Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 250
Offentligt
1518853_0001.png
NOTAT
Miljøteknologi
J.nr. 001-12756
Ref. bomgo
Den 20. marts 2015
Høringsnotat
–
Udkast til Miljøtilstandsrapport 2014
Miljøministeriet får hvert 4. år udarbejdet en miljøtilstandsrapport, hvis formål er
at give en bred dækkende faktuel beskrivelse af miljø- og naturtilstanden.
Miljøministeriet sendte medio 2013 opgaven om udarbejdelse af
miljøtilstandsrapporten i offentligt udbud. COWI gav bud på og vandt opgaven.
COWI udarbejdede i efteråret 2013 - medio 2014 udkast til rapport og sendte den
30. juni 2014 udkast til miljøtilstandsrapport i høring frem til 5. september 2014.
Rapporten er blevet udarbejdet med bistand fra en tværministeriel
referencegruppe og en tværministeriel styregruppe. COWI har modtaget de
indkomne høringsbemærkninger og foretaget en faglig vurdering af dem. På det
grundlag har COWI truffet beslutning om, hvordan høringsbemærkningerne skal
afspejles i rapporten. COWI’s udarbejdelse af
miljøtilstandsrapporten og
håndtering af høringskommentarerne er blevet konsulteret af den
tværministerielle referencegruppe og styregruppe. Det er COWI, der er udgiver af
rapporten, og dermed faglig ansvarlig for indholdet i rapporten.
Der er indkommet svar fra 22 parter, hvoraf de 5 ingen bemærkninger havde. Det
drejer sig om høringssvar fra følgende parter:
1. Landbrug og Fødevarer
2. Danmarks Naturfredningsforening, WWF og Det Økologiske Råd
3. Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi
4. Energistyrelsen
5. NaturErhvervstyrelsen
6. Erhvervsstyrelsen
7. Danmarks Rederiforening
8. Horsens Kommune
9. Dansk Akvakultur
10. Sundhedsstyrelsen
11. Horesta
12. Datatilsynet
13. Naturstyrelsen
14. DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi
15. Danske Havne
16. Skatteministeriet
17. DANVA
Følgende parter havde ingen bemærkninger:
1. Vejdirektoratet
2. Syddansk Universitet
3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
4. Banedanmark
5. CAD (Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark)
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Alle høringssvar er tilgængelige sammen med dette høringsnotat.
Høringssvarene vedrører forskellige dele af Miljøtilstandsrapporten. For
overblikkets skyld, er kommentarerne refereret under de 10 temaindgange
Miljøtilstandsrapporten er opbygget over:
1. Arealer
2. Luft
3. Vand
4. Hav
5. Klimaforandringer
6. Natur og biodiversitet
7. Naturressourcer
8. Miljø og Sundhed
9. Produktion, forbrug og affald
10. Tværgående miljøpolitiske temaer
En række høringssvar har givet anledning til ændringer i rapporten, herunder i
form af faglige og sproglige præciseringer, tilføjelser af afsnit, tilføjelser af data,
tilføjelser og rettelser af fejl i kildehenvisninger samt redaktionelle ændringer.
Andre høringssvar er blevet vurderet, men har ikke givet anledning til ændringer i
rapporten. Det gælder eksempelvis ønsker til tilføjelser, som ville forudsætte en
betydelig udvidelse af omfanget af miljøtilstandsrapport, samt ønsker om mere
detaljerede beskrivelser, der vurderes at ville give en skævvridning i indholdet af
rapporten. Det har været nødvendigt at prioritere indholdet, både af hensyn til at
kunne levere en oversigtlig miljøtilstandsrapport og for at kunne holde arbejdet
inden for et rimeligt budget. I andre tilfælde har COWI fagligt ikke været enig i de
indkomne bemærkninger og derfor ikke foretaget ændringer i rapporten.
Endelig har nogle høringssvar indeholdt ønsker om vurdering af, hvorvidt
fremtidige mål kunne nås, om nye politiske initiativer eller ændret politiske
prioriteringer. Sådanne høringskommentarer har ikke givet anledning til
ændringer i rapporten, da miljøtilstandsrapporten har til formål at give en faglig
og tilbageskuende statusbeskrivelse af natur- og miljøtilstanden i Danmark og ikke
lancere ny politik. COWI har derfor kun taget stilling til de kommentarer, der har
et fagligt indhold.
