MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 301
Offentligt

Grønt regnskab og arbejdsmiljø

MILJØREDEGØRELSE 2014

Generelle oplysninger

Navn og beliggenhed

Aalborg Portland A/S

Rørdalsvej 44

Postboks 165

9100 Aalborg

Tlf.: 98 16 77 77

E-mail: [email protected]

Internet: www.aalborgportland.dk

Miljøtilsynsmyndighed

Miljøministeriet, Miljøstyrelsen – Virksomheder, Aarhus

Branche

Forarbejdning af visse råstoffer mv.

Hovedaktivitet

Fremstilling af cement til hjemme- og eksportmarkedet

Listepunkt

3.1. a). Fremstilling af cementklinker i rotérovne med en

produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag (s)

CVR-nummer

14 24 44 41

P-nummer

1.002.952.999

NACE-kode

23.51 – fremstilling af cement

Matrikelnumre

1a, 1k, 1l, 1m, 1n, 1p, 1o Rørdal, 9a, Ø. Sundby og 9a,

10g, 11a, 16i, 17l, 21h, Uttrup under Aalborg Jorde

Væsentlige biaktiviteter

K212. Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald forud

for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel

af affald på 30 tons om dagen.

Ejerforhold

Aalborg Portland A/S er 75% ejet af Cementir España S.L.,

Spanien og 25% ejet af Globo Cem S.L., Spanien.

Ultimativ ejer er Caltagirone S.p.A., Italien.

Ledelse

Miljø, energi, kvalitet og arbejdsmiljø ved:

Michael Lundgaard Thomsen, Direktør

Jesper Høstgaard-Jensen, Produktionsdirektør

Preben Andreasen, Miljø- og energichef

Birgit Jensen, Kvalitets- og arbejdsmiljøchef

Væsentligste miljøgodkendelser

21. januar 2015

Miljøgodkendelse til ændring af eksisterende anlæg for

alternativt brændsel til ovn 87.

10. oktober 2012

Nyttiggørelse af mikrofiller til efterbehandling af kridtgrav.

10. oktober 2012

Tilladelse til indvinding af kridt.

10. oktober 2012

Påbud om vilkårsændring for ændret anvendelse af alternative

brændsler og råvarer.

Miljøgodkendelse til medforbrænding af ikke-farligt affald på ovn 85.

Påbud om ændrede emissionsgrænseværdier og kontinuerlig

måling af kviksølv på ovn 85 og ovn 87.

19. november 2010

Anvendelse af dækchips som brændsel i ovn 87.

7. april 2010

Anvendelse af kød- og benmel som brændsel i ovn 76.

18. december 2009

Miljøgodkendelse og revurdering omfatter miljøgodkendelse af

udvidelse af aktiviteterne på genbrugspladsen og revurdering af

virksomhedens ældre miljøgodkendelser.

6. december 2006

Godkendelse af overgangsplan for Fyldpladsen.

6. december 2006

Godkendelse af nedlukningsplan for Tippen.

28. juli 1992

Etablering af privat fyldplads.

29. november 1991

Endelig vandindvindingstilladelse.

29. juni 1990

Tilladelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven til at aflede

spildevand til det kommunale spildevandsanlæg.

Aalborg Portland er ikke omfattet af miljøministeriets risiko-

bekendtgørelse, der omhandler krav til opbevaring og transport

af stoffer, der kan give anledning til alvorlig fare for omgivelserne

i tilfælde af uheld.

Udtalelse – EMAS-verifikation

Bureau Veritas Certification har verificeret Miljøredegørelse 2014

i henhold til EMAS-forordningen, jf. side 44.

Kortfattet kvalitativ beskrivelse

Miljøredegørelse 2014 omfatter Aalborg Portlands cementfabrik

beliggende Rørdalsvej 44, 9220 Aalborg Øst.

Aalborg Portland er en af landets store industrivirksomheder med

324 ansatte. Herudover er der på Aalborg Portland beskæftiget et

betydeligt antal medarbejdere fra underleverandører, som også

giver værditilvækst til samfundet.

Fabrikken inkl. kridtgrav dækker et samlet areal på i alt 320 ha,

heraf udgør kridtgraven 200 ha. Ud over cementproduktionen er

der to interne deponier, hvor det ene er fyldt op og lukket ned

samt en genbrugsplads.

Der produceres følgende hovedtyper af cement:

BASIS

cement,

RAPID

cement,

AALBORG WHITE

cement,

MESTER

AALBORG

cement og

LAVALKALI SULFATBESTANDIG

cement.

Herudover fremstilles der andre cementtyper til eksport.

I 2014 blev der produceret 1,9 mio. tons produkter.

Ca. 40% af den samlede produktion blev eksporteret.

I forbindelse med produktionen udledtes røggasser, affald,

spildevand, overflade- og kølevand, som påvirker miljøet.

Miljøredegørelsen omhandler perioden

1. januar - 31. december 2014.

Næste miljøredegørelse vil senest blive udsendt i april 2016.

Certificeringer

Ledelsessystem for kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og energi er

certificeret af Bureau Veritas Certification.

Aalborg Portland er certificeret efter

flg. standarder:

ISO 9001 – siden 1. marts 1989

ISO 14001 – siden 3. juli 1998

OHSAS 18001 – siden 9. september 2002

ISO 50001 – siden 4. september 2013

Produktcertificeret efter EN 197-1 – siden 2002

Endvidere er miljøledelse

EMAS-registreret siden 2. marts 2000.

Reg.nr.: DK-000132

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Indhold

Miljø, energi og arbejdsmiljø i 2014

125 års jubilæum – udvalgt fokus

Miljøvision, miljø- og energipolitik

Fremstilling af cement

Aalborg Portlands produkter

Miljø- og energiledelse

Det ressourceeffektive samarbejde

Råmaterialer

Energi

Alternativt brændsel – en milepæl er nået

Emission til luften

Støj

Vand

Affald og restprodukter

Arealforbrug og biodiversitet

Stofstrømmen – nøgleindikatorer og status 2014

Investeringer i klima- og miljøforbedringer

Miljø- og energimål – indsats og resultater

Miljødialog

Miljøbevidst distribution

Arbejdsmiljø

Målemetoder og beregningsgrundlag

Regnskabstal og samfundsbidrag

Miljøverifikators erklæring og EMAS-registrering

Ordforklaring

Miljøredegørelse 2014 – målgruppe

Aalborg Portlands Miljøredegørelse 2014 er tænkt som en let adgang for interesse-

grupper til at sætte sig ind i virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger og arbejds-

miljøarbejde samt i de tiltag, der gøres for at gennemføre løbende forbedringer.

Samtidig gives også et indtryk af, hvordan systemet for miljøledelse benyttes og udvik-

ler sig. Miljøredegørelse 2014 opfylder kravene i lovgivningen om grønne regnskaber.

Interessegrupperne er:

Kunder, medarbejdere, leverandører, nuværende og fremtidige investorer, pengein-

stitutter, forsikringsselskaber, myndigheder, naboer, politiske grupper og interesse-

organisationer (såkaldte NGO´er: Non Governmental Organisations).

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Aalborg Portlands arbejde med

miljø, energi og arbejdsmiljø i 2014

Miljøredegørelsen 2014 er ledelsens rapportering af

de væsentligste aktiviteter og årets indsats på miljø-,

energi- og arbejdsmiljøområdet for Aalborg Portlands

danske cementproduktion og siloanlæg i Danmark.

I 2014 kunne Aalborg Portland fejre 125 års jubilæ-

um. Året blev økonomisk set et godt år, hvor salg og

produktion dog fortsat har ligget på et lavere niveau i

forhold til fabrikkens samlede produktionskapacitet.

Det er endnu ikke lykkedes at få gang i byggeaktivi-

teter på samme niveau som før finanskrisen i 2008.

Virksomhedens ejere har i 2014 besluttet at gennem-

føre større investeringer på fabrikken i Aalborg. Der

er bl.a. gennemført investering i udbygning af anlæg-

get til alternativt brændsel med en budgetramme på

DKK 42 mio. Anlægget er taget i brug og skal gøre

det muligt at nå de strategiske mål om at substituere

de fossile brændsler kul og petcoke med brændsel

fremstillet af industriaffald. I 2014 blev der på ovn 87

erstattet 33% af den tilførte brændselsenergi og med

det nye anlæg vil det være muligt at erstatte 45% af

den termiske energi med affald.

Samtidig reducerer en større andel alternativt

brændsel fabrikkens udledning af NO

(kvælstofilte).

Udledningen af NO

er de seneste fem år faldet med

40% sammenlignet med 2010. Faldet skyldes den

målrettede investering i udstyr til NO

-rensning og

etablering af anlæggene til øget brug af biobrænd-

sel. Andelen af biobrændsel i affaldet bidrager også

til at reducere udledningen af CO

I 2014 er der sammen med myndighederne arbejdet

med at opnå de nødvendige tilladelser til opstilling

af vindmøller på Bredhage. Med de planlagte fem

vindmøller kan ca. 20% af fabrikkens samlede elfor-

brug erstattes af grøn energi.

De to nævnte tiltag passer godt ind i regeringens

ønsker om mere miljøvenlig strøm samt cirkulær

økonomi ved bl.a. at nyttiggøre affald som en res-

source. Begge investeringer er med til at fremme en

bæredygtig cementproduktion i Danmark, og det har

været muligt at opnå tilskud fra regeringens puljer

til Vedvarende Energiprojekter (VE-puljen).

Aalborg Portland har i mange år haft stor fokus på at

anvende alternative brændsler og råmaterialer. Der

er i 2014 anvendt 100.817 tons alternativt brændsel,

bl.a. industriaffald, kød- og benmel samt tørret spil-

devandsslam fra Aalborg Kommune.

I 2014 har fabrikken anvendt 378.181 tons alterna-

tive råmaterialer i form af bl.a. flyveaske fra kraft-

værker, sand fra uddybning af Limfjorden ved Hals

Barre og Løgstør Rende. Den etablerede symbiose

med Nordjyllandsværket om levering af kridtslam

til kraftværkets afsvovlingsanlæg har givet 25.000

tons afsvovlingsgips retur, som genanvendes sam-

men med 28.000 tons afsvovlingsgips fra fabrikkens

egne anlæg.

De senere års indsats med at effektivisere energi-

forbruget i det eksisterende produktionsanlæg har

bevirket, at der i perioden 2010-2014 er gennemført

projekter, som sikrer en årlig energibesparelse af

elektricitet og brændsel på 222 mio. kWh, svaren-

de til 56.000 husstandes årlige elforbrug. I 2014 er

der bl.a. gennemført og afsluttet følgende projekt:

Avanceret proceskontrol-system for cementmøller-

ne CM 2 og CM 7/10.

Fremadrettet vil der fortsat være fokus på at redu-

cere energiforbruget ved at udnytte elektricitet og

brændsel mere effektivt, hvorved Aalborg Portland

bidrager til at nå regeringens øgede mål – via afta-

len mellem Klima- og energiministeren og net- og

distributionsselskaberne – om Danmarks fremti-

dige indsats for at spare energi.

Med baggrund i den gennemførte VVM-redegørelse

(Vurdering af Virkning på Miljøet) og miljøgodken-

delse til at nyttiggøre restproduktet mikrofiller til

modulering af landskabet i forbindelse med grav-

ning af kridt, er denne nyttiggørelse fortsat i 2014,

hvilket betyder, at produktet nu anvendes som en

ressource, og at fabrikkens behov for deponi er

væsentligt reduceret. Et miljømæssigt godt tiltag,

der også passer ind med regeringens tanker om

cirkulær økonomi, og sikrer at råstofgraven efter-

behandles til at udgøre et bynært rekreativt områ-

de – Rørdal Søpark – som giver Aalborgs borgere

mulighed for, når råstofindvindingen er afsluttet, at

dyrke vandsport på søen og rekreativ anvendelse af

det omkringliggende terræn.

Den mangeårige miljømæssige udnyttelse af spild-

varme fra cementproduktionen til fremstilling af

fjernvarme til Aalborgs borgere har i 2014 betydet

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Michael Lundgaard Thomsen, Direktør

leverance af varme, svarende til 23.000 husstandes

årlige varmeforbrug, og der arbejdes i øjeblikket

med at udvikle nye muligheder for at denne nyttig-

gørelse kan udbygges i fremtiden.

Aalborg Portlands miljøledelsessystem er i høj grad

baseret på medarbejderinddragelse. Det gælder

også arbejdsmiljø.

Virksomhedens vigtigste ressource er medarbej-

derne – det er medarbejderne, der er drivkraften og

en forudsætning for løbende forbedringer. I en travl

og hektisk hverdag er det af allerstørste betydning,

at ressourcerne bruges med omtanke, og at der ar-

bejdes med løbende forbedringer af rutiner, udstyr

og processer.

Arbejdspladsen skal være et sted, hvor trivsel, tryghed,

sundhed og sikkerhed er fundamentet i hverdagen.

Her har arbejdsmiljøorganisationen en vigtig rolle.

Mange initiativer til forebyggende at forbedre ar-

bejdsmiljøet blev gennemført i 2014, eksempelvis:

Der er etableret en ”Task force-gruppe”, der skal

sætte fokus på tunge løft. Der er udpeget medlem-

mer af arbejdsmiljøgrupperne, som er uddannet til

fremover at vejlede kollegaerne i tunge løft.

Ekstra fokus er, i forbindelse med runderinger på

kontorarbejdspladserne, rettet mod ergonomisk kor-

rekt udstyr og hjælpemidler i det administrative miljø.

Systematisk risikovurdering er et af de værktøjer,

som fremover skal være med til at sætte fokus på,

hvordan der arbejdes systematisk med arbejdsmiljø.

Risikovurdering handler om at vurdere konsekven-

sen af en risiko/påvirkning og sammenholde konse-

kvensen med sandsynligheden for, at den indtræffer.

Metoden kan håndtere både fysiske og psykiske risi-

kofaktorer, der relaterer sig til opgaven.

For at højne sikkerhedskulturen blandt alle med-

arbejdere er der holdt interne kurser med fokus på

arbejdsmiljø og sikkerhed.

Gennem en fortsat langsigtet og fremadrettet stabil

afgiftspolitik, hvor politikerne vil sikre mod konkur-

renceforvridende grønne afgifter i Danmark, kan vi i

Aalborg Portland fortsætte vore grønne investerin-

ger, som sender et klart signal om virksomhedens

store engagement i energieffektivisering, miljø,

klima og arbejdsmiljø til gavn for virksomheden og

medarbejderne – helt i tråd med regeringens og

samfundets ønsker til et bæredygtigt samfund.

Michael Lundgaard Thomsen

Direktør

April 2015

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

125 års jubilæum – udvalgt fokus

på energi, miljø og arbejdsmiljø

Siden 1889, hvor Rørdal-fabrikken blev grundlagt, har produktionsudstyr gennem tiden ændret sig til at

blive mere effektivt ved fremstilling af cement. I takt med udviklingen i samfundet er der også kommet

stor fokus på teknologi inden for energi, miljø, og arbejdsmiljø. Vidneudsagn fra personer, der kan huske

tilbage fra før 1960’erne, beretter, at Rørdal-området var gråt af støv, før elektrofilterne blev etableret.

Energi

I 1970’erne var energikrisen medvirkende til at lukke

tre cementfabrikker, og Aalborg Portland er i dag

eneste cementproducent i Danmark.

Genvinding af spildvarme og afsvovling af røggas

Energieffektivisering kommer i fokus, og det første

anlæg til genvinding af spildvarme og samtidig af-

svovling af røggasser sættes i drift i 1990. Anlæg-

get har i dag en kapacitet til at levere fjernvarme i

Aalborg Kommune, der svarer til 36.000 hustandes

årlige varmeforbrug, og renser ved skrubning med

kridtslam op til 98% af røggassens indhold af svovl

fra SO

. Den producerede afsvovlingsgips er et nyt-

tigt restprodukt, som tilsættes ved femstilling af

cement.

Klima og CO

-reduktion

I slutningen af 1990’erne kom der fokus på klima

og CO

-reduktion. Energibesparelser og skift til

alternativt brændsel har medført, at udledning af

drivhusgassen CO

i perioden 2000-2014 samlet for

fabrikken er reduceret med 8% fra 1.022 kg til 944

kg CO

pr. tTCE. For visse grå cementtyper er CO

reduceret endnu mere med op til 29% – således for

LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement fra 1.317 kg

til 935 kg CO

pr. tTCE.

