Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 256
Offentligt
1520740_0001.png
N O TAT
Oplæg for Miljøudvalget i Folketinget om
planloven
KL har fået mulighed for at fortælle om arbejdet med at foreslå ændringer i
planloven.
Processen
for KL’s arbejde med forslag vedr. planloven
Processen har været den, at vi i 2014 præsenterede et barrierekatalog, som
var helt konkrete eksempler på, hvordan planloven var en barriere for vækst
og udvikling. Derefter har vi arbejdet for at finde løsninger, og her i marts
2015
har vi præsenteret vores oplæg ”Danmark i vækst og balance –
32
konkrete løsningsforslag for den fysiske planlægning”.
Vi har haft et meget tæt samspil med et stort flertal af kommunerne i denne
proces:
- Vi har haft en følgegruppe af kommunaldirektører og et par tekniske
direktører
- Vi har haft syv arbejdsgrupper med faglige medarbejdere fra kom-
muner på de forskellige områder, som planloven dækker
- Vi har haft tæt kontakt til den planfaggruppe, som er nedsat af KTC,
og som vi spiller sammen med i det daglige arbejde
- Fordi emnet var oppe i de økonomiske forhandlinger i 2014, hvor vi
præsenterede vores barrierekatalog, har vi fået input fra rigtig mange
kommuner
- Vi har behandlet sagen på de løbende møder med vores kontaktud-
valg med de tekniske direktører
- Vi har behandlet sagen på de månedlige møder i vores politiske ud-
valg og vores bestyrelse
Den 9. april 2015
Sags ID: SAG-2014-04890
Dok.ID: 2004611
[email protected]
Direkte 3370 3170
Mobil 2165 7159
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
Telefon 3370 3170
www.kl.dk
Side 1/9
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
1520740_0002.png
Den gennemgående tilgang fra vores side i dette arbejde har især været to
forhold.
Det ene er at sikre bedre rammer for lokal vækst og udvikling og et Dan-
mark i balance. Vi har en klar oplevelse af, at planloven og nogen tilknytte-
de love bør have et eftersyn, så disse regler passer både til de områder, hvor
der er gode vækstmuligheder, og også passer til de yderområder, hvor der
ikke er gode vækstmuligheder.
Det andet er at se på, om der er en hensigtsmæssig rollefordeling mellem
stat og kommuner. Vi oplever, at staten blander sig i mindre detaljer, som
man burde kunne overlade til de lokale myndigheder, der kender de lokale
forhold og som skal leve med konsekvenserne af beslutningerne.
En bedre rollefordeling indebærer også en bedre dialog mellem stat og
kommuner. En dialog, hvor man har fokus på at finde muligheder.
Udvalgte forslag fra vores oplæg
Vi vil gerne bruge lejligheden til at præsentere nogen udvalgte af vores for-
slag, og vi har valgt fire områder ud, nemlig:
- Detailhandel
- Støj
- Det åbne land, og
- Kyster.
1. Detailhandel
Planlovens detailhandelsbestemmelser skal indrettes, så de sætter kommu-
nerne bedre i stand til, at lave den detailhandelsplanlægning, der lokalt vur-
deret er behov for i byerne som helhed og i de enkelte bydele.
Løsning 3: En generel revision af detailhandelsbestemmelserne
Der sker en løbende afvikling også af detailhandlen i de tyndt befolkede
områder. Det betyder samtidig, at detailhandelsaktiviteterne koncentreres i
de større og mellemstore byer. Men med de nuværende regler omkring ud-
læg til større udvalgsvarebutikker, har de mellemstore byer dårligere mulig-
heder for, at understøtte en hensigtsmæssig detailhandelsudvikling.
For det første kan der i byer med over 40.000 indbyggere ikke udlægges
arealer til udvalgsvarebutikker på over 2000 m2
udenfor
bymidten.
For det andet kan der i byer under 40.000 indbyggere heller ikke placeres
udvalgsvarebutikker på over 2000m2
indenfor
bymidten.
2
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
1520740_0003.png
Problemet med den nuværende regulering er dels, at grænsen på max. 2000
m2 udvalgsvarebutikker tager afsæt i en forældet forestilling om, hvilke bu-
tikskoncepter der er interessante at investere i. Dels at de relativt store, re-
gionale vækstcentre ikke kan tilbyde arealer udenfor bymidterne til placering
af større udvalgsvarebutikker på trods af, at der findes et marked i form af
privat investeringsvillighed.
KL foreslår, at der igangsættes en revision af detailhandelsbestemmelserne
med særligt henblik på en justering af reglerne vedr. grænsen på 2000 m2
for udvalgsvarebutikker i og udenfor bymidten. Desuden bør der kigges på
den nuværende regulering af rummeligheden indenfor i de enkelte detail-
handelsområder.
