøtteregler. Det indebærer, at

tilskud vil blive meddelt i overensstemmelse med de betingelser og under de vilkår, der følger af

EU's gruppefritagelsesforordning og forordningen om de minimis-støtte.

Det følger af forslaget, at bestyrelsen træffer afgørelse om tilsagn om tilskud.

Efter forslaget kan ansøgere som hidtil være private og offentlige virksomheder, private personer,

selvejende institutioner, offentlige og private forskningsinstitutioner, brancheorganisationer og

lignende organisationer, foreninger, og grupper eller sammenslutninger af de nævnte parter, jf.

forslagets § 9. Det er hensigten, at der fortsat skal lægge vægt på, at der i tilskudsordningen kan

gives tilskud til både større og mindre projekter, således at også små- og mellemstore virksomheder,

der ikke kan løfte større projekter, har mulighed for at opnå støtte. Efter forslaget kan der som

hidtil opnås tilskud til følgende projekttyper:

1) Projekter, der har til formål at udvikle, teste eller demonstrere nye miljøteknologiske

løsninger, herunder tekniske gennemførlighedsundersøgelser forud for udvikling, test eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

demonstration, og til at opbygge viden om eller informere om miljøteknologiske muligheder og

behov.

2) Etablering af teknologiske løsninger, der indebærer miljøbeskyttelse over nationale og EU

standarder.

3) Projekter, der understøtter partnerskaber for miljøinnovation.

4) Projekter, der har til formål at formidle indsatsen for at fremme miljøeffektiv teknologi og

anvendelse af miljøteknologi.

5) Dansk deltagelse i projekter, som beskrevet i nr. 1, når disse projekter indgår i internationale

programmer med international medfinansiering, og hvor projektudvælgelsen er uddelegeret til en

international udvælgelseskomite.

Projekttyperne 1, 2, 4 og 5 er beskrevet nærmere under gældende ret ovenfor. Det bemærkes dog,

at de tekniske gennemførlighedsundersøgelser efter den nye gruppefritagelsesforordning,

Kommissionens forordning

(EU)

Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, nu er defineret som

evaluering og analyse af potentialet i et projekt, der sigter mod at støtte

beslutningstagningsprocessen ved objektivt og rationelt at afdække styrker og svagheder,

muligheder og risici samt kortlægge de ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre projektet

og i sidste ende udsigterne for et vellykket udfald.

Innovationspartnerskaber er en ny projekttype. Innovationspartnerskaber udgør en ramme om et

strategisk samarbejde mellem virksomheder, myndigheder, organisationer og vidensinstitutioner,

som har til formål at udvikle og fremme anvendelse af miljøeffektiv teknologi på prioriterede

områder og styrke de danske miljøteknologiklynger

Ved vurdering og prioritering af ansøgninger skal bestyrelsen foretage en vurdering af, om støtte

til projektet vil have tilstrækkelig tilskyndelsesvirkning, og af projektets miljø- og

ressourcemæssige potentiale, det erhvervsmæssige potentiale, projektets nyhedsværdi, den faglige

kvalitet, projektbeskrivelsens kvalitet samt om projektets konsekvenser er forenelige med andre

relevante samfundsmæssige hensyn. Se nærmere om denne vurdering i bemærkningerne til § 8, stk.

Tilskyndelsesvirkning skal forstås i overensstemmelse med EUs gruppefritagelsesordning nr.

551/2014, jf. art. 6. Efter forordningen antages tilskyndelsesvirkning indenfor en støtteordning at

foreligge, ” hvis modtageren før projektets eller aktivitetens påbegyndelse har indgivet en skriftlig

støtteansøgning til den pågældende medlemsstat. Ansøgningen om støtte skal mindst indeholde

følgende oplysninger: a) virksomhedens navn og størrelse, b) en beskrivelse af projektet, herunder

dets start- og slutdato, c) projektets beliggenhed, d) en liste over projektomkostningerne, e)

støttetype (tilskud, lån, garanti, tilbagebetalingspligtigt forskud, egenkapitaltilførsel eller andet) og

beløbet for den offentlige finansiering, som projektet kræver.

På denne baggrund følger det endvidere af forslagets § 10, at der ikke kan meddeles tilskud til

projekter, der er påbegyndt, inden der er meddelt tilsagn om tilskud.

Det forventes, at de fleste af projekterne som hidtil vil være projekter inden for afsnittet om

forskning, udvikling og innovation under EU's gruppefritagelsesforordning. Det er dog samtidigt

hensigten, at der skal være projekter inden for afsnittet om tilskud til miljøstøtteforanstaltninger,

hvilket typisk vil være tilfældet ved de større fyrtårnsprojekter.

2.4. Tilskudssatser, medfinansiering m.v.

2.4.1. Gældende ret

Efter bekendtgørelsen ydes tilskud som en procentdel af de meromkostninger, der er forbundet

med projektets gennemførelse (udgifter til løn, ekstern bistand, indkøb af materialer og nødvendigt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udstyr og lignende). Tilskudssatserne er forskellige afhængigt af projekttype og størrelsen af

deltagende virksomheder.

Tilskudssatserne, der er fastsat i overensstemmelse med bl.a. EU´s statsstøtteregler, er følgende:

Indtil 50 % af de tilskudsberettigede udgifter til industriel forskning

(teknologiudvikling).

Indtil 25 % af de tilskudsberettigede udgifter til eksperimentel udvikling (test og

demonstration).

Indtil 65 % af de tilskudsberettigede udgifter til tekniske

gennemførlighedsundersøgelser, der går forud for industriel forskning.

Indtil 40 % af de tilskudsberettigede udgifter til tekniske

gennemførlighedsundersøgelser, der går forud for eksperimentel udvikling.

Indtil 35 % af de tilskudsberettigede udgifter til demonstration og etablering af

miljøteknologiske løsninger, der rækker videre end nationale- og

fællesskabsmiljøstandarder.

For virksomheder, der er omfattet af definitionen af mikro-, små- og mellemstore virksomheder, jf.

Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 (2003/361/EF), kan tilskudsprocenten efter nr. 2-5 hæves

med op til 10 % til mellemstore virksomheder og med op til 20 % til mikro- og små virksomheder.

Projekter kan modtage medfinansiering fra andre offentlige ordninger, men kun op til den

tilskudsprocent, som ville være gældende for miljøteknologiordningen i sig selv.

2.4.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om tilskudssatser og

betingelser for opnåelse af tilskud efter loven. Tilskudssatser og -betingelser, der fastsættes i

overensstemmelse med bl.a. EU´s statsstøtteregler, vil blive baseret på

gruppefritagelsesforordningen, Kommissionens forordning

(EU)

Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om

visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og

108, og svare til det, der er gældende i dag, se afsnit. 2.4.1. Dog vil tilskudssatsen til tekniske

gennemførlighedsundersøgelser fremover blive den samme som for industriel forskning.

Tilskudsprojekterne kan medfinansieres med andre offentlige midler, hvis det samlede offentlige

tilskud ikke overstiger det maksimale tilskud, der i de pågældende tilfælde kan ydes under loven.

Midler fra en EU-ordning, som forudsætter national medfinansiering, kan på samme måde indgå i

tilskudsprojektets finansiering, hvis det samlede offentlige tilskud ikke overstiger det maksimale

tilskud efter den pågældende ordning.

Bestyrelsens kan beslutte, at en del af de årlige bevillinger kan anvendes til tilskud til dansk

deltagelse i projekter, der indgår i internationale programmer med international med finansiering,

og hvor projektudvælgelsen er uddelegeret til en international udvælgelseskomite eller lignende.

2.5. Digital kommunikation

2.5.1. Gældende ret

En forudsætning for at kunne pålægge virksomheder og borgere pligter i forhold til det offentlige er,

at sådanne pligter er hjemlet ved lov. Dette gælder således også for at kunne pålægge virksomheder

og borgere en pligt til, at en given indberetning eller ansøgning m.v. til det offentlige og

kommunikationen i forbindelse hermed kun kan ske digitalt og ved brug af specifikke løsninger og

formater m.v.

Det følger endvidere af persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af

personoplysninger med senere ændringer) § 39, at borgere i visse tilfælde kan modsætte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sig, at en afgørelse, der angår den pågældendes personlige forhold, udelukkende træffes på grundlag

af elektronisk databehandling. I den forbindelse refereres til elektronisk behandling af oplysninger,

der er beregnet til at vurdere bestemte personlige forhold. Dette kan f.eks. være oplysninger

om en persons erhvervsevne, kreditværdighed, pålidelighed, adfærd m.v. Dette lovforslag

forudsætter ikke vurdering af personlige forhold.

Efter lov om digital post (lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post) § 3 skal juridiske

enheder med CVR nummer og fysiske personer, der er 15 år eller derover, tilsluttes Offentlig

Digital Post. Det følger af samme lovs § 7, stk. 1, at offentlige afsendere, der er tilsluttet

postløsningen, kan sende meddelelser til personer eller juridiske enheder, der er tilsluttet

postløsningen. Endvidere fremgår det af lovens § 8, at fysiske personer og juridiske enheder, der er

tilsluttet postløsningen, kan sende henvendelser til offentlige afsendere via postløsningen, det

gælder dog ikke, hvis andet fremgår af anden lovgivning, jf. lovens § 9.

Lov om digital post forpligter således ikke borgere og virksomheder til at kommunikere digitalt

med offentlige myndigheder, ligesom selvbetjeningsløsninger heller ikke er omfattet. Obligatorisk

digital kommunikation fra borgere og virksomheder rettet til offentlige myndigheder forudsætter

derfor indførelse af selvstændig hjemmel.

Endelig er betalinger fra det offentlige til borgere og juridiske personer reguleret i lov om

offentlige betalinger m.v. (lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007). Efter lovens § 1, stk. 1, skal

bl.a. personer over 18 år, som i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et

personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark, have en konto i et pengeinstitut

(en »Nemkonto«), hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling

af pengebeløb. Efter lovens § 1, stk. 2, skal bl.a. juridiske personer, som er tildelt et CVR-nummer

efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister anvise en konto i et pengeinstitut, hvortil offentlige

myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb.

