Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 237
Offentligt
1516684_0001.png
NOTAT
Biodiversitet og arter
J.nr. NST-4106-00111
Ref. crnis/ejj
Den 17.marts 2015
NOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØUDVALG
Kommissionens forslag til kommissionsforordning vedr. EUROPA-
PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 511/2014 om
registrering af samlinger, monitering af brugeres overholdelse og
bedste praksis. KOM(201x)xxx (foreløbig udgave)
Komitésag
1. Resume
Forslaget (komitésag) har til formål, at implementere Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) Nr. 511/2014 af 16. april 2014 om de
overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske
ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved
udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i Unionen skal respektere.
Forslaget udmønter artikel 5, 7 og 8 i forordningen, der vedrører henholdsvis
oprettelsen af et register over samlinger, overvågning af, at brugeren overholder
kravene om rettidig omhu samt bedste praksis
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark og vurderes
neutralt i forhold til beskyttelsesniveauet.
Forslaget vurderes ikke, at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Regeringens foreløbige generelle holdning: Regeringen finder, at forslaget bør
støttes og agter derfor at stemme for forslaget.
Det forventes, at forslaget bliver sat til afstemning i komitéen den 13. april 2015.
2. Baggrund
Kommissionens forslag har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 511/2014 af 16. april 2014 (herefter omtalt som rådsforordningen) om de
overholdelsesforanstaltninger fra Nagoya-protokollen om adgang til genetiske
ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved
udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i Unionen skal respektere.
Forslaget forventes behandlet i komitéen den 13. april samt den 4. juni 2015 efter
undersøgelsesproceduren i forordning 182/2011/EU.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag udmønter Europa-Parlamentets og Rådets forordnings
artikel 5, 7 og 8. Disse artikler vedrører henholdsvis oprettelsen af et register over
samlinger, overvågning af, at brugeren overholder kravene om rettidig omhu samt
bedste praksis. Bærende for rådsforordningen er princippet om, at brugerne skal
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udvise rettidig omhu (”due diligence”) for at sikre sig, at adgangen til de genetiske
ressourcer og traditionel viden i tilknytning hertil, er opnået i overensstemmelse
med gældende lovgivning om adgang til og deling af fordele, og at fordelene er
rimeligt og retfærdigt delt på gensidigt aftalte vilkår i henhold til eventuelle
gældende love eller administrative bestemmelser. Der er under sekretariatet for
Konventionen for Biologisk Mangfoldighed oprettet et såkaldt ABS Clearing House
til brug for internationalt at udveksle informationer og data. Forslaget angiver
hvilke data, der tænkes uploaded til Clearing House.
Brugeren skal dokumentere en række forhold omkring den genetiske ressource
og/eller den traditionelle viden i tilknytning til den genetiske ressource. For at
lette den administrative byrde for brugerne, fremgår det af rådsforordningen, at
brugere, der har erhvervet en genetisk ressource via en registreret samling skal
anses for at have udvist rettidig omhu. Tilsvarende betragtes det som overholdelse
af ” due diligence” hvis brugere har anvendt godkendte bedste praksisser.
Register over samlinger
Ved ”samling” forstås i forordningen: Et sæt indsamlede prøver af genetiske
ressourcer og tilknyttede oplysninger, som er akkumuleret og opbevaret, uanset
om det indehaves af offentlige eller private enheder”. Med kommissions-
forordningen fastlægger Kommissionen bestemmelser om bl.a. hvilke oplysninger
om en samling, der skal fremgå af registeret, proceduren for ansøgning om
optagelse i registeret og medlemsstaternes tilsyn med samlinger optaget på
registeret samt afhjælpende tiltag, hvor en samling ikke opfylder kriterierne i
forordningen. Tilsynet foreslås at finde sted mindst en gang hvert 3. år pr. samling
og i tilfælde af underbygget mistanke om, at en samling ikke opfylder kriterierne i
forslaget.
Overvågning af, at brugerne overholder krav om rettidig omhu/”due
diligence”.
Kommissionen lægger op til en model, hvor brugere kun én gang skal afgive en
”due diligence” erklæring til den nationale kompetente myndigheds kontrolpunkt.
Modtagere af forskningsstøtte skal afgive ”due diligence” erklæring ved første
modtagelse af forskningsstøtte. Såfremt de genetiske ressourcer endnu ikke er
erhvervet, skal ”due diligence” erklæring afgives, når disse er modtaget.
Ved forskningsstøtte forstås i denne sammenhæng enhver finansiel bevilling til
forskning fra kommercielle og ikke kommercielle kilder omfattende bidrag fra ikke
tilbagebetalingspligtige tilskud, finansielle såvel som naturalier. Anneks III part A
indeholder en skabelon for, hvilke oplysninger, der skal angives til den kompetente
myndigheds kontrolpunkt og uploades i ABS Clearing-House. Anneks III B
indeholder en skabelon for oplysninger om finansielle kilder til
forskningsprojektet samt begrundelse for evt. at holde informationer fortrolige.
Disse oplysninger skal ikke uploades i ABS Clearing House.
Forslaget opstiller tidspunkter for hvornår en ”due diligence” erklæring skal
afgives for den endelige udvikling af et produkt.
Anneks IV part A indeholder skabelon for, hvilke oplysninger, der skal overføres til
Clearinghouse samt hvilke oplysninger, som alene skal angives til den kompetente
myndigheds kontrolpunkt.
