PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 25
Offentligt

Naturplan

Danmark

Vores fælles natur

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Vores fælles natur,

side 3

1. Regeringens vision for vores fælles natur,

side 5

2. Et grønt danmarkskort giver klar retning for naturen,

side 9

3. Det gør vi for vores natur,

side 14

Mere plads og bedre sammenhæng,

side 17

Styrket indsats for vilde dyr og planter,

side 33

Bedre muligheder for fællesskab gennem naturoplevelser og friluftsliv,

side 41

4. Naturpolitik - også en international opgave,

side 41

5. Opfølgning og udmøntning af indsatserne,

side 53

6. Status for den danske natur,

side 57

Bilag 1: Delmål i EU’s biodiversitetsstrategi,

side 60

Bilag 2: Aichi-målene,

side 62

Bilag 3: Naturplan danmarks bidrag til de seks mål i EU’s biodiversitetsstrategi

og de 20 globale aichi-mål,

side 64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Vores fælles natur

I Danmark kommer vi næsten alle i naturen dagligt.

På vej til skole og arbejde cykler nogen gennem

Amager Fælleds vidder, der gemmer havtorn og

knopsvaner. Andre løber en tur i istidslandskabet

omkring Mols eller går en tur med familien i den

gamle bøgeskov ved Vejle Fjord. Det giver os en dyb

følelse af at høre til. Det er vores natur, og den er

formet gennem generationer.

Vores natur er afgørende for vores livskvalitet og

udfoldelsesmuligheder. Naturen giver os rent

drikkevand, ren luft, et bedre klima og forebygger

mod oversvømmelser. Havet og jorden er grundlag

for gode og sunde fødevarer. Og vi holder af at kunne

se og følge med i naturen; vi betaler gerne mere for

en bolig, hvis den ligger tæt på skoven eller har

udsigt over vandet.

Naturen er også rammen om mange af de fælles-

skaber, der binder os sammen: Spejderne, lystfiskerne,

jægerne, idrætsklubberne, vandrelaugene, osv.

Samtidigt er naturen et af vores vigtigste trækplastre

for turister og friluftsliv – og dét skaber tusindvis af

arbejdspladser.

Derfor er naturen værdifuld. Så vi må ikke tage

den for givet. Vi skal aktivt passe på den. Derfor har

regeringen en vision om en rigere, mere sammen-

hængende og mere mangfoldig natur i 2050.

Med Naturplan Danmark – Vores fælles natur har

Danmark for første gang en samlet og ambitiøs natur-

politik med konkrete indsatser, der skaber mere og

bedre natur – også i havet.

De seneste årtiers indsats for naturen viser heldigvis

resultater, selvom det tager lang tid. Fx har gen-

slyngningen af Skjern Å givet vildlaksen adgang til

nye gydebanker, og en lang række eng- og vandfugle

har fået nye yngleområder og steder at finde føde.

Og for nogle naturtyper og arter er der positive

tendenser at spore, eksempelvis for vandløb, de fleste

rovfugle og odderen.

Men for andre af vores naturområder går det fortsat

dårligt eller ligefrem værre – også for mange af de

vilde dyr og planter, som lever der. En af de største

udfordringer for naturen i Danmark er, at de enkelte

naturområder er små og ikke hænger tilstrækkeligt

sammen. Det vil regeringen med denne plan rette

op på.

Naturplan Danmark - Vores fælles natur er

regeringens invitation til alle danskere – til dig og

din nabo, til kommuner, virksomheder, landbruget,

organisationer, fonde og borgere – til at tage del i

arbejdet for naturen. Naturen er så elementært vigtig

for vores tilværelse, at vi skal finde løsninger sammen.

Naturen er en vigtig ramme om vores fællesskab, og

den er vores fælles ansvar – vores fælles natur.

Regeringen, oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

1. Regeringens vision

for vores fælles natur

Vision

I 2050 er Danmark et grønnere land med en mere mangfoldig natur, hvor særligt

den internationalt beskyttede natur, de større skove, nationalparkerne og de vigtigste

levesteder for truede arter – også i havet – er bundet tættere sammen.

Med denne vision angiver regeringen en natur-

politisk retning frem mod 2050. Naturen skal bindes

sammen på tværs af landet, så der skabes forbindelser

mellem byernes parker, de grønne områder uden for

byerne, enge og overdrev, de levende hegn, de åbne

heder, naturen i skovene, kysterne og havet. Det vil

gavne naturen og give mulighed for flere og større

fælles naturoplevelser.

Naturplan Danmark - Vores fælles natur indeholder

tre indsatsområder:

•

Mere plads og mere sammenhæng i naturen:

Der skabes større og bedre naturområder, der hænger

bedre sammen, så vilde dyr og planter i højere grad

kan at sprede sig.

•

Styrket indsats for vilde planter og dyr:

Regeringen

iværksætter målrettede initiativer for truede og

sjældne arter, men også for at styrke naturens mang-

foldighed generelt.

•

Bedre muligheder for fællesskab gennem

naturoplevelser og friluftsliv:

De fleste danskere

besøger naturen – ofte sammen med andre. Det skal

vi skabe flere og bedre muligheder for – bl.a. gennem

lokale partnerskaber.

Med konkrete indsatser på hvert område vil

regeringen skabe en rigere natur, hvor naturområder,

vilde dyr og planter trives – både i skovene, i det åbne

land, på havet og i vores søer og vandløb. Det skal

blandt andet ske ved at skabe store, sammenhængende

og mere robuste naturområder. For i naturens verden

er der sammenhæng mellem naturrigdom og

mængden af sammenhængende natur.

De konkrete indsatser er udtryk for en fokuseret

naturpolitik, der beskytter naturen, hvor den har

mest brug for det, og lægger vægt på at udnytte

synergi til grundvandsbeskyttelse, reduktion af

drivhusgasudledningen og et renere vandmiljø.

Med de nye naturpolitiske indsatser følger regeringen

op på sit regeringsgrundlag. Heri fremgår det bl.a.,

at regeringen vil sikre, at naturens mangfoldighed,

variation og skønhed bevares og udvikles bæredygtig

og til gavn for velfærden og menneskers trivsel i

Danmark.

Naturplan Danmark - Vores fælles natur tager også

afsæt i naturanbefalingerne fra Natur- og Landbrugs-

kommissionen om bedre og mere varige løsninger for

at styrke naturen, forbedre den biologiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Naturplan Danmark - Vores fælles natur er Danmarks

biodiversitetsstrategi, der følger op på FN’s og EU’s

mål for biodiversitet i 2020.

mangfoldighed og beskytte de truede arter. Natur-

og Landbrugskommissionen konkluderede, at det

først og fremmest er den eksisterende natur, der skal

beskyttes og forbedres, men at der også skal skabes

mere ny natur og en bedre sammenhæng mellem

naturområderne. I naturindsatsen skal vi desuden

både have fokus på den sjældne, truede natur og på

den mere almindelige natur, for begge dele er vigtige.

Samtidig har regeringen været med til at stifte

Den Danske Naturfond, der er nyskabende i dansk

naturpolitik. Fonden vil fremover kunne bidrage til

at øge Danmarks naturareal og få flere naturarealer

at hænge bedre sammen til gavn for dyr, planter og

danskernes naturoplevelser. Fonden er etableret i

et samarbejde mellem staten, Aage V. Jensens

Naturfond og VILLUM FONDEN.

Naturplan Danmark – Vores fælles natur er Danmarks

biodiversitetsstrategi, der følger op på FN’s og EU’s

mål for biodiversitet i 2020. Regeringen vil arbejde for,

at tilbagegangen i naturens mangfoldighed standses

inden 2020.

VI ER FÆLLES OM INDSATSEN

Naturpolitikken skal virkeliggøres af borgere,

kommuner, staten, organisationer, landmænd,

skovejere osv. gennem dialog og naturindsatser,

der giver mening lokalt. Det er vores fælles natur,

og vi har alle et ansvar for den.

Kommunerne har den viden, der er afgørende for

at lave en god naturplanlægning, og i kommunerne

kan man lave en målrettet naturforvaltning.

Organisationerne ved meget om, hvor i naturen vores

naturperler er. Men også andre yder vigtige bidrag – fx

sommerhusejeren, der lader græsset gro, landmanden,

der dyrker hø på sin eng, storbymennesket, der deltager

i kogræsningslauget, læreren, der tager klassen med

ud i naturen, jægeren, der planter et stykke skov og

lystfiskeren, der udlægger en gydebanke.

En stærk naturpolitik skal forenes med erhvervs-

udvikling og vækst. Derfor er balance mellem

naturpolitikken og hensynet til landbrugets fortsatte

produktionsmuligheder vigtig. Naturindsatsen på

private arealer er baseret på frivillighed – fx ved

omlægning til økologi og ved naturpleje, hvor

landmanden spiller en vigtig rolle, fordi mange

arealer skal afgræsses for at bevare deres natur-

værdi. Her beror de gode resultater på, at der

findes opbakning fra både landmændene og

lokalbefolkningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

De gode resultater beror på, at der

findes opbakning fra både landmændene

og lokalbefolkningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

2. Et Grønt Danmarks-

kort giver klar retning

for naturen

Med en langsigtet vision for vores fælles natur,

tre fokuserede indsatsområder og en række nye

indsatser sætter regeringen en klar retning for

naturpolitikken fremover.

Et nyt Grønt Danmarkskort skal være både den

strategiske ramme for naturpolitikken og et konkret

kort. Som strategisk ramme skal Grønt Danmarkskort

bidrage til, at igangværende og nye indsatser målrettes

netop de områder, hvor de har størst effekt. Som kort-

grundlag skal Grønt Danmarkskort vise, hvor den

eksisterende værdifulde natur er og hvor ny natur,

der kan skabe sammenhæng mellem eksisterende

naturområder, kan ligge – på samme måde som vi har

et kort over tognettet og vejene mellem vores byer.

Grønt Danmarkskort skal med andre ord udgøre

grundlaget for at udvikle eksisterende naturområder

og bevare den nuværende biodiversitet ved at priori-

tere placeringen af ny natur. På den måde får Danmark

for første gang en konkret og samlet plan for den

danske natur.

Med en gradvis realisering af den nye natur i Grønt

Danmarkskort sikrer vi, at vores mest værdifulde

naturområder ikke forbliver isolerede øer, men efter-

hånden bliver forbundet, så vilde dyr og planter kan

sprede sig. Det er med til at sikre sunde bestande og

overlevelse.

Grønt Danmarkskort vil give et samlet overblik over

både den eksisterende og den potentielt nye natur, så

alle kan bidrage til en fokuseret naturindsats: Staten,

kommuner, landmænd, organisationer, fonde og alle

andre kan benytte kortet ved planlægning af ny

natur og dermed sikre maksimal nytte af indsatsen.

Kortet er altså et slags grønt kompas, som samler de

eksisterende indsatser og peger fremad i en fælles

retning. Den retning har vi ikke i dag.

Med Grønt Danmarkskort følger regeringen også op

på EU’s mål om at standse tabet af biodiversitet i 2020.

Ved etablering af ny natur udnyttes også synergi-

effekter – fx mindre udledning af drivhusgasser,

renere vandmiljø, CO

-lagring i jorden, bedre rekreative

muligheder og bedre forhold til oplagring af vand ved

ekstremregn.

Hvilken natur skal vi beskytte og udvikle

i et Grønt Danmarkskort?

Den eksisterende værdifulde natur indgår i Grønt

Danmarkskort, og Natura 2000-områderne vil blive

rygraden i kortet. Hvilke øvrige naturområder, der

skal indgå i Grønt Danmarkskort, vil bero på en

vurdering i den kommunale planlægning: de fredede

områder, natur- og vildtreservater, klitfredede arealer,

større skove og beskyttede naturområder. Det vil også

være oplagt, at nationalparkerne fremgår af kortet.

Hvordan bliver Grønt Danmarkskort til virkelighed?

I Danmark har vi en lang og god tradition for lokale

løsninger. Den tradition skal Grønt Danmarkskort

bygge videre på. Kommunerne får derfor opgaven

med at udpege Grønt Danmarkskort. Kommunernes

lokalkendskab sikrer, at naturindsatserne fortsat

sker der, hvor den værdifulde natur er, og hvor der

er opbakning lokalt.

Kommunernes udpegning af Grønt Danmarkskort skal

ske på baggrund af et fælles kortgrundlag og fælles

kriterier. Grønt Danmarkskort skal første gang være

udpeget i kommuneplanerne i 2017. Derefter videre-

udvikles og realiseres det gradvist frem mod 2050.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Et Grønt Danmarkskort skal sikre, at vores mest

værdifulde naturområder bliver bundet sammen,

så vilde dyr og planter kan sprede sig.

Når alle kommuner har lagt brikkerne i deres del

af Grønt Danmarkskort, begynder den gradvise

realisering af ny natur og naturpleje gennem fx

frivillige virkemidler, hvor lodsejere inviteres med.

Grønt Danmarkskort medfører ikke, at lodsejere får

pligt til at etablere natur eller iværksætte naturpleje

inden for kortet. En udpegning på kortet medfører

således ikke ny regulering, der stiller erhvervsinteresser

i arealanvendelsen ringere og vil derfor heller ikke

gøre det vanskeligere at udvide husdyrproduktionen.

Forsvarsministeriets arealer indeholder store natur-

værdier og vil indgå i udmøntningen af Naturplan

Danmark under hensyntagen til, at der fortsat kan

gennemføres militære uddannelses- og øvelses-

aktiviteter på arealerne.

REGERINGEN VIL

• give kommunerne til opgave at udpege et Grønt

Danmarkskort i de kommende kommuneplaner i

2017.

• stille et nyt samlet kortgrundlag – et digitalt

naturkort – til rådighed for kommunernes arbejde

med at udpege Grønt Danmarkskort. Det digitale kort

vil bl.a. indeholde et nyt kortlag over biodiversitet,

som viser de vigtigste levesteder for truede og

sårbare plante- og dyrearter – også uden for Natura

2000-områderne.

• afsætte 20 mio. kr. til eksempelprojekter, der vil

starte på at realisere Grønt Danmarkskort i

samarbejde med blandt andet kommuner, fonde, mv.

• målrette statens egne indsatser på baggrund af

Grønt Danmarkskort. Størstedelen af Miljøministeriets

arealer er omfattet af national eller international

naturbeskyttelse og bliver dermed en del af rygraden

i Grønt Danmarkskort.

GRØNT DANMARKSKORT VIL BIDRAGE TIL:

Bedre natur og mere plads til vilde dyr og planter:

Vores værdifulde naturområder skal ikke være små,

isolerede øer. Mere sammenhæng i naturen vil gøre

naturområderne mere robuste og bidrage til at standse

tabet af biodiversitet.

Grøn og omkostningseffektiv klimatilpasning:

Bedre

og mere robuste naturområder og mere sammenhæng

i naturen er en af de mest effektive og omkostnings-

effektive måder at sikre dyr og planter bedre muligheder

for at tilpasse sig ved klimaforandringer. Det er langt

mere omkostningseffektivt at udnytte naturens evne

til at håndtere negative følger af klimaændringer end at

investere i tekniske løsninger som fx større kloakker og

dæmninger. Samtidig bidrager mange naturtyper til at

mindske udledningen af drivhusgasser.

