PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 6
Offentligt

Overvågningsprogram

Rev. 26/9-2014

10.

Indhold

Indledning og baggrund ............................................................................................................................. 3

Programbeskrivelsens opbygning .............................................................................................................. 3

Programmets formål ................................................................................................................................. 4

Strategi ...................................................................................................................................................... 5

Delprogrammerne ..................................................................................................................................... 7

Organisering og gennemførelse ................................................................................................................ 8

Rapportering.............................................................................................................................................. 8

Formidling og offentliggørelse .................................................................................................................. 8

Bilag 1 Delprogrammer.......................................................................................................................... 8

1. Delprogram for biodiversitet og fødenet - havfugle (deskriptor 1 og 4)................................................... 9

2. Delprogram for biodiversitet og fødenet - havpattedyr (deskriptor 1 og 4) ........................................... 13

3. Delprogram for biodiversitet og fødenet - fisk og blæksprutter (deskriptor 1 og 4) .............................. 17

4. Delprogram for biodiversitet og fødenet – vandsøjlens (pelagiske) habitater (deskriptor 1 og 4) ........ 19

5. Delprogram for biodiversitet og fødenet – havbundens (bentiske) habitater (deskriptor 1, 4 og 6) ..... 21

6. Delprogram for Ikke-hjemmehørende arter (deskriptor 2) .................................................................... 27

7. Delprogram for fisk og skaldyr til konsum (deskriptor 3) ........................................................................ 30

8. Delprogram for eutrofiering – (deskriptor 5) .......................................................................................... 33

9. Delprogram for permanent ændring af de hydrografiske egenskaber (deskriptor 7) ............................ 38

10. Delprogram for forurenende stoffer (deskriptor 8) .............................................................................. 41

11. Delprogram - Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum (deskriptor 9) ...................................... 44

12. Delprogram for marint affald (deskriptor 10) ....................................................................................... 46

13. Delprogram for undervandsstøj (deskriptor 11) ................................................................................... 50

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning og baggrund

Havstrategidirektivet (Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse

af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger) og havstrategiloven (2010) udstikker

retningen for, hvordan der fremover sikres et godt havmiljø i Danmark. Naturstyrelsen under Miljøministe-

riet er myndighed på havstrategidirektivet i Danmark og har i 2012 udarbejdet Danmarks Havstrategi (se

evt.

http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Havet/Havmiljoet/Havstrategi/

På baggrund af eksisterende data og vurderinger er der i Danmarks Havstrategi udarbejdet en basisanalyse,

som beskriver de eksisterende biologiske, kemiske og fysiske forhold samt belastninger og påvirkninger i de

marine regioner, som Danmark er del af, dvs. Nordsøen og Østersøen. På denne baggrund er der foretaget

en beskrivelse af god miljøtilstand og fastlagt miljømål for tilstanden. Der er ligeledes opstillet indikatorer

til at vurdere tilstanden i miljøet i forhold til miljømålene. Der skal sikres god miljøtilstand i de danske hav-

områder senest i 2020.

I forbindelse med den danske havstrategi skal der opstilles og indføres et overvågningsprogram. Overvåg-

ningsprogrammet skal sikre den løbende vurdering af miljøtilstanden. Dette gøres under henvisning til de

miljømål, som er opstillet i havstrategien. Overvågningsprogrammerne inden for hver havregion eller

subregion udarbejdes, så de er indbyrdes kompatible samt bygger på og er forenelige med de relevante

vurderings- og overvågningsbestemmelser, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen, herunder habitat- og

fuglebeskyttelsesdirektivet.

De væsentligste dele af den overvågning som er relevant ift. den danske havstrategi gennemføres allerede i

regi af NOVANA og DTU Aquas fiskeriovervågning mm.

Overvågningsprogrammet har været i offentlig høring fra den 13. maj -6. august 2014. Under udviklingen af

programmet har Naturstyrelsen afholdt 2 workshops, hvor en række relevante organisationer/institutioner

og myndigheder har deltaget. Første workshop blev afholdt den 14. maj 2013. Anden workshop blev af-

holdt som 1. møde i det af Naturstyrelsen oprettede Havstrategiforum den 28. november 2013.

Overvågningsprogrammet rapporteres til EU-kommissionen senest 15. oktober 2014.

Programbeskrivelsens opbygning

Programbeskrivelsen er en sammenstilling af den overvågning, som vurderes at være relevant for at kunne

følge miljømålene i den danske havstrategi og udarbejde kommende havstrategier.

Programbeskrivelsen opstiller indledningsvis det overordnede formål og den overordnede strategi for den

danske havovervågning og beskriver herunder koblingen mellem den direktivbestemte havstrategiovervåg-

ning og habitat- og vandrammedirektivets overvågning via NOVANA. Koordineringen og samspillet med

EU's fælles fiskeripolitik og havkonventionsarbejdet i OSPAR og HELCOM beskrives også.

Fokus i programbeskrivelsen er på en beskrivelse af de 13 delprogrammer med forslag til supplerende

overvågning. Delprogrammerne fremgår af skemaerne i bilag 1-13.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Programmets formål

Havstrategiens overvågningsprogram omfatter den danske del af Nordsøen (herunder Skagerrak, Kattegat)

samt Bælthavet og den danske del af Østersøen. Programmet afspejler den brede økosystembaserede til-

gang i direktivet og Danmarks Havstrategi.

Figur 1. Afgrænsning af de danske vandområder inden for den eksklusive økonomiske zone (EEZ)

Havstrategien og dermed også havstrategiovervågningen omfatter en lang række deskriptorer/elementer

udenfor 1 sømil fra basislinjen, dog helt inde fra kysten såfremt deskriptorerne/elementerne ikke er dækket

af vandplanerne i henhold til vandrammedirektivet og fra 12 sømil for miljøfarlige stoffer (kemisk tilstand).

Områderne indenfor 1 sømil henholdsvis 12 sømil er beskyttelsesmæssigt og overvågningsmæssigt omfat-

tet af lov om miljømål og lov om vandplanlægning mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyt-

telsesområder.

Det betyder, at Havstrategiovervågningen dækker parametre som f.eks. fisk, undervandsstøj og affald i hele

det marine område og dermed også inden for 1 sømils grænsen.

Formålet med programmet er overordnet at:



Kunne foretage en løbende vurdering af miljøtilstanden, herunder vurderinger af opnåelse af god

miljøtilstand ift. havstrategidirektivet.

Kunne beskrive og vurdere de danske havområder som sammenhængende økosystemer.

Kunne indgå i de regionale miljøkonventioners (OSPAR og HELCOM) samlede overvågning.

Gøre det muligt, at der til 2. generation af Danmarks Havstrategi i 2018 kan beskrives ’baseline’ for

alle nødvendige parametre, vurderes og beskrives god miljøtilstand og fastsættes miljømål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Give mulighed for at identificere nye miljømæssige problemstillinger

Give mulighed for at effekterne af de indsatser, der igangsættes som følge af Havstrategidirektivet,

kan evalueres.

Kunne vurdere årsager til evt. manglende opfyldelse af havstrategiens miljømål.

Programmet vil på en række områder udbygge den eksisterende danske havmiljøovervågning og vil dermed

kunne bruges som grundlag for den generelle udvikling af den danske natur- og miljøpolitik.

Strategi

Havstrategiens overvågningsprogram bygger på den eksisterende overvågning, både national og regional,

og supplerer ift. parametre, metoder og strategier, hvor havstrategien nødvendiggør yderligere indsats.

Dette princip medfører, at der i væsentlig grad er tale om en beskrivende sammenstilling af allerede igang-

værende overvågningsindsatser og øvrige relevante aktiviteter. Indarbejdelsen i den eksisterende nationale

overvågningsstrategi og organisering under Naturstyrelsen vil sammen med moderne overvågningsmeto-

der, anvendelse af marine modelværktøjer, koordinering i OSPAR/HELCOM samt bilateral koordinering

bidrage til at gøre havstrategiovervågningen omkostningseffektiv.

Havstrategiens overvågningsprogram bygger særligt på det landsdækkende overvågningsprogram af vand-

miljøet (NOVANA), Naturstyrelsens oplandsmodeller og marine modeller samt den danske overvågning i

henhold til EU's fælles fiskeripolitik.

NOVANA delprogram for hav og fjorde fokuserer på eutrofiering, beskyttede naturtyper og arter samt mil-

jøfarlige stoffer og deres biologiske effekter. Der indgår stationer i både fjorde, kystvande og åbne farvan-

de. Programmet udgør sammen med Naturstyrelsens modelværktøjer (se boks 1) den væsentligste danske

marine natur- og miljøovervågning.

For en nærmere beskrivelse af NOVANA, herunder delprogram for hav og fjorde, henvises til Naturstyrel-

sens hjemmeside

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Overvaagning_af_vand_og_na

tur/NOVANA+Program/.

Som følge af havstrategiens overvågningsbehov forventes mindre justeringer i NOVANA delprogrammet for

hav og fjorde.

Som et væsentligt supplement til NOVANA overvågningen vil NaturErhvervstyrelsens fiskeriovervågning

bidrage til havstrategiovervågningen. Overvågningen, som gennemføres af DTU Aqua, vurderes at være

dækkende ift. overvågning af fisk og skaldyr til konsum samt fisk og blæksprutter, og vil kunne supplere

overvågningen inden for andre delprogrammer. Ligeledes forventes bl.a. overvågning knyttet til forskellige

aktiviteter i de danske havområder at blive inddraget. Naturstyrelsen vil i dialog med de berørte parter

aftale, hvorledes resultaterne af den samlede overvågning kan integreres i den opdaterede basisanalyse,

der skal udarbejdes til 2018.

Naturstyrelsen forventer også at inddrage data om presfaktorer, indsamlet fra offentlige myndigheder og

private aktører. Det kan f.eks. være data om fiskeri, sejlads, råstofindvinding, anlægsarbejder mm.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samordningen og koordineringen af overvågningen på regionalt niveau sker primært via HELCOM

(www.helcom.fi ) og OSPAR (www.ospar.org ), hvor Danmark er medlem og dermed løbende bidrager med

data for de til fælles indikatorer og overvågning. Sideløbende med høringen af havstrategidirektivets over-

vågningsprogram har Naturstyrelsen anmodet DCE, Århus Universitet og DTU Aqua om, at vurdere relevan-

sen af indikatorer som HELCOM og OSPAR har udarbejdet til brug for regionalt koordineret overvågning.

Analysen har omfattet omkring 60 forskellige indikatorer i forskelligt udviklingsstadie og peger på, at lidt

over halvdelen af disse vil havstrategidirektivets overvågningsprogram kunne levere data, der kan indgå i

regionalt koordinerede tilstandsvurderinger.

Da overvågningsprogrammet er adaptivt er det forventningen, at det løbende kan blive relevant at foretage

justeringer for at optimere og målrette overvågningen. Overvågningsprogrammet for 2014-2017 vil bestå af

aktiviteter, der gennemføres årligt foruden aktiviteter der evt. kun udføres én gang i perioden. Programmet

vil endvidere blive revurderet i forbindelse med næste havstrategi i 2018.

Boks 1. Naturstyrelsens modeludvikling

Naturstyrelsens modelprojekt ”Implementering af modelværktøjer til brug for vandforvaltningen” (model-

projektet) omfatter udvikling af 3 modelkomplekser, henholdsvis oplandsmodeller (vand- og stofkreds-

løb/afstrømning) samt vandkvalitetsmodeller for søer og kystvande/havområder. Modeludviklingsprojektet

er primært fokuseret de forvaltningsmæssige behov i forhold til næste generation af vandplaner. Det har

også været et mål at understøtte forvaltningen i forhold til Havstrategien da den udvikles til at dække hele

det danske territorialfarvand. Modellerne vil fremadrettet mere målrettet tilgodese behovene i Havstrate-

gien.

Modelprojektets hav- og fjordmodeller udvikles så de i samspil med overvågningen kan bidrage til en for-

bedret økosystemforståelse, der sikrer, at vurderinger af miljøtilstande og indsatsbehov for kystvandsom-

råderne (VRD) bliver mere sikre og modellerne skal understøtte at vurderingerne baserer sig på Vandram-

medirektivets kvalitetselementer. Hav- og fjordmodelkomplekset omfatter 3 koblede modelværktøjer:

1: Økologisk havmodel (mekanistisk model) dækkende hele territorialfarvandet.

2: Tre økologiske (mekanistiske) fjordmodeller koblet til havmodellen.

3: Et antal økologiske (statistiske) modeller udviklet i kystvandsområder, hvor der er tilstrækkeligt med

data.

Modellerne opbygges af AU/DHI mfl. under inddragelse af nyeste forskningsviden, så de inddrager såvel

ålegræs, klorofyl, udbredelse af makroalger og bundfauna, samt iltforhold, sigtdybde, næringsstofindhold,

og fysiske forhold. Havmodellen udvikles desuden, så den inddrager betydningen af næringsstofpåvirknin-

ger fra andre lande og fra luften. Modellerne planlægges udviklet på sigt, så de kan inddrage betydningen

for miljøtilstanden af fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Delprogrammerne

Delprogrambeskrivelserne er opdelt i forhold til relevante parametre (f.eks. havpattedyr, bundhabitater,

eutrofiering m.v.), som er nærmere beskrevet i Danmarks Havstrategi og flere delprogrammer er således

relevante for mere end én af de 11 deskriptorer i havstrategien. Der indgår på denne måde sammenlagt 13

forskellige delprogrammer i havstrategidirektivets overvågningsprogram. De relevante kriterier (fra Kom-

missionens afgørelse af 1. september 2010 om kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i

havområderne) samt tilknyttede miljømål og indikatorer fra Danmarks Havstrategi fremgår. Beskrivelsen af

delprogrammerne er, hvor det er relevant – dvs. hvor der er forskelle i overvågningen - opdelt på hhv.

