MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 270: Endelige udgave af Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II. Strategien har været i høring i perioden 4. februar til 7. april 2015, fra miljøministeren

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 270
Offentligt

Danmark

uden affald II

Strategi for

affaldsforebyggelse

April 2015

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 270: Endelige udgave af Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II. Strategien har været i høring i perioden 4. februar til 7. april 2015, fra miljøministeren MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 270: Endelige udgave af Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II. Strategien har været i høring i perioden 4. februar til 7. april 2015, fra miljøministeren

Danmark

uden affald II

Strategi for

affaldsforebyggelse

April 2015

Danmark uden affald II

Indhold

Forord .............................................................................................................................................................................................................................................................

Det gør regeringen .................................................................................................................................................................................................................................

Affaldsforebyggelse ............................................................................................................................................................................................................................... 11

Omstilling i danske virksomheder – effektiv brug af materialer ............................................................................................................................... 15

Grønt forbrug – indkøb med omtanke ....................................................................................................................................................................................... 21

Mindre madspild – ja tak! ................................................................................................................................................................................................................... 24

Bygge og anlæg – brancher i dialog ............................................................................................................................................................................................ 30

Tøj og tekstiler – miljørigtige klæder er vejen frem ........................................................................................................................................................... 36

Elektronik – længere levetid og færre problematiske stoffer ...................................................................................................................................... 42

Emballage – mere end bare pæn indpakning ....................................................................................................................................................................... 48

Regeringens initiativer i Strategi for affaldsforebyggelse .............................................................................................................................................. 52

Danmark uden affald II

Danmark uden affald II

Forord

I Danmark producerer vi meget affald. Vi er blandt de lande i verden, der bruger flest

ressourcer og genererer mest affald pr. indbygger. Affald som kunne være undgået

til gavn for miljøet, klimaet og økonomien. Det er et fælles ansvar, at vi passer

på klodens ressourcer. De er knappe og skal derfor bruges smartere i fremtiden.

Regeringen vil med denne strategi reducere spild og

undgå, at værdifulde ressourcer bliver til affald – både

i hjemmene og hos virksomhederne. Vi vil kort sagt

have mere ud af vores ressourcer.

I 2013 lancerede regeringen ressourcestrategien

Danmark uden affald,

som har fokus på at øge

genanvendelsen. Ved at genanvende ressourcerne

kommer vi langt, men der er behov for at gå nye veje,

hvis vi skal undgå affald. Der er meget at spare, hvis

vi kan forebygge, at affaldet opstår i første omgang.

Derfor handler

Strategi for affaldsforebyggelse

om,

hvordan vi kan producere og forbruge med færre

ressourcer.

Produkterne kan fra start designes bedre, så de

fremstilles med færre ressourcer og problematiske

stoffer. Ligesom det rigtige design kan sikre, at produk

terne ikke så nemt går i stykker og er lette at reparere

og vedligeholde. Det skaber mindre affald. Og når vi

er færdige med at bruge produkterne, kan vi genan

vende materialerne i nye produkter. På den måde

bruger vi færre ressourcer.

Udviklingen til et mere ressourceeffektivt samfund

kræver involvering og et tæt samarbejde mellem

alle aktører. Forandringen skal integreres i samfundet

og drives af de enkelte virksomheder og de enkelte

borgere. Det skal derfor være nemt for virksomhederne

og borgerne at træffe de grønne valg.

Med Strategi for affaldsforebyggelse sætter regeringen

retningen for en mere effektiv udnyttelse af ressour

cerne. Regeringen støtter omstillingen ved at sætte

initiativer i gang og synliggøre, at affaldsforebyggelse

kan betale sig.

Jeg er derfor glad for at kunne præsentere den første

samlede danske Strategi for affaldsforebyggelse.

Ambitionen er et Danmark uden affald, hvor vi redu

cerer miljøpåvirkningen fra affald, så den økonomiske

vækst ikke i samme takt øger belastningen af vores

natur og miljø. Det er vores fælles ansvar at efterlade et

sundt og bæredygtigt miljø til kommende generationer.

Kirsten Brosbøl

Miljøminister

Danmark uden affald II

Det gør regeringen

Trækket på ressourcerne – i form af materialer som f.eks. metal og biomasse – er og

har været stigende de seneste mange år. Vi bliver flere mennesker, der forbruger mere.

Og den nuværende anvendelse af ressourcerne sætter kilderne til råstoffer under pres.

Samtidig vil stigende priser på ressourcer gøre det mere attraktivt at udvikle og anvende

løsninger, der effektiviserer anvendelsen, erstatter jomfruelige råstoffer og dermed

minimerer affald.

Forbrug påvirker miljøet, men miljøproblemerne skyldes

ikke kun det affald, vi smider i skraldespanden. Frem

stillingen og anvendelsen af produkter resulterer ofte

i et stort forbrug af ressourcer i værdikæden – lige fra

udvinding af råstoffer til distribution og helt almindelig

brug. F.eks. estimeres det totale ressourceforbrug til

et fladskærmsTV at være mere end 100 gange større

end vægten af det færdige produkt.

Det er væsentligt, at den samlede indsats på affalds

området tilrettelægges omkostningseffektivt. Indsatsen

skal ske på områder, hvor de samfundsøkonomiske

gevinster ved at genanvende og undgå affald er større

end omkostningerne.

Strategien indeholder to tværgående temaer: Omstilling

i danske virksomheder og Grønt forbrug – og fem

indsatsområder: Mindre madspild, Bygge og anlæg,

Tøj og tekstiler, Elektronik og Emballage.

Virksomhedernes og forbrugernes indsats er afgørende

for at reducere mængden af affald og er derfor det

naturlige omdrejningspunkt for de to tværgående

temaer. De fem indsatsområder er udvalgt på baggrund

af en vurdering af, hvor der er et stort potentiale for

affaldsforebyggelse samt en omfattende interessent

inddragelse.

Tværgående temaer

Virksomheder

kan styrke konkurrenceevnen ved at

udnytte ressourcerne mere effektivt og designe produk

terne, så produkter og materialer kan indgå i produk

tionen på ny.

Regeringen understøtter, at danske

virksomheder bliver bedre til at producere mere for

mindre,

da det kan øge konkurrenceevnen og bidrage til

en mere bæredygtig ressourceanvendelse. Regeringen

bidrager til at styrke virksomhedernes strategiske

miljøarbejde og ressourceeffektivitet gennem støtte

og sparring.

Et grønt forbrug

reducerer produktionen af affald og

øger efterspørgslen på produkter, der er produceret

med få ressourcer og begrænset spild.

Regeringen

understøtter, at det bliver nemmere for forbrugere

at købe produkter og tjenesteydelser, som har mindre

ressourcetræk, har færre problematiske stoffer og

producerer mindre affald.

Regeringen stimulerer

efterspørgslen efter miljørigtige varer og tjenesteydelser,

når staten og kommuner køber ind, hos detailhandlen

og for den enkelte forbruger bl.a. gennem informations

indsatser, øget udbredelse af miljømærker og rådgivning

om grønne offentlige indkøb.

Danmark uden affald II

Indsatsområder

Madspild

opstår, når producenter, fødevareindustrien

og detailhandlen frasorterer gode madvarer med

”forkert” størrelse, datomærkning eller udseende.

Forbrugerne spiller en central rolle, da de ofte efter

spørger de helt friske madvarer og nemt lader sig

overbevise af mængderabatter.

Regeringen under

støtter, at madspild reduceres i alle dele af værdi

kæden for fødevarer.

Regeringen gør det lettere for

forbrugerne selv at gøre en indsats mod madspild,

understøtter virksomhedernes udvikling af tekniske

og logistiske løsninger, og rådgiver offentlige og private

storkøkkener.

Bygge og anlæg

er den største kilde til affald i Danmark,

og der er et stort potentiale i at genbruge materialer

og undgå problematiske stoffer i byggematerialerne.

Regeringen understøtter, at det bliver lettere for

bygge og anlægsbranchen at agere mere ressource

effektivt, at problematiske stoffer håndteres sund

heds og miljømæssigt forsvarligt, samt at sikre bedre

vidensdeling på tværs af sektoren.

Regeringen bidrager

med konkrete tiltag og værktøjer, der kan medvirke til

at gøre det lettere at undgå spild og forebygge proble

matiske stoffer i bygge og anlægsaffald.

Tekstiler

produceres af én af de mest forurenende

brancher i verden pga. et højt vand, kemikalie og

energiforbrug. Samtidigt er der gode perspektiver i

at ændre produktionsmetoderne og øge genbrug.

Regeringen understøtter, at det bliver lettere for

tekstilvirksomhederne at reducere miljøbelastningen

i produktionsfasen og nemmere at genbruge og

genanvende tekstiler, bl.a. ved at mindske brugen

af problematiske stoffer i tekstilerne.

Regeringen

tilskynder tekstilvirksomhederne til at reducere miljø

belastningen i produktions og i brugsfasen. Det skal

ske gennem bl.a. en ny nordisk handlingsplan, partner

skaber, tilskud til miljømærkning og offentlige indkøb.

Elektronik

forældes ofte på relativt kort tid pga. den

hurtige teknologiske udvikling, og produkterne bliver

derfor ofte kasseret, selvom de stadig virker. Der er

derfor mange ressourcer at spare, hvis levetiden

på elektronik forlænges.

Regeringen understøtter,

at det bliver nemmere at genbruge og genanvende

elektronik og elektronikaffald, så levetiden på

produkterne forlænges, og de i højere grad kan indgå

i cirkulære kredsløb.

Regeringen tilvejebringer mere

viden og arbejder gennem EU for at fremme ressource

effektivitet og reducere antallet af problematiske stoffer

i nye elektronikprodukter, så de lettere kan genbruges

og genanvendes.

Emballage

er nødvendig for at beskytte produkter

og sikre deres holdbarhed, men der er potentiale for

at anvende emballage med færre problematiske stoffer,

og som lettere kan genbruges og genanvendes.

Regeringen understøtter, at den samlede miljø

belastning fra emballage bliver mindre.

Regeringen

samarbejder med virksomhederne om at fokusere på

den miljømæssige betydning af deres emballagevalg.

Danmark uden affald II – Strategi for affaldsforebyggelse

– ligger i forlængelse af regeringens Ressourcestrategi

for affaldshåndtering – Danmark uden affald – og

visionen om i højere grad at tage vare på ressourcer

og materialer i affaldet. Tilsammen vil de to strategier

bidrage til at bryde sammenhængen mellem økonomisk

vækst og miljøbelastning fra affaldsproduktion. I kraft

af de fremsatte mål og initiativer opfylder Strategi for

affaldsforebyggelse kravet i EU´s affaldsdirektiv om

en national forebyggelsesplan*. Strategien gælder for

en 12årig periode (20152027) og vil blive revideret

og effekten evalueret mindst hvert sjette år.

Med de to strategier om affaldsforebyggelse og affalds

håndtering har regeringen skabt et godt udgangspunkt

for arbejdet med at skabe et mere ressourceeffektivt

samfund og EU’s køreplan for et ressourceeffektivt

Europa.

* Endvidere opfylder strategien kravet i EU´s emballagedirektiv om nationale foranstaltninger om forebyggelse og genbrug af emballage.

Danmark uden affald II

Danmark uden affald II

Affaldsforebyggelse

Affaldsforebyggelse handler grundlæggende om, at vi mindsker spild, reducerer

mængden af affald og mindsker indholdet af problematiske stoffer i produkter.