En perlerække af naturoplevelser:

Når vi beskytter

vores natur, skal det også gavne befolkningens friluftsliv

og mulighed for at dyrke motion. Natur uden for vinduet

tiltrækker både mennesker og virksomheder.

Opfyldelse af internationale forpligtelser:

Bedre og

mere sammenhængende natur vil bidrage til at standse

tilbagegangen i biodiversitet og til, at Danmark følger op

på EU’s og FN’s biodiversitetsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

KORT OM KORT

Grønt Danmarkskort

bliver den konkrete masterplan for naturen. Det kommer til at vise både den eksisterende natur, og

hvor kommunerne har planlagt for ny natur, der binder eksisterende natur sammen. Grønt Danmarkskort vil gradvist blive

realiseret gennem bl.a. mere målrettet naturpleje, etablering af nye vådområder, mere skovrejsning, naturgenopretning,

nye nationalparker og restaurering af vandløb.

Naturkortet

er en digital kortsamling med forskellige kortlag. Naturkortet indeholder en række eksisterende kort - blandt

andet Naturstyrelsens kortlægning af eksisterende naturområder, NaturErhvervstyrelsens High Nature Value-kort og et

kort over kulstofrige lavbundsarealer. Med Naturkortet i hånden kan kommunerne planlægge for et Grønt Danmarkskort.

Biodiversitetskortet

er et nyt kortlag, der giver detaljeret viden om, hvor Danmarks såkaldte rødlistede arter og andre truede

dyre- og plantearter lever. Det viser også, hvor områder med den højeste naturkvalitet findes. Biodiversitetskortet er ét af

kort-lagene i Naturkortet.

OMRÅDER I GRØNT DANMARKSKORT

Den særlige, internationalt beskyttede natur – Natura 2000-områderne – og øvrige eksisterende værdifulde

naturområder bliver de centrale områder i Grønt Danmarkskort. Herudover kan fx nye fredninger og danske

naturparker indgå.

Nye fredninger skal skabe store sammenhængende naturområder

Eksisterende og nye fredede områder skal indgå i Grønt Danmarkskort. Regeringen lægger vægt på, at frednings-

arbejdet fortsætter og fokuseres. Handlingsplanen for fredninger (november 2013), der er udarbejdet af Naturstyrelsen,

Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening, udstikker en fælles retning for den for den fortsatte

fredningsindsats. Et hovedformål er at skabe større, sammenhængende naturområder – fx ved at frede mindre arealer.

Et andet formål er at frede Danmarks vigtige naturperler. Konkret arbejder Miljøministeriet på at frede Himmelbjerget

og Dyrehaven, som er nogle af statens største naturattraktioner. Dermed kan sådanne nationale naturikoner opnå en

større grad af beskyttelse end i dag.

Danske naturparker skal på Grønt Danmarkskort

Naturparker, der er områder med natur af særlig regional eller lokal betydning og gode rekreative friluftsmuligheder,

kan i vidt omfang bidrage til Grønt Danmarkskort. Kommunerne kan derfor lade naturparkerne – på linje med en række

øvrige værdifulde naturområder – indgå i udpegningen af Grønt Danmarkskort. Friluftsrådet har udviklet en mærknings-

ordning for Danske Naturparker. Områder med natur af særlig regional eller lokal betydning og gode rekreative

friluftsmuligheder kan efter kommunernes ansøgning opnå status som naturpark.

Naturparkerne skal sætte fokus på kommunernes naturperler og bidrage til en koordineret planlægning og udvikling,

der tager hensyn til at forbedre naturkvaliteten og de rekreative behov. Lokalt medejerskab er derfor afgørende.

Naturparkerne er forankret i kommunerne som en del af kommuneplanen eller som tillæg hertil. En naturpark vil ikke

medføre lovgivning, som kan medføre nye restriktioner eller begrænsninger for lodsejere og beboere. Eventuelle tiltag

på private jorde vil kun ske på baggrund af frivillige aftaler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

INDSATSOMRÅDE: MERE OG BEDRE

SAMMENHÆNGENDE NATUR

Frem mod 2020 forventes ca. 25.000 hektar ny natur

etableret.

De nye naturarealer vil bidrage til bedre sammen-

hængende natur, reduktion i udledningen af drivhus-

gasser, forebyggelse af konsekvenser af klimafor-

andringer og bedre rekreative muligheder for alle.

De nye arealer finansieres af såvel nationale som EU’s

finansieringskilder – navnlig Den Danske Naturfond

og Landdistriktsprogrammet for 2014-2020. Effekterne

af indsatsområdet er baseret på en foreløbig, over-

ordnet fordeling af Landdistriktsprogrammets midler

i 2016-2020 og afventer fastlæggelse af indsatserne

i de næste vand- og naturplaner.

Forventede effekter af indsatsområdet:

• Ca. 8.000 hektar vådområder skal reducere ud-

ledning af kvælstof og fosfor til vores vandmiljø.

Det bidrager til bedre forhold for vilde planter og dyr

både i vandmiljøet og på de tilstødende arealer.

• Ca. 4.500 hektar kulstofrige lavbundsjorde udtages

fra almindelig landbrugsdrift for at øge biodiversitet,

reducere udledningen af drivhusgasser og kvælstof-

udvaskning. Udtagningen bidrager til opfyldelsen af

Danmarks EU-forpligtelser på natur- og miljøområdet

og den nationale målsætning om, at udledningen af

drivhusgasser skal reduceres med 40 pct. i 2020 i

forhold til 1990

• Mere robust og sammenhængende natur på ca.

1.300 hektar af de internationalt beskyttede naturom-

råder (Natura 2000-områder) til gavn for en lang

række både truede og almindelige plante og dyrearter

• Ca. 3. 400 hektar nye skove – både statslige skove

og private skove med tilskud

• Ca. 5000 ha ny natur gennem Den Danske Naturfond

• Ca. 1.500 hektar ny natur gennem grønne klima-

tilpasningsprojekter. Mulighederne for, at fx spilde-

vandsselskaber kan integrere rekreative og natur-

hensyn i konkrete klimaprojekter, er væsentligt

forbedret med ny lovgivning

• Ca. 600 ha ny natur gennem nye EU LIFE-projekter,

der skal skabe mere og bedre sammenhængende natur

og sikre synergieffekter med blandt andet vand- og

klimaindsatsen

• Ca. 1000 hektar ny natur og et bedre vandmiljø, som

følge af vandløbsrestaureringsprojekter

INDSATSOMRÅDE: STYRKET INDSATS

FOR VILDE DYR OG PLANTER

En varieret og mangfoldig natur kan bidrage til at

standse tabet af biodiversitet og forringelse af planter

og dyrs levesteder. Tilbagegangen i biodiversitet skal

standses inden 2020.

Effekterne af indsatsområdet er baseret på en

foreløbig, overordnet fordeling af Landdistriktspro-

grammets midler og afventer fastlæggelse af

indsatserne i de næste vand- og naturplaner.

Forventede effekter af indsatsområdet:

• Naturværdien sikres og øges på ca. 125.000 hektar

– bl.a. gennem nyt forbud mod at sprede gødning og

anvende sprøjtemidler på ca. ca. 35.000 hektar enge,

strandenge, heder, overdrev og øvrige beskyttede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

naturtyper efter naturbeskyttelseslovens § 3. Des-

uden forventes iværksat pleje af ca. 90.000 hektar

lysåben natur i Natura 2000-områder

• Bidrag til, at der ikke sker tilbagegang i de inter-

nationalt beskyttede Natura 2000-områder både

på landjorden og i havet. Derudover fortsat fokus

på fredning af naturperler og oprettelse af nye

nationalparker

• God tilstand i 1.600 – 2.200 km vandløb for at

forbedre levevilkårene for vilde dyre- og planterarter

i søer, vandløb og kystnære områder

• Biodiversiteten i havet og indre farvande øges

ved beskyttelse af eksisterende stenrev og boblerev

og genopretning af et nyt stenrev. Derved sikres

vækstbetingelser og levesteder for truede arters

overlevelse i det marine miljø

• Naturværdien skal øges på ca. 7.000 hektar i de

danske skove - primært skovene i Natura 2000-

områderne. Det skal bl.a. ske gennem naturvenlig

skovdrift med hjemmehørende arter, græsningsskov,

mere dødt ved og bevaring af gamle træer, bekæmp-

else af invasive arter og fremme af arter omfattet af

habitatdirektivet

• Flere gamle træer og mere dødt ved i statens skove,

da gamle træer og ved i skovbunden huser et mang-

foldigt liv af svampe og insekter, hvoraf mange er

truede arter i Danmark.

• Belastningen af naturen med næringsstoffer og

sprøjtemidler nedbringes frem mod 2020

INDSATSOMRÅDE: BEDRE MULIGHEDER FOR

FÆLLESSKAB GENNEM NATUROPLEVELSER

OG FRILUFTSLIV

Naturen skal frem mod 2020 udvikles bæredygtigt og

til gavn for vores trivsel. Formålet er give danskerne

flere muligheder for at opleve og bruge naturen.

Friluftslivet er en milliardindustri med ca. 28.000

arbejdspladser. Det skaber stor værdi, når vi overnatter

på kroer, feriecentre og i sommerhuse, lejer jagt, og når

vi køber udstyr som fx mountainbikes og fiskestænger.

Friluftslivet og turismeerhvervet skal derfor styrkes.

Forventede effekter af indsatsområdet:

• Naturen er i 2020 vært for mere end 120 millioner

besøg fra voksne danskere

• Flere og bedre friluftsmuligheder tæt på – både

i byen og på landet – og for de svageste borgere i

samfundet, så de i højere grad får glæde af naturen

• Flere og bedre friluftsmuligheder, der vækker

nysgerrighed og glæde, så flere børn og voksne har

lyst til at lære af og passe på naturen, og både den

mentale og fysiske folkesundhed kan styrkes

• I 2020 er der flere partnerskaber og nye samarbejds-

former, der udvikler friluftslivet, så flere børn, unge,

voksne og ældre interesserer sig for og deltager i

naturpleje og friluftsliv

• Større udnyttelse af friluftslivets potentialer, så

turismeerhvervet styrkes, og der kan skabes flere

arbejdspladser

• Øget viden om natur og biodiversitet blandt børn

og unge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

3. Det gør vi for vores natur

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Mere plads og bedre

sammenhæng

NYT BIODIVERSITETSKORT SKAL

SIKRE BEDRE NATURPLANLÆGNING

Regeringen har fået udviklet et nyt, landsdækkende

digitalt biodiversitetskort. Biodiversitetskortet giver

detaljeret viden om, hvor forekomsten af truede

og andre sårbare arter (de såkaldt rødlistede arter)

såsom svampe, sommerfugle, padder og fugle er

samt overblik over forekomsten af områder med

høj naturkvalitet, lang naturkontinuitet og store

naturpotentialer.

Formålet er at målrette naturforvaltningen mod de

områder, hvor indsatsen gør størst nytte - også uden

for Natura 2000-områderne. Dermed vil kortet give

kommunerne det bedst mulige faglige grundlag for at

udvikle Grønt Danmarkskort. Biodiversitetskortet er

udviklet i samarbejde med Københavns Universitet

og Aarhus Universitet.

Biodiversitetskortet bliver et kort-lag i naturkortet.

Naturkortet består således af en samling af flere

digitale kort og er udviklet som grundlag for kom-

munernes udpegning af Grønt Danmarkskort. Derfor

er naturkortet et centralt værktøj for både staten,

fonde og private lodsejere i prioriteringen af natur-

indsatsen fremover.

Naturkortet er en opfølgning på Natur- og Land-

brugskommissionens anbefaling om at gennemføre

en landsdækkende kortlægning af blandt andet de

eksisterende meget værdifulde naturområder.

REGERINGEN VIL

• stille et digitalt naturkort, der indeholder et nyt

biodiversitetskort, til rådighed med information om,

hvor naturen findes og hvor truede og sårbare arter

lever. Kortet bliver en del af grundlaget for kom-

munernes udpegning af Grønt Danmarkskort

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Naturkortet vil blive et centralt værktøj for både

staten, fonde og private lodsejere i prioriteringen

af naturindsatsen fremover.

DET DIGITALE NATURKORT INDEHOLDER:

Kortlægning af eksisterende naturområder:

Kortet viser, hvor den eksisterende natur i form af

blandt andet skove, Natura 2000-områder, klitter, § 3-beskyttede områder og genetablering af

vildtreservater er.

Planlagt natur:

Kortet viser, hvor kommunerne har udlagt områder, hvor naturen med fordel kan

styrkes og udvikles - fx områder til økologiske forbindelser samt skovrejsning og genetablering af

vådområder.

Nyt biodiversitetskort:

Biodiversitetskortet giver detaljeret viden om forekomsten af rødlistede

og andre sårbare arter og egnede levesteder for disse. Kortet giver således viden om, hvor natur-

kvaliteten er god, og hvor danske, sårbare arter trives – også uden for Natura 2000-områderne.

Klimakort:

For at kunne prioritere indsatsen for naturen og skabe ny natur, hvor den giver mest

effekt på lang sigt, indeholder kortgrundlaget også en række klimakort fra klimatilpasning.dk.

Klimakortene viser hvilke områder, der er truet af oversvømmelser og hævet grundvandsstand.

ØVRIGE KORTGRUNDLAG, DER MULIGGØR UDNYTTELSE AF SYNERGIEFFEKTER

•

NaturErhvervstyrelsen har fået udviklet et HNV-kort (High Nature Value), der anvendes til at

målrette støtteordninger i Landdistriktsprogrammet 2014-2020 med biodiversitet som hovedformål

til områder med den højeste naturkvalitet .

•

Energistyrelsen har fået kortlagt kulstofrige lavbundsarealer. Udtagning af kulstofrige lavbunds-

arealer fra landbrugsdrift er en effektiv måde at reducere udledningen af drivhusgasser, samtidig

med at en række hensyn til biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og vandmiljø kan varetages.

•

Øvrige støttekort: Kortgrundlaget vil endvidere blive udviklet som et dynamisk redskab, så en

række øvrige støttekort - fx grundvandskortlægning og nationale sti- og cykelruter og en kom-

mende kortlægning over sårbare og robuste landbrugsjorde – med tiden kan vise mulige

synergieffekter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Regeringen har været med til at stifte

Den Danske Naturfond, der er nyskabende

i dansk naturpolitik.

ETABLERING AF DEN DANSKE NATURFOND

Regeringen vil med etableringen af Den Danske

Naturfond skabe mere natur til danskerne – sammen

med danskerne. Fonden etableres som en uafhængig

fond og skal skabe ny natur. Det vil gavne både dyr,

planter, miljøet og klimaet, og det vil give flere

danskere gode naturoplevelser.

REGERINGEN

• etablerer Den Danske Naturfond i et samarbejde

mellem staten, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen

Naturfond, der bidrager med finansiering af Den

Danske Naturfonds aktiviteter. Regeringen har afsat

500 mio. kr. til fonden som startkapital.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Natura 2000-områderne

bliver rygraden i et Grønt

Danmarkskort.

NATURPLANER SKAL SKABE BEDRE

OG MERE SAMMENHÆNGENDE NATUR

Natura 2000-områderne indeholder nogle af landets

største og mest værdifulde naturområder. Dem vil

regeringen fortsat sikre.

