PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 36
Offentligt

Bilag 1

Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand og økologiske

potentiale

Overvågningsnettet udformes på en sådan måde, at det giver et sammenhængende og generelt overblik over

den økologiske og kemiske tilstand inden for hvert vandløbsopland og giver mulighed for klassificering af

vandområderne i fem klasser i overensstemmelse med de normgivende definitioner i bilag 1 til

bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Naturstyrelsen udarbejder et eller flere kort, der viser overvågningsnettet for overfladevand.

Parametre, der er indikatorer for tilstanden for alle relevante kvalitetselementer anført i bilag 3, del A, afsnit

1, overvåges. Ved udvælgelsen af parametre for biologiske kvalitetselementer identificeres det passende

taksonomiske niveau, der er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig pålidelighed og præcision i klassificeringen

af kvalitetselementerne.

1.Udformning af kontrolovervågning

1.1. Formål

Kontrolovervågningsprogrammet skal levere information med henblik på



supplering og validering af proceduren for vurdering af miljøvirkninger i basisanalysen,

effektiv udformning af fremtidige overvågningsprogrammer,

vurdering af langtidsændringer i de naturlige forhold, og

vurdering af langtidsændringer som følge af omfattende menneskelig aktivitet.

Resultaterne af denne overvågning gennemgås og anvendes sammen med resultaterne af basisanalysen til at

fastsætte krav til overvågningsprogrammer i vandområdeplanperioden 2015-2021 og de følgende perioder.

1.2. Udvælgelse af overvågningspunkter

Kontrolovervågningen udføres på så mange overfladevandområder, at der kan gives en vurdering af den

generelle tilstand for overfladevande inden for hvert vandløbsopland eller hovedvandopland i

vandområdedistriktet. Som udgangspunkt skal overvågningen foretages



på punkter, hvor vandføringen er betydelig inden for vandområdedistriktet som helhed, herunder

punkter på store vandløb, hvor afstrømningsområdet er på mere end 2500 km

på punkter, hvor vandvoluminet er betydeligt inden for vandområdedistriktet, herunder store søer

og reservoirer,

på punkter, hvor betydelige vandområder krydser den dansk-tyske grænse, og

på steder, der er udpeget i henhold til Rådets beslutning 77/795/EØF om udveksling af oplysninger,

og på sådanne andre steder, hvor det er nødvendigt for at kunne vurdere, hvor stor en

forureningsbelastning der føres over den dansk-tyske grænse, og hvor stor en mængde der føres ud i

havmiljøet.

1.3. Udvælgelse af kvalitetselementer

Kontrolovervågningen udføres for hvert overvågningssted for en periode på et år inden for

vandområdeplanperioden for



parametre, der er indikatorer for alle biologiske kvalitetselementer,

parametre, der er indikatorer for alle hydromorfologiske kvalitetselementer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



parametre, der er indikatorer for alle generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer,

prioriterede stoffer, der udledes i vandløbsoplandet eller deloplandet, og

andre forurenende stoffer, der udledes i betydelige mængder i vandløbsoplandet eller deloplandet,

medmindre den forudgående kontrolovervågning har vist, at det pågældende vandområde har nået en god

tilstand, og basisanalysen ikke har vist tegn på, at påvirkningerne af området er ændret. I sådanne tilfælde

foretages kontrolovervågning én gang for hver tredje vandområdeplan.

2. Udformning af operationel overvågning

2.1. Formål

Den operationelle overvågning skal gøre det muligt



at fastslå tilstanden for de vandområder, der anses for at være i risiko for ikke at kunne opfylde målet

om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt

økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den planperiode, der

efterfølger den seneste basisanalyse, og

at vurdere tilstandsændringer for disse vandområder som følge af indsatsprogrammerne.



