Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 224
Offentligt
1513559_0001.png
Klima-, Energi- & bygningsminister Rasmus Helveg Petersen  
Miljøminister Kirsten Brosbøl
Skatteminister Benny Engelbrecht
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Klima-, og Energiudvalget
Miljøudvalget
Skatteudvalget
Vindmøllers støjhelvede
I løbet af forholdsvis få år er vindmøllestørrelsen øget tusind gange.
Tilsvarende er støj og andre gener fra vindmøller øget tilsvarende.
Små møller generer ikke væsentligt.
Markedets nuværende store møller kan påvirke deres nærområde og miljø så meget, at folk og fæ her
risikerer forringet trivsel og helbred.
Derfor må mange borgere nær store vindmøller forlade hus og hjem og stå med usælgelige og værdiløse
ejendomme. Ingen mennesker vil eller kan leve i store vindmøllers støjhelvede.
Derfor er vindrige landområder nu tomme og forladte,
 
Vindmølleaktører demonstrerer magt over demokratiske tilstande
Borgeres og kommuners ønske om dobbelt afstand mellem vindmøller  og naboer til kommende
vindmøller afvises kategorisk.
Miljømæssige gener fra kæmpestore møller gør deres nærområder uudholdelige for folk og fæ.
Forslaget om øget afstand afvises af vindmølleentusiaster, da der ikke i gældende lovgivning åbnes
mulighed for kommunal eller borgerlig medbestemmelse.
  
Netop dette og evt. andet resulterede i, at Vejen kommune på byrådsmøde 10/03/20 15 med stemmerne 24
mod 1 (2 ejere af vindmøller var inhabile) besluttede af droppe alle store vindmølleprojekter i kommunen,
da vindmøller skaber alt for stor usikkerhed med støj og sundhedsfare.
Dermed følger man i Vejen andre kommuners afvisning af opførelse af  kæmpestore vindmøller, hvor der
ikke er rimelig afstand mellem mølle og menneskelig beboelse.
Den seneste aktuelle debat er kommet til udtryk i Den Korte Avis.
Med tilladelse fra Lars Klottrup, som har forfattet 4 aktuelle indlæg gengives disse i det følgende.
04. marts:
Vindmølleguden kræver ind
Vindmølleguden kræver ind uden at producere noget af betydning.
 
Over elregningen afkræves vi årligt milliarder i støtte til vindmøller.
Hvad får vi for pengene? Ikke meget, hvis man skal tro Energistyrelsens årlige energistatistik, hvis
seneste tal er fra 2013.
 
Vindmøller vil nemlig aldrig kunne producere mere, end hvad der svarer til 20 procent af Danmarks
samlede energiforbrug.
 
Det lyder flot, at vindmøllerne i 2013 leverede 32,5 procent af den samlede strømproduktion i Danmark.
Elektriciteten produceres godt nok som vinden blæser.
Men værre endnu: Vindmøllernes produktion udgør kun, hvad der svarer til 5,2 procent af Danmarks
samlede energiforbrug.
 
Det totale energiforbrug i 2013 var i Danmark 763 Peta Joule.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Alle Danmarks vindmøller – til lands og til havs – bidrog med en produktion, der svarer til sølle 40 Peta
Joule. Det er 5,2 procent.
 
El-forsyningen i Danmark udgør under 20 procent af det samlede energiforbrug i Danmark.
 
Det er derfor ud fra almindelig logik uforståeligt, at vindmøller har så central en placering i vores
energistrategi.
 
Om så al elektricitet kunne produceres ved hjælp af vindmøller, ville vindmøller stadig være en lille
spiller i det samlede danske energiforbrug, med et bidrag på under 20 procent.
Danmark er simpelthen ikke elektrificeret i særlig høj grad.
 
Vindmølleguden må have et godt tag i rigtig mange, når der – stik imod al fornuft – stadig postes
milliarder af kroner ud til støtte af flere og flere vindmøller – der alligevel aldrig vil kunne dække mere
end en femtedel af vores samlede energiforbrug.
 
Vindmølleguden tager for sig af forbrugernes og virksomhedernes penge med en parasits appetit.
12. marts:
Vindmøller kører kommunernes miljøtilsyn ud på et sidespor
Når beslutningen om vindmøller er taget, er der ingen udvej for kommunalbestyrelsen.
Så er det vindmølleopstillerne, der bestemmer naboernes skæbne.
 
En kommunes normale magtmidler overfor industrianlæg gælder ikke for kæmpevindmøller.
Vindmøllebekendtgørelsen er ”udtømmende”.
Det betyder, at kommunen som miljøtilsynsmyndighed ikke kan udstede påbud efter f.eks.
Miljøbeskyttelsesloven, for at stille yderligere krav til støjgrænser og målinger.
 
Ved naboklager kan kommunen give vindmølleejeren påbud om at måle støjen fra vindmøllerne.
 
Vindmøllebekendtgørelsen regulerer imidlertid kun støj ved vindhastigheder på 6 og 8 m/sekund, altså
når det ikke blæser særlig meget.
Klager over hyletoner og støj ved kraftig blæst står kommunen magtesløs overfor.
 
Naboklager over søvnbesvær på grund af lavfrekvent støj om natten kan kommunen heller ikke gøre
noget ved.
For det første foregår støjmålinger om dagen.
For det andet måles lavfrekvent støj ikke indendørs, men beregnes.
 
Natlige målinger kan kommunen heller ikke forlange, selv om vindmøller ofte larmer mere om natten end
om dagen.
Årsagen til den øgede støj om natten er den større forskel på vindhastigheden i rotorhøjde i forhold til ved
jorden om natten.
Det ændrer den normale ’swish-swish’ lyd til en mere generende, ’dunkende’ lyd.
 