Art. 8 - Bedste praksis
Bedste praksis kan indgives til Kommissionen af sammenslutninger af brugere
eller andre interessenter, der kan påvise, at de besidder en bestemt kombination af
procedurer, værktøjer eller mekanismer, der kan demonstrere at brugere af disse
har udvist ”due diligence”.
Kommissionen foreslår endvidere en række regler omkring procedurer for
tilbagekaldelse af en godkendelse, ændringer i den bedste praksis og for tilfælde af
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516684_0003.png
brugeres non-compliance med ”due diligence” forpligtelsen. Anneks V angiver
hvilke informationer, Kommissionen ønsker til bedømmelse af, om en
sammenslutning af brugere eller andre interessenter besidder procedurer,
redskaber eller mekanismer,
Kommissionen vil oprette og ajourføre et internet baseret register over de
anerkendte bedste praksisser. Medlemsstaterne foreslås at blive orienteret om
ansøgninger til bedste praksisser, og der gives de nationale myndigheder mulighed
for at fremsætte bemærkninger til ansøgningerne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Formålet med forslaget er at udmønte reguleringsbeføjelser i allerede gældende
EU-lovgivning. Regeringen finder derfor, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Rådsforordningen er implementeret i dansk ret gennem Lov nr. 1375 af 23.
december 2012 om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer og
Bekendtgørelse nr. 1101 af 12. oktober 2014 om ikrafttræden af lov om
udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer.
7. Konsekvenser
Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:
Forslaget fremsættes som en kommissionsforordning med direkte retsvirkning.
Forslaget har hjemmel i Europa Parlamentet og Rådets forordning nr. 511/2014 af
16. april 2014.
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:
Der blev foretaget en dansk konsekvensvurdering i forbindelse med vedtagelse af
den danske lov, hvori der fastslås, at det ikke vil pålægge erhvervslivet nye pligter,
men indeholde en spejling af de krav, der i lovgivningen stilles i de lande, hvorfra
de genetiske ressourcer hentes
.
Det vurderes, at det vil være et meget begrænset
antal danske virksomheder, som vil være berørt af forordningen. Opgaven med at
overføre oplysninger om at have udvist rettidig omhu til kontrolpunkter forventes
at være minimale.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser.:
Forslaget har ikke væsentlige statsfinansielle konsekvenser og afholdes inden for
Naturstyrelsens egen ramme. Forslaget medfører ikke meromkostninger for
borgere.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget sikrer implementeringen af gældende krav, og har ikke i sig selv
betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget vil bidrage til at sikre
biodiversiteten i de lande, de genetiske ressourcer kommer fra.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i den danske ABS-interessentkreds den 10.
februar 2015. Botanisk Have har i den forbindelse påpeget, at registrerede
samlinger synes at være designet for registrerede samlinger til kommercielt brug
og henviser til, at de fleste naturhistoriske museers forskning er - som de fleste
akademiske institutioners forskning, primært ikke - kommerciel. Når der søges
forudgående informeret samtykke samt gensidigt aftalte vilkår, vil det kunne
reflekteres. I de særlige tilfælde, hvor der opstår kommercielle interesser, vil
udnyttelse blot kræve fornyet kontakt til leverandørlandet. Generelt mener
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516684_0004.png
Botanisk Have, at der med det foreliggende udkast til retsakt ikke er noget
incitament til at søge status som registreret samling.
Forslaget og tilhørende rammenotat om sagen, har været sendt i høring i
Miljøspecialudvalget fra den 19 til 23. marts 2015.
Der er indkommet svar fra Dansk Industri, Nordgen, Dakofo, Landbrug &
Fødevarer og Dansk Frøhandlerforening.
DI henstiller, at der arbejdes for en smidig implementering og at alle annexer med
indberetningsskemaer nøje gennemgås, så der ikke stilles større krav til
indberetning end højst nødvendigt. I modsat fald vil forslaget virke
kontraproduktivt for formålet.
DI er af den vurdering, at erhvervslivet vil blive pålagt yderligere omkostninger
ved implementering af forordningen.
Landbrug & Fødevarer og Dansk Frøhandlerforening mener, at der er
administrative byrder for erhvervet ved implementering af forordningen, idet der
er overlap mellem International Treaty on Plant Genetic Resources (ITPGRFA) og
Nagoya protokollen.
Landbrug & Fødevarer og Dansk Frøhandlerforening finder, atNagoya Protokollen
er tiltænkt at skulle beskytte kommerciel udnyttelse af ressourcer fra regnskoven
og lignende steder. Den er ikke tiltænkt landbrugets udvikling af og forbedring af
sorter. Det er uklart, hvad konsekvensen er både for arter på bilag 1 til ITPGRFA
og for de arter, der ikke er i bilaget.
Nordgen finder ikke, at forslaget reflekterer det overlap der rent faktisk er mellem
ITPGRFA og Nagoya Protokollen.
Dakofo finder det afgørende, at ”due diligence obligations” ikke bliver videreført
fra det først markedsførte produkt til ”subsequent users of genetic resources”.
De 6 sektorspecifikke vejledninger er derfor vigtige for planteforædlings-sektoren
til implementering af forordningen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forventes vedtaget med kvalificeret flertal.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter Kommissionens forslag, idet Danmark lægger vægt på, at
retstilstanden for brugere i EU bliver så transparent og ensartet som muligt, og at
de administrative byrder, som forordningen pålægger medlemsstaterne bliver
mindst mulige, bl.a. gennem etablering af fælles digitale løsninger, samt at
procedurerne for registrering og godkendelse af ”bedste praksis” forenkles til
fordel for brugerne.
Regeringen agter derfor at stemme for Kommissionens forslag.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4