Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 250
Offentligt
1518852_0001.png
Natur og Miljø 2014
Miljøtilstandsrapporten
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
koloFoN
Titel:
Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten
Redaktion:
Projektleder:
Sonja Mikkelsen, COWI
Assisterende projektleder: Peter Normann Vangsbo, COWI
Kvalitetsansvarlig:
Signe Nepper Larsen, COWI
Anders Thyge Egeberg, COWI
Linda Bistrup Halvorsen, COWI
Layout ansvarlig:
Lone Jensen, COWI
Asta Balčiūnaitė Gordevičienė, COWI
Udgiver:
COWI A/S
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
www.cowi.dk
Bedes citeres:
Mikkelsen, S. H., S. N. Larsen, P. N. Vangsbo og L. B. Halvorsen, 2015:
Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten, COWI, 242 s.
Foto:
Medmindre andet er angivet, er fotos fra COLOURBOX eller COWI.
År:
2015
ISBN nr.
978-87-91044-07-6
Redaktion afsluttet:
Redaktionen af denne rapport blev afsluttet den 28. februar 2014, hvorfor data om
natur- og miljøtilstanden efter det tidspunkt ikke er inddraget pånær til enkelte cases.
Styregruppe:
Energistyrelsen:
Erhvervs- og
Vækstministeriet:
Geodatastyrelsen:
Miljøministeriet:
Miljøstyrelsen:
NaturErhvervstyrelsen:
Naturstyrelsen:
Kontorchef Jakob Krog Søbygaard
Fuldmægtig Markus Bjerre
Områdechef Anders Carlsen
(tidligere Områdechef Henrik Ellermann)
Specialkonsulent Anne Marie Zinck
Vicedirektør Claus Torp og Funktionsleder Mikkel Stenbæk Hansen
Enhedschef Pernille Kirsten Balslev-Erichsen
Vicedirektør Mads Leth-Petersen
(tidligere Vicedirektør Helle Pilsgaard) og
Kontorchef Lisbet Ølgaard
Fuldmægtig Bo Møller Gottlieb
(tidligere Fuldmægtig Ida Søndergaard)
Cand. Agro Ellen Hjort Petersen.
Projektledelse i
Miljøstyrelsen:
Miljøministeriet:
Naturstyrelsen:
Referencegruppe:
Energistyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Geodatastyrelsen, NaturErhvervstyrelsen,
Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Transportministeriet og Udenrigsministeriet.
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Natur og Miljø 2014
Miljøtilstandsrapporten
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
FoRFATTERE
TEMA 1 – AREAlER
Forfattere:
Søren Hinge-Christensen og
Jarl Dall-Jepsen, COWI
Reviewere og Aske Thorn, Mads Laursen,
bidragsydere: Peter Normann Vangsbo
og Karsten Leopold
Willeberg-Nielsen, COWI
TEMA 2 – lUFT
Forfatter:
Peter Normann Vangsbo, COWI
Reviewere og
bidragsydere:
Douglas Clark og
Claus Werner Nielsen, COWI
TEMA 6 – NATUR oG BIoDIVERSITET
Forfattere:
Torben Ebbensgaard og
Signe Nepper Larsen, COWI
Reviewere og Steffen Brøgger-Jensen og
bidragsydere: Søren Hinge-Christensen, COWI
TEMA 7 – NATURRESSoURCER
Forfattere:
Lizzi Andersen og
Morten Hjorth, COWI
Reviewere og Janus Søgaard Kirkeby og
bidragsydere: Signe Nepper Larsen, COWI
TEMA 8 – MIlJØ oG SUNDHED
Forfattere:
Sonja Mikkelsen og
Jens Erik Blumensaadt Jensen, COWI
Reviewere og Jesper Kjølholt og
bidragsydere: Carsten Lassen, COWI
TEMA 9 – PRoDUkTIoN, FoRBRUG oG AFFAlD
Forfatter:
Lizzi Andersen, COWI
Reviewer og
bidragsyder:
Janus Søgaard Kirkeby, COWI
TEMA 3 – VAND
Forfattere:
Morten Hjorth og
Anders Refsgaard, COWI
Reviewere og Henrik Skovgaard, Bente Villumsen og
bidragsydere: Signe Nepper Larsen, COWI
TEMA 4 – HAV
Forfattere:
Anne Lise Middelboe, DHI og
Morten Hjorth, COWI
Reviewer og
Flemming Møhlenberg, DHI
bidragsyder:
TEMA 5 – klIMAFoRANDRINGER
Forfatter:
Jan Holmegaard Hansen, COWI
Reviewere og
bidragsydere:
Janne Sommer (Astma-Allergi Danmark),
Karsten Skjødt (University of Worcester),
Peter Normann Vangsbo og
Arne Bernt Hasling, COWI
TEMA 10 – MIlJØPolITIk
Forfatter:
Michael Munk Sørensen, COWI
Reviewer og
bidragsyder:
Matthias Enggaard, COWI
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
INDHolD
FoRoRD
læSEVEJlEDNING
SAMMENFATNING oG koNklUSIoN
2
4
6
TEMA 3 – Vand
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
Søer
Vandløb
Miljøeffekten af dambrug
Grundvandets kvalitet
Vandforbrug
Miljøfarlige stoffer i vandløb
Case: Vandressourcen
50
52
54
56
60
64
66
68
TEMA 1 – Arealer
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
1.8
Overordnet arealanvendelse
Landbrugets miljøeffekt
Økologisk landbrug
Skovområder
Byudvikling
Forurenede arealer
Vådområder
Case: Multifunktionelle landskaber
12
14
18
22
24
26
28
30
32
TEMA 4 – Hav
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
Havets miljøtilstand
Iltsvind
Vigtige fiskebestande
Den marine natur
Marine pattedyr
Miljøfarlige stoffer
Case: Bæredygtig
arealanvendelse på havet
70
72
74
78
82
86
88
90
TEMA 2 – luft
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
Emission af ozondannende gasser
Luftforurening med partikler
Udledning af tjærestoffer (PAH),
tungmetaller og POP
Emission og afsætning af
forsurende gasser
Byernes luftkvalitet
Case: Sammenhæng mellem
luftforurening og klima
34
36
38
42
44
46
48
5.6
5.7
TEMA 5 – klimaforandringer
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
Udledning af drivhusgasser
CO2 i atmosfæren
Danmarks klima
Effekter af klimaforandringerne – vand
Effekter af klimaforandringerne
– havisen reduceres
Effekter af klimaforandringerne – pollen
Case: Grønne klimatilpasningsløsninger
92
94
96
98
100
102
104
106
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
TEMA 6 – Natur og biodiversitet
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
6.6
6.7
6.8
6.9
Den lysåbne natur
Naturen i landbrugslandet
Naturen i skoven
Natur i søer og vandløb
Truede arter
Kvælstofnedfald fra luften
Case 1: Natur i byerne
– byens grønne områder
Case 2: Nye arter
– udsatte og genindvandrede
Case 3: Den vejledende registrering
af § 3-natur opdateres
108
110
112
114
118
122
126
128
130
132
TEMA 9 – Produktion, forbrug og affald
9.1
9.2
9.3
9.4
9.5
9.6
9.7
9.8
9.9
Grøn produktion
Forbrugets samlede påvirkning
Elektronisk udstyr i hjemmet
Affaldsmængder og
affaldssammensætning
Affaldshåndtering
Transportforbruget
Case 1: Offentlige grønne indkøb
Case 2: Miljømærker
Case 3: Grønne forretningsmodeller
170
172
174
176
178
180
182
184
186
188
TEMA 10 – Tværgående miljøpolitiske temaer
TEMA 7 – Naturressourcer
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
7.6
Havets ressourcer
Skovens ressourcer
Energiressourcer og energiforbrug
Mineralske råstoffer
Forbrug af ressourcer
Case: Danmarks økologiske fodaftryk
134
136
138
140
142
144
146
10.1
10.2
10.3
10.4
10.5
Omfang af offentlig miljøindsats
Danmark på den internationale
miljøscene
Miljøbevidsthed
Danmark i international sammenligning
Case: Samfundsmæssig gevinst
fra miljøindsatser
190
192
194
196
198
202
TEMA 8 – Miljø og sundhed
8.1
8.2
8.3
8.4
8.5
8.6
8.7
8.8
Kemiske stoffer
Udendørs luftforurening og sundhed
Ekstern støj og helbredseffekter
Infektionssygdomme
Nye udfordringer i forhold til
udsættelse for kemikalier
Friluftsliv
Case 1: PCB i bygninger
Case 2: Virkemidler i forhold
til støjbekæmpelse
148
150
152
154
158
160
164
166
168
REFERENCEBIlAG
204
læS MERE
228
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
FoRoRD
Danmark er et smukt land med et sundt miljø og
en mangfoldig natur. Årtiers indsats for et bedre
miljø og en rigere natur har også bidraget til bedre
sundhed og livskvalitet.
Der er i Danmark og EU gjort en stor indsats for at
sikre et rent miljø og en rig og mangfoldig natur. Og
resultaterne ser vi overalt. Luften er generelt blevet
markant renere, miljøtilstanden i de fleste danske
søer og vandløb er blevet bedre, og det er lykkedes
at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Det
viser, at indsatsen nytter.
Men vi er ikke i mål. Dansk natur og vandmiljø er
stadig mange steder ikke i en god tilstand, vi udsæt-
ter stadig os selv for problematiske kemikalier, og vi
har et unødvendigt højt ressourceforbrug for nu at
nævne et par eksempler.
Vi kan være uenige om prioriteringerne i miljøpo-
litikken, men vi er alle enige om, at miljøpolitikken
skal være funderet på et solidt fagligt grundlag.
Derfor udgiver vi Miljøtilstandsrapporten, som
samler centrale kilder til information om natur- og
miljøtilstanden og giver lettilgængelig og bred viden
om det danske miljøs tilstand.
Rapportens bredde og lettilgængelige format gør
den dog også anvendelig i andre sammenhænge.
Jeg er meget optaget af, at vi alle forstår sammen-
hængen mellem vores økonomi og natur og miljø,
og at borgere i alle aldre let kan få opdateret viden
om rigets tilstand på miljø- og naturområdet. Her
yder rapporten et vigtigt bidrag.
Miljøtilstandsrapporten er en faglig uafhængig
analyse, der beskriver miljøtilstanden i Danmark.
Rapporten er udarbejdet af COWI A/S og blevet
til med bistand fra en række ministerier og andre
interessenter.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle,
der har bidraget i denne proces; herunder ikke
mindst Nationalt Center for Miljø og Energi – DCE.
Miljøministeriet har med bidrag fra andre ministe-
rier desuden udarbejdet en Natur- og Miljøpolitisk
Redegørelse, der opsummerer alle væsentlige
politiske initiativer på natur- og miljøområdet i Dan-
mark siden 2009. Redegørelsen følger strukturen
i Miljøtilstandsrapporten for at gøre det lettere at
sammenholde de politiske initiativer med redegø-
relsen for miljøets tilstand. Jeg synes, Miljøtilstands-
rapporten sammen med Natur- og Miljøpolitisk
Redegørelse giver et godt afsæt til en åben debat
om miljøudfordringerne, og hvordan vi skal hånd-
tere dem. Det er mit håb, at Miljøtilstandsrapporten,
og den tilhørende hjemmeside, vil blive brugt aktivt
og af mange – både politikere, den interesserede
borger og i undervisningen – ikke mindst i vores
folkeskole.
God læselyst.
Kirsten Brosbøl
2
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0009.png
Natur og Miljø 2014
3
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
læSEVEJlEDNING
Velkommen til et overblik over miljøets tilstand i Danmark
Denne rapport har til formål, at give den interessere-
de borger et godt overblik over og indblik i, hvordan
det er gået med Danmarks miljø i de seneste fire
år. Rapporten giver en samlet, bredt dækkende og
faktuel analyse af Danmarks natur- og miljøtilstand
og kan på den måde bidrage til det faglige grundlag
for miljøpolitikken i Danmark. Det er en bagudrettet
rapport, der beskriver udviklingen i tilstanden over
en længere periode.
Rapporten er baseret på data indhentet frem til 28.
februar 2014. Væsentlig ny lovgivning og enkelt-
stående politiske initiativer med indflydelse på
rapportens indhold og vedtaget efter denne dato
er indarbejdet i teksten. Redaktionen er afsluttet i
november 2014.
Ifølge Planloven skal miljøministeren hvert fjerde år
udsende en eller flere rapporter, der beskriver miljø-
ets tilstand. Natur og Miljø 2014 er den sjette danske
miljøtilstandsrapport.
Rapporten er opdelt i 10 faglige temaer:
• Arealer
• Luft
• Vand
• Hav
• Klimaforandringer
• Natur og biodiversitet
• Naturressourcer
• Miljø og Sundhed
• Produktion, forbrug, og affald
• Miljøpolitik
Hvert kapitel er struktureret efter dispositionen:
Udfordringen, Målsætninger og Status. Teksten er
understøttet af tabeller og figurer. Hvert af disse
temaer er inddelt i en række afsnit suppleret med
cases på udvalgte områder. Cases er ikke valgt
med henblik på at følge en rød tråd, men har til
formål at fortælle en aktuel historie med relation
til temaet og tage fat i emner, der måske kan blive
vigtige temaer i fremtidige tilstandsrapporter.
Der er ikke stillet de samme krav til detaljerede
datasæt og brug af officielle indikatorer i de
valgte cases.
Mange af temaerne følger op på miljøtilstanden
inden for de områder, som er beskrevet i tidligere
miljøtilstandsrapporter. Men nye emner er også
taget op. Teksten baserer sig på tilgængelige måle-
data og anden information fra anerkendte institu-
tioner, organisationer m.v. Da rapporten både skal
være fagligt velfunderet og samtidig lettilgængelig
for den interesserede borger, er der begrænset
plads til de enkelte temaer, som har betydet en
skarp prioritering i dækningen af de enkelte temaer.
For de, der gerne vil vide mere, er der udarbejdet en
oversigt, Læs mere, med henvisninger til yderligere
litteratur på området.
Af pladshensyn er referencerne gengivet i kort form
inde i rapporten. De fuldstændige referencer findes
bagest i rapporten.
I videst mulig omfang er rapporten forsøgt holdt i
et sprog, der henvender sig bredt, men det er valgt
at fastholde den gængse fagterminologi, så der
ikke opstår tvivl om centrale begreber. Ønsket er, at
miljøtilstandsrapporten både kan finde anvendelse
i forbindelse med undervisning og fungere som op-
lysningsgrundlag for borgere, politikere og andre, der
ønsker at kende den aktuelle miljøtilstand i Danmark.
Rapporten findes desuden i sin helhed i en web-
udgave, hvis format er tilpasset tablets, for at lette
brugen i undervisningen: http://naturmiljoe2014.dk
I webudgaven er hvert tema et menupunkt, så du
kan vælge, hvad du har lyst til at læse om.
Teksten i rapporten og webudgaven er den samme.
I webudgaven er alle figurer og tabeller gengivet i
en større version. Desuden er der adgang til bag-
grundsdata for alle figurer og tabeller. Figurer og
data åbnes i en selvstændig pdf-fil, når der klikkes
på figuren/tabellen.
Indholdet i rapporten er udarbejdet af COWI med
bistand fra en række fagministerier og andre inte-
ressenter. COWI er fagligt ansvarlig for indholdet og
formidlingen.
God læselyst!
4
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0011.png
Foto: Mette Nepper Stagehøj Jørgensen.
Natur og Miljø 2014
5
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0012.png
SAMMENFATNING oG
koNklUSIoN
Tema 1 – Arealer
landbruget optager 66 % af Danmarks areal, heraf er 86 % i omdrift, og landbruget har derfor stor
indflydelse på miljøets tilstand. kvælstofbelastningen er faldende men er stadig for stor, og belast-
ningen forbundet med brugen af sprøjtemidler er stadig for stor. Grøn omstilling medvirker til at
optimere arealanvendelsen.
I Danmark optager landbruget mere end halvdelen
af det samlede landareal. Samtidig er Danmark
tæt befolket, og det giver store udfordringer for
planlægning og forvaltning af arealerne, når hensyn
til landskab, natur, miljø, ny infrastruktur og byudvik-
ling skal tilgodeses.
I de seneste år er både det bebyggede areal og
skovarealet vokset. I landbrugssektoren stiger area-
let med økologisk landbrug. Landbrugets udledning
af kvælstof og forbrug af sprøjtemidler overvåges
løbende, og set over perioden fra 1990’erne til i dag
ses et markant fald i udledningen af kvælstof. Men
den landbaserede udledning af kvælstof og fosfor
er stadig for høj i forhold til at opnå god tilstand i de
kystnære farvande. Belastningen med sprøjtemidler
er stadig for stor, og effekten af den nye pesticidaf-
gift vil først om et par år kunne ses i forhold til den
nye statslige målsætning for indikatoren pesticidbe-
lastning.
Siden år 2000 er der gjort en indsats for at kort-
lægge og oprense mere end 10.000 forurenede
grunde for at sikre både jord, grundvand, natur,
overfladevand og indeklima. Indsatsen vurderes at
vare mange år endnu.
Grøn omstilling af landbrugsproduktion og skovdrift
er blandt værktøjerne til at optimere arealanven-
delsen i Danmark sammen med multifunktionel
arealanvendelse. Blandt drivkræfterne er vand- og
naturplanerne, som i samspil med kommunernes
klimatilpasningsplaner kan understøtte udvikling
af landskaber, der opfylder flere funktioner på det
samme areal.
6
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0013.png
Tema 2 – Luft
luftkvaliteten er i bedring, men giver fortsat problemer især i de største danske byer. Udledningen
af kvælstofoxider, flygtige organiske stoffer, svovldioxid og tungmetaller er faldende. Der er til
gengæld stigende opmærksomhed på fine partikler fra især brændeovne og dieselpartikler fra
transport.
Luftforurening er en væsentlig kilde til miljøbe-
tingede sundhedspåvirkninger, og det er derfor
afgørende at sikre en god luftkvalitet. Luftforure-
ningen stammer overvejende fra køretøjer, skibe,
brændeovne, industrier og fra energiproduktion.
Den udgøres af både Danmarks egne bidrag og
forurening, der transporteres ind over grænserne
fra andre lande. Svovl, kvælstofoxider og partikler er
blandt de skadelige stoffer.
Udledningen af kvælstofoxider, flygtige organiske
stoffer, svovldioxid og tungmetaller er faldet i Dan-
mark de seneste 10 år, så vi i dag overholder EU’s
og FN’s udledningskrav. Udledningen af fine partik-
ler fra brændeovne og dieselpartikler fra transport
er faldende, men bidrager fortsat til belastningen
med partikler.
Når det gælder udledning af forsurende gasser i
form af SO
2
, NH
3
og NO
x
, som stammer fra energi-
produktion, industri, transport og landbrug, så er
Danmarks udledninger faldet med 18 % siden år
2000. Det er en fordel for de følsomme økosyste-
mer, som er berørt af nedfaldet fra atmosfæren i
form af ”syreregn”.
Tema 3 – Vand
Miljøtilstanden i danske søer og vandløb er blevet bedre gennem de sidste 20 år, men tilstanden er
fortsat påvirket af for stor tilførsel af næringsstoffer og af miljøfarlige forurenende stoffer. Grund-
vandets tilstand er generelt forbedret, og den strammere regulering af sprøjtemidler ser ud til at
have en positiv virkning.
Mange danske søer er stadig stærkt påvirket af for
stor næringsstoftilførsel, men de seneste år er der set
en forbedring i miljøtilstanden, hvilket blandt andet
skyldes spildevandsindsatsen. Sigtdybden er øget fra
et gennemsnit på 1,94 m i perioden 1989-1994 til 2,39
m i 2012. Biodiversitet i søerne er øget. Eksempelvis
er der en stigning i antal arter af vandplanter i 13
undersøgte søer fra 10,4 arter i perioden 2004-2006
til 13,7 arter i perioden 2010-2012. Også andelen af
vandløb med dårlig eller ringe tilstand er reduceret
med ca. 15 % i perioden 2008-2012 sammenlignet
med perioden 1994-1998. Der er dog fortsat behov
for indsatser til forbedring af de fysiske forhold, lige-
som en fortsat spildevandsindsats er nødvendig for
at sikre god tilstand i vandløbene.
Salget af sprøjtemidler til landbruget er stigende.
Det er dog især tidligere forbrug af sprøjtemidler,
som i dag kan findes i vores grundvand. I 2012 er
der fundet pesticidaktivstoffer eller nedbrydnings-
produkter i ca. 42 % af de undersøgte boringsindtag,
og knap 12 % har målinger, der ligger over drikke-
vandskravet på 0,1
µg/l.
Hovedparten er sprøjtemid-
ler, der nu er forbudt. I perioden fra 2007 til 2012
blev der fundet godkendte pesticidaktivstoffer over
0,1
µg/l
i 0,3 til 0,6 % af analyserede vandprøver fra
overvågningsboringer, bortset fra i 2009 hvor tallet
var 1.9 % på grund af mange fund af glyphosat og
dets nedbrydningsprodukt AMPA. En analyse af
fund i det øvre grundvand viser en faldende andel
af pesticider over grænseværdien.
Overskuddet af kvælstof i landbruget er faldet de
sidste 20 år, og det betyder, at nitratindholdet falder
især i det yngste, iltede grundvand. Men tilførslen af
kvæstof er stadig for stor, og selvom nitratindholdet
falder, så er det fortsat en udfordring at komme un-
der drikkevandskravet i store dele af grundvandet.
Natur og Miljø 2014
7
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0014.png
Tema 4 – Hav
Tilførslen af næringsstoffer til havet er faldet siden 1990, men tilførslen af kvælstof er stadig for høj,
og iltsvind er stadig et problem i de indre farvande. Fiskeriet i Danmark er blevet mere bæredygtigt,
men for torskebetanden er der er stykke vej endnu. Forurening med miljøgifte som TBT og stoffer
fra olieforurening er for nedadgående, men koncentrationen af kviksølv ligger stadig over miljøk-
valitetskravet.
Forbedret spildevandsrensning og lavere kvælstoftab
fra dyrkede marker har mindsket tilførslen af nærings-
stoffer til havet siden 1990. Tilførslen af kvælstof
og fosfor til havområderne syd og øst for Skagen
har trods store udsving vist en faldende tendens i
perioden 1990-2012. Koncentrationen af kvælstof i
indre farvande og især fjorde/kystvande er ligeledes
faldet i perioden 1990-2012. Koncentrationen af fosfor
er faldet i fjorde/kystvande, dog med en stagnation
siden 1998. I de åbne farvande er der tendens til en
stigende koncentration, som skyldes den stigende
fosforkoncentration i Østersøen pga. de stadig større
arealer med iltsvind som frigiver fosfat fra havbun-
den. Koncentrationen af planktonalger (målt som
klorofyl) viser et signifikant fald i fjorde og kystvande,
mens koncentrationen er uændret i de åbne far-
vande over perioden 1989-2011. Tilførslen af kvælstof
til kystvandene er stadig for stor i forhold til at opnå
god økologisk tilstand. Af den danske kvælstofudled-
ning stammer ca. 75 % fra landbruget. De resterende
25 % stammer fra spildevand, forbrændingsprocesser
og naturområder.
Kraftigt iltsvind finder man især i dybe havområder
og i vindbeskyttede kystvande med stor tilførsel af
ferskvand og næringsstoffer. Omfanget og styrken
af iltsvind varierer mellem årene og er styret af de
klimatiske forhold og næringsstofbelastningen. I
Kattegat og i Storebælt er iltkoncentrationen målt
under 2 mg/l henholdsvis 3 og 7 gange ud af 21 år
siden 1989.
Hovedparten af de kommercielt vigtige fiskebestan-
de udnyttes bæredygtigt i de danske farvande, men
der er stadig enkelte bestande, der endnu ikke er på
et sikkert bæredygtigt niveau.
Naturtilstanden i seks af landets syv marine natur-
typer i Natura 2000-områder er vurderet for ringe,
hvilket bl.a. skyldes eutrofiering og påvirkninger fra
bundslæbende fiskeredskaber. Råstofindvinding
og klapning af havnesediment kan lokalt give en
negativ påvirkning af havmiljøet.
Havmølleparker påvirker ligeledes havbunden nega-
tivt via den plads, det enkelte fundament optager,
men samtidig kan fundamentet øge mangfoldighe-
den af habitater.
Bestanden af spættet sæl har været i fremgang
siden 1980. Til gengæld er marsvinebestanden i
Østersøen lille og stærkt ugunstig.
Koncentrationen af kviksølv i fisk er kun svagt
faldende og er i Øresund og i Storebælt betyde-
ligt over miljøkvalitetskravet på 20
µg
Hg/kg kød.
Grænseværdien for konsum på 500
µg
Hg/kg er
dog ikke overskredet. Koncentrationen af andre
miljøgifte, som TBT og PAH, i blåmuslinger er faldet
markant siden 2000.
8
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0015.png
Tema 5 – Klimaforandringer
Det globale klima ændrer sig, og ændringerne har været særligt mærkbare i de senere år. Danmarks
udledning af drivhusgasser er faldet, men koncentrationen af Co2 i atmosfæren har igen sat ny rekord
i 2012. Temperaturen, den årlige nedbør og vandstanden i havene omkring Danmark er steget.
Effekterne af klimaforandringerne er tydeligst på
land, i vandet samt på indlandsisen og havisen ved
polerne. Den altoverskyggende klimaudfordring for
verdenssamfundet er derfor at reducere udledning
af drivhusgasser.
Danmarks udledning af drivhusgasser er faldet
med 18 % i perioden fra 1990-2011. Størstedelen af
Danmarks udledning af drivhusgasser stammer
fra fossile brændsler i energiforbruget. Bidraget
fra transportsektorens energiforbrug udgør 23 %,
mens landbrugssektorens bidrag til udledningen af
drivhusgasser udgør 17 %. Udledningen fra industri-
elle processer samt affalds- og spildevandshåndte-
ringen udgør kun 5 %. Siden 2007 og frem til 2011 er
den relative udledning fra energisektoren reduceret
fra 58 % til 55 %, mens det relative bidrag fra trans-
portsektoren er steget fra 21 % til 23 % til trods for et
fald i den absolutte udledning fra transportsektoren
fra 2009-2011. Udledningen af CO
2
udgør ca. 80 %
af den samlede udledning, og koncentrationen af
CO
2
i atmosfæren har igen sat ny rekord. Den nåede
i 2012 op på 394 ppm.
Som konsekvens af klimaændringerne ses stigende
temperaturer, ca. 1,50C siden 1873, og en stigning i
den årlige nedbør med 100 mm. Desuden ople-
ver vi hyppigere orkaner, orkanagtige storme og
skybrud. Arealanvendelsen i udvalgte byområder,
naturområder og landbrugsområder skal derfor
tilpasses til at håndtere de forventede større og va-
rierende nedbørsmængder. Vandstanden i havene
omkring Danmark er steget knap 10 cm i perioden
1970-2012, og havtemperaturen er stigende. Klima-
forandringerne betyder også mere pollen i luften en
større del af året, med risiko for flere allergitilfælde i
Danmark.
Tema 6 – Natur og biodiversitet
De lysåbne naturtyper er arealmæssigt gået tilbage, og kun en mindre del er vurderet at være i gun-
stig bevaringsstatus. Biodiversiteten er under pres, og over en fjerdedel af arterne i den danske flora
og fauna er på den nationale rødliste. kvælstofnedfald truer lysåbne naturtyper som heder, over-
drev, moser og klitter samt skovbryn. Naturforbedrende tiltag har øget vandløbenes biodiversitet.
Danmarks natur er et resultat af landskabets
udvikling siden de sidste istider og århundreders
menneskelig påvirkning fra landbrug, skovbrug,
fiskeri, byudvikling og ny infrastruktur. De lysåbne
naturtyper er arealmæssigt gået væsentligt tilbage
siden 1800-tallet og dækker i dag mindre end 10 %
af Danmarks areal. I den seneste indrapportering
til EU om status i den danske natur er kun fire af 37
terrestriske, lysåbne naturtyper vurderet at være i
gunstig bevaringsstatus, og disse fire naturtyper ud-
gør kun en meget begrænset andel af den danske
natur.
Nedgangen i ikke-dyrkede eller braklagte arealer
i landbrugslandet er stoppet, men tilbagegangen
blandt arter i agerlandet fortsætter.
Over en fjerdedel af de undersøgte arter i den
danske flora og fauna er omfattet af den nationale
rødliste, hvor de er kategoriseret som forsvundne,
truede eller næsten truede. Samtidig ses en løben-
de indvandring af nye arter fra nabolande. Skovenes
areal er langsomt stigende, men bevaringsstatus for
Danmarks 10 internationalt beskyttede skovtyper er
vurderet som ugunstig. Det skyldes bl.a. mangel på
store, gamle træer og dødt ved i skovbunden, som
er af afgørende betydning for biodiversiteten.
Naturforbedrende tiltag som vandløbsrestaurerin-
ger samt genopretninger af vådområder og søer
har betydet en generel forbedring af vandløbenes
biodiversitet og vandkvalitet, men ikke væsentlige
forbedringer for moser og enges naturindhold i
bred forstand.
Kvælstofnedfald fra landbrug, trafik og forbrænding
er faldende, men truer fortsat skoven og de lysåbne
naturtyper. Mere end 10 % af de danske plantearter
er gået tilbage, alene som følge af atmosfærisk
kvælstofbelastning, og mere end halvdelen af disse
arter er truede, rødlistede eller karakteristiske arter
for habitatnaturtyperne.
Natur og Miljø 2014
9
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0016.png
Tema 7 – Naturressourcer
Danmark har en lang række naturressourcer, både de ”begrænsede” såsom olie, sten og grus og de
såkaldt fornybare som skov, fisk og landbrugsprodukter. Bæredygtig udnyttelse skal sikre fortsat
tilgang til fornybare naturressourcer.
Udnyttelse af verdens naturressourcer er et globalt
anliggende, som kræver, at de enkelte lande lever
op til både globale og nationale målsætninger for,
hvordan ressourcer skal fordeles.
I Danmark er indvindingen af råstoffer på land på
samme niveau som for 20 år siden, svarende til 4,5
m³ pr. indbygger, indvinding af råstoffer fra havet ud-
gjorde i 2012 ca. 1/3 af den samlede råstofindvinding,
svarende til 1,9 m³ pr. indbygger. Pr. indbygger genbru-
ges 0,9 m³ af bygge- og anlægsaffald – det sparer på
de begrænsede ressourcer af sand, sten og grus.
Ligesom i 2007 er omfanget af fiskeriet i de danske
farvande på godt 100 kg fisk pr. indbygger om året.
Stadig flere arter fiskes efter principper om maksimalt
bæredygtigt udbytte. Også det danske skovbrug er
blevet mere bæredygtigt, og mængden af træ i sko-
vene er de seneste år steget med 2,4 mio. m
3
/år bl.a.
som følge af skovrejsning. Danske jægere nedlægger
2,4 mio. stykker vildt om året, og især mængden af
nedlagte kronhjorte er steget siden 1990.
Materialeforbruget pr. indbygger i Danmark steg med
ca. 30 % i perioden 1993 til 2006. Nu er det samlede
forbrug på niveau med, hvad det var i slutningen af
1990’erne, svarende til i alt 29 ton pr. indbygger. Det
er især forbruget af metaller, der har været kraftigt sti-
gende, mens forbruget af fossile brændsler er tilbage
på niveau med slutningen af 1990’erne, og forbruget
af fødevarer er endda faldet lidt.
En stor del af ressourcerne, som indgår i den
danske økonomi, er udvundet uden for Danmarks
grænser. Danmarks økologiske fodaftryk er dog
blevet en anelse mindre, men det er stadig et af ver-
dens største og ca. 3 gange så stort som verdens-
gennemsnittet.
Tema 8 – Miljø og sundhed
Miljøet påvirker vores sundhed – både positivt og negativt. luftforurening, kemikalier, trafikstøj
og sygdomsfremkaldende bakterier har en negativ betydning for danskernes sundhed. Motion,
friluftsliv og ophold i naturen har en positiv effekt på helbredet.
Det skønnes, at der er ca. 20.000 kemiske stoffer
på det danske marked. Uønskede kemikalier som
tungmetaller, plastblødgørere og stoffer anvendt i
kosmetiske produkter er målt i blod og urin fra dan-
ske børn i alderen 6-11 år og deres mødre i alders-
gruppen op til 45 år. En række uønskede stoffer har
hormonforstyrrende egenskaber, som mistænkes
for at have betydning for øget forekomst af visse
kræftformer og for nedsat sædkvalitet hos danske
mænd. Tal fra 1996-2010 kunne tyde på en svag
stigning i sædkvaliteten blandt unge danske mænd.
Udendørs luftforurening, især i de større byer, skøn-
nes at forårsage 3.200 for tidlige dødsfald om året
i Danmark. Også trafikstøj kan påvirke helbredet og
medføre flere tilfælde af hjertekarsygdomme og for
tidlige dødsfald. Inden for de senere år har en række
større og langvarige bygge- og anlægsarbejder væ-
ret årsag til støjgener, specielt i hovedstadsområdet.
Badevandets mikrobiologiske kvalitet er ikke ændret
væsentligt siden 1990’erne. Heller ikke antallet af
infektioner med legionellabakterien fra forurenede
varmtvandssystemer har ændret sig de seneste
år. Blandt de fødevarebårne sygdomme er fore-
komsten af Camphylobacter-tilfælde fortsat højt.
Forbruget af antibiotika har været stigende gennem
de sidste årtier. Derimod er der set et fald i forbruget
af de antibiotika, der er udpeget som kritisk vigtige
for behandlingen af livstruende infektioner hos
mennesker. Landbrugets forbrug faldt markant i
2011 for igen at stige i 2012 på trods af en nedgang i
svineproduktionen.
Ny viden og nye materialer stiller nye krav til regu-
lering af kemikalieanvendelsen. Det gælder både
eksisterende testmetoder til belysning af helbreds-
mæssige effekter, og metoder til risikovurdering
af hormonforstyrrende stoffer og kemiske stoffer i
kombination.
Friluftsliv er til gavn for folkesundheden, og gene-
relt er andelen af friluftsaktiviteter og -faciliteter
stigende.
10
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0017.png
Tema 9 – Produktion, forbrug og affald
Vores forbrug kræver mere areal og råstoffer, end det vi selv har til rådighed i Danmark. Grøn pro-
duktion og bedre udnyttelse af ressourcerne skal sikre fremtidens forbrug.
Danskernes forbrug kræver mange ressourcer
og påvirker miljøtilstanden i både Danmark og
udlandet. De største miljøpåvirkninger kommer fra
forbrug til transport og fødevarer. På grund af ef-
fektiviseringer og brug af mere vedvarende energi
i boliger og andre bygninger stiger udledningen af
CO
2
dog ikke så meget som stigningen i forbruget
udtrykt i kroner. Hver dansker bruger 1,8 ha areal, ca.
29 ton materialer og ca. 3.100 m³ vand årligt inklusiv
forbrug til produktionen uden for Danmark. Heraf
udgør forbruget til produktion uden for Danmark 1,2
ha areal, knap 7 ton materialer og 1.310 m³ vand per
person.
Der er sket en energieffektivisering af de mange
elektriske apparater, vi anvender, men da der hele
tiden kommer nye typer apparater, er elforbruget
ikke faldet. I dag er det også muligt at vælge flere
miljømærkede varer frem for de konventionelt
producerede. I alt er mere end 10.000 produkter
miljømærkede i Danmark.
Energiforbruget til vejtransport i Danmark var på sit
højeste i 2007 og udgør efter et lille fald over 75 %
af det samlede energiforbrug til transport i 2011.
Den grønne produktion udgør en væsentlig del af
omsætningen i Danmark. I 2013 var omsætningen
af grønne varer og tjenesteydelser 164,4 mia. kr.
ifølge den første statistiske opgørelse. Omkring
halvdelen af denne omsætning er varer og tjene-
ster inden for fornybar energi. En opgørelse over
eksport af vandteknologi viser at Danmark er EU’s
næststørste eksportør.
Med et øget forbrug produceres der også mere
affald. Affaldsmængderne er steget frem til 2008,
både i alt og pr. dansker. Affaldsmængden faldt
i forbindelse med finanskrisen og var i 2009 1,6
ton affald pr. borger i Danmark. 29 % af affaldet
forbrændes, og den producerede energi anvendes
både til el og varme. I husholdningerne er genan-
vendelsen steget fra 20 % til 40 % siden 1994.
Tema 10 – Tværgående miljøpolitiske temaer
Danmarks indsats på miljøområdet bygger på både nationale initiativer og internationale forpligtel-
ser. Højt på dagsordenen er ressourceeffektivitet, bæredygtigt forbrug, kemikalier og produktion.
Mange nye miljøregler er et resultat af beslutninger
taget i EU-regi og internationale forpligtelser på
miljøområdet. Hvis man ser på Danmarks internatio-
nale bistand og vores implementering af EU’s miljø-
lovgivning, ligger Danmark lidt over det europæiske
gennemsnit, men på niveau med vores nabolande.
Danmark deltager aktivt i internationale fora, hvor
der tages beslutninger om løsning af regionale og
globale miljøproblemer. Endvidere støtter Danmark
løsningen af globale miljøproblemer gennem den
danske ulandsbistand. Omfanget af bistanden
varierer fra år til år og har været stigende i perioden
2011 til 2013.
Miljøbevidstheden i Danmark ligger markant højere
end for det gennemsnitlige niveau for alle EU-lande.
Målinger viser desuden, at 29 % af befolkningen er
”meget bekymrede” for forurening, 25 % er bekym-
rede for klimaforandring, og 20 % er bekymrede for
kemikalier i kosmetik og forbrugsvarer.
Når man sammenligner verdens landes miljøindsats
ud fra en sammenvejning af en række miljøindikato-
rer, ligger Danmark sammen med vores nabolande
blandt de højst rangerede.
Natur og Miljø 2014
11
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0018.png
TEMA 1
Arealer
12
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Danmark er et af de lande i Europa, hvor landbruget
optager den største andel af det samlede areal.
Samtidig er Danmark tæt befolket. Det giver store
udfordringer for planlægningen og forvaltningen af
arealerne at imødekomme mange forskellige behov.
Planloven sikrer en samlet forvaltning af arealerne,
herunder en udstrakt beskyttelse af de danske
kystområder. Samtidig sikrer planloven sammen
med bl.a. vejlovene og naturbeskyttelsesloven, at
hensyn til landskab, natur og miljø integreres, når
nye infrastrukturanlæg eller byområder planlæg-
ges og etableres. I dag er det kommunerne, der har
ansvar for den samlede forvaltning efter planloven
og dermed er forvaltere af det åbne land. Men
samtidig påvirker EU’s landbrugsstøtteordninger og
skovbrugets konjunkturer arealanvendelsen fra år til
år. Arealtypernes udbredelse og karakter er dermed
ikke alene bestemt af den offentlige regulering via
kommunerne.
I de seneste år er der sket en stigning i både det
bebyggede areal og skovarealet – det sidste som
resultat af den målrettede skovrejsning siden 1990.
Stigningerne er sket på bekostning af landbrugs-
arealet. I landbrugssektoren stiger arealet med
økologisk landbrug. Denne udvikling understøtter
regeringen med Økologisk Handlingsplan 2020, og
målet er en fordobling af det økologiske areal fra
2007 til 2020. I de konventionelt dyrkede land-
brugsarealer ses et fald i kvælstofoverskuddet,
mens salget af sprøjtemidler stadig er for højt, og
forbruget ligger over den tidligere målsætning for
behandlingshyppighed og over den nye målsæt-
ning baseret på pesticidbelastning.
Siden 2000 er der kortlagt og eventuelt oprenset
mere end 10.000 forurenede grunde landet over.
Det danske miljø bliver forbedret af denne store
indsats, men det tager tid. I 2012 blev det vurderet,
at det vil tage 50 år at komme jordforureningen
til livs med de nuværende planlagte investeringer.
Indsatsen er med til at sikre både jord, grundvand,
natur, overfladevand og indeklima.
Der er mange interesser på spil for arealanven-
delsen i Danmark. En af løsningerne er at forsøge
at udnytte det samme areal til flere formål. Grøn
omstilling af landbrugsproduktion og skovdrift kan
øge biodiversiteten, etablering af vådområder kan
forbedre vandmiljøet og hindre oversvømmelser i
byer, og bynær skov kan beskytte grundvandet og
give rekreative muligheder for befolkningen. En af
drivkræfterne er vand- og naturplanerne i samspil
med kommunernes klimatilpasningsplaner, som kan
skabe multifunktionelle landskaber – landskaber, der
opfylder flere funktioner på det samme areal.
Natur og Miljø 2014
13
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0020.png
1.1 overordnet
arealanvendelse
• 66 % af det danske landareal udgøres af
landbrugsjord. Siden 2006 er der sket et lille
fald i arealet
• Andelen af lysåben natur er reduceret gen-
nem de sidste 50 år og er stadig faldende
• Arealet med skov er stigende og har været
det siden de første skovtællinger i 1881
• Det bebyggede areal er langsomt stigende og
udgjorde i 2012 omkring 10 %
Udfordringen
Mange behov skal tilgodeses på et begrænset areal
Danmark er et udpræget kulturlandskab, hvor det
åbne land domineres af dyrkede arealer. Mere end
halvdelen af landets areal (66 %) anvendes til land-
brugsjord, heraf udgør arealet i omdrift 86 % [1,2]. På
resten af arealet er der by, vej og andre anlæg (10 %),
skov og hede (16 %) samt eng, sø og mose (7 %) [1].
Det relativt beskedne areal, som Danmark består af,
skal opfylde mange behov. Der skal være plads til
et konkurrencedygtigt landbrug, by- og erhvervsud-
vikling, større andel vedvarende energiproduktion,
bedre sikring mod oversvømmelser, bevaring af
kulturmiljøer, større skovareal og mere og bedre
natur. Det er mange hensyn at tage, og i de fleste
tilfælde skal der prioriteres. Men i andre tilfælde er
det faktisk muligt at tilgodese flere behov på samme
areal. Eksempelvis kan etableringen af vådområder
bidrage til kvælstoffjernelse og virke som levested for
dyre- og plantearter. Desuden kan det betyde varig
sikring af fortidsminder under terræn. Samtidig kan
vådområder fungere som buffer for regnvand ved
skybrud. Det kræver en helhedsorienteret forvaltning
og planlægning for at kunne tilgodese de mange
hensyn, der skal tages, og samtidig kunne se mulig-
hederne i planlægning på tværs af fag og sektorer.
Foto: Jesper Larsen,
Luftfoto Danmark.
14
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Målsætninger
Sammenhængende planlægning for benyttelse og beskyttelse af arealer
Overordnet set reguleres arealanvendelsen i Dan-
mark gennem planloven. Planloven skal:
”… sikre,
at den sammenfattende planlægning forener de
samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen
og medvirker til at værne landets natur og miljø,
så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt
grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for
bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Loven tilsigter især,
1) at der ud fra en planmæssig og samfundsøko-
nomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig
udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og
kommuner,
2) at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser,
bymiljøer og landskaber,
3) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig
natur- og landskabsressource,
4) at forurening af luft, vand og jord samt støjulem-
per forebygges, og
5) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages
i planlægningsarbejdet.”
[3].
Krav om en sammenhængende planlægning, der
både giver plads til forskellige samfundsmæssige
interesser og en god beskyttelse af dansk natur og
miljø tilgodeser i stort omfang de mange arealinte-
resser og er klart beskrevet i lovgivningen. Udover
planloven udgør naturbeskyttelsesloven og andre
sektorlove et væsentligt redskab i arealforvaltningen.
Folketinget indførte i 1989 et mål om at fordoble
skovarealet. Denne målsætning er videreført og
detaljeret i Danmarks Nationale Skovprogram fra
2002, hvor målsætningen for skovarealet er, at
”Skovarealet skal forøges, så skovlandskaber dæk-
ker 20-25 % af Danmarks areal i løbet af en træge-
neration.” Regeringen forventer med initiativerne i
Naturplan Danmark, at der etableres ca. 25.000 ha
ny natur frem mod 2020. Med aftalen om Vækst-
plan for Fødevarer fra april 2014, blev det besluttet
at halvere det lovpligtige randzoneareal, hvorved et
fortsat sprøjte-, gødsknings- og dyrkningsfri randzo-
neareal på 25.000 ha sikres.
I forbindelse med udgivelse af regeringens klima-
plan er der blandt de mulige virkemidler til reduk-
tion af drivhusgasemissionerne analyseret flere
naturtiltag, herunder at give tilskud til skovrejsning
på højbund og til udtagning af organogene jorde
med ophør af eller fortsat dræning [4]. Disse tiltag
kan foruden drivhusgasreduktioner også bidrage til
at forbedre biodiversiteten, mindske kvælstofbelast-
ningen og sikre klimatilpasning mm.
Natur og Miljø 2014
15
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0022.png
Status
Skovarealet stiger langsomt
Skov, byer og infrastruktur er alle arealanvendelser,
der er i stigning, og det sker primært på bekostning
af landbrugsarealet. I perioden 2008-2011 er der
rejst skov på 5.753 ha, heraf udgør 4.809 ha privat
skovrejsning med tilskud [2]. Samtidig forventes det,
at bl.a. vandplanerne vil betyde et øget pres på areal-
anvendelsen, da der vil være behov for udtagning af
landbrugsjorder for at leve op til planernes mål. Det
gælder f.eks. randzoner langs vandløb og nyetab-
lerede vådområder med det formål at reducere
næringsstofbidraget til vandmiljøet. De ca. 2. 000 ha
nye vådområder etableret i perioden 2007-2011
udgør under 1 promille af det samlede landbrugs-
areal, og har en meget begrænset effekt på den
generelle arealanvendelse. De er blevet etableret på
arealer, der naturligt ville være vådområder, men som
har været inddraget til landbrug ved dræning.
På trods af denne udvikling fremgår det af figur
1.1.1, at andelen af landbrugsjord i omdrift i Dan-
mark stadig er blandt de højeste i forhold til de
øvrige europæiske lande, mens andelen af skov er
forholdsvis lav.
På grund af det begrænsede danske areal og de
mange interesser, som skal tilgodeses, er en af
mulighederne at forsøge at opfylde så mange
behov som muligt inden for samme areal. Skov er et
godt eksempel på en sådan arealanvendelse, hvor
man f.eks både kan opnå vedproduktion, friluftsliv,
bevaring af kulturhistorie, biodiversitet og grund-
vandsbeskyttelse på samme areal. Også tendensen
i byer rundt om i landet med at anvende et urbant
areal til at skabe bynatur, etablere bufferkapacitet
til nedbør og samtidig genskabe vådområder, er et
godt eksempel på denne tendens.
reFereNcer
[1]
Danmarks Statistik, 2013
[2]
Børgesen et al., 2013
[3]
LBK nr. 587, 2013
[4]
Dubgaard et al., 2010
[5]
Eurostat, 2009
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Overordnet arealanvendelse i 2009
Grækenland
Luxemburg
Slovenien
Tyskland
Danmark
Slovakiet
Portugal
Spanien
Frankrig
Sverige
Finland
Estland
Tjekkiet
Litauen
Belgien
Østrig
Ungarn
Letland
Italien
Holland
Vådområder
Barmark
Vand
Bebygget areal
Krat
Græsarealer
Landbrug
Skov
16
Natur og Miljø 2014
Irland
Polen
FigUr 1.1.1
Overordnet arealanvendelse i
2009 i EU og medlemslandene
(undtagen Bulgarien, Cypern,
Malta og Rumænien) [5].
EU
UK
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0023.png
Natur og Miljø 2014
17
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0024.png
1.2 landbrugets miljøeffekt
• Udvaskning af næringsstoffer til omgivelserne
er faldet gennem de sidste 20 år, men forbru-
get af sprøjtemidler er øget siden 2009
• Den skæve geografiske fordeling af græssen-
de kvæg giver tab af biodiversitet på grund af
tilgroning i den lysåbne natur
• Klimaforandringerne kan betyde øget udvask-
ning af næringsstoffer og øget pesticidfor-
brug
Udfordringen
Vigtigt erhverv med store miljøpåvirkninger
Danmark er et af de lande i Europa, hvor landbruget
optager den største andel af det samlede areal, og
hvor andelen af landbrugsjord i omdrift er størst.
Landbruget (primærerhvervet) beskæftiger i alt
ca. 69.000 personer, og landbrugets eksport af
primærprodukter var i 2012 ca. 85 mia. danske
kroner, svarende til ca. 12 % af den samlede danske
eksport på 612 mia. kr. [1]. Selvom der er gennemført
en række tiltag for at mindske landbrugets påvirk-
ning af miljøet, så påvirker bl.a. brug af sprøjtemidler
og næringsstoffer i det intensive landbrug samt
udretning af vandløb og dræning fortsat den dan-
ske biodiversitet, vandmiljøet og drikkevandet. At få
afbalanceret ønsket om både at have et rentabelt
landbrug i Danmark samtidig med ønsket om større
biodiversitet, rent drikkevand og god økologisk
tilstand i vores vandløb, søer og kystvande er der
særligt fokus på i disse år.
I Danmark er mange af de mest truede og værdiful-
de naturtyper som overdrev, strandenge og ferske
enge afhængige af ekstensiv landbrugsdrift som
græsning eller høslæt. Uden denne drift gror natur-
områder til, og artsrigdommen går tilbage. Udfor-
dringen er her, at kvægbrug er koncentreret i den
vestlige del af Danmark, så der i store dele af landet
ikke er kvæg nok til at afgræsse disse naturtyper.
Den relativt høje andel af landbrugsjord i omdrift har
stor betydning for nærliggende natur- og vandområ-
der. Brugen af sprøjtemidler mindsker den biologiske
mangfoldighed i og omkring landbrugsjorderne, og
udledningen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor)
påvirker natur og vandmiljø. Dette sker ved ammo-
niakfordampning og udvaskning via afvanding bl.a.
gennem drænvand og ved overfladeafstrømning,
hvilket i sidste ende kan føre til iltsvind i fjorde og
søer. Læs mere om disse emner i tema 2.4, 4.1, 4.2
og 6.6.
Klimaforandringer forventes at betyde voksende
udbytter i planteavlen pga. luftens forøgede CO
2
-
indhold, de højere temperaturer og en længere
vækstsæson. Det vil formentlig øge behovet for
gødskning, hvilket vil kræve særlig opmærksom-
hed i forhold til det omgivne miljø. Et varmere og
fugtigere klima forventes også at ændre behovet
for plantebeskyttelse, eksempelvis øget forbrug af
sprøjtemidler på grund af ændrede forekomster af
plantesygdomme og andre skadevoldere [2].
TAbeL 1.2.1
Pesticidbelastningsindikator 2007-2012 [3].
2007
Sundhed
Miljøadfærd
Miljøeffekt
I alt
0,89
0,86
0,67
2,41
2008
1,08
1,03
1,44
3,55
2009
0,74
0,64
1,46
2,85
2010
0,94
0,88
1,57
3,39
2011
1,06
0,96
1,00
3,02
2012
1,29
1,39
2,32
5,00
18
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0025.png
Målsætninger
Reduceret udvaskning af næringsstoffer og nedsat belastning fra sprøjtemidler
I regeringens Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 er
der fastsat en målsætning om reduktion i pesticid-
belastningen på 40 % frem til udgangen af 2015
set i forhold til 2011. Fra 2011 er der indført en ny
indikator kaldet PBI (pesticidbelastningsindikator).
Den er baseret på aktivstoffernes miljøegenskaber,
midlernes sundhedsmæssige egenskaber og areal-
anvendelsen. I Miljøstyrelsens opgørelse fra 2013 er
den beregnet for perioden 2007-2012 [3]. Stigningen
i belastningen fra 2011 til 2012 kan forklares med
lageropbygning på grund af den varslede
pesticidafgift.
Målet for den samlede kvælstofreduktion i vand-
planlægningen blev af den daværende regering i
forbindelse med Grøn Vækst fastsat til ca. 19.000
tons. Heraf blev en indsats på ca. 9.000 tons fast-
lagt i udkast til vandplaner for perioden 2009-2015,
mens ca. 10.000 tons blev udskudt til senere ud-
møntning efter udredning i et kvælstofudvalg. Med
aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014
blev det besluttet at halvere det lovpligtige randzo-
neareal og ændre efterafgrødekravet, svarende til
en samlet mindre kvælstofreduktion på ca. 2.400
tons, så vandplanerne herefter fastlægger den kon-
krete indsats i forhold til ca. 6.600 tons kvælstof.
Landbrugets pesticidbelastning
Belastningsindikator (PBI)
6,00
5,00
4,00
3,00
2,00
1,00
0,00
Sundhed
Miljøe
ekt
Miljøadfærd
FigUr 1.2.1
Landbrugets pesticidbelastning fra 2007 til 2012
beregnet på baggrund af salgstal [3].
Natur og Miljø 2014
19
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0026.png
Status
Næringsstofoverskuddet fra landbruget er faldende
men der anvendes fortsat for store mængder sprøjtemidler
Generelt inddrages flere forskellige faktorer i forbin-
delse med evaluering af landbrugets påvirkning af
miljøet. Når det drejer sig om kvælstofudvaskning,
så benyttes modelberegninger af udvaskningen, be-
regninger af næringsstofbalancer på landsplan samt
målte koncentrationer i jord og grundvand. Siden
den første vandmiljøplan i 1987 er der sket en stor
reduktion af udvaskningen af næringsstoffer. Det
ses både i modelberegningerne, kvælstofoverskud-
det samt i de målte udledninger. Data fra NOVANA-
overvågningsprogrammet viser, at N-markover-
skuddet er reduceret med ca. 40 % siden 1991,
ligesom P-balancen er faldet med ca. 66 % [4]. Der
var et markant fald i kvælstofudledningen frem til
2003/2004, og i de senere år har der været et svagt
fald i udledningen. Undersøgelser viser, at der var en
sammenhæng mellem markbalancen for kvælstof
og den landbaserede diffuse tilførsel af kvælstof
til havet omkring Danmark i årene 1990-2006 [5].
Der er derfor set en markant nedgang i tilførslen af
kvælstof til vores kystvande siden 1990’erne, hvilket
kan ses på figur 4.1.1. Trods den gode udvikling er der
fortsat en stor belastning med kvælstof i de kystnære
havområder. Af det kvælstof Danmark tilfører havet,
stammer ca. 75 % fra landbruget. De resterende 25
% stammer fra spildevand, forbrændingsprocesser
og naturområder. Tæt på land er Danmark ansvar-
lig for op mod 80 % af det tilførte kvælstof, mens
Danmark er ansvarlig for ca. 30 % af kvælstofpåvirk-
ningen i de åbne farvande. I vandplanerne er der
Kg pr. ha pr. år
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Landbrugets næringsstofoverskud
samlet set behov for yderligere indsatser i forhold til
reduktion af kvælstofbelastningen for at nå målet.
I den tidligere pesticidhandlingsplan 2004-2009 var
målet en reduktion i behandlingshyppigheden ned
til 1,7 i 2009. Dette mål blev ikke nået, da behand-
lingshyppigheden i 2009 var ca. 2,6. Målsætnin-
gen i Grøn Vækst planen var fortsat at reducere
behandlingshyppigheden til 1,7. Med regeringens
Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 blev der indført
en ny indikator: Pesticidbelastningsindikatoren.
Fra 2007 til 2012 har pesticidbelastningen således
været stigende fra 2,4 til 5,0 [3]. Dette skyldes en
hamstring på grund af den nye afgift. Pesticidbelast-
ningen, baseret på landmændenes sprøjtejournaler,
var 2,2 for høståret 2011-2012 og dermed væsentligt
lavere end salgsdata angiver [3].
Et af virkemidlerne til at mindske pesticidbelast-
ningen er omlægning til økologisk jordbrug, hvor
kun enkelte sprøjtemidler med meget lille eller
ingen miljøeffekt er tilladt og kun anvendes i et
meget begrænset omfang. Det økologiske areal er
stigende, men udgør stadigvæk kun en lille del af
det samlede landbrugsareal. Et andet virkemiddel
er den nye pesticidafgift, der vil fremme brugen af
sprøjtemidler, der belaster miljøet mindst muligt.
Denne afgift forventes at anspore jordbrugeren til
at begrænse anvendelsen og i øvrigt benytte de
midler, der belaster miljøet mindst.
reFereNcer
[1]
Danmarks Statistik, 2013
[2]
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, 2014
[3]
Miljøstyrelsen, 2013
[4]
Pilgaard & Olsen, 2013
[5]
Windolf et al., 2012
FigUr 1.2.2
Landbrugets overskud af
kvælstof og fosfor fra 1991 til
2012 [4].
Kvælstof
Fosfor
20
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0027.png
Natur og Miljø 2014
21
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0028.png
1.3 Økologisk landbrug
• Arealet med økologisk jordbrug er vokset
med ca. 4,5 gange de sidste 18 år
• I 2012 kom regeringens Økologisk Handlings-
plan 2020, hvor målet er en fordobling af det
økologiske landbrugsareal fra 2007 til 2020
• Økologisk landbrug bidrager til biodiversiteten
• Økologisk landbrug reducerer næringsstof-
belastningen
Udfordringen
omlægningen skal gå hurtigere
Økologisk landbrug er underlagt krav om ikke at
bruge kunstgødning, de fleste sprøjtemidler og
genmodificerede organismer (GMO). Omlægningen
af konventionelt landbrug til økologisk landbrug
har vist sig at have flere positive effekter på miljøet
og på dyre- og plantearter i og omkring landbrugs-
landet, blandt andet på grund af den reducerede
påvirkning med sprøjtemidler på mark og kantbio-
toper [1,2]. Udvaskningen af næringsstoffer fra økolo-
giske marker er også oftest mindre end fra konven-
tionelle marker, og i perioden 2008-2011 har Aarhus
Universitet beregnet denne forskel til 17 kg N pr. ha
mindre udvaskning fra økologiske marker [3,4].
Økologisk landbrug anvender hovedsagligt meka-
nisk ukrudtsbekæmpelse og organisk gødning. På
økologisk jordbrug må der kun anvendes en særlig
begrænset gruppe af sprøjtemidler, f.eks. mikroorga-
nismer, planteolier og feromoner.
Den begrænsede brug af pesticider betyder, at der
findes flere vilde planter og markblomster i afgrø-
der, levende hegn og småbiotoper ved økologisk
landbrug til gavn for insekter, pattedyr og fugle i og
omkring afgrøderne [5].
Målsætninger
Fordobling af arealet fra 2007 til 2020
I Grøn Vækst aftalen fra 2009 var det målet, at
det økologiske areal inden 2020 skulle fordobles
med udgangspunkt i arealet i 2007, så det i 2020
udgør mindst 300.000 ha eller 15 % af det samlede
landbrugsareal. Dette mål fastholdt regeringen i
2012 med Økologisk Handlingsplan 2020. For at
kompensere for indkomsttab ydes der arealstøtte
til økologisk produktion, hvilket medvirker til at fast-
holde og fremme udviklingen i det økologiske areal.
Handlingsplanen skal styrke omlægningen, og den
består af en række indsatser fordelt på følgende
seks områder: Det offentlige må gå foran, Økologi
efter 2013, Landmanden og omlægning, Produktud-
vikling og innovation, Afsætning og markedsføring
samt Forskning og udvikling [6].
22
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0029.png
Status
Udviklingen går den rigtige vej
Økologisk landbrug i Danmark udgør 6,9 % af
landbrugsarealet i 2012 [7]. Andelen af økologiske
landbrug er imidlertid stigende. Efter 1990’ernes
kraftige vækst i økologisk landbrug og et fald i
perioden fra 2002 til 2006 har det økologiske areal
i 2012 passeret sin hidtidige største udbredelse i
2002. Det økologiske areal er steget fra 150.207
ha i 2007 til 182.930 ha i 2012 [8]. Omsætningen
af økologiske fødevarer er fortsat relativ høj. Dette
Økologisk landbrug
Ha
200.000
180.000
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
00
8
98
10
04
94
2
96
6
20
0
20
0
20
0
19
20
20
20
19
19
20
1
2
til trods for de seneste års økonomiske krise. 7,6 %
af det samlede salg af fødevarer i Danmark i 2012
var økologisk. Dette er uændret i forhold til 2011
[9]. Det dækker både over danskproducerede og
importerede fødevarer, men ikke salg fra gård- og
stalddørssalg, abonnementssalg og specialbutikker.
I 2007 udgjorde andelen af økologiske fødevarer
lidt over 5 %.
reFereNcer
[1]
Aarhus Universitet, 2008
[2]
Moreby et al., 1994
[3]
Børgesen et al., 2013
[4]
Waagepetersen, 2009
[5]
Esbjerg & Petersen, 2002
[6]
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, 2012
[7]
Danmarks Statistik, 2013a
[8]
NaturErhvervstyrelsen,
2013
[9]
Danmarks Statistik, 2013b
[10]
Danmarks Statistik, 2013c
FigUr 1.3.1
Udviklingen i det samlede
økologiske produktionsareal
fra 1995 til 2012 [10].
FigUr 1.3.2
Økologiske marker som
denne rapsmark byder på
en større artsrigdom i og
omkring marken, da brugen
af sprøjtemidler er begræn-
set. Til gengæld er udbyttet
mindre end en tilsvarende
konventionelt dyrket mark.
Natur og Miljø 2014
23
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0030.png
1.4 Skovområder
• Omkring 14,1 % af Danmarks areal udgøres af
skov. Cirka ¾ er privat skov
• Fredskovarealet er øget med 12,4 % siden
1990
• Andelen af løvskov er størst på lerjorde i den
østlige del af landet, mens nåletræerne domi-
nerer på sandjorde
Udfordringen
Begrænset plads
Danmark ville være dækket af skov, hvis der ikke
havde været menneskelig aktivitet. Efterspørgsel
på træ og opdyrkning af land har gennem tiden
resulteret i, at det danske skovareal har været
beskedent og var omkring år 1800 kun 2-3 %.
Skovarealet er siden steget, hvilket konkret kan ses
i skovstatistikkerne, der første gang udkom i 1881.
Med et nationalt ønske om et større skovareal ligger
der en udfordring i at finde nok arealer til den nye
skov. Det skyldes bl.a. Danmarks stigende bebyg-
gede areal og den store andel landbrugsareal med
intensiv dyrkning. Det giver udfordringer med at
gennemføre skovrejsning i tilstrækkeligt omfang.
Dertil ligger der i kommunernes planlægning, at der
udpeges arealer, hvor skovrejsning er ønsket med
udgangspunkt i sikring af drikkevandsinteresser,
bynært friluftsliv eller grønne netværk, eller hvor
skovrejsning er uønsket pga. biologiske værdier,
kulturspor og/eller landskabelige interesser samt
planer om infrastruktur eller byudvikling [1].
Skoven har i kraft af sine mange funktioner en
fordel frem for andre arealanvendelser, og derfor er
der ofte god folkelig opbakning til skovrejsning. Sko-
ven bidrager med flere funktioner, både i kraft af sin
produktion af træ, samtidig med, at skoven fungerer
som levested for mange dyre- og plantearter, sted
for rekreative aktiviteter som motion og naturople-
velser, lagring af CO
2
, sikring af drikkevand gennem
grundvandsbeskyttelse, sikring af landskabelige og
kulturhistoriske bevaringsværdier m.m.
ejerforhold
Anden
o
entlig 4 %
Ukendt 3 %
Private 70 %
Statsskov 18 %
FigUr 1.4.1
Det danske skovareal på
grundlag af satellitbilled-
kortlægning i 2011 [2].
Anden
statslig 1 %
Fond eller
stiftelse 4 %
FigUr 1.4.2
Ejerskab til det danske
skovareal [3].
24
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0031.png
Målsætninger
Ønske om fortsat vækst i skovarealet
Folketinget fastsatte i 1989 et mål om at fordoble
skovarealet. Denne målsætning er videreført i
Danmarks Nationale Skovprogram fra 2002, hvor
målsætningen for skovarealet er, at ”Skovarealet
skal forøges, så skovlandskaber dækker 20-25 %
af Danmarks areal i løbet af en trægeneration.”.
Skovrejsningen ses som et vidtfavnende redskab
til varetagelse af hensynet til friluftsliv, biodiversitet,
miljøbeskyttelse og behovet for kulstoflagring.
Dette er i tråd med FN’s biodiversitetskonference
og målsætningen om at standse tilbagegangen i
biodiversiteten inden 2020, som Danmark tilslut-
tede sig i 2010.
For at det mål kan nås, er det nødvendigt at stille
krav til arealanvendelsen og ændringen af drifts-
praksis m.m. Mange truede arter er knyttet til skov
(se tema 6), og en ekstensivering af skovdriften har
ofte store positive effekter på biodiversiteten. For at
sikre at naturens mangfoldighed, variation og skøn-
hed bevares og udvikles på en måde, der er til gavn
Procent
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Hovedstaden
Fordeling af samlet skovareal
FigUr 1.4.3
Fordeling af det danske
skovareal på regioner og
trætyper [3].
Nordjylland
Syddanmark
Midtjylland
Løvskov
Nåleskov
Blandet
Juletræer
Skov på sandjorde
for velfærden og menneskers trivsel i Danmark,
skal der skabes mere natur og etableres mere skov
– også bynært. Og ikke mindst skal den natur, vi
allerede har i skovene, beskyttes og plejes bedre.
Status
Skovarealet er stigende
Det totale skovareal i Danmark udgør ca. 600.000
ha svarende til ca. 14,1 % af landets samlede areal.
Siden 1990 er der rejst 67.000 ha skov, og skovarea-
let er steget fra 445.391 ha [4] til 608.078 ha i 2012.
Skovarealet er således stigende, og det nationale
mål om 20-25 % skov indenfor en trægenera-
tion forekommer mulig. Men der skal rejses over
300.000 ha skovlandskaber, for at målet nås. Stig-
ningen af skovarealet skal ses som resultat af blandt
andet statslig støtte til skovrejsning. Når privat skov
rejses med tilskud, bliver det omfattet af fredskovs-
pligt, ligesom al offentlig skov er fredskov [3]. Arealet
af fredskov er steget med 12,4 % siden 1990. Freds-
skov er arealer, som altid skal drives efter skovlovens
regler, hvor formålet er at fremme bæredygtig drift
af landets skove. Fredskov skal være bevokset med
træer og må ikke anvendes til andet formål. Man må
dog gerne fælde træerne, hvis man planter nye, og
der må gerne være ubevoksede arealer med f.eks.
moser, heder og enge [5]. På 75 % af arealet dyrkes
skovene som ensaldrende plantninger, enten som
plantede bevoksninger (66 %) eller som ensald-
rende med naturlig foryngelse (9 %). Kun ca. 15 %
af skovene er uensaldrede, hvoraf 6,5 % henligger
som egentlige naturskove [3].
Cirka ¾ af det danske skovareal er på private hæn-
der, enten ejet af privatpersoner eller fonde. I disse
år er kommunerne involveret i en del projekter, hvor
stat, kommune og f.eks. vandværk går sammen om
at rejse skov i forbindelse med bynære skove og
grundvandsbeskyttelsesområder. Denne skov en-
der som fredskov. Ejerskab til det danske skovareal
er vist i figur 1.4.2.
Hovedparten af de danske skove vokser på sandjor-
de, hvor boniteten er dårlig. I de egne af landet, hvor
sandjordsandelen er størst, finder man også den
største andel nåletræer. Fordelingen af skovarealet
på regioner og trætyper er vist i figur 1.4.3.
reFereNcer
[1]
Skov- og Naturstyrelsen &
Plan09, 2009
[2]
Johannsen et al., 2013a
[3]
Johannsen et al., 2013b
[4]
Danmarks Statistik, 2013
[5]
Skov- og Naturstyrelsen,
1999
Danmark
Sjælland
Natur og Miljø 2014
25
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0032.png
1.5 Byudvikling
• Arealforbruget til byudvikling har været sti-
gende i perioden 2004-2011, men er antage-
ligt mindsket pga. nedgangen i ny-byggeriet
som følge af finanskrisen
• Af Landsplanredegørelsen 2013 fremgår, at
planlægningen skal tage sigte på at eksiste-
rende og overflødiggjorte områder i byerne
omdannes, fornyes og moderniseres, samt at
arealforbruget mindskes
Udfordringen
Byudvikling og konsekvenser
Udvikling og vækst i de danske byer og bygninger
sker som følge af befolkningsudvikling, økonomisk
udvikling og ændrede præferencer for eksempel for
bosætning og erhvervslokalisering. Byudviklingen
har samtidig miljømæssige konsekvenser, og det
er den offentlige planlægnings opgave at medvirke
til, at udviklingen sker på en hensigtsmæssig måde,
der forener de praktiske og økonomiske hensyn
med de miljømæssige og sociale effekter.
Det første aftryk af byudviklingen er et konkret are-
alforbrug, hvor andre anvendelser må vige for byud-
viklingen. Nye boliger og erhvervsområder kan ske
som udvikling af ny by, hvor åbent land inddrages
til byformål, eller ved omdannelse og fortætning i
den eksisterende by. De to typer har vidt forskellig
indflydelse på arealforbruget, men også på byudvik-
lingens andre miljøpåvirkninger som vandafledning
og forbrug af drikkevand, klimapåvirkninger i forbin-
delse med transport og opvarmning, samt lokale
gener med luftkvalitet, støj, påvirkning af natur og
landskab m.m.
Målsætninger
Attraktive byer: Vækst og mindskede miljøpåvirkninger
Regeringens overordnede målsætning for byerne
fremgår af Landsplanredegørelse 2013. Heri står der:
”Regeringen
ønsker, at byerne i Danmark er attrak-
tive at leve i. Byer skal være bæredygtige, såvel øko-
nomisk, socialt som miljømæssigt. Konkret ønskes
det afspejlet i den kommunale planlægning ved at
være opmærksom på, i hvilket omfang kommune-
planernes udlæg af areal til byformål understøtter
økonomisk vækst, bæredygtig byudvikling, og at det
sker på en måde, som sikrer en klar grænse mellem
byen og det åbne land”.
Særligt omkring arealfor-
bruget forventes det, at kommunernes planlægning
fremmer, at ”byerne
moderniseres og genanvender
tidligere byområder, så byerne ikke udhules, og
tempoet i væksten af byernes areal falder.”
[1].
Forside til Landsplan-
redegørelse 2013.
26
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0033.png
Status
koncentreret vækst
Som følge af finanskrisen har der de senste år
været to modsatrettede tendenser i byudviklin-
gen: I vækstårene var også udbygningen i hastig
vækst, arealforbruget til boligformål steg kraftigt, og
erhvervslivet efterspurgte nye faciliteter. Den hastige
vækst i boligpriserne betød samtidig, at udviklingen
blev spredt ud i et stort opland fra de økonomiske
centre. Oplandet omfattede størstedelen af Dan-
mark, kun undtaget de yderste kommuner og de
dyreste og tættest bebyggede oplandskommuner i
Hovedstadsområdet.
Da finanskrisen i 2007 indtraf, ændrede mønstrene
sig radikalt, figur 1.5.1. Befolkningsudviklingen har
efter 2008 været centreret i de større byer, i stærk
modsætning til mønstrene op til dette tidspunkt.
Dette er koblet med et langt lavere omfang af bolig-
byggeri, hvor især den kraftige udbygning med de
mere arealkrævende typer byggeri, særligt parcel-
huse, er faldet væsentligt. Den byudvikling, som er
set de sidste par år, er altså dels mindre i omfang,
og er i langt højere grad fokuseret på de største
byer, hvor de i højere grad udvikles med omdan-
nelse og fortætning indenfor den eksisterende by.
FigUr 1.5.1
Befolkningsudvikling på
kommuneniveau i perio-
derne 2006-2007 og
2009-2010 [2].
Udvikling i arealforbrug
I Landsplanredegørelsen 2013 beskrives arealfor-
bruget: ”Byzonen
er siden år 2000 blevet udvidet
med 430 km
2
eller 18 pct. I gennemsnit er byzonen
blevet udvidet med 36 km
2
hvert år. Knap halvdelen
af udvidelsen er sket i de seneste fire år, hvad der
blandt andet skyldes, at de nye kommuner efter
kommunalreformen har udlagt nye byvækstområ-
der i tilknytning til hovedbyerne i de nye kommu-
ner.”
[1].
En opgørelse af udviklingen i det bebyggede areal
i årene 2004-2011 opgør stigningen i arealet af
bebyggede grunde til 9.370 ha, heraf 2/3 til bolig-
formål. I samme periode er arealforbruget til veje
på cirka 2.500 ha [1]. Der er sket en udvidelse af
landets sommerhusområder på ca. 40 km
2
siden år
2000, svarende til ca. 9 %. I perioden 2005-2010 er
boligbyggeri efter bygningstype
Antal boliger bygget
40.000
FigUr 1.5.2
Boligbyggeri efter bygnings-
type [2].
30.000
20.000
10.000
0
Øvrige bygninger
Etagebyggeri
Énfamiliehuse
der endvidere udlagt nye sommerhusgrunde med
plads til 8.000 sommerhuse.
reFereNcer
[1]
Miljøministeriet, 2013
[2]
Danmarks Statistik, 2013
Natur og Miljø 2014
27
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0034.png
1.6 Forurenede arealer
• Tusindvis af danske grunde er forurenet og
kan have en skadelig virkning på mennesker
og miljø
• Ca. 16.000 grunde er på nuværende tids-
punkt kortlagt som værende forurenet
• I forbindelse med konvertering af industri-
områder i de gamle byområder skal der hånd-
teres og bortskaffes store mængder forurenet
jord, som er en økonomisk belastning
• Antallet af grunde, som skal renses op, falder
langsomt, men en offentlig indsats på nu-
værende niveau forventes at skulle fortsætte i
50 år endnu
Udfordringen
Svundne tiders synder
Tidligere tiders mangel på viden og lovgivning
har været årsag til, at der på tusindvis af lokaliteter
rundt omkring i landet gemmer sig forureninger
i jord og grundvand. Forureningen stammer bl.a.
fra lossepladser, private deponier, opfyldninger og
især forurenende industrivirksomheder. Da rigtig
mange af disse forureninger er sket, før der var en
lovgivning på området, har det offentlige påtaget
sig ansvaret for undersøgelser og oprensninger
af en lang række ”herreløse” grunde. Forurening i
jorden og afdampning af gasser til overfladen giver
i dag begrænsninger i ejendommenes anvendel-
sesmuligheder, f.eks. når der skal bygges på dem.
Særligt forurening med flygtige og letudvaskelige
chlorerede stoffer udgør et stort problem både for
grundvand og indeluft i boliger. Siden 2000 har
Danmark haft en Jordforureningslov, der specifikt
har haft til formål at forebygge, fjerne og begrænse
jordforurening. Af loven fremgår det, at grundvand
og menneskers sundhed skal vægtes højest i priori-
tering af jordforureningssager.
Undersøgelser og oprensning af forurenede grunde
sker både i privat og offentligt regi. Oliebranchens
Miljøpulje har gennem 15 år kortlagt og eventuelt
oprenset 10.000 grunde med finansiering af et
gebyr på den benzin, der blev købt i perioden.
Jordforureninger bliver af det offentlige kortlagt
på to niveauer. V1-kortlagte ejendomme er ejen-
domme, hvor der er tilvejebragt en faktisk viden
om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre
arealer, der kan have været kilde til jordforurening
på arealet. V2-kortlagte ejendomme er ejendomme,
hvor der ved tekniske undersøgelser er konstateret
jordforurening. De V2-kortlagte ejendomme bliver
herefter prioriteret til videregående undersøgelser
med forureningsafgrænsning, karakterisering og
risikovurdering. Det forventede slutantal V1-kortlagte
ejendomme blev i 2012 af Regionernes Videnscen-
ter for jordforurening vurderet til 13.000 og det
forventede slutantal V2’ere til 32.000 ejendomme.
Antallet af V1-kortlagte ejendomme har været fal-
dende, men det skyldes bl.a. en ændring af loven pr.
januar 2007, hvor kortlægningskriteriet for forurenet
jord blev ændret, så lettere forurenede ejendomme
– f.eks. ejendomme i byzonen, der er forurenet af
biludstødning – ikke længere skal kortlægges. Da
der ikke er midler til at rense alle grunde op over
en kortere årrække, er den største udfordring at
identificere de mest risikofyldte ejendomme hurtigt
og til stadighed at udvikle omkostningseffektive
oprensningsløsninger.
28
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0035.png
Målsætninger
Grundvand, overfladevand og natur skal beskyttes
Regionerne har ansvaret for den offentlige indsats
i forhold til jordforureninger. Indsatsen bliver priori-
teret i forhold til områder med risiko for forurening
af grundvandet eller områder med følsom arealan-
vendelse. Områder med følsom arealanvendelse
er typisk børneinstitutioner eller boliger. Derudover
er der også en privat indsats i områder, hvor der
bygges nye boliger, og hvor der typisk er risiko for
opsivning af gasser, som kan påvirke indeklimaet
i boligerne negativt. Ønskes en bolig opført på en
kortlagt grund, skal der udarbejdes en §8 ansøg-
ning, som behandles af kommune og region, hvori
vilkårene for en indsats og jordhåndtering specifi-
ceres.
Den 21. maj i 2013 blev der vedtaget en lovændring,
der betyder, at forureninger, der truer overflade-
vand og internationale naturbeskyttelsesområder, i
årene fremover skal undersøges på samme måde,
som man hidtil har fokuseret på grundvand og
mennesker. Miljøstyrelsen er derfor i gang med at
udvikle et værktøj, som hurtigt kan identificere de
grunde, der udgør denne trussel og som derfor
skal prioriteres til videregående undersøgelser og
risikovurdering.
