Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 224
Offentligt
Klima-, Energi- & bygningsminister Rasmus Helveg Petersen
Miljøminister Kirsten Brosbøl
Skatteminister Benny Engelbrecht
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Klima-, og Energiudvalget
Miljøudvalget
Skatteudvalget
Grådigheden blandt investorer i vindmøller er bekymrende.
Ledig kapital placeres naturligt nok, hvor afkastet er størst og sikkerheden for anbringelsen bedst.
Tillid til kapitalanbringelse i Danmark er åbenbart så stor og sikker, at selv negativ rente accepteres.
Investering i høje afkastsikre udbytter fra eksempelvis vindmøller jagtes derfor med intens styrke.
Energi fra VE-produktion giver høje og sikre afkast og er derfor stærkt jagtede objekter.
Med begrebet “Grøn energi” er det lykkedes for vindmølleinvestorer at opnå politisk velsignelse til at få
garanteret tilskud/overpris betalt af el-forbrugerne uden om Finansloven.
Prisen er fastsat ud fra, at investeret kapital i vindmøller skal højt forrentes og fuldt ud være tilbagebetalt
inden seks år.
Således kan en investor i vindmølleprojekter inden for en seks års periode stå med fuldt betalt og gældfri
mølle, der i tyve til ét hundred år fortsat kan producere energi.
Afhængig af virkningsgraden kan tilskudsberettiget fuldlasttimetal nås i løbet af seks til ti år.
Efter udløbet af tilskudsperioden kan produktionen sælges til markedspris.
En yderligere begunstigelse er, at der for produktionen betales såkaldt balanceomkostninger på 2,3 øre /
kWh, som almindeligvis kan dække drifts- og vedligeholdelse i hele møllens levetid.
Vindmøllers funktionstid illustreres ved, at landets første store el producerende mølle byggedes ved Tvind
for 40 år siden og stadig er fungerende.
Mange andre store vindmøller fungerer stadig efter mere end ét hundrede år.
Forrentning af investering i vindmøller på havet.
I medier er udmeldt, at Alberto Mendez fra Vattenfall mener, at hans selskab har et lavere krav til afkast,
end hvad Dong Energy beregner sig.
På sine havmølleparker vil Dong i 20020 have et afkast på 12 - 14 %, mens Vattenfall har et mål på 9 pct.
En del af forskellen ses ved, at Dong for havmølleparken ved Anholt får 105 øre/kWh, mens Vattenfall
for Horns Rev 3 kan ”nøjes” med 77 øre/kWh.
Prisen er i begge projekter kvotebestemt for 20 TWh.
Beregner man procentvis gevinster ved investeret kapital i vindmølleprojekter over møllens levetid i
stedet for med omtalte seks års periode, nås let det mere eftertragtede, nemlig - at investeret kapital
mangedobles til gavn for investors pengetanke.
Forbrugerne betaler gildet
Store møller opsættes for at få størst mulig del i tilskud/overpriser fra såkaldt VE-produktion.
Høje el-priser betales for elektricitet fra vindmøller af sagesløse el-forbrugere/skatteborgere, som med
politisk velsignelse er pålagt at betale krævede el-priser.
Den gennemsnitlige markedspris i 2014 var 23,4 øre/kWh.
Under gode vindforhold kørte landets mange vindmøller så lystigt, at store el-mængder kom i overløb.