Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 284
Offentligt
1528417_0001.png
MILJØMINISTERIET
EU og Internationalt
Samlenotat
8. maj 2015
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om krav
vedrørende emissionsgrænser og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile
ikke-vejgående maskiner.
KOM(2014)581
1. Resume
Kommissionen har fremlagt forslag til forordning, som regulerer luftforurening fra motorer i nye
mobile ikke-vejgående maskiner. Mobile ikke-vejgående maskiner dækker vidt forskellige maskiner,
herunder håndbåret udstyr såsom kædesave, entreprenørmaskiner, tog og skibe til sejlads på indre
vandveje (floder – derfor ikke i DK). Derudover forventes det på sigt, at emissionsgrænserne
overføres til reguleringen vedrørende forurening fra land- og skovbrugstraktorer.
Forslaget er udarbejdet fordi der løbende sker udvikling i den bedst tilgængelig teknologi og hermed
er der grundlag for, at der kan ske stramning af reguleringen af emissioner fra mobile ikke-
vejgående maskiner. Forslaget indeholder derfor en skærpelse af de eksisterende emissionsgrænser
for nye mobile ikke-vejgående maskiner med en forbrændingsmotor, der skal markedsføres i EU.
Derudover er der forslået en forenkling af de eksisterende regler vedrørende
overgangsbestemmelserne. Ikrafttrædelse af grænseværdierne forslås til 2019-2021 afhængigt af
maskintype og motorstørrelse (effekt).
Ambitionsniveauet er differentieret i forslaget på henholdsvis motorers effektgrupper og anvendelse.
For få motorer sker der ikke skærpelser i grænseværdierne, og for de fleste motorer skærpes
grænseværdierne til niveauet omkring grænseværdierne i USA eller grænseværdier inspireret af
reguleringen for lastbiler og busser, som er skrappere end reguleringen i USA, og endeligt skærpes
overvågningskrav for nogle motorer. Derudover omfattes en række nye motorstørrelser samt helt
nye maskintyper såsom snescootere.
Forslaget øger beskyttelsesniveauet, og Kommissionens konsekvensanalyser viser at forslaget
generelt vil have en positiv samfundsøkonomisk effekt. Forslaget kan muligvis have betydelige
statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med en eventuel remotorisering af eksisterende
dieseltogsæt i Danmark.
Forslaget har været i bred offentlig høring fra den 1. oktober 2014 til 5. november 2014.
Efterfølgende har rammenotatet været udsendt i høring i miljøspecialudvalget fra 29. januar til 4.
februar 2015 og igen fra den 7. maj til den 8. maj 2015
Med forslaget overgår reguleringen på området fra direktiv til forordning med direkte retsvirkning i
medlemsstaterne. Forslaget indeholder ligeledes en beføjelse til Kommissionen til at vedtage
prøvningscyklusser mv. efter traktatens artikel 290 om delegeret retsakter.
Regeringen støtter generelt forslaget, idet der dog skal findes en passende løsning til håndtering af
risici forbundet med eventuel manglende adgang til remotorisering af eksisterende dieselmotorer i
danske togsæt. Derudover støtter regeringen alene, at Kommissionen tildeles beføjelse til at udstede
delegerede retsakter for så vidt angår ikke-væsentlige bestemmelser i henhold til lissabontraktaten.
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 284: Kopi af grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om EU-kommissionens forslag til revideret direktiv om ikke-vejgående køretøjer
1528417_0002.png
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 29. september 2014 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har
hjemmel i TEUF artikel 114 om det indre marked og skal derfor vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal efter proceduren om den normale lovgivnings procedure i TEUF artikel
294.
Forslaget er den 5. november 2014 blevet præsenteret af Kommissionen. Forslaget bliver
drøftet i Rådsarbejdsgruppen (indre marked) og forslaget vil blive behandlet i Europa
Parlamentets miljøkomite, hvor der forventes at foreligge udkast til rapport ultimo maj 2015
og afstemning i komiteen medio juli 2015.
3. Formål og indhold
Kommissionen har fremsat forslag til emissionsgrænser for nye mobile ikke-vejgående
maskiner med en forbrændingsmotor, der skal markedsføres i EU. De nye maskiner skal have
en typegodkendelse, der demonstrerer, at de overholder grænseværdierne forud for, at de kan
markedsføres i EU. Ikrafttrædelse af grænseværdierne foreslås at være 2019-2021 afhængigt
af maskintype og motorstørrelse (effekt).
Baggrunden for forslaget er, at Kommissionen har fundet, at de bedst tilgængelige teknologier
gør det muligt med rimelighed at stramme reguleringen, samt at der er rum for forenkling af
reglerne.
Forslaget dækker luftforurening fra nye motorer, der skal installeres i mobile ikke-vejgående
maskiner, dvs. motorer brugt i alt fra håndbåret udstyr såsom kædesave til
entreprenørmaskiner, tog og skibe til brug på indre vandveje (floder – derfor ikke i DK).
