PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 3
Offentligt

Anvendelse af

glyphosat før høst i

korn

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Titel:

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

Redaktion:

Jesper Kjølholt, Cowi A/S

Per Kudsk, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi

Poul Henning Petersen, Videncenter for Landbrug

Jens Litske-Petersen, Fødevarestyrelsen

Gudrun Hilbert, Fødevarestyrelsen

Anders Nemming, NaturErhvervstyrelsen

Vibeke Møller, Miljøstyrelsen

Steen Marcher, Miljøstyrelsen

Lea Frimann Hansen, Miljøstyrelsen

Anita Fjelsted, Miljøstyrelsen

Udgiver:

Miljøstyrelsen

Strandgade 29

1401 København K

www.mst.dk

År:

2014

ISBN nr.

978-87-93178-95-3

Ansvarsfraskrivelse:

Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan

offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.

Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring

den danske miljøpolitik.

Må citeres med kildeangivelse.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Sammenfatning og konklusion .................................................................................. 5

Summary and Conclusions ........................................................................................ 9

Indledning ....................................................................................................... 14

1.1 Baggrund ............................................................................................................................... 14

1.2 Formål ................................................................................................................................... 14

1.3 Projektforløb og bidragydere ................................................................................................ 14

Godkendelse og regulering af pesticider ........................................................... 15

2.1 Godkendelse af aktivstoffer og midler generelt ................................................................... 15

2.2 Godkendelse af glyphosat i EU ............................................................................................. 15

2.3 Godkendelse af glyphosatmidler i Danmark ....................................................................... 16

2.4 Regler om integreret plantebeskyttelse (IPM) .................................................................... 16

2.4.1

Implementering af IPM i Danmark ....................................................................... 17

2.5 Regler for anvendelse af glyphosat i andre EU-lande ......................................................... 17

2.6 Muligheden for at ændre i gældende godkendelser af glyphosat .......................................18

Andre regler af betydning for anvendelsen ....................................................... 19

3.1 Gødskningsregler .................................................................................................................. 19

3.1.1

Efterafgrøder .......................................................................................................... 19

3.1.2

Dyrkningsrelaterede tiltag ..................................................................................... 19

Forbrug og anvendelse af glyphosat .................................................................. 21

4.1 Typer af anvendelse og virkningsmekanisme ...................................................................... 21

4.2 Salg/forbrug af glyphosat i Danmark................................................................................... 21

4.3 Landbrugets anvendelse af glyphosat, generelt .................................................................. 23

4.4 Anvendelse af glyphosat før høst i korn .............................................................................. 24

4.4.1

Årsager der er knyttet til ukrudtsbekæmpelse ..................................................... 24

4.4.2

Årsager som både er knyttet til ukrudtsbekæmpelse og afmodning af

afgrøden ................................................................................................................. 25

4.4.3

Årsager som primært er knyttet til høstsikring ................................................... 25

4.5 Alternative midler og metoder til ukrudtsbekæmpelse ...................................................... 26

4.6 Andre kemiske midler til bekæmpelse af rodukrudt i korn ............................................... 26

4.7 Andre teknikker/metoder til nedvisning og høstsikring af korn ....................................... 27

4.8 Økonomiske overvejelser..................................................................................................... 27

4.9 Brugen af glyphosat før høst i relation til IPM ................................................................... 28

4.9.1

Ukrudtsbekæmpelse og IPM ................................................................................ 28

4.9.2

Nedvisning og IPM ................................................................................................ 29

4.9.3

Sammenfattende konklusion vedr. IPM .............................................................. 29

Påvirkning af grundvand .................................................................................. 31

5.1 Mobilitet af glyphosat og dets metabolitter (især AMPA) ................................................... 31

5.2 Grænseværdier for indhold i grund- og drikkevand............................................................ 31

5.3 Fund af glyphosat og AMPA i dansk grund- og drikkevand ............................................... 31

5.4 Varslingssystemet for udvaskning af pesticider (VAP) ...................................................... 32

5.4.1

Oversigt over resultater fra test i VAP .................................................................. 32

5.4.2

Anvendelsen af glyphosat før høst ....................................................................... 33

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.4.3

5.4.4

Foreløbige resultater fra de igangværende test i VAP på anvendelse af

glyphosat før høst .................................................................................................. 34

Hvor meget løber der ud i vandløbene ................................................................. 34

Andre miljø og sundheds-påvirkninger ............................................................. 35

6.1 Miljømæssig vurdering ........................................................................................................ 35

6.2 Sundhedsmæssig vurdering ................................................................................................ 36

6.2.1

Toksikologisk drikkevandsgrænse for glyphosat ................................................. 36

Rester i fødevarer og foder ............................................................................... 37

7.1 Indledning – Rester i fødevarer og foder .............................................................................37

7.1.1

Baggrund og regelgrundlag ...................................................................................37

7.1.2

Kontrol for sprøjtemidler i fødevarer ....................................................................37

7.1.3

Kontrol for rester af sprøjtemidler i foder ........................................................... 38

7.2 Rester i fødevarer ................................................................................................................. 38

7.3 Rester i foder ........................................................................................................................ 39

Bilag 1:

Identitet og centrale stofegenskaber for glyphosat og AMPA .................... 41

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sammenfatning og konklusion

Denne redegørelse om mulige konsekvenser af anvendelse af ukrudtsmidlet glyphosat i korn før

høst er udarbejdet på baggrund af to folketingsspørgsmål stillet til Miljøministeren om denne

problematik i eftersommeren 2013. Formålet med redegørelsen er således at give en oversigt over

de forskellige aspekter af denne anvendelse, både i forhold til landbrugserhvervet og i relation til

miljø og sundhed, herunder fødevaresikkerhed.

Love og regler på området

Glyphosat er godkendt efter de fælles EU regler, der gælder for godkendelse af pesticidaktivstoffer.

Miljøstyrelsen har godkendt en række sprøjtemidler baseret på glyphosat til brug i Danmark efter

konkret risikovurdering af de specifikke, ansøgte anvendelser. EU-godkendelsen af aktivstoffet

gælder frem til 2015, men glyphosat er p.t. under revurdering med Tyskland som Rapporteurland.

Der er forskelle på, hvilke anvendelser af glyphosat, der er godkendt i forskellige medlemslande i

EU. I Danmark er midlerne bl.a. godkendt til ukrudtsbekæmpelse samt nedvisning i korn frem til 10

dage før høst. I Østrig er anvendelse af glyphosat til afmodning (nedvisning) af kornafgrøder blevet

forbudt i 2013, mens anvendelse til ukrudtsbekæmpelse indtil 7 dage før høst fortsat er godkendt. I

Tyskland er anvendelse til afmodning ikke forbudt, men anses ikke for god landbrugsmæssig

praksis. Det samme er tilfældet i Sverige, hvor der i dag ikke findes midler på markedet, der er

godkendt til denne anvendelse før høst i korn.

Ud over de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for selve godkendelsen af aktivstoffer og

formulerede sprøjtemidler, er der en række andre love og regler, der er relevante for anvendelsen af

glyphosatholdige midler (og andre sprøjtemidler). Således trådte i 2009 et nyt EU-direktiv om

bæredygtig anvendelse af pesticider i kraft. Direktivet har til formål at sikre, at bekæmpelse af

skadevoldere i afgrøder sker med mindst mulig belastning af mennesker og miljø f.eks. gennem

implementering af principper for integreret plantebeskyttelse (IPM). Kravet om efterlevelse af IPM-

principperne indgår (fra 1. januar 2014) også i pesticidforordningen (1107/2009/EF) og brugen af

sprøjtemidler i henhold til IPM principperne er i Danmark understøttet gennem forskellige tiltag

under Sprøjtemiddelstrategien 2013-2015.

Endelig skal det nævnes, at forskellige regler om gødskning og om plantedække administreret af

NaturErhvervstyrelsen også spiller ind på rammerne og mulighederne for ukrudtsbekæmpelse i

korn om efteråret, og dermed på anvendelsen af glyphosat. Det drejer sig om regler om pligtig

udlægning af efterafgrøder og om (begrænsning af) mekanisk ukrudtsbekæmpelse efter høst på

arealer, hvor der skal sås vårsæd. Formålet med disse regler er mindsket kvælstofudledning. Der er

således andre miljømæssige hensyn, der skal tages med i betragtning i forhold til anvendelsen af

glyphosat.

Forbrug og anvendelse af glyphosat

Langt den største del af det samlede salg af glyphosatholdige midler i Danmark (p.t. ca. 80

godkendte midler) er til anvendelse i landbrugsafgrøder. Forbruget er steget gennem de senere år

og nåede et højdepunkt i 2011 med et salg til landbrugsformål på 1.923 tons aktivstof, hvoraf en del

dog antages at skyldes lageropbygning forud for den varslede nye pesticidafgift, som trådte i kraft 1.

juli 2013. En stigende udvikling i glyphosatforbruget er også set i vore nabolande.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det vides ikke eksakt, hvor stor en del af det samlede forbrug, der finder sted i kornafgrøder,

endsige i korn før høst, men der er ingen tvivl om, at en stor del anvendes enten før etablering af

afgrøderne, før høst i korn eller i stub efter høst. Den højeste dosering af glyphosat benyttes ved

nedvisning (op til 2,16 kg/ha (kg aktivstof/hektar)), mens den højeste dosering ved bekæmpelse af

flerårigt ukrudt er 1,44 kg/ha og ved bekæmpelse af enårigt ukrudt 0,72 kg/ha.

Bekæmpelse af flerårigt ukrudt i korn før høst anses for en vigtig anvendelse af glyphosat både på

grund af kornarealets størrelse og fordi det er muligt at køre i en kornmark kort tid før høst uden at

skade afgrøden væsentligt. Ved etablering af afgrøder uden forudgående pløjning anses nedvisning

af spildkorn og ukrudt som en forudsætning for sikker etablering af den efterfølgende afgrøde. Det

skønnes at ca. 10 % af kornarealet dyrkes uden pløjning.

Grundet de aftaler som producenterne indgår med aftagerne af korn til udsæd, maltbyg og

brødkorn anvendes der stort set ikke glyphosat før høst i disse afgrøder. (selvom anvendelsen

formelt er tilladt i henhold til Miljøstyrelsens godkendelse af midlerne).

Følgende årsager kan angives til den øgede anvendelse af glyphosat i korn før høst. Anvendelserne

er opdelt i årsager relateret til ukrudtsbekæmpelse og årsager relateret til afmodning og høstsikring

af afgrøden:

Årsager relateret til ukrudtsbekæmpelse:



Før høst-anvendelsen er et godt tidspunkt for bekæmpelse af tidsler, svinemælk og andet

problematisk tokimbladet, flerårigt ukrudt. Tidsler opleves som et større problem end tidligere.

En flerårig indsats mod flerårigt ukrudt er nødvendig og i sædskifter med meget vintersæd

anses før høst-anvendelsen som den reelt eneste mulighed for effektiv bekæmpelse.

Reglen om, at ukrudt i stub ikke må bekæmpes med sprøjtemidler (herunder glyphosat) før 1.

oktober på arealer, hvor der skal etableres vårafgrøder, samt regler om pligtige efterafgrøder

betyder, at mulighederne for effektiv ukrudtsbekæmpelse efter høst er ringere.

Omkostningstung stubbearbejdning overflødiggøres, hvilket kan have den fordel, at

dødeligheden af ukrudtsfrø øges, fordi frøene efterlades urørt på jordoverfladen.

Fjernelse af ”den grønne bro”, dvs. tilstedeværelsen af grøn plantemasse, som betyder at visse

skadevoldere kan overleve fra en afgrøde til den efterfølgende og dermed give øget behov for

bekæmpelse i sidstnævnte.



Årsager der primært er relateret til ukrudtsbekæmpelse og afmodning af afgrøden:



Bekæmpelse af ukrudt i bunden af afgrøden, således at mængden af ”grønmasse” i afgrøden ved

høst er mindst mulig, hvorved både strå og aks tørrer optimalt, og høstbesvær og behov for

efterfølgende tørring af den høstede afgrøde dermed reduceres.

Årsager der primært er relateret til høstsikring:



Mere ensartet afmodning/nedvisning af en afgrøde (herunder ”grønskud”, dvs. sent udviklede

sideskud), som følge af uensartede jordbundsforhold eller mikroklimavariationer.

Halm kan presses umiddelbart efter høst, hvilket sikrer at bl.a. leveringsaftaler om halm til

fjernvarmeværker kan overholdes.



Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedvisning af korn (og raps) sker primært, hvor høstkapaciteten sætter begrænsninger, og hvor

tørring forventes at kunne blive en væsentlig omkostning. I ekstreme tilfælde er høstperioden så

regnfuld, at høst af nogle marker må opgives. Øget høstkapacitet vil eventuelt kunne afværge denne

situation. Sikring af et smidigt forløb af høsten, herunder ift. lavt brændstofforbrug, planlægning af

arbejdstid, bjergning af halm mv., er således økonomisk en vigtig bevæggrund for landmanden til at

benytte glyphosat før høst, selv om den kortsigtede økonomiske besparelse ved en sådan behandling

generelt vurderes at være relativt beskeden, skønsmæssigt mellem ca. 50 og 150 kr./hektar.

Mod agertidsel findes der kemiske alternativer til glyphosat, men de mest effektive af disse, MCPA-

midlerne, er betydeligt mere sundheds- og miljøbelastende end glyphosat og et par andre midler

med en lavere belastning end MPCA (Monitor og Mustang Forte, belastning ca. svarende til

glyphosat) vurderes ikke at have samme effektivitet som glyphosat. Endvidere kan disse midler ikke

anvendes kort før høst, men kun langt tidligere i dyrkningssæsonen (12 uger før høst).

Det vurderes sammenfattende, at anvendelsen af glyphosat før høst ikke er i strid med principperne

for IPM, såfremt behovet for anvendelsen er sandsynliggjort. De mulige kemiske alternativer er

enten mere miljø- og sundhedsbelastende eller har ringere virkning over for ukrudtet.

Påvirkning af grundvand

Glyphosat nedbrydes i jorden til AMPA, og både glyphosat og AMPA kan nedbrydes helt

(mineraliseres). Hastigheden for nedbrydningen afhænger af jorden og forholdene i denne,

herunder vilkårene for de mikroorganismer, der nedbryder de to stoffer.

