MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 262
Offentligt

Friluftslivets

samfundsværdi

Miljøministeriet

Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

www.nst.dk

Oplevelser og aktiviteter i naturen

er vigtige goder

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Indhold

Friluftsliv er på dagsordenen

Side 3

Besøg i naturen – en vigtig fritidsaktivitet

Side 5

Nogle kommer mere ud end andre

Side 7

Naturoplevelser lokker os ud

Side 9

Naturen opfattes forskelligt

Side 11

Adgang til naturen har værdi

Side 13

Friluftsliv bidrager til samfundsøkonomien

Side 15

Grønt udemiljø – et aktiv på arbejdspladsen

Side 17

Friluftsliv og natur – en fordel for sundheden

Side 19

Mange er glade for at motionere i naturen

Side 21

Stort potentiale i mere fysisk aktivitet

Side 23

Nemmere at lære udendørs

Side 25

Friluftsliv defineres i dette hæfte som: Menneskelige aktiviteter,

der foregår i fritiden uden for hjemmet, arbejdspladsen og

sportspladsen, og som vælges af lyst. Friluftsliv kan finde sted

f.eks. på havet, langs kysterne, i skovene, i byernes parker, ved

søer og en række andre steder i det åbne land.

Information – et vigtigt instrument

Side 27

Der er plads til flere

Side 29

Og så er der alt det andet…

Side 31

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Friluftsliv er på

dagsordenen

Arbejdet med at lægge planer for fremtidens friluftsliv skal baseres

på den seneste viden. På den måde kan vi målrette vores indsats og

benytte os af værktøjer, vi ved, der virker. I dette hæfte har forskere

fra Københavns Universitet samlet forskningsbaseret viden om

friluftsliv, så vi andre kan få et overblik, som kan nyttiggøres.

Friluftsliv har allerede i dag en stor samfundsmæssig værdi – og der er et kæmpe

potentiale for at skabe velfærd, vækst og arbejdspladser. For eksempel har vi set,

at turister rejser langvejs fra for at surfe i bølgerne ved Vestkysten eller for at

fange præmiestore laks i vores åer.

Friluftslivet berører mange sektorer i samfundet, og der er et stort potentiale for

at opnå endnu større samfundsøkonomiske fordele, end vi opnår i dag. For at

udnytte dette potentiale bedst muligt, er det vigtigt, at vi arbejder tæt sammen på

tværs af private interesser, erhvervsliv, organisationer og offentlige myndigheder.

Mulighederne for friluftsliv skal bredes ud, så det bliver nemt at være aktiv i naturen.

Derfor skal det også være lettere at finde alle mulighederne derude – og finde

frem til de oplevelser, der passer os hver især bedst.

Samtidig er det naturligvis vigtigt, at vi ikke kommer til at drive rovdrift på naturen,

og derfor skal udvikling og vækst gå hånd i hånd med naturbeskyttelse og

hensyn på tværs af forskellige præferencer for friluftsliv.

Vigtige konklusioner fra hæftet er, at friluftslivet er med til at udvikle sociale relationer,

at styrke folkesundheden, at bidrage til integration og ikke mindst give naturop-

levelser. Det kan få os til at føle ansvar for naturen og lyst til at passe på den.

Der er derfor al mulig grund til at gå derud – og tag børnene med, når du skal

have frisk luft i lungerne!

Ida Auken

Miljøminister

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Skoven er den naturtype, danskerne besøger mest.

Figuren viser antal årlige naturbesøg for danskere

i alderen 16-78 år i 2008. I tallene indgår altså ikke

børn og heller ikke udenlandske turister.

Figur: Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Vidste du, at…

Beregninger fra 1997 viser, at den turist-

prægede Rømø Strand havde knap 2 millioner

årlige besøg og den mere ”hverdagsagtige”

Gribskov knap 700.000 besøg.

De to hyppigste aktiviteter i naturen har ikke

ændret sig gennem de seneste ca. 30 år. Det

er stadig at gå en tur og at opleve naturen.

Men der er løbende kommet flere aktiviteter

til, f.eks. mountainbiking, stavgang, rollespil

og kitesurfing.

Flere og flere tager i skoven alene: knap 25 %

i 2008 mod 13 % i 1977. Det er på linje med

udviklingen i husstandsstørrelserne.

Naturen er også en vigtig arena for organi-

serede aktiviteter i større og mindre grupper

– f.eks. orienteringsløb og spejderaktiviteter.

Organisationerne på disse områder havde

i 2011 henholdsvis ca. 7.000 og 75.000

medlemmer på landsplan.

Besøg i naturen – en vigtig

fritidsaktivitet

I 2008 aflagde den voksne del af den danske befolkning ca. 110 millioner

besøg i naturen. Skovene er det vigtigste besøgsmål, efterfulgt af

strandene. Besøgstallene overgår mange andre fritidsaktiviteter.

En række spørgeskemaundersøgelser og

tællinger giver tilsammen et ret detaljeret

overblik over, hvordan befolkningen bruger

skove og andre naturområder. I 2008 kom

over 90 % af alle voksne i naturen mindst

én gang om året, hvoraf næsten alle besøgte

skoven.

En sammenligning med andre fritidsaktivi-

teter sætter naturens betydning i samfundet

i perspektiv. Eksempelvis læste 76 % af be-

folkningen over 15 år skønlitteratur i 2004,

65 % brugte bibliotekerne, 60 % besøgte

kulturhistoriske bygninger og seværdig-

heder og 40 % spillede computerspil.

Det samlede antal skovbesøg var på ca. 70

millioner voksne i 2008, viser beregninger.

Den ”almindelige” voksne dansker kommer

i skoven ca. 10 gange årligt. Fra midten af

1970’erne er besøgstallet steget med ca. 10 %.

En tur i skoven har således holdt sin position

som det mest populære friluftstilbud i over

30 år på trods af mange nye fritids- og

oplevelsestilbud.

Til eksempel havde de godt 270 museer

i Danmarks Statistiks 2008-opgørelse

10,6 millioner besøg. Det omfatter både

gratis museer og museer med entré.

Samme år havde de statsstøttede teatre

2,2 millioner betalende tilskuere, og

biograferne solgte 13 millioner billetter.

Brugen af naturen varierer meget fra

person til person – lige fra flere daglige

besøg (ofte hundeluftning) til en enkelt årlig

skovtur. Skovbesøgene varer i gennemsnit

1,6 timer, og de er generelt blevet kortere

de seneste 30 år. En forklaring kunne være

øget konkurrence fra mange andre fritids-

tilbud. Især de elektroniske medier lægger

beslag på mere og mere tid. Eksempelvis

steg tv-forbruget i weekenderne blandt

danskere over 15 år med ca. 40 minutter

fra 1998 til 2004.

Alligevel vil mange stadig ud i skoven eller

andre naturområder. De tilgodeser så de

forskellige hensyn ved at gøre besøget lidt

kortere, sådan at der også bliver tid til andre

aktiviteter.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Vidste du, at…

28 % af alle mænd i alderen 16-20 år har

ikke været i skoven inden for det sidste år.

Overordnet er der ikke forskel på antallet

af skovbesøg blandt kvinder og mænd.

Men mænd i alderen 61-78 år kommer ca.

4 gange så hyppigt i skoven end kvinder

i alderen 16-20 år.

Samværet med andre er vigtigt, når ældre

kaster sig ud i nye aktiviteter. Desuden er det

”at vise andre, at jeg kan klare det” en vigtig

faktor bag besøg i naturen for denne gruppe.

Nogle kommer mere ud

end andre

Ikke alle grupper i befolkningen besøger naturen lige meget.

F.eks. besøger yngre skoven mindre end ældre, og der er tegn på, at

indbyggere i hovedstadsområdet besøger skoven færre gange pr. år.

