Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 6
Offentligt
Naturstyrelsens høringsnotat vedrørende
Overvågningsprogrammet for Danmarks første Havstrategi
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
..........................................................................................................................2
1.1
1.2
1.3
2.
2.1
2.2
2.3
3.
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
3.9
3.10
3.11
3.12
3.13
Havstrategiens overvågningsprogram
.............................................................................2
Høringen
......................................................................................................................2
Notatets indhold og opbygning
......................................................................................2
Generelle temaer
.............................................................................................................3
Overvågningsprogrammets ambitionsniveau og indhold
..................................................3
Præcisering af miljømålene, herunder brugen af kvalitative mål og baseline
..................... 5
Opbygning af mangel på viden og øget regionalt samarbejde
........................................... 7
Biodiversitet og fødenet – havfugle (deskriptor 1 og 4)
................................................... 7
Biodiversitet og fødenet – havpattedyr (deskriptor 1 og 4)
.............................................. 8
Biodiversitet og fødenet – fisk og blæksprutter (deskriptor 1 og 4)
.................................. 9
Biodiversitet og fødenet – vandsøjlens habitater (deskriptor 1 og 4)
................................ 9
Biodiversitet og fødenet – havbundens habitater (deskriptor 1,4 og 6)
............................ 10
Ikke-hjemmehørende arter (deskriptor 2)
...................................................................... 11
Fisk og skaldyr til konsum (deskriptor 3)
...................................................................... 11
Eutrofiering (deskriptor 5)
........................................................................................... 12
Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber (deskriptor 7)
................................. 13
Forurenende stoffer (deskriptor 8)
............................................................................. 13
Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum (deskriptor 9)
................................... 14
Marint affald (deskriptor 10)
.................................................................................... 14
Undervandsstøj (deskriptor 11)
................................................................................. 15
Bemærkninger til delprogrammerne
................................................................................. 7
J. nr. NST-423-00001 , den 1/10-2014
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Indledning
1.1
Havstrategiens overvågningsprogram
I Danmarks Havstrategi fra 2012 er der for de åbne havområder beskrevet den nuværende
miljøtilstand (baseline), samt definitionen af god miljøtilstand (GES). Derudover er der etableret en
række miljømål, der skal være opfyldt, for at god miljøtilstand er opnået.
For at kunne dokumentere udviklingen i havmiljøets tilstand, samt danne grundlag for
indsatsprogrammerne, skal der etableres et overvågningsprogram (jf. Havstrategilovens § 9), som
sikrer indsamling af viden med henblik på at kunne vurdere Danmarks fremskridt ift. opfyldelsen af
miljømålene i Danmarks havstrategi. Overvågningen skal omfatte de danske havområder, herunder
de åbne dele af Nordsøen og Skagerrak.
Overvågningsprogrammet skal sendes til EU-Kommissionen den 15. oktober 2014.
1.2
Høringen
Udkast til overvågningsprogrammet for Danmarks havstrategi har været i offentlig høring fra den
13. maj 2014 til den 6. august 2014.
Naturstyrelsen har afholdt to informationsmøder om overvågningsprogrammet, hvor der var bred
repræsentation af interessenter. Det første møde blev holdt forud for den endelige udarbejdelse af
udkastet til overvågningsprogrammet, i november 2013, hvor overvågningsprogrammets systematik
og temaer blev præsenteret.
Det andet møde blev holdt efter strategiens offentliggørelse i juni måned 2014, hvor Naturstyrelsen
præsenterede indholdet af overvågningsprogrammet, og hvor der var lejlighed til at drøfte
programmets indhold og stille spørgsmål.
Der er registreret i alt 27 høringssvar vedrørende udkastet til Danmarks havstrategi. Høringssvarene
er afgivet af: Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, DHI, DONG Energy, DTU
Aqua, Energistyrelsen, Erhvervs - og Vækstministeriet, Esbjerg Kommune, Forsvarsministeriet,
Fredericia Kommune, Friluftsrådet, GEUS, Jens Aage Hedegaard Kristensen, medlem af
miljøudvalget i Frederikshavn Kommune, Jørgen Bing, medlem af miljøudvalget i Hjørring
Kommune, KIMO Danmark, Kystdirektoratet, København By & Havn, Landbrug & Fødevarer,
Naturerhvervsstyrelsen, OCEANA, DOF, DN, Landsforening Levende Hav, Olie Gas Danmark,
Slagelse Kommune, Svendborg Kommune, Transportministeriet, Uddannelses og
Forskningsministeriet samt WWF.
Alle høringssvarene er gennemgået.
1.3
Notatets indhold og opbygning
Høringsnotatet behandler de indkomne svar i forhold til, hvilket delprogram de vedrører.
Høringssvarene er gengivet i hovedtræk, og flere svar er ofte samlet i en fælles beskrivelse, fordi de
vedrører samme emne og indeholder samme budskaber og synspunkter. En række detaljerede
bemærkninger til enkelte formuleringer er adresseret i det endelige overvågningsprogram, men kan
ikke læses ud af høringsnotatet. Flere af høringssvarene berører emner, som ligger uden for
rammerne af høringen over havstrategidirektivets overvågningsprogram, f.eks. anbefalinger om
2
J. nr. NST-423-00001 , den 1/10-2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407380_0003.png
yderligere internationale og nationale reguleringer om STS-operationer. Sådanne emner fremgår
ikke af høringsnotatet.
Alle høringssvar kan findes på:
[her indsættes link, der viser til Høringssvar samlet.docx]
2.
2.1
Generelle temaer
Overvågningsprogrammets ambitionsniveau og indhold
Sammenfatning af høringssvar
En række høringssvar efterlyser et højere ambitionsniveau for overvågningsprogrammets indhold,
både generelt og i relation til udvalget af indikatorer. Det gælder høringssvarene fra Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Fiskeriforening, DHI, Naturerhvervsstyrelsen, OCEANA, Dansk
Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Landsforeningen Levende Hav,
Friluftsrådet og WWF.
Danmarks Jægerforbund mener, at ambitionsniveauet i nogle tilfælde kunne være højere, men
anerkender også, at der er afsat en begrænset mængde af ressourcer til at gennemføre
overvågningsindsatsen.
