Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 236
Offentligt
1516416_0001.png
BEATE
Benchmarking af affaldssektoren 2014
(data fra 2013)
Deponering
Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til
indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.
Foto: Asbestdeponi
Indhold
1
2
3
4
5
Introduktion
Affaldsmængder
Økonomi
Miljø
Om BEATE
2
6
9
17
20
1 / 20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516416_0002.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
1
Introduktion
Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for 2013.
Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig for årene 2008 og 2009, men
som fra 2010 blev obligatorisk. Benchmarkingen omfatter 39 deponeringsanlæg, der er
godkendt til at modtage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg,
dog ikke deponeringsanlæg for havbundsmaterialer. Af de 39 anlæg, som indgår i
benchmarkingen, er 36 offentligt ejet.
Figur 1: Kort over deponeringsanlæg i BEATE
Note: Anlæggene er skaleret efter deponeringskapacitet.
2/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516416_0003.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
Siden implementeringen af EU’s deponeringsdirektiv i 2009 er der sket en stor reduktion
i antallet af deponeringsanlæg i Danmark, da mange anlæg ikke ønskede eller kunne
fortsætte driften efter de nye regler. Derfor er der i dag kun 39 anlæg i drift, hvilket er
en reducering på 2 anlæg i forhold til sidste år.
Figur 2 viser deponeringsanlæggenes kapacitet i mio. tons, som forventes ibrugtaget
frem til udgangen af hhv. 2014, 2018 og 2024.
Figur 2: Deponeringskapacitet i mio. tons
KMC Nordhavn
Køge Jorddepot v. Køge Kommune
Affalds- og Genbrugscenter Rørdal
Aalborg Portland - Deponi Støvsøen
Odense Nord Miljøcenter
Vattenfall A/S - Nordjyllandsværkets deponeringsanlæg
Refa Miljøcenter Gerringe
Reno Djurs
Refa Miljøcenter Hasselø Nor
Horsens Deponeringsanlæg
AffaldPlus - Faxe Miljøanlæg
Audebo Affaldsdeponi
Tønder Deponi
Grindsted Deponi, Deponi Syd I/S
Klintholm
Fredericia Kommunes Deponi
Kaastrup Losseplads
Affaldscenter Skaarup
BIOFOS, Renseanlæg Lynetten I/S, Askedeponi
AV Miljø
Skibstrup Affaldscenter (Helsingør Affald A/S)
Randers Affaldsterminal
BIOFOS, Renseanlæg Avedøre Askedepot
Miljøanlæg Ravnshøj
Arwos Deponi A/S
AffaldPlus - Forlev Miljøanlæg
Feltengård Losseplads
Måde Deponi, Deponi Syd I/S
Reno-Nords Losseplads
Toelt Losseplads
Affaldscenter Harpesdal
Skodsbøl Losseplads
Miljøanlæg Trynbakke
Miljøanlæg Stadevej
Skovsted Losseplads
Cheminova A/S, Specialdepot
BOFAs kontrollerede losseplads
Renovest
Miljøanlæg Rønnovsdal
0
5
10
15
Anlæggets kapacitet, som er i brug eller forventes ibrugtaget før 31.12.14
Anlæggets kapacitet, som forventes ibrugtaget mellem 1.1.15 og 31.12.18
Anlæggets kapacitet, som forventes ibrugtaget mellem 1.1.19 og 31.12.24
3/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516416_0004.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
Figuren viser, at der er meget stor forskel på deponeringsanlæggenes kapacitet i
Danmark. Fra en kapacitet på 10.000 tons til 12,5 mio. tons. Der kan være kapacitet,
som ikke forventes godkendt eller ibrugtaget inden for den undersøgte periode, eller
kapacitet, der forventes godkendt, men som endnu ikke er kapacitetsberegnet. Desuden
er der meget store regionale forskelle, samt forskelle i kapacitet for affaldsklasserne til
deponering: inert, mineralsk, blandet og farligt affald. I hovedstaden og i Region
Nordjylland vil der i de kommende år blive problemer med kapaciteten, og affaldet må
forventes at skulle transporteres over længere afstande inden endelig slutbehandling.