2.5.2. Særligt om digital kommunikation ved behandling af ansøgninger m.v. under MUDP –

gældende ret og praksis.

Der er ikke i dag hjemmel til at pålægge borgere og virksomheder at kommunikere digitalt med

Miljøstyrelsen om behandlingen af tilskudsansøgninger.

Det følger af § 11 i bekendtgørelse om tilskud til miljøeffektiv teknologi, at ansøgning skal

indsendes til Miljøstyrelsen, og at der skal anvendes et ansøgningsskema, som er tilgængeligt på

ministeriets hjemmeside

www.ecoinnovation.dk.

Der er ikke krav om, at ansøgningen skal

indsendes digitalt. Miljøstyrelsen har hidtil opfordret til, at ansøgningen indsendes via e-mail. Det

er i vejledningen til ansøgere oplyst, at hvis ansøgningen indeholder følsomme personoplysninger,

kan de indsende en papirudgave i stedet.

Miljøstyrelsen sender i overensstemmelse med lov om digital post svar til ansøgere med e-mail og

efter § 12, stk. 3, i bekendtgørelse om tilskud til miljøeffektiv teknologi offentliggør styrelsen

tidsfrister for indsendelse af ansøgninger på www.ecoinnovation.dk. I overensstemmelse med art. 9,

stk. 2, i den for ordningen hidtil gældende gruppefritagelsesforordningen, Kommissionens

forordning 800/2008, har Miljøstyrelsen endvidere samlet og offentliggjort materiale, der beskriver

MUDP, herunder betingelserne for at opnå støtte under ordningen, via

www.ecoinnovation.dk.

Behandlingen af ansøgninger om tilskud m.v. er delvist papirbaseret. Indstilling om tilskud og

godkendelse heraf er papirbaseret. Når beslutning om tilskud er taget, registreres tilsagnet

elektronisk i et TilskudsAdminstrationsSystem (TAS). Alle sagsakter registreres i det elektronisk

sags- og dokumentstyringssystem, Captia. Lister over samtlige årets tilskud samt fordeling af

midler på hovedemner offentliggøres på

www.ecoinnovation.dk.

2.5.3. Lovforslagets indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med forslagets § 15 skabes der hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at al

skriftlig kommunikation om forhold, omfattet af loven og regler efter loven, til MUDPs bestyrelse,

til miljømisteren og de statslige myndigheder under ministeriet, som ministeren bemyndiger til at

udøve beføjelser efter loven, skal foregå digitalt. Ministeren vil i den sammenhæng kunne fastsætte

mere præcise krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller

lignende i reglerne.

Kommende regler efter bestemmelser i forslagets § 15 vil tillige indebære, at skriftlige

henvendelser m.v. om forhold, som er omfattet af loven, eller regler udstedt efter loven, ikke anses

for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Hvis oplysninger m.v. herefter sendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde,

eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at

den relevante offentlige myndighed skal vejlede afsender om reglerne på området, herunder om

pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde. Den relevante offentlige myndighed

vil i denne sammenhæng som udgangspunkt være Miljøstyrelsen som sekretariat for MUDPs

bestyrelse eller Natur- og Miljøklagenævnet.

Samtidig vil regler efter de foreslåede bestemmelser indebære, at meddelelser m.v. til eller fra

myndigheder, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til

adressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for adressaten.

Der vil desuden kunne fastsættes regler om fritagelse for pligten til digital kommunikation.

Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital

signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab med hjemsted i

udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.

Det skal i den sammenhæng fremhæves, at det forhold, at en virksomhed eller en person oplever,

at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin

digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at håndtere,

ikke kan føre til fritagelse for pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende

eksempelvis anvende en computer på et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage

kommunikationen på den pågældendes vegne.

Det kan ikke udelukkes, at der i forbindelse med administration af tilskudsordninger kan

forekomme tilfælde, hvor der foreligger dokumenter, som det ikke er muligt at scanne eller printe.

Det kan således i disse tilfælde være nødvendigt at modtage disse dokumenter pr. almindelig post,

hvilket også vil kræve en fritagelse fra reglen om digital kommunikation.

Af de regler, som fastsattes efter de foreslåede bemyndigelser, vil det således skulle fremgå, hvem

der omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med myndighederne, om hvilke forhold og på

hvilken måde.

Det forventes, at den hidtidige praksis for såvel digital som papirbaseret kommunikation og

sagsbehandling vil fortsætte foreløbigt. På lidt længere sigt er det imidlertid hensigten at udvikle en

digital løsning, hvor ansøgninger skal indtastes i en digital formular med mulighed for at vedhæfte

bilag. Løsningen skal så vidt muligt integreres med det elektroniske sag- og

dokumentstyringssystem og TAS, således at arbejdsgange lettes for både ansøgere og bestyrelse og

sekretariat. Når ansøgninger, dokumentation m.v. indsendes og håndteres på denne måde, vil det

også give bedre muligheder for at præsentere overblik over ansøgninger, tilskud og fordeling på

hovedemner. Dette kan understøtte mere offentlig indsigt i programmets resultater og udvikling.

Det er hensigten, at den ovenfor beskrevne digitale løsning i videst muligt omfang vil kunne

understøtte en digital sagsbehandling af ansøgninger m.v. i sekretariatet.

Det bemærkes, at der foreslås indført særskilte regler om digital kommunikation med Natur- og

Miljøklagenævnet i forbindelse med eventuelle klager, jf. afsnit 2.6.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.6. Bortfald og tilbagebetaling af tilskud, klageadgang, straf m.v.

2.6.1. Gældende ret

Bekendtgørelse om tilskud til miljøeffektiv teknologi indeholder i § 22 bestemmelser om bortfald

og tilbagebetaling af tilskud. Tilskud kan herefter f.eks. bortfalde, hvis tilskudsmodtager har givet

urigtige eller vildledende oplysninger, som har haft betydning for afgørelsen om tildeling af tilskud.

Miljøstyrelsen træffer afgørelser om tilsagn om tilskud m.v. efter bekendtgørelsen, der er ikke

adgang til at klage over Miljøstyrelsens tilsagn, jf. bekendtgørelsens § 9.

Der er ikke fastsat regler om straf for overtrædelser af bekendtgørelsens regler.

2.6.2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder bestemmelser om bortfald og tilbagebetaling af tilskud, om adgang til

klage og om straf ved overtrædelse af loven eller regler fastsat efter loven.

Tilskud kan f.eks. bortfalde, hvis tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger,

som har haft betydning for afgørelsen om tildeling af tilskud.

Der foreslås en bestemmelse om, at klage begrænses til retlige spørgsmål i forbindelse med

afgørelser truffet af bestyrelsen, se nærmere herom i bemærkninger til § 21.

Der foreslås en ordning for indgivelse og videresendelse af klage over en afgørelse om tilsagn om

tilskud efter lovens bestemmelser, der svarer til lignende ordninger på natur- og miljøområdet, for

herved at bidrage til at effektivisere klagesagsbehandlingen i Natur- og Miljøklagenævnet. Den

foreslåede ordning fastsætter derfor, at klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt til

den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, og som udgangspunkt ved anvendelse af

digital selvbetjening, jf. dog de undtagelser fra kravet om anvendelse af digital selvbetjening, som

findes i § 18 b, stk. 2-4, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, lov nr. 86 fra 2014. Herudover skal

den myndighed, der modtager klagen, når den videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet,

samle sagens dokumenter og udarbejde en udtalelse i sagen til brug for klagesagsbehandlingen i

nævnet.

Efter den foreslåede ordning skal førsteinstansen, hvis den vil fastholde sin afgørelse, snarest og

som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb, videresende klagen til Natur- og

Miljøklagenævnet. Det forventes, at førsteinstansen i de fleste tilfælde kan videresende klagen og

bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet snarest efter klagefristens udløb. Når dette ikke er

muligt, fastsætter bestemmelsen, at klagen som udgangspunkt ikke skal videresendes senere end 3

uger efter klagefristens udløb. Førsteinstansen forventes at kunne overholde fristen i langt de fleste

sager, hvorfor det må anses for at være den altovervejende hovedregel. Der kan dog opstå

situationer hvor førsteinstansen kan have behov for længere tid, eksempelvis hvis klagepunkterne

vedrører komplicerede forhold.

Som nævnt ovenfor fremgår det af forslaget, at klagen, når den videresendes til Natur- og

Miljøklagenævnet, udover de dokumenter, der er indgået i sagens behandling, skal være bilagt

myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Førsteinstansen skal således ikke

afvente en høring fra nævnet, men skal af sig selv samle de relevante dokumenter i sagen og

udarbejde en udtalelse. Når klagesagen modtages i Natur- og Miljøklagenævnet, vil den således

som udgangspunkt være fuldt oplyst. De foreslås endvidere, at førsteinstansen, når den videresender

klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, samtidig skal sende en kopi af sin udtalelse til de i

klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på

3 uger fra modtagelsen. Herved effektiviseres klagesagsbehandlingen i Natur- og

Miljøklagenævnet, idet nævnet ikke efter at have modtaget førsteinstansens udtalelse skal sende den

i høring hos de øvrige, der er involveret i klagesagen. Som beskrevet ovenfor følger det endeligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som en grundbetingelse af forslaget, at klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt til

den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening.

