Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 267
Offentligt
1523754_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. NST-301-00495
28. april 2015
Orientering om ændring af praksis for tilladelser til regulering af
bramgæs
Til udvalgets orientering kan jeg i forlængelse af min besvarelse af spørgsmål nr.
569 af 11. september 2014 (alm. del) oplyse, at Vildtforvaltningsrådet, efter
drøftelse på rådets møde d. 18. december 2014, har anbefalet at ændre den
generelle praksis vedrørende tilladelser til regulering af bramgæs, givet uden for
den normale reguleringsperiode, i forbindelse med markskader.
Rådet har anbefalet, at praksis ændres, så der som udgangspunkt gives tilladelse til
at regulere (skyde) op til 20 bramgæs i løbet af en måned i modsætning til tidligere
10 gæs på en måned. Anbefalingen gælder 2015 og sker under forudsætning af, at
der arbejdes videre mod at finde en mere langsigtet løsning. Vildtforvaltningsrådet
foreslår at drøfte problemstillingen igen på deres møde i september 2015 på
baggrund af yderligere dokumentation.
Jeg vil følge Vildtforvaltningsrådets anbefaling og bede Naturstyrelsen ændre den
generelle praksis ved udstedelse af tilladelser til regulering af bramgæs i
forbindelse med markskader i 2015. Samtidig imødeser jeg en anbefaling fra
Vildtforvaltningsrådet om en mere langsigtet løsning.
Det bemærkes, at der fortsat er mulighed for at fravige den generelle praksis. Den
generelle praksis er et udgangspunkt for udstedelse af tilladelser til regulering af
bramgæs. Hvis der i den enkelte sag vurderes at være særlige forhold, der taler for,
at der gives tilladelse til at nedlægge flere gæs end praksis tilsiger, er der altså
fortsat mulighed for det.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
Miljøministeriet•Børsgade 4•1215•København K
Tlf. 72 54 60 00•Fax 33 32 22 27•CVR 12854358•EAN 5798000862005•[email protected]•www.mim.dk