Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 250
Offentligt
1518854_0001.png
Grøn velfærdspolitik
Natur- og Miljøpolitisk redegørelse 2015
Footer Luptas quam volupta
2
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Titel:
Grøn Velfærdspolitik
Natur- og Miljøpolitisk redegørelse 2015
Udgiver:
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
www.mst.dk
År:
2015
Redaktion:
Bo Møller Gottlieb
Mikkel Stenbæk Hansen
ISBN nr.
978-87-93352-00-1
Ansvarsfraskrivelse:
Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan
offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.
Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring
den danske miljøpolitik.
Må citeres med kildeangivelse.
2
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Indhold
Forord ....................................................................................................................... 4
Indledning................................................................................................................. 5
1.
Arealer ............................................................................................................... 6
1.1 Udfordringer og målsætninger .............................................................................................. 6
1.2 Status ...................................................................................................................................... 6
1.3 Iværksatte initiativer og resultater .........................................................................................7
Luft .................................................................................................................... 9
2.1 Udfordringer og målsætninger .............................................................................................. 9
2.2 Status ...................................................................................................................................... 9
2.3 Iværksatte initiativer og resultater .......................................................................................10
Vand ................................................................................................................ 13
3.1 Udfordringer og målsætninger ............................................................................................. 13
3.2 Status ..................................................................................................................................... 13
3.3 Iværksatte initiativer og resultater ....................................................................................... 14
Hav ...................................................................................................................17
4.1 Udfordringer og målsætninger ............................................................................................. 17
4.2 Status ..................................................................................................................................... 17
4.3 Iværksatte initiativer og resultater .......................................................................................18
Klimaforandringer ........................................................................................... 20
5.1 Udfordringer og målsætninger ............................................................................................ 20
5.2 Status .................................................................................................................................... 20
5.3 Iværksatte initiativer og resultater ....................................................................................... 21
Natur og biodiversitet ....................................................................................... 24
6.1 Udfordringer og målsætninger ............................................................................................ 24
6.2 Status .................................................................................................................................... 24
6.3 Iværksatte initiativer og resultater ...................................................................................... 25
Naturressourcer ............................................................................................... 28
7.1 Udfordringer og målsætninger ............................................................................................ 28
7.2 Status .................................................................................................................................... 28
7.3 Iværksatte initiativer og resultater ...................................................................................... 29
Miljø og Sundhed.............................................................................................. 31
8.1 Udfordringer og målsætninger ............................................................................................. 31
8.2 Status ..................................................................................................................................... 31
8.3 Iværksatte initiativer og resultater ...................................................................................... 32
Produktion, forbrug, og affald .......................................................................... 35
9.1 Udfordringer og målsætninger ............................................................................................ 35
9.2 Status .................................................................................................................................... 35
9.3 Iværksatte initiativer og resultater ...................................................................................... 36
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10. Tværgående miljøpolitiske temaer .................................................................... 42
10.1 Udfordringer og målsætninger ............................................................................................ 42
10.2 Status .................................................................................................................................... 42
10.3 Iværksatte initiativer og resultater ...................................................................................... 43
Referencer .............................................................................................................. 46
Grøn Velfærdspolitik
3
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Forord
Grøn velfærd gennem moderne miljøpolitik
Til et velfærdssamfund som det danske hører et sundt og rent miljø og et varieret
landskab med adgang til en rig og mangfoldig natur. Vi forventer, at luften omkring os er
ren, drikkevandet er rent, og at vi kan købe produkter uden at være bekymrede for
indholdet af kemikalier. Målet er at skabe grøn velfærd, og derfor kalder vi denne
redegørelse for
Grøn velfærdspolitik.
Grøn velfærdspolitik
beskriver udvalgte større initiativer inden for natur- og
miljøpolitikken siden 2009 - fra Naturplan Danmark over Ren Luft Pakken til
Energiaftalen. Redegørelsen følger samme opbygning som Miljøtilstandsrapporten, som
gennemgår naturen og miljøets tilstand i Danmark.
Vi er nået langt med natur- og miljøpolitikken, men der er fortsat en række udfordringer,
som kræver en målrettet indsats. Regeringen vil arbejde for en grøn velfærd baseret på,
at vi ikke behøver at vælge mellem økonomi og miljø
–
de er tværtimod hinandens
forudsætninger. Tag bare de store investeringer i bedre spildevandsrensning, som ikke
alene har givet os rent badevand i Københavns Havn til gavn for velfærden og miljøet,
men som også gavner turismen og eksporten af vandløsninger til hele verden.
Den grønne velfærdpolitik løftes ikke af Miljøministeriet alene. Den forudsætter en
indsats fra mange sektorer og myndigheder i et tæt offentligt samarbejde. Samtidigt
ønsker vi at inddrage organisationer, virksomheder og borgere i en tæt dialog, så alle
gode ideer bliver hørt i udviklingen af fremtidens løsninger for natur- og miljøområdet.
Det er moderne miljøpolitik.
Mange miljøproblemer kan ikke løses i Danmark alene. Tænk bare på luftforurening, på
havmiljøet, eller på de kemikalier, der anvendes i de produkter, vi importerer. Derfor
besluttes en stor del af vores miljølovgivning sammen med andre lande - særligt i EU.
Regeringen vil fortsat arbejde for ambitiøse internationale miljøkrav, der beskytter
miljøet og danske forbrugere, og som bringer grønne danske løsninger ud i verden til
gavn for danske virksomheder og arbejdspladser.
God læselyst
Kirsten Brosbøl
4
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Indledning
Natur- og miljøpolitisk redegørelse har til formål at give en samlet beskrivelse af de
væsentligste natur- og miljøpolitiske initiativer i perioden 2009-2014.
Redegørelsen er bygget op omkring de samme ti temaer, som i Miljøtilstandsrapport
2014 for at koble tilstandsbeskrivelserne med de væsentligste politiske initiativer.
Temaerne er: Arealer; Luft; Vand; Hav; Klimaforandringer; Natur og Biodiversitet;
Naturressourcer; Miljø og Sundhed; Produktion, Forbrug og Affald; samt Tværgående
miljøpolitiske temaer.
For hvert afsnit redegøres kortfattet for udfordringer på området, politiske
målsætninger, status samt politiske initiativer på området. Flere af initiativerne påvirker
natur- og miljøtilstanden indenfor flere af rapportens ti tematiske områder. For at undgå
gentagelser, er initiativerne i udgangspunktet kun beskrevet en gang, under det tema, der
vurderes at være væsentligst.
Redegørelsen dækker statslige initiativer, herunder dansk implementering af EU
lovgivning og internationale konventioner og aftaler. På en række områder varetages den
løbende miljøindsats og gennemførelsen af nationale initiativer af kommunerne og
regioner, herunder fx ift. affaldshåndtering, vandforsyning, spildevandsrensning,
klimatilpasning, naturpleje og jordforurening. Enkeltstående initiativer i kommunerne
og regioner falder udenfor rammerne af denne redegørelse.
De politiske initiativer, der indgår i redegørelsen, er udvalgt som eksempler på større og
væsentlige politiske initiativer, der har betydning for natur og miljø. Listen over
initiativer udgør således på ingen måde en udtømmende liste over politiske initiativer på
natur- og miljøområdet. Referencer til de udvalgte initiativer findes sidst i publikationen.
Natur- og Miljøpolitisk redegørelse er udarbejdet af Miljøministeriet med input fra en
række andre ministerier. Redegørelsen har været i offentlig høring i ni uger.
Grøn Velfærdspolitik
5
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1.
Arealer
1.1
Udfordringer og målsætninger
Presset på arealanvendelsen i Danmark er blevet større, og der er i de seneste år opstået
nye arealbehov. Der skal være plads til et miljømæssigt bæredygtigt landbrugserhverv
med vækstmuligheder, bæredygtig by- og erhvervsudvikling, mere vedvarende
energiproduktion, bedre sikring mod oversvømmelser, bevaring af kulturmiljøer, større
skovareal, rekreative områder og mere og bedre natur.
Natur- og miljøhensyn skal balanceres mod andre samfundsinteresser. Der skal
prioriteres i arealanvendelsen og i øget grad arbejdes for at tilgodese flere formål på
samme areal.
Regeringen vil skabe udvikling, dynamik og vækst i hele landet. Regeringen vil gøre det
på en måde, så natur og landskaber beskyttes, jordforurening håndteres, der skabes en
mere effektiv og miljørigtig transport, mængden af affald reduceres og der samtidigt
spares på energien. Regeringen har derudover fastsat en række specifikke arealmål.
I Danmarks Nationale Skovprogram fra 2002 er det en målsætning at
”Skovarealet skal
forøges, så skovlandskaber dækker 20-25 % af Danmarks
areal i løbet af en
trægeneration.”
Det er regeringens mål at fordoble det økologiske areal fra 2007 til 2020.
Regeringen har i forbindelse med vandplanerne fastsat et mål om etablering af
op til 10.000 ha vådområder i perioden 2010-2015.
Med naturplan Danmark forventer regeringen at etablere ca. 25.000 ha ny
natur frem mod 2020.
1.2
Status
I gennem de senere år er landbrugsarealet blevet mindre og den lysåbne natur reduceres,
mens skovareal, arealer til byudvikling og arealer til infrastruktur er steget. Økologisk
landbrug udgør en stigende andel af landbrugsarealet og de økologiske bedrifter havde
tilsammen godt 7 % af landbrugsarealet i 2013.
Jordforureninger er langt overvejende fortidens synder. Det vil sige forureninger der
fandt sted før vi kendte til farerne, og før vi fik en passende lovgivning på plads. Der er
desværre mange af dem, og oprydningen må derfor ske i prioriteret orden over mange år.
Siden 2000 er der kortlagt og oprenset mere end 10.000 forurenede grunde landet over.
På baggrund af en undersøgelse fra 2012 vurderes det at tage 50 år at oprense yderligere
4.500 forurenede grunde.
Regeringen har med Landsplanredegørelse 2013, Fingerplan 2013 og justering af
planloven skabt nye rammer for planlægning af arealanvendelsen. Derudover har
regeringen taget initiativer for at indfri konkrete arealmålsætninger, herunder
gennemført eller støttet etablering af ny skov og vådområder samt flere initiativer og
handleplaner for at fremme omlægningen af landbrug til økologi.
Et udvalg af regeringens initiativer og resultater på arealområdet er nærmere beskrevet i
det følgende afsnit.
6
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0007.png
1.3
Iværksatte initiativer og resultater
Initiativets indhold og opnåede eller forventede
resultater
Landsplanredegørelse 2013 er regeringens politiske udmelding
om den fysiske og funktionelle udvikling i landet. Den peger på
behovet for at bruge den begrænsede plads mere effektivt, så der
er plads til natur og uspolerede landskaber. Den giver også retning
for udvikling af bæredygtige byer, og viser hvordan man kan bruge
planlægningen til at udnytte ressourcerne bedre.
Fingerplanen fastlægger de overordnede principper for
planlægningen i hovedstadsområdet. Målet med Fingerplan 2013
er at skabe et sammenhængende net af større friluftsområder og
grønne stier i hovedstadsområdet, et alsidigt udbud af
bosætningsmuligheder og at bidrage til at sikre erhvervslivet gode
udviklingsmuligheder.
Planlovsændringen indførte en landdistriktsbestemmelse, som
giver en række nye muligheder for vækst og udvikling i vanskeligt
stillede landdistrikter. Desuden ophævede loven de muligheder,
der med den tidligere regerings ”Danmark i balance” blev indført
for planlægning af store udvalgsvarebutikker. Loven lempede også
reglerne for opsætning af antenner til mobilkommunikation på
eksisterende master, der anvendes til offentlig
mobilkommunikation, samt på siloer og høje skorstene. Endelig
ophævede loven virkningen af lokalplanbestemmelser om
tilslutningspligt til fællesantenneanlæg
Der er i perioden 2010-2013 årligt rejst ca. 1380 ha ny statslig og
privat skov. Nye bynære statsskove etableres i samarbejde med
kommuner og vandværker. Det samlede skovareal udgør nu ca. 14
% af landets samlede areal.
De siddende regeringer har i de senere år alle haft et mål om en
fordobling af det økologiske areal fra 2007 til 2020. Derfor er der
kommet en række initiativer og handlingsplaner, som skal fremme
økologien.
Siden 2009 er det samlede økologiske areal steget fra 170.346 ha
til 181.717 ha i 2013. Detailomsætningen af økologiske fødevarer er
i samme periode steget fra 4,9 mia. kr. til 5,8 mia. kr. og eksporten
af økologiske varer er øget fra 0,7 mia. kr. til 1,5 mia. kr.
I januar 2015 præsenterede regeringen Økologiplan Danmark
2015. Med ca. 400 mio. kr. afsat i 2015 og 67 konkrete tiltag skal
planen bidrage til at nå regeringens mål om at fordoble det
økologiske areal i 2020.
Der er i perioden 2010-2013 etableret skønsmæssigt 2.700 ha nye
vådområder. Opgørelsen omfatter alle typer vådområder, som
Miljøministeriet har registreret realiseret i perioden herunder
skøn over omfanget af private projekter uden offentlig
finansiering. I samme periode har kommunerne fået tilsagn fra
Miljøministeriet om etablering af yderligere ca. 3.500 ha
Initiativ og
lanceringsdato
Landsplanredegørelse
2013
(18. december 2013)
Fingerplan 2013
(30. august 2013)
Planlovsændring (Nye
muligheder i
landdistrikterne m.v.)
(4. april 2013)
Skovrejsning
(2010-2013)
Indsats for fremme af
økologi
Grøn Vækst
–
Fremme af
markedsbaseret økologi
(Juni, 2009)
Grøn Vækst 2.0 (April,
2010)
ØkologiVision (Februar,
2011)
Økologisk Handlingsplan
2020 (Juni, 2012)
Økologiplan Danmark
2015
Etablering af
vådområder
(2010-2013)
Grøn Velfærdspolitik
7
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0008.png
vådområder. Miljøministeriet og kommunerne samarbejder om
etablering af op til 10.000 ha vådområder i perioden 2010-2015.
Det endelige ha-tal er afhængigt af, hvor effektivt de etablerede
vådområder reducerer kvælstofudledningen. Derudover har
Miljøministeriet forberedt etablering af yderligere 1.700 ha
statslige vådområder.
Udbygning af vindkraft
(marts 2012 og juli 2014)
Energiaftalen inklusiv efterfølgende justering som følge af
Vækstaftalen juli 2014 (Aftale om tilbagerulning af
forsyningssikkerhedsafgiften mv.) indebærer, at der frem mod
2022 skal bygges to nye store havmølleparker på hhv. 600 MW og
400 MW. Frem mod 2020 skal der bygges nye kystmølleparker på
i alt 350 MW samt forsøgsmøller på i alt 50 MW. Der er tale om
mere end en fordobling af den eksisterende kapacitet på havet i
Danmark.
Yderligere forventes der frem mod 2020 at blive opført nye
landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW. I samme
periode forventes nedtaget kapacitet på 1.300 MW.
Jordforureningsloven er blevet ændret per 1.1.2014, således at den
offentlige indsats systematisk skal tage hensyn til overfladevand
og natur på lige fod med grundvand og menneskers sundhed. Af
lovændringen følger, at regionerne i perioden 2014
–
2018 skal
foretage en opsporing af de forureningskilder, der truer
overfladevand eller internationale naturområder, således at der
opnås et overblik over, hvor det er nødvendigt med en indsats,
samt hvad en sådan indsats vil koste.
Miljøstyrelsen har til dette brug udarbejdet en bekendtgørelse om
indsatsområderne, og er ved at lægge sidste hånd på et
screeningsværktøj til at identificere de grunde, der kan udgøre en
risiko over for overfladevand og natur. Værktøjet følges op af en
vejledning.
Økologiske iværksættere
2014-2016
(Juni 2013)
Der er afsat i alt 15 mio. kr. i 2014-2016 til at videreføre Økologisk
Fødevarerådgivning, der ifølge Vækstteam for fødevarer med
succes har formået at skabe mange nye økologiske produkter for få
projektbaserede midler.
Miljøministeriet har i samarbejde med en række aktører
gennemført ni projekter om bæredygtige byer. Projekterne har alle
haft til formål at fremme kommunernes planlægning for
bæredygtige byer, som giver gode rammer for hverdagslivet og
gode rammer for erhvervslivets udvikling. De ni projekter er 1)
Forstædernes Tænketank, 2) Byliv der betaler sig, 3) Bæredygtige
bebyggelser, 4) Bæredygtige lokalplaner 5) Planlægning for
fremtidens erhverv, 6) Bedre grønne oplevelser, 7) Bevægelse i alle
planer, 8) Regnvand i haver og parker og 9) Hvad vil
provinsbyerne?
Regionernes
jordforurenings-indsats
oa.
(2014)
Ni projekter om
bæredygtige byer
(fuldført i 2012 og 2013)
8
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
2. Luft
2.1
Udfordringer og målsætninger
Luft er en livsbetingelse ikke kun for os, men for alt liv på jorden. Dårlig luftkvalitet kan
forringe menneskers livskvalitet, påvirke naturen og give økonomiske tab. Udledning af
en række stoffer til luften fra køretøjer, skibe, industrier, energiproduktion, brændeovne,
mm. forårsager luftforurening. Både herhjemme og internationalt er der stor fokus på
luftforurenings negative påvirkning af sundhed og miljø.
Der er gjort en betydelig indsats i Danmark og EU for at sikre ren luft, og luften er
generelt blevet markant renere. Men stigende trafik og en stigende andel af diesel-
køretøjer betyder, at der især i større byer stadig er udfordringer. Luftforurening er årsag
til ca. 1500 for tidlige dødsfald i Hovedstadsregionen og ca. 3200 på landsplan.
Luftforurening er grænseoverskridende, således at en stor del af forureningen i Danmark
stammer fra kilder i vores nabolande og skibsfarten. Partikelforurening har en særlig stor
helbredspåvirkning og derfor særlig skærpet fokus. Så selvom der er sket betydelige
fremskridt, er det væsentligt at fortsætte indsatsen for at sikre renere luft.
Internationalt forventes storbyerne forsat at vokse stærkt
–ikke
mindst i
vækstøkonomierne. I den sammenhæng vurderer OECD, at den primære dødsårsag i
verdens storbyer i 2050 vil være luftforurening, hvis reguleringen ikke skærpes.
Grænseværdier, retningslinjer og målsætninger for luftkvalitet samt produktkrav
fastlægges primært i EU og i internationale fora.
Det er regeringens målsætning på luftområdet, at vi skal leve op til internationale aftaler
og mål.