Når man deler befolkningen op efter alder,

uddannelse, indkomst, interesser osv., tegner

der sig en række forskelle. Ser man på alder,

viser det sig f.eks., at unge på 16-20 år af-

lægger færre besøg i skoven end de ældre

befolkningsgrupper. Især de 60-69-årige

har flere årlige besøg end gennemsnittet.

Ser man på kønsforskelle, kan det konsta-

teres, at mænds skovbesøg i gennemsnit

er ca. 20 minutter længere end kvinders.

Folks interesser slår også igennem. Personer,

der karakteriserer sig selv som f.eks. rytter,

jæger, motionsløber/motionscyklist eller orni-

tolog/botaniker, aflægger 1,5-2,5 gange flere

besøg i skoven end resten af befolkningen.

overvåger børnene mere, end den foregå-

ende generation gjorde. Der er altid en vis

risiko for at idealisere ”gamle dage”. Alligevel

er der ingen tvivl om, at undersøgelsen be-

rører problemstillinger, der også internatio-

nalt har fået ganske stor bevågenhed. Et

eksempel er debatten i USA i forbindelse

med bogen ”Last Child in the Woods –

Saving Our Children from Nature-Deficit

Disorder”.

Unge er heller ikke dem, der er mest ude

i naturen. Alligevel kan man spore en vis

tendens til, at de i stigende grad bruger

naturen som ramme for identitetsskabende

friluftsliv, f.eks. adventureprægede aktiviteter

som kitesurfing og klatring.

Viden om forskellige gruppers adfærd kan

give en dybere forståelse af befolkningens

naturbesøg og indgå i planlægningen af

fremtidens friluftsliv. Hvis man ønsker at

understøtte friluftsliv for bestemte befolk-

ningsgrupper, vil det være relevant at

undersøge nærmere, hvad der ligger bag

et eventuelt ”underforbrug”.

Hundeluftning påvirker også besøgsstati-

stikken. Personer i en husstand med hund

kommer nemlig 2,5 gange så hyppigt i

skoven som dem, der ikke har en hund.

En undersøgelse fra 2009 peger bl.a. på et

markant fald i andelen af børn, der er ude i

naturen hver dag i sommerhalvåret. Tallet

faldt fra 59 % i bedsteforældre-generationen

over 42 % i forældre-generationen til 26 %

for dagens børne-generation. Undersøgelsen

peger bl.a. på tidsforbruget til TV, computer

og elektroniske spil og længere tid i institu-

tioner som årsager. Desuden, at de voksne

ikke tager sig tid til at give børnene natur-

oplevelser, og at dagens forældre-generation

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Vidste du, at…

”Stilhed”, et rådyr og en sø er på top-tre, når

befolkningen bliver bedt om at rangordne

100 mulige oplevelser i skoven. I bunden

ligger: 10 bilister, en bunke affald, 10

knallertkørere.

”Natur (skov, strand)” er topscoreren blandt

21 årsager, når udenlandske turister vælger

Danmark som feriedestination. Især tyske

turister værdsætter vores natur.

Naturoplevelser lokker

os ud

Ikke overraskende er naturoplevelsen hovedmotivet for at tage ud

i landskabet. Befolkningen mener også helt overordnet, at mere og

”bedre” natur vil føre til flere besøg.

Ifølge såkaldte forventningsteorier er det at

tage ud i naturen ikke en helt tilfældig ting.

Vi forventer nemlig, at det giver os en række

forskellige former for oplevelser, udbytte

eller goder.

Danskernes motiver for at tage ud i land-

skabet blev undersøgt i 1994 og i 2002.

Begge undersøgelser viser – måske ikke

overraskende – at selve naturoplevelsen

vurderes som den vigtigste årsag. Det kan

f.eks. være at nyde landskabet og naturens

lugte og lyde. På de næste pladser kommer

fred og ro, muligheden for at knytte familie-

bånd og for at dyrke motion. Derimod

vurderes det at møde og være sammen

færre peger på faciliteter som parkerings-

pladser, anlæg til sportsaktiviteter, motions-

stier med redskaber og særlige områder

til mountainbiking som motiverende.

Faciliteter er dog ikke uden betydning.

F.eks. viser en undersøgelse fra 2011, at ca.

40 % af de voksne og godt 20 % af børn

og unge brugte opmålte/afmærkede

motionsstier et par gange om måneden

eller hyppigere. Også andre undersøgelser

dokumenterer, at faciliteterne bliver brugt.

F.eks. benyttede knap 30 % i 2008 borde/

bænke ved deres seneste skovbesøg. 5-7 %

var på en naturlegeplads, brugte et toilet,

eller besøgte en hundeskov.

Det er også værd at bemærke, at forskellige

grupper kan have forskellige ønsker og

behov. F.eks. peger en mindre undersøgelse

på, at visse faciliteter er meget vigtige for

kørestolsbrugere. Det gælder bl.a. ramper,

der kan lette strandadgangen, og handicap-

toiletter i naturen.

med andre mennesker relativt lavt. Motiv-

erne blev undersøgt igen i 2008, og selve

naturoplevelsen er stadig i højsædet, men

motionsmulighederne bliver anset for

vigtigere end tidligere.

Spørgsmålet er så, hvad der kan motivere

til flere besøg? Befolkningens svar peger

i høj grad på mere og ”bedre” natur, f.eks.

flere vildtlevende dyr i naturen (så man har

større chance for at se dem), flere naturom-

råder, renere strande og søer og flere skove.

Desuden ønsker man sig bedre adgangs-

forhold, f.eks. muligheder for rundture til

fods og på cykel plus stier ud til naturom-

råderne og i selve området. Betydeligt

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Vidste du, at…

Skoven som nationalt billede på ”den rigtige

danske natur” deles ikke af alle. Mange

borgere med ikke-vestlig baggrund opfatter

sådanne landskaber som ukendte, uvejsomme

og utrygge.

Ca. 30 % af voksne med en ikke-vestlig

baggrund besøger ikke skoven i løbet af et år.

For resten af befolkningen er det ca. 10 %.

Personer med en ikke-vestlig baggrund

kender adgangsreglerne for naturarealer

dårligere end resten af befolkningen.

Naturen opfattes

forskelligt

I Danmark opfatter de fleste naturen som et fredfyldt sted med positive

oplevelser. Men sådan er det ikke nødvendigvis for alle etniske grupper.

F.eks. nærer ca. 15 % af dem, der har ikke-vestlig baggrund, så stor frygt for

at møde visse dyr i den danske natur, at de lader være med at tage derud.

Friluftsliv og etnicitet er et forholdsvis nyt

forskningsområde. Resultaterne viser bl.a.,

at der både er indbyrdes forskelle mellem

de etniske grupper med ikke-vestlig

baggrund og i forhold til etniske danskere.

Forskellene skyldes primært, at man har

forskellige formål med at tage ud i naturen.

Personer med ikke-vestlig baggrund fore-

trækker generelt åbne, velplejede landskaber

som deres friluftslandskab. Ofte fungerer

de grønne områder som ramme for socialt

samvær. Det handler om at knytte familie-

bånd og møde andre mennesker. Selve

naturoplevelsen har sekundær betydning.

Hindringerne kan f.eks. være afstanden

til det grønne område, manglende selvtillid

i forhold til overhovedet at turde opsøge

grønne områder, eller i forhold til at udføre

aktiviteter der. Det kan også være uviden-

hed om områdets beskaffenhed, eller

hvilke faciliteter der findes i naturen.