Glyphosat binder sig relativt fast i jord. Bindingen sker især til jordens mineralske del, hvor jern- og

aluminiumsforbindelser spiller en stor rolle. Glyphosat vil i et vist omfang kunne transporteres i

jorden opløst i vand samt gennem makroporer i jorden bundet til jordpartikler. Omfanget af

transporten afhænger bl.a. af jordens struktur og sammensætning, nedbrydning og nedbørsforhold.

Miljøstyrelsen vurderer lige som EU, at de godkendte anvendelser ikke udgør en uacceptabel risiko

for forurening af grundvandet med glyphosat eller AMPA i koncentrationer over grænseværdien.

I det nationale grundvandsovervågningsprogram, GRUMO, blev glyphosat og AMPA i 2012 fundet i

hhv. 0,9 % og 1 % af de undersøgte prøver, hvoraf 0,3 % var over grænseværdien for pesticider på

0,1 mikrogram/liter. Opgjort akkumuleret for perioden 1997-2012 er der fund i henholdsvis 6,5 %

og 4,5 % af de undersøgte indtag for glyphosat og AMPA med hhv. 1,5 og 1,2 % over grænseværdien.

I aktive almene vandværksboringer er der frem til og med 2012 påvist glyphosat og AMPA i

henholdsvis 0,5 og 0,2 % af de undersøgte boringer. Glyphosat har ikke overskredet grænseværdien,

men i ét tilfælde (i 2012) har der været en overskridelse for AMPA.

Glyphosat og AMPA er testet elleve gange i VAP (Varslingssystem for udvaskning af pesticider til

grundvand) siden 1999. Der er analyseret godt 2000 prøver af det yngste grundvand, hvor

glyphosat er påvist i alt 53 gange, heraf i fire tilfælde i koncentrationer over grænseværdien. AMPA

er ikke påvist over grænseværdien, men der har været en række fund i lavere koncentrationer.

Samlet set er det Miljøstyrelsens vurdering, at testene i VAP viser, at de godkendte anvendelser af

glyphosat ikke udgør en risiko for udvaskning over grænseværdien målt som årligt gennemsnit, idet

der er tale om sporadiske og enkeltstående fund over grænseværdien.

I sommeren 2013 blev der startet to specifikke test af anvendelsen af glyphosat før høst i VAP, som

ikke tidligere har været testet. I testene analyseres det øverste, yngste grundvand regelmæssigt

gennem 2 år for glyphosat og AMPA. De foreløbige resultater viser, at der ikke er sket en

udvaskning af glyphosat eller AMPA til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien

indenfor det første halve år efter sprøjtningen.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målingerne fra de to igangværende test fortsætter som planlagt, og der blev i 2014 startet nye VAP

test med anvendelse af glyphosat før høst for at sikre det bedste grundlag til en vurdering af risikoen

for grundvandet. Baggrunden for at udføre test gennem flere år og på flere marker er at dække flere

forskellige klimasituationer/nedbørsforhold og jordtyper for at opnå et repræsentativt

vurderingsgrundlag.

Påvirkning af miljø og sundhed

Med hensyn til andre miljøpåvirkninger viser de fare- og risikovurderinger, der er foretaget i

forbindelse med ansøgningerne om godkendelse af midler i Danmark, at glyphosat ikke udviser

væsentlig giftighed over andre organismegrupper end planter, og at de ansøgte landbrugsmæssige

anvendelser ikke udgør en uacceptabel risiko for ikke-målorganismer såfremt der anvendes

bufferzoner på 2-10 meter til beskyttelse af vandmiljøet.

Med hensyn til påvirkning af mennesker udviser glyphosat lav akut giftighed ved både indtagelse,

inhalation og hudkontakt, men kan dog give alvorlig øjenskade og er derfor klassificeret R41: Risiko

for alvorlig øjenskade.

Der er i de foretagne undersøgelser ikke fundet tegn på, at glyphosat skulle give skade på arveanlæg,

være årsag til kræft, forårsage skader på reproduktionen eller være skadeligt for nervesystemet. Den

laveste ”ikke-effekt dosis” ved livslang eksponering er fundet til 100 mg/kg legemsvægt/dag i forsøg

med rotter.

I forbindelse med den igangværende EU-revurdering har Tyskland vurderet en lang række

undersøgelser fra den åbne litteratur. Det konkluderes foreløbigt, at undersøgelserne ikke giver

anledning til ændringer i vurderingen.

De sundhedsmæssige risikovurderinger, der er foretaget i forbindelse med ansøgningerne om

godkendelse af glyphosatmidler i Danmark, viser ikke nogen sundhedsrisiko ved brugen for de

anvendelser, der er godkendt i Danmark.

Det gældende acceptable daglige indtag (ADI) for glyphosat er fastsat til 0,3 mg/kg lgv./dag.

Rester i fødevarer og foder

EU har fastsat maksimalgrænseværdier (MRL) for glyphosat i korn på hhv. 20 mg/kg for byg og

havre og 10 mg/kg for hvede og rug. MRL’værdierne er de samme for fødevarer og dyrefoder. MRL-

værdier for sprøjtemidler er i øvrigt som regel betydeligt lavere end de niveauer, der er fundet

acceptable ud fra en sundhedsmæssig vurdering.

Fødevarestyrelsen udtager hvert år en række prøver for at kontrollere indholdet af rester af

sprøjtemidler, heriblandt glyphosat, i fødevarer og dyrefoder. Ved kontrollen af fødevarer udtages

der årligt typisk lidt under 100 prøver af kornprodukter (kerner og mel) af dansk oprindelse. I de

seneste år synes der at være en lidt højere fundprocent (6-13 %) end tidligere, men den højeste

påviste koncentration på 1,8 mg/kg er noget under MRL-værdien på 10 mg/kg.

I stikprøver af danskproduceret byg og hvede (foderkontrol), typisk ca. 20 prøver om året, synes

fundprocenten også at være stigende i de senere år og ligger med mellem 30 % og 77 %, hvilket er

noget højere end for fødevareprøverne. De højeste indhold findes i byg, med et maksimalindhold på

13 mg/kg (målt i 2014), hvilket dog fortsat er lavere end MRL’en for byg på 20 mg/kg. Det højeste

målte indhold i hvede er 4,1 mg/kg (målt i 2013). Det gennemsnitlige indhold i byg synes svagt

stigende, mens der ikke er nogen tydelig tendens henover årene for hvede.

For så vidt angår rester på fødevarer og foder kan det samlet set på baggrund af data konkluderes,

at indtaget af glyphosat vurderes at være langt under et sundhedsproblematisk indtag.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Summary and Conclusions

This report on the possible consequences of pre-harvest use of the herbicide glyphosate in cereal

crops has been prepared in response to a number of enquiries on this issue by Members of the

Danish Parliament to the Minister for the Environment in August 2013. The objective of the report

is to provide an overview of the different aspects of this specific use of glyphosate in relation to the

agricultural sector and its conditions as well as to environment and human health, including food

safety.

Legislative and regulatory aspects

Glyphosate is approved in the EU according to the common legislative procedures and criteria for

approval of pesticide active substances. The Danish Environmental Protection Agency has approved

a number of formulated glyphosate products for use in Denmark after having carried out a risk

assessment of the specific use areas. The approval of glyphosate in the EU expires in 2015, and

presently the substance is being re-evaluated by Germany (Rapporteur Member State).

The EU member states differ to some extent with regard to approval of specific applications of

glyphosate use. In Denmark glyphosate products can be used for pre-harvest weed control and

desiccation ("harvest aid") until 10 days before harvest. In Austria the use of glyphosate for

desiccation ("harvest aid") in cereal crops was banned in 2013 while use for weed control is still

permitted. In Germany, the use of glyphosate for harvest aid is not banned as such but is not

considered good agricultural practice. The same is the situation in Sweden where no glyphosate

products approved for this particular use are available on the market.

In addition to the legislative framework that governs the approval of active substances and the

derived commercial formulations, a number of other pieces of legislation and rules are relevant for

the use of glyphosate (and other pesticides). Thus, an EC Directive on the sustainable use of

pesticides was adopted in 2009, which has the overall aim to secure that the control of weeds and

pests in crops takes place with the least possible impact on human health and the environment, e.g.

through implementation of the principles of Integrated Pest Management (IPM). The IPM

principles must be adhered to from 1 January 2015 and are also incorporated in the Pesticide

Regulation (1007/2009/EC) requirements, and in Denmark the use of pesticides in compliance

with the IPM principles is supported by a series of initiatives and actions under the Danish National

Strategy for Pesticides 2013-2015.

Further, different national rules regarding fertilization and vegetation cover administered by the

Danish AgriFish Agency also have an impact on the conditions and possibilities for weed control in

the autumn, including for the use of glyphosate. Examples are rules on mandatory catch crops and

restrictions on mechanical weed control on areas planned for spring-sown crops. The purpose of the

rules is to minimize the leaching of fertilizers to the groundwater and surface water. There are thus

other environmental considerations to take into account when the amount of glyphosate use is

evaluated.

Sale and uses of glyphosate

The vast majority of the sales of glyphosate products on the market in Denmark (presently around

80 products are authorised) are products for use in agricultural crops. The sales in Denmark have

increased in recent years and peaked in 2011 with 1923 tonnes active substance in products for

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

agricultural use. However, part of this high amount is believed to be due to farmers building-up

stocks in response to an upcoming new tax on pesticides, which entered into force 1 July 2013. An

increasing trend in the sales of glyphosate is also observed in neighbouring countries.

It is not known precisely how big a fraction of the total consumption is applied in cereal crops, or in

cereals pre-harvest for that matter, but there is no doubt that a very significant part is used in

cereals either pre-planting, pre-harvest or for stubble treatment (control of perennial weeds). The

maximum dose of glyphosate permitted in Denmark corresponds to 2.16 kg as/ha and is used for

post-harvest desiccation in seed grass crops, while the maximum dose for control of perennial

weeds is 1.44 kg as/ha and 0.72 kg as/ha for control of annual weeds.

Pre-harvest control of perennial weeds in cereals is considered an important use of glyphosate,

partly because of the large size of the areas cultivated with cereals and partly because it is possible

to operate in a cereal field shortly before harvest without significantly damaging the crop. Further,

desiccation of volunteer cereals and weeds is considered a precondition for establishing crops

without soil tillage. It is estimated that around 10 % of the area with cereals is established without

prior tillage.

As a result of agreements that are made between farmers and purchasers of cereal seeds, malting

barley and milling wheat, glyphosate is rarely applied pre-harvest to these crops (although this use

of glyphosate is formally authorised by the Danish EPA).

The following reasons are mentioned as explanations for the increased pre-harvest use of

glyphosate in cereals. The uses are grouped into "weed control reasons" and reasons related to

"desiccation” and “harvest aid"

Weed control reasons:



Pre-harvest use is an ideal timing for control of thistles, sow-thistles and other problematic

perennial, dicotyledonous weeds. Thistles are considered to be a bigger problem now than

earlier.

An effort over several years against perennial weeds is necessary, and in crop rotations

dominated by winter crops the pre-harvest use of glyphosate is considered to be the only

realistic, efficient option for perennial weed control.

The restriction that post-harvest pre-planting treatments with herbicides (including

glyphosate) must be postponed until 1 October on areas planned for spring-sown cereals

means, together with the rules on mandatory catch crops, that the possibilities for satisfactory

post-harvest control of weeds are reduced.

Expensive stubble treatment is rendered superfluous, which is considered an advantage as the

mortality of weed seeds increases when they are left untouched on the soil surface.

Removal of the "green bridge" i.e. the presence of green plant material, which otherwise will

enable certain pests to survive and be transferred to the succeeding crop thus possibly

increasing the need for pest control in the new crop.



Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reasons related to desiccation:



Glyphosate applied pre-harvest to control weeds in the bottom of the crop canopy reduces the

amount of green plant material and thereby supports optimal drying of straw and seeds, which

eases harvest and also reduces the need for subsequent drying of the harvested crop.

Reasons related to harvest aid:



More uniform maturation/desiccation of crops (including late maturing tillers) influenced by

heterogenous soil conditions or micro-climatic variations.

The straw can be handled (pressed) immediately after harvest. This secures that agreements on

delivery of supplies of straw to e.g. heat production plants can be fulfilled.



Desiccation of cereals (and oil seed rape) takes place mainly in situations where the harvest capacity

is limited and where subsequent drying is foreseen to constitute a significant cost. In extreme cases

the harvest period can be so wet that harvesting of some fields is not possible. Increased harvest

capacity can possibly prevent such situations. Thus, securing a smooth harvest process, including

minimising fuel consumption, better planning of working hours and improving straw baling, is an

important motive for the farmer to use glyphosate pre-harvest, even though the immediate

economic benefit from such a treatment is generally considered to be relatively modest, estimated

to around 50-150 DKK/ha (corresponding to approx. 7-20 Euro/ha).

Chemical alternatives to glyphosate are available for the control of thistles but the most efficient of

these, the MCPA-based products, have a significantly higher load on the environment and human

health than glyphosate. A couple of other products with less adverse effects than MCPA (Monitor

and Mustang Forte, both with an effect index approximately corresponding to glyphosate) do not

have the same weed control efficacy as glyphosate. Furthermore, these products cannot be used

immediately prior to harvest but only earlier in the season (until 12 weeks before harvest).

In conclusion, the pre-harvest use of glyphosate is not considered being in conflict with the

principles of IPM provided the need for treatment is documented. The possible chemical

alternatives to glyphosate either have a higher load on the environment and/or human health or are

less efficient to control the relevant weeds.

Impact on groundwater

In the soil glyphosate is transformed into a number of metabolites of which AMPA is the most

important. Glyphosate and AMPA are both completely degradable in soil. The degradation rate

depends on the soil type and the specific conditions including for the micro-organisms being

responsible for the biodegradation.

Glyphosate adsorbs to soil particles, in particular to the mineral fraction where interactions with

iron and aluminium play an important role. Glyphosate can, to some degree, be transported in soil

either in its dissolved form or through soil macropores sorbed to soil particles. The extent of the

transport is determined by soil structure and composition, degradation and soil water movement.

The Danish EPA agrees with the current assessment in the EU that the approved uses of glyphosate

do not constitute an unacceptable risk of groundwater contamination with glyphosate or AMPA in

concentrations above the threshold value.

