MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 216: Opdateret, endelig rapport "Vandmiljø og Natur 2013", der er udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE/AU) i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Naturstyrelsen, fra miljøministeren

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 216
Offentligt

Grundvand

Status og udvikling 1989 – 2013

GEUS 2015

Redaktør:

Lærke Thorling

Forfattere:

Lærke Thorling

Walter Brüsch

Vibeke Ernstsen

Birgitte Hansen

Troels Laier

Flemming Larsen

Susie Mielby

Brian L. Sørensen

Dato

26. februar 2015

Rapporten kan hentes på:

www.grundvandsovervaagning.dk

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 216: Opdateret, endelig rapport "Vandmiljø og Natur 2013", der er udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE/AU) i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Naturstyrelsen, fra miljøministeren

Forord

Denne rapportering om grundvandets tilstand og udvikling er baseret på data indsamlet i peri-

oden 1989 til 2013 som led i den nationale grundvandsovervågning (GRUMO) og landover-

vågning (LOOP). Fra de almene vandværker præsenteres data fra egenkontrollen af grund-

vandsvandkvaliteten i vandværksboringerne. Der er ligeledes i et vist omfang inddraget kemi-

ske analyser af grundvandet fra andre grundvandsundersøgelser, fx i forbindelse med kort-

lægningen af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser. Fra alle indvindere af

grundvand, vandværker, industrier, markvandere mv. anvendes de indberettede oplysninger

om indvindingens størrelse.

Data er præsenteret i en række faste figurer og tabeller, der hvert år opdateres i den løbende

rapportering. Med udgangspunkt heri præsenteres supplerende resultater og konklusioner.

Derudover kan der være en uddybende datapræsentation i varierende omfang, typisk i form af

et tema. Der er i år ikke noget særligt tema, idet der for hele NOVANA programmet udgives en

særskilt rapport om Miljøfremmede stoffer. Kapitlerne om fosfor, redoxboringer og organiske

mikroforureninger indgår ikke hvert år og er ikke med i dette års rapport.

Målgrupperne for denne rapportering er Regeringen, Folketinget og offentligheden samt de in-

volverede aktører i overvågningen, herunder Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, kommuner, vand-

forsyninger og Århus Universitet (DCE). Rapporten udkommer alene elektronisk på GEUS´

hjemmeside www.geus.dk.

Rapporten bygger på en række afsnit fra medarbejdere ved GEUS, der har de pågældende

fagområder som deres arbejdsområde:

Grundvandets Strømning og Alder

Nitrat og andre Hovedbestanddele

Uorganiske Sporstoffer

Organiske Mikroforureninger

Pesticider

Vandindvinding

Det Nationale Pejleprogram

Flemming Larsen, Troels Laier og Lærke Thorling

Birgitte Hansen og Lærke Thorling

Vibeke Ernstsen

(rapporteres ikke her)

Walter Brüsch og Lærke Thorling

Brian L. Sørensen

Susie Mielby

skal den nødvendige kildeangivelse anføres, enten i form af et link til GEUS hjemmeside

eller ved en henvisning til denne rapport:

Thorling, L., Brüsch, W., Ernstsen, V., Hansen, B., Laier, T., Larsen, F., B., Mielby, S og

Sørensen, B. L., 2015: Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2013. Teknisk rapport,

GEUS 2015.

ISBN

978-87-7871-387-2.

Indholdsfortegnelse

Forord .......................................................................................................................................... 2

Indholdsfortegnelse ..................................................................................................................... 3

1 Sammenfatning ........................................................................................................................ 4

1 English Summary (mangler) ................................................................................................... 11

2 Formål og stationsnet ............................................................................................................. 12

2.1 Formål .............................................................................................................................. 12

2.2 Overvågningsdesign og stationsnet, GRUMO ................................................................. 14

2.3 Vandværkernes indvindingsboringer ............................................................................... 20

3 Metoder og datagrundlag ....................................................................................................... 24

3.1 Analyseindsats og dataindsamling .................................................................................. 24

3.2 Metoder til databehandling .............................................................................................. 27

4 Grundvandets strømning og opholdstid ................................................................................. 31

Grundvandets Hydrogeologi .................................................................................................. 31

Grundvandets Opholdstid ...................................................................................................... 35

5 Nitrat ....................................................................................................................................... 42

Indledning .............................................................................................................................. 43

Tilstand .................................................................................................................................. 45

Udvikling ................................................................................................................................ 56

6 Uorganiske sporstoffer ........................................................................................................... 63

Indledning .............................................................................................................................. 63

Tilstand og udvikling, Grundvandsovervågning ..................................................................... 66

Tilstand og udvikling, grundvand i vandværksboringer ......................................................... 69

7 Pesticider ................................................................................................................................ 72

Indledning .............................................................................................................................. 73

7.1 Grundvandsovervågning.................................................................................................. 74

Tilstand, grundvandsovervågning .......................................................................................... 76

Udviklingstendenser, effektindikator for udvalgte stoffer ....................................................... 88

7.2 Grundvand i vandværksboringer ..................................................................................... 93

Tilstand, grundvand i vandværksboringer.............................................................................. 93

Udvikling i grundvandet i vandværksboringer ........................................................................ 96

7.3 Pesticider fundet ved forskellige typer af overvågninger af grundvandet ...................... 103

8 Vandindvinding ..................................................................................................................... 108

Status og udvikling ............................................................................................................... 110

9 Det Nationale Pejleprogram ................................................................................................. 113

Udvikling af grundvandsstand i udvalgte terrænnære indtag .............................................. 122

10 Referencer .......................................................................................................................... 125

1 Sammenfatning

Overvågningen af grundvandet (GRUMO) og det øvrige vandmiljø, har fundet sted i 25 år,

med en systematisk dataindsamling og rapportering siden 1989. Dette års grundvandsover-

vågningsrapport præsenterer resultaterne for perioden 1989-2013. Overvågningsprogrammets

formål, udvikling og metoder præsenteres i rapportens kapitel 2 og 3. Kapitel 4 beskriver de

geologiske og hydrologiske forudsætninger for grundvand og vandforsyning i Danmark, samt

resultaterne af indsatsen for at datere grundvandet igennem de seneste år.

Mens kapitel 2 præsenterer den forvaltningsmæssige ramme for grundvandsovervågningen,

giver kapitel 4 således den faglige baggrund for de fortolkninger, der præsenteres i de øvrige

kapitler, hvor der fokuseres på de indsamlede overvågningsdata.

Overvågning af grundvandet finder sted i følgende sammenhænge:



Grundvandsovervågningen, GRUMO (1989 ff.)



Landovervågningen, LOOP (1989 ff.)



Vandværkernes boringskontrol (1989 ff.)



Oppumpede vandmængder på vandværker, industri, markvandere mv.(ca. 1980 ff.)

Derudover gennemføres der også en overvågning af grundvandet i forbindelse med forurenet

jord og punktkilder. Denne opgave varetages af regionerne og Miljøstyrelsen (MST, 2014). Da-

ta herfra rapporteres ikke systematisk til den fællesoffentlige database JUPITER og indgår IK-

KE i denne rapportering.

Datagrundlag

Rapporteringen af grundvandsovervågningen omfatter kemiske analyser og pejledata for

grundvandet samt oplysninger om oppumpede vandmængder fra grundvand og overflade-

vand. Det datamateriale, der ligger til grund for rapporten, er udtrukket fra JUPITER ud fra

særlige kriterier, som blandt andet sikrer en veldefineret datakvalitet, og at fortrolige oplysnin-

ger mv. håndteres korrekt. Kemidata opdeles i fire datasæt, GRUMO, LOOP, Vandværksbo-

ringer og ”Andre boringer”. Datasættet Vandværksboringer består af analyser fra aktive vand-

værker.

”Andre boringer” består af analyser fra nedlagte vandværker, forureningsundersøgelser, kort-

lægningsboringer og øvrige analyser, der ikke hører til i de tre øvrige datasæt. Data fra den

nationale Grundvandskortlægning giver over årene et geografisk dækkende datasæt og kan

således understøtte tilstandsvurderingerne. Datasættet ”Andre boringer” er derimod uegnet til

at vurdere udviklingstendenser, da mange indtag kun indgår med en enkelt analyse gennem

tiden.

Alle relevante data om grundvand og drikkevand skal i henhold til ”Dataansvarsaftalen” være

tilgængelige i JUPITER. Kommunernes opdatering af vandværkernes oppumpede vand-

mængder er fortsat et fokusområde mht. opretning af forkerte eller mangelfulde data for perio-

den fra 2007 til 2013. Der er dog sket væsentlige forbedringer i indberetningerne de seneste

år. Der er fortsat ikke noget samlet overblik over antallet af aktive vandværker og indvindings-

boringer på landsplan. Dette medfører en række problemer for såvel datahåndteringen som

rapporteringen, herunder hvilke svar overvågningen kan give om kvalitet og kvantitet af det

grundvand, der anvendes til vandforsyning. En revision af drikkevandsbekendtgørelsen i 2012

har medført, at der fremover skal indberettes status for alle forsyningsboringer. Dette forventes

med tiden at kunne give mere præcise redegørelser for tilstanden på vandværker og opgørel-

ser over indvindingsboringernes status.

Der er i det forløbne år sket en vis forbedring i mængden af pejledata fra overvågningspro-

grammet, der er tilgængelige i JUPITER. Der resterer dog fortsat en betydelig opgave med at

få gennemført de nødvendige rettelser af data.

Udbygning af stationsnet

Et vigtigt indsatsområde for grundvandsovervågningen er at justere og udbygge stationsnettet

for bedre at kunne understøtte vandområdeplanerne og implementeringen af EU´s vandram-

medirektiv. Vandområdeplanerne skal bygge på overvågningsdata, der indsamles på bag-

grund af et overvågningsnet, der udformes således, at det giver ”et sammenhængende og om-

fattende overblik over grundvandtes kemiske tilstand i hvert vandløbsopland, og således at

langsigtede, menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan

registreres”, jf. EU’s Vandrammedirektiv. Samtidig skal der overvåges hyppigere, hvis grund-

vandet er i risiko for at være i ringe tilstand på grund af påvirkning fra menneskelige aktiviteter.

Grundvandsovervågningen bestod oprindeligt af 73 grundvandsovervågningsområder omfat-

tende ca. 1400 almindelige overvågningsindtag. Dette design var imidlertid ikke dækkende for

overvågningsbehovene til vandområdeplanerne. Der er indtil nu etableret de første 157 nye

indtag til et distribueret stationsnet, jf. programbeskrivelsen. Dette skal sikre en repræsentativ

overvågning i alle vandløbsoplande og af grundvandsforekomster, der er i risiko for ikke at op-

fylde miljømålene, og som ikke var dækket af det oprindelige stationsnet.

I 2013 bestod det samlede aktive stationsnet til overvågning af grundvandets kvalitet af 157

indtag i det distribuerede net og ca. 1.250 gamle GRUMO-indtag medregnet 112 i Rabis Bæk

området og 89 indtag i multifilterboringerne fordelt på 65 grundvandsovervågningsområder. Ik-

ke alle indtag overvåges hvert år. Et stabilt overvågningsnetværk er en forudsætning for over-

vågningen, idet der opbygges tidsserier af høj kvalitet, der beskriver såvel den aktuelle miljøtil-

stand som effekter af de samfundsmæssige påvirkninger herunder indsatsplaner mv. Dette

hensyn er tilgodeset gennem fastholdelsen af en kerne af faste boringer i programmet.

Parallelt med udbygningen af stationsnettet til den kemiske overvågning udbygges også stati-

onsnettet til Det Nationale Pejleprogram, der nu omfatter i alt 151 indtag.