Disse hindringer kan synes uovervindelige

for ikke-brugere, men i Storbritannien har

såkaldte faciliterede aktiviteter været med

til at overvinde hindringerne. Det viser sig,

at ikke-brugere ofte skal ”tages i hånden”

eksempelvis gennem hjælp til transport.

Eller i form af guidede aktiviteter, hvor

personalet viser vej til mulighederne i

skoven eller andre naturtyper.

Tidligere ikke-brugere er gennem en

”hjælpende hånd” blevet motiveret til fortsat

at deltage i aktiviteter i naturen. Deltagelsen

har f.eks. givet dem et nyt netværk og et

tilhørsforhold til en ny gruppe. Samtidig har

deltagerne givet udtryk for, at faciliterede

aktiviteter også har givet dem mod på at

opsøge naturen på egen hånd.

Gode græsarealer er vigtige, og man deler

gerne stedet med andre, bare man hver

især kan være uforstyrret. Friluftslivet synes

også at afhænge mere af vejr og årstider

blandt ikke-vestlige minoriteter. Det finder

stort set kun sted, når det er varmt og solen

skinner om sommeren.

Britiske studier viser, at etniske minoriteter

med ikke-vestlig baggrund bruger naturen

mindre hyppigt. Tendensen kan vendes,

men det kræver, at man identificerer bar-

riererne og finder strategier til at minimere

dem.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Adgang til naturen har

værdi

I dag finder 33 % af alle skovbesøg sted inden for en radius af 2 km fra

bopælen. Og folk er villige til at betale for let adgang til skoven gennem

husprisen. Selv inden det første træ er plantet, afspejles værdien af den

kommende skov i huspriserne.

Vidste du, at…

75 % af danskernes skovbesøg finder sted

inden for en transportafstand på 10 km fra

bopælen.

Fra midten af 1970’erne til i dag er der sket en

markant ændring i folks transport ud til skoven.

Tidligere kom hovedparten i bil. I dag er der

næsten lige mange, der kommer til fods og i bil.

Flere og flere skovbesøg sker tættere på

byerne. Det kan både skyldes, at der er

etableret flere bynære skove, og at visse byer

har vokset sig nærmere de eksisterende skove.

Strukturudviklingen i landbruget betyder bl.a.,

at der er blevet færre veje i landskabet. Det

betyder igen, at det er blevet vanskeligere at nå

frem til en række naturområder – og bevæge sig

rundt i landskabet. Analyser af kort og flyfotos fra

Gadbjerg vest for Vejle viser et eksempel på denne

udvikling. Længden af markvejene er her faldet

med godt 50 % fra midten af 1950’erne til i dag.

Figurer: Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Adgangen til naturarealer reguleres af

naturbeskyttelsesloven. Lovgivningen giver

befolkningen adgang til en række oplevelser

og aktiviteter på både private og offentligt

ejede arealer. Undersøgelser i midten af

1990’erne og senest i 2008 afslører dog et

ganske stort ukendskab til regler og mulig-

heder. Eksempelvis ved under 30 % af den

voksne befolkning, at det faktisk er tilladt at

cykle på markveje. Samtidig mener ca. 40 %

fejlagtigt, at det ikke er tilladt at gå på

markveje. Kendskabet til reglerne er ikke

blevet bedre med årene.

Afstanden fra bopælen til et naturområde

har også væsentlig indflydelse på omfanget

af besøg. Personer, som bor under 1 km

fra nærmeste skov, aflægger ca. 3,5 gange

så mange besøg som dem, der har 3-5 km.

Afstanden har helt naturligt også indflydelse

på, hvordan man transporterer sig hen til

området. De fleste går, hvis skoven ligger

inden for ca. 2 km. Når afstanden kommer

op på 8-9 km, bruger 75 % bilen. Kort af-

stand til naturen har derfor både betydning

for sundhed, miljø og klima.

Bynære skove er attraktive, viser en række

husprisanalyser. Huskøbere er nemlig villige

til at betale ekstra for dette gode.

I Skjoldhøjparken i det nordvestlige Aarhus

steg priserne i gennemsnit næsten 10 % på

de huse, der ligger nærmest den nye True

Skov, hvor de første træer blev plantet i

1994. Værdistigningen hænger tæt sammen

med afstanden til den nye skov. Priserne

steg kun ca. 2 % for huse, der ligger 600 m

fra skoven. Etableringen af True Skov med-

førte desuden, at kommunens samlede

indtægter fra ejendomsskat steg med ca.

0,5 mio. kr. i 2003.

Undersøgelser fra 1990’ene viser, at be-

folkningen er positiv over for skovrejsning

– især den bynære. Analyseinstituttet Sonar

har desuden vist, at kun lav kriminalitet er

vigtigere end mange grønne områder, når

folk skal vurdere, hvor de ønsker at bo.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Vidste du, at…

Beskæftigelseseffekten af

danske og udenlandske

lystfiskeres omsætning i

2008 svarer til godt 2.400

fuldtidsjob.

Det samlede skatteprovenu

til staten fra denne frilufts-

aktivitet udgjorde godt 560

millioner kr.

Friluftsliv bidrager til

samfundsøkonomien

Besøg og aktiviteter i naturen er andet end gode oplevelser og samvær

med familie og venner. Friluftslivet bidrager også til økonomisk aktivitet

i samfundet. Kanoudlejning og guidede ture til ”Sort Sol” er eksempler

på tjenester, der er direkte knyttet til naturen.

Ingen har undersøgt, hvor meget frilufts-

livet betyder for Danmarks bruttonational-

produkt. Men flere udenlandske under-

søgelser giver et fingerpeg om friluftslivets

betydning for samfundsøkonomien.

En analyse af friluftslivets værdi i Sverige

viser bl.a., at den svenske befolkning i 2009

brugte knapt 100 milliarder svenske kr. på

friluftsliv, heraf godt 70 milliarder i Sverige.

De fleste penge bruges til overnatning,

efterfulgt af udstyr, transport og mad.

Tjenester og produkter, der er koblet direkte

til naturoplevelsen, udgjorde en forholdsvis

lille del af friluftslivets økonomi. Det er f.eks.

danske kr. til lokalsamfundene årligt. Det

svarer til ca. 1.100 fuldtidsbeskæftigede.

Forudsætningen er bl.a., at lokale iværk-

sættere ser mulighederne, og at myndig-

hederne støtter processen.

Fra Tyskland findes analyser af tre national-

og naturparker. De viser, at de besøgende

i gennemsnit bruger, hvad der svarer til

150-250 danske kr. hver dag under deres

besøg i parkerne. Og i England er forbruget

i forbindelse med endags skovture opgjort

til ca. 2 milliarder britiske pund i 2003.

Som sagt ved vi ikke, om den danske

friluftslivssektor bidrager med værdier

af samme størrelsesorden. Men for en

enkelt aktivitet, nemlig lystfiskeri, findes

danske tal fra 2008. Analysen viser, at

den samlede årlige omsætning fra danske

og udenlandske lystfiskere udgjorde knap

2,9 milliarder kr. (inkl. skatter og afgifter).

Den samlede produktion fra denne aktivitet

medvirkede til, at der blev skabt indkomst

til lønmodtagere og virksomheder på mere

end 900 millioner kr.

entrébilletter, guidning samt medlems- og

deltagerafgifter. Friluftslivets bidrag til det

svenske bruttonationalprodukt blev be-

regnet til ca. 34 milliarder svenske kr. Med

samme beregningsmodel var det også

muligt at vise, at svenskernes friluftsliv

resulterer i ca. 75.000 arbejdspladser

i Sverige.