In the Danish national groundwater monitoring programme, GRUMO, glyphosate and AMPA

occurred in 2012 in 0.9% and 1% of the analysed samples, respectively, of which 0.3% of both were

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

above the threshold value (0.1 µg/L). In total for the period 1990-2012, glyphosate was detected at

6.5% of the investigated monitoring wells with 1.5% being above the threshold value. AMPA was

detected at 4.5% of the locations with 1.2% being above the threshold value.

In active groundwater abstraction wells (for production of drinking water), glyphosate and AMPA

have up to and including 2012 been detected in 0.5 % and 0.2 % of the investigated wells,

respectively. Glyphosate has not in any case exceeded the threshold value while AMPA has exceeded

the value once (in 2012).

Since 1999, Glyphosate and AMPA have been tested 11 times in the Danish Leaching Assessment

Programme (PLAP), an early warning system for identification of leaching risk of pesticides to

groundwater. Glyphosate has been detected in 53 samples out of a total of approximately 2000

samples of the most recent groundwater, hereof 4 times in concentrations above the threshold

value. AMPA has not been detected in concentrations exceeding 0.1 µg/L but a number of times

occurring in lower concentrations.

Overall, the Danish EPA considers that the PLAP results demonstrate that on the average over a

year the approved uses of glyphosate do not constitute a risk of leaching to groundwater above the

threshold value as only rare and sporadic observations above the threshold have been reported.

In the summer of 2013, two specific tests were initiated in PLAP aiming to investigate the

consequences of using glyphosate pre-harvest in cereals, which has not previously been tested as

part of the programme. In the tests, samples of the most recent secondary groundwater are

analysed over a period of 2 years for their contents of glyphosate and AMPA. According to the

preliminary results, no leaching of the two substances to groundwater in concentrations above the

threshold value has occurred within the first 6 months after application of glyphosate.

The monitoring activities of the two tests are continued as planned, and in 2014 some additional

tests of pre-harvest use of glyphosate are initiated. The background for the decision to expand the

monitoring activities in terms of both duration and number of locations is to obtain a better

coverage of different climatic and precipitation conditions and soil types as basis for the subsequent

groundwater leaching risk evaluation.

Environmental and human health aspects

With regard to other possible impacts on the environment, the hazard and risk assessments carried

out in connection with the applications for approval of various glyphosate products for agricultural

use in Denmark show that glyphosate is not particularly toxic to any other group of organisms than

plants. It is concluded that the intended agricultural uses do not constitute any unacceptable risk to

non-target organisms provided a 2 meter wide unsprayed buffer zone is applied to protect the

aquatic environment.

Concerning impact on human health, glyphosate has a low acute toxicity via oral, inhalatory and

dermal exposure routes but can cause serious eye damage and is therefore classified R41: Risk of

serious damage to eyes. No signs have been found that glyphosate should be mutagenic,

carcinogenic, damage reproduction or be harmful to the central nervous system. The lowest "no-

effect dose" for lifelong exposure to glyphosate is 100 mg/kg bw/day based on trials with rats.

In connection with the ongoing EU re-evaluation of glyphosate by the Rapporteur Member State

(RMS), Germany, a considerable number of investigations published in the open literature have

been reviewed. The RMS has provisionally concluded that this review does not change the current

assessment.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

The human health risk assessment carried out in connection with the applications for approval of

various glyphosate products for agricultural use in Denmark show that there is no risk to human

health associated with the uses that are approved in Denmark.

An acceptable daily intake (ADI) value for glyphosate is established at 0.3 mg/kg bw/day.

Residues in food and animal feed

The EU has stipulated Maximum Residue Levels (MRLs) for content of glyphosate in cereals of 20

mg/kg for barley and oats, and 10 mg/kg for wheat and rye. The MRL's for food and animal feed are

identical. The MRL's are typically set well below what would be considered harmful to humans

based on a human health risk assessment.

Each year, the Danish Veterinary and Food Administration analyses a large number of different

food and feed item samples for residues of pesticides, including glyphosate. As part of the control of

food items, approximately 100 samples of cereal products (seeds and flour) of Danish origin are

analysed. In recent years, the frequency of observations above the detection limit (6-13%) appears

to be slightly higher than earlier. However, the highest measured concentration of 1.8 mg/kg is

somewhat lower than the MRL of 10 mg/kg.

Also in spot tests of barley and wheat produced in Denmark (control of animal feed), approximately

20 samples per year, does the frequency of detection (30-77 %) appear to be higher than before and

is considerably higher than for the food samples. The highest residue levels are found in barley in

which a maximum level of 13 mg/kg was measured in 2014. However, this is still below the MRL for

barley of 20 mg/kg. The highest level measured in wheat was 4.1 mg/kg (in 2013). The average

residues levels in barley appear to be slightly increasing while there is no clear trend for wheat.

In conclusion, based on the available data, the intake of glyphosate via residues in food and animal

feed is far below levels that are considered to be of concern to human health.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

1.1

Baggrund

I eftersommeren 2013 blev der af Folketinget stillet spørgsmål til miljøministeren vedrørende det

acceptable i at anvende glyphosat i korn før høst med det formål at fremme kornets modning

Denne redegørelse skal belyse konsekvenserne af brugen af glyphosat tæt på høst og at vurdere om

anvendelsen er i overensstemmelse med principperne om integreret bekæmpelse af skadevoldere.

1.2

Formål

Redegørelsens formål har derfor været at beskrive anvendelsen af glyphosat i korn før høst, med de

fordele og ulemper denne anvendelse måtte have, sætte anvendelsen i relation til principperne om

integreret bekæmpelse (IPM), samt at redegøre for de mulige miljø- og sundhedsmæssige risici, der

kan være forbundet med anvendelsen i relation til f.eks. grundvandsforurening, organismer i vand-

og jordmiljøet samt eksponering af mennesker og husdyr for restkoncentrationer i fødevarer og

foder.

1.3

Projektforløb og bidragydere

Udredningsprojektet blev iværksat af Miljøstyrelsen ultimo 2013 med Jesper Kjølholt, COWI A/S

som konsulent til at koordinere og redigere redegørelsen.

Følgende organisationer/personer har bidraget til redegørelsen:

Per Kudsk, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi

Poul Henning Petersen, Videncenter for Landbrug

Jens Litske-Petersen, Fødevarestyrelsen

Gudrun Hilbert, Fødevarestyrelsen

Anders Nemming, NaturErhvervstyrelsen

Vibeke Møller, Miljøstyrelsen

Steen Marcher, Miljøstyrelsen

Lea Frimann Hansen, Miljøstyrelsen

Anita Fjelsted, Miljøstyrelsen

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Godkendelse og regulering

af pesticider

2.1

Godkendelse af aktivstoffer og midler generelt

Godkendelsesordningen for plantebeskyttelsesmidler regulerer salg og anvendelse af disse.

Reglerne følger af pesticidforordningen (EU-forordningen om plantebeskyttelsesmidler (nr.

1107/2009/EF)

). Aktivstofferne vurderes og godkendes på EU niveau, hvorefter de formulerede

midler godkendes til specifikke anvendelser i de enkelte medlemslande.

I henhold til pesticidforordningen skal et plantebeskyttelsesmiddel opfylde en række krav, for at det

kan godkendes. Godkendelseskravene er nærmere specificeret i forordningen om de ensartede

principper for vurdering og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler (Forordning 546/2011/EF

I henhold til pesticidforordningen og de ensartede principper skal medlemslandene sikre, at der

tages særlige hensyn til nationale forhold, herunder til de landbrugsmæssige, plantesundheds- eller

miljømæssige (herunder klimatiske) forhold de steder, hvor midlet søges godkendt. Reglerne

foreskriver endvidere, at der i vurderingen dels tages hensyn til de normale omstændigheder ved

anvendelsen, men også de mulige usikkerhedsmomenter, og det realistiske ”værst tænkelige

tilfælde” ved anvendelsen skal inddrages (Jf. de ensartede principper under B: Vurdering afsnit 1.3

og 1.4).

EU-reglernes vurderingsprincipper er nærmere beskrevet og specificeret ift. danske forhold i

Miljøstyrelsens ”Rammer for vurdering af plantebeskyttelsesmidler”, som ansøgninger om

godkendelse af plantebeskyttelsesmidler i Danmark vurderes efter.

For hvert enkelt plantebeskyttelsesmiddel laves en konkret risikovurdering for de anvendelser, det

søges anvendt til. Der godkendes ikke midler med en uacceptabel risiko for mennesker eller miljø,

herunder grundvand.

2.2

Godkendelse af glyphosat i EU

Glyphosat blev optaget på bilag I til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet (91/414/EF) ved direktiv

2001/99/EC. Udløbsdatoen er ved direktiv 2010/77/EU forlænget til 31. december 2015.

Optagelsen er til anvendelse som ukrudtsmiddel (herbicid).

Glyphosat er indsendt til revurdering i EU i 2012. Tyskland er Rapporteurland og Slovakiet er Co-

rapporteur (Tyskland var rapporteur ifm. den første vurdering i EU fra 1996-2001).

Udkast til revurderingsrapport (RAR) er fremsendt til kommentering i Medlemslandene i februar

2014. EU-revurderingen skal være afsluttet inden 31. december 2015.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af

plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 546/2011 af 10. juni 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår ensartede principper for vurdering og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3

Godkendelse af glyphosatmidler i Danmark

I Danmark har der været salg af glyphosat siden midten af 1970erne. I 1987 vedtog Folketinget en

ændring af Kemikalieloven som bl.a. indeholdt hjemmel til revurdering af midler godkendt af

Giftnævnet før 1. oktober 1980. Den første godkendelse af glyphosat efter revurderingen er givet i

1990. Glyphosatholdige midler blev derefter igen revurderet i 2000 og efter EU-optagelsen af

glyphosat er midlerne revurderet i 2009.

Der er i dag godkendt ca. 80 glyphosatholdige midler i Danmark med 25 forskellige

godkendelsesindehavere. Hovedanvendelsesområderne er:

Landbrug og frugtavl:

I korn, korsblomstrede afgrøder (herunder raps), ærter, hestebønner og græs (til slet) er midlerne

godkendt til ukrudtsbekæmpelse samt nedvisning og her må midlerne ikke anvendes senere end 10

dage før høst. Til ukrudtsbekæmpelse under frugttræer må midlerne ikke anvendes senere end 1

måned før høst eller om efteråret efter høst. Endvidere er glyphosat midler godkendt i ikke spiselige

havebrugs-, planteskole- og skovkulturer

Andet:

Ukrudtsbekæmpelse på parkeringsarealer, veje, indkørsler, fortove, havegange, terrasser og

udyrkede arealer samt nedvisning af græsplæner og stødbehandling af træer.

Såvel mængde- som arealmæssigt tegner landbrugsanvendelserne sig for langt den største del af de

samlede anvendelser af glyphosat i Danmark, se i øvrigt afsnit 4.2.

2.4

Regler om integreret plantebeskyttelse (IPM)

I 2009 trådte et ny EU-direktiv i kraft: Rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider

(2009/128/EF). Direktivet indeholder i artikel 14 en bestemmelse om, at alle medlemslande skal

træffe alle nødvendige foranstaltninger for at fremme bekæmpelse af skadegørere med lavt forbrug

af sprøjtemidler og, at de, der anvender sprøjtemidler professionelt/erhvervsmæssigt, skal

prioritere ikke-kemiske metoder eller skifte til brug af midler, der belaster miljø og sundheds

mindst. Det kan ske ved at dyrke i henhold til økologiske regler eller integreret bekæmpelse af

skadevoldere (IPM).

Medlemslandene skal i henhold til rammedirektivet skabe eller støtte skabelsen af de nødvendige

betingelser for gennemførelse af integreret bekæmpelse af skadevoldere. Herunder skal

medlemslandene indføre passende incitamenter til at anspore de professionelle brugere af

sprøjtemidler til at anvende afgrødespecifikke vejledninger/retningslinjer for IPM. Senest fra 1.

januar 2014 skal alle, der bruger sprøjtemidler professionelt, følge principperne for IPM.

Nogle af de væsentligste af de i alt 8 IPM-principper er følgende:



Forebyggelse – så bekæmpelse undgås. Det kan bl.a. ske ved et sundt sædskifte, brug af

hensigtsmæssige dyrkningsteknikker mv.

Monitering og varsling af skadevoldere samt professionel rådgivning

Fysiske og andre ikke-kemiske metoder skal foretrækkes frem for kemiske metoder, hvis de er

tilstrækkeligt effektive mod skadevoldere.

Brug af de mest specifikt virkende sprøjtemidler og midler, der har lavest risiko for miljø og

sundhed.

Brug af så lave mængder sprøjtemidler som muligt samtidig med at der opnås tilstrækkelig

effekt, bl.a. ved brug af nedsatte doser, og risikoen for resistens minimeres.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ud over kravet i rammedirektivet, indgår der i pesticidforordningen (1107/2009/EF) i artikel 55 et

krav om at sprøjtemidler skal anvendes korrekt, og det anføres her, at principperne for god

plantebeskyttelsespraksis skal efterleves, og at principperne om IPM skal følges fra 1. januar 2014.

Kravet i forordningen er direkte gældende og skal ikke implementeres i dansk lovgivning. Reglerne i

rammedirektivet skal medlemslandene derimod selv indføre i regler og handlingsplaner.

2.4.1

Implementering af IPM i Danmark

I Danmark har vi valgt at tilskynde til, at professionel anvendelse af sprøjtemidler sker i henhold til

IPM-principperne via en række indsatser, der indgår i Sprøjtemiddelstrategien 2013-2015:

Indførelse af en differentieret afgift hvormed de mest miljø- og sundhedsmæssigt belastende

sprøjtemidler pålægges den højeste afgift. Dermed anspores brugerne til at vælge de mindst

belastende midler og til generelt at minimere forbruget. Oplysning om belastningsværdier og

afgift for hvert enkelt godkendt middel er offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside og kan

danne grundlag for valg af sprøjtemiddel.

Tilskud til IPM-rådgivning på bedriftsniveau på en lang række landbrug og gartnerier, tilskud

til aktiviteter på 7 demonstrationsjordbrug og en række tilknyttede kommunikationsindsatser.

Indførelse af IPM-principper i eksisterende eller nye afgrødespecifikke dyrkningsvejledninger.

Tilskud til forsknings- og udviklingsprojekter vedr. IPM.

Øget fokus på IPM i efteruddannelse af sprøjteførere.

