PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 26
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse

(Opfølgning på dele af anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen om etablering af et Grønt Danmarkskort, forbud mod

gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer og indførsel af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af

naturbeskyttelsesloven)

§1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret ved lov nr. 1631 af 26. december 2013,

foretages følgende ændringer:

§ 11 a

indsættes efter nr. 12 som nyt nummer:

”13) udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som indgår i Grønt Danmarkskort, samt for prioritering af

kommunalbestyrelsens naturindsats indenfor Grønt Danmarkskort, jf. stk. 2-4,”

Nr. 13-20 bliver herefter nr. 14-21.

§ 11 a

indsættes som

stk. 2-4:

”Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal ved udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, jf. stk. 1, nr. 13,

anvende Digitale Naturkort.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal ved udpegning af eksisterende og potentielle områder, jf. stk. 1, nr. 13, anvende

følgende nationale kriterier i prioriteret rækkefølge:

1) Eksisterende Natura 2000-områder på land samt øvrige eksisterende værdifulde naturområder.

2) Nye naturområder, som udvider eller skaber sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder,

herunder indenfor og mellem Natura 2000-områder.

3) Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning- og forebyggelse, et bedre

vandmiljø eller rekreation.

Stk. 4. Ved udpegningen af eksisterende og potentielle naturområder, jf. stk. 1, nr. 13, skal kommunalbestyrelsen sikre

sammenhæng med nabokommuners udpegning af eksisterende og potentielle naturområder.”

I § 11 e, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

”3) grundlaget for udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som indgår i Grønt Danmarkskort, jf. § 11 a,

stk. 1, nr. 13.”

Nr. 3-10 bliver herefter nr. 4-11.

§2

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013, som ændret senest ved § 19 i lov nr. 86 af 28. januar

2014, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 4,

ophæves.

Efter § 3 indsættes:

»§

3a.

Der må ikke foretages gødskning og sprøjtning på arealer, der er omfattet af bestemmelserne i § 3, stk. 2 og 3, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om undtagelser fra stk. 1.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at ministeren i helt særlige tilfælde kan dispensere fra stk. 1.«

§ 65, stk. 3,

indsættes efter »§ 3, stk. 1-3,«: »§ 3a, stk. 1, for så vidt angår sprøjtning«

I § 71, stk. 4, nr. 4, indsættes efter ”§ 3, stk. 1, 2 og 3,”: ”§ 3a, stk. 1,”

I § 89, stk. 1, nr. 1, indsættes efter ”§ 3, stk. 1, 2 og 3,”: ”§ 3a, stk. 1,”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I § 89 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Ved udmåling af bødestraf skal der lægges vægt på de hensyn, der er nævnt i § 1. Det er en

skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv.«

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 6-11.

I § 89, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 6« til »stk. 7«.

I § 89, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 6 og 7« til »stk. 7 og 8«.

§3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2015.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved førstkommende revision af kommuneplanen, der sker på baggrund af

strategien for kommuneplanlægningen i henhold til § 23 a vedtage retningslinjer for udpegning af eksisterende og

potentielle naturområder, som indgår i Grønt Danmarkskort, samt for prioritering af kommunalbestyrelsens

naturindsats indenfor de områder, som indgår i Grønt Danmarkskort, efter § 11 a, stk. 1, nr. 13.

Stk. 3. § 2, nr. 2 og 3 træder i kraft den 1. september 2017

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Med lovforslaget følges der op på tre anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen.

På planlovens område foreslås det, at kommuneplanerne fremover skal indeholde kommunernes udpegning af

eksisterende og potentielle naturområder, samt hvilke retningslinjer, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens

prioritering af sin naturindsats inden for og dermed bidrage til realiseringen af Grønt Danmarkskort.

Den foreslåede udpegning skal ske ved anvendelse af Digitale Naturkort og nationalt fastsatte kriterier. Digitale

Naturkort vil udgøre det faglige grundlag for den kommunale naturplanlægning og kommunalbestyrelsernes

prioritering af den lokale afgrænsning af og indsatser i de områder, der indgår i Grønt Danmarkskort. Det foreslås

endvidere, at ved udpegningen af eksisterende og potentielle områder skal sammenhængen med nabokommuners

udpegninger af eksisterende og potentielle naturområder sikres. Endelig foreslås det, at kommunalbestyrelserne i

kommuneplanerne skal redegøre for grundlaget for deres udpegning af eksisterende og potentielle naturområder.

På naturbeskyttelseslovens område foreslås det at gennemføre Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om at

indføre et forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3 arealer. Det foreslås således, at der indføres et forbud mod

gødskning og sprøjtning på arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 og 3. Det foreslås endvidere,

at ministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om undtagelser fra forbuddet mod gødskning og

sprøjtning og om ministerens mulighed for at meddele dispensation. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen efter

lovens § 65, stk. 3, kan dispensere til engangsforanstaltninger med sprøjtning mod invasive ikkehjemmehørende arter

mv., herunder fx hvor sprøjtning indgår som et tidsbegrænset led i en plan for bekæmpelse af invasive

ikkehjemmehørende arter.

Det påtænkes aktuelt at undtage arealer, der anvendes til afgræsning for økologiske husdyr, fra forbuddet mod

gødskning, sådan at hidtidig lovlig drift i form af gødskning kan fortsættes på disse arealer. Denne undtagelse fra

forbuddet understøtter regeringens målsætning for økologisk jordbrug.

Der påtænkes ikke generelle undtagelser fra det foreslåede forbud mod sprøjtning. Kommunalbestyrelsen gives

mulighed for at dispensere til engangsforanstaltninger med sprøjtning til bekæmpelse af invasive ikkehjemmehørende

arter mv.

Derudover foreslås det at indføre et vejledende bødeniveau for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Denne del af

lovforslaget sigter mod at hæve bødeniveauet for de simple sager om overtrædelse af naturbeskyttelsesloven, der er

strafbelagt efter naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 89, stk. 3. Forslaget skal

desuden medvirke til, at praksis ensrettes, således at bødeniveauet er ensartet i sammenlignelige sager. Der foreslås

endvidere et skærpet vejledende bødeniveau for overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3.

Det foreslås, at ændringerne i planloven får virkning fra ikrafttrædelsen, således at kommunerne senest ved den

kommende revision af kommuneplanlægningen i 2017 skal udarbejde retningslinjerne. Ændringerne af

naturbeskyttelsesloven foreslås at træde i kraft henholdsvis den 1. marts 2015 og den 1. september 2017.

1.1. Formål og baggrund

Regeringen nedsatte i marts 2012 Natur- og Landbrugskommissionen som en uafhængig kommission, der skulle

fremsætte anbefalinger til, hvordan dansk landbrug og natur kan udvikles bæredygtigt både på kort og lang sigt. Natur-

og Landbrugskommissionen udkom med sine anbefalinger i april 2013. En af disse anbefalinger angår etableringen af

et nationalt naturnetværk. Baggrunden herfor er, at der efter Natur- og Landbrugskommissionens vurdering, er behov

for mere natur i Danmark og for en bedre sammenhæng mellem naturarealerne for derved at sikre

spredningsmuligheder for dyr og planter. Kommissionen har også vurderet, at der er behov for mere kvalitet i naturen

og for flere store naturområder med naturlig variation og dynamik. Natur- og Landbrugskommissionen understreger, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en forøgelse af naturarealet vil skulle foregå over mange år og udmøntes i store dele af landet gennem forskellige

typer projekter. En sådan langsigtet indsats kræver en overordnet prioritering, koordinering og planlægning.

Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger har været drøftet i et tværministerielt samarbejde med

repræsentanter fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri/NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Klima, Energi

og Bygninger/Energistyrelsen samt Miljøministeriet/Naturstyrelsen (afrapportering fra august 2013). Det

tværministerielle samarbejde har bl.a. baseret sin model på et udredningsprojekt fra DCE, Nationalt Center for Miljø og

Energi, v. Aarhus Universitet (august 2013) ”Fagligt grundlag for udpegning et naturnetværk i Danmark” og rapport om

”Udpegning af økologiske forbindelser og særlige naturområder i kommuneplan 2009” fra Institut for Geovidenskab og

Naturforvaltning, v. Københavns Universitet (maj 2013).

Lovforslaget er baseret på det tværministerielle samarbejdes løsningsforslag.

Det bemærkes, at der i lovforslaget foreslås anvendt begrebet ”Grønt Danmarkskort” i stedet for ”nationalt

naturnetværk”. Der er ikke hermed indholdsmæssigt tiltænkt ændringer i forhold til anbefalingen fra Natur- og

Landbrugskommissionen og det tværministerielle samarbejde herom.

Kommunalbestyrelserne planlægger allerede i dag for eksisterende og potentielle områder med særlige

naturbeskyttelsesinteresser og eksisterende og potentielle økologiske forbindelser. Der er imidlertid forskel på, hvor

meget og hvilken natur den enkelte kommunalbestyrelse udpeger. Det er derfor regeringens opfattelse, at kvaliteten af

og ensartetheden i den nuværende kommunale planlægning generelt kan forbedres. Med kommunernes kommende

planlægning for Grønt Danmarkskort skal kvaliteten af planlægning for områder med særlige

naturbeskyttelsesinteresser og økologiske korridorer øges, herunder at Natura 2000‐områder og truede og sjældne

arter indgår med større vægt.

Grønt Danmarkskort vil i første omgang vise beliggenheden af den eksisterende og potentielle værdifulde natur. Efter

den første udpegning af Grønt Danmarkskort ved den kommende revision af kommuneplanlægningen i 2017 skal

Grønt Danmarkskort udvikles løbende som en del af kommuneplanrevisionerne hvert fjerde år og tilhørende statslige

mål og krav.

Grønt Danmarkskort skal udgøre den overordnede ramme for, kommunalbestyrelsernes naturplanlægning og samtidig

være styrende for den langsigtede prioritering af ressourcer og bevillinger til ny og bedre sammenhængende natur i

Danmark. Realiseringen af Grønt Danmarkskort forventes at foregå gradvist i den takt, der afsættes ressourcer til

naturinitiativer.

I lovforslaget spiller kommunerne en afgørende rolle, fordi kommunerne som led i strukturreformen, der trådte i kraft 1.

januar 2007, dels fik hovedansvaret for naturbeskyttelse og naturpleje, dels fik kompetencen for planlægning af det

åbne land. Med udgangspunkt i kommunernes lokalkendskab kan kommunalbestyrelserne sikre, at både udpegningen

og realiseringen af Grønt Danmarkskort tilpasses forholdene i de enkelte kommuner. Forslagets § 11 a indeholder

derfor også et krav om, at kommunalbestyrelserne i retningslinjer beskriver prioriteringen af kommunalbestyrelsens

naturindsats indenfor Grønt Danmarkskort. herunder udmøntningen af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om

pleje af § 3-arealer, Natura 2000-arealer og eventuelle fredede områder, som kommunen ejer samt kommunale

naturprojekter, f.eks. såkaldte LIFE-projekter. Det er ikke intentionen med bestemmelsen at påføre kommunen nye

udgifter til pleje af eksisterende natur og etablering af ny natur men at sikre, at prioriteringen og forvaltningen af den

kommunale naturindsats sker i overensstemmelse med formålet med Grønt Danmarkskort.

En realisering af Grønt Danmarkskort vil ske gennem en målretning af de eksisterende naturindsatser, herunder

særligt implementeringen af Natura 2000-planerne. Det er også forventningen, at fremtidige tilskudsordninger vil

kunne målrettes naturområder i Grønt Danmarkskort. Derudover forventes også øvrige EU-fonde, særligt LIFE-

programmet, at være oplagte eksterne finansieringskilder, der vil kunne bidrage til realiseringen. Også Den Danske

Naturfond kan bidrage til realiseringen af Grønt Danmarkskort.

Den eksisterende naturindsats er i vidt omfang baseret på frivillighed hos lodsejere: Lodsejere kan vælge at anvende

de tilskudsmuligheder, som findes nationalt og under EU’s Landdistriktsprogram, til f.eks. at finansiere en omlægning

af landbrugs- eller skovbrugsdriften til mere naturvenlig drift, udtagning af lavbundsarealer og skovrejsning. Intentionen

med lovforslaget er at bygge videre på frivillighed. Det er således hensigten med forslaget, at Grønt Danmarkskort

gradvist realiseres ved hjælp af statens, kommunernes og privates indsats for naturpleje, naturgenopretningsprojekter,

vådområdeprojekter og skovrejsning m.v. Kommunernes udpegede Grønne Danmarkskort skal udgøre den

overordnede, strategiske ramme for sådanne naturindsatser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den generelle beskyttelse i naturbeskyttelseslovens § 3 af en række naturtyper er, med baggrund i den

fremadskridende forringelse og reduktion af de udyrkede eller ekstensivt udnyttede naturarealer, successivt blevet

udvidet fra 1975 og senest med vedtagelse af naturbeskyttelsesloven, jf. lov nr. 9/1992 med en præciserende

lovændring vedrørende biologiske overdrev, jf. lov nr. 454/2004. Formålet med beskyttelsen – der har form af et forbud

mod at foretage tilstandsændringer - er at opretholde de natur- og miljømæssige værdifulde naturtyper, som dyrkes

ekstensivt eller henligger uudnyttede. Samtidig kan § 3-beskyttelsen ses som et væsentligt led i opfyldelsen af

målsætninger i de internationale naturbeskyttelseskonventioner, som Danmark har tiltrådt. § 3-beskyttelsen indebærer

bl.a. beskyttelse af en række naturtyper og levesteder for arter, som er omfattet af habitat- og

fuglebeskyttelsesdirektiverne og bidrager derfor i væsentlig omfang til Danmarks implementering af EU's

naturbeskyttelsesdirektiver.

Natur- og Landbrugskommissionen foreslår i deres rapport ”Natur og Landbrug – en ny start” fra april 2013, som led i

deres anbefaling om bedre beskyttelse af naturarealer, at der fastsættes regler, som forbyder eller begrænser

muligheden for at gødske og sprøjte på § 3-beskyttede naturarealer. Kommissionen begrunder forslaget med, at de

ca. 340.000 ha beskyttede naturarealer, der udgør betydelige levesteder for mange vilde plante- og dyrearter, er

afgørende for den biologiske mangfoldighed i Danmark. For at undgå yderligere tab af naturværdier skal muligheden

for fortsat at gødske og sprøjte disse arealer begrænses.

Forbuddet imod gødskning vil gælde alle arealer, der er omfattet af § 3, stk. 2 og 3, men vurderes i praksis at have

betydning for estimeret ca. 35.000 ha eng- og strandengsarealer inkl. strandoverdrev, hvorpå der kan have været en

hidtidig lovlig drift med gødskning. For de øvrige § 3-beskyttede naturtyper gælder der som udgangspunkt allerede et

sådan forbud, enten efter bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven eller fordi der ikke er en eksisterende drift med

gødskning. Der er derfor ikke en hidtidig lovlig drift at fortsætte. Estimatet for de berørte arealer er foretaget på

baggrund af de eksisterende data og med de mulige usikkerheder, der knytter sig til disse datasæt for den vejledende

registrering af beskyttede § 3-områder i Danmarks Miljøportal pr. august 2013 og tal for tildelte gødningsnormer til de

pågældende arealer pr. august 2013.

Belastning med kvælstof og fosfor ensretter naturen med tab af mangfoldighed til følge, fordi nogle få arter og

naturtyper fremmes på bekostning af andre. Herved udvikles en artsfattig natur med arter, der netop er tilpasset et højt

næringsstofniveau. Ved forøget tilførsel af kvælstof vil planternes vækst forøges og enkelte plantearter tilpasset et højt

næringsstofindhold vil vinde frem på bekostning af de øvrige arter. De mange arter, som naturligt er tilpasset et

moderat eller lavt næringsindhold vil blive overvokset. Når der sker en ensretning og forarmelse af plantevæksten, vil

det også få følger for insekter, fugle og pattedyrsarter, som får et mindre varieret fødegrundlag uanset om de ernærer

sig af planter eller insekter eller småpattedyr. Mængden af tilgængeligt kvælstof er naturligt lav og de fleste plantearter

er derfor tilpasset et lavt kvælstofniveau.