Så nej, kommunen har ingen reelle muligheder for at kontrollere støjen fra vindmøllerne. Kommunernes
miljøtilsyn er en illusion.
Der er ingen anden myndighed at klage til.
Møllenaboerne er på herrens mark, når der opstår problemer.
 
En beslutning om at tillade opstilling af kæmpevindmøller på land betyder, at både møllenaboerne og
kommunen mister styringen.
Kommunens miljøtilsyn køres ud på et sidespor.
Det skal man da være noget bidt af en blind vindmøllegud for at ønske sig ?
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. marts:
Vindmøllegudens forkælede barn
Vindmølleindustrien er et forkælet barn af vindmølleguden.
På trods af, at vindmøllerne kun producerer, hvad der svarer til 6 procent af det samlede danske
energiforbrug, bliver de særbehandlet i en grad, der undslår sig enhver fornuft.
 
For det første er der det specielle ved den danske Vindmøllebekendtgørelse, at der kun er støjgrænser ved
bestemte vindhastigheder, nemlig 6 og 8 m/s.
 
Det førende støjberegnings- og projekteringsprogram for vindmøller, WindPro fra EMD International A/
S, anbefaler danske opstillere at udnytte, at der kun er støjgrænser ved 6 og 8 m/s.
 
Det sker ved kun at drosle møllerne ned ved disse vindhastigheder.
Ved andre vindhastigheder lader styrecomputeren vindmøllen køre fuld kraft, uanset støjen.
Vindmølleopstillere kalder det ”Den danske Model”.
 
Det andet specielle ved den danske Vindmøllebekendtgørelse er, at den tillader en usikkerhed på
støjmålinger i vindmølleejerens favør på 2 dB, hvad der ikke er tilladt ved støjmålinger af andre
industrianlæg.
 
2 dB lyder ikke af meget, men svarer til en overskridelse af den lavfrekvente støjgrænse på mere end 60
procent og den almindelige støjgrænse på mere end 30 procent.
Naboerne generes i urimelig grad.
Vindmølleguden vender det døve øre til.
 
For _det tredje_ er der det helt specielle ved vindmølleindustrien, at den – modsat andre danske industrier
– ikke tager sit produktansvar alvorligt.
Den nedgør naboers og lokalpolitikeres bekymringer ved tanken om naboskab med kæmpevindmøllerne.
 
I stedet skulle vindmølleindustrien tage sit produktansvar alvorligt og tage intiativ til, at uafhængige
lægevidenskabelige forskere udførte kliniske feltstudier af naboer til kæmpevindmøller.
 
Det er nemlig producentens ansvar at bevise, at kæmpevindmøller IKKE er sundhedsskadelige.
Det er producenten, der har bevisbyrden, ikke naboerne!
 
For det fjerde har vindmølleguden tilsyneladende åndet så meget på politikerne, at de helt har glemt at
styre teknologiudviklingen.
På samme måde, som strenge EU-emmissionskrav til bilindustrien har revolutioneret den over de sidste
årtier, skal der stille skrappe støjkrav til vindmølleindustrien.
 
Med danske støjkrav, der i dag er 8 gange så lempelige på landet som i Sverige, har vindmølleindustrien
ingen incitament til at presse teknologien.
 
Summa summarum: Vindmølleindustrien må grine af vindmøllegudens magt over naive danske politikere
hele vejen hen til banken, med fornuften som måbende tilskuer.
23. marts
Natten bliver sygelig lang for en vindmøllenabo
Natten føles uendelig lang, når man ikke får sin uforstyrrede nattesøvn.
Næste morgen er man tappet for energi.
Kender du det?
 
Hvis ikke, så spørg en af de mange af dine medmennesker i Danmark, der bor inden for en afstand af 2
kilometer fra 150 meter høje vindmøller.
 
Uforstyrret nattesøvn er helt afgørende for din sundhed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonvention er søvn en fundamental menneskeret.
 
Er du nabo til en kæmpevindmølle, kommer menneskeretten til uforstyrret søvn i konflikt med
privatøkonomiske interesser.
For vindmøller producerer mest strøm om natten.
 
Desværre larmer de også op til 15 dB ekstra om natten – svarende til mere end 6 gange støjniveauet om
dagen.
 
Årsagen er den større forskel på vindhastigheden i 100 meters højde kontra ved jorden om natten.
Det ændrer den normale ’swish-swish’-lyd til en mere generende ’dunkende’, impulsiv lyd.
 
Da møllestøjen ved stor vindhastighed i møllens højde og næsten vindstille ved jorden tillige ikke bliver
maskeret med susen i træerne, er nattesøvnen spoleret.
 
En klage til kommunen fører i heldigste fald til, at der foretages kontrolmålinger af støjen – i dagtimerne,
hvor der ikke er så store forskelle i vindhastighederne i de forskellige højder.
 
Så resultatet bliver formentligt, at kommunen finder alt i orden. Men nattesøvnen er stadig spoleret.
 
Forstyrrelser af nattesøvnen tapper dig ikke bare for energi, men kan på kort sigt føre til negative
bivirkninger som manglende koncentrationsevne, dårlig hukommelse og nedsat stresstærskel.
 
På langt sigt kan søvnmangel føre til vægtproblemer, diabetes, for højt blodtryk og endog hjerteanfald.
 
Kæmpevindmøller truer ikke bare din nattesøvn.
De truer også dit helbred.
Natten bliver sygelig lang for en vindmøllenabo.
 
Skal man finde sig i det ?
Med venlig hilsen
Frie Elforbrugere
24.03.2015
v / formand
H.C.Schjerning
Kærparken 1, 9800 Hjørring
98 92 93 50
mail:
[email protected]
v / næstformand
Niels Gundersen
Sallingvej 47, 9500 Hobro
98 52 01 60
mail: [email protected]