Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 33
Offentligt
1413856_0001.png
HØRINGSNOTAT
Tværgående planlægning
J.nr. NST-101-01440
Ref. rahha/pigra
Den 9. oktober 2014
Forslag til bekendtgørelse om Landsplandirektiv for anvendelse af
Sjælsmark Kaserne
Forslaget til bekendtgørelsen var i høring den 27. juni 2014 til den 9. september
2014. En bred kreds af myndigheder og organisationer blev orienteret direkte om
den igangsatte høring. Derudover har de nærmeste naboer fået en særskilt
orientering om landsplandirektivets høring med en 14 dages frist for fremsendelse
af bemærkninger.
Naturstyrelsen har modtaget 22 høringssvar, hvoraf 6 myndigheder,
organisationer mv. oplyser, at man ikke har bemærkninger til landsplandirektivet.
Høringssvarene med kommentarer til landsplandirektivet og miljørapporten er
fordelt med 2 fra kommuner, 1 fra en interesseorganisation og 13 fra borgere,
herunder et samlet brev fra Sjælsmark landsby. Blandt borgerne er der tilfælde,
hvor der er fremsendt flere adskilte bemærkninger, der i denne optælling regnes
for én. Der er 22 afsendere på brevet fra Sjælsmark landsby. Flere af disse
personer har også fremsendt et eget høringssvar.
Ændringer af landsplandirektivet, der er foretaget på baggrund af høringssvarene,
fremgår af kommentarerne til de enkelte høringssvar. Der er derudover foretaget
lovtekniske præciseringer og rettelser.
Hørsholm Kommune
Hørsholm Kommune, hvori Sjælsmark Kaserne er beliggende, gør følgende
gældende overfor forslag til landsplandirektiv og miljøvurderingen heraf:
1.
Der foreligger ikke nogen særlig planlægningsmæssig begrundelse for
permanent at omdanne Sjælsmark Kaserne til asylcenter
Kommunen anfægter den i direktivet beskrevne begrundelse. De mener, at
lokalisering af et anlæg af den størrelse, der er muliggjort med direktivet, bør ske
efter en sammenfattende planlægning, som forener de samfundsmæssige
interesser i arealanvendelsen. Kommunen mener ikke, at der er foretaget afvejning
af de planlægningsmæssige hensyn, bl.a. landskabelige hensyn, rekreative hensyn,
naturbeskyttelseshensyn, miljøbeskyttelsesmæssige hensyn og trafikale hensyn.
2. Der foreligger ikke nogen særlig planlægningsmæssig begrundelse for
at tillade nybyggeri på Sjælsmark Kaserne til lagerfunktioner.
Kommunen finder, at muligheden for at forøge etagearealet og indplacere
lagerformål, er i strid med formålet med landzonebestemmelserne. De mener, at
lagerformål må henvises til arealer i byzonen. Derudover finder de, at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lagerkapacitet til andre formål og køreteknisk anlæg er i strid med hovedformålet
med landsplandirektivet, der udlægger området til asylcenter.
3. Miljøvurderingen er mangelfuld, idet 0-alternativet tager
udgangspunkt i en kasernedrift, der har været ophørt i snart 10 år.
Kommunen anfører, at kasernedriften ophørte ved årsskiftet 2004/2005.
Kasernedriften hvilede ikke på en landzonetilladelse, men på lovlig anvendelse fra
før 1970, hvor landzonebestemmelser trådte i kraft. Hørsholm Kommune
vurderer, at der foreligger et kontinuitetsbrud, idet der i en periode på mere end 3
år ikke er foregået kasernedrift på arealerne.
Hørsholm Kommune har givet landzonetilladelse til at anvende dele af
kasernearealet til asylcenter i perioden februar 2010 til december 2012.
Kommunen har i perioden siden kasernens lukning ved årsskiftet 2004/2005 ikke
modtaget ansøgninger om nogen former for ændret anvendelse af kasernen, men
er kun lejlighedsvist af forsvaret blevet gjort bekendt med, at der sporadisk fandt
øvelser for politi og hjemmeværn sted på arealerne. På denne baggrund
konkluderer kommunen, at der ikke findes nogen lovlig anvendelse af kasernen i
dag. 0-alternativet må efter kommunens mening basere sig på en kaserne tømt for
funktioner og personer.
4. Miljøvurderingen mangler herudover bl.a. en landskabelig vurdering
af beredskabsbelysningens betydning for landskabet og en særskilt
miljømæssig vurdering af konsekvenserne ved den delvise ophævelse
af Fingerplanens § 21, stk. 1, nr. 1.
Kommunen mener, at det foreliggende udkast til miljøvurdering langt fra
forholder sig til miljøpåvirkningen fra alle de aktiviteter og anlæg, som
Landsplandirektivets enkelte bestemmelser giver mulighed for. Det gælder bl.a.,
for så vidt angår lyspåvirkningen og landsplandirektivets delvise ophævelse af
Fingerplan 2013.
Kommunen anbefaler, at forslag til landsplandirektiv trækkes tilbage, idet
landsplandirektivet savner tilstrækkelig planlægningsmæssig begrundelse.
Desuden anbefales det, at hvis der kan tilvejebringes fyldestgørende særlig
planlægningsmæssig begrundelse, rettes forslag til landsplandirektiv i
overensstemmelse med kommunens kommentarer, og der foretages en fornyet
miljøvurdering, hvor det eksisterende vidensgrundlag inddrages, Miljøvurderingen
udvides så de landskabelige konsekvenser af beredskabsbelysningen behandles, og
miljøvurderingen baseres på et retvisende 0-alternativ.
Derudover har kommunen følgende kommentarer til landsplandirektivets
bestemmelser:
-
-
-
Kommunen peger på, at anvendelsesbestemmelserne for de enkelte
delområder er upræcise og visse steder strider mod anden lovgivning.
Kommunen mener, at nogle af byggefelterne er i modstrid med
bevaringsinteresserne på kasernen.
