Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 53
Offentligt
1420930_0001.png
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. D stillet af Folketingets Miljøudvalg
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af
Naturplan Danmark, herunder:
- hvilke økonomiske konsekvenser Naturplan
Danmark får for landbruget og redegøre
for, hvordan ministeren vil kompensere for
de tab det giver i forbindelse med, at §3
jorde ikke fremover må gødskes og sprøjtes
- hvor mange fødevarearbejdspladser landet
mister i forlængelse af Naturplan Danmark
- hvordan samarbejdet omkring udpegning
af nye arealer jfr. Naturplan Danmark vil
foregå, og om ministeren vil etablere lokale
naturråd lig de lokale vandråd
- hvorfor regeringen ikke vælger at anvende
de 195 mio. kr. på den natur, som i dag ikke
bliver plejet, og
- hvordan ministeren vil sikre, at de 195 mio.
kr. anvendes på en måde, så der sikres, at
man får mest natur for pengene?
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni
Mathiesen (V).
Svar
Tak for lejligheden til at komme og diskutere
natur her i Miljøudvalget. Som I ved, ligger det
både mig og regeringen meget på sinde, at
Danmark skal være et land i
balance.
Det gælder
også i natur- og landbrugspolitikken.
Danmark skal ikke kun være et landbrugsland –
det skal også være et land, hvor naturen har det
godt. Natur- og Landbrugskommissionens
anbefalinger gik netop på, hvordan vi sikrer
balance mellem på den ene side gode
vækstbetingelser for fødevareerhvervet og på
den anden side mere og bedre natur.
Regeringen har med Aftale for Vækstplan
Fødevarer i foråret leveret bedre betingelser for
erhvervet, og for at skabe balance har vi med
Naturplan Danmark nu også leveret til naturen.
Med Naturplan Danmark får vi blandt andet ca.
25.000 hektar ny natur og bedre vilkår for de
truede, sjældne – og også helt almindelige – dyr
og planter. Og med den delaftale på det grønne,
som blev præsenteret i går aftes, har vi over de
næste fire år afsat over 100 mio. kr. og dermed
også penge til natur allerede fra næste år.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Naturen er vores livsnødvendige grundlag for
blandt andet rent vand og ren luft. I den
forstand er naturen en gren, vi alle sidder på.
Også fødevareerhvervene.
Derudover leverer naturen også en nødvendig
klimatilpasning. Den giver os gode muligheder
for bedre sundhed, mange turisme- og
friluftsoplevelser. Også indtægter.
Alt dét vil regeringen udvikle og gøre bedre.
Jeg kan konstatere, at der har været en blandet
modtagelse af Naturplan Danmark. Jeg forstår,
man er tilfreds med nogen delelementer; der er
gode takter i den, men at – i hvert fald Venstre –
også sætter sig imod. Jeg kan kun beklage, at dét
bliver et meget ensidigt fokus på vækstdelen.
Regeringen ønsker som sagt balance.
Spørgeren beder mig redegøre for, hvilke
økonomiske konsekvenser Naturplan Danmark
får for landbruget, hvordan jeg vil kompensere
for tab i forbindelse med, at § 3-jordene ikke
fremover må gødskes og sprøjtes og om, hvor
mange fødevarearbejdspladser landet mister i
forlængelse af Naturplan Danmark.
Det kommende forbud mod gødskning og
sprøjtning på § 3-arealer betyder at vi sikrer, at
alle §3-arealer og ikke kun nogen af dem, bliver
fritaget for, at der bliver spredt sprøjtegift og
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gødning. Med naturbeskyttelsesloven har der
hidtil været forskel på arealerne. Men nu bliver
det ens for alle §3-arealerne. Forbuddet betyder
samlede erhvervsøkonomiske omkostninger på
ca. 45 mio. kr. årligt. Vores beregninger viser, at
cirka 85 pct. af bedrifterne vil få et tab på op til
7500 kroner årligt.
Disse omkostninger skal imidlertid ses i lyset af
de erhvervsøkonomiske lettelser på op mod 55
mio. kr. årligt, som landbruget fik som følge af
ændringen af randzoneloven i forbindelse med
Vækstplan Fødevarer fra foråret. Samlet set har
landbruget altså vundet på regeringens
opfølgning på Natur- og
Landbrugskommissionen.
Omkostningerne for landbruget skal herudover
også ses i lyset af både den positive
beskæftigelseseffekt og de økonomiske
gevinster, der følger af de vækstpakker, som
regeringen har leveret, og som kommer
landbruget til gode. Der er formentlig også en
positiv beskæftigelseseffekt ved, at landmænd
får bedre mulighed for at pleje mere natur,
hvilket også indgår i Naturplan Danmark.