I perioden 2007 til 2011 er sprøjtemidlernes belastning i Danmark steget med 35 %. Regeringens overordnede mål er

at reducere belastningen med sprøjtemidler med 40 % ved udgangen af 2015 set i forhold til den beregnede

sprøjtemiddelbelastning i 2011. En afgift skal fremme anvendelsen af mindre belastende sprøjtemidler, mens andre

initiativer skal supplere på arealanvendelsen. Dette fremgår af Regeringens sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Beskyt

vand, natur og sundhed fra februar 2013. Sprøjtemiddelstrategien fastsætter et politisk ambitiøst mål og har samtidig

til formål at sikre, at Danmark kan leve op til sin forpligtelse i forhold til EU’s rammedirektiv for bæredygtig anvendelse

af pesticider (2009/128/EF). Forbuddet mod anvendelse af sprøjtemidler på § 3-beskyttede arealer udgør et væsentligt

bidrag til at reducere sprøjtemidlernes negative indvirkning på natur og biodiversitet.

Anvendelse af sprøjtemidler i sig selv og yderligere sammen med en høj næringsstatus betyder et markant fald i den

biologiske mangfoldighed herunder tab af plante- og insektliv. Sprøjtemidler er designet til specifikt at bekæmpe

bestemte skadevoldere herunder f. eks. ukrudt, insekter eller svampe mv. DCE vurderer, at brug af sprøjtemidler på

naturarealer vil have en negativ virkning på naturindholdet og det biologiske samspil mellem arterne på disse arealer.

§ 3-beskyttede arealer kan blive påvirket af sprøjtemidler ved direkte sprøjtning, afdrift fra naboarealer og atmosfærisk

transporteret afdrift. Ud over en negativ påvirkning af floraen har en reduceret plantediversitet som følge af

herbicidpåvirkning betydning for de dyr, der enten lever af eller på én eller flere af de plantearter, der bliver påvirket.

Sprøjtning med insekticider i § 3-områder er problematisk pga. den direkte påvirkning af de tilstedeværende insekter

og evt. andre følsomme dyrearter, samt for fødegrundlaget for de dyr, herunder mange fugle og fugleunger, som lever

af insekterne.

Formålet med indførelsen af forbuddet mod gødskning og sprøjtning af de generelt beskyttede naturtyper, i henhold til

naturbeskyttelseslovens § 3, er at sikre en væsentlig forbedring af biodiversiteten på de beskyttede naturområder i

overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens formål og formålet med naturbeskyttelseslovens § 3. Forbuddet vil

endvidere medvirke til opfyldelse af FN’s biodiversitetskonvention af 1992 og EU’s 2020 biodiversitetsmål om at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

standse tilbagegangen i biodiversiteten, herunder forbedret opfyldelse af målsætningerne i Natura 2000-direktiverne

og til opfyldelse af artikel 12b i rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider (2009/128/EF), samt generelt

til nedbringelse af udledning af kvælstof og anvendelse af sprøjtemidler i naturen. Tilførsel af næringsstofferne

kvælstof og fosfor til naturen vurderes at være en af de væsentligste negative påvirkninger af Danmarks naturområder

og den tilknyttede biodiversitet.

Folketinget vedtog en ændring af miljøbeskyttelsesloven om strafskærpelse, jf. lov nr. 173/2008 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Strafskærpelse m.v.). I bemærkningerne til loven er anført et vejledende

bødeniveau for overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør af loven. Det blev i

bemærkningerne anført, at det må forventes, at det foreslåede vejledende bødeniveau for overtrædelse af

miljøbeskyttelsesloven vil få afsmittende virkning på sammenlignelige overtrædelser af naturbeskyttelsesloven

Med denne del af lovforslaget foreslås derfor indført en regel om, at der ved bødeudmåling skal lægges vægt på de

hensyn, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 1 samt en regel om, at det skal betragtes som en skærpende

omstændighed, at en overtrædelse er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv.

Endvidere vil regeringen med lovforslaget, i overensstemmelse med Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling,

skærpe bødeniveauet for overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3.

Lovforslagets indhold

2.1. Planloven

2.1.1.

Gældende ret

Det følger af lovens § 11, stk. 1, at der for hver kommune skal foreligge en kommuneplan, som for en periode på 12 år

fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvikling. Kommuneplanen har siden

kommunalreformen omfattet såvel byerne som det åbne land og har således siden været det centrale samlende

dokument, hvor borgere, virksomheder og interesseorganisationer kan orientere sig om regler m.v. for

arealanvendelsen i kommunen. Med kommuneplanen afvejer kommunalbestyrelsen natur- og

miljøbeskyttelseshensyn med de øvrige planmæssige hensyn i den samlede arealanvendelse.

Af § 11 a fremgår de emner, som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for (kommuneplankataloget).

Retningslinjerne er bindende for den kommunale planlægning.

Kommuneplanen skal i dag indeholde retningslinjer for bl.a. varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder

beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af

potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Med særlige naturbeskyttelsesinteresser menes

Natura 2000-områder, generelt beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens § 3, klitfredede områder og

naturfredede områder. Potentielle naturområder er områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for

vilde planter og dyr. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan retableres som natur for at skabe

større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser kan etableres eller forbedres.

Kommuneplanens retningslinjer for varetagelse af naturinteresserne er bindende for kommunalbestyrelsernes

planlægning og indgår i grundlaget for administrationen af planlovens landzonebestemmelser men også for anden

natur- og miljølovgivning. En kommuneplan har ikke umiddelbar retsvirkning for borgerne, men

kommuneplanretningslinjer er et vigtigt grundlag for administrationen af lovgivningen. Retningslinjerne for varetagelse

af naturinteresserne skal også udmønte beskyttelsen af de internationale naturbeskyttelsesområder, som Danmark er

forpligtet til i henhold til EU’s naturbeskyttelsesdirektiver (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet),

vandrammedirektivet og de internationale naturbeskyttelseskonventioner (Biodiversitets-, Ramsar-, Bonn- og

Bernkonventionerne).

Endvidere skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for en række øvrige emner med betydning for udpegning af et

Grønt Danmarkskort. Det gælder især retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor

skovtilplantning er uønsket og retningslinjer for lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan

genoprettes som vådområder.

Retningslinjerne for beliggenheden af skovrejsningsområder har til formål at sikre, at de områder, som ønskes

tilplantet med skov, udpeges som skovrejsningsområder i kommuneplanerne på baggrund af en afvejning i forhold til

de øvrige areal- og miljøinteresser og rekreative hensyn i det åbne land. Tilsvarende udpeges områder, hvor

skovtilplantning er uønsket.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retningslinjerne for lavbundsarealer skal sikre, at der kan gennemføres en egentlig udpegning af lavbundsarealer, der

kan genoprettes som vådområder på grundlag af en samlet afvejning af areal- og miljøinteresserne og de rekreative

hensyn i det åbne land. Udpegningen og retningslinjerne gælder både lavbundsarealer generelt, og de særligt

udpegede lavbundsarealer, der følger af Vandmiljøplan II og III.

Det følger af den gældende lovs § 11, stk. 3, at de afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens

retningslinjer og rammer, skal vises på kort.

Efter lovens § 12, stk. 1, har kommunalbestyrelsen pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved

udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. De kommunale myndigheder skal således i deres faktiske virksomhed

og i deres administration arbejde for, at kommuneplanen omsættes til virkelighed.

Efter den gældende lovs § 29, stk. 1, har miljøministeren (Naturstyrelsen ved delegation), pligt til at fremsætte

indsigelse efter planlovens § 28 over for forslag til kommuneplaner og ændring af kommuneplaner, når det vurderes,

at forslaget ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Indsigelsen skal fremsættes i den

offentlighedsperiode på mindst 8 uger, kommunalbestyrelsen har fastsat efter planlovens § 24, stk. 3. Udtrykket

”overordnede interesser” i planlovens § 29, stk. 1, 1. pkt., dækker over forhold, som har interesse ud over kredsen af

en kommunes indbyggere og typisk også har interesse for kommende generationer. Der kan f.eks. være tale om at

opfylde internationale forpligtigelser til at beskytte særlige naturområder eller nationale interesser varetaget af

naturbeskyttelsesloven mv.

Indsigelsesbeføjelsen efter planlovens § 29, stk.1, udøves på vegne af samtlige statslige myndigheder, hvis interesser

berøres af kommuneplanforslaget. Bestemmelsen forudsætter således en tæt koordination af den statslige vurdering

af og stillingtagen til disse planforslag. En statslig indsigelse efter § 29, stk. 1, vil normalt danne udgangspunkt for en

forhandling mellem kommunalbestyrelsen og staten, repræsenteret ved Naturstyrelsen og berørte sektormyndighed.

2.1.2.

Lovforslaget

Med lovforslaget foreslås tilføjet et nyt planemne i lovens § 11 a, nr. 13, hvorefter kommuneplanerne skal indeholde

retningslinjer for udpegning af Grønt Danmarkskort bestående af eksisterende og potentielle naturområder, samt

retningslinjer for prioritering af kommunalbestyrelsernes naturindsats indenfor Grønt Danmarkskort og de udpegede

områder skal indtegnes på et kort, jf. § 11, stk. 3, i den gældende lov. En række af de eksisterende planemner vil

understøtte Grønt Danmarkskort. Det er således intentionen, at kommunalbestyrelserne skal tænke planlægningen af

et Grønt Danmarkskort sammen med øvrige relevante emner i det gældende kommuneplankatalog. Det gælder særligt

§ 11 a, nr. 13, om varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, som Grønt Danmarkskort bygger videre på. Men

også § 11 a, nr. 11, om beliggenheden af skovrejsningsområder, § 11 a, nr. 12, om lavbundsarealer, § 11 a, nr. 15, om

sikring af landskabelige bevaringsværdier,§ 11 a, nr. 16, om sikring af geologiske bevaringsværdier, § 11 a, nr. 17, om

friholdelse af arealer for ny bebyggelse og § 11 a, nr. 18, om anvendelsen af vandløb, søer og kystvande – vil på

baggrund af afvejninger i den kommunale planlægning - kunne understøtte udpegning af et Grønt Danmarkskort.

Med lovforslaget foreslås, at kommunalbestyrelserne i deres udpegning af naturområder i Grønt Danmarkskort

forpligtes til at anvende de Digitale Naturkort. Med de Digitale Naturkort stilles et fælles vidensværktøj til rådighed for

den kommunale planlægning. De Digitale Naturkort understøtter fagligt udpegningen af de særligt

beskyttelsesværdige naturområder. Naturstyrelsen har til denne brug fået udviklet Digitale Naturkort, som samler en

række eksisterende kort, der tilsammen udgør et relevant udpegningsgrundlag for et Grønt Danmarkskort. De Digitale

Naturkort indeholder en række eksisterende kort samt et nyt biodiversitetskort, der viser de nationalt vigtigste

naturområder baseret på den nyeste viden om tilstedeværelsen af truede og sjældne arter og dermed angiver, hvor en

indsats med henblik på at gavne biodiversiteten vil kunne målrettes. De eksisterende kort er bl.a.

NaturErhvervstyrelsens HNV-kort (High Nature Value), hvorefter NaturErhvervstyrelsen målretter støtteordninger til

naturpleje til områder i det åbne land hvor det har størst effekt for biodiversiteten samt Energistyrelsens kortlægning af

kulstofrige lavbundsarealer, hvor udtagning fra landbrugsdriften både vil gavne CO

-regnskabet, naturen og

vandmiljøet. De Digitale Naturkort vil være tilgængelig på Naturstyrelsens hjemmeside, www.nst.dk.

Det er intentionen, at de Digitale Naturkort opdateres løbende med nye relevante data og GIS-korttemaer, f.eks. når

HNV-kortet opdateres. Det er forventningen, at de Digitale Naturkort vil blive opdateret hvert 4. år forud for

kommuneplanrevisionen. Derved vil også den nye natur, som skabes gennem naturgenopretningsprojekter,

skovrejsning m.v., indgå i opdateringer af de Digitale Naturkort.

Med lovforslaget foreslås endvidere, at kommunalbestyrelserne forpligtes til at anvende nationale kriterier i deres

udpegning af områder, som indgår i et Grønt Danmarkskort. Formålet med kriterierne er, at kommunerne udpeger

eksisterende og potentielle naturområder ud fra den samme overordnede prioritering og at sikre ensartethed på tværs

af kommunegrænser. Kommunerne skal anvende følgende nationale kriterier i prioriteret rækkefølge:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksisterende Natura 2000-områder på land samt øvrige eksisterende værdifulde naturområder.

Nye naturområder, som udvider eller skaber sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder,

herunder indenfor og mellem Natura 2000-områder.

Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning- og forebyggelse, vandmiljø

eller rekreation.

Især det første og andet kriterium er afgørende for, at Grønt Danmarkskort bliver grundlaget for at skabe mere og

bedre natur med en øget sammenhæng mellem naturarealerne. Det er således en forudsætning, at alle Natura 2000-

områder på land også udpeges i kommuneplanlægningen for at indgå i Grønt Danmarkskort. Det forventes, at

anvendelsen af Digitale Kort og de nationale kriterier ved udpegningen af områder, som indgår i et Grønt

Danmarkskort vil føre til udpegning af en række naturområder udover Natura 2000-områderne på land, herunder

relevante fredede områder, natur- og vildtreservater, klitfredede arealer, større skove og § 3-beskyttede naturområder,

hvor naturindholdet på forhånd er stort, og hvor tiltag for naturen derfor kan iværksættes omkostningseffektivt.

Nationalparkerne indeholder også værdifulde naturområder og forventes derfor også at indgå i Grønt Danmarkskort.

Ikke alle disse områder vil dog nødvendigvis have en kvalitet eller øvrige egenskaber til at indgå i Grønt

Danmarkskort. Det er således forventningen, at den enkelte kommunalbestyrelse på baggrund af de Digitale Kort og

nationale kriterier konkret vurderer, om de naturområder, som de Digitale Kort og nationale kriterier peger på,

indeholder en naturkvalitet eller øvrige egenskaber, skal indgå i Grønt Danmarkskort. Der lægges vægt på de enkelte

kommunalbestyrelsers muligheder for at tilpasse planlægningen til de lokale forhold.

Den foreslåede bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelserne i deres udpegning af naturområder, som indgår i et

Grønt Danmarkskort, skal sikre sammenhæng med nabokommuners udpegning, skal understøtte, at der ved

udpegningerne sikres sammenhæng ikke blot indenfor den enkelte kommunes grænser men på tværs af

kommunegrænser for dermed at opnå bedre sammenhæng mellem naturarealerne i Danmark til gavn for dyr og

planter.

Det er intentionen, at kravet om anvendelse af de Digitale Naturkort og de nationale kriterier vil indgå som et krav til

kommuneplanlægningen i Oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Det indebærer, at

miljøministeren (i praksis delegeret til Naturstyrelsen) kan gøre indsigelse overfor kommuneplanen, hvorefter

kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage planen, førend der er opnået enighed mellem parterne, og indsigelsen er

ophævet. De nærmere elementer i det statslige tilsyn vil blive fastsat i forbindelse med udarbejdelsen af den

førstkommende Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Det er forventningen, at Naturstyrelsen i

sit tilsyn med de foreslåede bestemmelser vil have fokus på, at kommunerne inddrager såvel de tre kriterier som de

Digitale Naturkort i deres udpegning af områder, som indgår i et Grønt Danmarkskort.

