MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 248: Notater om EU Kommissionens forslag til beslutning om opstilling af miljømærkekriterier for tildeling af EU-miljømærket (Blomsten) til produktgruppen jordforbedringsmidler og voksemedier samt produktgruppen computere

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 248
Offentligt

MILJØstyrelsen

Miljøteknologi

26. marts 2015

san

MST-133-00002/00078

Notat

Kommissionens forslag til beslutning om opstilling af miljømærkekriterier for tildeling af EU miljømærket

(Blomsten) til produktgruppen

computere.

OMITESAG

Resumé

Kommissionen har fremsendt forslag til reviderede miljømærkekriterier for produktgruppen computere, der om-

fatter bl.a. personlige computere (pc’er), bærbare pc’er, tabletcomputere, arbejdsstationer og mindre servere.

Produktgruppen indeholder kriterier for energiforbrug, indhold af farlige stoffer, reparationsmulighed, kvalitet og

levetid. Miljømærkekriterierne vurderes at have et højt miljøbeskyttelsesniveau. Regeringen forventer at kunne

støtte forslaget.

1. Status

Kommissionen har den 20. marts 2015 fremsendt forslag til beslutning om nye miljømærkekriterier for tilde-

ling af EU miljømærket Blomsten til produktgruppen

computere.

Forslaget skal til afstemning d. 17. april 2015 i

Kommissionens forskriftudvalg for Blomsten.

Kriterieforslaget har hjemmel i artikel 7 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 66/2009 af 25.

november 2009 om EU miljømærket.

Forskriftudvalget træffer afgørelse i sager om miljømærkekriterier efter forskriftprocedure med kontrol (art.

5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17. juli 2006), jf. art. 16, stk.

2 i miljømærkeforordningen. Hvis der i komiteen er kvalificeret flertal for et forslag, udsteder Kommissionen

beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget indenfor tre måneder. Opnås

der ikke kvalificeret flertal i komiteen, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, og underretter samtidig

Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er kvalificeret flertal imod et forslag, skal Kommissionen behandle sagen

på ny. Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret flertal eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to

måneder, kan Kommissionen udstede beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af

forslaget inden for fire måneder fra Kommissionens forelæggelse.

2. Formål og indhold

Produktgruppedefinition. Det foreliggende beslutningsforslag indeholder forslag til kriterier for tildeling af

licens til EU miljømærkede

computere,

der omfatter følgende kategorier: personlige computere (pc’er), bær-

bare pc’er, tabletcomputere, arbejdsstationer, mindre servere og ”tynde klienter” (computere, hvor pro-

grammer er installeret på og lagring sker på centrale computere). Kun indbyggede skærme (i bærbare compu-

tere, tablets etc.) er omfattet af kriterierne. Selvstændige skærme til personlige computere, omfattes af andet

kriteriesæt, der fortsat er under revision. Revisionen af de nuværende kriterier er den tredje revision af pro-

duktområdet. Der er pt. ingen licenser til miljømærkede computere.

Kriterierne sigter især mod at fremme produkter der: har en lavere miljøbelastning, bidrager til en bæredygtig

udvikling i produktet livscyklus, er energieffektive, har begrænset indhold af farlige stoffer, er holdbare og kan

repareres og opgraderes og lette at demontere med henblik på at genvinde ressourcer til genanvendelse i

slutningen af deres levetid.

Energieffektivitet

Kravet til energiforbrug for en miljømærket computer er sat som et maksimalt energiforbrug, jf. seneste Ener-

gy Star regler for computere, version 6.1. Det udregnes som summen af energiforbrug i de forskellige brugstil-

stande ud fra et standardiseret brugsmønster. De væsentligste bidrag består af et basisforbrug og et tillæg for

den type af grafikkort som er installeret i produktet. Energiforbrug fastsættes indenfor hver kategori af com-

putere, som defineret i produktgruppedefinitionen.

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 248: Notater om EU Kommissionens forslag til beslutning om opstilling af miljømærkekriterier for tildeling af EU-miljømærket (Blomsten) til produktgruppen jordforbedringsmidler og voksemedier samt produktgruppen computere - Komitésager, fra miljøministeren

Energikravet til en miljømærket computer er fastlagt, så energiforbruget er lavere end energikravet i den

udbredte Energi Star ordning, version 6.1, og lavere end for de snarlige krav til computere mm., der fastsættes

i Ecodesign Tier 2 (fra januar 2016).

