Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 253
Offentligt
1519824_0001.png
J.nr. NST-4201-00728
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. K stillet af Folketingets Udvalg for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Spørgsmål K:
”Ministrene bedes redegøre for konsekvenserne
for fiskerierhvervet og afledte erhverv samt for
fiskebestandene ved de foreslåede lukninger af
fiskeriområder i Kattegat”.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik
Høegh (V) og Thomas Danielsen (V)
Svar
Tak for samrådsspørgsmålet. Vi har aftalt, at jeg
indledningsvist fortæller om baggrunden for
vores forslag. Herefter vil fødevareministeren
redegøre for konsekvenserne af forslaget.
Regeringen har en ambition om, at vores
havmiljø skal have det godt. Vi skal passe på den
unikke natur, som havet rummer, og vi skal
værne om de dyr og planter, der lever på
havbunden. Vi skal give plads til, at den sårbare
og truede natur kan få et pusterum.
Beskyttelsen af havmiljøet skal ske på en måde,
så vi fortsat kan have en bæredygtig udnyttelse af
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 253: Talepapir fra samråd i fødevareudvalget den 16/4-15 om forslag til beskyttede områder i Kattegat, jf. FLF alm. del - samrådsspm. K, fra miljøministeren
den fantastiske ressource, som havet er. Vi skal
have den rigtige balance mellem benyttelse og
beskyttelse.
I dag er tilstanden i vores havområder ikke god
nok. Tværtimod viser havstrategiens
basisanalyse fra 2012, at flere af de sårbare arter,
der lever på havbunden, er gået tilbage. Det
gælder for eksempel korallerne, de små krebsdyr
og de store hestemuslinger.
Havbunden i Kattegat er en vigtig del af havets
økosystem og leverer føde til havets dyreliv.
Dermed udgør den indirekte grundlaget for både
fisk, fugle og havpattedyr.
Den dybe, bløde havbund er meget udbredt i
Kattegat, og den rummer en meget stor del af det
liv, der er i Danmarks havmiljø.
Men i mange år har en meget stor del af den
dybe, bløde havbund i Kattegat været påvirket af
menneskelige aktiviteter – blandt andet af fiskeri
med bundtrawl, som er noget af det, vi skal tale
om i dag.
Flere af dyresamfundene på den dybe, bløde
havbund er truede. Det er de dyr, der sidder på
havbunden og de dyr, der vokser langsomt, der
er mest sårbare overfor bundtrawl. Havbunden
har derfor brug for områder med
sammenhængende beskyttelse, som kan skabe ro
til, at naturen kan udvikle sig.
Beskyttede områder vil betyde, at levestederne
for de sårbare dyr på havbunden bliver beskyttet.
2
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 253: Talepapir fra samråd i fødevareudvalget den 16/4-15 om forslag til beskyttede områder i Kattegat, jf. FLF alm. del - samrådsspm. K, fra miljøministeren
Det vil kunne betyde, at vi får en større variation
af dyreliv i områderne - og dermed bedre tilstand
i havmiljøet.
Derfor sendte regeringen et forslag i høring den
16. januar 2015, som skal beskytte seks områder
i Kattegat, hvor havbunden rummer værdifuldt
og sårbart liv.
Områderne dækker et areal på 650 km
2
, og de vil
primært blive beskyttet mod 1) fiskeri med
bundslæbende redskaber – altså bundtrawl, 2)
råstofindvinding og 3) dumpning af
havbundsmateriale, der er gravet op i sejlrender
eller havne – det man kalder klapning.
Forslaget skal også bidrage til, at vi kan leve op
til vores forpligtelser efter havstrategidirektivet
om at skabe et sammenhængende og
repræsentativt net af beskyttede havområder,
som det hedder.
Formålet med havstrategidirektivet er netop at
sikre god miljøtilstand i havmiljøet senest i
2020.
Senest ved udgangen af 2015 – altså i år – skal
Danmark offentliggøre et endeligt
indsatsprogram, der beskriver de indsatser, der
skal til for at opnå de fastsatte miljømål og
dermed arbejde henimod god miljøtilstand i
havmiljøet.
Indsatsprogrammet, som vi altså skal
offentliggøre inden udgangen af i år, skal
indeholde såkaldte ”geografiske
3
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 253: Talepapir fra samråd i fødevareudvalget den 16/4-15 om forslag til beskyttede områder i Kattegat, jf. FLF alm. del - samrådsspm. K, fra miljøministeren
beskyttelsesforanstaltninger” – altså geografisk
udpegede områder, som kommer under
beskyttelse. Og det er et krav fra EU, at de
beskyttede områder skal udgøre et net:
der er sammenhængende,
der er repræsentativt for de naturtyper, der
findes i vores have, og
der i tilstrækkelig grad dækker
mangfoldigheden i havmiljøet.
