MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 262
Offentligt

Friluftslivets

idékatalog

125 forslag fra ni netværk

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Indhold

Friluftslivets potentiale,

side 3

Tag godt imod Danmarks friluftspolitiske idékatalog,

side 4

Pejlemærket: Friluftsliv er for alle,

side 6

Pejlemærket: Vi skal lære i naturen,

side 12

Pejlemærket: Friluftsliv skaber fællesskab og engagement,

side 18

Pejlemærket: Friluftsliv giver sundhed og livskvalitet,

side 25

Pejlemærket: Friluftsliv skaber vækst og arbejdspladser,

side 30

Pejlemærket: Vores byer skal indbyde til friluftsliv,

side 36

Pejlemærket: Naturen som social løftestang,

side 42

Pejlemærket: Nytænkning giver mere friluftsliv,

side 48

Viden,

side 54

De friluftspolitiske netværk,

side 58

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Friluftslivets potentiale

Grønne og blå korridorer skal krydse gennem vores byer og landskaber. Kommunerne

skal udleje arealer i byerne, der står midlertidigt tomme, så frivillige og foreninger kan

bruge dem til pop-up friluftsprojekter. Undervands- og oplevelsesstier i vores havne

kan skabe glæde for både turister og borgere. Det er blot tre af de mere end 100 idéer,

man finder i dette idékatalog. Alle de mange idéer fra netværkene har imponeret og

overrasket mig, og jeg er en meget taknemlig miljøminister.

Da arbejdet med den nationale friluftspolitik blev skudt i gang i efteråret 2012, var det

banebrydende, nytænkende og også en lille smule frækt, at Miljøministeriet inviterede

mere end 700 ildsjæle, virksomheder, organisationer og myndigheder til at være med

til at sætte rammerne for en ny, dansk friluftspolitik. Men forventningerne er blevet

indfriet til fulde.

Første skridt blev taget i Bella Centret i København, hvor 350 forskellige interessenter

mødte op. Inden dagen var omme, var resultatet blevet en række friluftspolitiske

pejlemærker, som skulle sætte retningen for den nye nationale friluftspolitik. Efter

workshoppen gik ni netværk i gang med at udvikle idéer. Samtidigt blev også helt

almindelige danskere inviteret til at idéudvikle på friluftsområdet på idéportalen

Idéstorm. Jeg er meget glad for, at befolkningen tog så godt imod Idéstorm. For det

er ofte dem, der har de bedste, sjoveste og mest skæve idéer til, hvad der kan få os

alle til at bruge friluftslivet og få glæde af de muligheder, der er.

De mange gode idéer er nu samlet i dette idékatalog, der skal inspirere alle, der

beskæftiger sig med friluftslivet. Nogle af idéerne vil være enkle at føre ud i livet, andre

vil kræve en lang modningstid, og der er nok også enkelte, der er for svære at realisere.

Men rigtig mange af idéerne - og tankegangen bag dem - må ikke gå tabt. Det er jo

altid en fare, at når noget endeligt er kommet på skrift, bliver det pænt sat op på hylden.

Og glemt. Men jeg håber, at alle frivillige, organisationer, kommuner, erhvervsfolk,

ministerier og ildsjæle vil tage idékataloget med i tasken til møder og forhandlinger

fremover. At de vil have idéerne i baghovedet, når vi diskuterer velfærd, skolepolitik,

sundhed, nytænkning og innovation, byudvikling, vækst og arbejdspladser, social

omsorg og økonomi. For friluftslivet kan tænkes ind i alle aspekter af vores dagligdag.

Vi skal bare turde sige det højt, åbne øjnene og se mulighederne i friluftslivet.

Tak til alle, der har deltaget i idéudviklingen og bidraget til idékataloget. I har ydet en

stor indsats, og I har i den grad vist, at samarbejde betaler sig. Det er kun, når vi står

sammen og løfter i flok, at vi fuldt ud kan udnytte friluftslivets store potentialer og

sammen skabe bedre sundhed, flere arbejdspladser og mere velfærd for alle.

Kirsten Brosbøl

Miljøminister

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Tag godt imod Danmarks

friluftspolitiske idékatalog

Idéerne spænder vidt i dette idékatalog, og de stammer fra 9 netværk med repræsentanter

fra alle grene af friluftslivet.

Målet med den friluftspolitiske proces var

fra begyndelsen at nå ud til alle de aktører

og ildsjæle, der findes på friluftsområdet

– også de mulige samarbejdspartnere og

interessenter som normalt ikke er med i

politik- og ideudvikling. Miljøministeren

smed derfor ”en sten i vandet” og skrev et

brev til 50 af de mest åbenlyse aktører, der

beskæftiger sig med friluftslivet. Ministeren

bad hver enkelt af dem kigge grundigt på

deres netværk og melde tilbage, hvem der

kunne være interessante at invitere med ind

i maskinrummet til en ny friluftspolitik. Og

der kom rigtig mange tilbagemeldinger -

ringene i vandet spredte sig.

Hurtigt voksede listen fra 50 til 300, og de

nye fik så også besked om at række ud til

deres netværk. Og snart efter modtog mere

end 700 ildsjæle, virksomheder og myndig-

heder en invitation fra miljøministeren til en

workshop om Danmarks første nationale

friluftspolitik.

Workshoppen fandt sted den 30. november

2012 i Bella Centret i København. Fremmødet

var imponerende – 350 personer fra alle

grene af friluftslivet mødte op: Mødre-

gruppen Pushy-Mums, surfere fra Cold

Hawaii, rollespilsforeningen Bifrost, de

hjemløses organisation SAND, de grønne

organisationer, erhvervslivet, turistbranchen,

embedsfolk og mange, mange flere.

De mange forslag, som kom frem i løbet af

dagen, blev indkredset til otte pejlemærker

for friluftspolitikken. De otte pejlemærker

skal fremover fungere som en ledestjerne

for samarbejdet på tværs af borgere, myn-

digheder, organisationer og virksomheder,

men også som fundamentet i en national

friluftspolitik, der skal være med til at skabe

mere velfærd, flere arbejdspladser og gøre

os alle sundere.

Efter workshoppen blev der dannet ni

netværk. De har i et halvt år arbejdet med

at udvikle og indsamle idéer og forslag,

som kan være med til at virkeliggøre frilufts-

politikken. Medlemmerne i netværkene

blev udvalgt blandt dem, der var med til

workshoppen i Bella Centret. Mens otte af

netværkene tog afsæt i hvert sit pejlemærke,

så behandlede det niende netværk et tema

om viden.

Samtidig har alle på idéportalen Idéstorm

også kunnet komme med ideer til, hvordan

vi sammen udvikler friluftslivet i Danmark.

Idéstorm har fungeret som maskinrum

– også for netværkene - til at udvikle nye

friluftsidéer. Mange af de henved 400 store

som små idéer, der er kommet på Idéstorm,

har netværkene syntes, var så gode, at de

valgte at arbejde videre med dem. Disse

idéer er også med i idékataloget.

Når man bladrer gennem idékataloget, vil

man hurtigt opdage, at ideerne er mange

og spændende – men også at der er en

række karakteristiske ”strømpile”:

• Det bliver nu cementeret, at friluftsliv ikke

kun foregår ude i skoven eller ved stranden.

Idéerne viser, at det foregår lige så meget

i og omkring byerne.

• Friluftslivets rammer er grønne (i naturen),

blå (på havet), grå (i byen) og hvide (om

vinteren).

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

• Friluftslivet foregår nok især i vores fritid -

men idéerne går videre. Friluftsliv skal også

være en naturlig del af skolens og børne-

havernes hverdag. Og, hvor det er muligt,

udnyttes på arbejds-pladsen. Eller når vi

transporterer os rundt.

• Den digitale udvikling skaber helt nye

muligheder, der også kan gavne friluftsliv.

• Der mangler stier og grønne og blå

korridorer, der kan give os alle flere

muligheder og mere adgang til friluftslivet.

• Friluftslivet kan gøre os sundere. Der er

derfor mange bud på, hvordan friluftslivet

gøres nemt og let tilgængeligt i vores

hverdag, og hvordan friluftslivet kan

appellere til leg og lyst.

• Friluftsliv har noget at give til alle – stres-

sede, socialt udsatte, handicappede, den

stille vandrer og den vilde mouitainbiker.

• For at skabe nyt og udvikle, skal vi hele

tiden turde tænke nyt og stort og ud af

boksen.

• Aktive borgere, det lokale engagement og

”Forenings-Danmark”, spiller helt centrale

roller i at skabe det nødvendige liv i ram-

merne for friluftslivet.

De mange idéer her i kataloget er først og

fremmest til inspiration. De afspejler det,

som Miljøministeriet er på udkig efter:

Idéer og projekter, der kan være med til at

understøtte vores muligheder for frilufts-

liv, bidrage til vores trivsel og understøtte

vækst og erhvervsudvikling i Danmark.

Så for at de mange gode idéer nu ikke blot

får lov til at ligge stille, har Miljøministeriet

afsat mere end 15 millioner kroner til at

virkeliggøre nogle af de bedste. Bl.a. har

seks af de ideer, der blev lagt på Idéstorm,

allerede hver fået op til 50.000 kr. i tilskud.

Næste skridt i den friluftspolitiske proces er

en friluftspolitisk redegørelse til Folketingets

Miljøudvalg. Redegørelsen, idékataloget og

publikationen ’Friluftslivets samfundsværdi’

vil tilsammen være Danmarks første natio-

nale friluftspolitik – en politik, som mange

friluftsaktører har skabt, og vi alle skal være

med til at realisere.

Tag godt imod ideerne og vær med til at

realisere dem, du synes, er de bedste.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Pejlemærket:

Friluftsliv er for alle

Alle både på landet og i byen skal have friluftslivet tæt på.

Naturen tilbyder noget til alle: Et sted, hvor man kan få mange gratis oplevelser, nyde roen eller

udfordre sig selv hver eneste dag, både til lands, til vands og i luften. Uanset hvor man bor, eller

hvor gammel man er, så er mulighederne for at dyrke friluftsliv sjældent langt væk – og de kan

findes med et klik med musen eller en hurtig søgning på mobiltelefonen.

Friluftslivet er ikke kun noget, der begynder, når skoledagen eller arbejdsugen slutter. Det er også

et grønt frirum, hvor du kan spise din madpakke i fred og ro, eller du kan cykle igennem for at

hente børnene i børnehaven.

Vi skal alle have let adgang til friluftsliv, oplevelser, motion og grønne øjeblikke.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Netværkets visioner

Friluftsliv i Danmark udøves af en mangfoldig skare, og sådan

skal det fortsat være. Derfor skal alle tage ansvar for, at der gives

plads til andre brugergrupper med deres friluftsinteresser.

Der bør være en gensidig respekt og dialog mellem lodsejere

og friluftsbrugere. Friluftsarealer er mange steder ejet af private,

og det er netop i dialogen mellem ejer, brugere og myndigheder,

at man kan opdage nye og bedre muligheder for friluftsliv. Private

lodsejere kan skabe særlige friluftstiltag og har endda mulighed

for at tjene penge på det. Dilemmaet er dog, at indtjening kan

gøre det oplagt for ejeren, at afslå andre brugergruppers ønsker

om at benytte et område. Offentlig støtte kan være med til at

minimere dilemmaet.

På offentlige arealer bør man så vidt muligt have for øje, om

foreninger og borgeres friluftsoplevelser kan udvikles, herunder

for betalingsarrangementer, inden for lovgivningens rammer.

Ansvaret for at skabe friluftsmuligheder bør bredes ud til flere

politiske ressortområder. Friluftsoplevelser bør fx sidestilles med

andre indsatser for folkesundhed. Udviklingen af fremtidens

bæredygtige friluftsliv skabes bedst i et samarbejde mellem

private lodsejere, borgere, foreninger, fonde, organisationer,

erhvervsliv, kommunerne og staten.

Information og formidling

Formidling af friluftsmuligheder kan med fordel udvikles og

styrkes. Information og brugervenlig formidling er en vigtig og

nødvendig forudsætning for at motivere folk til at komme ud

og få værdifulde friluftsoplevelser.

I den forbindelse kan myndighederne i samarbejde med

organisationer og private fonde sørge for, at der skabes rammer

og udvikles redskaber, der fremmer den lokale planlægning for

friluftslivet. Kommunernes fysiske planlægning for friluftslivet

og ejernes indretning af friluftsarealerne skal sikre plads til dyr,

planter og mennesker samt brugernes forskellige aktiviteter.

Planlægning kan optimere friluftstilbuddene og øge kvaliteten

af oplevelsen for både den facilitetskrævende bruger og for

den stille skovvandrer. En konkret og synlig planlægning kan

være med til at sikre en forventningsafstemning på tværs af

brugere, ejere, interesseorganisationer og andre interessenter.

Med øget brug af naturen er det en forudsætning, at brugerne

kan få let adgang og kendskab til adgangsregler.

Naturen skal være lettilgængelig

Friluftsarealer skal være tilgængelige for alle - også borgere

med funktionsnedsættelse. Det gælder såvel de fysiske

faciliteter som de digitale informationer. Der skal være natur,

hvor mennesker bor, og det skal være nemt at komme derhen.

Staten, kommuner, organisationer og private fonde bør inspirere

og motivere de private lodsejere til at etablere publikumsfaciliteter,

som også kan anvendes af eksempelvis mennesker med funk-

tionsnedsættelse. Dette kan eventuelt understøttes gennem

forskellige tilskudsordninger. Hvor det ikke er muligt at skabe

den fysiske tilgængelighed, kan der eventuelt arrangeres

alternative muligheder for formidling. Oplevelsen af naturen

kan eksempelvis suppleres gennem brug af digitale medier.

Respekt for planter og dyr

Friluftslivet i Danmark skal ske bæredygtigt og i respekt for, at

naturen og det åbne land er levesteder for tusindvis af planter

og dyr. Og menneskets færden og aktiviteter må ikke ske på

bekostning af dyrenes og planternes levesteder. Men der skal

også være plads til friluftslivet, for slid og aktivitet er ikke nød-

vendigvis en trussel mod en bestand af dyr og planter.

Der skal sikres en attraktiv natur i Danmark. Det er naturen og

det åbne land, der er den primære ramme for friluftslivet, og

det er ikke altid en forudsætning for en god naturoplevelse, at

der er et væld af faciliteter. Nogle gange er naturoplevelsen

eller landskabet det mest værdifulde. Dog er forekomsten af

stier og veje for mange mennesker en afgørende forudsætning

for overhovedet at kunne udøve friluftsliv i hverdagen.

I nogle tilfælde kan faciliteter i naturen med fordel placeres

i udpegede områder som en helhed for også at trække flere

brugere til. Disse opholdspladser kan være udgangspunkt for

naturbesøget og indgangsport til forskellige naturruter. For-

valtningen af naturen og friluftsarealerne skal sikre en balance

mellem de to hensyn – værdien af en æstetisk oplevelse

overfor accept af slid og spor efter menneskelig færdsel.

PÅ HVILKE OMRÅDER KAN VI BLIVE KLOGERE?

Barrierer for udøvelse af friluftsliv: Hvilke barrierer og

hvilke incitamenter er de væsentligste for at praktisere

friluftsliv? Og hvilke samfundsgrupper oplever hvilke

barrierer og hvilke incitamenter?

Friluftsliv og øget adgang til naturen gennem frivillige

aftaler med lodsejerne: Hvad er omfanget, er det vejen

frem, og hvordan kan sådanne frivillige ordninger

eventuelt fremmes?

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

NetvæRKets IdéeR

der udvikles og sikres stier til og mellem

campingpladser, så der bliver mulighed

for længere vandreture.

Gamle stier får nyt liv

De offentlige stier og gamle spor i land-

skabet, som juridisk set stadig eksisterer,

bør genetableres og vedligeholdes, hvis

det vurderes, at mange brugere kan få

glæde af dem. Der findes eksempelvis

en del kirkestier, der ikke længere er til-

gængelige. Det vil være oplagt at få

genopdaget nogle af disse, så stierne kan

blive en del af forskellige stisystemer. På

den måde kan den bløde trafik blive ledt

udenom de traditionelle veje. Stierne bør

afmærkes i en fælles mærkningsform.

Begynd søndagsturen på

campingpladsen

Ved nogle campingpladser skal alle borgere

have mulighed for at vandre ad en tilrette-

lagt rute. Hvis alle campingpladser havde

en vandre- eller cykelrute i nærheden, kunne

både campister og folk på søndagsudflugt

nyde godt af disse. Derfor foreslås det, at

Stier skal åbne landskabet op

Udviklingen af et netværk af stier igennem

agerlandet og det åbne land vil skabe sam-

menhæng mellem et rekreativt område til

et andet. Det vil også bidrage til at give en

anden naturoplevelse, fordi man får mulig-

hed for at komme tæt på vandløb og søer,

og man får udsyn over landskabsformer

ved for eksempel etablering af højtliggende

stier. At kunne færdes tættere på naturen

gennem agerlandet vil kunne bidrage til

viden og forståelse af det danske landbrug

og det kulturlandskab, der findes i Danmark.

Samtidig vil sammenhængende stier mellem

de rekreative områder give mulighed for

længerevarende vandreture.

markveje, og disse veje spiller derfor en stor

rolle i forbindelse med besøg i landskabet.

Men undersøgelser viser, at antallet af

markveje er på retur. Det foreslås derfor,

at markveje, som er specielt vigtige for

adgangen til natur og landskab, kortlægges

og udpeges med henblik på bevaring. I

Danmark er det især skovene, der tiltrækker

besøgende, men et forbedret overblik over

adgangsmulighederne i det åbne land vil

kunne give muligheder for flere brugere.

App giver grønt lys til naturoplevelser

Mange problemer mellem forskellige

brugergrupper og mellem brugere og

lodsejere kunne måske undgås, hvis de

forskellige brugere kendte adgangsreglerne

for færdsel i naturen. Man kunne derfor

med fordel udvikle en app, der gør det

nemt at se, om der er særlige adgangs-

regler i det område, man er på vej ind i.

Markveje må ikke gå tabt

Naturbeskyttelsesloven sikrer adgang

for gående og cyklende på almindelige

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Ny teknologi guider om gamle

klatretræer

Træklatring er en gammel traditionsbåren

aktivitet, der byder på sjove udfordringer,

og det er samtidig god motion. Der kunne

udvikles en app, der giver overblik over,

hvor man finder de bedste klatretræer i

både kommunale og statslige skove. Det

vil give borgerne let adgang til motion i

naturen, og det kunne være et mål for

skovturen i sig selv. Beskrivelsen kan inde-

holde oplysninger som for eksempel

beliggenhed via GPS, trætype, adgangs-

forhold og sværhedsgrad.

Danmark. Det smarte ved en app er, at

den kan virke uden dataforbindelse, så

turisterne ikke behøver at betale for dyr

data-roaming.

Smartphone giver fisketips

Lystfiskeri kan foregå stort set året rundt.

Det er derfor en aktivitet, der kan tiltrække

turister også uden for højsæsonen. Der er

fx. udviklet en funktionel app, der beskriver

de bedste lystfiskesteder ved Møns Klint.

App’en indeholder fisketips fra lokalkendte

fiskeguider – viden, som turister ellers ville

have svært ved at få. Denne app kunne

med fordel udvikles til at dække hele

Skan et træ og få inspiration

Hvorfor ikke konstruere en løbe- eller

vandrerute med indlagte skanningskoder

til mobilen? Koderne kan for eksempel

være placeret ved et træ, en bænk, en sten

eller en skrænt. Når koden skannes, vises

en video med mulige idéer til, hvordan

naturens objekter kan anvendes til for-

skellige målgrupper og med forskellige

formål. Idéen kan konstrueres, så der er

flere typer ruter med skanningskoder -

eksempelvis en balancerute, der henvender

sig til seniorer og forebygger fald eller en

legerute, hvor kreativiteten udfordres af

både voksne og børn. Der kan også være

ruter, der har fokus på forskellige temaer.

