Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 217
Offentligt
1515489_0001.png
EUROPAS MILJØ
TILSTAND OG FREMTIDSUDSIGTER 2015
SYNTESERAPPORT
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0003.png
EUROPAS MILJØ
TILSTAND OG FREMTIDSUDSIGTER 2015
SYNTESERAPPORT
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
Grafisk design: EEA/Intrasoft
Layout: Rosendahl-Schultz Grafisk/EEA
Juridisk meddelelse
Indholdet af denne publikation afspejler ikke nødvendigvis Europa-
Kommissionens eller andre EU-institutioners officielle holdning. Hverken
Det Europæiske Miljøagentur eller enkeltpersoner eller selskaber, der
optræder på agenturets vegne, kan gøres ansvarlige for den anvendelse,
der måtte blive gjort af informationerne i dette dokument.
Alle rettigheder forbeholdt
© EEA, København, 2015
Gengivelse med kildeangivelse er tilladt, medmindre andet er angivet.
Henvisning
EEA, 2015.
Europas miljø — Tilstand og fremtidsudsigter 2015: Synteserapport.
Det Europæiske Miljøagentur, København.
Information about the European Union is available on the Internet. It can be accessed
through the Europa server (www.europa.eu).
Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2015.
ISBN 978-92-9213-559-1
doi:10.2800/478706
Det Europæiske Miljøagentur
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
+45 33 36 71 00
www.eea.europa.eu
Henvendelser: eea.europa.eu/enquiries
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0005.png
EUROPAS MILJØ
TILSTAND OG FREMTIDSUDSIGTER 2015
SYNTESERAPPORT
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0006.png
Synteserapport
Indholdsfortegnelse
Forord �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 6
Resumé �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 9
Del 1 Baggrund
1
Ændrede rammebetingelser for Europas miljøpolitik �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 19
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
Europas miljøpolitik skal sikre et godt liv, inden for
Jordens økologiske grænser .......................................................... 19
Miljøpolitikken i Europa har haft betydelig succes i de
seneste 40 år ...................................................................................21
Vores forståelse af mange miljøudfordringers systemiske
karakter har udviklet sig ................................................................23
Miljøpolitiske ambitioner på kort, mellemlang og lang sigt .....25
SOER 2015 opstiller en vurdering af tilstanden og
fremtidsudsigterne for miljøet i Europa ......................................29
2
Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 33
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
Mange af de nuværende miljøudfordringer er af
systemisk karakter..........................................................................33
Globale megatrends påvirker fremtidsudsigterne for
miljøet i Europa ...............................................................................35
Europas forbrugs- og produktionsmønstre påvirker både
det europæiske og det globale miljø ............................................40
Menneskets aktiviteter påvirker vitale økosystemers
dynamikker på mange forskellige niveauer ................................44
Overdreven udnyttelse af naturressourcer er en trussel
mod menneskets sikre udfoldelsesmuligheder .........................46
2
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0007.png
Indholdsfortegnelse
Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa
3
Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 51
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
3.9
Naturkapital udgør grundlaget for økonomier, samfund
og menneskers trivsel .................................................................... 51
Europas politiske mål om at beskytte, bevare og styrke
naturkapital .....................................................................................53
Nedgang i biodiversiteten og forringelser af økosystemet
mindsker modstandsdygtigheden ...............................................56
Ændret og intensiveret arealanvendelse er en trussel mod
jordøkosystemtjenester og forårsager tab af biodiversitet .....59
Europa er stadig langt fra at opfylde de vandpolitiske mål
og sikre sunde akvatiske økosystemer ........................................62
Vandkvaliteten er forbedret, men næringsstofindholdet i
vandområder er fortsat for højt ...................................................66
På trods af fald i luftemissioner lider økosystemerne
stadig under eutrofiering, forsuring og ozon .............................69
Biodiversiteten i hav- og kystområder falder og udgør en
stigende trussel mod de nødvendige økosystemtjenester ......72
Klimaforandringernes indvirkninger på økosystemer
og samfund nødvendiggør indførelse af
tilpasningsforanstaltninger ...........................................................75
3.10 En integreret forvaltning af naturkapital kan øge den
miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige
modstandsdygtighed .....................................................................78
4
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 83
4.1
4.2
4.3
4.4
Øget ressourceeffektivitet er afgørende for fortsat
samfundsøkonomisk fremgang ....................................................83
Ressourceeffektivitet og reduktion af
drivhusgasemissioner er strategiske politiske prioriteter ........85
Trods mere effektiv materialeanvendelse er det
europæiske forbrug fortsat meget ressourceintensivt ............87
Affaldshåndtering forbedres, men Europa er langt fra en
cirkulær økonomi ............................................................................89
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
3
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0008.png
Synteserapport
4.5
4.6
4.7
4.8
4.9
Overgangen til et lavemissionssamfund kræver større
reduktion af drivhusgasemissioner .............................................93
Mindre afhængighed af fossile brændstoffer vil reducere
skadelige emissioner og fremme energisikkerhed ....................96
Øget transportefterspørgsel påvirker miljøet og
menneskers sundhed .....................................................................99
Emissioner af industrielle forurenende stoffer er faldet,
men forårsager fortsat betydelig skade hvert år ....................103
Reducering af vandstress kræver øget effektivitet og
forvaltning af efterspørgslen efter vand...................................106
4.10 Fysisk planlægning påvirker i høj grad de fordele, som
europæere henter fra landressourcer .......................................109
4.11 Der er behov for et integreret perspektiv vedrørende
produktions- og forbrugssystemer ............................................ 110
5
Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede
sundhedsrisici �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 115
5.1
5.2
5.3
5.4
Menneskers trivsel afhænger i høj grad af et sundt miljø ...... 115
Europæisk politik anlægger et bredere perspektiv på
miljøet, menneskers sundhed og trivsel ................................... 116
Miljømæssige, demografiske og livsstilsmæssige
ændringer giver sundhedsmæssige udfordringer ................... 119
Vandtilgængeligheden er generelt forbedret,
men forurening og knaphed forårsager fortsat
sundhedsproblemer ..................................................................... 121
Luftkvaliteten er forbedret, men mange borgere
eksponeres fortsat for farlige forurenende stoffer ................124
Eksponering for støj vækker stor sundhedsmæssig
bekymring i byområder ...............................................................128
Bysystemer er relativt ressourceeffektive, men skaber
også flere eksponeringsmønstre ............................................... 131
Sundhedsvirkningerne af klimaforandringer kræver
tilpasning på forskellige niveauer...............................................134
Risikostyring skal tilpasses nye miljø- og
sundhedsspørgsmål .....................................................................136
5.5
5.6
5.7
5.8
5.9
4
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0009.png
Indholdsfortegnelse
Del 3 Når vi ser fremad
6
De systemiske udfordringer, Europa står over for �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 141
6.1
Fremskridtet mod målene for 2020 er blandede, og
visionerne og målsætningen for 2050 vil kræve en ny
indsats ............................................................................................ 141
Opfyldelse af de langsigtede visioner og målsætninger
kræver refleksion over vores nuværende viden og
politiske rammer ...........................................................................145
Sikring af menneskehedens grundlæggende
ressourcebehov kræver integreret, sammenhængende
styring ............................................................................................148
Globaliserede produktions- og forbrugssystemer giver
store politiske udfordringer ........................................................150
EU's bredere politiske rammer er et godt grundlag for en
integreret reaktion, men der skal sættes handling bag
ordene ............................................................................................152
6.2
6.3
6.4
6.5
7
Svarene på de systemiske udfordringer: fra vision til
omlægning �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 155
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
7.6
Et godt liv i en ressourcebegrænset verden kræver
omlægning til en grøn økonomi..................................................155
Justering af de foreliggende politiske tilgange kan hjælpe
Europa til at opfylde sin vision for 2050 ....................................156
Med innovativ styring kan sammenhængene mellem
politiske tilgange udnyttes .......................................................... 159
Investeringer her og nu er afgørende for gennemførelse
af langsigtede omlægninger ....................................................... 161
Større videngrundlag er en forudsætning for at håndtere
langsigtede omlægninger ............................................................164
Fra visioner og ambitioner til troværdige, praktisk mulige
omlægningsforløb .......................................................................166
Del 4 Litteraturhenvisninger og bibliografi
Landenavne og landegrupperinger �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 171
Liste over figurer, kort og tabeller�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 173
Forfattere og kilder �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 176
Litteraturhenvisninger �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 178
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
5
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0010.png
Synteserapport
Forord
I omkring 40 år har Den Europæiske Union været førende i verden på
miljøområdet. Denne rapport sammenfatter resultaterne af de sidste fire
årtiers veldefinerede og ambitiøse EU-miljøpolitik. Den redegør for den
vigtigste viden, som er til rådighed for Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og
Det Europæiske Miljøovervågnings- og Miljøoplysningsnet (Eionet).
Generelt viser resultaterne, at det er lykkedes at reducere miljøbelastningen.
Det er især bemærkelsesværdigt set i lyset af den dramatiske udvikling
gennem de seneste årtier i Europa og i resten af verden. Uden en stærk
politisk dagsorden ville den kraftige økonomiske vækst over denne periode
have haft meget store konsekvenser for økosystemerne og for menneskers
sundhed. EU har demonstreret, at gennemtænkt og bindende politik
fungerer og giver enorme fordele.
I det syvende miljøhandlingsprogram, “Et godt liv i en ressourcebegrænset
verden”, opstiller EU en ambitiøs vision frem til 2050: en
lavemissionsøkonomi, en grøn cirkulær økonomi og modstandsdygtige
økosystemer som grundlag for borgernes velfærd. I lighed med rapporten
fra 2010 fokuserer denne rapport på nogle af de store udfordringer, som
følger af ikkebæredygtige produktions- og forbrugssystemer, og på de
langsigtede, ofte komplekse og kumulative konsekvenser for økosystemer
og for menneskers sundhed. Desuden forbinder globaliseringen
europæerne med resten af verden gennem en række systemer, som åbner
op for udveksling af mennesker, penge, materialer og idéer.
Det har givet os mange fordele, men har samtidig givet anledning til
bekymringer om miljøvirkningerne af vores lineære "køb, brug og smid
væk"-økonomi, vores uholdbare afhængighed af mange naturressourcer,
et økologisk fodaftryk, som overmatcher jordens kapacitet, eksterne
miljøvirkninger i de fattige lande og en ulige fordeling af de socioøkologiske
fordele af den økonomiske globalisering. Ambitionen om at realisere EU's
vision for 2050 ligger ikke lige for. Bare tanken om, hvad det betyder at leve
i en ressourcebegrænset verden, er nemlig noget, som vi har meget svært
ved at forholde os til.
6
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0011.png
Forord
Men én ting, der står lysende klart, er imidlertid, at en omlægning af centrale
systemer såsom transport, energi, boliger og fødevaresystemer er selve
kernen i de foranstaltninger, der skal gennemføres på den lange bane. Vi har
helt grundlæggende behov for, at gøre disse systemer bæredygtige ved at
gøre dem til lavemissionssystemer, gøre dem meget mere ressourceeffektive
og sikre, at de fremmer økosystemernes modstandsdygtighed. Samtidig
er det relevant at omtænke de systemer, der har været styrende for
fødesystemerne og ikke skabt bæredygtige, men fastlåste situationer inden
for finans, skat, sundhed, retsvæsen og uddannelse.
EU er førende i kraft af sine politikker, såsom det syvende
miljøhandlingsprogram, klima- og energipakken for 2030, Europa
2020-strategien samt Horisont 2020, rammeprogrammet for forskning
og innovation. Disse og andre politikker har samme mål og forsøger på
forskellige måder at afbalancere sociale, økonomiske og miljømæssige
overvejelser. En intelligent udmøntning og styrkelse af disse mål kan være
med til at flytte grænserne for teknologi og videnskab i Europa, skabe jobs
og forbedre konkurrenceevnen, samtidig med at det giver mening rent
økonomisk at finde fælles strategier til at løse fælles problemer.
EEA er som vidensaktør og i samarbejde med sine partnere i færd med at
finde løsninger på disse udfordringer ved at udforme en ny vidensdagsorden,
der kobler støtte til politikgennemførelse sammen med en øget forståelse
af, hvordan de mere langsigtede systemiske målsætninger nås. Dette
tager udgangspunkt i nytænkning, der gør op med silotankegang, fremmer
informationsudveksling og integration og opstiller nye indikatorer, der sætter
de politiske beslutningstagere i stand til at sammenligne økonomiske, sociale
og miljømæssige resultater. Sidst, men ikke mindst, vil fremsyn og andre
metoder i stigende omfang blive anvendt til at bane vej for nye tiltag frem
mod 2050.
Både mulighederne og udfordringerne er enorme. De kræver et fælles formål,
forpligtelser, indsats, etik og investeringer fra os alle. Med start i 2015 har
vi 35 år til at sørge for, at de børn, der fødes i dag, vil komme til at leve på
en bæredygtig planet i 2050. Det synes måske at ligge langt ud i fremtiden,
men mange af de beslutninger, vi træffer i dag, vil være afgørende for, om
og hvordan vi lever op til dette samfundsprojekt. Jeg håber, at indholdet
af SOER 2015 vil være nyttigt for alle, der er på udkig efter dokumentation,
forståelse og motivation.
Hans Bruyninckx,
Administrerende direktør
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
7
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0012.png
© Daniel Danko, Environment & Me/EEA
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0013.png
Resumé
Resumé
Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2015 (SOER 2015)
I 2015 befinder Europa sig omtrent midtvejs mellem iværksættelsen af
EU’s miljøpolitik i begyndelsen af 1970’erne og EU’s vision for 2050 om
"Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (
1
). Bag denne vision ligger
en erkendelse af, at Europas økonomiske velstand og velfærd er uløseligt
forbundet med dets naturlige miljø – fra frugtbare jorder til ren luft og rent
vand.
Ser vi tilbage på de seneste 40 år, har gennemførelsen af miljø- og
klimapolitikker givet betydelige fordele for de europæiske økosystemers
funktion og for Europas borgeres sundhed og levestandard. I mange
dele af Europa er den lokale miljøtilstand lige så god i dag som ved
industrialiseringens start. Forureningsbekæmpelse, naturbeskyttelse og
bedre affaldshåndtering har alt sammen været medvirkende hertil.
Miljøpolitikken skaber også økonomiske muligheder og bidrager derved
til Europa 2020-strategien, der skal gøre EU til en intelligent, bæredygtig
og inklusiv økonomi frem til 2020. F.eks. er miljøindustrisektoren,
der producerer varer og tjenester til miljøbeskyttelse og bevarelse af
naturressourcer, vokset med over 50% i volumen mellem 2000 og 2011.
Den er en af de få økonomiske sektorer, der har haft vækst med hensyn til
indtægter, handel og job siden den finansielle krise i 2008.
På trods af de seneste årtiers forbedringer på miljøområdet står Europa i
dag over for betydelige udfordringer. Europas naturkapital bliver forringet
som følge af samfundsøkonomiske aktiviteter som landbrug, fiskeri,
transport, industri, turisme og byspredning. De globale miljøbelastninger
er steget med hidtil uset takt siden 1990'erne, ikke mindst drevet af
økonomisk vækst og befolkningsvækst samt ændrede forbrugsmønstre.
(
1
)
Visionen for 2050 er forankret i EU’s syvende miljøhandlingsprogram (EU, 2013).
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
9
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0014.png
Synteserapport
Samtidig har en stigende forståelse af de særlige udfordringer, som
Europas miljø er stillet over for, og afhængigheden af økonomiske og
sociale systemer i en globaliseret verden skabt en stadig større erkendelse
af, at den eksisterende viden og de eksisterende forvaltningsstrategier ikke
er tilstrækkelige til at løse udfordringerne.
Udarbejdelsen af SOER 2015 skal ses i dette lys. På basis af data og
information fra adskillige offentliggjorte kilder tager denne synteserapport
pulsen på miljøets tilstand samt tendenser og fremtidsudsigter i Europa set i
en global sammenhæng og analyserer muligheder for at omlægge politikker
og viden i forlængelse af 2050-visionen.
Europas miljø i dag
For at realisere visionen for 2050 skal der sættes ind på tre centrale
områder:
•
beskyttelse af naturkapitalen, der understøtter økonomisk velstand og
menneskers velfærd
stimulering af en ressourceeffektiv, kulstoffattig og social udvikling
sikring af mennesker mod miljøbetingede sundhedsrisici.
•
•
Den sammenfattende analyse i Tabel ES.1 viser, at selv om miljøpolitikken
har skabt mange forbedringer, udestår der fortsat betydelige udfordringer
på hvert af disse områder.
Europas
naturkapital
er endnu ikke beskyttet, bevaret og
forbedret i overensstemmelse med de ambitiøse mål i det syvende
miljøhandlingsprogram. Reduceret forurening har forbedret luft- og
vandkvaliteten i Europa væsentligt. Men tab af jordbundens funktioner,
jordforringelse og klimaforandringer giver fortsat anledning til bekymring
og truer udvekslingen af miljøvarer og -tjenester, der ligger til grund for
Europas økonomiske resultater og velfærd.
10
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0015.png
Resumé
Tabel ES�½1
Intet mål
En vejledende oversigt over tendenser på miljøområdet
5–10 år
tendenser
20+ år
udsigter
Fremskridt
i forhold til
politiske
mål
¨
Intet mål
�½
¨
¨
�½
Intet mål
Intet mål
¨
þ/�½
þ
¨
¨
�½
þ/¨
¨
Ikke
relevant
¨
Intet mål
Intet mål
¨/�½
Læs
mere i
afsnit …
Beskyttelse, bevarelse og forbedring af naturkapital
Terrestrisk biodiversitet og ferskvandsbiodiversitet
Arealanvendelse og jordbundsfunktioner
Ferskvandsområders økologiske status
Vandkvalitet og tilførsel af næringsstoffer
Luftforurening og virkningerne heraf for
økosystemerne
Biodiversitet i hav- og kystområder
Klimaændringernes virkninger på økosystemer
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi
Materiale- og ressourceeffektivitet og
materialeudnyttelse
Affaldshåndtering
Drivhusgasemissioner og modvirkning af
klimaforandringer
Energiforbrug og forbrug af fossile brændstoffer
Transportefterspørgsel og dermed forbundne
miljøvirkninger
Industriforurening af luft, jord og vand
Vandforbrug og vandmangel
Beskyttelse mod miljøbetingede sundhedsrisici
Vandforurening og dermed forbundne
miljøbetingede sundhedsricisi
Luftforurening og dermed forbundne
miljøbetingede sundhedsricisi
Støjforurening (navnlig i byområder)
Bysystemer og grå infrastruktur
Klimaforandringer og dermed forbundne
miljøbetingede sundhedsrisici
Kemikalier og dermed forbundne miljøbetingede
sundhedsrisici
Vejledende vurdering af tendenser og udsigter
Forværrede tendenser dominerer
Tendenser viser et blandet billede
Forbedrede tendenser dominerer
Bemærk:
5.4
5.5
5.6
5.7
5.8
5.9
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
4.8
4.9
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
3.9
Vejledende vurdering af udviklingen mod de
politiske mål
�½
¨
þ
Stort set ikke på rette spor i forhold til
at nå de centrale politiske mål
Delvist på rette spor i forhold til at nå de
centrale politiske mål
Stort set på rette spor i forhold til at nå
de centrale politiske mål
De vejledende vurderinger, der præsenteres hér, er baseret på nøgleindikatorer (som er
tilgængelige og anvendt i SOER's tematiske vurderinger) samt på ekspertvurderinger. I
de tilsvarende kasser for "Tendenser og udsigter" i de respektive afsnit findes yderligere
forklaringer.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
11
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0016.png
Synteserapport
En stor del af de beskyttede arter (60%) og naturtyper (77%) anses for
at have en utilfredsstillende bevaringsstatus, og Europa er langt fra at
opfylde sit samlede mål om at standse tabet af biodiversitet senest i 2020,
også selv om visse mere specifikke mål er blevet opfyldt. Virkningerne
af klimaforandringerne forventes fremadrettet at tage til i styrke, og de
underliggende årsager til tabet af biodiversitet forventes fortsat at være til
stede.
Med hensyn til
ressourceeffektivitet
og lavemissionssamfundet
er tendenserne opmuntrende på den korte bane. Udledningen
af drivhusgasser i Europa er faldet med 19% siden 1990 trods en
produktionsstigning på 45 %. Andre miljøbelastninger er ligeledes afkoblet i
absolutte tal fra økonomisk vækst. Brugen af fossile brændstoffer er faldet,
og det samme gælder visse forurenende stoffer i transportsektoren og
industrien. EU’s samlede ressourceforbrug er faldet med 19% siden 2007,
der produceres mindre affald og genanvendelsessatserne er blevet bedre i
næsten alle lande.
Samtidig med at politikken virker, har den finansielle krise i 2008 og den
efterfølgende økonomiske afmatning også været en medvirkende årsag
til, at en del af miljøbelastningen er blevet reduceret, og det er endnu
uafklaret, om alle forbedringer vil vare ved. Desuden kan ambitionsniveauet
i den eksisterende miljøpolitik være utilstrækkeligt til at nå Europas
langsigtede miljømål. F.eks. viser skønnene for drivhusgasudledninger, at
faldet i øjeblikket ikke er tilstrækkeligt stort til, at EU kan komme nærmere
indfrielsen af 2050-målet om at reducere udledningerne med 80–95%.
Med hensyn til de miljøbetingede sundhedsrisici er der i de seneste årtier
sket markante forbedringer i drikke- og badevandskvaliteten, og visse
farlige forureningsstoffer er blevet nedbragt. På trods af forbedringer
i luftkvaliteten fortsætter luft- og støjforurening dog med at forårsage
alvorlige sundhedsvirkninger, navnlig i byområder. I 2011 kunne
omkring 430.000 for tidlige dødsfald i EU tilskrives fine partikler (PM
2.5
).
Eksponering for miljøbetinget støj skønnes at være en medvirkende årsag
til mindst 10.000 for tidlige dødsfald som følge af hjertekarsygdomme og
slagtilfælde hvert år. Derudover sætter øget brug af kemikalier, navnlig i
forbrugerprodukter, i forbindelse med en observeret stigning i endokrine
sygdomme og lidelser hos mennesker.
12
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0017.png
Resumé
Udsigterne for
miljøbetingede sundhedsrisici
i de kommende
årtier er usikre, men giver anledning til bekymring på visse områder.
Forbedringerne i luftkvaliteten forventes f.eks. ikke at være tilstrækkelige
til at forhindre fortsat skade på sundheden og miljøet, samtidig med
at sundhedsvirkningerne, som følge af klimaforandringer, forventes at
forværres.
Forståelse af systemiske udfordringer
Når vi betragter disse tre prioriterede indsatsområder i det syvende
miljøhandlingsprogram, har Europa gjort fremskridt i forhold til at reducere
visse centrale miljøbelastninger, men ofte har disse forbedringer endnu ikke
kunnet omsættes til en forbedret modstandsdygtighed i vores økosystemer
eller i reducerede risici mod sundheden og velfærden. Desuden er
udsigterne på lang sigt ofte mindre positive end de seneste tendenser
kunne antyde.
Der er en lang række faktorer, der bidrager til disse forskelle. Miljøsystemers
dynamik kan betyde, at der er en væsentlig
tidsforskydning,
før reducerede
belastninger slår igennem til forbedringer i miljøets tilstand. Desuden
vil mange
belastninger forblive høje
i absolutte tal trods de seneste
reduktioner. F.eks. tegner fossile brændstoffer sig fortsat for to tredjedele
af EU's energiforsyning, hvilket lægger et stort pres på økosystemerne som
følge af klimaforandringer, forsurings- og eutrofieringsvirkninger.
Feedbackmekanismer, indbyrdes afhængighed og fastlåsning
i
miljøsystemer og samfundsøkonomiske systemer underminerer ligeledes
indsatsen for at tage presset af miljøbelastningen og de dermed forbundne
virkninger. F.eks. kan en forbedret effektivitet i produktionsprocesserne
reducere omkostningerne for varer og tjenesteydelser og dermed skabe
et incitament til øget forbrug (den såkaldte "boomerangeffekt"). Ændrede
eksponeringsmønstre og menneskets sårbarheder, f.eks. i forbindelse
med urbanisering, kan modvirke reduktioner i belastningerne. Og de ikke-
bæredygtige produktions- og forbrugssystemer, der er ansvarlige for mange
miljøbelastninger, kaster også mange fordele af sig, bl.a. flere job og en
højere indtjening. Dette kan skabe stærke incitamenter for sektorer eller
samfund til at modsætte sig ændringer.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
13
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0018.png
Synteserapport
Måske udspringer de vanskeligste udfordringer for europæisk
miljøforvaltning af, at miljøfaktorer, tendenser og virkninger bliver mere
og mere globaliserede. En lang række langsigtede megatrends påvirker
i dag Europas miljø, forbrugsmønstre og levestandard. F.eks. har det
eskalerende ressourceforbrug og udledninger, der er fulgt i kølvandet af
global økonomisk vækst i de seneste årtier, opvejet fordelene ved Europas
succes med at skære ned på drivhusgasudledninger og forurening, og
har samtidig skabt nye risici. Globalisering af forsyningskæderne betyder
også, at mange virkninger for produktionen og forbruget i Europa opstår i
andre dele af verden, hvor europæisk erhvervsliv, forbrugere og politiske
beslutningstagere har relativt begrænset viden om, incitamenter til og
mulighed for at påvirke dem.
Omlægning af politik og viden med henblik på overgang til en
grøn økonomi
Det Europæiske Miljøagenturs rapport
Europas miljø – Tilstand og
fremtidsudsigter 2010
(SOER 2010) pegede på det presserende behov,
som Europa har for at sadle om til en meget mere integreret strategi
for håndtering af vedvarende, systemiske miljøudfordringer. Rapporten
identificerede overgang til en grøn økonomi som en af de forandringer,
der er nødvendige for at sikre bæredygtighed på den lange bane i Europa
og de omkringliggende områder. Den i tabel ES.1 sammenfattede analyse
giver i et vist omfang dokumentation for fremskridtet mod at gennemføre
dette grundlæggende skift.
Sammenfattet peger analysen på, at hverken miljøpolitikken alene eller
økonomiske og teknologidrevne effektivitetsgevinster synes at være
tilstrækkelige til at realisere 2050-visionen. At sikre velfærd inden for de
økologiske grænser kræver grundlæggende omlægninger i de produktions-
og forbrugssystemer, der forårsager miljø- og klimabelastninger. Sådanne
omlægninger vil i sagens natur medføre fundamentale forandringer
i dominerende institutioner, praksis, teknologier, politik, livsstil og
tankegang.
14
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0019.png
Resumé
En omtænkning af eksisterende politiske strategier kan yde et væsentligt
bidrag til sådanne omlægninger. På området for miljø- og klimapolitik
er der fire etablerede og supplerende strategier, der kunne fremme
udviklingen mod langsigtede omlægninger, hvis de betragtes under
ét og implementeres på en sammenhængende måde. Der er tale om:
at afhjælpe
af kendte virkninger for økosystemet og menneskers sundhed,
samtidig med at der skabes samfundsøkonomiske muligheder gennem
ressourceeffektive teknologiske innovationer;
at tilpasse
til forventede
klima- eller andre miljøforandringer gennem stigende modstandsdygtighed,
f.eks. i byer;
at undgå
af potentielt farlige miljøpåvirkninger af menneskers
sundhed og velfærd og økosystemer ved at træffe forebyggende
foranstaltninger baseret på tidlig varsling fra videnskaben; og
at genoprette
af modstandsdygtighed i økosystemer og samfundet ved
at forbedre naturressourcer, bidrage til økonomisk udvikling og bekæmpe
sociale uligheder.
Om Europa får succes med at sadle om til grøn økonomi, vil til dels komme
til at afhænge af, om der findes en passende balance mellem disse fire
strategier. Politiske pakkeløsninger, der omfatter kort- og langsigtede
mål, der specifikt anerkender forholdet mellem ressourceeffektivitet,
økosystemernes modstandsdygtighed og menneskers trivsel, kan
fremskynde omlægningen af Europas produktions- og forbrugssystemer.
Forvaltningsformer, der inddrager borgere, ikke-statslige organisationer,
erhvervsliv og byer, vil bidrage yderligere hertil.
Der findes en lang række andre muligheder for at styre omlægninger af
ikkebæredygtige produktions- og forbrugssystemer:
•
Implementering, integration og sammenhæng i miljø- og
klimapolitikken.
Grundlaget for forbedringer på kort og lang sigt i
Europas miljø, menneskers sundhed og økonomisk velstand hviler
på fuld implementering af politikken samt en bedre integration af
miljøet i de sektorpolitikker, der bidrager mest til miljøbelastninger og
-virkninger. Sådanne områder omfatter energi, landbrug, transport,
industri, turisme, fiskeri og regionaludvikling.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
15
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0020.png
Synteserapport
•
Investering i fremtiden.
De produktions- og forbrugssystemer,
der opfylder grundlæggende sociale behov, som f.eks. mad, energi,
bolig og mobilitet, er afhængige af dyr og varig infrastruktur, dvs.
at investeringsvalgene kan have virkninger på lang sigt. Det gør
det afgørende at undgå investeringer, der låser samfundet fast i
eksisterende teknologier og derved begrænser mulighederne for
innovation eller hindrer investeringer i alternativer.
Støtte til og videreudvikling af nicheinnovation.
Innovationstempoet
og udbredelsen af idéer spiller en central rolle i forhold til at drive
systemiske overgange fremad. Ud over nye teknologier kan innovation
antage forskellige former, herunder finansielle instrumenter som
grønne obligationer og betalinger for økosystemtjenester; integrerede
ressourceforvaltningsstrategier; samt sociale innovationer, som f.eks.
"prosumerisme", som betyder, at forbrugerne og producenterne
går sammen om at udvikle og tilvejebringe f.eks. energi, mad og
mobilitetstjenester.
Forbedring af vidensgrundlaget:
Der er en kløft mellem på den
ene side de tilgængelige og etablerede data for overvågning og
indikatorer, og på den anden side den viden, der er nødvendig for
at støtte overgangene. For at bygge bro over denne kløft kræves
der investeringer i en bedre forståelse af videnskaben om systemer,
fremadrettet information, systemiske risici og forholdet mellem
miljøændringer og menneskers velfærd.
•
•
Den fælles tidshorisont for EU’s syvende miljøhandlingsprogram, EU's
flerårige finansielle ramme 2014–2020, Europa 2020-strategien og
rammeprogrammet for forskning og udvikling (Horisont 2020), giver en
enestående mulighed for en bedre udnyttelse af synergieffekter på tværs af
politik-, investerings- og forskningsaktiviteter til støtte for overgangen til en
grøn økonomi.
Den finansielle krise har ikke fået Europas borgeres til at sætte mindre
fokus på miljøspørgsmål. Tværtimod er Europas borgere af den stærke
overbevisning, at der er behov for en endnu større indsats på alle niveauer
for at beskytte miljøet, og at de nationale fremskridt bør måles ud fra
miljømæssige, sociale og økonomiske kriterier.
16
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0021.png
Resumé
I det syvende miljøhandlingsprogram har EU en vision om, at unge i dag
vil leve halvdelen af deres liv i et lavemissionssamfund, der er baseret på
en cirkulær økonomi og modstandsdygtige økosystemer. Ved at leve op til
denne forpligtelse kan Europa bringe sig på forkant med den videnskabelige
og teknologiske udvikling, men samtidig kræver det en større erkendelse
af, at indsatsen haster og kræver større mod. Denne rapport yder et
vidensbaseret bidrag til realiseringen af disse visioner og mål.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
17
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0022.png
© Ana Skobe, Environment & Me/EEA
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0023.png
Ændrede rammebetingelser for Europas miljøpolitik
1
Ændrede rammebetingelser for
Europas miljøpolitik
"I 2050 lever vi et godt liv, inden for Jordens økologiske grænser. Vores velfærd
og vores sunde omgivelser skyldes en innovativ, cirkulær økonomi, hvor intet
spildes, hvor naturressourcerne forvaltes på bæredygtig vis, og hvor biodiversiteten
beskyttes, værdsættes og genoprettes på en måde, der øger samfundets
modstandsdygtighed. Væksten i vores lavemissionsøkonomi har længe været
afkoblet fra ressourceforbruget og sætter tempoet for et sikkert og bæredygtigt
globalt samfund."
Kilde:
Syvende miljøhandlingsprogram (EU, 2013).
1�½1
Europas miljøpolitik skal sikre et godt liv, inden for
Jordens økologiske grænser
Ovennævnte vision er selve kernen i Europas miljøpolitik i det syvende
miljøhandlingsprogram, der blev vedtaget af EU i 2013 (EU, 2013). Men
den ambition, der ligger til grund herfor, er på ingen måde begrænset til
miljøhandlingsprogrammet. En lang række nye politikdokumenter har
supplerende eller tilsvarende ambitioner som centralt element (
2
).
Denne vision er ikke længere blot en vision med et miljømæssigt sigte,
hvis den da nogensinde har været det. Den kan ikke ses isoleret fra sin
bredere økonomiske og samfundsmæssige sammenhæng. Ikke alene
underminerer ikkebæredygtig brug af naturressourcer økosystemernes
modstandsdygtighed, det har også både direkte og indirekte konsekvenser
for sundheden og levestandarden. De nuværende forbrugs- og
produktionsmønstre forbedrer vores livskvalitet – samtidig med at de
paradoksalt nok udgør en trussel mod denne.
(
2
)
Se f.eks. Den Europæiske Unions køreplan for et ressourceeffektivt Europa (2011),
Energikøreplanen 2050 (2011), En køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig
lavemissionsøkonomi i 2050 (2011), En køreplan for et fælles europæisk transportområde
(dokumenteret som en hvidbog i 2011), Biodiversitetsstrategien (2012), samt flere andre
dokumenter på europæisk eller nationalt plan.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
19
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0024.png
Synthesis report | Del 1  Baggrund
De miljøbelastninger, der følger i kølvandet af disse mønstre, har reelle
og stigende konsekvenser for vores økonomi og velfærd. F.eks. skønnes
omkostningerne ved skade på sundhed og miljø som følge af
luftforurenende stoffer fra Europas industrianlæg at udgøre mere end
100 milliarder EUR om året (EEA, 2014t). Disse omkostninger er ikke alene
økonomiske; de kommer også til udtryk i form af en lavere levealder for
Europas borgere.
Derudover er der noget, der tyder på, at vores økonomier er ved at
nærme sig de økologiske grænser, som de er indkapslet i, og at vi allerede
så småt oplever nogle af virkningerne af fysiske og miljøbetingede
ressourcebegrænsninger. Det er de stadigt alvorligere følger af ekstreme
vejrbegivenheder og klimaforandringer et godt billede på, og det
samme gælder vandknaphed og tørke, ødelæggelse af levesteder, tab af
biodiversitet, og forringelse af jord og jordbund.
Vender vi blikket fremad, peger demografiske og økonomiske
basisfremskrivninger på en fortsat befolkningstilvækst og en hidtil
uset stigning i antallet af middelklasseforbrugere i hele verden. I dag
anses under 2 milliarder mennesker af verdens samlede befolkning på
7 milliarder for at være middelklasseforbrugere. I 2050 forventes antallet
af mennesker på Jorden at nå op på 9 milliarder, og mere end 5 milliarder
af dem vil tilhøre middelklassen (Kharas, 2010). I kølvandet af denne vækst
vil der sandsynligvis følge en intensiveret kamp globalt om ressourcer, lige
som der vil ske en øget belastning af økosystemerne.
Denne udvikling sætter spørgsmålstegn ved, om Jordens økologiske
grænser kan holde til den økonomiske vækst, som vores forbrugs- og
produktionsmønstre er baseret på. Allerede i dag sætter den stigende
konkurrence spørgsmålstegn ved adgangen til nøgleressourcer, og
samtidig har priserne på de store ressourcekategorier i de seneste år
været meget svingende, hvilket har vendt tendenserne på lang sigt i
nedadgående retning.
Disse tendenser viser klart, hvor stor betydning sammenhængen mellem
økonomisk bæredygtighed og miljøtilstanden har. Vi bliver nødt til at
sikre os, at miljøet på den ene side kan anvendes til at opfylde væsentlige
behov og på den anden side sikrer sunde livsbetingelser. Det er klart, at
fremtidens økonomiske resultater vil være betinget af, at vi indtænker
miljøet som en grundlæggende del af vores økonomiske politik og
20
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0025.png
Ændrede rammebetingelser for Europas miljøpolitik
socialpolitik (
3
), i stedet for blot at betragte naturbeskyttelse som et
"supplement".
Fremme af en sådan integration mellem miljøpolitik, økonomisk politik
og socialpolitik er selve kernen i traktaten om Den Europæiske Union,
som "arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en
afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi
med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og
sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af
miljøkvaliteten" (artikel 3, i traktaten om Den Europæiske Union).
Den foreliggende rapport
Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2015
har til formål at lægge grunden til en udvikling mod denne integration.
Den giver et omfattende overblik over miljøtilstanden og -tendenserne
og fremtidsudsigterne for miljøet i Europa, i form af en såkaldt
midtvejsevaluering: Vi kan nu se tilbage på omkring 40 års EU-miljøpolitik,
samtidig med at 2050 (det år, vi satser på at leve et godt liv inden for
Jordens grænser) ligger lidt under 40 år ud i fremtiden.
1�½2
Miljøpolitikken i Europa har haft betydelig succes i de
seneste 40 år
Der er siden 1970'erne blevet indført en lang række miljølove. Disse udgør
nu det mest omfattende moderne sæt standarder i verden. Den samlede
EU-miljølovgivning – også kaldet EU's regelværk på miljøområdet – udgør
tilsammen omkring 500 direktiver, forordninger og afgørelser.
I samme periode er miljøbeskyttelsesniveauet i de fleste dele af
Europa blevet forbedret betydeligt. Udledningerne af specifikke luft-,
vand- og jordforurenende stoffer er generelt reduceret væsentligt.
Disse forbedringer er for en stor dels vedkommende et resultat af den
omfattende miljølovgivning, der er blevet forankret over hele Europa,
og de fører både en række direkte miljømæssige, økonomiske og
samfundsmæssige fordele og mere indirekte fordele med sig.
(
3
)
Dette kom f.eks. til udtryk i en tale om den nye miljøbevidsthed, "New environmentalism",
af tidligere Europa-Kommissær Janez Potočnik den 20. juni 2013 (EC, 2013e).
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
21
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0026.png
Synthesis report | Del 1  Baggrund
Miljøpolitikkerne har i et vist omfang været med til at sikre fremskridt
mod en bæredygtig grøn økonomi – dvs. en økonomi, hvor politikker og
innovationer sætter samfundet i stand til at anvende ressourcer effektivt,
og derved fremme menneskets trivsel på en inkluderende måde, samtidig
med at de natursystemer, som vi baserer os på, bevares. EU’s politikker har
skabt grobund for innovation og investeringer i miljøvarer, hvilket igen har
genereret job og eksportmuligheder (EU, 2013). Derudover har integrationen
af miljømål i sektorpolitikkerne, f.eks. politikkerne for landbrug, transport og
energi, skabt finansielle incitamenter til miljøbeskyttelse.
EU's politikker og lovgivning vedrørende luftkvalitet har givet reelle fordele
både for menneskets sundhed og for miljøet. Samtidig har de givet
økonomiske muligheder, f.eks. for sektoren for ren teknologi. Skøn i EU's
forslag til en pakke om en politik for ren luft viser, at 40% af indtægterne
i større ingeniørvirksomheder i EU allerede i dag stammer fra deres
miljøportefølje, og dette tal forventes at stige (EC, 2013a).
De generelle fremskridt i miljøkvaliteten er blevet dokumenteret af de
fire tidligere rapporter om
Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter
(SOER) offentliggjort i 1995, 1999, 2005 og 2010. Alle disse rapporter har
konkluderet, at "miljøpolitikken har udmøntet sig i væsentlige forbedringer
[…] men der ligger fortsat store miljømæssige udfordringer foran os".
I mange dele af Europa og på mange miljøområder er den aktuelle situation
blevet bedre. For mange af os er vores lokale miljøs tilstand uden tvivl lige så
god i dag, som den har været det siden industrialiseringen af vores samfund.
Men i flere tilfælde fortsætter lokale miljøtendenser med at give anledning
til panderynken, ofte som følge af en utilstrækkelig udmøntning af vedtagne
politikker.
Samtidig fortsætter nedbrydningen af naturkapitalen med at udgøre en
trussel mod god økologisk tilstand og økosystemernes modstandsdygtighed
(forstået her som miljøets evne til at tilpasse sig eller tåle forstyrrelser uden
at falde sammen og ende i en anden, kvalitativt anderledes, tilstand). Tab af
biodiversitet, klimaforandringer, eller kemiske byrder tilfører yderligere risici
og usikkerhed. Med andre ord har reduktioner i visse miljøpåvirkninger ikke
nødvendigvis udmøntet sig i positive udsigter for miljøet mere generelt.
Nye vurderinger af de vigtigste tendenser og udviklingen over de
seneste 10 år har gentagne gange bekræftet disse forskelligartede
udviklingstendenser (EEA, 2012b). Kapitel 3, 4, og 5 i denne rapport
22
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0027.png
Ændrede rammebetingelser for Europas miljøpolitik
indeholder tematiske vurderinger af disse og lignende miljøudfordringer – og
bekræfter igen dette samlede billede.
1�½3
Vores forståelse af mange miljøudfordringers
systemiske karakter har udviklet sig
I de seneste år har miljø- og klimapolitikken udviklet sig i takt med en
større forståelse af de miljømæssige problemer. Denne forståelse, som
er beskrevet både i denne rapport og i tidligere rapporter i serien
Europas
miljø – Tilstand og fremtidsudsigter
(SOER), anerkender, at de miljømæssige
udfordringer, vi står over for i dag, ikke er så meget forskellige fra dem, der
eksisterede for 10 år siden.
Miljøpolitiske initiativer, der er blevet vedtaget for nylig, fortsætter med
at sætte fokus på klimaforandringer, tab af biodiversitet, ikkebæredygtig
brug af naturressourcer og miljøbelastninger af sundheden. Disse
problemområder er fortsat vigtige, men der er en stigende erkendelse
af sammenhængen mellem dem, samt deres vekselvirkning med en lang
række samfundstendenser. Disse indbyrdes sammenhænge gør det
både mere kompliceret at definere problemer og at forholde sig til dem
(Tabel 1.1).
Tabel 1�½1
Udvikling i miljøudfordringer
Karakterisering af
udfordringens type
Centrale træk
Specifik
Lineær årsag/
virkning; store
(punktvise) kilder;
ofte lokale
1970'erne/1980'erne
(indtil i dag)
Skader på skovene
som følge af syreregn;
byspildevand
Målrettede politikker
og instrumenter
rettet mod et enkelt
problem
Diffus
Kumulative årsager;
flere forskellige kilder;
ofte regionale
1980'erne/1990'erne
(indtil i dag)
Transportrelaterede
emissioner;
eutrofiering
Politikintegration og
folkeoplysning
Systemisk
Systemiske årsager;
indbyrdes forbundne
kilder; ofte globale
1990'erne/2000'erne
(indtil i dag)
Klimaforandringer;
tab af biodiversitet
Sammenhæng
mellem politikkerne
og andre systemiske
tilgange
I fokus i
Omfatter forhold
som
Fremherskende
politisk reaktion
Kilde:
EEA, 2010d.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
23
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0028.png
Synthesis report | Del 1  Baggrund
Generelt er der tidligere taget fat om specifikke miljømæssige
problemstillinger, ofte med lokale virkninger, via målrettede politikker og
instrumenter rettet mod et enkelt problem. Det har været tilfældet for
problemer som f.eks. affaldsbortskaffelse og beskyttelse af arter. Imidlertid
har anerkendelsen af diffuse belastninger fra forskellige kilder siden
1990'erne ført til et øget fokus på integration af miljøhensyn i sektorpolitikker,
f.eks. inden for transport- eller landbrugssektoren, med blandede resultater.
Som bemærket ovenfor – og som belyst i hele denne rapport – har sådanne
politikker været en medvirkende årsag til, at en del af miljøbelastningerne
er blevet reduceret. Der er dog ikke nogen tvivl om, at de ikke har haft så
stor succes med at stoppe tabet af biodiversitet som følge af ødelæggelse af
levesteder og overudnyttelse, med at fjerne risici mod menneskers sundhed
som følge af kombinationen af kemikalier, der er blevet tilført til vores miljø,
eller med at dæmme op for klimaforandringer. Med andre ord kæmper vi
med at få løst de langsigtede systemiske miljøudfordringer.
Når udviklingen er gået i forskellige retninger, skyldes det flere faktorer
og komplekse forhold, der er indbyrdes forbundne. Drejer det sig om
miljøproblemer med relativt specifikke årsagssammenhænge, kan en
mere ukompliceret politikudformning nedbringe miljøbelastninger og den
umiddelbare skade, de forvolder. Er der imidlertid tale om mere komplekse
miljøproblemer, kan der være flere forskellige medvirkende årsager til
belastning af miljøet, hvilket gør det vanskeligere at udforme politiske
modsvar. Moderne miljøpolitik bliver nødt til at forholde sig til begge
problemtyper.
Denne spirende forståelse af miljøudfordringerne kan i et vist omfang
allerede spores i den nye strategi om at udforme sammenhængende
"politiske pakkeløsninger", der bygger på en indsats i tre trin:
(1) fastsættelse af generelle kvalitetsstandarder for miljøtilstanden, der
skal styre den samlede udvikling af sammenhængende politiske tiltag
internationalt
(2) fastsættelse af tilsvarende generelle mål for miljøbelastninger (ofte med
en opdeling på land, økonomisk sektor eller begge)
(3) udformning af specifikke politikker, der tager fat om kritiske punkter,
drivkræfter, sektorer eller standarder.
24
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0029.png
Ændrede rammebetingelser for Europas miljøpolitik
EU's klimapolitikker illustrerer denne tilgang: De generelle politiske
ambitioner styres for en stor dels vedkommende af den internationalt
anerkendte målsætning om at holde den globale opvarmning nede på
under 2 °C i forhold til førindustrielle niveauer. I EU er dette blevet omsat
til samlede mål for reduktion af udledningen af drivhusgasser (f.eks. en
reduktion i udledningerne på EU-niveau med 20% i 2020, og med 40% i
2030, i forhold til 1990-niveauerne). Dette knytter på sin side an til en række
mere specifikke politiske tiltag, bl.a. direktiver om handel med emissioner,
vedvarende energi, energieffektivitet og andre.
Den tematiske strategi for luftforurening udstikker rammerne for den
eksisterende EU-politik for luftkvalitet. Her følger EU's lovgivning en tilgang
med to pakker for gennemførelse af såvel lokale luftkvalitetsstandarder
som kontrol af afbødende foranstaltninger ved kilden. Denne
kontrol af afbødende foranstaltninger ved kilden omfatter bindende
nationale grænseværdier for emissioner af de vigtigste forurenende
stoffer. Derudover findes der kildespecifik lovgivning, der vedrører
industriemissioner, emissioner fra biler, brændstofkvalitetsstandarder, og
andre kilder til luftforurening.
Et tredje eksempel er Europa-Kommissionens forslag til en ny pakke
vedrørende cirkulær økonomi (EC, 2014d). Pakken opdeler den overordnede
målsætning om et nul-affaldssamfund i en række mere specifikke delmål.
For at nå disse mål kræves det, at de medtages og integreres fuldt ud i mere
specifikke politikker (som ofte er sektorspecifikke).
1�½4
Miljøpolitiske ambitioner på kort, mellemlang og
lang sigt
Genetablering af økosystemernes modstandsdygtighed og forbedring
af menneskers velfærd tager ofte væsentligt længere tid, end det tager
at reducere miljøbelastningerne eller forbedre ressourceeffektiviteten.
Hvor sidstnævnte ofte er et spørgsmål om to årtier eller mindre, kræver
førstnævnte normalt adskillige årtiers vedholdende indsats (EEA, 2012b).
Disse forskellige tidshorisonter udgør en udfordring for den politiske
beslutningsproces.
Ikke desto mindre kan de forskellige tidshorisonter integreres i en vellykket
helhedsstrategi, da en indfrielse af de langsigtede visioner kræver opnåelse
af kortsigtede mål. EU og mange europæiske lande er således i stigende
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
25
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0030.png
Synthesis report | Del 1  Baggrund
grad gået i gang med at udforme miljø- og klimapolitikker, der tager fat om
de forskellige tidshorisonter (Figur 1.1). Disse omfatter:
•
specifikke miljøpolitikker, der opstiller deres egne tidsplaner og frister
for gennemførelse, indberetning og revision, ofte med mere kortsigtede
mål
tematiske miljø- og sektorpolitikker, der er udformet inden for
rammerne af mere helhedsorienterede politikker, herunder specifikke
mål på mellemlang sigt for 2020 eller 2030
langsigtede visioner og mål, primært med et 2050-perspektiv for
samfundsmæssig omlægning.
•
•
Figur 1�½1
Langsigtet omstilling/mål på mellemlang sigt i forbindelse med
miljøpolitik
Miljømæssig
bæredygtighed
· EU's affaldsmål
· Vandrammedirektivet
· Fiskeri under maksimalt
bæredygtigt udbytte
· Årtusindudviklingsmål
(MDG)
2015
· Europa 2020-mål
· Standsning af tabet af
biodiversitet
· EU's klimamål
· Luftkvalitetsmål
· EU's affaldsmål
2020/2030
2050
· 2050-vision i syvende
miljøhandlingsprogram
· Reduktion af
drivhusgasser med
80-95%
· Plan for vandpolitikken
· Nul-virkninger (luft)
· Ingen
netto-landovertagelsee
· Mål for bæredygtig
udvikling (SDG)
Tid
2015
Tematiske politikker tidsplaner og frister
2020/2030 Overordnede politikker (Europa 2020, syvende miljøhandlingsprogram), eller specifikt mål
2050
Langsigtede visioner og mål, primært med et perspektiv for samfundsmæssig omlægning
Kilde:
EEA, 2014m.
26
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0031.png
Ændrede rammebetingelser for Europas miljøpolitik
Det syvende miljøhandlingsprogram spiller inden for disse rammer en
særlig rolle og opstiller en sammenhængende ramme for miljøpolitikker,
der forener det korte, mellemlange og lange sigt. Disse politikker er
bredt baseret på principperne om forebyggende indsats, om at gribe
ind mod forureningen ved kilden, om at forureneren betaler, samt
på forsigtighedsprincippet. Som nævnt ovenfor opstiller programmet
derudover en ambitiøs vision for 2050 og fastsætter ni prioriterede
målsætninger for, hvordan man kommer tættere på denne vision (Boks 1.1).
Boks 1.1
Den Europæiske Unions syvende miljøhandlingsprogram
Der bør forfølges tre indbyrdes forbundne tematiske målsætninger sideløbende
med hinanden, idet en foranstaltning, der træffes under én målsætning, ofte vil
medvirke til gennemførelsen af de øvrige mål:
1. at beskytte, bevare og forbedre Unionens naturkapital
2. at omstille Unionen til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig
lavemissionsøkonomi
3. at beskytte Unionens borgere mod miljørelaterede belastninger og risici for
deres sundhed og trivsel.