2.5

Regler for anvendelse af glyphosat i andre EU-lande

Godkendelsen af selve aktivstoffet glyphosat i EU gælder for alle EU-lande, men der kan være

forskelle i de nationale godkendelser til konkrete anvendelser i de forskellige lande.

I Sverige er der ingen glyphosatmidler, der er godkendt til anvendelse før høst i korn til konsum

eller foder. Der har dog indtil nu ikke eksisteret et egentligt forbud mod anvendelse før høst, men en

sådan anvendelse anses ikke for god jordbrugsmæssig praksis i relation til den nationale

risikoreduktionsstrategi for sprøjtemidler (af hensyn til forbrugernes sikkerhed).

I Tyskland er anvendelse af glyphosat før høst heller ikke forbudt. Anvendelse af glyphosat med

henblik på afmodning af afgrøden anses ikke for at være i overensstemmelse med god

landbrugsmæssig praksis. Derimod betrages anvendelsen før høst til ukrudtsbekæmpelse som

værende i overensstemmelse med god landbrugsmæssig praksis og IPM principperne. I dag er

glyphosatmidler godkendt i Tyskland med en 7-14 dage lang behandlingsfrist før høst, afhængigt af

den specifikke anvendelse. I Tyskland vil man ikke ændre på de gældende regler for godkendelse,

men i en planlagt vejledning til jordbrugere om god plantebeskyttelsespraksis/IPM præcisere de

tyske myndigheders holdning.

Derimod er brugen af glyphosat til afmodning af korn til fødevarer og foder blevet forbudt i Østrig i

2013. I frøafgrøder må glyphosatmidler stadig anvendes lige som anvendelse til ukrudtsbekæmpelse

i korn frem til 7 dage før høst fortsat er tilladt. De østrigske myndigheder har orienteret om, at der

forud for forbuddet var tale om en meget begrænset anvendelse af glyphosat til afmodning af korn,

hvorimod ukrudtsbekæmpelse i korn før høst er mere almindelig. Beslutningen er ikke baseret på

en sundhedsmæssig eller miljømæssig risiko, og det skyldes heller ikke implementering af IPM

regler.

Hos de engelske pesticidmyndigheder vurderes anvendelsen af glyphosat før høst ikke at være i

strid med IPM principperne.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge en rapport udarbejdet af Monsanto i 2010 er anvendelse af glyphosat til nedvisning før høst

ikke registreret/tilladt i følgende europæiske lande: Finland, Frankrig, Grækenland, Italien,

Portugal, Slovakiet, Schweiz og Tyrkiet. Miljøstyrelsen skønner, at det hovedsagelig skyldes, at en

sådan anvendelse ikke er relevant i de pågældende lande, hvorfor der ikke er søgt om godkendelse.

2.6

Muligheden for at ændre i gældende godkendelser af glyphosat

Kriterierne for at Miljøstyrelsen kan tilbagekalde eller ændre et middels godkendelse hos en

godkendelsesindehaver fremgår af pesticidforordningens artikel 44. I forbindelse med en

tilbagekaldelse eller ændring vil Miljøstyrelsen udover godkendelsesindehaver skulle underrette

bl.a. de øvrige EU-medlemsstater og EU-Kommissionen om afgørelsen.

Miljøstyrelsen kan fx tilbagekalde eller ændre en godkendelse, hvis de oprindelige betingelser for

godkendelsen ikke længere er opfyldt, hvis der er givet fejlagtige eller vildledende oplysninger om

forhold ved godkendelsen, hvis en til godkendelsen knyttet betingelse ikke er blevet opfyldt eller

godkendelsesindehaveren ikke opfylder betingelserne iht. forordningen.

Det følger endvidere af pesticidforordningens artikel 55, at plantebeskyttelsesmidler skal anvendes

korrekt og i overensstemmelse med de på etiketten angivne betingelser. Principperne for god

plantebeskyttelsespraksis skal efterleves, og anvendelsen skal ske i overensstemmelse med de

generelle principper om integreret bekæmpelse af skadegørere som omhandlet i rammedirektivet

om bæredygtig anvendelse af pesticider (direktiv 2009/128/EF).

Den aktuelle problemstilling har efter Miljøstyrelsens opfattelse ikke en karakter, der giver det

fornødne grundlag for at ændre eller tilbagekalde de konkrete godkendelser overfor

godkendelsesindehaverne. Det generelle EU-forbud mod tekniske handelshindringer har en

afgørende betydning for adgangen til tilbagekaldelse, der må betragtes som udtømmende beskrevet

i pesticidforordningen. Medlemslandene kan derfor ikke begrænse eller forbyde anvendelsen af

godkendte midler, hvis det ikke kan begrundes ift. reglerne i pesticidforordningen.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Andre regler af betydning

for anvendelsen

Ud over den forannævnte lovgivning og regler for godkendelse af bekæmpelsesmidler, der har en

direkte betydning for anvendelse af glyphosatprodukter som sådan, er der andre regler inden for

landbruget, der indirekte kan spille ind på anvendelsen af glyphosat i korn før høst (både mængden

i anvendelsen og for så vidt angår tidspunkt for udbringning). Det skal bemærkes, at nedenstående

regler kun gælder for konventionelle landbrug, ikke økologiske bedrifter (hvor glyphosat i øvrigt

ikke må anvendes).

3.1

Gødskningsregler

Der tænkes her især på gødskningsreglerne i medfør af bl.a. lovgivningen vedr. jordbrugets

anvendelse af gødning og om plantedække

, der administreres af NaturErhvervstyrelsen, som også

udgiver en vejledning til erhvervet om reglernes fortolkning og udmøntning i praksis

Gødskningsreglerne er gennemført for at undgå en uønsket udvaskning af kvælstof til vandmiljøet

og for at leve op til krav i EU's vandrammedirektiv.

3.1.1

Efterafgrøder

Landbrug med en omsætning af en vis størrelse og et dyrket areal over 10 ha er således pligtige til at

udlægge arealer med efterafgrøder (eller benytte sig af nærmere specificerede alternativer

Størrelsen af det pligtige areal og typen af pligtig efterafgrøde varierer afhængigt af afgrøde og

brugen af husdyrgødning, men betyder overordnet, at der udlægges ikke ubetydelige arealer med

efterafgrøder, hvilket reducerer mulighederne for mekanisk ukrudtsbekæmpelse efter høst.

Fra 2001 har der været et efterafgrødekrav på ca. 160.000 ha, hvoraf der er blevet udlagt ca.

120.000 ha årligt (resten er opfyldt ved brug af alternativer bl.a. grønne marker). Fra 2008 blev

kravet forhøjet til ca. 240.000 ha, heraf der årligt er udlagt ca. 180.000 ha og resten er opfyldt ved

brug af alternativer til efterafgrøder.

I dag er det muligt, ud over at opfylde efterafgrødekravet, også at anvende et overskud af

efterafgrøder til en forøgelse af kvælstofkvoten. Dette er nok en del af forklaringen på, at der som

NaturErhvervstyrelsen oplyser, i 2013 var udlagt ca. 308.000 ha pligtige efterafgrøder (arealer med

alternativer ikke medregnet), hvilket er noget højere end normalt.

3.1.2

Dyrkningsrelaterede tiltag

For at opnå en yderligere reduktion af kvælstofudvaskningen har NaturErhvervstyrelsen i

gødskningsreglerne fra 2010/2011 indført en række ”dyrkningsrelaterede tiltag”, der f.eks. betyder,

Lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

NaturErhvervstyrelsen (2014). Vejledning om gødsknings- og harmoniregler, Planperioden 1. august 2014 til 31. juli 2015

Mellemafgrøder, flerårige energiafgrøder, tidlig såning af vinterhvede, braklagte arealer langs vandløb og søer eller afbrænding

af fiberfraktionen i husdyrgødning.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at jorden ikke kan bearbejdes (stubharves) umiddelbart efter høst, på arealer hvor der efterfølgende

skal sås vårsæd.

Af NaturErhvervstyrelsens vejledning om gødsknings- og harmoniregler fremgår at:

”Hvis du det kommende år planlægger at så vårsæd på en mark, må du på den mark ikke pløje,

harve eller på anden måde bearbejde jorden i perioden fra høst 2014 til den 1. november på ler- og

humusjord (JB-nr. 5-11) og til den 1. februar 2015 på sandjord (JB-nr. 1-4) Ukrudtssprøjtning på

disse arealer må ske fra 1. oktober 2014”.

Det er ikke længere tilladt at foretage en mekanisk ukrudtsbekæmpelse efter høst og frem til

1.februar på arealer, hvor der efterfølgende skal sås vårsæd, for lerjord er fristen 1. november. Der

er ligeledes begrænsninger på anvendelsen af kemiske midler (herunder glyphosat) til nedvisning af

ukrudt og spild frø, der ikke må foretages fra høst og frem til 1. oktober på disse arealer, hvor der

skal sås vårsæd. Anvendelsen af glyphosat skal derfor ske enten før høst eller efter 1. oktober.

Anvendelsen umiddelbart efter høst på disse arealer er ikke længere mulig. Autoriserede økologer

er undtaget fra disse regler, hvorfor de fortsat har mulighed for at foretage mekanisk

ukrudtsbekæmpelse.

Der pågår i øjeblikket et arbejde med henblik på opfølgning af Natur- og Landbrugskommissionens

anbefalinger, hvorfor det ikke i skrivende stund kan afgøres, hvorvidt de nugældende regler

fastholdes i mange år ud i fremtiden, eller om der vil ske ændringer.

Arealet med vårafgrøder (vårhvede, vårbyg, havre, kartofler og roer) varierer fra år til år, men i de

senere år, dvs. 2007-2012, uden nogen overordnet tendens. I den nævnte periode har det samlede

areal med vårsæd fluktueret mellem 562.000 ha og 794.000 ha.

Disse regler, som er iværksat for at minimere udvaskningen af næringsstoffer, vurderes at have

medført et øget forbrug af glyphosat og dette øgede forbrug har især fundet sted i korn forud for

høst.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Forbrug og anvendelse af

glyphosat

4.1

Typer af anvendelse og virkningsmekanisme

Glyphosat er et ikke-selektivt herbicid, som har større eller mindre effekt på alle plantearter i vækst.

Anvendelsen i landbrug, havebrug og skovbrug sker derfor før fremspiring af afgrøderne, på

afmodnede afgrøder, efter høst af afgrøderne eller for en række trækulturers vedkommende, når

temperaturen er lav, og afgrøden, modsat ukrudtet, ikke er i vækst. Glyphosat anvendes også i

afgrøder i vækst som f.eks. buskfrugt, men så er der tale om en afskærmet anvendelse, hvor der ikke

afsættes glyphosat på afgrøden.

Glyphosat virker systemisk, dvs. det kan transporteres rundt i hele planten. Transporten af

glyphosat følger transporten af de kulhydrater, som dannes i forbindelse med fotosyntesen. Som

følge af den systemiske effekt kan glyphosat anvendes til bekæmpelse af flerårige ukrudtsarter, som

overvintrer i form af rødder, udløbere eller andre underjordiske organer. Da transporten af

glyphosat følger transporten af kulhydrater, opnås den bedste effekt af glyphosat over for flerårigt

ukrudt ved anvendelse på det tidspunkt, hvor transporten af kulhydrater til de underjordiske

organer er størst. For f.eks. alm. kviks vedkommende er det fra 4-5 bladstadiet.

4.2

Salg/forbrug af glyphosat i Danmark

Langt den overvejende del af de glyphosatholdige ukrudtsmidler, der sælges i Danmark, benyttes til

ukrudtsbekæmpelsesformål i landbrugsafgrøder, mens nogle få procent benyttes i andre dele af

jordbruget, f.eks. skovbrug, frugtavl og gartneri samt på udyrkede arealer (herunder banearealer)

og i private haver.

Forbruget af glyphosat i landbruget (opgjort som solgt mængde aktivstof) er steget væsentligt siden

2005, som det fremgår af nedenstående to figurer over udviklingen fra 2000-2012. Figur 4-1 viser

den årlige udvikling i salget og figur 4-2 viser tre-årigt gennemsnit af salget, hvormed udsving i

enkelte år udjævnes. Den markante stigning i 2007-2008 i figur 4-1 skyldes især genopdyrkning af

braklagte arealer. Endvidere var der i 2009 globalt set en stor efterspørgsel, som mangedoblede

prisen på glyphosat. Det medførte, at lagrene i 2009 blev nedbragt, for igen at blive bygget op i

2010. Den store stigning i salget fra 2010 til 2011 vurderes at være påvirket af lageropbygning forud

for den nye, højere afgift på stoffet, man på det tidspunkt forventede, ville træde i kraft fra 2012.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2000

1800

1600

1400

1200

Tons as

1000

800

600

400

200

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

FIGUR 4-1

UDVIKLINGEN I SALGET AF GLYPHOSAT TIL LANDBRUGSFORMÅL 2000-2012

(KILDE: MILJØSTYRELSENS BEKÆMPELSESMIDDELSTATISTIK FOR 2011 SUPPLERET

MED DATA FOR 2012).

FIGUR 4-2

UDVIKLINGEN I SALGET AF GLYPHOSAT TIL LANDBRUGSFORMÅL 2000-2012

BEREGNET SOM TRE-ÅRIGT GENNEMSNIT. (KILDE: MILJØSTYRELSENS

BEKÆMPELSESMIDDELSTATISTIK FOR 2011 SUPPLERET MED DATA FOR 2012).

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Salgsstatistikken giver ikke mulighed for at vurdere, hvor stor en del af landbrugets forbrug, der

finder sted i kornafgrøder, endsige i korn før høst. Der er dog ingen tvivl om, at en meget stor del af

forbruget er relateret til anvendelse enten før etablering, før høst af korn eller i stub efter høst.

Som gennemsnit over perioden 2007-2012 udgjorde det mængdemæssige forbrug af glyphosat ca.

23 % af det samlede forbrug af bekæmpelsesmidler i Danmark, mens stoffet kun tegnede sig for ca.

