PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 36
Offentligt

Bilag 1

Analyse af vandområdedistriktets karakteristika og vurdering af

menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og

grundvandets tilstand

Del A. Overfladevand

1. Karakterisering af typer af overfladevandområder

Naturstyrelsen identificerer overfladevandområders beliggenhed og grænser og foretager en første

karakterisering af sådanne vandområder efter nedenstående fremgangsmåde. Naturstyrelsen kan

gruppere overfladevandområder med henblik på denne første karakterisering.

1) Overfladevandområder i vandområdedistriktet karakteriseres enten som tilhørende en af

overfladevandområdekategorierne vandløb, søer, overgangsvande og kystvande eller som

kunstige overfladevandområder eller stærkt modificerede overfladevandområder.

2) For hver kategori overfladevand opdeles de relevante overfladevandområder i

vandområdedistriktet efter type som defineret ved brug af enten system A eller system B som

beskrevet i afsnit 2.

3) Benyttes system A, opdeles overfladevandområderne i vandområdedistriktet først efter de

relevante økoregioner i overensstemmelse med de geografiske områder som anført i afsnit 2 og

vist på det relevante kort i afsnit 2.5. Overfladevandområderne i hver økoregion opdeles derefter i

typer af vandområder efter deskriptorerne i tabellerne under system A.

4) Benyttes system B, skal der mindst præsteres samme opdelingsgrad som den, der ville have været

opnået med system A. Det vil sige, at overfladevandområderne i vandområdedistriktet opdeles i

typer ved brug af værdierne for de obligatoriske deskriptorer og for sådanne fakultative

deskriptorer eller kombinationer af deskriptorer, som er nødvendige for at sikre, at typespecifikke

biologiske referenceforhold kan afledes med den fornødne pålidelighed.

5) Kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder opdeles efter deskriptorerne for den

overfladevandområdekategori, der mest ligner det pågældende stærkt modificerede eller kunstige

vandområde.

6) Der udarbejdes et eller flere kort i GIS-format, der viser typernes geografiske beliggenhed

svarende til den opdelingsgrad, der kræves under system A.

2. Økoregioner og typer af overfladevandområder

2.1. Vandløb

System A

Fast typologi

Økoregion

Type

Deskriptorer

Økoregioner som vist på kort A i afsnit 2.5

Højdetypologi

høj: > 800 m

mellem: 200 - 800 m

lav: < 200 m

Størrelsestypologi på grundlag af afstrømningsområde

lille: 10 - 100 km

mellem: > 100 - 1000 km

stor: > 1000 - 10000 km

meget stor: > 10000 km

Geologi

kalkholdig

kiselholdig

organisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

System B

Alternativ karakterisering

Obligatoriske faktorer

Fakultative faktorer

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer vandløbets eller

vandløbsdelens karakteristika og dermed den biologiske

populationsstruktur og -sammensætning

højde

breddegrad

længdegrad

geologi

areal

afstand fra udspring

strømningsenergi (funktion af strømning og hældning)

middel vandløbsbredde

middel vanddybde

middel hældning

hovedflodsengens form og profil

vandføringskategori

dalprofil

partikulær stoftransport

syreneutraliseringsevne

middel substratsammensætning

chlorid

lufttemperaturudsving

middellufttemperatur

nedbør

2.2. Søer

System A

Fast typologi

Økoregion

Type

Deskriptorer

Økoregioner som vist på kort A i afsnit 2.5

Højdetypologi

høj: > 800 m

mellem: 200 - 800 m

lav: < 200 m

Dybdetypologi på grundlag af middeldybde

<3m

3 - 15 m

> 15 m

Størrelsestypologi på grundlag af overfladeareal

0,5 - 1 km

1 - 10 km

10 - 100 km

> 100 km

Geologi

kalkholdig

kiselholdig

organisk

System B

Alternativ karakterisering

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer søens karakteristika og

dermed den biologiske populationsstruktur og -sammensætning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Obligatoriske faktorer

Fakultative faktorer

Højde

breddegrad

længdegrad

dybde

geologi

areal

middel vanddybde

søens profil

opholdstid

middel lufttemperatur

lufttemperaturudsving

sammensætningskarakteristika (f.eks. monomiktisk, dimiktisk,

polymiktisk)

syreneutraliseringsevne

baggrundstilstand for næringsstoffer

middel substratsammensætning

vandstandsudsving

2.3. Overgangsvande

System A

Fast typologi

Økoregion

Type

Deskriptorer

Følgende som vist på kort B i afsnit 2.5:

