PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 27
Offentligt

Evaluering af

grønne regnskaber

En undersøgelse af de grønne regnskabers

effekt og vurdering af fremtidige

muligheder for miljørapportering

2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tit el:

Ev aluering af grønne regnskaber

Redakt ion:

Carsten Ellegaard, COWI

Nis Vilhelm Benn, COWI

Meta Reim er Brødsted, COWI

Udgiver:

Miljøstyrelsen

Strandgade 29

1 4 01 København K

www.mst.dk

År:

2 014

ISBN nr.

97 8-87-93178-65-6

Ansvarsfraskrivelse:

Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

inden for m iljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan

offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.

Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten om kring

den danske m iljøpolitik.

Må citeres med kildeangivelse.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord....................................................................................................................... 4

Sammenfatning......................................................................................................... 5

Summary and Conclusion .......................................................................................... 6

Indledning.......................................................................................................... 7

1 .1 Om de grønne regnskaber ................................................................................. 7

1 .2 Grønne regnskabers erhverv smæssige kontekst ..................................................... 8

1 .3 Evalueringens formål ....................................................................................... 9

1 .4 Evalueringens metode og proces....................................................................... 1 0

Brugen af grønne regnskaber ........................................................................... 12

2 .1 Virksomheders brug af grønne regnskaber.......................................................... 1 2

2 .1.1

Intern brug af grønne regnskaber i virksomheder ..................................... 1 4

2 .1.2

Ekstern brug af grønne regnskaber........................................................ 1 5

2 .1.3

Den administrative byrde .................................................................... 1 7

2 .1.4

Brugervenligheden af den digitale indberetning ....................................... 1 8

2 .1.5

Mere miljø for pengene....................................................................... 1 9

2 .2 Offentlighedens brug af grønne regnskaber......................................................... 2 0

2 .3 Myndighedernes brug af det grønne regnskab ved tilsyn og miljøgodkendelser........... 2 1

Effekter af at fjerne rapporteringspligt for bilag 2-virksomheder ...................... 22

3 .1 Miljøeffekt ................................................................................................... 2 2

3 .2 Økonomisk effekt .......................................................................................... 2 3

3 .3 Mere miljø for pengene for bilag 2 -virksomheder ................................................. 2 3

Ønsker til fremtidig miljørapportering ............................................................. 25

Anbefaling/Konklusion .................................................................................... 27

Bilag 1:

Bilag 2:

Bilag 3:

Bilag 4:

Data fra elektronisk spørgeskema ........................................................... 28

Int erviewlist e.......................................................................................... 29

Udsendt spørgeskema ............................................................................. 31

Guidelines for åbne int erviews med interessent er ................................... 39

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Folketinget vedtog i m arts 2 009 en lov om ændring af m iljøbeskyttelsesloven m ed henblik på

udarbejdelse af et grønt regnskab. Formålet m ed lovændringen er at forenkle og m odernisere det

grønne regnskab, samtidig med at virksomhederne fastholder fokus på deres m iljøindsats.

I forbindelse m ed lovforslagsforhandlingerne lovede miljøministeren, at der blev lavet en evaluering

af de grønne regnskaber med det indhold, som de får efter udmøntningen af Lovforslag L89 m ed

henblik på, at Folketinget senest et år efter at evalueringen er afsluttet m odtager en redegørelse

herfor i 2 016.

Som resultat af ovenstående har Miljøstyrelsen udbudt indeværende evaluering, som er gennemført

af COWI A/S. Evalueringen undersøger nytteværdien af de grønne regnskaber for såvel

v irksomheder som den række af brugere, der er målgruppe for de grønne regnskaber. Evalueringen

af de grønne regnskaber er afdækket gennem interviews af brugere og interessenter af grønne

regnskaber, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt en række virksomheder.

Miljøstyrelsen vil gerne takke de virksomheder, myndigheder og andre interessenter, som har

bidraget til arbejdet med evalueringen, og som har stillet sig til rådighed ved interview m.v.

I forbindelse m ed projektets gennemførelse har der været nedsat en følgegruppe, der løbende har

v æret involveret i evalueringen. Følgegruppen har bestået af følgende personer:

Tina Sternest, Dansk Industri

Jens Peter Mortensen, Danmarks Naturfredningsforening

Henrik Borg Kristensen, Landbrug & Fødev arer

Henning I. Hansen, Kom munernes Landsforening

Cecilie Sandvik Clausen, Miljøstyrelsen

Ulla Ringbæk, Miljøstyrelsen

Ev alueringen og udarbejdelsen af nærværende rapport er gennemført af

Nis Benn, Meta Reimer Brødsted, Lise Ly ngfelt Molander, Lars Wilkinson og Carsten Ellegaard

(projektleder), som alle er fra COWI.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sammenfatning

Denne evaluering har haft to fokusområder:

At afklare om de grønne regnskaber er tidssvarende og nyttige i forhold til deres to form ål:

a. Giv e offentligheden adgang til m iljøinformation

b. Inspirere virksomhederne til at arbejde aktivt med deres m iljøforhold.

At undersøge effekterne af grønne regnskaber, herunder effekterne af at fjerne

regnskabspligten for bilag 2 -virksom heder.

Rapportens konklusion

Ev alueringen peger på, at de grønne regnskaber har haft en positiv m iljøeffekt op gennem

90’erne og 00’erne. Evalueringen viser imidlertid også, at disse forurenende virksomheder er

om fattet af anden miljøregulering, der overlapper med grønne regnskaber og at det grønne

regnskab i dag ikke længere giver en merværdi, der står i et fornuftigt forhold til den

adm inistrative byrde, som det også er at udarbejde et grønt regnskab.

Det v urderes, at en fjernelse af den grønne regnskabspligt ikke forventes at få en negativ effekt

på m iljøet, og at det vil mindske den administrative byrde, selvom PRTR data fortsat skal

indberettes for nogle virksomheder

Nøgleobservationer i evalueringen:



De interviewede virksomheder har fokus på miljøforhold.

Offentligheden har ingen eller kun m eget lille interesse i og/eller efterspørgsel efter de

grønne regnskaber.

Ændringer i regnskabspligt (2010) for bilag 2 -virksomheder havde ingen eller kun en

m eget lille negativ miljømæssig effekt.

En m eget stor andel af bilag 1-virksomhederne vil fortsætte indsamling af m iljødata, selv

om pligten til grønne regnskaber gøres frivillig. Dels fordi det giver værdi for

v irksomheden, og dels fordi det er påkrævet af anden lovgivning og fordi de fortsat skal

have en miljøgodkendelse.

Fjernelse af kravet om at udarbejde grønne regnskaber vil reducere de administrative

by rder for virksomheder, men også for myndigheder vil det kunne frigøre ressourcer.



I løbet af undersøgelsen er der kommet ideer og ønsker til fremtidens m iljørapportering. Der er tale

om skitser til m odeller og koncepter, som der bør arbejdes videre m ed i de rette fora. Dette drejer

sig primært om m uligheder for frivillighed i rapportering og bedre udnyttelse af eksisterende

m iljødata.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Summary and Conclusion

This ev aluation has had two focus areas:

To clarify whether green accounts are current and useful in relation to their two purposes:

a. Prov ide the public with environmental information

b. Encourage enterprises to work actively with environmental aspects of their

activities.

To investigate the effects of green accounts, including the effects of removing the duty to

prepare accounts for Annex 2 enterprises.

Conclusion of the report

The ev aluation indicates that green accounts have had a positive environmental effect

throughout the 1990s and 2 000s. However, the evaluation also shows that these polluting

enterprises are subject to other environmental regulation which overlaps green accounts and

that, today, green accounts no longer provide reasonable added value in relation to the

adm inistrative burden of preparing such green accounts.

It has been assessed that removing the duty to prepare green accounts is not likely to have a

negative effect on the environment and that it will reduce the administrative burden, even

though European Pollutant Release and Transfer Register data must still be submitted by some

enterprises.

Key observations in the evaluation:



The enterprises interviewed have focus on the environmental aspects of their activities.

The public has no or v ery little interest in and/or demand for green accounts.

Changes in the duty to prepare green accounts (2010) for Annex 2 enterprises had no, or

only very little, negative environmental effects.

A v ery large percentage of Annex 1 enterprises will continue to collect environmental data,

ev en if the duty to prepare green accounts is m ade voluntary. A very large percentage of

Annex 1 enterprises will continue to collect environmental data, even if the duty to prepare

green accounts is m ade voluntary. This is partly because collecting data has value for the

enterprise, partly because it is required by other legislation, and partly because enterprises

still need an environmental approval.

Rem ov al of the requirement to prepare green accounts will reduce the administrative

burden for enterprises, and it will free up resources for the authorities.



Ideas and wishes for future environmental reporting came up during the study. These included

outlines of m odels and concepts which should be further developed in the right fora. They were

prim arily options for voluntary reporting and better utilisation of existing environmental data.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

1.1

Om de grønne regnskaber

De grønne regnskaber har et todelt formål:

Giv e offentligheden adgang til m iljøinformation

Inspirere virksomhederne til at arbejde aktivt med deres m iljøforhold

I forbindelse m ed de første regler om grønne regnskaber fra 1996 blev det lagt til grund, at

regnskabspligten skulle gælde for virksom heder, der på grund af deres størrelse og m iljømæssige

påv irkning af det ydre miljø kunne betegnes som ”større og m iljøtunge”

Med bekendtgørelse nr. 210 af 3 . m arts 2 010 om visse virksomheders afgivelse af m iljøoplysninger

blev der lagt vægt på, at de grønne regnskaber skulle være mere synlige og tilgængelige for

offentligheden. Dette blev imødekommet med portalen miljooplysninger.dk. Desuden blev der

indført færre og m ere fleksible krav til virksomheder m ed et m iljøledelsessystem og generelt færre

krav til m iljøredegørelsen. Samtidigt blev der indført et elektronisk indberetningssystem (via

www.virk.dk),

og PRTR-data trækkes nu fra de indberettede grønne regnskaber. Bekendtgørelsen

fra 2 010 m edførte desuden en fritagelse af regnskabspligten for virksomheder på det daværende

bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen (herefter:

bilag 2-virksomheder).