Status
oprensning tager mindst 50 år endnu
Forbrug på jordforurening i 2010 (614 mio. kr.)
Ud over den offentlige indsats sker der også en pri-
vat oprydningsindsats, som oftest sker i forbindelse
med nyt byggeri på attraktivt beliggende grunde,
der er kortlagt som forurenede. Ved byggeri er det
oftest håndtering og bortskaffelse af forurenet jord
samt tiltag, som skal eliminere en eventuel inde-
klimatrussel, som er nødvendig og som fordyrer
byggeriet. På baggrund af Depotrådets årlige opgø-
relse over den offentlige indsats, samt oprensning
af gamle tankstationer og forurening fra private
villaolietanke, er der i 2010 brugt mere end 0,6 mia.
kr., hvoraf regionerne stod for 0,4 mia. eller ca. 65 %.
Indsatsen fra Oliebranchens Miljøpulje, som i 2010
var ca. 70 mio. kr., er faldet kraftigt, da undersøgel-
ser og oprydning på nedlagte tankstationer stort set
er gennemført.
Regionerne bruger hvert år ca. 180 mio kr. på
decideret oprensning af forurenede grunde. Flere
af grundene er store med dybtliggende komplice-
ret forurening. En enkelt oprensning her kan nemt
koste 25-30 mio. kr.
Den private indsats lader sig ikke så nemt opgøre
og er stærkt afhængig af byggeaktiviteten i Dan-
mark. Miljøstyrelsen har i 2011 udarbejdet en opgø-
relse over private bygherrers oprensning af kraftigt
forurenet jord [1]. Her er det anslået, at der årligt
oprenses 95.000-370.000 tons jord til en værdi af
100-350 mio. kr. Den nuværende samlede oprens-
ningsindsats overfor forurenede grunde i Danmark
er derfor i øjeblikket omkring 0,6-0,9 mia. kr. årligt.
reFereNcer
[1]
Miljøstyrelsen, 2012
450
Mio. kr.
Videncenter for Jordforurening anslår i en under-
søgelse fra 2012, at ca. 4.500 forurenede grunde
udgør en miljørisiko, som nødvendiggør en oftest
omkostningsfuld oprensningsindsats. I undersø-
gelsen er det også anslået, at det vil tage 50 år at
komme jordforureningen til livs med de ressourcer,
der afsættes nu. Denne opgørelse omfatter dog
ikke indsatsen for at beskytte overfladevand og
natur eller indsatsen mod pesticidpunktkilder.
50
0
Forsikringsordning for villaolietanke
Oliebranchens Miljøpulje
Forsvaret
Statens teknologipulje
Statens værditabsordning
Kommunerne
Regionerne
FigUr 1.6.1
Den samlede økonomiske
indsats på jordforurenings-
området i 2010 – dog undta-
get de udgifter, grundejere
og bygherrer har haft til at
undersøge og rense forure-
ning op [1].
300
150
400
100
200
250
350
Natur og Miljø 2014
29
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0036.png
1.7 Vådområder
• En del lavtliggende landbrugsjorde er de se-
neste 30 år blevet ekstensiveret og vådgjorte
• Vandmiljøet gavnes af etableringen af vådom-
råder, da disse kan reducere udvaskningen af
kvælstof
• Vådområderne udgør et vigtigt vandmagasin,
der kan hindre oversvømmelser andre steder
Udfordringen
Stadig behov for nye områder
Store arealer med strandenge, ferske enge, moser,
overdrev og heder er gennem de seneste 250 år
blevet omdannet til landbrugsjorde. Andelen af
landets samlede areal med vedvarende græs, hede,
mose og klitter faldt fra 25 % i 1919 til 8,6 % i 2000
[1]. Udretning af vandløb og dræning af enge og
marker var med til at gøre jorderne dyrkbare. Afvan-
dingen af jorderne havde dog alvorlige konsekven-
ser for naturen, som nu i højere grad blev påvirket
af øget næringsstoftilførsel, okkerforurening og tab
af biodiversitet (se uddybning i tema 6).
De afvandede arealer lå oftest på organiske lav-
bundsjorder. Efter årtiers dyrkning var det organiske
materiale i jorden blevet omsat. Resultatet var, at ter-
rænet satte sig med mange steder op til mere end 1
meter. Arealerne blev derfor uegnede eller dårlige til
dyrkning. Jorderne var tit pyritholdige, og yderligere
dræning kunne give store miljømæssige konsekven-
ser som f.eks. okker i vandløbene. Disse jorder – de
såkaldte marginaljorder – har derfor siden 1980’erne
været mål for genskabelse af vådområder gennem
forskellige vandmiljøplaner og senest vandplanerne.
Ved at genetablere vådområder kan man opfange
en del af det kvælstof, som ville være ført videre til
vandløb, søer og kystvande [2].
De seneste års mange vådområdeprojekter har på
mange måder taget alle ”de lavthængende frugter”.
Der er stadig mange afvandede områder, hvor ter-
rænsætninger har vanskeliggjort fortsat dyrkning,
og hvor der ofte vil være store miljømæssige og
økonomiske omkostninger forbundet med at holde
vandstanden lav. Men i mange af disse områder er
der etableret beboelser og infrastruktur, der vanske-
liggør vådgøring.
30
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0037.png
Målsætninger
op til 10.000 ha nye vådområder i forbindelse
med implementering af vandplanerne
I vandplanerne er der en målsætning om etablering
af op til 10.000 ha nye vådområder. Derudover
ligger der i naturplanerne et mål om etablering af na-
turlig hydrologi i udvalgte Natura 2000-områder [2].
Havørred fanget
i Danmark
Status
Stor effekt for vandmiljøet – mindre effekt for naturen
De seneste 30 år er der genskabt ca. 24.000 ha
ny våd natur via. bl.a. Vandmiljøplan II og III [3].
Overslagsmæssigt betyder det en reduktion af
kvælstoftabet til recipienterne på ca. 2.700 tons
N om året. Samtidig har vandmiljøplanerne skabt
mere næringsrig natur, da formålet med ordningen
netop er tilbageholdelse af afstrømning af nærings-
stoffer. Disse vådområder omfatter derfor ikke en
indsats overfor de mere næringsfattige og/eller
tørre naturtyper som højmoser, fattigkær, kær med
vældpåvirkning, overdrev og heder (se tema 6). Det
primære mål med projekterne har været tilbagehol-
delse af næringsstoffer. Ikke desto mindre har det
utvivlsomt været gavnligt for mange fuglearter, der
har nydt godt af de mange nye yngle- og fourage-
ringsmuligheder [4]. Er der tale om etablering af
vådområder på tidligere intensivt dyrket landbrugs-
jord, vil det alt andet lige øge biodiversiteten (se
tema 6).
I forbindelse med vandplanerne er det besluttet, at
der skal etableres op til 10.000 ha nye vådområder.
Per 1. juni 2013 er der ansøgt om tilskud til 2.752 ha
nye kommunale vådområder. 2.002 ha er under
realisering eller gennemført. Som led i den statslige
vådområdeindsats er der identificeret ca. 2.600
ha nye mulige statslige vådområdeprojekter. Ved
udgangen af 2013 forventes ca. 1.600 ha at blive
realiseret.
FigUr 1.7.1
Restaurering af Skjern Å er Danmarks største naturgenopretningsprojekt. Projektet inklude-
rede restaurering af 20 km vandløb samt 2.200 ha vådområder og enge. Fotograf: Mogens
Bjørn Nielsen.
reFereNcer
[1]
Levin & Normander, 2008
[2]
Naturstyrelsen, 2013
[3]
COWI, 2014
[4]
Maagaard et al., 2008
Natur og Miljø 2014
31
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0038.png
1.8 Case: Multifunktionelle
landskaber
Der er ikke mange kvadratkilomenter ud af Dan-
marks ca. 43.000 km
2
, der ikke er udnyttet. Kampen
om arealerne har stået på længe. Vi ønsker, at vores
landskab skal kunne producere fødevarer, træ og rå-
stoffer, give os steder at bo, skabe fritidsmuligheder
og oplevelser osv. Presset på det begrænsede areal
er blevet større, og i de seneste år er der opstået
nye arealbehov. I takt med ønsket om en mere
bæredygtig energiproduktion er der opstået behov
for arealer til produktion af energi – enten i form af
afgrøder/biomasse eller etablering af vindmøller,
biogasanlæg, solcelleparker osv. Samtidig har de
tiltagende klimarelaterede ekstreme regnhændelser
skabt behov for arealer, hvor vand kan opmagasine-
res, så det skaber mindst mulig skade.
For at løse nogle af de udfordringer, som det øgede
pres på arealerne medfører, er man i højere grad
begyndt at kigge på, hvordan man kan opfylde flere
behov på samme areal samtidigt. Disse landskaber
kaldes multifunktionelle landskaber.
Multifunktionelle landskaber er ikke et nyt fæno-
men. Vores skove er et af de bedste eksempler på
en multifunktionel landskabstype. Skove kan være
hjemsted for forskellige former for produktion og
rekreative aktiviteter, de kan beskytte grundvand,
binde CO
2
, være levested for vilde dyr og planter,
udgøre et kulturminde, eller have en visuel eller
æstetisk kvalitet – alt sammen på samme tid og
sted.
Alle landskabstyper har således flere forskellige
funktioner. Funktionerne kan deles op i: Økosystem-
funktioner – hjemsted for strømme af stof, energi og
levende organismer, anvendelses-funktioner – ofte
produktionsrelaterede aktiviteter (råstoffer, land-
brug, skovbrug etc.), servicefunktioner – rekreative
aktiviteter, skønhed, biodiversitet, bosætning, trans-
port osv. De seneste tendenser er, at man kigger på
mulighederne for at tilføje nye funktioner til allerede
multifunktionelle landskaber gennem projekter eller
planlægning for at opgradere allerede eksisterende
funktioner i et landskab, eller anlægge nye landska-
ber med det mål at kunne opfylde flere funktioner.
I landbruget er man i højere grad begyndt at kigge
på, hvordan restprodukter fra landbrugsproduktio-
nen kan anvendes til biomassebaseret energipro-
duktion. I byerne undersøges det, hvordan grønne
arealer i parker og boldbaner kan anvendes til op-
magasinering af vand, så kloaksystemet kan aflastes
i tilfælde af ekstreme regnhændelser.
32
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0039.png
TAbeL 1.8.1
Fordele og muligheder
ved bynære skove [4].
bidrag fra bynære skove
• Nye rekreative områder
• Friluftsaktiviteter
• Naturoplevelser
• Bedre muligheder for motion
• Bedre sundhed
• Borgerservice
• Skovbørnehave
FigUr 1.8.1
Aftaler om bynære statslige skovrejsningsprojekter (screen
dump) [2].
• Beskyttelse af drikkevand
• Biologisk mangfoldighed
• Bedre beskatningsgrundlag
• Højere ejendomsskatter
• Højere indkomstskatter
• Reduktion i nitratudvaskning
• Lagring af CO
2
• Naturskole
• Naturformidling m.m.
Et eksempel på et ”nyanlagt” multifunktionelt
landskab er Egå Engsø ved Aarhus. Her begyndte
kommunen i begyndelsen af 2000’erne at kigge på
forskellige tiltag, der skulle forbedre vandkvaliteten
i Aarhus Bugt. I den forbindelse opdagede man, at
ret store mængder næringsstoffer kunne tilbage-
holdes, hvis man etablerede en lavvandet sø ved
at stemme Egåen op syd for Lystrup. Samtidig ville
en sådan sø kunne afhjælpe de tilbagevendende
oversvømmelsesproblemer, som villakvartererne
omkring Egåens udløb havde. Derudover anlagde
man en sti omkring søen, et fugletårn og i samar-
bejde med Moesgård Museum en naturlegeplads.
Aarhus Amt gennemførte projektet og kunne i
oktober 2006 indvie den ca. 110 ha store sø.
I dag fungerer søen som et ”renseanlæg”, der
tilbageholder ca. 36 tons kvælstof årligt og derved
mindsker belastningen af Aarhus Bugt. Samtidig er
søen et af de mest besøgte bynære naturområder
omkring Aarhus. Der er konstateret mere end 200
forskellige fuglearter ved søen. Den 26. august 2012
blev det østlige Jylland ramt af et voldsomt skybrud.
Efterfølgende kunne Aarhus Kommune konstatere, at
søens vandstand steg til det dobbelte af det normale.
Søen havde tilbageholdt 600.000 m
3
vand og havde
skånet tusindvis af huse for de store vandmasser [1].
Et andet eksempel på etablering af landskaber, der
opfylder en række forskellige behov, er bynær skov-
rejsning. Der er i de seneste 10-15 år etableret mere
end 10.000 ha bynær skov [3]. De bynære skove
bidrager med mange fordele og muligheder.
I den fremtidige planlægning er det således vigtigt
at være opmærksom på de muligheder, der ligger
i at omforme landskaber til at kunne opfylde flere
funktioner eller tilskynde anvendelsen af særlige
funktioner i landskaberne. Samtidig skal man være
opmærksom på, at nogle anvendelser kan udelukke
andre funktioner. Det gælder f.eks. dyrkning af ener-
gipil, der er et fortrinligt værktøj til at binde CO
2
og
derved skabe et CO
2
-neutralt brændsel. Imidlertid
kan dyrkningen f.eks. hindre rekreative anvendelses-
muligheder, oplevelser af landskabelig skønhed og
forbedring af biodiversitet.
reFereNcer
[1]
Aarhus Kommune, u.å.
[2]
Naturstyrelsen, 2013
[3]
Trier, 2013
[4]
Bosselmann & Nielsen,
2008
Natur og Miljø 2014
33
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0040.png
TEMA 2
luft
34
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Luft er en livsbetingelse ikke kun for os, men for alt liv
på jorden. Dårlig luftkvalitet berører alle og forringer
menneskers livskvalitet og giver økonomiske tab.
Luftforurening stammer fra køretøjer, skibe,
brændeovne, landbrug, industrier, anvendelse af
opløsningsmidler og fra energiproduktion. Udover
Danmarks eget bidrag kommer der luftforurenende
stoffer over grænserne fra nabolande, og regule-
ringen heraf foregår derfor også på internationalt
niveau. Kilder til luftforurening er forbrænding af
fossile brændstoffer som diesel, benzin og kul eller
biomasse såsom træ og halm. Ved forbrændingen
ledes en række stoffer ud i luften, f.eks. svovl, kvæl-
stofoxider og partikler. En række af de stoffer, der
udledes, er i sig selv skadelige, mens andre reagerer
kemisk med hinanden og danner nye, skadelige
stoffer. På baggrund af stoffernes skadelige virkning
er der opstillet grænseværdier for, hvor meget der
må udledes.
I Danmark er udledningen af kvælstofoxider, flygtige
organiske stoffer, svovldioxid og ammoniak faldet
kraftigt de seneste 10 år, og vi overholder i dag EU’s
og UNECE’s krav. Det skyldes især indførelse af
katalysatorer på biler og avanceret røggasrensning
på kraftværker og i industrien.
Der er stigende fokus på de sundhedsmæssige
konsekvenser af udledningen af partikler. Udlednin-
gen skyldes især brændeovne og dieselpartikler fra
transport. Øget brug af brændeovne har bidraget til
en markant stigning i PAH-udledningen i perioden
fra 1990 til 2012. I 2012 udgjorde udledningen af
PAH fra forbrænding af træ i husholdningerne 71 %
af den samlede PAH-udledning. Der har dog været
en faldende tendens siden 2007, hvilket tyder på en
effekt af nye og forbedrede brændeovne og -kedler.
I de større danske byer er der sket væsentlige
forbedringer i luftkvaliteten, men i København er
det stadig en udfordring at overholde EU’s grænse-
værdier for NO
2
.
På internationalt plan er der stor bekymring for
luftforurening. Uden nye politikker og med de nuvæ-
rende samfundsøkonomiske tendenser forudsiger
OECD, at luftforurening vil være den primære miljøre-
laterede årsag til dødsfald i verdens byer i 2050. EU
har i udkastet til det syvende miljøhandlingsprogram
opstillet en målsætning for 2020: ”Den udendørs luft-
kvalitet i unionen er væsentligt forbedret og bevæger
sig i retning af de niveauer WHO anbefaler, samtidig
med at den indendørs luftkvalitet er forbedret med
udgangspunkt i WHO’s retningslinjer”.
EU har fastsat foreløbige målsætninger for luftfor-
urening frem til 2020, som giver en god indikation af,
hvordan emissionskravene forventes at udvikle sig.
Der er særligt fokus på fine partikler (PM
2,5
og sodpar-
tikler (black carbon) fra bl.a. dieselforbrænding), ozon
ved jorden, kvælstofoxider, svovldioxid, ammoniak og
flygtige organiske forbindelser (VOC’er).
Natur og Miljø 2014
35
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0042.png
2.1 Emission af
ozondannende gasser
• Udledning af ozondannende gasser (NO
X
,
NMVOC, CO og CH
4
) er faldet fra 2000 til 2011
• NEC -direktivets mål for 2010 om at begrænse
udledning af NO
X
og NMVOC er opfyldt
Udfordringen
Grænseoverskridende luftforurening
Ozon i jordhøjde er et sekundært forurenende stof,
som dannes ved komplekse kemiske reaktioner
mellem ozondannere som nitrogenoxider (NO
X
),
flygtige organiske stoffer (NMVOC), methan (CH
4
) og
kulilte (CO). Methan (CH
4
) er både en ozondannende
gas og en stærk drivhusgas. I Danmark er største-
delen af ozonforekomsten dannet under langtrans-
port af ozondannende gasser fra andre lande. Ozon
er kraftigt oxiderende. Stoffet optages gennem
planternes blade og danner frie radikaler, som er
ustabile molekyler, der kan beskadige membraner
og proteiner. Hos mennesker optages ozonen
gennem lungernes indvendige overflade , hvor dan-
nelse af frie radikaler kan skade lungefunktionen.
Ozon udgør derfor især en risiko for personer med
nedsat luftvejsfunktion. Ozonforurening i jordhøjde
har ikke noget at gøre med ozonlaget, der findes
langt højere oppe i stratosfæren og beskytter os
mod solens stråler.
1000 tons
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Ozondannende gasser
FigUr 2.1.1
Danmarks udledning af
ozondannede gasser. På
figuren er også angivet NEC-
målsætninger for 2010 for
NO
X
og NMVOC. Der er ikke
opsat målsætninger for CH
4
og CO [1].
CO
CH
4
NMVOC
NO
X
NMVOC-målsætning
NO
X
-målsætning
Udledning af NO
X
og NMVOc
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
NO
X
Industriel forbrænding
Industrielle processer
A ald
Transport
Opløsningsmidler
Energisektoren
NMVOC
Industri og byggeri
Landbrug
FigUr 2.1.2
Udledning af NO
X
og
NMVOC i 2011, fordelt på
samfundsaktiviteter [2].
36
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Målsætninger
EU fastlægger emissionslofterne
Danmark er underlagt internationale forpligtelser
under FN om langtrækkende grænseoverskridende
luftforurening (LRTAP-konventionen), herunder
Göteborg-protokollen fra 1999 [3]. Protokollen fast-
sætter nationale emissionslofter for visse forsuren-
de og ozondannende gasser, som skal overholdes
fra 2010. På basis af Göteborg-protokollen og aftaler
med medlemsstaterne vedtog EU i 2001 NEC-direk-
tivet (National Emission Ceilings-direktivet) [4], som
fastsætter de samme emissionslofter for SO
2
, NO
X
,
NH
3
og NMVOC for Danmark. Hovedformålet med
begge instrumenter er at reducere kvælstofbelast-
ning og forsuring af arealer og følsomme økosyste-
mer samt at reducere eksponering af mennesker
og afgrøder for negative virkninger fra ozon ved
jordoverfladen. Under NEC-direktivet forpligtede
Danmark sig internationalt til begrænsning af udled-
ningen af ozondannende gasser (NO
X
og NMVOC)
fra 2010 og frem. NO
X
-emissionen må ikke overstige
127.000 tons pr. år og NMVOC 85.000 tons pr.
år. Emission af CH
4
indgår i EU’s overvågning og
rapportering af drivhusgasemissioner (MMR [5]).
Udledning af CO reguleres igennem sektorregule-
ring (f.eks. brændeovnsbekendtgørelsen).
Göteborg-protokollen blev opdateret i 2012 med
nye målsætninger for 2020. I stedet for faste emis-
sionslofter er målsætningerne for 2020 fastsat
som procentvise reduktioner af 2005 niveauet.
Danmarks nye forpligtigelser inkluderer 56 %
reduktion af NO
X
-emissionen og 35 % reduktion af
NMVOC-emissionen. Disse procentsatser svarer til
et loft på 79.600 tons NO
X
og 71.500 tons NMVOC
pr. år (baseret på nuværende emissionsdata for
2005, som evt. kan blive justeret i forbindelse med
fremtidige forbedrede opgørelsesmetoder. Da
ozonkoncentrationer i luften ved jordoverfladen er
stærkt afhængige af langtransport fra andre lande,
har EU fastlagt tærskelværdier for ozonkoncentra-
tion, som er mindre strenge end grænseværdier
[5]. Det betyder, at der er et loft over, hvor meget
ozon mennesker må eksponeres for inden for en 8
timers periode (korttidseksponering). For vegetation
er der et loft over, hvor meget ozon vegetationen
må optage hen over vækstsæsonen fra maj til juli
(langtidseksponering).
Status
Emissionen af ozondannende gasser er faldende
Udledning af NO
X
og NMVOC er faldet med hhv.
39 % og 37 % fra 2000 til 2011 som illustreret i figur
2.1.1. For begge gasser gælder, at reduktionen især
skyldes et faldende bidrag fra en række sektorer og
benzindrevne biler. Udledningen fra benzindrevne
biler er reduceret pga. påbud om katalysatorer på
nye biler siden 1990 samt implementering af nye
EURO-normer for bilflåden. Udledning af CO er
faldet 21 % i perioden 2000 til 2011.
Som angivet i figur 2.1.2 er de største kilder til NO
X
-
udledning transport med 45 % og energisektoren
med 25 %. Industri og byggeri bidrager med 13 %.
De største kilder til NMVOC er andre sektorer (indu-
strielle processer) og anvendelse af opløsningsmid-
ler, herunder inkluderet privat forbrug, henholdsvis
32 % og 27 % samt transport på 21 % [2].
reFereNcer
[1]
Nielsen et al., 2013
[2]
DCE, 2013
[3]
UNECE, 2012
[4]
EU direktiv 2001/81/EF
[5]
Kommissionens
forordning (EU) nr. 601/2012
Natur og Miljø 2014
37
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0044.png
2.2 luftforurening med
partikler
• Ca. 75 % af partikelforureningen i Danmark
stammer fra langtransport fra andre lande, og
25 % fra emission i Danmark
• Af Danmarks egen partikelemission er
brændeovne den største kilde efterfulgt af
transport
• Antallet af brændeovne er opgjort til omkring
770.000 i 2011
Udfordringen
Partikler påvirker sundheden
Partikelforureningen har store sundhedsmæssige
konsekvenser. Det er især partikler med diameter
<10
µm
(PM
10
) og de fine partikler med diameter
<2,5
µm
(PM
2,5
), der udgør en sundhedsmæssig ri-
siko. Koncentrationerne af PM
10
og PM
2,5
i udeluften
dækker over en kompleks blanding af forurenings-
stoffer, som på partikulær form øger risikoen for en
række sygddomme [1, 2]. Elementært kulstof er i EU
en indikator for trafikrelateret forurening, der kan
have sundhedsmæssige konsekvenser [3]. Luftfor-
urening fra trafik bliver yderligere beskrevet i afsnit
2.5: Byernes Luftkvalitet og i afsnit 8.2 om udendørs
luftforurening og sundhed.
Partikler fra brændeovne er i dag den største danske
kilde til partikelemission i Danmark [1], og udgør sam-
men med dieselpartikler en betydelig kilde til sundheds-
farlige forureningsstoffer [4].
Fine partikler (PM
2,5
) har ikke nogen tærskelværdi,
og skadelige sundhedsvirkninger kan således også
forekomme under grænseværdierne [2]. Det er
vanskeligt at præcisere omfanget af effekterne som
følge af brændeovnsrøg, idet dette kræver mere
detaljeret viden om de enkelte befolkningsgrup-
pers faktiske udsættelse, brug af brændeovn samt
mere præcis dosis-responssammenhæng specifikt
for brændeovnspartikler [4]. Målinger af luftindhold
af partikler i vinterhalvåret viser, at der kan opstå
markant forhøjede partikelniveauer i områder
med mange brændeovne f.eks. i villakvarterer [1].
Udsendelsen af partikler varierer endvidere fra
brændeovn til brændeovn, idet ældre brændeovne
i gennemsnit forurener 3 gange så meget som nye,
svanemærkede ovne [5].
Undersøgelser viser, at brændefyring forurener
langt mere med partikler end både anlæg, der pro-
ducerer fjernvarme, og små olie- og naturgasfyrede
kedler. For eksempel er partikeludslippet pr. indfyret
energienhed fra husholdningers forbrænding af træ
ca. 250 gange større end udslippet fra kulfyrede
kraftværker og ca. 600 gange større end for kraft-
værker, der anvender træ og affald [4].
Partikelemission i g/kg
12
10
8
6
4
2
0
Partikelemission (PM10)
12
10
8
6
4
2
0
Partikelemission i
g/kg tørstof
2008-lovkrav til emission (g/kg)
Svanemærkets krav til emission (g/kg)
FigUr 2.2.1
Partikelemission i g/kg fra
brændeovne målt i perioden
2002 til 2013 [6].
20
06
08
04
02
10
20
20
38
Natur og Miljø 2014
20
20
20
12
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0045.png
Målsætninger
Nationale mål og internationale forpligtelser
Luftkvalitetsdirektivet har årlige og daglige grænse-
værdier for luftens indhold af PM
10
gældende siden
2005, og en årlig målværdi for PM
2,5
på 25
µg/m
3
gældende siden 2010. Målværdien for PM
2,5
bliver
en grænseværdi fra 2015. Direktivet introducerer
også et nationalt mål for reduktion af befolkningens
eksponering for fine partikler på landsplan (AEI)
gældende fra 2020, og en forpligtigelsesværdi gæl-
dende for bybaggrund på 20
µg/m
3
i 2015.
Göteborg-protokollen til reduktion af forsuring,
eutrofiering og ozon ved jordoverfladen er revi-
deret i 2012 til for første gang at omfatte nationale
reduktionsforpligtelser for fine partikler (PM
2,5
), som
skal nås i 2020 og frem – Danmark er forpligtet til
en 33 % reduktion i 2020 i forhold til 2005-niveauet.
Revision af NEC-direktivet forventes også at komme
til at omfatte PM
2,5
.
Luftforurening fra brændefyring hos private er regu-
leret i Brændeovnsbekendtgørelsen fra 2007 stiller
krav til, hvor mange partikler en ny brændeovn eller
kedel må udlede [3]. En revision af brændeovnsbe-
kendtgørelsen vil forventeligt medføre, at grænse-
værdierne strammes til 5 g/kg i 2015 og 4 g/kg i
2017. De foreslåede grænseværdier vil også gælde
for fyringsanlæg, der sælges eller overdrages, og
kravene vil således medvirke til, at ældre ovne med
tiden udskiftes med nye, mindre forurenende ovne.
Bekendtgørelsen er ved at blive revideret med skær-
pede krav til udledning af partikler fra nye bræn-
deovne og brændekedler, og samtidig forventes
bekendtgørelsen at dække kedler op til 1 MW [6].
Natur og Miljø 2014
39
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Status
Partikler fra brændeovne
Forbruget af brænde i Danmark for året 2011 er op-
gjort ved en stikprøveundersøgelse, hvor 2014 tilfæl-
dige husstande per telefon har svaret på spørgsmål
om anvendelse af brænde . Det samlede forbrug af
brænde i Danmark i 2011 var 23,8 PJ. Usikkerheden er
ca. +/- 3,0 PJ [5]. Antallet af brændeovne i Danmark-
blev i 2005 opgjort til 525.500 og i 2011 til 768.500
(inklusive pejse og masseovne) på baggrund af en
anden opgørelsesmetode [5]. Salget af brænde-
ovne varierer fra år til år, men Foreningen af Danske
Leverandører af Pejse og Brændeovne skønner på
baggrund af salgstal, at antallet af nye brændeovne i
perioden 2004-12 i gennemsnit har ligget på 25.000
per år [7].
Moderne brændeovne forurener langt mindre end
for år tilbage. Siden 2010 er partikeludledningen ved
test af brændeovne reduceret med 20 % og med
hele 60 % siden 2002 [8]. Mere præcis tilførsel af
luft og bedre isolerede brændkamre er blandt de
vigtigste årsager til, at danske brændeovne i dag
er langt bedre, end loven foreskriver. En moderne
brændeovn anno 2013 udleder typisk 2-3 gram
partikler per kilo brænde eller cirka end fjerdedel af
lovkravet i den nuværende bekendtgørelse, der er
på 10 gram partikler/kilo brænde. Tallene stammer
fra Teknologisk Institut, som tester 90 % af alle
brændeovne på det danske marked [6]. Svanemær-
ket foreskriver maksimalt 4 g/kg brænde. Fra 2017
sænkes grænsen for Svanemærket til 2 g/kg.
Det er vurderet, at der i Danmark årligt udsendes
omkring 17.500 tons partikler i form af PM
2,5
som
følge af fyring med træ i boliger. Dette udgør ca. 60
% af det samlede udslip af partikler fra danske kilder
[4]. Trafikgenererede partikler udgør til sammenlig-
ning ca. 16 % (se afsnit 2.5).
Et af de vigtigste indsatsområder for at nedbringe
gener fra brændeovne er at sikre, at brændeovns-
ejere opnår kendskab til valg og korrekt installation
af brændeovne og ikke mindst viden om korrekt
fyring med brænde. I villaområder med mange
brændeovne er der i vintermånederne i perioden
2003 til 2004 foretaget forskellige målekampagner.
Undersøgelserne viser et ekstra bidrag på 4
µg/m
3
PM
2,5
i udeluft [1, 4]. Samlet set er det beregnet, at
brændeovne som et landsgennemsnit i udeluft bi-
drager med 0,6
µg/m
3
PM
2,5
til befolkningens årlige
merbelastning med partikler [1, 4].
reFereNcer
[1]
Palmgren et al., 2009
[2]
WHO, 2007
[3]
BEK nr. 1432 af 11/12/2007
[4]
Nielsen et al., 2013
[5]
Evald, 2012
[6]
Høringsudkast 2012, til
BEK om regulering af luftfor-
urening fra fyringsanlæg til
fast brændsel op til 1 MW.
[7]
Vang 2014, personlig
meddelelse
[8]
Biopress, 2013
40
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0047.png
Natur og Miljø 2014
41
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0048.png
2.3 Udledning af tjærestoffer
(PAH), tungmetaller og PoP
• Udledning af tungmetaller er faldet med mere
end 80 % fra 1990 til 2012, og Danmarks inter-
nationale forpligtelser overholdes
• Udledning af tjærestoffer (PAH’er) fra forbræn-
ding af træ i husholdningerne er steget med
93 % fra 1990 til 2012, og Danmarks internatio-
nale forpligtelser overholdes ikke
Udfordringen
luftforureningskomponenter fra forbrændingsprocesser
Partikler anses for at være det væsentligste problem
i forbindelse med luftforurening fra forbrændings-
processer, men også udledning af andre stoffer som
dioxin, benzen og polycykliske aromatiske hydrocar-
boner (PAH) er til skade for sundheden [1]. Navnlig
trafik spiller en stor rolle for luftkvaliteten i relation
til benzen, mens brændeovne er en af de væsent-
ligste kilder til PAH [1]. Brændeovne er desuden
hovedkilden til det begrænsede udslip af dioxin i
Danmark [2]. PAH og dioxin hører under gruppen af
POP-stoffer (Persistent Organic Pollutants). Udled-
ning af tjærestoffer er steget markant de seneste
20 år [3].
Forurening af luften med tungmetaller som bly (Pb),
cadmium (Cd) og kviksølv (Hg) samt POP’er ønskes
begrænset, da stofferne sammen med PAH er
stærkt sundhedsskadelige. Stoffernes spredes med
luften over store afstande og kan optages gennem
luftvejene eller blive ophobet i fødekæderne og kan
således ende i vores fødevarer [3].
Målsætninger
Danmarks internationale forpligtigelser
Danmarks forpligtigelser i forhold til FN’s konven-
tion om langtrækkende grænseoverskridende
luftforurening under Tungmetal-protokollen og
POP-protokollen betyder, at Danmark skal be-
grænse udledningerne af tungmetallerne Pb, Cd
og Hg [4] og fire tjærestoffer (PAH’er) samt POP’er
[5]. Udledningen af metaller og tjærestoffer må ikke
overstige 1990-niveauet. Tungmetal-protokollen
forpligter Danmark til at begrænse emissioner af
tungmetallerne Pb, Cd og Hg under niveauet i 1990.
Protokollen fastsætter strenge grænseværdier for
emissioner fra stationære kilder og foreslår den
bedste tilgængelige teknik (BAT) for disse kilder. Pro-
tokollen blev ændret i 2012 med strengere kontrol af
emission af tungmetaller.
Luftkvalitetsdirektivet [3] sætter grænseværdier for
koncentration af benzen, PAH og fire tungmetaller
(As, Cd, Ni, Pb) i luften.
42
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0049.png
Status
Færre tungmetaller i luften, mindre benzen og mere PAH
Det Nationale Center for Miljø og Energi, Aarhus
Universitet (AU) foretager den danske overvågning,
som en del af delprogrammet for luft under NOVA-
NA. I perioden september-november 2010 blev der
gennemført en målekampagne på gademålesta-
tionerne i Aarhus, København, Odense og Aalborg
med bestemmelse af luftkoncentrationer (ugemid-
delværdier) af benzen, toluen, ethylbenzen og
xylener (BTEX). Resultaterne viste, at de estimerede
årsmiddelværdier for benzen i 2010 ligger i interval-
let 0,9-1,4
µg/m
3
. I København, Odense og Aalborg
ligger årsmiddelværdierne på samme niveau
(1,3-1,4
µg/m
3
), mens koncentrationen af benzen i
Aarhus (0,9
µg/m
3
) ligger ca. 33 % under dette ni-
veau. Benzen på gadeniveau stammer primært fra
trafik [1]. Årsmiddelværdierne for benzen lå i 2010 i
alle fire byer under EU’s nedre vurderingstærskel på
2
µg/m³
[3].
Tons
7
6
5
4
3
2
1
0
Industriel forbrænding
Industri og byggeri
Transport
Industrielle processer
Energisektoren
Andre*
A ald
Udledning af tungmetaller fordelt på sektorer
FigUr 2.3.2
Udledning af tungmetal-
lerne bly (Pb), cadmium (Cd)
og kviksølv (Hg), fordelt på
sektorer i 2011. Transport-
sektoren er den største
bidragsyder til tungmetalfor-
urening [6].
Pb
Cd
Hg
Udledning af tungmetaller og PAH
Index 1990=100
300
250
200
150
100
50
0
Udledning af bly, cadmium og kviksølv er reduceret
markant siden 1990 som angivet i figur 2.3.1, med
henholdsvis 92 % for bly, 87 % for kviksølv og 80
% for cadmium. Reduktionerne skyldes hovedsa-
geligt mindre forbrug, forbedret røggasrensning,
udfasning af bly i benzin og implementering af nye
EURO-normer for køretøjer, hvilket resulterer i bedre
udnyttelse af brændstofforbrug. For de tre tung-
metaller Pb, Cd og Hg gælder, at Danmark ikke har
problemer med at overholde de internationale for-
pligtigelser. Udledningen af tungmetaller fordelt på
forskellige sektorer er illustreret i figur 2.3.2. Her kan
ses, at transportsektoren er den største bidragsyder.
Udledningen af den samlede sum af tjærestoffer
(PAH) i 2011 er omkring 90 % højere end i 1990
og imødekommer ikke Danmarks forpligtigelser i
forhold til POP-protokollen under FN’s konvention
om langtrækkende grænseoverskridende luftforure-
ning. Figur 2.3.1 viser at PAH-udledningen er faldet
siden 2007. Faldet tilskrives brugen af nye og mere
effektive brændeovne samt øget opmærksomhed
omkring korrekt brug af brændeovne.
Bly (Pb)
Cadmium (Cd)
Kviksølv (Hg)
PAH's
Målsætning
FigUr 2.3.1
Danmarks udledning af tungmetallerne bly (Pb), cadmium
(Cd) og kviksølv (Hg), samt tjærestoffer (PAH’er). Udledningen
af tungmetaller har været faldende i perioden, mens den har
været kraftigt stigende for PAH frem til 2008, efterfulgt af et
fald, som forventes at fortsætte som følge af bedre brænde-
ovne og kedler [6].
reFereNcer
[1]
Ellermann et al., 2011
[2]
Sundhedsstyrelsen, 2010
[3]
EU-direktiv fra 2008/50/EF
[4]
UNECE, 1998a
[5]
UNECE, 1998b
[6]
DCE, 2013
Natur og Miljø 2014
43
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0050.png
2.4 Emission og afsætning
af forsurende gasser
• Udledningen af forsurende gasser (SO
2
, NH
3
og NO
X
) er faldet med 18 % fra 2000 til 2011
• Målet for 2010 om at begrænse udledningen
af SO
2
er overholdt
• Målene for 2010 for udledning af NO
X
og NH
3
er overskredet i 2010, men overholdt i 2011
baseret på foreløbige data
Udfordringen
Følsomme økosystemer skal påvirkes mindre
Forsuring sker ikke længere i samme omfang som
før. Udviklingen i afsætningen af forsurende svovl-
og kvælstofforbindelser i Danmark og resten af
Europa er tæt korreleret med ændringer i udslippet
af de tilsvarende gasser SO
2
, NO
X
og NH
3
.
Tilførsel af overskud af næringsstoffer til følsomme
økosystemer kan helt ændre balancen mellem
arterne og føre til tab af biologisk mangfoldighed i
det berørte område. I ferskvands- og kystøkosyste-
mer kan det desuden medføre algevækst, som kan
give iltsvind.
Målsætninger
Målsætningen for udledningen af forsurende gasser er nået
Göteborg-protokollen fra 1999 [1] fastsætter na-
tionale emissionslofter for bl.a. forsurende gasser
SO
2
, NO
X
og NH
3
. På basis af Göteborg Protokollen
vedtog EU i 2001 NEC-direktivet [2]. Danmarks
emissionslofter for 2010 er SO
2
55.000 tons pr. år,
NO
X
127.000 tons pr. år og NH
3
69.000 tons pr.
år. Göteborg-protokollen blev opdateret i december
2012 med nye målsætninger for 2020. Selvom Dan-
mark har forpligtet sig til at følge reduktionsmålene
i Göteborg-protokollen, er de endnu ikke ratificeret.
Danmarks nye forpligtelser inkluderer 35 % reduktion
af SO
2
-emissionen, 56 % reduktion af NO
X
-emissionen
og 24 % reduktion af NH
3
-emissionen i forhold til
2005-niveauerne.
1000 tons
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Udledning af forsurende gasser
SO
2
NO
X
NH
3
SO
2
-målsætning
NO
X
-målsætning
NH
3
-målsætning
FigUr 2.4.1
Danmarks udledning i tons af de forsurende gasser SO
2
, NO
x
og NH
3
samt angivet 2010 emissionsloft [3].
44
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0051.png
Status
Målsætningen for 2010 er nået i 2011
Udviklingen i afsætningen af forsurende svovl og
kvælstofforbindelser i Danmark såvel som resten af
Europa er tæt korreleret med ændringer i udslippet
af de tilsvarende gasser. Figur 2.4.1 angiver Dan-
marks udledning i tons af de forsurende gasser.
Forsuring virker med forskellig styrke, afhængig af
om udledningen er SO
2
, NO
X
eller NH
3
. Påvirkningen
omregnes derfor til et forsuringsindeks, der udtryk-
ker denne forskel. Siden 1990 er det samlede udslip
af forsurende stoffer i Danmark mindsket med ca.
40 %. Igennem perioden er udslippet af ammoniak
fra landbruget steget i relativ betydning og bidrog
således i 2011 med 33 % til det samlede nationale
udslip, hvor kvælstofoxiderne bidrog med 60 %.
Sammenlignes alene den langtransporterede tilfør-
sel til Danmark, er SO
2
og NO
X
stadigvæk vigtigere
end NH
3
. Svovludslippet på land er mindsket med
hele 96 % fra 1980 til 2011. I 2011 stod kvælstoffor-
ureningen for omkring 93 % af det danske udslip af
forsurende gasser (omregnet til syreækvivalenter).
Udledningen af forsurende gasser (SO
2
, NO
X
eller
NH
3
) i 2011 fordelt på forskellige sektorer er vist i
figur 2.4.1 og figur 2.4.2. De vigtigste kilder til udled-
ning af SO
2
er energi- og produktionssektorerne. For
NO
X
er det transport- og energisektoren, og for NH
3
er det landbrugssektoren.
Det er i vidt omfang lykkedes Danmark at mindske
udledningen af svovldioxid og mindske arealet af de
følsomme økosystemer, som er berørt af forsuring,
takket være en fælles europæisk indsats. Årsagen
til den mindre udledning af svovldioxid er primært
indførelse af en afgift på svovl, installering af afsvov-
lingsanlæg på de store kraftværker og regulering af
svovlindholdet i olieprodukter.
reFereNcer
[1]
UNECE, 2012
[2]
EU direktiv 2001/81/EF
[3]
DCE, 2013
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Udledning af forsurende gasser i 2011
NO
X
Industriel forbrænding
Industrielle processer
A
ald
SO
2
Transport
Opløsningsmidler
Energisektoren
NH
3
Industri og byggeri
Landbrug
FigUr 2.4.2
Udledning af SO
2
, NO
x
og NH
3
fordelt på sektorer [3].
Natur og Miljø 2014
45
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0052.png
2.5 Byernes luftkvalitet
• I 2012 blev grænseværdien for NO
2
over-
skredet på en af de to gademålestationer
i København (H.C. Andersens Boulevard). I
Odense, Aarhus og Aalborg var der ingen
overskridelser
• Modelberegninger indikerer, at NO
2
-grænse-
værdien i 2011 var overskredet på en række
gadestrækninger i København
• Grænseværdierne for PM
10
blev i 2011 over-
skredet på to målestationer i København,
blandt andet som følge af vejsaltning. I 2012
var der ingen overskridelser
Udfordringen
Trafik og brændeovne er de væsentligste lokale kilder til luftforurening i byer
Det er i byerne, at Danmark har den største udfor-
dring med hensyn til at sikre ren luft, når vi ser på
NO
2
. Luftforureningen i de større danske byer er
forbedret de seneste 10 år, men i København er
det stadig en udfordring at overholde EU’s grænse-
værdier for NO
2
[1]. I 2012 blev grænseværdien for
NO
2
overskredet på en af de to gademålestationer
i København. I Odense, Aarhus og Aalborg var der
ingen overskridelser. Det er væsentligt at påpege,
at der er et regionalt bidrag af luftforurening, som
også har en påvirkning lokalt i byerne. De væsent-
ligste kilder til luftforurening i byer er trafik, brænde-
ovne, industri, bygge- og anlægsarbejde, skibstrafik
og jernbaner, som angivet i de foregående afsnit for
hver relevant luftkvalitetsparameter. Partikeludled-
ning fra brændeovne er beskrevet i kapitel 2.2.
Målsætninger
Flere indsatser mod renere luft i byerne
Flere større danske byer har udarbejdet luftkvalitets-
strategier for at sætte fokus på påvirkningen fra
borgernes forbrug og levevis. Miljøzoner er etab-
leret i København, Frederiksberg, Aalborg, Odense
og Aarhus Kommuner. I miljøzonerne skal diesel-
drevne lastbiler og busser over 3,5 tons overholde
særligt skrappe krav til udslip af partikler. Ændringer
i Göteborg-protokollen i 2012 omfatter nationale
emissionslofter for fine partikler (PM
2,5
), som skal
overholdes i 2020 og fremefter. Det vil bidrage
både til reduktion af langtransport af partikler og
den lokale baggrundskoncentration.
ug/m
3
70
60
50
40
30
20
10
0
NO
2
årsgennemsnit
FigUr 2.5.1
NO
2
-årsgennemsnit for
gadestationer i København,
Odense, Aalborg og Aarhus
fra 2001 til 2012 [2].
København - H.C. Andersens Blvrd
Odense - Albanigade
Aarhus - Banegårdsgade
EU-grænseværdi
København - Jagtvej
Aalborg - Vesterbro
46
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0053.png
Status
luftkvaliteten i byer er stadig en udfordring
Luftforurening i de større danske byer følges i et
landsdækkede overvågningsprogram for luftkvalitet,
som startede i 1982. De første målinger af luftkvalitet
i Danmark startede i slutningen af 1960’erne. Figur
2.5.1 illustrerer årsgennemsnittet for NO
2
i Danmarks
fire største byer.
Årsgennemsnittet for NO
2
for målestationen på
H.C. Andersens Boulevard har de seneste 10 år
ligget over EU-grænseværdien, som trådte i kraft i
2010. For målestationerne på Jagtvej i København
og Banegårdsgade i Aarhus ligger årsgennemsnit-
tet lige under EU’s grænseværdier. En stigning
i andelen af dieselbiler og manglende effekt af
EURO-standarderne er væsentlige årsager til NO
2
problemet i byerne. NO
X
-emissioner fra dieselbiler
under virkelige kørselsforhold (real-world driving
conditions) har vist sig at være meget højere end
EURO 2-5 emissionsnormerne kontrolleret under
en kunstig testkørselcyklus. Direkte emissioner af
NO
2
er også væsentlig højere fra dieselbiler (op til
halvdelen af NO
X
) i forhold til et meget lille direkte
NO
2
udslip fra benzinbiler. En vigtig udvikling for
byerne vil være en vellykket gennemførelse af Euro
6 emissionsstandarder for køretøjer fra 2014 med
hensyn til virkelige kørselsforhold.
EU-grænseværdien for årsgennemsnit af PM
10
,
har været overholdt på alle gadestrækninger
siden 2009. Udviklingen i antal enkelte dage med
overskridelser fra 2005 ser også positiv ud, med
undtagelse af en stigning i 2011 for alle de angivne
målestationer. Grunden til denne stigning er klimati-
ske forhold, idet den lange periode med sne i vinte-
PM10 årsgennemsnit
ug/m
3
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
FigUr 2.5.2
PM
10
-årsgennemsnit for
gadestationer i København,
Odense, Aalborg og Aarhus
fra 2001 til 2012 samt fra
bybaggrundsstation Lille
Valby fra 2008 [2].
København - H.C. Andersens Blvrd
Odense - Albanigade
Aarhus - Banegårdsgade
EU-grænseværdi
København - Jagtvej
Aalborg - Vesterbro
LilleValby/Risø
ren 2011 medførte et øget forbrug af salt på vejene,
hvilket har medført en højere målt koncentration af
partikler i vintermånederne. Stigningen kan fratræk-
kes i beregningerne. Det er vigtigt at påpege, at
data fra målestationerne er specifikke for det givne
sted og klokkeslæt. Vejrmønsteret, bylandskabets
beskaffenhed, klokkeslættet, årstiden og afstanden
til kilderne spiller alle ind ved måling af forurenende
stoffer. I nogle tilfælde kan en forskel på bare få
meter i afstand til kilderne påvirke resultaterne.
Det gælder i særdeleshed ved vejsidemåling. For
eksempel vil øget trafiktæthed eller omdirigering af
trafikken give et andet resultat end det, der er målt i
samme gade det foregående år [3].
reFereNcer
[1]
Ellermann et al., 2013
[2]
Aarhus Universitet, 2013
[3]
EEA, 2013
Natur og Miljø 2014
47
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0054.png
2.6 Case: Sammenhæng
mellem luftforurening og klima
Den miljøpolitiske indsats mod luftforureningen i
Danmark har dækket flere aspekter, blandt andet er
det anerkendt, at der er en sammenhæng mellem
luftforurening og klimaeffekter. Flere stoffer, der æn-
drer klimaet, er også stoffer, der påvirker nærmiljøet
og sundheden (partikler, methan, lattergas, ozon) [1].
Forbedret luftkvalitet kan således i nogle tilfælde være
med til at afbøde klimaændringerne og omvendt.
Vores viden er dog ikke fuldstændig, når det gælder
sammenhængen mellem luftforureningen og klima.
Danmarks klimaplan
EU har en langsigtet målsætning om at reducere
udledningen af drivhusgasser med 80-95 % i 2050
i forhold til niveauet i 1990, hvilket er en ambition,
der deles af den danske regering. Målsætningen er
endnu ikke omsat i specifikke krav/forpligtelser for
EU’s medlemslande. Målet i Danmarks nye Klimaplan
mod et drivhusgasfrit samfund [2] er at reducere
Danmarks samlede drivhusgasudledninger med 40
% i 2020 i forhold til niveauet i 1990. EU’s kvotesy-
stem (ETS) skal medvirke til at disse målsætninger
nås for de kvotebelagte sektorer (kraftværker og
større industrier). Regeringen lægger desuden med
Klimaplanen op til en bred dialog med Folketinget,
erhvervslivet og civilsamfundet om, hvilke initiativer vi
skal tage for at reducere drivhusgasudledningen i de
ikke-kvotebelagte sektorer. Fokus er bl.a. på reduktion
af transportens og landbrugets drivhusgasemissio-
ner. Danmark skal desuden rapportere om udviklin-
gen i drivhusgasemissionerne i overensstemmelse
med EU’s nye forordning om overvågning og rappor-
tering af drivhusgasemissioner (Rådets Forordning nr.
525 af 21. maj 2013).
kvotesystemets betydning for luftforurening
Erstattes brugen af fossile brændsler med elektrici-
tet (i et omfang der svarer til EU’s klimamål), vil det
betyde en begrænsning i udslippet af en række
luftforurenende stoffer – især svovldioxid, kvæl-
stofoxider, kulbrinter samt partikler. En mere effektiv
energiudnyttelse på kraftværker og i industrien samt
en øget vægt på at bruge naturgas og fornybare
og vedvarende energikilder [3], vil samtidigt betyde
lavere CO
2
-udledninger fra el- og varmeproduktion.
Begrænses brugen af fossile brændsler således i et
omfang, der svarer til opfyldelsen af EU’s klimamål-
sætning, viser scenarieanalyser, at der frem mod 2025
i en europæisk sammenhæng kan opnås ganske
betydelige forbedringer i luftkvaliteten og mindsket
sygelighed, først og fremmest på grund af reducerede
koncentrationer af ozon og partikler, men også væ-
sentlige sundhedsgevinster ved at mindske koncentra-
tionen af NO
2
i de større byer [4].
Danmarks Klimaplan mod et drivhusgasfrit samfund
og det medfølgende virkemiddelkatalog [2] beskri-
ver de samfundsøkonomiske konsekvenser ved
at gennemføre en række initiativer, der reducerer
CO
2
-udledninger. I beregningerne er der også taget
hensyn til en række afledte effekter, f.eks. i form
48
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0055.png
af reduceret luftforurening. Klimaplanen skal frem
mod 2020 omsættes til konkret handling i form af
ny regulering, tilskudsordninger, krav mv., hvilket vil
ske i dialog med Folketinget og andre parter.
luftforurening og klimapåvirkning
Anvendelsen af fossile brændsler i transportsektoren
giver en væsentlig udledning af klimagasser, som
ønskes reduceret i regeringens klimaplan. Trafikken
bidrager blandt andet med luftforurening med forskel-
lige størrelser af partikler, kvælstofoxider (NO
X
), kulbrin-
te (HC), kulmonooxid (CO), kuldioxid (CO
2
), forskellige
flygtige organiske forbindelser og vanddamp.
CO
2
er en drivhusgas, og udledt CO vil også gradvis
omdannes til CO
2
. NO
X
vil kunne bidrage til kvæl-
stofbelastningen af jord og klimaeffekter gennem
omdannelse i jord til den kraftige drivhusgas N
2
O
(lattergas). Kulbrintepartikler, NO
X
og vanddamp kan
indirekte påvirke klimaet gennem smogdannelse og
øget infarød absorbtion. Samtidig har trafikemissio-
nerne væsentlige effekter på nærmiljø og sundhed i
byerne gennem påvirkningen fra især fine partikler,
dieselsod og kvælstofoxider.
Lovgivning omkring trafik og teknologisk udvikling
af bilparken har reduceret udledningen af emissio-
ner væsentligt i de senere år. Implementering af lov-
krav til katalysatorer, partikelfiltre og nye EURO-nor-
mer har været drivkraften til at reducere bidraget
gennem de seneste år. Der kan dog opstå konflikter.
Dieselbiler har mindre CO
2
-udslip pr. kilometer end
benzinbiler, men dieselbiler har meget højere NO
X
-
emission – og direkte NO
2
-emission – end benzin-
biler. En stærk stigning i andelen af dieselbiler det
seneste årti har været til gavn for klimaet, men er en
alvorlig udfordring for luftkvaliteten i byerne.
Landbruget påvirker klimaet gennem udledning af
methan og lattergas fra gødningsanvendelse og
gylleudbringning i jordbruget og dyrehold. Samtidig
påvirkes nærmiljøet gennem ammoniakemission og
lugt. Der er via EU’s lovgivning og den danske lov
om miljøgodkendelse af husdyrbrug gennemført
regulering for at begrænse nærmiljøeffekterne,
mens initiativer til reduktion af drivhusgasudledning
i de ikke-kvotebelagte sektorer stadig er til debat i
forbindelse med Klimaplanen.
Partiklers klimaeffekter
Luftforurenende partikler kan virke opvarmende
eller afkølende på det lokale og globale klima, alt
afhængig af deres sammensætning. Et eksempel
er sod, også benævnt som sort kulstof, der er en
bestanddel af fine partikler og som opstår ved
ufuldstændig forbrænding. Sort kulstof absorberer
solstråling og infrarød stråling i atmosfæren og
virker derfor opvarmende [1]. Modsat reflekterer de
fleste andre atmosfæriske partikler det synlige sollys
og har dermed en afkølende effekt.
Sort kulstof kan føres meget langt væk fra sit
oprindelsessted og falde ned på sne- og isdækkede
overflader. Sort kulstof i de arktiske egne har en
væsentlig klimapåvirkning ved øget afsmeltning af
sne og havis. Når sort kulstof falder ned på sne og
havis, gør den overfladen mørkere og forstærker
afsmeltningen, fordi den mørke overflade absor-
berer mere sollys end den helt hvide sne og is. I de
senere år har nedfald af sort kulstof i Arktis i stigende
grad mørknet de hvide overflader og nedsat deres
refleksionsevne. Denne luftforureningsmæssige på-
virkning er med til at få de hvide overflader i Arktis til
at skrumpe endnu hurtigere [1]. Andre typer partikler,
som indeholder svovl- eller kvælstofforbindelser, har
den modsatte virkning. De virker som små spejle, der
reflekterer solens energi. Derfor virker de afkølende.
Forenklet kan det siges, at partiklernes klimapoten-
tiale afhænger af partiklens farve: ”Hvide” partikler
reflekterer sollyset, ”sorte” partikler absorberer det.
Partikler kan være med til at påvirke klima på andre
måder end ved at ændre refleksion af sollys, også
kendt som albedo. Partikler har stor betydning for,
hvordan skyer dannes, hvor megen solstråling de
kan reflektere, hvilken type nedbør de forårsager
osv. Skyer er en naturlig del af klimaet, og partiklers
koncentration og sammensætning kan faktisk ændre
det sædvanlige mønster for, hvor og hvornår det
regner. Ændret nedbørsmønster har store samfunds-
mæssige konsekvenser på ganske kort sigt og kan
medføre ændringer i fødevareproduktion.
reFereNcer
[1]
EEA Miljøsignaler, 2013.
[2]
Klima-, Energi og
Bygningsministeriet, 2013a,
b, c
[3]
COWI, 2007
[4]
DG Environment, 2003
Natur og Miljø 2014
49
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0056.png
TEMA 3
Vand
50
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
I Danmark omfatter vandmiljøet såvel de ferske
som de salte vandmiljøer. Det salte vand beskrives
i næste tema, mens det ferske vandmiljø omfatter
søer, vådområder og vandløb samt grundvand. Det
danske vandmiljø har været i fokus i flere årtier. Mil-
jøtilstanden har været ringe som følge af udretning
af vandløb og tørlægning af søer i kombination
med landbrugets, byers og industriers udledning af
næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer.
En række vandmiljøplaner og senest Vandram-
medirektivet fra 2000 har til hensigt at forbedre
tilstanden for både overfladevand og grundvand.
Mange danske søer er i dag stadig stærkt påvirket
af næringsstoffer, men de seneste år er der set
en forbedring i miljøtilstanden. Der er færre alger,
bedre sigtdybde og flere vandplanter i forhold til
situationen i starten af 1990’erne. For vandløbene
er der sket forbedringer mht. indholdet af nærings-
stoffer, og ud fra forekomsten af vandløbsdyr kan
der påvises, at vandløbene er i en bedre økologisk
tilstand end tidligere. Der er dog stadig behov for
indsatser målrettet mod forbedring af vandløbenes
fysiske forhold, hvilket i høj grad har betydning for
miljøet i vandløbene. Vandløb med dårlige fysiske
forhold er f.eks. udrettede eller uddybede vandløb,
eller vandløb som vedligeholdes med opgravning
eller grødeskæring. Ligeledes er spildevandsindsat-
ser af stor betydning for tilstanden i vandløbene.
En særlig indsats rettet mod dambrug har også
givet positive resultater for vandmiljøet. Salget af
sprøjtemidler til landbruget er derimod stigende.
Der mangler viden i forhold til en målrettet indsats
mod miljøfarlige stoffer i vandmiljøet.
Tilstanden i vores grundvand er generelt forbed-
ret, specielt i de øvre grundvandsmagasiner, men
der findes fortsat rester af tidligere godkendte og
anvendte sprøjtemidler og andre miljøfarlige forure-
nende stoffer i grundvandet. Det er særligt kritisk i
forhold til indvindingen af det yngre grundvand til
drikkevand.
EU’s vandrammedirektiv sætter stor fokus på at for-
bedre tilstanden i vandmiljøet i alle medlemslande-
ne. Direktivet har som hovedmål, at naturlige søer,
vandløb, kystvande og grundvand som minimum
skal være i ”god tilstand”, mens kunstige og stærkt
modificerede vandområder mindst skal have ”godt
økologisk potentiale” ved udgangen af 2015. Med
”god tilstand” forstås en svag afvigelse fra den na-
turlige tilstand uden kulturpåvirkning, og med "godt
økologisk potentiale" forstås kun svage ændringer i
artssammensætning og individantal i forhold til de
bedst mulige. I Danmark er dette mål udmøntet i
vandplanerne for de 23 hovedvandoplande til fjorde
eller kystafsnit samt de målsatte søer og vandløb.
Tilsvarende har EU’s nitratdirektiv til formål at
beskytte vandkvaliteten og forebygge forurening
af grundvand og overfladevand forårsaget af
udledning af nitrater fra landbruget. Direktivet
stiller krav til medlemslandene om udarbejdelse af
handlingsplaner for at nedbringe nitratudledningen
og demonstration af en nedadgående tendens. Selv
om nitratindholdet falder i store dele af det yngste,
iltede grundvand, så er det fortsat en udfordring at
nedbringe nitratindholdet under drikkevandskravet i
dele af grundvandet.
Natur og Miljø 2014
51
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0058.png
3.1 Søer
• Mange danske søer er fortsat påvirket af
tilførsel af næringsstoffer
• Vandplanerne omfatter større søer på
mere end 5 ha og mindre søer som er
særligt værdifulde eller som ligger i Natura
2000-områder
• Sammenlignet med 1989-1994 er mængden
af klorofyl i 2012 faldet med 60 % og sigtdyb-
den steget med 23 %
Udfordringen
Rene og klare søer
Der er et nationalt mål om at have rene, klare søer i
Danmark, men mange danske søer er i dag stadig
stærkt påvirkede af blandt andet tilførsel af nærings-
stoffer. Overskuddet af næringsstoffer fører til uklart
vand og algevækst, som hæmmer undervandsve-
getationen og kan skabe dårlige iltforhold ved
bunden af især dybe søer. Der er særligt fokus på
fosfor, da mængden af fosfor som regel begrænser
algevæksten i søer, dvs. at algevæksten bestem-
mes af den tilgængelige fosformængde, mens der
er overskud af kvælstof. Ved fosfortilførsler øges
væksten af planktonalger i vandet, som derved for-
rykker miljøtilstanden i en uheldig retning.
Fosfor i vandmiljøet kommer primært fra landbrugs-
og naturarealer, spildevand fra byer og spredt
Referencetilstand
ingen kulturpåvirkning
Høj standard
god standard
Moderat standard
ringe standard
Dårlig standard
Vandrammedirektivets
miljømål er ”god
tilstand” eller bedre
bebyggelse og i mindre omfang fra industrier og
dambrug [1].
FigUr 3.1.1
Vandrammedirektivets
målsætningssystem [2].
Målsætninger
Søer med mindre fosfor
Naturstyrelsen har i vandplanerne og i overens-
stemmelse med Vandrammedirektivet fastlagt
specifikke målsætninger for 728 søer over hele
Danmark. Målene skal opfyldes i løbet af den første
planperiode frem til udgangen af 2015. Målsæt-
ningerne omfatter alle danske søer på 5 ha eller
derover, og naturtypesøer mellem 1 ha og 5 ha, hvis
de ligger i et Natura 2000-område og indgår som
en del af udpegningsgrundlaget for området. Des-
uden er der målsætninger for særligt værdifulde
søer mellem 1 og 5 ha beliggende uden for Natura
2000-områder. For at nå målene er der planlagt og
igangsat flere forskellige tiltag – f.eks. etablering af
vådområder til fjernelse af fosfor, udlægning af 9 m
brede dyrkningsfri randzoner og egentlig restaure-
ring af udvalgte søer. Der er også planlagt forbedret
rensning af spildevand fra spredt bebyggelse frem
mod 2015. Sammen med vandplanernes øvrige
indsatser for at reducere udledningen af kvælstof
og fosfor til vandmiljøet søger Danmark således at
leve op til vandrammedirektivets målsætninger.
52
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0059.png
Status
Alger, sigtbarhed og vandplanter
Tilstanden af danske søer har udviklet sig positivt
gennem de sidste 20 år vurderet på baggrund af en
intensiv overvågning fra 1989-2012 af 15 søer over
hele landet. Mængden af alger (målt som klorofyl-
koncentrationen) er faldet ca. 60 % fra 59,5 mikro-
gram per liter i perioden 1989-1994 til 23,3 mikro-
gram per liter i 2012. Reduktionen er blandt andet et
resultat af, at det er lykkedes at reducere tilførslen af
næringsstoffer i de mest næringsrige søer [1]. Status
for søer og vandløb beskrives yderligere i afsnit 6.4
om natur i søer og vandløb.
I takt med, at klorofylkoncentrationen er faldet, er
vandet i søerne blevet mere klart, og sigtdybden i
samme periode er steget fra 1,94 m i gennemsnit i
perioden 1989-1994 til 2,39 meter i 2012 [1]. Sigtdyb-
den i danske søer varierer fra 10-15 cm i forurenede
søer til over 8 m i helt rene søer.
Den forøgede klarhed af vandet betyder, at sollyset
trænger længere ned i vandet og skaber bedre
vækstforhold for vandplanterne på bunden. Biodi-
versiteten målt som antal arter af vandplanter i 13
undersøgte søer er steget i perioden 2004-2006
fra 10,4 arter til 13,7 arter i perioden 2010-2012.
Samtidig dækker vandplanterne et større areal,
fylder mere af søens volumen, og planternes dybde-
grænse er i gennemsnit steget fra 3,6 m i perioden
2004-2006 til 4,0 m i perioden 2010-2012.
På trods af forbedringerne har alle de fem interna-
tionalt beskyttede søtyper ugunstig tilstand ifølge
den seneste indrapportering til EU. For alle søty-
perne er udviklingen dog stabiliseret, og for flere er
der fremgang at spore [3].
reFereNcer
[1]
Bjerring et al., 2013
[2]
EU direktiv 2000/60/EF
[3]
Fredshavn et al., 2014
Klorofyl og sigtdybde i søer, 1989-2012
Klorofyl (mikrog/liter)
70
60
50
40
30
20
10
0
1,5
Sigtdybde (m)
3
2,5
2
Undervandsvegetationens udvikling
Procent dækket areal el. volumen
20
15
10
1
0,5
0
FigUr 3.1.2
Koncentrationen af klorofyl
og sigtdybde i søer i perio-
den 1989-2012. Klorofyl er
målt i mikrogram per liter og
baseret på årsgennemsnit
af 15 intensivt overvågede
søer [1].
FigUr 3.1.3
Undervandsvegetationens
udvikling i plantedækket
areal og volumen baseret
på undersøgelser i 13 over-
vågede søer i perioderne
2004-2006, 2007-2009 og
2010-2012 [1].
5
-20
06
20
01
0
Plantedækket areal
Klorofyl
2004-2006
2007-2009
Plantefyldt volumen
2010-2012
Sigtdybde
Søer og vandløb
Ukendt: 2
FigUr 3.1.4
Bevaringsstatus for otte internationalt beskyttede sø- og
vandløbsnaturtyper vurderet i perioden 2007-2013. Alle
disse ferske vandnaturtyper findes i både den atlantiske og
den kontinentale biogeografiske region. En naturtype tæller
derfor som to observationer, hvis den findes i begge regioner.
Summen af tallene er derfor større end otte. Bortset fra den
sjældne naturtype å-mudderbanker, hvis bevaringsstatus er
ukendt, er alle de udbredte sø- og vandløbstyper i ugunstig
bevaringsstatus [3].
Stærkt
ugunstig: 8
Moderat
ugunstig: 6
Natur og Miljø 2014
53
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0060.png
3.2 Vandløb
• I vandplanerne er der planlagt forbedring af
de fysiske forhold på ca. 600 km vandløb,
samt fjernelse af en række spærringer
• Koncentrationer af fosfor og kvælstof i
vandløb er faldet op til 45-75 % i perioden
1989-2012
• Andelen af vandløb i god til høj tilstand for
fauna er forbedret med 43 procentpoint i
perioden 1994-2012
Udfordringen
Vandløbene er påvirket af regulering og spildevand
Mange af Danmarks vandløb er påvirket af regule-
ring, hårdhændet vedligeholdelse og/eller udled-
ning af spildevand, hvilket er en udfordring for mål-
opfyldelsen i vandplanerne. Der er ca. 69.000 km
vandløb i Danmark og heraf er 19.000 km målsat [1].
Mange vandløbsstrækninger har desuden unatur-
lige løb uden variation. I andre vandløb er fiskenes
vandring forhindret på grund af spærringer, og visse
vandløb er rørlagte på dele af deres strækninger.
Udvikling i kvælstofkoncentrationer i vandløb
Total kvælstof (mg/l)
12
10
8
6
4
2
0
FigUr 3.2.1
Udvikling i kvælstofkoncen-
tration i vandløb i perioden
1989-2012. Figuren viser
gennemsnit af vandførings-
vægtede årsmiddelværdier
for vandløb med forskellige
påvirkninger klassificeret ud
fra forholdene i 1991 [2].
Dambrug
Dyrket
Natur
Punktkilder
Målsætninger
Bedre fysiske forhold
De første vandplaner gælder fra 2009 til 2015, og
vandområdeplanerne (anden del af vandplanerne)
gælder fra 2015 til 2021. I vandplanerne for første
vandplanperiode indgår ca. 19.000 km vandløb
med specifik målsætning. Planenerne omfatter, at
de fysiske forhold skal forbedres på ca. 600 km
vandløb ved at gennemføre smårestaurering i form
af udlæg af sten og grus og åbne rørlagte stræknin-
ger. Samtidig skal der fjernes ca. 1.330 spærringer.
Endelig skal spildevand fra spredt bebyggelse
renses bedre.
Udvikling i fosforkoncentration i vandløb
Total fosfor (mg/l)
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
Dambrug
Dyrket
Natur
Punktkilder
FigUr 3.2.2
Udvikling i fosforkoncen-
tration i vandløb i perioden
1989-2012. Figuren viser
gennemsnit af vandførings-
vægtede årsmiddelværdier
for vandløb med forskellige
påvirkninger klassificeret ud
fra forholdene i 1991 [2].
54
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0061.png
Status
Færre næringsstoffer i de danske vandløb
Næringsstofkoncentrationen i vandløb er faldet.
Både kvælstof og fosfor har en relativ lille betydning
for miljøkvaliteten i vandløbene, men vandløbene
transporterer fosfor og kvælstof til søer og fjorde,
hvor det har negativ effekt på vandkvaliteten. Ud-
vaskningen af fosfor og kvælstof er derfor vigtig at
begrænse mest muligt.
Kvælstofkoncentrationen i vandløbene har generelt
været faldende i perioden 1989-2012. Faldet har
været tydeligst i de vandløb, der ligger i dyrkede
oplande eller modtager væsentlige udledninger af
spildevand fra by og industri. I vandløb påvirket af
dambrug har der kun været en mindre reduktion
i kvælstofkoncentrationen, og i naturvandløb er
koncentrationen stort set uændret (figur 3.2.1).
Siden 1989 er fosfortilførsel fra punktkilder faldet
markant på grund af bedre spildevandsrensning.
Udledningen fra dambrug er reduceret – primært
fordi mange dambrug er lukket, og fordi kravene til
foderets indhold er blevet skærpet. I naturprægede
vandløb er der ikke registreret nogen signifikant
ændring. Der har været et mindre fald i fosforkon-
centrationer i vandløb, der går gennem dyrkede
områder.
Fauna
Vandløbsfaunaens udvikling
Den økologiske tilstand i vandløbene kan beskrives
ud fra sammensætningen af smådyr, der lever
i vandløbet. Målinger af Dansk Vandløbs Fauna
Indeks (DVFI) viser, at tilstanden på ca. 250 vand-
løbsstationer er blevet væsentligt forbedret siden
1994. Som det fremgår af figur 3.2.3, er andelen af
vandløb i dårlig til ringe tilstand (faunaklasserne 1-3)
reduceret fra 22-26 % i perioden 1994-1998 til 5-11
% i perioden 2008-2012. Tilsvarende er andelen af
vandløb i moderat tilstand (faunaklasse 4) reduceret
fra 45-58 % til 33-38 %. Mængden af vandløb i god til
høj tilstand (faunaklasse 5-7) er også øget i perioden
fra 19 % i 1994 til 62 % i 2012.
Små vandløb er underrepræsenteret i de ca. 250
undersøgte stationer, og derfor kan de aktuelle an-
dele af de forskellige faunaklasser ikke uden videre
overføres til danske vandløb generelt. Resultaterne
viser dog en tydelig positiv udvikling i den økologi-
ske tilstand i middelstore og store danske vandløb.
Forbedringen er i høj grad et resultat af en forbedret
Andel af faunaklasser, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
FigUr 3.2.3
Udvikling i faunaklassen
(Dansk Vandløbs Fauna
Indeks) ved 91.247 stationer
undersøgt på standardiseret
vis i perioden 1994-2011 [2].
FK 1
FK 2
FK 3
FK 4
FK 5
FK 6
FK 7
spildevandsrensning, der har ført til observerede,
faldende koncentrationer af letomsætteligt organisk
materiale. Dog er de fysiske forhold i vandløbene
også af stor betydning. Dårlige fysiske forhold er
grunden til, at mange vandløb stadig ikke har op-
nået god økologisk tilstand.
reFereNcer
[1]
Naturstyrelsen, 2014
[2]
Wiberg-Larsen et al., 2013
Natur og Miljø 2014
55
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0062.png
3.3 Miljøeffekten af dambrug
• Knap 50 % af fiskeproduktionen stammer
i 2011 fra dambrug, der anvender en
ny teknologi i overensstemmelse med
dambrugsbekendtgørelsen fra 2012
• Udledning af næringsstoffer fra dambrug er
reduceret fra 2005 til 2012
• Ingen reduktioner i forbrug af antibiotika og
hjælpestoffer siden 2008
Udfordringen
Flere påvirkninger fra dambrug
Dambrug er anlæg, som opdrætter fisk i ferskvand,
og som har afløb til vandløb, søer eller havet. I
dambrugene producerer man primært regnbueør-
reder til konsum eller som videreopdræt i havbrug.
Nogle dambrug producerer også æg, sættefisk til
andre dambrug, fisk til produktion af rogn eller til
udsætning i put-and-takesøer. Dambrug påvirker
det omgivende miljø ved at udlede næringsstoffer
og organisk materiale fra foderspild og fiskeekskre-
menter samt medicin og hjælpestoffer.
Desuden påvirker dambrug stadig nogle vandløb
ved at opstemme vandet. Det forringer vandløbe-
nes tilstand og forhindrer ofte fiskenes vandring,
fordi dambruget virker som en spærring. Mange
af disse opstemninger er blevet fjernet, og flere vil
blive fjernet i fremtiden.
Foto: Lisbeth Jess Plesner,
Dansk Akvakultur
Foto: Lisbeth Jess Plesner,
Dansk Akvakultur
56
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0063.png
Målsætninger
Reduktion af påvirkning
Generelt reguleres dambrugenes miljøpåvirkning
via dambrugsbekendtgørelsen, der tilskynder brug
af den bedste tilgængelige teknik. I bekendtgørelsen
er der blandt andet krav vedrørende maksimale
udledninger af næringsstoffer, organisk stof, medicin
og hjælpestoffer.
Det er et mål i vandplanerne at nedbringe udlednin-
gen af organisk materiale fra dambrug, og i vandpla-
nerne er der ligeledes specifikke krav til reduktionen
af fosfor, men ikke til kvælstof.
Tons/år
2.500
Samlet kvælstofudledning fra dambrug
2.000
1.500
FigUr 3.3.1
Udviklingen i udledning af
kvælstof, fosfor og organisk
stof (målt som bi5) i fersk-
vandsdambrug i perioden
1989-2012 [1]. Der er ingen
tilgængelige data fra 2009
og 2010.
1.000
500
0
Status
Modernisering, men stadig belastning
Antallet af dambrug i Danmark er faldet gennem de
senere år, og de tilbageværende dambrug er mo-
derniseret. Det betyder, at produktionen har ligget
nogenlunde konstant samtidig med, at udledningen
af kvælstof, fosfor og organisk stof er faldet. En
mindre del af dambrugene indvinder ikke længere
vand fra vandløb, men bruger i stedet grundvand
og recirkulation.
I 2007 var 263 dambrug i drift. I 2011 var der 216
dambrug i drift. De producerede i alt 26.156 tons
fisk. Heraf er knap halvdelen produceret i moderni-
serede anlæg.
Næringsstoffer og organisk stof
Den samlede udledning af kvælstof, fosfor og
organisk stof fra dambrug er faldet de senere år. Det
skyldes, at der er færre dambrug, og at de tilbage-
værende anlæg bliver moderniseret både hvad
angår udstyr og produktionsprocesser. I 2012 var
udledningen på 643 tons kvælstof, 53 tons fosfor og
1620 tons organisk stof (BI5).
Tons/år
300
Samlet fosforudledning fra dambrug
250
200
150
100
50
0
Samlet udledning af organisk stof (bi5) fra dambrug
Tons BI5/år
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Natur og Miljø 2014
57
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0064.png
Medicin
Dambrug anvender medicin i produktionen for at
beskytte fiskene mod sygdomme og infektioner. På
dambrugene er man opmærksom på den poten-
tielle belastning af miljøet fra disse stoffer. Man
forsøger at nedbringe det samlede medicinforbrug
ved i stedet for at anvende antibiotika og forebyg-
gende vacciner. Det totale forbrug af antibiotika har
dog været svagt stigende siden 2008.
Hjælpestoffer
Dambrugene anvender hjælpestoffer til bl.a.
desinfektion. I Danmark eksisterer der miljøkrav for
brugen af disse hjælpestoffer, som dambrugene
skal overholde i deres drift. Det konkrete forbrug
indberettet af erhvervet er ikke opgjort samlet siden
2005, men forbruget af enkelte stoffer er kendt.
Forbruget af formaldehyd er usikkert, men vurderes
til at være på ca. 100.000-250.000 liter.
Akvakulturbranchen ønsker at nedbringe forbruget
af formalin og erstatte det med brintoveriltepro-
dukter. Indførsel af recirkulationsteknologi i moder-
niserede dambrug fra 2004 øgede behovet for at
behandle med formalin til at afhjælpe problemer
Kg aktivstof
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Forbrug af antibiotika i danske dambrug
FigUr 3.3.2
Forbruget af antibiotika i
danske ferskvandsdambrug
for perioden 2006-2012. For-
bruget af Amoxycilin og Tetr-
acyclin er for lille til at kunne
ses på figuren. Variationen
på data ligger inden for den
statistiske usikkerhed. Der
er anvendt forskellige typer
af indberetninger pågæl-
dende år. Data stammer fra
VetStat [1].
Sulfadiacin/trimetoprim
Florfenicol
Tetracyclin
Oxylinsyre
Amoxycilin
Totalt årsforbrug
med parasitter. Derfor er det endnu ikke lykkedes
at nedbringe forbruget af formalin, samtidig med
at brintoverilteforbruget er steget. Formalin fra
recirkuleringsanlæggene omsættes inde på anlæg-
get, inden vandet løber ud til recipienten. Foreløbige
målinger indikerer, at miljøkvalitetskravene for
formalin brugt i recirkulerende anlæg er overholdt i
vandløbene trods det øgede forbrug. Miljøstyrelsen
vurderer, at forbruget af formalin i 2003 til 2005 har
ligget på ca. 100.000 til 150.000 liter per år [2], og i
2012 på ca. 300.000 liter [1].