Det nye planemne forventes at blive suppleret med en statslig vejledning om, hvad det nye planemne indebærer,

herunder særligt i forhold til anvendelsen af de tre kriterier og de nye Digitale Naturkort. Vejledningen forventes

således bl.a. at indeholde konkrete eksempler på, hvordan planlægningen vil kunne gavne biodiversiteten mest muligt

og indfri synergieffekter med f.eks. klimatilpasning og –forebyggelse, bedre vandmiljø eller rekreation.

Kommunalbestyrelsen bliver med forslaget som en del af sin kommuneplanlægning ansvarlig for at fastsætte

retningslinjer for planlægningen og udpege relevante områder med værdifuld natur, som indgår i et Grønt

Danmarkskort, og for at redegøre herfor. Efter planlovens § 12, stk. 1, har kommunalbestyrelsen pligt til at virke for

kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. De kommunale

myndigheder skal således i deres faktiske virksomhed og i deres administration arbejde for, at kommuneplanen

omsættes til virkelighed. Det betyder f.eks., at kommunalbestyrelsen skal vurdere såvel konkrete ansøgninger som

kommunens egne dispositioner som bygherre m.m. i relation til kommuneplanens bestemmelser.

Bestemmelsen i § 12, stk. 1, 2. led (”herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen”), giver generelt

kommunalbestyrelsen adgang til at afslå ansøgninger om tilladelser og dispensationer, ikke alene efter planloven men

også ved deres administration af anden lovgivning inden for de skønsmæssige beføjelser, som denne lovgivning giver

mulighed for, og under overholdelse af almindelige forvaltningsretlige principper om bl.a. ligebehandling og

proportionalitet. Kommunalbestyrelsen kan således under visse betingelser tillægge planlægningen afgørende

betydning ved vurderingen af den konkrete sag. Kommunalbestyrelserne kan ved at fastsætte retningslinjer for Grønt

Danmarkskort i kommuneplanerne skabe grundlag for den ønskede administration af disse områder, som samtidig gør

det klart for borgere og erhvervsliv, hvilke områder som bør prioriteres som natur.

Det bemærkes, at Forsvarsministeriet ejer betydelige arealer, som primært anvendes til militær uddannelses- og

øvelsesvirksomhed. Arealerne indeholder store naturværdier og rummer bl.a. Natura 2000-områder,

landskabsfredninger og natur omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Forsvarsministeriets er derfor i en række

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilfælde forpligtet til at indhente kommunalbestyrelsens tilladelse til gennemførelse af militært begrundede aktiviteter.

Det er ikke intentionen med Grønt Danmarkskort at ændre den eksisterende lovgivning og administrationen heraf, og

Grønt Danmarkskort vil derfor ikke medføre nye restriktioner for Forsvarets eksisterende aktiviteter i nationalt og

internationalt beskyttede naturområder, eller i andre områder, der måtte blive omfattet af Grønt Danmarkskort.

Det bemærkes endvidere, at det følger af husdyrgodkendelseslovens § 19, at kommunalbestyrelsen ved vurdering af

en ansøgning efter lovens §§ 11, 12 og 16 skal sikre sig, at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke

omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensyn til omgivelserne. Denne vurdering foretages ud fra

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, som fastsætter de beskyttelsesniveauer i forhold til omgivelserne, herunder

naturinteresserne, som skal overholdes, samt de skønsmæssige beføjelser, kommunalbestyrelsen kan lægge til grund

i deres vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven.

Med lovforslaget foreslås en udpegning af områder, som i første omgang indgår i Grønt Danmarkskort. Det er

forventningen, at en stor del af de områder (f.eks. Natura 2000- arealer), som vil blive udpeget til at indgå i et Grønt

Danmarkskort i forvejen vil være omfattet af regler, som normerer de krav, der kan stilles til godkendelsespligtige

husdyrbrug i henhold til husdyrgodkendelsesloven, eller til at foretage udstykning, opføre ny bebyggelse, eller ændre

anvendelsen af eksisterende bygninger eller ubebyggede arealer. Tilsvarende er kommunalbestyrelserne allerede i

dag efter den gældende lovs § 11 a, nr. 13, forpligtet til at planlægge for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne

og til i sin administration af sektorlovgivningen at virke for kommuneplanen på bl.a. dette punkt. Lovforslaget vurderes

derfor i praksis ikke at få selvstændig betydning i f.t. at begrænse eksisterende erhvervsinteresser eller andre

væsentlige interesser, herunder militære, i arealanvendelsen, eftersom Grønt Danmarkskort ikke medfører ny

regulering. Lovforslaget forventes således ikke at betyde ændringer i vilkårene for eksisterende erhvervsejendomme

og erhvervsaktiviteter, da forslaget hverken indebærer ret eller pligt for lodsejere til at realisere de planlagte områder.

Det er heller ikke intentionen med dette lovforslag at ændre den eksisterende praksis for godkendelser efter

husdyrgodkendelsesloven, for godkendelse af Forsvarets aktiviteter efter natur- og miljølovgivningen eller adgangen til

uden tilladelse at foretage en række aktiviteter efter planlovens § 35, stk. 1, nr. 3, herunder at opføre byggeri, der er

erhvervsmæssigt nødvendigt for en ejendoms landbrugs- eller skovbrugsdrift.

2.2. Naturbeskyttelsesloven

2.2.1. Gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer

2.2.1.1. Gældende ret

Efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 og 3, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af heder, moser og

lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis,

tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i § 3, stk. 1, er større end 2.500 m

i sammenhængende areal.

Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m², når de ligger i

forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i § 3, stk. 1.

Efter § 3, stk. 4, kan miljøministeren fastsætte regler mod gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2 og 3,

herunder regler om mængden af gødskning, der må tilføres disse arealer, og forbud mod gødskning. Bestemmelsen

er ikke udnyttet. Det er derfor forbuddet mod tilstandsændringer, der er bestemmende for adgangen til at gødske på

de beskyttede arealer. Der er ikke hjemmel i naturbeskyttelsesloven til at fastsætte regler om sprøjtning.

Forbuddet mod tilstandsændringer i § 3 indebærer, at hidtidig lovlig drift, herunder med gødskning og sprøjtning, kan

fortsættes, dvs. i samme omfang og med samme hyppighed som eventuel gødskning og sprøjtning har fundet sted

forud for, at det pågældende areal blev omfattet af § 3, stk. 2 og/eller 3.

Ifølge bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven gælder der på moser og heder imidlertid et umiddelbart et forbud

mod gødskning, idet selve eksistensen af disse naturtyper som regel er ensbetydende med, at der ikke hidtil har været

gødsket, eller at gødskning i hvert fald har været uden særlig landbrugsmæssig interesse, jf. Folketingstidende 1991-

92, tillæg A, side 1438 f. Gødskning sådanne steder må derfor anses som en foranstaltning, der ændrer tilstanden, og

som derfor ikke kan ske uden dispensation. Biologiske overdrev er også kendetegnet ved at være næringsfattige, og

plantelivet vil ofte ikke tåle gødskning. Gødskning af sådanne arealer, må derfor som udgangspunkt ligeledes anses

som en foranstaltning, der ændrer tilstanden, og som derfor ikke kan ske uden dispensation.

Kommunalbestyrelsen kan efter lovens § 65, stk. 3, i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er kommunalbestyrelsen, der påser overholdelsen af reglerne i naturbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør

heraf.

Efter § 6 i lov om drift af landbrugsjorder kan en ejer eller bruger anmelde et areal, der ikke er omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 3, til kommunalbestyrelsen som halvkulturareal eller udyrket areal. Herved opnås ret til at

genopdyrke arealet inden for de næste 15 år, uanset at arealet i mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne for

§ 3-beskyttelsen.

Efter § 19 i lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken må gødskning af arealer i Tøndermarsken, jf. lovens

§ 1, kun ske i hidtidigt omfang, dog højst 75 kg. N pr. ha. Anvendelse af handelsgødning med fosfor og kalium er ikke

tilladt. Efter § 1 i bekendtgørelse om undtagelse af de ferske enge, som efter Tøndermarskloven er udlagt i omdrift, fra

den generelle beskyttelse i naturbeskyttelseslovens § 3 gælder bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens

§ 3, stk. 2,

nr. 4 om forbud mod ændringer i tilstanden af ferske enge ikke for de arealer, der i medfør af lov nr. 111 af 12. marts

1988 om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken er udlagt til omdriftsarealer.

2.2.1.2. Lovforslaget

Med den foreslåede bestemmelse indføres et forbud mod gødskning og sprøjtning på arealer omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 og 3.

Naturlig afsætning af gødning fra græssende husdyr vil fortsat kunne finde sted på de arealer, hvor der efter § 3, stk. 2

og 3, kan ske afgræsning, dvs. hvor afgræsning ikke vil medføre en ulovlig tilstandsændring på arealet. Det er som

hidtil kommunalbestyrelsen, der som myndighed vurderer, om afgræsning lovligt kan ske på det pågældende areal,

herunder om det kræver dispensation.

Det foreslås, at ministeren i bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om undtagelser fra forbuddet mod

gødskning og sprøjtning. Det forventes, at ministeren vil undtage arealer, der anvendes til afgræsning for økologiske

husdyr fra forbuddet mod gødskning. Miljøministeren kan fastsætte de nærmere kriterier for, hvornår undtagelsen kan

anvendes, herunder bl.a. krav til husdyrtætheden på arealerne. På arealer der er omfattet af undtagelsen kan

gødskning fortsættes i overensstemmelse med hidtidig lovlig drift, dvs. i samme omfang og med samme hyppighed

som hidtil, sådan at gødskningen ikke medfører tilstandsændringer.

Endvidere foreslås, at ministeren kan fastsætte regler om adgang for ministeren til at dispensere fra de foreslåede

forbud i helt særlige tilfælde, dvs. hvis forbuddet i konkrete tilfælde skulle udgøre eller få karakter af ekspropriation.

Dispensationsmuligheden er et alternativ til at udbetale ekspropriationserstatning, hvis en lodsejer skulle have krav

herpå efter grundlovens § 73.

Det foreslås, at forbuddet mod gødskning og sprøjtning træder i kraft den 1. september 2017, sådan at lodsejerne

gives mulighed for at indrette driften i overensstemmelse med forbuddet. Det foreslås, at ministeren samtidig med

forbuddets ikrafttræden i bekendtgørelse fastsætter regler om undtagelse og dispensationsadgang, jf. umiddelbart

ovenfor.

Endelig foreslås det, at der i § 65, stk. 3, etableres mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan dispensere til

engangsforanstaltninger med sprøjtning mod invasive ikkehjemmehørende arter og plantearter, der er giftige for

husdyr, samt arter der efter anden lovgivning skal bekæmpes, herunder fx hvor sprøjtning indgår som et

tidsbegrænset led i en plan for bekæmpelse af invasive ikkehjemmehørende arter.

Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af den foreslåede § 3a på samme måde som kommunalbestyrelsen påser

overholdelsen af § 3.

Arealer der som følge eksempelvis retten til genopdyrkning i lov om drift af landbrugsjorder ikke bliver omfattet af

forbuddet mod tilstandsændringer i § 3 bliver heller ikke omfattet af forbuddet mod gødskning og sprøjtning i den

foreslåede § 3a.

Bekendtgørelse om undtagelse af de ferske enge, som efter lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken er

udlagt i omdrift, fra den generelle beskyttelse i naturbeskyttelseslovens § 3, forbliver i kraft.

2.2.1.3. Erstatning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbuddet mod gødskning og sprøjtning, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, vil

gælde for alle arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 og 3.

Forbuddet mod gødskning og sprøjtning er i almindelighed generel, erstatningsfri regulering svarende til anden

generel regulering på natur- og miljøområdet. Reguleringen er således udformet efter samme grundlæggende

principper som den generelle, erstatningsfri regulering i den øvrige lovgivning på natur- og miljøområdet og er

begrundet i almene hensyn, dvs. hensynet til naturbeskyttelsen nationalt og på fællesskabsplan.

Forbuddet mod gødskning og sprøjtning vil berøre mange ejendomme og ligesom andre generelle reguleringer være

af større eller mindre intensitet på de enkelte ejendomme. Forbuddet vurderes generelt at være af begrænset

intensitet, idet det ikke er til hinder for fortsættelse af hidtidig lovlig udnyttelse af arealerne, i det omfang der ikke er

tale om gødskning og sprøjtning, og fordi det vurderes, at forbuddet i de fleste tilfælde vil omfatte arealer, der er

ekstensivt drevet. Forbuddet mod gødskning og sprøjtning griber i et begrænset omfang ind i den aktuelle drift, idet

der foreslås et forbud mod nogle af de aktiviteter, der foregår på arealerne i dag. Det foreslåede forbud kan endvidere

have betydning for den fremtidige råden over ejendomme, da arealer der i fremtiden måtte blive omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 eller 3, ligeledes vil blive omfattet af de foreslåede bestemmelser.

Det kan næppe på forhånd helt udelukkes, at forbuddet mod tilstandsændringer under særlige omstændigheder kan

ramme så intensivt, at der er tale om ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte

tilfælde foreligger ekspropriation. Hvis der foreligger ekspropriation, vil den pågældende have krav på erstatning, jf.

grundlovens § 73. Kan der ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene.

Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at ministeren i helt særlige tilfælde, dvs. hvis der er

tale om ekspropriation i den konkrete situation, kan dispensere fra forbuddet mod gødskning i stedet for at udbetale

erstatning. I ministerens vurdering, af om der i eventuelle tilfælde af ekspropriation skal meddeles dispensation fra

forbuddet mod gødskning frem for at udbetale ekspropriationserstatning, kan der bl.a. lægges vægt på, om hensynet

til beskyttelse af værdifuld eller truet natur taler afgørende imod en dispensation til fortsat gødskning og sprøjtning.

2.2.2. Vejledende bødeniveau

2.2.2.1. Gældende ret

Overtrædelse af naturbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør af naturbeskyttelsesloven kan efter

naturbeskyttelseslovens § 89 straffes med bøde.

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1, nr. 1-11, straffes med bøde den, der overtræder en række nærmere

angivne bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Der kan med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1, nr. 1,

bl.a. pålægges straf for overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3, som indeholder et forbud mod at foretage

tilstandsændringer i en række naturtyper og naturbeskyttelseslovens § 28 om forbud mod henkastning eller

anbringelse af affald på fremmed ejendom.

Straffen for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven er bøde, jf. § 89, stk. 1. Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed og der samtidig ved overtrædelsen er 1) voldt

skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1 og § 2, eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller

tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser, jf. naturbeskyttelseslovens §

89, stk. 2. Opdelingen i naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1 og 2, indebærer derfor, at der udløses bødestraf efter §

89, stk. 1, i de tilfælde, hvor betingelserne i naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 2, ikke er til stede.

Efter naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 1 år i regler, der er

udstedt efter loven for overtrædelser af bestemmelser i reglerne eller for overtrædelser af bestemmelser i forordninger

omfattet af § 71, stk. 3.

Både fysiske og juridiske personer kan straffes for overtrædelser af naturbeskyttelsesloven. Strafansvaret for de

juridiske personer er udtrykkeligt fastsat i naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 4.

Er der i forbindelse med en overtrædelse af naturbeskyttelsesloven opnået en økonomisk fordel, og sker der ikke

konfiskation af udbyttet, skal der tages hensyn til den økonomiske fordel ved udmålingen af straffen, herunder en

eventuel tillægsbøde, jf. naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 5. Sker der konfiskation af udbyttet, bør konfiskationen

efter regeringens opfattelse kombineres med en passende bøde. Det er regeringens opfattelse, at en passende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bødestørrelse i almindelighed vil være en fjerdedel af det konfiskerede beløb, dog minimum svarende til de vejledende

bødeniveauer, der er gengivet nedenfor.

