MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 262
Offentligt

Alle tiders

friluftsliv

Miljøministeriet

Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

www.nst.dk

Redegørelse om Danmarks

friluftspolitik

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Indhold

Miljøministerens forord,

side 2

Friluftsliv er for alle,

side 5

Vi skal lære i naturen,

side 9

Friluftsliv skaber fællesskab og engagement,

side 13

Friluftsliv giver sundhed og livskvalitet,

side 17

Friluftsliv skaber vækst og arbejdspladser,

side 21

Vores byer skal indbyde til friluftsliv,

side 25

Naturen som social løftestang,

side 29

Nytænkning giver mere friluftsliv,

side 33

Aktiv miljødialog - åbent ministerium,

side 36

Friluftsliv er ophold og aktiviteter udendørs. Det kan udfolde sig i byen, på landet, i luften eller

i vandet. Som udgangspunkt er friluftsliv lystbetonet og knyttet til vores fritid. Det er et grund-

læggende træk, at friluftsliv giver os en oplevelse af at komme nærmere naturen.

Friluftslivet i Danmark er mangfoldigt. Det kan – udover i fritiden – også finde sted som et afbræk

i arbejdsdagen, i forbindelse med undervisning og andre pædagogiske aktiviteter eller som led i

et behandlingsforløb.

Friluftsliv kan være roligt, afslappende eller fysisk krævende. Det kan rumme leg, konkurrence eller

transport. Formålet kan være en god oplevelse, at møde andre, blive dygtigere, klogere eller sundere.

Der opstår hele tiden nye former for friluftsliv.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Alle skal have mulighed

for et aktivt friluftsliv

En tur i skoven får smilet frem, en fisketur til havnemolen kan virke afstressende, og

en tur på skateboardet gennem halfpipen får pulsen op. Et aktivt friluftsliv rummer

store potentialer både for den enkelte og for samfundet. Friluftsliv har mange former

og formål, men det handler først om fremmest om livskvalitet og fællesskaber.

For første gang i danmarkshistorien har vi på tværs af landet og på tværs af mange

forskellige interesser drøftet, hvor vi vil hen med vores friluftsliv om fem, ti og tyve år.

Første skridt i den friluftspolitiske proces blev taget i Bella Centret i 2012, hvor cirka 350

forskellige interessenter mødte op. Resultatet blev otte friluftspolitiske pejlemærker,

som nu er rygraden i Danmarks første nationale friluftspolitik.

Jeg vil gerne sige tak til alle, der har bidraget til pejlemærkerne og det efterfølgende

arbejde med Friluftslivets Idékatalog. Der er bred opbakning til pejlemærkerne, og de

bliver nu en ledestjerne for udviklingen af friluftslivet.

Særligt ét af pejlemærkerne ligger mit hjerte nært: Naturen som social løftestang.

Alt for mange sårbare børn og voksne, udviklingshæmmede, utilpassede unge og

ensomme ældre har i dag ikke de samme muligheder for et aktivt friluftsliv, som andre

grupper i samfundet har. Der findes et hav af friluftstilbud, men tilbuddene retter sig

oftest mod de ressourcestærke og dem, der allerede har et aktivt friluftsliv. Men tilhører

man gruppen af socialt udsatte i Danmark, så er sandsynligheden for, at man fornylig

har været på tur i skoven eller været ude at sejle ret lille, og det går ud over deres

livskvalitet, sundhed og er med til at isolere dem.

De friluftspolitiske pejlemærker

1 Friluftsliv er for alle

2 Vi skal lære i naturen

3 Friluftsliv skaber fællesskab og engagement

4 Friluftsliv giver sundhed og livskvalitet

5 Friluftsliv skaber vækst og arbejdspladser

6 Vores byer skal indbyde til friluftsliv

7 Naturen som social løftestang

8 Nytænkning giver mere friluftsliv

Naturen har vist, at den fungerer som social løftestang. Forskeres evalueringer af Red

Barnets indsats i naturen for socialt udsatte familier viser, at friluftsaktiviteter og fælles

oplevelser i naturen gør, at samværet i familierne styrkes. Børnene føler sig mindre

stressede, og de bliver mere aktive. Relationerne mellem familierne og de frivillige bliver

også bedre. Jeg vil derfor arbejde for, at sociale hensyn indarbejdes i udviklingen af

nye friluftstilbud på de naturarealer staten ejer, i plejen af vores natur og i kriterierne for

Miljøministeriets friluftspuljer. For når opskriften på et bedre liv kan være så enkel, så

mener jeg, at alle skal have mulighed for et aktivt friluftsliv.

Udviklingen af friluftslivet i Danmark kan også spille en vigtig rolle i fremtidens

velfærdssamfund, hvis vi ønsker det. For alt tyder på, at attraktive friluftsmuligheder

gør os sundere, styrker indlæring og fællesskaber, mindsker social ulighed, gør vores

byer bedre at bo i, skaber arbejdspladser, og så tiltrækker friluftslivet turister fra både

ind- og udland. Derfor er det regeringens ønske, at danskerne får langt flere frilufts-

muligheder tæt på, hvor de bor, både i byen og på landet. Vi ønsker, at øge antallet

af besøg i naturen fra voksne danskere fra 110 til 120 millioner om året.

For at det skal lykkes, kræver det, at vi som samfund giver alle lige muligheder for et

aktivt friluftsliv. Det sker kun, hvis friluftslivet udvikles i et bredt samarbejde mellem

ildsjæle, frivillige, organisationer, fonde, lodsejere, skoler, erhvervslivet, kommuner og

staten. Og det er netop målet med Danmarks første nationale friluftspolitik: At oplyse,

inspirere, sætte fælles retning og kalde til samarbejde og på den måde åbne op for, at

alle kan få et friluftsliv med gode oplevelser, livskvalitet, sanselighed, frisk luft og motion.

Kirsten Brosbøl

Miljøminister

Danmarks første nationale friluftspolitik

Består af denne redegørelse ”Alle tiders

friluftsliv” samt:

• “Friluftslivets idékatalog - 125 forslag fra ni netværk“

• “Friluftslivets samfundsværdi - Oplevelser og

aktiviteter i naturen er vigtige goder“.

Og den læner sig op ad “Friluftslivets national-

økonomiske fodaftryk“ fra Københavns Universitet.

Det er en politik, som hundredevis af friluftsaktører

har været med til at forme.

… Og den lever allerede sit liv gennem dem!

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

P E J LE MÆR K E 1

Friluftsliv er for alle

Alle både på landet og i byen skal have friluftslivet tæt på.

Naturen tilbyder noget til alle: Et sted, hvor man kan få mange

gratis oplevelser, nyde roen eller udfordre sig selv hver eneste

dag, både til lands, til vands og i luften. Uanset hvor man bor,

eller hvor gammel man er, så er mulighederne for at dyrke

friluftsliv sjældent langt væk – og de kan findes med et klik med

musen eller en hurtig søgning på mobiltelefonen.

Friluftslivet er ikke kun noget, der begynder, når skoledagen

eller arbejdsugen slutter. Det er også et grønt frirum, hvor du

kan spise din madpakke i fred og ro, eller du kan cykle igennem

for at hente børnene i børnehaven.

Vi skal alle have let adgang til friluftsliv, oplevelser, motion og

grønne øjeblikke.

Tre glade børn på vej

til stranden.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Skoven tættere på

Rigtig mange bød ind

med gode idéer, da et stort landbrugsareal

ved Odense skulle forvandles til en ny skov:

Elmelund Skov. Resultatet blev en bynær skov

på 360 hektar blot 6 km fra Odense centrum

med bedre natur, flere friluftsmuligheder og

mere tilgængelighed for de 190.000 borgere,

der bor i Odense. Og så beskytter den nye

skov byens vandforsyning.

Regeringens initiativer inden for ”Friluftsliv er for alle”

• Naturplan Danmark: Vision - I 2050 er Danmark et grønnere land med en mere

mangfoldig natur, hvor særligt den internationalt beskyttede natur, de større skove,

nationalparkerne og de vigtigste levesteder for truede arter – også i havet – er

bundet tættere sammen (Miljøministeriet)

• Handicappolitisk handlingsplan 2013: Et samfund, hvor børn, unge og voksne med

handicap har samme muligheder som alle andre samfundsborgere (Ministeriet for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale Forhold)

• Politisk stemmeaftale om idræt: Sætter retningen for dansk idræt. De idrætspolitiske

sigtelinjer og den kommende indsats vil bl.a. sætte fokus på de muligheder Danmarks

største idrætsfacilitet ”naturen” tilbyder (Kulturministeriet)

ByNaturrum - et nyt koncept

Friluftsrådet og Lokale og Anlægsfonden

ønsker sammen med kommuner, boligfor-

eninger og frivillige foreninger at udvikle

helt nye typer friluftsfaciliteter (støtte-

punkter), der fx i byens natur skal kunne

fungere som mødested i hverdagen for

mange forskellige typer friluftsaktiviteter.