Miljøstyrelsen har

v urderet, at alle forenklingerne har m edført en samlet besparelse for virksomheder på knap 3 0

m io. kr. om året. Figur 1 nedenfor sammenfatter ændringerne og deres betydning.

Se gæl dende l ovgrundlag

https://w ww.r etsinformation.dk /Forms/R07 10.aspx?i d=123973

Mi l jøstyrelsen, hentet januar 2014,

Om Grønne Regnskaber,

U RL:

http://w w w3.mst.dk /Miljoeoplysninger/PrtrPublic ering/OmGroenneRegnskab er

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

F I GUR 1

OV ERSIGT OV ER ÆN DRINGERNE I 2010

Denne evaluering undersøger flere af de ændringer, der blev foretaget i 2 010. I kapitel 2 ser vi på

effekterne for offentligheden, de regnskabspligtige virksomheder og deres tilsynsmyndigheder. I

kapitel 3 ser vi på effekten af, at regnskabspligten blev fjernet for bilag 2 -virksomhederne.

1.2

Grønne regnskabers erhvervsmæssige kontekst

Danske virksom heder er i vid udstrækning om fattet af lovgivning og krav om m iljøforhold, såsom

affaldshåndtering, grænseværdier for emissioner mv. Flere virksomheder og tilsynsmyndigheder ser

ov erlap på en række om råder. Figur 2 nedenfor viser, hvordan grønne regnskaber ov erlapper m ed

anden lovgivning og andre fora for fokusering og afrapportering på miljøområdet. Illustrationen

giv er også et billede af risikoen for dobbeltarbejde og unødvendigt administrativt arbejde – også

kaldet administrative byrder.

Mi l jøstyrelsen, hentet januar 2014,

Om Grønne Regnskaber,

U RL:

http://w w w3.mst.dk /Miljoeoplysninger/PrtrPublic ering/OmGroenneRegnskab er

Retsi nformation, hentet januar 2014,

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse,

U RL:

https://w w w.retsinformation.dk /Forms/R0710.aspx?id=12397 3

Mi l jøstyrelsen, hentet januar 2014,

Vejledning for tils ynsmyndigheden,

U RL:

http://w w w2.mst.dk /GRwiki/VejledningGR.Tilsynsmyndighed-V ejledning.ashx

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

F I GUR 2

DE GRØN N E REGN SKA BER S KON TEKST

Ved im plementering af PRTR-forordningen forpligter Danmark sig til at indberette emissioner og

affaldsdata fra en række danske virksomheder. Indberetningen fra virksomhederne sker i dag ofte

igennem det grønne regnskab. PRTR-data trækkes dermed fra virksomhedernes grønne regnskaber,

så de ikke er tvunget til dobbeltrapportering i denne sammenhæng. Knapt en fjerdedel af de grønne

regnskaber bruges i PRTR.

I frem tiden forventes det derudover at blive et BAT

-krav at have miljøledelse. Dermed vil alle IED-

v irksomheder på et tidspunkt skulle have miljøledelse. 85 procent af de grønne regnskaber er lavet

af IED-v irksomheder.

1.3

Ev alueringens form ål

I forbindelse m ed ændringerne af de grønne regnskaber i 2 010 blev det besluttet, at ordningen m ed

de grønne regnskaber skulle evalueres, og at Ministeren skulle forelægge en evaluering for

Folketinget. Miljøstyrelsen har besluttet at gennemføre en kvalitativ evaluering, og COWI er valgt til

denne opgave.

Form ålet med evalueringen er a t undersøge, om brugen af grønne regnskaber fortsat er nyttig,

herunder hvad effekten er af grønne regnskaber og om en anden fremtidig m iljørapportering

bør ov ervejes.

Dette afdækkes og uddybes i evalueringen som :

Giv er et billede af

virksomheders brug af grønne regnskaber,

herunder hvordan de oplever

den digitale indberetning

ERFA -gr uppe: Mi ndr e gruppe

af personer, der regelmæssigt mødes med henblik på vidensdeling indenfor et fælles

i nteresseområde.

Mi l jøstyrelsen og Miljøstyrelsen, hentet april 2014,

Om PRTR (Pollutant Release and Transfer register),

U RL:

http://w w w3.mst.dk /Miljoeoplysninger/PrtrPublic ering/OmPrtr

Best A v ailable Techniques efter IE-di rektivet.

Mi l jøstyrelsen

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kortlægger

offentlighedens brug af grønne regnskaber

og effekterne af, at m an har gjort de

grønne regnskaber lettere tilgængelige

Beskriver

effekterne af at fjerne regnskabspligten

for de daværende bilag 2-virksomheder

Kom m er med input til

fremtidens miljørapportering

– forslag til ændringer, der giver

m aksimal værdi til hovedinteressenterne – det vil sige ”mest m ulig miljø for pengene”

(v irksom hederne, kommunerne, den brede offentlighed, offentlige aktører mv.)

1.4

Ev alueringens m etode og proces

Datagrundlaget for evalueringen består af to dele:



personlige interview med udvalgte aktører

sv ar fra et elektronisk spørgeskema

Interviewdata er indsamlet gennem interview med virksomheder, tilsynsmyndigheder og udvalgte

interesseorganisationer. For hvert interview er der udarbejdet et referat, og alle referater indgår i

den sam lede analyse af kvalitativt data. Enkelte gange er citater blevet fremhævet, m en alle

interview med virksomheder er gennemført under betingelse af anonymitet.

Derudover har COWI interviewet virksomheder m ed grøn regnskabspligt såvel som virksomheder ,

der efter ændringen i 2 010 ikke længere er regnskabspligtige. På den måde kan man belyse den

forv entede effekt af at fjerne regnskabspligten. Interview er også gennemført med tilsynsførende og

m iljøchefer i flere kommuner. Disse interview er blandt andet blevet anvendt til at underbygge

v irksomhedernes udtalelser. Se bilag 2 for den fulde interviewliste.

Endv idere er data indsamlet gennem udsendelse af et elektronisk spørgeskema til 2 99

kontaktpersoner fordelt på 2 58 virksomheder

med aktuel regnskabspligt i forhold til grønne

regnskaber. Spørgeskemaundersøgelsen havde 148 respondenter

svarende til en svarprocent på

4 9,5 procent, hvilket vurderes som tilfredsstillende.

Sam let set kan datamaterialet, der danner grundlag for denne evaluering, siges at være

tilfredsstillende og validt i forhold til at beskrive ov erordnede effekter, tendenser og indikationer.

Datamaterialet er ikke repræsentativt i statistisk forstand, da respondenterne ikke er tilfældigt

udv algt

, og besvarelserne

kan

derfor indeholde forskellige 'skævheder' i forhold til motivation og

baggrunden for at udtale sig om grønne regnskaber i forbindelse m ed denne evaluering. Da

karakteristika for de deltagende virksomheder ikke nødvendigvis afspejler populationen 1:1, er der

ikke m ulighed for at ekstrapolere til alle regnskabspligtige virksomheder. Rapportens observationer

og konklusioner er således alene baseret på det tilgængelige datamateriale, hvilket dog vurderes at

v ære det bedst mulige.

En v i rksomhed defineres efter individuelt CVR -nummer.

på 132 individuelle CV R -numre.

U d af de 299 di gi talt udsendte spørgeskemaer gennemf ørte 148 spør geskemaet og 9 påbegyndte spørgeskemaet uden at

f ul dende dette. 1 41 besvarede ikke spørgeskemaet, hvoraf 15 invitationer ikke b lev modtaget. Den gennemførte svarproc ent af

al l e udsendte invitationer udgør dermed 49,5 pr ocent.

V i r ksomhederne blev udvalgt på tværs ar b ranchekoder og størrelser. Der er dog i kke interviewet virksomheder inden for alle

b r anc hekoder.

For del t

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En følgegruppe har fulgt tilbliv elsen af ev alueringen gennem alle projektets faser.

Evalueringens følgegruppe

I forbindelse m ed evalueringen af de grønne regnskaber har Miljøstyrelsen nedsat en

følgegruppe.

Følgegruppens deltagere er:



Danm arks Naturfredningsforening



Dansk Industri



Kom m unernes Landsforening



Landbrug & Fødev arer



Miljøstyrelsen

Følgegruppen har i løbet af evalueringsprocessen afholdt tre m øder, hvor evalueringens status

og resultater er blevet diskuteret med udgangspunkt i COWIs præsentationer. Desuden har

følgegruppen dannet ramme for diskussion af den mulige fremtid for grønne regnskaber.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Brugen af grønne

regnskaber

I dette kapitel ser vi på, hvordan virksomheder, de offentlige interessenter og de kom munale

sagsbehandlere bruger de grønne regnskaber.