I Finland gennemførte man lignende

beregninger i 2009, men med fokus på

nationalparkernes betydning for den lokale

økonomi. Her nåede man frem til, at besøg-

ende i de finske nationalparker bidrager

med et beløb svarende til ca. 635 millioner

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Grønt udemiljø – et aktiv

på arbejdspladsen

Virksomheder er begyndt at få øjnene op for, at grønne udemiljøer

på arbejdspladsen er med til at skabe et arbejdsmiljø, der fremmer

sundhed og trivsel.

Vidste du, at…

Nyere forskning viser, at under halvdelen

af kontormedarbejdere bruger udemiljøet

i løbet af arbejdsdagen. Det skyldes mest, at

de oplever at have for travlt, og at udemiljøet

ikke er en integreret del af arbejdsmiljøet.

Offentlige grønne områder spiller i dag

kun en mindre rolle for folks arbejdsdag.

En undersøgelse fra 2009 i København

og Frederiksberg viser, at ca. 20 % af og til

besøger en park i forbindelse med frokost-

og kaffepauser.

Verden over bruger mange voksne de

fleste af deres vågne timer på arbejds-

pladsen. Derfor har arbejdsmiljøet stor

betydning for kvaliteten af hverdagen.

Nogle typer arbejde rummer naturligt

udendørs arbejdsfunktioner, men langt

de fleste jobs bliver efterhånden udført

indendørs.

Udemiljøet opfattes i dag sjældent som en

del af det daglige arbejdsmiljø. Men både

danske og internationale undersøgelser

peger på, at det kan have en række fordele

at give medarbejderne adgang til et grønt

udemiljø. Både udsigt og adgang til grønt

kan give øget sundhed, trivsel, jobtilfreds-

hed, effektivitet på jobbet og reducere

stressniveauet.

En dansk undersøgelse viser, at i 5 ud af

6 undersøgte virksomheder brugte flere

mænd end kvinder udemiljøet i løbet af

arbejdsdagen. Kvinder følte langt oftere end

mænd, at de havde for travlt til at gå ud.

Også en anden skandinavisk undersøgelse

tyder på kønsforskelle. Den viser, at adgang

til grønne udemiljøer hænger direkte

sammen med højere trivsel på arbejdet

for begge køn og lavere stress hos mænd.

Hos kvinder er sammenhængen mellem

adgang til et grønt udemiljø og stress mere

indirekte, idet grønne udemiljøer giver bedre

trivsel – der så betyder lavere stressniveau.

Oplevelsesmulighederne er med til at

styre, hvad medarbejderne foretager sig

udendørs. Det tyder på, at virksomheder

kan motivere medarbejderne til bestemte

typer udendørs aktiviteter ved at give

udemiljøet en bestemt udformning.

Et godt grønt nærmiljø er desuden en

vigtig faktor, når folk vælger bolig, og

måske også indirekte, når man vælger

arbejdsplads. Det lægger op til synergi

mellem grønne initiativer i private virk-

somheder og det offentlige forvaltnings-

niveau. Det kunne f.eks. være samarbejde

om skovrejsning og stiplanlægning.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Dansk forskning viser, at personer, der bor

mere end 1 kilometer fra et grønt område,

har en gennemsnitlig lavere helbredsrelateret

livskvalitet end personer, der bor tættere på.

Figur: Skov & Landskab, Københavns Universitet.

FYSISK SMERTE

ALMENT HELBRED

PSYKISK VELBEFINDENDE

FYSISK BETINGEDE BEGRÆNSNINGER

PSYKISK BETINGEDE BEGRÆNSNINGER

FYSISK FUNKTION

SOCIAL FUNKTION

VITALITET

Vidste du, at…

Allerede Hippokrates (ca. 460 til 370 f.Kr.)

sagde: ”En gåtur er den bedste medicin”.

I England påviste man i 2008 på befolknings-

niveau, at de borgere, der bor i de grønneste

omgivelser, har den laveste dødelighed. Det

gjaldt også, når man tog hensyn til faktorer

som indkomst og uddannelse. I studiet indgik

mere end 40 millioner personer.

Alene udsigten til natur kan betyde, at

patienter føler mindre smerte og kommer

sig hurtigere.

Friluftsliv og natur – en

fordel for sundheden

Både internationale og danske forskningsresultater viser, at visuel

og fysisk kontakt med naturen er en fordel for sundheden.

De fleste har en intuitiv fornemmelse af, at

det er godt for os at være ude i naturen.

Man får en pause og ”lader batterierne op”.

Det er ikke en ny tanke. Siden antikken har

man vidst, at naturen har en restituerende

og helbredende effekt. Velkendte eksempler

er haverne ved psykiatriske hospitaler og

sanatorier i naturskønne omgivelser.

I de seneste årtier har en stigende mængde

forskning fra flere fagområder bekræftet

den generelle opfattelse af, at naturen er en

ressource for menneskets fysiske og mentale

sundhed. Effekten findes både i kroppens

enkelte celler, hos den enkelte person og på

befolkningsniveau. Samlet set kan naturen

fremme sundheden ved at:

forebygge

dårligt helbred ved at fungere

som ramme for fysisk aktivitet og sociale

interaktioner og ved at forebygge mental

træthed. I modsætning til bymiljøet lægger

naturen mest beslag på vores spontane

opmærksomhed, og det kræver ingen

anstrengelse. Sanseapparatet får mulighed

for at slappe af og opbygge ny energi.

I sundhedssammenhæng kan ”naturom-

råder” være alt fra store skove og lange

kyststrækninger til byens parker, private

haver, grønne skolegårde og legepladser.

Områderne skal være af ”god kvalitet” og

tilgængelige. Det betyder både, at man skal

kunne bevæge sig rundt i dem, at de skal

være tæt på ens bopæl, og at det skal være

let at komme hen til dem. Barrierer kan

f.eks. være jernbaner og motorveje.

Beslutningstagere efterspørger i stigende

grad videnskabelig dokumentation for

sundhedseffekten af både offentlige grønne

områder og terapihaver som grundlag for

planlægning og forvaltning. Der er allerede

en række tegn på sammenhæng mellem

brugen af natur og sundhed. Men forskerne

mangler at dokumentere entydigt, hvilke

initiativer og hvilken natur der har størst

effekt for hvem. Kan x timer i naturen

f.eks. nedsætte sygdomstilstanden med

y procent med deraf følgende forbedret

livskvalitet for den enkelte og besparelser

på det nationale sundhedsbudget?

behandle

dårligt helbred i egentlige

terapihaver og i naturen generelt. Danske

eksempler er friluftsprogrammer til

behandling af unge med spiseforstyrrelser

og terapihaven Nacadia i Hørsholm for

stressramte. Undersøgelser viser, at selv

korte møder med naturen kan nedsætte

niveauet af stresshormoner.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Mange er glade for at

motionere i naturen

Over de sidste 20-25 år er flere over 15 år blevet fysisk aktive i fritiden.

De fleste er dog stadig inaktive. En række undersøgelser tyder på, at

træning udendørs giver større glæde og tilfredshed med aktiviteten

end træning indenfor.

Vidste du, at…

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er

fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen,

og at børn og unge er aktive i mindst 60

minutter. En gåtur i rask tempo i parken eller

hurtig cykling i et kuperet landskab kan indgå

som en naturlig del af denne aktivitet.

Lettere adgang til natur og grønne områder

vil betyde mere aktivitet for 20 % af dem, der

allerede dyrker sport, motion eller friluftsliv i

naturen.

KRAM-undersøgelsen (Kost, Rygning,

Alkohol og Motion) fra 2007-2008 viser,

at det er populært blandt voksne at dyrke

motion i naturen. Blandt dem, der regel-

mæssigt er fysisk aktive, motionerer

omkring 40 % ofte i skoven eller i andre

grønne områder tæt på hjemmet. Procent-

vis er der lidt flere kvinder end mænd,

der ofte er fysisk aktive i grønne områder.