2.2.2.2. Lovforslaget

Med den foreslåede bestemmelse foreslås indført en regel om, at der ved bødeudmåling for overtrædelser af

naturbeskyttelsesloven jf. § 89, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af loven jf. § 89, stk. 3, skal lægges vægt på de

hensyn, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 1 samt en regel om, at det skal betragtes som en skærpende

omstændighed, at en overtrædelse er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv.

Endvidere vil regeringen med lovforslaget skærpe bødeniveauet for overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3,

samt ensrette bødeniveauet for overtrædelser af regler om affaldshåndtering med bødeniveauet på

miljøbeskyttelseslovens område.

Efter regeringens opfattelse bør bødeniveauet for overtrædelser af naturbeskyttelsesloven jf. § 89, stk. 1, eller regler

udstedt i medfør af loven jf. § 89, stk. 3, i førstegangstilfælde i almindelighed være på minimum 5.000 kr. Foreligger

der skærpende omstændigheder ved overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1, eller regler udstedt i

medfør af § 89, stk. 3, bør bødeniveauet i førstegangstilfælde i almindelighed være på minimum 10.000 kr.

Regeringen finder, at bødeniveauet for de simple overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3, hvor der ikke er

overtrædelse af anden lovgivning, i almindelighed i førstegangstilfælde bør være på minimum 20.000 kr. I de mindre

alvorlige overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3 bør bødeniveauet dog i almindelighed i førstegangstilfælde kun

være på minimum 5.000 kr.

Ved henkastning af affald på fremmed ejendom foreslås et bødeniveau på minimum 3.000 kr. for privates og 5.000 kr.

for erhvervsdrivendes henkastning af affald uden for genbrugsstationer m.m., samt et bødeniveau på minimum 5.000

kr. for privates og 8.000 kr. for erhvervsdrivendes henkastning af affald i naturen, dog foreslås et bødeniveau på

minimum 1.000 kr. for privates henkastning af små mængder affald, f.eks. skovtursaffald.

Anden gang en gerningsmand idømmes en bøde for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven jf. § 89, stk. 1, eller regler

udstedt i medfør af loven jf. § 89, stk. 3, finder regeringen, at der i almindelighed bør ske en fordobling af

bødestørrelsen i forhold til det vejledende bødeniveau.

Er der i forbindelse med en overtrædelse af naturbeskyttelsesloven opnået en økonomisk fordel, skal denne

konfiskeres jf. naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 5 modsætningsvis. Konfiskationen bør efter regeringens opfattelse

kombineres med en passende bøde. En passende bødestørrelse vurderes i almindelighed at være en fjerdedel af den

opnåede økonomiske fordel. Dette er i overensstemmelse med det vejledende niveau på miljøbeskyttelseslovens

område og svarer til domstolspraksis på dambrugsområdet, jf. Højesterets domme fra 2001 optrykt i Ugeskrift for

Retsvæsen 2001, s. 1046 og 1056. Bøden bør dog i almindelighed som minimum svare til lovforslagets vejledende

bødeniveauer.

I nogle sager kan det give anledning til tvivl, om en given overtrædelse burde have været strafsanktioneret efter

naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 2, i stedet for naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1. At den anvendte straffehjemmel i

disse sager har været naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1, kan bl.a. skyldes de vanskeligheder, der er forbundet med

at bevise, at der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt, og at der samtidig er sket skade på de interesser, som

naturbeskyttelsesloven tilsigter at beskytte eller har været fare herfor eller at handlingen er begået med økonomisk

vinding for øje.

Det er regeringens opfattelse, at det må kunne forventes, at de foreslåede vejledende bødeniveauer for overtrædelser

af naturbeskyttelsesloven jf. § 89, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af loven jf. § 89, stk. 3, vil få en afsmittende

virkning på udmålingen af straf for overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 2. Med det vejledende

bødeniveau sikres derfor, at sanktionen i denne type sager – uanset at de dømmes efter naturbeskyttelseslovens §

89, stk. 1 – er mærkbar og har en præventiv effekt. Det anbefales, at påstand om bøde sker efter

naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 2, frem for naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1, hvis betingelserne herfor er til

stede.

Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring af Naturstyrelsens vejledning om håndhævelse af

naturbeskyttelsesloven, planloven og byggeloven. Det er altid en konkret vurdering, om en sag er egnet til strafferetlig

forfølgning ved domstolene. Uvæsentlige og bagatelagtige sager bør således normalt ikke politianmeldes, med mindre

særlige forhold gør sig gældende. Langt de fleste sager i forbindelse med tilsyn og håndhævelse bør og kan klares ad

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

administrativ vej. Tilsynsmyndigheden bør således altid overveje, om administrative midler er tilstrækkelige og egnede

til at standse et ulovligt forhold.

Det er ikke formålet med lovforslaget at anbefale politianmeldelse af alle simpelt uagtsomme overtrædelser af

naturbeskyttelsesloven. Omvendt bør simpelt uagtsomme overtrædelser, efter omstændighederne strafforfølges. Det

kan eksempelvis være tilfældet, hvis overtrædelsen har medført skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte

eller fremkaldt fare herfor.

Lovforslaget ændrer ikke ved, at det fortsat er domstolene, der i sidste instans afgør, hvilken bøde der skal gives for

den konkrete overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Afgørelsen beror på domstolenes samlede vurdering af sagens

omstændigheder. Det betyder, at der både kan være grundlag for at give en højere eller lavere bøde end de

foreslåede bødeniveauer. Dette afhænger af, om der er skærpende eller formildende omstændigheder i den konkrete

sag. Denne vurdering følger straffelovens almindelige principper om bødeudmåling.

2.2.2.3. Sanktionsfastsættelse

Udmålingskriterierne ved fastsættelse af sanktioner for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven følger normalt af

straffelovens 10. kapitel. Heraf fremgår, at der skal tages hensyn til overtrædelsens grovhed, personens forhold m.v.

Det skal endvidere ved strafudmålingen altid – også, hvor der foretages konfiskation – tillægges vægt, om

overtrædelsen er sket med økonomisk vinding eller besparelse for øje, uanset om den økonomiske fordel er opnået

eller alene tilsigtet.

Det er en skærpende omstændighed, hvis der er voldt skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte eller er

fremkaldt fare herfor, eller hvis overtrædelsen er sket med økonomisk vinding eller besparelse for øje, jf. også

naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 2. Andre skærpende omstændigheder er forsætlige forhold, gentagelse eller

manglende efterlevelse af påbud eller forbud efter naturbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør af loven, samt

overtrædelser i vilkår, godkendelser og dispensationer efter naturbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør af

loven og manglende underretning af tilsynsmyndigheden eller undladelse af at træffe foranstaltninger ved miljøskade.

Ved bødefastsættelsen betragtes det tillige som en skærpende omstændighed, hvis der ved overtrædelsen er voldt

skade på naturtyper eller arter, der er beskyttet i henhold til habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne eller er fremkaldt

fare herfor. Dette kan f.eks. være tilfælde, hvor et klitfredet areal med habitatnatur i et Natura 2000-område tilplantes.

Andre eksempler er situationer, hvor der uden tilladelse høstes rør i fuglenes yngletid, eller hvor et vandhul større end

100 m2 med en direktivbeskyttet art fyldes op.

Formildende omstændigheder kan medføre en nedsættelse af straffen. Dette kan f.eks. være ved bagatelagtige

overtrædelser af naturbeskyttelsesloven, og i tilfælde, hvor gerningsmanden har genoprettet eller søgt at genoprette

den skade, han har forvoldt. Andre eksempler på formildende omstændigheder er gerningsmandens personlige og

økonomiske forhold.

2.2.2.4. Regeringens overvejelser

Folketinget vedtog en ændring af miljøbeskyttelsesloven om strafskærpelse, jf. lov nr. 173/2008 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Strafskærpelse m.v.). I bemærkningerne til loven er anført et vejledende

bødeniveau for overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør af loven. Det blev i

bemærkningerne anført, at det må forventes, at det foreslåede vejledende bødeniveau for overtrædelse af

miljøbeskyttelsesloven vil få afsmittende virkning på sammenlignelige overtrædelser af naturbeskyttelsesloven

Lovforslaget blev udarbejdet på baggrund af en undersøgelse, Miljøministeriet iværksatte i 2005, hvor 245 straffesager

på natur-, miljø- og planlovsområdet blev gennemgået med henblik på at undersøge, om sagsbehandlingen og

sanktionerne er tilfredsstillende. De gennemgåede sager er afgjort med pålæggelse af straf i perioden 2003-2004.

Undersøgelsen blev gennemført af professor Gorm Toftegaard Nielsen og udgivet i 2005 som arbejdsrapport nr. 20 fra

Miljøstyrelsen med titlen »Undersøgelse af anvendelse af sanktioner m.v. i straffesager på natur-, miljø- og

planområdet«.

Undersøgelsen viste bl.a., at bøderne i de simple sager, herunder vedrørende overtrædelser af

naturbeskyttelsesloven, var lave til trods for en række tidligere lovgivningsinitiativer. Dette gælder ikke blot sager mod

private. Også adskillige erhvervsvirksomheder var idømt bøder på få tusinde kr. På flere områder var der endvidere i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de mindre sager betydelig forskel på de pålagte bøder, uden at denne forskel synes at bygge på, at sagerne adskilte

sig væsentligt fra hinanden. Bøderne for overtrædelse af planloven og naturbeskyttelsesloven var forholdsvis

ensartede og meget lave.

Undersøgelsen førte til ændringen af miljøbeskyttelsesloven om strafskærpelse. Det er regeringens ønske at foretage

en tilsvarende ændring af naturbeskyttelsesloven. Endvidere vil regeringen i overensstemmelse med Natur- og

Landbrugskommissionens anbefaling skærpe bødeniveauet for overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3.

Regeringen ønsker med dette lovforslag at sikre en større præventiv effekt og bringe bødeniveauet i

overensstemmelse med sammenlignelige overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven. Dette er i tråd med regeringens

ønske om, at det ikke må kunne betale sig at overtræde natur- og miljølovgivningen.

Regeringen ønsker med dette lovforslag, at ensrette det vejledende bødeniveau for særligt de simple sager om

overtrædelser af naturbeskyttelsesloven med det vejledende bødeniveau der findes i miljøbeskyttelsesloven. Det er

endvidere regeringens ønske, at den bødestraf, der udmåles, afspejler den alvor, hvormed samfundet bør se på

overtrædelser af naturbeskyttelsesloven. Dette gælder både i sager om privates og erhvervsdrivendes overtrædelser

af naturbeskyttelsesloven.

Regeringen finder, at der ved bødeudmåling skal tages hensyn til naturbeskyttelseslovens formål. Ifølge

naturbeskyttelseslovens § 1 er lovens formål, at medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske

på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med loven

tilsikres særligt 1) at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de

landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier, 2) at forbedre, genoprette eller

tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og

3) at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet. Ved

lovens administration skal der lægges vægt på den betydning, som et areal på grund af sin beliggenhed kan have for

almenheden.

Ved udmålingen af en straf for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven bør det efter regeringens opfattelse endvidere

indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået som led i et erhvervsmæssigt forhold. Der bør

således kunne stilles særlige krav til agtpågivenhed hos personer, der udøver erhvervsvirksomhed. Hertil kommer, at

der især i disse sager kan være et særligt økonomisk incitament til at overtræde naturbeskyttelsesloven. Det vil derfor i

almindelighed være påkrævet med en væsentligt højere bøde, før bøden virker præventivt.

Det er regeringens holdning, at der bør udmåles en ensartet bøde, uanset om der er tale om landbrugets eller

industriens overtrædelser.

Det foreslås derfor, at der i § 89 i naturbeskyttelsesloven indsættes en bestemmelse om, at der ved udmåling af straf

skal lægges vægt på naturbeskyttelseslovens formål i § 1 og om, at det skal anses som en skærpende

omstændighed, hvis overtrædelsen er begået som led i udøvelse af erhverv.

Tilsvarende gælder for gentagne overtrædelser, hvor det også i almindelighed vil være påkrævet med væsentligt

højere bøder, før bøden vil have den ønskede præventive effekt. Straffelovens 10. kapitel indeholder betingelserne for

at tillægge en overtrædelse gentagelsesvirkning.

Samtidig vurderer regeringen, at der er behov for enkelte særlige vejledende bødeniveauer for overtrædelser af

naturbeskyttelsesloven.

Naturstyrelsen har indsamlet 32 bødeforelæg og domme i perioden fra 2011 og frem til og med 2011 om

overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3. Heraf vedrørte 13 bøder simple overtrædelser af § 3. De fleste af disse

bøder er fastsat til 2.000-8.000 kr., hvilket vurderes at være lavt set i forhold til overtrædelsernes alvor.

Gennemgangen har endvidere vist, at der umiddelbart ses en tendens i retning af et forhøjet bødeniveau. I enkelte

domme er henvist til det vejledende bødeniveau i miljøbeskyttelseslovens bemærkninger og det her anførte om, at det

forventes, at miljøbeskyttelseslovens vejledende bødeniveau vil få en afsmittende virkning på sammenlignelige

overtrædelser af naturbeskyttelsesloven.

Natur- og Landbrugskommissionen har anbefalet, at bødeniveauet for overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3

skærpes. Regeringen finder, at et skærpet vejledende bødeniveau for overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3

bør have direkte ophæng i naturbeskyttelsesloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder samtidig, at der bør ske en ensretning af bødeniveauet for overtrædelser af regler om

affaldshåndtering, der både kan straffes efter miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven, således at valg af

hjemmel ikke bliver afgørende for strafniveauet.

De nedenfor foreslåede bødeniveauer skal betragtes som vejledende for overtrædelser af naturbeskyttelsesloven jf. §

89, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af loven jf. § 89, stk. 3, hvor der ikke er sket nævneværdig skade på miljøet,

hvor der i øvrigt ikke foreligger skærpende eller formildende omstændigheder og hvor der ikke er sket konfiskation

eller udmålt en skønsmæssig bøde svarende hertil efter naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 5, jf. nedenfor.

2.2.2.5. Udvalgte overtrædelser

2.2.2.5.1. Overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3

Efter naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages ændring i tilstanden af de oplistede beskyttede naturtyper.

Typiske overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3 er opgravning, omlægning eller oprensning af et beskyttet

naturareal, opdyrkning med afgrøde, gødskning, sprøjtning, ændring af vandstand, aflæsning af jordfyld, affald mv.,

beplantning, foranstaltninger til jagt (skjul, fodring, udsætning af arter mv.), rørlægning af vandløb samt bebyggelse,

ofte med irreversible skader på naturen og dyrelivet til følge.

Regeringen finder, at bødeniveauet for de simple overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3 jf.

naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1 og 3, i almindelighed i førstegangstilfælde bør være på minimum 20.000 kr. I de

mindst alvorlige overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3 bør bødeniveauet dog i almindelighed i

førstegangstilfælde kun være på minimum 5.000 kr. Til illustration af en mindre alvorlig overtrædelse kan nævnes en

sag, hvor der blev idømt en bøde på 5.000 kr. for ændring af tilstanden af en mose i form af gravearbejde og

terrænregulering.

Som eksempel på en konkret sag, hvor der er udmålt en bøde på niveau med det foreslåede vejledende

minimumsbødeniveau på 20.000 kr., kan nævnes en sag, hvor der blev foretaget oprensning af et beskyttet vandløb

på en 600 meter lang strækning over en periode på cirka én måned, således at vandløbet biologisk set kunne

betragtes som nulstillet, idet dyrelivet var blevet skyllet ud. Det er regeringens holdning, at bøder i lignende fremtidige

sager bør udmåles højere end det foreslåede vejledende minimumsbødeniveau, idet der i sagen forelå klare

skærpende omstændigheder.