Endeligt indeholder forslaget mulighed for bødestraf, hvis ansøger om tilskud f.eks. afgiver

urigtige oplysninger af betydning for vurderingen af ansøgningen, eller hvis en tilskudsmodtager

anvender tilskud i strid med vilkår fastsat for tilskuddets anvendelse.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vil kun have begrænsede administrative konsekvenser for staten. Ressourcer til

administration af loven, evt. etablering af digital ansøgningsformular i løbet af 2015/2016 samt

sekretariatsbetjening og honorering af ny bestyrelse mv. vil blive afholdt inden for rammerne af

finanslovens bevillinger til MUDP. Det forventes, at klager til Natur- og Miljøklagenævnet vil have

et meget begrænset omfang og at de økonomiske og administrative konsekvenser af klageadgangen

derfor vil være tilsvarende meget begrænsede. Der er hidtil modtaget meget få klager over

afgørelser under MUDP.

Ved etablering af en digital ansøgningsformular vil den kunne lette den efterfølgende

sagsbehandling i sekretariatet samt bedre muligheder for at formidle resultater af ordningen. Der vil

være engangsudgifter knyttet til etablering af it-system, implementering m.v. En del af disse

udgifter vil kunne finansieres inden for ordningen.

Lovforslaget vil ikke umiddelbart have økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner

og kommuner, men på sigt kan MUDP bidrage til en effektivisering af opgaver hvor regioner og

kommuner har et ansvar, f.eks. i forhold til håndtering af jordforurening, rensning af spildevand,

vandforsyning, affaldshåndtering mv. For de regioner og kommuner, der vælger at søge og opnår

tilskud under ordningen, vil der være positive økonomiske konsekvenser.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Sigtet med forslaget om etablering af en professionel bestyrelse med forretningsmæssige og

miljøteknologiske kompetencer er bl.a. at styrke de erhvervsmæssige perspektiver med

programmet, således at de projekter, der støttes udover at have et væsentligt miljøpotentiale også

indebærer gode muligheder for at skabe grundlag for øget vækst og arbejdspladser. Desuden giver

loven sikkerhed for en mere langsigtet indsats, som virksomhederne kan planlægge efter.

Lovforslaget vil ikke have negative økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet som helhed. Ansøgere (virksomheder, universiteter, kommuner, regioner m.fl.) skal

dog bidrage med den nødvendige egenfinansiering. Tilskud skal have en tilskyndelsesvirkning, jf.

afsnit 2.3. Tilskud til projekter vil typisk udgøre 25 % - 50 % af det samlede projektbudget. Små-

og mellemstore virksomheder kan få forhøjet tilskudsprocenten indenfor rammerne af EU’s

statsstøtteregler.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for en større gruppe

borgere. Det er dog muligt for privatpersoner at søge under programmet, og for dem vil der være en

indsats forbundet med at lave en ansøgning. De, der evt. modtager tilskud, vil få mulighed for at

udvikle deres miljøteknologi og få et bedre grundlag for f.eks. at etablere en virksomhed.

6. De miljømæssige konsekvenser

Formålet med indsatsen for fremme af miljøeffektiv teknologi har været og er fortsat at styrke

udviklingen og anvendelsen af mere miljø- og ressourceeffektive teknologier og løsninger. Med

tilskudsordningen under MUDP tilskyndes virksomheder til at gennemføre investeringer i ny og

mere effektiv miljøteknologi tidligere, end markedet på det pågældende tidspunkt giver grundlag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for. Med tilskuddene kan omkostningerne ved implementering af eksisterende og kommende

miljøregulering reduceres, ligesom nye teknologiske løsninger giver mulighed for at realisere

yderligere forbedringer for miljøet og skabe grundlag for en mere ambitiøs miljøregulering.

Der er mange eksempler på, at MUDP støttede projekter muliggør realisering af konkrete

miljøforbedringer, selv om den konkrete miljøeffekt ofte kan være vanskelig at vurdere. Som et

eksempel på et projekt, som har modtaget tilskud, kan nævnes udvikling af en ny dysse og

brændstofventil til eftermontering på eksisterende skibsmotorer. Da IMO-reguleringen forpligter

rederierne til at leve op til de udledningskrav, der modsvarer ”Best Tilgængelig Teknologi”, er det

vurderingen, at den miljømæssige effekt vil være en global reduktion af NOx-udledning med

60.000 tons pr. år, hvilket svarer til næsten halvdelen af Danmarks samlede årlige landbaserede

udledning af NOx. Andre eksempler er udvikling af ny træbeskyttelse med færre kemiske stoffer,

vandbesparende teknologi til rengøring af industriemballage, systemer til rensning af ballastvand,

partikelfiltre til færger, forbedret udnyttelse af energiindhold i spildevand og bedre fjernelse af

fosfor i spildevand.

Der blev i 2013 gennemført en evaluering af MUDP, som viste, at MUDP støttede projekter i

perioden 2007-2011 havde ført til optagelse af ca. 60 nye miljøteknologiske patenter, samt at der

forventedes yderligere 43 patentansøgninger. Patenter er ofte en forudsætning for, at nye løsninger

kommer i produktion og bliver anvendt i praksis.

Det forventes, at de positive konsekvenser både i forhold til miljøet og erhvervslivet vil blive

yderligere styrket ved den foreslåede forvaltning af MUDP af en professionel bestyrelse med både

erhvervsmæssige kompetencer og indsigt i miljøteknologiske løsninger og deres udvikling. Det

vurderes, at etablering af bestyrelsen vil skabe bedre forudsætninger for, at der under programmet i

større grad prioriteres projekter, som fører til kommercielle løsninger, der bliver anvendt til gavn for

vækst og miljøforbedringer, bliver styrket.

7. Forholdet til EU-retten

Tilskud meddelt under MUDP er statsstøtte.

De planlagte tilskudsordningerne i 2007 og 2008 under den første miljøteknologiske handlingsplan

blev notificeret og godkendt som lovlig statsstøtte efter traktatens artikel 87 og 88, før ordningen

blev etableret.

Efter Kommissionen udstedte den første forordning om lovlige former for generel statsstøtte

udover ”de minimis-støtte”, Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om

visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88

(Generel gruppefritagelsesforordning) er tilskudsordningerne etableret og administreret i

overensstemmelse med denne gruppefritagelsesforordning og Kommissionens forordning (EF) nr.

1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte.

Både Gruppefritagelsesforordningen og forordningen om de minimis-støtte fastsætter en række

betingelser for meddelelse af tilskud m.v. som lovlig statsstøtte, herunder særligt krav til

støtteordningerne gennemsigtlighed, tilskyndelsesvirkning og grænser for støttens omfang

(tilskudsprocenter) og et forbud mod direkte eksportstøtte. Kravene skal overholdes både ved

etablering af støtteordningerne og ved administration af ordningerne. Ulovligt udbetalt støtte er

tilbagebetalingspligtig for modtageren.

Tilskudsordningerne under MUDP er løbende, typisk årligt, anmeldt efter gruppefritagelses-

forordningens artikel 9. Meddelte tilskud er afrapporteret årligt efter forordningens artikel 11, også

tilskud meddelt i 2014 vil blive afrapporteret efter denne forordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forordning

(EU)

Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 har fra 1. juli 2014

afløst forordning 800/2008. Forordning 651/2014 finder indtil 31. december 2020 anvendelse for de

tilskudsordninger, der etableres og administreres under MUDP. Tilskudsordningerne skal etableres

og administreres indenfor rammerne af denne forordning og forordningen om de minimis-støtte.

Tilskudsordningerne under loven vil således blive anmeldt og afrapporteret efter den ny

gruppefritagelsesforordnings artikel 11.

Lovforslaget lever op til kravene i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-

konventionen).

Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, skal enhver part under konventionen endvidere sikre,

at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, har adgang til

administrative eller retslige procedurer for at anfægte private personers eller offentlige

myndigheders handlinger eller undladelser, der er i strid med de bestemmelser i national ret, der

vedrører miljøet.

Efter artikel 9, stk. 4, skal procedurerne, der er fastsat i artikel 9, stk. 2 og 3, endvidere stille

tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette findes

passende, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre. Artikel 9,

stk. 2, og artikel 9, stk. 4, er gennemført i EU-retten ved det tidligere VVM-direktivs artikel 10 a

(nu artikel 11).

Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århus-konventionen. I lyset af

EU-domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien,

præciseres i forslaget til § 22, stk. 2, at retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er

omfattet af loven, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for den

pågældende. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstanser.

8. Hørte organisationer m.v.

3F, 92-gruppen forum for Bæredygtig Udvikling, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Affald

Danmark, Akademiet for de tekniske videnskaber (ATV), Akademikernes Centralorganisation,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Auto & Miljø (AMS Miljø),

Batteriforeningen, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Bureau Veritas, HSE Denmark A/S,

Biokemisk Forening, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen Danske

Maritime, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, Byggesocietetet, Centralforeningen af

Autoreparatører i Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CO-Industri, COOP

Danmark, Cowi, DAKOFA, Danish Seafood, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks

Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),

Dansk Biotek, Dansk Byggeri - Miljøsektionen, Dansk Detail, Dansk Energi, Dansk Energi

Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri,

Dansk Industri (DI), Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk

Mode og Textil, Dansk Producentansvars System,Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk

Solvarmeforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Vand- og

Spildevandsforening (DANVA), Danske Advokater, Danske Busvognmænd, Danske Fragtmænd,

Danske Havne, Danske Landbrugsmaskinfabrikanter, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske

Speditører, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske Bilimportører, De Danske

Skovdyrkerforeninger, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Det Natur- og Biovidenskabelige

Fakultet (KU), Det Økologiske Råd & Selskab, DHI – Center for Miljø og Toksikologi, Dinex,

DONG Energy, DSB, DTU AQUA - Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Miljø - Institut for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vand og Miljøteknologi, Emballageindustrien, Energinet.dk, FDM, Forbrugerrådet, FORCE

Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Byplanlæggere

(FAB), Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Foreningen

af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen Bæredygtige Byer og

Bygninger, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Råstoffer, Foreningen for

Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Forskningscenter for Skov & Landskab (KU),

Friluftsrådet, Godkendt Teknologisk Service (GTS), Green Cities, Green Network, Green Network,

Grønne Familier, Håndværksrådet, I/S Vestforbrænding, Industriens Branchearbejdsmiljø,

Ingeniørforeningen i Danmark, Kalk- og Teglværksforeningen, Key2Green, Kommunernes

Landsforening (KL), Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes

Fællesråd, Landsforeningen af Danske Anlægsgartnere, Landsforeningen for Bygnings- og

Landskabskultur, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Mejeriforeningen, Miljønetværk Syd, NOAH, Orbicon,

Plastindustrien i Danmark, Rambøll, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre skibe,

Returbat, Roskilde Universitets Center (RUC), Skov & Landskab, Skovdyrkerforeningerne,

Småskovsforeningen Danmark, Spildevandsteknisk Forening, Sund og Bælt, Syddansk Universitet,

Teknologisk Institut, Uniscrap, Vattenfall, Verdensnaturfonden – WWF, Vestegnens Miljøforum,

Økologisk Landsforening, Århus MiljøCenter, Århus Universitet.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for Positive konsekvenser for de

stat, kommuner og regioner

kommuner og regioner, der

deltager i projekter, der opnår

tilskud.