Dette høringsnotat udgør ikke en udtømmende gennemgang af bemærkningerne i
de indkomne høringssvar, men indeholder en overordnet gennemgang og en
række eksempler på ændringer som høringen har medført, for derved at give et
indtryk af ændringer, som høringssvarene har givet anledning til.
Styregruppen har besluttet, at Miljøtilstandsrapporten indeholder offentliggjorte
data til og med februar 2014. Baggrunden herfor er, at rapporten dækker så bredt
og forudsætter inddragelse af så mange institutioner, at det vil være umuligt at
holde alle data opdateret indtil udgivelsesdato. Der er imidlertid siden foråret 2014
gennemført nogle politiske beslutninger og offentliggjort data der grundlæggende
ændrer kapitlernes indhold. For udvalgte områder har styregruppen besluttet at
opdatere teksten i miljøtilstandsrapporten. Det drejer sig bl.a. om status for
vandplanerne, ændringer som følge af revideret randzonelov, initiativer i
Naturplan Danmark og opgørelsen over Grøn Produktion i Danmark.
Tema 1 - Arealer
Der er foretaget en række faglige og sproglige præciseringer, redaktionelle
ændringer, f.eks. i form af flytning af figurer, ændret ombrydning af tekst og
rettelser af figurer. Der er tilføjet yderligere referencer til udsagn i temaet og til
oversigten i ”Læs mere”. Målsætningsafsnittene
i temaet er opdateret med mål for
2
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Vandplanerne, effekter af Naturplan Danmark og de ændrede mål for udlægning af
randzoner.
Eksempler på andre ændringer er, at der er tilføjet oplysninger om andelen af
landbrugsareal i omdrift. Der er tilføjet en figur, som viser udviklingen i
landbrugets overskud af kvælstof og fosfor. Oplysninger om landbrugets
eksportandel er præciseret til at omfatte eksport af primærprodukter.
Der er efterlyst tekst om udlægning af naturskov. Der er tilføjet tekst om skovenes
dyrkningsforhold og arealet med naturskove. Der er efterlyst information om
udvikling af natur- og vådområder. Der er tilføjet status for udlægning af
vådområder.
Der er foreslået tilføjet oplysninger om ændring af VVM-direktivet og
procesændring for behandling af VVM-sager, som vil afveje hensyn til forskellig
arealanvendelse.
Kommende ændring af VVM-regler er ikke medtaget, da
hovedformålet er at beskrive udviklingen i natur og miljø.
Der er et ønske om yderligere beskrivelse af det intensive landbrugs
miljøpåvirkninger ved at sige noget om graden af miljøpåvirkninger. Det er
foreslået, at der i afsnittet om forurenede arealer, tilføjes oplysninger om V1 og V2
–kortlagte
grunde. Det er foreslået, at problemstilling vedrørende nedtrækkende
smolt i forbindelse med projektet Egå Engsø beskrives.
Af hensyn til rapportens
omfang er disse forslag til uddybninger af rapporten ikke taget med.
Det foreslås at bruge begrebet ”sprøjtegift”.
Den
”officielle” term er
”sprøjtemiddel”, hvorfor dette fastholdes i rapporten.
Det angives i et høringssvar, at skovenes ejerforhold er uinteressant, og at der i
stedet bør være oplysninger om, hvorledes skovarealet fordeles mellem blandskov,
ekstensiv skov, monokulturskov og urørt skov.
Angivelse af ejerforhold vurderes
fortsat relevant. Der er dog tilføjet oplysninger om skovenes dyrkningsforhold.
Det bemærkes i høringssvarene, at mere skov gennem skovrejsning ikke
nødvendigvis har en positiv betydning for biodiversiteten.
Det fremgår af teksten,
at der skal stilles krav til dyrkningspraksis for bl.a. at opnå effekter i forhold til
biodiversitet.
Tema 2 - Luft
Der er foretaget en række faglige og sproglige præciseringer og redaktionelle
ændringer, f.eks. i form af rettelse af figurer og referencer. Eksempelvis er der
foretaget præciseringer ift. angivelse af kilder til partikler og NO
2,
angivelse af
emissionsloft for tungmetaller, udviklingen i udfordringen vedr. partiker fra
transport og brændeovne, udlandets bidrag til luftforurening i Danmark,
beskrivelsen af udviklingen i PAH,
anvendelsen af begreberne ”biomasse” og
”biobrændstoffer”
og forklaring af forkortelser og fagudtryk.
Der er et ønske om at supplere målsætningsafsnittet om partikler i byerne med
WHO’s anbefalede grænseværdier.