3 % af den samlede beregnede potentielle miljøbelastning fra disse midler

I vore nabolande er set en tilsvarende udvikling i forbruget af glyphosat. I Tyskland angives årsagen

at være øget udbredelse af reduceret jordbearbejdning og en stigende mængde ukrudt i mange

afgrøder

4.3

Landbrugets anvendelse af glyphosat, generelt

Glyphosat er, som det fremgår af kapitel 2, godkendt til en række anvendelser i landbrug, havebrug,

skovbrug, på udyrkede arealer samt til privat anvendelse i haver o.l. Som nævnt er hovedparten af

forbruget i landbruget, hvor især anvendelserne til bekæmpelse af flerårigt ukrudt frem til 10 dage

før høst af korn, korsblomstrede afgrøder, ærter, hestebønner og græs eller i stub efter høst af

afgrøderne er vigtige. Ved etablering af afgrøder uden forudgående pløjning er nedvisning af

spildkorn og ukrudt en forudsætning for sikker etablering af den efterfølgende afgrøde. Det

skønnes, at ca. 10 % af kornarealet dyrkes uden pløjning. Herudover er der en mindre anvendelse af

glyphosat efter såning og før fremspiring af en række specialafgrøder samt før fremspiring af

kartofler og i visse tilfælde før fremspiring af majs. En af årsagerne til denne anvendelse er, at der er

stadig færre ukrudtsmidler til rådighed i disse afgrøder. Endelig er der en anvendelse til nedvisning

af hestebønne, raps og ærter. Doseringen af glyphosat afhænger af formålet med sprøjtningen

(Tabel 6.1).

TABEL 4-1

ANBEFALEDE DOSERINGER AF GLYPHOSAT TIL BEKÆMPELSE AF ENÅRIGT OG FLERÅRIGT UKRUDT

SAMT TIL NEDVISNING AF EN AFGRØDE.

Formål

Laveste anbefalede dosering

(g glyphosat/ha)

Højeste anbefalede dosering*

(g glyphosat/ha)

720 (f.eks. tokimbladet ukrudt,

udvintret raps )

1440 (f.eks. høje tætheder af alm.

kvik i stub efter høst af korn)

2160 (f.eks. nedvisning af frøgræs

efter høst)

Enårigt ukrudt

360 (f.eks. enårige græsser,

spildkorn, udvintret vintersæd)

720 (f.eks. lave tætheder af alm.

kvik før høst af korn)

1080 (f.eks. nedvisning af raps før

høst under optimale forhold)

Flerårigt ukrudt

Nedvisning af afgrøde

* = Maksimale godkendte dosering.

Anvendelse af glyphosat før høst foregår hovedsageligt i korn, dels som følge af kornarealets

størrelse, men også fordi det er muligt at køre i en kornmark kort tid før høst uden at skade

afgrøden nævneværdigt. Behandlingen kan foretages indtil 10 dage før høst og sker således på

afgrøder under afmodning, hvor der er ingen eller meget lille transport af glyphosat til kerner/frø.

Miljøstyrelsen (2013). Bekæmpelsesmiddelstatistik 2012. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2013.

Bundesamt für Verbraucherschutz und Lebensmittelssicherheit (2013). Absatz an Pflanzenschutzmitteln in der

Bundesrepublik Deutschland. Ergebnisse der Meldungen gemäss § 64 Pflanzenschutsgesetz für das Jahr 2012.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I ikke-afmodnede planter, som kan forekomme f.eks. i kørespor og lavninger, vil der kunne ske en

transport til kerner/ frø.

Selv om risikoen for en effekt af glyphosat på spireevnen af kerner og frø er meget lav ved

anvendelse før høst, er anvendelsen i korn til udsæd ikke tilladt. Aftagere af maltbyg og brødkorn

betinger sig normalt også, at der ikke er anvendt glyphosat før høst, men anvendelsen i korn til

disse formål er tilladt i henhold til Miljøstyrelsens godkendelse af midlerne. Generelt er handlen

med maltbyg og brødkorn baseret på en frivillig aftale om at undlade anvendelse af glyphosat før

høst. For brødkorn blev aftalen indgået mellem landbruget og brancherne i 2000. Handlen sker på

tro og love. Herudover er der en vis omsætning af certificeret produktion, hvor der gennemføres en

målrettet kontrol med, at anprisningen af glyphosatfri vare overholdes. Ved handel under den

frivillige aftale er der tale om egenkontrol (udført af bl.a. DLG) med restindhold af glyphosat. Denne

type kontrol er mere ekstensiv, og der er normalt ikke sanktioner i forbindelse med fund under

grænseværdierne.

Der foreligger ingen aktuelle oplysninger om fordelingen af forbruget af glyphosat før og efter høst.

Data fra jordbrugernes indberetning af oplysninger fra sprøjtejournalerne til NaturErhvervstyrelsen

(i systemet kaldet SJI) giver ikke mulighed for en sådan opgørelse, da jordbrugerne ikke skal angive

hvornår midlet er anvendt. I et notat, som det daværende Danmarks Jordbrugsforskning

udarbejdede i november 2002, blev det angivet, at 30-35 % af forbruget var før høst, mens 65-70 %

blev anvendt efter høst, og at andelen anvendt før høst havde været dalende. Videncentret for

Jordbrug og Institut for Agroøkologi ved Århus Universitet vurderer, at andelen af glyphosat

anvendt før høst utvivlsomt har været stigende siden 2002, men er ikke i stand til at vurdere

omfanget af stigningen nærmere.

4.4

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

Tidligere var den vigtigste årsag til at anvende glyphosat før høst fremfor efter høst en bedre effekt

over for flerårigt ukrudt. Den bedre effekt skyldes, at transporten af kulhydrater til ukrudtets

underjordiske organer er maksimal på dette tidpunkt, men også at bladarealet og dermed

afsætningen af glyphosat er større end ved sprøjtning på genvæksten efter høst. Den bedre effekt før

høst afspejles i, at de anbefalede doseringer er lavere end ved anvendelse i stub efter høst.

Med de større bedrifter og behovet for rationalisering af driften, de senere års restriktioner omkring

jordbearbejdning og kravet om efterafgrøder er der i dag en række andre grunde til, at mange

landmænd anvender glyphosat før høst.

Samlet set kan der peges på nedennævnte årsager til den øgede anvendelse af glyphosat før høst,

som kan opdeles i følgende to kategorier: A) Anvendelse som alene har til formål at bekæmpe

ukrudt i afgrøden og B) Anvendelse som hovedsagelig har til formål at sikre en nem høst eller

optimal kvalitet af den høstede afgrøden (afmodning og høstsikring).

4.4.1



Årsager der er knyttet til ukrudtsbekæmpelse

Før høst-anvendelsen er et godt tidspunkt for bekæmpelse af tidsler, svinemælk og andet

tokimbladet flerårigt ukrudt. Tidsler opleves som et større problem end tidligere som følge af

indflyvning fra brakmarker og udyrkede arealer. For specielt tidslers vedkommende kan det

også have betydning, at den godkendte dosering af herbicider baseret på aktivstoffet MCPA,

som er de helt dominerende alternativer til glyphosat til bekæmpelse af tidsler, blev reduceret i

forbindelse med den seneste revurdering af MCPA-holdige midler.

Uanset metode til bekæmpelse af flerårigt ukrudt skal man forvente en vis genvækst i den

efterfølgende afgrøde. Derfor er en flerårig indsats nødvendig, og der sættes ind med

bekæmpelse de steder i sædskiftet, hvor det er muligt at opnå effekt. I sædskifter med meget



Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vintersæd er før høst-anvendelsen ofte eneste mulighed, da mange landmænd ønsker at så

tidligt. Det betyder, at kvik og rodukrudt ikke kan nå at komme i tilstrækkelig genvækst efter

høst til, at man kan opnå en tilfredsstillende effekt med glyphosat i stub.



Reglen om, at stub ikke må behandles med glyphosat før 1. oktober på arealer, hvor der skal

etableres vårafgrøder, samt regler mht. pligtige efterafgrøder betyder, at der er ringere

mulighed for at opnå en god bekæmpelse af flerårige ukrudtsarter efter høst, da det optimale

tidspunkt for anvendelsen af glyphosat efter høst i et normalår er i september måned. Effekten

i begyndelsen af oktober vil normalt være god, men der indtræder en større usikkerhed om,

hvor vidt vejrforholdene tillader, at man kan sprøjte under optimale forhold.

Anvendelsen af glyphosat overflødiggør på arealer uden restriktioner anvendelsen af

omkostningsmæssigt og CO2-mæssigt dyr stubbearbejdning. At undlade stubbearbejdning er et

IPM-tiltag, idet ukrudtsfrø har størst dødelighed ved at ligge uberørt på jordoverfladen.

Anvendelsen af glyphosat før høst fjerner ”den grønne bro”, altså tilstedeværelsen af grøn

plantemasse, som betyder, at visse skadedyr eksempelvis snegle og bladlus kan overleve fra en

afgrøde til den følgende som dermed giver større behov for brug af skadedyrsmidler i den

sidstnævnte



4.4.2

Årsager som både er knyttet til ukrudtsbekæmpelse og afmodning af

afgrøden



Bekæmpelse af græsser og tokimbladet ukrudt, der måtte stå tilbage i bunden af afgrøden.

Overlevende ukrudtsplanter er ofte resultatet af, at der anvendes lave og nogle gange for lave

doseringer i forbindelse med den almindelige ukrudtsbekæmpelse tidligere i vækstsæsonen.

Dette bunddække af ukrudt udgør en stor risiko for høstbesvær i regnfulde perioder og særligt i

år med lejesæd

. Mindre grønmasse i afgrøden giver flere mejetærskertimer pr. døgn (duggen

er hurtigere væk fra afgrøden, hvilket betyder, at man kan starte med at høste tidligere på

dagen) og en større kapacitet (høstet areal pr. time), da plantemassen, der skal igennem

mejetærskeren, er mindre, risikoen for driftsstop nedsættes, og kerner renses lettere fra

halmen ved høst af en tør halmmasse. Endelig vil omkostningerne til tørring af kornet ofte

være mindre. Overlevende ukrudt kan også være en kilde til frøproduktion. For visse

ukrudtsarter vil glyphosat anvendt før høst endvidere kunne reducere mængden af spiredygtigt

frø hos sent fremspirede planter, eller planter, som er sat tilbage i vækst men ikke bekæmpet af

en tidligere ukrudtsbekæmpelse.

4.4.3



Årsager som primært er knyttet til høstsikring

Nedvisning af ”grønskud” (sent udviklede sideskud, som ikke vil nå at modne normalt, dvs.

samtidig med afgrødens første kærner). Disse optræder især i år, hvor der er tidligt i

vækstsæsonen har været en tørkeperiode og i vintersæd, hvor afgrøden er udtyndet på grund af

udvintring.

Mere ensartet afmodning/nedvisning af en afgrøde, som er uensartet på grund af

jordbundsvariation eller variationer i mikroklima, og dermed optimering af høstudbyttet og

minimering af tørringsomkostninger.

Halm kan presses umiddelbart efter høst, hvilket er optimalt i forhold til salg af halm til

varmeværker mv. Det giver en væsentlig nedsat risiko for, at efterfølgende regn gør bjergningen

dyr og tidskrævende.



Betegnelse for det fænomen, at kornafgrøder, der ikke har tilstrækkeligt stive strå, knækker eller bøjer og lægger sig hen ad jorden.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.5

Alternative midler og metoder til ukrudtsbekæmpelse

Før glyphosat blev markedsført var mekanisk bekæmpelse efter høst den mest anvendte metode til

bekæmpelse af alm. kvik. Ved gentagne stubharvninger i efteråret var det muligt at udsulte og i

nogle år også at udtørre kvikken, men effekten var meget afhængig af vejrforholdene. I et tørt

efterår, hvor det var muligt at stubharve mange gange og kvikudløbere, som dermed endte på

jordoverfladen, tørrede ud, kunne der opnås gode effekter, men i et fugtigt efterår var effekten

meget dårlig. Selv i et tørt efterår er effekten dog ikke på højde med den effekt, der kan opnås med

glyphosat. De nuværende regler om hhv. behandling af stub og pligtige efterafgrøder for

konventionelle landmænd vurderes reelt at umuliggøre mekanisk bekæmpelse af alm. kvik, idet

disse forhindrer de krævede 3-4 harvninger hen over efteråret afsluttende med dyb pløjning.

Kemisk bekæmpelse af alm. kvik var også muligt før glyphosat blev markedsført, men de herbicider,

der var til rådighed, var dyre og effekten ofte utilfredsstillende. Da glyphosat blev introduceret på

det danske marked var det i forhold til andre herbicider meget dyrt, hvilket ikke længere er

tilfældet. På trods af den høje pris blev glyphosat hurtigt et almindeligt anvendt herbicid, hvilket er

blevet tilskrevet både den bedre effekt og den større sikkerhed for en god effekt.

Økologiske landmænd har forsøgt sig med en teknik, som kaldes sommerbrak, for at bekæmpe

flerårigt ukrudt. I den periode, hvor marken ligger brak, gennemføres der mekaniske behandlinger

med henblik på at udsulte/udtørre det flerårige ukrudt. Udover at sommerbrak betyder tab af

produktion på arealet i den braklagte periode, så har denne fremgangsmåde også resulteret i en stor

frigivelse af kvælstof, da mineraliseringen af kvælstof er stor ved de høje jordtemperaturer om

sommeren.

4.6

Andre kemiske midler til bekæmpelse af rodukrudt i korn

Over for alm. kvik, som er den vigtigste flerårige ukrudtsart, og dermed det primære mål for mange

glyphosatbehandlinger, er der p.t. kun et enkelt ikke-glyphosatholdigt produkt godkendt, nemlig

Monitor, som indeholder aktivstoffet sulfosulfuron. Produktet er godkendt til vinterhvede, vårhvede

og triticale i en dosering på op til 25 g Monitor/ha svarende til 20 g sulfosulfuron/ha. Midlet

anvendes i foråret. Sulfosulfuron er ikke så systemisk som glyphosat, og der kan forventes genvækst

af alm. kvik efter høst af afgrøden. Faktisk kan effekten af Monitor sidestilles lidt med et

vækstreguleringsmiddel. Monitor bruges derfor primært, hvor bestanden af alm. kvik er så stor, at

der ville være betydelige udbyttetab, hvis bekæmpelsen udsættes indtil lige før eller efter høst af

afgrøden. I praksis vil mange af de landmænd, der anvender Monitor, derfor følge op med en

behandling med glyphosat efter høst.