Formålet er at beskytte miljø og befolkning mod sundhedsskadelige luftforurenende stoffer
kvælstofoxider (NOx), kulbrinter (HC), partikler (PM), ultrafine partikler/partikel antal (PN)
og kulmonooxid (CO) via en yderligere skærpelse af de eksisterende emissionsgrænser.
Ifølge konsekvensanalysen står mobile ikke-vejgående maskiner i EU for ca. 15 % af NOx
udledningen og 5 % af partikeludledningen, og den relative andel af forureningen stiger i takt
med, at andre sektorer reducerer deres udslip. Således vurderes maskinernes andel af NOx
udslippet at stige til 20 % i 2020.
Det er endvidere Kommissionens hensigt med forslaget at fremsætte foranstaltninger til
forenkling af de administrative procedurer og en forbedring af håndhævelsen. Yderligere
søges en forbedring af markedsharmonisering, da anvendelsesområdet udvides og flere typer
motoreffektgrupper og dermed maskiner, som tidligere har været uregulerede, hermed
omfattes af reglerne.
2
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 284: Kopi af grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om EU-kommissionens forslag til revideret direktiv om ikke-vejgående køretøjer
1528417_0003.png
Nedenfor beskrives forslagets hovedelementer som består af:
A.
B.
C.
D.
E.
Fastsættelse af grænseværdier (artikel 1 og bilag I-VI)
Nye maskiner der omfattes af reguleringen(artikel 2 og 4)
Ensartet regulering for motorer med konstant og vekslende hastighed (artikel 4)
Undtagelser (artikel 2, 32-34)
Delegation af beføjelser til Kommissionen (Delegerede retsakter: artikel 3, 17, 18, 23,
24, 25, 31, 32, 40, 41, 46, 47, 55 og gennemførselsretsakter: artikel 20, 21, 22, 23, 30,
31,33, 42, 54 )
F. Lettelser af administrative byrder for medlemsstater og fabrikanter (artikel 5 og 57)
A. Fastsættelse af grænseværdier
Emissionerne fra motorer, installeret i mobile ikke-vejgående maskiner, er reguleret af
trinkrav, på samme måde som biler, lastbiler og busser er reguleret af euronormer. Der stilles i
trinkravene ikke direkte krav om teknologi, men krav til grænseværdier for motorernes
udledning af NOx, partiker mv. Grænseværdierne fastsættes efter de bedste tilgængelige
teknologier på markedet og forventninger til teknologiudvikling. Det er op til
motorfabrikanten at vælge passende teknologier, som sikrer, at grænseværdien kan
overholdes, fx i form af efterbehandlingsudstyr som partikelfilter. Trinkravene er skærpet
gradvist, siden de første regler blev vedtaget i 1997. Nærværende forslag indebærer således
introduktion af trinkrav 5. I trin 5 indføres to nye grænseværdier, dels for partikelantal (mål
for mængde af ultrafine partikler) og dels for gennemsnitlig gas/energiforhold (mål for
uforbrændte kulbrinter i gasdrevne motorer).
Kommissionen har foreslået forskellige grænseværdier afhængig af maskin- og motortyper.
Der fastsættes forskelligt ambitionsniveau baseret på en vurdering af motortype, typisk
anvendt maskintype, betydning som kilde til fremtidige emissioner, kravene til de allerede
gældende grænseværdier, og bedst anvendelig teknologi. Nedenfor gengives forslagets
ambitionsniveau for de respektive motor- og maskintyper.
1) Motorer, hvor der ikke foreslås ændringer:
Håndholdte gnisttændingsmotorer fra 0 op til 19 kW foretages ingen yderligere stramning.
Grænseværdierne stemmer overens med værdierne i USA.
Diesellokomotiver indebærer ikke en ændring i grænseværdierne, men lokomotiver under 130
kW, som tidligere ikke var omfattet, vil være det i fremtiden.
2) Motorer hvor grænseværdier skærpes og tilnærmes grænseværdier i USA:
Gnisttændingsmotorer i effektområdet 0-56 kW forslås skærpet således, at grænseværdier
med forslaget kommer til at stemme overens med grænseværdierne i USA, hvilket medfører
3
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 284: Kopi af grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om EU-kommissionens forslag til revideret direktiv om ikke-vejgående køretøjer
1528417_0004.png
en stramning af HC+NOx grænseværdien.
3) Motorer hvor grænseværdier er inspireret af reguleringen af lastbiler og busser
(skrappere end reguleringen i USA):
Dieselmotorer til brug i maskiner beregnet eller egnet til at bevæge sig eller blive fremdrevet
ad vej på 19-560 kW, motorer til brug i fartøjer til sejlads af indre vandvej på over 300 kW og
derover samt motorer til brug i togmotorvogne forslås omfattet af partikelantalsgrænseværdi.