Såfremt ovennævnte tematiske mål skal nås, er det nødvendigt med en ramme,
der støtter en effektiv indsats – de følges derfor op af fire hermed forbundne
prioriterede mål:
4. at maksimere gavnligheden af Unionens miljølovgivning gennem forbedring af
gennemførelsen
5. at forbedre videns- og evidensgrundlaget for Unionens miljøpolitik
6. at sikre investeringer til miljø- og klimapolitikken og håndtere miljøeksternaliteter
7. at forbedre integrationen af miljøhensyn og den indbyrdes sammenhæng
mellem politikker.
To yderligere prioriterede mål fokuserer på at løse lokale, regionale og globale
udfordringer:
8. at forbedre bæredygtigheden for Unionens byer
9. at øge Unionens effektivitet ved at løse internationale miljømæssige og
klimarelaterede problemer.
Kilde:
Syvende miljøhandlingsprogram (EU, 2013).
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
27
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0032.png
Synthesis report | Del 1  Baggrund
EU’s Europa 2020-strategi er et eksempel på en strategi på mellemlang sigt.
Den beskæftiger sig med den indbyrdes sammenhæng mellem miljøpolitik,
økonomisk politik og socialpolitik. Den opstiller den kombinerede
målsætning om at blive en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi. Et
af de fem udtrykkelige overordnede mål, der skal nås senest ved udgangen
af årtiet, fokuserer på klimaforandringer og bæredygtig energianvendelse
(Boks 1.2).
Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa er et delinitiativ i Europa
2020-strategien. Den beskæftiger sig udtrykkeligt med vores brug
af ressourcer og foreslår veje til at adskille økonomisk vækst fra
ressourceforbruget og dets miljøvirkninger. Imidlertid er dens fokus til dato
at øge ressourceproduktivitet, og ikke at opnå en absolut adskillelse fra
ressourceforbrug eller sikring af økologisk modstandsdygtighed.
Boks 1.2
Fem overordnede mål for Europa 2020-strategien
Europa 2020 er Den Europæiske Unions nuværende vækststrategi. Den
understreger den trestrengede målsætning om at blive en intelligent, bæredygtig og
inklusiv økonomi – og omfatter fem mere specifikke overordnede mål for hele EU.
1. Beskæftigelse: 75% af de 20–64-årige skal være i beskæftigelse.
2. Forskning og udvikling (F&U): 3% af EU's BNP skal investeres i F&U.
3. Klimaforandringer og bæredygtig energianvendelse: drivhusgasemissioner
reduceres med 20% i forhold til 1990-niveauet (eller 30%, hvis betingelserne
er til stede); 20% af energien skal komme fra vedvarende energikilder;
energieffektiviteten øges med 20%.
4. Uddannelse: reducere andelen af unge, der forlader skolen tidligt, til under
10 %, og mindst 40% af befolkningen i alderen 30–34, der har en uddannelse på
tertiært niveau.
5. Bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion: mindst 20 millioner færre
mennesker i – eller i risiko for – fattigdom og social eksklusion.
Kilde:
Websted for Europa 2020: http://ec.europa.eu/europe2020/index_da.htm.
28
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0033.png
Ændrede rammebetingelser for Europas miljøpolitik
1�½5
SOER 2015 opstiller en vurdering af tilstanden og
fremtidsudsigterne for miljøet i Europa
Sigtet med denne rapport er at give politiske beslutningstagere og
offentligheden en helhedsvurdering af, hvor langt vi er kommet mod
opnåelsen af miljømæssig bæredygtighed i almindelighed og af specifikke
politiske målsætninger i særdeleshed. Denne vurdering er baseret på
objektive, pålidelige og sammenlignelige miljøoplysninger, og den trækker
på det evidens- og vidensgrundlag, som Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (Eionet) råder
over.
With this in mind, this report informs European environmental policy
in general Det er set i dette lys, at denne rapport præger europæisk
miljøpolitik i almindelighed og dens gennemførelse i perioden frem
til 2020 i særdeleshed. Den omfatter både en refleksion over Europas
miljø i en global sammenhæng og specifikke kapitler, der sammenfatter
tilstanden for, tendenser i og fremtidsudsigterne for miljøets tilstand i
Europa.
Den hér præsenterede analyse er baseret på – og følges op af – en række
afsnit om centrale emner. Hertil hører 11 afsnit om globale "megatrends"
og deres relevans for Europas miljø, 25 tematiske vurderinger på
europæisk plan om specifikke miljøemner og 9 afsnit, som giver mulighed
for at foretage en sammenligning af udviklingen på tværs af europæiske
lande baseret på fælles indikatorer. 39 landeafsnit sammenfatter
miljøtilstanden i disse europæiske lande, og tre regionale afsnit giver et
lignende overblik over den arktiske region, Middelhavet og Sortehavet –
regioner, hvor Europa deler ansvaret for bevarelse af sårbare økosystemer
med sine naboer (Figur 1.2).
Kapitlerne i denne synteserapport fokuserer på tre specifikke dimensioner.
Fokus for Del 1 i denne rapport (dvs. kapitel 1 og kapitel 2) er at fremme
vores forståelse yderligere af de hidtil usete forandringer, indbyrdes
forbundne risici, globale "megatrends" og økologiske grænser, der påvirker
Europas miljø både direkte og indirekte. Der findes mange sammenhænge
mellem miljø og klimaudfordringer og deres underliggende drivkræfter,
hvis kompleksitet gør dem vanskeligere at forstå.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
29
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0034.png
Synthesis report | Del 1  Baggrund
Figur 1�½2
SOER 2015's struktur
SOER2015
Globale
megatrends
Et sæt af
11 vurderinger, som
beskæftiger sig med:
• Divergerende
globale
befolknings-
tendenser
• Mod en verden
med flere byer
• Ændrede
sygdomsbyrder
og risici for
pandemier
• Accelererende
teknologiske
forandringer
• Fortsat økonomisk
vækst?
• En stadig mere
multipolar verden
• Intensiveret global
konkurrence om
ressourcer
• Stigende
belastninger af
økosystemer
• Klima-
forandringernes
stadigt alvorligere
konsekvenser
• Øget
miljøforurening
• Diversificerede
tilgange til
forvaltning.
Desuden vil der
være rapporten om
globale megatrends.
Tematiske
vurderinger
Et sæt af
25 vurderinger, som
beskæftiger sig med:
• Luftforurening
• Biodiversitet
• Virkninger af
klimaforandringer
og tilpasning
• Mindskelse af
klimaændringerne
• Skove
• Ferskvand
• Marine
• Støj
• Jordbund
• Affald
• Landbrug
• Forbrug
• Energi
• Industri
• Maritim
• Turisme
• Transport
• Sundhed
• Ressource-
effektivitet
• Luft- og
klimasystem
• Jordsystemer
• Hydrologiske
systemer
• Bysystemer
• Naturkapital
• Grøn økonomi.
Sammenligninger
på tværs af lande
Et sæt af
9 vurderinger, som
beskæftiger sig med:
• Luftforurening
(fokus på udvalgte
forurenende
stoffer)
• Biodiversitet (fokus
på beskyttede
områder)
• Klimaforandringer
(fokus på
drivhusgasser)
• Ferskvand (fokus
på næringsstoffer i
floder)
• Affald (fokus
på fast
husholdningsaffald)
• Landbrug (fokus på
økologisk landbrug)
• Energi (fokus på
energiforbrug og
vedvarende energi)
• Transport (fokus på
persontransport)
• Ressource-
effektivitet (fokus
på materielle
ressourcer).
Disse
sammenligninger
er baseret på
miljøindikatorer, der
er fælles for de fleste
europæiske lande.
Lande og regioner
Et sæt af
39 vurderinger,
der sammenfatter
rapporter om
miljøtilstanden og
fremtidsudsigter
for miljøet i hvert af
de 39 europæiske
lande:
• 33 EEA-
medlemslande
• 6 samarbejdslande
i det vestlige
Balkan.
Desuden giver
3 vurderinger
et overblik over
de vigtigste
miljøudfordringer i
udvalgte regioner,
der rækker ud over
Europa:
• Det arktiske
område
• Sortehavet
• Middelhavet.
Alt det ovennævnte findes på:
www�½eea�½europa�½eu/soer.
30
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0035.png
Ændrede rammebetingelser for Europas miljøpolitik
Fokus for Del 2 (dvs. kapitel 3, kapitel 4, og kapitel 5) er at belyse
gennemførelsen og forbedringen af eksisterende politiske tilgange, navnlig
dem, der er indeholdt i de tre tematiske målsætninger, der er nedfældet
i det syvende miljøhandlingsprogram: (1) at beskytte, bevare og forbedre
Europas naturkapital; (2) at omstille Europa til en ressourceeffektiv, grøn og
konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi; og (3) at beskytte Europas borgere
mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel.
Fordelt over disse tre kapitler i Del 2 er der sammenfattende vurderinger
af tendenser og fremtidsudsigter for 20 miljøområder. Baseret på
ekspertvurderinger og belyst gennem miljømæssige nøgleindikatorer sætter
disse vurderinger spot på udvalgte tendenser, der er observeret over de
seneste 5–10 år, og opstiller et fremtidsscenarie over 20 år eller mere, der
tager udgangspunkt i eksisterende politikker og foranstaltninger. Desuden
giver kapitlerne en status over den generelle udvikling mod de politiske
målsætninger for de respektive miljøområder.
Del 3 (dvs. kapitel 6 og kapitel 7) reflekterer over det billede, der tegner sig
af tilstanden og fremtidsudsigterne for Europas miljø. Med udgangspunkt i
denne bedre forståelse af, hvor vi står i dag, har disse kapitler til formål at
anvise muligheder for at tilpasse miljøpolitikken for at sikre en nemmere
omstilling til et mere bæredygtigt samfund (Se tabel 1.2 for de anvendte
kriterier i forbindelse hermed).
Tabel 1�½2
Forklaring anvendt i den sammenfattende vurdering af
"tendenser og fremtidsudsigter" i hvert afsnit
Vejledende vurdering
af tendenser og fremtidsudsigter
Forværrede tendenser dominerer
Vejledende vurdering
af fremskridt mod de politiske mål
�½
¨
þ
Overordnet set ikke på rette vej i
forhold til at nå de centrale politiske
mål
Delvist på rette vej i forhold til at nå
de centrale politiske mål
Overordnet set på rette vej i forhold
til at nå de centrale politiske mål
Tendenser udviser et blandet billede
Forbedrede tendenser dominerer
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
31
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0036.png
© NASA Earth Observatory
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0037.png
Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv
2
Det europæiske miljø set i et
bredere perspektiv
2�½1
Mange af de nuværende miljøudfordringer er af
systemisk karakter
EU’s politiske miljøforanstaltninger har vist sig at være særdeles effektive
til at afhjælpe lokale, regionale og kontinentale miljøbelastninger. Nogle
af de miljø- og klimaudfordringer, vi står overfor i dag, adskiller sig dog
fra de udfordringer, som vi med succes har håndteret i de sidste 40 år. De
nuværende udfordringer er både systemiske og kumulative af karakter og
afhænger ikke blot af vores handlinger i Europa, men også af den globale
kontekst.
Mange af de nuværende miljøudfordringer er karakteriseret ved at være
meget komplekse (dvs. de har flere årsager, og der er mange indbyrdes
forbundne sammenhænge mellem deres underliggende årsager og
indvirkninger). De er vanskelige at beskrive og definere præcist, da de
påvirker forskellige dele af miljøet og samfundet på forskellige måder. De
opfattes derfor ofte forskelligt af forskellige grupper i samfundet og på
forskellige geografiske skalaer.
Der findes tre systemiske karakteristika, som er særligt vigtige og fælles for
mange af de nuværende miljøudfordringer (Figur 2.1).
For det første har de direkte og indirekte
effekt på eksponeringen for
miljøfaktorer,
som påvirker menneskers sundhed og trivsel, samt vores
velstand og levestandard. Disse faktorer omfatter skadelige stoffer i vores
omgivelser, ekstreme vejrforhold såsom oversvømmelser og tørke samt
(i ekstreme tilfælde) risikoen for, at hele økosystemer bliver ubeboelige. Alle
disse faktorer kan komme til at udgøre en begrænsning af vores fremtidige
adgang til grundlæggende miljøressourcer såsom ren luft, rent vand og
frugtbar jord.
For det andet er de uløseligt
forbundet med vores forbrug og mønstre
for ressourceforbrug.
Det er i den forbindelse relevant at inddele de
miljøgoder, der er genstand for det største ressourceforbrug, i kategorier:
fødevarer, vand, energi og materialer (sidstnævnte omfatter også
byggematerialer, metaller og mineraler, fibre, træ, kemikalier og plastic),
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
33
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0038.png
Synthesis report | Del 1  Baggrund
Figur 2�½1
Tre systemiske karakteristika for miljøudfordringer
1
UROPÆISKE
ØKOS
OG
E
YST
ALE
EM
B
ER
LO
G
Adgang til og
eksponering
for  miljø
MAD
VAND
2
FOLKESUNDHED OG
TRIVSEL
ENERGI
MATERIALER
Ressourceudnyttelse
(forbrug)
3
Ingen klar
grænse mellem
global og
europæisk
Kilde:
EEA.
samt landjord. Udnyttelsen af disse ressourcer er afgørende for menneskers
trivsel. Samtidig medfører udvinding og forbrug af ressourcer – navnlig
når det foregår ukontrolleret – en negativ påvirkning af de økosystemer,
hvor ressourcerne forefindes.F.eks. kan fossile brændstoffers udskiftning
med bioenergiafgrøder løse energiproblemer, men medfører også
skovrydning og jordomlægninger på bekostning af naturområder (UNEP,
2012a). Det har betydning for det område, der er tilgængeligt til dyrkning af
fødevareafgrøder. Da de globale fødevaremarkeder er forbundne, har det
også betydning for fødevarepriserne. Miljøforringelser har derfor alvorlige
konsekvenser for den nuværende og langsigtede adgang til afgørende
ressourcer.
34
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0039.png
Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv
For det tredje er deres udvikling
afhængig af europæiske tendenser
og globale megatrends,
herunder tendenser relateret til demografi,
økonomisk vækst, handelsmønstre, teknologiske fremskridt og
internationalt samarbejde. Disse langsigtede mønstre for forandringer, som
manifesterer sig på globalt plan over årtier, bliver stadigt sværere at udrede
(Boks 2.1). Den indbyrdes forbundne globale kontekst gør det vanskeligere
for lande at løse miljøproblemer unilateralt. Selv store grupper af lande,
som optræder i fællesskab (som f.eks. EU), kan ikke løse disse problemer på
egen hånd.
Klimaforandringerne er et godt eksempel herpå: Emissioner bidrager til
globale koncentrationer i atmosfæren, som har konsekvenser langt væk fra
emissionskilden – og potentielt langt ind i fremtiden. Et andet eksempel er
emissionerne af ozonprækursorer i Europa, som er faldet betydeligt i de
seneste årtier, men hvor de målte koncentrationer af jordnær ozon kun
er reduceret marginalt eller endog er øget som følge af den vidtrækkende
transport af forurenende stoffer fra lande uden for Europa (EEA, 2014r).
2�½2
Globale megatrends påvirker fremtidsudsigterne for
miljøet i Europa
Globalisering og forekomsten af globale tendenser betyder, at
miljøforhold og -politikker i Europa ikke kan forstås fuldt ud – eller
håndteres hensigtsmæssigt – uden at være tænkt ind i sammenhæng med
globale dynamikker. Globale megatrends vil ændre Europas fremtidige
forbrugsmønstre og påvirke det europæiske miljø og klima. Kan disse
udviklinger forudses, kan Europa drage fordel af de muligheder, de
medfører, til at opfylde miljømålene og bevæge sig hen imod de mål, der er
fastsat i det syvende miljøhandlingsprogram.
Disse megatrends vedrører demografi, økonomisk vækst,
produktionsmønstre og handel, teknologiske fremskridt, nedbrydning af
økosystemer og klimaforandringer (Figur 2.2 og Boks 2.1).
Ifølge FN’s prognoser (UN, 2013) forventes den globale befolkning at
være på mere end 9 milliarder inden 2050. Befolkningstallet er i dag
på 7 milliarder og i 1950 var det på under 3 milliarder. Siden 1900 er
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
35
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0040.png
Synthesis report | Del 1  Baggrund
Figur 2�½2
Globale megatrends analyseret i SOER 2015
Divergerende globale
befolkningstendenser
GMT
1
GMT
2
Mod en verden med
flere byer
GMT
3
Ændrede
sygdomsbyrder og
risici for pandemier
GMT
4
Accelererende
teknologiske
forandringer
GMT
5
Fortsat
økonomisk vækst?
osystemer
Øk
Mad
Vand
EU
Energi Materialer
GMT
6
Land
En stadig mere
multipolar verden
GMT
7
Intensiveret
global konkurrence
om ressourcer
GMT
8
Stigende belastninger
af økosystemer
GMT
9
GMT
11
Klimaforandringernes
stadigt alvorligere
konsekvenser
Diversificerede
tilgange til
forvaltning
GMT
10
Øget
miljøforurening
Kilde:
EEA.
36
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0041.png
Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv
Boks 2.1
Et udvalg af globale megatrends analyseret i SOER 2010 og
SOER 2015
Divergerende globale befolkningstendenser:
Verdens befolkning er fordoblet til
7 milliarder siden 1960’erne og forventes fortsat at vokse, selv om udviklede økonomier
har aldrende befolkninger og i visse tilfælde også oplever et fald i befolkningsantallet.
Omvendt vokser befolkningerne i de mindst udviklede lande hastigt.
Mod en verden med flere byer:
I dag lever over halvdelen af Jordens befolkning i
byområder, og denne andel forventes at stige til to tredjedele inden 2050. Med de
rette investeringer kan denne fortsatte urbanisering fremme innovative løsninger
på miljøproblemer, men den kan også medføre et øget ressourceforbrug og en øget
forurening.
Ændrede sygdomsbyrder og risici for pandemier:
Risikoen for nye og genopdukne
sygdomme og nye pandemier hænger sammen med fattigdom og øges med
klimaforandringerne og den øgede mobilitet for mennesker og varer.
Accelererende teknologiske forandringer:
Nye teknologier ændrer verden radikalt,
navnlig inden for nano- bio-, informations- og kommunikationsteknologier. Det
åbner op for muligheder for at mindske menneskehedens miljøindvirkninger og øge
ressourcesikkerheden, men det medfører også risici og usikkerheder.
Fortsat økonomisk vækst?:
Selv om eftervirkningerne af den seneste økonomiske
krise stadig lægger en dæmper på den økonomiske optimisme i Europa, forudser de
fleste prognoseundersøgelser fortsat økonomisk vækst på globalt plan i de kommende
årtier – med et accelererende forbrug og ressourcebrug til følge, navnlig i Asien og
Latinamerika.
En stadigt mere multipolar verden:
Tidligere dominerede et forholdsvist lille antal
lande produktionen og forbruget på globalt plan. I dag er der ved at ske en betydelig
rebalancering af den økonomiske magt, idet navnlig de asiatiske lande oplever
fremgang, hvilket påvirker den indbyrdes globale afhængighed og handel.
Intensiveret global konkurrence om ressourcer:
Når økonomier vokser, bruger
de oftest flere ressourcer, det være sig både vedvarende biologiske ressourcer og
ikkevedvarende lagre af mineraler, metaller og fossile brændstoffer. Industrielle
udviklinger og ændrede forbrugsmønstre bidrager også til denne øgede efterspørgsel.
Stigende belastninger af økosystemer:
Tabet af global biodiversitet og
nedbrydningen af naturlige økosystemer vil fortsætte som følge af den globale
befolkningstilvækst og de tilknyttede øgede behov for fødevarer og energi, hvilket vil gå
hårdest ud over fattige befolkninger i udviklingslandene.
Klimaforandringernes stadigt alvorligere konsekvenser:
Opvarmningen af
klimasystemet er utvetydig, og siden 1950’erne har mange af de observerede
ændringer været uden fortilfælde i flere århundreder eller årtusinder. I takt med
at klimaforandringerne manifesterer sig, forudses alvorlige indvirkninger på både
økosystemer og menneskelige samfund (herunder fødevaresikkerheden, hyppigheden
af tørkeperioder og ekstreme vejrforhold).
Øget miljøforurening:
Økosystemerne over hele verden er i dag udsat for kritiske
niveauer af forurening i stadigt mere komplekse kombinationer. Menneskelige
aktiviteter, global befolkningstilvækst og ændrede forbrugsmønstre er de væsentligste
årsager til denne voksende miljøbyrde.
Diversificerede tilgange til forvaltning:
Uoverensstemmelsen mellem de øgede
langsigtede globale udfordringer, som samfundene står over for, og regeringernes
mere begrænsede beføjelser skaber et behov for supplerende forvaltningsstrategier,
hvor erhvervslivet og det civile samfund får tildelt en større rolle. Disse ændringer
er nødvendige, men vækker bekymring med hensyn til koordinering, effektivitet og
ansvarlighed.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
37
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0042.png
Synthesis report | Del 1  Baggrund
materialeforbruget tidoblet (Krausmann et al., 2009) og vil sandsynligvis
være fordoblet igen inden 2030 (SERI, 2013). Verdens efterspørgsel efter
energi og vand forventes at stige med mellem 30% og 40% over de næste
20 år (se f.eks. IEA, 2013, eller The 2030 Water Resource Group, 2009).
Tilsvarende forventes den samlede efterspørgsel efter fødevarer,
foderstoffer og fibre at stige med ca. 60% frem til 2050 (FAO, 2012), mens
arealet af dyrkbar jord pr. person kan risikere at blive reduceret med 1,5%
pr. år, hvis der ikke iværksættes store politiske ændringer (FAO, 2009).
Menneskets aftag af den primære nettoproduktion (dvs. den andel af
vegetationsvæksten der anvendes direkte eller indirekte af mennesker)
er steget støt i takt med befolkningstilvæksten. Menneskeskabte
arealomlægninger, som f.eks. omlægning af skov til dyrket jord eller
infrastruktur (inklusive minedrift), muliggør en stor del af det årlige aftag
af biomasse i Afrika, Mellemøsten, Østeuropa, Centralasien og Rusland.
I modsætning hertil står afgrøder eller tømmer for den største del af
aftaget i de vestlige industrialiserede lande og Asien.
Selv betragtet hver for sig er hver af disse ovennævnte globale tendenser
bekymrende. Betragtet under ét ser de ud til at have en dybtgående
indvirkning på miljøet og tilgængeligheden af afgørende ressourcer på
globalt plan.
Bekymringer omkring fødevare-, vand- og energisikkerheden har været
årsag til transnationale jorderhvervelser i de sidste 5-10 år, hovedsageligt
i udviklingslandene. Mellem 2005 og 2009 alene udgjorde de globale
udenlandske jorderhvervelser omkring 470.000 km
2
, hvilket svarer
til størrelsen af Spanien. I visse lande (navnlig Afrika) er store dele af
landbrugsarealet blevet solgt til udenlandske investorer, hovedsageligt fra
Europa, Nordamerika, Kina og Mellemøsten (Kort 2.1).
En øget efterspørgsel efter fødevarer i kombination med
befolkningstilvækst og klimaforandringer forventes også at udgøre
en stor trussel mod adgangen til ferskvand (Murray et al., 2012). Selv
hvis vi fremover anvender vand på en endnu mere effektiv måde, vil
den landbrugsintensivering, som er nødvendig for at opfylde verdens
voksende efterspørgsel efter fødevarer og foderstoffer – som følge
af befolkningstilvækst og ændrede spisevaner – kunne føre til alvorlig
vandstress i mange verdensdele (Pfister et al., 2011).
38
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0043.png
Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv
Kort 2�½1
Transnationale jorderhvervelser, 2005–2009
Det
Forenede
Kongerige
De
Forenede
Stater
Sierra
Leone
Liberia
Gabon
Ægypten
Israel
Kina
Sydkorea
De Forenede
Arabiske
Emirater
Indien
Philippinerne
Papua
New Guinea
40
10
3
Erhvervet område
efter
investorland
*
i tusind km
2
Procent af
landets
købte
dyrkede areal
Ingen data
5
10
30 100 %
* Erhvervede områder, kun over ét tusind km
2
Kilde:
Taget fra Rulli et al., 2013.
Den tiltagende ressourceknaphed i andre dele af verden, som kan blive
resultatet af disse tendenser, har vidtrækkende konsekvenser for Europa.
Først og fremmest vækker den øgede konkurrence bekymring med hensyn
til sikkerhed i adgangen til de vigtigste ressourcer. Priserne på de vigtige
ressourcer er steget i de seneste år efter flere årtier med tilsyneladende
konstant tilbagegang. Højere priser reducerer alle forbrugeres købekraft,
men det er ofte de fattigste, der mærker det hårdest (
4
).
(
4
)
Verdensbanken (World Bank), 2008, anfører, at fødevarekrisen i 2008 øgede antallet af
fattige på verdensplan med 100 millioner, med deraf følgende langsigtede konsekvenser
for sundhed og uddannelse. Stigninger i oliepriserne forstærkede disse konsekvenser.
Fødevarepriserne steg derefter til tilsvarende høje niveauer i 2011 og 2012 (Verdensbanken
(World Bank), 2013).
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
39
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0044.png
Synthesis report | Del 1  Baggrund
Denne udvikling har både direkte og indirekte indvirkninger på
ressourcesikkerheden. Europas langsigtede forsyning af – og adgang til –
fødevarer, energi, vand og materielle ressourcer afhænger ikke blot af, at
man formår at forbedre ressourceeffektiviteten og sikre modstandsdygtige
økosystemer i Europa, men også af globale dynamikker, som ligger
uden for Europas kontrol. Europæiske bestræbelser på at mindske
miljøbelastningen bliver i stigende grad modarbejdet af hastigt voksende
tendenser i andre dele af verden.
2�½3
Europas forbrugs- og produktionsmønstre påvirker både
det europæiske og det globale miljø
Globaliseringen indebærer ikke blot, at globale tendenser har indvirkninger
på samfundet, økonomien og miljøet i Europa. Den indebærer også, at
forbrugs- og produktionsmønstre i et land eller en region bidrager til
miljøbelastningen i andre dele af verden.
De miljømæssige konsekvenser af Europas forbrug og produktion kan
ses fra to forskellige perspektiver. Først et ”produktionsperspektiv”, som
anlægger et bredt syn på belastningen som følger af ressourcebrug,
emissioner og nedbrydning af økosystemer inden for det europæiske
territorium. Dernæst et ”forbrugsperspektiv”, som fokuserer på
miljøbelastningen i forbindelse med de ressourcer, der anvendes, eller
emissioner, der er indlejret i produkter og ydelser, som forbruges i Europa –
både de, der er produceret i Europa, og de, der er importeret.
En væsentlig del af den miljøbelastning, der er forbundet med EU’s
forbrug, kan mærkes uden for EU. Alt efter hvilken form for belastning der
er tale om, forekommer mellem 24% og 56% af det samlede tilknyttede
fodaftryk uden for Europa (EEA, 2014f). Dette kan illustreres på følgende
måde: Ud af det jordfodaftryk, som er forbundet med produkter forbrugt
i EU, forekommer i gennemsnit 56% af dette fodaftryk uden for EU’s
territorium. Den del af EU’s miljøfodaftryk, som kan mærkes uden for EU’s
grænser, er steget i løbet af det sidste årti, både hvad angår jord-, vand- og
materialefodaftryk samt luftemissioner (Figur 2.3).
40
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0045.png
Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv
Figur 2�½3
Andel af det samlede miljøfodaftryk, som er forbundet med
EU-27’s samlede efterspørgsel, og som kan mærkes uden for
EU’s grænser
%
60
50
40
30
20
10
0
20
01
20
04
19
98
20
06
19
99
20
00
20
02
20
03
20
05
19
97
19
95
19
96
20
07
Arealudnyttelse
Vandforbrug
Udledninger af forløbere
for troposfærisk ozon
Bemærk:
Kilde:
Materialeforbrug
Udledninger af forsurende luftforurenende stoffer
Drivhusgasemissioner
Fodaftrykket vedrører den samlede endelige efterspørgsel og omfatter
husholdningsforbrug, regeringernes forbrug og kapitalinvesteringer.
EEA, 2014f; taget fra JRC/IPTS analyse af World Input-Output Database (WIOD);
EC,  2012e.
Beregninger viser, at det samlede materialekrav og de samlede emissioner
forbundet med de tre forbrugskategorier i EU, som medfører den største
miljøbelastning – dvs. fødevarer, mobilitet og boliger (bebyggede områder)
– ikke er blevet væsentligt reduceret mellem 2000 og 2007 (EEA, 2014r). Set
fra et produktionsperspektiv er der dog i mange økonomiske sektorer sket
en reduktion i materialeefterspørgslen og i emissionerne, eller vækst har
ikke ført til flere emissioner. Denne uoverensstemmelse mellem udviklingen
set fra et produktionsperspektiv og fra et forbrugsperspektiv er almindeligt
udbredt.
20
08
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
41
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0046.png
Synthesis report | Del 1  Baggrund
Hvad angår CO
2
, er EU’s emissioner som følge af varer, der forbruges i Europa,
højere end emissioner i forbindelse med varer, der produceres i EU. Den
største forskel blev målt i 2008, hvor forbrugsemissionerne var cirka tre gange
så høje som produktionsemissionerne (Figur 2.4). I perioden fra 1995–2010
har EU’s emissioner i forbindelse med produktion vist en faldende tendens,
mens emissioner i forbindelse med forbrug efter en indledende forøgelse var
en smule højere i 2010 end i 1995 (Gandy et al., 2014). De globale emissioner
er steget i samme tidsperiode, og EU’s emissioner i forbindelse med forbrug
og produktion er faldet en smule i forhold til de globale CO
2
-emissioner fra
varer; fra henholdsvis 20% til 17% og fra 15% til 12%. Det skal imidlertid
erindres, at forbrugsbaserede estimater er omfattet af større datausikkerhed
og kortere tidsserier, samt vanskeligheder med at fastlægge systemgrænser
(EEA, 2013g).
Figur 2�½4
Estimeret globalt niveau og EU’s produktions- og
forbrugsbaserede CO
2
-emissioner fra varer
Gt CO
2
25
20
15
10
5
0
05
06
08
96
03
09
20
99
01
95
97
98
02
00
20
20
20
19
20
20
20
19
20
19
19
19
I alt verden
Bemærk:
EU forbrug
20
20
EU produktion
± 1 SD
Emissioner fra varer (produkter og tjenesteydelser) omfatter ikke emissioner fra
bymæssig bebyggelse samt fra privat vejtransport. Privat vejtransport skønnes at
bidrage med 50% af de samlede vejemissioner.
Gandy et al., 2014.
Kilde:
42
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
20
10
04
07
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0047.png
Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv
Den manglende standardisering gør det vanskeligt at anvende
forbrugsbaserede estimater i den politiske beslutningsproces.
Internationale miljøkonventioner (som f.eks. De Forenede Nationers
rammekonvention om klimaforandringer, UNFCCC) anlægger et
”territorialt” perspektiv i redegørelsen for et lands emissioner og
afbødningsindsats, idet de kun vedrører områder, der hører under et lands
suverænitet, og hvor et land kan gennemføre og håndhæve lovgivning og
politikker. Det territoriale perspektiv omfatter alle emissioner inden for et
lands territorium, uagtet hvilke økonomiske aktører der er ansvarlige for
emissionerne.
De internationale konventioner indeholder ikke et forbrugsperspektiv
på emissioner, men dette perspektiv indgår i EU’s politiske rammer
for bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, f.eks. i form af
produktstandarder og livscyklustilgange. Hvad angår klimaforandringer,
er det nødvendigt med en global tilgang til CO
2
-emissioner, da de påvirker
jordens klimasystem, ligegyldigt hvor de frigives. De store bestræbelser på
at bekæmpe klimaforandringerne har derfor fortsat fokus på at nå frem til
en global aftale om emissionsreduktioner, som dækker alle emissionskilder,
og hvor alle lande yder deres bidrag.
Der er en tilsvarende uoverensstemmelse mellem produktionsbelastninger
og forbrugsbelastninger i forbindelse med anvendelsen af vandressourcer.
Her fremkommer uoverensstemmelsen, når man sammenligner
vandforbruget i Europa med handlen med ”virtuelt vand” (vand, som
handles virtuelt som del af vandintensive produkter, f.eks. landbrugsvarer).
Begrebet ”virtuelt vand” dækker over mængden af ferskvand, som
anvendes til at fremstille varer, der handles internationalt. Det anslås, at
antallet af handelsforbindelser og mængden af vand, som er forbundet
med den globale fødevarehandel, mere end fordobledes i perioden fra
1986 til 2007 (Dalin et al., 2012).
Begrebet “virtuelt vand” har visse begrænsninger med hensyn til dets
anvendelse i den politiske beslutningsproces (EEA, 2012h). Men for de fleste
europæiske lande og regioner overstiger disse forbrugsbaserede estimater
af vandforbruget de territoriebaserede estimater (Lenzen et al., 2013). Det
skal dog bemærkes, at visse dele af Europa er nettoeksportører af virtuelt
vand. F.eks. anvender den spanske region Andalusien store mængder vand
til sin eksport af kartofler, grønsager og citrusfrugter, samtidig med at
den importerer kornprodukter og dyrkede afgrøder med lavere vandkrav
(EEA, 2012h).
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
43
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0048.png
Synthesis report | Del 1  Baggrund
For at give et mere samlet indtryk kan forskellen mellem
produktionsbelastninger og forbrugsbelastninger illustreres med begrebet
“fodaftryk” (f.eks. Tukker et al., 2014; WWF, 2014). Det ”økologiske
fodaftryk” er f.eks. en indikator for den kombinerede anvendelse af jord,
vedvarende materialeressourcer og fossile brændstoffer. Denne indikator
viser, at de fleste europæiske lande på nuværende tidspunkt overstiger
deres tilgængelige biologiske produktive område eller deres ”biokapacitet”.
Foreliggende estimater viser, at det samlede globale forbrug overstiger
jordens regenerative kapacitet med over 50% (WWF, 2014).
Disse forskellige måder til at anskue forskellen mellem
produktionsrelaterede miljøbelastninger og forbrugsrelaterede
miljøbelastninger viser alle, at europæernes forbrugsvaner påvirker
det globale miljø. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt europæiske
forbrugsmønstre ville være bæredygtige, hvis de blev udbredt til resten
af verden – ikke mindst i lyset af de globale miljøændringer, der allerede
manifesterer sig.
2�½4
Menneskets aktiviteter påvirker vitale økosystemers
dynamikker på mange forskellige niveauer
Menneskets aktiviteter over hele verden er allerede nu i gang med
at ændre jordens store biogeokemiske kredsløb. Ændringerne er
tilstrækkeligt store til at ændre disse kredsløbs normale funktion. De
biogeokemiske kredsløb omfatter de globale kredsløb for transport
og transformation af partikler inden for jordens biosfære, hydrosfære,
litosfære og atmosfære. De regulerer transporten af kuldioxid, kvælstof,
fosfor, svovl og vand, som alle er af afgørende betydning for jordens
økosystemer (Bolin og Cook, 1983).
Disse dynamikker kan sammenfattes i to former for menneskeskabte
globale miljøændringer, som både direkte og indirekte påvirker miljøet i
Europa (Turner II et al., 1990; Rockström et al., 2009a):
•
Systemiske ændringer
(systemiske processer på globalt plan), dvs.
ændringer, som viser sig på kontinentalt eller globalt plan og har en
direkte indvirkning på miljøsystemerne (f.eks. klimaforandringer eller
havforsuring)
44
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0049.png
Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv
•
Kumulative ændringer
(aggregerede processer på lokalt eller regionalt
plan), dvs. ændringer, som hovedsageligt forekommer lokalt, men som
er så udbredte, at de kommer til at udgøre et globalt fænomen (f.eks.
jordforringelser eller vandknaphed).
Menneskets påvirkning af de globale kredsløb er nu større end nogensinde
før i jordens historie, og forskere hævder, at vi er trådt ind i en ny
geologisk epoke; den antropocæne tidsalder (Crutzen, 2002). I de sidste
tre århundreder, i takt med at den menneskelige befolkning er mere end
tidoblet, er omkring 30-50% af den samlede jordoverflade blevet ændret af
menneskelige aktiviteter.
De tilknyttede tal, som ofte citeres for at illustrere indvirkningen på de
biogeokemiske kredsløb – er chokerende; f.eks.
•
Brugen af
kulbaserede
fossile brændstoffer er øget med en faktor på
12 i løbet af det 20. århundrede, og koncentrationerne af forskellige
drivhusgasser i atmosfæren er væsentligt øget, f.eks. er koncentrationen
af kuldioxid (CO
2
) øget med mere end 30% og metan (CH
4
) med over
100%
Der fikseres i dag mere
kvælstof
syntetisk til anvendelse som gødning
i landbruget, end der fikseres naturligt i jordens økosystemer, og
kvælstofoxidemissioner fra forbrænding af fossile brændstoffer og
biomasse er større end udslip fra naturlige kilder
Den globale frigivelse af
fosfor
til biosfæren er tredoblet i forhold
til niveauerne før industrialiseringen, hvilket skyldes den øgede
anvendelse af gødning og den øgede husdyrproduktion (MacDonald
et al., 2011)
I dag er emissionerne af
svovldioxid
(SO
2
) fra afbrændingen af kul
og olie over hele jorden mindst det dobbelte af de samlede naturlige
emissioner (som hovedsageligt forekommer som dimetylsulfid fra
havene)
Over halvdelen af alt tilgængeligt
ferskvand
anvendes af mennesket
på globalt plan (primært til landbrugsproduktion), og undergrundens
vandressourcer udtømmes hurtigt i mange områder.
•
•
•
•
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
45
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0050.png
Synthesis report | Del 1  Baggrund
Vi genererer altså mere forurening og affald på globalt plan og øger dermed
belastningen på jordens økosystemer. Det videnskabelige samfund er enigt
om, at vi bidrager til den globale opvarmning, og fremhæver den øgede
risiko for vandstress og vandknaphed. På trods af visse positive udviklinger
er det globale tab af levesteder og biodiversitet samt miljøforringelser
steget til hidtil usete niveauer. Næsten to tredjedele af verdens økosystemer
vurderes at være i nedgang (MA, 2005).
Menneskers eksponering for disse belastninger og de deraf følgende
indvirkninger er ulige fordelt, idet fattige områder og udsatte
samfundsgrupper ofte rammes hårdere end andre. Det Mellemstatlige
Panel om Klimaforandringer (IPCC, 2014b) anfører i sin seneste vurdering,
at klimaforandringerne vil forværre fattigdommen i udviklingslandene
og øge risiciene. Det er især et problem for mennesker, der lever i
dårlige bebyggelser, og som mangler grundlæggende infrastrukturer,
idet lavindkomstgrupper er uforholdsmæssigt afhængige af lokale
økosystemfunktioner. De globale miljøændringer vil derfor kunne bidrage
til at øge de sociale uligheder, hvilket kan få uheldige konsekvenser for
migration og sikkerhed.
Højindkomstlande vil også blive berørt af de tilknyttede risici.
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling har advaret om, at
den fortsatte ødelæggelse og erosion af naturressourcer vil kunne true den
stigning i levestandarden, vi har oplevet gennem de seneste to århundreder
(OECD, 2012).
2�½5
Overdreven udnyttelse af naturressourcer er en trussel
mod menneskets sikre udfoldelsesmuligheder
Det er blevet fremført, at vi nu har en tilstrækkelig viden om indretningen af
jordens systemer til at kunne fastlægge underbyggede planetære grænser
for vores klode (Rockström et al., 2009a). De planetære grænser defineres
som niveauer, der er “sikre” i forhold til farlige grænseværdier, der, hvis de
overskrides, medfører uoprettelige skadelige miljøforandringer, som vil true
økosystemets modstandsdygtighed og menneskets eksistensmuligheder
(Figur 2.5).
46
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0051.png
Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv
Figur 2�½5
Kategorier af planetære grænser
Ukendte globale
tærskler, men regionale
grænser
Omfang af proces
Både globale og
regionale tærskler
Klimaforandringer
Systemiske ændringer
(systemiske processer
i global målestok)
Forsuring af havene
Ozon i stratosfæren
Globale fosfor-/kvælstofkredsløb
Atmosfærisk aerosolbelastning
Kumulative ændringer
(aggregerede processer
i lokal og regional målestok)
Brug af ferskvand
Ændring af arealudnyttelse
Tab af biodiversitet
Kemikalieforurening
Kilde:
Taget fra Rockström et al., 2009b.
En af disse planetære grænser er allerede blevet fastlagt af forskere,
som advarer om risiciene ved klimaforandringer. Disse advarsler
er politisk blevet omsat til 2 °C-grænsen, ifølge hvilken de globale
middeltemperaturer ikke må stige med mere end 2 °C over de
førindustrielle niveauer, hvis ikke det globale klima skal blive ramt af
uigenkaldelige forandringer.
Tilsvarende kan man for havforsuring fastsætte en biofysisk
grænsetærskel for niveauet for aragonitmætning i overfladevand (som skal
holdes på 80% eller derover af gennemsnittet før industrialiseringen for
havoverfladevand på globalt plan) for at sikre, at koralrev og de tilknyttede
økosystemer ikke bliver væsentligt påvirket.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
47
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0052.png
Synthesis report | Del 1  Baggrund
Det Internationale Ressourcepanel, som er oprettet under UNEP, har anført,
at den samlede omlægning af skov eller andre former for jord til dyrket
jord ikke bør overstige 1 640 millioner hektarer på globalt plan (UNEP,
2014a). Dyrket jord udgør allerede nu omkring 1 500 millioner hektarer,
hvilket svarer til cirka 10% af verdens landareal. Det skal bemærkes, at der
i den samme vurdering anslås en videre ekspansion på mellem 120 til 150
millioner hektarer, hvis der ikke gribes ind (UNEP, 2014a).
Hvad angår andre globale forandringer, kan det være mere vanskeligt
at definere ”sikre udfoldelsesmuligheder”
(safe operating space),
da der
enten ikke findes tærskelværdier, eller tærskelværdierne varierer mellem
de forskellige regionale eller endog lokale økosystemer. Dette kan i visse
tilfælde muligvis tilskrives videnskabelig usikkerhed om de biofysiske
grænseværdier eller kritiske værdier for forskellige processer samt om,
hvordan de er forbundet. I andre tilfælde er det uklart, hvilke konsekvenser
der er forbundet med at overskride tærskelværdierne, eller vi er måske ikke
klar over, at vi er ved at overskride dem.
På trods af disse usikkerheder er det påvist, at både globale og regionale
grænseværdier for visse områder allerede er blevet overskredet, herunder
grænserne for tab af biodiversitet, klimaforandringer og kvælstofkredsløb
(Rockström et al., 2009a). I visse dele af verden er de økologiske grænser for
vandstress, jorderosion eller skovrydning blevet overskredet på lokalt eller
regionalt plan.
Dette har både globale og regionale konsekvenser. F.eks. lider mange
regionale farvande af iltsvind (hypoxi) på grund af overdreven udledning af
næringsstoffer, hvilket får fiskebestandene til at forsvinde. Dette problem
har allerede ramt Europa. Østersøen – som er et halvvejs indelukket
regionalt hav med lavt saltindhold – anses i dag for at være verdens største
område med menneskeskabt hypoxi (Carstensen et al., 2014).
Når det overvejes, hvorvidt og hvordan økologiske grænser kan komme
til udtryk i de politiske miljømål på europæisk og nationalt plan, er det
også vigtigt at inddrage de særlige regionale forhold. En forståelse af et
begreb som globale grænseværdier er et meningsfuldt udgangspunkt for
at diskutere økologiske grænseværdier og politiske målsætninger, der
ligger under de globale værdier. Det er dog ikke ligetil at fastsætte disse
grænseværdier, som i høj grad vil være afhængige af regionale og lokale
karakteristika (Boks 2.2).
48
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0053.png
Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv
Boks 2.2
Hvordan kan vi fastsætte et sikkert rum for udfoldelse?
Der er en løbende akademisk debat om definitionen af termer som “globale
grænseværdier” og det tilknyttede begreb om et “sikkert rum for udfoldelse” (safe
operating space)
(Rockström et al., 2009a). Der findes supplerende begreber og
diskussioner i tidligere forskning om “bæreevne” (Daily og Ehrlich, 1992), “grænser
for vækst” (Meadows et al., 1972), “kritiske belastninger” og “kritiske niveauer
(UNECE, 1979) samt “sikre minimumsstandarder” (Ciriacy-Wantrup, 1952). Man
gjorde sig overvejelser om, hvordan man kunne sikre et bæredygtigt skovbrug, helt
tilbage i det 18. århundrede (von Carlowitz, 1713).
Den øgede forståelse for økologiske grænseværdier, som er blevet udviklet i de
seneste årtier, giver plads til spørgsmål om, hvordan et sikkert rum for udfoldelse
kan omsættes i politik. Hovedformålet med denne forskning har ikke nødvendigvis
været at støtte den politiske beslutningsproces direkte. Men forskningen kan
give næring til overvejelser om, hvordan man bedst kan udarbejde miljømål og
indikatorer til opnåelse af målet om at leve et godt liv, inden for jordens økologiske
grænser. Når der udarbejdes politikker og indikatorer for at sikre dette mål, er der
tre problemer, der skal overvindes:
•
Mangelfuld viden: Der er både “kendte ukendte” og “ukendte ukendte”, for så
vidt angår miljømæssige tærskelværdier på både europæisk og globalt plan –
samt hvad angår konsekvenserne af at overskride disse værdier. Derudover er
det vanskeligt at fastsætte tærskelværdier for ikkelineære processer.
Mangelfulde politikker: Selv på de områder, hvor vi har viden om globale
systemer, slår politikkerne ikke altid til med hensyn til den nuværende viden om,
hvad der skal gøres for at overholde miljøkravene.
Mangelfuld gennemførelse: Der er en betydelig kløft mellem de planer, der er
udarbejdet, og de resultater, der er opnået. Planer kan f.eks. forvanskes af, at
forskellige sektorpolitikker er uforenelige.
Taget fra Hoff et al., 2014.
•
•
Kilde:
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
49
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0054.png
© Alex Dumitrescu, Environment & Me/EEA
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0055.png
Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital
3
Beskyttelse, bevarelse og styrkelse
af naturkapital
3�½1
Naturkapital udgør grundlaget for økonomier,
samfund og menneskers trivsel
Termen ”kapital” anvendes normalt af økonomer til at beskrive et lager af
alt, hvad der har kapacitet til at generere strømme (almindeligvis af varer
og tjenesteydelser), som er til gavn for – og værdisættes af – mennesker.
Begrebet naturkapital er opstået i de sidste årtier som følge af den
stigende anerkendelse af, at miljøsystemer spiller en afgørende rolle for de
økonomiske resultater og for menneskers trivsel, idet de leverer ressourcer
og tjenester og absorberer emissioner og affald.
Naturkapital er den mest basale af de vigtigste kapitalformer
(dvs. produktionskapital, menneskelig kapital, samfundskapital og
naturkapital), da den tilvejebringer de grundlæggende betingelser
for menneskets eksistens. Disse betingelser omfatter frugtbar jord,
multifunktionelle skove, produktive jord- og havområder, ferskvand
af god kvalitet og ren luft. De omfatter også tjenester såsom
bestøvning, klimaregulering og beskyttelse mod naturkatastrofer
(EU, 2013). Naturkapitalen fastsætter de økologiske grænser for vores
samfundsøkonomiske systemer. Den er både begrænset og sårbar.
De ”strømme”, som naturkapitalen skaber, består af økosystemtjenester.
Økosystemtjenester er økosystemernes bidrag til menneskets
trivsel (Figur 3.1). De vigtigste kategorier er forsyningstjenester
(f.eks. biomasse, vand, fibre), regulerings- og vedligeholdelsestjenester
(f.eks. jordbundsdannelse, skadedyrs- og sygdomskontrol) samt
kulturelle tjenester (f.eks. fysiske, intellektuelle, spirituelle og symbolske
interaktioner med økosystemer, landskaber og havlandskaber)
(CICES, 2013). Disse tre former for tjenester understøttes af støttetjenester
(f.eks. næringsstofkredsløb) og leveres på en række niveauer, fra det
globale (f.eks. klilmaregulering) til det lokale (f.eks. beskyttelse mod
oversvømmelser).
Natursystemernes kompleksitet og visse miljøændringers uoprettelige
karakter betyder, at det ofte er umuligt at udskifte naturkapital med
andre former for kapital (kaldet manglende substituerbarhed), eller at det
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
51
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0056.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Figur 3�½1
Begrebsramme for vurderinger af økosystemer i hele EU
Socioøkonomiske systemer
Økosystem-
tjenester
Genetisk
mang-
foldighed
Artsrigdom
Værdi
Brug og forvaltning af økosystemer
Andre kapitaltilførsler
Menneskets trivsel
Adgang til ernæring, ren luft,
vandsundhed, sikkerhed,
tryghed
Økonomisk værdi
Sundhedsmæssig værdi
Fælles (social) værdi
Anden værdi
Institutioner, virksomheder
politikker (landbrug,
skovbrug, fiskeri, miljø, osv.)
aktører og udnyttelse
Økosystemer
(nuværende og fremtidig tilstand)
Funktioner
Økologiske
processer
Funktionelle
træk
Biodiversitet
Biofysiske
strukturer
Drivkræfter
Biotiske
for forandring
veksel-
virkninger
Fordele
Respons
Kilde:
Maes et al., 2013.
indebærer betydelige risici. Risiciene og omkostningerne i forbindelse med
en fortsat ødelæggelse af økosystemerne og deres tjenester er endnu ikke
blevet ordentligt integreret i vores økonomiske systemer, sociale systemer
og beslutningstagningen.
Naturkapitalens tilstand og fremtidsudsigter er en indikator for vores
økonomis og samfunds miljømæssige bæredygtighed. Mens Europa
utvivlsomt har gjort fremskridt, hvad angår bevarelse og styrkelse af
sine seminaturlige systemer inden for visse områder, truer det fortsatte
overordnede tab af naturkapital bestræbelserne på at sikre biodiversitet
og opnå klimamålene (EU, 2013). De fleste belastninger på Europas
naturkapital stammer grundlæggende fra de samfundsøkonomiske
produktions- og forbrugssystemer, som sikrer vores materielle velstand.
Økonomiske og demografiske prognoser indikerer, at disse belastninger
med al sandsynlighed vil blive større.