I rapporten er det valgt kun at fokusere på
EU's luftkvalitetskriterier og grænseværdier, da Danmark har en forpligtelse til
at opfylde disse.
Der er et ønske om at nævne afsætningen af kvælstof på følsomme naturområder
som beskrevet i kapitel 6.
Problematikken med kvælstofafsætning holdes i kapitel
6.
Forsuringsproblematikken vurderes at have en for stor vægt i rapporten
sammenlignet med den skade, det forvolder i Danmark.
Forsuringen er medtaget
3
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
for at sikre kontinuitet ift. tidligere miljøtilstandsrapporter. Desuden er EU-
målsætningen for SO
2
emission først nået i 2011-2012.
Der er et ønske om større deltaljering 0g inddragelse af FN-målsætninger i
indledende afsnit.
Af pladshensyn og fokus på EU-mål imødekommes dette ikke.
Der er ønske om at medtage nye kilder og viden, herunder seneste opgørelser
omkring PAH og sundhedseffekterne af luftforureningen.
Publikationer udgivet
efter redaktions afslutning medtages ikke.
Der er et ønske om, at ozonproblematikken bliver bedre afspejlet i rapporten.
I
miljøtilstandsrapporten vises udviklingen i ozondannende gasser
–
ikke
ozonkoncentrationen. Hermed skabes sammenhæng til tidligere
miljøtilstandsrapporter. For yderligere information henvises til DCEs nationale
måleprogram.
Der er et ønske om beskrivelse af dioxin i laks i Østersøen, og at dioxinforurening
fra kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg omtales.
Det er vurderingen, at
indhold af dioxin i laks ikke er relevant at inddrage i afsnittet omkring
luftforurening. Myndighedernes indsats med at begrænse udslippene af dioxin til
luften har ført til en reduktion i de samlede danske udslip med ca. 78 % i perioden
1990-2014. Indførelsen af krav om bedre forbrænding i og rensning af røgen fra
affaldsforbrændingsanlæg har ført til at udslippene herfra er faldet med 94 %.
Baseret på dette har COWI vurderet, at dioxinudledningen ikke udgør en
relevant indikator. Det bemærkes, at dioxinudledning ikke har været angivet i
tidligere miljøtilstandsrapporter under temaet luftforurening.
Der er et ønske om kvantificering af arealet med naturområder, der er påvirket af
forsuring.
Af hensyn til rapportens omfang er dette forslag til uddybninger af
rapporten ikke taget med.
Det foreslås, at skibenes indflydelse på luftforurening med svovl nævnes.
Det har
ikke været muligt at identificere brugbart data fra Danmark, der beskriver
udviklingen de sidste 10 år.
Det foreslås, at de anvendte tidsserier er de samme for de forskellige indikatorer.
Dette imødekommes ikke, da det prioriteres at præsentere alle eksisterende data
selvom tidserierne er forskellige.
Det angives, at bidraget til luftforurening fra kraftværker angiveligt er
underestimeret, da det ikke indregner tiden med opstart og nedlukning af
produktionen.
Opgørelsesmetoden følger Miljøstyrelsens gældende krav og de
data, der indrapporteres til EU.
Tema 3 - Vand
Der er bl.a. foretaget præcisering og tilretning af de anvendte tidsserier for data,
justeringer i referencehenvisninger og tilføjet yderligere referencer. Der er
foretaget faglige præciseringer, fx vedrørende næringsstoffer og iltforhold i søer,
tilstandsvurdering og forhold af betydning for miljøtilstanden i vandløb, og
oplysninger om udviklingen i sigtdybden i søer.
Det er i høringssvar bemærket, at vurderingen af udviklingen af miljøtilstanden i
søer generaliseres ud fra måling i et mindre antal søer. Antallet af søer, som
vurderingen af udviklingen er baseret på, er præciseret. Oplysninger om mål i
vandplanerne er opdateret i forhold til de vedtagne vandplaner. Tekst om
screening af miljøfremmede stoffer i 2008-2009 er justeret, så der er
overensstemmelse med referencen, og der tilføjes oplysninger om stoffer, som ikke
er pesticider.
4
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Det er foreslået, at der tilføjes afsnit om udledninger til vandløb fra overløb eller
manglende spildevandsrensning i det åbne land. Det nævnes i et høringssvar, at
fosforproblematikken i søer, ud over tilførsel, kan skyldes intern belastning. Det
nævnes i et høringssvar, at god økologisk tilstand kræver andre elementer end
DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks), men også kræver overholdelse af krav til
vandplanter, fisk og bentiske alger.
