Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 260
Offentligt
1524042_0001.png
Foretræde den 28. april 2015 for Miljøudvalget kl. 14:15 i værelse 2-133
Misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb
Historie
Efter kommunalreformen i 1970 blev meget kloak rørlagt, herunder åbne grøfter i landområder.
Den grønne spildevandsrensning som disse grøfter faktisk udgjorde, blev desværre ikke på anden måde
erstattet. Man kan sige at
decentral naturlig rensning blev erstattet med central teknisk rensning.
Centraliseringen af spildevandet med efterfølgende udledning til strømfyldt farvand (fortyndingsteorien)
medførte, at en række amtskommuner begynder at indberette om iltsvind og fiskedød i 1981.
En NPO (kvælstof, fosfor og organisk stof) redegørelse konkluderede i 1984 på basis af modelberegninger,
at kvælstof var årsag til overproduktion af alger, og deraf afledt iltsvind, når de overskydende alger gik i
forrådnelse.
Naturlovene
Bakterier
og mikroorganismer kan vi ikke se med det blotte øje, men de har eksisteret her på
jordkloden længe før der blev tænkt på os mennesker. De er af afgørende betydning når emnet er
kvælstof (Nitrogen).
I en milliliter havvand er der 1 million bakterier.
I et gram havbund/jord er der 100-1000 gange flere.
Redfieldforholdet:
Den amerikanske oceangraf Redfield
analyserede i 1934 flere tusind prøver
marin
biomasse
på tværs af alle oceaner, fra kystregioner til dybvand.
Det viste sig at N/P forholdet
(vægtbasis) alle steder var ca. 7:1
Bakterier og mikroorganismers betydning
Hver eneste dag bliver der skabt meget organisk affald fra beboelser og virksomheder over det ganske land.
I dag har vi valgt at opblande dette affald med vand og rense det på store centralrenseanlæg.
Ved at tilsætte udfældningskemikalier, og belufte vandet kraftigt så bakterieomsætningen boostes, kan
gennemløbstiden klares på ca. et par dage.
Måske kunne vi lære lidt af landbruget her.
De håndterer væsentlig større mængder organisk materiale. De bruger jorden som renseanlæg, hvilket nok
er mere fornuftigt da bakteriekoncentrationen her
er væse tlig højere. ”Re s i ge ” foregår over a ge
flere dage og bliver derved mere grundig. Det organiske materiale (og det kvælstof det indeholder) bliver
omsat til nye grundstoffer der på ny kan optages af planter og blive til nyt organisk materiale.
Var der nogen der sagde, at vi ikke har affald vi har kun ressourcer.
Det drænvand der bliver udledt fra markernes drænrør er rent og kan umiddelbart drikkes. Hvilket ikke er
tilfældet med spildevand udledt fra centralrenseanlæg. Skulle ekstra nitrat blive udledt efter kraftig
regnskyl eller overgødskning ville det være til skade for landmanden, men til gavn for vandmiljøet. Husk at
nitrat, NO
3
, har tre iltatomer for hver nitratatom nitrogen(kvælstof)atom .
På samme måde som landbruget udnytter det organiske materiale (affald) skal de offentlige væk fra at
bruge kemikalier og unødig energi på at gøre kvælstof luftformig. I stedet skal hele den centrale
renseløsningstankegang udfases og erstattes med decentrale grønne løsninger. Jo mere vi gemmer
Side 1 af 2
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 260: Materiale til brug ved foretræde for udvalget den 28. april 2015, fra Jørn Rasmussen
1524042_0002.png
spildevandet i rørsystemer des vanskeligere gør vi det jo for bakterierne at omsætte det til nye brugbare
grundstoffer. Jo, der er også bakterier i rørsystemerne, men så er resultatet aggressiv og giftig svovlbrinte.
Men for nærværende er det kvælstofs betydning i havmiljøet der har den største opmærksomhed. Så lad os
kikke lidt på Redfield.
Redfieldkonstanten
Poul Vejby-Sørensen cand. agro, skriver i 2011
”(Redfield)reguleringen
finder sted via forskellige processer,
hvoraf skal nævnes de vigtigste:
Denitrifikation (fra nitrat til luftformig kvælstof) og anammox (ANaeribic AMMonium OXidation: en
forholdsvis nyopdaget bakteriel omdannelse af kvælstofforbindelser til luftformig kvælstof) fjerner kvælstof
fra vandmiljøet.
Fiksering (cyanobakterier/blågrønalger) og deposition/nedfald tilfører kvælstof til vandmiljøet.
Økosystemet tilstræber altså en perfekt balance. Hvor N/P-forholdet er for højt, reguleres det ned. Hvor
N/P-forholdet er for lavt, reguleres det op. Og reguleringsmekanismerne er yderst effektive.
Men den danske strategi bruger milliarder af kroner på at gøre det stik modsatte: Hvor N/P ligger over
idealet, forsøger vi at tvinge det yderligere op. Og hvor N/P ligger under idealet, forsøger vi at tvinge det
endnu længere ned. Specielt det sidste er dybt alvorligt. For lavt N/P er nemlig langt mere katastrofalt end
for højt N/P.
Dansk miljøpolitik er simpelt hen på kollisionskurs med økosystemet!”
(min fremhævning)
WikepediA supplerer med:
1) N:P-sammensætningen i plankton vil tilnærme sig N:P-sammensætningen i havvand generelt. Dette sker
ved, at plankton-arter med forskellige krav til N og P vil konkurrere og finde en ligevægt, så forholdet mellem
stofferne i planktonnet under ét efterhånden vil afspejle forholdet mellem næringsstof-indholdet i havvandet.
2) N:P-sammensætningen i havvandet vil tilnærme sig den generelle sammensætning i
bakteriers
protoplasma
gennem aktiviteterne fra såvel
kvælstoffikserende
som
denitrificerende
organismer.
Hvis bare vi giver bakterierne optimale betingelser for at omdanne det kvælstof der er i organisk affald til
nitrat, NO
3,
er det på ingen måde skadeligt i havmiljøet. Det helt vanvittige er, at hvis der i områder skulle
være et overskud af fosfor kan ekstra tilførsel af Nitrat være med til at skabe ideelle betingelser for sund
algevækst.
Husk at der via fødekæden bruges 1000 kg alger til 1 kg konsumfisk.
En lovgivning der, i så mange år med djævels vold og magt, har og vil forhindre udledning af denne
livsvigtige kvælstofforbindelse, NO
3,
kan ikke fortsætte meget længere, uden at vor tid vil overgå til
historiebøger e ed beskrivelse ”Perioden hvor kvælstofkrige rasede” og vi vil blive sa
e lig et
tiden, da det var politisk korrekt at mene, at jorden var flad.
Læren må derfor være, at man aldrig må lade
sig øje
som man gjorde i 1984.
ed at basere ”sa dhede ” på
ed
odelbereg i ger
Masnedø den 22. april 2015
Jørn Rasmussen
Side 2 af 2