Kommunen gør opmærksom på, at kasernen har et bebygget areal på
35.356 m
2
efter BBR, og finder det uacceptabelt, at der muliggøres
yderligere 4.000 m
2
byggeri på området.
Kommunen finder, at det er en fejl, at opsætning af lysmaster til
beredskabsbelysning ikke indgår i afgrænsningen af miljøvurderingen.
2
-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
-
-
-
Kommunen mener, at hegnshøjden er utilstrækkelig og anbefaler, at der
indarbejdes en større fleksibilitet i forhold til senere brug.
Kommunen mener ikke, at udpegning af bevaringsværdige bygninger i et
landsplandirektiv medfører, at bygningerne undtages fra at skulle
overholde bygningsreglementets energibestemmelser.
Kommunen mener ikke, at der bør være mulighed for udstykning.
Kommunen finder, at direktivet mangler bestemmelser om, hvilke anlæg
og faciliteter, der skal være etableret, før kasernen kan tages i brug som
asylcenter.
Derudover har kommunen følgende kommentarer til miljøvurderingens indhold,
der ikke er beskrevet indledningsvis under deres pkt. 1-4:
-
Kommunen mener ikke, at miljøvurderingen indeholder en vurdering af
de miljømæssige konsekvenser ved at ophæve Fingerplanens
retningslinjer for området.
Miljøvurderingen anbefaler trafikale ændringer på Sjælsmarkvej.
Kommunen mener, at der udover de nævnte tiltag bør etableres
belysningsanlæg ved krydsningspunkter på vejen. Kommunen ser behov
for, at alle de nævnte anlæg realiseres ved etablering af asylcentret.
Kommunen ser ikke, at det er præciseret, hvortil stiforbindelser fra
kasernen skal gå hen, og ser gerne, at stiforbindelsens eventuelle
tilslutning til en rundkørsel på Isterødvej konsekvensvurderes.
Kommunen ser ikke, at det er præciseret, hvorvidt bygherren vil blive
pålagt at afholde omkostningerne i forbindelse med etablering af de
foreslåede trafikale ændringer, og kommunen forudsætter, at kommunen
ikke skal finansiere eventuelle investeringer i kollektiv trafik, infrastruktur
m.m.
Kommunen ser ikke, at der er foretaget konsekvensberegninger i forhold
til kriminalitet.
Kommunen påpeger, at kasernen er bygget på et tidspunkt, hvor der ikke
var så stor en opmærksomhed på indeklimaproblematikker, hvilket de
opfordrer bygherren til at være særligt opmærksom på.
Kommunen mener ikke, at miljøvurderingen belyser eller tager højde for
samtlige støjmæssige problemer.
Kommunen mener, at dele af kaserneområdet ikke kan anvendes til
beboelse selv ved overholdelse af den netop givne miljøgodkendelse til
Sjælsmark Skydebane.
Kommunen mener, at der bør foretages en opdatering af vurderingerne på
Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesterræn.
Kommunen er den 19.5.2014 blevet opmærksom på, at forsvaret benytter
et køreteknisk anlæg inden for kaserneområdet. Anlægget kræver en
miljøgodkendelse inden ibrugtagning. Aktiviteten vil efter kommunens
opfattelse medføre, at nogle bygninger ikke kan anvendes til beboelse.
Kommunen anfører, at der er behov for yderligere undersøgelser af
jordforurening på kaserneområdet. Der oplyses i øvrigt om risici ved
underjordiske ingeniørgange, ældre kloakker, olietanke m.m.
Kommunen finder, at det bør undersøges nærmere, om Sjælsmark
Renseanlæg har den fornødne kapacitet til at håndtere anvendelsen af
kasernen samt en kommende udbygning af Blovstrød.
Kommunen mener ikke, at der bør være mulighed for at bygge i
gårdrummene i den østlige del af kaserneområdet, eller at de nyere
bygninger bør fjernes.
3
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Kommunen henstiller til, at overvågningsprogrammet også kommer til at
omfatte en løbende registrering af, hvor ofte og i hvilke situationer
beredskabsbelysningen vil blive tændt, og statistikførelse over politiets
tilstedeværelse i området og udviklingen i antallet af anmeldelser af lokal
kriminalitet og indbrud.
Sammenfattet henstiller kommunen til, at de ovennævnte forhold medtages eller
uddybes i den endelige miljøvurdering, hvis ikke Landsplandirektivet opgives. Det
er således kommunens opfattelse, at det foreliggende udkast til miljøvurdering
ikke opfylder de indholdsmæssige krav, der følger af miljøvurderingsloven. Et
landsplandirektiv, der vedtages på grundlag af den foreliggende miljøvurdering, vil
efter kommunens opfattelse således være ugyldigt. Kommunen gør i den
forbindelse opmærksom på, at Naturstyrelsens vedtagelse af landsplandirektivet
på grundlag af miljøvurderingen efter kommunens opfattelse vil være omfattet af
Natur- og Miljøklagenævnets prøvelseskompetence efter miljøvurderingsloven.
Ad 1: Udarbejdelse af landsplandirektivet for et asylcenter på Sjælsmark Kaserne
efter planlovens § 3 er sket som led i udmøntning af lov nr. 430 af 1. maj 2013 om
ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationsloven (adgang for
asylansøgere til at arbejde og bo uden for asylcentre mv. samt overdragelse af en
del af politiets sagsbehandling i den indledende fase af asylprocessen til
Udlændingestyrelsen).
Sjælsmark Kaserne vurderes som særligt egnet til etablering af et udrejsecenter
for afviste asylansøgere, da kasernen ligger tæt på Center Sandholm og derfor
giver gode muligheder for tæt koordination med Center Sandholm, hvor
Rigspolitiet allerede har fast tilstedeværelse. Sjælsmark Kaserne har samtidig en
tilstrækkelig kapacitet og hensigtsmæssig indretning, og en del af bygningerne
har allerede i en periode indtil udgangen af 2012 været anvendt til
asylindkvartering. Dertil kommer, at kasernen er placeret tæt på Københavns
Lufthavn, hvilket er væsentligt for funktionen som udrejsecenter.