2.2. Udvælgelse af overvågningssteder

Den operationelle overvågning udføres for alle vandområder, der på grundlag af resultaterne af

basisanalysen eller kontrolovervågningen anses for at være i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god

overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og

god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger basisanalysen, samt for

vandområder, i hvilke der udledes prioriterede stoffer. For de prioriterede stoffer udvælges

overvågningspunkterne i overensstemmelse med EU-lovgivningen, såfremt denne fastsætter specifikke regler

om overvågningspunkter for prioriterede stoffer. I alle andre tilfælde, herunder i forbindelse med

prioriterede stoffer, når der ikke findes specifikke regler i EU-lovgivningen, udvælges overvågningspunkterne

således:



For vandområder, der som følge af betydelige punktkildebelastninger er i risiko for ikke at kunne

opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede

vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den

planperiode, der efterfølger basisanalysen, skal der være så mange overvågningspunkter inden for

hvert vandområde, at det er muligt at vurdere omfang og konsekvenser af punktkildebelastningerne.

Når et vandområde er genstand for en række punktkildebelastninger, kan overvågningspunkterne

udvælges på en sådan måde, at omfang og konsekvenser af disse belastninger vurderes som en

helhed.

For vandområder, der som følge af betydelige diffuse belastninger er i risiko for ikke at kunne

opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede

vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den

planperiode, der efterfølger basisanalysen, skal der være så mange overvågningspunkter inden for

udvalgte vandområder, at det er muligt at vurdere de diffuse belastningers omfang og konsekvenser.

Udvælgelsen af vandområderne foretages på en sådan måde, at de er repræsentative for de relative

risici for de diffuse belastningers forekomst og for de relative risici for manglende opnåelse af god

tilstand for overfladevand.

For vandområder, der som følge af betydelige hydromorfologiske belastninger er i risiko for ikke at

kunne opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede

vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

planperiode, der efterfølger basisanalysen, skal der være så mange overvågningspunkter inden for

udvalgte vandområder, at det er muligt at vurdere de hydromorfologiske belastningers omfang og

konsekvenser. De udvalgte vandområder skal være indikatorer for den generelle påvirkning fra den

hydromorfologiske belastning, som alle vandområderne er udsat for.

2.3. Udvælgelse af kvalitetselementer

For at vurdere omfanget af den belastning, overfladevandområderne er udsat for, overvåges de

kvalitetselementer, der er indikatorer for de belastninger, vandområdet eller vandområderne er udsat for.

For at vurdere konsekvenserne af disse belastninger, overvåges alt efter relevans:



parametre, der er indikatorer for det eller de biologiske kvalitetselementer, der er mest følsomme for

de belastninger, vandområderne er udsat for,

alle prioriterede stoffer, der udledes, og andre forurenende stoffer, der udledes i betydelige

mængder, og

parametre, der er indikatorer for det hydromorfologiske kvalitetselement, der er mest følsomt over

for den identificerede belastning.

3. Overvågningsfrekvens

3.1. Overvågning i vand

For parametre, der er indikatorer for fysisk-kemiske kvalitetselementer, foretages kontrolovervågningen

inden for den etårige kontrolovervågningsperiode med intervaller, der ikke er længere end dem, der er anført

i tabel 1 nedenfor, medmindre større intervaller er berettigede på grundlag af teknisk viden og

ekspertvurderinger. For biologiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer foretages overvågningen

mindst én gang i kontrolovervågningsperioden.

For operationel overvågning fastsættes frekvensen af den overvågning, der er nødvendig for den enkelte

parameter, på en sådan måde, at der fremkommer tilstrækkelig mange data til en pålidelig vurdering af det

relevante kvalitetselements tilstand. Overvågningen bør finde sted med intervaller, der ikke er længere end

dem, der er anført i tabel 1 nedenfor, medmindre større intervaller vil være berettigede på grundlag af teknisk

viden og ekspertvurderinger.

Overvågningsfrekvenserne fastsættes på en måde, der sikrer et acceptabelt pålideligheds- og

præcisionsniveau. Frekvenserne skal tage hensyn til den variabilitet i parametrene, der følger af både

naturlige og menneskelige forhold. De tidspunkter, hvorpå overvågningen foretages, udvælges på en sådan

måde, at årstidsvariationernes virkning på resultaterne minimeres, og det sikres, at resultaterne afspejler

ændringer i vandområdet, der skyldes ændringer som følge af menneskelige belastninger. Supplerende

overvågning på forskellige årstider inden for samme år foretages om nødvendigt for at opfylde dette mål.