Materialer og kemikalier

Udover EU lovgivningens krav via RoHS direktivet (2011/65/EU, om begrænsning af farlige stoffer i elektriske

og elektroniske apparater) skal en miljømærket computer leve op til følgende:

Kemiske stoffer opført på

REACH kandidatlisten

(jf. REACH forordningens artikel 59 (1) om særligt problemati-

ske stoffer) må ikke indgå i en miljømærket computer eller i dens tilbehør i en koncentration over 0,1 % w/w.

En række

specifikke kemikalier

tillades ikke i miljømærkede computere:



Blylodning er ikke tilladt. Undtagelsen (nr. 7b) i RoHS direktivet, der gælder for blylodning i mindre

serverenheder, gælder ikke for en miljømærket computer.



Cadmium i elektriske metalkontakter er ikke tilladt (grænseværdi 0,01 % w/w). Undtagelsen (nr. 8b) i

RoHS direktivet, der omhandler brug af cadmium i elektriske metalkontakter, gælder ikke for en mil-

jømærket computer.



Organiske tinforbindelser

må ikke forefindes i kabler og strømforsyninger.



PAH-forbindelser

må ikke forefindes i ydre plast- og syntetisk gummioverflader (PAH grænseværdi = 1

mg/kg og PAH-sumtotal = 10 mg/kg).



Biocider må ikke anvendes i plastik- eller gummidele af tastatur og eksterne enheder.



Arsenik- og arsenikbaserede stoffer må ikke indgå i produktionen af skærmglas og berøringsfølsomme

track pad

(berøringsfølsom pegeredskab = mus).



Azo farvestoffer som opført i bilag 8 til REACH forordningen.

I nærværende forslag til miljømærkekriterier inddeles problematiske kemiske stoffer i

3 grupper,

enten ud fra

om de er placeret på REACH kandidatlisten, eller hvordan de kan klassificeres i henhold til

CLP/Klassificeringsforordningen (1272/2008), hvor gruppe 1 er de mest skadelige stoffer. Heri indgår bl.a. stof-

fer på REACH Kandidatliste. Sådanne stoffer må ikke indgå i en miljømærket computer.

Gruppe 3 er de mindst skadelige stoffer. Gruppeinddelingen anvendes til i nødvendigt omfang at lave undta-

gelser for kemikalier i forhold til deres farlighed, og nødvendigheden af kemikaliet for en nødvendig teknisk

funktion i produktet (fx brandhæmning og teknisk holdbarhed).

Flammehæmmende stoffer i specifikke dele



Computerens hovedprintplade (motherboard). Brug af flammehæmmere er ikke tilladt med undtagel-

se af flammehæmmere, der tilhører gruppe 3 eller bindes kemisk (reaktivt tilsat) til plastmaterialet.



Kabler (stærkstrøm og svagstrøm). Der gives undtagelse for flammehæmmere, der tilhører gruppe 3

eller kan forbrændes uden at der dannes dioxiner og furaner.



Computerens plastikkabinet eller ramme. Undtagelser for gruppe flammehæmmer der tilhører gruppe

2 og 3 flammehæmmere.



Diverse (holder til CPU, intern/ekstern strømforsyning, datadiske). Undtagelser for gruppe flamme-

hæmmer der tilhører gruppe 2 og 3 flammehæmmere.

Blødgørere (f.eks. ftalater)



Kabler (interne/eksterne), strømforsyning, og kabinet. Brug af blødgørere er ikke tilladt med undtagel-

se af blødgørere, der tilhører gruppe 3.

Andre undtagelser

Dibutyltin oxid, Dibutyltin diacetat, Dibutyltin dilaurat, Dibutyltin maleat, Dioctyl tin oxid, Dioctyl dilaurate.

Benzo[a]pyren*, Benzo[e]pyren*, Benzo[a]anthracen*, Chrysen*, Benzo[b]fluoranthen*, Benzo[j]fluoranthen*, Ben-

zo[k]fluoranthen*, Dibenzo[a,h]anthracen*, Acenaphthen, Acenaphthylen, Anthracen, Benzo[ghi]perylen, Fluoranthen, Fluoren, In-

deno[1,2,3-cd]pyren, Naphthalen, Phenanthren, Pyren.

PAH mærket med ”*” omfattes af REACH forbud 1. december 2015.



Nikkelmetalforbindelser er tilladt i rustfrit stål og ridsefast coatning, hvis metalforbindelsen er klassi-

ficeret med H351 (mistænkt for at fremkalde kræft), H371 (kan fremkalde kræft ved længerevarende

eller gentagen eksponering), eller H412 (skadelig for vandlevende organismer, med langvarige virknin-

ger).

Lithiumion og polymerbatterier er tilladt for indholdsstoffer, der kan klassificeres jf. gruppe 2 og 3.