Nordsøen og Skagerrak, Kattegat, som i havstrategimæssig forstand hører til det Nordøstatlantiske havre-

gion, samt Østersøen, der udgør en selvstændig havregion. Desuden er det for hvert delprogram beskrevet,

hvad der allerede indgår i den nuværende overvågning, og hvad der foreslås som supplerende overvågning

som følge af havstrategien.

I forhold til den supplerende overvågning vil de overvågede indikatorer, antal stationer, overordnede me-

toder samt den overordnede geografiske og tidsmæssige udstrækning blive beskrevet for hvert delpro-

gram. De nærmere stationsplaceringer, frekvenser og tekniske anvisninger på, hvordan den supplerende

havstrategiovervågning gennemføres, vil blive udarbejdet efterfølgende.

Beskrivelsen af hvert af de 13 delprogrammer er opdelt i et indledende afsnit med kort resume af overvåg-

ningen. Herefter følger oversigt over relevante kriterier samt miljømål og indikatorer fra Danmarks Havstra-

tegi. Afslutningsvis følger en kort beskrivelse af den eksisterende overvågning med fokus på de relevante

indikatorer. Endelig beskrives den supplerende overvågning.

Beskrivelsen af delprogrammerne fremgår af bilag 1-13.

Boks 2. Oversigt over de 13 delprogrammer

Havstrategidirektivets

deskriptor (D1-11)

D 1, 4

D 1, 4, 6

D 10

D 11

Havstrategiens delprogrammer

1. Biodiversitet – Havfugle

2. Biodiversitet – Marine pattedyr

3. Biodiversitet – Fisk og blæksprutter

4. Biodiversitet – Vandsøjlens (pelagiske) habitater

5. Biodiversitet – havbundens (bentiske) habitater

6. Ikke-hjemmehørende arter

7. Fisk og skaldyr til konsum

8. Eutrofiering

9. Hydrografiske forhold

10. Forurenende stoffer

11. Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum

12. Marint affald

13. Undervandsstøj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisering og gennemførelse

Det er Naturstyrelsen, der har det overordnede ansvar for organisering og gennemførelse af miljøovervåg-

ningsprogrammet. Naturstyrelsen har kontakten til øvrige involverede parter nationalt og internationalt og

laver de nødvendige data- og samarbejdsaftaler mm. Endvidere gennemføres dele af overvågningen i regi

af NaturErhvervstyrelsens fiskeriovervågning.

Med NOVANA-overvågningen som det centrale element i havstrategiens overvågningsprogram er det hen-

sigtsmæssigt, at de supplerende miljøovervågningsaktiviteter integreres i den eksisterende organisering i

Naturstyrelsen. Driften af den nye overvågning vil således blive varetaget efter den eksisterende organisa-

tions- og styringsmodel i styrelsen. Der forventes at blive indgået samarbejdsaftaler med en række danske

myndigheder og institutioner.

Rapportering

Naturstyrelsen har ansvaret for rapportering til Kommissionen. Det forventes, at det i den endelige rappor-

tering til Kommissionen for det samlede program og for hvert delprogram vil være beskrevet, hvordan pro-

grammerne muliggør den løbende vurdering af miljøtilstand, herunder vurderinger af opnåelse af god mil-

jøtilstand. Ligeledes forventes der for det samlede program og delprogrammer at blive foretaget en vurde-

ring af fremdriften mod de opstillede miljømål i Danmarks Havstrategi. Programmernes mulighed for at

identificere nye miljømæssige problemstillinger forventes også at blive vurderet.

For hvert delprogram forventes der desuden at blive foretaget en vurdering af sammenhæng til den regio-

nale overvågning dvs. OSPAR og HELCOM samt en beskrivelse af den koordinering, som har været foreta-

get. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt vil rapporteringen blive foretaget gennem de regionale

konventioner, og den danske rapportering vil således henvise til OSPAR og HELCOM.

Formidling og offentliggørelse

Den endelige programbeskrivelse vil kunne findes på Naturstyrelsens hjemmeside (www.nst.dk) senest 15.

oktober 2014. Resultater af overvågningen forventes at fremgå af de årlige NOVANA rapporteringer samt af

rapporteringer i forbindelse med havstrategidirektivet og andre relevante direktiver. Eksterne data og vur-

deringer vil i relevant omfang indgå i rapporteringerne fra Naturstyrelsen og forventes herudover at fremgå

af eksterne dataejeres egne offentliggørelser. Fremadrettet vil data indgå som grundlag for beskrivelser og

vurderinger i Danmarks Havstrategi, som udarbejdes næste gang i 2018. Der vil være tilknyttet offentlig-

hedsprocesser i forbindelse med kommende vurderinger af overvågningsprogrammet, herunder forvente-

ligt møder i det af Naturstyrelsen nedsatte Havstrategiforum.

10.

Bilag 1 Delprogrammer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Havstrategidirektivet:

1. Delprogram for biodiversitet og fødenet - havfugle (deskriptor 1 og 4)

Resumé

Den eksisterende NOVANA fugleovervågning dækker de udpegede Fuglebeskyttelsesområder samt de generelle indre danske

farvande, med undtagelse af farvandet øst for Bornholm. De kystnære dele af Nordsøen dækkes i nogen grad, men den over-

vejende del af Nordsøen indgår ikke i overvågningsprogrammet. Tidsmæssigt dækkes de indre danske farvande hver tredje

vinter samt, med reduceret dækning, hver sjette sommer. Optællingerne om sommeren har speciel fokus på fældende vand-

fugle som f.eks. edderfugl, sortand, toppet skallesluger, hvinand, grågås og knopsvane.

Denne overvågning tilsigter at beskrive antal og fordeling af alle forekommende vandfuglearter i de dækkede områder. Over-

vågningsindsatsen omfatter primært optællinger af fugle fra fly, i mindre grad suppleret med observationer i DOF databasen.

Supplerende overvågning vil omfatte:



Overvågningen af lommer i Nordsøen, ud til en vanddybde på godt 40 meter, omfatter en beskrivelse af antal og for-

deling af vinterbestanden af lommer. Overvågningen af lom foreslås gennemført mindst en gang i hver programperi-

ode.

Transekt-optællinger af fældende havdykænder i udvalgte og begrænsede områder af stor betydning for fuglene i

2014 i Kattegat og i Bælthavet.

Overvågning af havlit i Østersøen omfatter en beskrivelse af antal og fordeling i udvalgte områder, omfattende vestli-

ge Østersø og farvandet omkring Bornholm.



Danmarks Havstrategi:

Mål og indikatorer

Artsudbredelse

Miljømål:

Kriterie D.1.1.1.

Udbredelsesområdet for lom er stabilt eller stigende i Nordsøen. Udbredelsesområdet for lom er stabilt eller stigende i om-

Udbredelsesområde

rådet imellem Læsø og Anholt samt området omkring den sjællandske nordkyst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Populationsstørrelse

Kriterie D1.2.1.

Populationstæthed

Udbredelsesområdet for sortand er stabilt eller stigende i det nordlige Kattegat.

Vinterbestanden af lom, sortand og edderfugl afspejler den tilgængelige føderessource og den naturlige variation.

Udbredelsesområdet for havlit i farvandet omkring Bornholm er stabilt eller stigende, og hovedparten af dens fouragerings-

områder er relativt uforstyrrede i perioden 1. november til medio april.

Vinterbestanden af havlit afspejler den tilgængelige føderessource.

Indikator:

Areal af udbredelsesområde for lom, edderfugle og sortand.

Optælling af vinterbestanden af lom, sortand og edderfugl.

Areal for udbredelsesområde for havlit.

Optælling af vinterbestanden af havlit.

Overvågningspro-

gram

Eksisterende NO-

VANA

Beskrivelse af overvågningsprogram

Eksisterende fugleovervågning dækker de udpegede Fuglebeskyttelsesområder samt de åbne indre danske farvande, med

undtagelse af farvandet øst for Bornholm. De kystnære dele af Nordsøen dækkes i nogen grad, men den overvejende del af

Nordsøen indgår ikke i overvågningsprogrammet. Tidsmæssigt dækkes de indre danske farvande hver tredje vinter samt, med

reduceret dækning, hver sjette sommer. Optællingerne om sommeren har speciel fokus på fældende vandfugle som f.eks.

edderfugl, sortand, toppet skallesluger, hvinand, grågås og knopsvane.

Denne overvågning tilsigter at beskrive antal og fordeling af alle forekommende vandfuglearter i de dækkede områder. Over-

vågningsindsatsen omfatter primært optællinger af fugle fra fly, i mindre grad suppleret med observationer i DOF databasen.

En række helt eller delvist marine arter er omfattet af direktivet. Herunder er nævnt centrale marine arter, med opremsning

af de fuglebeskyttelsesområder, hvorpå arten er på udpegningsgrundlaget for forekomster udenfor yngletiden.

Art

Rødstrubet Lom

Fuglebeskyttelses-område

F113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sortstrubet Lom

Skarv

Knopsvane

Taffeland

Troldand

Bjergand

Edderfugl

Havlit

Sortand

Fløjlsand

Hvinand

Lille Skallesluger

Toppet Skallesluger

Stor Skallesluger

Dværgmåge

F113

F7, F31, F36, F74, F83, F89, F110, F111

F1, F15, F38, F43, F71, F75, F81, F83, F84, F85, F86, F88, F89, F96, F105, F110, F111

F1, F24, F86, F87

F24, F64, F71, F87, F81, F84, F86, F87, F88, F89, F93, F95, F101, F105, F111

F2, F15, F36, F47, F64, F71, F94

F2, F10, F15, F31, F32, F36, F47, F57, F64, F71, F72, F73, F94, F96, F98, F102, F110, F112

F72

F2, F10, F15, F31, F32, F57, F94, F112

F2, F10, F15, F31, F32, F36, F94, F96

F1, F12, F14, F15, F24, F27, F28,36, F40, F43, F47, F64, F71, F83, F85, F86, F89, F97, F102, F105

F81, F83, F84, F87, F111

F1, F12, F13, F14, F20, F27, F28, F38, F40, F47, F64, F71, F75, F84, F85, F88, F89, F96, F102

F14, F15, F29, F33, F36, F38, F40, F43, F84, F85, F86, F89, F102, F105, F106, F111

F57, F113

Kun tre af disse arter er omfattet af Fugledirektivets Appendix 1, nemlig rødstrubet lom, sortstrubet lom og dværgmåge. rød-

strubet lom, sortstrubet lom og dværgmåge er på udpegningsgrundlaget for et område i den sydlige Nordsø (F113), mens

Dværgmåge desuden er på udpegningsgrundlaget for område F57.

Øvrige relevante akti-

viteter

Fugle-entusiaster indrapporterer observationer af fugle i en online database DOF-basen. Data dækker lokaliteter over hele

landet, men med sparsom dækning på det marine område. Kystnære lokaliteter er derimod vel-repræsenterede.

DTU Aqua forvalter et projekt med ca. 100 ”Nøglefiskere” i 18 kystnære lokaliteter, hvor der anvendes standardiserede ruser

og garn. Der gennemføres primært overvågning af kystnære fisk, mens fugle registreres i nogle tilfælde.

DTU-Aqua rapporterer bifangst af fugle og marsvin på observatørture samt på ture med kameraovervågede fartøjer i udvalg-

te fiskerier og farvande.

Desuden kommer der informationer om bifangster af fugle i fiskeredskaber fra et projekt som Naturerhvervstyrelsen kører

med AU omkring fritids-fiskeriet. Projektet fokuserer på Fuglebeskyttelsesområder i Aalborg Bugt og i Det sydfynske Øhav.

Endelig er det et krav for de fiskere, der fisker under det bæredygtige fiskeri, at alle bifangster af fugle og havpattedyr rappor-

teres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturstyrelsen har udarbejdet beredskabsplan (1997) for både havpattedyr og – fugle, som stadig gælder for fuglene:

http://www2.sns.dk/udgivelser/2003/havpattedyr/beredskabsplan.pdf

. Formålet er bl.a. at indsamle informationer om olie-

indsmurte fugle herunder populationsstatus mm.

Regional koordinering

Det beskrevne program vil kunne levere data til HELCOM og OSPAR indikatorer om forekomst af havfugle som grundlag for

regionalt koordinerede tilstandsvurderinger.

Overvågningen af fugle efter havstrateidirektivet sker på grundlag af overvågning af såkaldte funktionelle grupper, dvs. arter

der repræsenterer forskellig levevis, eksempelvis fugle der lever kystnært og spiser muslinger som de dykker ned efter. Over-

vågningen af lommer, primært rødstrubet lom og sortstrubet lom, i Nordsøen omfatter en beskrivelse af antal og fordeling af

disse arter. Øvrige arter registreres naturligvis også, selvom det er primært de valte indikatorarter der er i fokus i relation til

det opstillede miljømål.. Overvågningen af lom foreslås gennemført i marts/april mindst en gang i hver programperiode.

Transekt-optællinger af fældende havdykænder om sommeren i udvalgte og begrænsede områder af stor betydning for fug-

lene i netop den periode.

Overvågningen af havlit i Østersøen omfatter en beskrivelse af antal og fordeling af arten. Overvågningen foreslås gennem-

ført om vinteren mindst en gang i hver programperiode.

Bemærkninger

Supplerende over-

vågning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Havstrategidirektivet:

2. Delprogram for biodiversitet og fødenet - havpattedyr (deskriptor 1 og 4)

Resumé

Fra 1976 til 2010 har overvågningen af marine pattedyr i danske farvande haft fokus på spættet sæl. Fra 2011 er

både gråsæl og marsvin en integreret del af NOVANA.