Tabel 1. Overvågningsintervaller for biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer.

Kvalitetselementer

Vandløb

Søer

Overgangsvande

Kystvande

Biologiske

Fytoplankton

6 måneder

Anden akvatisk flora

3 år

Makroinvertebrater

3 år

Fisk

3 år

Hydromorfologiske

Kontinuitet

6 år

Hydrologi

Kontinuerlig

1 måned

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Morfologi

Fysisk-kemiske

Termiske forhold

Iltning

Salinitet

Næringsstoftilstand

Forsuringstilstand

Forurenende stoffer

andre end prioriterede

stoffer

Prioriterede stoffer

6 år

3 måneder

6 år

3 måneder

6 år

3 måneder

6 år

3 måneder

1 måned

3.2. Overvågning af prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer i sediment og biota

For de prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer, for hvilke der anvendes et miljøkvalitetskrav

for sediment eller biota, overvåges stoffet i den relevante matrice mindst en gang om året, medmindre

teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval.

For prioriterede stoffer, der har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter og biota, herunder særligt stof

nr. 2, 5, 6, 7, 12, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 26, 28 og 30 på listen i del A, afsnit 2, i bilag 2 til bekendtgørelse om

fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, fastsættes

overvågningsfrekvensen for sediment og biota på en sådan måde, at der tilvejebringes tilstrækkelige data til

en pålidelig analyse af de langsigtede udviklingstendenser. Der foretages overvågning hvert tredje år,

medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval.

4. Supplerende overvågningskrav for beskyttede områder

Programmerne for overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand suppleres med henblik på

opfyldelse af følgende krav:

4.1. Skaldyrvande

For overfladevandområder, der er udpeget som beskyttede skaldyrvande, jf. § 18, stk. 3, i lov om

vandplanlægning, udtages prøver med intervaller, der ikke er længere end dem, der er anført i tabel 2

nedenfor. Hvis det af Naturstyrelsen fastslås i henhold til proceduren i bilag 3, del C, afsnit 4, at kvaliteten af

de udpegede vandområder er væsentlig bedre end kvalitetskravene fastsat i bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om

kvalitetskrav for skaldyrvande, kan prøveudtagningernes frekvens nedsættes. Såfremt der ikke foreligger

nogen forurening eller risiko for, at vandets kvalitet forringes, kan Naturstyrelsen beslutte, at

prøveudtagning er unødvendig.

Hvis det ved en prøveudtagning viser sig, at der er afvigelser fra de fastsatte kvalitetskrav, undersøger

Naturstyrelsen, om dette skyldes et tilfælde, om det er en følge af et naturfænomen, eller om det er forårsaget

af forurening, og træffer passende foranstaltninger.

Det nøjagtige prøveudtagningssted, afstanden herfra til det nærmeste punkt, hvorfra der udledes

forurenende stoffer, samt den dybde, hvori prøverne skal udtages, fastlægges af Naturstyrelsen under

hensyntagen til især de lokale miljøforhold.

Referenceanalysemetoderne for beregningen af de pågældende parametre er anført i tabel 2. Laboratorier,

som anvender andre metoder, skal sikre sig, at de opnåede resultater svarer til eller er sammenlignelige med

resultater opnået med de i tabel 2 anførte metoder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2. Prøveudtagningsintervaller og referenceanalysemetoder for skaldyrvande.