De foreslåede vejledende bødeniveauer tænkes at udgøre minimumsbøder. Bødeniveauet bør efter regeringens

opfattelse være højere i sager, hvor der foreligger skærpede omstændigheder. Til illustration kan nævnes en række

skærpende omstændigheder, der har ført til bødestraffe, der overstiger det foreslåede vejledende niveau:

Et selskab blev idømt en bøde på 25.000 kr. for at have gravet og tilført materiale til en eng, og undladt at efterkomme

kommunens påbud om reetablering af terrænet. Retten lagde vægt på overtrædelsens karakter, herunder at

overtrædelsen var sket forsætligt og som led i erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommen.

Ejer og forpagter idømt henholdsvis 40.000 kr. og 25.000 kr. plus konfiskation af 40.000 kr. for over længere tid at

have intensiveret driften på et beskyttet overdrev med bl.a. øget græsningstryk samt gødskning og udladelse af at

efterkomme to påbud om lovliggørelse. Ved overtrædelsen var bestanden af sjældne plantearter blevet ødelagt.

Bødernes størrelse var fastsat på baggrund af forholdenes alvor, at overtrædelserne var forsætlige, at forholdene var

begået i led i de tiltaltes erhverv, og at de havde opnået en økonomisk gevinst ved overtrædelserne.

2.2.2.5.2. Affald

2.2.2.5.2.1. Generelt om håndtering af affald

Natur- og miljølovgivningen indeholder en lang række bestemmelser på affaldsområdet. Efter naturbeskyttelseslovens

§ 28 må der ikke uden ejerens tilladelse henkastes eller anbringes affald eller lignende på fremmed ejendom.

Endvidere indeholder naturbeskyttelsesloven indirekte regler om forbud mod anbringelse af affald i ikke uvæsentlige

mængder på en række beskyttede arealer, idet disse, jf. lovens §§ 3, 8, 15 og 18 er beskyttet af et forbud mod

tilstandsændringer, og § 16 indeholder et forbud mod terrænændringer.

2.2.2.5.2.2. Henkastning eller anbringelse af affald på fremmed ejendom

Henkastning eller anbringelse af affald på fremmed ejendom er strafsanktioneret efter flere regelsæt. Både

naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven indeholder regler herom. Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det vejledende bødeniveau på dette område i naturbeskyttelsesloven bringes i overensstemmelse med niveauet i

miljøbeskyttelsesloven, sådan at valg af hjemmel ikke bliver afgørende for strafniveauet.

Gorm Toftegaard Nielsens rapport fra 2005 viste, at henkastning eller anbringelse af affald ofte blev straffet med

meget lave bøder. Dette gjaldt uanset, om overtrædelsen blev straffet efter naturbeskyttelsesloven eller

miljøbeskyttelsesloven. For at bringe bødeniveauet for overtrædelser af naturbeskyttelseslovens regler om

henkastning eller anbringelse af affald på fremmed ejendom jf. § 89, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af loven jf. §

89, stk. 3 i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven, foreslås følgende:

Bødeniveauet for privates henkastning af affald uden for genbrugsstationer, i byer og på parkeringspladser m.v., i

almindelighed i førstegangstilfælde bør være minimum 3.000 kr.

Bødeniveauet for henkastning af affald i naturen, fx skove, mark og enge, bør være højere end ved henkastning af

affald uden for genbrugsstationer, i byer og på parkeringspladser m.v. Dette skyldes bl.a. risikoen for at ødelægge

naturen, og at omkostningerne til at fjerne affaldet er større, end hvis affaldet bliver smidt på en parkeringsplads m.v.

Der vil ofte også gå længere tid, før affald i naturen opdages. Bødeniveauet for privates henkastning af affald i

naturen, bør derfor i almindelighed i førstegangstilfælde være på minimum 5.000 kr.

Det må anses som en skærpende omstændighed, hvis affaldsbortskaffelsen er sket som led i udøvelsen af et erhverv.

For erhvervsdrivende bør bødeniveauet for henkastning af affald derfor i almindelighed i førstegangstilfælde være på

minimum 5.000 kr., fx ved henkastning af byggeaffald uden for en genbrugsstation, og i almindelighed i

førstegangstilfælde på 8.000 kr., hvis henkastningen af byggeaffald er foretaget i naturen.

Henkastning af store mængder affald eller affald af særlig farlig eller skæmmende karakter skal betragtes som en

skærpende omstændighed. Omvendt kan de nævnte minimumsbøder sænkes, hvis der er tale om små mængder

affald eller særligt undskyldelige omstændigheder. Navnlig er minimumsniveauet på 5.000 kr. for privates henkastning

af affald i naturen ikke møntet på f.eks. små mængder skovtursaffald. I sådanne tilfælde anses et bødeniveau på

1.000 kr. for at være passende.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at medføre økonomiske konsekvenser for staten i form af udgifter på 1,8 mio. kr. i 2014 og 1,5

mio. kr. i 2015, som er finansieret i Miljøministeriet, til udviklingen af de Digitale Naturkort samt vejledning til

kommunerne om det nye planemne. I årene derefter forventes en begrænset merudgift for Miljøministeriet til

opdatering af de Digitale Naturkort og til at lægge det nye planemne ind i PlansystemDK. I årene derefter forventes

desuden begrænsede øgede administrative konsekvenser for staten til tilsyn med de statslige interesser i forbindelse

med det nye planemne.

Lovforslaget forventes at indebære øgede administrative konsekvenser for kommunerne. Planlægningen for og

herunder udpegningen af egnede områder i et Grønt Danmarkskort baserer sig dog i høj grad på eksisterende viden i

kommunerne og bygger ovenpå den hidtidige planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne og økologiske

forbindelser.

Lovforslaget vurderes fsva. de foreslåede ændringer af planloven ikke at have økonomiske og administrative

konsekvenser for regionerne.

Med forbuddet mod gødskning og sprøjtning sker en forenkling af retstilstanden på de beskyttede arealer, hvilket

tilsvarende medfører en forenkling af administrationen for kommunerne på området. Efter § 3, der indeholder et forbud

mod tilstandsændringer, skal kommunalbestyrelsen for at kunne afgøre, om reglen overholdes, først fastlægge, hvad

der er hidtidig lovlig drift på det konkrete areal, hvilket kan være vanskeligt. Kommunalbestyrelsen skal derefter

vurdere om den gødskning og sprøjtning, der finder sted på arealet er en fortsættelse af den hidtidige lovlige drift. Med

det foreslåede forbud vil kommunernes håndhævelse blive enklere, i det der på de fleste arealer alene skal føres tilsyn

med, at forbuddet overholdes. Den igangværende opdatering af den vejledende registrering af de § 3-beskyttede

arealer vil være afsluttet, når den foreslåede bestemmelse træder i kraft. Dette vil give kommunerne et bedre

kortgrundlag at håndhæve forbuddet på baggrund af.

Det kan ikke udelukkes, at det vil give anledning til, at der i en periode efter forbuddets ikrafttrædelse vil være flere

forespørgsler end gennemsnitligt til kommunerne vedrørende økologisk drevet arealer. NaturErhvervstyrelsen har

vurderet, at der i forbindelse med styrelsens kontrol med tildeling af økologitilskud, kan blive behov for at kommunerne

tager stilling til arealers § 3-status. De eventuelle forespørgsler vedrørende økologisk drevet arealer vurderes, at

kunne holdes inde for rammen af forespørgselsordningen i naturtypebekendtgørelsens § 8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den foreslåede ændring af § 65, stk. 3, der giver kommunalbestyrelsen adgang til at dispensere til

enkeltforanstaltninger med sprøjtning mod invasive ikkehjemmehørende arter mv., er isoleret set en ny bestemmelse.

Kommunalbestyrelsen vil dog allerede i de tilfælde, hvor indgreb med sprøjtning ikke er en fortsættelse af hidtidig

lovlig drift, skulle træffe en afgørelse om dispensation fra forbuddet mod at foretage tilstandsændringer i § 3.

Indførelse af et vejledende bødeniveau indebærer ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for

kommunerne.

Samlet set vurderes de foreslåede ændringer i naturbeskyttelsesloven ikke at have væsentlige administrative eller

økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget har fsva. de foreslåede ændringer af naturbeskyttelsesloven ikke økonomiske og administrative

konsekvenser for regionerne.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslagets bestemmelser, som pålægger kommunalbestyrelserne at planlægge for og herunder udpege områder,

som indgår i et Grønt Danmarkskort vurderes ud fra en generel betragtning ikke at ville medføre væsentlige

økonomiske og administrative byrder for ejere af arealerne. Der er tale om en strategisk udpegning af eksisterende og

kommende natur, som ikke i sig selv indebærer en yderligere beskyttelse af de udpegede arealer eller

rådighedsindskrænkninger i øvrigt for ejerne af arealerne. Der er således tale om generel, erstatningsfri regulering

svarende til anden generel regulering på natur- og miljøområdet, som er begrundet i almene hensyn, dvs. hensynet til

naturbeskyttelsen nationalt og på fællesskabsplan.

Forbuddet mod gødskning og sprøjtning vil få erhvervsøkonomiske konsekvenser for de jordbrugsbedrifter, som har §

3-beskyttede

arealer, som er blevet gødsket og sprøjtet i overensstemmelse med hidtidig praksis, forud for

ikrafttræden af naturbeskyttelseslovens krav herom i 1992.

Det er blevet estimeret, at ca. 10.000 bedrifter, vil blive

omfattet af et forbud.

For disse ca. 10.000 bedrifter kan der samlet set være erhvervsøkonomiske konsekvenser på op til 44,5 mio. kr./år.

Det er givet af et estimat af, at ca. 35.000 ha berøres (beregnet 34.200 på baggrund af data fra 2013), hvilket er

sammenholdt med et driftstab estimeret af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på gennemsnitligt

1.000 kr./ha. som følge af, at der ved et forbud mod gødskning ikke længere vil kunne opnås det samme udbytte fra

græsarealerne som tidligere, eller som følge af, at kvælstofnormen ikke længere kan anvendes på et andet areal (ved

omfordeling), hvorved udbyttet fra det pågældende areal reduceres. Dertil er der medregnet en ekstraomkostning,

som følge af tab af harmoniareal, som i områder med høj husdyrtæthed, ifølge IFRO, vil øge forpagtningsafgiften med

op til 480 kr./ha. Analyser, som Naturstyrelsen har foretaget, viser, at der for 40 % af arealet er en husdyrtæthed, som

vil kunne medføre en ekstraomkostning på i alt op til 6,6 mio. kr./år. Det giver erhvervsøkonomiske konsekvenser på

op til 40,8 mio. kr./år.

Derudover vil der være et mindre erhvervsøkonomisk tab (estimeret til 3,7 mio. kr./år.) som følge af, at økologer ikke

længere vil kunne modtage økologisk arealtilskud for de arealer, som omfattes af et forbud mod gødskning og

sprøjtning.

Årsagen til at visse økologiske bedrifter rammes, er, at det økologiske arealtilskud gives som kompensation for ophør

af brug af sprøjtemidler. I henhold til gældende EU-lovgivning, kan der ikke gives EU-tilskud til foranstaltninger, som i

forvejen er fastsat ved krav i national lovgivning. Lovforslaget vurderes ikke at medføre erhvervsøkonomiske

konsekvenser for så vidt angår sprøjtning på andre arealer end de økologiske.

Med indførelse af forbuddet mod sprøjtning og gødskning på § 3-arealer vil berørte bedrifter skulle tage stilling til

deres fremadrettede drift. Der er tale om et begrænset antal bedrifter og det vurderes at der vil være begrænsede

administrative konsekvenser forbundet hermed, da det vurderes at indgå naturligt i den løbende driftsplanlægning

Samtidig sikres landbruget tid til at indrette sig på forbuddet mod sprøjtning og gødskning på § 3-arealerne, da

forbuddet først træder i kraft den 1. september 2017. Lovforslaget vurderes derfor ikke at have væsentlige

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet for så vidt angår indførelse af et

vejledende bødeniveau.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Med lovforslaget foreslås at etablere et Grønt Danmarkskort som skal udgøre planlægnings- og prioriteringsrammen

for mere og bedre sammenhæng i den danske natur til gavn for biodiversiteten. Grønt Danmarkskort forventes at

understøtte den eksisterende vand-, natur- og klimaindsats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DCE Nationalt center for miljø og energi, Aarhus Universitet anfører

, at der er for græsland er etableret en

sammenhæng mellem kvælstoftilførsel ud over tålegrænsen og tab af artsrigdom. En årlig tilførsel på 130 kg/n/ha/år

på et engareal forventes ifølge denne beregning at reducere artsantallet med netto 44 % over en kort årrække (<20

år). Omfattende brug af sprøjtemidler i sig selv og yderligere sammen med en høj næringsstatus betyder et markant

fald i den biologiske mangfoldighed herunder tab af plante- og insektliv.

Det foreslåede forbud mod gødskning og sprøjtning på arealer omfattet af § 3, stk. 2 og 3, vil bidrage til at bremse den

tilbagegang i biodiversitet, der skyldes næringsstoftilførsel og anvendelse af sprøjtemidler, fordi næringsstoftolerante

plantearter fremmes på bekostning af næringsstoffølsomme plantearter og/eller sprøjtemidler, der fjerner bestemte

dele af biodiversiteten, hvilket fører til en mere ensartet og artfattig natur.

Landbrugets anvendelse af gødning er generelt faldet væsentligt i de seneste mange år og samtidig er

udnyttelsesgraden steget, blandt andet på grund af krav til udbringningsmetode og -tidspunkt. Det har resulteret i en

reduceret udvaskning af næringsstoffer, herunder kvælstof og fosfor. Det foreslåede forbud mod gødskning på § 3-

beskyttede arealer vil reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet yderligere. Denne miljøeffekt forudsætter, at

landsnormen reduceres i samme omfang, som kvælstofkvoten til § 3 arealerne reduceres. De § 3-beskyttede ferske

enge og strandenge er ofte beliggende ned til kyster, søer og vandløb og udgør derfor endvidere ofte en bufferzone

mellem de intensivt dyrkede arealer og vandmiljøet.

Lovforslaget vurderes for så vidt angår strafskærpelse at have en præventiv effekt og dermed positive miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen relevante EU-retlige aspekter. Lovforslaget understøtter dog opfyldelsen af

fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet overordnede målsætning om gunstig bevaringsstatus. Etableringen af

et Grønt Danmarkskort forventes endvidere at bidrage til Danmarks opfyldelse af EU’s strategi for biodiversitet, som

har som overordnet mål at standse tabet af biodiversitet inden 2020, herunder særligt delmål 2 om at fremme udvikling

af grøn infrastruktur og beskyttelse og genetablering af økosystemer og økosystemtjenester. Lovforslaget bidrager

således også til opfyldelsen af Danmarks internationale forpligtelser efter Biodiversitetskonventionen, herunder særligt

de såkaldte Aichi-mål om at standse tabet af biodiversitet inden 2020.

7.1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/Mindre udgifter

Ændring af planloven:

Ingen

Forbud mod gødskning og sprøjtning:

Ingen

Vejledende bødeniveau:

Ingen

Negative konsekvenser / merudgifter

Ændring af planloven:

Den foreslåede

ændring af planloven forventes at

medføre begrænsede øgede udgifter for

staten.

Lovforslaget indebærer mindre udgifter

for staten til opdatering af de Digitale

Naturkort og til tilsyn med Grønt

Danmarkskort, som derudover forventes

at indebære DUT-udgifter på 2 mio. kr.