Ad 2: Det er ikke tiltænkt, at der med landsplandirektivet gives mulighed for
nybyggeri til erhverv uden tilknytning til asylcentret. Nybyggeri er tiltænkt
indkvartering. Derimod kan det eksisterende byggeri anvendes til bl.a.
lagerformål, herunder udlejes til lagervirksomhed uden tilknytning til
asylcentret, hvilket skal give mulighed for anvendelse af også de
bevaringsværdige bygninger i værkstedsområdet, der ikke egner sig til beboelse.
Den primære anvendelse af området er, som det fremgår af
formålsbestemmelsen, asylcenter, mens de andre anvendelser er underordnede,
og derfor ikke fremgår af formålet.
Ad 3 og 4: Det er Naturstyrelsens opfattelse, at miljøvurderingen er tilstrækkelig
og meget omfattende, og at den belyser den sandsynlige væsentlige indvirkning
på miljøet af landsplandirektivets gennemførelse. Miljøvurderingen er ikke i
høring som et forslag, men er et baggrundsmateriale til landsplandirektivet. Der
skal efter høringsperioden udarbejdes sammenfattende redegørelse for;
1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan miljørapporten og de
udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning,
2) hvorfor den vedtagne plan er valgt, og
3) hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af
planen.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udarbejdelsen af miljørapporten kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet
for retlige spørgsmål.
I miljørapporten er behandlet den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet
af landsplandirektivets gennemførelse. Miljørapporten indeholder de
oplysninger, som det vurderes med rimelighed kan forlanges med hensyntagen
til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til direktivets
detaljeringsgrad og indhold. Rapporten er derfor primært baseret på
foreliggende viden, men der er for flere forhold foretaget yderligere
undersøgelser.
Kasernen er i de forløbne år f.eks. anvendt til deponering og opbevaring for
Forsvaret, øvelsesaktivitet for bl.a. Hjemmeværnet, Livgarden og Forsvarets
Efterretningstjeneste og tre enheder af Hjemmeværnet har været fast tilknyttet
til kasernen.
Naturstyrelsen er ikke enig i betragtningen om, at anvendelsesbestemmelserne
strider mod anden lovgivning. Landsplandirektivet er udarbejdet efter
planlovens § 3, stk. 1 og 2, hvorefter miljøministeren kan lade direktivet få den
virkning, at de bygge- og anlægsarbejder, der er forudsat i landsplandirektivet
kan iværksættes uden kommune- og lokalplanlægning. Landsplandirektivet
ændrer ikke ved, at øvrig lovgivning i øvrigt skal overholdes.
Landsplandirektivets bestemmelser om bevaringsinteresserne på kasernen er
afstemt med Kulturstyrelsen, der har været involveret i udarbejdelsen af
landsplandirektivet. I landsplandirektivet er bevaringsinteresserne afvejet i
forhold til den ændrede anvendelse af området, og placeringen af byggefelterne
er sket, hvor de vurderes at få mindst mulig effekt på oplevelsen af det
koldkrigsmonument, som kasernen udgør.
Der er enighed med kommunen om, at det bebyggede areal udgør ca. 35.000 m
2
,
som det også fremgår af BBR. I forslaget til landsplandirektivet figurer tallet
39.000 m
2
som en beskrivelse af bruttoetagearealet, hvorved også øvrige
etagearealer medtages. I bygningsreglementet er dette benævnt etageareal og
ikke bruttoetagearealet. Det er muligt, at der på sigt er behov for at opføre
yderligere bygninger til brug for indkvartering. Der er derfor givet mulighed for
at opføre 4.000 m
2
byggeri på området. Derudover kan en eksisterende bygning
nedrives og nyt opføres på stedet.
Hegnet om asylcentret skal ses som et værn mod udefrakommendes uberettigede
indtrængen. Det er Udlændingestyrelsens, Kriminalforsorgens, Rigspolitiets og
Nordsjællands Politis opfattelse, at en hegnshøjde på op til 2,5 meter vil være
tilstrækkelig til at varetage dette formål sammen med muligheden for at gøre
brug af beredskabsbelysning og overvågningskameraer. Hvis der efter en
ibrugtagning af centret viser sig behov for yderligere beskyttelse mod
uvedkommendes indtrængen på området, vil Udlændingestyrelsen overveje, om
der kan etableres dobbelthegn, hvilket – også set i forhold til den landskabelige
påvirkning – forekommer som en bedre løsning end højere hegn. Dette vil være
muligt inden for direktivets bestemmelser.
Det er Naturstyrelsens og Energistyrelsens vurdering, at bygningsreglementets
kapitel 7.4.1, stk. 3, også må anses for at omfatte bevaringsværdige bygninger
udpeget i et landsplandirektiv, uagtet at bestemmelsen efter sin ordlyd ikke
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eksplicit nævner landsplandirektiver. Dette må særligt være tilfældet, hvor
landsplandirektivet også udgør lokalplangrundlaget.
Hensynet med undtagelsen i bygningsreglementets kap. 7.4.1, stk. 3, er, at
energimæssige tiltag bør udføres uden, at det forringer den pågældende
bevaringsværdige bygning.
Det vurderes derfor, at de bevaringsværdige bygninger er undtaget fra visse
bestemmelser om energirenovering (kap. 7.4.2, og kap. 8.6.2, stk. 2) hvis det i
øvrigt vil være i strid med den pågældende planlægning eller udpegning at
efterleve kravene. Undtagelsen for bevaringsværdige bygninger gælder for
byggearbejder, der vil have en visuel indflydelse på de dele af en bygnings ydre,
der er omfattet af den beskyttende planlægning eller udpegning.
Kommunen er byggesagsmyndighed. Kommunens afgørelse kan påklages til
Statsforvaltningen for retlige forhold. Statsforvaltningen er ikke bundet af
udtalelser fra Energistyrelsen eller Naturstyrelsen.