Parametre

Interval

Referenceanalysemetode

pH (i vand)

3 måneder

Elektrometrisk måling. Målingen udføres

in situ

samtidig

med prøveudtagningen

Temperatur (i vand)

3 måneder

Termometri. Målingen udføres

in situ

samtidig med

prøveudtagningen

Farve (i vand)

3 måneder

Filtrering på membranfilter (0,45 μm). Fotometrisk

metode med platinkoboltmåleenhed

Opslemmet stof (i vand)

3 måneder

Filtrering på membranfilter (0,45 μm), tørring ved 105 °C

og vejning. Centrifugering (mindst 5 min., gennemsnitlig

acceleration 2800-3200 g), tørring ved 105° C og vejning

Salinitet (i vand)

1 måned

Måling af den elektriske ledningsevne

Iltning (i vand)

1 måned

Winkler-metoden elektrokemisk metode

Olie (i vand)

3 måneder

Visuel undersøgelse

Organiske halogenforbindelser 6 måneder

Kromatografi i luftfasen efter ekstraktion med passende

(i skaldyrkød)

opløsningsmidler og rensning

Metaller (Ag, As, Cd, Cr, Cu,

6 måneder

Atomabsorptionsspektrometri eventuelt efter en

Hg, Ni, Pb, Zn)

koncentration og/eller ekstraktion

Smagsmæssig undersøgelse af skaldyrene, når der er

Smagsafgivende stoffer

formodning om et sådant stof

(i skaldyrkød)

Escherichia coli

3 måneder

DS/ISO/TS 16649-3 1. Udgave 2005-10-24.

(i skaldyrkød)

Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer

Skaldyr = blåmuslinger (Mytilus

edulis).

4.2. Næringsstoffølsomme områder

For overfladevandområder med vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater omfattet af

nitratdirektivet (91/676/EØF) udarbejdes og gennemføres et passende overvågningsprogram med henblik på

at vurdere effektiviteten af det nationale handlingsprogram. For hele det nationale område skal

nitratindholdet i overfladevand overvåges på udvalgte målesteder, som gør det muligt at fastslå omfanget af

nitratforureningen i vandet hidrørende fra landbrugsvirksomhed.

For overfladevandområder, hvortil der sker udledning af spildevand med indhold af næringsstoffer og

organiske stoffer omfattet af byspildevandsdirektivet (91/271/EØF), skal der udføres kontrol med de

vandområder, der modtager udledning af spildevand og direkte udledninger i tilfælde, hvor det kan

forventes, at vandmiljøet kan blive påvirket i væsentlig grad. Det supplerende overvågningsprogram skal

følge reglerne for operationel overvågning i afsnit 2.

4.3. Habitat- og artsbeskyttelsesområder

Vandområder, der er udpeget som habitat- eller artsbeskyttelsesområder, omfattes af det operationelle

overvågningsprogram, jf. afsnit 2, hvis de på grundlag af basisanalysen og kontrolovervågningen anses for at

være i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt

modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet

af den planperiode, der efterfølger basisanalysen. Overvågningen udføres med henblik på at vurdere omfang

og virkninger af alle relevante betydelige belastninger af disse vandområder og, om nødvendigt, for at

vurdere ændringer i vandområdernes tilstand som følge af indsatsprogrammerne. Overvågningen skal

fortsætte, indtil områderne opfylder de vandrelaterede krav i den lovgivning, i henhold til hvilken de er

udpeget, samt målene i § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om vandplanlægning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Standarder for overvågning af kvalitetselementer

De metoder, der anvendes ved overvågning af typeparametre, skal være i overensstemmelse med de

internationale standarder, der er anført nedenfor, eller andre nationale eller internationale standarder, der

sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet og sammenlignelighed.

Prøvetagning af makroinvertebrater:



ISO 5557-3: 1995

EN 27828: 1994

EN 28265: 1994

EN ISO 9391: 1995

EN ISO 8689-1: 1999

EN ISO 8689-2: 1999

Prøvetagning af makrofyter: Relevante CEN/ISO-standarder, når de er udarbejdet.

Prøvetagning af fisk: Relevante CEN/ISO-standarder, når de er udarbejdet.

Prøvetagning af makrofyter: Relevante CEN/ISO-standarder, når de er udarbejdet.

Prøvetagning af kiselalger: Relevante CEN/ISO-standarder, når de er udarbejdet.

Standarder for fysisk-kemiske parametre: Alle relevante CEN/ISO-standarder.

Standarder for hydromorfologiske parametre: Alle relevante CEN/ISO-standarder.