Den samfundsmæssige gevinst

Hvis vi ikke kan komme ud i naturen, så er

det meget svært at få glæde af friluftslivet.

Og det er ulyksaligt! For alle uanset alder

og baggrund har godt af at komme ud.

Derfor skal vi som samfund stræbe mod fri

og lige adgang til naturen. Vi skal arbejde

for et friluftsliv, alle kan tage del i. Også dem

med særlige behov.

der bl.a. kan skabe bedre integration, fange

ældres interesse og give personer med

særlige behov og handicap helt nye mulig-

heder. De mange besøg vil skabe livskvalitet

for langt flere, hjælpe folkesundheden og

styrke fællesskabsfølelsen omkring vores

natur.

Vi skal sætte ind over en bred kam. Bedre

natur, mere bynær skov og bedre fysisk

tilgængelighed. Og så skal vi fortælle

hinanden mere om de muligheder, der er.

Det må fx ikke være sådan, at man lader

være med at cykle på markveje, fordi man

helt forkert tror, det er forbudt.

”Friluftsliv er for alle” skal med, når vi plan-

lægger vores byer og vores kollektive trafik.

Og staten skal fortsat stille en række gratis

friluftstilbud til rådighed for alle i statens

skove og andre naturområder.

Regeringen har med Naturplan Danmark

igangsat et nyt grønt danmarkskort, der

skal sikre, at vores mest værdifulde natur-

områder bliver bundet sammen, så vilde

dyr og planter kan sprede sig. Det vil også

give helt nye unikke friluftsmuligheder, som

kan vække nysgerrighed, glæde og lyst til

at komme ud i frisk luft.

Friluftslivet nydes af rigtig mange - på hver

deres måde. Sådan skal det fortsat være,

men det gør samtidig, at friluftslivet kan være

forbundet med konflikter. I friluftsområder

hvor der kommer mange, er det vigtigt,

at vi alle tager hensyn og prøver at forstå

andres grunde til at være der. Respekt og

dialog mellem friluftsbrugere, lodsejere og

myndigheder er vigtig. Det er vejen til at

undgå dumme konflikter og kan endda

være med til at skabe helt nye muligheder

for friluftslivet.

For regeringen er det vigtigt, at friluftslivet

udvikles i en balance, så både natur og

mennesker trives. Friluftslivet må som ud-

gangspunkt ikke gå ud over dyr og planter.

Men glem ikke at fx en ny sti kan få flere

ud i naturen, samtidig med, at den kan føre

dem uden om et sted, vi vil passe på. Begge

dele er en gevinst.

• Den nationale cykelstrategi: Danmark – op på cyklen! Strategi for bl.a. at få mere

cykling i hverdagen, og at cyklen skal kunne bruges som et redskab til naturoplevelser

og fritidsaktiviteter (Transportministeriet)

• Nyt nationalt skovprogram forventes offentliggjort forår 2015: Skovprogrammet sætter

retning for den danske skovpolitik, herunder muligheder for friluftsliv og naturoplevelser

i skovene (Miljøministeriet)

• Statslige interesser i kommuneplanlægningen: Friluftslivet skal integreres i den sam-

lede fysiske planlægning så velfærd, sundhed og livskvalitet forbedres (Miljøministeriet)

• Danmarks 4. nationalpark ”Nationalpark Skjoldungernes Land” – Sjællands første national-

park vil sammen med de tre nationalparker i Jylland sikre bedre natur og friluftsliv på tværs

af Danmark (Miljøministeriet)

”VI SKAL STRÆBE MOD FRI OG LIGE

ADGANG TIL NATUREN”

Fri adgang til naturen er vigtig. Den skal

være tilgængelig, og vi skal have flere frilufts-

muligheder tæt på, hvor folk bor. Regeringens

ønske er, at det årlige antal besøg i den

danske natur skal stige fra 110 mio. i dag til

120 mio. i 2020. Og vi skal have inspireret

dem, der i dag sjældent kommer derud.

Derfor skal vi være obs på, hvorfor ikke alle

bruger naturen. Vi skal tænke nyt og skabe

et mangfoldigt og let tilgængeligt friluftsliv,

Vidste du at

Over halvdelen af danskerne ved ikke, at

det er tilladt at cykle på markveje.

Blandt det, der kan motivere til flere besøg

i naturen, er især mere og bedre natur og

bedre adgangsforhold - fx stier og mulig-

heder for rundture.

Forsvarsministeriet arbejder aktivt med

yderligere at åbne øvelsesarealer op for

friluftslivet.

De vigtigste årsager til at færdes i naturen

er naturoplevelser, motion, knytte familie-

bånd og afstresning.

Visse steder er hver anden markvej

forsvundet i perioden 1954 til 2010.

Godt 1/3 procent af alle skovbesøg finder

sted indenfor en radius af 2 km fra bopælen.

Omtrent en ud af ti voksne kommer

ikke i naturen i løbet af et år.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

P E J LE MÆR K E 2

Vi skal lære i naturen

Både børn og voksne skal have naturen ind under huden. Alle

skal opdage den, glæde sig over den og lære at passe på den.

Et aktivt friluftsliv giver en masse oplevelser og erfaringer,

som er værdifulde for både børn og voksne. Vi skal lære

af naturen og lære i den. For når vi først får naturen ind på

kroppen, bliver vi samtidig bedre til at passe på den, så også de

kommende generationer kan få glæde af den. Naturens grønne

klasseværelse, fitnessrum og legeplads ligger lige uden for

døren. Det skal vi benytte os af.

Vi skal skabe friluftsmuligheder, der vækker nysgerrighed og

lyst til at lære.

Pige plukker svamp

i skovbunden.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Det store grønne klasseværelse

/ I disse

år rykker storkøbenhavnske skoleelever og

deres lærere ud i det helt store og grønne

klasseværelse, som naturen er. Det sker med

projektet ”Udeskole – læring i bevægelse”,

som DGI står bag med støtte fra Nordea-

fonden.

Regeringens initiativer inden for ”Vi skal lære i naturen”

• Projekt “Udvikling af Udeskole“ - et igangværende samarbejde mellem Undervisnings-

ministeriet og Miljøministeriet i forbindelse med folkeskolereformen. Projektet vedrører

udvikling og formidling af praksisnær viden om udeskole og skaber grundlag for en

udbredelse af udeskole som undervisningsmetode med udgangspunkt i 65 demonstra-

tionsskoler. Alle 65 skoler vil indgå i et netværk for udeskoler (Undervisningsministeriet

og Miljøministeriet)

Vidste du at

Man lærer bedre og husker bedre, når man er

mere fysisk aktiv – uanset alder.

Kun 23 % af de danske børn mellem 5-12 år er

dagligt ude i naturen i sommerhalvåret.

Det fysiske aktivitetsniveau på en udeskoledag

svarer til to idrætstimer – uanset årstiden.

Både børnehavebørn og skolebørn har trivsels-

mæssige, sundhedsmæssige og indlærings-

mæssige gevinster, når det pædagogiske arbejde

og undervisning også foregår i det fri.

Den samfundsmæssige gevinst

Som samfund er vi oppe imod en ærgerlig

tendens i tiden. Børn kommer simpelthen

mindre og mindre i naturen.

Er det et problem? Ja, fordi - lidt forsimplet

sagt - børn bliver sundere, klogere, gladere

og mere kreative, når de vokser op med

mange naturoplevelser og er aktive uden

for.

Naturen stimulerer nemlig alle sanser hos

os, har indflydelse på vores kreativitet og er

en vigtig kilde til, at vi kan stresse af. Og når

vi er derude, bliver vi klogere på verden

omkring os. Det styrker vores fælles ansvars-

følelse for naturen og skaber medejerskab

til den. Både hos børn og voksne.

Forskerne er heller ikke i tvivl. Initiativer som

udeskoler og naturbørnehaver understøtter

børn og unges læring, hukommelse og

trivsel. Ophold og aktiviteter udendørs kalder

nemlig især på oplevelse og handling, mens

fx klasseværelset især kalder på forståelsen.

Så de supplerer hinanden fantastisk.

Forældre, kommuner, organisationer og

alt fra vuggestuer til universiteter kan gøre

en stor forskel ved at huske at bruge natur

og friluftsliv i forbindelse med undervisning

og pædagogiske aktiviteter og ved at

stimulere lysten til at være i naturen.