Løsning 4: En detailhandelslovgivning der følger med udviklingen i internethandel
KL foreslår, at bestemmelserne ændres, så butikker med et begrænset salg
til private ikke defineres som en detailhandelsbutik, og dermed kan etablere
sig i fx et dertil egnet erhvervsområde.
Løsning 5: Alle varer er potentielt pladskrævende i en moderne detailhandel
KL foreslår, at loven giver mulighed for en konkret vurdering på lokalt ni-
veau af det enkelte butikskoncept med udgangspunkt i lagerbehov, forven-
tet trafik, størrelse mv. helt uafhængig af, hvilke varer der forhandles.
Løsning 6: Lokal udpegning af bymidter frem for statistiske beregninger
KL foreslår, at der sker en lokal udpegning af bymidter, som erstatter de
nuværende statistiske beregninger.
2. Støj
Mange store og mellemstore byer omdanner i disse år de delvist udtjente
eller ikke udnyttede industriområder til nye blandede formål, herunder boli-
ger.
Et vigtigt samfundsmæssigt hensyn i planlægningen er at forebygge sund-
hedsskadelige støjgener. Som udgangspunkt er der derfor forbud mod at
udlægge områder, der i dag er støjbelastede, eksempelvis industriområder,
til formål, der anses som støjfølsomme, eksempelvis beboelse eller kontor-
erhverv, såfremt disse ikke kan sikres mod støjen.
Mulighederne for fornuftige byomdannelsesforløb særligt i områder med
tæt by er dog begrænsede med det nuværende regelsæt vedr. støj.
Løsning 18: Bedre muligheder for at bygge almindelige altaner
3
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
1520740_0004.png
Som støjreglerne er i dag, kan der mange steder i byerne ikke opføres alta-
ner, uden at disse pakkes ind i støjskærmende, men også meget skæmmende
materialer.
Dette er et problem, fordi det er en stor kvalitet for disse boliger at have
altaner, uanset at disse ikke overholder støjgrænserne i samtlige af døgnets
24 timer. KL foreslår derfor, at der gives adgang til, at kommunen kan tilla-
de opførelse af almindelige altaner i bymæssig bebyggelse tæt på fx havne.
Der skal selvfølgelig fortsat sikres tilstrækkelige udendørs opholdsmulighe-
der for beboerne på ikke-støjbelastede arealer. Dette er en helhedsvurdering
som kommunerne er stand til at varetage lokalt.
En lovændring vil samtidig betyde, at virksomhedernes udviklingsmulighe-
der ikke begrænses.
Løsning 19: Reglerne for beregning af indendørs støj skal ændres
I dag skal al indendørs støjberegning foregå med åbne vinduer.
Med udgangspunkt i, at alle bymæssige boliger i dag opføres med et meka-
nisk ventilationsanlæg, er baggrunden for overhovedet at stille krav, om, at
det indendørs støjniveau skal beregnes med åbne vinduer, bortfaldet.
KL foreslår derfor, at beregningsmetoden i miljøstyrelsens vejledninger
ændres til at være en metode, hvor der igen beregnes med lukkede vinduer.
3. Det åbne land
Spørgsmålet om, hvordan vi som samfund ønsker, at det åbne land skal
udvikle sig i de næste årtier, er højaktuelt. Det er derfor vigtigt på såvel lo-
kalt som nationalt niveau at få taget hul på den mere overordnede dialog
herom.
Dialogen bør omfatte en mere grundig debat om, hvilken rolle planlægnin-
gen som ét af flere redskaber kan og bør spille ift. at understøtte udviklin-
gen.
I denne sammenhæng sættes med afsæt i KL’s barrierekatalog særligt fokus
på to områder i det åbne land, hvor kommunerne oplever sig udfordret af
den nuværende lovgivning og administrationen heraf. Det gælder hhv. sane-
ring af bygningsmassen og mulighederne for at tillade øvrige erhverv.
For begge emner gælder, at der er et stort ønske om et større lokalpolitisk
råderum til at foretage de nødvendige afvejninger af, hvordan udviklingen
og omdannelsen af det åbne land skal ske i netop deres område.
4
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
1520740_0005.png
Løsning 24: Udpegning af omdannelseszoner i det åbne land med en mere lempelig regu-
lering
Fra andre kommuneplantemaer kendes udpegninger til særlige formål, se-
nest udpegninger til store husdyrbrug og biogasanlæg samt de kommende
naturudpegninger. Det foreslås, at der på kommuneplan-niveau også bliver
mulighed for at udpege omdannelsesområder for bosætning og mindre er-
hverv i det åbne land.