Supplerende overvågning vil omfatte:



Løbende indsamling af data for spæklagets tykkelse, køn, alder, længde og reproduktiv status på strande-

de/bifangede/indfangede marsvin og sæler. Indsamling af data foreslås gennemført flere gange i hver pro-

gramperiode på 10-30 individer fra hvert ASCOBANS forvaltningsområde for de tre arter



Overvågningen af marsvin dækker hele Nordsøen en gang i hver programperiode. Første overvågning fo-

reslås i 2016 som del af SCANS III.



Overvågning af gråsæl i Vadehavet

Danmarks Havstrategi:

Mål og indikatorer

Sæler

Artsudbredelse

Kriterie D.1.1.2

Udbredelsesmønster inden

for udbredelsesområdet

Populationsstørrelse

Kriterie D.1.2.1.

Populationstæthed

Populationsstruktur

Kriterie D. 1.3.1

Populationsdemografiske

kendetegn

Tæthed/udbredelse af vigtige

Miljømål:

Spættet sæl forekommer i de beskyttede områder i den danske del af Nordsøen og Østersøen:

- Antallet af ynglelokaliteter bevares eller stiger

- Areal af nuværende og egnede ynglelokaliteter bevares eller stiger

Bevaringsstatus for spættet sæl skal være gunstig under hensyn tagen til naturlige variationer.

Fødselsrate hos spættet sæl følger den normale fluktuation

Bestanden af spættet sæl udviser ingen tegn på forureningspåvirkning eller ringe ernæringstilstand.

Spæklagets tykkelse på strandede dyr af spættet sæl afviger ikke fra den normale årsvariation.

Indikator

Optællinger af bestandens størrelse af spættet sæl

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

trofiske grupper/arter

Kriterie D. 4.3.1.

Tidsmæssig udvikling i tæthe-

den af udvalgte funktionelt

vigtige grupper/arter

Habitaudbredelse

Kriterie D.1.4.1.

Udbredelsesområde

Habitatomfang

Kriterie D.1.5.1.

Habitat område

Marsvin

Artsudbredelse

Kriterie D.1.1.1.

Udbredelsesområde

Artsudbredelse

Kriterie D.1.1.2

Udbredelsesmønster inden

for udbredelsesområdet

Tæthed/udbredelse af vigtige

trofiske grupper/arter

Kriterie D.4.3.1.

Tidsmæssig udvikling i tæthe-

den af udvalgte funktionelt

vigtige grupper/arter

Populationsstruktur

Kriterie D.1.3.1.

Populationsdemografiske

kendetegn

Optællinger af sælunger

Fødselsraten af spættet sæl sikrer langsigtet overlevelse af arten

Miljømål:

Den samlede bestand af marsvin er stabil

Bestandene af marsvin er stabile eller stigende under hensyn tagen til de naturlige variationer

Bestandsudviklingen af marsvin følger et niveau, der sikrer en langsigtet overlevelse af arten

Den utilsigtede bifangst af marsvin reduceres mest muligt og som minimum til et niveau under 1,7% pr. år af den

samlede bestands størrelse

Indikator

Forekomsten af marsvin i dens udbredelsesområde

Optællinger af bestandens størrelse af marsvin

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overvågningsprogram

Eksisterende NOVANA

Beskrivelse af overvågningsprogram

I henhold til habitatdirektivet er der for spættet sæl og gråsæl udpeget hhv. 25 og 9 N2000-områder. Disse områ-

der har indgået i den nationale overvågning i Kattegat og Vadehavet siden 1979 og i Limfjorden og Østersøen siden

1990. Uden for disse N2000-områder overvåges desuden enkelte lokaliteter, hvor sæler forekommer på land.

Overvågning af spættet sæl fra fly begyndte i 1976 og blev standardiseret i 1979. I sin nuværende udformning fly-

overvåges spættet sæl og gråsæl i tre perioder:

1) Februar/marts er yngleperiode for gråsælerne i Østersøen; her fokuseres på gråsælunger i Østersøen og Katte-

gat.

2) I maj/juni fælder gråsælerne i Østersøen, og de spættede sæler føder deres unger. I denne periode estimeres

ungeproduktionen for spættede sæler og antallet af gråsæler i de indre farvande.

3) I august fælder de spættede sæler. Tællingerne af de spættede sæler i august bruges til at overvåge udviklingen

i den samlede bestand i Danmark og de gentagne tællinger for at vurdere den statistiske sikkerhed på tallene.

Fra 2011 er overvågning af marsvin og systematiske tællinger af gråsæl i yngle- og fældeperioderne blevet en inte-

greret del af NOVANA (hidtil er registrering af gråsæl kun sket i tilknytning til optællinger af spættet sæl). I 2010

var 16 N2000-områder udpeget for marsvin, og fra 2011 indgår overvågning af marsvin i disse områder i det natio-

nale overvågningsprogram NOVANA. Marsvin overvåges ved brug af forskellige metoder alt efter de logistiske mu-

ligheder og sammenlignelighed med tidligere data i de forskellige områder.

Øvrige relevante aktiviteter

For en oversigt over igangværende og afsluttede relevante projekter ift. marsvin (opdateret oktober 2013) henvi-

ses til

http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Fiskeri/Natura_2000_hav/Marsvin/Opdateret_

bilag_4_oktober_2013.pdf

Der er indgået aftale mellem Naturstyrelsen og Maersk Oil om et moniteringsprogram af havpattedyrs tilstedevæ-

relse og adfærd i området, sammenholdt med støjpåvirkninger fra offshore-relaterede aktiviteter. Programmet

startede i februar 2013 og forventes afsluttet i 2016. Forskningsprojektet (Ph.D. projekt), som udføres i samarbej-

de med Aarhus Universitet, ”Behavioural response of harbour porpoise to sound generated from routine opera-

tions in the oil and gas offshore industry” er under supervision af seniorforsker Jonas Teilmann.

DTU AQUA rapporterer bifangst af fugle og marsvin på observatørture samt på ture med kameraovervågede fartø-

jer i udvalgte fiskerier og farvande. Det er et krav for de fiskere, der fisker under det bæredygtige fiskeri, at alle

bifangster af fugle og havpattedyr rapporteres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regional koordinering

Naturstyrelsen har udarbejdet beredskabsplan for havpattedyr (rev 2012):

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/E0931558-C9F1-47AB-B56C-

46B6CB934CA6/139243/Beredskabsplanforhavpattedyrmarts2012.pdf.

Beredskabsplanen for havpattedyr skal

bl.a. medvirke til overvågningen af sæler og hvalers sundhed og populationsstatus gennem registrering, obduktion

og udtagning af prøver fra strandede dyr. Den seneste (2012) af de årlige rapporter om strandede havpattedyr kan

findes her:

http://www.fimus.dk/images/PDF/beredskabsrapport%20-%202012%20lav%20oplsning.pdf

Populationstællingen af marsvin foregår ved en kombination af et akustisk og visuelle survey (SCANS-metoden

mm.). Populationstællinger i Nordsøen og Østersøen foretages i EU-projekter (SCANS og SAMBAH) uden for det

nationale overvågningsprogram, da populationen af marsvin ’deles’ med Danmarks nabolande. Næste store tæl-

ling i hele Europa er planlagt til 2016 (SCANS III).

SAMBAH projektet har til formål for første gang at få et estimat for antal og tætheder af marsvin i Østersøen. Be-

standsestimat og kortlægning af habitatpræferencer vha. akustiske data loggere (C-PODs).

Det beskrevne program vil kunne levere data til HELCOM og OSPAR indikatorer som grundlag for regionalt koordi-

nerede tilstandsvurderinger.

Supplerende overvågning

Løbende indsamling af køn, alder, længde og reproduktiv status på regulerede/strandede/bifangede/indfangede

marsvin og sæler. Indsamling af data foreslås gennemført flere gange i hver programperiode på 10-30 individer fra

hvert ASCOBANS forvaltningsområde for de tre arter. Spæktykkelsen måles flere steder og kombineres med køn,

alder, længde, dato, sted og reproduktiv status.

Overvågningen af marsvin dækker hele Nordsøen en gang i hver programperiode. Første overvågning foreslås i

2016 som del af SCANS III. Overvågningen skal koordineres med nabolande da det ikke giver mening kun at lave et

survey i de danske farvande. Danmark deler marsvinepopulationer med de andre Nordsølande og i de indre far-

vande med Sverige og Tyskland. Overvågningen afhænger derfor af enighed med nabolande.

Overvågning af gråsæl i Vadehavet. Både Holland og Tyskland har et overvågningsprogram på gråsæler, som der

koordineres med.

Bemærkninger

Anvendelsen af HELCOMs indikator for spæklagets tykkelse hos sæler som indikator for ernæringstilstanden har det været nødvendigt at udsætte

grundet for få data på nuværende tidspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Havstrategidirektivet:

3. Delprogram for biodiversitet og fødenet - fisk og blæksprutter (deskriptor 1 og 4)

Resumé

Overvågningen af fisk, som ikke udnyttes kommercielt, sker via ”Nøglefiskerordningen” hvor ca. 100 fiskere i 18 kystnæ-

re lokaliteter anvender standardiserede ruser og garn i overvågningen af kystnære fisk. Derudover registrerer DTU Aqua

alle arter (fisk, bruskfisk og blæksprutter mm) i flere togter. Hajer og rokker bestemmes til art, tælles og måles på to

årlige surveys I Nordsøen, og to I Østersøen. Sepia og Loligo arterne (blæksprutter) bestemmes til art, måles og tælles.

De øvrige arter af ti-armede blæksprutter bestemmes ikke til art men måles og tælles. Ottearmede registreres ikke (men

forekommer sjældent).

Der henvises i øvrigt til delprogrammet for kommercielt udnyttede fisk og skaldyr.

Den eksisterende overvågning vurderes at være tilstrækkelig.

Danmarks Havstrategi:

Mål og indikatorer

Andelen af udvalgte arter i

toppen af fødenettet

Kriterie 4.2.1

Store fisk

Miljømål:

Den gennemsnitlige længde for fisk i toppen af fødekæden er stabil eller stigende under hensyn tagen til naturlige varia-

tioner.

Indikator

Længden af torsk og sej

Overvågningsprogram

Øvrige relevante aktiviteter

Beskrivelse af overvågningsprogram

DTU Aqua gennemfører Danmarks bidrag til EU’s dataindsamlingsforordning (DCF):



data til vurdering af bestandstilstanden for fisk og skaldyr samt fiskeriets påvirkning på bestandene.



indsamling af miljødata af relevans for den europæiske fælles fiskeripolitik, f.eks. i lyset af økosystembaseret fi-

skeriforvaltning.

Togter med forskningsfartøjer koordineres internationalt gennem ICES og dækker Østersøen, Kattegat, Skagerrak og

Nordsøen. Bl.a. længden af torsk og sej registreres.

Derudover registrerer DTU Aqua alle arter (fisk, bruskfisk og blæksprutter mm) i flere togter. Hajer og rokker bestemmes

til art, tælles og måles på to årlige surveys I Nordsøen, og to I Østersøen. Sepia og Loligo arterne (blæksprutter) be-

stemmes til art, måles og tælles. De øvrige arter af tiarmede blæksprutter bestemmes ikke til art men måles og tælles.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ottearmede registreres ikke (men forekommer sjældent).

Ca. 100 ”Nøglefiskere” i kystnære lokaliteter anvender standardiserede ruser og garn til overvågning af kystnære fisk.

Data er indsamlet af amatør- og fritidsfiskere, der efter et planlagt system har fisket med garn, ruse eller begge redska-

ber i 18 forskellige områder i Danmark. Fiskerne har anvendt særlige redskaber og har fisket på faste positioner og i sær-

lige perioder. Fangsten er blevet sorteret i arter, og de enkelte fiskearter er blevet længdemålt og antallet af individer er

talt. Projektet, i sin nuværende form, startede i 2005 men allerede fra 2002 findes der sammenlignelige data. Dvs. inklu-

sive nuværende år findes der data for 10 år, men med forskellig intensitet og områdedækning fra år til år.

Togter med forskningsfartøjer koordineres internationalt gennem ICES. Det beskrevne program vil kunne levere data til

HELCOM og OSPAR indikatorer som grundlag for regionalt koordinerede tilstandsvurderinger.

Den eksisterende overvågning vurderes tilstrækkelig.

Regional koordinering

Supplerende overvågning

Bemærkninger

Delprogrammet skal ses i sammenhæng med delprogrammet for kommercielt udnyttede fisk og skaldyr. Bruskfisk og blæksprutter bliver registreret i

forbindelse med fiskeriovervågningen, men datagrundlaget er endnu ikke tilstrækkeligt til at etablere miljømål og indikatorer. Resultaterne af undersø-

gelserne vil indgå i en opdatering af miljømål og indikatorer frem mod næste havstrategi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Havstrategidirektivet:

4. Delprogram for biodiversitet og fødenet – vandsøjlens (pelagiske) habitater (deskriptor 1 og 4)

Resumé

De pelagiske habitater dækkes i vid udstrækning af overvågningen af fisk, pattedyr, fugle og eutrofiering (plante-

plankton), som behandles i selvstændige delprogrammer. I nærværende delprogram beskrives derfor kun under-

søgelser af zooplankton, og der angives en henvisning til de øvrige relevante overvågningsprogrammer til beskri-

velse af de pelagiske habitater.

Dyreplankton omfatter mikrozooplankton (ciliater og protozooer) samt mesozooplankton (bl.a. vandlopper, dafni-

er, og bunddyrslarver).

NOVANA 2011-15 programmet omfatter overvågning af dyreplankton på stationer i kystområderne og i Kattegat.

Supplerende overvågning vil omfatte:



Overvågning på 2-4 stationer i Bælthavet og Østersøen samt 5-10 stationer i Nordsøen.