Negative

konsekvenser/merudgifter

Begrænsede udgifter til

sekretariatsbetjening af

bestyrelse og til honorar m.v. til

bestyrelsesformand og

medlemmer. Forventeligt

særdeles begrænsede

omkostninger til behandling af

sager i Natur- og

Miljøklagenævnet.

Der vil være et vist, men

begrænset merarbejde ved

sekretariatsbetjening af

bestyrelse.

Kommuner og regioner: De

kommuner eller regioner, der

vælger at deltage i et projekt og

søge tilskud, påtager sig en

begrænset administrativ opgave.

Ingen

Administrative konsekvenser Stat:

for stat, kommuner og regioner Ved etablering af en

ansøgningsportal ville der på sigt

kunne realiseres en effektivisering

af sagsbehandlingen.

Kommuner og regioner: Ingen

Økonomiske konsekvenser for Positive konsekvenser for de

erhvervslivet

virksomheder, der opnår tilskud til

projekter m.v.

Administrative konsekvenser Der forventes en nemmere

Lovforslaget pålægger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for erhvervslivet

administration i forbindelse med

en evt. ansøgningsportal

Miljømæssige konsekvenser

Ja, programmet indeholder en

tilskyndelsesvirkning, der

understøtter udvikling af

teknologier og løsninger, der ikke

ellers ville blive udviklet eller

først ville blive udviklet på et

senere tidspunkt. Der forventes en

vis styrkelse af programmets

virkning som følge af bedre

tilrettelæggelse af indsatsen, fordi

loven sikrer en flerårig indsats.

Økonomiske og administrative Ingen

Ingen

konsekvenser for borgerne

Samfundsøkonomiske

Der forventes en positiv effekt i Ingen

konsekvenser

form af bidrag til vækst og

jobskabelse bl.a. fordi loven sikrer

en flerårig indsats samt input fra

en professionel bestyrelse.

Forholdet til EU-retten

MUDP skal etableres og administreres i overensstemmelse med

EUs statsstøtteregler. For at sikre overensstemmelse med

Århuskonventionens krav om adgang til prøvelse af afgørelser om

miljøforhold indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at retten

ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af

loven, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er

uoverkommeligt høje for den pågældende. Forpligtelsen påhviler

samtlige retsinstanser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

erhvervslivet administrative

konsekvenser, idet det er

frivilligt at søge om tilskud. De

virksomheder, der vælger at

søge om tilskud, påtager sig en

begrænset administrativ opgave.

Ingen

Lovforslagets formål er at bidrage til at realisere miljø- og ressourcepolitiske målsætninger,

fastlagt af regering og Folketing. Loven skal samtidigt bidrage til at fremme vækst og beskæftigelse

og styrke erhvervslivets konkurrenceevne ved at udnytte og udvikle erhvervspotentialer relateret til

miljøindsatsen i ind- og udland.

Lovforslaget anvender begrebet miljø i en bred betydning, sådan at begrebet miljø dækker

naturressourcer herunder naturtyper og arter, geologiske (endelige) ressourcer og miljøet i

omgivelserne, herunder jord, vand og luft og dets betydning for menneskers sundhed. For en mere

udførlig beskrivelse af lovens formål se afsnit 1 i de almindelige bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøeffektive forstås i overensstemmelse med EUs og OECDs brug af betegnelsen.

Miljøeffektive løsninger omfatter således alle løsninger, der direkte eller indirekte forbedrer miljøet.

Det dækker således teknologier til begrænsning af forurening ved rensning, mere miljøvenlige

produkter og produktionsprocesser, om mere effektiv ressource- og energihåndtering og om

teknologiske systemer, der reducerer miljøpåvirkningen.

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse fastlægger MUDPs formål og opgave som at virke for udvikling,

test, demonstration og anvendelse af ny miljøteknologi. MUDPs formål og opgave er nærmere

beskrevet i de almindelige bemærkninger,

afsnit 2.1.2.

Til stk. 2

Forslaget til bestemmelsen fastlægger MUDPs tre hovedaktiviteter. De tre hovedaktiviteter er de

samme som hidtil i MUDP. De tre forskellige typer af aktiviteter understøtter gensidigt hinanden.

MUDPs primære hovedaktivitet vil fortsat være bevilling af tilskud til projekter, som har

potentiale til at bidrage til en grøn omstilling ved at sikre et bedre miljø og give dansk erhvervsliv

bedre muligheder for at forbedre, tilpasse og udnytte de muligheder, der ligger i at være på forkant

med teknologiudviklingen.

Tilskudsprogrammet omfatter også demonstration og etablering af miljøteknologiske løsninger

(fyrtårnsprojekter), hvor der etableres og afprøves ny lovende teknologi (den næste state-of-the-art

løsning), der er klar til implementering, men som er kendetegnet ved en teknologisk usikkerhed, der

betyder, at der er behov for offentlig støtte til at komme i gang med det første anlæg. Det er en

betingelse, at den miljøteknologiske løsning i disse fyrtårnsprojekter har den effekt, at

miljøbeskyttelsen vil være over nationale- og fællesskabsstandarder.

For det andet skal MUDP fortsat aktivt fremme samarbejde mellem offentlige og private aktører

om at styrke grundlaget for udvikling af nye løsninger på miljø-, natur- og ressourceudfordringer.

Dette sker ved etablering af ”innovationspartnerskaber for miljøteknologi”, som fungerer som en

ramme for dialog mellem de relevante aktører. Innovationspartnerskaberne skal fremme en bedre

sammenhæng mellem de miljøpolitiske målsætninger og virksomhedernes indsats for

miljøinnovation. ”Offentlige og private aktører” omfatter i denne sammenhæng bl.a. virksomheder,

vidensinstitutioner, foreninger og interesseorganisationer og myndigheder.

For det tredje skal MUDP fortsat understøtte gennemførelse af dansk deltagelse i bilaterale

miljøsamarbejdsaftaler eller internationale miljøsamarbejdsaftaler. Særligt skal MUDP skabe bedre

grundlag for udvikling af kommercielle relationer mellem virksomheder, investorer og brugere af

miljøteknologi i samarbejdslandene. Denne internationale dimension er et afgørende element i

virksomhedernes grundlag for at træffe beslutninger om investeringer i udvikling af ny

miljøteknologi. Som en del af MUDP’s internationale profil skal MUDP have mulighed for at

udmønte sine aktiviteter i samarbejde med innovationsprogrammer i regi af EU, internationale

organisationer og lande som Danmark har samarbejdsaftaler med på miljø-, natur-, ressource- og

forsknings- udviklings- og innovationsområdet.

Til stk. 3.

Det følger af forslaget til bestemmelsen, at MUDP som hidtil tillige skal understøtte opbygning og

formidling af viden indenfor den miljøteknologiske sektor. Det kan f.eks. ske i form af kortlægning

af miljøteknologiske virksomheder og grupper af virksomheder (klynger), teknologivurderinger,

kortlægning af barrierer og muligheder for innovation på miljøområdet samt kortlægning af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

markedet for miljøteknologi. Der vil endvidere kunne iværksættes analyser, som understøtter

udvikling og anvendelse af nye miljøteknologiske løsninger. Som eksempler på tiltag, der kan

igangsættes efter den foreslåede bestemmelsen kan nævnes crowd sourcing aktiviteter og etablering

af dialogplatforme, afholdelse af konferencer, workshops mv.

Til § 3

Til stk. 1

Det foreslås med stk. 1, at MUDP ledes af en bestyrelse, der består af i alt otte medlemmer

inklusiv en formand. Antallet er begrundet i en afvejning af bestyrelsens funktions- og

beslutningsdygtighed og hensynet til, at de fornødne kompetencer er repræsenteret. For at undgå

tvivl om bestyrelsens uafhængighed i forhold til opgaverne foreslås det, at både formanden og

øvrige medlemmer udpeges af miljøministeren i deres personlige egenskab.

Det forudsættes, at bestyrelsen sammensættes, således at bestyrelsesmedlemmerne tilsammen har

bred indsigt i miljø- natur- og ressourceområdet. Herudover forudsættes, at bestyrelsen råder over

indsigt i erhvervsforhold bl.a. med hensyn til forretningsplanlægning, finansiering og

markedsdannelse samt indsigt i forhold vedrørende miljøteknologi, herunder udvikling og centrale

aktører på området. Mindst halvdelen af medlemmerne, herunder formanden, forventes at have en

erhvervsmæssig baggrund herunder erfaring fra arbejde i private virksomheder, og det tilsigtes, at

der er bestyrelsesmedlemmer med erfaring fra områderne affaldshåndtering, vand, industri samt

bygge- og anlægsvirksomhed.