Det afføder visse vanskeligheder at anvende begrebet kapital om
naturressourcer. Disse vanskeligheder omfatter bl.a. bekymringer for
den voksende tingsliggørelse af verden og den manglende erkendelse
af betydningen af biodiversitet og et rent, sundt miljø. Det er i denne
forbindelse vigtigt at understrege, at naturkapital ikke er det samme som
natur. Naturkapital er grundlaget for produktion i den menneskelige
52
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0057.png
Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital
Boks 3.1
Opbygningen af kapitel 3
Det er et omfattende arbejde at vurdere tendenser inden for naturkapital, og SOER
2010 understregede behovet for en dedikeret forvaltning af naturkapital som
et middel til at integrere miljøprioriteringer og de mange sektorinteresser, som
afhænger af disse prioriteringer. I dette kapitel er der fokus på økosystemer, som
supplement til kapitel 4’s fokus på naturkapitalens ressourcedel. Afsnittene i dette
kapitel søger at vurdere økosystemernes kapital ved at se nærmere på tre aspekter:
•
tendenser i status for – og prognoserne for – biodiversitet, økosystemer og
deres tjenester, med fokus på biodiversitet, land, jord, ferskvand og marine
økosystemer (afsnit 3.3 til 3.5, 3.8),
tendenser i konsekvenserne af belastninger på økosystemer og deres tjenester,
med fokus på klimaforandringer samt på emissioner af næringsstoffer og
forurenende stoffer til luft og vand (afsnit 3.6 til 3.9),
overvejelser om mulighederne for langsigtede, indbyrdes forbundne
forvaltningsstrategier baseret på økosystemer (afsnit 3.10).
•
•
økonomi og leverandør af økosystemtjenester. Enhver samfundsøkonomisk
værdiansættelse af Europas naturkapital bør derfor, selv om det er et
vigtigt redskab til at integrere monetære værdier i de økonomiske systemer
og tilknyttede politikker, gå hånd i hånd med erkendelsen af, at økonomisk
værdiansættelse ikke kan omfatte hele den iboende værdi forbundet med
natur eller de kulturelle og spirituelle tjenester, den leverer.
3�½2
Europas politiske mål om at beskytte, bevare og styrke
naturkapital
Den Europæiske Union og dens medlemsstater – samt mange nabolande
i Europa – har indført en betydelig mængde lovgivning for at beskytte,
bevare og styrke økosystemerne og deres tjenester (Tabel 3.1). En bred
vifte af EU’s politikker påvirker og drager fordel af naturkapital.
Disse politikker omfatter bl.a. den fælles landbrugspolitik, den fælles
fiskeripolitik, samhørighedspolitikken og politikker for udvikling af
landdistrikter. Hovedmålet med disse politikker er ikke at beskytte
naturkapital, men lovgivning til at håndtere klimaforandringer, kemikalier,
industrielle emissioner og affald bidrager til at lette presset på jord,
økosystemer, arter og levesteder samt til at reducere udledningen af
næringsstoffer (EU, 2013).
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
53
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0058.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
En af de nyere udviklingstendenser på dette område er, at EU-politikker,
som f.eks. det syvende miljøhandlingsprogram og biodiversitetsstrategien
for 2020 (EF, 2011b; EU, 2013), har anlagt et mere systemisk perspektiv på
emnet og eksplicit omhandler naturkapital. Et prioriteret mål i det syvende
miljøhandlingsprogram er ”at beskytte, bevare og forbedre Unionens
naturkapital”, og dette mål er fastsat inden for rammerne af en langsigtet
vision om, at ”I år 2050 lever vi et godt liv, inden for Jordens økologiske
grænser… hvor naturressourcerne forvaltes på bæredygtig vis, og hvor
biodiversiteten beskyttes, værdsættes og genoprettes på en måde, der øger
samfundets modstandsdygtighed”.
Modstandsdygtighed betyder her evnen til at tilpasse sig eller tåle
forstyrrelser uden at falde sammen og ende i en anden, kvalitativt
anderledes, tilstand. Det er kun muligt at forbedre samfundets
modstandsdygtighed ved at bevare og styrke økosystemernes
modstandsdygtighed, idet social, økonomisk og økologisk bæredygtighed er
indbyrdes afhængige. Når økosystemets modstandsdygtighed ødelægges,
reduceres naturens kapacitet til at yde grundlæggende tjenester, hvilket
øger presset på både individer og samfund. Omvendt afhænger økologisk
bæredygtighed af sociale faktorer og af beslutninger om beskyttelse af
miljøet.
Kompleksiteten, hvormed økosystemer forringes (mange forskellige årsager,
skæbner og virkninger, som er vanskelige at udrede), gør det til en stor
udfordring at omsætte begrebet om økologisk modstandsdygtighed til
politik. Der er blevet truffet politiske initiativer i et forsøg på at overvinde
disse udfordringer ved at indføre begreber, som f.eks. ”god økologisk
status” og ”god miljøstatus” for vandområder, eller ”gunstig bevaringsstatus”
for levesteder og arter. Men forbindelserne mellem økosystemers
modstandsdygtighed, reducerede miljøbelastninger og forbedret
ressourceeffektivitet er ofte dårligt defineret. Der er svagere forbindelser
mellem modstandsdygtighed og politiske foranstaltninger og mål, end der
er mellem ressourceeffektivitet og politiske foranstaltninger og mål.
54
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0059.png
Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital
Tabel 3�½1
Eksempler på EU-politikker, der vedrører mål 1 i det syvende
miljøhandlingsprogram
Emne
Biodiversitet
Overordnede strategier
Biodiversitetsstrategien frem til 2020
Relaterede direktiver
Fugledirektivet
Habitatdirektivet
Forordningen om invasive fremmede
arter
Land og jord
Temastrategien for jord
Køreplan for et ressourceeffektivt
Europa
Vand
Plan til at sikre Europas
vandressourcer
Vandrammedirektivet
Direktivet om vurdering og styring af
risikoen for oversvømmelser
Byspildevandsdirektivet
Direktivet om prioriterede stoffer
Drikkevandsdirektivet
Grundvandsdirektivet
Nitratdirektivet
Hav
En integreret havpolitik, som
inkluderer den fælles fiskeripolitik og
strategien for blå vækst
Temastrategien for luftforurening
Havstrategirammedirektivet
Direktivet for maritim fysisk
planlægning
Direktivet om luftkvalitet
Direktivet om nationale
emissionslofter
Luft
Klima
EU-strategien for tilpasning til
klimaforandringer
Klima- og energipakken for 2020
Direktivet om vedvarende energi
Biomassedirektivet
Direktivet om energieffektivitet
Derudover er der en række EU-politikker, som påvirker de ovennævnte emner, f.eks.:
• Direktivet om strategisk miljøvurdering
• Direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet
Bemærk:
Se SOER 2015 tematiske vurderinger for flere oplysninger om bestemte politikker.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
55
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0060.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
3�½3
Nedgang i biodiversiteten og forringelser af
økosystemet mindsker modstandsdygtigheden
Tendenser og fremtidsudsigter: Terrestrisk biodiversitet og ferskvandsbiodiversitet
5-10 år – tendenser:
En stor andel af beskyttede arter og levesteder har ugunstige forhold.
20 år+ - fremtidsudsigter:
De underliggende mekanismer bag tabet af biodiversitet
forandres ikke til det bedre. Det er nødvendigt med en fuld gennemførelse af politikker
for at sikre forbedringer.
Fremskridt for de politiske mål:
Der er ikke gjort fremskridt til at sætte en stopper for det
overordnede tab af biodiversitet (biodiversitetsstrategien), men visse mere specifikke mål
er blevet opfyldt.
Se også:
SOER 2015’s tematiske vurderinger om biodiversitet, landbrug og skove.
¨
!
Biodiversitet er variationen af liv og omfatter alle levende organismer i
atmosfæren, på land og i vand. Det omfatter diversitet inden for og blandt
arter, levesteder og økosystemer. Biodiversitet understøtter økosystemers
funktion og levering af økosystemtjenester. På trods af disse fordele og på
trods af biodiversitetens betydning for mennesker, går stadigt mere af den
tabt, hovedsageligt på grund af menneskelige aktiviteter.
Ændringer i de naturlige og seminaturlige levesteder – herunder tab,
fragmentering og forringelse – medfører betydelige negative konsekvenser
i form af byspredning, landbrugsintensivering, opgivelse af jord og intensiv
skovforvaltning. Rovdrift på naturressourcer, navnlig fiskebestande, er stadig
et stort problem. Den accelererede etablering og spredning af invasive
fremmede arter er ikke blot en væsentlig årsag til tab af biodiversitet,
men medfører også store økonomiske skader (EEA, 2012g, 2012d).
Klimaforandringernes øgede indvirkninger påvirker allerede nu arter og
levesteder og forværrer andre trusler. Disse indvirkninger forventes at
blive værre i de kommende årtier (EEA, 2012a). Et lyspunkt er, at visse
forureningsbelastninger, såsom emissioner af svovldioxid (SO
2
) er faldet,
men andre, såsom aflejring af kvælstof i atmosfæren, stadig er et problem
(EEA, 2014a).
Det var i 2010 tydeligt, at hverken det globale eller det europæiske mål om at
standse tabet af biodiversitet var opfyldt, på trods af store fremskridt inden
for naturbevarende foranstaltninger i Europa. Disse fremskridt omfatter
udvidelsen af Natura 2000-nettet af beskyttede områder samt redningen af
visse vilde arter, f.eks. store kødædere. I 2011 vedtog Europa-Kommissionen
56
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0061.png
Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital
biodiversitetsstrategien frem til 2020 med det hovedmål at ”Standse tabet
af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenester i EU frem til 2020 og
– i det omfang, det er muligt – retablere dem og samtidig intensivere EU's
bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet på globalt plan”. Dette mål
understøttes af seks mål, der har til formål at bevare og genskabe natur,
bevare og styrke økosystemer og deres tjenester, imødegå de specifikke
drivkræfter bag tab af biodiversitet (landbrug, skovbrug, fiskeri, invasive
fremmede arter) samt at imødegå tab af den globale biodiversitet.
Der findes stadig ikke en komplet redegørelse for den europæiske
biodiversitets status og tendenser, og hvordan dette er forbundet med
økosystemernes funktion og den langsigtede levering af økosystemtjenester.
De oplysninger, der er tilgængelige om beskyttede arter og levesteder, giver
imidlertid anledning til bekymring. Det fremgår af vurderingen for 2007-2012
i artikel 17 i habitatdirektivet, at kun 23% af alle dyre- og plantearter og blot
16% af alle naturtyper blev anset for at have en gunstig bevarelsesstatus
(Figur 3.2). En kategorisering efter økosystemtype viser, at den samlede
procentdel af både arter og levesteder, som har gunstige forhold, er
højere i terrestriske økosystemer end i ferskvandsøkosystemer og marine
økosystemer.
Den største forandring i forhold til vurderingen for 2001-2006 er en
reduktion i andelen af vurderinger, hvor bevarelsesstatussen er ukendt, med
et fald fra 31% til 17% for arter og fra 18% til 7% for levesteder, hvilket viser
en forbedring af videns- og dokumentationsgrundlaget. En stor andel af de
arter (60%) og levesteder (77%), som blev vurderet i 2007-2012-vurderingen
er stadig omfattet af ugunstige forhold. Dette udgør for arter en forøgelse
fra 52% i 2001-2006-vurderingen og fra 65% for levesteder. Da der er sket
metodologiske ændringer fra den foregående rapporteringsperiode, er
det ikke muligt at sige, hvorvidt dette skyldes forringede forhold, eller
om det afspejler et større vidensgrundlag. Selv om der sker en større
samfundsmæssig indsats for at imødegå tab af biodiversitet, kan det
desuden tage tid, før denne indsats kan måles.
Et stort fremskridt er udvidelsen af Natura 2000-nettet for beskyttede
områder til at omfatte 18% af EU’s landområde og 4% af EU’s havområder.
Bevarelse og forvaltning af disse områder og andre nationalt udpegede
områder (og øget kohærens gennem udvikling af grønne infrastrukturer,
som f.eks. spredningskorridorer) er et kritisk skridt i beskyttelsen af Europas
biodiversitet.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
57
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0062.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Figur 3�½2
Bevarelsesstatus for arter (top) og levesteder (bund) opdelt
efter økosystemtype (antal vurderinger i parentes) fra
habitatdirektivets artikel 17, vurdering for 2007–2012
Bevarelsesstatus for arter efter økosystem
Åbent hav (66)
Sokkel (55)
Kyst (53)
Fjorde og overgangsvande (35)
Floder og søer (615)
Vådområder (528)
Tyndt vegeteret land (551)
Hede og buske (404)
Skove (642)
Græsområder (609)
Dyrkede områder (41)
Byer (72)
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Bevarelsesstatus for levesteder efter økosystem
Åbent hav (6)
Sokkel (14)
Kyst (28)
Fjorde og overgangsvande (51)
Floder og søer (94)
Vådområder (61)
Tyndt vegeteret land (105)
Hede og buske (106)
Skove (229)
Græsområder (160)
0%
20%
Tilfredsstillende
Ukendt
40%
60%
80%
100%
Ugunstig (utilfredsstillende)
Ugunstig (dårlig)
Kilde:
EEA.
58
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0063.png
Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital
Det kræver en fuldstændig og effektiv gennemførelse af
biodiversitetsstrategien frem til 2020 og af EU’s naturlovgivning, hvis der skal
opnås en stor og målbar forbedring i statussen for arter og levesteder. Det
vil også kræve politisk sammenhæng mellem sektorpolitikker og regionale
politikker (f.eks. landbrug, fiskeri, regional udvikling og sammenhæng,
skovbrug, energi, turisme, transport og industri). Det betyder, at den
europæiske biodiversitets skæbne og de økosystemtjenester, som den
understøtter, er tæt forbundet med den politiske udvikling på disse
områder.
Europa er også nødt til at se ud over egne grænser i kampen for at bevare
biodiversiteten. Et højt forbrug pr. indbygger er den primære årsag til
mange af de drivkræfter, der forårsager tab af biodiversitet. I den moderne,
stadig mere globaliserede økonomi, fremskynder de internationale
handelskæder forringelsen af levesteder, som ligger langt væk fra de steder,
hvor forbruget finder sted. Det betyder, at Europas bestræbelser på at
standse tabet af biodiversitet bør sikre, at miljøbelastninger ikke overføres
til andre steder i verden og dermed forværrer tabet af global biodiversitet.
3�½4
Ændret og intensiveret arealanvendelse er en trussel
mod jordøkosystemtjenester og forårsager tab af
biodiversitet
Tendenser og fremtidsudsigter: Arealanvendelse og jordbundsfunktioner
5-10 år - tendenser:
Tabet af jordbundsfunktioner som følge af (bymæssig) inddragelse af
land og jordforringelser (f.eks. på grund af jorderosion eller intensivering) fortsætter, og
næsten en tredjedel af Europas landskab er stærkt fragmenteret.
20 år+ - fremtidsudsigter:
Arealanvendelse og -forvaltning, og de tilknyttede
miljømæssige og samfundsøkonomiske drivkræfter, forventes ikke at ændre sig i en
positiv retning.
Intet
mål
!
Fremskridt for de politiske mål:
Det eneste ikkebindende eksplicitte mål er “ingen
nettoinddragelse af land inden 2050”, og at genskabe mindst 15% af de ødelagte
økosystemer inden 2020.
Se også:
SOER 2015’s tematiske vurderinger om landsystemer, landbrug og jord.
Arealanvendelse er en vigtig faktor, som påvirker økosystemers udbredelse
og funktion og dermed leveringen af økosystemtjenester. Forringelse,
fragmentering og ikkebæredygtig arealanvendelse udgør en trussel mod
leveringen af adskillige vigtige økosystemtjenester og mod biodiversiteten
og øger Europas sårbarhed over for klimaforandringer og naturkatastrofer.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
59
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0064.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Det bidrager også til at forværre jordforringelsen og ørkendannelsen.
Over 25% af EU’s territorium er påvirket af jorderosion forårsaget af vand,
hvilket skader jordfunktionerne og ferskvandskvaliteten. Jordforurening og
jordforsegling er også permanente problemer (EU, 2013).
Urbanisering er den dominerende årsag til ændringer i arealanvendelsen
i Europa. Dette fører i kombination med afvandring og intensiveret
landbrugsproduktion til et fald i de naturlige og seminaturlige levesteder.
I stedet for disse naturlige og seminaturlige levesteder anlægges der
kommercielle eller industrielle anlæg, minedrift eller byggepladser,
kaldet inddragelse af land. Urbanisering betyder også, at de resterende
naturlige og seminaturlige levesteder i stigende grad fragmenteres af
bebyggelser og transportinfrastruktur. 30% af EU’s territorium er stærkt
fragmenteret, hvilket påvirker økosystemernes indbyrdes sammenhæng
og sundhedstilstand. Det påvirker endvidere økosystemernes evne til
at tilvejebringe tjenester og bæredygtige levesteder for arter (EU, 2013)
(se også afsnit 4.10).
Tilgængelige data viser, at næsten halvdelen af al inddragelse af land
har fundet sted på bekostning af dyrkbar landbrugsjord og permanente
afgrøder, næsten en tredjedel er gået ud over græsningsarealer og et
varieret landbrug, mens mere end 10% har været til skade for skove og
kratområder (EEA, 2013j). I takt med, at disse former for arealdække i
skiftende grad erstattes af uigennemtrængelig overfladedækning, forringes
vigtige tjenester, som tilvejebringes af jorden, som f.eks. lagring, filtrering og
omdannelse af bl.a. næringsstoffer, forurenende stoffer og vand.
Inddragelse af land er en langsigtet forandring, som det er vanskeligt og dyrt
at gøre om. Det ses nu tydeligt, at der er komplekse sammenhænge mellem
mønstre for arealanvendelse, den tilknyttede miljøbelastning og de sociale
og økonomiske behov (Kort 3.1).
Der er indgået en lang række forpligtelser vedrørende arealanvendelse på
både internationalt og nationalt plan. Rio+20-resultaterne (UN, 2012a) viser
tydeligt, at der er behov for en verden uden yderligere jordforringelser,
mens EU har fastsat et mål om ”ingen nettoinddragelse af land” frem
til 2050. Det er også nødvendigt med EU-politikker vedrørende mål for
en bæredygtig udnyttelse af jord og land (EU, 2013). En begrænsning
af landinddragelse er allerede et vigtigt politisk mål på nationalt og
subnationalt plan (ETC SIA, 2013). Europa-Kommissionen er for indeværende
ved at udarbejde en meddelelse om landarealer som ressource.
60
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0065.png
Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital
Kort 3�½1
Oversigtskort over landinddragelse til byarealer og
landbrugsmæssige problemområder
- 20°
- 10°
0°
10 °
20 °
30 °
40 °
50 °
60 °
70 °
- 30°
60 °
50 °
50 °
40 °
0
500
0°
30 °
30 °
Vejledende kort over kombinerede miljøudfordringer i forbindelse med arealudnyttelse
Marginale landbrugsområder
Udfordringer: vedligeholdelse af biodiversitet i miljøet, stimulering af positive praksisser,
forbedring af lønsomheden uden intensivering
Landbrugsområder
Udfordringer: nedbringelse af belastningerne af luft, jord og naturlige levesteder, strategi
for naturreservater for bevarelse af naturmæssigt særligt værdifulde landbrugsstrækninger
Vigtigste vandede områder
Udfordringer: reduktion af vandstress
Urbanisering af områder
Inddragelse af byarealer 2000-2006
Udfordringer: minimering og nedbringelse af tab af levesteder
Uden for dækning
Kilde:
EEA, 2013f.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
61
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0066.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Europa-Kommissionen har anført, at dens mål er at samle disse forpligtelser
vedrørende arealanvendelse og fysisk planlægning i en sammenhængende
politik, som tager højde for både EU’s og medlemsstaternes respektive
kompetencer.
For at undgå en forøgelse af landinddragelser kan det være hensigtsmæssigt
at indføre incitamenter for genindvinding af jord og en mere kompakt
byudvikling. Integrationen mellem de forskellige politikområder fremmes
bedst ved at anlægge et landskabsperspektiv og tage initiativer til etablering
af grøn infrastruktur (som omfatter et områdes fysiske karakteristika og de
økosystemtjenester, som det tilvejebringer). Dette kan også bidrage til at
afhjælpe fragmentering og imødegå kompromiser indgået på bekostning af
miljøet. De politiske områder for landbrug og fysisk planlægning er særligt
velegnede til en sådan integration, da der er et tydeligt samspil mellem
landbrugets arealanvendelse og de europæiske og globale miljøprocesser.
3�½5
Europa er stadig langt fra at opfylde de vandpolitiske
mål og sikre sunde akvatiske økosystemer
Tendenser og fremtidsudsigter: Den økologiske status for ferskvandsområder
5-10 år - tendenser:
Blandede fremskridt. Over halvdelen af alle floder og søer er i en
ringe økologisk tilstand.
20 år+ - fremtidsudsigter:
Der forventes løbende fremskridt i takt med den fortsatte
gennemførelse af vandrammedirektivet.
�½
!
Fremskridt for de politiske mål:
Kun halvdelen af alle overfladevandområder opfylder
2015-målet og kan opnå en god status.
Se også:
SOER 2015’s tematiske vurderinger om ferskvandskvalitet og hydrologiske
systemer samt bæredygtig vandforvaltning.
Hovedmålet for EU’s og de enkelte EU-landes nationale vandpolitik er at
sikre, at der i hele Europa er en tilstrækkelig mængde af vand af god kvalitet
til at dække folks behov og tilgodese miljøet. Med vandrammedirektivet fra
2000 blev der indført rammer for forvaltning, beskyttelse og forbedring af
kvaliteten af vandressourcer i hele EU. Hovedmålet med dette direktiv er, at
alt overfladevand og grundvand bør have en god status i 2015 (medmindre
undtagelser er berettigede). For at opnå en god status skal visse standarder
for økologi, kemi, morfologi og vandmængder være opfyldt.
62
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0067.png
Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital
Vandkvantitet- og kvalitet er tæt forbundne. I 2012 blev der i planen til
at sikre Europas vandressourcer lagt vægt på, at et afgørende element i
opfyldelsen af standarden for en god status er at sikre, at der ikke foregår
overudnyttelse af vandressourcerne (EF, 2012b). I 2010 udarbejdede EU’s
medlemsstater 160 vandområdeplaner, der havde til formål at beskytte og
forbedre vandmiljøet. Planerne dækkede perioden 2009-2015, og de næste
kommende vandområdeplaner dækker perioden 2016-2021 og skal være
færdiggjorte i 2015. I de seneste par år har europæiske lande uden for EU
udviklet vandområdeaktiviteter, der modsvarer de aktiviteter, der er fastsat i
vandrammedirektivet (Boks 3.2).
Boks 3.2
Vandområdeplaner i EEA-medlemsstater og samarbejdslande
uden for EU
Norge og Island har iværksat aktiviteter til gennemførelse af EU’s
vandrammedirektiv (Vannportalen, 2012; Guðmundsdóttir, 2010), og i
Schweiz og Tyrkiet er der indført vandpolitikker, som kan sammenlignes med
vandrammedirektivet, for så vidt angår vandbeskyttelse og -forvaltning (EEA, 2010c;
Cicek, 2012).
I disse lande uden for EU er en stor andel af vandområderne påvirket af de
samme belastninger, som er omhandlet i EU’s vandområdeplaner. Mange af det
vestlige Balkans vandområder er stærkt påvirket af hydromorfologiske ændringer
og forurening fra kommunale, industrielle og landbrugskemiske kilder. Denne
forurening er en stor trussel mod ferskvandsøkosystemer (Skoulikidis, 2009). I
Schweiz er der store mangler i den økologiske status for overfladevand, navnlig i
de intensivt dyrkede lavlandsområder (det schweiziske plateau), hvor de seneste
vurderinger viser, at 38% af mellemstore og store flodområder har en utilstrækkelig
kvalitet som leveområde for makroinvertebrater, og at omtrent halvdelen af det
samlede flodareal (under 1.200 m.o.h.) er i en ændret, ikke-naturlig eller kunstig
tilstand eller er tildækket.
Flere lande deltager også i grænseoverskridende aktiviteter. Floden Sava er den
tredjestørste biflod til Donau og løber igennem Slovenien, Kroatien, Bosnien og
Hercegovina samt Serbien, da den har forgreninger i Montenegro og Albanien.
Den internationale kommission for Sava,
The International Sava River Commission,
samarbejder med disse lande om at udarbejde en vandområdeplan for Sava,
på linje med vandrammedirektivet. Tilsvarende samarbejder Schweiz med sine
nabolande om at opnå mål for vandbeskyttelse og handler dermed indirekte i
overensstemmelse med visse principper i vandrammedirektivet.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
63
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0068.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
I 2009 havde 43% af overfladevandområderne en god eller høj økologisk
status, og vandrammedirektivets mål om at nå en god økologisk status inden
2015 vil sandsynligvis kun blive opfyldt for 53% af alle overfladevandområder
(Kort 3.2). Det er kun en beskeden forbedring og langt fra at opfylde de
politiske målsætninger. Floder og overgangsvande er i gennemsnit i en værre
tilstand end søer og kystvande. Bekymringer om den økologiske status for
overfladevandområder er mest udtalte for de centrale og nordvestlige egne
af Europa, hvor der er intensiv landbrugspraksis og høj befolkningstæthed.
Status er heller ikke god for kystvande og overgangsvande i regionerne
omkring Sortehavet og Nordsøen.
Forurening fra diffuse kilder påvirker de fleste overfladevandområder.
Landbrug er en stor kilde til diffus forurening og forårsager
næringsstofberigelse fra gødning. Der er også fundet landbrugspesticider i
mange overflade- og grundvandsområder. Hydromorfologiske belastninger
(ændringer af vandområders fysiske udformning) påvirker også mange
overfladevandområder. Hydromorfologiske belastninger ændrer levesteder
og skyldes hovedsageligt vandkraft, navigering, landbrug, beskyttelse mod
oversvømmelser og byplanlægning. De næste vandområdeplaner skal derfor
indeholde foranstaltninger til at reducere de hydromorfologiske ændringer,
hvis de er årsag til, at den økologiske status falder til under ”god”.
Et andet problemområde er den kemiske status. Omkring 10% af floder
og søer er i en dårlig kemisk tilstand. Polycyklisk aromatisk kulbrinte er en
udbredt årsag til floders dårlige status, og tungmetaller forringer tilstanden
i floder og søer. Omkring 25% af grundvandet har en dårlig status, hvilket
primært skyldes nitrat. Det skal bemærkes, at den kemiske status for 40% af
Europas overfladevand er ukendt.
Det er forholdsvist klarlagt, hvilke belastninger flodområder især er udsat for,
men det er mindre tydeligt, hvordan disse belastninger skal håndteres, og
hvordan forskellige foranstaltninger kan bidrage til at opnå miljømålene. De
næste vandområdeplaner (2016-2021) er nødt til at udbedre disse mangler.
Derudover står vandforvaltningen over for en stor udfordring med at øge
effektiviteten af vandforbruget og tilpasse sig klimaforandringerne. Et middel
til at håndtere disse udfordringer er genskabelse af ferskvandsøkosystemer
og rehabilitering af oversvømmelsesområder som led i en grøn infrastruktur.
Disse foranstaltninger vil også medføre mange fordele, idet der anvendes
naturlige metoder til at bibeholde vandstanden, hvilket forbedrer
økosystemernes kvalitet, mindsker oversvømmelser og reducerer
vandknapheden.
64
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0069.png
Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital
Kort 3�½2
Procentdel af god økologisk status eller potentialet for klassificerede
floder og søer (øverst) og for kystvande og overgangsvande (nederst)
i vandrammedirektivets vandområdedistrikter
- 10°
0°
10 °
20 °
30 °
40 °
50 °
60 °
70 °
- 30°
- 20°
Procentdel af klassificerede
floder og søer i mindre
end god økologisk tilstand
eller potentielle i
floder og søer
< 10%
60 °
50 °
10–30%
30–50%
50–70%
50 °
70–90%
≥ 90%
40 °
40 °
EEA-medlemslande,
der ikke indberetter
i henhold til
vandrammedirektivet
Ingen data
0°
10 °
20 °
30 °
40 °
Uden for dækning
Procentdel af klassificerede
floder og søer i mindre
end god økologisk tilstand
eller potentielle i
kyst- og overgangsvande
< 10%
- 30°
- 20°
- 10°
0°
10 °
20 °
30 °
40 °
50 °
60 °
70 °
60 °
50 °
10–30%
30–50%
50–70%
50 °
70–90%
≥ 90%
40 °
40 °
EEA-medlemslande,
der ikke indberetter
i henhold til
vandrammedirektivet
Ingen data
0°
10 °
20 °
30 °
40 °
Uden for dækning
Bemærk:
Data fra Schweiz om kvaliteten af floder og søer, som er indberettet i forbindelse
med EEA’s udvekslinger af prioriterede data, er ikke sammenlignelige med
vurderingerne i EU’s vandrammedirektiv og er derfor ikke medtaget ovenfor
(se Boks 3.2 for flere oplysninger).
EEA, 2012c.
Kilde:
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
65
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0070.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
For at opnå sunde akvatiske økosystemer er det nødvendigt at anlægge et
systemisk perspektiv, da akvatiske økosystemers tilstand er tæt forbundet
med forvaltningen af jord- og vandressourcer og med belastninger fra
sektorer såsom landbrug, energi og transport. Der er mange muligheder
for at forbedre vandforvaltningen og indfri de politiske målsætninger.
Disse muligheder omfatter bl.a. en konsekvent gennemførelse af den
eksisterende vandpolitik og integrering af de vandpolitiske mål i f.eks.
den fælles landbrugspolitik, EU’s struktur- og samhørighedsfonde og
sektorpolitikker.
3�½6
Vandkvaliteten er forbedret, men næringsstofindholdet
i vandområder er fortsat for højt
Tendenser og fremtidsudsigter: Vandkvalitet og ophobning af næringsstoffer
5-10 år - tendenser:
Vandkvaliteten er forbedret, men der er stadig høje koncentrationer
af næringsstoffer mange steder, hvilket påvirker vandområdernes status.
20 år+ - tendenser:
I regioner med intensiv landbrugsproduktion vil den diffuse
kvælstofforurening stadig være høj og fortsat forårsage eutrofiering.
¨
Fremskridt for de politiske mål:
Selv om direktivet om rensning af byspildevand
og nitratdirektivet sørger for, at der er kontrol med forureningen, er diffus
kvælstofforurening stadig et problem.
Se også:
SOER 2015’s tematiske vurderinger om ferskvandskvalitet og hydrologiske
systemer samt bæredygtig vandforvaltning.
!
For stor udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i vandmiljøer
forårsager eutrofiering, hvilket ændrer forekomsten og diversiteten af arter,
forårsager algeopblomstring, døde iltsvindszoner og nedsivning af nitrat til
grundvandet. Alle disse ændringer truer vandmiljøernes kvalitet på lang sigt.
Det går ud over leveringen af økosystemtjenester såsom drikkevand, fiskeri
og fritidsmuligheder.
66
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0071.png
Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital
Europas vandområder er meget renere i dag end for 25 år siden, hvilket
skyldes investeringer i kloakeringssystemer for at mindske forureningen fra
rensningen af byspildevand. Der er dog stadig udfordringer. Mere end 40%
af alle floder og kystvande er påvirket af diffus forurening fra landbruget,
mens mellem 20% og 25% er ramt af punktkildeforurening fra f.eks.
industrianlæg, kloakeringssystemer og spildevandsrenseanlæg (Kort 3.3).
Næringsstofniveauerne i ferskvandsområder er faldende. De
gennemsnitlige niveauer for fosfor og nitrat i europæiske floder faldt med
henholdsvis 57% og 20% mellem 1992 og 2011 (EEA, 2014q). Dette fald
afspejler hovedsageligt, at spildevandsbehandlingen er forbedret, og at
fosforniveauerne i rengøringsmidler er reduceret, og er ikke nødvendigvis
udtryk for virkningen af de foranstaltninger, der er truffet for at mindske
landbrugets udslip af nitrat på EU-plan og nationalt plan.
Selv om landbrugets kvælstofudledning er for nedadgående, er den
stadig høj i visse lande, navnlig i det vestlige Europa. Foranstaltninger
til at håndtere landbrugets forurening omfatter en mere effektiv
kvælstofanvendelse i afgrøde- og dyreproduktionen, bevarelse af kvælstof
i dyregødning under opbevaring og anvendelse samt fuld overholdelse af
nitratdirektivet. En forbedret krydsoverensstemmelse (den mekanisme,
der gør landbrugsstøtten afhængig af overholdelse af EU-lovgivningen) og
håndtering af utilstrækkelig spildevandsrensning samt ammoniakudslip fra
ineffektiv gødningshåndtering er afgørende, hvis der skal opnås yderligere
store reduktioner i næringsstofudledningen (EU, 2013).
En reduktion af den samlede udledning af næringsstoffer til
afvandingsområder på EU-plan forudsætter endvidere en tilgangsvinkel,
som omfatter hydrologiske systemer som helhed, idet ophobning af
næringsstoffer i floder og overfladevand har en afledt påvirkning på
overgangsvande og kystvande. Enhver foranstaltning til reduktion af
næringsstofudledning skal også tage højde for tidsforsinkelser, idet
det tager noget tid, før foranstaltninger med fokus på floder reducerer
belastningen på kyst- og havområder.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
67
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0072.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Kort 3�½3
Procentdel af klassificerede floder og søer (øverst) og kystvande
og overgangsvande (nederst) i vandrammedirektivets
vandområdedistrikter, som er påvirket af forureningsbelastninger
-10°
0°
10°
20°
30°
40°
50°
60°
70°
-30°
-20°
Procent af klassificerede
floder og søer, der påvirkes
af punkt- og/eller diffuse
belastninger i
floder og søer
< 10%
60°
50°
10–30%
30–50%
50–70%
50°
70–90%
≥ 90%
40°
40°
EEA-medlemslande,
der ikke indberetter
i henhold til
vandrammedirektivet
Ingen data
0°
10°
20°
30°
40°
Uden for dækning
-30°
-20°
-10°
0°
10°
20°
30°
40°
50°
60°
70°
Procent af klassificerede
floder og søer, der påvirkes
af punkt- og/eller diffuse
belastninger i
kyst- og overgangsvande
< 10%
60°
50°
10–30%
30–50%
50–70%
50°
70–90%
≥ 90%
40°
40°
EEA-medlemslande,
der ikke indberetter
i henhold til
vandrammedirektivet
Ingen data
0°
10°
20°
30°
40°
Uden for dækning
Bemærk:
Data fra Schweiz er ikke sammenlignelige med vurderingerne i EU’s
vandrammedirektiv, og er derfor ikke medtaget ovenfor. Schweiz har høje niveauer
for punktforurening og/eller diffus forurening, navnlig i de lavtliggende områder.
EEA, 2012c.
Kilde:
68
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0073.png
Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital
3�½7
På trods af fald i luftemissioner lider økosystemerne
stadig under eutrofiering, forsuring og ozon
Tendenser og fremtidsudsigter: Luftforurening og dens virkninger på økosystemer
5-10 år - tendenser:
Lavere emissioner af luftforurenende stoffer har bidraget til færre
overskridelser af grænserne for forsuring og eutrofiering.
20 år+ - fremtidsudsigter:
De langsigtede problemer i forbindelse med eutrofiering
forventes at bestå i visse områder, selv om der i høj grad vil blive rettet op på mange af
de skadelige indvirkninger af forsuring.
Fremskridt for de politiske mål:
Der er sket blandede fremskridt i opfyldelsen af EU’s
foreløbige miljømålsætninger for forsuring og eutrofiering for 2010.
Se også:
SOER 2015’s tematiske vurderinger om luftforurening.
¨
!
Luftforurening skader både menneskers og økosystemers sundhedstilstand.
Den bidrager til eutrofiering, atmosfærisk ozon og forsuring af vand og
jord. Den påvirker også landbrugsproduktion og skove og medfører ringere
udbytte.
Luftforureningens vigtigste indvirkninger stammer fra emissioner fra
transport, elektricitetsproduktion og landbrug. Selv om der er sket en
reduktion af emissionen af luftforurenende stoffer i de sidste to årtier,
betyder den komplekse sammenhæng mellem emissioner og luftkvalitet,
at det ikke altid medfører tilsvarende forbedringer i økosystemernes
eksponering for disse forurenende stoffer.
Der er i de seneste årtier sket store forbedringer i reduktionen af
økosystemers eksponering for overdrevne forsuringsniveauer, og der
forventes yderligere forbedringer i kommende 20 år (EEA, 2013h). Der er
imidlertid ikke sket de samme forbedringer med hensyn til eutrofiering.
Det meste af det europæiske fastland oplever overskridelser af de kritiske
niveauer for eutrofiering (den øvre grænse, som et økosystem, som f.eks.
en sø eller en skov, kan tolerere uden at dets struktur eller funktion
lider skade). Det anslås, at cirka 63% af Europas økosystemområder og
73% af det område, som hører under Natura 2000-nettet af beskyttede
områder, i 2010 blev udsat for luftforureningsniveauer, som overskred
eutrofieringsgrænserne. Ifølge prognoserne for 2020 vil eksponeringen for
eutrofiering stadig være stor (Kort 3.4).
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
69
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0074.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Kort 3�½4
Områder, hvor de kritiske niveauer for eutrofiering af ferskvand
og terrestriske levesteder er overskredet (CSI 005) som følge
af kvælstofaflejringer, der skyldes emissioner mellem 1980
(øverst til venstre) og 2030 (nederst til højre)
1980
1990
0
500
100 0 km
0
500
100 0 km
2000
2010
0
500
100 0 km
0
500
100 0 km
2020
2030
0
500
100 0 km
0
500
100 0 km
Økosystemers udsættelse for eutrofiering
sk Ing
rid en
el
s
< e
20
20
0– 0
40 400
70 0–7
0– 00
1
2
> 00
1
20
0
In
ge
n
da
ta
Gennemsnitlige akkumulerede
overskridelser af de kritise belastninger
for eutrofiering (i ækvivalenter =
mol kvælstof pr. hektar og år)
Kilde:
EEA, 2014d.
70
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
ov
er
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0075.png
Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital
Forskellen i niveauerne for forsuring og niveauerne for eutrofiering skyldes
hovedsageligt, at emissioner af forurenende stoffer, som indeholder
kvælstof (der kan medføre eutrofiering), ikke er faldet så meget som
emissionerne af svovl (som medfører forsuring). Ammoniak (NH
3
) fra
landbrugsaktiviteter og kvælstofoxider (NO
X
) fra forbrændingsprocesser er
de største årsager til eutrofiering som følge af luftforurenende stoffer (EEA,
2014d).
EU’s luftkvalitetsdirektiv indeholder et mål om at beskytte vegetation
mod høje koncentrationer af ozon. Størsteparten af vegetation og
landbrugsafgrøder er udsat for niveauer, som er højere end målsætningen.
I 2011 var dette tilfældet for 88% af Europas landbrugsareal, med de højeste
værdier observeret i Syd- og Centraleuropa (EEA, 2013h).
EU’s luftpolitik er blevet kraftigt revideret, og Europa-Kommissionen
vedtog i slutningen af 2013 forslag til politikpakken for renere luft. Pakken,
som indeholder en række foranstaltninger og mål, forventes at medføre
en lang række fordele – forudsat at den vedtages og gennemføres som
planlagt. Disse fordele omfatter beskyttelse af 123.000 km
2
økosystemer fra
overdreven eutrofiering (herunder 56.000 km
2
områder, som er beskyttet
under Natura 2000) samt beskyttelse af 19.000 km
2
skovøkosystemer mod
forsuring frem til 2030, i forhold til et scenario uden indgriben (EF, 2013a).
Efter 2030 er 2050 blevet foreslået som frist for Europas opfyldelse af sine
langsigtede mål om at opnå niveauer for luftforurening, som ikke medfører
uacceptable skader for menneskers og miljøets sundhedstilstand. At opnå
disse langsigtede mål og de nødvendige emissionsreduktioner kræver
integrering af luft-, klima- og biodiversitetspolitikker. Derudover forbliver
luftforureningens grænseoverskridende konsekvenser problematiske, og
det er muligvis ikke nok blot at reducere emissionerne i Europa for at opnå
de langsigtede mål.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
71
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0076.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
3�½8
Biodiversiteten i hav- og kystområder falder og udgør en
stigende trussel mod de nødvendige økosystemtjenester
Tendenser og fremtidsudsigter: Biodiversiteten i hav- og kystområder
5-10 år - tendenser:
Få arter har en gunstig bevarelsesstatus eller en god miljøstatus.
20 år+ - fremtidsudsigter:
Klimaforandringernes belastninger og indvirkninger på
marine økosystemer forventes at fortsætte. For at opnå forbedringer kræves en fuld
gennemførelse af politikker.
�½
!
Fremskridt for de politiske mål:
Målet om at opnå en god miljøstatus inden 2020 (jf.
havstrategirammedirektivet) er stadig en stor udfordring.
Se også:
SOER 2015’s tematiske vurderinger om hav- og kystmiljø og marine aktiviteter.
Hav- og kystområder tilvejebringer naturressourcer samt muligheder for
handel, transport, fritidsaktiviteter og mange andre varer og tjenester. Hav-
og kystaktiviteter er stadig afgørende for Europas økonomi og samfund,
og der er store forventninger til en ”blå vækst”, dvs. bæredygtig vækst i
den maritime sektor. Havstrategirammedirektivet udgør miljøsøjlen i den
integrerede havpolitik. Havstrategirammedirektivet udgør sammen med
EU’s naturlovgivning og biodiversitetsstrategien frem til 2020 grundlaget
for EU’s politik om at opnå sunde, rene og produktive oceaner og have
inden 2020. Hovedformålet med havstrategirammedirektivet er at opnå
en ”god miljøstatus” inden 2020, og hovedessensen er gennemførelsen af
en økosystembaseret strategi for forvaltning af menneskelige aktiviteter i
havmiljøet.
Europas have står over for en lang række udfordringer vedrørende
bæredygtighed (Kort 3.5). Hav- og kystøkosystemer og biodiversitet er
under pres i hele Europa og har en bekymrende status (afsnit 3.3). Målet
om at opnå en god miljøstatus inden 2020 er i fare på grund af overfiskeri,
ødelæggelse af havbunden, forurening i form af næringsstofberigelse og
forurenende stoffer (herunder havaffald og undervandsstøj), indførelse af
invasive fremmede arter og forsuring af Europas have.
72
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0077.png
Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital
Kort 3�½5
Regionale have, der omgiver Europa, og de udfordringer
vedrørende bæredygtighed, som de står overfor
Rene og uforstyrrede have?
Havbundens integritet truet af fysisk tab og
skade.
Overfiskning har været faldende siden 2007 i
EU’s del af Atlanterhavet og Østersøen, men
41% af de vurderede bestande fiskes fortsat
over MSY.
Overfiskning er dominerende i Middelhavet
og Sortehavet.
Ikkehjemmehørende arter spreder sig.
Eutrofiering og forurening fortsætter.
Der opstår forurening med affald i havet
og støjforurening.
a
Sunde have?
9% af vurderingerne af marine levesteder og
7% af vurderingerne af marine arter fundet
i ‘tilfredsstillende bevaringsstatus”.
Klare tegn på, at mange grupper af arter og
levesteder ikke befinder sig i en sund tilstand
som følge af tab af biodiversitet.
Fiskebestandene begynder at komme sig,
men de fleste er ikke i overensstemmelse
med MSY-målene.
Der begynder at opstå systemiske forandringer
i økosystemer, som medfører tab af
modstandsdygtighed.
r
e
n
t
s
S
e
a
N
n
Produktive have
6,1 mio. job og 467 mia.
EUR i bruttoværditilvækst
skabt som følge af
maritime aktiviteter.
Anerkendt potentiale
for innovation og vækst
til støtte for Europa
2020-dagsordenen.
EU’s “Blå vækst”-strategi
forventes at skabe yderligere
bæredygtig brug af havene.
A
s
a
la
B
o
r
w
e
nd
Sea
e
Great
er
(inc
No
l
Ka
rth
the
E
tte
ngl
Se
ga
ish
ta
a
Ch
nd
an
na
l)
Celt
ic
S
ea
h
N
o
r
t
B
a
l
Klimaforandringer
Højere havtemperatur.
Stigende forsuring.
Større område påvirket af
hypoxi/anoxi.
Flere arter bevæger sig nordpå.
Nedsat modstandsdygtighed
af økosystemer og højere risiko
for at forårsage bratte
ændringer i økosystemer.
a
n
g
i
Ic
S
e
a
t
e
of
Biscay
and
ay
th
e
I
oast
nC
ria
be
Ad
ria
tic
anean
Sea
err
dit
Me
t
Se
a
Mennesker og maritime økosystemer
Udnyttelsen af havenes naturkapital
forekommer ikkebæredygtig og
uafbalanceret: de fleste maritime
aktiviteter afhænger ikke af sunde have.
Passende politiske rammer, men der
resterer fortsat udfordringer med hensyn
til gennemførelsen heraf.
De politiske mål opfyldes ofte ikke til tiden.
Der tages ikke altid hensyn til videnskabelig
rådgivning ved fastsættelse af mål.
Økosystembaseret forvaltning er afgørende
for at sikre økosystemtjenester og
fordelene herved.
es
te
rn
Io
ni
an
M
th
e
se
a
ed
C
and
i
te
e
n
t
ra
l
r
ra
ne
a
n
se
a
ic
-
S
e
a
a
a
c
a
s
i
a
n
e
r
o
A
e
ge
a
n
-Lev
a
nt
in
e
a
se
Viden om havene
Der findes endnu ikke noget formelt kort over
EU’s havområde.
Mange kommercielle fiskebestande vurderes ikke.
Utilstrækkeligt overblik over den arealmæssige
udstrækning af menneskets aktiviteter.
Utilstrækkelig regional koordinering med henblik
på udveksling og harmonisering af havdata.
EU’s indberetningskrav har et stort antal
ubekendte eller vurderes ikke.
Kilde:
Taget fra EEA, 2014k.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
73
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0078.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Menneskelige aktiviteter har haft utilsigtede indvirkninger og ændret
balancen i hele økosystemer, som vi har set det i Sortehavet og Østersøen
samt visse dele af Middelhavet. Som reaktion herpå har de fleste af EU’s
politikker vedrørende kyst- og havmiljøer nu fokus på en økosystembaseret
tilgang, der sigter mod at afhjælpe de kombinerede indvirkninger af flere
forskellige former for belastninger. Målrettede politiske foranstaltninger og
en engageret forvaltningsindsats til at afbalancere menneskelige aktiviteter
kan bidrage til at beskytte og genskabe arter og levesteder og dermed
hjælpe med at bevare økosystemernes integritet. Udvidelsen af det marine
Natura 2000-net af beskyttede områder og de seneste bestræbelser på at
styrke fiskeriforvaltningen er eksempler på positive foranstaltninger.
Hvad angår kommercielt udnyttede fiskebestande, har fiskeripresset i
EU’s farvande i Atlanterhavet og Østersøen været faldende siden 2007,
hvilket har resulteret i synlige forbedringer af fiskebestandenes status.
Andelen af de vurderede bestande i disse farvande, som er blevet fisket i
mængder, der overstiger den maksimale bæredygtige fangst, er faldet fra
94% i 2007 til 41% i 2014. I modsætning hertil blev 91% af de vurderede
bestande i Middelhavet overfisket i 2014 (EF, 2014e). Den samlede mængde
af kommercielt udnyttede bestande er dog stadig væsentligt større end den
vurderede mængde. I Sortehavet kender man kun status for syv bestande,
og heraf er fem (71%) genstand for overfiskeri.
Den nye fælles fiskeripolitik mangler stadig at løse problemer med
gennemførelsen for at nå målet om, at alle fiskebestande inden 2020 kun
fiskes i rater, der overholder kvoten for den maksimalt bæredygtige fangst.
Disse udfordringer omfatter flådeoverkapacitet, adgang til videnskabelig
rådgivning, respekt for videnskabelig rådgivning, tilstrækkelig indførelse
af forvaltningsforanstaltninger og reduktion af skadelige indvirkninger på
økosystemet, navnlig ødelæggelser af havbunden.
Det er en udfordring at opnå en bæredygtig brug af havmiljøet. Stigningen
i maritime aktiviteter, såsom transport, offshore-produktion af vedvarende
energi, turisme og udvinding af levende og ikkelevende ressourcer, finder
sted, uden at der er en fuld forståelse af de komplekse interaktioner mellem
naturlige og menneskeskabte forandringer. Den finder også sted, uden
at der foreligger tilstrækkelig information om de forskellige aspekter af
biodiversitet og økosystemer. En af de største udfordringer er derfor at
sikre, at der er sammenhæng mellem blå vækst og de politiske mål om at
74
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0079.png
Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital
standse tabet af biodiversitet og opnå en god miljøstatus inden 2020. En
sådan sammenhæng er nødvendig for at sikre økosystemernes langsigtede
modstandsdygtighed og dermed den sociale modstandsdygtighed i de
samfund, som er afhængige af maritime aktiviteter.
3�½9
Klimaforandringernes indvirkninger på økosystemer
og samfund nødvendiggør indførelse af
tilpasningsforanstaltninger
Tendenser og fremtidsudsigter: Klimaforandringernes indvirkninger på økosystemer
5-10 år - tendenser:
Mange arters sæsoncyklusser og udbredelse har ændret sig på grund
af øgede temperaturer, opvarmning af havene og krympning af kryosfæren.
20 år+ - fremtidsudsigter:
Klimaforandringerne og indvirkningerne på arter og
økosystemer forventes at blive stadigt værre.
Intet
mål
!
Fremskridt for de politiske mål:
EU’s 2013 strategi og de nationale strategier for tilpasning
til klimaforandringer er ved at blive gennemført, og der foregår en vis grad af integrering
af tilpasninger til klimaforandringer i politikker vedrørende biodiversitet og økosystemer.
Se også:
SOER 2015’s tematiske vurderinger om klimapåvirkninger, sårbarhed og
tilpasning, biodiversitet, havmiljøer og ferskvandskvalitet.
Vi oplever klimaforandringer i Europa og resten af verden.
Klimaforandringerne har nået nye højder i de seneste år;
middeltemperaturen er steget og nedbørsmønstrene har ændret sig.
Gletsjere, indlandsis og havisen i det arktiske område er også smeltet meget
hurtigere end tidligere antaget (EEA, 2012a; IPCC, 2014a). Klimaforandringer
stresser økosystemer, truer deres strukturer og funktioner og nedbryder
deres modstandsdygtighed over for andre belastninger (EEA, 2012b).
Klimaforandringernes vigtigste observerede og forventede indvirkninger
på de største biogeografiske regioner er vist i kort 3.6. De europæiske
farvande påvirkes af klimaforandringerne i form af havforsuring og
højere vandtemperaturer. Kystlinjerne er også udsatte på grund af øgede
havniveauer, erosion og kraftigere storme. Ferskvandssystemerne påvirkes
af faldende flodstrømme i Syd- og Østeuropa og stigende flodstrømme
i andre regioner. Ferskvandsøkosystemerne påvirkes også af hyppigere
og voldsommere tørkeperioder (især i Sydeuropa) samt af højere
vandtemperaturer. De terrestriske økosystemer viser tegn på ændret
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
75
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0080.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
fænologi og udbredelse og lider desuden under invasive fremmede arter.