Danmarks Havstrategi:

Mål og indikatorer

Tæthed/udbredelse af

vigtige trofiske grup-

per/arter

Kriterie D.4.3.1.

Tidsmæssig udvikling i

tætheden af udvalgte

funktionelt vigtige grup-

per/arter

Overvågningsprogram

Eksisterende NOVANA

Miljømål:

- Biomassen af vandloppesamfund (copepoder) tæt på langtidsgennemsnittet

- Forekomsten af plankton (dyreplankton) følger langtidsgennemsnittet

Indikator:

Biomasse af vandlopper (copepoder) og andre mesozooplankton, markante ændringer af biomasse og artssam-

mensætning af dyreplankton

Beskrivelse af overvågningsprogram

1) Primærproduktion planteplankton:

Se delprogram om eutrofiering

2) Sekundærproduktion:

Overvågningen omfatter mikrozooplankton (ciliater og protozoer) samt mesozooplankton (bl.a. vandlop-

per, dafnier, og bunddyrslarver).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dyreplanktonsammensætningen undersøges 20 gange om året på 6 stationer. Stationerne er fordelt på

fjorde, kystvande og de åbne havområder i Kattegat.

3) Pelagiske fisk mv.:

Se delprogram om fisk og blæksprutter

4) Pelagiske toppredatorer:

Se delprogram om havpattedyr

Regional koordinering

Med det nye programforslag indgår 3 af de undersøgte stationer i HELCOM overvågningen.

EU-Kommissionen støtter et projekt vedr. integreret overvågning af menneskelige aktiviteter på havet. Holland har

taget initiativ til, at landene omkring Nordsøen (OSPAR Kommissionen) udfører et projekt. Danmark er med i pro-

jektet.

Det beskrevne program vil kunne levere data til HELCOM og OSPAR indikatorer som grundlag for regionalt koordi-

nerede tilstandsvurderinger.

Supplerende overvågning

Nordsøen og Skagerrak

etableres yderligere undersøgelser af artssammensætning og biomasse for dyreplankton

i hvert af de nedenstående 5 delområder:

Delområde 1: Skagerrak

Delområde 2: Nordsøen øst – nordlige del

Delområde 3: Nordsøen øst – sydlige del

Delområde 4: Nordsøen vest – nordlige del

Delområde 5: Nordsøen vest – sydlige del

Bælthavet og Østersøen

etableres mesozooplankton overvågning på 2-4 stationer (f.eks. Gniben, Storebælt, Ar-

kona og øst for Bornholm) med samme frekvens som de eksisterende stationer.

På eksisterende og nye stationer undersøges for artssammensætning og biomasse.

Bemærkninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Havstrategidirektivet:

5. Delprogram for biodiversitet og fødenet – havbundens (bentiske) habitater (deskriptor 1, 4 og 6)

Resumé

Programmet omfatter dyr og planter tilknyttet havbunden og indeholder en overvågning af såvel levestedernes

fysiske kvalitet som de biologiske forhold som artssammensætning og biomasse i alle de danske havområder. Der

indgår elementer fra deskriptorerne 1 og 6, dvs. for habitater og havbundens integritet.

På hver af de 10 stationer i

Nordsøen/Skagerrak

udtages 21 delprøver til beregning af DKI indekset til beskrivelse

af mangfoldigheden af arter og til registrering af de "karakteristiske arter".

Kattegat

tages hvert andet år bundfaunaprøver på blød bund på 18 stationer med 5-10 delprøver pr station til

beregning af DKI indeks og registrering af de ”karakteristiske arter”.

Østersøen

tages hvert andet år bundfaunaprøver på blød bund på 15 stationer med 5-10 delprøver pr station til

beregning af DKI indeks og registrering af de ”karakteristiske arter”. Programmet foreslås udvidet med en station

øst for Bornholm.

I Skagerrak indsamles data på et stenrev årlig og 6 stenrev hver 6 år. Data omfatter både makroalger og hård-

bundsfauna inkl. forekomst af hestemuslinger.

I Kattegat indsamles data på 7 stenrev årligt samt på 3 stenrev og 4 boblerev hvert 6- år. Data omfatter både ma-

kroalger og hårdbundsfauna inkl. forekomst af hestemuslinger.

I Bælthavet indsamles data på 3 stenrev årligt og 11 stenrev hvert 6. år. Data omfatter både makroalger og hård-

bundsfauna inkl. forekomst af hestemuslinger.

I Østersøen indsamles data på 1 stenrev årligt og på 3 stenrev hvert 6. år. Omfatter også tætte forekomster af

blåmuslinger.

Supplerende overvågning vil omfatte:



Udtagningen af bundprøver udvides i Østersøen med 1 station øst for Bornholm, hvor der udtages prøver

hvert andet år samtidig med de øvrige bundfaunaprøver i Østersøområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



I Kattegat og Bælthavet foretages regelmæssigt en arealmæssig og kvalitetsmæssig opgørelse af biogene

substrater, der udgøres af hestemuslinger, hap loops samt havsvampesamfund. Der gennemføres en

screening af bundforholdene i udvalgte områder med biogene substrater.

Der gennemføres udviklingsopgaver til at konstruerer et bundfaunaindex for arter, der er sårbare over for

fysisk forstyrrelse samt menneskelige påvirkninger af havbunden.

Der gennemføres baselineundersøgelser i programperioden (bl.a. sidescan, bundfaunaundersøgelser, ha-

bitattypeundersøgelser) i nye beskyttede områder i Kattegat, der er udpeget i 2014.



Danmarks Havstrategi:

Mål og indikatorer

Habitatudbredelse

Kriterie D.1.4.1.

Habitatudbredelse

Kriterie D.1.4.2.

Udbredelsesmønster

Habitatomfang

Kriterie D.1.5.1.

Habitatområde

Kriterie D.1.5.2.

Habitatvolumen, hvor det

er relevant

Miljømål:

- Substratstrukturen i kendte/kortlagte levesteder for tobis bevares i Nordsøen

- Eventuelle forekomster af hestemuslingerev i Nordsøen kortlægges

- Væsentlige forekomster af hestemuslingerev i Kattegat og Bælthavet forringes ikke yderligere

- Forekomster af tangloppesamfund (hap loops) i Kattegat forringes ikke yderligere

Indikator:

Kvaliteten af levesteder for tobis

Der igangsættes undersøgelser af, hvordan forvaltningen af råstofindvinding og fiskeri kan sikre miljømålene for

udvalgte habitater

Undersøgelse af mulig forekomst af hestemuslinger i forbindelse med bundtrawlundersøgelser i Nordsøen

Forekomst af hestemuslingebanker i Kattegat og Bælthavet i forbindelse med naturtype kortlægningen og sten-

revsovervågningen under NOVANA

Forekomst af tangloppesamfund (hap loops) i Kattegat

Miljømål:

Indenfor de kortlagte områder i Nordsøen af habitatet ”vigtige områder for tobis” må råstofindvinding ik-

ke medføre ændringer af sedimentets fysiske karakteristika både med hensyn til indholdet og organisk

materiale og kornstørrelse.

Udvalgte forekomster af søfjersamfundet i Kattegat friholdes for menneskeskabt fysisk forstyrrelse

Habitattilstand

Kriterie D.1.6.1.

Tilstand for de typiske

arter og samfund.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kriterie D.1.6.2.

Relativ tæthed og/eller

biomasse alt efter tilfæl-

det.

Kriterie D.1.6.3.

Fysisk, hydrologisk og ke-

misk tilstand.

Artssammensætning og fordeling af arterne i habitaterne ved blødbunden bibeholdes eller forbedres

For områder med stenrev i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Bælthavet og farvandet omkring Bornholm be-

vares eller forbedres artsantallet, dækningsgraden og dybdeudbredelsen af makroalger.

Indikator:

Aflejring af finstof i tobisområder fra anlægsarbejder på havet

Overvågning af udbredelsen af menneskeskabt fysisk forstyrrelse af sø fjer-samfundet i udvalgte områder.

For blødbundssamfundene anvendes Dansk Bundfauna Indeks, DKI2, samt gennemsnitlig antal arter pr. bundprøve

og diversitetsindeks.

For den hårde bund i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Bælthavet og farvandet omkring Bornholm anvendes DMU-

makroalge indeks, som udbygges løbende med den stigende datamængde fra flere stenrev

Kemisk og fysiske variable fra eksisterende overvågningsprogrammer

Miljømål:

Den samlede menneskeskabte påvirkning af havbundens integritet er stabil eller faldende

Fysiske skader og sub-

strategenskaber

Kriterie D.6.1.1.

Type, tæthed, biomasse og

areal for relevante biogene

substrater.

Kriterie D.6.1.2.

Størrelsen af det hav-

bundsareal, der påvirkes

væsentligt af menneskelige

aktiviteter for forskellige

substrattyper

Det bentiske samfunds

tilstand

Kriterie D.6.2.1.

Forekomst af særlig miljø-

følsomme og/eller toleran-

te arter

Indikator:

Intensiteten af påvirkningen med bundslæbende redskaber bestemt ved VMS-data

Størrelsen af havbundsareal påvirket af klapning

Størrelsen af havbundsareal påvirket af råstofindvinding

Størrelsen af påvirket havbund fra større anlægsarbejder på havet.

Miljømål:

Forekomsten af arter på den bløde bund, der er sårbare overfor fysisk forstyrrelse, f.eks. store arter, skrø-

belige arter og arter med lang levetid, er stabil eller stigende

Artsantallet i den bløde bund er stabil eller stigende.

Indeks, der kan afspejle miljømålet for arter, der er sårbare over for fysisk forstyrrelse, udvikles frem til

næste generation af havstrategier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kriterie D.6.2.2.

Multimetriske indekser til

vurdering af det bentiske

samfunds tilstand og funk-

tionsevne såsom artsdiver-

sitet- og rigdom, forholdet

mellem opportunistiske og

miljøfølsomme arter.

Kriterie D.6.2.3.

Andelen af biomasse eller

antal individer i makroben-

tos over en fastsat læng-

de/størrelse

Kriterie D.6.2.4.

Parametre, der beskriver

karakteristika (form, hæld-

ning og akseafskæring) for

det bentiske samfunds

størrelsesspektrum.

Overvågningsprogram

Eksisterende NOVANA

Indikator:

Forekomst af miljøfølsomme og/eller tolerante arter i områder med offshore virksomhed

Biomasse af bunddyr i det nationale overvågningsprogram

Gennemsnitlige artsindeksværdi pr. bundprøve i det nationale overvågningsprogram.

Beskrivelse af overvågningsprogram

I tilknytning til overvågning af eutrofiering i de danske havområder foregår der en omfattende prøvetagning af

bunddyr.

Nordsøen og Skagerrak

foretages hvert år i februar/marts måned en prøvetagning af bundfauna på to stationer i

hvert af delområder:

Delområde 1: Skagerrak

Delområde 2: Nordsøen øst – nordlige del

Delområde 3: Nordsøen øst – sydlige del

Delområde 4: Nordsøen vest – nordlige del

Delområde 5: Nordsøen vest – sydlige del

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På hver station udtaget 21 delprøver til beregning af DKI indekset til beskrivelse af mangfoldigheden af arter og til

registrering af de "karakteristiske arter".

Der gennemføres endvidere en vurdering finstof (silt) i sedimentet ved tobisområder i Nordsøen.

Kattegat

tages hvert andet år bundfaunaprøver på blød bund på 18 stationer med 5-10 delprøver pr station til

beregning af DKI indeks og registrering af de ”karakteristiske arter”.

Østersøen

tages hvert andet år bundfaunaprøver på blød bund på 15 stationer med 5-10 delprøver pr station til

beregning af DKI indeks og registrering af de ”karakteristiske arter”.

I Skagerrak indsamles data på et stenrev årlig og 6 stenrev hver 6. år. Data omfatter både makroalger og hård-

bundsfauna inkl. forekomst af hestemuslinger.

I Kattegat indsamles data på 7 stenrev årligt samt på 3 stenrev og 4 boblerev hvert 6. år. Data omfatter både ma-

kroalger og hårdbundsfauna inkl. forekomst af hestemuslinger.

I Bælthavet indsamles data på 3 stenrev årligt og 11 stenrev hvert 6. år. Data omfatter både makroalger og hård-

bundsfauna inkl. forekomst af hestemuslinger.

I Østersøen indsamles data på 1 stenrev årligt og på 3 stenrev hvert 6. år. Omfatter også tætte forekomster af

blåmuslinger.

Øvrige relevante aktivite-

ter

Der er i perioden 2010 - 2014 gennemført en råstof- og habitatkortlægning i Nordsøen, Kattegat og Bælthavet,

som giver et overordnet billede af habitattyperne i de undersøgte områder, herunder sammensætning og areal-

mæssig dækning.

Herudover gennemføres undersøgelser af påvirkningerne af havbundens dyreliv omkring olie- og gasproduktions-

platformene i Nordsøen samt i forbindelse med opførelsen af større anlæg på søterritoriet (vindmølleparker, faste

forbindelser mv.) og i forbindelse med råstofindvinding.

Regional koordinering

EU-kommissionen støtter et projekt vedrørende integreret overvågning af menneskelige aktiviteter på havet. Hol-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

land har taget initiativ til, at landene omkring Nordsøen (OSPAR Kommissionen) udfører et projekt. Danmark er

med i projektet.

Programmet vil kunne bidrage med data til den regionale koordinerede overvågning, herunder især for OSPARs

multimetriske index og HELCOMs indikator for blødbundens dyresamfund.

Udtagningen af bundprøver udvides i Østersøen med 1 station øst for Bornholm, hvor der udtages prøver hvert

andet år samtidig med de øvrige bundfaunaprøver i Østersøområdet.