For de største og potentielt mest forurenende virksomheder (Bilag 1 -virksomheder) har der i løbet

af de seneste 1 0-15 år været en tendens til øget m iljøbevidsthed. Dette skyldes delvist ydre pres og

krav, herunder de grønne regnskaber, og delvist indre krav og en bevidsthed om værdiskabelsen ved

et øget m iljøfokus. Det er således blevet normen at være en miljøbevidst virksomhed, der løbende

v urderer sine miljøtiltag. Denne udvikling har stor betydning for de grønne regnskabers effekt og

v ærdi for virksomheder i dag.

"Vore s tilsynsmyndighed og

kommune har et stort fokus

på miljøe t, og vi har da en

fælle s inte resse i, at der ikke

skal være spild i

produktionen – de tte var nok

ikke tilfældet i samme grad

for 10-15 år side n".

2.1

Virksomheders brug af grønne regnskaber

Virksomheder kan bruge de grønne regnskaber både internt og eksternt. Undersøgelsen viser, at der

ikke er en ensartet anvendelse af de grønne regnsk aber på tværs af virksomheder.

Spørgeskemaundersøgelsens respondenter er karakteriseret ved at:



godt to tredjedele er ansat i en virksomhed med m iljøledelse

12.

Dette er højt i og m ed, at

kun 4 0 procent af virksomhederne i 2 011 havde registreret miljøledelse

ca. fire femtedele af disse virksomheder arbejder m ed ISO 1 4001 alene eller i kombination

m ed andre former for m iljøledelsessystemer. Halvdelen af virksomhederne deltager i erfa-

grupper m ed fokus på m iljøledelse. Virksomheder med miljøledelse deltager i højere grad i

erfa-grupper med fokus på m iljø

undersøgelsen er baseret på virksom heders m iljøledere, hvilket muligvis giver en positiv

bias m od grønne regnskaber og/eller andre miljøledelsesinitiativer.



Vores undersøgelse baserer sig derfor i høj grad på virksom heder, som arbejder bevidst og frivilligt

m ed m iljøarbejde. Dette forhold skal tages i betragtning i alle undersøgelsens resultater.

I figuren nedenfor kan m an se, at 19 procent af respondenterne slet ikke synes, at det grønne

regnskab er et værdifuldt værktøj for deres virksomhed. 54 procent mener, at grønne regnskaber

kun giver nogen eller beskeden værdi, m ens 26 procent af respondenterne i høj grad eller meget høj

grad opfatter det grønne regnskab som et værdifuldt værktøj for virksomheden. Det grønne

regnskab opfattes generelt ikke som et særligt værdifuldt værktøj.

Der

sk elnes i denne undersøgelse ikke mellem, om virksomheden er c ertificeret i et miljøledelsessystem eller b enytter

standar derne.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøledelse

Ingen miljøledelse

31%

30%

28%

Samlet

24%

26%

21%

19%

15%

16%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad I beskeden grad

Slet ikke

Ved ikke

F I GUR 3

I HV OR HØJ GRA D OPFATTER I DET GRØNN E REGNSKA B SOM ET V ÆRDIFULDT V ÆRKTØJ FOR JERES

V IRKSOMHED? I PROCEN T

Virksomheder med miljøledelse er en anelse m ere positivt stemt over for det grønne regnskab.

Virksomheder i spørgeskemaundersøgelsen med over 1.000 medarbej dere betragter i m indre grad

det grønne regnskab som et værdifuldt værktøj for deres virksom hed.

En tilsvarende fordeling ses for , hvorvidt respondenterne synes, at udarbejdelsen af det grønne

regnskab fører til et øget fokus på virksomhedens miljøforhold i Figur 4 nedenfor.

Miljøledelse

35%

Uden miljøledelse

Samlet

31%

24%

19%

17%

30%

27%

26%

22%

20%

15%

8% 9% 8%

0% 0% 0%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad I beskeden grad

Slet ikke

Ved ikke

F I GUR 4

I HV OR HØJ GRA D BIDRA GER UDA RBEJDELSEN A F DET GRØNNE REGNSKA B TIL A T ØGE JERES

OPMÆRKSOMHED PÅ V IRKSOMHEDEN S MILJØFORHOLD? I PROCEN T

2 6 procent af respondenterne i virksomheder uden m iljøledelse svarer, at de slet ikke synes, at

udarbejdelsen bidrager til øget fokus på deres m iljøforhold. Kun 9 procent af virksomhederne med

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

m iljøledelse synes dette. Virksomheder m ed under 1.000 ansatte finder dog i højere grad, at det

grønne regnskab øger deres fokus på deres m iljøforhold. 27 procent af respondenterne svarer, at det

grønne regnskab bidrager til øget opm ærksomhed på virksom hedens m iljøforhold i høj grad og i

m eget høj grad.

Respondenter, der synes, at det grønne regnskab er et værdifuldt værktøj for virksomheden, synes

ty pisk også, at udarbejdelsen af det grønne regnskab bidrager til at øge fokus på virksomhedens

m iljøforhold.

Holdningen blandt de interviewede virksomheder var dog m ere klar. De grønne regnskaber i sig

selv er ikke et værdifuldt værktøj, da virksomhederne typisk har miljøarbejde , der rækker ud ov er

det arbejde, der kræves i forbindelse m ed det grønne regnskab.

2.1.1

Int ern brug af grønne regnskaber i virksomheder

Dataindsamling i forbindelse med grønne regnskaber har for flere virksomheder givet mere viden

om v irksomhedens miljøforhold og potentielle forbedringsmuligheder. Således sv arer 4 3 procent af

de adspurgte virksomheder, at de h ar brugt det grønne regnskab til at opnå viden om processer.

Den interne brug af grønne regnskaber er især værdiskabende, når dataindsamlingen har bidraget

til forbedret indsigt i m ulige besparelser. Alligevel bliver den skriftlige redegørelse om det grønne

regnskab sjældent brugt internt i v irksomhederne.

Uden miljøledelse

Miljøledelse

Samlet

52%

Bem ærk at respon denterne

ku n ne vælge m ere end én

i n tern anvendelsesform.

Derfor summerer figuren ikke

ti l 100 procent.

46%

42%43%

37%

30%

23%

16%

Ud af spørgeskema--

u n dersøgelsens respondenter

h ar 46 virksomheder i kke

m i l jøledelse, mens 96 har

m i l jøledelse.

11%

6% 5%

Anden brug

Benytter ikke

internt

Miljøforbedrings Miljøledelse på Emissioner på

muligheder tværs af p-numretværs af p-numre

F I GUR 5

HV ORDA N GØR I BRUG AF GRØNNE REGNSKA BER IN TERNT?

Ifølge spørgeskem aundersøgelsen anvender 37 procent af respondenterne ikke det grønne regnskab

internt i virksomheden. Virksomheder m ed m iljøledelse benytter sig i højere grad af det grønne

regnskab internt i virksomheden, hvor de også sammenligner deres nøgletal og emissioner på tværs

af p-num re. Virksom heder m ed m iljøledelse indikerer samtidig, at grønne regnskaber ikke bringer

ny data, som ikke allerede tilvejebringes i deres miljøledelsesprocesser.

At v irksomheder uden m iljøledelse ikke benytter det grønne regnskab til at lave sammenligninger

på tv ærs af p-numre kan skyldes, at de ikke har flere produktionsenheder eller, at kun nogle

produktionsenheder er om fattet af den grønne regnskabspligt.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under spørgsmål om ” anden brug” oplyser flere respondenter, at de benytter det grønne regnskab

til at følge virksomhedens m iljøperformance over tid og oplyse m edarbejderne om den. En

respondent forklarer, at de benytter deres grønne regnskab som information om virksomheden til

ny e medarbejdere. Derudover benytter de det som statusredskab i henhold til deres

m iljøledelsessystem ISO 1 4001.

En respondent oplyser, at deres pligt til at udarbejde grønt regnskab kun gælder én fabrik ud af

seks. Virksomheden har dog v algt at lave et m iljøregnskab for alle seks fabrikker, så de har

m ulighed for at sammenligne fabrikkernes m iljøperformance. Dette giver inspiration til at foretage

m iljøforbedringer på de enkelte fabrikker.

Forskelle i holdning til grønne regnskaber hos

virksomheder med og uden miljøledelse

Virksomhed uden miljøledelse

Det grønne regnskab har flere steder bidraget med fokus på virksom hedens egne m iljøforhold.

Derm ed er virksom heden blevet opm ærksom på om råder, hvor der kunne foretages

om kostningsbesparende tiltag.

"Vi har forbedret kraftigt inden for affaldsområdet, fordi vi på den måde også

sparede mange penge."

Virksomheden har ikke anden m iljøledelse og benytter derfor det grønne regnskab som d eres

indgangsvinkel til m iljøarbejde. Hvis regnskabspligten ophører, vil virksom heden fortsætte

m ed m iljøarbejde internt i virksomheden, da de har oplevet værdien af det.

"Selvfølgelig tager det tid at lave, men det bidrager også med, at vi får set på tingene."

Virksomhed med miljøledelse

Virksomheden har en form for m iljøledelse, typisk ISO 1 4001, og indsamler i forvejen alle

relevante miljødata. Virksomheder m ed m iljøledelse er generelt mere positive overfor

m iljørapportering, og de ser i højere grad det grønne regnskab som et værdifuldt værktøj.

Alt i alt anvendes grønne regnskaber til en række forskellige interne aktiviteter. Helhedsindtrykket

fra interview og spørgeskema er dog stadig, at en m eget stor gruppe virksomheder slet ikke eller

kun i m eget begrænset om fang bruger de grønne regnskaber internt.