En af grundene hertil er, at kapaciteten er brugt op, samt at der er en række anlæg, der
senest 2020 skal lukke som konsekvens af reglerne om kystnærhed
1
.
I den nationale ressourceplan er der ligeledes regnet på deponeringskapaciteten fordelt
på landets 5 regioner. Her er indregnet regeringens initiativer vedr. forurenet bygge- og
anlægsaffald, som samlet set vurderes at kunne medføre en øget mængde affald til
deponering.
Ligeledes har man en forhåbning om, at aftalen om vækstpakken og de nye afgiftsregler
vil medføre et øget incitament til at genanvende shredderaffald, herunder muligheden
for at nyttiggøre tidligere deponeret shredderaffald, som vil betyde et fald i disse
mængder fremadrettet.
Kommuner og affaldsselskaber vil i 2014 indarbejde ressourcestrategiens tiltag og i god
tid søge at etablere den fornødne deponeringskapacitet, såfremt der måtte blive behov
for det.
Figur 3 viser ejerskabsforholdene for deponeringsanlæggene i Danmark.
1
Kystnærhed: Område fra kystlinjen og maksimalt 15 km ind i landet, hvor der er en entydig og ubrudt
grundvandsstrømning fra deponeringsanlægget mod et marint vandområde, og hvor der ikke ligger almene
vandforsyningsanlæg, der indvinder fra den berørte grundvandsressource på strømningslinjen mellem
deponeringsanlægget og det marine vandområde.
4/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516416_0005.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
Figur 3: Ejerskabsforholdene for anlæg, der modtager affald, 2013
Privatejet
8%
Offentligt
ejet A/S
10%
Kommunalt ejet
31%
Fælles kommunalt ejet (I/S)
51%
Siden 1991 har det været politikken, at det som udgangspunkt alene har været
offentlige myndigheder, der kan eje nye deponeringsanlæg. Dette omfatter også
arealmæssige udvidelser af bestående anlæg. Der har dog været mulighed for, at en
privatejet virksomhed kunne få godkendelse til at etablere og drive eget
deponeringsanlæg til at bortskaffe virksomhedens eget affald.
Begrundelsen for det offentlige ejerskab er, at der efter deponeringens ophør fortsat
kan være en potentiel forureningstrussel, og at fortsat kontrol m.v. kun kan sikres ved,
at en offentlig myndighed står for driften. Det fremgår også af figuren, at langt de fleste
deponeringsanlæg i dag enten er kommunalt eller fælleskommunalt ejede. Der er i dag
kun 3 privatejede deponeringsanlæg tilbage i Danmark.
5/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516416_0006.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
2
Affaldsmængder
Deponeringsanlæg kan modtage både blandet, inert, mineralsk og farligt affald,
afhængigt af deres miljøgodkendelse.
Af figur 4 kan man se, at affaldsmængderne til deponering (ekskl. jord) har ligget meget
stabilt siden 2010. Den deponerede mængde affald (ekskl. jord) udgør ca. 6 % af den
samlede affaldsmængde (ekskl. jord)
2
. Til gengæld er mængderne af jord stærkt
stigende. Dette skyldes bl.a. udbygningen af fx Køge Havn, Københavns Nordhavn samt
udbygningen af Københavns Metro Cityring, som for tiden bidrager til store
jordmængder.
Figur 4: Mængde deponeret affald inkl. jord, mio. ton
4,0
Deponeret affald (inkl. jord)
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Deponeret affald (ekskl. jord)
Tilsvarende udvikling kan ses af figur 5, der viser en stigende mængde affald til
deponering og i særdeleshed jord, mens de traditionelle affaldsmængder til deponering
ikke afviger meget fra år til år.
2
Mio. ton
Jf. Affaldsstatistik 2012, Miljøstyrelsen.