4) Motorer hvor grænseværdier skærpes og overvågning forbedres:
Kommissionen ønsker med forslaget at øge overvågning af ibrugtagne motorer og afprøve
disse efter deres normale prøvningscyklus samt gennemføre pilotprojekter med henblik på at
udvikle passende prøvningsprocedurer for de motorkategorier, hvor dette ikke findes. Det
foreslås, at Kommissionen delegeres beføjelse til at vedtage retsakter for de nærmere
ordninger herom.
4
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 284: Kopi af grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om EU-kommissionens forslag til revideret direktiv om ikke-vejgående køretøjer
1528417_0005.png
Oversigt over forslået grænseværdier og ikrafttrædelsestidspunkter for dieselmotorer:
Motoreffekt
kW
CO
HC
HC + Partikelmasse
NO
x
NO
x
(PM)
g/kWh
Trin 1
37 < P<75
Trin 2
130 < P < 560
75 < P<130
37 < P<75
18 < P<37
Trin 3 A
130 < P < 560
75 < P<130
37 < P<75
19 < P<37
Trin 3 B
130 < P < 560
75 < P<130
56 < P<75
37 < P<56
Trin 4
130 < P < 560
56 < P<130
Forslag til
Trin 5
0<P<8
8≤P<19
19≤P<37
37≤P<56
56≤P<130
130≤P≤560
P>560
Partikel
A
2
antal
Ikrafttrædelsestidspunkt
(GER)
(PN)
Motorer med
Motorer med
vekslende hastighed konstant hastighed
1/4-1999
-
6,5
1,3
9,2
-
0,85
3,5
5,0
5,0
5,5
1,0
1,0
1,3
1,5
6,0
6,0
7,0
8,0
-
-
-
-
0,2
0,3
0,4
0,8
1/1-2002
1/1-2003
1/1-2004
1/1-2001
1/1-2007
1/1-2007
1/1-2007
1/1-2007
3,5
5,0
5,0
5,5
-
-
-
-
-
-
-
-
4,0
4,0
4,7
7,5
0,2
0,3
0,4
0,6
1/1-2006
1/1-2007
1/1-2008
1/1-2007
1/1-2011
1/1-2011
1/1-2012
1/1-2011
3,5
5,0
5,0
5,0
0,19
0,19
0,19
-
2,0
3,3
3,3
-
-
-
-
4,7
0,025
0,025
0,025
0,025
1/1-2011
1/1-2012
1/1-2012
1/1-2013
-
-
-
-
3,5
5,0
0,19
0,19
0,4
0,4
-
-
0,025
0,025
1/1-2014
1/10-2014
-
-
8,00
-
-
6,60
-
-
5,00
-
-
5,00
-
-
5,00 0,19 0,40
3,50 0,19 0,40
3,50 0,19 3,50
<7,50
<7,50
<4,70
<4,70
-
-
-
0,40
1
0,40
0,015
0,015
0,015
0,015
0,045
-
-
1x10
12
1x10
12
1x10
12
1x10
12
-
1,10
1,10
1,10
1,10
1,10
1,10
6,00
1/1
1/1
1/1
1/1
1/1
1/1
1/1
2019
2019
2019
2019
2020
2019
2019
1/1
1/1
1/1
1/1
1/1
1/1
1/1
2019
2019
2019
2019
2020
2019
2019
1) 0,6 for luftkølede motorer med direkte indsprøjtning, der kan håndstartes
2) For underkategorier, hvor en faktor A er defineret, erstattes grænseværdien for kulbrinte for helt eller delvist
gasdrevne motorer. GER: gennemsnitligt gas/energiforhold i den relevante cyklus. HC=0,19+(1,5*A*GER).
B. Nye maskiner der omfattes af reguleringen
Forslaget indebærer, at hidtil uregulerede motorer og maskintyper omfattes. Dette gælder små
dieselmotorer i effektområdet 0 og op til 19 kW samt dieselmotorer over 560 kW. Yderligere
omfattes dieselmotorer over 560 kW til brug i generatorsæt. Endelig omfattes
gnisttændingsmotorer i effektområdet 19-56 kW, snescootere og terrængående køretøjer.
C. Ensartet regulering for motorer med konstant/vekslende hastighed
Der har tidligere været differentieret i ikrafttrædelsestidspunkter mellem motorer med
vekslende og konstant hastighed, hvor motorer med konstant hastighed har været reguleret
lempeligere. Kommissionen anfører i deres konsekvensanalyse, at der ikke er belæg for denne
differentiering og med forslaget vil dette bortfalde.
5
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 284: Kopi af grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om EU-kommissionens forslag til revideret direktiv om ikke-vejgående køretøjer
1528417_0006.png
D. Undtagelser
Der gives specifikke undtagelser til væbnede styrker, logistiske forsyningsforhold, afprøvning
af prototyper og anvendelse af materiel i eksplosiv atmosfære. Sidstnævnte får med forslaget
separate grænseværdier.