Udpegningen skal give mulighed for, at der inden for de konkrete områder
via landzonetilladelser kan ske en regulering af byggeri og mindre erhverv
med udgangspunkt i et regelsæt, der er betydeligt mere rummeligt, end til-
fældet er i dag.
Det betyder helt konkret, at en række byggerier og tiltag, der ikke kan till a-
des i dag, skal kunne tillades inden for de udpegede omdannelsesområder.
Det kunne eksempelvis handle om at ændre de nuværende grænser for ud-
videlser og forskydninger af landsbyer, udstykning og jordfordeling, der
muliggør byggeri længere væk fra landsbyen, ombygninger og tilbygninger
til eksisterende boliger i det åbne land, boligernes størrelse osv.
Udpegningen på kommuneplanniveau vil til gengæld sikre, at kommunen
foretager de nødvendige afvejninger ift. de øvrige arealinteresser i landzo-
nen med henblik på, at der investeres med omtanke og under hensyn til
andre nuværende og fremtidige aktiviteter.
Forslaget betyder også, at den mere detaljerede og tidskrævende lokalpla n-
lægning, der ofte ikke står mål med de konkrete bosætningsinteresser, kan
undlades, så længe kommunen administrerer zonen med udgangspunkt i
kommuneplanen.
KL foreslår, at der på kommuneplanniveau bliver mulighed for at udpege
omdannelsesområder for bosætning og mindre erhverv i det åbne land.
Løsning 25: Hurtig og smidig overførsel fra landzone til byzone
Planloven kræver i dag, at der udarbejdes en lokalplan, når der skal ske
overførsel af områder fra landzone til byzone.
I Viborg Kommune gennemføres i øjeblikket et frikommuneforsøg, hvor
kommunen uden en lokalplan, men alene ved et kommuneplantillæg, kan
overføre arealer i mindre byer, der allerede er udlagt i kommuneplanen.
5
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
1520740_0006.png
Fordelen er blandt andet, at byrådet på denne måde kan imødekomme kon-
krete ansøgninger, samt give mulighed for udvikling og herved fremme
vækst
–
særlig i mindre bysamfund. Forslaget vil desuden medføre en afbu-
reaukratisering, idet kommunen undgår at lave lokalplaner, der udelukkende
laves med zoneoverførsel for øje.
KL foreslår, at planloven ændres, så alle kommuner får mulighed for hurtig
og smidig overførsel fra landzone til byzone. Muligheden bør gælde hele det
åbne land, uafhængig af en eventuel udpegning af omdannelseszoner.
Løsning 26: En bredere vifte af erhverv i det åbne land
Med strukturudviklingen i landbruget og en betydelig interesse i at sikre
mest mulig beskæftigelse, er det et voksende lokalpolitisk ønske at give mu-
lighed for, at en bredere vifte af erhverv kan placeres i landzonen.
I dag er det sådan, at reglerne for etablering af ikke-jordbrugsmæssige er-
hverv er forskellige afhængig af hvilke type erhverv der er tale om, hvorvidt
området hvor virksomheden
ønsker at placerer sig er ”vanskeligt stillet”,
hvor mange ansatte den enkelte virksomhed har mv.
KL foreslår derfor, at det undersøges hvilke lovgivningsmæssige og admini-
strative ændringer der kan muliggøre at kommunerne i højere grad end i dag
kan tillade en bredere vifte af erhverv i det åbne land, både i og uden for
landsbyerne.
Løsning 27: Længerevarende landzonetilladelser med ret til genopførelse af bygninger
Som planloven er i dag bortfalder byggeretten som udgangspunkt senest tre
år efter, at et hus er revet ned.
For en del af de nedrivningsmodne huse gælder dog, at ejeren har en for-
ventning om, at byggeretten på sigt vil have en værdi. For at bevare bygge-
retten rives ellers faldefærdige huse derfor ikke ned i det omfang, de burde.
KL foreslår derfor, at de kommuner der ønsker det, får mulighed for at give
en stående landzonetilladelse med ret til genopførelse af huse efter nedriv-
ning inden for en periode der går udover de nuværende 3 år.
Løsning 28: En skrotningsordning for faldefærdige bygninger i landzonen
Et andet virkemiddel, der kunne give et incitament til at få fart i nedrivni n-
gen af faldefærdige boliger, er indførelse af en boligskrotningsordning.
En ny boligskrotningsordning vil dels kunne give et incitament til at sætte
fart i nedrivningen af faldefærdige og skæmmende bygninger i det åbne
6
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
1520740_0007.png
land, dels frigøre nye arealer til energiproduktion, landbrugsdrift eller lig-
nende.
En sådan ordning skal give kommunen en planlægningsmæssig mulighed
for, ved nedrivning af x antal forfaldne boliger, at give tilladelse til et min-
dre antal nye boliger med udgangspunkt i mere fleksible rammer for place-
ring, udformning mv. end de nuværende.
