Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 39
Offentligt
1415807_0001.png
Aktstykke nr.
15
Folketinget 2014-15
Afgjort den 30. oktober 2014
15
Miljøministeriet.
København, den 20. oktober 2014.
a.
Miljøministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der fra § 35.11.08. Reserve
til grøn omstilling mv. i 2014 til reduktion af udledningen af drivhusgasser udmøntes i alt 41,7 mio.
kr., heraf 25,7 mio. kr. til etablering af særlige biocovers på affaldsdeponier, 10,0 mio. kr. til udtag-
ning af lavbundsjorde samt 6,0 mio. kr. til etablering af et sekretariat for energibesparelser,
jf. Aftale
mellem Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om tilbage-
rulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juli 2014.
Det indgår i Vækstpakke 2014, at der skal gennemføres klimatiltag i form af udtagning af lav-
bundsjorde, etablering af biocovers og oprettelse af energisparesekretariat. Tiltagene medvirker til at
imødegå klimaeffekten af tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften mv. Tiltagene finansieres
af reserven til grøn omstilling mv., som blev afsat på finansloven for 2014. Aftale om tilbagerulning
af forsyningssikkerhedsafgiften og lempelser af PSO er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Etablering af biocovers på affaldsdeponier
Metan-udledningen fra affaldsdeponier kan reduceres væsentligt ved at etablere særlige biofiltre
(biocovers) i overfladen af affaldsdeponier. Filtrene omdanner udsivende metan til CO2. Metan er en
kraftig drivhusgas, der er 25 gange kraftigere end CO2, og det er derfor en klimafordel, hvis metan
oxideres til CO2. Der er tale om et nyt virkemiddel, hvor de langsigtede effekter er usikre. Der er
derfor behov for først at gennemføre et forundersøgelsesprogram, hvorefter etableringen af biocovers
kan indledes. Som led i forundersøgelsesprogrammet skal klimaeffekterne valideres ved at etablere
baselineundersøgelser af 3 underkategorier for deponeringsanlæg og lossepladser (1-3 anlæg per un-
derkategori), hvilket vurderes tilstrækkeligt til, at ordningens klimaeffekt kan bidrage til internationa-
le klimaforpligtelser, og ligeledes dokumenteres for FN, jf. FN’s retningslinjer.
Tilskuddet vil dække den fulde etableringsudgift og vedligeholdelsesudgifter frem mod 2020. De
afsatte midler er inkl. administration og udgifter til forundersøgelser, herunder etableringen af et do-
kumentationsgrundlag.
b.
AL003045
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415807_0002.png
2
Udtagning af lavbundsjorde
Der etableres en tilskudsordning til naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder. Ordningen har til
formål gennem naturprojekter at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser. Ordningen bidra-
ger endvidere til at fremme naturens kvalitet, sammenhæng og robusthed ved ekstensivering af drift
på landbrugsarealer på kulstofrige lavbundsarealer.
Der vil kunne gives tilskud til såvel forundersøgelse og gennemførelse af projekter, ligesom der vil
kunne gives arealtilskud (kompensation) til berørte lodsejere. Tilskudsordningen bygger på frivillig-
hed. Ordningens klimaeffekt skal opgøres i de nationale drivhusgasregnskaber, som følger FN’s ret-
ningslinjer. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet er ansvarlig for
indrapporteringen. Der udarbejdes derfor forud for tilskudsordningens åbning en teknisk anvisning,
som skal følges ifm. projektimplementering. Omkostningerne til eventuelle dokumentationskrav fra
Nationalt Center for Miljø og Energi og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Univer-
sitet) ifm. udarbejdelse af den tekniske anvisning afholdes over denne bevilling. Der vil være tale om
et engangsbeløb for den tekniske anvisning på op til 0,5 mio. kr.
Tilskudsordningen implementeres ved udstedelse af en bekendtgørelse med hjemmel i naturbeskyt-
telsesloven om kriterier for naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder. NaturErhvervstyrelsen ud-
steder samtidig med hjemmel i landdistriktsloven en bekendtgørelse om tilskud til naturprojekter på
kulstofrige lavbundsjorder.