Metoder

I denne rapport er der anvendt en række indikatorer og opgørelsesmetoder med det formål, at

beskrive hvorledes de enkelte stoffer optræder i grundvandet. Som udgangspunkt for databe-

handlingen bearbejdes data, så opgørelserne er på indtagsniveau. Hvis der inden for en peri-

ode er udtaget flere prøver i samme indtag, aggregeres målingerne som beskrevet nedenfor.

Det bærende princip for hovedparten af figurerne er, at der fokuseres på, hvorledes koncentra-

tionerne fordeler sig. Der beregnes kun undtagelsesvist gennemsnit med data fra flere indtag.

I stedet er der fokus på, hvor store andele af de målte data (populationen), der ligger over eller

under kravværdier og detektionsgrænser. I det omfang, der beregnes middelværdier, præsen-

teres også median og spredning, som regel udtrykt ved fraktiler, se nedenfor.

En kumulativ metode er udviklet til at give et billede af den samlede påvirkning over en perio-

de, se nedenfor.

Datering af grundvandet

I år afrapporteres resultaterne af dateringer af grundvandet i 2012 og 2013. Der er udtaget

vandprøver til datering dels i en række nyetablerede indtag, og dels i udvalgte indtag i det hid-

tidige stationsnet med iltholdigt grundvand. Baggrunden for dette er, at den hidtidige date-

ringsmetode med CFC ikke længere er en hensigtsmæssig dateringsmetode for grundvand

dannet de seneste 15-20 år. Tritium/helium metoden, er derfor valgt som ny dateringsmetode i

GRUMO. Der har været store tekniske udfordringer med dateringsprojektet, idet tritium/helium

metoden kun har vist sig anvendelig i indtag med god tilstrømning af grundvand, og en række

målinger er derfor af tekniske årsager behæftet med stor usikkerhed.

De sidste analyseresultater er først indkommet i juli 2014, og er først bearbejdet i detaljen i

nov.- dec. 2014. Dateringen er afrapporteret i to notater (Laier, 2014 og Laier, 2014a). Det

kunne konkluderes, at CFC stadig er en nyttig metode til datering af iltet grundvand, der er 20-

60 år gammelt. Derimod ser det ud til, at der i specielt ældre, iltfrit grundvand er afvigende re-

sultater ved en sammenligning af CFC metoden og tritium/helium metoden. Dette kan bl.a.

hænge sammen med nedbrydning af CFC under reducerede forhold, og forskellige fysisk-

kemiske påvirkninger af hhv. CFC gasser og vandmolekyler med tritium ved opblanding, og

deraf følgende effekter på den bestemte alder i vandprøverne.

I det unge grundvand under 15-20 år kan de to metoder ikke sammenlignes pga. stor usikker-

hed på CFC metoden, og man er henvist til at anvende tritium/helium datering.

Nitrat

Nitrat er tilstede i den iltede del af grundvandet, og kan findes stort set overalt i Danmark, men

især i Nordjylland, Thy, Himmerland og på Djursland (2008-2013), hvor mægtigheden af de

nitratholdige lag er størst. Der er en tydelig tendens til, at andelen af indtag i det iltede grund-

vand fra GRUMO med nitratkoncentrationer over 50 mg/l er aftagende i de seneste prøvetag-

ningsår. Omkring 40 % af disse indtag havde i 2013 et nitratindhold over 50 mg/l.

Dette mønster genfindes i LOOP. I sandjordsoplandene i LOOP er der for perioden 1990-2013

en tydelig tendens til et fald i det iltede grundvands gennemsnitlige nitratindhold fra ca. 100 til

ca. 50 mg/l. Faldet er størst frem til 2000, hvorpå ændringerne bliver mindre. For lerområderne

i LOOP er der også en tendens til et fald i det iltede grundvands gennemsnitlige nitratindhold

fra 1990-2013 fra omkring 50 til ca. 30 mg/l. Faldet er størst frem til 2006, hvorpå ændringerne

bliver mindre.

Udviklingstendensen i nitratindholdet i det yngste, iltede grundvand er en vigtig indikator i vur-

deringen af effekten af Vandmiljøplanen fra 1987 og de efterfølgende vand- og miljøplaner.

Der blev i rapporteringen fra 2009 (Thorling m.fl., 2010b) gennemført en statistisk analyse af

den tidslige udvikling i grundvandets nitratindhold fra 152 indtag med iltet grundvand i grund-

vandsovervågningen.

Resultaterne fra arbejdet med nitrattidsserier i iltet grundvand viser, at der generelt kan doku-

menteres en effekt af de gennemførte reguleringer af landbruget. I det yngste grundvand (0-15

år) er der en større andel med signifikant faldende nitratindhold sammenlignet med det ældre

grundvand (25-50 år). Denne observation er i overensstemmelse med udviklingen i kvælstof-

overskuddet i dansk landbrug, og målinger af nitratudvaskningen og nitrattransporten i vand-

løb i andre dele af det nationale overvågningsprogram. I mere end halvdelen af det yngste

vand kunne der dog ikke påvises en faldende tendens for nitrat ved den statistiske analyse.

I overvågningsboringer i GRUMO er der fundet overskridelser af kvalitetskravet (grænsevær-

dien) for nitrat i drikkevand og grundvand i hele landet uden tydelig regional gruppering. De

højeste nitratkoncentrationer i grundvandet i vandværksboringer optræder i Nordjylland, Thy,

Himmerland og på Djursland (2008-2013), hvor mægtigheden af de nitratholdige lag er størst.

Generelt har kun få vandværksboringer et nitratindhold over kvalitetskravet for drikkevand.

Dette hænger sammen med, at den forurenede del af grundvandet mange steder kan fravæl-

ges, idet boringer med et højt nitratindhold lukkes og erstattes af dybere boringer (Schullehner

& Hansen, 2014).

Det konkluderes, at det overordnet set går den rigtige vej med hensyn til at nedbringe nitrat-

indholdet i grundvandet, men at der flere steder fortsat kan konstateres stigninger, herunder

også i det helt unge grundvand dannet efter vandmiljøplanernes ikrafttræden. Dette blev ud-

dybet og diskuteret indgående i forrige års rapport.

Uorganiske sporstoffer

En række uorganiske sporstoffer optræder i dansk grundvand i koncentrationer over kvalitets-

kravene. En del af indholdet af disse stoffer er naturligt forekommende, mens det i andre til-

fælde skyldes påvirkninger fra samfundsmæssige aktiviteter.

Resultaterne fra 2013 af grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer viser i overensstem-

melse med tidligere års overvågning, at der er mange boringer, hvor indholdet af sporstoffer i

grundvandet overstiger drikkevandskvalitetskravene (grænseværdierne). Dette gælder især for

arsen og nikkel men også for aluminium og bor. I områder, hvor grundvandet har - ofte natur-

ligt - høje indhold af disse stoffer, kan en simpel vandbehandling på vandværkerne og/eller fo-

kus på indvindingsstrategien understøtte levering af drikkevand, der overholder kvalitetskra-

verne. Stofferne optræder derfor ikke i drikkevandet i samme omfang som i grundvandet.

Der er fundet overskridelser af kvalitetskravene for drikkevand for ét eller flere stoffer i 40 % af

de undersøgte indtag i GRUMO og i 16 % af vandværksboringerne. Desuden viser GRUMO-

resultaterne en samtidig overskridelse på to stoffer (ofte aluminium og nikkel), tre stoffer (ofte

aluminium sammen med bly, cadmium, nikkel eller zink) og fire stoffer (aluminium, bly, kobber

og zink) i henholdsvis 7,5, 4,5 og 1,5 % af indtagene.

Resultater for GRUMO i perioden 1993 til 2013 viser fra 2010 en stigning i andelen af indtag

med koncentrationer af aluminium over kvalitetskravene, og i 2013 er det næsten hvert femte

indtag. Dette hænger sammen med udbygningen af stationsnettet, der i de seneste år især har

fundet sted i Vestjylland, hvor indholdet af aluminium som følge af lavere pH-værdier ofte er

højere i grundvandet end i resten af landet.

Pesticider i grundvandsovervågningen

I 2013 blev der i grundvandsovervågningen fundet pesticider i 37 % af indtagene, mens kvali-

tetskravet (grænseværdien) på 0,1 µg/l var overskredet i 10 % af indtagene. Særligt de øvre

grundvandsmagasiner er påvirket af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pe-

sticidindholdet i det mere dybtliggende og ældre grundvand er mindre.

I de senere år har der i det øvre grundvand været tegn på en faldende andel af pesticider,

hvor koncentrationen er over kvalitetskravet. Parallelt hermed ses en stigende hyppighed af

indtag med pesticider i koncentrationer under kvalitetskravet i de øverste 50 m u.t. Dette peger

på, at den gennemførte regulering af anvendelsen af pesticider nu giver resultat i det øverste

og yngste grundvand.

I modsætning hertil har der de senere år været en større andel af fund af pesticider over kvali-

tetskravet i det dybereliggende og ældre grundvand. Dette skyldes, at en puls af pesticider be-

væger sig ned gennem grundvandslagene på grund af en langsom nedbrydning i grundvandet

af pesticider og ikke mindst de i dag forbudte pesticider. Det er således ”fortidens synder”, der

i den dybere del af grundvandet giver anledning til en forringet grundvandskvalitet.

Pesticider kan inddeles i tre grupper: Godkendte, regulerede og forbudte i forhold til den admi-

nistrative status pr. 1. aug. 2014. De regulerede er i denne sammenhæng stoffer, hvor der ef-

ter den oprindelige godkendelse er indført yderligere begrænsninger på anvendelsen af hen-

syn til beskyttelsen af grundvandet. I analyseprogrammet indgår i alt 31 stoffer, hvoraf de 21

stoffer stammer fra forbudte pesticider, mens fem er fra regulerede og fem er fra tilladte. I

2013 blev der fundet godkendte stoffer i ca. 1,6 % af indtagene (0,2 %

≥

0,1 µg/l), mens regu-

lerede stoffer blev fundet i 4,5 % (1,9 %

≥

0,1 µg/l) og forbudte stoffer i 34 % (8,8 %

≥

0,1 µg/l).

Pesticidanalyserne for de sidste syv år viser, at ca. 80 % af de fundne stoffer er forbudte stof-

fer.

Udvikling i koncentrationen af fund for fire udvalgte forbudte og regulerede stoffer (hhv. BAM

og DEIA, og dichlorprop og bentazon), udviser generelt tendenser til faldende koncentrationer

i de boringer hvor der er fund, mens der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere udviklingen for

tilladte stoffer som fx glyphosat og dets nedbrydningsprodukt, AMPA.

Siden 2011 er der analyseret for ti stoffer, der ikke tidligere har indgået i overvågningen. De tre

dominerende stoffer med relativt mange fund, for to af stoffernes vedkommende også over

kvalitetskravet på 0,1 µg/l, er nedbrydningsprodukter fra forbudte triaziner. Af disse er dideal-

kylhydroxy-atrazin påvist i 7,4 % af de undersøgte indtag i 2011-13 (ca. 1 %

≥

0,1 µg/l). De-

isopropyl-hydroxyatrazin blev påvist i 4,1 % af indtagene (hvoraf 0,1 %

≥

0,1 µg/l). Nedbryd-

ningsproduktet PPU fra det forbudte pesticid rimsulfuron er påvist i 0,8 % af de undersøgte

indtag, i alle tilfælde dog under kvalitetskravet. Et andet nedbrydningsprodukt fra rimsulfuron,

desamino-PPU, er ikke påvist i de 863 undersøgte indtag. Fire stoffer, heraf tre godkendte er

påvist én til to gange i koncentrationer under kvalitetskravet, mens et stof, hydroxyter-

buthylazin, blev påvist i to indtag under kvalitetskravet.