Det omfatter alle typer af aktiviteter, der kan igangsættes, inden produkter bliver

til affald. Eksempelvis gennem produktdesign, der øger produktets holdbarhed,

forlænger levetiden og gør det muligt at genbruge delkomponenter.

Ressourceproduktiviteten i Danmark er steget med

17 % fra 2000 til 2012.

Det betyder, at vi får 17 % mere

økonomisk værdi ud af hvert kilo materiale end tidligere.

Affaldsproduktionen har i samme periode stort set fulgt

den økonomiske udvikling. Det betyder, at vi generer

omtrent den samme mængde affald pr. BNP i dag

som i år 2000. Med andre ord er vi blevet bedre til at

producere mere ud af færre ressourcer, men vi har ikke

mindsket affaldsproduktionen pr. kr.

Det bærende princip i affaldspolitikken i Danmark

og EU er, at

forebyggelse af affald

har den højeste

prioritet, fordi det giver den største miljømæssige

effekt, hvis man undgår at skabe affald overhovedet.

Efter affaldsforebyggelse kommer

forberedelse til

genbrug,

der indebærer rengøring, reparation eller

lignende med henblik på at genbruge produkterne.

Hvis produkterne ikke er egnet til genbrug, handler

det om så vidt muligt at

genanvende

materialerne i

Ressourceproduktivitet (BNP/DMC (kr./kg))

BNP/DMC (kr./kg)

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Ressourceproduktivitet opgjort som bruttonationalprodukt (BNP) kr. pr. kg indenlandske materialeforbrug (DMC). Værdiskabelse er

opgjort som BNP i faste priser. Materialeforbrug er indenlandsk forbrug af råstoffer, herunder biomasse, olie, sand, grus mv. Forbruget er opgjort

inkl. import og ekskl. eksport. Der er ikke taget højde for forskel i de enkelte materialers økonomiske og miljømæssige betydning. Vand indgår ikke.

Materialeforbruget hænger bl.a. tæt sammen med byggeaktiviteten, og opgørelsen skal derfor fortolkes med stor varsomhed. I perioder med høj

byggeaktivitet vil der være et stort forbrug af f.eks. grus, ler og tegl. Kilder: Eurostat 2014, Danmarks Statistik 2014.

Danmark uden affald II

affaldet – eksempelvis papir, glas og metal – så de kan

indgå i produktion på ny. Næste trin er

anden nyttig

gørelse,

f.eks. energiudnyttelse i forbindelse med

forbrænding, hvor materialerne forgår, og affaldet

skaber varme og elektricitet. Lavest i affaldshierarkiet

bortskaffelse,

hvor ressourcerne deponeres og

hermed ikke udnyttes.

Traditionelt har man produceret og forbrugt varer i et

lineært

forløb, der starter med udvinding af ressourcer

og ender som affald. Men når vi forebygger affald,

genbruger produkter og genanvender materialer, er vi

med til at skabe en mere

cirkulær

økonomi. I en cirkulær

økonomi vil de ressourcer, som ellers ender som affald,

indgå i produktionen igen og undgår dermed at forlade

kredsløbet. Grundtanken i den cirkulære økonomi er

at genanvende materialer – eller endnu bedre – affalds

forebygge ved at designe produkter, der kan produceres

med mindre spild, kan genbruges og repareres og

derved indgå i kredsløbet igen og igen. Det er vigtigt,

at en omstilling til en mere cirkulær økonomi sker

på en samfundsøkonomisk ansvarlig måde.

Den største del af miljøbelastningen bestemmes alle

rede, når produkterne bliver designet. Det er i den fase,

man afgør, hvilke materialer der skal indgå i produktet

og i hvor store mængder. Og det er allerede her, det

bliver bestemt, hvor holdbart produktet bliver, og om

enkelte dele af produktet kan skiftes ud, så produktet

kan repareres. Det er også i denne indledende fase, man

afgør, om produkterne indeholder problematiske stoffer,

som bl.a. kan stå i vejen for genbrug og genanvendelse

på et senere tidspunkt.

En række miljøregler understøtter i dag affaldsfore

byggelse. Det gælder f.eks. Miljøbeskyttelsesloven,

Pantbekendtgørelsen, Emballagebekendtgørelsen,

RoHSbekendtgørelsen, EU Miljømærkeforordningen

og REACHforordningen. Forskellige afgifter har i mange

år bidraget til affaldsforebyggelse ved at begrænse

forbruget af råstoffer, nedbringe mængden af affald

og fremme miljørigtige produkter, der er lettere at

genbruge eller genanvende. Og adskillige statslige

fonde, programmer og puljer støtter bl.a. virksomheders

omstilling til en mere ressourceeffektiv produktion.

I 2015 fordeler midlerne sig på følgende vis:

– Danmarks Grønne Investeringsfond: Udlånskapacitet

på 2 mia. kr.

– Energiteknologisk udviklings og demonstrations

program (EUDP): 374 mio. kr.

– Grønt udviklings og demonstrationsprogram (GUDP):

211 mio. kr.

– Miljøteknologisk udviklings og demonstrations

program (MUDP): 81 mio. kr.

– Grøn omstillingsfond: 38 mio. kr.

– Grøn innovationspulje: 20 mio. kr.

– Puljen til grønne ildsjæle: 10 mio. kr.

Danmark uden affald II

GODE IDEER TIL AT FOREBYGGE AFFALD

Som optakt til Strategi for affaldsforebyggelse har der været en omfattende interessentinddragelse,

hvor borgere, virksomheder og organisationer bl.a. har kunnet komme med ideer til affaldsforebyggelse.

Det har resulteret i flere hundrede ideer. Nedenfor ses et uddrag af de ideer, der helt eller delvist

gennemføres i denne strategi:

Virksomheder

– Brug for dialog og indsigt på tværs af værdikæder

Forbrug

– Undervisning i skolerne om genbrug

Madspild

– Skabe netværk, så primærproducenter af frugt og grønt kobles med relevante forretningspartnere

– Ændring af reglerne for datomærkning af fødevarer

Tekstiler

– Stimulere affaldsforebyggelse gennem offentlige indkøb af varer med længere levetid

og holdbarhed

Bygge og anlæg

– Nedsættelse af en arbejdsgruppe, som udarbejder værktøjer til reduktion af affaldsproduktion

ved nybyggeri, og som stiller forslag til mål for reduktion af affaldsmængden

Elektronik

– Stille krav om design af elektronikprodukter – bl.a. til reparerbarhed, softwareopdatering

og adgang til reservedele

Emballage

– Designe emballager, som kan indgå i lukkede kredsløb

– Emballagestørrelse, der passer til indholdet

Danmark uden affald II

Danmark uden affald II

Omstilling i danske

virksomheder

– effektiv brug af materialer

Milliarder at spare i virksomhederne

En stor del af det danske brug af ressourcer og materialer og en stor del

af affaldsdannelsen sker i virksomhederne. Her bestemmes en væsentlig

del af produktets miljøbelastning gennem design, produktion og salg.

Verdens befolkning vokser og bliver rigere. Det stigende

globale forbrug lægger pres på de globale naturres

sourcer og har gjort en lang række råstoffer på verdens

markedet dyrere. Udviklingen tilskynder virksom

hederne til at omstille deres produktionsprocesser

og forretningsmodeller med henblik på at blive mere

effektive i deres forbrug af ressourcer og nedbringe

ressourceomkostningerne.

Priserne på en række vigtige ressourcer er steget

markant det seneste årti på det globale marked. Råvarer

og forarbejdede materialer udgør ca. 53 % af industriens

samlede omkostninger, og en mere effektiv brug af

materialer er et vigtigt skridt til at opnå omkostnings

besparelser samt sikre en højere konkurrenceevne

og en robusthed over for svingende råvarepriser.

Grøn omstilling i virksomhederne

Danske virksomheders frivillige og strategiske miljø

arbejde er stigende, og udviklingen viser, at virksom

hederne er optaget af at styrke ressourceeffektiviteten.

Eksempelvis er antallet af virksomheder med certificeret

miljøledelse (ISO 14001) vokset fra ca. 300 virksomheder

i 1999 til over 800 virksomheder i 2013.

Danmark uden affald II

GODE EKSEMPLER

Miljøarbejdet skaber vækst

og giver gevinst på bundlinjen

Krone Vinduer

har optimeret brugen af aluminium gennem nye maskiner og ITsystemer. Samtidig har

virksomheden etableret et system, der gør det muligt at genanvende maling, der rammer ved siden af

vinduerne. Det har medført 15 % lavere udgifter til at bortskaffe affald og 610 % besparelser på udgifter

til råvarer som følge af mindre spild. Investeringerne er tilbagebetalt på ét år.

DubaB8

producerer kontormøbler. DubaB8 har skiftet til vandbaseret lak, og skiftet har bidraget til

affaldsforebyggelse ved at udfase problematiske kemikalier i lakeringsprocessen. Samlet set vurderes

tiltaget at være en økonomisk succes, hvor investeringsomkostningerne er tilbagebetalt på under ét år.

FrontZ

producerer malede MDFplader. FrontZ har tidligere fået udskåret sine MDF plader hos en

ekstern leverandør, men har nu valgt at udskære internt. Tiltaget har gjort FrontZ mere fleksible i deres

produktion og har minimeret det samlede spild i produktionen af låger, fordi udskæringen nu er

optimeret specifikt til virksomhedens produktion. Investeringen vurderes tilbagebetalt på 23 år.

Plasmo

producerer plastelementer. Effektiviseringstiltaget skete via et LEANforløb, hvor formålet bl.a.

var at reducere forbruget af ressourcer i produktionen og at minimere spild. Virksomheden har sparet

udgifter til råvarer, energi, bortskaffelse af affald og personale. Samlet set vurderes det, at omstillingen

og de affødte besparelsesprojekter er betalt tilbage efter 23 år.

Danmark uden affald II

Danmark har en vigtig industri inden for miljøtekno

logiske løsninger. I 2013 beskæftigede produktion af

grønne varer og tjenester ca. 58.000 personer, omsatte

for 165 mia. kr. og eksporterede for ca. 65 mia. kr.

Eksport af miljøteknologiske løsninger, der reducerer

udgifter til affaldshåndtering og til råvareindkøb, har

en stigende betydning for en række af de største danske

produktionsvirksomheder.

Mængden af affald fra erhverv (industri, service,

bygge og anlæg) har været stigende fra 2002 til 2008

og faldende fra 2008 til 2012. Udsvingene i affalds

mængderne afspejler bl.a. den økonomiske udvikling.

Affald fra erhverv (millioner tons)

Millioner tons

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Affaldsmængder fra erhverv er beregnet som summen fra industri, service og bygge og anlæg. Mængderne er fratrukket jord (20002009).

For affaldsdata er der skiftet opgørelsesmetode efter 2009, hvorfor affaldsdata fra 2011 og frem ikke er direkte sammenlignelige med data fra

2000 til 2009. For bygge og anlægsaffald er anvendt kombinerede data for affaldstype og kilde for 2011 og 2012 for at få et mere retvisende billede.

Kilde: ISAG og ADS data trukket 24.november 2014.

Danmark uden affald II

Mere for mindre

Det er regeringens målsætning, at danske virksom

heder skal være bedre til at producere mere med

mindre med henblik på at bidrage til en øget

ressourceeffektivitet.