KL foreslår, at det med afsæt i bl.a. skrotningsordningen for vindmøller
undersøges, hvordan en skrotningsordning for faldefærdige bygninger i det
åbne land kan udformes.
4. Kysten
I regeringens ”Vækstplan for Turisme” fra marts 2014 konstateres det, at
antallet af udenlandske turister ved de danske kyster har været i konstant
tilbagegang de seneste ti år.
Det konstateres tillige, at tilbagegangen i den udenlandske turisme blandt
flere faktorer også skyldes en mangel på innovation og kvalitetsudvikling. I
de sidste 25 år er der fx kun investeret begrænset i nye anlæg, faciliteter,
attraktioner, aktiviteter og oplevelser, som kunne have medvirket til at ska-
be ny vækst i kystturismen.
En væsentlig forudsætning for, at kommunerne kan løse deres del af op-
gaven med at understøtte en udvikling af kystturismen samt bidrage til
vækst og udvikling i yderområderne, er en revision af naturbeskyttelseslo-
ven og planloven på dette område.
Revisionen skal ske i respekt for, at det grundlæggende turismeprodukt som
de åbne kyster er, bevares til gavn for både turismen og for de borgere der
bor tæt på. Det er KL’s vurdering, at nedenstående forslag samlet set afspej-
ler en afbalanceret, men også mere tidssvarende tilgang til udviklingen ved
kysterne.
Der sættes her fokus på strandbeskyttelseslinjen og klitfredningszonen, som
reguleres via naturbeskyttelsesloven samt kystnærhedszonen, som reguleres
via planloven. KL foreslår følgende ændringer:
Løsning 29: Nye muligheder for udvikling af de bynære strande og havne
Kommunerne ønsker, at de åbne kyststrækninger bevares som den store
værdi, de er, for både lokale borgere og for dem, der kommer som turister.
Derfor foreslås en balanceret ordning, der gør det muligt at imødekomme
det dokumenterede behov for flere turismerelaterede faciliteter gennem
7
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
1520740_0008.png
bedre rammer for udvikling af de bynære strande og havne, som i dag ofte
er helt eller delvist underlagt strandbeskyttelsen.
Byernes strandområder og/eller havnearealer skal have mulighed for at ud-
vikle sig til vigtige støttepunkter for sommerhusturister, ressortgæster mv.,
når disse ønsker at komme ind til bymæssig bebyggelse hvor der sker lidt
mere. I og foran byerne skal der således være mulighed for at udvikle byer-
ne med boliger, ferie- og fritidsanlæg og bespisning. Man skal kunne ind-
drage tiloversblevne bygninger på havnearealerne og omdanne gamle pak-
huse, fiskeskure og anlægge strandpromenader mv.
Der er store potentialer i at binde byerne og deres havne og strande sam-
men. Det kan realiseres på flere måder.
Én løsning er, at kommunerne inden for en given frist får mulighed for at
søge Miljøministeren om, at den nuværende bynære strandbeskyttelseslinje
ophæves. En sådan ansøgning kunne fx ske på baggrund af en grundig dia-
log med de lokale interesser og en politisk beslutning i det enkelte byråd. På
denne måde sikres en lokal forankring og en lokal afvejning af hensyn.
De bynære strande, hvor beskyttelsen løftes af, skal efterfølgende kunne
indgå i kommunernes almindelige planlægning.
En anden løsning er, at den nuværende strandbeskyttelseslinje bevares in-
takt, men at Naturbeskyttelsesloven ændres således, at anlæg, der understø t-
ter almene turismeformål, sidestilles med kystbeskyttelse, havnedrift mv.,
der i dag nyder en særlig status i loven.
KL foreslår, at Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelse ændres på en må-
de, så den giver nye muligheder for udvikling af de bynære strande og ha v-
ne.
Løsning 30: Byudviklingsmuligheder i kystnærhedszonen
Begrænsningerne i kystnærhedszonen har konsekvenser for nogle byers
muligheder for at enten at sanere, omdanne eller udvikle sig. Det gælder
særligt i de kommuner, hvor den overvejende del af kommunens areal er
omfattet af kystnærhedszonen.
KL foreslår, at kommunerne får bedre muligheder for byudvikling og
byomdannelse i byer, der ligger i kystnærhedszonen.
Løsning 31: Flere små faciliteter, der understøtter natur- og friluftslivet ved standen
8
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 256: Indlæg og præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om planloven den 14. april 2015
KL foreslår, at Naturbeskyttelsesloven og administrationen heraf justeres
med henblik på at sikre de nødvendige fysiske faciliteter, der understøtter et
aktivt natur- og fritidsliv langs de åbne kyster.
9