MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 254: Talepapir fra samrådet den 8. april 2015 om vandområdeplanernes økonomiske konsekvenser for Fy, jf. MIU alm. del

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 254
Offentligt

J.nr. 2015-2332

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg

Spørgsmål W

Vil ministeren redegøre for regeringens forslag til vandplaner,

uddybende med fokus på konsekvenserne for Fyn og øerne,

herunder svare på hvorfor den danske regering vil overimplementere

på området, når det har så store konsekvenser og omkostninger for

erhvervet og efterfølgende for samfundet (jf. artiklerne i Landbrug

Fyn d. 17. februar 2015”Ny vandplan vil koste Tom 400.000 kroner

årligt” og ”Kvælstofregulering koster Fyn meget dyrt”)?

Er ministeren villig til, i lyset af de alvorlige konsekvenser for Fyn og

øerne, at ændre vandplanerne, så det også i fremtiden bliver muligt,

at drive konventionelt landbrug på Fyn og øerne?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V)

Svar – (det talte ord gælder).

Intro

Som I ved, ligger det regeringen meget på sinde,

at Danmark skal være et land i balance.

Der skal være plads til et sundt og aktivt

landbrug i Danmark – men vi skal samtidig

opfylde vores forpligtelser i forhold til EU, og vi

skal sikre rent bade- og drikkevand til fremtidige

generationer.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 254: Talepapir fra samrådet den 8. april 2015 om vandområdeplanernes økonomiske konsekvenser for Fy, jf. MIU alm. del - samrådsspm. W, fra miljøministeren

Vandområdeplaner 2015-2021

De nuværende forslag til vandområdeplaner,

som samrådet drejer sig om, blev sendt i høring

den 22. december 2014.

Vandområdeplanerne er den danske

implementering af EU’s vandrammedirektiv.

Direktivet forpligter os til at opnå en god

tilstand i søer og vandløb – i fjorde og langs

kysterne.

Ifølge direktivet skulle vi have opfyldt målet i år,

men det er ikke lykkedes - langt fra - så vi har

udskudt en del af indsatsen. Målet er nu 2021.

Hvad der skal til, for at vi kan opnå den gode

tilstand i vores fjorde og kystvande er baseret på

beregninger foretaget af

forskningsinstitutionerne Aarhus Universitet og

Dansk Hydraulisk Institut.

Det er altså ikke Miljøministeriet eller mig som

miljøminister, der vurderer hvor meget man skal

reducere mængden af kvælstof til vores

kystvande med for at opnå god tilstand.

Det vil jeg gerne slå helt fast. Indsatsbehovet er

en stringent faglig vurdering, der er baseret på

beregninger fra landets bedste forskere på

området – et arbejde, der har stået på i 2 år, og

som landbrugets organisationer i øvrigt har

været involveret i hele vejen.

Hvad gør regeringen?

Det er selvfølgelig et politisk valg, hvor meget af

indsatsbehovet man vil imødekomme med

politiske beslutninger og i givet fald hvordan.

I regeringens udkast til vandområdeplaner er

der lagt op til en indsats på i alt ca. 1.600 tons

kvælstof ud af et udestående på ca. 7.800 tons

jævnfør forskernes beregninger af behovet.

Det efterlader en rest på ca. 6.200 tons kvælstof.

Det er glædelig vis noget mindre end tidligere

vurderet, og en del steder i landet er der faktisk

udsigt til, at der ikke er behov for yderligere

indsats, udover hvad der allerede er sat i gang.

I forhold til de 1.600 tons, som er med i udkastet

til de nye vandområdeplaner vil jeg gerne

understrege to ting.

For det første bliver landbruget kompenseret

krone for krone for de initiativer, der

selvstændigt iværksættes som led i de nye

vandområdeplaner – her taler vi primært om

etableringen af vådområder og udtagning af

lavbundsjord.

Og jeg siger det lige igen, for der er åbenbart en

del uklarhed omkring dette emne. De nye

vandområdeplaner indeholder ikke en eneste

regning til landbruget. Punktum.

For det andet – og det giver åbenbart også

anledning til uklarhed – så har regeringen ikke

på nogen som helst måde besluttet sig til,

hvornår eller stillet forslag til hvordan at

mankoen på de 6.200 tons kvælstof skal

håndteres.

Skræmmekampagne

Jeg undrer mig derfor også over, at Venstre og

landbrugets organisationer sammen finder det

formålstjeneligt, at rejse rundt og lave

skræmmekampagner om regeringens

vandmiljøindsats - og fx fortælle at vi nu skal

braklægge halvdelen af Fyn.

Hvis man tog sig tiden til faktisk at læse de

vandområdeplaner, der er i høring, vil man se,

at vandplanerne påvirker under 1 % af de mest

marginale landbrugsjorder, og det sker mod fuld

kompensation.

Hvordan man får det regnet om til, at halvdelen

af Fyn skal braklægges overstiger min fantasi.

At rejse rundt med sådanne fortællinger mener

jeg ikke gør andet, end at skabe utryghed blandt

de fynske landmænd. Landmændene har

udfordringer nok i forvejen, så der er ingen

grund til at kaste ’benzin på bålet’ ved at opstille

regnestykker på baggrund af rent gætværk om,

hvad fremtiden måtte bringe af ulykker.

Ingen overimplementering

Når jeg derfor bliver spurgt om, hvorfor

regeringen vil overimplementere

vandrammedirektivet. Må jeg bare svare: ’’Det

vil regeringen heller ikke”.

Som sagt er vi forpligtet til – uanset hvilken

regering der er tale om – at overholde de fælles

aftaler i EU. Det går jeg ud fra, at Venstre også

fortsat mener, selvom jeg jo kan læse mig til i

pressen, at Venstre vil rulle vandplanerne

tilbage.

Vandrammedirektivet kræver, at der skal være

god tilstand i alle fjorde og kystvande – og

vandrammedirektivet kræver at Danmark har

gyldige vandplaner.

I dag er det langt fra tilfældet. Jeg kan oplyse, at

der dags dato er god økologisk tilstand i ca. 2 %

af de danske kystvande.

Det vil sige, at miljøkvaliteten er for lav i cirka

98 % af vores kystvand.

Jeg kan på det grundlag afvise at regeringen har

overimplementeret vandrammedirektivet –

hvilket jeg i øvrigt synes ligger i fin forlængelse

af de nyeste konklusioner fra De

Miljøøkonomiske Vismænd.

Og jeg kan også afvise, at regeringen vil

iværksætte planer der vil braklægge halvdelen af

Fyn, som det nævnes i de artikler, der er

tilknyttet samrådsspørgsmålet.

Behov for ansvarlighed

Afslutningsvist vil jeg gerne opfordre til noget

mere ansvarlighed.

Lad nu landmændene være i fred med

skræmmekampagner, og lad være med at stille

landmændene urealistiske scenarier i udsigt om

afvikling af alt miljøregulering.

Det er uansvarligt, som VKO har foreslået, at

rulle hele kvælstofreguleringen tilbage,

herunder det normsystem som blev indført i

slutningen af 90’erne, og som har fungeret i

mere end 15 år – uden at VKO kommer med et

reelt alternativ.

Det vil være et kæmpe tilbageslag for naturen og

miljøet, og det vil være i strid med de

forpligtelser, som vi politisk har bundet os til i

det europæiske fællesskab.

Det er helt ude af balance.