For at følge udviklingen vil

regeringen bl.a. se på følgende indikatorer:

– Affaldsmængden fra specifikke sektorer i forhold

til værditilvækst, varekøb, produktion og omsætning

i samme sektor

– Antal virksomheder med certificeret miljøledelse

For at understøtte regeringens målsætning er der behov

for at styrke virksomhedernes strategiske miljøarbejde

ved at give støtte og sparring om potentialet for

ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi i den enkelte

virksomhed. Derudover er der behov for større sam

arbejde mellem forskere og virksomheder om udvikling

af miljøteknologiske løsninger. Derfor prioriterer

regeringen følgende initiativer:

– Programmer under Grøn Omstillingsfond, der

fremmer grønne forretningsmodeller og grønne

industrisymbioser.

– Støtte fra Grøn Omstillingsfond til nye produkter,

løsninger og forretningsmodeller, der fremmer

grøn omstilling, bl.a. inden for cirkulær økonomi

og deleøkonomi.

Innovation og partnerskaber skaber nye løsninger

– Et innovationsforum for grønne løsninger og bære

dygtig produktion, der på baggrund af faglige

drøftelser skal levere input til regeringens indsats

for at fremme den grønne omstilling i erhvervslivet.

– Et innovationscenter for ressourceeffektiv produktion

og produktdesign – Rethink Resources – vil i perioden

20142016 skabe rammen for, at forskere og virksom

heder samarbejder om at udvikle nye kommercielt

baserede løsninger inden for produktdesign, produk

tionsmetoder og forretningsmodeller for bedre

ressourceproduktivitet og lukkede materialekredsløb.

– Partnerskabet for substitution af skadelig kemi vil

gennem udvikling og formidling af viden bidrage

til at understøtte de små og mellemstore virksom

heders kompetencer for at mindske sundheds

og miljøbelastningen fra produktion og produkter

med henblik på at øge genbrug og genanvendelse

af produkter.

– Grønt Iværksætterhus, der er et iværksættermiljø

for perspektivrige iværksættere og virksomheder,

som gerne vil udvikle nye grønne løsninger eller

forretningsmodeller, der fremmer grøn omstilling

og cirkulær økonomi.

Finansiering bidrager til

grøn omstilling af produktionen

– Nye lånemuligheder for virksomheder i Danmarks

Grønne Investeringsfond med en udlånskapacitet

på 2 mia. kr., hvor virksomheder kan søge fonden

om at medfinansiere grønne projekter herunder

til ressourceeffektivitet.

– Støtte til små og mellemstore virksomheder via

Grøn Innovationspulje fra 2015 til 2018. Støtte gives

til virksomheder, som arbejder med at udvikle og

afsætte grønne teknologier, herunder udvikling af

teknologiske løsninger, der kan bidrage til at øge

ressourceeffektiviteten.

– Støtteprogrammer til udviklings og demonstrations

projekter inden for fremtidens grønne løsninger

(MUDP, GUDP og EUDP), der bl.a. støtter virksom

heders omstilling til ressourceeffektiv produktion

og anden affaldsforebyggelse.

Danmark uden affald II

Ressourceeffektivitet og miljøledelse

bliver nemmere for virksomheder

– En task force der skal identificere reguleringsmæssige

barrierer for øget ressourceeffektivitet hos virksom

heder og komme med forslag til forenklinger.

– Et vækstprogram hvor op mod 1.000 små og mellem

store produktionsvirksomheder vil få et væksttjek

med det formål at opnå øget produktivitet og konkur

renceevne, herunder gennem øget automatisering,

digitalisering og ressourceeffektivitet.

– Videreudvikling af miljøledelse, miljømærker og

miljøregnskaber, bl.a. gennem miljøportalen Green21,

og ved at igangsætte pilotprojekter med virksom

heder om miljøregnskaber med prissætning af

forurening i leverandørkæden.

– Pilotprojekt om grøn omstilling med sigte på job

skabelse gennem involvering af seniorer på vej ud

af arbejdsmarkedet samt arbejdsløse akademikere

i partnerskab mellem virksomheder, kommuner,

fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og foreninger.

– Træningsforløb, der skal øge ressourceeffektiviteten

og dermed styrke konkurrenceevne og produktivitet

i op mod 100 virksomheder.

Viden opbygges og gode eksempler

viser vejen frem

– Fremme forskning i konkurrencedygtig og bæredygtig

miljøteknologi og løsninger på udfordringer inden

for miljø, vand og ressourceudnyttelse. Forsknings

indsatsen inden for området kan bl.a. bidrage til

forbedret ressourceeffektivitet, inklusiv forebyggelse

og genanvendelse af affald og restprodukter fra

husholdninger og andre sektorer.

– Styrke tilsynsmyndighederne og virksomhedernes

viden om ressourceeffektivitet gennem kampagne

materiale om ressourceeffektivitet.

– Bidrage til EU’s indsats for ressourceeffektivitet i

forbindelse med miljøkrav til større virksomheder

i EU via arbejdet med bedst tilgængelige teknikker

(BAT) samt øget fokus på ressourceeffektivitet

i EU’s ecodesign direktiv og udvikling af metode

for miljøfodaftryk for produkter.

– Øge viden om potentialet for ressourceeffektivitet

i udvalgte brancher.

– Medlemskab af Ellen MacArthur Fondens CE100

initiativ: Fokus på at videreformidle international

viden og værktøjer om cirkulær økonomi til små

og mellemstore virksomheder i Danmark.

– Udvikling af nye værktøjer vedr. cirkulær økonomi

i samarbejde med Ellen MacArthur Fonden.

Danmark uden affald II

GODE EKSEMPLER

Forretningsmodeller, der

understøtter affaldsforebyggelse

Trendsales, DBA

og andre internetforretningsplatforme formidler køb, salg og bytte af brugte varer.

minbildinbil.dk

er en hjemmeside, hvor almindelige mennesker har mulighed for at udleje

deres bil til andre.

Lithium Balance A/S

arbejder med en forretningsmodel, hvor batterier til elbiler kan videresælges

til andre formål, så batteriets levetid forlænges.

MH Møbler

vil udvikle en forretningsmodel, der tilbyder kunder en opgradering af deres sofa,

når betræk og hynder er slidte eller umoderne.

Danmark uden affald II

Grønt forbrug

– indkøb med omtanke

20 tons materialer pr. indbygger

Vores forbrug af produkter og tjenesteydelser i dagligdagen har stor indflydelse på, hvor

meget affald vi producerer. Forbruget i dag resulterer i et samlet materialeforbrug på mere

end 20 tons

og omkring 747 kg

husholdningsaffald pr. indbygger om året. Det placerer

Danmark blandt de lande i verden, der bruger flest ressourcer og genererer mest affald

pr. indbygger. Hver gang vi køber forbrugsvarer for 1.000 kr., skaber vi i gennemsnit knap

9 kg husholdningsaffald.

Når vi køber nye produkter, er der brugt materialer

og energi til at fremstille produktet. Selvom det ikke er

synligt, når vi står med produktet i hånden, har alle

produkter og tjenesteydelser et skjult ressourceforbrug,

som ikke ender direkte i det færdige produkt. Omfanget

af de skjulte ressourcer afhænger af produktet, men i de

fleste tilfælde er det mere end 10 gange så meget som

det færdige produkts vægt.

Produkterne på hylderne er sjældent designet til at

minimere og undgå affald. Design af produkter med

henblik på reparation, lang levetid og genbrug kan

bidrage til at reducere affaldsmængderne fra forbruget.

Det kan være vanskeligt for borgeren og indkøberen

at træffe det grønne valg og købe de produkter, der

har mindre ressourcetræk. Her kan miljømærker være

med til at vejlede forbrugerne til at vælge produkter,

som stiller forskellige krav til lavt ressourcetræk, god

effektivitet under brug og krav til kvalitet og hold

barhed. Nogle gange er produkterne dog slet ikke på

hylderne. Tilgængeligheden af produkter er med til

at forme forbruget. Men forbrugernes vaner kan være

med til at belønne de virksomheder, som prioriterer grøn

innovation og udvikler ressourceeffektive produkter.

Nogle virksomheder har forretningsmodeller, der gør

det nemmere for forbrugerne at bidrage til affalds

forebyggelse. I stedet for at købe produkter kan man

eksempelvis dele, leje, lease, låne eller genbruge dem.

Hvis virksomheden lejer et produkt ud, og derved

beholder ejerskabet, kan der være et større incitament

til at designe produktet, så det har lang levetid.

Detailhandlen er en nøgleaktør mellem producenter og

forbrugere og spiller derfor en afgørende rolle i forhold til

at fremme ressourceeffektivt forbrug. Detailhandlen er

i direkte kontakt med et stort netværk af leverandører,

hvilket giver dem mulighed for at stimulere både udbud

og efterspørgsel af mere ressourceeffektive produkter

og produkter med færre problematiske stoffer. Miljø

mærkede butikker og salg af miljømærkede produkter

er én måde at sætte fokus på ressourceeffektivitet

i detailhandlen, og indtil videre har Danmark kun

tre miljømærkede butikker.

Endelig er den offentlige sektor med et samlet indkøbs

volumen på knap 300 mia. kr. en vigtig aktør. Ved at

efterspørge produkter designet til genbrug/genan

vendelse, indkøb af serviceydelser frem for varer og

ved at stille krav til, at produkter skal kunne repareres

og recirkuleres, kan offentlige indkøb være med til at

understøtte markedet for grønne og ressourceeffektive

produkter.

Grønt indkøb og

flere miljømærkede varer

Mængden af husholdningsaffald har været stigende

fra 2000 til 2009 og igen fra 2011 til 2012. Det private

forbrug har også været stigende frem til 2007 og derefter

svagt faldende. Mængden af husholdningsaffald produ

ceret pr. forbrugt krone var på samme niveau i 2008 som

i 2000, med et svagt fald i 2009. Mængden af hushold

ningsaffald påvirkes ikke alene af privatforbruget og

tilgængeligheden af varer, der genererer mindre affald.

Danmark uden affald II

Ændringer i forbrugsmønsteret og prisudviklingen for

varer med et højt ressourcetræk spiller også en rolle for

mængden af husholdningsaffald.

De to officielle miljømærker i Danmark – EU’s miljømærke

Blomsten og det nordiske Svanemærke – har særligt

inden for de seneste år oplevet en stærkt stigende

udbredelse. Mærkerne dækker i dag henholdsvis 30

og 70 produktområder, og borgerne kunne i 2012 finde

omkring 8.000 forskellige miljømærkede produkter

på hylderne. Kendskabet til mærkerne i den danske

befolkning er 35 % og knap 90 % for henholdsvis

Blomsten og Svanen. I 2012 rundede omsætningen

af svanemærkede produkter 5 mia. kr. i Danmark –

svarende til en stigning på over 40 % på bare 3 år.

Danmark har gennem flere år arbejdet for at fremme

offentlige grønne indkøb med særligt fokus på at sikre

vidensdeling gennem Forum for Bæredygtige Indkøb,

udvikle fællesforpligtende grønne indkøbsmål i Partner

skab for offentlige grønne indkøb og ved generelt at

gøre det så let som muligt at stille miljø og energikrav

i offentlige indkøb. Indkøbere kan bl.a. finde konkret

inspiration til miljøkrav på webplatformen ”Den

ansvarlige indkøber”. I 2013 lancerede regeringen

Strategi for intelligente offentlige indkøb, hvor grøn

omstilling gennem miljø og energikrav i offentlige

udbud er ét af de bærende principper sammen med

lave totalomkostninger og fremme af innovation.

Det skal være nemt at handle grønt

Det er regeringens målsætning, at det skal være

nemmere for forbrugere at købe produkter og tjeneste

ydelser, som har mindre ressourcetræk, har færre

problematiske stoffer og genererer mindre affald.