Derfor er det vigtigt, at vi bygger videre på

de pædagogiske læreplaner i vores vugge-

stuer og børnehaver, som har læringsmål

for ”krop og bevægelse” og ”naturen og

naturfænomener”.

og vores kulturhistorie. Derfor skal der fort-

sat være fokus på den information, vi kan

skaffe os før, under og efter en tur i naturen.

En anden udfordring er, at rigtig mange

har en arbejdsdag, der er præget af stille-

siddende timer. Faktisk sidder de fleste af

os ned mere end halvdelen af vores vågne

timer – frisk luft og fysisk aktivitet er ikke

længere en naturlig del af vores arbejdsliv.

Både danske og internationale under-

søgelser peger ellers på, at der er fordele

ved, at vi på vores arbejdspladser har ad-

gang til udemiljøer. Det kan gavne vores

sundhed, trivsel, jobtilfredshed, effektivitet

og reducere stress.

Det bør vi huske på, når vi planlægger

nye kontorbyggerier og industriområder.

Virksomheder og det offentlige bør styrke

samarbejdet om fx at plante skov, skabe

grønne åndehuller og etablere stier tæt på

de steder, hvor mange af os arbejder. Det

kan samtidig medvirke til at klimasikre

virksomhederne ved skybrud.

Walk & Talk-mødelandskab

/ I Lautrupparken

i Ballerup Kommune er der et projekt, der skal

teste et udendørs mødelandskab. Der er etableret

ruter på �½ -2 km alt efter mødernes længde.

Projektet er skabt i et samarbejde mellem Tryg

og Nordea Liv & Pension, Ballerup Kommune og

Zenzo Group. Det er tegnet af ZoffmannHolm

Landskabsarkitekter, Co-Creative og arkitekt Sofie

V. D. Pahlen.

”BØRN KOMMER SIMPELTHEN

MINDRE OG MINDRE I NATUREN”

Og vi skal tænke nye læringsrum i naturen

for alle generationer – fx skolehaver og

samlingssteder for byens beboere med

multifunktionelle rum for læring og friluftsliv.

At tilegne sig viden hører ikke kun ung-

dommen til. I alle aldre kan friluftslivet nem-

lig gøre os klogere på naturen, landskabet

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

P E J LE MÆR K E 3

Friluftsliv skaber fælles-

skab og engagement

Friluftslivet er med til at skabe aktive borgere, der på frivillig

basis og i fællesskab engagerer sig og tager ansvar for det,

de brænder for.

Foreninger, fællesskaber og frivillige gør en kæmpe forskel

i naturen og i friluftslivet. Mountainbike-ruter bliver anlagt,

hølaug slår græsset på enge og volde, og naturlegepladser

bliver vedligeholdt og udbygget af frivillige over hele landet.

Det giver mennesker mulighed for at engagere sig og tage

ansvar for lige netop det, de brænder for.

De muligheder skal vi skabe flere af med nye partnerskaber

og samarbejdsformer.

Når gadekæret i Nordby på Samsø

fryser til, bliver det til en oplagt

friluftsfornøjelse for børn og voksne.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Grønne dørmænd på Randers Naturcenter

/ På Randers Naturcenter har man samlet

en flok frivillige, der ønsker at arrangere

naturoplevelser for randrusianere i alle aldre.

På 16 sommerlørdage, hvor centeret ellers

vil være lukket for gæster, står de frivillige

klar. De 25 ”grønne dørmænd” er i alderen

21 til 75 år.

Regeringens initiativer inden for ”Friluftsliv skaber fællesskaber og engagement”

• Frivillighedscharter: Charteret skal være med til at sikre, skabe og udvikle nye partner-

skaber og samarbejder mellem den frivillige verden og det offentlige (Ministeriet for

Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold)

• Lettere at være frivillig: På baggrund af input fra den frivillige verden er der lanceret 10

initiativer, der skal gøre det lettere at være frivillig i Danmark. Initiativerne har bl.a. fokus

på bedre vilkår for frivillige på overførselsindkomst og lettelse af administrative byrder

(Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold)

• Inspiration til partnerskaber “Case-samling“ og “Procesguide“: Opfordring til, at den

offentlige, private og frivillige sektor bruger forpligtende partnerskaber som et værktøj

til i fællesskab at udnytte samfundets ressourcer bedre og finde på nye, innovative

løsninger (Økonomi- og Indenrigsministeriet)

Den samfundsmæssige gevinst

Fællesskaber er vigtige for mennesker –

vigtige, fordi de giver os identitet, tilhørsfor-

hold og mening i tilværelsen. Og vigtige for

vores samfund, da fællesskab og solidaritet

er limen i Danmarks velfærdsmodel. Den

sammenhængskraft er vigtig at bevare. Det

kan friluftslivet være med til. Naturoplevelser

og friluftsliv giver nemlig gode muligheder

for et aktivt medborgerskab og samskabelse.

Overalt i landet knokler organisationer og

frivillige ildsjæle med at skabe friluftsmulig-

heder. Og de mange frivillige inspirerer

børn, unge og voksne – aktivitet skaber

aktivitet. Dermed opstår der store som små

fællesskaber. Her er det en stor fordel, at

friluftslivet kan tilbyde gratis glæder, er

nemt at gå til, og her er højt til loftet.

Men det afgørende for, om det rigtig batter,

er, at alle kommer med, og at der også skabes

plads til dem, som i dag oplever at stå

uden for fællesskabet. Og heldigvis kan det

pulserende friluftsliv altid bruge endnu flere

hænder, endnu flere ildsjæle, endnu flere

ambassadører. Den mangfoldige vifte af

friluftstilbud giver hele tiden ildsjæle og

foreninger store som små opgaver, hvor vi

alle på tværs af sociale og økonomiske skel

kan give en hånd med og inspirere hinanden

til at løse opgaverne. Det skal vi have mere af.

”VI SKAL GØRE DET LIGE SÅ OPLAGT

AT VÆRE FRIVILLIG I NATUREN,

SOM DET ER AT GIVE EN HÅND MED

I HÅNDBOLDKLUBBEN ELLER I EN

GENBRUGSBUTIK”

Frivillige ildsjæle, der vil i gang, skal have så

gode rammer som muligt. Det må ikke være

vanskeligt for dem at skabe nye spændende

friluftstilbud, gøre noget godt for naturen eller

en indsats for, at mennesker trives. Der skal

bl.a. være plads til, at frivillige får mulighed for

at afprøve idéer, som skaber liv i byens rum.

Og plads til at blandt andre landboforeninger

og private lodsejere kan skabe helt nye

friluftstilbud på landet.

Og så skal der turbo på partnerskaber på

friluftsområdet. Det vil sikre resultater, som

de enkelte parter ikke kan skabe alene. Så

vejen frem er vilje til samarbejde, tillid og

respekt mellem dem, der er med. Projekt-

erne skal være meningsfyldte og bygge

på engagement – frivillighed rimer ikke på

pligt, men bygger på glæde, dynamik og

brændende interesse.

• Naturplan Danmark: Vil give frivillige flere muligheder på statsejede arealer hos Natur-

styrelsen, Forsvarsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor

arealerne vil kunne åbnes under hensyn til andre brugere, driftshensyn og sikkerhed for,

at frivillige kan være med til at pleje naturen eller være med til at formidle den. Regeringen

vil inddrage frivillige i at være med til at skabe et bedre grundlag for offentlige myndig-

heders forvaltning af naturområder, fx som led i naturovervågning (Miljøministeriet)

• Lokale Grønne Partnerskaber: Tilskudsordning der understøtter det lokale engagement

og medejerskab for naturen. På finansloven er der frem til 2018 årligt afsat 5. mio. kr. til

puljen, og regeringen har i perioden 2016-18 tilført ekstra 10 mio. kr. (Miljøministeriet)

Derfor skal vi understøtte det frivillige enga-

gement og fællesskab og gøre det lige så

oplagt at være frivillig i naturen, som det er

at give en hånd med i håndboldklubben

eller i en genbrugsbutik.

Det kræver dog, at vi tør gå nye veje og

favne nye trends. Og at vi bygger videre på

de fællesskaber, der er i friluftsorganisationer,

i landdistrikternes fællesskaber og hos mange

andre.

Vidste du at

De danske friluftsorganisationer har over

1 million medlemskaber. Den enkelte kan

godt være medlem flere steder.

Den største andel af frivillige findes i gruppen

med fuldtidsarbejde og hjemmeboende børn.

70 % af dem, der udfører frivilligt arbejde,

er medlem af den organisation, de arbejder

frivilligt for. Men andelen af medlemsfrivillig-

hed er faldet markant mellem 2004 og 2012.

De frivillige har således fået en løsere tilknyt-

ning til foreningerne.

To ud af tre voksne danskere har været eller

er frivillige.