Find vej til det nærmeste toilet

I øjeblikket arbejdes der på at udvikle

hjemmesiden www.findtoilet.dk. Her

registrerer de 98 kommuner hver især

placeringen af deres offentlige toiletter. En

app er også ved at blive udviklet, foreløbig

dog kun for Københavns kommune. Planen

er, at alle kommuner med tiden skal deltage.

Hjemmeside og app kunne måske udvides

til også at indeholde oversigt over toiletter i

eksempelvis parker, legepladser og naturen,

så folk både hjemmefra og ude i naturen

kan orientere sig om, hvor det nærmeste

toilet er.

Trip Advisor for dansk natur

Hjemmesiden ”Trip Advisor” er kendt og

brugt af mange som en brugerdrevet

webtjeneste og socialt medie, hvor alle

rejsende kan lægge tekst og billeder op,

vurdere rejsemål, udveksle erfaringer og

give gode råd. Hvorfor ikke etablere en

lignende brugerdrevet erfaringsudveksling

for eksempelvis vandreture og Natursty-

relsens øvrige aktivitetstilbud? Brugerne

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

kan svare på spørgsmål som: Hvor har du

været, var det en god oplevelse, kan den

anbefales, og hvad oplevede du? I tråd

med tidens trend deles information og

oplevelser i tekst og billeder. Det giver ikke

alene brugerne mere aktuel og målrettet

information, det vil også kunne give Natur-

styrelsen værdifuld markedsføring og

feedback fra brugerne.

Det skal være nemt at komme

ud i naturen

Det skal gøres nemmere for borgere, der

ikke har egen bil, at komme ud i naturen.

Derfor bør der oprettes informationstiltag,

der gør det lettere for borgere at planlægge

naturoplevelser med kollektiv trafik. Der kan

eventuelt gives økonomisk støtte, som gør

det muligt for kollektive trafikselskaber at

indføre særlige køreplaner i weekender og

ferier, hvor der køres ud til naturområderne.

Handicaptransport kan også blive en del af

tiltaget.

Læhegn giver adgang til naturen

Når der gives forhøjet tilskud til landskabs-

og biotopforbedrende beplantninger

(”læhegn”) er det i en del tilfælde en forud-

sætning, at offentligheden får adgang på

trampestier langs de nyetablerede hegn.

Disse muligheder er ukendte for de fleste

borgere, så man kunne med fordel oplyse

om disse muligheder. At kunne færdes

tættere på naturen gennem agerlandet vil

kunne bidrage til viden og forståelse af det

danske landbrug og det kulturlandskab, der

findes i Danmark.

afsluttes med et ”fra jord til bord” arrange-

ment, hvor det nedlagte vildt tilberedes i

naturen. Er der ingen fangst, må der åbnes

en dåse med suppe.

Jagttegnselever skal på prøvejagt

Mange jagttegnselever har svært ved at

finde et område, hvor de kan prøve at

komme på en rigtig jagt. I den forbindelse

kunne der stilles et område til rådighed for

jagttegnsunderviserne i samarbejde med

jagtforeningerne, så underviserne kunne

tage eleverne med på en praktisk jagt.

Området behøver ikke være stort. En sø

med nogle ænder, et stykke af en å eller et

mindre skovstykke. Jagten kunne eventuelt

Naturen kommer med bussen

Hvorfor ikke bringe naturen til borgerne

i stedet for at borgerne skal komme til

naturen? Mange skoler og institutioner har

ikke økonomi til at leje en bus eller bruge

anden form for transport. Det er her

naturbussen kommer ind i billedet. Hvorfor

ikke fylde en bus med det bedste, naturen

har at tilbyde, og bringe naturen til børn og

unge? Det er samme princip, man kender

fra biblioteksbusserne. Fordelen er, at det i

skoler og institutioner vil blive nemmere at

arbejde med naturen, så langt flere bliver

opmærksomme på den og mulighederne

for friluftsliv.

Tag kortet frem og find vej

Natur- og friluftsoplevelser bliver ofte bedre,

hvis man kan finde rundt i naturen og

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

orientere sig ved hjælp af landemærker

eller ved at læse et kort. Samtidig er det

vigtigt at have basal kendskab til den

lovgivning, der gælder i naturen og det

åbne land. Mange mennesker har aldrig

fået lært at orientere sig i landskabet og

naturen, og det kan være en hindring for

at komme ud i friluftslivet. Det vil derfor

være oplagt, hvis skolebørn som en del af

undervisningen fik erfaring med at finde

vej ved hjælp af kort.

Tag hesten med i shelteret

Det kan være en udfordring, at der mange

steder skal rides langs trafikerede veje for

at komme fra et område til et andet. Det

ville være en hjælp med flere ridestier, der

binder de rekreative områder, hvor det er

tilladt at ride, sammen. Der kan måske også

arbejdes på at lave shelterpladser med

små folde tilknyttede, for det ville gøre det

muligt at overnatte i shelter med sin hest.

På den måde ville man kunne parkere sin

hestetrailer ét sted og tage på tur, der kan

vare flere dage.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Pejlemærket:

Vi skal lære i naturen

Både børn og voksne skal have naturen ind under huden. Alle skal opdage den, glæde sig over

den og lære at passe på den.

Et aktivt friluftsliv giver en masse oplevelser og erfaringer, som er værdifulde for både børn og

voksne. Vi skal lære af naturen og lære i den. For når vi først får naturen ind på kroppen, bliver

vi samtidig bedre til at passe på den, så også de kommende generationer kan få glæde af den.

Naturens grønne klasseværelse, fitnessrum og legeplads ligger lige uden for døren. Det skal vi

benytte os af.

Vi skal skabe friluftsmuligheder, der vækker nysgerrighed og lyst til at lære.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Netværkets visioner

Naturen er en vigtig læringsarena, fordi den åbner mulighed

for at bruge kroppen i læringsprocessen og for sammenhæng-

ende sanseoplevelser. Samtidig er den en uudtømmelig kilde til

spørgsmål og forundring. Læring i naturen gennem friluftsakti-

viteter er et livslangt projekt. Fra små børns primære sansninger

af fugt og duft, over skolebørnenes undersøgelse af sammen-

hænge i naturen til den ældre, der sidder og iagttager naturens

små mirakler. Naturforhold, der er lært gennem kroppen og i en

sammenhæng, giver en dybere forståelse og fremmer lysten til

at lære mere. Der skabes opmærksomhed og livskvalitet. Hvis

alle børn får erfaringer med og færdigheder i at lære i naturen

gennem opvæksten, så har de en god baggrund for senere i

livet frivilligt at opsøge viden og oplevelser i naturen.

Der bør skabes rammer for, at alle borgere gennem hele livet

får mulig for at få viden om, indsigt i og erfaringer med frilufts-

aktiviteter og dermed læring i natur. Det vil kræve politisk og

forvaltningsmæssig opbakning. Til gengæld vil det bidrage

til befolkningens natur- og miljøforståelse, der er central for

deltagelse i et demokratisk og bæredygtigt samfund. Ved

at give borgerne nem adgang til naturen, vil man desuden

forbedre mulighederne for skabelsen af grøn innovation

og udvikling, vækst og velfærd.

Alle de idéer, der præsenteres på de efterfølgende sider,

vurderer netværket er forholdsvis lette at realisere.

PÅ HVILKE OMRÅDER KAN VI BLIVE KLOGERE?

Effekt af udeundervisning: Evidensbaseret viden omkring

effekten af naturen som klasseværelse i forhold til det

traditionelle klasseværelse, herunder langsigtede effekter.

Valg og design af udendørs læringsmiljøer: Hvilke ude-/

naturmiljøer giver de bedste læringsmuligheder, og hvilken

udformning skal de have?

Undervisningsmateriale: Videreudvikling af didaktik og

undervisningssystemer til udendørs undervisning for

forskellige klassetrin.

Friluftsliv og miljøbevidsthed: I hvilket omfang kan

aktiviteter i naturen påvirke miljøbevidsthed og

naturforståelse/-interesse?

Forskning og friluftsliv: Hvilke metoder kan udvikles til

afprøvning af borgerinddragelse i forskningsprojekter? I

hvilke forskningsprojekter kan det blive aktuelt at inddrage

borgere?

Natur og undervisning: Hvordan kan vi integrere natur,

miljø og bæredygtighed i undervisningen? Hvordan kan

skolerne være med til at løse længerevarende naturpleje-

projekter?

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

NetvæRKets IdéeR

Ryk klasseværelset ud i naturen

Udeskole og udeundervisning skal udvikles

og udbredes over hele landet, så alle børn

får mulighed for at komme i udeskole og få

regelmæssig undervisning i natur og kultur.

For at lærere og pædagoger kan få erfaring

med at undervise klasser i naturen, vil en

bred kompetenceudbygning være nødven-

dig, ligesom nye undervisningsmaterialer

skal udvikles. Grønne klasseværelser stilles

til rådighed, og der indgås samarbejde med

eksempelvis naturvejledere. Udbredelse

og formidling af udeskoler gennem blandt

andre task forces, medier, konferencer,

kampagner og forskning støttes.

ressource, hvis deres kompetencer

understøttes og sættes i spil over for

skoleklasser. Der findes allerede en del

undervisningsmaterialer inden for de

forskellige områder på for eksempel www.

skoveniskolen.dk, men der mangler et

bindeled. Det kunne eksempelvis være en

lokal naturvejleder, som kan bringe lærere

og kompetencepersoner sammen. Denne

person skal ruste lærerne til at komme

ud af klasseværelset, men også bistå

entusiasten i at lave kompetente

undervisningsforløb.

sig ud fra mængden og profilere sig på det

målrettede arbejde mod naturoplevelser i

hverdagen. Dermed kan der skabes grund-

lag for en sund, aktiv og lærerig hverdags-

kultur for børnene.

Nørdede entusiaster kan

undervise i skoler

Nørd, entusiast eller ildsjæl. Der findes

mange ord for en person, der brænder

for det, han laver. Folk som fritidsfiskere,

landmænd og ornitologer kan være en

Færre klodser og flere haletudser

Der skal skabes en målrettet politisk indsats

for at inspirere, uddanne og støtte børnein-

stitutioner og dagplejere i deres arbejde for

at integrere uderum og friluftsliv som en

fast del af hverdagen. Dette kan ske gennem

efteruddannelse, lettilgængeligt inspirations-

materiale og en mærkningsordning, der

kan fungere som motivationsfaktor for

institutionerne. Mærkningen skaber mulig-

hed for, at den enkelte institution kan skille

Samarbejder skal skabe naturspots

Et naturspot er et lokalt, tilgængeligt

naturareal, hvor man kan få en lærerig

naturoplevelse. Det kan for eksempel være

et vandhul, en å, en gravhøj eller et særligt

svampested, der understøttes af inspirerende

oplysninger om dyr og planter, aktiviteter

og årets gang, som kan udbygges af brug-

erne. Der foreslås, at der opbygges flere

naturspots i samarbejde med mange forskel-

lige grupper såsom skoler, spejdere, vandrere

og ornitologer. Når et naturspot er udpeget

og publiceret, kan andre udbygge informa-

tion, fortælling og formidling om stedet.

Hver kommune kan opbygge sine egne

naturspots og formidle dem på et digitalt

kort, der kan bruges på flere platforme.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

På svampejagt med stok og kørestol

Gå på jagt efter snapseurter eller samle

lækre svampe. Der er mange muligheder

for at supplere indendørsaktiviteter for

ældre og funktionshæmmede med under-

visning i naturen. Naturvejledere, lærere

og pædagoger kan støtte personalet og

beboernes aktiviteter i uderummet, så

der gives et oplevelses- og læringsbaseret

grundlag for flere aktiviteter i naturen

for disse borgere. Der kan for eksempel

arrangeres ugentlige ture i naturen, når

vejret er til det. Inddragelse af funktions-

hæmmede og ældre i læringsaktiviteter

er både til glæde for dem selv, men skaber

også interesse og fortællinger til venner

og pårørende.

en smartphone, kan kort printes ud hjem-

mefra og medbringes fysisk. Kortene skal

indeholde flere lag, så der kan vælges

imellem både nutidige og historiske

kort. Kortene skal også angive waypoints

(lokaliteter) af natur- og kulturmæssig

værdi for området. Kombinationen af kort

og waypoints åbner for en implementering

af spil- eller legeelementer i formidlingen.

understøtte udarbejdelse og formidling af

diverse info- og undervisningsmaterialer.

Digitale kort skal vise vej i skoven

Til offentlige arealer med adgang til

naturfaglige eller kulturelle læringsmiljøer

produceres der offline-kort, som kan hentes

enten via hjemmesiden www.udinaturen.dk

eller via lokalt placerede WiFi-hotspots via

en mobil, tablet eller pc. Hvis man ikke har

PR-strategi skal bane vejen

for læring i naturen

Udarbejdelse af en PR-strategi for læring

i naturen ønskes, hvor natur- og kulturfor-

midling koordineres og synliggøres til

de mange brugergrupper på relevante

kommunikationsplatforme. Her tænkes på

skrevne og elektroniske medier samt radio

og Tv. PR- strategien skal synliggøre og

bakke op om natur- og kulturemner til brug

i undervisningen på undervisningsinstitutio-

ner og natur- og kulturtilbud til oplevelses-

orienterede besøgende, som på egen hånd

ønsker en kvalificeret natur– og kulturvej-

ledning. Endelig skal en PR-strategi

Lokalsamfund byder udsatte familier

velkommen

I 2012 afviklede øboerne på Fejø med stor

succes en campingweekend for sårbare

familier i samarbejde med Familieoplevelses-

klubben Maribo, der er en lokalafdeling af

Red Barnet. Hvorfor ikke skabe en lignende

bæredygtig familieturisme med særlige

målgrupper for øje, som hviler på et fun-

dament af et lokalsamfunds traditioner,

beboere og særegenhed? Målet med ideen

er, at udvekslingen mellem lokalsamfund

og udsatte familier udvikler sig til et gensidigt

win-win forhold. Mens familierne vinder ved

social læring, nye relationer og skelsættende

oplevelser, opbygger beboerne sammen-

hold og øvelse i at arbejde sammen om et

fælles projekt, der giver mulighed for ny

udvikling i området.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Naturvejledning i Danmark skal styrkes

Naturvejledning i Danmark er en veletableret

formidlingsstruktur, som er værd at styrke

og udbrede. De danske naturvejledere har

stor betydning for befolkningens læring

i naturen både som direkte formidlere i

naturen og som lokale katalysatorer og

igangsættere. Miljøministeriet og Under-

visningsministeriet kan i samarbejde med

kommunerne styrke oprettelsen af stillinger

til naturvejledere og genetablere en tæt

kontakt til naturvejlederuddannelsen. De

kan også fungere som aftagerinstitutioner,

hvor bredden i interessenter kan bidrage

til en løbende udvikling og revideringen

af uddannelsens formål, men også som

økonomiske bidragsydere til uddannelsen.

der fokuserer på naturen. Forskningsinsti-

tutioner bør i højere grad give interesserede

borgere mulighed for at yde en frivillig ind-

sats, og metoder skal udvikles til afprøvning

af borgerinddragelse i forskningsprojekter.

Miljøministeriet kan understøtte projekter,

hvor borgere er involverede og sikre en

videns- og erfaringsudveksling om projekter

og muligheder. Det foreslås, at Miljømini-

steriet inviterer forskere til en workshop om

borgerinddragelse i forskningsprojekter.

På sporet af fysisk aktivitet

Børneinstitutioner bør benytte naturens

muligheder for at styrke børns sundheds-

tilstand, bevægelsesglæde og kropslige

udvikling, men for at dette kan realiseres,

skal de bynære naturstier omkring børne-

institutioner og skoler gøres attraktive og

aktiverende. Derfor skal der skabes natur-

og aktivitetsspor nær netop disse institu-

tioner, som kan inspirere og motivere til

fysisk aktivitet i naturen. Mange spor og

stier eksisterer allerede, men på natur- og

aktivitetssporene skal der etableres forskel-

lige redskaber og initiativer, der stimulerer

til leg, motion og socialt samvær. Natur-

sporene skal desuden forbinde naturom-

råder med børneinstitutioner og skoler.

Lektiehjælp i naturen kan give

succesoplevelser

Lærere og pædagoger kan støtte elevernes

lektielæsning og faglige læring ved at til-

byde faglige forløb, der består af udeunder-

visning for eksempel fra undervisningsfor-

løbet ”Skoven i skolen” til elever i SFO eller

klub. Derved vil de børn, der til daglig

oplever vanskeligheder ved traditionel

boglig undervisning, få mulighed for at

arbejde med de samme faglige felter, men

på en ny måde. I stedet for lektiehjælp, der

ligner skoleundervisning, vil eleverne opleve

fagene i naturen og miljøer omkring skolen

og dermed få mulighed for bedre trivsel,

selvværd og indsigt i naturen.

Borgere skal kunne bidrage

til forskning

Borgere skal have bedre mulighed for at

engagere sig frivilligt i forskningsprojekter,

Bæredygtig ferie og lejrtur

på danske øer

I Danmark har vi utroligt mange øer. De

udgør en enestående ressource, som vi

stort set har glemt. Hvorfor ikke genoplive

glæden ved de danske øer ved at gøre

det let, lærerigt og bæredygtigt at tage på

ø-ferie eller ø-lejrskole i Danmark? Dette

gøres ved at etablere et projekt, som samler

lokale og nationale kræfter om at tilbyde

danske og udenlandske skoler og turister

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

lette, lærerige og bæredygtige pakkeløs-

ninger for ø-ferier eller lejrskoleophold.

Samtidig får øerne et økonomisk løft, og

der skabes vækst på en bæredygtig måde.

Visionen er, at danske øer om nogle år kan

blive attraktive feriemål, hvor man finder

friluftsliv, kystkultur, lokale specialiteter

og bæredygtighed.

Skoler og foreninger skal

samarbejde om unges friluftsliv

Friluftsaktiviteter bør være en naturlig

del af de unges hverdagsliv. Derfor skal

eksponering af aktiviteter tænkes ind i de

unges vilkår. Ved at fremme samarbejdet

mellem skole og friluftsforening skabes der

mere aktivitet i naturen i såvel skole- og

foreningsregi. Skolen har læringsrummet,

mens foreningen har ekspertisen. Der er

mange fordele ved et partnerskab mellem

friluftsforeningerne og skolerne. De unge

bliver introduceret for deres grønne

lokalmiljø, der bygges bro til et aktivt

foreningsliv, og skoler og foreninger kan

deles om lokaler og udstyr.

Der bør desuden organiseres formidlings-

initiativer og etableres netværk, som - med

afsæt i de kulturhistoriske og naturmæssige

værdier og de levende lokalmiljøer - kan

give anledning til en øget turisme.

Ældre skal aktiveres og være

en del af en erfaringsbank

Nye former for ældreaktiviteter kan skabes,

hvor ældre mennesker gennem en dyna-

misk udnyttelse af de lokale naturværdier

og den lokale kulturhistorie får lejlighed til

at udfolde sig fysisk og samtidig indgå i et

socialt og kulturelt interessefællesskab, så

social isolation undgås. De ældre bør have

mulighed for at videregive viden om lokale

natur- og kulturområder og bidrage til at

styrke lokalbefolkningens interesse for

disse for derigennem at opbygge en stærk,

lokal kulturidentitet hos egnens befolkning.

Friluftsrum skal bidrage til livslang,

aktiv læring

Øget interesse og ønske om mulighed for

aktiv, livslang læring stiller krav til relevante

læringsrum i naturen for alle generationer.

En kommende friluftspolitik kan støtte

etablering og koordinering af flere frilufts-

rum til aktiv læring. Et friluftsrum til aktiv

læring kan anvendes af skoler til under-

visning, men også af familier og turister,

som ønsker oplevelser kombineret med

aktiviteter, hvor viden udveksles på tværs af

generationer. Der findes allerede friluftsrum

til aktiv læring i lokalsamfundet, men de

skal udvikles, koordineres og videreformidles

til flere brugere.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Pejlemærket:

Friluftsliv skaber

fællesskab og engagement

Friluftslivet er med til at skabe aktive borgere, der på frivillig basis og i fællesskab engagerer

sig og tager ansvar for det, de brænder for.