Landbruget påvirkes af ændringer i afgrødernes fænologi, i det anvendelige
dyrkningsareal og i afkast samt af et øget behov for kunstvanding i
det sydlige og sydvestlige Europa. Skovene påvirkes af stormmønstre,
skadegørere, sygdomme, tørke og skovbrande (EEA, 2012a; IPCC, 2014a).
Tilvejebringelsen af økosystemtjenester forventes at falde inden for
alle kategorier som følge af klimaforandringer i Middelhavsregionen og
bjergområderne. Der forudses både gevinster og tab i forbindelse med
leveringen af økosystemtjenester i de øvrige europæiske regioner, og
leveringen af kulturtjenester, såsom fritidsaktiviteter og turisme, forventes
at falde i de kontinentale, nordlige og sydlige regioner (IPCC, 2014a).
Der forudses kraftigere og hyppigere klimapåvirkninger i fremtiden. Selv
hvis drivhusgasemissionerne ophørte i dag, ville klimaforandringerne
fortsætte mange årtier endnu som følge af tidligere emissioner og
klimasystemets inerti (IPCC, 2013).
Det er af største vigtighed, at klimaforandringerne reduceres, men der er
også behov for tilpasninger til de allerede eksisterende klimaforandringer
og til de sandsynlige fremtidige scenarier. Tilpasningsforanstaltninger har
fokus på at sikre, at vi også under ændrede forhold bevarer funktionaliteten
af de goder, som opretholder vores eksistens, herunder infrastrukturer, det
naturlige miljø, vores kultur, samfund og økonomi (EEA, 2013c).
Europas evne til at tilpasse sig er generelt høj sammenlignet med andre
dele af verden. Der er imidlertid store forskelle mellem de forskellige dele
af Europa, for så vidt angår både de påvirkninger, som de vil blive ramt af,
og deres evne til at tilpasse sig disse påvirkninger (IPCC, 2014a). I 2013 blev
der vedtaget en EU-strategi for tilpasning til klimaforandringer. Strategien
støttede integrering (processen, hvormed tilpasning integreres i EU’s
eksisterende sektorpolitikker) og finansierede tilpasningsforanstaltninger i
landene. Den styrkede endvidere forskning og informationsudveksling. I juni
2014 havde 21 europæiske lande vedtaget nationale tilpasningsstrategier,
og 12 havde endvidere udarbejdet en national handlingsplan (EEA, 2014n).
Der foreligger vurderinger af risici og sårbarhed over for klimaforandringer
for 22 lande, men der mangler ofte informationer om omkostninger og
fordele ved tilpasning. Der mangler også informationer om virkningerne
af forvaltningsforanstaltninger vedrørende tilpasning i forbindelse
76
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0081.png
Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital
Kort 3�½6
Klimaforandringernes vigtigste observerede og forventede
virkninger på de største biogeografiske regioner
Nordeuropa
Temperaturen stiger meget hurtigere end
verdensgennemsnittet
Mindre snedække og isdække på søer og floder
Øget flodgennemstrømning
Arter bevæger sig nordpå
Højere høstudbytte
Lavere energiforbrug til opvarmning
Mere energi fra vandkraft
Stigende risiko for skader som følge af vinterstorme
Mere sommerturisme
Bjergområder
Temperaturstigning højere end gennemsnittet
i Europa
Mindre gletsjermasse
Mindre permafrost i bjergene
Planter og dyr flytter sig opad
Høj risiko for udryddelse af arter i alpeområder
Højere risiko for jorderosion
Mindre skiturisme
Central- og Østeuropa
Mere ekstreme temperaturer
Mindre nedbør om sommeren
Højere vandtemperatur
Øget fare for skovbrande
Fald i skovenes økonomiske værdi
Arktis
Temperaturen stiger meget hurtigere end
verdensgennemsnittet
Reduktion af det arktiske havisdække
Reduktion af den grønlandske iskappe
Reducerede permafrostområder
Højere risiko for tab af biodiversitet
Intensiveret skibsfart og udnyttelse af olie-
og gasressource
Kystzoner og regionale have
Stigende havvandstand
Højere havoverfladetemperaturer
Stigende havforsuring
Fiske- og planktonarter bevæger sig
nordpå
Ændringer i fytoplanktonsamfund
Højere risiko for fiskebestandene
Det nordvestlige Europa
Stigning i vinternedbør
Stigning i flodgennemstrømning
Arter bevæger sig nordpå
Faldende efterspørgsel efter energi
til opvarmning
Højere risiko for oversvømmelser
af floder og kystområder
Middelhavsregionen
Temperaturstigning højere end
gennemsnittet i Europa
Mindre årlig nedbør
Fald i årlig flodgennemstrømning
Højere risiko for tab af biodiversitet
Højere risiko for ørkendannelse
Stigende vandefterspørgsel fra landbruget
Lavere høstudbytte
Højere risiko for skovbrande
Flere dødsfald som følge af hedebølger
Udvidelse af levesteder for sydlige
smittebærere
Mindre energi fra vandkraft
Faldende turisme om sommeren
og potentiel stigning i andre sæsoner
Kilde:
EEA, 2012i.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
77
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0082.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
med biodiversitet, da der kun er foretaget få empiriske undersøgelser
(Bonn et al., 2014). Udvikling af en grøn infrastruktur er et vigtigt redskab
til at styrke den naturbaserede tilpasning, og Europa-Kommissionen har
offentliggjort retningslinjer for tilpasningsplanlægning i forbindelse med
Natura 2000-nettet af beskyttede lokaliteter (EF, 2013c).
Tilpasning til klimaforandringer medfører flere udfordringer. En af disse
udfordringer er de forskellige forvaltningsniveauer, som skal inddrages.
Europa er nødt til at reagere på klimapåvirkningerne på både lokalt,
regionalt og nationalt plan samt EU-plan. En anden udfordring er at få
integreret de mange forskellige sektorpolitikker, som er berørte. Tilpasning
kræver, at der tages højde for de mange synergier og kompromiser mellem
konkurrerende miljømål. Disse problemstillinger kommer især til udtryk
i forbindelse med skove. Skove spiller en multifunktionel rolle, idet de
leverer en bred vifte af tjenester såsom tilvejebringelse af træ og andre
skovbaserede produkter, afhjælpning af og tilpasning til klimaforandringer
samt muligheder for fritidsaktiviteter og turisme. Skove har også en enormt
stor betydning for biodiversiteten (Forest Europe, UNECE og FAO, 2011).
3�½10
En integreret forvaltning af naturkapital kan øge den
miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige
modstandsdygtighed
Der er et tydeligt behov for integrerede og afpassede strategier til
forvaltning af naturkapital. Som problemerne med kvælstof viser, er
indsatser over for komplekse problemer kendetegnet ved fragmenterede og
parallelle strategier uden det store overblik (Boks 3.3).
Der er sket tydelige fremskridt, for så vidt angår nogle af de områder, der
er omhandlet i dette kapitel, men i mange tilfælde er den overordnede
tendens, at udviklingen går i den forkerte retning. Der er kritiske huller i
vores viden om status og tendenser for økosystemtjenester. Der sker dog
fremskridt, og arbejdet inden for rammerne af processen til kortlægning og
vurdering af økosystemer og økosystemtjenester er et vigtigt bidrag. Der er
også mangler i lovgivningen, navnlig for så vidt angår jord, og disse mangler
udgør en trussel mod leveringen af økosystemtjenester.
78
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0083.png
Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital
Det nye skifte i den politiske tilgang til et mere systemisk perspektiv
på naturkapital markerer et vigtigt skridt hen imod gennemførelsen af
integrerede forvaltningsstrategier. Der er mange synergier og supplerende
fordele forbundet med en mere integreret tilgang. Foranstaltninger til
at afhjælpe og tilpasse sig til klimaforandringer vil øge økonomiens og
samfundets modstandsdygtighed, samtidig med at det fremmer innovation
og beskytter naturressourcer. Det er dog også nødvendigt at indgå visse
kompromiser, da der næsten altid er omkostninger forbundet med
en specifik foranstaltning (enten omkostninger for biodiversiteten og
økosystemer eller for mennesker).
Boks 3.3
Behovet for en integreret strategi for håndtering af kvælstof
Mennesket har i løbet af det seneste århundrede ændret den globale
kvælstofcyklus, og de nuværende niveauer overstiger allerede de bæredygtige
grænser (Rockström et al., 2009a). Menneskelige aktiviteter har omdannet
atmosfærisk kvælstof til mange reaktive kvælstofformer (som er afgørende for liv,
men kun findes i begrænsede mængder i naturen). I Europa er udslippet af reaktivt
kvælstof i miljøet mere end tredoblet siden 1900, hvilket har haft konsekvenser for
vandkvaliteten, luftkvaliteten, drivhusgasbalancen, økosystemer og biodiversitet
samt jordbundskvaliteten (Sutton et al., 2011).
Reaktivt kvælstof er ekstremt mobilt og bevæger sig gennem luft, jord og vand
og skifter mellem forskellige former for kvælstofforbindelser. Det betyder, at
kvælstofforvaltning kræver en integreret tilgang for at undgå skiftende former
for forurening af jord, luft og vand, eller at det bevæger sig til efterfølgende dele
af økosystemet. Det kræver også internationalt samarbejde og koordinering af
forskellige områder og aktører.
De eksisterende politikker vedrørende kvælstof er fragmenterede, og
European Nitrogen Assessment har identificeret en pakke med syv centrale
foranstaltninger for bedre forvaltning af den europæiske kvælstofcyklus. Disse
foranstaltninger vedrører landbrug, transport og industri, spildevandsrensning og
samfundsmæssige forbrugsmønstre, og de har til formål at levere en integreret
pakke til udvikling og anvendelse af politiske instrumenter (Sutton et al., 2011).
Det syvende miljøhandlingsprogram har til formål at sikre en mere bæredygtig og
ressourceeffektiv forvaltning af kvælstofcyklussen frem til 2020.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
79
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0084.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Økosystembaseret forvaltning er en afgørende del af en sådan integreret
tilgang. Formålet er at bevare økosystemer i en sund, ren, produktiv og
modstandsdygtig tilstand, hvilket også gør dem i stand til at levere de
tjenester og goder, som mennesket er afhængigt af. Økosystembaseret
forvaltning er en territorial tilgang, som anerkender de mange forbindelser,
kumulative indvirkninger og flere forskellige mål, som er gældende
for et bestemt område. En økosystembaseret forvaltning adskiller sig
således fra traditionelle tilgange, der kun omhandler enkelte emner
ad gangen, som f.eks. arter, sektorer og aktiviteter (McLeod og Leslie,
2009). Gennemførelsen af denne strategi for forvaltning af menneskelige
aktiviteter – som allerede gør sig gældende i forbindelse med forvaltningen
af vandmiljøet og i udviklingen af en grøn infrastruktur – vil bidrage til at
fremskaffe vigtig dokumentation og læring om den videre anvendelse af
sådanne langsigtede, indbyrdes forbundne tilgange til håndteringen af
systemiske miljøændringer.
Integrerede forvaltningsstrategier giver også mulighed for at korrigere
prioriteringen af fremstillet kapital i forhold til menneskelig, social og
naturlig kapital. Regnskabssystemer – både fysiske og monetære – er vigtige
for, at der kan træffes underbyggede politiske og investeringsmæssige
beslutninger, idet det kræver information om den nuværende status for
bestande at sikre den rette balance mellem udnyttelse, beskyttelse og
styrkelse af naturkapital. Det er en udfordring, i betragtning af det enorme
omfang af bestande og strømme og deres diversitet samt behovet for at
kvantificere tendenser i en række forskellige økosystemelementer.
Regnskaber skal suppleres med indikatorer, som kan levere informationer
til brug for politisk udvikling, gennemførelse af politikker og overvågning
af fremskridt. Gennemførelsen af FN’s reviderede system for integrerede
miljømæssige og økonomiske regnskaber (SEEA), den europæiske
strategi for miljøregnskaber og udviklingen af økosystemregnskaber er
vigtige skridt fremad. Biodiversitetsstrategien har til formål at vurdere
økosystemtjenesters økonomiske værdi (og fremme integrationen af disse
værdier i regnskabs- og rapporteringssystemerne på EU-plan og nationalt
plan inden 2020) og er en vigtig politisk drivkraft.
80
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0085.png
Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital
At beskytte, bevare og styrke naturkapital kræver foranstaltninger, der
kan forbedre den økologiske modstandsdygtighed og maksimere de
fordele, som en miljøpolitik kan medføre for økonomien og samfundet,
samtidig med at jordens økologiske grænser respekteres. At bibeholde
modstandsdygtige økosystemer kræver en stærk, sammenhængende
politisk ramme med fokus på gennemførelse, integration og anerkendelse af
forholdet mellem økosystemers modstandsdygtighed, ressourceeffektivitet
og menneskers trivsel. Det vil i kapitel 4 blive belyst, hvordan en forbedring
af ressourceeffektiviteten kan lette presset på naturkapitalen. I kapitel 5
redegøres der for, hvordan en øget modstandsdygtighed i økosystemerne
vil medføre fordele for menneskers sundhed og trivsel.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
81
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0086.png
© Keith Arkins, Environment & Me/EEA
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0087.png
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi
4
Ressourceeffektivitet og
lavemissionsøkonomi
4�½1
Øget ressourceeffektivitet er afgørende for fortsat
samfundsøkonomisk fremgang
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi som nye europæiske politiske
prioriteter bygger på erkendelsen af, at den fremherskende model for
økonomisk udvikling – baseret på konstant voksende ressourceanvendelse
og skadelige emissioner – ikke kan anvendes på lang sigt. Allerede i dag
ser Europas produktions- og forbrugssystemer sårbare ud. Kontinentets
økologiske fodspor (dvs. det område, som er nødvendigt for at dække
Europas efterspørgsel efter ressourcer) er dobbelt så stort som dets
landområde (WWF, 2014), og EU er dybt og i stigende grad afhængigt af
import for at opfylde sit ressourcebehov (Eurostat, 2014d).
Helt grundlæggende bygger ressourceeffektivitet på tanken om at "gøre
mere med mindre". Det er et udtryk for forholdet mellem samfundets
udnyttelse af naturen (i form af ressourceanvendelse, emissioner af
forurenende stoffer og mere generelt belastning af økosystemet) i forhold
til afkastet (såsom økonomisk produktion eller bedre levestandard).
Overgangen til lavemissionsøkonomi er et af de vigtigste aspekter af det
overordnede mål om at reducere den miljømæssige belastning afledt af
samfundets ressourceanvendelse.
Øget ressourceeffektivitet er afgørende i forhold til at opretholde de
samfundsøkonomiske fremskridt i en verden med begrænsede ressourcer
og begrænset økosystemkapacitet, men dette alene er ikke tilstrækkeligt.
Øget effektivitet er trods alt kun en indikation på, at produktionen øges
mere end ressourceanvendelsen og emissionerne. Der er ingen garanti for,
at belastningen af miljøet reduceres i absolutte tal.
Med hensyn til at vurdere bæredygtigheden af europæiske produktions- og
forbrugssystemer er det derfor nødvendigt at gå videre end blot at måle,
om produktionen øges hurtigere end ressourceforbruget og den dermed
forbundne belastning ("relativ
afkobling").
Der er snarere et behov for
at vurdere, om der er beviser for "absolut
afkobling",
hvor produktionen
øges, mens ressourceanvendelsen falder (Figur 4.1).
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
83
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0088.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Figur 4�½1
Relativ og absolut afkobling
kst
k væ
omis
n
telse
Øko
dnyt
rceu
ou
Ress
Ingen afkobling
Ressourceudnyttelsen stiger
mindst lige så hurtigt som
den økonomiske vækst
Tid
Relativ afkobling
Ressourceudnyttelsen
stiger mindre hurtigt end
den økonomiske vækst
Absolut afkobling
Ressourceudnyttelsen
falder mens den
økonomiske vækst stiger
Kilde:
EEA.
Boks 4.1
Opbygningen af kapitel 4
Selv om tanken om at "gøre mere med mindre" grundlæggende er meget enkel,
er det ofte mere kompliceret at kvantificere ressourceeffektivitet i praksis. Før
det første er der meget stor forskel på ressourcer. Nogle er vedvarende, nogle
er udtømmelige, andre er ikke, nogle findes i rigelige mængder, andre er meget
knappe. Det er derfor ofte misvisende og ind imellem umuligt at sammenholde
forskellige ressourcetyper.
På samme måde er der stor forskel på, hvilke fordele samfundet drager af
ressourcerne. I visse tilfælde er det en god idé at evaluere ressourceeffektiviteten
ved at sammenligne ressourceinput med økonomisk produktion (f.eks. BNP). I
andre tilfælde kræver en vurdering af, om samfundet anvender ressourcerne på
den mest fordelagtige måde, en bredere strategi med inddragelse af andre faktorer
end de markedsmæssige, f.eks. kulturelle værdier i forbindelse med landskaber.
En vurdering af ressourceeffektiviteten kræver derfor en række forskellige
perspektiver. I afsnit 4.3-4.10 i dette kapitel forsøges dette gennem tre forskellige
spørgsmål:
•
Afkobler vi ressourceforbrug og produktion af affald og emissioner fra den
samlede økonomiske vækst? Dette er omhandlet i afsnit 4.3-4.5, hvor der
fokuseres på væsentlige ressourcer, CO
2
-emissioner og affaldsforebyggelse og
-håndtering.
Reducerer vi belastningen for miljøet i forbindelse med bestemte sektorer og
forbrugskategorier? Dette er omhandlet i afsnit 4.6-4.8, hvor der fokuseres på
energi, transport og industri. Tendenser i landbruget og dermed forbundne
indvirkninger på miljøet er beskrevet i detaljer i kapitel 3.
Maksimerer vi fordelene fra uudtømmelige, men begrænsede ressourcer såsom
vand og jord? Dette er omhandlet i afsnit 4.9 og 4.10.
•
•
84
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0089.png
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi
Ud over at vurdere forholdet mellem ressourceanvendelse og økonomisk
produktion er det også vigtigt at evaluere, om indvirkningerne på
miljøet som følge af samfundets ressourceanvendelse er faldende
("indvirkningsafkobling").
4�½2
Ressourceeffektivitet og reduktion af
drivhusgasemissioner er strategiske politiske prioriteter
Inden for de seneste år er ressourceeffektivitet og lavemissionssamfundet
blevet centrale temaer i den globale diskussion om overgangen til grøn
økonomi (OECD, 2014; UNEP, 2014b). Den grundlæggende betydning af
disse emner i forhold til fremtidens vækst er ligeledes afspejlet i Europas
planlægning på mellemlangt og langt sigt. I prioriteret mål nr. 2 i det
syvende miljøhandlingsprogram (EU, 2013) fastlægges f.eks. behovet for
"at omstille Unionen til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig
lavemissionsøkonomi".
På strategisk plan indeholder EU's politik en bred ramme for
ressourceeffektivitet og klimaforandringspolitik, herunder en række
langsigtede (ikkebindende) mål. Køreplanen for et ressourceeffektivt
Europa (EC, 2011c) indeholder f.eks. en vision for 2050, hvoraf det fremgår,
at " [i] 2050 vil EU's økonomi være vokset på en måde, som respekterer
ressourcebegrænsninger og planetære grænser, hvilket bidrager til global
økonomisk omstilling. Alle ressourcer bliver forvaltet på en bæredygtig
måde, lige fra råmaterialer til energi, vand, luft og jord" (
5
). På samme måde
fastlægges det i køreplanen for en kulstoffattig økonomi (EC, 2011a), at EU
inden 2050 bør sænke sine emissioner til 80% under 1990-niveauet gennem
nationale reduktioner.
Disse suppleres af politikker vedrørende specifikke belastninger og
sektorer. EU's 2020-mål om drivhusgasemissioner og energiforbrug (EC,
2010) er fremtrædende eksempler. Andre omfatter registrering, vurdering
og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EU, 2006),
direktivet om industrielle emissioner (EU, 2010a) og Europa-Kommissionens
hvidbog om transport (EC, 2011e).
(
5
)
I EU's temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer (EC, 2005) defineres
ressourcer bredt, herunder "råstoffer som mineraler, biomasse og biologiske ressourcer,
miljøelementer som luft, vand og jord, strømmende ressourcer som vind, jordvarme,
tidevands- og solenergi, og rum (jordareal)."
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
85
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0090.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
En anden vigtig gruppe af politikker har til formål at støtte et skift fra det
lineære "tag-producer-forbrug-smid væk"-vækstmønster " til en cirkulær
model, der henter mest mulig værdi fra ressourcerne ved at fastholde dem i
økonomien, når et produkts levetid er slut. Som bemærket i Kommissionens
meddelelse: Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa
uden affaldsproduktion (EC, 2014d), kræver overgangen til en cirkulær
økonomi ændringer i hele værdikæden, herunder i produktdesign,
forretningsmodeller, forbrugeradfærd og affaldsforebyggelse og
-håndtering.
Tabel 4�½1
Eksempler på EU-politikker, der vedrører mål 2 i det syvende
miljøhandlingsprogram
Emne
Generelt
Overordnede strategier
Flagskibsinitiativ om et
ressourceeffektivt Europa
under Europa 2020-stragien.
Køreplan for et
ressourceeffektivt Europa
Køreplan for overgang
til en konkurrencedygtig
lavemissionsøkonomi
Relaterede direktiver
Affald
Temastrategi for
affaldsforebyggelse og
genanvendelse
Affaldsrammedirektivet
Direktivet om deponering af
affald
Direktivet om forbrænding af
affald
Energi
Grønbog om en ramme for
klima- og energipolitikkerne
frem til 2030
Køreplan for et fælles
europæisk transportområde
Energieffektivitetsdirektivet
Direktivet om fremme af
vedvarende energi
Direktivet om brændstofkvalitet
Direktivet om
emissionsstandarder
Vandrammedirektivet
Direktivet om miljøvenligt
design og energimærkning og
miljømærkeforordningen
Transport
Vand
Design og innovation
Plan for at beskytte Europas
vandressourcer
Handlingsplan for
økoinnovation
Bemærk:
Mere detaljerede oplysninger om specifikke politikker findes i SOER 2015's
tematiske vurderinger.
86
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0091.png
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi
4�½3
Trods mere effektiv materialeanvendelse er det
europæiske forbrug fortsat meget ressourceintensivt
Tendenser og fremtidsudsigter: Materiale- og ressourceeffektivitet og
materialeanvendelse
5-10 år – tendenser:
Der er i et vist omfang sket en absolut afkobling af
ressourceanvendelse fra den økonomiske produktion siden 2000, delvist forårsaget af
den økonomiske krise.
20+ år – fremtidsudsigter:
De europæiske økonomisystemer er fortsat ressourceintensive,
og en tilbagevenden til økonomisk vækst kan vende op og ned på de seneste
forbedringer.
Intet
mål
!
Fremskridt for de politiske mål:
Målene på dette område er aktuelt af kvalitativ art.
Se også:
SOER 2015's tematiske vurdering om ressourceeffektivitet og forbrug.
I lyset af den voksende globale konkurrence om ressourcer har de
europæiske politikker i stigende grad fokuseret på at "dematerialisere"
den økonomiske produktion, dvs. reducere økonomiens ressourceforbrug.
I køreplanen for et ressourceeffektivt Europa (EC, 2011c) understreges
f.eks. risiciene i forbindelse med stigende ressourcepriser og byrderne på
økosystemerne som følge af den stigende efterspørgsel efter ressourcer.
EU's resultattavle for ressourceeffektivitet (Eurostat, 2014h), som
udarbejdes i overensstemmelse med køreplanen for et ressourceeffektivt
Europa, indeholder forskellige perspektiver vedrørende tendenser inden
for ressourceeffektivitet. Den udpeger "ressourceproduktivitet" – forholdet
mellem økonomisk produktion (BNP) og indenlandsk materialeforbrug
– som den vigtigste indikator. I det indenlandske materialeforbrug
vurderes mængden af råmaterialer (mål i masse), som anvendes direkte
af økonomien, herunder både materialer fra det indenlandske område og
nettotilstrømningen af varer og ressourcer fra udlandet.
Som bemærket af Kommissionen (EC, 2014j) har indikatoren "BNP/
indenlandsk materialeforbrug" visse begrænsninger. Den grupperer
forskellige ressourcer efter vægt og skjuler store forskelle med hensyn til
knaphed, værdi og dermed forbundne indvirkninger på miljøet. Den giver
ligeledes et forvrænget billede af ressourceefterspørgsel fra udlandet, fordi
den kun omfatter nettoimporten af ressourcer og ikke de råmaterialer, der
forbruges til at fremstille importen.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
87
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0092.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
I erkendelse af disse begrænsninger har Eurostat udarbejdet
skøn for EU-27 af råmaterialeforbruget, ind imellem også kaldet
"materialefodaftrykket". Materialefodaftrykket giver et mere helstøbt billede
af ressourceanvendelsen i forbindelse med det europæiske forbrug ved
at konvertere import og eksport til "råmaterialeækvivalenter", der giver et
skøn over de råmaterialer, der anvendes til fremstilling af handelsvarer.
Som vist i Figur 4.2, medfører denne konvertering en betydelig stigning i
ressourceanvendelsen i forbindelse med EU's eksterne handel, selv om den
overordnede indvirkning på EU's samlede ressourceforbrug er ret lille.
Figur 4�½2
EU-27's indenlandske materialeforbrug og råmaterialeforbrug,
2000–2012
Mio. ton
10 000
8 000
6 000
4 000
2 000
0
00
08
01
04
05
06
07
03
20
20
20
20
10
11
20
20
20
20
20
20
20
Råmaterialeforbrug
Samlet import i råmaterialeækvivalenter
Samlet eksport i råmaterialeækvivalenter
Bemærk:
Kilde:
Indenlandsk materialeforbrug
Yderligere EU-27 import
Yderligere EU-27 eksport
Data for råmaterialeforbrug findes kun for EU-27. Af hensyn til sammenlignelighed
dækker data for indenlandsk materialeforbrug de samme lande.
Eurostat, 2014d og 2014e.
88
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
20
20
12
02
09
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0093.png
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi
Trods deres begrænsninger kan det indenlandske materialeforbrug og
råmaterialeforbruget give et godt fingerpeg om økonomiens fysiske
omfang. Som vist i Figur 4.2, faldt EU's ressourceforbrug i perioden
2000-2012, selv om finanskrisen i 2008 og den deraf følgende økonomiske
krise i Europa tydeligvis bidrog til denne udvikling.
I modsætning til faldet i materialeforbrug voksede EU-28's BNP med 16%
mellem 2000 og 2012. Som følge deraf steg EU's ressourceproduktivitet
(BNP/indenlandsk materialeforbrug) med 29% fra 1,34 EUR/kg udnyttede
ressourcer i 2000 til 1,73 EUR/kg i 2012. Trods nylige forbedringer i
ressourceproduktiviteten er det europæiske forbrugsmønster fortsat
ressourceintensivt efter globale standarder.
Derudover males der i andre vurderinger af europæisk ressourceanvendelse
et mindre optimistisk billede af effektivitetsforbedringer. Wiedmann
et al. (2013) har f.eks. beregnet, at EU-27's materialefodaftryk forøgedes
i takt med BNP i perioden 2000-2008. Dette rejser spørgsmålet om
ressourceintensiteten i europæisk livsstil. Åbenbare effektivitetsforbedringer
kan delvist forklares af flytningen af materialeudvinding og fremstilling til
andre dele af verden.
4�½4
Affaldshåndtering forbedres, men Europa er langt fra en
cirkulær økonomi
Tendenser og fremtidsudsigter: Affaldshåndtering
5-10 år – tendenser:
Mindre affald deponeres på grund af reduceret produktion af nogle
typer affald, øget genanvendelse og større anvendelse af affald til energiudnyttelse.
20+ år – fremtidsudsigter:
Den samlede affaldsproduktion er fortsat høj, om end
gennemførelsen af affaldsforebyggelsesprogrammer kan modvirke dette.
Fremskridt for de politiske mål:
Tidligere succes med visse affaldsstrømme, men kun
blandet fremskridt på tværs af landene i forhold til at opfylde målene for genanvendelse
og deponering.
Se også:
SOER 2015's tematiske vurdering om ressourceeffektivitet og forbrug.
¨
!
Idéen om den "cirkulære økonomi, hvor intet går til spilde" (EU, 2013) er
central i forhold til bestræbelserne på at fremme ressourceeffektivitet.
Affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse gør det muligt for
samfundet at hente den størst mulige værdi fra ressourcerne og tilpasse
forbruget til det faktiske behov. Dermed reducerer de behovet for nye
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
89
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0094.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
ressourcer og mindsker den dermed forbundne energiudnyttelse og
indvirkningerne på miljøet.
Bedre affaldsforebyggelse og -håndtering kræver en indsats i hele
produktets livscyklus, ikke kun ved slutningen af dets levetid. Faktorer som
design og valg af materialer spiller en vigtig rolle i forhold til at fastslå et
produkts effektive levetid og mulighederne for reparationer, genbrug af dele
og genanvendelse.
EU har indført flere affaldspolitikker og -mål siden 1990'erne,
lige fra foranstaltninger rettet mod bestemte affaldsstrømme
og håndteringsmuligheder til bredere instrumenter såsom
affaldsrammedirektivet (EU, 2008b). Disse foranstaltninger suppleres af
produktlovgivning som direktivet om miljøvenligt design (EU, 2009c) og
miljømærkeforordningen (EU, 2010b), som har til formål at påvirke valg i
forbindelse med både fremstilling og forbrug.
Som omhandlet i affaldsrammedirektivet er den overordnede logik for
EU's affaldspolitik affaldshierarkiet, som prioriterer affaldsforebyggelse,
efterfulgt af forberedelse til genbrug, genanvendelse, genvinding og endelig
bortskaffelse som den mindst attraktive mulighed. Inden for denne ramme
er de europæiske tendenser inden for affaldsproduktion og håndtering stort
set positive. Selv om manglende data og forskellige nationale metoder til
beregning af affald medfører usikkerheder vedrørende data, er der en vis
dokumentation for, at affaldsproduktionen er faldet. Affaldsproduktionen
i EU-28 pr. indbygger (ekskl. mineralaffald) faldt med 7% i perioden
2004-2012, fra 1.943 kg/person til 1.817 kg/person (Eurostat, 2014c).
Tilgængelige data viser en vis afkobling af affaldsproduktion fra den
økonomiske produktion i fremstillings- og servicesektoren og fra
husholdningsudgifterne i forbrugsfasen. Produktionen af kommunalt affald
faldt med 4% mellem 2004 og 2012 til 481 kg pr. indbygger.
Ud over affaldsproduktion er der også tegn på bedre affaldshåndtering i
Europa. I perioden 2004-2010 reducerede EU-28, Island og Norge mængden
af deponeret affald betydeligt fra 31% af den samlede affaldsproduktion
(ekskl. mineralaffald, forbrænding, animalsk og vegetabilsk affald) til 22%.
Dette skyldtes delvist en forbedring i genanvendelsen af kommunalt affald
fra 28% i 2004 til 36% i 2012.
90
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0095.png
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi
Bedre affaldshåndtering har reduceret belastningen i forbindelse
med bortskaffelse af affald som f.eks. forurening fra forbrænding eller
deponering. Men det har også mindsket belastningen i forbindelse med
udvinding og behandling af nye ressourcer. EEA anslår, at forbedret
kommunal affaldshåndtering i EU-27, Schweiz og Norge reducerede de
årlige nettodrivhusgasemissioner med 57 mio. ton CO
2
-ækvivalenter i
perioden 1990-2012, idet størstedelen af denne reduktion er opnået
siden 2000. De to vigtigste medvirkende faktorer til dette var reducerede
metanemissioner fra deponering og undgåede emissioner som følge af
genanvendelse.
Genanvendte materialer udgør en betydelig del af EU's efterspørgsel
efter visse materialer. De har f.eks. udgjort omkring 56% af EU-27's
stålproduktion inden for de seneste år (BIR, 2013). De store forskelle i
genanvendelsestallene i Europa (vist for kommunalt affald i Figur 4.3)
viser, at der er store muligheder for at øge genanvendelsen i mange
lande. Bedre genanvendelsesteknologi, infrastruktur og indsamling kan
reducere belastningen på miljøet yderligere og Europas afhængighed af
ressourceinput, herunder visse kritiske materialer (EEA, 2011a). På den
anden side udgør overkapacitet i forbrændingsanlæg i visse lande en
konkurrencemæssig udfordring i forhold til genanvendelse og gør det
sværere at flytte affaldshåndtering op i affaldshierarkiet (ETC/SCP, 2014).
Trods den seneste fremgang inden for affaldsforebyggelse og -håndtering
har EU fortsat en betydelig affaldsproduktion, og resultaterne i forhold til de
politiske mål er blandede. EU synes at være på vej mod sit 2020-mål om at
opnå et fald i produceret affald pr. indbygger. Men affaldshåndteringen skal
ændres radikalt for helt at kunne udfase deponeringen af genanvendeligt
eller genindvindeligt affald. På samme måde skal mange EU-medlemsstater
fortsat gøre en ekstraordinær indsats for at nå målet om 50%
genanvendelse af visse kommunale affaldsstrømme inden 2020 (EEA, 2013l,
2013m).
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
91
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0096.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Figur 4�½3
Genanvendelse af kommunalt affald i EEA-medlemslande,
2004 og 2012
Tyskland
Østrig
Belgien
Schweiz
Holland
Sverige
Luxembourg
Storbritannien
Danmark
Island
Slovenien
Norge
Frankrig
Italien
Irland
Finland
Estland
Spanien
Portugal
Ungarn
Bulgarien
Tjekkiet
Cypern
Polen
Litauen
Grækenland
Letland
Kroatien
Slovakiet
Malta
Rumænien
Tyrkiet
Montenegro
Serbien
Jugoslaviske Republik
Makedonien, Den
0%
2004
Bemærk:
10%
20%
2012
30%
40%
50%
60%
Genanvendelsen beregnes som en procentdel af genereret kommunalt affald, der
genindvindes og komposteres. Ændringer i indberetningesmetoderne betyder, at
dataene for 2012 ikke er fuldt sammenlignelige med dataene for 2004, for så vidt
angår Østrig, Cypern, Malta, Slovakiet og Spanien. Polen har anvendt data fra 2005
i stedet for 2004 på grund af ændringer i metoden. I stedet for data for 2004 blev
der på grund af datatilgængelighed anvendt data for 2003 for Island; data for 2007
blev anvendt for Kroatien; data for 2006 blev anvendt for Serbien; og data for 2008
blev anvendt for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.
Eurostats datacenter for affald.
Kilde:
92
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0097.png
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi
4�½5
Overgangen til et lavemissionssamfund kræver større
reduktion af drivhusgasemissioner
Tendenser og fremtidsudsigter: Drivhusgasemissioner og modvirkning af
klimaforandringer
5-10 år – tendenser:
EU har reduceret drivhusgasemissionerne til 19,2%
under 1990-niveauet og samtidig øget BNP med 45% og dermed halveret
"emissionsintensiteten".
20+ år – fremtidsudsigter:
De planlagte reduktioner i EU's drivhusgasemissioner
som følge af de gennemførte politikker er utilstrækkelige til at føre EU i retning af
dekarboniseringsmålet for 2050.
þ/�½
!
Fremskridt for de politiske mål:
EU ser ud til at "overgå" sine internationale og nationale
måle for 2020, men ser endnu ikke ud til at kunne opfylde målene for 2030 og 2050.
Se også:
SOER 2015's tematiske vurdering om afhjælpning af klimaforandringerne.
For at undgå "en farlig forstyrrelse af klimasystemet" har det internationale
samfund aftalt at begrænse stigningen i den globale middeltemperatur
til under 2° C i forhold til de førindustrielle niveauer (UNFCCC, 2011). I
overensstemmelse med Det Mellemstatslige Panel om Klimaforandringers
(IPCC's) vurdering af, hvilke foranstaltninger de industrialiserede lande
skal træffe for at nå målet på 2° C, sigter EU mod at reducere sine
drivhusgasemissioner med 80-95% under 1990-niveauet inden 2050 (EC,
2011a).
I overensstemmelse med dette overordnede mål har EU's medlemsstater
vedtaget en række politiske foranstaltninger, herunder internationale
forpligtelser i henhold til Kyotoprotokollen. For 2020 har EU ensidigt forpligtet
sig til at reducere sine emissioner med mindst 20% sammenlignet med
1990-niveauet (EC, 2010).
Inden for de seneste to årtier har EU gjort store fremskridt i forhold til at
afkoble CO
2
emissioner fra økonomisk vækst. EU-28's drivhusgasemissioner
faldt med 19% i perioden 1990-2012 trods en stigning i befolkningstallet på
6% og en forøgelse på 45% af den økonomiske produktion. Som følge deraf
faldt drivhusgasemissionerne pr. euro i BNP med 44% i denne periode. EU's
emissioner pr. indbygger faldt fra 11,8 ton CO
2
ækvivalent i 1990 til 9,0 ton i
2012 (EEA, 2014h; EC, 2014a; Eurostat, 2014g).
Både makroøkonomiske tendenser og politiske initiativer har bidraget til
disse emissionsreduktioner. Den økonomiske omstrukturering i Østeuropa
i 1990'erne spillede en rolle, navnlig gennem ændret landbrugspraksis og
lukning af stærkt forurenende fabrikker i energi- og industrisektoren.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
93
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0098.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Senest har finanskrisen og de deraf følgende økonomiske problemer i
Europa uden tvivl bidraget til et brat fald i emissionerne (Figur 4.4), selv
om EEA's analyse viser, at den økonomiske tilbagegang stod for under
halvdelen af faldet i emissioner mellem 2008 og 2012 (EEA, 2014x). I
perioden 1990-2012 havde klima- og energipolitikken stor indvirkning på
drivhusgasemissionerne gennem fremme af energieffektivitet og andelen af
vedvarende energi i de europæiske landes energimix.
EU's succes med at mindske CO
2
-emissionerne afspejles i den fortsatte
fremgang i forhold til at nå politikmålene på dette område. EU-15's samlede
Figur 4�½4
Tendens i drivhusgasemissioner (1990-2012), prognoser for 2030
og mål for 2050
Millioner ton CO
2
-ækvivalenter
6 000
5 000
– 20%
mål
– 22%
– 28%
– 32%
– 40%
mål
4 000
3 000
2 000
1 000
0
1990
– 80%
målsæt-
ning
– 95%
målsætning
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
EU historiske emissioner
EU fremskrivninger "med eksisterende foranstaltninger"
EU fremskrivninger "med yderligere foranstaltninger"
Lineært forløb til mål og målsætninger
Kommissionens baseline for 2013 med vedtagne foranstaltninger
Kilde:
EEA, 2014w.
94
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0099.png
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi
gennemsnitlige emissioner i perioden 2008-2012 var 12% under basisårets
niveau (
6
), hvilket viser, at EU-15 mærkbart nåede sit mål om en reduktion på
8% i Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode. EU-28 er allerede tæt på
at nå det ensidige mål om en reduktion på 20% for 2020 og er godt på vej i
forhold til at opfylde forpligtelsen til at reducere de gennemsnitlige emissioner
til 20% under basisårets niveau i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode
(2013-2020).
Uanset disse resultater er EU fortsat langt fra at nå målet om en reduktion på
80-95% inden 2050. Ifølge medlemsstaternes prognoser ville de eksisterende
politikforanstaltninger kun reducere EU-28's emissioner med 1 procentpoint
mellem 2020 og 2030 til 22% under 1990-niveauet, og en gennemførelse af
de planlagte yderligere foranstaltninger ville øge denne reduktion til 28%.
Europa-Kommissionen anslår, at en fuldstændig gennemførelse af klima-
og energipakken for 2020 ville reducere emissionerne i 2030 til 32% under
1990-niveauet (Figur 4.4).
Ifølge disse prognoser er de eksisterende foranstaltninger ikke tilstrækkelige
til at opnå en reduktion på 40% inden 2030, som Kommissionen har foreslået
som et minimum for at fastholde kursen mod 2050-målet (EC, 2014c).
Vurderinger af emissioner i forbindelse med det europæiske forbrug
(herunder "iboende" drivhusgasemissioner i nettohandelsstrømme)
tyder på, at den europæiske efterspørgsel også er årsag til emissioner
i andre dele af verden. Skøn baseret på World Input-Output-databasen
viser, at CO
2
-emissionerne i forbindelse med EU-27's forbrug i 2009
udgjorde 4.407 mio. ton, hvilket var 2% højere end i 1995 (EEA, 2013g). Til
sammenligning var UNFCCC's produktionsbaserede skøn på 4.139 mio. ton
i 2009 9% lavere end i 1995. Yderligere oplysninger om Europas bidrag til de
globale emissioner kan findes i afsnit 2.3.
Disse data viser, at EU for at nå sine 2050-mål og bidrage fuldt ud til at nå
det globale mål på 2% skal fremskynde gennemførelsen af nye politikker
og samtidig omstrukturere den måde, hvorpå Europa imødekommer
efterspørgslen efter energi, fødevarer, transport og boliger.
(
6
)
I henhold til Kyotoprotokollen er drivhusgasemissionerne i "referenceåret" det relevante
udgangspunkt for overvågning af fremskridt i forhold til de nationale Kyotomål. Niveauet i
referenceåret beregnes primært på grundlag af drivhusgasemissioner i 1990.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
95
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0100.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
4�½6
Mindre afhængighed af fossile brændstoffer vil reducere
skadelige emissioner og fremme energisikkerhed
Tendenser og fremtidsudsigter: Energiforbrug og forbrug af fossile brændstoffer
5-10 år – tendenser:
Vedvarende energi er øget betydeligt i EU, ligesom
energieffektiviteten er øget.
20+ år – fremtidsudsigter:
Fossile brændstoffer dominerer fortsat EU's energiproduktion.
En omlægning af energisystemet til et miljøkompatibelt system kræver betydelige
investeringer.
þ
!
Fremskridt for de politiske mål:
EU er på vej til at nå målet om vedvarende energi på 20% i
2020 og energieffektivitetsmålet på 20% i 2020.
Se også:
SOER 2015's tematiske vurdering om energi og mindskelse af
klimaforandringerne.
Energiproduktion er grundlæggende for vores moderne livsstil og
levestandarder, og samtidig er den også ansvarlig for betydelige skader på
miljøet og menneskers trivsel. Som i andre dele af verden dominerer fossile
brændstoffer det europæiske energisystem og udgjorde over tre fjerdeldele
af EEA-33's energiforbrug i 2011 og næsten 80% af drivhusgasemissionerne
(EEA, 2013i).
Det er vigtigt at reducere Europas afhængighed af fossile brændstoffer – ved
at reducere energiforbruget og skifte til alternative energikilder – for at nå
Europas klimapolitiske mål for 2050. Det vil også medføre andre betydelige
økonomiske, miljømæssige og sociale fordele. Fossile brændstoffer er
ansvarlige for de fleste emissioner af forurenende stoffer som svovldioxid
(SO
X
), kvælstofoxider (NO
X
) og partikler. Derudover gør den voksende
afhængighed af import af fossile brændstoffer Europa sårbart over for
forsyningsbegrænsninger og prisvolatilitet, navnlig i lyset af den voksende
efterspørgsel efter energi i de hurtigt voksende økonomier i Sydøstasien.
I 2011 blev 56% af alle forbrugte fossile brændstoffer i EU importeret
sammenlignet med 45% i 1990.
Som reaktion på disse bekymringer har EU forpligtet sig til inden 2020
at reducere sit energiforbrug med 20% i forhold til business-as-usual-
fremskrivningerne. I absolutte tal svarer dette til en reduktion på 12% i
forhold til energiforbruget i 2010 (EU, 2012). Det er ligeledes EU's hensigt,
at vedvarende energi skal bidrage med 20% af det endelige energiforbrug
inden 2020 med en andel på mindst 10% inden for transport (EU, 2009a).
96
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0101.png
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi
De europæiske stats- og regeringschefer har aftalt nye overordnede mål
for 2030, som består i at reducere drivhusgasemissionerne med mindst
40% fra 1990-niveauet, øge vedvarende energi, til den udgør mindst 27%
af det endelige energiforbrug, og reducere energiforbruget med mindst
27% sammenlignet med business-as-usual (Det Europæiske Råd (European
Council), 2014).
EU har allerede opnået en del succes med at afkoble energiforbruget
fra den økonomiske produktion. I 2012 var EU's bruttoenergiforbrug 1%
højere end i 1990 trods en stigning på 45% i den økonomiske produktion
i den pågældende periode. Selv om de seneste års økonomiske uro
har lagt en dæmper på efterspørgslen efter energi, har politikker og
foranstaltninger også spillet en vigtig rolle. På længere sigt viser analyser af
nationale handlingsplaner for energieffektivitet, at EU med en fuldstændig
gennemførelse og håndhævelse af de nationale energieffektivitetspolitikker
kan nå sit 2020-mål (EEA, 2014w).
For så vidt angår energimix, er EU stærkt afhængig af fossile brændstoffer,
selv om deres bidrag til EU's bruttoenergiforbrug faldt fra 83% i 1990 til 75%
i 2012. Dette fald skyldtes i høj grad den øgede anvendelse af vedvarende
energi, som udgjorde 11% af EU's primære energiforbrug i 2012, en stigning
fra 4% i 1990 (Figur 4.5). Som følge deraf er EU på vej til at opfylde sit
2020-mål for vedvarende energi, hvilket kræver, at vedvarende energi skal
udgøre 20% af EU's bruttoenergiforbrug (EEA, 2013n).
En omkostningseffektiv overgang for det europæiske energisystem
kræver en lang række forskellige foranstaltninger i forhold til såvel
udbud som efterspørgsel på kontinentalt plan. På udbudssiden vil et
brud med de fossile brændstoffers fortsatte dominans kræve en dyb
forpligtelse til øget energieffektivitet, anvendelse af vedvarende energi
og fortsat klima- og miljøsikring af energiprojekter. Der vil være behov for
store investeringer og lovændringer for at integrere nettene og fremme
væksten af vedvarende energikilder. På efterspørgselssiden er der behov
for grundlæggende ændringer i samfundets energiforbrug. Intelligente
målere, hensigtsmæssige markedsincitamenter, adgang til finansiering
for husholdninger, energispareapparater og høje ydelsesstandarder for
bygninger kan alle bidrage dertil.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
97
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0102.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Figur 4�½5
Bruttoenergiforbrug efter brændstof (EU-28, Island, Norge og
Tyrkiet), 1990-2012
Millioner ton olieækvivalent
800
600
400
200
0
19
19
19
19
19
19
19
Olie
Gas
Bemærk:
Kul og brunkul
Atomenergi
19
Følgende procenttal angiver mængden af det samlede indenlandske
bruttoenergiforbrug, som hvert brændstof bidrog med i 2012: olie 34%, gas 23%,
kul og brunkul 18%, atomenergi 14%, vedvarende energi 11%, andre 0%.
EEA, 2014v.
Kilde:
98
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
97
19
98
19
99
20
00
20
01
20
02
20
03
20
04
20
05
20
06
20
07
20
08
20
09
20
10
20
11
20
12
Vedvarende energi
Andre
90
92
93
94
95
96
91
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0103.png
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi
4�½7
Øget transportefterspørgsel påvirker miljøet og
menneskers sundhed
Tendenser og fremtidsudsigter: Transportefterspørgsel og dermed forbundne
miljøvirkninger
5-10 år – tendenser:
Med den økonomiske krise fulgte faldende efterspørgsel efter
transport og reducerede emissioner af forurenende stoffer og drivhusgasemissioner,
men transporten fortsatte med at have skadelige indvirkninger.
20+ år - fremtidsudsigter:
Visse transportrelaterede indvirkninger er faldende, men et
bæredygtigt mobilitetssystem vil kræve en hurtigere indførelse af foranstaltninger til at
kontrollere indvirkningerne.
¨
!
Fremskridt for de politiske mål:
Positive fremskridt i forhold til effektivitet og kortsigtede
drivhusgasmål, men fortsat stor afstand til de langsigtede politikmål.
Se også:
SOER 2015's tematiske vurdering af transport.
Den europæiske transportefterspørgsel er steget i takt med BNP de seneste
år, hvilket viser den indbyrdes afhængighed mellem transport og økonomisk
udvikling. Selv om anvendelsen af flere transportformer er faldet let siden
2007 i forhold til det høje niveau før krisen, har lufttransport slået alle
rekorder i 2011 (Figur 4.6).
Transportsystemer kan ligeledes påføre samfundet utallige omkostninger,
navnlig med hensyn til luft- og støjforurening (se også afsnit 5.4 og 5.5),
drivhusgasemissioner (afsnit 4.5) og fragmentering af landskabet (afsnit 3.4
og 4.10). Transportens skadelige indvirkninger på sundheden og miljøet kan
reduceres på tre måder:
undgåelse
af unødvendig transport,
udskiftning
i den nødvendige transport fra miljøskadelige til mere miljøvenlige former,
og
forbedring
af alle transportformers miljøvenlighed, herunder effektiv
anvendelse af infrastruktur.
Europæiske foranstaltninger til reduktion af transportemissioner
har typisk fokuseret på den sidste af disse foranstaltninger, nemlig
effektivitetsforbedring. Disse foranstaltninger har omfattet standarder
for brændstofkvalitet, grænseværdier for udstødningsemissioner
for luftforurenende stoffer og kuldioxid (CO
2
) samt inddragelse
af transportsektoren i de nationale emissionsgrænseværdier for
luftforurenende stoffer (EU, 2001b) og i henhold til EU's beslutning om
indsatsfordeling for drivhusgasser (EU, 2009b).
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
99
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0104.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Disse foranstaltninger har været rimeligt vellykkede. Indførelse af
teknologier som katalysatorer har f.eks. reduceret forureningen fra
vejtransport betydeligt. Medlemsstaterne gør også fremskridt i forhold til
målet om, at 10% af transportenergien i de enkelte lande skal komme fra
vedvarende energikilder i 2020. Og kuldioxidemissionerne (CO
2
) pr. km
er faldende i overensstemmelse med målene i EU's lovgivning om nye
køretøjer (EU, 2009d).
Figur 4�½6
Vækst i transportefterspørgsel efter form (km) og BNP i EU-28
Indeks 2000 = 100
130
120
110
100
90
01
04
03
07
08
09
10
02
20
06
05
11
BNP
20
20
20
20
20
20
Bilpassagerer (Kroatien fra 2002)
Flypassagerer
Kilde:
Vejgods (EU-28)
Søfragt (EU-28)
Baseret på EC, 2014a, og Eurostat, 2014b.
100
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
20
20
20
20
20
20
12
00
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0105.png
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi
Ikke desto mindre vil effektivitetsforbedringer alene ikke løse alle
miljøproblemerne, til dels fordi effektivitetsforbedringer ofte modsvares
af voksende efterspørgsel (Boks 4.2). Transport, herunder emissioner
fra international transport, er den eneste sektor i EU, der med 24% af de
samlede emissioner i 2012 har øget sine drivhusgasemissioner siden 1990.
Vejtrafik er ligeledes den dominerende kilde til støj med hensyn til, hvor
mange mennesker der eksponeres for skadelige niveauer, idet jernbane- og
lufttransport også bidrager til befolkningseksponeringen.