Det eksisterende netværk af beskyttede
havområder i Kattegat består af Natura 2000-
områderne, som er udpeget efter EU’s
habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv.
Den dybe, bløde havbund som rummer et rigt
dyreliv og dækker ca. en fjerdedel af den danske
del af Kattegat, er dog ikke en del af Natura
2000-beskyttelsen.
Derfor er den eksisterende beskyttelse
ikke
repræsentativ for havnaturen i Kattegat, sådan
som havstrategidirektivet stiller krav om.
Alt i alt er det altså nødvendigt at udpege
beskyttede områder på den dybe, bløde havbund
i Kattegat.
Med vores forslag beskytter vi ca. 4 % af den
danske del af Kattegat og ca. 9 % af den dybe,
bløde havbund. Og vi vurderer, at det – sammen
med de eksisterende Natura 2000-områder – er
tilstrækkeligt til at opfylde direktivets krav om
en sammenhængende og repræsentativ
beskyttelse af havmiljøet i Kattegat.
4
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 253: Talepapir fra samråd i fødevareudvalget den 16/4-15 om forslag til beskyttede områder i Kattegat, jf. FLF alm. del - samrådsspm. K, fra miljøministeren
Udpegningen af beskyttede områder på dele af
den dybe, bløde havbund vil som sagt betyde, at
levestederne for de sårbare arter på havbunden
på lang sigt vil blive styrket.
Vores forslag har ikke til formål at beskytte
fiskebestandene som sådan. Vi er ikke gået
specifikt efter områder, der er yngle- eller
opvækstområder for fisk. Og det er jo fortsat
tilladt at anvende fiskeredskaber i områderne.
Bare ikke de redskaber, der påvirker havbunden
mest.
Jeg mener, at vi har fundet en balanceret
løsning, der i meget høj grad tager hensyn til
fiskernes aktuelle fiskerimønstre. Og som også
vil være med til at give en reel fremtidssikret
beskyttelse af havbunden i de udpegede
områder.
Men vi er selvfølgelig åbne overfor at lytte til de
input, der er kommet i høringsfasen – det er jo
derfor, vi har en offentlig høring.
Allerede inden forslaget blev sendt i høring, var
der dialog med interessenterne om, hvor
områderne kunne placeres. Det var både med
Danmarks Fiskeriforening, fiskerne på Læsø og
de grønne organisationer.
Under den offentlige høring har Naturstyrelsen
og NaturErhvervstyrelsen også afholdt flere
tekniske møder med fiskerierhvervet og Læsø
Kommune. Jeg har selv haft et godt og
5
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 253: Talepapir fra samråd i fødevareudvalget den 16/4-15 om forslag til beskyttede områder i Kattegat, jf. FLF alm. del - samrådsspm. K, fra miljøministeren
konstruktivt møde med Læsøs borgmester i
høringsperioden.
For hvis der er noget, der kan gøres på en
smartere måde, er vi selvfølgelig villige til at se
på det.
Men det er ikke en mulighed, som nogen ellers
har peget på i debatten, bare at erstatte
regeringens forslag med den aftale, som
Danmarks Fiskeriforening og WWF har indgået
om certificering af bæredygtigt fiskeri efter
jomfruhummer.
Den aftale indebærer, at Fiskeriforeningen
forpligter sig til at sikre, at de certificerede
trawlere ikke fisker i de områder, der indgår i
aftalen. Områderne dækker primært stenrev og
kun en lille del er dyb, blød havbund.
WWF og Fiskeriforeningens aftale har altså et
andet sigte end at leve op til
havstrategidirektivets krav. Og det noterer jeg
mig også, at det er WWF enig i.
Men jeg synes, det er rigtig positivt, at
organisationerne samarbejder om at se på,
hvordan der kan fiskes, så fiskeriet både tager
hensyn til naturen og til erhvervet.
For jeg er overbevist om, at det er muligt,
både
at tage hensyn til erhvervslivet
og
beskytte
vigtige havområder, der kan få vores havmiljø
tilbage på fode.
6
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 253: Talepapir fra samråd i fødevareudvalget den 16/4-15 om forslag til beskyttede områder i Kattegat, jf. FLF alm. del - samrådsspm. K, fra miljøministeren
Og det er i dét lys, regeringens forslag til
beskyttede områder i Kattegat skal ses.
7