Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 235
Offentligt
1515188_0001.png
Dato 31. marts 2015
Side 1 af 4
EU’s luftpakke
Baggrund:
EU kommissionen fremlagde i december 2013 sit forslag til en luftpakke, der har til formål
at mindske den grænseoverskridende luftforurening i Europa. Den fremlagte luftpakke
indeholder 3 værktøjer:
1.
Ratifikation af FNs Gøteborgprotokol, der blev færdigforhandlet i 2012. Den har et
reduktionsmål for Danmarks udledning af ammoniak på 24 % i 2020, mod 6 % i EU
som helhed (Figur 1)
Nyt direktiv om nationale emissions-lofter (NEC-direktiv), der kopierer
Gøteborgprotokollens reduktionsmål for 2020 og sætter yderligere reduktionsmål for
2030
Nyt direktiv, der regulerer udledningen fra medium-store forbrændingsanlæg (MCP-
direktivet)
2.
3.
En revision af kommissionens udkast til nyt NEC direktiv er en del af Kommissionens
arbejdsprogram for 2015. Senest har EU-formandskabet den 23. marts fremsat et
kompromis-forslag, hvor 2020-målene er uændrede, mens 2030-målene er ændret
markant.
Regulering af ammoniak og metan er meget vigtig for landbruget og fødevareerhvervene,
idet landbruget står for 96 % af ammoniakudledningen og 76 % af metanudledningen i
Danmark.
Derudover er der i NEC-direktiv og Gøteborgprotokol specifikke reduktionsmål for
kvælstofoxider (NO
x
), svovldioxid (SO
2
), partikler (PM
2,5
) og andre flygtige forbindelser
end metan (NMVOC).
30
25
20
15
10
5
0
Danmark
Finland
Slovakiet
Sverige
Nederlandene
Rumænien
Cypern
Litauen
Ungarn
UK
Tjekkiet
Grækenland
Portugal
EU-28 samlet
Tyskland
Italien
Frankrig
Μalta
Bulgarien
Spanien
Belgien
Estland
Kroatien
Irland
Letland
Luxembourg
Østrig
Polen
Slovenien
Figur 1: Reduktionsmål for 2020 i Gøteborgprotokollen og i Kommissionens udkast til nyt NEC direktiv.
% reduktion ift. 2005 udledningen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515188_0002.png
Side 2 af 4
Politisk status:
En revision af kommissionens udkast til nyt NEC-direktiv er en del af Kommissionens
arbejdsprogram for 2015. Kommissionen ønsker at tage højde for synergien mellem
klima- og energipakken og luftpakken. Den EU-parlamentariske proces er gået i gang i
foråret 2015 med forventet komite-behandling over sommeren 2015.
Den danske regering har den 26. marts 2015 offentliggjort sin foreløbige holdning til
forslaget til nyt NEC-direktiv. Regeringen vælger foreløbigt blandt andet at:
•
•
•
•
Acceptere 2020-målene
Lægge afgørende vægt på at omkostningerne til 2030-målene reduceres mest muligt
Lægge særlig vægt på fleksibilitet i 2030-målene, herunder en sikkerhedsmargin i
forhold til usikkerheder på fremskrivninger
Lægge vægt på:
•
at 2030-målet for ammoniak bør tilstræbes at ligge på EU-gennemsnittet
•
at metan ikke skal reguleres i luftpakken gennem nationale emissionslofter
•
at Gøteborgprotokollen først kan ratificeres efter forhandlingerne om NEC-
direktivet.
Regeringens reviderede rammenotat er sendt i høring i EU specialudvalget vedr. miljø
med frist den 8. april 2015 kl. 16.
Miljøministeren vil lave en teknisk gennemgang af forudsætningerne for regeringens
foreløbige holdning på Miljøudvalgets møde den 9. april 2015 kl. 10.30. Europaudvalget
og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er inviteret til gennemgangen.
Processen:
Den faglige og politiske baggrund for det fremlagte forslag til nyt NEC-direktiv er
kompliceret og har rod i en FN protokol, der er blevet meget sparsomt politisk behandlet i
Danmark, og i nogle forskeres usikre forudsigelser om erhvervsudviklingen i landbruget.
Erhvervet har ikke været hørt, om disse forudsigelser vil betyde en begrænsning i
erhvervets egne ønsker til vækst.
Gøteborgprotokollen
Danmarks reduktionsmål for ammoniak i 2020 på 24 %, stammer fra FNs
Gøteborgprotokol. Den oprindelige Gøteborgprotokol blev vedtaget i 1999, hvor der blev
fastlagt nationale emissionslofter i 2010 for fire stoffer: SO
2
, NO
x
, NH
3
og NMVOC. Disse
emissionslofter for 2010 blev i 2001 gjort til bindende EU lov, da protokollens
emissionslofter blev overført til NEC-direktivet.