Det er ikke tilsigtet med landsplandirektivet at muliggøre udstykning af
selvstændige ejendomme til brug for erhvervsvirksomheder uden tilknytning til
asylcentret.
Der ses ikke at være behov for bestemmelser om, at særlige anlæg eller faciliteter
skal være tilvejebragt inden asylcentret tages i brug.
Bygherren kan ikke med et landsplandirektiv blive pålagt at etablere eller
finansiere trafikale ændringer uden for landsplandirektivets område.
Etableringen er heller ikke en forudsætning for realiseringen af asylcentret.
Udlændingestyrelsen vil efter udstedelse af landsplandirektivet gerne drøfte
anbefalinger til ændringer af de trafikale forhold med Hørsholm Kommune.
Natur- og Miljøklagenævnet har opretholdt den af Allerød Kommune meddelte
landzonetilladelse, og støjafskærmning omkring Sjælsø Skydebane kan etableres.
Kasernebygninger tages ikke i brug til støjfølsom anvendelse, før
grænseværdierne for støj fra skydebanen kan overholdes. Da det heller ikke med
den permanente støjafskærmning ved skydebanen bliver muligt at nedbringe
støjen ved Tingstedet (den vestligste del af kaserneområdet), vil disse bygninger
ikke kunne anvendes til beboelse. Udlændingestyrelsen har derudover oplyst, at
bygning 3 ikke vil blive anvendt til indkvartering (støjfølsom anvendelse), før
støjgrænserne kan overholdes.
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har oplyst, at det er korrekt, at
Hørsholm Kommune er blevet ansøgt om en miljøgodkendelse for et køreteknisk
anlæg inden for landsplandirektivets område til brug for Forsvaret. Sagen er
således under behandling. Det indarbejdes i direktivet, at der til de nærmeste
bygninger, hvor der kan forventes en støjpåvirkning fra det køretekniske anlæg,
ikke kan meddeles ibrugtagningstilladelse til støjfølsom anvendelse før støjen fra
det køretekniske anlæg overholder de vejledende støjgrænser.
Der vil på baggrund af høringssvarene være en øget opmærksomhed på
eventuelle indeklimaproblematikker. Landsplandirektivet ændrer ikke på, at
bygningsreglementets regler herom skal følges.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Undersøgelserne af potentielle forureningskilder vil løbende ske i forbindelse med
ændret anvendelse af de enkelte bygninger og områder. Landsplandirektivet
ændrer ikke på, at regler om jordforurening m.v. skal følges.
Vedrørende Sjælsmark Renseanlæg se under kommentarerne til høringssvaret
fra Allerød Kommune.
Der kan på sigt være behov for nybyggeri til indkvartering. Der er i samarbejde
med Kulturstyrelsen foretaget en vurdering af, hvor nye bygninger bedst vil
kunne indpasses i den bevaringsværdige bygningsmasse og -struktur. Bygning
94 er mulig at nedrive, da den ikke er tilpasset den øvrige bebyggelse. Ved
nybyggeri på det areal, hvor bygning 94 er beliggende, er der med de
bebyggelsesregulerende bestemmelser sikret en tilpasning.
På baggrund af Hørsholm Kommunes høringssvar samt andre af de fremsendte
bemærkninger foreslås følgende ændringer i direktivet:
-
at det tilføjes i formålsbestemmelsen, at landsplandirektivet også har til
formål at udpege bevaringsværdier,
-
at det i landsplandirektivet præciseres, at nybyggeri på de afmærkede
byggefelter kun kan ske til indkvartering, da det ikke er hensigten at
muliggøre nybyggeri til brug for erhvervsvirksomheder, der ikke er
tilknyttet hovedanvendelsen som asylcenter,
-
at anvendelsesbestemmelsen for delområde V (Tingstedet) ændres, så der
ikke kan ske indkvartering eller være institution.
-
at der ikke kan meddeles ibrugtagningstilladelse til støjfølsom
anvendelse af bygning 26, 27, 78 og 79, før det sikres, at støj fra det
køretekniske anlæg i delområde IV overholder de vejledende støjgrænser,
-
at det for at undgå tvivl om byggemulighederne på området præciseres,
at der inden for delområde I, II og IV maksimalt må opføres nye
bygninger med et samlet etageareal på 4.000 m
2
, og at der derudover
ved eventuel nedrivning af bygning 94 maksimalt kan opføres bygninger
med et etageareal som den nuværende bygning 94, og
-
at der kun kan udstykkes til selvstændige matrikler med en anvendelse,
der er tilknyttet hovedanvendelsen som asylcenter.
De miljømæssige konsekvenser af ændringerne i direktivet er omtalt i den
sammenfattende miljøredegørelse. På baggrund af Hørsholm Kommunes
høringssvar samt andre af de fremsendte bemærkninger foreslås følgende
indarbejdet i overvågningsprogrammet i den sammenfattende miljøredegørelse:
-
Kriminalforsorgen vil foretage registrering af, hvor ofte
beredskabsbelysningen anvendes.
-
Kriminalforsorgen vil foretage registrering af, hvor ofte der er
politiudrykning til asylcentret på Sjælsmark Kaserne.
Allerød Kommune
Allerød Kommune har primært kommentarer relateret til miljøvurderingen.
Allerød Kommune konstaterer, at anlæggelse af cykelsti er i overensstemmelse
med Allerød Kommuneplan 2013.
Derudover gør Allerød Kommune opmærksom på, at kommunen har meddelt
miljøgodkendelse til Sjælsø Skydebane samt landzonetilladelse til etablering af
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
støjafskærmning, der er en forudsætning for, at Forsvaret kan overholde
miljøgodkendelsens krav. Begge tilladelser er påklaget.
Allerød Kommune ønsker, at kapaciteten på Sjælsmark Renseanlæg undersøges
nærmere. Kommunen planlægger for en udvidelse af Blovstrød med 300-400
boliger og er i tvivl om, hvorvidt renseanlægget har kapacitet til at håndtere
spildevand fra kasernen og den kommende udbygning af Blovstrød.