Det skal bl.a. gøres ved at stimulere efterspørgslen

efter miljørigtige varer og tjenesteydelser samt

understøtte udbredelsen af mere ressourceeffektive

forretningsmodeller. For at følge udviklingen vil

regeringen bl.a. se på følgende indikatorer:

– Udviklingen i mængden af husholdningsaffald

i forhold til privatforbrug

– Antallet af miljømærkede produkter og kendskabet

til dem

Husholdningsaffald og privates forbrug (Indeks 2000=100)

130

120

110

100

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Indeks 2000=100

Privates forbrug

Husholdningsa ald

Husholdningsa ald pr. forbrug

Mængden af husholdningsaffald og privates forbrug samt husholdningsaffald beregnet pr. krones forbrug fra 2000 til 2012. 2000 = 100. For affaldsdata

er der skiftet opgørelsesmetode efter 2009, hvorfor affaldsdata fra 2011 og frem ikke er direkte sammenlignelige med data fra 2000 til 2009. Privates

forbrug er ”Husholdningernes forbrug på dansk område” oplyst i 2005priser. Kilde: Danmarks statistik, ISAG, ADS (data trukket 24. november 2014).

Danmark uden affald II

Fremtidsbilleder af et Danmark uden affald

Publikationen ”Fremtidsbilleder af et Danmark uden affald” giver et bud på, hvordan befolkningen i en ikke så fjern

fremtid kommer til at undgå affald på nye måder:

Intelligente køleskabe, der holder øje med madvarernes holdbarhed, selv kan foreslå opskrifter og er forbundet til

din mobiltelefon, så du fra supermarkedet kan tjekke, om du allerede har en vare derhjemme. Låneordninger og afdelinger

med genbrugstøj i alle de store tøjbutikker, så du kan forny garderoben uden at blive fattig eller smide kilovis af tøj ud.

Tre tendenser vil vinde mere indpas i de næste årtier:

–

Produkterne vil være designet, så de let kan repareres, genbruges og genanvendes.

–

Forbruget vil ændre sig, så borgerne i højere grad deler, låner, bytter og lejer deres hvidevarer, biler, møbler, elektronik osv.

–

Flere typer retursystemer vil sikre, at der genbruges og genanvendes mere.

Fremtidsbilleder er udarbejdet af Sustainia, Mandag Morgen i 2014.

For at understøtte regeringens målsætning er der behov

for at få endnu flere grønne produkter på hylderne, sikre

en løbende miljøforbedring af produkter, gøre det nemt

for borgerne at træffe det grønne valg og medvirke til at

det offentlige går foran og stiller miljøkrav i dets indkøb.

Derfor prioriterer regeringen følgende initiativer:

– Udbygge undervisningsmaterialet – Mind the

Trash – til folkeskoleelever om ressourceeffektivitet

og affald.

Borgerne får lettere ved at forebygge affald

– Guide til deleordninger i foreningsdanmark – bolig

foreninger, kolonihaver mv. – der gør det nemt at

lave deleordninger på f.eks. havemaskiner og værktøj,

der kun bliver brugt lejlighedsvist.

– Miljøvejviseren – den nemme vej til en grøn hverdag

– er en officiel ”onestopshop”, der udbreder let

tilgængelig viden og rådgivning, der gør forbrugerne

i stand til at udføre konkrete grønne handlinger

gennem bl.a. kampagner, gode tips, viden, videoer,

information om tilskudsordninger.

– Puljen til grønne ildsjæle yder tilskud til lokalt

forankrede projekter og aktiviteter, der bidrager

til at fremme grøn omstilling og en mere effektiv

udnyttelse af ressourcerne samt øge kendskabet til,

hvordan omstillingen kan gennemføres i praksis

gennem nye samarbejdsformer og forbrugsmønstre

– f.eks. gennem tilskud til projekter om tøjbiblioteker,

byttemarkeder, og sy og reparationsværksteder.

– Generel indsats for at udbrede de eksisterende

miljømærker til en stadig større del af markedet

for at fremme et mere bæredygtigt forbrug.

– Indsats for at øge antallet af miljømærkede butikker

og forbedre dokumentationen af miljøgevinsterne ved

miljømærkning.

Offentlige indkøb understøtter

den grønne omstilling

– Et rejsehold for grønne indkøb, der tilbyder assistance

til kommuner, regioner, staten og offentlige virk

somheder i deres arbejde med grønne indkøb af bl.a.

tekstiler ved at sprede viden om værktøjer, erfaringer

og metoder.

– Udvikling af metoder for beregning af total

omkostninger ved offentligt indkøb og udbredelse

af metoderne til de offentlige indkøbere.

– Udarbejdelse af en guide om, hvordan offentlige

indkøb kan anvendes til at understøtte en cirkulær

økonomi og forebygge affald, f.eks. gennem krav om

produkters levetid og mulighed for at skille produk

terne ad og reparere dem. Ligeledes vil Forum for

Bæredygtige Indkøb også i 2015 have fokus på

cirkulære indkøb.

Affaldsforebyggelse medtænkes

i forbrugerprodukter

– Bidrage til udvikling og kvalificering af EU’s metode

til beregning af miljøeffekter fra produkter og

organisationer samt udvikling af en ny og sammen

hængende grøn produktpolitik i Europa.

– Forbrugerproduktindsatsen med fokus på kemiske

stoffer i forbrugerprodukter gennemfører kort

lægninger og risikovurdering af problematiske

stoffer – med særligt fokus på beskyttelse af børn.

Danmark uden affald II

Mindre madspild

– ja tak!

Gode madvarer går til spilde

Mad, der smides ud, udgør et unødvendigt spild af ressourcer – både selve fødevarerne

og de ressourcer, der er brugt til at fremstille dem. ”Madspild” er den del af madaffaldet,

der kunne være undgået, hvis maden var blevet spist. Det er spild af energi, vand,

arealforbrug, næringsstoffer og sprøjtemidler, der bruges til at producere fødevarerne.

Der er madspild i alle led af værdikæden for fødevarer

fra jord til bord – lige fra landbruget og fiskeriet, over

fødevareindustri og i handel til restauranter, storkøk

kener og private husholdninger. I primærproduktionen

sker madspildet blandt andet inden for frugt og grønt,

hvor efterspørgslen medfører, at produkter såsom

æbler og salat bliver frasorteret alene pga. en ”forkert”

størrelse. Hos fødevareindustrien opstår madspildet

bl.a., fordi det er vanskeligt at forudsige butikkernes

behov den efterfølgende dag. Og da forbrugerne

efterspørger helt friskproduceret mad, bliver brød

eksempelvis ofte kasseret allerede på bageriet,

selvom det kan holde sig i flere dage.

Når detailhandlen smider store mængder af gode

spiselige madvarer ud, skyldes det blandt andet fejl

mærkning af fødevarer og forventningen om, at butik

kerne skal bugne af friske varer helt op til lukketid.

Og detailhandlens mængderabatter – 10 bananer for

20 kr. – kan medføre, at forbrugerne køber mere mad,

end de kan spise. Som regel vil forbrugerne have så

friske og pæne madvarer som muligt, og meget går

derfor til spilde, selvom madvarerne ikke er for gamle.

Danmark uden affald II

Råvarer

LANDBRUG

FISKERI

Husholdninger

Produktion

HUSHOLDNINGER

FØDEVARE

INDUSTRI

Detailhandel

DETAILHANDEL

Storkøkkener

og restauranter

Engros og

transport

STORKØKKENER

RESTAURANTER

TRANSPORT

ENGROS

Danmark uden affald II

GODE EKSEMPLER

Virksomheder der reducerer madspild

Unilever Food Solutions

tilbyder doggybags/goodiebags til landets restauranter.

Scandic

har kørt kampagne på alle kædens hoteller for mindre madspild ved morgenmadsbuffeterne.

Compass Group

har udviklet et madspildsprogram TRIM TRAX og kørt kampagne i personalerestauranter

med fokus på madspild.

Danish Crown

udvikler emballager, der kan forlænge holdbarheden af fersk kød.

Tulip Food Service

vejleder professionelle køkkener og forbrugerne i, hvordan man undgår madspild.

Danfoss

leverer overvågnings og reguleringsudstyr til hele kølekæden fra producent til supermarked

eller restaurant.

Coop

måler svindprocenter i 1.200 butikker og vil reducere madspild med 10 % årligt i 201314.

Rema 1000

har afskaffet mængderabatter siden 2008 og sælger visse grøntsager efter vægt.

Her kan du aktivt deltage i kampen mod madspild

FødevareBanken

henter overskudsmad hos donorer og leverer det til sociale organisationer.

Rub & Stub

er et spisehus, der anvender overskudsmad doneret af fødevarevirksomheder

i den daglige madproduktion.

Stop Spild af Mad

informerer om madspild og udarbejder konkrete værktøjer til bedre udnyttelse

af fødevarer.

Danmark uden affald II

Over 700.000 tons mad,

som kunne være spist

I Danmark har de seneste undersøgelser vist, at hus

holdningernes madspild udgør 260.000 tons pr. år.

Det svarer til 24 % af affaldet i skraldespanden. En

husholdning i parcelhus smider i gennemsnit 105 kg

madspild ud om året, hvilket svarer til et samlet

ressourceforbrug på 880 kg. Madspildet pr. person er

40 % større i etageboliger end i enfamiliehuse. Dette

kan bl.a. skyldes, at det er vanskeligt for små husstande

at købe små portioner i supermarkederne. En gennem

snitsfamilie smider mad ud for over 3.000 kr. i løbet

af et år – svarende til mere end en måneds forbrug

af fødevarer.

I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000

tons, heraf 163.000 tons fra detailhandlen, 29.000

tons fra hoteller og restauranter og 31.000 tons fra

institutioner og storkøkkener om året.

Madspild

fra primærproduktionen udgør 100.000 tons pr. år,

mens fødevareindustrien står for et årligt madspild

på 133.000 tons.

De seneste år er der gennemført flere tiltag for at

mindske madspild. I 2011 underskrev 19 parter fra

hele værdikæden for fødevarer fra jord til bord et

”Charter om mindre madspild” og forpligtede sig

hermed til at gøre en aktiv indsats for at mindske

madspild.

Madspild i de enkelte led af værdikæden for fødevarer (tons pr. år)

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

Primær

produktion (x)

Fødevareindustri (x)

Detailhandel (y)

Hoteller og

restauranter (y)

Institutioner og

storkøkkener (y)

Husholdninger (z)

Tons pr. år

Illustrationen bygger på tal fra forskellige kilder: x) Klimaorienterede kostråd, DTU Fødevareinstituttet, 2012, y) Kortlægning af madaffald

i service sektoren, Miljøstyrelsen 2014, z) Kortlægning af dagrenovation i Danmark, Miljøstyrelsen 2014.

Danmark uden affald II

På vej mod mindre madspild

Det er regeringens målsætning, at madspild reduceres

i alle led af værdikæden for fødevarer.

For at følge

udviklingen vil regeringen se på følgende indikator:

– Udviklingen i mængden af madspild i hushold

ningerne, der kortlægges hvert 6. år

For at understøtte regeringens målsætning skal for

brugerne tilskyndes til selv aktivt at gøre en indsats

mod madspild, ligesom virksomheder kan spare penge

ved at reducere deres madspild. Derfor prioriterer

regeringen følgende initiativer:

– Et partnerskab om mindre madspild, der danner et

frivilligt og forpligtende samarbejde mellem alle led af

værdikæden for fødevarer, de relevante myndigheder

og interesseorganisationer. Partnerskabet vil identifi

cere barrierer og fælles løsninger – også for offentlige

storkøkkener. Der er afsat midler til, at partnerskabet

kan igangsætte bl.a. nudgingkampagner og konkrete

teknologiske og logistiske udviklingsprojekter.