Omvendt dyrker langt flere mænd end

kvinder motion på særlige baner eller idræts-

anlæg udendørs.

Helt overordnet er naturen en væsentlig

ramme for sport og motion for befolkningen

over 15 år. Kun 10 % mener, at naturen har

ringe eller ingen betydning. Og der er en

klar sammenhæng med folks alder: Jo

ældre, jo mere værdsætter man naturen

som motionssted.

Generelt dyrker flere mænd/drenge end

kvinder/piger sport og motion udendørs.

Det er blandt de ældste (70 år og ældre), at

flest altid dyrker sport eller motion udendørs,

nemlig 33 %. Det hænger nøje sammen

med valget af aktiviteter – lidt stereotypt

sagt: mænd spiller fodbold, kvinder går til

aerobic og ældre dyrker stavgang.

Afstanden fra bopælen til et naturområde

er meget central for aktivitetsniveauet. Bor

man mere end 1 kilometer fra et grønt om-

råde, er det mindre sandsynligt, at man er

fysisk aktiv – sammenlignet med en afstand

på mindre end 300 meter. Noget af det sam-

me gælder for brug af legepladser i byens

parker. Nye forskningsresultater dokumen-

terer desuden, at børnenes fædre er mere

fysisk aktive på legepladsen end mødrene.

De er så til gengæld mere sociale. Varieret

indretning med naturelementer, der appel-

lerer til fædrenes og børnenes aktiviteter, er

vigtig. Børnenes fysiske aktivitet er nemlig

de voksnes vigtigste grund til at gå på

legepladsen – næst efter samværet med

børnene. Og appellerer legepladsen ikke til

fysiske aktiviteter, bliver besøget kortere –

så vil fædrene tidligere hjem.

Naturen kan have positive virkninger på

sundheden på flere måder:

Ved at fremme fysisk aktivitet

Ved at fremme social kontakt

Gennem psykologisk og fysiologisk

genopbygning

Der er tegn på synergi mellem de tre

måder. Forskningsresultater tyder nemlig

på, at fysisk aktivitet i naturen har større

psykologiske og fysiologiske fordele end

aktivitet i et ikke-naturligt miljø, f.eks. et

indendørs motionscenter.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Forskningsresultater viser, at personer med mere end 1 kilometer

til et grønt område har større risiko for at være svært overvægtige,

end dem der bor mindre end 300 meter fra et grønt område. Vægt

klassificeres ofte ved hjælp af Body Mass Index, der beregnes ud

fra vægt og højde (kg/m

Et BMI på 18,5 - 25 svarer til normalvægt. Ifølge Statens Institut for

Folkesundhed er antallet af svært overvægtige ca. fordoblet fra

1987 til 2010. I 2010 var godt 13 % af alle kvinder over 25 år svært

overvægtige. Svær overvægt øger risikoen for bl.a. type 2-diabetes,

hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, adskillige kræftformer og

belastningslidelser i bevægeapparatet.

Figur: Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Vidste du, at…

Fysisk inaktive 25-årige kan

forvente, at de i deres sidste

8-10 leveår bliver mere

ramt af langvarig belast-

ende sygdom – sammen-

lignet med de fysisk aktive.

Blandt deltagerne i Motion

på Recept er der set for-

bedringer i konditallet på

12-18 % og et vægttab på

2-4 kg.

Beregninger fra 2002 angiver de direkte og

indirekte omkostninger som følge af svær

overvægt i 15 EU-lande til knap 250 milliarder

kr. pr. år.

Det er i dag muligt at få

Motion på Recept.

Den typiske model indeholder et trænings-

forløb på 3-5 måneder hos udvalgte

fysioterapeuter eller motionscentre efter

henvisning fra ens læge.

Det er vanskeligt at konkludere generelt på

sundhedseffekterne. Internationale studier

understøtter dog de danske resultater, der

viser, at Motion på Recept kan give positive

effekter på personer, der har eller er i risiko

for at udvikle en livsstilssygdom. BMI, talje-

mål, fedtprocent, blodsukker, blodtryk og

kondition er nogle af de parametre, som

typisk påvirkes i gunstig retning af øget og

regelmæssig fysisk aktivitet.

Motion på Recept kan også foregå uden-

dørs. I de seneste år er der taget en række

initiativer, der styrker mulighederne for

fysisk aktivitet i naturen, f.eks. sundheds-

spor, naturfitness og dogmeatletik. Det er

interessant, da der er tegn på, at man ved

samme aktivitetstype bevæger sig mere,

når det foregår udendørs, og at friluftsliv er

meget motiverende for øget fysisk aktivitet.

Aktivitet i naturen har også en motorisk

effekt. Svenske studier viser, at børn, der

færdes i naturrige miljøer, opbygger en bedre

motorik og stærkere muskler, end børn der

færdes i mere naturfattige miljøer.

Stort potentiale i mere

fysisk aktivitet

Fysisk inaktivitet anses i dag som en af de største risikofaktorer for tidlig

død. Naturen kan måske motivere til mere aktivitet. Flere studier tyder

på, at deltagere i fysiske aktiviteter udendørs har mere lyst til at være

med igen end deltagere i indendørs aktiviteter.

Menneskets krop er skabt til at være fysisk

aktiv. Alligevel udgør rygning og fysisk

inaktivitet den største risiko for tidlig

sygdom og død af kroniske sygdomme.

Statens Institut for Folkesundhed vurderer,

at fysisk inaktivitet er skyld i ca. 4.000

dødsfald hvert år. Forskningsresultater

viser, at regelmæssig fysisk aktivitet kan

forebygge og delvis behandle en række

livsstils- og folkesygdomme:

Visse former for kræft (tyktarmskræft

og brystkræft)

Stress

Psykiske lidelser (depression, angst

og demens)

Osteoporose (knogleskørhed)

Kredsløbssygdomme (hjerte-kar-sygdom-

me, forhøjet kolesteroltal og blodtryk, over-

vægt, insulinresistens og type 2-diabetes)

Muskel- og skeletlidelser

I Sverige og Finland har man forsøgt at

beregne den økonomiske effekt af fysisk

inaktivitet. I Sverige var de samlede omkost-

ninger som følge af produktionsnedgang og

direkte sygdomsbehandling ca. 6 milliarder

svenske kr. i 2002. I Finland blev omkost-

ningerne som følge af manglende motion

vurderet til ca. 1,5 milliarder kr. i 2008.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Vidste du, at…

Undervisning og læring i forbindelse med

friluftsliv stimulerer et godt socialt klima,

koncentrationsevnen og fordybelse. Det giver

også et godt grundlag for problemløsning.

Læring med alle sanser viser sig at kunne

give mere vedvarende kundskaber.

Mindst 15 % af landets over 2.000 skoler

praktiserede udeskole i 2007. Udeskole er her

defineret som undervisning uden for klasse-

værelset mindst en halv dag hver 14. dag, set

over et halvt år.

Nemmere at lære

udendørs

De seneste 30 år er friluftsliv i stigende grad blevet et redskab i uddan-

nelsen af børn og unge. Flere og flere undersøgelser viser, at f.eks. ude-

skole og naturbørnehaver understøtter læring og trivsel. Forklaringen er

bl.a., at man gennem de udendørs aktiviteter kan koble teori og praksis.

Børn i naturbørnehaver og udeskole

bevæger sig mere end børn i ”almindelige”

skoler eller institutioner. Konkrete målinger

viser et dobbelt så højt aktivitetsniveau som

ved normal inde-undervisning.

Flere studier viser desuden, at fysisk

aktivitet og læring hænger sammen. Man

lærer bedre, når man bevæger sig mere.

Forskere på området konkluderede efter

konferencen

Fysisk aktivitet og læring

2011, at det gælder uanset alder.