Danmarks Fiskeriforening mener, at overvågningen (moniteringen) af de danske farvande bør være
dækkende i en sådan grad, at de indsamlede data kan danne baggrund for kvalificerede vurderinger
af effekten af de tiltag, der besluttes/gennemføres.
Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Landsforeningen Levende Hav og
OCEANA) mener, at overvågningen bør prioriteres højt for at kunne levere vurderinger af, om det
går fremad for den marine natur.
DHI mener, at der bør være overensstemmelse mellem miljømål og krav på den ene side og
overvågningsindsatsen på den anden side. Således mangler konkrete nye overvågningstiltag vedr.
det primære fødegrundlag for toppredatorer i det foreslåede overvågningsprogram. Der mangler
helhed mellem havfugle og havpattedyr og deres primære byttedyr såsom stimefisk og filtrerende
muslinger.
WWF Verdensnaturfonden mener, at programmet i høj grad er sammensat af allerede eksisterende
overvågning og forskellige videnskabelige projekter, hvorved der let opstår huller, ligesom
koblingen mellem de enkelte delprogrammer er uklar. Derfor mener WWF Verdensnaturfonden, at
der mangler en mere overordnet analyse af behov og viden. Der savnes generelt en kobling mellem
de enkelte delprogrammer. WWF Verdensnaturfonden savner desuden kommentarer til eventuelle
påvirkninger fra klimaforandringer, såsom studier af fiskesamfund og forsuring af de danske
farvande.
GEUS mener, at der bør udføres systematisk monitering af sårbare områder, som eksempelvis
biogene substrater, der er udsat for menneskelig påvirkning med f.eks. trawling og sandindvinding.
Landbrug & Fødevarer finder, det er uklart, om der er tale om dobbelt forvaltning i forhold til
vandrammedirektivet i f.eks. Jammerbugt og Aalborg Bugt m.fl. i forhold til havstrategidirektivet.
J. nr. NST-423-00001 , den 1/10-2014
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407380_0004.png
Friluftsrådet mener, at det foreslåede program ikke vil generere tilstrækkeligt datagrundlag til, at
der kan gøres rede for, hvilke faktorer der forårsager en negativ miljøpåvirkning, samt at det kunne
være interessant at udvide den eksisterende viden om friluftsaktiviternes indvirkning på havmiljøet.
Naturstyrelsens bemærkninger
Der indgår 11 forskellige deskriptorer i havstrategidirektivet, som med EU-Kommissionens
afgørelse om kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder tilsammen udgør
grundlaget for et overvågningsprogram, der som udgangspunkt skal understøtte Danmarks
økosystembaserede forvaltning af havet og dets ressourcer.
Samtidigt skal det være indbyrdes kompatibelt og foreneligt med de andre vurderings- og
overvågningsbestemmelser, der eksempelvis er fastlagt i medfør af fællesskabslovgivningen,
herunder habitat-, fuglebeskyttelses- og vandrammedirektivet. Programmet skal endvidere kunne
indgå i de regionale havkonventioners overvågning og levere input til de regionale vurderinger af
havområdernes tilstand.
Således vil en betydelig del af den eksisterende overvågning være relevant også i
havstrategisammenhæng, eksempelvis overvågningen, der gennemføres i Miljøministeriets
Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur, NOVANA samt fiskeriovervågningen under
Fødevareministeriet.
Endvidere er overvågningsprogrammet grundlæggende adaptivt og vil i lighed med andre
overvågningsprogrammer løbende blive justeret for at optimere og målrette overvågningen. I
forbindelse med den næste havstrategi i 2018 vil programmet blive vurderet og justeret efter behov.
I mange af høringssvarene udtrykkes der et ønske om et højere ambitionsniveau for
overvågningsprogrammet, så dette kan levere så kvalificeret et forvaltningsgrundlag som muligt.
Det fremgår af havstrategidirektivet, at en betydelig del af den eksisterende overvågning, der
gennemføres i Miljøministeriets Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur, NOVANA,
samt fiskeriovervågningen i Fødevareministeriets regi, vil kunne udgøre kernen i den samlede
program. Den supplerende overvågning har til formål at sikre overvågning i de områder, hvor den
nuværende overvågning ikke er dækkende, f.eks. i Nordsøen og Skagerrak, samt for marint affald
og undervandsstøj. Samtidig er det Naturstyrelsens opfattelse, at de væsentligste menneskeskabte
påvirkninger af havets økosystem er kendte således, at grundlaget for en fornuftig forvaltning af
havmiljøet samlet set er til stede.
I andre af høringssvarene peges der endvidere på behovet for en systematisk analyse af behov og
viden mangel i programmet som helhed. Programmets samlede indhold af indikatorer er meget
betydelig og er samtidig fordelt over 13 forskellige delprogrammer. Dette betyder, at programmet
kan betragtes som et sammenhængende net med forskellig maskevidde. Desto mere finmasket
programmet er, desto mere akkurate vil konklusionerne være, som kan dannes på grundlag af
programmets data. Præcis hvor finmasket programmet skal være er vanskeligt at vurdere, men det
har fra starten været intentionen, at programmet netop skal udgøre et sammenhængende netværk
som skal kunne være grundlag for at levere en integreret analyse af økosystemets tilstand og pege
på mulige indsats behov.
Det er korrekt, som WWF Verdensnaturfonden bemærker, at der ikke i de ledsagende kommentarer
til overvågningsprogrammet er foretaget en vurdering af klimaforandringer. Programmet indeholder
J. nr. NST-423-00001 , den 1/10-2014
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407380_0005.png
imidlertid en del parametre, som kan danne grundlag for vurderinger af kommende virkninger af
klimaforandringer, såsom måling af temperatur, surhed i havet i forbindelse med måling af
planteplanktonets produktion, samt registrering af ikke-hjemmehørende arter i forbindelse med
programmets overvågning af biodiversiteten.
For en del af Natura2000 områderne er der etableret tiltag, der regulerer adgang og mulig aktivitet i
områderne. Således er der regler, som i vildtreservater regulerer jagt og færdsel af hensyn til
vandfugle og sæler, bekendtgørelsesfredninger der regulerer færdsel og beskyttelse af specifikke
natur- og kulturelementer samt vandscooterbekendtgørelsen, der regulerer sejlads med
vandscootere. Naturstyrelsen fører tilsyn med vildtreservatbekendtgørelserne og
fredningsbekendtgørelserne, kommunalbestyrelsen fører tilsyn med vandscooterbekendtgørelsen.