– Et hold af ”madspildsjægere” vil tilbyde offentlige

og private storkøkkener hjælp med at nedbringe

madspildet.

– Innovationskonsortium om begrænsning af madspild

fra kartofler og grøntsager er ved at udvikle metoder

til kvalitetsvurdering af produkterne i de enkelte led

af forsyningskæden.

– Analyse af spild og ressourceeffektivitet i fiskeri

og akvakultursektoren, herunder identifikation af

produktionspraksisser i akvakultursektoren med

henblik på at vurdere, hvilket ressourcespild disse

praksisser giver anledning til. Desuden igangsættes

en analyse af vækstmuligheder og merværdi

potentiale for det danske erhvervsfiskeri og følge

erhvervene ved det kommende discard forbud.

– Støtte udvikling af en global protokol for, hvordan

madspild defineres, måles og rapporteres. Arbejdet

ledes af World Resources Institute og er igangsat i regi

af regeringens Global Green Growth Forum (3GF).

– Mindske madspildet fra den private sektor ved i EU

at arbejde for, at flere fødevarer undtages fra regler

om holdbarhedsmærkning samt gennem nationalt

oplysningsarbejde rettet mod forbrugerne.

– Deltagelse i netværk til EUprojektet FUSIONS,

der skal fremme ensartet overvågning af madspild,

herunder en fælles definition, mulige nye tiltag samt

udvikle en fælles europæisk politik for madspild.

Danmark uden affald II

Danmark uden affald II

Bygge og anlæg

– brancher i dialog

Brug materialerne intelligent

Affald fra bygge- og anlægsbranchen – fraregnet jord og sten – udgør op mod 1/3

af den samlede mængde affald i Danmark. Samtidig har byggeriet et stort materiale-

og energiforbrug og dermed klimabelastning – også gennem produktion af materialer

og produkter.

15, 16

En stor del af bygge og anlægsaffaldet bruges som

erstatning for f.eks. sten og grus. I dag er det kun en

mindre del, der genanvendes eller genbruges direkte

til det samme formål. Det er spild af gode ressourcer

og sænker værdien af materialerne.

Et særligt problem er, når bygningsdele indeholder

problematiske stoffer som eksempelvis PCB. De

problematiske stoffer kræver særlig behandling og

gør det dyrt at renovere eller nedrive. Samtidig udgør

de problematiske stoffer en potentiel risiko for både

miljøet og menneskers sundhed og kan betyde, at

byggematerialerne ikke kan genanvendes. Genbrug

og genanvendelse af byggevarer skal derfor ske

under forudsætning af, at sikkerheden og sundheden

i byggeriet ikke påvirkes negativt.

Store mængder affald kan undgås, hvis bygge og

anlægsbranchen bruger ressourcerne mere effektivt

og undgår problematiske stoffer i byggematerialerne.

Byggeri og renovering af anlæg og bygninger er et

samarbejde mellem mange typer aktører – fra produ

center, arkitekter, designere og bygningsrådgivere

til bygherrer, entreprenører og nedrivningsfirmaer.

Samarbejdet imellem dem er essentielt, hvis ressour

cerne skal udnyttes bedst muligt i byggebranchen.

Med den rette dialog og viden kan bygninger og

anlæg designes, så de er lette at skille ad, genbruger

byggematerialer og ikke indeholder problematiske

stoffer. Der er også potentiale i at skabe større klarhed

over, hvilke muligheder virksomhederne har for grønne

løsninger i byggeriet.

Fra energi- til ressourceoptimering

Der har længe været stor opmærksomhed på at

optimere energiforbruget i bygninger. Det gælder

både i forbindelse med produktionen af materialer

og produkter, under konstruktionen, og når byggeriet

er i drift og skal vedligeholdes. Bygge og anlægs

branchen har allerede i dag fokus på ikke at anvende

og spilde flere ressourcer end højst nødvendigt. Men

det er muligt at skabe større opmærksomhed omkring,

hvilke omkostninger forskellige materialer har.

For hele EU er der en udvikling på vej inden for bære

dygtigt byggeri, der vil have betydning for krav til de

danske virksomheder og i høj grad for det markeds

potentiale, der er for de gode løsninger. Der foregår

allerede mange aktiviteter i Danmark, der understøtter

arbejdet med at kunne lukke ressourcekredsløb,

skabe bedre sammenhæng i værdikæden i bygge og

anlægsbranchen og forebygge bygge og anlægsaffald.

Bygge og anlægsbranchen i Danmark arbejder med

bæredygtighedscertificering, som på forskellig vis

inddrager elementer af ressource og kemikalieforbrug.

Danmark uden affald II

Råmaterialer

KEMIKALIER

GRUS OG STEN

RÅOLIE

Genanvendelse

og nyttiggørelse

af materialer

TRÆ

BETON

Produktion af

byggematerialer

PRODUKTION

ASFALT

MURSTEN

GRUS

BYGGE

MATERIALER

BETON

A alds-

behandling

Opførsel af

nye bygninger

og anlæg

Renovering

GENBRUG

RENOVERING

BYGGERI

DEPONI

FORBRÆNDING

GENANVENDELSE

Drift og

vedligehold

Nedrivning

GENBRUG

VEDLIGEHOLD

NEDRIVNING

Danmark uden affald II

GODE EKSEMPLER

Upcycle House

Realdania

har med Lendager Arkitekter opført ”Upcycle House”, der er opført af forædlede

genbrugsmaterialer i videst muligt udstrækning. Genbrugsmaterialerne er imidlertid ikke synlige,

og huset både ligner og fungerer som et moderne hus opført af materialer i god kvalitet.

Danmark uden affald II

Genanvendelsesprocent bygge og anlægsaffald (%)

100

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

For affaldsdata er der skiftet opgørelsesmetode efter 2009, hvorfor affaldsdata fra 2011 og frem ikke er direkte sammenlignelige

med data fra 2000 til 2009. Kilder: ISAG 2011, ADSdata er udtrukket den 28. august 2014.

I dag genanvendes

cirka 87 % af bygge og anlægs

affaldet. Det er forventeligt, at genanvendelsespro

centen for bygge og anlægsaffald midlertidig vil falde,

da regeringens mål er, at problematiske stoffer skal

udsorteres fra affaldet. Initiativerne i Ressource

strategien – Danmark uden affald – og Strategi for

affaldsforebyggelse skal på sigt begge bidrage til at

genanvendelsesprocenten igen stiger. I regeringens

Byggepolitiske strategi – Vejen til et styrket byggeri

i Danmark – er der initiativer til fremme af bæredygtigt

byggeri – herunder ressourceeffektivitet og genbrug

af byggevarer.

En mere bæredygtig byggesektor

Regeringens målsætning er at gøre det lettere for

bygge og anlægsbranchen at agere mere ressource

effektivt, at problematiske stoffer skal kunne hånd

teres sundheds og miljømæssigt forsvarligt samt

at sikre en bedre vidensdeling på tværs af sektoren.

For at følge udviklingen vil regeringen bl.a. se på

følgende indikatorer:

– Antallet af bygninger, hvor byggematerialerne er

kortlagt inden nedrivning

– Mængden af bygge og anlægsaffald der anvendes

til nye formål (materialenyttiggørelse)

Danmark uden affald II

På sigt vil regeringen arbejde for specifikke indikatorer

for måling af omfanget af genbrug af særlige byggevarer.

For at understøtte regeringens målsætning er der behov

for konkrete tiltag og værktøjer, der kan medvirke til

at gøre det lettere at undgå spild og forebygge proble

matiske stoffer i bygge og anlægsaffald. Derfor

prioriterer regeringen følgende initiativer:

– Et partnerskab om bæredygtigt byggeri og affalds

forebyggelse, der danner et frivilligt og forpligtende

samarbejde mellem alle led af værdikæden for

bygge og anlægsbranchen, de relevante myndig

heder og interesseorganisationer. Partnerskabet vil

identificere barrierer og fælles løsninger – også for

private gørdetselvfolk. Der er afsat midler til, at

partnerskabet kan igangsætte bl.a. nudgingkampag

ner, demonstrationsprojekter og andre konkrete

løsninger.

– Skærpede krav til nedrivning af bygninger og til

nedrivningsvirksomhedernes kvalifikationer for

at have sikkerhed for at nedrivninger gennemføres

på kvalificeret vis – og for eksempel at problematiske

stoffer udsorteres og håndteres korrekt.

– Udvikling af en frivillig bæredygtighedsklasse, som

skal supplere en række af de krav, der i dag stilles

i bygningsreglementet.

– Kemikalieindsatsen 20142017 har fokus på ressour

cer i kredsløb og rummer bl.a. et nyt substitutions

partnerskab, der skal bidrage til en mere bæredygtig

brug af kemikalier i produkter og processer, herunder

bl.a. i bygninger og byggematerialer.

– Analyse af hvilke teknologier, der findes til identifika

tion og fjernelse af problematiske stoffer og materialer

fra bygninger ved nedrivning. Analysen skal

omhandle, hvilke teknologier der findes i såvel

Danmark som internationalt.

– Grøn Omstillingsfond medfinansierer partnerskaber

for grøn omstilling inden for bedre genanvendelse af

byggeaffald. Partnerskaberne skal fremme, at bygge

sektoren efterspørger genbrugsmaterialer, nye måder

at bygge og nedrive på, samt at udvikle rentable

business cases, der tilbyder totalløsninger, der også

indeholder genbrugs og genanvendelsesdelen.

– Der er under Miljøteknologisk Udviklings og

Demonstrationsprogram (MUDP) en særlig indsats

for økologisk og bæredygtigt byggeri, hvor en række

aktiviteter skal fremme viden og netværk og støtte

udvikling af miljøteknologi. Langt den største del

af midlerne forventes at gå til teknologiudvikling

af produkter og løsninger med forretningspotentiale.

– Opfølgende aktiviteter på baggrund af en foranalyse

om afdækning af behov og muligheder for at etablere

en dansk løsning med miljøinformation på økologiske

og bæredygtige byggematerialer. Dette arbejde kan

kvalificere og forbedre beslutningsgrundlaget hos

købere og brugere.

– Green Solution House – et videns og konference

center på Bornholm, der skal vise, hvordan et

eksisterende hotel kan renoveres og opskaleres til

at være bæredygtigt. Projektet er en del af en platform

for fremvisning af grønne løsninger, som allerede er

på markedet og for udvikling af nye grønne løsninger.

– Udvikling af livscyklusværktøj (Lifecycle assessment

– LCA) for bygninger, der kan bidrage til at vælge

miljørigtigt i projekteringsfasen.

– Værktøj til beregning af totaløkonomi for bygninger

(Lifecycle costing – LCC), der inddrager hele

byggeriets livscyklus som en del af beslutnings

grundlaget for hvilke valg, der træffes i anlægsfasen.

– Task force for bæredygtige byggematerialer, der

skal arbejde for harmonisering af byggevarefor

ordningens krav til bæredygtige byggevarer

på tværs af EU.

– Analyse af barrierer for genbrug af byggevarer

og analyse af ressourcestrømme.

– Samfundsøkonomisk analyse af genbrug af mursten.

Danmark uden affald II

Danmark uden affald II

Tøj og tekstiler

– miljørigtige klæder

er vejen frem

Intensiv produktion belaster miljøet

Mode- og tekstilbranchen er én af de mest forurenende og ressourceforbrugende

industrier i verden. Det store forbrug af energi, vand, kemikalier og sprøjtemidler

påvirker både miljø og arbejdsmiljø. Og den voksende befolkning får den globale

tøjproduktion til at stige.