Regeringen vil inden udgangen af 2014 præsentere

sit bud på 2. generation af Natura 2000-planer for

2016-2021. Planerne vil også tage fat på at skabe en

sammenhæng mellem isolerede, truede og sårbare

naturarealer i de udpegede områder og således tage

et første skridt i den strategiske opbygning af Grønt

Danmarkskort.

Landdistriktsprogrammet for 2016-2020 forventes at

indeholde en række tilskudsordninger, som under-

støtter naturområdeplanerne. Den endelige fordeling

af midlerne afventer fastlæggelse af indsatserne i de

næste vand- og naturplaner.

Natura 2000-områderne bliver centrale i dansk

naturforvaltning i årene fremover - både i forhold

til at prioritere en konkret naturindsats inde i

områderne og i forhold til at udgøre rygraden i Grønt

Danmarkskort.

Den fortsatte indsats for at skabe bedre natur vil også

tage afsæt i en kommende langsigtet strategi for,

hvordan Natura 2000-områderne skal udvikle sig

frem mod 2050. En langsigtet strategi bliver et centralt

redskab til en målrettet indsats for at stoppe tilbage-

gangen for biodiversiteten og til en forventningsaf-

stemning mellem interessenter.

FAKTA OM NATURA 2000-OMRÅDER

Natura 2000

er betegnelsen for et netværk af særligt

beskyttede naturområder i EU.

Natura 2000-områder har en særlig natur, der gør dem

til habitat- og fuglebeskyttelsesområder under bestem-

melser fastlagt i EU. Områderne skal bevare og beskytte

naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne,

truede eller karakteristiske for EU-landene.

I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder.

Samlet udgør de 9 pct. af landarealet – svarende til Fyn

med omliggende øer – og i alt 18 pct. af havarealet.

Staten fastlægger med Natura 2000-planerne et mål og en

tidsramme for indsatsen i hvert enkelt Natura 2000-område,

der både kan være isolerede arealer og store heder, moser

og skove. Planerne dækker alt fra eremitter og guldsmede

over trækfugle og kongeørne til oddere og sæler.

REGERINGEN VIL

• pleje og udvide naturarealer gennem frivillige

ordninger til gavn for en lang række både truede og

almindelige plante og dyrearter. Det forventes at få

en effekt på ca. 1.300 hektar mere robust og sammen-

hængende natur

• igangsætte pleje af forventeligt ca. 90.000 hektar

lysåben natur med slæt og græsning primært i Natura

2000-områder

• øge naturværdien på ca. 7.000 hektar i de danske

skove primært inden for Natura 2000-områder gennem

blandt andet naturvenlig skovdrift med hjemme-

hørende arter, græsningsskove og mere dødt ved i

skovene

• udarbejde en langsigtet national strategi for,

hvordan der frem mod 2050 kan opnås en god tilstand

for de EU-beskyttede arter og naturtyper

• præsentere forslag til konkrete indsatser for Natura

2000-områderne inden udgangen af 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

VI SKAL HAVE FLERE SKOVE I DANMARK

Statslig skovrejsning foregår ofte i samarbejde med

kommuner og vandværker og ved at staten opkøber

landbrugsjord og planter ny bynær skov.

Det første statslige skovrejsningsprojekt med fokus

på bynærhed var Vestskoven ved Albertslund. Det

blev startet i 1967 og er nu næsten afsluttet som et

samlet skov- og naturområde på 1.400 hektar med

gratis adgang for alle.

Miljøministeriet har i dag ca. 25 igangværende

projekter om etablering af nye bynære statsskove på

landbrugsjord. Det er for eksempel Drastrup Skov ved

Aalborg, True Skov ved Århus, Elmelund Skov ved

Odense, Himmelev Skov ved Roskilde og Greve skov

ved Greve. Projekterne gennemføres ved opkøb af

landbrugsjord med medfinansiering fra vandværk

eller kommune og efterfølgende indretning med skov

og natur.

I 2012 og 2013 blev sikret midler til rejsning af mere

end 700 hektar ny statsskov.

Mange af de skove, som vi i dag opfatter som gamle

skove, og hvor der også er betydelig biodiversitet,

blev etableret ved skovrejsning for blot 100-200 år

siden på marker og heder. Et godt eksempel er Tisvilde

Hegn i Nordsjælland.

Nye bynære skove bringer borgerne tættere på

naturen og naturen tættere på borgerne ved at skabe

sammenhæng til andre skov- og naturområder

længere væk. En undersøgelse fra Det Økonomiske

Råd (2014) viser stor samfundsøkonomisk værdi af

nye bynære skove. Den økonomiske værdi af frilufts-

aktiviteter i de nye skove, som Miljøministeriet har

etableret, udgør i gennemsnit 37.000 kr. per hektar

per år.

Siden 1998 har Miljøministeriet og danske vand-

værker samarbejdet om at etablere nye statsskove

i vigtige vandindvindingsområder. Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bidraget til dette

samarbejde. I disse år afsluttes en grundig grund-

vandskortlægning af hele landet. Kommunerne

skal herefter - i samarbejde særligt vandselskaberne

- udarbejde eller revidere eksisterende indsatsplaner

for grundvandsbeskyttelse, så det danske

grundvand beskyttes bedst muligt.

Etablering af nye skove har ikke kun positiv effekt på

grundvandet. Skov binder også CO

og kan mindske

risikoen for oversvømmelser, fordi skov tilbageholder

regnvand. Skove filtrerer også luftforurening, redu-

cerer kvælstof- og fosforudledningen til vandmiljøet

og beskytter mange fortidsminder. Desuden bruges

træ i industrien og til biomasse i energiproduktionen.

Nye statsskove giver flere gratis muligheder for løbe-,

vandre- og mountainbiketure, shelter-overnatninger,

svampejagt, osv.

REGERINGEN VIL

• afsætte 30 mio. kr. til at plante ny statsejet skov, der

skal binde naturen sammen, bidrage til klimasikring,

beskytte drikkevandet og skabe nye og bedre

naturoplevelser også bynært

• etablere ca. 2.800 hektar privat skov på landbrugs-

arealer gennem frivillige tilskudsordninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

LIFE-projekter

LIFE-programmet er EU’s miljø- og klimaprogram. EU yder tilskud

til konkrete projekter på 60 pct. af udgifterne. Ansøgerlandet dækker

selv 40 pct. Projekterne gennemføres i et samarbejde mellem staten,

kommuner, private lodsejere og andre interessenter.

TO STORE NATURPROJEKTER SKAL

SKABE BEDRE NATUR OG KLIMASIKRING

Der gennemføres under EU’s LIFE-program et natur-

projekt og et klimaprojekt. Begge projekter skal

etablere mere og bedre sammenhængende natur

og understøtte både vand- og klimaindsatsen.

Udgangspunktet for et integreret LIFE-naturprojekt

er, at der gennemføres en række naturprojekter inden

for et større samlet geografisk område. I projekt-

området, som forventes at dække en landsdel, tages

der udgangspunkt i at gennemføre 2. generation af

naturplanerne ud fra en helhedsbetragtning. Fokus

vil være på genopretning af værdifuld og sjælden

natur og på at skabe sammenhænge mellem i dag

adskilte værdifulde naturområder. Derudover skabes

øget robusthed i naturområderne mod ydre

påvirkninger.

Udgangspunktet for et LIFE-klimaprojekt er, at der

inden for et stort projektområde gennemføres en

række delprojekter med fokus på 1) vådområder, der

tilbageholder vand, næringssalte og forurenende

stoffer 2) vådområder, der mindsker oversvømmelse

af lavtliggende byer og højproduktiv jord og 3)

kontrolleret oversvømmelse af skov og lavbunds-

jorder, der tilbageholder vand i ekstremsituationer.

Hvis projektet eksempelvis omhandler oversvøm-

melsestruslen mod værdifulde strandenge i et

Natura 2000-område, når havstanden stiger, sikres

væsentlige synergieffekter mellem klimatilpasning

og naturforvaltning. LIFE-klimaprojekter kan også

fokusere på at reducere udledning af drivhusgasser.

REGERINGEN VIL

• prioritere national finansiering på 48 mio. kr. til

gennemførsel af to LIFE-projekter, hvortil der opnås

60 pct. EU-medfinansiering. Der er tale om følgende

to projekter:

• igangsætte LIFE-klimaprojekt om fremsynet

klimaforebyggelse og –tilpasning. Projektet kan fx

omhandle og håndtere oversvømmelsestruslen mod

værdifulde strandenge i et Natura 2000-område, når

havstanden stiger.

• igangsætte LIFE-naturprojekt om sammen-

hængende natur og naturkvalitet. Der gennemføres

et konkret naturprojekt i et større geografisk område,

hvor der opnås synergieffekter med bl.a. vand- og

klimaindsatsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

ET RENERE VANDMILJØ

Danmark er et land med lange kyststrækninger og

mange søer og åer. Disse naturområder udgør en

væsentlig del af den samlede danske natur. Samtidig

består hovedparten af vores landareal af dyrkede

marker, som bl.a. gødes med kvælstof og fosfor, hvoraf

en del ender i vores vandmiljø. Det kan resultere i

algevækst, iltsvind og nedgang for antallet af vilde

plante- og dyrearter.

Ifølge EU’s vandrammedirektiv skal medlemslandene

sikre, at grundvand, søer, vandløb og kystnære farvande

når miljømålet ’god tilstand’. Gode økologiske forhold

er ensbetydende med et rigt plante- og dyreliv.

Vandområdeplanerne for 2016-2021 skal sikre, at der

gennemføres indsatser med henblik på at indfri disse

målsætninger. Vandindsatser har gavnlig synergi-

effekt på naturen nær kysterne og i ådalene, men

også højere oppe på land.

Regeringen har afsat 10 mio. kr. til en særlig indsats

for større danske søer udover dem, der allerede indgår

i vandplanlægningen for 2010-2015. Formålet er at

skabe bedre vilkår for biodiversitet og bedre

bademuligheder.

REGERINGEN VIL

• etablere vådområder på landbrugsarealer, der skal

reducere tilførsel af kvælstof og fosfor til vores vand-

miljø for at undgå algevækst og iltsvind samt skabe

bedre økologiske forhold for vilde plante- og dyrearter.

Der forventes etableret ca. 8.000 hektar nye vådom-

råder. Beslutning om indsatsen træffes i forbindelse

med fastlæggelse af vandplanerne

• præsentere øvrige indsatser for bl.a. nedbringelse

af tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, sikring af

kvaliteten af grundvandet og rensning af spildevandet

• restaurere større danske søer, hvor der er et særligt

behov på grund af tilførslen af næringsstoffer til

søerne

FAKTA OM VANDOMRÅDEPLANER 2016-2021

Miljøministeriet skal senest 22. december 2014 udarbejde

forslag til vandområdeplaner. Heri beskrives, hvordan

miljøtilstanden skal være i søer, vandløb, kystvande og

grundvand, og planerne indeholder en beskrivelse af

den nødvendige indsats for at nå målene.

Målet med planerne er at sikre god tilstand i vandmiljøet.

Den seneste basisanalyse fra 2014 viser, at der er sket

en svag forbedring af tilstanden i vandområderne, men

hovedparten af vandområderne opfylder fortsat ikke

målet om god tilstand i 2021, medmindre der iværksættes

yderligere indsatser.

Miljøministeriet vil i forbindelse med de kommende

forslag til vandområdeplaner opgøre et revideret behov

for indsatser i relation til søer, vandløb, kystvande og

grundvand. Indsatsbehovet i relation til kystvande vil

blive fastlagt på baggrund af nye beregningsmodeller -

herunder med inddragelse af flere kvalitetselementer -

end der blev anvendt i første generations vandplaner.

I forhold til forbedringen af de fysiske forhold i vandløbene

har regeringen i foråret 2014 afsat en foreløbig økonomisk

ramme på 696 mio. kr. Det er forventningen, at den økono-

miske ramme vil give mulighed for at sikre målopfyldelse

i yderligere minimum 1.600-2.200 km vandløb. Kommu-

nerne skal sammen med vandrådene, der omfatter blandt

andet landbrugsorganisationer og grønne organisationer,

udarbejde forslag til indsatser til forbedring af vandløbenes

tilstand. Forslagene vil indgå i fastlæggelsen af regeringens

endelige forslag til indsatsprogram vedr. vandløbene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde til natur

er et godt eksempel på, hvordan klima-, natur- og

miljøpolitik kan forenes.

NY NATUR TIL GAVN FOR

BIODIVERSITET OG KLIMA

Regeringen har med et bredt flertal i Folketinget

besluttet at udtage kulstofrige lavbundsjorde til

natur.

Formålet er at genskabe eller forbedre naturområder

og reducere landbrugets udledning af drivhusgasser

fra kulstofrige lavbundsjorder. Der vil desuden være

synergimuligheder i forhold til nedsat udledning af

kvælstof og fosfor til vandløb, søer og fjorde og øget

biodiversitet.

I dag drives der landbrug på en del lavtliggende

arealer, som holdes tørre ved hjælp af dræning og

bortpumpning af naturligt tilstrømmende vand.

Hvis vandafledning af og dyrkning på sådanne

arealer ophører, kan der opnås rigere plante-, fugle-

og dyreliv og reduceret kvælstofudvaskning.

Ordningen betyder, at landmænd, som har land-

brugsarealer på kulstofrige jorde, kan få tilskud til at

tage arealerne permanent ud af omdrift Ordningen er

frivillig, og lodsejeren vil få kompensation for nedsat

indtjening. Lodsejeren vil fremover ikke have mulig-

hed for at pløje, sprede gødning eller anvende sprøjte-

midler på jorden. I stedet vil ekstensiv drift kunne

finde sted – fx slæt og græsning med dyr. Dræn skal

desuden fjernes for at genskabe naturlig vandstand.

Ordningen vil også kunne finansiere anlæg, der

genskaber naturlig vandstand.

Udtagning af lavbundsjorde i ådale vil også bidrage til

klimatilpasningen, fordi disse jorde kan absorbere og

tilbageholde store vandmængder i forbindelse med

voldsomme regnskyl. Dermed er ordningen et godt

eksempel på, hvordan klima-, natur- og miljøpolitik

kan forenes.

REGERINGEN VIL

• udtage ca. 4.500 ha kulstofrige lavbundsarealer

til natur

• lade kortlagte kulstofrige lavbundsarealer indgå

i kortgrundlaget for udpegning af Grønt Danmarks-

kort

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Tilstedeværelsen af internationalt og nationalt vigtige

natur-, landskabs- og kulturhistoriske områder er

afgørende for oprettelsen af en dansk nationalpark.

NATIONALPARKER SKAL FORTSAT

VÆRE FYRTÅRNE FOR NATUREN

Der findes i dag tre danske nationalparker - Thy,

Vadehavet og Mols Bjerge. Regeringen vil arbejde

for etableringen af i alt 5 nationalparker.

Regeringen forventer at kunne vedtage Nationalpark

Skjoldungernes Land i starten af 2015. Nationalparken

omkring Lejre og Roskilde Fjord vil indeholde fjorden,

store skove og flotte landskaber med flere store

godser. Denne fjerde danske nationalpark bliver den

første nationalpark på Sjælland.