2.2
Status
En række initiativer har bevirket, at luftforureningen i form af kvælstofoxider
ozondannende gasser, svovldioxid og tungmetaller er faldet kraftigt i Danmark over de
sidste 10 år. Danmark overholder sine reduktionsforpligtelser overfor FN og EU.
Danmark overholder EU’s luftkvalitetskrav, bortset fra grænseværdien for
NO2 i
København. Med pakken
”ren luft til danskerne” fra juni 2014,
vil regeringen give
danskerne mere ren luft med den største enkeltstående investering nogensinde i at
bekæmpe luftforurening. Et af initiativerne i Luftpakken er påmontering af SCR
katalysatorsystemer på 300 ældre busser i København, hvilket skal bidrage til
overholdelse af EU’s grænseværdi for NO2 i København.
Brændeovne er i dag den største danske kilde til partikeludledninger, og sammen med
dieselpartikler udgør de en betydelig kilde til sundhedsfarlige forureningsstoffer. WHO
har klassificeret partikler og særligt dieselpartikler som kræftfremkaldende. Med
luftpakken, kampagner og international regulering forventes en betydelig reduktion i
forureningen med partikler. En reduktion af partikler reducerer samtidigt også
udledningen af sorte sodpartikler (Black Carbon), som bidrager til afsmeltningen af isen i
bl.a. Arktis, ved at de sorte partikler absorberer mere varme fra solen når de lægger sig
på isen.
Grøn Velfærdspolitik
9
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0010.png
Et udvalg af regeringens initiativer og resultater på luftområdet er nærmere beskrevet i
det følgende afsnit.
2.3
Iværksatte initiativer og resultater
Initiativets indhold og opnåede eller forventede
resultater
Initiativ og lanceringsdato
Ren luft til danskerne
(Maj 2014)
Regeringen vil fremme renere luft i Danmark, og satser dér
hvor effekten af tiltag er størst. Eftermontering af SCR
rensesystemer på 300 ældre busser i København skal sikre
overholdelse af EU’s grænseværdi for NO2.
Partikelforureningen i Danmark skal reduceres ved målrettet
fokus på brændeovne og skibe. Regeringen har således afsat
149 mio. kr. over 3 år til at sikre ren luft til danskerne.
Der blev indført en NOx-afgift på 5 kr./kg NOx pr. 1. januar
2010. Afgiften indekseres med 1,8 pct. årligt. Afgiften belaster
som udgangspunkt kun udledninger fra stationære anlæg, som
også omfatter visse platforme på havet. Afgiften har bidraget til
et markant fald i udledning af NOx på ca. 11,2 mio. kg fra 2009
til 2011. Afgiften blev forhøjet til 25 kr./kg NOx pr. 1. juli 2012.
Den forhøjede afgift forventes at føre til en yderligere reduktion
af udledningen af NOx.
Under dansk EU formandskab blev direktiv om svovlindhold af
marine brændsler vedtaget. Direktivet indfører internationale
krav i EU-lovgivning og sikrer bl.a. en mere effektiv
håndhævelse af de internationale regler. Reglerne vil føre til at
udledningerne af svovl og partikler fra skibsfarten i Østersøen
og Nordsøen reduceres med henholdsvis 90 % og 30 %.
Regeringen arbejder sammen med erhvervet på at sikre
international håndhævelse af svovlkravet, så miljøfordeling
sikres, og der undgås konkurrenceforvridning. Styrket kontrol
af skibe i danske havne, kontrolovervågning fra luften samt
internationalt samarbejde skal sikre, at overtrædelse af
reglerne retsforfølges.
Miljøministeriet lancerede i 2011 en ny kampagne med sloganet
’rygestop guide for brændeovne’.
Målet med kampagnen er at
få brændeovnsejere til at følge 4 gode råd om korrekt fyring.
Følges rådene vil det få stor betydning for reduktion af
partikeludslippet fra brændeovne. Kampagnen har været
gentaget hvert år siden 2011 når fyringssæsonen starter for at
fremme korrekt fyring. Kampagnen vurderes at være et billigt
tiltag til at reducere partikelforureningen.
Brændeovnsbekendtgørelsen fra 2007 er blevet revideret og
trådte i kraft i januar 2015. Miljøkravene til nye brændeovne
–
og brændeovne, der sælges eller overdrages
–
er skærpet, og
som noget nyt er der indført minimumskrav til skorstenshøjde
for nye skorstene. Grænseværdierne for partikler kommer også
til at gælde for halmfyr med ikrafttrædelse i 2018.
Brændeovnsbekendtgørelsen vil blive fulgt af en
vejledningsindsats.
Efter dansk pres har EU-landene under Eco-design direktivet
NOx afgift
(januar 2010 og juli 2012)
Svovl i marine brændsler
(2012)
Fyr fornuftigt
–
kampagne
(2011-)
Revideret
brændeovnsbekendtgørelse
Fælles EU-grænseværdier
10
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0011.png
for brændeovne
(2014)
besluttet, at der fra 2022 skal gælde miljøkrav til brændeovne
og brændekedler i alle EU-landene, svarende til de krav der
gælder i den nye brændeovnsbekendtgørelse. Meget få lande i
EU har i dag lovkrav til nye brændeovne og -kedler, så de nye
EU-krav vil markant reducere partikelemissionerne i EU i takt
med at ældre fyringsanlæg udskiftes til nye anlæg.
Tre protokoller under konventionen for grænseoverskridende
luftforurening (LRTAP-konventionen) er siden 2009 blevet
revideret og opdateret. POP-protokollen, har til formål at
reducere persistente organiske stoffer (fx tjærestoffer og
dioxin). Tungmetal-protokollen, der omhandler reduktion af
tungmetaller er blevet opdateret, således at flere lande har
mulighed for at tilslutte sig. Gøteborg-protokollen, der
omhandler reduktion af NOx, SO
2
, NMVOC og ammoniak, er
blevet udvidet med nye reduktionsmål for 2020 samt tilføjet
reduktion af fine partikler (PM2.5).
Verdens søfartsnationer er nået til enighed om at reducere
luftforurening fra skibstrafikken. IMO har således besluttet, at
give mulighed for at udpege særlige kontrolområder, hvor der
stilles skærpede NOx krav til nye skibe. USA og Canada har
allerede besluttet at etablere sådanne NOx
emissionskontrolområder (NECA) langs både øst- og
vestkysterne af Nordamerika. Regeringen arbejder aktivt for
etableringen af tilsvarende NECA i både Nordsøen og
Østersøen.
Med aftalen
En moderne Jernbane
–
udmøntning af
Togfonden DK
afsættes 28,5 milliarder kroner til et løft af de
danske jernbaner.
Aftalen indebærer, at Timemodellen gennemføres, og at
størstedelen af jernbanen i Danmark elektrificeres. Det betyder,
at man fremover kan køre i moderne, klima- og miljøvenlige el-
tog på en time mellem Esbjerg-Odense, Aalborg-Aarhus,
Aarhus-Odense og Odense-København.
Konventionen for
grænseoverskridende
luftforurening
(2009-2012)
International regulering af
NOx for skibsfarten
(April, 2014)
Togfonden
(Januar, 2014)
Trængselskommission
(September, 2013)
Trængselskommissionen blev nedsat for bl.a. at analysere
udfordringerne for hovedstadens transportsystem og udarbejde
forslag til en samlet strategi til reduktion af trængsel og
luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i
Hovedstaden. Kommissionens hovedrapport fra september
2013 præsenterer en strategi for reduktion af trængsel og
luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i
hovedstadsområdet.
EU direktivet om industrielle emissioners skærpede
grænseværdier for luftudledninger fra store fyringsanlæg er
indarbejdet i dansk lovgivning.
Nye BAT (bedst tilgængelige teknikker) konklusioner for store
fyringsanlæg med yderligere skærpede grænseværdier
forventes offentliggjort primo 2015. For at kvalificere
Danmarks bidrag til forhandlingerne, er der indgået et
innovationspartnerskab med danske virksomheder.
BAT for store fyringsanlæg
og partnerskab
(2011)
Grøn Velfærdspolitik
11
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0012.png
Dansk regulering af
fyringsanlæg
(Januar, 2013)
Grænseværdierne for kvælstofoxider for motorer og visse
turbiner skærpes med revideret gasmotorbekendtgørelse.
Med ny bekendtgørelse om fyringsanlæg på platforme på havet
bliver udledningen af nitrogenoxider fra disse anlæg reguleret,
og det vil ske via miljøgodkendelser.
Rette fejl i euro 6 normen
for dieselbiler
(2014)
Euronormerne fastsætter grænseværdier for bilers udledning af
skadelige stoffer, fx kulbrinter, kvælstofoxider og partikler, og
har været centrale instrumenter til at reducere køretøjernes
forurening. Særligt er det lykkedes at reducere
partikelforureningen markant. Euro 6 krav til dieselbiler har
dog vist sig langt fra at kunne overholde de forventede testkrav.
Danmark arbejder derfor aktivt for at sikre, at nye testkrav
(Euro 6B) vil skabe konsistens imellem test og virkelighed, så
køretøjernes NOx emissioner reduceres markant.
12
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
3. Vand
3.1
Udfordringer og målsætninger
Danske søer, vandløb og kystvande er påvirket af tilførslen af næringsstoffer fra byer,
industri og landbrug, organiske stoffer og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet, samt
nedfald/tilførsel via luften. Desuden har fysiske forhold som udretning, uddybning og
vedligeholdelse af vandløb og fysiske spærringer samt dræning, som mange steder er
gennemført for at sikre mulighed for opdyrkning af jorden, en effekt på den biologiske
mangfoldighed.
Grundvandet påvirkes af landbrugets kvælstofgødning og miljøfremmede stoffer fra både
landbrug, byer og industri. Der kan desuden være regionale udfordringer i at sikre, at
indvinding af grundvand til vandforsyning af husholdninger, industri og landbrug ikke
medfører en kritisk påvirkning af vandtilførslen til vandløb og vådområder.
Vedtagelsen af Vandrammedirektivet fra 2000 har som hovedmål, at vandløb, søer,
kystvande og grundvand som udgangspunkt skal opnå mindst "god tilstand" ved
udgangen af 2015, men medlemslande kan i særlige tilfælde udskyde fristen. Også
nitratdirektivet har et mål om rent overfladevand og grundvand ved at nedbringe
vandforurening forsaget af nitrat, der stammer fra landbruget, samt forebygge yderligere
forurening af denne art. Regeringen har desuden fastlagt et mål om, at belastningen af
sprøjtemidler skal være reduceret med 40 % i 2015 i forhold til 2011.
3.2
Status
En række danske søer og kystvande er fortsat stærkt påvirket af næringsstoffer, men de
seneste år er der set en forbedring i miljøtilstanden. I mange vandløb er miljøtilstanden
forbedret, som følge af bl.a. reduceret udledning af spildevand, men der er fortsat mange
vandløb, der ikke har opnået god miljøtilstand som følge af forringede fysiske og kemiske
forhold og forringet vandkvalitet. Der er påvist miljøfarlige stoffer i vandløb, hvoraf
enkelte stoffer findes i niveauer tæt på eller over vandkvalitetskravet.
Næsten alt drikkevand i Danmark bliver indvundet fra grundvandet, og det er en særlig
dansk miljøpolitisk prioritet at opretholde en tilfredsstillende grundvandskvalitet.
Forureninger af grundvandet med nitrat, eller miljøfremmede stoffer kan være
medvirkende til, at vandværkerne lukker boringer og må finde andre steder at indvinde
rent grundvand.
Der ses i dag en formindsket påvirkning af vores yngre grundvand, herunder et fald i
nitratindholdet, men der findes dog stadig nitrat og miljøfremmede stoffer såsom
sprøjtemidler i grundvandet, hyppigst i højtliggende grundvandsmagasiner.
Fund af rester af sprøjtemidler i grundvandet skyldes i langt de fleste tilfælde stoffer, som
i dag er forbudte eller regulerede, dvs. tidligere tiders synder.
En analyse af fundene i grundvandet indikerer, at nedsivning af rester fra sprøjtemidler
fra overfladen er faldende.
Grøn Velfærdspolitik
13
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0014.png
Opfyldelsen af vandrammedirektivet udmøntes i mål og virkemidler i vandplanerne. De
første vandplaner (2009-2015) er vedtaget i 2014, og vandområdeplaner for perioden
2015-2021 forventes vedtaget med udgangen af 2015. Regeringen har desuden vedtaget
en sprøjtemiddelstrategi med mål og indsatser for reduktion i belastningen fra
sprøjtemidler og en handlingsplan for beskyttelse af drikkevandet. Regeringen har
vedtaget nitrathandlingsplan for opfyldelse af nitratdirektivets mål om rent vand. Der er
endvidere gennemført en række konkrete indsatser såsom vådområder,
vandløbsrestaurering og etablering af beskyttelsesområder omkring vandboringer for at
forbedre vandmiljøet og beskytte grundvandet.
Et udvalg af regeringens initiativer og resultater på vandområdet er nærmere beskrevet i
det følgende afsnit.
3.3
Iværksatte initiativer og resultater
Initiativets indhold og opnåede eller forventede
resultater
Initiativ og lanceringsdato
Vandplaner 1. planperiode
(2014)
Vandplaner for første vandplanperiode (2009-2015) er vedtaget
i 2014 med indsatser, der sigter på at miljømålene for vandløb,
søer, kystvande og grundvand nås. Vandplanerne indeholder
indsatser frem mod udgangen af 2015 for blandt andet
vandløbsrestaurering, spildevandsrensning, sørestaurering,
reduktion af kvælstof- og fosfortilførslen til vandmiljøet, sikring
af grundvand og forebyggelse af forurening fra miljøfarlige
stoffer.
Vandområdeplaner for 2. planperiode (2015-2021) er sendt i 6
måneders offentlig høring den 22. december 2014. Planerne
forventes endeligt vedtaget senest 22. december 2015. Desuden
er en opdateret basisanalyse offentliggjort den 18. februar 2014.
For at sikre større lokal inddragelse af interessenter i arbejdet
med vandområdeplanerne, blev der i foråret 2014 oprettet 23
vandråd. Kommunerne har med bistand fra disse lokale vandråd
udarbejdet forslag til foranstaltninger til forbedring af de fysiske
forhold i vandløb i vandområdeplanerne for anden planperiode.
Der blev i 2012 oprettet et vandløbsforum. Vandløbsforummets
deltagere er en bred kreds af interessenter på vandløbsområdet,
og deres opgave har været at forbedre det faglige grundlag for
den politiske stillingtagen til vandløbsindsatsen i den næste
planperiode. Der har i alt været nedsat 5 arbejdsgrupper, hvoraf
de 4 der vedrører vandområdeplaner, har afsluttet deres arbejde
i 2014.
Aftale om Vækstplan for Fødevarer skal sikre en bæredygtig
udvikling i det danske råvaregrundlag samt styrke landbrugets
og fødevaresektorens konkurrenceevne. I aftalen indgår flere
initiativer på vandområdet: Randzoneloven fra 2012 er ændret
med virkning fra august 2014, således at det lovpligtige
randzoneareal er reduceret fra omkring 50.000 til ca. 25.000
hektar. Herudover er efterafgrødekravet ændret, så kravet om
140.000 ha målrettede efterafgrøder fra 2015 er bortfaldet,
mens det generelle efterafgrødekrav er øget med ca. 60.000 ha.
Vandområdeplaner 2.
planperiode
(2014)
Nedsættelse af Vandråd
(2014)
Oprettelse af
Vandløbsforum
(2012)
Vækstplan for Fødevarer
(2014)
14
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0015.png
Miljøteknologisk
Udviklings- og
Demonstrationsprogram
(MUDP) på vand, 100 mio.
kr.
(2012-2013)
Natur og landbrugs-
kommissionen
(April, 2013)
Regeringen har ydet tilskud til udviklings- og
demonstrationsprojekter inden for vandsektoren, herunder til
klimatilpasning. Projekterne har til formål at forstærke den
danske styrkeposition inden for vandteknologi og bidrage til
øget eksport.
Natur- og Landbrugskommissionen har afleveret 44
anbefalinger til regeringen om, hvordan der kan skabes
udvikling og vækst i landbrugserhvervet og samtidig gives et
markant løft til naturen, miljøet og klimaindsatsen.
Som opfølgning har regeringen iværksat en række faglige
udredninger, der kan udgøre grundlaget for konkrete initiativer.
Eksempelvis arbejdes der aktivt med udvikling af en ny
målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget, der
samlet skal give erhvervsøkonomiske gevinster, være baseret på
et solidt fagligt grundlag og fastholde et højt niveau for
miljøbeskyttelse.
I overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik har regeringen
udarbejdet en national akvakulturstrategi, der har som mål at
forøge produktionen af fisk og skaldyr inden for de
miljømæssige rammer (habitatdirektivet,
fuglebeskyttelsesdirektivet, vandrammedirektivet og
havstrategidirektivet). Samtidig skal strategien sigte mod, at
opdrætsanlæggene skal være grønnere og bruge bedre teknologi,
herunder øge den økologiske produktion af fisk og skaldyr.
Strategien har desuden som mål at øge eksporten af
akvakulturprodukter, foder og teknologi til akvakultursektoren.
Staten og kommunerne har siden 2010 arbejdet på etablering af
nye vådområder, der skal bidrage til en forbedring af
vandmiljøet ved at reducere kvælstofudledningen med 1.200
tons pr. år.
Indsatsen medvirker til opfyldelse af EU’s vandrammedirektiv.
Snæbelprojekt afsluttet i 2012 i Sønderjylland har ved
restaurering af vandløb genoprettet levesteder for snæblen.
Som led i implementeringen af vandrammedirektivet er der
endvidere i 2012 igangsat en landsdækkende tilskudsordning til
kommunerne vedr. vandløbsrestaurering med henblik på at
opnå god miljøtilstand i målsatte vandløb ved at fjerne
spærringer, åbne rørlagte vandløb og restaurere vandløb.
Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 bidrager til mindre belastning
af vand, natur og sundhed og medvirker bl.a. til forbedret
vandmiljø og beskyttelse af grundvandet. En ny pesticidafgift er
det vigtigste initiativ til at nå målet om 40 % mindre belastning
fra sprøjtemidler i 2015 (ift. 2011).
Regeringen har udsendt den danske Nitrathandlingsplan for
2008-2015. Nitrathandlingsplanen indeholder en samlet
oversigt over tiltag, som implementerer nitratdirektivet i
Danmark i 2008-2015. Formålet med nitratindsatsen er at opnå
et renere vandmiljø i overfladevand og grundvand, så det lever
op til direktivets krav.