Etablering af støjvolde omkring Sjælsø Skydebane vil sammen med en regulering
af skydetiderne sikre, at støjpåvirkningen af Sjælsmark Kaserne fra skydebanen
ikke overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Natur- og
Miljøklagenævnet har den 6. oktober 2014 truffet afgørelse om, at Allerød
kommunes afgørelse om landzonetilladelse opretholdes, og det kan dermed nu
sikres, at støjpåvirkningen af kasernen nedbringes med de anlæg,
landzonetilladelsen skal muliggøre. Aktuelt kan der ikke skydes på anlægget, da
Forsvaret ikke kan overholde miljøgodkendelsens krav, før støjafskærmningen er
etableret. Klagen over miljøgodkendelsen er endnu ikke afgjort, men da klagen
ikke har opsættende virkning, har det ikke betydning for landsplandirektivets
udstedelse.
Sjælsmark Kaserne afleder allerede i dag spildevand til Sjælsmark Renseanlæg.
Anvendelsen som asylcenter forventes at medføre et øget forbrug af drikkevand
set i forhold til 0-alternativet og dermed forøget afledning af spildevand.
Vurderingen er foretaget på baggrund af vandforbruget på Center Sandholm.
Vandforbruget på Center Sandholm er noget over gennemsnittet, selvom både
asylansøgere og medarbejdere tælles med. Udlændingestyrelsen har generelt
fokus på at reducere vandforbruget på asylcentrene, hvilket vil have effekt for
renseanlægget, da både Center Sandholm og Sjælsmark Kaserne afleder
spildevand der til.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i landsplandirektivet.
Danmarks Naturfredningsforening i Hørsholm (DN)
DN finder, at forslaget til landsplandirektiv strider mod de overordnede
retningslinjer for Det øvrige hovedstadsområde i kap. 6 i fingerplanen (Fingerplan
2013). DN bemærker derudover følgende:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
DN ser ikke, at der foreligger en særlig planlægningsmæssig begrundelse
for permanent at omdanne Sjælsmark Kaserne til et asylcenter.
DN ser ikke, at der foreligger en særlig planlægningsmæssig begrundelse
for at tillade nybyggeri på Sjælsmark Kaserne til lagerfunktioner.
DN mener, at miljøvurderingen er mangelfuld, idet 0-alternativet tager
udgangspunkt i en kasernedrift, der har været ophørt i snart 10 år.
DN mener, at miljøvurderingen mangler en vurdering af virkningen og
indflydelsen på landskabet og omgivelserne fra beredskabsbelysningen.
DN mener ikke, at arealet bør kunne udstykkes i mindre parceller.
DN mener ikke, at der ses at være angivet en tilstrækkelig begrundelse for
at bringe planlovens § 3, stk. 2, 2. pkt., i anvendelse, således som sket.
DN mener, at planlægningen for kaserneområdet bør tage udgangspunkt, i at
området skal anvendes til rekreative formål, der ikke er krævende
infrastrukturmæssigt, bygnings- eller belysningsmæssigt. Dvs. at området -
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ligesom det var tilfældet med militæret - også fremover skal tjene til almenhedens
og den brede offentligheds bedste.
Med hensyn til pkt. 1-5 henvises til kommentarerne til Hørsholm Kommunes
høringssvar, hvoraf det fremgår, hvad der er den planlægningsmæssige
begrundelse for landsplandirektivets udarbejdelse, og at Naturstyrelsen
betragter miljørapporten for at være fyldestgørende.
Ad pkt. 6: Planlovens § 3, stk. 2, 2. pkt., er taget i anvendelse i forbindelse med
udarbejdelse af dette landsplandirektiv, da behovet for oprettelse af asylcenteret
er presserende. Det har derfor været nødvendigt, at Sjælsmark Kaserne kan
tages i brug på baggrund af landsplandirektivet uden en efterfølgende
kommunal planlægning.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i landsplandirektivet.
Sjælsmark landsby
Landsbyens beboere vil gerne have, at følgende tages i betragtning, såfremt et
udrejsecenter på Sjælsmark Kaserne skulle blive en realitet:
1.
Placering af busstoppested på Sjælsmarkvej
Det foreslås, at busstoppestederne flyttes til enten den vestlige ende af Tingstedet
eller til udkørslen fra Nordporten ved Kettingevej eller til Nordporten. Flytning af
busstoppestederne ønskes af sikkerheds- og tryghedsmæssige grunde.
2. Placering af indgang for asylcentrets beboere
Trafik af fodgængere til og fra kasernen opleves som en væsentlig og afgørende
faktor i forhold til trygheden og sikkerheden for borgerne med bopæl i nærhed af
kasernen. Der foreslås derfor en flytning af hovedporten til enten en ny indgang
nord for Tingstedet eller til den eksisterende Nordport.
3. Udformning af eventuelle trafiksikkerhedsøgende foranstaltninger
Det foreslås, at der kun laves en kombineret gang- og cykelsti i den ene side af
vejen, og ikke de stiforbindelser, som er beskrevet i bl.a. miljørapporten. Herunder
en supercykelsti, som landsbyens beboere ikke finder, at der er behov for. Der er
bekymring for trafikanlæggenes påvirkning af landskabet.
4. Shuttlebus
De omkringboende har erfaringer med, at de oplever utrygge situationer i busrute
381, der passerer Sandholm Lejren og Sjælsmark Kaserne. Det handler både om
trafiksikkerhed ved på- og afstigning og adfærd i og ved bussen. Derfor foreslås
det, at der indsættes en shuttlebus mellem de to centre og lokale S-togs stationer.
Shuttlebusserne kan køre helt ind på asylcentrenes områder.