Tilstedeværelsen af internationalt og nationalt

vigtige natur- , landskabs- og kulturhistoriske

områder er afgørende for oprettelsen af en dansk

nationalpark. Nationalparkerne indeholder ud over

Natura 2000-områder også andre naturværdier og

landskaber af national betydning, som i nogen grad

er omfattet af blandt andet naturbeskyttelseslovens

§ 3 og fredninger. Det er områder, som er med til at

skabe helhed og sikrer mulighed for sammenhæng

i områdets landskab og natur.

Inden for nationalparkerne arbejder nationalpark-

fondene bl.a. for at skabe og sikre større sammen-

hængende naturområder og landskaber, bevare og

styrke naturens kvalitet og mangfoldighed, sikre

kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen.

Arbejdet sker gennem frivillige aftaler. De beskyttede

naturværdier i nationalparkerne bliver dermed

centrale områder i Grønt Danmarkskort.

Nationalparker udvikler naturen gennem lokalt

medejerskab og frivillige projekter, der styrker vores

bevidsthed om og interesse for naturens værdier – fx

gennem inddragelse i nationalparkernes etablering

og udvikling.

REGERINGEN VIL

• fortsat have fokus på oprettelsen af en 5.

nationalpark – det kan fx blive Nationalpark

Kongernes Nordsjælland

• undersøge muligheder for og konsekvenser

af at etablere en marin nationalpark

• styrke informationsindsatsen om de danske

nationalparker

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

DET SKAL VÆRE ATTRAKTIVT FOR

LANDMÆND AT PLEJE NATUREN

En stærk naturpolitik skal gå hånd i hånd med en

bæredygtig og effektiv landbrugsproduktion. Derfor

ønsker regeringen at tage hånd om de udfordringer,

som landmænd støder på, når de ønsker at gennem-

føre naturpleje med eller uden tilskud. Naturstyrelsen,

NaturErhvervstyrelsen og Videncentret for Landbrug

har således udarbejdet en analyse af de udfordringer

for naturpleje, som lodsejere og dyreholdere oplever.

For hver udfordring gives forslag til, hvordan natur-

plejen kan fremmes.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har

fx i forbindelse med ny landbrugsreform ændret

reglerne, så det fra 2015 ikke længere er nødvendigt

at kontrollere for særlige plantearter på græsarealer

efter den såkaldte planteliste, hvor man søger om

EU-arealstøtte. Fra 2015 vil alle arter af græs, grønt-

foder og naturligt forekommende urter derfor være

tilladte på støtteberettigede arealer - herunder også

for eksempel lysesiv, brændenælder og tidsler. Der

må stadig kun være begrænsede arealer med træer,

buske mv. på støtteberettigede arealer.

Et forslag til nyt projekt er at etablere en landsdæk-

kende ordning med lånekvæg, hvor en dyreholder

låner 5-10 stykker kvæg til naturpleje. Dyreholdere

kan beholde eventuelle kalve, mens lånekvæget

senere afleveres tilbage til Naturstyrelsen og kan

indgå i nye plejeprojekter. Kommunerne vil være

mulige partnere. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri vil undersøge, om der også kan oprettes

økologiske lånekvægsbesætninger, så eksisterende

og kommende økologiske landmænd også kan

deltage i ordningen.

Naturpleje af større, sammenhængende områder

Regeringen vil øge kendskabet til eksisterende

muligheder for tilskud, regler mv. blandt landmænd

i Natura 2000-områder, som er særligt egnede til

naturpleje. En sådan opsøgende og understøttende

indsats kan fx udføres af landbrugskonsulenter eller

kommuner og kan bidrage til, at flere landmænd

iværksætter naturpleje i stedet for traditionel

landbrugsdrift. Opsøgende og understøttende

indsatser for naturpleje kan også indgå i etablering

af Grønt Danmarkskort.

Grøn biomasse fra græs- og naturarealer

Regeringen vil undersøge potentialet for, at den

afhøstede biomasse fra en del af de naturarealer, der

ikke plejes i dag, kan nyttiggøres i den danske biogas-

produktion. Biomassehøst kan med fordel foregå på

enge, der er tydeligt påvirket af afvanding, omlægning

eller som er næringsstofbelastede. Høslet fjerner op til

10 gange så mange næringsstoffer som afgræsning.

Regeringen har allerede igangsat en række bio-

baserede løsninger, som er beskrevet i regeringens

vækstplan for vand-, bio- og miljøløsninger. Hensigten

er, at teknologiske løsninger kan udvikle økonomien i

grøn biomasse, så der sikres afsætning af grøn biomasse

på markedsvilkår – også til fordel for naturen.

Regeringen har også nedsat et bio-økonomisk panel,

der skal anvise muligheder for tiltag, der fremmer

bio-økonomien.

Et eksempel på fremme af grøn biomasse er partner-

skabsprojektet ’Grøn Omstilling – Naturpleje som

driftsgren’ i samarbejde mellem Naturstyrelsen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Miljøministeriet har gennem 25 år gjort gode erfaringer

med at erhverve private arealer til natur-, skov- og

friluftsformål gennem jordfordeling.

Landbrug og Fødevarer, NaturErhvervstyrelsen

og Aage V. Jensens Naturfond. Som en del af det

eksisterende projekt planlægges et delprojekt ”Fra

græs til gas”, der forventes at løbe over en treårig

periode fra 2014 – 2016. Projektet vil forsøge at samle

hele kæden: samle ekstensive (og våde) arealer i

større driftsenheder, sætte skub i udviklingen af

egnet høstmaskineri og afsætning til biogasanlæg.

Projektet er en opfølgning på Natur- og Landbrugs-

kommissionens anbefaling om, at der skal udvikles

modeller og metoder til effektiv produktion, høst,

transport og afsætning af grøn biomasse fra ved-

varende græs- og naturarealer - eksempelvis til

biogasproduktion.

Hvis det lykkes at nyttiggøre afhøstet biomasse fra en

del af de plejekrævende naturarealer i biogasproduk-

tionen, vil det kunne bidrage til en væsentlig forbed-

ring af økonomien ved naturplejen af en lang række

naturarealer, der i dag enten ikke plejes eller plejes

utilstrækkeligt. På den måde vil et succesfuldt

pilotprojekt gennem høslæt kunne billiggøre natur-

plejeforpligtelserne, der følger af naturbeskyttelses-

loven og habitatdirektivet. En synergieffekt ved at

høste biomasse på specielt lavtliggende arealer (for

eksempel enge i ådale) er fjernelse af næringsstoffer,

før de når vandmiljøet.

Biomassen vil efter afgasning i biogasanlæg kunne

anvendes som gødning på de intensivt dyrkede

arealer. Et yderligere perspektiv ved afhøstet bio-

masse er produktion af grøn gødning fra biogasanlæg,

der kan anvendes i den økologiske landbrugspro-

duktion, hvilket er en mangelvare i dag.

Jordfordeling

Miljøministeriet har gennem mere end 25 år gjort

gode erfaringer med at erhverve private arealer til

natur-, skov- og friluftsformål gennem jordfordeling.

Det har mange steder ført til løsninger, hvor både

landbrug, natur og friluftsliv tilgodeses på samme

tid. Jordfordeling kan derfor også være relevant i

den gradvise realisering af Grønt Danmarkskort.

I øjeblikket sker den store jordfordelingsindsats i for-

bindelse med kommunernes etablering af vådområder.

NaturErhvervstyrelsen forestår jordfordelingerne, fordi

der som led i jordfordelingerne sker statsligt køb af

arealer til projekterne. Det sker efter jordfordelingsloven.

REGERINGEN VIL

• undersøge mulighederne for en opsøgende og

understøttende indsats over for landmænd med

henblik på, at de søger tilskud til naturpleje af større,

sammenhængende områder på tværs af ejerskel

• offentliggøre analyse med løsninger på de udfor-

dringer, som landmænd støder på, når de ønsker

at gennemføre naturpleje med eller uden tilskud

• etablere en landsdækkende ordning med lånekvæg

til naturpleje af både lysåbne naturtyper og skov som

del af indsats for at realisere Grønt Danmarkskort

• afsætte 2 mio. kr. til en ny formidlingsindsats

’Landmænd som naturambassadører’, som skal skabe

medejerskab blandt landmænd til at pleje naturen.

Som et element i formidlingsindsatsen udvikles en app

med beskyttede naturtyper, som gør det muligt for

lodsejere, myndigheder og organisationer at konstatere,

om et areal er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven

(§ 3). Formidlingsindsatsen vil bygge på De 8 Naturråd,

som økologer, jægere, ornitologer, biavlere og forskere

lancerede i juni 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Eksempel på JORDFORDELING - et redskab til at skabe mere natur og nye vådområder

Tæt ved Ulfborg i Vestjylland er et nyt vådområde på ca. 179 hektar klar til etablering. Det skal

give mere natur og bedre vandmiljø. Der er en gennemført jordfordelingsproces i forberedelsen af

projektet.

Arealerne i det oprindelige 220 hektar store projektområde var før jordfordelingen fordelt på 24

lodsejere. 12 heltidsbrug stod for omkring 80 pct. af arealet. Resten tilhørte mindre ejendomme,

der som oftest var bortforpagtet.

Der skulle skaffes 80 hektar erstatningsjord, da 10 lodsejere havde ønske om at bevare eller forøge

arealstørrelsen af deres ejendomme. Der var dog også lodsejere, der ønskede at sælge arealer uden

for projektområdet - faktisk tre gange så meget, som der var brug for. Udfordringen var at få købt

eller byttet sig til de rigtige arealer, så beliggenheden kunne forbedres eller i hvert fald ikke forringes

for den enkelte lodsejer.

Efter to års arbejde og to jordfordelinger er området nu klar til anlæg af det nye vådområde på ca. 179

hektar. Meget ændrede sig undervejs. De oprindelige skeptikere blev tilfredse. De oprindelige sælgere

fik ikke solgt. Tre lodsejere valgte at beholde deres arealer, og det oprindelige vådområdeprojekt på

220 hektar fik skåret et hjørne af for at imødekomme den største lodsejer. Der blev flyttet ejerskab på

i alt 425 hektar jord til en værdi af knap 50 mio. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Stenrev er havbundens oaser, hvor der

lever eksempelvis søanemoner, læderkoraller

og udbredte tangskove.

MERE OG BEDRE SAMMENHÆNGENDE

NATUR PÅ HAVET

Dyr og planter i havet har brug for plads til at udvikle

sig. Derfor skal der sikres repræsentative og sammen-

hængende beskyttede havområder, der dækker

mangfoldigheden af havets naturtyper.

I dag er der udpeget beskyttet natur i Natura 2000-

områderne på havet, som udgør ca. 18 pct. af Danmarks

marine areal. I områderne beskyttes en række natur-

typer - fx stenrev, sandbanker og boblerev samt mere

kystnær natur som for eksempel kystlaguner og

lavvandede mudderflader, der er blottet ved ebbe.

REGERINGEN VIL:

• i løbet af 2015 - med udgangspunkspunkt i

Danmarks Havstrategi fra 2012 - præsentere et

indsatsprogram for havet, der skal træde i kraft i

2016. Indsatsprogrammet skal bidrage til, at der

opnås god miljøtilstand i de danske havområder.

Programmet er en del af gennemførelsen af EU’s

havstrategidirektiv fra 2008. Direktivets formål

er at fastholde eller opnå ’god miljøtilstand’ i alle

europæiske havområder senest i 2020

• sende nye Natura 2000-planer i høring for de 97

helt eller delvist marine områder inden udgangen

af 2014 - herunder de første Natura 2000-planer for

en række nye områder i Nordsøen

• sikre løbende kortlægning af naturtyperne rev,

boblerev og sandbanker i Natura 2000-områderne.

Indsatsen begyndte med boblerev i Kattegat. Kort-

lægningen forventes at blive afsluttet i løbet af 2.

planperiode frem mod 2021

• indføre fiskeriregulering på rev og boblerev inden

for Natura 2000-områderne i perioden frem mod

2021. På stenrevene og de biogene rev forbydes

bundtrawlsfiskeri, mens boblerev beskyttes mod

både trawl og garnfiskeri. Beskyttelsen omfatter

revene og en omliggende bufferzone som i Kattegat

er på 240 meter

• udpege beskyttede områder i Kattegat, der frem-

over skal beskyttes mod fysisk påvirkning (bundtrawl,

råstofindvinding og klapning). Den bløde havbund

rummer sårbare arter, der skal beskyttes i henhold

til EU’s havstrategidirektiv - eksempelvis søfjer, som

er lysende koraller. Udpegningen af beskyttede

områder vil bidrage til at opfylde målsætningerne

i Danmarks Havstrategi fra 2012

• gennemføre EU’s direktiv om maritim fysisk

planlægning i dansk lovgivning senest i 2016 og

udarbejde en plan for arealanvendelsen af havet

senest i 2021. Vedtagelsen af dansk lovgivning på

området skaber en ramme for, at vi i Danmark får en

overordnet, sammentænkt havplanlægning på plads.

Det er en mulighed for langsigtet og helhedsorienteret

planlægning på tværs af de enkelte sektorer, så der

fremadrettet planlægges mere smart, og at poten-

tielle konflikter om pladsen på havet undgås.

Havplanlægning forventes at fremme en bæredygtig

vækst i de maritime aktiviteter, samtidig med at

havets ressourcer beskyttes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

STENREV SKAL BERIGE HAVETS NATUR

Regeringen har afsat 10 mio. kr. til at genoprette et

stenrev på havet. Stenrev er havbundens oaser, og

naturen på rev er særlig mangfoldig med et meget

artsrigt dyre- og planteliv, hvor der lever eksempelvis

søanemoner, læderkoraller og udbredte tangskove

med grønne, brune og røde havalger og tangarter.

Stenrevene har været udsat for massiv udnyttelse,

bl.a. på grund af stenfiskeri til havnemoler og kyst-

sikringsanlæg. I dag er stenfiskeri forbudt, men

alligevel er stenrev blevet en sjælden naturtype i

Danmark, og den biologiske mangfoldighed af arter,

der er særligt knyttet til de såkaldt huledannende

stenrev, er i fare for at forsvinde.

Stenrevet skal bl.a. understøtte indsatsen for en mere

robust natur til havs. Genopretningen vil som udgangs-

punkt ske i et Natura 2000-område, hvor revet

beskyttes mod forstyrrelser.

Genopretning af stenrev i Danmark vil overordnet set

være en gevinst for både havenes og fjordsystemernes

biodiversitet. Hvis et stenrev genoprettes i et fjord-

område, vil det kunne give øget biodiversitet i de

indre farvande - herunder bedre opvækstbetingelser

for fiskeyngel - samtidig med at effekten af stenrevs

potentiale for reduktion af skadevirkninger fra

næringsstoffer i det marine miljø kan undersøges.