Foreninger, fællesskaber og frivillige gør en kæmpe forskel i naturen og i friluftslivet.

Mountainbike-ruter bliver anlagt, hølaug slår græsset på enge og volde, og naturlegepladser

bliver vedligeholdt og udbygget af frivillige over hele landet. Det giver mennesker mulighed

for at engagere sig og tage ansvar for lige netop det, de brænder for.

De muligheder skal vi skabe flere af med nye partnerskaber og samarbejdsformer.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Netværkets visioner

Kogræsserlaug i det åbne land, naturlegepladser i skovene

og mountainbikeruter gennem landet. Friluftslivet byder på et

mangfoldigt udbud af aktiviteter, der giver meget mere end

bare spændende oplevelser. Friluftslivet åbner også op for, at

man kan deltage i sociale netværk, og det giver mulighed for,

at man kan engagere sig i frivilligt arbejde – noget som flere

og flere danskere bruger en del af deres fritid på. Friluftslivet er

derfor med til at skabe aktive borgere, der på frivillig basis og

i fællesskab med andre engagerer sig i samfundet og tager

ansvar for det, de brænder for.

Der er mange fordele ved at have et bredt samarbejde om

friluftsprojekter, for forskellige kompetencer er med til at skabe

synergi. Det ser man, når professionelle og frivillige går sammen

om at udvikle f.eks. cykelstier og rideruter eller kvalitetsvand-

veje, der giver muligheder for at sejle kano og kajak med

ophalings- og overnatningspladser. Det kan være en fordel, at

der sker en afvejning og en sammentænkning af interesser og

interessenter, og der bør være ligeværdighed og respekt for

andres interesser.

Friluftsprojekter skal være til nytte for en bred skare af

interessenter, blandt andre kommuner, jordejere og turister. Og

der kan det være en stor fordel at indgå partnerskaber, for det

betyder, at der spares på ressourcerne, fordi man kan dele de

samme arealer, bygninger og udstyr.

Friluftsliv skal være inkluderende, og der skal være plads til

mangfoldighed. Og brugerne skal kunne finde mening i pro-

jekterne. Det kræver, at der er en god struktur og ledelse af

fællesskaberne. Der skal være sjove udfordringer i friluftslivet,

for et varigt engagement bygger ikke på pligt – det bygger

på glæde, dynamik og brændende interesse. Oplevelser, der

indeholder disse elementer, vil brede sig som ringe i vandet

og skabe mere engagerede og ansvarsfulde borgere.

Friluftslivet skal ikke emme af bureaukrati

Hvis engagement og fællesskab skal fremmes gennem

friluftslivet, skal der være politisk opbakning for at arbejde med

frivillige på såvel nationalt som kommunalt plan. Det skal for

eksempel være nemmere at blive frivillig hjælper i naturen.

I dag er der forskellige barrierer for de uformelle frivilliggrupper,

og der er til tider en vis modvilje i embedsværket, der mangler

erfaring og parathed til at samarbejde med frivillige. Og der er

også til tider for meget bureaukrati for mange regler i kommuner

og staten. Der kan skabes mere sammenhæng mellem statslige

og kommunale bestræbelser på baggrund af overordnet

planlægning, og de offentlige myndigheder kan med fordel

prioritere utraditionelle friluftsløsninger. Det offentlige skal ikke

stå som eneejer, derimod skal fælleseje og medansvar

stimuleres.

Gode rammer for friluftsliv og sameksistens koster. Derfor er

det vigtigt, at finansiering tænkes ind i form af eksempelvis

lokale økonomiske puljer til friluftsliv gennem kommunale

fondsdannelser. I Norge for eksempel betaler Den Norske

Turistforening for 1-2 ugers kost og logi for frivillige, som

arbejder med friluftsliv. Hvorfor ikke belønne aktive frivillige

herhjemme på samme måde? Ved at afdække fællesmængden

af friluftsinteresser og samtænke dem kan man skabe stor-

driftsfordele. Derudover skal kommercielle aktører inddrages,

hvor det er muligt. Aktiviteter i friluftslivet kombineret med

naturoplevelser er en pakkeløsning, der kan være med til at

tiltrække flere turister til Danmark.

De idéer på de følgende sider som netværket vurderer er

nemmest at føre ud i livet er: ”Få styr på stierne,” ”National

friluftsportal giver bæredygtighed og vækst” og ”Klatring

på tværs af discipliner.”

PÅ HVILKE OMRÅDER KAN VI BLIVE KLOGERE?

Friluftsliv og frivillige: Hvor stort er omfanget, og hvad

betyder det i virkeligheden for samfundet, foreningslivet

og den enkelte borger, at frivillige deltager i natur- og

friluftslivsprojekter?

Friluftslivets fremtidsperspektiv: Hvordan kan man

anspore til frivilligt arbejde, og hvordan skal indsatsen

udvikles? Og hvilke fremtidsperspektiver er der i dette

arbejde?

Friluftsliv og foreninger: Hvad bliver foreningernes roller

og ansvar i en fremtid, hvor nye organiserings- og informa-

tionsformer er i fremgang? Hvad er tendenserne i disse

organiseringsformer, og hvordan kan de udnyttes i en

friluftsmæssig sammenhæng?

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

NetvæRKets IdéeR

Sæt en fisker bag katederet

På nogle skoler er friluftsorganisationer

med i undervisningen, hvor de for eksempel

lader sports- og garnfiskere fortælle om

lokale fiskemuligheder samtidig med, at

biologiundervisningen perspektiveres i

praktiske forløb, hvor der både fiskes, dis-

sekeres og tilberedes fisk til et fælles måltid.

Med den nye skolereform, der træder i kraft

i august 2014, gives organisationerne yder-

ligere muligheder for at spille en rolle i skolens

hverdag - dels ved at tilbyde det, de kan i

forvejen, men også ved at udvikle nye tiltag,

som styrker fagligheden i skolerne, og der-

med hjælper skolerne med at nå deres mål.

og pleje af moseområder. Skolerne kan

adoptere et stykke natur - gerne i nærheden

af skolen - som de plejer og vedligeholder

i samarbejde med lodsejeren. Det giver

eleverne mulighed for at følge et natur-

område over tid, og dannelsesaspektet ved

at arbejde med naturen kan bidrage til et

varigt samfundsengagement og forståelse

af værdien ved frivilligt arbejde.

udbredelsen og mængden af friluftsfacili-

teter i forhold til befolkningsgrundlaget –

især i de store byområder, hvor der skal

mange ressourcer til for at tilgodese

friluftsfaciliteter til alle.

Frivilligt arbejde begynder i skolen

Folkeskoler, friskoler, efterskoler og SFO’er

skal involveres til at tage del i lokale natur-

projekter. Det kan være naturplejeprojekter

såsom slåning af enge, genetablering og

vedligeholdelse af vandhuller eller vandløb

Gør adgangen til grønne områder bedre

En grundforudsætning for at dyrke friluftsliv

i fællesskaber er, at der er naturområder med

gode adgangsforhold og friluftsfaciliteter til

stede. Netværket foreslår en fortsat udvikling

af bynære naturområder og udbedring af

rettighederne til at færdes der. Samtidig

foreslås det, at der sikres adgangsforhold

langs korridorer i det åbne land. Mange

fællesskaber opstår spontant omkring

friluftsaktiviteter - ikke mindst med motion

for øje. Fra mange byområder er der enten

langt til naturområder og/eller begrænsede

adgangsrettigheder til og imellem nærlig-

gende naturområder. Det samme gælder

Friluftsfaciliteter tilhører alle

Friluftsfaciliteter som naturstier, shelters,

bålpladser, naturlegepladser samt skov-

områder og grusgravsområder under

retablering bør forvaltes af brugergrupper.

Fælles forvaltning tager udgangspunkt

i ønsket om at tilgodese alle og åbner

mulighed for, at forskellige brugere deles

om de samme faciliteter. Det kunne være

cyklister, vandrere, skiløbere og ryttere, der

alle benytter den samme sti. Samarbejdet

øger også muligheden for udvikling af

lignende eller nye faciliteter. Borgerind-

dragelse skaber desuden en følelse af

medejerskab og fremmer ansvar for fælles

værdier.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Borgerinddragelse – en dansk mærkesag

Borgerdeltagelse i fysisk planlægning har

været en dansk mærkesag i mere end 30

år. Bedre friluftsliv hænger uløseligt sam-

men med de fysiske forhold og den fysiske

planlægning. Borgerinddragelse i udvikling

og planlægning af bedre forhold for frilufts-

livet bygger på disse kendsgerninger og en

stærk frivillighedstradition. Dermed ligger

vejen åben for stærke partnerskaber mellem

offentlige og private interessenter, større

tilfredshed og billigere og bedre løsninger.

Brugerdrevet deltagelse kan fremmes gen-

nem lokale samarbejdsorganer for frilufts-

livets aktører, en tydelig forvaltningsmæssig

indgang for friluftslivet i kommunen og på

Naturstyrelsens lokale naturforvaltnings-

enheder samt en stærkere stilling for frilufts-

livet i planlovens kommuneplankatalog.

ældreorganisationer og andre foreninger.

Ideen er at styrke engagementet for dansk

natur blandt mange forskellige grupperinger

af borgere, skabe nye fællesskaber gennem

naturpleje og forbedre borgernes livskvalitet.

Ved at involvere brugerne får de indsigt i,

hvad der kræves, for at man fortsat kan

bevare og nyde naturens store muligheder.

det frivillige arbejde og samtidig kvalificerer

indsatsen for natur og friluftsliv.

Alle skal kunne tage del i fællesskabet

Flere institutioner og foreninger involveres

i arbejdet med naturpleje såsom grundejer-

foreninger, spejdergrupper, idrætsklubber,

grupper af arbejdsløse, familiegrupper,

Embedsværk skal uddannes

Skal Danmark forsat være et land, hvor vi

har grøn velfærd i form af friluftstilbud og

oplevelser i naturen, må vi satse på nye

former for deltagelse og inddragelse. Det

foreslås derfor, at der indgås et samarbejde

med blandt andre KL, Kommunale Park-

og Naturforvaltere, Naturstyrelsen, Frilufts-

rådet, Danmarks Naturfredningsforening

og FrivilligDanmark om at kvalificere det

kommunale og statslige embedsværk til

samarbejde med frivillige i naturen. Det

anbefales også, at der etableres kompe-

tenceudviklings-program for frivillige,

ansatte og politikere herunder udvikling af

kurser og forløb, der styrker deltagelsen i

Få styr på stierne

Der foreslås afvikling af et pilotprojekt, hvor

alle typer stier i et begrænset område (for

eksempel et sted i Sydvestsjælland) kort-

lægges til brug for videre planlægning af,

hvor der eventuelt mangler stier, så der

sikres et sammenhængende rutenet. Kort-

lægningen skal samtidig skabe overblik over,

hvor der vil være behov for multifunktionelle

stier, transportstier eller oplevelsesstier, og

hvor der findes værdifulde naturperler og

attraktioner.

Et sundt vandmiljø får turister på krogen

Kommunerne skal de næste 10-15 år inve-

stere store beløb i bedre vandløb og mere

liv i de kystnære områder. Især sportsfiskerne,

men også skoler, naturvejledere og andre

NGO’er, har det seneste årti arbejdet med

at restaurere især vandløbene. Ideen bør

udbredes, så flere kan deltage i arbejdet.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Der findes allerede masser af viden og

mange ressourcepersoner blandt de

frivillige, som vil kunne bidrage til at gøre

indsatsen landsdækkende. Når frivillige

bidrager med arbejdskraft, kan man nå flere

opgaver for det samme beløb. Arbejdet vil

øge værdien af naturen, der vil generere

større indtægter gennem blandt andet

lystfiskerturisme.

National friluftsportal giver

bæredygtighed og vækst

Friluftsportaler på internettet fungerer i dag

dårligt, og de mangler faciliteter. Det anbe-

fales, at det offentlige stiller ressourcer til

rådighed, så en brugerdreven portal kan

opbygges med faciliteter som dialogmulig-

heder, profileringsmuligheder, jobannoncer,

relevante links til friluftsbranchen og certifi-

cering. Man kan med fordel videreudvikle

hjemmesiderne udinaturen.dk eller frilufts-

guiden.dk. En ny friluftsportal kan give

borgerne et godt overblik over friluftslivet

i Danmark med særligt fokus på bære-

dygtighed og grøn vækst.

grupper i hele regionen. Der udvikles en

brugermanual og opbygges en bruger-

forening for faciliteterne. Erfaringerne

med de åbne faciliteter og hensynet til

sikkerheden videreformidles bredt.

Klatring på tværs af discipliner

Hvorfor ikke skabe multifunktionelle frilufts-

faciliteter, hvor flere partnere samarbejder

om driften? Netop nu forsøger Skovskolen

i Nødebo, DGI Nordsjælland, USG Studenter-

idræt, ungdomsskoler i Hillerød og lokale

foreninger at etablere Nordsjællands klatre-

center. Her skal foreninger og grupper mødes

og klatre på tværs af klatrediscipliner – væg-

klatring, masteklatring, variationer af træ-

klatring og bouldering.

Målet er at udvikle den pædagogiske og

rekreative klatrekultur for foreninger og

Sociale medier - nye målgrupper

Mange borgere er hyppige brugere af

naturen og byens grønne områder, men

de er ikke nødvendigvis med i det natur-

bevarende arbejde. Sociale medier som

facebook, Youtube og Twitter kan være

med til få flere til at dyrke friluftslivet og

naturbeskyttelse, hvis der udvikles en

platform som eksempelvis motionsportalen

Endomondo, hvor man kan oprette eller

vælge allerede beskrevne udfordringer.

Udfordringerne kan være aktiviteter på tid

eller opgaver, der skal løftes i lokalt, som en

organisation, kommune eller Naturstyrelsen

arrangerer. Platformen skal spille sammen

med de gængse sociale medier, og man

inviterer og udfordrer venner via facebook

eller andre sociale medier.

Brug naturen som medicin

Mange undersøgelser har påvist, at ophold

i eller nær naturen har en helbredende

virkning på såvel fysik som psyke. Derfor vil

det være en god idé at introducere særlige

grupper som depressive, funktionshæm-

mede, krigsveteraner, psykisk syge og

stressramte for friluftslivet gennem frivillige

fra organisationer, der allerede besidder

kompetencer inden for friluftslivet.

Opgaven bliver at skabe rum i de

eksisterende tilbud i organisationer og

foreninger, for at særlige grupper kan

deltage i tilbuddene samt give de frivillige

adgang til den særlige viden, som er

nødvendig for at kunne tage hånd om

de forskellige lidelser.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Pejlemærket:

Friluftsliv giver

sundhed og livskvalitet

Et aktivt friluftsliv styrker både den mentale og den fysiske folkesundhed, for i naturen er

der plads til både løb, leg og afslapning.

Med vores moderne livsstil bliver flere og flere ramt af livsstilssygdomme og psykiske lidelser.

Naturen og friluftslivet giver plads til motion, meditation og inspiration, og er derfor en vigtig

kilde til bedre trivsel og bedre livskvalitet for hele befolkningen.

Så når vi skaber gode muligheder for friluftsliv, er vi også med til at forebygge og behandle

livsstilssygdomme og psykiske lidelser. Det skal vi have særligt øje for.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Netværkets visioner

Nærhed og tilgængelighed til grønne områder har stor betyd-

ning for, hvor meget danskerne bruger naturen og har et aktivt

friluftsliv. Hvis vi skal opnå mere sundhed og livskvalitet, skal alle

sikres let adgang til grønne områder, der hvor man bor og

færdes, så man kan bruge friluftsmulighederne til hverdag.

Det kræver bedre rammer for friluftsliv, og derfor bør kommu-

nerne fokusere mere på planlægning og en forankring på tværs

af de kommunale forvaltninger. En ændret lovgivning kan også

medføre øget adgang til for eksempel private skove. Støtteord-

ninger og tilskudsfordelinger vil gøre det mere interessant for

private lodsejere at forbedre mulighederne for færdsel i rand-

zoner, langs vandløb og søer, så alle får nemmere adgang til

disse friluftsområder. Man kan desuden øge mulighederne for

adgang til privatejede naturområder ved at indgå forskellige

former for partnerskaber.

Medejerskab for naturen

Mange kommer ikke så meget ud, som de selv kunne tænke

sig. Derfor må et vigtigt mål være at motivere flere til at bruge

naturen. Der er livskvalitet i attraktive naturoplevelser – som

både er æstetiske og sanseligelige. Oplevelse og kvalitet skal

derfor indgå i udformning af grønne områder.

Når der skabes flere grønne områder i bymiljøet og omkring

byerne, skal man give borgerne mulighed for at deltage i

udviklingen af disse områder. De vil med stor sandsynlighed

komme til at føle større ejerskab og interesse for de grønne

pletter og være motiverede for at bruge dem. For dem, der i

dag slet ikke har noget forhold til fysisk aktivitet i naturen, kan

man tilbyde forskellige former for inspiration, oplevelser og

aktiviteter i naturen. Sådanne tiltag skal efterfølgende evalueres

for effekt i forhold til om brugerne bliver mere fysiske aktive og

selv begynder at bruge naturen.

For at styrke børns interesse for naturen er det helt afgørende,

at de får en masse friluftsoplevelser i deres opvækst. Det vil både

styrke dem i deres udvikling og gøre dem mere tilbøjelige til at

benytte sig af og beskytte naturen senere i livet. Én måde at

sikre dette på er ved at give alle børn i børnehavealderen mulig-

hed for naturkontakt mindst én gang om ugen. For at skole-

eleverne også kan få flere friluftsoplevelser, bør man fremme

den fortsatte udvikling af udeskolen i den danske folkeskole.

effektivt værktøj til behandling

Sundhedsområdet er i dag udfordret ved bl.a. et stigende antal

ældre medborgere, at flere og flere danskere får livsstilssygdomme,

og mange lever med psykiske lidelser. For at få en tilfredsstillende

behandling er der behov for at søge de bedste indsatser og mest

effektive værktøjer til at forebygge og behandle.

Naturen og friluftslivet rummer mange muligheder, som tilsam-

men kan være et meget effektivt og prisvenligt værktøj, der kan

indgå i og understøtte en lang række af de indsatser, der allerede

gennemføres i kommunerne i dag. Ud over behovet for mere

videnskabelig baseret dokumentation, så er der et stort potentiale

i at bringe de bedste praksisbaserede erfaringer i spil.

I forhold til børn, sårbare borgere og dem, der har høj risiko for

at udvikle for eksempel stressbetingede lidelser, er det vigtigt, at

der er attraktive grønne områder i nærheden af institutioner og

behandlingsmiljøer. Der er desuden behov for et kompetenceløft

af fagpersonalet, der arbejder med forebyggelse og sundhedsfrem-

me, så de kan inddrage natur og friluftsliv til gavn for borgerne.

Politisk opbakning er af vital betydning, og derfor bør Miljømini-

steriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i deres sam-

arbejde sætte mere fokus på området, så naturen og friluftslivet

får mulighed for at spille en større rolle, når kommunerne

iværksætter forebyggende og sundhedsfremmende indsatser.

PÅ HVILKE OMRÅDER KAN VI BLIVE KLOGERE?

Sundhedsøkonomi: Med udgangspunkt i nuværende viden

om friluftslivets sundhedseffekter skal der laves en analyse

af betydningen for sundhedsøkonomien.

Design af grønne områder: Hvilken betydning har

udformningen af et grønt område for sundheden?

Friluftsliv og rehabilitering: I dag er der behandlings-

programmer målrettet stressramte. Der er behov for

udvikling af nye programmer målrettet andre målgrupper

og vurdering af effekterne.

Effekt af sundhedsfremmende initiativer: Hvordan sikres

den nødvendige opbakning og opfølgning på konkrete

projekter hos de pågældende målgrupper og behandlere?