Ad 2: Udlændingestyrelsen har på baggrund af høringssvarene undersøgt, om
portfunktionen ville kunne placeres i den nordlige del af området, således at
trafikken til og fra området foregår via vejen nordvest for området. Det er ikke
muligt, da vejen er placeret inde i Forsvarets øvelsesterræn og er lukket, når
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vejen anvendes i forbindelse med Forsvarets øvelser. Udlændingestyrelsen
planlægger at ændre placeringen af portfunktionen, så den placeres væk fra
Sjælsmarkvej i den vestlige del af kasernen ved bygning 86. Der vil være en
bemandet portfunktion med adgangskontrol. Som det er i dag, vil der være en
bom ved vejen, som dog ikke er til hinder for gåendes og cyklisters umiddelbare
adgang til portfunktionen på området. Flytningen af portfunktionen sker for at
forbedre de omkringboendes tryghedsfølelse ved at undgå, at gående personer til
og fra centeret samler sig synligt fra Sjælsmarkvej. Flytningen af portfunktionen
kan ske inden for rammerne af direktivet, og der er derfor ikke foretaget
ændringer i direktivteksten.
Ad 1, 3 og 4: De øvrige tre punkter er ikke reguleret af landsplandirektivet, men
handler om tiltag på de offentlige veje, af den kollektive trafik og af asylcentrets
drift efter etablering. Efter udstedelse af landsplandirektivet vil
Udlændingestyrelsen drøfte anbefalinger til ændringer af de trafikale forhold
med Hørsholm Kommune. Udlændingestyrelsen vil også tage kontakt til Movia
med henblik på at drøfte en hensigtsmæssig placering af busstoppesteder på
Sjælsmarkvej.
Den planlagte overordnede stiforbindelse langs Sjælsmarkvej er en del af
reservationerne til overordnede transport/pendlercykelstier i Fingerplanen 2013
og indarbejdet i kommuneplanerne.
Omkringboende i øvrigt
De omkringboende bemærker i øvrigt følgende:
Argumentation for anvendelsen: Der peges på, at argumentationen for at placere
et udrejsecenter på Sjælsmark Kaserne er mangelfuld.
Anvendelsen: En af de omkringboende påpeger, at kasernen ønskes brugt, men at
det bør være til et veldokumenteret projekt planlagt med større åbenhed, og inden
for rammerne af, hvad der passer til et naturskønt område, og hvad der er
økonomisk forsvarligt. Der peges på, at erhvervsmæssig virksomhed på kasernen
vil være ulovligt i landzone.
Der spørges til, hvem der er tilsynsmyndighed i forhold til realiseringen af det med
landsplandirektivet muliggjorte, og hvem der er klagemyndighed.
Der er forundring over, at man vil realisere asylcentret på baggrund af så
mangelfuldt og ensidigt et grundlag, og uden at inddrage naboer og kommune i
miljøvurderingsprocessen. Det påpeges også, at landsplandirektivet ikke giver
mulighed for en lukket institution/et fængsel. I et af høringssvarene beskrives det,
at det af dagspressen fremgår, at der er tale om et lukket fængsel, og at det burde
være mere klart i direktivet, hvis det er tilfældet.
Der udtrykkes også forundring over, at traumatiserede mennesker skal indlogeres
ved et militært øvelsesterræn og at dette forhold ikke er belyst.
Nybyggeri: Der er forundring over, at der gives mulighed for opførelse af nyt
byggeri til brug for lagervirksomhed.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Trafik: Det påpeges, at der er udfordringer med trafiksikkerheden. Bl.a. menes der
ikke at være taget højde for stigningen af trafikanter, som forventes at blive stor.
Det påpeges bl.a., at vejforholdene ikke er egnede til meget gående og cyklende
trafik, men heller ikke til den tunge trafik, der må forventes til lagerfunktionen på
kaserneområdet.
I et af høringssvarene påpeges det, at trafikken allerede er tæt på Sjælsmarkvej.
Det kan være vanskeligt at komme i vestlig retning fra landsbyen, og der er ikke
foretaget en vurdering af, hvordan dette vil blive ved de fremtidige forhold.
Landskab, kulturarv og natur: Flere bemærker, at området omkring kasernen er
naturskønt, og det finder de ikke harmonerer med det planlagte, bl.a. peges der
konkret på påvirkningen af landskabet med 15 m høje lysmaster og indhegning af
kasernen. Der spørges i den forbindelse bl.a. til, hvordan hegn og master kan gøres
mindre synlige i landskabsbilledet. I et af høringssvarene spørges også til, om ikke
en almindelig vejbelysning er nok.
Der peges også på, at der i området Sjælsmark/Sjælsø findes en bestand af flere
flagermusarter, hvilket skal respekteres ved ombygning, nedrivning m.m. I et af
høringssvarene bedes der om en undersøgelse af, hvorvidt den ændrede
anvendelse af kasernen strider mod Danmarks og EU’s lovgivning om beskyttelse
af særlige naturområder og truede arter.
Naboers sikkerhed: Der udtrykkes stor usikkerhed omkring utrygheden i området
baseret på oplevelser fra den periode, hvor kasernen blev anvendt til uledsagede
unge. Der er forundring over, at naboernes oplevelser fra den periode ikke er
inddraget i miljørapportens vurdering af konsekvenserne for kriminaliteten i
området ved indretning af kasernen til asylcenter. Derudover ses der ikke at være
indarbejdet løsninger på den stigning i kriminaliteten i området, som naboerne
forventer, vil komme. Der spørges til, hvilken sammensætning asylansøgerne vil
have, hvor mange asylansøgere, der har ret til fri udgang, og hvad det betyder for
de omkringboende. Det er for naboerne uklart, om der er fri adgang til centret og
fri mulighed for at gå ud for centrets beboere. Derudover er der spørgsmål til,
hvilke midler politiet har fået, hvad det skal dække, og om der er særbevillinger ud
over 2015.
Der ønskes etableret politivagt, hvortil naboer til asylcentret kan henvende sig,
hvis der er indtrængen på deres grund. Der er også forslag om en døgnbemanding
på selve kasernen, da det er opfattelsen, at politiet ellers ikke vil kunne forebygge
borgernær kriminalitet og utryghed i området.