Strategi for bæredygtig
udvikling af
akvakultursektoren i
Danmark 2014-2020
(2014)
Statslige og kommunale
vådområder
(2010-2015)
Vandløbsrestaurering.
Snæbelprojekt
(Afsluttet 2013 og ny
tilskudsordning i 2012)
Sprøjtemiddelstrategi
2013-2015
(Februar, 2013)
Nitrathandlingsplan
2008-2015
Grøn Velfærdspolitik
15
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0016.png
Drikkevandshandlingsplan
(2010-2012)
Drikkevandshandlingsplan 2010-2012 har sat ramme og retning
for igangsætning og gennemførelse af en række initiativer
indenfor 7 indsatsområder: Grundvandsbeskyttelse,
gennemtænkt vandplanlægning, mere sikker vandforsyning,
systematisk kommunalt tilsyn, mere borgerinddragelse,
udvikling af vandteknologier og offensiv regulering. De fleste
initiativer i planen er gennemført eller i gang med at blive
gennemført.
Regeringen har på baggrund af forligsaftalen bag
vandsektorloven gennemført en evaluering af aftalens/lovens
virkninger. På baggrund af evalueringen har regeringen med
Vækstplan
–
Danmark helt ud af krisen (2014) fremsat måltal
for effektivisering af vandsektoren for i alt 1, 3 mia. kr. frem mod
2020. Forligskredssen bag vandsektorloven skal drøfte
opfølgning på evalueringen samt konkret model for
effektiviseringen.
Regeringen og Enhedslisten har i 2012-13 på finansloven
etableret en tilskudsordning på i alt 40 mio. kr. til finansiering
af kommunernes arbejde med boringsnære beskyttelsesområder
inkl. et rejsehold, som har rådgivet kommuner og andre om
beskyttelse af grund- og drikkevand.
Evaluering af
vandsektorloven
(2013)
Boringsnære
beskyttelsesområder
(2012-2013)
16
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
4. Hav
4.1
Udfordringer og målsætninger
Mange samfundsmæssigt vigtige menneskelige aktiviteter påvirker havmiljøet.
Næringsstoffer fra en intensiv fødevareproduktion, opgravede bundmaterialer fra
havneanlæg og spildevand fra husholdninger og industri ender i havet sammen med
atmosfærisk nedfald fra omgivende lande. Fiskeri, transport, energianlæg og
råstofindvinding er vigtige erhverv, der hver især påvirker havets naturtyper, dyr og
planter.
Havet er en vigtig ressource for Danmark. Udvikling af en god marin miljøtilstand skal
forbedre havområdernes natur og miljø og samtidig skabe grundlag for en bæredygtig
udnyttelse i de erhverv, der bruger og påvirker de danske havområder. I fremtiden
forventes et øget pres på udnyttelsen af havets ressourcer og arealer til blandt andet
energiproduktion, råstofindvinding, skibstransport og fiskeri.
Den fælles EU-fiskeripolitik skal sikre at fiske- og skaldyrsbestande forvaltes på
maksimalt bæredygtigt niveau (MSY) i 2015, hvor dette er muligt, og senest i 2020.
Kystvandene skal i henhold
til EU’s vandrammedirektiv opnå en god økologisk og kemisk
tilstand i udgangspunktet i 2015, men medlemslandene kan i særlige tilfælde udskyde
fristen. Det er endvidere et mål i henhold til EU’s havstrategidirektiv, at åbent hav skal
have en god miljøtilstand senest i 2020.
4.2
Status
Tilførslen af næringsstoffer til havmiljøet er faldet markant siden 1990. En vigtig årsag
er, at tilførsel af næringsstoffer til fjorde og kystvande fra spildevand og landbrug er
reduceret. Samtidig er det atmosfæriske nedfald og tilførsel af næringsstoffer fra andre
lande via Østersøen reduceret. Havmiljøet er dog fortsat påvirket af for høje tilførsler af
næringsstoffer, iltsvind og afledte effekter på dyr og planter, ligesom havbunden fx
påvirkes via brug af bundslæbende redskaber ved fiskeri. Råstofindvinding og klapning
af havnesediment kan lokalt give en negativ påvirkning af havmiljøet.
Hovedparten af de kommercielt vigtige fiskebestande udnyttes bæredygtigt i de danske
farvande. Der er dog enkelte bestande, der endnu ikke er på et sikkert bæredygtigt
niveau, bl.a. torsk i Nordsøen og Kattegat. Bestanden af spættet sæl er i kraftig fremgang
ligesom antallet af gråsæler er stigende, især i Østersøen. Af de tre bestande af marsvin i
danske farvande, er bestanden i Østersøen fortsat lille og sårbar.
For miljøfarlige stoffer er der set en klar forbedring for tributyltin (TBT) og oliestoffer,
mens der stadig er problemer med andre miljøfarlige stoffer nogle steder, bl.a. kviksølv.
Vandrammedirektivets krav til kystvande opfyldes gennem mål og indsatser i
vandplanerne, beskrevet i kapitel 3. Regeringen har i 2012 derudover vedtaget en
havstrategi, der sætter mål for god miljøtilstand i de danske havområder og bidrager til
at opfylde målet i EU’s havstrategidirektiv.
Grøn Velfærdspolitik
17
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0018.png
Et udvalg af regeringens initiativer og resultater på havområdet er nærmere beskrevet i
det følgende afsnit.
4.3
Iværksatte initiativer og resultater
Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater
Initiativ og
lanceringsdato
Bæredygtigt fiskeri
(November 2014)
Der er med den politiske aftale om EU´s Hav- og Fiskerifond
indgået en aftale om bæredygtigt fiskeri til 1,3 mia. kr.
Med vedtagelsen af den nye fælles fiskeripolitik i december 2013
blev der skabt et endnu stærkere fundament for et mere
bæredygtigt fiskeri og bedre ressourceudnyttelse i fremtiden.
Samtidigt er der skabt en klar kobling mellem Unionens
miljølovgivning om forvaltning af havmiljøet og den fælles
fiskeripolitik. EU´s Hav- og Fiskerifond skal være med til at
understøtte visionerne i den fælles fiskeripolitik, og pengene går
bl.a. til at udvikle og støtte investeringer i selektive fiskeriredskaber
og udstyr, der begrænser miljøpåvirkning f.eks. på havbunden, og
til at støtte akvakultur, produktforædling og afsætning. Indsatserne
skal derudover være med til at hjælpe fiskerne med at håndtere
indførelsen af EU’s udsmidsforbud, som betyder, at fiskerne nu skal
tage alle deres fangster med i land. Endelig bidrager Hav- og
Fiskerifonden til vandløbsrestaurering i overensstemmelse med
vandrammedirektivet.
Som led i gennemførelsen af EU’s havstrategidirektiv blev den
første danske havstrategi offentliggjort i efteråret 2012. I Danmarks
Havstrategi er der opstillet en række miljømål inden for 11
parametre, der skal sikre, at der opnås god miljøtilstand i de danske
havområder. Desuden er der udarbejdet et
havovervågningsprogram, der trådte i kraft i 2014 og der skal
udarbejdes et indsatsprogram. Indsatsprogrammet skal træde i
kraft i 2016, og skal sikre, at de opstillede mål nås.
Ballastvandkonventionens formål er at mindske og ultimativt
stoppe indførelsen af invasive arter i havet fra skibes ballastvand.
Konventionen er endnu ikke trådt i kraft, da det kræver, at flere
lande tiltræder konventionen. Danmark har tiltrådt konventionen i
2012 og ønsker, at konventionen skal træde i kraft hurtigst muligt.
Det forventes tidligst at ske i 2016.
I 2010 blev der etableret et Partnerskab om ballastvand mellem
Naturstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Danmarks Rederiforening med
sidstnævnte som sekretariat. Der er ca. 100 medlemmer tilknyttet,
som både er enkeltpersoner og virksomheder. Partnerskabet
afholder en række møder og workshops, om forskellige emner, der
vedrører ballastvandkonventionen.
Natura 2000 planerne beskytter bl.a. naturtyper og arter i de
marine Natura 2000 områder. Disse områder udgør 18 % af det
danske havareal. En kortlægning af naturtyper på havbunden i
2010-2013 danner baggrund for beskyttende fiskeriregulering for
rev og boblerev. I 2013 er rev i 4 Natura 2000 områder blevet
beskyttet af fiskeriregulering. Yderligere 28 Natura 2000 områder,
Danmarks Havstrategi,
(Oktober 2012)
Tiltrædelse af
ballastvand-
konventionen
(September 2012)
Partnerskab om
ballastvand
(2010)
Natura 2000 planer
(8.dec 2011)
18
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0019.png
hvor rev er en del af udpegningsgrundlaget, er beskyttet i forhold til
anvendelse bundslæbende redskaber ved eksisterende
fiskeriregulering.
Dansk formandskab for
vadehavssamarbejdet
(2010-2014)
Danmark har i 2010-2014 stået i spidsen for det trilaterale
samarbejde med Tyskland og Holland om beskyttelse af Vadehavets
økosystem og en bæredygtig lokal udvikling. I februar 2014 har det
resulteret i en ny deklaration, der bl.a. indeholder initiativer
omkring bæredygtig turisme, trækfugle, bæredygtigt fiskeri og
maritim sikkerhed. Efter ansøgning fra Danmark er Vadehavet i
2014 blevet optaget på UNESCOs liste over verdensarv.
Danmark var formand for HELCOM (Helsinki Kommissionen) i
perioden 2012-2014. Formålet med dette samarbejde er at sikre god
miljøtilstand i Østersøen. I den forbindelse blev der afholdt
miljøministermøde i København i oktober 2013. Mødet resulterede i
en erklæring, som bl.a. fastsætter reduktionskrav for udledningen af
næringsstoffer til Østersøen. Med erklæringen er det også besluttet
at lave en regional handlingsplan for maritimt affald i 2015, som
skal sikre en væsentlig reduktion af affaldet.
På ministermødet i oktober 2013 godkendte medlemslandene
endvidere en plan for genopmåling af skibsruter og havne i
Østersøen med hovedvægt på de områder, der er af betydning for
sejladssikkerheden.
I 2012 er der vedtaget en plan for forskningsprojekter for bedre
beskyttelse af marsvin mod bifangst i danske farvande. I
forlængelse heraf har Fødevareministeriet igangsat en indsats til
vurdering af effekten af pingere (skræmmelyde) i Storebælt.
De danske Offshore-handlingsplaner med målsætninger for
perioden 2005-2010 har resulteret i en væsentlig effekt på en række
af de forhold, der ellers ville have bidraget til forureningen af
Nordsøen.
Når man sammenligner med situationen før 2005, er de forhold,
hvor man har kunnet se den største effekt af de danske
handlingsplaner (og arbejdet i OSPAR i øvrigt), at udledning af de
mest skadelige kemikalier for havmiljøet (de såkaldte sorte
kemikalier) er stoppet. Herudover er udledning af de røde
kemikalier næsten stoppet, svarende til en reduktion på 99,87 %
reduktion. De røde kemikalier er en gruppe der giver anledning til
bekymring pga. flere miljøskadelige egenskaber og bør derfor
udskiftes. For udledning af olie gælder, at mængden er reduceret
væsentligt (74 % i forhold til 2005).
Dansk formandskab for
HELCOM
(2012-2014)
Plan for
forskningsprojekter til
beskyttelse af marsvin
(September 2012)
Reduceret udledning af
olie og kemikalier fra
olie- og gas-
aktiviteterne i
Nordsøen
(- 2010)
Grøn Velfærdspolitik
19
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
5. Klimaforandringer
5.1
Udfordringer og målsætninger
Det globale klima ændrer sig, og ændringerne har været særligt mærkbare i de senere år.
Den altoverskyggende klimaudfordring for verdenssamfundet er at reducere udledning af
drivhusgasser, så ophobning af gasser i atmosfæren bremses og reduceres. Det kan ske
ved at reducere energiforbruget samt ved at reducere forbruget af fossile brændsler og
øge anvendelsen af ikke-fossile og vedvarende energikilder både i energiproduktionen og
ved transport. Det er også muligt at reducere udledningerne af drivhusgasser fra
fødevareproduktionen og lossepladser.
Det danske klima er under stærk forandring på grund af de globale klimaforandringer.
Vejret er blevet vildere med hyppigere og mere markante skybrud samtidig med, at vi har
oplevet nogle usædvanlige stormfloder med meget alvorlige oversvømmelser til følge.
Arealanvendelsen i udvalgte byområder, naturområder og landbrugsområder skal
tilpasses, så de bedre kan håndtere de forventede større og varierende nedbørsmængder,
samt vandspejlsstigninger i fremtiden.
Det overordnede klimamål, som er fastlagt i regeringsgrundlaget, er en samlet reduktion
af Danmarks drivhusgasemissioner med 40 procent i 2020 ift. niveauet i 1990. Danmark
har desuden forpligtet sig over for EU til gradvist at reducere de ikkekvoteomfattede
udledninger med 20 procent i 2020 i forhold til 2005.
5.2
Status
Danmarks udledning af drivhusgasser er faldet med 22 % over perioden fra 1990 til den
seneste kortlægning i 2013. I de senere år er det især omstillingen af energiforbrug og -
produktion, som har resulteret i en lavere udledning af drivhusgasser bl.a. fordi en større
andel af energien kommer fra vedvarende energikilder som vindmøller og biomasse, og
fordi energien udnyttes mere effektivt end tidligere.
I transportsektoren er det lykkedes med en delvis afkobling mellem trafikvæksten og
udledningen af drivhusgasser, og den absolutte udledning er faldet i perioden 2009-2011.
Dette skyldes en kombination af den teknologiske udvikling, mere effektive biler på
markedet, krav om iblanding af biobrændstoffer og et afgiftssystem der fremmer indkøb
af CO2 effektive biler. Desuden vurderes den finansielle krise også at have påvirket
afkoblingen mellem trafikvækst og udledning af drivhusgasser. Imidlertid er
transportsektorens andel af de samlede drivhusgasudledninger i Danmark steget, fordi
det er lykkedes at gennemføre en stor reduktion i drivhusgasudledningen især i
energisektoren. Produktion af el og varme udgør 55 % af Danmarks samlede
drivhusgasudledning i 2011, mens transportsektoren udgør 23 % og landbruget 17 %.
Landbrugets drivhusgasudledning er fra 1990 til 2011 faldet med 16 %, på trods af at den
samlede landbrugsproduktion er øget med 18 %.
Temperaturen er steget 1,5 °C siden 1873, og den årlige nedbør er i samme periode steget
med 100 mm, samtidig med, at der har været en stigende tendens i antallet og
20
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0021.png
intensiteten af kraftige nedbørshændelser. Vandstanden i havene omkring Danmark er
steget knap 10 cm i perioden 1970-2012, og havtemperaturen er stigende.
Et udvalg af regeringens initiativer og resultater på klimaområdet er nærmere beskrevet i
det følgende afsnit.
5.3
Iværksatte initiativer og resultater
Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater
Initiativ og lancerings
dato
Regeringens Klimaplan
(August, 2013)
Regeringen har lanceret en klimaplan med det mål at reducere
Danmarks samlede drivhusgasudledninger med 40 pct. i 2020 i
forhold til niveauet i 1990, som led i en langsigtet omstilling til et
lav-emissionssamfund. Reduktionsmålet gælder samlet set for den
kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektor. Med offentliggørelsen af
klimaplanen har regeringen indledt en proces, hvor den lægger op
til dialog om klimaindsatsen med både erhvervslivet og
civilsamfundet. Regeringen arbejder for, at klimahensynet
integreres i alle relevante sektorpolitikker. I EU har Danmark været
fortaler for et fælles EU reduktionsmål i 2030 på 40 pct. i forhold til
1990. Dette mål blev vedtaget i efteråret 2014.
Med klimaloven etableres en overordnet strategisk ramme for
Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et
lavemissionssamfund, dvs. et ressourceeffektivt samfund med en
energiforsyning baseret på vedvarende energi og markant lavere
udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer, som samtidig
understøtter vækst og udvikling. Med klimaloven lovfæstes, at der
skal etableres 1) et permanent, uafhængigt og fagligt baseret
Klimaråd, 2) at regeringen skal udarbejde en årlig klimapolitisk
redegørelse til Folketinget, og 3) at regeringen fremover hvert femte
år skal fremsætte nationale klimamålsætninger med et tiårigt
perspektiv. Forud for lovens vedtagelse indgik partierne bag loven
en aftale om det nationale klimamål i 2020, således at partierne
står bag regeringens mål om 40 pct. reduktion af Danmarks
drivhusgasudledning i 2020 ift. 1990.
Med klimaloven oprettes et permanent uafhængigt klimaråd, der
skal fremme et sagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for
Danmarks klimapolitik. Klimarådet nedsættes som et fagligt baseret
ekspertorgan, der skal bidrage med uafhængig rådgivning m.v. om
omstillingen til et lavemissionssamfund. Klimarådet skal bl.a.
vurdere status for klimaindsatsen, analysere mulige omstillingsveje,
udarbejde anbefalinger til klimapolitikken og bidrage til den
offentlige debat.
Regeringens handlingsplan for klimasikring indeholder 64
initiativer indenfor 5 hovedtemaer, 1) Bedre rammer for
klimatilpasning, 2) Nyt vidensgrundlag og mere rådgivning, 3)
Styrket samarbejde og koordination, 4) Grøn omstilling og 5)
International klimatilpasning
Regeringen og KL blev med økonomiaftalen for 2013 enige om at
gøre en særlig indsats for at klimasikre landets kommuner. Aftalen
indebærer bl.a., at kommunerne i samarbejde med
Klimaloven
(Lov om et klimaråd,
klimapolitisk
redegørelse og
fastsættelse af
nationale
klimamålsætninger)
(juni, 2014)
Klimaråd
(Januar, 2015)
Handlingsplan for
klimasikring af
Danmark
(13. december 2012)
Kommuneaftale 2013
–
bl.a. om klimasikring
(10. juni 2012)
Grøn Velfærdspolitik
21
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0022.png
spildevandsselskaberne løfter investeringer i klimasikring på
spildevandsområdet med 2.5 mia. kr.
Kommunerne skal desuden udarbejde og vedtage kommunale
klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen
for oversvømmelser og skaber overblik over og prioriterer
indsatsen.