For at kunne opfylde havstrategidirektivets krav til dokumentation, i forhold til biogene substrater, skal hyppighed,

biomasse og arealet af relevante biogene substrater undersøges. Det vurderes relevant, at der i Kattegat og Bælt-

havet regelmæssigt foretages en arealmæssig og en form for kvalitetsmæssig (f. eks. biomasse/tæthed af indivi-

der/artssammensætning) opgørelse af biogene substrater der udgøres af hestemuslinger, hap loops samt det ene

områder med havsvampesamfund. For på længere sigt at kunne designe et overvågningsprogram vurderes det, at

der i første strategiperiode er behov for gennemførelse af en screening¹ af bundforholdene i udvalgte områder

med biogene substrater.

De områder, der udvælges til screening, vil blive udvalgt ud fra de allerede kendte forekomster, og områderne der

udvælges til screening, vil så vidt muligt blive udlagt på en sådan måde, at undersøgelserne kan være med til at

afspejle specifikke pres (f. eks. fysisk forstyrrelses) påvirkning af de biogene substrater.

Der gennemføres udviklingsopgaver til:

1. at konstruerer et bundfaunaindex for arter, der er sårbare over for fysisk forstyrrelse.

2. at vurdere intensiteten af påvirkninger med bundslæbende redskaber bestemt fra VMS-data

3. at vurdere størrelsen af havbundsareal, der er påvirket af klapning.

4. at vurdere størrelse af havbundsareal, der er påvirket af råstofindvinding.

5. at vurdere størrelsen af påvirket havbund fra større anlægsarbejder

Herudover gennemføres der baselineundersøgelser i programperioden (bl.a. sidescan, bundfaunaundersøgelser,

habitattypeundersøgelser) i de beskyttede områder, der er udpeget i 2014 i Kattegat.

Bemærkninger

¹På baggrund af screeningen opstilles et egentligt overvågningsprogram i næste strategiperiode. Det påregnes, at der inden for denne planperi-

ode vil være et arbejde forbundet med at fastsætte metoden, og de tekniske vejledninger i forbindelse med vurderingen af både kvaliteten og

den arealmæssige udstrækning af de biogene substrater.

Supplerende overvågning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Havstrategidirektivet:

6. Delprogram for Ikke-hjemmehørende arter (deskriptor 2)

Resumé

I NOVANA overvågningen er der ikke nogen dedikeret aktivitet, der er målrettet ikke-hjemmehørende

arter. Dog bliver der foretaget en registrering af de større ikke hjemmehørende alger, der allerede er med-

taget i den generelle makroalgeovervågning. Desuden udføres der allerede en detaljeret registrering af

nye arter i forbindelse med hårdbundsflora og -fauna undersøgelserne på stenrev. DTU Aqua registrerer

alle arter i flere togter. Dermed registreres også evt. ikke hjemmehørende arter.

Supplerende overvågning vil omfatte:



Danmarks Havstrategi:

Mål og indikatorer

Tætheds- og tilstandskende-

tegn for ikke hjemmehøren-

de arter, navnlig invasive

arter.

Kriterium D 2.1.1.

Tendenser inden for tæthed,

tidsmæssig forekomst og rum-

lig udbredelse for ikke hjem-

mehørende arter i naturen

navnlig invasive ikke hjemme-

hørende arter og isæt i risiko-

områder i forbindelse med

hovevektorer og –veje for

spredning af sådanne arter

Dræbergoplen overvåges i udvalgte områder, i forbindelse med den eksisterende NOVANA over-

vågning.

Ikke hjemmehørende arter overvåges i Limfjorden, udvalgte større havne og stenrev.

Miljømål:

Skibsbåren transport af ikke hjemmehørende arter søges formindsket

Transport og indførsel af ikke hjemmehørende arter via fiskeri og akvakultur aktiviteter søges formindsket

Indikatorer:

Screening af tæthed, forekomst i risikoområder for udvalgte ikke-hjemmehørende arter.

Ændringer i forholdet mellem antallet og tætheden af hhv. hjemmehørende arter og særligt problematiske

ikke-hjemmehørende arter.

Påvirkning fra ikke-hjemmehørende arter på udbredelse af hjemmehørende arter og økosystemer, hvor

dette kan registreres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kriterium D 2.2.2.

Ikke hjemmehørende, invasi-

ve arters påvirkninger på arts-

, habitat-, og økosystemni-

veau, hvor dette kan registre-

res

Overvågningsprogram

Eksisterende NOVANA

Beskrivelse af overvågningsprogram

I den nuværende NOVANA program er der ikke nogen dedikeret aktivitet målrettet ikke-hjemmehørende

arter. Dog bliver der foretaget en registrering af de større ikke-hjemmehørende alger der allerede er med-

taget i den generelle makroalgeovervågning, idet alle arter med mere end 2 % dækning registreres, herun-

der også Gracilaria vermiculophylla og Sar Gassum muticum. Desuden udføres der allerede en deltaljeret

registrering af nye arter i forbindelse med hårdbundsflora og -fauna undersøgelserne på stenrev.

Monitering som følge af ballastvandkonventionen skal ske i havne, som huser skibe i fast rute. Ved indfør-

sel af nye skibe kan rederiet søge om en dispensation for ikke at rense ballastvand. Dette kan potentielt

opnås i 5 år, hvis der påvises en lav risiko for overførsel af invasive arter. Overvågningsprogrammet vil i en

række havne blive søgt udvidet med en monitering bestående af feltundersøgelser efter en vedtaget ”Joint

HELCOM-OSPAR harmonized procedure for granting exemptions”. Joint harmonized procedure stiller krav

til fælles moniteringsmetoder og database. Finasiering forventes bl.a. ved brugerbetaling. Monitering

forventes at påbegynde i løbet af 2015 ved forventet ikrafttræden af konventionen.

DTU Aqua registrerer alle arter i flere togter. Dermed registreres også evt. ikke hjemmehørende arter.

Ca. 100 ”Nøglefiskere” i kystnære lokaliteter anvender standardiserede ruser og garn til overvågning af

kystnære fisk. Data er indsamlet af amatør- og fritidsfiskere, der efter et planlagt system har fisket med

garn, ruse eller begge redskaber i 18 forskellige områder i Danmark. Fiskerne har anvendt særlige redska-

ber og har fisket på faste positioner og i særlige perioder. Fangsten bliver sorteret af fiskeren i arter – her-

under evt. ikke-hjemmehørende arter.

Øvrige relevante aktiviteter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vores viden om tilførsel og udbredelse af nye marine arter, baseres desuden på opgørelser fra forsknings-

projekter som er målrettet nye arter (fx dræbergoblen), eller ved indrapporteringer fra national overvåg-

ning (fx stenrevsovervågningen) møntet på at vurdere effekter af vandplaner på udbredelse og diversitet

af den marine flora og fauna. Desuden registreringer i forbindelse med anlægsprojekter (VVM).

Regional koordinering

Overvågningen af ikke-hjemmehørende arter søges koordineret med nabolandene af hensyn til at sikre

sammenlignelige data. Det beskrevne program vil kunne levere data til HELCOM og OSPAR indikatorer som

grundlag for regionalt koordinerede tilstandsvurderinger.

EU-kommissionen støtter et projekt vedr. integreret overvågning af menneskelige aktiviteter på havet.

Holland har taget initiativ til, at landene omkring Nordsøen (OSPAR Kommissionen) udfører et projekt.

Danmark er med i projektet.

Det foreslås, at dræbergoplen overvåges i udvalgte områder, i forbindelse med den eksisterende NOVANA

overvågning ved at lave nogle træk med goplenet eller f.eks. med kamera-baseret teknik. Det vil give en

screening som kan kortlægge udbredelsen.

Overvågning af ikke hjemmehørende arter i Limfjorden, udvalgte større havne samt stenrev. Limfjorden er

kendt som en ”inkubation” for nye arter. Hertil kommer en række af de større havne hvor der foreslås

monitering efter OSPAR/HELCOM retningslinjer som følge af ballastvandskonventionen. Stenrevene vil

være oplagte at følge nærmere da de i forvejen moniteres nøje.

Bemærkninger

Hastigheden hvormed de danske farvande modtager ikke-hjemmehørende arter er stigende. Nogle af disse vurderes at have negative kon-

sekvenser på de modtagende økosystemer, og omtales derfor som invasive arter. En forudsætning for at begrænse de mulige negative ef-

fekter af ikke-hjemmehørende arter er at man kender og regulerer de mulige spredningsveje og spredningsvektorer.

Det er vanskeligt at nedbringe eller regulere bestanden af en ikke hjemmehørende art. Det foreslåede program kan derfor anvendes til at

overvåge om uønskede arter kommer til og om eksisterende potentielle invasive arter opblomstrer med uønskede effekter på havmiljøet..

Ifølge deskriptor 2 i Kommissionens afgørelse af 1. september 2010 om kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområ-

derne, skal aktiviteterne i overvågningsprogrammet for ikke-hjemmehørende arter, herunder invasive arter, hovedsageligt lægges på at

identificere spredningsveje og vektorer for spredning. Hertil kommer en tilstandskarakterisering, som gør det muligt at vurdere påvirk-

ningsgraden i økosystemet.

Supplerende overvågning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Havstrategidirektivet:

7. Delprogram for fisk og skaldyr til konsum (deskriptor 3)

Resumé

Overvågning af kommercielt udnyttede fisk og skaldyr er ikke en del af NOVANA.

DTU Aqua gennemfører Danmarks bidrag til EU’s dataindsamlingsforordning (DCF):



data til vurdering af bestandstilstanden for fisk og skaldyr samt fiskeriets påvirkning på bestan-

dene.



indsamling af miljødata af relevans for den europæiske fælles fiskeripolitik, f.eks. i lyset af øko-

systembaseret fiskeriforvaltning.

Togter med forskningsfartøjer koordineres internationalt gennem ICES og dækker Østersøen, Kattegat,

Skagerrak og Nordsøen.

Der indsamles desuden data fra kommercielle og rekreative fiskere (f.eks. fangstsammensætning inkl.

discard, bifangst af marine pattedyr og fugle, VMS og logbogsdata).

Hertil indsamles data fra en række projekter f.eks. om kameraovervågning af fiskeri.

Der foreslås ingen supplerende overvågning.

Danmarks Havstrategi:

Mål og indikatorer

Omfanget af belastningen

fra fiskeri:

Kriterie D.3.1.1

Fiskeridødelighed (F)

Miljømål:

Alle erhvervsmæssigt udnyttede bestande forvaltes efter MSY-principper (om maksimalt bæredygtigt

udbytte).

Indikator:

Fiskeridødelighed (F)

Miljømål:

Gydebiomassen for erhvervsmæssigt udnyttede arter er af en størrelse, der afspejler at bestandene

forvaltes efter MSY-principper i 2015, hvor dette er muligt og senest i 2020.

Bestandenes forplantnings-

evne:

Kriterie D.3.2.1

Gydebiomasse (Spawning

Stock Biomass, SSB)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indikator:

Gydebiomasse (SSB) for torsk, sild, tobis og rødspætte.

Overvågningsprogram

Øvrige relevante aktiviteter

Beskrivelse af overvågningsprogram

DTU Aqua gennemfører Danmarks bidrag til EU’s dataindsamlingsforordning (DCF):



data til vurdering af bestandstilstanden for fisk og skaldyr samt fiskeriets påvirkning på bestan-

dene.



indsamling af miljødata af relevans for den europæiske fælles fiskeripolitik, f.eks. i lyset af øko-

systembaseret fiskeriforvaltning.

Togter med forskningsfartøjer koordineres internationalt gennem ICES og dækker Østersøen, Kattegat,

Skagerrak og Nordsøen.

Der indsamles desuden data fra kommercielle og rekreative fiskere (f.eks. fangstsammensætning inkl.

discard, bifangst af marine pattedyr og fugle, VMS og logbogsdata).

Hertil indsamles data fra en række projekter f.eks. om kameraovervågning af fiskeri.

Der er i dag en forpligtigelse at opgøre bestandene inkl. F for kommercielt udnyttede fiskearter. DTU

Aqua deltager i det internationale arbejde med bestandsvurderinger organiseret gennem ICES.

Der er i dag en forpligtigelse at opgøre bestandene inkl. SSB for kommercielt udnyttede fiskearter. DTU

Aqua deltager i det internationale arbejde med bestandsvurderinger organiseret gennem ICES.

Regional koordinering

Kommissions afgørelse 2010/477/EU nævner specifikt at F er den foretrukne indikator for denne de-

skriptor. Da de fleste fiskebestande har en udbredelse ud over de danske farvande, kræver bestemmel-

se af F en høj grad af regional koordinering, hvilket sikres gennem ICES.

Det beskrevne program vil kunne levere data til HELCOM og OSPAR indikatorer som grundlag for regio-

nalt koordinerede tilstandsvurderinger.

Supplerende overvågning

Den eksisterende fiskeriovervågning (DTU Aqua) vurderes som dækkende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger

Der er ikke fastlagt miljømål og indikatorer for deskriptor: 3.1.2, 3.3.2, 3.3.1, 3.3.2, 3.3.3 og 3.3.4. På det tidspunkt hvor havstrategiens

miljømålsrapport blev udfærdiget blev der af både ICES og DTU Aqua sat spørgsmålstegn ved flere af de indikatorer der er nævnt i

Kommissions afgørelse 2010/477/EU. Det forventes at, at der frem til næste miljømålsrapport bliver enighed om fælles europæiske mål

for disse deskriptorer. Selv om disse indikatorer ikke er beskrevet i miljømålsrapporten, vil det være en hjælp for udformningen af kom-

mende miljømål, hvis de bliver operationaliseret efterhånden, som der bliver enighed om dem i de regionale havkommissio-

ner/ICES/DTU Aqua. Det forventes, at der ikke skal laves yderligere overvågning for at opfylde de kommende europæiske mål, men at

der skal laves nye dataudtræk fra eksisterende overvågning fra f.eks. togterne BITS og IBTS.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Havstrategidirektivet:

8. Delprogram for eutrofiering – (deskriptor 5)

Resumé

Der sker en omfattende overvågning af fysiske, kemiske og biologiske forhold i de indre danske farvande

gennem NOVANA. Den supplerende overvågning vil derfor primært omfatte Nordsøen og enkelte nye statio-

ner i Kattegat og Østersøen.