Naturfremmede borgere: Hvorfor kommer ”naturfremmede”

ikke ud i naturen – hvordan kan de motiveres? Opnås der en

sundhedseffekt?

Best practice: Alle projekter bør evalueres systematisk.

Arbejdsgange bør etableres og understøttes, og

eksisterende og ny viden og erfaringer fra forsøg skal

præsenteres på en lettilgængelig måde.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

NetvæRKets IdéeR

Helseskove afhjælper stress

Der skal designes og anlægges skov og

naturarealer (såkaldte helseskove), der

fremmer den mentale folkesundhed og

forebygger dårligt mentalt helbred. Disse

helseskove skal være baseret på forskning

indenfor Health Design, oplevelsesværdier,

præferencer og aktiviteter. Områderne skal

studeres og evalueres. Der skal foretages

målinger af de fysiologiske effekter af at

være i en helseskov sammenlignet med

effekterne af at være i et bymiljø. Der bør

desuden foretages en kvalitativ under-

søgelse, hvor der spørges ind til specifikke

kvaliteter og designløsninger. Undersøgelsen

skal samtidig afdække effekten af om

helseskove har en stressreducerende

indflydelse, og om oplevelsesværdierne

har betydning for mental restitution.

Gode værktøjer gør vidensdeling

nemmere

I mange kommuner gennemføres der

projekter, hvor naturen benyttes i forebyg-

gende eller behandlende indsatser for

forskellige borger- og patientgrupper. Der

genereres dermed en masse viden og

erfaringer, som ikke altid bliver indsamlet,

fordi der ofte ikke sker en systematisk eller

sammenlignelig evaluering af effekten af

indsatsen. Der er et stort potentiale i at få

samlet, vurderet og formidlet viden, så vi

kan få mere gavn af den. Det foreslås, at der

udformes lettilgængelige evalueringsværk-

tøjer og etableres en platform for eksempel

informationsportalen Nature & Human,

hvor evalueringerne samles og formidles.

Folkehaver fremmer sundheden

Der kan anlægges sundhedsfremmende

folkehaver, der giver borgerne mulighed

for ganske gratis at søge styrke i et stress-

reducerende og naturligt miljø Erfaringer

fra terapihaver i Alnarp i Sverige og i Hørs-

holm danner baggrund for indretning af de

grønne oaser. Haverne skal øge borgernes

sundhed og livskvalitet og være ramme for

mentalt velvære, haveaktiviteter, motion,

workshops samt foredrag om natur og

sundhed. De kan desuden fungere som

demonstrationshaver, der inspirerer til

udvikling af lignende haver.

Portal samler viden om sundhed

og natur

Den kommende portal Nature & Human

Health skal indsamle og dele viden, evidens

og erfaringer fra forskning og praksis ved-

rørende synergi mellem natur og sundhed.

Enhver, der ønsker at dele ikke-kommerciel

information om forskning eller praksis

inden for natur og sundhed, kan udfylde et

ansøgningsskema. De delte oplysninger

dækker emner relateret til sundhedsfremme,

sygdomsforebyggelse og behandling af syg-

domme. Portalen kan forhåbentligt inspirere,

motivere og åbne op for mere samarbejde

på tværs af fag og føre til bedre og nye

måder at bruge og inkludere naturen på.

Haveterapi forebygger stress

Jo tidligere stressbehandlingen begynder,

desto hurtigere virker den, og desto mindre

bliver skadevirkningerne og omkostningerne.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Det foreslås, at der laves stressforebyg-

gende kurser i eksempelvis terapihaven

Nacadia, som er rettet mod arbejdsdygtige

voksne, der er i risiko for at blive sygemeldte

på grund af stressrelaterede sygdomme.

Projektet SHARP (Stressforebyggende

HaveteRaPi) vil generere viden om effekten

af naturens stressforebyggende stimuli og

stressforebyggende aktiviteter i naturen

samt lede til retningslinjer målrettet gruppen

af arbejdsdygtige mennesker, der er i risiko

for at blive ramt af stress.

langs sporene kan også bruges til motion,

ridning, rekreation, naturlegepladser eller

naturformidling. Det er en billig og nem

måde at få lavet et omfattende og rekreativt

stisystem til gavn for både borgere og

turister.

Fra råstofgrav til kælkebakke

Færdiggravede råstofgrave kan retableres

til nye naturområder med offentlig adgang

og mulighed for at udvikling af friluftsaktivi-

teter. Det kan være som amfiscene, skyde-

bane, ridespor eller kælkebakke. Der kan

nedsættes en retableringsgruppe med re-

præsentanter for foreninger, borgergrupper,

lodsejere og kommune, der - inden området

er færdiggravet - udvikler et projekt, der

passer til de lokale forhold. Dermed kan

reetableringen ske hensigtsmæssigt i

forhold til den fremtidige anvendelse.

Stier gør dig klog og sund

Der bør udvikles motions- og læringsstier,

der er særlig attraktive for skoler, men også

interessante for andre borgere. Formålet er

at give især skolerne gode muligheder for

at rykke undervisningen udenfor - særligt i

områder, hvor der ikke er grønne områder

inden for skolens umiddelbare rækkevidde.

Stierne skal ligge tæt ved skolerne og kan

etableres på eksisterende stisystemer.

Langs stierne laves forskellige aktiviteter,

oplevelsesrum eller information, der tager

udgangspunkt i motion, natur, kultur eller

udeskole.

Omlæg arbejdsveje til stier

I forbindelse med større sporarbejde og

sporudvidelser foretaget af Banedanmark

skal der laves anlægsveje og arbejdsveje

langs sporene. Når sporarbejdet er afsluttet,

skal naturarealerne langs sporene reeta-

bleres. Det er kostbart, da der skal fjernes

eksempelvis meget grus. Desuden skal

lodsejerne ofte kompenseres. Mange

penge kan spares, hvis arbejdsvejene

omdannes til permanente stier, der kan

anvendes af cykelister, der kun skal frem

og tilbage mellem få stationer. De nye veje

Små stier skal have en renæssance

Stiforbindelserne i landskabet er stort set

forsvundet og gør det svært at være tæt på

naturen og fysisk aktiv. Mange markveje og

stier er pløjet op, og landskabet gennem-

skæres af jernbaner og større veje med

stadig færre muligheder for passage. På

landet er der ofte hverken fortov, cykelsti,

rabat, ridespor eller andre muligheder for

at komme væk fra kørebanen. Derfor bør

der planlægges og skabes en sammen-

hængende infrastruktur for de bløde

trafikanter som gående, løbere, cyklister,

ryttere og skiløbere med henblik på sund

og sikker transport samt naturoplevelser,

afstresning, motion og rekreative mulig-

heder. De eksisterende lange regionale

ruter er udmærkede, men vil blive

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

for naturoplevelser. Oplevelsesturene skal

have forskelligt indhold tilpasset målgruppen

med henblik på at skabe et mere tæt forhold

til natur. Målgrupperne kan være ældre, børn,

unge eller familier. Forløbene skal evalueres

for effekt på kort og langt sigt i forhold til del-

tagernes oplevede motivation, reelle brug af

naturen samt deres sundhed og livskvalitet.

væsentligt bedre, hvis de suppleres med

tursløjfer og direkte forbindelse til de steder,

hvor folk færdes i hverdagen.

Plejehjems grønne oaser skal

udnyttes bedre

Mange plejecentre, plejehjem og beskyttede

boliger har i dag grønne områder tilknyttet,

der ofte ikke er specielt interessante rent

naturmæssigt. Disse områder kan udnyttes

langt bedre til glæde for de ældre og for

andre i lokalområdet. Besøg og bevægelse

i inspirerende grønne områder vil kunne

aktivere de ældres fysiske, psykiske og

mentale tilstand og give dem større livs-

kvalitet. Grønne haver til ældre kan nemt

indrettes på en inspirerende måde, hvor

de understøtter de daglige rutiner som for

eksempel genoptræning og spisning, men

haverne kan også indbyde til aktiviteter

til glæde for de ældre og besøgende. De

mest fysisk stærke ældre kan inddrages

i pasningen af haven, hvilket vil give dem

mere indhold i hverdagen og motion.

Udforsk samarbejdsformer mellem

lodsejere og kommuner

I Kærehave-projektet ved Ringsted har

kommunen indgået en samarbejdsaftale

med en lodsejer om borgernes udvidede

brug af den bynære skov. For at undersøge

forskellige modeller for, hvordan lodsejere,

kommuner og brugere andre steder kan

samarbejde om at skabe bedre muligheder

for friluftsliv, afprøves tre projekter, hvor

såvel indhold, samarbejdspartnere, bruger-

grupper, finansiering og placering varieres.

Efterfølgende udformes et inspirations-

katalog, der beskriver, hvilke erfaringer man

har gjort sig i de tre projekter. Projekterne

kan omhandle bynær skov, golfbaner eller

andre naturområder.

Mobiltelefonen formidler grønne tilbud

En moderne mobiltelefonbåren formidling

af naturtilbud og oplevelsesmuligheder kan

udvikles, så danskerne i langt højere grad

end i dag bliver gjort opmærksom på de

oplevelser, der er derude. En app kan

udvikles til dette formål. App’en skal være

enkel og attraktiv at bruge og rettet mod

mange forskellige målgrupper. App’en skal

være intelligent og kunne give brugerne

forslag i forhold til de tidligere valg, som

brugeren har truffet. Det anbefales, at man

ikke opbygger en ny database, der skal

samle alle data, men producerer en app,

der samler data fra eksisterende databaser

såsom udinaturen.dk og turistdata.

Naturintrokursus

En gruppe danskere kommer aldrig eller

sjældent i naturen, og det kan skyldes, at de

aldrig rigtigt har prøvet det, og derfor føler

de sig usikre. Projektforløb kan afholdes,

hvor forskellige målgrupper, der ikke bruger

naturen, over et antal gange introduceres

Rygestopkurser - 100 % ren luft

I Vordingborg Kommune har man med

stor succes gennemført rygestopkurser i

naturen, der er effektive. Lignende kurser

kan afholdes som forskningsprojekter

sammen med Kræftens Bekæmpelse og

lignende samarbejdsparter. Der skal være

fokus på validering af erfaringerne, men

også på hvilke delelementer der bedst

understøtter effekten. Er det naturop-

levelsen, der skaber effekten, eller er det

motiverende at stoppe med at ryge, fordi

der skabes motivation gennem socialt

samvær eller sanseoplevelser i naturen?

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Det kan være en fordel at etablere sam-

arbejde på tværs af flere kommuner, da

man så opnår et større datagrundlag.

og frivillige, der arbejder direkte eller

indirekte med borgere i naturen. Formålet

med kurset er, at deltagerne lærer at bruge

naturen med afsæt i deres faglighed og de

borgere, de arbejder med.

Naturvejledere giver sundheden

en hånd

Kommunerne spiller en nøglerolle i fore-

byggelsesindsatsen. For at understøtte

kommunerne i at give borgerne gode

muligheder for at være fysik aktive gennem

hele livet har Sundhedsstyrelsen udarbejdet

forebyggelsespakke om fysisk aktivitet med

anbefalinger til indsatser. Flere kommuner

har i forbindelse med forebyggelsesindsat-

serne inddraget en naturvejleder i tilrette

læggelsen af en række konkrete indsatser.

Formålet har været at afsøge, hvordan

naturen kan understøtte de sundhedsfaglige

indsatser og for eksempel bruge naturen

som ramme for bevægelse og samtaler.

Disse tiltag har vist sig at give en bedre

effekt end hidtidig praksis. De fine resultater

bør efterprøves for eksempel ved at gen-

nemføre tre til fem parallelle forløb i lige så

mange kommuner, hvor der med udgangs-

punkt i de gode erfaringer iværksættes

et samarbejde imellem en naturvejleder,

kommunens sundhedsforvaltning og

andre aktører.

Friluftsliv skal integrere flygtninge

Mange flygtninge i danske kommuner

har behov for social og faglig støtte samt

kontakt og introduktion til det samfund,

de lever i. Ved at lave aktiviteter sammen

i naturen er der basis for socialt samvær

og kulturel kompetenceudveksling i trygge

rammer. Aktiviteter kan foregå som et

tværfagligt samarbejde mellem integra-

tionsråd, arbejdsmarkedsteam, sundheds-

afdeling, social afdeling og frivillige. En

sådan indsats vil gøre det lettere for flygt-

ninge at kunne tage aktiv del i samfundet

og nemmere blive integreret.

Personale og frivillige skal se

grønne muligheder

Erfaringer fra en række pilotkursusforløb

udviklet og afholdt af Nina B. Schriver,

movementum og Eva Skytte, Dansk Skov-

forening viser, at det kræver et længere

kompetenceudviklingsforløb at lære at

se og anvende naturens muligheder. Det

foreslås, at der afholdes kompetenceud-

viklingsforløb for kommunalt fagpersonale

Børn og unge skal tættere på naturen

Børn og unge skal opleve naturen i højere

grad, end de gør i dag. Derfor skal der

etableres mere bynær natur, haver, parker

og grønne oplevelsesinspirerede stier, der

forbinder boliger og institutioner med

naturen. Alle børnehavebørn og skolebørn

bør have adgang til naturarealer i daglig-

dagen. Det kan også ske i udeskolen. Natur

og grønne områder skal tænkes ind på

legepladsen og i skolegården samt i de

nærliggende områder. Undervisningen kan

styrkes med obligatoriske moduler i lærer-

og pædagoguddannelsen med fokus på

natur og friluftsliv. Naturcentrene kan ud-

bygges med nye aktiviteter, som formidles

af naturvejledere, friluftsvejledere og

frivillige.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Pejlemærket:

Friluftsliv skaber

vækst og arbejdspladser

Naturoplevelser og friluftsliv kan være afsæt for iværksætteri og nye arbejdspladser.

Muligheden for at komme ud i naturen for at røre sig eller for at få særlige naturoplevelser er i høj

kurs. Det har flere iværksættere set, og de har skabt initiativer med afsæt i friluftsliv og natur, hvor

nye arbejdspladser følger med. Mødre med barnevogne bliver til motionsforeningen ‘PushyMums’,

der ruller gennem københavnske parker, surfere fra hele verden sætter surfboardet i sandet ved

‘Cold Hawaii’ i Klitmøller ved Vesterhavet, og turister kommer til Vadehavet for at se ‘sort sol’.

Når ildsjæle sætter handling bag tanken, kan det skabe vækst og velfærd for hele samfundet.

Det skal vi bakke op om, og vi skal blive bedre til at udvikle og bruge det potentiale, som friluftsliv

og naturoplevelser giver for at skabe arbejdspladser og turisme.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Lystfiskeri, svampeplukning, sejlads, surfing og fuglekikkeri er

blot nogle af de mange aktiviteter, som turister, der besøger

Danmark, kaster sig over. Faktisk viser undersøgelser, at mere end

80 procent af de turister, der holder ferie i Danmark, har naturen

som det vigtigste enkeltmotiv for at være turist i Danmark.

Naturen og friluftslivet skaber på den måde allerede i dag

tusindvis af arbejdspladser, men friluftslivet kan være afsæt for

endnu mere iværksætteri - særligt i turismeerhvervet. Danmark

har på en række friluftsområder et produkt i europæisk topklasse,

men vi er ofte for dårlige til at udvikle og pakke disse aktiviteter

og oplevelser til attraktive ferietilbud, som turisterne kan tilbydes.

Cykelturisme i Danmark kunne være en blomstrende forretning.

Men informationen om muligheder og tilbud til cyklister halter.

Derfor bør der arbejdes på at opdatere den digitale information

om cykelruter, og der bør udfærdiges information på dansk,

tysk, engelsk, polsk og andre fremmedsprog. Hvis der oprettes

et landsdækkende Center for Cykelturisme, kan det skabe bedre

oplevelser for turisterne og bedre mulighed for erhvervsind-

tjening.

Lystfiskere skal på ferie i danmark

Lystfiskeri er et andet område, som turismeerhvervet ikke

rigtigt har fået øjnene op for. Og der er i dag meget få turisme-

virksomheder, der har faciliteter målrettet lystfiskere. I lande

som Sverige, Norge, Skotland og Canada er der hundredvis af

tilbud, rejser og naturoplevelser, som målrettes lystfiskere.

Mad og natur går fint i spænd

Fødevarer og naturens spisekammer kan tiltrække mange

forskellige målgrupper, som har en særlig interesse for mad og

naturens produkter. Dansk gastronomi (kendt fra det nye nordiske

køkken) er i høj grad kommet på det gastronomiske verdenskort.

De mere kommercielle og meget kendte udbydere af madvarer

og gastronomi er nemme at finde frem til på internettet og

andre sociale medier. Men der er plads til forbedringer i forhold

til de mindre udbydere blandt dem, som også tilbyder natur-

oplevelser. Der er et stort udviklingspotentiale i forhold til disse

udbydere, og der bør i højere grad fokuseres på friluftsaktivi-

teter, hvor man skyder, indsamler eller finder ingredienser, som

efterfølgende tilberedes.

Et udvidet samarbejde mellem restaurationsbranchen, lodsejere

og friluftsbranchen vil kunne skabe stor synergi på dette område.

I forhold til friluftsevents er det også vigtigt med dialog og

samarbejde med private, der ejer arealer, hvor friluftslivet skal

finde sted.

events og natur i international klasse

Danmark kan bryste sig af en række særlige naturområder i

international klasse såsom verdensarvsstederne og de danske

nationalparker. Man kan godt finde gode beskrivelser af dem på

internettet, men beskrivelserne er spredte, og man er meget

langt fra at kunne planlægge og booke sin rejse ved at besøge

én hjemmeside. Potentialet er derfor til stede for at udvikle en

samlet digital platform.

Der afholdes friluftsevents overalt i Danmark. Men der er stadig

plads til at udvikle nye typer af oplevelser. Hvis der skal tiltrækkes

flere internationale events til Danmark, kræver det mere sam-

arbejde på nationalt plan og mellem ministerier, foreninger og

organisationer. Det foreslås, at der vedtages en national event-

strategi, der kan styrke og samle indsatserne på eventområdet.

Og som for de forannævnte emner er dialog og samarbejde

med lodsejeren, der har arealer, hvor friluftslivet kan finde sted,

også her en vigtig faktor for at skabe vækst og arbejdspladser.

Netværket vurderer, at blandt dets idéer, er de letteste at

realisere: ”Gør Danmark til et cykelistparadis”, ”Ban vejen for

oplevelser på mountainbike”, ”Forkæl lystfiskere med nye

faciliteter”, ”Dykkertur i havnen”, ”Ansigtsløftning til kystferie-

steder”, ”Netværk skal styrke friluftsentusiasters iværksætteri”,

”Pakketilbud skal booste salg af friluftsferier”, ”Friluftsevents skal

strømme til Danmark” og ”Turister skal valfarte til nationalparker”.

Netværkets visioner

PÅ HVILKE OMRÅDER KAN VI BLIVE KLOGERE?

Friluftsliv og samfundsøkonomi: Analyse af friluftslivets

effekter på nationaløkonomien – herunder arbejdspladser.

Værdi af branding: Hvilken økonomisk betydning har

friluftsaktiviteter og turisme for et område, der udpeges

og brandes som nationalpark, naturpark eller lignende?

Friluftsliv og branding: Hvordan kan friluftslivet være med

til at synliggøre og markedsføre f.eks. en kommune i dens

bestræbelser på at tiltrække nye virksomheder og borgere?

Turister: Det bør undersøges, hvad udenlandske turister

sætter pris på i forbindelse med besøg i den danske natur.

Betaling for friluftsliv: Hvilke aktiviteter kan give et

erhvervsøkonomisk udkomme, og hvilke positive og

negative betydninger kan det have for selve friluftslivet -

herunder belysning af forskellige betalingsformer?