-reduktion

Foranstaltninger til NO

-reduktion blev indført i mid-

ten af 00’erne bl.a. SNCR og Mixing air. Disse teknik-

ker har medvirket til, at udledning af sundheds- og

miljøskadeligt NO

i perioden 2000-2014 er reduceret

med hele 76% fra 3,8 kg til 0,9 kg NO

pr. tTCE.

– relative tal – kg pr. tTCE

1.050

1.000

950

900

850

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

1.022

985

1.014

1.011

967

977

948

938

910

876

953

912

904

944

– relative tal – kg pr. tTCE

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

3,8

3,6

3,3

2,8

3,1

2,9

2,4

2,3

1,5

1,1

0,9

0,8

0,9

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Uheld

Aalborg Portlands beredskab for håndtering af kriti-

ske situationer har været i brug. Især ét uheld frem-

træder pga. omfang og varighed.

Brand i CemMiljø lager

Den 23. oktober 2005 gik der ild i et udendørs lager for

alternativt brændsel. En voldsom brand, der ikke kun-

ne slukkes med vand af Beredskabscenter Aalborg.

Efter 5 dage blev branden slukket ved at bulldoze jord

over de brændende materialer. I dag er lageret opdelt

i et celleinddelt område, sådan at en eventuel fremti-

dig brand ikke vil kunne antage samme omfang.

Cementen – der blev kromat-neutraliseret

Siden begyndelsen af 1980’erne har cement fra Aal-

borg Portland været sikret mod, at personer, der ar-

bejder med mørtel og beton, pådrager sig hudlidel-

sen kromat-eksem – en forbedring af arbejdsmiljøet

i murer- og betonbranchen. Cementen gennemgår

fortsat i dag en ANTI-KROM-EKSEM proces, som blev

udviklet af Aalborg Portlands forskningsafdeling.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Bæredygtig udvikling

Aalborg Portland ønsker at fremme en

bæredygtig udvikling ud fra følgende:

•

Miljø skal være en integreret del af udviklingen i

virksomhedens aktiviteter, herunder reduktion af

det miljømæssige fodaftryk.

•

Miljøindsatsen skal forankres gennem deltagelse

af alle medarbejdere og i dialog med omverdenen.

•

Miljøindikatorer skal synliggøre en bæredygtig

udvikling.

•

Produktion og økonomisk fremgang skal ske

uden relativ stigning i energiforbrug, emission,

kemikalieforbrug, affald og øvrigt ressource-

forbrug for de enkelte produkter.

•

Ressourceeffektivitet skal fremmes ved bl.a.

substitution af ikke-fornyelige ressourcer og

indførelse af nye teknologier.

•

Det globale perspektiv inddrages – bl.a. ved

handel med CO

-kvoter for emission, Joint Im-

plementation og Clean Development Mechanism.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Miljøvision, miljø- og energipolitik

Miljøvision:

Aalborg Portland skal være en ansvarlig

virksomhed, der fremmer en bæredygtig udvikling.

Politikken gælder for cementfabrikken i Aalborg og

siloanlæg i Danmark.

Politikken er at:

•

Overholde gældende lovkrav og relevante myndig-

hedskrav. Hvis en overskridelse konstateres, vil vi

underrette myndighederne og udarbejde hand-

lingsplaner for afhjælpning.

•

Fremme en bæredygtig udvikling og renere teknolo-

gi under hensyntagen til det økonomisk ansvarlige.

•

Sætte offensive mål for den fremtidige indsats og

revurdere vores mål en gang om året på ledelsens

målsætningsseminar.

•

Sikre at vores produkter bidrager til, at vores kun-

der kan nå deres miljømål, bl.a. ved at gennemføre

og medvirke til udvikling af miljørigtige cement- og

betonprodukter, som forbedrer betons livscyklus.

•

Beskytte miljøet, herunder reducere emissioner

og forbrug af energi og råstoffer pr. ton cement

for de enkelte cementtyper ved bl.a. energieffekti-

visering og -styring.

•

Informere vores leverandører og underleverandø-

rer om relevante fremgangsmåder og krav.

•

Indtage en aktiv og åben holdning til information,

viden og dialog med kunder, medarbejdere, myn-

digheder, naboer, organisationer og andre samar-

bejdspartnere.

•

Uddanne og motivere medarbejderne for at sikre,

at vi lever op til kravene i politik, mål og hand-

lingsplaner.

•

Undgå yderligere konkurrenceforvridende grønne

afgifter og reducere det eksisterende afgiftstryk.

For at sikre ovenstående forpligter vi os til at:

•

Opretholde og udvikle et system til procesledelse,

der omfatter eksternt miljø, energi og CO

. Syste-

met er certificeret efter ISO 14001, ISO 50001 og

Energistyrelsens tillægskrav hertil samt registre-

ret efter EMAS-forordningen.

•

Synliggøre vores politik, mål, handlingsplaner og

resultater på området ved årligt at udarbejde og of-

fentliggøre en Miljøredegørelse og Grønt regnskab.

•

Udarbejde og bruge indikatorer som styringsred-

skab til at nå fastsatte mål.

•

Vurdere vores produkter, anlæg og større ombyg-

ninger i relation til politikkens område, herunder

understøtte energieffektivt indkøb og miljø- og

energirigtig projektering.

•

Være en aktiv samarbejdspartner i den danske

miljø- og energipolitik ved at udnytte alternative

råmaterialer og brændsler.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Fremstilling af cement

Grundlæggende er fremstilling af grå og hvid ce-

ment ens med variation i ovnenes opbygning. I afsnit

om ovnproces nedenfor er det grå semi-tør proces,

der er beskrevet.

Indvinding af råmaterialer

Cement fremstilles ved brug af bl.a. kridt og sand,

der udgør de centrale råstoffer i produktionen af alle

cementtyper hos Aalborg Portland. Disse to natur-

lige råstoffer indvindes i henholdsvis virksomhedens

kridtgrav og ved Hals Barre og Løgstør Rende, hvor

sandsugningen samtidig tjener til at holde Limfjor-

dens sejlrender farbare, samt ved indvinding af sand

i Sandmosen.

Forbehandling af råmaterialer

I første del af processen slemmes kridtet op i en

slemmetromle, mens sandet males i en sandmølle.

Herefter blandes materialerne til færdig ovnslam.

Ovnproces (grå)

Ovnslammen sprøjtes ind i tørreknuseren og tilsæt-

tes flyveaske. Med varm røggas forvandler tørreknu-

seren materialet til råmel, der via udskillecyklonen

transporteres til cyklonforvarmerne, som varmer

råmelet op til 750° C.

I kalcinatorerne varmes materialet yderligere op til

900° C, og derved udskilles kuldioxiden, før turen

går til den 74 meter lange rotérovn. Her sker der en

gradvis opvarmning til 1.500° C, hvorved materialet

brændes til cementklinker, der efterfølgende afkø-

les i klinkerkøleren.

Procesvarme til ovnen kommer fra kul, petcoke

samt alternativt brændsel, herunder affaldsproduk-

ter, tørret spildevandslam og kød- og benmel.

Varmegenvinding

Ved produktion af hvid cement er der i 2014 fra hvid

ovnproces genvundet varme, som er leveret til Aal-

borg Kommune, svarende til 23.000 husstandes år-

lige varmeforbrug.

Formaling i cementmølleri

Efter opbevaring i klinkerladen finmales klinkerne i

cementmølleriet med tilsætning af nogle få procent

gips for at fremstille de ønskede cementtyper.

Pakning og distribution

Cement bliver distribueret i sække eller i løs vægt

med tankbiler eller skibe.

Et kvalitetsprodukt

Det færdige resultat er cement, der er klar til at

indgå i store og små byggeprojekter i Danmark og

udlandet. Et kvalitetsprodukt, som anvendes i be-

ton, mørtel mv., og som overalt tilfører bygninger og

konstruktioner styrke, stabilitet og lang holdbarhed.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Fra råmaterialer til cement

1. Kridtgravemaskine

2. Sandsuger

3. Slemmetromle

4. Kridtslam

5. Sandmølle

6. Færdigslam

7. Cyklontårn

8. Elektrofilter

9. Rotérovn

10. Klinkerkøler

11. Elektrofilter

12. Klinkerlade

13. Gipslade

14. Cementmøller

15. Cementsiloer

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Aalborg Portlands produkter

Aalborg Portland producerer både hvid og grå ce-

ment. Kvalitetsprodukter, der distribueres til ind- og

udland som løs og pakket cement.

Aalborg Portlands produkter er certificeret hos Bu-

reau Veritas Certification, som sikrer, at cementerne

er i overensstemmelse med kravene i produktstan-

darden EN 197-1 og er dermed CE-mærket.

Til det danske marked fremstilles bl.a. følgende ce-

mentprodukter:

BASIS

cement

Anvendes til betonelementer og betonvarer.

RAPID

cement

Anvendes til fabriksbeton, betonelementer, beton-

varer, gulve og slidlag. Endvidere kan cementen

anvendes til muremørtler herunder kalkcement-

mørtler ved opmuring og pudsning mv.

LAVALKALI SULFATBESTANDIG

cement

Er specialudviklet til beton der anvendes til anlægs-

konstruktioner som fx broer eller konstruktioner i

berøring med sulfatholdigt grundvand.

BASIS

AALBORG

cement

Anvendes til alle forekommende beton- og mureop-

gaver på byggepladser – fx fundamenter og gulve,

opmuring, pudsning mv.

MESTER

AALBORG

cement

Anvendes til kalkcementmørtler til opmuring, fug-

ning, pudsning, tagstrygning mv.

AALBORG WHITE

cement

Kan anvendes til alle formål, men vælges dog for-

trinsvist, hvis der ønskes hvide eller farvede beton-

konstruktioner.

Produktinformation

Det er vigtigt for os som producent, at informationer

om vore produkter er let tilgængelige. Den tilsig-

tede anvendelse for hvert enkelt produkt skal være

angivet i produktinformationen og i det tekniske

dokumentationssæt, der er udarbejdet med henblik

på overensstemmelse i henhold til lovgivningen på

området.

På vores hjemmeside www.aalborgportland.dk er

der mulighed at læse om vore produkter, og down-

loade relevante dokumenter.

Ydeevnedeklaration, DoP

Der er udarbejdet deklarationer for de enkelte pro-

dukter med cementbetegnelse, CE-mærkning og

deklareret interval for de egenskaber, der er krævet

i cementstandarden, flere steder suppleret med

egenskaber, der er særligt vigtige for vore kunder.

Sikkerhedsdatablade, SDS

Sikkerhedsdatablade følger produkterne og dan-

ner dermed grundlag for kundernes udarbejdelse

af arbejdspladsbrugsanvisninger, APB i egen virk-

somhed. Oplysninger om hvilke risici, der kan være

forbundet med at arbejde med produktet er angi-

vet, ligesom oplysninger om relevante værnemid-

ler mv. er angivet her. Sikkerhedsdatabladene er

udarbejdet i henhold til CLP-mærkningsreglerne

(Classification, Labeling and Packaging).

Det europæiske kemikalieagentur, ECHA

(REACH)

Alle vore produkter er registreret hos det europæi-

ske kemikalieagentur, og relevante dokumenter er i

henhold til REACH.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Støbning af betonvæg med fremtidens cement

Fremtidens betonvæg og normal betonvæg til sammenligning

Bæredygtig produktion af cement og beton

Aalborg Portland er med i udviklingen af fremtidens

forskellige cementtyper.

Målsætningen er at udvikle cementtyper, der på langt

sigt kan fremstilles med et lavere energiforbrug og op

til 30% mindre CO

-udledning for visse cementtyper.

Aalborg Portland har i 2014 fortsat aktiviteterne med

at udvikle fremtidens cement og beton, der set over

et livscyklusforløb bidrager til at nedbringe samfun-

dets udledning af CO

og andre miljøpåvirkninger.

Støbning i fuld skala

af beton med fremtidens cement

En støttevæg er blevet støbt med fremtidens CO

reducerede cement hos Aalborg Portland.

Aalborg Portland har i de sidste fire år forsket i ud-

vikling af fremtidens cement fremstillet med lavere

udledning af CO

. I cementen erstattes en del af

klinkerne med grå mikrofiler og brændt ler. Herved

reduceres udledningen af CO

. Arbejdet er støttet af

Danmarks Innovationsfond og er blevet til i samar-

bejde med universiteterne i Aalborg og Aarhus samt

FLSmidth, der har fremstillet det brændte ler.

Cementen er først blevet afprøvet i laboratoriet. Re-

sultaterne har været gode, men det er nødvendigt at

afprøve cementen i beton i fuld skala for at belyse

dens egenskaber i praktisk anvendelse.

Til fuldskalaforsøget blev der fremstillet 6 tons ce-

ment ved at blande RAPID

cement, grå mikrofiller

og brændt ler. Herefter blev der udført forprøvninger

hos Unicon. Disse var vellykkede og der blev derfor

fremstillet en større mængde beton, der blev kørt til

Aalborg Portland til udstøbning. Til sammenligning

blev en del af muren opført med den normale beton-

sammensætning bestående af RAPID

cement og

flyveaske. Det viste sig, at der var stor lighed mellem

de to betontyper, både hvad angår egenskaberne i

frisk tilstand og af den hærdede beton.

Forsøgsbetonen har en CO

-udledning, der er ca.

18% lavere end den almindelige beton. Vi er overbe-

vist om, at der er mulighed for endnu bedre resulta-

ter ved videreudvikling af cementen.

Der er langt endnu, før den nye cement kan sættes i

produktion. Udviklingsprocessen foregår blandt an-

det i projektet ”Grøn Beton II”, hvor Aalborg Portland

og Unicon sammen med en lang række andre parter

i de næste fire år skal forske i nye cement- og be-

tontyper. De positive resultater har imidlertid bragt

Aalborg Portland helt i front hvad angår udvikling af

fremtidens CO

-lette cementtyper.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Miljø- og energiledelse

På Aalborg Portland har vi et integreret system for

Procesledelse, som beskriver flowet og arbejds-

gangene i alle virksomhedens processer. Systemet

lever op til kravene i de standarder, som virksom-

heden er certificeret efter. Det drejer sig i øjeblik-

ket om følgende:

ISO 14001, EMAS III, ISO 50001, OHSAS 18001 og

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 , ISO 9001,

Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 6 af 9. ok-

tober 2002 vedr. bulkskibe, Sikkerhedsstyrelsens

retningslinjer for SikkerhedsKvalitetsStyring vedr.

elarbejde og -installation, Terrorsikring af havnefa-

ciliteter ISPS og DS/EN 197-1/-2 vedr. produktkvali-

tet af cement.

At systemet er et integreret system har betydning

for den enkelte medarbejder, idet der tænkes og

handles i ”processer”, uanset om det er miljø, ener-

gi, kvalitet eller arbejdsmiljø, det drejer sig om.

De gennemgående og bærende ledelsesmæssige

elementer i systemet er vision, politik, mål og hand-

lingsplaner.

Ledelsens evaluering

Miljø- og energigruppen foretager løbende ledelses-

opfølgning på systemet for miljø- og energiledelse,

herunder fremdrift for aktiviteterne i den overord-

nede handlingsplan.

Evaluering af arbejdsmiljø er omtalt på side 36 un-

der afsnittet Arbejdsmiljø.

I oktober 2014 blev der afholdt målsætningssemi-

nar for 2015, hvor politik, mål og handlingsplaner for

miljø, klima og energi blev revurderet og fastsat.

Af væsentlige emner fra ledelsens evaluering i

marts 2015 kan følgende nævnes:

•

Eksterne og interne auditorer har gennemført

audit og intern kontrol af den af Energistyrelsen

godkendte overvågningsplan 2013-2020 for CO

•

Fabrikkens udledning af CO

for 2014 er verifice-

ret af Bureau Veritas Certification og dermed klar

til indberetning til kvoteregistret i marts 2015, så

kvoter svarende til udledningen kan returneres til

kvoteregistret senest ved udgangen af april 2015.

•

I marts 2014 blev der gennemført ekstern verifika-

tion af EMAS-redegørelsen og i maj ekstern audit

af miljø- og energiledelsessystemet.

•

Der er som led i opfølgningen på miljøledelses-

systemet afholdt tre møder i Miljø- og energigrup-

pen, inkl. to opfølgninger med status for de over-

ordnede mål for miljø og energi.

•

Opfølgning og status for klima- og miljømål 2014

i den overordnede miljøhandlingsplan blev gen-

nemgået.