Det er valgt ikke at gå yderligere i dybden
med disse emner af hensyn til rapportens omfang.
Det er foreslået, at teksten vedrørende udviklingen i dambrug justeres, så det
tydeliggøres, at belastningen per produceret fisk er faldet.
Forslaget er
imødekommet, så det fremgår, at produktionen har ligget nogenlunde konstant
samtidig med, at udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof er faldet.
I et høringsvar foreslås, at der tilføjes en vurdering af, om målene i henhold til
Vandrammedirektivet kan nås, da vandplanerne er forsinkede, og indsatsen er
begrænset til specifikt målsatte kystvande, vandløb og søer.
Teksten er opdateret
for så vidt angår vedtagne vandplaner. Der er ikke tilføjet tekst, der vurderer,
om målsætningerne kan nås, da rapporten beskriver den historiske udvikling af
miljøtilstanden.
Tema 4 - Hav
Høringssvarene har givet anledning til tilføjelser af referencer samt præciseringer
og tilretninger i den faglige og sproglige fremstilling. Dette vedrører f.eks.
beskrivelse af årsagssammenhænge mellem næringsstoftilførsel og iltsvind i
fjorde, kystvande og de åbne farvande. Der er foretaget tilretning af figurer og
tekst, så der vises en samlet tilførsel af kvælstof og fosfor til havet, og tekst om
tilførslen og betydningen af næringsstoffer til havet fra Danmark til de indre
danske farvande er blevet præciseret.
Endvidere er der på baggrund af bemærkninger fra høringen foretaget ændringer
og præciseringer af bl.a. beskrivelsen af tilstand og udnyttelse af kommercielle
fiskebestande og arter. Der er tilføjet tekst og præciseret tekst vedrørende bl.a.
opgørelser af populationer af marsvin m.v. Teksterne om naturtilstanden på havet
er tilrettet, så det er præciseret, at de kortlagte områder er indenfor Natura2000
områderne. Der er foretaget præciseringer af tekst og figur om miljøfarlige stoffer.
Ændringerne vedrørende gruppedefinitioner af stofgruppe og udvikling i trend for
fund af visse miljøfarlige stoffer, ensartethed i enhedsangivelser, datamateriale
m.v.
Der er i høringssvar efterlyst en beskrivelse af flere arter end de arter, som er
omfattet af den fælles fiskeripolitik.
Kommentaren har ikke medført ændringer,
da det er valgt at fokusere på de vigtigste kommercielle bestande.
Det er i høringssvar foreslået, at der inddrages en rapport om kystnære habitater
og fiskebestande.
Rapporten er interessant, men er ikke medtaget, fordi
rapporten er udkommet senere end 28. februar 2014.
Det er foreslået, at der henvises til ASCOBANS’s (Agreement on the Conservation
of Small Cetaceans in the Baltic, North East Atlantic, Irish and North Seas)
forpligtelser og handleplaner.
Forpligtelser under ASCOBANS er relevante, men
det er valgt at have fokus på forpligtelser i henhold til Danmarks Havstrategi
samt habitatdirektivet.
Tema 5 - Klimaforandringer
På baggrund af høringen er en række beskrivelser præciseret. Bl.a. om metoder til
at reducere CO
2
-udslip, betydningen af klimagasser for varmeudstråling fra
5
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
jorden, og der er tilføjet beskrivelse af ekstrem nedbør. Danmarks reduktionsmål
for udslip af CO
2
er tilføjet. Der er tilføjet og rettet referencer.
På baggrund af høringssvar er figur vedrørende udviklingen i Danmarks
årsmiddeltemperatur ændret,
og der anvendes ”Gauss-middelværdier”.
Der er
indsat ny figur, der viser ændringer i arealet med havis på den nordlige halvkugle i
marts og september. Beskrivelsen af ændringer i pollensæson præciseres.
Det er foreslået, at udviklingen over tid i udledning af drivhusgasser fordelt på
sektorer vises.
Udviklingen fordelt på sektorer over tid er ikke medtaget af
hensyn til rapportens samlede omfang, og da Danmarks samlede udledning af
drivhusgasser over tid fremgår, og udledning af drivhusgasser fordelt over
sektorer er vist for 2011.
I et høringssvar vurderes det, at behovet for midler til klimatilpasning afhænger af,
hvordan man laver klimatilpasning, bl.a. med henvisning til behovet for
renovering af kloakker og brug af alternativ vandafledningsmetoder m.v.