2.1.2

Ekst ern brug af grønne regnskaber

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 4 2 procent af respondenterne ikke benytter sig af det grønne

regnskab eksternt. De v irksom heder, der benytter sig af det grønne regnskab eksternt, gør det

hov edsageligt ved at lægge det grønne regnskab på deres hjemmeside. Dette er praksis hos 47

procent af virksom hederne. Derudover oplyser 23 procent af respondenterne deres kunder om det

grønne regnskab, mens 8 procent af respondenterne oplyser deres leverandører om det grønne

regnskab.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uden miljøledelse

Miljøledelse

Samlet

55%

54%

Bem ærk at respon denterne

ku n ne vælge m ere end én

ekstern formidlingsaktivitet.

Derfor summerer figuren ikke

ti l 100 procent.

Ud af

spørgeskemaundersøgelsens

respon denter har 46

v i rksomheder i kke

m i l jøledelse, mens 96 har

m i l jøledelse.

47%

42%

36%

30%

25%

25% 23%

20%

23%

17%

Oplyser til kunder

Oplyser til

leverandører

Oplyser til andre

interessenter

Lægger det op på

hjemmeside

Benytter ikke

eksternt

F I GUR 6

HV ORDA N GØR I BRUG AF DET GRØNNE REGNSKA B UDA DTIL?

Virksomheder uden m iljøledelse benytter sig i m indre grad af de grønne regnskaber eksternt end

v irksomheder m ed miljøledelse. 54 procent af virksomhederne uden miljøledelse benytter sig slet

ikke af det grønne regnskab m od 3 6 procent af virksomhederne m ed m iljøledelse.

Flere respondenter oplyser, at de besvarer forespørgsler om virksomhedens m iljøforhold ved at

sende deres CSR-rapport, men ikke det grønne regnskab. De fremsender kun det grønne regnskab,

hv is der specifikt bliver spu rgt efter det. Baseret på interviews og spørgeskemaundersøgelsen er der

en tendens mod, at grønne regnskaber i dag ikke egner sig til ekstern kommunikation af to årsager:



Dels er det blev et så udvandet, at der ikke længere står noget interessant

Form atet egner sig ikke til ekstern præsentation

” De t e r et håbløst grimt

format, som man ikke ønsker

at se nde til sine kunder…”

” GR e r slanket så meget, at

de t e fte rhånden er blevet helt

ke deligt at læse”

Adskillige respondenter har oplevet , at studerende efterspørger deres grønne regnskab i forbindelse

m ed projekter om virksomhederne. Netop studerende opleves som den offentlige

interessentgruppe, som i dag hyppigst anvender grønne regnskaber. Dette opvejer dog ikke det

helhedsindtryk, at virksomheder foretrækker at benytte andre formater til ekstern kommunikation.

På baggrund af interviewene tegner der sig et billede af, at virksom heder, der er underleverandør til

andre virksom heder, i højere grad benytter sig af det grønne regnskab end virksomheder, der

producerer direkte til forbrugerne. Flere virksomheder oplyser, at de stiller krav ti l m iljøforhold hos

deres lev erandører, som derfor anvender det grønne regnskab som dokumentation. Dog fremsendes

det grønne regnskab kun i tilfælde af, at virksomheden ikke har certificeret miljøledelse. Den

sam me efterspørgsel ses i forbindelse med offentlige indkøb, hvor virksomhedernes miljøprofil

nogle gange efterspørges som et markedsbaseret konkurrenceparameter.

Ingen af de v irksomheder, som medvirkede i undersøgelsens interviewdel, har nogensinde

m odtaget henvendelser fra borgere om deres grønne regnskaber. Dog m ener de, det er godt, at

borgerne har mulighed for at se regnskaberne, hvis de er interesserede i virksomhederne i deres

lokalom råde.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.3

Den administrative by rde

Den adm inistrative byrde for virksomheder varierer, men opfattes som noget, der kræver

ressourcer. Godt en tredjedel af virksom hederne i spørgeskemaundersøgelsen oplyser, at

udarbejdelse af det grønne regnskab i høj eller meget høj grad er ressourcekrævende. De resterende

v irksomheder m ener, at udarbejdelsen er ressourcekrævende i beskeden til nogen grad.

Miljøledelse

57%

49%

Uden miljøledelse

Samlet

51%

26%25%

24%

14%

0% 0% 0%

14%

13%

11%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad I beskeden grad

Slet ikke

Ved ikke

F I GUR 7

I HV OR HØJ GRA D ER SELV E UDA RBEJDELSEN A F GRØNT REGNSKA B TIDS- ELLER RESSOU RCEKRÆV ENDE FOR

JER? I PROCEN T

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 3 8 procent af virksomhederne med miljøledelse og 3 0 procent

af v irksomhederne uden miljøledelse synes, at udarbejdelsen af det grønne regnskab er tids-

og/eller ressourcekrævende i høj til m eget høj grad. De resterende respondenter oplyser, at de

finder udarbejdelsen krævende i beskeden til nogen grad.

De fem største virksom heder i spørgeskemaundersøgelsen synes alle, at udarbejdelsen af det grønne

regnskab er tids- og/eller ressourcekrævende i høj og m eget høj grad.

I interview m ed virksomheder og kommunale tilsynsmyndigheder fremgår det til gengæld, at

udarbejdelsen er ressourcekrævende for de m indre virksomheder. Dette skyldes, at de ikke

nødv endigvis har en m edarbejder ansat til kun at arbejde m ed miljøtiltag og rapportering. Derfor

bliv er det typisk driftslederen eller ejeren selv , der udarbejder det grønne regnskab.

Andre virksom heder m ener, at indberetningen af det grønne regnskab kun udgør en meget lille

adm inistrativ byrde, da de i forvejen har indsamlet alle nødvendige data. Disse virksom heder ser

derfor det grønne regnskab som afrapportering af oplysninger, der allerede er let tilgængelige

internt i virksomheden.

De interviewede v irksomheder estimerer, at de typisk bruger 1-2 m andeuger på at indsamle og

udarbejde det grønne regnskab. Flere virksomheder oplyser, at de på grund af den administrative

by rde, der er forbundet m ed de grønne regnskaber, ikke vil udarbejde et grønt regnskab, hvis

regnskabspligten ophører, da det simpelthen ikke giver værdi i forhold til anvendelsen af

ressourcer.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.4

Brugervenligheden af den digitale indberetning

Som en del af bekendtgørelse nr. 210 af 3 . marts 2 010 blev der indført et ele ktronisk

indberetningssystem. Det betyder, at virksomheder i dag indberetter deres grønne regnskab via

portalen www.virk.dk.

Miljøstyrelsen modtog adskillige klager vedrørende tekniske problemer i starten, da den digitale

indberetning blev implementeret.

"… de r var i starten mange

proble mer med det te kniske

ve d de n digitale

indbe retning, hvilket var

me ge t frustrerende for

virksomhederne. Vi har dog

fåe t langt færre henvendelser

på de t sidste ."

Miljøledelse

Uden miljøledelse

Samlet

48%

39%

34%

22%

20%

14%

13%

16%

15%

13%

11%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad I beskeden grad

Slet ikke

Ved ikke

F I GUR 8

I HV OR HØJ GRA D HAR DEN DIGITALE IN DBERETNIN G A F GRØNT REGNSKA B GJORT INDRAPPORTERINGEN

LETTERE I FORHOLD TIL FØR DIGITA LISERINGEN? I PROCEN T.

En fem tedel af virksomhederne m ener, at digitaliseringen har lettet selve indberetningen af det

grønne regnskab. Dobbelt så m ange virksomheder m ener dog, at det slet ikke har lettet

indberetningen. Vi vurderer, at den store andel af virksom heder, der mener, at digitaliseringen ikke

har lettet indberetningen, skyldes de tekniske problemer i starten.

Respondenterne har oplevet problemer med adgangen til den digitale indberetning såvel som selve

indberetningen af m iljødata. Respondenterne forklarer, at de synes, den digitale indberetning er

m eget ufleksibel. Når der er lavet en fejl i rapporteringen, oplever flere af respondenterne, at fejlen

er um ulig at rette igen uden at kontakte Miljøstyrelsen.

Flere efterspørger et mere interaktivt værktøj, som kan benyttes i virksomhedens m iljøarbejde.

Derudover nævner flere, at myndighederne kunne udnytte de digitalt lagrede miljødata i analyser

på bedre v is.

Tilsynsmyndighederne såvel som virksom hederne oplyser, at der har været adskillige tekniske

problem er i forbindelse med indberetningen i det nye digitale system , og at det opfattes som

besv ærligt og ufleksibelt. Dette er til stor frustration for virksomhederne, når de i forv ejen har brugt

m ange ressourcer på at indsamle data og så støder på et stift system, som ofte ikke passer på

v irksomhedens virkelighed.

"Hve rt år løber jeg ind i

te kniske problemer; den

digitale signatur er udløbet,

side n e r nede eller noget

tre dje , der gør, at je g endnu

aldrig har oplevet, at de t e r

kørt ude n problemer. De t e r

ærge rligt – tide n skal jo

bruge s på at indsamle data

og lave miljøforbedringer og

ikke på at få te knikken til at

virke ."

Her

nævnes problemer for virksomheder med forskudt regnskabsår, f lere enheder under samme k onc ern, di gital signatur,

mangl ende fleksibilitet ved fejlindtastning mv.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.5

Mere miljø for pengene

Skaber de grønne regnskaber så mere miljø for pengene?

