Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 305
Offentligt
1535091_0001.png
PRESSEMEDDELELSE
København, Aarhus og Hurup d. 29/5 2015
Nedsættelse af et kontaktforum er nødvendig i den videre atomaffaldsproces
NOAH Friends of the Earth Denmark, VedvarendeEnergi, IDA Grøn Teknologi, Nordisk Folkecenter for
Vedvarende Energi, Greenpeace og Det Økologiske Råd anbefaler, at der nedsættes et kontaktforum med
deltagelse af de danske myndigheder, der er ansvarlige for deponeringen af det radioaktive affald fra Risø,
repræsentanter for civilsamfundet, de berørte lokale myndigheder, uafhængige internationale
ekspertorganisationer og relevante udenlandske myndigheder. Kontaktforummet, hvis interessefelt bør
omfatte både et slutdepot samt et mellemlager for lav- og mellemradioaktivt affald, bør mødes
regelmæssigt og mindst hvert halve år.
Baggrunden er den kritik, ikke mindst fra uafhængige udenlandske eksperter, der igennem den seneste tid
er blevet rejst af den danske håndtering af det radioaktive affald. Kritikken er særligt kommet til udtryk i
den strategiske miljøvurdering af slutdepotprojektet, hvor projektet blev skarpt kritiseret i mere end
hundrede og halvtreds høringssvar fra myndigheder, ekspertorganisationer og andre i Danmark, Sverige,
Tyskland og Polen. Kritikken her går bl.a. på processuelle forhold – først og fremmest manglen på åbenhed
og borgerinddragelse - mangler ved den dokumentation, der fremlægges af de ansvarlige myndigheder,
klassificeringen af det radioaktive affald og valget af depottyper.
Kritikken blev gentaget og uddybet i en international konference, som de seks miljøorganisationer holdt d.
24. marts holdt på Christiansborg om de miljø- og sikkerhedsmæssige konsekvenser af slutdepotkonceptet.
Anbefalingerne fra de seks miljøorganisationer finder man her:
http://noah.dk/wp-content/uploads/2015/05/Anbefalinger-atomaffaldsproces.pdf
Palle Bendsen fra NOAH Friends of the Earth Denmark udtaler:
”De udenlandske eksperter har længe påpeget, at de danske myndigheder ikke har nok styr på
deponeringen af det radioaktive affald. Ifølge dem er det danske slutdepotkoncept fejlbehæftet og lever
ikke lever op til internationale sikkerhedsstandarder. De anbefaler endvidere, at den lokaliseringsproces for
atomaffaldsdepotet, der har medført at fem omegnskommuner er blevet udpeget som mulige værtssteder
for atomaffaldsdepotet, bør gå om. Kritikken viser tydeligt, at flere parter i samfundet bør inddrages i den
videre beslutningsproces. Udover at udgøre en demokratisk nødvendighed formindsker et bredt sammensat
kontaktforum risikoen for, at myndighederne træffer forkerte beslutninger, der ikke kan gøres om”.
Side
1
af
2
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 305: Pressemeddelelse af 29/5-15 fra NOAH Friends of the Earth Denmark om deponering af det radioaktive affald fra Risø
1535091_0002.png
Hans Pedersen fra VedvarendeEnergi udtaler:
”Et kontaktforum anbefales både i beslutningsgrundlaget for et slutdepot for lav- og mellemradioaktivt
affald fra 2008 og beslutningsgrundlaget for et mellemlager for lav- og mellemaktivt affald fra 2015.
Nødvendigheden af åbenhed og inddragelse af offentligheden er endvidere nævnt adskillige gange i
grundlaget for den oprindelige Folketingsbeslutning om deponering af det radioaktive affald fra 2003. Men i
Sundhedsministeriet, der ansvarlig for deponeringen af det radioaktive affald, har man siddet disse
anbefalinger overhørigt”.
Tarjei Haaland fra Greenpeace udtaler:
“Kritikken viser, at det er nødvendigt, at et kontaktforum også har deltagelse af repræsentanter for
uafhængige udenlandske ekspertorganisationer og myndighederne i vores nabolande. F.eks. har kritikken
fra udenlandske eksperter bidraget til, at planerne for den fremtidige håndtering af det radioaktive affald
fra Risø er slået ind på en helt ny kurs. Og bl.a. det svenske Kärnavfallsrådet har foreslået, at de danske
myndigheder indleder et samarbejde med den svenske Strålsäkerhetsmyndigheten, SSM, og den finske
Strålebeskyttelsesautoritet, STUK, eftersom de har mere erfaring med deponering af radioaktivt affald end
vi har her i Danmark”.
Præsentationer fra atomaffaldskonferencen på Christiansborg d. 24. marts:
http://noah.dk/atomaffaldskonference/
For nærmere oplysninger, kontakt:
For NOAH Friends of the Earth Denmark’s Urangruppe:
Palle Bendsen, tlf.: 30 13 76 95, e-mail:
palle(at)bendsen.dk
og Niels Henrik Hooge, tlf.: 21 83 79 94, e-mail:
nielshenrikhooge(at)yahoo.dk
Hjemmeside:
www.noah.dk
For VedvarendeEnergi:
Hans Pedersen, tlf.: 51 92 24 14,
pedersen(at)ve.dk
Hjemmeside:
www.ve.dk
For IDA Grøn Teknologi:
Michael Søgaard Jørgensen, Tlf.: 99 40 29 67, (mob.) 21 25 68 15, e-mail:
msjo(at)plan.aau.dk
Hjemmeside:
http://ida.dk/netvaerk/fag/energi-miljoe-og-uland/selskabet-groen-
teknologi-0
For Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi:
Jane Kruse, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, tlf.:
97 95 66 00, (mob.) 40 60 45 51, e-mail:
jk(at)folkecenter.dk
Hjemmeside:
www.folkecenter.dk
For Greenpeace Danmark:
Tarjei Haaland, tlf.: 33 37 63 94, (mob.) 28 10 90 53, e-mail:
tarjei.haaland(at)greenpeace.org
Hjemmeside:
http://www.greenpeace.org/denmark/da/
For Det Økologiske Råd:
Christian Ege, Tlf.: 33 18 19 33, (mob.) 28 58 06 98, e-mail:
christian(at)ecocouncil.dk
Hjemmeside:
www.ecocouncil.dk
Side
2
af
2