Naturstyrelsen finder samlet set, at det tilknyttede tilsyn med friluftsaktiviteterne på nuværende
tidspunkt er tilstrækkeligt.
2.2
Præcisering af miljømålene, herunder brugen af kvalitative mål og baseline
Sammenfatning af høringssvar
En række af høringssvarene peger dels på behovet for en præcisering af miljømålene i Danmarks
Havstrategi, således at det foreslåede overvågningsprogram kan anvendes til at beskrive den
aktuelle tilstand i havmiljøet, dels at det foreslåede overvågningsprogram ikke er relevant i forhold
til de etablerede miljømål i havstrategien.
DN, DOF, Levende Hav og Oceana udtrykker bekymring for, om Danmarks miljømål er
tilstrækkelige og henviser til EU-Kommissionens anbefaling til Danmark om at forbedre sine
målsætninger og definitionen af god miljøtilstand, og at det sker i forbindelse med et nyt dansk
havovervågningsprogram. Foreningerne finder, at der er etableret for få miljømål, og foreslår, at der
etableres miljømål for fx bruskfisk og havsvampe.
WWF Verdensnaturfonden er bekymret over, at den danske havstrategi i flere tilfælde er præget af
uklare miljømål og definitioner af god miljøtilstand og mangel på klare grænseværdier, fordi dette
vil gøre det svært at iværksætte den rette indsats, herunder at der bør inkluderes langt flere større
fiskearter (f.eks. over 90 eller 100 cm).
Danmarks Jægerforbund finder, at vinterbestandene af de foreslåede indikatorarter af fugle ikke
alene afhænger af de tilgængelige føderessourcer, idet der er usikkerhed om årsagerne til
bestandssvingningerne. For havpattedyr bør der tilføjes regulerede sæler sammen med
”strandede/bifangede/indfangede marsvin og sæler”. Endvidere foreslås, at der for sæler anvendes
fødselsvægt for ungerne i stedet for kuldstørrelser.
Danmarks Fiskeriforening finder, at naturlige variationer, der forekommer for alle fiske og
havpattedyrarter, ikke automatisk fører til en ugunstig bevaringsstatus, og at miljømålene må
afstemmes i forhold hertil, således at mindre dyk i forskellige populationer ikke automatisk udløser
en ugunstig bevaringsstatus. Miljømålet om store fisk bør formuleres så de naturlige variationer,
betinget af naturlig migration, opfiskning eller naturlig død bliver rummet i miljømålet.
Olie Gas Danmark mener, at fluktuationer i populationernes størrelse kan skyldes naturlige årsager
og ændringer i baseline, således at det må anses som værende misvisende, at forekomst af
miljøfølsomme og/eller tolerante arter i områder med offshore virksomhed bliver brugt som
indikator.
J. nr. NST-423-00001 , den 1/10-2014
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407380_0006.png
Kystdirektoratet spørger, om bekendtgørelse nr. 1022 af 25/08/2010 bliver suppleret med flere
kvalitetskriterier for sediment, idet der ikke er beskrevet kvalitetsstandarder for de stoffer, der er
nævnt under indikator i delprogram 8 om miljøfarlige stoffer.
DHI foreslår, at miljømålet vedr. vigtige områder for tobis bør omformuleres, så råstoferhvervet
ikke bliver pålagt at afbøde evt. naturskabte (storme) ændringer i sedimentkarakteristikken, samt at
miljømålet for total-N er uklart formuleret mht., hvilke dele af havterritoriet der menes. DHI har
foreslået en præcisering af miljømålene.
Landbrug & Fødevarer mener, at der ikke er umiddelbar sammenhæng mellem mængden af
plankton og sigtdybde, hvorfor miljømålet ”vandgennemsigtigheden svarer som minimum til
vandgennemsigtigheden, når planktonalgebiomassen er i god miljøtilstand” ikke er fagligt korrekt.
Endvidere foreslås, at havstrategidirektivet ikke anvender forældede miljømål, men afventer den
forventede ændring af miljømålene i vandrammedirektivet som følge af resultaterne af nye
modeller, således at de kan indgå.
Naturstyrelsens bemærkninger
Flere af høringssvarene har peget på miljømål, der er uklare, upræcise eller fagligt ukorrekte.
Naturstyrelsen er enig i, at der er behov for en gennemgang af de etablerede miljømål med henblik
på at præcisere disse. Naturstyrelsen vil derfor gennemgå miljømålene med henblik på evt.
præciseringer. En egentlig revision med etablering af andre miljømål vil afvente den næste
havstrategi, således at erfaringerne fra den hidtidige overvågning kan indgå i revisionen herunder
også i lyset af samarbejdet i de regionale havkonventioner.
Naturstyrelsen er enig med Danmarks Fiskeriforenings bemærkninger om, at sælernes antal har
været stigende siden 1970’erne, således er det for spættet sæls vedkommende i store træk korrekt,
bortset fra Limfjorden, hvor bestanden har fluktueret.
En række af høringssvarene påpeger, at der i miljømålene bør indgå beskrivelser af naturlige
fluktuationer, så disse ikke udløser tiltag. Efter Naturstyrelsens læsning af havstrategidirektivet
indgår der ikke noget krav om at overskridelse af et miljømål pr. definition skal udløse en
afhjælpende foranstaltning, men samtidig er Naturstyrelsen også enig i, at miljømålene flere steder
kan præciseres, så miljømålet tager højde for eksempelvis naturlige fluktuationer.
Naturstyrelsen er enig i Danmarks Fiskeriforenings bemærkninger i forhold til anvendelse af den
gennemsnitlige længde af store fisk som indikator for fødenet, idet MSY-forvaltningen under den
fælles fiskeripolitik i de fleste tilfælde indebærer, at den gennemsnitlige længde af store fisk i
bestandene vil være stabil eller i nogle tilfælde stigende. I forhold til Danmarks Fiskeriforenings
bemærkninger præciserer Naturstyrelsen, at det overordnede formål med overvågningen af store
fisk er at følge den langsigtede udvikling i indikatorerne, idet enkelte udsving i bestande som følge
af naturlige variationer, migration eller fiskeri, der registreres i overvågningen, ikke bør fortolkes
kortsigtet.