REGERINGEN VIL

• genoprette et stenrev på havet eller i et fjordsystem

for at bidrage til bedre betingelser for dyr og planter

på havbunden. Der er afsat 10 mio. kr. til indsatsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Styrket indsats for vilde

dyr og planter

VI SKAL BESKYTTE VÆRDIFULDE

NATUROMRÅDER BEDRE

I dag er ca. 400.000 hektar dækket af heder, moser,

søer, overdrev, ferske enge og strandenge, som er

beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det svarer

til knapt 10 pct. af Danmarks areal

Områderne er vigtige levesteder for en lang række

vilde dyr og planter. Men i mange områder er natur-

tilstanden i dag præget af, at arealerne igennem

mange år har fået tilført for mange næringsstoffer

og sprøjtemidler samtidig med, at traditionel land-

brugsdrift med afgræsning og høslæt er ophørt.

Regeringen vil styrke beskyttelsen af de naturom-

råder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3,

ved at forbyde brugen af sprøjtemidler og gødning på

disse arealer. Indsatsen skal bygge på ny opdatering

og registrering af § 3-arealerne i Danmark.

Et forbud vil forbedre naturtyperne som levesteder

for en lang række arter og vil derfor bidrage til at følge

op på EU-målsætningen om at standse tilbagegangen

af biodiversitet inden 2020. Forbuddet vil også bidrage

til at varetage forpligtelserne i forhold til Natura-

2000-direktiverne og de øvrige internationale natur-

beskyttelseskonventioner samt EU’s vandramme-

direktiv.

Regeringen vil også hæve de vejledende bødestør-

relser for overtrædelser af naturbeskyttelsesloven

og sikre bedre beskyttelse af § 3-natur i byzoner og

sommerhusområder.

REGERINGEN VIL

• gennemføre et forbud mod gødning og sprøjtning

på beskyttede naturarealer (§ 3-beskyttede områder)

gennem en ændring af naturbeskyttelsesloven

• ændre gældende regler i naturtypebekendtgørelsen,

så værdifulde naturarealer i byer og sommerhus-

områder fremover vil blive beskyttet bedre, og

beskyttelsen vil blive mere ensartet og enkel

• indføre et vejledende bødeniveau gennem en

ændring af naturbeskyttelsesloven, som skal bidrage

til højere bøder for overtrædelser af naturbeskyttelsen

ØKOLOGIEN STYRKER BIODIVERSITETEN

Regeringen har en målsætning om at fordoble det

økologiske areal i 2020. I dag udgør arealet næsten

7 pct. af landbrugsarealet.

Økologisk landbrugsproduktion dyrker jorden mindre

intensivt og uden brug af pesticider og skaber dermed

bedre sammenhæng mellem landbrugsproduktion og

naturhensyn. Det er både til gavn for biodiversitet og

beskyttelse af drikkevandet.

Økologi reducerer også belastning af naturen med

næringsstoffer og sprøjtemidler. Derfor findes der vilde

planter på selve marken, og det understøtter en fauna og

dens tilhørende fødekæder. Langs økologiske markers

læhegn findes der en del flere blomstrende planter, de

blomstrer mere og over en længere periode end langs

konventionelle marker. Levende hegn på økologiske

bedrifter er derfor en bedre fødekilde for fx vilde bier og

sommerfugle. Økologisk drift bidrager derfor til bedre

levesteder og betingelser for spredning af plante- og

dyrearter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

EFFEKTIV OG MÅLRETTET INDSATS

FOR VORES VILDE DYR OG PLANTER

Regeringen vil udarbejde en national plan, der skal

målrette og prioritere den langsigtede indsats for de

danske dyre- og plantearter.

En samlet plan for den nationale artsforvaltning

vil ikke være en plan for specifikke arter men over-

ordnede retningslinjer og principper for artsforvalt-

ningen. Med artsforvaltningsplanen vil midlerne

til artsforvaltningen kunne prioriteres, hvor den

biologisk og samfundsmæssigt har størst effekt.

Der er gennem flere år udarbejdet målrettede

forvaltningsplaner for en række arter, men i takt med

at dele af naturen er kommet under stigende pres og

nu også fremover vil påvirkes af klimaforandringer,

er der behov for at analysere udfordringerne og sikre

en effektiv og velprioriteret artsindsats fremover.

REGERINGEN VIL

• udarbejde en national plan for forvaltning af de

danske dyre- og plantearter, som skal målrette og

prioritere den langsigtede indsats

• iværksætte konkrete indsatser for birkemus,

strandtudse, løvfrø og andre truede såkaldte bilag

IV-arter baseret på eksisterende forvaltningsplaner

• iværksætte konkrete projekter, som skal forbedre

vilkårene for de insekter, som spiller en vigtig rolle

som bestøvere, fx honningbien

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Kendskabet til, hvor truede og sårbare arter lever,

kan bruges til at målrette forvaltningen mod disse

områder til fordel for en række andre arter også.

DE MEST TRUEDE ARTER SKAL HAVE

EN HJÆLPENDE HÅND

Regeringen ønsker at gøre en indsats for en række

danske arter, der er særligt udsatte. En forudsætning

for dette er at vide, hvor de lever. Truede og sårbare

arter er ofte en god indikator for naturområders

kvalitet. Kendskabet til, hvor arterne lever, kan der-

for også bruges til at målrette midler og forvaltnings-

indsats mod disse områder til fordel for en række

andre arter også.

Med et nyt biodiversitetskort, en øremærket bevilling

til en særlig indsats for truede og sårbare arter, et nyt

tilstandsvurderingsværktøj for sjældne og sårbare

arter i Natura 2000-områder og en overordnet national

plan for forvaltning af vores arter, kan der nu mere

effektivt igangsættes særlige indsatser for mange af

de mest truede arter i Natura 2000-områder og øvrige

områder med særlig biodiversitet. Det kunne for

eksempel være konkrete indsatser for at forbedre

levesteder for truede sommerfuglearter i lysåbne

skovområder.

Danmarks Jægerforbund yder en organiseret indsats

med støtte fra Naturstyrelsen for enkelte arter som

f.eks. hare og agerhøne. Jægerne bidrager i betydeligt

omfang til den direkte pleje af naturen til gavn for

truede arter. Dette sker primært via generel natur-

pleje, etablering af småbiotoper i form af lysåbne

naturtyper, læhegn, beplantninger, vandhuller,

fodermarker på landbrugsarealer og i skov.

Tilsvarende yder lystfiskerne ofte en direkte

naturpleje ved etablering af gydebanker i vandløb,

skyggedannende beplantninger langs vandløb,

opdræt og udsætning af fiskeyngel til understøttelse

af f.eks. laksebestanden.

REGERINGEN VIL

• afsætte 10 mio. kr. til en særlig indsats for truede og

sårbare arter. Projekterne gennemføres i samarbejde

med kommuner og grønne organisationer, og indsatsen

målrettes på baggrund af en kommende, national

forvaltningsplan og det nye biodiversitetskort

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

INDSATSEN MOD INVASIVE ARTER

SKAL FORSTÆRKES

Regeringen vil i forlængelse af sit arbejde med en

strategi for artsforvaltning sætte fokus på indsatsen

mod invasive arter. En række dyre- og plantearter er

ikke en del af den oprindelige danske natur. En lille del

af disse arter er de såkaldte invasive arter, som truer

oprindelige arter i den danske natur. Det gælder eksem-

pelvis planterne rynket rose og kæmpe-bjørneklo og

dyr som amerikansk mink og mårhund.

Jægerne bidrager i betydeligt omfang til at begrænse

invasive arter. Bekæmpelse af mårhund og mink sker

i koordineret indsats med Naturstyrelsen, mens

regulering af arter som måger og gæs, der bl.a. kan

volde skade på markafgrøder, reguleres lokalt af

jægere efter tilladelse fra Naturstyrelsen.

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo kan ske omkost-

ningseffektivt ved afgræsning med fx får. Når denne

bekæmpelsesmetode vælges frem for kemisk

bekæmpelse, kan arealet med fordel omlægges til

økologisk drift.

Ny EU-forordning om invasive arter

indeholder

bestemmelser om forebyggelse og udryddelse samt

forbud mod handel, transport og hold af visse invasive

arter i Danmark. Forordningen stiller også krav om

overvågning, analyse og prioritering af sprednings-

veje, opbygning af et kontrolsystem samt genopret-

ning af økosystemer, der er beskadigede af invasive

arter.

REGERINGEN VIL

• styrke indsatsen mod invasive arter (blandt andet

mere overvågning, registrering og handelsforbud)

jævnfør den nye EU-forordning om invasive arter

• målrette indsatsen mod de vigtigste sprednings-

veje ind i Danmark for invasive arter

• bygge videre på den eksisterende, mangeårige

indsats for bekæmpelse af invasive arter målrettet

enkelte arter. Der gælder eksempelvis regler om

bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo og hold af mår-

hund. Desuden vil bekæmpelse af invasive arter

indgå i arbejdet med Natura 2000-planerne

• have fokus på at løfte indsatsen mod invasive arter

i samarbejde med vores nabolande og internationalt.

Danmark har underskrevet FN’s Ballastvands-

konvention i 2012, som har som formål at reducere

spredningen af invasive arter fra ballastvand fra

skibe

• prioritere Danmarks deltagelse i NOBANIS-

netværket, som sikrer vidensdeling omkring

spredning og bekæmpelse af invasive arter i Europa.

Danmark huser således sekretariatsfunktionen for

NOBANIS

• sikre synergieffekter i regi af Danmarks Havstrategi

om minimeret belastning fra invasive arter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

ET NYT NATIONALT SKOVPROGRAM SKAL

STYRKE SKOVENES BIODIVERSITET

Miljøministeren vil inden udgangen af 2014 præsen-

tere et nyt nationalt skovprogram. Skovprogrammet

skal sætte retning for den danske skovpolitik frem-

over og fortsætte den bæredygtige udvikling af

skovene. Det skal også have fokus på, at 10 pct. af det

samlede skovareal inden 2040 har natur og biologisk

mangfoldighed som det primære driftsformål.

Danmark var oprindeligt et skovland, og de danske

skove rummer derfor vigtige levesteder for den

oprindelige, biologiske mangfoldighed. Men der er

kun få gamle skove i Danmark, hvor den biologiske

mangfoldighed har haft en lang udvikling. Hoved-

parten af vore skove er i dag ganske nye, da vi for ca.

200 år siden blot havde 3 – 4 pct. skovdække i Danmark.

Og det er især i gamle skove, at den sårbare biodiver-

sitet findes.

Fordi skovene i Danmark huser den største andel af

såkaldte rødlistede arter i forhold til øvrige naturtyper,

er en indsats for biodiversiteten særlig vigtig her. Der

er dog mangelfuld viden om, hvor de naturmæssigt

særligt værdifulde skovområder ligger. Af samme

grund risikerer man, at indsatserne ikke målrettes til

de arealer og med de virkemidler, som giver den største

effekt for biodiversiteten.

For at sikre en effektiv og målrettet beskyttelses-

indsats gennemføres en kortlægning og registrering

af naturmæssigt særligt værdifulde skove på private

ejendomme. På den baggrund igangsættes en mål-

rettet beskyttelse af disse områder i private skove.

Det skal bl.a. ske ved at etablere mere urørt skov.

Gennem en lang og aktiv skovrejsning er Danmarks

skovareal blevet øget til 14 pct. af landets samlede

areal. Mange af de nye skove blev plantet på heden

og i klitlandskabet med indførte nåletræer og med

træproduktion for øje. Disse skovområder er

langsomt ved at blive ændret og udviklet til mere

varierede skove med flere hjemmehørende træarter,

og dermed får de større potentiale for at huse mange

arter af de vilde dyr og planter, der er i tilbagegang i

Danmark.

REGERINGEN VIL

• lancere et nyt nationalt skovprogram

• gennemføre en kortlægning og registrering af

naturmæssigt særligt værdifulde skove på private

ejendomme for at sikre en effektiv og målrettet

beskyttelsesindsats

• igangsætte en beskyttelsesindsats i naturmæssigt

særligt værdifulde skove på private ejendomme

gennem frivillige tiltag. Det skal bl.a. være muligt at

udlægge urørt skov. Der gives en særlig prioritering

til skovområder indenfor Grønt Danmarkskort

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

DER SKAL VÆRE BEDRE BIODIVERSITET

I STATENS SKOVE

Regeringen styrker indsatsen for biodiversitet i

statens skove og åbne naturområder og ønsker med

indsatsen i statsskovene at understøtte det nationale

skovprogram.

Staten råder over mere end 230.000 hektar skov og

lysåbne naturarealer. Naturstyrelsens arealer skal

aktivt indgå i at nå 2020-målet om at standse tabet

af biodiversitet. Forsvarsministeriets arealer vil

medvirke til at nå målene.

Statens arealer indgår allerede i dag med væsentlig

vægt i den samlede danske naturbeskyttelsesindsats.

Det gælder for de ca. 200.000 hektar, som Naturstyr-

elsen administrer, hvoraf 35 pct. af de samlede arealer

er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3, og

hvor 10 pct. af skovarealet er udlagt til biodiversitets-

formål. Det betyder bl.a., at 70 pct. af landets urørte

skov ligger i Naturstyrelsens skove. En meget stor del

af de statsejede naturarealer indgår i Natura 2000-

områder og er omfattede af en særlig indsats.

Forsvarsministeriet ejer ca. 33.000 hektar. Disse

arealer anvendes primært til militær uddannelses- og

øvelsesvirksomhed, og indeholder samtidig betyde-

lige naturværdier. Arealerne har været skånet for

bl.a. opdyrkning og infrastrukturudvikling gennem

mange årtier. Derfor findes der på mange af Forsvars-

ministeriets arealer unikke naturtyper og sjældne

dyr og planter.

Knapt halvdelen af Forsvarsministeriets arealer er

internationalt beskyttede Natura 2000-områder.

Hertil kommer landskabsfredninger og værdifuld

natur omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Forsvarsministeriet udlægger også løbende skov til

urørt skov eller anden skovnatur (skovenge, græs-

ningsskov eller områder med forvaltning af døde

træer). I dag har Forsvarsministeriet 330 ha urørt

skov. Det er Forsvarsministeriets mål, at minimum

15 pct. af ministeriets samlede skovareal i 2015 er

udlagt til disse skovtyper. Målet er 20 pct. i 2018.

For så vidt angår den del af statens skovareal, der

drives aktivt, tages der en lang række naturhensyn

i driften såsom afståelse fra at bruge pesticider og

brugen af gødning. Det er formålet at drive en

bæredygtig og helhedsorienteret skovdrift, der

forener de forskellige hensyn til blandt andet

biodiversitet, friluftsliv og produktionen af træ.

Det er målet at prioritere indsatsen i statens skove,

hvor det giver mest mening at beskytte og forbedre

vilkårene for truede arter og naturtyper. Dermed

vil indsatsen spille direkte ind i etableringen af

Grønt Danmarkskort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

I statens skove prioriteres indsatsen, hvor det giver

mest mening at beskytte og forbedre vilkårene

for truede arter og naturtyper.

REGERINGEN VIL

• afsætte 10, 5 mio. kr. til at gennemføre en konkret

og fokuseret indsats for bedre biodiversitet i Natur-

styrelsens skove. De konkrete projekter kan omfatte

dels den brede biodiversitet, dels sjældne og truede

dyr og planter på skovenge og lysninger i skovene.