En miljømærket computer skal indeholde minimum 10 %

genanvendt plast

i eksterne plastdele af en computer

(f.eks. tastatur, skærm og chassis). Kravet gælder ikke for mindre (men mere komplicerede) computere, såsom

bærebare computere og tabletcomputere.

Udvidelsesmuligheder og kvalitet.

Med almindeligt (indkøbt) værktøj skal lagringsmediet (harddisk), hukom-

melse (RAM), og belysningsenheden i skærmen (der evt. er indbygget i en miljømærket computer) kunne repa-

reres eller udskiftes. Batteriet skal enten kunne aftages uden værktøj (bærbar pc) eller udskiftes med alminde-

ligt værktøj (tabletcomputer mv.). Ligeså skal computeren kunne opgraderes mht. lagrings- og hukommelses-

kapacitet. Computeren skal være omfattet af en garantiforpligtelse på 3 år.

Reparationsmulighed og genanvendelse.

Produktet skal være fremstillet med henblik på nem adskillelse i

forbindelse med reparation og i sidste ende genanvendelse af produktet, og herunder øget genanvendelighed

af computerens dele. Reservedele skal være tilgængelige i 4 år, inklusiv mulighed for at udskifte et genoplade-

ligt batteri.

CSR kriterier.

Virksomheden, der færdiggør den miljømærkede computer, skal overholde kernekonventioner-

ne for arbejdstagerrettigheder, som beskrevet i FN’s ILO konventioner

Information til forbrugeren.

Forbrugeren skal informeres om korrekt brug af computeren, energieffektive

indstillinger korrekt bortskaffelse med henblik på genanvendelse i henhold til WEEE direktivet om elektrisk og

elektronisk skrot.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for dette. Da formålet med forslaget er at forlænge allerede udmøntet regu-

leringsbeføjelser i en allerede gældende fællesskabsregulering, finder Regeringen, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Gældende dansk ret

Miljømærkeordningen er frivillig. Forslaget medfører derfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Dan-

mark.

5. Konsekvenser for Danmark

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervelse af miljømærket (licens) indebærer betaling af et gebyr i forbindelse med licensansøgning og for

anvendelsen af miljømærket. Gebyrer fremgår af Miljømærkning Danmarks hjemmeside,

www.ecolabel.dk

(hvor licens ansøges), og omfatter et ansøgningsgebyr på op til 15.000 kr. og et årligt gebyr på 0,15 % af om-

sætningen af det miljømærkede produkt, dog maksimalt op til 187.500 kr. Der er flere rabatmuligheder for

virksomheder med miljøledelse, SMV’er og mikrovirksomheder. Jævnfør EU's miljømærkeforordning bør geby-

ret være tilstrækkeligt til at dække omkostningerne til driften af miljømærkeordningen, herunder udgifterne i

processen med ansøgning, kontrol og tilsyn.

ILO

konventioner:

001

Om rimelige arbejdstider,

029

Tvangsarbejde,

087

Foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig,

098

Retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger,

100

Ligeløn,

105

Afskaffelse af tvangsarbejde,

111

Forskelsbehandling

(beskæftigelse og erhverv),

131

Om fastsættelse af mindsteløn,

138

Om mindstealder for arbejde,

155

Arbejdsmiljø og sundhed,

170

Om sikkerhed ved brugen af kemikalier,

182

Afskaffelse af de værste former for børnearbejde.

Herudover må forventes udgifter for ansøger, der ligger forud for erhvervelsen af licensen til f.eks. laboratori-

etest og dokumentation af miljømærkekrav. Miljømærkeordningen er frivillig og kræver opfyldelse af miljø-

mærkekriterier, der er skrappere end lovgivningen. Det kan foranledige ændringer i produktion og/eller pro-

duktet (f.eks. effektivt energiforbrug, færre kemikalier og bedre kvalitet). Ændringer, hvis administrative konse-

kvenser, der ikke er foretaget en opgørelse af, men som forventes opvejet af f.eks. lavere omkostninger til

energi- og ressourceforbrug, og en højere konkurrencefordel. Miljømærket kan dermed også betragtes som et

markedsføringsinstrument som licenshaveren betaler for at benytte.

Beskyttelsesniveauet

Kommissionen redegør ikke herfor, men det vurderes, at forslaget påvirker beskyttelsesniveauet i EU positivt,

da miljømærkekriterierne i henhold til forordningen skal ligge i den 10-20 % bedste del af markedet i EU.

6. Høring

Kommissionens miljømærkeforslag er d. 24. marts 2015 udsendt til orientering i Danmarks Miljømærkenævn

og lagt på Miljømærkning Danmarks hjemmeside,

www.ecolabel.dk.