Sammen med den øgede trafikmængde bidrager promoveringen
af dieselkøretøjer til problemer med luftkvaliteten. Dette skyldes,
at dieselkøretøjer generelt udleder flere partikler og kvælstofoxider
end benzinbiler, men mindre kuldioxid, selv om nye data viser, at
kuldioxidforskellen er faldende (EEA, 2014l). Derudover overstiger
NO
X
-emissioner fra dieselkøretøjer i det virkelige liv ofte de grænseværdier
fra testcyklussen, som er beskrevet i de europæiske emissionsstandarder,
et problem, der også påvirker det officielle brændstofforbrug og de officielle
CO
2
-emissionsværdier.
Den byrde, som transportsystemet udgør for miljøet, ville uden tvivl kunne
mindskes ved at udvikle køretøjer, der kører på alternative brændstoffer.
Det ville imidlertid kræve meget store investeringer i infrastruktur (i både
transport- og energisektoren) og udskiftning af etablerede systemer baseret
på fossile brændstoffer. Endvidere ville det ikke løse andre problemer som
tæt trafik, vejsikkerhed, støjniveauer og arealanvendelse.
Af disse grunde er der behov for mere grundlæggende ændringer i den
måde, hvorpå der transporteres passagerer og gods i Europa. Det lader
heldigvis til, at der er et kulturelt skift på vej væk fra anvendelse af biler i
udviklede regioner, navnlig blandt de yngre generationer (Goodwin, 2012).
Samtidig bliver cykling, delebiler eller offentlig transport mere og mere
populære løsninger.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
101
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0106.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Boks 4.2
Begrænsede gevinster fra effektivitetsforbedringer i
biltransportsektoren
Effektivitetsforbedringer er ofte utilstrækkelige til at kunne garantere et fald i
miljøbelastningerne. Teknologidrevne gevinster kan undergraves af livsstilsændringer
eller øget forbrug, delvist fordi effektivitetsforbedringer typisk gør et produkt eller
en tjenesteydelse billigere. Dette fænomen kaldes også "boomerangeffekten".
Tendensen ses tydeligt i transportsektoren. Selv om bilernes brændstofeffektivitet og
egenskaber med hensyn til emissioner blev løbende forbedret i perioden 1990-2009,
har den hurtige vækst i antal bilejere og antal kørte kilometer modvirket de potentielle
forbedringer. Det efterfølgende fald i tilbagelagt afstand og brændstofforbrug hang
tydeligt sammen med de økonomiske problemer siden 2008.
Europa-Kommissionens opfordrer i sin hvidbog om transport (EC, 2011e) til at
reducere kuldioxidemissioner (CO
2
) fra transport med mindst 60% inden 2050
sammenlignet med 1990-niveauet. Brugen af nye teknologier er identificeret som
det vigtigste middel i forhold til at opnå denne reduktion. Men som tendenserne i
Figur 4.7 viser, kan tekniske løsninger ikke altid reducere miljøbelastningerne som
forventet. Et transportsystem, der maksimerer både sociale og økonomiske fordele
og samtidig minimerer de miljømæssige og menneskelige belastninger, kræver en
integreret tilgang, der både omfatter produktion og forbrug.
Figur 4�½7
Brændstofeffektivitet og brændstofforbrug for private
biler, 1990-2011
Indeks 1990 = 100
160
150
140
130
120
110
100
90
80
19
90
19
91
19
92
19
93
19
94
19
95
19
96
19
97
19
98
19
99
20
00
20
01
20
02
20
03
20
04
20
05
20
06
20
07
20
08
20
09
20
10
20
11
Bilpark
BNP (mængder)
Kilde:
Tilbagelagt afstand med biler
Brændstofforbrug for biler
Samlede CO
2
-emissioner
fra biler
Brændstofforbrug pr. bil
i gennemsnit
Odyssee-databasen (Enerdata, 2014) og EC, 2014a.
102
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0107.png
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi
4�½8
Emissioner af industrielle forurenende stoffer er faldet,
men forårsager fortsat betydelig skade hvert år
Tendenser og fremtidsudsigter: Industriforurening af luft, jord og vand
5-10 år – tendenser:
Industrielle emissioner afkobles fra den industrielle produktion i
absolutte tal.
20+ år – fremtidsudsigter:
Industrielle emissioner ventes at falde yderligere, men
forårsager fortsat betydelig skade på miljø og menneskers sundhed.
¨
Fremskridt for de politiske mål:
Gode fremskridt for gennemførelsen af de bedste
tilgængelige teknikker. Politikken er styrket gennem direktivet om industrielle emissioner,
som endnu ikke er fuldt ud gennemført.
Se også:
SOER 2015's tematiske vurderinger om industri, luftforurening, jord og
ferskvandskvalitet.
!
Ligesom energi- og transportsektoren leverer den europæiske industri en
kompleks blanding af fordele og omkostninger for samfundet. Ud over at
producere varer og tjenesteydelser genererer sektoren også omfattende
beskæftigelse, indtjening og skatteindtægter. Men industrien bidrager også i
høj grad til emissionerne af mange luftforurenende stoffer og drivhusgasser,
som i høj grad er til skade for miljøet og menneskers sundhed.
EU's politikker som direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse
af forurening (IPPC) (EU, 2008a) og dermed forbundne direktiver har
spillet en vigtig rolle i forhold til at begrænse industriproduktionens
negative indvirkning på miljøet inden for de seneste årtier. For nylig er
industriens forpligtelser blevet samlet i direktivet om industrielle emissioner
(EU, 2010a), som indeholder krav til omkring 50.000 store industrianlæg om
at undgå eller minimere emissioner og affald.
For så vidt angår klimaforandringspolitikken, er den vigtigste
foranstaltning, der omhandler industrien, EU's emissionshandelssystem
(EU, 2003, 2009b) (Boks 4.3). EU's emissionshandelssystem omhandler
drivhusgasemissioner fra over 12.000 elproduktions-, fremstillings- og
industrianlæg i 31 lande. Det omhandler også drivhusgasemissioner
fra omkring 1 300 luftfartsoperatører, der står for omkring 45% af EU's
samlede drivhusgasemissioner. De drivhusgasemissioner, der er omfattet
er EU's emissionshandelssystem, faldt med 19% mellem 2005 og 2013.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
103
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0108.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Boks 4.3
EU's emissionshandelssystem
EU's emissionshandelssystem er et effektiviseringsværktøj som en metode til at
øge det økonomiske afkast inden for økosystemets grænser. Det fungerer på den
måde, at det fastsætter en grænse for drivhusgasemissionerne i forskellige sektorer
og giver deltagerne mulighed for at handle med deres emissionskvoter. Det giver
et incitament til at gennemføre emissionsreduktioner de steder, hvor det kan gøres
billigst.
Selv om det er lykkedes at reducere emissionerne med EU's
emissionshandelssystem, er systemet inden for de seneste år blevet kritiseret
for ikke at motivere til tilstrækkelige lavemissionsinvesteringer. Dette skyldes
primært, at Europas uventede økonomiske vanskeligheder siden 2008 har bidraget
til en lav efterspørgsel efter kvoter. Et stort overskud af emissionskvoter påvirker
kulstofpriserne.
Første skridt var at ændre direktivet om emissionshandelssystemet i december
2013, og bortauktioneringen af 900 mio. emissionskvoter blev senere udskudt
fra 2014–2016 til 2019–2020. I januar 2014 foreslog Kommissionen at oprette
en markedsstabilitetsreserve for at gøre EU's emissionshandelssystem mere
pålideligt og sikre, at det fortsat leverer omkostningseffektive emissionsreduktioner
(EC, 2014h).
Europas industriemissioner af forurenende stoffer og drivhusgasser
er faldet siden 1990, mens sektorens økonomiske produktion er øget
(Figur 4.8). Miljølovgivning som EU's direktiv om store fyringsanlæg
(LCP-direktivet) (EU, 2001a) har bidraget til disse reduktioner. Andre
faktorer, der bidrager til emissionsreduktioner, omfatter energieffektivitet,
ændret energimix, end-of-pipe-teknologier til reduktion af forurening, et
skift i Europa væk fra visse tunge og mere forurenende fremstillingstyper
og virksomhedernes deltagelse i frivillige ordninger om at reducere
indvirkningerne på miljøet.
Trods forbedringerne, som ses i Figur 4.8, bidrager industrien fortsat
i høj grad til de europæiske emissioner af luftforurenende stoffer og
drivhusgasser. I 2012 stod industrien for 85% af alle emissioner af
svovldioxid (SO
2
), 40% af alle emissioner af kvælstofoxider (NO
X
, 20% af
alle emissioner af fine partikler (PM
2.5
) og non-metan-VOC'er og 50% af alle
drivhusgasemissioner i landene i EEA-33 (EEA, 2014b, 2014h).
104
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0109.png
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi
Omkostningerne i forbindelse med Europas industrielle luftforurening
er betydelige. Ifølge EEA's seneste analyse anslås skadesomkostningerne
(vedrørende skade på menneskers sundhed, tab af afkast på afgrøder
og materialeskader) i forbindelse med luftforurening fra de 14.000
mest forurenende anlæg i Europa at være mindst 329-1 053 mia. EUR i
femårsperioden 2008-2012. Det anslås, at halvdelen af omkostningerne
skyldtes emissioner fra blot 147, eller 1%, af anlæggene (EEA, 2014t).
Figur 4�½8
Industrielle emissioner (luftforurenende stoffer og
drivhusgasser) og bruttoværditilvækst (EEA-33), 1990-2012
Indeks (1990 (2000)) = 100
130
100
70
40
10
19
Bruttoværditilvækst
Ammoniak
NMVOC
Kilde:
EEA, 2014o, og Eurostat, 2014f.
98
19
99
20
00
20
01
20
02
20
03
20
04
20
05
20
06
20
07
20
08
20
09
20
10
20
11
20
12
Mono-nitrogenoxider
PM
10
PM
2.5
Svovldioxider
I alt drivhusgasser
(CO
2
-ækvivalenter)
90
91
93
94
95
96
19
19
19
19
19
19
19
19
97
92
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
105
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0110.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Fremadrettet vil yderligere gennemførelse af direktivet om industrielle
emissioner bidrage til at reducere denne indvirkning. Derudover indeholder
Europa-Kommissionens foreslåede politikpakke om ren luft i Europa (EC) et
nyt direktiv om mellemstore fyringsanlæg (EC, 2013f), som skal reducere de
årlige emissioner fra disse anlæg med anslået 45% for svovldioxid (SO
2
), 19%
for kvælstofoxider (NO
X
) og 85% for partikler (EC, 2013d).
Den fremtidige indsats for at kontrollere forureningen ved kilden
vil ligeledes få gavn af foranstaltninger, der skal styre forbrugerne i
retning af mindre skadelige produkter og tjenesteydelser. Som nævnt i
afsnit 4.3 og 4.4 viser forbrugsbaserede skøn over ressourceforbrug og
drivhusgasemissioner, at fordelene ved en mindre skadelig produktion i
Europa delvist opvejes af den øgede belastning på miljøet i andre dele af
verden i forbindelse med produktionen af varer til det europæiske marked.
4�½9
Reducering af vandstress kræver øget effektivitet og
forvaltning af efterspørgslen efter vand
Tendenser og fremtidsudsigter: Vandforbrug og vandstress
5-10 år – tendenser:
Vandforbruget er faldende i de fleste sektorer og i de fleste regioner,
men vandforbruget i landbruget og navnlig i Sydeuropa er fortsat et problem.
20+ år – fremtidsudsigter:
Vandstress vækker fortsat bekymring i visse regioner, og
effektivitetsforbedringer kan ikke opveje alle indvirkningerne fra klimaforandringer.
�½
Fremskridt for de politiske mål:
Vandmangel og tørke påvirker fortsat visse europæiske
regioner og dermed økonomiske sektorer og ferskvandsøkosystemer.
Se også:
SOER 2015's tematiske vurderinger om ferskvandskvalitet, hydrologiske systemer
samt bæredygtig vandforvaltning, indvirkninger af klimaforandringer og tilpasninger,
samt landbrug.
!
Ferskvandsøkosystemer yder en vigtig service for vores samfund og
økonomier. Men i mange tilfælde er menneskets efterspørgsel efter vand
i direkte konkurrence med det vand, der er nødvendigt for at opretholde
vigtige økologiske funktioner. Bæredygtig vandforvaltning betyder først og
fremmest, at både mennesker og økosystemer har vand i den mængde
og kvalitet, som skal til for at opfylde deres behov, og at de resterende
ressourcer derefter fordeles på den mest fordelagtige måde for samfundet.
I EU's vandrammedirektiv og grundvandsdirektiv defineres grænserne for
bæredygtigt vandforbrug via målet om overfladevand (floder og søer) og
grundvandsforekomster af "god tilstand" (se afsnit 3.5).
106
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0111.png
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi
I Europa henter mennesker i gennemsnit ca. 13% af alt vedvarende og
tilgængeligt ferskvand fra naturlige vandområder, herunder overfladevand
og grundvand. Selv om dette efter globale standarder er et lavt tal, udgør
overudnyttelse fortsat en trussel mod Europas ferskvandsressourcer
(EEA, 2009b).
Den europæiske vandindvinding er overordnet set faldet siden 1990'erne
(Figur 4.9). Men landbruget, industrien, den offentlige vandforsyning og
turismen udgør en stor belastning for Europas vandressourcer. Efterspørgslen
overstiger ofte den lokale tilgængelighed, navnlig i sommerperioden
(EEA, 2009b, 2012j). Data fra Eurostat for perioden 1985-2009 viser, at fem
europæiske lande (Belgien, Cypern, Italien, Malta og Spanien) indvandt over
20% af deres tilgængelige ressourcer, hvilket tyder på, at deres vandressourcer
er belastede. Samlede årlige nationale data viser imidlertid ikke nødvendigvis
omfanget og alvoren af overforbruget af vandressourcer på subnationalt plan
eller den sæsonmæssige variation i tilgængeligheden og forbruget af vand.
Omkostningerne i forbindelse med dårlig forvaltning af vandressourcer
kan være meget omfattende. Overforbrug medfører reduktion i floders
vandføring, lavere grundvandsniveauer og udtørring af vådområder. Alle
disse tendenser har skadelige indvirkninger på ferskvandsøkosystemerne.
I 2007 skønnede Europa-Kommissionen (EC, 2007a), at mindst 17% af
EU's område var påvirket af vandmangel og anslog omkostningerne som
følge af tørke i Europa over de seneste 30 år til 100 mia. EUR – med store
konsekvenser for de dermed forbundne vandøkosystemer og deres brugere
(EEA, 2009b). Klimaforandringerne ventes at øge manglen på vand, navnlig i
Middelhavsregionen (EEA, 2012a).
Der er mange muligheder for at forbedre effektiviteten af vandforbruget
og dermed reducere belastningen af miljøet, men potentielt også skabe
omkostningsbesparelser og andre fordele som reduceret energiforbrug
(f.eks. i forbindelse med behandling af drikkevand og spildevand).
Industriel og offentlig vandforvaltning kan forbedres ved hjælp
af foranstaltninger som mere effektive produktionsprocesser,
vandbesparende foranstaltninger i bygninger og bedre byplanlægning.
Variationen i udsivningsraterne fra vandrør i hele Europa – fra under 10%
nogle steder til over 40% andre steder – viser ligeledes, at der er mulighed
for at opnå betydelige vandbesparelser (EEA, 2012c). I landbrugssektoren
lover især vandeffektive vandingsteknikker som drypvanding, ændrede
afgrødemønstre og genanvendelse af spildevand godt (EEA, 2012h).
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
107
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0112.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Figur 4�½9
Ændringer i brugen af ferskvand til vanding, industri, energikøling
og offentlig vandforsyning siden starten af 1990'erne
Østeuropa
Starten af 1990'erne
Seneste år
Vesteuropa
Starten af 1990'erne
Seneste år
Sydeuropa
Starten af 1990'erne
Seneste år
Tyrkiet
Starten af 1990'erne
Seneste år
0
0
0
00
0
00
00
00
00
0
00
00
12
00
20
40
60
Indvindinger (mio. m
3
/år)
Energi
Bemærk:
Industri
Industri
Offentlig vandforsyning
Dataene viser den samlede vandindvinding pr. land eller region. Datene fra
"starten af 1990'erne" er baseret på de tidligst tilgængelige data for de enkelte
lande siden 1990, og de fleste vedrører 1990–1992. "Seneste år" vedrører de
seneste tilgængelige data for de enkelte lande, og de fleste vedrører 2009–2011. En
forklaring af landene i de enkelte regioner gives i CSI018.
Eurostat, 2014a.
Kilde:
108
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
10
14
0
80
00
0
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0113.png
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi
På tværs af de økonomiske sektorer spiller effektiv vandmåling og
-prisfastsættelse en vigtig rolle i forhold til at øge efterspørgselsstyringen
og motivere til den mest gunstige fordeling af vandet i samfundet (efter
der er tildelt tilstrækkelige mængder vand til at opfylde menneskers og
økosystemers vandbehov). En gennemgang af prisfastsættelsen af vand i
Europa (EEA, 2013d) viser imidlertid, at mange medlemsstater ligger langt
under vandrammedirektivets krav om, at alle omkostninger i forbindelse
med forsyningspligtydelser, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede
omkostninger, skal dækkes. Der gives ofte megen støtte til kunstvanding,
hvilket formentlig motiverer til ineffektivt vandforbrug.
4�½10
Fysisk planlægning påvirker i høj grad de fordele, som
europæere henter fra landressourcer
Ligesom vandressourcer er Europas landressourcer begrænsede og kan
anvendes på forskellige måder såsom til skovbrug, græsning, bevaring af
biodiversitet og byudvikling. Disse valgmuligheder giver en modstridende
blanding af fordele og omkostninger for jordejere, lokale og samfundet
generelt. Ændringer i arealanvendelsen, der skaber øget økonomisk afkast
fra jorden (såsom intensivt landbrug eller byudvikling), kan medføre tab
af ikkemarkedsmæssige fordele som kulstofbinding eller traditionelle
landskabers kulturelle værdi. Bedre landforvaltning består derfor i at finde
metoder til at opveje sådanne kompromiser.
Rent praktisk betyder dette som regel at begrænse væksten i byområderne
og indførelsen af infrastruktur (såsom transportnet) i naturen, som ellers
er processer, der kan medføre tab af biodiversitet og nedbrydning af
økosystemtjenester (se afsnit 3.3 og 3.4). Diffuse bystrukturer medfører
ofte mere en ressourceintensiv livsstil på grund af øget transport og
husholdningernes behov for energi. Dette kan øge belastningen på
økosystemer yderligere.
Byinfrastrukturens betydning i forhold til at bestemme effektiviteten af
arealanvendelsen afspejles i EU's mål om "ingen nettoinddragelse af land"
frem til 2050. Europa står over for en betydelig udfordring med hensyn
til at nå dette mål. De tilgængelige data siden 1990 viser, at bymæssige
beboelsesområder er vokset fire gange hurtigere end befolkningsvæksten,
mens industriområderne er vokset over syv gange så hurtigt (EEA, 2013f).
Byområderne bliver således mindre tætbefolkede.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
109
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0114.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Selv om den europæiske befolkningstilvækst sandsynligvis vil være minimal
i de kommende årtier, kan der være andre faktorer, der skaber en øget
efterspørgsel efter boliger. En af disse faktorer er sammensætningen af
husholdningerne, og den kan fortsat vokse – selv om befolkningstilvæksten
er negativ – i takt med, at husholdningerne bliver mindre. Antallet af
husholdninger i EU-28 steg med 23% mellem 1990 og 2010 fra 170 mio.
til 209 mio. Øget velstand, en aldrende befolkning og ændret livsstil
vil sandsynligvis bidrage til en fortsat reduktion i den gennemsnitlige
husholdnings størrelse.
De slående forskelle i urbaniseringsmønstrene i Europa viser, at der
er mulighed for at øge effektiviteten af arealanvendelsen. Andelen af
byarealer i Belgien er f.eks. næsten dobbelt så høj som i Nederlandene,
trods en befolkningstæthed, der er en tredjedel lavere (Figur 4.10). Disse
tal viser forskelle i den fysiske planlægning. Nederlandene har flere
planlægningsrestriktioner, mere kompakte byområder og en lavere andel
af enkelthuse end Belgien.
Bedre fysisk planlægning kan potentielt motivere til en mere
ressourceeffektiv tilgang til det byggede miljø. Det kan bidrage til
at reducere energiforbruget til transport og opvarmning og undgå,
at der indføres byinfrastruktur i naturområder (EEA, 2013f). En
integreret tilgang til fysisk planlægning bør optimere de økonomiske
udviklingsmuligheder og økosystemtjenester, reducere menneskers
eksponering for miljøbelastninger og reducere sociale uligheder.
Udfordringen består i at udforme et fremtidigt bymiljø, der generelt
tiltaler offentligheden, og som opfylder befolkningens behov (EEA, 2013f).
En del af løsningen vil sandsynligvis omfatte udviklingen af en "grøn
infrastruktur" i byområderne, dvs. planlagte net af naturlige eller delvist
naturlige områder, der forvaltes med henblik på at levere en række
økosystemtjenester (EC, 2013b).
Bedre fysisk planlægning vil omfatte både flere restriktioner for
byudvikling og færre restriktioner for udvikling i byområderne. Dette er
utvivlsomt et område med komplekse kompromiser. Nogle mennesker
foretrækker at bo tæt på naturen i stedet for i et kompakt byområde.
På samme måde indfører regeringer ofte restriktioner for højden af nye
bygninger for at bevare byens kulturelle identitet og bymiljø. Indbyggerne
sætter utvivlsomt pris på disse kendetegn, som bidrager til deres trivsel.
Samtidig er det vigtigt at anerkende, at sådanne restriktioner også i høj
grad kan øge boligomkostningerne i bymidterne (hvilket navnlig påvirker
fattige husholdninger) og fremme byudviklingen.
110
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0115.png
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi
Figur 4�½10
Urbaniseringsmønstre i Europa
Indbyggere pr. km
2
800 900 1.000 1.100
0
Malta
Belgien
Liechtenstein
Holland
Luxembourg
Tyskland
Schweiz
Rumænien
Cypern
Storbritannien
Tjekkiet
Ungarn
Slovakiet
Danmark
Østrig
Frankrig
Bulgarien
Italien
Polen
Serbien
Portugal
Albanien
Kroatien
Litauen
Slovenien
Kosovo*
Irland
Jugoslaviske Republik
Makedonien, Den
Spanien
Tyrkiet
Estland
Bosnien-Hercegovina
Finland
Sverige
Letland
Montenegro
Norge
Island
0
100
200
300
400
500
600
700
2
4
6
8
10
12
14
16
18
20
Andel af bystrukturer i det samlede landdække (%)
Befolkningstæthed
Andel af bystrukturer i det samlede landdække
Bemærk:
Landdækningsdataene stammer fra den senest tilgængelige opdatering af Corine
Land Cover-serien (2006). Befolkningsdataene er for det samme år.
*Som defineret i FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/99
Kilde:
EEA, 2014c og Eurostat, 2014g.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
111
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0116.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
4�½11
Der er behov for et integreret perspektiv vedrørende
produktions- og forbrugssystemer
Ovenstående analyse af tendenser inden for ressourceeffektivitet i
Europa afstedkommer flere konsekvente temaer. På mange områder
øges effektiviteten: Samfundet finder metoder til at øge den økonomiske
produktion i forhold til de dermed forbundne miljøbelastninger. Men på de
fleste områder er ændringerne tilsyneladende ude af stand til at opfylde
EU's vision for 2050 om en økonomi, hvor "alle ressourcer bliver forvaltet på
en bæredygtig måde, lige fra råmaterialer til energi, vand, luft og jord".
En del af udfordringen ligger tilsyneladende i, at innovativ udvikling,
der fjerner belastningen på ét område, kan medføre en øget belastning
et andet sted. Effektivitetsgevinster kan medføre reducerede
produktionsomkostninger, øget købekraft hos forbrugerne og
dermed øget forbrug (boomerangeffekten). I transportsektoren har
øget brændstofeffektivitet f.eks. haft en begrænset indvirkning på
det overordnede brændstofforbrug, da det har medført øget kørsel
(Boks 4.1). Lignende tendenser er set på mange andre områder, herunder
husholdningsapparater og opvarmning (EEA, 2012e).
Disse effektivitetsgevinster er ofte en følge af teknologiske fremskridt, men
kan også opstå som følge af adfærdsmæssige ændringer, som f.eks. at der
smides mindre mad ud. Mindre madspild kan på denne måde reducere
forbrugernes efterspørgsel efter friske råvarer, men giver dem også flere
penge til at bruge på andre ting (WRAP, 2012). Den samlede indvirkning på
miljøet af denne beslutning afhænger af, om forbrugerne vælger at bruge
disse midler til at købe bedre kvalitet, bæredygtigt producerede fødevarer
eller blot øge forbruget af andre varer og tjenesteydelser.
Denne type feedback-effekt viser, at det er nødvendigt ikke blot at se på
isolerede effektivitetsforbedringer og i stedet integrere de produktions-
og forbrugssystemer, der opfylder samfundsmæssige funktioner, i
tankegangen (f.eks. fødevarer, bolig, mobilitet). Med dette perspektiv er
fokus ikke kun på materialestrømme, men også på de sociale, økonomiske
og miljømæssige systemer, som samfundets ressourceforbrug bygger på.
Ved at se forbrug og produktion som dele af et komplekst system, ses
også nogle af udfordringerne ved at skifte til et ressourceforbrugsmønster,
der giver et bedre samfundsøkonomisk og miljømæssigt resultat. Som
112
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0117.png
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi
fremhævet af Meadows (2008) er det f.eks. tydeligt, at forbrugs- og
produktionssystemer kan tjene flere potentielt modstridende funktioner. Ud
fra kundens perspektiv kan fødevaresystemets primære funktion være at
levere fødevarer af den ønskede type, mængde og kvalitet til den ønskede
pris. Ud fra landbrugerens eller fødevareproducentens perspektiv kan
fødevaresystemets primære funktion være en kilde til beskæftigelse og
indtjening. For samfund i landdistrikterne kan systemet spille en vigtig rolle
med hensyn til samhørighed, arealanvendelse og traditioner.
Produktions- og forbrugssystemers multifunktionelle karakter betyder, at
forskellige grupper kan have modstridende motiver for at fremme eller
modstå ændringer. Ændringer i komplekse systemer vil sandsynligvis
medføre kompromisløsninger. Selv om en foranstaltning medfører
et gunstigt resultat for samfundet som helhed, kan den møde stor
modstand, hvis den udgør en trussel for en bestemt gruppe mennesker.
Enkeltpersoner eller grupper kan have en særlig stor interesse i at fastholde
status quo, hvis de har foretaget investeringer (f.eks. i færdigheder, viden
eller maskiner), der kan blive overflødige som følge af ændringerne.
Globaliseringen udgør endnu en administrativ udfordring. Som fremhævet
i afsnit 4.3 og 4.4 er der beviser på, at Europas reduktion i intensiteten af
materialer og drivhusgasemissioner i produktionen inden for de seneste
år delvist skyldes den ændrede industrielle produktion uden for EU.
Selv om Europa tilsyneladende har gjort store fremskridt ud fra et rent
produktionsmæssigt perspektiv, ser tendensen mindre positiv ud fra et
forbrugsmæssigt perspektiv.
Sådanne modstridende tendenser understreger problemerne med at
omstille de globale systemer, der opfylder den europæiske efterspørgsel
efter varer og tjenesteydelser. Europæiske forbrugere og lovgivere er
ikke tilstrækkelig informeret om ressourceforbruget og indvirkningerne i
forbindelse med yderst komplekse og forskelligartede forsyningskæder,
og de har kun ringe mulighed for at påvirke dem ved hjælp af traditionelle
statslige politiske instrumenter. Dette viser med al tydelighed behovet for
nye administrative strategier, der rækker ud over de nationale grænser og i
højere grad inddrager virksomheder og samfund.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
113
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0118.png
© Alexander Goranov, Environment & Me/EEA
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0119.png
Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici
5
Beskyttelse af befolkningen mod
miljøbetingede sundhedsrisici
5�½1
Menneskers trivsel afhænger i høj grad af et sundt miljø
Menneskers sundhed og trivsel hænger tæt sammen med miljøets tilstand.
Et naturligt miljø af høj kvalitet kan give flere fordele for den fysiske, mentale
og sociale trivsel. Men nedbrydning af miljøet – som forårsages af luft- og
vandforurening, støj, stråling, kemikalier eller biologiske agenser – kan have
en negativ indvirkning på sundheden.
Trods omfattende forbedringer inden for de seneste årtier er der fortsat
store miljømæssige udfordringer for sundheden. Ud over etablerede
problemer – som luftforurening, vandforurening og støj – kommer nye
sundhedsmæssige problemer til. De hænger sammen med langsigtede
miljømæssige og samfundsøkonomiske tendenser, ændringer i livsstil og
forbrug samt hurtig indførelse af nye kemikalier og teknologier. Endvidere
bidrager den ulige fordeling af miljømæssige og samfundsøkonomiske
forhold til gennemgående sundhedsmæssige uligheder (WHO, 2012;
EEA/JRC, 2013).
Menneskeskabte miljømæssige fænomener som klimaforandringer,
udtynding af naturressourcer og tab af biodiversitet har potentielt
vidtrækkende og langsigtede indvirkninger på menneskers sundhed og
trivsel. Deres komplekse samspil kræver en integreret analyse af forholdet
mellem miljø, sundhed og vores produktions- og forbrugssystemer (EEA/JRC,
2013; EEA, 2014i).
Som eksempel på systematisk analyse forbinder det økosystembaserede
perspektiv menneskers sundhed og trivsel med bevarelsen af naturlig
kapital og dermed forbundne økosystemtjenester (EEA, 2013f). Om end de
er meget lovende, er de økosystembaserede strategier fortsat hæmmet
af videnkløfter og usikkerhed. Der findes oplysninger om visse specifikke
temaer som luftforurening, støj, vandkvalitet og visse farlige kemikalier, men
forståelsen af samspillet mellem flere miljømæssige belastninger og sociale
og demografiske faktorer er endnu begrænset.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
115
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0120.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Boks 5.1
Opbygningen af kapitel 5
Menneskers sundhed og trivsel hænger tæt sammen med miljøets tilstand. En
række skadelige sundhedsvirkninger er blevet forbundet med miljøforurening og
andre former for nedbrydning af miljøet, og de sundhedsmæssige fordele ved
et naturligt miljø af høj kvalitet anerkendes i stigende grad. Dette kapitel giver et
indblik i klimaforandringers og andre miljømæssige faktorers indvirkninger på
menneskers sundhed. Det fremhæver de miljømæssige udfordringer i forhold
til sundhed og trivsel, og hvad dette betyder for vores håndtering af disse
udfordringer.
Afsnittene i dette kapitel er bygget op omkring følgende aspekter af forholdet
mellem miljø, sundhed og trivsel.
•
•
•
•
tanker om, hvordan miljøforhold, demografi, livsstil og forbrugsmønstre spiller
sammen og påvirker Europas sundhed (afsnit 5.3)
specifikke miljøaspekters indvirkning, som vandforurening, luftforurening og
støj, på menneskers sundhed (afsnit 5.4, 5.5 og 5.6)
overvejelser om menneskers sundhed og trivsel i komplekse systemer som
bymiljøer og klimaforandringer (afsnit 5.7 og 5.8)
overvejelser om behovet for nye strategier til håndtering af komplekse
miljømæssige udfordringer og nye risici (afsnit 5.9).
5�½2
Europæisk politik anlægger et bredere perspektiv på
miljøet, menneskers sundhed og trivsel
Bekymringer om menneskers sundhed og trivsel er stærke drivkræfter
bag miljøpolitikken, men håndteres primært gennem særskilte tilgange til
luftkvalitet, vandkvalitet, støj og kemikalier. Siden færdiggørelsen af EU's
handlingsplan for miljø og sundhed (EC, 2004a) i 2010 har der ikke været
nogen dedikeret miljø- og sundhedspolitik i EU.
Gennemførelsen af de eksisterende miljøpolitikker vil sandsynligvis
reducere specifikke sundhedsbyrder yderligere, men behovet for mere
systematiske strategier til at nedbringe sundhedsrisici anerkendes i nyere
EU-politikker. Det nyligt ændrede direktiv om vurdering af indvirkning på
miljøet styrker bestemmelserne om vurdering og forebyggelse af risici,
herunder for menneskers sundhed (EU, 2014a).
116
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0121.png
Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici
Prioriteret mål nr. 3 i det syvende miljøhandlingsprogram er "at beskytte
Unionens borgere mod miljørelaterede belastninger og risici for deres
sundhed og trivsel". Det omhandler luftkvalitet, vandkvalitet og støj og
indeholder en EU-strategi for et ugiftigt miljø, som understøttes af et
videngrundlag om kemisk eksponering og toksicitet. Endvidere omhandler
det kemikalieblandingers indvirkning på sundheden og risikostyring
af nye og kommende spørgsmål som hormonforstyrrende stoffer og
nanomaterialer (EU, 2013).
Kemikaliepolitik er et særligt vigtigt område, for så vidt angår sundhed og
miljø. Den vigtigste "horisontale" kemikaliepolitik, REACH (om registrering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier) (EU, 2006),
indeholder en række foranstaltninger til bedre beskyttelse af menneskers
sundhed og miljøet. Forordningen omhandler imidlertid ikke problemet
med samtidig eksponering for flere kemikalier. Ansporet af voksende
beviser og sociale bekymringer ventes yderligere lovgivning om spørgsmålet
(EC, 2012c) samt om spørgsmålet om hormonforstyrrende stoffer
(EC, 2012d) at blive vedtaget.
Fremme af god sundhed og færre uligheder er et centralt tema i EU's
sundhedspolitik (EC, 2007b; EU, 2014b) og ligeledes en integreret del af
Europas intelligente og inklusive vækstmål (EC, 2010).
På internationalt plan omhandler Verdenssundhedsorganisationens
fælleseuropæiske miljø- og sundhedsproces miljø- og klimarelaterede
trusler mod menneskers sundhed, navnlig hos børn (WHO, 2010a). Ifølge
Verdenssundhedsorganisationens sundhedsstrategi for Europa er trivsel et
muligt fokus for en nyorientering af det 21. århundredes offentlige politik,
herunder miljødimensionen (WHO, 2013a).
Multilaterale miljøaftaler som de, der vedrører kemikalier (UNEP, 2012b),
er ligeledes af direkte relevans for menneskers sundhed og trivsel.
I dokumentet om resultatet af Rio+20 defineres menneskers sundhed som
en "forudsætning for, et resultat af og en indikator for alle tre dimensioner
af bæredygtig udvikling" (UN, 2012a).
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
117
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0122.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Tabel 5�½1
Eksempler på EU-politikker, der vedrører mål 3 i det syvende
miljøhandlingsprogram
Overordnede strategier
EU's temastrategi for luftforurening
EU's politikpakke om ren luft
Direktiver (eksempler)
Direktivet om luftkvalitet
Direktivet om nationale
emissionslofter
Direktiver om drikkevand
Direktivet om rensning af
byspildevand
Direktivet om badevand
Direktivet om miljøkvalitetskrav
Emne
Luft
Vand
Vandrammedirektivet
Plan for at beskytte Europas
vandressourcer
Støj
Kemikalier
Forordningen om registrering,
vurdering og godkendelse af samt
begrænsninger for kemikalier
Temastrategi for en bæredygtig
anvendelse af pesticider
Direktivet om ekstern støj
Direktivet om en ramme for
Fællesskabets indsats for en
bæredygtig anvendelse af
pesticider
Forordningen om klassificering,
mærkning og emballering
Forordningen om
tilgængeliggørelse på markedet
og anvendelse af biocidholdige
produkter
Forordning om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler
Klima
EU's strategi for tilpasning til
klimaforandringer
Grøn infrastruktur – Styrkelse af
Europas naturkapital
Bemærk:
Mere detaljerede oplysninger om specifikke politikker findes i SOER 2015's
tematiske vurderinger.
118
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0123.png
Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici
5�½3
Miljømæssige, demografiske og livsstilsmæssige
ændringer giver sundhedsmæssige udfordringer
Forskellige demografiske og samfundsøkonomiske tendenser kombineret
med varige uligheder påvirker Europas befolknings sårbarhed over for
mange belastninger, herunder miljø- og klimamæssige belastninger.
EU's borgere lever længere end i mange andre dele af verden. Den
forventede levetid ved fødslen i EU-28 oversteg 80 år i 2012 og er højere
for kvinder. Forskellen på den laveste forventede levetid (68,4 år for mænd
i Litauen) og den højeste (85,5 år for kvinder i Spanien) i EU er betydelig.
Forventet levetid uden invaliditet målt i sunde år ved fødslen overstiger ikke
62 år i EU-28 (EC, 2014f).
Andelen af den ældre befolkning i EU-27 er steget inden for de seneste år.
Den nuværende andel af befolkningen over 65 år overstiger allerede 17,5%
og ventes at nå 29,5% inden 2060 (Eurostat, 2008, 2010, 2011) (Kort 5.1).
Den primære årsag til dårligt helbred i Europa er hjerte-kar-sygdomme
og luftvejssygdomme, kræft, diabetes, fedme og mentale lidelser
(IHME, 2013). Forstyrrelser i nervesystemets udvikling hos børn og
reproduktionsproblemer vækker i stigende grad bekymring sammen med
forekomsten af overførbare, vektorbårne sygdomme, navnlig i forbindelse
med klimaforandringer og globalisering (ECDC, 2012c, 2013). Der er ikke
tilstrækkelig forståelse for de faktorer, der er skyld i disse voksende
problemer for folkesundheden. Eksponering for miljømæssige faktorer
spiller uden tvivl en rolle, men der er begrænset viden om de komplekse
årsagsforbindelser og samspillet med demografiske eller livsstilsmæssige
faktorer. Der er behov for mere viden for at kunne håndtere disse
udfordringer (Balbus et al., 2013; Vineis et al., 2014; EEA/JRC, 2013).
Den ulige fordeling af miljørelaterede omkostninger og fordele i samfundet
er en anden vigtig faktor. Der er voksende belæg for, at miljørelaterede
uligheder og deres potentielle indvirkning på sundhed og trivsel i høj
grad hænger sammen med samfundsøkonomiske faktorer og evnen til at
klare sig og tilpasse sig (Marmot et al., 2010; WHO, 2012; EEA/JRC, 2013).
Endvidere synes dårlige miljøforhold at være forbundet med sociale
stressfaktorer (som fattigdom, vold mv.). Der er dog begrænset viden om
den sundhedsmæssige virkning af stress kombineret med forurening
(Clougherty og Kubzansky, 2009; Clougherty et al., 2007).
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
119
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0124.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Kort 5�½1
Andel af bybefolkning over 65 år
-3 0 °
-2 0 °
-1 0 °
0°
10 °
20 °
30 °
40 °
50 °
60 °
70 °
60 °
50 °
50 °
40 °
40 °
0
50 0
0°
10 0 0
15 0 0 km
10 °
20 °
30 °
40 °
Udsatte personer – ældre anses for at være en gruppe, der er sårbar over for
forskellige eksponeringer for klimaforandringer
Andel af ældre befolkning
≥65 i byer/lande, 2004
Samlet bybefolkning, 2004
(byer i Schweiz, 2013)
< 100 000
100 000–250 000
250 000–500 000
500 000–1 000 000
> 1 000 000
Kilde:
EEA, 2012i.
120
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
d
da U ata
ta de
dæ n
kn for
in
g
–1
15 5
–1
17 7
–2
0
>
20
<
14
14
In
ge
n
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0125.png
Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici
Faktorer som bolig, fødevarer, mobilitet og rekreation påvirker både den
miljømæssige belastning og menneskers eksponering derfor. Livsstil og
forbrugsmønstre, som delvist formes af individuelle valg, spiller en vigtig
rolle her. På langt sigt kan menneskers sundhed i stigende grad afhænge
af nye metoder til at opfylde samfundsmæssige behov med langt lavere
miljøomkostninger. I de videre bestræbelser på at forbedre kvaliteten af
miljøet skal forureningsbekæmpende foranstaltninger derfor kombineres
med incitamenter til ressourceeffektive produktionssystemer og
bæredygtige forbrugsmønstre.
5�½4
Vandtilgængeligheden er generelt forbedret,
men forurening og knaphed forårsager fortsat
sundhedsproblemer
Tendenser og fremtidsudsigter: Vandforurening og dermed forbundne miljøbetingede
sundhedsricisi
5-10 år – tendenser:
Drikke- og badevand forbedres fortsat, og visse farlige forurenende
stoffer er blevet reduceret.
20+ år – fremtidsudsigter:
Flere ekstreme begivenheder (oversvømmelser og tørke) på
grund af klimaforandringer kan medføre flere vand- og sundhedsrelaterede problemer.
Nye forurenende stoffer, f.eks. fra lægemidler og produkter til personlig pleje, kan vække
bekymring i fremtiden ligesom algeopblomstringer og patogene mikroorganismer.
þ/¨
!
Fremskridt for de politiske mål:
Stor overensstemmelse med badevandsdirektivet og
drikkevandsdirektivet i Europa. Fortsat bekymring om kemikaliers indvirkning (herunder
nye forurenende stoffer).
Se også:
SOER 2015's tematiske vurdering om ferskvandskvalitet, miljø og sundhed.
Vandets kvantitative, økologiske og kemiske tilstand i Europa kan i høj
grad påvirke menneskers sundhed og trivsel (se også afsnit 3.5). Disse
sundhedsvirkninger kan mærkes direkte gennem manglende adgang til
drikkevand af god kvalitet, utilstrækkelige sanitære forhold, eksponering
for forurenet badevand og forbrug af forurenet ferskvand og forurenede
fisk og skaldyr. De kan også mærkes indirekte, når økosystemernes evne
til at levere tjenester, der er vigtige for menneskers trivsel, undermineres.
Den overordnede byrde af vandbårne sygdomme i Europa er muligvis
undervurderet (EFSA, 2013) og vil sandsynligvis blive påvirket af
klimaforandringer (WHO, 2008; IPCC, 2014a).
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
121
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0126.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
De fleste europæere får renset drikkevand fra kommunale
forsyningssystemer, som opfylder kvalitetsstandarderne i
drikkevandsdirektivet (EU, 1998). Mindre vandforsyningssystemer, som
betjener omkring 22% af EU's befolkning og ikke i samme grad opfylder
kvalitetsstandarderne (KWR, 2011), er mere modtagelige for forurening
og indvirkningerne fra klimaforandringer. Der er navnlig behov for
at forbedre disse små vandforsyningers opfyldelse af standarderne i
drikkevandsdirektivet, så de kan modstå klimaforandringer (EEA, 2011f;
WHO, 2011c, 2010b).
Fremskridt siden 1990'erne med at indsamle og rense spildevand i
Europa i henhold til direktivet om rensning af byspildevand (EU, 1991) har
sammen med national lovgivning bidraget til en omfattende forbedring af
badevandskvaliteten og mindsket visse folkesundhedsmæssige risici i dele
af Europa (EEA, 2014g) (Figur 5.1).
Trods store fremskridt med hensyn til at mindske udledningen af
forurenende stoffer i Europas vande i de seneste årtier påvirker
næringsstoffer, pesticider, industrielle kemikalier og husholdningskemikalier
fortsat kvaliteten af overflade-, grund- og havvand. Dette er en trussel mod
vandøkosystemerne og vækker bekymring om potentielle indvirkninger på
menneskers sundhed (EEA, 2011d; ETC/ICM, 2013) (se også afsnit 3.5 og 3.6).
Kemikalier fra lægemidler, produkter til personlig pleje og andre
forbrugerprodukter kan have negative indvirkninger på miljøet og på
menneskers sundhed. Hormonforstyrrende stoffer vækker særlig stor
bekymring. Der er desværre ringe forståelse for disse kemikaliers veje
i miljøet og deres potentielle indvirkning på menneskers sundhed,
navnlig når mennesker eksponeres for blandinger af kemikalier, eller
hvis eksponeringen forekommer i sårbare befolkningsgrupper som
gravide kvinder, små børn og personer, der lider af visse sygdomme
(EEA, 2011d; Larsson et al., 2007; EEA, 2012f; EEA/JRC, 2013). Reducering
af kemikalieforurening ved kilden er blevet en vigtig foranstaltning i
forbindelse med ressourceeffektivitet, da avanceret spildevandsrensning og
rensning af drikkevand er både energi- og kemikalieintensivt.
Algeopblomstringer og den dermed forbundne spredning af
toksinproducerende cyanobakterier er forbundet med næringsstofberigelse
af vandområder, navnlig i varmt vejr, med eventuelle indvirkninger
på menneskers sundhed (Jöhnk et al., 2008; Lucentini et al., 2009).
122
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0127.png
Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici
Figur 5�½1
Kvaliteten af saltvands- (øverst) og ferskvandsbadeområder
(nederst) i Europa, 1990-2013
Procent af saltvandsbadeområder
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Procent af ferskvandsbadeområder
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
00
01
02
Udmærket kvalitet eller i overensstemmelse
med vejledende værdier
Mindst tilstrækkelig kvalitet eller
i overensstemmelse med obligatoriske værdier
Bemærk:
Figuren viser badevandskvaliteten i europæiske lande over tid:
1990: 7 EU-medlemsstater, 1991-1994: 12 EU-medlemsstater,
1995-1996: 14 EU-medlemsstater, 1997-2003: 15 EU-medlemsstater,
2004: 21 EU-medlemsstater, 2005-2006: 25 EU-medlemsstater,
2007-2011: 27 EU-medlemsstater. Fem medlemsstater (Den Tjekkiske Republik,
Luxembourg, Slovakiet, Ungarn og Østrig) har ikke noget saltvandsbadevand.
Kvalitetsklasserne i henhold til det nye badevandsdirektiv (2006/7/EC) er slået
sammen med kategorierne for opfyldelse i badevandsdirektivet (76/160/EEC).
Indikator: Badevandskvalitet (CSI 022), EEA, 2014g.
Kilde:
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
123
05
20
06
20
07
20
08
20
09
20
10
20
11
20
12
20
13
Dårlig eller ikke overensstemmende
Kvalitetsklassifikation ikke mulig
Lukket
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
20
20
20
20
20
20
03
04
90
91
19
92
19
93
19
94
19
95
19
96
19
97
19
98
19
99
20
00
20
01
20
02
20
03
20
04
20
05
20
06
20
07
20
08
20
09
20
10
20
11
20
12
20
13
19
19
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0128.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Klimaforandringer kan øge forekomsten af skadelige algeopblomstringer
og væksten af cyanobakterier samt væksten af andre patogene
mikroorganismer (Baker-Austin et al., 2012; IPCC, 2014a).
Samtidig vækker vandknaphed og tørke i stigende grad bekymring
med potentielle alvorlige konsekvenser for landbrug, energi, turisme
og drikkevandsforsyning. Vandknaphed ventes at øges i takt med
klimaforandringerne, navnlig i Middelhavsregionen (EEA, 2012h, 2012a).
De deraf følgende begrænsede strømme kan øge koncentrationen af
biologiske og kemiske forurenende stoffer (EEA, 2013c). Store og små byer
kan i stigende omfang blive afhængige af grundvand som sikker adgang
til ferskvand (EEA, 2012j). Dette vækker bekymring om bæredygtighed,
da genopfyldning af grundvandsressourcerne ofte sker meget langsomt.
Klimaforandringernes indirekte virkninger på vandressourcerne omfatter
indvirkninger på dyresundhed, fødevareproduktion og økosystemernes
funktion (WHO, 2010b; IPCC, 2014a).
5�½5
Luftkvaliteten er forbedret, men mange borgere
eksponeres fortsat for farlige forurenende stoffer
Tendenser og fremtidsudsigter: Luftforurening og dermed forbundne miljøbetingede
sundhedsricisi
5-10 år – tendenser:
Europas luftkvalitet bedres langsomt, men fine partikler (PM
2.5
) og
jordnær ozon har fortsat alvorlige indvirkninger på sundheden.
20+ år – fremtidsudsigter:
Luftkvaliteten ventes at forbedres i årene frem til 2030, men der
vil fortsat være skadelige niveauer af luftforurening.
¨
!
Fremskridt for de politiske mål:
Antallet af lande, der opfylder EU's luftkvalitetsstandarder,
øges langsomt, men et stort antal opfylder fortsat ikke standarderne.
Se også:
SOER 2015's tematiske vurdering af luftforurening.
Luftforurening kan være til skade for menneskers sundhed gennem
direkte eksponering via indånding eller indirekte gennem eksponering for
forurenende stoffer, der transporteres gennem luften, deponeres på planter
og jord og akkumuleres i fødevarekæden. Luftforurening bidrager fortsat
til en stor del af byrden i forhold til lungekræft og luftvejs- og hjerte kar
sygdomme i Europa (WHO, 2006, 2013b; IARC, 2012, 2013). Der er i stigende
grad dokumentation for andre sundhedsvirkninger, herunder mindsket
fostervækst og for tidlig fødsel hos børn, der eksponeres prænatalt, samt
indvirkninger på sundheden i voksenlivet fra perinatal eksponering (WHO,
2013b; EEA/JRC, 2013).
124
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0129.png
Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici
EU har indført og gennemført en række lovgivningsinstrumenter til
forbedring af luftkvaliteten. Foranstaltninger til bekæmpelse af forurening
ved kilden og yderligere gennemførelse af den foreslåede politikpakke om
ren luft ventes sammen med den nyeste viden at forbedre luftkvaliteten
yderligere og mindske sundhedsvirkningerne inden 2030 (EU, 2013).
Situationen med hensyn til forurenende stoffer som bly, svovldioxid
og benzen er forbedret. Andre forurenende stoffer vækker fortsat
sundhedsmæssig bekymring, herunder partikler (PM), for hvilke der
endnu ikke er fastsat en nedre grænseværdi for sundhedsvirkninger,
jordnær ozon (O
3
), kvælstofdioxid (NO
2
) og kræftfremkaldende
polycykliske kulbrinter såsom benzo(a)pyren (BaP) (WHO, 2006). En stor
del af Europas bybefolkning eksponeres fortsat for skadelige niveauer
af luftforurening (Figur 5.2). Eksponeringen af Europas befolkning
bliver endnu tydeligere med de eksponeringsskøn, som er baseret på
Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer for luftkvalitet (WHO, 2006),
som er strengere end EU's luftkvalitetsstandarder for de fleste regulerede
forurenende stoffer (EEA, 2014a).
Køretøjer, industri, kraftværker, landbrug og husholdninger bidrager
til Europas luftforurening. Transport er fortsat stor bidragyder til den
dårlige luftkvalitet i byer og de dermed forbundne sundhedsvirkninger.
Dette skyldes navnlig mere trafik kombineret med promoveringen af
dieselkøretøjer (EEA, 2013b; Global Road Safety Facility et al., 2014).
Transportsystemet skal ændres helt grundlæggende, herunder med
teknologiske løsninger og adfærdsændringer, for at mindske dets skadelige
virkninger (se også afsnit 4.7).