En screening i 49 indtag for et svampemiddel til kartoffelplanter metalaxyl-M og dets to ned-

brydningsprodukter, blev gennemført i efteråret 2013, og dette resulterede i fund under kvali-

tetskravet i ét indtag i et område med kartoffeldyrkning, mens de tre stoffer ikke blev påvist i

nogen af de øvrige områder, hvor der formodentlig ikke har været dyrket kartofler. Resultater-

ne herfra betyder, at stoffet fremover vil indgå i boringskontrollen i kartoffeldyrkningsområder

(MIM, 2014a).

Pesticider i grundvandet i vandværksboringer

Andelen af aktive vandværksboringer, hvor grundvandet indeholder pesticider, er de sidste 5-

10 år stabiliseret på 25 %. I 2013 blev der således fundet pesticider i grundvandet i 25 % af de

undersøgte vandværksboringer, mens kvalitetskravet på 0,1 µg/l (grænseværdien for drikke-

vand og grundvand for enkeltstoffer) var overskredet i 3,5 % af boringerne. Denne påvirk-

ningsgrad har været nogenlunde konstant siden 2004, hvor der var fund i 26 % af boringerne,

heraf 4,5 % over kvalitetskravet. Nedbrydningsproduktet BAM udgør fortsat det hyppigst fund-

ne stof med fund i 19 % af de undersøgte vandværksboringer i 2013.

Fra januar 2012 er der gennemført en ændring af analyseprogrammet for pesticider i grund-

vandet fra vandværksboringerne, ”Boringskontrollen”, hvor der blev tilføjet 18 supplerende

stoffer til det obligatoriske analyseprogram (MiM, 2014a) og fjernet 8 andre stoffer. Stoffer,

som bl.a. er fundet i grund-vandsovervågningen eller i Varslingssystemet for udvaskning af

pesticider (VAP) til grund-vandet. Af disse supplerende stoffer er nedbrydningsprodukt DEIA,

fra det forbudte stof atrazin, fundet i 1,9 % af de analyserede prøver i 2012-2013, mens de

øvrige nye stoffer kun er fundet i ca. 1 % eller mindre af de undersøgte vandprøver. Der er kun

få fund over kvalitet-skravet. Glyphosat er fundet i 0,3 % af analyserne.

I hele overvågningsperioden for pesticider og nedbrydningsprodukter fra 1992 til 2013 er der

blevet analyseret for 171 forskellige stoffer. Det store antal af forskellige stoffer skyldes, at fle-

re vandværkerne af egen drift har ønsket at undersøge grundvandet for så mange stoffer som

teknisk muligt. Ud af de 171 stoffer blev der påvist 51 stoffer, hvoraf 35 i dag er forbudte, 13

regulerede og tre godkendte. Når disse stoffer fordeles på godkendte, regulerede og forbudte

pesticider i forhold til antallet af analyser for hvert stof udgør de forbudte pesticider 24 % (5 %

≥

0,1 µg/l), mens de regulerede stoffer forekommer i 7 % (1 %

≥

0,1 µg/l), og godkendte stoffer

forekommer i 0,6 % (0,1 %

≥

0,1 µg/l).

Vandindvinding

Den samlede oppumpede vandmængde i Danmark (uden markvanding) er på knap 500 mio.

/år, og fra 2006 og frem har den været stabil eller svagt faldende.

Set under et har kommunerne det forløbne år gjort en markant indsats for at indberette rettidigt

d. 1. april og rettet op på tidligere års fejlindberetninger.

Indvinding af grundvand til erhvervsvanding (markvanding, gartneri og dambrug) varierer mar-

kant fra år til år som følge af variationer i nedbørsmønsteret. . I 2011 nåede denne del af ind-

vindingen over 300 mio. m

, hvilket svarer til over 40 % af den samlede grundvandsindvinding

i Danmark, mens den for 2012 blot var på 166 mio. m

. Vandforbruget for virksomheder med

egen indvinding er relativ konstant og har de seneste fire år ligget på mellem 42 og 44 mio. m

om året, dog med et svagt fald siden 2012.

Den samlede indvinding af overfladevand i Danmark er marginal og ligger på ca. 10 mio.

/år. Overfladevand anvendes ikke til drikkevand i Danmark men bliver overvejende anvendt

til erhvervsformål, grusvask indenfor råstofindustrien og til vanding.

Det Nationale pejleprogram

På baggrund af de 151 pejlestationer, som udgjorde Det Nationale Pejleprogram i 2013, over-

våges og følges grundvandsstanden over hele landet i indtag med forskellige dybder.

Stationsnettet bliver i denne programperiode (2011-2015) revideret og udbygget, således at

stationsnettet fremover bedre kan repræsentere og dække relevante grundvandsforekomster

og dermed dække kravene til den kvantitative overvågning i Vandrammedirektivet (EU, 2000).

De seneste 100 år har nedbørsmængderne i Danmark været stigende, hvilket må forventes at

afspejles i grundvandsstanden dels som en øget grundvandsressource, dels som forsumpning

i lavbundsområder. Den gennemsnitlige nedbør er steget 4,4 % fra 1961-1990 frem til perio-

den 1991-2010, hvilket er en forøgelse af den gennemsnitlige årsnedbør på 33 mm/år på 30

år.

GEUS har vurderet repræsentative lange pejleserier indenfor fem geografisk definerede om-

råder i terrænære indtag. Herudfra er noteret følgende tendenser:

Langsigtet udvikling. Flere, men ikke alle lange pejletidsserier, viser en svag stigning i grund-

vandsstand, i overensstemmelse med en generelt stigende nedbør.

Årsvariation. Tidsserierne viser en årsvariation i grundvandsstanden på op til 6 m.

Påvirkning fra den stigende nedbør i 1980’erne viser sig som et op til 2 m højere beliggende

vandspejl.

Påvirkning fra tørre perioder. I den observerede periode har der været to nedbørsfattige hæn-

delser i 1975-76 og 1996, som afstedkom øgede markvandingsbehov. Disse hændelser slår i

flere tidsserier tydeligst igennem i de følgende 3-4 år for de regionale og dybe grundvandsfo-

rekomster, hvor grundvandsstanden nogle steder falder op til 3 m og andre steder ikke - som

normalt - stiger i den efterfølgende vinterperiode.

1 English Summary

(mangler)

2 Formål og stationsnet

Sammenfatning og konklusion

Grundvandsovervågningen har i mere end 25 år sikret indsamling af forvaltningsrelevante data

om grundvandets kvalitet og kvantitet. Herved er der bl.a. etableret lange sammenhængende

tidsserier for en lang række stoffer, der kan danne basis for vurderinger af grundvandets til-

stand på landsplan, og effekterne af politiske handleplaner over for blandt andet nitrat og pe-

sticider. Den landsdækkende grundvandsovervågning, GRUMO, er en del af det nationale

overvågningsprogram for vand og natur: NOVANA. Analyseprogrammet præsenteres i kapitel

3. Den årlige afrapportering i denne rapport er en national præsentation af data baseret på

forskellige indikatorer.

Der blev i 2013 udtaget vandprøver fra i alt 866 indtag til grundvandsovervågning, heraf 647 i

”gamle” indtag fordelt på 62 GRUMO-områder og 125 ”nye” indtag fra det distribuerede stati-

onsnet. Endvidere er der analyser fra 94 indtag fra fem LOOP-områder.

Siden 2007 har det nationale pejleprogram været en del af grundvandsovervågningen, med

det formål at overvåge grundvandets kvantitative tilstand. Det Nationale Pejleprogram gen-

nemførtes i 2013 i 151 indtag.

Gennem årene er programmet revideret flere gange for at kunne imødekomme udviklingen i

de forvaltningsmæssige behov. Siden 2007 har der i flere omgange været tiltag for at tilpasse

stationsnettet til vandrammedirektivets krav til overvågning. Dette indebærer, at der i denne

programperiode (2011-15) er fokus på etablering af nye overvågningspunkter, mens nogle af

de oprindelige overvågningsboringer lukkes eller indgår med lavere prøvetagningsfrekvens.

Der har i 2011-13 været fokus på at inddrage eksisterende boringer fra den statslige grund-

vandskortlægning. I denne treårs periode har 184 indtag været i betragtning, hvoraf 141 er ud-

valgt til fortsat overvågning. I alt 67 indtag fra grundvandskortlægningen er med i det fremtidi-

ge overvågningsprogram.

2.1 Formål

Det nationale overvågningsprogram, NOVANA

Den landsdækkende grundvandsovervågning, GRUMO, er en del af det nationale overvåg-

ningsprogram for vand og natur: NOVANA.

Formålet og overvågningsdesignet er i den nuværende programperiode 2011-2015 tilpasset

kravene til grundvandsovervågning i Vandrammedirektivet og Grundvandsdirektivet (EU 2000

og 2006). Det fremgår af programbeskrivelsen (Naturstyrelsen, DMU og GEUS, 2011), at for-

målet med grundvandsovervågningen er, at:



”

Understøtte den statslige forvaltning i forbindelse grundvandets kvalitet og mængde i for-

hold til Vandplanarbejdet

Bidrage til at styrke det faglige grundlag for fremtidige internationale tiltag, nationale hand-

lingsplaner, regional forvaltning og andre foranstaltninger til beskyttelse og udnyttelse af

grundvandsressourcen, herunder bidrage til at udvikle forskellige værktøjer og tilvejebringe

en bedre forståelse af sammenhængen mellem grundvand og overfladevand

Overordnet dokumentere effekten af vandmiljøplaner og andre miljøindsatser på grund-

vandsressourcens kvalitet og størrelse - herunder om målsætningen er nået og om udvik-

lingen går i den ønskede retning



Fremskaffe den fornødne viden om status og udvikling i grundvandets kvalitet og kvantitet

og om årsagerne til ændringer, så der i fremtiden vil være tilstrækkelige vandmængder i de

rette kvaliteter til at dække både samfundets behov for vandforsyning og samfundets behov

for vand i naturen for at opnå de ønskede miljømål

Løbende formidle om grundvandets kvalitet og kvantitet, nationalt og regionalt

Overvågningen af grundvandet skal desuden sikre viden om grundvandets tilstand og ud-

vikling med henblik på fremtidig justering af vandværkernes boringskontrol. Det skal derved

bidrage til at sikre grundvandet i en mængde og af en kvalitet, der er egnet til produktion af

drikkevand, som overholder de til enhver tid gældende kvalitetskrav. Kendskab til tilstand

og udvikling i grundvandets kemiske sammensætning er også væsentlig for at kunne vur-

dere risiko for korrosion i vandforsyningsanlæg og rørledninger og for valg af nye materiale-

typer hertil.

Endvidere skal grundvandsovervågningen være med til at fremskaffe dokumentation til

fremtidig vurdering af pesticiders anvendelighed i dansk landbrug og i andre sammenhæn-

ge. Grundvandsovervågningen supplerer således varslingssystemet for udvaskning af pe-

sticider til grundvand (VAP), som kun finder sted i 5 specielt indrettede værkstedsområder

med kontrolleret udbringning af pesticider og næringsstoffer.”

Vandrammedirektivet og Grundvandsdirektivet

Vandrammedirektivet, der trådte i kraft i 2000, har blandt andet til formål at beskytte og forbed-

re grundvandets tilstand med henblik på at opnå og bevare god tilstand i grundvandet. Efter

Vandrammedirektivet skal medlemsstaterne hvert 6. år udarbejde vandområdeplaner, der bl.a.

skal indeholde en tilstandsvurdering af grundvandets kemiske og kvantitative tilstand, samt et

resume af eventuelle fornødne foranstaltninger med henblik på at nå fastlagte konkrete miljø-

mål (EU, 2000).