På spørgsmålet ”Kunne du tænke dig at

deltage i frivilligt ulønnet arbejde, hvis nogen

bad dig om det?” svarer 45 % af dem, der

ikke er det lige nu, ”Ja”.

Tre vigtige incitamenter til at blive frivillig: At

blive opfordret eller valgt, ens egen interesse

eller ens børn.

Det er dem, der har lange uddannelser, et

godt helbred og et stort socialt netværk, der

deltager mest i frivilligt arbejde.

I 2012 udførte 11 % af befolkningen – på 16 år

og derover – frivilligt arbejde på idrætsom-

rådet, 3 % på det sociale område og 1 % på

miljøområdet.

Adopt A Box

/ I Latinerkvarteret i Aarhus

vokser gaderne sig grønne og spiselige

takket være byens botaniske adoptions-

bureau ”Adopt-a-box” skabt af frivillige. De

får forretninger og private til at blive ”adop-

tivforældre” til en plantekasse. Udover at

gøre Aarhus grønnere og pænere sætter

de frivillige på den måde også fokus på

glæden ved ”urban farming” og ”urban

gardening”, der er en af de mest hotte

nye friluftstrends.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

P E J LE MÆR K E 4

Friluftsliv giver sundhed

og livskvalitet

Et aktivt friluftsliv styrker både den mentale og den fysiske

folkesundhed, for i naturen er der plads til både løb, leg og

afslapning.

Med vores moderne livsstil bliver flere og flere ramt af

livsstilssygdomme og psykiske lidelser. Naturen og friluftslivet

giver plads til motion, meditation og inspiration, og er derfor

en vigtig kilde til bedre trivsel og bedre livskvalitet for hele

befolkningen.

Så når vi skaber gode muligheder for friluftsliv, er vi også med

til at forebygge og behandle livsstilssygdomme og psykiske

lidelser. Det skal vi have særligt øje for.

Flere og flere danskere

hopper i kajakken i disse år.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Kræftrehabilitering - aktiviteter i naturen

/ Center for Kræft og Sundhed København har

i mange år haft tilbud med naturaktiviteter.

Erfaringen er, at fysisk aktivitet og træning

forlænger den sygdomsfri overlevelse for

patienter med visse kræftformer, at træning i

naturen tilføjer en ekstra dimension af frihed

og livsglæde i hverdagen, og at brugen af

naturen som træningsrum inspirerer til at

fastholde gode vaner, som er målet under

kræftrehabiliteringen.

Vidste du at

I Danmark er fysisk inaktivitet skyld i mere

end 4.000 dødsfald hvert år.

Det koster sundhedsvæsenet 3�½ mia. kr.

årligt, at danskerne bevæger sig for lidt.

16 % af alle ture i Danmark foretages på cykel.

Natur og friluftsliv har en række positive

effekter: Smertelindring, øget motivation til

mere fysisk aktivitet, styrker immunforsvaret,

bedre søvn, mindsker vores stressniveau og

giver sindsro og sjælefred ved sorg og kriser.

Kun 29 % af alle voksne er i deres fritid

moderat eller hårdt fysisk aktive mindst fire

timer om ugen.

Hvis fysisk inaktive danskere blot blev mode-

rat fysisk aktive, vil det årligt medføre 2,6 mio.

færre henvendelser til almen praksis, 100.000

færre hospitalsindlæggelser, 3,1 mio. færre

sygedage fra arbejdet og ca. 1.300 færre

førtidspensionister.

Hvis man bor mindre end 300 meter fra

grønne områder, har man et bedre helbred

end dem, der bor mere end 1 kilometer fra

et grønt område.

For hver km vi cykler i stedet for at køre i bil

kan sundhedseffekten for samfundet opgøres

til næsten 7 kr.

Næsten halvdelen af den voksne danske be-

folkning er moderat eller svært overvægtige.

Den samfundsmæssige gevinst

I Danmark lever vi ikke så længe, som vi

faktisk burde, når vi sammenligner os med

andre OECD-lande. Og mange af os – børn

som voksne – må desværre kæmpe med

livsstilssygdomme og et dårligt mentalt

helbred.

Tallene er skræmmende. Over 600.000

danskere har nedsat livskvalitet på grund af

stress, angst eller depression, og 400.000

er ensomme.

Men der er heldigvis et lys i mørket. For

langt over halvdelen af de inaktive voksne

ønsker at være mere fysisk aktive i fritiden.

Så flere gode og nemt tilgængelige frilufts-

muligheder vil kunne lokke dem ud og

blive aktive i naturen.

Det ville være en stor gevinst. For forskerne

har fastslået, at fysisk aktivitet kan mindske

risikoen for overvægt, hjertekarsygdomme

og type2diabetes. Og når vi bevæger os,

er det med til at forebygge og delvis be-

handle kredsløbsforstyrrelser, visse kræft-

former, stress, psykiske lidelser og knogle-

skørhed. Forskning viser også, at vi bliver

mindre stressede, jo oftere vi kommer i

grønne områder, og at friluftsliv kan styrke

folks sociale netværk.

Friluftslivet kan med andre ord blive en

stærk løftestang til et sundere Danmark.

Noget der spiller godt sammen med

regeringens nye nationale sundhedsmål

om blandt andet, at flere danskere skal

bevæge sig mere i dagligdagen, der skal

være færre overvægtige børn, og både

voksne og børn her i landet skal trives

og have god mental sundhed.

Det er vigtige indsatsområder, som både

borgere, virksomheder, kommuner og stat

bør arbejde for ved bl.a. at give alle mulig-

hed for at dyrke friluftsliv i hverdagen, nemt

og tæt på, hvor de bor. Det handler også

om at give de grønne områder kvalitet og

gøre det oplagt at vælge det grønne frirum,

legepladsen og naturen – og cyklen frem

for bilen. Og vi skal tænke i nye samarbejder,

der kan sikre, at friluftsliv anvendes i både

forebyggelse og helbredelse. For eksempel

mellem fagpersonale på sundhedsområdet

og naturvejledere.

Regeringens initiativer inden for ”Friluftsliv giver sundhed og livskvalitet”

• 7 nationale mål for danskernes sundhed - ”Sundere liv for alle”: Den sociale ulighed skal

mindskes, flere skal trives og have god mental sundhed, og flere af os skal bevæge os

mere i hverdagen. Der er afsat 120 mio. kr. til at arbejde med forebyggelse de næste 4 år

via strategiske partnerskaber på tværs af myndigheder, civilsamfundet og det private

(Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse)

• Handlingsplan ”Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske

lidelser”: Der er afsat 1,6 mia. kr. ekstra de næste 4 år, hvor der dels er mål om

forebyggelse og tidlig indsats og dels mål om bedre rehabilitering (Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse)

• Forebyggelsespakker om fysisk aktivitet og mental sundhed: Regeringens faglige

anbefalinger til kommunerne i deres arbejde med, at give alle gode muligheder for at

være fysisk aktive og fremme borgernes mentale sundhed (Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse)

• Satspulje 2013 – 2016 ”Sundhed for udsatte grupper”: En styrket indsats fra regeringen

og satspuljepartierne for at styrke svage gruppers sundhed, bl.a. med henblik på at

forbedre deres livskvalitet (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse)

• Pulje til fremme af cykling (Cykelpuljen 2015): Det overordnede mål ved udmøntning af

puljen på 50 mio. kr. er mest mulig cykelfremme for pengene. Puljen har bl.a. fokus på

rekreativ cykling og cykelturisme (Transportministeriet)

”FRILUFTSLIVET KAN BLIVE EN

STÆRK LØFTESTANG TIL ET SUNDERE

DANMARK”

Et andet problem er, at mange af os ikke

bevæger os nok i hverdagen. Blandt voksne

danskere er det hver femte, der primært

sidder stille i fritiden. Det er et problem for

både den enkelte og samfundet.

Sundhedspolitik, planstrategi og

outdoorstrategi

/ I Kolding Kommune

har de arbejdet fokuseret på at integrere

friluftsliv i sundhedsindsatsen og arbejdet

med sundhed på tværs af faggrene. Der er

fx etableret en multisti ved Sygehus Lille-

bælt, og kommunens sundhedsområde skal

arbejde innovativt med den nyeste viden

om, hvordan natur, haver og kunst kan

reducere smerter, stress og sundhedsud-

gifter. Kolding blev i 2014 hædret som

”Danmarks Friluftskommune”.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

P E J LE MÆR K E 5

Friluftsliv skaber vækst

og arbejdspladser

Naturoplevelser og friluftsliv kan være afsæt for iværksætteri

og nye arbejdspladser.