Udpegningen vil ske i overensstemmelse med lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Til stk. 2

Det foreslås med stk. 2, at miljøministeren udpeger fire medlemmer til bestyrelsen efter indstilling

fra henholdsvis a) erhvervs- og vækstministeren, b) fødevareministeren, c) ministeren for

uddannelse og forskning samt d) klima-, energi og bygningsministeren. De resterende tre

medlemmer samt formanden foreslås udpeget af miljøministeren uden forudgående indstilling.

Sammensætningen af bestyrelsen vil således også understøtte den tværgående koordination, der i

øvrigt finder sted i forbindelse med regeringens indsats på miljø-, innovations- og erhvervsområdet.

Til stk. 3

Med stk. 3 foreslås det, at bestyrelsen udpeges for en periode af fire år, og at

bestyrelsesmedlemmer og -formand kan genudpeges for yderligere perioder af fire år ad gangen.

Bestemmelsen gør det muligt at afveje hensynet til kontinuitet, som tilsiger en funktionsperiode af

en vis længde, og hensynet til fornyelse og dynamik, som tilsiger en vis tidsbegrænsning.

I tilfælde af formandens eller et medlems udtræden af bestyrelsen i løbet af den 4-årige periode,

kan ministeren vælge at udpege en ny formand eller et nyt medlem for en 4-årig periode eller frem

til udløbet af den udtrædendes oprindelige funktionsperiode.

Til stk. 4

Med stk. 4 foreslås det at give miljøministeren mulighed for at træffe bestemmelse om honorar til

formanden og til bestyrelsesmedlemmerne. Bestemmelsen vil give ministerens mulighed for at

træffe bestemmelse om kun at honorere formanden eller at honorere både formanden og

bestyrelsesmedlemmerne.

Det er hensigten, at bestyrelsesformanden får et honorar. De øvrige medlemmer af bestyrelsen vil

få dækket deres omkostninger i forbindelse med bestyrelsesarbejdet efter statens alminidelige

takster.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til § 4

Til stk. 1

Med det foreslåede stk. 1 gives bestyrelsen kompetence til at træffe beslutninger om MUDP’s

aktiviteter. Aktiviteterne er beskrevet i bemærkningerne til § 2 og i de almindelige bemærkninger

afsnit 2.1.2.

Til stk. 2

Det foreslås, at bestyrelsen udarbejder forslag til en 4-årig strategi for, hvordan bestyrelsen vil

gennemføre programmet. Det er hensigten, at strategien tager sit udgangspunkt i bestyrelsens

vurdering af miljøteknologiske potentialer og markedsmuligheder. Strategien skal således bidrage

til at videreudvikle programmets virkemidler, herunder størrelse af projekter, inddragelse af små og

store virksomheder, fyrtårnsprojekter og samarbejde med andre tilskudsordninger. Det er hensigten,

at strategien skal sikre, at programmet kan udvikles i et langsigtet perspektiv. Det forudsættes, at

strategien skal være så rummelig og fleksibel, at den kan være en ramme for opfølgning på

miljøministerens årlige udmeldinger til bestyrelsen om ministerens prioriteringer af de

miljømæssige udfordringer ved udarbejdelse af forslag til de årlige handlingsplaner.

Det foreslås, at strategien godkendes af miljøministeren.

Til stk. 3

Det foreslås med stk. 3, at bestyrelsen årligt udarbejder et forslag til en handlingsplan, der

fastlægger programmets konkrete indsatsområder og dermed rammerne for udmøntning af de

midler, der årligt tildeles programmet på finansloven. Forslag til handlingsplanen skal derfor

udarbejdes indenfor rammerne af bevillingen. Forslag skal derudover tage udgangspunkt i

bestyrelsens strategi og i de miljømæssige udfordringer, som miljøministeren har tilkendegivet, skal

prioriteres ved anvendelse af programmets bevilling det pågældende år. Miljøministeren sender ved

årsskiftet en kort beskrivelse af disse prioriterede miljømæssige udfordringer. Det foreslås, at

miljøministeren godkender den årlige handlingsplan, som herefter vil være grundlaget for

indkaldelse af projektansøgninger til tilskudsmidler under programmet, afgørelser om tilsagn til

tilskud og prioritering og iværksættelse af aktiviteterne under MUDP i øvrigt.

Til stk. 4

Med bestemmelsen foreslås, at bestyrelsen kan etablere fagpaneler, som kan rådgive bestyrelsen

på konkrete indsatsområder. MUDP dækker og vil fortsat dække mange forskelligartede faglige

områder, og det kan ikke forventes, at bestyrelsen råder over indsigt i alle områder. Et eksempel på

et konkret indsatsområde, hvor det kunne forventes, at bestyrelsen nedsatte og rådførte sig med et

fagpanel, er økologisk og bæredygtigt byggeri. Ud af MUDPs bevilling for årene 2015-18 er der

hvert år særskilt reserveret 10 mio. kr. til aktiviteter på indsatsområdet økologisk og bæredygtigt

byggeri.

Til § 5

Til stk. 1

Med stk. 1 foreslås det at miljøministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for bestyrelsen. Det

er hensigten, at Miljøstyrelsen varetager sekretariatsopgaverne, herunder rådgivning af bestyrelsen

om de forvaltningsretlige krav, der gælder i forbindelse med at bestyrelsen træffer afgørelser m.v.

Miljøstyrelsen vil sikre inddragelse af relevant faglig bistand fra andre styrelser under

Miljøministeriet, forventeligt primært fra Naturstyrelsen, til sekretariatsopgaverne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til stk. 2.

Med stk. 2 foreslås det, at miljøministeren fastsætter en forretningsorden for bestyrelsen.

Forretningsordenen skal bl.a. omfatte forhold som bestyrelsens beslutningsdygtighed, inhabilitet,

tavshedspligt, afstemningsregler eventuelt valg af næstformand og delegation af bestyrelsens

kompetencer til formand og sekretariat. Det er hensigten, at ministeren fastsætter

forretningsordenen efter forslag hertil fra bestyrelsen.

Til stk. 3

Med stk. 3 foreslås det, at miljøministeren kan fastsatte regler om bestyrelsens adgang til at

delegere kompetence til formanden og sekretariatet til at træffe afgørelse på bestyrelsens vegne i et

nærmere bestemt omfang. Bestemmelsen skal muliggøre, at bestyrelsen kan fastlægge en

arbejdsdeling, hvorefter at formanden i perioden mellem to bestyrelsesmøder kan træffe afgørelse

på bestyrelsens vegne i f.eks. sager af hastende karakter.

Herudover vil bestyrelsen kunne finde det hensigtsmæssigt, at sekretariatet kan bemyndiges til at

varetage nærmere bestemte opgaver for bestyrelsen i forbindelse med den sekretariatsbistand, der

stilles til rådighed for bestyrelsen. Nærmere regler, f.eks. om en bagatelgrænse for, hvornår

sekretariatet træffer afgørelse i visse anliggender, der hører under bestyrelsens opgaver, vil kunne

fastsættes i bestyrelsens forretningsorden.

Til § 6

Det følger af forslaget til bestemmelsen, at bestyrelsen årligt afgiver en beretning om bestyrelsens

gennemførelse af programmet i forhold til bevillingen på finansloven, strategien, handlingsplanen

og lovens formål. Det er hensigten, at beretningen skal indeholde en redegørelse for anvendelsen af

årets bevilling, status for gennemførelsen af programmets aktiviteter, jf. § 2, stk. 2 og 3, beskrivelse

af resultater af projekter og aktiviteter, støttet af MUDP, samt af udfordringer med at realisere

programmets formål. Beretningen forventes desuden at omhandle status for samarbejde med andre

parter og andre tilskudsprogrammer.

Til § 7

Til stk.1

Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsens grundlag for at træffe beslutning om anvendelse af årets

finanslovsbevilling til MUDP skal være den handlingsplan, som bestyrelsen har udarbejdet, og som

miljøministeren har godkendt, jf. § 4, stk. 3. Efter forslaget skal bestyrelsen endvidere tage

udgangspunkt i sin indkaldelse af ansøgninger, og som bl.a. vil angive de nærmere temaer og

miljøudfordringer, som er i fokus for en given ansøgningsrunde.

Til stk. 2

Det foreslås med denne bestemmelse, at bestyrelsen i 2015 indenfor rammerne af finanslovens

tilskudsbevilling og den gældende gruppefritagelsesforordning 651/2014 træffer beslutning om

anvendelse af årets tilskudsbevilling alene på grundlag af ministerens prioriteringer af

miljømæssige udfordringer for 2015 og Miljøstyrelsens indkaldelse af ansøgninger foråret 2015.

Hensigten er at muliggøre et forløb, hvorefter indkaldelse af ansøgninger til tilskudsmidlerne i 2015

kan ske tidligt på året inden for den gældende ordning. Det vil give ansøgerne god tid til at skrive

deres ansøgninger samtidig med, at bestyrelsen kan træffe afgørelse om tilsagn om tilskud efter

loven og regler fastsat efter loven allerede fra 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til § 8

Til stk. 1 og 2

Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen får kompetencen til at træffe afgørelse om tildeling af tilskud

under programmet. Efter stk. 2 kan bestyrelsen meddele tilsagn til forskning-, udviklings- og

demonstrationsprojekter, investeringsstøtte til miljøbeskyttelse, formidlingsprojekter og

innovationspartnerskaber, der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 2.3. for en nærmere

beskrivelse af de forskellige projekttyper. Tilskud vil blive meddelt via et tilsagn til

tilskudsmodtageren.

Til stk. 3

Det foreslås i stk. 3, at bestyrelsen ved afgørelsen af, om der skal gives tilsagn om tilskud til en

ansøger, skal foretage en vurdering af om støtte til projektet vil have tilstrækkelig

tilskyndelsesvirkning, og af projektets miljø- og ressourcemæssige potentiale, det erhvervsmæssige

potentiale, eksport og beskæftigelse, projektets nyhedsværdi, den faglige kvalitet,

projektbeskrivelsens kvalitet samt om projektets konsekvenser er forenelige med andre relevante

samfundsmæssige hensyn.