6/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516416_0007.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
Figur 5: Affaldskategorier inkl. jord
Mio.
ton
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2010
Mineralsk inkl. inert
Farligt
2011
Blandet
2012
Forurenet jord
Ren jord
2013
Jord (2010)
Note: Indtil 2010 blev forurenet jord og ren jord opgivet under ét. Herefter differentieres mellem de to.
Tabel 1 viser den overordnede fordeling af de endeligt deponerede affaldsmængder i
2013 på de 5 affaldskategorier (inkl. jord) på anlæggene. Det har ikke været muligt at
fordele jorden på de enkelte affaldskategorier, men det er typisk klassificeret som
blandet eller mineralsk affald. Fordelingen kan variere betydeligt fra anlæg til anlæg, og
kun enkelte anlæg har celler til at deponere alle affaldskategorier.
Tabel 1: Endeligt deponerede (modtagne) mængder affald i 2013 (ekskl. havbundsmateriale)
Affaldsklasser
Mineralsk (inkl. Inert)
Farligt
Blandet
Forurenet jord
Ren jord
Total
Antal tons
144.000
123.000
243.000
2.012.000
888.000
3.410.000
Andel
4%
4%
7%
59%
26%
100%
Note: Tallene er afrundede til hele 1.000 tons. Forurenet jord er som udgangspunkt kategoriseret som
mineralsk eller blandet affald, men det afhænger af affaldets forureningsindhold, samt de anlægsspecifikke
grænseværdier og forureningsindhold. Asbestaffald er opgjort under mineralsk affald og blandet affald.
7% af den deponerede (modtagne) mængde er blandet affald, der typisk stammer fra de
kommunale genbrugspladser. Inert og mineralsk affald, herunder forurenet jord,
stammer typisk fra restprodukter fra kulfyrede kraftværker samt bygge- og
anlægsaktiviteter. Havbundsmateriale er ligeledes kategoriseret som mineralsk affald.
De indgår ikke i denne opgørelse, men lægges på særskilte anlæg.
Forurenet jord udgør hele 59% af den deponerede (modtagne) mængde, og ren jord
udgør 26% af den deponerede (modtagne) mængde, hvoraf hovedparten i dag
7/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
bliver brugt som driftsmiddel til daglig afdækning samt slutafdækning og
reetableringsformål på deponeringsanlæggene. Inert affald udgør kun ca. 0,2% af den
samlede deponerede (modtagne) mængde og vil i det følgende blive behandlet under
mineralsk affald, som udgør 4% af de samlede mængder deponeret affald i 2013.
Endelig blev der i 2013 deponeret 4% farligt affald, primært i form af shredderaffald,
som er restfraktionen fra skrotning af fx biler m.m., når de genanvendelige metaller er
sorteret fra. Miljøstyrelsen arbejder i øjeblikket på at stille krav til behandlingen og at
vurdere alternative behandlingsmetoder til shredderaffald – et arbejde, der forventes at
være afsluttet inden for de kommende år. Der er sket et markant fald i de deponerede
mængder af farligt affald fra 2010-2013, idet eksporten af bl.a.
røggasrensningsprodukter er steget. Mængderne må forventes at falde drastisk i de
kommende år som følge af ovennævnte initiativer vedr. shredderaffald.
Der er stor variation mht., hvor store mængder affald anlæggene modtager i de
forskellige klasser. 30 af de 39 anlæg har deponeret mindre end 10.000 tons blandet
affald i 2013. Kun 2 af de 6 deponeringsanlæg, der modtager farligt affald, har modtaget
mere end 20.000 tons farligt affald i 2013. Kun 1 anlæg har modtaget mere end 20.000
tons mineralsk affald. For forurenet jord er der 2 specialdepoter, som bidrager med 89%
af den deponerede mængde i 2013.