Østersøen

Barentshavet

Norskehavet

Nordsøen

Nordatlanten

Middelhavet

På grundlag af den årlige middelsalinitet

< 0,5 psu: ferskvand

0,5 - < 5 psu: oligohalin

5 - < 18 psu: mesohalin

18 - < 30 psu: polyhalin

30 - < 40 psu: euhalin

På grundlag af gennemsnitlig tidevandsforskel

< 2 m: mikro

2 - 4 m: meso

> 4 m: makro

System B

Alternativ karakterisering

Obligatoriske faktorer

Fakultative faktorer

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer overgangsvandets

karakteristika og dermed den biologiske populationsstruktur og -

sammensætning

breddegrad

længdegrad

tidevandsforskel

salinitet

dybde

strømhastighed

bølgeeksponering

opholdstid

middel vandtemperatur

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sammensætningskarakteristika

turbiditet

middel substratsammensætning

profil

vandtemperaturvariation

2.4. Kystvande

System A

Fast typologi

Økoregion

Type

Deskriptorer

Følgende som vist på kort B i afsnit 2.5:

Østersøen

Barentshavet

Norskehavet

Nordsøen

Nordatlanten

Middelhavet

På grundlag af årlig middelsalinitet

< 0,5 psu: ferskvand

0,5 - < 5 psu: oligohalin

5 - < 18 psu: mesohalin

18 - < 30 psu: polyhalin

30 - < 40 psu: euhalin

På grundlag af middeldybde

lavvandet: < 30 m

middeldyb: (30 - 200 m)

dyb: > 200 m

System B

Alternativ karakterisering

Fakultative faktorer

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer kystvandets

karakteristika og dermed det biologiske samfunds struktur og

sammensætning

breddegrad

længdegrad

tidevandsforskel

salinitet

bølgeeksponering

middel vandtemperatur

sammensætningskarakteristika

turbiditet

opholdstid (lukkede havbugter)

middel substratsammensætning

vandtemperaturvariation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.5. Kort

System A: Økoregioner for vandløb og søer

Kort A

1. Det ibirisk-makaronesiske område

2. Pyrenæerne

3. Italien, Korsika og Malta

4. Alperne

5. Det dinariske vestlige Balkan

6. Det hellenske vestlige Balkan

7. Det østlige Balkan

8. Det vestlige højland

9. Det centrale højland

10. Karpaterne

11. Det ungarske lavland

12. Sortehavsområdet

13. Det vestlige lavland

14. Det centrale lavland

15. Det baltiske område

16. Det østlige lavland

17. Irland og Nordirland

18. Storbritannien

19. Island

20. Det boreale højland

21. Tundraen

22. Det Fennoskandiske Skjold

23. Taigaen

24. Kaukasus

25. Den kaspiske sænkning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

System A: Økoregioner for overgangsvande og kystvande

Kort B

1. Atlanterhavet

2. Norskehavet

3. Barentshavet

4. Nordsøen

5. Østersøen

6. Middelhavet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Typeinddeling af overfladevandområder

3.1. Typeinddeling af vandløb

Typeinddeling af vandløb eller vandløbsstrækninger sker efter system B i afsnit 2.1 som anført i

nedenstående tabel.

Typeinddeling af vandløb.

Bundforhold

Bredde

Normal bund

<2m

2 - 10 m

> 10 m

Blød bund

<2m

2 - 10 m

> 10 m

Oplandsareal

< 10 km

10 - 100 km

> 100 km

< 10 km

10 - 100 km

> 100 km

Type

Ved ”blød bund” forstås , at vandløbet på den overvejende del af dets længde har naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 ‰ afhængigt af

vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed og naturligt blødt og overvejende organisk bundsubstrat.

Hvis bredde og oplandsareal tilsiger forskellig type, skal bredden være afgørende.

3.2. Typeinddeling af søer

Typeinddeling af søer sker efter system B i afsnit 2.2 som anført i nedenstående tabel.

Typeinddeling af søer.

