Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 36
Offentligt
Bilag 1
Krav til sammenfatning af basisanalyse
Sammenfatningen af basisanalysen skal omfatte:
1) En generel beskrivelse af vandområdedistriktets karakteristika, herunder
kortlægning af overfladevandområdernes beliggenhed og grænser,
kortlægning af økoregioner og typer af overfladevandområder i vandløbsoplande og de
tilhørende kystvande,
identifikation af referenceforhold for de forskellige typer af overfladevandområder,
grunden til eventuel udeladelse af et kvalitetselement ved vurderingen af den økologiske
tilstand af visse typer overfladevand, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om basisanalyser, og
kortlægning af grundvandsforekomsternes beliggenhed og grænser.
2) En sammenfatning af betydelige belastninger og virkninger for overfladevandets og grundvandets
tilstand fremkaldt af menneskelig aktivitet, herunder
skøn over punktkildeforurening,
skøn over forurening fra diffuse kilder, herunder en oversigt over arealanvendelsen,
skøn over belastninger af vandets kvantitative tilstand, herunder indvinding, og
analyse af menneskelige aktiviteters andre påvirkninger af vandets tilstand.
3) En sammenfatning af den økonomiske analyse af vandanvendelsen, jf. bekendtgørelse om
basisanalyser.