Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 275
Offentligt
1525877_0001.png
J.nr. MST-001-12892
Miljøministerens besvarelse af
samrådsspørgsmål Y stillet af
Folketingets Miljøudvalg
Spørgsmål Y
Ministeren bedes redegøre for forholdene
omkring oprydning ved Høfde 42,
herunder:
– om ministeren er enig med regionen i, at det
mest forsvarlige er at fjerne giftdepotet ved
Høfde 42,
– om ministeren er enig i, at regeringen har det
overordnede politiske ansvar for at sikre at
giftdepotet ved Høfde 42 ikke skrider i havet
eller eroderes med omfattende forurening til
følge, og hvem der efter ministerens opfattelse
har ansvaret for vedligehold, oprydning og
sikring af området,
– hvad ministerens agter at foretage sig for at få
fjernet depotet i lyset af den viden, der i dag
eksisterer om havstigninger og kraftige storme,
lækage fra depotet og mulighederne for delvis
privat finansiering af fjernelsen,
– redegøre for økonomien for oprydning og
sikring af Høfde 42, tidsplanen herfor og statens
bidrag til dette,
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 275: Talepapir fra samrådet den 30. april 2015 om Høfde 42, jf. MIU alm. del - samrådsspm. Y, fra miljøministeren
– ministeren vil give tilsagn om en hurtig
undersøgelse af muligheder for at anvende
andre teknologier end de allerede undersøgte –
og dermed også alternativer til den anbefalede
løsning med behandling ved forbrænding i
Nyborg forud for deponering i Norge – herunder
teknologier anvendt eller beskrevet i regi af
USA’s Superfund, Kviksølvkonventionen, EU
m.fl.
Svar
Jeg er glad for at få lejlighed til at tale med
udvalget om giftdepotet ved Høfde 42. Jeg fuld
forståelse for, at Miljøudvalget ønsker at drøfte
spørgsmålet om oprydning af netop denne
forurening. I november sidste år var jeg selv
oppe for at se depotet, besøge Bjarne Hansen og
høre de lokales bekymringer. De var bange for,
at havet under en storm vil ødelægge
indkapslingen og sprede forureningen.
Forureningen ved høfden stammer som bekendt
tilbage fra 50erne og starten af 60erne, hvor
Cheminova med myndighedernes tilladelse
deponerede over 1.000 tons kemikalieaffald i en
klitgryde tæt ved havet på Harboøre Tange.
Staten bidrog også med ca. 40 tons
pesticidrester fra andre steder.
Staten fjernede det meste af forureningen i 1971
og 1981. I 2006 indkapslede staten og
Ringkjøbing Amt hovedparten af den
forurening, der var tilbage - ca. 110 tons
pesticidrester og ca. 7 tons kviksølv.
2
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 275: Talepapir fra samrådet den 30. april 2015 om Høfde 42, jf. MIU alm. del - samrådsspm. Y, fra miljøministeren
Indkapslingen består af en 14 m dyb spunsvæg
og en vandtæt membran ovenpå. Samtidig blev
der lavet en omfattende kystbeskyttelse på
havsiden af depotet. Både indkapslingen og
kystbeskyttelsen er bygget til at kunne modstå
meget kraftige storme, som det vi ser på
billederne, og højvande på samme måde som
større broer og lignende offentlige
anlægsprojekter– også storme af den styrke og
hyppighed vi har set de seneste år og kan
forvente måske endda flere af de kommende år.
På den baggrund vurderer regionen, at det er
fuldt forsvarligt at lade det indkapslede depot
ligge de næste mange år, da det ikke udgør
nogen akut trussel, og da der ikke er kommet ny
viden i sagen. Jeg har fuld tillid til, at regionen
varetager sit ansvar i henhold til gældende
aftaler, lovgivning og eksisterende viden.
Angående spørgsmålet om det politiske ansvar
vil jeg gerne slå fast, at regionerne har det fulde
ansvar for den offentlige indsats mod
jordforurening, også forureningen ved Høfde 42.
Det fremgår af jordforureningsloven. Region
Midtjylland har således ansvaret for at
vedligeholde afværgeforanstaltningen og
udbedre skader på kystbeskyttelsen omkring
depotet med bistand fra Kystdirektoratet.
Kystdirektoratet varetager den overordnede
kystbeskyttelse i området som led i aftalen
mellem staten og kystkommunerne. Det sker
blandt andet med løbende kystfodring.
Strækningen omkring Høfde 42 har særlig
prioritet under Fællesaftalen, og det målet at
3
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 275: Talepapir fra samrådet den 30. april 2015 om Høfde 42, jf. MIU alm. del - samrådsspm. Y, fra miljøministeren
stoppe den kysttilbagerykning, som ellers ville
være den naturlige tendens. Siden 2006 er
kystprofilen rykket ca. en halv meter frem om
året takket være kystbeskyttelsen.
Kystbeskyttelsen virker altså, og kysten rykker
ikke ind i landet. Kystdirektoratet bekræfter, at
der med den nuværende kystbeskyttelse ikke er
risiko for, at kystlinjen trækker sig tilbage, så
depotet bliver skyllet i havet. Kendte, store
jordforureninger, der ligger kystnært, indgår i
øvrigt i Kystanalysen, som jeg har sat i gang,
som skal analysere hele den danske
kyststrækning, og som er færdig ved udgangen
af 2015.
Både regionen og Miljøstyrelsen vurderer, at
indkapslingen er meget tæt, og at den kan holde
mindst 20-30 år endnu. Driftsudgifterne er på
ca. 1 mio. kr. om året, og det inkluderer
fornyelse af indkapslingen, når spunsvæggen på
et tidspunkt begynder at ruste. Den løbende
vedligeholdelse og overvågning af tætheden af
depotet betyder, at der ikke er risiko for lækage.