Der er blandede meninger om , hvorvidt og i hvor høj grad de grønne regnskaber giver mere miljø

for pengene. Flere virksomheder m ener, at miljøfordelen ved de grønne regnskaber er for lav i

forhold til den administrative byrde, der pålægges dem. Derimod oplyser andre virksomheder, at de

grønne regnskaber er deres indgangsvinkel til miljøarbejde, hvorfor det for dem skaber mere miljø

for pengene.

I spørgeskemaundersøgelsen blev kontaktpersonerne bedt om at beskrive en konkret gevinst ved at

udarbejde det grønne regnskab. Flere respondenter svarer, at det især er fokus på de interne

processer , der skaber gevinst. For eksempel har flere virksomheder nedsat deres energiforbrug eller

skiftet til andre råvarer i produktionen.

For en konkret virksom hed skabte u darbejdelsen af det grønne regnskab et øget fokus på reduktion

af deres v and- og energiforbrug. Det resulterede i, at energiforbruget blev reduceret m ed 15 procent

ov er en femårig periode, og vandforbruget blev reduceret med 50 procent i samme periode.

En respondent forklarer, at det er brugen af både m iljøledelse i dagligdagen og statusopgørelsen

sidst på året, der skaber gevinster. Når tallene gøres op i forbindelse m ed afrapportering, ser de

dem på en anden måde, end man gør i dagligdagen, fordi de har et ov erblik på hele årets

produktion. Denne konkrete virksom hed arbejder dog m ed et m iljøledelsessystem, og det er

derm ed ikke det grønne regnskab alene, der skaber denne gevinst.

Der er im idlertid endnu flere respondenter, der svarer, at de kun udarbejder det grønne regnskab,

fordi de skal. De sy nes ikke, at de har oplevet konkrete gevinster ved det grønne regnskab, som ikke

opnås v ed et m iljøledelsessystem.

Respondenterne finder generelt ikke, at gevinsterne ved at udarbejde det grønne regnskab opvejer

ressourceforbruget. Dette illustreres i Figur 9 nedenfor, hvor virksom heder m ed m iljøledelse dog er

en anelse m ere positive end virksomheder uden.

"De r e r kommet meget fokus

på at sorte re affaldet korrekt

og at få afste mt

afhe ntningsinte rvaller. I dag

ve je s hver tømning og

afre gne s, hvor vi tidligere

afre gne de en

standardmængde, som vi

aldrig udnytte de".

Miljøledelse

Uden miljøledelse

Samlet

40%

34%

32%

27%

32%

33%

20%

16%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I beskeden grad

16%

15%

21%

Slet ikke

F I GUR 9

I HV OR HØJ GRA D VURDERER I, A T GEVINSTERNE VED U DARBEJDELSEN AF DET GRØNNE REGNSKA B OPVEJER

RESSOU RCEFORBRU GET H ERTIL? I PROCEN T.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er v irksom heder med over 1.000 medarbejdere, der er mindst enige i, at gevinsterne ved det

grønne regnskab opvejer ressourceforbruget. Det stemmer ov erens m ed deres holdninger til det

grønne regnskab som et værktøj, der kun i lav grad er værdifuldt for virksom heden. Disse

v irksomheder er også dem, der i højest grad finder, at udarbejdelsen af det grønne regnskab er tids-

og/eller ressourcekrævende.

2.2

Offentlighedens brug af grønne regnskaber

Generelt er interessen for og brugen af de grønne regnskaber ikke steget efter, at de blev lettere

tilgængelige. Dette indikerer både spørgeskema og interviews. De adspurgte interessenter gør i

m eget lav grad brug af de grønne regnskaber.

De adspurgte interessenter interesserer sig for virksomhedernes m iljøforhold, men benytter sig

prim ært af andre datakilder for at opnå viden. I forbindelse med miljøpåvirkninger m ener flere

interessenter, at PRTR-indberettede data er mere brugbare.

Flere af de adspurgte interessenter udtrykker et ønske om , at virksomhederne er opmærksomme på

deres m iljøpåvirkning. Men de udtrykker ikke et ønske om , at denne opm ærksomhed skal stamme

fra eller udmønte sig i det grønne regnskab.

En professionel interessent, som blev interviewet i forbindelse med evalueringen, benyttede sig for

ny lig af det grønne regnskab i forbindelse m ed et projekt. Her indhentede interessenten det grønne

regnskab fra virksomhedens egen hjemmeside. Fordelen ved det grønne regnskab var her, at

interessenten ønskede at se specifikt på denne ene virksomhed og deres m iljødata. I den forbindelse

v ar det kun tallene, der var vigtige, og ikke virksomhedens fremadrettede m iljøtiltag.

"I nformation om risici

forbunde t med miljø kan

skaffe s ad andre veje."

Hvem bruger de grønne regnskaber?

Den professionelle interessent

Den professionelle interessent interesserer sig i høj grad for virksomhedernes miljøforhold og

beny tter sig ofte af deres dokumentation på om rådet. Han/hun starter måske med at se på

v irksomhedens grønne regnskab. Derudover taler vedkommende med virksomheden, ser på

deres CSR-rapport, m iljøgodkendelsen og PRTR-data. Det grønne regnskab er ikke

fy ldestgørende i sig selv. Den professionelle interessent benytter www.miljoeportal.dk, når

ønsket er at se på virksomhedens lokalområde. Den professionelle interessent er karakteriseret

v ed primært at være studerende, ansat i en m iljøorganisation eller i en myndighed.

Den alm ene offentlighed bruger ikke eller bruger kun i m eget ringe grad grønne regnskaber

ifølge v ores undersøgelse.

De professionelle interessenter efterspørger en samlet database, som er m ere brugervenlig end dem

der findes i dag

. Ønsket er, at det skal være muligt at søge ud fra forskellige parametre såsom

størrelse, geografisk placering, forbrugsomfang, affald, emissioner mm. Flere af dem m ener, at data

allerede findes og bliver indsamlet, og at det derfor blot handler om at præsentere disse data samlet.

Flere af disse interessenter udtaler i øv rigt, at det grønne regnskab sjældent er spændende læsning,

når virksomheden blot lever op til lovkravene.

Mi l jøoplysninger.dk

og E-PRTR

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3

My ndighedernes brug af det grønne regnskab v ed tilsyn og

m iljøgodkendelser

De interviewede virksomheder opfatter kun i m eget lav grad, at tilsynsmyndighederne benytter sig

af de grønne regnskaber ved tilsyn. Dog oplyser nogle sagsbehandlere, at de synes, det grønne

regnskab skaber værdi igennem en årlig status på m iljøforholdene. Sagsbehandlerne benytter i den

sam menhæng m iljøredegørelsen og ikke de indberettede data.

Miljøredegørelsen kan fungere som et godt udgangspunkt for dialogen mellem virksomheden og

sagsbehandleren om , hvilke m iljøtiltag der fremadrettet er m ulige og realistiske for virksomheden.

Efter de lem pede krav for de grønne regnskaber og digitaliseringen af indberetningen og

påtegnelsen fra tilsynsmyndigheden oplever kommunerne, at deres rolle i de grønne regnskaber er

reduceret, og at indholdet er blevet mindre brugbart for dem. Dette har også betydet, at deres

interesse for det grønne regnskab er blevet m indre.

De fleste kom munale sagsbehandlere er

‒

på linje med virksomhederne

‒

i tvivl om formålet med

det grønne regnskab, eftersom flere og flere virksomheder har en form for m iljøledelse. Dermed er

det grønne regnskabs funktioner, ifølge disse sagsbehandlere, indskrænket til kun at skabe et

ov erblik for Miljøstyrelsen.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Effekter af at fjerne

rapporteringspligt for bilag

2-virksomheder

Som en del af bekendtgørelse nr. 210 af 3 . marts 2 010 blev rapporteringspligten for bilag 2-

v irksomheder fjernet. Det betyder, at daværende bilag 2 -virksomheder i dag ikke længere skal

indberette et grønt regnskab. Dog er visse bilag 2 -virksomheder om fattet af PRTR-lov givning og

skal derfor indberette virksom hedens udledninger af PRTR-stoffer til luft, vand og jord.

I dette afsnit vil vi belyse effekten af den fjernede regnskabspligt for disse virksomheder, herunder

m iljøeffekten og den økonom iske effekt. Tilsammen er dette med til at besvare spørgsmålet om ,

hv orvidt ændringen har medført mere eller mindre miljø for pengene.

Til brug i denne undersøgelse har v i forsøgt at finde eksempler på bilag 2 -virksomheder, der er

fortsat med at indberette grønt regnskab efter, at dette ikke er et lovkrav for dem. Det har dog ikke

v ist sig muligt, selv om både Miljøstyrelsen, følgegruppen og COWI har forsøgt på forskellige måder

at identificere disse v irksomheder. Derfor kan man ikke skelne entydigt mellem disse to grupper af

bilag 2-virksomheder. Dette indikerer samtidigt, at kun et fåtal af virksomheder har fortsat med at

udarbejde et grønt regnskab.

3.1

Miljøeffekt

"Vi e r pålagt så me get

lovgivning, at ændringen i

re gnskabspligt ikke havde

noge n videre betydning for

vore s indrapporte ring."

Blandt de interviewede v irksomheder og tilsynsmyndigheder er der ingen, som mener, at der har

v æret en negativ m iljøeffekt af, at rapporteringspligten for bilag 2 -virksomhederne blev fjernet.