Miljøbelastningen fra mode og tekstilbranchen sker

primært i de lande, som producerer tekstilerne. Men

modeproducenterne og designerne i Danmark er med til

at sætte rammerne for øget genbrug og genanvendelse.

Den danske mode og tekstilbranche påvirker, hvordan

tøjet fremstilles, hvilke materialer der vælges, hvor i

verden de produceres, farves og garves samt indhold af

kemikalier mv. Men det er en udfordring for producenter

herhjemme at holde styr på arbejdsmiljø og miljø

standarder i en lang og kompliceret produktionskæde,

fra bomulden bliver høstet, til den sidste knap er syet i.

udvikler og sælger tøj og tekstiler. Samtidig er hus

standenes årlige forbrug af tøj og andre tekstiler steget

med 36 % fra 2003 til 2010. Vi bruger, hvad der svarer

til 16 kilo tekstiler pr. dansker om året – og halvdelen

af det bliver hverken genanvendt eller genbrugt, men

ender højst sandsynligt i forbrændingsanlæggene.

Der har de seneste år været voksende fokus på at løse

udfordringerne om bæredygtighed i mode og tekstil

branchen. Antallet af miljømærkede tekstilprodukter er

steget fra ca. 70 handelsnavne i 2005 til knap 500 i 2014.

Tekstiler med EU’s miljømærke Blomsten begrænser

bl.a. kemikalieforbruget, bruger mere økologisk bomuld

og indeholder en vis andel genanvendte fibre inden

for de materialetyper, hvor det er teknisk muligt.

De miljømærkede tekstiler udgør stadig en lille del

af det samlede forbrug, men den positive udvikling

indikerer, at der generelt er et stigende udbud og

en stigende efterspørgsel af mindre miljøbelastende

tekstiler.

Vi køber tøj som aldrig før

I Danmark producer vi slet ikke tekstiler i samme grad

som for 20 år siden, men mode og tekstilbranchen

er alligevel en af landets største eksporterhverv. Der

blev i 2012 eksporteret for ca. 33 mia. kr., og branchen

beskæftiger i alt ca. 10.000 personer, der designer,

Danmark uden affald II

Råvare-

produktion

KEMIKALIER

KUNSTSTOF

Genanvendte

materialer

BOMULD

ULD

Design og

tekstilproduktion

DESIGN

KLUDE OG

FIBRE

PRODUKTION

GENBRUG

A alds-

behandling

Køb og brug

Distribution

og detailhandel

GENANVENDELSE

FORBRÆNDING

OFFENTLIG

VIRKSOMHED

PRIVAT

VIRKSOMHED

DISTRIBUTION

DETAILHANDEL

Køb

og brug

REPARATION

Genbrug

Køb

og brug

GENBRUG

FORBRUGERE

VELGØRENHEDS

ORGANISATIONER

PRIVAT

VIRKSOMHED

Danmark uden affald II

Udviklingen i danske husstandes forbrug af tekstiler (kr. pr. husstand i faste priser)

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

1999-2001 2000-02

2001-03

2002-04

2003-05

2004-06

2005-07

2006-08

2007-09

2008-10

2009-11

2010-12

2011-13

Kr. pr. husstand i faste priser

Beklædning og fodtøj

Boligtekstiler

Vask, rensning, reparation mv. af beklædning

Kilde: Statistikbanken.dk/FU5.

Antallet af tekstilprodukter certificeret under miljømærkerne EUBlomsten og Svanen

450

400

350

300

250

200

150

100

2003 (okt)

Blomsten

2005

2006

Svanen

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

medio 2014

Antal

Kilde: Undgå affald, stop spild nr. 02. 2014.

Danmark uden affald II

GODE EKSEMPLER

Initiativer der reducerer

miljøbelastningen fra tekstiler

Nonprofit organisationen Byttemarked

holder byttemarkeder rundt omkring i Danmark, hvor man

kan bytte f.eks. tøj, sko og bøger med andre. Byttemarkederne bliver arrangeret og drevet af frivillige

kræfter/private borgere.

Kjolebyttebutikken Resecond

tilbyder en abonnementsordning, hvor man for et fast månedligt

beløb kan bytte kvalitetskjoler med andre.

Miljømærkede tekstiler hos indiske producenter

er et fokusområde for Håndværksrådet og Dansk Mode

og Textil, der har fået midler til indsatsen fra Nordisk Ministerråd. Tekstilvirksomheder i Indien afsætter

en væsentlig del af produktionen til skandinaviske tekstil og beklædningsvirksomheder, og udbredelse

af miljømærker her er med til at sætte fokus på sociale og miljømæssige forhold i leverandørkæden –

også selv om den befinder sig langt væk fra Danmark.

Frelsens Hær

modtager hvert år mellem 7.000 – 8.000 tons tøj til genbrug. Det bedste tøj sælges i

Frelsens Hærs genbrugsbutikker over hele landet. Andet bliver eksporteret, og noget ender som affald.

Frelsens Hær har også deres eget brand Salvation Army Redesign, der er genbrugstøj, som deres systue

har forvandlet til smart tøj til børn og voksne.

Danmark uden affald II

Styr på tekstilforbruget

Regeringens målsætning er at gøre det lettere for

tekstilvirksomhederne at reducere miljøbelastningen

i produktionsfasen og gøre det nemmere at genbruge

og genanvende tekstiler, bl.a. ved at mindske brugen

af problematiske stoffer i tekstilerne.

For at følge

udviklingen vil regeringen bl.a. se på følgende

indikatorer:

– Forbruget af tøj og tekstiler, herunder fra genbrugs

branchen

– Udviklingen i antallet af miljømærket tøj og tekstiler

For at understøtte regeringens målsætning skal det

være let for forbrugeren at få fat på miljøtilpasset

tøj – eksempelvis ved hjælp af miljømærkerne. Og der

er behov for at udnytte synergier og styrkepositioner

for en mere bæredygtig mode og tekstilbranche.

Derfor prioriterer regeringen følgende initiativer:

– Et partnerskab ”giv dit tøj længere levetid” vil danne

et frivilligt og forpligtende samarbejde mellem alle

led af værdikæden for tøj, de relevante myndigheder

og interesseorganisationer. Partnerskabet vil identi

ficere barrierer og fælles løsninger for bl.a. retur

systemer, pantordninger og fokus på tekstilmaterialer

– herunder eksempelvis uld, bomuld og polyester.

Der er afsat midler til, at partnerskabet kan igang

sætte bl.a. nudgingkampagner, demonstrations

projekter og andre konkrete løsninger.

– Tilskud til virksomheder, der vil miljømærke deres

tekstiler. Tilskuddet vil udbrede brugen af miljø

mærker inden for tekstiler og gøre det lettere for

forbrugerne at vælge produkter, som er miljømæssigt

i orden.

– Partnerskabet for offentlige grønne indkøb vil arbejde

for at vedtage miljømål for partnernes indkøb af

tekstil og tekstilservice med henblik på for at sikre,

at der stilles miljøkrav i indkøbet.

– Partnerskabet for Kemi i Tekstiler vil arbejde

for at mindske brug af problematisk kemi gennem

vidensopbygning og praksisnær erfaringsudveksling.

– En fælles nordisk handlingsplan for en ressource

effektiv og bæredygtig mode og tekstilbranche.

Handlingsplanen skal vise politisk retning og

konkrete handlinger inden for bæredygtigt forbrug

og produktion, kemikalier samt affaldsforebyggelse

og håndtering.

– Innovationsplatformen LAUNCH Nordic, der er et

samarbejde mellem en række store nordiske virksom

heder, regeringer og organisationer, der identificerer

og opskalerer innovative løsninger, der kan minimere

miljøbelastning i tekstilproduktionen i et globalt

perspektiv.

– Implementering af aftale mellem regeringen og

tekstilbranchen om ansvarlig tekstil og beklædnings

produktion i Bangladesh. Aftalen fokuserer på at

forbedre arbejdstagerrettigheder, sikkerhed og

miljøstandarder i opfølgning på sammenstyrtningen

af en tekstilfabrik i Bangladesh.

– Undersøgelse af mikroplast i eksempelvis tekstiler

og kosmetik, der medfører ophobning af plastaffald

i havmiljøet.

Genbrugstøj er det nye sort

De danske genbrugsbutikker har de senere år oplevet

en stor stigning i interessen for at købe genbrug. Det er

estimeret, at genbrugsbranchens omsætning er steget

med 10-15 % alene i 2012.

De fire organisationer Dansk Røde Kors, Kirkens

Korshær, Folkekirkens Nødhjælp og Blå Kors esti-

merede i 2012 at have omsat for 300 mio. kr. (Kristeligt

Dagblad, 2012). Også online-butikkerne har oplevet

fremgang. Trendsales.dk formidlede i 2010 salg af

børnetøj for 78 mio. kr., og DBA havde i 2011 over 1 mio.

handler med tøj. Det skønnes at svare til, at der er

handlet med mere end 600.000 kilo tøj via DBA.

Danmark uden affald II

Danmark uden affald II

Elektronik

– længere levetid og færre

problematiske stoffer

Vi kasserer ting, der virker

Udviklingen går stærkt inden for elektronikprodukter, og derfor forældes disse produkter

hurtigt. Mange udskifter deres elektronikprodukter, fordi der er kommet nye modeller

på markedet – ikke fordi de gamle produkter er gået i stykker. Mange produkter bliver

derfor smidt ud, selvom de stadig virker fint.

Det er spild af selve produktet og det energi og materi

aleforbrug, der er i forbindelse med produktion og

udvinding af råstofferne. For eksempel kræver det 26 kg

ressourcer at producere en mobiltelefon, der kun vejer

omkring 100 gram. På samme måde kræver det 442 kg

ressourcer at fremstille en bærbar computer.

Elektronik er ofte komplekse produkter, hvor materia

lerne er ”smeltet sammen”, hvilket gør det svært at

reparere og genbruge delene. Indholdet af problematiske

stoffer gør det samtidigt svært at genanvende elektro

nikken. Udfordringen ved at reparere og genbruge

kan bl.a. løses allerede i designfasen og under produkt

udviklingen. Det er nemlig i denne fase, at det bliver

bestemt, hvordan de enkelte komponenter laves,

hvad de består af, og om de er mulige at udskifte.

Da elektronikprodukter udvikles og produceres til

et globalt marked, kan Danmark ikke påvirke produkt

designet alene – det kræver international regulering

gennem eksempelvis EU.

I 2005 blev der indført producentansvar for elektronik

i EU bl.a. med det formål at motivere producenterne

til at designe mere miljørigtigt. Men forventningerne

til producentansvaret og affaldsforebyggelse gennem

ændringer i produktdesign er generelt ikke blevet

indfriet på europæisk plan.

Den største del af produ

centernes tilbagetagning af elektronikaffald sker via

de kollektive ordninger. Det betyder, at den enkelte

producent ikke får sine egne produkter tilbage som

affald.

Ressourcebesparelser ved forlænget levetid

Et engelsk studie viser, at hvis levetiden på udvalgte

elektronikprodukter af lav kvalitet forlænges til bare

at matche den gennemsnitlige levetid på samme typer

af elektronik, kan der alene i England spares 150.000

tons materialeressourcer hvert år. Omregnet til

-udledning betyder det en reduktion på 750.000

tons CO

pr. år.