Intern audit

At være certificeret forpligter. En af forpligtelserne

er at gennemføre intern audit af Procesledelse. Der

lægges vægt på, at auditprocessen og resultaterne

skal have værdi for virksomheden.

Forløbet af en audit er et samspil mellem Aalborg

Portlands enkelte afdelinger og det interne audit-

korps, som består af syv auditorer med forskellige

kompetencebaggrunde.

Årsplanen for intern audit sikrer, at vi med jævne og

planlagte intervaller gennemfører audit af, at Pro-

cesledelse:

•

Er i overensstemmelse med det planlagte og aftalte.

Lever op til kravene i standarderne.

Er effektivt implementeret.

Er vedligeholdt på alle niveauer i organisationen.

For alle gennemførte audits gælder, at afvigelser og

forbedringsforslag bliver fastholdt i handlingsplan,

og at afvigelser registreres for videre behandling.

I 2014 har der ud over intern audit af CO

-overvåg-

ningsplanen og energiledelse været områdefokus

på virksomhedens vilkår i miljøgodkendelser, tilla-

delser og andre krav i afgørelser fra myndigheder.

Det drejer sig bl.a. om kontrol med lagerpladser for

råmaterialer og brændsler, fabrikkens deponi og

kridtgraven, herunder nyttiggørelsesanlæg i forbind-

else med efterbehandling.

De fire auditrunder i 2014 med fokus på specielt mil-

jøvilkår har givet god respons for at behandle rejste

afvigelser og sikre løbende forbedringer.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

De væsentligste miljøpåvirkninger

Cementfremstilling er forbundet med et stort for-

brug af energi og råmaterialer. Produktionen giver

dermed anledning til en række direkte miljøpåvirk-

ninger i form af udledning af røggasser, affald, støj,

spildevand mv. Herudover er der indirekte miljø-

påvirkninger uden for fabrikken fra transport samt

indvinding og oparbejdning af brændsler og råmate-

rialer samt elproduktion fra kraftværker.

Væsentlighedskriterier

Der er taget udgangspunkt i PRTR-forordningens li-

ste over forurenende stoffer og udledningstærskler

for rapportering til det europæiske register over ud-

ledning og overførsel af forureningsstoffer (PRTR-

registret). I arbejdet med miljø og energi er de væ-

sentligste direkte og indirekte miljøpåvirkninger

kortlagt og udvalgt efter følgende kriterier:

•

Spredning af stoffer samt klima- og miljøeffekt.

Store mængder og udgifter.

Vilkår i miljøgodkendelser og hensyn til naboer.

Ressourceoptimering af råstoffer.

Aftage affaldsprodukter fra andre industrier.

Potentiale for energibesparelser.

Transport til og fra frabrikken.

Produktudvikling – forskning i bæredygtig

produktion af cement og beton.

Miljøgodkendelse

Miljøpåvirkningerne er reguleret i Aalborg Portlands

miljøgodkendelser og tilladelser, der omfatter vilkår

til driften, herunder:

•

Emissionsvilkår for alle væsentlige kilder til

luftforurening, der omfatter ovne, cement- og

kulmøller, kølerskorsten samt kedelcentral.

•

Vilkår for støj fra fabrikken.

•

Krav til håndtering og indberetning af alvorlige

driftsforstyrrelser og uheld.

•

Krav til drift af oplagspladser for råmaterialer

og brændsler.

•

Krav til drift af fabrikkens deponi og

nyttiggørelsesanlæg.

•

Udledning af processpildevand, kølevand,

regnvand mv.

Overholdelse af kravene i godkendelsen samt det

daglige miljøarbejde på fabrikken er med til at sikre,

at der ikke er væsentlige gener forbundet med at

være nabo til fabrikken.

Miljø- og energiperformance

Som opfølgning på arbejdet med miljø og energi er

der bl.a. udvalgt væsentlige nøgleindikatorer for

grå og hvid produktion. Nøgleindikatorer er relative

tal, hvor forbrug og udledning er sat i forhold til

produktion.

Der henvises desuden til de relative tal i Stofstrøm-

men – nøgleindikatorer og status 2014, på side 28-

29, hvor udviklingen de seneste fem år er vist.

Aalborg Portland anser ikke lugt relevant for miljø-

rapporteringen pga. produktionsprocessens karak-

ter samt det faktum, at fabrikken er beliggende i

stor afstand fra de nærmeste naboer. Der foregår

ikke udledning til jorden.

NØGLEINDIKATORER

Grå produktion

Energi

Hvid produktion

Energi

Enhed

2010

2011

2012

2013

2014

GJ pr. tTCE

Kg pr. tTCE

5,07

809

0,97

4,61

792

0,64

4,29

764

0,63

4,28

761

0,58

4,50

781

0,62

GJ pr. tTCE

Kg pr. tTCE

7,12

1.124

2,42

6,96

1.154

2,11

6,59

1.139

1,54

6,48

1.124

1,25

6,74

1.144

1,39

* Korrigeret for genvinding af varme, der fremstilles til Aalborg Kommunes fjernvarmenet.

Korrektion vedr. CO

og NO

er beregnet efter varmevirkningsgradsmetoden med 125% for fjernvarme.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Det ressourceeffektive samarbejde

Aalborg Portland omdanner affald og restproduk-

ter til cement og fjernvarme. Virksomheden arbej-

der på at fremme en bæredygtig udvikling ved at

basere store dele af cementproduktionen på gen-

anvendelse af stofstrømme fra samfund og industri

i et ressourceeffektivt samarbejde. Nyttiggørelsen

støtter regeringens ønske, om at ressourcerne

skal indgå i en cirkulær økonomi.

Affald og homogene biprodukter fra anden produk-

tion kan således genanvendes og nyttiggøres som

brændsel og råmaterialer ved fremstilling af cement.

Endvidere genvindes spildvarme fra røggassen til

Aalborg Kommunes fjernvarmenet, inden røggas-

sen ledes ud gennem skorstenene. Herved reduce-

res den samlede miljøpåvirkning væsentligt.

Ved at genanvende og nyttiggøre brændsler og al-

ternative råmaterialer i cementproduktionen bliver

affald og biprodukter udnyttet fuldt ud. Alle bestand-

dele bruges, og der dannes ikke nye reststoffer. Høje

temperaturer og særlige procesforhold bevirker, at

cementovne er velegnede til at anvende alternative

brændsler og råmaterialer. Røggassen renses sam-

tidig effektivt i ovnsystemet, i røggasfiltre og røggas-

skrubbere, således at anvendelsen ikke øger forure-

ningen fra fabrikken.

Aalborg Portland har i 2014 anvendt 479.000 tons

alternative brændsler og råmaterialer til produk-

tion af 1,9 mio. tons cement, som erstatter en til-

svarende mængde råmaterialer og brændsler, som

ellers skulle have været indvundet i Danmark eller

i udlandet. Aalborg Portland har en årlig kapacitet

til at anvende 700.000 tons alternative brændsler og

råmaterialer.

Samfund og industri

Restprodukt

Cementfabrik

Cement og fjernvarme med

klima- og miljøforbedringer

•

Genanvendelse af alternative

brændsler og råmaterialer

•

Nyttiggøre affald fra anden

industriel produktion

•

Lavere udledning af CO

og NO

•

Færre endelige reststoffer og

mindre mængder af disse

•

Lavere samlet miljøpåvirkning

Kraftværk

Sejlrender

Svovlsyre – fabrik

Genbrugspapir – fabrik

Genbrugsaluminium – fabrik

Biomassefyrede anlæg

Indsamlingsordninger

Daka Bio-Industries

Rensningsanlæg

Flyveaske og afsvovlingsgips

Sand

Jernoxid / Kisaske

Papirslam

Aluminiumholdige biprodukter

Slagge

Industriaffald

Kød- og benmel

Tørret spildevandsslam

Forbrug af alternative

brændsler og råstoffer

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Råmaterialer

Ved fremstilling af cement anvendes råmaterialer

fra naturlige ressourcer, bl.a. kridt, sand og gips.

For at begrænse påvirkningen af de naturlige fore-

komster er der i 2014 erstattet 10% med alternative

råmaterialer, som udgør restprodukter og affald fra

anden industri og samfund, og som dermed bliver

nyttiggjort som en ressource.

Allerede for mere end 30 år siden begyndte Aalborg

Portland at bruge restproduktet flyveaske fra kraft-

værker. Siden er en række yderligere alternative rå-

materialer taget ind i produktionen.

Sand fra sejlrender

Sandsugere holder sejlrender ved Hals Barre og Løg-

stør Rende i Limfjorden fri til skibspassage, hvilket

er en samfundsinteresse, som cementfabrikken bi-

drager til løsningen af. Det oppumpede sand erstatter

sand fra grusgrave og skal ikke klappes i Kattegat,

hvorved det undgås at påvirke landskabelige interes-

ser og det marine miljø. Cementfabrikkens placering

ved Limfjorden giver samtidig en effektiv logistikløs-

ning, hvor sandsugerskibe lægger til og pumper san-

det i land i sættebassiner, hvor sandet afvandes.

Afsvovlingsgips

Ved fremstilling af cement tilsættes afsvovlings-

gips fra rensning af SO

i røggasser. Afsvovlingsgips

kommer fra egen og lokal produktion hos Nordjyl-

landsværket og erstatter udvinding af naturgips og

anhydrit fra Marokko og Canada. Herved begrænses

antallet af lange skibstransporter.

Det lokale samarbejde mellem Aalborg Portland og

Nordjyllandsværket er et godt eksempel på indu-

striel symbiose. Aalborg Portland leverer kridtslam

til svovlrensning på kraftværket og modtager efter-

følgende den producerede afsvovlingsgips.

Der er udviklet en speciel vogn til transporten, hvor-

ved en lastbil kan levere flydende kridtslam og have

gips med retur til cementfabrikken. Herved er antal-

let af kørte ture halveret.

Flyveaske

Siden 1970’erne har Aalborg Portland nyttiggjort fly-

veaske, der fremkommer som et mineralprodukt ved

el- og varmeproduktion på kulfyrede kraftværker.

Ved fremstilling af cement erstatter flyveasken na-

turligt forekommende ler, der ellers skulle graves

op af den danske undergrund.

Papirslam

Er et restprodukt fra fremstilling af genbrugspapir.

Der har siden 2013 været en nedgang i forbruget af

papirslam, da Dalum Papir er lukket i Maglemølle

ved Næstved, hvor afsværtningen af returpapir fore-

gik. Der forbruges fra det tilbageværende lager af

papirslam hos Aalborg Portland.

Jernoxid

Er et restprodukt fra fremstilling af svovlsyre. Pro-

duktet udgør en nødvendig jernkilde til fremstilling

af grå cement.

Alternative råmaterialer – tons

428.081

400.000

300.000

200.000

100.000

2010

Jernoxid

Papirslam

Afsvovlingsgips

Sand

Flyveaske

Andet

30.182

17.897

52.407

57.728

158.949

15.318

2011

45.331

22.186

52.853

43.489

189.990

20.541

2012

44.728

24.845

55.022

81.311

204.148

18.027

2013

41.769

5.492

58.680

79.980

213.176

17.592

2014

39.102

3.165

53.490

64.314

189.339

28.771

332.481

374.390

416.689

378.181

I 2014 er det hovedsageligt et mindre forbrug af sand fra sejlrende og flyveaske, der har medvirket til, at det samlede forbrug af alter-

native råmaterialer er faldet, hvilket skyldes ændret efterspørgsel mellem cementprodukter, hvor der er stor afsætning af LAVALKALI

SULFATBESTANDIG cement til infrastruktur projekter.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Energi

For at fremstille cement kræves en stor mængde

brændsel og elektricitet, som udgør energien i

fremstillingsprocessen.

Erstatning af fossilt brændsel, som kul og petcoke,

med alternativt brændsel er et indsatsområde, som

startede i begyndelsen af 1990’erne. I 2014 udgjorde

forbrug af de alternative brændsler energimæs-

sigt 33% i den grå cementproduktion og omfatter

brændbare affaldsprodukter.

Affald er energi

Nyttiggørelse af affald bidrager til et ressourceef-

fektivt samfund, hvor værdifuldt affaldsbrændsel

ikke går tabt i et deponi. I stedet nyttiggøres affaldet

som en ressource ved at erstatte kul og petcoke ved

cementfremstilling.

Der opstår ikke reststoffer i form af slagger som ved

forbrænding i et affaldsforbrændingsanlæg, da alle

inputmaterialer indgår i cementkemien og i det fær-

dige cementprodukt.

Affaldsbrændsel medvirker endvidere til, at udled-

ning af CO

, NO

, SO

mv. i røggasserne reduceres,

og indhold af biomasse nyttiggøres og er til gavn for

den globale klimaindsats. Som eksempel regnes

kød- og benmel fuldt ud CO

-neutralt, og i blandet

industriaffald udgør andelen af biomasse-kulstof ty-

pisk 30-40% ved erstatning af de fossile brændsler.

Tørret spildevandsslam og billig fjernvarme

Fra Aalborg Kommunes rensningsanlæg modtages

tørret spildevandsslam som CO

-neutralt biobrænd-

sel til erstatning for fossilt kul og råmaterialer, og

cementfabrikken returnerer genvunden spildvarme

fra produktionen som billig fjernvarme til borgerne.

Spildvarmen udgør et væsentligt bidrag til fjern-

varmenettet, der svarer til det årlige forbrug i ca.

36.000 husstande ved maksimal cementproduktion.

Endvidere reduceres transport på motorvejen mel-

lem Renseanlæg Øst i Aalborg og Nordtyskland fra

800 km til 8 km, efter at Aalborg Portland igen har

opnået kontrakt på at aftage det tørrede spilde-

vandsslam fra Aalborg Kommune.

Brændselsforbrug

I 2014 blev forbrug af brændselsenergi 11% mindre

end i 2010, men samtidig en stigning på 5% i forhold

til 2013, som skyldes perioder med ustabil ovndrift,

hvor energien ikke blev udnyttet optimalt. I 2015 er

målet at nedbringe antallet af ovnstop og opnå stabil

drift ved en større renovering af ovnanlæg.

Indkig i en cement-rotérovn under et hovedstop

Anlæg til varmegenvinding og levering af fjernvarme

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Elektricitet

El er en forudsætning for at kunne drive en cement-

fabriks anlæg. I 2014 er der anvendt 250.048 MWh.

Elforbruget fordeler sig som vist i grafen. De største

forbrugssteder er ovne og cementmølleri.

Forbrug af elektricitet omfatter el til grundlast for

anlæggene, og et variabelt elforbrug, der afhænger

af størrelsen af produktion på hovedanlæg.

I 2014 blev det relative elforbrug 7,6% mindre end

i 2010 ved højere og dermed mere effektiv produk-

tion, og samtidig en stigning på 3,6% i forhold til

2013, som skyldes større el-grundlast og mere en-

strengsdrift på ovn 87. I 2015 er målet at omstille

ovn 87 til to-strengsdrift ved SK7-produktion og

nedbringe el-grundlasten.

Besparelse af energi

Aalborg Portland har i mange år arbejdet vedvaren-

de med at finde energibesparelser i cementfabrik-

kens el- og brændselsforbrug.

De seneste års indsats med ekstra fokus på energi-

effektivisering i det eksisterende produktionsanlæg

har bevirket, at der i perioden 2010 til 2014 er gen-

nemført projekter, som sikrer en energibesparelse

af elektricitet og brændsel på over 222 mio. kWh,

der svarer til det årlige elforbrug i 56.000 hustande.

Forbrug af fossilt og alternativt brændsel – GJ pr. tTCE

2010

2011

2012

Fossilt brændsel

2013

Alternativt brændsel

2014

Samlet brændsel

0,90

0,93

0,77

0,97

1,01

5,14

6,04

4,57

5,50

4,26

5,04

4,05

5,02

5,37

4,36

Fordeling af el i 2014 på forbrugssteder – MWh

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

Gravning

i kridtgrav

Slemmeri

Ovne

Cementmølleri

Pakkeri

og havn

8.765

30.221

5.784

1.293

Værksted/

laboratorie

578

Administration

113.188

90.219

Elforbrug – kWh pr. tTCE

155

150

145

140

135

130

125

2010

2011

2012

2013

2014

El – kWh pr. tTCE

1.766.561

1.454.043

141,1

136,0

132,5

137,4

1.818.293

1.825.146

Produktion – tTCE

1.819.341

2.000.000

1.600.000

1.200.000

800.000

400.000

Produktion – tTCE

148,5

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Alternativt brændsel – en milepæl er nået

I marts 2014 indsendte Aalborg Portland ansøgning

om miljøgodkendelse af udvidelse af anlæg til hånd-

tering af alternativt brændsel. En investering med

en projektramme på DKK 42 mio. Fra VE-puljen er

der opnået tilskud, som støtter konvertering af an-

læg fra fossilt brændsel til vedvarende energi.