Naturstyrelsen mener, at Landbrug & Fødevarers bemærkning om at flere parametre indgår i den
resulterende sigtdybde formentlig er korrekt i fjorde og områder med ringe vanddybde, mens
sigtdybden i de åbne indre havområder, som er havstrategidirektivets egentlige dækningsområde, er
tæt knyttet til klorofyl i planteplanktonet.
J. nr. NST-423-00001 , den 1/10-2014
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407380_0007.png
2.3
Opbygning af mangel på viden og øget regionalt samarbejde
Sammenfatning af høringssvar
DN, DOF, Levende Hav og Oceana mener, at indhentning af viden, hvor den mangler, bør
prioriteres økonomisk samt igennem øget samarbejde med nabolandene.
WWF Verdensnaturfonden finder, at der fortsat er behov for helt overoverordnet at adressere de
store huller i kendskabet til havets tilstand, herunder viden mangel inden for biodiversitet (og især
fisk og blæksprutter og habitater), fødekæder, havbundens integritet og ikke-hjemmehørende arter.
Danmarks Jægerforbund mener, at danske jægere kan bidrage aktivt til at levere data, herunder
vægtdata til overvågningsprogrammet, da jægerne nedlægger nogle af de fuglearter, som
programmet anvender.
Forsvarsministeriet er interesseret i løbende at følge overvågningsprogrammet og bidrage til, at
Forsvaret aktiviteter i mindst muligt omfang påvirker havmiljøet, herunder marsvins ynglesucces,
samt bidrage med data, der kan bidrage til vurdering af miljøtilstanden.
Naturstyrelsens bemærkninger
I forbindelse med overvågningsprogrammet for havstrategidirektivet er Naturstyrelsen ved at
opbygge viden på en række nye områder, som vil skulle indgå i det kommende overvågnings-
program. På biodiversitetsområdet er der indgået aftaler om videnopbygning om fældende hav
dykænder i Kattegat og Bælthavet, forekomst af gråsæler i Vadehavet, udbredelse af marsvin,
kortlægning af undervandsstøj i Østersøen og i de indre farvande, screening af ikke-hjemmehørende
arter i hot spots, undersøgelse og registrering af marint affald på udvalgte kyststrækninger, samt en
videnskabelig vurdering af HELCOMs og OSPARs foreslåede indikatorer.
Herudover har flere af høringsparterne udtrykt beredvillighed til at bidrage med informationer og
data til brug for en videnopbygning, hvilket Naturstyrelsen hilser velkommen. NST vil derfor tage
initiativ til en tættere dialog om, hvorledes informationer og data vil kunne nyttiggøres til brug for
den næste havstrategi.
Endelig repræsenterer overvågningsprogrammet en betydelig forbedring i forhold til tidligere, idet
det er første gang, at overvågningen af fisk kommer til at indgå i et integreret program, således at
programmet fremover vil kunne bidrage til en bredere forståelse af, hvorledes de samlede
menneskelige aktiviteter påvirker økosystemet. HELCOMs integrerede HOLAS rapport har været
første samlede beskrivelse, som har bidraget til en samlet forståelse af de forskellige påvirkninger.
3.
Bemærkninger til delprogrammerne
3.1
Biodiversitet og fødenet – havfugle (deskriptor 1 og 4)
Sammenfatning af høringssvar
DN, DOF, Levende Hav og Oceana samt WWF Verdensnaturfonden mener, at alle relevante
havfugle bør indgå på listen i eksisterende NOVANA-program eller indgå i den supplerende
overvågning, således bør skarv, lomvie, tejst, alk og alle ternearter undtagen sorterne indgå i
overvågningen.
DTU Aqua har konkrete forslag til præcisering af programmets beskrivelse af DTU’s projekt om
kameraovervågningen af bifangster af fugle og marsvin.
J. nr. NST-423-00001 , den 1/10-2014
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407380_0008.png
Naturstyrelsens bemærkninger
Der er i havstrategien etableret miljømål for et begrænset antal havfugle, der hver især
repræsenterer såkaldte funktionelle grupper i økosystemet, f. eks om det er en kystnær-pelagisk
fødesøgende art, offshore-pelagisk fødesøgende art, kystnær-bentisk-fødesøgende art.
Selvom programmet til havstrategien dermed ikke har som hovedformål at overvåge arter, må det
også erindres, at det eksisterende program for fugleovervågning i NOVANA er langt mere
omfattende og i overensstemmelse med ønskerne i høringssvarene. Resultaterne fra de to
programmer vil imidlertid tilsammen kunne levere nyttige informationer og grundlag for nuanceret
vurdering af havfuglenes antal, udbredelse og tilstand.
Naturstyrelsen mener samlet set, at det foreslåede supplerende program er tilstrækkeligt til at levere
grundlag til en vurdering af miljømålene for de funktionelle fuglegrupper i havstrategien.
3.2
Biodiversitet og fødenet – havpattedyr (deskriptor 1 og 4)
Sammenfatning af høringssvar
DN, DOF, Levende Hav og Oceana samt WWF Verdensnaturfonden er tilfredse med, at gråsæl
overvåges i Vadehavet, men mener samtidig at gråsæl bør overvåges i alle danske farvande.
Olie Gas Danmark mener, at anvendelse af havpattedyr som indikatorer bør ske med varsomhed,
idet de påpeger, at der kan gå lang tid mellem et eventuelt problems opståen til, at det kan
detekteres. Det kan dermed medføre, at en eventuel indsats vil blive forsinket.
DTU Aqua har konkrete forslag til præcisering af programmets beskrivelse af DTU’s projekt om
kameraovervågningen af bifangster af fugle og marsvin.
Danmarks Fiskeriforening mener, at der bør arbejdes for at sikre væsentlig sikrere
bestandsoptællingsmetoder for både marsvin og sæler.