E. Delegation af beføjelser til Kommissionen
Der indføres med forslaget en todelt fremgangsmåde. Nærværende forslag fastsætter
grænseværdier og en overordnet linje for typegodkendelse og overvågning, som vedtages af
Rådet og Parlamentet.
Kommissionen delegeres, efter traktaten artikel 290, beføjelse til at vedtage retsakter om
prøvningscyklusser, herunder i forhold til emission af partikelantal, definition af
motorfamilier, referencebrændstoffer, forringelsesfaktorer, overvågning af
emissionspræstation efter ibrugtagning mv.
Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til via gennemførselsretsakter at fastsætte
metoder for harmoniserede nummereringssystemer, fælles format for datablade og lignende.
F. Lettelser af administrative byrder for medlemsstater og fabrikanter
Kommissionen ønsker at forenkle overgangsbestemmelserne for anvendelse af ældre motorer,
der ikke lever op til de nye emissionskrav. Med forslaget indføres en overgangsperiode på 18
måneder. I denne periode kan en tidligere produceret motor sælges under visse nærmere
beskrevet forudsætninger til trods for, at de ikke lever op til de nye emissionskrav (herefter
betegnet overgangsmotor).
Fabrikanterne skal sikre, at overgangsmotorer er forsynet med en mærkning, der angiver
motorens produktionsdato. Hensigten dermed er at lette kontrollen af, hvornår de er
markedsført og dermed omfattet af de nye emissionskrav. Hermed ophæves tidligere
bestemmelser om erstatningsmotorer, fleksibilitetsordningen, restmotorer mv.
En stor del af forslaget, artikel 5-53, omhandler typegodkendelsesproceduren og de dermed
forbundne forpligtigelser for medlemsstater, fabrikanter mv. I artiklerne gennemgås materielle
krav, EU typegodkendelsesprocedure, gyldighed, mærkning, omsætning,
beskyttelsesklausuler, anerkendelse af internationale regulativer og udpegning af teknisk
tjenester. Typegodkendelse af motorer finder ikke sted i Danmark og der er således ikke
etableret en typegodkendelsesordning i Danmark.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der forelægger endnu ingen udtalelser fra Europa Parlamentet.
6
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 284: Kopi af grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om EU-kommissionens forslag til revideret direktiv om ikke-vejgående køretøjer
1528417_0007.png
5. Nærhedsprincippet
Da formålet vedrører realiseringen af det indre marked, og idet forslaget vedrører en indsats
overfor grænseoverskridende forurening, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet
6. Gældende dansk ret
Direktiv 97/68/EF og senere ændringer er implementeret i Bekendtgørelse om begrænsning af
luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv. nr. 367 af 2011 samt
ændringsbekendtgørelserne nr. 1199 af 2012 og nr. 1308 af 2013 med hjemmel i
Miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1 og 5, § 67 og § 110, stk. 3 og 4, jf. lovbekendtgørelsen nr.
879 af 26. juni 2010.
7. Konsekvenser
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:
Med nærværende forslag overgår direktiv 97/68/EF og senere ændringer til en forordning og
får dermed direkte virkning i Danmark. Nationale regler skal som følge heraf ophæves.
Forslaget indebærer ligeledes, at der gives beføjelse til Kommissionen til at kunne vedtage
delegerede retsakter vedrørende prøvningscyklusser, undtagelser og detaljerede bestemmelser
for typegodkendelsesprocedurer.
Forslagets økonomiske konsekvenser:
Kommissionen har foretaget en vurdering af forslagets konsekvenser. Med forslaget vil der
for EU samlet opnås reduktioner af NOx, partikler, HC og CO. Kommissionen vurderer, at
det frem til 2050 vil medføre sparede sundheds- og miljøomkostninger for mellem 26,1-33,3
mia. € i hele EU, samt erhvervsøkonomiske meromkostninger for ca. 5,2-5,8 mia. € frem til
2050. Der er anvendt en diskonteringsrate på 4 % for alle omkostninger og gevinster.
Omkostningerne omfatter motorproducenters udviklings- og produktionsomkostninger samt
maskinopbyggeres omkostninger forbundet med tilpasning af motoren til maskinen.
Forordningens krav stilles til motorens emissioner, men da det f.eks. kan påvirke motorens
form og størrelse at montere et partikelfilter, kan det påvirke de maskinproducenter, der må
tilpasse deres maskiner til de ny motorproportioner.
Da forslaget omfatter nye motorer, der ønskes markedsført i EU vil motor- og
maskinproducenterne kunne overføre omkostningerne til forbrugerne.
Det vurderes ikke, at der vil være betydelige privatøkonomiske omkostninger, da disse
maskinkategorier ikke forventes at have store tilpasningsomkostninger samtidig med, at
7
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 284: Kopi af grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om EU-kommissionens forslag til revideret direktiv om ikke-vejgående køretøjer
1528417_0008.png
omkostningerne fordeles på mange forbrugere.