Partikel- og ozonforurenings grænseoverskridende karakter kræver
nationale såvel som internationale bestræbelser for at reducere emissioner
af forløbere for forurenende stoffer som kvælstofoxid, ammoniak og flygtige
organiske forbindelser.
En anden vigtig kilde til partikler og polycykliske aromatiske kulbrinter
er afbrænding af kul og træ til opvarmning i husholdninger samt i
kommercielle og institutionelle anlæg. Et lavt emissionsniveau fra
husholdningerne kan i høj grad påvirke den jordnære koncentration.
Emissioner af benzo(a)pyren steg med 21% mellem 2003 og 2012 som
følge af stigningen (24%) i emissioner fra husholdningernes forbrænding
i Europa. Eksponering for benzo(a)pyren er udbredt, navnlig i Central- og
Østeuropa. I 2012 blev omkring 25% af EU's bybefolkning eksponeret for
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
125
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0130.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Figur 5�½2
Procentdel af EU's bybefolkning, der potentielt eksponeres
for luftforurening, der overstiger udvalgte EU-standarder for
luftkvalitet (øverst) og WHO's retningslinjer for luftkvalitet
(nederst), 2000–2012
% (over EU’s luftkvalitetsstandarder)
100
80
60
40
20
0
20
00
20
02
20
04
20
01
20
03
20
05
20
06
20
07
20
08
20
09
20
10
20
11
20
12
20
12
% (over WHO’s retningslinjer for luftkvalitet)
100
80
60
40
20
0
00
01
02
04
03
05
06
07
08
09
10
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
11
PM
2.5
PM
10
O
3
NO
2
Bemærk:
Kilde:
Yderligere oplysninger om den anvendte metodologi findes i CSI 004.
CSI 004, EEA, 2014a.
126
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0131.png
Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici
benzo(a)pyrenkoncentrationer over EU's målværdi. Vurderet i forhold til
WHO’s retningslinjer for luftkvalitet blev helt op til 88% af EU's bybefolkning
eksponeret for benzo(a)pyrenkoncentrationer over referenceniveauet
(EEA, 2014a).
De tilgængelige vurderinger af sundhedsvirkningerne af luftforurening kan
variere som følge af forskellige forudsætninger og visse metodologiske
spørgsmål (
7
). Europa-Kommissionen vurderede, at sundhedsvirkningerne
af eksponering for partikler kan være faldet med op til 20% mellem 2000 og
2010 (EU, 2013). Ikke desto mindre trækker luftforurening fortsat store veksler
på sundheden. EEA vurderede, at omkring 430.000 tilfælde af for tidlig død
i EU-28 i 2011 skyldtes fine partikler (PM
2.5
), mens den anslåede virkning af
eksponering for O
3
-koncentrationer oversteg 16.000 tilfælde af for tidlig død
pr. år (
8
) (EEA, 2014a).
Der mangler faste vurderinger for luftforureningens mindre alvorlige,
men mere generelle indvirkninger som hospitalsindlæggelser eller brug af
medicin. De eksisterende vurderinger er primært baseret på tilgange med
et enkelt forurenende stof, mens luftforurening rent faktisk omfatter en
kompleks blanding af kemiske komponenter, der sammen har en indvirkning
på menneskets sundhed (WHO, 2013b). Endvidere kan koncentrationer
af forurenende stoffer variere på grund af meteorologi, da spredning og
atmosfæriske forhold veksler fra år til år.
Kvaliteten af indendørs luft påvirkes ligeledes af luftkvaliteten udenfor,
forbrændingsprocesser, forbrugerprodukter, energieffektivitetsforbedringer
i bygninger og menneskelig adfærd. Eksponering for indendørs kemikalier
og biologiske agenser er blevet forbundet med åndedrætssymptomer,
allergier, astma og indvirkninger på immunsystemet (WHO, 2009a, 2010c,
2009c). Radon, en luftart, der forekommer naturligt i jorden, der siver ind
i bygninger, er et velkendt kræftfremkaldende stof. Eksponering for dette
(
7
)
(
8
)
Kvantificeringen af sundhedsvirkningerne af luftforurening følger strategien om forekomsten
af sygdomme som følge af miljøpåvirkninger. Forskellene mellem forskellige undersøgelser
bestemmes i høj grad af strategier for vurdering af koncentrationer af forurenende stoffer
(enten ved hjælp af observationer eller modeller) samt andre forudsætninger såsom antal
vurderingsår, befolkningsgrupper, inddragelse af naturlige bidrag til luftforurening mv.
Koncentration/responsfunktionerne i beregningerne er generelt de samme.
Ozontitrering i byerne medfører lavere O
3
-koncentrationer på bekostning af højere NO
2
-
koncentrationer. Eftersom det ikke er blevet vurderet, om det større antal tilfælde af for tidlig
død på grund af NO
2
hænger sammen dermed, kan resultaterne eventuelt undervurdere den
faktiske indvirkning af O
3
på for tidlig død.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
127
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0132.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
farlige indendørs forurenende stof kan forekomme under jorden eller i
dårligt ventilerede indendørs miljøer. Selv om europæiske borgere tilbringer
over 85% af deres tid inden døre, er der aktuelt ingen politiske rammer, der
slår bro mellem sikkerhed, sundhed, energieffektivitet og bæredygtighed
(EEA/JRC, 2013).
5�½6
Eksponering for støj vækker stor sundhedsmæssig
bekymring i byområder
Tendenser og fremtidsudsigter: Støjforurening (navnlig i byområder)
5-10 år – tendenser:
Eksponeringen for støj i udvalgte byområder har været stort set
konstant mellem 2006 og 2011 målt på to vigtige støjindikatorer.
Ikke
20+ år – fremtidsudsigter:
Der findes endnu ingen data, der kan gøre det muligt at
relevant vurdere de langsigtede tendenser.
¨
!
Fremskridt for de politiske mål:
Ingen tydelige mål, men det syvende
miljøhandlingsprogram har til formål at reducere støjeksponeringen betydeligt inden
2020, så den nærmer sig WHO's anbefalede niveau.
Se også:
SOER 2015's tematiske vurderinger om transport, støj og bysystemer.
Støjforurening har længe været anerkendt som en faktor, der påvirker
livskvalitet og trivsel og anerkendes nu i stigende grad som et aspekt af
folkesundheden. Vejtrafik er den største bidragyder til støjeksponering i
Europa. Selv om vejtrafik tydeligvis kan bidrage til skadelige indvirkninger,
er det en udfordring at håndtere støjforurening, da det er en direkte
konsekvens af samfundets efterspørgsel efter og behov for mobilitet og
produktivitet.
I henhold til direktivet om ekstern støj (EU, 2002) skal EU's medlemsstater
foretage støjkortlægning (med resultater for fælles indikatorer) og
udarbejde handlingsplaner baseret på støjkortene. Disse handlingsplaner
har ligeledes til formål at beskytte støjfri byområder mod øget støj.
I 2011 vurderedes det, at mindst 125 mio. mennesker blev eksponeret
for omfattende støj fra vejtrafik, som oversteg støjindikatoren L
den
(
9
) på
55 dB (EEA, 2014p). Derudover blev mange mennesker også eksponeret for
jernbane-, luftfarts- og industristøj, navnlig i små og store byer (Figur 5.3).
(
9
)
L
den
– Direktivet om ekstern støjs støjindikator – niveauet dag, aften og nat.
128
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0133.png
Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici
Den gennemsnitlige støjeksponering (dvs. L
den
over 55 dB og L
night
over
50 dB) i udvalgte byområder forblev nogenlunde konstant mellem 2006 og
2011 ifølge sammenligningsdata indberettet af landene for disse to år.
Ekstern støj er ikke kun en kilde til irritation, men har været forbundet med
øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, herunder hjerteanfald og slagtilfælde
(WHO, 2009b; JRC, 2013). Den europæiske forekomst af sygdomme som
følge af miljøpåvirkninger anslås for støj at være mindst 1 mio. mistede
leveår pr. år baseret på tidligere data for støjeksponering for 2006 og for
vejtrafik alene (WHO/JRC, 2011). Senest er eksponering for ekstern støj
vurderet at bidrage til omkring 10.000 tilfælde af for tidlig død som følge af
hjerteanfald og slagtilfælde hvert år, hvor næsten 90% af de støjrelaterede
Figur 5�½3
Eksponering for ekstern støj i Europa i (*) og uden for byområder
i 2011
Antal mennesker (i mio.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
ne
r*
ne
*
*
*
ve
je
nb
an
er
Ve
je
tri
du
s
nb
a
th
av
St
ør
re
luf
av
re
ne
fth
ør
Jer
Lu
St
L
den
over 55dB
Bemærk:
L
night
over 50dB
Baseret på data indberettet af landene inden den 28. august 2013.
Støjkortlægnings- og vurderingsmetoder kan variere fra land til land. Mangler i de
indberettede oplysninger er om nødvendigt udfyldt med ekspertvurderinger.
EEA, 2014p.
Kilde:
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
129
St
ør
re
jer
In
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0134.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
sundhedsvirkninger forbindes med vejtrafikstøj (EEA, 2014p). Disse tal
er imidlertid sandsynligvis meget undervurderede, da mange lande ikke
indberetter fuldstændige datasæt, hvilket forhindrer pålidelige analyser af
tendenser og eksponering.
Reduktion af eksponering for støj er en vigtig folkesundhedsmæssig
foranstaltning, som både europæiske og lokale foranstaltninger skal
sikre. Eksempler på lokale foranstaltninger omfatter installation af vej-
eller jernbanestøjbarrierer, hvor det er relevant, eller administration
af flytrafikbevægelser omkring lufthavne. Men de mest effektive
foranstaltninger er imidlertid de, der reducerer støj ved kilden, f.eks. ved at
mindske støjemissioner fra enkelte køretøjer ved at indføre mere støjsvage
dæk.
Grønne områder hjælper også med at reducere støjniveauet i byer. Der
er mulighed for at omtænke byplanlægning, arkitektur og transport for at
forbedre forvaltningen af støj i byerne. En nyudgivet vejledning om god
praksis i støjsvage områder (EEA, 2014j) er beregnet som støtte til byer
og lande i deres bestræbelser på at reducere støj. Det ville også være en
god ide at skabe bedre muligheder for at øge den offentlige bevidsthed og
inddrage borgerne (f.eks. EEA, 2011c, 2011e).
Der er ligeledes nye tegn på, at miljøstøj kan interagere med luftforurening
og have en endnu større indvirkning på menneskers sundhed (Selander
et al., 2009; JRC, 2013). Det bekræfter værdien af at overveje integrerede
reduktionsstrategier, der er rettet mod fælles kilder til både luftforurening
og støj, såsom vejtransport.
Yderligere bestræbelser på at reducere støjforureningen i Europa inden
2020 vil kræve en ajourført støjpolitik, som er afstemt efter den nyeste
videnskabelige viden, samt forbedringer inden for udformningen af byer og
foranstaltninger til reduktion af støj ved kilden (EU, 2013).
130
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0135.png
Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici
5�½7
Bysystemer er relativt ressourceeffektive, men skaber
også flere eksponeringsmønstre
Tendenser og fremtidsudsigter: Bysystemer og livskvalitet
5-10 år – tendenser:
Visse forbedringer, navnlig bolig- og end-of-pipe-emissionsløsninger.
God luftkvalitet og adgang til grønne områder er fortsat et problem i store byer.
Udvidelsen af byområderne fortsætter.
20+ år – fremtidsudsigter:
Øget bybefolkning i hele Europa kan forbedre optagelsen og
fragmenteringen af jord til infrastruktur og samtidig bidrage til pres på ressourcerne og
miljøkvaliteten.
Intet
mål
!
Fremskridt for de politiske mål:
Intet overordnet bypolitisk mål. Specifikke mål af relevans
for tematiske politikker (luft, støj mv.).
Se også:
SOER 2015's tematiske vurderinger om jordsystemer, ressourceeffektivitet,
sundhed og miljø, transport, energi, forbrug, indvirkninger af klimaforandringer og
tilpasning, affald, jord, luftforurening og ferskvandskvalitet.
Næsten 73% af den europæiske befolkning bor i byer, og dette tal
forventes at stige til 82% i 2050 (UN, 2011; 2012b). Byudvikling i Europa,
navnlig den stigende tendens til urbanisering af de perifere byområder,
kan øge belastningen på miljøet og menneskers sundhed, f.eks. gennem
landskabsfragmentering og luftemissioner fra transport (EEA, 2006; IPCC,
2014a) (se også afsnit 4.10).
Miljøvirkningerne for menneskers sundhed og trivsel er særligt udtalte i
byområder, hvor flere belastninger findes side om side. Dette kan påvirke
store befolkninger, herunder sårbare grupper som meget unge og ældre. En
potentiel forværring af disse indvirkninger som følge af klimaforandringer
viser behovet for målrettede tilpasningsforanstaltninger.
På den anden side giver kompakt byudvikling og mere ressourceeffektive
tilgange til det byggede miljø mulighed for at lette miljøbelastningen og øge
den menneskelige trivsel. Derudover kan velplanlagte nyområder med let
adgang til naturlige grønne områder medføre sundheds- og trivselsmæssige
fordele, herunder beskyttelse mod virkninger fra klimaforandringer
(EEA, 2009a, 2012i; EEA/JRC, 2013).
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
131
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0136.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Andelen af grønne områder varierer meget fra by til by i Europa (Kort 5.2).
Men den faktiske anvendelse af grønne områder afhænger i høj grad
af adgangen til dem samt deres kvalitet, sikkerhed og størrelse. Der er
ligeledes markante kulturelle og sociodemografiske forskelle i opfattelsen af
grønne områder og holdninger til, hvordan de anvendes (EEA/JRC, 2013).
Betydningen af grønne byområder for menneskers sundhed og trivsel
anerkendes i stigende grad, delvist på grund af den større forståelse for
økosystemtjenester (Stone, 2009; Pretty et al., 2011). Der kan være store
fordele forbundet med grønne områder af høj kvalitet i forhold til fysisk
sundhed, mental og social trivsel samt øget livskvalitet, selv om arten af
dette samspil ikke forstås fuldt ud (EEA/JRC, 2013); (Depledge og Bird,
2009; Greenspace Scotland, 2008; Paracchini et al., 2014). Fragmenterede
beviser tyder på, at adgang til grønne områder bidrager til at mindske
(indkomstrelaterede) sundhedsmæssige uligheder (Mitchell og Popham,
2008; EEA/JRC, 2013).
EU's strategi for grøn infrastruktur (EC, 2013b) samt bedre metoder til
arealanalyse (EEA, 2014u) kan bidrage til at vurdere kompromiser og fordele
ved byudvikling. Der sættes ind på at fremme innovative bypolitikker for at
skabe sundere, tættere, grønnere og mere intelligente byer, f.eks. ved at
udpege byer til grønne hovedstæder (EC, 2014g).
Multifunktionel grøn infrastruktur spiller en rolle i byernes tilpasning til
klimaforandringer og påvirker temperaturregulering, øget biodiversitet,
beskyttelse mod støj, reduktion af luftforurening, forebyggelse af
jorderosion og forebyggelse af oversvømmelser (EC, 2013b; EEA, 2012i).
Tidlig integration af tilpasningsforanstaltninger, herunder grøn infrastruktur,
i byplanlægningen kan medføre langsigtede, omkostningseffektive
løsninger. Sådanne foranstaltninger er imidlertid endnu ikke gennemført i
vid udstrækning (EEA, 2012i; IPCC, 2014a) (se også afsnit 5.7).
Det er vigtigt at gennemføre yderligere politikker for bæredygtig
byplanlægning og udvikling for at gøre EU’s byer mere bæredygtige (EU,
2013). Intelligente planlægnings- og forvaltningsmekanismer kan påvirke
mobilitetsmønstre i retning af mere bæredygtige transportformer og
reduceret efterspørgsel efter transport. De kan også øge bygningers
energieffektivitet og dermed på samme tid reducere miljøbelastningerne og
skabe øget trivsel (EEA, 2013f, 2013a).
132
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0137.png
Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici
Kort 5�½2
Andel af grønne byområder i de vigtigste byer i EU-27
-30°
-20°
-10°
0°
10°
20°
30°
40°
50°
60°
70°
60°
50°
50°
40°
40°
0
500
0°
1000
1500
10°
km
20°
30°
40°
Procentdel af grønne byområder i de vigtigste byer i EU-27
0–10
10–20 20–30
30–40 40–50 50–60 60–70 70–80
Ingen
data
Uden for
datadækning
Bemærk:
Kilde:
Byer inden for deres administrative grænser (Eurostat, 2014i).
EEA, 2010e.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
133
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0138.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
5�½8
Sundhedsvirkningerne af klimaforandringer kræver
tilpasning på forskellige niveauer
Tendenser og fremtidsudsigter: Klimaforandringer og dermed forbundne miljøbetingede
sundhedsrisici
5-10 år – tendenser:
Der er observeret tilfælde af for tidlig død som følge af hedebølger
og ændringer i overførbare sygdomme i forbindelse med den ændrede fordeling af
sygdomsbærende insekter (vektorer).
20+ år – fremtidsudsigter:
Der forudses stadig mere alvorlige klimaforandringer og
indvirkninger på menneskers sundhed.
Intet
mål
Fremskridt for de politiske mål:
EU's 2013-strategi og de nationale strategier for tilpasning
til klimaforandringerne gennemføres, og tilpasning til klimaforandringerne i politikker,
der omhandler menneskers sundhed (dvs. tidlig varsling af og handlingsplaner for
hedebølger), effektiviseres i et vist omfang.
Se også:
SOER 2015's tematiske vurderinger om klimaforandringernes indvirkninger og
tilpasning, samt sundhed og miljø.
!
I Europa hænger klimaforandringernes indvirkning på sundhed og
trivsel primært sammen med ekstremt vejr, ændringer i fordelingen af
klimafølsomme sygdomme samt ændringer i miljømæssige og sociale
forhold (EEA, 2012a; IPCC, 2014a; EEA, 2013e).
Virkningerne af såvel observerede som forventede klimaforandringer for
menneskelige og naturlige systemer i Europa er ikke fordelt lige (EEA/
JRC, 2013; EEA, 2013c) (se afsnit 3.9). For at imødegå disse udfordringer
er der behov for tilpasningsforanstaltninger, der tager hensyn til den vidt
forskellige sårbarhed i forskellige regioner og samfundsgrupper (IPCC,
2014a). Sårbare befolkningsgrupper omfatter ældre og børn, personer
med kroniske sygdomme, socialt dårligt stillede grupper og traditionelle
samfund. Den arktiske region, Middelhavsområdet, byområder, bjerg- og
kystområder samt oversvømmelsestruede flodområder udgør særligt
udsatte regioner (EEA, 2012a, 2013c).
Klimarelaterede ekstreme vejrforhold som kuldeperioder og hedebølger
har både sundhedsmæssige og sociale indvirkninger i Europa (EEA,
2010a, 2012a). Den sandsynlige stigning i hyppigheden og intensiteten af
hedebølger, navnlig i Sydeuropa, forventes at øge antallet af dødsfald, der
skyldes varme, medmindre der træffes tilpasningsforanstaltninger (Baccini
et al., 2011; WHO, 2011a; IPCC, 2014a). Uden tilpasning ventes antallet af
varmerelaterede dødsfald at stige med mellem 60.000 og 165.000 pr. år i
Europa inden 2080'erne, afhængigt af scenariet (Ciscar et al., 2011).
134
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0139.png
Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici
Virkningerne af hedebølger kan forværres i tætbefolkede byområder med
store befæstede og varmeisolerende overflader (EC, 2012a), utilstrækkelig
natlig køling og ringe luftudskiftning (EEA, 2012i, 2012a). Selv om de fleste
sundhedsvirkninger sandsynligvis vil forekomme i byområder, er der
ringe viden om, hvordan fremtidige ændringer i bygningsinfrastrukturen
vil påvirke den varmerelaterede sygdomsbyrde (IPCC, 2014a). I mange
europæiske byer er der udviklet varslingssystemer for hedebølger (Lowe
et al., 2011), men der er fortsat begrænset dokumentation for effektiviteten
af sådanne foranstaltninger (WHO, 2011b; IPCC, 2014a).
Sammenhængende tilgange til tilpasninger i byerne omfatter en
kombination af såkaldte "grønne", "grå" og "bløde" foranstaltninger
(EEA, 2013c). Tilpasningsstrategier for "grå" infrastruktur som bygninger,
transport, vandforsyning eller energiforsyning skal sikre, at denne
infrastruktur fortsat fungerer på en mere ressourceeffektiv måde (IPCC,
2014a). Visse tilpasningsforanstaltninger kan forvaltes i byerne såsom
varslingsplaner for hedebølger (et eksempel på en "blød" foranstaltning).
Andre foranstaltninger kan kræve mekanismer på flere forvaltningsniveauer,
herunder regionalt, nationalt eller internationalt, som f.eks. i forbindelse
med beskyttelse mod oversvømmelse (EEA, 2012i).
Hvis der ikke træffes tilpasningsforanstaltninger, vil den forventede øgede
risiko for oversvømmelse i kystområder og ved floder (i forbindelse med
et stigende havniveau og mere ekstreme nedbørsmængder) i høj grad
medføre flere skader i form af økonomiske tab og mennesker, der påvirkes.
Indvirkningerne på menneskers mentale sundhed, trivsel, beskæftigelse og
mobilitet kan være både omfattende og dybe (WHO og PHE, 2013).
Klimaforandringernes forventede indvirkning på fordelingen og den
sæsonmæssige forekomst af visse smitsomme sygdomme, herunder de, der
overføres af myg og flåter, betyder, at indsatsmekanismerne skal forbedres
(Semenza et al., 2011; Suk og Semenza, 2011; Lindgren et al., 2012; ECDC,
2012a). I planlægningen af tilpasnings- og indsatsforanstaltningerne skal
der tages højde for økologiske, sociale og økonomiske faktorer samt
klimaforandringer.
Risikoen kan illustreres ved udbredelsen nordpå af flåter og vektorbårne
sygdomme eller ved udbredelsen øst- og nordpå af den asiatiske tigermyg,
som er vektor for flere virusser, der aktuelt findes i Sydeuropa (ECDC,
2012b, 2012d, 2009; EEA/JRC, 2013). Klimaforandringer påvirker dyre- og
plantesygdomme (IPCC, 2014a), og de sandsynlige konsekvenser for
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
135
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0140.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
biodiversiteten kræver en integreret, økosystembaseret indsats (Araújo og
Rahbek, 2006; EEA, 2012a). Luftkvalitet, udbredelse af allergifremkaldende
pollen (der f.eks. fremkalder høfeber) eller andre eksisterende
miljøkvalitetsproblemer kan forværres af klimaforandringer.
Regionale forskelle i sundhedsvirkninger og tilpasningskapacitet kan,
medmindre de håndteres korrekt, forværre den eksisterende sårbarhed og
de samfundsøkonomiske skævheder i Europa. Hvis klimaforandringer f.eks.
har mere alvorlige følger for økonomierne i Sydeuropa end i andre regioner,
kan dette øge den eksisterende forskel mellem Europas regioner (EEA,
2012a, 2013c; IPCC, 2014a).
For at imødekomme disse udfordringer har EU vedtaget en strategi
om tilpasning til klimaforandringer, der også omfatter foranstaltninger
vedrørende menneskers sundhed. Flere lande har udarbejdet nationale
strategier for tilpasning til klimaforandringer, herunder sundhedsstrategier
og handlingsplaner (Wolf et al., 2014). Disse omfatter tidlige
varslingssystemer for hedebølger og bedre overvågning af smitsomme
sygdomme.
5�½9
Risikostyring skal tilpasses nye miljø- og
sundhedsspørgsmål
Tendenser og fremtidsudsigter: Kemikalier og dermed forbundne miljøbetingede
sundhedsrisici
5-10 år – tendenser:
Der fokuseres mere og mere på virkningerne af visse farlige
kemikalier. Hormonforstyrrende stoffer og nyfremkomne kemikalier vækker stigende
bekymring. Manglende viden og usikkerhed er fortsat et problem.
20+ år – fremtidsudsigter:
Kemikalier kan have langsigtede virkninger, navnlig persistente
og bioakkumulerende kemikalier. Gennemførelsen af EU-politikker og internationale
politikker vil sandsynligvis reducere kemikaliebyrden.
¨/�½
!
Fremskridt for de politiske mål:
Gennemførelsen af REACH fortsætter. Der er ikke opstillet
politiske mål for kemiske blandinger. Virkningerne af nyfremkomne kemikalier vækker
fortsat bekymring.
Se også:
SOER 2015's tematiske vurderinger om ferskvand, og sundhed og miljø.
136
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0141.png
Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici
Ud over de velkendte miljøbetingede sundhedsproblemer i Europa dukker
også nye op. Disse nye trusler mod sundheden hænger typisk sammen med
livsstilsændringer, de hastige globale miljøændringer og udvikling inden for
viden og teknologi (se kapitel 2).
Den teknologiske udvikling har taget fart inden for de seneste år (Figur 5.4).
Lovende innovationer som nanoteknologi, syntetisk biologi samt genetisk
modificerede organismer udbredes hurtigere og hurtigere i samfundet.
Mennesker udsættes derfor for et hurtigt voksende udvalg af stoffer
og fysiske faktorer med stort set ukendte miljø- og sundhedsmæssige
virkninger, herunder nye kemikalier og biologiske agenser, lysforurening og
elektromagnetiske felter.
Navnlig kemikalier får øget opmærksomhed inden for videnskab og politik
på grund af deres udbredte forekomst og potentielle sundhedsvirkninger.
Ifølge EU's hurtige varslingssystem for farlige produkter (RAPEX) udgjorde
kemikalierisici i 2013 20% af næsten 2 400 anmeldelser i forskellige
produktkategorier, primært inden for legetøj, tekstiler, beklædning og
kosmetik (EC, 2014i).
En af bekymringerne er, at begrænset eksponering hos små børn for
visse blandinger af kemikalier kan påvirke sundheden i voksenlivet
(Grandjean et al., 2008; Grandjean og Landrigan, 2014; Cohen Hubal et al.,
2014). I denne henseende er der navnlig fokus på hormonforstyrrende
stoffer (WHO/UNEP, 2013). Flere lande har allerede truffet forebyggende
foranstaltninger for at reducere eksponeringen for disse kemikalier, navnlig
hos små børn og gravide kvinder (EEA/JRC, 2013), og hormonforstyrrende
stoffer indgår specifikt i EU's politiske arbejde med at skabe et giftfrit miljø
(EU, 2013).
Eksponering for kviksølv, som er et velkendt toksisk metal, vækker ligeledes
offentlig bekymring i visse dele af Europa på grund af dets indvirkning på
udviklingen af børns nervesystem (EEA/JRC, 2013). En ny global konvention
om kviksølv (Minamatakonventionen) ventes gradvist at bidrage til at
mindske denne risiko (UNEP, 2013). Forbruget af forurenede fisk og skaldyr
som følge af bioakkumulering af kviksølv og andre persistente forurenende
stoffer kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for sårbare grupper såsom
gravide kvinder (EC, 2004b; EFSA, 2005; EEA/JRC, 2013).
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
137
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0142.png
Synthesis report | Del 2  Vurdering af tendenserne i Europa
Figur 5�½4
Afkortning af tiden til masseudbredelse af nye teknologier
Tid før massebrug
Lang
Kort
Compact disc
Smartphones
Internettet
12
13
16
7
10
Mobiltelefon
Sort/hvid-tv
Opfindelse tilgængelig
for offentligheden
Farve-tv
>> >> 1926
1951
26
Computer
18
1979
1975 1983 1991
1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
1897
1873
1876
Telefon
Elektricitet
Kilde:
Radio
35
46
<< <<
31
År, der er nødvendige for, at en opfindelse bliver brugt
af en fjerdedel af den amerikanske befolkning
Ajourføring af EEA, 2010b, baseret på Kurzweil, 2005.
En bedre forståelse af komplekse eksponeringsmønstre, og hvordan
disse mønstre hænger sammen med livsstil og forbrugsadfærd, er
afgørende for bedre at kunne håndtere akkumulerede risici og forebygge
sundhedsvirkninger, navnlig i sårbare befolkningsgrupper.
For så vidt angår kemikalier anerkendes det i stigende grad, at det
nuværende paradigme, hvor stoffer vurderes ud fra de konkrete kemikalier
og under forudsætning af linearitet i forholdet mellem eksponering og
reaktion, undervurderer risiciene for menneskers sundhed og miljøet
(Kortenkamp et al., 2012; EC, 2012c). Der er behov for akkumulerede
risikovurderinger under hensyntagen til sårbare grupper, flere
eksponeringer, potentielle vekselvirkninger mellem kemikalier og virkninger
ved begrænset eksponering (Kortenkamp et al., 2012; Meek et al., 2011;
OECD, 2002).
138
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0143.png
Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici
Generelt skal der ved udforskningen af nye teknologiers indvirkninger
tages højde for en lang række sociale, etiske og miljømæssige virkninger
samt risici og fordele ved at træffe forskellige foranstaltninger. Gennem
tilsynsmekanismer baseret på forsigtighedsprincippet kan problemer
og muligheder forudses og administreres, og der kan reageres hurtigt
på ændret viden og ændrede omstændigheder (EC, 2011d; Sutcliffe,
2011; EEA, 2013k). Selv om der fortsat er et stort behov for mere viden
(Boks 5.2), er det i mange tilfælde berettiget at træffe forebyggende politiske
foranstaltninger.
Boks 5.2
Datamangel forhindrer bedre viden om kemikaliers virkninger
Der er stor mangel på videnskabelig forståelse for kemikaliers virkninger på
sundheden, navnlig på grund af begrænsede data. Bioovervågning af mennesker
(bestemmelse af kemikalier i blod, urin og andet væv) spiller en vigtig rolle med
hensyn til at skaffe disse manglende data. Det kan være en integreret tilgang
til menneskers eksponering for kemikalier fra forskellige kilder og gennem de
forskellige miljømæssige veje, som kemikalier benytter.
Nationale og europæiske tiltag, herunder (COPHES/DEMOCOPHES, 2009)-projekter,
giver sammenlignelige data fra bioovervågning af mennesker af høj kvalitet.
Sådanne aktiviteter bør støttes yderligere for at udvide informations- og
vidensgrundlaget og gøre det lettere at planlægge forebyggende foranstaltninger.
Der gøres ligeledes en indsats for at forbedre tilgængeligheden af eksisterende
oplysninger om kemikalier inden for miljømedier, fødevarer og foder, indendørs
luft og forbrugerprodukter.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
139
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0144.png
© Ove Caspersen, EEA
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0145.png
De systemiske udfordringer, Europa står over for
6
De systemiske udfordringer,
Europa står over for
6�½1
Fremskridtet mod målene for 2020 er blandede, og
visionerne og målsætningen for 2050 vil kræve en ny
indsats
I EEA’s rapport fra 2010
Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter
(SOER 2010) påpegedes det tvingende behov for, at Europa slår ind på en
mere integreret tilgang til de vedholdende systemiske udfordringer for miljø
og sundhed. Overgangen til en grøn økonomi blev identificeret som en af de
ændringer, der skal til for at sikre Europas bæredygtighed på langt sigt (EEA,
2010d). Analysen i denne rapport er sammenfattet i tabel 6.1. Alt i alt giver
den kun begrænset vidnesbyrd for, at vi er nået videre mod dette mål.
Tabel 6.1 viser, at Europas
naturlige kapital
endnu ikke i det nødvendige
omfang bliver beskyttet, bevaret og styrket for at indfri ambitionerne i det
syvende miljøhandlingsprogram. F.eks. anses en stor del (60%) af beskyttede
arter og typer af levesteder (77%) for at være i en ugunstig bevaringsstatus,
og Europa er ikke har kurs mod opfyldelse af sit overordnede mål om at
standse tabet i biodiversitet senest i 2020, selv om visse mere specifikke mål
er ved at blive opfyldt.
Skønt mindsket forurening har givet væsentligt bedre luft- og vandkvalitet
i Europa, er tab af jordfunktioner, jorderosion og klimaændringer fortsat
alvorlige problemer. Når man ser fremad, ventes klimaændringernes
virkninger at forstærkes, og de drivende kræfter bag tabet af biodiversitet
forventes fortsat at gøre sig gældende.
Ser man på
ressourceeffektivitet og lavkulstoføkonomi,
er de kortsigtede
tendenser mere opmuntrende. Europas drivhusgasudledninger er faldet
med 19% siden 1990, selv om den økonomiske produktion er steget med
45%. Forbruget af fossilt brændstof er mindsket, ligesom også udledningen
af visse forurenende stoffer fra transport og industri. I de senere år er EU's
totale ressourceforbrug aftaget med 18% siden 2007, affaldsproduktionen
er faldet, og genvindingsgraden er forbedret i næsten alle lande.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
141
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0146.png
Synthesis report | Del 3  Når vi ser fremad
Disse tendenser må dog ses i en bredere socioøkonomisk sammenhæng.
Skønt politikkerne virker, bidrog finanskrisen i 2008 og den efterfølgende
økonomiske recession givetvis også til faldet i visse belastninger, og
tiden vil vise, om alle forbedringerne opretholders. Desuden er der
stadig mange betydelige belastninger trods de senere fremskridt. Fossile
brændsler tegner sig stadig for tre fjerdedele af EU's energiforsyning, og
de europæiske økonomiske systemer fortsætter det intensive forbrug af
materialeressourcer og vand. Ser man fremad, er de forventede reduktioner
i drivhusgasudledningerne ikke tilstrækkelige til at føre EU ind på en vej mod
målsætningen om fjernelse af kulstof (dekarbonisering) i 2050.
For miljøbetingede sundhedsrisici
er der sket markante forbedringer
i kvaliteten af drikkevand og badevand i de senere tiår, og visse farlige
forurenende stoffer er reduceret. Luftforurening og støj medfører dog
alvorlige helbredsvirkninger, navnlig i byområder. I 2011 blev ca. 430.000
for tidlige dødsfald i EU-28 tilskrevet fine partikler (PM
2.5
). Udsættelse for
ekstern støj skønnes at bidrage til mindst 10.000 årlige tilfælde af for tidlige
dødsfald af hjertesygdomme og slagtilfælde.
Forekomsten af endokrine sygdomme og forstyrrelser i det endokrine
system er ligeledes steget i takt med mere udbredt brug af kemikalier.
Udsigterne for miljøbetingede sundhedsrisici i de kommende tiår er
usikre. De fremskrevne forbedringer i luftkvaliteten forventes ikke at være
tilstrækkelige til at forhindre fortsat skade på helbred og miljø. Desuden må
klimaændringerne sundhedsvirkninger forventes at blive værre.
Tendenserne i tabel 6.1 viser som helhed flere forskellige mønstre. For det
første har politikkerne haft tydeligere virkning, når det gælder forbedring af
ressourceeffektiviteten end at sikre økosystemernes tilpasningsevne. Det
fald i miljøbelastningerne, der er knyttet til bedre ressourceeffektivitet, har
endnu ikke i tilstrækkelig grad givet sig udslag i mindre miljøpåvirkning eller
økosystemer med bedre tilpasningsevne. Skønt f.eks. vandforureningen er
aftagende, ventes de fleste ferskvandsområder i Europa ikke at opnå en god
økologisk tilstand i 2015. De langsigtede udsigter er desuden i flere tilfælde
mindre positive end de seneste tendenser lader formode.
142
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0147.png
De systemiske udfordringer, Europa står over for
Tabel 6�½1
Intet mål
En vejledende oversigt over tendenser på miljøområdet
5–10 år
tendenser
20+ år
udsigter
Fremskridt
i forhold til
politiske
mål
¨
Intet mål
�½
¨
¨
�½
Intet mål
Intet mål
¨
þ/�½
þ
¨
¨
�½
þ/¨
¨
Ikke
relevant
¨
Intet mål
Intet mål
¨/�½
Læs
mere i
afsnit …
Beskyttelse, bevarelse og forbedring af naturkapital
Terrestrisk biodiversitet og ferskvandsbiodiversitet
Arealanvendelse og jordbundsfunktioner
Ferskvandsområders økologiske status
Vandkvalitet og tilførsel af næringsstoffer
Luftforurening og virkningerne heraf for
økosystemerne
Biodiversitet i hav- og kystområder
Klimaændringernes virkninger på økosystemer
Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi
Materiale- og ressourceeffektivitet og
materialeudnyttelse
Affaldshåndtering
Drivhusgasemissioner og modvirkning af
klimaforandringer
Energiforbrug og forbrug af fossile brændstoffer
Transportefterspørgsel og dermed forbundne
miljøvirkninger
Industriforurening af luft, jord og vand
Vandforbrug og vandmangel
Beskyttelse mod miljøbetingede sundhedsrisici
Vandforurening og dermed forbundne
miljøbetingede sundhedsricisi
Luftforurening og dermed forbundne
miljøbetingede sundhedsricisi
Støjforurening (navnlig i byområder)
Bysystemer og grå infrastruktur
Klimaforandringer og dermed forbundne
miljøbetingede sundhedsrisici
Kemikalier og dermed forbundne miljøbetingede
sundhedsrisici
Vejledende vurdering af tendenser og udsigter
Forværrede tendenser dominerer
Tendenser viser et blandet billede
Forbedrede tendenser dominerer
Bemærk:
5.4
5.5
5.6
5.7
5.8
5.9
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
4.8
4.9
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
3.9
Vejledende vurdering af udviklingen mod de
politiske mål
�½
¨
þ
Stort set ikke på rette spor i forhold til
at nå de centrale politiske mål
Delvist på rette spor i forhold til at nå de
centrale politiske mål
Stort set på rette spor i forhold til at nå
de centrale politiske mål
De vejledende vurderinger, der præsenteres hér, er baseret på nøgleindikatorer (som er
tilgængelige og anvendt i SOER's tematiske vurderinger) samt på ekspertvurderinger. I
de tilsvarende kasser for "Tendenser og udsigter" i de respektive afsnit findes yderligere
forklaringer.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
143
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0148.png
Synthesis report | Del 3  Når vi ser fremad
Disse afvigelser kan have flere forklaringer, f.eks.:
•
belastningerne fra ressourceforbrug og udledning er fortsat betydelige
trods de senere års reduktioner
miljøsystemernes kompleksitet bevirker, at der kan gå et stykke tid fra
belastningen mindskes, til dette slår igennem i miljøpåvirkninger og
miljøtilstand
eksterne belastninger (fra globale megatendenser og sektorer såsom
transport, landbrug og energi) kan have modsat virkning af specifikke
politiske foranstaltninger og lokale forvaltningsbestræbelser
teknologidrevne effektivitetsforbedringer kan blive undermineret af
livsstilsændringer eller øget forbrug, bl.a. fordi effektivitetsforbedring
kan gøre produktet eller tjenesteydelsen billigere
ændrede eksponeringsmønstre og øget menneskelig sårbarhed (f.eks.
knyttet til urbanisering, aldrende befolkning og klimaændringer) kan
opveje fordelene ved mindskelsen af den totale belastning
•
•
•
•
Sammenfattende har mange af de langsigtede trusler mod miljøet en
systemisk og grænseoverskridende karakter, der væsentligt hindrer
opfyldelsen af EU's vision for 2050 om et godt liv i en ressourcebegrænset
verden. Om det vil lykkes Europa at imødegå disse trusler vil i vid strækning
bero på, hvor effektivt det gennemfører de eksisterende miljøpolitikker og
tager de nødvendige yderligere skridt til at formulere integrerede tilgange
over for de nuværende trusler mod miljøet og sundheden.
144
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0149.png
De systemiske udfordringer, Europa står over for
6�½2
Opfyldelse af de langsigtede visioner og målsætninger
kræver refleksion over vores nuværende viden og
politiske rammer
Håndtering af disse trusler mod miljø og sundhed kræver eftertanke om de
eksisterende politiske rammer på tre områder: mangler i viden, mangler i
politikker og mangler i gennemførelse (Boks  2.2).
De foregående kapitler pegede på en række
mangler i vores
viden
om sammenhængen mellem økosystemers tilpasningsevne,
ressourceeffektivitet og menneskers velfærd. Nogle af manglerne skyldes
utilstrækkelig indsigt i miljøprocesser og -tærskler på både europæisk
og globalt niveau samt konsekvenserne af at overskride disse tærskler.
Andre er manglende viden på bestemte områder, såsom biodiversitet,
økosystemer og deres ydelser, nye teknologiers fordele og ulemper og de
komplekse vekselvirkninger mellem miljøændringer og menneskers helbred
og velfærd.
De politiske mangler
vedrører navnlig de tidsrammer, de nuværende
politiske rammer arbejder med (for få bindende langsigtede mål)
og omfanget af deres integration. Af tidsrammer havde EU i 2013
et omfattende sæt på 63 bindende og 68 ikkebindende mål, hvoraf
størstedelen skal opfyldes i løbet af 2015 og 2020 (Figur 6.1). Siden da har
både EU-landene og europæiske lande fortsat opstillet nye målsætninger
og mål for perioden 2025-2050, delvis som reaktion på øget indsigt i den
systemiske risiko. Dette gælder dog kun på nogle få politiske områder, og
få af disse nye målsætninger og mål er retligt bindende. Tidligere erfaringer
med at opstille mål understreger værdien af at sætte kortsigtede og
mellemfristede mål og tiltag, der baner vej frem mod mere langsigtede mål.
Hvad angår integrering af politikker skal det syvende miljøhandlingsprogram
forbedre miljøintegrationen og sammenhængen mellem politikkerne.
Handlingsprogrammet understreger, at mere effektiv integration af miljøet
i alle relevante politiske områder kan nedsætte sektorernes miljøbelastning
og derved medvirke til at opfylde de miljø- og klimarelaterede mål.
Trods visse fremskridt i integration (f.eks. klima og energi) er politiske
foranstaltninger stadig hovedsagelig sektoropdelte, navnlig inden for
økosystembaseret forvaltning (f.eks. landbrug og naturbeskyttelse).
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
145
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0150.png
Synthesis report | Del 3  Når vi ser fremad
Figur 6�½1
Bindende mål (til venstre) og ikkebindende mål (til højre) i EU's
miljøpolitikker, fordelt på sektorer og målår
Antal ikkebindende mål
40
35
30
25
20
15
10
Antal bindende mål
15
13
11
9
7
5
3
5
1
0
Energi
Drivhusgasudledninger og ozonnedbrydende stoffer
Luftforurening og luftkvalitet
Drivhusgasudledninger og luftforurening i transport
Affald
Vand
Bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og ressourceeffektivitet
Kemikalier
Biodiversitet
Kilde:
EEA, 2013m.
146
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
20
1
20 0
1
20 1
12
20
1
20 3
1
20 4
1
20 5
1
20 6
1
20 7
1
20 8
19
20
2
20 0
2
20 8
3
20 0
50
20
1
20 0
1
20 1
1
20 2
1
20 3
1
20 4
1
20 5
1
20 6
17
20
1
20 8
19
20
2
20 0
2028
2030
50
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0151.png
De systemiske udfordringer, Europa står over for
Mangler i gennemførelse
er afstanden mellem de oprindelige politiske
hensigter og de leverede resultater. Denne afstand har en række årsager,
herunder forsinkelser i procedurer, manglende viden og vanskeligheder ved
at arbejde på tværs af forskellige styringsniveauer. De foregående kapitler
og andre undersøgelser viser, at fuldstændig og ensartet gennemførelse af
den eksisterende miljøpolitisk vil være en god og fornuftig investering både
for Europas fremtidige miljø og folkesundheden og for økonomien (EU,
2013).
Der går imidlertid ofte et tiår eller mere fra vedtagelse af EU's politikker for
miljø og klima til deres gennemførelse i landene. Inden for miljøpolitik er der
flere åbne traktatbrudsprocedurer end på noget andet EU-politikområde.
Og omkostningerne ved manglende gennemførelse af miljøpolitikker –
herunder omkostningerne ved sager om traktatbrud – er høje og anslås løst
til 50 mia. euro årligt (COWI et al., 2011). Bedre gennemførelse af, hvad der
allerede er vedtaget, kunne give en lang række socioøkonomiske fordele,
der ofte ikke indgår i de fremherskende cost-benefit-analyser.
I de senere år er der udarbejdet politiske pakker for at imødegå disse
mangler. Som regel har disse pakker bedre kunnet udfylde mangler i
viden og gennemførelse end politiske mangler (navnlig politiske mangler
vedrørende integration), fordi de stadig hovedsagelig er rettet mod
politiske enkeltområder. Der er plads til mere sammenhængende og
tilpasningsdygtige politiske tilgange, der gør det muligt til at reagere på
ændringer og håndtere vanskelige kompromiser, og som vil give en række
fordele.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
147
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0152.png
Synthesis report | Del 3  Når vi ser fremad
6�½3
Sikring af menneskehedens grundlæggende
ressourcebehov kræver integreret, sammenhængende
styring
Nyere analyser understreger den stærke indbyrdes afhængighed mellem de
systemer til ressourceforbrug, der opfylder Europas behov for fødevarer,
vand og materialer. Denne indbyrdes afhængighed kan betragtes i form af
systemernes drivende kræfter, de miljøbelastninger, de skaber, og deres
virkninger. Dette understreger yderligere værdien af integrerede tilgange til
handling (EEA, 2013f).
F.eks. bliver overfladevand og grundvandsreservoirer forurenet
med pesticider og for stor næringsstoftilførsel, som kræver kostbare
foranstaltninger til opretholdelse af drikkevandets kvalitet. I landbruget
kan vanding øge presset på vandsituationen, og dyrknings- og
afvandingsmetoder har betydning for risiciene for lokale oversvømmelser.
Landbrugsproduktion påvirker drivhusgasudledningerne, der igen driver
klimaændringerne.
Urbanisering har også følgevirkninger i form af opsplitning af levesteder
og tab af biodiversitet samt sårbarhed over for klimaændringer gennem
øget oversvømmelsesrisiko. Byggemetoder og bosætningsmønstre påvirker
umiddelbart miljøet og kan have stor betydning for energi- og vandforbrug.
Da de fleste miljøbelastninger fra bebyggelse skyldes anvendelsesfasen
(opvarmning og transport til og fra bebyggelsen), er der klar sammenhæng
mellem bebyggelse og energiforbrug.
Denne indbyrdes afhængighed bevirker, at det kan det få uventede
resultater at søge at imødegå disse udfordringer, fordi aflastende
foranstaltninger på ét område ofte øger belastningen på et andet. F.eks. kan
omlægning til bioenergiafgrøder mindske udledningen af drivhusgasser,
men øge belastningen på areal- og vandressourcer og potentielt påvirke
biodiversitet, økosystemfunktioner og landskabelige værdier.
Det kræver en integreret reaktion at håndtere en lang række kompromiser
og sekundære fordele, men de politiske valgmuligheder for at løse
disse problemer på europæisk niveau er på nuværende tidspunkt stort
148
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0153.png
De systemiske udfordringer, Europa står over for
set indbyrdes uafhængige. De ville med fordel kunne gennemføres i
et mere integreret geografisk og tidsmæssigt perspektiv, der forener
økosystembaseret forvaltning med fysisk planlægning. Et primært fokus for
sådanne kombinerede tiltag kunne være landbrugspolitik, da de nuværende
tilskuds- og støtteordninger ikke nødvendigvis er baseret på principper om
ressourceeffektivitet (Boks  6.2).
Boks 6�½2
Sektorpolitikker og den grønne økonomi
Den globale efterspørgsel efter ressourcer som fødevarer, fibre, energi og vand gør
det tvingende nødvendigt at udnytte vores naturlige ressourcer mere effektivt og
bevare de økosystemer, der er kilden til de naturlige ressourcer.
De EU-politikker, der skal styrke ressourceeffektivitet og bæredygtighed, er meget
forskellige i deres tilgang. For energi- og transportsektorerne er ambitionerne om et
lavkulstofsamfund således omsat til kvantitative mål for 2050 (se kapitel 4), men for
landbrug og fiskeri er det langsigtede perspektiv i det store hele uklart.
Skønt fødevaresikkerhed er et anliggende for både den fælles landbrugspolitik
og den fælles fiskeripolitik, mangler der stadig en sammenhængende og fælles
ramme. Dette til trods for, at landbrug og fiskeri skaber miljøbelastninger,
der svarer til hinanden. F.eks. påvirkes vandkvaliteten i kystområder af
næringsstofoverskuddet fra intensivt landbrug og akvakultur. En fælles tilgang
til håndteringen af miljøvirkningerne fra begge disse sektorer fortjener derfor
overvejelse. Dette anerkendes i stigende grad i overordnede politiske rammer
såsom det syvende miljøhandlingsprogram, biodiversitetsstrategien frem til 2020
og den integrerede havpolitik. Den nylige reform af den fælles landbrugspolitik
har indført nye foranstaltninger til grøn omstilling og gjort støtten afhængig af
tættere krydsoverensstemmelse med miljølovgivningen. Der er dog brug for en
mere ambitiøs og langsigtet tilgang til ressourceeffektivitet i til produktivitet,
arealudnyttelse, arealforbrug, CO
2
-opsamling, vandforbrug og afhængighed af
kunstgødning og pesticider.
Hvad fiskeriets bæredygtighed angår, giver fiskebestandenes økologiske tilstand
grund til stærk bekymring, navnlig i Middelhavet og Sortehavet, trods den stigende
vægt på økosystembaseret forvaltning. Den fælles fiskeripolitik har som mål at sikre
at fiskeri og akvakultur er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtige. I praksis
er afvejningen af kortsigtede økonomiske hensyn mod langsigtede miljøhensyn
imidlertid stadig en udfordring.
For fødevaresikkerhedens vedkommende bør politikken også være rettet mod
forbrug af fødevarer, ikke kun produktion. F.eks. kan kostændringer, mere effektiv
distribution og forebyggelse af fødevarespild potentielt afbøde miljøbelastningen
fra fødevareforsyningen og – navnlig for landbruget – kompensere for det ringere
udbytte af mere miljøvenlig produktion.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
149
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0154.png
Synthesis report | Del 3  Når vi ser fremad
6�½4
Globaliserede produktions- og forbrugssystemer giver
store politiske udfordringer
De mere sofistikerede og større produktions- og forbrugssystemer, der
dækker den europæiske efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser, stiller
store krav til politikker og erhvervsliv, men skaber også muligheder for
innovation. Systemerne til produktion og forbrug er verdensomspændende,
inddrager mange aktører og drives af en kombination af økonomiske
incitamenter, forbrugerpræferencer, miljøstandarder, teknologisk
innovation, udvikling af transportinfrastruktur og liberalisering af handlen
(EEA, 2014f).
Globaliseringen af forsyningskæderne kan gøre forbrugerne mindre
bevidste om de sociale, økonomiske og miljømæssige følger af deres
indkøbsvalg Det betyder, at forbrugernes valg kan have miljømæssigt og
socialt uønskede udfald, navnlig fordi markedspriserne på slutprodukterne
typisk ikke afspejler alle de omkostninger eller fordele, der opstår hen
gennem værdikæden.