Den 21. januar 2015 modtog Aalborg Portland afgø-

relse om miljøgodkendelse fra Miljøstyrelsen.

Anlægget er sat i drift – en milepæl er nået og effek-

ten vil blive fuldt implementeret i 2015.

I ansøgningen til Miljøstyrelsen i Aarhus er følgende blandt andet oplyst:

• Aalborg Portland ønsker at øge anvendelsen

af brændbart ikke-farligt affald (CMB) som

alternativt brændsel, der erstatter fossilt

brændsel.

• Det eksisterende CMB-transport- og ind-

fødningsanlæg kan indføde en mængde på

ca. 93.000 tons pr år, der svarer til ca. 34%

af den samlede termiske energi, der skal

tilføres ovn 87 ved fuld klinkerproduktion.

• I dag er det muligt at indføde CMB-brændsel

i ovn 87´s to kalcinatorer, men ikke til ovnens

hovedbrænder.

• For at øge substitutionen af fossilt brændsel

er det nødvendigt at øge indfødningen af

CMB-brændsel i ovn 87’s to kalcinatorer

samt implementere et system for indfødning

af CMB i ovn 87´s hovedbrænder.

• Efter implementering af ovennævnte projekt

kan indfødningsmængden øges med 25.000

tons CMB pr. år, som vil erstatte ca. 14.000

tons petcoke pr. år, således der i alt kan

anvendes ca. 45% CMB af den samlede

termiske energi til ovn 87.

• Foruden at erstatte fossilt brændsel direkte

i ovnanlægget, vil der blive sparet olie til

tørring af petcoke og kul i kulmøllen.

• Øget indfyring af CMB-brændsel indebærer

ikke væsentlig ændring med hensyn til luft-

emission, støj, affald, spildevandsafledning

samt risikoen for jord- og grundvands-

forurening.

• Det ansøgte projekt giver ikke anledning

til nedsivning med efterfølgende jord- og

grundvandsforurening, hvorfor undersøgel-

ser for udarbejdelse af basistilstandsrapport

ikke er relevant.

• Den ansøgte ændring vurderes ikke at give

anledning til ændring af virksomhedens

gældende vilkår.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Ny-investering i anlæg for øget anvendelse af alternativt brændsel til ovn 87

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Emission til luften

På Aalborg Portland er der en del emissionskilder,

lige fra de store skorstene til mindre afkast som ud-

sug fra værksteder.

Samlet set er der omkring 400 afkast på virksomhe-

den, hvor det er nødvendigt at rense luften, hvilket

sker i forskellige typer filtre.

Der sker løbende registrering af indholdet i de stør-

ste skorstene, idet der findes målere, der hele tiden

måler indholdet af de pågældende stoffer.

Derudover udtages med jævne mellemrum stikprø-

ver af en række afkast. Disse stikprøver analyseres

for yderligere at dokumentere indholdet i afkastene.

Prøverne udtages og analyseres af et uvildigt akkre-

diteret laboratorium.

Den relative emission er faldet lidt fra 0,92 til 0,91

kg pr. tTCE.

Støv

Den relative emission er steget fra 0,04 til 0,05 kg

pr. tTCE, som primært skyldes større produktion,

hvorved den specifikke renseeffekt i visse støvfiltre

er ændret.

Henvendelser vedr. støvudslip pga. driftsforstyrrel-

ser er beskrevet på side 34.

Emissionskrav

Miljøgodkendelsen fra 2009, der senest er ændret i

oktober 2012 i forhold til BAT-krav med skærpede

emissionskrav til ovne, indeholder bl.a. krav til drift

og grænseværdier.

I løbet af 2014 har der været 32 overskridelser af

døgnmiddelkravene for SO

, NO

, CO, HCl, NH

støv. Disse er indberettet straks og ved månedlig

rapportering til Miljøstyrelsen – Virksomheder, Aarhus.

Af tabellen på næste side fremgår de fem væsent-

ligste kilder til luftforurening, kravene til dem samt

Aalborg Portlands nuværende gennemsnitlige

emissionsniveau.

-, SO

- og støvemission opgøres ved et gennem-

snit af kontinuerlige registreringer.

Aalborg Portlands krav er gældende som døgnmid-

delværdier.

Der er for overskuelighedens skyld i præsentationen

angivet gennemsnitligt døgnniveau over året.

Røggasser

Den relative CO

-udledning er steget 4,6% i forhold

til 2013 som følge af et større forbrug af brænd-

sel ved perioder med ustabil ovndrift og mere en-

stengsdrift på ovn 87.

I perioden fra 2004-2007 er der udviklet og etableret

rensningsudstyr på alle ovne pga. skærpede emis-

sionskrav. Som følge heraf er den relative udledning

faldet 73% i forhold til 2003.

På baggrund af optimeret NO

-rensning i 2013 er

der set et optimeret normalområde, hvor der i 2014

har været en variation med en stigning fra 0,77 til

0,87 kg pr. tTCE, som er driftsbetinget.

På de grå ovne reduceres NO

ved indsprøjtning af

ammoniakvand. Dette har siden 2011 medført en

stigning i udledningen af ammoniak (NH

). Græn-

seværdien i miljøgodkendelsen er fortsat overholdt.

Den relative emission er faldet gennem årene, dog

er der sket en stigning fra 0,32 til 0,37 kg pr. tTCE i

2014. Dette skyldes primært ændret svovlrensning i

skrubberanlæg, der er driftsbetinget af lavt gipsind-

hold i produceret filtratvand, som ved recirkulering

til slamproduktion ellers vil give problemer med til-

stopning i rørføringer.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Luftemissioner – CO

og NO

– absolutte tal – tons

2.000.000

1.420.067

– absolutte tal – tons

4.000

1.683.864 1.658.029 1.647.199

1.718.011

1.500.000

3.000

2.153

1.945

1.621

1.401

1.580

1.000.000

2.000

500.000

1.000

2010

2011

2012

2013

2014

2010

2011

2012

2013

2014

– relative tal – kg pr. tTCE

1.000

976,6

953,2

950

911,9

900

902,5

944,3

– relative tal – kg pr. tTCE

2,0

1,5

1,1

1,0

0,9

0,8

0,9

850

0,5

800

2010

2011

2012

2013

2014

2010

2011

2012

2013

2014

Krav og emissioner under drift – de fem væsentligste kilder

Krav *

Gennemsnitligt

niveau 2014 **

Krav *

Gennemsnitligt

niveau 2014 **

Krav *

Støv

Gennemsnitligt

niveau 2014 **

Varmegenvinding ovn 73/79

Varmegenvinding ovn 74/78

Varmegenvinding ovn 76

Ovn 85

Ovn 87

550

650

500

750

400

362

194

112

797

***

181

375

425

250

500

243

160

***

0,6

0,1

***

Døgnmiddelværdi i henhold til gældende miljøgodkendelse 2012

Gennemsnitlig døgnmiddelværdi over året

***

Data vedrører 2009. For NO

var grænseværdikravet 800 mg/Nm

Alle værdier er angivet som mg/Nm

tør røggas ved 10% iltindhold

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Støj

Støjen fra Aalborg Portland stammer fra en lang

række stationære støjkilder, der er placeret både in-

ternt i bygninger og eksternt på virksomhedens om-

råde samt fra intern trafik på virksomheden.

Støjkilderne omfatter eksempelvis skorstene, ovne,

cement- og kulmøller, transportbånd, ventilatorer,

skibe ved kaj, lastbiler og aktiviteter i forbindelse med

indvinding og efterbehandling i kridtgraven.

Der blev i 2006 gennemført en kortlægning af den

eksterne støj fra Aalborg Portland. Alle støjkilders

placering er bestemt ved hjælp af GPS-udstyr, hvilket

har forbedret datagrundlaget bag støjberegningerne.

Støjkortlægningen er senest opdateret i 2014 i for-

bindelse med ansøgning om ændring af eksisterende

anlæg til alternativt brændsel til ovn 87.

Resultatet af støjberegningen med samtidig fuld drift

på alle anlæg (worst case situation) viser, at grænse-

værdier for støj i gældende miljøgodkendelse vil være

overholdt i alle omkringliggende målepunkter ved

bl.a. inddækning af rørbånd til ovn 87’s kalcinatorer

og hovedbrænder (se foto).

Efter anlægget er taget i drift, skal kildestyrkemåling

af nye og ændrede støjkilder eftervise, at støjgræn-

serne fortsat er overholdt.

Støjbidraget fra fabrikken er vurderet reelt til at være

mindre end det maksimalt beregnede pga. sjældent

sammenfald af drift på alle maskiner og fortsat ikke

fuld produktion som i 2007 før finans- og byggekrisen.

I 2014 er forlængelse af støjvolden fortsat fra det

sydøstlige hjørne af kridtgraven i retning mod nord,

således at aktiviteterne i kridtgraven afskærmes mod

landsbyen Øster Uttrup.

35 dB(A)

40 dB(A)

46 dB(A)

52 dB(A)

50 dB(A)

48 dB(A)

Støjudbredelsen i dB(A), beregnet for forholdene om aftenen

Støjdæmpning af rørbånd til ovn 87 ved afskærmning af transportanlægget

Forlængelse af støjvolden ved Øster Uttrup

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Vand

Ved fremstilling af cement indgår vand i de forskel-

lige processer og til køling af produktionsanlæg.

Aalborg Portland får teknisk vand til produktionsfor-

mål fra egne boringer i et kalkmagasin, der ligger

uden for områder med særlige drikkevandsinteres-

ser. En række løsninger for ledningsnettet og for at

begrænse vandforbruget er gennemført gennem

årene og er omtalt nedenfor.

Aalborg Portland har tilladelse til samlet at indvinde

5,2 mio. m

om året. I 2014 blev der indvundet 4,0 mio.

som ækvivalent belastning af vandressourcen.

Heri indgår 1,3 mio. m

vand fra udgravet kridt under

vandspejlet med dybdegravemaskine i kridtgraven.

Af de resterende mængder på 2,7 mio. m

kommer

1,7 mio. m

fra femten boringer på eget område tæt

ved cementfabrikken og 1,0 mio. m

fra grundvands-

sænkning omkring ovn 76 og ovn 85.

Det relative vandforbrug er steget 4% i forhold til

2013, hvilket primært skyldes et større behov for

grundvandssænkning.

Køling fra grundvandssænkning

Den lokale sænkning af grundvandsspejlet har gen-

nem årene vist sig at være en effektiv løsning for at

holde underjordiske kældre, gange og transportsy-

stemer tørre i fabriksområdet. Samtidig genanvendes

mere end 800.000 m

af vandet til køling af fabrikkens

kompressorcentral, som ellers skulle have tilført kø-

levand i form af grundvand udelukkende til formålet.

Opdelt vandsystem

Efter en forurening af drikkevandet med bakterier

i 1998 blev ledningsnettet opdelt i et drikkevands-

og et teknisk vandsystem. Teknisk vand bruges til

produktionsformål. I 2014 er drikkevandsnettet for-

synet fra Aalborg Kommune, da der blev konstate-

ret rest af sprøjtemiddel i to af Aalborg Portlands

drikkevandsboringer. I begge boringer ses faldende

tendens mod drikkevandskravet på max. 0,1 μg/liter.

Recirkulation af filtratvand

Filtratvand opstår i varmegenvindings- og afsvov-

lingsanlægget ved produktion af gips for at rense for

i røggasserne. Til og med 2004 blev filtratvand

bortledt til Limfjorden.

Samtidig var grænsen for indvinding af vand på 5,2

mio. m

ved at være nået pga. højt produktionsniveau.

Den effektive løsning blev og er fortsat, at filtratvand

recirkuleres til forbrugssteder i cementproduktionen.

Herved blev der i 2005 erstattet 460.000 m

teknisk

vand, som ellers skulle pumpes op fra vandressour-

cen, og samtidig ophørte den tilsvarende bortledning

til fjorden. En god win-win situation, som i 2007 nåede

op på 520.000 m

ved høj produktion, men som er fal-

det til 431.700 m

ved lavere produktion i 2014.

Afværgeboringer mod forurening

Der blev i 2007 etableret tre afværgeboringer til sik-

ring af fabrikkens vandforsyning mod vand forure-

net med tri- og tetrachlormethan, der stammer fra

de arealer, som Forsvaret har haft lejet af Aalborg

Portland. Det forurenede vand anvendes til teknisk

vandforbrug på fabrikken. Allerede i 2008 kunne en

stor effekt af afværgeboringerne ses.

I 2014 fortsætter afværgepumpningen, da tetra-

chlormethan i afværgeboringerne stadig ligger over

drikkevandskravet på 1 μg/liter,

Overfladevand opsamles

Der blev i 2014 opsamlet ca. 13.000 m

overflade-

vand fra lagerplads ved slemmeriet, som indgik

i fremstilling af slam. Herved blev indvindingen af

teknisk vand tilsvarende aflastet.

Overvågningsprogram

Siden 1991 har et eksternt firma hvert år gennem-

ført en række hydrogeologiske målinger og analyser

af vandkvaliteten. Løbende rapportering giver over-

blik over udviklingen. Herved opnås en effektiv sik-

ring og udnyttelse af vandressourcen.

Overfladevand og spildevand

Aalborg Portland udleder spildevand til den offentli-

ge kloak. Overfladevand og kølevand udledes direkte

til Limfjorden. Spildevand afledt til den offentlige

kloak passerer det offentlige rensningsanlæg forin-

den udledning til Limfjorden.

Spildevand og overfladevand, der kan indeholde mi-

neralske olier og sand, passerer sandfang og olie-

udskilleranlæg på fabrikkens område.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Affald og restprodukter

Affald sorteres tæt på kilden i containere samt olie-

og kemikaliestationer rundt om på fabrikken. Affaldet

nyttiggøres til genanvendelse og forbrænding i hen-

hold til Aalborg Kommunes affaldsregulativer eller

bortskaffes til deponering på fabrikkens deponi.

Mere end 98% er ikke-farligt affald, og resten er ka-

rakteriseret som farligt i form af olie- og kemikalie-

affald og blandet affald til eksternt deponi.

Affaldsstrategi ført ud i livet

Siden 2013 er der hos Aalborg Portland sket et mar-

kant skift fra deponering til øget genanvendelse.

Affald – fra deopnering til genanvendelse – tons

40.000

30.000

20.000

10.000

2010

2011

2012

2013

2014

Genanvendelse

Deponering

3.670

7.683

2.732

2.209

2.899

24.562

27.230

23.117

20.113

34.815

Affald til eget deponi er således reduceret med over

20.000 tons eller 89% i forhold til 2012.

Nyttiggørelse af restprodukt

Det er projektet med at anvende restproduktet mi-

krofilller fra ovnene til efterbehandling i kridtgraven,

som især har ændret Aalborg Portlands affaldssta-

tistik – læs mere om projektet på side 27.

At genanvende affald er i overensstemmelse med re-

geringens ressourcepolitik, hvorved naturlige råvarer

erstattes af nyttigt affald. Samtidig bliver behovet for

at finde kapacitet til nye offentlige deponier mindre.

AFFALD

– mængde i tons

TOTAL AFFALD

NYTTIGGØRELSE AF IKKE-FARLIGT AFFALD

Genanvendelse

Mikrofiller fra ovne

Opfejningsmateriale

Sand og ristestof

Bygge- og anlægsaffald

Jern og metal

Papir og pap

Glas

Plast

Elektronikskrot

Andet genanvendeligt

Forbrænding

Blandet brændbart

Dagrenovation

NYTTIGGØRELSE AF FARLIGT AFFALD

Olie

Kemikalier

BORTSKAFFELSE AF IKKE-FARLIGT AFFALD

Fabrikkens deponi

BORTSKAFFELSE AF FARLIGT AFFALD

Eksternt deponi

2010

28.936

4.250

3.670

2.366

222

662

404

580

561

125

124,3

0,4

2011

30.256

2.888

2.732

1.187

173

1.148

196

156

141

138

134

2012

25.655

2.432

2.209

1.079

610

458

223

209

106

102

2013

28.052

20.307

20.113

16.235

1.403

235

555

703

876

193

180

2014

38.260

35.132

34.815

27.399

1.683

377

1.191

414

0,6

649

1,031

3.087

317

301

229

216,1

13,4

24.464

27.221

23.094

7.210

2.522

473

377

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Arealforbrug og biodiversitet

Biodiversitet betyder variation eller mangfoldighed

i naturen.