årligt til kommunerne

Forbud mod gødskning og sprøjtning:

Ingen

Vejledende bødeniveau:

Ingen

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

Ændring af planloven:

Ingen

Ændring af planloven:

Den foreslåede

ændring af planloven vil betyde

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Strandberg, M., Bak, J., Bladt, J., Bruus, M., Grant, R., Nielsen, K.E., Nygaard, B. og Strandberg, B. (2012): Vurdering af omfang og konsekvenser af

sprøjtning og gødskning af § 3- beskyttede arealer. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regioner

Forbud mod gødskning og sprøjtning:

Den foreslåede ændring medfører en

forenkling af administrationen af de

beskyttede arealer for kommunerne.

Den samlede forenkling vurderes at

være større end de tilsvarende

begrænsede administrative

konsekvenser ift. NBL § 65, stk. 3.

Vejledende bødeniveau:

Ingen

administrative konsekvenser for

kommunerne ved planlægning for et nyt

planemne i kommuneplanen.

Forbud mod gødskning og sprøjtning:

Den foreslåede ændring af NBL § 65,

stk. 3, vil medføre begrænsede

administrative konsekvenser for

kommunerne i de tilfælde, hvor der skal

dispenseres til sprøjtning mod invasive

arter mv. Kommunerne dispenserer dog

allerede til sprøjtning i tilfælde, hvor det

ikke er en fortsættelse af hidtidig lovlig

drift. De begrænsede administrative

konsekvenser ift. NBL § 65, stk. 3

vurderes at være mindre end den

tilsvarende forenklede administration.

Lovforslaget indebærer udgifter for

staten for et mindre ét cifret

millionbeløb.

Vejledende bødeniveau:

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Ændring af planloven:

Ingen

Forbud mod gødskning og sprøjtning:

Ingen

Vejledende bødeniveau:

Ingen

Ændring af planloven:

Ingen

Forbud mod gødskning og sprøjtning:

Den foreslåede ændring vil få

erhvervsøkonomiske konsekvenser for

de jordbrugsbedrifter, som har § 3-

beskyttede

arealer, som er blevet

gødsket og sprøjtet i overensstemmelse

med hidtidig praksis, forud for

ikrafttræden af naturbeskyttelseslovens

krav herom i 1992.

Der vurderes samlet

set at være erhvervsøkonomiske

konsekvenser på op til 44,5 mio. kr./år.

Vejledende bødeniveau:

Ingen.

Ændring af planloven:

Ingen

Forbud mod gødskning og sprøjtning:

Ingen. Forbuddet skal indgå i den

almindelige planlægning af bedriften.

Der gives en 2-årig periode forud for

lovens ikrafttræden til at indrette

bedriften efter de ændrede forhold.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ændring af planloven:

Ingen

Forbud mod gødskning og sprøjtning:

Ingen

Vejledende bødeniveau:

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ændring af planloven:

Lovforslaget

forventes at sikre bedre sammenhæng

og bedre udviklingsmuligheder for natur

og biodiversitet. Samtidig forventes

desuden at understøtte den

eksisterende vand-, natur- og

klimaindsats.

Forbud mod gødskning og sprøjtning:

Det foreslåede forbud mod gødskning

og sprøjtning på arealer omfattet af § 3,

stk. 2 og 3, vil bidrage til at bremse den

tilbagegang i biodiversitet, der skyldes

næringsstoftilførsel og anvendelse af

sprøjtemidler. Desuden vil et forbud

mod gødskning på § 3-beskyttede

arealer reducere udledningen af

kvælstof til vandmiljøet.

Vejledende bødeniveau:

Ingen

Ændring af planloven:

Ingen

Forbud mod gødskning og sprøjtning:

Ingen.

Vejledende bødeniveau:

Ingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vejledende bødeniveau:

Lovforslaget

vurderes for så vidt angår

strafskærpelse at have en præventiv

effekt og dermed positive miljømæssige

konsekvenser.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ændring af planloven:

Ingen

Forbud mod gødskning og sprøjtning:

Ingen.

Vejledende bødeniveau:

Ingen.

Ændring af planloven:

Lovforslaget

indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Forbud mod gødskning og sprøjtning:

Lovforslaget medvirker til opfyldelse af

af målsætningerne i Natura 2000-

direktiverne og til opfyldelse af artikel

12b i rammedirektivet om bæredygtig

anvendelse af pesticider (2009/128/EF).

Vejledende bødeniveau:

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige

aspekter.

Ændring af planloven:

Ingen

Forbud mod gødskning og sprøjtning:

Ingen.

Vejledende bødeniveau:

Ingen.

Ændring af planloven:

Ingen

Forbud mod gødskning og sprøjtning:

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige

aspekter.

Vejledende bødeniveau:

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige

aspekter.

Forholdet til EU-retten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med den foreslåede bestemmelse tilføjes et nyt emne til kommuneplankataloget i lovens § 11 a, hvorefter

kommunalbestyrelserne, som led i deres kommuneplanlægning, skal udarbejde retningslinjer for udpegning af

eksisterende og potentielle naturområder, som indgår i Grønt Danmarkskort, samt retningslinjer for prioritering af

kommunalbestyrelsens naturindsats.

Den foreslåede bestemmelse er toleddet og indebærer for det første et krav om udpegning af eksisterende og

potentielle naturområder, som indgår i Grønt Danmarkskort. Udpegningen vil som følge af § 11, stk. 3, skulle

indtegnes på et kort. Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at hver kommunalbestyrelse i forbindelse med

udstedelse af kommuneplanen skal bidrage til udpegningen af det samlede Grønne Danmarkskort. I fastsættelsen af

retningslinjer for Grønt Danmarkskort og herunder selve udpegningen af naturområder, som indgår i Grønt

Danmarkskort, forventes kommunalbestyrelserne at tage udgangspunkt i det eksisterende planemne om varetagelsen

af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser

af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser.

Kommunalbestyrelserne forventes yderligere at samtænke udpegning af skovrejsningsområder, lavbundsarealer og

øvrige relevante planemner i § 11 a i udpegningen af Grønt Danmarkskort.

Det er intentionen, at den første udpegning af et Grønt Danmarkskort skal være foretaget ved den næstkommende

revision af kommuneplanerne i 2017. Udpegningen af et Grønt Danmarkskort forventes løbende at blive udviklet og

kvalificeret ved de følgende kommuneplanrevisioner. Etableringen forventes således at ske over en længere årrække

gennem konkrete projekter i takt med, at der er midler til rådighed.

Den foreslåede bestemmelse indeholder for det andet et krav om, at der i kommuneplanen fastsættes retningslinjer for

prioritering af kommunalbestyrelserne naturindsats indenfor et Grønt Danmarkskort med det formål at sikre bevarelse

og udvikling af naturen, herunder som grundlag for beskyttelsen af truede og sjældne arter. Hermed forpligtes

kommunalbestyrelserne til i retningslinjerne at beskrive, hvordan den kommunale naturindsats vil blive prioriteret. Det

er forventningen, at den samlede udpegning vil udgøre en strategisk udmelding om beliggenheden af den

eksisterende og potentielle værdifulde natur, hvor det vil være relevant at fokusere naturindsatsen, uden at det

udelukker en indsats for den natur, som findes uden for netværket. Det er dog forventningen, at

kommunalbestyrelserne vil prioritere hovedparten af den kommunale naturindsats inden for et Grønt Danmarkskort, og

at der vil blive redegjort herfor i kommuneplanens retningslinjer og redegørelse.

Til nr. 2

Med de foreslåede bestemmelser fastsættes nærmere krav til kommunalbestyrelsernes udpegning af områder, som

indgår i et Grønt Danmarkskort i form af, at der skal sikres sammenhæng mellem de kommunale udpegninger, og at

de Digitale Naturkort og nationale kriterier skal anvendes.

Til § 11 a, stk. 2

Efter den foreslåede bestemmelse pålægges kommunalbestyrelserne at anvende Digitale Naturkort, når de udpeger

eksisterende og potentielle naturområder, som indgår i et Grønt Danmarkskort. Det er intentionen med den digitale

oversigt at levere et fagligt grundlag, som skal lette kommunalbestyrelsens opgave med at lokalisere og udvælge de

relevante områder, som indgår i et Grønt Danmarkskort.

Naturstyrelsen har til denne brug fået udviklet Digitale Naturkort, som bl.a. viser beliggenheden af eksisterende,

beskyttede naturområder og forekomsten af levesteder for truede og sjældne arter i det omfang, der er kendskab til

disse arter og deres levesteder. De Digitale Naturkort indeholder endvidere en række øvrige eksisterende kort, der vil

være relevant for udpegningen af naturområder. Den digitale oversigt vil være tilgængelig på Naturstyrelsens

hjemmeside, www.nst.dk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til § 11 a, stk. 3

Med den foreslåede bestemmelse pålægges kommunalbestyrelserne at anvende tre nationale kriterier ved

udpegningen af eksisterende og potentielle naturområder, som indgår i et Grønt Danmarkskort. Kriterierne er foreslået

af det tværministerielle samarbejde, jf. afsnit 1.1. i de almindelige bemærkninger. Kriterierne skal medvirke til, at

kommunalbestyrelserne udpeger naturområder ud fra den samme overordnede prioritering og dermed bidrage til øget

ensartethed på tværs af kommunegrænser.

Ved udpegningen af områder, som indgår i et Grønt Danmarkskort, skal følgende nationale kriterier i prioriteret

rækkefølge anvendes:

Eksisterende Natura 2000-områder på land samt øvrige eksisterende værdifulde naturområder.

Nye naturområder, som udvider eller skaber sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder,

herunder indenfor og mellem Natura 2000-områder.

Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning- og forebyggelse, vandmiljø eller

rekreation.

Med ” Eksisterende Natura 2000-områder på land samt øvrige eksisterende værdifulde naturområder” forstås, at

udpegning skal ske af områder, hvor naturen har en god kvalitet, og hvor en målrettet indsats kan bevare eller

forbedre naturværdierne og sikre bedre sammenhæng, mere kvalitet og større og mere robuste naturområder. Kriteriet

har således fokus på eksisterende nationalt- og internationalt beskyttede naturområder. De naturområder, som

forventes at blive udpeget er således Natura 2000-områder, relevante fredede områder, natur- og vildtreservater,

klitfredede arealer, større skove og § 3-beskyttede naturområder, hvor naturindholdet på forhånd er stort, og hvor tiltag

for naturen derfor kan iværksættes omkostningseffektivt. Nationalparkerne indeholder også værdifulde naturområder

og forventes derfor også at blive udpeget til at indgå i et Grønt Danmarkskort. De nævnte områder repræsenterer de

grundlæggende naturværdier i landskabet og skal derfor indgå i den kommunale udpegning af et Grønt Danmarkskort

i det omfang områderne har en kvalitet og øvrige egenskaber, som understøtter en opbygning af et Grønt

Danmarkskort. Den konkrete afvejning af hvilke områder, som skal udpeges, overlades til kommunalbestyrelserne,

som besidder det lokale kendskab til områdernes naturværdi og økologiske funktion. Det er dog en forudsætning, at

alle Natura 2000-områder på land udpeges til at indgå i et Grønt Danmarkskort, herunder landdelene af Natura 2000-

områder, som også omfatter havområder. Kravet er begrundet i Danmarks forpligtelser efter EU's habitat- og

fuglebeskyttelsesdirektiver, som pålægger medlemslandene at gøre en særlig indsats for naturen i de udpegede

Natura-2000 områder. De eksisterende Natura 2000-områder på land forventes derfor at udgøre rygraden i et Grønt

Danmarkskort. Målet med kriteriet er at bidrage til, at planlægningen for Danmarks natur på sigt får en større effekt for

naturen og biodiversiteten og bidrager til at indfri Danmarks EU-forpligtelser.

Med ”udpegning af nye naturområder, som udvider eller skaber sammenhæng mellem eksisterende naturområder”

forstås, at udpegningen skal understøtte, at etablering af ny natur sker, så der opnås bedst mulig sammenhæng og

robusthed i den eksisterende natur. Intentionen er at undgå, at de mest værdifulde naturområder ligger som isolerede

øer mellem intensivt dyrkede marker, byer, veje m.m. Det tværministerielle samarbejde har i deres Udredning om en

model for et nationalt naturnetværk beskrevet uddybende eksempler, som supplement til kriterium nr. 2, for hvor

sammenhængen skal etableres. Kommunalbestyrelserne kan i deres udpegning af områder efter kriteriet om mere

natur og øget sammenhæng gøre brug af eksemplerne på værdifulde naturområder fra det tværministerielle

samarbejde i forhold til at fastlægge, hvor sammenhængene bør etableres:

I tilslutning til Natura 2000-områder samt øvrig eksisterende værdifuld natur, som f.eks. gamle overdrev, heder,

gamle skove, lysåbne skove og klitter.

Hvor det gavner sammenhængen indenfor og mellem Natura 2000-områder og andre særligt værdifulde

naturområder.

Hvor det understøtter bevaring af truede og sårbare arter, f.eks. rødliste-arter og truede og sårbare arter omfattet

af EU’s naturdirektiver. Funktionen af en økologisk forbindelse forbedres væsentligt ved at planlægge den for en

bestemt art eller artsgruppe.

Hvor det giver større sammenhængende naturområder med mulighed for fri dynamik.

Det er forventningen, at de Digitale Naturkort også vil være et væsentligt bidrag til udpegningen af områder baseret på

kriteriet om mere natur og øget sammenhæng.

Med ”udpegning af naturområder, som bidrager til andre formål” forstås, at udpegningen skal understøtte

synergieffekter f.eks. ved udtagning af lavbundsjorde, som både kan have en positiv klima- og natureffekt eller ved

klimatilpasningstiltag som f.eks. etablering af vådområder, som samtidig kan have en positiv natureffekt på bl.a. visse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fuglearter. Det tværministerielle samarbejde har i deres Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

beskrevet uddybende eksempler, som supplement til kriterium nr. 3 om udpegning af naturområder, som bidrager til

andre formål. Kommunalbestyrelserne kan i deres udpegning af områder efter dette kriterium gøre brug af

eksemplerne fra det tværministerielle samarbejde i forhold til at fastlægge naturområder, som bidrager til andre formål:

Lavtliggende landbrugsarealer i ådale og langs vandløb med gode muligheder for at sikre en klimagevinst ved

reduceret CO2- udledning.

Områder, som udover at kunne danne sammenhængende naturområder, også kan tilbageholde og aflede

regnvand for at forebygge oversvømmelser.

Landbrugsarealer med stor risiko for tab af næringsstoffer til vandmiljøet.

Økologiske arealer til mindskelse af randpåvirkninger på naturarealer.

Områder med lavt dyrkningspotentiale.

Større sammenhængende landskaber.

Områder, hvor ny natur også kan rumme store rekreative muligheder.

Områder, som kan sikre sammenhæng med byernes grønne områder. Grønne og landskabeligt attraktive

byrande kan forbinde byen med natur og styrke muligheden for at opleve natur og landskab tæt på.

Mindsket kvælstofudvaskning.

Til § 11 a, stk. 4

Den foreslåede bestemmelse forpligter kommunalbestyrelserne til i deres udpegning af naturområder, som indgår i et

Grønt Danmarkskort, at sikre sammenhæng med nabokommuners udpegning af naturområder. Bestemmelsen skal

bidrage til at sikre opfyldelsen af formålet med etableringen af et Grønt Danmarkskort, som er at sikre mere og bedre

natur i Danmark samt skabe bedre sammenhæng mellem naturarealerne.