Naturstyrelsens bemærkninger
Vi har i Danmark (sammen med Tyskland, Holland og Sverige) formentlig de bedste tidsserier over
de 4 populationer af spættet sæl, vi deler med vores nabolande. Alle lande er enige om, at en årlig
overvågning er nødvendig, hvis man skal være i stand til at rådgive effektivt omkring udvikling på
de enkelte lokaliteter og for hele populationer. Overvågning er forholdsvis billig og har en stor
statistisk sikkerhed. Samtidig er den eksemplarisk koordineret mellem både forskningsinstitutioner i
de enkelte lande og internationale organisationer (Trilaterale Vadehavssamarbejde og HELCOM).
Det er derfor svært at se, at forslaget om at nedprioritere den velfungerende sælovervågning skulle
være en fordel.
Danmarks Fiskeriforening beskriver korrekt, at overvågningen af marsvin ikke er nær så god som
for spættet sæl. Det skyldes dels, at marsvin først er blevet en del af det nationale overvågnings-
program fra 2011, dels at marsvin generelt er meget sværere og dyrere at optælle.
I det nuværende overvågningsprogram moniteres Natura 2000-områder med marsvin på
udpegningsgrundlaget mindst to gange i hver overvågningsperiode, for de 5 områder i Skagerrak og
Nordsøen er overvågningen årlig. Populationen i de indre farvande optælles hvert 5./6. år, og
populationen i Østersøen er for første gang estimeret i forbindelse med EU LIFE+ projektet
SAMBAH. Det nuværende datagrundlag giver derfor kun meget begrænsede eller ingen muligheder
for at se på trends i de tre populationer, som Danmark indgår i. Danmarks Fiskeriforening skriver,
at estimaterne på marsvin er behæftet med meget stor usikkerhed. Der findes ikke nogen
J. nr. NST-423-00001 , den 1/10-2014
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407380_0009.png
optællingsmetode af hvaler, der er mere præcis men en større dækning ifm. hvert survey og
optællinger med oftere interval vil give både større sikkerhed på det enkelte survey og på trenden i
bestandsudviklingen.
Gråsæl har længe indgået i NOVANA overvågningsprogrammet, hvor der siden 2011 er foretaget
systematiske tællinger i yngle- og fældeperioderne. Med det foreslåede program vil gråsæler i
Vadehavet også indgå i overvågningen.
Samlet set er det Naturstyrelsens opfattelse, at overvågningen af sæler og marsvin er vigtig for at
vurdere status for en population eller et Natura2000 område og også i forbindelse med tiltag
omkring beskyttelse af arterne. Det foreslåede overvågningsprogram repræsenterer en udvidelse af
den hidtidige overvågning, selvom det ikke vil være muligt at svare på alt, samtidig med at alle tal
pr. definition er behæftet med en vis usikkerhed. Vi mener dog at overvågningsprogrammet
suppleret med øvrige projekter giver mulighed for at bruge bestandstal og bestandsudviklingen som
et aktivt redskab i forvaltningen.
3.3
Biodiversitet og fødenet – fisk og blæksprutter (deskriptor 1 og 4)
Sammenfatning af høringssvar
DN, DOF, Levende Hav og Oceana samt WWF Verdensnaturfonden finder, at bruskfisk burde
indgå i overvågningen.
WWF Verdensnaturfonden mener, at DTU Aqua’s projekt om nøglefiskerordningen ikke kan anses
som en egentlig overvågning, hvad angår metoder og systematik. Endvidere er der behov for en
konkret moniteringsplan for bruskfisk i stedet for de to årlige surveys for konsumfisk, hvorunder
DTU Aqua noterer fangster af bruskfisk.
DTU Aqua har konkrete forslag til præcisering af programmets beskrivelse af DTU’s projekt om
nøglefiskerordningen samt projektets registreringer af fangster, samt projektet om
kameraovervågningen af bifangster af fugle og marsvin.
Naturstyrelsens bemærkninger
Der er i havstrategien etableret miljømål for et begrænset antal fisk, der hver især repræsenterer
såkaldte funktionelle grupper i økosystemet, f. eks fisk der lever ved havbunden, kystnære fisk, fisk
der har pelagisk levevis.
Selvom programmet til havstrategien dermed ikke har som hovedformål at overvåge arter, må det
også erindres, at den eksisterende overvågning eller projekter, der finder sted under DTU Aqua er
langt mere omfattende og i overensstemmelse med ønskerne i høringssvarene. Resultaterne fra de to
programmer og projekterne vil imidlertid tilsammen kunne levere nyttige informationer og grundlag
for nuanceret vurdering af fiskenes antal, udbredelse og tilstand.
Naturstyrelsen mener samlet set, at det foreslåede supplerende program er tilstrækkeligt til at levere
grundlag til en vurdering af miljømålene for de funktionelle grupper i havstrategien.
3.4
Biodiversitet og fødenet – vandsøjlens habitater (deskriptor 1 og 4)
Sammenfatning af høringssvar
WWF Verdensnaturfonden mener, at de pelagiske fisk bør skrives mere specifikt ind i
delprogrammet.
J. nr. NST-423-00001 , den 1/10-2014
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407380_0010.png
Naturstyrelsens bemærkninger
Overvågningen af vandsøjlen som levested (de pelagiske habitater) skal ses i sammenhæng med
overvågningen af den øvrige biodiversitet, såsom overvågningen af fugle, havpattedyr og fisk og
planteplankton der er beskrevet i andre delprogrammer af det samlede overvågningsprogram i
NOVANA samt det supplerende overvågningsprogram i havstrategien.
Naturstyrelsen er principielt enig i, at overvågningen af pelagiske fisk sagtens kunne have været
omfattet af nærværende delprogram, set ud fra en betragtning om at der ved behandlingen af
deskriptor 4 kunne indgå forskellige repræsentanter, der tilsammen direkte kunne danne grundlag
for en analyse af fødenettets struktur, dvs. om det er et naturligt opbygget system eller om det er et
såkaldt forarmet system på grund af f. eks. eutrofiering.
Samlet set mener Naturstyrelsen, at det foreslåede program repræsenterer en væsentlig udvidelse af
den nuværende overvågning, som sammen med overvågningen i de øvrige delprogrammer vil give
et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere fødenettets struktur.
3.5
Biodiversitet og fødenet – havbundens habitater (deskriptor 1,4 og 6)
Sammenfatning af høringssvar
DN, DOF, Levende Hav og Oceana er bekymrede for, om delprogrammet for havbunden er
tilstrækkeligt til at vurdere havbundens integritet, herunder at der er behov for at gennemføre en
screening af bundforholdene i udvalgte områder med biogene substrater og blødbund.