Arealer, der er anvendt til produktions- og bygnings-

anlæg samt til lagre og deponi, har således betyd-

ning for biodiversiteten på de arealer, som Aalborg

Portland ejer i Rørdal-området.

Ud af 1.200 ha i området er 187 ha anvendt i forbindel-

se med fremstilling af cement. De resterende arealer

på 1.013 ha omfatter en mosaik af søer, skove, enge,

strandsumpe samt brak- og landbrugsarealer, hvilket

Arealfordeling

1.013 ha

84% Natur og landbrug

svarer til, at der på 84% af Aalborg Portlands arealer

er god forudsætning for mangfoldighed i naturen.

Arealanvendelsen fordeler sig således:

Aalborg Portland ejer i Rørdal-området (ha)

Fabrikkens område

Kridtgrav – aktivt brud

Deponi

Kisaskeanlæg

Arealforbrug i alt

1.200

120

187

187 ha

16% Industri

Tilbage til naturen

Et større militært anlæg er fjernet fra Aalborg Port-

lands areal. Forsvaret startede nedrivning i 2013 af

den tidligere Rørdal Kaserne – også kendt som Værk-

stedsområde Rørdal under hæren. Den endelige til-

bagelevering af arealet skete i maj 2014.

Flere af bygningerne er bygget under Anden Verdens-

krig som flyveplads for den tyske besættelsesmagt.

Blandt andet den store hangar, hvor tyskernes jager-

fly blev serviceret.

Gennem årene er der kørt mange militære køretøjer

ind og ud til service og ombygning. Siden 2008 har

Forsvaret ikke anvendt bygningerne, og ved udløb af

lejekontrakten blev de tomme bygninger fjernet, og

hele området renset for forurening.

Området fremstår i dag som grønt brak-område med

blandet vegetation.

Omdannelse af hærens ”Værkstedsområde Rørdal” til grønt område

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Kridtgraven

Kridtgraven er beliggende tæt ved fabrikken og vil

efter fuld udnyttelse have et areal på ca. 240 ha. En

væsentlig del af kridtgraven vil være søen med den

specielle azurblå farve, som kendetegner søer ud-

gravet i kridtholdige materialer.

Aalborg Portland har tilladelse til at grave kridt i

Rørdal-området inden for det udlagte råstofgraveom-

råde i Råstofplan for Region Nordjylland. Indvinding

er tilladt de næste 37 år indtil 2052, hvor gravning i

kridtgraven forventes at være afsluttet.

Efterbehandling af kridtgraven – Rørdal Søpark

Ideen med efterbehandlingsplanen er, at kridtgra-

ven skal udvikle sig til ”Rørdal Søpark”, hvor den

lokale befolkning i et bynært rekreativt område

ved kridtsøen vil kunne udøve en række fritids- og

sportsaktiviteter.

Her tænkes på, at søen kan udnyttes til sejlads,

vandski, sportsdykning og badning. Områderne om-

kring søen kan tænkes at blive anvendt til hanggli-

ding, kørsel med mountainbike, løb, vandreture og

lignende aktiviteter.

Aalborg Portland

Cement-

fabrik

Kridtgrav

Tegnforklaring

Gravegrænse

Råstofgraveområde

Grundprincippet i efterbehandlingen er, at de stej-

le skråninger i yderområderne af kridtgraven mod

især vest og nord samt arealerne tæt ved søen vil

henstå uden yderligere behandling. Kalken vil derfor

stå blottet, hvorfor der med tiden vil indvandre en

speciel vegetation, som er karakteristisk for kalk-

holdige områder.

Nyttiggørelse af mikrofiller i voldanlæg ved efterbehandling af kridtgraven

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Længde 240 m

Bredde 80 m

Etape 1

Stiforbindelse

Etape 2

Tværsnit bb

Hylde

Bred søkant 25 m

Allerede efterbehandlet område

Vandspejl

kote 0.00

Bred søbred

med hældning

Gangareal

Hylde

Bredde 30 m

Bred søbred med hældning

Gangareal

Etape 2

Etape 1

Formålet med volden (60.000 m

mikrofiller) er at

etablere en naturlig overgang mellem området ved

omkasterstationen og bredden af søen. Endvidere vil

volden skærme for indsyn til fabrikken og virke som

en delvis støjafskærmning af det på sigt offentligt

tilgængelige område i den nordlige og vestlige del

af kridtgraven.

Etape 2

Består af etablering af terrasser i den vestlige del af

kridtgraven, som kan rumme 200.000 m

mikrofiller

og indbygges efter samme princip som i etape 1.

Terrasserne tænkes anvendt i forbindelse med di-

verse sportslige aktiviteter som fx mountainbike,

løb, hanggliding og lignende aktiviteter. Der tænkes

etableret et stiforløb på terrasserne, ligesom der

kan etableres pladser, hvor man kan opholde sig.

I 2014 er nyttiggørelsen i etape 1 fortsat med ind-

bygning af mikrofiller. Etape 2 er påbegyndt med af-

grænsende jordvolde, og der er udlagt ca. 450 tons

fillermaterialer. Mikrofiller til etape 1 og 2 bliver nyt-

tiggjort til efterbehandling og landskabsmodulering.

Nyttiggørelse i kridtgraven med mikrofiller

I to afgrænsede områder er påbegyndt etablering

af volde og terrasser som såkaldte nyttiggørelses-

anlæg (etape 1 og etape 2), hvorved kridtgraven vil

fremstå mere spændende.

Etape 1 og 2 ligger i den nordlige og vestlige del af

kridtgraven, hvor mikrofiller indbygges bag afgræn-

sende jordvolde i lag.

Når mikrofilleren er udlagt slutafdækkes med muld,

og der sås græs. Træer kan også plantes for at ska-

be variation i det rekreative område.

Mikrofiller (afsnit 6)

1,5

2,00

Jordvolde opbygges i lag af 0,50 m som komprimeres

15.00

13.00

2,0

Mikrofiller (afsnit 5)

Mikrofiller (afsnit 4)

1,5

5,00

2,00

Jordvolde afdækkes med 0,20 m muld

11.00

9.00

2,0

1,5

Mikrofiller (afsnit 3)

Mikrofiller (afsnit 2)

7.00

5.00

Tværsnit aa

Mikrofiller (afsnit 1)

1,5

1.98

Principskitse for indbygning af mikrofiller i volden (etape 1)

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Stofstrømmen

Nøgleindikatorer og status 2014 – Cementfabrikken i Aalborg

Stofstrømmen er angivet både med absolutte tal og

relative værdier som nøgleindikatorer.

De absolutte mængder er opgjort som tons i våd til-

stand. Ved de relative værdier er der taget udgangs-

punkt i materialer i våd tilstand (kg) til produktion af

1 ton Total Cement Equivalent – forkortet tTCE, som

er en standardenhed for produktion. Denne frem-

kommer ved beregning af den ækvivalente cement-

tonnage, hvis alle klinker var forarbejdet til cement.

De relative værdier giver således mulighed for at

sammenligne stofstrømmen år for år uafhængigt af

eventuelle variationer i cementproduktionens stør-

relse, bevægelser i klinkerlager og salg af klinker.

IND

FORBRÆNDINGSLUFT

(O2, N mv.)

RÅMATERIALER

Kridt

Vand

Sand

Gips

Andet

Emballage

Absolutte tal – tons

2010

2011

2012

2013

2014

2010

Relative tal – kg

pr. tTCE

2011

2012

2013

2014

454.032

570.452

557.128

543.819

593.783

312,3

322,9

306,4

298,0

326,4

2.400.904

2.688.259

110.626

21.646

31.253

1.091

2.937.540

3.057.496

128.047

31.469

29.885

1.101

2.939.060

3.052.623

106.838

32.769

39.442

1.003

2.963.408

2.782.798

107.246

29.778

27.013

1.027

3.064.648

2.881.522

129.488

32.126

24.536

1.129

1.651,2

1.848,8

76,1

14,9

21,5

0,8

1.662,9

1.730,8

72,5

17,8

16,9

0,6

1.616,4

1.678,8

58,8

18,0

21,7

0,6

1.623,7

1.524,7

58,8

16,3

14,8

0,6

1.684,5

1.583,8

71,2

17,7

13,5

0,6

GENANVENDELSESMATERIALER

Flyveaske

158.949

Sand

57.728

Afsvovlingsgips

52.407

Papirslam

17.897

Jernoxid

30.182

Andet

15.318

Total

332.481

BRÆNDSLER

Kul

Petcoke

Fuelolie

Alternative brændsler

Total

189.990

43.489

52.853

22.186

45.331

20.541

374.390

204.148

81.311

55.022

24.845

44.728

18.027

428.081

213.176

79.980

58.680

5.492

41.769

17.592

416.689

189.339

64.314

53.490

3.165

39.102

28.771

378.181

109,3

39,7

36,0

12,3

20,8

10,5

228,6

107,5

24,6

29,9

12,6

25,7

11,6

211,9

112,3

44,7

30,3

13,7

24,6

9,9

235,5

116,8

43,8

32,2

3,0

22,9

9,6

228,3

104,1

35,4

29,4

1,7

21,5

15,8

207,9

78.285

161.393

8.435

68.080

316.193

(MWh)

54.679

204.211

7.222

83.022

349.133

(MWh)

36.150

213.894

5.615

81.899

337.558

(MWh)

46.265

191.767

4.689

97.250

339.972

(MWh)

44.820

207.863

4.447

100.817

357.947

(MWh)

53,8

111,0

5,8

46,8

217,4

(kWh pr. tTCE)

31,0

115,6

4,1

47,0

197,7

(kWh pr. tTCE)

19,9

117,6

3,1

45,0

185,6

(kWh pr. tTCE)

25,3

105,1

2,6

53,3

186,3

(kWh pr. tTCE)

24,6

114,3

2,4

55,4

196,7

(kWh pr. tTCE)

216.419

249.188

247.241

241.742

250.048

148,8

141,1

136,0

132,5

137,4

INTERN RECIRKULATION

Mikrofiller

Vand

Egen afsvovlingsgips

Genbrug af klinker/råmel

Genbrug af cement

fra silorensning

Fjernvarme fra

varmegenvinding

95.768

397.113

29.947

14.715

1.311

28.992

(GJ)

110.453

407.897

22.969

30.749

609

21.055

(GJ)

107.376

329.887

27.190

17.253

268

24.278

(GJ)

115.816

342.171

29.641

21.287

753

21.197

(GJ)

109.429

431.700

28.439

37.081

1.505

24.090

(GJ)

65,9

273,1

20,6

10,1

0,9

(MJ pr. tTCE)

62,5

230,9

13,0

17,4

0,3

(MJ pr. tTCE)

59,1

181,4

15,0

9,5

0,1

(MJ pr. tTCE)

63,5

187,8

16,2

11,7

0,4

(MJ pr. tTCE)

60,1

237,3

15,6

20,4

0,8

(MJ pr. tTCE)

19,9

11,9

13,4

11,6

13,2

* Opgjort med materialers indhold af vand.

** Recirkuleret vand er rettet tilbage i årene, da alt filttratvand er genanvendt siden 2005.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

RØGGASSER

Støv

HCl

PRODUKTER

Cement

Klinker

***

Filler

***

Kridtslam til

Nordjyllandsværket

Total

Korrektion

Total Cement Equivalent

Emballage

VAND

Vanddamp

Kølevand, inkl.

ovn 85-grundvand

Grundvandssænkning

(ovn 76)

Spildevand

VARMEGENVINDING

TIL FJERNVARME

AFFALD

****

Genanvendelse

Forbrænding

Deponering

Olie- og kemikalieaffald

Total

*** Omfatter salg og lagerforskydning.

Absolutte tal – tons

2010

2011

2012

2013

2014

2010

Relative tal – kg

pr. tTCE

2011

2012

2013

2014

1.420.067

2.153

680

1.113

0,03

1.683.864

1.945

620

1.068

0,02

1.658.029

1.621

504

1.372

0,01

1.647.199

1.401

587

1.678

0,04

1.718.011

1.580

682

1.649

0,03

976,6

1,5

0,47

0,77

0,02

0,009

0,000022

953,2

1,1

0,35

0,60

0,03

0,01

0,003

0,000010

911,9

0,9

0,28

0,75

0,03

0,02

0,001

0,000004

902,5

0,8

0,32

0,92

0,04

0,02

0,001

0,000020

944,3

0,9

0,37

0,91

0,05

0,02

0,003

0,000014

1.553.003

-87.935

-149

16.203

1.481.122

1.454.043

1.091

1.810.647

-32.514

2.373

10.230

1.790.736

1.766.561

1.101

1.798.013

19.591

2.016

4.358

1.823.978

1.818.293

1.003

1.796.553

12.839

1.026

10.109

1.820.528

1.825.146

1.027

1.877.284

-47.969

1.583

17.945

1.848.843

1.819.341

1.129

1.068,1

-60,5

-0,1

11,1

1.018,6

-18,6

1.000,0

0,8

1.025,0

-18,4

1,3

5,8

1.013,7

-13,7

1.000,0

0,6

988,8

10,8

1,1

2,4

1.003,1

-3,1

1.000,0

0,6

984,3

7,0

0,6

5,5

997,4

2,6

1.000,0

0,6

1.031,8

-26,4

0,9

9,9

1.016,2

-16,2

1.000,0

0,6

1.149.406

2.086.319

157.937

27.612

(GJ)

1.361.524

2.256.291

313.446

38.588

(GJ)

1.317.884

2.358.260

272.284

33.820

(GJ)

1.371.187

2.216.054

96.102

27.813

(GJ)

1.361.211

2.241.899

221.125

28.835

(GJ)

790,5

1.434,8

108,6

19,0

(MJ pr. tTCE)

770,7

1.277,2

177,4

21,8

(MJ pr. tTCE)

724,8

1.297,0

149,7

18,6

(MJ pr. tTCE)

751,3

1.214,2

52,7

15,2

(MJ pr. tTCE)

748,2

1.232,3

121,5

15,8

(MJ pr. tTCE)

1.177.344

1.204.501

1.045.751

1.072.975

1.152.611

809,7

681,8

575,1

587,9

633,5

3.670

580

24.562

125

28.937

2.732

156

27.230

138

30.256

2.209

223

23.117

106

25.655

20.113

194

7.683

28.052

34.815

317

2.899

229

38.260

2,5

0,4

16,9

0,1

19,9

1,5

0,1

15,4

0,1

17,1

1,2

0,1

12,7

0,1

14,1

11,0

0,1

4,2

0,03

15,3

19,1

0,2

1,6

0,1

21,0

**** Affaldsmængder er fordelt som farligt og ikke-farligt affald på side 24, med angivelse af om affaldet nyttiggøres eller bortskaffes.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Investeringer i klima- og miljøforbedringer

Aalborg Portland har løbende foretaget store investeringer i klima- og miljøforbedringer samt i

arbejdsmiljø. I perioden fra 2010-2014 er der i alt investeret DKK 184,9 mio. i mange forskellige

miljøteknologiske forbedringsprojekter.

I 2014 har Aalborg Portland i alt investeret DKK 51,7

mio. i klima- og miljøforbedringer, herunder ener-

gibesparende projekter samt i forebyggende sikker-

hed og arbejdsmiljø.

Investeringsprojekter i 2014 er bl.a.:

•

Øget anvendelse af alternativt brændsel til ovn 87

•

Forundersøgelse og VVM for vindmøllepark

•

Opsamlingsbassin for slukningsvand ved

eventuel brand

•

Emissionsmåler ved ovn 87 til kontinuerlig

måling af kviksølv

•

Forberedelse af ny miljødatabase

•

Opstart af omstilling til to-strengsdrift ved

SK7-produktion

•

Forberedelse af nedlukning af dampproduktion

for energibesparelse

•

Avanceret proceskontrol-system for cementmøl-

lerne CM 2 og CM 7/10.

•

Forebyggende sikkerhed ved gennemgang og

udskiftning af gelændere og riste.

Herudover omfatter investering i miljøteknologiske

forbedringer også:

•

Nye forbrugsmaterialer i form af alternative

råmaterialer og brændsler, som er nærmere

omtalt på side 14-15.