Teorier om læring og praktiske erfaringer

tyder på, at man lærer bedre, når det sker

end på traditionel undervisning i klasse-

værelset. Enkelte undersøgelser viser også,

at børn bidrager mere aktivt i samtaler og

diskussioner, når læringen sker i det fri. Det

stimulerer desuden et mere undersøgende

sprog.

Resultaterne fra såvel den danske som den

internationale forskning bygger helt over-

vejende på casestudier – undersøgelser

af læringen i en bestemt situation. De kan

med fordel suppleres med større effekt-

undersøgelser, hvor man ser på, hvad der

sker, når man ændrer på udvalgte faktorer.

Sammenhængene mellem årsag og

virkning er komplekse, men hvor meget

skal man f.eks. være ude, for at det gør en

forskel? Hvad sker der med det faglige

niveau, når man flytter undervisningen

fra skolegården til nærmeste skov? Osv.

forskellige steder, både indendørs og

udendørs. Et britisk forskningsprojekt viser,

at pædagogisk arbejde på varierende

lokaliteter også betyder, at børn og unge

bedre husker det, de har lært.

Friluftslivet giver særlige muligheder for

at understøtte børns faglige læreprocesser.

Det sker gennem sanselige, konkrete og

æstetiske læringsformer, der er båret af

nysgerrighed og undersøgelse. Derfor

virker det at lære i naturen mere menings-

fuldt og motiverende for børn og unge.

Pædagoger og lærere oplever, at børn

sætter større pris på disse læringsformer

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Information – et vigtigt

instrument

Information kan bidrage positivt til folks tilfredshed med deres besøg i

naturen. F.eks. ved at tydeliggøre, hvad man kan forvente af oplevelser,

og hvor mange besøgende der kommer i området.

Vidste du, at…

Under 20 % af befolkningen ved, at ”de røde

stolper” viser, at man færdes i et statsejet

skov- eller naturområde.

Muligheden for at få oplysninger på et konkret

sted i naturen via sin mobiltelefon er populært

hos de besøgende.

De seneste 10-15 år er der trykt 1,5-2 millioner

af Naturstyrelsens vandretursfoldere hvert år.

information, har brugt folderne i 2010 – i

De besøgende har større chance for at få

Langelandsfortet

Velkommen til Sydlangeland

modsætning til tidligere år, hvor tallet lå på

tilfredsstillet netop deres

Vildtreservat

og ønsker,

behov

Hanstholm

Velkommen til Vestkyststien

25-35 %. I praksis udtrykker alle tilfredshed

hvis de kender oplevelses- og aktivitets-

Agger-Bulbjerg

med foldernes information, og godt 50 %

mulighederne i naturen. Informationstavler

Sydlangeland

Mere natur på

Der er 5 vandreture i området:

Vestkyststien

er meget tilfredse. Tallene stammer fra

og -foldere ude i naturområderne, hjemme-

Agger-Bulbjerg

regelmæssige undersøgelser af informa-

sider og apps til smartphones er nogle af

tionsindsatsen, især på Naturstyrelsens

de medier, der bruges i informationsind-

Røsnæs og fyret

arealer. Også informationstavler og -skilte er

satsen.

Bulbjerg

en væsentlig informationsform. 20 % brugte

denne form for information i forbindelse

Det er dog ikke alle, der søger information

med deres seneste skovbesøg i 2008.

på forhånd, sandsynligvis fordi ret mange

ture går til et område, folk allerede kender.

Viden kan også bidrage til, at de besøgende

I 2010 angav 35 %, at de havde søgt infor-

bedre forstår forvaltningsmæssige tiltag,

mationer om aktiviteter i skove eller natur-

Vandreture nr. 63

Serien ”Vandreture” er foldere over udvalgte

Hanstholm

naturområder, som bl.a. fås

Vandreture

biblioteker og

der ellers umiddelbart opfattes negativt

påNaturstyrelsens

nr. 31

områder de seneste 12 måneder. Det sker

turistbureauer eller hentes på

Serien ”Vandreture” er foldere over udvalgte

hjemmeside www.nst.dk.

som bl.a. fås biblioteker og

mange. Det kan f.eks. være hegn omkring

naturområder, eller hentes påpåNaturstyrelsens

helt overvejende via Internettet. Samtidig er

turistbureauer

hjemmeside www.nst.dk.

Klise Nor

nyplantede skovarealer, afbrænding af

”bedre oplysning om områdets muligheder”

Lild Strand

heder eller midlertidig lukning af mindre

blandt de tiltag, de fleste finder af størst

arealer af hensyn til visse rovfugle. En ræk-

betydning i forhold til eventuelt at besøge

ke undersøgelser viser samstemmende, at

naturen hyppigere.

folk i langt højere grad accepterer sådanne

tiltag, hvis de forstår baggrunden. Dermed

Man kunne så tro, at de traditionelle van-

bliver de også mere tilfredse med natur-

dretursfoldere er udkonkurreret af mere

oplevelsen.

moderne informationsteknologier. Men det

har vist sig, at godt 50 % af dem, der søgte

063-1207 (Revideret 2008) Grafisk tilrettelægning og kort: Parabole. Tegninger: Poul Andersen. Tryk: Scanprint A/S. Denne tryksag bærer det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr. 541 006

Handicapegnethed.

Ved alle

Lystfiskeri:

Lystfiskere mellem 18 og 65 år skal have fisketegn,de beskrevne seværdigheder er der parke-

som købes på posthuset eller på ringsmuligheder, og ved mange af dem vil det være muligt at færdes med

www.fisketegn.dk

kørestol. Der henvises i øvrigt til lokale foldere for oplysning om P-plad-

Statens arealer på Sydlangeland administreres af Naturstyrelsen, Fyn.

ser og handicapegnethed.

Find flere oplysninger på www.nst.dk.

De statsejede arealer administreres af Naturstyrelsen, Thy.

Find flere oplysninger på www.nst.dk.

Sydlangeland

Hanstholm Fyr blev opført i 1843. Fyret havde på det tidspunkt det stærkeste

fyrlys i Europa. I dag huser bygningerne ved fyret en del af MuseumsCenter

Hanstholm. Der er en lang række udstillinger om havet, havnen, kystfiskeriet

og redningsvæsnet.

Batteri Hanstholm er Nordeuropas største forsvarsanlæg fra anden verdens-

krig. Batteriet var et led i Atlantvolden, som den tyske besættelsesmagt lod

opføre for at forhindre de allierede i at landsætte tropper.Nor

(15)

er en fin strandeng med spændende natur. Det var her de

Klise Batteriet rummede

blandt andet 4 kanoner af kaliber 38 cm, som havde en rækkevidde på 55 km. sat ud i sommeren 2003. På grund af de gode

første Exmoor ponyer blev

Sammen med et søsterbatteri ved Kristianssand i Norge, var kanonerne næsten

erfaringer her besluttede NaturstyrelsenFå km vest for Bulbjerg ligger fiskerlejet Lild Strand,og mod øst skimtes

at gennemføre det store projekt

i stand til at dække indsejlingen til Skagerrak. Til hver af kanonerne hørte en ponyer på det sydligste Langeland. det eneste sted på vestkysten, hvor der endnu i større

Thorupstrand, som er

med udsætning af Exmoor

bunker, som foruden tekniske faciliteter og ammunition rummede beboelse for

omfang drives erhvervsfiskeri med både fra åben strand.

de 100 mand, der skulle til for at bemande kanonen. MuseumsCenter Hanst-

holm har opført en ny udstillingsbygning i tilknytning til en af kanonstillingerne.

www.nst.dk • Tlf.: 7254 3000

Allerede i 1917 blev det vedtaget at bygge havn ved Hanstholm, men af

politiske grunde var projektet flere gange tæt på at blive skrinlagt, og der kom

til at gå mere end 50 år, før havnen stod færdig. Hanstholm Havn er i dag

Danmarks største fiskerihavn for konsumfisk, og der er færgeforbindelse til

blandt andet Norge og Færøerne.