To af de interviewede bilag 2 -virksomheder udarbejder stadig grønt regnskab. Begge virksomheder

v ar af den opfattelse, at de stadig hørte under den grønne regnskabspligt. Disse v irksomheder kan

derfor ikke betegnes som værende virksomheder, der frivilligt er fortsat med at udarbejde det

grønne regnskab.

De andre virksomheder stoppede med at udarbejde det grønne regnskab og arbejder i stedet med

m iljøledelse på anden vis. To af de interviewede bilag 2 -virksomheder er ISO 1 4 001 certificeret, og

to har integreret miljøarbejdet i deres CSR-rapport.

Alle de interviewede virksomheder oplyser, at de stadig indsamler og dokumenterer de samme

m iljødata som tidligere.

To af bilag 2 -virksom hederne fortæller, at deres m iljørapportering er fortsat som en del af

v irksomhedens CSR-strategi. Virksomhederne er generelt glade for det, fordi det afspejler en langt

større grad af frivillighed og fleksibilitet med hensyn til indholdet. En virksomhedsrepræsentant

fortalte, at indarbejdelsen af miljørapporteringen i virksomhedens CSR-rapport frem for det

separate grønne regnskab betød, at miljøarbejdet blev en mere integreret del af virksom hedens

rapportering. Dermed steg interessen for m iljøarbejdet fra ledelsens side, og det var med til at skabe

et m ere sammenhængende miljøfokus i virksomheden.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

At v irksomhedernes m iljøfokus ikke synes at være faldet som følge af regnskabspligtens afskaffelse,

kan i høj grad tilskrives det generelle økonomiske incitament til m iljøforbedringer.

Miljøforbedringer i forbindelse m ed affaldshåndtering og energiforbrug medfører ofte

om kostningsbesparelser, hvorfor virksom heder har et stort incitament til at fokusere på disse

om råder.

Ifølge flere v irksomheder i denne undersøgelse fremmer lovgivning ikke i sig selv deres

m iljøarbejde. Derimod gennemføres m iljøtiltag i højere grad i det om fang, der er økonom isk

incitament til det.

3.2

Økonomisk effekt

Adskillige virksomheder såvel som tilsynsmyndigheder fortæl ler, at fjernelsen af regnskabspligten

frigjorde ressourcer hos v irksomhederne. Dette var især tilfældet for de m indre virksomheder, som

brugte relativt m ange ressourcer på den årlige indberetning, fordi indsatsen måtte tages ud fra

knappe driftsressourcer.

På trods af, at virksomhederne ikke længere indberetter det grønne regnskab, indsamler de stadig

m iljødata, fordi det giver m ening og værdi for virksomhederne. Det er derfor primært den

adm inistrative byrde forbundet m ed at skrive, indtaste og udarbejde selve indberetningen, der er

løftet og ikke det bagvedliggende arbejde med dataindsamling og dokumentation. Som vi har været

inde på tidligere, ov erlapper grønne regnskaber en række andre lovområder, hvorfor den oplevede

økonom iske effekt hos v irksomheder i høj grad tilskrives, at man ikke længere behøver at lave

’dobbeltarbejde’

i forhold til andre m iljøregler og/eller -sy stemer.

3.3

Mere m iljø for pengene for bilag 2-v irksomheder

"De t gav e n 0 procent

miljøe ffe kt, men en positiv

økonomisk effekt"

Fjernelsen af den grønne regnskabspligt har ifølge bilag 2 -virksomhederne ikke medført m indre

fokus på m iljøarbejde. Til gengæld har det betydet m indre administrativt arbejde. Derfor kan man

argumentere for, at ophævelsen af grøn regnskabspligt har betydet en positiv ændring i forhold til

begrebet 'm ere miljø for pengene'.

Ov enstående konklusion underbygges af en case, vi har udarbejdet i samarbejde med Aalborg

Kom m une.

Case: Aalborg Kommune

Aalborg Kom mune er m eget fokuseret på at gå forrest som en miljøbevidst kommune. I

kom m unen er der ca. 20 bilag 1-virksomheder og 1 50 bilag 2 -virksom heder.

Kom m unen oplyser, at miljøforholdene ikke har ændret sig for bilag 2 -virksomhederne efter

fjernelsen af regnskabspligt i 2 010. En este negative konsekvens er, at en sagsbehandler har

m istet ov erblikket hos en af disse virksom heder, m en at dette m å opvejes gennem for nyet

fokus på tilsynsdelen af miljøarbejdet.

De v irksomheder, der stoppede med at udarbejde det grønne regnskab efter, at

regnskabspligten ophørte, er om fattet af anden miljølovgivning. Derfor indsamler de stadig

tilsvarende data. Derudover har flere af virksomhederne valgt at implementere frivillig

m iljørapportering i et andet format, eksempelvis i en CSR-rapport.

Efter at miljøforhold er blevet indarbejdet i CSR-rapporten, oplever miljømedarbejderen i en

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af de interviewede virksom heder, at der er kommet m ere fokus på miljøforhold og

opm ærksomhed fra ledelsens side. Dette betragtes som m eget positivt i et miljøfremmende

perspektiv og ligefrem som en miljøforbedring i forhold til situationen, hvor udarbejdelse af

grønne regnskaber var den eneste miljørapportering.

"Vi har samme interesse, og hverken de eller vi ønsker, at der er spild i

produktionen"

Virksomhederne oplyser, at det har resulteret i en administrativ byrde mindre, da de nu skal

afrapportere deres m iljødata og -forhold til én myndighed m indre.

Interviews med kommunerne giver den vurdering, at virksomhederne er lige så miljøbevidste som

før ændringerne, og det bekræfter altså, at ændringerne ikke har ført til et m indre fokus på miljø

hos v irksom hederne.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Ønsker til fremtidig

miljørapportering

I de foregående afsnit har vi beskrevet, hvordan virksomheder og offentlige interessenter bruger

grønne regnskaber, herunder hvad værdien og effekten er af de grønne regnskaber i dag.

Hov edtendensen er, at lovpligtige grønne regnskaber i dag har begrænset værdi for

v irksomhederne. Samme m elding kommer fra myndigheder og offentlige interessenter. De primære

årsager til dette er, at indholdet i de grønne regnskaber ikke giver tilstrækkelig ny viden eller data,

som ikke allerede er dækket af anden lovgivning eller via virksomhedernes egen

m iljøledelsessystemer. Derudover er de grønne regnskaber i dag formuleret i et forholdsvist teknisk

sprog, der gør , at de m eget sjældent læses og bruges af offentligheden. Af samme årsag er det ikke

særlig oplagt for virksomheder at bruge regnskaberne i deres eksterne kommunikation. I dette lys

kan fremtidens m iljørapportering ov ervejes.

Under arbejdet med denne evaluering har vi modtaget

mange indikationer om, at det mest

hensigtsmæssige er at gøre de grønne regnskaber frivillige.

Et flertal af virksomheder og

m yndigheder har den opfattelse. De m ener også, at afskaffelse af pligten til at udarbejde grønne

regnskaber vil frigøre knappe ressourcer, så de kan arbejde mere effektivt m ed at opnå mere miljø

for pengene på den m åde, som giver m est værdi for den enkelte virksomhed. Mange af

undersøgelsens interessenter fremhæver, at der , hvor m an bør sætte ind for at få

mest miljø for

pengene,

er processerne omkring miljøgodkendelser og de dertil hørende tilsyn.

Det nævnes at man i forbindelse med miljøgodkendelses og tilsynsprocesser bør sætte ind m ed

dialog, rådgivning og kom petenceudvikling om bedre miljøledelse. Disse tiltag kan sættes i værk ved

hjælp af:



m ere brug af differentieret tilsyn og rådgivning, hvor virksomheder, der har brug for

hjælp, får flere besøg end de v irksomheder, som performer langt bedre end standarder og

krav fra m iljølovgivningen. På særligt det dialogbaserede tilsyn er det muligt for

m yndigheder at guide virksom hederne i retning af generel bedre miljøledelse.

øget specialisering og kom petenceudvikling hos de teams, der tager sig af

m iljøgodkendelse og tilsyn, særligt på kommunalt niveau.

øget kundeservicefokus hos myndigheder – fra klassisk myndighedskontrol til mere

rådgivende kundeservice

"Vi se r he lst, at det grønne

re gnskab bliver afskaffet.

Hvis de r skal være

miljørapportering, er det

vigtigt, at de t give r mening

for både virksomheder og for

myndighe derne. Det skal

ikke være dobbeltarbejde, og

de t skal kunne bruges til

noge t".



Derudover finder respondenterne, at miljøgodkendelsesprocesserne er bedre til at skabe

m iljøforbedringer, fordi m an i dette regi har reelle værktøjer og sanktion smuligheder til at gøre en

forskel, hvor der er brug for det. Populært sagt både pisk og gulerod alt afhængig af behovet.

Vi har også m odtaget flere andre ideer til, hvordan man kunne forestille sig fremtidens

m iljørapportering. Nedenfor har vi skitseret nogle af de ideer , som har haft størst opbakning. Der

har ikke været tale om færdige og implementerbare koncepter eller m odeller for fremtidens

m iljørapportering, m en snarere strøtanker eller ønsker.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der har været et ønske, primært fra myndigheders og professionelle interessenters side, om at få

sam let al relevant miljødata på

en central portal eller database.

m iljøoplysninger.dk beskrives

som kom pliceret og vanskelig at tilgå og benytte. Den database, man ønsker sig, skal styrke

anvendelsen af eksisterende data og i højere grad give mulighed for at sammenligne på tværs af

v irksomheder, produkter, landsdele mv. I det hele taget ville en sådan database gøre det m uligt at

søge efter m iljødata ud fra forskellige parametre. Den ne idé går på bedre udnyttelse og

funktionalitet af eksisterende data på tværs af kommuner, ministerier og styrelser. Det vil dog være

særdeles ressourcekrævende at etablere og vedligeholde en sådan database.