•

Mere miljøvenlige produkter, som indgår i

forskningsprojekter for at udvikle fremtidens

cement, hvilket sker i samarbejde med

universiteter og andre samarbejdspartnere.

Læs om ”Støbning i fuld skala af beton med

fremtidens cement” på side 11.

Aalborg Portland planlægger fortsat tiltag, som vil

reducere forbrugs- og emissionsniveauerne, og som

vil have en afsmittende positiv miljøeffekt. Disse tiltag

styres af miljøhandlingsplanen, hvor mål, indsats og

resultater er vist på side 32-33.

Forebyggende vedligeholdelse

Vedligeholdelse af produktionsanlæg beløb sig i

2014 til i alt DKK 28,3 mio. Forebyggende vedlige-

holdelse har effekt på fx støvemission ved at filtre

udskiftes, og på energiforbrug ved at indtrængen af

falsk luft fra utætheder i ovnsystemet begrænses.

Endvidere er der stor fokus på produktionssikker-

hed for at nå de fastlagte mål – fx ved at foringssten

i ovne bliver udskiftet efter behov, så der opstår fær-

rest mulige uplanlagte ovnstop.

Indsatsen medfører en stabil og optimal drift af pro-

duktionsanlæg og renseforanstaltninger, hvorved

også miljøpåvirkningerne minimeres.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Investeringer i klima- og miljøforbedringer – DKK mio.

51,7

2010

2011

2012

2013

2014

23,4

43,7

45,1

Opførelse af nyt anlæg for transport og indfødning af alternativt brændsel til ovn 87

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Miljø- og energimål – indsats og resultater

MÅL 2014

ELBESPARELSE

– strategi 2011-2015

Fortsat fokus på at reducere elgrundlast og på

elbesparende tiltag.

I 2014 er målet at gennemføre elbesparende til-

tag, herunder for udstyr, der er grundlastbaseret

for at opnå årlige elbesparelser på 3.100 MWh.

Følgende projekter gennemføres:

• Avanceret proceskontrol-system for cement-

møllerne CM 2 og CM 7/10.

• To-strengsdrift ved SK7-produktion i stedet for

en-strengsdrift.

Omstilling til to-strengsdrift ved SK7-produktion i

stedet for en-strengsdrift gennemføres først fuldt

ud i 2015, idet der mangler afslutning af bygge-

og anlægsarbejde i klinkerladen.

Målet er nået ved at indføre avanceret proceskon-

trol-system for cementmøllerne CM 2 og CM 7/10,

der giver årlige elbesparelser på 3.441 MWh.

Fortsat fokus på at reducere elgrundlast og på

elbesparende tiltag.

I 2014 er målet at gennemføre elbesparende til-

tag, herunder for udstyr, der er grundlastbaseret

for at opnå årlige elbesparelser på 2.799 MWh.

Følgende projekter gennemføres:

• To-strengsdrift ved SK7-produktion i stedet for

en-strengsdrift, som giver forbedret energief-

fektivitet af eludstyr på ovn 87.

• Opgradering af filterrensning for cementmølle

CM 7/10, som reducerer forbrug af kompres-

sorluft.

• Optimering af røggasvekslere for ovn 74 og 78,

som reducerer elforbrug til ventilatorer.

• Tilpasning af cementmølle CM 4 til HDC-produk-

tion med en forbedret energieffektivitet til følge.

Målsætning om i 2015 at reducere det specifikt

variable elforbrug fastholdes på 8% i forhold til

118 kWh pr. tTCE i 2010, da der forventes etab-

leret el-forbrugende nyanlæg i 2014, der betyder

reduktion af CO

-udledningen.

Elgrundlasten skal i 2015 reduceres med 5% i

forhold til 45.856 MWh i 2011.

Målet skal nås i 2015. Det specifikke variable

elforbrug er reduceret til 112 kWh pr. tTCE,

svarende til en reduktion på 5% i forhold til 2010.

Målsætning er at reducere det specifikt variable

elforbrug med 8% i forhold til 118 kWh pr. tTCE

i 2010.

STATUS 2014

MÅL 2015

Elgrundlasten blev 45.856 MWh, ligesom i 2011.

Effekten af elreducerende tiltag i 2012-2014 er

udlignet af en højere produktion, hvilket skyl-

des, at elgrundlasten indeholder produktionsaf-

hængigt elforbrug fra kridtgraven. Mål for 2015

omformuleres og sættes i forhold til produktion.

Elgrundlasten skal i 2015 reduceres med 5% i

forhold til 26 kWh pr. tTCE i 2011.

VINDMØLLER

På sigt skal 40% af elforbruget produceres med vind-

møller, der opstilles på Aalborg Portlands arealer.

I 2014 er målet, at VVM-processen, detailpro-

jektering af vindmølleparken og indhentning af

myndighedstilladelse til etablering er sat i gang.

Aalborg Byråd godkendte den 15. december 2014

forslag til kommuneplantillæg for opstilling af 5

vindmøller ved Bredhage.

I perioden 22. december 2014 til den 23. februar 2014

er planforslaget fremlagt i offentlig høring sammen

med VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på

Miljøet) og en miljøvurdering (MV) efter Lov om mil-

jøvurdering af planer og programmer.

På sigt skal 40% af elforbruget produceres med

vindmøller, der opstilles på Aalborg Portlands

arealer.

I 2015 er målet, at vindmølleparken etableres med

5 vindmøller svarende til 20% af elforbruget.

BRÆNDSELSBESPARELSE

I 2014 er målet at gennemføre tiltag for at

opnå en årlig besparelse af brændsel, der sva-

rer til 4.800 MWh ved to-strengsdrift ved SK7-

produktion i stedet for en-strengsdrift.

Målet er ikke nået, da omstilling til to-strengsdrift

ved SK7-produktion i stedet for en-strengsdrift

ikke er gennemført fuldt ud i 2014, idet der

mangler afslutning af bygge- og anlægsarbejde i

klinkerladen.

I 2015 er målet at gennemføre tiltag, for at opnå

en årlig besparelse af brændsel, der svarer til

11.680 MWh ved følgende projekter:

• To-strengsdrift ved SK7-produktion i stedet for

en-strengsdrift, som giver forbedret energief-

fektivitet for brændsel i ovn 87.

• Udfasning af dampanlæg som reducerer for-

brug af fuelolie.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Målet er nået

Målet er ikke nået

I 2014 er fem ud af ti miljø- og energimål nået.

MÅL 2014

ALTERNATIVT BRÆNDSEL

Målsætningen er på sigt, at brændselsenergien til

grå (ovn 87) og hvid produktion (ovn 76 og 74+78)

erstattes af minimum hhv. 60% og 20% alternativt

brændsel, som reducerer CO

-udledningen.

I 2014 er målet at erstatte 40% af brændselsener-

gien for ovn 87 og 4% for hvide ovne.

STATUS 2014

MÅL 2015

Målsætningen er på sigt, at brændselsenergien til

grå (ovn 87) og hvid produktion (ovn 76 og 74+78)

erstattes af minimum hhv. 60% og 20% alternativt

brændsel, som reducerer CO

-udledningen.

For ovn 87 er der erstattet 33% af brændsels-

energien. Målet er ikke nået fuldt ud på ovn 87

pga. driftsproblem med fødebånd og klor-bypass.

For hvide ovne er målet nået, da der er erstattet

4,5% af brændselsenergien.

I 2015 er målet at erstatte 41% af brændselsener-

gien for ovn 87 og 4,6% for hvide ovne.

For ovn 87 etableres transportsystem for alter-

nativt brændsel både til ovnens to kalcinatorer

og hovedbrænder.

Der er opnået tilskud fra VE-puljen, som støtter

konvertering af anlæg fra fossile brændsler til

vedvarende energi. Effekten vil først være fuldt

implementeret fra 2015.

Målet er nået. Der er etableret nyt transportsy-

stem både til ovn 87’s to kalcinatorer og hoved-

brænder – se artikel på side 18.

-REDUKTION

Fortsat fokus på at reducere CO

-udledning via

øget forbrug af biobrændsel og på sigt udvikling

af nye cementtyper

Målet er fortsat at reducere CO

-udledning fra

grå produktion med 3% i forhold til 764 kg CO

pr. tTCE i 2012.

-udledning fra grå produktion er steget til

781 kg CO

pr. tTCE. Målet er ikke nået, da stig-

ningen blev på 2% i forhold i 2012 pga. påkrævet

energirenovering af ovn 87, som gennemføres

primo 2015.

-udledning

fra hvid produktion er steget til

1.144 kg CO

pr. tTCE. Målet er ikke nået, da stig-

ningen blev på 0,4% i forhold til 2012 pga. mindre

genvundet varme til fjernvarme, som skyldes

påkrævet energirenovering af varmegenvindings-

anlæg, som gennemføres primo 2015.

Fortsat fokus på at reducere CO

-udledning via

øget forbrug af biobrændsel og på sigt udvikling

af nye cementtyper

Målet er fortsat at reducere CO

-udledning fra

grå produktion med 3% i forhold til 764 kg CO

pr. tTCE i 2012.

Målet er fortsat at reducere CO

-udledning

fra

hvid produktion med 2% i forhold til 1.139 kg CO

pr. tTCE i 2012.

Målet er fortsat at reducere CO

-udledning

fra

hvid produktion med 2% i forhold til 1.139 kg CO

pr. tTCE i 2012.

-REDUKTION

Den specifikke NO

-emission reduceres med

2% i forhold til 2013 på 0,77 kg pr. tTCE ved

fortsat optimeret NO

-rensning og fra øget for-

brug af alternativt brændsel, der har en NO

reducerende virkning.

Målet er ikke nået. Den specifikke NO

-emission

er steget til 0,87 kg pr. tTCE, som er driftsbetinget

og udtryk for, at NO

-rensningen med de indførte

teknologier ligger i et optimeret normalområde.

Målet er at opnå lav NO

-emission på 0,77 kg

pr. tTCE med de indførte NO

-reducerende tek-

nologier.

AFFALD

Ved fortsat at nyttiggøre fillermaterialer til

anlægsarbejde og genanvende forskellige

affaldsfraktioner reduceres mængden til deponi

med 3.700 tons i forhold til 2013-deponering

(7.210 tons), svarende til en reduktion på 51%.

Målet er nået. Der er deponeret 2.522 tons affald

til eget deponi. Et fald på 65% i forhold til 2013,

som skyldes, at fillermaterialer er nyttiggjort til

efterbehandling i kridtgraven.

Målet er at nyttigøre 20.000 tons tidligere depo-

neret fillermateriale til efterbehandling i kridt-

graven.

* Forskningsprojekter, der fremmer klimavenlig og bæredygtig udvikling, er beskrevet på side 11 i artiklen ”Støbning i fuld skala af beton med fremtidens cement”.

** Korrigeret med CO

-andel, der vedrører varme fra genvinding til Aalborg Kommunes fjernvarmenet og er beregnet efter varmevirkningsgradsmetoden med 125% for fjernvarme.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Miljødialog

For at sikre og styrke den løbende miljødialog med

interessegrupper har Aalborg Portland følgende

væsentlige aktiviteter i gang:

•

Løbende kontakt med centrale og decentrale

miljømyndigheder i Danmark og EU, idet der hele

tiden foregår udvikling af lovforslag og regler,

som vil påvirke virksomheden.

•

Inddragelse af miljøoplysninger fra leverandører

via leveringskontrakter, der omfatter miljø.

•

Miljøredegørelse 2014 udsendes medio april 2015.

•

I 2014 havde Aalborg Portland 84 besøg og i alt

1.942 gæster, som bl.a. fik orientering om miljø

og havde lejlighed til at stille spørgsmål.

•

Aalborg Portlands medarbejdere holder indlæg

på eksterne kurser og møder.

•

Miljøredegørelse 2014 og tidligere års udgaver

ligger på Aalborg Portlands hjemmeside.

•

Medarbejdere i afdelingerne deltager i energi-

og miljøfokusgrupper.

Miljøredegørelsen sendes til en lang række inte-

ressenter i ind- og udland, bl.a. naboer, ejere, myn-

digheder, politikere, Danmarks Naturfredningsfor-

ening, kunder og leverandører.

Miljøredegørelsen ligger også tilgængelig for alle

medarbejdere på fabrikken samt elektronisk på

hjemmesiden.

For at sikre den bedst mulige motivation og dialog

med vores eksterne og interne interessenter om den

indsats, vi gør på miljøområdet, vil vi gerne opfordre

alle til at komme med synspunkter og forslag til for-

bedringer af vores rapportering.

Krav til leverandører

I de generelle kontrakter med leverandører er der

tilføjet et punkt, der beskriver Aalborg Portlands

systematiske indsats med miljø, energi og arbejds-

miljø, herunder de certificerede ledelsessystemer.

Samtidig gør Aalborg Portland det klart, at der læg-

ges vægt på samarbejde med leverandører, der er

certificerede samt er miljø- og socialt bevidste. Aal-

borg Portland forbeholder sig ret til at gennemføre

audit af relevante miljø- og arbejdsmiljømæssige

forhold, der relaterer til samarbejdet. I 2015 er der

planlagt tre leverandøraudits.

Inden kontraktindgåelse vurderes nye leverandører.

Driftsforstyrrelser

Aalborg Portlands håndtering af driftsforstyrrelser

og uheld er beskrevet i procesledelsessystemet og

i miljøgodkendelsens vilkår. Ved denne fremgangs-

måde er det sikret, at alle relevante myndigheder

bliver involveret ved løsning af driftsforstyrrelser og

uheld, der kan medføre forurening af omgivelserne

eller indebærer risiko for det.

Antallet af støvudslip fra Aalborg Portland, der har med-

ført henvendelser fra berørte parter, er steget fra 19 til

i alt 21, som hovedsageligt skyldes driftsforstyrrelser

på ovn 87, hvor et elektrofilter har haft flere kortvarige

udfald. Diffust støv fra klinkerladen i kombination med

hård vind har også givet anledning til henvendelser.

Antal af udslip, der har medført henvendelser

2010

Støv

Støj

Limfjorden

Andet

2011

2012

2013

2014

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Miljøbevidst distribution

Distributionen af cement omfatter i 2014 håndtering

af ca. 1,9 mio. tons cement, der udgør en stor vo-

lumen, der skal transporteres til eksport- og hjem-

memarkedet.

Vores indflydelse på transporten til eksportmarke-

derne er hovedsageligt afgrænset til valget af skibs-

transport, og denne del af transporten kan dermed

betegnes som en indirekte miljøpåvirkning.

På hjemmemarkedet har vi derimod bedre mulighe-

der for at øve indflydelse på transportpåvirkningerne

på miljøet i form af emissioner af røggasser, belast-

ning af veje mv. Vi har derfor også et ansvar for at

gennemføre vores transporter miljøbevidst.

I 2014 blev 72% af cementen transporteret med skib

og 28% med tank- og lastbil.

Al cementfremstilling foregår i Aalborg, og herfra

udskibes den største del af produktionen til virk-

somhedens 8 siloanlæg, som er strategisk placeret

rundt om i landet. Fra siloanlæggene køres cemen-

ten ud til kunderne i de forskellige områder.

Vi undgår dermed meget lange vejtransporter med

tunge cementtankvogne. Den gennemsnitlig trans-

portafstand fra siloanlæggene til kunderne er på 65

km.

Denne strategi blev også fulgt i 2011 ved etablering

af siloer for hvid cement på Siloanlæg Aabenraa til

videreeksport på det europæiske marked. Herved

undgås to gange 270 km pr. tankbil på de jyske mo-

torveje, da cementen nu transporteres til Aabenraa

med skib, der er en mere miljøvenlig transportform.

Aalborg Portland har aftaler med eksterne vogn-

mænd om tankvognskørsel. I Nordjylland forsynes

kunderne direkte fra Aalborg. Distribution af al pak-

ket cement foregår også fra Aalborg.

Aalborg Portlands satsning på brug af alternativt

brændsel indebærer en indirekte CO

-gevinst, idet

det alternative brændsel kommer fra nærområder-

ne og dermed har en langt kortere transportvej end

kul, petcoke og olie.

72%

28%

Cement transporteret

med tank- og lastbil

Cement transporteret

med skib

Cementfabrik i Aalborg

Siloanlæg i Danmark

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Arbejdsmiljø

Tilfredse kunder – et godt arbejdsmiljø

Hvordan hænger det nu sammen?