Der er i et høringssvar også udtrykt utryghed ved, at den eneste bus, der kører
forbi kasernen, også fungerer som skolebus.
I et af høringssvarene er der forslag om et dobbelt sikkerhedshegn.
Der er fra en af de omkringboende fremsat ønske om hegning om hans ejendom,
så han kan have fritgående hunde og overvågning af ejendommen. Derudover
ønsker han dialog med Naturstyrelsen og politiet om andre foranstaltninger, der
kan laves for at undgå uønsket indtrængen på hans ejendom.
Der peges i et af høringssvarene på, at der de facto er tale om ekspropriering, da
naboejendommenes værdi vil falde og måske blive usælgelige. Det undrer derfor,
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at der ikke er nævnt noget om erstatning. En af de nærmeste naboer mener, at
hans ejendom bliver uanvendelig til beboelse.
Flytning af indgang: Der foreslås en flytning af indgangen til kaserneområdet til
Vestindgangen/Nordporten.
Miljøforhold: Der peges på, at der er betydelige forureningsproblemer på
kasernen, og disse problemer ikke tages alvorligt nok i plangrundlaget. Dels er der
bemærkninger om, at indretning af kasernen til asylcenter ikke kan være lovlig
med de forureningsproblemer, de mener, er til stede. Dels er der bekymring over
risikoen for spredning af forurening til grundvandet eller anden ejendom.
Der peges på jordforurening, asbest, skimmelsvamp m.v.
Derudover er der kommentarer vedrørende støjpåvirkningen fra Sjælsø
Skydebane. I høringssvar fra en borger i Hørsholm Kommune stilles
spørgsmålstegn ved beregningsmetoder og ved, om støjen fra skydebanen
nedbringes til et lovligt niveau inden asylcentret tages i anvendelse.
Økonomi: Der spørges til, om der er beregninger på, hvad ombygninger m.m. vil
koste, og der ønskes kendskab til disse tal. Der stilles spørgsmålstegn ved det
afsatte beløb til renovering og ombygning af området, herunder oprensning af
forurening.
Overvågning: En af de omkringboende finder det underligt, at Hørsholm
Kommune pålægges at foretage overvågning af de trafikale forhold, når
kommunen ikke har indflydelse på asylcentrets etablering.
Øvrigt: En af naboerne bemærker, at han over for kommunen har klaget over, at
hegnet i kasernens østskel delvis står på hans jord.
En af de omkringboende peger på de store landskabelige konsekvenser det vil få,
når der etableres støjafskærmning ved Sjælsø Skydebane for at muliggøre
asylcenter på kasernen.
Det bemærkes, at anvendelsen som kaserne er ophørt for mange år siden.
Med hensyn til argumentationen for anvendelsen af Sjælsmark Kaserne henvises
til kommentarerne til Hørsholm Kommunes høringssvar, hvoraf det fremgår,
hvad der er den planlægningsmæssige begrundelse for landsplandirektivets
udarbejdelse.
Landsplandirektivet giver mulighed for, at dele af kasernen kan anvendes til
anden erhvervsvirksomhed end asylcenter. Direktivet er udarbejdet inden for
planlovens rammer. Hensynet med at tillade andre erhverv i de bygninger, der
ikke kan anvendes til indkvartering eller andre anvendelser med relation til
asylcentret, er, at den bevaringsværdige bygningsmasse kan bringes i
anvendelse, hvorved bygningernes vedligeholdelse bedre kan sikres.
Planlægningen skal, som det fremgår af direktivet, ikke muliggøre et fængsel,
men et asylcenter.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved realisering af det med landsplandirektivet muliggjorte vil Hørsholm
Kommune, som i andre sager, være byggesagsmyndighed, og sager afgjort efter
byggeloven/bygningsreglementet, kan påklages til statsforvaltningen.
I overensstemmelse med Lov om miljøvurdering af planer og programmer har
Naturstyrelsen foretaget en høring af berørte myndigheder forud for
udarbejdelse af miljørapporten til forslaget til landsplandirektivet, herunder af
Hørsholm Kommune.
Der vurderes ikke at være en særskilt problemstilling i forhold til naboskabet til
det militære øvelsesterræn, der giver anledning til behandling i en
miljøredegørelse, da der ikke vurderes at være en sandsynlig væsentlig
miljøpåvirkning.
Der gives mulighed for nybyggeri i begrænset omfang inden for området, og
dette skal anvendes til indkvartering, hvilket foreslås præciseret i direktivet.
Trafikforholdene på de omkringliggende veje reguleres ikke af
landsplandirektivet, som det fremgår af kommentarerne til Danmarks
Naturfredningsforening Hørsholms høringssvar. Trafikforholdene ved
indgangen til asylcentret er belyst i miljørapporten, og der er forslag til
foranstaltninger, der kan få trafikken til at forløbe bedre på det sted. Som nævnt
i kommentaren til høringssvaret fra Sjælsmark landsby, vil Udlændingestyrelsen
efter udstedelse af landsplandirektivet drøfte de trafikale spørgsmål med
henholsvis Hørsholm Kommune og Movia.
Landsplandirektivet sikrer i høj grad bevaring af kasernens historiske bygninger
og de tilhørende udearealer. Anvendelse af bygningerne vil samtidig sikre, at der
sker en vedligeholdelse af den bevaringsværdige bygningsmasse. Mulighederne
for at fjerne få bygninger og bygge nye bygninger er begrænsede, og de er
tilpasset bebyggelsesstrukturen i området. Nye bygninger vil ikke overstige den
nuværende bygningshøjde. Masterne til beredskabsbelysningen og hegning er en
del af de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Med transparente
hegn og rørmaster er der stillet krav om den udformning, der vurderes at passe
bedst ind i området og som påvirker omgivelserne mindst visuelt. Samtidig skal
mastehøjden afvejes mod, at en lavere mastehøjde vil betyde, at der skal opsættes
flere master. Beredskabsbelysningen forventes ikke anvendt ofte, og påvirkning
af omgivelserne fra dette anlæg vil derfor være sjælden. Der kan dog forventes
lidt hyppigere anvendelse af belysning ved sportspladsen. Den øvrige belysning i
området vil være almindelig vejbelysning.