Hjælpestoffer
Kalk (t)
Blåsten, CuSO
4
(kg)
Kloramin-T (kg)
Natriumcarbonater (kg)
Natriumchlorid (kg)
Benzalkoniumchlorid (kg)
2001
1.243
7.294
7.352
2002
1.100
8.772
8.769
2003
1.130
7.747
7.147
3.598
2004
779
2005
964
2011
-
3.784
2.356
1.115
-
0
2012
812
718
1.660
840
291.275
-
TAbeL 3.3.1
Forbruget af hjælpestoffer i
udvalgte år i perioden 2001-
2012. Tomme celler indikerer
mangelfulde data. Der er
ingen tilgængelige data fra
perioden 2006-2010 [1].
3.398 2.090
4.905
9.503
2.494
2.333
11.696 23.703
400 67.100 41.200 31.525 63.881
-
-
10
2
15
reFereNcer
[1]
Naturstyrelsen, 2013
[2]
Naturstyrelsen, 2012
58
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0065.png
Natur og Miljø 2014
59
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0066.png
3.4 Grundvandets kvalitet
• Nitratindholdet falder generelt i grundvand,
som er dannet efter 1995, men stiger stadig i
ældre grundvand
• Der er fund over grænseværdien fra rester
af sprøjtemidler i 12 % af de undersøgte
boringsindtag, heraf er 0,3 % fra sprøjtemidler,
der er godkendt i dag uden restriktioner
• Siden 2004 er der lukket færre boringer per
år på grund af forurening
Udfordringen
Rent grundvand og rent drikkevand
100 %
Nitratanalyser fra iltet grundvand
Drikkevandet i Danmark kommer fra grundvand.
Vandforsyningen er baseret på at indvinde rent
grundvand med minimal vandbehandling, inden det
kan anvendes som rent drikkevand. Men grundvan-
det påvirkes af nuværende og tidligere aktiviteter
på jordoverfladen. Nitrat fra landbrugets kvælstof-
gødning og pesticidaktivstoffer samt nedbrydnings-
produkter fra både landbrug og andre kilder er de
stoffer, der oftest bliver fundet i grundvandet. Men
mange steder – især under byer og gamle industri-
kvarterer – findes andre miljøfarlige forurenende
stoffer, som gør grundvandet uegnet til drikkevand.
Forureningerne er medvirkende til, at vandvær-
kerne lukker boringer og må finde andre steder at
indvinde rent grundvand.
90 %
80 %
70 %
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
90 91 92 93 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
19 19 19 19 199 199 199 199 199 199 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 20 20 20
FigUr 3.4.1
Fordeling af alle nitratana-
lyser fra iltet grundvand i
perioden 1990-2012. Data
fra grundvandsovervågnin-
gen [1].
>50 mg/l Nitrat
25-50 mg/l Nitrat
1-25 mg/l Nitrat
Målsætninger
Grundvand uden forurening
Ifølge vandrammedirektivet er målet, at grund-
vandet skal have god kemisk tilstand senest i 2015
– herunder et nitratindhold under 50 mg/l og et pe-
sticidindhold under 0,1
µg/l
for hvert stof. Værdierne
svarer til grænseværdierne for drikkevand.
I sprøjtemiddelstrategien fra 2013 er der fastsat et
mål om, at der ikke sker overskridelser af godkendte
sprøjtemidlers grænseværdier i grundvandet. Vand-
forsyningerne beskyttes af nye regler fra 2012 om
25 m beskyttelseszoner omkring vandforsynings-
boringer. Kommunernes indsatsplaner for grund-
vandsbeskyttelse skal medvirke til at nå målene.
Indsatsplanerne udarbejdes i områder med særlige
drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til
almene vandforsyninger.
60
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0067.png
Status
Nitrat i grundvandet
0-15 år
Nitratindhold efter grundvandsalder
Grundvandets alder
FigUr 3.4.2
Udviklingen i nitratindhold i
forhold til grundvandsalder [1].
Nitrat findes hovedsageligt i det øvre iltede
grundvand. Nitrat fjernes naturligt i grundvand
ved nitratreduktion og er ikke tilstede i reduceret
grundvand. Målsætningen om højest 50 mg/l over-
skrides stadig i hver tredje af de prøver, der tages
fra det øvre iltede grundvand i boringer, der indgår i
grundvandsovervågningen. Andelen har dog været
faldende siden slutningen af 1990’erne, hvor det var
omkring halvdelen, der indeholdt for meget nitrat.
Fordelingen af nitratanalyser fra iltet grundvand
med hensyn til indhold af nitrat i perioden 1990-
2012 er vist i figur 3.4.1 [1].
GEUS har foretaget en statistisk analyse af ca. 20 års
data fra overvågningen i hele Danmark for at under-
søge udviklingen i nitratindholdet. Analysen viser,
at nitratindholdet falder flere steder, end det stiger,
og at det især falder i det yngste grundvand [1]. Det
15-25 år
25-50 år
Stigende
Ingen trend
Faldende
afspejler, at overskuddet af kvælstof i landbruget
er faldet de sidste 20 år. I ældre grundvand stiger
nitratindholdet stadig. Der er dog stor variation.
Problemet er ikke løst, men udviklingen går den
rigtige vej. Udviklingen i nitratindholdet i forhold til
grundvandets alder er vist i figur 3.4.2.
Sprøjtemidler i grundvandet
Indholdet af rester af sprøjtemidler i grundvandet
overvåges løbende. Gennem de sidste 30 år er
vores viden om pesticidaktivstoffer og nedbryd-
ningsprodukter i grundvand blevet meget større, og
løbende analyseres og kortlægges der nye stoffer.
Analyseprogrammet bliver ændret, så det målrettet
undersøger for pesticidaktivstoffer med størst risiko
for at være til stede i grundvandet. Det betyder
samtidig, at det er vanskeligt at undersøge udviklin-
gen over tid. I perioden 2007-2012 har analysepro-
grammet for pesticidaktivstoffer i grundvand været
nogenlunde konstant og ligeledes resultaterne.
Fundandelen af sprøjtemidler over grænseværdien
i det yngste grundvand i de øverste jordlag er faldet
de seneste ti år. Det viser, at de stoffer, der er god-
kendte og anvendes i dag, siver ned i mindre grad
end tidligere anvendte stoffer.
Rester af nu forbudte sprøjtemidler, der tidligere
blev anvendt, dominerer i grundvandsovervågnin-
gen. De blev i perioden 2011-2012 fundet i ca. 40
% af de undersøgte boringer, mens stoffer pålagt
restriktioner og godkendte stoffer blev fundet i
henholdsvis 6 og knapt 1 % af boringerne.
I figur 3.4.3 ses antallet af indtag med fund af pesti-
cidaktivstoffer og nedbrydningsprodukter. Senest
er det i 2012 konstateret, at ca. 42 % af undersøgte
boringsindtag har fund af pesticider, og knap 12 %
har fund over grænseværdien for drikkevand på 0,1
µg/l.
Det er hovedsageligt nu forbudte stoffer, der
tidligere blev anvendt, som bliver fundet i grundvan-
det. I perioden fra 2007 til 2012 blev der fundet god-
kendte pesticider over drikkevandskravet på 0,1
µg/l
i mellem 0,3 til 0,6 % af analyserede vandprøver fra
overvågningsboringer, dog 1,9 % i 2009 på grund
af mange fund af pesticidaktivstoffet glyphosat og
nedbrydningsproduktet AMPA. En udredning har
ikke kunnet fastslå årsagen [1]. Disse resultater viser,
at en strammere regulering i anvendelsen af pestici-
der har en indvirkning på grundvandskvaliteten.
Natur og Miljø 2014
61
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0068.png
lukkede boringer
I årene omkring og efter årtusindskiftet lukkede
vandværkerne mange boringer. Nogle blev lukket på
grund af pesticidaktivstoffer og nedbrydningspro-
dukter eller andre forureninger, andre blev lukket af
strukturelle grunde, eller fordi de var udtjente. Antal-
let af lukkede boringer er faldet siden 2004. I 2013 er
der igangsat en national kortlægning af lukkede bo-
ringer, som vil bidrage med ny viden på området [2].
Dette vil gøre det muligt én gang om året at opgøre,
hvor mange boringer der er lukket per 31. december
og sige noget om hvorfor.
kortlægning og indsatsplaner
Den statslige grundvandskortlægning er grundlaget
for kommunernes indsatsplaner. Formålet med
kortlægningen er at undersøge, hvor grundvandet
dannes, og hvad der skal til for at beskytte det.
Kortlægningen omfatter et samlet areal på mere
end 17.000 km
2
, eller ca. 40 % af Danmarks areal. En
opgørelse fra maj 2013 viste, at næsten halvdelen
var færdigkortlagt [3]. Resten skal afsluttes inden
udgangen af 2015.
Procent
100
Fordeling af indtag med fund af pesticider og
nedbrydningsprodukter
FigUr 3.4.3
Pesticidindhold i grundvandet
(overvågningsboringer) [1].
80
60
40
20
0
19
20 90
12 -
2
20 011-
12
09
08
07
10
uden fund
0,01-0,1
µ
g/l
>=0,1
µ
g/l
819
547
331
427
236
102
479
177
106
373
183
70
402
157
77
284
143
77
385
177
67
12
399
205
81
11
reFereNcer
[1]
Thorling et al., 2013
[2]
Naturstyrelsen, 2013
[3]
Henriksen 2013, personlig
meddelelse
62
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0069.png
Natur og Miljø 2014
63
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0070.png
3.5 Vandforbrug
• Indvindingen af vand til befolkningens
vandforbrug er faldet meget de sidste 20 år
(25-30 %) og er nu stabiliseret
• Vandværkernes systematiske arbejde med
lækager i ledningsnettet sikrer et fortsat lavt
vandtab
Udfordringen
Vandindvindingen skal være bæredygtig
I Danmark har vi noget af verdens bedste drik-
kevand, fordi der stilles store krav til kvaliteten.
Der er gennem mange år arbejdet målrettet med
beskyttelse af grundvandet bl.a. via Naturstyrel-
sens grundvandskortlægning og kommunernes
indsatsplanlægning. Samtidig stilles der generelle
krav til anvendelsen af sprøjtemidler og gødskning
i jordbruget. Herved kan drikkevandsforsyningen
baseres på grundvand, som er så rent at det langt
de fleste steder kan drikkes uden videregående
vandbehandling. Men vandet er ulige fordelt mel-
lem landsdelene, og omkring de største byer er det
en udfordring at finde tilstrækkeligt med rent vand.
Det fremgår bl.a. af VVM-redegørelsen for HOFOR [1].
Grundvand indvindes også til andre formål som
markvanding og industri. Udfordringen er at få
tilstrækkeligt med godt vand til alle formål, når natu-
rens behov for vand også skal tilgodeses f.eks. med
en tilstrækkelig vandføring i vandløb og passende
vandmætning i moser og ferske enge.
Målsætninger
Vandindvinding i balance og vand nok til naturen
EU’s vandrammedirektiv, som er implementeret i
dansk lovgivning gennem miljømålsloven og lov om
vandplanlægning, har som mål, at grundvandet skal
have god kvantitativ tilstand senest i 2015. Det vil
bl.a. sige, at der skal være balance mellem indvin-
ding og grundvandsdannelse. Der skal stadig være
vand nok til, at vandløb og våd natur ikke lider un-
der indvindingen. Nationalt og i EU er der initiativer,
der har som mål at nedbringe vandforbruget, ved
i højere grad at genbruge vand. Ny EU-lovgivning
med dette sigte kan forventes.
Mio m
3
/år
1.000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Opgørelse over vandindvinding 1989-2011
Vandforsyning
Erhverv
Overfladevand
Vanding
FigUr 3.5.1
National opgørelse over
vandindvinding i perioden
1989-2012 [2].
64
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0071.png
Status
Vandindvindingen er faldet markant
Husholdningernes vandforbrug er faldet meget
siden slutningen af 1980’erne, hvor der blev indført
vandmålere de fleste steder.
Efter år 2000 faldt vandforbruget ikke lige så
hurtigt. Et tilsyneladende fald de seneste år skyldes
ifølge GEUS manglende indberetninger fra kommu-
nerne. Indvindingen til vandforbrugende erhvervs-
virksomheder med egen vandforsyning er også
faldet, og indvindingen af overfladevand er næsten
ophørt. Indvindingen til markvanding svinger fra år
til år, alt efter vejret.
Vandtab i vandforsyningerne
Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, har
siden 2002 arbejdet med frivillig benchmarking af
vandforsyningerne. Vandforsyningerne måler sig
mod hinanden og bestræber sig på at nå forskellige
mål – herunder at mindske tabet i ledningsnettet.
Efter strukturreformen i 2007 gennemgik forsynin-
gerne en tilsvarende reform. Her blev antallet af store
forsyninger væsentligt reduceret, og en sammenlig-
ning med tal fra før 2007 er derfor ikke retvisende.
Vandforsyningernes vandtab
Tab i m
3
/km ledningsnet
700
600
500
400
300
200
100
0
Tab i procent af vandmængde
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Vandforsyninger og leveret vandmængde
Antal forsyninger
70
60
200
50
40
30
20
10
0
50
150
250
100
0
Leveret mængde, mio. m
3
/år
Antal forsyninger
FigUr 3.5.2
Antal vandforsyninger, der
deltager i DANVA’s bench-
marking og den leverede
vandmængde [3].
Siden 2007 har der været en lille stigning i antallet
af vandforsyninger, der deltager i benchmarkingen.
De deltagende forsyninger leverer ca. 200 mio. m
3
vand om året, hvilket svarer til mere end halvdelen
af den almene vandforsyning i Danmark. Når flere
vandforsyninger deltager, er det også en større
mængde drikkevand, der kommer med i benchmar-
kingen.
Forsyningerne arbejder systematisk med at redu-
cere tabet fra ledningsnettet. Samtidig udbygges
ledningsnettet for at forsyne flere forbrugere. På
samme tid falder vandforbruget generelt og pr.
indbygger dog langsomt.
Når tabet i ledningsnettet måles i forhold til den
leverede vandmængde, er det steget lidt i perioden
2007 til 2011 – fra ca. 7 % til ca. 8,5 %.
Måles vandtabet i forhold til ledningsnettets
længde, er der ikke nogen tydelig tendens til, at det
stiger eller falder. Men det varierer en del fra år til år
omkring 600 m³/km.
Tab m
3
/km ledningsnet
Tab procent af vandmængde
FigUr 3.5.3
Vandforsyningernes vandtab. Tabet er opgjort i m
3
pr. år pr.
km ledningsnet og i % af den leverede vandmængde [3].
reFereNcer
[1]
Naturstyrelsen, 2013
[2]
Thorling et al., 2013
[3]
DANVA, 2013
Natur og Miljø 2014
65
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0072.png
3.6 Miljøfarlige stoffer i
vandløb
• Miljøfarlige stoffer kan forringe vandløbenes
kemiske og økologiske tilstand
• Salget af sprøjtemidler til landbruget er steget
siden 2009. Anvendelsen af midlerne inde-
bærer en risiko for, at rester heraf vil kunne
genfindes i vandløbene
• Der er påvist miljøfarlige stoffer fra andre
kilder i vandløbene, heraf enkelte stoffer i
niveauer tæt på eller over vandkvalitetskravet
Udfordringen
Landbruget anvender pesticider i produktionen
og står for 90 % af landets totale forbrug af sprøj-
temidler [1]. Forbruget af primært ukrudtsmidler er
stigende. I 2011 stod ukrudtsmidler for 83 % af land-
brugets samlede pesticidforbrug. Små rester af de
anvendte sprøjtemidler ender i vore vandløb, og det
kan have konsekvenser for vandløbenes økologi og
funktion. Desuden bidrager udledninger af andre mil-
jøfarlige stoffer i lave koncentrationer fra renseanlæg,
dambrug og vejvand mv. til den samlede belastning
af vandløbene.
Ton
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Salg af sprøjtemidler til landbruget
Total
Vækstregulerende midler
Insektmidler
Ukrudtsmidler
Svampemidler
FigUr 3.6.1
Salg af sprøjtemidler til
landbruget i perioden
1992-2012 fordelt på
anvendelsesområde [1].
Stigningen i salget af
ukrudtsmidler, kan skyldes
en hamstring på grund af
den nye afgift.
Målsætninger
Miljøfarlige forurenende stoffer skal ikke være i vandløbene
EU’s vandrammedirektiv har fastsat, at der senest
i 2015 skal være opnået god økologisk tilstand og
god kemisk tilstand i alt overfladevand inklusiv
vandløb. Sammen med reglerne i EU-direktivet om
miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken betyder
det, at alle miljøkvalitetskrav (mål for koncentratio-
ner) for miljøfarlige forurenende stoffer skal være
overholdt. Miljøkvalitetskrav for eksisterende priori-
terede stoffer skal være opfyldt inden udgangen af
2021, og miljøkvalitetskrav for nyligt identificerede
prioriterede stoffer skal opfyldes inden udgangen af
2027. EU-direktivet om miljøkvalitetskrav inden for
vandpolitikken har fastsat mål for koncentrationerne
af 41 stoffer og stofgrupper, herunder 33 såkaldte
prioriterede farlige stoffer, hvoraf 11 af dem er pestici-
daktivstoffer, og ingen af disse indgår i sprøjtemidler,
der er godkendt og anvendes til det danske marked
i dag.
Der er igangsat flere indsatser for at begrænse
tilførselen af sprøjtemidler til vandløb. Det er blandt
andet indførelse af 9 meter brede zoner langs
naturlige vandløb, som skal være fri for dyrkning,
gødskning og sprøjtning [4].
66
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0073.png
Status
Spredt viden om miljøfarlige forurenende stoffer
En række pesticidaktivstoffer og andre miljøfarlige
forurenende stoffer indgår i overvågningen af
vandløb, dog ikke i perioden 2007-2009. I 2008-
2009 blev der foretaget en screening af miljøfarlige
forurenende stoffer i et større antal vandløb, og der
blev påvist en række stoffer generelt i lave kon-
centrationer [2]. I 2010 blev der ikke undersøgt for
pesticidaktivstoffer, og data fra perioden 2011-2012
er endnu ikke endeligt kvalitetssikret og offentlig-
gjort. Den seneste viden om pesticidbelastningen
i danske vandløb er således overvågningsdata fra
2006 og resultaterne fra en screening i 2008. Over-
vågningsdata fra 2006 viser forekomst af en lang
række pesticidaktivstoffer, hvor glyphosat, AMPA
(nedbrydningsprodukt fra glyphosat) og BAM er de
mest hyppigt forekommende stoffer, som er fundet
i mindst 70 % af alle vandprøver [4].
Screeningsundersøgelsen fra 2008 undersøgte
forekomsten af en række pesticidaktivstoffer, hvoraf
fem stoffer (chlorpyrifos, chlorfenvinfos, atrazin,
isoproturon og simazin) er på vandrammedirekti-
vets liste over prioriterede stoffer [3]. Disse stoffer
anvendes dog ikke længere i Danmark. Stofferne,
der indgik i screeningen, var udvalgt ud fra deres
sandsynlige tilstedeværelse i vandmiljøet på basis
af blandt andet anvendelse og forbrug. I 12 vand-
prøver og 15 sedimentprøver blev der ikke fundet
nogen pesticider i vand, mens pesticidaktivstoffet
chlorpyrifos blev fundet i fem af sedimentprøverne
med koncentrationer mellem 1,5 og 3,7
µg/kg
tør-
stof. Cypermethrin (som er godkendt i dag og som
også er et prioriteret stof) blev fundet i fire prøver i
koncentrationer mellem 1,5 og 4,8
µg/kg
tørstof. Det
godkendte stof taufluvalinat blev fundet i to prøver i
koncentrationer på henholdsvis 12 og
3,6
µg/kg
tørstof.
Ingen af pesticidaktivstofferne fra den prioriterede
liste overskred vandkvalitetskravene, og for de
Fund af pesticidaktivstoffer og nedbrydningsprodukter
Procent fund
af pesticider
0
Aminomethylphosphonsyre (AMPA)
2,6-dichlorbenzamid (BAM)
Glyphosat
Trichloreddikesyre (TCA)
Dalapon
MCPA
4-nitrophenol
Diuron
Mechlorprop
2,4-D
Terbuthylazin
DNOC
Simazin
Isoproturon
Terbutylatrazin, hydroxy
Desethyltherbythylazin
Bentazon
Desipropylatrazin
Atrazin
Hydroxysimazin
Hydroxyatrazin
Desethylisopropylatrazin
20
40
60
80
100
FigUr 3.6.2
Fundprocent af de pesticidaktivstoffer og nedbrydnings-
produkter, som er blevet fundet i én eller flere vandprøver
i 2006. Procent beregnet af samtlige vandprøver over
detektionsgrænsen [4]. F.eks. er AMPA påvist i 59 af 60 vand-
prøver, dvs. over 98 % af prøverne. De grønne søjler viser de
godkendte stoffer og deres nedbrydningsprodukter, og de
røde søjler viser de forbudte stoffer og deres nedbrydnings-
produkter.
øvrige stoffer var de målte niveauer generelt også
lave med enkelte stoffer påvist i niveauer tæt på
eller over kvalitetskravene. Generelt er viden om ni-
veauerne i danske vandløb lille, og der er ikke siden
beskrivelsen af miljøets tilstand i 2009 foretaget en
større sammenfattende vurdering af miljøfarlige
stoffer i vandløb. En igangværende bearbejdning af
data fra de årlige punktkilderapporter om udlednin-
ger af miljøfarlige stoffer fra punktkilder indikerer
dog, at udledningerne af metaller fra renseanlæg er
faldet væsentligt i de seneste år, og også hyppighe-
den af fund af PAH er faldet.
reFereNcer
[1]
Miljøstyrelsen, 2013
[2]
Nordemann Jensen et al.,
2010
[3]
Bossi et al., 2009
[4]
Bøgestrand (red.), 2007
Natur og Miljø 2014
67
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0074.png
3.7 Case: Vandressourcen
Næsten alt drikkevand i Danmark bliver indvundet
fra grundvandet. Derfor betragter vi grundvandet
som vores vigtigste vandressource.
Grundvandet indgår i det samlede vandkredsløb
sammen med nedbør og fordampning, infiltration,
dræn og afstrømning i vandløb. Vandressourcen fin-
des i et kompliceret samspil mellem naturgivne for-
hold og menneskets påvirkning af vandkredsløbet.
Når vi indvinder grundvand, falder grundvandsstan-
den, men samtidig stiger grundvandsdannelsen, og
afstrømningen i vandløb bliver mindre. Dræning og
regulering af vandløb får vandet hurtigere væk fra
markerne om foråret, men reducerer grundvands-
dannelsen og tager vand fra vandløbene i den
tørreste tid. En ændret arealanvendelse vil påvirke
vandbalancen.
Vandindvinding til husholdninger og erhverv læg-
ger pres på vandressourcen og kan betyde, at der
bliver mindre vand til vandløb og vådområder.
Den globale vandressource
På globalt plan er vandressourcen ligeledes under
et stort og stigende pres. Økonomisk udvikling
kræver vand – vand til husholdninger, til industri og
ikke mindst til vanding. Mange steder i verden er det
slet ikke muligt at dyrke jorden uden vanding. Andre
steder bliver høsten lille eller usikker, hvis ikke der
er mulighed for at vande. Andre steder igen bliver
FigUr 3.7.1
Nettonedbør i Danmark i mm/år. Figuren viser nettonedbør
(nedbør minus aktuel fordampning) baseret på udtræk fra
den nationale vandressourcemodel (dk-model) [1].
vandet den begrænsende faktor for industriel og
anden udvikling.
I forhold til vandforbruget i Danmark spiller vanding
en endnu større rolle i det globale vandforbrug,
hvor det udgør 69 % (i Danmark ca. 30 %), lige-
som vand til industriel anvendelse ligeledes spiller
68
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0075.png
en væsentlig større rolle med 18 % af det globale
vandforbrug (i Danmark mindre end 10 %). Vand til
husholdninger udgør globalt set 13 %.
En analyse fra 2009 viser, at det globale vandbehov
vil stige med 60 % frem til 2030. Væksten forventes
især i Afrika syd for Sahara, i Indien og i Kina. Det er
en stor udfordring at sikre en bæredygtig indvinding
af vand her.
Vandingsbehov i et kornsædskifte
Vandingsbehov,
mm/år
250
Indvinding til
vanding, mio. m
3
/år
1.000
200
800
FigUr 3.7.2
Beregnet vandingsbehov i et
kornsædskifte, gennemsnit
for to lokaliteter ved Ribe og
Billund [1].
150
600
100
400
50
200
0
0
Vandingsbehov
Indvinding til vanding
Nedbør og fordampning
Nedbøren varierer meget fra år til år og fra sted til
sted. Gennemsnitligt regner det mest i det centrale
Jylland med over 900 mm og mindst over Kattegat
og Bornholm med omkring 500 mm. Den gennem-
snitlige årlige nedbør er steget med mere end 100
mm – ca. 15 % – i løbet af de sidste 100 år [2].
Nettonedbøren er den del af nedbøren, der ikke
fordamper, men siver ned i jorden og kan blive til
grundvand. Den er meget større i det vestlige Dan-
mark end i det østlige.
Med kommende klimaforandringer forventer
forskerne, at både nedbøren bliver større, især om
vinteren, og fordampningen bliver større, især om
sommeren. Det vides endnu ikke, om det vil give
mere eller mindre grundvand i Danmark.
Vandindvinding
Indvinding af grundvand påvirker afstrømningen i
vandløbene. Indvindingen til husholdningsforbrug
er størst omkring de store byer, og den varierer kun
lidt fra år til år. Til gengæld er vandforbruget faldet
meget de seneste 20 år. Indvindingen til markvan-
ding er størst i Syd- og Vestjylland, og den varierer
meget fra år til år.
I store dele af Danmark er det muligt at dyrke jorden
helt uden kunstvanding, men især i det sydlige og
vestlige Jylland er der ofte behov for markvanding.
Samlet set er det omkring 14 % af det samlede
landbrugsareal i Danmark, der bliver vandet, hvilket
svarer til 400.000 ha eller 4.000 km
2
. Det kræver til
gengæld ganske store vandmængder – vanding af
4.000 km
2
med 50 mm kræver 200 mio. m
3
vand.
Behovet for vanding varierer fra år til år, afhængigt
af vejret. Derfor varierer indvindingen til markvan-
ding tilsvarende. Regner det meget i vækstsæso-
nen, klarer afgrøderne sig stort set med det. I tørre
år kan indvindingen til markvanding – set som
gennemsnit i Danmark – være næsten lige så stor
som indvindingen til husholdningerne. Heldigvis er
der ofte meget vand i vandløbene om sommeren
i områder, hvor der markvandes. Markvandingens
betydning for vandløbenes vandføring er ikke
dokumenteret. Det kan være anderledes omkring
de store byer, hvor indvinding til husholdning og
erhverv ofte har store konsekvenser for sommer-
vandføringen i vandløb [3].
reFereNcer
[1]
Henriksen & Sonnenborg,
2003
[2]
DMI, 2013
[3]
Jensen et al., 2013
Natur og Miljø 2014
69
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0076.png
TEMA 4
Hav
70
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Havet er et spisekammer, en vigtig transportvej og
huser vigtige områder for energiudnyttelse. I dag
er det en stor udfordring for samfundet at sikre en
god marin miljøtilstand og samtidigt give plads til en
rentabel vækst i de erhverv, der bruger og påvirker
de danske havområder. Eutrofiering, overfiskeri og
miljøfarlige stoffer er nogle af de forhold, der påvir-
ker havmiljøet mest.
Der er fra miljøforvaltningens og lovgivningens side
især fokus på at nedbringe tilførslen af nærings-
stoffer, som er halveret siden 1990. Der er stadig
generelt for høje tilførsler af næringsstoffer til de
danske fjorde, og der er stadig problemer med ilt-
svind i mange danske fjorde, som blandt andet kan
skyldes stigende temperaturer og svagere vind om
sommeren. For miljøfarlige stoffer er der set en klar
forbedring for tributyltin (TBT) og oliestoffer, mens
der stadig er problemer med kviksølv nogle steder.
For de danske fiskebestande foregår forvaltningen
inden for rammerne af EU´s fælles fiskeripolitik. Den
fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiske- og skaldyrsbe-
stande forvaltes bæredygtigt i 2015, hvor dette er
muligt og senest i 2020. I dag er dette mål endnu
ikke nået for visse fiskebestande bl.a. torsk i Nord-
søen og Kattegat og sild i den vestlige Østersø. For
den øvrige marine natur er der de senere år sket en
grundig kortlægning af stenrev, og man har gen-
oprettet et stenrev ved Læsø med gode resultater
for biodiversiteten hos bunddyr og store algearter.
For de marine pattedyr som sæl og marsvin er der
særligt fokus via Habitatdirektivet og Danmarks
Havstrategi på, at bestandene beskyttes og stiger i
antal. For spættet sæl er der registreret fremgang,
mens bestandsstørrelserne for marsvin er mere
usikre, da overvågningen kun dækker få år.
For at sikre en god miljøtilstand er der i EU’s Vand-
rammedirektiv opstillet målsætning om god øko-
logisk tilstand i fjorde og kystvande. I Danmark er
der gennemført og planlagt tiltag med henblik på at
reducere udledninger af kvælstof til kystområderne
for at medvirke til, at disse målsætninger opfyldes.
Indsatsen har betydet forbedringer på en række
områder, men det er også blevet klart, at en del af
problemerne med miljøtilstanden i havet ikke kan
løses alene ved en indsats i de danske farvande. De
skyldes også aktiviteter og tilførsel fra omgivende
havområder samt ændring i klimaet.
For at sikre et godt havmiljø og en bæredygtig ud-
nyttelse af havets arealer og ressourcer skal planer
og aktiviteter på havet koordineres og samtænkes
på tværs af sektorer. Denne koordination forventes
delvist løst med et nyt EU-direktiv om maritim fysisk
planlægning.
Natur og Miljø 2014
71
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0078.png
4.1 Havets miljøtilstand
• Tilførslen af næringsstoffer fra Danmark er
halveret siden 1990
• Koncentrationen af kvælstof er faldet med
ca. 50 % i fjorde og kystvande og med 25 % i
indre åbne farvande i perioden 1990-2012
• Mængden af planktonalger (klorofyl), som
påvirkes af tilgængeligheden af næringsstof-
fer, er frem til 2012 faldet signifikant i fjorde
og kystvande, men i de åbne farvande er
koncentrationen stort set uændret siden 1990
Udfordringen
Rent hav og godt miljø i et samfund i vækst
Mange samfundsmæssigt vigtige menneskelige ak-
tiviteter påvirker havmiljøet. Næringsstoffer fra en in-
tensiv fødevareproduktion, overfladevand fra befæ-
stede arealer og udledninger fra spildevandsanlæg
ender i havet sammen med atmosfærisk nedfald
fra omgivende lande. Fiskeri, transport, energianlæg
og råstofindvinding er vigtige erhverv, der hver især
påvirker forskellige dele af havets økosystem. Havet
er derfor en vigtig ressource for Danmark og en
afgørende del af vores miljø og natur. Udfordringen
er at balancere disse tilsyneladende modstridende
interesser og at finde løsninger, der sikrer den rette
balance mellem naturhensyn og bæredygtig vækst.
10 ton N
120
Kvælstofudledning
100
80
60
40
20
0
Di us
Punktkilder
Fosforudledning
10 ton P
7
6
5
4
3
2
1
0
FigUr 4.1.1
Udledning af total kvælstof og total fosfor fra Danmark til de
indre farvande. Data for N er vandføringsvægtede [1].
Di us
Punktkilder
72
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0079.png
Målsætninger
God miljøtilstand i havet
Med Miljømålsloven [2] og Danmarks Havstrategi
[3] er rammerne sat for miljømålene i kystvande og
åbent hav. Kystvandene skal opnå en god økologisk
og kemisk tilstand senest i 2015. I Danmark er tilfør-
sel og koncentration af næringsstoffer, især kvæl-
stof, udpeget som de vigtigste forhold, der påvirker
miljøtilstanden i form af planktonopblomstringer og
uklart vand. Dette forhold forhindrer udbredelsen af
bundplanter. Specifikke mål for at reducere nærings-
stoffer fra det danske landareal er udmøntet i tre
vandmiljøplaner siden 1987, og yderligere reduktio-
ner er defineret i vandplanerne.
Det er et overordnet miljømål for åbent hav, at en
god miljøtilstand skal være opnået senest i 2020.
Der er defineret miljømål for både havmiljøets
tilstand og for de aktiviteter, der påvirker tilstanden.
Der er for eksempel miljømål for eutrofieringsef-
fekter (planktonalgers mængde og sammensætning,
uklart vand, bundplanters udbredelse og iltforhold),
for fiskebestande og pattedyr og for stenrev og hav-
bundens tilstand. Samtidigt er der opstillet miljømål,
der eksempelvis skal begrænse forekomsten af
ikke hjemhørende arter, begrænse påvirkningen af
havbunden og for forekomsten af marint affald.
Total kvælstof
(µg/l)
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Total fosfor
(µg/l)
70
60
50
40
30
20
10
0
Status
Næringsstoffer og klorofyl
Tilførslen af næringsstoffer til havet fra Danmark
er reduceret markant siden 1990, fordi spilde-
vandsrensning (siden 1988) er forbedret, og der er
lavere kvælstoftab fra dyrkede marker. Tilførslen af
kvælstof fra dansk land er faldet fra ca. 100.000 til
55.000 tons kvælstof, heraf udgør tilførslen til de
indre danske farvande ca. 72%. I samme periode er
tilførslen af fosfor faldet fra ca. 6000 til 3000 tons,
heraf udgør tilførslen til de indre farvande ca. 95%
(figur 4.1.1). Ca. 75 % af den danske kvælstofudledning
stammer fra landbruget, og resten stammer fra spil-
devand, forbrændingsprocesser og naturområder.
Koncentrationen af kvælstof i fjorde/kystvande og
åbne indre farvande er faldet i perioden 1990-2011,
og mest udpræget i fjorde og kystvande (figur
4.1.2). Årsagen er en kombination af et fald i danske
tilførsler (figur 4.1.1), i det atmosfæriske nedfald (faldet
ca. 30 % siden 1989) og i tilførslen fra de omgivende
farvande. Faldet i danske tilførsler slår mest igennem
i fjorde og kystvande, mens reduktion i atmosfæ-
risk nedfald og faldende kvælstofkoncentrationer i
Østersøen og Skagerrak antagelig er hovedårsagen
til faldet i de åbne farvande [4].
Koncentrationen af fosfor er faldet i fjorde/kystvan-
de, dog med en stagnation siden 1998 (figur 4.1.2).
Faldet i fjorde og kystvande fra 1988 til 1998 er et
resultat af en dansk indsats, særligt forbedret spilde-
vandsrensning. I de åbne farvande er der tendens til
stigende koncentration, som skyldes den stigende
fosforkoncentration i Østersøen. Her stiger koncen-
trationen pga. frigivelse af fosfat fra de stadig større
arealer på havbunden med iltfrie sedimenter. Kon-
centrationen af planktonalger (målt som klorofyl)
viser et signifikant fald i fjorde og kystvande, mens
koncentrationen er uændret i de åbne farvande
over perioden 1989-2011. Billedet var lidt atypisk i
2012 med lave koncentrationer i både kystvande og
åbne farvande (figur 4.1.3). Der er en sammenhæng
mellem kvælstofudledning og algevækst i de dan-
ske farvande [5], men den svage kobling mellem
planktonalger og næringsstoffer i de åbne farvande
kan tyde på, at andre forhold – især græsning fra
dyreplankton – spiller en rolle for mængden af alger,
når næringsrigdommen falder [6].
Åbent hav
Fjorde og kystvande
FigUr 4.1.2
Koncentration af total kvæl-
stof og total fosfor i danske
havområder (årsgennemsnit
i overfladelag) [1].
Klorofyl i havet (µg/l)
5,00
4,00
3,00
2,00
1,00
0,00
Klorofyl i danske havområder
FigUr 4.1.3
Koncentration af klorofyl i
danske havområder (årsgen-
nemsnit i overfladelag) [1].
reFereNcer
[1]
Jensen et al., 2013
[2]
LBK nr. 932, 2009
[3]
Naturstyrelsen, 2012
[4]
Feistel et al., 2008
[5]
Lyngsgaard et al., 2014
[6]
Duarte et al., 2000
Åbent hav
Fjorde og kystvande
Natur og Miljø 2014
73
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0080.png
4.2 Iltsvind
• Adskillige fjorde og kystvande plages stadig
af iltsvind om sommeren med afledte effekter
på havbundens dyr og planter
• Varme, stille somre og efterår og fortsat
næringsstofbelastning er antagelig årsag til at
danske farvande fortsat plages af iltsvind
• De sidste 10 år er der sket en positiv udvikling
i iltkoncentrationen i bundvandet i Kattegat
og Storebælt
Udfordringen
Gode iltforhold er en forudsætning for varieret liv på bunden
Danmark har gjort en stor indsats for at reducere
tilførslen af organisk stof, kemiske stoffer og næ-
ringsstoffer til havet. På nogle punkter er der klare
forbedringer i miljøtilstanden, men nogle fjorde og
områder i de indre farvande plages stadig af iltsvind.
En del af årsagen kommer udefra, men udledninger
fra Danmark spiller en hovedrolle.
Brakvand møder saltvand
De indre farvande Kattegat og Bælthavet gennem-
strømmes årligt med mere end 1.000 km
3
vand
fra den brakke Østersø (overfladestrøm mod nord)
og det salte Skagerrak (bundstrøm mod syd). Det
skaber en lagdeling med det tunge, salte vand ved
bunden og det lettere brakvand ovenover. På større
vanddybder er lagdelingen næsten permanent fra
det tidlige forår til det sene efterår, dog afbrudt af
storme, som blander vandsøjlen. Stabil lagdeling
hindrer adgang af atmosfærisk ilt til bundvandet og
gør de indre farvande særligt udsatte for iltsvind.
FigUr 4.2.1
Målestationer for iltkoncentration i september 2012. Farverne
repræsenterer det laveste målte iltindhold og er inddelt i
kategorierne ikke iltsvind (> 4 mg/l), iltsvind (2-4 mg/l) og
kraftigt iltsvind (0-2 mg/l) [1].
74
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0081.png
Målsætninger
Der må ikke optræde kraftigt iltsvind ved bunden
Målsætningen i fjorde og kystvande er ifølge Vand-
rammedirektivet, at vandområderne skal opnå god
økologisk tilstand. Iltindholdet i vandet indgår ikke
direkte som indikator for miljømålet, idet iltkoncen-
trationen ifølge direktivet er støtteparameter for
vurdering af økologisk tilstand.
Som en del af miljømålene for næringsstofberigelse
er der i Danmarks Havstrategi [2] opstillet to mål-
sætninger for iltindholdet i bundvandet:
• Iltkoncentrationen i bundvandet i Nordsøen/Ska-
gerrak må ikke komme under 2 mg ilt/l og kun
kortvarigt under 4 mg ilt/l
• Iltkoncentrationen i bundvandet i Kattegat og
Øresund samt Bælthavet og farvandet omkring
Bornholm må ikke komme under 2 mg ilt/l og
kun kortvarigt under 4 mg ilt/l, på nær i områder
med naturligt iltsvind
Målene i havstrategien for iltforholdene gælder
kun for de åbne havområder og skal være opfyldt i
2020.
Status
Målene for gode iltforhold er ikke opfyldt
Kraftigt iltsvind finder man især i dybe områder,
f.eks. det sydlige Lillebælt, og i vindbeskyttede
fjorde med stor tilførsel af ferskvand og nærings-
stoffer, f.eks. Mariager Fjord (figur 4.2.1). De klimatiske
forhold spiller en stor rolle, hvad angår variationer
i omfang og styrke af iltsvind mellem årene. I det
enkelte år falder koncentrationen af ilt i det salte
bundvand under transporten gennem Kattegat til
Bælthavet i takt med, at ilten forbruges i sedimentet.
Derfor er iltkoncentration lavere i Storebælt end i
Kattegat (figur 4.2.2), og når temperaturen er høj
i bundvandet, forbruges ilten hurtigere. Samtidig
forhindrer lagdelingen, skabt af forskelle i saltholdig-
hed og/eller temperatur, at der tilføres nyt iltholdigt
vand ved bunden. Siden 1989 er iltkoncentration
kommet under 2 mg/l i tre år ud af 21 i Kattegat og
syv gange i Storebælt (figur 4.2.2). Det kan konstate-
res, at der er målt iltkoncentrationer under målsæt-
ningen på 2 mg/l i Kattegat/Øresund/Bælthavet,
og det kan ikke udelukkes, at nogle af disse tilfælde
er i områder, hvor der må forventes at forekomme
naturligt iltsvind.
S Kattegat - Laveste ilt (mg/l)
Laveste iltkoncentration (mg/l)
7
6
5
4
3
2
1
0
Storebælt - Laveste ilt (mg/l)
Laveste iltkoncentration (mg/l)
7
6
5
4
3
2
1
0
FigUr 4.2.2
Laveste iltkoncentration
i bundvandet i august-
oktober i sydlige Kattegat
og i det nordlige Storebælt i
de sidste 20-30 år. Vandrette
orange og røde linjer viser
niveauer for iltsvind (< 4
mg ilt/l) og kraftigt iltsvind
(< 2 mg ilt/l). Kurverne viser
langtidstendensen (3-års
glidende gennemsnit) [3,4].
Der eksisterer ikke data
fra Storebælt for perioden
1979-1989.
Natur og Miljø 2014
75
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0082.png
Næringsstoffer spiller stadig en rolle
Tilførslen af næringsstoffer fra land, primært fra
landbruget, har gennem mange år forstærket
hændelserne. Siden 1990’erne har tilførslen og
koncentrationen af næringsstoffer været faldende
og i de mere åbne vandområder som Kattegat og
Storebælt, er man begyndt at se en forbedring af
iltforholdene i bundvandet i den typiske iltsvinds-
periode juli-september [4]. I de seneste 10 år er der
sket en positiv udvikling i disse områder, som dog
ikke er slået igennem i de mere beskyttede områ-
der, blandt andet i visse fjorde, som stadig er hårdt
belastet af næringsstoffer [5].
mg ilt per liter
8,50
8,00
7,50
7,00
6,50
6,00
5,50
5,00
4,50
4,00
Kattegat
reFereNcer
[1]
Hansen et al., 2012
[2]
Naturstyrelsen, 2012
[3]
Danmarks miljøportal,
2013
[4]
DCE, 2013
[5]
Hansen, 2013
Limfjorden
mg ilt per liter
10,00
9,00
8,00
7,00
6,00
5,00
4,00
3,00
Lillebælt og Femern bælt
mg ilt per liter
8,00
7,00
6,00
5,00
4,00
3,00
2,00
1,00
FigUr 4.2.3
Iltkoncentration i bundvandet i Kattegat, Limfjorden
og Lillebælt og Femern Bælt (årsmiddel) [5].
0,00
76
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0083.png
Natur og Miljø 2014
77
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0084.png
4.3 Vigtige fiskebestande
• Hovedparten af de kommercielt vigtige
bestande udnyttes bæredygtigt i de danske
farvande
• Torskebestanden i Nordsøen og Skagerrak er
endnu ikke på et sikkert bæredygtigt niveau,
men har været i fremgang siden 2006. Be-
standen i Kattegat er kritisk lav
• Sildebestanden udnyttes bæredygtigt i Nord-
søen. Bestanden har været faldende i den
vestlige Østersø i en årrække, men udnyttes
fortsat lige omkring det bæredygtige niveau
• Rødspættebestanden udnyttes bæredygtigt i
Nordsøen og har været i fremgang i Kattegat
siden 2009
Udfordringen
Bæredygtig udnyttelse
Overalt i verden er overfiskeri en trussel mod af
de kommercielle fiskebestande fiskebestandenes
overlevelse. I Danmark ligger flere af de kom-
mercielle fiskebestande på et bæredygtigt niveau,
men der er stadig bestande, der ikke ligger inden
for sikre biologiske grænser for deres reprodukti-
onsevne. De kommende års udfordring er at sikre
fiskerne et langsigtet rentabelt erhverv og samtidigt
sikre, at bæredygtige fiskebestande genoprettes og
vedligeholdes.
TAbeL 4.3.1
Miljøtilstanden for vigtige fiskearter i danske farvande. Vurderingerne er baseret på størrelsen
af gydebiomasser. (√) angiver at gydebiomassen ligger over grænsen for god miljøtilstand, og
(÷) angiver, at den er under grænsen. Grå betyder, at der er utilstrækkeligt viden til at vurdere
miljøtilstanden eller, at bestanden ikke er tilstede i farvandet [1].
rødspætte
√
Nordsø og Skagerrak
Kattegat
Vestlige Østersø
÷
÷
√
√
√
÷
÷
√
√
√
√
÷
√
√
√
Målsætninger
Maksimalt bæredygtigt udbytte
Maksimalt bæredygtigt udbytte defineres som, at
de fiskebestande, der udnyttes erhvervsmæssigt,
ligger inden for sikre biologiske grænser for deres
rekrutteringsevne [1]. Fiskeriet skal have et niveau,
der sikrer, at bestandene på lang sigt giver maksi-
malt bæredygtigt udbytte. Dette kaldes MSY-prin-
cippet. Dette kræver, at bestandens gydebiomasse
er så stor, at den kan understøtte en bæredygtig
bestand. Grænseværdier for gydebiomassen bliver
fastsat ud fra viden om de enkelte bestande. En
bestand har nået minimumsgrænsen, hvis gydebio-
massen er så lille, at der er en alvorlig risiko for, at
bestanden kollapser. Det er målsætningen for EU’s
fælles fiskeripolitik, at fiskebestande, der udnyttes
erhvervsmæssigt, har en størrelse, der afspejler, at
bestandene forvaltes efter MSY-principper [2]. Det
skal senest opfyldes inden 2015, hvor det er muligt,
og senest i 2020 for alle bestande.
78
Natur og Miljø 2014
Almindelig
Tunge
√
÷
Havtobis
Sperling
brisling
Makrel
Kuller
Torsk
Sild
Sej
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0085.png
Status
Ikke alle bestande udnyttes bæredygtigt
Der findes næsten 200 marine fiskearter i Danmark.
Der er endnu ikke et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at
fastsætte videnskabeligt baserede kvoter for alle kom-
mercielt udnyttede arter. Vidensgrundlaget er dog
under opbygning, så fastsættelse af kvoter løbende
bliver muligt for flere og flere arter. I Nordsøen er fiske-
ridødeligheden faldet for flere arter. For syv ud af de
ni arter, hvor viden er tilstrækkelig, er det vurderingen,
at bestandene udnyttes bæredygtigt i Nordsøen og
Skagerrak. I Kattegat udnyttes tre ud af seks arter bæ-
redygtigt og i den vestlige Østersø to ud af tre arter.
Torsk
Torsk, sild og rødspætte er historisk set nogle af de
økonomisk vigtigste arter for dansk fiskeri. Trods
forbedringer i torskebestanden i Nordsøen og
Skagerrak er bestanden endnu ikke på et sikkert
bæredygtigt niveau. I Kattegat er bestanden nået
ned på et kritisk niveau. I Nordsøen er der sket en
gradvis forbedring. Gydebiomassen var historisk lav
i 2006, men er steget i de sidste år, så den nu ligger
omkring minimumsgrænsen. I den vestlige Østersø
er bestanden over den bæredygtige grænse, men
fiskeridødeligheden er endnu lidt for høj til at sikre en
bæredygtig udnyttelse.t
Torsk i Kattegat
Landinger i 1.000 t
25
Gydebiomasse i 1.000 t
40
35
20
30
25
20
10
15
10
5
0
0
15
FigUr 4.3.1a
Udvikling i landinger og
gydebiomasse for torsk i
Kattegat.
---
= grænseværdi for
bæredygtig udnyttelse af
bestanden [1].
5
Natur og Miljø 2014
79
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0086.png
Sild
Sildebestanden i Nordsøen ligger inden for sikre
biologiske grænser. Bestanden af den forårsgydende
sild, der sammen med torsk og brisling er den mest
udbredte fiskeart i den vestlige Østersø, er blevet
mindre de sidste år og lå i 2012 lige omkring græn-
Sild i vestlige Østersø
Landinger i 1.000 t
250
reFereNcer
[1]
ICES, 2014
[2]
Naturstyrelsen, 2012
sen for bæredygtig udnyttelse. Silden har altid været
genstand for et stort erhvervsfiskeri, og den er af stor
værdi som føde for andre vigtige kommercielle fisk,
havfugle og marine pattedyr.
Gydebiomasse i 1.000 t
350
300
200
250
150
200
150
100
FigUr 4.3.1b
Udvikling i landinger og
gydebiomasse for sild i den
vestlige del af Østersøen.
---
= grænseværdi for
bæredygtig udnyttelse af
bestanden [1].
100
50
50
0
0
Rødspætte
Rødspættefiskeriet i Kattegat, Sundet og bælterne er
faldet til et lavt niveau, og gydebiomassen har været i
fremgang siden 2009. Den nuværende fiskeriintensi-
tet er formentlig tilstrækkelig lav til at sikre en bære-
dygtig udnyttelse. I Nordsøen er fiskeridødeligheden
faldet til et bæredygtigt niveau, og gydebiomassen
ligger langt over de kritiske grænser og er fortsat
stigende.
rødspætte i Nordsøen
Landinger i 1.000 t
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Gydebiomasse i 1.000 t
700
600
500
400
300
200
100
0
FigUr 4.3.1c
Udvikling i landinger og
gydebiomasse for rødspætte
i Nordsøen.
---
= grænseværdi for
bæredygtig udnyttelse af
bestanden [1].
80
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0087.png
Natur og Miljø 2014
81
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0088.png
4.4 Den marine natur
• Næringsstoftilførslen fra land udgør en trussel
for de marine naturtyper
• Havmølleparker kan påvirke havbunden
negativt, men en kombination af reduceret
fiskeriintensitet og nye ”hårde strukturer” har
øget mangfoldigheden af habitater
• Genopretning af stenrev ved Læsø er en stor
succes for biodiversitet, herunder fiskearter
og store algearter
Udfordringen
Havets forarmede oaser
Når man ser bort fra fiskeri, bliver havets natur-
værdier ofte overset, og de marine naturtyper er
generelt truet af menneskelige påvirkninger. Det
skyldes næringsstoftilførslen fra land til havet,
hvilket forringer vandkvaliteten, fordi næringsstof-
ferne øger planktonproduktionen og dermed fører
til dårlig sigtbarhed. Fiskeri med bundtrawl kan også
udgøre en trussel for de marine naturtyper. Stenrev
har tidligere været påvirket af stenfiskeri, hvilket
nu er forbudt. Råstofindvinding og klapning af
havnesediment kan desuden lokalt give en negativ
påvirkning.
Stenrev er marine oaser med stor naturværdi og en
mangfoldighed af arter. De består af lokale områder
med sten i mange forskellige størrelser, og de er skabt
i forbindelse med isens tilbagetrækning ved slutnin-
gen af sidste istid i Danmark. Stenrev er attraktive for
fiskeriet, da der ofte er store tætheder af fiskearter på
og omkring stenrevene, der ynder de frie vandmasser.
Målsætninger
God miljøtilstand
Danmark er via havstrategidirektivet forpligtet til at
fastlægge miljømål for vore havområder. Målet ”god
miljøtilstand” er defineret i havstrategidirektivet som
tilstanden i økologisk mangfoldige og dynamiske
oceaner og have, der er rene, sunde og produktive
inden for rammerne af deres naturlige vilkår. Udnyt-
telsen af havområderne skal ske på et bæredygtigt
niveau, så nuværende og fremtidige generationers
muligheder for anvendelse og aktiviteter sikres [1].
Direktivet konkretiserer god miljøtilstand nærmere
ved at beskrive, hvornår et givent økosystem kan si-
ges at have en god miljøtilstand. Der er i Danmarks
havstrategi opsat målsætninger for habitater som
stenrev, for grad af biodiversitet og dækningsgrad
af makroalger. Stenrev er i øvrigt beskyttet under
habitatdirektivet og er en del af udpegningsgrund-
laget i 65 Natura 2000-områder. På alle stenrev og
deres omliggende miljø i Natura 2000-områderne
er det målet at stoppe fiskeri med bundslæbende
redskaber. De første forbud trådte i kraft i 2013.
82
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0089.png
Status
Ringe tilstand i marine naturtyper
På havbunden og i den frie vandfase findes der
andre naturværdier, der kan opdeles i naturtyper. I
de indre danske farvande er det i Natura 2000-om-
råder blevet kortlagt, hvor bestemte marine
naturtyper forekommer. Kortlægningen inkluderer
sandbanker med vedvarende dække af havvand,
revformationer og boblerev [2]. Disse naturtyper er
blandt andet beskyttet via udpegningen af Natura
2000-områder, der tilsammen dækker 17,7 % af det
danske havareal (9.573 km²). Sandbankerne kan
være revler eller lavvandede områder med ålegræs-
bede eller bevoksninger af makroalger.
Naturtilstanden i seks af landets syv marine na-
turtyper, som findes i både den atlantiske og den
kontinentale biogeografiske region i Danmark, er
vurderet for ringe (”ugunstig”) i Natura 2000-om-
råder i den seneste indrapportering til EU [3]. Det
drejer sig om sandbanke, vadeflade, lagune, bugt,
rev og boblerev. Dette skyldes især eutrofiering og
påvirkninger fra bundskrabende fiskeredskaber. Kun
den sjældne naturtype ”flodmundinger” er vurderet
at have gunstig bevaringstilstand [3].
Genopretning af stenrev
Revformationer er primært stenrev eller boblerev,
hvor sidstnævnte er rev skabt af kalksten dannet af
mikrobiologiske processer i områder, hvor der udsi-
ver gas fra havbunden. I dette afsnit kan man læse
mere om betydningen af særlige forhold for en
naturtype som stenrev, såsom genopretning af sten-
rev i Kattegat samt etablering af havmølleparker.
Naturgenopretningsprojektet ”BlueReef” har
genoprettet og beskyttet et næsten 7 ha stort
område med stenrev ved Læsø Trindel i et allerede
eksisterende Natura 2000-område, 11 km nordøst
for Læsø i det nordlige Kattegat. Omtrent 6 ha
af det eksisterende stenrev blev stabiliseret, og
86.000 tons store sten blev lagt ud på revet i løbet
af projektet, der blev afsluttet i april 2013. Formålet
var at genskabe revets miljøtilstand og sikre gode
betingelser for bunddyr, alger og fisk [4].
Der er gennemført en overvågning af genopret-
ningens effekt ved at sammenligne forholdene før
og efter projektet. Det viser sig, at genopretningen
generelt har forøget revets biomasse og antal
individer [5]. Derved er den totale biomasse på revet
forøget med ca. 3 tons dyr og 6 tons alger estime-
ret fra målinger i 2007 og 2012. Optællinger inden
genopretningsprojektet begyndte viste, at der var
186 forskellige arter af alger og dyr i området. En ny
optælling efter stenrevets genopretning viste, at det
antal var forøget til 213. For dyrenes vedkommende
svarer det til en forøgelse på næsten 700 millioner
individer. Arterne omfattede makroalger, fisk og hhv.
fastsiddende og bevægelige dyr fra tre undersøgte
dybdeintervaller.
FigUr 4.4.1
Typisk algebevoksning på Læsø Trindel på 9,5 meters dybde.
Foto: Karsten Dahl, DCE.
Natur og Miljø 2014
83
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0090.png
Genskabelsen af revet betyder, at der er flere arter af
de flerårige makroalger i algesamfundene i forhold
til før genopretningen, og det er tegn på en større
stabilitet af samfundet. Der er også indvandret nye
arter til revet. For eksempel er der nu store forekom-
ster af Sønellike (Metridium
senile),
en blødkoral,
som ikke var at finde på revet tidligere.
Mængden af torsk i nærheden af revet er steget efter
genopretningen. Antallet af fisk med højere tilknyt-
ning til stenrev, primært læbefisk er også steget,
mens antallet af fladfisk er faldet i de lavvandede dele
af revet. Der er ikke kommet flere nye arter af fisk til
revet, men sammensætningen af arter har ændret sig.
Resultater fra fiskeundersøgelser viser, at Læsø
Trindel i stigende grad anvendes som opvækstom-
råde af fiskearter som torsk og sej, hvilket yderligere
tiltrækker fisk fra nærområderne, der finder føde på
revet. Stenrev er også levested for hummer, men da
det er en langsomt voksende art, kan man endnu
ikke afgøre, om genopretningen har gavnet arten.
Endelig er det påvist, at marsvin oftere færdes ved
det genoprettede rev og i længere perioder end før
genopretningen. Det tolkes som en forbedring af
revets økologiske kvalitet [6].
Havvindmøller som habitat
I danske farvande er der etableret 14 havmølle-
parker i løbet af de sidste 22 år, og flere er på vej.
Parkernes effekter på det omgivende havmiljø bliver
nøje overvåget.
Effekter på havbundens fauna og flora
Havmølleparker påvirker havbunden negativt, da
hvert enkelt møllefundament befæster og fjerner
den eksisterende havbund. Samtidigt har havmøl-
leparkerne dog øget mangfoldigheden af habitater
i de havområder, hvor de er opstillet. Antallet af dyr
og biomasse i områderne er steget. Stigningen kan
skyldes en kombination af reduceret fiskeriintensitet
og ny hårde strukturer under havets overflade i
form af selve det tekniske anlæg. Havmøllerne er
Adfærd hos sæler og marsvin har været overvåget
i forbindelse med anlæg af havmølleparkerne og
deres efterfølgende drift. Det viser sig, at sæler ikke
har ændret adfærd på grund af havmøller. Marsvin
ved havmølleparken på Horns Rev viste sig ikke at
blive påvirket, men ved Nysted havmøllepark var
deres aktivitet nedsat, både i anlægsfasen og op
til to år efter idriftsættelse af parken. Efter denne
periode var der ikke længere signifikante ændringer
i marsvinenes adfærd [9].
FigUr 4.4.2
Eksisterende havmølleparker
i danske farvande (screen
dump) [10].
opført i havområder, der overvejende var sand-
bund. Møllernes fundamenter virker som pletter
af hård bund, der ændrer bundforholdene fra at
være domineret af dyr, der lever i sandet, til at være
miljøer, der ligner stenrevssamfund.
Havmølleparker påvirker ikke generelt antallet af fisk
i området, og hvilke arter der forekommer [7]. Op-
sætningen af havmøller på Horns Rev førte kun til
mindre ændringer i artssammensætningen af fisk i
området. Tæt på hvert vindmøllefundament var der
flere arter, som normalt lever ved rev, såsom hav-
karusse (Ctenolabrus
rupestris),
ålekvabbe (Zoarces
viviparous)
og stenbider (Cyclopterus
lumpus).
Havmølleparker kan påvirke adfærden hos hav-
fugle, idet de ikke færdes i området efter opsætning
og derved mister det som levested. Havmøller kan
også virke som en barriere for fuglene, og der er ri-
siko for kollisioner. Fugle undgår generelt vindmøller,
også efter anlægsfasen [8], så kollisioner forekom-
mer sjældent.
reFereNcer
[1]
EU-Direktiv 2008/56/EF
[2]
Nielsen et al., 2012
[3]
Bach & Fredshavn, 2013
[4]
Dahl, 2013
[5]
Naturstyrelsen, 2013
[6]
Støttrup et al., 2013
[7]
Leonhard et al., 2011
[8]
Danish Energy Agency,
2013
[9]
Graabæk et al., 2007
[10]
Energistyrelsen, 2014
84
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0091.png
Natur og Miljø 2014
85
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0092.png
4.5 Marine pattedyr
• Bestanden af spættet sæl har været i frem-
gang siden 1980
• Opgørelser af marsvinebestanden i den
danske del af Nordsøen varierer mellem
41.000 og 57.000 og i de indre farvande
mellem 13.500 og 22.000. På grund af få år
med tællinger er det ikke muligt at vurdere
udviklingen
• I Østersøen er marsvinebestanden lille og
vurderes at være stærkt ugunstig
Udfordringen
Marine pattedyr som indikatorer for miljøtilstanden
Større dyr, herunder marine pattedyr som sæler
og hvaler, er en vigtig del af økosystemet i både
kystnære og åbne farvande. De er øverste led i
fødekæden og indikerer fødekædens opbygning,
funktion og grad af forstyrrelse. De er derfor valgt
som centrale indikatorer for miljøtilstanden i udka-
stet til Danmarks Havstrategi.
I danske farvande ses jævnligt to sælarter: spættet
sæl og gråsæl, og tre hvalarter: marsvin, hvidnæset
delfin og vågehval. Spættet sæl er langt den mest
almindelige sæl i Danmark og marsvin den mest
almindelige hval.
Truslerne mod sælerne er blandt andet udbrud af
epidemier, som tidligere har været skyld i stor ned-
gang af bestanden af spættet sæl. En af truslerne
mod marsvin er bifangst. Marsvin opholder sig i de
produktive områder af havet, som ofte er sammen-
faldende med gode fiskepladser. Fiskerene risikerer
derfor at få marsvin i deres net som bifangst.
Flere miljøgifte ophobes gennem fødekæderne, så
koncentrationer i hvaler og sæler, der udgør toppen
af fødekæde, er meget større end i byttedyrene.
Herudover er marsvin sårbar overfor støj og forstyr-
relser ved anlæg af broer eller havmølleparker og
ved skibstrafik.
Målsætninger
Stabile bestande og egnede ynglelokaliteter
Miljømålet for spættet sæl, der forekommer i de be-
skyttede områder i den danske del af Nordsøen og
Østersøen er, at antallet af ynglelokaliteter bevares
eller øges, og at arealet af nuværende og egnede
ynglelokaliteter bevares eller stiger.
Miljømålet for marsvin er, at bestandene er stabile
eller stigende, og at den utilsigtede bifangst af
marsvin reduceres mest muligt og som minimum
til et niveau under 1,7 % af den samlede bestands
størrelse.
Antal spættet sæl
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
Totalt antal spættede sæler
FigUr 4.5.1
Total antal spættede
sæler i de danske farvande
baseret på optællinger fra
fly i august. I 1976-1978 er
tallene estimeret ud fra ikke-
standardiserede tællinger.
For årene 1993, 1995, 1997 og
1999 er tallene fremkom-
met ved en interpolation.
De røde pile viser år med
epidemier [1].
86
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0093.png
Status
Spættet sæl i kraftig fremgang
Den samlede bestand af spættede sæler i Danmark
har været i fremgang de sidste 30 år. Selv om sæ-
lerne flere gange i løbet af perioden (1988 og 2002)
er blevet ramt af epidemier, som slog en stor del af
bestanden ihjel, er langtidstrenden en støt stigende
bestand fra ca. 2.000 individer i midten af 70’erne til
mere end 16.000 individer i 2012 [2].
De fire vigtigste populationer findes i Østersøen,
Kattegat, Limfjorden og Vadehavet. Antallet af sæler
i Limfjorden varierer betydeligt mellem årene, for-
mentlig på grund af skiftende fødetilgængelighed.
Antallet af sæler er stigende i de øvrige områder.
Gråsælen er Danmarks største rovdyr. En voksen
han kan veje op mod 300 kg og blive 2 m lang.
Gråsæl er fåtallig i Danmark, men findes i grupper i
Rødsand ved Læsø, på Anholt, ved Christiansø og
i Vadehavet. Den samlede danske bestand er svær
at anslå, fordi gråsælen er meget mobil. Siden 2003
har gråsælen ynglet i Danmark. Artens forekomst i
Danmark er stærkt stigende.
Sæler er følsomme over for forstyrrelser ved deres
liggepladser på strande, sandbanker og stenrev,
særligt i perioder, hvor de yngler og under pels-
skifte. Fiskeri indvirker ligeledes på sælernes
levevilkår, og unge sæler bifanges i ruser og garn.
Samtidig udgør især gråsæl et problem for fiskerne
ved at æde deres fangst og ødelægge deres garn.
Naturstyrelsen har i 2005 udarbejdet en national
forvaltningsplan, som blandt andet skal sikre, at der
bibeholdes en balance mellem sælernes beskyttelse
og menneskets påvirkning [3].
FigUr 4.5.2
Fordeling af marsvin i perioden 1997-2007 baseret på satel-
litmærkede dyr. Figuren viser positionstætheder af marsvin.
Grøn viser marsvin fra bestanden i de indre danske farvande,
blå indikerer marsvin fra Nordsø-bestanden. Idet Nordsø-
bestanden kun er repræsenteret ved individer mærket ved
Skagen, er fordelingen af populationen i Nordsøen ikke
retvisende. De sorte indramninger viser områder med størst
tæthed af marsvin [5].
De danske hvaler
Marsvinet er Danmarks mest udbredte ynglende
hval. Man regner med, at der er tre populationer i
de danske farvande; en population i Nordsøen, en i
de indre danske farvande og en i Østersøen. Det er
generelt vanskeligt at opgøre bestandsstørrelser af
hvaler og bestandsopgørelser for Nordsøen og de
indre farvande er usikre. I den danske del af Nord-
søen blev bestanden i 1994 opgjort til ca. 57.000
marsvin, og i 2005 til ca. 41.000 [1,4].
I Kattegat, Øresund, Bælthavet og den vestlige
Østersø er bestanden i 1994 opgjort til ca. 22.100
marsvin og i 2005 til ca. 13.600 [1,5]. I en ny under-
søgelse fra 2012 er denne bestand estimeret til lidt
over 18.000 marsvin [6]. De relativt få og usikre
bestandsopgørelser betyder, at evt. udviklinger ikke
kan vurderes. Bestanden i Østersøen er meget lille
på bare få tusinde marsvin, og bestanden blev i
2013 vurderet til at være stærkt ugunstig.
Hvidnæset delfin og vågehvaler lever på åbent
vand i Nordsøen og Skagerrak med hver en samlet
bestand på ca. 10.000 hvaler. De danske andele er
ukendte.
reFereNcer
[1]
Henriksen et al., 2012
[2]
Hansen, 2013
[3]
Skov- og Naturstyrelsen,
2005
[4]
Hammond et al., 2013
[5]
Sveegaard et al., 2011
[6]
Sveegaard et al., 2013
Natur og Miljø 2014
87
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0094.png
4.6 Miljøfarlige stoffer
• Lave koncentrationer af toksiske stoffer i dyr
er vigtige for en god miljøtilstand
• Forbud og effektiv rensning virker – indhold af
TBT i blåmuslinger er siden 1998 reduceret til
en fjerdedel, og indholdet af oliestoffer til en
tredjedel
• Stadig problemer med nogle stoffer – kon-
centrationen af kviksølv ligger stadig over
miljøkvalitetskravet
Udfordringen
At sikre en god vandkvalitet og undgå risici fra miljøfarlige stoffer
Mens flere af de traditionelle miljøfarlige stoffer
bliver reguleret, og koncentrationerne falder mere
eller mindre hurtigt til ”sikre” niveauer, så ”opdages”
hele tiden nye stoffer med mere komplicerede
virkninger såsom hormonforstyrrende stoffer. I
dag vurderes de miljøfarlige stoffer individuelt, dvs.
der foretages en fare- og risikovurdering af stof-
ferne enkeltvis, og der fastsættes eventuelt på den
baggrund miljøkvalitetskriterier for stofferne. Miljøet
udsættes imidlertid for flere forskellige stoffer fra
mange forskellige kilder samtidig, og der er ikke
enighed om, hvordan effekten af sådanne blandin-
ger, de såkaldte kombinationseffekter eller cocktail-
effekter, skal vurderes eller reguleres.
Målsætninger
God kemisk tilstand i havet og lave koncentrationer af toksiske stoffer i dyr
Med udgangspunkt i Miljømålsloven [1] og Dan-
marks Havstrategi [2] er det et overordnet mål, at
der skal være god kemisk tilstand i alt overflade-
vand og i havet. God kemisk tilstand betyder, at alle
miljøkvalitetskrav (dvs. koncentrationer) for de miljø-
farlige forurenende stoffer, der er fastsat af EU-krav,
skal være overholdt. På grund af lave koncentratio-
ner i vandet og dynamiske forhold er det ikke prak-
tisk muligt at bestemme repræsentative niveauer
for stoffernes koncentration i vandet i havet.
I stedet kan man på basis of stoffers koncentration
i sediment eller marine dyr vurdere, om miljøtil-
standen er påvirket. For kviksølv er der fastsat et
miljøkvalitetskrav på maksimalt 20
µg
kviksølv per
kg kød, og for methyl-naphthalener (toksiske olie-
komponenter) må koncentrationen ikke overstige
2,4 mg/pr. kg kød.
Forskellige internationale organisationer har end-
videre udarbejdet vejledende grænser for toksiske
stoffer i marine dyr, f.eks. er et indhold på 12
µg/kg
for tributyltin (TBT) i muslinger foreslået af havkon-
ventionen OSPAR. Ved koncentrationer over denne
grænse kan effekter i økosystemet ikke afvises.
88
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0095.png
Status
Indholdet i dyr er faldet, men kravene er ikke overholdt for alle stoffer
Koncentrationen af kviksølv i fisk har været fal-
dende i Øresund, hvor tilførslen tidligere var høj fra
København på grund af udledning af utilstrækkeligt
behandlet spildevand (figur 4.6.1). Koncentrationen
af kviksølv er kun svagt faldende, fordi sedimen-
tet stadig indeholder høje koncentrationer som
langsomt frigives til vandfasen og kan optages i fisk.
Til sammenligning har kviksølvkoncentrationen i
fisk fra Storebælt været uændret siden 1980. Både
i Øresund og i Storebælt ligger koncentrationen
af kviksølv betydeligt over miljøkvalitetskravet på
20
µg
Hg/kg kød, men hverken her eller i andre
farvande overskrides grænseværdien for konsum
på 500
µg
Hg/kg.
Koncentrationen af antibegroningsmidlet TBT i
muslinger har vist et dramatisk fald siden 2000
Storebælt
som følge af forbud mod anvendelse til småbåde
og kommercielle fartøjer [3]. Gennemsnittet for
danske kystvande og havområder nærmer sig den
anbefalede grænseværdi på 12
µg/kg
(figur 4.6.2).
Koncentrationen af tjærestoffer (PAHer) i blåmuslin-
ger er faldet til ca. en tredjedel siden 2000. Vurderet
ud fra tendenslinjen ser faldet ud til at fortsætte
(figur 4.6.2). Et tilsvarende fald ses også for oliekom-
ponenter tilhørende gruppen af methyl-napthalener.
Her ligger koncentrationen langt under miljøkvali-
tetskravet på 2,4 mg/kg.
I forhold til kombinationseffekter af kemiske stoffer
arbejder Danmark for, at der opbygges viden på
området, og at der tages højde for kombinationsef-
fekter ved risikovurdering af kemiske stoffer, når det
er muligt, se også afsnit 8.5.
Øresund
reFereNcer
[1]
LBK nr. 932, 2009
[2]
Naturstyrelsen, 2012
[3]
BKI nr. 39, 2008
[4]
DCE, 2013
400
350
300
250
200
150
100
50
0
400
350
300
250
200
150
100
50
0
FigUr 4.6.1
Tidslig variation af kviksølv
i filet fra skrubber fanget i
Storebælt og i Øresund. Fal-
det i Øresund er beskrevet
ved en eksponentialfunktion.
De vandrette linjer viser
miljøkvalitetskravet på 20
µg
hg/kg kød [4].
TbT i blåmuslinger
TBT ( g/kg)
120,0
100,0
80,0
60,0
40,0
20,0
0,0
Sum (PAH) relativ konc
2,0
1,8
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0
PAH i blåmuslinger
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
PAH-Blåmusling
Expon. (PAH-Blåmusling)
Napthalener-Blåmusling
FigUr 4.6.2
Tidslig variation af organiske
forureninger i blåmuslin-
ger fra danske farvande.
Værdierne viser gennemsnit
af data fra 7-16 stationer
fordelt i indre farvande og to
fra Vadehavet. Kun stationer
med mere end syv årsvær-
dier i perioden 1999-2012 er
medtaget i gennemsnit. TBT
og methyl-napthalener vist
som koncentration, mens
sum PAH er vist som relative
værdier hvor 2006 = 1 [4].
Natur og Miljø 2014
89
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0096.png
4.7 Case: Bæredygtig
arealanvendelse på havet
• Nyt EU-direktiv sætter rammerne for planlæg-
ningen af aktiviteter på havet
• I fremtiden forventes et øget pres på udnyt-
telse af havets ressourcer og arealer
Udfordringen
kamp om havet
Det danske havareal er på ca. 105.000 km
2
– og der
kan blive kamp om pladsen. Verdens stigende be-
hov for energi og fødevarer øger presset for at ud-
nytte havets arealer og ressourcer. Samtidig imple-
menteres i disse år flere EU-miljødirektiver, der har
til formål at beskytte fugle og marine habitater samt
sikre god vandkvalitet. Fremtidens store udfordring
er derfor at sikre god miljøtilstand og vandkvalitet i
havet og samtidigt give plads til en rentabel vækst i
de erhverv, der udnytter og påvirker vandmiljøet.
Et nyt EU-direktiv er på vej
Havets arealanvendelse
Et nyt EU-direktiv om planlægning på havet,
således som det kendes fra den fysiske planlæg-
ning på land, er på vej. Formålet er at fremme en
bæredygtig økonomisk vækst i aktiviteterne og en
bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcerne.
Bæredygtige og miljømæssigt forsvarlige aktiviteter
skal sikres igennem en økosystembaseret tilgang til
havplanlægningen.
I Danmark betyder det, at sektorplaner og aktiviteter
på havet skal koordineres og samtænkes på tværs
af sektorer.
De marine beskyttede områder og Forsvarets for-
buds- og øvelsesområder er de interesser, der i dag
optager de største marine arealer. Med vedtagelse
og implementering af habitatdirektivet steg arealet
af særligt beskyttede områder (Natura 2000)
markant, og implementering i disse år af Vandram-
medirektivet og Havstrategidirektivet sikrer ligeledes
beskyttelse af havmiljøet.
Overfiskeri af de naturlige fiskebestande og den
hastigt stigende verdensbefolkning øger behovet
FigUr 4.7.1
Mange erhverv, offentlige
interesser og miljøhensyn
skal tilgodeses, når udnyt-
telse af havets arealer skal
planlægges [1].
90
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0097.png
TAbeL 4.7.1
Havets arealanvendelse. Omtrentlige arealer der i dag anven-
des af forskellige interesser og erhverv [1].
erhverv/ interesse
EU fuglebeskyttelses-
og habitatområder
Militært terræn og andre
marine forbudsområder
Sejlruter, inkl. sikkerhedszone
Kabel og rør
Råstofindvinding/ råstof
områder
Olie- og gasinstallationer
Større planlagte infrastruktur
projekter,
her Femernbælt forbindelsen
Klappladser
Havbrug
Areal ialt Areal-indre
km
2
km
2
18.722
14.489
5.761
3.463
939
600
215
63
5
7.134
5.663
1 .993
450
0
215
44
5
FigUr 4.7.2
I de indre danske farvande
er der mange interesser for
at udnytte de samme area-
ler, mens der i Nordsøen ikke
umiddelbart er så mange
modstridende interesser [1].
for akvakulturproduktion. De danske havbrug
producerer i dag ca. 11.000 tons fisk og skaldyr i
havbrug om året. Regeringen og erhvervets mål er
at øge produktionen med 50 %, hvoraf den største
del forventes på havet. Den kystnære produktion
er dog i konflikt med de overordnede ønsker om at
reducere næringsstoftilførslen til kystområderne. En
udvidelse af produktionen til de mere åbne områder
kan måske sikre vækst i erhvervet forudsat, at det kan
ske med en acceptabel lav påvirkning af havmiljøet.
Trafikerede farvande
De danske farvande er nogle af de mest trafikerede
i verden. Sikkerhedszoner omkring sejlruter, kabler
og rør udgør væsentlige arealer i de indre danske
farvande. Skibstransporten forventes at blive større i
fremtiden. Tendensen er, at skibene bliver større, så
selvom der skal transporteres mere gods, sker der
ikke nødvendigvis en tilsvarende stigning i antallet
af skibe.
Større havne, flere anlæg
Mange danske havne er i gang med eller har planer
om udvidelser, og planerne for den faste forbindelse
over Fehmern Belt mellem Danmark og Tyskland er
allerede langt. Det kan derfor forventes, at der sker en
stigning i havarealet, der anvendes til større marine
infrastrukturanlæg.
Der vil derfor opstå et øget behov for marine råstof-
fer til kystfodring og store anlægsopgaver som
eksempelvis opfyldninger til havneudvidelserne.
Flere havvindmøller
28 % af elektriciteten i Danmark kom i 2011 fra
vedvarende energi fra vindmøller. Og den andel skal
øges. Der er i øjeblikket planer om opførelse af op til
seks nye kystnære havmølleparker. Udviklingen går
imod større og mere effektive møller og dermed
også stigende krav til placeringen, så møllerne
forstyrrer mennesker og miljø mindst muligt.
reFereNcer
[1]
Naturstyrelsen, 2013
Natur og Miljø 2014
91
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0098.png
TEMA 5
klimaforandringer
92
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Det globale klima ændrer sig, og ændringerne har
været særligt mærkbare i de senere år. Effekterne
er tydeligst på land, i vandet samt på indlandsisen
og havisen ved polerne. Den altoverskyggende
klimaudfordring for verdenssamfundet er derfor at
reducere udledning af drivhusgasser, så ophobning
af gasser i atmosfæren bremses og reduceres. Ud-
fordringen består blandt andet i via internationale
aftaler at opnå enighed om mål og midler til at nå
synlige resultater.