Ved en vurdering af det miljø- og ressourcemæssige potentiale og det erhvervsmæssige potentiale

sikres det, at projektet bidrager til lovens formål. Ved vurdering af det erhvervsmæssige potentiale

vurderes bl.a. mulighederne for at projektet kan bidrage til at skabe arbejdspladser og styrke

mulighederne for eksport af danske miljøteknologiske løsninger. Ved vurdering af om projektet har

tilstrækkelig nyhedsværdi og tilskyndelsesvirkning sikres det, at tilskud overholder bestemmelser

herom i gruppefritagelsesforordningen. Ved at vurdere den faglige kvalitet af projektet kan det

vurderes, om det er sandsynligt, at projektet rent teknisk kan gennemføres, ved at vurdere kvaliteten

af projektbeskrivelse sikres det, at det samlede projektforløb er realistisk, herunder om der er

tilstrækkelig sammenhæng mellem aktiviteter, budget og tidplan. Ved at give bestyrelsen mulighed

for at medtage andre relevante samfunds hensyn sikres det, at bestyrelsen har mulighed for at

koordinere indsatsen med andre beslægtede ordninger, samt at lægge vægt på evt. supplerende

muligheder for eller konsekvenser af en projektide, f.eks. at løsningen samtidig bidrager til bedre

arbejdsmiljøforhold.

Til stk. 4.

Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen i forbindelse med indkaldelse af projektansøgninger skal

offentliggøre de kriterier, som indgår i vurderingen af ansøgninger om tilskud. Dette er en

forudsætning for gennemsigtighed om, hvad der vil blive lagt til grund for bestyrelsens vurdering

og, hvad der skal beskrives i en ansøgning. Offentliggørelse af kriterierne er hermed også en

forudsætning for at overholde kravene om fuld oplysning og gennemsigtlighed om støtteordningen i

gruppefritagelsesforordningens krav om fuld oplysning omkring ordningen.

Til § 9

Den foreslåede bestemmelse fastlægger kredsen af mulige ansøgere. Efter forslaget vil de mulige

ansøgere svare til de mulige ansøgere under ordningen, se nærmere herom og om de mulige

ansøgere

afsnit 2.3i

de almindelige bemærkninger. Det bemærkes i denne sammenhæng, at det er

hensigten, at der fastsættes regler om, at en gruppe af ansøger, jf. forslagets § 9, nr. 7, skal udpege

en ansøger, der er hovedansvarlig for kontakten til MUDP

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til § 10

Det følger af den forslåede bestemmelse foreslås, at et projektet ikke må være påbegyndt, inden

der er meddelt tilsagn om tilskud. Denne betingelsen er nødvendig for opfyldelse af kravet om

tilskyndelsesvirkning efter gruppefritagelsesforordningen er overholdt, se nærmere herom i

afsnit

2.3.2.

i de almindelige bemærkninger. Bestemmelsen indebærer, at der ikke vil kunne søges tilskud

til allerede afholdte udgifter.

Til § 11.

Stk. 1

Med stk. 1 foreslås det, at miljøministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om

betingelser og vilkår for tilskud. Det er hensigten, at der efter bestemmelsen fastsættes regler om

bl.a. om maximale tilskudssatser, krav om aflæggelse af regnskab og indhentning af

revisorerklæring, nedsættelse af følgegrupper, offentliggørelse af projektresultater, grundlag for

udbetaling af tilskud, pligt til at oplyse om ændringer i projektet undervejs mv.

Regler, der fastsættes efter den foreslåede bestemmelse skal blandt andet sikre, at tilskud er

meddelt og modtages i overensstemmelse med EU’s til enhver tid gældende generelle

gruppefritagelsesforordning (EU forordning om visse former for støttes forenelighed med

fællesmarkedet i henhold til EU traktatens artikel 87 og 88), som bl.a. fastsætter maximale

tilskudssatser til forskellige projekttyper, stiller krav om tilskyndelsesvirkning og om opbevaring af

oplysninger om og dokumentation for projekttilskud.

Til stk. 2

Det foreslås her, at miljøministeren kan fastsætte regler om tilskud til projekter, der kan opnå

tilskud efter anden lovgivning, herunder regler om, at der ikke kan gives tilskud til sådanne

projekter efter denne lov. Hensigten er, at der fastsættes regler, hvorefter, at bestyrelsen skal have

mulighed for at yde tilskud til projekter, der også modtager tilskud fra andre ordninger, samtidigt

med, at det med reglerne sikres, at tilskud til projekter, som MUDP støtter i fællesskab med andre

ordninger, forsat overholder EU’s statsstøtteregler f.eks. i forhold til tilskudsprocenter til

projekterne.

Til § 12

Det foreslås i bestemmelsen, at bestyrelsen ikke kan gøre krav på immaterielle rettigheder, som

opnås på grundlag af aktiviteter, hvortil der er givet tilskud. De, der modtager et tilskud og udfører

udviklingsarbejdet, har således de eventuelle immaterielle rettigheder til deres resultater.

Tilskudsmodtageren skal med respekt af disse rettigheder lave en faglig afrapportering af projektet,

som skal gøres offentlig tilgængelig, svarende til, hvad der gælder for afrapportering af projekter i

dag. Det er hensigten, at reglerne herom vil blive fastsat i en bekendtgørelse, udstedet i medfør af

bl.a.§ 11.

Til § 13.

Til stk. 1

Med denne bestemmelse foreslås det, at bestyrelsen kan afholde udgifter til de i § 2, stk. 2, punkt

2 og 3, samt stk. 3 nævnte aktiviteter i form af innovationspartnerskaber, miljøsamarbejde- og

miljøeksport, vidensopbygning, formidling m.v. Dette vil f.eks. kunne omfatte kortlægning af

miljøteknologiske virksomheder og klynger, teknologivurderinger, kortlægning af barrierer og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mulighed for innovation på miljøområdet, kortlægninger af markedet for miljøteknologi, analyser

og vejledninger som understøtter udvikling og anvendelse af nye miljøteknologiske løsninger,

evaluering af MUDP samt herunder hørende aktiviteter og resultater, formidling af resultater af

MUDP støttede projekter, crowd soursing aktiviteter og dialog platforme, afholdelse af konferencer,

workshops mv. Disse aktiviteter har ikke karakter af tilskud, de har rammeskabende karakter, og

aktiviteternes resultater stilles til rådighed for offentligheden.

Det følger af forslaget til bestemmelsen, at bestyrelsen træffer beslutninger om at iværksætte

aktiviteterne på grundlag af den godkendte handlingsplan.

Til stk. 2

Med denne bestemmelse foreslås, at bestyrelsen i 2015 kan træffe beslutninger om at iværksætte

aktiviteter, som beskrevet ovenfor alene på grundlag af miljøministerens prioriteringer af

miljømæssige udfordringer.

Til stk. 3

Med bestemmelsen tydeliggøres, at bestyrelsen som led i driften af MUDP kan beslutte at afholde

udgifter til evaluering m.v. af og til formidling af programmets resultater.

Til § 14

Til stk. 1-3

Bestemmelserne svarer til lignende bestemmelser om helt eller delvist bortfald af (tilsagn om)

tilskud i sammenlignelige tilskudsordninger, der administreres under Fødevareministeriet eller

Ministeriet for klima-, energi og bygninger. Tilsvarende bestemmelser findes således i lov om

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram og lov om et Energiteknologisk Udviklings- og

Demonstrationsprogram og om Green Labs DK-programmet. Bestemmelserne vil indebære en

udvidelse og præcisering af, hvilke forhold, der kan indebære, at tilskud borfalder henholdsvis skal

kræves tilbagebetalt, i forhold til de gældende bestemmelser om bortfald og tilbagebetaling af

tilskud i § 22 i bekendtgørelse om tilskud til miljøeffektiv teknologi.

Eventuel inddrivelse af tilskudsbeløb, der skal tilbagebetales, vil ske efter reglerne i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige.

Til § 15

Til stk. 1 og 2

Med forslagets § 15, stk. 1 og 2 skabes der hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler

om, at al skriftlig kommunikation, om forhold omfattet af loven og regler fastsat efter loven, til

miljøministeren og MUDPs bestyrelse skal foregå digitalt. Der kan efter det foreslåede stk. 2

fastsættes mere præcise krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital

signatur eller lignende. Herudover kan der efter stk. 1 og stk. 2 fastsættes regler om tilfælde, hvor

kravet om anvendelse af digital kommunikation ikke skal finde anvendelse.

Til stk. 3

Som beskrevet under afsnit 2.5.3. i de almindelige bemærkninger følger det af det foreslåede

stk.

at meddelelser m.v. til eller fra myndigheder, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for at være kommet frem til adressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig

digitalt for adressaten, dvs. modtageren af meddelelsen. Den modtagne meddelelse vil herefter være

kommet frem med samme retsvirkninger som når fysisk post er kommet frem, hvilket efter

gældende er sket, når den fysiske post i form af f.eks. et brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.

For meddelelser, der sendes til en offentlig myndighed, er myndigheden adressat for meddelelsen.

For meddelelser, som den offentlige myndighed sender, er det pågældende selskab, forening m.v.

eller den fysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en myndighed på det tidspunkt, hvor

meddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når myndigheden kan behandle meddelelsen.

Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et

datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget

den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på det

tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for at

være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette

skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, jf. ovenfor.

For en nærmere gennemgang af betydningen af hindringer som følge af it-problemer og lignende,

kan der henvises til afsnit 3.8. i de almindelige bemærkninger.

De foreslåede regler i loven om klageadgang vil også finde anvendelse i forhold til klager over

afslag på fritagelse fra obligatorisk digital kommunikation. Efter de foreslåede bestemmelser i § 21

kan bestyrelsens afgørelser efter loven påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Der er ikke

adgang til at klage over ministerens afgørelser efter loven, ligesom ministeren kan afskære adgang

til at klage over afgørelser truffet efter bemyndigelse efter forslagets § 19, stk. 1, jf. § 19, stk. 2.