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

NetvæRKets IdéeR

Gør Danmark til cyklist-paradis

Danmark har omkring 12.000 kilometer

afmærket cykelrutenet, men alligevel er vi

ikke med i kredsen af førende destinationer

for cykelturisme i Europa. Det skyldes blandt

andet, at rutenettet er mangelfuldt vedlige-

holdt, og at der ikke er færdigpakkede cykel-

ferietilbud nok. Endelig er der ikke et digitalt

produkt på internettet, som turisterne kan

benytte til at planlægge og booke deres

cykelferie i Danmark. Via en samordnet

fælles indsats styret af Transportministeriets

kommende nationale cykelstrategi, Miljø-

ministeriets nationale friluftspolitik og

Regeringens Vækstplan for Turisme og

Oplevelsesøkonomi kan der skabes en

relativt hurtig vækst i cykelturismen.

Nyt center sætter Danmark på

cykelturisters verdenskort

Med den stigende interesse for cykelferier,

Danmarks mange cykelruter og vores gode

image som cykelland, bør der satses på

cykelturisme – herunder også mountain-

biking. Nogle af de mest attraktive ruter

vælges ud, klargøres, pakkes sammen i

attraktive turforslag og sælges gennem en

målrettet markedsføringskampagne. Denne

idé ligger allerede til grund for det EU-

støttede ”Panorama-projekt,” men projektet

udløber i 2014 og fokuserer kun på to

nationale cykelruter. Det foreslås, at der

dannes et Nationalt Center for Cykelturisme,

der med udgangspunkt i ovennævnte

projekts erfaringer arbejder videre med

prioritering af, hvilke nationale og regionale

ruter der skal fokuseres på i fremtiden.

Ban vejen for oplevelser

på mountainbike

Danmark har en række mountainbikebaner,

der allerede nu kan udvikles og markeds-

føres som attraktive feriepakker i samarbejde

med turismeerhvervet. Der er dog potentiale

til at lave 200 nye mountainbikebaner i

både offentligt og privat regi i de kommende

år. Baner på privatejede arealer kan etableres

som betalingsbaner. I den forbindelse er

der behov for en vidensafklaring i forhold til

mulige forretningsmodeller, markedsføring

og krav til banekvaliteten. Mountainbike-

baner kan endvidere medvirke til at zonere

trafikken og friholde sårbare områder fra

mountainbikekørsel. En målrettet udvikling

af produktpakker og en digital platform

for effektiv markedsføring og booking bør

etableres fra starten.

Forkæl lystfiskere med nye faciliteter

Danmark har over 7.000 kilometer kystlinje

og i international målestok har vi et attrak-

tivt havørredfiskeri. Fynske kommuner har

igennem projektet ”Havørred Fyn” i mange

år gennemført vandpleje og yngeludsæt-

ning med henblik på at kunne udvikle en

lønsom lystfiskerturisme. Der kan med

fordel udvikles 25-50 udvalgte lystfisker-

områder ved de danske kyster, hvor der

kan etableres særligt gode faciliteter for

lystfiskeri, og hvor kystnært fiskeri med

garn og ruser ikke er tilladt. Lystfiskerperler

som disse vil give mulighed for udvikling af

attraktive ferietilbud i samarbejde med

turismeerhvervet og i samspil med effektiv

markedsføring og bookingfaciliteter.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Dykkertur i havnen

Danmark har i mange år været en populær

destination for dyrkelse af alle former for

maritime aktiviteter såsom bådsejlads, kano

og kajak, surfing, snorkling og dykning.

Denne styrkeposition kan udbygges yder-

ligere ved anlæg af lokale maritime aktivi-

tetscentre blandt andet i tilknytning til

eksisterende havne, hvor man kan tilbyde

særligt gode muligheder og faciliteter for

at dyrke bestemte maritime aktiviteter.

Etablering af sådanne lokale centre giver

igen mulighed for udvikling af feriepakker i

samarbejde med det lokale turismeerhverv.

Disse maritime oplevelsesmuligheder kan

desuden styrkes gennem anlæg af maritime

støttefaciliteter såsom shelters, snorkelstier,

kunstige rev og vaskepladser til udstyr.

Ansigtsløftning til kystferiesteder

Kystturismen udgør over halvdelen af al

turisme i Danmark. Men de senere år har

området været ramt af tilbagegang. For at

give turisterne en bedre grund til at besøge

de danske kystbyer er det nødvendigt mål-

rettet at løfte kvaliteten på tilbuddene, så

de matcher turisternes oplevelse af det

generelle danske prisniveau. Det foreslås,

at der etableres dedikerede friluftsaktivitets-

områder i en række af de særlige feriesteder,

som er udpeget af Videncenter for Kysttu-

risme. Inden for den gældende lovgivning

skal disse friluftsaktivitetsområder på

systematisk vis danne fokus for etablering

af aktiviteter med henblik på at servicere

turister og lokale brugere af strandom-

råderne.

Netværk skal styrke friluftsentusiasters

iværksætteri

Som friluftsaktiv kan det være rart at tjene

penge på sin hobby og måske endda leve

af den. Men det kan være svært at få det

til at hænge sammen, når man er nystartet

i branchen. Oprettelsen af netværk for

iværksættere inden for friluftsliv vil fremme

iværksætteriet på nationalt plan. Iværksæt-

ternetværk kan blandt andet give mulighed

for faglig sparring, udveksling af viden om

regler for naturen og turarrangører samt

udlån af it-udstyr og systemer. Dette kan

medvirke til et øget samarbejde om at

sammensætte nogle gode og attraktive

pakker til turisterne. Netværkene kan med

fordel udvikle og etablere en kommerciel

pendant til Friluftsrådets grejbanker - altså

en fælles grejpulje, der giver nemmere

adgang til udstyr.

af tilbud på eksempelvis cykelferier, natur-

safaris, kanoture og lystfiskerophold.

Pakketilbud kan fremme en bedre kobling

mellem tilbud inden for friluftsliv og tilbud

om serviceydelser inden for transport,

overnatning og bespisning. Denne indsats

kan gøres til en prioriteret faciliteringsop-

gave for lokale turistchefer og turistorga-

nisationer. Indsatsen kan tilrettelægges

som et udviklingsprogram, hvor første

skridt er programdesign med fastlæggelse

af mål og elementer i programmet. Dette

udviklingsprogram bør understøttes af

etablering af en fælles digital platform.

Pakketilbud skal booste salg

af friluftsferier

Der kan realiseres yderligere vækst- og

jobpotentiale gennem en målrettet samling

Friluftsevents skal strømme til Danmark

Udvikling af større internationale begiven-

heder og events på friluftsområdet er et

indlysende indsatsområde, hvor der kan

skabes vækst. Spændende events udgør

i stigende grad et selvstændigt rejsemotiv

for mange turister, men events er også en

god mulighed for friluftsaktørerne til at

præsentere deres interesser og aktiviteter

for en bredere del af befolkningen. Et

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

eksempel på en friluftsevent kunne være

”Havørredfestival i Danmark,” hvor turist-

organisationer og lystfiskerforeninger i

samme uge indbyder til lystfiskerarrange-

menter med guider, overnatning og spise-

oplevelser. Det bør være en målsætning,

at Danmark har en friluftskalender, der

året rundt er spækket med aktiviteter

og events til turister og borgere.

Turister skal valfarte til nationalparker

De danske nationalparker skal udvikles til

at være hovedcentre for friluftsaktiviteter.

Det bør være en integreret del af handle-

planerne for de enkelte nationalparker, at

der målrettet arbejdes med gode national-

park-pakketilbud, så befolkningen og turister

kan opleve nationalparkerne til fods, på

cykel og til vands. Hvis man i Nationalpark

Vadehavet hvert år får 100.000 gæster på

nationalpark-pakkeferie af tre til fem dages

varighed med overnatning, bespisning og

aktiviteter, kan det skabe en samlet om-

sætning på 50-60 millioner kroner, hvoraf

lokalområdet vil tjene størstedelen.

Klik ind på lystfiskerturisternes

digitale bibel

Mange gode sportsfiskerlokaliteter er

stærkt underudviklede, men har et stort

uudnyttet potentiale for at skabe vækst.

De eksisterende tilbud skal løftes med en

tilgængelig og større kombination af tilbud

om turforslag, overnatning og tilkøb af

ekstra service. Der bør udvikles en national,

gratis portal med henblik på salg af natur-

oplevelser med fokus på sportsfiskeri, hvor

man via samme sted kan købe blandt

andet sin rejse, sit ophold og sine guider.

Der etableres én port for både køber og

sælger med dynamisk indhold til ekspo-

nering af de stedbundne ressourcer såsom

fisk, natur og aktører.

der gør, at de vælger et ferieophold i

Danmark. En målrettet udvikling, samlet

formidling og bookning af maritime

oplevelsestilbud baseret på lokalområders

stedbundne potentiale kombineret med

endagsture ind i landet skal profilere og

brande kystområderne og skabe vækst i

turismen. Danmark har et stort potentiale

for at tilbyde oplevelsesrige miniferier, men

det kræver, at det er nemt at finde og

booke egnede produkter.

Booking af maritime kystoplevelser

skal have et løft

Maritime oplevelsestilbud langs kysterne er

ikke udviklede i tilstrækkelig grad, men har

et stort potentiale. Den moderne turist efter-

spørger oplevelser, og mange turister op-

lyser, at det er naturen og særligt kysterne,

Gode ridestier skal tiltrække

turister på hesteryg

Danmark har mange hesteejere, der bruger

tid og penge på at dyrke deres interesse i

ukendt terræn. Mange hesteejere er mobile

og er vant til at transportere hestene rundt i

landet til for eksempel stævner. Herudover

har mange en interesse for heste og tur-

ridning. Mange steder er rytterne begrænset

til at ride på offentlige veje og stier. Velan-

lagte ridestier skal derfor skabe eftertragtede

udflugtsmål for hesteejere og øvrige heste-

interesserede. Stierne skal være interessante

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

oplevelsestilbud for turister. Stier og online-

tjenester, der formidler ridekort og guider

til stien, skal etableres og administreres af

blandt andet lodsejere. Samtidig skal turist-

og overnatningsvirk-somheder inddrages

for at udvikle den rekreative infrastruktur.

National strategi skal øge

væksten i danske havne

Danmark er en søfartsnation, og med de

mange kilometer kystlinje og havne er der

et godt fundament for en stærk sejlsports-

turisme. Flere områder har mange sejler-

overnatninger på årsplan. Men udfordringen

er, at sejlerne ikke bruger særligt mange

penge udover havnelejen. En national

strategi for udviklingen af sejlsportsturismen

i Danmark skal skaffe flere kunder til de

danske havne og desuden sikre merom-

sætning i både havne, øvrige turisterhverv

og næringsliv som følge af et øget udbud

af salgbare oplevelser og serviceprodukter.

Strategien skal lægge grunden til et styrket

samarbejde i relevante organisationer til

udvikling af sejlerprodukter og til fælles

markedsføring.

mere synligt, hvordan og hvor turister

og lokale kan smage og bruge naturens

spisekammer. Der skal udvikles videre på

konkrete smagsoplevelser i naturen, hvor

lokale og regionale fødevarer kobles til

oplevelser, og der skal udvikles aktiviteter,

hvor turisterne selv er med til at indsamle

og nedlægge aftensmaden til havs og på

land.

arbejdspladser. Friluftsevents åbner

samtidig danskeres og turisters øjne

for de naturmæssige værdier, der findes

i Danmark. Samtidig er for eksempel sports-

events med til at forbedre sundhed hos

deltagerne, og det skaber opmærksomhed

omkring de positive fordele ved at dyrke

motion i det fri.

Naturens spisekammer skal lokke

turister til Danmark

De mange muligheder for at nyde naturens

spisekammer skal kommercialiseres, hvis

der skal skabes nye arbejdspladser. Alle

turister bruger en betydelig del af deres tid

og penge på køb, tilberedning og indtagelse

af mad. Det nye nordiske køkken, eksklusive

restauranter og tv-udsendelser om mad

i og fra naturen har banet vejen og giver

mulighed for at kapitalisere bredere på

fødevareoplevelser. Det skal derfor gøres

Særlige naturområder skal

markedsføres bedre

Danmark har en vifte af særlige naturom-

råder i international klasse såsom verdens-

arvstederne, nationalparkerne og Margue-

ritruten. Fælles for de tre er, at de ikke

markedsføres i tæt sammenhæng med de

omkringliggende områders oplevelser og

serviceinfrastruktur i særligt stort omfang -

og slet ikke i national sammenhæng.

Mange turister vil formentligt gerne betale

ekstra for at opleve disse naturområder på

en mere velformidlet måde end ved bare

selv at rejse rundt. Der er derfor et stort

oplevelses- og omsætningsmæssigt

potentiale i at få formidlet lokaliteternes

mange oplevelsesmuligheder, få dem

samlet i pakker, gjort klar til booking og

markedsført.

Frilufts- og sportsevents skal

brande Danmark internationalt

Der bør arbejdes på at afvikle flere

nationale og internationale frilufts- og

sportsevents i såvel byer som på landet.

Begivenhederne kan være med til at

brande Danmark i udlandet og skabe

gode oplevelser for både danskere og

turister. Samtidig skabes der vækst og

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Pejlemærket:

Vores byer skal

indbyde til friluftsliv

Vi skal skabe spændende og attraktive byer, hvor der er plads til friluftsliv.

De fleste danskere bor i byerne, og de bliver hele tiden flere. Derfor skal vores gader, pladser

og parker indbyde til friluftsliv og give frirum i hverdagen. Her kan man gå en tur, lege og

motionere og opleve, at friluftsliv ikke kun behøver foregå i skoven eller ved stranden.

Vi skal gøre byrummet til et aktivt rum, der inviterer til udfoldelse og oplevelser der, hvor man

er til daglig.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Det er vigtigt, at alle byens udearealer indeholder muligheder

for friluftsliv. Et parkeringsareal skal ikke kun være forbeholdt

biler, for om aftenen kan det måske være en basketball-bane,

hvor børn og unge kan brænde energi af. Og den lokale park

behøver ikke ligne en prydhave, for den kan også bruges til

dyrkning af gulerødder, spinat og blomkål. På den måde bliver

det også en større oplevelse at gå en tur i parken.

Friluftsaktiviteter på grønne stier og i de fortrinsvis grå byrum

bør være lettilgængelige for alle. Men i mange byer er der ikke

adgang til den omkringliggende natur. Der bør derfor være et

mål om, at der maksimalt må være 300 meter fra bolig til et

byrum med muligheder for friluftsliv. I den sammenhæng er

det også værd at benytte lyssætning til at udvide åbningstiden

i de grønne byrum. Som udgangspunkt bør hvert enkelt byrum

kunne tilbyde mange forskellige slags aktiviteter. Det er oplagt

også at bruge naturens kvaliteter som led i arbejdsdagen, så

både møder og frokostpauser kan foregå i et grønt område

tæt ved arbejdspladsen.

Hverdagens friluftsaktiviteter og omgivelser skal udformes,

så de i videst muligt omfang kan anvendes af alle mennesker.

Fysisk tilgængelighed og universelt design skal derfor tænkes

ind fra begyndelsen. Og der er information, formidling og

skiltning særlig vigtigt, for det er med til at gøre det nemt og

overskueligt for friluftslivets brugere. Kommunikationen kan

udvikles på både gadeplan og på de digitale platforme.

Byens frirum skal være en ramme, hvor der er plads til alle slags

møder mellem mennesker. Det er godt for demokratiet og kan

være med til at stimulere til synergi mellem forskelligheder.

Friluftsaktiviteter i byen skal også med ind i kommunernes

budgetter, ligesom det et tilfældet med haler og svømmehaller.

Det er helt centralt, at friluftsbrugerne bliver inddraget, når nye

elementer skal udvikles i byens friluftsliv, så borgerne får ejer-

skab og lyst til at bruge faciliteterne.

Når byrum renoveres og udvikles bør man tænke over, hvordan

de grønne, blå, grå og hvide (snedækkede) arealer til frilufts-

aktiviteter og andre aktiviteter kan indrettes, så der skabes

sanselige og æstetiske oplevelser til glæde for mange forskellige

grupper. Placeringen af mere larmende friluftsaktiviteter skal

placeres, så de harmonerer med de aktiviteter, der kræver ro

i byrummet.

Når man skaber nye typer friluftstilbud og aktiviteter, kan det

være nødvendigt med åbne arrangementer og få tilknyttet en

igangsætter eller lokale foreninger, der kan hjælpe med at

formidle og informere om tilbuddet.

Gør plads til hverdagens friluftsliv

I byerne bør der være krav om forholdet mellem bebyggelse

og friareal for at sikre gode muligheder for friluftsliv. Det er ikke

kun et spørgsmål om livskvalitet for borgerne. Det betaler sig

også for investorerne, for adgang til rekreative byrum og

friluftsliv giver en ejendom merværdi.

Der kan også arbejdes videre med at skærpe planloven og

bygningsreglementet i forhold til at stille krav til det bebyggede

areal og friarealet. Krav til bebyggelsers omkringliggende areal

kendes i dag i forhold til, hvor meget parkeringsareal der skal

være ved ny bebyggelse og byrenovering. Der bør ses på mulig-

heder for at dispensere eller fravige fra kravet om parkerings-

areal, så det bliver muligt at udvikle bilfrie områder i byen.

Det bør undersøges, hvordan man kan sikre de eksisterende

grønne friarealer i byerne. Disse kan tænkes sammen med en

udvikling af grønne korridorer i byen. Der bør også tænkes i

mere fleksible lokalplaner, hvor der er plads til, at friluftslivet

kan vokse og udvikles alt efter, hvordan faciliteterne anvendes.

Det er vigtigt, at byerne arbejder ud fra fælles retningslinjer.

Derfor vil det være oplagt, at friluftsliv tænkes ind som et

centralt parameter i vurderingerne af bæredygtighed i forhold

til byggeri og byområder inden for eksempelvis DGNB, Svane-

mærket og The Nordic Built Charter. På langt sigt er det helt

centralt at forbedre og udvikle flere friluftsmuligheder ved at

arbejde med de idéer, der omhandler at skabe et nationalt net

af grønne korridorer og at udvikle de blå byrum. Det kan være

med til at sætte Danmark i front.

Netværkets idéer der er nemmest at realisere er: “Dyrk køkken-

haver i parken”, “Åbent legerum med hjul under fødderne”,

“Forhindringsbaner - også for dit kæledyr” og “Fang aftensmaden

i havnen”.

Netværkets visioner

PÅ HVILKE OMRÅDER KAN VI BLIVE KLOGERE?

Friluftsliv og faciliteter: Hvad betyder forskellige faciliteter

i byen - såvel som udenfor - for blandt andet omfanget og

kvaliteten af friluftslivet – og hvordan udformes og

placeres de mest hensigtsmæssigt?

Grønne områder og rekreativ infrastruktur i byerne: Hvilke

friluftsmuligheder finder man i byerne, og hvad er

omfanget og kvaliteten af grønne områder og den

rekreative infrastruktur i forhold til friluftsliv?

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

NetvæRKets IdéeR

Broer og bakker skaber grønt

flow i byen

Hvorfor ikke forene bylivet med naturen

ved at bygge grønne broer, bakker og

tunneller i de større byer? På den måde

kan der laves sammenhænge, som er

vigtige for et grønt ’transportflow’, og så får

borgerne desuden mulighed for at se byen

lidt fra toppen. Over vejene kan der bygges

overdækkede kunstige bakker, og på

toppen af dem kan der anlægges grønne

parker. Hvis vejen ligger højt, kan en

underføring være løsningen. For at undgå

tunneleffekten - og for at gøre disse

underføringer attraktive at færdes i - bør

de være brede, og skråningsanlæggene

skal have en svag hældning. Lysskakter

skal sørge for, at dagslyset kommer ned

i tunnelen, og planter kan gro.

Bring de grønne boulevarder tilbage

Byernes indfaldsveje og større veje er

præget af, at trafikken er steget og vejene

er udvidet markant de seneste årtier. Det

har haft den kedelige virkning, at mange

forhaver og smukke boulevarder med

træer er forsvundet. Gaderne går fra hus-

facade til husfacade. For at skabe en

grønnere by foreslås det, at byernes veje

og gader får en grøn make-over med

bredere boulevarder med plads til store

træer, bløde trafikanter og det friluftsliv,

der kan dyrkes i de grønne rabatter.