Statsfinansielle konsekvenser.:
Forslaget kan muligvis have betydelige statsfinansielle konsekvenser. Den danske togtrafik
drives i dag i vid udstrækning med dieseltog. Der vil i perioden frem til midten af 2020’erne
gradvist ske en yderligere elektrificering af det danske jernbanenet, men ikke alle strækninger
vil kunne drives med eltog.
Da togmateriel har lang levetid vil der endvidere - i et vist omfang - køre dieseltog på
elektrificerede strækninger frem til de pågældende togtyper er fuldt afskrevet. For dieseltog
vil det kunne blive aktuelt at udskifte motorerne, da disse typisk ikke lever så længe som hele
toget. Her kan forslaget betyde, at der ikke vil være tilgængelige motorer, der kan anvendes
ved en remotorisering, hvilket i sidste ende kan medføre, at der skal købes nyt materiel før tid.
De typiske dieseltogsæt anvendt i Danmark, er typerne Lint 41, Desiro, IC3, IC4 og IC2, som
kører ved Arriva, Regionernes baner (de tidligere privatbaner) samt for DSB. For DSB’s
togsæts vedkommende kan en konsekvens af manglende mulighed for remotorisering i sidste
ende være en fremrykning af investeringen i nye elektriske togsæt, eller eventuelt – hvis
remotoriseringen bliver aktuel før elektrificeringen er gennemført, eller elektrificeringen må
udskydes - at købe nye dieseltog, som skal afskrives over en kort årrække.
Der er en mindre udgift for Kommissionen over EU´s budget som følge af forslaget på
50.000-150.000 € til etableringsomkostninger til en elektronisk database til udvekling af
typegodkendelsesoplysninger samt 5.000-15.000 € pr. måned i vedligehold og on-line hjælp
om nødvendigt.
Erhvervsadministrative konsekvenser.
Ophævelsen af ”fleksibilitetsordningen” for overgangsmotorer vil generelt medføre en
reduktion af de erhvervsadministrative omkostninger for danske virksomheder. Da der
samtidigt er et begrænset antal berørte virksomheder i Danmark, vurderes de samlede
erhvervsadministrative konsekvenserne af forslaget ikke at overstige 10.000 timer årligt.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser:
Den foreslåede regulering vil ikke i nævneværdig grad have direkte konsekvenser for danske
virksomheder, idet selve motorerne produceres i udlandet. Imidlertid vil reguleringen have
indirekte konsekvenser, idet udenlandske producenter af motorer må forventes at hæve deres
salgspriser. Det kan desuden ikke udelukkes, at der kan forekomme særlige tilfælde hvor
remotorisering af eksisterende maskiner kan afstedkomme særlige udfordringer.
Der er derfor foretaget en vurdering af de økonomiske konsekvenser nedenfor.
8
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 284: Kopi af grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om EU-kommissionens forslag til revideret direktiv om ikke-vejgående køretøjer
En konkret dansk konsekvensvurdering af forslaget er forbundet med stor usikkerhed, da der
er tale om mange maskintyper, og estimering af meromkostninger til køb og drift er individuel
for hver maskintype.
Kommissionens konsekvensanalyse er baseret på en række studier, der afdækker de meget
mangfoldige markeder for mobile ikke-vejgående maskiner, og analysen er meget bredt
dækkende for forslagets konsekvenser. Forslagets konsekvenser for Danmark vurderes ikke at
afvige væsentligt fra den fælles europæiske konsekvensvurdering, da Danmark ikke har
særegne brancher/segmenter, som kunne tale for en særlig effekt af forslaget i Danmark. Der
er derfor foretaget en vurdering af konsekvenser for Danmark på baggrund af Kommissionens
konsekvensanalyse, hvilket andre EU lande tilsvarende har gjort.
De samlede EU-omkostninger af forslaget er på ca. 3,5 mia. € i perioden 2020-2050
(fratrukket udgifter for indenlandske vandveje, som ikke er relevant i en dansk kontekst).
Langt størstedelen af disse omkostninger falder i kategorien større dieseldrevne motorer (19-
560 kW). For de øvrige motorer stilles krav svarende til grænseværdierne implementeret i
USA og tilpasningsomkostningerne vurderes derfor at være markant mindre.
Ud fra Kommissionens forarbejde til konsekvensvurderingen har Miljøministeriet estimeret
en brancheopdelt byrdefordeling, der er tilpasset danske forhold. Den viser, at især bygge- og
anlægsbranchen påvirkes, f.eks. via øgede priser på gravkøer og kraner. Landbruget påvirkes
ligeledes i mindre grad, f.eks. i forhold til øgede priser på mejetærskere.