Kommunalbestyrelserne pålægges med den foreslåede bestemmelse ikke alene at udpege de relevante eksisterende

og potentielle naturområder, som indgår i et Grønt Danmarkskort men også at sikre en dialog med nabokommunerne

og i givet fald tilpasse udpegningen i forhold til den udpegning, som nabokommunerne vil foretage. Bestemmelsen

skal ses i tæt sammenhæng med den foreslåede § 11 a, stk. 4, hvorefter udpegningen af områder skal tage

udgangspunkt i tre nationale kriterier. Det 2. kriterium, som omhandler udpegning af nye naturområder, som udvider

eller skaber sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder indenfor og mellem Natura 2000-

områder, skal således ikke alene anskues ud fra den kommunale afgrænsning, men skal bidrage til at skabe

sammenhæng mellem værdifuld natur også, hvor denne krydser kommunegrænser.

Til nr. 3

Med den foreslåede bestemmelse forpligtes kommunalbestyrelserne til i kommuneplanens redegørelsesdel at

redegøre for planens forudsætninger, herunder for grundlaget for udpegning af eksisterende og potentielle

naturområder, som indgår i et Grønt Danmarkskort. Det er intentionen med bestemmelsen, at kommunalbestyrelserne

skal redegøre for, hvordan de konkret har anvendt de nationale kriterier og det Digitale Naturkort, og for den konkrete

prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats indenfor et Grønt Danmarkskort. Bestemmelsen forventes at

bidrage til at skabe klarhed over den nødvendige prioritering, som må foretages i den enkelte kommune, og vil dermed

også kunne anvendes i det statslige tilsyn.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen ophæves som konsekvens af det foreslåede forbud mod gødskning og sprøjtning

i § 3a.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 2

Til § 3a, stk. 1

Med bestemmelsen foreslås forbud mod gødskning og sprøjtning på arealer omfattet af lovens § 3, stk. 2 og 3, dvs. heder,

moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der enkeltvis, tilsammen eller i

forbindelse med søer nævnt i § 3, stk. 1, er større end 2.500 m

i sammenhængende areal.

De foreslåede forbud vil gælde alle naturtyper oplistet i § 3, stk. 2 og 3. i praksis vil forbuddet mod gødskning dog overvejende

få betydning for eng- og strandengsarealer, hvorpå der har været en hidtidig lovlig drift med gødskning, svarende til ca. 35.000

ha. For de øvrige naturtyper, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse, gælder som udgangspunkt allerede et forbud mod

gødskning, idet selve eksistensen af disse naturtyper som regel er ensbetydende med, at der ikke hidtil har været gødsket, eller

at gødskningen i hvert fald har været uden landbrugsmæssig interesse, jf. fsva. moser og heder bemærkningerne til

naturbeskyttelsesloven, jf. L70/1991. Der er derfor ikke en hidtidig lovlig drift at fortsætte på arealerne. For vandløb og søer der

er omfattet af § 3, stk. 1, gælder et forbud mod tilstandsændringer, der betyder, at det efter § 3, stk. 1, ikke er tilladt at tilføre

gødning eller sprøjtemidler til disse.

Forbuddet mod gødskning omfatter alle former for gødning, dvs. både kunstig gødning og husdyrgødning. Dog omfatter

forbuddet ikke gødning afsat direkte på arealet fra græssende dyr, i det omfang det sker i overensstemmelse med hidtil lovlig

drift og ikke medfører en tilstandsændring. Kommunalbestyrelsen vurderer som hidtil i det konkrete tilfælde, om afgræsning

forudsætter dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, eller om afgræsning ikke medfører en tilstandsændring på arealet,

f.eks. fordi der er tale om hidtidig lovlig drift og dermed ikke kræver en dispensation.

Det foreslåede forbud mod gødskning er ikke til hinder for anmeldelse til naturafgræsning i henhold til

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 35 og 36 (bkg. 1280/2013) med henblik på afgræsning af § 3-arealer, som forudsat i

bekendtgørelsens anmeldeordninger.

Forbuddet mod sprøjtning omfatter enhver form for brug og udbringning af sprøjtemidler, dvs. uanset om disse benævnes

sprøjtemidler, pesticider eller plantebeskyttelsesmidler, og uanset om der er tale om herbicider, insekticider mv.

Til § 3a, stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i § 3a, stk. 2, giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om undtagelser fra forbuddet i stk. 1.

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om undtagelse af arealer, der anvendes til afgræsning for økologiske husdyr fra

forbuddet mod gødskning, således at disse arealer fortsat kan gødskes i overensstemmelse med hidtidig lovlig drift.

Ministeren kan i bekendtgørelsen definere, hvornår der er tale om økologiske husdyr. Ministeren vil endvidere kunne stille krav

om, at undtagelsen alene skal gælde erhvervsmæssige dyrehold iht. bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter.

Undtagelsen fra forbuddet mod gødskning understøtter regeringens målsætning for økologisk jordbrug. Muligheden for fortsat at

kunne gødske i overensstemmelse med hidtidig lovlig drift, og således at gødskningen ikke medfører tilstandsændringer, sikrer,

at de økologiske bedrifter, herunder i særdeleshed malkekvægsbedrifter, fortsat kan leve op til de særlige krav, der i medfør af

EU-regulering gælder for disse bedrifter. Det gælder særligt kravet til, at dyrene går ude og græsser en stor del af året, hvorfor

det er nødvendigt, at der på græsningsarealerne opretholdes en tilstrækkelig foderproduktion.

Derudover vil ministeren kunne fastsætte nærmere regler vedrørende afgræsning, herunder hvornår der er tale om afgræsning,

dvs. f.eks. krav om en vis andel optag af frisk afbidt græs hhv. tilskudsfoder og om afgræsningsintensitet, dvs. krav til dyretryk

på arealet. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte krav til dokumentation for fodermængde, afgræsningsintensitet og lignende.

Ministeren vil kunne fastsætte regler om, at bekendtgørelsen skal indeholde et princip om kontinuitetsbrud, sådan at den

hidtidige lovlige drift skal anses for afbrudt, hvis der ikke har været gødsket på det pågældende areal i tre på hinanden følgende

år, herunder at gødskning kun kan finde sted de år, hvor arealet anvendes til afgræsning til økologiske husdyr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til § 3a, stk. 3

Den foreslåede bestemmelse i § 3a, stk. 3, forudsættes anvendt sådan, at der etableres en generel adgang for miljøministeren

til at dispensere fra forbuddet mod gødskning og sprøjtning, jf. stk. 1, hvis der er tale om ekspropriation eller, hvor forbuddet får

karakter af ekspropriation i det konkrete tilfælde. Det er således ikke tilstrækkeligt i sig selv, at en lodsejer rammes hårdt af

forbuddet.

Det er forventningen, at dispensationsadgangen kun ville kunne blive relevant i et ganske begrænset antal tilfælde.

I ministerens vurdering, af om der i eventuelle tilfælde af ekspropriation skal meddeles dispensation fra forbuddet mod

gødskning frem for at udbetale ekspropriationserstatning, kan der bl.a. lægges vægt på, om hensynet til beskyttelse af værdifuld

eller truet natur taler afgørende imod en dispensation til fortsat gødskning og sprøjtning.

Det bemærkes, at en eventuel dispensation alene vil betyde, at gødskning og sprøjtning vil kunne fortsættes på arealet i

overensstemmelse med hidtidig lovlig drift på det pågældende areal, dvs. med samme mængde og hyppighed som hidtil.

En dispensation vil kunne gøres tidsbegrænset til f.eks. 10 år, hvorefter forbuddet vil gælde den pågældende ejendom på

samme måde som andre ejendomme. På denne måde mindskes indgrebets intensitet, hvilket kan betyde, at forbuddet ikke får

karakter af ekspropriation i det konkrete tilfælde.

Meddeler ministeren dispensation fra forbuddet mod gødskning og sprøjtning i medfør af den dispensationsadgang, som det

foreslås, at ministeren gives bemyndigelse til at fastsætte for sig selv, vil ministeren ligeledes skulle foretage en habitatvurdering

i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens § 7.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse fastsætter adgang for kommunalbestyrelsen til at dispensere til specifikt målrettede

enkeltforanstaltninger med sprøjtning (pletsprøjtning) mod invasive ikkehjemmehørende arter mv. i de tilfælde, hvor det er

nødvendigt af hensyn til bekæmpelse af invasive ikkehjemmehørende arter eller ved forekomst af plantearter, der er giftige for

husdyr af hensyn til en fortsat udnyttelse af arealet til græsning eller høslæt mv., herunder fx hvor sprøjtning indgår som et

tidsbegrænset led i en plan for bekæmpelse af invasive ikkehjemmehørende arter. Kommunalbestyrelsen skal i det enkelte

tilfælde tage stilling til, om sprøjtning er den mest hensigtsmæssige bekæmpelsesmetode, eller om der findes andre velegnede

metoder, som er mere skånsomme over for det naturlige dyre- og planteliv. Det er forudsat, at kommunalbestyrelsen alene

dispenserer fra forbuddet, når sprøjtning er den mest hensigtsmæssige løsning. Er dette ikke tilfældet skal

kommunalbestyrelsen – på samme måde som i dag – vurdere, om den bekæmpelsesmetode, der er mest hensigtsmæssig, vil

medføre en tilstandsændring på det pågældende areal og dermed forudsætter en dispensation fra reglerne i § 3.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i almindelighed meddeler dispensation til foranstaltninger med sprøjtning til

bekæmpelse af flyvehavre og kæmpebjørneklo, i overensstemmelse med de særlige regler herom, når sprøjtning eller pensling

med bekæmpelsesmidler er den mest skånsomme og hensigtsmæssige bekæmpelsesmetode. Der er således ikke tiltænkt

nogen ændring i retstilstanden for så vidt angår bekæmpelse af flyvehavre og kæmpebjørneklo, jf. NKN-131-00210 og NMK-

510-00263.

Dispensationsadgangen skal administreres under respekt af reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Efter habitatbekendtgørelsen

skal myndigheden, før der træffes afgørelse, foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre

planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et

Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-

området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at det ikke kan udelukkes, at

projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse

til det ansøgte, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2.

Til nr. 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den foreslåede bestemmelse om forbud mod gødskning og sprøjtning, hvortil det foreslås, at kommunalbestyrelsen gives

adgang til at dispensere fsva. sprøjtning, tilføjes lovens § 71, stk. 4, nr. 4, hvorefter miljøministeren fastsætter regler, om i hvilke

tilfælde og på hvilke vilkår dispensationer kan meddeles efter lovens § 65, med henblik på gennemførelse af Det Europæiske

Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet.

Til nr. 5

Det foreslås, at den foreslåede § 3a, stk. 1, tilføjes bestemmelsen i § 89, stk. 1, nr. 1, sådan at overtrædelse af det foreslåede

forbud mod gødskning og sprøjtning kan straffes med bøde.

Til nr. 6

Formålet med indførelsen af den foreslåede bestemmelse er at fastslå, at der ved bødeudmålingen skal lægges vægt på lovens

hensyn, og at det skal betragtes som en skærpende omstændighed, hvis en overtrædelse af loven er begået i forbindelse med

udøvelse af erhvervsvirksomhed. Med lovforslaget skal det tillige betragtes som en skærpende omstændighed, hvis der ved

overtrædelsen er voldt skade på naturtyper eller arter, der er beskyttet i henhold til habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne eller

er fremkaldt fare herfor.

Lovforslaget forudsættes at få som konsekvens, at bødeniveauet for overtrædelser af naturbeskyttelsesloven jf. § 89, stk. 1 eller

regler udstedt i medfør af loven jf. § 89, stk. 3, ensrettes med miljøbeskyttelsesloven, jf. nærmere herom i lovforslagets

almindelige bemærkninger. Samtidig forudsættes det, at praksis ensrettes, således at bødeniveauet er ensartet i

sammenlignelige sager.

Med den nye bestemmelse foreslås en skærpelse af bødeniveauet for overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3. Denne del

af lovforslaget forudsættes at få som konsekvens, at overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3 straffes hårdere, hvilket kan

medføre en større præventiv effekt af bødestraffe ved overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3.

Der henvises endvidere til afsnit 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af et nyt stykke i naturbeskyttelseslovens § 89, jf.

bemærkningerne ovenfor til nr. 4.

Til nr. 8

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af et nyt stykke i naturbeskyttelseslovens § 89, jf.

bemærkningerne ovenfor til nr. 4.

Til § 3

Lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. marts 2015.

Der foreslås endvidere i en overgangsbestemmelse, at kravet til kommunalbestyrelserne om at udarbejde retningslinjer om

udpegning af områder, som indgår i et Grønt Danmarkskort, skal udmøntes i de næstkommende kommuneplanrevisioner. Det

er forventningen, at landets kommunalbestyrelser vil vedtage nye eller reviderede kommuneplaner i løbet af 2017, og at den

første strategiske udpegning af et Grønt Danmarkskort således vil foreligge ved udgangen af 2017 eller kort tid derefter. Den

kommunale udbygning af et Grønt Danmarkskort vil herefter gradvist kunne udvikles som en del af de løbende

kommuneplanrevisioner hvert fjerde år og tilhørende statslige mål og krav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at forbuddet mod gødskning og sprøjtning træder i kraft 1.september 2017, sådan at lodsejerne får mulighed for at

indrette den jordbrugsmæssige drift efter det foreslåede forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer,

herunder tilpasse gødningsafsætningen i overensstemmelse med kravene i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.

maj 2013, som ændret ved lov nr. 1631 af 26. december

2013, foretages følgende ændringer:

§ 11 a.

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

1) udlægning af arealer til byzoner og

sommerhusområder,

2) beliggenheden af områder til forskellige byformål,

f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede

byfunktioner, beliggenheden af offentlige

institutioner, serviceformål,

byomdannelsesområder m.v.,

3) den kommunale detailhandelsstruktur, herunder

afgrænsning af bymidter, bydelscentre,

lokalcentre, områder til særlig pladskrævende

varer og eventuelle aflastningsområder samt

fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til

butiksformål for det enkelte område og maksimale

bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de

enkelte områder, herunder også for enkeltstående

butikker, jf. §§ 5 l-5

4) beliggenheden af trafikanlæg,

5) beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer

til fælles biogasanlæg,

6) beliggenheden af områder til virksomheder m.v.,

hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening

må stilles særlige beliggenhedskrav,

7) beliggenheden af de i § 11 g nævnte anlæg,

8) sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges

til støjfølsom anvendelse, medmindre den

fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener, jf.

§ 15 a,

9) beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder

kolonihaveområder og andre rekreative områder,

10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser,

herunder udpegningen og sikringen af særlig

værdifulde landbrugsområder,

11) beliggenheden af arealer til lokalisering af

driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug,

12) beliggenheden af skovrejsningsområder og

områder, hvor skovtilplantning er uønsket,

§ 11 a

indsættes efter nr. 12 som nyt

nummer:

”13) udpegning af eksisterende og potentielle

naturområder,

som

indgår

Grønt

Danmarkskort, samt for prioritering af

kommunalbestyrelsens naturindsats indenfor

Grønt Danmarkskort, jf. stk. 2-4,”

Nr. 13-20 bliver herefter nr. 14-21.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lavbundsarealer, herunder beliggenheden af

lavbundsarealer, der kan genoprettes som

vådområder,

varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne,

herunder beliggenheden af naturområder med

særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske

forbindelser samt af potentielle naturområder og

potentielle økologiske forbindelser,

sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier,

herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer

og andre væsentlige kulturhistoriske

bevaringsværdier,

sikring af landskabelige bevaringsværdier og

beliggenheden af områder med landskabelig

værdi, herunder større, sammenhængende

landskaber,

sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder

beliggenheden af områder med særlig geologisk

værdi,

friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller

etablering af foranstaltninger til sikring mod

oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko

for oversvømmelse, jf. kapitel 2 i lov om vurdering

og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb

og søer og bekendtgørelse om vurdering og

risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde

eller andre dele af søterritoriet,

anvendelsen af vandløb, søer og kystvande,

arealanvendelsen i kystnærhedszonen i

overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 a,

stk. 1, og § 5 b og

10.

realisering af regler eller beslutninger efter lovens

§§ 3 og 5 j.