Vestkyststien

Agger-Bulbjerg

www.nst.dk • Tlf.: 7254 3000

031-1208 (Revideret 2008) Grafisk tilrettelægning og kort: Parabole. Tegninger: Poul Andersen. Tryk: Scanprint A/S. Denne tryksag bærer det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr. 541 006

Langelandsfortet

(14)

blev bygget under den kolde krig. Fortet var i funktion

fra 1953 til 1993, hvor Miljøministeriet overtog areal og anlæg. Driften vare-

På Sydlangeland findes historiske skove, spændende planter og smukke

tages af Langelands Museum. Du kan opleve et komplet anlæg med blandt

Mellem Klitmøller og Hanstholm ligger et fredet klithedelandskab på næsten

udsigter. Her er gode muligheder for at fiske langs kysten, og du kan

andet ildledecentral, mandskabsrum og 150 mm kanoner. Desuden kan du

40 kvadratkilometer, skabt af hav, blæst og sand i forening.

opleve trækkende rovfugle, især om efteråret.

opleve fly og flådefartøjer fra perioden. Således er en af Danmarks sidste

I reservatet yngler over 30 forskellige fuglearter, heriblandt tinksmed, rør-

Miljø- og Energiministeriet har siden 1980 erhvervet godt 300 ha på

ubåde ”Springeren” udstillet ved Fortet. Der er adgang på Museum Lange-

høg, mosehornugle og trane. Under efterårstrækket raster store flokke af gæs,

Sydlangeland med det formål at forbedre forholdeneAgger-Bulbjerg er en vandre- og cykelrute på ca 80 km.

landsfort fra 15. maj - 31. oktober. Se også www.langelandsmuseum.dk.

Vestkyststien for naturen og for

og om vinteren ses i søerne flokke af blandt andet troldand, hvinand og skalle-

friluftslivet.

Cykelruten fortsætter sydpå til grænsen og nordpå til Skagen. Vandreruten,

sluger. Odderen har fundet et fristed ved reservatets søer, og der er en stor

som på store stræk følger den gamle redningsvej, er her identisk med den

bestand af rådyr, ræv og krondyr. Vildtreservatet er lukket for færdsel i yngle-

Miljøministeriet har siden 1970-erne købt store arealer på Sydlangeland. For-

internationale vandrerute Nortrail. Cykelruten følger dels skovveje og min-

tiden. Den centrale del med de mange søer er dog lukket hele året.

Turene ved Exmoor ponyerne

målet med køb af landbrugsarealer er blandt andet at skabe bedre levesteder

dre offentlige veje, dels nyanlagte cykelstier. Ruterne kan benyttes i deres

for dyr og planter og at plante skov på det skovfattige Sydlangeland. Store

fulde længde eller etapevis.

Lille hestetur:

Ca. 2,3 km (hvid markering). Turen forløber mest uden

områder er tilplantet med løvtræer, områder er udlagt til afgræsning og det

for hegningen, men nord for Gulstav Mose passerer du på et kort stykke

Vandreruten er afmærket med træpæle med rednings-

resterende landbrug foregår uden sprøjtemidler og med begrænset gødsk-

(50 m) gennem selve hegningen.

båden som logo. Cykelruten er afmærket med blå-hvide

ning. Det åbne landskab med græs og urter giver gode levevilkår for mange

Store hestetur:

Ca. 5,3 km (hvid+blå markering). Turen passerer med nummeret 1.

metalskilte

vilde dyr, der har trange kår i det moderne landbrugsland for eksempel vibe,

gennem hegningen på lange stræk.

sanglærke og agerhøne. På arealerne findes mange stengærder. Her lever

Overnatning.

Der er overnatningsmuligheder på campingpladser, i det

OBS:

Du må ikke have din hund med ind i hegningerne hvor Lyngby, eller på primitive lejrpladser.

blandt andet markfirben, halsbåndmus og markmus, og på stenene vokser

gamle redningshus i ponyerne

går. På hvid rute må hunden dog medtages i snor. Din hund erfor detajler om de enkelte pladser. Med hensyn

forskellige laver. Søgård Sø

(10)

og den lille sø nord for Søgård er dannet,

Se www.udinaturen.dk i øvrigt

velkommen på turene udenfor hegningerne, men den skal være i snor. henvises til turistkontorerne i Hurup,

fordi udpumpningen af vand fra de fugtige områder blev stoppet, da staten

til andre overnatningsmuligheder,

overtog ejendommen. Nu er her et rigt fugleliv med ænder og vadefugle.

Thisted, Hanstholm og Vorupør.

ture området

Mange ænder og grågæs holder til skiftevis på Søgård Sø og Keldsnor en kalkknude, der har

Andre

en ø i

stenalder-

(gul markering)

Bulbjerg er den nordlige pynt af

(11).

været

Turen ved Åbjerg

i Lunden er på ca. 1 km,

Andre steder er der skabt enge og vandhuller. Søen ved Ørnehøj

(5)

blev er Danmarks eneste fuglefjeld oger på ca.1,5 km, turen

Vandrerute.

Vandreruten passerer områder med særlige adgangs-

havet. Den 47 meter høje limstensklint

rum-

mens turen i Østre Gulstav er på ca. 1,8 km.

begrænsninger. Dette gælder for vildtreservaterne Agger Tange og Hanst-

gravet i 1992. Her vokser blandt andet kransnålalgerynglebestand af rider, en nordatlantisk mågeart. 100 m fra kysten

mer en stor og den lille vandsala-

I fugtigt vejr er

holm Reservatet samt i fuglebeskyttelsesområderne på Lyngby Hede,

mander yngler her. Der er gravet flere vandhuller tilrestersjældne klokkefrø, m høj klippe af kalk og flint, som det praktisk med gummistøvler, og det kan være vanske-

ses endnu den af Skarreklit, en 18

knækkede

ligt at færdes med kørestol og barnevogn.

Stenbjerg Hede og Ålvand Hede. Disse områder er af hensyn til fuglenes

der er udsat i området i forbindelse medover i en storm i 1978.

et EU-Life-projekt.

yngletid lukket for almindelig færdsel i perioden fra 1. april til 15. juli.

Klokkefrøen har tidligere været udbredt Bulbjerg indgikSydfynske Øhav,

på øerne i Det i det tyske forsvarsanlæg Vestvolden under anden ver-

God tur!

I vildtreservaterne er der desuden områder, hvor færdselsforbudet gælder

men var omkring 1990 næsten udryddet. Siden daden bunker, som leve- yderst på klinten, er der indrettet et lille

denskrig. I er der skabt nye ligger

året rundt. alle tilfælde er de pågældende arealer markeret ved skiltning.

steder for den sjældne padde og bestanden er blevet hjulpet tekstKlokkefrø- fortæller om de tyske

Toiletter og besøgscenter:

Ved Dovns Klint Ier der toiletter. Ved

besøgscenter, som i op. og billeder

anlæg, samt om

Dovnsgården er der naturcenter med information om områdets

Adgangsbegrænsningerne berører ikke retten til at færdes på Vestkyst-

en kan i dag træffes blandt andet på Avernakø, ved Skovsgård naturmæssige forhold.

områdets kulturelle og på Langeland

natur- og kulturhistorie.

stien året rundt.

og på Sydlangeland.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Vidste du, at…

Alt i alt var 90 % tilfredse eller

meget tilfredse med deres seneste

tur i naturen i 2008.