Over for visse tokimbladede rodukrudtsarter er eneste alternativer til glyphosat herbicider

indeholdende aktivstoffet MCPA og eventuelt midlet Mustang Forte, der indeholder 2,4-D,

florasulam og aminopyralid, og som er godkendt til anvendelse i korn. Ingen af disse midler kan

anvendes kort før høst, men skal anvendes senest 12 uger før høst

Doseringen af MCPA er nedsat til 1.0 L/ha svarende til 750 g/ha MCPA, hvilket er en halvering af

den tidligere godkendte dosering. Med den tidligere godkendte dosering kunne der opnås effekter,

som var sammenlignelige med glyphosat over for tidsler, svinemælk og visse andre tokimbladede

ukrudtsarter. Der er ingen erfaringer med langtidseffekten af MCPA i den nu godkendte dosering på

1 L/ha, men man kan påregne at skulle bekæmpe med MCPA hver gang, der er korn i sædskiftet,

hvis man skal opnå effekter, der er sammenlignelige med glyphosat. Mustang Forte blev godkendt i

2010, og der foreligger endnu ikke tilstrækkelige forsøgsresultater til at kunne vurdere, om midlets

effekt er på højde med MCPA mod tokimbladet rodukrudt.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.7

Andre teknikker/metoder til nedvisning og høstsikring af korn

Tidligere, hvor glyphosat ikke var til rådighed, var den eneste mulighed for at tvangsmodne

grønskud eller nedtørre ukrudt i en kornafgrøde, at skårlægge afgrøden. I tørt vejr kunne afgrøden

høstes efter at have ligget til tørring i stubben i 10-12 dage. Når denne metode ikke anvendes i dag

skyldes det, at der er en høj risiko forbundet ved at have en afgrøde liggende afklippet i de såkaldte

skår, hvis der efter skårlægningen kommer en fugtig periode. Det vurderes ikke at være en aktuel

metode i dag.

4.8

Økonomiske overvejelser

Der er ikke foretaget nogen vurdering af økonomisk omkostning/gevinst ved brugen af glyphosat

alene til ukrudtsbekæmpelse før høst, da dette ikke skønnes at være muligt. Beslutning om

anvendelsen af glyphosat før høst foretages på den enkelte bedrift med udgangspunkt i en

helhedsvurdering, hvor maskinkapacitet, personaleplanlægning, brændstofforbrug mv. indgår.

Dette afsnit behandler derfor alene generelle økonomiske overvejelser vedr. afmodning og

høstsikring. Ligeledes er der ikke taget højde for, at sprøjtning før høst i visse tilfælde kan og bør

ske i form af pletsprøjtning, så der alene sprøjtes der, hvor behovet forekommer, og ikke på hele

arealet. Det kræver dog, at jordbrugeren har udarbejdet et detaljeret ukrudtskort over sin mark eller

på anden måde ved hvor pletter med forekomst af fx kvik og tidsel findes i marken.

Nedvisning af korn og raps sker primært, hvor høstkapaciteten sætter begrænsninger og hvor

tørring forventes at kunne blive en væsentlig omkostning. Den økonomiske gevinst og risiko er

meget individuel. I ekstreme tilfælde er høstperioden så regnfuld, at høst af nogle marker må

opgives. Øget høstkapacitet ville måske have kunnet afværget denne situation. For den landmand,

der oplever dette scenarie, vil omkostningen til glyphosat nemt tjenes hjem. Når der ved

anvendelsen af glyphosat før høst også opnås effekt mod rodukrudt, er omkostningen til høstsikring

relativ lav.

For den landmand der ikke kan leve op til en halmkontrakt, vil der typisk være store omkostninger

til erstatningskøb af halm eller andre sanktioner. Anvendelsen af glyphosat for at opnå en sikker

halmbjergning vil derfor kunne anses for at være en beskeden ekstraomkostning, ikke mindst for

storleverandørerne, som skal bjerge store mængder halm i et stort opland.

Tabel 4-2 viser udvalgte økonomiske nøgletal for anvendelsen af glyphosat i korn.

Det skal i relation til tabellen bemærkes, at ud over den direkte besparelse, som er relativt beskeden

(46-154 kr./ha), indebærer glyphosatbehandlingen en ”forsikring” mod potentielle tab, hvis værdi

er vanskelig at kvantificere.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TABEL 4-2

ØKONOMISKE NØGLETAL FOR ANVENDELSE AF GLYPHOSAT I KORN FØR HØST.

Nøgletal

Omkostning

Omkostning til glyphosat

v. behandling før høst

Omkostning til

udbringning

Samlet omkostning til

udbringning af

glyphosat

Gevinst ved øget

høstkapacitet på 10

procent

Besparelse for nedtørring

af korn ved udbytte på 70

hkg/ha

Samlet besparelse

Når der er sprøjtet for

både at øge høstkapacitet

og for at minimere

omkostninger til tørring

af korn og når

omkostningen til

glyphosatudbringningen

er dækket.

Mængde

2-3 liter

Pris pr.

enhed, kr.

Kr. pr. ha

100-150

1 kørsel med

marksprøjte

Udbringning af 2-

3 liter ved 1 kørsel

med marksprøjte

140

190

240-290

Besparelse

7-65

Hkg, nedtørring

ved 15-15,6 %

vand

4,60

329

336-394

46-154

Brutto

besparelse

4.9

Brugen af glyphosat før høst i relation til IPM

4.9.1

Ukrudtsbekæmpelse og IPM

IPM foreskriver, at man skal forebygge frem for at bekæmpe, og at bekæmpelse kun foretages, hvor

forekomsten af skadegøreren overskrider skadetærsklen, eller hvis der på anden måde er

dokumenteret et behov. Er der behov for at bekæmpe, skal det undersøges, om der eksisterer

effektive ikke-kemiske bekæmpelsesmetoder, før man eventuelt beslutter sig til at anvende

sprøjtemidler. Anvendes der sprøjtemidler, skal der anvendes produkter, som er målrettet til den

påtænkte anvendelse, og der skal vælges de midler, der er mindst skadelige for sundhed, miljø og

ikke-målorganismer, og der skal tages hensyn til risikoen for resistens. Endelig skal der følges op

på, om behandlingen har virket tilfredsstillende.

Når det drejer sig om flerårige ukrudtsarter, er det vanskeligt at forebygge, idet arter som alm. kvik

og tidsler forekommer i alle sædskifter, og selv i de økologiske sædskifter, som ofte er mere varieret

end sædskifterne på de konventionelle bedrifter, er flerårigt ukrudt det helt dominerende

ukrudtsproblem.

Som nævnt tidligere er der under de gældende betingelser for at drive konventionelt landbrug ikke

effektive alternative metoder til ukrudtsbekæmpelse i korn før høst end anvendelsen af glyphosat,

og nye regler om jordbearbejdning i efteråret og lovpligtige efterafgrøder har yderligere

vanskeliggjort anvendelsen af mekanisk bekæmpelse af flerårigt ukrudt. IPM-diskussionen er derfor

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i den virkelighed, de konventionelle landmænd befinder sig i, i realiteten reduceret til en diskussion

om valg af herbicid og dosering.

I Tabel 4-2 er den miljø og sundhedsmæssige belastning (nærmere betegnet fladebelastningen) vist

for glyphosat og de alternative kemiske midler, der er beskrevet i afsnit 4.6.

TABEL 4-2

DEN MILJØ OG SUNDHEDSMÆSSIGE BELASTNING – DVS. FLADEBELASTNING - FOR UDVALGTE

PRODUKTER INDEHOLDENDE GLYPHOSAT (GLYFONOVA 360 SL), MCPA (M-750), SULFOSULFURON

(MONITOR) OG MUSTANG FORTE (2,4-D + FLORASULAM + AMINOPYRALID) VED DE ANBEFALEDE

DOSERINGER.

Produkt

Glyfonova 360 SL

2,0 L/ha

Glyfonova 360 SL

6,0 L/ha

M-750

1,0 L/ha

Monitor

25 g/ha

Mustang Forte

1,0 L/ha

Sundhed*

0,4

0,15

Miljøeffekt

0,04

0,12

0,2

0,04

0,05

Miljøskæbne

0,08

0,24

0,43

0,06

0,1

Total

0,12

0,36

1,03

0,10

0,30

* Belastning kun ift. brugeren (sprøjteføreren), ikke befolkningen generelt.

Som det fremgår af Tabel 6-2 er risikoen for sundheds- og miljøeffekter af herbicider indeholdende

MCPA- betydelig højere end for glyphosat. Forskellene imellem fladebelastningen for glyphosat og

MCPA er større ved sammenligning med før høst anvendelser af glyphosat som følge af de lavere

anbefalede doseringer. Fladebelastningen for Monitor og Mustang Forte er sammenlignelig med

glyphosat, men Monitor vurderes ikke at være et reelt alternativ til glyphosat, mens det stadigt er

usikkert, om Mustang Forte er et alternativ. I de situationer hvor anvendelsen af glyphosat også

betyder, at ”den grønne bro” fjernes, kan forskellene være endnu mere udtalte, da det kan betyde, at

der ikke er behov for at behandle med insekticider i efteråret. Alle insekticider udløser

fladebelastninger, som er betydelig større end for glyphosat.

4.9.2

Nedvisning og IPM

EU's IPM principper drejer sig hovedsagelig om at bekæmpe skadevoldere med så lave mængder af

sprøjtemidler som muligt (bl.a. via en række forebyggende foranstaltninger) og med de mindst

belastende sprøjtemidler. Principperne fokuserer ikke på eller sætter retningslinjer for så vidt angår

brugen af sprøjtemidler til nedvisning/afmodning af afgrøder eller til høstsikring. Ensartet

afmodning af afgrøden, som dels medvirker til mindre behov for tørring af det høstede korn og som

medvirker til en nemmere og i visse år også en væsentligt hurtigere høst, kan medvirke til

energibesparelse (reduceret behov for fossilt brændstof til majetærsker og energi til tørring af

kornet). Men forbrug af energi indgår ikke i EU's IPM principper. Endvidere kan det minimere

risikoen for forekomst af toksiner der dannes i en fugtig afgrøde. Afledte sundhedsmæssige risici

indgår heller ikke i IPM principperne.

4.9.3

Sammenfattende konklusion vedr. IPM

Sammenfattende kan det konkluderes, at anvendelsen af glyphosat til ukrudtsbekæmpelse før høst

ikke er i strid med principperne for IPM, såfremt der er et behov for ukrudtsbekæmpelse i den

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pågældende mark. Set i lyset af, at anvendelsen af det eneste reelle alternative herbicid resulterer i

en større fladebelastning, og at doseringen af glyphosat før høst kan reduceres i forhold til at sprøjte

efter høst, er anvendelsen i korn før høst i tråd med IPM princip #5, som foreskriver, at ”

anvendte pesticider skal være tilpasset det tilstræbte mål så specifikt som muligt og have færrest

mulige bivirkninger for menneskers sundhed, ikke-målorganismer

og miljøet”.

For så vidt angår anvendelsen af glyphosat til afmodning (nedvisning) og høstsikring kan det

konkluderes, at det ikke er muligt at afgøre, om det er i overensstemmelse med principperne for

IPM, da der i IPM principperne ikke indgår forhold, der er relateret til nedvisning/afmodning af

afgrøder. I forhold til god landbrugspraksis er anvendelsen acceptabel i situationer, hvor udgifterne

til høst og/eller tørring er så høje, at der en klar økonomisk gevinst ved at anvende glyphosat, eller

der er en reel risiko for, at afgrøden ellers ikke ville kunne høstes. Disse situationer optræder typisk

i år med usædvanligt meget nedbør i vækstsæsonen og/eller omkring høst.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Påvirkning af grundvand

5.1

Mobilitet af glyphosat og dets metabolitter (især AMPA)

Glyphosat nedbrydes i jord til AMPA, og både glyphosat og AMPA kan nedbrydes helt

(mineraliseres) i jord. Hastigheden for nedbrydningen afhænger af jorden og forholdene i denne,

herunder vilkårene for de mikroorganismer, der nedbryder de to stoffer.

Glyphosat binder sig til jorden. Bindingen sker især til jordens mineralske del, hvor jern- og

aluminiumsforbindelser spiller en stor rolle. Glyphosat vil i et vist omfang kunne transporteres med

regnvand ned gennem jorden opløst i vandet samt gennem makroporer i jorden bundet til

jordpartikler såvel som i opløst form. Omfanget af transporten afhænger bl.a. af jordens struktur og

sammensætning, nedbrydnings- og bindingsforhold, ligesom vegetationens fyldighed

(plantedække) og nedbørens styrke, mængde og tidspunkt kan spille en stor rolle. Hertil kommer

tillige dosering og anvendelsestidspunkt.

I Bilag 1 er samlet en række data om de to stoffers egenskaber af relevans for vurderingen af disse

forhold (f.eks. opløselighed, bindingsevne og nedbrydning). Dataene stammer fra EU-vurderingen

af glyphosat.

I forbindelse med den igangværende EU-revurdering har Tyskland vurderet en lang række

undersøgelser fra den åbne litteratur, herunder moniteringsresultater for glyphosat og AMPA i

grundvand. De konkluderer, at undersøgelserne ikke giver anledning til ændringer i vurderingen.

Miljøstyrelsen vurderer lige som EU, at de godkendte anvendelser ikke udgør en uacceptabel risiko

for forurening af grundvandet med glyphosat eller AMPA i koncentrationer over grænseværdien

(opgjort som årlig gennemsnitsværdi). Denne vurdering efterprøves løbende i VAP

(Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand) og følges fortsat i den nationale

grundvandsovervågning GRUMO og i vandværkernes kontrol af grundvandet i deres

indvindingsboringer (boringskontrollen) – Se afsnit 5.3 og 5.4

5.2

Grænseværdier for indhold i grund- og drikkevand

Grænseværdien for forekomst af individuelle pesticidaktivstoffer eller relevante

nedbrydningsprodukter i grundvand, heriblandt glyphosat og AMPA, er på 0,1 µg/L for stofferne

enkeltvist og 0,5 µg/L for summen af stoffer. Grænseværdien er fastsat politisk og ikke på baggrund

af en sundhedsmæssig vurdering. Til sammenligning er grænseværdien for glyphosat i fødevarer

1000 gange højere.

Selvom rester af et sprøjtemiddel overskrider den generelle grænseværdi for indhold i drikkevand,

er der generelt ingen sundhedsmæssig risiko forbundet ved at drikke vandet.