Muligheden for at komme ud i naturen for at røre sig eller for at

få særlige naturoplevelser er i høj kurs. Det har flere iværksæt-

tere set, og de har skabt initiativer med afsæt i friluftsliv og na-

tur, hvor nye arbejdspladser følger med. Mødre med barnevogne

bliver til motionsforeningen “PushyMums“, der ruller gennem

københavnske parker, surfere fra hele verden sætter surfboar-

det i sandet ved “Cold Hawaii“ i Klitmøller ved Vesterhavet, og

turister kommer til Vadehavet for at se “Sort Sol“.

Når ildsjæle sætter handling bag tanken, kan det skabe vækst

og velfærd for hele samfundet. Det skal vi bakke op om, og vi

skal blive bedre til at udvikle og bruge det potentiale, som fri-

luftsliv og naturoplevelser giver for at skabe arbejdspladser

og turisme.

Lystfiskeri fra stranden ved

Hvide Sande – i alt slags vejr.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Comwell Sport og Innovation Camp i

Rebild Bakker

/ Tag på en aktiv ferie i Rold

Skov med fx triatlon, mountainbike, svømning

og løb. Det er Hotelkæden Comwells sats-

ning i et af de bedste mountainbike områder

i Danmark og har vist sig at være en succes

både for at trække danske og udenlandske

turister til.

Regeringens initiativer inden for ”Friluftsliv skaber vækst og arbejdspladser”

• Danmark i arbejde – Vækstplan for dansk turisme: Blandt andet fokus på at kyst- og

naturturismen skal udvikles via to store partnerskabsprojekter langs Vestkysten og

Østersøen, samt at naturen skal udnyttes mere aktivt som del af turismeproduktet,

herunder de nye nationalparker (Erhvervs- og Vækstministeriet)

• Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark (Erhvervs- og Vækstministeriet)

• Landdistriktspuljens forsøgsprojekter: Nyt fokus i 2015 på “Frilufts- og fritidsaktiviteter

som drivkraft for lokal bosætning og udvikling i landdistrikterne“ (Ministeriet for By, Bolig

og Landdistrikter)

• Forsøgsordning for kyst- og naturturisme: I 2015 kan kystkommuner eventuelt i

samarbejde med private aktører søge om at få godkendt forsøgsprojekter. Der er i alt

mulighed for op til 10 forsøgsprojekter, der styrker kvaliteten i dansk kyst- og natur-

turisme under hensyn til natur og landskab (Miljøministeriet)

• Naturplan Danmark: Frem mod 2020 forventes ca. 25.000 hektar ny natur etableret. De

nye arealer vil blandt andet bidrage til bedre rekreative muligheder for alle. Regeringen

vil desuden understøtte, at der etableres et nationalt net af naturcykelruter

(Miljøministeriet)

• Vision for fremtidens lyst- og fritidsfiskeri: Har bl.a. fokus på at fremme international og

national lystfiskerturisme, og der foreligger en række anbefalinger fra en tilknyttet Task

Force til at indfri potentialet (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)

• Den nationale cykelstrategi: Danmark – op på cyklen! Strategi for bl.a. rekreativ cykling

og cykelturisme. Cyklen skal nemt kunne bruges som et redskab til naturoplevelser og

fritidsaktiviteter (Transportministeriet)

Nationalpark Thy – branding af naturop-

levelser

/ Nationalparken har vist sig som

et ovenud godt brand. Der er stor efter-

spørgsel efter safarier, vandre-, cykel- og

hængekøjeferier i området. Og for lokale

fødevarer. For eksempel har flere lokale

kroer nu nationalparkprodukter på menuen

hver dag. De gode erfaringer gør, at national-

park-logoet formentlig i løbet af kort tid

også vil blive brugt i markedsføringen af

træ, uld og skind.

Den samfundsmæssige gevinst

Natur og friluftsliv i Danmark er på en række

områder et produkt i europæisk topklasse

– tænk blot på vores strande. 7 ud af 10

danske og udenlandske turister fortæller,

at naturen er den vigtigste grund til, at de

vælger at tage på ferie i Danmark.

I de senere år har Danmark imidlertid oplevet

et betydeligt fald i kyst- og naturturismen.

Det er et stort økonomisk problem, ikke

mindst lokalt. Så det er vigtigt, at vi igen får

fængende varer på friluftshylden.

Turisterne efterlyser et bredere udbud af

naturoplevelser og friluftsaktiviteter – ikke

mindst ved de danske kyster. Så skal udvik-

lingen vendes, skal der fokus på parametre

som gode oplevelser, høj kvalitet og god

service.

Det kan ikke mindst de idérige, iværksæt-

terne og ildsjælene være med til. Dem der

har fingeren på pulsen. De kan være med

til at skabe attraktive friluftstilbud til både

danske og udenlandske turister. De kan

være med til at samle tilbuddene i spænd-

ende oplevelsespakker med fx overnatning,

bespisning, cykelture, natursafarier, kanoture,

lystfiskerophold osv. Oplevelsespakker som

kan markedsføres og gøres bookbare på

internettet. Det vil gøre det lettere for turist-

erne at planlægge og vælge oplevelser, der

passer dem.

er vigtige. Også nationalparker og natur-

parker er vigtige bidrag.

Det er oplagt at styrke cykelturismen til et

internationalt topniveau ved at videreudvikle

de nationale cykelruter på kryds og tværs i

Danmark. Og, at der er wifi overalt for digital

tilgang til udbuddet af naturoplevelser, er

også af afgørende betydning. Det skal være

nemt for turisterne at planlægge deres ferie

eller friluftstur og booke en pakke af frilufts-

aktiviteter.

Samfundsgevinsten af alt dette vil være

stor. En ny analyse viser, at alene danskernes

friluftsliv i Danmark sætter et væsentligt

nationaløkonomisk fodaftryk med et samlet

forbrug på 29 milliarder kr. årligt og skaber

28.000 fuldtidsjob. Oveni kommer de penge,

som udenlandske turister bruger i Danmark.

Det skal vi gerne have dem til at gøre endnu

mere. Det vil fx give god mening, at iværk-

sættere kaster sig over mulighederne for

sejlturisme eller kobler friluftstilbud sammen

med det nye nordiske spisekammer.

”FRILUFTSLIVET SKABER MINDST

28.000 ARBEJDSPLADSER I DANMARK”

Lykkes det, er der gode muligheder for at

skabe nye jobs i landdistrikterne og på de

små øer – særligt i turisterhvervet. Men det

forudsætter et velfungerende samarbejde

mellem især hotel- og restaurationsbran-

chen, lodsejere, friluftslivet, virksomheder

og offentlige myndigheder.

Det kan understøttes af et Grønt Danmarks-

kort med Natura 2000-områderne og

andre værdifulde naturområder. Ligesom

UNESCO verdensarv og de danske kyster

Vidste du at

Hver dansk husstand bruger i gennemsnit

11.000 kr. om året på friluftsliv her i landet.

Beskæftigelseseffekten antages at være

særlig stor udenfor de store byområder

og i mere turistorienterede egne af landet.

1 ud af 4 turister cykler under deres ferie i

Danmark. Cykelturister omsatte for ca. 5,5

mia. kr. i 2011.

Danskerne har et samlet forbrug på ca. 29

milliarder kr. årligt knyttet til friluftsaktiviteter.

Det giver beskæftigelse til over 37.000

personer – svarende til godt 28.000

fuldtidsjob.

Fyn og øerne modtager årligt mere end

64.000 overnatninger fra havørredfiskere.

En fynsk havørred, som fanges af en sports-

fisker, har en samfundsøkonomisk værdi på

ca. 2.500 kr. pr. kilo.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

P E J LE MÆR K E 6

Vores byer skal indbyde

til friluftsliv

Vi skal skabe spændende og attraktive byer, hvor der er plads

til friluftsliv.

De fleste danskere bor i byerne, og der bliver hele tiden flere

byboere. Derfor skal vores gader, pladser og parker indbyde

til friluftsliv og give frirum i hverdagen. Her kan man gå en tur,

lege og motionere og opleve, at friluftsliv ikke kun behøver

foregå i skoven eller ved stranden.

Vi skal gøre byrummet til et aktivt rum, der inviterer til

udfoldelse og oplevelser der, hvor man er til daglig.

Parken foran biblioteket i Aarhus

er blevet et yndet friluftssted for

byens unge.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Sønder Boulevard

/ Københavns

Kommune har forvandlet Sønder Boulevard

til et rekreativt område. Det har forøget om-

rådets ejendomsværdi med ca. 350 mio. kr.

og giver 12 mio. kr. ekstra i ejendomsskatter.