Rammenotat har været til høring i Miljøspecialudvalget, hvor der ikke er kommet indkommet kommentarer.

7. Forhandlingssituationen

Kommissionens

Joint Research Center,

JRC, har ledet forhandlingerne, hvor også medlemslande og producen-

ter fra større elektronikproducenter har deltaget. Særligt udfordrende har det været at udarbejde kemikalie-

krav, der også er brugbare i forbindelse med ansøgning om licens.

Flere lande har fokuseret på energi og mere klare kemikaliekrav, der udelukker brommerede flammehæmme-

re, PVC og ftalater. Dette har Danmark støttet, og sådan er fremgangsmåden i det nordiske Svanemærke. Det

er dog ikke en fremgangsmåde som Kommissionen anerkender, idet Kommissionen i miljømærket ønsker at

regulere

specifikke brommerede flammehæmmere eller ftalater, der enten er opført på REACH Kandidatli-

sten, eller opfylder visse bestemte klassificeringskrav mht. farlighed. Samtidigt gives der undtagelser for nogle

bestemte flammehæmmere, hvis de ikke kan erstattes af mindre farlige flammehæmmere i bestemte (og ty-

pisk mindre) dele af en computer.

Energikravet sikrer at en miljømærket computer lever op til de seneste publicerede energikrav til produktom-

rådet, og energikrav der også vil være skrappere end de Ecodesign krav, der forventes at træde i kraft i 2016.

Kommissionen har valgt ikke at indlægge en automatisk opdatering af energikravet indenfor en årrække, fx

ved at skærpe energikravet yderligere i kriteriernes gyldighedsperiode. Kommissionen har i stedet valgt at

kriterierne kun skal gælde i 3 år fremfor oprindeligt 4 år som diskuteret i arbejdsgruppen.

Udelukkelsen af stoffer på REACH Kandidatliste sikrer at en del ftalater (for tiden 9 ftalater) er udelukket i en

miljømærket computer. Det drejer sig bl.a. om de fire ftalater, BBP, DBP, DEHP og DIBP.

Kommissionen har i nærværende udkast til miljømærkekriterier valgt ikke at udelukke kviksølv (Hg) i den bag-

grundsbelysning, der sidder i en indbygget skærm i fx bærbare pc’er og computertablet. Det er højst overra-

skende, fordi der er kendte alternativer og kviksølv er uønsket. Kommissionen argumenterer for, at energikra-

vet udelukker indbyggede skærme med baggrundsbelysning, baseret på kviksølvteknologien. Kommissionen

har endnu ikke forelagt dokumentation for dette.

8. Dansk holdning

Danmark støtter helt overordnet de fremsatte forslag til reviderede kriterier, som vurderes at sikre et højt

miljøbeskyttelsesniveau, herunder, at stoffer på REACH kandidatlisten ikke kan indgå i en miljømærket compu-

ter. Desuden er kriterier, der sikrer mulighed for reparation, udskiftning og opgradering vigtige for at sikre

langtidsholdbare produkter. Endelig sikrer kriterier for nem adskillelse af produktet bedre genanvendelse af

materialer. Danmark har desuden arbejdet for kemikaliekrav, der fokuserer på helt at udelukke brommerede

flammehæmmere, ftalater og kviksølv (i skærmbelysningen). Sådanne krav vurderes at ville være garanti for et

rimeligt miljøbeskyttelsesniveau. Kommissionen har valgt en anden fremgangsmåde, som også vurderes at

være meget ambitiøs. Ambitiøse kriterier kan også gøre det mere kompliceret at ansøge om en miljømærkeli-

cens,

Danmark vil lægge vægt på, at kriterierne fortsat udelukker de specifikt beskrevne kemiske stoffer, dvs. orga-

niske tinforbindelser, PAH forbindelser og ftalater som beskrevet. Ligeledes vil Danmark lægge vægt på kriteri-

erne, der vægter muligheder for reparation og udskiftning af vitale dele af computeren.

Endelig vil Danmark arbejde for, at kviksølv udelukkes i skærmbelysningen. Der er andre teknikker (typisk LED

belysning), der kan anvendes. Kviksølv udgør ikke en direkte fare i produktet under korrekt brug og hvis det

bortskaffes korrekt. Hvis produktet omvendt ikke bortskaffes korrekt, når det ophører med at fungere, vil ind-

holdet af kviksølv typisk havne i den del af husholdningsaffaldet, der går til forbrænding.

9. Tidligere forelæggelser for Folketinget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.