Casen
om grønne klimatilpasningsløsninger viser, at der kan være store gevinster for
samfundet og borgerne, hvis klimatilpasning og innovative løsninger tænkes
sammen. Der er ikke foretaget ændringer i afsnittet.
Det foreslås i høringssvar, at der inddrages cases, hvor løsninger giver mere natur,
f.eks. Egå Engsø ved Aarhus.
Et sådant eksempel er omtalt i afsnit 1.8.
Det er i et høringssvar foreslået, at rapporten indeholder oplysninger om, hvorvidt
de angivne målsætninger vurderes at være realistiske at nå, eller at der tilføres en
vurdering af om selve målene er realistiske. Konkret bemærkes det i et
høringssvar, at der ikke angives en vurdering af om målsætningen om maksimal
temperaturstigning på 2 grader C i forhold til 1750-niveauet er realistisk.
Miljøtilstandsrapporten har til formål at beskrive udviklingen i miljøtilstanden
og ikke vurdere, om politisk vedtagne mål er realistiske.
Tema 6 - Natur og biodiversitet
Der er på baggrund af høringssvar foretaget en række præciseringer af tekst og
faglige fremstillinger. Ændringerne omfatter henvisninger til internationale mål,
rettelse af tilstandsbeskrivelser for arter og naturtyper, så termer svarer til
principperne i f.eks. habitatdirektivet. Tekst vedrørende opgørelser af arter
omfattet af den nationale rødliste er præciseret. Der er foretaget opdatering af
målsætningsafsnit, herunder målsætninger for naturen i skoven samt ændring af
målene i randzoneloven. Tekst om brakarealer i forhold til nyetableret natur og
anvendelse af begrebet ”naturnær skovdrift” er søgt præciseret.
Der er foretaget
præcisering af tekst vedrørende kvælstofnedfald fra luften, samt om kilder til
ammoniakemission, og der indsættes bl.a. en ny figur vedrørende den beregnede
N-deposition. Der er foretaget opdatering af tekst vedrørende beskrivelse af ulv,
bæver, § 3-registrering m.v.
Der er desuden foretaget tilføjelser og præciseringer af referencer.
Der er ønsket oplysninger (tal) om ”biologisk værdifuld skov”.
Der er ikke fundet
en sådan reference, hvorfor der ikke er medtaget oplysninger herom.
Det foreslås, at der tilføjes oplysninger om ”asketoptørre” (aksetræer
der visner i
toppen).
Emnet er ikke medtaget af hensyn til rapportens omfang.
6
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Tema 7 - Naturressourcer
En række kommentarer har medført ændringer i kapitel 7. Det gælder fx tilføjelse
af data for 2012, korrektur og tilføjelse af beskrivelse af værdier ved nye
landskaber efter råstofgravning. Det bemærkes, at det for læseren er uklart, hvad
forskellen på kapitel 7 og 9 er. Derfor er overskriften på kapitel 9 blevet ændret.
Der er en række ønsker til emner, der ønskes tilføjet til kapitel 7, herunder en
beskrivelse af mængdeopgørelse af skaldyr, beskrivelse af skifergas,
affaldsmængder for flere brancher, råstofindvinding og beskrivelse af faktor 4.
Af
hensyn til rapportens omfang er disse forslag til uddybninger af rapporten ikke
taget med.
Der er et ønske om, at DMC anvendes i stedet for DMI til at beskrive udviklingen i
materialeforbrug.
DMI er fastholdt for at følge samme metode som i tidligere
Miljøtilstandsrapporter.
Der er et ønske om, at indikatoren Danmarks Økologiske Fodaftryk ikke er
beskrevet som en case, men en indikator.
Vurderingen er, at Danmarks
Økologiske Fodaftryk bedst beskrives som en case.
Der efterlyses en forklaring på, hvorfor udviklingen, specielt omkring
materialeforbrug, går i en bestemt retning.
Der ses ikke en entydig retning i
udviklingen af Danmarks materialeforbrug. Rapporten giver indblik i
udviklingen i forbruget af specifikke materialetyper.
Tema 8 - Miljø og Sundhed
På baggrund af høringsbemærkningerne, er der indarbejdet en del tilføjelser i form
af præciseringer f.eks. omkring partikler, QSAR metode og SIN-listen. Nye
referencer er tilføjet, fx omkring udviklingen i PFOS niveauer i sæler og isbjørne og
om virkemidler i støjbekæmpelse.