Der er i vandrammedirektivet desuden fastlagt nærmere bestemmelser om medlemsstaternes

forpligtelser til at overvåge grundvandets tilstand.

Det forrige NOVANA program blev gennemført i perioden 2004-2010, med en mindre midt-

vejsjustering gældende fra 2007. Den væsentligste fornyelse var et formaliseret program for

overvågning af grundvandets kvantitative tilstand i form af det Nationale Pejleprogram.

Det danske grundvand er i forbindelse med forberedelserne af vandområdeplanerne for anden

planperiode (2015-2021) opdelt i 402 grundvandsforekomster, der udgør den planmæssige

enhed med henblik på at opgøre tilstanden og fastlægge evt. indsatser, der ligger ud over den

generelle miljøindsats i den eksisterende regulering. Grundvandsforekomsterne har betydning

for, hvorledes grundvandsovervågningen tilrettelægges, idet der er konkrete krav til overvåg-

ningen af grundvandsforekomsterne i direktiverne.

En lang række love, bekendtgørelser, direktiver o. lign. fra Danmark og EU ligger til grund for

overvågningen og vandforvaltningen. Et relevant udvalg af disse kan findes i litteraturlisten

under dette kapitel. Her henvises også til en række relevante hjemmesider, hvor yderligere op-

lysninger kan findes.

2.2 Overvågningsdesign og stationsnet, GRUMO

Historik for Grundvandsovervågningen, GRUMO

De nationale overvågningsprogrammer blev oprindelig iværksat som en konsekvens af vedta-

gelsen af Vandmiljøplan I i 1987, og havde dengang to hovedformål: For det første, at gen-

nemføre effektmålinger af vandmiljøplanerne og de generelle landbrugsreguleringer i forhold til

vandmiljøets belastning med kvælstof og fosfor. For det andet at kunne sikre befolkningens

forsyning med drikkevand af god kvalitet (MST, 1988). Stationsnettet i grundvandsovervågnin-

gen blev derfor designet med det formål at give et generelt billede af grundvandets tilstand i en

række udvalgte oplande, for dermed at opnå et landsdækkende repræsentativt overblik. Fokus

var dengang primært på at følge udviklingen i grundvandsressourcens kvalitet og kvantitet, for

også i fremtiden at kunne sikre Danmarks befolkning tilstrækkeligt drikkevand af god kvalitet,

samt dokumentere effekten af vandmiljøplanerne på grundvandet (MST, 1988).

I dag er formålet med prøvetagningsstrategien tillige at give ”et sammenhængende og omfat-

tende overblik over grundvandtes kemiske tilstand i hvert vandløbsopland, og således at lang-

sigtede menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan regi-

streres”, jf. EU’s Vandrammedirektiv. Bl.a. af den grund er prøvetagningsstrategien ændret si-

den 2004 og fokuserer nu på de boringer, hvor tidligere målinger har vist, at der er størst

sandsynlighed for at finde en samfundsmæssig påvirkning, fx fra forurening med pesticider og

deres nedbrydningsprodukter. Vandrammedirektivets krav til prøvetagningsfrekvens i over-

vågningsprogrammerne afhænger af om grundvandsforekomsten vurderes at være i risiko for

ikke at kunne opfylde miljømålet ved udløbet af planperioden. Vandrammedirektivet opererer

med ”kontrol-” og ”operationel overvågning”. I programbeskrivelsen er den praktiske imple-

mentering af dette detaljeret beskrevet (Naturstyrelsen, DMU og GEUS, 2011).

Kontrolovervågning skal iflg. Vandrammedirektivet gennemføres for grundvandsforekomster,

som anses for at være truet, og grundvandsforekomster, som ikke anses for at være truet, jf.

herved vandrammedirektivet og tilhørende Guidance Documents. Kontrolovervågning skal ud-

føres mindst én gang for hver planperiode, dvs. mindst én gang hvert 6. år.

Den ”operationelle overvågning” skal gennemføres for forekomster eller grupper af forekom-

ster, hvor der vurderes at være risiko for, at grundvandsforekomsten ikke vil kunne opfylde mil-

jømålet ved udløbet af planperioden. Operationel overvågning skal finde sted mindst én gang

om året.

Data fra kontrolovervågningen og den operationelle overvågning skal bl.a. anvendes til at op-

gøre grundvandsforekomsternes tilstand, og disse tilstandsvurderinger skal efter vandramme-

direktivet indgå i vandområdeplanerne, der som nævnt skal udarbejdes hvert 6. år.

Mens selve overvågningen er et direktivkrav er nærværende årlige overvågningsrapport ikke

et direktivkrav, men er en national, indikatorbaseret afrapportering.

Ændringerne af overvågningsstrategien medfører, at den tidsmæssige udvikling i vandkvalite-

ten bedst beskrives enten på indtagsniveau eller samlet set for hver programperiode. Af prak-

tiske grunde er prøvetagningen af de boringer, der kun skal prøvetages én eller to gange i en

programperiode, fordelt over alle prøvetagningsår. Den fundne tilstand de enkelte år i en peri-

ode afhænger derfor af vægtningen mellem indtag med forskellig prøvetagningsfrekvens. For

at håndtere dette arbejdes der med en kumulativ metode, se kapitel 3.

Det Nationale Pejleprogram

Det Nationale Pejleprogram gennemførtes i 2013 i 151 indtag, se Figur 1 og kapitel 9. Her

overvåges grundvandets potentialeforhold med fast installerede dataloggere, der opsamler fle-

re målinger dagligt af grundvandsstanden. Pejleprogrammet bliver i denne programperiode

(2011-15) tilpasset de overvågningsbehov, der er identificeret i vandområdeplanerne, således

at stationsnettet udbygges med nye indtag, så det dækker alle grundvandsforekomster eller

grupper af grundvandsforekomster. Der har primært været fokus på udbygning med stationer

til overvågning af vandkvalitet. I 2013 er pejlestationsnettet justeret, og der er såvel nedlagt

som oprettet stationer, for at forbedre kvaliteten af stationsnettet.

Figur 1.

Stationsnet for det Nationale Pejlenet i 2013 med fordelingen på henholdsvis overfla-

denære, mellemdybe og dybe indtag.

Grundvandsovervågning, stationsnet for vandkvalitet

Alle vandprøver er indsamlet i boringer. Det filtersatte interval af boringen, hvor vandet strøm-

mer ind, kaldes indtaget. Et indtag kan dog også være et åbentstående hul i kalken. Når der i

denne rapport og andre sammenhænge, hvor der anvendes data fra JUPITER tales om ind-

tag, er der således som regel tale om den filtersatte del af en boring. Begrebet er defineret i

GRUMO-rapporten fra 2001 (Stockmarr, 2001).

Grundvandsovervågningen bestod oprindeligt af 73 grundvandsovervågningsområder, som i

årene op 2007 blev udbygget til at omfatte ca. 1400 almindelige overvågningsindtag. Derud-

over var der fra programmets start inddraget 112 meget korte indtag (med 0,1 m længde) i en

række multifilterboringer til overvågning af grundvandets hovedbestanddele i Rabis Bæk om-

råde. Disse boringer blev etableret som led i et NPo-forskningsprojekt (Postma mfl. 1991).

Sidst i 1990’erne blev yderligere fem multifilterboringer, ”redoxboringerne”, hver med 15-20

indtag, inddraget.

Siden 2007 har overvågningen fundet sted i 65 overvågningsområder med i alt ca. 1.250 ind-

tag medregnet 112 i Rabis Bæk området og 89 indtag i redoxboringerne. En række overvåg-

ningsområder har været hvilende siden 2007, men bevares i beredskab.

I de fem aktive landovervågningsoplande, LOOP se figur 3, har der siden overvågningens start

sidst i 1980’erne indgået yderligere ca. 100 indtag, kun 1,5 - 6,0 meter under terræn (m u.t.),

hvor kvaliteten af det helt nydannede grundvand overvåges under landbrugsarealer. Grund-

vandsovervågningen i LOOP fokuserer på næringsstofferne nitrat og fosfat, men omfattede før

2005 også uorganiske sporstoffer og pesticider. Disse rapporteres sammen med NOVANA

programmets øvrige overvågning af grundvandet. I denne rapport rapporteres kun LOOP

overvågning i den mættede zone, mens rapporteringen af øvrige aktiviteter i LOOP herunder

overvågning af udvaskning til den umættede zone rapporteres af DCE, senest i Blicher-

Mathiesen mfl. (2015).

Stationsnettet blev i 2002-2004, og igen 2007-2009, suppleret med en række terrænnære ind-

tag, inddraget med det formål at forbedre overvågningen af det yngste grundvand. Indtagene

fra 2007-2009 var særligt rettet mod grundvandets påvirkning af overfladevand, og blev place-

ret i områder uden grundvandsovervågning.

I den nuværende programperiode (2011-2015) sker der en tilpasning af stationsnettet til vand-

rammedirektivets krav om overvågning af grundvandsforekomster, og der bliver inddraget

yderligere en række indtag, hvoraf en del er placeret i dybereliggende grundvand, se afsnit

herom nedenfor.

Et stabilt overvågningsnetværk er forudsætningen for enhver overvågning, idet der opbygges

tidsserier, der beskriver såvel den aktuelle miljøtilstand som effekterne af de samfundsmæssi-

ge påvirkninger, herunder indsatsplaner mv. Dette hensyn er tilgodeset gennem fastholdelse

af en kerne af faste boringer i programmet. Det samlede stationsnet er løbende blevet justeret

af hensyn til skiftende overvågningsbehov, som beskrevet ovenfor.

Figur 2 viser det samlede stationsnet anvendt i perioden 1989-2013, hvor boringerne er opdelt

i oprindelige GRUMO boringer i de gamle grundvandsovervågningsområder, indtag i de seks

oprindelige landovervågningsområder (LOOP) og enkeltstående boringer i det distribuerede

stationsnet.

Der har samlet været godt 2.000 indtag omfattet af overvågning af grundvandets kvalitet i

GRUMO og LOOP i perioden 1989-2013.

Figur 2.

Det samlede stationsnet for grundvandsovervågningen i Danmark i perioden1989-

2013. Det omfatter det oprindelige stationsnets boringer fordelt på 73 grundvandsovervågnings-

områder (GRUMO-områder) og seks landovervågningsoplande (LOOP), hvoraf et ved Herning er

lukket i dag, samt overvågnings-boringerne i det ”nye” distribuerede stationsnet, der som

udgangspunkt ligger uden for de oprindelige GRUMO-områder.

Figur 3 viser det anvendte stationsnet for overvågningen af grundvandets kemiske tilstand i

2013. Der blev udtaget vandprøver fra i alt 866 indtag til grundvandsovervågning, heraf 647 i

”gamle” indtag fordelt på 62 GRUMO-områder og 125 ”nye” indtag fra det distribuerede stati-

onsnet. Endvidere er der analyser fra i 94 indtag fra de fem LOOP-områder, der nu er i brug.

Figur 3.

Stationsnet for grundvandsovervågningen i 2013. Overvågning af grundvandets kvali-

tet, i grundvandsovervågningsboringer (GRUMO) og i de boringer, der indgår i LOOP.