Udledning af drivhusgasser kan blandt andet redu-
ceres ved et lavere forbrug af fossile brændsler, ved
at reducere udledningerne fra husdyrhold og tra-
ditionel landbrugspraksis, ved at øge anvendelsen
af ikke-fossile og vedvarende energikilder eller ved
øget kulstofbinding i skov. Et af de centrale værktø-
jer til at understøtte reduktionen af udledninger af
drivhusgasser er EU’s CO
2
-kvotesystem. Prisen på
en CO
2
-kvote har dog hidtil været på et forholdsvist
lavt niveau, og transportsektoren (på nær flytrans-
port) er ikke reguleret af kvotesystemet. Udover
udledningen via afbrænding af fossile brændsler
kommer der også drivhusgasser fra landbrug samt
fra forskellige industrielle processer.
I Danmark er udledningen af drivhusgasser faldet
siden 1990’erne og frem til i dag. Men samtidig er
det danske klima under stærk forandring på grund
af de globale klimaforandringer. Temperaturen er
steget ca. 1,5 °C siden 1873, og den årlige nedbør
er i samme periode steget med 100 mm. Vejret er
blevet vildere med hyppigere orkaner, orkanagtige
storme og skybrud. Arealanvendelsen i udvalgte by-
områder, naturområder og landbrugsområder skal
tilpasses, så de bedre kan håndtere de forventede
større og varierende nedbørsmængder. Vandstan-
den i havene omkring Danmark er steget knap 10
cm i perioden 1970-2012, og havtemperaturen er
stigende. Et andet resultat af de begyndende klima-
forandringer er mere pollen i luften en større del
af året, hvilket forventes at give flere allergitilfælde i
Danmark.
Danmark er kommet godt i gang med at anvende
vedvarende energikilder til energiproduktion.
Samtidig arbejder kommunerne med ambitiøse
klimatilpasningsplaner, som i de kommende år skal
dæmme op for effekterne af klimaforandringerne.
Natur og Miljø 2014
93
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0100.png
5.1 Udledning af
drivhusgasser
• Danmarks udledning af drivhusgasser er
begyndt at falde, og den samlede udledning
er faldet med 18 % i perioden fra 1990-2011
• Udledningen fra energisektoren er siden 2007
og frem til 2011 reduceret (fra 58 % til 55 %)
• Det relative bidrag fra transportsektoren er
steget (fra 21 % til 23 %) til trods for, at den
absolutte udledning fra transportsektoren er
faldet fra 2009-11
Udfordringen
Den globale udledning af drivhusgasser er en stor udfordring
Udledningen af drivhusgasser fra menneskelige
aktiviteter påvirker det globale klima. Ophobning
af CO
2
og andre klimagasser lægger sig som et låg
i atmosfæren, hvilket hæmmer jordens varmeud-
stråling. Konsekvensen bliver, at der sker ændringer
af jordens klima. CO
2
og andre klimagasser dannes
som følge af menneskets forbrug af fossile brænd-
sler og af andre menneskelige aktiviteter såsom
landbrugsproduktion, arealanvendelse i landbruget
og affaldshåndtering.
For at bremse ophobningen af CO
2
og andre
klimagasser i atmosfæren er det nødvendigt at re-
ducere hele verdens udledninger af drivhusgasser.
En reduktion af udledningen af drivhusgasser kan
foretages blandt andet ved at fremme anvendelse
af visse ikke-fossile brændsler (vedvarende energikil-
der) og ved at reducere energiforbruget.
Forhold omkring omstillingen til anvendelse af vedva-
rende energi i energisektoren er beskrevet i afsnit 7.3.
Målsætninger
Co
2
-udledningen ønskes reduceret med 40 %
Det er regeringens mål, at Danmarks udslip af
drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 % i forhold
til niveauet i 1990 [1]. Som led i et samlet EU-mål
om at reducere udledningerne med 20 % i 2020
i forhold til 1990, skal Danmark gradvist reducere
udledningerne i de ikke-kvoteregulerede sektorer
med 20 % i 2020 i forhold til 2005 [2]. Den danske
regering vil arbejde for, at der i EU fastlægges
bindende mål for energibesparelser og vedvarende
energi – også efter 2020 [3]. Regeringen har i et hø-
ringssvar til Kommissionens 2030-Grønbog støttet
et reduktionsmål vedrørende EU’s interne drivhus-
gasudledning i 2030 på 40 % i forhold til 1990 [3]. I
Danmarks udledning af drivhusgasser 1990-2011
Mio. tons CO -ækvivalenter
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
FigUr 5.1.1
Danmarks udledning af
drivhusgasser fra 1990 til
2011 [4].
Kyoto-protokollen har Danmark desuden forpligtet
sig til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i
perioden 2008-2012 med 21 pct. i forhold til niveauet
i 1990 [4].
94
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0101.png
Status
Udledningen af drivhusgasser falder
Den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark
fortsætter med at falde og er faldet jævnt hvert år
siden 2006, dog med 2010 som en undtagelse,
hvor der var en svag stigning i forhold til året før.
Denne udvikling vises i figur 5.1.1. I enkelte år kan ud-
sving i elproduktionen, som følge af import/eksport
af el, påvirke udviklingen i CO
2
-udledningen.
Udledningen af CO
2
, som er den mest dominerende
af drivhusgasserne, udgør ca. 80 % af den samlede
udledning. De andre betydende drivhusgasser er
lattergas (N
2
O) og methan (CH
4
).
Danmarks udledning af drivhusgasser er faldet med
18 % over perioden fra 1990 til den sidste kortlæg-
ning i 2011. Reduktionen i den samlede udledning
af drivhusgasser har siden 2006 været på 12 % og
alene 8 % fra 2010 til 2011. I de senere år er det især
produktionen af el og varme, som har resulteret i
en lavere udledning af drivhusgasser. Vedvarende
energikilder anvendes i stadig større udstrækning til
energiproduktion.
Størstedelen af Danmarks udledning af drivhusgas-
ser stammer fra fossile brændsler i energiforbruget.
Bidraget fra transportsektorens energiforbrug
udgør 23 % af drivhusgasudledningerne, mens land-
brugssektorens bidrag udgør 17 %. Udledningen fra
industrielle processer samt affalds- og spildevands-
håndteringen udgør en forholdsvis lille andel (5 %).
Siden 2007 og frem til 2011 er den procentvise og
relative udledning fra energisektoren reduceret (fra
58 % til 55 %), mens det relative bidrag fra transport-
sektoren er steget (fra 21 % til 23 %) til trods for, at
den absolutte udledning fra transportsektoren er
faldet fra 2009-11. I de kommende år forventes det,
at transportsektorens relative andel af den samlede
drivhusgasudledning fortsat vil stige [5].
I de kommende år forventes udledningen fra ener-
gisektoren at falde som resultat af omstillingen til an-
vendelse af mere vedvarende energi i denne sektor
[5]. En tilsvarende omstilling er påbegyndt i trans-
portsektoren, hvor der gennem de seneste år er
sket en væsentlig forbedring af energieffektiviteten
for nybilssalget. Den igangværende og kommende
elektrificeringen af jernbanenettet vil desuden redu-
cere dieselforbruget til denne transportform.
reFereNcer
[1]
Regeringen, 2011
[2]
Europa Kommissionen,
2010
[3]
Klima- Energi- og
Bygningsministeriet, 2013
[4]
Energistyrelsen, 2007
[5]
Nielsen et al., 2011
[6]
Nielsen et. al., 2013
Udledning af drivhusgasser i 2011 fordelt på sektorer
A ald
2%
Landbrug
17%
Energi Industri
55%
Andet
0%
Industrielle
processer
3%
FigUr 5.1.2
Udledning af drivhusgasser
i 2011 fordelt på forskellige
sektorer [6].
Transport
23%
Natur og Miljø 2014
95
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0102.png
5.2 Co2 i atmosfæren
• Koncentrationen af CO
2
i atmosfæren har
igen sat ny rekord i 2012 og er nået op på
394 ppm
• Den årlige stigning i CO
2
-koncentrationen var
i 1960’erne på 1 ppm, mens stigningen i de
seneste år er fordoblet og nu er oppe på 2
ppm per år
• Væsentlige reduktioner i udledningen af
drivhusgasser er nødvendige for at stabilisere
koncentrationen af CO
2
i atmosfæren
Udfordringen
Udledningen af drivhusgasser skal reduceres
Ophobning af CO
2
og andre klimagasser lægger
sig som et låg i atmosfæren, hvilket nedsætter
jordens varmeudstråling og resulterer i ændringer
af jordens klima.
CO
2
og andre klimagasser dannes bl.a som følge af
menneskets forbrug af fossile brændsler.
For at bremse ophobningen af CO
2
og andre klima-
gasser i atmosfæren er det nødvendigt at reducere
verdens udledninger af drivhusgasser [1].
Koncentration af cO
i atmosfæren
ppm
400
390
380
370
360
350
340
330
320
310
300
FigUr 5.2.1
Koncentrationen af CO
2
(kuldioxid) i atmosfæren fra 1959 til
2012 er målt i ppm (parts per million). Målingerne foretages
på Hawaii på Mauna Loa Vulkanen i 3,4 km’s højde [2].
Målsætninger
Co2-koncentrationen i atmosfæren
skal stabiliseres
Det er EU’s målsætning, at den globale tempera-
turstigning maksimalt må være 2 °C i forhold til
1750-niveauet. Denne stigning kan oversættes til at
CO
2
-koncentrationen i atmosfæren skal stabiliseres
på 450-500 ppm [1].
96
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0103.png
Status
Co2-koncentrationen i atmosfæren når ny højde
CO
2
ophobes i atmosfæren, og koncentrationen har
været jævnt stigende, siden den industrielle æra be-
gyndte i 1800-tallet, hvor værdien kun var omkring
280 ppm. I 2012 har CO
2
-koncentrationen sat ny
rekord, og værdien er nået op på 394 ppm.
I de senere år er ophobningen foregået med
forstærket effekt. I 1960’erne var den årlige stigning
på 1 ppm og stigende til 1,5 ppm i 1980’erne og
1990’erne. Den årlige stigning i koncentrationen af
CO
2
i atmosfæren er nået op på 2 ppm om året.
Stigningen i atmosfærens CO
2
-koncentration
skyldes primært udledninger fra forbruget af fos-
sile brændsler og sekundært fra udledninger fra
ændret arealanvendelser [3]. En del af udlednin-
gen af CO
2
absorberes i verdenshavene (og øger
surhedsgraden) og en del akkumuleres i naturlige
økosystemer [3].
reFereNcer
[1]
Det Europæiske Råd, 2007
[2]
National Oceanic and
Atmospheric Adminstration,
2013
[3]
IPCC, 2013
Natur og Miljø 2014
97
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0104.png
5.3 Danmarks klima
• Gennemsnitstemperaturen i Danmark er
steget med ca. 1,5 °C i perioden 1873-2012
• Den årlige nedbør i Danmark er steget med
ca. 100 mm fra 1873 til 2012
• Antallet af orkaner og orkanagtige storme
forekommer hyppigere end tidligere. Halvde-
len af orkaner og orkanagtige storme siden
1890’erne har fundet sted siden 1966
Udfordringen
klimaet ændrer sig
Danmarks klima er i konstant udvikling – det har
det været i fortiden, nutiden og vil især være det i
fremtiden, hvis de nuværende tendenser fortsæt-
ter. Det er især de globale klimaforandringer, som
har påvirket temperatur, nedbør og hyppigheden af
storme. Det forventes, at vintrene i fremtiden bliver
mere våde og somrene mere tørre, samtidig med
at vi får mere ekstremvejr med flere storme, kraftig
nedbør med oversvømmelser og stigninger af hav-
vandsniveauet.
Målsætninger
Temperaturstigningen skal bremses
Der er ikke fastsat nationale målsætninger for klima-
et i Danmark. EU har formuleret en målsætning om,
at den globale temperatur ikke må stige mere end
2 °C i forhold til det førindustrielle niveau. Tempera-
turen er allerede steget med ca. 1,5 °C i Danmark [1].
°C
10,0
9,5
9,0
8,5
8,0
7,5
7,0
6,5
6,0
5,5
5,0
Danmarks årsmiddeltemperatur
Årsmiddeltemperatur
Gauss-middelværdier
FigUr 5.3.1
Årsmiddeltemperatur fra 1873-2012. Den røde kurve viser
Gauss-middelværdier [2].
98
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0105.png
Status
Temperaturen og nedbørsmængden stiger
Opvarmningen af det globale klimasystem er utve-
tydig, og mange af ændringerne siden 1950’erne
er uden fortilfælde. Temperaturen i atmosfæren og
havet er steget, mængden af sne og is er mindsket,
vandstanden i havene er steget og nedbørsmøn-
strene er ændret [3].
Disse ændringer i klimaet ses også i Danmark. Tem-
peraturen i Danmark varierer mellem årene. DMI,
som foretager målingerne, har fundet, at årsmiddel-
temperaturen er mellem 5,8 °C og 9,5 °C.
Sammenlignes årsmiddelværdier for den tidligste
måleperiode fra 1873 til 1900 med de senere års
målinger (figur 5.3.1), ses en tydelig stigning fra 7 °C
til 8,5 °C. De laveste middelværdier er målt i 1879 på
5,8 °C. De højeste middelværdier er målt i 2007 på
9,5 °C. Siden 1873 er middeltemperaturen målt til
over 9 °C otte gange. Syv af disse tilfælde med mid-
deltemperaturer over 9 °C er sket siden 1989.
Ændringer af klimaet har vist sig at have en indfly-
delse på forekomsten af pollen og pollensæsonen,
hvilket beskrives i afsnit 5.6.
Ændringer af temperatur og nedbørsforhold kan
også få betydning for bl.a. høstudbytter og behovet
for at ændre afgrødevalget til det ændrede klima.
DMI foretager målingerne af den danske nedbør.
Nedbøren i Danmark er steget jævnt, siden de
systematiske målinger startede i 1873. Den årlige
nedbørsmængde er steget fra 650 mm i 1870’erne
til 750 mm i de senere år. Det er en stigning på ca.
15 %. Samtidig bliver et større og større areal ramt
af meget store nedbørhændelser. Målt over de
seneste 50 år har der været en stigning på 2 % om
mm
950
900
850
800
750
700
650
600
550
500
450
Danmarks årsnedbør
Årsnedbør
Gauss-middelværdier
FigUr 5.3.2
Årsnedbøren fra 1873-2012. Den røde kurve viser
Gauss-middelværdier [2].
året i det areal, som får ekstremregn (mindst 60
mm nedbør på 24 timer) [4]. De øgede nedbørs-
mængder stiller krav til udvikling af nye innovative
klimatilpasningsløsninger. Derved gives nogle helt
nye muligheder for at medvirke til den grønne
omstilling og skabe nye værdier for samfund og
borgere med udgangspunkt i vandsektoren. Disse
muligheder er beskrevet i afsnit 5.7 om grønne
klimatilpasningsløsninger.
Der har været registreret 27 orkaner (klasse 4) og
orkanagtige storme (klasse 3 og 4) siden observa-
tionerne startede i 1890’erne. Mere end halvdelen
af disse orkaner og orkanagtige storme har fundet
sted siden 1966 og er derfor forekommet hyppigere
end i den første del af måleperioden [5]. To af de
kraftigste storme fandt sted i 1999 og i 2005 – stor-
men i 1999 var den kraftigste.
Efter den kraftige storm i 2005 (klasse 3) har Dan-
mark først i 2013 oplevet et meget kraftigt lavtryk,
som resulterede i en klasse 4-orkan.
reFereNcer
[1]
Det Europæiske Råd, 2007
[2]
Cappelen, 2013
[3]
IPCC, 2013
[4]
DMI, 2010
[5]
Cappelen, 2011
Natur og Miljø 2014
99
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0106.png
5.4 Effekter af
klimaforandringerne – vand
• Vandstanden i havet omkring Danmark er
steget med 9-10 cm i perioden 1970-2012
• Vandstandsstigningen ved Gedser har i perio-
den fra 1970-2012 været på 0,24 cm om året
• Vandstanden kan i de danske farvande stige
mellem 0,2 og 1,4 m inden år 2100
• Havtemperaturen har de sidste tre årtier
været højere end nogensinde før
Udfordringen
Vandstanden i havene stiger når, indlandsisen smelter
Verdenshavenes vandstand har været stigende,
siden de første målinger blev foretaget, og stigningen
har været højere end gennemsnittet i de senere år.
Den væsentligste årsag til vandstandsstigningen er
den stigende havtemperatur, afsmeltning af Grøn-
lands indlandsis samt afsmeltning af verdens øvrige
iskapper, inklusive Antarktis. For at standse denne
udvikling er det nødvendigt at reducere de globale
udledninger af drivhusgasser.
cm
25
20
15
10
5
0
-5
-10
Årlig middelvandstand 1891 - 2012
FigUr 5.4.1 Og FigUr 5.4.2
Årlig middelvandstand ved
Gedser for perioderne 1891-
2012 og 1970-2012 [3]. Den
stiplede linje viser tendensen
i måleperioden.
Målsætninger
Udledningen af drivhusgasser skal reduceres
Danmark skal opfylde sine forpligtigelser på klima-
og energiområdet i henhold til FNs Kyoto-protokol
og EU-aftaler [1,2]. EU har som målsætning, at tem-
peraturen i dette århundrede ikke må stige mere
end 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau. Dette
forudsætter sandsynligvis, at atmosfærens drivhus-
gaskoncentration ikke må overstige 450-500 ppm.
Som beskrevet i afsnit 5.1, er det regeringens mål, at
Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres
med 40 % i forhold til niveauet i 1990. Der findes
ingen konkrete målsætninger i forhold til klimaets
betydning for naturen.
cm
25
20
15
10
5
0
Årlig middelvandstand 1970 - 2012
100
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0107.png
Status
Vandstanden stiger, og
temperaturen øges i havene
DMI måler vandstanden ved forskellige målestatio-
ner i Danmark og har gjort det siden 1891. Data viser,
at vandstandsstigningen ved Gedser har været
ca. 10 cm siden 1970. I gennemsnit har stigningen
været 0,12 cm/år fra 1891 til 2012. Fra 1970 og frem til
2012 har den gennemsnitslige vandstandsstigning
ved Gedser været dobbelt så stor (0,24 cm/år). Hvis
vandstandsstigningen fortsætter med samme ha-
stighed de næste 50 år, vil vandstanden stige med
12 cm i denne periode. De dekadiske vandstands-
ændringer varierer meget mellem årene og mellem
målepositionerne. Set over længere perioder er der
god overensstemmelse mellem vandstandsændrin-
gerne ved de danske målestationer, når der tages
højde for landhævning.
Den gennemsnitlige globale vandstand, som har
været baseret på satellitobservationer siden 1993,
er steget 7 cm fra 1993 til 2012 [4]. DMI har i 2012
vurderet, at klimaændringerne kan få havniveauet
omkring Danmark til at stige mellem 0,2 og 1,4 m
i dette århundrede. DMI kan dog ikke angive sikre
øvre grænser for vandstandsstigninger langs de
danske kyster. DMI anbefaler, at anvende niveau-
erne angivet i tabel 5.4.1, men DMI tilråder at risikoen
for endnu højere stigninger inddrages i risikovur-
deringer [5]. I den seneste rapport fra IPCC angives
ikke værdier specifikt for Danmark, men det mulige
interval for den globale vandstandsstigning i år
Forventet stigning i
havvandstand
Havniveau
2050
0,1 - 0,5 m
2100
0,2 - 1,4 m
Middelvandstandsstigning
Landhævning
Vindbidrag ved stormflod
Estimat for stormflod, i alt
- (0,0 - 0,10) m - (0,0 - 0,2) m
0 - 0,10 m
0,0 - 0,60 m
0 - 0,3 m
0,0 - 1,7 m
TAbeL 5.4.1 Og FigUr 5.4.3
DMI’s bedste bud på vand-
standsstigninger de næste
100 år i meter, når der ses
bort fra landhævning. Den
sorte kurve viser middelvær-
dien, mens det grønne og
blå areal viser usikkerheden
henholdsvis globalt og
omkring Danmark [5].
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
2000
2025
2050
2075
2100
2100 angives til 0,28-0,97 m, og det tilsvarende
interval for den relative vandstandsstigning for
Ijmuiden i Holland angives til 0,3-1,1 m [6].
Gennemsnitstemperaturen i havoverfladen i de
åbne danske farvande svinger fra år til år, men har
generelt vist en stigende tendens siden 1960’erne.
I 2008 var gennemsnitstemperaturen højere end
nogensinde siden målingerne startede i 1965.
Temperatur i havoverfladen 1965-2012
11,0
10,5
10,0
9,5
9,0
8,5
8,0
7,5
7,0
reFereNcer
[1]
UN, 1998
[2]
Det Europæiske Råd,
2007
[3]
Hansen, 2013
[4]
National Oceanic and
Atmospheric Adminstration,
2013
[5]
Madsen et al., 2012
[6]
IPCC, 2013
[7]
Hansen (red.), 2013
FigUr 5.4.4
Gennemsnitstemperaturen
i havoverfladen af de indre
danske farvande, 1965-2012 [7].
Temperatur
5-års gennemsnit
Natur og Miljø 2014
101
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0108.png
5.5 Effekter af klimaforandrin-
gerne – havisen reduceres
• Arealet af havisen på den nordlige halvkugle
er reduceret med ca. 2 mio. km
2
i september
måned i perioden 2009 til 2012. Det er den
måned, hvor arealet af havisen er mindst
• Det årlige bidrag fra afsmeltningen til stignin-
gen i havniveauet er ca. 0,6 mm
Udfordringen
Synlige klimaeffekter ved polerne og på havisen
Øget afsmeltning af især den grønlandske indlands-
is bidrager til øget global vandstand, og havisen
i det arktiske ocean har, i den tid vi har kunnet
registrere tykkelsen via satellit, aldrig været tyndere,
end den er i dag.
Udledningen af drivhusgasser skal reduceres for
at temperaturstigningen kan stabiliseres, og for at
afsmeltningen af iskapperne kan stoppes.
Målsætninger
Internationale klimaforpligtelser
Danmark skal opfylde sine forpligtigelser på klima-
og energiområdet i henhold til FNs Kyoto-protokol
og EU-aftaler [1] og [2]. EU har som målsætning,
at temperaturen i dette århundrede ikke må stige
mere end 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau.
Dette forudsætter sandsynligvis, at atmosfærens
drivhusgaskoncentration ikke må overstige 450-
500 ppm. Der findes ingen konkrete målsætninger i
forhold til klimaets betydning for naturen.
FigUr 5.5.1
Udbredelsen af havis på den nordlige halvkugle i februar
måned for årene 2000 og 2009. Det grå område viser ud-
bredelsen af den tyndere vinteris, og det hvide område viser
udbredelsen af tyk polaris. Billederne er lavet på baggrund af
QuikSCAT satelite [2].
102
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0109.png
Status
Arealet af havis
Havisen i de arktiske have er en anden væsentlig
parameter til illustration af effekter af klimaændrin-
gerne. Havisen har siden 1970’erne været målt via
satellitter. Observationerne viser tydeligt, at store
dele af havisen er forsvundet i de sidste 35 år på
den nordlige halvkugle. Især inden for de seneste
10 år er afsmeltningen accelereret, og effekten ses
specielt i september måned, hvor isudbredelsen
er mindst. Havisen i polarhavet har aldrig været
tyndere og mere sårbar, end den er i dag.
Øget afsmeltning af verdens gletsjere og iskapper
vil, sammen med øget opvarmning af verdensha-
vene, resultere i en stigning i den globale havvand-
stand. Det er overvejende sandsynligt, at vand-
standsstigningen fremover vil være højere end den
stigning, der er observeret i perioden fra 1971-2010 [4].
Arealet af havisen er reduceret betydeligt i perioden
2003-2012. Det fremgår af figur 5.5.2, at arealet er
reduceret til næsten det halve i september måned
2012, hvor arealet af havisen er mindst, i forhold til
gennemsnittet for 1980’erne. Det fremgår ligeledes
af figuren, at arealet i september 2013 var på niveau
med arealet i 2009. Udbredelsen af havis er størst
i marts måned, og arealet er ikke faldet i lige så
betydelig grad siden 1980’erne, som det er tilfældet
for arealet i september.
Udbredelse af havis
Areal (millioner km
)
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
20
0
20
20
20
20
Marts
Marts, 1980'erne
September
September, 1980'erne
20
13
FigUr 5.5.2
Arealet af al havis på den
nordlige halvkugle i marts og
september 2003-2013 samt
gennemsnitet for 1980’erne [5].
09
05
07
3
11
reFereNcer
[1]
UN, 1998
[2]
Det Europæiske Råd,
2007
[3]
DMI, 2014
[4]
IPCC, 2013
[5]
IJIS, 2014
Natur og Miljø 2014
103
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0110.png
5.6 Effekter af
klimaforandringerne – pollen
• Klimaforandringer giver nye pollentyper, læn-
gere pollensæson, flere pollen og flere dage
med meget høje pollental
• Der forventes flere allergikere frem mod 2020,
og det resulterer i flere private og offentlige
udgifter
Udfordringen
Indikatorer for klimapåvirkningen på land
evalueres løbende nationalt og internationalt
for at identificere de bedst egnede.
Nogle af de indikatorer, som undersøges inden for
landbruget, er bl.a. ændringer i høstudbytter og be-
hovet for at ændre afgrødevalget efter de fremtidige
temperaturer og nedbørsmængder. Indtil nu har det
ikke været muligt at identificere klare og entydige
sammenhænge, hvilket ikke mindst skyldes, at der er
flere forskellige forhold, som indvirker på landbrugs-
produktion [1].
Derimod har det vist sig, at klimaændringer har ty-
delig indvirkning på forekomsten af pollen, herunder
fremkomsten af nye pollentyper, længere pollen-
sæson, flere pollen og flere dage med meget høje
pollental. Det vil formentlig resultere i, at der kommer
flere allergikere fremover.
Dage efter 1. januar
140
120
100
80
60
40
20
0
Start af pollensæson
FigUr 5.6.1 Og FigUr 5.6.2
Start af pollensæsonen base-
ret på metoden af Goldberg
et al. (1988) [2] og angivelse
af de årlige mængder af birk
og el i København fra over-
vågningsprogrammet [3].
Birk
Linear (Birk)
El
Linear (El)
Antal pollen
25.000
Årlige mængder pollen
Målsætninger
Fokus på belysning af klimaændringer i
miljøovervågningsprogrammet
I den løbende revision af miljøovervågningspro-
grammet vil Miljøministeriet bl.a. undersøge, hvor-
dan overvågningsprogrammet kan belyse klimaæn-
dringer, herunder om der er behov for at indarbejde
yderligere parametre.
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Birk
Linear (Birk)
El
Linear (El)
104
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Status
konsekvens for ændret pollensæson
Ændringer i temperaturen med varmere forår har
haft stor indvirkning på pollensæsonen. Pollensæso-
nen for birk er fremrykket med flere uger i forhold til
1970’erne og 1980’erne (figur 5.6.1). Trods forvent-
ning om stigende temperaturer i fremtiden er det
uklart, om den tidligere start på pollensæsonen vil
fortsætte. Ikke alle planter har en tidligere pollensæ-
son. Dette gælder f.eks. el [4].
En mulig forklaring på ændringerne er en kombina-
tion af varmere efterår og forår sammenholdt med
det krav, træerne har til en tilstrækkelig lang dva-
leperiode om vinteren [5]. Lokalt tilpassede træer
har en grænse for tilpasning til klimaforandringer
bestemt af deres genpulje. Samme komplekse for-
hold er gældende mht. pollenproduktion. En anden
mulig forklaring på den tidligere start af pollensæso-
nen er, at der tidligere på året ankommer pollen via
langdistancetransport fra f.eks. Polen og Tyskland.
Nogle pollenproducerende arter vil generelt produ-
cere flere pollen når der er et øget indhold af CO
2
i
atmosfæren [6]. Mere sol og stigende temperaturer
medfører ligeledes flere pollen i luften [7]. Til eksem-
pel er pollenmængden for birk i København øget
med mere end 400 % siden slutningen af 1970’erne.
(Figur 5.6.2). Mængden af pollen i atmosfæren
skyldes dog en kombination af, hvor mange pollen
den enkelte plante producerer, og hvor mange
pollenproducerende planter, der er i området [8].
De øgede pollenmængder i København kan derfor
skyldes klimaforandringer, ændringer i landskabet,
f.eks. opvækst af birkeskove og anvendelse af birk
som park og havetræ i og omkring København, eller
langdistancetransport [9a].
Introduktion af nye pollentyper
Ændringer i temperaturen med en længere
vækstsæson vil være gavnlig for flere pollenprodu-
cerende planter. Både hvad angår pollenproduktion
og udbredelse. F.eks. vil en længere vækstsæson
være gavnlig for avnbøg, der pt. har grænsen for
sin nordlige udbredelse i Danmark og det sydlige
Sverige [9b]. Ændringer i artsammensætningen for
træer kan til gengæld forventes at have en negativ
indflydelse på andre arter. F.eks. forventes dun- og
vortebirk at blive mindre almindelige.
Fremtidens klima er også gavnligt for den stærkt
allergifremkaldende plante bynke-ambrosie.
Bynke-ambrosie er i familie med grå-bynke, som
er almindelig i Danmark. Grå-bynkens biologi gør,
at den ikke får en væsentligt ændret pollensæson
[10]. Bynke-ambrosie er derimod en invasiv art i hele
Europa. Indtil for få år siden antog man, at den ikke
kunne sætte pollen og reproducere sig i Danmark,
da den kræver en længere vækstsæson end grå-
bynke. Bynke-ambrosie kan i dag producere pollen
og i favorable år også producere frø [11]. Pollen fra
bynke-ambrosie er registreret i varierende mæng-
der i Danmark siden 1999, hvoraf en del kommer
med vinden fra lande som Ungarn, Serbien eller
Ukraine [12]. Den primære kilde til bynke-ambrosie
i Danmark er fuglefoder, som er forurenet med frø
fra bynke-ambrosie [11]. På nuværende tidspunkt er
der ikke tegn på, at bynke-ambrosie har spredt sig i
naturen eller landbruget.
Et varmere klima kan betyde flere symptomer hos
de danske allergikere, der også er i risiko for at
udvikle allergi over for nye pollentyper som f.eks.
platan og bynke-ambrosie. De nye planter kan
betyde, at flere danskere udvikler allergi og det kan
medføre alvorlige symptomer ved krydsreaktioner
til fødevarer [13].
reFereNcer
[1]
Olesen, 2013
[2]
Goldberg et al., 1988
[3]
Sommer & Rasmussen,
2012
[4]
Newnham et al., 2013
[5]
Dahl et al., 2013
[6]
Rogers et al., 2006
[7]
Clot, 2001
[8]
Skjøth et al., 2010
[9a]
Skjøth et al., 2008a
[9b]
Skjøth et al., 2008b
[10]
Grewling et al., 2012
[11]
Smith et al., 2013
[12]
Sikoparija et al., 2013
[13]
Sommer et al., 2009
Natur og Miljø 2014
105
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0112.png
5.7 Case: Grønne
klimatilpasningsløsninger
Danmark skal i de kommende år bruge rigtig man-
ge penge på klimatilpasning for at imødegå effekten
af klimaændringerne. Disse nødvendige investerin-
ger har i de seneste år dannet grobund for, at helt
nye innovative vandløsninger har set dagens lys.
Løsninger, der er udtænkt som en mulighed for at
skabe nye værdier for mennesker og miljø, snarere
end som en foranstaltning til at løse et problem.
Disse initiativer kan ses som alternative løsninger
på nogle samfundsudfordringer. Løsningerne kan
bidrage til den grønne omstilling, hvor offentlige
myndigheder udbyder nye bæredygtighedsbasere-
de opgaver, som gør det muligt for virksomhederne
at udvikle nye innovative vandløsninger. Løsninger,
der kan give danske virksomheder nye muligheder
for vækst og alternativ produktion, og som også
kan give muligheder for at øge virksomhedernes
eksport af nye innovative vandløsninger.
Flere forskelige initiativer er i den seneste tid igang-
sat for at bidrage til denne udvikling. En af dem er
Klimainitiativet VANDPLUS i 2013.
VANDPLUS er igangsat af et partnerskab mellem
Lokale- og Anlægsfonden og Realdania i samar-
bejde med Naturstyrelsen. Tilsammen har parterne
uddelt 12 millioner kroner til udvikling og anlæg af
fire nytænkende projekter i Gladsaxe, Viborg, Solrød
og Frederiksberg, som alle viser, at det er muligt at
klimatilpasse og samtidig skabe værdier for bor-
gerne og byerne.
Disse cases er endnu på planlægningsstadiet og
således ikke udført. Som inspirationskilde til VAND-
PLUS projekterne findes bl.a. et afsluttet projekt
for den nye bydel Musicon i Roskilde. Projektet har
resulteret i etablering af et regnvandsbassin kombi-
neret med et skateranlæg og et rekreativt område.
Nedenfor resumeres inspirations-casen og et af
projekterne under VANDPLUS.
106
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0113.png
rabalderparken
Skateranlæg og regnvandsbassin i ét
Rabalderparken i Roskilde er et af de første anlæg
i Danmark, som forener regnvandsopsamling med
rekreative faciliteter og viser, hvordan en teknisk
løsning kan danne udgangspunkt for selvorganise-
rede aktiviteter og fungere som social løftestang for
lokalsamfundet [1].
Ved første øjekast ligner Rabalderparken et nyanlagt
aktivitetsområde for Roskilde bys børn og unge, som
på hjul indtager parkens skatebowl og -ramper. Langs
tribunerne samles venner, forældre og bedsteforældre
og ser til, og omkring den store bowl ses hængekøjer,
nyttehaver, grillpladser og andre aktivitetsfaciliteter.
Men leg, bevægelse og socialt samvær er ikke
Rabalderparkens primære funktion. Rabalderparken
ligger i udkanten af den nye kreative bydel Musicon i
Roskilde, hvorfra regnvand i tilfælde af skybrud ledes
ad kanaler til parkens skaterbowl, sø og nærtliggende
eng. Ved store regnskyl fyldes de tre regnvandsbas-
siner et for et – ved 10-års-regn står de alle fyldte.
Rabalderparken er et initiativ, der forsøger at
udnytte den overskudskapacitet, som regnvandsløs-
ninger ofte rummer. Bassinerne vil i størstedelen af
tiden ligge ubrugte hen. Det kombinerede anlæg er
i sidste ende blot 10 mio. kroner dyrere, end hvad et
regnvandsanlæg ville have kostet. Samtidig er det et
langt lavere beløb, end hvad anlæg til en lignende
park til rekreativ brug alene ville have kostet.
Med planlægningen af kombinerede anlæg følger
tværfaglige samarbejder, og Rabalderparken er
resultat af en række aktørers bidrag, hvor det lokale
forsyningsselskab, udenlandske betoneksperter,
skatere fra Hal 12, fonde og kommunalt ansatte har
bidraget med hver deres faglighed i projektudvik-
ling og udførelse. Rabalderparken har inspireret
mange andre projekter og vil fortsætte med at
være en inspirationskilde for nye projekter. Forhå-
bentlig vil ideen bag denne innovative vandløsning
også kunne anvendes af danske virksomheder i
forbindelse med eksportinitiativer.
VANDPLUS, gladsaxe Sportscenter
Vand på sidelinjen, klimatilpasning og PPP
Et af de spændende VANDPLUS projekter er ”Vand
på sidelinjen” i Gladsaxe, hvor der skabes en ny in-
novativ løsning med værdiskabelse for mennesker
og samfund, samtidig med at en udfordring med et
klimaproblem løses [1].
Gladsaxe Kommune og Nordvand viser i projektet,
hvordan man gennem klimatilpasning kan gen-
tænke det klassiske idrætslandskab og skabe nye,
uformelle aktiviteter for især piger og de ældre. Ud-
gangspunktet for projektet er Gladsaxe Sportscen-
ter, som udgør et 20 hektar stort idrætsareal med
traditionelle boldbaner og sportshaller, der i dag
primært er tiltænkt foreningslivet og med hensyn
til udendørsaktiviteter rummer fodbold, softball og
beachvolley.
Visionen med klimatilpasningsprojektet er at bruge
regnvandet til at aktivere banernes sidelinjer og
åbne det traditionelle idrætsområde op for nye,
uformelle aktiviteter, som kan gøre den traditionelle
idræt mere synlig og skabe steder for spontane
aktiviteter. I den forbindelse er særligt pigerne og de
ældre i de nærliggende boligområder i fokus.
Regnvandsteknisk giver det god mening at afkoble
Gladsaxe Sportscenter, idet de 20 hektar ligger på
toppen i et stort regionalt vandsystem. Tilbage-
holder man vandet i sportscenteret, aflaster man
derfor hele det øvrige vandsystem. Lokalt består
projektet i at aflede og opsamle regnvand via en
række damme og kanalsystemer mellem idrætshal-
lerne og langs fodboldbanernes sidelinjer. Derved
får idrætsanlægget en række helt nye rum til leg,
ophold og bevægelse, som giver ny identitet til
Gladsaxe Sportscenter og supplerer de traditionelle
baner på en måde, så stedet omdannes til et multi-
funktionelt idrætscenter med en bred brugerappel,
der samtidig integreres med den omgivne forstad.
reFereNcer
[1]
Naturstyrelsen, 2013
Natur og Miljø 2014
107
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0114.png
TEMA 6
Natur og biodiversitet
108
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Danmarks natur er et resultat af landskabets udvik-
ling siden de sidste istider og århundreders men-
neskelig påvirkning i form af landbrug, skovbrug,
fiskeri, byudvikling og ny infrastruktur. Landbruget
optager i dag to tredjedele af det danske landareal.
Naturen på land er derfor begrænset til mindre om-
råder, hvor lang tids kontinuitet, gode spredningsø-
kologiske forhold eller aktiv naturpleje og -genopret-
ning sikrer naturtyper og en vis artsrigdom. Langs
kysterne har Danmark unikke naturværdier, da der
er plads til en vis naturlig dynamik. Naturen i kystzo-
nen beskyttes bl.a. gennem planloven.
Over en fjerdedel af de undersøgte arter i den dan-
ske flora og fauna er i dag så truede, at de er på den
nationale rødliste. Samtidig er der dog en løbende
indvandring af nye arter fra nabolande. I nogle
skove kan man se tendenser til en positiv udvikling
i biodiversiteten, herunder en stigning i andelen af
naturnær skovdrift med f.eks. omlægning til urørt
skov. Via en målrettet indsats er tilbagegangen i bl.a.
rovfuglebestande stoppet: Den nationale bestand
af ynglende havørne er i 2013 på flere end 50 par –
arten kom først tilbage til Danmark som ynglefugl
for to årtier siden.
Der er dog fortsat store udfordringer for den danske
natur. I den lysåbne natur truer især tilgroning,
manglende græsning, næringsstofbelastning, una-
turlig hydrologi og fragmentering. Disse påvirknin-
ger betyder fortsat tilbagegang for karakteristiske
dyr og planter. En anden udfordring er den fortsatte
intensive skovdrift i de fleste danske skove, som
begrænser biodiversiteten. Det er desværre gået
tilbage for de almindelige danske fuglearter, og især
for de som lever i tilknytning til landbrugsarealer,
heder og overdrev.
De nuværende og kommende klimaforandringer
giver desuden et øget pres på biodiversiteten, bl.a.
fordi mange arter kan få øget behov for at flytte sig,
f.eks. hvis kystnære naturområder og levesteder
forsvinder som følge af havstigning. Andre klimare-
laterede problematikker er øget afstrømning, øget
næringsstofbelastning af kystvande og søer, øget
behov for kystsikring der modvirker dynamikken i
kystnaturen samt flere invasive arter, som truer den
nuværende flora og fauna.
Der er endnu seks år til at sikre, at Danmark lever
op til målene i EU’s 2020-biodiversitetsstrategi.
Optimering af den eksisterende naturforvaltning og
imødekommelse af klimaændringerne kræver sam-
menhængende naturplanlægning.
Natur og Miljø 2014
109
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0116.png
6.1 Den lysåbne natur
• De lysåbne naturtyper er arealmæssigt gået
væsentligt tilbage siden 1800-tallet og dæk-
ker i dag omtrent 10 % af Danmarks areal
• Foreløbige resultater fra opdatering af den
vejledende § 3-registrering viser, at det natur-
beskyttede areal er ca. 3 % større end tidligere
vurderet
• Mange arter knyttet til den lysåbne natur er
fortsat i tilbagegang
Udfordringen
Arealet er stabilt, men naturkvaliteten er forringet.
De lysåbne naturtyper overdrev, hede, mose, fersk
eng, klit og strandeng er naturtyper, som i vidt
omfang er afhængige af drift og pleje i form af
græsning, rydning eller høslæt. Arter som orkidéer,
dagsommerfugle og jordrugende fugle er tilpasset
netop de økologiske forhold i lysåben natur. Det se-
neste årti har arealet af lysåben natur været nogen-
lunde stabilt, men naturkvaliteten og den biologiske
mangfoldighed er i tilbagegang. Naturbeskyttelses-
lovens § 3 betyder sammen med udpegning af 252
Natura 2000-områder i Danmark en øget beskyt-
telse og mål om en aktiv forvaltningsindsats.
Naturkvaliteten i de lysåbne naturtyper er især
udfordret af kombinationen af manglende græs-
ning/høslæt, unaturlig hydrologi samt luftbåren
kvælstofbelastning, der forringer artsdiversiteten og
fremmer tilgroning. Tilgroning med højtvoksende,
næringselskende plantearter i den lysåbne natur
betyder en hurtigt nedgang i artsdiversiteten både
for de karakteristiske lavtvoksende planter som
starer, orkidéer og andre bredbladede urter samt
de insekter, der er tilknyttet den lavtvoksende flora.
Invasive arter og opsplitning af naturarealer er også
en trussel mod biodiversiteten i den lysåbne natur.
Ved naturgenopretning kan man genskabe de natur-
lige hydrologiske forhold i enge og moser, men der
kan gå lang tid, før den tidligere biodiversitet genetab-
leres - hvis det overhovedet sker. En forudsætning er,
at der er nærliggende lysåbne naturområder, hvorfra
arterne kan indvandre. Er der for langt til eksisterende
natur, bliver indsatsen ikke vellykket. Desuden kan
der lokalt være udfordringer med at finde græssere
(kreaturer, får og heste) til at holde arealet lysåben.
Ud fra den nuværende viden om klimaforandrin-
gernes omfang og mulige påvirkning forventes der
at være særlige udfordringer for lysåben natur, der
enten findes i kystzonen eller som er afhængig af
tilstrømmende, næringsfattigt vand. For strandenge,
der ligger mellem havet og bagvedliggende arealer,
taler man om ”coastal squeeze”. Hermed forstås, at
strandengene forventes at blive permanent over-
svømmet eller eroderet af havet, mens der bliver
bygget diger tæt på kysten for at beskytte land-
brugsjord, byer og veje mod havstigningerne. For
enge og moser forventes der, at en øget afstrøm-
ning, som følge af øget og voldsommere nedbør,
giver større tilførsel af næringsstoffer fra landbrugs-
oplande. Dette vil føre til en mere artsfattig lysåben
natur med øget risiko for tilgroning.
FigUr 6.1.1
Bevaringsstatus for 34 lysåbne, internationalt beskyttede natur-
typer vurderet i perioden 2007-2012. Kun tre kystnære naturty-
per er i gunstig bevaringsstatus – det omfatter de relativt artsfat-
tige habitatnaturtyper, der naturligt er ret forstyrrede levesteder
pga. vind og bølger: Enårig vegetation på stenet strandvolde;
Vadegræssamfund; Forstrand og begyndende klitdannelser.
Danmark er opdelt i en atlantisk og kontinental biogeografisk
region. Bevaringsstatus for naturtyperne er opgjort for begge
biogeografiske regioner. En naturtype tæller derfor som to ob-
servationer, hvis den findes i begge regioner. Summen af tallene
for de fire diagrammer er derfor større end 34 [1].
Strande og strandenge
Gunstig: 4
Stærkt
ugunstig: 6
Moderat
ugunstig: 3
Klitter og klipper
Ukendt: 2
Gunstig: 1
Stærkt
ugunstig: 11
Moderat
ugunstig: 10
enge og Moser
Moderat
ugunstig: 5
Stærkt
ugunstig: 10
Heder og overdrev
Stærkt
ugunstig: 11
110
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0117.png
Målsætninger
Stop for tilgroning af 110.000 ha lysåben natur
De lysåbne naturtyper heder, moser, strandenge,
ferske enge og overdrev er beskyttet af natur-
beskyttelseslovens § 3 mod tilstandsændringer.
Desuden er et stort areal med lysåbne naturtyper i
Natura 2000-områderne omfattet af habitatdirek-
tivets beskyttelse. Her er arbejdet med handlepla-
nerne, der skal gennemføre indsatsen i områderne,
i gang i stat og kommune. For landets 252 Natura
2000-områder er der opstillet individuelle mål
tilpasset den eksisterende naturs tilstand og trusler.
Den overordnede målsætning i Natura 2000-om-
råderne er generelt at sikre god tilstand for de
arter og naturtyper, som området er udpeget for
at beskytte. Det betyder, at arealet af habitatnatur-
typer og levesteder for arter skal sikres. Planerne
kan også betyde, at der etableres ny natur i Natura
2000-områderne. Via målene i Natura 2000-pla-
nerne forventes følgende forbedringer for den
lysåbne natur:
• Naturpleje på 110.000 ha lysåbne naturarealer
bl.a. for at forhindre tilgroning.
• Bedre vandforhold på ca. 16.000 ha våd natur.
reFereNcer
[1]
Fredshavn et. al., 2014
[2]
Naturstyrelsen, 2013
[3]
Ejrnæs et al., 2010
[4]
Normander et al., 2009
Status
Der er 3,2 % mere beskyttet natur end først antaget
Størsteparten af den lysåbne natur i Danmark, der
optager knap 10 % af landets areal, er i dag registre-
ret som § 3-beskyttet i henhold til Naturbeskyttel-
sesloven. § 3 beskytter mod tilstandsændringer, dvs.
oppløjning, afvanding, øget gødskning og sprøjtning
m.v. På § 3-beskyttede ferske enge, hvor der siden
1992 har været omlægning hvert 7.-10. år, må denne
praksis gerne fortsætte. Arealet med § 3-natur ser
ikke ud til at gå tilbage. Tværtimod viser den igang-
værende opdatering af § 3-arealer, at der er 3,2 %
mere § 3-natur end tidligere registreret [2] (se end-
videre i afsnit 6.9). Naturkvaliteten i § 3-områderne
forringes dog fortsat på grund af påvirkninger som
beskrevet i ’Udfordringen’ [3]. De midt- og nordjyske
kommuner har betydeligt mere § 3-beskyttet natur
end resten af landet – her er mest hede, overdrev og
moser. I Region Midtjylland findes 31 % af landets §
3-areal. I udvalgte kommuner som Thisted, Ringkjø-
bing-Skjern og Varde findes landets største arealer
med beskyttet natur, bl.a. på grund af landbrugs-
strukturen og det geologiske udgangspunkt.
Udover den § 3-beskyttede natur er der andre typer
lysåben natur eller naturprægede arealer i form af
permanente græsarealer. Disse græsarealer kan
pløjes, og er defineret som arealer, der har været
dyrket med græs i mindst 5 år. Græsarealerne
kan, på trods af den relativt intensive drift, inde-
holde mere naturprægede pletter og fungere som
levested for fugle, pattedyr og insekter. Permanente
græsarealer bidrager således til den landskabsøko-
logiske sammenhæng i landbrugslandet. 4 % af det
danske landareal er arealer med vedvarende græs,
heraf støttes bevarelse af de permanente græs-
arealer bl.a. via EU-finansierede støtteordninger til
landbruget. Under 2 % af landarealet er klitnatur, der
plejes ved Naturstyrelsens forvaltningsindsats. Klit-
arealerne i Danmark er unikke i europæisk perspek-
tiv, da de er vidstrakte, sammenhængende og har
hele spektret af hvid klit, grå klit, grøn klit, klithede,
dværgbuskhede og klitlavninger i mere eller mindre
fri succession. Tæt på 80 % af det, til EU samlede
indrapporterede areal af den prioriterede naturtype
Klithede, findes eksempelvis i Danmark [1].
Der er ikke sket væsentlige ændringer i arealet af
vedvarende græs og klit efter årtiers markante fald
(figur 6.1.3). For naturkvaliteten i klitterne kan der
spores en lille fremgang for klithede, mens naturkva-
liteten i næringsfattige klitlavninger er faldende.
Fremgangen for klithede skyldes sandsynligvis en
mere fokuseret og effektiv pleje med omfattende
rydninger af træer fra 2004 til 2009 [3].
I den seneste indrapportering til EU om status i den
danske natur [2] er kun fire af 34 terrestriske, lysåbne
naturtyper vurderet i god (”gunstig”) status, og disse
fire er naturtyper, hvor den danske andel af det
samlede areal er meget lille [2]. Der er således behov
for en stor og målrettet indsats i Danmark både for at
sikre den danske og den europæiske biodiversitet.
Fordeling af lysåben natur
Hektar
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
Strandeng
Moser
Overdrev
Eng
Hede
2013
Klit
1996
2006
FigUr 6.1.2
Arealfordeling af lysåben
natur i Danmark 1996, 2006
og 2013 [2].
Arealet af lysåben natur
Procent
14
12
10
8
6
4
2
0
Vedvarende græs
Mose
Hede
FigUr 6.1.3
Den hundredeårige udvikling
i lysåben natur i form af ved-
varende græsarealer, hede,
mose og klit 1910-2010 [4]. De
anvendte data for klitarealet
i 2007 og 2010 er ikke sam-
menlignelige med den øvrige
tidsserie.
Natur og Miljø 2014
I alt
Sø
111
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0118.png
6.2 Naturen i landbrugslandet
• Nedgangen i antallet småbiotoper er stoppet
• Arterne knyttet til agerlandet har det fortsat
svært
• Brakmarkerne, hvor der kunne være opstået
ny natur bl.a. i form af hede og overdrev, er i
tilbagegang
• Næringselskende plantearter favoriseres med
tab af biodiversitet til følge
Udfordringen
Småbiotoperne ligger isoleret og er præget af næringsstoffer
I flere hundrede år har landbrug med marker i
årlig omdrift og kvæggræssede arealer domineret
landskabet. Indtil midten af 1900-tallet var en del af
den danske flora og fauna derfor afhængig af land-
brugets tilstedeværelse. Arter som hare, agerhøne,
sanglærke, stork, vilde bier samt en række planter
knyttet til de ekstensive græsnings- og høsletarealer
var talrige. Efter landbrugets industrialisering er de
arter gået kraftigt tilbage på grund af sløjfningen af
udyrkede småbiotoper (se boks) samt øget anven-
delse af sprøjtemidler og gødning. Byudvikling og
udbygning af infrastruktur i form af vej- og jernba-
neanlæg har sideløbende betydet, at der er skabt
barrierer i landskabet for spredning af vilde dyr og
planter.
Botanisk byder småbiotoper sjældent på andet end
næringsstofelskende planter som græsser, stor
Vildtudbytter for harer og agerhøns
Nedlagt vildt
500.000
450.000
400.000
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
FigUr 6.2.1
Vildtudbytte for harer og
agerhøns i perioden 1941-
2012. Jagttiden er i perio-
den blevet nedsat, hvilket
også har betydning for
udbyttet. Tallene fra
1941-2001 er baseret på
5 års gennemsnit og fra
jagtsæsonen 2002/2003
på årlige tal [1].
Harer
Agerhøns
nælde og ager-tidsel. Men småbiotoper er gode
leve- og skjulesteder for agerlandets fauna, og de
udgør vigtige levesteder for både små og store dyr.
boks: Hvad er en småbiotop?
Små arealer i landbrugslandet, der ikke er i omdrift eller ligger
brak, kaldes småbiotoper. Nogle af dem er linjeformede, f.eks.
stendiger, jorddiger, levende hegn, grøfter, småvandløb, mark-
skel, markveje og vejrabatter, mens andre består af egentlige
flader som f.eks. naturlige eller gravede vandhuller, mergelgrave,
gravhøje samt småbevoksninger inkl. vildtremiser mindre end 2
ha. Kun stengærder, jorddiger og vandhuller, der er større end
100 m
2
, er beskyttet jf. Naturbeskyttelsesloven og Museumslo-
ven, og kun i et vist omfang.
112
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0119.png
Målsætninger
Flere småbiotoper ved økonomisk støtte til bedriften
Danmark har mål om at standse tilbagegangen i
biodiversitet, men for småbiotoperne er naturbe-
skyttelsesloven og Natura 2000 ikke nok, da det er
rettet mod bestemte naturtyper og ofte større area-
ler. I den statslige udmelding 2013 til kommunernes
planlægning peges der på, at økologiske forbin-
delser skal indgå i kommuneplanens retningslinjer.
Småbiotoper kan indgå i de økologiske forbindelser
og er dermed med til at skabe et sammenhæn-
gende net af spredningskorridorer og trædesten
mellem kerneområderne, der er større naturområ-
der som skove, ådale, strandenge m.v. [2]. Natur- og
landbrugskommissionen peger i deres rapport fra
2013 på at anvende mulighederne i EU’s landbrugs-
støtteprogram til at skabe økonomisk incitament
til at bevare småbiotoperne, bl.a. ved at medregne
dem i det areal, som er støtteberettiget, og lade
dem indgå i vurderingen af, om bedrifter opfylder
kravene til god landbrugs- og miljømæssig stand [3].
I den almindelige landbrugsdrift kan man integrere
naturhensyn og hensyn til moderne krav om ef-
fektivitet og konkurrencedygtighed for landbruget.
Der kan f.eks. udlægges små udyrkede pletter
(”lærkepletter”) og bufferzoner som insektvolde og
udyrkede eller usprøjtede randzoner på hver mark
til gavn for fugle samt bestøvende insekter. Med
planer for naturen på landbrugsarealer kan områder
udpeges til nye småbiotoper [4].
beregnet indeks for
bestanden af danske fugle
110
100
90
80
70
Skovfugle
Alle almindelige
Landbrugslandsfugle
Øvrige almindelige
Status
Tilbagegang i areal er stoppet, men agerlandets nøglearter går fortsat tilbage
Der er meget lidt data for småbiotopernes biodi-
versitet, men meget tyder på, at småbiotopernes
arealmæssige tilbagegang er stoppet [5]. Helt frem
til slutningen af 1980’erne faldt arealet, men der er
nu atter fremgang for nogle typer småbiotoper pga.
plantning af levende hegn og jagtinteresser, der
kan være med til at bevare og oprette småbiotoper.
Ved etablering af nye levende hegn og vildtremiser
anbefales det at bruge hjemmehørende plantearter,
som har flere insektarter tilknyttet.
Disse tiltag har dog ikke kunnet vende tilbagegan-
gen i bestandene af f.eks. hare og agerhøne, som
netop er tilknyttet de åbne områder og har brug for
ekstensivt dyrkede arealer. Udover agerhøne går
andre af agerlandets fugle som kirkeugle, sanglærke,
bomlærke og vibe fortsat tilbage. Tilbagegangen for
den i forvejen sjældne ynglefugl kirkeuglen er mar-
kant med en vurderet dansk ynglebestand på ca.
40 par. Nye undersøgelser viser, at det især skyldes
manglende føde i yngletiden, pga. færre gode enge,
overdrev og vedvarende græsarealer [6].
For vejkanternes planteliv er der siden den første
undersøgelse 1968-1969 og frem til 2000 forsvun-
det ca. 8 plantearter pr. lokalitet [7], herunder især
de lavtvoksende specialiserede græslandsarter, der
erstattes af højtvoksende kvælstofelskende arter. I
midten af 1990’erne blev 82.000 ha landbrugsarea-
ler braklagt i forbindelse med EU’s landbrugspolitik.
Nogle af disse brakmarker udviklede sig hurtigt til
velegnede levesteder for agerlandets dyr og planter,
og der indvandrede hede- og overdrevsplanter
særligt på vestjyske sandede og tørre marker. Med
ændringer i landbrugspolitikken i 2008 blev brak-
markerne igen inddraget i almindelige omdrift, og
de nyetablerede levesteder forsvandt. I dag går brak-
marksarealet fortsat tilbage, fuldstændig synkront
med indholdet af aktuelle landbrugsstøtteordninger.
Randzoneloven betyder, at der skal være en rand-
zone på 9 m omkring alle vandløb og søer (areal
> 100 m
2
) i landzone. Derved sikres et areal på ca.
25.000 ha med randzone, hvor der er forbud mod
at dyrke afgrøder, sprøjte og gødske jorden. Herved
vil udledning af kvælstof og sprøjtemidler til vand-
miljøet mindskes, og der skabes ny natur. Samtidig
får alle adgang til at færdes langs vandløbene jf.
Naturbeskyttelseslovens adgangsregler.
FigUr 6.2.2
Beregnet indeks for be-
standen af danske fugle i
landbrugslandet, skoven og
for alle almindelige arter fra
2002-2012. Tallene baserer
sig på Dansk Ornitologisk
Forenings punkttællinger,
der har foregået de sidste
37 år ved en række frivillige
observatører [8].
reFereNcer
[1]
Normander et al., 2009
[2]
Miljøministeriet, 2011
[3]
Natur- og
Landbrugskommissionen,
2013
[4]
Høye et al., 2012
[5]
Ejrnæs et al., 2011
[6]
Thorup et al., 2007
[7]
Lange & Jelnes, 2002
[8]
Heldbjerg et al., 2013
Natur og Miljø 2014
113
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0120.png
6.3 Naturen i skoven
• Danmarks landareal indeholder 14,1 % skov, og
arealet er gennem de sidste årtier langsomt
stigende
• Skoven indeholder flest arter og også flest
truede arter
• Biodiversiteten i især gamle løvskove uden
drift eller med ekstensiv drift er stor pga. fore-
komsten af dødt ved, der gavner især insekter
og svampe
• Den største trussel mod skovenes biodiver-
sitet er tab af levesteder på grund af især
afvanding, tilplantning og hugst samt mangel
på variation i naturtyper i skoven såsom skov-
enge, skovmoser m.v.
Udfordringen
Flest rødlistearter i skov kræver en særlig indsats
Biodiversiteten i nogle danske skove er høj, men det
danske landareal indeholder en relativt lille andel
skov sammenlignet med vore nabolande. I EU er
der i gennemsnit et 3-4 gange større skovareal pr.
indbygger end i Danmark, dog er der stor variation
landene imellem. Skovområdets størrelse samt især
skovdriftens karakter har betydning for den biolo-
giske mangfoldighed. Store skovarealer med lang
kontinuitet samt ekstensiv og varieret drift tilbyder
langt flere forskellige levesteder i forhold til intensivt
drevet skov. Udfordringen består i at fastholde og
øge ekstensive driftsformer i skovbruget, der gav-
ner biodiversiteten.
Typen af skov er afgørende for biodiversiteten. Især
gammel løvskov med varieret terræn, hydrologi
og meget dødt ved har højere biodiversitet end
nåleskov og intensivt drevet løvskov. Det skyldes
bl.a., at nåleskov består af indførte træarter, som ikke
har samme naturligt tilknyttede biodiversitet som
dansk løvskov. Mere end 100 arter på den danske
rødliste er direkte knyttet til dødt ved i skovene,
særligt insekter og svampe. Naturnær skovdrift
med mere dødt ved og strukturel variation kan øge
artsdiversiteten.
Skovene i Danmark huser den største andel af rød-
listede arter i forhold til de øvrige naturtyper med
54,1 % af de danske rødlistearter, mens naturtypen
overdrev indeholder næstflest, nemlig 15,4 % (tal
baseret på de arter og artsgrupper, der er rødliste-
bedømt ifht. IUCNs kriterier – der mangler stadig en
række artsgrupper). Skoven er samtidig det økosy-
stem, der indeholder flest arter. Især er diversiteten
af hvirvelløse dyr og svampe meget højere end det
er tilfældet i andre økosystemer [1].
114
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0121.png
Målsætninger
Forbedring af 20.000 ha skovnatur i Natura 2000-områderne
Danmark har 10 af de skovnaturtyper, som iflg. Habi-
tatdirektivet kræver udpegning af særlige beskyt-
telsesområder. Områderne skal derefter forvaltes,
så der sikres og opnås gunstig bevaringsstatus. I
Natura 2000-skovplanerne er målet at forbedre
20.000 ha skovnatur.
Ud fra et ønske om generel beskyttelse og fremme
af natur, men også rekreative, landskabelige,
klimatilpasningsmæssige, samt energi og grund-
vandsbeskyttende formål, er det nationale mål at
øge skovarealet til 20-25 % af det samlede danske
landareal indenfor en trægeneration (80-100 år), se
mere i kapitel 1.
Målsætningerne for skovnaturen er baseret på det
nationale skovprogram fra 2002. Skovprogrammet
indeholder målsætninger for den biologiske mang-
Træartsfordelingen af de urørte skovarealer med
aftaler for Danmark (1992-2012)
Udvikling i skovareal
Hektar
700000
600000
500000
400000
300000
200000
100000
0
Løvskov
Nåleskov
FigUr 6.3.1
Fordelingen mellem løvskov og nåleskov gennem
de sidste 40 år. Der er samlet kommet mere skov i
denne periode [3] [4].
Hektar
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
foldighed i skovene, herunder mål om naturnær
skovdrift samt mål for andelen af skovarealet med
natur og biodiversitet som primært driftsmål, også
kaldet biodiversitetsskov. Andelen af biodiversitets-
skov skal på sigt udgøre 10% af skovarealet. En del
af dette areal udgøres af vådbundsarealer, der efter
afskovning af den stående bevoksning udlægges
til naturlig tilgroning. Skovprogrammet erklærer
desuden, at pesticidanvendelsen skal udfases på
statsskovarealerne.
Det blev i programmet vurderet, at de naturnære
driftsprincipper kunne gennemføres på 25% af stats-
skovarealet i løbet af de første 10 år af programpe-
rioden. I de private skove er det hensigten at søge
at fremme målsætningerne om skovenes natur og
biodiversitet gennem samarbejde, vidensopbygning
og rådgivning [5].
Et nyt nationalt skovprogram forventes præsenteret
i 2015.
Blandet
Ubevokset
Løv
Privat
Nål
Naturstyrelsen
FigUr 6.3.2
Træarter i urørt skov i Danmark (1992-2012) [2].
I alt
Natur og Miljø 2014
115
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Status
Stadig artsfattig dansk skov, men øget udlæg af arealer med urørt skov
For 200 år siden nåede det danske skovareal sin
laveste udbredelse og dækkede under 3 % af landets
areal. Fredskovsforordningen i 1805 satte gang i en
øgning af skovarealet, og i dag har vi 14,1 % skov. Sko-
ven er generelt mere artsrig end andre naturtyper,
men en stor del af skovene er dog relativt artsfat-
tige på både træer, urter, insekter, svampe, mosser
og fugle. Det skyldes intensiv drift med rydning af
underskov, manglende prioritering af urørte områder
med henfaldende træstammer, dødt ved, høj vand-
stand og dyrkning af nåletræer.
Andelen af løvskov er stigende, og i dag udgør
løvskov ca. 41 % af det samlede skovareal. Nåleskov
udgør ca. 40 % af skovarealet, og blandet skov
udgør ca. 11 %. Nåleskovsarealerne er domineret
af træarter, der ikke er naturligt hjemmehørende i
Danmark, især rødgran og sitkagran [2]. Løvskovs-
arealerne indeholder danske træarter som bøg, eg
og ask. Øgningen af arealet med løvskov er bl.a.
sket på grund af en målrettet skovrejsning, som på
langt sigt kan være positiv for de rødlistede arter.
Med hensyn til biodiversitet er naturskov, hvor der
er ingen eller kun meget ekstensiv drift, den mest
værdifulde skovtype. Naturskov udgør få procent
af skovarealet i dag, og det tager lang tid at skabe
områder, hvortil karakteristiske og sjældne arter
indvandrer. På statens skovarealer arbejder man flere
steder med bl.a. genskabelse af naturlig hydrologi
(eksempelvis i Gribskov), mere varierede driftsformer
med f.eks. plukhugst og græsning og øgning af dødt
ved. Her forventes biodiversiteten at styrkes som
følge af disse tiltag.
Arealet med urørt skov er stigende, og i 2012 var det
samlede areal med urørt skov med aftaler i private
skove og statsskovene på i alt 7.465 ha [2].
Dagsommerfugle, der er knyttet til skovens lysnin-
ger, krat, bryn, og skovenge er fortsat i brat tilbage-
gang. Arter som mnemosyne, terningsommerfugl,
kirsebærtakvinge, slåensommerfugl og egesom-
merfugl er uddøde, og syv af de tilbageværende 12
truede arter af dagsommerfugle i skoven er fortsat
i tilbagegang. Tilsvarende tilbagegang ses for træle-
vende insekter [1].
For skovfuglene er udviklingen samlet set nogenlun-
de stabil (se figur 6.2.2). Arter som hvinand og hav-
ørn er i fremgang som følge af målrettet forvaltning,
henholdsvis opsætning af redekasser og beskyttelse
omkring reden, mens arter som pirol og vendehals
er gået tilbage [6].
Bevaringsstatus for alle Danmarks 10 internationalt
beskyttede skovtyper er for ringe (ugunstig). Det
er konklusionen på den seneste indrapportering til
EU om den danske natur [7]. I perioden 2007-2013
er det således vurderet, at alle skovtyper, i begge
de biogeografiske regioner som dækker Danmark,
har ugunstig bevaringsstatus. Disse beskyttede skov-
typer dækker ca. 15 % af landets skovareal, mens re-
sten af skovarealet i højere grad er produktionsskov.
Alle statens skove er certificeret efter FSC- og PEFC
ordningerne, hvilket betyder, at træet kommer fra
bæredygtigt drevne skove. Kravene til skovdriften
kan f.eks. være fremme af naturnær skovdrift,
beskyttelse af områder med særlig høj naturværdi,
sikring af gamle træer og dødt ved i skoven, hensyn
til fortidsminder samt mindske miljømæssig belast-
ning som brug af gødning og sprøjtemidler.
reFereNcer
[1]
Ejrnæs et al., 2011
[2]
Johannsen et al., 2013
[3]
Danmarks Statistik, 2013
[4]
Skov- og Naturstyrelsen,
2003
[5]
Skov og Naturstyrelsen,
2005
[6]
Heldbjerg et al., 2013
[7]
Fredshavn et al., 2014
116
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0123.png
Natur og Miljø 2014
117
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0124.png
6.4 Natur i søer og vandløb
• I Danmark findes ca. 120.000 søer og vand-
huller større end 100 m²
• Der er ugunstig bevaringsstatus for habitat-
direktivets 5 sønaturtyper og for 13 af de 17
habitatarter knyttet til danske søer
• Fortsat vandløbsregulering og grødeskæring
påvirker bevaringsstatus for vandløb med
vandplanter og et udvalg af habitatarterne
• Arter af vandaks, nogle rentvandsinsekter og
nogle fiskearter er truet eller helt forsvundet
• Udvalgte arter af hvirvelløse dyr samt ørred
og odder er i fremgang
Udfordringen
Stadig problemer, nu også med klimapåvirkning
Vandløb og søer har fra naturens side et rigt og
varieret dyre- og planteliv. I 1800-tallet tog afvan-
ding af de danske vand- og vådområder for alvor
fart pga. forbedret dræningsteknik, øget landindvin-
ding ved inddæmning samt udretning af vandløb.
Også byudvikling har betydet et øget vandforbrug
gennem årtier, hvilket bl.a. på Sjælland har bety-
det væsentlige ændringer i vandløbssystemer og
vådområder. Siden da har store, artsrige vandom-
råder generelt været i tilbagegang, og vandmiljøet
er blevet forringet. Ligeledes har intensiv dyrkning
A
0
Børstebladet vandaks
Svømmende vandaks
Kruset vandaks
Hjertebladet vandaks
Glinsende vandaks
Bændel-vandaks
Langbladet vandaks
Rust-vandaks
Brodbladet vandaks
Liden/spinkel vandaks
Butbladet vandaks
Spidsbladet vandaks
Tråd-vandaks
Tæt-vandaks
Græsbladet vandaks
Aflangbladet vandaks
1896
1996
2004-2009
2
4
6
8
10
12
Børstebladet vandaks
Svømmende vandaks
Kruset vandaks
Hjertebladet vandaks
Glinsende vandaks
Bændel-vandaks
Langbladet vandaks
Rust-vandaks
Brodbladet vandaks
Liden/spinkel vandaks
Butbladet vandaks
Spidsbladet vandaks
Tråd-vandaks
Tæt-vandaks
Græsbladet vandaks
Aflangbladet vandaks
1896
1996
2004-2009
af landbrugsjorde samt udledning af spildevand fra
byområder ført til øget tilførsel af næringsstoffer til
søer og vandløb. Næringsstofferne forårsager alge-
opblomstring og iltsvind især i søerne, som betyder,
at den karakteristiske flora og fauna forsvinder og
bliver mindre artsrig.
Ved naturgenopretning af søer og vandløb forsøger
man at genskabe naturlige, dynamiske økosystemer
med gode levevilkår for plante- og dyrearter, hvor-
ved biodiversiteten igen stiger. Langs søer og vand-
b
0
2
4
6
8
10
12
FigUr 6.4.1
Arter af vandaks er under-
søgt i ni forskellige vandløb
i 1896, 1996 og 2004-2009.
Der er tydeligvis blevet færre
arter siden den første under-
søgelse i 1896 [1].
118
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
løb skabes der nye vådområder i form af enge, mo-
ser og rørsump. Genopretningen betyder samtidig,
at de landskabelige og rekreative værdier styrkes.
Der sker dog fortsat en påvirkning af næringsstoffer
fra landbrugsområder og næsten urenset spilde-
vand fra ejendomme i det åbne land samt i mindre
omfang fra udledt, renset spildevand fra byområder
og industri. Næringsstofferne bidrager fortsat til at
forringe tilstanden i søerne og i sidste ende også
de kystnære farvande og det åbne hav.
Den fortsatte vandløbsvedligeholdelse jf. eksi-
sterende regulativer for vandløb betyder, at der
mange steder foregår grødeskæring for at forhindre
oversvømmelse af nærliggende, dyrkede arealer.
Grødeskæringen giver ofte en lavere diversitet i
vandplantefloraen.
For udvalgte vandlevende dyrearter, der er omfat-
tet af habitatdirektivets bestemmelser, som ål og
tykskallet malermusling, er der fortsat tilbagegang.
Spærringer i vandløbene, isolering af bestande,
overfiskeri og manglende ynglemuligheder er
fortsat alvorlige trusler. For den udryddelsestruede
snæbel er der gennemført en storstilet indsats for
at fjerne spærringer og forbedre de fysiske forhold i
en række sydvestjyske vandløb, bl.a. Varde Å, hvilket
har resulteret i, at bestanden er vurdret til at være
stabiliseret [2].
De igangværende og kommende klimaforandrin-
ger vurderes at kunne føre til øget afstrømning og
måske yderligere udvaskning af næringsstoffer fra
oplandet, men også hydrologisk dynamik. Dette
betyder, at både vandløbenes og søernes plante- og
dyreliv kan blive negativt påvirket. Desuden kan
arter, der har deres sydlige udbredelsesgrænse i
Danmark, måske forsvinde. Det gælder en række
specialiserede vandløbsinsekter og fiskearter, der
er tilpasset vandløb med lav temperatur. Fra syd vil
der i takt med varmere og mere fugtigt vejr kunne
indvandre arter til Danmark, der tidligere har tilhørt
den syd- og mellemeuropæiske flora og fauna.
Nogle af de indvandrende arter vil kunne optræde
invasivt, hvilket betyder, at de udkonkurrerer lokale,
hjemmehørende arter. Mængden og artssam-
mensætningen af vandløbenes og søernes flora og
fauna vil kunne ændres.
Målsætninger
Med vandplanerne kan biodiversiteten gavnes
Vandplanerne skal ifølge lovgivningen sikre, at vand-
løb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i
udgangspunktet opfylder miljømålet ”god tilstand”
inden udgangen af 2015. Endvidere skal det sikres,
at eventuelle forringelser af tilstanden for vandom-
råderne forebygges. Se uddybning i tema 3.
Et slynget vandløb har langt flere levesteder end
et reguleret vandløb pga. de varierede levevilkår,
som de fysiske forhold tilbyder. Vandløb restaureres
ofte med fokus på laksefisk, men gavner også den
øvrige flora og fauna, da genslyngning, udlægning
af sten og grus, der blandt andet fremmer genind-
vandring af vandløbsvegetation giver skjul og øger
variationen i vandløbet. Specifikke målsætninger
for søer er nærmere beskrevet i kapitel 3. Målene vil
bl.a. gå på bedre sigtdybde, som fremmer planter
som brasenføde og lobelie, der vokser på bunden af
klarvandede søer.
Natur og Miljø 2014
119
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Status
Faunaklasser er bedre end før
I de seneste årtier er der via Vandmiljøplan I, II og
III samt i vandplanerne jf. Vandrammedirektivet sat
øget fokus på den økologiske tilstand i vandom-
råderne. I vandplanerne er der målsat ca. 19.000
km vandløb med udgangspunkt i vandløb med
den største naturværdi. Tilsvarende er der specifikt
målsat 728 søer. Der er foretaget mange natur-
forbedrende tiltag såsom vandløbsrestaureringer,
skånsom vandløbsvedligeholdelse, genopretninger
af vådområder og søer. Som resultat af restaurerin-
gerne og de naturforbedrende tiltag kan man se,
at andelen af de højeste faunaklasser (FK6 og FK7)
med rentvandsafhængige arter er steget siden 1998
(se i øvrigt afsnit 3.2.3). Således er FK6 i perioden
1998-2011 steget fra 2 til 16 % og FK7 fra 0 til 11 %.
Stigningen skyldes særligt en generel fremgang i
vandkvaliteten i vandløbene, hvilket i høj grad er et
resultat af en forbedret spildevandsrensning, der
har ført til observerede, faldende koncentrationer
af letomsætteligt organisk materiale. Dette påvirker
naturindholdet i vandløb i gunstig retning. En af
årsagerne til vandløbenes forringede naturkvalitet er
vandløbsvedligeholdelsen bestemt af de nuværende
vandløbsregulativer.
Antallet af naturligt selvreproducerende ørredbestan-
de er i fremgang, ligesom fremgang for flere slørvin-
ger, vårfluer og døgnfluer kan ses bl.a. i de fynske
vandløb, hvor der er sket en væsentligt forbedring af
vandkvaliteten [1].
Udbredelsen af odder, der er tæt knyttet til vandløb
og søer, er i fremgang (1990-2010), hvilket især
skyldes etablering af passager under vejanlæg, stop
for rusefiskeri, isætning af stopriste og forbedring af
levestederne [1]. Etablering af passager for vandløb
og ådale under nybyggede veje gavner udover od-
der generelt faunaen i og ved vandløbene.
reFereNcer
[1]
Ejrnæs et al., 2011
[2]
Fredshavn et al., 2014
120
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0127.png
Natur og Miljø 2014
121
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0128.png
6.5 Truede arter
• 28 % af de undersøgte danske plante- og
dyrearter er rødlistede og forsvundet eller i
risiko for at forsvinde
• 54 % af de rødlistede arter er knyttet til skov
• Truslerne består i fragmentering af bestande,
forringelse af levesteder, forstyrrelser og
klimaforandringer
Udfordringen
Arterne er i tilbagegang
Jordens biodiversitet har til alle tider ændret sig
i takt med skiftende levevilkår. Naturlige proces-
ser og hændelser som klimaforandringer, brande,
storme og landstigninger har medført, at nogle
arter forsvinder, andre kommer til, og atter andre
ændrer deres udbredelse. I de seneste årtusinder
har menneskets aktiviteter imidlertid betydet en ra-
dikal ændring af arternes levesteder. Den voldsomt
stigende befolkningstilvækst og øgede krav om
plads, energi og råstoffer fortrænger den naturlige
flora og fauna. De bedste videnskabelige skøn lyder
på, at arter i dag uddør med en hastighed, der er
mere end 100 gange så høj, som den ville have
været i en situation uden mennesker. De primære
årsager til de truede arters problemer både globalt
og i Danmark er, at levestederne forringes af tilgro-
ning, næringsbelastning, forstyrrelser, opsplitning og
unaturlig hydrologi.
I dag kender man 1,7 millioner forskellige arter af
dyr, planter, svampe og mikroorganismer på jorden ,
men det virkelige tal vurderes at være meget højere.
Danmark huser ca. 35.000 arter af planter, dyr og
svampe [1].
FN definerer biodiversitet som “mangfoldigheden af
levende organismer i alle miljøer, både på land og i
vand, samt de økologiske samspil, som organismer-
ne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen
indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden
af økosystemer.”
Procent
60
50
40
30
20
10
0
Klipper og sten
Kyster
Ferske enge
Agerland
Moser
Skove
Byer
Klitter
Vandområder
Overdrev
Heder
rødlistede arter fordelt på levesteder
FigUr 6.5.1
Andelen af alle rødlistede arter i % fordelt på levesteder. Den
samlede sum overstiger 100 %, da flere af arterne har mere
end et levested [2].