GEUS opfatter det som vigtigt, at der udføres baselinestudier ved hjælp af sidescans, der kortlægger
sedimentationsforholdene i nærområdet af overvågningsstationerne og derved sikrer, at målinger af
f.eks. miljøfarlige stoffer eller mikroplastik fra marint affald bliver sat i relation til det enkelte
områdes nuværende grad af sedimentation og sedimenttype.
WWF Verdensnaturfonden mener, at den supplerende overvågning bør omfatte sø fjer. Imidlertid er
habitattypen blødbund dårligt kortlagt ligesom referenceniveauet ikke fremgår. Det samme gør sig
gældende for referenceniveauet for den hårde bund.
Olie Gas Danmark mener, der ikke er behov for yderligere indeks for arter, der er sårbare over for
fysisk forstyrrelse og henviser til det eksisterende AMBI indeks. Endvidere påpeges, at det at
artsantallet i den bløde bund er stabilt eller stigende ikke nødvendigvis afspejler stressniveauet.
Naturstyrelsens bemærkninger
Delprogrammet for havbunden omfatter såvel levestedernes forhold som det tilknyttede dyre og
planteliv. Programmet er en markant udvidelse af den tidligere gennemførte overvågning og
omfatter tillige områder, hvorfra Naturstyrelsen ikke har den fornødne viden, hvorfor der indgår et
element af videnopbygning til brug for den efterfølgende målrettede overvågning i disse områder.
Naturstyrelsen er derfor enig i flere af høringssvarenes vurderinger af behovet for at gennemføre
screeninger, herunder, hvor det er muligt, også ved anvendelse af sides Cans mv, så der kan
etableres et godt grundlag for et egentligt overvågningsprogram i næste programperiode.
Dette korresponderer i øvrigt med et igangværende projekt om forberedelse af et North Sea and
Celtic Seas Joint Monitoring Programme inden for rammerne af den regionale havkonvention
OSPAR. Danmark deltager via DCE, Århus Universitet i projektet og det forventes, at
J. nr. NST-423-00001 , den 1/10-2014
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407380_0011.png
konklusionerne fra projektet vil kunne indgå i udformningen af et regionalt koordineret
overvågningsprogram for Nordsøen og Skagerrak.
Det oprindelige AMBI-indeks og for øvrigt også DKI-indekset er oprindeligt udviklet til brug for
bedømmelsen af eutrofieringens påvirkning af havbundens dyreliv. Den beskrevne
udviklingsopgave om et nyt bundfaunaindeks vurderes nødvendig, da der i Naturstyrelsens
nuværende overvågningsprogrammer ikke findes et generelt indeks, der integrerer alle påvirkninger.
Betragtet under et vurderer Naturstyrelsen, at det foreslåede program med den udvidede aktivitet
kan gennemføres. Således også med de foreslåede udviklingselementer, idet der til den næste
programperiode fra 2018 vil kunne foreligge et forbedret grundlag til udformningen af et
efterfølgende program, der kan give det fornødne behovsopgørelser til kommende
indsatsprogrammer.
3.6
Ikke-hjemmehørende arter (deskriptor 2)
Sammenfatning af høringssvar
WWF Verdensnaturfonden mener, at overvågningen ikke skal begrænses til Limfjorden, stenrev og
større havne, men kan følge en dynamisk liste over de mest invasive arter.
Naturstyrelsens bemærkninger
Naturstyrelsen er enig i WWF Verdensnaturfondens bemærkninger. Således er det hensigten, at
risikovurderinger og introduktion af nye metoder, lister med målarter (target species) mv vil indgå i
relation til Ballastvandskonventionens krav til overvågning fra 2015.
Mulighederne for at etablere overvågning af ikke-hjemmehørende arter undersøges i øjeblikket med
udgangspunkt i forslagene til den supplerende overvågning, der er beskrevet i høringsmaterialet.
Konkretiseringen af den påtænkte overvågning forventes at foreligge til udgangen af 2014.
3.7
Fisk og skaldyr til konsum (deskriptor 3)
Sammenfatning af høringssvar
Danmarks Fiskeriforening anser, at brugen af tobis som en indikator art ikke er hensigtsmæssigt, da
gydebiomassen udviser meget store svingninger fra år til år, uden at dette er et udtryk for, at
bestanden har det dårligt.
Naturstyrelsens bemærkninger
Der er i havstrategien etableret miljømål for et begrænset antal forskellige fisk, der hver især
repræsenterer såkaldte funktionelle grupper i økosystemet, f. eks fisk der lever ved havbunden
(herunder tobis), kystnære fisk samt fisk der har pelagisk levevis.
Naturstyrelsen er enig i, at tobis er en kortlivet art med høj naturlig dødelighed og
bestandsstørrelsen er meget afhængig af rekrutteringen (forplantningssuccesen) i de enkelte år. Det
indebærer, at gydebiomassen kan udvise meget store udsving, uden at dette nødvendigvis siger ret
meget om bestandsstørrelsens bæredygtighed. Samtidig er tobis et vigtigt byttedyr for både fisk,
fugle og marine pattedyr, hvilket indebærer at udsving i disse bestande kan have indvirkning på
tobisbestandene.
Naturstyrelsen har med valget af tobis ønsket at inddrage en repræsentant for den funktionelle
gruppe af fisk, der lever ved og i havbunden, som indikator for fiskebestandenes generelle tilstand i
J. nr. NST-423-00001 , den 1/10-2014
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407380_0012.png
de danske havområder. Valget af tobis som en central indikatorart for havstrategidirektivets
overvågningsprogram indebærer angiveligt en række udfordringer, da der er store naturlige udsving
i bestandene, og da der ikke finder nogen overvågning sted i de indre danske farvande for tobis.
Naturstyrelsen finder, at tobis har en meget interessant biologi, samtidig med at den er en økologisk
vigtig art ved havbunden. Som ved alle arter med fluktuationer i populationens størrelse er det
imidlertid vigtigt at følge populationen igennem flere år for derigennem at kende dens variation,
dvs. populationens størrelse vil blive brugt, som en indikator for økosystemets funktionalitet, mens
selve den fiskerimæssige regulering foregår inden for rammerne af EU’s Fælles Fiskeri Politik,
CFP.
