Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 242
Offentligt
1517920_0001.png
NOTITS
Udenrigsministeriet
Center for Global Udvikling og Samarbejde
Til:
Folketingets Udenrigsudvalg
Cc:
Fra:
Emne:
Handels- og udviklingsministeren
Sag:/
Bilag:
Dato:
2015 – 6429
07-04-2015
Skriftlig orientering til Folketingets Udenrigsudvalg (og Miljøudvalg) vedr. status for
FN-forhandlingerne om post-2015 dagsordenen
Status for FN-forhandlinger om post-2015 dagsordenen den 23-27. marts 2015 i New York
Mødet var det tredje i de mellemstatslige forhandlinger om post-2015 dagsordenen. De centrale
temaer var a) mål og undermål samt indikatorer, b) sammenhængen mellem forhandlingerne
om hhv. udviklingsfinansiering i regi af konferencen i Addis Ababa og implementeringsmidler i
post-2015 dagsordenen, og c) temaer for de seks forventede rundbordsdialoger ved topmødet i
september 2015. Der var tale om drøftelser og ikke tekstnære forhandlinger. Et første udkast til
samlet forhandlingstekst forventes i slutningen af maj måned.
Der var forud for mødet en del usikkerhed om muligheder og risici ved at gennemføre en
teknisk gennemgang og justering af undermål, samt om der ville være forsøg på at politisere
formuleringen af indikatorer. Trods skarpe reaktioner, er indtrykket, at det lykkedes at undgå en
ødelæggende skillelinje mellem groft sagt Nord og Syd, men at emnet endnu ikke er endelig
afklaret.
Mål, undermål og indikatorer
På mødet drøftedes dels en justering af udvalgte undermål på grundlag af oplæg til revision af
19 undermål omdelt af co-facilitatorerne (Kenya og Irland) på mødet, dels det videre arbejde
med formulering af indikatorer ved FN’s Statistiske Kommission (UNSTATCOM).
Co-facilitatorerne fremlagde forslag til justering af 19 undermål baseret på kriterierne om at
udfylde de eksisterende X’er i undermålene og at sikre at kommende mål lever op til
eksisterende internationale aftaler. Der var udbredt modstand mod at justere på undermålene
ud over udfyldelse af X’er, idet mange var bekymrede for, at det ville føre til en gennemgående
revision af store dele af forslaget til mål og undermål fra den åbne arbejdsgruppe om
bæredygtighedsmål. Endvidere fandt mange, at kriterierne ikke var anvendt konsistent, at de
angivne forklaringer på justeringer af teksten i undermålene ikke var fyldestgørende, og at de
foreslåede justeringer af nogle af de 19 undermål afspejlede et lavere ambitionsniveau, bl.a. på
miljøområdet, hvilket der ikke var opbakning til. En række lande støttede initiativet til en
justering af undermål og lagde i denne sammenhæng vægt på en afgrænset justering baseret på
de foreslåede kriterier, samt at de valgte kriterier blev anvendt konsistent i forhold til det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samlede sæt af undermål. Enkelte andre lande advokerede for en udvidelse af kriterier og
udelukkede ikke en reduktion af undermål.
Et enkelt land fremhævede behovet for at justere et undermål under ligestilling, som vurderes at
falde under internationale aftaler, hvilket fik andre til at advare mod at åbne herfor, da
selvsamme formuleringer fandtes at være del af det balancerede politiske kompromis, som
forslaget fra den åbne arbejdsgruppe var udtryk for. Der var klar opbakning til at bevare mål og
undermål om hav og marine ressourcer, hvilke bl.a. blev demonstreret med et bredt
tværregionalt indlæg.
Co-facilitatorerne vil på baggrund af drøftelserne udsende et revideret oplæg til justering af
udvalgte undermål.