Formodningen om de igangværende og kommen-
de klimaforandringer er, at disse vil forstærke nogle
af de problemer for biodiversiteten, som menneske-
lige aktiviteter allerede har betydet. Der kan ske æn-
dringer i trækfuglemønstre, der kan ske udvandring
mod nord for arter, der har deres sydlige udbredel-
sesgrænse i Danmark, og fra syd kommer der arter
til Danmark, der tidligere har tilhørt den syd- og
mellemeuropæiske flora og fauna. Nogle af de nye
indvandrende arter kan optræde invasivt og derved
udkonkurrere oprindelige plante- og dyrearter lokalt.
Samtidig kan pres på eksisterende bestande blive
forøget, da der kommer nye sygdomme i form
af svampe, parasitter, bakterier m.v., som ikke har
været i landet før, fordi der f.eks. har været for koldt
om vinteren.
122
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0129.png
Målsætninger
Fra 2010 til 2020-mål for stop i tilbagegangen af biodiversitet
Danmark har et mål om at standse tilbagegangen
i biodiversitet i 2020. Målet har sin oprindelse fra
FN-topmødet i Rio i 1992, der gav anledning til bio-
diversitetskonventionen (CBD). Ved CBD-topmødet
COP10 i Nagoya i Japan i 2010 blev det internationa-
le samfund enig om at udsætte fristen for at stoppe
tabet af biologisk mangfoldighed til år 2020. Efterføl-
gende har EU vedtaget en EU-biodiversitetsstrategi
frem til 2020 med mål og delmål, som skal sikre, at
EU lever op til de globale mål. Dette understøttes
bl.a. af Danmarks indsatser de kommende år med
Natura 2000-handleplanerne.
Danmark er allerede nu forpligtet til at genoprette
eller sikre gunstig bevaringsstatus for arter omfattet
af habitatdirektivets bilag II og fuglebeskyttelsesdi-
rektivets bilag I i de udpegede områder. En anden
beskyttelse foregår via habitatdirektivets bilag IV,
der omfatter en række specialiserede plante- og
dyrearter, hvis yngle- og rasteområder er beskyttet i
udbredelsesområdet. Eksempler på bilag IV-arter er
alle flagermus samt en række padder, guldsmede,
sommerfugle og planter.
For at beskytte de truede arter er konkrete hand-
linger og opstilling af delmål afgørende. Desuden
skal eksisterende og nye data om arterne være
tilgængelige for både forskere, forvaltere og grønne
organisationer.
Gennem de senere årtier er der gennemført forsk-
ningsbaserede kortlægninger, de såkaldte Atlas-un-
dersøgelser, af fugle, dagsommerfugle, fisk, svampe,
pattedyr og karplanter. Derudover samles der
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Andre hvirvelløse grupper
(5)
Ferskvandsfisk
(34)
karplanter
(1.059)
Edderkopper
(480)
Pattedyr
(52)
Svampe
(2.710)
Fugle
(195)
Krybdyr
(7)
Insekter
(2.985)
Padder
(15)
Laver
(626)
Ikke truet
rødliste 2010
Forsvundet
Sårbar
Kritisk truet
Næsten truet
Moderat truet
FigUr 6.5.2
Oversigt over 8.168 arter, som er blevet rødlistevurderet [2].
Tallene i parentes angiver det samlede antal arter i hver søjle.
løbende data på hjemmesider som fugleognatur.dk,
DOF-basen, svampeatlas.dk m.v. Kombination af
disse datasæt med Miljøportalens naturdata vil sikre
en bedre viden om Danmarks natur end i dag. Der
kan dertil ske en udvidelse af datasamarbejdet med
internationale enheder som GBIF (Global Biodiversity
Information Facility) på Zoologisk Museum i Køben-
havn samt øvrige naturhistoriske museer.
Natur og Miljø 2014
123
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0130.png
Status
28 % af de vurderede danske arter er rødlistede
Status for truede og sjældne arter sker i dag i hen-
hold til den internationale naturbeskyttelsesorganisa-
tion IUCN’s retningslinjer til vurdering af arters risiko
for at uddø ved udarbejdelse af såkaldte rødlister. I
Danmark udarbejdes disse lister af DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 8.168
arter er blevet behandlet efter de internationale rødli-
stekriterier mod 5.656 arter i 2009. Af disse er 2.262
arter er rødlistede svarende til 28 % af arterne. Af de
rødlistede arter er 303 arter forsvundet, 369 kritisk
truet, 496 moderat truet, 661 sårbare og 433 næsten
truet. Fratrækkes de forsvundne arter og de næsten
truede arter fremgår det, at 19 % af de behandlede
arter må betegnes som truede. Mere end halvdelen
(54 %) af de rødlistede arter har deres levested i
skovene [2].
I ”Danmarks biodiversitet” (2010) vurderes 72 %
af et udvalg af danske arter desuden at være i
tilbagegang. Især arter, som kræver næringsfattige
og åbne levesteder (overdrev, mose, hede, klit og
eng) med en mangfoldig vegetation har det skidt.
Dertil arter knyttet til gammel løvskov med store
mængder dødt ved. Kun for 17 % af de vurderede
artsgrupper beskrives udviklingen at være stabil
eller i fremgang.
Nogle af arterne er så sjældne i dag på europæisk
plan, at Danmark bærer et internationalt medansvar
for at beskytte og bevare disse arter. Disse arter
forvaltes også gennem naturdirektiverne, habitat-
og fuglebeskyttelsesdirektivet. For internationalt
beskyttede arter, som i Danmark er gået stærkt
tilbage mht. udbredelse, eller bestande som i forrige
afrapportering til EU blev vurderet fortsat at gå
tilbage, iværksætter Natura 2000-planerne allerede
frem til 2015 en særlig indsats. Det gælder f.eks.
eremit, hedepletvinge, gul stenbræk, grøn buxbau-
mia og tykskallet malermusling samt fugle som
ederfugl, almindelig ryle, splitterne og markpiber. I
den seneste afrapportering til EU [3] om status for
internationalt beskyttede arter (bilag II, IV og V-arter)
vurderes ca. 1/3 af de i alt 83 arter (eller artsgrup-
per) at have gunstig bevaringsstatus. Dette gælder
især de fleste pattedyr (17 af i alt 27 arter). Derimod
har langt de fleste planter, fisk og hvirvelløse dyr
ugunstig bevaringsstatus, mens bevaringsstatus for
hele 25 arter vurderes ukendt.
reFereNcer
[1]
Allearter.dk, 2013
[2]
DCE, 2014
[3]
Fredshavn et al., 2014
bevaringsstatus for bilagsarter
7
27
3
5
3
6
Pattedyr
5
6
Padder og krybdyr
9
4
3
8
Hvirvelløse dyr
3
1
4
Fisk og lampretter
11
13
8
3
FigUr 6.5.3
Bevaringsstatus for 83 forskellige, internationalt beskyttede
arter, fordelt på 5 artsgrupper. Bevaringsstatus er vurderet
i perioden 2007-2013. Især de fleste flagermus har gunstig
bevaringsstatus, mens arterne i de andre artsgrupper primært
har ugunstig status. Danmark er opdelt i to biogeografiske
regioner, en atlantisk og kontinental region. Arter, som findes i
begge regioner, tæller derfor dobbelt og summen af tallene i
søjlerne er derfor større end 83 [3].
Stærkt ugunstig
Moderat ugunstig
Gunstig
Ukendt
124
Natur og Miljø 2014
Karplanter, mosser og laver
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0131.png
Natur og Miljø 2014
125
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0132.png
6.6 kvælstofnedfald fra luften
• Kvælstofnedfald truer lysåbne naturtyper
som heder, overdrev, moser og klitter samt
skovbryn
• Øget kvælstof i næringsfattige naturtyper kan
forringe levevilkår og føre til udkonkurrering af
lavtvoksende karakteristiske karplanter, laver
og mosser
• Nedfaldet stammer fra landbrug, trafik og
forbrænding både i Danmark og udland
Udfordringen
Tålegrænser for den næringsfattige natur er overskredet
Atmosfærisk deposition af især kvælstof (N) er en
trussel mod sårbare, nøjsomme naturtyper som
skov, hede, kær og overdrev. Når kvælstof fra luften
kommer i forbindelse med vand, kan det optages
af planternes rødder. På en næringsfattig naturtype,
hvor der sker en markant, permanent stigning i
kvælstoftilledningen fra luften, vil artsammensæt-
ningen i både flora og fauna derfor gradvist ændres,
og den karakteristiske lavtvoksende og nøjsomme
vegetation i naturtyperne bliver udkonkurreret af
højtvoksende urter og vedplanter.
De luftbårne næringsstoffer stammer hovedsage-
ligt fra landbruget, men også fra industri og trafik.
De spredes med vinden, men afsættes oftest nær
kilden, som f.eks. er en stald, en skorsten eller en
vej. Den gennemsnitlige danske andel af kvælstof-
depositionen på et givent areal udgjorde i 2011 ca.
33 %. Resten af kvælstof-depositionen stammer fra
langdistancetransport af kvælstof fra udenlandsk
landbrug, trafik og fra forbrænding i industrier m.v.
I 2011 var depositionen til landområderne fordelt
med 58 % fra landbrug og 42 % fra forbrændings-
processer. Generelt kan man sige, at deposition af
kvælstofoxider stammer fra forbrændingsproces-
ser, mens ammoniak-deposition primært kommer
fra landbrug (96 %). Ammoniak-despositionen fra
landbruget stammer fra husdyrgødning og øvrige
landbrugskilder, såsom halmafbrænding, slam, am-
moniakbehandlet halm og afgrøder. [1].
Et naturområdes N-tålegrænse er et mål for områ-
dets følsomhed for luftbåren kvælstof i form af det
maksimale kvælstofdepositionsniveau, økosystemet
kan klare, før der opstår væsentlige skadelige effek-
ter. Overskrides tålegrænsen permanent, vil truede,
nøjsomme arter forsvinde og erstattes af alminde-
lige og kvælstofkrævende arter som højtvoksende
græsser, stor nælde, ager-tidsel, vild kørvel og birk.
Der er fastsat tålegrænser for atmosfærisk deposi-
tion til forskellige naturtyper, se tabel 6.6.1.
Man kan i et vist omfang modvirke tilgroning ved
naturpleje eller ekstensiv drift, men i det lange løb
går artsrigdommen tilbage, hvis ikke mængden af
tilført kvælstof samtidig mindskes. Da kvælstofdepo-
sitionen til Danmark også i høj grad er et resultat af
langdistancetransport fra udlandet, er det vigtigt, at
EU’s medlemslande sammen gør en indsats for at
nedsætte kvælstofdepositionen, så de europæiske
næringsfattige naturtyper kan bevares.
126
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0133.png
Målsætninger
Ammoniak-emission skal nedsættes
I EU’s medlemslande er det målsætningen, at na-
turen ikke må modtage mere forurening, herunder
kvælstof, end den kan tåle. Danmark har forpligtet
sig til at reducere emissionen af ammoniak med
24 % i år 2020 i forhold til år 2005 (se også 2.4) [1].
Total N
deposition
(kg N/ha/år)
5,1 -
7,5 -
8,5 -
9,5 -
11,5 -
13,5 -
14,5 -
15,5 -
7,5
8,5
9,5
11,5
13,5
14,5
15,5
24,5
reFereNcer
[1]
Bak & Albrektsen, 2012
[2]
DCE, 2013
[3]
Jensen et al., 2013
[4]
Bak, 2013
[5]
Naturstyrelsen, 2008
FigUr 6.6.1
Total deposition af kvælstof i Danmark i 2011. Beregningen er
baseret på DCE’s DEHM model (5,6 x 5,6 km opløsning) [2].
Status
Kvælstofdepositionen har generelt været faldende
i de seneste årtier, men tålegrænsen på en lang
række områder med næringsfattige naturtyper er
stadig overskredet. I 2012 var den gennemsnitlige
atmosfæriske baggrundsbelastning ca. 1.100 kg N/
km
2
, svarende til ca. 47.000 tons N på hele landom-
rådet [3].
TAbeL 6.6.1
Empirisk baserede tålegrænser [5].
En ny analyse viser, at mere end 10 % af de danske
plantearter er gået tilbage alene som følge af atmo-
sfærisk kvælstofbelastning, og mere end halvdelen
af disse arter er netop de truede, rødlistede eller
karakteristiske arter for habitatnaturtyperne [4].
Kvælstofdeposition over land
Kg
N/km
1800
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
Naturtype
Overdrev
Hede
Fersk eng
Mose og kær
Tålegrænse
10-25 kg
10-25 kg
15-25 kg
5-25 kg
Differentiering
sure overdrev 10-20,
kalkholdige overdrev 15-25
tør hede 10-20,
våd hede 15-25
0
FigUr 6.6.2
Udviklingen i kvælstofdeposi-
tion over land, 1990-2012 [3].
højmoser 5-10, hængesæk,
tørvelavninger 10-15,
fattigkær og hedemoser
10-20, kalkrige moser og
væld, rigkær 15-25
Løvskov
Nåleskov
10-20 kg
10-20 kg
Natur og Miljø 2014
127
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0134.png
6.7 Case 1: Natur i byerne
– byens grønne områder
De grønne områder i byen kan udgøres af grønne
kiler med søer, vandløb og skove, men også kultur-
prægede arealer som kirkegårde, parker, boldbaner,
fællesarealer, private haver, jernbanearealer, ubebyg-
gede områder og rabatter langs veje og stier indgår
i de grønne områder. Som regel har disse arealer et
funktionelt sigte som rekreation, transport osv., men
de fungerer samtidigt som levested for vilde plante-
og dyrearter.
Indenfor det seneste årti har man desuden fået
øjnene op for, at områderne også har en gavnlig
effekt i forhold til naturlige funktioner i byerne som
klimatilpasning, luftkvalitet, vand, jord og biodiver-
sitet. Desuden er naturen i byen vigtig i forhold til
menneskers sundhed og velvære, da de renser
luften og giver plads til motion, leg og oplevelser.
Da der ikke er intensiv skovdrift i byernes parker
og kirkegårde, finder man tit mange gamle træer,
der er vigtige for flagermus, hulrugende fugle og
insekter. En art som skimmelflagermus har ikke
træer som levested, men benytter i stedet men-
neskeskabte levesteder som bygninger, kældre og
lofter. Her er byernes ældre ejendomme vigtige
overvintringssteder.
Biodiversitet
Byens grønne struktur er ofte opdelt på grund af
vejanlæg, befæstede arealer og boligområder, og
de grønne områder er ofte relativt ensartede med
plæner og nogle få arter af træer, buske og blom-
sterbede. I byen findes dog en lang række arter,
der har formået at tilpasse sig byen som leve- og
voksested, f.eks. solsorten og ringduen, der i dag er
tilknyttet villahaven, men oprindelig var udprægede
skovfugle. Det betyder, at der er gode muligheder
for at forbedre levevilkårene for dyr og planter. Ny-
etablerede områder er mere artsfattige end ældre
områder, og det kan biodiversitetsmæssigt derfor
bedre betale sig at forbedre og bevare de eksiste-
rende områder end at etablere nye områder.
byfugleindeks
Indekstal
105,00
100,00
95,00
90,00
85,00
80,00
75,00
FigUr 6.7.1
Baseret på data indsam-
let siden 1976 har Dansk
Ornitologisk Forening lavet
et byfugleindeks, som består
i bestandsvurdering af
solsort, råge, gærdesanger,
husskade, gråsisken, allike,
grønirisk, mursejler, skov-
spurv, gråspurv, tyrkerdue og
husrødstjert [1].
128
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0135.png
Der er naturligvis naturlige begrænsninger for,
hvilke dyre- og fuglearter, der kan bruge byen som
levested. Visse arter er meget følsomme overfor
forstyrrelser og vil ikke trives i byerne, mens andre
er meget tilpasningsdygtige som f.eks. ræv, egern,
solsort, ringdue m.fl. Dansk Ornitologisk Forening
lavede i 2005 en undersøgelse, der viste at nogle
villakvarterer har dobbelt så høj tæthed af ynglende
fugle som i en typisk dansk skov. For de klassiske
byfuglearter er der dog en svag faldende tendens
siden 1970’erne (figur 6.7.1).
En ny type levested kan være grønne tage, som
etableres i bæredygtig byggeri, og hvor der er
potentialer for særlige fuglearter og insekter. Green
Building Council har besluttet, at man i Danmark
certificerer efter den tyske DGNB-model, som
indeholder biodiversitetsperspektiver ved siden af
andre parametre for bæredygtigt byggeri. Det kan
f.eks. være anvendelse af grønne tage og ekstensiv
anvendelse af udearealer i stedet for den traditio-
nelle have- og parkpleje. Udover denne certificering
anvendes der i andre lande lignende systemer som
f.eks. BREEAM, der er udviklet af det engelske byg-
geforskningsinsitut i 1988. [2].
I byens parker er der ofte gode muligheder for at
etablere en mangfoldig flora, da de i modsætning til
naturområder på landet ofte ikke er lige så nærings-
stofbelastede. Der er bestande af vilde orkidéer i
flere byparker, og menneskeskabte haver og parker
har ofte en stor variation af forskellige nicher, især
hvis der findes vandelementer. Også grønne tage
kan bidrage til stabilisere byens mikroklima, herun-
der dæmpning af hedebølger og varmeeffekt. Ele-
menter som grønne tage og mindre grønne arealer
til forsinkelse, nedsivning og fordampning kan alle
designes, så de understøtter biodiversitet [3].
En mere varieret og knap så intensiv pleje af grønne
områder har betydet, at færre arealer holdes som
korte græsplæner. Dette giver en større variation
og dermed mulighed for, at flere arter kan trives.
Nedgangen i brugen af sprøjtemidler og anden
ukrudtsbekæmpelse har betydet, at flere vilde plan-
tearter får lov at trives i byens rum.
klimatilpasning og natur
De seneste års voldsomme skybrud har haft store
økonomiske konsekvenser i flere danske byer. Der-
for er man i byerne begyndt at kigge efter steder,
hvor man kan oplagre vand, når kloaksystemerne
er fyldte. Her kigger man bl.a. på byens eksisterende
grønne områder og potentielle områder for nye
grønne områder. Hvis man bare udleder vandet
ud over eksisterende plæner og buskadser, vil de
næppe have nogen særlig gavnlig effekt for naturen
og biodiversiteten. Man vil kunne gavne biodiversi-
teten, hvis man etablerer deciderede vådområder,
hvor der under normale forhold kun er lidt vand,
men designer dem med et stort opsparingsvolu-
men, så de kan tilbageholde store mængder ved
skybrudshændelser.
Etablering af flere søer og vandhuller vil betyde, at
der potentielt bliver flere mulige levesteder for den
vilde flora og fauna. Dette vil betyde væsentlige
forbedringer af f.eks. paddernes levevilkår, et rigere
insekt og fugleliv, og voksesteder for vand- og
sumpplanter, hvilket betyder, at og biodiversiteten
generelt vil øges. I bl.a. Søndermarken i Frede-
riksberg Kommune har man etableret et sådant
område, hvor der normalt kun er en smal ringkanal.
Ved kraftig nedbør kan der oplagres vand her, så
Frederiksberg Kommunes kloaksystem aflastes.
Mange funktioner i byens grønne områder
De grønne områder i byerne har ofte mange funk-
tioner, og én af de vigtigste er at give bybefolknin-
gen mulighed for udeaktiviteter som ophold, gåture,
solbadning, boldspil, idræt, hundeluftning samt fred
og ro. Bynaturen er således ofte ikke velegnet som
levested for specialiserede og følsomme arter, men
med små tiltag kan man fremme biodiversiteten
generelt i byerne, og samtidig skal man holde sig for
øje, at den ”almindelige” spontant forekommende
natur, som man træffer i byen, kan have en stor
oplevelsesmæssig værdi.
reFereNcer
[1]
Eskildsen et al., 2013
[2]
Naturstyrelsen, 2013
[3]
Vincentz et al., 2013
Natur og Miljø 2014
129
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0136.png
6.8 Case 2: Nye arter
– udsatte og genindvandrede
I Danmark er der forsvundet en del arter gennem
tiden, men der er samtidig kommet flere nye arter
til. Arter bliver bevidst udsat eller undslipper fra
fangenskab, andre arter indvandrer naturligt. Nogle
af disse arter genindvandrer. Andre er helt nye arter
for den danske fauna. Havørn, skestork og bæver er
eksempler på arter i Danmark, der er genindvandret
eller reintroduceret. Modtagelsen af nye arter kan
ske på forskellig vis, men uanset om arterne etable-
rer sig naturligt eller bliver udsat, er det nødvendigt
at forholde sig til dem. Denne case vil beskrive
problematikken ved hhv. indførsel og indvandring af
arter til Danmark. Casen vil blive belyst med bæve-
ren som genudsat og ulven som genindvandret.
Status
Der blev udsat 18 bævere i Flynder å i Klosterheden
i Vestjylland i 1999. Bestanden har siden vokset
stødt til 165 individer i 2011 (figur 6.8.1). Bæveren
har spredt sig langs Flynder Å så den nu har et
udbredelsesområde på ca. 30 x 40 km. Dæmninger
er mest hyppige i mindre vandløb, hvor dæmnin-
gernes temporære opstemning af vandet medfører
en vedvarende og meget synlig dynamik [2], som
var et af formålene med genudsætningen. I vandløb
omkring Arresø i Nordsjælland blev der i 2009-2011
i alt udsat 23 bævere. Bestanden vurderes at være
på ca. 22 bævere i ultimo 2011 [2].
Den vestjyske bestand er i konstant vækst og spre-
der sig. Alt tyder på, at bæveren har etableret en
levedygtig bestand her og må igen siges at være en
del af den danske fauna. Udsætningen i Vestjylland
bidrager hermed til bevaringen af den europæiske
bæver. Bestanden i Nordsjælland er stadig i udsæt-
ningsfasen, og det er endnu for tidligt at vurdere på
successen af denne genudsætning.
Forvaltning af bæveren
I 1998 udkom ”Forvaltningsplan for bæver Castor
fiber i Danmark” [3], som blandt andet beskriver
bagrunden for genudsætning af bæver i Danmark
og hvorledes arten skal forvaltes.
bæverbestand
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
bæveren
Baggrund for udsættelse
Bæveren blev genudsat i den danske natur af flere
årsager. Nationalt var bæveren ønsket, da den
bidrager til en øget dynamik i naturen gennem dens
levevis, med de fordele det medfører for blandt
andet biodiversiteten. Arten er oprindeligt naturligt
hjemmehørende i Danmark, men forsvandt for
mere end 1000 år siden pga. menneskelige akti-
viteter. I international sammenhæng har Danmark
vurderet, at en genudsætning af bæveren vil være
med til at bidrage til bevaringen af en truet art jf.
forpligtigelserne i Bern-konventionen [1]. Bæver er
optaget på habitatdirektivets bilag II og IV.
FigUr 6.8.1
Bæverbestand i Vestjylland
de første 12 år efter genud-
sætningen. Hertil kommer
mellem 20 og 25 bævere i
nordsjælland omkring
Arresø [2].
130
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0137.png
Det fremgår af forvaltningsplanen, at bævere, som
forvolder ikke ubetydelig skade, vil blive indfanget
af Naturstyrelsen og flyttet til et andet område. Kan
indfangning ikke lade sig gøre, kan bæveren i sidste
instans skydes. Af forvaltningsplanen fremgår det at
der såfremt bæverbestanden vokser og spreder sig,
skal der tages stilling til, hvor den kan accepteres,
og at lodsejere, som er generet af bæverskader, har
mulighed for at få tilladelse til at regulere.
Fremtidig forvaltning af bæveren.
Da den vestjyske bestand er stadigt voksende i antal
og udbredelsesområde, kan det konstateres, at bæ-
veren har etableret en levedygtig bestand i Danmark.
Med et fortsat øget udbredelsesområde vil bæveren
på sigt sprede sig til andre vandløbssystemer, og der
vil derfor fortsat være brug for at revidere forvalt-
ningsplanen for arten. Naturstyrelsen planlægger at
udarbejde en sådan inden for de kommende par år.
Ulvestatus 2012-2014
Positive DNA-prøver
Fotos fra vildtkameraer
Baseret på forskning af:
FigUr 6.8.2
Observationer af ulv i
Danmark [7].
Ulven
Indvandring og status af ulven
Ulven havde været uddød i Danmark siden den
sidste ulv blev skudt i 1813 omkring Skive, da formo-
det ulv i efteråret 2012 blev observeret i Hansted
Reservatet i Nationalpark Thy. Kort tid efter blev den
fundet død, og obduktionen kunne bekræfte, at det
var en ulv [4]. I 2013 er der blevet observeret ulve
i store dele af Jylland. Ved hjælp af DNA-analyser
af døde husdyr, fundne eskrementer m.v. er det nu
bevist, at ulven har opholdt sig en del især i Midt- og
Vestjylland (se figur 6.8.2).
DNA-undersøgelser har vist, at det drejer sig om
ulve fra hhv. det østlige Tyskland og Polen, der er
strejfet til Danmark. Indtil videre ved man således, at
der udover den døde ulv er tale om 11 forskellige in-
divider, alle hanner. Ulvebestandene i Polen og Tysk-
land er i vækst, og meget tyder på, at der vil komme
flere strejfende ulve i fremtiden, og at ulvene på sigt
vil kunne etablere et revir i Danmark og derved igen
være en etableret del af den danske fauna [5].
Fremtiden for ulven i Danmark
Ulven er både udpeget som bilag II og bilag IV art
på Habitatdirektivet. Det betyder først og fremmest,
at arten er generelt beskyttet i hele dens udbredel-
sesområde, dvs. nu også Danmark. Ulven må derfor
ikke jages, men der kan ske regulering af særlige
problemindivider.
En af udfordringerne ved, at en art som ulven
strejfer til Danmark og måske etablerer sig, er de
skader, den forvolder på husdyr. I juni 2014 udgav
Naturstyrelsen en forvaltningsplan for ulv [6]. Planen
beskriver både kompensationsordning ved skader
på husdyr forvoldt af ulv, men tager også stilling til,
hvordan vi i fremtiden kan beskytte og håndtere
ulve i Danmark på linje med andre truede arter.
reFereNcer
[1]
BKI nr. 83, 1986
[2]
Berthelsen, 2012
[3]
Skov- og Naturstyrelsen,
1998
[4]
Statens Naturhistoriske
Museum, 2013
[5]
Madsen et al., 2013
[6]
Naturstyrelsen, 2014
[7]
Naturhistorisk Museum
Aarhus & Aarhus Universitet,
2014
Natur og Miljø 2014
131
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0138.png
6.9 Case 3: Den vejledende
registrering af § 3-natur
opdateres
Naturstyrelsen opdaterer i årene 2011-2013 den
vejledende registrering i Miljøportalen af de natur-
områder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3. Det drejer sig om moser, ferske enge, heder,
overdrev, strandenge, søer og vandhuller.
Naturstyrelsen har indledningsvist undersøgt
afgrænsningen af de eksisterende § 3-områder på
de nyeste luftfotos. Det er noteret, om der er sket
ændringer i forekomst og udbredelse af den beskyt-
tede natur. Ved luftfotogennemgangen har Natur-
styrelsen i samme omgang systematisk undersøgt,
om der findes nye eller oversete naturområder,
der skal nyregistreres som § 3-beskyttede. I alt er
cirka 300.000 lokaliteter luftfoto-tolket. Hvor der
er konstateret forskelle imellem den eksisterende,
vejledende registrering og den nye luftfototolkning,
er naturområderne blevet besigtiget i felten. Både
luftfototolkning og feltregistrering er sket for at sikre
en ensartet, landsdækkende registrering efter stan-
dardiserede metoder beskrevet i tekniske anvisnin-
ger udarbejdet af DCE.
Luftfototolkningerne er gennemført, og feltregistre-
ringerne er afsluttet i 2013. Opdateringen af data i
Miljøportalen vil efter en fire måneders høring hos
de respektive kommuner afsluttes i 2014. Samlet set
er der besigtiget ca. 39.500 arealer i felten.
Baggrund for registreringen
Den vejledende registrering af naturområder, der er
beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3
og som fremgår af Danmarks Miljøportal, er tidligere
blevet kritiseret for at være uensartet og nogle ste-
der mangelfuld. DMU gennemførte i 2010 på vegne
af Naturstyrelsen en stikprøveundersøgelse af den
eksisterende § 3-registrering i Miljøportalen [1]. På
baggrund af stikprøveundersøgelsen indgik Miljømi-
nisteriet og Kommunernes Landsforening den 23.
november 2010 en aftale om en opdatering af den
vejledende registrering af § 3-beskyttet natur i perio-
den 2011-13. Af aftalen fremgår, at det er Naturstyrel-
sen, der står for opdateringen, og at kommunerne
efterfølgende skal vedligeholde registreringerne.
132
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0139.png
Dette indebærer som noget nyt, at kommunerne
skal gennemgå de beskyttede naturarealer i en
10-årig cyklus.
Den oprindelige registrering af § 3-naturen skete i
midten af 1990’erne i amterne ved luftfototolkning,
og der er store regionale forskelle på, hvor mange
af lokaliteterne der efterfølgende er besøgt og
registreret i felten. Teknikken inden for luftfoto og
GIS- systemer var dengang ringere end nu, hvilket
givetvis har været årsag til mindre fejl i afgrænsning
og udpegning af områderne. Siden førstegangsre-
gistreringen er der løbende sket opdatering af area-
lerne og deres afgrænsning, men der var et udtalt
behov for en opdateret registrering af § 3-naturen.
ændringer i natur og § 3-beskyttelse
§ 3-beskyttet natur er vejledende registreret. Om et
areal med den nugældende lovgivning faktisk er be-
skyttet, beror på en konkret vurdering af biologiske
kriterier, og hvor naturen kan vokse ud af og ind i
beskyttelsen.
I en opsamling på Naturstyrelsens § 3-registrerings-
projekt pilotår 2011 opgjorde DCE på baggrund af
§ 3-registrering af knap 5 % af Danmarks areal, at det
faktiske areal med beskyttet natur samlet er 3,2 %
større end det oprindeligt registrerede § 3-areal. Der
er forsvundet natur ved ændret arealanvendelse
svarende til 2,5 pct. og tilgroning svarende til 0,5
%. Nyudviklet natur svarer til 1,9 % og overset natur,
der ikke hidtil er registreret, svarer til 3,6 % [3]. Der vil
blive lavet en tilsvarende landsdækkende opgørelse,
når Naturstyrelsens § 3-registrering er afsluttet.
Alle de beskyttede § 3-naturområder registreres i
Danmarks Miljøportal. I de tilfælde, hvor natur er
forsvundet, er det den enkelte kommunes ansvar at
følge op på, om dette er i overensstemmelse med
§ 3-beskyttelsen. Fra 2014 foreligger en ny opdate-
ret § 3-registrering som grundlag for kommunernes
forvaltning og planlægning. Det vil give kommuner-
ne det bedste mulige grundlag for at administrere
den beskyttede natur.
FigUr 6.9.1
Der udføres en registrering
af strukturindikatorer såsom
vegetationens højde, tilgro-
ning, jordbund, fugtighed og
drift. Ligeledes udfyldes en
artsliste for den del af arealet,
som har en homogen og
relativt god naturtilstand,
samt en artsliste for den
mere påvirkede del af natur-
området.
FigUr 6.9.2
Statuskort over fremdriften for den opdaterende registrering
af § 3-beskyttet natur i Danmark (screen dump) [2].
reFereNcer
[1]
Nygaard et. al., 2011
[2]
Naturstyrelsen, 2014
[3]
Nygaard et. al., 2012
Natur og Miljø 2014
133
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0140.png
TEMA 7
Naturressourcer
134
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Udnyttelse af verdens naturressourcer er et globalt
anliggende, som kræver handling på lokalt, nationalt
og globalt plan for at sikre, at ressourcerne forvaltes
bæredygtigt. Igennem vores forbrug lægger vi be-
slag på arealer, ikke kun i Danmark, men også rundt
omkring i hele verden.
Danmark har en lang række naturressourcer, både
de ”begrænsede” såsom olie, sten og grus og de så-
kaldt fornybare som skov, fisk og landbrugsproduk-
ter. De sidste er dog kun fornybare naturressourcer,
hvis de udnyttes bæredygtigt. Danmark forbruger
også naturressourcer, som udvindes og forarbejdes
i andre lande. I Danmark er indvindingen af råstoffer
på land på samme niveau som for 20 år siden, sva-
rende til 4,5 m³ pr. indbygger, mens indvindingen af
råstoffer fra havet er steget til det dobbelte i samme
periode, svarende til 1,9 m³ pr. indbygger. Pr. indbyg-
ger genbruges 0,9 m
3
af bygge- og anlægsaffald –
det sparer på de begrænsede ressourcer af sand,
sten og grus.
Den danske energiproduktion er fortsat større
end det nationale forbrug, men der er brug for at
omlægge til andre brændselstyper eller blive endnu
mere effektive, hvis vi fortsat skal være selvfor-
synende. Transport står for den største andel af
forbruget. I 2012 var Danmarks andel af vedvarende
energi 23 % mod 22 % året før, opgjort som andelen
af det samlede bruttoenergiforbrug (uden med-
regning af energi fra affald). Det tal skal ses i lyset
af målsætningen for 2020 om, at 30 % af vores
energi skal produceres ud fra vedvarende kilder. Det
samlede danske energiforbrug er faldet med 7 % fra
1990 til 2012.
Ligesom i 2007 er omfanget af fiskeri på omkring
100 kg fisk pr. indbygger om året. Stadig flere arter
fiskes efter principper om maksimalt bæredygtigt
udbytte, hvor fangstmængderne skal fastsættes
på et niveau, så det er muligt for bestandene at re-
producere sig. Også det danske skovbrug er blevet
mere bæredygtigt, og mængden af træ i skovene
er de seneste år steget med 2,4 mio. m
3
/år bl.a. som
følge af skovrejsning.
Materialeforbruget pr. indbygger i Danmark er faldet
siden 2006 og er på niveau med, hvad det var i
slutningen af 1990’erne. Siden 1990’erne er det især
forbruget af metaller og træ, der har været kraftigt
stigende, mens forbruget af fossile brændsler er
tilbage på niveau med slutningen af 1990’erne.
Forbruget af fødevarer er endda faldet lidt.
En stor del af ressourcerne, som indgår i den
danske økonomi , er udvundet uden for Danmarks
grænser. Danmarks Økologiske Fodaftryk, et udtryk
for hvilket areal Danmark samlet set lægger beslag
på gennem vores ressourceforbrug og miljøpåvirk-
ning, er blevet en anelse mindre, men det er stadig
et af verdens største, og ca. 3 gange så stort som
verdensgennemsnittet.
Natur og Miljø 2014
135
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0142.png
7.1 Havets ressourcer
• Fiskeriet har generelt været faldende siden
1980’erne og falder fortsat
• Stadig flere arter fiskes efter principper om
maksimalt bæredygtigt udbytte
• I 2012 var gydebiomassen af de økonomisk
vigtige arter sild og torsk under eller omkring
de sikre biologiske grænser
Udfordringen
Fisk er en vigtig dansk ressource
Fisk er en vigtig del af det marine økosystem, sam-
tidig med at de er en vigtig ernæringsressource for
mennesker. I Danmark har man udnyttet fisk som
ressource siden stenalderen, og mange lokalsam-
fund har været afhængige af fiskeri som eneste
indtægtskilde.
De vigtigste farvande for dansk fiskeri er Østersøen,
Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. I disse farvande
udnytter danske fiskere en lang række fiske- og
skaldyrsbestande. De fleste bestande deles med
fiskere fra andre EU-lande, fra Norge (Nordsøen og
Skagerrak) og fra Rusland (Østersøen). Kun meget
få kystnære bestande udnyttes alene af danske
fiskere.
Hvis fisk også i fremtiden skal sikres som en vigtig
ressource, så er udfordringen at tilpasse fangst-
niveauerne, så bestandene bevarer deres kapacitet
til at reproducere sig.
Målsætninger
Fiskeriet skal være bæredygtigt
Danmark har udarbejdet havstrategier for danske
havområder som led i EU’s havstrategidirektiv.
Der er opstillet en række nye mål for de danske
havområder, der er beskrevet i en miljømålsrapport
fremsendt til EU i oktober 2012 [1]. Målene skal være
opfyldt i 2020.
Det overordnede mål i havstrategien er god mil-
jøtilstand, som er beskrevet i miljømålsrapporten
sammen med miljømålene. Målene i havstrategi-
erne afspejler målene i EU’s fælles fiskeripolitik om,
at den erhvervsmæssige udnyttelse af alle fiske- og
skaldyrsarter skal være bæredygtig. Der er opsat
mål for fiskeriets omfang, bestandenes forplant-
ningsevne, alder og størrelsesfordeling. I tilknytning
til fiskeri og fangster er der følgende miljømål:
• Alle erhvervsmæssigt udnyttede bestande
forvaltes efter MSY-principper (om maksimalt
bæredygtigt udbytte). Erhvervsmæssigt udnyt-
tede arters gydebiomasse er inden for biologisk
sikre grænser.
136
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0143.png
Status
Ny fiskeriforvaltning har effektiviseret fiskeriet
EU’s fælles fiskeripolitik skaber rammerne for den
danske fiskeripolitik. Kvoter bestemmes årligt for
hver art. Kvoterne skal sikre, at der også er fisk at
fange i fremtiden, og at bestandene fiskes bæredyg-
tigt. I 2005 blev der igangsat en ny fiskeriforvaltning
i Danmark med individuelle kvoter, som har betydet
en koncentration og effektivisering af fiskeriet. Figur
7.1.1 viser, hvor mange fisk danske fiskere har fanget
per år, opdelt på arter.
Fiskeriet har generelt været faldende siden
1980’erne og har i perioden 2007-2011 ligget på
700.000-800.000 tons. I 2012 var den samlede
fangst nede på 522.000 tons. Årsagen til faldet var
primært en markant reduktion af kvoten på tobis. I
2013 er kvoten for tobis igen steget, så den samlede
fiskede mængde forventes igen at ligge i nærhe-
den af 700.000 tons. Hovedparten af fiskeriet i
2012 bestod af industrifisk som tobis og brisling og
konsumfisk som sild og makrel, men også torsk og
fladfisk er en væsentlig del af den samlede fangst.
Den økonomiske værdi af den samlede fangst er
blevet estimeret til 2,9 mia. kr. [2]. Torsk og sild er
fortsat nogle af de økonomisk vigtigste fiskearter
for dansk fiskeri. I 2012 blev der landet 24.822 tons
torsk, hvis værdi udgjorde 500 mio. kr. eller 26 % af
de samlede landinger af konsumfisk, se figur 7.1.1. Til
sammenligning blev der landet fladfisk for 399 mio.
kr. I 2012 blev der landet 125.000 tons sild, hvilket
var 45 % mere end i 2011.
I 2012 blev det vurderet, at gydemodne fisk, dvs.
mængden af frugtbare fisk, af torsk i både Nordsø-
en og Kattegat lå under de sikre biologiske grænser.
Desuden blev det vurderet, at gydebiomassen af
sild ligger på grænsen for bæredygtig udnyttelse,
mens bestanden af rødspætter er i fremgang. Se
også afsnit 4.3 om vigtige fiskebestande.
Samlede danske fangster (i tons)
1.600.000
1.400.000
1.200.000
1.000.000
800.000
600.000
400.000
200.000
0
FigUr 7.1.1
Samlede fangster (i tons)
gennemført af danske fiskere
i alle farvande fordelt på
art [3].
Brisling
Sild
Blåmusling
Blåhvilling
Torsk
Andre
Tobis
Danske fangster af sild og torsk
Fangede sild (i tons)
Fangede torsk (i tons)
80.000
180.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
FigUr 7.1.2
Mængden af sild og torsk
(i tons) fanget af danske
fiskere fra alle farvande [3].
Torsk
Sild
reFereNcer
[1]
Naturstyrelsen, 2012
[2]
Danmarks Statistik, 2013
[3]
NaturErhvervsstyrelsen,
2013
Natur og Miljø 2014
137
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0144.png
7.2 Skovens ressourcer
• Der bliver mere træ i skovene – 2,4 mio. m
3
/år
i perioden 2008-2012
• Hugsten i de danske skove er omkring 4,3
mio. m
3
/år
• Antallet af klovbærende vildt nedlagt af
danske jægere er steget siden 2002
• Danske jægere nedlagde 2,4 mio. stykker vildt
i jagtsæsonen 2012/13
Udfordringen
Skov er en vigtig ressource både til produktion af møbler, papir og energi og som et lager for Co
2
Skovenes ressourcer omfatter skovarealet i sig selv,
såvel som det træ der vokser på arealet. Skovene
udgør også en ressource i forbindelse med beskyt-
telse af landbrugsjord, infrastruktur, grundvand og
den biologiske mangfoldighed samt i forbindelse
med udnyttelse til friluftsmæssige formål. Skovenes
træer udgør en fornybar ressource, der bruges til
papir, møbler og bygningstømmer samt energi i
kraftvarmeværker og i private pejse og brændeov-
ne. Yderligere binder skovenes træer store mæng-
der af kuldioxid (CO
2
). En vis del af det optagne kul-
stof indgår i træernes biomasse og lagres, hvorved
atmosfærens indhold af CO
2
mindskes. Klimaæn-
dringer kan påvirke skoven som ressource, men ved
at skabe større variation i arter og strukturer vil de
danske skove samlet set være bedre til at modstå
klimaforandringerne. Skovenes samlede tilvækst
og opgørelser af den mængde træ, der fjernes ved
hugst eller naturlig død, er vigtige parametre for
at vurdere graden af bæredygtighed i skovdriften.
Skovdriftens påvirkning af biodiversiteten i skovene
er nærmere beskrevet under tema 6.
Årlig nettotilvækst
1000 m
2500
2000
1500
1000
500
0
-500
Midlertidig ubevokset
Løv
Nål
Blandet nål og løv
Hjælpearealer
Juletræer
FigUr 7.2.1
Fordeling af nettotilvæksten
per år på forskellige trætyper [1].
Målsætninger
Skovarealet skal forøges, og træproduktion
og jagt skal være bæredygtig
Skovprogrammet er under revision og lanceres
i 2015.
For vildtudbyttet (ikke kun i skovene) er det overord-
nede mål, at jagten skal foregå på et bæredygtigt
grundlag. Det gælder i øvrigt jævnfør jagt- og vildt-
forvaltningsloven. Der henvises til afsnit 6.3 for en
beskrivelse af målsætningerne i skovprogrammet.
1.000
m
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
20
06
20
09
04
20
05
03
07
08
10
20
20
20
20
20
12
20
20
11
Hugsten i skove og plantager
FigUr 7.2.2
Hugsten i skove og
plantager [2].
Gavntræ
Brænde
Energitræ
138
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0145.png
Status
Den samlede vedmasse stiger
På baggrund af målingerne på skovstatistikkens prø-
veflader i 2003-2007 var den samlede vedmasse
113,3 mio. m³, mens den på baggrund af målingerne
i 2008-2012 var 125,2 mio. m³. I perioden er vedmas-
sen således forøget med 11,9 mio. m³, eller 2,4 mio.
m³/år. Forøgelsen svarer til en nettotilvækst på 1,2
m³/ha/år. Opbygningen af vedmasse skyldes bl.a. at
der løbende foregår en del skovrejsning.
Danmark er førende inden for produktion af
juletræer og pyntegrønt. I Danmark blev der i 2012
produceret 10,6 mio. juletræer, hvoraf 9,5 mio. træer
blev eksporteret. Værdien af de eksporterede træer
er opgjort af Danmarks Statistik til godt en mia. kr.
Fordelingen af nettotilvæksten per år i ovennævnte
periode på forskellige trætyper fremgår af figur 7.2.1.
Nåleskovene står for den største samlede brutto-
tilvækst (3,3 mio. m³ /år) svarende til 13,9 m³/ha/år.
Hugsten er også størst i nåleskovene og er på 2,7
mio. m³/år. Løvskovenes samlede tilvækst er sam-
menlignelig med nåleskovenes (3,2 mio. m³/år), men
tilvæksten per hektar er betydeligt mindre (5,4 m³/
ha/år), da løvtræer generelt vokser langsommere
end nåletræer. Hugsten i løvskovene er også bety-
deligt mindre (1,1 mio. m³/år), hvilket resulterer i en
betydelig opsparing af vedmasse i løvskovene (2,1
mio. m³/år), formentlig som følge af fortsat dårlige
priser på løvtræ og mange unge løvtræsbevoksnin-
ger efter skovrejsning.
Skovstatistikken opgør den samlede årlige hugst
i de danske skove til 4,3 mio. m³. Heraf er 3,4 mio.
m³ registrerede som fældede, 0,4 mio. m³ er døde
(men efterladt i bevoksningen), 0,04 mio. m³ er
angivet som stormfældede, mens der for 0,6 mio.
m³ ikke er angivet en årsag.
1.000 stk.
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Vildtudbytte
FigUr 7.2.3
Samlet vildtudbytte og
vildtudbytte af klovbærende
vildt samt skovsnepper for
perioden 2002-2012 [3].
Kronvildt
Dåvildt
Råvildt
Skovsneppe
I statsskovene, som udgør 18 % af det samlede
skovareal, er der indført naturnær skovdrift, og
alle statsskove har siden 2007 været certificerede
efter to ordninger (FSC og PEFC). Krav til bære-
dygtig skovdrift kan f.eks. være som FSCs krav om,
at minimum 3-5 træer per hektar får lov til at dø
naturligt, og at der kun foretages selektiv hugst og
ikke renafdrift.
I vildtudbyttestatistikken indberetter jægere ikke,
om det nedlagte vildt er fra skove. Man kan dog
anvende en række jagtbare arter som hjorte og
skovsneppe som udtryk for omfanget af vildt knyt-
tet til skovene, da netop disse arter har skoven som
primært levested. I Danmark er der ca. 172.000
jægere, og i sæsonen 2011-2012 nedlagde de i alt
2,36 mio. stykker vildt. Af disse udgjorde hjortear-
terne samt skovsneppe 175.000 stk. Siden 1990
er der sket en markant øgning af især udbyttet af
hjortevildt. Forholdsmæssigt er mængden af ned-
lagte kronhjorte steget med ca. 200 % siden 1990,
hvor stigningen har været særligt stejl i perioden
fra 2005 til 2010. Samtidig er antallet af registrerede
jægere steget igennem perioden.
reFereNcer
[1]
Johannsen et al., 2013
[2]
Danmarks Statistik, 2014
[3]
Asferg, 2013
Natur og Miljø 2014
139
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0146.png
7.3 Energiressourcer og
energiforbrug
• Det samlede energiforbrug er faldet med
7 % fra 1990 til 2012
• Transport kræver den største andel af energi-
forbruget med 34 %
• Dansk energiproduktion er stadig større end
behovet i 2011, men der er behov for at om-
lægge behovet til andre brændselstyper
Udfordringen
Det er afgørende at reducere vores forbrug af
fossile energikilder for at spare på ressourcerne
og for at reducere udledningen af drivhusgasser
Anvendelse af vedvarende energikilder er en
væsentlig løsning til reduktion af udledningen af driv-
husgasser. I stedet for de fossile brændsler anvendes
i stadig større mængder bl.a. vindenergi, solenergi,
jordvarme samt biomasse og affald til el- og var-
meproduktion. Energiforbruget dækker en række
forskellige formål, såsom boligopvarmning, transport,
produktion af varer i industrien og i handels- og
servicesektoren.
Mio. TJ
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Danmarks samlede energiforbrug og energiproduktion
FigUr 7.3.1
Danmarks samlede energifor-
brug og energiproduktion,
i mio. TJ [1].
00
06
08
04
02
19
90
19
96
19
98
19
94
10
20
19
92
20
20
20
20
20
Energibehov
Energiproduktion
Målsætninger
Danmarks energiforsyning skal bestå af vedvarende energi i fremtiden
I regeringsgrundlaget er det en målsætning, at
hele Danmarks energiforsyning skal dækkes af
vedvarende energi i 2050. Vores el- og varmeforsy-
ning skal dækkes af vedvarende energi i 2035. Kul
udfases fra danske kraftværker, og oliefyr udfases
senest i 2030. Desuden skal halvdelen af Danmarks
traditionelle elforbrug komme fra vind i 2020. “Grøn
Vækst” aftalen fra 2009 lægger op til, at 50 % af
husdyrgødningen skal udnyttes til energi i 2020.
Med Energiaftalen forventes, at biogasudbygning
vil bidrage til, at der opnås samlet 35 % vedvarende
energi i Danmark i 2020.
I EUs klima- og energipakke fra december 2008 er
det fastlagt, at Danmark i 2020 skal opnå en andel på
mindst 30 % vedvarende energi i det endelige ener-
giforbrug. Danmark er desuden forpligtet til, at mindst
10 % af energiforbruget i transportsektoren kommer
fra vedvarende energi i 2020. EU har en målsætning
om, at det samlede energiforbrug skal reduceres
med 20 % i 2020, hvilket svarer til 1990-niveauet (EUs
20-20-20 plan). I Energiaftale 2012-2020 blev det be-
sluttet, at energiselskaberne årligt skal sikre energibe-
sparelser svarende til henholdsvis ca. 2,6 % i 2013 og
2014 og ca. 3,0 % af slutforbruget af energi eksklusiv
forbruget til transportformål fra 2015 til 2020.
140
Natur og Miljø 2014
20
12
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0147.png
reFereNcer
[1]
Energistyrelsen, 2013
Status
Svagt faldende energiforbrug og voksende forsyning med vedvarende energi
Danmarks samlede energiforbrug og –produktion
fremgår af figur 7.3.1. Heraf kan man se, at Danmark
i flere år samlet set har produceret mere energi, end
vi har haft brug for, men at dette ikke længere er
tilfældet. I 2012 fordelte energiforbruget sig på de
forskellige sektorer som følger:
Husholdninger
31 %
Produktionserhverv
22 %
Handel & Service
13 %
Transport
34 %
Siden 1990 er energiforbruget faldet i produktions-
erhvervene (mest i fremstillingsvirksomhed) med
21 %. Frem til 2012 er energiforbruget uændret i
husholdningerne, mens det er steget for handel og
service med 7 % og for transporten med 17 %.
Hvordan den danske produktion af fossile brænd-
sler fordeler sig på brændselstyper, kan man se af
figur 7.3.2, mens fordelingen af forbruget ses af
figur 7.3.3.
Tilsammen viser disse figurer, at vi har brug for
både at spare yderligere energi og at udvikle en
Forbrug af fossile brændsler
Mio. TJ
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Produktion af fossile brændstoffer
FigUr 7.3.2
Produktion af primær energi,
fossile brændsler [1].
20
00
20
02
20
04
20
06
20
08
19
90
6
8
4
0
20
1
0
20
1
19
92
19
9
19
9
Råolie
19
9
Naturgas
større produktion af vedvarende energi, jævnfør
målsætningerne. Siden 1990 er vores samlede
energiforbrug faldet med ca. 7 %.
Figur 7.3.4 viser udviklingen i produktion af ved-
varende energi fra 1990 til 2012. Den vedvarende
energi dækker nu 23 % af det samlede energifor-
brug (når der ses bort fra affald), og biomasse udgør
over 60 % af den vedvarende energi.
indenlandsk forsyning med vedvarende energi
Mio. TJ
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
1.000 TJ
160
140
120
100
80
60
40
20
0
00
06
19
96
19
94
20
04
90
98
02
8
19
92
20
0
20
00
20
02
20
04
20
06
20
08
19
96
19
94
20
10
19
92
20
12
19
9
19
9
Solenergi
Biomasse
Vindkraft
Biodiesel
Vandkraft
Biogas
Geotermi
Varmepumper
0
Olie
8
Naturgas
Kul
FigUr 7.3.3
Bruttoenergiforbrug af fossile brændsler [1].
FigUr 7.3.4
Udviklingen i indenlandsk forsyning med vedvarende
energi siden 1990 [1].
20
1
20
20
19
19
20
2
20
1
2
Natur og Miljø 2014
141
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0148.png
7.4 Mineralske råstoffer
• Indvindingen af råstoffer på land er på
samme niveau som for 20 år siden
• Indvindingen af råstoffer fra havet varierer
fra år til år, og udgjorde i 2012 ca. 1/3 af den
samlede råstofindvinding
• Vi erstatter mere og mere af vores
råstofbehov ved at genanvende materialer,
13 % i 2009
Udfordringen
Danmark har et stort behov for sten, grus og
sand til bygge- og anlægsarbejder
Mineralske råstoffer dækker i Danmark over forskel-
lige jord- og bjergarter, som det kan betale sig at
udgrave og bruge, primært til byggematerialer og
anlægsarbejder.
Råstofindvinding på land kan give store indgreb i
landskabet og forstyrre dyre- og plantelivet. I områ-
der med råstofindvinding stilles der derfor krav om,
at råstofgravene skal retableres, og i retablerings-
planerne kan der være krav vedrørende beskyt-
telse af dyre- og planteliv. Tilsvarende sker der ved
råstofindvinding på havet en betydelig påvirkning af
havbunden på selve indvindingsstedet.
Mio.
m
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Udvikling i udvinding af råstoffer
FigUr 7.4.1
Udviklingen i udvinding af
råstoffer fra henholdsvis land
og hav samt i mængden
af genanvendt bygge- og
anlægsaffald [1,2,3].
Land
Genanvendt bygge- og anlægsa ald
Hav
Målsætninger
En større del af råstofudvindingen skal ske på
havet eller dækkes af affaldsmaterialer
Den gældende råstoflov har bl.a. til formål at skabe
rammerne for at øge råstofindvindingen fra havet,
så den kommer til at udgøre en større del af den
samlede råstofforsyning i Danmark.
Endvidere er det råstoflovens formål, at indvinding
og anvendelse af råstoffer skal ske som led i en
bæredygtig udvikling, sikre en råstofforsyning på
længere sigt, og at naturbundne råstoffer i videst
muligt omfang erstattes med genanvendte materia-
ler fra affaldsprodukter.
råstoffer indvundet fra havet
Sand 7,6 %
Ral og sten
11,7 %
Fyldsand
72,2 %
Grus
8,5 %
FigUr 7.4.2
Fordelingen af råstoffer indvundet fra havet i 2012 [2].
142
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0149.png
Status
Udvindingen af råstoffer fra land er faldet de sidste 5 år
Udvindingen fra land er faldet væsentligt de sidste
5 år, formentligt på grund af afmatning i bygge-
branchen, se figur 7.4.1. Samtidig er udvindingen fra
havet stigende som ønsket i målsætningen. Den
udgør dog stadigt kun knapt 30 % af den sam-
lede indvinding. Figuren viser også mængden af
genanvendt bygge- og anlægsaffald, som er jævnt
stigende, hvilket også kan være medvirkende til
faldet i mængden af råstoffer udvundet på land.
Af råstofferne udvundet på havet blev knapt 2 %
losset i udlandet i 2012, formentligt med henblik på
at blive brugt der.
Fordelingen af de forskellige typer af råstoffer fra
henholdsvis land og hav i 2012 fremgår af figur 7.4.2
og figur 7.4.3. Langt den overvejende indvinding fra
land består af sand, grus og sten.
Indvundne råstoffer i form af sand, grus og sten
anvendes i vejanlæg og byggeri, dels som fyld og
vejmaterialer, dels til fremstilling af beton, mørtel og
asfalt. Her sker der en svagt stigende anvendelse af
affald fra byggeri og anlægsarbejder, og på denne
måde spares der råstoffer, se figur 7.4.1.
Granit anvendes i byggeri og havneanlæg, mens
kvartssand blandt andet bruges til glasproduktion.
Kalk og kridt anvendes i farve-, papir- og medicinal-
industrien samt til fremstilling af cement. Kalk og
kridt bruges desuden i landbrug og gartnerier. Ler
anvendes i fremstillingen af teglsten samt til klinker,
keramik og potter. Moler anvendes til isoleringssten
samt ved fabrikation af kunststoffer og kattegrus.
Tørv (spagnum) bruges af gartnere og haveejere.
Efterforskning og indvinding af råstoffer på havet
må kun foretages i områder, der er særligt udpeget
til formålet. I kystvande med en vanddybde på
mindre end seks meter må der almindeligvis ikke
ske råstofindvinding. Og i naturbeskyttelsesområder
(Natura 2000-områder m.m.) skal der gennemføres
en miljøkonsekvensvurdering, før en råstofudvin-
ding kan finde sted.
Samtidig med at der gives tilladelse til at indvinde
råstoffer, fastlægges det, hvordan områderne skal
behandles efter endt indvinding. F.eks. er der i
Tarup-Davinde grusgrave på Fyn og i Hedeland ved
Roskilde skabt nye landskaber, som rummer store
biologiske og rekreative værdier [4]. I Hedeland er
der skabt rekreative værdier i form af bl.a. golfbane,
vandreruter, skibakke, naturlegeplads og amfiteater.
råstoffer indvundet fra land
Tørv 0 %
Kridt/kalk 9 %
Moler 1 %
Ekspand. ler 1 %
Ler 1 %
Granit 1 %
Kvartssand 1 %
Andre råsto er 6 %
FigUr 7.4.3
Fordelingen af råstoffer ind-
vundet fra land i 2012 [3].
Sand, grus
og sten 80 %
reFereNcer
[1]
Miljøstyrelsen, 2013
[2]
Danmarks Statistik, 2013a
[3]
Danmarks Statistik, 2013b
[4]
KTC, 2014
Natur og Miljø 2014
143
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0150.png
7.5 Forbrug af ressourcer
• Vores materialeforbrug per indbygger steg
med ca. 30 % i perioden fra 1993 til 2006; nu
er det samlede forbrug reduceret til et niveau,
der svarer til situationen i midten af 1990’erne
• Vores forbrug af metaller har været stærkt
stigende i perioden 1993 til 2008 (og mere
end stigningen i BNP). Forbruget faldt under
krisen, men er nu stigende igen
Udfordringen
Jordens ressourcer er ikke uendelige
Vores forbrug af ressourcer stiger i takt med vores
almindelige velstand. Både udvinding, produktion
og forbrug af materialer kan belaste miljøet, og den
samlede mængde af mange ressourcer er begræn-
set, så vi ikke kan bruge uanede mængder af dem,
uden at de slipper op. I det seneste årti har priserne
på en række ressourcer været stigende, hvilket
også gør ressourceeffektivitet til en stadig vigtigere
parameter.
Ton/indbygger
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Udviklingen i ressourceforbrug
FigUr 7.5.1
Udviklingen i materialefor-
brug (DMI) [1].
Fødevarer
Metaller
Andre produkttyper
Anden biomasse
Mineralske råsto
er
Træ
Fossile brændsler
Målsætninger
Ingen eksisterende nationale målsætninger
Visionen i EU’s 7. miljøhandlingsprogram lyder:
”I
år 2050 lever vi et godt liv, inden for Jordens
økologiske grænser. Vores velfærd og vores sunde
omgivelser skyldes en innovativ kredsløbsøkonomi,
hvor intet spildes, hvor naturressourcerne forvaltes
på bæredygtig vis og hvor biodiversiteten beskyttes,
værdsættes og genoprettes på en måde, der øger
samfundets modstandsdygtighed. Væksten i vores
lavemissionsøkonomi har længe været afkoblet fra
ressourceforbruget og sætter tempoet for et globalt
sikkert og bæredygtigt samfund.
De samlede miljøvirkninger fra alle større industri-
sektorer i Unionens økonomi er væsentligt redu-
ceret, ressourceeffektiviteten er forøget, og der er
etableret referencemærker og målingsmetoder. Der
er etableret markeds- og politikincitamenter, der fo-
strer forretningsinvesteringer i ressourceeffektivitet,
mens grøn vækst stimuleres gennem foranstaltnin-
ger, der fremmer innovation.”
Der er dog endnu ikke fastsat specifikke målsætnin-
ger på ressourceområdet, hverken på nationalt eller
EU-niveau.
144
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0151.png
Status
Det samlede materialeforbrug svarer til niveauet i midten af 1990’erne
En måde at opgøre vores ressourceforbrug på
er via materialestrømsanalyser, hvor man ser på
mængden af materiale, der passerer gennem den
nationale økonomi. Det ”Direkte Materiale Input”
(målt i ton per indbygger) opgøres som summen
af forbrug af ressourcer produceret i Danmark og
importen af den pågældende ressource. I beregnin-
gen fratrækker man ikke den del af materialeforbru-
get, der går til varer, der efterfølgende eksporteres.
Der tages heller ikke hensyn til tab af materiale
under indvinding eller produktion. En anden måde
at vurdere vores ressourceforbrug på er ved at se
på sammenhængen mellem materialeforbruget og
bruttonationalproduktet.
Udviklingen i materialeforbrug målt som det
Direkte Materiale Input i ton per indbygger fremgår
af figur 7.5.1.
Det fremgår, at materialeforbruget per indbygger
stiger frem til 2006, hvorefter det begynder at falde.
Disse ændringer skyldes især ændringer i forbruget
af mineralske råstoffer og fossile brændsler. I dag
svarer niveauet for det samlede materialeforbrug
til, hvad det var i midten af 1990’erne. Det er især
forbruget af træ og metal, der er steget (i begge
tilfælde til næsten det dobbelte per person) i forhold
til midt 1990’erne.
Af figur 7.5.2 fremgår det, at forbruget per indbyg-
ger er steget mindre end bruttonationalproduktet
per indbygger, bortset fra metaller, hvor stigningen
er stor frem til 2008, hvorefter det falder til et lavere
niveau for så at stige igen. Både forbruget af fossile
brændsler og mineralske råstoffer er stort set faldet
til 1993-niveau. Bemærk at forbrug til produktion af
eksporterede varer ikke er trukket fra.
Indeks
250
200
150
100
50
0
relativ udvikling i materialeforbrug
BNP/indbygger
Anden biomasse
Metaller
Fossile brændsler
Fødevarer
Træ
Mineralske råsto er
Andre produkttyper
FigUr 7.5.2
Den relative udvikling i materialeforbruget (DMI) per indbyg-
ger i forhold til udviklingen i BNP per indbygger. 1993 = 100
for alle parametre [1].
reFereNcer
[1]
Danmarks Statistik, 2013
Natur og Miljø 2014
145
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0152.png
7.6 Case 1: Danmarks
økologiske fodaftryk
Danmarks økologiske Fodaftryk er svagt faldende,
men stadigt et af verdens største og ca. 4,5 gange
så stort som jordklodens gennemsnitlige biologiske
råderum per person.
Hvad er et ”Økologisk fodaftryk”
Det økologiske fodaftryk er en sammensat indika-
tor for menneskers forbrug af naturens ressourcer
og den tilhørende miljøpåvirkning. Fodaftrykket
omregner ressourceforbruget og miljøpåvirkningen
til det areal per indbygger, som er nødvendigt, for at
naturen kan forny de naturressourcer der anvendes
i forbindelse med den enkeltes forbrug. Arealet
omfatter både vand og land herunder skov samt
dyrkede og afgræssede arealer. Endvidere indgår
en kompensation for miljøpåvirkningen i form af det
skovareal, som er nødvendigt til at opsuge den CO
2
-
emission, forbruget afstedkommer. Sammenholder
man det med landets (eller klodens) biologiske
råderum, dvs. den mængde af ressourcer, som
landet (eller kloden) kan producere opgjort på
samme måde, kan man sammenligne de forskellige
lande i verden på tværs af deres naturgrundlag og
produktionseffektivitet. Det biologiske råderum for
et land beregnes ved at gange landets produktive
land- og vandareal med en produktivitetsfaktor for
de forskellige arealtyper, som kan variere fra år til år.
Samt med en ydelsesfaktor, som udover at variere
fra år til år også varierer fra land til land.
Udviklingen i Danmarks økologiske fodaftryk
Globale ha pr. person
12
10
8
6
4
2
0
FigUr 7.6.1
Udviklingen i Danmarks
økologiske fodaftryk, globale
ha per person [1].
Bebyggelse
Fiskeri
Skovdrift og græsning
Landbrug
Energiforbrug
Det økologiske fodaftryk udarbejdes af organisatio-
nen Global Footprint Network på basis af en me-
tode, som er blevet testet af både EU og en række
enkeltlande. Netværket arbejder også med ”aftryk”
for byer og sektorer. Det økologiske fodaftryk er en
lidt anden måde at opgøre miljøeffekt på end DMI
og DMC (se afsnit 7.5 og 9.7), idet man her samler
både ressourceforbrug og miljøpåvikrning i én
parameter.
Den senest offentliggjorte opgørelse, hvor også
Danmark er med, er fra 2010, hvorfra resultaterne
i dette afsnit er hentet. Global Footprint Network
er i gang med en revision af sine standarder og
opgørelser, så der kan forventes nye data inden for
en overskuelig fremtid.
146
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0153.png
Danmarks Økologiske Fodaftryk
Danmarks samlede økologiske fodaftryk fremgår af
figur 7.6.1. Det ses, at det har været svagt faldende si-
den 1980, men dog er steget lidt på det seneste. Det
er vores stigende behov for areal til landbrugsdrift,
der gør, at det ikke falder yderligere. Desuden har
vi et stort arealforbrug til produktion af energi. Det
gennemsnitlige fodaftryk i verden er på 2,7 globale
ha per person, og for den rige del af verden er gen-
nemsnittet 6,1 globale ha per person. Danmark har
et af de højeste fodaftryk i verden med et niveau (i
2007) på 8,3 globale ha per person. Danmark har
det højeste aftryk overhovedet for sin landbrugs-
drift, 5 gange så højt som verdensgennemsnittet,
mens vi ligger under gennemsnittet for de rige
lande med hensyn til aftryk vedrørende energi.
Danmarks økologiske fodaftryk overstiger det
biologiske råderum med en faktor 4,6. Det betyder,
at danskere gennem vores forbrug lægger beslag
på 4,6 gange så stort et areal, der er til rådighed i
gennemsnit globalt.
Danmarks biologiske råderum
Danmarks biologiske råderum er vist i figur 7.6.2.
Det ses, at vores fodaftryk allerede i 1960’erne
overskred det biologiske råderum. Det biologiske
råderum varierer fra år til år bl.a. afhængigt af høst-
udbyttet, så det der ser ud som et yderligere fald i
råderummet i 2007 kan være kortvarigt.
Både det økologiske fodaftryk og det biologiske
råderum opgøres i fem kategorier; bebyggelse,
fiskeri, skovdrift, græsning og landbrug. Herudover
opgør fodaftrykket det nødvendige skovareal til
at optage CO
2
-emissionen fra de anvendte fossile
brændsler, som ikke kan absorberes i havet. Forskel-
len mellem de enkelte kategorier, fremgår af figur
7.6.3. Fodaftryk og råderum for bebyggelse er altid
sat lig hinanden, og der beregnes ikke et råderum
for energiforbrug. Hvis man sammenligner de tre
andre kategorier i et nationalt perspektiv, ses det, at
når man ser bort fra vores forbrug af fossile brænd-
sler, så svarer vores biologiske råderum til vores
fodaftryk – det er endda en smule større. Vi har et
Fordeling af biologisk råderum i Danmark
Globale ha per person
12
10
8
6
4
2
0
FigUr 7.6.2
Sammenligning af Danmarks
biologiske råderum med
Danmarks økologiske
fodaftryk, globale ha per
person [1].
Biologisk råderum
Økologisk fodaftryk
Fodaftryk og råderum i Danmark
Globale ha pr person
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Økologisk fodaftryk
Fiskeri
Biologisk råderum
Landbrug
FigUr 7.6.3
Sammenligning af Danmarks
fodaftryk og råderum for tre
af de kategorier der indgår
globale ha per person [1].
Skovdrift og græsning
stort råderum for fiskeri generelt, og vores råderum
for landbrugsdrift svarer stort set til vores behov.
Det er især vores behov for græsningsarealer, altså
vores dyreproduktion, der er for stort i forhold til det
råderum, vi har.
Global Footprint Network definerede den 20. august
2013, som ”Earth Overshoot Day”, den dag i 2013
hvor vores ressourceforbrug for 2013 oversteg det
biologiske råderum, vi har på verdensplan for år
2013. Havde det tilsvarende været regnet ud for
Danmark, ville det have været den 2. august 2013.
reFereNcer
[1]
Global Footprint Network,
2014
Natur og Miljø 2014
147
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0154.png
TEMA 8
Miljø og sundhed
148
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
I Danmark er der fortsat behov for at nedbringe
risikoen ved brug af kemikalier. Uønskede kemikalier
kan måles i blod, urin og hår hos befolkningen, og
børn er særligt udsatte for mange af disse kemika-
lier. Vi får gradvist mere viden om kemiske stoffer
med hormonforstyrrende egenskaber, som blandt
andet mistænkes for at have betydning for øget
forekomst af visse kræftformer og for nedsat sæd-
kvalitet hos danske mænd. Sædkvaliteten blandt
unge danske mænd er lav, men tal fra 1996-2010
kunne tyde på en svag stigning. Både ny viden og
nye materialer, som eksempelvis nanomaterialer, stil-
ler nye krav til, hvordan vi regulerer kemikalieanven-
delsen, og hvordan vi vurdererer risikoen forbundet
med stofferne, enkeltvis og i kombination.
EU’s fælles kemikalielovgivning (REACH), som er
under indfasning, har fokus på fremskaffelse af data
om kemiske stoffer og bidrager sammen med an-
den supplerende lovgivning til at få begrænset eller
forbudt anvendelsen af de mest problematiske stof-
fer. Danmark er også aktiv på den globale scene og
har netop spillet en væsentlig rolle i forbindelse med
vedtagelsen af en global kviksølvkonvention, der
skal bidrage til at nedbringe kviksølvforureningen.
Udendørs luftforurening, især i de større byer, er
årsag til for tidlige dødsfald og forværring af luftvejs-
sygdomme og hjerte-kar-sygdomme. I Danmark
skønnes luftforurening generelt at forårsage 3.200
for tidlige dødsfald om året. Også trafikstøj har
betydning for helbredet, herunder for hjerte-kar-syg-
domme og for tidlige dødsfald. Det anslås, at flere
hundrede danskere dør for tidligt hvert år på grund
af støj fra vejtrafikken.
Badevandets mikrobiologiske kvalitet er ikke
ændret væsentligt siden 1990’erne. Heller ikke
antallet af infektioner med legionellabakterien fra
forurenede varmtvandssystemer har ændret sig
de seneste år. Blandt de fødevarebårne sygdomme
er forekomsten af camphylobacter-tilfælde fortsat
højt, dog med et fald i 2012 på 9 % i forhold til
2011. Forbruget af antibiotika har været stigende
gennem de sidste årtier – landbrugets forbrug faldt
markant i 2011 for igen at stige i 2012 på trods af en
nedgang i svineproduktionen.
Gennem mange undersøgelser er det påvist, at
friluftsliv gavner folkesundheden. Derfor er det
vigtigt med sikring og udvikling af en varieret og
mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for
alle i både hverdag og ferier. Skov er den foretrukne
naturtype til friluftsliv efterfulgt af strand og kyst.
Natur og Miljø 2014
149
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0156.png
8.1 kemiske stoffer
• Uønskede kemikalier fundet i blod og urin hos
børn og deres mødre
• Kemiske stoffer mistænkes fortsat for at med-
virke til alvorlige helbredseffekter som kræft
og nedsat frugtbarhed
• Nikkelallergi er fortsat den mest hyppige al-
lergiform
• Fortsat lav sædkvalitet hos mange danske
mænd
Udfordringen
Mange kilder til udsættelse for kemikalier
Der indgår kemikalier i alt, hvad vi omgiver os
med. Det skønnes, at antallet af kemiske stoffer på
det danske marked har ligget på omkring 20.000
de seneste årtier. Nogle af disse stoffer udgør en
risiko for uønskede skadevirkninger på miljøet og
sundheden. Samtidig mangler vi stadig mere viden
om effekterne af mange kemikalier, både enkeltvis
og i kombination. Det gælder blandt andet alvor-
lige effekter som allergi, kræft og indvirkning på
forplantningsevnen. Efterhånden som EU’s fælles
kemikalielovgivning (REACH) bliver implementeret,
vil den betyde, at kemiske stoffer generelt kun kan
markedsføres lovligt, hvis deres egenskaber er
tilstrækkeligt belyst. Kemikalier i importerede varer
er ikke fuldt dækket af REACH, og mange af disse
varer kommer fra lande med mindre krav til doku-
mentationen. Ikke mindst i lyset af den stigende
import fra lande uden for EU er en indsats både i
EU og globalt, især i FN-regi, derfor vigtig.
Målsætninger
Den negative påvirkning fra kemikalier skal begrænses
Den danske målsætning er, at der i 2020 ikke læn-
gere må være produkter eller varer på markedet,
som indeholder kemikalier med særligt problemati-
ske effekter på sundhed og miljø. Forbrugerne skal
kunne stole på, at de produkter, de køber, ikke ud-
gør en risiko for mennesker eller miljø. De produkter,
der importeres fra lande uden for EU, skal på lang
sigt underlægges de samme sikkerhedskrav som
EU-producerede produkter [1].
Det er desuden en målsætning i EU’s 7. miljøhand-
lingsprogram, at risici for miljøet og sundheden,
særligt i forhold til børn, skal vurderes og minimeres
i forbindelse med anvendelsen af farlige stoffer
og kemikalier i produkter. Endemålet er et ugiftigt
miljø. Det kræver en minimering af udsættelsen for
problematiske kemikalier i produkter, herunder bl.a.
i importerede produkter, for at fremme ikke-giftige
materialekredsløb og mindske indendørs udsæt-
telse for skadelige stoffer [1].
I EU sker regulering af kemikalier (artikler) gennem
REACH, suppleret af regulering i forhold til mere
produktspecifikke områder, såsom elektronik og
kosmetik og implementering af globale konventio-
ner, såsom Stockholmkonventionen om persistente
organiske giftstoffer (POP-stoffer). REACH blev
vedtaget i 2006 og indfases gradvist over 15 år,
hvorefter alle stoffer, der produceres eller impor-
teres i en mængde på over 1 ton per år, skal være
registreret med dokumentation for sikker produk-
tion, anvendelse og bortskaffelse. Først i 2018 er
REACH-forordningen fuldt implementeret.
150
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0157.png
Status
Påvirkning fra kemikalier i den danske befolkning
Mange af de produkter vi bruger i dagligdagen,
indeholder kemikalier, som kan afgives. De første
resultater af en europæisk biomoniteringsundersø-
gelse, DEMOCOPHES, der har omfattet 17 lande, og
undersøgelse af hår, blod og urin fra børn i alderen
6-11 år og deres mødre i aldersgruppen op til 45 år,
er nu klar [2]. Undersøgelsen viser, at indholdet af de
undersøgte kemikalier i den danske befolkning ge-
nerelt ligger under gennemsnittet med undtagelse
af kviksølv og bisphenol A, hvor danskernes indhold
ligger over gennemsnittet. Analyserne viste, at ni-
veauet af omdannelsesprodukter af ftalater generelt
var lidt højere hos børnene end hos mødrene, og
det tyder, at børn er mere udsatte for ftalater end de-
res mødre. Forklaringen kan være, at børn er mere
udsatte for støv, fordi de leger på gulvet og putter
ting i munden. Visse ftalater hører ligesom bisphenol
A til gruppen af stoffer, der er mistænkt for at være
hormonforstyrrende og påvirke menneskers for-
plantningsevne. Hormonforstyrrende stoffer sættes
i forbindelse med bl.a. nedsat frugtbarhed, misdan-
nelser af kønsorganerne samt bryst- og testikelkræft.
Det diskuteres også, om de kan være årsag til dårlig
sædkvalitet, men der er ikke videnskabeligt bevis
for det. Forekomsten af hormonrelaterede kræft-
sygdomme som bryst- og prostatakræft er fortsat
stigende i Danmark, som det ses af figur 8.1.1 [3]. Den
kraftige stigning i antallet af prostatakræfttilfælde
siden midten af halvfemserne skyldes formentlig
øget opmærksomhed og øget diagnostik.
Sædkvaliteten hos mange danske mænd er fortsat lav,
men en undersøgelse af 4867 unge københavnske
mænd har vist en svag stigning i perioden 1996-2010.
Mindre end hver fjerde har en optimal sædkvalitet,
og 15 % har en sædkvalitet, der er så dårlig, at de vil
have svært ved at gøre en kvinde gravid [4]. Der er
tale om en kompleks problemstilling, og det diskute-
res fortsat, om hormonforstyrrende stoffer muligvis
er en del af forklaringen.
Andelen af kvindelige eksempatienter, der er al-
lergiske over for nikkel, parfumestoffer og konser-
veringsstoffer er i store træk uændret siden 2003.
Nikkelallergi er forsat den mest hyppige form blandt
eksempatienter og befolkningen i øvrigt. Undersø-
gelser har vist, at hver femte mobiltelefon afgiver
nikkel i mængder, der kan forårsage nikkelallergi,
på trods af at mobiltelefoner siden 2009 har været
omfattet af restriktionerne i EU’s nikkeldirektiv.
reFereNcer
[1]
Regeringen, 2012
[2]
DEMOCOPHES, 2013
[3]
Statens Serum Institut,
2014
[4]
Jørgensen et al., 2012
[5]
Videncenter for Allergi,
2013
Hormonbetingede kræftsygdomme
Nye kræfttilfælde
pr. 100.000
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
FigUr 8.1.1
Forekomst af hormon-
betingede kræftformer:
Brystkræft, prostata- og
testikelkræft [3].