Programmet vedr. fisk og skaldyr til konsum i havstrategien har dermed som formål at overvåge
repræsentanter for funktionelle grupper. Men sammenholdt med de løbende undersøgelser som
DTU Aqua gennemfører som led i EU’s Fælles Fiskeri Politik, CFP, som omfatter langt flere arter,
giver resultaterne fra de to programmer og projekterne tilsammen nyttige informationer og et
fornødent grundlag for nuanceret vurdering af fiskenes antal, udbredelse og tilstand.
Naturstyrelsen mener samlet set, at det foreslåede supplerende program er tilstrækkeligt til at levere
grundlag til en vurdering af miljømålene for de funktionelle grupper af i havstrategien.
3.8
Eutrofiering (deskriptor 5)
Sammenfatning af høringssvar
Esbjerg Kommune spørger, om havovervågningen omfatter Jyllandsstrømmens påvirkning og
udvikling, herunder om det sigter imod klarlægning og udvikling af den sydfra kommende
Jyllandsstrøm for at belyse påvirkningen af f. eks. Vadehavet.
DHI anfører i deres høringssvar, at validering af mekanistiske modeller kræver tidsserier med mere
end 12 datasæt om året, og disse vil ikke kunne tilvejebringes med kun 3-4 togter om året. DHI
efterspørger en forklaring på, at der ikke er indledt et samarbejde med fx tyske og norske aktører
om deling af data indsamlet i Skagerrak og Nordsøen.
Naturstyrelsens bemærkninger
Delprogrammet for eutrofiering i Nordsøen omfatter i høringsversionen ikke primært
Jyllandsstrømmen og derved den mulige påvirkning af Vadehavet.
Naturstyrelsen er enig i DHI’s høringssvar om, at den oprindeligt påtænkte supplerende
overvågning ikke ville levere data med tilstrækkelig hyppighed til det modelværktøj, der er under
etablering i forbindelse med vandrammedirektivets modelprojekt.
Naturstyrelsen har derfor, med henblik på at undersøge mulighederne for at gennemføre en
hyppigere indsamling af data indledt en dialog med DHI om at tilrettelægge en overvågning som i
højere grad kan understøtte validering af de mekanistiske modeller for Nordsøen, herunder
overvåge Jyllandsstrømmens transport af næringsstoffer fra de store centraleuropæiske floder.
Naturstyrelsen vil undersøge, om der kan indsamles data, der kan bidrage til at understøtte en
validering af de mekanistiske modeller for Nordsøen og Skagerrak, og i givet fald vil mulighederne
for udveksling af data blive undersøgt.
J. nr. NST-423-00001 , den 1/10-2014
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407380_0013.png
3.9
Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber (deskriptor 7)
Sammenfatning af høringssvar
Energistyrelsen mener, at baseline for deskriptor 7 vedr. permanente ændringer af de hydrografiske
egenskaber i et vist omfang vil kunne fremgå af forundersøgelser for VVM. Efterfølgende kunne
der moniteres for areal og naturtyper. Endvidere kunne der analyseres for omfang (areal) i forhold
til samlet areal og mulige berørte habitater og arter. Dette kunne sammenfattes i et udtryk i f.eks. %
berørt areal, habitat mv.
Naturstyrelsens bemærkninger
Naturstyrelsen er enig og vil sammen med Energistyrelsen inddrage de relevante VVM
undersøgelser ved udarbejdelsen af basisanalysen i 2018 til den næste havstrategi.
3.10
Forurenende stoffer (deskriptor 8)
Sammenfatning af høringssvar
Fredericia Kommune mener, at kommunens administration af bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august
2011 vanskeliggøres, da den nuværende kemiske tilstand i Lillebælt ikke er omfattet af
overvågningsprogrammet for miljøfremmede stoffer.
Svendborg Kommune efterlyser mere overvågning af effekterne af menneskeskabte påvirkninger
fra udledninger af miljøfarlige stoffer og fra støjende fritidsaktiviteter med henblik på at give
grundlag for vurdering af, om kommunens forvaltning af natur-, vand – og miljøindsatser er
tilstrækkelige. Kommunen efterspørger endvidere, hvorledes indsamling af informationer om antal
og mængder af overløb fra rensningsanlæg og andre typer af akutte forureningsbegivenheder skal
ske.
Naturstyrelsens bemærkninger
I henhold til miljømålslovens § 22 er det Miljøministeriets ansvar at overvåge vandmiljøets tilstand.
Dette sker i regi af det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur - NOVANA 2011-
2015. NOVANA 2011-2015 programmet skal dels sikre, at en række retlige forpligtelser som følge
af EU-direktiver, national lovgivning og konventioner overholdes, dels bidrage til dokumentation af
effekten og målopfyldelsen af nationale handleplaner på natur og vandmiljøområdet, tiltag på
landbrugsområdet samt det landsdækkende luftkvalitetsprogram.
NOVANA 2011-2015 programmet er således tilrettelagt i overensstemmelse med
vandrammedirektivets krav om overvågning af vandområder. Det er Naturstyrelsens vurdering, at
overvågningsprogrammet bidrager med de nødvendige data til brug for vurdering af vand- og
naturplanernes målopfyldelse og den samlede effekt af indsatser og virkemidler for de målsatte
områder.
NOVANA 2011-2015 programmet bygger på et net af repræsentative overvågningsstationer, og
programmet er således ikke tilrettelagt med det formål at indsamle data om forurening fra konkrete
virksomheder eller konkrete projekter. Staten er ansvarlig for at dokumentere målopfyldelsen samt
effekt af indsats og virkemidler, hvilket vil ske gennem rapporteringer til EU-Kommissionen.
Overvågningsprogrammet kan ikke erstatte behovet for konkret dokumentation i forbindelse med
konkrete vurderinger og afgørelser. Overvågning er en statistisk repræsentativ og gentagende
indsamling af data, som grundlag for at vurdere udvikling og forholdet mellem påvirkninger og
effekter. Vandområdernes tilstand og naturområdernes bevaringsstatus indgår sammen med de
fastsatte miljømål i grundlaget for vurderingen af behovet for at iværksætte initiativer for det
pågældende område.