Projekterne kommer også til at bidrage til

realiseringen af Grønt Danmarkskort

• udlægge 500 hektar urørt skov, som overgår til

biodiversitetsskov. Halvdelen finansieres via tilskud

til private skove, og halvdelen ved at ophøre med

skovdriften på arealer i Naturstyrelsens skove

• gennemføre en undersøgelse, der skal understøtte

en systematisk udvælgelse af naturmæssig særlig

værdifuld skov i Naturstyrelsens skove – herunder fx

urørt skov. Undersøgelsen vil med deltagelse fra fag-

miljøet kortlægge og prioritere skovarealer med det

formål at sikre en målrettet indsats fremover. Projekt-

erne kommer også til at bidrage til realiseringen af

Grønt Danmarkskort. Der er afsat 3 mio. kr. til

undersøgelsen

• gennemføre en analyse af Naturstyrelsens skove

for at kortlægge hvilke arter og naturtyper, der

spiller en særlig rolle for at nå 2020-målet om at

standse tabet af biodiversitet, herunder hvor

beskyttelsen bør prioriteres geografisk og hvilke

tiltag, der konkret er brug for

• skabe mere naturlig vandstand i Naturstyrelsens

skove, udlægge græsningsskov og skabe flere

lysåbne områder for at gavne biodiversiteten. Der er

særligt fokus på, hvor Naturstyrelsens arealer vil

bidrage til etablering af Grønt Danmarkskort. For at

skabe flere lysåbne områder i skoven skal der gøres

en særlig indsats for at sikre og udvide vejkanter

• forbedre grundlaget for dyr og planter i alle

Naturstyrelsens skove ved at udpege fem livstræer

per hektar i samarbejde med frivillige. Livstræerne

beskyttes, så de kan blive ældgamle og varigt huse

sjældne og truede arter. Konceptet er afprøvet i

sommeren 2014 i samarbejde med Danmarks

Naturfredningsforening

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Bedre muligheder for

fællesskab gennem natur-

oplevelser og friluftsliv

DANMARKS FØRSTE, NATIONALE

FRILUFTSPOLITIK

Den danske natur er hvert år vært for mere end 110

mio. besøg fra voksne danskere. Hertil kommer de

mange millioner gange, hvor børn og unge besøger

naturen. Naturen er derfor formentlig danskernes

absolut største ferie- og fritidsattraktion.

Regeringens ønske er, at den danske natur på én og

samme tid skal benyttes og beskyttes, så danskernes

mulighed for et rigt friluftsliv både i dagligdagen og i

ferier fastholdes og udvikles. Befolkningen skal ind-

drages i den samlede naturindsats, og naturkendskabet

– særligt for børn og unge – skal øges.

Regeringen vil lancere Danmarks første, nationale

friluftspolitik. Mere end 700 friluftsaktører har bidraget

til den – og mange flere via kampagnesitet Idéstorm.

Friluftspolitikken skal være:

• Bredt forankret – ikke mindst gennem medejerskab

hos alle centrale aktører på friluftsområdet.

• Målrettet – give indholdsmæssig retning for

udviklingen gennem pejlemærker.

• Afbalanceret – afspejle hensyntagen til de forskellige

interesserer på området.

• Operationel – kunne omsættes til konkrete initiativer

og partnerskaber.

Regeringen har allerede iværksat flere initiativer, der

understøtter den kommende nationale friluftspolitik:

• Udeskoleprojekt - samarbejde mellem Under-

visningsministeriet, VIA University College og

Miljøministeriet. Projektet, der løber fra 2014-2016,

skal udbrede udeskole som undervisningsform til alle

landets folkeskoler.

• Flink af natur – kampagne om god opførsel i

naturen. Formålet med kampagnen er at vise, at alle

danskere har ret til gode oplevelser i naturen og

samtidig gøre op med den (forkerte) opfattelse hos

nogle, at det kan være svært at bevæge sig ud i

naturen.

• Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk

– forskningsrapport fra Københavns Universitet.

Københavns Universitet har i juni 2014 offentliggjort

en kortlægning af det nationaløkonomiske fodaftryk

af danskernes friluftsliv i Danmark. Den viser, at

en dansk familie bruger i alt næsten 1.000 kr. om

måneden på friluftsaktiviteter. Det svarer til, at

danskerne samlet set forbruger ca. 29 mia. kr.

(eksklusive bespisning) og et nationaløkonomisk

fodaftryk på godt 1 pct. af den samlede national-

indkomst (13 mia. kroner). Friluftslivet skaber

desuden mere end 28.000 fuldtidsjob i Danmark.

• Pakketilbud til turister om naturoplevelser i

Danmark. Baggrunden for initiativet er, at Danmark

har megen natur og mange naturaktiviteter, som

både danskere og udenlandske turister kan tage del

i. Men ofte gøres der ikke opmærksom på, hvad man

kan opleve, og mange ved ikke, hvilke aktiviteter der

er, hvor de skal søge oplysninger, og hvornår de kan

tage af sted.

• Sammenhæng i arbejdet med udvikling af

cykelruter og formidling. Siden etableringen af det

nationale cykelrutenetværk begyndte i 1993 er der

gennemført en lang række cykelturismeprojekter

i Danmark. Fælles for mange af projekterne er, at de

sjældent er lykkedes med det sidste – men meget

afgørende – skridt: At få oplevelsen formidlet helt

derud, hvor naturgæsten finder den.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Naturen er formentlig danskernes absolut

største ferie- og fritidsattraktion.

• Brugen af naturen i den sociale indsats. Forskning

har dokumenteret, at naturen kan bidrage til, at

personer med fysisk eller psykisk sygdom eller på

anden måde har det svært, kan få det bedre i naturen.

Derfor sættes fokus på at udvikle de muligheder,

naturen kan give disse mennesker.

REGERINGEN VIL

• lancere Danmarks første, nationale friluftspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

NATUREN SKAL IND I HAVERNE

For at engagere og skabe medejerskab til naturen

hos eksempelvis de mange sommerhusejere, som

ønsker at bidrage til at skabe natur, vil regeringen

igangsætte en kampagne i samarbejde med fore-

ninger af sommerhusejere og Haveselskabet med

inspiration og gode råd til at lade naturen flytte ind

på sommerhusgrunden.

Særligt sommerhushaver vurderes at have et

potentiale i forhold til at få mere biodiversitet, og

rødlistearten gulirisk lever for eksempel i sommer-

husområder, hvor der også er både høj tæthed og

høj diversitet af mange andre fuglearter.

REGERINGEN VIL

• afsætte 2 mio. kr. til en formidlingsindsats med

inspiration og gode råd til at lade naturen flytte ind

på sommerhusgrunden

CYKELRUTER SKAL BINDE

DANMARK SAMMEN

Danskerne skal have nem og sikker adgang til de

vigtigste naturområder, for danskerne er glade for

at cykle både i dagligdagen og i ferier. Cyklen er også

en vigtig transportform for udenlandske turister,

når de er på ferie i Danmark.

Et net af cykelruter med udgangspunkt i de eksiste-

rende nationale cykelruter, som fører gennem Grønt

Danmarkskort, vil gøre det mere attraktivt at holde

ferie i Danmark. Det vil også kunne understøtte

skolernes brug af naturen og bidrage til en aktiv

og sund hverdag for danskerne.

REGERINGEN VIL

• understøtte at der etableres et nationalt net af

naturcykelruter, der løber langs og igennem Grønt

Danmarkskort. Der er afsat 2 mio. kr. til formålet.

Projektet søges gennemført i samarbejde med

forskellige fonde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

DER SKAL VÆRE FLERE FRIVILLIGE

I NATUREN

Regeringen offentliggjorde i 2013 et nyt charter for

samspil mellem den frivillige verden og det offentlige.

Bag charteret står blandt andet regeringen, frivillige

foreninger og organisationer, kommuner og regioner.

Chartret skal danne grobund for nye partnerskaber

og samarbejder mellem frivillige organisationer og

offentlige institutioner rundt omkring i Danmark.

Frivillige i naturen gør allerede i dag meget for naturen

og for andre mennesker. Det kan være frivilligt

arbejde i en naturcafé eller på et naturcenter. Det kan

også være ved at være en del af et høsletlaug, over-

vågning af fugle eller bekæmpelse af invasive arter.

Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfrednings-

forening, DOF, Friluftsrådet og danske kommuner har

på baggrund af charteret indgået aftaler med frivillige

på Naturstyrelsens arealer – for eksempel i Store

Lyngby Skov i Nordsjælland.

REGERINGEN VIL

• videreføre puljen Grønne Partnerskaber og justere

formålet til at støtte den frivillige indsats og socialt

udsattes gavn af naturen med 10 mio. kr.

• give frivillige flere muligheder på statsejede arealer

hos Naturstyrelsen, Forsvarsministeriet og Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor arealerne vil

kunne åbnes under hensyn til andre brugere, drifts-

hensyn og sikkerhed for, at frivillige kan være med til

at pleje naturen eller være med til at formidle den

• inddrage frivillige i at være med til at skabe et bedre

grundlag for offentlige myndigheders forvaltning af

naturområder, fx som led i naturovervågning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Et net af cykelruter, som fører gennem et

Grønt Danmarkskort, vil gøre det mere attraktivt

at holde ferie i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

ALLE SKAL HAVE MULIGHED FOR

AT BRUGE NATUREN

Alle grupper i samfundet skal have mulighed for at

bruge naturen og få glæde af den – også samfundets

udsatte grupper.

Den kommende, nationale friluftspolitik lægger vægt

på, at vi i Danmark har let adgang til friluftsliv, og at

naturen kan bruges som social løftestang, der skaber

engagement og fællesskab, gør os klogere og giver

mulighed for bedre sundhed og livskvalitet.

I processen med en friluftspolitik er der sat to sociale

initiativer i gang. Det ene fokuserer på at inkludere

utilpassede unge ved, at de får en hverdag i naturen.

Det andet går ud på at forbedre mulighederne for fri-

luftsliv blandt socialt udsatte børn og deres familier.

REGERINGEN VIL

• iværksætte en tilskudsrunde på 5 mio. kr. til flere

og bedre muligheder for natur- og friluftsoplevelser,

herunder også til, at de svageste i samfundet i højere

grad også får glæde af naturen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Alle grupper i samfundet skal have mulighed for at

bruge naturen og få glæde af den - også samfundets

udsatte grupper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

4. Naturpolitik - også en

international opgave

Ifølge verdens fødevareorganisation (FAO) er 40 pct.

af verdens økonomi baseret på direkte eller indirekte

adgang til biodiversitet, økosystemer og de goder,

som naturen giver os. I Danmark lever vi bl.a. af vores

landbrugs- og fiskeriressourcer. Verdens fattigste er

i højere grad afhængige af naturens ressourcer til

fødevarer, medicin og brændsel.

Naturen kender ingen grænser, og det gør konse-

kvenserne af naturens ødelæggelse heller ikke.

Regeringen arbejder derfor også med visioner og mål,

der rækker ud over Danmarks grænser. Danmark har

både i EU og FN tilsluttet sig en vision for 2050 om at

beskytte og genoprette natur og biodiversitet, skabe

trivsel og mulighed for velstand for jorden befolkning

og gøre vores fælles klode mere modstandsdygtig

over for forandringer.

Naturpolitik i EU

Først og fremmest arbejder regeringen aktivt med

at udvikle og gennemføre naturpolitik sammen med

de øvrige EU-lande, og der er efterhånden udviklet

omfattende lovgivning på området. Helt centralt står

habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, som

bidrager til at sikre en ensartet naturbeskyttelse i EU.

Formålet med de to direktiver er at sikre bevaring

og fremgang for truede og sjældne dyr og planter i

medlemslandene. De to naturdirektiver udgør

sammen med vandrammedirektivet og direktivet

vedrørende miljøvurdering af planer og projekter

samt direktivet om strategiske miljøvurderinger

den centrale ramme for naturindsatsen i de enkelte

EU-medlemslande.

Derudover har EU vedtaget en biodiversitetsstrategi,

der gælder for perioden 2011-2020. Strategien slår

fast, at tabet af biodiversitet og dermed biodiversi-

tetens fordele (såkaldte økosystemtjenester) har

konsekvenser for miljøet, økonomien og samfundet

som helhed. Sammen med klimaforandringerne er

dette den største udfordring for miljøet verden over.

EU har sat sig som mål at standse tabet af biodiver-

sitet og forringelsen af økosystemtjenester inden

2020 og at genskabe dem i størst muligt omfang samt

at øge indsatsen mod tab af biodiversitet i andre dele

af verden.

Det skal bl.a. ske ved at fremme udvikling af grøn

infrastruktur, genetablere økosystemer og ved at

styrke bæredygtigheden i landbruget, skovrejsning

og fiskeri med henblik på bidrag til at bevare og øge

biodiversitet.

I EU er der for nyligt opnået enighed om en regulering

af invasive arter, som indebærer, at der på europæisk

niveau gøres en fælles indsats mod en af de trusler,

der truer artsrigdommen i dansk natur og på det

europæiske kontinent i øvrigt.

EU’s 2020-mål for biodiversiteten hviler på en

erkendelse af, at biodiversitet ud over sin iboende

værdi og de leverede tjenester også har en betydelig

økonomisk værdi, som sjældent afspejles på markedet.

Der er i 2014 igangsat et projekt, som både skal kort-

lægge den danske natur samt starte processen med

at vurdere dens tilstand og økonomiske værdi. Med

projektet følger Danmark op på EU’s biodiversitets-

strategi, som anbefaler, at medlemslandene udarbejder

en kortlægning, vurdering og værdisætning af med-

lemslandenes natur inden 2020. Naturens tjenester

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

FN’s biodiversitetskonvention har tre overordnede formål

1. Bevarelse af den biologiske mangfoldighed på gen-, arts- og økosystemniveau.

2. Sikring af bæredygtig udnyttelse af ressourcer.

3. Etablering af en retfærdig udbyttedeling ved udnyttelsen af genetiske ressourcer.

til samfundet skal derfor kortlægges systematisk og

på sigt værdisættes, så de fremover kan medtænkes

i planlægning, økonomiske beregninger og nationale

regnskaber.

Regeringen har igangsat et arbejde med et grønt

nationalregnskab, hvor mulighederne for at indarbejde

økosystemtjenester på biodiversitetsområdet

samtidigt afdækkes. Der er allerede gennemført et

pilotstudie med fokus på økosystemtjenester i relation

til vandressourcer og virkemiddelberegningerne til

regeringens klimplan dokumenterede fx skovøkosy-

stemers værdi og potentiale til at mindske klimafor-

andringerne. Der vil fremover blive arbejdet videre med

mulighederne for at inkludere yderligere økosystem-

tjenester for eksempel relateret til skov og landbrug.

Regeringen arbejder med en kortlægning af økosy-

stemer og deres tjenester og har offentliggjort en

pjece om friluftslivets bidrag til samfundsøkonomien.

Den globale beskyttelse af biodiversitet

Den operationelle ramme for det globale samarbejde

om bevarelse af natur og biodiversitet er FN-konven-

tionen om biologisk mangfoldighed (Biodiversitets-

konventionen), som i dag er tiltrådt af stort set alle

verdens lande. Konventionen har tre overordnede mål:

1. Bevarelse af den biologiske mangfoldighed på

gen-, arts- og økosystemniveau.

2. Sikring af bæredygtig udnyttelse af ressourcer.

3. Etablering af en retfærdig udbyttedeling ved

udnyttelsen af genetiske ressourcer.