5.3

Fund af glyphosat og AMPA i dansk grund- og drikkevand

Fund af rester af sprøjtemidler, herunder glyphosat og AMPA, i dansk overvågning afrapporteres

årligt af GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland). Hertil kommer

undersøgelser i VAP (Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand) som er nærmere

beskrevet nedenfor.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I aktive almene vandværksboringer har det været obligatorisk for vandværkerne at analysere for

glyphosat og AMPA fra 1. januar 2012. Resultaterne for 2012 dækker analyser af knap 1600 prøver

fra godt 1500 boringer og viser fund af glyphosat og AMPA på i begge tilfælde ca. 0,1 % af de

undersøgte boringer

, hvilket svarer til henholdsvis 2 og 1 fund. Glyphosat har ikke overskredet

grænseværdien, men i tilfældet med AMPA var der tale om en overskridelse. Der er ikke fundet

glyphosat i boringen med AMPA.

Før 2012 har nogle vandværker valgt at analysere for glyphosat og AMPA. Opgjort akkumuleret fra

midten af 1990’erne til og med 2012 (inkl. ovennævnte 2012 resultater) var der fund i henholdsvis

0,5 % og 0,2 % af de undersøgte indtag. Grænseværdien er alene overskredet i det ovennævnte

tilfælde med AMPA.

I GRUMO (det nationale danske grundvandsmoniteringsprogram) blev glyphosat og AMPA i 2012

fundet i 0,9 % og 1 % af de undersøgte indtag

, hvoraf 0,3 % var over grænseværdien for begge

stoffer. Opgjort akkumuleret for perioden 1997-2012 er der fund i henholdsvis 6,5 % og 4,5 % af de

undersøgte indtag for glyphosat og AMPA med hhv. 1,5 og 1,2 % over grænseværdien.

Fund af glyphosat og AMPA i GRUMO er gennemgået i ”Redegørelse om Glyphosat og AMPA fund i

GRUMO” udarbejdet af rådgiverfirmaet Niras i 2011. Rapporten redegør for mulige årsager og

kilder til fund af glyphosat og AMPA i vandprøver fra GRUMO boringer. Baggrunden for

undersøgelsen var, at der i 2009 var en stigning i antallet af fund. Der blev efterfølgende foretaget

nye analyser af boringer med fund, ligesom udvalgte boringer blev undersøgt nærmere. Resultatet

var, at ses der på fund af glyphosat i alle de år, det er blevet analyseret i GRUMO, så er billedet, at

der er tale om få og spredte fund, hvor glyphosat kan dukke op i en given boring et år for ikke at

kunne genfindes ved senere analyser. Dette bekræftede, at der ikke er dokumentation for, at

glyphosat giver anledning til en generel forurening af grundvandet, og der var efter Miljøstyrelsens

vurdering ikke her og nu et grundlag for at beslutte en skærpet regulering af glyphosat. Resultaterne

fra GRUMO de efterfølgende år (2010 - 2012) viste samme fundniveau som i årene før 2009 og

understøtter derved vurderingen.

Konklusionen fra GRUMO undersøgelsen underbygges af resultaterne fra Varslingssystemet for

pesticider (se nedenfor) og boringskontrollen, hvor der i det første år med obligatoriske analyser for

glyphosat og AMPA ud af godt 1500 undersøgte vandværksboringer var to fund af glyphosat, begge

under grænseværdien, mens AMPA blev påvist én enkelt gang, i en koncentration over

grænseværdien.

5.4

Varslingssystemet for udvaskning af pesticider (VAP)

I VAP undersøges udvaskning af pesticider under reelle markforhold på fem (tidligere seks)

lokaliteter i Danmark, der repræsenterer forskellige typer af geologi/jordbundsforhold og tager

hensyn til de klimatiske variationer, specielt med hensyn til nedbør. Lokaliteterne er udvalgt til at

repræsentere realistiske worst case forhold, herunder en hurtig transport af regnvand ned til det

øverste unge grundvand, hvor der tages prøver fra 1�½ meter under jordens overflade ned til ca. 5

meter. VAP kan derfor give et tidligt varsel om eventuel nedsivning af pesticider ved de godkendte

anvendelser under danske forhold.

5.4.1

Oversigt over resultater fra test i VAP

Glyphosat og AMPA er testet femten gange i VAP siden starten i 1999. Elleve af undersøgelserne er

afsluttet, mens fire fortsat er i gang eller afventer den endelige afrapportering/offentliggørelse.

Testene og deres resultater er sammenfattet i tabellen nedenfor. Der er foreløbig offentliggjort

resultater frem til og med juni 2012, mens resultater for yderligere et år forventes publiceret i

efteråret 2014. Der er pt. analyseret godt 2000 prøver af det yngste grundvand hvoraf glyphosat er

GEUS (2013). Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2012. Teknisk rapport, GEUS.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

påvist i alt 53 gange. I fire tilfælde var grænseværdien overskredet i enkeltstående målinger, men

ikke i efterfølgende målinger. Der har ikke været prøver med målinger over grænseværdien for

AMPAs vedkommende, og med i alt 28 påvisninger ligger fundhyppigheden for AMPA noget lavere

end for glyphosat.

TABEL 5-1

TEST AF GLYPHOSAT SAMT DETS NEDBRYDNINGSPRODUKT AMPA I VAP. LOKALITETEN JYNDEVAD ER

EN SANDJORD, MENS DE ØVRIGE LOKALITETER ER LERJORDER. DE GRÅ MARKERINGER ANGIVER

UAFSLUTTEDE ELLER ENDNU IKKE OFFENTLIGGJORTE TEST. VED FUND AF GLYPHOSAT OVER

GRÆNSEVÆRDIEN ER DEN HØJESTE KONCENTRATION ANGIVET I PARENTES EFTER ANTAL FUND.

Lokalitet

Afgrøde

Sprøjtning

Antal

grundvands-

analyser

223

182

Antal fund

< 0,1 µg/L

Glyphosat/AMPA

0/2

4 / 13

0/2

Antal fund

> 0,1 µg/L

Glyphosat/AMPA

0/0

Jyndevad

Silstrup

Estrup

Faardrup

Slæggerup

Stub

Vårbyg

Stub

Ærter

Stub

Rød Svingel

Stub

sep-99

okt-01

sep-03

sep-12

aug-13

okt-00

sep-02

nov-05

sep-07

okt-11

aug-13

aug-99

aug-00

okt-11

sep-01

167

214

155

219

101

148

246

152

5/0

7/2

13 / 2

14 / 4

2/0

1/2

1/0

0/1

0/0

2 (0.67) / 0

0/0

1 (0.17) / 0

1 (0.21) / 0

0/0

Samlet set er det Miljøstyrelsens vurdering, at testene i VAP viser, at de godkendte anvendelser af

glyphosat ikke udgør en risiko for udvaskning over grænseværdien målt som årligt gennemsnit, idet

der kun er tale om sporadiske og enkeltstående fund over grænseværdien.

5.4.2

Anvendelsen af glyphosat før høst

Anvendelsen af glyphosat før høst er ikke testet tidligere, fordi denne anvendelse er vurderet at

udgøre en mindre risiko for forurening af grundvandet end de testede anvendelser på specielt

stubmark om efteråret. Baggrunden er, at når der sprøjtes på en stubmark, er plantedækket

beskedent i forhold til en ”fuldvoksen” afgrøde før høst, og en større del af sprøjtemidlet lander på

jorden i stedet for på afgrøden/ukrudtet, og kan derved potentielt sive med regnvand ned gennem

jorden til grundvandet, såfremt det ikke nedbrydes eller bindes forinden. Hertil kommer, at en

sprøjtning i efteråret foregår på en koldere jord, hvorfor nedbrydningen går langsommere, ligesom

nedbørsmængden generelt er høj i efteråret.

Ved at teste anvendelsen før høst får vi mere viden om hvorvidt glyphosat afsat på afgrødens blade

og strå kan skylles af med nedbøren og følge med vandet ned i jorden. De klimatiske forhold kan

medføre, at afgrødens vækst er mere eller mindre stoppet ved sprøjtningen, hvorfor optagelsen af

glyphosat i plantedelene kan være beskeden, ligesom tørke og efterfølgende kraftig regn kan ændre

forholdene for nedsivning gennem jorden.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.4.3

Foreløbige resultater fra de igangværende test i VAP på anvendelse af

glyphosat før høst

I sommeren 2013 blev der startet to specifikke test af anvendelsen af glyphosat før høst i

henholdsvis ærter og vårbyg på to lerjordslokaliteter i VAP. I testene analyseres det øverste, yngste

grundvand regelmæssigt gennem ca. 2 år for glyphosat og AMPA, for at afgøre, om de to stoffer kan

sive ned til grundvandet og hvilke koncentrationer, der i givet fald er tale om.

De foreløbige resultater viser, at der ikke er sket en udvaskning af glyphosat eller AMPA til

grundvandet i koncentrationer over grænseværdien indenfor det første halve år efter sprøjtningen.

Målingerne fra de to igangværende test fortsætter som planlagt, og der er for 2014 planlagt nye test

med anvendelse af glyphosat før høst i VAP, for at sikre det bedste grundlag til en vurdering af

risikoen for grundvandet. Baggrunden for at udføre test flere år og på flere marker er at dække flere

forskellige klimasituationer/nedbørsforhold og jordtyper for at opnå et repræsentativt

vurderingsgrundlag.

Testene forventes at starte med sprøjtning i vinterhvede juli 2014 på de samme to lerjorder, Silstrup

og Estrup, som blev påbegyndt testet før høst i 2013, for at se på en realistisk worst case situation

med anvendelse to år i træk.

5.4.4

Hvor meget løber der ud i vandløbene

Ud over at måle på grundvandet, måler VAP også på drænvand, der strømmer af fra markerne i ca.

en meters dybde og løber ud i vandløb og søer. Der er ikke er nogen grænseværdi for pesticider i

drænvand, men anvendelsen af et bekæmpelsesmidler må ikke medføre uacceptable effekter på dyr

og planter i vandmiljøet. Den mest følsomme vandorganisme er en alge, for hvilken effekten (EC

værdien) af glyphosat er bestemt til 0,6 mg/L. Den højeste påviste koncentrationer af glyphosat i

drænvand i VAP gennem de mere end ti år, der er analyseret for stoffet, er 31 µg/L. For at der ikke

skal være uacceptable effekter på alger kræves at forholdet (sikkerhedsfaktoren) mellem giftigheden

for alger og koncentrationen i vandmiljøet skal være mindst 10, i dette tilfælde er den 19 og derved

opfyldt. Reelt vil forholdet være endnu større, da der sker en fortynding af drænvandet ved udløb i

vandløb, som ikke er medregnet.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Andre miljø og sundheds-

påvirkninger

6.1

Miljømæssig vurdering

Som led i godkendelsen af et aktivstof og tilhørende formulerede sprøjtemidler skal ansøger blandt

andet indsende dokumentation til belysning af aktivstoffet og det formulerede middels mulige

indvirkninger på ikke-målorganismer i miljøet. Glyphosat er undersøgt i en omfattende datapakke,

som ansøgere har indsendt (ikke offentliggjorte studier som følger guidelines for omfang og

udførelse). Denne dokumentation omfatter giftigheden over for fugle og pattedyr, vandlevende

organismer, bier og andre leddyr (non-target arthropoder), jordboende makrofauna, mikrobielle

processer i jord og non-target planter. I forbindelse med EU-revurderingen af glyphosat er der

endvidere foretaget en gennemgang af en lang række artikler fra den åbne litteratur.

Den overordnede konklusion på vurderingen af de indsendte undersøgelser er kort beskrevet, at

glyphosat ikke udviser væsentlig giftighed over for nogen organismegrupper ud over planter

(primært vaskulære planter, dvs. planter med ledningsstrenge).

Risikovurderingerne viser at de danske anvendelser ikke udgør en uacceptabel risiko for ikke-

målorganismer, forudsat at der anvendes bufferzoner på 2-10 m til vandmiljøet. Afstandskravet

afhænger af giftigheden af de forskellige formulerede midler, som varierer pga. forskelligt indhold

af hjælpestoffer (se eksempler i nedenstående tabel). Anvendelsen før høst vurderes ikke at afvige

væsentligt fra de øvrige anvendelser ift. hvilken belastning den udgør for ikke-målorganismer.

Formulerede glyphosatmidler kan have varierende giftighed over for forskellige organismegrupper,

som illustreret herunder (tabel 6.1) for hovedgrupperne af vandlevende organismer. Der er dog

ingen af de forskellige formuleringer, som er godkendt i Danmark, der kan betegnes som meget

giftige (EC50 < 1 mg/L) over for vandorganismer (ud over vandplanter).

TABEL 6-1

FORSKELLIGE GLYPHOSATMIDLERS GIFTIGHED OVERFOR FORSKELLIGE VANDLEVENDE

ORGANISMEGRUPPER

Art og test

Fisk, LC

(96 timer)

Dafnier, EC

(48 timer)

Alger, EC

(72 timer)

Vandplanter

Enhed

mg/l

Produkt 1

5,8

8,0

6,0

Produkt 2

18,6

21,6

2,0

27,0

Produkt 3

>1000

357

Produkt 4

109

105

2,5

25,6

Der er ikke fastsat kvalitetskrav for glyphosat (eller dets hovedomdannelsesprodukt, AMPA) i vand-

eller jordmiljøet, hverken i Danmark eller på EU-niveau.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.2

Sundhedsmæssig vurdering

I forbindelse med EU-godkendelsen er glyphosat undersøgt i en omfattende datapakke, som

ansøgere har indsendt (ikke offentliggjorte studier som følger guidelines for omfang og udførelse)

samt en lang række artikler fra den åbne litteratur. Glyphosat er under fornyet vurdering for

øjeblikket og nedenfor er resumeret evalueringen af stoffets sundhedseffekter, som beskrevet i den

aktuelle revurdering.

Glyphosat udviser i akutte (meget kortvarige) forsøg lav giftighed ved indtagelse, indånding og ved

hudeksponering. Glyphosat er ikke hudirriterende, men kan give alvorlig øjenskade. Glyphosat

giver ikke overfølsomhed.

Glyphosat har derfor følgende klassificeringer for akutte sundhedseffekter:

R41: Risiko for alvorlig øjenskade.

I de forsøg, hvor forsøgsdyr har fået glyphosat i kortere tid (ikke livslangt), ses effekter på mave-

tarmsystemet, spytkirtler, lever og blære. Den laveste ”ikke-effekt dosis” var 300 mg/kg lgv./dag i

forsøg med hunde.