8/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516416_0009.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
3
Økonomi
Figur 6 viser den totale takstindtægt (ekskl. statslig affaldsafgift på ikke-farligt affald på
475 kr. og 160 kr. for farligt affald) for deponeret affald for 2010-2013. I 2010 var
affaldskategorien ren jord ikke taget med i benchmarkingen, og derfor fremgår
takstindtægter ved ren jord for 2010 ikke af figuren.
Figur 6: Total takstindtægt for deponeret affald, ekskl. afgifter, 2010-2013
350
300
Mio. kr
250
200
150
100
50
0
2010
Forurenet jord
2011
Ren jord
Blandet
2012
Farligt
2013
Mineralsk inkl. inert
Der er problemer med at levere valide data fra de privatejede deponeringsanlæg, da de
alene modtager eget affald – derfor er økonomien ikke delt op, som man ser det på de
offentligt ejede anlæg.
De privatejede anlæg indgår derfor ikke i den resterende del af afsnit 3, på nær figur 15.
9/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516416_0010.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
Figur 7: Takst pr. ton for forskellige affaldstyper, ekskl. afgifter (uden sikkerhedsstillelse), 2008-
2013
Takst pr. ton
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2008
2009
2010
2011
Farligt
2012
2013
Blandet
Mineralsk inkl. inert
Udviklingen i taksterne for forskellige affaldstyper er udspecificeret i tabel 2 nedenfor.
Tabel 2: Takst pr. ton, ekskl. afgifter (uden sikkerhedsstillelse), 2008-2013
Mineralsk inkl. inert
Farligt
Blandet
Ren jord
Forurenet jord
Jord
2008
55
273
335
-
-
68
2009
116
277
378
-
-
72
2010
239
288
358
-
-
56
2011
334
227
366
21
64
-
2012
339
212
366
22
64
-
2013
351
192
364
30
69
-
Figur 8 nedenfor viser gennemsnitstakster pr. ton for de forskellige typer affald i 2013
(årligt gennemsnit).
10/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516416_0011.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
Figur 8: Gennemsnitlige vægtede takster pr. ton modtaget affald, ekskl. afgifter, 2013
450
400
364
Kr. pr. ton
351
350
300
250
200
150
100
69
30
192
50
0
Blandet
Mineralsk inkl. inert
Farligt
Forurenet jord
Ren jord
Note: 1) Forurenet jord kan deponeres uden statsafgift på særskilte enheder (specialdepoter). Hvis jord
deponeres sammen med de øvrige typer af affald, skal der svares afgift.
2) For rent jordfyld og ren jord, der tilføres et deponeringsanlæg som hele selvstændige læs, og som
anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning, skal der ikke svares afgift.
3) De privatejede anlæg samt askedeponierne BIOFOS, Renseanlæg Lynetten og BIOFOS, Renseanlæg
Avedøre indgår ikke i figur 8 - figur 13.
Figurerne nedenfor viser taksterne for hvert anlæg for ren jord, forurenet jord, blandet
affald, farligt affald samt mineralsk- og inert affald. Antallet af søjler illustrerer antallet
af anlæg, der modtager den pågældende affaldstype. Det er ikke muligt at se, hvilke
mængder der knytter sig til taksten. Når det er forholdsvist billigt at deponere farligt
affald i forhold til blandet affald, skyldes det, at der er tale om få anlæg, som modtager
store mængder farligt affald og dermed kan udnytte stordriftsfordele.
11/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516416_0012.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
Figur 9: Takster for ren jord, ekskl. afgifter, deponeringsanlæg 2013
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8)
Takst kr pr. ton
70
60
50
40
30
20
10
0
Ren jord
Note: For en række af de anlæg, der modtager mindst ren jord, er taksten 0.
______________________________________________________________________________
Figur 10: Takster for forurenet jord, ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2013
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8)
Takst kr pr. ton
700
600
500
400
300
200
100
0
Forurenet jord
12/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516416_0013.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
Taksten for modtagelse af forurenet jord svinger meget, og skyldes, at der er en række
meget store deponeringsanlæg som kun modtager denne type affald i specialdeponier,
mens andre modtager det som blandet eller mineralsk affald, og derfor skal tage en
større takst tilsvarende andet affald som deponeres i cellen.