I 2010 blev der vedtaget en ny global strategisk plan

for natur og biodiversitet samt 20 internationale mål

(Aichi-mål) for at standse tilbagegangen af bio-

diversiteten og dens økosystemer inden 2020.

Danmark arbejder med Aichi-målene gennem EU’s

biodiversitetsstrategi.

En af de primære udfordringer indenfor Biodiver-

sitetskonventionen er at mobilisere ressourcer til

ulandenes indsats for at bevare biodiversitet. Et

foreløbigt mål, som Danmark og EU har tilsluttet sig,

er at fordoble ressourcestrømmen til ulandenes

biodiversitetsindsats inden 2015 og fastholde dette

niveau til og med 2020. Fordoblingen skal måles i

forhold til et gennemsnit af, hvad parterne har leveret

af ressourcer i perioden 2006-2010.

For Danmarks vedkommende var bistandsmidler

til direkte eller indirekte understøttelse af en bære-

dygtig udnyttelse af naturressourcerne og bevarelse

af biodiversitet i gennemsnit 2,4 mia. kr. per år for

årene 2006-2012. Regeringen har i sin udviklings-

strategi besluttet at fastholde niveauet for bistand.

At skaffe flere ressourcer til den globale indsats

handler ikke kun om bistand fra ilande til ulande. Det

handler også om at finde nye veje til at øge fokus på

biodiversitet og finde nye muligheder for at finansiere

naturprojekter.

Den såkaldte Nagoya-protokol, der træder i kraft

i oktober 2014, indeholder regler om, at firmaer,

der henter genetiske ressourcer til forskning eller

produktionen i udviklingslande, først skal have

ulandenes accept og indgå aftaler om udbyttedeling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

SAMMENHÆNG MELLEM BIODIVERSITET

OG KLIMAFORANDRINGER

Biodiversiteten leverer et vigtigt bidrag til at bekæmpelsen

af klimaforandringer og bidrager til klimatilpasninger.

For eksempel tilbageholder skove og tørvemoser store

mængder CO

, ligesom søer og andre naturområder kan

tilbageholde store mængder vand og således mindske

problemer med oversvømmelser efter voldsomme

regnskyl.

For at standse tab af biodiversitet er det samtidig

væsentligt at undgå for voldsomme klimaforandringer,

fordi naturen har svært ved at tilpasse sig ændrede vilkår

i det tempo og den størrelsesorden, som forskerne forudser

på klimaområdet. For eksempel anslår forskere, at 30

procent af jordens pattedyrarter kan være forsvundet i år

2050, og at op til 70 procent af alle klodens arter risikerer

at forsvinde ved en temperaturstigning på mere end 3,5

grader.

IPCC (Intergovermental Panel on Climate Change) udgav

i foråret 2014 2. del af sin 5. hovedrapport. I delrapporten

understreger IPCC yderligere, at klimaforandringer

påvirker en bred vifte af flora og fauna. Klimaforandringerne

vil med stor sandsynlighed ændre levesteder og arter med

lokal udryddelse og en ændring i arternes udbredelse

til følge. Introduktion og spredning af invasive arter vil

sandsynligvis øges i takt med klimaforandringerne.

Regeringen har fokus på synergier mellem indsatser

på klimaområdet og beskyttelse af biodiversitet.

Denne tætte sammenhæng er baggrund for, at

bevarelse af biodiversitet er et af de emner, der ind-

går i de forhandlinger, der finder sted i FN-regi om,

hvordan de globale bæredygtighedsmål skal se ud

efter 2015, når de nuværende udviklingsmål udløber.

Regeringen arbejder i FN-regi for, at post-2015 dags-

ordenen skal sikre en stærkere global beskyttelse

af natur og miljø og have fokus på jordens bæreevne

herunder bæredygtig udnyttelse af verdens natur-

ressourcer som forudsætning for fortsat udvikling.

REGERINGEN VIL

• følge op på EU’s biodiversitetsstrategi - gennem

indsatserne i Naturplan Danmark og ved at sikre

national implementering af EU’s forordning om

invasive arter

• deltage aktivt i forhandlingerne under Bio-

diversitetskonventionen om mobilisering af

ressourcer

• sætte fokus på at integrere naturbeskyttelse og

biodiversitet i klimaindsatsen og i udviklingsplaner

og politikker nationalt såvel som internationalt

• arbejde for at bevarelse af biodiversitet og natur-

ressourcer afspejles i FN’s bæredygtighedsmål efter

2015

• også fremadrettet yde en aktiv indsats for

gennemførsel af Nagoya-protokol om genetiske

ressourcer og udbyttedeling og sikre en hurtig og

effektiv national implementering af reglerne

Biodiversitet og bæredygtig udvikling

Indsatsen for at bevare biodiversitet og økosystemer

har stor betydning for bekæmpelse af fattigdom i

udviklingslande. Økosystemer som for eksempel

skove udgør mange steder på kloden livsgrundlaget

for store befolkningsgrupper, og bevarelse af skov-

områder sikrer ikke bare fødegrundlag, men også

adgang til vand og beskyttelse mod blandt andet

jorderosion og oversvømmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

5. Opfølgning og udmøntning

af indsatserne

UDMØNTNING AF NATURPLAN DANMARK –

VORES FÆLLES NATUR

De tre indsatsområder i Naturplan Danmark sætter

retning for en målrettet naturpolitisk indsats.

Regeringen vil understøtte medejerskab og engage-

ment i de konkrete indsatser, der skal udmønte

Naturplan Danmark. Regeringen vil frem mod 2020

have fokus på indsatser, der understøtter målet om

at standse tabet af biodiversitet.

Regeringen har fokus på at inddrage borgerne og

organisationer i realiseringen af naturpolitikken

og indgå partnerskaber med bl.a. kommunerne.

OVERVÅGNING OG EVALUERING

Biodiversiteten og naturkvaliteten er kompleks og

konstant i udvikling. I nogle tilfælde vil det være

uundgåeligt, at vilde dyr og planter uddør, og nye

arter kommer også til. Det er konsekvensen af klima-

forandringerne. Der findes altså ikke en enkeltstående

parameter, der kan måles på for at give svar på

naturens tilstand.

Regeringen har forpligtet sig til at standse tabet af

biodiversitet inden 2020 både som medlem af EU og

som part i FN’s Biodiversitetskonvention. Danmark

indrapporterer løbende status for sit arbejde med

målsætningerne til såvel EU som til biodiversitets-

konventionens sekretariat under FN. Senest har

Danmark i april 2014 indsendt den såkaldte 5. lande-

rapport, som giver et overblik over biodiversitets-

tilstanden i Danmark, til biodiversitetskonventionens

sekretariat. Endvidere vil natur- og miljøtilstands-

rapporten 2014 blive offentliggjort inden udgangen

af 2014. Rapporten giver hvert fjerde år en samlet

analyse af naturens og miljøets tilstand og udvikling.

I 2020 vil det i både EU- og FN-regi blive vurderet,

i hvilket omfang målet om at standse tabet af bio-

diversitet inden 2020 er nået. EU-Kommissionen

vil desuden i 2015 foretage en midtvejsevaluering

af, hvor langt EU er kommet i forhold til at opfylde

målene i EU’s biodiversitetsstrategi.

Danmark vil frem mod 2020 i en række sammen-

hænge både nationalt, på EU-plan og globalt bidrage

til en evaluering af status for naturtilstanden i

Danmark og dermed for status i f.t. at nå målet om

at standse tabet af biodiversitet inden 2020:

Til at måle status for opfølgning på 2020-målet

arbejdes med indikatorer både i Danmark, på EU-

plan og globalt.

REGERINGEN VIL

• sikre, at den samlede natur- og miljøovervågning

fortsat bidrager til et overblik over udviklingen i

naturen og biodiversiteten. På den måde kan det

fastslås, om det overordnede mål om at standse tabet

biodiversitet inden 2020 nås

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

OVERSIGT OVER KILDER, SOM MÅLER STATUS FOR NATURTILSTANDEN

2014: ”Natur og Miljø 2014” (Natur- og miljøtilstandsrapporten)

2015: EU-Kommissionens midtvejsevaluering af status for EU’s opfyldelse af EU’s biodiversitetsstrategi

2016: Rapportering af vandområdeplaner efter vandrammedirektivet

2018: 6. landerapport (afrapportering til biodiversitetskonventionens sekretariat)

2018: Natur- og Miljøtilstandsrapporten

2020: Rapportering om arter og naturtyper efter naturdirektiverne

2020: EU-Kommissionens evaluering af gennemførelsen af EU’s biodiversitetsstrategi

2020: FN’s evaluering af den strategiske plan for biodiversitet 2011-2020, herunder de 20 Aichi-mål

Derudover gennemføres løbende overvågning af natur og vand (NOVANA).

FAKTA OM INDIKATORER – EVALUERING AF

2020-MÅL I EU OG GLOBALT

Til brug for evalueringen af EU’s tidligere

biodiversitetsstrategi i 2010, blev der i EU-regi udviklet

26 ramme-indikatorer, de såkaldte SEBI-indikatorer.

Medlemsstaterne har haft mulighed for at anvende og

videreudvikle disse indikatorer. Danmark har løbende

arbejdet med disse indikatorer, så der nu findes 27 danske

indikatorer.

Kommissionen er i regi af Det Europæiske Miljøagentur

ved at opdatere SEBI-indikatorerne målrettet EU´s 2020

mål. Indikatorerne skal bidrage til målingen af, hvordan

medlemsstaterne og EU samlet set lever op til de politiske

målsætninger i EU’s 2020 biodiversitetsstrategi.

Også på globalt plan arbejdes der med indikatorer i regi

af et partnerskab om biodiversitetsindikatorer nedsat

af parterne til biodiversitetskonventionen. De globale

indikatorer skal bl.a. indgå i arbejdet med at måle status

for at nå de 20 Aichi-mål. Det Europæiske Miljøagentur

indgår som en af de centrale parter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

6. Status for den

danske natur

I de seneste årtier er der gjort en stor indsats for at

sikre en rig og mangfoldig natur i Danmark. Ind-

satsen viser heldigvis resultater, selvom det kan tage

årtier, før vi kan se alle effekterne af indsatserne. Et

godt eksempel er genslyngningen af Skjern Å, der

har givet vildlaksen adgang til nye gydebanker og

en lang række eng- og vandfugle nye yngle- og

fødesøgningsområder. Tilbagegangen i naturens

mangfoldighed er bremset for nogle naturtypers og

arters vedkommende, og der er positive tendenser at

spore for eksempelvis for vandløb, de fleste rovfugle

og odder.

Det betyder imidlertid ikke, at målene er nået. Den

seneste indrapportering til EU om tilstanden i den

danske natur viser, at kun 4 ud af 34 naturtyper i

det åbne land (fx heder, overdrev og strandenge) er

vurderet i god (såkaldt ”gunstig”) tilstand. Der er

derfor fortsat brug for en stor, samlet og målrettet

indsats, der kan sikre levedygtige bestande af

plante- og dyrearter og varierede og robuste

naturområder.

Truede arter

Naturen er dynamisk, og over tid vil nogle arter

forsvinde, mens andre kommer til. I de senere år er

der sket en tilvækst i forekomsten af flere rovfugle-

arter og eksempelvis traner, mens der kan spores et

fald hos nogle af de fuglearter, der er tilknyttet

landbrugslandet.

Der findes cirka 32.000 dyre-, plante og svampearter

i Danmark. 8.169 af dem er i perioden 2003-2010

blevet undersøgt for, om de har sunde bestande. 1.526

vurderes i fare for at forsvinde fra den danske natur.

Disse arter er derfor opført på den nationale rødliste

over akut truede, sårbare eller sjældne arter. De

primære årsager til de truede arters problemer både

globalt og i Danmark er, at levestederne forringes af

tilgroning, næringsbelastning, forstyrrelser,

opsplitning og dræning.

Naturen i landbrugslandet – den lysåbne

natur – er under pres

For rigelige mængder af luftbårne næringsstoffer,

intensiveret arealanvendelse, mangel på naturpleje,

for lidt plads og vand og for lidt sammenhæng i

naturen efterlader små og sårbare naturpletter, der

ikke kan modstå ydre pres, for eksempel fra forurening

fra naboarealer. Blandt andet derfor er en række af de

dyre- og plantearter, som tidligere var almindelige i

landbrugslandet, blevet mere sjældne. Det er især de

såkaldte specialister, der er pressede. Det vil sige

arter, som stiller særlige krav til deres levesteder -

herunder en række insekt- og plantearter. Men også

almindeligt kendte arter som hare, vibe og agerhøne

har oplevet et fald. Bakker og overdrev med orkideer

gror mange steder til med brændenælder og krat som

følge af for mange næringsstoffer og mangel på pleje.

Også mere udbredte naturtyper og levesteder i moser

og enge er truede. En fortsat intensivering af land-

bruget med større marker, fjernelse af levende hegn

og opdyrkning af småbiotoper har medført, at land-

brugslandet er blevet endnu mere ensformigt, og at

levevilkårene for flere arter forringes yderligere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Indsatsen for at sikre en rig og mangfoldig

natur i Danmark viser resultater, selvom det

kan tage årtier, før vi kan se alle effekterne.

Gamle skove huser mange af de truede

og sjældne arter

Intensiv skovdrift, herunder konvertering til nåle-

skov og dræning, har igennem de sidste hundrede

år betydet tab af levesteder og arter i skovene. Det

skyldes mangel på lysåbne naturtyper, som sammen

med store, gamle træer og dødt ved i skovbunden

er af afgørende betydning for mange arter. Gamle

løvskove har en meget rig og mangfoldig natur og

huser mange af de truede og sjældne arter som for

eksempel svampe, insekter, larver og mosser. Åbne

lysninger i skovene med læ og sol er levesteder for

mange sommerfugle.

Forbedring af artsdiversiteten i vandløb og søer

Også mange af de danske søer og vandløb har fra

naturens side en rig flora og fauna. Vandløb og søer

forurenes af spildevand og tilførsel af næringsstoffer

og lider under tidligere tiders afvandinger, udret-

ninger og opstemninger. Men i de seneste år ses der

tydelige forbedringer af artsdiversiteten i vandløb.

Naturforbedrende tiltag, som vandløbsrestaureringer

samt genopretninger af vådområder og søer, har

betydet en generel forbedring af vandløbenes

biodiversitet og vandkvalitet.

Havets natur er under pres

En række menneskelige aktiviteter påvirker havets

natur. De vigtigste faktorer er belastning med

næringsstoffer og miljøfarlige stoffer samt fiskeri,

særligt påvirkningen af havbunden ved fiskeri med

bundslæbende redskaber. Derudover påvirkes havets

natur af f.eks. råstofindvinding, anlæg på havet og

marint affald. Vi har gennem en lang årrække oplevet

et fald i biodiversiteten i de danske havområder. Selv

om der senest er sket en svag øgning i mangfoldig-

heden af dyr i visse dele af de danske havområder,

er der stadig brug for at gøre en målrettet indsats for

at forbedre miljøtilstanden og dermed biodiversiteten.

Klimaforandringer giver nye udfordringer

De igangværende og kommende klimaforandringer

vil forstærke nogle af de problemer for biodiversiteten,

som menneskelige aktiviteter allerede har betydet.