Justering af stationsnet, vandkvalitet 2011-2015

For at tilpasse stationsnettet til kravene om overvågning i vandrammedirektivet udbygges det

gamle stationsnet i GRUMO områderne i 2011-2015 med inddragelse af en række enkeltstå-

ende boringer med indtag i grundvandsforekomster i risiko (for ikke at kunne overholde miljø-

målene jf. vandplanerne) og i grundvandsforekomster, hvor der tidligere har været ingen, eller

ikke repræsentativ overvågning. Disse nye boringer er i programbeskrivelsen betegnet ”det di-

stribuerede stationsnet” (Naturstyrelsen, DMU og GEUS, 2011). I den forbindelse er der i

2011-2013 især inddraget relevante indtag i kortlægningsboringer fra den Nationale Grund-

vandskortlægning (se grundvandskortlægningens hjemmeside).

I forlængelse heraf blev 261 indtag, der var aktive indtil 2010, hvilende, dvs. der udtages ikke

prøver fra indtagene i programperioden 2011-2015. Der er tale om indtag i dybere grund-

vandsforekomster med lille eller ingen påvirkning af nitrat, pesticider eller andre miljøfremme-

de stoffer. Samtidig er det indtag, hvor vandkvaliteten kun langsomt ændres, og over den hid-

tidige overvågningsperiode har været stabil for nitrat, klorid, sulfat og pH. Viden om vandkvali-

teten i disse indtag har betydning for at kunne danne et mere repræsentativt billede af grund-

vandets samlede kvalitet, og resultaterne herfra kan med fordel anvendes til etablering af kon-

ceptuelle modeller for grundvandets kemiske tilstand i vandområdeplanerne, selv når der kun

udtages prøver hvert 10. år eller sjældnere.

I perioden 2007-2013 er der inddraget 223 indtag, hvoraf de 157 indtager udvalgt til at indgå

det fremtidige i overvågningsprogram.

Med det formål at kunne fastsætte den fremtidige overvågningsfrekvens, og vurdere boringens

egnethed til overvågningsformål, er der blevet udtaget prøver til analyse for alle relevante ke-

miske parameter i alle de indtag i overvågningsprogrammet, der har været i betragtning som

kandidater til det distribuerede stationsnet. En række af de nye indtag repræsenterer grund-

vand, der indgår i kontrolovervågningen og prøvetages én til to gange i hver programperiode.

Ikke aktive indtag bevares i beredskab, bortset fra de tilfælde, hvor boringens fysiske tilstand

udgør en risiko for forurening af grundvandet.

Figur 4 viser lokaliseringen af boringsindtag, der i denne programperiode (2011-2015), har

været inddraget med henblik at skabe det distribuerede stationsnet. Der har i 2011-2013 været

fokus på at inddrage eksisterende boringer fra Grundvandskortlægningen. I denne treårs peri-

ode har 184 indtag været i betragtning, hvoraf 141 er udvalgt til fortsat overvågning.

Figur 4.

Samtlige 184 overvågningsindtag, der er prøvetaget i 2011-2013 med henblik på ind-

dragelse i det distribuerede stationsnet for GRUMO.141 af indtagene er udvalgt til at indgå som en

del af det permanente stationsnet.

Figur 5 viser dybdefordelingen for nye indtag etableret de enkelte år gennem hele overvåg-

ningsperioden 1987 til 2013 målt ved top af indtag. Etablering af boringer begyndte året før de

første prøvetagninger blev igangsat i 1988. Det fremgår, at der frem til ca. 2009 blev inddraget

stadigt mere terrænnære indtag, mens der i peioden 2011-2013 er inddraget mange indtag i

dybere dele af grundvandet.

Figur 5.

Dybdefordeling af afstanden til overkant af indtag for nye indtag i overvågningen som

funktion af det år de er etableret. Stor forskel på middel- og medianværdi forekommer i år med stor

spredning på dybderne.

2.3 Vandværkernes indvindingsboringer

I Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, den

såkaldte Drikkevandsbekendtgørelse (MiM, 2014), har der siden 1989 været stillet krav om

overvågning af kvaliteten af det grundvand, som vandværkerne indvinder. Boringskontrollen

som den kaldes, gennemføres af vandværkerne. Hyppigheden af boringskontrolanalyser i ak-

tive indvindingsboringer afhænger af den indvundne vandmængde med en prøvetagningshyp-

pighed fra hvert 5. år til hvert 3. år.

Boringskontrollen udføres over tid for en skiftende mængde boringer, idet nye indvindingsbo-

ringer kommer til, og andre udgår af forskellige årsager fx tekniske problemer. Dermed sikres

løbende den bedst mulige drikkevandskvalitet for forbrugerne, men er ikke nødvendigvis ud-

tryk for en tilsvarende forbedring af grundvandets kvalitet. I 2005 fandtes ca. 2.600 almene

vandforsyninger (DANVA, 2006) med omkring 10.000 tilknyttede boringer. Heraf bliver der

indberettet data til JUPITER fra ca. 8.000 boringer. Endelig har der de seneste årtier været en

udvikling mod færre vandværker i Danmark, se kapitel 8.

Indvindingsboringerne er fordelt over hele Danmark og fremgår af fx Figur 23, der viser nitrat-

indholdet i indvindingsboringer prøvetaget i perioden 2009-2013, hvor man kan forvente, at al-

le aktive boringer er prøvetaget mindst én gang.

For at beskrive kvaliteten af det vand, der på et givet tidspunkt anvendes til drikkevandsformål,

er det nødvendigt at have opdaterede oplysninger om hvilke vandværksboringer, der til enhver

tid er i drift.

Figur 6 viser dybdefordelingen til toppen af indtaget for GRUMO og vandværksboringer, hvor-

fra der er analyseresultater for pesticider, og dermed også en boringskontrol. Fordelingen af

samtlige indtag i det seneste afrapporterede år, 2013, og i hele den periode, hvor der er ana-

lyseret for pesticider (1990-2013) fremgår også af figuren. Det ses, at dybdefordelingen af

vandværksboringerne er den samme i 2013 som for hele perioden, mens der er flere indtag fra

GRUMO i højtliggende grundvand i 2013 end for hele perioden. Dette er en tilstræbt udvikling,

da det fremgår af Vandrammedirektivet (EU, 2000) at overvågningen, ud over at give et sam-

menhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske tilstand, skal fokuseres på

den del af grundvandet, som anses for at være truet af menneskeskabte påvirkninger. Samti-

dig fremgår af Figur 6, at kun ca. 30 % af vandværksboringerne har overkanten af indtaget be-

liggende i større dybde end 50 m u.t. Mere end halvdelen af alle vandværksboringer har top-

pen af indtaget beliggende mellem 20 og 50 m u.t.

Figur 6.

Dybdefordeling af overkant af indtag (m u.t.) for vandværksboringer (VV) og

GRUMO boringer, hvorfra der er udtaget prøver til pesticider. Fordelingen er vist for hele perioden

(1990-2013) og for 2013. Det fremgår, at vandværksboringerne havde den samme dybdefordeling i

2013 som i hele perioden, mens der i GRUMO er kommet flere indtag til i de øverste 20 m.

Grundvandsovervågningen sikrer et datamateriale, der er uafhængigt af udviklingen i vandind-

vindingsstrukturen, mens analyserne fra grundvandet i vandværksboringerne giver et billede af

vandkvaliteten i det grundvand, som indvindes af vandværkerne. Tilsammen giver begge da-

tasæt et billede af grundvandets generelle tilstand.

Rapportering af Grundvandsovervågning

Hvert år siden 1990 har GEUS udarbejdet en landsdækkende rapport over resultaterne fra

grundvandsovervågningen (se grundvandsovervågningens hjemmeside). Nærværende rap-

port bygger på data indsamlet til og med 2013.

Siden 2005, der var det første rapporteringsår for NOVANA programmet, har der været tale

om en indikatorbaseret rapportering, hvor en række faste indikatorer opdateres hvert år. Dette

er typisk figurer af generelle, landsdækkende karakter. Med udgangspunkt heri suppleres der

med relevante figurer og diskussioner. Nogle emner rapporteres ikke hvert år. I år rapporteres

der således ikke for fosfor, de særlige redoxboringer og organiske mikroforureninger. Endelig

er forskellige temaer uddybet enkelte år, enten som et selvstændigt fokuspunkt eller som en

mere omfattende bearbejdning af de faste emner. Alle data er derudover tilgængelige for of-

fentligheden via den fællesoffentlige database JUPITER (se JUPITER hjemmesiden).

Ud over præsentationen af data i nærværende rapport, indberettes alle data til det Europæiske

Miljøagentur (EEA), hvor de danner grundlag for den internationale rapportering som EEA fo-

restår, (se EEA hjemmesiden). Overvågningen af grundvandets nitratindhold i overvågnings-

boringerne for GRUMO rapporteres desuden hvert 4. år i en selvstændig rapport til EU kom-

missionen, som led i en særlig rapportering tilknyttet Nitratdirektivet (EU, 1991). Den seneste

rapportering i henhold til Nitratdirektivet kan findes i (MST, 2013).

Referencer: Formål og stationsnet

Dansk lovgivning mv.

By og landskabsstyrelsen, 2010: Vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata. November 2010

Miljøministeriet, 2009: LBK nr. 932 af 24/09/2009 af Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbe-

skyttelsesområder (Miljømålsloven)

Miljøministeriet, 2011: Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 900, 17.

august 2011. (Analysekvalitetsbekendtgørelsen)

Miljøministeriet, 2013: LBK nr. 1199 af 30.09.2013 om vandforsyning mv. (Vandforsyningsloven)

Miljøministeriet, 2014: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsan-

læg. – Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014. (Drikkevandsbekendtgørelsen)

Miljøstyrelsen, 1988: Sammenstilling af det totale overvågningsprogram i henhold til vandmiljøplanen, okt. 1988.

Miljøstyrelsen, 1990: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Vejledning fra Miljøstyrelsen, Nr. 3, 1990.

Miljøstyrelsen, 1997: Boringskontrol på vandværker. - Vejledning fra Miljøstyrelsen 2/1997.

Miljøstyrelsen, 2005: Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Vejledning Fra Miljøstyrelsen, Nr.

3, 2005.

Miljøstyrelsen, 2013: Status and Trends of Aquatic Environment and Agricultural Practice in Denmark. Report to the Eu-

ropean Commission for the periode 2008-20011. (83 pp)

Miljøstyrelsen, 2014: Redegørelse om jordforurening 2012. Redegørelser fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2014.

Naturstyrelsen, DMU og GEUS, 2011: Det nationale overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA 2011-15. Pro-

grambeskrivelse

www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-

natur/novana-program

(26-08-2014)

EU direktiver.

Nitratdirektivet: Europaparlamentet og Rådets direktiv 91/676/EOEF

Drikkevandsdirektivet: Europaparlamentets og Rådets direktiv nr. 98/83/EF

Vandrammedirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF

Grundvandsdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF

Analysekvalitetsdirektivet: Europaparlamentet og Rådets direktiv 2009/90/EF

Andre henvisninger:

Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Andersen, H.E., Timmermann, A., Jensen, P.G., Hansen, B. & Thorling, L., 2015:

Landovervågningsoplande 2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 154 s. - Vi-

denskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. XX

DANVA 2006: Vandstatistik. Drikkevand og spildevand 2005.

DMU, 2007: NOVANA – det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse del 1, 2

og 3. Faglig rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser nr. 495 og 508

Postma, D., Boesen, C., Kristiansen, H. & Larsen, F. (1991): Nitrate Reduction in An Unconfined Sandy Aquifer - Water

Chemistry, Reduction Processes, and Geochemical Modeling. Water Resour.Res. 1991, 27 (8), 2027–2045.

Qevauviller, P., 2005: Groundwater monitoring in the context of EU legislation: reality and integration needs. J. environ-

mental monitoring, 2005, vol 7 pp 89-102.