Brystkræft: Nye kræfttilfælde pr. 100.000 kvinder
Prostatakræft: Nye kræfttilfælde pr. 100.000 mænd
Testikelkræft: Nye kræfttilfælde pr. 100.000 mænd
Sædcellekoncentration
Koncentration (millioner celler/ml)
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
FigUr 8.1.2
Gennemsnitlig sædcellekon-
centration hos unge danske
mænd [4].
Procent positive
25
20
15
10
5
0
Allergi blandt kvindelige eksempatienter
FigUr 8.1.3
Udviklingen i andelen af
danske kvindelige eksem-
patienter (i %), der er testet
positive for kontaktallergi
over for nikkel, parfumestof-
fer og konserveringsstoffer
(formaldehyd og methyl-
chlorisothiazolinon / methyl-
isothiazolinon (mci/mi)) [5].
Nikkel
Konserveringssto er: MCI/MI
Parfumesto er
Konserveringssto er: Formaldehyd
Natur og Miljø 2014
151
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0158.png
8.2 Udendørs
luftforurening og sundhed
• Luftforurening bidrager til forværring af en
række sygdomme
• Luftforurening i Danmark i 2011 skønnes at
forårsage 3.200 for tidlige dødsfald
Udfordringen
luftkvalitet
Forureninger i den danske udeluft omfatter blandt
andet partikler, nitrogendioxid, ozon, svovldioxid,
kulmonooxid, polycykliske aromatiske kulbrinter og
flygtige organiske forbindelser. Udslip af kemiske
stoffer, der kan føre til det, vi betragter som luftforure-
ning, stammer fra både menneskeskabte aktiviteter
og naturlige kilder. I Danmark kommer luftforurenin-
gen primært fra køretøjer, skibe og brændeovne og
-kedler, fra erhvervsvirksomheder samt fra energipro-
duktion – og så får vi desuden blæst skadelige stoffer
ind over grænserne fra andre lande.
Trods flere moderne brændeovne, der udleder
færre forurenende stoffer end de ældre modeller,
så er brændefyring stadig den mest forurenende
opvarmningsform herhjemme. Partikler herunder
ultrafine partikler (under 0,1 mikrometer) anses for
at være blandt de væsentligste kilder til sundheds-
problemer. Nyere studier peger på, at kulstofholdige
partikler, som primært kommer fra brændeovne
og vejtrafik, er mere sundhedskadelige end de
ikke-kulstofholdige partikler, der udsendes som gas
og omdannes til partikler i atmosfæren [1]. Men alle
de nævnte forureninger kan medføre uønskede hel-
bredseffekter og bidrage til en forværring af sund-
hedstilstanden for den enkelte person. Det gælder
ikke mindst personer med kroniske luftvejslidelser.
WHOs eksperter i det internationale kræftagentur,
IARC, har i 2012 konkluderet, at der er tilstrækkelige
beviser for den kræftfremkaldende effekt i dieselos
[2]. Arbejdsgruppen fandt, at dieseludstødning er en
årsag til lungekræft og bemærkede også en øget
risiko for blærekræft. Her er sammenhængen dog
ikke lige så klar som ved lungekræft. Til sammenlig-
ning er rygning stadig en langt større risikofaktor for
at få kræft, men selv om der kun er en svag effekt
på den enkelte, opfordrer IARC regeringer verden
over til at yde en stærk indsats for at beskytte
befolkningen mod de skadelige stoffer fra dieselmo-
torer. Arbejdsgruppen har også gennemgået det
videnskabelige materiale om udstødning fra ben-
zinbiler. Her holder IARC fast ved kategoriseringen
’muligvis kræftfremkaldende’. I efteråret 2013 har
IARC yderligere konkluderet, at der er tilstrækkeligt
bevis for, at ’udendørs luftforurening’ kan fremkalde
lungekræft hos mennesker [3]. IARC’s vurderinger
sender et kraftigt signal om behovet for at reducere
den udendørs luftforurening.
152
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0159.png
Målsætninger
Målet er ingen sundhedsfarer fra luftforurening
I overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser på luftområdet, er den overordnede
målsætning at beskytte alle mennesker effektivt
mod sundhedsrisici som følge af luftforurening.
Generelt er der fokus på at nedbringe luftforure-
ningen, så nationale emissionslofter, internationale
forpligtelser og sundhedsbaserede grænseværdier
kan overholdes.
Kroniske luftvejslidelser
Andel af befolkningen
med kroniske luftvejslidelser i %
8
7
6
5
4
3
2
1
0
FigUr 8.2.1
Andel af befolkningen med
kronisk bronkitis, børn med
astmatisk bronkitis, voksne
med astma inden for det
seneste år. Voksne = fra 16
år [5]. Opgørelsen af børn
med astmatisk bronkitis og
voksne med kronisk bronki-
tis er ændret i 2010.
Børn med astma/astmatisk bronkitis
Voksne med kronisk bronkitis
Voksne med astma
Voksne med kronisk lungesygdom
Status
De fine partikler medfører store negative helbredseffekter
Forurening med partikler (PM10, PM2,5 og ultrafine
partikler under 0,1 mikrometer), anses for at være
de væsentligste luftforureningskomponenter med
indvirkning på sundheden. Fine partikler kommer
blandt andet fra udstødningen på biler og skibe, fra
kulkraftværker og fra brændeovne. Der kommer
også partikler i luften fra slid på veje, dæk og brem-
ser, og som støv fra hustage og fra havsprøjt.
Undersøgelser af langtidseffekter fra USA og
Europa har vist, at dødeligheden steg med 6-7 %,
når partikelforureningen i byerne steg med 10
µg
pr. m
3
[4]. Luftforureningen i de større danske byer
overvåges løbende, og i 2013 har DCE – National
Center for Miljø og Energi under Aarhus Univer-
sitet afrapporteret undersøgelser af, hvor meget
de forskellige lokale emissionskilder i Københavns
Kommune og Frederiksberg Kommune bidrager til
negative helbredseffekter. Estimatet var, at lokale kil-
der årligt bidrager til omkring 80 for tidlige dødsfald
i Hovedstadsregionen [1].
I Hovedstadsregionen er det samlede årlige antal af
for tidlige dødsfald forårsaget af luftforurening fra
alle kilder estimeret til ca. 1.500, hvoraf 540 er inden
for Københavns Kommune og Frederiksberg Kom-
mune [1]. Særligt følsomme grupper er personer
med hjerte-kar-sygdomme og kroniske luftvejslidel-
ser. På landsbasis er tallet ca. 3.200.
Korttidseffekter
Død af hjerte- og
lungesygdomme
Indlæggelser for hjerte-
og lungesygdomme
Indlæggelser for
slagtilfælde
Astma-anfald
(børn og voksne)
Bronkitis, nedre luftvejs-
symptomer, hoste
(børn og voksne)
Sygedage
(indskrænket aktivitet)
Medicinforbrug (astma)
Langtidseffekter
Død af hjerte- og lunge-
sygdomme, lungekræft
Nye tilfælde af lungekræft
Nye tilfælde af hjerte-
og lungesygdomme
Fosterpåvirkning
– nedsat fødselsvægt
Nedsat udvikling af
lungefunktion hos børn
Diabetes
TAbeL 8.2.1
Eksempler på kort- og
langtidseffekter af partikelfor-
urening [4,5].
Institut for Folkesundhed (SIF) har i 1987, 1994,
2000, 2005 og 2010 gennemført nationale, repræ-
sentative undersøgelser af den voksne befolknings
sundhed og sygelighed. Udviklingen fra 1987 til
2005 viser en stigning i antallet af voksne med
astma og mindre ændringer i andelen med kronisk
bronkitis. I 2010 er antallet opgjort anderledes end
tidligere år og siger derfor ikke noget om udvikling
over tid. Livsstilsfaktorer og miljø, herunder luftfor-
urening, antages at have indflydelse på sygdom-
menes udbredelse.
reFereNcer
[1]
Brandt et al., 2013
[2]
IARC, 2012
[3]
IARC, 2013
[4]
Palmgren, 2009
[5]
Ellerman et al., 2014
[6]
Christensen et al., 2012
Natur og Miljø 2014
153
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0160.png
8.3 Ekstern støj og
helbredseffekter
• Den nationale støjkortlægning fra 2012 viser
i forhold til 2007 en reduktion i antal boliger,
der er belastede af vejtrafikstøj over Miljøsty-
relsens vejledende grænseværdi
• Vejtrafikstøj påvirker livskvaliteten og medfø-
rer, at flere hundrede mennesker hvert år dør
for tidligt
Udfordringen
Støjbelastning påvirker livskvalitet og helbred
Mange mennesker er udsat for generende støj, især
fra vejtrafik. Støj omkring lufthavne, langs jernbaner,
fra virksomheder og bygge- og anlægsaktiviteter
kan lokalt virke generende. Det gælder også støj
fra vindmøller, fritidsaktiviteter og naboer. Støj kan
medføre irritation, træthed, hovedpine og stress. I
de seneste år er der påvist en sammenhæng mel-
lem forhøjet blodtryk og støj fra vejtrafik og fly, og
mellem støj fra vejtrafik og øget risiko for hjerte-kar-
lidelser. Støj fra vejtrafik og omkring lufthavne kan
hæmme børns indlæringsevne, og en ny undersø-
gelse peger på, at støjbelastning fra vejtrafik også
kan medvirke til type 2 diabetes [1]. WHO angiver,
hvordan støjbelastninger kan omsættes til helbreds-
risici ved at beregne DALY (disability adjusted life
years). DALY angiver antal år med reduceret funk-
tionalitet og dermed forringet livskvalitet [2]. Det
Miljøøkonomiske Råd publicerede i 2011 en rapport,
der fastslår, at vejtrafikstøj koster Danmark mindst
to mia. kroner årligt i værdiforringelse af danske
boliger samt i helbredsomkostninger. Miljøstyrelsen
anslår, at flere hundrede danskere hvert år dør for
tidligt på grund af støj fra vejtrafik [3].
Ca. 90 % af de vejtrafikstøjbelastede boliger i
Danmark ligger langs kommunale veje, mens resten
ligger ved statslige veje.
Målsætninger
Færre boliger skal belastes af trafikstøj
Miljøstyrelsen har udgivet et antal vejledninger om
regulering af støj, herunder vejledende grænse-
værdier og valg af støjindikatorer. De vejledende
støjgrænser er et udtryk for en støjbelastning,
som Miljøstyrelsen vurderer er miljømæssigt og
sundhedsmæssigt acceptabel. Der er tale om en
afvejning mellem de virkninger, som støjen har på
mennesker, og andre samfundsmæssige hensyn
– herunder at det ofte koster mange penge at
dæmpe støjen, som det også fremgår af afsnit 8.8.
I den seneste vejstøjstrategi er målsætningen at
reducere trafikstøjen i byerne.
154
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0161.png
Status
Vejtrafikstøj
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for boliger
er Lden = 58 dB. Kortlægningen af vejtrafikstøjbelast-
ningen i 2011 omfattede alle byområder med flere
end 100.000 indbyggere og alle større veje med
flere end 8.000 køretøjer/døgn som årsgennemsnit.
Kortlægningen er efterfølgende opregnet til landsni-
veau, og viser at antallet af boliger belastet med Lden
over 58 dB er reduceret fra 786.000 til 723.000,
og at antallet af stærkt støjbelastede boliger (Lden
højere end 68 dB) synes at være reduceret fra over
175.000 boliger til nu 141.000 boliger, nogenlunde
svarende til niveauet i 2003 [4]. Tallene må behand-
les med forsigtighed, idet de trods samme bereg-
ningsmetode er opregning af forskellige stikprøver.
Trafikudviklingen fra 2006 til 2011 har ikke ændret
støjbelastningen, idet Vejdirektoratets trafikindeks
viser en beskeden trafikvækst på 2,4 %.
Den nationale vejstøjstrategi fra 2003 anviste ti
initiativer til støjbekæmpelse. De handlede om på
europæisk niveau at stramme støjgrænserne for
nye køretøjer og nye dæk, fortsat statslig fokus på at
indarbejde støjhensyn, når der bygges nye veje eller
når eksisterende veje pågraderes, øget forskning
i og brug af støjreducerende belægninger samt
revision af vejledningen om trafikstøj i byområder.
De ti initiativer var i al væsentlighed gennemført i
2009. Den reviderede støjstrategi fra 2010 indehol-
der 13 initiativer for perioden 2010-2014. Den næste
nationale støjkortlægning i henhold til støjdirektivet
udføres i 2017, og støjhandlingsplaner skal udarbej-
des i 2018 [5].
Støjen langs statens veje er reduceret. Tal fra
Vejdirektoratet viser, at der siden 2003 årligt er
anvendt mere end 20 mio. kroner langs statsveje.
Med Folketingets aftale fra januar 2009 om en grøn
transportpolitik er tallet øget til 30-50 mio. kroner
årligt i perioden 2009 til 2014. Pengene er anvendt
til at opstille støjskærme langs statens veje, forbedre
lydisolation af boliger eller udlæggelse af støjredu-
cerende asfaltbelægninger. I forbindelse med anlæg
af nye statsveje og ved udvidelser af eksisterende
strækninger indarbejdes støjhensyn og støjreduk-
tion normalt i projekterne.
Den kommunale indsats for de største byer er
primært knyttet til ny byudvikling, støjsvag asfalt
og nye vejanlæg. For de største byer er indsatsen
beskrevet i de kommunale støjhandlingsplaner [6].
Jernbanetrafikstøj
Banedanmark (tidligere DSB og Banestyrelsen)
påbegyndte i 1986 et landsdækkende støjprojekt
for at reducere støjbelastningen langs de større
banestrækninger i Danmark. Der er siden da opført
støjskærme og tilbudt tilskud til lydisolation af
alle helårsboliger med støjbelastning over Miljø-
styrelsens vejledende grænseværdi Lden = 64
dB. Banedanmark har siden 1986 behandlet ca.
22.000 boliger, og 4.400 boliger er nu beskyttet
med støjskærm. Støjprojektet har betydet, at der er
opsat 46,6 km skærme langs banenettet og 4.700
boligejere har udnyttet tilskudsordningen til en for-
bedret lydisolering af deres bolig, så det indendørs
støjniveau nu er acceptabelt [7].
TAbeL 8.3.1
Grænseværdier for støj omkring boliger. For vindmøllestøj er
det en indendørs støjgrænse for lavfrekvent støj (10-160 Hz).
Støjtype
Vejtrafikstøj
Jernbanetrafikstøj
Flystøj
Vindmøllestøj
grænseværdi
58 dB
64 dB
55 dB
20 dB
reference
[8]
[9]
[10]
[11]
Natur og Miljø 2014
155
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0162.png
Flystøj
Den landsdækkende støjkortlægning viser, at støj
omkring lufthavne i et nationalt perspektiv er et re-
lativt mindre omfattende støjproblem. Samlet viser
kortlægningen i 2012, at der omkring de tre store
danske lufthavne Kastrup, Billund og Roskilde er ca.
4.000 boliger, der er belastet over 55 dB grænsen.
Støj fra bygge- og anlægsaktivitet
Inden for de senere år har en række større og
langvarige bygge- og anlægsarbejder været årsag
til støjgener, specielt i hovedstadsområdet. Miljø-
styrelsen har ikke fastsat grænseværdier for støjen,
men kommunerne kan fastsætte støjgrænser og
tidspunkter for arbejdets udførelse. Særligt aktivite-
ter om aftenen og natten er belastende for naboer
til større bygge- og anlægsarbejder.
Støj fra vindmøller
Støj fra vindmøller er reguleret af Vindmøllestøjbe-
kendtgørelsen fra 2011 [11]. Tidligere bekendtgørelser
anvendes, hvis vindmøllerne er anmeldt før 1. januar
2012, henholdsvis 1. januar 2007.
Der foreligger ikke en kortlægning af støj fra
vindmøller. Der er ikke påvist helbredsmæssige
effekter af vindmøllestøj, som overholder de danske
grænseværdier [12]. Inden for de seneste år er der
kommet særlig fokus på den lavfrekvente støj, som
nogle mennesker opfatter som særlig generende.
Der opsættes i disse år større landbaserede vind-
møller til erstatning af flere mindre vindmøller. Det
har rejst frygt for mere støj, specielt i det lavfrekven-
te område. Derfor har Danmark som et af de første
lande indført en bindende indendørs støjgrænse på
LpALF = 20 dB for lyde i frekvensområdet 10-160 Hz.
Udviklingen går derudover på at etablere såvel flere
landbaserede vindmøller som flere havmøllepar-
ker for at leve op til regeringens målsætning om
en større andel bæredygtig energiproduktion fra
vedvarende energikilder som vind.
reFereNcer
[1]
Miljøstyrelsen, 2014
[2]
WHO, 2011
[3]
Det Økonomiske Råd, 2011
[4]
Miljøstyrelsen, 2013a
[5]
Miljøstyrelsen, 2013b
[6]
Miljøstyrelsen, 2010
[7]
Banedanmark, 2013
[8]
Miljøstyrelsen, 2007
[9]
Miljøstyrelsen, 1997
[10]
Miljøstyrelsen, 1994
[11]
BEK nr. 1284 af 15/12/2011
156
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0163.png
Natur og Miljø 2014
157
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0164.png
8.4 Infektionssygdomme
• Kun små ændringer i den mikrobiologiske
kvalitet af drikkevand i perioden 2005-2011
• Badevandskvaliteten forbedret for tredje år i
træk i 2013
• Antallet af fødevarebårne sygdomstilfælde er
faldet med ca. 30 % siden år 2001
• Der observeres en lille stigning i antibiotika-
forbruget i landbruget og et fald i forbruget til
mennesker
Udfordringen
Begrænsning af infektioner uden unødvendigt antibiotikaforbrug
Fødevarer, drikkevand og badevand forurenet med
mikroorganismer kan være årsag til infektionssyg-
domme. Derfor er løbende kontrol nødvendig for
at sikre, at krav til den mikrobiologiske kvalitet er
overholdt.
Antibiotikabehandling har til formål at dræbe de
sygdomsfremkaldende bakterier, men kan også
medføre, at bakterierne beskytter sig ved med tiden
at udvikle resistens over for antibiotikummet. Det er
derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika og kun
at anvende antibiotika, når det er nødvendigt.
Antal tilfælde
250
Antal tilfælde af legionella
200
FigUr 8.4.1
Antal tilfælde af legionær-
syge indrapporteret til
Statens Serum Institut [2].
150
100
50
0
Målsætninger
Målet er et højt beskyttelsesniveau
Den overordnede målsætning er at reducere antal-
let af infektionssygdomme, der skyldes miljøfaktorer.
I 2020 skal forekomsten af sygdomsfremkaldende
organismer i vand være reduceret til et niveau, der
ikke giver sundhedsskadelige effekter [1].
Diagnosticerede fødevarebårne sygdomstilfælde
Antal sygdomstilfælde
9000
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
FigUr 8.4.2
Udvikling i antal diagnostice-
rede bakterielle sygdomstil-
fælde. Tallene anslås reelt at
være 10-20 gange større [3].
Yersinia
Salmonella
Total
Campylobacter
158
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Status
Vand som smittekilde
Embedslægerne registrerede i 2010 i alt 105 episo-
der af mikrobiologisk drikkevandsforurening. I 68
tilfælde blev der grebet ind for at modvirke forure-
ningen hos forbrugerne, oftest i form af en kogean-
befaling. I 2011 var der 102 episoder, og i 69 tilfælde
blev der aktivt grebet ind for at forhindre infektioner
hos forbrugerne [4].
Legionellabakterien kan opformeres i varmtvands-
systemer, hvor temperaturen ikke holdes tilstræk-
kelig høj, dvs. over 50 °C. Indånding af en tilstræk-
kelig mængde små vandpartikler forurenet med
bakterien kan medføre udvikling af lungebetæn-
delse (legionærsyge). Antallet af tilfælde har ligget
nogenlunde stabilt de seneste år [2].
Badevandets kvalitet vurderes løbende på bag-
grund af målinger af E. coli og tarm-enterokokker. I
2012 blev 71,1 % af det kystnære badevand vurderet
at have særlig god kvalitet, hvilket var en stigning
på 6,2 % sammenlignet med 2011. Kun 3,4 % havde
en dårlig kvalitet i 2012 mod 3,9 % i 2011. Der blev
ikke udsted badeforbud i 2011 og 2012. Der har
ikke været markante ændringer i tilstanden siden
1990’erne [5].
Fødevarebårne sygdomme
Statens Serum Institut registrerer løbende antallet
af tarminfektionssygdomme, der skyldes sygdoms-
fremkaldende bakterier fra dyr. Bakterierne kan
overføres til fødevarer, f.eks. når dyrene slagtes eller
når kødet forarbejdes. Af de registrerede sygdoms-
tilfælde, som skyldes forurenede fødevarer, var de
fleste forårsaget af Campylobacter, Salmonella og
Yersinia. Op gennem 1980’erne og 1990’erne steg
antallet af fødevarebårne infektioner med de tre
bakterier fra ca. 2.500 til ca. 8.000 for herefter at
falde igen frem til 2007. En kraftig stigning i 2008
skyldtes et udbrud med Salmonella typhimurium
U292, hvis årsag ikke er afdækket. Herefter har an-
tallet igen været faldende, og i 2012 lå det på 5.217
tilfælde. Antallet af Salmonella-infektioner er nu på
niveau med slutningen af 1980’erne, men antallet af
Camphylobakter-infektioner er fortsat højt [3].
Forbrug af antibiotika til mennesker
Danmark har siden 1993 overvåget forbruget af anti-
biotika, som anvendes i landbruget og til behandling
af mennesker. Samtidig overvåges også udviklingen
af resistens hos sygdomsfremkaldende bakterier. I
2010 blev et nationalt antibiotikaråd nedsat under
Sundhedsstyrelsen, med det formål at medvirke
til at fremme hensigtsmæssig brug af antibiotika i
Danmark. I 2013 blev Rådets struktur og Kommis-
sorium ændret og formandsskabet samtidig flyttet
til Sundhedsministeriet.
I 2012 faldt forbruget af antibiotika til mennesker
med 2 % efter mange år med stigninger. Fra 2003 til
2012 steg det totale antibiotikaforbrug til mennesker
med 23 % målt på antallet af daglige doser. Faldet
i 2012 skyldes først og fremmest, at praktiserende
læger, som står bag 90 % af forbruget, udskrev 3 %
mindre antibiotika end året før. På hospitalerne er
forbruget steget med 2 % i forhold til 2011. Stignin-
gen her skyldes især øget forbrug af bredspektret
penicillin, som benyttes til bekæmpelse af mange
forskellige bakterietyper. Derimod er der set et fald
i forbruget af de antibiotika, som er udpeget som
kritisk vigtige for behandlingen af livstruende infek-
tioner hos mennesker. Denne ændring er i tråd med
Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2012 om lægers
ordination af antibiotika, som skal medvirke til at
nedbringe unødvendig forbrug af antibiotika.
Forbrug af antibiotika i landbruget
Efter mange års stigning i forbruget af antibiotika i
landbruget skete der et fald på over 14 % fra 2010
til 2011. I 2012 er det samlede forbrug af antibiotika
til landbrugets dyr steget igen med godt 4 % (målt
på vægt) trods et fald i svineproduktionen i samme
periode. Op mod 80 % anvendes i svineproduk-
tionen, som dermed er afgørende for ændringer i
forbruget. Antibiotikaforbruget til dyr har generelt
større udsving fra år til år end forbruget til men-
nesker. Det skyldes bl.a. en række lovindgreb. Faldet
i 2011 kædes sammen med, at Fødevarestyrelsen
indførte den såkaldte ”Gul-kort”-ordning i 2010 i et
forsøg på at bremse stigningen. Ordningen er rettet
mod svinebesætninger med højt antibiotikaforbrug
og indebærer blandt andet påbud om at reducere
forbruget under en fastsat grænseværdi [6].
reFereNcer
[1]
Regeringen, 2003
[2]
Statens Serum Instutut,
2013
[3]
DTU Fødevareinstituttet,
2012
[4]
Sundhedsstyrelsen &
Naturstyrelsen, 2011;2012
[5]
EEA, 2012
[6]
DANMAP, 2012
Natur og Miljø 2014
159
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0166.png
8.5 Nye udfordringer i forhold
til udsættelse for kemikalier
• Nanomaterialer, hormonforstyrrende stoffer
og cocktaileffekter udfordrer eksisterende
metoder til risikovurdering
• Der er fortsat behov for mere viden om cock-
taileffekter
• Danskerne udsættes fortsat for PCB i den
ældre bygningsmasse
• CMR- og PBT-stoffer udgør stadige udfordringer
• Flygtige og svært nedbrydelige stoffer opho-
bes i det arktiske miljø. Regulering ser ud til at
virke, men flere stoffer bør overvåges
• Uønskede stoffer i importerede artikler fra
lande uden for EU er en stigende udfordring
Udfordringen
Nye stoffer, ny viden og nye udfordringer
Både fortidens synder, nye teknologiske landvin-
dinger og ny viden udfordrer vores metoder til at
vurdere risikoen forbundet med udsættelse for
kemiske stoffer. En række særlige udfordringer er
knyttet til nanomaterialer, hormonforstyrrende stof-
fer og kombinationseffekter.
Vi er i vores hverdag udsat for flere forskellige kemi-
ske stoffer på samme tid. Nogle af dem har samme
virkemåde i kroppen, og når man udsættes for flere
af disse stoffer samtidigt kan det medføre effekter
ved koncentrationer, hvor stofferne enkeltvis ikke
giver effekter. Det kaldes kombinationseffekter
eller cocktaileffekter og er et område, vi stadig har
begrænset viden om. At tage højde for cocktailef-
fekter i reguleringen af miljø og sundhed vil kræve
lovændringer, da kemikalielovgivningen i dag tager
udgangspunkt i de enkelte stoffers effekter.
Vurdering af udsættelse for og effekter af nano-
partikler er et andet område, hvor der er behov for
mere viden. Mange typer nanopartikler kender vi
allerede, fordi de indgår i eksisterende naturlige eller
fremstillede materialer. Men især for nogle af de de-
signede eller overfladebehandlede nanomaterialer
kan der være behov for at justere de eksisterende
kemikalievurderingsmetoder, så der tages højde for
nanomaterialernes særlige egenskaber.
En række svært nedbrydelige stoffer kan transpor-
teres med både luften og havet og ophobes i Arktis,
hvor der ikke er lokale kilder af betydning. PCB,
PFOS og andre svært nedbrydelige stoffer overvå-
ges i det arktiske overvågningsprogram (AMAP), og
giver en indikation af, hvor meget forurening der
transporteres over lange afstande. Problemerne
forværres af, at klimaforandringer har vist sig at
bevirke, at ophobet forurening frigives fra havis, jord
og lignende.
Danmark er forpligtet til at nedbringe udledningen
af dioxin, PCB og visse andre stoffer gennem Stock-
holmkonventionen om persistente organiske gift-
stoffer og den EU-forordning, som implementerer
konventionen i EU. Udfordringerne med PCB er ikke
nye, men ny viden tyder på, at forurening af indekli-
maet fra PCB i byggematerialer kan være større end
tidligere antaget. PCB blev primært anvendt i byg-
gematerialer i perioden 1950-1977. Problemstillingen
er nærmere beskrevet i casen i afsnit 8.7.
160
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0167.png
CMR-stoffer, dvs. stoffer som er kræftfremkaldende,
mutagene og skadelige for forplantningsevnen,
samt PBT-stoffer, dvs. stoffer som er persistente, bio-
akkumulerende og giftige, giver fortsat udfordringer.
Eksempelvis udgør importen af varer fra lande uden
for EU med en mindre ambitiøs kemikalielovgivning
en stigende udfordring. Det har betydning for de
forbrugerprodukter vi bruger i hverdagen, og det
stiller krav til effektiv kontrol og håndhævelse og til
en indsats for bedre kemikaliehåndtering og -regu-
lering både i EU og på globalt plan. For nogle stoffer
og produkter har vi indikationer på, at de udgør en
risiko, men vi mangler beviser. Her er der behov for
at infomere forbrugerne, så de selv kan vælge.
Målsætninger
Nedbringning af risikoen og udfasning af de farligste kemikalier
Nanomaterialer samt hormonforstyrrende stoffer og
andre særligt problematiske kemikalier, der indgår i
råvarer og forbrugsvarer, er omfattet af de generelle
målsætninger for kemikalieområdet (se afsnit 8.1).
Danmark har i 2013 opdateret den nationale imple-
menteringsplan for Stockholmkonventionen. Planen
beskriver ændringer for gamle POP-stoffer samt
situationen for 10 nye stoffer i Danmark og følger
op på prioriterede indsatsområder. Den indeholder
desuden en beskrivelse af de nye initiativer, som
Danmark vil tage. Disse retter sig især mod stoffet
PFOS, utilsigtet dannelse af dioxiner og andre POP-
stoffer, herunder PCB, samt håndtering af affald
med POP-stoffer [1].
Af PCB-handlingsplanen for håndtering af PCB i
bygninger fremgår det, at ”Regeringen
vil tilveje-
bringe øget viden om, hvor meget PCB-udsættelsen
i indeluften belaster personer, der opholder sig
i bygninger med PCB, sammenlignet med den
PCB-udsættelse, som man især får gennem kosten
[2]. Det er væsentligt for risikovurderingen af PCB
i indeklimaet og dermed også en vurdering af, om
aktionsværdierne for PCB i indeklimaet eventuelt
skal justeres.”
Natur og Miljø 2014
161
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Status
Nationale og internationale initiativer
Miljøstyrelsen arbejder systematisk med at infor-
mere forbrugerne om de potentielle risici, der kan
være ved at bruge produkter med problematiske
kemikalier. Som et nyt initiativ for at øge indsatsen
er der under Forbrugerrådet/Tænk oprettet ”TÆNK
Kemi – forbrugernes kemivogter”, som skal være
forbrugernes vagthund.
Miljøstyrelsen har sendt et forslag til de kommende
EU-kriterier for hormonforstyrrende stoffer til EU-
Kommissionen. Kriterierne er allerede anvendt af
Center for Hormonforstyrrende Stoffer til at vurdere
en række stoffer på den såkaldte SIN-liste (SIN –
Substitute It Now) [3]. SIN-listen indeholder stoffer
identificeret som særligt problematiske og som fore-
slås substitueret af Miljøorganisationen ChemSec
(International Chemical Secretariat). Danmark har
desuden igangsat en række initiativer med henblik
på at forbedre kriterierne for at vurdere nanomate-
rialer, kortlægge forekomsten i miljø og forbruger-
produkter samt vurdere udsættelsen og effekterne
på miljø og sundhed. For en række uønskede stoffer
udarbejdes i perioden 2012-2015 kortlægninger og
strategier for at iværksætte tiltag til håndtering af
miljø- og sundhedsmæssige risici forbundet med de
enkelte stoffer.
Danske forskere har konkluderet, at cocktaileffekter
bør indgå ved risikovurdering af hormonforstyrren-
de stoffer og anbefalet at rammerne for kemikalie-
lovgivningen i EU forbedres, så lovgivningen stiller
krav om kumulativ risikovurdering (samlet risiko fra
flere stoffer).
Danmark deltager desuden i internationalt arbejde
(i EU, OECD og i FN regi) med henblik på at forbedre
kemikaliereguleringen. Udfordringerne forsøges
imødegået på en række områder. Under de globale
kemikaliekonventioner, Stockholmkonventionen og
Rotterdamkonventionen arbejdes f.eks. for regule-
ring af de farligste kemikalier og for bedre informa-
tion i forbindelse med handel med farlige kemikalier.
For et stof som PFOS ser reguleringen under
Stockholmkonventionen ud til at have en effekt.
PFOS måles nu i faldende niveauer i både sæler og
isbjørne i Grønland [4].
I OECD arbejdes med udvikling af testmetoder
som f.eks. QSAR, der står for Quantitative Structure
Activity Relation(s), hvor man ved hjælp af compu-
termodeller beskriver stoffers egenskaber. Under
REACH i EU arbejder man med udvikling af kriterier
og screening for identifikation og prioritering af pro-
blematiske kemikalier som baggrund for regulering
eller yderligere testning. På nanoområdet, er der
en række EU-initiativer, som sigter mod at integrere
håndteringen af nanomaterialer i den eksisterende
lovgivning. Under SAICM, som er et globalt strate-
gisk samarbejde om sikker kemikaliehåndtering,
drøfter man blandt andet, hvordan man kan hånd-
tere nanomaterialer og hormonforstyrrende stoffer
på en sikker måde. Senest er der vedtaget en global
kviksølvkonvention (Minamata Convention on
Mercury [5]), hvor Danmark har spillet en væsentlig
rolle. Konventionen forventes på længere sigt at få
stor betydning for nedbringelsen af forurening med
kviksølv.
reFereNcer
[1]
Miljøstyrelsen, 2013
[2]
Regeringen, 2011
[3]
ChemSec, 2013
[4]
Rigét et al., 2013
[5]
UN, 2013
162
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0169.png
Natur og Miljø 2014
163
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0170.png
8.6 Friluftsliv
• Friluftsliv gavner folkesundheden
• Andelen af friluftsaktiviteter har været
stigende siden 1975
• Andelen af friluftsfaciliteter er stigende og
er fra 2003 til 2009 steget med 661 nye
faciliteter som rekreative ruter, naturskoler,
bålpladser m.m.
Udfordringen
Rekreative arealer til mange aktiviteter
Friluftsliv kan defineres på mange måder, da
begrebet har forskellig værdi hos folk, ligesom
brugen af natur og landskab varierer. Friluftsliv
defineres af Miljøministeriet som ”Menneskelige
aktiviteter, der foregår i fritiden uden for hjemmet,
arbejdspladsen og sportspladsen, og som vælges
af lyst. Friluftsliv kan finde sted f.eks. på havet, langs
kysterne, i skovene, i byernes parker, ved søer og en
række andre steder i det åbne land” [1]. Grundene
til friluftsliv er mange, men dette afsnit vil fokusere
på de sundhedsfremmende virkninger af friluftsliv.
Fysisk inaktivitet er en af de væsentligste faktorer
forbundet med øget risiko for livstilssygdomme så-
som hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og stress.
Forskning har vist, at der er sammenhæng mellem
graden af stress og afstand til nærmeste grønne
område [2]. Således kan friluftsaktiviteter fremme
folkesundheden generelt.
Den individuelle friluftsaktivitet kan stille ønsker eller
krav til forskellige typer areal, støjniveau, naturtype,
landskab, facilitet m.m., som kan være udfordrende i
forhold til planlægning af arealerne. Fugleinteresse-
rede kunne have interesse i et fugletårn, motionister
i let tilgængelige og oplyste stier, overnattende gæ-
ster i shelters eller teltpladser osv. For nogle aktivite-
ter kan der være potentielle konflikter, f.eks. mellem
fysisk aktive motionister såsom mountain bikere,
som bruger naturen på andre måder end de mere
stille vandrere. Med planlægning skal der foretages
en afvejning af brugen af rekreative arealer, så der
bliver plads til mange forskellige typer af aktiviteter
inden for samme areal (f.eks. en skov), uden det sker
på bekostning af naturgrundlaget.
Målsætninger
Bedre adgang til natur og grønne områder
Danmark har ikke konkrete målsætninger i forhold
til befolkningens brug af naturen, men i regerings-
grundlaget fra 2012 angives ”sikring
og udvikling af
en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig
og til glæde for alle i både hverdag og ferier”
som
en central del af Danmarks værdi- og velfærdspo-
litik. Dette uddybes bl.a. med, at ikke alle borgere
og børn har let adgang til parker, bynær natur og
gode sikre legepladser. Jo længere afstand der er
til et grønt område fra ens hjem, desto sjældnere
besøger man det. Med under 50 meter fra boligen
til grønne områder er besøgsfrekvensen 3–4 gange
per uge. Hvis distancen er 300 meter, er besøgs-
frekvensen i gennemsnit 2�½ besøg om ugen.
Hvis man har 1.000 meter til det grønne område,
besøges det kun én gang om ugen [3]. Afstanden til
grønne områder har altså betydning for antallet af
besøg og er dermed koblet umiddelbart til befolk-
ningens sundhed [2].
164
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0171.png
Status
Antallet af friluftsfaciliteter er stigende
Motion, sundhed og friluftsliv er i højere grad kom-
met på den politiske agenda. Generelt er andelen
af friluftsaktiviteter og -faciliteter stigende, se figur
8.6.1. Antallet af de friluftsfaciliteter, som Naturstyrel-
sen varetager, er steget fra 1.093 til 1.981 i perioden
2003 til 2012/2013 [4,5]. Den eneste undtagelse er
naturskoler, som er faldet med to i perioden 2007 til
2012/2013.Hvis der kommer flere og bedre faciliteter
til friluftsliv, rekreation, motion m.m., øges aktivitets-
niveauet og besøgsfrekvensen også. Hermed er
der gode muligheder for at motivere endnu flere
danskere til at dyrke mere friluftsliv, få motion og
gode oplevelser udendørs.
Natur og skov er de steder, der er mest anvendt til
motion, hvor fitnesscentre ligger på en tredjeplads,
hvorfor skoven spiller en stor rolle mht. motion [6].
Skov som den foretrukne naturtype til friluftsliv ef-
terfølges af strand og kyst [7,8]. Skovens popularitet
i befolkningen er måske et udtryk for, at skoven er
rimelig let tilgængelig de fleste steder i Danmark, de
mange oplevelser der potentielt er i skoven, og de
mange friluftsaktiviteter som kan dyrkes her.
Vigtigste årsager til at færdes i naturen i procent
Friluftsfaciliteter fordelt på emner
Antal faciliteter
600
500
400
300
200
100
0
abc
FigUr 8.6.1
Naturstyrelsens frilufts-
faciliteter [4,5].
Afmærkede ruter
Bål- og grilpladser
Naturskoler
Natur overnatningsmuligheder
Hundeskove
Fiskesteder
a: Heraf 38 cykelruter, 81 rideruter og 452 vandreruter. Andre afmærkede
ruter, som ikke indgår i skemaet er: 44 MTB-ruter og 144 løb-/motionsruter.
b: Heraf 161 fri teltningsskove, 147 lejrpladser og 258 primitive
overnatningssteder.
c: Heraf 69 bålhuse og 372 bål/grillpladser.
Opleve
dyrelivet
6%
Fred og ro
16%
Møde andre
mennesker
4%
Opleve
naturen/landskabet
37%
Knytte
familiebånd
17%
Motionere
20%
Organiseret friluftsliv arbejder ikke alene på at
forbedre vilkårene for brugen af naturen, men kan
også bidrage til naturbeskyttelse og -forståelse
ved øget information omkring naturen og bedre
styring i brugen af områder. F.eks. kan etablering af
hundeskove mindske aktiviteten i andre områder
af skoven, hvor faunaen ellers ville blive forstyrret
af løstgående hunde. Ligeledes kan bålpladser
på udvalgte områder mindske risikoen for brand i
skovene generelt. I takt med bedre naturforståelse
kan lysten til friluftsliv øges samtidig med, at de
sundhedsfremmende virkninger opnås. Ved effektiv
forvaltning, information og planlægning af tilgænge-
ligheden af arealerne, kan både folkesundhed, brug
og beskyttelse af naturen styrkes og forenes.
reFereNcer
[1]
Naturstyrelsen, 2012
[2]
Holm & Tvedt, 1998
[3]
Holm & Jakobsen, 2006
[4]
Naturstyrelsen,
2008;2010
[5]
Naturstyrelsen, 2013
[6]
Laub & Pilgaard, 2012
[7]
Jensen, 2013
[8]
Friluftsrådet, 2013
FigUr 8.6.2
Vigtigste årsager til at færdes i naturen [7,8].
Natur og Miljø 2014
165
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0172.png
8.7 Case: PCB i bygninger
PCB (polychlorerede biphenyler) er en tungtnedbry-
delig miljøgift, der bl.a. har været anvendt i bygge-
materialer i perioden 1950-1977 og i elektrisk udstyr
i perioden 1950-1986. Undersøgelsen ”Miljømæssig
vurdering af PCB-holdige bygningsfuger” [1], som
blev offentliggjort af Miljøstyrelsen i 2009, viste, at
der stadig forekommer PCB i fuger og i termoruder i
danske bygninger, at PCB kan fordampe fra fugerne
til indeluft, samt at dette kan udgøre et sundheds-
mæssigt problem. Undersøgelsen, som kun omfatter
10 bygninger, giver ikke grundlag for at vurdere, hvor
udbredt og i hvilke koncentrationer PCB forekommer
i danske bygninger. For at vejlede bygningsejere,
kommuner og beboere udarbejdede de berørte
ministerier, i den forbindelse, et faktaark, som beskrev,
hvordan PCB i fuger og andre byggematerialer kan
håndteres i affald, arbejdsmiljø og indeklima.
Desuden igangsatte den daværende Erhvervs- og
Byggestyrelse og Miljøstyrelsen en forundersø-
gelse om forekomst af PCB i én- og tofamiliehuse.
Forundersøgelsen skulle give et fagligt grundlag
for at vurdere, om forekomsten af PCB-holdige
byggematerialer i danske én- og tofamiliehuse er
så begrænset, at disse bygninger kan undtages fra
øvrige opfølgende undersøgelser og eventuelle
initiativer rettet mod PCB - som det er sket i andre
lande. Forundersøgelsen viser, at én- og tofamilie-
huse ikke kan undtages [2].
Som konsekvens af et behov for mere viden om
PCB i bygninger, udsendte regeringen i 2011 en
handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger.
Handlingsplanen består af 19 initiativer vedrørende
PCB og sundhed, identifikation af PCB i bygninger,
håndtering og bortskaffelse af PCB-holdigt affald
samt let tilgængelig vejledning og information.
Sundhedsstyrelsen har som led i handlingsplanen i
2013 offentliggjort en udredning om den sundheds-
mæssige risiko af PCB i indeklimaet [3]. Sundheds-
styrelsen vurderer, at niveauer mellem 300 og
3.000 ng/m
3
PCB i indeluften kan være sundheds-
skadelige ved ophold gennem længere tid (år),
mens ophold over kortere tid kan være forbundet
med en betydende helbredsrisiko ved overskridelse
af 3.000 ng/m
3
i indeluften [4].
Et andet af initiativerne i handlingsplanen var i 2012-
2013 at gennemføre en landsdækkende kortlæg-
ning af forekomsten af PCB-holdige materialer i
bygninger og PCB i bygningernes indeluft. Kort-
lægningen omfatter prøvetagning i 352 bygninger
opført i perioden 1950-1977, og en sammenfatning
af mere end 1.000 undersøgelser udført af kommu-
ner og andre bygningsejere. Resultatet af kortlæg-
ningen viser, at der stadig er en udbredt forekomst
af PCB i bygningerne fra perioden [5]. Specielt over-
rasker en meget udbredt forekomst af PCB-holdig
maling. På basis af resultaterne kan det beregnes, at
166
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0173.png
23-51 % af private kontorejendomme og 24-40 % af
etageejendomme indeholder ét eller flere materialer
med en PCB-koncentration på mere end 50 mg/
kg, hvilket er grænsen for, hvornår materialerne ved
bortskaffelse skal klassificeres som farligt affald.
Hyppigheden af forekomst af PCB er nogenlunde
den samme for offentlige institutioner, men lavere
for én- og tofamiliehuse (13-24 %). Materialer med
mere end 5.000 mg/kg forekommer i 8-30 % af
private kontorejendomme, mens estimaterne er lidt
lavere for de øvrige bygningskategorier.
En lang række undersøgelser har bekræftet, at PCB
i byggematerialer kan resultere i forhøjede koncen-
trationer af PCB i indeluft [5].
På basis af undersøgelser af PCB i indeluft i 507
offentlige institutioner og kontorer fra perioden
1950-1977, gennemført af kommuner landet over i
perioden 2011 til 2013, beregnes det i den landsdæk-
kende PCB kortlægning [5], at lokaler med mere
end 300 ng PCB/m
3
forekommer i 5-9 % af de
offentlige bygninger fra perioden, mens lokaler med
mere end 3.000 ng PCB/m
3
forekommer i 0,1-1,2 %
af bygningerne. Der ses en særlig høj forekomst af
PCB i de undersøgte skoler, sammenlignet med de
øvrige bygninger. I 87 skoler fra hele landet er der
i 31 % af disse fundet fuger med høje koncentratio-
ner af PCB, typisk mere end 100.000 mg/kg (mere
end 10 %) og PCB-koncentrationer i indeluften på
mere end 300 ng/m
3
i mindst ét lokale på 13 % af
skolerne. Resultaterne af den landsdækkende PCB
kortlægning viser, at der er en udbredt forekomst af
PCB i indeluft i alle bygningstyper. For alle bygnings-
typer estimeres det, at i størrelsen 0,7 til 1,5 % af alle
bygninger i Danmark (uanset opførelsesår) vil kunne
indeholde PCB-koncentrationer i indeluft over Sund-
hedsstyrelsens laveste aktionsværdi.
PCB i indeluften kan føre til forhøjede niveauer af
PCB i blodet hos beboere og brugere af bygnin-
gerne [6]. Som et af PCB-handlingsplanens initiativer
har Sundhedsstyrelsen gennemført en undersøgel-
se af PCB i indeklima og i beboeres blod i etagebe-
byggelsen Farum Midtpunkt. Der er tidligere påvist
høje koncentrationer af PCB i lejlighederne, hvor
PCB er anvendt i indvendige fuger. Undersøgelsen
viste, at der var ca. 3 gange højere koncentrationer
af PCB i blodet blandt udsatte beboere i Farum
Midtpunkt end blandt ikke-udsatte, at mænd havde
lidt højere niveauer end kvinderne, og at der var sti-
gende koncentration med stigende alder. Den sam-
lede mængde af dioxinlignende PCB var ca. dobbelt
så stor blandt udsatte som blandt ikke–udsatte. Det
var ikke undersøgelsens mål at vurdere eventuelle
helbredsmæssige effekter af PCB-udsættelsen. I
følge Sundhedsstyrelsen vil der generelt ikke ses
akutte helbredseffekter af PCB i de mængder, der er
målt i bebyggelsen, og Sundhedsstyrelsen skøn-
ner, at der ikke er nærliggende sundhedsfare for
beboerne. Sundhedsstyrelsen konkluderer dog,
at resultaterne fra Farum-undersøgelsen er af en
sådan karakter, at det må anbefales at foretage flere
undersøgelser, som inkluderer både indeklima og
blodanalyser, så de foreliggende undersøgelsesre-
sultater kan belyses i en national sammenhæng.
reFereNcer
[1]
Gunnarsen et al., 2009
[2]
Jensen et al., 2009
[3]
Jensen, 2013
[4]
Sundhedsstyrelsens, 2013
[5]
Energistyrelsen, 2013
[6]
Meyer et al., 2012
Natur og Miljø 2014
167
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0174.png
8.8 Case: Virkemidler i
forhold til støjbekæmpelse
omkostninger ved at reducere støj langs veje
og jernbaner kan være ganske store
Ekstern støj kan begrænses på mange måder. På
europæisk plan arbejdes med at begrænse kildernes
lydudsendelse, blandt andet ved skærpede støjkrav
ved typegodkendelse af motorkøretøjer og dæk. Vej-
myndighederne kan under hensyntagen til økonomi-
ske og tekniske muligheder medvirke til at reducere
støjen ved kilden ved anvendelse af støjreducerende
vejbelægninger. Der arbejdes også med at stramme
støjbestemmelserne for nyt togmateriel. Det sker
gennem de såkaldte TSI’er (tekniske bestemmelser
for at sikre at materiellet kan anvendes på tværs af
landegrænser). Europa-Kommissionen har igangsat
et større EU-studie om at begrænse støj fra godsvog-
ne. De foreløbige konklusioner er, at en investering
på 10 mia. Euro til at nedbringe støjen fra godsvogne
med 8 dB vil reducere antal støjbelastede med op til
100 mio. personer. Det betyder, at det koster under
1.000 kr. at reducere støjbelastningen/person, når
der investeres i bedre teknologi.
Sker støjbekæmpelsen i stedet ved at begrænse
udbredelsen eller ved at bekæmpe støjen ved
boligerne, bliver det væsentligt dyrere. Danske erfa-
ringer fra Banedanmarks støjprojekt viser, at der for
en investering på 275 mio. kr. i 46 km støjskærme
er sket en reduktion i antal støjbelastede boliger
på 4.400 svarende til en investering på mere end
60.000 kr. per bolig eller 30.000 kr. per person
(i gennemsnit to personer pr. bolig). Anvendes
investeringerne i stedet i et finansielt partnerskab
med naboerne til forbedret lydisolation af boligen,
168
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0175.png
Støjprojekt - omkostninger støjbeskyttelse og restforpligtelse
kan det indendørs støjniveau reduceres med en
investering på lidt over 10.000 kr. per bolig. Lyd-
isolation reducerer dog kun det indendørs niveau
og ikke støjbelastningen på boligens udendørs
opholdsarealer.
Generelt antages det, at der opnås størst støjmæs-
sig effekt ved at begrænse støjen ved kilden. Heref-
ter følger passive foranstaltninger som støjskærme,
jordvolde og lydisolation. Støjskærme og jordvolde
er synlige og effektive indsatser overfor både det
udendørs og det indendørs niveau, hvor lydisolation
kun er effektiv overfor det indendørs niveau.
Akkumulerede
støjbeskyttelsesomkostninger (mio. kr)
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
Restforpligtelse ved
årets udgang (1.000 stk)
25
reFereNcer
[1]
COWI, 2013
20
15
10
5
0
Akkumuleret omkostning lydisolering [2012 priser - mio. kr.]
Akkumuleret omkostning støjskærm [2012 priser - mio. kr.]
Restforpligtigelse ved årets udgang (1.000 stk)
FigUr 8.8.1
Støjprojektets omkostninger set i forhold til restforpligtelsen
ved årets udgang. Beregnet på baggrund af Støjprojektets
resultater [1].
Natur og Miljø 2014
169
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0176.png
TEMA 9
Produktion, forbrug og affald
170
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Danskernes forbrug kræver mange ressourcer og
påvirker miljøtilstanden i både Danmark og udlan-
det. Vores forbrug kræver mere areal og råstoffer,
end det vi selv har til rådighed i Danmark. Vi bruger
altså andres ressourcer. Hver dansker bruger direkte
eller indirekte 1,8 ha areal, ca. 29 ton materialer og
ca. 3.100 m³ vand årligt. Heraf udgør forbruget til
produktion uden for Danmark 1,2 ha areal, knap 7
ton materialer og 1.310 m³ vand per person.
De største miljøpåvirkninger fra danskernes forbrug
kommer fra forbrug til transport og fødevarer. Bilen
er stadig den foretrukne transportmulighed, og der
bliver flere og flere af dem. Det er kun effektiviserin-
gen af motorerne, der betyder, at energiforbruget
til vejtransport ikke er steget siden 2007. Energi-
forbruget til vejtransport udgør over 75 % af det
samlede energiforbrug til transport. Energiforbruget
til vejtransport er dog faldet lidt, efter det var på
sit højeste i 2007. Kun 7 % af persontransporten
foregår med tog, mens andelen af godstransporten
med tog er steget til ca. 30 %.
Forbrug af elektricitet og varme i boliger og er-
hvervsbygninger bidrager på verdenplan til omkring
15 % af de globale drivhusgasudledninger. Energifor-
bruget til el, vand og opvarmning ved drift af byg-
ninger tegner sig for ca. 40 % af Danmarks samlede
energiforbrug. Heri indgår ikke energiforbruget til
selve opførelsesfasen. På grund af effektiviseringer
og brug af mere vedvarende energi i boliger og
andre bygninger stiger udledningen af CO
2
dog ikke
så meget som forbruget udtrykt i kroner.
Der er sket en energieffektivisering af de mange
elektriske apparater, vi anvender, men på grund af
det voksende antal apparater i hjemmene er det
samlede elforbrug til dette formål ikke faldet. Der er
kommet flere miljømærkede varer at vælge imel-
lem, og i alt er næsten 10.000 produkter miljømær-
kede i Danmark.
Den grønne produktion udgør en væsentlig del af
omsætningen i Danmark. I 2013 var omsætningen
af grønne varer og tjenesteydelser 164,4 mia. kr.
ifølge den første statistiske opgørelse. Omkring
halvdelen af denne omsætning er varer og tjene-
ster inden for fornybar energi. En opgørelse over
eksport af vandteknologi viser at Danmark er EU’s
næststørste eksportør.
Med et øget forbrug produceres der også mere
affald. Affaldsmængderne er steget frem til 2008,
både i alt og pr. dansker. Affaldsmængden faldt i
forbindelse med finanskrisen og var i 2009 1,6 ton
affald pr. borger i Danmark. Det er 29 % mindre
end i 2008. 29 % af affaldet forbrændes, og den
producerede energi anvendes både til el og varme.
I husholdningerne er genanvendelsen steget fra 20
til 40 % siden 1994.
Natur og Miljø 2014
171
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0178.png
9.1 Grøn produktion
• Omsætningen af grønne varer og tjenester i
2013 var 164,4 mia. kr.
• Omsætningen af varer og tjenester inden for
fornybar energi udgør næsten halvdelen af
den grønne omsætning
• Danmark er Europas anden største eksportør
af vandteknologi
Udfordringen
Grøn produktion kan bidrage til at mindske miljøbelastningen og øge beskæftigelsen
Ressourceforbrug og miljøpåvirkninger kan reduce-
res ved at omlægge til en mere grøn produktion. EU
har besluttet, at medlemslandene fra 2017 skal ind-
berette en opgørelse af landenes grønne produk-
tion. En del af indberetningen af data kan være med
til at danne baggrund for et grønt nationalregnskab.
Retningslinjerne for opgørelsen er endnu ikke en-
delig fastlagt, men EU’s statistikenhed Eurostat har
igangsat arbejdet med at definere hvordan opgø-
relsen skal gennemføres. Det er Danmarks Statistik,
der fremover er ansvarlig for opgørelsen.
Danmark er ligesom en række andre lande begyndt
på denne opgave, og i 2014 udsendte Danmarks
Statistik sit første spørgeskema til et udvalg af
virksomheder. Med udgangspunkt i erfaringerne fra
dette arbejde, samt videreudviklingen af Eurostats
retningslinjer for statistikken over grøn produktion,
vil Danmarks Statistik i samarbejde med ministeri-
erne for miljø, klima og erhverv forberede gennem-
førelsen af EU’s beslutning om opgørelse af grøn
produktion [1].
Danmark har traditionelt en god position inden for
grøn produktion. Det er vigtigt for samfundet, at
denne sektor vokser – både af hensyn til den øko-
nomiske udvikling, reduktion af miljøpåvirkninger og
forbrug af ressourcer.
Målsætninger
Danmark skal øge sin grønne produktion
Fra regeringsgrundlaget, oktober 2011:
"Vi skal
skabe de bedste rammer for, at Danmark kan blive
et grønt videns- og produktionssamfund. Danmark
skal udnytte vores førerposition på det grønne
område. Derfor skal der udvikles grønne virksom-
heder. Blandt andet inden for energi, miljø-, og
bioteknologi.
Regeringens vækstplan for vand, bio- og miljøløs-
ninger sigter mod at styrke og udvikle det danske
og europæiske marked for ressourceeffektive
løsninger inden for vand, bio- og miljøløsninger. Det
skal skabe nye erhvervsmuligheder, styrke virksom-
hedernes produkt- og teknologiudvikling og under-
støttes af fokuserede indsatser i form af forskning,
demonstration, test, markedsmodning og internatio-
nal markedsføring af danske styrkeområder mv."
172
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0179.png
Status
Resultatet af den første opgørelse af grøn produk-
tion viser en samlet omsætning på 164,4 mia. kr.
i 2013. Omsætningen af varer og tjenester inden for
fornybar energi udgør knap halvdelen af omsæt-
ningen. Denne kategori dækker bl.a. produktion
af vindmøller og værdi af el og varme produceret
ud fra fornybare energikilder som vindkraft og
biomasse. Omsætning af varer og tjenester, som bi-
drager til mere traditionelle energibesparelser som
energirenovering af boliger og mere energieffektive
produktionssystemer, er opgjort til 25,6 mia. kr.
Danmarks statistik forventer at offentliggøre en
temapublikation om grøn produktion inden udgan-
gen af 2014. Den vil indeholde flere data, herunder
grønne varer og tjenester i 2013
Miljøbeskyttelse, øvrige
områder 13,8 mia. kr.
Miljøbeskyttelse, spilde-
vandhåndtering 14,2 mia. kr.
Ressourcebesparelse, fornybar
energi 78,8 mia. kr.
TAbeL 9.1.1
Opgørelse af Danmarks eksport af vandteknologi i 2013 [2].
eksport af Vandteknologi
(løbende priser og 1.000 kr.)
Eksport af Vandteknologi i mio. kr.
Vandteknologi i procent af
total eksport
Udvikling i eksport af Vandteknologi
Udvikling i dansk eksport Total
2010
13.3
2,4%
6,9%
9,1%
2011
14.3
2,4%
7,8%
10,8%
2012
15.3
2,5%
6,8%
0,8%
2013
15.1
2,4%
-1,5%
1,9%
eksport af grønne produkter og tjenester, værditil-
vækst og beskæftigelse.
En af udfordringerne ved statistikken er, at mange
produkter kan placeres inden for flere forskellige
kategorier. Eksempelvis kan det diskuteres, om et
kombineret spildevands- og biogasanlæg skal defi-
neres under ”spildevandshåndtering” eller ”ressour-
cebesparelse”. Ligeledes er det forskelligt fra land til
land, hvad der defineres som et grønt produkt, fordi
medlemslandene har forskellige miljøudfordringer
der skal takles, og fordi medlemslandene fortsat har
uensartede miljøstandarder.
Parallelt med udviklingen af den samlede opgørelse
over grøn produktion, udarbejdes der opgørelser
over enkeltområder som vand og energi.
I sammenligning med andre lande, er eksporten af
vandteknologi fra Danmark den næststørste i EU.
Eksporten steg fra 2010 til 2012, men faldt fra 2012
til 2013 (tabel 9.1.1). Faldet i eksport fra 2012-2013 er
primært sket inden for måleinstrumenter, pumper
og tanke, kar og beholdere, mens der har været
vækst inden for områderne filtrering, rensning,
enzymer og kemikalier mv. Det er særligt faldet i
eksport af pumper, der har påvirket den samlede
eksport af Vandteknologi, fordi pumper udgør den
største eksportkategori med 30 pct. af den samlede
vandteknologieksport.
Miljøbeskyttelse,
a aldshåndtering 17 mia. kr.
Ressourcebesparelse,
øvrige områder 15 mia. kr.
Ressourcebesparelse,
energi og varme 25,6 mia. kr.
FigUr 9.1.1
Første opgørelse over grønne varer og tjenester i 2013 fordelt
på forskellige kategorier [1].
Vækstrate for eksport af vandteknologier fra 2012 til 2013
Procent
40
30
20
10
0
-10
-20
-30
Diverse kemikalier,
herunder kul og kalk
Filtrering, rensning
Måleinstrumenter
Enzymer og
mikroorganismer
Rør, slanger,
pakninger
Tanke, kar,
beholdere
reFereNcer
[1]
Danmarks Statistik, 2014
[2]
Naturstyrelsen, 2014
Pumper
FigUr 9.1.2
Udviklingen i eksport af vandteknologier fordelt på type for
perioden 2012 til 2013 [2].
Ventiler
Diverse
Natur og Miljø 2014
173
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0180.png
9.2 Forbrugets samlede
påvirkning
• Vores forbrug kræver mere areal, materialer
og vand, end det vi selv har i Danmark. Vi
”låner” altså andres ressourcer
• De største miljøpåvirkninger per krone (Euro)
kommer fra forbrug til transport og fødevarer
Udfordringen
Vores forbrug låner af andre landes ressourcer
Danskernes forbrug påvirker ikke alene miljøet
herhjemme men også i andre dele af verden, fordi
vi overvejende er nettoimportører af materialer/
ressourcer i Danmark. Når vi bruger ressourcer, som
er fremstillet i andre lande, medfører det både øget
ressourceforbrug og øget påvirkning af miljøet i de
lande.
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Møbler m.m.
Sundhed
Bolig & forsyning
Restaurant m.m.
Kultur og fritid
Kommunikation
Service m.m.
Beklædning
Fødevarer
Tobak
Uddannelse
Transport
Materialeintensitet
FigUr 9.2.1
Materialeintensitet, målt som
CO
2
, forsuring, ozondan-
nere og DMI (direct material
input) per forbrugt Euro [1].
CO
2
, kg/Euro
Ozondannere, g/Euro
Forsuring, g/Euro
DMI, Kg/Euro
Målsætninger
Ingen national målsætning
Målsætninger i EU’s 7. Miljøhandlingsprogram: "I
2020 er den samlede miljøpåvirkning fra produk-
tion og forbrug reduceret – særligt for sektorerne
fødevarer, boliger og mobilitet."
TAbeL 9.2.1
Danmarks og EU’s (EU-27) samlede miljømæssige
handelsbalance [2]. Negative værdier angiver højere forbrug
end produktion, og omvendt angiver positive værdier højere
produktion end forbrug.
Miljømæssig handelsbalance
Areal
Materialer anvendt
Vandforbrug
Udslip af syreholdige gasser
Udslip af drivhusgasser
Udslip af ozondannere
1000 km²
Mio. t
km³
1000 t SO
2
-ækv.
Mio. t CO
2
-ækv
1000 t NMVOC-ækv.
1995
-71
-28
-4
10
-5
143
2008
-69
-36
-7
42
26
1.069
eU-27
2008
-3.745
-3.396
-563
-308
-1.605
-21.699
174
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0181.png
Status
EU har udviklet en ”World Input-Output Database”
(WIOD), som består af en samling af harmoniserede
input- og output-tabeller for produktion, forbrug og
miljøpåvirkninger i de 27 EU-lande, 13 andre lande,
som er særligt vigtige for EU’s økonomi samt ”resten
af verden” som en gruppe. Ved hjælp af databasen
har EU’s Miljøagentur fået sit forskningscenter ”Joint
Research Centre”, JRC, til at beregne ressource- og
miljøpåvirkninger for alle EU-landene, herunder
også Danmark, og for EU som helhed. Miljøpåvirk-
ningerne er opgjort for 1995 og 2008, så man kan
se en udvikling over tid i følgende kategorier:
• Arealforbrug, dvs. det areal som skal til for at pro-
ducere varer svarende til landets behov.
• Materialeforbrug opdelt på biomasse, fossile
brændsler, metaller og ikke-metaller.
• Forbrug af grundvand og overfladevand samt
regnvand til vanding og den vandmængde, der
skal til for at sikre, at udledt forurening overholder
vandkvalitetskravene.
• Udledning af forsurende gasser: Ammoniak (NH
3
),
kvælstofilter (NO
X
) og svovlforbindelser. Forsuren-
de gasser omfatter primært svovldioxid. Hoved-
parten af emissionen kommer fra produktion og
distribution af energi.
• Udledning af drivhusgasser: Kuldioxid (CO
2
),
methan (CH
4
) og lattergas (N
2
O).
• Udledning af gasser, der kan medføre dannelse
af ozon. Ozondannere omfatter kvælstofoxid,
flygtige organiske stoffer og kulilte. Den største
kilde til ozondannere er vejtransport.
Tabel 9.2.1 viser Danmarks miljømæssige handels-
balance for alle kategorier. Et minus foran tallet
betyder, at vi forbruger flere materialer, end dem vi
producerer i Danmark til eget forbrug og til eksport.
Omvendt kan vi se, at vores produktion til eksport
”sparer” nogle andre lande for udslip af forskellige
luftforureninger (bortset fra for drivhusgasser i 1995).
TAbeL 9.2.2
Globalt fodaftryk af en danskers forbrug regnet per
indbygger eller forbrugt krone [2].
globalt miljøpåvirkning
per indbygger og
forbrugt kr. i Danmark
Areal
Areal
Materialer anvendt
Materialer anvendt
Vandforbrug
Vandforbrug
Udslip af sure gasser
Udslip af forsurende gasser
Udslip af drivhusgasser
Udslip af drivhusgasser
Udslip af ozondannere
Udslip af ozondannere
ha/indb.
m
2
/kr.
t/indb.
kg/kr.
m³/indb.
l/kr.
kg SO
2
-ækv./indb.
g SO
2
-ækv./kr.
t CO
2
-ækv./indb.
kg CO
2
-ækv./kr.
kg NMVOC-ækv-/indb.
g NMVOC-ækv. /kr.
eU-27
1995
1,93
0,08
25,68
0,11
2,60
10,81
3,83
0,02
18,02
0,08
156,31
0,65
2008
1,80
0,06
28,85
0,10
3,15
10,78
2,74
0,01
17,54
0,06
207,53
0,71
2008
1,36
0,08
20,87
0,12
2,60
14,59
2,07
0,01
13,44
0,08
101,87
0,57
I tabel 9.2.2 kan man se Danmarks globale miljøpå-
virkning per indbygger og per forbrugt krone, dvs.
den mængde som en enkelt dansker forbruger,
uanset om dette sker i Danmark eller et andet sted.
Til sammenligning er også vist gennemsnittet for de
27 EU-lande. Man kan se, at miljøpåvirkningenen per
forbrugt krone godt kan falde, selvom den stiger
per indbygger. Det skyldes effektivisering af pro-
duktionen. Ser man alene på miljøpåvirkningen per
indbygger, er der sket en lille stigning for materiale-
anvendelse og vand og en større stigning for udslip
af ozondannere, mens der for de øvrige indikatorer
er sket et lille fald.
EU har også opgjort miljøpåvirkningerne og mate-
rialeintensiteten i 2005 per Euro for bl.a. Danmark,
som viser påvirkningen per Euro brugt til forskellige
formål, se figur 9.2.1. Det ses af figuren, at miljøpå-
virkningen per forbrugt Euro er størst for transport
og fødevarer.
reFereNcer
[1]
EEA, 2005
[2]
Arto et al., 2012
Natur og Miljø 2014
175
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0182.png
9.3 Elektronisk udstyr i
hjemmet
• Mængden af eldrevne apparater i hushold-
ningerne er steget fra 2000 til 2012
• Den stigende mængde apparater gør, at
elforbruget ikke falder, selvom de enkelte ap-
parater energieffektiviseres
Udfordringen
Vi køber flere eldrevne apparater
Forbrugernes brug af eldrevet udstyr er stigende.
Det har betydning for både energiforbruget og
anvendelsen af sjældne metaller.
Andelen af husstande der råder over forskellige typer eldrevet udstyr
Procent
100
90
80
70
60
50
Målsætninger
Ingen eksisterende målsætninger.
40
30
20
10
0
Mobiltelefon
PC
Videokamera
Tørretumbler
Mikrobølgeovn
Vaskemaskine
Opvaskemaskine
Andelen af husstande der råder over forskellige typer eldrevet udstyr
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Spillekonsol
Fladskærms Tv
Digitalt Tv
DAB radio
Digitalkamera
FigUr 9.3.1
Andelen af husstande i %, der råder over forskellige typer
eldrevet udstyr [1].
GPS navigation
MP3-afspiller o.l.
DVD-afspiller
176
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0183.png
Status
At der købes stadigt flere såkaldte varige forbrugs-
goder, ses f.eks. af andelen af husstande, der ejer
forskellige typer elektriske og elektroniske apparater,
se figur 9.3.1.
Der findes energimærkede versioner af meget af
dette udstyr, og flere og flere forbrugere lægger
vægt på at købe udstyr i en klasse med lavt energi-
behov. F.eks. tegnede A++/A+++-vaskemaskiner sig
tilsammen for 36 % af det samlede salg af vaskema-
skiner i Danmark i januar/februar 2013 [2].
Den stadige udvikling med flere energieffektive ap-
parater betyder, at husholdningernes elforbrug stort
set har været uændret siden 1993, selvom vi har
fået flere og flere eldrevne apparater i hjemmene, se
figur 9.3.2.
Som et eksempel er det specifikke elforbrug for
vaskemaskiner og frysere faldet med henholdsvis
39 og 48 % [3].
1000 TJ
50
40
30
20
10
0
Udviklingen i husholdningernes elforbrug
FigUr 9.3.2
Udviklingen i husholdningernes elforbrug, 1.000 TJ [3].
Udover energiforbruget medfører den øgede brug
af elektronik, at der bruges stigende mængder af
sjældne metaller, der som navnet siger, er begræn-
sede ressourcer. Ydermere er de ikke nemme at
genanvende på grund af de elektronsike apparaters
komplekse blanding af en lang række stoffer.
reFereNcer
[1]
Danmarks Statistik, 2013
[2]
FEHA, 2013
[3]
Energistyrelsen, 2012
Natur og Miljø 2014
177
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0184.png
9.4 Affaldsmængder og
affaldssammensætning
• Affaldsmængderne er steget frem til 2008,
men måske er denne udvikling ved at vende
• Den totale affaldsmængde stiger mindre end
udviklingen i BNP
Udfordringen
Stigende forbrug fører til større affaldsmængder
Når samfundet frembringer affald, er det vigtigt for
miljøet at behandle affaldet rigtigt, så vi udnytter
værdierne heri. Men det er endnu bedre for miljøet,
hvis vi kan nedbringe mængden af affald. Affaldet
opstår i alle sektorer i samfundet i forbindelse med
produktion og forbrug. Der er forskel på affald, og
de enkelte materialer i affaldet som f.eks. papir, plast,
metal og glas kan udnyttes ved genanvendelse.
Ved genanvendelse kan de enkelte materialer
indgå i kredsløbet til ny produktion og forbrug. Det
organiske affald kan nyttiggøres f.eks. ved bioforgas-
ning, hvor næringsstofferne i det organiske affald
efterfølgende kan udnyttes som gødning.
Millioner tons
15
Udvikling i den samlede affaldsmængde
10
5
0
FigUr 9.4.1
Udvikling i den samlede
affaldsmængde fordelt på
sektorer [1,2]. Der er ingen
tilgængelige data fra 2010.
Data for 1994-2009 og 2011-
2012 stammer fra to forskel-
lige opgørelser og er derfor
ikke direkte sammenligne-
lige. F.eks. indeholder data
for 2011-2012 ikke jord.
Husholdninger
Fremstilling mv.
Rensningsanlæg
Andet
Institutioner, handel, kontor
Byggeri og anlægsvirksomhed
Slagger, flyveaske mv.
Målsætninger
Med ressourcestrategien ”Danmark uden affald”
lægger regeringen op til en ny tilgang til affaldet. Vi
skal i langt højere grad se affald som en ressource,
der kan genbruges og genanvendes, og skal væk
fra at betragte affald som et spildprodukt.
Målsætninger i EU’s 7. Miljøhandlingsprogram: "I
2020 er både den samlede affaldsproduktion og
affaldsmængden pr. indbygger i tilbagegang."
Affaldsmængde per indbygger
Tons a ald per indbygger
3
2,5
2
1,5
FigUr 9.4.2
Udvikling i den samlede af-
faldsmængde per indbygger
[1,2]. Der er ingen tilgæn-
gelige data fra 2010. Data
for 1994-2009 og 2011-2012
stammer fra to forskellige
opgørelser og er derfor ikke
direkte sammenlignelige.
F.eks. indeholder data for
2011-2012 ikke jord.
1
178
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0185.png
Status
Affaldsmængderne har været generelt stigende fra
1994 til 2008, som det fremgår af figur 9.4.1. Det ser
dog ud til, at denne tendens måske er ved at vende.
I 2009 var den samlede affaldsmængde på knap
14 mio. tons, et fald på ca. 10 % i forhold til året før. I
2010 blev der indført en ny måde at opgøre affalds-
mængderne på, og der er først indsamlet data igen
fra 2011. I 2012 blev den samlede affaldsmængde
opgjort til ca. 10 mio. tons, svarende til yderligere et
fald på ca. 30 %. Dette fald skyldes bl.a., at jord ikke
medtages som affaldskategori i den nye opgørel-
sesmetode.
Det er generelt affaldsmængderne fra de danske
husholdninger og servicesektoren, der har været
stigende gennem perioden. Mængderne fra frem-
stillingsvirksomheder falder, mens affaldsmængden
fra byggeriet varierer meget, men dog generelt har
været stigende. Frem til 2008 er udviklingen i den
samlede affaldsmængde per indbygger gået den
gale vej i forhold til den i 2013 opstillede målsætning
(figur 9.4.2). Udviklingen kunne dog godt se ud til at
være ved at vende.
Den totale affaldsmængde er steget mindre end
udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP), se
figur 9.4.3.
Sammensætningen af den totale affaldsmængde i
2012 kan man se i figur 9.4.4. Bygge-og anlægsaf-
fald samt dagrenovation og forbrændingsegnet
affald udgør de største mængder, og herefter kom-
mer pap og papir samt jern og metal.
Index 100
160
140
120
100
80
60
40
20
0
indekseret udvikling i affaldsmængder og bNP
FigUr 9.4.3
Udviklingen i affaldsmæng-
der i forhold til BNP (1994 =
100) [1].
Udvikling i a aldsmængder
A ald ift. BNP
Udvikling i BNP
Affaldssammensætning i 2012
Øvrigt a ald, restprodukter fra
forbrænding, deponeringsegnet 10%
Farligt a ald 2%
Dagrenovation,
forbrændingsegnet
28%
Slam 2%
Elektronik 1%
Træ 2%
Bygge/anlægsa ald 25%
Jern og metal 10%
Havea ald 7%
Papir og pap 7%
Glas 2%
Plast 1%
Organisk a ald 3%
FigUr 9.4.4
Baseret på de faktisk udsor-
terede fraktioner, alle affalds-
typer større end 1 % [2].
reFereNcer
[1]
Miljøstyrelsen, 2013
[2]
Miljøstyrelsen, 2014
Natur og Miljø 2014
179
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0186.png
9.5 Affaldshåndtering
• Genanvendelse af affald er jævnt stigende
fra 1994 til 2009
• Genanvendelse af slagger og bygge- og
anlægsaffald lå på 90 % i 2009
• I husholdningerne er genanvendelsen steget
fra 20 til 40 % siden 1994
• Mængden af affald, der forbrændes og an-
vendes til el og varme, er steget fra 20 til
26 % i perioden 1994 til 2004, men er faldet
med et par % frem til 2009. Med den nye
opgørelsesmetode er forbrændingsprocenten
dog 29 % i 2011
Udfordringen
Det er vigtigt, at affaldshåndteringen genererer materiale- og energiressourcer
For at sikre at der går så få ressourcer til spilde som
muligt, er det vigtigt, at så store dele af det produce-
rede affald som muligt genanvendes som mate-
rialer, og at det på sigt kun er ikke-genanvendelige
materialer, der anvendes til produktion af energi.
Millioner tons
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Udvikling i håndteringen af affaldet
FigUr 9.5.1
Udvikling i håndteringen af
affald [1].
Genanvendelse
Særlig behandling
Forbrænding
Midlertidigt oplag
Deponering
Målsætninger
Ressourcerne skal udnyttes bedre i fremtiden
Med regeringens ressourcestrategi ”Danmark
uden affald” skal der på sigt genanvendes mere og
forbrændes mindre affald. Der er følgende indsats-
områder i ressourcestrategien:
• Mere genanvendelse af materialer fra hushold-
ninger og servicesektorer.
• Mere genanvendelse af materialer fra elektronik-
affald og shredderaffald.
• Fra affaldsforbrænding til bioforgasning og gen-
anvendelse.
• Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som
fosfor.
• Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og
anlægsaffald.
Strategien sætter det mål, at der i 2022 genanven-
des 50 % af en række materialetyper i vores hus-
holdningsaffald. Ressourceplanen for affaldshåndte-
ring følges op af en strategi for affaldsforebyggelse.
180
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0187.png
Status
Genanvendelsesgraden stiger
Fordelingen af den samlede affaldsmængde på
de forskellige behandlingsformer fremgår af figur
9.5.1. Under 1 % af affaldet går til særlig behandling.
Andelen, der går til forbrænding, er steget fra 20 til
25 % fra 1994 til 2004, og faldet svagt til 23-24 % i
2009. Med den nye opgørelsesmetode udgør den
forbrændte andel dog 29 % i 2011. Mængden af
affald til deponering er faldet kraftigt fra over 20 % i
1994 til omkring 6-7 % i 2009 og 2011.
Udviklingen i genanvendelsesgraden fremgår af
figur 9.5.2, mens genanvendelsesprocenten i de
forskellige sektorer fremgår af figur 9.5.3.
Udvikling i genanvendelse
genanvendelse af affald
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
FigUr 9.5.2
Genanvendelse af den totale
affaldsmængde, % [1].
Genanvendelse er størst for bygge- og anlægsaffald
samt for slagger og flyveaske fra energifremstilling,
hvor genanvendelsen er på næsten 100 %. Begge
typer affald genanvendes i stor stil i forbindelse
med anlægsarbejder. Genanvendelsen af slam er
faldet, idet det er blevet sværere at udbringe slam
på landbrugsjord p.g.a. tungmetalindholdet, og
det derfor forbrændes. Grafen for husholdninger
dækker over genanvendelse af materialer for den
samlede mængde af husholdningsaffald.
I Danmark indsamles elektronikaffald særklit,
med henblik på at sikre en miljømæssig korrekt
behandling.