På den baggrund vurderes de samlede erhvervsøkonomiske omkostninger at være ca. 414
mio. kr. i perioden 2020-2050. Heraf udgør omkostningerne for bygge- og anlægsbranchen
ca. 272 mio. kr. og landbruget ca. 26 mio. kr.
Nutidsværdien er regnet med afsæt i en real diskonteringsrente på 4 ppa. Således vægtes
omkostninger i den nære fremtid højere end omkostninger i den fjerne fremtid. Antages det, at
omkostningen i faste priser er jævnt fordelt over hele perioden, kan nutidsværdien omregnes
til årlige omkostninger, der ikke er diskonteret. Den samlede årlige omkostning vurderes at
beløbe sig til 29 mio. kr.
9
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 284: Kopi af grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om EU-kommissionens forslag til revideret direktiv om ikke-vejgående køretøjer
1528417_0010.png
Tabel 1: Erhvervsøkonomiske omkostninger for Danmark
Samlede erhvervsøkonomiske
omkostninger,
(mio. kr.)
2020-2050
Bygge- og anlæg
272
Landbrug
26
Øvrige brancher
*
116
I alt for Danmark
414
Note: Tabellen summerer ikke pga. afrundinger.
Årlige erhvervsøkonomiske
omkostninger
19
2
8
29
Fordelingen af de samfundsøkonomiske gevinster på tværs af EU-landende er behæftet med
betydelig usikkerhed. Lægges det – foruden EU-kommissionens Impact Assessment - til
grund, at gevinsterne fordeles proportionalt med omkostningerne, er nutidsværdien af
Danmarks gevinst 1.300 millioner kroner fra 2020 til 2050. Den årlige gevinst i perioden er
90 millioner kroner opgjort i faste priser. Dette estimat må imidlertid anses for forholdsvis
konservativt, idet gevinster fra fartøjer på indre vandveje ikke medregnes. Størstedelen af den
samlede gevinst i EU kan henføres til denne kategori.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget vurderes at øge beskyttelsesniveauet, da de eksisterende regler generelt skærpes, og
der indføres grænseværdier af hidtil uregulerede maskintyper.
8. Høring
Forslaget har været udsendt i høring den 1. oktober 2014 til 5. november 2014, hvor der er
indkommet 10 høringssvar. Efterfølgende har rammenotatet været udsendt i høring i
miljøspecialudvalget fra 29. januar til 4. februar 2015, hvor Landsorganisationen i Danmark
(LO) er kommet med bemærkninger, som er reflekteret nedenfor.
BaneDanmark, Dansk Industri, Dansk Byggeri, Arbejdstilsynet, Trafikstyrelsen,
Advokatsamfundet og Centralforeningen for autoreparatører i Danmark har ingen
bemærkninger.
Dansk Miljøteknologi bemærker, at EU stadig halter bagud med de opstillede mål for
luftkvalitet, selvom der er sket fremskridt, hvilket også fremgår af de udarbejdede
baggrundsnotater fra Kommissionen. Dansk Miljøteknologi støtter derfor, at der skal gøres
mere for at forbedre miljøet og hjælpe EU med at opnå intelligent og bæredygtig vækst
gennem nye eller reviderede regler eller gennem en bedre håndhævelse af eksisterende regler,
således at der sikres lige konkurrencevilkår for virksomhederne i industrien og i byggeriet i
EU.
3F er enige i, at krav til emissionsgrænseværdier for typegodkendelse af forbrændingsmotorer
til mobile ikke-vejgående maskiner skal ændres, så de er mindre forurenende. 3F bemærker
10
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 284: Kopi af grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om EU-kommissionens forslag til revideret direktiv om ikke-vejgående køretøjer
1528417_0011.png
endvidere vigtigheden af at omfatte land- og skovbrugstraktorer af forordningen. Skærpede
emissionsgrænseværdier støttes af hensyn til beskyttelse af sundheden og miljøet via
yderligere emissionsreduktion af giftige luftforurenende stoffer (NOx, HC, PM, CO) fra
motorer i mobile ikke-vejgående maskiner i overensstemmelse med EU's luftkvalitetspolitik
samt at sikre, at emissionsgrænser og typegodkendelseskrav for mobile ikke-vejgående
maskiner afspejler den tekniske udvikling og imødegår de reguleringsmæssige svagheder, der
er identificeret.
Landsorganisationen i Danmark (LO) finder, at det bør tydeliggøres under punkt A.2., at
forslag om, at visse effektkategorier skal have fastsat grænseværdier i overensstemmelse med
dem der er i USA er ensbetydende med, at grænseværdierne ikke kan tillades, at være højere
end i USA. Endvidere bemærker LO, at overgangsperioden højst bør være 12 måneder og at
der i øvrigt henvises til høringssvaret fra 3F.
Forslaget har været i fornyet høring i EU-specialudvalget vedr. Miljø fra den 7. maj til 8. maj
2015. Der er indkommet 4 høringssvar, som er afspejlet nedenfor.
Energi og Olieforum oplyser, at de kan støtte regeringens holdning, som den kommer til
udtryk i notatet.