Alkalinitet

Farvetal

Lav: < 0,2 meq/l

Lav: < 60 mg Pt/l

Saltholdighed

Lav: < 0,5 ‰

Høj: ≥ 0,5 ‰

Høj: ≥ 60 mg Pt/l

Lav: < 0,5 ‰

Høj: ≥ 0,5 ‰

Høj: > 0,2 meq/l

Lav: < 60 mg Pt/l

Lav: < 0,5 ‰

Høj: ≥ 0,5 ‰

Høj: ≥ 60 mg Pt/l

Lav: < 0,5 ‰

Høj: ≥ 0,5 ‰

Middeldybde

Lav: < 3 m

Dyb: ≥ 3 m

Lav: < 3 m

Dyb: ≥ 3 m

Lav: < 3 m

Dyb: ≥ 3 m

Lav: < 3 m

Dyb: ≥ 3 m

Lav: < 3 m

Dyb: ≥ 3 m

Lav: < 3 m

Dyb: ≥ 3 m

Lav: < 3 m

Dyb: ≥ 3 m

Lav: < 3 m

Dyb: ≥ 3 m

Type

Søer med middeldybde ≥ 3 m, hvor dybeste tredjedel er lagdelt mindre end en måned om året, typologiseres som lavvandede.

3.3. Typeinddeling af overgangsvande og kystvande

Typeinddeling af overgangsvande og kystvande sker efter system B i henholdsvis afsnit 2.3 og 2.4 som

anført i nedenstående tabeller.

Typeinddeling af åbne kystvande samt oversigt over vandområder.

Typer

Saltholdighed

Vandområde af denne type

OW1 – Kattegat

> 30 psu

Kattegat, Nordsjælland, > 20 m

Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt

OW2 – Kattegat

18 - 30 psu

Kattegat, Nordsjælland

Nordlige Øresund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OW3a - Vestlige Østersø

5 - 18 psu

OW3b - Østlige Østersø

5 - 18 psu

OW3c - Østersøen, Bornholm

OW4a – Skagerrak, eksponeret

OW4b – Nordsøen, eksponeret

OW5 – Vadehavet, tidevand

5 - 18 psu

> 30 psu

Jammerland Bugt

Sejerø Bugt

Storebælt, NV

Hevring Bugt

Anholt

Djursland Øst

Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav

Kattegat, Læsø

Kattegat, Aalborg Bugt

Nordlige Lillebælt

Smålandsfarvandet, åbne del

Langelandsbælt, øst

Femerbælt

Grønsund

Langelandssund

Det Sydfynske Øhav, åbne del

Storebælt, SV

Lillebælt, syd

Lillebælt, Bredningen

Køge Bugt

København Havn

Hjelm Bugt

Fakse Bugt

Østersøen, Bornholm

Østersøen, Christiansø

Skagerrak

Vesterhavet, syd

Vesterhavet, nord

Juvre Dyb, tidevandsområde

Lister Dyb

Knudedyb, tidevandsområde

Grådyb, tidevandsområde

Typeinddeling af fjorde og lukkede kystvande.

Saltholdighed

Afstrømningsindeks

Oligohalin: < 5 psu

F ≤ 0,1

F > 0,1

Mesohalin: 5 - 18 psu

F ≤ 0,1

F > 0,1

Polyhalin: 18 - 30 psu

F ≤ 0,1

F > 0,1

Variabel

Lagdeling

Lagdelt: D S > 1 psu

Blandet: D S ≤ 1 psu

Lagdelt: D S > 1 psu

Blandet: D S ≤ 1 psu

Lagdelt: D S > 1 psu

Blandet: D S ≤ 1 psu

Lagdelt: D S > 1 psu

Blandet: D S ≤ 1 psu

Lagdelt: D S > 1 psu

Blandet: D S ≤ 1 psu

Lagdelt: D S > 1 psu

Blandet: D S ≤ 1 psu

Type

Slusefjorde

Afstrømningsindeks F er defineret som afstrømning i m

-1

divideret med opholdstid i dage. Opholdstiden

er defineret som

V/(Q

R),

hvor

er fjordvolumen i km

er saltvandstilførsel i km

/dag og

er middelårsafstrømning til fjorden i km

/dag.

Saltvandstilførslen

beregnes som

R×(S/S

)/(1– (S/S

)), hvor

er saltholdighed i overfladvand i fjorden og

saltholdighed ved fjordmundingen.

Lagdeling afgrænses efter forskellen D S mellem saltholdighed ved overfladen og ved bunden i 50 % af profilerne målt på en given

station.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oversigt over fjorde og lukkede kystvande.