Nye veje skal anlægges ud fra principper,

der tilgodeser de grønne boulevarders

kvaliteter.

sted, de placeres. De skal indeholde mulig-

heder for motion, leg, oplevelse og transport,

og de skal kunne betjene mange forskellige

brugergrupper. Det er oplagt at tænke i

specifikke børnekorridorer, der beskytter

dem, der er mest sårbare i trafikken.

Korridorerne skal forbinde parker, motions-,

oplevelses- og legesteder i byen, og de kan

bruges i hverdagsfriluftslivet ved at sørge

for en aktiv og sikker transport gennem

byen. En national politisk satsning på et

grønt netværk vil være et godt kort i

markedsføringen af Danmark som et af

verdens bedste og grønneste lande.

Nationalt netværk af grønne

korridorer

Et nationalt netværk af grønne korridorer

i alle de største danske byer skal være en

integreret del af kommuneplanlægningen

og lokalplaner. De grønne korridorer kan

have en række forskellige funktioner, forløb

og omfang alt afhængigt af det specifikke

Vejvisning til naturen skal være

brugervenlig

Det skal være nemt, overskueligt og

inspirerende at dyrke friluftslivet. Derfor

bør detaljerede oplysninger om alle

friluftsmuligheder i Danmark samles ét

sted for at gøre det nemt for både borgere

og turister at finde relevant information.

Dette brugervenlige friluftsunivers for-

midles via forskellige typer af platforme,

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

der alle skal være let tilgængelige for

friluftsbrugerne. Det kan dreje sig om

hjemmesider, mobiltelefoner, apps,

informationstavler, skilte og trykte foldere.

Portalen kan også anvendes til markeds-

føring af turisme, sundhed og livskvalitet.

(Handicaporganisationernes Hus), der er

verdens mest tilgængelige kontorbygning.

Ny park skal give adgang for alle

Hvorfor ikke forsøge at skabe verdens mest

tilgængelige park? Parken skal vise, hvor-

dan man kan indrette nye og tilgængelige

former for byrum med aktiviteter, oplevelser

og læring om naturen og hinanden. Alle

skal kunne føle sig velkomne, og byrummet

skal være et sted, der hjælper med til at

skabe nye fællesskaber. Der kan arbejdes

såvel kreativt som teknisk med de til-

gængelige løsninger, aktiviteter og

oplevelser i parken. Der kan eksempelvis

være fokus på ny informationsteknologi

i forhold til kommunikation med brugere

af parken med nedsat syn eller hørelse.

Parken vil sætte nye standarder for

inklusion og fællesskab. Der arbejdes i dag

med netop dette koncept i Høje Tåstrup

Dyrk køkkenhaven i parken

Børn skal lære om biodiversitet, blomster-

frø, mirakler, fotosynteser, kompost, økologi

og lilla gulerødder. Mange offentlige arealer,

som i dag er store græsplæner, kunne

omdannes til køkkenhaver og frugtlunde.

I de nye haver kan lokale dyrke råvarer og

samtidig få gavn og glæde af fællesskabet

midt i byen. Der kan anlægges haver i

offentlige parker, gadehjørner og pladser

i både forstadsbyer og større byer. I særligt

velegnede parker kan man måske forsøge

sig med indhegninger til høns, grise, får eller

køer. Skolebørn, børnefamilier og ældre

kan være med til at passe på haver og dyr,

og nogle af de ressourcer, der bruges til

græsslåning, kan i stedet for bruges til

gartnere og naturvejledere, der hjælper

borgerne med at udvikle deres haver og

passe på dyrene.

Ryk mødet ud i den friske luft

Hvorfor sidde stille om et mødebord, hvis

det samme resultat - eller et endnu bedre -

kan opnås ved en frisk gåtur ude i det fri?

Selv små mængder moderat motion har en

positiv indvirkning på helbredet. Derfor bør

man i erhvervs- og industriområder give

mulighed for udendørsaktiviteter med

eksempelvis udendørs møderum. Det vil

udfordre den stillesiddende arbejdskultur

og i stedet for give medarbejderne

mulighed for en fysisk aktiv og mere

stimulerende mødekultur. Pilotområder

i Lautrupparken i Ballerup og i Nordic

Synergy Park ved Kolding er allerede i gang.

Åbent legerum med hjul under fødderne

Tæt på boligområder kan der placeres en

rulleskøjtebane i tilknytning til asfaltsti-

systemer. Det vil give legerum til folk på

rulleskøjter, rulleski og løbehjul. Banen og

stisystemet skal fungere som et åbent rum.

Selve banen kan være en flad bane uden

forhindringer eller grave til tricks, hvor det

er muligt at spille rulleskøjtehockey, lege på

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

rulleskøjter eller danse rulleskøjtedans. Dele

af banen kan være overdækket. Der kan

være en cafe tilknyttet, hvor man lejer udstyr

såsom rulleskøjter, løbehjul, rulleski og

hockeystave og kan købe en forfriskning.

Der findes konkrete erfaringer i Århus

Kommune (vejforskning).

Forhindringsbaner – også for

dit kæledyr

Man kan konstruere to aktivitetsbaner,

som kan bruges til sjove udfordringer eller

konkurrencer mellem to personer eller

hold. Banerne skal opbygges symmetrisk,

så de er ens for begge holds deltagere.

Disse symmetriske aktivitetsbaner kan også

bruges af mennesker, der vil træne deres

kæledyr, hvor banerne bruges til en slags

heste- eller hundeagility. Tanken er, at for-

skellige målgrupper kan motiveres til

motion via leg og konkurrence. Banerne

kan eventuelt anlægges i forbindelse med

eksisterende legepladser, motionsruter eller

lignende.

Byen er også smuk fra vandet

Danmark har en smuk og varieret kystlinje,

spændende havnemiljøer og smukke

vandløb og søer. Hvorfor ikke få mere

friluftsaktivitet ind i de blå byrum og skabe

nye rekreative blå sammenhænge, der

strækker sig fra byerne ved vand og havn

og ud i naturen – måske i ét sammen-

hængende net? Der kan udvikles vandski-

og wakeboardaktiviteter i gamle industri-

havne. Der kan laves havnebad, bådebroer,

badebroer, undervandsdykning og strand-

aktiviteter og anlægges kanaler, der gør de

store havne mere tilgængelige. De blå rum

kan desuden gøres anvendelige hele året

ved at tænke i aktiviteter, der ikke kun er

relevante om sommeren. Det kunne være

isskøjteløb på kanaler eller ishockeykampe

og vinterbadning for rigtige vikinger.

(L)ejerskab skal skabe liv

i byrummet

(L)ejerskab er et strategisk greb, hvor

kommunen eller en anden ejer låner eller

lejer jord ud til friluftsbrugere. Det kan være

offentlige eller private arealer i byrummet,

der er udpeget eller henlagt til senere brug,

hvor man kan få lov til at eksperimentere.

Her skal det være muligt at lave midler-

tidige friluftsmæssige løsninger af kortere

og længere varighed, der efterfølgende kan

tages ned eller ændres. Områderne vil have

karakter af en slags byggelegepladser, hvor

brugerne skaber indholdet, og de kan finde

sted på arealer, der ellers ikke bliver brugt.

Der kan ske skift i arealets anvendelse, og

man kan derfor med fordel skabe multi-

funktionelle baner. Der kan også tænkes i

enkeltstående aktiviteter af kort varighed.

Spær vejen af og slip legen fri

Ved at afspærre villavejen eller et stykke

af gaden hen over en weekend, får børn,

voksne og ældre mulighed for at få en

friluftsoplevelse med deres naboer, som

samtidig er med til at udvikle de sociale

bånd. En mobil udstyrsbank vil kunne køre

rundt i kommunen, og medarbejdere i

kommunen kan opfordre borgeren til at

tage del i disse vejinitiativer. Det afspærrede

område kan bruges til street- og rulle-

aktiviteter, almindelig leg og boldspil på

steder, hvor det normalt er den hårde trafik,

der styrer. Arealer, der kun anvendes på

særlige tidspunkter af døgnet for eksempel

p-pladser, kan også anvendes. Idéen kan

også bruges på uudnyttede byggegrunde.

Fang aftensmaden i havnen

Lystfiskeri skal gøres til et lettilgængeligt

tilbud til borgerne i byen. Det handler både

om etableringen af flere platforme tæt på

vandet og i højere grad om viden, inspiration

og udstyr. Mulighederne for almindeligt

lystfiskeri skal forbedres, men samtidigt skal

der også skabes rammer for nye fiskerityper

som eksempelvis undervandsjagt. Det vil

inspirere blandt andre turister og familier

med børn til at begynde at fiske, lære om

de forskellige fisk og naturen, og der ville

komme mere fisk på menuen. Dette vil

også støtte op om en lokal udnyttelse af

råvarer. Kommunernes havne- og søprome-

nader bør undersøges for, hvordan man

bedst kan støtte lystfiskeri i byerne.

Bring skoven ind i byen

Midlertidige arealer i byerne kan bruges til

at få naturen ind i byen og til at skabe mere

friluftsliv. Hvorfor ikke plante frugtbuske på

tomme byggepladser, rejse skove i parcel-

husudstykninger og skabe netværk af små

skovstykker gennem større byer? Den

aktionsgruppe, der beplanter, har måske

kun jordstykket i en årrække, hvorfor

hurtigt voksende træarter kan foretrækkes.

Man kan eventuelt oprette puljer, som

borgere kan søge til deres natur- eller

friluftsaktivitet, eller brugergrupper kan

skaffe finansiering igennem fonde. Kom-

muner kan bistå projekterne ved på deres

hjemmesider at oprette børser, der viser

vej til arealer, som kan lejes for en kortere

periode.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Åer skal sno sig gennem byerne

Åer og vandløb skal reetableres i byerne

med henblik på at skabe blå og grønne

friluftsrum, der snor sig gennem bymiljøet.

Langs åerne skal der etableres stier til gang,

løb og cykling. Åerne og stierne vil have en

både rekreativ, økonomisk og klimamæssig

værdi. Åerne bringer rekreative frilufts-

arealer tættere på borgerne, og åerne kan

fungere som buffere i forbindelse med

skybrud og lede vandet væk fra byen og

ud i parker eller områder uden for byen.

Kvikskranke for de gode idéer

Kommunerne skal have en nem og enkel

indgang for alle dem, der har nye ideer til

friluftsliv og vil arrangere aktiviteter i byen.

Det skal sikre, at gode idéer ikke opgives

på grund af bureaukrati. Det handler ikke

mindst om god organisering i kommu-

nerne, så der i administrationen tænkes

på tværs og politikere og embedsfolk har

”ja-hatten på” i forhold til alle de kreative

kræfter og frivillige. Det er med til at skabe

levende byer.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Pejlemærket:

Naturen som

social løftestang

Friluftslivet og naturen giver gode muligheder for at hjælpe socialt udsatte grupper i samfundet.

Naturen giver særligt gode muligheder for at invitere alle grupper i samfundet til at være en del

af fællesskabet, fordi naturen har højt til loftet og kan rumme alle. Udviklingshæmmede kan blive

skovhjælpere og få et meningsfuldt arbejdsliv i trygge omgivelser. Udsatte børn og familier kan

få positive oplevelser sammen med andre i samme situation og få styrket deres sociale relationer.

Vi skal sprede de gode eksempler og tænke nyt, så vi kan hjælpe endnu flere socialt udsatte med

at få en bedre hverdag.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Tilhører man gruppen af socialt udsatte i Danmark, er sand-

synligheden for, at man for nyligt har kørt på mountainbike

i skoven eller fisket efter aborrer i en å, ret lille. Socialt udsatte

bevæger sig sjældent ud i naturen, heller ikke selvom de bor

tæt på grønne områder, og de er generelt mindre fysisk aktive.

Børn i socialt udsatte familier deltager desuden i færre fritids-

aktiviteter og er mindre socialt aktive. Derfor bliver de ofte

ekskluderet fra fællesskaber.

Naturen skaber samhørighed

Det er en ærgerlig og problematisk tendens. Netop naturen er

en god social læringsarena, hvor der er højt til loftet. I naturen

kan man indgå i et fællesskab, hvor alle gennemgår de samme

overvindelser (regn, kulde og bagende sol), og det kan skabe

en følelse af samhørighed i gruppen. Oplevelser i det grønne

kræver desuden samarbejde og ansvarlighed, og man er ofte

afhængig af hinandens indsats.

Undersøgelser har påvist, at mennesker, der lever tæt på grønne

områder, føler, at de har en større livskvalitet og føler sig mindre

stressede og syge end andre. Studier har tilsvarende vist, at

børnehavebørn og skolebørn har trivselsmæssige, sundheds-

mæssige og læringsmæssige gevinster ved, at pædagogisk

arbejde og undervisning foregår i det fri. Eksempelvis kan

ophold i naturen være med til at styrke inklusionen, fordi alle

fagligheder, værdier, evner og erfaringer kommer i spil. Der er

med andre ord mange fordele ved at hjælpe de socialt udsatte

grupper i samfundet med at få gode naturoplevelser.

Friluftslivet og naturen kan hjælpe

Der findes mange indsatser, der støtter befolkningen i at

komme udenfor, men disse muligheder bruges primært af

grupper, der allerede er velfungerende, aktive og naturinteres-

serede. Initiativerne når fx ikke socialt udsatte familier, der ofte

har strukturelle barrierer, der påvirker deres brug af grønne

områder. De bor som regel langt fra de attraktive områder,

har dårlig økonomi, lever et presset liv og har for eksempel

problemer med transport.

Der er stort potentiale i at bruge naturen som en social

løftestang, hvis der er politisk bevågenhed overfor dette. Hvis

de udsatte familier skal opdage og bruge de muligheder, som

naturen tilbyder, kræver det specifikke indsatser, der retter sig

mod udsatte familier og belastede boligområder, samt mere

generelle indsatser, der understøtter dette gennem samfunds-

institutioner som dagtilbud, skole, socialpædagogiske tilbud og

misbrugsbehandling. Sociale organisationer kan også blive

bedre til at bruge naturen som ramme for deres arbejde.

vidensbank samler forskning

Det vil være en god idé at etablere en vidensbank med det for-

mål at gøre det nemt for blandt andet foreningslivet, kommuner

og naturvejledere at få kendskab til, hvordan naturen kan bruges

som social løftestang – herunder inspirere til nye samarbejds-

former og tværfaglighed. Vidensbanken bør omfatte eksempler,

forskning og fakta vedrørende for eksempel det boligsociale

områder, sundhed, børn, unge, psykisk/fysisk handicappede

og borgere med anden etnisk baggrund.

Netværket vurderer, at de forslag som vil være nemmest at

realisere er: ”Naturlegepladser yder socialt udsatte velkommen”,

”Organisationer giver socialt udsatte starthjælp”, ”Flyt behand-

lingsrummet ud i naturen”, ”Find svar i vidensbanken” og

”Fælleshaver i byer og på landet”.

Netværkets visioner

PÅ HVILKE OMRÅDER KAN VI BLIVE KLOGERE?

Friluftsliv og socialt udsatte grupper: Der er behov for

at dokumentere betydning og effekt af skovhjælperord-

ningen mere systematisk – herunder den langsigtede

effekt.

Naturen som social løftestang: Der er behov for etablering

af en vidensbank, som gør det nemt at få kendskab til,

hvordan naturen kan bruges som social løftestang.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

NetvæRKets IdéeR

Flyt behandlingsrummet ud i naturen

Ved at flytte samtalerummet eller behand-

lingsrummet ud i naturen får man helt nye

muligheder, og de traditionelle handlings-

mønstre brydes. Socialrådgivere og andre

professionelle indenfor socialforvaltnings-

området bør tænke på tværs af kommunale

forvaltninger og inddrage naturen i deres

arbejde med socialt udsatte grupper, hvor

det giver mening. Kan overvåget samvær

ske ved en sø med en fiskestang i stedet

for i et kedeligt lokale? Kan behandlingen

af borgere med Posttraumatisk Stress

Syndrom (PTSD) eller børn og unge med

anoreksi foregå i en skov?

Del din jord med andre

Har man et stykke ledigt jord, som man

ikke selv har tid eller kræfter til at dyrke,

hvorfor så ikke låne det ud til en, der gerne

vil dyrke grøntsager, men ikke har en have?

Hvorfor ikke oprette en stor fælleshave

sammen med andre naturinteresserede i

ens lokalområde? På hjemmesiden www.

om-landshare.dk kan man komme i kontakt

med folk, der enten søger jord at dyrke eller

tilbyder et stykke jord til andre. Konceptet

kaldes landshare, og den tankegang kan

også bruges til at fremme udviklingen i og

omkring landsbyer. For dele af landbrugs-

jorden i små byer kan omdannes til natur-

parklignende fællesarealer, hvor der er

plads til friluftsliv og en mere nichepræget

landbrugsproduktion eller økologisk land-

brug, som både turister og indbyggere vil

nyde godt af.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Grønne friluftsambassader hjælper

socialt udsatte

Ved at udvikle friluftsambassader i tæt

befolkede byområder kan man skabe

en overgang til arbejdsmarkedet ved at

beskæftige de socialt udsatte borgere.

På friluftsambassaderne kan de indgå

i den daglige drift sammen med både

professionelle og frivillige ansatte. Frilufts-

ambassaderne skal formidle meningsfulde

friluftsoplevelser til ressourcestærke såvel

som socialt udsatte målgrupper og fungere

som en form for udstyr- og erfaringsbank,

hvor der undervises i brugen af udstyret,

og hvor man også kan låne det. Frilufts-

ambassaderne kan også fungere som

videnscentre, hvor der bliver formidlet

information om naturen i lokalområdet.

og deltage i friluftslivet. Det kan dreje sig

om speciallifter, terrængående kørestole og

andre hjælpemidler. I Finland (www.malike.

fi) har man succes med at stille velegnede

hjælpemidler fra en udlejningscentral til

rådighed, og hvis man gjorde det samme i

Danmark vil man dels give mennesker med

funktionsnedsættelser langt lettere adgang

til naturen, man vil også udbrede kendskabet

til eksistensen af hjælpemidler og være

med til at generere nyudvikling, salg og

produktion af hjælpemidler i Danmark.

Hjælpemidlerne kan eksempelvis indkøbes

via fondsmidler eller Tips- & Lottomidler, og

de enkelte brugere kan så betale for at leje

hjælpemidlerne.

På disse dage kan familier fra udsatte bolig-

områder komme til naturlegepladserne

med offentlig transport eller med busser

fra boligområderne og få en spændende

og udfordrende dag. Skoler, biblioteker

og boligforeninger orienterer lokalt om

arrangementerne.

Smarte hjælpemidler sikrer

handicappede adgang til naturen

Det er i dag svært at skaffe hjælpemidler

i Danmark, som giver mennesker med

vidtgående fysiske og psykiske funktions-

nedsættelser mulighed for at opleve naturen

Naturlegepladser byder socialt

udsatte velkommen

Hvorfor ikke lade naturvejledere, kom-

munale naturformidlere, pædagog- og

lærerstuderende afholde en månedlig

”brug din lokale naturlegeplads-dag” i

sommerhalvåret, så socialt udsatte familier

kan opleve legepladsernes mange kvaliteter?

Organisationer giver socialt

udsatte starthjælp

Mange frivillige organisationer som

spejderne, sportsfiskerne og Dansk

Vandrelaug er særligt aktive forbrugere

af naturen. Hvis organisationer som disse

indgår i partnerskaber med de sociale

myndigheder, kan socialt udsatte borgere

få mulighed for at blive en del af disse

friluftsfællesskaber, skabe nye kontakter

og få mere indhold i livet. Nogle af disse

borgere får forhåbentligt så meget smag

for friluftslivet, at de med tiden måske

også bliver værdifulde hjælpere i natur-

plejeprojekter.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Samvær kan blomstre i naturen

Samværsforældre skal have mulighed

for at bruge naturcentre, friluftsgårde,

udstyrsbanker og lejre, så de kan få sunde

og billige oplevelser sammen med deres

børn, og hvor de kan møde ligestillede på

neutral grund. Faciliteterne kan samtidig

bruges til at flytte professionelle relationer

udenfor behandlingsrummet og skabe nye

rammer for støttet og overvåget samvær,

svære samtaler, psykologbistand og mod-

virker klientgørelse.

for konferencer og workshopper, hvor

flere parter skal lære hinanden at kende.

