Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 256
Offentligt
Den store Acceleration
–
kan det fortsætte ?
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
SMART CITY Aalborg
Bæredygtighed er SMART
EU´s
strategi for at blive ”verdens mest bæredygtige,
ressourceeffektive og socialt ansvarlig økonomi - EU´s 2020
strategy”
–
omfatter etableringen af SMARTE BYER som
”driver” for denne omstilling.
Vores byudvikling og dermed planlægning er et centralt
værktøj for kommunerne for at kunne leve op hertil.
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
SMART CITY Aalborg
Bæredygtighed er SMART
Byrådet har besluttet at igangsætte en Smart City Aalborg satsning med
fokus på synergi imellem teknologi, samfund og borgere med følgende
delmål
:
•
•
•
Et bæredygtigt Aalborg:
skal bidrage til opfyldelse af bæredygtigheds- og klimastrategi
Et innovativt Aalborg
:
skal bidrage med løsninger, der giver lokal beskæftigelse og
konkurrencefordele for Erhvervslivet
Et aktivt Aalborg
:
skal aktivt involvere borgerne som medskabere i projekter og løsninger
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
SMART CITY Aalborg
Bæredygtighed er SMART
-
Kræver SMART planlægning
-
-
-
-
SMART
SMART
SMART
SMART
hovedstruktur
Byggeri
mobilitet
Byrum
Den SMARTE by skabes
via Bæredygtig Planlægning
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Bæredygtighedsstrategien
Den holistiske tilgang til Grøn Omstilling
By og bolig
Grøn produktion
Grønt forbrug
Natur genopretning
Mobilitet
Grøn forsyning
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Bæredygtigheds strategien
anvendes ved udarbejdelse af
kommune- og lokalplanerne
1. niveau
By og Boliger
Landskabet og Naturen
2. niveau
De menneskeskabte rammer
3. niveau
Valg af løsninger der fremmer bæredygtighed
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Bæredygtigheds strategien
anvendes ved udarbejdelse af
kommune- og lokalplanerne
By og bolig
Landskabet og Naturen
Byrum
f.eks orienteres mod solen
Udearealerne
f.eks. de økologiske spredningskorridorer bevares og
styrkes
Byggeri
f.eks. placeres så der sikres naturlig afstrømning af
regnvandet
Mobility
f.eks. Vejene optræder ikke som barriere for dyr og vand
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Bæredygtigheds strategien
anvendes ved udarbejdelse af
kommune- og lokalplanerne
By og Bolig
De menneskeskabte rammer
Byrum
f.eks. Mulighed for leg og sport i byrummet
Udearealerne
f.eks. Beplantningen består af hjemmehørende arter
som fremmer biodiversiteten
Byggeri
f.eks. Bygningen afskærmer for trafikstøj i de sårbare
opholdsområder inde og ude
Mobilitet
f.eks. Buslinje giver adgang til service
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Bæredygtigheds strategien
anvendes ved udarbejdelse af
kommune- og lokalplanerne
By og Bolig
Løsninger, der fremmer bæredygtighed
Byrum
f.eks. Regnvand anvendes lokalt til at fremme
biodiversitet, klimatilpasning og rekreation
Udearealer
f.eks. Biofaktoren for området forøges
Byggeri
f.eks. Byggeriet er opført i henhold til bæredygtigheds
–
standarden DGNB og lever op til LavEnergistandarden
Mobilitet
f.eks. Elstandere til Elbiler er integreret i området.
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Blomsten
–
En oversigt over resultaterne fra
Bæredygtighedsvurderingen
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Prioritering af Bæredygtigheds tiltagene
•
I samarbejde med bygherre og kommende brugere afvejes de forskellige
bæredygtighedstiltag
Eksempel på prioritering
fra Eternitten
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Den samlede planproces
Start-up
–
debat
–
analyse
–
høring
–
plan - gennemførsel
OPSTART
DEBAT
ANALYSE
PRIORITERING
FORSLAG
HØRING
PLAN
REALISERING
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
En developer ønskede at skabe en “skovby
tæt på Aalborg,
Vodskov
Bæredygtighedsvurderingen identificerede at :
Grundvand / drikkevand tilstede tæt på overfladen
Området udgør en økologisk spredningskorridor
Det er et smukt landskab
En forøget risiko for at kapaciteten i kloaksystemet overskrides
så der sker hyppigere overløb til naturen
tæt på en eksisterende skov
tæt på et kulturhistorisk område
tæt på kystlinjen
meget trafikstøj fra Motorvejen
Resultatet:
Projektet blev stoppet af byrådet
og området er fjernet fra kommuneplanenlanen
ER DET DÅRLIGT FOR VÆKSTEN ?
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Planstrategien afspejler Bæredygtighedsstrategien
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Aalborg
–
en attraktiv By
Vækst aksen som driver for udvikling
•
Fokuseret vækst og letbane
•
”The tough little big city” –
attraktiv for studerende og
videns arbejdere
•
Synergi mellem offentlige og private investeringer
•
Blandede byfunktioner
•
Udvikling indenfor de nuværende bygrænser
•
Orientering af byen mod fjorden, landskabet og
de blå og grønne forbindelser.
•
Anvendelse af de stigende vandmængder til
rekreation
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Byen
–
et godt sted at leve
–
for alle
Forskellige roller for byen og landsbyerne
•
De 11 store ”byer” tæt på Aalborg besidder muligheder for vækst via god infrastruktur, nærhed til
Aalborg, differentieret service og tilstrækkelig befolkning.