Arbejdsmiljø på Aalborg Portland er mere end love

og regler. Med fuld fokus på kundernes forventnin-

ger og krav, handler det om at kunne levere varen

– hver gang. Uden et godt arbejdsmiljø kan vi ikke

producere den rette kvalitet og sikre kunden rettidig

levering.

Et godt arbejdsmiljø bidrager til den enkelte medar-

bejders sikkerhed, fysiske og psykiske sundhed på

kort og på længere sigt – og det styrker virksom-

hedens produktivitet, konkurrenceevne, giver lavt

sygefravær, arbejdsglæde, trivsel og stor fleksibili-

tet. Det betyder tilfredse medarbejdere, kunder og

aktionærer.

Mennesker yder bedst, når de er trygge og trives

godt i hverdagen. Vi mener, at et godt arbejdsmiljø

er forudsætningen for, at vi kan løse opgaverne i

fællesskab – et fællesskab, hvor hver enkelt bidra-

ger med netop sine kompetencer. Med et godt ar-

bejdsmiljø som fundament bliver vi i stand til at le-

vere den rigtige kvalitet til den rigtige pris.

Forandringens vinde blæser stadig

Forandringer er kommet for at blive – alting skif-

ter og bevæger sig – det er et af hverdagens vilkår.

Arbejdet med og forventningerne til det gode ar-

bejdsmiljø skifter også. Nye forventninger som ek-

sempelvis at kunne vælge mere frit, at opleve tillid,

retfærdighed og mening i arbejdslivet, at finde en

balance mellem det gode arbejdsliv og det private

liv – vi er jo hele mennesker. Det er noget af det der

gør, at vi løbende må vurdere, om vi gør det rigtige,

og om vi som virksomhed følger med tiden og omgi-

velsernes forventninger.

Tid er en af de helt store udfordringer. Derfor er det

også vigtigt, at vi udnytter tiden bedst muligt. Vi har

bl.a. indført Lean – en helt konkret arbejdsmetode,

som kan hjælpe os med at udnytte tiden og vore res-

sourcer optimalt.

Ledelsens evaluering

I april måned 2015 blev ledelsens evaluering for QHS

(Quality, Health & Safety) afholdt. Her blev der gjort

status på 2014, og retningen for det kommende år

blev sat.

Arbejdsmiljøorganisationen

Arbejdsmiljøorganisationen spiller en altafgørende

rolle for arbejdsmiljøet på fabrikken, og arbejder

proaktivt med forebyggende aktiviteter.

Den årlige arbejdsmiljødrøftelse/årsmøde blev af-

holdt sidst i november 2014 som et heldagsseminar.

Her blev årets arbejde evalueret, og efterfølgende

blev der arbejdet intenst i grupper for at finde frem

til de bedste input til mål og forbedringsforslag for

det kommende år. En dag med et særdeles stort en-

gagement og godt, kollegialt samvær.

Arbejdsmiljøudvalget afholder møder hvert kvartal.

På det første møde i kalenderåret fastlægges mål

for det kommende år. Det sker ud fra de input, der er

kommet op under den årlige arbejdsmiljødrøftelse

og med baggrund i de hændelser, der har været det

foregående år.

De enkelte arbejdsmiljøgrupper afholder løbende

hen over året ad hoc-møder, ligesom hver enkelt

gruppe selvstændigt planlægger arbejdsmiljørun-

deringer i områderne.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Målet er nået

Målet er ikke nået

I 2014 er to ud af otte arbejdsmiljømål nået.

MÅL 2014

ARBEJDSULYKKER

For 2014 er målet < 8 anmeldte ulykker.

Max. 14 arbejdsulykker pr. 1 mio. arbejdstimer.

STATUS 2014

MÅL 2015

ARBEJDSULYKKER

Vi nåede desværre ikke i mål, men måtte kon-

statere, at det samlede antal arbejdsulykker for

året blev 14, og ulykkesfrekvensen kom op på 27

(antal ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer).

Det langsigtede mål er, at vi i 2018 har 0

arbejdsulykker. For 2015 er målet max. 9 ulykker

med mere end 1 dags fravær. I 2016 max. 6 og i

2017 max. 3.

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Forbedre det psykiske arbejdsmiljø gennem en

forebyggende indsats.

Mål: Færre stressramte end i 2013.

Målet er ikke nået. Der er lagt en plan for gen-

nemførelse af et større projekt omkring trivsel

og stress på arbejdspladsen. Forløbet gennem-

føres i 2015 og 2016.

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Vi vil forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Mål: Færre stressramte end i 2014.

OPMÆRKSOMHED PÅ SIKKERHED

Øge opmærksomheden på sikkerhed/arbejdsmiljø.

Mål: Forbedre scoren fra målingen ”Sikkerheds-

kulturen 2013” med 10%.

Målet er ikke nået. Opmærksomheden omkring

sikkerhed/arbejdsmiljø vil dog fortsat være et

indsatsområde i hverdagen.

ØGET TRIVSEL

Der igangsættes en målrettet indsats for

at øge trivsel og arbejdsglæde i hverdagen.

Mål: Højere score på trivsel målt ved den

kommende Trivsels- og motivationsundersøgelse.

BEVIDSTHED OG EFTERLEVELSE

AF SIKKERHEDSREGLER

Mål: Forbedre scoren fra målingen

”Sikkerhedskulturen 2013” med 10%.

Målet blev ikke nået, og der sættes fokus

på emnet i forbindelse med kurserne

”Sikkerhedskulturen 2015”.

SIKKERHEDSKURSUS

Højne sikkerhedskulturen gennem internt

sikkerhedskursus afholdt for alle medarbejdere.

Mål: 100% deltagelse.

Næsten i mål – 90% deltagelse på kurserne.

RULLENDE APV

Plan for APV i de enkelte processer.

Mål: Metode fastlagt og implementeret.

Målet er ikke nået.

SIKKERHEDSINSTRUKTIONER

Alle sikkerhedsinstruktioner opdateret i SAP.

Plan for løbende opdatering fastlagt.

Mål: 100% gennemførelse.

Målet er nået. Løbende opdatering sker

fremadrettet.

TUNGE LØFT

(MUSKEL- OG SKELETBESVÆR)

Internt team uddannet til at kunne gennemføre/

vejlede ved APV-kortlægning inden for området.

Mål: Team uddannet.

Målet er nået. Task force-gruppe uddannet

– klar til at gå i gang i forbindelse med APV-

kortlægningen i det kommende år.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Arbejdsmiljøpolitik

Aalborg Portland har fokus på produktion af kvalitetspro-

dukter, der lever op til kundernes krav og forventninger.

Arbejdsmiljø og sikkerhed er en integreret del af hverda-

gen, og der arbejdes løbende på at forbedre arbejdsmiljøet

og sikkerheden.

Retningslinjer

Alle aktiviteter skal til enhver tid udføres i overensstem-

melse med relevant lovgivning og i overensstemmelse

med virksomhedens interne retningslinjer, der sikrer et

fortsat sikkert og sundt arbejdsmiljø. Udgangspunktet er til

enhver tid Aalborg Portlands værdier – Passioneret

effekti-

vitet,

Respektfuldt

samarbejde,

Værdiskabende

enkelhed,

Kompromisløs

fleksibilitet

og Smittende

ansvarlighed.

Vore medarbejdere

Aalborg Portland vil, hvor det er teknisk og økonomisk

muligt, skabe de bedst mulige rammer for et godt fysisk

og sundhedsmæssigt arbejdsmiljø ved at anvende de

bedst mulige løsninger og hjælpemidler.

Aalborg Portland vil sikre, at alle medarbejdere uddannes og

motiveres til aktivt at arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet.

Det er enhver medarbejders pligt at medvirke til at forbed-

re arbejdsmiljøet og sikkerheden i og omkring udførelse af

eget arbejde.

Fremmede firmaer

Aalborg Portland erkender det ansvar og de forpligtelser,

virksomheden har over for de forskellige aktører, der udfø-

rer arbejde på produktionsstedet.

Samfundet

Aalborg Portland indtager en åben og aktiv rolle i samspil

med medarbejdere, myndigheder, kunder, leverandører,

organisationer og andre samarbejdspartnere.

Politik, mål og målsætning

På den årlige arbejdsmiljødrøftelse opstiller arbejdsmiljø-

organisationen mål for det kommende år.

Arbejdsmiljømål indgår i Ledelsens evaluering, hvor de

endelige mål for perioden fastlægges. Arbejdsmiljøpolitikken

opdateres løbende og som min. hvert 2. år.

2010

Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet

Antal anmeldte ulykker til Arbejdstilsynet

Antal fraværsdage

Ulykkesfrekvens / Ulykkesfravær – Timelønnede og funktionærer

Ulykkesfrekvens – ulykker pr. 1. mio. arbejdstimer

Ulykkesfravær – fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer

Ulykkesfrekvens / Ulykkesfravær – Timelønnede medarbejdere

Ulykkesfrekvens – ulykker pr. 1. mio. arbejdstimer

Ulykkesfrekvens – ulykker pr. 1. mio. arbejdstimer – Sten, ler og glasindustri

Ulykkesfravær – fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer

44,4

29,6

2,3

20,8

2011

2012

2013

2014

22,1

0,6

17,9

0,6

15,7

0,4

26,8

1,2

48,8

24,0

1,3

32,2

19,2

1,3

36,5

19,1

0,9

49,2

2,3

* Data ikke tilgængelige

Arbejdsulykker anmeldt til

Arbejdstilsynet / Antal fraværsdage

20 –

– 350

– 300

15 –

– 250

– 200

– 150

– 100

– 50

0 –

– 0

Ulykkesfrekvens / Ulykkesfravær

Timelønnede og funktionærer

30 –

25 –

– 3

20 –

15 –

10 –

– 1

5 –

0 –

– 0

– 2

– 4

Ulykkesfrekvens / Ulykkesfravær

Timelønnede medarbejdere

60 –

50 –

40 –

30 –

20 –

10 –

0 –

– 7

– 6

– 5

– 4

– 3

– 2

– 1

– 0

10 –

5 –

2010

2011

2012 2013

2014

2010

2011

2012

2013

2014

2010 2011 2012 2013

2014

Ulykkesfrekvens - ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer

Ulykkesfrekvens - sten, ler og glasindustrien

Ulykkesfravær - fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer

Antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet

Antal fraværsdage

Ulykkesfrekvens - ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer

Ulykkesfravær - fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Forebyggelse af ulykker

– ændring af sikkerhedskulturen

Undervisning i arbejdsmiljø kan gøre den store for-

skel, når vi taler om arbejdsulykker. Også i 2014

gennemførte vi interne Arbejdsmiljø- og sikker-

hedskursus for alle medarbejdere i produktionen –

”Sikkerhed og arbejdsmiljø i hverdagen”. Formålet

er fortsat at højne sikkerheden, påvirke og øge mo-

tivationen for at arbejde for et bedre arbejdsmiljø.

Kurset er obligatorisk for alle medarbejdere i pro-

duktionen. Vi igangsatte også et undervisningsfor-

løb for alle ledere, nemlig virksomhedstilpasset

arbejdsmiljøkursus (med udgangspunkt i den lov-

pligtige uddannelse) – også for at påvirke holdnin-

gen til arbejdsmiljø.

Der foregår en løbende indsats i det daglige arbejde

i forhold til at forebygge ulykker, men også i forhold

til opfølgning i forbindelse med arbejdsulykker. Re-

gistrering og tilbundsgående undersøgelse af årsag

til en ulykke skal tilgås systematisk og dokumente-

res, så vi får læringsdelen med og dermed undgår,

at ulykker gentages.

Instruktion af nye medarbejdere er også en forebyg-

gende aktivitet, som prioriteres højt.

Risikovurdering

Risikovurdering er et af de værktøjer, som fremover

skal være med til at sætte fokus på, hvordan der ar-

bejdes systematisk med arbejdsmiljø. Risikovurde-

ring handler om at vurdere konsekvensen af en ri-

siko/påvirkning og sammenholde konsekvensen med

sandsynligheden for, at den indtræffer. Metoden kan

håndtere både fysiske og psykiske risikofaktorer, der

relaterer sig til arbejdet. Dokumenteret risikovurde-

ring giver grundlaget for at vurdere hvilke tiltag, der

skal igangsættes og dermed input til handlingsplaner.

Arbejdsulykker og forebyggelse

I 2014 blev der anmeldt 14 arbejdsulykker – altså

ulykker med mere end 1 dags fravær. Det er langt

over målet (8) for året, og ganske overraskende set i

forhold til den intensivering af det forebyggende ar-

bejde, som også arbejdsmiljøgrupperne har bidra-

get til. I alt er der registreret 7 ulykker uden fravær

– altså ulykker af mindre alvorlig karakter.

Ulykkesfrekvensen ligger på 27 arbejdsulykker pr. 1

mio. arbejdstimer for hele året.

Niveauet for antal skader i vinterhalvåret er stort set

det samme som året før, og tilskrives hovedsageligt

glat føre på adgangsveje.

Forandringer og det høje tempo i hverdagen på-

virker i høj grad stadig det psykiske arbejdsmiljø.

Trivselspolitikken og det forebyggende arbejde er

endnu ikke slået igennem. Målet er fortsat, at vi

bliver i stand til at sætte ind med forebyggelse så

tidligt som muligt og at forbedre mulighederne for

at tage hånd om såvel egen person som kollegaer.

Puljemidler fra Arbejdstilsynet skal i 2015 og 2016

anvendes, så vi får knækket kurven, og der er såle-

des fastlagt et forløb, som omfatter alle niveauer i

organisationen, med fokus på trivsel, stress og fore-

byggelse generelt.

Der er i 2014 igen sat fokus på muskel- og skeletbe-

svær både i produktionen og i det administrative miljø.

Med det mål at kunne forebygge disse skader, er der

i fjerde kvartal 2014 uddannet en ”Task force-gruppe”,

som fremover skal vejlede kollegaer i tunge løft. I for-

bindelse med APV-kortlægningen – som skal gen-

nemføres i 2015 – vil gruppen få en stor opgave mht.

kortlægning af de steder, hvor der er tale om tunge løft.

I det administrative miljø har der i forbindelse med

arbejdsmiljørunderinger været fokus på ergono-

misk korrekt udstyr/hjælpemidler og der er gjort

en systematisk indsats for at få medarbejdere med

stillesiddende arbejde op at stå/komme i bevægelse

hen over en arbejdsdag.

Opgørelse over skadestyper

inkl. fremmede firmaer

Hoved, undtagen øjne

Øjne

Ryg, herunder hvirvelsøjle og ryghvirvler

Omfattende dele af legemet

Overkroppens lemmer

Underkroppens lemmer

Anden skade

I alt 2014

Antal

100

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Trivselspolitik

Formålet med trivselspolitikken er at fremme triv-

sel, sundhed og arbejdsglæde og dermed forebygge

arbejdsrelateret stress.

På Aalborg Portland anerkender vi, at der skal være

balance mellem arbejds- og privatliv, da tilfredse

medarbejdere arbejder mere effektivitet, har mindre

sygefravær og leverer gode resultater af høj kvalitet

til gavn for både virksomhed og kolleger.

Aalborg Portlands målsætning er at sikre et godt fy-

sisk og psykisk arbejdsmiljø og en arbejdsplads, hvor

den enkelte medarbejder til enhver tid kan føle sig

tryg og trives – også i en travl og omskiftelig hverdag.

Målet er, at alle medarbejdere føler sig som en del

af holdet med en fælles opgave og fælles ansvar for

hinanden og de resultater, vi skal skabe.

Værdigrundlag

Det forventes, at alle ansatte omgås hinanden med

et sprog og en adfærd, som viser respekt og omsorg

for andre og er udtryk for den måde, man selv øn-

sker at blive behandlet på.

Udgangspunktet er Aalborg Portlands 5 værdier:

•

Passioneret effektivitet

Respektfuldt samarbejde

Værdiskabende enkelhed

Kompromisløs fleksibilitet

Smittende ansvarlighed

•

Stresshåndtering (beredskab og plan for tilbage-

venden til arbejdet)

•

Mulighed for deltidsarbejde efter en individuel

vurdering

Medarbejdere i Aalborg Portland opfordres ved an-

sættelsen til at tegne en Mølholm Behandlingsfor-

sikring, der blandt andet omfatter psykologsamtaler

og behandling for alkoholmisbrug.