Samme undersøgelse viser, at ca. en tredjedel af den

elektronik, som afleveres på genbrugsstationerne

som elektronikaffald, rent faktisk virker og har en

genbrugsværdi på godt 900 mio. kr. Hvis de samme

tal gør sig gældende på de danske genbrugsstationer,

betyder det, at ca. 18.000 tons elektronikaffald fra

danske husholdninger kan genbruges direkte frem for

at blive sendt til genanvendelse, som det sker i dag.

Danmark uden affald II

Råmaterialer

PLAST

METALLER

Genanvendte

materialer

KEMIKALIER

Produktion af

delkomponenter

PLAST

METALLER

PRODUKTION

KOMPONENTER

A alds-

behandling

Design og

produktion

DEPONERING

FORBRÆNDING

DESIGN

PRODUKTION

GENANVENDELSE

GENBRUG

Køb og brug

Distribution

og detailhandel

REPARATION

OFFENTLIG

VIRKSOMHED

PRIVAT

VIRKSOMHED

DETAILHANDEL

DISTRIBUTION

HUSHOLDNINGER

Danmark uden affald II

GODE EKSEMPLER

Når it får nyt liv

Bluecity

er en landsdækkende virksomhed, som lever af at gensælge brugte smartphones, tablets

og bærbare computere. Forbrugere kan sælge deres brugte produkter til Bluecity, som derefter

istandsætter, klargør og sletter alle data på produkterne. Efterfølgende videresælges de brugte

produkter i Bluecitys butikker og via nettet.

Tier1Asset

er en lignende virksomhed, som de seneste 10 år har videresolgt brugt itudstyr fra

private virksomheder til andre private virksomheder eller forbrugere.

Danmark uden affald II

Vi køber mange elektronikdimser

Mængden af solgt elektronik pr. indbygger opgjort i kg

er steget markant igennem de seneste årtier grundet

den hastige teknologiske udvikling, hvor flere og flere

funktioner digitaliseres. Der sælges nu årligt omkring

2025 kg elektronik pr. indbygger i Danmark.

Engelske undersøgelser viser, at hver husstand har

opmagasineret gamle bærbare computere, tablets,

fjernsyn, digitalkameraer og GPSudstyr til en værdi

af 10.000 kr. pr. husstand. Udstyr som ikke bruges,

men som kunne bruges af andre. Samme tendens

er sandsynligvis gældende i Danmark.

Når elektronikken bliver til affald, indsamles det meste

til genanvendelse. Vi indsamler årligt ca. 75.000 tons

elektronikaffald fra husholdninger i Danmark, hvilket

svarer til 1315 kg pr. indbygger.

Det indsamlede

elektronikaffald nyttiggøres eller genanvendes med

fokus på at håndtere de problematiske stoffer i affaldet

og udnytte de værdifulde ressourcer. Elektronikproduk

ternes kompleksitet gør også dette til en udfordrende

opgave.

– En analyse af muligheder og barrierer for at fremme

genbrug og reparation af elektronikaffald i sam

arbejde med relevante interessenter. På baggrund

af analysen udvikles forskellige scenarier for en

fremtidig organisering af genbrugssektoren samt

forslag til målepunkter, der kan følge udviklingen af

genbrug og forberedelse med henblik på genbrug.

– Potentialet for genbrug og reparation af elektronik

affald afleveret på genbrugsstationen kortlægges.

– Miljøgevinster ved genbrug og reparation af udvalgte

fraktioner af elektronik kvantificeres.

– Udvikling af en fælleseuropæisk standard for genbrug

af elektronikaffald, som sikrer høj kvalitet i genbrugt

elektronik.

– Det nordiske og det europæiske miljømærke på

elektronikprodukter udvikles og revideres løbende.

I forbindelse med det arbejde skal der stilles krav om

holdbarhed, adgang til reservedele og reparation.

– Frivillig aftale med industrien om at fremme

miljørigtigt design af elektronik i forbindelse med

producentansvaret.

– Fremme ressourceeffektive produkter og miljøvenligt

design i EU ved et styrket krav om, at produktets

levetid kan forlænges gennem reparation, opgrade

ring af software eller udskiftning af defekte kompo

nenter (ecodesigndirektivet).

– Arbejde for et forbud mod farlige stoffer i elektronik

gennem en ændring af EU’s direktiv om begrænsning

af farlige stoffer i elektronik (RoHS), herunder vurde

ring af bromerede flammehæmmere i elektronik.

– Kampagne med oplysning om sparepærers indhold af

kviksølv og mulige alternativer som f.eks. LEDpærer,

der har langt længere levetid.

Længere levetid sparer ressourcer

Regeringens målsætning er at gøre det nemmere

at genbruge og genanvende elektronik og elektronik

affald, så levetiden på produkterne forlænges, og

de i højere grad kan indgå i cirkulære kredsløb.

På nuværende tidspunkt findes der ikke en relevant

og operationel indikator for genbrug af elektronik

og forebyggelse af elektronikaffald. Regeringen vil følge

det internationale arbejde med at udvikle indikatorer

inden for området.

For at understøtte regeringens målsætning vil arbejdet

med genbrug af elektronik fokusere på at tilvejebringe

mere viden samtidig med, at der i EU arbejdes for at

fremme ressourceeffektivitet og reducere antallet af

problematiske stoffer i nye elektronikprodukter, så de

lettere kan genbruges og genanvendes. Regeringen

prioriterer derfor følgende initiativer:

Danmark uden affald II

Udvikling i markedsførte mængder og indsamlet elektronikaffald (kg pr. indbygger)

1999

kg markedsført pr. indbygger

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Kg pr. indbygger

kg indsamlet pr. indbygger

Udvikling i solgte mængder elektronik og indsamlede mængder elektronikaffald. Kilde: Undgå affald, stop spild nr. 02, 2014 og DPASystems statistik,

Miljøstyrelsens egen bearbejdning.

Danmark uden affald II

Danmark uden affald II

Emballage

– mere end bare pæn

indpakning

Emballagedesign der holder

Emballagens vigtigste funktion er at beskytte produktet under transport og sikre

holdbarhed, hvis der er tale om fødevarer. En agurk kan holde sig frisk op til 14 dage

længere, hvis den er emballeret i 1,5 g indpakning frem for slet ikke at være pakket ind.

I Danmark har vi gjort meget for at mindske emballagemængderne, men der er stadig

potentiale for at mindske den samlede miljøbelastning fra emballage.

Miljøbelastningen fra emballagerne udgør oftest kun

en mindre del af et produkts samlede miljøbelastning.

Ca. 80 % af miljøbelastningen stammer fra selve

produktet, ca. 1015 % fra transporten og 510 % fra

produktets emballage.

Ikke desto mindre medfører

emballage et ressourceforbrug – ikke bare i kraft af

selve materialet, men også pga. de energiressourcer,

som indgår i produktionen af emballagen – f.eks. olie

ved fremstilling af en plastemballage.

Der er behov for, at virksomhederne i valget af embal

lage har fokus på emballagens samlede miljøbelastning.

Virksomhederne kan anvende emballager, som efter

endt brug kan skilles ad og anvendes på ny. Eller de

kan anvende emballager uden problematiske stoffer.

Løsningen skal ofte findes i designfasen hos emballage

producenterne, og detailhandlen spiller derfor en vigtig

rolle, når de stiller krav til emballagen.

Produktstandarder, krav til fødevaresikkerhed og

forbrænding af husholdningsaffaldet i Danmark har

betydet, at der ikke har været tilstrækkeligt fokus på,

hvordan emballager fra især husholdningerne kan

genbruges eller indsamles til genanvendelse.

Hver dansker bruger 160 kg

indpakning om året

Op gennem 00’erne har emballageforbruget i Danmark

været nogenlunde stabilt trods en relativt stor vækst i

velstanden. Fra 2000 til 2007 steg det danske emballage

forbrug med 2 procentpoint, mens den økonomiske

udvikling steg med 19 procentpoint. Det tyder på, at

varerne bliver emballeret mere og mere effektivt, hvilket

igen hænger sammen med et skift i retning mod brugen

af lettere materialer som papir, pap og plast frem for

glas. I forbindelse med finanskrisen i 200809 faldt det

samlede emballageforbrug som følge af forbrugernes

faldende varekøb. De seneste års opgørelser viser dog,

at emballageforbruget igen er stigende. I 2012 var det

samlede emballageforbrug i Danmark ca. 895.000 tons

pr. år svarende til ca. 160 kg pr. dansker. Omkring

halvdelen af den samlede emballagemængde ender

i husholdningerne og den anden halvdel hos

virksomhederne.

Danmark uden affald II

Råmaterialer

PLAST

METALLER

Genanvendte

materialer

GLAS

PAP

Design og

produktion

PAP

METALLER

PRODUKTION

DESIGN

GLAS

PLAST

A alds-

behandling

EMBALLAGE

GENANVENDELSE

FORBRÆNDING

GENBRUG

EMBALLAGE

Distribution

og transport

EMBALLAGE

DISTRIBUTION

OG TRANSPORT

Køb og brug

Detailhandel

OFFENTLIG

VIRKSOMHED

PRIVAT

VIRKSOMHED

DETAILHANDEL

FORBRUGERE

Danmark uden affald II

Forbruget af emballager (opgjort i 1.000 tons)

1.200

1.000

800

600

400

200

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Opgjort i 1.000 tons

Udvikling i det samlede emballageforbrug i Danmark. Kilde: Statistik for emballageforsyning og emballageaffald 2012.

Brug den brugte emballage

Regeringens målsætning er, at den samlede

miljøbelastning fra emballage mindskes.

For at

følge udviklingen vil regeringen bl.a. se på følgende

indikatorer:

– Mængden af emballage fordelt på materialer

– Andelen af emballagen, der indsamles til gen

anvendelse og nyttiggørelse

For at understøtte regeringens målsætning er der behov

for, at virksomhederne fokuserer på den miljømæssige

betydning af emballagevalget. Regeringen prioriterer

derfor følgende initiativer:

– Et partnerskab om plastemballage, der danner et

frivilligt og forpligtende samarbejde mellem alle led

af værdikæden for plastemballage, de relevante

myndigheder og interesseorganisationer. Partner

skabet vil identificere barrierer og fælles løsninger.

Der er afsat midler til, at partnerskabet kan

igangsætte bl.a. kampagner og konkrete løsninger.

– Tilsynskampagne på udvalgte emballager, der skal

skærpe virksomhedernes fokus på emballagevalget

til et produkt.

– Øget genanvendelse og flere lukkede værdikæder

for emballageaffald fra husholdningerne og service

sektoren gennem bl.a. samarbejde mellem relevante

aktører, informationsindsatser, tilskud til udvikling

og demonstration af miljøteknologi.

Danmark uden affald II

GODE EKSEMPLER

Initiativer der reducerer den

samlede miljøbelastning fra emballager

Arla

har et Nul Spildprogram, som bl.a. indeholder en målsætning om at reducere forbruget af emballage

og alene anvende genanvendelige emballager til deres produkter. De har bl.a. reduceret størrelsen på

skruelåg til yoghurt.

Coop

har i deres indsats for at bruge mere miljøvenlige emballager bl.a. reduceret mængden af emballage

til opvasketabs fra deres eget mærke Änglamark ved at gøre kassen mindre.

Mange forbrugere medbringer eget indkøbsnet i stedet for hver gang at købe en plastbærepose i super

markedet. Udbuddet af smarte genbrugsnet, som nemt kan foldes sammen og opbevares i håndtasken

er steget markant de senere år og har gjort det nemmere at ”spare” på forbruget af plastbæreposer.