I 2007 åbnede en genforhandling af Gøteborgprotokollen, og i 2012 blev parterne til
protokollen enige om en ny Gøteborgprotokol med emissionslofter for 2020. Revisionen
er endnu ikke ratificeret.
EU Kommissionen har forhandlet den reviderede Gøteborgprotokols indhold på vegne af
medlemsstaterne på baggrund af et mandat, der, for så vidt angår ambitionsniveauet, er
baseret på ”relevant EU lovgivning eller vedtagne EU-holdninger fra et særligt udvalg”.
National overimplementering har således ikke været en del af mandatet til EU.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515188_0003.png
Side 3 af 4
Den eneste konkrete inddragelse af Folketinget forud for færdigforhandling af
Gøteborgprotokollens revision er et orienteringsnotat til Miljøudvalget og Europaudvalget,
hvor der står, at ”EUs
medlemsstater forpligter sig rimeligt ensartet til at fastholde
reduktioner fra allerede besluttede tiltag...”
(jf. Miljøministeriets Orienteringsnotat til
Folketinget den 16. april 2012 forud for færdigforhandlingen af Gøteborgprotokollen i maj
2012).
Efter aftalen var indgået blev Folketinget orienteret om resultatet af forhandlingerne (notat
dateret 22. maj 2012), som lyder på reduktionsmål i 2020 på 35 % for SO
2
, 56% for NO
x
,
24% for ammoniak, 35% for NMVOC og 33% for PM
2.5
, i forhold til Danmarks udledninger
i 2005. Samtidig blev reduktionsmålene for EU totalt oplyst: 59% for SO
2
, 6% for
ammoniak, 43% for NO
x
, 28% for VOC og 23% for PM
2.5
. Landbrug & Fødevarer bliver
først opmærksomme på de meget uensartede reduktionsmål for ammoniak i 2013.
Usikre videnskabelige fremskrivninger
Den danske håndtering af kommissionens mandat har været at inddrage både ”relevant
EU lovgivning” og al dansk lovgivning på området. Sammen med en forudsætning om
meget sparsom vækst nåede Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) således i 2012
(rapport nr. 7/2012) frem til, at Danmark i 2020 kunne reducerer ammoniakemissionen i
2020 med 24 % (i forhold til 2005).
I december 2013 kom der en ny rapport fra DCE (rapport nr. 81), som nedskrev
forventningerne til reduktionen i 2020 til 15 %. I 2013-fremskrivningen er der medregnet
vækst i svinesektoren og bl.a. stigning i både antallet af kvæg i Danmark og
mælkeydelsen.
På grund af meget kritiske spørgsmål fra erhvervet og den meget store variation i den
opnåelige ammoniakreduktion i de to rapporter, bestilte Miljøministeren i foråret 2014
endnu en fremskrivningsrapport, denne gang med både DCE og Institut for Fødevarer- og
Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet som forfattere. Denne tredje
fremskrivningsrapport når frem til, at, afhængig af vækst i erhvervet, vil reduktioner på 21-
23 % i ammoniakudledningen ske senest i 2020, ved fortsættelse af den nuværende
danske regulering på området.
Den tredje rapport har været færdig siden juni 2014, men været hemmeligholdt frem til
den 26. marts 2015. Der har således ikke været nogen inddragelse af erhvervet omkring
forudsætningerne for rapporten eller dens konklusioner.
Store forskelle i de enkelte landes regulering
Det faktum, at de danske fremskrivninger er baseret på både relevant EU-lovgivning og al
dansk lovgivning, har en meget stor betydning for forskellen mellem Danmarks og de
øvrige EU-landes reduktionsmål i 2020.
Danmark har nemlig en meget skrap regulering af næringsstoffer, herunder ammoniak,
fra landbruget, og dansk landbrug har i mange år arbejdet for at skabe en meget
miljøeffektiv produktion. Selvom fødevareproduktionen er steget med 25 % siden 1990, til
gavn for eksport og beskæftigelse, er miljøbelastningen faldet – ammoniakudledningen er
faldet med 40 % og CO
2
-udledningen med 23 %.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515188_0004.png
Side 4 af 4
Derfor producerer vi i dag fx mælk med en af de laveste ammoniak- og klimabelastninger
i EU per liter mælk (Figur 2).
Ved at fastlægge et internationalt bindende reduktionsmål, der er baseret på national
lovgivning, opnår regeringen at fastlåse den nationale lovgivning. Reelt bliver det umuligt
at ændre den, selv hvis erhvervs- eller væksthensyn fordrer ændringer.
Figur 2: Ammoniakemissionen per kg mælk for de 10 EU-lande, der har den største mælkeproduktion.
2011.