Stockmarr, J. (red) 2001: Grundvandsovervågning 2001, Teknisk rapport, GEUS 2001. http://www.geus.dk/DK/water-

soil/monitoring/groundwater-monitoring/Documents/g-o-2001-indl.pdf

Thorling, L., Brüsch, W., Hansen, B., Langtofte, C., Mielby, S., Troldborg, L., og Sørensen, B.L., 2013: Grundvand. Sta-

tus og udvikling 1989 – 2012. Teknisk rapport, GEUS 2013.

www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2012.htm (25-08-14)

Relevante hjemmesider og links

EEA hjemmesiden:

http://www.eea.europa.eu/

(19-8-2014)

Grundvandskortlægningens hjemmeside:

http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-i-

hverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/ (19.8.2014)

Grundvandsovervågningens hjemmeside:

www.grundvandsovervaagning.dk

(19-8-2014)

Jordforurening, hjemmeside, www.jordforurening.info (19-8-2014)

JUPITER hjemmesiden:

www.Geus.dk/jupiter/index-dk.htm

(19-8-2014)

NOVANA hjemmeside:

www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Overvaagning_af_vand_og_natur/

(19-8-2014)

NOVANA modellens hjemmeside: www.vandmodel.dk (19-8-2014)

Vandplanernes hjemmeside:

www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner

(19-8-2014)

3 Metoder og datagrundlag

Sammenfatning og konklusion

Gennem hele overvågningen har grundvandets kvalitet været overvåget med fokus på fire

stofgrupper: hovedbestanddele, uorganiske sporstoffer, pesticider og organiske mikroforure-

ninger. Data er indsamlet i det nationale overvågningsprogram i særlige overvågningsboringer

og i vandværkernes indvindingsboringer i forbindelse med den obligatoriske boringskontrol.

Analyseprogrammerne for de miljøfremmede stoffer har både for GRUMO og Boringskontrol-

len udviklet sit gennem tid, bl.a. i takt med fund af nye stoffer i grundvandet og udviklingen af

analysemetoder har muliggjort analyser med tilstrækkeligt lave detektionsgrænser. Samtidig er

stoffer, der kun sjældent eller aldrig påvises, udgået af programmerne. Analyseprogrammerne

for boringskontrollen fremgår af den til enhver tid gældende versioner af drikkevandsbekendt-

gørelsen. Tidligere versioner af bekendtgørelsen findes på Retsinformations historiske data-

base. Analyseprogrammerne for grundvandsovervågningen fremgår af programbeskrivelser-

ne, der kan findes på NOVANA-hjemmesiden.

Rapportering af oppumpede vandmængder fra grundvand og overfladevand er en integreret

del af grundvandsovervågningen. Data indberettes hvert år af kommunerne til JUPITER.

Kendte punktkilder, som forurenede grunde og lossepladser, overvåges af regionerne i medfør

af Jordforureningsloven, og rapporteres årligt af Miljøstyrelsen (MST, 2014).

I denne rapport er der anvendt en række indikatorer og opgørelsesmetoder med det formål, at

beskrive hvorledes de enkelte stoffer optræder i grundvandet. Som udgangspunkt for databe-

handlingen bearbejdes data, så opgørelserne er på indtagsniveau. Hvis der inden for en peri-

ode er udtaget flere prøver i samme indtag, aggregeres målingerne som beskrevet nedenfor.

Det bærende princip for hovedparten af figurerne er, at der fokuseres på, hvorledes koncentra-

tionerne fordeler sig Der beregnes kun undtagelsesvist gennemsnit med data fra flere indtag. I

stedet er der fokus på, hvor store andele af de målte data (populationen), der ligger over eller

under kravværdier og detektionsgrænser. I det omfang, der beregnes middelværdier, præsen-

teres også median og spredning, som regel udtrykt ved fraktiler, se nedenfor.

En kumulativ metode er udviklet til at give et billede af den samlede påvirkning over en perio-

de, se nedenfor.

3.1 Analyseindsats og dataindsamling

Analyseindsats vedr. grundvandskvalitet

Gennem hele overvågningen har grundvandets kvalitet været overvåget med fokus på fire

stofgrupper: hovedbestanddele, uorganiske sporstoffer, pesticider og organiske mikroforure-

ninger. Data er først og fremmest indsamlet i det nationale overvågningsprogram i særlige

overvågningsboringer og i vandværkernes indvindingsboringer i forbindelse med den obligato-

riske boringskontrol. Analyseprogrammerne for de miljøfremmede stoffer har både for GRUMO

og Boringskontrollen udviklet sig gennem tiden i takt med, at udviklingen af analysemetoderne

har muliggjort analyser med tilstrækkeligt lave detektionsgrænser. Samtidig er stoffer, der kun

sjældent eller aldrig findes, udgået af programmerne igen. Analyseprogrammerne for Borings-

kontrollen fremgår af de forskellige versioner af drikkevandsbekendtgørelsen. Analysepro-

grammerne for grundvandsovervågningen fremgår af programbeskrivelserne, der kan findes

på NOVANA-hjemmesiden. De aktuelle analyseprogrammer for nuværende programperiode

fremgår i de kapitler, hvor stofferne præsenteres.

Specielt for pesticider gælder, at resultaterne fra ”Varslingssystemet for pesticider” (VAP) an-

vendes til justering af analyseprogrammet for både GRUMO og Boringskontrollen, mens fx

screeninger og andre resultater fra NOVANA indgå i beslutningsgrundlaget for justering af

analyseprogrammet for Boringskontrollen, se også kapitel 7. Derudover er der i bilag 4-9 resul-

tater fra samtlige pesticidanalyser i grundvand, som ligger i JUPTIER opdelt på Grundvands-

overvågning, boringskontrol og andre boringer.

Figur 7 viser hvor stort et datamateriale, der er til rådighed for rapporteringen med udgangs-

punkt i antallet af registrerede aktive GRUMO indtag samt antal analyser for nitrat, atrazin og

arsen.

Figur 7.

Analyseindsatsen for grundvandsovervågningen 1988-2013. Antal indtag, hvorfra der

er taget prøver, samt antal analyser for stofgrupperne hovedbestanddele, pesticider og sporstoffer,

ud fra antallet af årlige analyser af et gennemgående stof i stofgrupperne.

De tre udvalgte stoffer har gennem hele programperioden indgået i analysepakkerne for hhv.

hovedbestanddele, pesticider og sporstoffer, og viser således analyseomfanget for disse stof-

grupper. Det fremgår af Figur 7, at mens der har været et fald i omfanget af analyser for nitrat,

og dermed hovedbestanddele, har analyseindsatsen over for pesticider og sporstoffer ligget

mere konstant i hele overvågningsperioden. Faldet i antallet af nitratanalyser pr. år er især be-

grundet i det forhold, at analysefrekvensen for hovedbestanddele er faldet gennem tiden,

mens analysefrekvensen for pesticider til sammenligning ikke har varieret meget. Det større

antal analyser i 2012 end i årene før og derefter viser, at der i 2012 blev udtaget prøver i de 89

indtag i redoxboringerne, der ikke prøvetages hvert år.

Omlægningen af stationsnettet, som beskrevet i kapitel 2, fremgår også af antallet af aktive

GRUMO indtag, idet der er en stigning omkring 2004 og derefter et faldende antal indtag efter

2006. Denne udvikling vendte i 2011, og i løbet af programperioden 2011-2015 er det planlagt

at etablere 200-300 nye indtag i områder med grundvandsforekomster med udækkede over-

vågningsbehov.

Oppumpede vandmængder

Rapportering af oppumpede vandmængder fra grundvand og overfladevand er en integreret

del af grundvandsovervågningen.

I henhold til Vandforsyningsloven (MiM, 2013) og Drikkevandsbekendtgørelsen (MiM, 2014)

skal alle almene indvindinger indberette indvindingen til kommunerne. Ikke-almene indvindin-

ger indberettes dog kun, såfremt kommunalbestyrelsen pålægger dem det. Kommunerne skal

sikre, at indberetningerne til JUPITER er korrekte. Indvindingerne opgøres for hvert kalender-

år, og indberetningen til kommunalbestyrelserne skal foretages inden den 1. februar det føl-

gende år, hvorefter data skal offentliggøres i JUPITER inden 1. april.

Til denne rapport er der pr. 20. maj 2014 foretaget et udtræk af indvindingsdata for grundvand

og overfladevand. Udtrækket omfatter data for de vandmængder som kommunerne (tidligere,

amterne), har indberettet til JUPITER for perioden 1989 frem til og med 2013.

I perioden 1989-2005 blev de oppumpede vandmængder beskrevet på baggrund af de indbe-

retninger, som GEUS hvert år modtog fra amterne. Disse data indeholdt et skøn over størrel-

sen af de manglende indberetninger. Efter strukturreformen i 2007 ligger tilsynsmyndigheden

for indvinding af grundvand hos de 98 kommuner, og der udarbejdes ikke længere decentrale

skøn over manglende indberetninger. GEUS har derfor siden 2008 baseret opgørelserne på

de faktisk indberettede vandmængder i JUPITER databasen på udtrækstidspunktet, således

at der herefter er overensstemmelse mellem databasen og de rapporterede opgørelser. For

yderligere information se GRUMO-rapporten for 1989-2008 (Thorling mfl., 2010a).

Anden overvågning af grundvandet

Kendte punktkilder, som forurenede grunde og lossepladser, overvåges af Regionerne i med-

før af Jordforureningsloven, og rapporteres årligt af Miljøstyrelsen (MST, 2014). Denne over-

vågning knyttes såvel til oprydninger som kortlægning af jordforureninger. Dertil kommer over-

vågning af forurenende virksomheder som lossepladser mv. Mere information kan fås på Re-

gionernes Videnscenter for Miljø og Ressourcer (Hjemmesiden for jordforurening). Data herfra

bliver i dag kun i mindre omfang indberettet til JUPITER, det gælder såvel boringsoplysninger

som vandanalyser.

Data, der indsamles som led i overvågning og undersøgelser af kendte større punktkilder, og

som efterfølgende er indlæst i JUPTIER, er så vidt muligt søgt adskilt fra de øvrige data, der

indgår i denne rapportering. Generelt indberettes regionenernes grundvandsdata ikke til JUPI-

TER, men i det omfang data er indlæst i JUPITER, vil disse indgå i datasættet ”Andre borin-

ger”. Der arbejdes i disse år på, at grundvandsdata fra regionernes forureningsundersøgelser

lægges i JUPITER, men på nuværende tidspunkt er det ikke besluttet, hvornår det skal sker.

Generelt er analyser fra boringer, som ikke stammer fra aktive vandværker eller aktive over-

vågningsboringer fra NOVANA-programmet, kategoriseret som ”Andre boringer” i rapporterin-

gerne fra overvågningen. Denne kategori vil typisk indeholde data fra undersøgelsesboringer,

pejleboringer, private boringer eller brønde, der forsyner enkelte husstande i det åbne land,

afværgeboringer, lukkede indvindingsboringer mv.

Datagrundlag for rapportering

Årets rapportering bygger på de data, som Naturstyrelsen (indtil udgangen af 2006 amterne)

har indsamlet, samt data fra vandværkernes Boringskontrol og kommunernes indberetning af

oppumpede vandmængder. Indberetningen af vandanalyser fra såvel grundvandsovervågnin-

gen som Boringskontrollen og øvrige undersøgelser, foretages af de udførende analyselabora-

torier direkte til JUPITER databasen. Efterfølgende godkender kommunerne eller Naturstyrel-

sen visse datatyper, før de bliver offentligt tilgængelige og til rådighed for rapporteringen.

