MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 253: Talepapir fra samråd i fødevareudvalget den 16/4-15 om forslag til beskyttede områder i Kattegat, jf. FLF alm. del

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 253
Offentligt

J.nr. NST-4201-00728

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

nr. K stillet af Folketingets Udvalg for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Spørgsmål K:

”Ministrene bedes redegøre for konsekvenserne

for fiskerierhvervet og afledte erhverv samt for

fiskebestandene ved de foreslåede lukninger af

fiskeriområder i Kattegat”.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik

Høegh (V) og Thomas Danielsen (V)

Svar

Tak for samrådsspørgsmålet. Vi har aftalt, at jeg

indledningsvist fortæller om baggrunden for

vores forslag. Herefter vil fødevareministeren

redegøre for konsekvenserne af forslaget.

Regeringen har en ambition om, at vores

havmiljø skal have det godt. Vi skal passe på den

unikke natur, som havet rummer, og vi skal

værne om de dyr og planter, der lever på

havbunden. Vi skal give plads til, at den sårbare

og truede natur kan få et pusterum.

Beskyttelsen af havmiljøet skal ske på en måde,

så vi fortsat kan have en bæredygtig udnyttelse af

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 253: Talepapir fra samråd i fødevareudvalget den 16/4-15 om forslag til beskyttede områder i Kattegat, jf. FLF alm. del - samrådsspm. K, fra miljøministeren

den fantastiske ressource, som havet er. Vi skal

have den rigtige balance mellem benyttelse og

beskyttelse.

I dag er tilstanden i vores havområder ikke god

nok. Tværtimod viser havstrategiens

basisanalyse fra 2012, at flere af de sårbare arter,

der lever på havbunden, er gået tilbage. Det

gælder for eksempel korallerne, de små krebsdyr

og de store hestemuslinger.

Havbunden i Kattegat er en vigtig del af havets

økosystem og leverer føde til havets dyreliv.

Dermed udgør den indirekte grundlaget for både

fisk, fugle og havpattedyr.

Den dybe, bløde havbund er meget udbredt i

Kattegat, og den rummer en meget stor del af det

liv, der er i Danmarks havmiljø.

Men i mange år har en meget stor del af den

dybe, bløde havbund i Kattegat været påvirket af

menneskelige aktiviteter – blandt andet af fiskeri

med bundtrawl, som er noget af det, vi skal tale

om i dag.

Flere af dyresamfundene på den dybe, bløde

havbund er truede. Det er de dyr, der sidder på

havbunden og de dyr, der vokser langsomt, der

er mest sårbare overfor bundtrawl. Havbunden

har derfor brug for områder med

sammenhængende beskyttelse, som kan skabe ro

til, at naturen kan udvikle sig.

Beskyttede områder vil betyde, at levestederne

for de sårbare dyr på havbunden bliver beskyttet.

Det vil kunne betyde, at vi får en større variation

af dyreliv i områderne - og dermed bedre tilstand

i havmiljøet.

Derfor sendte regeringen et forslag i høring den

16. januar 2015, som skal beskytte seks områder

i Kattegat, hvor havbunden rummer værdifuldt

og sårbart liv.

Områderne dækker et areal på 650 km

, og de vil

primært blive beskyttet mod 1) fiskeri med

bundslæbende redskaber – altså bundtrawl, 2)

råstofindvinding og 3) dumpning af

havbundsmateriale, der er gravet op i sejlrender

eller havne – det man kalder klapning.

Forslaget skal også bidrage til, at vi kan leve op

til vores forpligtelser efter havstrategidirektivet

om at skabe et sammenhængende og

repræsentativt net af beskyttede havområder,

som det hedder.

Formålet med havstrategidirektivet er netop at

sikre god miljøtilstand i havmiljøet senest i

2020.

Senest ved udgangen af 2015 – altså i år – skal

Danmark offentliggøre et endeligt

indsatsprogram, der beskriver de indsatser, der

skal til for at opnå de fastsatte miljømål og

dermed arbejde henimod god miljøtilstand i

havmiljøet.