•
De andre byer og landsbyer skal planlægges så det giver rige muligheder for fleksibilitet .
Byen som ramme for the gode hverdagsliv
•
Medborgerskab og lokale løsninger understøttes af
multifunktionale
og flexible løsninger.
Fokus på nye slags byggeri
•
Den tætte by prioriteres over byspredning.
Grønne byer og byrum der fremmer
aktivitet
•
by design og omgivelserne skal indtænke klima, natur ,
sundhed og velvære
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Godsbanearealet
–
konkrete eksempler
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Godsbanearealet
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Multifunktionel anvendelse af
byrummene
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Multifunktionel anvendelse af
byrummene
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Fokus på smuk by og energieffektivitet
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Byfortætning og multifunktionalitet
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Det sunde liv og multifunktionalitet
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Tilpasninger af planloven
By og bolig
Planloven som vi kender den i dag, er således et afgørende
vigtigt værktøj for at kunne skabe en SMART bæredygtig by.
Skal planloven revideres er det afgørende, at der stilles krav
i planloven om, at kommunerne som forudsætning for en
afvigelse kan redegøre for, at afvigelsen fremmer en
bæredygtig byudvikling i forhold til
1. niveau
Landskabet og Naturen
2. niveau
De menneskeskabte rammer
3. niveau
Valg af løsninger, der fremmer bæredygtighed
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Det åbne land
Nye tider for landbruget
•
Udpegning af områder til intensivt landbrug
(pig-city)
•
Biogas
Mere fornybar Energi
•
Aalborg skal beskytte klimaet og anvende
biomasse og Vind
Sammenhængende natur og bedre
rammer for udendørs aktiviteter
•
Benyttelse og beskyttelse af naturen
•
Skovarealet skal forøges fra 7 to 12 %.
Mere og bedre natur
•
Reduktionen i biodiversiteten skal stoppes og en
stigning opnås
–
Grønne korridorer
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Tilpasninger af planloven
Det åbne land
Det åbne land som driver for bæredygtig omstilling
istedet
for “råden banan”
Faste rammer er forudsætning for Vækst, da det giver
Investerings-sikkerhed !!
Infrastruktur og
grøn omstilling
Intensiv anvendelse
Nyt
Paradigme
Ekstensiv anvendelse
Natur og Miljø
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Tilpasninger af planloven
Det åbne land
Infrastruktur og grøn omstilling
VindmølleArealer
Dyrkning af Energiafgrøder
Mobilitet incl Digital infrastruktur
Biogas produktion
Vandindvinding
Lokaliseret på basis af bæredygtighedsvurdering
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Tilpasninger af planloven
Det åbne land
Intensiv anvendelse
Lokalisering af Landbrug
dyrkning på robuste arealer / areal klassificering
Intensiv dyreproduktion
Lokalt erhverv
Små virksomheder i eksisterende ejendomme
Lokaliseret på basis af bæredygtighedsvurdering
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Tilpasninger af planloven
Det åbne land
Ekstensiv anvendelse
Afgræsning
Produktionsskov
Attraktivt byggeri uden miljøgener fra intensivt landbrug
og små virsomheder
Grundvandsbeskyttelse med dyrkningsrestriktioner
Oplevelseszoner (stier, shelters, badning osv)
Trafikbegrænsninger
Oversvømmelsesarealer ved styrt-regn
Lokalisering på basis af bæredygtighedsvurdering
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Tilpasninger af planloven
Det åbne land
Natur og Miljø
Vandplanarealer
Vådområder
Lavbundsarealer
Natura2000
Vandmiljø Natur (vandløbs målsætninger)
Lokalt natur med stor rekreativ værdi / Naturparker
Økologiske forbindelseslinjer / det Grønne Danmarkskort
Lokaliseret på basis af bæredygtighedsvurdering
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Bæredygtig vækst i landbruget
Staten er i gang med bud på en nye areal regulering af
landbruget.
!!
KTC LANDBRUG har et forslag som vil virke baseret på det nye
planlægningsparadigme for det åbne land :
Forslaget sammentænker følgende delområder:
Vandplanernes målsætning (både kvælstof og fosfor)
Målsatte søers beskyttelse (både kvælstof og fosfor)
Grundvandsbeskyttelsen (kvælstof)
Naturbeskyttelsen (kvælstof)
Målsætningen om øget biogasproduktion på grundlag af
husdyrgødning
Frihed for landmanden til at skabe en smidig markdrift på
trods af reguleringen mhp optimale drift muligheder
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
Bæredygtig vækst i det åbne Landbruget
En model i tre dele:
A.
B.
C.
en klassificering af arealer
et virkemiddelkatalog med frit valg for landmanden
en kontrol baseret på egenkontrol og det almindelige miljøtilsyn.
Hovedprincipperne i en god areal regulering
A.
B.
C.
Arealreguleringen skal tage udgangspunkt i Vandområdets reduktionsbehov
Reduktionsbehovet omsættes til reduktionskrav på hvert enkelt areal
Reduktionskravet opfyldes på arealet ved frit at inddrage godkendte
virkemidler
Afgasset gylle indgår som virkemiddel
Brugeren af et areal skal selv dokumentere, at reduktionskravet er opfyldt
Hvis et areal ikke er omfattet af et reduktionskrav (robust areal), kan
landmanden gøde frit op til optimalt faglig/økonomisk niveau
Registreringen af tilførte næringsstoffer til et areal skal omfatte både
kvælstof (N) og fosfor (P), uanset form
D.
E.
F.
G.