Supplerende overvågning vil omfatte:



Overvågningstogter i den åbne del af

Nordsøen og Skagerrak



Tilpasning af modelværktøj, der kan gennemføre beregninger af tilstanden i Norsøen/Skagerrak ud

fra de indsamlede data.



Kattegat

Østersøen

gennemføres overvågning af næringsstoffer, planteplankton, klorofyl a og ilt

samt bundvegetation. Den eksisterende overvågning i de åbne farvande vil blive suppleret med en-

kelte nye stationer.

Danmarks Havstrategi:

Mål og indikatorer

Næringsstofindhold

Kriterie D.5.1.1. Næringsstofind-

hold i vandsøjlen

Kriterie D.5.1.2. Næringsstof sam-

men-sætning (kisel, kvælstof og

fosfor), hvor det er relevant*

Miljømål:

- Total-N koncentrationerne i vandsøjlen i den danske del af

Nordsøen og Skagerrak

må ikke overstige

værdierne i en saltholdigheds/total- kvælstofkoncentrationsgradient fra den jyske vestkyst til den cen-

trale Nordsø, hvor total N-koncentrationen ved kysten er beregnet på grundlag af vandramme direkti-

vets miljømål for klorofyl a i kystvandene.

- Total-N koncentrationerne i vandsøjlen i

Kattegat

må ikke overstige værdierne udregnet ved en interpo-

lation med totale kvælstofkoncentrationer ved den åbne kyst beregnet på grundlag af vandrammedirek-

tivets miljømål for ålegræs.

- Total-N koncentrationerne i vandsøjlen i

Bælthavet og den vestlige Østersø

må ikke overstige værdier-

ne udregnet ved en interpolation med totale kvælstofkoncentrationer ved den åbne kyst beregnet på

grundlag af vandrammedirektivets miljømål for ålegræs.

Indikator:

Total kvælstofkoncentration*

Direkte følger af nærings-

stofberigelse

Miljømål:

- Vandgennemsigtigheden svarer som minimum til vandgennemsigtigheden, når planktonalgebiomassen

er i god miljøtilstand fastsat efter vandrammedirektivet i kystvande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kriterie D.5.2.1. Klorofylindhold i

vandsøjlen

Kriterie D.5.2.2. Vandgennemsig-

tighed forbundet med øget alge-

koncentration, når det er relevant

Kriterie D.5.2.3. Tætheden af op-

portunistiske makroalger

Kriterie D.5.2.4. Artsforskydninger i

florasammensætningen, f.eks.

forskydninger i forholdet mellem

diatomer og flagellater eller mel-

lem bentiske og pelagiske arter,

samt generende/giftige algeop-

blomstringer (f.eks. blågrønalger)

som følge af menneskelige aktivi-

teter.

Indirekte følger af nærings-

stofberigelse

Kriterie D.5.3.1. Tætheden af fler-

årige alger og havgræs (f.eks. Fu-

cus sp. og ålegræs**) der påvirkes

negativt af mindsket vandgennem-

sigtighed.

Kriterie D.5.3.2 Opløst ilt, dvs. æn-

dringer på grund af øget nedbryd-

ning af organisk materiale og stør-

relse af det berørte område.

- Planteplanktonbiomassen udtrykt som indholdet af klorofyl i de åbne havområder, korresponderer med

niveauet fastlagt i vandrammedirektivet for kystvande.

- Tætheden af enårige alger i de åbne havområder korresponderer med niveauet fastlagt i vandrammedi-

rektivet for kystvande.

- Der må ikke ske væsentlige ændringer i planktonsammensætningen i forhold til den naturlige forekomst

af arter og grupper af arter som følge af menneskeskabte tilførsler af næringsstoffer.

Indikator:

Vandets klarhed (sigtdybde).

Indholdet af klorofyl a.

Enårige alger (makroalgeindeks).

Planktonalger: arter og grupper.

Miljømål:

- Iltkoncentrationen i bundvandet i Nordsøen og Skagerrak må ikke komme under 2 mg ilt/l og kun kort-

varigt under

4 mg ilt /l.

- Iltkoncentrationen i bundvandet i Kattegat og Øresund samt Bælthavet og farvandet omkring Bornholm

må ikke komme under 2 mg ilt/l og kun kortvarigt under 4 mg ilt /l, på nær i områder med naturligt ilt-

svind.

- Tætheden af flerårige alger i de åbne havområder korresponderer med niveauet fastlagt i vandramme-

direktivet for kystvande.

Indikator:

Iltkoncentration

Flerårige alger (makroalgeindeks)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overvågningsprogram

Eksisterende NOVANA

Beskrivelse af overvågningsprogrammet



Nordsøen og Skagerrak

gennemføres kun en overvågning af næringsstoffer i de helt kystnære dele

af Nordsøen og Skagerrak, og der gennemføres kun en begrænset overvågning af eutrofieringsindika-

torer. Et stenrev overvåges årligt og et andet hvert 5/6 år (NOVANA cyklus). Derudover er der video-

overvågning 1 gang hvert 5/6 år på 4 stenrev uden lyspåvirkning.

Kattegat

gennemføres overvågning af næringsstoffer, klorofyl a og ilt i de kystnære farvande i rela-

tion til vandrammedirektivet. I de åbne dele af Kattegat gennemføres målinger af vandkemi, klorofyl,

sigtdybde og ilt på 3 stationer 24 gange pr. år og 3 stationer 4 gange pr. år. Endvidere er der 1 årligt

vintertogt, hvor der måles næringsstoffer mv. på yderligere 7 vandkemistationer.

Iltforholdene måles hvert år i de åbne havområder på 11 HELCOM stationer i perioden med risiko

for iltsvind dvs. i august, september og oktober. Overvågningen kan suppleres med et togt i novem-

ber, såfremt iltforholdene er dårlige i oktober.

Planteplankton (artssammensætning) samt primærproduktion undersøges i de åbne havområder på

3 stationer 20 gange om året.



Makroalger på stenrev/boblerev undersøges årligt på 6 lokaliteter og hvert 5/6 år på yderligere 2

lokaliteter. Boblerev undersøges hver 5/6 år på 3 lokaliteter.



Østersøen

gennemføres overvågning af næringsstoffer, klorofyl a og ilt i de kystnære farvande i

Bælthavet og den vestlige Østersø i relation til vandrammedirektivet.

I de åbne marine områder gennemføres målinger af vandkemi, klorofyl, sigtdybde og ilt på 3 statio-

ner 24 gange pr. år og 1 station 4 gange pr. år. I Bornholmerdybet er der desuden 1 station som må-

les 6 gange pr. år. Endvidere er der 1 årligt vintertogt, hvor der måles næringsstoffer mv. på yderlige-

re 10 vandkemistationer.

Planteplankton (artssammensætning) samt primærproduktion undersøges i de åbne havområder på

2 stationer 20 gange om året.

Makroalger på stenrev med lyspåvirkning undersøges årligt i de åbne havområder på 3 lokaliteter, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvert 5/6 år på 3 lokaliteter.

Iltforholdene måles hvert år i de åbne havområder på 11 HELCOM stationer i perioden med risiko

for iltsvind dvs. i august, september og oktober. Overvågningen kan suppleres med et togt i novem-

ber, såfremt iltforholdene er dårlige i oktober.

Ålegræs undersøges intensivt i de kystnære områder i relation til vandrammedirektivet, men er ikke

en relevant parameter i havstrategiovervågningen, da der ikke forekommer ålegræs uden for 1 sømil

fra basislinjen. Makroalger på stenrev med lyspåvirkning undersøges årligt i de åbne havområder på 3

lokaliteter og hvert 5/6 år på 3 lokaliteter.

Øvrige relevante aktiviteter

Analyser af E. coli indgår ikke som parameter i det nuværende NOVANA program. Prøvetagning og analyser

til E.Coli udføres i forbindelse med overvågningen af badevand samt i forbindelse med høstning af muslinger.

Der arbejdes endvidere på at definere ”Sanitary Surveys”, der tager sig af vurdering af skaldyrsvandområder,

og målsætningen for dette arbejde, er at have et helt program for Limfjorden klar i 2014.

Regional koordinering

Det beskrevne program vil kunne levere data til HELCOM og OSPAR indikatorer som grundlag for regionalt

koordinerede tilstandsvurderinger.

Mange danske stationer er også HELCOM stationer

EU-kommissionen støtter et projekt vedr. optimering af overvågning af miljøforhold i havet. Holland har ta-

get initiativ til, at landene omkring Nordsøen inden for rammerne af OSPAR udfører projektet, hvor også

Danmark deltager.

Der etableres overvågningstogter i den åbne del af

Nordsøen og Skagerrak

med henblik på at indsamle data,

der sammen med modelberegninger kan give et indtryk af Nordsøens og Skagerraks tilstand og variationen

over tid og sted. Prøvetagning og analyser skal gennemføres efter gældende tekniske anvisninger i NOVANA

programmet.

Til dette formål gennemføres:

Skibstogter, med henblik på indsamling af data til fastlæggelse af koncentrationsniveauet af kvælstof, fosfor

og silicium i Nordsøen og Skagerrak. Ved prøvetagningerne måles desuden ilt, sigtdybde og klorofyl a, samt

udtages prøver til bestemmelse af planteplankton og zooplankton. Der tages prøver på ca. 20 stationer for-

Supplerende overvågning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delt på nedenstående 5 delområder:

Delområde 1: Skagerrak

Delområde 2: Nordsøen øst – nordlige del

Delområde 3: Nordsøen øst – sydlige del

Delområde 4: Nordsøen vest – nordlige del

Delområde 5: Nordsøen vest – sydlige del

Togterne vil blive koordineret med DTU Aquas togter i Nordsøen og med de øvrige nordsølande, således at

en gensidig udveksling af data kan sikre data i tid og rum til modellering af eutrofieringstilstanden i Nordsøen

og Skagerrak.

De supplerende togter målrettes de biologiske og hydrografiske forhold igennem året, således at der indsam-

les data til modellering, samt prøver til analyse af bundens dyre og planteliv.

Der etableres et modelværktøj, der kan gennemføre beregninger af tilstanden ud fra de indsamlede data. De

eksisterende modeller, som bl.a. anvendes i forbindelse med vandrammedirektivet (modelprojektet) vil, efter

en tilpasning, kunne anvendes i Skagerrak og Nordsøen. Herved skabes et samlet modelværktøj for de dan-

ske farvande, som fremover vil kunne anvendes bl.a. i forbindelse med vurdering af målopfyldelsen på bag-

grund af indsatser i forhold til de parametre, der indgår i modellen.



Kattegat

vurderes det, at det eksisterende vandkemiprogram inkl. sigtdybde, ilt og klorofyl a skal

suppleres med minimum 1 intensiv station i Kattegat. Dvs. at den ene af de 3 stationer, der i dag ta-

ges 4 gange pr. år opgraderes.

Østersøen

vurderes, at frekvensen på vandkemistationen ud for Møn skal sættes op til ca. 24 gange

om året, samt at der er behov for yderligere planteplanktonstationer i Arkona og syd for Falster, som

måles med samme frekvens som på de eksisterende stationer.



Bemærkninger

*Kvælstof er den dominerende begrænsende faktor i de åbne danske havområder. Data for fosfor indsamles sammen med kvælstofdata og data

for silicium indsamles, hvis relevant f.eks. i Nordsøen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Havstrategidirektivet:

9. Delprogram for permanent ændring af de hydrografiske egenskaber (deskriptor 7)

Resumé

Der indgår ikke kontinuerte målinger strøm- og bølgepåvirkninger samt transport af sediment og ferskvand

m.v. i NOVANA. Derimod måles bl.a. ilt, temperatur og salinitet på en lang række stationer og en række hy-

drografiske forhold indgår i de anvendte modeller.

DMI måler bl.a. vandstand, tidevand, vandtemperatur samt strømforhold og har opstillet forskellige havmo-

deller med prognoser tilbage fra 2002.

Geodatastyrelsen foretager og giver tilladelser til sø opmåling. De danske havområder bliver stadig mere

detaljeret opmålt.

I forhold til råstofindvinding på havet giver Naturstyrelsen tilladelser til efterforskning og indvinding, som

bl.a. omfatter krav om opmålinger samt miljøundersøgelser og -vurderinger omfattende hydrografiske for-

hold.

I forbindelse med konkrete anlægsprojekter gennemføres målinger og beregninger af bl.a. de hydrografiske

forhold som led i de lovbestemte screeninger og VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet).

Den eksisterende overvågning vurderes tilstrækkelig.

Danmarks Havstrategi:

Mål og indikatorer

Permanente ændrin-

gers arealmæssige om-

fang

Kriterie D.7.1.1.

Udstrækningen af det

areal, der berøres af

permanent ændring

Påvirkning fra perma-

Miljømål

Ingen

Indikator

Ingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nente hydrografiske

ændringer

Kriterie D.7.2.1.

Rumlig udstrækning af

habitater, der berøres af

den permanente æn-

dring

Kriterie D.7.2.2.

Ændringer i habitater,

navnlig de givne funkti-

oner (f.eks. gyde-, yng-

le-, og fourageringsom-

råder samt vandreruter

for fisk, fugle og patte-

dyr) på grund af ændre-

de hydrografiske vilkår.