Statslig indsats for
klimatilpasning
(2012-2013)
Regeringen etablerede i 2012 en 2-årig Task Force, der har bistået
kommunerne med håndtering af klimatilpasning. Som en del af
taskforcen blev der etableret et rejsehold, der har vejledt og
faciliteret kommunerne i forhold til udarbejdelse af kommunale
klimatilpasningsplaner
Loven indeholder nye betalingsregler, der gør det muligt for
spildevandsselskaber at gennemføre investeringer i klimasikring på
visse betingelser i forbindelse med veje, vandløb og rekreative
arealer til opsamling og transport af regnvand. Ændringen
forventes at føre til øget forebyggelse af oversvømmelser som følge
af klimaforandringer.
Med ændringen har kommunerne fået mulighed for at
implementere lokale klimatiltag gennem udarbejdelsen af
lokalplaner, der er begrundet i klimatilpasning
Regeringen har afsat 165 mio. kr. (inkl. EU-midler) til udtagning af
kulstofrige (organogene) lavbundsjorder til klima-, miljø- og
naturformål i 2014-2017. Midlerne skal medvirke til at genskabe
eller forbedre naturområder og reducere landbrugets udledning af
drivhusgasser. Desuden vil udtagningen kunne medføre
synergieffekter i form af nedsat N- og P-udledning til vandløb, søer
og fjorde, samt øget biodiversitet.
Med vedtagelsen af
”Grøn Omstilling”
i Finanslov15 skal der
udmøntes i alt 300 mio. kr. til klimatiltag i perioden 2015-2017.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet koordinerer og indsamler
forslag til udnyttelse af midlerne. I februar 2015 blev regeringen
sammen med SF og Enhedslisten enige om fordelingen af den
resterende klimapulje på 151,9 mio. kr. Midlerne anvendes til tiltag
inden for naturgenopretning, landbrug, transport, byggeri og en
indsats til reduktion af F-gasser. Det drejer sig bl.a. om natur- og
klimagenopretning i Store Åmose, skovrejsning, klimatjek af
husdyrbrug, forsuring af husdyrgødning samt tilskud til elbusser.
Med den samlede klimapakke fra finansloven reducerer Danmark
op mod 500.000 ton CO2-ækv. af sin drivhusgasudledning i 2020.
Miljøministeriet stiller i samarbejde med en række andre
ministerier løbende data, interaktive værktøjer og gode eksempler
om klimatilpasning til rådighed på den tværministerielle portal,
www.klimatilpasning.dk
Trafikstyrelsen udgav i 2010 et sæt anbefalinger om offentlige
indkøb af energieffektive og miljøvenlige person- og varebiler, som
kan gøre bilparken grønnere og billigere (senest opdateret i 2012). I
2011 udgav Trafikstyrelsen desuden et sæt anbefalinger til indkøb af
tunge køretøjer som lastbiler og busser.
Trafikstyrelsen har udviklet en certificeringsordning, som gør det
muligt at blive certificeret som grøn transportvirksomhed og grøn
transportkommune.
Øgede muligheder for
takstfinansiering til
investeringer i
klimasikring,
(januar 2013)
Planlovsændring,
(18. juni 2012)
Udtagning af
lavbundsjorde
(August 2014)
Grøn omstilling
–
klimatiltag 2015-17
(November, 2014)
Nyt videns grundlag om
klimatilpasning på
klimatilpasning.dk
Anbefalinger om
offentlige indkøb af
køretøjer
(2010 og 2011)
Certificeringsordning
for grøn transport
(2010)
22
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0023.png
Forsøgspulje til
energieffektive
transportløsninger
(2010-2013)
Med regeringens aftaler om grøn transportpolitik fra 2009 blev der
afsat 200 mio. kr. til en pulje for forsøgs- og
demonstrationsprojekter for at kunne afprøve mere energieffektive
transportløsninger. Målet er reduktion af CO2-udledninger fra
transportsektoren. Ca. 150 mio. kr. er blevet udmøntet i 2010-2013
til over 50 forsøgs- og demonstrationsprojekter.
Regeringen har som en del af handlingsplanen for virksomheders
samfundsansvar (2012-15) pålagt de store og børsnoterede
virksomheder at redegøre for om virksomheden har politikker for
reduktion af klimapåvirkning i årsregnskabets ledelsesberetning.
Såfremt virksomheden har politikker for reduktion af
klimapåvirkning, skal virksomheden redegøre for politikken,
indsatsen og resultater.
Forummet er et strategisk partnerskab, der skal styrke dialogen og
fremme indsatsen i forhold til skibsfartens CO2-nedbringelse samt
synliggøre og formidle information herom. Forummet skal bidrage
til formidling af information om energieffektive løsninger og
teknologier nationalt og internationalt, og skal bidrage til
kvalificering af den danske holdning i de internationale
forhandlinger om klimaregulering af skibsfarten.
Danmarks Rederiforening, Energistyrelsen og Søfartsstyrelsen
ønsker i fællesskab at sikre, at Danmark og danske rederier fortsat
er i front på klimaområdet, og at reguleringstiltag i så høj grad som
muligt kommer til at afspejle fælles interesser om høje ambitioner,
mulighed for gennemførelse samt håndhævelsesmuligheder.
Klima i
årsregnskaberne (2012)
Maritime Klimaforum
(December 2013)
Grøn Velfærdspolitik
23
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
6. Natur og biodiversitet
6.1
Udfordringer og målsætninger
Skoven er hjemsted for det største antal af landets truede arter. Mange af skovene dyrkes
intensivt med afledte konsekvenser for biodiversiteten. Lysåbne naturtyper, herunder
enge, heder og overdrev er truet af især tilgroning, manglende græsning,
næringsstofbelastning, unaturlig hydrologi og fragmentering. Disse påvirkninger betyder
fortsat tilbagegang for karakteristiske dyr og planter. I søer og kystvande påvirkes dyre-
og plantelivet primært af tilførsel af næringsstoffer, mens det i vandløb primært er
forringede fysiske forhold og tilførsel af spildevand, der påvirker dyre- og plantelivet.
Nuværende og fremtidige klimaændringer vil medføre yderligere pres på biodiversiteten
men vil også fremme nogle arter. Det forventes, at en del dyr og planter vil indvandre
især fra syd og sydvest, mens andre arter kommer under tiltagende pres og nogle kan
uddø. En del af de indvandrende arter er almindelige generalister, mens nogle af de
arter, de fortrænger kan være ganske specialiserede.
Det er en FN og EU målsætning at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten senest i 2020.
Det er regeringens mål at bevare en mangfoldig natur og beskytte dyr og planters
levesteder i det åbne land og i skovene. Der skal på længere sigt sikres gunstig
bevaringsstatus for arterne og naturtyperne omfattet af naturplanerne. Det er
regeringens vision, at Danmark i 2050 er et grønnere land med en mere mangfoldig
natur, hvor særligt den internationalt beskyttede natur, de større skove,
nationalparkerne og de vigtigste levesteder for truede arter
–
også i havet
–
er bundet
tættere sammen.
6.2
Status
Omkring en fjerdedel af de undersøgte arter i den danske flora og fauna er på den
nationale rødliste over truede arter. De fleste naturtyper er rapporteret til EU som
værende i ugunstig bevaringsstatus, men for mange af dem er kvaliteten stabiliseret. Der
er andre tegn på positiv udvikling, flere skove med mindre intensivt skovbrug,
naturgenopretning af vådområder og restaurering af vandløb. Spættet sæl og odder er i
fremgang og ulven og gråsæl er under genindvandring. Ligeledes er en række rovfugle
genindvandret og bestandene er i fremgang, mens det er gået tilbage for fuglearter, som
lever på landbrugsarealer og i mange lysåbne naturtyper, som heder, enge og overdrev.
Skovenes sommerfugle er også gået tilbage.
Arealet med beskyttet §3-natur er stabilt, mens naturkvaliteten på arealerne er faldende.
Regeringen har med Naturplan Danmark præsenteret en plan for en rigere og mere
sammenhængende natur i Danmark. Der er forventningen, at denne plan bl.a. vil bidrage
til at opfylde FN og EU målsætningen om at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten senest
i 2020 og opfylde regeringens mål om at bevare en mangfoldig natur og beskytte dyr og
planteres levesteder i det åbne land og i skovene. Den Danske Naturfond bidrager til de
samme mål. Endelig har regeringen i 2011 vedtaget Natura 2000 planer, der opstiller mål
og konkrete indsatser for forbedringer af naturen i de 252 særligt værdifulde
naturområder i landet.
24
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0025.png
Den eksisterende støtteordning under landdistriktsprogrammet til pleje af græs- og
naturarealer er blevet mere målrettet. Midlerne vil fra 2015 primært støtte pleje af
arealer indenfor Natura 2000 samt arealer udenfor Natura 2000, som ifølge det nye
HNV kort (High Nature Value) er naturmæssigt værdifulde arealer.
Et udvalg af regeringens initiativer og resultater indenfor natur og biodiversitet er
nærmere beskrevet i det følgende afsnit.
6.3
Iværksatte initiativer og resultater
Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater
Initiativ og
lanceringsdato
Naturplan Danmark
(Oktober 2014)
Naturplan Danmark er en langsigtet, strategisk og samlet plan for,
hvordan Danmark får en rigere og mere sammenhængende natur.
Naturplan Danmark indeholder tre indsatsområder:
1. Mere plads og bedre sammenhæng i naturen
2. Styrket indsats for vilde dyr og planter
3. Bedre muligheder for fællesskab gennem
naturoplevelser og friluftsliv.
Blandt indsatserne er udvikling af et nyt Grønt Danmarkskort, der
skal udgøre en strategisk ramme for målretning af eksisterende og
nye naturindsatser ved at give et overblik over, hvor vores
eksisterende natur findes og hvor potentiel ny natur mest målrettet
kan placeres for at skabe bedre og mere sammenhængende
naturområder. Med Naturplan Danmark forventes etableret ca.
25.000 hektar ny natur frem mod 2020, og et forbud mod at sprede
gødning og bruge sprøjtemidler på ca. 36.000 hektar beskyttet
natur. Naturplan Danmark følger op på Natur- og
Landbrugskommissionens naturanbefalinger.
Regeringen har indgået en aftale med VILLUM FONDEN og Aage V
Jensen Naturfond om etablering af Den Danske Naturfond. Fonden
skal medvirke til at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i
Danmark. Dette skal bl.a. ske ved at styrke naturens mangfoldighed
gennem forbedring af levestederne for beskyttelsesværdige dyr og
planter. Loven om Den Danske Naturfond blev vedtaget i december
2014.
Miljøministeriet offentliggjorde i 2011 246 statslige planer med
indsatser til beskyttelse af naturtyper og arter i de danske Natura
2000-områder frem til 2015. I 2012 har Naturstyrelsen og
kommunerne udarbejdet opfølgende Natura 2000-handleplaner og
indsatsen er i gang. I 2016 skal Naturstyrelsen og kommunerne
redegøre for indsatsen.
I december 2014 fremlage Miljøministeriet udkast til nye
naturplaner for perioden 2016-21 i offentlig høring. Planerne
dækker alle 252 danske Natura 2000-områder inklusiv nye marine
områder og indeholder områdemålsætning og forslag til
indsatsprogram. Planerne forventes i 2016 at afløse 1. generation
naturplaner og viderefører et rullende indsatsprogram i Natura
2000-områderne.
Med udgangen af 2013 er offentliggjort i alt 252 basisanalyser, der
Den Danske Naturfond
(December 2013)
Natura 2000 planer. 1
planperiode.
(December 2011)
Handleplaner (2012)
Natura 2000 planer. 2.
planperiode
(December 2014)
Grøn Velfærdspolitik
25
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0026.png
udgør grundlaget for planlægning af Natura 2000 indsatsen i 2.
planperiode (2016-2021).
Tilskud til naturpleje i
og uden for Natura
2000 områder
(2010-)
Staten har etableret statslige tilskudsordninger, der har til formål at
fremme naturpleje på private og offentlige arealer, herunder
naturpleje i Natura 2000 områderne. Formålet er at sikre de
lysåbne arealer og biodiversiteten i disse områder. Omkring 75.000
ha græs- og naturarealer plejes med tilskud fra disse ordninger.
Arealet forventes øget til omkring 90.000 ha. frem mod 2020.
Staten har afsat 10 mio. kr. pr år i perioden 2013-2015 til en særlig
indsats for biodiversitet i de private skove. I samme periode er der
endvidere afsat 42 mio. kr. pr år til implementering af Natura
2000-skovplanerne i private og kommunale skove.
Tilskudsordningen forventes frem mod 2021 at bidrage til sikring af
den eksisterende naturtilstand i op til ca. 9.600 ha Natura 2000
skov.
I 2013 blev der gennemført en målrettet opsøgende indsats for at få
udbredt kendskabet til Natura-2000 skovordningen, og de afsatte
midler til den særlige indsats for biodiversitet i de private skove
blev brugt.
Miljøministeriet har ved luftfotoanalyser og feltbesigtigelser
opdateret den vejledende registrering af § 3 beskyttede områder i
hele landet.
Den opdaterede § 3-registrering er, efter at der har været dialog
med kommunerne, blevet offentlig tilgængelig i Danmarks
Miljøportal ultimo 2014 og udgør et væsentligt forbedret grundlag
for kommunernes administration og planlægning.
Staten har udarbejdet nationale forvaltningsplaner for beskyttelse
af de mest udsatte arter, der er beskyttet af habitatdirektivet (bilag
IV arter) samt andre arter som hare og agerhøne. Videre er der i
samarbejde mellem naturorganisationer, landbrugserhvervet og
staten udarbejdet en vejledning om vildtvenlige høstmetoder og
Aarhus Universitet forsker i metoder til detektion af dyr på
markerne, så man kan reducere antallet af dyr, som skades i
forbindelse med høst.
Staten yder endvidere tilskud til private, der forbedrer levesteder
for visse arter.
Formålet med genudsætning af arter er at berige den danske
biodiversitet. I 2012 blev der indført 7 vilde europæiske bisonokser
på Bornholm med henblik på at skabe naturlig dynamik i
skovmoser og skovenge. I 2013 og 2014 blev der genudsat eghjorte
og eghjortelarver i Dyrehaven ved København med henblik på at
skabe en rigere natur i skovene. I 2013 blev der genudsat 112 voksne
eghjorte og 180 eghjortelarver og i 2014 blev der genudsat 74
voksne eghjorte.
Målet med indsatsplanen for mårhund er, at der med udgangen af
2015 ikke er ynglende bestande i Danmark. Formålet med
forvaltningsplan for mink er at forbedre forholdene for koloni- og
jordrugende fuglearter samt mindre pattedyr og padder indenfor
prioriterede områder.
Grøn Vækst fra 2010 lagde grunden til en ændring af
Tilskud til forbedring af
biodiversitet og Natura
2000 indsatser i private
og kommunale skove
(2013- )
Opdateret registrering
af § 3 arealer
(2011-2013)
Forvaltningsplaner for
udsatte arter og
tilskudsordning ”Plant
for vildtet” (2011-2014)
Genudsætning af
hjemmehørende arter:
europæisk bison
(2012) og eghjort (2013)
Invasive arter:
indsatsplan mod
mårhund (2010) og
forvaltningsplan for
bekæmpelse af mink
(2012)
Husdyrloven i Grøn
26
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0027.png
Vækst
(2010)
husdyrgodkendelsesloven. Dette indebar en skærpelse af
ammoniakudledningen fra husdyrproduktionerne af hensyn til bl.a.
ammoniakfølsom natur.
Med henblik på at fremme bevaring af de dyre- og plantegenetiske
ressourcer, har staten besluttet at afsætte 2,5 mio. kr. årligt i
perioden 2015-2018 til såkaldte biodiversitetsgårde. Hermed menes
økologiske og biodynamiske landbrugsbedrifter, der i produktionen
har særligt fokus på indsatser til fremme af jordbrugets
biodiversitet. Dette supplerer de eksisterende indsatser omkring
bevarelse af gamle husdyrracer og plantegenetiske ressourcer, som
Fødevareministeriet administrerer.
Biodiversitetsgårde
(dec. 2014)
Grøn Velfærdspolitik
27
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
7. Naturressourcer
7.1
Udfordringer og målsætninger
Vores økonomi er afhængig af forbrug af en lang række naturressourcer. De begrænsede
naturressourcer som olie, sten og grus anvendes til bl.a. energi-, bygge- og
transportsektoren. Fornybare ressourcer som træ, fisk og landbrugsprodukter anvendes
til bl.a. energi, materialer og fødevarer. Endelig benyttes metaller i en lang række
industrielle maskiner og forbrugerprodukter.
Det stigende globale forbrug lægger pres på de ikke-fornybare naturressourcer, og der er
i dag på verdensplan også en overudnyttelse af visse af de fornybare naturressourcer,
herunder mange fiskebestande.
Priserne på en række vigtige råmaterialer er steget det seneste årti og
ressourceeffektivitet er for mange virksomheder blevet en stadig vigtigere parameter for
konkurrenceevnen. Samtidig er forbrug af olie, kul og diverse råmaterialer i sig selv
forbundet med en række klima- og miljøpåvirkninger, både herhjemme, men ikke mindst
i udlandet hvor ressourceudvinding og primærforarbejdning finder sted.
Der er derfor behov for at understøtte øget effektivitet i brugen af ressourcer, øget
genbrug og genanvendelse af materialer samt erstatte forbrug af begrænsede
naturressourcer med fornybare ressourcer.
Når det gælder danske fiske- og skaldyrsbestande skal den erhvervsmæssige udnyttelse
være bæredygtig ifølge målsætningerne i Havstrategien. Bestandene skal forvaltes efter
MSY-principper (om maksimalt bæredygtigt udbytte) og biogydemassen skal holdes
inden for biologisk sikre grænser.
I relation til forbruget af fossile brændsler, er der på energiområdet er der er fastsat
følgende politiske målsætninger for Danmark:
Hele Danmarks energiforsyning, inklusiv transportenergiforbruget, skal dækkes
af vedvarende energi i 2050.
El- og varmeforsyningen skal dækkes af vedvarende energi i 2035.
Kul udfases fra danske kraftværker, og oliefyr udfases senest i 2030.
Halvdelen af Danmarks traditionelle elforbrug skal komme fra vind i 2020.
7.2
Status
Energiforbruget i Danmark er trods økonomisk vækst faldet med 7 % i perioden 1991 til
2012 og andelen af vores energi, der produceres ud fra vedvarende kilder, er steget
betydeligt og dækker nu 23 % af det samlede energiforbrug.