Desuden giver vi landmændene og andre
lodsejere mere end to år til at få udfaset brugen
af gødning og sprøjtning på § 3-beskyttede
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
arealer. Det mener jeg er en rimelig frist til at
tilpasse driften.
Men når det er sagt, ved jeg også godt, at enkelte
bedrifter kan blive hårdere ramt end andre af
forbuddet mod gødskning og sprøjtning på § 3-
arealer. Men det skal jo også ses i lyset af den
generelle økonomiske situation, der har ramt
mange landmænd.
Jeg tror med andre ord, at det ikke er forbuddet
alene, der for enkelte landmænd gør det
vanskeligt at drive landbrug og derfor heller ikke
vil kunne peges på som en enkeltstående årsag
til nedgang i fødevarearbejdspladser.
Hvis forbuddet for enkelte landmænd skulle
ramme så hårdt, at det får karakter af
ekspropriation, bliver der mulighed for, at der
kan gives dispensation eller udbetales
erstatning.
Kammeradvokatens vurdering er, at det generelt
kan gennemføres som erstatningsfri regulering.
Men lad mig gentage: Diskussionen om både
arbejdspladser og omkostninger skal altså ses i
lyset af både regeringens vækstpakker, som også
kommer landbruget til gode, og de
erhvervsøkonomiske lettelser på op mod 55 mio.
kr. årligt, som landbruget fik i foråret.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis andre vil opgøre et eventuelt tab af
arbejdspladser på grund af Naturplan Danmark,
skal de i samme regnestykke – og på samme
regnemaskine – også tage de eventuelt vundne
arbejdspladser med, så vi får det rigtige billede
frem.
Og så synes jeg, vi skal huske på, hvad formålet
med forbuddet er – nemlig at forbedre
levevilkårene for mange sjældne og truede arter,
der lever i §3-områderne. Det er en vigtig brik i,
at Danmark kan leve op til den internationale
forpligtelse, vi har, til at standse tabet af
naturens mangfoldighed inden 2020.
Det er jo nemt nok at sige nej til alt, hvad der
har konsekvenser for erhvervet og har med
natur at gøre. Men jeg har endnu ikke hørt et
bud fra oppositionen på, hvordan vi når i mål
med at standse tabet af mangfoldighed i vores
natur.
Ud over vores internationale forpligtelse mener
jeg også, vi har en forpligtelse til at passe på
vores natur for at kunne give den videre til de
næste generationer. Vi i regeringen ønsker de
skal kunne opleve samme mangfoldighed som vi
gør.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgeren har også stillet spørgsmålet om,
hvordan samarbejdet omkring udpegning af nye
naturarealer vil foregå, og om jeg vil etablere
lokale naturråd lig de lokale vandråd.
Kommunernes kommende udpegning af et
Grønt Danmarkskort bliver den strategiske og
samlede prioriteringsramme for naturindsatsen
fremover. I sig selv en nyskabelse.
Opgaven med at sætte disse strategiske streger
på danmarkskortet ligger i forlængelse af
kommunernes eksisterende planlægnings- og
naturbeskyttelsesopgaver.
Som noget nyt stiller vi nu også krav om, at
kommunernes naturplanlægning skal hænge
sammen med nabokommuners
naturplanlægning.
For at kvalificere kommunernes kommende
samarbejde på tværs, stiller vi digitale naturkort
til rådighed, så kommunerne har det samme
grundlag at planlægge ud fra.
Jeg er derfor ikke i tvivl om, at kommunerne vil
være indstillede på at samarbejde både med
andre kommuner og med interessenter, lokale
foreninger og erhvervslivet om de konkrete
udpegninger for at nå målet om et Grønt
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danmarkskort, der skaber bedre og mere
sammenhængende natur.
Når det så kommer til realiseringen af Grønt
Danmarkskort, vil de planlagte streger på kortet
gradvist blive til virkelighed gennem private
lodsejeres, kommuners, statens og fondes
mange forskellige naturprojekter. Målet er bedre
sammenhængende natur i 2050.
Og jeg kan fastslå, at alle de indsatser i
Naturplan Danmark, der øger naturarealet, vil
bygge på frivillig medvirken fra interesserede
landmænd. Og de landmænd, der går med, får
fuld kompensation.