Vi får et varmere klima og flere markante vejrfæno-

mener i form af blandt andet voldsomme regnskyl,

og dyr og planter vil få øget behov for at sprede sig i

landskabet.

Vi vil også opleve, at dyr fra Sydeuropa trækker

nordpå. Nogle af de nye arter kan være invasive og

derved udkonkurrere oprindelige plante- og

dyrearter.

Strandenge vil blive oversvømmet på grund af

havstandsstigningen, og andre naturtyper vil blive

påvirket af hævet grundvandsstand og oversvøm-

melser ved ekstremregn. For at reducere klimafor-

andringernes pres på naturen og tabet af plante- og

dyrearter er der brug for integreret planlægning, og

de naturlige muligheder for at naturen kan tilpasse

sig, skal udbygges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

For bare 30 år siden var odderen næsten udryddet i Danmark. I

dag findes den i hele Jylland, og meget tyder på, at den også er

ved at genetablere sig på Fyn og Sjælland. Odderen er en af de

arter, som gennem aktiv og målrettet naturforvaltning har fået

forbedrede levevilkår i Danmark.

I de sidste tyve år er det gået frem for hovedparten af de truede

og rødlistede skovfugle. Det skyldes formentlig den væsentlige

indsats for at gøre skovene og skovdrift mere naturvenlig og

samtidig fokus på at lave konkrete indsatser for eksempel

opsætning af redekasser og beskyttelse af yngleområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Bilag 1: Delmål i EU’s

biodiversitetsstrategi

EU-Kommissionen vedtog i 2011 Strategimeddelelse

for biodiversitet (EU’s biodiversitetsstrategi 2011-

2020), som efterfølgende er støttet af Rådet og EU-

Parlamentet. EU’s strategi består af en vision for

biodiversiteten i 2050 og et overordnet mål om at

standse tabet af biodiversitet i 2020. Strategien

opstiller endvidere seks delmål med tilknyttede

konkrete handlinger.

DE SEKS DELMÅL I EU’S

BIODIVERSITETSSTRATEGI

Delmål 1

Fuldstændig gennemførsel af direktiverne

om fugle og levesteder

Standse statusforringelsen for alle arter og levesteder,

der er omfattet af EU-naturlovgivning og realisere en

mærkbar og målelig forbedring i deres status, således

at der i forhold til de nuværende vurderinger i 2020

vil være: i) 100 procent flere levestedsvurderinger og

50 procent flere artsvurderinger i medfør af habitat-

direktivet, der opviser en forbedret bevarelsesstatus,

og ii) 50 procent flere artsvurderinger i medfør af

direktivet om fugle, der opviser en sikker eller

forbedret status.

Delmål 2

Bibeholde og retablere økosystemer og

økosystemtjenester

Frem til 2020 fastholde og forbedre økosystemer og

økosystemtjenester ved at etablere grøn infrastruktur

og retablere mindst 15 pct.af de skadede økosystemer.

Delmål 3

Øge landbrugets og skovbrugets bidrag

til bevarelse og forøgelse af biodiversiteten

Landbrug: Frem til 2020 sørge for, at mest muligt

landbrugsareal, herunder græsningsarealer, agerjord

og permanente afgrøder omfattes af biodiversitets-

relaterede foranstaltninger under den fælles land-

brugspolitik, så bibeholdelsen af biodiversiteten sikres,

og der sker en mærkbar forbedring i bevarelses-

status for arter og levesteder, der er afhængige af eller

påvirkes af landbrug, og i leveringen af økosystem-

tjenester sammenholdt med EU’s 2010-references-

cenarie, og således bidrage til en bæredygtig

forvaltning.

3B) Skove:

Senest i 2020 at have skovforvaltningsplaner eller

lignende instrumenter på linje med principperne

for bæredygtig skovforvaltning på plads for alle skove,

som er offentligt ejede og for skovområder over en

vis størrelse (fastlægges af medlemsstaterne eller

regionerne og meddeles i deres planer for udvikling

af landdistrikterne), som modtager støtte under

EU-politikken for udvikling af landdistrikter, så der

sker en mærkbar forbedring(*) i bevarelsestilstanden

for arter og levesteder, der er afhængige af eller påvirkes

af skovbrug, og leveringen af økosystemtjenester

sammenholdt med EU’s 2010-referencescenarie.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Delmål 4

Sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne

Nå det maksimale bæredygtige fangstniveau senest

i 2015. Nå en alders- og størrelsesfordeling for popula-

tionen, der er kendetegnende for en sund bestand, ved

hjælp af en fiskeriforvaltning uden nogen væsentlige

negative virkninger på andre bestande, arter og

økosystemer med sigte på at nå en god miljøstatus

senest i 2020, jf. kravene i havstrategidirektivet.

Delmål 5

Bekæmpe invasive fremmede arter

Senest i 2020 er invasive fremmede arter og deres

migrationsruter identificeret og prioriteret;

prioriterede arter kontrolleres eller udryddes, og

migrationsruterne forvaltes for at forebygge indtrængen

og etablering af nye invasive fremmede arter.

Delmål 6

Medvirke til at forhindre tab af biodiversitet globalt

Frem til 2020 øge EU’s indsats for at modvirke

biodiversitetstab på globalt niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Bilag 2: Aichi-målene

Parterne til Biodiversitetskonventionen vedtog på det

10. partsmøde i oktober 2010 den strategiske plan for

biodiversitet 2011-2010. Planen indeholder fem over-

ordnede strategiske mål og 20 delmål - de såkaldte

Aichi-mål.

DE 20 AICHI-DELMÅL

Delmål 1:

Senest i 2020 er befolkningen bekendt med

de værdier, der knytter sig til biologisk mangfoldighed,

og de skridt de kan tage for at beskytte og udnytte

biodiversitet bæredygtigt.

Delmål 2:

Senest i 2020 er værdien af biologisk mang-

foldighed integreret i nationale og lokale udviklings-

og fattigdomsbekæmpelsesstrategier og planlægnings-

processer og er på passende vis under indarbejdelse

i de nationale regnskaber og rapporteringssystemer.

Delmål 3:

Senest i 2020 er incitamenter og støtteord-

ninger, som er skadelige for biologisk mangfoldighed

elimineret, udfaset eller omdannet med henblik på at

minimere eller undgå negative effekter, og positive

incitamenter for beskyttelse og bæredygtig brug af

biodiversitet er udviklet og anvendt i overensstemmelse

og harmoni med Biodiversitetskonventionen og

andre relevante internationale forpligtelser under

hensyn til nationale socio-økonomiske tilstande.

Delmål 4:

Senest i 2020 har regeringer, erhvervsliv

og interessenter på alle niveauer taget skridt til at

opnå eller har implementeret planer for bæredygtig

produktion og forbrug og holdt effekterne af forbrug

af naturressourcer godt inden for de økologiske

grænser.

Delmål 5:

I 2020 er tabet af alle naturlige levesteder

herunder skove som minimum halveret og hvor

muligt bragt tæt på nul og degradering og

fragmentering er betydeligt reduceret.

Delmål 6:

I 2020 er alle bestande af fisk, hvirvelløse

dyr og vandplanter forvaltet og udnyttet bæredygtigt,

lovligt og gennem økosystembaserede metoder, så

overfiskeri undgås. Genopretningsplaner og mål-

sætninger er på plads for alle forringede arter, fiskeri

har ingen betydende negativ effekt på truede arter og

sårbare økosystemer, og fiskeriets effekt på bestande,

arter og økosystemer er inden for sikre økologiske

grænser.

Delmål 7:

I 2020 er arealer med landbrug, skovbrug

og akvakultur forvaltet bæredygtigt, så beskyttelse

af biologisk mangfoldighed sikres.

Delmål 8:

I 2020 er forurening, herunder også over-

skud af næringsstoffer, bragt til niveauer der ikke

er skadelige for økosystemfunktioner og biologisk

mangfoldighed.

Delmål 9:

I 2020 er invasive arter og deres sprednings-

veje identificerede og prioriterede, prioriterede arter

er under kontrol eller udryddet, og indsatser for for-

valtning af spredningsveje er på plads med henblik

på at forebygge invasive arters introduktion og

etablering.

Delmål 10:

I 2015 er de forskellige typer pres fra

menneskelige aktiviteter på koralrev, og andre

sårbare økosystemer påvirket af klimaforandring

eller havforsuring minimeret med henblik på at

bevare deres integritet og funktioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Delmål 11:

I 2020 er mindst 17 procent af landarealet

inklusive ferskvandsområder samt 10 procent af

havarealet og kystområderne, især områder som

er særligt vigtige for biologisk mangfoldighed og

økosystemtjenester, beskyttet gennem effektivt

og ligeligt forvaltede, økologisk repræsentative og

velforbundne systemer af beskyttede områder og

andre effektive områdebaserede foranstaltninger.

De er integrerede i bredere hav- og landskaber.

Delmål 12:

I 2020 er udryddelsen af kendte truede arter

forebygget og deres beskyttelsesstatus, særligt for

arter med størst tilbagegang, er forbedret og opretholdt.

Delmål 13:

I 2020 er den genetiske mangfoldighed hos

de dyrkede planter og hos husdyr og deres vildt-

levende slægtninge, herunder hos socio-økonomisk

og kulturelt værdifulde arter, bevaret, og strategier

for minimering af genetisk erosion og beskyttelse af

deres genetiske variation er udviklet og implementeret.

Delmål 14:

I 2020 er økosystemer som yder grund-

læggende tjenester herunder tjenester relateret til

vand, og bidrager til sundhed, levebrød og trivsel,

genoprettet og beskyttet under hensyntagen til

kvinder, oprindelige og lokale samfund samt fattige

og sårbare mennesker

Delmål 15:

I 2020 er økosystemernes robusthed

og bidraget fra biodiversitet til kulstoflagring øget

gennem bevaring og genopretning, der indbefatter

genopretning af mindst 15 procent af de forringede

økosystemer, og bidrager derved til minimering af

klimaforandringerne og til klimatilpasning samt

bekæmpelse af ørkenspredning.

Delmål 16:

I 2015 er Nagoya-protokollen om adgang

til genetiske ressourcer og ligelig fordeling af

udbyttet derfra trådt i kraft og operationel i overens-

stemmelse med national lovgivning.

Delmål 17:

I 2015 har hver part udarbejdet, vedtaget

som politisk instrument og påbegyndt implemen-

tering af en effektiv, participatorisk og opdateret

biodiversitetsstrategi og handlingsplan.

Delmål 18:

I 2020 er oprindelige folks og lokale

samfunds traditionelle viden, opdagelser og metoder

til beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biologisk

mangfoldighed og deres traditionelle udnyttelse af

biologiske ressourcer respekteret i overensstemmelse

med national lovgivning og relevante internationale

forpligtelser, og fuldt integreret og reflekteret i

implementeringen af konventionen med fuldstændig

og effektiv deltagelse af oprindelige folk og lokale

samfund på alle relevante niveauer.

Delmål 19:

I 2020 er den videnbase og de teknologier,

der relaterer sig til biologisk mangfoldighed, værdien

af biologisk mangfoldighed, funktioner, status og

trends, og konsekvenserne af biodiversitetstab,

forbedret, fordelt bredt, overført og anvendt.

Delmål 20:

Senest i 2020 skal mobiliseringen af

finansielle ressourcer fra alle kilder og i overens-

stemmelse med den konsoliderede og besluttede

proces i strategien om ressourcemobilisering øges

væsentligt fra det nuværende niveau for effektivt at

implementere den strategiske plan for 2011-2020.

Dette mål vil blive genstand for ændringer afhængig

af vurderinger af ressourcebehovet, som skal

udvikles og rapporteres af parterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Bilag 3: Naturplan Danmarks bidrag

til de seks mål i EU’s Biodiversitets-

strategi og de 20 globale Aichi-mål

INDSATSOMRÅDER OG INDSATSER I NATURPLAN DANMARK

Vores fælles natur: Mere plads og bedre sammenhæng

Strategisk ramme- Udpegning af Et Grønt Danmarkskort

Indsats 1

Indsats 2

Indsats 3

Indsats 4

Indsats 5

Indsats 6

Indsats 7

Indsats 8

Indsats 9

Indsats 10

Indsats 11

Nyt biodiversitetskort skal sikre bedre naturplanlægning

Etablering af Den Danske Naturfond

Naturplaner skal skabe bedre og mere sammenhængende natur

Vi skal have flere skove i Danmark

To store naturprojekter skal skabe bedre natur og klimasikring

Et renere vandmiljø

Ny natur til gavn for biodiversitet og klima

Nationalparker skal fortsat være fyrtårne for naturen

Det skal være attraktivt for landmænd at pleje naturen

Mere og bedre sammenhængende natur på havet

Stenrev skal berige havets natur

1, 2

1, 2, 3

2, 3

1, 2, 4

1, 4

1, 5, 11, 14, 15

1, 5, 11, 12, 15, 19

1, 5, 15

5, 11, 12, 15

8, 11, 14

7, 8, 11, 15

3, 7, 5, 12

3, 5, 7, 12

EU 2020

CBD AICHI

Vores fælles natur: Styrket indsats for vilde dyr og planter

Indsats 12

Indsats 13

Indsats 14

Indsats 15

Indsats 16

Indsats 17

Vi skal beskytte værdifulde naturområder bedre

Effektiv og målrettet indsats for vores vilde dyr og planter

De mest truede arter skal have en hjælpende hånd

Indsatsen mod invasive arter skal forstærkes

Et nyt nationalt skovprogram skal styrke skovenes biodiversitet

Der skal være bedre biodiversitet i statens skovene

1, 2, 3

1, 2

1, 2, 3

5, 7, 8, 12

5, 7, 11, 12

1, 5, 7, 11, 12

Vores fælles natur: Bedre muligheder for fællesskab

gennem naturoplevelser og friluftsliv

Indsats 18

Indsats 19

Indsats 20

Indsats 21

Indsats 22

Danmarks første nationale friluftspolitik

Naturen skal ind i haverne

Cykelruter skal binde Danmark sammen

Der skal være flere frivillige i naturen

Alle skal have mulighed for at bruge naturen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturplan Danmark

Vores fælles natur

2014/15 : 2

Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

DK-2100 København Ø

Tlf. : 72 54 30 00

E-mail: [email protected]

ISBN

978-87-7091-628-8

Elektronisk publikation

978-87-7091-634-9

Design af indhold

Etcetera Design, Nina Kampmann

Design af omslag

e-Types Daily

Tryk

Rosendahls-Schultz Grafisk A/S

Oplag

500 stk.

Foto

Forside: Jakob Dall/Scanpix

Colourbox: side 21, 27, 31, 36, 37, 39 og 59

Jeroen vand der Kooij: side 18, 32 og 34

Poul Bjergager Christensen: side 12

Ole Bandholm Foto: side 2

Ole Malling: side 4, 38 og 51

Sagnlandet Lejre: side 26, 43, 44, 54 og 55.

Svend Berggren: side 6, 7, 8, 10, 11, 14, 15, 16,

29, 40, 42, 46, 47, 48, 52 og 56

Søren Grøntved Christiansen: side 45

Web

Publikationen kan hentes på

nst.dk/naturplandk

Publikationen kan bestilles hos

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files