Brancheforeningen Danske Havnevirksomheder bemærker, at direktivforslaget kan give
problemer med erstatningsmotorer til eksisterende maskiner, og at det dermed kan have
erhvervs- og samfundsøkonomiske omkostninger. Det bemærkes endvidere, at problemet ikke
er isoleret til havneområdet, men vil gælde for alle virksomheder og myndigheder, der har en
ikke-vejgående mobil maskine med forbrændingsmotor. Dermed kan de negative
konsekvenser ved reguleringen være langt større, end det er angivet i rammenotatet.
Brancheforeningen ønsker derfor, at dette forbehold anføres i notatet og angiver, at løsningen
kan være en undtagelsesbestemmelse med overgangsordning for de tilfælde, hvor det ikke
giver økonomisk mening at sætte en ny motor efter de ny krav i en eksisterende maskine.
Endelig bemærkes det, at en lignende undtagelse også findes i EU-regelsættet for de
vejgående maskiner (køretøjer).
Danske Havne støtter synspunkterne, som fremsendt af Danske Havnevirksomheder.
De nævnte konsekvenser af det foreslåede krav kan have uforholdsmæssig stor økonomisk
betydning for havnevirksomheder såvel som for havne. Det anføres, at kravene ikke stemmer
overens med EU’s strategi for bæredygtighed og genanvendelse, hvis de nye krav medfører
skrotning af relativ nyt maskineri.
Landbrug & Fødevarer, Danmark Maskinstationer & Entreprenører, Dansk
Maskinhandlerforening, Danske Sukkerroedykkere, Dansk Agroindustri og SEGES.
Organisationerne anfører, at de har bekymringer omkring forslaget i forhold til udskiftning af
11
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 284: Kopi af grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om EU-kommissionens forslag til revideret direktiv om ikke-vejgående køretøjer
1528417_0012.png
motorer, og at de tvivler på, om forslaget har den ønskede effekt på motorer monteret i
køretøjer, som arbejder under meget varierende belastninger. Det anføres, at nye motorer kan
få øget brændstofforbrug som resultat af bestræbelserne på at begrænse emissionen.
Organisationerne opfordrer desuden til, at der ændres i bestemmelserne, så det klart fremgår,
at udskiftningsmotorer er undtaget således, at det er tilladt at udskifte en havareret motor med
den samme type motor som maskinen oprindeligt blev godkendt sammen med, som bestemt i
det tidligere direktiv 97/68 / EF.
9. Forhandlingssituationen
Kommissionen har præsenteret forslaget og konsekvensanalysen for Rådets arbejdsgruppe for
teknisk harmonisering af motorkøretøjer den 5. november 2014, og forslaget drøftes på
baggrund heraf videre i gruppen. Forslaget er hilst velkommen af medlemslandene, og der er
generel støtte til at få fastlagt yderligere krav til mobile ikke-vejgående maskiner set i lyset af,
at maskinerne udgør en stadig større andel af luftforureningen, eftersom den vejgående sektor
er reguleret noget skrappere.
Flere lande har udtrykt ønske om en bedre balance mellem omkostninger, benefits og teknisk
gennemførlighed vedrørende indre vandveje og overgangsbestemmelser. Visse medlemsstater
er bekymret for, at bestemmelser om erstatningsmotorer udgår, herunder særligt for så vidt
angår allerede indkøbte tog. Der er endvidere drøftelse af behovet for en 10-årig
overgangsordning for bl.a. remotorisering af dieselmotorer til indkøbte tog. Herudover har
flere lande udtrykt bekymring for, at konsekvensanalysen kun er basseret på EU15 og ikke
EU28.
Der foreligger ikke et endeligt kompromisforslag fra formandsskabet, idet hele forslaget
fortsat drøftes i rådsarbejdsgruppen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen. Regeringen er enig i relevansen af en
skærpet regulering af mobile ikke-vejgående maskiner. Både set i lyset af, at den relative
andel af forureningen fra disse er stigende og i lyset af, at den nødvendige
røgrensningsteknologi er kendt fra vejgående køretøjer.
Regeringen finder det væsentligt, at der findes en passende løsning til håndtering af risici i
forbindelse med eventuel manglende adgang til remotorisering af eksisterende dieseltogsæt og
vil i den forbindelse arbejde aktivt for at adressere dette, eksempelvis ved overgangsordning,
undtagelsesbestemmelser eller lignende. Regeringen vil desuden arbejde for en passende
løsning til håndtering af særlige tilfælde, hvor remotorisering vil give anledning til
disproportionale omkostninger.