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Husholdninger
Fremstilling
Energifremstilling
Service
Byggeri & anlæg
Rensningsanlæg
FigUr 9.5.3
Udviklingen i genanvendelse
i de forskellige sektorer, % [1].
reFereNcer
[1]
Miljøstyrelsen, 2013
Natur og Miljø 2014
181
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0188.png
9.6 Transportforbruget
• Energiforbruget til transport er faldet lidt,
efter det var på sit højeste i 2007
• Energiforbruget til vejtransport udgør over
75 % af det samlede energiforbrug til trans-
port i 2011
• Persontransport med tog udgør godt 7 % i
2011 og har været svagt stigende
• Næsten 80 % af al godstransport er på vej,
hvorimod kun ca. 20 % er med tog eller skib.
Udfordringen
Vi bruger meget energi til transport, og energien er ikke vedvarende
Transportsektorens energiforbrug udgør i dag ca.
1/3 af energiforbruget i Danmark. Samtidig er trans-
portsektoren den sektor, hvor energiforbruget er
mindst “grønt”, fordi det i meget høj grad stammer
fra benzin og diesel. Derfor er det vigtigt, at der sker
en effektivisering af transportmidlerne på samme
måde, som det er sket på boligområdet og for
mange produkter. Det er desuden vigtigt, at der så
vidt muligt sker en omlægning til trafikformer, der i
højere grad kan bruge vedvarende energi. Udover
at bidrage til energiforbruget og drivhusgasudled-
ningen lægger voksende trafik pres på lokalområ-
der i form af støj, luftforurening og inddragelse af
arealer.
Udvikling i transportens energiforbrug
1000 TJ
250
200
150
100
50
0
FigUr 9.6.1
Udvikling i transportens
energiforbrug fordelt på de
forskellige transportformer,
1000 TJ [1].
0
20
02
20
04
20
06
20
08
0
6
8
4
0
20
1
19
92
20
0
Vejtransport
Lufttransport, indenrigs
Jernbanetransport
Lufttransport, udenrigs
Søtransport, indenrigs
Forsvarets transport
Målsætninger
Vi skal have mere kollektiv trafik, da det er nem-
mere at gøre den kollektive trafik bæredygtig
Fra ’En grøn transportpolitik’, 2009: "Den
kollektive
transport skal løfte det meste af fremtidens vækst
i trafikken. Jernbanen skal være pålidelig, sikker og
topmoderne."
Udvikling i persontransport
Mio. personkm
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
20
1
19
9
19
9
19
9
19
9
2
FigUr 9.6.2
Udvikling i persontransport
over tid og fordelt på forskel-
lige transportformer, mio.
personkm [2].
19
98
20
00
20
02
20
04
20
06
20
08
20
10
Taxier
Busser
Skib
0
19
96
19
94
Cykler og knallerter
Varebiler > 2.000 kg.
Motorcykler
Tog
Fly
Personbiler og varebiler < 2.000 kg.
182
Natur og Miljø 2014
20
12
19
92
19
9
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0189.png
Status
Vejtransport kræver den største del af energiforbruget
Udviklingen i energiforbruget til transport og til de
forskellige sektorer er opgjort i figur 9.6.1. Det ses,
at vejtransport kræver langt den største andel af
energiforbruget, over 75 %, og denne andel har
været fast de seneste mange år. Der er de seneste
år sket en afkobling mellem trafik og CO
2
-udledning,
således at der nu udledes mindre CO
2
relativt til
trafikarbejdet [3].
Persontransportens fordeling på transportformer
ses af figur 9.6.2. Som det fremgår, sker hovedpar-
ten af transport af personer i personbiler. Elbiler
er stadig et nyt koncept for de fleste danskere, og
introduktionen af dem har taget længere tid end
forventet. Der ses derfor ikke de store samlede mil-
jøeffekter endnu. Miljøfordelene ved elbiler relaterer
sig særligt til støj, luftforurening og CO
2
-udledning.
Fordelingen af godstransporten på vej, bane og til
søs kan ses af figur 9.6.3. Over de seneste fem år
er vejtransportens andel af den samlede transport
faldet fra 82 til 79 %. Det er transporten med tog,
der er steget, mens skibstransporten er nogenlunde
uændret.
Fordeling af godstransport
Mio. tonkm
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Godstransport på vej
Godstransport med tog
Godstransport med skib
FigUr 9.6.3
Fordeling af godstransport på vej, bane og til søs,
mio. tonkm [2].
reFereNcer
[1]
Energistyrelsen, 2013
[2]
Danmarks Statistik, 2013
[3]
Transportministeriet, 2014
Natur og Miljø 2014
183
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0190.png
9.7 Case 1: offentlige
grønne indkøb
Hvad er offentlige grønne indkøb?
EU definerer offentlige grønne indkøb som ”...
en
proces, hvorved offentlige myndigheder erhverver
varer, tjenester eller får udført bygge- og anlægs-
arbejder, som har mindre miljøvirkning målt over
levetiden sammenlignet med varer, tjenester og
bygge- og anlægsarbejder med samme primære
funktion...”
Indsatsen i Danmark for at fremme grønne offent-
lige indkøb beror primært på frivillige indsatser
– særligt rammet ind under de to helt store natio-
nale platforme:
• Partnerskab for offentlige grønne indkøb
(groenneindkoeb.dk)
• Forum for Bæredygtige Indkøb
(ansvarligeindkøb.dk).
Partnerskab for offentlige grønne indkøb er et
samarbejde mellem Miljøministeriet, en række
kommuner og offentlige institutioner. Målet med
partnerskabet er at lette og profilere arbejdet
med grønne indkøb for partnerne gennem fælles
forpligtende mål og erfaringsudveksling. Partnerska-
bet er i vækst og 30 % af de kommunale indkøb er
repræsenteret ved partnerskabets kommuner.
Forum for Bæredygtige Indkøb er nedsat af
miljøministeren for at fremme det miljøbevidste og
ansvarlige indkøb af varer og tjenesteydelser blandt
professionelle indkøbere – både i offentlige og pri-
vate virksomheder. Forum for Bæredygtige Indkøb
bygger videre på erfaringerne fra det tidligere Panel
for professionelle miljøbevidste indkøb.
Webportalen om samfundsansvar i offentlige
indkøb, ”Den ansvarlige indkøber”, giver indkøbere
i den offentlige sektor inspiration til at stille miljø-
krav, etiske krav, arbejdsklausuler og sociale krav til
underleverandører. ”Den ansvarlige indkøber” er re-
sultatet af et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen,
Miljøstyrelsen, KL, Danske Regioner, Beskæftigelses-
ministeriet, Moderniseringsstyrelsen og SKI.
Målsætninger
Regeringens strategi for intelligent offentligt indkøb
blev lanceret i oktober 2013. Strategien bygger
på tre ”ben”, som definerer et intelligent offentligt
indkøb: Effektivitet, innovation og kvalitetsudvikling
samt bæredygtighed. Herunder er der defineret
syv principper, hvor principperne om totalomkost-
ninger, funktionskrav og grøn omstilling har størst
relevans på miljøområdet. Principperne er ledsaget
af konkrete initiativer, herunder kan f.eks. nævnes
at regeringen vil sikre, at der indkøbes dokumen-
terbart bæredygtigt træ ved indkøb af træ og
træbaserede varer i staten samt ved brug af træ til
statslige bygge- og anlægsarbejder.
I § 6 i Miljøbeskyttelsesloven står der, at offentlige
myndigheder skal virke for lovens formål ved anlæg
og drift af offentlige virksomheder og ved indkøb
og forbrug.
Danmark tilsluttede sig tilbage i 2008 EU’s politi-
ske målsætning om, at 50 % af medlemslandenes
indkøb skal være grønne. Målet er afgrænset til at
dække ti definerede produktområder, som ud fra
en vurdering af miljøbelastning og indkøbsvolumen
er vurderet som de mest centrale i forhold til at
sætte miljøkrav for offentlige indkøb. Inden for disse
områder har EU udviklet en række grønne indkøbs-
kriterier. Det drejer sig om følgende områder:
• Byggeri
• Fødevarer
• Transport
• Tekstiler
• Møbler
• Energi
• It
• Rengøring
• Papir og trykkeri
• Haveartikler/gartneriydelser.
184
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0191.png
EU’s indkøbskriterier revideres ca. hvert 3.-5. år.
Udviklingen af kriterierne er en åben proces med
løbende inddragelse af interessenter – og ofte med
udgangspunkt i EU’s miljømærke Blomsten.
Stat, regioner og kommuner skal overholde kravene
til energieffektive indkøb i Cirkulære om energief-
fektivisering i statens institutioner og politiske aftaler
mellem hhv. Danske Regioner og klima- og energi-
ministeren og KL og transport- og energiministeren.
Produkter der overholder Energistyrelsens Indkøbs-
vejledning, lever op til cirkulæret og aftalerne. Stat,
regioner og kommuner skal overveje miljøhensyn,
når de køber køretøjer i henhold til Bekendtgørelse
om miljøbevidste indkøb af køretøjer til vejtransport.
I regeringens Handlingsplan for virksomheders
samfundsansvar 2012-2015 står:
”Regeringen
opfordrer staten og den øvrige offentlige sektor til i
højere grad at udnytte muligheden for i sine indkøb
at efterspørge varer og ydelser, der er produceret
under ansvarlige forhold”.
Status
Offentlige indkøb udgør knap 16 % af Danmarks
samlede BNP, svarende til ca. 300 mia. kr. Det of-
fentlige indkøbsvolumen er altså stort og kan være
med til at drive den grønne omstilling. Gennem
miljø- og energikrav i offentlige udbud efterspørges
mere energi og ressourceeffektive produkter
og løsninger med lavere miljø- og sundhedspåvirk-
ning [1,2].
Integrationen af miljøhensyn i offentlige indkøb er
allerede udbredt i Danmark. I 2009 udgav EU-Kom-
missionen en rapport om andelen af grønne indkøb
i syv EU-lande. Undersøgelsen viser, at 42 % af de
offentlige indkøb i Danmark er grønne, når man ser
på den økonomiske volumen i et antal kontrakter,
hvor EU’s basisindkøbskriterier er implementeret.
En EU-undersøgelse af offentlige indkøb i Danmark
fra 2009 giver en indikation af, at Danmark på natio-
nalt plan allerede har nået EU-målsætningen på 50
% grønne indkøb. I en analyse foretaget af CONCITO
på baggrund af en EU-undersøgelse, vurderes det,
at Danmark kan blive bedre til at stille miljøkrav
på områder, hvor det samtidigt vil kunne medføre
økonomiske besparelser. Undersøgelsen sammen-
ligner omkostningerne ved grønne indkøb i syv af
de lande, som er længst fremme med offentlige
grønne indkøb (Green-7-landene). Her viser det sig,
at Danmark er det eneste land, hvor det vurderes,
at de grønne indkøb har medført en lille merudgift
og ikke ført til økonomiske besparelser, som det er
tilfældet i de andre lande. Det skyldes primært, at
Danmark især har stillet grønne krav, hvor omkost-
ningerne ved sådanne krav er højest (f.eks. papir
og tekstiler), og i mindre grad på områder med
besparelsespotentialer. I de øvrige seks lande har de
grønne indkøb ført til direkte omkostningsreduktio-
ner. England har eksempelvis opnået over
5 % økonomiske besparelser ved at stille krav til især
bygge- og anlægssektoren samt transportsektoren.
Det vurderes, at Danmark inden for de seneste år
har hentet en del af dette besparelsespotentiale
ved i højere grad at stille miljøkrav på transport- og
byggeområdet, men der er stadig et uudnyttet
potentiale for besparelser [3].
reFereNcer
[1]
PWC, 2009
[2]
Renda et al., 2012
[3]
Chrintz, 2011
Natur og Miljø 2014
185
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0192.png
9.8 Case 2: Miljømærker
Hvad er miljømærkning?
Miljøpåvirkninger kan begrænses ved at tilskynde
forbrugerne til at købe produkter, som er miljøven-
lige, f.eks. fordi de indeholder færre potentielt for-
urenende stoffer og/eller bruger mindre energi. For
at det skal være praktisk muligt for den almindelige
forbruger at gennemskue, om et produkt er mere
miljøvenligt end andre, er der både i Norden og i EU
oprettet miljømærker. Det europæiske miljømærke
hedder Blomsten, mens det nordiske miljømærke
hedder Svanen.
Den største forskel mellem Blomsten og Svanen
er, at de er etableret af to forskellige instanser og
dækker forskellige markeder. Mål og miljøkrav er
stort set ens. Kriterierne omfatter alle former for
miljøbelastninger, og også sundhedsbelastninger fra
kemikalier er med. Der er også fokus på, at produk-
terne skal være effektive eller have en lang levetid.
Kriterierne varierer fra produktgruppe til produkt-
gruppe. Men man kan være sikker på, at et produkt
både lever op til skrappe miljøkrav og tager hensyn
til sundhed, samt er af god kvalitet hvis det bærer et
af de to miljømærker.
Da EU-Kommissionen etablerede Blomsten i 1992,
var ambitionen at udvikle et miljømærke, der kunne
samle alle nationale og regionale miljømærker i
Europa. Herunder også det nordiske Svanemærke,
som blev etableret af Nordisk Ministerråd i 1989.
Der er dog en del praktiske hensyn, som gør, at de
to mærker fortsat lever side om side. For eksempel
er der stadig flere produktgrupper, der kan mærkes
med Svanen end med Blomsten, fordi der i Norden
er opstillet krav til produkterne, og dette endnu ikke
er på plads i EU-sammenhæng.
Blomsten og Svanen er frivillige ordninger for
producenter. Blomsten og Svanen bidrager til den
grønne omstilling ved at stille miljøkrav til produk-
ter og vareydelser i hele deres livscyklus. Når der
udvikles kriterier for en produktgruppe, vurderer
man derfor, hvordan produkterne påvirker miljøet
under produktion og anvendelse og når produktets
funktion ophører, og materialerne skal bortskaffes
eller genanvendes.
Kriterierne omfatter typisk krav til ressourceforbrug
i produktionsprocessen, hvor der f.eks. kan stilles
krav om en vis mængde genanvendt materiale, eller
krav til den måde som råmaterialerne produceres
og udvindes på. Der kan også stilles krav til det fær-
dige produkt om energiforbrug, indhold af miljø- og
sundhedsskadelige stoffer, kvalitetskrav og krav der
sikrer, at produkterne kan skilles ad, så materialer og
ressourcer kan genanvendes mest muligt.
Ca. 12.500 produkter er mærket med Svanen og/
eller Blomsten (ultimo 2013) [1].
Udbredelsen af Svanemærkede varer og ydelser er
øget betragteligt i Danmark igennem de seneste år.
Det skønnes, at omsætningen af Svanemærkede
varer og ydelser i Danmark er øget fra ca. 2 mia kr.
i 2008 til ca. 5,4 mia, kr. i 2012 (tallene er priser fra
fabrik uden skatter og afgifter). Stigningen skyldes
dels en stigning i omsætningen af miljømærkede
varer, som er næsten fordoblet i perioden, og dels
en stigning i omsætningen af miljømærkede tjene-
steydelser, som er mere end femdoblet i perioden. I
2012 var omsætningen ligeligt fordelt mellem varer
og tjenesteydelser.
Miljømærkning Danmark har årligt siden 2004
undersøgt danskernes kendskab til og forståelse af
det nordiske Svanemærke og EU’s Blomst, som er
Danmarks officielle miljømærker. Undersøgelsen
er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af den
danske befolkning.
Figur 9.8.3 viser hvor mange danskere, der har
svaret ”ja” til spørgsmålet, om de har set mærket
før – angivet i procent. Figuren angiver også det
kvalificerede kendskab, det vil sige hvorvidt de
danske respondenter forstår betydningen af de to
mærker (som et miljømærke). Blomsten ændrede i
2010 logo, hvilket påvirker kendskabet og det kvalifi-
cerede kendskab til EU’s Blomst. Som det ses, er der
generelt et godt kendskab til Svanemærket og et
rimeligt kendskab til EU’s Blomst.
FigUr 9.8.1
Det Nordiske miljømærke,
Svanen.
FigUr 9.8.2
EU’s Ecolabel, Blomsten.
186
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0193.png
Kendskab til blomst- og Svanemærket
100
92
93
89
77
77
70
65
60
60
60
59
50
52
60
91
88
77
88
79
75
70
72
68
75
FigUr 9.8.3
Danskernes kendskab til
forskellige miljømærker [1].
90
89
80
83
90
40
34
30
27
36
35
34
36
32
29
17
18
35
20
15
10
0
Svanen - kvalificeret kendskab
Blomsten - kvalificeret kendskab
Svanen - kendskab
Blomsten - kendskab
reFereNcer
[1]
Ecolabel.dk
Natur og Miljø 2014
187
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0194.png
9.9 Case 3: Grønne
forretningsmodeller
konkurrencegevinst for milliarder
Hvis resten af jordens befolkning får samme livsstil
som den gennemsnitlige befolkning i Europa og
USA, vil det ifølge beregninger fra WWF og Global
Footprint Network kræve mellem 2,5 og 4 jord-
kloder at dække det globale behov for fødevarer,
mineralske naturressourcer, energi m.m. i et sådant
scenarie [1].
Hvis vi vil opretholde vores nuværende livskvalitet
og sikre, at vi har tilstrækkelige ressourcer til, at
fremtidige generationer kan forsætte udviklingen og
væksten af vores samfund, giver det visse udfordrin-
ger. Men det skaber samtidig muligheder for nye og
andre forretningsmodeller, hvor omdrejningspunktet
via innovation er at styrke forretningen. Det kan for
eksempel ske gennem handel med spildstrømme
i produktkæden, ved at tilbagetage produkter til
direkte genbrug eller komponentgenbrug, eller ved
at gå fra produktsalg til produktservicesalg, hvor man
sælger eller leaser en service i stedet for et produkt.
En ny og perspektivrig vej til at skabe grøn vækst i
Danmark og resten af verden er gennem udbredel-
sen af grønne forretningsmodeller [2]. Et stigende
antal virksomheder ændrer deres kerneforretning
fra at levere produkter til at levere serviceløsnin-
ger, som er bygget op omkring det traditionelle
produkt, men som samtidig minimerer forbruget af
materialer og energiforbrug gennem hele produk-
tets levetid. Det gavner både klimaet og miljøet.
Udviklingen kan for eksempel ske gennem en grøn
industrisymbiose.
Grøn industrisymbiose
En grøn industrisymbiose er et samarbejde på
kommercielt niveau, hvor en eller flere virksomhe-
ders restprodukter eller spildstrømme udskilles og
genanvendes som input i en anden eller flere virk-
somheders produktionsprocesser. I Kalundborg har
man oprettet verdens første fungerende industrielle
symbiose (www.symbiosis.dk), hvor offentlige og
private virksomheder køber og sælger spildstrømme
fra industriproduktion i en cyklus. Der er tale om alt
fra vand og gips til varme eller slam, som udveksles
mellem virksomhederne. Spildstrømmen fra én virk-
somhed bliver derved en anden virksomheds råvare.
Det oprindelige udgangspunkt for symbiosen
i Kalundborg var, at der var sund forretning i at
recirkulere vandet mellem parterne. Det mindskede
presset på vandressourcerne og dermed udgifterne.
Senere kom flere spildstrømme med i udvekslingen
mellem virksomhederne – med yderligere økonomi-
ske og miljømæssige gevinster til følge.
Udbredelse af grønne forretningsmodeller
Grøn Omstillingsfond under Erhvervsstyrelsen har
etableret et program, der skal fremme udbredelsen
af grønne forretningsmodeller i danske virksomhe-
der. Programmet tilbyder virksomhederne økono-
misk og rådgivningsmæssig støtte til udvikling og
implementering af deres grønne forretningsmodel.
Grøn Omstillingsfond har desuden etableret en
national taskforce, der skal fremme udbredelsen
af grønne industrisymbioser. Taskforcen kan gratis
hjælpe danske virksomheder med at gennemgå
ressourcestrømme og spildstrømme og derigen-
nem identificere potentialer for besparelser ved
øget genanvendelse samt facilitere, hvordan virk-
somheder kan samarbejde enten ved at modtage
restprodukter eller ved at levere restprodukter som
input til en modtagende virksomhed.
Forandringskrav fra alle sider
Investeringer i bæredygtige og ressourceeffektive
teknologier er helt essentielt for en grøn omstilling,
og det er vigtigt at sikre den nødvendige kapital til
udvikling af fremtidens løsninger. Flere analyser be-
kræfter, at ressourceeffektivitet er en god forretning.
En dansk undersøgelse viser, at små og mellem-
store virksomheder i den europæiske fremstillingsin-
dustri hvert år kan hente omkring 5,8 mia. kr. ekstra
alene i kraft af tiltag, der reducerer forurening og
sikrer en bedre udnyttelse af materialerne i deres
produktion. Beregninger fra den førende interna-
tionale tænketank på området, Ellen MacArthur
188
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0195.png
Foundation, viser, at en mere intelligent omgang
med ressourcerne kan udløse en årlig reduktion af
materialeforbruget på mellem 12 og 23 % i EU alene.
Nye forretningsmuligheder
Flere og flere virksomheder arbejder i dag på at
gentænke deres ressourceforbrugsmønstre og
herved blive mere ydelseseffektive, nedbringe deres
omkostninger til ressourcer og forbedre deres kon-
kurrenceevne. Et stigende antal virksomheder har
opdaget, at de ved at nytænke deres traditionelle
forretningsmodel kan nedbringe ressourceforbru-
get væsentligt gennem hele værdikæden samt
imødegå den stigende globale efterspørgsel efter
grønne løsninger. Her følger en række eksempler.
Giv dit tøj et nyt liv
Hver dag kasseres tonsvis af varer i den vestlige
verden. Dette enorme spild af potentielt genanven-
delige ressourcer kan mindskes ved at støtte indfø-
relsen af take-back-ordninger. Både H&M, Filippa K
og flere andre kæder og tøjmærker indsamler brugt
tøj. Tankerne bag initiativet var at starte en second-
hand-butik, hvor kunderne kan aflevere tøj, som de
ikke længere bruger. Når tøjet bliver solgt videre til
en ny ejer, kunne kunden få et beløb som kom-
mission, og hvis dette beløb bliver brugt på andet i
butikken, udløses der en rabat.
Retursystem for tæppefliser
Når store virksomheder skifter deres tæpper, er
der ofte store dele, der kan genbruges. Egetæpper
har skabt en forretningsmodel, hvor de udvikler et
retursystem for tæppefliser.
Egetæpper tager virksomheders gamle tæppefliser
retur, når de bliver udskiftet med nye. Tæppefliserne
bliver efter vask genbrugt ved, at de bliver gensolgt
til nye virksomheder, som samtidig kan få dem bil-
ligere end helt nye. Forretningsmodellen forlænger
dermed tæppeflisernes levetid og skaber nye ind-
tjeningsmuligheder for Egetæpper ved gensalget af
tæppefliserne og gennem returservicen.
komposterbare akustikplader
Den danske virksomhed Troldtekt har gennem
mange år arbejdet med bæredygtighed helt inde i
kernen af deres forretningsmodel. Den oprindelige
tanke var, at deres råvarer kommer fra naturen, og
hvis Troldtekt skulle bestå, skulle de passe på deres
råvarer. Deres træbeton-akustikplade kendes fra
mange sportshaller og byggerier og er i dag certifice-
ret Cradle-2-Cradle Silver, PEFC- og FSC®-certificeret
– bæredygtigt skovbrug, indeklimamærket samt giver
point i de tre førende bæredygtig byggeristandarder
LEED, BREEAM og DGNB. Pladerne er fuldt kompo-
sterbare, og komposten bruges i de danske skove,
hvorfra Troldtekt får deres primære råvare.
Pig City
Pig City er en banebrydende kombination af
svineavl og tomatgartneri, som skåner miljøet og
udnytter CO
2
fra svinestaldene i tomatgartneriet.
Som Danmarks første jordløse husdyrbrug kommer
Pig City ikke til at udlede ammoniak, fosfor, kvælstof
eller CO
2
. Gylle omdannes bl.a. via et biogasanlæg
til energi og gødning, som bruges i gartneriet på
gården. På den måde belastes miljøet mindst muligt.
Også arkitektur, dyrevelfærd, arbejdsmiljø, økologi
og miljøteknologi er tænkt ind i projektet, som alt i
alt giver et overskud af grøn energi. Idémanden bag
projektet, som støttes af Realdania, er landmand
Søren Hansen.
reFereNcer
[1]
Miljøstyrelsen, 2013
[2]
FORA, 2010
Natur og Miljø 2014
189
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0196.png
TEMA 10
Tværgående
miljøpolitiske temaer
190
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
De øvrige temaer i Miljøtilstandsrapporten har be-
skrevet de enkelte miljøområder. Det betyder også,
at de forrige afsnit har beskrevet elementer af den
førte miljøpolitik.
I dette tema fokuserer vi på en række mere tværgå-
ende temaer. Vi har set på det offentliges samlede
udgifter til miljøbeskyttelse. Udgifterne er en indika-
tor for prioriteringen af miljøindsatsen i forhold til de
samlede offentlige udgifter.
Vi har også set på Danmarks placering internatio-
nalt i forhold til miljøbistand, implementering af EU’s
miljølovgivning og befolkningens miljøbevidsthed.
Hvis man ser på Danmarks internationale bistand
og vores implementering af EU’s miljølovgivning, lig-
ger Danmark lidt over det europæiske gennemsnit,
men på niveau med vores nabolande. Danskernes
miljøbevidsthed ligger markant højere end det gen-
nemsnitlige niveau for de øvrige EU-lande.
De fleste af disse temaer er medtaget for at per-
spektivere udviklingen i den overordnede danske
miljøindsats. Det gælder dog for disse tværgående
temaer, at det ofte er vanskeligt at drage klare
konklusioner. Det skyldes, at der kun foreligger
indikatorer, som giver en meget ”groft” billede af si-
tuationen. Det er således tilfældet med beskrivelsen
af den samlede miljøindsats og af de internationale
sammenligninger.
Natur og Miljø 2014
191
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0198.png
10.1 omfang af
offentlig miljøindsats
• Det offentliges udgifter til miljøbeskyttelse er
faldet med ca. 20 % fra 1998 til 2012
• Omfanget af grønne afgifter i forhold til BNP
er faldet støt fra år 2000 og til 2012, men er
stadig blandt de højeste i EU
Udfordringen
Det offentlige er en
central aktør på miljøområdet
Den offentlige sektor er en stor miljøaktør, og både
stat, kommuner og andre offentlige institutioner har
store budgetter, der er målrettet miljøområdet. Samti-
dig påvirker det offentlige både forbrug og produkti-
on gennem miljøregulering, herunder grønne afgifter.
Offentlige udgifter på miljøbeskyttelsesområdet
Mio kr.
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
1,4%
1,2%
1,0%
0,8%
0,6%
0,4%
0,2%
0,0%
Miljøbeskyttelse
Miljøbeskyttelse som andel af samlede o
entlige udgifter
FigUr 10.1.1
Offentlige udgifter på miljøbeskyttelsesområdet total og ift. de samlede offentlige udgifter i
(totale udgifter er i faste 2012 priser) [1]. Data omfatter offentlige (kommunale, regionale og
statslige) drifts- og kapitaludgifter til miljøbeskyttelse, men ikke udgifter båret af offentlige
selskaber eksempelvis vand- og spildevandsselskaber som finansieres ved brugerafgifter.
Målsætninger
Fremme grøn omstilling
Regeringen ønsker at fremme grøn omstilling,
hvilket eksempelvis er udtrykt i regeringsgrundlaget
fra 2011. Dette sker gennem forskellige initiativer og
tiltag, hvoraf de mest centrale er beskrevet i Natur-
og Miljøpolitisk Redegørelse. Disse initiativer gen-
nemføres under forskellige ministerier og styrelser,
og der foreligger ikke en samlet opgørelse, som kan
vise udviklingen i den samlede offentlige miljøind-
sats over tid. Derfor fokuseres der i dette afsnit på
de samlede udgifter til miljøbeskyttelse som en
indikator for det offentliges miljøindsats.
192
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0199.png
Status
Faldende offentlige miljøudgifter
Den offentlige miljøindsats kan blandt andet opgø-
res ud fra de udgifter, kommuner, regioner og staten
anvender på miljøbeskyttelsesområdet. Figur 10.1.1
viser, at Danmark anvender omkring 0,7 % af de
samlede offentlige udgifter på miljøbeskyttelse [1].
Målt i 2012-kr. er den offentlige indsats på miljø-
beskyttelsesområdet faldet fra 10 mia. i 1998 til 8
mia. i 2012, hvilket svarer til et fald på ca. 20 % [1].
Sætter man miljøudgifterne i forhold til de samlede
offentlig udgifter, viser 10.1.1 , at der er sket et fald fra
ca. 1,2 % til 0,7 % af de samlede offentlige udgifter.
Dog er der en lille stigning fra 0,69 % i 2011 til 0,73 %
i 2012. Det procentvise fald i miljøudgifternes andel
af de samlede offentlige udgifter er større end det
procentvise fald i de faktiske udgifter – altså faldet
fra 10 til 8 mia. - og det skyldes, at de samlede of-
fentlige udgifter er steget i peroden [2].
Udviklingen i udgifterne til miljøindsatsen kan
dække over mange forhold, idet indsatsen både
er bestemt af prioriteringen af miljøindsatsen og af
%
6
5
4
3
2
1
0
grønne afgifter i procent af bNP
FigUr 10.1.2
Grønne afgifter i procent af BNP, % [3]. Den grønne afgift kan
udspecificeres i tre dele: miljøafgifter, motorkøretøjsafgifter og
energiafgifter.
ændringer i behovet på de enkelte områder. Der
kan for eksempel være tale om, at indsatser som
tidligere var finansieret via de offentlige budgetter,
nu finansieres via brugerafgifter, f.eks. miljøzone-
mærker for transport og gebyrer for miljøtilsyn. Det
er derfor vanskeligt at drage yderligere konklusioner
af faldet i de offentlige udgifter til miljøbeskyttelse.
Grønne afgifter som miljøpolitisk instrument
Grønne afgifter er et miljøpolitisk styringsinstru-
ment, der skal få borgere og virksomheder til at
ændre forbrug og produktion i en mere miljøvenlig
retning. De grønne afgifter udgør ca. 4 % målt i
forhold til BNP. De grønne afgifter kan underopdeles
i miljøafgifter, afgifter på motorkørertøjer og energi-
afgifter. I 2012 udgjorde afgiftstyperne hhv.
14 %, 37 % og 49 % af det samlede grønne skat-
tetryk. Siden årtusindskiftet har der været stor
variation særligt i afgifterne på motorkøretøjer, der
toppede i 2006 med ca. 37 mia. kr., men senere er
faldet til 27 mia. kr. i 2012. Ændringerne skyldes i
særlig grad ændringer i forbrugsmønster, men også
ændringer i miljøpolitik og afgiftsstruktur, eksem-
pelvis skattestoppet, som blev vedtaget i 2001,
medførte, at den automatiske regulering af forskel-
lige grønne afgifter er ophævet.
reFereNcer
[1]
Danmarks Statistik, 2013
[2]
Moderniseringsstyrelsen,
2013
[3]
Skatteministeriet, 2013
Natur og Miljø 2014
193
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0200.png
10.2 Danmark på den
internationale miljøscene
• Danmarks direkte og indirekte miljøbistand
var 3,3 mia. kr. i 2012
• Danmark ligger på niveau med vores
nabolande, når det drejer sig om at efterleve
de fælles EU-beslutninger om miljø
• Danmark er engageret i international
miljøpolitik, f.eks. i EU og FN. Danmark spillede
en særlig rolle under EU-formandskabet i første
halvår af 2012
Udfordringen
Miljøproblemer er globale
Mange miljøproblemer er globale, og derfor kræver
de globale løsninger. I internationale fora som EU
og FN besluttes og aftales krav til miljøforbedringer,
som alle lande skal overholde. Danmark deltager
aktivt i beslutningsprocesserne i disse internationale
fora, f.eks. i forhold til at få vedtaget internationale
miljø- og naturkonventioner. og derudover bidra-
ger Danmark til at fremme globale løsninger bl.a.
gennem bistand til miljøindsatsen i udviklingslande
- ikke mindst den globale miljøfond GEF (Global
Environmental Facility) samt støtte af FN’s miljøpro-
gram UNEP.
Udgiftsbevillinger til miljø- og klimabistand
Millioner kr.
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
FigUr 10.2.1
Udsnit af Danmarks bevillin-
ger til miljø- og klimabistand,
mio. kr. [1].
Målsætninger
Danmark har internationale miljøambitioner
Danmark vil arbejde aktivt for implementeringen
af EU’s overordnede strategiske ramme for EU’s
miljøpolitik frem til 2020 (7. miljøhandlingsprogram),
der indeholder en række mål bl.a. inden for res-
sourceeffektivitet, bæredygtigt forbrug, kemikalier
og produktion [1].
Regeringen har i regeringsgrundlaget fra 2011 som
mål, at udviklingsbistanden igen skal op på 1 % af
BNI (bruttonationalindkomsten), men der er ikke
sat et årstal for opfyldelse af målet. Danmark vil
desuden arbejde for at fremme miljø og bæredygtig
udvikling globalt set.
Danmark i spidsen for eU
Miljø var på dagsordenen under Danmarks formandskab for EU i første halvår af 2012. Den
danske regering fik opbakning til en række aftaler bl.a.:
• Energieffektivitetsdirektivet som sender Europa i retning af 20 % energibesparelse ved
udgangen af årtiet
• Reduktion af svovl i brændsler til skibsfarten (vedtagelse af Direktiv 2012/33/EU)
• Forordning om eksport af farlige kemikalier
• EU’s 7. miljøhandlingsprogram (udarbejdet under Dansk formandskab – færdigforhandlet
efterfølgende)
• IPBES - globalt politisk og videnskabeligt panel om Biodiversitet og økosystemer (Intergovern-
mental Panel on Biodiversity and Ecosystem and their Services) oprettet i 2012
Samtidig ledte Danmark den europæiske delegation til Biodiversitetskonventionens partsmøde
i Indien (CBD COP 11) og næstsidste forhandlingsmøde om en global kviksølvkonvention, INC4 i
Uruguay (INC-Intergovernmental Negotiation Committee). Danmark bidrog også i forhold til FN’s
nye og retlig bindende aftale om adgang til og udbyttedeling i forbindelse med anvendelse af
genetiske ressourcer og traditionel viden associeret med genetiske ressourcer (ICNPII) samt til
FN-topmødet om bæredygtighed i Rio de Janeiro (RIO+20). Rio konferencen vedtog bl.a., at der
skal vedtages nye globale og universelle bæredygtighedsmål, som på en balanceret måde skal
omfatte alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling, og som skal være en integreret del af FN’s
udviklingsdagsorden efter 2015.
194
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0201.png
Status
Varierende støtte til
miljøprojekter i udviklingslande
Danmark støtter miljø- og bæredygtig naturressour-
ceforvaltning og international udvikling gennem
den danske ulandsbistand. Omfanget af bistanden
varierer fra år til år og har været stigende i perioden
2011 til 2013 [1]. Figur 10.2.1 viser udgiftsbevillinger til
miljø- og klimabistand.
Udover disse bevillinger indgår miljø- og bæredyg-
tig naturressourceforvaltning som et tværgående
formål i ulandsbistanden. Da bistanden har forskel-
lige og tværgående formål som tilgodeses, er det
ikke fastlagt præcist, hvor stor en del der kan be-
tegnes som miljøbistand. Det er dog væsentligt at
medtage denne del af bistanden, for at få et indtryk
af, hvilken betydning miljø- og klimaformål har i den
danske udviklingsbistand.
Oversigt over den del af udviklingsbistanden som
bidrager til opfyldelse af biodiversitetskonventionen
Millioner kr.
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
FigUr 10.2.2
Oversigt over den del af
udviklingsbistanden, som
bidrager til opfyldelse af
biodiversitetskonventionen,
mio. kr. [2].
Bilateral
Multilateral
En opgørelse fra DANIDA [2] angiver, at 1/5 af
Danmarks samlede udviklingsbistand på ca. 16 mia.
kr. kan ses som bidrag til grønne formål under den
internationale biodiversitetskonvention. Figur 10.2.2
viser udviklingen i den bilaterale og multilaterale
udviklingsbistand, som skønnes at bidrage til opfyl-
delse af biodiversitetskonventionen.
overholdelse af EU’s miljølovgivning og traktatkrænkelsessager
Kommissionen indleder traktatkrænkelsessag mod
en medlemsstat, hvis den vurderer, at der er mang-
ler i landets opfyldelse af EU-retlige forpligtelser.
Første skridt i sagen er, at Kommissionen sender en
åbningsskrivelse til regeringen, hvori Kommissionen
gennemgår de områder, hvor miljølovgivningen er
uforenelig med EU-lovgivningen. Hvis Kommissio-
nen ikke bliver overbevist af svaret på åbningsskri-
velsen, men fortsat mener, at lovgivningen ikke er
korrekt, sender den en begrundet udtalelse. Såfremt
meningsudvekslingen mellem regeringen og Kom-
missionen ikke resulterer i enighed, kan Kommissio-
nen vælge at anlægge retssag ved EU-Domstolen.
Når man ser på antallet af verserende EU-sager på
miljøområdet, har Danmark i perioden fra 2006 til
2010 ligget lidt højere end vores nabolande, men fra
2010 til 2012 er antallet faldet, således at Danmark i
2012 ligger på niveau med vores nabolande og de
lande, vi iøvrigt ofte sammenligner os med [3]. Det
skal bemærkes, at antallet af verserende sager ikke
Udviklingen i antallet af verserende
sager for udvalgte eU-lande
Antal
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
FigUr 10.2.3
Udviklingen i antallet af ver-
serende sager for udvalgte
EU-lande [3].
Danmark
Holland
Finland
Sverige
Tyskland
siger noget om alvoren af sagerne. Det er således
kun en grov indikator for graden af overholdelse af
EU’s miljølovgivning.
reFereNcer
[1]
Moderniseringsstyrelsen,
2013
[2]
DANIDA, 2013
[3]
Europa Kommissionen,
2013
Natur og Miljø 2014
195
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0202.png
10.3 Miljøbevidsthed
• Miljøbevidstheden i Danmark er højere end
EU-gennemsnittet målt i perioden 2003 til
2012
• Andelen af befolkningen, der mener, at miljø
er et af de to vigtigste samfundsproblemer,
har været faldende (2007-2011), men viser
igen tegn på stigning
Udfordringen
Miljø på dagsordenen blandt vælgere og forbrugere
Befolkningens miljøbevidsthed afspejler deres øn-
sker til politikernes prioriteringer, men kan også ses
som den vægt befolkningen lægger på miljøproble-
mer sammenlignet med andre samfundsudfordrin-
ger. Miljøbevidstheden spiller også en rolle for be-
folkningens adfærd i forhold til valg af miljøvenlige
produkter og ydelser. Jo højere bevidsthed, jo mere
effekt må man forvente fra tiltag som eksempelvis
miljømærkning, afgifter, kampagner mv.
Procentdel af befolkningen, der mener, at miljøproblemer er blandt de to vigtigste
udfordringer, deres land står over for
%
30
25
20
15
10
5
0
Danmark
EU
FigUr 10.3.1
Procentdel af befolkningen, der mener, at miljøproblemer er blandt de to vigtigste
udfordringer, deres land står over for. The standard eurobarometer blev etableret i 1973. Hvert
survey består af cirka 1.000 interviews pr. EU-land. Der publiceres to rapporter årligt med
resultaterne af disse interviews (angivet med hhv. I og II for første og andet halvår) [2].
Målsætninger
Øget bevidsthed om biodiversitet
I FN’s biodiversitetskonventions strategiske plan,
som Danmark har tilsluttet sig, fremgår det af mål
1, at befolkningen skal være bevidst om værdien af
biodiversiteten, og hvordan den skal beskyttes og
forvaltes bæredygtigt inden år 2020 [1].
196
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0203.png
Status
Miljøbevidstheden er højere i Danmark end gennemsnittet i EU
Overordnet set er det vanskeligt at måle befolknings
miljøbevidsthed. Når man spørger om holdningen
til miljøtilstanden, er der mange forhold, der kan
påvirke svarene og betyde, at der er store udsving
fra år til år. Den første undersøgelse viser således
også sådanne udsving fra år til år. To gange årligt
stiller Eurobarometer [2] spørgsmålet “What
do you
think are the two most important issues facing (our
country) at the moment?”
Figur 10.3.1 viser udviklin-
gen i den procentdel af hhv. danskere og europæ-
ere, der mener, at miljøproblemer er et af disse to
vigtigste emner. Det ses, at miljøbevidstheden i
Danmark ligger markant højere end for det gen-
nemsnitlige niveau for alle EU-lande. Tyskland ligger
Stigende antal nyhedsartikler om miljø
Miljø er et hyppigt forekommende tema i de danske
medier. Antallet af nyhedsartikler med brug af
miljørelaterede ord som natur, klima og forurening
ligger i dag på et markant højere niveau end for få
år tilbage. Ordet klima indgik i et stort antal nyheder
i 2009 – året for klimatopmødet i København [4].
på niveau med Danmark, mens en større andel af
borgerne i Sverige udnævner miljø til et af de to
vigtigste emner. Faldet fra 2007 til 2011 kan tænkes
at være påvirket af den økonomiske afmatning i
Europa, hvilket muligvis har trukket opmærksom-
hed fra miljøproblemer til økonomiske udfordringer,
arbejdsløshed mv. Det er dog ikke muligt ud fra
spørgeundersøgelsens resultater at give en mere
præcis forklaring for ændringerne.
Målinger viser desuden, at danskerne er ”meget
bekymrede” for forurening (29 % af befolkningen),
klimaforandring (25 %) samt kemikalier i kosmetik
og forbrugsvarer (20 %) [3].
Nyhedsartikler med søgeordene forurening, klima og natur
Hits, stk.
reFereNcer
[1]
Naturstyrelsen, 2014
[2]
Europa Kommissionen,
2013
[3]
Miljøstyrelsen, 2011
[4]
Infomedia, 2013
200.000
180.000
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
Natur
Klima
Forurening
FigUr 10.3.2
Antal nyhedsartikler med søgeordene forurening, klima og
natur. Søgeordene har mange betydninger, som ikke relaterer
sig til miljø. Flertydighed er også begrundelsen for at udelade
selve ordet ”miljø”. Data tager ikke højde for denne flertydighed
eller udviklingen i det samlede antal nyheder i perioden [4].
Natur og Miljø 2014
197
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0204.png
10.4 Danmark i
international sammenligning
• Danmark ligger over det europæiske gennem-
snit målt på miljøindeks, men ikke i toppen
• På miljø- og helbredsindikatorer såsom
adgang til rent drikkevand og sanitet ligger
Danmark på en delt international førsteplads
• Danmark scorer derimod relativt lavt på land-
brug, fiskeri og biodiversitetsbeskyttelse
Udfordringen
Danmark ønsker at være et foregangsland
Danmark betragter sig selv som foregangsland på
miljøområdet med en lang tradition for miljøregu-
lering. Det er svært at lave sammenligninger af mil-
jøindsatsen mellem landene. Et lands miljøtilstand
afhænger ikke kun af landets egen indsats men
også af naturlige forhold i form af f.eks. forskelle i
geografiske forudsætninger. Også påvirkninger fra
omgivende lande på et lands miljø kan have stor be-
tydning, hvor det ikke er landets egen performance
på miljøområdet, der alene resulterer i en høj eller
lav score. Endelig er der mange forskellige miljøom-
råder, som skal sammenholdes og sammenvejes for
at vurdere den samlede miljøtilstand.
Til trods for disse vanskeligheder laves der interna-
tionale sammenligninger, der på meget aggregeret
niveau undersøger landenes miljøindsatser, og som
giver en vis fornemmelse for, hvor de enkelte lande
placerer sig.
Målsætninger
Danmark har ikke overordnede miljømål
Der er ikke målsætninger for, hvordan Danmark skal
rangeres baseret på bestemte miljøindeks.
Udviklingen i environmental Performance index (ePi)
EPI-score
85
80
75
FigUr 10.4.1
Udviklingen i Environmental Performance Index (EPI) [1].
100 er højeste score og nul laveste. ”miljø og helbredsscoren”
vægtes med 30 %, mens ”økosystemets bæredygtighed”
vægtes med 70 % i den samlede EPI-score. For 2012 er der i
alt data for 132 lande, hvoraf samtlige EU-lande er repræsen-
teret.
70
Danmark
Holland
Finland
Sverige
Tyskland
198
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Status
Danmark holder placeringen i internationale sammenligninger
Miljøindekset EPI (Environmental Performance
Index) viser en række landes indsats i forhold til at
fremme bæredygtigt miljø. Indekset omfatter 20 in-
dikatorer for befolkningens miljøbetingede helbreds-
tilstand og for naturmiljøets og naturressourcernes
tilstand. Indekset er baseret på en score på en skala
fra 0 til 100, hvor 100 er bedst. EPI-indekset er
udarbejdet af det amerikanske Yale Center for Env-
ironmental Law & Policy (YCELP) på Yale University,
Center for International Earth Science Information
Network (CIESIN) på Columbia University i samar-
bejde med World Economic Forum.
Det er vigtigt at understrege den usikkerhed, som er
forbundet med at opgøre et sådant samlet miljøin-
deks, der kan bruges til at rangordne verdens lande
i forhold til deres miljøpåvirkninger og miljøindsats.
I nogle tilfælde er der kun begrænsede data til
rådighed, og det kan betyde, at man må bruge
indikatorer, som ikke har alle detaljer med. Sammen-
vejningen af indikatorerne må baseres på subjektive
vurderinger af de enkelte indikatorers betydning,
da der ikke er nogen objektiv måde at definere,
hvilke miljøforhold der er de vigtigste. Sådanne usik-
kerheder og forsimplinger vil næsten altid præge
opgørelsen af et miljøindeks, og man skal derfor
være forsigtig, når man sammenligner forskellige
landes miljøindsats på baggrund af sådanne indeks.
Samlet set betyder det, at et indeks som EPI kun
giver et groft billede af, hvordan forskellige lande
placerer sig relativt i forhold til hinanden. Kun store
ændringer i et lands score kan tages som et udtryk
for enten en forbedring eller forværring. Figur 10.4.1
viser udviklingen i Danmarks EPI-score.
I den seneste opgørelse ligger Danmark på en 13.
plads. Figuren viser, at vi ligger på niveau med vores
nabolande, og den viser, at Danmarks score gradvist
steg i positiv retning i løbet af 0’erne [1].
Danmarks samlede placering som nummer 13 er
resultatet af sammenvejningen af en lang række
indeks for forskellige områder. Tabel 10.4.1 viser
scoring på de enkelte områder.
Baseret på de indikatorer, som indgår i EPI-beregnin-
gen, rangerer Danmark uden for top 50 på indika-
torer som fiskeri med trawl, landbrugssubsidier og
beskyttelse af biodiversitet. Målt på adgang til rent
drikkevand og sanitet samt partikelforurening og
andre helbredsindikatorer ligger Danmark derimod
på delte internationale førstepladser [1].
Som nævnt ovenfor kan det være vanskeligt at
definere indikatorer, som giver et helt præcist billede
af de enkelte landes miljøindsats. For eksempel for
fiskeri, hvor en af indikatorerne går på den andel af
fiskeriet, som sker med trawl. Trawlfiskeri med bund-
trawl har primært en påvirkning af bundhabitaterne.
I Danmarks tilfælde er indekset for trawlfiskeri lavt,
men da en stor del af det danske trawlfiskeri faktisk
ikke anvender bundtrawl, kan man argumentere for,
at indekset i dette tilfælde ikke er særligt retvisende.
Et andet eksempel er Danmarks score i Ӿndring
i skovdække”, der ligger på 18,52. Dette er en lav
score og ikke retvisende, da der faktisk er sket
en øgning i det danske skovareal de senere år i
forbindelse med skovrejsning. Årsagen til den lave
Natur og Miljø 2014
199
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
score er, at Yale University udelukkende måler ud
fra satellit-fotos, og her defineres skov som områder
med mere end 50% træer med en højde over 5 m.
Derfor kommer nyplantet skov med unge træer el-
ler igangsat skovrejsning ikke med i opgørelsen, der
ligger bag EPI-scoren.
Sammenligner man det nyeste EPI-indeks med
tidligere, er der forskelle på grund af nye metoder
og ikke alene på grund af reelle ændringer. Som
nævnt ovenfor kan også vægtningen af de enkelte
indikatorer gøres til genstand for diskussion, idet der
ikke er nogen objektiv måde at bestemme vægtnin-
gen af de enkelte miljøområder.
Alt i alt viser dette , at indekser som EPI har en
stor relevans, men samtidig skal anskues kritisk og
anvendes med omtanke. Men alle forhold taget i
betragtning, må det konkluderes, at en international
sammenligning som EPI viser, at Danmark med en
13. plads ligger blandt de højest rangerede lande i
verden.
reFereNcer
[1]
EPI, 2013
200
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0207.png
Tema
Miljø og Sundhed
indikator
Helbred
•
Børnedødelighed
Score
100,00
100,00
92,82
95,00
100,00
83,45
100,00
100,00
100,00
93,45
93,45
66,06
40,11
92,00
18,52
18,52
8,66
7,02
10,31
67,74
74,74
74,74
53,74
NA
67,22
68,22
45,65
100,00
65,31
76,92
rang
1
1
52
36
1
111
1
1
1
7
7
86
104
18
97
97
93
95
65
73
78
71
87
NA
16
40
43
1
29
13
TAbeL 10.4.1
Detaljeret Environmental
Performance Index (EPI)
2014 (som primært er baseret
på tal fra år 2012) [1].
Luftkvalitet
•
•
•
Husholdningernes luftkvalitet
Luftforurening (gns. eksponering for 2,5 PM)
Luftforening (over 2,5 PM)
Vand og sanitet
•
•
Økosystemernes tilstand
Adgang til drikkevand
Adgang til sanitet
Vandressourcer
•
Behandling af spildevand
Landbrug
•
•
Subsidier
Pesticidregulering
Skove
•
Ændring i skovdække
Fiskeri
•
•
Fiskeri med trawl
Fiskebestanden
biodiversitet og habitat
•
•
•
•
Beskyttelse af landområder (national biom vægtning)
Beskyttelse af landområder (global biom vægtning)
Beskyttelse af havområder
Kritisk habitatbeskyttelse
Klima og energi
•
•
•
•
Samlet ePi
Trend i CO
2
-intensitet
Ændring i CO
2
trend intensitet
Adgang til elektricitet
Trend i CO
2
-emissioner per KWH
Natur og Miljø 2014
201
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0208.png
10.5 Case: Samfundsmæssig
gevinst fra miljøindsatser
Gevinster ved at opfylde EU’s miljølovgivning
Finanskrisen synes at have givet anledning til
diskussion, om der er miljømålsætninger, som er for
”dyre” at opfylde. For at sikre en balanceret debat er
det væsentligt at få fokus på de gevinster, der følger
af de forskellige miljøreguleringer. Disse gevinster
for miljøet kan i mange tilfælde prissættes, selvom
prissætninger er behæftet med nogen usikkerhed.
Det betyder at det er muligt at sammenholde
gevinsterne med de omkostninger, som miljøregu-
leringerne medfører for så vidt angår størrelsesord-
nerne. Udover de miljømæssige gevinster er der
også det meget væsentlige ’grøn vækst’-perspektiv,
dvs. kan man ved omstilling til en mindre miljø- og
ressourcebelastende produktion skabe økonomisk
vækst og dermed få skabt nye arbejdspladser.
Europa-Kommissionen har lavet en række stu-
dier, som belyser gevinsterne ved at opfylde EU’s
miljøreguleringer [1]. Tabel 10.5.1 viser resultatet af et
studie, som har analyseret det samlede tab, ved at
EU’s medlemslande endnu ikke overholder EU’s mil-
jølovgivning. De angivne skøn i tabellen skal forstås
Information og rådgivning
Den danske miljøpolitik handler ikke kun om lovgiv-
ning, tilskud og afgifter. Også øget opmærksomhed
og ændrede handlemønstre blandt borgere og
virksomheder er vigtige elementer. Myndigheder og
organisationer målretter miljøråd og informations-
kampagner mod borgernes indkøb, affald, rengø-
ring, brug af kosmetik mm.
sådan, at de viser den yderligere gevinst ved at gå
fra dagens niveau af faktisk gennemført miljøregule-
ring til en fuld overholdelse, som inkluderer vedtag-
ne fremtidige målsætninger. Tabellen viser skønnet
over disse gevinster baseret på værdisætninger af
de miljø- og sundhedsmæssige forhold. Hvis alle
vedtagne miljømålsætninger opfyldes, skønnes den
yderligere gevinst til 1-2 billioner kr. (200-300 mia.
euro) pr. år for hele EU. Dette beløb omfatter både
værdisatte forhold som reduceret tab af biodiver-
sitet og økosystemer, forbedret sundhed samt ge-
vinster, som direkte resulterer i reducerede udgifter
(for eksempel reducerede sundhedsudgifter og
reducerede materialeudgifter ved højere ressour-
ceeffektivitet). Studiet har ikke vurderet, hvordan de
enkelte EU-medlemslande placerer sig, men hvis
den samlede gevinst fordeles helt simpelt i forhold
til medlemslandenes befolkninger, vil det svare til
ca. 15-20 milliarder kr. pr. år for Danmark. Dette tager
dog ikke hensyn til, om Danmark i gennemsnit har
gennemført mere eller mindre af EU’s miljøregule-
ringer sammenlignet med de øvrige EU-lande.
202
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0209.png
En samfundsøkonomisk analyse har understreget, at
der er god samfundslogik i at følge miljørådene [2].
Et eksempel på dette omfatter optænding i bræn-
deovne. Dårlig fyring medfører store samfundsom-
kostninger i form af effekter på folkesundheden. Hvis
der fyres korrekt i alle danske brændeovne, vil den
mindskede luftforurening give en gevinst på 0,7 mia.
kr. årligt.
Et andet eksempel er madspild. Hvis danske
husholdninger mindsker deres madspild med 19 kg
pr. år, giver det en samfundsøkonomisk gevinst på
cirka 1,7 mia. kr. årligt. Mindre madspild vil reducere
samfundets ressourceforbrug, alt imens husholdnin-
gerne sparer på madbudgettet.
Effektive informationskampagner suppleret af andre
miljøpolitiske tiltag, der kan bidrage til at få borgere
og virksomheder til at efterleve miljørådene, gør
således samfundsøkonomisk gavn.
reFereNcer
[1]
Europa Kommissionen,
2014
[2]
Miljøstyrelsen, 2013
[3]
COWI, 2011
Omkostninger,
milliarder euro per år
Affald
~ 90
Kommentarer
Ikke-realiserede miljøgevinster (inklusiv
en reduktion i drivhusgasser) og værdien
af genbrugt materiale.
Meget usikkert. Kan være overestimeret.
Indikerer en størrelsesorden baseret
på BNPs andel af det globale tab af
biodiversitet.
Baseret på nogle få medlemslandes
villighed til at betale for ’god økologisk
tilstand’ jf. vandrammedirektivets
definitioner. Synergieffekter for
biodiversitet og natur er ikke inkluderet.
EU’s oversvømmelsesdirektiv og
havstrategidirektiv kan også give
yderligere omkostninger.
Inkluderer akutte sundhedspåvirkninger
(dødelighed og sygelighed). Grænsevær-
dierne for PM, ozon og NO
x
er over-
skredet i områder, hvor 20-50 % af EU’s
borgere bor.
Gevinster af REACH baseret
på antagelser om andelen af
sygdomstilfælde, som skyldes farlige
kemiske stoffer. Usikkert estimat.
Langtidseffekterne af kemisk lovgivning
kan være meget højere.
Sundhedspåvirkninger af støj. Handlings-
planer vil ikke nødvendigvis eliminere
alle omkostninger.
Størrelsesorden-estimat
TAbeL 10.5.1
Omkostninger per år for hele
EU ved ikke at opfylde EU’s
miljøregulering (dvs. gevinst
ved fuld opfyldelse i forhold
til den akutelle opfyldelse) [3].
Biodiversitet/natur
~ 50
Vand
~ 5 - 20
Luft
~ 20 - 45
Kemikalier (REACH)
~4-5
Støj
~ 0 - 40
Total
~ 200 - 300
Natur og Miljø 2014
203
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
REFERENCEBIlAG
1
1.1
Arealer
Overordnet arealanvendelse
Pilgaard, F. & Olsen, P. 2013. Næringsstofbalancer
og næringsstofoverskud i landbruget 1991/92-
2011/12. Aarhus Universitet, DCA – Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug.
Windolf, J., Blicher-Mathiesen, G. & Larsen, S. E. 2012.
Markbalancer og den diffuse kvælstofafstrøm-
ning. Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø
og Energi, Aarhus Universitet.
1.3
Økologisk landbrug
Bekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om
planlægning (Planloven).
Børgesen C. D., Jensen P. N., Blicher-Mathiesen G. &
Schelde K. 2013. Udviklingen i kvælstofudvask-
ning og næringsstofoverskud fra dansk landbrug
for perioden 2007-2011. DCA, Nationalt Center
for Fødevarer og Jordbrug. Rapport nr. 031.
Danmarks Statistik. 2013. Danmark i tal 2013.
Dubgaard, A., Nissen, C. J. V., Jespersen, H. M. L.,
Gylling, M., Jacobsen, B. H., Jensen, J. D., Hjort-
Gregersen, K., Kejser, A. T. & Helt-Hansen, J. 2010.
Økonomiske analyser for landbruget af omkost-
nings-effektive klimatiltag. Fødevareøkonomisk
Institut, Københavns Universitet. Nr. 205.
Eurostat. 2009. Land cover and land use (lan_lcv).
Tilgængelig på internettet: URL
<http://ec.europa.eu/eurostat>.
1.2
Landbrugets miljøeffekt
Aarhus Universitet. 2008. Økologisk jordbrug’s
bidrag til beskyttelse af klima, natur og miljø. Det
Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for
Jordbrugsproduktion og Miljø. Notat, 23. oktober
2008.
Børgesen C. D., Jensen P. N., Blicher-Mathiesen G. &
Schelde K. 2013. Udviklingen i kvælstofudvask-
ning og næringsstofoverskud fra dansk landbrug
for perioden 2007-2011. DCA Rapport nr. 031.
Danmarks Statistik. 2013a. Detailomsætning af
økologiske fødevarer 2012. Nyt fra Danmarks
Statistik nr. 204, 22. april 2013.
Danmarks Statistik. 2013b. Statistikbanken. Økologi-
ske arealer (OEKO1).
Danmarks Statistik. 2013c. Statistikbanken. Det dyr-
kede areal (AFG07).
Esbjerg, P. & Petersen, B. S. 2002. Effects of reduced
pesticide use on flora and fauna in the agricul-
tural fields. Pesticides Research. Bekæmpelses-
middelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 58.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 2012.
Økologisk Handlingsplan 2020.
Moreby, S. J., Aebischer, N. J., Southway, S. E. &
Sotherton, N. W. 1994. A comparison of the
flora and arthropod fauna of organically grown
winter-wheat in Southern England. Annals of
Applied Biology, nr. 125, s. 13-27.
Danmarks Statistik. 2013. Statistikbanken. Værdi
af import og eksport (SITC2R4Y). Kategorier:
’Levende dyr, spiselige’, ’kød og kødvarer’, ’me-
jeriprodukter og fugleæg’, ’korn og kornvarer’,
’frugt og grøntsager’, ’foderstoffer (undt. umalet
korn)’, ’diverse næringsmidler i.a.n.’, ’olieholdige
frø og frugter’, ’animalske olier og fedtstoffer’ og
’vegetabilske olier og fedtstoffer’.
Miljøstyrelsen. 2013. Bekæmpelsesmiddelstatistik
2012. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2013.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
2014. Landbruget og fremtidens klima. NaturEr-
hvervstyrelsen. Tilgængelig på internettet: URL
<http://fvm.dk/landbrug/indsatsomraader/klima/
landbruget-og-fremtidens-klima>.
204
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
NaturErhvervstyrelsen. 2013. Statistik over økolo-
giske jordbrugsbedrifter 2012. Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Waagepetersen, J. 2009. Reduktion af N-udvask-
ning ved omlægning fra konventionelt til
økologisk jordbrug. Kapitel 10 i Børgesen et al.
2009. Midtvejsevaluering af vandmiljøplan III.
Hoved- og baggrundsnotater, s. 183-186.
1.4
Skovområder
1.6
Forurenede arealer
Miljøstyrelsen. 2012. Redegørelse om jordforurening
2010. Redegørelse nr. 1, 2012.
1.7
Vådområder
COWI. 2014. Andelen af genskabt våd natur er
beregnet på baggrund af tal fra Naturstyrelsen
og Aage V. Jensen Naturfond. En oversigt over
disse referencer findes i afsnittet ’Læs mere’.
Levin, G. & Normander, B. 2008. Arealanvendelse i
Danmark siden slutningen af 1800-tallet. Dan-
marks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
46 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 682.
http://www2.dmu.dk/Pub/FR682_final.pdf.
Maagaard, L., Tom-Petersen, L., Kristensen, B.,
Rasmussen, B. & Brandt, T. 2008. Fuglene i
Vorup Enge – før og efter naturgenopretningen.
Randers Kommune.
Naturstyrelsen. 2013. Vådområder fjerner kvælstof
og fosfor. Tilgængelig på internettet: URL
<http://nst.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/
tilskudsordninger/nye-vandprojekter/
den-kommunale-vaadomraadeindsats/
bag-om-indsatsen/to-typer-vaadomraader>.
1.8
case: Multifunktionelle landskaber
Danmarks Statistik. 2013. Statistikbanken. Skovarealet
efter område og bevoksning (SKOV11).
Johannsen, V. K., Dippel, T. M., Møller, P. F., Heilmann-
Clausen, J., Ejrnæs, R., Larsen, J. B., Raulund-Ras-
mussen, K., Rojas, S. K., Jørgensen, B. B., Riis-Niel-
sen, T., Bruun, H. H. K., Thomsen, P. F., Eskildsen,
A., Fredshavn, J., Kjær, E. D., Nord-Larsen, T.,
Caspersen, O. H., Hansen, G. K. 2013a. Evaluering
af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove
1992-2012. Københavns Universitet, Institut for
Geovidenskab og Naturforvaltning, 90 s. ill.
Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T.,
Suadicani K. & Jørgensen, B. B. 2013b. Skove og
plantager 2012. Skov & Landskab og Køben-
havns Universitet, Institut for Geovidenskab og
Naturforvaltning, 189 s. ill.
Skov- og Naturstyrelsen. 1999. Fredskov på ejendom-
men?
Skov- og Naturstyrelsen & Plan09. 2009. Skovrejs-
ning i kommuneplanlægningen.
1.5
byudvikling
Aarhus Kommune (uden årstal.). Egå Engsø. Rens-
ningsanlæg, naturperle og rekreative muligheder.
Bosselmann, A. S. & Nielsen, A. B. 2008. Bynær sk-
ovrejsning: en grøn fordel og en god forretning.
Københavns Universitet.
Naturstyrelsen, 2013. Notat om igangværende stats-
lige skovrejsningsprojekter – nye bynære statssko-
ve – og enkelte andre større bynære naturforvalt-
ningsprojekter gennemført de seneste 5-10 år.
Trier, L. 2013. Personlig meddelelse. Forstfuldmæg-
tig, Naturstyrelsen.
Danmarks Statistik. 2013. Data fra Statistikbanken.
Befolkningens udvikling (BEV107).
Miljøministeriet. 2013. Grøn omstilling – nye mulig-
heder for hele Danmark. Landsplanredegørelse
2013, Naturstyrelsen.
Natur og Miljø 2014
205
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
2
2.1
Luft
emission af ozondannende gasser
Evald, A. 2012. Brændeforbrug i Danmark 2011.
Energistyrelsen, FORCE Technology, afdelingen
for biomasse og affald.
Høringsudkast til Bekendtgørelse om regulering af
luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel
op til 1 MW, 28. november 2013.
Nielsen, O.-K., Winther, M., Mikkelsen, M. H., Hoff-
mann, L., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Fauser,
P., Plejdrup, M. S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K. &
Bruun, H. G. 2013. Annual Danish Informative
Inventory Report to UNECE. Emission invento-
ries from the base year of the protocols to year
2011. Aarhus University, DCE – Danish Centre for
Environment and Energy, 699 pp. Scientific Re-
port from DCE – Danish Centre for Environment
and Energy No. 53.
Palmgren, F., Christensen, J., Ellermann, T., Hertel,
O., Illerup, J. B., Ketzel, M., Loft, S., Winther, M.,
Wåhlin, P. 2009. Luftforurening med artikler – et
sundhedsproblem. Danmarks Miljøundersøgel-
ser, Aarhus Universitet.
Vang, K. 2014. Personlig meddelelse. Sekretariatsle-
der, Foreningen af Danske Leverandører af Pejse
og Brændeovne (DAPO).
WHO. 2007. Health relevance of particulate matter
from various sources. Report on a WHO work-
shop Bonn, Germany, 26-27 March 2007.
2.3
Udledning af tjærestoffer (PAH),
tungmetaller og POP
DCE. 2013. Data fra EIONET. Submission of Emissi-
ons for 1980-2011 and Projections for 2015,
2020 and 2030. Tilgængelig på internettet:
URL <http://cdr.eionet.europa.eu/dk/
Air_Emission_Inventories/
Submission_EMEP_UNECE/envurogbg/>.
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv nr. 2001/81/
EF af 23. oktober 2001 om nationale emissions-
lofter for visse luftforurenende stoffer.
Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21.
juni 2012 om overvågning og rapportering af
drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets Direktiv 2003/87/EF.
Nielsen, O.-K., Winther, M., Mikkelsen, M. H., Hoff-
mann, L., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Fauser,
P., Plejdrup, M. S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K. &
Bruun, H. G. 2013. Annual Danish Informative
Inventory Report to UNECE. Emission invento-
ries from the base year of the protocols to year
2011. Aarhus University, DCE – Danish Centre for
Environment and Energy, 699 pp. Scientific Re-
port from DCE – Danish Centre for Environment
and Energy No. 53.
UNECE. 2012. Gothenburg Protocol. 1999 Proto-
col to Abate Acidification, Eutrophication and
Ground-level Ozone to the Convention on Long-
range Transboundary Air Pollution, as amended
on 4 May 2012.
2.2
Luftforurening med partikler
Bekendtgørelse nr. 1432 af 11. december 2007 om re-
gulering af luftforurening fra brænde og brænd-
kedler samt visse andre faste anlæg i energipro-
duktion (brændeovnsbekendtgørelsen).
BioPress. 2013. Forskning i Bioenergi, Brint & Brænd-
selsceller. 10. årgang, nummer 44, juni 2013.
DCE. 2013. Data fra EIONET. Submission of Emissi-
ons for 1980-2011 and Projections for 2015,
2020 and 2030. Tilgængelig på internettet:
URL <http://cdr.eionet.europa.eu/dk/
Air_Emission_Inventories/
Submission_EMEP_UNECE/envurogbg/>.
206
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Ellermann, T., Nøjgaard, J. K. & Bossi, R. 2011. Sup-
plerende målinger til luftovervågning under
NOVANA – benzen og PAH. Aarhus Universitet,
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 42 s.
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv nr.
2008/50/EF af 21. maj 2008 om Luftkvaliteten
og renere luft i Europa.
Sundhedsstyrelsen. 2010. Tænk sundhed ind i
miljøet. Et prioriteringsværktøj og inspiration til
kommuners forbyggende indsats.
UNECE. 1998a. The 1998 Aarhus Protocol on Heavy
Metals.
UNECE. 1998b. The 1998 Aarhus Protocol on Persi-
stent Organic Pollutants (POPs).
2.4
emission og afsætning af
forsurende gasser
EEA. 2013. Hvert åndedrag vi tager – Bedre luftkvali-
tet i Europa.
Ellermann, T., Nøjgaard, J. K., Nordstrøm, C., Brandt,
J., Christensen, J., Ketzel, M. & Jensen, S. S. 2012.
The Danish Air Quality Monitoring Programme.
Annual Summary for 2011. Scientific Report
from DCE – Danish Centre for Environment
and Energy. No. 37. 63 pp.
http://www2.dmu.dk/Pub/SR37.pdf.
2.6
case: Sammenhæng mellem
luftforurening og klima
COWI. 2007. Miljøvurdering af Program for Regional-
fonden, 2007- 2013. Erhvervs- og Byggestyrel-
sen, Miljøvurderingsrapport.
DG Environment. 2003. Greenhouse gas reduc-
tion pathways in the UNFCCC process up to
2025. Policymakers Summary. CNRS/LEPII-EPE
(France), RIVM/MNP (Netherlands), ICCS-NTUA
(Greece) & CES-KUL (Belgium). European Com-
mission, DG Environment.
EEA. 2013. Hvert åndedrag vi tager – Bedre luftkvali-
tet i Europa. EEA Miljøsignaler.
Klima-, Energi og Bygningsministeriet. 2013a. Rege-
ringens Klimaplan: På vej mod et samfund uden
drivhusgasser.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. 2013b. Virke-
middelkatalog. Potentialer og omkostninger for
klimatiltag. Tværministeriel arbejdsgruppe.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. 2013c. Ret-
telsesblad til Virkemiddelkatalog – potentialer
og omkostninger for klimatiltag, august 2013.
Revideret beregning af Krav om fast overdæk-
ning af gyllebeholdere.
DCE. 2013. Data fra EIONET. Submission of Emissi-
ons for 1980-2011 and Projections for 2015,
2020 and 2030. Tilgængelig på internettet:
URL <http://cdr.eionet.europa.eu/dk/
Air_Emission_Inventories/
Submission_EMEP_UNECE/envurogbg/>.
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv nr. 2001/81/
EF af 23. oktober 2001 om nationale emissions-
lofter for visse luftforurenende stoffer.
UNECE. 2012. Gothenburg Protocol. 1999 Protocol to
Abate Acidification, Eutrophication and Ground-
level Ozone to the Convention on Long-range
Transboundary Air Pollution, as amended on 4
May 2012.
2.5
byernes luftkvalitet
Aarhus Universitet 2013. Luftmålinger. Tilgængelig
på internettet: URL <http://envs.au.dk/
videnudveksling/luft/maaling/>.
Natur og Miljø 2014
207
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
3
3.1
Vand
Søer
3.3
Miljøeffekten af dambrug
Naturstyrelsen. 2012. Punktkilder 2011.
Naturstyrelsen. 2013. Punktkilder 2012.
3.4
grundvandets kvalitet
Bjerring, R., Johansson, L. S., Søndergaard, M., Jeppe-
sen, E., Lauridsen, T. L., Kjeldgaard, A., Sortkjær,
L., Windolf, J. & Bøgestrand, J. 2013. Søer 2013.
NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 84 s. - Videnskabelig
rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Energi nr. 76. http://dce2.au.dk/pub/SR76.pdf.
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv nr.
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæg-
gelse af ramme for fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger.
Fredshavn, J., Søgaard, B., Nygaard, B., Johansson, L.
S., Wiberg-Larsen, P., Dahl, K., Sveegaard, S., Ga-
latius, A. & Teilmann, J. 2014. Bevaringsstatus for
naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17
rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 54 s. Videnskabelig
rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi nr. 98. http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf.
3.2
Vandløb
Henriksen, A. L. H. 2013. Personlig meddelelse. Geo-
log, Aalborg Grundvand, Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen. 2013. Ny status for lukkede boringer.
Tilgængelig på internettet: URL
<http://nst.dk/nyheder/2013/dec/
ny-status-for-lukning-af-boringer/>.
Thorling, L., Brüsch, W., Hansen, B., Langtofte, C.,
Møller, R. R. & Mielby, S. 2013. Grundvand. Status
og udvikling 1989 – 2012. Teknisk rapport, GEUS.
3.5
Vandforbrug
DANVA. 2013. Vand i tal. DANVA Benchmarking 2013
– procesbenchmarking og statistik.
Naturstyrelsen. 2013. Miljøvurdering indeholdende
VVM-redegørelse. For VVM for HOFOR Vand
København A/S’s regionale vandindvinding.
Thorling, L., Brüsch, W., Hansen, B., Larsen, C.L.,
Mielby, S., Troldborg, L. & Sørensen, B. L. 2013.
Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2012.
Teknisk rapport, GEUS.
3.6
Miljøfarlige stoffer i vandløb
Naturstyrelsen. 2014. Søer og vandløb. Tilgængelig
på internettet: URL <http://naturstyrelsen.dk/
vandmiljoe/soeer-og-vandloeb/>.
Wiberg-Larsen, P., Windolf, J., Bøgestrand, J.,
Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E. A., Larsen,
S. E., Thodsen, H., Bering Ovesen, N., Bjerring,
R., Kronvang, B. & Kjeldgaard, A. 2013. Vandløb
2012. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Natio-
nalt Center for Miljø og Energi, 84 s. - Videnska-
belig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø
og Energi nr. 75. http://dce2.au.dk/pub/SR75.pdf.
Bossi, R., Sortkjær, O. & Juhler, R. K. 2009. Screening
for pesticider i vandløb og grundvand.
NOVANA screeningsundersøgelse. Danmarks
Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 22 s. –
Arbejdsrapport fra DMU nr. 252.
208
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Bøgestrand, J. (red.). 2007. Vandløb 2006. NOVANA.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universi-
tet. 96 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 642.
http://www.dmu.dk/Pub/FR642.pdf.
Miljøstyrelsen. 2013. Bekæmpelsesmiddelstatistik
2012. Behandlingshyppighed og pesticidbelast-
ning, baseret på salgsstatistik og sprøjtejournal-
data. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2013.
Nordemann Jensen, P., Boutrup, S., Bijl, L. van der,
Svendsen, L. M., Grant, R., Wiberg-Larsen, P., Bjer-
ring, R., Ellermann, T., Petersen, D. L. J., Hjorth,
M., Søgaard, B., Thorling, L. & Dahlgren, K. 2010.
Vandmiljø og Natur 2009. NOVANA. Tilstand
og udvikling – faglig sammenfatning. Danmarks
Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 108 s. –
Faglig rapport fra DMU nr. 806.
3.7
case: Vandressourcen
DMI. 2013. Nedbør og sol i Danmark. Tilgængelig
på internettet: URL <http://www.dmi.dk/klima/
klimaet-frem-til-i-dag/danmark/nedboer-og-sol/>.
Henriksen, H. & Sonnenborg, A. (red.). 2003. Fersk-
vandets Kredsløb. NOVA 2003 Temarapport.
GEUS.
Jensen, O. E., Jensen, N. P., Nilsson, I. K., Kruse, A. S.,
Vangsgaard, C., Hvid, S. K., Rohde, M. J., Thyge-
sen, L. B, Voss, J., Roelsgaard, J. S., Nielsen, H.,
Skriver, M., Guldager, H., Kjærstrup, M. & Larsen,
G. 2013. Arbejdsnotat om Balance mellem vand-
forekomster og vandindvinding til markvanding.
Naturstyrelsen.
Natur og Miljø 2014
209
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
4
4.1
Hav
Havets miljøtilstand
4.2
iltsvind
Danmarks miljøportal. 2013. Data om miljøet i
Danmark. Overfladevandsdata. Tilgængelig på
internettet: URL <http://www.miljoeportal.dk/>.
DCE. 2013. Den nationale database for marine data
(MADS). Tilgængelig på internettet: URL
<http://www.dmu.dk/vand/havmiljoe/mads/>.
Hansen, J.W. (red.) 2013: Marine områder 2012.
NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 162 s. - Videnskabelig
rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Energi nr. 77. http://dce2.au.dk/pub/SR77.pdf.
Hansen, J. W., Storm, L. M., Manscher, O. & Balsby, T.
J. S. 2012. Iltsvind i de danske farvande i septem-
ber 2012. Notat fra DCE - Nationalt Center for
Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Naturstyrelsen. 2012. Danmarks Havstrategi. Miljø-
målsrapport. Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
4.3
Vigtige fiskebestande
Bekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 om
miljømål m.v. for vandforekomster og internatio-
nale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
Duarte, C. M., Agusti, S., gasol, J. M., Vaque, D. &
Vasques-Dominguez, E. 2000. Effect of nutrient
supply on the biomass structure of planktonic
communities: an experimental test on a Mediter-
ranean coastal community. Marine Ecology
Progress Series. Vol. 206: 87–95.
Feistel, R., Nausch, G. & Wasmund, N. 2008. State
and Evolution of the Baltic Sea, 1952–2005: a
Detailed 50-Year Survey of Meteorology and
Climate, Physics, Chemistry, Biology and Marine
Environment. Wiley-Blackwell.
Jensen, P.N., Boutrup, S., Svendsen, L.M., Blicher-
Mathiesen, G., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R.,
Hansen, J.W., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm,
A.G. 2013. Vandmiljø og Natur 2012. NOVANA.
Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning.
Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for
Miljø og Energi, 86 s. - Videnskabelig rapport fra
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 78.
http://dce2.au.dk/pub/SR78.pdf.
Lyngsgaard, M. M., Markager, S. & Richardson, K.
2014. Changes in the vertical distribution of
primary production in response to land-based
nitrogen loading. Limnology and Oceanograp-
hy. Vol. 59, issue 5: 1679-1690.
Naturstyrelsen. 2012. Danmarks Havstrategi. Miljø-
målsrapport.
ICES. 2014. Latest advice. Tilgængelig på internettet:
URL <http://www.ices.dk/community/
advisory-process/Pages/Latest-Advice.aspx>.
Naturstyrelsen. 2012. Danmarks Havstrategi. Miljø-
målsrapport.
4.4
Den marine natur
Bach, H. & Fredshavn J. 2013. Danmarks rapporte-
ring af bevaringsstatus for naturtyper og arter til
EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17. DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
210
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Dahl, K. 2013. Blue Reef – Status for den biologiske
indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011. No-
tat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,
Aarhus Universitet.