Energisparesekretariat
I danske virksomheder er der rentable energibesparelsespotentialer, som ikke realiseres i dag. Det
gælder i både de små og mellemstore virksomheder (SMV’er) inden for handel og service såvel som
indenfor fremstillingserhvervene og større virksomheder. Der er mange grunde til, at rentable ener-
giinvesteringer ikke gennemføres i virksomhederne, eksempelvis manglende viden om mulighederne
herfor, samt at udgifterne til energiforbruget i mange erhverv ikke har samme bevågenhed som ud-
gifterne til andre inputfaktorer.
Sekretariatet vil i samarbejde med bl.a. brancheorganisationer og lokale erhvervsråd bidrage til at
fremme effektiv udnyttelse af energien i dansk erhvervsliv, eksempelvis gennem frivillige brancheaf-
taler og ved at styrke det lokale arbejde med energibesparelser. Gennem sekretariatets arbejde vil og-
så brancher med et særligt stort besparelsespotentiale blive analyseret, og de mest omkostningseffek-
tive energieffektiviseringstiltag blive identificeret.
Samlet udmøntning
Den samlede udmøntning til etablering af biocovers i 2014-2017 er 185,1 mio. kr. Den samlede
nationale udmøntning til udtagning af lavbundsjorde i 2014-2017 er 86,0 mio. kr. Den samlede ud-
møntning af etablering af sekretariatet for energibesparelser i 2014-2017 er 40,0 mio. kr. Der er med-
finansiering via Landdistriktsprogrammet, hvormed de samlede midler til udtagning af lavbundsjorde
udgør 165,2 mio. kr.
Midlerne i perioden 2015-17 er indbudgetteret på forslag til finanslov for finansåret 2015.
Dispositionerne kan specificeres således på under- og standardkonti i 2014:
(mio. kr.)
§ 23.21.01. Miljøstyrelsen
10. Driftsbudget
18. Lønninger/personaleomkostninger
22. Andre ordinære driftsomkostninger
Udgift
Indtægt
0,7
0,2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415807_0003.png
3
§ 29.21.01. Energistyrelsen
10. Driftsbudget
18. Lønninger/personaleomkostninger
22. Andre ordinære driftsomkostninger
§ 23.27.07. Etablering af biocovers på affaldsdeponier (ny konto)
10. Etablering af biocovers
22. Andre ordinære driftsomkostninger
46. Tilskud til anden virk. /investeringstilskud
§ 23.71.01. Naturstyrelsen
10. Driftsbudget
18. Lønninger/personaleomkostninger
22. Andre ordinære driftsomkostninger
§ 23.72.08. Vådområder og ådale
25. Udtagning af lavbundsjorde
43. Interne statslige overførselsudgifter
33. Interne statslige overførselsindtægter
§ 35.11.08. Reserve til grøn omstilling mv.
20. Reserve til grøn omstilling mv.
49. Reserver og budgetregulering
4,0
2,0
1,5
23,3
0,5
0,2
11,6
2,3
-41,7
c.
d.
e.
-
Sagen fremlægges nu, således at indsatserne i 2014 kan igangsættes hurtigst muligt.
Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at der fra § 35.11.08.
Reserve til grøn omstilling mv. i 2014 til reduktion af udledningen af drivhusgasser udmøntes i alt
41,7 mio. kr., heraf 25,7 mio. kr. til etablering af særlige biocovers på affaldsdeponier, 10,0 mio. kr.
til udtagning af lavbundsjorde samt 6,0 mio. kr. til etablering af et sekretariat for energibesparelser,
således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2014 opføres følgende:
Udgift
0,9 mio. kr.
6,0 mio. kr.
24,8 mio. kr.
0,7 mio. kr.
9,3 mio. kr.
-41,7 mio. kr.
§ 23.21.01. Miljøstyrelsen (Driftsbev.)
§ 29.21.01. Energistyrelsen
(Driftsbev.)
§ 23.27.07. Etablering af biocovers på affaldsdeponier
(Anlægsbev.)
(ny konto)
§ 23.71.01. Naturstyrelsen
(Driftsbev.)
§ 23.72.08. Vådområder og ådale
(Reservationsbev.)
§ 35.11.08. Reserve til grøn omstilling mv. (Reservationsbev.)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415807_0004.png
4
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 20. oktober 2014
K
IRSTEN
B
ROSBØL
/ Christian Bruhn Rieper
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 30-10-2014 (udvalget med undtagelse af Liberal Alliances medlem, der
stemte imod aktstykket)