Indvinding af råstoffer på land er faldet markant siden 2005 og er nu på niveau med
1990, mens indvinding af råstoffer på havet er stort set fordoblet siden 1990. En øget
andel af bygge- og anlægsaffaldet genbruges. Det samlede danske materialeforbrug pr
indbygger steg med 30 % i perioden 1993 til 2006, men er siden faldet til et niveau, der
svarer til midten af 1990’erne.
Forbruget af metaller er i perioden steget betydeligt.
28
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0029.png
Stigende råvarepriser har betydet, at andelen af materialeomkostninger i danske
industrivirksomheder er steget fra 44 til 53 % fra 2004 til 2011.
Skovarealet er stigende, og der sker stadig en opsparing af vedmasse og dermed CO
2
i de
danske skove. Fiskeriet har generelt været
faldende siden 1980’erne og falder fortsat.
Stadig flere arter fiskes efter principper om maksimalt bæredygtigt udbytte, og
biogydemassen af de økonomisk vigtige arter sild og torsk var i 2012 under eller omkring
de sikre biologiske grænser.
Et udvalg af regeringens initiativer og resultater indenfor naturressourcer er nærmere
beskrevet i det følgende afsnit.
7.3
Iværksatte initiativer og resultater
Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater
Initiativ og
lanceringsdato
Energiaftale for
perioden 2012 - 2020
(Marts, 2012)
Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har indgået en
energipolitisk aftale for perioden 2012 -2020. Aftalens initiativer
peger frem mod målsætningerne i regeringens energipolitiske
udspil ”Vores Energi”.
Målsætningerne omfatter, at halvdelen af det
traditionelle elforbrug skal være dækket af vind i 2020, kul udfases
fra de danske kraftværker i 2030, el- og varmeforsyningen dækkes
af vedvarende energi i 2035 og hele energiforsyningen inklusiv
transport dækkes af vedvarende energi i 2050, samtidig med, at en
fortsat høj forsyningssikkerhed sikres.
I overensstemmelse med regeringens energipolitiske udspil ”vores
energi” skal el-
og varmeforsyningen i Danmark i 2035 dækkes af
vedvarende energi. Som led i energiaftalen blev der i 2013 indført
stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger, og fra
2016 indføres stop for installering af oliefyr i eksisterende
bygninger i områder med fjernvarme- eller naturgasnet.
De første regler indeholdt krav om at nye taxier til fem personer
som minimum skulle være energiklasse C. Kravene er løbende
revideret under hensyntagen til, at bilerne er blevet mere
energieffektive. I dag skal taxierne være minimum energiklasse B.
Nye biler til fx limousine-kørsel skal afhængig af størrelsen være
minimum energiklasse D eller E.
Som følge af EU-regulering er der fra 2010 blevet indført krav om
synlig energimærkning af nye varebiler i lighed med den
eksisterende energimærkning for nye personbiler. I 2012 blev
energimærkningen opdateret og energiklasserne A+, A++ og A+++
blev indført til mærkning af de mest energieffektive person- og
varebiler. Over 75 % af benzinbilerne købt i 2013 var energiklasse
A+ eller bedre.
Regeringens vækstplan for vand, bio og miljøløsninger fra 2013
indeholder en række initiativer til fremme af biobaserede løsninger
under temaerne:
1. Fremme af et europæisk marked for biobaserede,
bæredygtige produkter
2. Mulighed for forskning, test og markedsmodning af nye
Vedvarende energi i
bygninger
(2011)
Energi- og miljøkrav til
taxier
(2009)
Energimærke for nye
person- og varebiler
(2010 og 2012)
Biobaserede samfund
(2013)
Grøn Velfærdspolitik
29
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0030.png
bioprodukter
3. Forberedelse af forsyningskæderne på markedstrækket i
den biobaserede økonomi
Vækstplanen har endvidere resulteret i nedsættelsen af regeringens
igangværende bioøkonomipanel, hvor aktørerne på området bl.a.
søger at konkretisere og udmønte vækstplanens initiativer.
Øget anvendelse af
biomasse til kraftvarme
(Marts, 2012)
Med energiaftalen har de centrale kraftvarmeanlæg og de kollektive
varmeforsyningsanlæg, de leverer til, fået frihed til at aftale en
fordeling af afgiftsfordelen ved anvendelse af biomasse i forhold til
fossile brændsler. Det forventes, at en række centrale værker vil
blive ombygget til at kunne anvende biomasse.
Som opfølgning på Energistyrelsens Analyse af bioenergi Danmark,
har regeringen besluttet at søge en frivillig aftale med
energisektoren om bæredygtighedskriterier for anvendelsen af
træpiller og træflis. Aftalen blev fremlagt af Dansk Energi og Dansk
Fjernvarme i december 2014.
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
(GEUS) har etableret Videncenter for Mineralske Råstoffer og
Materialer (MIMA). Centeret har til formål at identificere
problemer knyttet til knaphed og sårbarhed, men MIMA skal også
være med til at pege på nye muligheder for udnyttelse af ressourcer
og materialer.
Loven implementerer en international aftale om udbyttedeling, når
virksomheder henter og udnytter genetiske ressourcer fra
regnskove og andre naturområder i udviklingslande til udvikling af
ny medicin, kosmetik tilsætningsstoffer til fødevarer,
industrienzymer mv. (ABS protokol). Protokollen skal sikre
bæredygtig udnyttelse, et rimeligt økonomisk udbytte for
udviklingslandene og retssikkerhed for virksomhederne.
Miljøministeriet reviderer hver fjerde år gældende jagttider for
vildt. Formålet med jagttidsrevisionerne er at sikre, at de gældende
jagttider er fastsat på et biologisk bæredygtigt grundlag, ud fra en
række principper der er nærmere fastlagt i Jagt- og
Vildtforvaltningsloven.
Ved seneste revision i 2014 blev jagttiden reduceret for 8 arter og
udvidet for 4 arter.
Miljøministeriet har med lovforslag L85 foreslået, at der indføres et
hierarki for anvendelsen af oprensnings- og uddybningsmateriale
fra havet. Bestemmelsen har til formål i højere grad at genbruge
materialerne fra havet til fx kystfodring og bygge- og
anlægsprojekter, frem for at indvinde materialerne ved
råstofindvinding på havet. Samtidig vil bestemmelsen betyde en
reduktion i mængden af sediment, der bliver (dumpet) klappet på
havbunden.
Brancheaftale med
bæredygtigheds-
kriterier for træpiller
og træflis (December,
2014)
Videncenter for
mineralske råstoffer og
materialer
(Maj, 2013)
Lov om udbyttedeling
ved anvendelse af
genetiske ressourcer
(December 2012)
Jagttidsrevision
(2014)
Nyttiggørelse af
havbundssediment
(November 2014)
30
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
8. Miljø og Sundhed
8.1
Udfordringer og målsætninger
Det skønnes, at der findes omkring 20.000 forskellige kemiske stoffer i endnu flere
produkter på det danske marked i dag. Nogle af de tusinder af kemikalier, vi bruger og
omgiver os med, kan medføre risiko for uønskede skadevirkninger på miljøet og
sundheden.
Med implementeringen af EU’s kemikalieregulering REACH
stilles der nu
krav til industrien om at fremskaffe og registrere oplysninger om deres kemiske stoffers
farlighed samt dokumentation for, at de anvendes sikkert. Der er imidlertid ikke et
tilsvarende krav til indholdsstofferne i produkter importeret fra lande uden for EU. Både
ny viden og nye materialer, som eksempelvis nanomaterialer, stiller nye krav til, hvordan
vi regulerer kemikalier, og hvordan vi vurderer risikoen forbundet med stofferne,
enkeltvis og i kombination.
Luftforurening er medårsag til en række sundhedsproblemer som forværring af
luftvejssygdomme, hjerte-kar sygdomme og for tidlige dødsfald. Nye studier viser at
dieselsod har langt større negativ sundhedseffekt end tidligere antaget. Også trafikstøj
har betydning for helbredet, herunder for hjerte-karsygdomme og for tidlige dødsfald.
Det skønnes, at ca. 723.000 boliger i Danmark er belastet af vejstøj over de vejledende
grænseværdier. Naboer til støjende fritidsaktiviteter, virksomheder og vindmøller kan
endvidere føle sig generet af støjen.
Friluftsliv gavner folkesundheden og forskning viser, at der er sammenhæng mellem
graden af stress og afstand til grønne områder. Friluftsaktiviteter kan alene gennem
udførelsen af aktiviteten bidrage til fremme af en lang række samfundsområder, fx
undervisning, sundhed, beskæftigelse og sociale forhold.
Den danske målsætning er, at der i 2020 ikke længere må være produkter eller varer på
markedet, som indeholder kemikalier med særligt problematiske effekter på sundhed og
miljø.
Det er desuden en målsætning i EU’s 7. miljøhandlingsprogram, at risici for
miljøet og sundheden, særligt i forhold til børn, vurderes og minimeres i forbindelse med
anvendelsen af farlige stoffer og kemikalier i produkter. Endemålet er et ugiftigt miljø.
På luftområdet er den overordnede målsætning I overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser at beskytte alle mennesker effektivt mod sundhedsrisici som
følge af luftforurening.
8.2
Status
Uønskede kemikalier kan måles i blod, urin og hår hos befolkningen, og børn er særligt
udsatte for mange af disse kemikalier. Indholdet af en række kemiske stoffer målt i
kroppen hos danskerne er lavere end middelværdien for resten af Europa. Danskerne
ligger dog i den høje ende hvad angår indhold af stofferne kviksølv og bisphenol A.
Forekomsten af hormonbetingede kræftsygdomme som fx brystkræft er fortsat stigende i
Danmark. Sædkvaliteten blandt unge danske mænd er lav, men tal fra 1996-2010 kunne
tyde på en svag stigning i kvaliteten de seneste år.
Grøn Velfærdspolitik
31
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0032.png
Undersøgelser viser en sammenhæng mellem niveauet af partikelforurening og effekten
på sundhed. Når effekten af alle kilder til luftforurening medregnes, estimeres ca. 1500
for tidlige dødsfald i Hovedstadsregionen og ca. 3200 på landsplan.
Som det fremgår af kapitel 2, har regeringen vedtaget den største enkeltstående
investering i ren luft med fokus på de mest effektive initiativer. Der eftermonteres SCR
rensesystemer på 300 busser i København, der skal sikre overholdelse af NO
2
grænseværdien. Med luftpakken rettes der også fokus på partikelforureningen fra
brændeovne og skibe.
Der er fortsat behov for at nedbringe risikoen ved brug af kemikalier. Regeringen har i
internationale fora, f.eks. gennem EU’s REACH forordning og den globale
kviksølvkonvention, prioriteret at hæve beskyttelsen for mennesker og miljø, særligt
omkring borgernes eksponering for skadelige kemikalier. Blandt andet med Danmarks
bidrag, er det lykkedes at sikre nogle ambitiøse aftaler.
I forhold til vejstøj er der fortsat behov for at have fokus på støjreduktion fra
kommunernes og statens side. Det er vurderet, at vejstøj årligt er årsag til 200-500 for
tidlige dødsfald om året, som følge af forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. Der er i 2012
trådt en ny bekendtgørelse i kraft om støj fra vindmøller. Bekendtgørelsen sætter
grænser for lavfrekvent støj og giver kommunen mulighed for at gribe ind, hvis støjen
overskrider grænseværdien. Der er ikke i dag fundet en sammenhæng mellem støj fra
vindmøller og helbredseffekter.
Badevandskvaliteten langs de danske strande forbedres år for år.
Et udvalg af regeringens initiativer og resultater indenfor miljø og sundhed er nærmere
beskrevet i det følgende afsnit.
8.3
Iværksatte initiativer og resultater
Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater
Initiativ og
lanceringsdato
Kemikalieindsats 2014-
2017
(Oktober, 2013)
Kemikalieindsatsen ´14-´17 rummer øget kontrolsamarbejde i EU,
styrket implementering og bedre regulering af særligt
problematiske stoffer i REACH, etablering af et Kemikalie-forum,
samt et mere struktureret samarbejde mellem forskere,
myndigheder og virksomheder med henblik på rådgivning.
Regeringen har fremsat en handlingsplan for PCB for 2011-2013
med i alt 19 initiativer, der omhandler tre områder:
-Identifikation af mulige PCB-kilder i bygninger og risiko-bygninger
-Håndtering af PCB-holdige byggematerialer ved nedrivning, så et
sundt arbejdsmiljø sikres, og affaldet behandles korrekt.
-Bortskaffelse af affaldet, så det ikke spredes til miljø og fødevarer
eller genanvendes i byggematerialer.
Som led i kortlægningen af PCB, jf. ovennævnte handlingsplan for
PCB 2011-2013, er det besluttet at videreføre og igangsætte en
række opfølgende initiativer i 2014 og 2015, der har til formål at
sikre oplysning og rådgivning til bygningsejere om PCB.
Under Kemikaliehandlingsplanen er der gennemført
forbrugerrettede undersøgelser og kampagner om kemi i produkter:
PCB handlingsplan
(Maj, 2011)
Kemikalie-
handlingsplan 2010-
32
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0033.png
2013
tilsynet med kemiske stoffer og produkter er øget; Danmark har
bidraget aktivt til udvikling og gennemførelse af EU's fælles
kemikalieregulering (REACH) og videncentre om
hormonforstyrrende- og allergifremkaldende stoffer, duft- og
kemikalieoverfølsomhed har givet væsentlig ny viden.
Regeringen og Enhedslisten har aftalt etablering af en
”forbrugervagthund”, som er oprettet og drives i Forbrugerrådet
under navnet Forbrugerrådet TÆNK Kemi. Forbrugerrådet Tænk
Kemi skal indsamle og opbygge viden samt levere økonomisk
uafhængig, faglig solid og målrettet information om kemikalier i
produkter. Forbrugerrådet Tænk Kemi skal samtidig aktivt bidrage
til, at borgerne tilskyndes til at fravælge produkter, der indeholder
skadelig kemi. Herudover skal Forbrugerrådet Tænk Kemi bl.a.
samarbejde med andre danske og andre EU-landes
NGO’er, så
myndighedernes indsatser i EU suppleres af en stærk og fælles
NGO-stemme i EU.
”Bedre
styr
på nano” fokuserer på at afdække i hvilket omfang
nanomaterialer i produkter udgør en risiko for forbrugere eller
miljø i Danmark.
Der er indført et nationalt nanoproduktregister (2014), hvori
danske virksomheder, der producerer eller importerer
forbrugerprodukter med nanomaterialer, skal indberette deres
produkter. Således bliver det nemmere at følge med i udviklingen.
I perioden 2012-2015 udarbejdes kortlægninger og strategier for
samtlige 40 stoffer på Miljøstyrelsens Liste Over Uønskede Stoffer
(LOUS). Fokus er på at kortlægge brugen, faren og udsættelse for
stofferne, og på den baggrund udarbejde strategier for håndteringen
af identificerede risici.
Som led i gennemførelse af Kemikaliehandlingsplanen 2010-13 er
der udarbejdet en 3-årig kommunikations- og netværksstrategi om
biocider, og der er nedsat et biocidpanel, som består af
repræsentanter på tværs af erhverv, myndigheder og
interesseorganisationer. Opgaven for panelet bliver både at sikre et
højt niveau af viden hos virksomheder og borgere og inspirere
virksomhederne til at udvikle bedre og mere sikre biocidmidler.
Danmark har i flere år spillet en aktiv rolle i tilvejebringelsen og
vedtagelsen af en ny global kviksølvskonvention. Konventionen har
til formål at begrænse anvendelse og spredning af kviksølv til
miljøet. Der er fokus på kviksølv i hele den livscyklus fra udvinding i
miner, over industriel anvendelse og forbud i visse produkter til
bortskaffelse af kviksølvholdige produkter. De største udledninger af
kviksølv sker fra brug i små guldminer, hvor der skal laves
handlingsplaner. Desuden er nedsat en ekspertgruppe, som skal se
på bedst tilgængelige teknikker (BAT) for begrænsning af den næst
største kilde til udledningen af kviksølv, som er fra kulfyrede
kraftværker og fra andre industrier.
Som en del af initiativet for Grøn omstilling og en styrket
klimaindsats på finansloven for 2015, har regeringen afsat midler til
undersøgelse af mikroplast i 2015 og 2016. Med henblik på
eventuelle tiltag, skal der opbygges et videngrundlag om mængder
og kilder til mikroplast i danske farvande, samt om konsekvenser af
¨TÆNK Kemi
–
forbrugernes
kemivogter”
(2014)
Bedre Styr på Nano
2012-2015
(November, 2011)
Kortlægning og
strategier for stoffer på
listen over uønskede
stoffer 2012-2015
(November, 2011)
Kemikalieindsats
–
biocider
(Marts, 2010)
Kviksølvskonventionen
(Oktober 2013)
Mikroplast 2015-16
(November 2014)
Grøn Velfærdspolitik
33
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0034.png
mikroplast i havmiljøet og hvilke muligheder der er for at regulere
forureningen med mikroplast.
Støjkortkortlægning og
støjhandlingsplaner
(August, 2013)
Som følge af EU’s støjdirektiv fra 2002 skal
alle større veje,
byområder mm. kortlægges, og der skal udarbejdes
støjhandlingsplaner. Støjkort er lagt ind på Støjdanmarkskortet
(www.mst.dk). Der skal udarbejdes nye støjkort og
støjhandlingsplaner hvert femte år. Anden generation af
støjhandlingsplaner er fra 2013.
Vindmøllebekendtgørelsen er revideret i 2011 med ikrafttrædelse i
januar 2012. Inden for de senere år er der kommet særlig fokus på
den lavfrekvente støj, som nogle mennesker opfatter som særlig
generende. Bekendtgørelsen supplerer som noget nyt de gældende
støjgrænser med en grænseværdi på 20 dB for lavfrekvent støj. Der
er vejledende støjgrænser for de fleste typer af ekstern støj for
eksempel fra veje, jernbaner, virksomheder osv. Grænseværdierne
for vindmøller er på niveau med støjgrænserne for virksomheder,
men for vindmøller er de bindende.
Den nationale vejstøjstrategi anviser 10 initiativer til
støjbekæmpelse og giver en ramme for kommunernes indsats for at
reducere vejstøj, idet 9 ud 10 støjbelastede boliger ligger ved
kommunale veje. Strategien er revideret i 2010 og indeholder 13
statslige initiativer, som skal understøtte vejmyndighedernes
arbejde med at reducere vejstøj.