Typer

Vandområde af denne type

Randers Fjord, Randers-Mellerup

Vejlen

Salme Nor

Tryggelev Nor

Gamborg Nor

Randers Fjord, Grund Fjord

Smålandsfarvandet, syd

Nakskov Fjord

Helnæs BugtAls Sund

Haderslev Fjord

Mariager Fjord, indre

Roskilde Fjord, ydre

Roskilde Fjord, indre

Korsør Nor

Basnæs Nor

Holsteinborg Nor

Skælskør Fjord og Nor

Musholm Bugt, indre

Dybsø Fjord

Avnø Fjord

Guldborgsund

Rødsand

Præstø fjord

Stege Bugt

Stege Nor

Skårupøre Sund

Thurø Bund

Faaborg Fjord

Lindelse Nor

Kløven

Orestrand

Torø Vig og Torø Nor

Bågø Nor

Lunkebugten

Augustenborg fjord

Avnø Vig

Hejlsminde Nor

Karrebæk Fjord

Nakkebølle Fjord

Bredningen

Aborg Minde Nor

Holckenhavn Fjord

Randers fjord, ydre

Nærå Strand

Emtekær Nor

Odense fjord, Seden Strand

Norsminde Fjord

Gamborg Fjord

Genner Bugt

Åbenrå Fjord

Als Fjord

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Slusefjorde

Nybøl Nor

Flensborg fjord, indre

Flensborg Fjord, ydre

Ebeltoft Vig

Knebel Vig

Kalø Vig, indre

Mariager fjord, ydre

Isefjord, ydre

Lillestrand

Kertinge Nor

Stavns Fjord

Isefjord, indre

Kalundborg Fjord

Kerteminde Fjord

Nyborg Fjord

Odense Fjord, ydre

Vejle Fjord, ydre

Vejle Fjord, indre

Kolding Fjord, ydre

Kolding Fjord, indre

Horsens Fjord, ydre

Horsens Fjord, indre

Århus Bugt, Kalø Vig og Begtrup Vig

Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning

Dalby Bugt

Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning,

Nibe Bredning og Langerak

Nissum Fjord, ydre

Nissum Fjord, mellem

Nissum Fjord, Felsted Kog

Ringkøbing Fjord

Hjarbæk Fjord

4. Fastlæggelse af typespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder

Typespecifikke eller vandområdespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder

fastlægges efter nedenstående fremgangsmåder.

1) For hver type af overfladevandområder, der karakteriseres i overensstemmelse med afsnit 1,

fastlægges der typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold svarende til værdierne

for de i afsnit 1 i bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og

beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale

naturbeskyttelsesområder anførte hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer for

den pågældende type af overfladevandområder ved høj økologisk tilstand som defineret i det

relevante afsnit i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og grundvand. Der fastlægges typespecifikke biologiske

referenceforhold svarende til værdierne for de i afsnit 1 i bilag 3 til bekendtgørelse om

overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om

naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder anførte biologiske

kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som

defineret i det relevante afsnit i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) Når der på grund af stor variation inden for en type af overfladevandområder, der karakteriseres i

overensstemmelse med afsnit 1, ikke kan anvendes typespecifikke referenceforhold, kan der for

specifikke biologiske kvalitetselementer i stedet for de typespecifikke referenceforhold omhandlet

i punkt 1 fastlægges vandområdespecifikke referenceforhold, hvis der for de pågældende

overfladevandområder foreligger repræsentative historiske observationer af det pågældende

kvalitetselement ved høj økologisk tilstand, eller hvis referenceforholdene for de pågældende

overfladevandområder kan udledes ved hjælp af modeller, jf. punkt 6.

3) Når de fremgangsmåder, der er beskrevet i dette afsnit, anvendes på kunstige eller stærkt

modificerede overfladevandområder, skal henvisninger til høj økologisk tilstand forstås som

henvisninger til maksimalt økologisk potentiale som defineret i afsnit 6 i bilag 1 til bekendtgørelse

om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Værdierne for et vandområdes maksimale økologiske potentiale revideres hvert sjette år.

4) De typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold omhandlet i punkt 1 og 3 og de

typespecifikke biologiske referenceforhold kan bygge på enten rumlige forhold eller modeller,

eller de kan udledes ud fra en kombination af disse metoder. Når disse metoder ikke kan bruges,

kan benyttes ekspertskøn til at fastlægge sådanne forhold. Ved definitionen af høj økologisk

tilstand med hensyn til koncentrationen af bestemte syntetiske forurenende stoffer er

detektionsgrænsen den, der kan opnås ved hjælp af den tilgængelige teknologi på det tidspunkt,

hvor de typespecifikke forhold skal fastlægges.