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 4 indebærer, at det også kan gælde for al kommunikation

til den eller de statslige myndigheder under Miljøministeriet, som miljøministeren bemyndiger til at

udøve ministerens beføjelser, forventeligt Miljøstyrelsen, se ovenfor om ministerens forventede

delegation af varetagelse af sekretariatsopgaver m.v. til Miljøstyrelsen.

I de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.2 og 2.5.3 er der redegjort for nuværende praksis og den

forventede anvendelse af hjemlerne i den foreslåede § 15.

Til § 16

Til stk. 1 og 2

Efter forslaget til

§ 16

skal tilskudsmodtager af egen drift underrette miljøministeren, hvis

tilskudsbetingelserne ikke længere er opfyldt. Desuden skal tilskudsmodtageren på ministerens

forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat er opfyldt.

De foreslåede bestemmelser indebærer en tydeliggørelse og præcisering af tilskudsmodtagers

oplysningspligt i forhold til de gældende bestemmelser om tilskudsmodtagers pligt til at underrette

om forhold af betydning for meddelelse af tilskud i § 19 i bekendtgørelse om tilskud til

miljøeffektiv teknologi. Bestemmelserne svarer til bestemmelser om oplysningspligt i anden

støttelovgivning, f.eks. støttelovgivning på Fødevareministeriets område, herunder lov om Grønt

Udviklings- og Demonstrationsprogram.

Til § 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter forslaget varetager miljøministeren tilsynet med overholdelse af loven og regler efter loven.

Som beskrevet under de almindelige bemærkninger overfor er hensigten, at ministeren delegerer

hovedparten af sine administrative kompetencer og opgaver efter loven, herunder sekretariats- og

tilsynsopgaver til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen varetager i dag tilsynet med tilskudsordningen,

herunder tilskudsmodtagers opfyldelse af betingelser for tilskud, se § 19 i bekendtgørelse om

tilskud til miljøeffektiv teknologi.

Til § 18

Til stk. 1

For at kunne gennemføre et effektivt tilsyn med de projekter m.v., der ydes tilskud til, og herunder

af hvorvidt betingelserne herfor er opfyldt, må tilsynsmyndighederne have adgang til at foretage

kontrol på stedet. Myndighedernes adgang omfatter hele virksomheden og øvrige projektlokaliteter.

Et effektivt tilsyn forudsætter endvidere, at myndighederne har ret til at gøre sig bekendt med

virksomhedens eller andre tilskudsmodtageres skriftlige materiale, herunder materiale der

opbevares i elektronisk form, i det omfang, det er nødvendigt for at udøve tilsynet efter loven eller

regler fastsat efter loven. Denne adgang til materialet må gælde uanset, hvor materialet opbevares.

Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til at foretage uanmeldt kontrol på stedet

(stikprøvekontrol) uden retskendelse, og skal derfor ses i sammenhæng med bestemmelserne i lov

nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og

oplysningspligter med senere ændringer. Retssikkerhedsloven indeholder bl.a. regler om

myndighedernes pligt til at give underretning til vedkommende borger eller virksomhed forud for et

tvangsindgrebs gennemførelse, samt om den fremgangsmåde, myndighederne skal følge ved

iværksættelse af et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen (tilsyn m.v.).

Bestemmelsen vil endvidere give mulighed for, at andre i følgeskab med tilsynsmyndigheden,

såsom personer med særlig fagkundskab, kan medvirke ved kontrollen.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse præciserer, at en person, virksomhed eller anden organisation, der

har modtaget tilsagn om tilskud, er forpligtet til at yde den fornødne hjælp og vejledning ved

gennemførelse af tilsynet og til at udlevere eller indsende materiale til tilsynsmyndigheden efter

anmodning, jf. stk. 1. Det skal fremhæves, at denne bestemmelse ikke vil kunne anvendes til at

pålægge tilskudsmodtager en pligt til at udlevere materiale, hvis tilsynsmyndigheden allerede har

begrundet mistanke om strafbart forhold, herunder svig. Der er ikke pligt til selvinkriminering.

Der er ingen særlig forpligtelse til at yde den nævnte hjælp og vejledning m.v. for andre personer

end den, der har modtaget tilsagn om tilskud. I fortsættelse heraf gælder, at det ikke er hver enkelt

ansat i en virksom, organisation m.v., der er retligt forpligtet efter bestemmelserne, forpligtelserne

påhviler den ansvarlige leder eller ledelse af virksomheden, organisationen m.v., der har modtaget

tilsagn om tilskud.

Til stk. 3

Af forslaget til bestemmelsen fremgår, at politiet om nødvendigt skal yde bistand ved tilsynet.

Bestemmelsen svarer til bestemmelser i anden støttelovgivning, f.eks. støttelovgivning på

Fødevareministeriets område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse giver miljøministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om

tilsynet. Ministeren kan herunder fastsætte regler vedrørende myndigheder, der af ministeren er

bemyndiget til at udøve ministerens beføjelser, jf. lovforslagets § 19.

Til § 19

Til stk. 1

Med den foreslåede bestemmelse gives ministeren hjemmel til at bemyndige en statslig myndighed

til at udøve ministerens beføjelser. Som beskrevet ovenfor i de almindelige bemærkninger og under

bemærkninger til f.eks. §§ 5 og 18, er det hensigten, at ministeren henlægger sine opgaver og

kompetencer til at sekretariatsbetjene bestyrelsen og føre tilsyn efter loven til Miljøstyrelsen, som i

dag varetager administration af og tilsyn med MUDP efter den gældende bekendtgørelse om tilskud

til støtte til miljøeffektiv teknologi. Det er tillige hensigten, at ministeren i begrænset omfang kan

bemyndige Miljøstyrelsen til at fastsætte regler om forhold af meget teknisk-administrativ karakter,

f.eks. om tilskudssatser, som skal justeres efter ændringer i gruppefritagelsesforordningen.

Til stk. 2

Efter det foreslåede stk. 2 kan miljøministeren afskære adgang til at klage til ministeren over de

afgørelser, som træffes efter bemyndigelse. Bestemmelsen er sædvanlig og tilsvarende

bestemmelser ses i hovedparten af loven på miljøområdet og i andre støttelove f.eks. på

Fødevareministeriets område. Det bemærkes, at der ikke kan klages til anden administrativ

myndighed over Miljøstyrelsens afgørelser som led i administration af og tilsyn med MUDP efter

den efter den gældende bekendtgørelse om tilskud til støtte til miljøeffektiv teknologi.

Til stk. 3

Efter det foreslåede stk. 3 kan miljøministeren delegere sin beføjelse til at træffe afgørelse om

bortfald eller tilbagebetaling af tilskud efter den foreslåede § 14 og regler efter § 14 til bestyrelsen.

Det er hensigten, at ministeren henlægger sine beføjelser til at træffe disse afgørelser til bestyrelsen.

Det forventes dog samtidig, at der efter drøftelse med bestyrelse fastlægges en arbejdsdeling

mellem bestyrelse og sekretariat, således at sekretariatet træffer afgørelse om bortfald eller

tilbagebetaling af tilskud i mindre og ikke-principielle sager.

Til § 20

Den foreslåede bestemmelse om adgang til at indhente oplysninger fra andre myndigheder

supplerer de generelle bestemmelser herom i forvaltningslovens §§ 28-32. Efter den foreslåede

§ 20

vil miljøministeren og Natur- og miljøklagenævnet kunne indhente oplysninger, der er nødvendige

for sagsbehandlingen, herunder oplysninger om økonomiske forhold og oplysninger om

miljøforhold på en virksomhed, der kan have karakter af beskyttede oplysninger om

forretningshemmeligheder, og som derfor ikke vil være undergivet aktindsigt. Formålet er at kunne

sikre et fuldt oplyst og sikkert grundlag for behandlingen af ansøgninger om tilskud.

Miljøministeren forventes at henlægge den foreslåede beføjelse til ministeren til at indhente

oplysninger m.v. til Miljøstyrelsen, der forventes at skulle varetage sekretariatsopgaverne efter

loven.

Den foreslåede bestemmelse skal derudover sikre tilsynsmyndigheden, forventeligt Miljøstyrelsen,

se oven under bemærkninger til §§ 17 og 18, mulighed for at indhente oplysninger hos andre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndigheder, samstille og samkøre oplysningerne som led i tilsynet. Dette skal ske under

iagttagelse af reglerne i persondatalovens § 41, stk. 3, og sikkerhedsbekendtgørelsen.

Sammenstilling og samkøring af oplysninger som led i tilsynet vil endvidere forudsætter

endvidere, at behandlingen anmeldes til Datatilsynet, jf. §§ 43-44 i lov om behandling af

personoplysninger, samt at Datatilsynets udtalelse indhentes inden behandlingen

iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4.

Bestemmelsen svarer i øvrigt til bestemmelser i flere andre støttelove, herunder love på

Fødevareministeriets område.

Til § 21

Til stk. 1 og 2

Det følger af de foreslåede bestemmelser, at der alene kan klages over retlige spørgsmål i

forbindelse med bestyrelsens afgørelser om tilskud efter loven eller regler fastsat efter loven, og at

klage kan ske til Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN).

Baggrunden for den foreslåede begrænsning af klageadgangen er navnlig, at bestyrelsen er et

sagkyndigt organ, der i vidt omfang vil skulle træffe afgørelser, der indeholder betydelige

skønsmæssige elementer, herunder om prioriteringer mellem flere støtteværdige projekter.