De aktive indvindingsboringer identificeres til rapportering på grundlag af bl.a. en kode for prø-

veformål som laboratorierne angiver for hver analyseret vandprøve, der indberettes til databa-

sen.

Kommunerne vedligeholder de administrative oplysninger om vandværkerne i JUPITER. Det

er forudsat, at boringernes status er ajourført. Når der i denne rapport gives status for grund-

vandskvaliteten i vandværksboringerne på aktive vandværker, forventes det, at datamaterialet

kun i begrænset omfang inddrager analyser fra vandværker, der ikke længere er aktive. På

samme måde forventes datamaterialet kun i begrænset omfang at medtage vandværksborin-

ger, hvorfra der ikke indvindes grundvand til drikkevandsproduktion. Det kan fx være vand-

værkets overvågningsboringer eller pejleboringer, hvor der har været et behov for at kende

vandkvaliteten.

Fast dataudtræk fra JUPITER

Som grundlag for rapporteringen udarbejdes der hvert år et veldefineret udtræk fra JUPITER,

som rapporteringen er baseret på. Udtrækket produceres af et særligt program med algorit-

mer, der sikrer at data, der fx er mærket som fejlagtige, ikke indgår i databehandlingen. Lige-

ledes fjernes dubletter, lige som andre datatekniske problemer som anvendelse af forskellige

enheder håndteres.

Før udtrækket foretages, gennemfører GEUS en kvalitetskontrol af de data Naturstyrelsen har

indsamlet og indgår i en dialog med NST herom. Det kan dreje sig om forkert brug af koder, og

andre datatekniske forhold. Derudover producerer GEUS plot af alle pejletidsserier, som giver

NST mulighed for at identificere og rette fejl og mangler, som ikke blev erkendt under indlæs-

ning, inden det endelige dataudtræk af pejlinger til rapporteringen foretages.

3.2 Metoder til databehandling

I denne rapport er der anvendt en række indikatorer og opgørelsesmetoder med det formål, at

beskrive hvorledes de enkelte stoffer optræder i grundvandet. Som udgangspunkt for databe-

handlingen bearbejdes data, så opgørelserne er på indtagsniveau. Hvis der inden for en peri-

ode er udtaget flere prøver i samme indtag, aggregeres målingerne som beskrevet nedenfor.

Det bærende princip for hovedparten af figurerne er, at der fokuseres på, hvorledes koncentra-

tionerne fordeler sig. Der beregnes kun undtagelsesvist gennemsnit for data fra flere indtag. I

stedet er der fokus på, hvor store andele af de målte data (populationen), der ligger over eller

under kravværdier og detektionsgrænser. I det omfang, der beregnes middelværdier, præsen-

teres også median og spredning, som regel udtrykt ved fraktiler, se nedenfor.

Status for seneste overvågningsår

Den aktuelle status for 2013 på indtagsniveau er for nitrat præsenteret som fraktildiagrammer,

hvor alle målinger (evt. for en bestemt vandtype) indgår, se fx Figur 16. Diagrammerne viser

median, middelværdi og spredningen på resultaterne. Hvis der er flere målinger i samme ind-

tag, hvad der kun helt undtagelsesvis er, beregnes den årlige middelværdi for den pågælden-

de parameter i det pågældende indtag. Ved beregning af middelværdien indgår værdier under

detektionsgrænsen med detektionsgrænsens numeriske værdi.

For mange stoffer giver en stor andel af analyserne resultater under detektionsgrænsen. Dette

gælder især for miljøfremmede stoffer som fx pesticider. For denne type målinger er der fokus

på fundhyppigheder og hyppigheden af overskridelser af kravværdien. Dette præsenteres som

andele af data i %, som regel i tabelform eller søjlediagrammer se fx Figur 29 og Tabel 10.

Fundhyppighed er beregnet som procentdelen af indtag med koncentrationer højere end de-

tektionsgrænsen.

I søjlediagrammer og tabeller præsenteres stoffernes procentvise fordeling typisk i mindst tre

koncentrationsintervaller:



under detektionsgrænsen,



mellem detektionsgrænsen og kravværdien



over kravværdien

Periodestatus, den kumulative metode

For at illustrere i hvilket omfang indtagene har været påvirket af ét stof eller én stofgruppe i en

periode, anvendes den kumulative metode. Dette er relevant da ikke alle indtag prøvetages

hvert år. For vandværksboringer kræver det fem års data for at sikre data fra alle aktive vand-

værksboringer. I GRUMO prøvetages alle indtag ikke hvert år, idet indtag der følger kontrol-

overvågningen typisk kun prøvetages én eller to gange i programperioden, mens indtag der

følger den operationelle overvågning, prøvetages hvert år.

De anvendte perioder er hele perioden overvågningsperioden (fx 1990-2013), programperio-

der (fx 2011-13) eller andre relevante delperioder.

Ved den kumulative metode optælles antallet af indtag, hvor der mindst én gang har været på-

vist et stof over detektionsgrænsen (et fund) inden for én periode. Fundene opdeles som regel

også i koncentrationer over og under kravværdien. Metodens udgangspunkt er indtagsniveau,

således at ét indtag kun tælles med én gang for den relevante periode, uanset om der har væ-

ret ét eller flere fund i det pågældende indtag i den pågældende periode.

Den kumulative metode finder anvendelse både på enkeltstoffer og på alle analyserede stof-

fer.



For

enkeltstoffer

tælles i hvor mange indtag et stof er fundet mindst én gang over en gi-

ven periode. Den højst fundne værdi i perioden bestemmer, hvilken koncentrations-

klasse indtaget henføres til.

For

alle analyserede stoffer

optælles i hvor mange indtag, med udgangspunkt i den

højst fundne koncentration i hver prøve, der er fundet mindst ét stof over en given peri-

ode. Den højst fundne værdi i perioden bestemmer, hvilken koncentrationsklasse ind-

taget henføres til.

Ved beregningen af andelen af indtagene, der mindst én gang i hele moniteringsperioden har

været påvirket, medtages det enkelte indtag kun én gang, selv om der har været udtaget

mange vandprøver med fund.

Dybdefordelinger mm.

Fordelingen af de analyserede stoffer med dybden i grundvandet illustreres som Figur 25vist i

Figur 19. Her er dybden opdelt i intervaller typisk af 10 m.

Data bliver, som ovenfor beskrevet i status, præsenteret ved stoffernes procentvise fordeling

typisk i mindst tre koncentrationsintervaller:



under detektionsgrænsen,



mellem detektionsgrænsen og kravværdien



over kravværdien

Dybden er angivet som ”dybden til top af indtag” eller ”indtagstop”. Dette er den dybde som er

angivet i JUPITER i meter under terræn til overkanten af indtaget. I GRUMO er indtagene som

regel korte med en længde på en til to meter. I vandforsyningsboringer er længden af indtaget

ofte omkring 6 m, men kan være meget lange, fx kan indtaget i nogle kalkboringer være op til

50 m langt.

Tidsserier

Der opstilles som udgangspunkt tidsserier med udgangspunkt i prøvetagningsåret, se fx Figur

25. I forbindelse med temarapportering, og lejlighedsvis mere dybdegående datafortolkninger,

inddrages resultaterne fra dateringerne (se kap. 4), og tidsskalaen kan transformeres til infiltra-

tionstidspunktet. Dette muliggør en stærkere effektmåling af samspillet mellem indsatsplaner

og miljøtiltag og påviste koncentrationer i grundvandet, eksempelvis af nitrat se Figur 28

Egentlige statistiske analyser af tidsudviklinger ligger uden for rammerne af den årlige normal-

rapportering, men udføres i forbindelse med temarapportering.

Tidsserier, hvor alle målinger (evt. for en bestemt veldefineret delmængde af data) fra hvert år

indgår, er præsenteret i ” box and whiskers” diagrammer, er især nyttige for stoffer med høje

fund procenter. Her vises både middelværdi, median fremgår sammen med 10, 25, 75 og 90

% fraktilerne, se fx Figur 26.

En særlig indikatortype er udviklet for at vurdere effekten af pesticidreguleringer. Opgørelser

over fund på analyseniveau anvendes ved beregninger af middel- og mediankoncentrationer,

for udvalgte enkeltstoffer til vurdering af den tidsmæssige udvikling i de fundne koncentratio-

ner i boringer med fund, se Figur 36. Af hensyn til den grafiske præsentation er boringer uden

fund ikke med i figurerne, som dermed kun viser den relative udvikling og ikke er et udtryk for

den samlede belastning af grundvandet. Antallet af og kandidatmængden af boringer med

fund skifter fra år til år, så disse figurer kan alene bruges til at se udviklingstendenser for kon-

centrationen i den påvirkede del af grundvandet. I denne type databehandling, vises alle data

også i tabelform.

Pejledata og oppumpede vandmængder

Pejledata og oppumpede vandmængder behandles ikke som de kemiske parametre.

Mht. pejledata er overvågningen stadig under konsolidering, og fokus ligger på datakvalitet og

teknisk udvikling af området. Data indsamles med meget stor hyppighed (ned til hvert kvarter)

og præsenteres som tidsserier på indtagsniveau for udvalgte indtag. Der finder ingen aggrege-

ring af data sted.

Oppumpede vandmængder præsenteres alene som tidsserier opdelt på indvindingskategorier.

Referencer, indledning

Naturstyrelsen, DMU og GEUS, 2011: Det nationale overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA 2011-15. Pro-

grambeskrivelse

www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-

natur/novana-program

(26-08-2014)

DMU, 2007: NOVANA – det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse del 1, 2

og 3. Faglig rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser nr. 495 og 508

Thorling, L., Brüsch, W., Hansen, B., Langtofte, C., Mielby, S., Troldborg, L., og Sørensen, B.L., 2013: Grundvand. Sta-

tus og udvikling 1989 – 2012. Teknisk rapport, GEUS 2013.

www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2012.htm (25-08-14)

Relevante hjemmesider og links

Grundvandskortlægningens hjemmeside:

http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-i-

hverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/ (19.8.2014)

Grundvandsovervågningens hjemmeside:

www.grundvandsovervaagning.dk

(19-8-2014)

Jordforurening, hjemmeside, www.jordforurening.info (19-8-2014)

JUPITER hjemmesiden:

www.Geus.dk/jupiter/index-dk.htm

(19-8-2014)

NOVANA hjemmeside:

www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Overvaagning_af_vand_og_natur/

(19-8-2014)

4 Grundvandets strømning og opholdstid

Sammenfatning og konklusion

Formålet med dette kapitel er at give en kortfattet baggrund for de hydrogeologiske betingelser

for tolkning af data, der indgår i GRUMO. Her introduceres begreber som: grundvandsmagasi-

ner, grundvandsdannelse, grundvandets strømningsforhold og grundvandets opholdstid. Dette

er valgt frem for en mere fragmentarisk ordliste, som vanskeligere kan formidle sammenhæn-

gen i den faglige baggrundsviden.

I år afrapporteres derudover resultaterne af dateringer af grundvandet i 2012 og 2013, se bilag

1,2 og 3 og (Laier, 2014 og 2014a). Der er udtaget vandprøver til datering dels i en række ny-

etablerede indtag, og dels i udvalgte indtag i det hidtidige stationsnet med iltholdigt grundvand.

Baggrunden for dette er, at den hidtidige dateringsmetode med CFC ikke længere er en hen-

sigtsmæssig dateringsmetode for grundvand dannet de seneste 15-20 år. Tritium/helium me-

toden, er derfor valgt som ny dateringsmetode i GRUMO. Der har været store tekniske udfor-

dringer med dateringsprojektet, idet tritium/helium metoden kun har vist sig anvendelig i indtag

med god tilstrømning af grundvand, og en række målinger er derfor af tekniske årsager be-

hæftet med stor usikkerhed.