Overordnet er befolkningen positiv

over for at adskille forskellige akti-

viteter ved hjælp af stisystemer.

F.eks. synes to tredjedele, at det

er en god eller meget god ide at

skille mountainbikere fra gående

på denne måde.

Der er plads til flere

110 millioner besøg i naturen hvert år er et stort tal. Og det omfatter endda

kun voksne danskere. Man kan spørge sig selv, om der er plads til så mange

– og eventuelt flere. Men de besøgende oplever ikke naturen som overfyldt.

Et udsnit af befolkningen blev i 2008 spurgt,

hvordan de oplever mængden af andre

gæster i skove og naturområder. Der synes

ikke at være tale om voldsom trængsel.

87 % siger, at der absolut ikke var overfyldt

på deres skovbesøg. Kun 1 % har oplevet, at

der var ekstremt overfyldt. Samme størrelses-

orden gælder for naturen som helhed.

Af og til kan man i dagspressen læse om

konflikter mellem forskellige typer friluftsliv.

I 1997 og 2008 viste undersøgelser imidler-

tid, at mindre end 3 % af gæsterne følte sig

generet af andre på deres seneste besøg

i naturen. Folk oplevede især gener fra løse

hunde og cyklister herunder mountainbikes.

Alt i alt synes gener ikke at være det store

problem. Men det udelukker naturligvis ikke,

at problemet i det konkrete tilfælde kan være

stort (og ofte ret kompliceret) for både gæsten

og den, der ejer eller administrerer området.

Hvilket og hvor meget friluftsliv, naturen kan

tåle, er kompliceret at måle. I sidste ende

beror det også på en konkret prioritering.

I 2003 blev den eksisterende viden samlet

i rapporten

Friluftslivets effekter på naturen

i Danmark.

Her anføres det, at ”intet friluftsliv

[er] uden effekter på naturen. Men på den

anden side er ingen natur så sart, at den ikke

kan tåle i hvert fald visse former for friluftsliv.”

Samme rapport konkluderer desuden, at ”…

mange dyre- og plantearter samt natur-

områder påvirkes negativt af friluftslivet, …

[mens] den samlede effekt af friluftslivet

overordnet må betegnes som positiv”, og

at ”friluftslivets effekter på natur og landskab

[er] af langt mindre betydning end effekten

af de øvrige menneskelige aktiviteter, som

landbruget, fiskeriet, trafikken og byudvik-

lingen fører med sig.”

Færdsel uden for veje og stier er et af de

emner, der diskuteres som en mulig kilde til

forstyrrelse af dyrelivet. En tredjedel af skov-

gæsterne siger, at de bevæger sig ud i skov-

bunden, og at de hovedsageligt gør det i relativt

kort tid. Det sker typisk, hvor der er antydning

af en sti – og især for at opleve naturen

”tættere på”.

Der findes allerede værktøjer til at hånd-

tere de forskellige problemstillinger. Men der

vil løbende være brug for at udvikle metoder,

der kan håndtere de mange hensyn.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Og så er der alt

det andet...

Friluftsliv og branding: Hvordan kan friluftslivet (og den dertil knyttede natur)

være med til at synliggøre og markedsføre eksempelvis en kommune i dens

bestræbelser på at tiltrække nye virksomheder og borgere?

Friluftsliv og nationalparker: Hvordan skal friluftslivet udvikles i samspil med

beskyttelseshensynet i nationalparkerne - og hvilken lokaløkonomisk betydning

kan friluftsaktiviteterne/turismen få?

Friluftsliv og frivillige: Ca. 35 % af befolkningen udførte frivilligt arbejde, og

1 % arbejdede med natur og miljø i 2006. Hvad betyder det for samfundet,

foreningslivet og den enkelte borger, at frivillige lægger tusindvis af timer i

natur- og friluftslivsprojekter på såvel private som offentlige arealer – og hvilke

fremtidsperspektiver er der i dette arbejde?

Friluftsliv og udviklingshæmmede: Ca. 200 udviklingshæmmede er i dag ansat

som skovhjælpere over hele landet. De har siden 2004 typisk udført lettere

skovarbejde, f.eks. buskrydning, opfyldning af kasser med vandretursfoldere og

vedligeholdelse af bålpladser. Erfaringer tyder på, at ordningen giver deltagerne –

og deres pårørende – en følelse af at være værdsatte og ikke en byrde for sam-

fundet. Men der er brug for at dokumentere betydning og effekt mere systematisk.

Kan ordningen f.eks. udvikles og eventuelt udvides til andre omsorgsområder?

Friluftsliv og øget adgang til naturen gennem frivillige aftaler med lodsejerne:

Hvad er omfanget, er det vejen frem, og hvordan kan sådanne frivillige ordninger

eventuelt fremmes?

Friluftsliv og klimaændringer: Hvordan påvirkes fremtidens friluftsliv af mulige

klimaændringer (specielt i kystzonen). Og hvordan kan f.eks. opsamlingsbassiner

og afledningskanaler bedst udnyttes som en ressource for natur og friluftsliv?

Disse og en række andre emner berøres ikke i hæftet. De er ikke uvæsentlige,

men dokumentationen for omfang og/eller betydning er meget sparsom.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Friluftslivets samfundsværdi

Oplevelser og aktiviteter i naturen er vigtige goder

November 2012

Redaktion / Frank Søndergaard Jensen og Tilde Tvedt,

Skov & Landskab, Københavns Universitet

Tekstbidrag / Frank Søndergaard Jensen (side 4-9, 12-15, 26-31),

Sandra Gentin (side 10-11), Lene Lottrup (side 16-17), Ulrika K.

Stigsdotter (side 18-23), Niels Ejby-Ernst og Erik Mygind (side 24-25),

Skov & Landskab, Københavns Universitet

Grafik / Etcetera Design, Nina Kampmann

Tryk / Rosendahls-Schultz-Grafisk

Foto

Omslag

Inderside

Side 2

Side 3

Side 4

Side 5

Side 6

Side 7

Side 8

Side 9

Side 10

Side 11

Side 12

Side 13

Side 14

Side 15

Side 16

Side 17

Side 18

Side 19

Side 20

Side 21

Side 22

Side 23

Side 24

Side 25

Side 26

Side 28

Side 29

Side 30

Inderside

Colourbox

Finn Frandsen, Polfoto

Colourbox

Claus Bjørn Larsen

Lars Laursen, Scanpix Danmark

Henrik Pyndt Sørensen, Scanpix Danmark

Christoffer Askman, Scanpix Danmark

Colourbox

Miriam Hinman Nielsen, Scanpix Danmark

Mads Jensen, Scanpix Danmark

Christian Lindgren, Scanpix Danmark

Frank Joe Hansen, Polnature, Polfoto

Anders Tvevad, Scanpix Danmark

Colourbox

Steffen Ortmann, Scanpix Danmark

Terkel Broe Christensen, Scanpix Danmark

Martin Dam Kristensen, Scanpix Danmark

Niels Åge Skovbo, Scanpix Danmark

Kontraframe, Scanpix Danmark

Liselotte Sabroe, Scanpix Danmark

Niels Åge Skovbo, Scanpix Danmark

Mikkel Østergaard, Scanpix

Colourbox

Linda Henriksen, Scanpix Danmark

Bjarke Ørsted, Scanpix Danmark

Jacob Ehrbahn, Polfoto

Colourbox

Jesper Kristensen, Scanpix Danmark

Colourbox

Papir / Multioffset 120g / 250g

Oplag / 2.000

ISBN 978-87-7279-397-9 (trykt)

ISBN 978-87-7279-399-3 (elektronisk)

Svanemærket tryksag 541-176