Chikane og mobning

Ledelsen tager klar afstand fra alle former for mob-

ning og chikane. En sådan adfærd er ikke forenelig

med Aalborg Portlands værdier og kan derfor få kon-

sekvens for den/de pågældendes ansættelsesforhold.

Der er tale om mobning, når en eller flere personer

regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne

gange på grov vis – udsætter en eller flere andre

personer for krænkende handlinger, som vedkom-

mende opfatter som sårende eller nedværdigende.

De krænkende handlinger bliver dog først til mob-

ning, når de personer, som de rettes imod, ikke er

i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Det er

derfor vigtigt, at medarbejderen siger fra eller even-

tuelt søger hjælp til at sige fra.

Drillerier, der af begge parter opfattes som godsind-

ede eller enkeltstående konflikter er ikke mobning

eller chikane.

Deltidsarbejde

Der kan for nogle medarbejdere opstå behov for i en

periode at gå ned i arbejdstid med tilsvarende løn-

reduktion. Muligheden for deltidsarbejde vurderes

individuelt og drøftes med nærmeste leder.

Rygning og alkohol

Arbejdsmiljøet på Aalborg Portland er røgfrit. Der

må kun ryges udendørs på steder, hvor der ikke er

skiltet med rygeforbud på grund af brandfare, jf.

Rygepolitikken.

For at sikre professionalisme og trivsel er alkohol

ikke en naturlig del af hverdagen på Aalborg Port-

land, så der kan kun købes lys øl i Aalborg Portlands

kantine.

Opfølgning

Her følger vi op på trivsel i virksomheden:

•

MUS

•

Motivationsmåling

•

Sygefraværsstatistik

Antal medarbejdere med aftale om gradvis tilbage-

venden til arbejde indgår også i trivselsopfølgningen.

Trivselsfremmende aktiviteter

Det er lederens ansvar at sikre, at arbejdsopgaver

og ressourcer er i balance, således at både fysisk

og psykisk arbejdsmiljø samt andre forhold af betyd-

ning for den enkelte medarbejders arbejdssituation

indgår i en løbende dialog med medarbejderen.

Aalborg Portland har en række værtøjer til rådighed,

som medvirker til at understøtte trivsel, fx:

•

Kompetenceudvikling

•

Årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

•

APV – kortlægning af fysisk og psykisk

arbejdsmiljø

•

Pension & Sundhedsforsikring

•

Diverse informationskanaler

•

Samarbejdsudvalg, Arbejdsmiljøudvalg m.fl.

•

Sygefraværs- og fastholdelsespolitik

•

Alkohol- og rygepolitik

•

Motivationsmåling

•

Støtte til personaleforening, interne klubber

og foreninger

•

Blomsterhilsen til sygdomsramte medarbejdere

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Dialogmøde – Arbejdstilsynet

I oktober 2014 tog vi imod Arbejdstilsynets tilbud om

et dialogmøde vedr. bygherrens pligter, ansvar og

roller i forhold til Arbejdsmiljøloven. Et konstruktivt

møde med relevante input til det videre arbejde.

Bedriftværn

Den 3-årige øvelsesplan for Bedriftværnet følges

fortsat. Der har i 2014 været gennemført en evaku-

eringsøvelse og en beredskabsøvelse for at sikre,

at vi fortsat er i stand til at opretholde et effektivt

bedriftværn.

Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdet med løbende forbedringer af det psykiske

arbejdsmiljø foregår i et samarbejde mellem ledel-

se, HR og Arbejdsmiljøorganisationen. Resultatet af

trivselsmålingen danner baggrund for hvilke tiltag,

der igangsættes. Puljemidler fra Arbejdstilsynet

skal i 2015 og 2016 gå til yderligere udvikling af om-

rådet Trivsel og psykisk arbejdsmiljø.

Audit

Regelmæssig intern audit er en vigtig metode til at

evaluere arbejdsmiljøet. Audit er en proces, som

kommer rundt om hele arbejdsmiljødelen, herunder

både det fysiske og det psykiske. En gang årligt gen-

nemføres der 3. parts audit iht. OHSAS 18001 stan-

darden.

Motion

Motionscentret benyttes fortsat af mange medar-

bejdere og deres familier, og der er stadig mulighed

for at få vejledning af en instruktør. Derudover er der

badmintonbaner, som også benyttes af mange med-

arbejdere.

Aalborg Portland-medarbejdere deltog, ligesom tid-

ligere år, i DHL-stafetten i 2014.

Kost

Kantinekonceptet med sund buffet, hvor den enkelte

medarbejder selv sammensætter en god og sund

kost er fortsat en succes. Der køres desuden kam-

pagner med forskellige temaer af 1-3 dages varighed.

Det rummelige arbejdsmarked

Aalborg Portland gennemfører fraværs- og fasthol-

delsessamtaler for at sikre, at der tages kontakt til

medarbejdere med langvarigt eller hyppigt fravær

og for at fastholde medarbejdere, som af en eller

anden grund udsættes for længere fravær.

Også i 2014 blev der gennemført medarbejdersam-

taler (MUS) for både funktionærer og timelønnede

medarbejdere. Ved samtalerne drøftes blandt andet

trivsel, psykisk arbejdsmiljø og medarbejdernes be-

hov for kompetencegivende efteruddannelse.

Samarbejdet mellem HR-funktionen og Arbejds-

miljøorganisationen bliver fortsat intensiveret. Der

er mange ”snitflader”, især når vi taler psykisk ar-

bejdsmiljø. Der er en god koordination, ligesom sy-

gefraværspolitikken er et fælles anliggende, der sik-

rer, at der tages hånd om den enkelte medarbejder

så tidligt som muligt – og dermed sikrer et positivt

forløb hele vejen igennem.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Målemetoder og beregningsgrundlag

Oplysninger til brug for miljøredegørelsen er frem-

kommet fra MiljøInfoSystem, hvortil forskellige data-

typer indlæses fra systemer til registrering af rådata.

Nedenfor er der redegjort for målemetoder i forbind-

else med registrering af rådata.

•

Råmaterialer, genanvendelsesmaterialer og

brændsler er opgjort efter målepunkter i frem-

stillingsprocessen i form af flowmålere og vægte.

•

Vandforbrug er målt med vandure.

•

Elforbrug er målt med kWh-målere.

•

Emballage er beregnet ud fra lageropgørelser.

•

-udledningen er i 2009-2014 beregnet i

overensstemmelse med den godkendte CO

overvågningsplan og verificeret af ekstern CO

verifikator.

•

, SO

, CO, HCl, NH

og støv fra ovne er

opgjort ved kontinuerlig måling i skorstenene.

Det samme gælder støvkoncentrationer i afkast

fra cementmølleri og kulmølleri, hvorimod

luftmængde herfra er beregnet på baggrund af

stikprøvemålinger.

•

Mængden af Hg er beregnet ud fra kontinuerlig

måling af luftmængder fra ovne og Hg-koncen-

trationer, der er baseret på stikprøvemåling fra

årlige præstationsmålinger, undtagen ovn 87,

hvor der i 2014 er etableret kontinuerlig Hg-

måling af koncentration.

•

Produkter er opgjort ved vejning og beregning.

•

Produktion af fjernvarme er målt med kaloriemåler.

•

Affald er opgjort ved vejning på brovægt samt

årsopgørelser fra eksterne affaldsmodtagere.

•

Kølevand er beregnet ud fra princippet om

vandbalance, hvor målt vandforbrug, grund-

vandssænkning samt vandindhold i materialer

og brændsler på ind-siden fratrækkes følgende

flowmålte udledninger på ud-siden: Vanddamp

og grundvandssænkning ved ovn 76 samt

spildevand (sanitært og vaskevand).

•

Mængden af forbrændingsluft er beregnet

indirekte ved at trække stofstrømmens ind-side

fra ud-siden.

•

Arbejdsulykker og ulykkesfravær opgøres ud fra

anmeldelser til Arbejdstilsynet.

•

Støjberegning er udført af eksternt akkrediteret

firma ud fra kildestyrkemålinger og efterfølgende

beregning.

Kontinuerte emissions- og flowmålere samt bro-

vægte er underlagt regelmæssig kontrol og kalibre-

ret af DANAK-akkrediterede firmaer.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Regnskabstal og samfundsbidrag

Miljøafgifter

Aalborg Portland modtog i foråret 2014 en delvis

tilbagebetaling af den danske NO

-afgift efter EU-

kommissionens godkendelse af bundfradraget, som

således er positiv for virksomheden, men tilbage

står fortsat de ekstra omkostninger, som forhøjel-

sen af NO

-afgiften indebærer. Hertil kommer en

betydelig belastning fra PSO-afgiften. Disse særlige

danske afgifter er således fortsat en betydelig be-

lastning i konkurrencen med europæiske selskaber,

der ikke er pålagt disse afgifter.

Økonomisk bidrag til samfundet

Aalborg Portlands cementproduktion i Danmark har

væsentlig økonomisk betydning for landet.

Værditilvæksten i 2014 er opgjort til DKK 795 mio.

Heraf gik DKK 257 mio. (32%) til samfundet i form af

moms, afgifter, selskabsskat og kildeskat vedrøren-

de medarbejdernes løn. DKK 127 mio. (16%) gik til

medarbejderne i form af løn og pension (efter skat).

DKK 375 mio. henlægges til selskabets egenkapital.

Derudover skabes der en værditilvækst via vores un-

derleverandører, som har beskæftigelse på Aalborg

Portland – bl.a. inden for transport, vedligeholdelse

og facility management.

Fordeling af værditilvæksten

DKK mio.

Nettoomsætning

Materialeforbrug, tjeneste-

ydelser, afskrivninger mv.

Værditilvækst

Samfundet

Medarbejderne

Renter af fremmedkapital

Overført til egenkapital

Udbytte til ejeren

I alt

2012

1.375

698

677

238

123

301

677

2013

1.405

798

607

254

136

187

607

2014

1.433

638

795

257

127

375

795

19%

DKK mio.

PSO-afgift

-afgift

Affaldsafgift

Elafgift

Energiafgift

Råstofafgift

Svovlafgift

I alt

stigning i Aalborg Portlands

PSO-afgift fra 2012-2014

Selskabet har afholdt følgende direkte miljøafgifter:

2012

2013

2014

DKK 257 mio.

af værditilvæksten gik til samfundet,

svarende til en stigning på 8% fra 2012-2014

32%

Samfundet

47%

Overført til

egenkapital

16%

Medarbejdere

Renter af

fremmedkapital

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Miljøverifikators erklæring og EMAS-registrering

Miljøverifikator fra Bureau Veritas Certification har

gennemgået miljøredegørelsen og afgivet erklæring

som anført nedenfor. Efterfølgende har Miljøstyrel-

sen udstedt Certifikat for EMAS-registrering på bag-

grund af verifikators erklæring og påstempling af

miljøredegørelsen.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Ordforklaring

Afsvovlingsgips

Gips dannet ved afsvovling af røggasser.

Alkali

På Aalborg Portland drejer det sig om natrium og kaliumforbin-

delser.

Alternative brændsler

Brændbare affaldsprodukter, der erstatter fossile brændsler og som

består af et oparbejdet brændselsprodukt, kød- og benmel, tørret

spildevandsslam og neddelte dæk.

APV

ArbejdsPladsVurdering.

BAT

Best Available Technique. EU-dokumenter der beskriver den bedst

tilgængelige teknik inden for forskellige brancher. Bruges som

grundlag for miljøgodkendelser.

Cementklinker

Mellemprodukt efter brænding af slam i ovnene som formales til

færdig cement.

Cementmølle

Formaler cementklinker til cement.

Kulilte. Fremkommer ved ufuldstændig forbrænding af fossilt

brændsel. Omdannes i atmosfæren til CO

Kuldioxid. Dannes ved afbrænding af brændsel og calcinering af kridt.

beregnes efter EU´s retningslinjer for opgørelse af CO

emission.

dB(A)

Støj måles i decibel dB(A), som er en logaritmisk skala. Som eksem-

pler kan nævnes, at støjen fra blade, der rasler i vinden, er omkring

20 dB(A). Støjen i en normal opholdsstue er omkring 40 dB(A), på

kontorer 60-65 dB(A), en vej med normal trafik 80-85 dB(A), og et

trykluftbor udsender ca. 100 dB(A).

EMAS

Den europæiske forordning til registrering af miljøledelsessystemer.

Emission

Udledning af støj eller stof. Ved udledning af røggasser måles

mængderne kontinuerligt med måleudstyr, bortset fra CO

Se herom under CO

Filtratvand

Overskudsvand, der dannes i varmegenvindingens kedler ved

udkondensering af vand fra røggasserne.

Flyveaske

Materiale, der fremkommer ved rensning af røggasser med et

elektrofilter.

Fossilt brændsel

Kul, petcoke, olie og naturgas.

Energienhed. Giga Joule = 1.000 MJ.

HCl

Hydrogenchlorid.

Kviksølv.

Husstands energiforbrug

Der er regnet med følgende gennemsnitlig forbrug pr. husstand.

El: 4.000 kWh pr. år. Rumvarme: 50 GJ pr. år.

ISO 14001

Den Internationale StandardiseringsOrganisations standard

omhandlende retningslinjer for opbygning og vedligeholdelse

af miljøstyringssystemer.

ISO 50001

Standard, der omhandler retningslinjer for opbygning af energiledel-

sessystemer.

Jernoxid

Jernholdige restprodukter fra fremstilling af svovlsyre.

Kisaske

Se Jernoxid.

Livscyklusanalyse (LCA)

En metode til vurdering af et produkts miljømæssige og andre

påvirkninger af omgivelserne i tidsrummet fra indvinding af råstoffer

til og med bortskaffelse af produktet.

Mikrofiller

Fillermateriale med kornstørrelse < 50 µm.

Ammoniak.

Kvælstofilter. Dannes ved forbrænding af brændsel. Medvirker til

dannelse af syreregn.

OHSAS 18001

International retningslinje for opbygning og vedligeholdelse af

arbejdsmiljøstyringssystemer.

Petcoke

En koksrest fra raffinering af råolie til benzin. Petcoke har et lavt

askeindhold.

Procesledelsessystem

Aalborg Portlands system, der sikrer, at håndteringen af kvalitets-,

miljø-, energi- og arbejdsmiljøforhold på virksomheden foregår

ensartet og i overensstemmelse med politik, mål, givne retnings-

linjer og regler.

PRTR

Pollutant Release and Transfer Register. Det europæiske register

over udledning og overførsel af forurenende stoffer.

PSO-afgift

Afgift, der opkræves ved elkøb og støtter producenter af vedva-

rende energi.

Råmel

Cementklinker og råmaterialer, der ikke er brændt færdig.

Råmel opstår eksempelvis ved ovnstop.

SK7-produktion

Fremstilling af Sand/Kridt klinker sker på ovn 87, heraf SK7, og

anvendes til LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement.

Svovldioxid. Dannes ved forbrænding af brændsel. Medvirker til

dannelse af syreregn.

Stofstrømmen

Beskrivelse af hvilke ressourcer Aalborg Portland anvender i

produktionen af cement, hvor meget der produceres, samt hvilke

udledninger produktionen medfører – se side 28-29.

Substitution

Erstatning. Her brugt i forbindelse med erstatning af et råstof

med et restprodukt, eksempelvis ler erstattet med flyveaske.

tTCE

ton Total Cement Equivalent. En standardenhed for produktionen,

som fremkommer ved beregning af den ækvivalente cementton-

nage, hvis salg og lagerforskydning af klinker var forarbejdet til

cement. Hver klinkertype ganges således med en faktor, der udtryk-

ker tilsætning af øvrige materialer for fremstilling af cementen.

VVM

Vurdering af Virkninger på Miljøet. EU-direktiv, der indebærer, at

anlæg, der antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, først kan

etableres, når direktivets procedure er gennemført, herunder at der

udarbejdes en VVM-redegørelse, gennemføres offentlig høring mv.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 301: Publikation: Miljøredegørelse 2014 - Grønt regnskab og arbejdsmiljø, fra aalborgportland

Miljøredegørelse 2014

Grønt regnskab og arbejdsmiljø

Redigeret og udgivet af

Aalborg Portland A/S

Miljø & Energi

Ansvarshavende redaktør

Miljø- og energichef Preben Andreasen

Tlf. +45 99 33 79 33

Design og produktion

www.hegnet.dk og www.prcsrl.com

Aalborg Portland A/S

Rørdalsvej 44

Postboks 165

9100 Aalborg

Telefon +45 98 16 77 77

[email protected]