Miljøministeriet har siden 2012 i samarbejde med andre
myndigheder, organisationer og borgere arbejdet på at formulere en
national friluftspolitik. Formålet er at skabe bedre muligheder for
friluftsliv og samtidig opnå andre fordele som f.eks. mere sundhed,
flere arbejdspladser og bedre undervisning. Friluftspolitikken
består af tre dele: ”Alle tiders friluftsliv” (redegørelse, som
forelægges Folketinget i 2015), ’Friluftslivets idékatalog
- 125 forslag
fra ni netværk’ (udgivet 2014) og ’Friluftslivets samfundsværdi’
(udgivet 2012). Politikken læner sig også op ad forskningsrapporten
’Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk’ (udgivet 2014).
Støj fra vindmøller
(januar 2012)
Vejstøjsstrategi
(2010)
National friluftspolitik
(2012-2014)
34
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
9. Produktion, forbrug, og
affald
9.1
Udfordringer og målsætninger
Danskernes forbrug kræver mange ressourcer og påvirker miljøtilstanden i både
Danmark og udlandet. Vi importerer store dele af vores råvarer og forbrugsvarer, og har
ikke selv naturressourcer nok til at dække vores forbrug. Samtidig er Danmark et af de
lande i Europa, der producerer mest husholdningsaffald pr. indbygger og et af de lande
der forbrænder mest affald. Det betyder, at vigtige ressourcer, der kunne have været
genanvendt, går tabt.
Råvarer og forarbejdede materialer udgør mere end halvdelen af industriens samlede
omkostninger, og en mere ressourceeffektiv og bæredygtig produktion er et vigtigt skridt
til at opnå omkostningsbesparelser, sikre en bedre konkurrenceevne og opnå
miljøgevinster.
Ressourceomkostninger og miljøpåvirkninger kan reduceres ved at omlægge til et mere
bæredygtigt forbrug og produktion. Det fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011,
at vi skal skabe de bedste rammer for, at Danmark kan blive et grønt videns- og
produktionssamfund.
Regeringen vil udnytte vækstpotentialet ved den grønne omstilling, så vi bidrager til at
løse miljøproblemer og samtidigt udvikler konkurrencedygtige løsninger, der også kan
afsættes internationalt, hvor andre lande står med de samme udfordringer.
Det er regeringens målsætning, at danske virksomheder skal være bedre til at producere
mere med mindre, og at det skal være nemmere for forbrugere at købe produkter og
tjenesteydelser, som har mindre ressourcetræk, har færre problematiske stoffer og
genererer mindre affald. Samtidig ønsker regeringen at anvende den offentlige
efterspørgsel til at understøtte en grøn omstilling.
Det er regeringens mål, at genanvendelsen af affald øges og forbrændingen reduceres.
Målet er, at 50 % af materialetyperne organisk affald, papir-, pap-, glas-, træ-, plast- og
metalaffald i husholdningsaffaldet genanvendes i 2022. Genanvendelsen af disse
materialetyper var 22 % i 2011.
EU’s 7. miljøhandlingsprogram
har fokus på at gøre affald til en ressource og indeholder
en målsætningen om at affaldsmængderne skal være faldende i 2020 samt at genbrug og
genanvendelsen skal stige. EU Kommissionen har meddelt, at man vil offentliggøre en
cirkulær økonomi pakke i løbet af 2015, der erstatter pakken fra juli 2014.
9.2
Status
Den første opgørelse over grøn produktion fra Danmarks Statistik viser en samlet
omsætning af grønne varer og tjenester i 2013 var 164,4 mia. kr. Opgørelsen viser, at
omkring halvdelen af denne omsætning er varer og tjenester inden for fornybar energi,
hvilket bl.a. omfatter produktion af vindmøller og værdien af el og varme produceret ud
fra fornybare energikilder. Eksporten af vandteknologi har været stigende frem til 2012.
Grøn Velfærdspolitik
35
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0036.png
Til trods for et mindre fald i eksporten af vandteknologi i 2013, er Danmark fortsat det
EU-land med den næststørste eksport.
Udviklingen af ny teknologi skal medvirke til den grønne omstilling. I 2014 blev der afsat
1,2 mia. kr. til udvikling af bl.a. klimavenlige energiteknologier og den miljøteknologiske
indsats inden for vand, klimatilpasning, ressourcer, affald, ren luft, mindre støj og
kemikalier.
Effektiviseringer, brug af mere vedvarende energi og andre tiltag har på en række
områder resulteret i en afkobling af miljøpåvirkninger fra økonomisk vækst. Det gælder
fx indenfor transport og boliger.
I 2012 producerede hver dansker 597 kilo husholdningsaffald. Heraf bliver 43 %
genanvendt og 52 % forbrændt. Genanvendelse af alt affald var 63 % i 2012, hvilket
udgør en lille stigning i forhold til 2011. Stigningen er dog ikke stor nok til, at det med
sikkerhed kan ses som en generel tendens.
Regeringen har lanceret
Ressourcestrategi ”Danmark uden affald” for bl.a.
at reducere
forbrændingen af affald og blive bedre til at udnytte værdierne og ressourcerne i affaldet.
Derudover har regeringen sendt en strategi for affaldsforebyggelse i høring i starten af
2015 rettet mod at reducere mængden af affald.
Et udvalg af regeringens initiativer indenfor produktion, forbrug og affald er nærmere
beskrevet i det følgende afsnit.
9.3
Iværksatte initiativer og resultater
Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater
Initiativ og
lanceringsdato
Ressourcestrategi for
affaldshåndtering
–
Danmark uden affald
(Oktober 2013)
Regeringen har i 2013 lanceret en ressourcestrategi ”Danmark uden
affald”,
og har afsat 41-50 mio. kr. årligt i 4 år fra 2014. Strategien
sigter mod at behandle affald som en ressource og udnytte det bedst
muligt, så værdifulde materialer ikke går tabt. Ressourcestrategien
er udmøntet i Ressourceplan for affaldshåndtering. Med strategien
og planen forventes en række konkrete effekter, f.eks. 50 %
genanvendelse af visse fraktioner af husholdningsaffald, 70 %
genanvendelse af emballageaffald og 60 % genanvendelse af
organisk affald fra servicesektoren. Desuden skal shredderaffald
nyttiggøres, 80 % af fosforen i spildevandsslam genanvendes, og der
skal opnås bedre kvalitet i genanvendelsen af bygge- og
anlægsaffald og øget indsamling og genanvendelse af bl.a.
elektronikaffald og batterier.
Regeringens strategi for affaldsforebyggelse sigter mod at reducere
mængden af affald. Strategien skal gøre det nemt for forbrugere og
virksomheder at udnytte ressourcerne mere effektivt, så mindre går
til spilde. Fokus er på ressourceeffektiv brug af materialer i danske
virksomheder, grønt forbrug, madspild, bygge og anlæg, tekstiler,
elektronik og emballage. Strategien indeholder samlet set 72
initiativer.
I 2014 implementeres de nye samfundspartnerskaber under den
nye Danmarks Innovationsfond, hvor der satses på større
integrerede initiativer, og hvor der også er stort fokus på
Strategi for
affaldsforebyggelse–
Danmark uden affald 2
(2015)
Danmarks
Innovationsfond
(April, 2014)
36
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0037.png
miljøteknologi. Blandt andet skal fonden i 2014 understøtte
partnerskaber inden for vandeffektiv industriel produktion og
intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion. Fonden
planlægger primo 2015 et genopslag af et partnerskab om byggeri
med fokus på energi og ressourcer. Danmarks Innovationsfond
etableres per 1. april 2014 og skal uddele bevillinger til aktiviteter
inden for strategisk forskning, teknologiudvikling og innovation.
Fondens budget er i 2014 på knap 1,6 milliarder kroner.
Fornyelsesfonden
(2010-2012)
Fornyelsesfonden havde til formål at skabe vækst, beskæftigelse og
eksport
–
særligt i små og mellemstore virksomheder. Fonden
fokuserede på innovation og markedsmodning inden for hhv. det
grønne område og velfærdsområdet. Der var i alt afsat 760 mio. kr.
til fonden i den treårige periode. Hovedparten af midlerne blev
anvendt inden for det grønne område. Fornyelsesfonden blev i 2013
omlagt til Markedsmodningsfonden, der bl.a. også støtter grønne
projekter.
Grøn Omstillingsfond skal understøtte øget ressource-
effektivisering, flere miljøvenlige løsninger og skabe nye grønne
arbejdspladser. Fonden giver tilskud til virksomheder,
organisationer og partnerskaber inden for områderne: Udvikling af
nye forretningsmodeller, produktinnovation og re-design af
virksomhedernes produkter, fremme af bæredygtige materialer i
produktdesign, bæredygtig omstilling i mode- og tekstilbranchen,
mindre spild af fødevarer og bæredygtige biobaserede produkter
baseret på non-food biomasse. Fra 2014 forestår fonden den videre
indsats med programmet for Grøn Industrisymbiose. Der er afsat
201 mio. kr. til fonden i perioden 2013-2018.
Som
et led i aftalen om ”Et grønnere Danmark”
er Danmarks
Grønne Investeringsfond blev vedtaget. Fonden skal fremme den
grønne omstilling af samfundet ved at yde lån på rimelige vilkår til
investeringer inden for fx energibesparelser, vedvarende
energianlæg og større ressourceeffektivitet. Fondens samlede udlån
kan udgøre op til 5 mia. kr.
Regeringen har nedsat Grønt Innovationsforum, som skal levere
input til regeringens indsats for at styrke væksten og danske
virksomheders konkurrenceevne gennem en omkostningseffektiv
grøn omstilling. Grønt Innovationsforum skal styrke grundlaget for,
at den offentlige regulering mv. indrettes på en måde, der giver rum
til innovation og grøn omstilling i erhvervslivet. Forummet skal
sikre videnopbygning og erfaringsindsamling og kan komme med
forslag til ændret regulering, offentlige indkøb mv., som kan
fremme innovation og udbredelse af nye grønne teknologier og
forretningsmodeller i virksomhederne.
Regeringen har
med ”Aftale om en vækstpakke. Juni 2014” indgået
aftale om at etablere en tværoffentlig Taskforce mellem
Miljøministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet, som skal
afdække afdække reguleringsmæssige barrierer for øget
ressourceeffektivitet. Task-forcen skal afdække barrierer for
virksomheders ressourceeffektivitet til gavn for både miljø,
innovation og produktivitet. Task-forcen skal arbejde for en effektiv
og opdateret regulering og skal som led heri komme med forslag
regelforenklinger. Task-forcen vil kunne komme med forslag til
Grøn omstillingsfond
(2013-2018)
Danmarks Grønne
Investeringsfond
(December 2014)
Grønt
Innovationsforum
(Marts 2015)
Task-force for
ressource-
effektivisering
(Juni 2014)
Grøn Velfærdspolitik
37
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0038.png
ændringer af eksisterende regler for at fremme
ressourceeffektivitet, innovation og grøn omstilling. Task-forcen
skal arbejde frem til udgangen af 2017.
Grønt Iværksætterhus
(2013-2016)
Grønt Iværksætterhus fremmer grøn omstilling af danske
iværksættere og virksomheder gennem kompetenceudvikling og
uddannelse af virksomhedernes medarbejdere samt gennem
udvikling af grønne forretningsmodeller og innovative grønne
produkter. Der er afsat 15 mio. kr. til huset i perioden 2013-2014.
Herudover er der afsat 5 mio. kr. til videreførelse af huset i hhv.
2015 og 2016.
Indsatsen støtter udvikling af bedre løsninger til danske såvel som
globale miljøudfordringer inden for Miljøministeriets
ansvarsområde, herunder vand, klimatilpasning, luftforurening,
affald og ressourcer, kemikalier og støj. Der blev i perioden 2008 -
2014 givet støtte til 357 udviklings- og demonstrationsprojekter.
Det samlede budget for projekterne er 875 mio. kr., hvoraf tilskud
fra MIM udgør 359 mio. kr.
Indsatsen blev evalueret i 2013. 47 pct. af de deltagende
virksomheder har opnået øget beskæftigelse eller forventer at gøre
det, mens 27 pct. af virksomhederne enten allerede har opnået øget
eksport eller forventer at opnå det.
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) blev
etableret i 2010 som en erhvervsstøtteordning, der skal fremme
bæredygtighed på fødevareområdet, samtidig med at
fødevaresektoren fortsat kan skabe vækst og sikrer arbejdspladser i
Danmark. Under programmet er der frem til 2014 meddelt tilsagn
for 972 mio. kr. til 224 projekter. I 2014 er der meddelt tilsagn for
202 mio. kr. til 43 projekter. Herudover har GUDP meddelt tilsagn
for ca. 11,5 mio. kr. til syv danske projekter under ERA-Nettet
CORE Organic Plus.
Under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet uddelte EUDP i 2013
ca. 450 mio. kr. til projekter, der bidrager til at gøre Danmarks
energiforbrug effektivt, miljøvenligt og uafhængigt af fossile
brændsler, herunder projekter der ser på vedvarende energi fra fx
affald. Samtidig udvikler projekterne danske erhvervspotentialer til
gavn for vækst og beskæftigelse. I beløbet indgår flere særpuljer
som led i finanslovsaftaler.
EU’s Ressourceeffektivitetsplatform blev nedsat i 2012 af
daværende miljøkommissær Janez Potocnik med det formål at
levere højniveau vejledning til Europa-Kommissionen,
medlemsstaterne, lokale og regionale myndigheder og private
aktører om overgang til en mere ressourceeffektiv europæisk
økonomi. Platformen offentliggjorde sine afsluttende anbefalinger i
i marts 2014. Den danske miljøminister deltog i platformen
sammen med tre andre Europæiske miljøministre.
Regeringens strategi for intelligent offentligt indkøb blev lanceret i
oktober 2013. Et af strategiens syv grundprincipper er at
understøtte den grønne omstilling ved at stille miljø- og energikrav..
Blandt de konkrete initiativer er, at regeringen vil sikre, at der
indkøbes dokumenterbart bæredygtigt træ i staten til vareindkøb,
byggeri og tjenesteydelser. Cirkulære for staten og ny vejledning på
MUDP
–
Miljøteknologisk
Udviklings- og
Demonstrationsprogra
m (2008-2014)
Grønt Udviklings- og
Demonstrations-
program
Energiteknologisk
Udviklings- og
Demonstrations-
program
Europæisk
ressourceeffektivitets-
platform
(2012-2014)
Strategi for intelligent
offentligt indkøb
(Oktober 2013)
38
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0039.png
området, som er møntet på alle offentlige indkøbere, trådte i kraft i
juli 2014. For at sikre videns- og erfaringsudveksling og gøre det
nemt at købe grønt i det offentlige, videreudvikles Partnerskab for
Offentlige Grønne Indkøb og Forum for Bæredygtige Indkøb,
ligesom webportalen Den Ansvarlige Indkøber, der vejleder i brug
af EU’s grønne indkøbskriterier og nationale anbefalinger for
grønne indkøb, er blevet etableret.
Miljømærker
Omsætningen af Svanemærkede varer og tjenesteydelser oversteg
fem mia. kr. i 2012 (priser fra fabrik uden skatter og afgifter),
svarende til mere end en firdobling fra 1,2 mia. kr. i 2008. I 2014
var der i Danmark mere end 8.000 forskellige svanemærkede varer
og serviceydelser. Der er i 2014 igangsat en ekstra indsats for at øge
antallet af miljømærkede dagligvarebutikker i Danmark.
Miljømærkning Danmark, der varetager miljømærkerne Blomsten
og Svanen, startede i 2012
”Indkøbernetværket”. Der er nu 9 større
danske virksomheder i netværket, hvis medlemmer stiller miljøkrav
til virksomhedens egne indkøb, herunder efterspørger
miljømærkede varer og tjenester. Der er i 2012 opgjort et samlet
indkøb for 33 mio. kr. miljømærkede produkter og tjenesteydelser i
Indkøbernetværket.
Regeringen offentliggjorde i maj 2014 en samlet strategi for
energirenovering af eksisterende bygninger
– ”Vejen til
energieffektive bygninger i fremtidens
Danmark”. Strategien
indeholder 21 konkrete initiativer, der forventes at føre til, at
nettoenergiforbruget i eksisterende bygninger reduceres med 35
pct. frem til 2050.
Under EU-formandsskabet i 1. halvår 2012 kørte Danmark en høj
profil på energi- og klimaområdet, hvilket bl.a. førte til vedtagelse af
EU's direktiv om energieffektivisering med et stærkt dansk
fingeraftryk, bl.a. via indførelse af pligt til energibesparelser i alle de
nationale energiselskaber.
I Energiaftalen blev der, som led i regeringens strategi for
energieffektive køretøjer, afsat 70 mio. kr. til fremme af
infrastruktur og køretøjer, der anvender el, gas og brint. Puljen er
ligeligt fordelt over årene 2013 til 2015. Der uddeles 40 mio. kr. til
el, 20 mio. kr. til gas og 10 mio. kr. til brint. Herudover uddeler
Energistyrelsen 50 mio. kr. i perioden 2008 til 2015 til en
forsøgsordning for elbiler, med det formål at indsamle konkrete og
praktiske erfaringer med elbiler og den nødvendige infrastruktur.
EU direktivet om industrielle emissioners samler syv eksisterende
direktiver på miljøområdet. Formålet med direktivet er at samordne
flere af de regelsæt, der hidtil har reguleret de største og mest
miljøbelastende virksomheder og husdyrbrug i EU.
Med IE-direktivet vil Kommissionen udarbejde BAT-konklusioner,
der løbende skærper miljøkravene til de omfattede virksomheder i
hele EU. Den styrkede BAT indsats fremmer danske virksomheders
interesser i EU processerne herunder danske
miljøteknologiløsninger. Der er etableret en national følgegruppe og
partnerskaber omkring BAT på en række områder, som store
fyringsanlæg, affaldsbehandling, vandeffektive teknikker, fødevarer,
drikkevarer og mælk samt affaldsforbrænding, ligesom der foregår
Grønt indkøbernetværk
(Oktober, 2012)
Strategi for
energirenovering af
bygninger.
(2014)
Direktiv om
energieffektivisering
(December 2012)
Omstilling af
transportsektoren
(Marts, 2012)
IE-direktivet og styrket
indsats for at påvirke
hvad der er BAT
(Januar, 2012)
Grøn Velfærdspolitik
39
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0040.png
en særlig indsats omkring BAT for svine- og fjerkræbrug i
samarbejde med en baggrundsgruppe.