13
J. nr. NST-423-00001 , den 1/10-2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407380_0014.png
Tilstanden, bevaringsstatus og de fastsatte mål for områderne bidrager dermed også til grundlaget
for den kommunale administration og prioritering af forvaltningsmæssige tiltag som fx
udledningstilladelser, miljøgodkendelser, miljøvurderinger m.v. Overvågningsprogrammet vil øge
videns grundlaget for myndighedsopgaverne, og dermed forbedre grundlaget for vurdering af
konkrete afgørelser, men det vil fortsat være den kompetente myndighed, der skal dokumentere
konkrete afgørelser. En mulighed for at tilvejebringe data om konkrete tilladelser, godkendelser
m.v. kan være via egenkontrolvilkår for virksomheder og anlæg.
Kommunerne kan iværksætte supplerende overvågning eksempelvis for yderligere dokumentation
af effekten af iværksatte tiltag. Kommunerne skal i den forbindelse sikre sig, at overvågningen sker
i henhold til eksisterende tekniske anvisninger, samt at de kvalitetssikrede data bliver tilgængelige i
de fælles databaser under Danmarks Miljøportal. Sådanne data vil herefter indgå i fremtidige
tilstandsvurderinger bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af kommende vandplaner.
Placeringen af operationelle overvågningsstationer i udvalgte delprogrammer af særlig kommunal
interesse forventes i de kommende år at ville ske i samråd med kommunerne. Det gælder især
vandløbsprogrammet.
Konkret bemærker Naturstyrelsen, at NOVANA-programmet omfatter en muslinge-station i det
nordlige Lillebælt, og data herfra viser, at den nuværende kemiske tilstand er god.
3.11
Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum (deskriptor 9)
Sammenfatning af høringssvar
Der er ikke indkommet bemærkninger til dette delprogram
3.12
Marint affald (deskriptor 10)
Sammenfatning af høringssvar
KIMO Danmark mener 4 stationer på 7.000 km kyst udgør et alt for grovmasket net til at kunne
følge med i udviklingen af det marine affald, der modtages på kysterne, samt at overvågningen skal
suppleres med måling af mikropartikler i sand, og med visuelle observationer affald på havbunden.
DN, DOF, Levende Hav og OCEANA samt WWF Verdensnaturfonden mener, at overvågningen
bør omfatte undersøgelser af mikroaffald i dyreplankton, som ifølge nyere forskning menes at være
særdeles hårdt belastet af mikroplast i deres fordøjelsessystemer.
Naturstyrelsens bemærkninger
Naturstyrelsen vil undersøge muligheden for at der inden for den budgetterede ramme kan blive
medtaget flere stationer, f.eks. ved øget brug af frivillig arbejdskraft.
Overvågning af affald på havbunden anbefales af EUs tekniske arbejdsgruppe vedr. marint affald
udført integreret med IBTS og BITS programmerne. Der finder 4 togter sted hvert år og dette
dækker over ca. 50 stationer i Nordsøen/Skagerrak samt ca. 50 stationer i Kattegat/Østersøen. Den
geografiske dækning er således forholdsvis stor og dækker en stor andel af Danmarks samlede
havområde. Naturstyrelsen vil i samarbejde med DTU Aqua undersøge hvordan det sikres, at der
sker en sikring og standardisering af disse data, samt om der er mulighed for registrering af affald
ved hovedsejlruter. Anvendelse af dykkere vurderes at være omkostningstungt og det vurderes at
udbyttet ikke vil stå mål med omkostningerne. Anvendelse af fritidsdykkere er problematisk ift.
sikkerhed, forsikring mm.
J. nr. NST-423-00001 , den 1/10-2014
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407380_0015.png
Metoderne til måling af mikropartikler er alle stadig under udvikling og EU's tekniske
arbejdsgruppe vedr. marint affald kan ikke anbefale en metode frem for en anden. Naturstyrelsen
har valgt at overvåge mikropartikler i sediment, da prøvetagningen i sediment kan koordineres med
analyseprogrammet for miljøfarlige stoffer. Det vurderes ikke at målinger af mikropartikler i sand i
samme grad kan kombineres med overvågning af (makro)affald på strande.
Metoderne til overvågning af mikropartikler i biota er ligeledes under udvikling og Naturstyrelsen
har valgt at bidrage til denne videreudvikling af metoder ved at foretage overvågning af
mikropartikler i fiskemaver. Denne prøvetagning har den fordel at den kan kombineres med
overvågning af makroaffald i fiskemaver og at fiskene kan indsamles ifbm. fiskeriovervågning
under IBTS og BITS programmerne.
Naturstyrelsen vil herudover undersøge muligheden for at (makro)affald i maverne på strandede og
bifangede pattedyr medtages i overvågningen af affald i biota.
3.13
Undervandsstøj (deskriptor 11)
Sammenfatning af høringssvar
Energistyrelsen ønsker en forklaring på hvordan og i hvilken sammenhæng støjdosis og
lydtryksniveau skal overvåges, samt i hvilken sammenhæng og hvor data samles.
DONG Energy ønsker en præcisering af, hvordan etableringen af samarbejdet med operatører og
bygherre vil udfolde sig omkring indhentning af data i forbindelse med gennemførelsen af store
anlægsarbejder på havet, samt ved gennemførelsen af seismiske undersøgelser.
Naturstyrelsens bemærkninger
Inden for rammerne af et EU-LIFE projekt om måling af undervandsstøj i Østersøen og Bælthavet
gennemfører østersølandene målinger i 2014. Projektet har til formål at udarbejde en støjmodel for
hele området. Projektet afsluttes i 2016 og kan derved danne basis for en dybere forståelse af
sammenhængen mellem støjdosis og lydtryksniveau, herunder levere input til den næste
havstrategis basisanalyse i 2018.
Mulighederne for at udvide undersøgelsesområdet til også at omfatte Kattegat og Nordsøen er ved
at blive undersøgt. Det er væsentligt for undersøgelsernes kvalitet, at kilderne til støjdosis bliver
inddraget, hvorfor operatører og bygherrer for store anlægsarbejder bør kunne konsulteres med
henblik på inddragelse.
J. nr. NST-423-00001 , den 1/10-2014
15