Overvågningsprogram

Eksisterende NOVANA

Beskrivelse af overvågningsprogram

I NOVANA måles bl.a. ilt, temperatur og salinitet på en [lang] række stationer og en række hydrografiske for-

hold indgår i de anvendte modeller.

Øvrige relevante aktivi-

teter

DMI måler bl.a. vandstand, tidevand, vandtemperatur samt strømforhold og har opstillet forskellige havmo-

deller med prognoser tilbage fra 2002.

Geodatastyrelsen foretager og giver tilladelser til sø opmåling og er officiel dansk producent af søkort. De

danske havområder bliver stadig mere detaljeret opmålt.

I forhold til råstofindvinding på havet giver Naturstyrelsen tilladelser til efterforskning og indvinding, som

bl.a. omfatter krav om start – og slutopmålinger af havbunden samt miljøundersøgelser og -vurderinger om-

fattende hydrografiske forhold.

I forbindelse med konkrete anlægsprojekter gennemføres målinger og beregninger af bl.a. de hydrografiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhold som led i den lovbestemte VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet). De nærmere vilkår, herunder

fastlæggelsen af overvågningsaktiviteter, fastlægges i særlige tilladelser eller anlægslovgivning, hvor vilkårene

målrettes de aktuelle forhold i de områder, hvor anlægsarbejder ønskes udført.

De hydrografiske forhold, herunder strømforholdene i de danske farvande registreres og modelleres på den-

ne baggrund løbende og der kan laves prognoser m.v.

Regional koordinering

En række hydrografiske data indberettes til ICES og er tilgængelige for bl.a. HELCOM og OSPAR

Der koordineres desuden bl.a. gennem høring af nabolande (Espoo - Konventionen om vurdering af virknin-

gerne på miljøet på tværs af landegrænserne ) ved større anlægsarbejder med potentielt grænseoverskri-

dende påvirkninger.

Den eksisterende overvågning vurderes tilstrækkelig

Supplerende overvåg-

ning

Bemærkninger

Det er i Danmarks Havstrategi vurderet, at der ikke er behov for at fastlægge generelle miljømål og indikatorer for permanent ændring

af de hydrografiske egenskaber. Der vil frem mod næste havstrategi blive vurderet i hvilket omfang, der skal opstilles miljømål og indika-

torer. Relevante data fra anlægsarbejder, råstofindvinding m.v. vil blive inddraget i forbindelse med næste havstrategi.

For at opfylde GES skal menneskeskabte permanente hydrografiske ændringer højst have lokale virkninger og udformes under hensyn til

hvad der er miljømæssigt motiveret, teknisk muligt og økonomisk rimeligt for at forebygge skadelige virkninger på miljøet.

Menneskelige aktiviteter på søterritoriet kan i visse tilfælde omfatte permanente ændringer i de hydrografiske forhold i et vandområde.

Det kan bl.a. ske, såfremt der på havbunden etableres faste anlæg, udlægges materialer eller foretages udgravninger. Permanente æn-

dringer i de hydrografiske forhold kan i visse tilfælde have stor betydning for de marine økosystemer, og aktiviteternes virkninger, her-

under eventuelle grænseoverskridende effekter, skal derfor vurderes i hvert enkelt tilfælde både i forhold til den konkrete aktivitet og i

forhold til omfanget af kumulative aspekter.

Vurderingen af effekterne på de hydrografiske egenskaber ved menneskelige aktiviteter foretages i forbindelse med f.eks. gennemførel-

sen af VVM vurderinger, strategiske miljøvurderinger og havområdeplanlægning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Havstrategidirektivet

10. Delprogram for forurenende stoffer (deskriptor 8)

Resumé

Den eksisterende overvågning i NOVANA har sigte på opfyldelsen af forpligtigelser i relation til vandrammedirektivet

og direktivet om prioriterede stoffer og omfatter tre programmer:



Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i sediment og biota



Biologisk effektmonitering



Overvågning i henhold til skaldyrvandsdirektivet – denne type overvågning udføres ikke pt. Der afventes fortsat

afklaring fra centralt hold om snitfladen mellem NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen i denne sag.

Supplerende overvågning vil omfatte:



På udvalgte stationer i alle de danske havområder måles miljøfremmede stoffer og tungmetaller i sediment og

biota samt imposex på havsnegle.

Danmarks Havstrategi: Mål og indikatorer

Forureningskoncentration

Miljømål:

Kriterie D.8.1.1

Indholdet af forurenende stoffer i vand, sediment og levende organismer må ikke overskride vedtagne miljøkvali-

Indholdet af forurenende stoffer målt i

tetsstandarder, der anvendes i den gældende lovgivning.

den relevante matrix (f.eks. biota, sedi-

Forekomst og omfang af akutte forureningsbegivenheder søges løbende nedbragt gennem forebyggelse, over-

menter eller vand), således at det bliver

vågning og risikobaseret dimensionering af beredskabet.

sammenligneligt med vurderingerne i

henhold til vandrammedirektivet.

Indikator:

Koncentration i sediment og muslinger af kviksølv, cadmium, zink, kobber, bly, krom, nikkel, arsen, TBT og PAH´er

Virkning af forurenende stoffer

Kriterie D.8.2.1.

TBT-specifikke effekter i havsnegle samt stress relaterede effekter i muslinger, PAH-specifikke effekter og misdannel-

Niveauer af forureningspåvirkninger på de

ser i fisk.

pågældende økosystemkomponenter

under hensyn til de valgte biologiske

processer og taksonomiske grupper dér,

hvor der skal konstateres en år-

sag/virknings- forhold, som skal overvå-

ges.

Kriterie D.8.2.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forekomst, oprindelse (når det er muligt)

omfang af væsentlige akutte forurenings-

begivenheder (f.eks. udslip af olie og

olieprodukter) og deres indvirkning på

biota, der påvirkes fysisk af denne forure-

ning.

Overvågningsprogram

Eksisterende NOVANA

Beskrivelse af overvågningsprogram

Formålet med det nuværende NOVANA 2011-15 program er overvågning af forekomst, oprindelse (når det er muligt),

omfang af væsentlige akutte forureningsbegivenheder (f.eks. udslip af olie og olieprodukter) og deres virkning på

biota. Programmet for perioden efter 2015 er under forberedelse.

Programmet har sigte på opfyldelsen af forpligtigelser i relation til vandrammedirektivet og direktivet om prioritere-

de stoffer. Overvågningen har primært fokus på de kystnære havområder:



Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i sediment og biota



Biologisk effektmonitering



Overvågning i henhold til skaldyrvandsdirektivet – denne type overvågning udføres ikke pt. Der afventes fortsat

afklaring fra centralt hold om snitfladen mellem NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen i denne sag.

Sediment:

Målinger af miljøfarlige stoffer i sediment i de helt kystnære farvande. fordelt langs den jyske vestkyst, i Kattegat og i

Østersøen. Målingerne omfatter metaller, TBT, PAH, dioxin, phthalat og nonylphenol.

Fisk (Skrubbe og ålekvabbe):

Målinger af miljøfarlige stoffer i skrubbe og ålekvabbe i fjorde og ved kyster i Kattegat og i Østersøområdet. Målin-

gerne omfatter metaller, PCB, pesticider, PBDE, PFOS, dioxin (OCDD og OCDF). På ålekvabber undersøges endvidere

reproduktiv succes, CYP1A/EROD, PAH-metabolitter (FAC), og organotin (TBT).

Muslinger:

Målinger af miljøfarlige stoffer i muslinger på stationer i relevante områder, som omfatter

a) metaller, TBT og PAH

b) Analyser i henhold til skaldyrvandsdirektivet

Havsnegle:

Havsnegle undersøges for imposex i de åbne vandområder

Udover undersøgelserne i henhold til NOVANA programmet udfører operatørerne af olie-gasplatforme i Nordsøen en

bundfaunaovervågning hvert 3. år omkring udvalgte platforme.

Øvrige relevante aktiviteter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere gennemfører forsvaret flyovervågning af de åbne havområder i forhold til oliespild efter aftaler i Bonn

Agreement og HELCOM.

Vedrørende indikatorer for miljømålet om

”Forekomst

og omfang af akutte forureningsbegivenheder” er det relevant

også at inddrage opgørelser over

Antal og mængder af oliespild fra skibe

Antal og mængder af oliespild fra offshore platforme og rørledninger

Antal og mængder af overløb fra rensningsanlæg ifm større nedbørshændelser

Antallet af andre typer af ”akutte forureningsbegivenheder ” (fx skibskatastrofer, flooding events etc.)

Overvågning bør her være mere case-orienteret mod de specifikke stoffer, f.eks. tilsvarende NOVANA screeningsun-

dersøgelser for nye stofgrupper, og ligeledes bør effektindikatorer være målrettede de pågældende ”akutte” pro-

blemstoffer.

Regional koordinering

EU-kommissionen støtter et projekt vedr. integreret overvågning af menneskelige aktiviteter på havet, og Holland har

taget initiativ til, at landene omkring Nordsøen (OSPAR Kommissionen) udfører et projekt, som Danmark er med i.

Det beskrevne program vil kunne levere data til HELCOM og OSPAR indikatorer som grundlag for regionalt koordine-

rede tilstandsvurderinger om end i reduceret omfang for data for 2014 og 2015.



I Nordsøen/Skagerrak i forbindelse med togter, der gennemføres i forbindelse med de foreslåede eutrofierings-

undersøgelser. På udvalgte stationer måles miljøfremmede stoffer og tungmetaller i sediment og biota samt im-

posex på havsnegle.



I Kattegat i forbindelse med de eksisterende togter i de åbne havområder. Miljøfremmede stoffer og tungmetal-

ler i sediment og biota samt imposex på havsnegle måles på udvalgte stationer.



I Østersøen på alle HELCOM stationer uden for 12 sømil fra land med målinger af miljøfremmede stoffer og

tungmetaller i sediment og biota, samt imposex på havsnegle.

Biota på ”åbne” havområder vil sandsynligvis være fisk. Hvis det vælges at gøre dette som stikprøvekontrol fra større

havområder kan skrubber fra DANA togter evt. anvendes (nedfryses ombord og fremsendes til analyse efter hjem-

komst), men data fra disse kan ikke anvendes som tidstrend stationer da de ikke nødvendigvis bliver fanget på sam-

me sted hvert år.

Bemærkninger

Supplerende overvågning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Havstrategidirektivet

11. Delprogram - Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum (deskriptor 9)

Resumé

Miljøfarlige stoffer der tilføres havmiljøet kan ophobes i forskellige typer af biota, som fisk, skaldyr marine pattedyr og

tang. For at sikre, at marine organismer, der anvendes til konsum ikke indeholder sundhedsskadelige mængder af miljø-

farlige stoffer, gennemføres en løbende kontrol med de indbragte fangster.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er ansvarlig for gennemførelsen af en overvågning af muslinger m.m. med

hensyn til giftige alger, algetoksiner og mikrobiologiske og kemiske forureninger. For fisk er der et overvågningssystem i

havområderne med hensyn til indholdet af kemiske forureninger.

Den eksisterende overvågning vurderes tilstrækkelig.

Danmarks Havstrategi:

Mål og indikatorer

Niveauer, antal og hyp-

pighed af forurenende

stoffer

Kriterie: D.9.1.1.

Faktisk registrerede ni-

veauer af forurenende

stoffer, der har oversteget

de fastsatte maksimums-

grænser.

Kriterie: D9.1.2.

Hyppigheden, hvormed de

fastsatte grænser over-

skrides.

Overvågningsprogram

Eksisterende overvågning

Miljømål:

Indholdet af forurenende stoffer i fisk og skaldyr må ikke overstige de niveauer, der er fastlagt i fælleskabslovgivningen

eller andre relevante standarder

Indikator:

Bly, cadmium kviksølv, organisk tin, dioxin, PCB er og benzo(a)pyen i fisk og skaldyr til konsum

Beskrivelse af overvågningsprogram

Overvågningen sker i henhold til EU-Kommissionens afgørelse (2010/477/EU) om kriterier for koncentrationen af foru-

renende stoffer i fisk og skaldyr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er ansvarlig for gennemførelsen af en overvågning af to skallede bløddyr,

pighuder, sækdyr og havsnegles (herefter muslinger m.m.)sundhedsmæssige kvalitet gennem overvågning af produkti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

onsområderne for muslinger mm. med hensyn til giftige alger, algetoksiner og mikrobiologiske og kemiske forureninger.

For fisk er der et overvågningssystem i havområderne med hensyn til indholdet af kemiske forureninger.

Inden høst af muslinger m.m. overvåger Fødestyrelsen forekomsten af giftige alger og algetoksiner samt mikrobiologiske

forureninger i de produktionsområder, hvor der foregår kommercielt fiskeri efter muslinger m.m.. Overvågningen bety-

der, at Fødevarestyrelsen skal åbne eller lukke for fiskeri af muslinger m.m. i aktuelle produktionsområder på baggrund

af forekomsten af toksiske alger og algetoksiner og på baggrund af mikrobiologiske analyser af prøver udtaget i det på-

gældende område.

Regional koordinering

Overvågningen udføres i henhold til EU’s skaldyrvandsdirektiv og er dermed som udgangspunkt koordineret med de

øvrige nabolande der også er medlemmer af den Europæiske Union.

Den eksisterende overvågning vurderes tilstrækkelig.

Supplerende overvågning

Bemærkninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Havstrategidirektivet:

12. Delprogram for marint affald (deskriptor 10)

Resumé

Der foregår overvågning og registrering af affald i en række projekter, bl.a. ved DTU Aqua, DCE, KIMO, Hold Dan-

mark Rent.

Supplerende overvågning vil omfatte:



Indsamling af affald 3 gange om året på min. 4 kyststrækninger fordelt mellem Nordsøen/Skagerrak, Kat-

tegat og Østersøen.