Regeringens initiativer inden for ”Vores byer skal indbyde til friluftsliv”

• Arkitekturpolitik - Mennesker i centrum: Målet er at skabe bygninger, byrum og byer,

som det er rart for danskerne at leve i og med. For eksempel kan nye investeringer i

store anlæg også fungere som rekreative faciliteter (Kulturministeriet)

• Byfornyelse - Prioriterer byfornyelsen højt og afsætter årligt mange millioner til

byfornyelse, herunder til områdefornyelse og friarealforbedring (Ministeriet for By,

Bolig og Landdistrikter)

• Naturplan Danmarks indsatser forventes at føre til flere og bedre friluftsmuligheder

tæt på - både i byen og på landet (Miljøministeriet)

• En ny bæredygtig bypolitik, hvor byerne er sociale, grønne og økonomisk bæredygtige.

Der er fokus på en helhedsorienteret og tværsektoriel tilgang til byudviklingen, hvor

borgerne involveres, skaber levedygtige og fremtidssikrede byer (Ministeriet for By,

Bolig og Landdistrikter)

• Fingerplan 2013 bidrager til at skabe et sammenhængende net af større friluftsområder

og grønne stier i hovedstadsområdet, og at grønne kiler som hovedregel friholdes for

byggeri og anlæg (Miljøministeriet)

• Puljen til klimatiltag - Der er afsat 13 mio. kr. til statslig skovrejsning af bynær skov.

Tiltaget vil være med til at skabe gode friluftsmuligheder. Derudover binder træerne i

skovene CO

og bidrager til at beskytte vandmiljøet (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)

• Klimatilpasningspolitik såvel nationalt som kommunalt, hvor regeringen og KL har aftalt,

at alle kommuner skulle udarbejde en klimatilpasningplan. Planerne indeholder mange

forslag til synergi mellem klimatilpasning og friluftsliv (Miljøministeriet)

Aarhus Havn

/ En forladt betonbro i Aarhus

bliver nu til et grønt område med kreative

aktiviteter, der binder midtbyen og havnen

sammen. På den måde får Aarhus sin egen

udgave af New Yorks verdensberømte High

Line Park.

Den samfundsmæssige gevinst

Gode friluftsmuligheder kan være den

forskel der gør, om en by føles god eller

dårlig at bo i.

I dagens Danmark bor næsten 9 ud af 10 i

en by. Og vi vil i årene fremover især søge

mod de større byer, hvor arbejdspladser

og studiepladser trækker. Allerede om fire

år er Københavns Kommune vokset med

40.000 indbyggere. Lige så mange som

der i dag bor i Viborg. Og tilflytterne har

ikke grønne områder med fra deres

hjemegn.

Byerne er blevet en af de vigtigste arenaer

for friluftslivet i Danmark. Byens parker og

naturområder i kanten af byen bruges af

rigtig mange til bl.a. at motionere i. Og der

kommer formentlig hundrede gange flere

her end i den natur, som ligger længere

væk fra byerne.

Det gør desværre også, at kampen om

friluftsarealerne i byerne er begyndt. Så der

bliver stadig større behov for flere og bedre

friluftstilbud i vores byer - gerne lige uden

for folks hoveddør.

”KAMPEN OM FRILUFTSAREALERNE

I BYERNE ER BEGYNDT”

Vi skal tænke rekreation, biodiversitet og

klimatilpasning sammen med friluftsliv, når

vi laver byomdannelse og skaber nye byom-

råder. Og når vi skaber leg og bevægelse i

byens grønne områder. Byens frirum skal

også give plads til alle slags møder mellem

mennesker - det er nemlig godt for men-

neskers trivsel og for demokratiet.

Og samfundsgevinsten kan være stor! Ved

at gå sammen kan kommuner, boligorga-

nisationer, investorer og fonde sikre, at

vores byer indbyder til masser af friluftsliv

- som moderne grønne byer i international

målestok gør. Byer, der fungerer, hvor cykling

og det at spadsere er attraktivt, og hvor folk

trives og gerne vil bo! Det kan skabe livs-

kvalitet og velfærd for rigtig mange, og det

kan bidrage til økonomisk vækst.

Vi skal skabe byer, hvor alle har muligheder

for et aktivt friluftsliv, uanset hvor man bor.

Så byens mange rum skal tænkes multi-

funktionelle, og der skal være mere grønt

og mere vand i og omkring byerne. Noget

der også kan ske som led i klimatilpasning.

Det vil også være med til at øge værdien

af boliger og erhverv. Derfor er planlæg-

ningen af byens rekreative kvaliteter vigtig

for fremtidige investorer, grundejere,

entreprenører og andre centrale spillere

i byernes udvikling.

Vidste du at

Er der mere end 1 km til et grønt område, er

det mindre sandsynligt, at man er fysisk aktiv.

64 % af de aktive danskere foretrækker at være

aktive udendørs i naturen eller byens rum.

80 % af byboerne synes, det er vigtigt for

deres livkvalitet at have nærhed til grønne

områder. Det vægtes højere end caféliv.

Virksomheder betaler gerne op til 30 % mere

i lejemål for de bedste placeringer tæt ved

kyst, havn og parker.

I byen stiger boligværdien op mod 10 % i

gennemsnit for hvert ekstra grønt område på

størrelse med 10 parcelhusgrunde, der findes

inden for 500 meters gåafstand.

Der er flere og flere, der cykler i de større byer.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

P E J LE MÆR K E 7

Naturen som social

løftestang

Friluftslivet og naturen giver gode muligheder for at hjælpe

sårbare og socialt udsatte grupper i samfundet.

Naturen giver særligt gode muligheder for at invitere alle

grupper i samfundet til at være en del af fællesskabet, fordi

naturen har højt til loftet og kan rumme alle. Udviklings-

hæmmede kan blive skovhjælpere og få et meningsfuldt

arbejdsliv i trygge omgivelser. Udsatte børn og familier kan

få positive oplevelser sammen med andre i samme situation

og få styrket deres sociale relationer.

Vi skal sprede de gode eksempler og tænke nyt, så vi kan

hjælpe endnu flere socialt udsatte med at få en bedre

hverdag.

Naturen kan være et fristed.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Unge med særlige behov tilbydes

jobafklaring hos Thy Naturkraft

/ De

unge prøver kræfter i Nationalpark Thy med

bl.a. honningproduktion og sankning af urter

og bær samt med at skære tømmer op på

eget savværk.

Den socialøkonomiske virksomhed Thy

Naturkraft er et samarbejde mellem bo- og

uddannelsesstedet Elmelund, Nationalpark

Thy, Naturstyrelsen, Regional Madkultur

Thy/Mors og Thy Erhvervsforum.

Vidste du at

Evalueringer viser, at friluftsaktiviteter og

fælles oplevelser i naturen for socialt udsatte

familier gør, at samværet i familierne styrkes.

Børnene føler sig mindre stressede, og de

bliver mere aktive. Relationerne mellem

familierne og de frivillige fra Red Barnet

bliver også bedre.

Personer fra husstande med lav indkomst

besøger betydelig sjældnere naturen end

personer fra husstande med høj indkomst.

Socialt udsatte kommer sjældent i grønne

områder. De opfatter sig selv mere stressede

end gennemsnitsbefolkningen, de er mindre

aktive kropsligt, og der er en større andel, der

er inaktive i forbindelse med fritidsliv.

Cirka 30 % af voksne med en ikke-vestlig

baggrund besøger ikke skoven i løbet af et

år. For resten af befolkningen er det ca. 10 %.

Personer med korte uddannelser besøger

sjældnere naturen end personer med

længerevarende uddannnelser.

På tværs af etnicitet

/ 26 nyttebede til

gavn for fællesskabet, integration og det

sociale liv. De ligger mellem boligblokkene i

Hastrupparken ved Køge. Bygget af beboere

m.fl. Bruges og passes af familier i boligom-

rådet. Et mål har været at forbedre kost,

sundhed og sammenholdet i de enkelte

familier samt at give boligområdet et visuelt

og mentalt løft.

Den samfundsmæssige gevinst

Vores mest sårbare og socialt udsatte grup-

per bruger sjældent naturen, deltager ikke i

friluftslivet og kender ofte ikke de muligheder,

der faktisk er. Det er ærgerligt! For naturen

har så mange gratis tilbud gemt i sig.

Sårbare eller socialt udsatte er som enkelt-

personer lige så forskellige som alle andre –

men fællesnævneren er, at man kæmper

med forhold, der gør livet rigtigt svært. Det kan

være et dårligt helbred, psykiske problemer,

eller at man er røget helt ud af arbejdsmarke-

det. Det har store menneskelige omkostninger,

men det er også et samfundsmæssigt tab,

når nogen falder uden for fælleskabet.

I naturen og friluftslivet kan alle finde nye

muligheder og få nye fællesskaber. Her er

overskuelige udfordringer og gode oplevelser,

der kan skabe mening i hverdagen. Naturen

kan på den måde være et oplagt socialt

samlingssted med højt til loftet og mulighed

for at lære nyt.