Danish Energy Agency. 2013. Danish Offshore Wind.
Key Environmental Issues – a Follow-up. The En-
vironmental Group: The Danish Energy Agency,
The Danish Nature Agency, DONG Energy &
Vattenfall.
Energistyrelsen. 2014. Eksisterende parker og
aktuelle projekter. Tilgængelig på internettet:
URL <http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/
vedvarende-energi/vindkraft-vindmoller/
havvindmoller/idriftsatte-parker-nye>.
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv nr.
2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af
en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske
foranstaltninger (havstrategirammedirektivet).
Graabæk, O., Havsager, J., Jensen, P. H., Lemming,
J., Frey, P., Ginsbak, A., Ragborg, A. G., Sønder-
gaard, I., Jensen, P. & Nielsen, S. 2007. Frem-
tidens havmølleplaceringer – 2025. Udvalget for
fremtidens havmølleplaceringer. Energistyrelsen.
Leonhard, S. B., Stenberg, C. & Støttrup, J. (red.). 2011.
Effect of the Horns Rev 1 offshore wind farm on
fish communities. Follow-up seven years after
construction. The Danish Energy authority.
Naturstyrelsen. 2013. Blue Reef - restaurering af
stenrev i Kattegat.
Nielsen, B., Nejrup, L., Macnaughton, M., Nicolaisen,
J. F., Schmedes, M. L., Jensen, J. B., Al-hamdani,
Z., Nørgaard, N., Addington, L. G., Christensen, L.
& Lomholt, S. 2012. Marin råstof- og naturtype-
kortlægning i Kattegat og vestlige Østersø 2011.
Naturstyrelsen.
Støttrup G. S., Stenberg K., Dinesen G. E., Christen-
sen H. T. & Wieland K. 2013. Stenrev. Gennem-
gang af den biologiske og økologiske viden, der
findes om stenrev og deres funktion i tempe-
rede områder. DTU Aqua-rapport nr. 266.
4.5
Marine pattedyr
Hammond, P. S., Macleod, K., Berggren, P., Borchers,
D. L., Burt, M. L., Cañadas, A., Desportes, G.,
Donovan, G. P., Gilles, A., Gillespie, D. M., Gordon,
J. C. D., Hiby, L., Kuklik, I., Leaper, R., Lehnert, K.,
Leopold, M., Lovell, P., Øien, N., Paxton, C. G. M.,
Ridoux, V., Rogan, E., Samarra, F. I. P., Scheidat, M.,
Sequeira, M., Siebert, U., Skov, H., Swift, R. J., Ta-
sker, M., Teilmann, J., Van Canneyt, O. & Vázquez,
J. A. 2013. Cetacean abundance and distribution
in European Atlantic shelf waters to inform con-
servation and management. Biological Conser-
vation. Vol 164: 107-122.
Hansen, J. W. (red.). 2013. Marine områder 2012.
NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 162 s. - Videnskabelig
rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Energi nr. 77. http://dce2.au.dk/pub/SR77.pdf.
Henriksen, P., Møller, E. F., Dahl, K., Stæhr, P., Hansen,
J., Pommer, C., Teilman, J., Sveegaard, S., Galatius,
A., Andersen, S. M., Petersen, I. K., Sørensen, T.
K. & Vinther, M. 2012. Karakterisering af de bio-
logiske forhold i de danske havområder. Notat
fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi,
Aarhus Universitet.
Skov- og Naturstyrelsen. 2005. Forvaltningsplan for
spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Hali-
choerus grypus) i Danmark.
Sveegaard, S., Teilmann, J. & Galatius, A. 2013. Abun-
dance survey of harbour porpoises in Kattegat,
Belt Seas and the Wesetern baltic, July 2012.
Note from DCE – Danish Centre for Environment
and Energy. Aarhus Universitet.
Natur og Miljø 2014
211
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Sveegaard, S., Teilmann, J., Tougaard, J., Dietz, R.,
Mouritsen, K. N., Desportes, G. & Siebert, U. 2011.
High-density areas for harbor porpoises (Pho-
coena phocoena) identified by satellite tracking.
Marine Mammal Science. Vol 27: 230-246
4.6
Miljøfarlige stoffer
DCE. 2013. Data modtaget fra DCE.
Naturstyrelsen 2012. Danmarks Havstrategi. Miljø-
målsrapport.
4.7
case: bæredygtig arealanvendelse
på havet
Bekendtgørelse nr. 39 af 7. november 2008 om
begrænsning af skadelige antifoulingsystemer
på skibe.
Bekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 om
miljømål m.v. for vandforekomster og internatio-
nale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
Naturstyrelsen. 2013. Fakta om Natura 2000-områ-
derne. Tilgængelig på internettet: URL
<http://nst.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/
natura-2000-omraaderne/
fakta-om-omraaderne/>.
212
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
5
5.1
Klimaforandringer
Udledning af drivhusgasser
Intergovernmental Panel on Climate Change. 2013.
Climate Change 2013: The Physical Science Ba-
sis. Contribution of Working Group I to the Fifth
Assessment Report of the Inetergovernmental
Panel on Climate Change. Cambridge University
Press, 1535 s.
National Oceanic and Atmospheric Administration.
2013. Trends in atmospheric carbon dioxide.
Tilgængelig på internettet: URL
<http://www.esrl.noaa.gov/gmd/ccgg/trends/>.
5.3
Danmarks klima
Energistyrelsen. 2007. National allokeringsplan for
Danmark i perioden 2008-12.
Europa Komissionen. 2010. Meddelelse fra Kommis-
sionen. Europa 2020. En strategi for intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst.
Klima- Energi- og Bygningsministeriet. 2013. Lidega-
ard: EU skal føre en ambitiøs klimapolitik frem
mod 2030. Tilgængelig på internettet: URL
<http://www.kebmin.dk/nyheder/lidegaard-eu-
foere-ambitioes-klimapolitik-frem-2030>.
Nielsen, O.-K., Winther, M., Mikkelsen, M. H., Hoff-
mann, L., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Fauser,
P., Plejdrup, M. S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K. &
Bruun, H. G. 2013. Annual Danish Informative
Inventory Report to UNECE. Emission invento-
ries from the base year of the protocols to year
2011. Aarhus University, DCE – Danish Centre for
Environment and Energy, 699 pp. Scientific
Report from DCE – Danish Centre for Environ-
ment and Energy No. 53.
http://www.dmu.dk/Pub/SR53.pdf.
Nielsen, O-K., Winther, M., Nielsen, M., Mikkelsen,
M. H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S., Plejdrup,
M., Hoffmann, L., Thomsen, M., Hjelgaard, K. &
Fauser, P. 2011. Projection of Greenhouse Gas
Emissions 2010 to 2030. National Environmental
Research Institute, Aarhus University, Denmark.
178 s. – NERI Technical Report no. 841.
http://www2.dmu.dk/Pub/FR841.pdf.
Regeringen. 2011. Et Danmark, der står sammen.
Regeringsgrundlag.
5.2
cO
2
i atmosfæren
Cappelen, J. 2011. Storm og ekstrem vind i Dan-
mark – opgørelser og analyser foråret 2011. DMI,
teknisk rapport 11-12.
Cappelen, J. 2013. Denmark – DMI Historical Climate
Data Collection 1768-2012. DMI, technical Report
13-02.
Det Europæiske Råd. 2007. Formandskabets konklu-
sioner. 8.-9. marts 2007 i Bruxelles.
DMI. 2010. Mere – og mere intens – regn over Dan-
mark. Tilgængelig på internettet: URL
<http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2010/
mere-og-mere-intens-regn-over-danmark/>.
Intergovernmental Panel on Climate Change. 2013.
Climate Change 2013: The Physical Science Ba-
sis. Contribution of Working Group I to the Fifth
Assessment Report of the Inetergovernmental
Panel on Climate Change. Cambridge University
Press, 1535 s.
5.4
effekter af klimaforandringerne – vand
Det Europæiske Råd. 2007. Formandskabets konklu-
sioner. 8.-9. marts 2007 i Bruxelles.
Det Europæiske Råd. 2007. Formandskabets konklu-
sioner. 8.-9. marts 2007 i Bruxelles.
Natur og Miljø 2014
213
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Hansen, J. W. (red.) 2013: Marine områder 2012.
NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 162 s. - Videnskabelig
rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Energi nr. 77. http://dce2.au.dk/pub/SR77.pdf.
Hansen, L. 2013. Sea level data 1889 – 2012 from
14 stations in Denmark. Mean, maximum and
minimum values calculated on monthly and
yearly basis including plots of mean values. DMI,
Technical Report 13-15.
Intergovernmental Panel on Climate Change. 2013.
Climate Change 2013: The Physical Science Ba-
sis. Contribution of Working Group I to the Fifth
Assessment Report of the Inetergovernmental
Panel on Climate Change. Cambridge University
Press, 1535 s.
Madsen, K. S., Schmith, T. & Ludwigsen, C. A. 2012.
Fremtidens vandstand. DMI. Tilgængelig på
internettet: URL <http://www.dmi.dk/laer-om/
tema/havtemaer/fremtidens-vandstand/>.
National Oceanic and Atmospheric Administration.
2013. Global mean sea level time series.
Tilgængelig på internettet: URL
<http://sealevel.colorado.edu/>.
UN. 1998. Kyoto protocol to the united nations fra-
mework convention on climate change
(Kyotoprotokollen).
5.5
effekter af klimaforandringerne
– indlandsisen og havisen
Intergovernmental Panel on Climate Change. 2013.
Climate Change 2013: The Physical Science Ba-
sis. Contribution of Working Group I to the Fifth
Assessment Report of the Inetergovernmental
Panel on Climate Change. Cambridge University
Press, 1535 s.
UN. 1998. Kyoto protocol to the united nations
framework convention on climate change (Kyo-
toprotokollen).
5.6
effekter af klimaforandringerne – pollen
Clot, B. 2001. Airborne birch pollen in Neuchatel
(Switzerland): onset, peak and daily patterns.
Aerobiologia. Vol. 17: 25-29.
Dahl, Å., Galán, C., Hajkova, L., Pauling, A., Sikoparija,
B., Smith, M. & Vokou, D. 2013. The Onset, Cour-
se and Intensity of the Pollen Season. Allergenic
Pollen. s. 29-70.
Goldberg, C., Buch, H., Moseholm, L. & Weeke, E. R.
1988. Airborne Pollen Records in Denmark, 1977-
1986. Grana. Vol 27: 209-217.
Grewling, L., Sikoparija, B., Skjøth, C. A., Radisic, P.,
Apatini, D., Magyar, D., Páldy, A., Yankova, R.,
Sommer, J., Kasprzyk, I., Myszkowska, D., Uruska,
A., Zimny, M., Puc, M., Jäger, S. & Smith, M. 2012.
Variation in Artemisia pollen seasons in Central
and Eastern Europe. Agricultural and Forest
Meteorology. Vol. 160: 48-59.
Newnham, R. M., Sparks, T. H., Skjøth, C. A., Head,
K., Adams-Groom, B. & Smith, M. 2013. Pollen
season and climate: Is the timing of birch pollen
release in the UK approaching its limit? Interna-
tional Journal of Biometeorol. Vol 57: 391-400.
Olesen, J. E. 2013. Personlig meddelelse. Professor,
Institut for Agroøkologi, Klima og Vand, Aarhus
Universitet.
Det Europæiske Råd. 2007. Formandskabets konklu-
sioner. 8.-9. marts 2007 i Bruxelles.
DMI. 2014. Det frosne hav. Tilgængelig på internet-
tet: URL <http://ocean.dmi.dk/arctic/index.php>.
IJIS. 2014. Arctic Sea-ice Monitor. Tilgængelig på
internettet: URL <http://www.ijis.iarc.uaf.edu/en/
home/seaice_extent.htm>.
214
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Rogers, C. A., Wayne, P. M., Macklin, E. A., Muilenberg,
M. L., Wagner, C. J., Epstein, P. R. & Bazzaz, F. A.
2006. Interaction of the onset of spring and ele-
vated atmospheric CO2 on ragweed (Ambrosia
artemisiifolia L.) pollen production. Environmen-
tal Health Perspectives. Vol. 114: 865-869.
Sikoparija, B., Skjøth, C. A., Alm Kübler, K., Dahl, A.,
Sommer, J., Grewling, Radisic, P. & Smith, M. 2013.
A mechanism for long distance transport of
Ambrosia pollen from the Pannonian Plain. Agri-
cultural and Forest Meteorology. Vol. 180: 112-117.
Skjøth, C. A., Geels, C., Hvidberg, M., Hertel, O.,
Brandt, J., Frohn, L. M., Hansen, K. M., Hedega-
ard, G. B., Christensen, J. & Moseholm, L. 2008a.
An inventory of tree species in Europe – an
essential data input for air pollution modelling.
Ecological Modelling. Vol. 217: 292-304.
Skjøth, C. A., Smith, M., Sikoparija, B., Stach, A.,
Myszkowska, D., Kasprzyk, I., Radisic, P., Stjepa-
novic, B., Hrga, I., Apatini, D., Magyar, D., Paldy,
A. & Ianovici, N. 2010. A method for producing
airborne pollen source inventories: An example
of Ambrosia (ragweed) on the Pannonian Plain.
Agricultural and Forest Meteorology. Vol. 150:
1203-1210.
Skjøth, C. A., Sommer, J., Brandt, J., Hvidberg, M.,
Geels, C., Hansen, K., Hertel, O., Frohn, L. & Chri-
stensen, J. 2008b. Copenhagen – a significant
source of birch (Betula) pollen? International
Journal of Biometeorol. Vol. 52: 453-462.
Smith, M., Cecchi, L., Skjøth, C. A., Karrer, G. & Siko-
parija, B. 2013. Common ragweed: A threat to
environmental health in Europe: Environmental
International. Vol. 61: 115-126.
Sommer, J., Plaschke, P. & Poulsen, L. P. 2009. Aller-
giske sygdomme – pollenallergi og klimaændrin-
ger. Ugeskrift for Læger. Vol. 171: 3184-3187.
Sommer, J. & Rasmussen, A. 2012. Pollen- & Spo-
remålinger i Danmark. Årsrapport fra Astma-
Allergi Danmark og Danmarks Meteorologiske
Institut.
5.7
case: grønne klimatilpasningsløsninger
Naturstyrelsen. 2013. Klimatilpasning. Tilgængelig på
internettet: URL <http://www.klimatilpasning.dk/>.
Natur og Miljø 2014
215
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
6
6.1
Natur og biodiversitet
Den lysåbne natur
6.2
Naturen i landbrugslandet
Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T. E., Josefson,
A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen, L. W.,
Winding, A., Termansen, M., Hansen, M. D. D.,
Søndergaard, M., Hansen, A. S., Lundsteen, S.,
Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh,
P. H., Simonsen, V., Hasler, B. & Levin, G. 2011.
Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling
og trusler. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU
nr. 815.
Heldbjerg, H., Lerche-Jørgensen, M. & Jørgensen,
M. F. 2013. Overvågning af de almindelige
fuglearter i Danmark 1975-2013. Årsrapport
for Punkttællingsprojektet. Dansk Ornitologisk
Forening.
Høye, T. T., Ejrnæs, R., Dalgaard, T., Svenning, J.-C. &
Topping, C. J. 2012. Hvordan sikrer vi agerlan-
dets biodiversitet? Det Grønne Kontaktudvalg.
Danmarks natur frem mod 2020.
Lange, H. G. & Jelnes. I. S. 2002. Danske vejkanter
i agerlandet. Specialerapport. Afdelingen for
Botanisk Økologi, Aarhus Universitet.
Miljøministeriet. 2011. Oversigt over statslige interes-
ser i kommuneplanlægningen 2013.
Natur- og Landbrugskommissionen. 2013. Natur og
Landbrug – en ny start.
Normander, B., Henriksen, C. I., Jensen, T. S., Sander-
son, H., Henrichs, T., Larsen, L. E. & Pedersen,
A. B. (red.). 2009. Natur og Miljø 2009 – Del B:
Fakta. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet. 170 s. – Faglig rapport fra DMU nr.
751. http://www.dmu.dk/Pub/FR751_B.pdf.
Redigeret med data fra Naturstyrelsen. 2013.
Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T. E., Josefson,
A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen, L. W.,
Winding, A., Termansen, M., Hansen, M. D. D.,
Søndergaard, M., Hansen, A. S., Lundsteen, S.,
Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh,
P. H., Simonsen, V., Hasler, B. & Levin, G. 2011.
Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling
og trusler. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU
nr. 815.
Fredshavn, J., Søgaard, B., Nygaard, B., Johansson, L.
S., Wiberg-Larsen, P., Dahl, K., Sveegaard, S., Ga-
latius, A. & Teilmann, J. 2014. Bevaringsstatus for
naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17
rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 54 s. Videnskabelig
rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi nr. 98. http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf.
Naturstyrelsen. 2013. Arealopgørelse over § 3-natur-
typer. Tilgængelig på internettet: URL
<http://naturstyrelsen.dk/76796>. Suppleret
med data for 2013 fra Miljøportalen.
Normander, B., Henriksen, C. I., Jensen, T. S., Sander-
son, H., Henrichs, T., Larsen, L. E. & Pedersen,
A. B. (red.). 2009. Natur og Miljø 2009 – Del B:
Fakta. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet. 170 s. – Faglig rapport fra DMU nr.
751. http://www.dmu.dk/Pub/FR751_B.pdf.
Redigeret med data fra Naturstyrelsen. 2013.
216
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Thorup, K., Jacobsen, L. B. Sunde, P. & Rahbek, C.
2007. The Danish Little Owl population 2007.
Center for makroøkologi, Københavns Universitet.
6.3
Naturen i skoven
6.4
Natur i søer og vandløb
Danmarks Statistik. 2013. Statistikbanken. Skovareal
(SKOV11).
Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T. E., Josefson,
A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen, L. W.,
Winding, A., Termansen, M., Hansen, M. D. D.,
Søndergaard, M., Hansen, A. S., Lundsteen, S.,
Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P. H.,
Simonsen, V., Hasler, B. & Levin, G. 2011. Danmarks
biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universi-
tet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 815.
Fredshavn, J., Søgaard, B., Nygaard, B., Johansson, L.
S., Wiberg-Larsen, P., Dahl, K., Sveegaard, S., Ga-
latius, A. & Teilmann, J. 2014. Bevaringsstatus for
naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17
rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 54 s. Videnskabelig
rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi nr. 98. http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf.
Heldbjerg, H., Lerche-Jørgensen, M. & Jørgensen,
M. F. 2013. Overvågning af de almindelige
fuglearter i Danmark 1975-2013. Årsrapport
for Punkttællingsprojektet. Dansk Ornitologisk
Forening.
Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T.,
Suadicani K. & Jørgensen, B. B. 2013. Skove og
plantager 2012. Skov & Landskab. 189 s.
Skov- og Naturstyrelsen. 2003. Skov og Natur i tal
2003.
Skov- og Naturstyrelsen. 2005. Handlingsplan for
naturnær skovdrift i statsskovene.
Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T. E., Josefson,
A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen, L. W.,
Winding, A., Termansen, M., Hansen, M. D. D.,
Søndergaard, M., Hansen, A. S., Lundsteen, S.,
Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh,
P. H., Simonsen, V., Hasler, B. & Levin, G. 2011.
Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling
og trusler. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU
nr. 815.
Fredshavn, J., Søgaard, B., Nygaard, B., Johansson, L.
S., Wiberg-Larsen, P., Dahl, K., Sveegaard, S., Ga-
latius, A. & Teilmann, J. 2014. Bevaringsstatus for
naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17
rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 54 s. Videnskabelig
rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi nr. 98. http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf.
6.5
Truede arter
Allearter.dk. 2014. Oversigt over Danmarks dyr, plan-
ter, svampe m.v. Tilgængelig på internettet: URL
<http://allearter.dk/>.
DCE. 2014. Den danske rødliste. Tilgængelig på
internettet: URL <http://dce.au.dk/old1614/
danmarksmiljoeundersoegelser/dyrplanter/
roedliste/>.
Fredshavn, J., Søgaard, B., Nygaard, B., Johansson, L.
S., Wiberg-Larsen, P., Dahl, K., Sveegaard, S., Ga-
latius, A. & Teilmann, J. 2014. Bevaringsstatus for
naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17
rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 54 s. Videnskabelig
rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi nr. 98. http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf.
Natur og Miljø 2014
217
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
6.6
Kvælstofnedfald fra luften
Bak, J. & Albrektsen, R. 2012. Notat om ammonia-
kindsatsen. Notat fra DCE, Nationalt Center for
Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Bak, J. L. 2013. Tålegrænser for dansk natur. Opdate-
ret landsdækkende kortlægning af tålegrænser
for dansk natur og overskridelser heraf. Aarhus
Universitet, DCE –Nationalt Center for Miljø og
Energi, 94 s. – Videnskabelig rapport fra DCE –
Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 69.
DCE. 2013. Total deposition af kvælstof beregnet
med DEHM-modellen. Data udleveret af DCE
– Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus
Universitet.
Jensen, P. N., Boutrup, S., Svendsen, L. M., Blicher-
Mathiesen, G., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R.,
Hansen, J. W., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm,
A. G. 2013. Vandmiljø og Natur 2012. NOVANA.
Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning.
Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for
Miljø og Energi, 86 s. - Videnskabelig rapport fra
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 78.
http://dce2.au.dk/pub/SR78.pdf.
Naturstyrelsen. 2008. Opdatering af ammoniakma-
nualen. Tilgængelig på internettet: URL
<http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/
dec/opdatering-af-ammoniakmanualen/>.
6.7
case 1: Natur i byerne – byens
grønne områder
Vincentz, R., Hahn-Petersen, P. & Bro, L. K. 2013.
Biodiversitet i Byer. Forslag til synergier mellem
biodiversitet og byudvikling. Naturstyrelsen.
6.8
case 2: Nye arter – udsatte og
genindvandrede
Bekendtgørelse nr. 83 af 15. september 1986 om
beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt
naturlige levesteder.
Berthelsen, J. P. 2012. Overvågning af bæver i Dan-
mark 2011. Notat fra DCE – Nationalt Center for
Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Madsen, A. B., Andersen, L. W. & Sunde, P. 2013. Ulve
i Danmark – hvad kan vi forvente? Notat fra DCE
– Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus
Universitet.
Naturhistorisk Museum Aarhus & Aarhus Univer-
sitet. 2014. Ulvestatus 2012-2014. Udleveret af
Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen. 2014. Forvaltningsplan for ulv i
Danmark.
Skov- og Naturstyrelsen. 1998. Forvaltningsplan for
bæver (Castor fiber) i Danmark.
Statens Naturhistoriske Museum. 2013. Se ulve-skelet-
tet i vinterferien. Tilgængelig på internettet: URL
<http://snm.ku.dk/SNMnyheder/alle_nyheder/
2013/2013.2/se_ulveskelettet_i_vinterferien/>.
6.9
case 3: Den vejledende registrering af
§ 3-natur opdateres
Eskildsen, A., Larsen, J. D. & Heldbjerg, H. 2013. Use
of an objective indicator species selection met-
hod shows decline in bird populations in Danish
habitats. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift.
Vol. 107: 191-207.
Naturstyrelsen. 2013. Redskaber til den bæredygtige
by. Tilgængelig på internettet: URL
<http://nst.dk/planlaegning/projekter/
redskaber-til-den-baeredygtige-by/>.
Naturstyrelsen. 2014. § 3 kort. Tilgængelig på inter-
nettet: URL <http://nst.dk/naturbeskyttelse/
national-naturbeskyttelse/
beskyttede-naturtyper-3/opdatering-af-3-natur/>.
218
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Nygaard, B., Ejrnæs, R., Juel, A. & Heidemann, R. 2011.
Ændringer i arealet af beskyttede naturtyper
1995-2008 – en stikprøveundersøgelse. Dan-
marks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
82 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 816.
http://www2.dmu.dk/Pub/FR816.pdf.
Nygaard, B., Fredshavn, J. R. & Ejrnæs, R. 2012.
Resultater fra Naturstyrelsens opdatering af §
3-beskyttede naturområder - pilotregistreringen
2011. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center
for Miljø og Energi, 56 s. - Teknisk rapport fra
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 10.
http://www.dmu.dk/Pub/TR10.pdf.
Natur og Miljø 2014
219
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
7
7.1
Naturressourcer
Havets ressourcer
7.3
energiressourcer og energiforbrug
Energistyrelsen. 2013. Energistatistik 2012. Data,
tabeller, statistikker og kort.
7.4
Mineralske råstoffer
Danmarks Statistik. 2013. Fald i fiskeriets landinger.
Fiskeriets struktur og landinger 2012. NYT, nr.
195, 16. april 2013.
NaturErhvervstyrelsen. 2013. Dynamisk tabel for
landinger, med oplysninger om kvalitet og stør-
relsessortering. Tilgængelig på internettet: URL
<http://fd-statweb.fd.dk/
avanceret_landingsrapport/
avanceret_landingsrapport__front_matter>.
Naturstyrelsen. 2012. Danmarks Havstrategi. Miljø-
målsrapport.
7.2
Skovens ressourcer
Danmarks Statistik. 2013a. Statistikbanken. Råstoffer
indvundet på havet (RST3).
Danmarks Statistik. 2013b. Statistikbanken. Råstof-
indvinding (RST01).
KTC. 2014. Mere natur i råstofgrave – forvaltning og
bevarelse.
Miljøstyrelsen. 2013. Informations System for Affald
og Genanvendelse (ISAG).
7.5
Forbrug af ressourcer
Asferg, T. 2013. Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen
2012/13. Notat fra DCE - Nationalt Center for
Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Danmarks Statistik. 2014. Statistikbanken. Skovareal
(SKOV6).
Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T.,
Suadicani K. & Jørgensen, B. B. 2013. Skove og
plantager 2012. Skov & Landskab. 189 s.
Danmarks Statistik. 2013. Statistikbanken. Materiale-
strømregnskab (MRM2).
7.6
case: Danmarks globale fodaftryk
Global Footprint Network. 2014. Advancing the
Science of Sustainability. Tilgængelig på inter-
nettet: URL <http:\\www.footprintnetwork.org>.
220
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
8
8.1
Miljø og sundhed
Kemiske stoffer
Ellermann, Thomas, Brandt, Jørgen, Hertel, Ole, Loft,
Steffen, Jovanovic Andersen, Zorana, Raaschou-
Nielsen, Ole, Bønløkke, Jakob & Sigsgaard,
Torben. 2014. Luftforureningens indvirkning
på sundheden i Danmark. Aarhus Universitet,
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 151 s. -
videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center
for Miljø og Energi nr. 96
http://dce2.au.dk/pub/SR96.pdf.
International Agency for Research on Cancer.
2012. Volume 105: Diesel and Gasoline Engine
Exhaust and Some Nitroarenes. Monograps on
the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans.
International Agency for Research on Cancer. 2013.
Outdoor air pollution a leading environmental
cause of cancer deaths. Press release no. 221.
Palmgren, F. (red.). 2009. Luftforurening med partik-
ler – et sundhedsproblem. Danmarks Miljøun-
dersøgelser, Aarhus Universitet.
8.3
ekstern støj og helbredseffekter
DEMOCOPHES. 2013. Human biomonitering on a
European scale. Layman’s report.
Jørgensen, N. Joensen, U. N., Jensen, T. K., Jensen,
M. B., Almstrup, K., Olesen, I. A., Juul, A., Anders-
son, A.-M., Carlsen, E., Petersen, J. H., Toppari, J.
& Skakkebæk, N. E. 2012. Human semen quality
in the new millenniun: a prospective cross-
sectional popupation-based study of 4867 men.
BMJ Open. Vol. 2.
Regeringen. 2012. Trygge forbrugere, Aktive valg.
Forbrugerpolitisk eftersyn.
Statens Serum Institut. 2013. Cancerregisteret.
Tilgængelig på internettet: URL
<http://www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/
Registre%20og%20kliniske%20databaser/
De%20nationale%20sundhedsregistre/
Sygdomme%20leagemidler%20behandlinger/
Cancerregisteret.aspx>.
Videncenter for Allergi. 2013. Allergiovervågning.
8.2
Udendørs luftforurening og sundhed
Banedanmark. 2013. Banedanmarks Støjprojekt
1986-2012. Afslutningsrapport, februar 2013.
Bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011 om
støj fra vindmøller (Vindmøllestøjbekendtgørel-
sen).
Det Økonomiske Råd. 2011. Økonomi og miljø 2011.
Trafikstøj - Energi- og miljøforskning - Afgifter og
klimamål.
Miljøstyrelsen. 1994. Støj fra flyvepladser. Vejledning
fra Miljøstyrelsen nr. 5.
Miljøstyrelsen. 1997. Støj og vibrationer fra jernbaner.
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1.
Miljøstyrelsen. 2007. Støj fra veje. Vejledning fra
Miljøstyrelsen nr. 4.
Brandt, J., Jensen, S. S. & Plejdrup, M. 2013. Sund-
hedseffekter og relaterede eksterne omkost-
ninger af luftforurening i København. Aarhus
Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi, 46 s. - Videnskabelig rapport fra DCE -
Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 64.
http://www.dmu.dk/Pub/SR64.pdf.
Christensen, A. I., Ekholm, O., Davidsen, M. & Juel, K.
2012. Sundhed og sygelighed i Danmark 2010
– og udviklingen siden 1987. Statens Institut for
Folkesundhed, Syddansk Universitet. Køben-
havn.
Natur og Miljø 2014
221
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Miljøstyrelsen. 2010. Evaluering af vejstøjstrategien,
hovedrapport. Tilgængelig på internettet: URL
<http://mst.dk/service/publikationer/
publikationsarkiv/2010/maj/
evaluering-af-vejstoejstrategien-hovedrapport/>.
Miljøstyrelsen. 2013a. National kortlægning af bo-
liger belastet af vejtrafikstøj i 2012. Arbejdsrap-
port fra Miljøstyrelsen nr. 5, 2013.
Miljøstyrelsen. 2013b. Vejstøjstrategien. Tilgængelig
på internettet: URL <http://mst.dk/74703>.
Miljøstyrelsen. 2014. Trafikstøj og sundhed. Tilgæn-
gelig på internettet: URL <http://mst.dk/
virksomhed-myndighed/stoej/trafikstoej/
trafikstoej-og-sundhed/>.
World Health Organization. 2011. Burden of disease
from environmental noise - Quantification of
healthy life years lost in Europe.
8.4
infektionssygdomme
Sundhedsstyrelsen og Naturstyrelsen. 2011; 2012.
Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens er-
faringsopsamling om Mikrobiologiske drikke-
vandsforureninger 2010; 2011.
8.5
Nye udfordringer i forhold til
udsættelse for kemikalier
ChemSec. 2013. SIN list. Tilgængelig på internettet:
URL <http://www.chemsec.org/what-we-do/
sin-list>.
Miljøstyrelsen. 2013. Opdateret national implemente-
ringplan for Stockholmkonventionen 2012. Om
persistente organiske miljøgifte. Redegørelse fra
Miljøstyrelsen nr. 2, 2013.
Regeringen. 2011. Handlingsplan for håndtering af
PCB i bygninger. Indeklima, arbejdsmiljø og affald.
Rigét, F., Bossi, R., Sonne, C., Vorkamp, K. & Dietz, R.
2013. Trends of perfluorochemicals in Greenland
ringed seals and polar bears: indications of shifts
to decreasing trends. Chemosphere. Vol. 93,
issue 8: 1607-1614.
UN. 2013. 17. Minemata Convention on Mer-
cury. Tilgængelig på internettet: URL
<https://treaties.un.org/pages/ViewDetails.
aspx?src=TREATY&mtdsg_no=XXVII-
17&chapter=27&lang=en>.
8.6
Friluftsliv
DANMAP. 2012. Use of antimicrobial agents and oc-
currence of antimicrobial resistance in bacteria
from food animals, food and humans in Den-
mark. Statens Serum Institut, DTU Veterinærin-
stituttet, DTU Fødevareinstituttet.
DTU Fødevareinstituttet. 2012. Annual Report on
Zoonoses in Denmark 2012.
European Environment Agency. 2012. Bathing water
results 2012 – Denmark.
Regeringen. 2003. Miljø og sundhed hænger sam-
men. Strategi og handlingsplan for at beskytte
befolkningens sundhed mod miljøfaktorer.
Statens Serum Institut. 2013. Legionella, Individuelle
anmeldelsespligtige sygdomme. Overvågning
i tal, grafer og kort. Tilgængelig på Internet-
tet: URL <http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/
Sygdomsovervaagning.aspx>. Vælg ’Legionella’
under ’individuelle anmeldelser’.
Friluftsrådet, 2013. Fakta om friluftslivet i Danmark.
Holm, S. & Jakobsen, C. H. 2006. Rekreativt brug af
byens grønne områder. Skov og Landskab. Park-
og Landskabsserien nr. 31.
Holm, S. & Tvedt, T. 1998. De grønne områder og
sundheden. Forskningscenteret for Skov og
Landskab.
Jensen, F. S. 2013. Upublicerede data fra Projekt
Friluftsliv 2009. Institut for Geovidenskab og
Naturforvaltning, Københavns Universitet,
København.
222
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Laub, T. B. & Pilgaard, M. 2012. Hvor dyrker dansker-
ne idræt? Notat om brug af faciliteter på bag-
grund af undersøgelsen ’Danskernes motions-
og sportsvaner 2011’. Idrættens Analyseinstitut.
Naturstyrelsen. 2008;2010. Skov og Natur i tal
2008;2010. Tilgængelig på internettet: URL
<http://nst.dk/publikationer/2008/dec/
skov-og-natur-i-tal-2008/> og
<http://naturstyrelsen.dk/
om-os/%c3%a5rsrapporter/skov-og-natur-i-tal/>.
Naturstyrelsen. 2012. Friluftslivets samfundsværdi.
Oplevelser og aktiviteter i naturen er vigtige
goder.
Naturstyrelsen. 2013. Intern opgørelse. Medio 2013.
Upubliceret.
8.7
case: Pcb i bygninger
Jensen, A. A. 2013. Health risk of PCB in the indoor
climate in Denmark – back-ground for setting
recommended action levels. Sundhedsstyrelsen.
Jensen, A. A., Schleicher, O., Sebastian, W., Trap, N.
& Zeuthen, F. 2009. Forundersøgelse: Fore-
komst af PCB i en- og tofamiliehuse. Rapport til
Erhvervs- og Byggestyrelsen, Miljøstyrelsen og
Arbejdstilsynet.
Meyer, H., Frederiksen, M., Ebbehøj, N., Gunnarsen,
L., Brauer, C., Kolarik, B., Göen, T., Müller, J. &
Jacobsen, P. 2012. PCB eksponering i Farum
Midtpunkt – måling i boliger og i blod. Sund-
hedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen. 2013. Sundhedsstyrelsens anbe-
falinger om aktionsværdier.
8.8
case: Virkemidler i forhold til
støjbekæmpelse
Energistyrelsen. 2013. Kortlægning af PCB i materia-
ler og indeluft. Samlet rapport.
Gunnarsen, L., Larsen, J. C., Mayer, P. & Sebastian, W.
2009. Sundhedsmæssig vurdering af PCB-holdi-
ge bygningsfuger. Orientering fra Miljøstyrelsen
nr. 1, 2009. Miljøstyrelsen.
COWI. 2013. Beregning på baggrund af Banedan-
marks Støjprojekt 1986-2012. Afslutningsrapport,
februar 2013.
Natur og Miljø 2014
223
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
9
9.1
Produktion, forbrug og affald
grøn produktion
Miljøstyrelsen. 2014. Statistikker og ISAG-dataud-
træk. Tilgængelig på internettet: URL
<http://mst.dk/virksomhed-myndighed/affald/
tal-for-affald/statistikker-og-isag-dataudtraek/>.
9.5
Affaldshåndtering
Danmarks Statistik. 2014. Grønne varer og tjenester
for 165 mia. kr. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 540,
27. oktober 2014.
Naturstyrelsen. 2014. Udvikling af ny teknologi.
Tilgængelig på internettet: URL
<http://nst.dk/vandmiljoe/klima/klimatilpasning/
udvikling-af-ny-teknologi/>.
9.2
Forbrugets samlede påvirkning
Miljøstyrelsen. 2013. Informations System for Affald
og Genanvendelse (ISAG).
9.6
Transportforbruget
Arto, I., Genty, A., Rueda-Cantuche, J. M., Villanueva,
A. & Andreoni, V. 2012. Global Ressources Use
and Pollution. Volume 1: Production, Consump-
tion and Trade (1995-2008). Volume 2: Country
factsheets. European Commision, Joint Reserch
Centre, Institute for Prospective Technological
Studies.
European Environment Agency. 2005. Relative
pressure intensities (unit pressure per Euro of
spending) of household consumption catego-
ries averaged across 9 EU countries.
9.3
elektronisk udstyr i hjemmet
Danmarks Statistik. 2013. Statistikbanken. Person-
transport efter transportmiddel (PKM1), Vejgods-
transport (faktiske tal) (VG2), Jernbanetransport
af gods (BANE1) og Godstransport med skib
mellem danske landsdele (SKIB481).
Energistyrelsen. 2013. Energistatistik 2012. Data,
tabeller, statistikker og kort.
Transportministeriet. 2014. Udviklingen i transpor-
tens miljøbelastning. Tilgængelig på internettet:
URL <http://www.trm.dk/da/temaer/
et-groennere-transportsystem/
udviklingen-i-transportens-miljoebelastning>.
9.7
case 1: Offentlige grønne indkøb
Danmarks Statistik. 2013. Statistikbanken. Famili-
ernes besiddelse af elektronik i hjemmet efter
forbrugsart (VARFORBR).
Energistyrelsen. 2012. Energistatistik 2012. Data,
tabeller, statistikker og kort.
FEHA. 2013. Fuld forbindelse 24/7. Hvidevare-Nyt.
46. Årgang, nr. 3, 2013.
9.4
Affaldsmængder og
affaldssammensætning
Chrintz, T. 2011. Grønne indkøb i den offentlige sek-
tor – potentialer og barrierer. CONCITO.
Price Waterhouse Coopers. 2009. Collection of stati-
stical information on Green Public Procurement
in the EU. Report on methodologies.
Renda, A., Pelkmans, J., Egenhofer, C., Schrefler, L.,
Luchetta, G., Selçuki, C., Ballesteros, J. & Zirnhelt,
A.-C. 2012. The uptake of Green Public Procure-
ment in the EU27. Centre for European Policy
Studies (CEPS) and College of Europe (core
team).
Miljøstyrelsen. 2013. Informations System for Affald
og Genanvendelse (ISAG).
224
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
9.8
case 2: Miljømærker
9.9
case 3: grønne forretningsmodeller
Ecolabel.dk. 2013. Miljømærkning i Danmark – Find
ud af alt om blomsten og svanen. Tilgængelig
på internettet: URL <http://ecolabel.dk/da/>.
FORA. 2010. Green business models in the Nordic
Region – A key to promote sustainable growth.
Miljøstyrelsen. 2013. Veje til en bæredygtig fremtid.
Idékatalog fra Tænketank om bæredygtigt
forbrug og grønne forretningsmodeller.
Natur og Miljø 2014
225
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
10
10.1
Tværgående miljøpolitiske temaer
Omfang af offentlig miljøindsats
10.3
Miljøbevidsthed
Europa Kommissionen. 2013. Standard Eurobarome-
ter. Tilgængelig på internettet: URL
<http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/
eb_arch_en.htm>.
Infomedia. 2013. Artikeldatabasen. Tilgængelig på
internettet: URL <http://www.infomedia.dk/>.
Miljøstyrelsen. 2011. Svag stigning i danskernes
miljøbekymring. Tilgængelig på internettet: URL
<http://mst.dk/service/miljoenyt/artikelarkiv/2011/
apr/svag-stigning-i-danskernes-miljoebekymring/>.
Naturstyrelsen. 2014. 5th Danish Country Report. To
the Convention on Biological Diversity.
10.4
Danmark i international sammenligning
Danmarks Statistik. 2013. Statistikbanken. Funktionel
og realøkonomisk krydsfordeling af drifts- og ka-
pitaludgifter for offentlig forvaltning og service
(OFF25).
Moderniseringsstyrelsen. 2013. Bevillingslove og
statsregnskaber. Finanslovene 2006-2013.
Tilgængelig på internettet: URL
<http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/>.
Skatteministeriet. 2013. Skattetryk for grønne afgifter
1970-2014. Tilgængelig på internettet: URL
<www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/
menu/675.html>.
10.2
Danmark på den internationale
miljøscene
DANIDA. 2013. The Danish Assistance in relation to
the Convention on Biological Diversity
2001 – 2012.
Europa Kommissionen. 2013. Statistics on environ-
mental infringements. Tilgængelig på internet-
tet: URL <http://ec.europa.eu/environment/legal/
law/statistics.htm>.
Moderniseringsstyrelsen. 2013. Bevillingslove og
statsregnskaber. Finanslovene 2006-2013.
6.34.01 Miljø- og klimabistand i udviklingslan-
dene mv. Tilgængelig på internettet: URL
<http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/>.
Environmental Performance Index. 2013. Yale Uni-
versity & Columbia University. Tilgængelig på
Internettet: URL <http://epi.yale.edu/>.
10.5
cases: Samfundsmæssig gevinst
fra miljøindsatser
COWI. 2011. The costs of not implementing the
enironmental acquis. Final report.
Europa Kommissionen. 2014. Environmental
economics. Tilgængelig på internettet: URL
<http://ec.europa.eu/environment/enveco/
economics_policy/>.
Miljøstyrelsen. 2013. Miljøråd. En samfundsøkono-
misk analyse. Miljøprojekt nr. 1478, 2013.
226
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Natur og Miljø 2014
227
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
læS MERE
1
1.1
Arealer
Overordnet arealanvendelse
1.5
byudvikling
Naturstyrelsen. 2009. Analyse- og forskningsrappor-
ter om bæredygtig byudvikling. Tilgængelig på
internettet: URL <http://nst.dk/
planlaegning/planlaegning-i-byer/
forskningsrapporter-om-baeredygtig-byudvikling/>.
Statens Byggeforskningsinstitut. 2014. Byudvikling
generelt. Tilgængelig på internettet: URL
<http://www.sbi.dk/byudvikling/generelt>.
1.6
Forurenede arealer
Levin, G. & Normander, B. 2008. Arealanvendelse i
Danmark siden slutningen af 1800-tallet. Dan-
marks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
46 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 682.
http://www2.dmu.dk/pub/fr682_final.pdf.
Regeringen. 2013. Regeringens klimaplan. På vej
mod et samfund uden drivhusgasser.
Skov- og Naturstyrelsen. 2002. Danmarks nationale
skovprogram.
1.2
Landbrugets miljøeffekt
Aarhus Universitet. 2014. Miljøeffekter af landbrug.
Tilgængelig på internettet: URL
<http://bios.au.dk/forskning/
miljoeeffekter-af-landbrug/>.
Det Økologiske Råd. 2001. Fokus på kvælstof.
Miljøstyrelsen. 2014. Er jorden forurenet? Tilgæn-
gelig på internettet: URL <http://mst.dk/borger/
forurenet-jord-olietanke/er-jorden-forurenet/>.
Miljøstyrelsen. 2014. Nyt om jord. Tilgængelig på
internettet: URL <http://mst.dk/
virksomhed-myndighed/jord/>.
1.7
Vådområder
1.3
Økologisk landbrug
Aage V. Jensen naturfond. 2014. Fondens naturom-
råder. Tilgængelig på internettet: URL
<http://www.avjf.dk/avjnf/naturomrader/>.
Andersen, J. M. (red.). 2005. Restaurering af Skjern
Å. Sammenfatning af overvågningsresultater
1999-2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 96
s. – Faglig rapport fra DMU nr. 531.
Ellemann, L., Ejrnæs, R., Reddersen, J. & Fredshavn, J.
2001. Det lysåbne landkab. Danmarks Miljøunder-
søgelser. 112 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 372.
Hoffmann, C. C. & Baatrup-Pedersen, A. 2008.
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko
- C1: Miljøforvaltning i risikoområder. Danmarks
Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Årgang 1,
2008. Nr. C1, vers. 1.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 2012.
Økologisk Handlingsplan 2020.
NaturErhvervsstyrelsen. 2013. Statistik over økolo-
giske jordbrugsbedrifter 2012 – Autorisation &
Produktion.
1.4
Skovområder
Dansk Skovforening. 2012. Fakta om Danmarks
skove. Tilgængelig på internettet: URL
<http://www.skovforeningen.dk/site/
fakta_om_skov_trae/>.
Naturstyrelsen. 2014. Skovbrug. Tilgængelig på
internettet: URL
<http://nst.dk/naturbeskyttelse/skovbrug/>.
228
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Miljø- og Energiministeriet & Danmarks Miljøunder-
søgelser. 1997. Næringsstoffer – arealanvendelse
og naturgenopretning. TEMA-rapport fra DMU,
13/1997.
Naturstyrelsen. 2014. Nye kommunale vådområ-
der - Status. Juni 2013: Statistik. Tilgængelig på
internettet: URL <http://nst.dk/
naturbeskyttelse/naturprojekter/
tilskudsordninger/nye-vandprojekter/
den-kommunale-vaadomraadeindsats/
bag-om-indsatsen/status/>.
Naturstyrelsen. 2014. Realisering af den statslige
vådområdeindsats. Tilgængelig på internettet:
URL <http://nst.dk/naturbeskyttelse/
naturprojekter/tilskudsordninger/
ophoerte-tilskudsordninger/
den-statslige-vaadomraadeindsats/
realisering-af-vaadomraadeindsatsen/>.
Naturstyrelsen. u.å. Vest Stadil Fjord - før og efter
vandstandshævning. Tilgængelig på internettet:
URL <http://nst.dk/naturbeskyttelse/
naturprojekter/vest-stadil-fjord/
vandstandshaevning/>.
Ringkjøbing Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt,
Herning Kommune & Holstebro Kommune.
2004. Okker – et vandløbsproblem vi kan gøre
noget ved.
Skov- og Naturstyrelsen. 2003. Genopretning af våd-
områder under Vandmiljøplan II - årsberetning
2003. Tilgængelig på internettet: URL
<http://www.sns.dk/udgivelser/2004/
genopret_vand_II/vandmiljoe.htm>.
Skov- og Naturstyrelsen. u.å. Vådområder. Tilgænge-
lig på internettet: URL <http://www.vmp3.dk/
Default.asp?ID=62>.
1.8
case: Multifunktionelle landskaber
Primdal, J. 2012. Det foranderlige og multifunktio-
nelle landskab. Tilgængelig på internettet: URL
<http://www.science.ku.dk/forskning/online-artikler/
skov-land-og-byudvikling/samlemappe/
multifunktionelle-landskaber/>.
Natur og Miljø 2014
229
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
2
2.1
Luft
emission af ozondannende gasser
2.4
emission og afsætning af
forsurende gasser
Europa Kommissionen. 2014. EU´s nationale emis-
sionslofter. Tilgængelig på internettet: URL
<http://ec.europa.eu/environment/air/pollutants/
ceilings.htm>.
Miljøstyrelsen. 2013. Virkemiddelkatalog for NO
x
,
PM2.5, NMVOC og NH
3
. Miljøprojekt nr. 1514.
2.2
Luftforurening med partikler
Energinet.dk. 2014. Forsurende gasser. Tilgængelig
på internettet: URL <http://www.energinet.dk/da/
klima-og-miljoe/miljoerapportering/emissioner/
sider/forsurende-gasser.aspx>.
Europa Kommissionen. 2014. Lovgivning for luftkva-
litet. Tilgængelig på internettet: URL
<http://ec.europa.eu/environment/air/
index_en.htm>.
2.5
byernes luftkvalitet
Brandt, J., Jensen, S. S., Plejdrup, M. 2013. Sundheds-
effekter og relaterede eksterne omkostninger af
luftforurening i København. Aarhus Universitet,
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. -
Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center
for Miljø og Energi nr. 64.
http://www.dmu.dk/Pub/SR64.pdf.
Miljøstyrelsen. 2005. Luftforurening med partikler i
Danmark.
Miljøstyrelsen. 2013. Virkemiddelkatalog for NO
x
,
PM2.5, NMVOC og NH
3
. Miljøprojekt nr. 1514.
2.3
Udledning af tjærestoffer (PAH),
tungmetaller og POP
Aarhus Universitet. 2014. Overvågning af luftkvalitet
med målinger. Tilgængelig på internettet: URL
<http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/maaling/>.
Europa Kommissionen. 2014. EU’s luftkvalitetspolitik.
Tilgængelig på internettet: URL
<http://ec.europa.eu/environment/air/
review_air_policy.htm>.
Europa Kommissionen. 2014. Lovgivning for luftkva-
litet. Tilgængelig på internettet: URL
<http://ec.europa.eu/environment/air/
index_en.htm>.
Miljøstyrelsen. 2014. Miljøzoner. Tilgængelig på
internettet: URL <http://mst.dk/
virksomhed-myndighed/luft/miljoezoner/>.
2.6
case: Sammenhæng mellem
luftforurening og klima
Miljøstyrelsen. 2014. Faktaark: Persistente organiske
miljøgifte (POP-stoffer). Tilgængelig på internet-
tet: URL <http://mst.dk/virksomhed-myndighed/
kemikalier/regulering-og-regler/
faktaark-om-kemikaliereglerne/pop-stoffer/>.
Naturstyrelsen. 2014. Udledninger og miljøkvalitets-
krav. Tilgængelig på internettet: URL
<http://nst.dk/vandmiljoe/vand-i-hverdagen/
spildevand/udledninger-og-miljoekvalitetskrav/>.
Regeringen. 2013. Regeringens klimaplan. På vej
mod et samfund uden drivhusgasser.
230
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
3
3.1
Vand
Søer
Naturstyrelsen. 2014. Grundvand - kilder til forure-
ning. Tilgængelig på internettet: URL
<http://nst.dk/vandmiljoe/vand-i-hverdagen/
grundvand/kilder-til-forurening/>.
3.5
Vandforbrug
Naturstyrelsen. 2014. Søer og vandløb. Tilgængelig
på internettet: URL <http://nst.dk/vandmiljoe/
soeer-og-vandloeb/>.
Stæhr, P. 2010. Temperaturen på det danske vand-
miljø. Københavns Universitet. Tilgængelig på
internettet: URL <http://www1.bio.ku.dk/
presserum/pressemeddelelser/
dansk_vandmiljoe/>.
3.2
Vandløb
Vandetsvej.dk. 2014. Vandindvinding. Tilgængelig på
internettet: URL <http://www.vandetsvej.dk/
Vandindvinding-190.aspx>.
3.6
Miljøfarlige stoffer i vandløb
Naturstyrelsen. 2014. Søer og vandløb. Tilgængelig
på internettet: URL <http://nst.dk/vandmiljoe/
soeer-og-vandloeb/>.
Naturstyrelsen. 2014. Vandløb. Tilgængelig på inter-
nettet: URL <http://nst.dk/76634>.
Stæhr, P. 2010. Temperaturen på det danske vand-
miljø. Københavns Universitet. Tilgængelig på
internettet: URL <http://www1.bio.ku.dk/
presserum/pressemeddelelser/
dansk_vandmiljoe/>.
3.3
Miljøeffekten af dambrug
GEUS. 2014. Grundvandsovervågning GRUMO.
Tilgængelig på internettet: URL
<http://www.geus.dk/publications/
grundvandsovervaagning/index.htm>.
Miljøstyrelsen. 2014. Nyt om bekæmpelsesmidler.
Tilgængelig på internettet: URL <http://mst.dk/
virksomhed-myndighed/bekaempelsesmidler/>.
3.7
case: Vandressourcen
2030 Water Resources Group. 2009. Charting Our
Water Future. Economic frameworks to inform
decision-making.
Naturstyrelsen. 2013. Miljøvurdering indeholdende
VVM-redegørelse. For VVM for HOFOR Vand
København A/S’s regionale vandindvinding.
Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møl-
ler, R. R. & Mielby, S. 2012. Grundvand. Status og
udvikling 1989-2011. Teknisk rapport, GEUS 2012.
Landbrug og Fødevarer. 2014. Akvakultur. Tilgæn-
gelig på internettet: URL <http://www.lf.dk/
viden_om/landbrugsproduktion/husdyr/
akvakultur.aspx>.
Miljøstyrelsen. 2014. Ferskvandsdambrug. Tilgænge-
lig på internettet: URL <http://mst.dk/
virksomhed-myndighed/landbrug/aquakultur/
ferskvandsdambrug/>.
3.4
grundvandets kvalitet
GEUS. 2014. Vi påvirker grundvandet. Tilgængelig
på internettet: URL <http://www.geus.dk/DK/
popular-geology/edu/viden_om/grundvand/
Sider/gv05-dk.aspx>.
Natur og Miljø 2014
231
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
4
4.1
Hav
Havets miljøtilstand
4.4
Den marine natur
Energistyrelsen. 2013. Havmøller. Tilgængelig på
internettet: URL <http://www.ens.dk/
undergrund-forsyning/vedvarende-energi/
vindkraft-vindmoller/havvindmoller>.
Fredshavn, J., Søgaard, B., Nygaard, B., Johansson, L.
S., Wiberg-Larsen, P., Dahl, K., Sveegaard, S., Ga-
latius, A. & Teilmann, J. 2014. Bevaringsstatus for
naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17
rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 54 s. Videnskabelig
rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi nr. 98.
http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf.
Naturstyrelsen. 2014. Undersøgelser/Investigations.
Tilgængelig på internettet: URL <http://nst.dk/
naturbeskyttelse/naturprojekter/blue-reef/
undersoegelser-investigations/>.
Støttrup, J. G., Stenberg, C., Dinesen, G. E., Christen-
sen, H. T. & Wieland, K. 2013. Stenrev. Gennem-
gang af den biologiske og økologiske viden, der
findes om stenrev og deres funktion i tempere-
rede områder. DTU Aqua-rapport nr. 266-2013.
4.5
Marine pattedyr
Jørgensen, L., Markager, S. & Maar M. 2014. On the
importance og quantifying bioavailable nitrogen
instead of total nitrogen. Biogeochemistry, 117
(2-3): 455-472.
Naturstyrelsen. 2013. Næringsstoffer i kystnære van-
de og på havet. Tilgængelig på internettet: URL
<http://nst.dk/naturbeskyttelse/biodiversitet/
hvordan-maaler-vi-biodiversiteten/vandmiljoeerne/
naeringsstofudledning-til-kystnaere-vande-og-havet/>.
4.2
iltsvind
Hansen, O. S. 2001. Iltsvind i havet. Aarhus Universi-
tet. Tilgængelig på internettet: URL
<http://bios.au.dk/videnudveksling/
til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/
havmiljoe/iltsvind/populaert/>.
Naturstyrelsen. 2014. Spørgsmål og svar om iltsvind.
Tilgængelig på internettet: URL <http://nst.dk/
vandmiljoe/havet/havmiljoe/iltsvind/
spoergsmaal-og-svar-om-iltsvind/>.
Voigt, S. 2014. Langvarigt, udbredt og intenst iltsvind
i 2014. Aarhus Universitet. Tilgængelig på inter-
nettet: URL <http://dce.au.dk/aktuelt/
nyheder/nyhed/artikel/
langvarigt-udbredt-og-intenst-iltsvind-i-2014/>.
4.3
Vigtige fiskebestande
ICES. 2014. Latest advice. Tilgængelig på internettet:
URL <http://www.ices.dk/community/
advisory-process/Pages/Latest-Advice.aspx>.
Warner, T ., Huwer, B., Vinther, M., Egekvist, J., Spar-
revohn, C. R., Kirkegaard, E., Dolmer, P., Munk,
P. & Sørensen T. K. 2012. Fiskebestandenes
struktur. Fagligt baggrundsnotat til den danske
implementering af EU’s havstrategidirektiv. DTU
Aqua-rapport nr. 254-2012.
ICES. 2014. Latest advice. Tilgængelig på internettet:
URL <http://www.ices.dk/community/
advisory-process/Pages/Latest-Advice.aspx>.
WWF. 2014. Hav og fisk - de fleste af verdens fiskebe-
stande er under pres. Tilgængelig på internettet:
URL <http://www.wwf.dk/wwfs_arbejde/
hav_og_fiskeri/>.
232
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
4.6
Miljøfarlige stoffer
4.7
case: bæredygtig arealanvendelse
på havet
Hansen, J. W. (red.). 2013. Marine områder. 2012.
NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 162 s. - Videnskabelig
rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Energi nr. 77. http://dce2.au.dk/pub/SR77.pdf.
Naturstyrelsen. 2014. Om klapning på havet. Tilgæn-
gelig på internettet: URL <http://nst.dk/93201>.
Europa Kommissionen. 2013. Maritim fysisk plan-
lægning. Tilgængelig på internettet: URL
<http://ec.europa.eu/maritimeaffairs/policy/
maritime_spatial_planning/index_da.htm>.
Naturstyrelsen. u.å. Danmarks Havstrategi. Basisana-
lyse.
Natur og Miljø 2014
233
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
5
5.1
Klimaforandringer
Udledning af drivhusgasser
Madsen, K. S. 2009. Recent and future climatic
changes in temperature, salinity, and sea level of
the North Sea and the Baltic Sea. Ph.d.-afhand-
ling, Københavns Universitet og DMI.
5.5
effekter af klimaforandringerne
– havisen reduceres
Aarhus Universitet. 2014. Greenhouse gases. Tilgæn-
gelig på internettet: URL <http://envs.au.dk/
videnudveksling/luft/Emissioner/
Greenhouse+gases/>.
Normander, B., Henriksen, C. I., Jensen, T. S., Sander-
son, H., Henrichs, T., Larsen, L. E. & Pedersen,
A. B. (red.). 2009. Natur og Miljø 2009 – Del B:
Fakta. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet. 170 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 751,
http://www.dmu.dk/Pub/FR751_B.pdf.
5.2
cO
2
i atmosfæren
DMI. 2014. Det frosne hav. Center for Ocean og Is.
Tilgængelig på internettet: URL
<http://ocean.dmi.dk/arctic/index.php>.
DMI, DTU & GEUS. 2014. Polar Portal. Is- og klima-
overvågning i Arktis. Tilgængelig på internettet:
URL <http://polarportal.dk>.
5.6
effekter af klimaforandringerne – pollen
National Oceanic & Atmospheric Administration.
2014. NOAA Earth System Research Laboratory.
Tilgængelig på internettet: URL
<http://www.esrl.noaa.gov/>.
Normander, B., Henriksen, C. I., Jensen, T. S., Sander-
son, H., Henrichs, T., Larsen, L. E. & Pedersen,
A. B. (red.). 2009. Natur og Miljø 2009 – Del B:
Fakta. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet. 170 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 751,
http://www.dmu.dk/Pub/FR751_B.pdf.
5.3
Danmarks klima
Astma-Allergi Danmark. 2013. Pollensæsonen 2013.
Tilgængelig på internettet: URL
<http://hoefeber.astma-allergi.dk/
pollenkalenderen/aaretsgang>.
Ayres, J. G., Forsberg, B., Annesi-Maesano, I., Dey, R.,
Ebi, K. L., Helms, P. J., Medina-Ramon, M., Windt,
M. & Forastiere, F. 2009. Climate change and
respiratory disease, European Respiratory So-
ciety position statement. European Respiratory
Journal 34: 295–302.
Rasmussen, A. 2001. Pollensæsonen har fået hede-
tur. KlimaNyt, DMI, nr. 11.
Rasmussen, A. 2002. The effects of climate change
on the birch pollen season in Denmark. Aerobio-
logia 18: 253-265.
Rasmussen, A., Baklanov, A. & Sommer, J. 2012. The
effects of climate change on the pollen season
in Denmark, The 5th European Symposium on
Aerobiology.
5.7
case: grønne klimatilpasningsløsninger
DMI. 2013. Denmark - DMI historical climate data col-
lection 1768-2012. Technical Report 13-02.
DMI. 2014. Fremtidens klima i Danmark. Tilgængelig
på internettet: URL <http://www.dmi.dk/klima/
fremtidens-klima/danmark/>.
5.4
effekter af klimaforandringerne – vand
DMI. 2014. Tekniske rapporter. Tilgængelig på
internettet: URL <http://www.dmi.dk/laer-om/
generelt/dmi-publikationer/2013/>.
Klimatilpasning.dk. 2014. Tilgængelig på internettet:
URL <http://www.klimatilpasning.dk/>.
234
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
6
6.1
Natur og biodiversitet
Den lysåbne natur
Wiberg-Larsen, P., Windolf, J., Bøgestrand, J., Baat-
trup-Pedersen, A., Kristensen, E. A., Larsen, S. E.,
Thodsen, H., Ovesen, N. B., Bjerring, R., Kronvang
B. & Kjeldgaard, A. 2013. Vandløb 2012. NOVANA.
Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for
Miljø og Energi, 84 s. - Videnskabelig rapport fra
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 75.
http://dce2.au.dk/pub/SR75.pdf.
6.5
Truede arter
Det Grønne Kontaktudvalg. 2010. Danmarks natur
2010 – om tabet af biologisk mangfoldighed.
Nygaard, B., Fredshavn, J. R. & Ejrnæs, R. 2012.
Resultater fra Naturstyrelsens opdatering af §
3-beskyttede naturområder - pilotregistreringen
2011. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center
for Miljø og Energi, 56 s. - Teknisk rapport fra
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 10.
http://www.dmu.dk/Pub/TR10.pdf.
6.2
Naturen i landbrugslandet
Naturstyrelsen. 2014. Småbiotoper. Tilgængelig på
internettet: URL <http://nst.dk/76624>.
6.3
Naturen i skoven
Aarhus Universitet. 2013. Den danske rødliste. Til-
gængelig på internettet: URL
<http://bios.au.dk/videnudveksling/
til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/
redlistframe/>.
Det Grønne Kontaktudvalg. 2010. Danmarks natur
2010 – om tabet af biologisk mangfoldighed.
Det Grønne Kontaktudvalg. 2012. Danmarks natur
frem mod 2020. Om at stoppe tabet af biologisk
mangforldighed.
6.6
Kvælstofnedfald fra luften
Johannsen, V. K., Dippel, T. M. , Møller, P. F., Heilmann-
Clausen, J., Ejrnæs, R., Larsen, J. B., Raulund-
Rasmussen, K., Rojas, S. K., Jørgensen, B. B.,
Riis-Nielsen, T., Bruun, H. H. K., Thomsen, P. F.,
Eskildsen, A., Fredshavn, J., Kjær, E. D., Nord-
Larsen, T., Caspersen, O. H. & Hansen, G. K. 2013.
Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de
danske skove 1992-2012.
Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T.,
Suadicani, K. & Jørgensen, B. B. 2013. Skove og
plantager 2012. Skov & Landskab.
Møller, P. F. 2010. Naturen i Danmark – Skovene.
Gyldendal.
Naturstyrelsen. 2013. Skove i ugunstig tilstand. Til-
gængelig på internettet: URL <http://nst.dk/
nyheder/2013/dec/skoveiugunstigtilstand/>.
6.4
Natur i søer og vandløb
Ellermann, T., Andersen, H. V., Bossi, R., Christensen,
J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels,
C. 2013. Atmosfærisk deposition 2012. NOVANA.
Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for
Miljø og Energi. 85 s. – Videnskabelig rapport fra
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 73.
http://dce2.au.dk/pub/SR73.pdf.
Miljøministeriet. 2014. Luftforureningens effekter på
natur og miljø. Tilgængelig på internettet: URL
<http://mst.dk/virksomhed-myndighed/luft/
hvad-er-luftforurening/
luftforureningens-effekter-paa-natur-og-miljoe/>.
Det Grønne Kontaktudvalg. 2012. Danmarks natur
frem mod 2020. Om at stoppe tabet af biologisk
mangforldighed.
Natur og Miljø 2014
235
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
6.7
case 1: Natur i byerne – byens
grønne områder
Naturstyrelsen. 2014. Nye arter. Tilgængelig på inter-
nettet: URL <http://nst.dk/naturbeskyttelse/
invasive-arter/invasive-arter-i-danmark/nye-arter/>.
6.9
case 3: Den vejledende registrering af
§ 3-natur opdateres
Hald, A. B. 2011. Naturkvalitetsanalyser i bynaturen.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universi-
tet. 89 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 829.
http://www.dmu.dk/Pub/FR829.pdf.
Naturstyrelsen. 2010. Mere natur i byen. Tilgængelig
på internettet: URL <http://nst.dk/nyheder/2010/
apr/mere-natur-i-byen/>.
6.8
case 2: Nye arter – udsatte og
genindvandrede
LBK nr. 951 af 3. juli 2013. Bekendtgørelse af lov om
naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven).
Naturstyrelsen. 2014. Beskyttede naturtyper - § 3.
Tilgængelig på internettet: URL
<http://nst.dk/naturbeskyttelse/
national-naturbeskyttelse/beskyttede-naturtyper-3/>.
Danmarks Naturfredsningsforening. 2014. Fakta om
ulven. Tilgængelig på internettet: URL
<http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=20719>.
236
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
7
7.1
Naturressourcer
Havets ressourcer
7.4
Mineralske råstoffer
Naturstyrelsen. 2014. Råstoffer. Tilgængelig på
internettet: URL <http://nst.dk/vandmiljoe/havet/
raastoffer/>.
7.5
Forbrug af ressourcer
ICES. 2014. Latest advice. Tilgængelig på internettet:
URL <http://www.ices.dk/community/
advisory-process/Pages/Latest-Advice.aspx>.
Naturstyrelsen. 2012. Danmarks Havstrategi. Socio-
økonomisk analyse - sammenfatning.
7.2
Skovens ressourcer
Danmarks Statistik. 2013. Materialeforbrug og mil-
jøskatter stiger efter krisen. NYT fra Danmarks
Statistik nr. 519.
Det Europæiske Miljøagentur. 2010. Europas miljø - til-
stand og fremtidsudsigter 2010: Synteserapport.
European Environment Agency. 2012. Environmen-
tal indicator report 2012 - ecosystem resilience
and resource efficiency in a green economy in
Europe.
7.6
case: Danmarks økologiske fodaftryk
Naturstyrelsen. 2014. Skovbrug. Tilgængelig på
internettet: URL <http://nst.dk/naturbeskyttelse/
skovbrug/>.
7.3
energiressourcer og energiforbrug
Danmarks Statistik. 2014. Seneste nyt om energi. Til-
gængelig på internettet: URL <http://www.dst.dk/
da/Statistik/emner/energi.aspx>.
Energistyrelsen. 2013. Danske nøgletal. Tilgængelig
på internettet: URL <http://www.ens.dk/info/
tal-kort/statistik-nogletal/nogletal/danske-nogletal>.
Dittrich, M., Giljum, S., Lutter, S. & Polzin, C. 2012.
Green economies around the world? Implicati-
ons of resource use for development and the
environment. SERI.
Natur og Miljø 2014
237
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
8
8.1
Miljø og sundhed
Kemiske stoffer
Miljøstyrelsen. 2010. Evaluering af vejstøjstrategien,
hovedrapport. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
nr. 1, 2010.
Transportministeriet. 2009. Aftalen om en grøn
transportpolitik.
WHO. 2011. Night noise guidelines.
WHO & JRC. 2011. Burden of disease from environ-
mental noise - quantification of healthy life years
lost in Europe.
8.4
infektionssygdomme
Center for Hormonforstyrrende Stoffer. 2014. Til-
gængelig på internettet: URL
<http://www.cend.dk/index.htm>.
Videncenter for Allergi. 2013. Overvågning af allergi
i befolkningen. Tilgængelig på internettet: URL
<http://www.videncenterforallergi.dk/
allergi-i-befolkningen.html>.
8.2
Udendørs luftforurening og sundhed
Københavns Kommune. 2013. Ny rapport om luft-
forurening i København. Tilgængelig på internet-
tet: URL <http://www.kk.dk/da/om-kommunen/
nyhedsliste/2013/2-kvartal/tmf-luftforurening>.
Miljøstyrelsen. 2014. Nyt om luft. Tilgængelig på
internettet: URL <http://www.mst.dk/
Virksomhed_og_myndighed/Luft/>.
8.3
ekstern støj og helbredseffekter
Naturstyrelsen. 2012. Kvaliteten af det danske drik-
kevand 2005-2007. Tilgængelig på internettet:
URL <http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/
Aarstal/2009/kvalitet_drikkevand_05_07.htm>.
Statens Serum Institut. 2013. Tema om fødevarebår-
ne sygdomme. Tilgængelig på internettet: URL
<http://www.ssi.dk/Aktuelt/Temaer/
Generelle%20temaer/
Foedevarebaarne%20sygdomme%20generelt.aspx>.
8.5
Nye udfordringer i forhold til
udsættelse for kemikalier
Babisch, W. 2008. Road traffic noise and cardiova-
scular risk. Noise & Health 10 (38): 27-33.
Banedanmark. 2009. Miljøet på skinner. Banedan-
marks miljøstrategi 2009-2014.
Banedanmark. 2013. Banedanmarks støjhandlings-
plan august 2013.
Banedanmark. 2013. Banedanmarks støjprojektet
1986-2012 - Afslutningsrapport.
European Environment Agency. 2010. Good
practice guide on noise exposure and potential
health effects. Technical report no. 11, 2010.
European Environment Agency. 2013. Environment
and human health. Joint EEA-JRC report. Techni-
cal report no. 5, 2013.
Vorkamp, K. & Rigét, F. F. 2013. Nye kontaminanter
med relevans for det grønlandske miljø. Aarhus
Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi, 112 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi nr. 19.
http://www.dmu.dk/Pub/TR19.pdf.
8.6
Friluftsliv
Friluftsrådet. 2014. Tilgængelig på internettet:
URL <http://www.friluftsraadet.dk/>.
Naturstyrelsen. 2014. Ud i naturen. Tilgængelig på
internettet: URL <http://udinaturen.dk/>.
238
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
8.7
case 1: Pcb i bygninger
8.8
case 2: Virkemidler i forhold til
støjbekæmpelse
PCB-guiden. 2014. Det bør du vide om PCB. Tilgæn-
gelig på internettet: URL <http://pcb-guiden.dk/
forside/0/2>.
Vejdirektoratet. 2012. Støjbekæmpelse. Tilgængelig
på internettet: URL <http://www.vejdirektoratet.dk/
DA/viden_og_data/temaer/stoej/stojbekaempelse/
Sider/default.aspx#.VJFVYyuG_GU>.
Natur og Miljø 2014
239
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
9
9.1
Produktion, forbrug og affald
grøn produktion
9.5
Affaldshåndtering
Europa.eu. 2014. Resuméer af EU-lovgivningen.
Tilgængelig på internettet: URL
<http://europa.eu/legislation_summaries/
environment/waste_management/index_da.htm>.
LBK nr. 1309 af 18. december 2012. Bekendtgørelse
om affald.
Miljøstyrelsen. 2014. Nyt of affald. Tilgængelig på
internettet: URL <http://mst.dk/
virksomhed-myndighed/affald/>.
9.6
Transportforbruget
DAMVAD. 2013. Produktivitet i grønne virksomheder.
Danish Energy Agency. 2012. Energy efficiency po-
licies and measures in Denmark. Monitoring of
energy efficiency in EU 27, Denmark (ODYSSEE-
MURE).
Energistyrelsen. 2012. Grøn produktion i Danmark
- og dens betydning for dansk økonomi. Klima-,
Energi- og Bygningsministeriet, Erhvervs- og
Vækstministeriet og Miljøministeriet.
9.2
Forbrugets samlede påvirkning
Miljøstyrelsen. 2014. Affald skal afhændes rigtigt.
Tilgængelig på internettet: URL
<http://www.mst.dk/Borger/affald/>.
9.3
elektronisk udstyr i hjemmet
Danmarks Statistik. 2014. Seneste nyt om transport.
Tilgængelig på internettet: URL <http://www.dst.dk/
da/Statistik/emner/transport.aspx>.
Europa Kommissionen. 2012. Global resources use
and pollution. Volume 1. Production, consump-
tion and trade (1995-2008). JRC scientific and
policy reports.
9.7
case 1: Offentlige grønne indkøb
DAKOFA. 2014. Mængden af WEEE og batterier der
indsamles i kommunerne falder. Tilgængelig
på internettet: URL <https://www.dakofa.dk/
element/maengden-af-weee-og-batterier-der-
indsamles-i-kommunerne-falder/>.
Europa Kommissionen. 2012. Affald som ressource.
LBK nr. 130 af 6. februar 2014. Bekendtgørelse om at
bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsæt-
ning samt håndtering af affald af elektrisk og
elektronisk udstyr.
9.4
Affaldsmængder og
affaldssammensætning
Miljøstyrelsen. 2014. EU’s indsats for grønne offent-
lige indkøb. Tilgængelig på internettet: URL
<http://mst.dk/virksomhed-myndighed/
groen-strategi/groenne-indkoeb/
eus-indsats-for-groenne-offentlige-indkoeb/>.
Miljøministeriet. 2014. Forum for bæredygtige ind-
køb - et initiativ under miljøministeriet. Tilgænge-
lig på internettet: URL
<http://www.ansvarligeindkob.dk/>.
9.8
case 2: Miljømærker
LBK nr. 1309 af 18. december 2012. Bekendtgørelse
om affald.
Miljøstyrelsen. 2014. Nyt of affald. Tilgængelig på
internettet: URL <http://mst.dk/
virksomhed-myndighed/affald/>.
Forbrug.dk. 2014. Mærkningsguiden. Tilgængelig på
internettet: URL <http://www.forbrug.dk/
Maerkningsguide/~/
link.aspx?_id=D738BF17E27B42319D6A7A85622
2678A&_z=z>.
240
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
Miljøstyrelsen. 2014. Miljømærkerne Blomsten og
Svanen. Tilgængelig på internettet: URL
<http://mst.dk/71679>.
9.9
case 3: grønne forretningsmodeller
Erhvervsstyrelsen. 2013. Grøn industrisymbiose.
Tilgængelig på internettet: URL
<http://groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk/
gronindustrisymbiose>.
Tænketank om bæredygtigt forbrug og grønne
forretningsmodeller. 2013. Veje til en bæredygtig
fremtid.
Bisgaard, T., Høgenhaven, C., Henriksen, K. & Bjerre
M. 2012. Short guide to green business model
innovation. Nordic Innovation.
Natur og Miljø 2014
241
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
10
10.1
Tværgående miljøpolitiske temaer
Omfang af offentlig miljøindsats
10.3
Miljøbevidsthed
Miljøstyrelsen. 2011. Svag stigning i danskernes miljø-
bekymring. Tilgængelig på internettet: URL
<http://mst.dk/service/miljoenyt/artikelarkiv/2011/
apr/svag-stigning-i-danskernes-miljoebekymring/>.
10.4
Danmark i international sammenligning
Miljøministeriet. 2014. Ecoinnovation. Tilgængelig på
internettet: URL <http://ecoinnovation.dk/>.
10.2
Danmark på den internationale
miljøscene
EU2012.dk. 2012. Europa i arbejde - Resultaterne af
det danske EU-formandskab. Tilgængelig på
internettet: URL <http://eu2012.dk/da/NewsList/
Juni/Uge-26/The-Presidencys-achievements>.
UN. 2009. Copenhagen Accord. Tilgængelig på
internettet: URL <http://unfccc.int/meetings/
copenhagen_dec_2009/items/5262.php>.
SSF. 2014. Data for the SSI index. Tilgængelig på in-
ternettet: URL <http://www.ssfindex.com/data/>.
10.5
cases: Samfundsmæssig gevinst
fra miljøindsatser
Miljøstyrelsen. 2013. Miljøminister: Det nytter at følge
miljøråd. Tilgængelig på internettet: URL
<http://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2013/
apr/miljoeminister-det-nytter-at-foelge-miljoeraad/>.
242
Natur og Miljø 2014
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 250: Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten og Grøn Velfærdspolitik – Natur og Miljøpolitisk redegørelse 2014, fra miljøministeren
1518852_0250.png
Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten
Tilstanden for Danmarks natur og miljø ændres i takt med
en lang række faktorer – naturlige som menneskeskabte.
Opdateret viden om natur- og miljøtilstanden, herunder
sammenhængen med de faktorer, der påvirker udviklin-
gen, og med hvilken hastighed det forgår, danner grundlag
for en faglig solid forvaltning. På et mere overordnet niveau
danner den grundlag for den danske miljøpolitik.
I Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten har vi som
mål at give en samlet, bredt dækkende og faktuel analyse
af Danmarks natur- og miljøtilstand. Rapporten er skrevet
for den almene læser, og vi håber, at den både kan bruges
af den interesserede borger og anvendes i undervisningen
rundt om i folkeskoler, på ungdomsuddannelser m.v.
Miljøtilstandsrapporten er en uafhængig
og bagudrettet
rapport, der beskriver udviklingen i den danske natur- og
miljøtilstand siden 2009, hvor den sidste rapport blev
udgivet. Rapporten er udarbejdet af COWI og er baseret på
en lang række datasæt, herunder videnskabeligt baserede
overvågnings- og dataindsamlingsprogrammer ledet af
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Uni-
versitet. En styregruppe bestående af repræsentanter fra
Energistyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Geodata-
styrelsen, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, NaturErhvervsty-
relsen og Naturstyrelsen har bistået COWI i udarbejdelsen
af rapporten.
Rapporten er opdelt i følgende 10 faglige temaer:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Arealer
Luft
Vand
Hav
Klimaforandringer
Natur og biodiversitet
Naturressourcer
Miljø og sundhed
Produktion, forbrug og affald
Miljøpolitik