Et antal høringssvar efterlyser tilføjelser til kapitel 8. Der gælder fx et ønske om at
tilføje en beskrivelse af svært nedbrydelige stoffer CRM og PBT samt en
beskrivelse af AMAP, PCB og PFOS i kapitel 8.5. Der er et ønske om, at
besøgsfrekvenser i naturen og multifunktionalitet af skove beskrives.
Vurderingen
er, at disse tilføjelser bliver for specifikke for den samlede beskrivelse af kapitlets
overblik over miljø og sundhed.
En generel kommentar til kapitlet er, at risikobegrebet i højere grad anvendes, og
at der indføres flere koblinger mellem målte mængder og risiko for effekt på
mennesker og miljø.
Vurderingen er, at kapitlet indeholder nogle beskrivelser af
sammenhængen mellem mængder og effekter, og at der er en passende vægtning
og udfoldelse af relevante begreber i forhold til rapportens omfang.
Der stilles spørgsmål ved, om det skal fremgå, om der er videnskabeligt bevis for
sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og nedsat sædkvalitet.
Trods
stærke indikationer, diskuteres det fortsat, om det er beviseligt, at der er denne
sammenhæng. Derfor foretages der ikke ændring i rapporten.
Tema 9 - Produktion, forbrug og affald
En række kommentarer har medført ændringer i kapitel 9. Det gælder fx ændring i
overskriften på tema 9, tilføjelse af et afsnit om elbiler, opdatering af data og
rettelse af tabeller og figurer.
Det foreslås, at kapitlet indeholder en opgørelse over materialeforbrug både
absolut og relativt. Desuden ønskes en række supplerende beskrivelser af
danskernes materialeforbrug, og hvilke årsager og virkemidler der påvirker dette
forbrug. Der er et ønske om bredere diskussion af sammenhængen og
7
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
perspektiverne i EU og Danmark på længere sigt for genanvendelse af affald. Der
er et ønske om mere deltaljeret beskrivelse af de initiativer, der er igangsat
omkring offentlige grønne indkøb.
Af hensyn til rapportens omfang er disse
forslag til uddybninger af rapporten ikke taget med.
Der er en række kommentarer til kapitel 9.1 om Grøn produktion.
Store dele af
kapitlet er skrevet helt om, da Danmarks Statistik på baggrund af en ny
opgørelsesmetode for grøn produktion efter høringen af miljøtilstandsrapporten
har offentliggjort en ny statistik for Grøn Produktion.
Der savnes en begrundelse og reference på budskabet i kapitel 9.2 om, at Danmark
forbruger mere vand, end vi har.
Budskabet er hentet i dataene i tabel 9.2.1, her er
der angivet en reference.
Det bemærkes, at udnyttelse af slagge fra affaldsforbrændingsanlæg ikke er
genanvendelse, fordi nedgraderingen af ressourcerne er så voldsom, at det i stedet
må betegnes som videre udnyttelse.
Kommentaren giver ikke anledning til
ændringer, da begrebet
”genanvendelse” er beskrivende i den konkrete situation.
Tema 10 - Tværgående miljøpolitiske temaer
En række kommentarer har medført ændringer i kapitel 10. Det gælder fx en mere
præcis angivelse af, hvordan de offentlige udgifter til miljøbeskyttelse har udviklet
sig siden 1998, tilføjelse af konkrete eksempler på offentlige udgifter, der nu er
ændret til gebyrer, sletning af et generelt forbehold for opgørelsesmetoder, da det
er universelt gældende at metoder kan ændres over tid.
Det angives, at kapitlets formål sammenlignet med de andre kapitler er uklart.
Kapitlets indhold følger tidligere miljøtilstandsrapporter.
Der er en række ønsker til tilføjelser i kapitlet, herunder en fordeling af de
offentlige udgifter til miljøindsatsen på forskellige indsatsområder, en separat
opgørelse over bilafgifterne, en opgørelse over antallet af offentligt ansatte, en
opgørelse over håndhævelsesaktioner (tilsyn, påbud, bøder mv.) og et ønske om
vurdering af effekterne af de grønne afgifter.
Af hensyn til rapportens omfang er
disse forslag til uddybninger af rapporten ikke taget med.
Der er et ønske om at tilføje Østersøhandlingsplanen (BSAP) og OSPAR i kapitel
10.2.
Afsnittet indeholder ikke en fuld opgørelse, men blot udvalgte eksempler.
8