Der er ikke tegn på at glyphosat giver skade på arveanlæg. Når forsøgsdyr udsættes for glyphosat

livslangt, giver glyphosat ikke kræft. Ved livslang udsættelse for glyphosat var der effekter på

legemsvægt, mavetarm systemet, spytkirtler, lever og øjnene. Den laveste ”ikke-effekt dosis” ved

livslang eksponering var 100 mg/kg lgv./dag i forsøg med rotter.

Glyphosat har ikke effekt på dyrs evne til at formere sig (reproduktion), og endvidere er der ikke

tegn på at glyphosat giver fosterskader eller er skadelig for nervesystemet.

I forbindelse med den igangværende EU-revurdering har Tyskland vurderet en lang række

undersøgelser fra den åbne litteratur. De konkluderer, at undersøgelserne ikke giver anledning til

ændringer i vurderingen.

De sundhedsmæssige risikovurderinger, der er foretaget i forbindelse med ansøgningerne om

godkendelse af glyphosatmidler i Danmark, viser ikke nogen sundhedsrisiko ved brugen for de

anvendelser, der er godkendt i Danmark.

6.2.1

Toksikologisk drikkevandsgrænse for glyphosat

Det gældende acceptable daglige indtag (Acceptable Daily Intake, ADI) for glyphosat er fastsat til

0,3 mg/kg lgv./dag. Denne værdi er fastsat ud fra vurderingen ved godkendelse af glyphosat i EU i

2001 hvor den laveste ”ikke-effekt dosis” i rotter var fastsat til 30 mg/kg lgv./dag.

Ifølge World Health Organization (WHO) kriterierne må eksponering via drikkevand ikke udgøre

mere end 10 % af ADI. Forudsat at en person drikker 2 L/dag og vejer 60 kg, vil den toksikologiske

drikkevandsgrænse for glyphosat således være:

[(0,5 x 60)/10]/2 = 0,9 mg/L = 900 µg/L

Dette er en faktor 9000 højere end EU-grænseværdien for pesticider i drikkevand på 0,1 µg/L. Der

er således ingen sundhedsmæssig risiko forbundet med indtagelse af drikkevand der indeholder

rester i den størrelsesorden.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Rester i fødevarer og foder

7.1

Indledning – Rester i fødevarer og foder

7.1.1

Baggrund og regelgrundlag

Da sprøjtemidler kan have en skadelig virkning på menneskers og dyrs sundhed, har EU fastsat

maksimalgrænseværdier (MRL’er) for restindhold af sprøjtemidler i fødevarer og foder af plante- og

dyreoprindelse (EU-forordning (EF) nr. 396/2005). Grænseværdierne fastsættes ud fra god

landmandsmæssig praksis og videnskabelige sikkerhedsvurderinger. De tilladte restindhold er som

regel fastsat betydeligt lavere end det niveau, der er fundet acceptabelt ud fra en sundhedsmæssig

vurdering.

Hvis der ikke er taget stilling til en grænseværdi, gælder en generel, lav grænseværdi, der svarer

nogenlunde til analysemetodens nedre kvantificeringsgrænse.

For foder er der desuden fastsat særlige grænseværdier for klorerede sprøjtemidler i direktivet om

uønskede stoffer i foder (direktiv 2002/32/EF).

Grænseværdierne for glyphosat er i henhold til EU-forordningen de samme for fødevarer og

dyrefoder (fx 20 mg/kg for byg og havre og 10 mg/kg for hvede og rug).

Hvis man teoretisk set som en worst-case situation regner med, at al byg og havre har et indhold af

glyphosat svarende til grænseværdien på 20 mg/kg, vil en person på 60 kg kunne spise knap 1 kg

byg/havre om dagen, før indtaget når grænsen for acceptabelt dagligt indtag (ADI). ADI er den

mængde sprøjtemiddel, som et menneske kan indtage gennem et helt liv uden sundhedsmæssig

risiko. Den højeste målte koncentration er 2 mg/ kg, jævnfør nedenstående, dvs. en tiendedel af

grænseværdien, hvilket betyder, at en person på 60 kg kan spise 10 kg om dagen af korn/cerealier

med det højest målte indhold, før indtaget når ADI.

Ud fra faktisk målte indhold af glyphosat i kosten sammenholdt med kostvanerne, har Den

Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) beregnet indtaget af glyphosat for EU-borgere til

at være under 0,5 % af ADI (0,36 % af ADI for danske børn og lavere for voksne). Det vil sige, at

indtaget af glyphosat vurderes at være langt under et sundhedsproblematisk indtag.

7.1.2

Kontrol for sprøjtemidler i fødevarer

Fødevarestyrelsen foretager landsdækkende kontrolundersøgelser for rester af sprøjtemidler i

fødevarer. Der analyseres årligt omkring 2500 prøver, hvoraf hovedparten er råvarer udtaget i

engrosledet. Prøverne udtages af frugt, grønt, cerealier, babymad, animalske produkter og

forarbejdede fødevarer. Hovedvægten lægges på frugt og grønt, fordi det er her, der oftest findes

rester af sprøjtemidler. Der indgår både økologiske og konventionelle fødevarer i programmet, og

en del af prøverne er kornprodukter.

Det tilstræbes, at de prøver, der udtages til kontrol, er repræsentative for det danske marked, og at

prøveudtagningen fordeles over hele året. Prøverne dækker danske og udenlandske fødevarer og

bliver indsamlet ud fra data for, hvor meget danskerne spiser af de enkelte fødevarer, og hvilken

risiko, der er, for at finde rester af sprøjtemidler i dem.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er flere formål med undersøgelserne:



Analyseprogrammet kontrollerer, om de gældende grænseværdier overholdes.

Programmet overvåger restindholdet i fødevarer på det danske marked og danner derved

grundlag for viden om danskernes samlede indtag af rester af sprøjtemidler gennem

fødevarer.

Endelig bidrager kontrollen med rester af sprøjtemidler i fødevarer på det danske marked

til den samlede overvågning af rester af sprøjtemidler i EU.



Ved sammenligning af resultater fra forskellige år skal der tages højde for, at grænseværdierne

løbende ændres, at behandling med sprøjtemidler kan være forskellig fra år til år (afhængigt af

afgrødevalg, vejrforhold mv), samt at analysemetoderne løbende forfines og udvides med flere

sprøjtemidler. Endvidere kan vareudbuddet variere fra år til år med forskelle i bl.a. sorter og

oprindelsesland, hvilket også kan have betydning for indholdet af rester af sprøjtemidler.

7.1.3

Kontrol for rester af sprøjtemidler i foder

Fødevarestyrelsen gennemfører løbende stikprøvekontrol med restindholdet af sprøjtemidler i

foder. Kontrollen har som primært formål at medvirke til at sikre, at foder på det danske marked

indeholder acceptabelt lave niveauer af rester af sprøjtemidler. I de senere år er udtaget mellem 200

og 700 prøver af foder til analyse for forskellige rester af sprøjtemidler, herunder glyphosat. De

fleste prøver udtages på fodervirksomheder, men der udtages også prøver på landbrug.

7.2

Rester i fødevarer

Som en del af Fødevarestyrelsens kontrol af rester af sprøjtemidler i fødevarer analyseres prøver af

kornprodukter (cerealier) for glyphosat. Der er tale om relativt lidt forarbejdede produkter som

kerner, flager, mel og klid af forskellige kornsorter. Der tages typisk flest prøver af hvede og rug,

men også af havre og byg.

Der findes typisk glyphosat i en mindre andel af prøverne af hvede, havre og byg, men ikke i

prøverne af rug. De fundne niveauer ligger typisk langt under maksimalgrænseværdien på 10 eller

20 mg/kg, afhængig af kornsort.

Medio 2012 blev metoden til analyse for glyphosat forbedret, og kvantificeringsgrænsen sat ned fra

0,15 mg/kg til 0,05 mg/kg. Dette har dog ikke haft betydning for antallet af påvisninger efter

indførelse af den forbedrede metode, idet alle påvisninger med denne metode i 2012 og 2013 faktisk

har ligget over den tidligere højere kvantificeringsgrænse.

Nedenfor ses en oversigt over resultaterne af analyser af glyphosat i danske kornprodukter i de

senere år. Nærmere oplysninger om prøvetyper kan ses i Fødevarestyrelsens årlige rapporter over

restkoncentrationer af sprøjtemidler i fødevarer.

Der ses en tendens til, at der er en større andel af prøver med påvisninger af glyphosat i perioden

2011 – 2013 sammenlignet med perioden 2008 – 2010.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TABEL 7-1

OVERSIGT OVER FØDEVARESTYRELSENS GLYPHOSATRESULTATER FOR PERIODEN 2008-2013 FOR

PRØVER AF KORN, MEL, GRYN MV. AF DANSK OPRINDELSE – KONVENTIONELT DYRKET TIL

FØDEVAREBRUG.

År

Antal konventionelle

prøver af dansk

oprindelse

103

Antal påvisninger

af glyphosat

5 (6 %)

13 (13 %)

5 (7 %)

1 (1 %)

Højeste

koncentration

påvist (mg/kg)

1,0

1,8

1,7

1,0

2013

2012

2011

2010

2009

2008

7.3

Rester i foder

Nedenstående tabel viser resultaterne af Fødevarestyrelsens kontrol med glyphosatrester i

stikprøver af danskproduceret byg og hvede (inkl. spelt og triticale) udtaget på danske landbrug fra

2008 til 2014. Alle prøverne blev udtaget i andet halvår. Langt de fleste prøver blev udtaget af hele

kerner. De fleste afgrøder var konventionelt dyrkede, men der indgik også nogle få økologiske

produkter. Den enkelte prøve var repræsentativ for det pågældende parti. Kvantificeringsgrænsen

for glyphosat var for alle prøvetyper omkring 0,1 mg/kg.

TABEL 7-2

OVERSIGT OVER FØDEVARESTYRELSENS GLYPHOSAT-RESULTATER FOR PERIODEN 2008-2013 FOR

STIKPRØVER AF DANSKPRODUCERET BYG OG HVEDE (INKL. SPELT OG TRITICALE) TIL FODERBRUG.

Afgrøde

Bestemmelse af

glyphosat

Antal prøver

Prøver med påvist

glyphosat (%)

Højest målte

indhold (mg/kg)

Gennemsnitligt

indhold (mg/kg)

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Byg

0,4

0,03

1,6

0,17

7,1

0,79

4,6

0,50

8,1

0,85

1,86

Hvede,

spelt,

triticale

Antal prøver

Prøver med påvist

glyphosat (%)

Højest målte

indhold (mg/kg)

Gennemsnitligt

indhold (mg/kg)

0,9

0,15

0,8

0,10

3,6

0,28

1,2

0,30

4,1

0,51

2,0

0,26

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår af tabellen, lå indholdet af glyphosat i de fleste prøver langt under

grænseværdierne, og der blev ikke konstateret overskridelser af disse.

Bedømt ud fra de tre anførte parametre (hyppigheden af prøver med påvist glyphosat, højeste målte

restindhold af glyphosat i de udtagne prøver, samt gennemsnitligt glyphosatindhold i de undersøgte

prøver (indholdet sat til 0 i prøver uden påviseligt indhold af glyphosat), ses måske en tendens til et

stigende glyphosatindhold fra år til år i byg, mens der ikke synes at være nogen tendens hen over

årene for hvede.

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1:

Identitet og centrale stofegenskaber for glyphosat og AMPA

Identitet og centrale fysisk-kemiske og andre miljørelevante stofegenskaber ved aktivstoffet

glyphosat og dets væsentligste nedbrydningsprodukt, AMPA (aminomethylphosphonsyre).

Data er taget fra ”List of Endpoints” (LoEP) fra EU’s risikovurdering af glyphosat.

Navn

Systematisk

navn (IUPAC):

Glyphosat

N-(phosphonomethyl)-glycin

AMPA

1-Aminomethylphosphonsyre

(aminomethyl)-phosphonic

acid

Empirisk

formel:

CAS. nr.

Mol. Vægt

Opløselighed i

vand (20°C) ved

pH 2

Damptryk: (v.

25°C, som syre)

Log K

(25°C)

jord

pKa

Nedbrydning i

jord i lab.

dage

l/kg

mg/l

1071-83-6

169,05

10.500

1066-51-9

111

10.500

(som glyphosat)

1,31 x 10

-5

-3,2

9,4-897

2,34; 5,73

1- 67

15,7-1.570

39 -300

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anvendelse af glyphosat før høst i korn

Miljøstyrelsen har udarbejdet en redegørelse om brugen af glyphosat (Round Up) til modning af korn før

høst.

Glyphosat er i Danmark, som i en række andre EU lande, godkendt til både ukrudtsbekæmpelse og

modning af korn frem til 10 dage før høst. Ofte vil landmænd anvende glyphosat før høst både med

henblik på ukrudtsbekæmpelse og modning/høstsikring af afgrøden. Andre gange kun med det ene af de

to formål for øje. Redegørelsen beskriver anvendelsen og de dilemmaer jordbrugere står overfor med de

indførte restriktioner for jordbearbejdning og brugen af sprøjtemidler umiddelbart efter høst for at

minimere udvaskning af næringsstoffer, hvilket medfører øget behov for anvendelse af glyphosat før

høst.

Redegørelsen konkluderer, at der ikke er en sundheds- eller miljømæssig risiko ved anvendelsen før høst.

Herunder ingen risiko for udvaskning til grundvand. Endvidere konkluderes det i redegørelsen, at

anvendelsen til ukrudtsbekæmpelse før høst er i overensstemmelse med principperne om integreret

plantebeskyttelse (IPM). Anvendelsen til modning og høstsikring af afgrøden er vanskelig at vurdere i

forhold til IPM, da der ikke er taget højde for en sådan anvendelse i udformningen af EU’s IPM-

principper. Men, da anvendelse før høst med henblik på modning kan mindske risikoen for, at afgrøden

går tabt, i år med store nedbørsmængder i høstperioden og i de tilfælde, hvor landmanden kan have

andre økonomiske fordele ved denne anvendelse, vil sprøjtning med glyphosat før høst kunne betragtes

som værende i overensstemmelse med god landbrugsmæssig praksis.

Strandgade 29

1401 København K

Tlf.: (+45) 72 54 40 00