Vidensbanken kan administreres af

Naturstyrelsen og gøres tilgængelig på

styrelsens hjemmeside.

Find svar i vidensbanken

Der skal oprettes en vidensbank, hvor alle

nemt kan skaffe sig information om effekten

af at bruge naturen som ramme for socialt

udsatte. I vidensbanken kan man søge på

for eksempel boligsociale områder, sund-

hed, børn, psykisk og fysisk handicappede,

asylansøgere og partnerskaber. Hvert

område understøttes af eksempler, fakta

og forskning. Viden skal indsamles på tværs

af professioner, forvaltninger, foreninger,

og vidensbanken kan danne baggrund

Danske foreninger skal samarbejde

på tværs

Friluftsforeninger og sociale foreninger

bør samarbejde om at bruge naturen

som ramme for at løfte socialt udsatte. Det

vil kræve, at parterne får et øget kendskab

til hinanden, for så kan de bedre bruge

hinandens kompetencer og erfaringer. Man

kan for eksempel bruge frivilligcentrene,

kommunernes frivilligkoordinatorer og

kultur- og fritidskonsulenter til at igangsætte

møder mellem foreninger, kommuner og

lignende. Konkret kan man forestille sig

konferencer, kurser eller tematiseringer af

nationale dage som for eksempel ”Frivillig

Fredag” eller ”Naturens Dag”.

En fribillet til naturen

Der kan arrangeres friluftsaktiviteter i alle

danske familiers nærområder, men med

særligt fokus på de udsatte familier, pleje-

familier, anbragte børn og mennesker med

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Tiltagene kan være aktiviteter som ”Åben

naturlegeplads” og ”Lege i skoven”, men

kan også kobles på en række eksisterende

arrangementer som ”Skovens Dag”, ”Store

Legedag” og ”Fjordens Dag”. Opgaven er

meget bred, og derfor er det vigtigt at ind-

drage de mennesker, der allerede arbejder

med målgrupperne på alle niveauer såsom

pædagoger, lærere, sundhedspersonale og

personale, der deltager i rådgivning. Frivillig-

sektoren bør også inddrages. Da transport

kan være et problem for målgruppen, skal

den tænkes særskilt ind i projektet.

Fælleshaver i byer og på landet

Fælles byhaver eller nyttehaver kan

oprettes i grønne områder i større danske

byer i stil med ”Byhaven 2200” i Nørrebro

Parken og ”Otillias have” på Vesterbro.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Derudover kan der anskaffes områder

uden for byerne, hvor der kan anlægges

større kollektive haver. Disse kan anlægges

på enten offentlige arealer eller hos private

villige lodsejere mod betaling. Byhaver er

med til at skabe nyt liv i byernes grønne

områder, og både by- og landhaver giver

sociale fællesskaber og sammenhold.

Haverne kan give deltagerne oplevelsen

af at være delvist selvforsynende og være

medvirkende til, at de både får mere frisk

luft og mere sund mad, og samtidig er

deltagerne mere fysisk aktive. Se mere på

hjemmesiderne www.deljorden.dk og www.

om-landshare.dk.

passer til den rating, man ønsker, vil det

være nemmere at opnå en succesoplevelse

- især for familier der ikke har megen

erfaring med friluftsferier. Hjemmesiden

www.friluftferie.dk, der startede som et

initiativ på Lolland-Falster for familier med

plejebørn eller anbragte børn, kan

videreudbygges til dette formål.

friluftsliv? Man bør blandt andet undersøge,

hvad der forhindrer disse borgere i at

benytte sig af den nære og fjerne natur, og

hvilke barrierer, der gør, at de ikke benytter

sig mere af aktiv transport såsom cykling

og gang på både kortere og længere ture

over hele landet.

Mere socialt ansvar = flere penge

Kommuner, regioner, stat og private bidrag-

ydere kan stille krav om, at der ved projekt-

ansøgninger om friluftsprojekter bevilliges

penge efter en model, hvor der er mulighed

for at få en større bevilling, hvis socialt

udsatte inddrages og involveres i projektet.

På den måde forpligter man foreningerne til

at tage større socialt ansvar, og der kommer

mere fokus på de socialt udsatte, som får

mulighed for at deltage i projekter, de ellers

ikke ville være en del af.

Naturen som fantasifuldt læringsrum

Med udgangspunkt i rollespil og tværfaglig

oplevelsesorienteret læring skabes der

rekreative områder og økobaser, der ud-

formes og opbygges dels ud fra brugernes

fantasi og dels ud fra et kulturelt og histo-

risk perspektiv. Disse områder skal have

aktiviteter, der kan motivere og engagere

brugerne til både social og faglig læring.

Læringsrummene skal kunne bruges

i såvel det socialpædagogiske arbejde

med særligt udsatte børn og unge og til

undervisning af folkeskoleelever - især

børn og unge med særlige indlæringsvan-

skeligheder og psykosociale vanskelig-

heder. Områderne skal desuden kunne

bruges af rollespillere og andre af skovens

brugere – herunder også orienteringsløbere

og cyklister.

Tag på ferie i friluftslivet

En brugerdrevet internetportal med særligt

fokus på familier med plejebørn eller anbragte

børn kan oprettes med en særlig oversigt

over og rating af alle former for primitive

lejrpladser. Portalen skal også bruges som

udgangspunkt for netværksdannelse, hvor

forskellige tilbud såsom arrangementer og

lejre kan slås op af forskellige grupper.

Friluftsferie er en billig ferieform og ved at

gøre det muligt at vælge lejrpladser, der

Vi skal vide hvorfor ikke alle

bruger naturen

Naturplanlægning bliver ofte udført af

folk med stor naturinteresse, men skal

vi ramme den del af befolkningen, der

anses som naturfremmede, det vil sige de

grupper, der ikke bevæger sig ud i naturen,

er det nødvendigt at tænke nyt og utradit-

ionelt. Hvorfor ikke kortlægge de natur-

fremmede grupper og inddrage dem i

arbejdet med Danmarks fremtidige

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Pejlemærket:

Nytænkning giver

mere friluftsliv

Fremtidens friluftsliv skal tænkes ind i nye sammenhænge, så vi kan nå flere mål på én gang.

Når vi skal løse samfundsmæssige problemer som klimaforandringer og støj, kan der opstå nye

muligheder for friluftsliv. Et opbevaringsbassin for vandmængderne fra skybrud kan også fungere

som skaterbane, når det ikke regner. En støjvold, der skærmer boliger for motorvejsstøj, kan

bruges til udfordrende motion. Og på toppen af et stort forbrændingsanlæg kan der skabes en

skibakke.

Vi skal have flere af den slags løsninger, hvor man får mere friluftsliv ved at tænke nyt.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Netværkets visioner

Når forbrændingsanlægget Amager Bakke i København står

færdigt i 2017, vil det byde på meget mere end simpel affalds-

håndtering. For anlægget kommer til at fungere som både ski-

bakke og klatrevæg. På den måde løser anlægget et samfunds-

mæssigt problem, samtidig med at det skaber nye friluftsmulig-

heder for både lokale og turister. Det er blandt andet den slags

innovative løsninger, som Danmarks første nationale frilufts-

politik skal være med til at skabe flere af.

Nytænkning skal flytte grænser, bryde vanetænkning,

identificere organiserede såvel som uorganiserede initiativer

og udnytte eksisterende potentialer. Ikke mindst mulighederne

i byerne bør være i fokus ved nytænkning, da alt tyder på, at

det også i fremtiden vil være der, de fleste bor. Hvis grænser

skal flyttes, og vanetænkning skal brydes, må vi se på, hvordan

nytænkning opstår i friluftslivet. Derfor skal vi se på parametre

som for eksempel nye trends, inspirerende anlæg, politiske

ønsker, urbanisering, samfundsudvikling, kommercielle

interesser, tilfældigheder og et opgør med regler og normer.

Mod og eksperimenter

Tit opstår nytænkning som knopskydning på noget andet.

Friluftsbrugere og naturentusiaster skal turde være modige,

frække og eksperimenterende. Der skal inviteres til krydsfelter,

hvor knopskydningen kan fortsætte, og der skal gives plads

til, at flere kan være med i arbejdet. For at gøre friluftslivet

mere attraktivt bør man arbejde med initiativer, der mobiliserer

og motiverer både eksisterende og nye grupper. Samtidig skal

det politiske system have et inspirerende puf, og man skal se

på, hvordan man fordeler midler. Derudover kan man arbejde

på at udvikle de fysiske forhold, genbruge områder, give plads

til mere multifunktionalitet, udvikle nye områder og måske

inddrage helt nye naturområder.

PÅ HVILKE OMRÅDER KAN VI BLIVE KLOGERE?

Friluftsliv og klimatiltag: Hvordan kan eksempelvis lave

opsamlingsbassiner, afledningskanaler eller infrastruktur

i byen, hvor den designes og udnyttes som en ressource

for natur og friluftsliv?

Friluftsliv og arealer: Hvordan sikres og udnyttes

friluftslivspotentialet bedst muligt, når nedlagte arealer

skal bruges til noget nyt - for eksempel ved lukning af

grusgrave og militære områder?

Friluftsliv og nye initiativer: Hvordan kan man opsamle og

udvikle inspirerende idéer fra folk, der dyrker friluftslivet,

uden at have en egentlig tilknytning til en organisation eller

forening?

Samarbejde mellem private lodsejere og kommuner:

Modeller bør afprøves for, hvordan lodsejere, kommuner

og brugere kan samarbejde om nye muligheder for

friluftsliv på private naturarealer.

Teknologi og formidling af friluftsliv: Kan udvikling og

brug af ny teknologi bidrage til at øge mulighederne for

friluftsliv?

Friluftsliv og offentlige støtteordninger: Hvilke frilufts-

livsforhold kan med størst effekt indpasses i forskellige

offentlige støtteprogrammer og hvordan?

Friluftsliv og biologisk mangfoldighed: Hvordan kan

aktiviteter, oplevelser i naturen eller andre tiltag være med

til at sikre den biologiske mangfoldighed?

Bæredygtig familieturisme: Findes der viden i udlandet

om bæredygtig turisme rettet mod særlige målgrupper og

centreret omkring lokalsamfund, som man kan trække på?

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

NetvæRKets IdéeR

Væksthus for friluftlivets iværksættere

Væksthuset FRI-VÆKST skal være et sted,

hvor alle med en ny ide på friluftsområdet

kan få sparring til blandt andet idéudvikling,

konceptudvikling, finansiering, myndigheds-

behandling og udarbejdning af konkrete

handlingsplaner. Væksthuset FRI-VÆKSTs

konsulenter skal kunne få hjælp fra lods-

ejere, organisationer, fonde, kommuner og

erhvervslivet. Én mulighed kunne være at

koble FRI-VÆKST til Videncenter for Frilufts-

liv og Naturformidling på Københavns

Universitet.

stisystemer og adgangen til aktiviteterne.

Fra 2014 tilbydes der for første gang i Dan-

mark en masteruddannelse i Universelt

Design og Tilgængelighed på Aalborg

Universitet. Den giver en grundlæggende

forståelse af byggeriets rolle med at ud-

forme et inkluderende miljø for alle. Ved at

inddrage friluftslivets udfordringer i ud-

dannelsen kan den tiltrække flere ansøgere

og hjælpe med at skabe et bedre friluftsliv.

Tag en mastergrad i tilgængelighed

Ofte kan en lille ændring betyde, at langt

flere får glæde af en friluftsfacilitet eller et

naturområde. I dag rådgiver Statens Bygge-

forskningsinstitut om tilgængelighed ved

byggeri. På samme måde skal der kunne

ydes rådgivning til lodsejere og andre, når

det gælder friluftslivets faciliteter,

Friluftsliv skal være en del af nybyggeri

Ifølge kunstcirkulæret skal 1,5 procent af

udgifterne til nybyggeri bruges på kunst,

når staten er bygherre. Hvorfor ikke have

en tilsvarende procentsats, der skal sikre

friluftsliv ved nybyggeri, når private og

andre vil bygge nyt? Midlerne kunne

bruges til blandt andet friluftsfaciliteter og

mødefaciliteter i grønne områder, og man

kunne overveje at give bygherrer, der tager

disse særlige hensyn, favorable lånevilkår

eller statsstøtte.

Flere muligheder = flere penge

Multifunktionalitet skal vægtes højt, når der

skal tildeles midler til friluftslivet fra staten,

kommuner, organisationer og fonde. For

multifunktionelle elementer er med til at

sikre, at forskellige målgrupper kan gøre

anlæg anvendelige til flere formål. Nogle

steder kan et opbevaringsbassin til regn fra

et skybrud fungere som en skaterbane, når

det ikke regner, og en stor støjvold mellem

et boligkvarter og en stærkt befærdet vej

kan bruges som et udfordrende motions-

anlæg.

Islandske søer i den danske muld

I Island har man i århundreder udnyttet

varme kilder til rekreative formål, og efter

islandsk forbillede kunne man lave natur-

opvarmede bade på dansk jord. Badene

kunne skabes som søer ude i naturen, hvor

de blandt andet kunne hjælpe med at

afprøve nye, miljørigtige energiformer. Men

de varme søer kunne også have et rekreativt

formål og være med til at skabe en ny

badekultur og en helt ny og anderledes

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

spaoplevelse, end dem vi kender fra

hoteller og konferencecentre.

cirka 200 meter bred, lukkes af med et

kraftigt, fintmasket metalnet, og på den

måde opstår der en sø på næsten 32

hektar.

modstandsdygtige over for klimaforand-

ringer, og som en ekstragevinst slipper

man endda for at rydde sne.

Ligusterborge skal være byernes

grønne byrum

I løbet af de seneste årtier er de asfalterede

baggårde i byernes karréer blevet omdan-

net til grønne oaser. Nu er tiden kommet til

at eksperimentere med byernes absolut

største grønne arealer – nemlig haverne i

parcelhuskvartererne. Hvorfor ikke prøve at

gøre områderne langs havernes skel til ét

stort sammenhængende grønt strøg, hvor

børn kan gå på opdagelse? Grønne kiler

langs parcellerne, men med respekt for

beboernes private rum, hvor de uforstyrret

kan grille, grine og hygge.

Grønne fodspor skal vise vejen

Succesen med de grønne fodspor, der

viser vej til skraldespande i København, kan

også bruges til at vise vej til byens grønne

områder. På den måde gøres borgerne

opmærksomme på nærliggende natur,

som man kan bruge - også hvis man kun

lige har fem minutter. Busstoppesteder

og togstationer tæt på naturen, kan også

farves grønne. Det samme kan cykelruter,

der fører ud til et naturområde.

Kyst-sheltere skal give ly til friluftsfolket

Kysten er den danske vildmark. Det er her

fremtiden ligger for både vandring, ridning

og havkajak. Men det danske vejr er shelter-

vejr, og derfor er der behov for sheltere

langs kysten. De fleste sheltere er i dag

bygget efter svensk tradition og er lavet af

træstammer med græstørv på taget. De

passer rigtig godt inde i skoven, men ved

kysten vil det se mystisk ud. Et kyst-shelter

kan bygges efter lokale traditioner med

tang- eller stråtag, for på den måde vil

shelteret passe til det danske kystlandskab.

Fra færgeleje til lystfiskerparadis

Gamle færgelejer som eksempelvis Slips-

havn i Nyborg kan laves til et kæmpe

Put & Take-fiskevand for lystfiskere og

naturelskere fra både ind- og udland. Ved

Slipshavn kan havneindsejlingen, som er

Fortove og parkeringspladser

skal være grønne

Parkeringspladser og fortove i byerne kan

gøres grønne ved, at græs erstatter fliser

og cement. En sådan omvæltning kan man

tage højde for i kommunernes lokalplaner.

Græsbeklædning vil gøre arealerne mere

Vejen til skole skal være sjov og tryg

Børn har gode muligheder for indlæring,

når de er på vej til og fra skole. Derfor bør

vejene, som skolebørnene færdes på, gøres

mere grønne og fyldes med sjove mulig-

heder for friluftsliv. På den måde får

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

børnene helt automatisk flere natur- og

friluftsoplevelser. Ruterne skal være sikre,

så forældre trygt kan lade børnene gå eller

cykle til skole allerede fra en tidlig alder. I

sidste ende vil det også være med til at øge

trafiksikkerheden ved skoler og institutioner,

når forældre ikke kører deres børn til skole.

Seje unge hænger ud i skoven

Når unge mennesker bliver spurgt om, hvor-

dan den optimale bynære natur ser ud, så

er svarene ofte: Man skal kunne være sam-

men, dyrke motion, høre musik, holde fester,

se Tv udenfor, kunne købe ind tæt på og

selv have mulighed for at indrette området.

I samarbejde med kommuner og brugerråd

for unge kunne man lave ungdomsskove,

hvor de unge er medbestemmende, og

hvor høj musik, bål og fodbold er helt ok.

”Natur-nudging” kan være at sætte små

skilte op langs vejen med beskeder som:

“Snudebillen bor denne vej” eller “Her er de

bedste klatretræer.” Eller man kan hænge

forstørrelsesglas og samlekasser til insekter

op ved naturområder tæt ved skoler, for så

får børnene måske lyst til at gå på natur-

safari. Og naturkampagner kan være med

til at puffe børn – men også voksne - ud i

naturen. På den måde bliver børn gode

ambassadører for naturen.

sælge kryddersnaps, brænde, lynghonning

eller marmelade, mens frivillige kan udleje

økser, telte og cykler til valfartende turister.

Inspiration kan gøre børn til

gode naturambassadører

Det engelske udtryk ”Nudging” betyder, at

man ”blidt puffer folk i en ønsket retning”.

Fra skrot til friluftsparadis

I Danmarks yderområder kan man tit finde

nedlagte tankstationer, industribygninger

og stationsbygninger. Disse efterladte

bygninger kunne omdannes til stationer for

friluftsliv, hvor foreninger kunne få lokaler

og skabe nye faciliteter, og hvor besøgende

kunne få viden om områdets naturoplevelser.

På nedlagte tankstationer ville man kunne

klatre rundt på tankstandere og taget, og

på parkeringspladsen kan man skateboarde

eller løbe på rulleskøjter. Og i den gamle

butik kan lokale forretnings- og hobbyfolk

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Viden

Viden er vigtigt for at kende friluftslivets betydning for samfundet.

Fremtidige beslutninger på friluftsområdet bør træffes på grundlag af viden. Og vi

skal være bevidste om, at nye idéer, der føres ud i livet, også kan skabe helt ny viden.

Det kan være videnskabelig viden såvel som praktisk viden. Eller det kan være viden om,

hvad der skal til for at få projektet realiseret, f.eks. markedsføring eller informationsstrategi,

der kan fange nye målgrupper.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Netværkets visioner

Friluftsliv er et felt med mange interessenter, som er

organiseret på vidt forskellig vis, og som ikke har noget

fælles formelt ophæng. Det kan være en udfordring og

en barriere for gennemførelse af initiativer på området.

Resultatet kan være, at gode idéer og initiativer falder

på gulvet og ikke bliver realiseret. Prioritering og koordi-

nering af indsatsen på området er derfor afgørende –

herunder indsamling og formidling af viden.

Netværket Viden har valgt at arbejde med:

Overordnede anbefalinger til, hvordan forskning

og videns indsamling samt formidling af viden på

friluftsområdet bedst kan udvikles og understøttes.

En ikke-udtømmende liste over på hvilke områder,

der mangler viden om friluftsliv.

Disse anbefalinger og input kan ses rundt om i dette

idekatalog i boksene ”På hvilke områder kan vi blive

klogere?”.