Frivillig CSR miljørapportering

- Flere v irksomheder og myndigheder efterspørger, at

frem tidens miljørapportering bliver frivillig for virksom hederne. Dette kommer fra det synspunkt,

at det grønne regnskab i dag er så udvandet, at det reelt ikke tjener nogens interesse. Et frivilligt

form at skal m ålrettes de virksom heder, som af den ene eller anden strategiske årsag forfølger eller

ønsker at forfølge en

state of the art-m

iljøstandard. Miljørapporten skal i denne kontekst være

om fattende, imponerende, kommunikérbar og eftertragtet for virksomheder, og den skal resultere i

’gode point hos myndigheder’.

Derudover skal den skal have slagkraft i den eksterne

kom m unikation (myndigheder, investorer, kunder, branding, offentlighed mv.). Med denne idé er

forskellen til i dag, at myndigheder skal belønne og give virksom heder et officielt bevis eller et grønt

brand, der kan anvendes eksternt, således at der bliver tale om et positivt incitament for

v irksomheder, der ønsker at arbejde med miljøledelse.

Det foreslås af flere, at man skeler til eksisterende CSR-standarder

, hvor man tilføjer nye

dim ensioner som :



Ny e standarder for integritet og kommunikation baseret på interessentinvolvering og

dialog – åbent hus og interaktion m ed offentligheden, naboer og lokalsamfundet

Transparens og gennemsigtighed

Cradle to cradle-tankegangen, hvor man tænker m iljø i hele værdikæden inkl.

lev erandører, datterselskaber mv.

Elem enter af arbejdsmiljø, sikkerhed, risiko mv.

Fleksibilitet i forhold til den enkelte virksomheds kontekst

Virksomheder, som af den ene eller anden grund ikke får ekstra værdi ud af denne nye type

m iljørapport, skal ikke være tvunget til at arbejde m ed m iljøledelse i dette format.

A A 1 000 A PS nævnes blandt andet

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Anbefaling/Konklusion

Ev alueringen havde til formål at evaluere virksomhedernes brug af de grønne regnskaber, kortlægge

offentlighedens brug og beskrive effekterne af, at den grønne regnskabspligt blev fjernet for bilag 2 -

v irksomhderne.

De grønt regnskabspligtige virksomheder benytter sig kun i lav grad af det grønne regnskab i deres

m iljøarbejde og -rapportering. Dette skyldes, at flere af disse v irksomheder har anden miljøledelse,

der dækker virksomhedens behov. Flere virksom heder har fokus på miljøforhold gennem

m iljøledelse, hvor ISO 1 4001 er det mest udbredte ledelsessystem .

Efter indførelsen af den digitale indberetning oplevede m ange virksom heder tekniske problemer

v ed indberetningen, hvilket har betydet, at den digitale indberetning ikke ses som en lettelse af

indberetningsbyrden.

Offentligheden er i høj grad interesseret i, at der findes offentligt tilgængeligt miljødata. Dog

beny tter interessenterne sig kun i m eget lav grad af de grønne regnskaber. Dette skyldes, at de

største v irksomheder af interesse typisk har anden m iljørapportering, der i højere grad tiltaler

interessenterne end de grønne regnskaber i deres nuværende format.

Fjernelsen af grøn regnskabspligt for bilag 2-virksomheder har ikke m edført et mindre m iljøfokus

hos disse v irksomheder. Bilag 2-virksomhederne udfører fortsat deres miljøarbejde, da de ser en

klar fordel ved det. Flere virksom heder, der ikke længere er regnskabspligtige, indarbejder deres

m iljørapportering i CSR-rapporten.

Det uændrede fokus på miljøarbejde skyldes de fordele, virksomhederne opnår ved at have viden

om deres interne processer. Det økon om iske incitament til miljøarbejde er en væsentlig motivation

for v irksomhederne. Heldigvis er der ofte et sammenfald af interesser mellem myndigheder og

v irksomheder, hvorfor det dialogbaserede tilsyn fra begge sider fremhæves som et effektivt værktøj,

hv or m ålsætningen om m ere m iljø for pengene opnås.

Ov enstående resultater indikerer, at en fjernelse af den grønne regnskabspligt for bilag 1 -

v irksomheder ikke umiddelbart kan forventes at få en negativ effekt på miljøet. En forudsætning er

dog, at den øv rige lovgivning på om rådet forbliver uændret, og at der ikke pludselig sker en kultur-

og adfærdsændring hos virksomhederne i forhold til miljøarbejde. Vi kan imidlertid m ed sikkerhed

konkludere, at fjernelse af lovpligtig grøn regnskabspligt vil mindske den administrative byrde i

forbindelse med indrapporteringen, selv om PRTR-data fortsat skal indberettes af nogle

v irksomheder.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1:

Data fra elektronisk spørgeskema

Nedenstående tabel angiver fordelingen af kontaktpersoner (repræsenterende P-numre) og

v irksomheder, der er blevet inviteret til undersøgelsen, og som har besvaret den.

Udsendt

List e-

punkt

Ukend

I alt

Antal

kontaktpersoner

2 99

Antal

v irksomheder

2 58

Besvaret

Antal

kontaktpersoner

1 48

Antal

v irksomheder

1 32

V i rksomheder er defineret

som v ærende individuelle

CV R-n umre.

TABEL 1

OV ERSIGT OV ER V IRKSOMHEDER

Spørgeskemaet blev derudover offentliggjort via Dansk Industris hjemmeside.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2:

Interviewliste

Gruppe

Int eressent

Organisation/virksomhed

Danm arks Naturfredningsforening

Greenpeace

Dansk Sportsfiskerforbund

Herning Kom mune – Offentlig Indkøb

Forbrugerrådet

Aalborg Universitet

Dansk Aktionærforening

Dansk Industri

Landbrug & Fødev arer

CO-industri

Board Management

Udført e

int erview

Int eressentinterview i alt

Bilag 1-virksomhed

Sønderborg Kraftvarmeværk

PUR-Teknik

LM Skum plast

Koppers

Dangødning

Bilag 2-virksomhed

Roblon

Colas

Schela Plast

Arovit Petfood

Spæncom

Roy al Greenland

Color Print

Skanska Asfalt

Beck & Jørgensen

Anonym

Virksomhedsinterview i alt

Kommune

Sønderborg

Hillerød

Horsens

v i r ksomheder ønskede ikke at deltage i evalueringen

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aarhus

Aalborg

Fredericia

Frederikshavn

Esbjerg

Kommuneinterview i alt

My ndighed

Int erview i alt

TABEL 2

OV ERSIGT OV ER INTERVIEW

Miljøstyrelsen

Den k ontaktede medarbejder i kommunen f ølte sig ikke i stand til at udf øre interviewet.

Kontak tpersoner i Odense, A llerød og Køb enhavns kommune er k ontaktet telefonisk uden held.

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3:

Udsendt spørgeskema

Evaluering af Grønne Regnskaber

Tak fordi du vil hjælpe Miljøstyrelsen med denne undersøgelse.

Dine svar vil være fuldstændig anonyme og ingen oplysninger vil blive videregivet.

Du kan navigere frem og tilbage i spørgeskemaet ved at klikke på "knapperne" nedenfor

spørgsmålene.

God fornøjelse.

Er du miljøleder eller miljømedarbejder i virksomheden?

(Angiv kun ét svar)



Nej

Hvis nej, angiv stilling:

_______________________________________________

Angiv antal medarbejdere i virksomheden

(Angiv kun ét svar)



1-9



10-49



50-199



200-999



1000-4999



>5000

Udarbejder jeres virksomhed Grønt Regnskab?

(Angiv kun ét svar)

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Nej - Gå til 24



Ved ikke - Gå til 30

Hvem udarbejder virksomhedens Grønne Regnskab?

(Angiv kun ét svar)



Det gør vi

selv



Det gør eksterne konsulenter



Det gør vi



Ved ikke

Er jeres virksomhed PRTR-rapporteringspligtig?

(Angiv kun ét svar)

selv i samarbejde med eksterne konsulenter



Nej



Ved ikke

Har jeres virksomhed et miljøledelsessystem?

(Angiv kun ét svar)



Nej



Ved ikke

Hvis ja, angiv hvilke(t):

(Angiv gerne flere svar)



EMAS



ISO 14001



Eget udarbejdet

Andet

miljøledelsessystem

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

_______________________________________________

Deltager jeres virksomhed i interessegrupper (ERFA-grupper) omkring

miljøforbedring/-ledelse?

(Angiv kun ét svar)



Nej



Ved ikke

Hvis ja, hvilke(n):

_______________________________________________

I hvor høj grad opfatter I det Grønne Regnskab som et værdifuldt værktøj for jeres

virksomhed?

(Angiv kun ét svar)



I meget høj grad



I høj

grad



I nogen



I beskeden



Slet ikke



Ved ikke

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I hvor høj grad bidrager udarbejdelsen af det Grønne Regnskab til at øge jeres

opmærksomhed på virksomhedens miljøforhold?