En del friluftsaktiviteter kræver desuden sam-

arbejde, da man ofte er afhængig af hinandens

indsats. Så gamle roller og relationer kan få et

nyt udgangspunkt. Og friluftslivet er en rigtig

god chance for at komme tæt på det frivillige

foreningsliv i Danmark.

Det kan lade sig gøre. Videncenter for Frilufts-

liv og Naturformidling arbejder allerede

sammen med kommuner, lærere og pæda-

goger for at afprøve aktiviteter i naturen.

Aktiviteter der kan integreres i det daglige

pædagogiske arbejde med at skabe trivsel

og læring hos udsatte børn og unge.

Vi skal også have fokus på motivationen. For

mange sårbare eller socialt udsatte har ikke

i familien eller i vennekredsen tradition for fri-

luftsliv. Motivationen kan være i form af en

særlig støtte til familier i belastede boligom-

råder, eller at civilsamfundet medvirker til, at

man oplever friluftsliv som en mulighed i dag-

ligdagen. Men også at vi i det professionelle

Danmark får det tænkt ind i fx dagtilbud,

skolen, børneinstitutioner, socialpædagogiske

tilbud og misbrugsbehandling.

De mere end 200 udviklingshæmmede skov-

hjælpere rundt om i landet har vist vejen. Den

smittende selvtillid og selvværd de har fået af

at have en hverdag og et arbejde i naturen har

åbnet deres egne øjne – og alle andres – for,

at der også er brug for dem i samfundet!

Regeringens initiativer inden for ”Naturen som social løftestang”

• Tilskudspulje på 8 mio. kr., hvor kommuner, organisationer, foreninger m.fl. i 2015 kan

søge om tilskud til projekter, hvor naturen bruges som social løftestang eller som gør,

at flere socialt udsatte får mulighed for et aktivt friluftsliv (Miljøministeriet)

• Der er med satspuljeaftalen for 2015 afsat 32,5 mio. kr. til initiativet ”Deltagelse og frivillighed

for alle”, der særligt har fokus på, hvordan vi kan sikre inklusion og deltagelse for socialt

udsatte borgere. Herunder kan deltagelse i frivillige sammenhænge i relation til friluftsliv

virke som en ramme om nye fællesskaber, hvor socialt udsatte på lige fod med andre kan

deltage og gøre en forskel – for andre, men også for dem selv (Ministeriet for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale Forhold)

• Projekt ”Helhedsindsats for udsatte familier”: I kontanthjælpsreformen blev der afsat en

pulje på 91 mio. kr. til kommunale projekter, der giver udsatte familier en helhedsorien-

teret indsats. Projektet skal bl.a. sikre, at forældrene får større tilknytning til arbejds-

markedet, og at børnene får en stabil tilknytning til skole, dagtilbud og fritidsinteresser,

fx indenfor friluftsliv (Beskæftigelsesministeriet)

• Projektet ”Personer på kanten af arbejdsmarkedet”: Regeringen og Enhedslisten har

afsat 8,5 mio. kr. til projekter i Naturstyrelsens skove, hvor udsatte og sårbare borgere

hjælpes tættere på arbejdsmarkedet i tæt samarbejde med jobcentrene (Miljøministeriet)

”I NATUREN OG FRILUFTSLIVET

KAN ALLE FINDE NYE MULIGHEDER”

Gode naturoplevelser og friluftsaktiviteter

kan være et godt redskab, vi som samfund

kan bruge som en social løftestang. Derfor

bør vi have flere friluftstilbud tæt på socialt

belastede boligområder og tæt på institu-

tioner og bosteder. De vil blive en gevinst

i rigtig manges hverdag.

Måske skal vi tænke i friluftsambassader i

tæt befolkede byområder. Eller i at naturcentre

kan være en neutral og beroligende ramme

for samvær, svære samtaler og psykolog-

bistand. Det kan give sunde og billige ram-

mer, der ikke klientgør folk.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

P E J LE MÆR K E 8

Nytænkning giver

mere friluftsliv

Fremtidens friluftsliv skal tænkes ind i nye sammenhænge,

så vi kan nå flere mål på én gang.

Når vi skal tænke samfundsmæssige problemer som

klimaforandringer og støj, kan der opstå nye muligheder

for friluftsliv. Et opbevaringsbassin for vandmængderne

fra skybrud kan også fungere som skaterbane, når det ikke

regner. En støjvold, der skærmer boliger for motorvejsstøj,

kan bruges til udfordrende motion. Og på toppen af et stort

forbrændingsanlæg kan der skabes en skibakke.

Vi skal have flere af den slags løsninger, hvor man får mere

friluftsliv ved at tænke nyt.

Samsø Downhill

i store Zorbbolde.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Multi p-plads – centrumpladsen i Ringe

/ I Ringe på Fyn har en parkeringsplads fået

nyt liv. Om aftenen og i weekenderne, hvor den

ofte stod tom, er den nu et friluftstilbud.

Parkeringsbåsene er inddelt i en række om-

råder til ophold og oplevelser: Ungdommens

plads med det sociale i centrum; Kroppens

plads – en idrætslegeplads; Kulturpladsen til

musik og marked; samt den folkelige plads

hvor der er parasoller og mulighed for op-

hold og hygge.

Vidste du at

3 ud af 4 danskere har en smartphone.

Det giver bedre og bedre mulighed for, at

teknologien kan være med til at appellere,

lokke og informere helt ud i skovbunden.

Forskere fra Syddansk Universitet vurderer,

at der er et uudnyttet potentiale for at bruge

friluftslivet i Danmark som innovationsplat-

form for ny avanceret teknologi inden for

formidling og kommunikation.

Den samfundsmæssige gevinst

Friluftslivet kan bidrage til smarte løsninger

på nogle af de samfundsudfordringer, vi

står med: Klimatilpasning, folkesundhed,

trængsel og støj samt helt generelt, hvordan

vi får mere velfærd.

”Det handler om at skabe fantastiske ram-

mer for menneskeliv”. Så kort blev det slået

fast af den verdenskendte danske arkitekt

Bjarke Ingels, da han vendte al vanetænk-

ning på hovedet og skabte en skibakke

på taget af et forbrændingsanlæg ved

København.

Traditionelt tænker man i hele verden, at

store tekniske anlæg kun har ét specifikt

praktisk formål – som støjvold, bro eller

regnvandsbassin. Men som skibakken på

forbrændingsanlægget viser, kan disse

anlæg også gentænkes, så vi får mere

ud af de store investeringer, vi som sam-

fund alligevel gør.

Og mulighederne er uendelige – når vi

bygger supersygehuse, renoverer skoler,

bygger nye togbaner, sikrer havnefronter

mod vandstigning, sikrer grundvand, sikrer

mod skybrud, står med udtjente benzin-

stationer, eller kommunen har en bygge-

tomt, som venter osv.

Det vigtige er, at vi begynder at tænke

friluftsmuligheder ind i stort og småt – både

for at udvikle friluftslivet, samfundet og

velfærden.

Alle de kreative, modige og eksperimen-

terende ildsjæle og iværksættere, som

findes i friluftsmiljøet skal hjælpe med til, at

vi får tænkt bevægelse og oplevelse ind i

alle planer. Det skal gøres, så de omgivelser

vi lever i, også kan bruges til friluftsliv –

både af de meget aktive og dem, der i ro

og mag vil nyde grønne områder med

naturmæssig eller arkitektonisk kvalitet.

Det er ikke mindst i samspillet mellem

politikker og sektorer, at disse innovations-

muligheder skal findes. En af nøglerne er

partnerskaber. De er med til at skabe tvær-

faglig viden, der kan skabe nye muligheder

for friluftslivet, finde nye løsninger på sam-

fundsproblemer og vække international

opmærksomhed om Danmark som et

innovations- og vidensamfund.

