Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 231
Offentligt
1514216_0001.png
NOTAT
Miljøteknologi
J.nr. MST-5250-00129
Ref. CLF
Den 2. marts 2015
Høringsnotat - luftkvalitetsplan for NO
2
2014/15
Miljøstyrelsen sendte d. 18. december 2014 en luftkvalitetsplan for NO2 i
høring frem til d. 30. januar 2015. Planen er udarbejdet i overensstemmelse med
bestemmelserne i Luftkvalitetsdirektivets bilag XV.
Miljøstyrelsen har modtaget 13 høringssvar, heraf 7 fra private borgere og 6 fra
organisationer.
10 høringssvar (7 borgere, DØR
1
, Københavns Kommune og Borgerinitiativet
RenLuftKbh) påpeger, at der er behov for en yderligere indsats for at reducere
luftforureningen og er generelt kritiske overfor planen om at flytte målestationen.
Et høringssvar (landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening)
fremhæver, at Luftkvalitetsplanen er for snæver. To høringssvar (Frederiksberg
Kommune og DCE – National Center for Miljø og Energi) er generelt positive
overfor planen.
Tiltag
10 høringsvar peger på behov for yderligere tiltag for overholdelse af EU NO2
grænseværdi, herunder et ønske om at indføre renluftzoner efter samme model
som i Tyskland, eller i mere vidtgående udgave (City-SCR, dvs. SCR på alle busser
og lastbiler), eller blot at luftkvalitetsplanen bør revurderes.
Miljøstyrelsen bemærker, at i forhold til overholdelse af EU’s NO2
grænseværdi har regeringen valgt at afsætte penge til eftermontering af SCR på ca.
300-450 busser i København. Dette forventes at have nogenlunde den samme
effekt på NO2 koncentrationen, som en renluftzone efter tysk forbillede, men til en
betydelig mindre samfundsøkonomisk pris. Samtidig er der afsat 75 mio. kr. til at
reducere partikelforureningen i Danmark. Det vurderes, at dette er en mere
målrettet indsats, som generer færre borgere end renluftzoner som de tyske, der
også er blevet intensivt analyseret.
For så vidt angår forslag om mere vidtgående tiltag (strammere end tyske
miljøzoner og city-SCR) gælder, at der ikke er gennemført en vurdering af hverken
den tekniske gennemførlighed eller de økonomiske omkostninger. Miljøstyrelsen
vurderer, at begge forslag er økonomisk og teknisk særdeles udfordrende.
Luftkvalitetsdirektivets artikel 23 fastsætter, at en luftkvalitetsplan skal
omfatte egnede foranstaltninger, der sikrer kortest mulig. Miljøstyrelsen vurderer,
at dette er tilfældet med den foreliggende plan.
Økologisk Råd anfører, at stigningen i forureningen kan kædes sammen en
stigning i dieselandelen som følge af omlægningen af registreringsafgiften i 2007.
DØR, Det Økologiske Råd har indsendt høringssvar på vegne af Astma Allergi
Danmark, RenluftKbh, Forebyggelses- og Patientrådet, Rådet for Bæredygtig
Trafik, Danmarks Naturfredningsforening, Cyklistforbundet, Miljøpunkt Nørrebro
og Biodynamisk Forbrugersammenslutning.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1514216_0002.png
Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at andelen af dieselbiler begyndte at stige
allerede i slutningen af halvfemserne, og at dieselandelen efter afgiftsændring i
2012 nu er på vej ned igen. Under alle omstændigheder ville den høje dieselandel
ikke være noget problem, hvis dieselbilernes forurening havde fulgt den stramning
i normerne, der har fundet sted. Imidlertid har det vist sig, at de nyeste dieselbiler
ikke overholder den lave emission, som de burde i henhold til den nyeste
Euronorm.
Fremskrivning
København Kommune fremhæver, at fremskrivningen er optimistisk og at vi
næppe når i mål i 2015.
Hertil kan Miljøstyrelsen bemærke, at usikkerheden om målopfyldelsen i 2015
er fremhævet i planen, hvoraf det fremgår, at der på nuværende tidspunkt er en
række usikkerhedsfaktorer, som peger på, at overholdelse af grænseværdien for
NO2 ikke sker i 2015, men hurtigst muligt derefter. Den primære årsag er den
manglende effekt af EU’s euronormer for dieselbiler.
Flytning af målestation
Økologisk Råd fremhæver, at cykelstien ofte er tættere på vejenbanen end
målestationen nuværende placering.
Miljøstyrelsen skal hertil bemærke, at luftkvalitets direktivet har en række
bestemmelser om placering af målestationer, der angiver, at man bør undgå
luftindtag meget tæt på vejen, herunder bilag III, del B, afsnit a (midlingstid), b
(undgå mikromiljøer), f (repræsentativitet) og del C (undgå nærhed til kilder).
Økologisk Råd fremfører, at man ikke skal tage hensyn til forskning i
forbindelse med argumentet om at genetablere forholdet imellem vejbane og
målestation.
Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at måling af udviklingstendensen over
længere tid er en vigtig del af direktivet formål, jf. artikel 1, afsnit 3.
København Kommune anfører, at de parallelle målinger kun dækker en
forholdsvis kort periode og ikke nødvendigvis er repræsentative for typiske
vejrforhold.
Miljøstyrelsen bemærker, at DCE (Århus Universitet) har konkluderet, at
flytningen af vejbane var den primære årsag til stigning i NO
2
koncentrationen.
Der er naturligvis en usikkerhed på en række faktorer. Dette giver anledning til, at
DCE peger på, at ændringer i afviklingen af trafikken også kan have spillet en rolle,
men det ændrer ikke ved, at flytningen af vejbanen efter eksperternes mening helt
klart er hovedårsagen til de ændrede måleresultater.
Videre processer
Miljøstyrelsen vurderer fortsat, at luftkvalitetsplanen omfatter egnede
nationale tiltag, der kan sikre, at overskridelsesperioden bliver kortest mulig.
Luftkvalitetsplanen vil derfor blive fremsendt til Europa-Kommissionen.
Miljøstyrelsen følger udviklingen tæt og foretager også en løbende vurdering af
potentielle virkemidler, bla. med input fra og i dialog med interessenterne.
2