Møbelproducenten

Furn X

genbruger 8090 % af deres emballage. Papkasserne, som møblerne

normalt leveres i, er skiftet ud med tæpper, der kan bruges op til 100 gange. Furn X har fået

god respons fra kunderne, der nu slipper for at håndtere affaldet fra emballagen, men kan nøjes

med at sende tæpperne retur.

Danmark uden affald II

Regeringens initiativer

i Strategi for affaldsforebyggelse

Omstilling i danske virksomheder

Nye lånemuligheder for virksomheder i Danmarks Grønne

Investeringsfond

Støtte til små og mellemstore virksomheder via Grøn

Innovationspulje

Støtteprogrammer til udviklings- og demon strations-

projekter inden for fremtidens grønne løsninger

Programmer under Grøn Omstillingsfond, der fremmer

grønne forretningsmodeller og grønne industrisymbioser

Støtte fra Grøn Omstillingsfond til forretnings modeller,

der fremmer grøn omstilling, herunder deleøkonomi

Et innovationsforum for grønne løsninger og bæredygtig

produktion

Et innovationscenter for ressourceeffektiv produktion

og produktdesign – Rethink Resources

Partnerskabet for substitution af skadelig kemi

Grønt Iværksætterhus, der fremmer cirkulær økonomi

19. Medlemskab af Ellen MacArthur Fondens CE100 initiativ:

Fokus på at videreformidle international viden og værktøjer

om cirkulær økonomi

20. Udvikling af nye værktøjer til cirkulær økonomi med

Ellen MacArthur Fonden

Grønt forbrug

21. Guide til deleordninger i foreningsdanmark

22. Miljøvejviseren – den nemme vej til en grøn hverdag, officiel

”one-stop-shop”

23. Puljen til grønne ildsjæle yder tilskud til lokalt forankrede

projekter, der bidrager til at fremme grøn omstilling og

en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne

24. Generel indsats for at udbrede de eksisterende miljømærker

til en stadig større del af markedet for at fremme et mere

bæredygtigt forbrug

25. Indsats for at øge antallet af miljømærkede butikker

26. Udbygge undervisningsmaterialet – Mind the Trash – til

folkeskoleelever om ressourceeffektivitet og affald

27. Et rejsehold for grønne indkøb, der tilbyder assistance til

kommuner, regioner, staten og offentlige virk somheder i deres

arbejde med grønne indkøb af bl.a. tekstiler ved at sprede viden

om værktøjer, erfaringer og metoder

28. Udvikling af metoder for beregning af totalomkostninger ved

offentligt indkøb

29. Udarbejdelse af en guide om, hvordan offentlige indkøb kan

anvendes til at understøtte en cirkulær økonomi og forebygge

affald, f.eks. gennem krav om produkters levetid og mulighed

for at skille produkterne ad og reparere dem

30. Bidrage til udvikling og kvalificering af EU’s beregning

af miljøeffekter

31. Forbrugerproduktindsatsen med fokus på kemiske stoffer

i forbrugerprodukter

10. En task force, der skal identificere regulerings mæssige

barrierer for øget ressourceeffektivitet og komme med

forslag til forenklinger

11. Et vækstprogram, hvor op mod 1.000 små og mellemstore

produktionsvirksomheder vil få et væksttjek med det formål

at opnå øget produktivitet

12. Videreudvikling af miljøledelse, miljømærker og miljø-

regnskaber

13. Pilotprojekt om grøn omstilling med sigte på jobskabelse

14. Træningsforløb, der skal øge ressourceeffektiviteten og

dermed styrke konkurrenceevne og produktivitet i op mod

100 virksomheder

15. Fremme forskning i miljøteknologi inden for miljø, vand

og ressourcer

16. Styrke tilsynsmyndighederne og virksomhedernes viden

gennem kampagnemateriale om ressourceeffektivitet

17. Bidrage til EU’s indsats for ressourceeffektivitet

i forbindelse med miljøkrav

18. Øge viden om potentialet for ressourceeffektivitet

i udvalgte brancher

Danmark uden affald II

Mindre madspild

32. Et partnerskab om mindre madspild med virksom heder

og organisationer

33. Et hold af ”madspildsjægere” vil tilbyde offentlige og private

storkøkkener og kantiner hjælp med at nedbringe mad spildet

34. Innovationskonsortium om begrænsning af madspild fra

kartofler og grøntsager

35. Analyse af spild og ressourceeffektivitet i fiskeri- og akva-

kultursektoren

36. Støtte til udvikling af en global protokol for, hvordan madspild

defineres, måles og rapporteres

37. Mindske madspildet ved at arbejde for, at flere fødevarer

undtages fra regler om holdbarheds mærkning

38. Deltagelse i netværk til EU-projektet FUSIONS, der skal fremme

ensartet overvågning af madspild, herunder en fælles definition

Bygge og anlæg

39. Et partnerskab om bæredygtigt byggeri og affaldsforebyggelse

med virksomheder og organisationer

40. Skærpede krav til nedrivning af bygninger og til nedrivnings-

kvalifikationer

41. Udvikling af en frivillig bæredygtighedsklasse

42. Substitutionspartnerskab om bæredygtig brug af kemikalier

i produkter

43. Analyse af teknologier til fjernelse af problematiske stoffer

fra bygninger

44. Partnerskaber for grøn omstilling inden for bedre gen-

anvendelse af byggeaffald

45. Særlig indsats for økologisk og bæredygtigt byggeri under

MUDP, hvor en række aktiviteter skal fremme viden og netværk

og støtte udvikling af miljøteknologi

46. Aktiviteter vedr. information om økologiske og bæredygtige

byggematerialer

47. En platform for fremvisning af grønne løsninger, som allerede

er på markedet

48. Udvikling af livscyklusværktøj (Life Cycle Assessment – LCA)

for bygninger

49. Værktøj til beregning af totaløkonomi for bygninger (Life Cycle

Costing – LCC)

50. Task force for bæredygtige byggematerialer, der skal arbejde

for harmonisering af byggevareforordningens krav til bære-

dygtige byggevarer

51. Analyse af barrierer for genbrug af byggevarer og analyse

af ressourcestrømme

52. Samfundsøkonomisk analyse af genbrug af mursten

Tøj og tekstiler

53. Et partnerskab ”giv dit tøj længere levetid” mellem virksom-

heder og organisationer

54. Tilskud til virksomheder, der vil miljømærke deres tekstiler

55. Arbejde for at vedtage miljømål for offentlig indkøb af tekstil

og tekstilservice

56. Partnerskabet for Kemi i Tekstiler vil arbejde for at mindske

brug af problematisk kemi

57. Fælles nordisk handlingsplan for en ressourceeffektiv og

bæredygtig mode- og tekstilbranche

58. Innovationsplatformen LAUNCH Nordic om miljøbelastning

for tekstiler

59. Implementering af aftale om ansvarlig tekstilproduktion i

Bangladesh

60. Undersøgelse af mikroplast i eksempelvis tekstiler og kosmetik,

der medfører ophobning af plastaffald i havmiljøet

Elektronik

61. Analyse af muligheder og barrierer for at fremme genbrug

og reparation af elektronikaffald

62. Potentialet for genbrug og reparation af elektronik affald

afleveret på genbrugsstationen kortlægges

63. Miljøgevinster ved genbrug og reparation af udvalgte

fraktioner af elektronik kvantificeres

64. Udvikling af en fælleseuropæisk standard for genbrug

af elektronikaffald

65. Det nordiske og det europæiske miljømærke på elektronik-

produkter udvikles og revideres løbende

66. Frivillig aftale med industrien om at fremme miljørigtigt

design af elektronik

67. Fremme ressourceeffektive produkter og miljøvenligt

design igennem eco-design-direktivet

68. Arbejde for et forbud mod farlige stoffer i elektronik gennem

en ændring af EU-direktiv

69. Kampagne om sparepærers indhold af kviksølv og mulige

alternativer som f.eks. LED

Emballage

70. Et partnerskab om plastemballage mellem virksomheder

og organisationer

71. Tilsynskampagne på udvalgte emballager

72. Informationsindsatser, tilskud til udvikling og demonstration

af miljøteknologi for at styrke øget genanvendelse og flere

lukkede værdikæder for emballageaffald

Danmark uden affald II

Noter

Brug mere – spild mindre, http://www.brugmerespildmindre.dk/

Damvad: ”Ressourceproduktivitet i dansk industri”, 2013

Eurostat 2014

Regeringens vækst- og konkurrenceevneredegørelse, 2014

ISO

Grønne varer og tjenester 2013

Niras 2012: ”Grøn omstilling – store danske eksportvirksomheders potentiale for at bidrage til grøn omstilling”

Eurostat 2015 Domestic material consumption, http://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&init=1&language

=en&pcode=t2020_rl110&plugin=1

Eurostat 2015 Municipal waste, http://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&init=1&plugin=1&language=en&pcode=tsdpc240.

Municipal waste er i EU defineret som ”Husholdningsaffald og lignende handels-, industri og institutionsaffald, herunder separat

indsamlede fraktioner” (april 2015)

10. Beregnet ud fra de fem forbrugsgrupper, der bidrager mest til affaldsdannelsen. Fødevarer, drikkevarer og tobak,

beklædning og fodtøj, boligudstyr, husholdningstjenester o.l. samt andre varer og tjenester. Data fra Danmarks Statistik

Forbrugerundersøgelsen 2012. Genereret affald er beregnet som husholdningsaffald – haveaffald. Data fra ADS

11. Brug mere – spild mindre, http://www.brugmerespildmindre.dk/

12. ”Kortlægning af dagrenovation i Danmark – med fokus på etageboliger og madspild”, Miljøstyrelsen,

Undgå affald,

stop spild,

nr. 1, 2014

13. ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren”, Miljøstyrelsen

Undgå affald, stop spild,

nr. 5, 2014

14. Klimaorienterede kostråd, DTU Fødevareinstituttet, 2012

15. European Commission (2005), Communication from the Commission to the Council, the European Parliament, the European

and Social Committee and the Committee of the Regions – Taking Sustainable use of resources forward – A thematic Strategy

on the prevention and recycling of waste

16. European Commission (2008), Directive 2008/98/EC of the European Parliament and of the Council of 19 November 2008

on waste and repealing certain Directives

17. Ved genanvendelse forstås her materialenyttiggørelse

18. ”Mindre affald og mere genanvendelse i tekstilbranchen”, Miljøstyrelsen,

Undgå affald, stop spild,

nr. 3, 2014

19. Brug mere – spild mindre, http://www.brugmerespildmindre.dk/

20. Miljøprojekt nr. 1449, 2012: Miljørigtigt design af elektronisk udstyr

21. ”Indikatorer til måling af affaldsforebyggelse”, Miljøstyrelsen,

Undgå affald, stop spild

nr. 02, 2014

22. DPA-System, 2012

23. ECR Europe & Europen, 2009, Emballageindustrien, 2014

24. Miljøprojekt nr. 1364, 2011: Kortlægning af supermarkedskædernes betydning for emballagevalget

Danmark uden affald II

Strategi for affaldsforebyggelse

2014/2015 : 26

Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til

Miljøstyrelsen

Strandgade 29

1401 København K

Tlf.: +45 72 54 40 00

ISBN

978-87-93283-65-7

Elektronisk publikation

978-87-93283-66-4

Design, omslag

e-Types & e-Types Daily

Design, indhold

BGRAPHIC

Foto

Colourbox

Polfoto

Scanpix

Duba-B8

egetæpper

Web

Publikationen kan hentes på

www.mst.dk