5) For typespecifikke biologiske referenceforhold, der bygger på rumlige forhold, oprettes der et

referencenet for hver type overfladevand. Nettet skal indeholde tilstrækkeligt mange

referencesteder af høj tilstand til, at værdierne for referenceforholdene opnår tilstrækkelig

troværdighed i betragtning af variabiliteten af de værdier for kvalitetselementerne, der modsvarer

høj tilstand for den pågældende type overfladevand, og under hensyn til de

modelleringsteknikker, der skal anvendes i henhold til punkt 6.

6) Modelbaserede typespecifikke eller vandområdespecifikke biologiske referenceforhold kan

udledes ved brug af enten prognosemodeller eller tilbageskrivningsmetoder. Metoderne skal

omfatte brug af historiske, palæologiske og andre tilgængelige data, og de skal sikre, at værdierne

for referenceforholdene er tilstrækkelig troværdige til, at det sikres, at de således udledte forhold

er indbyrdes forenelige og gyldige for hver type af overfladevand eller for de pågældende

overfladevandområder.

Når det ikke er muligt at fastlægge pålidelige typespecifikke eller vandområdespecifikke

referenceforhold for et kvalitetselement i en type af overfladevandområder på grund af

elementets høje naturlige variabilitet, som ikke kun skyldes sæsonmæssige variationer, kan det

pågældende element udelades ved vurderingen af den økologiske tilstand for den pågældende

type overfladevand.

5. Identifikation af belastninger

Naturstyrelsen indsamler og opbevarer oplysninger om type og omfang af de betydelige menneskeskabte

belastninger, som overfladevandområderne i vandområdedistriktet vil kunne blive udsat for.

Oplysningerne skal navnlig omfatte:

–

Vurdering og identifikation af betydelig punktkildeforurening, navnlig med stoffer omhandlet i

del A, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og grundvand, biocider og plantebeskyttelsesmidler, opslæmmede

stoffer, stoffer, som bidrager til eutrofiering, og stoffer, som har negativ indflydelse på

iltbalancen, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret bl.a. på

oplysninger indsamlet i medfør af:



tilsynet med udledninger fra punktkilder, jf. §§ 65-66 i lov om miljøbeskyttelse,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



udarbejdelsen af registre i henhold til § 52 i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v.

efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4,

bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed §§ 6-7, § 9, § 11, § 13 og §§ 42-43,

bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug §§ 6-8, §§ 13-16, § 20, § 41, §

47, § 50 og § 55, og

bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme på havet

§§ 4 og 5.

–

Vurdering og identifikation af betydelig forurening fra diffuse kilder, navnlig med stoffer

omhandlet i del A, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, biocider og plantebeskyttelsesmidler,

opslæmmede stoffer, stoffer, som bidrager til eutrofiering, og stoffer, som har negativ indflydelse

på iltbalancen, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret på bl.a.

oplysninger indsamlet i medfør af:



bilag 1, afsnit 4.2, og bilag 2, afsnit 5, i bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets,

grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale

naturbeskyttelsesområder,

artikel 56 og artikel 68 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af

21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets

direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om

tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.



–

Vurdering og identifikation af betydelig indvinding af vand til by-, industri- og landbrugsformål

og andre formål, herunder sæsonmæssige variationer og årlig efterspørgsel samt vandtab i

forsyningsnettene.

Vurdering og identifikation af virkningerne af betydelig regulering af vandføring, herunder

vandoverførsel og omledning, på strømningskarakteristika og vandbalance som helhed.

Identifikation af betydelige morfologiske forandringer af vandområder.

Vurdering og identifikation af andre betydelige menneskeskabte påvirkninger af overfladevands

tilstand.

Vurdering af arealanvendelsesmønstre, herunder identifikation af de vigtigste by-, industri- og

landbrugsarealer og, hvor det er relevant, fiskeri og skove.

–

6. Vurdering af miljøvirkninger

Naturstyrelsen vurderer, hvor påvirkelig overfladevandområdernes tilstand er over for de ovenfor anførte

belastninger.

Naturstyrelsen udnytter de ovennævnte indsamlede oplysninger og alle andre relevante oplysninger,

herunder eksisterende miljøovervågningsdata, til at vurdere sandsynligheden for, at

overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde miljømålene i § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om

vandplanlægning. Medlemsstaterne kan benytte modelleringsmetoder som støtte for en sådan vurdering.

Ved revision og ajourføring af basisanalyser skal ovennævnte sandsynlighedsvurdering omhandle

sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde målet om god

overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale

og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den efterfølgende planperiode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vandområder, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene, skal, hvor det er relevant,

karakteriseres yderligere for at optimere udformningen af både de overvågningsprogrammer, der skal

udarbejdes i henhold til § 31, stk. 2, i lov om vandplanlægning, og indsatsprogrammet fastlagt med

hjemmel i § 19, stk. 1, i samme lov.