Effektive tilsyn
(2013)
I maj 2013 udsendte miljøministeren den første selvstændige
bekendtgørelse om miljøtilsyn. Bekendtgørelsen gennemfører
bestemmelserne i IE-direktivet om tilsyn. Fremover skal
miljøtilsynet i højere grad målrettes de virksomheder og
husdyrbrug, hvor problemerne er størst
–
enten fordi der er en
særlig miljørisiko forbundet med dem, eller fordi de ikke overholder
love og regler. Virksomheder og husdyrbrug, der gør en ekstra
indsats for miljøet, skal til gengæld kontrolleres mindre end i dag.
Under det danske EU-formandskab blev et nyt revideret Seveso
direktiv vedtaget. Direktivet sigter på at forebygge uheld med farlige
stoffer og begrænse konsekvenserne af eventuelle uheld. Formålet
med at revidere direktivet har primært været at tilpasse de
eksisterende regler til Århus-konventionen og reglerne for
klassificering af kemikalier. De nye regler skal træde i kraft medio
2015 og sikre en større åbenhed for borgerne, at virksomhederne
har en forebyggelsespolitik, at borgerne i EU kan prøve
myndighedernes afgørelser og at flere virksomheder, der håndterer
stoffer, som er farlige ved indånding, bliver omfattet af EU-reglerne.
Puljen har til formål at støtte lokalt forankrede
samarbejdsprojekter, der gennem borgernære
formidlingsaktiviteter og projekter understøtter en grøn omstilling.
Miljøministeriet har i 2013 og 2014 samlet støttet mere end120
projekter gennem puljen. Der er samlet set øremærket 50 mio. kr.
til puljen i perioden 2013-2016.
Program for Grøn Industrisymbiose fremmer kommercielle
samarbejder, hvor en eller flere virksomheders restprodukter eller
affald i form af vand, energi eller materialer, udskilles og
genanvendes i en eller flere andre virksomheders
produktionsprocesser. Der er nedsat en taskforce, der bistår med
rådgivning og matchmaking mellem virksomheder. Der var afsat 10
mio. kr. på Finansloven 2013 til programmet, som videreføres i
2014-2016 under Grøn Omstillingsfond.
På baggrund af
Aftale om en vækstplan
er der afsat en pulje på i alt
30 mio. kr. i 2014-2015 til teknologiudvikling og investeringsstøtte
målrettet shreddervirksomhederne. Erhvervsstyrelsen
administrerer midlerne, som blev udmøntet gennem en
ansøgningsrunde i 2014.
Der igangsættes 3-5 pilotprojekter om grøn omstilling. Projekterne
skal fremme grønne jobs og være skalerbare og skal involvere
veluddannede unge, der står uden for arbejdsmarkedet
”det grønne
guld”, samt ældre ressourcepersoner, der er på pension eller ved at
drosle ned erhvervsmæssigt ”det grå guld”. Pilotprojekterne løber
fra 2015 til 2017 med et samlet budget på 12 mio. kr.
Green21.dk indeholder 11 grønne værktøjer, der skal hjælpe særligt
små og mellemstore virksomheder i deres frivillige strategiske
miljøarbejde. På portalen kan virksomhederne blandt andet finde
råd og vejledning til grønnere design af produkter, en kvikguide til
miljømærker, hjælp til beregning af totalomkostninger ved indkøb
og inspiration til en styrkelse af virksomhedernes grønne
Seveso III-direktiv
Grønne ildsjæle pulje
(Januar, 2013)
Program for Grøn
Industrisymbiose
(2013)
Pulje målrettet
shredderbranchen
Danmarks Råstof -
pilotprojekter for grøn
omstilling
(2014)
Green21
(November, 2012)
40
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
konkurrenceevne. Webportalen er udviklet i et samarbejde mellem
DI, Miljøstyrelsen, Aalborg Universitet og Green Cross Denmark, og
er senest blevet udvidet med et værktøj om affaldsminimering,
ligesom der har været afholdt træningsseminarer for virksomheder,
væksthuse og konsulenter.
Grøn Velfærdspolitik
41
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
10. Tværgående
miljøpolitiske temaer
10.1
Udfordringer og målsætninger
De miljømæssige udfordringer og deres komplekse karakter betyder, at en indsats på
tværs af forskellige sektorer og ressortområder er nødvendig for at sikre et rent miljø og
en rig og mangfoldig natur. Samtidig hænger miljø og økonomi tæt sammen. Et rent
miljø og en rig natur er en afgørende rammebetingelse for vigtige erhverv og en
forudsætning for langsigtet økonomisk vækst.
Bæredygtighedsstrategien er regeringens samlede ramme for at følge udviklingen i
Danmark og sikre, at vi bevæger os i en bæredygtig retning. Strategien rummer samlet 23
målsætninger inden for det økonomiske, sociale og grønne område samt en målsætning
for Danmarks internationale arbejde for bæredygtighed. Regeringens vision er et
bæredygtigt Danmark. Et Danmark, hvor der er styr på økonomien og råd til velfærd,
hvor alle har mulighed for at få et udbytterigt og værdigt liv uanset baggrund, og hvor vi
sørger for et rent miljø, en rig natur og et godt klima. Et samfund, hvor vores børn,
børnebørn og senere generationer har mulighed for at nyde mindst lige så gode livsvilkår
som os.
En stor del af miljøpolitikken vedtages i internationale fora særligt EU og FN. Derfor er
en aktiv international indsats afgørende. Danmark vil gerne være et grønt foregangsland,
der bidrager aktivt til politikudvikling på EU og internationalt niveau samt yder en høj
andel bistand
–
herunder også miljøbistand
–
til udviklingslande.
10.2
Status
Der er gjort en betydelig indsats i Danmark for at sikre et rent miljø og en rig og
mangfoldig natur og på en række områder er der sket store fremskridt. Luften er generelt
blevet markant renere, miljøtilstanden i de fleste danske søer og vandløb er blevet bedre,
og det er lykkedes at nedbringe udledningen af drivhusgasser.
Men der er stadig udfordringer på en række områder herhjemme og mange af dem
kræver en tværgående indsats med bidrag fra mange berørte myndigheder og sektorer.
Andelen af de samlede offentlige udgifter, der anvendes til miljøbeskyttelse har generelt
været faldende siden 1998, målt i kr. svarer det til et fald på 20 %. De grønne skatter og
afgifter er ligeledes faldet og udgør ca. 4 % af BNP, hvilket fortsat placerer Danmark
blandt de lande i EU, hvor grønne skatter og afgifter er mest udbredt.
Danskerne opfatter miljø som et vigtigt samfundsproblem, og miljøbevidstheden i
Danmark er højere end EU gennemsnittet. Andelen af dansk miljøbistand varierer fra år
til år og ligger mellem �½ -
1 mia. kr. Ifølge Yale Universitetets ”Environmental
Performance
Index” ligger Danmark på en global 13. plads over
alle landes miljøindsats.
Et udvalg af regeringens initiativer og resultater indenfor tværpolitiske miljøpolitiske
temaer er nærmere beskrevet i det følgende afsnit.
42
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0043.png
10.3
Iværksatte initiativer og resultater
Initiativets indhold og opnåede eller forventede resultater
Initiativ og
lanceringsdato
Et bæredygtigt
Danmark
–
Bæredygtigheds-
strategi
(Oktober 2014)
Vækstplan Vand, Bio og
Miljøløsninger
(marts, 2013)
Regeringen fremlagde i 2014 en bæredygtighedsstrategi, der samler
23 målsætninger på det økonomiske, sociale, grønne og
internationale område. Strategien beskriver regeringens vision for
et bæredygtigt Danmark og regeringens politik på det økonomiske,
sociale og grønne område.
Vækstteamet for vand, bio & miljøløsninger afgav sine anbefalinger
i november 2012, og på denne baggrund blev der primo 2013
udarbejdet en vækstplan for områderne. Vækstplanen indeholder i
alt 40 hovedinitiativer. Da en række af hovedinitiativerne består af
flere delkomponenter, er der reelt 88 initiativer, der skal følges op
på. Stort set alle initiativer er enten gennemført i 2013 som
beskrevet i vækstplanen eller under gennemførelse.
Vækstplan Fødevarer blev udsendt december 2013 og blev suppleret
med en politisk aftale april 2014. Den indeholder
regeringsinitiativer til styrkelse af vækstvilkårene inden for
fødevaresektoren. Fokus er på en løsningsorienteret regulering,
initiativer der skal øge adgangen til finansiering og kapital i
landbrugs- og fiskerierhvervet, initiativer der skal styrke
fødevareerhvervets profil på de internationale markeder, initiativer
til en mere smidig miljøregulering, en indsats mod madspild og en
indsats for at påvirke EU’s miljøkrav (BAT) til
fødevarevirksomheder. Gennem finanslovsaftalen for 2014 og i
Vækstplan for Fødevarer har Regeringen fulgt op på en række af
Natur- og Landbrugskommissionens vækst- og erhvervsrettede
anbefalinger, herunder bl.a. at Regeringen vil arbejde aktivt for en
mere målrettet miljøregulering af landbruget, skabe bedre
muligheder for investeringer, forbedre fødevareuddannelser og
sætte fokus på fødevareeksporten. Herudover er der indgået aftale
om udmøntning af landdistriktsprogrammet for 2014 og 2015, som
giver en styrkelse af midlerne til miljøteknologi.
Regeringens vækstplan indeholder initiativer for bedre udnyttelse
af de danske kyster og den danske natur til turisme. Mulighederne
for bl.a. cykling, lystfiskeri og sejlads skal udnyttes bedre uden at
naturbeskyttelsen sættes over styr.
Som led i udmøntningen af den politiske aftale om appendiks 1 i
vækstplan for dansk turisme, som blev indgået den 20. juni 2014,
har Folketinget vedtaget en ændring af planloven og
naturbeskyttelsesloven med det formål at styrke kyst- og
naturturismen i Danmark med en forsøgsordning, der giver
mulighed for at tillade op til 10 konkrete fysiske projekter, som ikke
eller kun vanskeligt kan imødekommes efter den nugældende
lovgivning.
Skærpede klima- og miljøkrav fremhæves i vækstplanen som en af
de væsentlige drivere for vækst i Det Blå Danmark, og planen
indeholder en række konkrete initiativer indenfor grønne, maritime
løsninger, herunder styrket håndhævelse af miljøregler for
skibsfarten.
Vækstplan Fødevarer
og opfølgning på dele af
Natur og Landbrugs-
kommissionens
anbefalinger
(2014)
Vækstplan for turisme
(januar 2014)
Vækstplan
–
Det blå
Danmark
(December, 2012)
Grøn Velfærdspolitik
43
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0044.png
Erhvervspanelet for
Grøn Omstilling
(Oktober, 2012)
Erhvervspanelet har formuleret 9 anbefalinger og 36
handlingsforslag til miljøministeren og regeringen til, hvordan
Danmark bør gennemføre en grøn omstilling.
Miljøministeriet og en række andre ministerier har igangsat en lang
række initiativer som opfølgning på anbefalingerne. Eksempelvis
har Miljøministeriet igangsat et arbejde med at revidere
lovstrukturen på miljøområdet og udsendt en ressourcestrategi.
I oktober 2014 lancerede miljøministeren og erhvervs- og
vækstministeren sammen en række nye initiativer, der
moderniserer kravene til virksomheders miljørapportering. De 1100
største danske virksomheder skal fremover også redegøre for
politikker omkring miljø. Til gengæld afskaffes den grønne
regnskabspligt.
EU's miljøpolitiske program frem til 2020 - Det 7.
miljøhandlingsprogram med titlen "Et godt liv i en
ressourcebegrænset verden" - trådte i kraft den 17. januar 2014.
Danmark spillede en central rolle i forhandlingerne af programmet
og har været med til at sikre en ambitiøs ramme for EU’s
miljøpolitik frem mod 2020.
Danmark spillede en aktiv rolle i forhandlingerne ved Rio+20
topmødet i 2012 for at sikre et resultat, som kunne bringe
verdenssamfundet i retning af en bæredygtig udvikling.
Slutdokumentet ”The Future We Want” sætter for første gang grøn
økonomi på dagsordenen som en global prioritet og indeholder en
række konkrete resultater, herunder vedtagelsen af en 10-årig
ramme af programmer for bæredygtigt forbrug og produktion samt
en beslutning om at etablere globale bæredygtighedsmål i 2015.
Regeringens grønne topmøde Global Green Growth Forum (3GF)
blev etableret i 2011 og samler statsoverhoveder, ministre,
virksomhedsledere og NGO-ledere fra hele verden med det formål
at lancere partnerskaber, der er skalérbare, globale, og som kan
skabe grøn vækst. En række ministerier, herunder
Udenrigsministeriet, Miljøministeriet, Klima-, energi- og
bygningsministeriet, Erhvervs- og vækstministeriet,
Fødevareministeriet og Statsministeriet deltager aktivt i
forberedelsen og afholdelsen af topmødet.
Formålet er at hjælpe danske virksomheder til at bidrage til løsning
af globale miljøudfordringer og øge eksporten af danske
miljøløsninger. Eksportindsatsens aktiviteter sigter mod at
positionere og fremvise dansk miljøteknologi i verdens vækstcentre
som et væsentligt bidrag til den grønne omstilling globalt.
I tillæg til den mere kommercielt fokuserede indsats er der også
fokus på udvikling af rammebetingelser. Der er fra flere lande en
stor interesse for, hvordan dansk lovgivning og regulering på
miljøområdet udmøntes og administreres af miljømyndighederne.
Det er et vigtigt element i forhold til at fastholde og styrke
samarbejde med et land som fx Kina.
Danmark deltager aktivt i forhandlingerne om FNs globale
bæredygtighedsmål. Danmark arbejder bl.a. for at de globale
bæredygtighedsmål adresserer de tre dimensioner af bæredygtighed
på en balanceret måde, samt at der nås enighed om ambitiøse mål
Modernisering af krav
til virksomheders
miljørapportering
(2014)
EU’s 7.
miljøhandlingsprogram
(januar 2014)
Rio+20
(2012)
3GF
(2011)
Eksportfremmeindsats
i Miljøministeriet
(2009 - )
Dansk indsats for
globale
bæredygtighedsmål
–
SDG’ere
44
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0045.png
(2014)
Byggepolitisk strategi
(2014)
på vand- og energiområdet.
Regeringen lancerede i 2014 byggepolitisk strategi, Vejen til et
styrket byggeri i Danmark, der indeholder konkrete initiativer, der
skal fremme effektivitet, vækst, produktivitet og bæredygtighed
samt et sundt og sikkert arbejdsmiljø i byggeriet. Strategien skal
understøtte, at branchen fortsat kan levere bygninger af høj kvalitet
og værdi for brugerne, kan levere efterspurgte løsninger på det
globale marked, og at priserne for danske byggerier er
internationalt konkurrencedygtige.
Indsatsen skal fremme det økologiske byggeri gennem
teknologiudvikling og ved at fremme netværk og viden blandt
aktører, der arbejder med bæredygtigt og økologisk byggeri.
Målsætningen for indsatsen er bl.a. at bidrage til at fremme
mindsket ressourceforbrug, understøtte bæredygtig byplanlægning,
øge støjdæmpning af bygningsdele, forbedre indeklimaet samt øge
beskæftigelsen i sektoren. Der er i perioden 2013-2016 samlet set
afsat 53 mio. kr. til indsatsen.
Regeringen har afsat midler til udvikling af et grønt dansk
nationalregnskab i perioden 2015-2017. Et grønt nationalregnskab
er en betegnelse for statistikker for miljø og natur, der opstilles i
tilknytning til nationalregnskabet. Et grønt nationalregnskab giver
et solidt og anerkendt statistisk grundlag for at forklare og
kommunikere om sammenhænge mellem økonomi og miljø.
Regeringen har indført en ny og lavere samfundsøkonomisk
diskonteringsrente, der ligger mere på linje med de lande, vi
normalt sammenligner os med. Således er den
samfundsøkonomiske diskonteringsrente blevet sænket, således at
der ved projektvurderinger vil blive anvendt en rente på 4 pct. i de
første 35 år, herefter 3 pct. for årerne mellem 35 og 70 år og på 2
pct. for årene efter år 70.
I regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi gennemføres en
række initiativer, som understøtter effektiv miljøforvaltning på et
fælles datagrundlag via 1) let adgang til offentlige miljødata 2)
sammenhængende digitalt overblik over planområdet 3) høj og
ensartet kvalitet i miljødata 4) lettere virksomhedskommunikation
på miljøområdet samt 5) etablering af fælles grunddata for
vandforvaltning og klimatilpasning.