Landsplandirektivet giver primært mulighed for en ændret anvendelse af
eksisterende bygninger og området omkring disse. Der gives kun mulighed for
meget begrænset nybyggeri, og både bygninger og udenomsarealer skal i vidt
omfang bevares. Der gives med landsplandirektivet således ikke mulighed for
fysiske ændringer, der antages at påvirke leve- eller opholdssteder for flagermus
eller andre bilag IV arter. Ved efterfølgende byggearbejder m.v. skal de
respektive myndigheder være opmærksomme på § 6 a i Lov om jagt og
vildtforvaltning, hvorefter yngle- eller rasteområder for bl.a. flagermus ikke må
ødelægges eller beskadiges.
Direktivets område er afgrænset tæt til det bebyggede område på Sjælsmark
Kaserne, og der vurderes ikke at være en påvirkning af de omkringliggende
naturarealer.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det har ikke været relevant at inddrage erfaringer fra den periode, hvor
kasernen husede en gruppe uledsagede unge, da det vurderes, at der ikke er tale
om sammenlignelige persongrupper.
Asylcentret indrettes til at kunne håndtere asylansøgerne i området, og som det
fremgår af miljørapporten, er der en række tiltag for imødegåelse af kriminalitet
på udrejsecentret.
Som det fremgår af bemærkningerne til høringssvaret fra Hørsholm Kommune
vil overvågningsprogrammet indeholde en registrering af, hvor ofte
beredskabsbelysningen anvendes, og af, hvor ofte der er politiudrykning til
asylcentret på Sjælsmark Kaserne.
Målgruppen for indkvartering på det planlagte udrejsecenter på Sjælsmark
Kaserne er 1) udlændinge på tålt ophold samt udlændinge, der er udvist ved dom
og ikke er varetægtsfængslet efter § 35, 2) afviste asylansøgere i
udsendelsesposition, hvor det vurderes at have en motivationsfremmende effekt
at indkvartere dem på udrejsecenter, herunder børnefamilier, hvor det vurderes,
at der kan ske snarlig udsendelse samt 3) asylansøgere, der er afvist efter
Dublin-forordningen og accepteret tilbageført.
Med hensyn til hegning omkring Sjælsmark Kaserne henvises til kommentarerne
til høringssvaret fra Hørsholm Kommune.
Anvendelsesændringen af Sjælsmark Kaserne vurderes ikke at kunne anses for
ekspropriation og vil dermed ikke medføre erstatning til omkringboende.
Som nævnt under høringssvaret fra Sjælsmark Landsby, vil portfunktionen blive
flyttet til bygning 86. Det er ikke muligt at flytte indgangen til nordporten.
Miljørapporten beskriver flere af de miljøproblematikker, som de omkringboende
også nævner. Der ses ikke deri at være hindringer for, at området udlægges til
den påtænkte anvendelse. Samtidig skal det bemærkes, at landsplandirektivet
ikke giver mulighed for at fravige miljøkrav stillet i anden lovgivning. En række
af forholdene vil derfor f.eks. skulle vurderes nærmere ved f.eks.
byggesagsbehandling. Den ændrede anvendelse er mindre forurenende end
anvendelsen til kaserne, og anvendelsesændringen vil derfor ikke øge risikoen for
f.eks. spredning af forurening til andre ejendomme.
Som det fremgår i kommentarerne til høringssvar fra Hørsholm Kommune, er
landzonetilladelsen meddelt til støjafskærmning af Sjælsø Skydebane en
forudsætning for direktivets udstedelse og anvendelsen af kasernen. Som det
fremgår af samme kommentar, vil anvendelsen af Tingstedet blive ændret, da
støjkravene til en støjfølsom anvendelse ikke kan overholdes der.
Med planlægning tages der ikke stilling til anlægsøkonomien for en kommende
bygherre, og det er derfor heller ikke relevant for miljøministeriet som
planmyndighed at tage stilling til økonomien i dette projekt i forbindelse med
landsplandirektivet, hvis planlægningen i øvrigt vurderes hensigtsmæssig i
forhold til det, planloven har til formål at varetage. Med hensyn til
etableringsudgifterne for Sjælsmark Kaserne kan det oplyses, at de samlede
forventede etableringsudgifter, herunder til køb af Sjælsmark Kaserne, udgør ca.
97,6 mio. kr. Der kan i øvrigt henvises til justitsministerens besvarelse af
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
spørgsmål nr. 743 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik den 22. august 2014.
Når det af overvågningsprogrammet fremgår, at trafikafviklingen omkring
området vil blive overvåget i forbindelse med Hørsholm Kommunes generelle
bestræbelser på at afvikle trafikken bedst muligt, er der ikke tale om pålæg af en
ny opgave til kommunen, men om at kommunen påser dette forhold i forbindelse
med den generelle trafikplanlægning.
Støjafskærmning omkring Sjælsø Skydebane er en nødvendighed for
planlægningen for asylcentret på Sjælsmark Kaserne, medmindre anvendelsen
af skydebanen ophører. Udformningen af støjafskærmningen har ingen
sammenhæng med landsplandirektivet i øvrigt, men behandles af Allerød
Kommune, der har meddelt landzonetilladelse til anlægget, samt
miljøgodkendelse til skydebanen, der også afhænger af etableringen af
støjafskærmning.
Kasernens anvendelse i de senere år er beskrevet i kommentarerne til
høringssvaret fra Hørsholm Kommune.
Høringssvarene fra borgerne giver ikke anledning til ændringer ud over det, der
allerede er omtalt i kommentarerne til de øvrige høringssvar.
15