§ 11 a

indsættes som

stk. 2-4:

”Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal ved

udpegning af eksisterende og potentielle

naturområder, jf. stk. 1, nr. 13, anvende

Digitale Naturkort.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal ved

udpegning af eksisterende og potentielle

områder, jf. stk. 1, nr. 13, anvende følgende

nationale kriterier i prioriteret rækkefølge:

4) Eksisterende Natura 2000-områder på

land samt øvrige eksisterende værdifulde

naturområder.

5) Nye naturområder, som udvider eller

skaber sammenhæng mellem

eksisterende værdifulde naturområder,

herunder indenfor og mellem Natura

2000-områder.

6) Naturområder, som samtidig bidrager til

andre formål, herunder klimatilpasning- og

forebyggelse, et bedre vandmiljø eller

rekreation.

Stk. 4. Ved udpegningen af eksisterende og

potentielle naturområder, jf. stk. 1, nr. 13, skal

kommunalbestyrelsen sikre sammenhæng

med nabokommuners udpegning af

eksisterende og potentielle naturområder.”

§ 11 e.

Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for

planens forudsætninger, herunder om

den forudsatte rækkefølge for planens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemførelse,

hvordan kommuneplanen forholder sig til den

regionale udviklingsplan, jf. § 10 a, samt den

vedtagne strategi for udviklingen, jf. § 23 a,

I § 11 e, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt

nummer:

”3) grundlaget for udpegning af eksisterende

og potentielle naturområder, som indgår i

Grønt Danmarkskort, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 13.”

Nr. 3-10 bliver herefter nr. 4-11.

3) beskyttede områder efter anden lovgivning og

eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller

projekterings- og anlægslove,

de i vandplanen og Natura 2000-planen, jf. lov om

miljømål m.v. for vandforekomster og

internationale naturbeskyttelsesområder

(miljømålsloven), og de i Natura 2000-skovplanen,

jf. kapitel 4 i lov om skove, fastsatte bestemmelser,

der er relevante for planlægningen af

arealanvendelsen inden for kommuneplanens

geografiske område,

handleplaner for kommunens realisering af

vandplanen og Natura 2000-planen efter §§ 31 a

og 46 a i lov om miljømål m.v. for vandforekomster

og internationale naturbeskyttelsesområder

(miljømålsloven),

kommuneplanens sammenhæng med den

kommunale risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om

vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra

vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering

og risikostyring for oversvømmelser fra havet,

fjorde eller andre dele af søterritoriet,

de i råstofplanen, jf. § 5 a i lov om råstoffer,

fastsatte bestemmelser, der er relevante for

planlægningen af arealanvendelsen inden for

kommunens geografiske område,

den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de

tilgrænsende vandområder,

kommuneplanens sammenhæng med

kommuneplanlægningen i nabokommunerne og

10)

kommuneplanens sammenhæng med den

statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan

for offentlig service.

Stk. 2.

På et kortbilag til redegørelsen skal de eksisterende

og planlagte forhold i kystnærhedszonen vises, herunder

hvilke områder der friholdes for bebyggelse.

Stk. 3.

Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der

indeholder retningslinjer for de i § 11 g nævnte anlæg, skal

indeholde en vurdering af de miljømæssige konsekvenser.

Stk. 4.

Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der

indeholder rammer for forsyningen med butikker, jf. § 11 b,

stk. 1, nr. 7, skal indeholde

en vurdering af omfanget af det eksisterende

bruttoetageareal til butiksformål i bymidten,

bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig

pladskrævende varer og aflastningsområder fordelt

på hovedbutikstyper og disses omsætning,

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller

omdannelse af eksisterende bebyggelse til

butiksformål,

3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen,

herunder en angivelse af, hvilket opland der

forudsættes betjent af de butikker, der kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

placeres inden for de udlagte arealer,

4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser

målene for den kommunale hovedstruktur,

herunder hvordan forslaget fremmer et varieret

butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt

bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til

butiksformål, og

5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige

trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål.

Stk. 5.

Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der

indeholder rammer for etableringen af udvalgsvarebutikker

med et bruttoetageareal på mere end 2.000 m2, jf. § 5 q,

stk. 2, skal indeholde

angivelse af målene for detailhandelsstrukturen i

bymidten,

beskrivelse af, hvordan etableringen af store

udvalgsvarebutikker tilgodeser målene for

detailhandelsstrukturen i kommunen, samt af

forventede konsekvenser for bymiljøet i bymidten

og for bydelscentrene og oplandet og

angivelse af tilgængeligheden for de forskellige

trafikarter til de store butikker og en beskrivelse af,

hvordan parkeringsmulighederne kan indpasses i

de pågældende områder.

Stk. 6.

Redegørelsen for den del af kommuneplanen, som

indeholder rammer for udvidelse af aflastningsområder til

store butikker, jf. § 5 p, stk. 4, skal indeholde en beskrivelse

af, hvorfor en placering i bymidten ikke er mulig. I

beskrivelsen skal indgå en vurdering af alternative

placeringsmuligheder, herunder ved udvidelse af bymidten,

ved ændring af projektets størrelse og udformning og ved

forskellige trafikale løsninger. I vurderingen skal indgå

overvejelser om konsekvenser for detailhandelen i bymidten,

tilgængeligheden for forskellige trafikarter og

parkeringsmuligheder.

Stk. 7.

Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der

indeholder rammer for etablering af møbelbutikker uden for

bymidten, jf. § 5 n, stk. 1, nr. 3, skal indeholde en

beskrivelse af, hvorfor placering i bymidten ikke lader sig

gøre. Redegørelsen skal endvidere indeholde en

beskrivelse af mulighederne for placering i et bydelscenter

og, hvis denne placering ikke viser sig mulig, for placering i

et aflastningsområde med overskydende rummelighed og,

hvis denne ikke viser sig mulig, for placering i et område

udlagt til brug for særlig pladskrævende varegrupper. I

beskrivelsen skal indgå en vurdering af alternative

placeringsmuligheder, herunder ved udvidelse af bymidten,

ved ændring af projektets størrelse og udformning og ved

forskellige trafikale løsninger. I vurderingen af de alternative

placeringsmuligheder skal indgå overvejelser om

konsekvenser for bymiljøet og tilgængeligheden for

forskellige trafikarter og parkeringsmuligheder.

§2

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951

af 3. juli 2013, som senest ændret ved § 19 i lov nr. 86 af

28. januar 2014, foretages følgende ændringer:

§ 3.

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige

søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller

dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette

gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i

vandløb.

Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

heder,

moser og lignende,

strandenge og strandsumpe samt

ferske enge og biologiske overdrev,

når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i

forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end

2.500 m2 i sammenhængende areal.

Stk. 3.

Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af

moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de

ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er

omfattet af beskyttelsen i stk. 1.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning

på arealer, som er beskyttet efter stk. 2 og 3, herunder

regler om mængden af gødning, der må tilføres disse

arealer, og forbud mod gødskning.

§ 3, stk. 4,

ophæves.

Efter § 3 indsættes:

”§

3a.

Der må ikke foretages gødskning og

sprøjtning på arealer, der er omfattet af

bestemmelserne i § 3, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2

og 3.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere

regler om undtagelser fra stk. 1.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler

om, at ministeren i helt særlige tilfælde kan

dispensere fra stk. 1.”

§ 65.

Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse

fra bestemmelserne i § 8, stk. 1, § 11, stk. 3, og § 15, stk. 1.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra

bestemmelserne i § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, og § 19. Den

pågældende skovejer skal underrettes, før der træffes

afgørelse om undtagelse fra § 17, stk. 1.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre

undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, og § 18, stk.1.

Miljøministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen

skal indhente en udtalelse fra ministeren, før der træffes

afgørelse vedrørende § 18, stk. 1.

§ 65, stk. 3,

indsættes efter »§ 3, stk. 1-3,«:

”§ 3a, stk. 1, for så vidt angår sprøjtning”

Stk. 4.

Ved afgørelser efter stk. 1 om erhvervsmæssig

tilplantning med bærbuske eller frugttræer inden for den

udvidede strandbeskyttelseslinje gør miljøministeren

undtagelse fra § 15, stk. 1, selv om der ikke er tale om

særlige tilfælde, medmindre tilplantningen strider mod

tungtvejende kystlandskabelige hensyn.

Stk. 5.

Miljøministeren kan gøre undtagelse fra

bestemmelserne i §§ 8 og 15, når det er nødvendigt for at

realisere en lokalplan om udbygning med vindmøller i

overensstemmelse med kommuneplanlægningen.

Stk. 6.

Miljøministeren kan, hvis der ikke findes et

tilfredsstillende alternativ, meddele dispensation fra

forbuddet i § 29 a. Dispensationen må ikke hindre

opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus

i dens naturlige udbredelsesområde og skal have til formål

1) beskytte vilde dyr og planter og bevare

naturtyperne,

2) forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder,

besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for

ejendom,

3) sikre hensyn til den offentlige sundhed og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn

til væsentlige samfundsinteresser, herunder af

social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige

gavnlige virkninger på miljøet,

4) fremme forskning og undervisning,

5) genoprette en bestand, genudsætte eller opdrætte

arter, herunder kunstigt at opformere planter, eller

6) tillade indsamling eller opbevaring af enheder af

arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, i et begrænset

og specificeret antal og under strengt kontrollerede

betingelser.

Stk. 7.

Afgørelser efter lovgivningen eller regler fastsat i

medfør heraf, som indebærer fravigelse af beskyttelsen efter

§ 29 a, træder i stedet for dispensationer efter stk. 6, hvis

afgørelsen er truffet under betingelser, som svarer til stk. 6,

og som er fastsat i lovgivningen.

§ 71.

Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede

stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens

formål eller til varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser

uden for landets grænser.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af

internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler, der er

nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske

Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er

omfattet af denne lov.

Stk. 4.

Miljøministeren fastsætter med henblik på

gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og

beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke

tilfælde og på hvilke vilkår

1) tilladelser kan meddeles efter § 8, stk. 5, nr. 7, §

15, stk. 4, nr. 7, § 31, stk. 1, og § 32,

2) klitfredning kan ophæves efter § 9, stk. 3,

3) påbud og forbud kan meddeles efter § 11, stk. 1 og

2, § 26, stk. 3, og § 26 a, stk. 3,

4) dispensationer kan meddeles fra § 3, stk. 1-3, § 8,

stk. 1, § 11, stk. 3, § 15, stk. 1, og §§ 16-19, jf. §

65,

§ 71, stk. 4, nr. 4,

indsættes efter »§ 3, stk. 1-

3,«:

”§ 3a, stk. 1,”

dispensationer kan meddeles fra regler udstedt

efter § 8, stk. 7, § 51, stk. 1, eller fra regler, som

fortsat er i kraft i medfør af § 101, stk. 1,

6) godkendelse kan meddeles efter regler udstedt

efter § 20, stk. 2, og

7) bygge- eller beskyttelseslinjer kan ophæves helt

eller delvis efter § 8 og §§ 15-18, jf. § 69, stk. 1.

Stk. 5.

Gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs

direktiver og beslutninger sker endvidere i regler, som

miljøministeren fastsætter i medfør af § 8, stk. 6 og 7, § 27,

stk. 1-4, § 29, stk. 1 og 2, § 30, stk. 1-3, og § 31, stk. 2 og 3.

Stk. 6.

Miljøministeren træffer passende foranstaltninger for

at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkelig

forskelligartede og vidtstrakte levesteder for vilde fuglearter.

§ 89.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 3, stk. 1, 2 og 3, § 8, stk. 1, § 15, stk.

1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, § 21,

stk. 1, § 28, § 29 a, § 31, stk. 1, § 32, § 37, stk. 2,

§ 41, stk. 1 og 2, eller § 74, stk. 1,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 89, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »§ 3, stk. 1,

2 og 3,«:

”§ 3a, stk. 1,”

handler i strid med en afgørelse truffet efter § 19 d,

§ 19 e eller § 19 f,

3) undlader at give meddelelse som nævnt i § 19 b,

stk. 1 og 4, og § 26 a, stk. 1 og 4,

4) færdes og opholder sig på anden måde i naturen

end tilladt efter reglerne i kapitel 4,

5) i strid med reglerne i kapitel 4 forhindrer eller

vanskeliggør offentlighedens adgang til naturen,

6) undlader at efterkomme forbud eller påbud udstedt

efter § 11, stk. 1, § 23, stk. 8, § 24, stk. 5, § 26,

stk. 3, § 27, stk. 1 og 2, § 34, stk. 1, § 53, stk. 2, §

73, stk. 5, § 77 c eller § 77 d,

7) i strid med § 76, stk. 1, modvirker adgangen til en

ejendom eller undlader at efterkomme en

anmodning efter § 76, stk. 3,

8) undlader at give underretning eller træffe

foranstaltninger som nævnt i § 77 b,

9) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er

udstedt efter regler fastsat i medfør af loven,

10) handler i strid med en fredningsbestemmelse, en

fredningskendelse eller en overenskomst om

fredning indgået for fredningsnævn eller

tilsidesætter forskrifter, der er udstedt i medfør

heraf,

11) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller

godkendelse efter loven eller efter regler udstedt

efter loven.

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis

overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på de interesser, som loven tilsigter at

beskytte, jf. § 1 og § 2, eller fremkaldt fare derfor

eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den

pågældende selv eller andre, herunder ved

besparelser.

Stk. 3.

I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne

eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger

omfattet af § 71, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at

straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år under de

omstændigheder, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 89

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

”Stk.

Ved udmåling af bødestraf skal der

lægges vægt på de hensyn, der er nævnt i § 1.

Det er en skærpende omstændighed, hvis

overtrædelsen er begået i forbindelse med

udøvelse af erhverv.”

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 6-11.

Stk. 5.

Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået

ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder

tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået

eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 6.

Er overtrædelsen begået med et motordrevet køretøj,

og er såvel føreren som køretøjet hjemmehørende i

udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet, indtil bøder,

sagsomkostninger og erstatningsbeløb er betalt eller der er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stillet sikkerhed for betalingen. Er beløbet ikke betalt inden 2

måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges

fyldestgørelse i køretøjet.

Stk. 7.

Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelse efter

stk. 6 finder reglerne i retsplejeloven om beslaglæggelse af

ting, der findes at burde konfiskeres, tilsvarende

anvendelse. Tilbageholdelse kan kun ske, hvis det findes

påkrævet for at sikre betaling af beløbet. Var føreren

uberettiget i besiddelse af køretøjet, kan tilbageholdelse ikke

ske.

Stk. 8.

Reglerne i stk. 6 og 7 finder ikke anvendelse med

hensyn til førere, der er hjemmehørende i Finland, Island,

Norge eller Sverige.

Stk. 9.

Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for

overtrædelse m.v. som omhandlet i stk. 1 og for

overtrædelser af bestemmelser i regler udstedt efter loven.

Stk. 10.

Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i

retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang

som i statsadvokatsager.

§3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2015.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved førstkommende

revision af kommuneplanen, der sker på baggrund af

strategien for kommuneplanlægningen i henhold til § 23

a vedtage retningslinjer for udpegning af eksisterende og

potentielle naturområder, som indgår i Grønt

Danmarkskort, samt for prioritering af

kommunalbestyrelsens naturindsats indenfor de

områder, som indgår i Grønt Danmarkskort, efter § 11 a,

stk. 1, nr. 13.

Stk. 3. § 2, nr. 2 og 3 i naturbeskyttelsesloven, træder i

kraft den 1. september 2017

§ 89, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres ”stk. 6

og 7” til ”stk. 7 og 8”.

§ 89, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres ”stk. 6”

til ”stk. 7”.