Figur 11: Takster for blandet affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2013
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8)
Takst kr pr. ton
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Blandet
Note: Anlægget med den højeste takst deponerede kun 200 tons blandet affald i 2013.
Et enkelt deponeringsanlæg springer i øjnene, men det skyldes, at de årligt kun
deponerer 200 tons blandet affald, hvilket gør enhedsprisen meget høj.
Figur 12: Takster for farligt affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2013
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8)
13/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516416_0014.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
Figur 13: Takster for mineralsk og inert affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2013
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8)
Takst kr pr. ton
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Inert + Mineralsk
Generelt er der højere takster på anlæg, der modtager relativt lidt affald – det gælder
dog ikke i alle tilfælde. Variationen mellem anlæggene kan skyldes forskelle i effektivitet
– men en del skyldes forskellige anlægstekniske vilkår, fx fyldhøjde (se figur 15).
En del af driftsomkostningerne er på kort sigt faste omkostninger, idet de går til
mandskab og det maskinel, der skal være til rådighed i hele åbningstiden – uanset, hvor
meget affald der modtages. Taksten pr. ton vil fx kunne sættes ned, hvis der modtages
større mængder affald, eller hvis man gennemfører driftsmæssige tiltag, som kan
nedbringe omkostningerne.
Takster, der er over gennemsnittet på større anlæg, kan skyldes relativt små
affaldsmængder eller høje grundpriser, ligesom der kan have været andre store
etablerings- og anlægsomkostninger (membran, bygninger etc.) eller uforudsete
udgifter, der kan have en betydning, som fx brand i affalds- og mellemoplag.
Miljøomkostninger udgør typisk en mindre del af de samlede driftsomkostninger. De
faste omkostninger til afskrivning, finansielle omkostninger og ejendomsskatter
afhænger også af anlæggets placering, alder og kapacitet m.m.
Sikkerhedsstillelse
Alle deponeringsanlæg, der modtager affald, skal gennem anlæggets driftsperiode
gennem taksten opkræve et beløb til en sikkerhedsstillelse. For offentligt ejede anlæg
kan kommunen stille sikkerhed på anfordringsvilkår. Kravet om sikkerhedsstillelse eller
bankgaranti retter sig mod de såkaldt forudsigelige omkostninger, som i
nedlukningsperioden omfatter slutafdækning og retablering af arealet og i
efterbehandlingsperioden bl.a. monitering af perkolat, overfladevand og grundvand,
14/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516416_0015.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
perkolatbortskaffelse og diverse omkostninger. Beløb til dækning af uforudsigelige
omkostninger (forureningsskader som følge af brand, eksplosion, utæt membran m.v.)
er ikke omfattet af sikkerhedsstillelsen.
Størrelsen af omkostningerne ved at nedlukke og efterbehandle et deponeringsanlæg vil
være betinget af det deponerede affald og det konkrete anlæg. Således vil størrelsen af
omkostningerne afhænge af bl.a. de affaldsmængder, man forventer at modtage pr. år,
affaldsklasse og affaldets vægtfylde, deponeringsenhedernes fyldhøjde og den hermed
dannede perkolatmængde, omfanget og arten af reetablering af arealet og
efterbehandlingsperiodens varighed m.m. Det er omkostninger, som kan variere meget
fra anlæg til anlæg. De vil endvidere afhænge af de anlægstekniske vilkår, som er
indeholdt i miljøgodkendelsen af det enkelte deponeringsanlæg.
Figur 14: Sikkerhedsstillelse, kr. pr. ton, vægtet for alt affald, ekskl. ren jord
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 72 kr.)
Kr./ton
120
100
80
60
40
20
0
Sikkerhedsstillelse
Note: Ekskl. de private anlæg, der ikke opererer med en særskilt sikkerhedsstillelse.