Viden danner grundlag for fremtidig friluftspolitik

Fremtidige beslutninger på friluftsområdet bør bl.a.

træffes på grundlag af viden. Udgangspunktet er her

videnskabelig publiceret eller præsenteret viden, som er

genereret ved hjælp af anerkendte teorier og metoder.

Samtidig skal man være bevidst om, at nye idéer, der

føres ud i livet kan skabe helt ny praktisk og erfaringsba-

seret viden. Endvidere hvad der skal til for at få projekter

realiseret, f.eks. viden om markedsføring eller informa-

tionsteknologi.

Netværkets bud på, hvordan viden kan danne grundlag

for en national friluftspolitik på to grundlæggende

måder er:

Siden kan selvfølgelig ikke se sådan

ud.

Må jeg lave en anden placering af

’Netværkets visioner” eller skal denne

side ligne de andre, altså med farvet

baggrund og to spalter?

1. Generering af viden:

Det handler om generering af

videnskabelig og forsknings-baseret – enten teoretisk

og/eller empirisk – viden, herunder viden om, hvad vi

ikke ved, dvs. viden om mulige fremtidige forskningsfelter.

Viden kan også være opstået på anden vis, f.eks.

gennem praktiske erfaringer.

2. Formidling og deling af viden:

Det handler om

formidling og deling af viden til relevante målgrupper.

Viden, som er banal for nogle, kan være afgørende og

ny for andre.

Det er vigtigt, at viden bliver anvendt som grundlag for

diskussioner og beslutninger af politisk karakter. Meget

foreliggende viden om friluftsliv kan formidles og

anvendes til lettilgængelig information for en vifte af

naturbrugere såvel som for lodsejere, organisationer,

institutioner og myndigheder.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Netværkets anbefalinger

Anbefaling nr. 1

Forskningen i friluftsliv skal styrkes for at

skabe det bedste grundlag for beslutninger,

og der skal anvendes en bred vifte af

relevante former for forskning og viden.

• Kvantitative studier af deltagere, besøg,

aktiviteter, konflikter, faciliteter m.m.

• Kvalitative studier af betydninger, vaner,

præferencer, barrierer, mønstre m.m.

• Økonomiske studier og beregninger

f.eks. af omkostninger og indtjenings-

muligheder ved friluftsliv.

• Pædagogisk forskning og udvikling i

forhold til formidling samt socialisering

til friluftsliv.

• Forskning i naturhensyn og belastning

af naturområder.

• Aktionsforskning med evaluering af

projekter, aktiviteter og faciliteter.

• Innovation og udvikling af nye tiltag,

aktiviteter og rammer for friluftsliv blandt

andet med inddragelse af ny teknologi.

• Konkret praktisk og erfaringsbaseret viden

rettet mod brugergrupper om muligheder

for friluftsliv, eksempelvis faciliteter, aktivi-

teter, områder, ture m.m.

skabes et bedre grundlag for de politiske

beslutninger, som mange forskellige

ansvarlige instanser løbende skal træffe.

Det pågældende forum bør som hoved-

formål blandt andet sikre følgende:

Anbefaling nr. 2

Formidlingen af viden om friluftsliv styrkes, • Overblik over forskningssituationen og

videns behovet i forbindelse med friluftsliv

og der skal etableres en fælles national videns-

i Danmark - herunder udveksling af viden

portal for friluftsliv. Der bør samtidigt arbejdes

om igangværende og kommende forsk-

for at udvikle relevante formidlingsmetoder

ningsaktiviteter.

i forhold til ny viden om friluftsliv. Det kunne

ske i form af eksempelvis nyhedsbreve. Der • Understøttelse af uddannelse og forskning

i friluftsliv i Danmark - herunder en koordi-

bør også arbejdes for, at der regelmæssigt

neret indsats for finansiering af initiativer

afholdes seminarer og konferencer om ny

og projekter.

viden om friluftsliv til relevante parter.

• Understøttelse af formidling af viden om

friluftsliv til brugere, lodsejere, organisa-

Anbefaling nr. 3

tioner og myndigheder - herunder for-

Der nedsættes et forum bestående af

midling, spredning og erfaringsudveksling

repræsentanter fra relevante organisationer

af effekter og betydninger af friluftsliv.

og myndigheder, forskningsinstitutioner og

fonde. Med et dybere kendskab og bredere • Internationalt samarbejde omkring

forskning og viden om friluftsliv med

overblik vil både den forskningsbaserede

særligt fokus på Norden og Europa.

og den erfaringsbaserede viden kunne ind-

samles og danne grundlag for en prioriteret

indsats på området. Dermed vil der kunne

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Emner på tværs af fokusområder

Ud over det behov for viden, der er

beskrevet under hvert af de 8 netværk,

peger viden-netværket også på en række

tværgående temaer:

• Kontinuerlig national friluftsstatistik:

Løbende opdateret viden om omfanget

og karakteren af friluftsaktiviteter (specielt

ikke-organiseret).

• Kortlægning af landets friluftsfaciliteter:

En udførlig registrering af antal og

placering af friluftsfaciliteter i Danmark.

Hvem bruger hvilke faciliteter, og hvilke

ønsker er der til nye faciliteter?

• Kortlægning af konflikter i forbindelse

med friluftslivet: Et overblik over konflikter

relateret til udøvelsen af friluftsliv – hvilke,

mellem hvem, hvor store, hvad ligger bag

og så videre. Herunder vurdering, afprøv-

ning og udvikling af løsningsmodeller

hertil (zonering, kanalisering, sameksistens,

information m.m.).

• Friluftslivets betydning for natursyn og

livsstil generelt: I hvilket omfang påvirker

dyrkelsen af friluftsliv forholdet til natur og

miljø, fritidsvaner, forbrug, motion m.m.?

• Friluftsliv og vand: Hvor stor en rolle spiller

kystzonen og andre våde biotoper for

friluftslivet og turismen (omfang, ønsker,

konflikter, udviklingsmuligheder m.m.)?

• Friluftsliv og beskyttede naturarealer:

Hvordan kan friluftslivet udvikles i samspil

med de forskellige beskyttelseshensyn,

og hvilken effekt har udpegningen på

oplevelsesmuligheder, udbygning af

faciliteter m.m.?

• Praksis-nær vidensopsamling: Hvilke

metoder og redskaber fungerer – og hvor

er der særlig stor gevinst at hente for

eksempelvis den kommunale indsats på

sundheds- og forebyggelsesområdet?

• Friluftsliv og klimaændringer: Hvordan

påvirkes fremtidens friluftsliv overordnet

af mulige klimaændringer (specielt i

kystzonen)?

• Nye metoder til registrering af friluftslivets

omfang: Hvordan kan eksempelvis ny

teknologi udnyttes til indsamling af data

om friluftslivets omfang og karakter (mobil-

telefoni, GPS m.m.)? Og hvor omkostnings-

effektive og præcise vil sådanne metoder

være?

• Friluftsliv og sikkerhed: Hvorledes kan man

forebygge ulykker i såvel det organi-

serede som uorganiserede friluftsliv? Og

hvilken effekt og betydning (positiv såvel

som negativ) har forskellige tiltag som

eksempelvis informationskampagner eller

certificeringskrav for forskellige gruppers

udøvelse af friluftsliv?

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

De friluftspolitiske netværk

Fra begyndelsen blev følgende udpeget til

at deltage i netværkene.

Netværk: Friluftsliv er for alle

Annette Eigaard, naturpolitisk medarbejder

Danmarks Naturfredningsforening

Claus Lind Christensen, formand

Danmarks Jægerforbund

Dorte Nørskov, udviklingskonsulent

Dansk Ride Forbund

Jan Jørgensen, fuldmægtig

Transportministeriet

John Heine Mogensen, bestyrelsesmedlem

Rådet for større Badesikkerhed

Karin Bendixen, formand

Netværket Design for alle.dk

Lars-Hågen Lange, skovejer

Dansk Skovforening

Martin Holmlund Lauesen, fuldmægtig

Kulturministeriet

Mikkel Overvad, fuldmægtig

NaturErhvervstyrelsen

Nete Pilemand, konsulent

Region Hovedstaden

Ole Hjorth Caspersen, seniorforsker

Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU.

Peter Scharling, højskolelærer

Egmont Højskolen

Poul Gregersen, projektudvikler

Ringkøbing-Skjern Kommune

Rasmus Salomon Pedersen, formand

Kitebording Danmark

Tomas B. Kolind Vilstrup, aktivitetschef

FDF

Trine Skov, politisk konsulent

Friluftsrådet

Netværk: Vi skal lære i naturen

Franz Holmberg, naturvejleder

Danmarks Jægerforbund

Henning Enemark, afdelingsleder,

Friluftsrådet

Ingvar Haubjerg Nielsen, seminarielærer

Den Frie Lærerskole

Karen Barfod, lektor

VIA University College

Karin Winther, naturvejleder

Naturekspeditionen.dk

Keld Nørgaard, fagkonsulent

Ministeriet for Børn og Undervisning

Linda Kruse, bevægelseskonsulent

Sund By Netværket/ Vejle Kommune

Malene Bendix, koordinator

Skoven i Skolen/ Dansk Skovforening

Martin Machado, projekt- og naturvejleder,

DGI

Ole Laursen, leder af skoletjeneste

DN Danmarks Naturfredningsforening

Sanne Kok, udviklingskonsulent,

Frivilligrådet

Xenia Salomonsen, leder,

NaturKulturVarde

Netværk: Friluftsliv skaber engagement

Dorthe Hansen, miljø- og udviklingskonsulent

Dansk Kano og Kajak Forbund

Jan Kretzschmer, skovfoged

Dansk Islandshesteforening

Kirsten Lund Andersen, stadsgartner

Aalborg Kommune

Kirsten Skovsby, hovedbestyrelsesmedlem

Danmarks Jægerforbund

Klaus Bach, formand

Danmarks Cykel Union / Dansk Mountainbike Klub

Kaare Manniche Ebert, foreningskonsulent

Danmarks Sportsfiskerforbund

Lise Fenger Petersen, lærer,

Dansk Friskoleforening

Mads Ellegaard Larsen, frivilligkonsulent

Friluftsrådet

Mette Aaskov Knudsen, videncenterleder

Skov & Landskab, KU

Michael Leth Jess, vicedirektør

Danmarks Naturfredningsforening

Ole Bertelsen, landsformand

Dansk Vandrelaug

Thomas Kirkeskov, generalsekretær

KFUM-spejderne i Danmark

Netværk: Friluftsliv giver sundhed

og livskvalitet

Caroline Seehusen, designer

Dansk Islandshesteforening

Erik Holm Sørensen, naturpædagog

Frederikshavn Kommune

Erik Mygind, lektor

Inst. for Idræt og Ernæring, KU

Eva Skytte, naturvejleder

Sundhedsnetværket - naturvejlederordningen

Helle Nebelong, landskabsarkitekt og direktør

Sansehaver.dk

Jon Gerner, projektchef

Nodeafonden

Karin Schultz, sundheds- og idrætskonsulent

Ældresagen

Lars Steen Hansen, filosof

Bjergtaget

Marie Leer Jørgensen, rådgiver

Haver & Sundhed

Nina Billenstein Schriver, fysioterapeut

Movementum

Sine Mutanu Jungersted, fuldmægtig

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Per Sørensen, chefgreenkeeper

Dansk Greenkeeper Forening

Sune Steiniche Kjær, lektor

VIA University College

Susanne Rosenild, natur- og sundhedsvejleder

Vordingborg Kommune

Thomas Neumann, cand.pæd og naturvejleder

Danmarks Naturfredningsforening

Ulrika Stigsdotter, lektor og landskabsarkitekt

Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU

Netværk: Friluftsliv skaber vækst

og arbejdspladser

Birger Kjærbye, direktør,

MTB-Tours

Anette Prilow, seniorkonsulent

Danske Regioner

Bugge Holm Hansen, direktør

Mediehuset LUKSUS

Christian Vegger Therkelsen, fuldmægtig

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Christian Wedell-Neergaard, skovejer

Dansk Skovforening

Eva Thybo, projektchef

VisitDenmark

Jan-Bjarni Bjarnason, turismekonsulent

Videncenter for kystturisme

Jens Øyås Møller, projektleder

Naturturisme I/S

Lars Hvidtfeldt, viceformand

Landbrug & Fødevarer

Martin Lerkenfeldt Jensen, marketingkoordinator

Havørred Fyn

Mikal Holt Jensen, miljøkonsulent,

HORESTA

Niels-Henrik Larsen, chefkonsulent

Erhvervsministeriet

Nina Larsen Saarnak, Cand. scient, geograf

Danmarks Naturfredningsforening

Poul Fejer Christiansen, direktør

Campingrådet

Thorbjørn Stenholm, koordinator

Nationalpark Thy

Thorbjørn Sørensen, teknik- og miljødirektør

Middelfart Kommune

Netværk: Vores byer skal indbyde

til friluftsliv

Alfio Bonanno, kunstner

Natur Kunst Projekter

Bo Holm-Nielsen, landskabsarkitekt MDL

Dansk Landskabsarkitektforening

Christian Engkilde, friluftsvejleder og leder

Universitets Studenter Gymnastik (USG)

Ditte Juul Sørensen, landskabsarkitekt

Rudersdal Kommune

Dorthe O. Andersen, konsulent

Danmarks Idræts-Forbund

Erik Hernvig Jørgensen, centerleder

Miljøpunkt Nørrebro

Jakob Ghisler, konsulent

Langrendskonsulenterne

Jan Arvidsen, videnskabelig medarbejder

Inst. for Idræt og Biomekanik, SDU

Johanne Marie Laursen, formand

LandboUngdom

Lasse Schelde, leder

Bicycle Innovation Lab

Mette Esbjerg Jørgensen, parkchef

Esbjerg Kommune

Michael R. L. Nielsen, specialkonsulent

Ministeriet for By, Bolig og Landdiskrikter

Stig Langvad, formand

Danske Handicaporganisationer

Dorrit Thøgersen, konsulent

Danske Handicaporganisationer

Søren Præstholm, postdoc

Videncenter for Friluftsliv og naturformidling

Netværk: Vi skal bruge naturen

som social løftestang

Claus Gajhede, ildsjæl,

Yxenborg

Flemming Larsen, bestyrelsesmedlem

Dansk Vandrelaug

Jette Holm, idrætsfysioterapeut og friluftsvejleder

Ortopædisk genoptræningscenter Århus

Jette Holtze Inno, konsulent

Samrådet for Børne- og Ungdomsorganisationer

Kaj Poulsen, efterlønner

Dansk Amatørfiskerforening

Kasper Arnskov, sundhedskonsulent

Sund By Netværket/Næstved Kommune

Niels Ejbye-Ernst, ph.d.

Københavns Universitet og VIAUC

Berit Stengaard Olesen, fuldmægtig

Social- og Integrationsministeriet

Sandra Gentin, landskabsforvalter

Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU

Thor Hjarsen, programkoordinator

Red Barnet

Tine Soulié, konsulent

Handicapidrættens Videnscenter

Troels Lyndelse, koordinator/fundraiser

NORDECO

Netværk: Nytænkning giver mere

friluftsliv

Anders J. Hillerup, skovejer

Foreningen af Jydske Skovejere

Bie Andersen, projektleder

Det Danske Spejderkorps

Bo Fisker, konsulent,

DGI

Claus Rex, cykelturismechef

Cyklistforbundet

Erik Arne Bahn, arkitekt,

Arkitekterne Bahn

Ib Jensen, viceformand

Landbrug & Fødevarer

Ida Madsen, konsulent

Region Hovedstaden

Inge Dahl, Virksomhedsejer

Inge Dahl Consulting

Jakob Færch, udviklingskonsulent

Lokale og Anlægsfonden

Jan Eriksen, direktør,

Friluftsrådet

Kern Lærkholm, miljøchef

Danmarks Motor Union

Lone Høgholt, director

Int. Federation of Icelandic Horse Associations

Niels Reventlow, formand

Dansk Skovforening

Ole Husen, historiefortæller

Dansk Orienterings-Forbund

Poul Baltzer Heide, museumsinspektør

Øhavsmuseet

Poul Hjulmann Seidler, kursusleder

Center for Friluftsliv og Naturformidling

Netværk: Viden

Anker Madsen, afdelingsleder

Friluftsrådet

Frank Søndergaard Jensen, seniorforsker

Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU

Frans Richard Bach, projektchef

Nordea-fonden

Johan Scheel, godsejer

Ryegaard og Trudsholm Godser

Karen Post, chefkonsulent

Landbrug & Fødevarer

Knud Flensted, biolog

Dansk Ornitologisk Forening

Kristian Nykrog

Studerende

Mette Arleth, projektleder

Region Nordjylland

Pernille Brandt Poulsen, professionsbachelor

Dansk Islandshesteforening

Peter Bentsen, seniorforsker

Steno Center for Sundhedsfremme

Sven-Erik Fangel Pedersen, arkitekt

KFUM-Spejderne i Danmark

Søren Andkjær, lektor

Inst. For Idræt og Biomekanik, SDU

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Friluftslivets idékatalog

– 125 forslag fra ni netværk

Marts 2014

Grafik / Etcetera Design, Nina Kampman

Billedredaktør / Tobias Selnaes Markussen

Tryk / Rosendahls-Schultz-Grafisk

Papir / Multioffset 120g / 250g

Oplag / 2.000

ISBN 978-87-7091-503-8 (trykt)

ISBN 978-87-7091-505-2 (elektronisk)

Svanemærket tryksag 541-457

Foto

Omslag

Side 2

Side 3

Side 5

Side 6

Side 8

Side 9 tv.

Side 9 th.

Side 10

Side 11

Side 12

Side 14

Side 15 tv.

Side 15 th.

Side 16/17

Side 17 th.

Side 18

Side 20

Side 21 tv.

Side 21 mf.

Side 21 th.

Side 22

Side 23

Side 24

Side 26/27

Side 28

Side 29

Side 30

Martin Fælt, Polfoto

Ulrik Jantzen, Scanpix

Claus Bjørn Larsen

Jesper Nørgaard Sørensen, Polfoto

Colourbox

Jean Schweitzer, Colourbox

Colourbox

Carsten Medom Madsen, Colourbox

Andreas Larsen, Colourbox

Sommer, Colourbox

Colourbox

Brian Berg, Scanpix

Jean Schweitzer, Colourbox

Claus Peuckert, Scanpix

Kåre Mannicke Ebert

Tobias Selnaes Markussen

Jens Nørgaard, Scanpix

Linda Kastrup, Scanpix

Rune Johansen, Scanpix

Tobias Selnaes Markussen

Jacob Ehrbahn, Polfoto

Side 32

Side 33

Side 34 tv.

Side 34 th.

Side 35

Side 36

Side 38

Side 39

Side 41

Side 42

Side 44

Side 45 tv.

Side 45 mf.

Side 45 th.

Side 46

Side 47

Side 48

Side 50

Side 51 tv.

Side 51 th.

Side 52 tv.

Side 52 th.

Side 53

Side 54

Side 55

Side 56 tv.

Side 56 th.

Side 57

Side 60

Nima Stock, Polfoto

Joachim Adrian, Polfoto

Simon Fals, Polfoto

Jacob Ehrbahn, Polfoto

Malthe Ivarsson, Polfoto

Colourbox

Simon Fals, Polfoto

Mikkel Barker, Scanpix

Jacob Ehrbahn, Polfoto

Jacob Efrbahn, Polfoto

Colourbox

Knud Nielsen, Colourbox

Kalu, Colourbox

Julie Svanberg Grath, Colourbox

Knud Nielsen, Colourbox

Jean Schweitzer, Colourbox

Kristian Sæderup, Scanpix

Colourbox

Kristian Sæderup, Scanpix

Jens Stolt, Colourbox

Jacob Ehrbahn, Polfoto

Martin Ballund, Scanpix

Brian Rasmussen, Scanpix

Martin Kierstein, Colourbox

Jens Nørgaard Larsen, Scanpix

Kim Dahl Hansen, Scanpix

Tomas Bertelsen, Scanpix

Hans Ravn, Scanpix

Knud Jacobsen, Polfoto

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Miljøministeriet

Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø