Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 36
Offentligt
Bilag 3
Vurdering af overvågningsresultater og klassifikation af vandforekomsters
tilstand
Del A. Overvågningssystemer for overfladevand
1. Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand
1.1. Vandløb
Biologiske elementer
-
-
-
Den akvatiske floras sammensætning og tæthed
Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed
Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur
Hydromorfologiske elementer der understøtter de biologiske elementer
-
Hydrologisk regime
-
vandstrømningens volumen og dynamik
-
forbindelse til grundvandsforekomster
Vandløbets kontinuitet
Morfologiske forhold
-
variation i vandløbets dybde og bredde
-
bundforhold (struktur og substrat)
-
bredzonens struktur
-
-
Kemiske og fysisk-kemiske elementer der understøtter de biologiske elementer
Generelt
-
-
-
-
-
Termiske forhold
Iltforhold
Salinitet
Forsuringstilstand
Næringsstofforhold
Specifikke forurenende stoffer
-
-
Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet
Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet
1.2. Søer
Biologiske elementer
-
-
-
-
Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse
Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed
Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed
Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hydromorfologiske elementer der understøtter de biologiske elementer
-
Hydrologisk regime
-
vandstrømningens volumen og dynamik
-
opholdstid
-
forbindelse til grundvandsforekomster
Morfologiske forhold
-
variation i søens dybde
-
volumen og bundforhold (struktur og substrat)
-
søbreddens struktur
-
Kemiske og fysisk-kemiske elementer der understøtter de biologiske elementer
Generelt
-
-
-
-
-
-
Sigtdybde
Termiske forhold
Iltforhold
Salinitet
Forsuringstilstand
Næringsstofforhold
Specifikke forurenende stoffer
-
-
Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet
Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet
1.3. Overgangsvande
Biologiske elementer
-
-
-
-
Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse
Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed
Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed
Fiskefaunaens sammensætning og tæthed
Hydromorfologiske elementer der understøtter de biologiske elementer
-
Morfologiske forhold
-
dybdevariation
-
volumen og bundforhold (struktur og substrat)
-
tidevandszonens struktur
Tidevandsregime
-
ferskvandsstrømning
-
bølgeeksponering
-
Kemiske og fysisk-kemiske elementer der understøtter de biologiske elementer
Generelt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
-
-
-
-
Sigtdybde
Termiske forhold
Iltforhold
Salinitet
Næringsstofforhold
Specifikke forurenende stoffer
-
-
Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet
Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet
1.4. Kystvande
Biologiske elementer
-
-
-
Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse
Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed
Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed
Hydromorfologiske elementer der understøtter de biologiske elementer
-
Morfologiske forhold
-
dybdevariation
-
bundforhold (struktur og substrat)
-
tidevandszonens struktur
Tidevandsregime
-
de dominerende strømmes retning
-
bølgeeksponering
-
Kemiske og fysisk-kemiske elementer der understøtter de biologiske elementer
Generelt
-
-
-
-
-
Sigtdybde
Termiske forhold
Iltforhold
Salinitet
Næringsstofforhold
Specifikke forurenende stoffer
-
-
Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet
Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet
1.5. Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder
I forbindelse med kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder anvendes kvalitetselementerne for
den af de fire naturlige kategorier af overfladevand, der ligner det pågældende kunstige eller stærkt
modificerede overfladevandområde mest.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414541_0004.png
2. De biologiske overvågningsresultaters sammenlignelighed
1) Der etableres overvågningssystemer (metoder til biologisk bedømmelse af miljøtilstanden) til
vurdering af værdier for hver kategori af overfladevand, herunder kunstige og stærkt modificerede
vandområder. Ved anvendelse af procedurerne i dette afsnit på kunstige og stærkt modificerede
vandområder skal ”økologisk tilstand” forstås som ”økologisk potentiale”. Overvågningssystemerne
kan anvende særlige arter eller grupper af arter, der er repræsentative for kvalitetselementet som
helhed.
2) De biologiske overvågningsresultater udtrykkes som økologiske kvalitetsratioer (EQR) med henblik
på klassifikation af overfladevandområdernes økologiske tilstand. Disse ratioer repræsenterer forhol-
det mellem værdierne for de biologiske parametre, der er observeret for et givent
overfladevandområde, og værdierne for disse parametre under de referenceforhold, der gælder for
det pågældende område. Ratioen udtrykkes som en talværdi mellem nul og én, således at en høj
økologisk tilstand repræsenteres af værdier tæt på én og en dårlig økologisk tilstand af værdier tæt på
nul:
For biologiske parametre, hvor referenceværdien er lavere end den observerede værdi, beregnes
den økologiske kvalitetsratio som referenceværdien divideret med den observerede værdi.
For biologiske parametre, hvor referenceværdien er højere end den observerede værdi, beregnes
den økologiske kvalitetsratio som den observerede værdi divideret med referenceværdien.
3) For hver kategori overfladevand inddeles skalaen for den økologiske kvalitetsratio for
overvågningssystemerne i fem kvalitetsklasser fra høj til dårlig økologisk tilstand som defineret i
afsnit 1 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande,
kystvande og grundvand, idet hver af grænserne mellem klasserne tildeles en talværdi.
4) Naturstyrelsen skal deltage i en informationsudveksling mellem EU’s medlemsstater med henblik på
etablering af et netværk af lokaliteter inden for hver økoregion
1
til brug for interkalibrering af
overvågningssystemer etableret efter nr. 1. Naturstyrelsen udvælger lokaliteter til netværket blandt
en række typer af overfladevandområder inden for hver af de økoregioner, som Danmark indgår i.
For hver udvalgt type overfladevandområde udvælges mindst to lokaliteter svarende til grænsen
mellem høj og god økologisk tilstand og mindst to lokaliteter svarende til grænsen mellem god og
moderat økologisk tilstand, jf. de normgivende definitioner i afsnit 2-5 i bilag 1 til bekendtgørelse om
fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
5) Naturstyrelsen skal anvende overvågningssystemerne etableret efter nr. 1 på de lokaliteter i
interkalibreringsnetværket, som befinder sig i økoregionen og er af den type overfladevandområde,
som overvågningssystemet finder anvendelse på. Resultaterne heraf benyttes til fastsættelse af
værdier for de relevante grænser mellem kvalitetsklasser i tabellerne i afsnit 3.1-3.3.
3. Overvågningssystemer og grænser mellem kvalitetsklasser
Overvågningssystemer, økologiske kvalitetsratioer, jf. afsnit 2, nr. 2, værdier for typespecifikke
referenceforhold og, for visse biologiske kvalitetselementer i visse typer af overfladevandområder,
vandområdespecifikke referenceforhold fastlagt i henhold til § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om basisanalyser
samt værdier for grænser mellem kvalitetsklasser fremgår af tabellerne i afsnit 3.1-3.3. Typeinddeling af
overfladevandområder fremgår af afsnit 3 i bilag 1 til bekendtgørelse om basisanalyser.
Økoregioner for vandløb og søer fremgår af kort A i del A, afsnit 2.5, i bilag 1 til bekendtgørelse om
basisanalyser. Økoregioner for overgangsvande og kystvande fremgår af kort B samme sted.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414541_0005.png
3.1. Vandløb
Den akvatiske floras sammensætning og tæthed
Tabel 1. Dansk vandløbsvandplanteindeks, DVVI.
Typeområde
Grænse
høj/god
0,70
0,70*
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
Grænse
god/moderat
moderat/ringe
0,50
0,30
0,50*
0,30
Grænse
ringe/dårlig
0,10
0,10
Vandløb af type 1
Vandløb af type 2 og 3
*
Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse 2013/480/EU.
Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed
Tabel 2. Dansk vandløbsfaunaindeks, DVFI.
Typeområde
Vandløb af type 1
Vandløb af type 2 og 3
Grænse
høj/god
1,0
1,0*
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
Grænse
god/moderat
moderat/ringe
0,71
0,57
0,71*
0,57
Faunaklasse
Grænse
god/moderat
Grænse
mellem 5 og 4
Grænse
ringe dårlig
0,43
0,43
Typeområde
Reference-
værdi
Vandløb af type 1,
7
2 og 3
*
Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse 2013/480/EU.
Grænse
høj/god
Grænse
mellem 7 og 6
Grænse
moderat/ringe
Grænse
mellem 4 og 3
Grænse
ringe dårlig
Grænse
mellem 2 og 1
Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur
Tabel 3. Dansk fiskeindeks for vandløb (a), DFFVa.
Typeområde
Grænse
høj/god
0,94*
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
Grænse
god/moderat
moderat/ringe
0,72*
0,40
Grænse
ringe/dårlig
0,11
Vandløb af alle typer
*
Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse 2013/480/EU.
Tabel 4. Dansk fiskeindeks for vandløb (ø), DFFVø.
Typeområde
Vandløb af type 1
Grænse
høj/god
0,81
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
Grænse
god/moderat
moderat/ringe
0,50
0,25
Grænse
ringe/dårlig
0,06
Typeområde
Vandløb af type 1
Reference-
værdi
> 130
Antal ørred pr. 100 m vandløb
Grænse
Grænse
Grænse
høj/god
god/moderat
moderat/ringe
130
80
40
Grænse
ringe/dårlig
10
Tabel 5. Dansk fiskeindeks for vandløb (ø), DFFVø.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414541_0006.png
Typeområde
Vandløb af type 2 og 3
Grænse
høj/god
0,83
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
Grænse
god/moderat
moderat/ringe
0,50
0,33
Grænse
ringe/dårlig
0,10
Typeområde
Vandløb af type 2
og 3
3.2. Søer
Reference-
værdi
> 250
Antal ørred pr. 100 m vandløb
Grænse
Grænse
Grænse
høj/god
god/moderat
moderat/ringe
250
150
100
Grænse
ringe/dårlig
30
Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse
Tabel 6. Dansk søplanteplanktonindeks, DSPI.
Typeområde
Grænse
høj/god
0,80*
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
Grænse
god/moderat
moderat/ringe
0,60*
0,40
Grænse
ringe/dårlig
0,20
Søer af type 9 og 10
*
Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse 2013/480/EU.
Tabel 7. Algebiomasse målt som klorofyl
a
1
.
Typeområde
Søer af type 9
Søer af type 10
Grænse
høj/god
0,63
0,55
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
Grænse
god/moderat
moderat/ringe
0,30
0,13
0,32
0,14
Klorofyl
a,
µg/l
Grænse
god/moderat
25,0
12,0
Grænse
ringe/dårlig
0,08
0,07
Typeområde
Søer af type 9
Søer af type 10
1
Reference-
værdi
7,5
3,85
Grænse
høj/god
11,7
7,0
Grænse
moderat/ringe
56
27
Grænse
ringe/dårlig
90
56
Værdierne i tabellen anvendes alene ved klassificering af økologisk tilstand for søer, for hvilke der ikke foreligger tilstrækkeligt
datagrundlag til klassificering efter Dansk Søplanteplanktonindeks, DSPI.
Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed
Tabel 8. Dansk søvandplanteindeks, DSVI.
Typeområde
Grænse
høj/god
0,80*
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
Grænse
god/moderat
moderat/ringe
0,60*
0,40
Grænse
ringe/dårlig
0,20
Søer af type 9 og 10
*
Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse 2013/480/EU.
Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur
Tabel 9. Dansk fiskeindeks for søer, DFFS.
Typeområde
Økologisk kvalitetsratio
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414541_0007.png
Søer af type 9 og 10
3.3. Kystvande
Grænse
høj/god
0,80
Grænse
god/moderat
0,60
Grænse
moderat/ringe
0,45
Grænse
ringe/dårlig
0,25
Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse
Tabel 10. Algebiomasse målt som klorofyl
a.
Typeområde
OW 1 og 2
OW 3a
OW 3b og 3c
OW 4a
OW 4b
OW 5
O 3 og 4
M 1, 2, 3 og 4
P 1, 2, 3 og 4
Grænse
høj/god
0,8
2
0,8
2
*
0,8
0,67
1
0,67
1
*
0,67
1
*
0,8
2
0,8
2
0,8
2
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
Grænse
god/moderat
moderat/ringe
0,6
2
0,4
2
0,6
2
*
0,4
2
0,6
0,4
0,50
1
0,33
1
0,44
1
*
0,29
1
0,44
1
*
0,29
1
0,6
2
0,4
2
0,6
2
0,4
2
0,6
2
0,4
2
Klorofyl
a,
µg/l
Grænse
god/moderat
1,6
2
1,5
2
1,7
2
4,0
1
6,9
1
7,5
1
*
7,0
2
2,1
2
3,6
2
2,1
2
3,6
2
Klorofyl
a,
µg/l
Grænse
god/moderat
1,9
1,7
1,9
1,9
1,7
Grænse
ringe/dårlig
0,2
2
0,2
2
0,2
0,17
1
0,15
1
0,15
1
0,2
2
0,2
2
0,2
2
Typeområde
OW 1 og 2
OW 3a
OW 3b og 3c
OW 4a
OW 4b
OW 5
O 3 og 4
M 1 og 2
M 3 og 4
P 1 og 2
P 3 og 4
Vandområder med
vandområdespecifikke
referenceforhold
Referenceværdi
1,0
2
0,9
2
1,0
2
2,0
1
3,0
1
3,3
1
4,2
2
1,3
2
2,2
2
1,3
2
2,2
2
Grænse
høj/god
1,2
2
1,1
2
1,3
2
3,0
1
4,5
1
5,0
1
*
5,3
2
1,6
2
2,7
2
1,6
2
2,7
2
Grænse
moderat/ringe
2,4
2
2,3
2
2,6
2
6,1
1
10,5
1
11,4
1
10,5
2
3,2
2
5,4
2
3,2
2
5,4
2
Grænse
ringe/dårlig
4,8
2
4,5
2
5,1
2
11,8
1
20,2
1
22,0
1
21,0
2
6,3
2
10,8
2
6,3
2
10,8
2
Referenceværdi
Grænse
høj/god
1,4
1,3
1,4
1,4
1,3
Grænse
moderat/ringe
2,9
2,6
2,9
2,9
2,6
Grænse
ringe/dårlig
5,7
5,1
5,7
5,7
5,1
OW 1
Nordlige Kattegat,
Ålbæk Bugt
1,1
1,0
1,1
1,1
1,0
OW 2
Nordlige Øresund
Storebælt, NV
Djursland Øst
OW 3a
Storebælt, SV
M1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414541_0008.png
Mariager Fjord, indre
3,6
2,2
2,2
1,3
1,3
3,6
4,5
2,7
2,7
1,6
1,6
4,5
6,0
3,6
3,6
2,1
2,1
6,0
9,0
5,4
5,4
3,2
3,2
9,0
18,0
10,8
10,8
6,3
6,3
18,0
M2
Roskilde Fjord, indre
P1
Mariager Fjord, ydre
P3
Kalundborg Fjord
Århus Bugt, Kalø Vig og
Begtrup Vig
Bjørnholms Bugt,
Riisgårde Bredning,
Skive Fjord og Lovns
bredning
Slusefjorde
Nissum Fjord, ydre
Nissum Fjord, mellem
Nissum Fj, Felsted Kog
Ringkøbing Fjord
Hjarbæk Fjord
1
2
4,8
4,8
4,8
4,8
5,4
6,0
6,0
6,0
6,0
6,8
8,0
8,0
8,0
8,0
9,0
12,0
12,0
12,0
12,0
13,5
24,0
24,0
24,0
24,0
27,0
90 %-fraktil for marts-september over fem år.
Sommermiddel (maj-september).
*
Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse 2013/480/EU.
Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed
Tabel 11. Dybdegrænse for hovedudbredelse af ålegræs.
Typeområde
OW 3a
Grænse
høj/god
0,90*
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
Grænse
god/moderat
moderat/ringe
0,74*
0,5
Dybdegrænse, m
Grænse
god/moderat
9,0
7,0*
8,1
4,4
4,1
4,3
8,9
3,6
7,3
4,9
Dybdegrænse, m
Reference-
værdi
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
Grænse
ringe/dårlig
0,25
Typeområde
OW 1 og 2
OW 3a
OW 3b og 3c
M1
M2
M 3 og 4
P1
P2
P3
P4
Vandområder med
vandområdespecifikke
referenceforhold samt
lavvandede vand-
områder, hvor visse
grænser mellem
kvalitetsklasser ikke er
relevante på grund af
Reference-
værdi
12,2
9,4
10,9
5,9
5,6
5,8
12,0
4,8
9,8
6,6
Grænse
høj/god
11,0
8,5*
9,8
5,3
5,0
5,2
10,8
4,3
8,8
5,9
Grænse
moderat/ringe
6,1
4,7
5,5
3,0
2,8
2,9
6,0
2,4
4,9
3,3
Grænse
ringe/dårlig
3,1
2,4
2,7
1,5
1,4
1,5
3,0
1,2
2,5
1,7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414541_0009.png
lille vanddybde
M1
Smålandsfarvandet, syd
Helnæs Bugt
Mariager Fjord, indre
9,2
7,5
4,2
4,0
5,6
5,6
5,6
5,6
5,6
5,4
5,6
8,3
8,3
8,3
5,6
7,5
5,6
6,8
5,6
5,6
5,8
8,4
5,8
5,8
5,8
5,8
5,8
5,8
5,6
5,8
7,5
9,2
10,1
13,0
9,8
9,4
9,4
4,8
7,4
6,9
9,8
6,9
7,0
8,3
6,8
3,8
3,6
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
4,8
Ikke relevant
7,4
Ikke relevant
7,4
Ikke relevant
6,8
Ikke relevant
6,1
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
7,5
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
5,1
Ikke relevant
6,8
8,3
9,1
11,7
8,8
8,5
8,5
4,3
6,7
6,2
Ikke relevant
6,2
Ikke relevant
6,8
5,6
3,1
3,0
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
4,1
Ikke relevant
4,0
Ikke relevant
6,1
Ikke relevant
6,1
Ikke relevant
5,6
Ikke relevant
5,0
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
6,2
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
4,2
Ikke relevant
5,6
6,8
7,5
9,6
7,3
7,0
7,0
3,6
5,5
5,1
Ikke relevant
5,1
5,2
4,6
3,8
2,1
2,0
Ikke relevant
Ikke relevant
2,8
2,8
Ikke relevant
2,7
2,8
4,1
4,1
4,1
Ikke relevant
3,8
Ikke relevant
3,4
Ikke relevant
Ikke relevant
2,9
4,2
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
2,9
Ikke relevant
Ikke relevant
2,8
Ikke relevant
3,8
4,6
5,1
6,5
4,9
4,7
4,7
2,4
3,7
3,5
4,9
3,5
3,5
2,3
1,9
1,1
1,0
1,4
1,4
1,4
1,4
1,4
1,3
1,4
2,1
2,1
2,1
Ikke relevant
1,9
1,4
1,7
1,4
1,4
1,5
2,1
1,5
1,5
1,5
1,5
1,5
1,5
1,4
1,5
1,9
2,3
2,5
3,3
2,5
2,4
2,4
1,2
1,9
1,7
2,5
1,7
1,8
M2
Roskilde Fjord, indre
Korsør Nor
Basnæs Nor
Holsteinborg Nor
Skælskør Fjord og Nor
Dybsø Fjord
Guldborgsund
Stege Nor
Faaborg Fjord
Lindelse Nor
Kløven
Orestrand
Torø Vig, Torø Nor
Bågø Nor
Lunkebugten
Avnø Vig
Hejlsminde Nor
M3
Karrebæk Fjord
Nakkebølle Fjord
Bredningen
Aborg Minde Nor
Holckenhavn Fjord
Randers Fjord, ydre
M4
Nærå Strand
Emtekær Nor
Odense Fj., Seden Str.
Norsminde Fjord
P1
Gamborg Fjord
Nybøl Nor
Flensborg Fjord, indre
Flensborg Fjord, ydre
Ebeltoft Vig
Knebel Vig
Kalø Vig, indre
Mariager Fjord, ydre
P2
Isefjord, ydre
Lillestrand
Stavns Fjord
Isefjord, indre
P3
Kerteminde Fjord
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414541_0010.png
Nyborg Fjord
Odense Fjord, ydre
Vejle Fjord, ydre
Vejle Fjord, indre
Kolding Fj., indre
Horsens Fj., ydre
Horsens Fj., indre
Århus Bugt, Kalø Vig og
Begtrup Vig
Bjørnholms Bugt, Riis-
gårde Bredning, Skive
Fj. og Lovns Bredning
8,4
5,6
11,4
8,3
5,6
11,5
8,6
9,5
5,5
7,5
5,5
7,5
5,1
10,3
7,5
5,0
10,4
7,7
8,6
5,0
6,8
5,0
6,2
4,2
8,4
6,1
4,1
8,5
6,4
7,0
4,1
5,6
4,1
4,2
2,8
5,7
4,2
2,8
5,8
4,3
4,8
2,8
3,8
2,8
2,1
1,4
2,9
2,1
1,4
2,9
2,2
2,4
1,4
1,9
1,4
P4
Dalby Bugt
Nissum Bredning, Thi-
sted Bredning, Kås
Bredning, Løgstør
Bredning, Nibe Bred-
ning og Langerak
Slusefjorde
Nissum Fjord, ydre
Nissum Fjord, mellem
Nissum Fj., Felsted Kog
Ringkøbing Fjord
Hjarbæk Fjord
*
Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse 2013/480/EU.
2,8
Ikke relevant
Ikke relevant
3,0
5,5
2,5
Ikke relevant
Ikke relevant
2,7
5,0
2,0
Ikke relevant
Ikke relevant
2,2
4,1
1,4
Ikke relevant
Ikke relevant
1,5
2,8
0,7
Ikke relevant
Ikke relevant
0,8
1,4
Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed
Tabel 12. Dansk kvalitetsindeks ver. 2 (blødbundsfauna), DKI2.
Økologisk kvalitetsratio
Typeområde
Grænse
Grænse
Grænse
høj/god
god/moderat
moderat/ringe
OW 1, 2, 3b og 3c
0,84*
0,68*
0,45
OW 3a
0,86*
0,72*
0,48
OW 4b og 5
0,67*
0,53*
0,35
M 1, 2, 3 og 4
0,84
0,68
0,45
P 1, 2, 3 og 4
0,84
0,68
0,45
Slusefjorde
0,84
0,68
0,45
*
Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse 2013/480/EU.
3.4. Fastsættelse af grænser mellem kvalitetsklasser
1) For typer af overfladevand, for hvilke der for relevante biologiske kvalitetselementer ikke er fastsat
værdier for grænser mellem kvalitetsklasser i tabellerne i afsnit 3.1-3.3, fastsættes værdier for
sådanne grænser med udgangspunkt i værdier for typespecifikke biologiske referenceforhold som
fastlagt i henhold til § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om basisanalyser, og værdierne i de nævnte tabeller
ud fra følgende betragtninger:
Hvis der i en tabel i afsnit 3.1-3.3 for en anden type af samme kategori af overfladevand er fastsat
værdier for grænser mellem kvalitetsklasser, som for den berørte type vil være konsistente med
de relevante normgivende definitioner i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, anvendes disse værdier.
Grænse
ringe/dårlig
0,23
0,24
0,18
0,23
0,23
0,23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved fastsættelse af værdier for grænser mellem kvalitetsklasser, som er forskellige fra værdier i
tabellerne i afsnit 3.1-3.3 for andre typer af samme kategori af overfladevand, skal det sikres, at
de fastsatte værdier er i overensstemmelse med ovennævnte normgivende definitioner, og at de
repræsenterer samme beskyttelsesniveau i forhold til den menneskelige påvirkning, som
repræsenteres af værdierne i de nævnte tabeller.
2) Grænser mellem kvalitetsklasser fastsat efter nr. 1 skal ved førstkommende lejlighed indføjes i det
relevante afsnit 3.1, 3.2 eller 3.3.
3.5. Ændring af metode til fastlæggelse af referenceforhold og fastsættelse af værdier for grænser mellem
kvalitetsklasser
Oplysninger, der bliver tilgængelige i forbindelse med gennemførelsen af overvågningsprogrammerne i bilag
1 og revisionen og ajourføringen af basisanalysen, kan afdække ny viden, som kan føre til, at overvågnings- og
klassifikationssystemerne tilpasses videnskabelige og tekniske fremskridt, og i sidste ende til en revurdering
af værdier for grænser mellem kvalitetsklasser i tabellerne i afsnit 3.1-3.3 med henblik på at forbedre deres
kvalitet.
Såfremt en forudsætning for en metode, der er anvendt til fastlæggelse af værdier for typespecifikke
biologiske referenceforhold, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om basisanalyser eller fastsættelse af grænser
mellem kvalitetsklasser, ændres væsentligt, kan metoden ændres. De nye referenceværdier eller værdier for
grænser mellem kvalitetsklasser for de berørte typer af overfladevand, som bliver resultatet af anvendelsen af
den nye metode, skal fortsat være i overensstemmelse med de relevante normgivende definitioner i afsnit 2-5
i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand og skal repræsentere samme beskyttelsesniveau i forhold til den menneskelige påvirkning, som
repræsenteres af værdierne i tabellerne i afsnit 3.1-3.3.
Del B. Overvågningssystemer for grundvand
1. Retningslinjer for fastsættelse af tærskelværdier
1) Tærskelværdier fastsættes for alle forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og
forureningsindikatorer, der som resultat af basisanalysen karakteriserer eller bidrager til at
karakterisere grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der er i risiko for
ikke at kunne opnå god kemisk grundvandstilstand.
2) Tærskelværdier fastsættes på en sådan måde, at hvis de overskrides i et repræsentativt
overvågningspunkt, indikerer det, at der er risiko for, at en eller flere af forudsætningerne for god
kemisk grundvandstilstand som omhandlet i del C, afsnit 8, nr. 5, litra b, c og d, ikke er opfyldt.
3) Fastsættelsen af tærskelværdier baseres på
omfanget af vekselvirkningen mellem grundvand og tilknyttede vandøkosystemer og afhængige
terrestriske økosystemer,
indvirkning på grundvandets faktiske eller potentielle legitime anvendelser eller funktioner,
alle forurenende stoffer, der karakteriserer grundvandsforekomster som værende i risiko for ikke
at kunne opnå god kemisk grundvandstilstand, under hensyntagen til minimumslisten i afsnit 2,
og
hydrogeologiske karakteristika, herunder oplysninger om baggrundsværdier og vandbalance.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der tages i forbindelse hermed hensyn til navnlig grundvandsforekomstens eller gruppen af
grundvandsforekomsters indvirkninger på og indbyrdes forbindelse med tilknyttede
overfladeområder og terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af den, og
bl.a. humantoksikologisk og økotoksikologisk viden tages i betragtning. Fastsættelsen af
tærskelværdier bør også ske under hensyn til de forurenende stoffers oprindelse, mulige naturlige
forekomst, toksikologi, dispersionstendens, persistens og bioakkumulationspotentiale.
4) Hvor der af naturlige hydrogeologiske årsager forekommer forhøjede baggrundskoncentrationer af
stoffer, ioner eller indikatorer herfor, tages der ved fastsættelsen af tærskelværdier hensyn til disse
baggrundskoncentrationer i den relevante grundvandsforekomst. Ved bestemmelse af
baggrundskoncentrationerne bør der tages hensyn til følgende principper:
a) Bestemmelse af baggrundskoncentrationer bør baseres på karakteriseringen af
grundvandsforekomster efter reglerne i bekendtgørelse om basisanalyser og på resultaterne af
grundvandsovervågningen efter specifikationerne i bilag 2. Overvågningsstrategien og
fortolkningen af data bør tage hensyn til, at grundvandets strømningsforhold og kemiske forhold
varierer horisontalt og vertikalt.
b) Hvis der kun foreligger begrænsede grundvandsovervågningsdata, bør der indsamles flere data,
og i mellemtiden bør baggrundskoncentrationer bestemmes på baggrund af de begrænsede
overvågningsdata, eventuelt gennem en forenklet fremgangsmåde under anvendelse af en
delmængde af prøverne, for hvilke indikatorerne ikke viser påvirkning fra menneskelig aktivitet.
Hvor der foreligger oplysninger om geokemiske påvirkninger, bør disse også inddrages.
c) Hvis der kun foreligger utilstrækkelige grundvandovervågningsdata og ringe oplysninger om
geokemiske påvirkninger, bør der indsamles flere data og oplysninger, og i mellemtiden bør
baggrundskoncentrationer estimeres, eventuelt på baggrund af statistiske referenceresultater fra
andre grundvandsforekomster af samme type i andre områder, for hvilke der foreligger
tilstrækkelige data.
5) Fastsættelse af tærskelværdier bør understøttes af en mekanisme til kontrol af de indsamlede data
baseret på en evaluering af datakvalitet, analytiske overvejelser og baggrundsniveauer for stoffer, der
kan forekomme både naturligt og som følge af menneskelige aktiviteter.
6) For de grænseoverskridende grundvandsforekomster, som Danmark og Tyskland er fælles om,
samordnes fastsættelsen af tærskelværdier med Tyskland i henhold til § 2 i bekendtgørelse om det
internationale vanddistrikt.
2. Minimumsliste over forurenende stoffer og indikatorer for hvilke der skal overvejes at
fastsætte tærskelværdier
Stoffer eller ioner eller indikatorer, der kan forekomme naturligt eller som følge af menneskelige aktiviteter:
arsen
cadmium
bly
kviksølv
ammonium
chlorid
sulfat
nitriter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414541_0013.png
fosfor (total)/fosfater
2
.
Menneskeskabte syntetiske stoffer:
trichlorethylen
tetrachlorethylen.
3
Parametre, der er indikatorer for salt eller andre indtrængende stoffer :
ledningsevne.
3. Undersøgelser af grundvandsforekomsters kemiske tilstand
1) Procedurerne i dette afsnit for undersøgelser til bestemmelse af den kemiske tilstand af en
grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster gennemføres for alle
grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der er i risiko for ikke at kunne
opnå god kemisk grundvandstilstand, og for hvert af de forurenende stoffer, som bidrager til, at den
pågældende grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster karakteriseres således.
2) I forbindelse med undersøgelserne omhandlet i del C, afsnit 8, nr. 5, skal der tages hensyn til
oplysninger indsamlet som led i basisanalysen,
resultaterne af grundvandsovervågningen, og
alle andre relevante oplysninger, herunder en sammenligning mellem den årlige aritmetiske
gennemsnitskoncentration af de pågældende forurenende stoffer i et overvågningspunkt og
grundvandskvalitetskravene i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb,
søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og tærskelværdierne i bilag 4.
3) Til undersøgelse af, om kravene til god kemisk grundvandstilstand i del C, afsnit 8, nr. 5, litra a og d,
er opfyldt, foretages der, hvor det er relevant og muligt, på grundlag af en passende aggregering af
overvågningsresultaterne, eventuelt med udgangspunkt i skønnede koncentrationer baseret på en
konceptuel model af grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster, en vurdering
af omfanget af den grundvandsforekomst, der har en årlig aritmetisk gennemsnitskoncentration af et
forurenende stof, som ligger over grundvandskvalitetskravet eller en tærskelværdi.
4) Til undersøgelse af, om kravene til god kemisk grundvandstilstand i del C, afsnit 8, nr. 5, litra b og c,
er opfyldt, vurderes, hvor det er relevant og muligt, på grundlag af relevante overvågningsresultater
og en passende konceptuel model af grundvandsforekomsten
påvirkningen fra forurenende stoffer i grundvandsforekomster,
mængder og koncentrationer af forurenende stoffer, der overføres eller sandsynligvis bliver
overført fra grundvandsforekomsten til de tilknyttede overfladevandområder eller direkte
afhængige terrestriske økosystemer,
den skønnede påvirkning fra mængder og koncentrationer af forurenende stoffer, der overføres til
de tilknyttede overfladevandområder og direkte afhængige terrestriske økosystemer,
omfanget af salt eller andre indtrængende stoffer i grundvandsforekomsten, og
2
3
Der kan fatsættes tærskelværdier for enten fosfor (total) eller fosfater.
Hvad salt angår, kan der fastsættes tærskelværdier for enten sulfat og chlorid eller ledningsevne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den risiko, som de forurenende stoffer i grundvandsforekomsten udgør for kvaliteten af
drikkevand, der indvindes eller tænkes indvundet fra grundvandsforekomsten.
Del C. Vurdering af overvågningsresultater og klassificering af miljøtilstand
1. Generelt
1) Hvis indholdet af en fysisk-kemisk eller kemisk målestørrelse i en given prøve ligger under
kvantifikationsgrænsen, anvendes den halve kvantifikationsgrænse som måleresultat ved beregning
af middelværdier.
2) Hvis den beregnede middelværdi af måleresultaterne, jf. nr. 1, bliver lavere end
kvantifikationsgrænsen, betegnes værdien som værende under kvantifikationsgrænsen.
3) Nr. 1 finder ikke anvendelse på målestørrelser, der består af summen af en given gruppe af fysisk-
kemiske parametre eller kemiske målestørrelser, herunder deres metabolitter og nedbrydnings- og
reaktionsprodukter. I disse tilfælde sættes resultater, der er mindre end de enkelte stoffers
kvantifikationsgrænse, til nul.
2. Vurdering og klassificering af overfladevandområders økologiske tilstand
1) Ved klassificering af de enkelte overfladevandområders økologiske tilstand skal
a) overvågningsresultater for biologiske kvalitetselementer omhandlet i del A, afsnit 1.1-1.4,
sammenholdes med de normgivende definitioner i det relevante afsnit 2-5 i bilag 1 til
bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand og de relevante værdier for grænser mellem kvalitetsklasser, som fremgår af del A,
afsnit 3.1-3.3, eller som er fastsat efter fremgangsmåderne i del A, afsnit 3.4-3.5,
b) overvågningsresultater for fysisk-kemiske kvalitetselementer og hydromorfologiske
kvalitetselementer sammenholdes med de normgivende definitioner for disse kvalitetselementer
i det relevante afsnit 2-5 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb,
søer, overgangsvande, kystvande og grundvand; herunder sammenholdes overvågningsresultater
for specifikke forurenende stoffer med de miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer, som
fremgår af del B i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand,
jf. dog nr. 2.
2) Ved klassificering af kunstige og stærkt modificerede vandområders økologiske potentiale skal
a) overvågningsresultater for biologiske kvalitetselementer omhandlet i del A, afsnit 1.5,
sammenholdes med de normgivende definitioner for disse kvalitetselementer i afsnit 6 i bilag 1
til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand, og
b) overvågningsresultater for fysisk-kemiske kvalitetselementer og hydromorfologiske
kvalitetselementer sammenholdes med de normgivende definitioner for disse kvalitetselementer
i afsnit 6 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand; herunder sammenholdes overvågningsresultater for
specifikke forurenende stoffer med de miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer, som fremgår af
del B i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kystvande og grundvand.
3) Et overfladevandområdes økologiske tilstand eller økologiske potentiale klassificeres som værende
høj, god, moderat, ringe eller dårlig, henholdsvis maksimalt, godt, moderat, ringe eller dårligt,
afhængigt af den laveste af værdierne for de biologiske og de kemiske og fysisk-kemiske
kvalitetselementer, jf. dog nr. 4.
4) Hvis overfladevandområdets værdier for fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer
ikke svarer til, hvad der for disse kvalitetselementer definerer høj økologisk tilstand eller maksimalt
økologisk potentiale for pågældende kategori af overfladevand, kan den økologiske tilstand eller det
økologiske potentiale uanset værdierne for de biologiske kvalitetselementer højst klassificeres som
værende god eller godt.
3. Vurdering og klassificering af overfladevandområders kemiske tilstand
3.1. Analyse af langsigtede udviklingstendenser i koncentrationer af prioriterede stoffer
På baggrund af overvågningsresultater for specifikke forurenende stoffer analyseres de langsigtede
udviklingstendenser i koncentrationer af prioriterede stoffer, der har tendens til at blive akkumuleret i
sedimenter og biota, herunder særligt stof nr. 2, 5, 6, 7, 12, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 26, 28 og 30 på listen i del A,
afsnit 2, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande,
kystvande og grundvand, med henblik på fastlæggelse af foranstaltninger til at sikre, at sådanne
koncentrationer ikke i væsentlig grad stiger i sedimenter eller relevant biota.
3.2. Vurdering og klassificering af kemisk tilstand
1) Ved klassificering af overfladevandområdernes kemiske tilstand skal overvågningsresultater for
specifikke forurenende stoffer sammenholdes med de miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer, som
fremgår af del C i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand.
2) Hvis et overfladevandområde overholder alle de miljøkvalitetskrav, der er fastsat i nævnte bilag 2,
del C, klassificeres overfladevandområdets kemiske tilstand som værende god. Hvis
overfladevandområdet ikke overholder alle miljøkvalitetskrav opført i nævnte bilag 2, del C,
klassificeres den kemiske tilstand som værende ikke-god.
4. Vurdering af kvaliteten af skaldyrvande
1) Ved vurdering af kvaliteten af overfladevandområder, som er udpeget som skaldyrvande, skal
resultater af prøveudtagningerne sammenholdes med kvalitetskravene fastsat i bilag 1 og 2 til
bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande.
2) Skaldyrvande anses for at overholde de i nr. 1 nævnte kvalitetskrav, hvis vandprøver, som er udtaget
fra de pågældende overfladevandområder på samme prøveudtagningssted over en periode på tolv
måneder med intervaller, der ikke er længere end dem, der er anført i tabel 2 i bilag 1 til denne
bekendtgørelse, viser,
a) at 100 % af prøverne overholder de i nr. 1 omhandlede kvalitetskrav for parametrene organiske
halogenforbindelser og metaller,
b) at 95 % af prøverne overholder de i nr. 1 omhandlede kvalitetskrav for parametrene saltindhold
og opløst ilt, og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c) at 75 % af prøverne overholder de i nr. 1 omhandlede kvalitetskrav for øvrige parametre.
Hvis der for et skaldyrvand er længere mellem intervallerne for prøveudtagning end de intervaller,
der er anført i nævnte tabel 2, skal samtlige prøver overholde de i nr. 1 omhandlede kvalitetskrav, for
at skaldyrvandet anses for at overholde kvalitetskravene.
3) Afvigelser fra de fastsatte kvalitetskrav tages ikke i betragtning ved beregningen af de i nr. 2 fastsatte
procentstørrelser, hvis de skyldes en katastrofe.
5. Vurdering og klassificering af grundvandsforekomsters kvantitative tilstand
1) Ved klassificering af grundvandforekomsternes kvantitative tilstand skal overvågningsresultater for
ændringer i grundvandsstanden sammenholdes med definitionen af god kvantitativ tilstand for
grundvand i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand.
2) Hvis overvågningsresultaterne for en grundvandsforekomst eller en gruppe af
grundvandforekomster vurderes at være i overensstemmelse med definitionen af god kvantitativ
tilstand for grundvand i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand, klassificeres den kvantitative tilstand for
grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandforekomster som værende god. Hvis
overvågningsresultaterne vurderes ikke at være i overensstemmelse med nævnte definition,
klassificeres den kvantitative tilstand som værende ringe.
6. Identifikation og vurdering af udviklingstendenser for forurenende stoffer i grundvand
1) Langsigtede menneskeskabte tendenser til stigende koncentrationer af forurenende stoffer i
grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster og ændringer i sådanne tendenser,
herunder vending som følge af indsatsprogrammet, identificeres på baggrund af data fra
kontrolovervågning og operationel overvågning af grundvandets kemiske tilstand. Tendenserne og
ændringer heri påvises statistisk, jf. nr. 2.
2) Beregninger af tendenser og ændringer heri foretages for den enkelte grundvandsforekomst eller
gruppe af grundvandsforekomster og baseres på en statistisk metode, f.eks. regressionsanalyse, med
henblik på analyse af tendenser i tidsserier i de enkelte overvågningspunkter. For at undgå
skævheder i identifikationen af tendenser, fastsættes måleresultatet for målinger under
kvantifikationsgrænsen til halvdelen af værdien af den højeste kvantifikationsgrænse, der
forekommer i tidsserierne, undtagen for det samlede pesticidindhold.
3) Ved identifikation af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af stoffer,
som forekommer både naturligt og som følge af menneskelige aktiviteter, tages der hensyn til
basislinjekoncentrationerne og historiske data, hvis sådanne data foreligger.
4) Hvor det er nødvendigt for at vurdere virkningen af eksisterende forureningsfaner i
grundvandsforekomster, som kan gøre det vanskeligt at nå målet om god grundvandstilstand ved
udløbet af den planperiode, der efterfølger den seneste basisanalyse, herunder især virkningen af
forureningsfaner, som skyldes punktkilder og jordforurening, foretages yderligere vurderinger i
forhold til identificerede forurenende stoffer for at kontrollere, at forureningsfanerne ikke breder sig,
ikke forringer den kemiske tilstand af grundvandsforekomsten eller gruppen af
grundvandsforekomster og ikke udgør en risiko for menneskers sundhed og for miljøet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Fastlæggelse af udgangspunkter for vending af opadgående tendenser i grundvand
1) Udgangspunktet for at gennemføre foranstaltninger til at vende væsentlige og vedvarende
opadgående tendenser i koncentrationer af forurenende stoffer i grundvand fastlægges som en
procentdel af parameterværdierne for kvalitetskrav for grundvand fastsat i bilag 3 til bekendtgørelse
om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og
tærskelværdierne vist i bilag 4.
2) Foranstaltningerne skal gennemføres, når koncentrationen af det pågældende forurenende stof når
75 % af parameterværdien for kvalitetskravet eller tærskelværdien fastsat for stoffet, medmindre:
a) et tidligere udgangspunkt for gennemførelse af foranstaltninger er nødvendigt, for at
foranstaltningerne kan forebygge væsentlige forringelser af grundvandskvaliteten på den mest
omkostningseffektive måde eller i det mindste så vidt muligt begrænse dem,
b) et andet udgangspunkt for gennemførelse af foranstaltninger er berettiget, hvor det på grund af
detektionsgrænsen ikke er muligt at konstatere en tendens ved koncentrationer svarende til 75 %
af parameterværdierne, eller
c) tendensens stigningstakt og muligheden for at vende den gør, at det ved et senere udgangspunkt
for gennemførelse af foranstaltninger fortsat vil være muligt at forebygge væsentlige forringelser
af grundvandskvaliteten på den mest omkostningseffektive måde eller i det mindste så vidt
muligt begrænse dem. Et sådant senere udgangspunkt må ikke føre til forsinkelser i forhold til
overholdelse af fristen for opfyldelse af miljømålene.
For aktiviteter omfattet af nitratdirektivet (91/676/EØF) skal udgangspunktet for gennemførelse af
foranstaltninger fastlægges i overensstemmelse med både dette direktiv og vandrammedirektivet
(2000/60/EF) og navnlig under fastholdelse af målene i § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om vandplanlægning.
3) Så snart et udgangspunkt for gennemførelse af foranstaltninger er blevet fastlagt for en
grundvandsforekomst, der i henhold til basisanalysen er karakteriseret som truet, kan det ikke
ændres i løbet af den seksårige vandområdeplanperiode.
4) Vending af tendenser skal påvises gennem programmerne til overvågning af kemisk tilstand for
grundvand som specificeret i bilag 2, del B, afsnit 4.