Sikkerhedsstillelsen i 2013 varierer fra 2 kr. pr. ton til 113 kr. pr. ton med et gennemsnit
på 72 kr. pr. ton. Specialdepoter, der alene modtager forurenet jord, har den laveste
sikkerhedsstillelse.
I dag er der en begrænset viden om affaldets udvaskningsegenskaber på kort og lang
sigt. Derfor er det vanskeligt at estimere efterbehandlingsperioden for de enkelte
klasser af deponeringsenheder.
Der er iværksat en række danske projekter med henblik på at få ny og bedre viden om
efterbehandlingsperiodens længde, herunder viden om mulighederne for at gøre
efterbehandlingsperioden så kort som mulig. Branchen arbejder i samarbejde med
Miljøstyrelsen på at udarbejde konkrete modeller for, hvordan man fremadrettet bedre
15/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516416_0016.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
kan estimere varigheden af efterbehandlingsperioden.
På nuværende tidspunkt er der imidlertid ikke belæg for at kunne konkludere, at
deponeringsanlæg kan overgå fra aktiv til passiv drift efter 30 år, som er udgangspunktet
for fastsættelse af sikkerhedsstillelsen. Affaldets egenskaber kan efter
omstændighederne begrunde, at godkendelsesmyndigheden (eller evt.
tilsynsmyndigheden) kan træffe afgørelse om en anden efterbehandlingsperiode end de
30 år. Tidligere undersøgelser resultater peger på, at efterbehandlingsperioden for
blandet, farligt og mineralsk affald burde være væsentlig længere end de 30 år
3
.
Fyldhøjder
Både de mængder, anlæggene modtager pr. år, og anlæggenes samlede kapacitet har
som nævnt stor betydning for økonomien. Sidstnævnte afhænger i høj grad af den
godkendte fyldhøjde. Fyldhøjden angiver, hvor mange meter affald der vil være i højden,
når anlægget er fyldt op (for alle typer affald). Figur 15 viser fyldhøjden på anlæggene.
Den gennemsnitlige fyldhøjde på de pågældende anlæg varierer fra 3 meter og op til 30
meter.
Figur 15: Fyldhøjde på anlæggene i meter (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på
12,7 m)
Meter
35
30
25
20
15
10
5
0
Fyldhøjde
Note: 38 af 39 anlæg indgår i figuren.
3
Estimation of the Aftercare Period of Danish Landfills – RenoSam, maj 2011.
16/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516416_0017.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
4
Miljø
Perkolat
Miljøkravene til deponering handler først og fremmest om at beskytte vores drikke-/
grundvandsressourcer samt kvaliteten af overfladevandet. Derfor opsamles som
udgangspunkt al nedbør over et deponeringsanlæg, som har givet anledning til
perkolatdannelse, og perkolatet sendes til behandling på et rensningsanlæg. Til
overvågning af et evt. udslip af perkolat, som kan påvirke grundvandskvaliteten eller et
vandområde, udføres et passende antal boringer, hvorfra der udtages grundvandsprøver
til kemisk analyse. Overvågningen fortsætter efter ophør af deponeringen i den såkaldte
efterbehandlingsperiode, som i udgangspunktet er 30 år, medmindre
affaldssammensætningen og forureningsudvaskningen begrunder noget andet. Herefter
vil deponeringsanlægget overgå til en passiv tilstand, der betyder, at de
miljøbeskyttende foranstaltninger ikke længere drives aktivt.
Figur 16: Håndtering af perkolat ift. mængder, alle anlæg
Recirkulation
10%
Anden måde
8%
Rensning på anlægget
33%
Rensning uden for
anlægget
49%
Flere steder i landet er der et ønske om at kunne recirkulere perkolatet, dvs. opsamle og
tilbageføre perkolatet til deponeringsanlægget, med det formål at reducere
efterbehandlingsperioden og de dermed forbundne omkostninger gennem accelereret
udvaskning og recirkulering af perkolat. Der er fordele og ulemper ved metoden, men
der er stor tiltro til, at det virker i praksis, og til, at man fremadrettet kan spare
væsentlige udgifter til behandling af perkolat samtidig med, at man forhåbentlig kan
nedsætte efterbehandlingsperioden og spare penge på den konto.