12
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 284: Kopi af grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om EU-kommissionens forslag til revideret direktiv om ikke-vejgående køretøjer
1528417_0013.png
Nedenfor gennemgås regeringens foreløbige generelle holdning til de respektive elementer af
forslaget:
Ad A) Fastsættelse af grænseværdier
Forslaget anses generelt for at have en fin balance mellem miljøkrav og industriens
tidsmæssige mulighed for at indrette sig på disse. I de dele af forslaget, hvor grænseværdierne
skærpes, er der lagt vægt på, at teknologierne er til stede, og de således kan implementeres
med relativt få omkostninger.
Regeringen er bekymret for ambitionsniveauet i den nye grænseværdi for gennemsnitlig
gas/energiforhold (mål for uforbrændte kulbrinter i gasdrevne motorer). Det vil lette
mulighederne for at få typegodkendt helt eller delvist gasdrevne maskiner, som generelt har
en lavere udledning af CO
2
, men med det givne ambitionsniveau vil tillade en relativ høj
udledning af kulbrinter og herunder metan (THC) sammenlignet med diesel. Generelt er det
regeringens holdning, at der ikke stilles lempeligere emissionskrav til gasdrevne motorer.
Regeringen støtter ambitionsniveauet i forslaget, hvad angår grænseværdier, holdbarhedskrav,
emissionspræstation efter ibrugtagning, ikrafttrædelsesdatoer og fokus på implementering af
partikelmålinger af maskiner i faktisk brug (PEMS – Portable Emissions Monitoring
Systems). Det er positivt, at der er fokus på emissionspræstationen ved virkelig brug, da
erfaringen fra dieselbiler er, at disse har langt højere forurening ved virkelig kørsel end den
grænseværdi køretøjerne typegodkendes efter.
Ad B) Nye maskiner, der omfattes
Regeringen støtter, at der medtages nye typer af maskiner, og at de eksisterende
effektkategorier udvides, således at miljøkravene udbredes til et større antal hidtil uregulerede
maskiner. Der ses ligeledes et perspektiv i at harmonisere reglerne af hensyn til simplificering
af godkendelsesregler indenfor EU landende.
Ad C) Ensartet regulering for motorer med konstant og vekslende hastighed
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at der ikke er en særlig teknisk
begrundelse for at særbehandle motorer med konstant hastighed. Regeringen støtter derfor, at
der gøres op med, at disse motorer har længere indfasningstider for nye
emissionsudledningskrav. Det forenkler reglerne noget, da ikrafttrædelsestidspunktet således
fremover kun styres af, hvilken effektkategori motoren hører ind under. Samtidig
fremskyndes ikrafttrædelsesdatoen for miljøkravene for motorer med konstant hastighed.
Ad D) Undtagelser
Regeringen støtter de forslåede undtagelser, der er begrundede i sikkerhedsmæssige hensyn.
13
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 284: Kopi af grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om EU-kommissionens forslag til revideret direktiv om ikke-vejgående køretøjer
1528417_0014.png
Det er regeringens holdning, at grænseværdier til motorer til anvendelse i traktorer, som
reguleres separat i en delegeret kommissionsforordning, og mobile ikke-vejgående maskiner
bør følges ad. Teknisk gennemførlighed, omkostning og benefit er sammenlignelige, og
manglende harmonisering kan føre til skævvreden konkurrence mellem meget
sammenlignelige køretøjer (fx brug af maskiner/traktorer på byggepladser). Forordningen bør
derfor indeholde en kobling til Kommissionsforordningen for skov- og landbrugstraktorers
miljøpræstationer, med henblik på at sikre lige regulering og konkurrencevilkår samt opnå
bedre beskyttelsesniveau.
Ad E) Delegation af beføjelser til Kommissionen
Generelt har Kommissionen i det gældende direktiv allerede beføjelser til at iværksætte
regulering efter forskriftsproceduren med kontrol, som indebærer, at medlemslandene tager
stilling til Kommissionens konkrete udspil i den komité, der er nedsat i henhold til direktivet.
Direktivets bestemmelser herom er vedtaget med dansk støtte.
Kommissionens forslag til overgang til proceduren for delegerede retsakter indebærer bl.a., at
de konkrete reguleringsudspil ikke vil blive genstand for forhandling blandt medlemslandene i
komitéen, men vil blive forelagt direkte for Rådet og Europa-Parlamentet til beslutning om
vedtagelse eller forkastelse. Dette støtter regeringen ikke entydigt.
Elementer med direkte indflydelse på overholdelse af de af Rådet og Parlamentet fastsatte
grænseværdier såsom testcyklusser, ikrafttrædelsesdatoer mv. anses ligeledes som væsentlige,
og bør vedtages efter komiteproceduren. Regeringen støtter, at ikke-væsentlige elementer
udlægges til delegerede retsakter, dog kun for en tidsbegrænset periode.
Ad F) Lettelser af administrative byrder for medlemsstater og fabrikanter
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til forenkling af
overgangsbestemmelserne, da disse vurderes at simplificere byrden for erhvervslivet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund - og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. november 2014.
14