Med hensyn til nye, lokale naturråd synes jeg
sådan set, det er en spændende tanke. For jeg er
enig i, at den lokale forankring af naturindsatsen
er rigtig vigtig. Jeg er også meget enig i det, der
bliver henvist til, nemlig at der er gode
erfaringer fra de vandråd, der har arbejdet med
den kommende vandløbsindsats i forhold til 2.
generation vandplaner. Så det er interessant. Og
jeg vil opfordre til, at det er noget, vi kigger på
sammen i forbindelse med lovbehandlingen af
det her lovforslag. Men vi skal selvfølgelig også
se på økonomien i de forskellige modeller for
nye, lokale naturråd
En eventuel etablering af nye, lokale naturråd
skal også ses i lyset af, at 94 ud af de 98
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kommuner har oprettet Grønne Råd, hvor man
allerede har interessenter, lokale foreninger og
erhvervsliv til at se på bl.a. natur- og
planlægningsspørgsmål. Så der eksisterer
allerede fora, der eventuelt også vil kunne
bygges videre på.
Vi skal også passe på, at vi ikke opretter en
masse nye råd i kommunerne. Men som sagt vil
jeg gerne under udvalgsbehandlingen drøfte
med Venstre og andre interesserede partier,
hvordan vi kan gå videre med denne tanke. Så
det er en invitation til at vi kigger på dette
sammen.
Jeg vil dog allerede nu gøre opmærksom på, at
nye naturråd ikke bare vil kunne kopieres fra
vandrådene, selv om der er flere gode ting af
trække på. Det skyldes, at vandrådene har en
præcist defineret og tidsafgrænset opgave, og
der følger en økonomisk ramme med til
udmøntningen i forhold til vandløbsindsatsen
fremover. Der er ikke en direkte parallel til
dette.
Spørgeren ønsker også at vide, hvorfor regeringen
ikke vælger at anvende de 195 mio. kr., som er
nye penge i Naturplan Danmark, på den natur,
som i dag ikke bliver plejet.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til det må jeg bare sige, at så har man ikke læst
planen godt nok. Èn af hovedhjørnestenene i
Naturplan Danmark er
netop,
at vi først og
fremmest skal passe bedre på den natur, vi har.
Den eksisterende natur gøres fx mere robust
mod klimaforandringer, når der på baggrund af
Grønt Danmarkskort skabes sammenhæng
mellem vores eksisterende naturområder.
Mere og bedre sammenhæng mellem de
eksisterende naturområder kommer også til at
gavne vores vilde dyr og planter markant, fordi
de får bedre muligheder for at sprede sig. Det
skaber sunde bestande.
Derfor bruger vi nogle af de nye penge til at
skabe sammenhæng i naturen. Det synes jeg,
giver rigtig god mening.
Desuden eksisterer der jo allerede flere
ordninger, som landmænd kan bruge til pleje af
eksisterende natur. Disse ordninger vil vi gerne,
at flere gør brug af, og dette understøtter planen
også.
Desuden har regeringen indtil videre sat i alt
925 mio. kr. af til netop pleje af eksisterende
natur i perioden fra 2016 til 2020. Det er mange
penge. Og derfor giver det god mening, at når vi
finder nye penge til natur, så bruges de også på
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420930_0011.png
fx skov og hav, hvor der også er biodiversitet,
der skal styrkes.
Så der er ingen tvivl om, at også den
eksisterende natur får det langt bedre med
Naturplan Danmark.
Til det sidste spørgsmål om, hvordan jeg vil
sikre, at de 195 mio. kr. anvendes på en måde, så
det sikres, at vi får mest natur for pengene, så vil
jeg sige, at det netop har været målet med
Naturplan Danmark at sikre en langt mere
fokuseret, samlet og strategisk tilgang end der
har været i tidligere tiders naturpolitik. Tidligere
har vi ikke været skarpe nok til at prioritere.
Med Grønt Danmarkskort som strategisk
ramme for fremtidens natur er det netop muligt
at natur udpeges, hvor vi får mest for pengene.
Netop derfor skal kommunerne anvende de
samme digitale naturkort, som blandt andet
giver et fælles overblik over både naturtyper og
sjældne og truede arter, så de kommende
naturindsatser vil gavne mest muligt på én gang.
Det er denne koordinerede og strategiske
tilgang, der har manglet i naturpolitikken i
mange år.
Med Grønt Danmarkskort kan vi fremover bruge
pengene til natur mere målrettet. Det er et opgør
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
med den drypvise indsats og den spredte
fægtning, der hidtil har været tilgangen i
naturpolitikken hidtil.
Nogle af de 195 mio. kroner bruger vi derfor til
eksempelprojekter i kommunerne.
Eksempelprojekterne skal vise, hvordan
kommuner kan udpege og realisere Grønt
Danmarkskort – til inspiration for andre
kommuner.
Alt i alt mener jeg, at regeringen med Naturplan
Danmark har taget Natur- og
Landbrugskommissionens anbefalinger om
balance alvorligt – og derfor leveret både på
landbrugsdelen og naturdelen.
12