8. Vurdering og klassificering af grundvandsforekomsters kemiske tilstand
1) Ved klassificering af grundvandforekomsternes kemiske tilstand skal overvågningsresultater for
ledningsevne og koncentrationer af forurenende stoffer i grundvandet sammenholdes med
definitionen af god kemisk tilstand for grundvand i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af
miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og tærskelværdierne vist i
bilag 4.
2) Ved vurdering af grundvandets kemiske tilstand aggregeres data fra de enkelte overvågningspunkter
i en grundvandsforekomst for grundvandsforekomsten som helhed. Vurderingen af grundvandets
kemiske tilstand sker på grundlag af en beregning af middelværdien af resultaterne fra hvert
overvågningspunkt i grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster, jf. afsnit 1.
3) Hvis overvågningsresultaterne for en grundvandsforekomst eller en gruppe af
grundvandforekomster er i overensstemmelse med definitionen af god kemisk tilstand for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
grundvand i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand, klassificeres den kemiske tilstand for
grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandforekomster som værende god. Hvis
overvågningsresultaterne ikke er i overensstemmelse med nævnte definition, klassificeres den
kemiske tilstand som værende ringe, jf. dog nr. 4 og 5.
4) Hvis overvågningsresultaterne viser, at kvalitetskrav for grundvand fastsat i bilag 3 til
bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand og relevante tærskelværdier vist i bilag 4 ikke er overskredet i nogen af
overvågningspunkterne i grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandforekomster,
klassificeres den kemiske tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af
grundvandforekomster som værende god.
5) Hvis overvågningsresultaternes manglende overensstemmelse med definitionen af god kemisk
tilstand for grundvand i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand skyldes overskridelse af kvalitetskravene for grundvand
fastsat i nævnte bilag 3 eller relevante tærskelværdier vist i bilag 4 i et eller flere
overvågningspunkter, klassificeres den kemiske tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af
grundvandforekomster som værende god, hvis en relevant undersøgelse i overensstemmelse med del
B, afsnit 3, bekræfter,
a) at det på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i del B, afsnit 3, nr. 3, kan fastslås, at
koncentrationerne af forurenende stoffer, der overskrider grundvandskvalitetskravene eller
tærskelværdierne, ikke anses for at udgøre en væsentlig miljørisiko, idet der i relevant omfang
tages hensyn til omfanget af den grundvandsforekomst, der berøres,
b) at de øvrige betingelser for god kemisk tilstand for grundvand som anført i definitionen af god
kemisk tilstand for grundvand i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand er opfyldt, jf. del B, afsnit 3, nr. 4,
c) at for grundvandsforekomster udpeget som drikkevandsforekomster efter § 16 i lov om
vandplanlægning opfyldes kriterierne i samme lovs § 17 i overensstemmelse med del B, afsnit 3,
nr. 4, og
d) at grundvandsforekomsten eller de enkelte forekomster i gruppen af grundvandsforekomster
ikke er så forurenede, at menneskers mulighed for at anvende dem er blevet væsentligt forringet.
9. Præsentation af overvågningsresultater
For hvert vandområdedistrikt udarbejdes kort, der for hvert overfladevandområde og hver
grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster viser miljøtilstanden.
9.1. Kort over overfladevandområders miljøtilstand
Der udarbejdes kort, der for de forskellige kategorier af overfladevandområder viser de enkelte
overfladevandområders økologiske tilstand eller økologiske potentiale som klassificeret efter
specifikationerne i afsnit 2. Der anvendes farvekoder som angivet i tabel 13 og 14. Overfladevandområder,
som ikke har nået god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk potentiale som følge af
manglende overholdelse af de miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer, som fremgår af del B i bilag 2 til
bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand,
markeres med en sort prik på kortene.
Der udarbejdes endvidere kort, der for de forskellige kategorier af overfladevandområder viser de enkelte
overfladevandområders kemiske tilstand som klassificeret efter specifikationerne i afsnit 3. Der anvendes
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1414541_0019.png
farvekoder som angivet i tabel 15.
Tabel 13. Farvekoder for visning af overfladevandområders økologisk tilstand.
Høj økologisk tilstand
Blå
God økologisk tilstand
Grøn
Moderat økologisk tilstand
Gul
Ringe økologisk tilstand
Orange
Dårlig økologisk tilstand
Rød
Tabel 14. Farvekoder for visning af økologisk potentiale for kunstige og stærkt modificerede vandområder.
Kunstige vandområder
Stærkt modificerede vandområder
Godt økologisk potentiale og
Skravering med lige brede grønne Skravering med lige brede grønne
derover
og lysegrå striber
og mørkegrå striber
Moderat økologisk potentiale
Skravering med lige brede gule og Skravering med lige brede gule og
lysegrå striber
mørkegrå striber
Ringe økologisk potentiale
Skravering med lige brede orange Skravering med lige brede orange
og lysegrå striber
og mørkegrå striber
Dårligt økologisk potentiale
Skravering med lige brede røde og Skravering med lige brede røde og
lysegrå striber
mørkegrå striber
Tabel 15. Farvekoder for visning af overfladevandområders kemiske tilstand.
God kemisk tilstand
Blå
Ikke god kemisk tilstand
Rød
9.2. Kort over grundvandsforekomsters miljøtilstand
Der udarbejdes kort, der for hver grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster viser
grundvandets kvantitative tilstand som klassificeret efter specifikationerne i afsnit 5. Der anvendes
farvekoder som angivet i tabel 16.
Der udarbejdes endvidere kort, der for hver grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster
viser grundvandets kemiske tilstand som klassificeret efter specifikationerne i afsnit 8. Der anvendes
farvekoder som angivet i tabel 17. Hvis det er relevant og muligt, anføres alle de overvågningspunkter, hvor
kvalitetskrav for grundvand fastsat i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand eller tærskelværdier vist i bilag 4 overskrides.
Med en sort prik på kortene vises desuden de grundvandsforekomster, som er udsat for en signifikant og
vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer, der stammer fra menneskelig
aktivitet. Ændringer i en udviklingstendens anføres med en blå prik på kortene.
Tabel 16. Farvekoder for visning af grundvandsforekomsters kvantitative tilstand.
God kvantitativ tilstand
Grøn
Ringe kvantitativ tilstand
Rød
Tabel 17. Farvekoder for visning af grundvandsforekomsters kemiske tilstand.
God kemisk tilstand
Grøn
Ringe kemisk tilstand
Rød