17/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516416_0018.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
Der arbejdes pt. på 2 projekter vedr. rensning af perkolatet på deponeringsanlæggene
med det formål at reducere ressourceforbrug, miljøbelastning og omkostninger gennem
brug af nye innovative spildevandsløsninger. I projekterne arbejdes der med at
identificere egnede kombinationer af renseteknologier til perkolat gennem testning i
pilot- og laboratorieskala. Renseteknologierne skal være tilpasset de varierende
mængder og sammensætninger af perkolatet, og de aktuelle samt forventede
kommende udledningskrav med specielt fokus på udvalgte kritiske stoffer.
4
Omkostningerne til perkolatopsamling og perkolathåndtering er en udgift, som har
mærkbar betydning for anlæggenes økonomi.
Af de samlede driftsomkostninger i 2013 udgør miljøomkostningerne i gennemsnit 7%.
Da anlæggene har forskellig opbygning og alder, varierer dette tal dog fra anlæg til
anlæg (se figur 17). En del af variationen kan også skyldes forskelle i spildevandsafgifter
og særbidrag, da stort set alle afleder perkolat til det kommunale rensningsanlæg.
Figur 17: Procentvise udgifter til perkolat- og gashåndtering af driftsomkostninger på
deponeringsanlæggene, 2013
Andel af anlæg
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0-5%
5-10%
10%-15%
>15%
%-vise udgifter
Note: Tallene refererer kun til de anlæg, der har været i stand til at opdele deres omkostninger på perkolat-
og gashåndtering samt øvrige driftsomkostninger.
4
Inno MT bobleprojekt Udvikling af teknologiske løsninger og metoder til bæredygtig håndtering af perkolat
fra affaldsdeponeringsanlæg på kort og lang sigt, RenoSyd, samt Miljøstyrelsen program for grøn Teknologi
2013 - superkritisk vådoxidation, Odense Renovation
18/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516416_0019.png
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
Gas
Ved nedbrydning af deponeret organisk affald under anaerobe forhold og ved
tilstedeværelsen af vand dannes der metan, der er en kraftig drivhusgas.
Danmark
indførte den 1. januar 1997 i praksis et forbud mod at deponere forbrændingsegnet
affald. Derfor deponeres der i dag kun meget
begrænsede mængder organisk affald på
deponeringsanlæggene i Danmark. På gamle deponeringsanlæg produceres der fortsat
metan, som i nogle tilfælde opsamles og udnyttes til produktion af el og/eller varme
eller affakles (brændes af).
Der indvindes pt. gas på 27 anlæg. I flere tilfælde er det kun på dele af anlæggene og
gennemgående med faldende produktion. DTU har undersøgt effektiviteten på enkelte
anlæg og vurderer, at de kun udnytter 50-60%
5
eller mindre af den potentielt
udnyttelige gas, så der er et stort potentiale for forbedringer, primært med sigte på at
reducere emissioner.
Udledning af skadelige drivhusgasser er på den klimapolitiske dagsorden, og derfor har
regeringen afsat 185 mio. kroner på Finansloven for 2015 til at etablere biocover.
Etablering af biocover skal bidrage til at reducere metanudslippet fra deponeringsanlæg
og gamle lossepladser med forventeligt 0,3 mio. ton CO
2
-ækvivalenter i 2020.
5
Reduktion af metan emissionen fra Klintholm losseplads ved etablering af Biocover”- DTU miljø, 2012
19/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering
5
Om BEATE
Alle danske deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i
bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, skal deltage i benchmarkingen. Dette gælder
dog ikke anlæg for havbundssedimenter.
Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for år
2013. Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig i år 2008 og 2009, men
som fra 2010 er blevet obligatorisk. Benchmarkingen omfatter i år 39
deponeringsanlæg.
20/20