Del B. Grundvand

1. Første karakterisering af grundvand

Der foretages en første karakterisering af alt grundvand for at vurdere dets anvendelse og risikoen for, at

det ikke opfylder målene i § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om vandplanlægning. Med henblik på denne første

karakterisering kan grundvandsforekomster samles i grupper. I denne analyse kan der anvendes

bestående hydrologiske, geologiske og pedologiske data og data om arealanvendelse, udledning,

indvinding og andet, men følgende skal kortlægges:

–

grundvandsforekomstens eller -forekomsternes beliggenhed og grænser,

den belastning, som grundvandsforekomsten eller -forekomsterne sandsynligvis vil blive udsat

for fra bl.a.



–

diffuse forureningskilder,

punktforureningskilder,

indvinding og

kunstig infiltration,

karakteren af de overliggende lag i det grundvandsdannende område, hvorfra

grundvandsforekomsten får tilført vand,

de grundvandsforekomster, for hvilke der er direkte afhængige overfladevandøkosystemer eller

terrestriske økosystemer.

Ved revision og ajourføring af basisanalyser skal ovennævnte risikovurdering omhandle risikoen for, at

grundvandsforekomster i vandområdedistriktet ikke kan opfylde målet om god grundvandstilstand ved

udløbet af den efterfølgende planperiode.

2. Yderligere karakterisering af grundvand

Efter den første karakterisering foretages en yderligere karakterisering af de grundvandsforekomster eller

grupper af grundvandsforekomster, der anses for at være truet, således at risikoens omfang kan vurderes

mere præcist, og således at det bliver muligt at identificere de foranstaltninger, der skal fastlægges i

indsatsprogrammet med hjemmel i § 19, stk. 1, i lov om vandplanlægning. Denne karakterisering skal

således omfatte relevante oplysninger om den menneskelige aktivitets indvirkning og, hvor det er

relevant, oplysninger om

–

grundvandsforekomstens geologiske karakteristika, herunder geologiske enheders omfang og

type,

grundvandsforekomstens hydrogeologiske karakteristika, herunder hydraulisk ledningsevne,

porøsitet og magasintype,

karakteristika ved overfladeaflejringer og jord i det grundvandsdannende område, hvorfra

grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder deres tykkelse, porøsitet, hydrauliske

ledningsevne og grundvandsbeskyttende egenskaber,

lagdelingsegenskaber hos grundvandet i grundvandsmagasinet,

en oversigt over tilknyttede overfladesystemer, herunder terrestriske økosystemer og

overfladevandområder, som grundvandsforekomsten er dynamisk forbundet med,

–

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

skøn over retninger og omfang af vandudvekslingen mellem grundvandsforekomsten og de

tilknyttede overfladesystemer,

tilstrækkelige data til beregning af den årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse på langt sigt,

karakterisering af grundvandets kemiske sammensætning, herunder specifikation af bidrag fra

menneskelige aktiviteter. Der kan bruges typologier for grundvandskarakterisering, når de

naturlige baggrundsniveauer for disse grundvandsforekomster fastlægges.

3. Vurdering af menneskelige aktiviteters virkninger på grundvandet

For grundvandsforekomster, der krydser den dansk-tyske grænse, eller som på baggrund af

karakteriseringen foretaget i overensstemmelse med afsnit 1 anses for eventuelt ikke at kunne opfylde

miljømål fastlagt for hver enkelt forekomst med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning,

indsamles og opbevares følgende oplysninger, hvor det er relevant, for hver enkelt grundvandsforekomst:

–

beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvorfra der årligt indvindes mere end 3650

m3, eller hvorfra der indvindes vand til forsyning af mindst 50 personer,

den årlige, gennemsnitlige indvinding fra disse steder,

den kemiske sammensætning af det vand, der indvindes af grundvandsforekomsten,

beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvortil vand udledes direkte,

udledningens omfang disse steder,

den kemiske sammensætning af udledningerne til grundvandsforekomsten, og

arealanvendelsen i det eller de afstrømningsområder fra hvilke grundvandsforekomsten tilføres

vand, herunder forurenende belastninger og menneskeskabte ændringer i infiltrationen til

grundvandet, f.eks. afledning af regnvand eller afstrømning som følge af befæstning af arealer,

kunstig infiltration, opdæmning eller dræning.