Danmarks Havstrategi:

Mål og indikatorer

Affaldskarakteristika i hav- og

kystmiljøet

Kriterie D.10.1.1.

Tidsmæssig udvikling i mængden

af affald, der skylles i land og/eller

deponeres langs kysten, herunder

analyse af dets sammensætning,

rumlige udbredelse og så vidt mu-

ligt kilde

Kriterie D. 10.1.2

Tidsmæssig udvikling i mængden

af affald i vandsøjlen (også det, der

flyder på overfladen) og af affald,

Analyse af mikroplastik i sediment fordelt over flere farvandsområder. Prøvetagning koordineres evt. med

analyseprogrammet for miljøfarlige stoffer som udføres i regi af NOVANA.

Makro- og mikroaffald i fiskemaver fra 2 fiskearter. Analyser gennemføres min. 1 gange i programperio-

den. Mikroaffaldets kemiske sammensætning bestemmes desuden.

Så vidt muligt og efter behov suppleres og kvalificeres overvågningen via modelberegninger.

Miljømål:

Forekomsten af affald i vandsøjlen og havbund kortlægges.

Tilgængelige videnskabelige data om marint affald skal være indsamlet i 2015 med henblik på i 2020 at etablere

referenceniveauer og konkrete indsatser til reduktion af de marine affaldsmængder med det formål at opnå væ-

sentlige reduktioner i 2025, sammenlignet med 2015, for at forhindre skadelige effekter på det kystnære og mari-

ne miljø.

Andelen af affald på danske strande, der stammer fra strandgæster er faldende.

Indikator

Monitering af affald, der optræder som bifangst i forbindelse med forsøgsfiskeri.

Mængden af marint affald (sorteret) fra referencestrande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der deponeres på havbunden,

herunder analyse af dets sammen-

sætning, rumlige udbredelse og så

vidt muligt kilde

Kriterie D.10.1.3

Tidsmæssig udvikling i mængden,

udbredelsen og så vidt muligt

sammensætningen af mikro-

partikler (navnlig mikroplast)

Affaldets virkninger for livet i ha-

vet

Kriterie D.10.2.1

Udviklingslinjer for mængden og

sammensætningen af affald, der

indtages af havdyr (f.eks. mave-

analyse)

Overvågningsprogram

Øvrige relevante aktiviteter

Mængden af marint affald (sorteret) fra strandgæster på udvalgte badestrande.

Maveindhold i strandede mallemukker.

Beskrivelse af overvågningsprogram

Affald i biota: Indsamling af dødfundne mallemukker foretages i Nordvestjylland og analyse af maveindholdet har

indtil 2011 fundet sted i et samarbejde med IMARES fra Holland.

DTU Aqua har i 2013 gennemført et projekt vedrørende monitering af mikroaffald i fiskemaver af sild og hvilling.

DTU Aqua gennemfører monitering af affald på havbunden forbindelse med forsøgsfiskeri under IBTS og BITS pro-

grammerne, som koordineres af ICES. Der er årligt i alt 4 togter med henholdsvis 2 togter i Nordsø/Skagerrak og 2

togter i Østersøen. Der er en forholdsvis detaljeret registrering af affaldskategori og type i Nordsø/Skagerrak,

mens metoden er mere generel og stormasket i Østersøen. Det forventes at affaldskategorierne i Østersøen vil

blive mere detaljerede over de kommende år.

DCE har analyseret for indholdet af mikroplastik i sediment fordelt over flere farvandsområder i 2012. Prøvetag-

ningen blev koordineret med analyseprogrammet for miljøfarlige stoffer, som udføres i regi af NOVANA.

KIMO Registrerer årligt affald på en 100 m strækning ved Hvide Sande/Nymindegab efter OSPAR guideline. Både

OSPAR og HELCOM har retningslinjer for sådanne registreringer på 100 m og 1000 m strækninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra 2014 vil Hold Danmark Rent arrangere ”Ren Strand Dag” 2 gange om året, hvor befolkningen opfordres til at

deltage i affaldsindsamling og registrering via EEAs affalds app.

En række kommuner foretager jævnlige sommeroprydninger på strandene og formodes at registrere mængder i

kilo. Der sondres ikke mellem sommergæstaffald og herreløst affald.

Danmark deltager i NMR projektet: Marine Litter in Nordic Waters. Projektet bidrager til nordisk videns opsamling

om affald i havmiljøet.

Regional koordinering

Danmark følger arbejdet med de regionale handlingsplaner for marint affald under både OSPAR og HELCOM.

Der sker i OSPAR regi bl.a. koordinering ift. Overvågning af strandaffald samt affald i maveindhold i dødfundne

mallemukker. IMARES fra Holland har hidtil analyseret maveindholdet, men er ophørt med at dække Skagerrak

inkl. Danmark. Danmark vil afklare om der er mulighed for at fortsætte dette samarbejde.

Det beskrevne program vil kunne levere data til HELCOM og OSPAR indikatorer som grundlag for regionalt koordi-

nerede tilstandsvurderinger.

Supplerende overvågning

Affald på strande: Affald indsamles 3 gange årligt på min. 4 kyststrækninger fordelt mellem Nordsøen/Skagerrak,

Kattegat og Østersøen. Overvågningen vil følge anbefalingerne i guidelines fra EU (”Guidance on Monitoring of

Marine Litter in European Seas” (TSG-ML, 2013)) samt OSPAR. Der forventes koordinering med KIMO og ’Hold

Danmark Rent’.



Affald i sediment: Analyse af mikroplastik i sediment fordelt på flere farvandsområder og hvor prøvetagning med

fordel kan koordineres med analyseprogrammet for miljøfarlige stoffer som udføres i regi af NOVANA. Der forven-

tes 2 intensive tidstrendsstationer per farvandsområde med årlig prøvetagning, hvoraf den ene er udpeget som

reference station og den anden station skal så være i et mere belastet (kystnært) område. Herudover 4 ekstensive

stationer per farvandsområde med lavere frekvens (fx hvert 3. år), som eventuelt kunne omfatte prøver fra rote-

rende prøvetagning fra forskellige delområder i et farvandsområde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Affald i biota: Makro- og mikroaffald i fiskemaver i henhold til EU guideline ”Guidance on Monitoring of Marine

Litter in European Seas” (TSG-ML, 2013). Der foreslås at inkluderes 2 arter af fisk med forskellig fødestrategi, så

affald i både vandsøjle og ved bunden omfattes. Mikroaffaldets (<5 mm) kemiske sammensætning bestemmes

desuden med FT-IR spektroskopi, for at få viden om de mulige kilder til mikroaffald. Det foreslås at overvåge affald

i fiskemaver min. 1 gange i programperioden.

Så vidt muligt og efter behov suppleres og kvalificeres overvågningen via modelberegninger (Havmodellen), som

kan hjælpe med at identificere eventuelle opkoncentreringsområder af affald.

Bemærkninger

Overvågning af affaldet på min. 4 strande vil give viden om den rumlige og tidsmæssige variation i affaldet samt viden om kilderne til affaldet.

Med projektet om marint affald i sild og hvilling samt den fortsatte forsøgsmæssige overvågning af mikroaffald i fiskemaver medvirker Danmark til me-

todeudviklingen og vidensopbygning indenfor mikroplastik.

Grundet manglende viden om tidsmæssig udvikling i forekomst af mikropartikler, kan miljømål for kriterium 10.1.3 endnu ikke fastlægges.

Kriterium 10.2.1 omfatter udviklingslinjer for virkningerne af mængden og sammensætningen af affald, der indtages af havdyr (f.eks. maveanalyse).

Danmark følger arbejdet i internationalt regi i Nordsøen, hvor havkonventionen OSPAR har fastlagt et vejledende regionalt miljømål for indholdet af

mikroplastik i maven på opskyllede stormfugle (mallemukker) og Danmark forventer at overvåge affald i fiskemaver min. 1 gang i programperioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Havstrategidirektivet:

13. Delprogram for undervandsstøj (deskriptor 11)

Resumé

Støj i danske havområder håndteres normalt i forhold til støj fra konkrete aktiviteter og støjens påvirkning af speci-

fikke dyrearter med henblik på om nødvendigt at regulere støjpåvirkningen.

Baggrundsdata om støj baserer sig typisk på undersøgelser, der enten er udført i forbindelse med større marine

anlægsprojekter eller som forskningsprojekter.

Der pågår et fireårigt EU-LIFE-projekt BIAS (Baltic Sea Information on the Acoustic Sounds cape).

De eksisterende aktiviteter vurderes overordnet at være dækkende, men det forventes at der i programperioden

vil blive iværksat yderligere aktiviteter:



Der arbejdes mod fælles europæiske retningslinjer i EU, men også i OSPAR og HELCOM

Der sigtes mod, at etablere et samarbejde med operatører og bygherrer, så data kan indhentes i forbindel-

se med gennemførelsen af store anlægsarbejder på havet, samt ved gennemførelsen af seismiske under-

søgelser.

Det forslås at BIAS-overvågningen udvides til også at dække Kattegat (benævnt BIAS+), med et måleprog-

am i 2014 tidsmæssigt sammenfaldende med BIAS.

Det vurderes på senere tidspunkt om BIAS projektet kan og bør udvides til Nordsøen.



Danmarks Havstrategi:

Mål og indikatorer

Udbredelse i tid og rum af høj-,

lav- og mellemfrekvente impuls-

lyde

Kriterie D. 11.1.1.

Antal af dage og deres fordeling

over et kalenderår i områder med

et bestemt areal samt deres rumli-

ge udbredelse, hvor menneske-

Miljømål:

Aktiviteter, der giver anledning til indførelse af impulslyd til havmiljøet, og som vurderes at give anledning til nega-

tive påvirkninger, udføres med relevante afbødetiltag eller henlægges til perioder af året eller geografiske områ-

der, hvor potentielle skader på marine organismer er begrænset.

Indikator

Støjdosis og lydtryksniveau for impulslyde overvåges

Antal dage med impulslyd fra udvalgte menneskelige aktiviteter registreres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skabte lydkilder overstiger niveau-

er, der sandsynligvis vil have væ-

sentlige virkninger for marine or-

ganismer, målt som støjdosis (i dB

re 1µPa².s) eller som maksimalt

lydtryksniveau (i dB re 1µPa

peak

) i

en meters afstand målt på fre-

kvensbåndet 10 Hz til 10 kHz.

Vedvarende lavfrekvenslyd

Kriterie D.11.2.1.

Udviklingslinjer i baggrundsstøjni-

veauet inden for 1/3-

oktavbåndene 63 og 125 Hz (midt-

frekvens) (re 1µPa RMS, gennem-

snitlig støjniveau i disse oktavbånd

set over et år) målt af observati-

onsstationer og/eller i givet fald

under anvendelse af modeller.

Overvågningsprogram

Øvrige relevante aktiviteter

Beskrivelse af overvågningsprogram

Støj i danske havområder håndteres normalt i forhold til støj fra konkrete aktiviteter og støjens påvirkning af speci-

fikke dyrearter med henblik på om nødvendigt at regulere støjpåvirkningen. Baggrundsdata om støj baserer sig

typisk på undersøgelser, der enten er udført i forbindelse med større marine anlægsprojekter eller som forsk-

ningsprojekter.

Der pågår i dag en begrænset overvågning af indførelsen af energi i de danske havområder. Der pågår et fireårigt

EU-LIFE-projekt BIAS (Baltic Sea Information on the Acoustic Soundscape). Undersøgelsen indledes ved udlægning

af 40 målestationer i Østersøen (til og med de danske bælter) i 2014, hvorefter målingerne kombineres med in-

formation om skibstrafikken i en samlet model for hele området.

Der er indgået aftale mellem Naturstyrelsen og Maersk Oil om et moniteringsprogram af havpattedyrs tilstedevæ-

relse og adfærd i området, sammenholdt med støjpåvirkninger fra offshore-relaterede aktiviteter. Programmet

startede i februar 2013 og forventes afsluttet i 2016.

Forskningsprojektet (Ph.d. projekt), som udføres i samarbejde med Aarhus Universitet, ”Behavioural response of

harbour porpoise to sound generated from routine operations in the oil and gas offshore industry” er under super-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regional koordinering

Supplerende overvågning

vision af seniorforsker Jonas Teilmann.

Der arbejdes mod fælles europæiske retningslinjer i EU, men også i OSPAR og HELCOM.

De eksisterende aktiviteter vurderes overordnet at være dækkende, men det forventes at der i programperioden

vil blive iværksat yderligere aktiviteter.

Der sigtes mod, at etablerer et samarbejde med operatører og bygherre, så data kan indhentes i forbindelse med

gennemførelsen af store anlægsarbejder på havet, samt ved gennemførelsen af seismiske undersøgelser.

Det forslås at BIAS-overvågningen udvides til også at dække Kattegat (benævnt BIAS+), med et måleprogam i 2014

tidsmæssigt sammenfaldende med BIAS. Et sådant program er allerede planlagt i den svenske del af Kattegat, hvor

to målestationer udlægges.

Det vurderes på senere tidspunkt om BIAS projektet kan og bør udvides til Nordsøen.

Bemærkninger

Kriterie 11.2.1.

Vedvarende lavfrekvenslyd. Der er i relation til danske forhold meget væsentlige problemer med dette kriterium (D11.2.1), hvorfor miljømål ikke opstil-

les.

For det første er de valgte frekvensbånd i EU-Kommissionens afgørelse om kriterier til vurdering af god miljøtilstand ikke gode indikatorer for skibsstøj i

danske lavvandede farvande, da disse frekvenser har en ringe transmission gennem lavt vand. For det andet er der ingen af de danske havpattedyr, med

undtagelse af vågehvaler i Nordsøen, der hører godt i de valgte frekvensområder. Der vil derfor være behov for at udvikle yderligere indikatorer, der er

bedre egnet til danske forhold.