En nylig analyse af de produktions- og forbrugssystemer, der dækker den
europæiske efterspørgsel efter fødevarer, elektriske og elektroniske varer
og beklædning, illustrerer den komplekse blanding af miljømæssige og
socioøkonomiske omkostninger og fordele, der kan opstå hen gennem
leverandørkæderne (EEA, 2014f). Disse systemer er særligt globaliserede,
og EU er stærkt afhængige af import af disse varer. Den voksende
internationale handel har givet de europæiske forbrugere visse fordele. Den
har imidlertid også gjorde det vanskeligt at gennemskue de miljømæssige
og sociale problemer ved det europæiske forbrug og håndtere dem
effektivt.
Systemer til produktion og forbrug kan have mange og undertiden
modstridende funktioner (se punkt 4.11). Det betyder, at man for at ændre
disse systemer uundgåeligt må vælge kompromiser. Derfor vil forskellige
grupper ofte have modstridende incitamenter til enten at fremme eller
modsætte sig forandringer; og når der sker ændringer, råber potentielle
tabere ofte højere end vinderne (EEA, 2013k).
150
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0155.png
De systemiske udfordringer, Europa står over for
Når man ser tingene i et integreret perspektiv, kan man få en mere
fuldstændig forståelse af forbrugs- og produktionssystemerne: Hvilke
incitamenter, der former dem, hvilke funktioner de varetager, hvordan
systemets elementer vekselvirker, hvilke virkninger, de har, og hvilke
muligheder, der er for at omorganisere dem (EEA, 2014f). Integrerede
tilgange såsom livscyklusbetragtninger kan også være med til at sikre, at
forbedringer på ét område (f.eks. mere effektiv produktion) ikke opvejes af
ændringer på andre områder (f.eks. øget forbrug) (se punkt 4.11).
Myndighedernes indsats til styring af de socioøkonomiske og miljømæssige
virkninger af produktions- og forbrugssystemerne kan møde mange
hindringer. Europæiske politiske beslutningstagere har vanskeligt ved
at håndtere kompromiser og overvåge virkninger knyttet til stærkt
sofistikerede forsyningskæder og har desuden forholdsvis ringe mulighed
for at påvirke disse virkninger i andre regioner i verden.
De europæiske politiske rammer er hovedsagelig rettet mod virkninger, der
optræder inden for Europa, og mod produktions- og bortskaffelsesstadierne
for systemer og produkter. Politikker for miljøvirkningerne af produkter
og deres forbrug er i deres tidlige stadie; en markant undtagelse
er dog energieffektiviteten af elektriske og elektroniske varer.
Informationsbaserede virkemidler såsom økomærkning er dominerende,
navnlig fordi de internationale handelsregler kun giver begrænset mulighed
for at påvirke produktionsmetoderne for importerede varer ved hjælp af
reguleringer og markedsinstrumenter. En overordnet udfordring er at finde
måder at omdanne produktions- og forbrugssystemer på og bevare eller
styrke deres fordele og samtidig mindske deres sociale og miljømæssige
skadevirkninger.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
151
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0156.png
Synthesis report | Del 3  Når vi ser fremad
6�½5
EU's bredere politiske rammer er et godt grundlag for en
integreret reaktion, men der skal sættes handling bag
ordene
Mange europæiske lande reagerede på finanskrisen i 2008 og 2009 ved at
indføre genopretningspolitikker med fokus på en grøn økonomi. Politikernes
fokus er efterfølgende flyttet til finanspolitisk konsolidering og løsning
af gældskrisen, men den seneste undersøgelse af europæiske borgeres
holdning til miljøet viser, at de stadig er lige optagede af miljøspørgsmål.
Europæiske borgere er overbevist om at der på alle niveauer bør gøres
mere for at beskytte miljøet, og at den nationale udvikling bør måles på
miljømæssige, sociale og økonomiske kriterier (EC, 2014b).
Den grønne økonomi anses af EU, FN og OECD for en strategisk tilgang
til de systemiske udfordringer global miljøforringelse, naturressourcers
sikkerhed, beskæftigelse og konkurrenceevne. Politiske initiativer til støtte
for målsætninger om en grøn økonomi findes i alle vigtige EU-strategier,
herunder Europa 2020-strategien, det syvende miljøhandlingsprogram,
EU's rammeprogram for forskning og innovation, (Horisont 2020) og
sektorpolitikker såsom transport og energi.
Den grønne tilgang til økonomien lægger vægt på, at den økonomiske
udvikling er ressourceeffektiv, respekterer miljøets grænser og er
retfærdigt fordelt i samfundet. Den kræver en samtidig indsats for at nå
økonomiske, miljømæssige og sociale mål. Den fremherskende politiske
praksis er fortsat hovedsagelig sektoropdelt og udformet af eksisterende
forvaltningsstrukturer. Vi mangler derfor endnu at udnytte alle de
muligheder, som den grønne økonomi giver for at tage de systemiske
udfordringer op og opnå synergier.
Det bredere perspektiv i den grønne økonomi giver en ramme for
integration af de nuværende politikker. F.eks. viser figur 6.2, hvordan
europæiske politiske prioriteter for forbrug af materialeressourcer
kan beskrives som et sammenflettet integreret sæt målsætninger.
En cirkulær økonomi tilstræber at optimere strømmene af
materialeressourcer ved at nedbringe spild så tæt som muligt til nul.
I ressourceeffektivitetssammenhæng omfatter dette affaldshåndtering og
affaldsforebyggelse.
152
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0157.png
De systemiske udfordringer, Europa står over for
Den grønne økonomi er en tilgang, der går længere end den cirkulære
økonomi og udvider fokus fra affald og materialeressourcer til, hvordan
forbruget af vand, energi, areal og biodiversitet bør styres efter
målsætninger om økosystemers tilpasningsevne og menneskers velfærd.
Den grønne økonomi vedrører også bredere økonomiske og sociale
aspekter såsom konkurrenceevne og social ulighed hvad angår udsættelse
for miljøbelastninger og adgang til grønne områder.
Ligesom tidligere rapporter om
Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter
(SOER), viser denne rapport, at miljøpolitik har resulteret i væsentlige
forbedringer, men at der stadig er store trusler mod miljøet. Den giver mere
detaljeret indblik i de udfordringer, Europa står over for ved overgang til en
grøn økonomi. Den er samtidig med til at udpege muligheder for at reagere
på disse udfordringer.
Figur 6�½2
Den grønne økonomi som en integrerende ramme for politikker
for materialeforbrug
Affalds-
håndtering
Affalds-
forebyggelse
Ressource-
effektivitet
Menneskers
velfærd
Økosystemers
tilpasningsevne
Fokus på cirkulær økonomi
Fokus på grøn økonomi
Kilde:
EEA.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
153
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0158.png
© Lesley Jarvis, Environment & Me/EEA
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0159.png
Svarene på de systemiske udfordringer: fra vision til omlægning
7
Svarene på de systemiske
udfordringer: fra vision til omlægning
7�½1
Et godt liv i en ressourcebegrænset verden kræver
omlægning til en grøn økonomi
De eksisterende politikker for miljø og økonomi, der fokuserer på
effektivitetsforbedringer, er nødvendige for at virkeliggøre 2050-visionen
om et godt liv i en ressourcebegrænset verden, men slår næppe til i sig
selv. Overgangen til en grøn økonomi er en langvarig, flerdimensional
og fundamental proces, der kræver, at vi udfaser den nuværende
lineære økonomiske "udvind, fremstil, forbrug og smid væk"-model, som
forudsætter store mængder lettilgængelige ressourcer og energi. Dette
vil kræve dybtgående ændringer i fremherskende institutioner, praksis,
teknologier, politikker, livsstil og tænkning.
Overgang til en grøn økonomi indebærer, at miljøpolitikkens mere
langsigtede perspektiv må forenes med det forholdsvis kortsigtede fokus i
den økonomiske politik og socialpolitikken. Med nogen berettigelse lægger
beslutningstagere større vægt på problemer såsom arbejdsløshed og social
ulighed, fordi samfundet forventer øjeblikkelig handling og resultater.
Mindre vægt lægges på mere langsigtede tiltag, der ikke giver de samme
øjeblikkelige og synlige fordele, f.eks. genopretning af økosystemers
tilpasningsevne.
Disse forskelle i tidsskala er endnu en udfordring, fordi langsigtede visioner
og målsætninger kun kan opfyldes under forudsætning af kortsigtede
og mellemfristede tiltag og investeringer. Ved fastlæggelse af politikker
må EU sørge for, at mål og målsætninger for 2020-2030 baner vej for
virkeliggørelse af visionen for 2050 (se Figur 1.1). Det nyligt vedtagne
syvende miljøhandlingsprogram giver en sammenhængende systemisk
ramme for udvidelse af samfundenes indsats for at opfylde disse mål. Det
forpligter EU til at "stimulere overgangen til en grøn økonomi og tilstræbe
en fuldstændig afkobling af den økonomiske vækst fra miljøforringelse" med
visionen for 2050, der er "tænkt som en rettesnor for indsatsen frem til og
efter 2020" (EU, 2013).
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
155
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0160.png
Synthesis report | Del 3  Når vi ser fremad
7�½2
Justering af de foreliggende politiske tilgange kan
hjælpe Europa til at opfylde sin vision for 2050
I den nuværende politik for miljø og klima er der fire fremherskende,
indbyrdes sammenhængende og komplementære politiske tilgange, der
kan justeres, så de støtter overgang til en grøn økonomi. Disse fire tilgange
kan sammenfattes således: modvirk, tilpas, undgå og genopret. Hver tilgang
er baseret på forskellige former for viden og styringsordninger og giver
forskelligt behov for innovation. Hvis disse fire tilgange samlet indgår i
gennemførelse af eksisterende politikker og fremtidige politikker, kan dette
fremskynde omlægning til en grøn økonomi (Figur 7.1).
Figur 7�½1
Politiske tilgange til en langsigtet omlægning
Visioner
Modvirk
Styring
Undgå
Viden
Genopret
Tilpas
I
n
n
o
v
a
tio
n
156
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0161.png
Svarene på de systemiske udfordringer: fra vision til omlægning
Modvirk:
Politikker, der modvirker miljøforringelse, søger at mindske
belastningerne af miljøet eller opveje ressourceforbrugets skadevirkninger
på menneskers helbred og økosystemerne. De har været den
fremherskende reaktion i Europa siden midten af halvfjerdserne og er
effektive til at imødegå både "specifikke "og "diffuse" trusler mod miljøet
(Tabel 1.1). F.eks. har lovbestemmelser og økonomiske redskaber mindsket
forureningen fra kendte stabile kilder og forbedret ressourceeffektiviteten
ved at intensivere udvikling og indførelse af renere teknologier. Tabel 6.1
viser nogle succeshistorier.
Veltilrettelagte modvirkningspolitikker kan fremme socioøkonomiske
målsætninger. Omlægning af beskatning fra beskæftigelse til
ressourceforbrug og forurening kan f.eks. være en måde at opveje af
virkningen af en svindende arbejdsstyrke på i de kommende tiår og vil
samtidig give incitament til bedre ressourceeffektivitet. Miljøafgifter
er et underudnyttet politisk redskab: Indtægterne i EU fra sådanne
afgifter faldt fra 2,7% af BNP i 1995 til 2,4% i 2012. Skærpede normer for
forureningsbekæmpelse – især for luftforurening, klima, affald og vand – vil
ligeledes være et incitament til yderligere forskning, teknologisk innovation
og handel med varer og tjenesteydelser.
Tilpas:
Tilpasningspolitikker anerkender, at visse miljøforandringer er
uundgåelige. Sådanne politikker er rettet mod forudsigelse af de negative
virkninger af bestemte miljøforandringer og tiltag til forebyggelse eller
minimering af deres mulige skadevirkninger. Denne tilgang (og udtrykket
"tilpasning") optræder mest i forbindelse med klimaændringer, men
hovedprincipperne i sådanne politikker gælder størstedelen af den
økonomiske politik og socialpolitikken.
Tilpasningspolitikker er yderst relevante på områder som biodiversitet og
naturbeskyttelse, fødevare-, vand- og energisikkerhed og forvaltning af de
miljørelaterede sundhedsmæssige virkninger af befolkningens stigende
alder. Regionale økosystembaserede styringsmetoder (se kapitel 3) er et
eksempel på en tilpasningsorienteret metode, hvor der bruges naturlige
ressourcer til at sikre økosystemernes tilpasningsevne og deres ydelser til
samfundet.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
157
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0162.png
Synthesis report | Del 3  Når vi ser fremad
Undgå:
Politikker, der bygger på forsigtighedsprincippet, kan forebygge
skader (eller uhensigtsmæssige handlinger) i meget komplekse og usikre
situationer. Den teknologiske udvikling har nu en hastighed og et omfang,
der ofte overstiger samfundets kapacitet til at overvåge risici og reagere på
dem, før de bliver udbredt. I en EEA-vurdering af 34 tilfælde, hvor tidlige
advarsler om risiko blev ignoreret, nævnes, at forsigtighedsforanstaltninger
kunne have reddet mange liv og forhindret omfattende skade på
økosystemer. Vurderingen omfattede en række forskellige sager, bl.a. om
kemikalier, lægemidler, nano- og bioteknologi samt stråling (EEA, 2013k).
Forsigtighedsprincippet giver også mulighed for, at samfundet engagerer
sig bredere i, hvor innovation fører hen. Det tilvejebringer en platform
for mere integreret risikostyring og debat om spørgsmål såsom styrken
af evidensgrundlag for indgriben, bevisbyrde og hvilke kompromiser,
samfundet er villigt til at indgå i forhold til andre målsætninger og
prioriteter. Dette er navnlig relevant for nye teknologier såsom
nanoteknologi, hvor risici og fordele for samfundet er både usikre og
omdiskuterede.
Genopret:
Genopretningspolitikker søger at korrigere miljøforringelser
(hvis det muligt) eller andre omkostninger, samfundet bliver pålagt. De
anvendes på de fleste miljøområder og i økonomisk politik og socialpolitik.
Med genopretningstiltag kan samfundet forbedre økosystemernes
tilpasningsevne, hvilket medfører mange fordele for menneskers helbred
og velfærd. De giver også mulighed for samtidig at forfølge sociale og
miljømæssige mål. F.eks. kan investering i grøn infrastruktur både forbedre
økosystemers tilpasningsevne og adgangen til grønne arealer.
Genopretning kan også bestå i opvejning af tilbageskridt forårsaget af
miljøpolitikker. Foranstaltninger mod drivhusgasudledninger kan f.eks.
give højere energiregninger, som rammer lavindkomsthusholdninger
uforholdsmæssigt (EEA, 2011b). Dette vil blive imødegået med
politiske genopretnings- og tilpasningsforanstaltninger vedrørende
fordelingsproblemer og energieffektivitet.
158
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0163.png
Svarene på de systemiske udfordringer: fra vision til omlægning
7�½3
Med innovativ styring kan sammenhængene mellem
politiske tilgange udnyttes
De fire tilgange (modvirk, tilpas, undgå og genopret) er knyttet til de fire
principper for miljøet i Traktaten om Den Europæiske Union: forureneren
betaler, og bekæmpelse, forebyggelse og indgreb skal ske ved kilden. Disse
tilgange kan kombineres på flere måder. Princippet om forebyggelse af
miljøforringelse dækker f.eks. foranstaltninger til at modvirke og undgå
problemer, mens konsekvenshåndtering indebærer tilpasnings- og
genopretningsforanstaltninger. Kendte problemer kan korrigeres med
foranstaltninger til modvirkning og genopretning, mens fremtidige og mere
usikre problemer kræver foranstaltninger til undgåelse og tilpasning.
En passende balance mellem disse tilgange og udnyttelse af synergier ved
integreret gennemførelse kan give fordele, som samfundet kan nyde godt af
i de kommende tiår. Politiske pakker med målsætninger og mål, der eksplicit
anerkender sammenhængene mellem ressourceeffektivitet, økosystemers
tilpasningsevne og menneskers velfærd såvel som de forskellige involverede
tidsmæssige og geografiske dimensioner, vil styrke integration og
sammenhæng og fremskynde omlægningerne.
I de senere årtier er der udviklet nye styringsmetoder som reaktion på
de stadig mere langsigtede og globaliserede miljøudfordringer. Den
styringsmæssige reaktion har primært været internationale aftaler eller
sammenlægning af myndighed i regionale blokke såsom Den Europæiske
Union. I den senere tid har de mellemstatslige processers begrænsninger
på globalt plan og de nye muligheder, der er skabt af den teknologiske og
sociale innovation, drevet brugerorienterede tilgange til netværksstyring
baseret på uformelle institutioner og redskaber. Dette har til gengæld stillet
stigende krav til gennemsigtighed og ansvarlighed hos myndigheder og
virksomheder.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
159
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0164.png
Synthesis report | Del 3  Når vi ser fremad
Målene for ikkestatslige organisationer er i de senere år flyttet fra
primært at styre statslige og mellemstatslige processer til også at omfatte
opstilling af miljønormer og overvågning af tendenser (Cole, 2011). Det
har afgørende betydning, at virksomheder ofte har kommerciel interesse
i at indføre produktionsnormer, der i mange tilfælde er grundlaget for
modvirkningspolitikker. I denne henseende kan netværksstyring være med
til at rette forskellige interessenters interesser ind med de ikkestatslige
organisationer, der foreslår normerne, og de virksomheder, der fremmer
dem (Cashore og Stone, 2012).
F.eks. kan virksomhederne med certificerings- og mærkningsordninger
signalere god praksis til forbrugerne og udskille deres produkter fra
konkurrenternes. Sådanne tilgange bidrager i dag til indgreb mod
kendte miljøproblemer som skovrydning, opsplitning af økosystemer og
forurening (Ecolabel Index, 2014) foruden mod problemer med mindre
klar årsagssammenhæng, f.eks. eksponering af personer for kemikalier i
forbrugerprodukter.
I andre situationer går virksomhederne ind for harmoniserede normer
for modvirkning, fordi de reducerer produktionsomkostningerne eller
giver mulighed for lige vilkår med konkurrenterne. F.eks. illustrerer
den nuværende indførelse af EU's emissionsnormer for køretøjer i hele
Asien dels ønsket om større effektivitet i den globale produktion, dels de
forskellige roller og vekselvirkninger hos aktørerne i miljøforvaltning.
Netværk giver også nye muligheder på lokalt plan. Som det understreges
i målsætning 8 i det syvende miljøhandlingsprogram, har storbyer og
deres netværk en særlig vigtig rolle i forvaltningen af miljøet (se Boks  1.1).
Storbyer koncentrerer befolkninger, økonomiske og sociale aktiviteter
og innovation af enhver art og kan således være et laboratorium for
den integrerede gennemførelse af de fire tilgange beskrevet i afsnit 7.2.
Styrkelse af netværk i storbyer som illustreret af Borgmesterpagten
(CM, 2014) kan mangedoble fordelene gennem at støtte opskalering og
udbredelse af nicheinnovationer, der bidrager til bredere ændringer af
systemerne.
160
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0165.png
Svarene på de systemiske udfordringer: fra vision til omlægning
7�½4
Investeringer her og nu er afgørende for gennemførelse
af langsigtede omlægninger
Det syvende miljøhandlingsprogram fastlægger fire søjler i en gunstig
ramme for omlægning til en grøn økonomi:
implementering, integration,
information
og
investeringer.
De første to af dem har en fremtrædende
plads i kapitel 3-5 og tabel 6.1 og i de tilgange, der er omhandlet i afsnit 7.2.
Effektiv implementering af horisontale redskaber fokuseret på integration
såsom direktivet om strategisk miljøvurdering og direktivet om vurdering
af indvirkningerne på miljøet kan spille en vigtigere rolle ved langsigtede
omlægninger. Den tredje søjle, "information" går igen i hele rapporten og er
yderligere omhandlet i afsnit 7.5.
Den fjerde søjle vedrører investeringer. Investeringsvalg – og mere bredt
tilgængeligheden af økonomiske ressourcer – er hovedbetingelser, der
giver mulighed for langsigtede omlægninger. Dette skyldes til dels, at
de systemer, der opfylder grundlæggende samfundsbehov såsom vand,
energi og mobilitet, forudsætter en kostbar og holdbar infrastruktur.
Valg af investeringer kan derfor have langsigtede følger for disse
systemers funktion og virkningerne og levedygtigheden af alternative
teknologier. Omlægninger forudsætter i en vis udstrækning, at man
undgår investeringer, der fastlåser eksisterende teknologier, begrænser
valgmulighederne eller stiller sig i vejen for udvikling af erstatninger.
De skønnede finansielle behov for investeringer i infrastruktur til grøn
økonomi og innovation i europæisk og global skala er enorme. Realisering
af en lavkulstoffremtid i EU skønnes at kræve 270 mia. euro årligt i 40 år
(EC, 2011a). Der er mulighed for, at de økonomiske ressourcer til støtte
for omlægningerne tilføres gennem en række forskellige kanaler. Nogle af
disse kanaler er offentlige og består af specifikke tiltag af EU's finansielle
institutioner. Udfasning af miljømæssigt skadelige støtteordninger, der
forvrænger prissignalerne, kan ligeledes påvirke investeringsvalg og skabe
offentlige indtægter til investering.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
161
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0166.png
Synthesis report | Del 3  Når vi ser fremad
Andre kanaler, f.eks. pensionsfonde, findes i den private sektor. Nogle,
såsom statsejede investeringsfonde, indeholder både offentlige og private
elementer. For investeringer gennem disse kanaler er der stort potentiale
i hybride instrumenter, herunder grønne obligationer (EEA, 2014s). Der er
stigende interesse for bæredygtige og ansvarlige investeringsstrategier, og
gennem de senere år har kapitalen været voksende (Eurosif, 2014).
På EU-plan er der støtte at hente til den grønne økonomi i EU's
flerårige
finansielle ramme
2014 2020, der indeholder bestemmelser om
investering af næsten 1 billion euro i
bæredygtig vækst, arbejdspladser
og konkurrenceevne
på linje med Europa 2020-strategien. Mindst 20%
af EU's budget for 2014-2020 vil gå til at omstille Europa til en ren og
konkurrencedygtig lavkulstoføkonomi gennem politikker for strukturfonde,
forskning, landbrug, politik, fiskeri og LIFE-programmet.
Investeringer kan også fremme og
opskalere økonomisk, teknologisk
og social innovation i nicheområder,
der sætter samfundet i stand til
at opfylde sine behov på mindre skadelig måde (Boks  7.1). Investering i
forskning og innovation har en vigtig rolle, ligesom investering i fremme
af udbredelsen af nye teknologier og metoder. EU's rammeprogram for
forskning og innovation (Horisont 2020) er primært fokuseret på fremme
af innovation, navnlig teknologisk innovation. Det omfatter desuden social
innovation gennem en række "samfundsmæssige udfordringer", af hvilke
samfundsmæssig udfordring 5 (klimaindsats, miljø, ressourceeffektivitet og
bæredygtig råstofforsyning) er særlig relevant.
EU har udtrykkelig forpligtet sig til at modernisere sit industrielle grundlag
ved at fremskynde anvendelsen af teknologisk innovation. Det har vedtaget
en politisk målsætning om, at fremstillingsindustrien skal have udgøre
20% af EU's BNP i 2020. Hvis man forfølger miljøinnovative løsninger, vil
denne målsætning kunne forene økonomiske, beskæftigelsesmæssige
miljømæssige og klimamæssige målsætninger.
162
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0167.png
Svarene på de systemiske udfordringer: fra vision til omlægning
Sideløbende med investering i nye teknologier må der også bruges midler
på at udpege, vurdere, håndtere og formidle de risici, der kan ledsage
innovation. Historisk er mindre end 2% af midlerne til EU-finansieret
offentlig forskning blevet anvendt til undersøgelse af de potentielle
sundhedsfarer ved nye teknologier. En andel på 5-15% forekommer mere
forsvarlig alt efter, hvor forholdsvis ny den pågældende teknologi er, og
hvor stort potentiale den har for persistens, bioakkumulering og pladsbehov
(Hansen og Gee, 2014).
Boks 7.1
Innovationer, der kan støtte de langsigtede omlægninger til
bæredygtighed
Som led i udarbejdelsen af SOER 2015-synteserapporten sammenkaldte EEA en
gruppe på 25 interessenter fra videnskab, erhvervsliv, politik og civilsamfund, der
skulle fremsætte betragtninger om udsigterne for miljøet i Europa. Under disse
drøftelser udpegede deltagerne fire grupper af innovationer med potentiale for
at støtte omlægninger i de systemer, der leverer Europas fødevarer, mobilitet og
energi.
Fælles forbrug
drejer sig om at give forbrugerne mulighed for at erhverve
produkter eller tjenesteydelser mere effektivt og med bedre udnyttelse af
ressourcerne. Dette kan betyde, at efterspørgslen dækkes på nye måder, bl.a. ved
overgang fra individuelle beslutninger til organiseret eller kollektiv efterspørgsel.
Prosumerisme
udvisker skellet mellem producent og forbruger og kan
betragtes som en særlig form for fælles forbrug. Et eksempel er distribuerede
energiproduktionssystemer, der er blevet mulige gennem teknologiske nyskabelser
som intelligent måling og intelligente elnet.
Social innovation
indebærer nye begreber, strategier og organisationsformer,
der bedre opfylder samfundets behov. Begge de nævnte eksempler er social
innovation, idet prosumerisme er social innovation, der delvis er muliggjort af
teknologisk innovation. Social innovation er en problemløsningsmetode, der har
stort potentiale for at skabe nye sociale relationer, og som måske er det vigtigste
element i at fremme bæredygtige omlægninger.
Miljøinnovation og miljødesign
går længere end teknologisk innovation og
inddrager miljøhensyn ved at nedsætte miljøpåvirkningen fra produkter eller
produktionsprocesser eller inddrage miljøhensyn i produkters design og livscyklus.
Energiudvinding fra madaffald, multitrofisk landbrug og efterisolering af bygninger
med genbrugsprodukter af papir er blot nogle eksempler på miljøinnovation og
-design.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
163
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0168.png
Synthesis report | Del 3  Når vi ser fremad
Endelig har afgiftsmæssige foranstaltninger en vigtig rolle i at styre
investeringer og give incitament til dem. Miljøinnovationer kan have svært
ved at konkurrere med anerkendte teknologier, fordi markedspriserne
sjældent afspejler alle miljømæssige og sociale omkostninger ved forbrug
af ressourcer. Ved at justere priserne kan afgiftsreformer korrigere
markedsincitamenterne og generere skatteindtægter, der kan investeres
i miljøinnovation. Reform af tilskudsordninger med skadelig virkning for
miljøet er vigtig, navnlig inden for landbrug og energi. Som eksempel kan
nævnes, at trods den stigende interesse i fremme af vedvarende energi nød
Europas sektorer for fossilt brændsel og kerneenergi i 2012 stadig godt af et
betydeligt antal støtteforanstaltninger, der negativt påvirkede de offentlige
budgetter i krisetider (EEA, 2014e).
7�½5
Større videngrundlag er en forudsætning for at håndtere
langsigtede omlægninger
Udvidelse af videngrundlaget for miljøet kan sikre mange mål. Dette
gælder fremme af bedre gennemførelse og integration af miljø- og
klimapolitik, input af viden som grundlag for valg af investeringer, og støtte
til langsigtede omlægninger. Det udvidede videngrundlag sikrer også, at
politiske beslutningstagere og erhvervslivet har et godt beslutningsgrundlag,
der fuldt ud afspejler miljømæssige tærskler, risici, usikkerheder, fordele og
omkostninger.
Det nuværende videngrundlag for miljøpolitik bygger på overvågning, data,
indikatorer og vurderinger, der hovedsagelig er knyttet til gennemførelse
af lovgivning, formel videnskabelig forskning og initiativer inden for
"borgervidenskab". Der er imidlertid spring mellem den tilgængelige viden
og den, der er nødvendig for at opfylde de nye politiske behov. Dette kræver
udvidelse af videngrundlaget for politikudformning og beslutningstagning i
det kommende tiår.
Mangler i viden bliver fremhævet overalt i denne rapport. De
mangler i vores viden, vi må være særlig opmærksomme på, vedrører
systemvidenskab, komplekse miljøændringer og systemiske risici, hvordan
Europas miljø påvirkes af globale megatendenser, samspillet mellem
socioøkonomiske og miljømæssige faktorer, praktisk mulige omlægninger
i systemer til produktion og forbrug, miljøbetingede sundhedsrisici og den
indbyrdes sammenhæng mellem økonomisk udvikling, miljøforandringer og
menneskers velfærd.
164
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0169.png
Svarene på de systemiske udfordringer: fra vision til omlægning
Derudover er der områder, hvor videnudvikling kan støtte både politisk
beslutningstagning og investeringsvalg, nemlig integrerede miljø- og
økonomiregnskaber og afledte indikatorer. Hertil hører fysiske og monetære
regnskaber over den naturlige kapital og økosystemydelserne foruden
opstilling og brug af indikatorer, der supplerer og rækker ud over BNP.
Inddragelse af langsigtede perspektiver til støtte for politikudvikling og
beslutningstagning rejser andre spørgsmål. Langsigtede miljøpolitiske
målsætninger er kun eksplicit fastlagt på få områder, og til nye politikker
vil der være behov for mere information om den mulige udvikling og de
mulige valg, når vi i fremtiden møder øgede risici og usikkerheder. Sådanne
investeringer kan have sekundære fordele i form af bedre forvaltning af
nuværende politikker.
Fremskrivningsmetoder såsom horisontafsøgning, modelbaserede
prognoser og opstilling af scenarier bør anvendes bredere for at styrke
den strategiske planlægning. Fremadskuende vurderinger og medtagelse
af dem i regelmæssige rapporter om miljøets tilstand vil give bedre indblik
i fremtidige tendenser og usikkerheder og et mere solidt grundlag for de
politiske valgmuligheder og deres konsekvenser.
Yderligere gennemførelse af princippet "producér én gang, brug mange
gange" og brug af fælles tilgange og normer (f.eks. INSPIRE, Copernicus) kan
være med til at strømline indsatsen og frigive ressourcer. De nuværende
miljøinformationssystemer skal i de kommende år også indeholde nye
oplysninger om nye temaer og fremadskuende oplysninger i takt med at
hullerne i vores viden bliver udfyldt.
Styrkelse af grænsefladen videnskab-politik-samfund og borgernes
engagement er vigtige elementer i omlægningsprocesserne. Effektiv
involvering af interessenter er vigtig ved udvikling af fremtidige
omlægningsforløb og for at styrke tilliden hos politiske beslutningstagere og
offentligheden til den dokumentation, politikken bygger på. Offentligheden
er optaget af de nye problemer, der opstår, når den teknologiske
udvikling overhaler politikudviklingen. En systematisk integreret tilgang til
risikohåndtering vil kræve bredere og mere gennemsigtige videnskabelige,
politiske og sociale debatter og styrke Europas kapacitet til at identificere og
opskalere nicheinnovation til støtte for en omlægning.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
165
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0170.png
Synthesis report | Del 3  Når vi ser fremad
Som fremhævet i målsætning 5 i det syvende miljøhandlingsprogram har
EEA en særlig rolle i at styrke grænsefladen mellem videnskab og politik.
Sammen med Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet
(Eionet) danner det et partnerskab, der genererer tovejs kvalitetssikrede
miljødata og -oplysninger gennem fælles skabelse af viden og videndeling.
De skridt, der udpeges i det syvende miljøhandlingsprogram, giver
interessenterne grundlag for strategisk at overveje behovene for at
skaffe viden og prioriteringen. Heri indgår også overvejelse af rolle
og status af forskellige former for viden, og hvordan de er knyttet til
politikudformning og omlægninger. Den fælles tidsramme for EU's
syvende miljøhandlingsprogram,
den flerårige finansielle ramme
2014-2020 og rammeprogrammet for forskning og innovation (Horisont
2020) giver mulighed for synergier mellem behov for videnudvikling og
finansieringsordninger.
7�½6
Fra visioner og ambitioner til troværdige, praktisk
mulige omlægningsforløb
Denne rapport vurderer tilstanden af Europas miljø, tendenser og
fremtidsudsigter i global sammenhæng. Den giver detaljeret indblik i
de systemiske egenskaber af Europas miljømæssige udfordringer og
den gensidige afhængighed mellem dem og de økonomiske og sociale
systemer. Den analyserer mulighederne for at omstille politikker, styring,
investeringer og viden i henhold til visionen for 2050 om et godt liv i en
ressourcebegrænset verden.
Overgangen til en grøn økonomi i Europa indebærer, at vi bevæger os
ud over strategierne for økonomisk effektivitet og optimering og tager
forandringer af hele samfundet til os. Miljø- og klimapolitikker har en
central rolle i denne bredere tilgang. Det syvende miljøhandlingsprogram
indeholder en klar vision og har en klar retning. Men for at det skal lykke for
os på kortere og længere sigt, må vi anerkende betydningen af bæredygtige
tilgange og løsninger til de mange udfordringer og systemiske risici, som
Europa og verden står over for.
166
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0171.png
Svarene på de systemiske udfordringer: fra vision til omlægning
Resultaterne i denne rapport suppleres af nye data fra det europæiske
strategi- og politikanalysesystem, som har vurderet det politiske og
økonomiske miljø, Europa vil stå over for de næste tyve år, og Europas
politiske muligheder for at håndtere det (ESPAS, 2012). Det understregede,
at Europa og verden befinder sig i en periode med stadig hurtigere
forandringer navnlig hvad angår magt, demografi, klima, urbanisering
og teknologi. At overvåge disse tendenser og opstille alternative
reaktionsmuligheder bliver afgørende for Europas evne til at håndtere
disse udfordringer, der rummer både øget usikkerhed og samtidig øgede
muligheder for forandringer på systemniveau.
Rapportens resultater hænger også sammen med udviklingen i
erhvervslivet. F.eks. pegede den sidste vurdering fra World Economic
Forum på tre miljørisici blandt de ti risici, som erhvervslivet skal være
mest opmærksomt på (WEF, 2014). Vurderingen opfordrer til fælles
initiativer fra interessenterne, bedre kommunikation og læring blandt
interessenterne, og nye måder at give incitament til langsigtet tænkning
på. De enkelte virksomheder fokuserer nu også på integreret langsigtet
ressourceforvaltning, f.eks. ved at vurdere følgerne af sammenhængen
mellem fødevarer og vand for deres fremtidsudsigter og opstille nye typer af
forretningsmodeller (RGS, 2014).
På de globale niveau fastslog Rio+20-konferencen i 2012, at verden har brug
for nye typer politikker for bæredygtig udvikling hvis vi skal have et godt liv
i en ressourcebegrænset verden (UN, 2012a). Bedre indsigt i de systemiske
udfordringer og deres tidsmæssige dimension har i de senere år ført til
opstilling af rammer for globale miljøproblemer i form af tærskelværdier,
grænser og kløfter. Disse karakteristika er klart sammenfaldende i
klimaændringerne, som vel er den mest kritiske komplekse systemiske
udfordring, vi står over for. Det samme kan siges om forandringerne i
økosystemerne.
Som helhed bliver tanken om begrænsede ressourcer ikke anerkendt
af eller seriøst indarbejdet i samfund, økonomier, finansielle systemer,
politiske ideologier eller vidensystemer. Rio+20-erklæringens målsætninger
om et lavkulstofsamfund, økosystemers tilpasningsevne, grøn økonomi
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
167
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0172.png
Synthesis report | Del 3  Når vi ser fremad
og retfærdighed er alle vævet sammen med de centrale systemer, som
samfundenes velfærd afhænger af. Hvis man kan fatte disse kendsgerninger
og udforme fremtidige tiltag i henhold dertil, kan det gøre omlægningerne
mere troværdige og praktisk mulige globalt.
Europæiske borgere er overbevist om, at miljøets tilstand påvirker
livskvaliteten, og at der bør gøres mere for at beskytte miljøet. De går ind
for handling på europæisk plan og højere prioritering af EU-finansiering
til støtte for miljøvenlige aktiviteter. Europæerne går også ind for, at
den nationale fremgang måles på miljømæssige, sociale og økonomiske
kriterier, og er bredt enige om, at miljøbeskyttelse og effektiv brug af
naturressourcer kan styrke den økonomiske vækst, skabe job og bidrage til
social samhørighed (EC, 2014b).
Samtidig vil denne stigende fælles forståelse ikke være tilstrækkelig. Hvis
dette kombineres med en tvingende følelse af hastværk, vil visionerne
og ambitionerne for 2050 og hurtigere bliver omsat til praktisk mulige og
samtidig troværdige konkrete skridt og forløb.
Denne rapport konkluderer, at en traditionel, trinvis tilgang baseret
på effektivitet ikke er tilstrækkelig. I stedet behøves grundlæggende
nytænkning af ikkebæredygtige systemer til produktion og forbrug på
baggrund af de europæiske og globale realiteter. Den gennemgående
udfordring i de kommende tiår bliver at omstille mobilitet, landbrug,
energi, byudvikling og andre forsyningssystemer på en måde, så de globale
naturlige systemer bevarer tilpasningsevnen som grundlag for et godt liv.
Den systemiske karakter af den her påpegede problematik og dynamik
kræver systemiske løsninger. Der i dag en lang række fastlåsninger af
systemer, som må overvindes, f.eks. inden for videnskab, teknologi,
finansvæsen, afgiftspolitik, regnskabspraksis, forretningsmodeller og
forskning og udvikling. Den fremtidige styring af omlægningsforløb vil
skulle fordele indsatsen mellem at løse sådanne fastlåste situationer og
opretholde fremskridtene mod de kortsigtede og mellemfristede mål,
samtidig med at man så vidt muligt undgår nye fastlåste situationer på vejen
mod visionerne for 2050.
168
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0173.png
Svarene på de systemiske udfordringer: fra vision til omlægning
At opstille brugbare, troværdige og praktisk mulige omlægningsforløb vil
indebære en kombination af opfindsomhed og kreativitet, mod og større
fælles forståelse. Den mest fundamentale overgang i det moderne samfund
i det 21. århundrede bliver vel at genopfinde hvad det vil sige at have et
højt velfærdsniveau i samfundet og samtidig fatte og acceptere, at verden
er ressourcebegrænset. Ellers er der voksende risiko for overskridelse af
tærskelværdier og grænser, som vil føre til flere ødelæggende og uvelkomne
påvirkninger, der ændrer samfundet.
I sit syvende miljøhandlingsprogram forestiller Europa sig, at de, der er små
børn i dag, vil leve det halve af deres liv i et lavkulstofsamfund baseret på
en cirkulær økonomi og tilpasningsdygtige økosystemer. At opfylde denne
forpligtelse kan bringe Europa til grænserne for videnskaben og teknologien,
men det kræver større forståelse af, at det haster, og mere handlekraft.
Denne rapport er et videnbaseret bidrag til opfyldelse af disse visioner og
mål.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
169
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0174.png
© Christopher Billington, Environment & Me/EEA
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0175.png
Landenavne og landegrupperinger
Landenavne og landegrupperinger
Denne rapport fremlægger en indgående beskrivelse af miljøets
status, tendenser og fremtidsudsigter for alle 39 medlemslande og
samarbejdslande i Det Europæiske Miljøagentur – i det omfang, det har
været muligt.
Som et agentur i Den Europæiske Union følger Det Europæiske Miljøagentur
Kommissionens Vejledning i Udformning af EU-publikationer hvad angår
landenavne. Vejledningen er tilgængelig her: http://publications.europa.eu/
code/en/en-370100.htm.
De her angivne landegrupper bygger på den officielle klassificering
i Kommissionens vejledning og den nomenklatur, der anvendes af
GD Udvidelse.
Region
EØS-
medlemsstater
(EEA-33)
Underregioner
EU-28
(Dvs. EU-27 +
Kroatien)
Undergruppe
EU-15
Lande
Østrig, Belgien, Danmark, Finland,
Frankrig, Tyskland, Grækenland,
Irland, Italien, Luxembourg, Holland,
Portugal, Spanien, Sverige og
Storbritannien
Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland,
Ungarn, Letland, Litauen, Malta,
Polen, Rumænien, Slovakiet,
Slovenien samt Kroatien
Tyrkiet, Island
Liechtenstein, Norge, Schweiz,
(Island)
EU-12 + 1
EU-
kandidatlande
Den Europæiske
Frihandels-
sammenslutning
(EFTA)
EEA's
samarbejdslande
(Vestbalkan)
EU-
kandidatlande
Potentielle EU-
kandidatlande
Bemærk:
Albanien, Den Tidligere Jugoslaviske
Republik Makedonien, Montenegro,
Serbien
Bosnien-Hercegovina, Kosovo i
henhold til UNSCR 1244/99
Af praktiske grunde er grupperne baseret på traditionelle politiske grupperinger
(pr. medio 2014) frem for miljømæssige kriterier. Der er derfor forskelle i
miljøpræstationer inden for grupperne og betydelige overlap mellem dem.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
171
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0176.png
Synthesis report | Del 4  Litteraturhenvisninger og bibliografi
Når det giver mening, kan bestemte afsnit af rapporten henvise til regionale
grupperinger baseret på biogeografiske egenskaber for at illustrere
bestemte tendenser. Men når dette gøres, er de pågældende regionale
grupperinger og det tilgrundliggende rationale tydeligt forklaret.
172
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0177.png
Liste over figurer, kort og tabeller
Liste over figurer, kort og tabeller
Figurer
Figur 1.1
Figur 1.2
Figur 2.1
Figur 2.2
Figur 2.3
Langsigtet omstilling/mål på mellemlang sigt i forbindelse
med miljøpolitik ..............................................................................26
SOER 2015's struktur ......................................................................30
Tre systemiske karakteristika for miljøudfordringer .................34
Globale megatrends analyseret i SOER 2015..............................36
Andel af det samlede miljøfodaftryk, som er forbundet
med EU-27’s samlede efterspørgsel, og som kan mærkes
uden for EU’s grænser .................................................................... 41
Estimeret globalt niveau og EU’s produktions- og
forbrugsbaserede CO
2
-emissioner fra varer ..............................42
Kategorier af planetære grænser .................................................47
Begrebsramme for vurderinger af økosystemer i hele EU .......52
Bevarelsesstatus for arter (top) og levesteder (bund)
opdelt efter økosystemtype (antal vurderinger i parentes)
fra habitatdirektivets artikel 17, vurdering for 2007–2012 .......58
Relativ og absolut afkobling ..........................................................84
EU-27's indenlandske materialeforbrug og
råmaterialeforbrug, 2000–2012....................................................88
Genanvendelse af kommunalt affald i EEA-medlemslande,
2004 og 2012....................................................................................92
Tendens i drivhusgasemissioner (1990-2012), prognoser
for 2030 og mål for 2050................................................................94
Bruttoenergiforbrug efter brændstof (EU-28, Island,
Norge og Tyrkiet), 1990-2012 ........................................................98
Vækst i transportefterspørgsel efter form (km) og BNP
i EU-28 .............................................................................................100
Brændstofeffektivitet og brændstofforbrug for private
biler, 1990-2011 .............................................................................102
Figur 2.4
Figur 2.5
Figur 3.1
Figur 3.2
Figur 4.1
Figur 4.2
Figur 4.3
Figur 4.4
Figur 4.5
Figur 4.6
Figur 4.7
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
173
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0178.png
Synthesis report | Del 4  Litteraturhenvisninger og bibliografi
Figur 4.8
Figur 4.9
Industrielle emissioner (luftforurenende stoffer og
drivhusgasser) og bruttoværditilvækst (EEA-33), 1990-2012 ...105
Ændringer i brugen af ferskvand til vanding, industri,
energikøling og offentlig vandforsyning siden starten af
1990'erne .......................................................................................108
Urbaniseringsmønstre i Europa ................................................. 111
Kvaliteten af saltvands- (øverst) og
ferskvandsbadeområder (nederst) i Europa, 1990-2013 ........123
Procentdel af EU's bybefolkning, der potentielt
eksponeres for luftforurening, der overstiger udvalgte
EU-standarder for luftkvalitet (øverst) og WHO's
retningslinjer for luftkvalitet (nederst), 2000–2012 ................. 126
Eksponering for ekstern støj i Europa i (*) og uden for
byområder i 2012 ..........................................................................129
Afkortning af tiden til masseudbredelse af nye teknologier ....138
Bindende mål (til venstre) og ikkebindende mål (til højre) i
EU's miljøpolitikker, fordelt på sektorer og målår ...................146
Den grønne økonomi som en integrerende ramme for
politikker for materialeforbrug ...................................................153
Politiske tilgange til en langsigtet omlægning .........................156
Figur 4.10
Figur 5.1
Figur 5.2
Figur 5.3
Figur 5.4
Figur 6.1
Figur 6.2
Figur 7.1
Kort
Kort 2.1
Kort 3.1
Kort 3.2
Transnationale jorderhvervelser, 2005–2009 .............................39
Oversigtskort over landinddragelse til byarealer og
landbrugsmæssige problemområder .......................................... 61
Procentdel af god økologisk status eller potentialet for
klassificerede floder og søer (øverst) og for kystvande
og overgangsvande (nederst) i vandrammedirektivets
vandområdedistrikter ....................................................................65
Procentdel af klassificerede floder og søer (øverst)
og kystvande og overgangsvande (nederst) i
vandrammedirektivets vandområdedistrikter, som er
påvirket af forureningsbelastninger ............................................68
Kort 3.3
174
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0179.png
Liste over figurer, kort og tabeller
Kort 3.4
Områder, hvor de kritiske niveauer for eutrofiering af
ferskvand og terrestriske levesteder er overskredet
(CSI 005) som følge af kvælstofaflejringer, der skyldes
emissioner mellem 1980 (øverst til venstre) og 2030
(nederst til højre) .............................................................................70
Regionale have, der omgiver Europa, og de udfordringer
vedrørende bæredygtighed, som de står overfor .....................73
Klimaforandringernes vigtigste observerede og forventede
virkninger på de største biogeografiske regioner .......................77
Andel af bybefolkning over 65 år................................................120
Andel af grønne byområder i de vigtigste byer i EU-27 ..........133
Kort 3.5
Kort 3.6
Kort 5.1
Kort 5.2
Tabeller
Tabel ES.1 En vejledende oversigt over tendenser på miljøområdet ........ 11
Tabel 1.1
Tabel 1.2
Tabel 3.1
Tabel 4.1
Tabel 5.1
Tabel 6.1
Udvikling i miljøudfordringer (EEA, 2010d) .................................23
Forklaring anvendt i den sammenfattende vurdering af
"tendenser og fremtidsudsigter" i hvert afsnit ..........................31
Eksempler på EU-politikker, der vedrører mål 1 i det
syvende miljøhandlingsprogram..................................................55
Eksempler på EU-politikker, der vedrører mål 2 i det
syvende miljøhandlingsprogram..................................................86
Eksempler på EU-politikker, der vedrører mål 3 i det
syvende miljøhandlingsprogram................................................ 118
En vejledende oversigt over tendenser på miljøområdet ......143
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
175
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0180.png
Synthesis report | Del 4  Litteraturhenvisninger og bibliografi
Forfattere og kilder
Ledende forfattere hos EEA
Jock Martin, Thomas Henrichs, Cathy Maguire, Dorota Jarosinska,
Mike Asquith, Ybele Hoogeveen.
EEA's rådgivende gruppe
Hans Bruyninckx, David Stanners, Katja Rosenbohm, Paul McAleavey,
Ronan Uhel.
EEA-forfattere af og medvirkende til SOER 2015-briefinger
Adriana Gheorghe, Alfredo Sanchez Vincente, Almut Reichel,
Anca-Diana Barbu, Andrus Meiner, Anita Pirc Velkavrh,
Anke Lükewille, Annemarie Bastrup Birk, Aphrodite Mourelatou,
Barbara Clark, Carlos Romao, Catherine Ganzleben, Cathy Maguire,
Cécile Roddier Quefelec, Cinzia Pastorello, Colin Nugent, Daniel
Álvarez, David Quist, Dorota Jarosinska, Eva Goossens, Eva Royo
Gelabert, François Dejean, Frank Wugt Larsen, Geertrui Louwagie,
Hans-Martin Füssel, Jan-Erik Petersen, Jasmina Bogdanovic,
Johannes Schilling, John van Aardenne, Johnny Reker, Katarzyna Biala,
Lars Mortensen, Marie Cugny-Seguin, Martin Adams, Mihai Tomsecu,
Mike Asquith, Milan Chrenko, Nikolaj Bock, Roberta Pignatelli,
Pawel Kazmierczyk, Peter Kristensen, Silvia Giulietti, Spyridoula Ntemiri,
Stefan Speck, Stéphane Isoard, Teresa Ribeiro, Tobias Lung,
Valentin Foltescu, Wouter Vanneuville.
SOER 2015-koordinationsgruppe
Jock Martin, Thomas Henrichs, Milan Chrenko, Andy Martin, Brendan
Killeen, Cathy Maguire, Frank Wugt Larsen, Gülçin Karadeniz, Johannes
Schilling, Mike Asquith, Søren Roug, Teresa Ribeiro.
176
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0181.png
Forfattere og kilder
Medvirkende ved produktion og redaktion
Antonio De Marinis, Carsten Iversen, Chanell Daniels, Henriette Nilsson,
John James O'Doherty, Marie Jaegly, Marina Sitkina, Mauro Michielon,
Nicole Kobosil, Patrick McMullen, Pia Schmidt.
Kilder
•
Bidrag fra europæiske temacentre (ETC) – ETC for luftforurening
og afbødning af klimaændringer, ETC for biodiversitet, ETC for
klimaændringernes virkninger, sårbarhed og tilpasning, ETC for
arealoplysninger og arealanalyse, ETC for bæredygtigt forbrug og
bæredygtig produktion, ETC for vand
baggrundsarbejde foretaget af Stockholm Environment Institute med
støtte fra Prospex
feedback fra og drøftelser med kollegaer fra GD Miljø, GD Klima, Det
Fælles Forskningscenter og Eurostat
feedback fra Eionet – via nationale knudepunkter fra
33 EEA-medlemslande og 6 EEA-samarbejdslande
feedback fra EEA's videnskabelige udvalg
feedback og vejledning fra EEA's bestyrelse
feedback fra kolleger i EEA
dette udkast er også baseret på drøftelserne under to dedikerede SOER
2015-interessentworkshops 9.-10. december 2013 i København og 6.-7.
februar 2014 i Leuven.
•
•
•
•
•
•
•
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
177
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0182.png
Synthesis report | Del 4  Litteraturhenvisninger og bibliografi
Litteraturhenvisninger
Araújo, M. B. and Rahbek, C., 2006, 'How Does Climate Change Affect
Biodiversity?',
Science
313(5792), pp. 1 396–1 397.
Baccini, M., Kosatsky, T., Analitis, A., Anderson, H. R., D'Ovidio, M., Menne, B.,
Michelozzi, P., Biggeri, A. and PHEWE Collaborative Group, 2011, 'Impact of
heat on mortality in 15 European cities: attributable deaths under different
weather scenarios',
Journal of Epidemiology & Community Health
65(1),
pp. 64–70.