Indsatsprogrammet, som vi altså skal

offentliggøre inden udgangen af i år, skal

indeholde såkaldte ”geografiske

beskyttelsesforanstaltninger” – altså geografisk

udpegede områder, som kommer under

beskyttelse. Og det er et krav fra EU, at de

beskyttede områder skal udgøre et net:



der er sammenhængende,



der er repræsentativt for de naturtyper, der

findes i vores have, og



der i tilstrækkelig grad dækker

mangfoldigheden i havmiljøet.

Det eksisterende netværk af beskyttede

havområder i Kattegat består af Natura 2000-

områderne, som er udpeget efter EU’s

habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv.

Den dybe, bløde havbund som rummer et rigt

dyreliv og dækker ca. en fjerdedel af den danske

del af Kattegat, er dog ikke en del af Natura

2000-beskyttelsen.

Derfor er den eksisterende beskyttelse

ikke

repræsentativ for havnaturen i Kattegat, sådan

som havstrategidirektivet stiller krav om.

Alt i alt er det altså nødvendigt at udpege

beskyttede områder på den dybe, bløde havbund

i Kattegat.

Med vores forslag beskytter vi ca. 4 % af den

danske del af Kattegat og ca. 9 % af den dybe,

bløde havbund. Og vi vurderer, at det – sammen

med de eksisterende Natura 2000-områder – er

tilstrækkeligt til at opfylde direktivets krav om

en sammenhængende og repræsentativ

beskyttelse af havmiljøet i Kattegat.

Udpegningen af beskyttede områder på dele af

den dybe, bløde havbund vil som sagt betyde, at

levestederne for de sårbare arter på havbunden

på lang sigt vil blive styrket.

Vores forslag har ikke til formål at beskytte

fiskebestandene som sådan. Vi er ikke gået

specifikt efter områder, der er yngle- eller

opvækstområder for fisk. Og det er jo fortsat

tilladt at anvende fiskeredskaber i områderne.

Bare ikke de redskaber, der påvirker havbunden

mest.

Jeg mener, at vi har fundet en balanceret

løsning, der i meget høj grad tager hensyn til

fiskernes aktuelle fiskerimønstre. Og som også

vil være med til at give en reel fremtidssikret

beskyttelse af havbunden i de udpegede

områder.

Men vi er selvfølgelig åbne overfor at lytte til de

input, der er kommet i høringsfasen – det er jo

derfor, vi har en offentlig høring.

Allerede inden forslaget blev sendt i høring, var

der dialog med interessenterne om, hvor

områderne kunne placeres. Det var både med

Danmarks Fiskeriforening, fiskerne på Læsø og

de grønne organisationer.

Under den offentlige høring har Naturstyrelsen

og NaturErhvervstyrelsen også afholdt flere

tekniske møder med fiskerierhvervet og Læsø

Kommune. Jeg har selv haft et godt og

konstruktivt møde med Læsøs borgmester i

høringsperioden.

For hvis der er noget, der kan gøres på en

smartere måde, er vi selvfølgelig villige til at se

på det.

Men det er ikke en mulighed, som nogen ellers

har peget på i debatten, bare at erstatte

regeringens forslag med den aftale, som

Danmarks Fiskeriforening og WWF har indgået

om certificering af bæredygtigt fiskeri efter

jomfruhummer.

Den aftale indebærer, at Fiskeriforeningen

forpligter sig til at sikre, at de certificerede

trawlere ikke fisker i de områder, der indgår i

aftalen. Områderne dækker primært stenrev og

kun en lille del er dyb, blød havbund.

WWF og Fiskeriforeningens aftale har altså et

andet sigte end at leve op til

havstrategidirektivets krav. Og det noterer jeg

mig også, at det er WWF enig i.

Men jeg synes, det er rigtig positivt, at

organisationerne samarbejder om at se på,

hvordan der kan fiskes, så fiskeriet både tager

hensyn til naturen og til erhvervet.

For jeg er overbevist om, at det er muligt,

både

at tage hensyn til erhvervslivet

beskytte

vigtige havområder, der kan få vores havmiljø

tilbage på fode.

Og det er i dét lys, regeringens forslag til

beskyttede områder i Kattegat skal ses.