Regeringens initiativer inden for ” Nytænkning giver mere friluftsliv”

• Danmark Løsningernes land – Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation

i virksomhederne: Fokus på partnerskaber og innovationsklynger og –netværk. Det kan

også få betydning for virksomheder og iværksættere, der vil udvikle den digitale side af

friluftslivet (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser)

• Vækstteam for IKT og digital vækst: Anbefalinger til hvordan Danmark udnytter styrk-

erne indenfor Informations- og kommunikationsteknologi og digitalisering – herunder

muligheder inden for turisme, vækst og arbejdspladser (Erhvervs- og Vækstministeriet)

• VANDPLUS: Projekter, der viser, at det er muligt at gennemføre klimatilpasningsprojekter

samtidig med, at der skabes sociale og bevægelsesmæssige tiltag, som gør vores byer

sjovere og bedre at bo i. VANDPLUS er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden

og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen (Miljøministeriet)

• Betalingsloven: Forsyningsselskaberne har fået mulighed for at medfinansiere projekter

ved vandløb, vejanlæg og rekreative anlæg, der gør, at spildevandet håndteres billigere,

og der samtidig fx skabes friluftsliv (Miljøministeriet)

• Puljen til klimatiltag - Der er afsat 45 mio. kr. til at natur- og klimagenoprette en stor del af

Store Åmose i Vestsjælland. Projektet vil få Store Åmose til at fremstå som et enestående

naturområde og på en innovativ måde sammentænke klimatiltag med friluftsliv og med-

borgerskab (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)

”Ret til vind i håret”

/ Konceptet er enkelt:

Ældre bl.a. på plejehjem bliver foran på

”taxacykler” kørt rundt i byens gader og

rundt blandt grønne områder. Det giver

de ældre mulighed for at forblive en aktiv

del af fælleskabet og nærmiljøet. På blot

et halvt år har 25 kommuner købt 200

taxacykler og 500 frivillige træder i

pedalerne. Bag initiativet står Ole Kassow

i København sammen med foreningen

”Cykling uden alder”.

”DET HANDLER OM AT SKABE

FANTASTISKE RAMMER FOR

MENNESKELIV”

Et inspirationssted kan fx være den

vidensportal om friluftsliv på nettet, som

Københavns Universitet har sat sig for at

udvikle som resultat af den friluftspolitiske

proces.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 262: Redegørelsen: Alle tiders friluftsliv – Redegørelse om Danmarks friluftspolitik, fra miljøministeren

Aktiv miljødialog -

åbent ministerium

Åbent ministerium er at åbne dørene, så alle kan

være med til at idéudvikle. Sådan er friluftspolitikken

blevet til.

Målet var at skabe bred forankring og at bygge

friluftspolitikken på den allernyeste viden om fri-

luftslivets værdi for Danmark. En politik driver nemlig

ikke nødvendigvis noget i sig selv. Friluftspolitikken

bliver først levende, når de, der beskæftiger sig med

friluftsliv, kan spejle sig i politikken, bliver inspireret,

tager et initiativ og samarbejder om at nå målet.

Barren blev lige fra begyndelsen sat højt. Miljøministe-

ren ville nå ud til alle friluftslivets aktører og ildsjæle

– også dem ministeriet ellers ikke har talt og samar-

bejdet med. Ønsket var at skabe en stærk fælles

forståelse af friluftslivets samfundsbetydning og

bygge den nye politik på relationer og netværk.

Miljøministeren smed ”en sten i vandet” og skrev

til de 50 mest åbenlyse aktører. De blev opfordret til

at komme med navne på dem i deres netværk, de

klart syntes, ministeren skulle invitere med ind i det

friluftspolitiske maskinrum. Og der kom rigtig mange

bud. De 50 aktører voksede til 300. Og de fik så

også en opfordring til at byde ind med oplagte navne

fra deres netværk. Listen voksede til over 700.

De mere end 700 ildsjæle, virksomheder og myn-

digheder modtog kort efter en invitation fra miljø-

ministeren til en workshop om at sætte pejlemærker

for Danmarks første nationale friluftspolitik.

Workshoppen løb af stablen i november 2012 i Bella

Centret. Og for at alle kom til orde og opfange alt

det, der optog de mange deltagere, tog dagen

afsæt i hundredevis af spørgsmål og svar, som

deltagerne i dagene inden havde stillet hinanden.

Fremmødet var imponerende – 350 personer fra alle

grene af friluftslivet mødte op: Mødregruppen Pushy-

Mums, surfere fra Cold Hawaii, rollespilsforeningen

Bifrost, de hjemløses organisation SAND, organi-

sationsverden, Forsvaret, kommunerne, kulturlivet,

erhvervslivet, turistbranchen og mange flere.

Da deltagerne kom, fik de stukket “Friluftslivets

samfundsværdi“ i hånden. I hæftet har forskere fra

Københavns Universitet samlet forskningsbaseret

viden om friluftslivet. Oplysninger som deltagerne

flittigt smed på bordet under dagens arbejde. Af

de rigtig mange input, der kom i løbet af dagen,

udkrystalliserede sig otte pejlemærker, som nu

er rygraden i friluftspolitikken.

Efter workshoppen fik alle 700 en invitation til at del-

tage i friluftspolitiske netværk. 127 deltog engageret

i arbejdet frem til efteråret 2013 med at udvikle og

indsamle idéer og forslag, som kan være med til at

virkeliggøre friluftspolitikkens pejlemærker.

Imens kunne alle – på idéportalen Idéstorm – kom-

me med idéer, de syntes ville udvikle friluftslivet i

Danmark. 25.000 kiggede forbi, og henved 400

store og små idéer dukkede op. På den måde blev

Idéstorm en væsentlig del af det friluftspolitiske

maskinrum. Mange af idéerne tog netværkene

med ind i deres arbejde med det “Friluftspolitiske

idékatalog – 125 forslag fra ni netværk“.

Idékataloget blev lanceret af ministeren på den ned-

lagte Flyvestation Værløse i juni 2014. Der var skabt

en markedsplads for friluftslivet, hvor de over 500

fremmødte i løbet af dagen kunne netværke og hente

idéer til at skabe mere og nyt friluftsliv i Danmark.

Summa summarum: Friluftspolitikken er derfor

- meget utraditionelt - endt med ikke kun at stå på ét

”ben” men på hele tre!: “Friluftslivets samfundsværdi“,

“Friluftslivets idékatalog“ og “Alle tiders friluftsliv“.

Det er politik i en ny form. Med folkeligt engagement.

En politik, der i dette tilfælde inspirerer og udnytter

de ressourcer, vi har i samfundet til at skabe mere

friluftsliv. Helt i tråd med regeringens ønske om

“Open Government Partnership“ som en tidssvarende

og effektiv måde at stimulere innovation, styrke

viden, deltagelse, gennemsigtighed, samarbejde og

sammenhængskraft i samfundet.

Vi skal alle være med til at indfri potentialerne for

mere og bedre friluftsliv i Danmark med lige mulig-

heder for alle, mere velfærd, vækst og flere arbejds-

pladser. Et friluftsliv, der folder sig ud mellem den

offentlige sektor, erhvervslivet og civilsamfundet.

Pejlemærkerne lever allerede et liv som ledestjerne

for samarbejdet på tværs af borgere, organisationer,

virksomheder og fonde. Det fortjener stor ander-

kendelse, at så mange engagerer sig i udviklingen af

friluftslivet og har taget pejlemærkerne til sig. Og det

kalder i den grad på en løbende politisk opbakning.

Håbet er, at alle – politikere på Christiansborg og i

kommunerne, erhvervsfolk, fonde, ildsjæle og orga-

nisationer – tager idéer, viden og politikken til sig. Så

alle aktivt kan bruge det i deres arbejde med at skabe

mere friluftsliv.

Alle tiders friluftsliv

Redegørelse om Danmarks friluftspolitik

April 2015

Grafik / Etcetera Design, Nina Kampman

Tryk / Rosendahls-Schultz-Grafisk

Papir / Multioffset 120g / 250g

Oplag / 1.500

ISBN 978-87-92256-65-2 (trykt)

ISBN 978-87-92256-68-3 (elektronisk)

Foto

Omslag

Inderside

Side 3

Side 4

Side 6

Side 7

Side 8

Side 10

Side 11

Side 12

Side 14

Side 15

Side 16

Side 18

Side 19

Side 20

Side 22

Side 23

Side 24

Side 26

Side 27

Side 28

Side 30

Side 31

Side 32

Side 34

Side 35

Anders Brohus, Polfoto

Colourbox

Claus Bjørn Larsen

Jan Djenner, Scanpix

Naturstyrelsen

Mads Jensen, Scanpix

Christian Lindgren, Scanpix

Morten Juhl, Scanpix

ZoffmannHolm Landskabsarkitekter

Jens Øster-Mortensen, Polfoto

Randers Naturcenter

Hester Callaghan

Jean Schweitzer, Colourbox

Colourbox

Kasper Løftgaard, Polfoto

Digo, Polfoto

Helena Wahlman, Maskot/Polfoto

Waldemar Jørgensen, Polfoto

Hans Christian Jacobsen, Polfoto

Jonas Kjær Gonzales Photo, Polfoto

Thomas Lillevang

Knud Nielsen, Colourbox

Ole Iversen

Lasse Rune Hansen

Johnni Balslev, Scanpix

Land+, landskabsarkitekter

Cykling uden alder

Svanemærket tryksag 541-457

Forside

Anna på 9 år og Sandra på 10 år på

påskelejr med Red Barnet og DGI i

Sønderjylland.