Den nytiltrådte formand for UNSTATCOM, John Pullinger, præsenterede Kommissionens
foreløbige forslag til indikatorer samt tidsplan. Der var overordnet opbakning til, at indikatorer
skulle fastlægges på teknisk niveau i UNSTATCOM og ikke være genstand for politiske
forhandlinger i den mellemstatslige proces. Antallet af indikatorer skulle begrænses fra de
nuværende 304 ved evt. at lade indikatorer referere til flere undermål samtidigt. Det blev
understreget fra flere sider, at de fremlagte indikatorer var globale, og at nationale indikatorer
ikke burde drøftes i de mellemstatslige forhandlinger, men overlades til medlemslandene selv at
udvikle og vælge. De nationale indikatorer ville udgøre grundstammen i måling af de enkelte
landes fremskridt. Sidstnævnte tolkes af flere som en udfordring af dagsordenens universelle
karakter og landes vilje til at deltage i en fremtidig global monitering og review.
Der var generel opbakning til UNSTATCOM’s tidsplan, som lægger op til præsentation af et
endeligt udkast til indikatorer i slutningen af 2015 og formel vedtagelse af indikatorerne ved
UNSTATCOM’s møde i marts 2016.
Sammenhængen mellem forhandlinger om udviklingsfinansiering og
implementeringsmidler i april
Det forblev uafklaret, hvordan elementerne vedrørende implementeringsmidler i post-2015 regi
og slutdokumentet fra konferencen om udviklingsfinansiering i Addis Ababa skulle integreres i
den samlede post-2015 dagsorden. Som bekendt indeholder forslaget til mål fra den åbne
arbejdsgruppe et mål 17 om et globalt partnerskab og implementeringsmidler, som i høj grad
overlapper med emnerne, der drøftes i forhandlingerne om udviklingsfinansiering. Flere
ønskede at drøfte implementeringsmidler i begge spor og afviste, at det udelukkende skulle ske i
regi af konferencen i Addis Ababa.
Efter drøftelsen stod det heller ikke klart, hvad den anden uge af de to ugers forhandlinger i
april skulle bruges til. Teknologi og systemiske spørgsmål (forventes at omhandle global
regeringsførelse, herunder reform af internationale finansielle institutioner) nævntes af nogle
som relevante emner at drøfte i post-2015 regi.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1517920_0003.png
Temaer for seks rundbordsdialoger ved topmødet i september 2015
Co-facilitatorerne præsenterede på mødet et forslag til temaer for de forventede seks
rundbordsdialoger under topmødet i september 2015. Der var generel opbakning til forslaget,
om end ingen var rede til at kommentere substantielt på teksten.
Debatten genåbnede de tidligere hårde forhandlinger om eksterne aktørers deltagelse i
topmødet i forbindelse med modaliteterne for topmødet (som Danmark og Guyana
faciliterede). Nogle fremhævede at rundbordene var for stats- regeringschefer, mens andre
påpegede behovet for interaktive drøftelser med inddragelse af eksterne aktører, da
implementeringen i høj grad ville være afhængig af ikke-statslige aktørers deltagelse.
Der var uklarhed om, hvorvidt temaerne for rundbordene ligeledes skal udgøre de centrale
budskaber for post-2015 dagsordenen, og som dermed bør skrives ind i den politiske erklæring.
Co-facilitatorerne vil udsende et revideret forslag til temaer forud for forhandlingsmødet i maj.
Co-facilitatorernes forslag til justering af undermål og forslag til temaer for rundbordsdialoger,
UNSTATCOM’s forslag til indikatorer, samt indlæg afgivet af EU og Danmark, herunder også
et tværregionalt indlæg om børn kan findes på
https://sustainabledevelopment.un.org/post2015.
Overblik over forventede forhandlingsmøder vedr. henholdsvis post-2015 dagsordenen og
udviklingsfinansiering kan findes i tidsplan oversendt til Folketingets Udenrigsudvalg og
Miljøudvalg den 22. januar 2015.