Baker-Austin, C., Trinanes, J. A., Taylor, N. G. H., Hartnell, R., Siitonen, A. and
Martinez-Urtaza, J., 2012, 'Emerging Vibrio risk at high latitudes in response
to ocean warming',
Nature Climate Change
(3), pp. 73–77.
Balbus, J. M., Barouki, R., Birnbaum, L. S., Etzel, R. A., Gluckman, S. P. D.,
Grandjean, P., Hancock, C., Hanson, M. A., Heindel, J. J., Hoffman, K., Jensen,
G. K., Keeling, A., Neira, M., Rabadan-Diehl, C., Ralston, J. and Tang, K.-C.,
2013, 'Early-life prevention of non-communicable diseases',
Lancet
381(9860)
(http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3849695) accessed 30 May
2014.
BIR, 2013,
World steel recycling in figures 2008–2012: Steel scrap – a raw
material for steelmaking,
Bureau of International Recycling.
Bolin, B. and Cook, R. B., 1983,
The major biogeochemical cycles and their
interactions,
Scientific Committee On Problems of the Environment (SCOPE).
Bonn, A., Macgregor, N., Stadler, J., Korn, H., Stiffel, S., Wolf, K. and van
Dijk, N., 2014,
Helping ecosystems in Europe to adapt to climate change,
BfN-Skripten 375, Federal Agency for Nature Conservation.
Von Carlowitz, H. C., 1713,
Sylvicultura oeconomica.
Carstensen, J., Andersen, J. H., Gustafsson, B. G. and Conley, D. J., 2014,
'Deoxygenation of the Baltic Sea during the last century',
Proceedings
of the National Academy of Sciences
(http://www.pnas.org/content/
early/2014/03/27/1323156111) accessed 1 April 2014.
178
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0183.png
Litteraturhenvisninger
Cashore, B. and Stone, M. W., 2012, 'Can legality verification rescue global
forest governance?: Analyzing the potential of public and private policy
intersection to ameliorate forest challenges in Southeast Asia',
Forest policy
and economics
18, pp. 13–22.
Cicek, N., 2012, 'EU Turkish cooperation on River Basin Management
Planning – EU Accession process in Turkey'.
CICES, 2013,
Towards a Common International Classification of Ecosystem
Services
(http://cices.eu) accessed 27 May 2014.
Ciriacy-Wantrup, S. V., 1952,
Resource conservation: economics and policies,
University of California Press, Berkeley, California, USA.
Ciscar, J.-C., Iglesias, A., Feyen, L., Szabó, L., Regemorter, D. V., Amelung, B.,
Nicholls, R., Watkiss, P., Christensen, O. B., Dankers, R., Garrote, L., Goodess,
C. M., Hunt, A., Moreno, A., Richards, J. and Soria, A., 2011, 'Physical and
economic consequences of climate change in Europe',
Proceedings of the
National Academy of Sciences
108(7), pp. 2 678–2 683.
Clougherty, J. E. and Kubzansky, L. D., 2009, 'A framework for examining
social stress and susceptibility in air pollution and respiratory health',
Environmental Health Perspectives
117(9), pp. 1 351–1 358.
Clougherty, J. E., Levy, J. I., Kubzansky, L. D., Ryan, P. B., Suglia, S. F., Canner,
M. J. and Wright, R. J., 2007, 'Synergistic effects of traffic-related air pollution
and exposure to violence on urban asthma etiology',
Environmental Health
Perspectives
115(8), pp. 1 140–1 146.
CM, 2014, 'The Covenant of Mayors', (http://www.covenantofmayors.eu/
about/covenant-of-mayors_en.html) accessed 29 October 2014.
Cohen Hubal, E. A., de Wet, T., Du Toit, L., Firestone, M. P., Ruchirawat,
M., van Engelen, J. and Vickers, C., 2014, 'Identifying important life stages
for monitoring and assessing risks from exposures to environmental
contaminants: Results of a World Health Organization review',
Regulatory
Toxicology and Pharmacology
69(1), pp. 113–124.
Cole, D. H., 2011, 'From global to polycentric climate governance',
Climate
law
2(3), pp. 395–413.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
179
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0184.png
Synthesis report | Del 4  Litteraturhenvisninger og bibliografi
COPHES/DEMOCOPHES, 2009,
Human Biomonitoring for Europe – a
harmonized approach,
COPHES Consortium to Perform Human
Biomonitoring on a European Scale (http://www.eu-hbm.info/cophes)
accessed 9 October 2012.
COWI, ECORYS and Cambridge Econometrics, 2011,
The costs of not
implementing the environmental acquis.
Final report to European Commission
Directorate General Environment., ENV.G.1/FRA/2006/0073.
Crutzen, P. J., 2002, 'Geology of mankind',
Nature
415(6867), pp. 23–23.
Daily, G. and Ehrlich, P. R., 1992, 'Population, Sustainability, and Earth's
Carrying Capacity',
Bioscience
42(10), pp. 761–771.
Dalin, C., Konar, M., Hanasaki, N. and Rodriguez-Iturbe, I., 2012, 'Evolution
of the global virtual 25 water trade network',
Proc. Natl. Acad. Sci
109,
pp. 5 989–5 994.
Depledge, M. and Bird, W., 2009, 'The Blue Gym: Health and wellbeing from
our coasts',
Marine Pollution Bulletin
58(7), pp. 947–948.
EC, 2004a, Communication from the Commission to the Council, the
European Parliament and the European Economic and Social Committee –
'The European Environment and Health Action Plan 2004–2010', COM(2004)
416 final (SEC(2004) 729).
EC, 2004b, Information note: methyl mercury in fish and fishery products.
EC, 2005, Communication from the Commission to the Council, the
European Parliament, the European Economic and Social committee and
the Committee of the Regions – Thematic Strategy on the sustainable use of
natural resources, COM(2005) 0670 final.
EC, 2007a, Communication from the Commission to the European
Parliament and the Council – Addressing the challenge of water scarcity and
droughts in the European Union, COM(2007) 0414 final.
EC, 2007b, White paper – Together for health: a strategic approach for the
EU 2008–2013, COM(2007) 0630 final.
180
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0185.png
Litteraturhenvisninger
EC, 2010, Communication from the Commission 'Europe 2020 – A strategy
for smart, sustainable and inclusive growth', COM(2011) 112 final.
EC, 2011a, Communication from the Commission to the European
Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and
the Committee of the Regions – A Roadmap for moving to a competitive low
carbon economy in 2050, COM(2011) 112 final, Brussels, 8.3.2011.
EC, 2011b, Communication from the Commission to the European
Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and
the Committee of the Regions – Our life insurance, our natural capital: an EU
biodiversity strategy to 2020, COM(2011) 0244 final.
EC, 2011c, Communication from the Commission to the European
Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and
the Committee of the Regions 'Roadmap to a Resource Efficient Europe',
COM(2011) 571 final.
EC, 2011d, DG Research workshop on Responsible Research and Innovation
in Europe, 16–17 May 2011, Brussels.
EC, 2011e, White paper: Roadmap to a Single European Transport Area –
Towards a competitive and resource efficient transport system, COM(2011)
144 final, Brussels, 28.3.2011.
EC, 2012a, Comission Staff Working Document. Guidelines on best practice
to limit, mitigate or compensate soil sealing, SWD(2012) 101 final/2.
EC, 2012b, Communication from the Commission to the European
Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and
the Committee of the Regions – A Blueprint to Safeguard Europe's Water
Resources, COM(2012) 673 final.
EC, 2012c, Communications from the Commission to the Council: The
combination effects of chemicals – Chemical mixtures, COM(2012) 252 final,
Brussels 31.5.2012.
EC, 2012d, EU conference on endocrine disrupters – current challenges in
science and policy, 11–12 June 2012, Brussels.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
181
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0186.png
Synthesis report | Del 4  Litteraturhenvisninger og bibliografi
EC, 2012e, Global Resources Use and Pollution, Volume 1, Production,
consumption and trade (1995–2008), EUR 25462 EN, European Commission,
Joint Research Centre, Institute for Prospective Technological Studies.
EC, 2013a, Communication from the Commission to the European
Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee
and the Committee of the Regions: A clean air programme for Europe,
COM(2013/0918 final, Brussels, 18.12.2013.
EC, 2013b, Communication from the Commission to the European
Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and
the Committee of the Regions: Green infrastructure – enhancing Europe's
natural capital, COM(2013) 0249 final.
EC, 2013c, Guidelines on Climate Change and Natura 2000. Dealing with the
impact of climate change on the management of the Natura 2000 network
of areas of high biodiversity value, Technical Report – 2013 – 068.
EC, 2013d, Impact assessment on the Air Quality Package (summary),
SWD/2013/0532 final.
EC, 2013e, 'Press release: Speech by Janez Potočnik –
New Environmentalism,
(http://europa.eu/rapid/press-release_SPEECH-13-554_en.htm) accessed
7 November 2014.
EC, 2013f, Proposal for a Directive of the European Parliament and of the
Council on the limitation of emissions of certain pollutants into the air from
medium combustion plants, COM(2013) 0919.
EC, 2014a, 'AMECO database', (http://ec.europa.eu/economy_finance/db_
indicators/ameco/zipped_en.htm) accessed 2 September 2014.
EC, 2014b, Attitudes of European citizens towards the environment. Special
Eurobarometer 416.
EC, 2014c, Communication from the Commission to the European
Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and
the Committee of the Regions 'A policy framework for climate and energy in
the period from 2020 to 2030', COM(2014) 15 final of 22 January 2014.
182
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0187.png
Litteraturhenvisninger
EC, 2014d, Communication from the Commission to the European
Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and
the Committee of the Regions 'Towards a circular economy – A zero waste
programme for Europe', COM(2014) 398 final of 2 July 2014.
EC, 2014e, Communication from the Commission to the European Parliment
and the Council concerning a consultation on fishing opportunities for 2015
under the Common Fisheries Policy, COM(2014) 388 final
EC, 2014f, 'European Community Health Indicators (ECHI)', (http://ec.europa.
eu/health/indicators/echi/list/index_en.htm#id2) accessed 14 March 2014.
EC, 2014g, 'European Green Capital', European Green Capital (http://
ec.europa.eu/environment/europeangreencapital/index_en.htm) accessed
14 October 2014.
EC, 2014h, Proposal for a decision of the European Parliament and of the
Council concerning the establishment and operation of a market stability
reserve for the Union greenhouse gas emission trading scheme and
amending Directive 2003/87/EC, COM(2014) 20/2, Brussels.
EC, 2014i, 'RAPEX facts and figures 2013. complete statistics. Rapid Alert
System for non-food dangerous products (RAPEX), The Directorate-General
for Health and Consumers of the European Commission.', (http://ec.europa.
eu/consumers/consumers_safety/safety_products/rapex/reports/index_
en.htm) accessed 27 August 2014.
EC, 2014j, 'The Roadmap's approach to resource efficiency indicators',
(http://ec.europa.eu/environment/resource_efficiency/targets_indicators/
roadmap/index_en.htm) accessed 20 May 2014.
ECDC, 2009,
Development of Aedes albopictus risk maps,
European Centre for
Disease Prevention and Control, Stockholm, Sweden.
ECDC, 2012a,
Assessing the potential impacts of climate change on food- and
waterborne diseases in Europe,
Technical Report, European Centre for
Disease Prevention and Control, Stockholm, Sweden.
ECDC, 2012b, 'Exotic mosquitoes – distribution map – Aedes aegypti', (http://
ecdc.europa.eu/en/activities/diseaseprogrammes/emerging_and_vector_
borne_diseases/Pages/VBORNET_maps.aspx) accessed 22 November 2012.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
183
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0188.png
Synthesis report | Del 4  Litteraturhenvisninger og bibliografi
ECDC, 2012c,
The climatic suitability for dengue transmission in continental
Europe,
ECDC Technical Report, European Centre for Disease Prevention and
Control, Stockholm, Sweden.
ECDC, 2012d, 'West Nile fever maps', (http://www.ecdc.europa.eu/en/
healthtopics/west_nile_fever/West-Nile-fever-maps/Pages/index.aspx)
accessed 6 November 2012.
ECDC, 2013,
Annual epidemiological report 2012. Reporting on 2010
surveillance data and 2011 epidemic intelligence data,
European Centre for
Disease Prevention and Control, Stockholm, Sweden.
Ecolabel Index, 2014, 'All ecolabels', (http://www.ecolabelindex.com/
ecolabels) accessed 4 September 2014.
EEA, 2006,
Urban sprawl in Europe: The ignored challenge,
EEA Report
No 10/2006, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2009a,
Ensuring quality of life in Europe's cities and towns,
EEA Report
No 5/2009, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2009b,
Water resources across Europe – confronting water scarcity
and drought,
EEA Report No 2/2009, European Environment Agency,
Copenhagen, Denmark.
EEA, 2010a,
Mapping the impacts of natural hazards and technological
accidents in Europe: an overview of the last decade,
European Environment
Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2010b,
The European environment – state and outlook 2010: Assessment of
global megatrends,
European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2010c,
The European environment – state and outlook 2010: Freshwater
quality,
European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2010d,
The European environment – state and outlook 2010: Synthesis,
European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2010e,
The European environment – state and outlook 2010: Urban
environment,
European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
184
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0189.png
Litteraturhenvisninger
EEA, 2011a,
Earnings, jobs and innovation: the role of recycling in a green
economy,
EEA Report No 8/2011, European Environment Agency,
Copenhagen, Denmark.
EEA, 2011b,
Environmental tax reform in Europe: implications for income
distribution,
EEA Technical report No 16/2011, European Environment
Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2011c, 'European Soundscape Award', European Environment Agency,
Copenhagen, Denmark.
EEA, 2011d,
Hazardous substances in Europe's fresh and marine waters –
An overview,
EEA Technical report No 8/2011, European Environment Agency,
Copenhagen, Denmark.
EEA, 2011e, 'NoiseWatch', (http://watch.eyeonearth.
org/?SelectedWatch=Noise) accessed 10 November 2012.
EEA, 2011f,
Safe water and healthy water services in a changing environment,
EEA Technical report No 7/2011, European Environment Agency,
Copenhagen, Denmark.
EEA, 2012a,
Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2012 –
an indicator-based report,
EEA Report No 12/2012, European Environment
Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2012b,
Environmental indicator report 2012: Ecosystem resilience and
resource efficiency in a green economy in Europe,
European Environment
Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2012c, European
waters – current status and future challenges: Synthesis,
EEA Report No 9/2012, European Environment Agency, Copenhagen,
Denmark.
EEA, 2012d,
Invasive alien species indicators in Europe – a review of streamlining
European biodiversity (SEBI) Indicator 10.
EEA Technical report No 15/2012,
European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2012e,
The European environment – state and outlook 2010: consumption
and the environment – 2012 update,
European Environment Agency,
Copenhagen, Denmark.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
185
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0190.png
Synthesis report | Del 4  Litteraturhenvisninger og bibliografi
EEA, 2012f,
The impacts of endocrine disrupters on wildlife, people and their
environments – The Weybridge+15 (1996–2011) report,
EEA Technical report
No 2/2012, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2012g,
The impacts of invasive alien species in Europe.
EEA Technical
report No 16/2012, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2012h,
Towards efficient use of water resources in Europe,
EEA Report
No 1/2012, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2012i,
Urban adaptation to climate change in Europe,
EEA Report
No 2/2012, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2012j,
Water resources in Europe in the context of vulnerability,
EEA Report
No 11/2012, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2013a,
Achieving energy efficiency through behaviour change what does
it take?,
EEA Technical report No 5/2013, European Environment Agency,
Copenhagen, Denmark.
EEA, 2013b,
A closer look at urban transport TERM 2013: transport indicators
tracking progress towards environmental targets in Europe,
EEA Report
No 11/2013, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2013c,
Adaptation in Europe – Addressing risks and opportunities from
climate change in the context of socio-economic developments,
EEA Report
No 3/2013, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2013d,
Assessment of cost recovery through water pricing,
EEA Technical
report No 16/2013, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2013e,
Assessment of global megatrends – an update. Global megatrend
8: Growing demands on ecosystems,
(http://www.eea.europa.eu/publications/
global-megatrend-update-8/at_download/file).
EEA, 2013f,
Environmental indicator report 2013 – Natural resources and
human well-being in a green economy,
European Environment Agency,
Copenhagen, Denmark.
186
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0191.png
Litteraturhenvisninger
EEA, 2013g,
European Union CO
2
emissions: different accounting perspectives,
EEA Technical report No 20/2013, European Environment Agency,
Copenhagen, Denmark.
EEA, 2013h, 'Exposure of ecosystems to acidification, eutrophication and
ozone (CSI 005) – Assessment published December 2013 – European
Environment Agency (EEA)', (http://www.eea.europa.eu/data-and-maps/
indicators/exposure-of-ecosystems-to-acidification-2/exposure-of-
ecosystems-to-acidification-5) accessed 27 May 2014.
EEA, 2013i, 'Final energy consumption by sector (CSI 027/ENER 016)', (http://
www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/final-energy-consumption-
by-sector-5/assessment-1) accessed 28 May 2014.
EEA, 2013j, 'Land take (CSI 014/LSI 001) – Assessment published June 2013 –
European Environment Agency (EEA)', (http://www.eea.europa.eu/data-and-
maps/indicators/land-take-2/assessment-2) accessed 27 May 2014.
EEA, 2013k,
Late lessons from early warnings: science, precaution, innovation,
EEA Report No 1/2013, European Environment Agency, Copenhagen,
Denmark.
EEA, 2013l,
Managing municipal solid waste – a review of achievements in
32 European countries,
EEA Report No 2/2013, European Environment
Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2013m,
Towards a green economy in Europe EU environmental policy
targets and objectives 2010–2050,
EEA Report No 8/2013, European
Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2013n,
Trends and projections in Europe 2013 – Tracking progress towards
Europe's climate and energy targets until 2020,
EEA Report No 10/2013,
European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2014a,
Air quality in Europe – 2014 report,
EEA Report No 5/2014,
European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2014b,
Annual European Union greenhouse gas inventory 1990–2012
and inventory report 2014,
EEA Technical report No 9/2014, European
Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
187
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0192.png
Synthesis report | Del 4  Litteraturhenvisninger og bibliografi
EEA, 2014c, 'Corine Land Cover 2006 seamless vector data', (http://www.eea.
europa.eu/data-and-maps/data/clc-2006-vector-data-version-3) accessed
15 October 2014.
EEA, 2014d,
Effects of air pollution on European ecosystems. Past and future
exposure of European freshwater and terrestrial habitats to acidifying and
eutrophying air pollutants,
EEA Technical report No 11/2014, European
Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2014e,
Energy support measures and their impact on innovation in
the renewable energy sector in Europe,
EEA Technical report No 21/2014,
European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2014f,
Environmental indicator report 2014: Environmental impacts of
production-consumption systems in Europe,
European Environment Agency,
Copenhagen, Denmark.
EEA, 2014g,
European bathing water quality in 2013,
EEA Report No 1/2014,
European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2014h,
European Union emission inventory report 1990–2012 under the
UNECE Convention on Long-range Transboundary Air Pollution (LRTAP),
EEA
Technical report No 12/2014, European Environment Agency, Copenhagen,
Denmark.
EEA, 2014i, 'Global megatrends update: 3 Changing disease burdens and
risks of pandemics', European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2014j,
Good practice guide on quiet areas,
EEA Technical report
No 4/2014, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2014k,
Marine messages: Our seas, our future – moving towards a new
understanding,
Brochure, European Environment Agency, Copenhagen,
Denmark.
EEA, 2014l,
Monitoring CO
2
emissions from passenger cars and vans in
2013,
EEA Technical report No 19/2014, European Environment Agency,
Copenhagen, Denmark.
188
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0193.png
Litteraturhenvisninger
EEA, 2014m,
Multiannual Work Programme 2014–2018 — Expanding the
knowledge base for policy implementation and long-term transitions,
European
Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2014n,
National adaptation policy processes across European countries –
2014,
EEA Report No 4/2014, European Environment Agency, Copenhagen,
Denmark.
EEA, 2014o, 'National emissions reported to the UNFCCC and to the EU
Greenhouse Gas Monitoring Mechanism', (http://www.eea.europa.eu/data-
and-maps/data/national-emissions-reported-to-the-unfccc-and-to-the-eu-
greenhouse-gas-monitoring-mechanism-8) accessed 15 October 2014.
EEA, 2014p,
Noise in Europe 2014,
EEA Report No 10/2014, European
Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2014q, 'Nutrients in freshwater (CSI 020) – Assessment created October
2013 – European Environment Agency (EEA)', (http://www.eea.europa.eu/
data-and-maps/indicators/nutrients-in-freshwater/nutrients-in-freshwater-
assessment-published-5) accessed 27 May 2014.
EEA, 2014r,
Progress on resource efficiency and decoupling in the EU-27,
EEA
Technical report No 7/2014, European Environment Agency, Copenhagen,
Denmark.
EEA, 2014s,
Resource-efficient green economy and EU policies,
EEA Report
No 2/2014, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2014t,
Costs of air pollution from European industrial facilities 2008–2012
– an updated assessment,
EEA Technical report No 20/2014, European
Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2014u,
Spatial analysis of green infrastructure in Europe,
EEA Technical
report No 2/2014, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2014v, 'Total gross inland consumption by fuel (CSI 029/ENER 026)',
(http://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/primary-energy-
consumption-by-fuel-3/assessment-1) accessed 3 September 2014.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
189
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0194.png
Synthesis report | Del 4  Litteraturhenvisninger og bibliografi
EEA, 2014w,
Trends and projections in Europe 2014 – Tracking progress
towards Europe's climate and energy targets until 2020,
EEA Report No 6/2014,
European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA, 2014x, Why did GHG emissions decrease in the EU between 1990 and
2012?, EEA analysis, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.
EEA/JRC, 2013,
Environment and human health,
EEA Report No 5/2013,
European Environment Agency and the European Commission's Joint
Research Centre.
EFSA, 2005,
Opinion of the Scientific Panel on Contaminants in the Food Chain
on a Request from the European Parliament Related to the Safety Assessment
of Wild and Farmed Fish.
EFSA Journal, 236, pp. 1–118, European Food Safety
Authority, Parma, Italy.
EFSA, 2013,
The European Union Summary Report on Trends and Sources of
Zoonoses, Zoonotic Agents and Food-borne Outbreaks in 2011,
Scientific Report
of EFSA, European Food Safety Authority, Parma, Italy.
Enerdata, 2014, 'Odyssee energy efficiency database', (http://www.enerdata.
net/enerdatauk/solutions/data-management/odyssee.php) accessed
15 October 2014.
ESPAS, 2012,
Citizens in an interconnected and polycentric world – Global trends
2030,
Institute for Security Studies, Paris, France.
ETC/ICM, 2013,
Hazardous substances in European waters – Analysis of the
data on hazardous substances in groundwater, rivers, transitional, coastal
and marine waters reported to the EEA from 1998 to 2010,
Technical Report,
1/2013, Prague.
ETC/SCP, 2014,
Municipal solid waste management capacities in Europe,
ETC/
SCP Working Paper No 8/2014, European Topic Center on Sustainable
Consumption and Production.
ETC SIA, 2013,
Land Planning and Soil Evaluation Instruments in EEA Member
and Cooperating Countries (with inputs from Eionet NRC Land Use and Spatial
Planning).
Final Report for EEA from ETC SIA.
190
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0195.png
Litteraturhenvisninger
EU, 1991, Council Directive 91/271/EEC of 21 May 1991 concerning urban
waste-water treatment, OJ L 135, 30.5.1991, pp. 40–52.
EU, 1998, Council Directive 98/83/EC of 3 November 1998 on the quality of
water intended for human consumption, OJ L 330, 5.12.1998, pp. 32–54.
EU, 2001a, Directive 2001/80/EC of the European Parliament and of the
Council of 23 October 2001 on the limitation of emissions of certain
pollutants into the air from large combustion plants, OJ L 309, 27/11/2001,
pp. 1–21.
EU, 2001b, Directive 2001/81/EC of the European Parliament and of the
Council of 23 October 2001 on national emission ceilings for certain
atmospheric pollutants, OJ L 309, 27.11.2001, pp. 22–30.
EU, 2002, Directive 2002/49/EC of the European Parliament and of the
Council of 25 June 2002 relating to the assessment and management of
environmental noise, OJ L 189, 18.7.2002, pp. 12–25.
EU, 2003, Directive 2003/87/EC of the European Parliament and of the
Council of 13 October 2003 establishing a scheme for greenhouse gas
emission allowance trading within the Community and amending Council
Directive 96/61/EC, OJ L 275, 25/10/2003, pp. 32–46.
EU, 2006, Regulation (EC) No 1907/2006 of the European Parliament and of
the Council of 18 December 2006 concerning the Registration, Evaluation,
Authorisation and Restriction of Chemicals (REACH), OJ L 396, 30.12.2006,
pp. 1–849.
EU, 2008a, Directive 2008/1/EC of the European Parliament and of the
Council of 15 January 2008 concerning integrated pollution prevention and
control, OJ L 24, 29.1.2008, pp. 8–29.
EU, 2008b, Directive 2008/98/EC of the European Parliament and of the
Council of 19 November 2008 on waste and repealing certain Directives,
OJ L 312, 22.11.2008, pp. 3–30.
EU, 2009a, Directive 2009/28/EC of the European Parliament and of the
Council of 23 April 2009 on the promotion of the use of energy from
renewable sources and amending and subsequently repealing Directives
2001/77/EC and 2003/30/EC, OJ L 140/16.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
191
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0196.png
Synthesis report | Del 4  Litteraturhenvisninger og bibliografi
EU, 2009b, Directive 2009/29/EC amending Directive 2003/87/EC so as
to improve and extend the greenhouse gas emission allowance trading
scheme of the Community, OJ L 140, 5.6.2009, pp. 63-87.
EU, 2009c, Directive 2009/125/EC of the European Parliament and of the
Council of 21 October 2009 establishing a framework for the setting of
ecodesign requirements for energy-related products, OJ L 285, 31.10.2009,
pp. 10–35.
EU, 2009d, Regulation (EC) No 443/2009 of the European Parliament and
of the Council of 23 April 2009 setting emission performance standards
for new passenger cars as part of the Community's integrated approach to
reduce CO 2 emissions from light-duty vehicles, OJ L 140, 5.6.2009, pp. 1–15.
EU, 2010a, Directive 2010/75/EU of the European Parliament and of the
Council of 24 November 2010 on industrial emissions (integrated pollution
prevention and control), OJ L 334, 17.12.2010, pp. 17–119.
EU, 2010b, Regulation (EC) No 66/2010 of the European Parliament and of
the Council of 25 November 2009 on the EU ecolabel, OJ L 27, 30.1.2010,
pp. 1–19.
EU, 2012, Directive 2012/27/EU of the European Parliament and of the
Council of 25 October 2012 on energy efficiency, amending Directives
2009/125/EC and 2010/30/EU and repealing Directives 2004/8/EC and
2006/32/EC, OJ L 315/1, 14.11.2012.
EU, 2013, Decision No 1386/2013/EU of the European Parliament and of
the Council of 20 November 2013 on a General Union Environment Action
Programme to 2020 Living well, within the limits of our planet, OJ L 354,
20.12.2013, pp. 171–200.
EU, 2014a, Directive 2014/52/EU of the European Parliament and of the
Council of 16 April 2014 amending Directive 2011/92/EU on the assessment
of the effects of certain public and private projects on the environment.
EU, 2014b, Regulation No 282/2014 of the European Parliament and of the
Council of 11 March 2014 on the establishment of a third Programme for
the Union's action in the field of health (2014-2020) and repealing Decision
No 1350/2007/EC.
192
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0197.png
Litteraturhenvisninger
European Council, 2014, European Council (23 and 24 October 2014):
Conclusions on 2030 Climate and Energy Policy Framework, SN 79/14,
Brussels, 23 October.
Eurosif, 2014,
European SRI Study.
Eurostat, 2008, 'Population projections 2008–2060: From 2015, deaths
projected to outnumber births in the EU-27 – Almost three times as many
people aged 80 or more in 2060 (STAT/08/119)', (http://europa.eu/rapid/
pressReleasesAction.do?reference=STAT/08/119).
Eurostat, 2010,
Highly educated men and women likely to live longer. Life
expectancy by educational attainment. Statistics in focus 24/2010,
European
Union.
Eurostat, 2011,
Active ageing and solidarity between generations. A statistical
portrait of the European Union 2012,
Eurostat, Luxembourg: Publications
Office of the European Union.
Eurostat, 2014a, 'Annual freshwater abstraction by source and sector',
(http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=env_wat_
abs&lang=en) accessed 2 September 2014.
Eurostat, 2014b, 'GDP and main components – volumes', (http://appsso.
eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=nama_gdp_k&lang=en)
accessed 3 September 2014.
Eurostat, 2014c, 'Generation of waste', (http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/
nui/show.do?dataset=env_wasgen&lang=en) accessed 15 October 2014.
Eurostat, 2014d, 'Material flow accounts', (http://appsso.eurostat.ec.europa.
eu/nui/show.do?dataset=env_ac_mfa&lang=en) accessed 27 May 2014.
Eurostat, 2014e, 'Material flow accounts in raw material equivalents –
modelling estimates', (http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.
do?dataset=env_ac_rme&lang=en) accessed 15 October 2014.
Eurostat, 2014f, 'National Accounts by 10 branches – aggregates at current
prices', (http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=nama_
nace10_c) accessed 15 October 2014.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
193
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0198.png
Synthesis report | Del 4  Litteraturhenvisninger og bibliografi
Eurostat, 2014g, 'Population on 1 January', (http://epp.eurostat.ec.europa.
eu/tgm/table.do?tab=table&init=1&plugin=1&language=en&pcode=t
ps00001) accessed 2 September 2014.
Eurostat, 2014h, 'Resource efficiency scoreboard', (http://epp.eurostat.
ec.europa.eu/portal/page/portal/europe_2020_indicators/ree_scoreboard)
accessed 8 March 2014.
Eurostat, 2014i, 'Urban Audit', (http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/
page/portal/region_cities/city_urban).
FAO, 2009,
How to feed the world in 2050. Issue brief for the High-level Expert
Forum, Rome, 12–13 October 2009,
Food and Agriculture Organization of the
United Nations.
FAO, 2012,
World agriculture towards 2030/2050: the 2012 revision,
ESA
Working Paper 12-03, United Nations Food and Agriculture Organization,
Rome, Italy.
Forest Europe, UNECE and FAO, 2011,
State of Europe's forests, 2011: status &
trends in sustainable forest management in Europe,
Ministerial Conference on
the Protection of Forests in Europe, Forest Europe, Liaison Unit Oslo, Aas,
Norway.
Gandy, S., Wiebe, K., Warmington, J. and Watson, R., 2014, Second
Interim
Project Report Consumption Based Approaches to Climate Mitigation: Data
Collection, Measurement Methods and Model Analysis – GWS and Ricardo-AEA.
Global Road Safety Facility, The World Bank and Institute for Health Metrics
and Evaluation, 2014,
Transport for Health: The Global Burden of Disease From
Motorized Road Transport,
IHME; the World Bank, Seattle, WA; Washington,
DC.
Goodwin, P., 2012,
Peak travel, peak car and the future of mobility: Evidence,
unresolved issues, policy implications, and a research agenda,
Working paper,
International Transport Forum Discussion Paper.
Grandjean, P., Bellinger, D., Bergman, Å., Cordier, S., Davey-Smith, G.,
Eskenazi, B., Gee, D., Gray, K., Hanson, M., Van Den Hazel, P., Heindel,
J. J., Heinzow, B., Hertz-Picciotto, I., Hu, H., Huang, T. T.-K., Jensen, T. K.,
Landrigan, P. J., McMillen, I. C., Murata, K. et al., 2008, 'The Faroes Statement:
194
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0199.png
Litteraturhenvisninger
Human Health Effects of Developmental Exposure to Chemicals in Our
Environment',
Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology
102(2), pp. 73–75.
Grandjean, P. and Landrigan, P. J., 2014, 'Neurobehavioural effects of
developmental toxicity',
The Lancet Neurology
13(3), pp. 330–338.
Greenspace Scotland, 2008,
Greenspace and quality of life: a critical literature
review.
Prepared by: Bell, S., Hamilton, V., Montarzino, A., Rothnie, H.,
Travlou, P., Alves, S., research report, Greenspace Scotland, Stirling.
Guðmundsdóttir, 2010, 'WFD-Implementation Status 2010'.
Hansen, S. F. and Gee, D., 2014, 'Adequate and anticipatory research on the
potential hazards of emerging technologies: a case of myopia and inertia?',
Journal of Epidemiology and Community Health
68(9), pp. 890–895.
Hoff, H., Nykvist, B. and Carson, M., 2014,
Living well, within the limits of our
planet? Measuring Europe's growing external footprint.
SEI Working Paper
2014-05.
IARC, 2012,
Diesel Engine Exhaust Carcinogenic,
Press release, 213,
International Agency for Research on Cancer, Lyon, France.
IARC, 2013,
Outdoor air pollution a leading environmental cause of cancer
deaths,
Press Release No 221, 17 October 2013, International Agency for
Research on Cancer, World Health Organization, Lyon, France.
IEA, 2013,
World energy outlook 2013,
International Energy Agency, Paris,
France.
IHME, 2013,
The Global Burden of Disease: Generating Evidence, Guiding Policy –
European Union and European Free Trade Association Regional Edition,
Institute
for Health Metrics and Evaluation, Seattle, WA.
IPCC, 2013,
Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of
Working Group I to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel
on Climate Change, Intergovernmental Panel on Climate Change,
Cambridge
University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA.
IPCC, 2014a,
Climate change 2014: Impacts, adaptation and vulnerability,
Cambridge University Press, Cambridge, UK and New York, USA.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
195
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0200.png
Synthesis report | Del 4  Litteraturhenvisninger og bibliografi
IPCC, 2014b, 'Summary for Policymakers'. In:
Climate Change 2014: Impacts,
Adaptation, and Vulnerability. Contribution of Working Group II to the Fifth
Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change,
Intergovernmental Panel on Climate Change, Cambridge University Press,
Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA.
Jöhnk, K. D., Huisman, J., Sharples, J., Sommeijer, B., Visser, P. M. and Stroom,
J. M., 2008, 'Summer heatwaves promote blooms of harmful cyanobacteria',
Global Change Biology
14, pp. 495–512.
JRC, 2013,
Final report ENNAH – European Network on Noise and Health,
Scientific and Policy Report by the Joint Research Centre of the European
Commission.
Kharas, H., 2010,
The emerging middle class in developing countries,
OECD
Development Centre, Working Paper No 285, Organisation for Economic
Cooperation and Development.
Kortenkamp, A., Martin, O., Faust, M., Evans, R., McKinlay, R., Orton, F. and
Rosivatz, E., 2012,
State of the Art Assessment of Endocrine Disrupters.
Report
for the European Commission, DG Environment.
Krausmann, F., Gingrich, S., Eisenmenger, N., Erb, K.-H., Haberl, H. and
Fischer-Kowalski, M., 2009, 'Growth in global materials use, GDP and
population during the 20th century',
Ecological Economics
68(10),
pp. 2 696–2 705.
Kurzweil, R., 2005,
The singularity is near: When humans transcend biology,
Viking, New York.
KWR, 2011,
Towards a Guidance Document for the implementation of a risk-
assessment for small water supplies in the European Union, Overview of best
practices.
Report to the DGENV European Commission (EC Contract number:
070307/2010/579517/ETU D2), Watercycle Research Institute.
Larsson, D. G. J., de Pedro, C. and Paxeus, N., 2007, 'Effluent from drug
manufactures contains extremely high levels of pharmaceuticals',
Journal of
Hazardous Materials
148(3), pp. 751–755.
196
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0201.png
Litteraturhenvisninger
Lenzen, M., Moran, D., Bhaduri, A., Kanemoto, K., Bekcahnov, M., Geschke,
A., and Foran, B., 2013, 'International trade of scarce water',
Ecological
Economics
94, pp. 78–85.
Lindgren, E., Andersson, Y., Suk, J. E., Sudre, B. and Semenza, J. C., 2012,
'Monitoring EU emerging infectious disease risk due to climate change',
Science
336(6080), pp. 418–419.
Lowe, D., Ebi, K. L. and Forsberg, B., 2011, 'Heatwave Early Warning
Systems and Adaptation Advice to Reduce Human Health Consequences of
Heatwaves',
International Journal of Environmental Research and Public Health
8(12), pp. 4 623–4 648.
Lucentini, L. and et al., 2009, 'Unprecedented cyanobacterial bloom and
microcystin production in a drinking-water reservoir in the South of Italy:
a model for emergency response and risk management'. In: Caciolli, S.,
Gemma, S., Lucentini, L., eds.:
Scientific symposium. International meeting
on health and environment: challenges for the future. Abstract book,
Istituto
Superiore di Sanità, Rome, Italy.
MA, 2005,
Millennium Ecosystem Assessment — Ecosystems and human
well-being: health – synthesis report,
Island Press, New York, USA.
MacDonald, G. K., Bennett, E. M., Potter, P. A. and Ramankutty, N., 2011,
'Agronomic phosphorus imbalances across the world's croplands',
Proceedings of the National Academy of Sciences
108(7), pp. 3 086–3 091.
Maes, J., Teller, A., Erhard, M., Liquete, C., Braat, L., Berry, P., Egoh, B.,
Puydarrieux, P., Fiorina, C. and Santos, F., 2013,
Mapping and assessment
of ecosystems and their services – An analytical framework for ecosystem
assessments under action 5 of the EU biodiversity strategy to 2020,
(http://www.
citeulike.org/group/15400/article/12631986) accessed 28 May 2014.
Marmot, M., Allen, J., Goldblatt, P., Boyce, T., McNeish, D., Grady, M. and
Geddes, I., 2010,
Fair society, healthy Lives. The Marmot review. Strategic review
of health inequalities in England post-2010,
UCL, London, United Kingdom.
McLeod, K. and Leslie, H., eds., 2009,
Ecosystem-based management for the
oceans,
Island Press, Washington, DC.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
197
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0202.png
Synthesis report | Del 4  Litteraturhenvisninger og bibliografi
Meadows, D. H., 2008,
Thinking in systems: a primer,
Chelsea Green
Publishing.
Meadows, D. H., Meadows, D. L., Randers, J. and Behrens, W. W., 1972,
The
limits to growth,
Universe Books, New York, New York, USA.
Meek, M., Boobis, A., Crofton, K., Heinemeyer, G., van Raaij, M. and Vickers,
C., 2011, 'Risk assessment of combined exposure to multiple chemicals:
A WHO/IPCS framework',
Regulatory Toxicology and Pharmacology
60(2),
pp. S1–S14.
Mitchell, R. and Popham, F., 2008, 'Effect of exposure to natural environment
on health inequalities: an observational population study',
The Lancet
372(9650), pp. 1 655–1 660.
Murray, S. J., Foster, P. N. and Prentice, I. C., 2012, 'Future global water
resources with respect to climate change and water withdrawals as
estimated by a dynamic global vegetation model',
Journal of Hydrology
448–449, pp. 14–29.
OECD, 2002,
OECD Conceptual Framework for the Testing and Assessment
of Endocrine Disrupting Chemicals,
(http://www.oecd.org/env/
chemicalsafetyandbiosafety/testingofchemicals/oecdconceptualframework
forthetestingandassessmentofendocrinedisruptingchemicals.htm) accessed
20 November 2012.
OECD, 2012,
OECD Environmental Outlook to 2050,
Organisation for Economic
Cooperation and Development, Paris, France.
OECD, 2014,
Economic policies to foster green growth,
(http://www.oecd.org/
greengrowth/greeneco) accessed 27 May 2014.
Paracchini, M. L., Zulian, G., Kopperoinen, L., Maes, J., Schägner, J. P.,
Termansen, M., Zandersen, M., Perez-Soba, M., Scholefield, P. A. and
Bidoglio, G., 2014, 'Mapping cultural ecosystem services: A framework
to assess the potential for outdoor recreation across the EU',
Ecological
Indicators
45, pp. 371–385.
Pfister, S., Bayer, P., Koehler, A. and Hellweg, S., 2011, 'Projected water
consumption in future global agriculture: Scenarios and related impacts',
Science of The Total Environment
409(20), pp. 4 206–4 216.
198
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0203.png
Litteraturhenvisninger
Pretty, J. N., Barton, J., Colbeck, I., Hine, R., Mourato, S., MacKerron, G.
and Woods, C., 2011, 'Health values from ecosystems'. In:
The UK National
Ecosystem Assessment,
Technical Report, UNEP-WCMC, Cambridge, UK.
RGS, 2014,
The Energy Water Food Stress Nexus – 21st Century Challenges –
Royal Geographical Society with IBG,
(http://www.21stcenturychallenges.org/
challenges/the-energy-water-food-stress-nexus) accessed 6 November 2014.
Rockström, J., Steffen, W., Noone, K., Persson, Å., Chapin, F. S., Lambin, E.
F., Lenton, T. M., Scheffer, M., Folke, C., Schellnhuber, H. J., Nykvist, B., de
Wit, C. A., Hughes, T., van der Leeuw, S., Rodhe, H., Sörlin, S., Snyder, P. K.,
Costanza, R., Svedin, U. et al., 2009a, 'A safe operating space for humanity',
Nature
461(7263), pp. 472–475.
Rockström, J., Steffen, W., Noone, K., Persson, Å., Chapin, F. S., Lambin,
E., Lenton, T. M., Scheffer, M., Folke, C., Schellnhuber, H. J., Nykvist, B., de
Wit, C. A., Hughes, T., van der Leeuw, S., Rodhe, H., Sörlin, S., Snyder, P. K.,
Costanza, R., Svedin, U. et al., 2009b, 'Planetary Boundaries: Exploring the
Safe Operating Space for Humanity',
Ecology and Society
14(2) (http://www.
ecologyandsociety.org/vol14/iss2/art32/) accessed 29 May 2014.
Rulli, M. C., Saviori, A. and D'Odorico, P., 2013, 'Global land and water
grabbing',
Proceedings of the National Academy of Sciences
110(3),
pp. 892–897.
Selander, J., Nilsson, M. E., Bluhm, G., Rosenlund, M., Lindqvist, M., Nise, G.
and Pershagen, G., 2009, 'Long-Term Exposure to Road Traffic Noise and
Myocardial Infarction',
Epidemiology
20(2), pp. 272–279.
Semenza, J. C., Suk, J. E., Estevez, V., Ebi, K. L. and Lindgren, E., 2011,
'Mapping Climate Change Vulnerabilities to Infectious Diseases in Europe',
Environmental Health Perspectives
(http://www.ehponline.org/ambra-doi-
resolver/10.1289/ehp.1103805) accessed 20 December 2011.
SERI, 2013, 'SERI Global Material Flows Database', (http://www.materialflows.
net/home) accessed 2 December 2013.
Skoulikidis, N., 2009,
The environmental state of rivers in the Balkans – a review
within the DPSIR framework,
407(8), pp. 2 501–2 516.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
199
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0204.png
Synthesis report | Del 4  Litteraturhenvisninger og bibliografi
Stone, D., 2009, 'The natural environment and human health', in: Adshead,
F., Griffiths, J., and Raul, M. (eds),
The Public Health Practitioners Guide to
Climate Change,
Earthscan, London, United Kingdom.
Suk, J. E. and Semenza, J. C., 2011, 'Future infectious disease threats to
Europe',
American Journal of Public Health
101(11), pp. 2 068–2 079.
Sutcliffe, H., 2011,
A report on responsible research and innovation,
prepared
for the European Commission, DG Research and Innovation.
Sutton, M. A., Howard, C. M. and Erisman, J. W., 2011,
The European Nitrogen
Assessment: Sources, Effects and Policy Perspectives,
Cambridge University
Press.
The 2030 Water Resource Group, 2009,
Charting our water future.
Tukker, A., Tatyana Bulavskaya, Giljum, S., Arjan de Koning, Stephan Lutter,
Moana Simas, Konstantin Stadler and Richard Wood, 2014,
The Global
Resource Footprint of Nations. Carbon, water, land and materials embodied
in trade and final consumption calculated with EXIOBASE 2.1,
Leiden/Delft/
Vienna/Trondheim.
Turner II, B. L., Kasperson, R. E., Meyer, W. B., Dow, K. M., Golding, D.,
Kasperson, J. X., Mitchell, R. C. and Ratick, S. J., 1990, 'Two types of global
environmental change: Definitional and spatial-scale issues in their
human dimensions',
Global Environmental Change
(http://www.public.asu.
edu/~bturner4/Turner%20et%20al%201990.pdf).
UN, 2011,
Population distribution, urbanization, internal migration and
development: an international perspective,
United Nations Department of
Economic and Social Affairs.
UN, 2012a, General Assembly resolution 66/288: The future we want,
A / RES/66/28, 11 September 2012, United Nations.
UN, 2012b,
World Urbanization Prospects – The 2011 Revision – Highlights,
New
York.
UN, 2013,
World population prospects: the 2012 revision,
United Nations
Department of Economic and Social Affairs, New York, USA.
200
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0205.png
Litteraturhenvisninger
UNECE, 1979, Convention on Long-range Transboundary Air Pollution,
United Nations Economic Commission for Europe.
UNEP, 2012a,
Global environment outlook 5 – Environment for the future we
want,
United Nations Environment Programme.
UNEP, 2012b,
The global chemicals outlook: towards sound management of
chemicals,
United Nations Environment Programme, Geneva, Switzerland.
UNEP, 2013, Minamata Convention Agreed by Nations, (http://www.unep.
org/newscentre/Default.aspx?DocumentID=2702&ArticleID=9373&l=en)
accessed 18 February 2013.
UNEP, 2014a,
Assessing Global Land Use: Balancing Consumption with
Sustainable Supply. A Report of the Working Group on Land and Soils of the
International Resource Panel.
Bringezu S., Schütz H., Pengue W., O ́Brien M.,
Garcia F., Sims R., Howarth R., Kauppi L., Swilling M., and Herrick J.
UNEP, 2014b,
Green economy – What is GEI?,
(http://www.unep.org/
greeneconomy/AboutGEI/WhatisGEI/tabid/29784/Default.aspx) accessed
27 May 2014.
UNFCCC, 2011, Decision 2/CP.17 of the seventeenth Conference of Parties
on the Outcome of the work of the Ad Hoc Working Group on Long-term
Cooperative Action under the Convention.
Vannportalen, 2012,
The Water Framework Directive in Norway,
(http://www.
vannportalen.no/enkel.aspx?m=40354) accessed 26 August 2014.
Vineis, P., Stringhini, S. and Porta, M., 2014, 'The environmental roots
of non-communicable diseases (NCDs) and the epigenetic impacts of
globalization',
Environmental research.
WEF, 2014,
Global Risks 2014 Ninth Edition,
World Economic Forum, Geneva,
Switzerland.
WHO, 2006,
Air quality guidelines for particulate matter, ozone, nitrogen dioxide
and sulfur dioxide. Global update 2005. Summary of risk assessment,
World
Health Organization, Geneva, Switzerland.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
201
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0206.png
Synthesis report | Del 4  Litteraturhenvisninger og bibliografi
WHO, 2008,
Protecting Health in Europe from Climate Change,
World Health
Organization, Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.
WHO, 2009a,
Guidelines on indoor air quality: dampness and mould,
World
Health Organization, Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.
WHO, 2009b,
Night noise guidelines for Europe,
World Health Organization,
Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.
WHO, 2009c,
WHO Handbook on indoor radon. Public health perspectives,
World Health Organization, Geneva, Switzerland.
WHO, 2010a,
Declaration of the Fifth Ministerial Conference on Environment
and Health. Parma, Italy, 10–12 March 2010,
World Health Organization,
Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.
WHO, 2010b,
Guidance on water supply and sanitation in extreme weather
events,
World Health Organization, Regional Office for Europe, Copenhagen,
Denmark.
WHO, 2010c,
WHO guidelines for indoor air quality: selected pollutants,
World
Health Organization, Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.
WHO, 2011a,
Climate change, extreme weather events and public health,
meeting report, 29–30 November 2010, Bonn, Germany, World Health
Organization, Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.
WHO, 2011b,
Public health advice on preventing health effects of heat,
World
Health Organization, Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.
WHO, 2011c,
Small-scale water supplies in the pan-European region,
World
Health Organization, Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.
WHO, 2012,
Environmental health inequalities in Europe – Assessment report,
World Health Organization Regional Office for Europe, Copenhagen,
Denmark.
WHO, 2013a,
Health 2020: a European policy framework supporting action
across government and society for health and well-being,
World Health
Organization Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.
202
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0207.png
Litteraturhenvisninger
WHO, 2013b,
Review of evidence on health aspects of air pollution – REVIHAAP
project technical report,
World Health Organization, Regional Office for
Europe, Copenhagen, Denmark.
WHO/JRC, 2011,
Burden of disease from environmental noise,
World Health
Organization, Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.
WHO and PHE, 2013,
Floods in the WHO European Region: health effects and
their prevention,
World Health Organization Regional Office for Europe and
Public Health England.
WHO/UNEP, 2013,
State of the science of endocrine disrupting chemicals –
2012,
World Health Organization, United Nations Environment programme,
Geneva, Switzerland.
Wiedmann, T. O., Schandl, H., Lenzen, M., Moran, D., Suh, S., West, J.
and Kanemoto, K., 2013, 'The material footprint of nations',
Proceedings
of the National Academy of Sciences
(http://www.pnas.org/content/
early/2013/08/28/1220362110.short) accessed 15 May 2014.
Wolf, T., Martinez, G. S., Cheong, H.-K., Williams, E. and Menne, B., 2014,
'Protecting Health from Climate Change in the WHO European Region',
International Journal of Environmental Research and Public Health
11(6),
pp. 6 265–6 280.
World Bank, 2008,
Rising food and fuel prices: addressing the risks to future
generations,
The World Bank, Washington DC.
World Bank, 2013,
Global Food Crisis Response Program,
(http://www.
worldbank.org/en/results/2013/04/11/global-food-crisis-response-program-
results-profile) accessed 1 April 2014.
WRAP, 2012,
Decoupling of waste and economic indicators,
Final report, Waste
& Resources Action Programme, United Kingdom.
WWF, 2014,
Living Planet Report 2014 – Species and spaces, people and places.
Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015
203
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0211.png
Det Europæiske Miljøagentur
Europas miljø — Tilstand og fremtidsudsigter 2015:
Synteserapport
2015 — 203 s. — 14.8 x 21 cm
ISBN 978-92-9213-559-1
doi:10.2800/478706
SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU
Gratis publikationer:
• Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu).
• Hos Den Europæiske Unions repræsentationer eller delegationer.
Kontaktoplysninger kan findes på: http://ec.europa.eu
eller fås ved at sende en fax til +352 2929-42758.
Betalingspublikationer:
• Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu).
Betalingsabonnementer (f�½eks�½ Den Europæiske Unions Tidende og
samlinger af afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol):
• Via Den Europæiske Unions Publikationskontors salgskontorer
(http://publications.europa.eu/others/agents/index_da.htm).
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: EU-note om Miljøagenturets rapport om miljøet i Europa
1515489_0212.png
TH-01-15-001-DA-N
doi:10.2800/478706
Det Europæiske Miljøagentur
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
+45 33 36 71 00
www.eea.europa.eu