Økologisk byggeri
indsats
(2013)
Grønt Dansk
Nationalregnskab
(2014)
Lavere
diskonteringsrente
(2013)
Digitaliseringsstrategi
2011-2015
(Juni 2011)
Grøn Velfærdspolitik
45
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0046.png
Referencer
Afsnit 1: Arealer
Landsplanredegørelse 2013
http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Landsplanlaegning/Landsplanredegoerelse
/Landsplanredegoerelse2013/
Fingerplan 2013
http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_byer/Hovedstadsomraadet
/FINGERPLAN_2013/
Planlovsændring - Nye muligheder i landdistrikterne m.v.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=146310
Skovrejsning
Vejledning til tilskudsordning for privat skovrejsning:
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Vejledning2012skovrejsning.pdf
Indsats for fremme af økologi
Grøn Vækst
http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Servicemenu/Publikatione
r/Groen_vaekst.pdf
Grøn Vækst 2.0
http://www.evm.dk/~/media/oem/pdf/2010/Pressemeddelelser-2010/Aftale-om-
Groen-Vaekst-2-0-endelig-pdf
ØkologiVision
http://www.fvm.dk/Files/Filer/Landbrug/ØkologiVisionFeb2011_web.pdf
Økologisk Handlingsplan 2020
http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Oeko
logi/Oekologisk_Handlingsplan_2020.pdf
Etablering af vådområder
–
Statslig vådområdeindsats
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/statslige_vaa
domraadeindsats/
Etablering af vådområder - Kommunal vådområdeindsats
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Tilskudsordninger/Van
dprojekter/Den_kommunale-vaadomraadeindsats/
Udbygning af vindkraft - Energiaftalen
http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-energipolitik/politiske-aftaler-pa-
energiomradet/energiaftalen-22-marts-2012
46
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0047.png
Regionernes jordforureningsindsats
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=128733
Økologiske iværksættere 2014-2016
http://groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk/file/378499/aftale-om-udmoentning-af-
groen-pulje.pdf
Bæredygtige byer
http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Projekter/
http://naturstyrelsen.dk/planlaegning/planlaegning-i-byer/
Afsnit 2: Luft
Ren luft til danskerne
http://mim.dk/nyheder/2014/jun/luften-over-danmark-bliver-mere-ren/
NOx afgift
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2050030&vId=0
Svovldirektiv
http://eur-
lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2012:327:0001:0013:DA:PDF
http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/Offensivforeffektivhaandhaevelseafmilj
oeregler.aspx
Fyr fornuftigt
–
kampagne
http://mst.dk/borger/luftforurening/braendeovne-og-kedler/saadan-fyrer-du-
fornuftigt/
Brændeovnsbekendtgørelse
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105319
Konventionen for grænseoverskridende luftforurening
http://www.unece.org/env/lrtap/pops_h1.html
http://www.unece.org/env/lrtap/hm_h1.html
http://www.unece.org/env/lrtap/multi_h1.html
International regulering af NOx for skibsfarten:
http://www.imo.org/OurWork/Environment/PollutionPrevention/SpecialAreasUnderM
ARPOL/Pages/Default.aspx
Togfonden
http://www.trm.dk/da/temaer/togfonden
Trængselskommission
http://www.trm.dk/da/temaer/tr%C3%A6ngselskommissionen/
Store fyringsanlæg og partnerskab
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144253
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144085
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143885
http://mst.dk/virksomhed-myndighed/industri/batbref/bref-partnerskaber/store-
fyringsanlaeg/
Grøn Velfærdspolitik
47
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0048.png
Euronormer for køretøjer
http://mst.dk/virksomhed-myndighed/luft/luftforurening-fra-koeretoejer/euronormer-
for-bedre-miljoe/
Afsnit 3: Vand
Vandplaner (2009-2015)
http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandplaner-2009-2015/vedtagne-
vandplaner-2009-2015/
Basisanalyser for vandområdeplaner
http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Basisanalyser-VP2/Basisanalysen/
Vandområdeplaner (2015-2021)
http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandomraadeplaner-2015-
2021/forslag-til-vandomraadeplaner/
Randzonelov, 1. august 2014
http://naturerhverv.dk/landbrug/natur-og-miljoe/randzoner/
http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164161
Vandråd
http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandomraadeplaner-2015-
2021/vandraad/
Vandløbsforum
http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/om-
vandplanerne/interessentinddragelse-i-vandomraadeplanerne/vandloebsforum/
MUDP
http://ecoinnovation.dk/
Natur og landbrugs-kommissionen
http://www.naturoglandbrug.dk/
Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020
http://naturerhverv.dk/fiskeri/akvakultur/strategi-for-baeredygtig-udvikling-af-
akvakultursektoren-i-danmark-2014-2020/
Statslige og kommunale vådområder:
Statslig vådområdeindsats
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/statslige_vaa
domraadeindsats/
Vandløbsrestaurering - Snæbelprojektet
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Soenderjylla
nd/Snaebel/
Kommunal vådområdeindsats
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Tilskudsordninger/Van
dprojekter/Den_kommunale-vaadomraadeindsats/
Sprøjtemiddelstrategi
http://mst.dk/virksomhed-
myndighed/bekaempelsesmidler/sproejtemidler/sproejtemiddelstrategi-2013-2015/
48
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0049.png
Nitrathandlingsplan
http://mst.dk/service/annoncering/annoncearkiv/2012/okt/nitrathandlingsplanen/
Handlingsplan for sikring af drikkevandskvaliteten
http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/mpu/bilag/184/925343.pdf
Evaluering af vandsektorloven
http://mim.dk/media/mim/2599924/Evaluering%20af%20vandsektorloven.pdf
Boringsnære beskyttelsesområder
http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vand-i-
hverdagen/Grundvand/Grundvand_beskyttelse/Drikkevandsboringer/
Afsnit 4: Hav
Bæredygtigt fiskeri - Den fælles fiskeripolitik
http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/index_da.htm
Danmarks havstrategi
http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Havet/Havmiljoet/Havstrategi/
Ballastvand
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=142222
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Myndighed/FN/Ballastva
ndkonventionen/
Natura 2000 planer
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Natura2000/Natura_2000_planer/Se
_Planerne/
Dansk formandskab for Vadehavssamarbejdet - Deklaration mv. fra møde 4-5. februar
2014
http://www.waddensea-secretariat.org/trilateral-governmental-conference-2014
Dansk formandskab HELCOM (2012-2014) - Ministererklæring oktober 2013
http://helcom.fi/Documents/Ministerial2013/Ministerial%20declaration/2013%20Cope
nhagen%20Ministerial%20Declaration%20w%20cover.pdf
Forskningsprojekter til beskyttelse af marsvin
http://naturerhverv.dk/fiskeri/natura-2000-i-hav/marsvin/#
Reduceret udledning af olie og kemikalier fra olie- og gas-aktiviteterne i Nordsøen
http://mst.dk/virksomhed-myndighed/industri/olie-og-gasproduktion-i-nordsoeen-
offshore/offshore-handlingsplaner/
Afsnit 5: Klimaforandringer
Regeringens Klimaplan
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/climate-co2/Klimaplan/klimaplan_2013_web.pdf
Virkemiddelkataloget: Potentialer og omkostninger for klimatiltag
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/climate-
co2/Klimaplan/virkemiddelkatalog_tilweb.pdf
Grøn Velfærdspolitik
49
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0050.png
Aftale om klimaloven
http://www.kebmin.dk/nyheder/bred-aftale-klimalov-ambitioese-klimamaal
Klimalov
http://www.kebmin.dk/nyheder/helveg-tager-ansvar-
klimaethttp://www.kebmin.dk/sites/kebmin.dk/files/klima-energi-
bygningspolitik/dansk-klima-energi-
bygningspolitik/klimalov/fakataark_om_klimaloven.pdf
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=163875
Klimaråd
http://www.kebmin.dk/sites/kebmin.dk/files/klima-energi-bygningspolitik/dansk-
klima-energi-bygningspolitik/klimalov/faktaark_om_klimaraadet.pdf
Sådan håndterer vi skybrud og regnvand - Handlingsplan for klimasikring af Danmark:
http://www.klimatilpasning.dk/media/566642/klimahandlingsplan.pdf
Kommuneaftale 2013
–
bl.a. om klimasikring
http://www.fm.dk/publikationer/2012/aftaler-om-den-kommunale-og-regionale-
oekonomi-for-
2013/~/media/Publikationer/Imported/2012/Aftaler%20om%20den%20kommunale%
20og%20regionale%20%C3%B8konomi%20for%202013/aftaler%20om%20den%20ko
mmunale%20og%20regionale%20%C3%B8konomi%20for%202013_web.ashx
Statslig indsats for klimatilpasning
www.klimatilpasning.dk
Øgede muligheder for takstfinansiering til investeringer i klimasikring
http://www.klimatilpasning.dk/kommuner/vandselskabers-finansiering-af-
klimatilpasning.aspx
Planlovsændring
–
Klimalokalplaner og forenkling af loven
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142120
Nyt videns grundlag om klimatilpasning
http://www.klimatilpasning.dk/
Anbefalinger om offentlige indkøb af køretøjer (2010 og 2011)
(http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Copy-of-Groen-Transport/
Certificeringsordning for grøn transport (2010)
http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Copy-of-Groen-Transport/Gron-
vejtransport/Certificeringsordning.aspx
Forsøgspulje til energieffektive transportløsninger (2010-2013)
http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Copy-of-Groen-Transport/Forsogspuljen.aspx
Klima i Årsregnskaberne
http://www.evm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2014/28-10-14-regeringen-
moderniserer-krav-til-virksomheders-miljorapportering
Maritime Klimaforum
http://www.kebmin.dk/nyheder/maritimt-klimaforum-arbejde-lavere-co2-udledning-
skibstrafikken
50
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0051.png
Afsnit 6: Natur og biodiversitet
Naturplan Danmark
http://naturstyrelsen.dk/naturplan-danmark
Den Danske Naturfond
http://mim.dk/arbejdsomraader/den-danske-naturfond/
Natura 2000 planer, handleplaner og basisanalyser
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Natura2000/Natura_2000_planer/Se
_Planerne/
Tilskud til naturpleje
Naturpleje i Natura 2000 - Tilskudsmuligheder 2014
http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Natur_o
g_miljoe/Natura2000_og_HNV-kort/Natura2000-2014-Enkeltsidet.pdf
Tilskud til forbedring af biodiversitet og Natura 2000 indsatser i skove
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Skov/Privat/Tilskud_til_privatskove/B
DS_Saerligdrift/
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Skov/Privat/Tilskud_til_privatskove/B
DS_Natura2000/
Opdatering af § 3-registrering
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Paragraf3/t
jek/
Forvaltningsplan for udsatte arter
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Arter/Hand
lings_og_forvaltningsplaner/
Forvaltningsplaner agerhøne
http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2013/Forvaltningsplan_agerhoene.ht
m
Forvaltningsplan hare
http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2013/Forvaltningsplan_hare.htm
Tilskudsordning ”Plant for vildtet”
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Jagt/Tilskud/Vildtplantning/
Genudsætning af hjemmehørende arter
Udsætning af bison
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Pattedyr/Hovdyr/Bis
on/
Udsætning af Eghjort
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Insekter/biller/Eghj
ort/Genudsaetning_generelt/
Invasive arter
Mårhund
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Borger/Bekaempelse/Bek
aempelseMaarhund.htm
Grøn Velfærdspolitik
51
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0052.png
Forvaltningsplan for bekæmpelse af mink
http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/14C410A5-9743-4CF7-A7AD-
C855BACD6F16/143282/Forvaltningsplanformink_maj2012.pdf
Husdyrloven i Grøn Vækst
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=128754
Afsnit 7: Naturressourcer
Energiaftale
http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-energipolitik/politiske-aftaler-pa-
energiomradet/energiaftalen-22-marts-2012
Vedvarende energi i bygninger
http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-energipolitik/regeringens-klima-
energipolitik/vores-energi
Energi- og miljøkrav til taxier (2009)
http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Copy-of-Groen-Transport/krav-til-energi-og-
miljogeneskaber/Energikrav-til-taxier.aspx
Energimærke for nye person- og varebiler (2010 og 2012)
http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Copy-of-Groen-Transport/krav-til-energi-og-
miljogeneskaber/Brandstofforbrug/Energimaerkning.aspx
Biobaserede samfund
http://www.evm.dk/publikationer/2013/~/media/oem/pdf/2013/2013-
publikationer/12-03-13-vaekstplan-for-vand-bio-og-miljoeloesninger.ashx
Øget anvendelse af biomasse til kraftvarme
http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-energipolitik/politiske-aftaler-pa-
energiomradet/energiaftalen-22-marts-2012
Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse
http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2014/December/14_12_04B.aspx
Videncenter for mineralske råstoffer og materialer
http://mima.geus.dk/
Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer
https://www.cbd.int/abs/
Jagttidsrevision
http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/17379
Afsnit 8: Miljø- og sundhed
Kemikalieindsats 2014-2017
http://kemikalieindsatsen.dk/
PCB handlingsplan
http://pcb-guiden.dk/handlingsplan
Kemikaliehandlingsplan 2010-2013
http://mst.dk/media/mst/67214/kemikaliehandlingsplan_marts2010.pdf
52
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0053.png
”TÆNK kemi – forbrugernes kemivogter”
http://mim.dk/nyheder/2014/okt/forbrugerne-faar-ny-kemikalie-vagthund/
Bedre Styr på Nano 2012-2015
http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/miljoestyrelsens-nanoindsats/ny-
viden-fra-mst-om-nano/
Kortlægning og strategier for stoffer på listen over uønskede stoffer 2012-2015
http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/listen-
over-uoenskede-stoffer/
Kemikalieindsats
–
biocider
http://mim.dk/nyheder/2013/jul/20130725-biocidpanel/
Kviksølvskonventionen
http://mim.dk/nyheder/2013/jan/20130122-kviksoelv/
Mikroplast: Finanslov 2015
http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2014/11/aftale-om-finanslov-2015/
Støjkortkortlægning og støjhandlingsplaner
http://mst.dk/virksomhed-myndighed/stoej/kortlaegning-af-stoej-og-handlingsplaner/
Støj fra vindmøller
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139658
Vejstøjsstrategi
http://mst.dk/virksomhed-myndighed/stoej/trafikstoej/vejstoejsstrategi/
National friluftspolitik
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Ny_friluftspolitik/
Finanslov 2015
http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2014/11/aftale-om-finanslov-2015/
Afsnit 9: Forbrug, produktion og ressourcer
Ressourcestrategi for affaldshåndtering
http://mim.dk/arbejdsomraader/danmark-uden-affald/
Danmarks Innovationsfond
http://innovationsfonden.dk/
Fornyelsesfonden
http://erhvervsstyrelsen.dk/fakta_om_fornyelsesfonden
Grøn omstillingsfond
http://groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk/
Danmarks Grønne Investeringsfond
http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2014/06/det-groenne-danmark-et-gear-
op/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2014/06/Aftale%20mellem%20regering
en%20sf%20og%20enhedslisten%20om%20et%20grnnere%20danmark.pdf
Grøn Velfærdspolitik
53
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0054.png
Grønt Innovationsforum
http://www.evm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2015/15-03-05-gront-innovationsforum
Task-force for ressource-effektivisering
http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2014/07/aftale-om-en-vaekstpakke-
2014/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2014/07/aftale%20om%20en%20v%
C3%A6kstpakke%202014.pdf
Grønt Iværksætterhus
http://dgih.dk/
Grøn Teknologi pulje
http://ecoinnovation.dk/
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)
http://naturerhverv.dk/tilskud-selvbetjening/tilskudsguide/groent-udviklings-og-
demonstrationsprogram-gudp/
Energiteknologisk Udviklings og Demonstrationsprogram
http://www.ens.dk/ny-teknologi/eudp-energiteknologisk-udvikling-demonstration
Europæisk ressourceeffektivitets-platform
http://ec.europa.eu/environment/resource_efficiency/re_platform/index_en.htm
Strategi for intelligent offentligt indkøb
http://www.fm.dk/Nyheder/RSS/~/media/Strategi%20for%20intelligent%20offentligt
%20indk%C3%B8b.pdf
Miljømærker
www.ecolabel.dk
www.mst.dk/borger/baeredygtig-udvikling/miljoemaerkerne-blomsten-og-svanen/
Grønt indkøbernetværk
http://www.ecolabel.dk/da/aktuelt/nyheder/2014/februar/indkoebernetvaerk-goer-en-
forskel
Strategi for energirenovering af bygninger
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/byggeri/Strategi-for-energirenovering-af-
bygninger/strategi-for-energirenovering-af-bygninger-web-050514.pdf
Direktiv om energieffektivisering
http://ec.europa.eu/energy/efficiency/eed/eed_en.htm
Omstilling af transportsektoren
http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-energipolitik/politiske-aftaler-pa-
energiomradet/energiaftalen-22-marts-2012
IE-direktivet
http://eur-
lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2010:334:0017:0119:en:PDF
54
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0055.png
Styrket indsats for at påvirke hvad der er BAT
http://eur-
lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2010:334:0017:0119:en:PDF
Effektive tilsyn
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144345
Seveso III-direktiv
http://mim.dk/nyheder/2012/mar/20120328-seveso/
Grønne ildsjæle
http://mst.dk/borger/baeredygtig-udvikling/puljen-til-groenne-ildsjaele/
Program for Grøn Industrisymbiose
http://groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk/gronindustrisymbiose
Pulje målrettet shredderbranchen som del af Vækstplan DK
http://www.fm.dk/publikationer/2013/aftaler-om-vaekstplan-
dk/~/media/Publikationer/Imported/2013/Aftaler%20V%C3%A6kstplan%20DK/web_
aftaler_om_vaekstplan_DK_pdfa.pdf
Danmarks Råstof
http://danmarksraastof.dk/
Green21
http://www.green21.dk/
Afsnit 10 Miljøpolitik
Et bæredygtigt Danmark
–
Udvikling i ballance
http://www.fm.dk/publikationer/2014/et-baeredygtigt-danmark-udvikling-i-
balance/~/media/Publikationer/Imported/2014/Et%20b%C3%A6redygtigt%20danmar
k/et%20b%C3%A6redygtigt%20danmark_udvikling%20i%20balance_web_a.pdf
Vækstplan Vand, Bio og Miljøløsninger
http://www.evm.dk/publikationer/2013/~/media/oem/pdf/2013/2013-
publikationer/12-03-13-vaekstplan-for-vand-bio-og-miljoeloesninger.ashx
Vækstplan Fødevarer
http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Nyhedsfiler/vaekstplan-for-
foedevarer.pdf
http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/vaekst/endelig-
aftale-VFP.pdf
Vækstplan for turisme
http://www.evm.dk/publikationer/2014/20-01-14-danmark-i-arbejde-vaekstplan-for-
dansk-turisme
Vækstplan
–
Det blå Danmark
http://www.evm.dk/arbejdsomraader/vaekst-og-konkurrenceevne/vaekstplaner/det-
blaa-danmark-ny
Erhvervspanelet for Grøn Omstilling
http://mim.dk/nyheder/2012/okt/erhvervspanel-groen-omstilling-20121005/
Grøn Velfærdspolitik
55
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0056.png
Virksomheders Miljørapportering - Årsregnskabsloven
http://www.evm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2014/28-10-14-regeringen-
moderniserer-krav-til-virksomheders-miljorapportering
EU’s 7. miljøhandlingsprogram
http://mst.dk/virksomhed-myndighed/internationalt-samarbejde/eus-
miljoehandlingsprogram/
Rio+20
http://www.uncsd2012.org/
3GF
http://3gf.dk/
Eksportfremmeindsats i Miljøministeriet
http://mim.dk/
Dansk indsats for globale bæredygtighedsmål
– SDG’ere (2014)
http://sustainabledevelopment.un.org/owg.html
Byggepolitisk strategi
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/dokumenter/publikationer/downloads/strategi_f
or_energirenovering_af_bygninger.pdf
Økologisk byggeri indsats
http://ecoinnovation.dk/emneoversigt/miljoetemaer/oekologisk-byggeri/
Grønt Nationalregnskab
http://www.fm.dk/publikationer/2014/aftaler-om-finansloven-for-
2015/~/media/Publikationer/Imported/2014/FL15/aftaler_om_finansloven_2015_web
%20a.pdf
Lavere diskonteringsrente
http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/ny-og-lavere-
samfundsoekonomisk-diskonteringsrente/
Digitaliseringsstrategi 2011-2015
http://www.digst.dk/Digitaliseringsstrategi/Den-faellesoffentlig-digitaliseringsstrategi-
2011-15
56
Grøn Velfærdspolitik
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518854_0057.png
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
www.mst.dk