I 2013 blev jordforureningsloven ændret, så
hensynet til overfladevand og internationale
naturområder systematisk skal indgå i den
offentlige indsats mod jordforurening.
Ændringen blev vedtaget af et bredt flertal (V,K,
DF, KF, EL, SF, R og S). Før loven blev ændret,
var regionernes indsats mest rettet mod rent
grundvand og menneskers sundhed og kun i
særlige tilfælde mod overfladevandstruende
forureninger som ved Høfde 42. Med
lovændringen har regionerne nu frem til 2018 til
at skabe overblik over, hvor det er nødvendigt
4
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 275: Talepapir fra samrådet den 30. april 2015 om Høfde 42, jf. MIU alm. del - samrådsspm. Y, fra miljøministeren
med en indsats over for forureninger, der truer
overfladevandet. Derefter vil staten og
regionerne i 2019 forhandle prioritering og
finansiering af den indsats.
Region Midtjylland har et ønske om at fjerne
den kraftige forurening inden for det
indkapslede område, og det skønnes at koste
250 mio. kr. I august sidste år besluttede
regionen, at oprensningen af Høfde 42 depotet
skal indgå i forhandlingerne mellem staten og
regionerne i 2019. Det er helt i tråd med
ændringen af jordforureningsloven. Derfor kan
det også ende med, at depotet bliver fjernet helt.
Som bekendt har ejerne af Cheminova indgået
aftale om at sælge virksomheden til den
amerikanske kemikaliekoncern FMC. Den
nuværende ejer er Auriga Industries A/S, hvis
hovedaktionær er Aarhus Universitets
Forskningsfond. Aarhus Universitets
Forskningsfond har som bekendt foreslået, at
Auriga Industries bidrager med 125 mio. kr. til
oprensningen af forurening i området. Forslaget
skal behandles på virksomhedens
generalforsamling senere i dag.
Hvis Aarhus Universitets Forskningsfonds
forslag bliver vedtaget på generalforsamlingen,
kan jeg kun bakke op om, at også andre end
offentlige aktører vil bidrage til oprydningen.
Jeg tager til efterretning, at ATP ikke kan
stemme for, sådan som reglerne er i dag. ATP-
loven er beskæftigelsesministeriets ressort og
når jeg i denne uge har udtalt mig om
5
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 275: Talepapir fra samrådet den 30. april 2015 om Høfde 42, jf. MIU alm. del - samrådsspm. Y, fra miljøministeren
Cheminovas moralske ansvar er det ud fra et
politisk perspektiv. Det står jeg ved, og som
miljøminister kan jeg kun bakke op, hvis andre
aktører end det offentlige vil bidrage til
oprydningen.
Angående spørgsmålet om at anvende
alternative teknologier til at fjerne forureningen
er det korrekt, at man kan godt foretage
rensning af forurenet jord på stedet frem for at
køre jorden til et andet sted og rense den der.
Der er erfaringer med rensning af jord på stedet
fra blandt andet USA, og man vil sandsynligvis
kunne anvende en sådan teknologi over for
forureningen ved Høfde 42.
Den miljømæssige fordel ved ”on site” rensning
er, at man undgår transporten af forurenet jord.
Til gengæld medfører rensning på stedet, at der
vil skulle håndteres stærkt forurenet jord på
høfden over en længere periode, hvilket kan
være et miljømæssigt problem.
Det skyldes blandt andet det nærliggende
internationale fuglebeskyttelsesområde, der
umuliggør anlægsaktiviteter på høfden en del af
året, hvis aktiviteterne medfører støj eller andre
påvirkninger, der kan forstyrre de sjældne
fuglearter, der yngler her.
I praksis vil det derfor være meget vanskeligt at
foretage rensning på stedet af høfdedepotet. Det
udviklingsarbejde, regionen og Miljøstyrelsen
har foretaget gennem de sidste otte år, peger på,
at den mest effektive måde at fjerne depotet på
6
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 275: Talepapir fra samrådet den 30. april 2015 om Høfde 42, jf. MIU alm. del - samrådsspm. Y, fra miljøministeren
er at grave forureningen op og transportere den
til afbrænding hos Nord. Det ville være kostbart
at bygge et anlæg til rensning på stedet af denne
type forurening med både pesticider og
tungmetaller. Et forbrændingsanlæg kræver
blandt andet særlige foranstaltninger til
røgrensning for at undgå udledning af kviksølv.
Konklusionen er, at den mest effektive løsning
er at grave forureningen op, brænde den hos
Nord og deponere resterne i Norge. På
nuværende tidspunkt ser jeg ikke noget behov
for yderligere undersøgelser. Som sagt har
Miljøstyrelsen sammen med regionerne
grundigt gennemgået de alternative teknologier
der er, og konkluderet at dette er den bedste
løsning.
Her til slut vil jeg gerne sige, at jeg deler den
politiske- og de lokales frustration over den
store forurening. Jeg mener dog også, at depotet
ligger fuldt forsvarligt og ikke udgør nogen akut
trussel.
Jeg har fuld tillid til, at regionen varetager sit
ansvar, og med den seneste ændring af
jordforureningsloven har vi i Folketinget givet
regionerne de rigtige rammer for indsatsen,
således, at de forsat prioriterer beskyttelsen af
grundvandet og menneskers sundhed højt, men
samtidig frem mod 2019 får skabt et overblik
over de forureninger, der truer overfladevand og
naturområder, så de kan gennemføre en
målrettet indsats mod dem.
7