Med bestemmelsens stk. 2 foreslås klageadgangen for retlige spørgsmål at omfatte afgørelser efter

lovforslagets §§ 8-10 og § 14, stk. 1 og 2. Hermed giver bestemmelsen mulighed for at klage over

retlige forhold inden for følgende områder: Om en projekttype ligger inden for de områder, der efter

loven kan tildeles tilsagn om tilskud, herunder om de relevante kriterier for, om et projekt kan

støttes, er inddraget i vurderingen af, om tilsagn skal meddeles (§ 8). Endvidere omfatter

klageadgangen, hvorvidt en ansøger ligger inden for den kreds, som efter loven kan tildeles tilsagn

om tilskud (§ 9). Herudover omfatter klageadgangen en henvisning til betingelsen om, at tilsagn om

tilskud kun kan gives til projekter, der endnu ikke er igangsat (§ 10) og en henvisning til lovens

regler om helt eller delvist bortfald af tildelte tilskud, herunder afgørelsen om helt eller delvist

bortfald af et tildelt tilskud (§ 14, stk. 1 og 2). Endeligt omfatter klageadgangen afgørelser efter

regler udstedt efter loven, hvilket f.eks. vil være nærmere regler om en ansøgnings form og indhold.

Det nærmere omfang af klageadgangen i forhold til regler udstedt efter loven vil blive fastsat ved

bekendtgørelse, jf. forslagets § 19, stk. 2.

Til stk. 3

Med det foreslåede stk. 3 afgrænses kredsen af klageberettigede til at være adressaten for en

afgørelse som nævnt i stk. 2 og eventuelle medansøgere. Det vil være et krav, at det fremgår af

ansøgningen om tilsagn til tilskud til et projekt under MUDP, hvis der er andre ansøgere end

hovedansøgeren. Hovedansøgeren vil være den, der indsender ansøgningen og er adressat for

afgørelsen. De nærmere regler for indsendelse af ansøgning og krav til ansøgningen vil fremgå af en

bekendtgørelse udstedt bl.a. efter den foreslåede § 11.

Til stk. 4

Det foreslås med bestemmelsen, at klage til Natur- og Miljøklagenævnet skal indgives skriftligt til

den myndighed, der har truffet den afgørelse, der ønskes påklaget. Bestemmelsen indeholder

herudover regler om frister for førsteinstansens videresendelse af klagen til NMKN og om den

sagsoplysning, førsteinstansen skal forberede for NMKN.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til stk. 5

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at førsteinstansen, når den videresender klagen til Natur- og

Miljøklagenævnet, samtidig skal sende en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med

en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Herved effektiviseres klagesagsbehandlingen i Natur- og Miljøklagenævnet, idet nævnet ikke efter

at have modtaget førsteinstansens udtalelse skal sende den i høring hos de øvrige, der er involveret i

klagesagen. Den foreslåede bestemmelse udelukker ikke, at Natur- og Miljøklagenævnet efter

omstændighederne i konkrete sager kan dispensere fra fristen for at afgive bemærkninger, hvis

særlige forhold begrunder dette, herunder f.eks. sagens kompleksitet.

Til stk. 6

Med bestemmelsen indføres pligt for klageren til at anvende digital selvbetjening ved klage til

NMKN. Det foreslås således, at klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgivet skriftligt efter stk. 4,

indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Bestemmelsen skal dog ses i sammenhæng med §

18 b, stk. 2-4, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, se L 86 fra 2014, hvorefter Natur- og

Miljøklagenævnet i visse tilfælde kan undtage fra kravet om indgivelse af klage ved anvendelse af

den digitale selvbetjening. Som en konsekvens af forpligtigelsen til at anvende digital selvbetjening

ved indgivelse af klage til nævnet, skal klager, der er indgivet uden anvendelse af digital

selvbetjening, som hovedregel afvises. Nævnet kan dog undtagelsesvist dispensere fra denne

hovedregel, jf. § 18 b, stk. 2-4 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

Til stk. 7

Den foreslåede bestemmelse medfører, at myndigheden er forpligtet til at anvende digital

selvbetjening ved videresendelse og efterfølgende kommunikation med Natur- og

Miljøklagenævnet om klagesagen. Denne forpligtelse omfatter også de situationer, hvor en klage er

indgivet uden anvendelse af digital selvbetjening, og Natur- og Miljøklagenævnet har truffet

afgørelse om, at klage ikke afvises. Det betyder, at myndigheden skal indføre klagen i den digitale

selvbetjening.

Til stk. 8

Med denne bestemmelse foreslås visse af forpligtelserne for førsteinstansen i forbindelse med den

digitale sagsbehandling ikke at finde anvendelse, hvis klagen er indgivet til førsteinstansen uden

anvendelse af den digitale selvbetjening efter stk. 4. Det gælder således 3-ugers fristen for at

videresende klagen til NMKN i tilfælde af, at førsteinstansen vil fastholde afgørelsen samt

forpligtelsen for førsteinstansen til at samle alle sagens dokumenter og til at vedlægge en udtalelse

med bemærkninger til sagen. Herudover skal myndigheden ikke opfylde kravet efter det foreslåede

stk. 5, hvorefter førsteinstansen, samtidig med oversendelse af klagen til Natur- og

Miljøklagenævnet, sender en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at

afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Til stk. 9

Det foreslåede stk. 9 fastsætter en frist for klage over bestyrelsens afgørelser om tilskud efter loven

og regler fastsat efter loven. Tilsvarende bestemmelser, der fastsætter en klagefrist på 4 uger, findes

i en række hovedlove på miljøområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til § 22

Til stk. 1

Efter den foreslåede bestemmelse vil der være en frist på 6 måneder efter, at en afgørelse er

meddelt eller offentligt annonceret, for at anlægge en sag til prøvelse af afgørelsen ved domstolene.

Søgsmålsfristen omfatter afgørelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, truffet af

MUDPs bestyrelse, miljøministeren eller den myndighed, som minister har henlagt sin

afgørelseskompetence til - forventeligt Miljøstyrelsen, og Natur- og Miljøklagenævnet.

Tilsvarende bestemmelser, der fastsætter en søgsmålsfrist på 6 måneder, findes i en række love på

miljøområdet.

Til stk. 2

Det foreslås med stk. 2, at retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af

denne lov, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte

parter. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstanser.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven.

Udgangspunktet efter loven er, at den tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part har

afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af

advokat mv. erstattes med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af

retsplejelovens § 312, stk. 2, kan retten dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller

kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne

grunde vil kunne foreligge, såfremt omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være

uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller internationale

forpligtelser mv. er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre.

Samtidig skal forslaget ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a.

retshjælp og fri proces

Efter § 18 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet betales et gebyr for nævnets behandling af klager.

Gebyret udgør 500 kr. sats december 2014. Klagegebyret kan tilbagebetales, hvis klagen trækkes

tilbage.

Til § 23

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 beskriver de forhold, der kan straffes efter loven.

Strafferammen er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Bestemmelsens strafferamme svarer til, hvad der normalt fastsættes i støttelovgivning, f.eks. på

Fødevareministeriets område.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 hjemler, at der i regler, der fastsættes efter loven, kan

fastsættes straf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af betingelser og vilkår, der

meddeles efter reglerne. Det er hensigten at fastsætte regler om straf i form af bøde for overtrædelse

af bestemmelser i reglerne eller vilkår, der fastsættes i henhold til reglerne.

Til stk. 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil indebære, at selskaber m.v. (juridiske personer) også kan

pålægges strafansvar.

Til § 24

Til stk.1

Det foreslås, at loven bortset fra § 4, stk. 1-3 og § 21, stk. 6 og 8, træder i kraft den 15. februar

2015.

Til stk. 2

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ministeren fastsætter, hvornår de foreslåede

bestemmelser i § 4, stk. 1-3, skal træde i kraft. Denne udskudte ikrafttrædelse er foreslået for at

muliggøre et forløb, hvorefter indkaldelse af ansøgninger til tilskudsmidlerne i 2015 kan ske tidligt

på året inden for den gældende ordning, jf. forslag til bestemmelserne i § 7, stk. 2, og § 13, stk. 2,

Indkaldelse af ansøgninger primo 2015 vil være baseret på miljøministerens miljømæssige

prioriteringer af udfordringer samt den gældende gruppefritagelsesforordning.

Opslaget om ansøgningsrunden vil blive udarbejdet i overensstemmelse med tilskudsprocenter mv.

i den nugældende gruppefritagelsesforordning, som også den kommende bekendtgørelse vil være

baseret på.

Det er hensigten, at ministeren drøfter ikrafttrædelse af de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1-3

med bestyrelsen med henblik på, at bestyrelsen kan udarbejde forslag til strategi for perioden 2015-

2018 og forslag til årlig handlingsplan fra 2016.

Reglerne om obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage til Natur- og

Miljøklagenævnet, som fastsat ved lov nr. 86 af 28. januar 2014 om ændring af lov om Natur- og

Miljøklagenævnet og forskellige andre love, er endnu ikke trådt i kraft. Ikrafttrædelse af § 21, stk. 6

og 8, foreslås derfor udskudt for at træde i kraft ved miljøministerens fastsættelse på tilsvarende vis

som i lov nr. 86 af 28. januar 2014.

Til stk. 3 og 4

Det foreslås, at reglerne i bekendtgørelse om tilskud til miljøeffektiv teknologi fortsat skal være

gældende for tilsagn om tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden udgangen af

2014. Det vil skabe sikkerhed for de ansøgere, der har fået bevilget tilskud inden bekendtgørelsens

ophævelse, således at det tilskudsgrundlag og de tilskudsbetingelser, som ansøgere har accepteret

ved projekternes start, ikke ændres. Det forventes, at indkaldelsen af ansøgninger i foråret 2015, jf.

§ 24, stk. 2, vil ske med en ansøgningsfrist sidst på foråret eller først på sommeren, således at de

tilskud, der tildeles i 2015, gives efter denne lov og regler fastsat efter loven.

Til § 25

Efter forslaget skal loven ikke gælde på Færøerne eller Grønland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files