(Angiv kun ét svar)



I meget høj grad



I høj

grad



I nogen



I beskeden



Slet ikke



Ved ikke

Hvordan gør I brug af Grønne Regnskaber internt?

(Angiv gerne flere svar)

Grønne Regnskab opnår vi viden



Ved udarbejdelsen af det vi kan foretage miljøforbedringer om

processer/områder, hvor



Vi benytter dem til at sammenligne



Vi benytter data til at sammenligne



Vi gør ikke brug af Grønne

vores miljøledelse på tværs af p-numre

emissioner m.m. på tværs af p-numre

Regnskaber internt

Vi har en anden intern brug

–

angiv:

_______________________________________________

Hvordan gør I brug af det Grønne Regnskab udadtil?

(Angiv gerne flere svar)



Vi oplyser om vores



Vi oplyser om vores



Vi oplyser om vores



Vi lægger vores

Grønne Regnskaber til kunder

Grønne Regnskaber til leverandører

Grønne Regnskaber til andre interessenter

Grønne Regnskab på vores hjemmeside

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Vi benytter ikke vores

Grønne Regnskaber udadtil

Beskriv et konkret eksempel på hvordan I har benyttet det Grønne Regnskab i

forbindelse med kommunikation udadtil:

_______________________________________________

Beskriv en konkret gevinst ved at I udarbejder Grønt Regnskab. For eksempel et

udbytte, som kommer ud af selve processen omkring udarbejdelsen af det Grønne

regnskab eller noget I efterfølgende kan bruge det Grønne Regnskab til:

_______________________________________________

I hvor høj grad er selve udarbejdelsen af Grønt Regnskab tids- eller

ressourcekrævende for jer?

(Angiv kun ét svar)



I meget høj grad



I høj

grad



I nogen



I beskeden



Slet ikke



Ved ikke

I hvor høj grad vurderer I, at gevinsterne ved udarbejdelsen af det Grønne

Regnskab opvejer ressourceforbruget hertil?

(Angiv kun ét svar)



I meget høj grad

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



I høj

grad



I nogen



I beskeden



Slet ikke



Ved ikke

I hvor høj grad har den digitale indberetning af Grønt Regnskab gjort

indrapporteringen lettere i forhold til før digitaliseringen?

(Angiv kun ét svar)



I meget høj grad



I høj

grad



I nogen



I beskeden



Slet ikke



Ved ikke

Har I forslag til forbedringer af den digitale indberetning af Grønt Regnskab:

_______________________________________________

Vil jeres virksomhed fortsat indberette Grønt Regnskab frivilligt, hvis pligten

ophører?

(Angiv kun ét svar)



Nej



Ved ikke

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddyb eller begrund gerne:

_______________________________________________

Har I forslag til, hvordan man kan forbedre formatet for de Grønne Regnskaber

–

eller til, hvad en ny, pligtig og tidssvarende miljøindrapportering bør fokusere på? -

Gå til 26

_______________________________________________

Har I tidligere udarbejdet Grønt Regnskab?

(Angiv kun ét svar)



Nej



Ved ikke

Kan I beskrive eventuelle negative konsekvenser ved ikke længere at udarbejde

Grønt Regnskab? Det kan f.eks. være mindre opmærksomhed på miljøforhold,

svækket dokumentation overfor eksterne parter m.m.:

_______________________________________________

Kan I beskrive eventuelle positive konsekvenser ved længere ikke at udarbejde

Grønt Regnskab:

_______________________________________________

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

_______________________________________________

Har virksomheden opnået et miljødiplom?

(Angiv kun ét svar)



Nej



Ved ikke

Hvis ja, hvilke(t):

_______________________________________________

Kan I beskrive de gevinster, som I får ud af at opnå et miljødiplom? Eventuelt kan I

beskrive de positive gevinster, som selve processen op til tildelingen af

miljødiplomet medfører:

_______________________________________________

Tak for jeres besvarelse

Indtast navn, email og telefonnummer hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen

om en iPad 3:

_______________________________________________

Bekræft din besvarelse ved at trykke "Afslut"

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 4:

Guidelines for åbne interviews m ed interessenter

Int eressenter:

Miljøstyrelsen har henvendt sig til COWI for at undersøge effekterne af Grønne Regnskaber og

ev aluere disse. En del af evalueringen omfatter, hvordan interessenter benytter sig af de Grønne

Regnskaber, og hvilke oplevelser de har haft.

Miljøstyrelsen har derfor henvist os til dig/jer.

Vi v il gerne høre jeres m ening om to ov erordnede emner. Først hvorledes I benytter jer af de

Grønne regnskaber, hvordan jeres interessenter bruger grønne regnskaber og herefter jeres

frem adrettede ønsker om kring grøn rapportering.

Brug af Grønne regnskaber



Hv ordan benytter du/I jer af Grønne Regnskaber? Hvilke informationer er du/I i nteresserede



Hv ordan ser du/I Grønne regnskaber i forhold til m iljøledelse såsom EMAS og ISO(nr)?

Eksem pler og historier

Ønsker t il Grøn rapportering



Hv ilke ønsker og krav har du/I til grøn rapportering? Hvordan kan de Grønne Regnskaber leve



op til dette?

Hv is du/I m åtte bestemme, hvordan skulle fremtidens miljørapportering i så fald se ud?

Kommunerne:

Miljøstyrelsen har hyret COWI til at undersøge effekterne af Grønne Regnskaber og evaluere disse.

En del af dette er at høre hvilke erfaringer I som kom m uner har både som tilsynsførende og

kontaktpunkt for virksomheder.

Miljøstyrelsen har derfor henvist til (Kommune) som en interessant kilde.

Virksomhedernes holdning



Hv ordan opfatter I v irksomhedernes generelle holdning til de Grønne Regnskaber og Grøn

rapportering? Hvad får virksom hederne ud af at rapportere de Grønne Regnskaber (har fået)?

Oplev er I forskelle i forhold til miljøledelse (ISO/EMAS)?

Bilag 2 virksomheder



Hv ad er jeres erfaring med bilag 2 virksomhederne efter de ikke længere er Grønt

Regnskabspligtige? Kender I v irksom heder som har valgt at fortsætte m ed Grønt

arbejde/intern rapportering?

Frivillige virksomheder



Kender I nogen v irksomheder i jeres kommune som frivilligt rapporterer.

Fremt idig miljørapportering



Hv ilke ideer har I til den fremtidige miljørapportering?

Bilag 1-virksomheder:

Miljøstyrelsen har hyret COWI til at undersøge effekterne af Grønne Regnskaber og evaluere disse.

En del af dette er at høre, hvordan rapporteringspligtige virksomheder opfatter de Grønne

Regnskaber, bruger dem og hvilke erfaringer i har med grønne regnskaber.

Brug af det Grønne Regnskab



Har I et m iljøledelsessystem (EMAS/ISO)?

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Deltager I i Erfa-grupper om kring miljø?

Hv ordan forholder I jer til miljørapportering?

Hv ordan benytter I de Grønne Regnskaber internt og eksternt?

Har de Grønne Regnskaber hjulpet Jer på vej m ed m iljøstyrelse? Skabt større opm ærksomhed

på m iljøforhold? Eksempler?

Fremt idig miljørapportering



Hv ilke forestillinger/ønsker har I til m iljørapportering i fremtiden?

Bilag 2-virksomheder:

Miljøstyrelsen har hyret COWI til at undersøge effekterne af Grønne Regnskaber og evaluere disse.

En del af dette er at høre, hvordan tidligere rapporteringspligtige virksomheder opfatter de Grønne

Regnskaber, og hvilke erfaringer I har efter I ikke længere er rapporteringspligtige.



Hv ordan ser I på Grønne Regnskaber, Miljøredegørelse, m iljøledelse, PRTR-pligt etc? Og

om fang heraf?

Hv ad giver eks. værdi for jer og hvad gør ikke?

Ændring af rapporteringspligt



Hv ad har effekten været af at fjerne den grønne regnskabspligt? Praktisk for jer som

v irksomhede såvel som miljømæssigt.



Har I efter ændring oplevet større, m indre eller uændret indsigt/interesse i em issionsniveau?

Hv or stort er dette ca. i procenter?



Eksem pler?

Fremt idig miljørapportering



Ud fra jeres erfaringer har I så nogle ideer/ønsker til fremtidig miljørapportering?

Frivillige virksomheder:

Grønne Regnskaber



Beskriv jeres overordnede miljøarbejde?



Hv orfor anvender I grønne regnskaber?



Hv ordan benytter i miljørapportering? Hvilke fordele giver det jer?

Fremt idig miljørapportering

Hv ilke ønsker har I til fremtidig m iljørapportering?

Ev aluering af grønne regnskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Evaluering af grønne regnskaber

Ev alueringen peger på, at de grønne regnskaber har haft en positiv m iljøeffekt op gennem 90’erne og

00’erne. Evalueringen viser imidlertid også, at disse forurenende virksomheder er om fattet af anden

m iljøregulering, der overlapper med grønne regnskaber og at det grønne regnskab i dag ikke længere

giv er en m erværdi, der står i et fornuftigt forhold til den administrative byrde, som det også er at

udarbejde et grønt regnskab.

Det v urderes, at en fjernelse af den grønne regnskabspligt ikke forventes at få en negativ effekt på

m iljøet, og at det vil mindske den administrative byrde, selvom PRTR data fortsat skal indberettes for

nogle v irksomheder

Strandgade 29

1 4 01 København K

Tlf.: (+ 45) 72 54 4 0 00