De sidste analyseresultater er først indkommet i juli 2014, og er først bearbejdet i detaljer i

nov.- dec. 2014. Dateringen er afrapporteret i to notater, (Laier, 2014 og Laier, 2014a, se bilag

2 og 3).

Det kunne konkluderes, at CFC stadig er en nyttig metode til datering af iltet grundvand, der er

20-60 år gammelt. Derimod ser det ud til, at der i specielt ældre, iltfrit grundvand er afvigende

resultater ved en sammenligning af CFC metoden og tritium/helium metoden. Dette kan bl.a.

hænge sammen med nedbrydning af CFC under reducerede forhold, og forskellige fysisk-

kemiske påvirkninger af hhv. CFC gasser og vandmolekyler med tritium ved opblanding, og

deraf følgende effekter på den bestemte alder i vandprøverne.

Grundvandets Hydrogeologi

Geologiske forudsætninger

I store dele af Danmark foregår grundvandsindvindingen især i lag afsat af smeltevandet un-

der kvartærtiden i forbindelse med landets nedisning under de seneste istider. I andre områder

indvindes vandet i kalk og sandlag, der stammer fra før istiderne, de såkaldte prækvartære af-

lejringer. Den nordlige del af Bornholm er den eneste undtagelse herfra, idet undergrunden

der består af grundfjeld.

Figur 8 viser et geologisk kort over den danske undergrund, (et prækvartærkort) dvs. de lag

der ligger under istidsaflejringerne. I den østlige del af Sjælland, på Lolland, Falster, Møn, i

den østlige del af Fyn ved Nyborg og på det nordlige Langeland samt i et strøg fra Djursland til

Aalborg, findes der under istidslagene grundvandsmagasiner i Skrivekridt (mørk grøn farve) og

Danienkalk (lys gulgrøn farve). Derudover findes der i disse områder også grundvandsmaga-

siner i glaciale sandlag.

I Østjylland i området omkring Himmerland/Thy og på Fyn består de tertiære lag af fed ler

(Oligocæn, Eocæn og Paleocæn), Her findes grundvandsmagasinerne typisk i begravede da-

le, der er opfyldt med istidsaflejringer og hvor lagene ofte er meget forstyrrede af isens bevæ-

gelser. Under disse heterogene forhold kan det være vanskeligt at vide, hvor grundvandsma-

gasinerne ligger, og ny viden fra den nationale grundvandskortlægning (se grundvandskort-

lægningens hjemmeside) har stor betydning for kendskabet til grundvandsmagasinernes rum-

lige udbredelse.

I det vestlige Jylland findes der også grundvand i de tertiære sandlag under istidslagene. Dis-

se lag hælder mod vest, og findes derfor i stor dybde ved den jyske vestkyst. De tertiære

sandlag, er yngre end kalken og optræder ikke i den østlige del af Danmark. Over disse tertiæ-

re grundvandsmagasiner findes betydelige glaciale grus- og sandmagasiner, der også udnyt-

tes til vandindvinding. I den nordlige og dele af det østlige Jylland ligger kalkforekomsterne så

dybt, at de indeholder saltvand, og derfor ikke er anvendelige til vandforsyningsformål. I dette

område anvendes glaciale grus- og sandlag samt post-glaciale lag til grundvandsindvinding.

Figur 8.

Den prækvartære overflade i Danmark, dvs. udbredelsen af geologiske lag umiddel-

bart under istidsaflejringerne i den kvartære periode for op til 1.6 mio. år siden.

Grundvandsdannelse

Nedbør, der ikke fordamper fra planter, fra jordoverfladen eller vandoverflader, strømmer en-

ten via dræn til vandløbene eller til dybere lag i undergrunden, hvor det udgør den egentlige

grundvandsdannelse. I de øvre jordlag er der som regel også luft i hulrummene mellem sedi-

mentkornene, og man taler om den umættede zone, hvor nedsivningen til grundvandet, og

dermed grundvandsdannelsen finder sted ved en overvejende lodret vandbevægelse.

Grundvandets strømning

Grundvandets strømning i den mættede zone foregår i tre dimensioner. I grundvandsmagasi-

nerne er der en overvejende horisontal strømning, med en mindre opadrettet eller nedadrettet

komponent. Hvor gradienten er nedadrettet, taler man om grundvandsdannelse til dybere lag.

Omvendt er der ofte en opadrettet strømning (eller udsivning) under vådområder, under åer og

ved kysten.

Grundvandets strømning i undergrunden er betinget af fordelingen af vandets hydrauliske po-

tentiale, der udtrykker grundvandets energitilstand. Grundvandets energi er givet ved summen

af den potentielle energi og vandets tryk. Grundvandet strømmer fra områder med højt hy-

draulisk potentiale til områder med lavere hydraulisk potentiale. Det hydrauliske potentiale dri-

ver således grundvandsstrømmen, og vandets strømningshastighed er givet ved Darcy's lov:

(1)

∗

Hvor V

er grundvandets partikelhastighed, K er de geologiske lags hydrauliske ledningsevne,

dh/dx er hydraulisk gradeint og n er sedimenternes effektive porøsitet, dvs. den brøkdel af se-

dimenterne, hvor der er hulrum i sedimenterne (porerummet), hvor grundvandet kan strømme.

Grundvandets konkrete detaljerede strømningsmønster påvirkes af de geologiske lags rumlige

udbredelse, og derfor er det vigtigt at kende grundvandsmagasinernes geologiske opbygning.

Modellering

Grundvandsstrømningen i Danmarks undergrund er overordnet beskrevet i DK modellen, hvor

undergrunden er inddelt i 11 beregningslag (se DK model hjemmeside). DK modellen er en

national hydrologisk model udviklet i samspil med NOVANA aktiviteterne.

Den beregnede vertikale grundvandsstrømning mellem de to øverste beregningslag 1 og 2 i

DK modellen, kan betragtes som et udtryk for nedsivningen til grundvandsmagasinerne. Figur

9 viser den beregnede nedsivning/opsivning for perioden 2005-2010 mellem beregningslag 1

og 2 i DK modellen. Det fremgår, at på de overvejende sandende jorde i Jylland, er denne ty-

pisk mellem 500 og 1.000 mm/år. På Fyn og Sjælland er grundvandsdannelsen meget mindre,

typisk 10 - 100 mm/år. I hele landet viser beregningerne udsivning langs store dele af kysten

og under åerne.

Grundvandsmagasiner

Et grundvandsmagasin kan defineres som et vandførende geologisk lag, hvorfra der kan etab-

leres en rentabel vandindvinding. Dette kræver en passende stor mægtighed af laget, samt til-

strækkelig porøsiset og permeabilitet eller hydraulisk ledningsevne (ligning 1). Der foregår og-

så en opmagasinering og transport af grundvand i mellemliggende, lavpermeable geologiske

lag, og ofte påvirkes grundvandskvaliteten i betydeligt omfang af disse lag, det være sig i form

af nitratreduktion eller frigivelse af arsen.

Figur 9.

Grundvandsdannelsen i Danmark udtrykt ved den gennemsnitslige beregnede nedsiv-

ning/opsivning mellem beregningslag 1 og 2 i DK modellen i perioden fra 2005 til 2010 i mm/år

(Henriksen et al., 2014). Terrænnære lag findes i beregningslag 1 i DK modellen, og den horisonta-

le strømning heri har betydning for grundvandsdannelsen til de lag, der er relevante for vandforsy-

ningen og for størrelsen af en hurtig afstrømning til overfladevand.

Figur 10 viser en principskitse for grundvandsdannelse og strømning samt magasintyper.

Grundvandsmagasiner opdeles i frie og spændte, eller artesiske. Frie grundvandsmagasiner

er karakteriseret ved, at der over grundvandsspejlet findes en umættet zone, hvor porerummet

ikke er vandfyldt, men også indeholder luft. Frie grundvandsmagasiner er normalt i direkte

kontakt med atmosfæren via luften i den umættede zone. I Figur 10 er de frie magasiner vist

som en ”Lokal grundvandsforekomst”. Frie grundvandsmagasiner findes i sandlag i store dele

af Jylland, og i kalkmagasiner eksempelvis ved Ålborg, på Djursland, på Stevns og Møn.

Grundvandet i frie grundvandsmagasiner er ofte relativt ungt. Der kan dog forekomme relativt

gammelt grundvand i frie magasiner, hvor der er opadrettede hydrauliske gradienter tæt på

åer. Grundvandet i frie magasiner er ofte relativt sårbart, da der ikke er overliggende, beskyt-

tede lag, som ved spændte magasiner, se næste afsnit.

Figur 10.

Konceptuel figur over grundvandets strømningsmønster. Frie grundvandsmagasiner

med dominerede lokal grundvandsstrømning og spændte grundvandsmagasiner med regionale

grundvandsstrømninger.

Spændte grundvandmagasiner, er højpermeable aflejringer, der ligger under lavpermeable

geologiske lag, se Figur 10. Når grundvandsmagasiner er spændte, vil grundvandsstanden i

boringer stå over lagets øvre grænse og op i lag, der er mere eller mindre vandstandsende. I

særlige tilfælde står trykniveauet over terræn. Grundvandsmagasiner, med trykniveau over ter-

ræn blev første gang beskrevet i egnen Artois i Frankrig, og har derfor fået betegnelsen artesi-

ske.

Spændte grundvandsmagasiner er ofte dybtliggende (Regionale grundvandsforekomster i Fi-

gur 10), og de er derfor mindre sårbare end grundvandsmagasiner med frit vandspejl. I Dan-

mark findes dybe, spændte grundvandsmagasiner i grus og sandforekomster i Jylland, på Fyn

og Vestsjælland. I det østlige Sjælland findes spændte magasiner i kalkbjergarter. I ådale kan

ler og dyndlag skabe spændte, artesiske forhold tæt ved terræn. Mange vandværksboringer er

derfor placeret i ådale.

Figur 10 viser områder med nedadrettet hydraulisk gradient (grundvandsdannelse) og områ-

der med opadrettet gradient (grundvandsudsivning) under åen. I figuren er også vist beliggen-

heden af redoxgrænsen i undergrunden, over hvilken grundvandet indeholder ilt, og som regel

også nitrat. Under redoxgrænsen er vandet iltfrit og nitrat er reduceret til N

, se også kapitel 5

Figur 15.

Grundvandets Opholdstid

Relevans af datering

Tolkning af årsager til ændringer i grundvandets kvalitet er vanskeligt, for ikke at sige umuligt,

uden kendskab til grundvandets opholdstid eller alder i de enkelte indtag. Opholdstiden er her

defineret som det antal år, vandet har strømmet i undergrunden. Det vil sige, hvis en vandprø-

ve udtaget i år 2007 viser, at vandet infiltrerede i 1993, så er grundvandets opholdstid 14 år.

Kendskab til vandets opholdstid gør det muligt at vurdere om udviklingen i grundvandets kvali-

tet viser tidsmæssige sammenfald med ændringer i arealanvendelse eller indsatsprogrammer.

Datering af grundvandet i de enkelte overvågningsboringers indtag er derfor et meget nyttigt

redskab, fx når effekter af ændret landbrugspraksis på nitratudvaskningen skal dokumenteres.

Samtidig kan datering af grundvandet bruges til at demonstrere, om det med udbygningen af

overvågningen med flere indtag er lykkedes at fokusere indsatsen på det unge grundvand,

som ønsket. (Thorling m.fl., 2009, Hansen et al, 2011). Det samme gælder effektmålinger på

pesticidreguleringen de sidste 15 år, hvilket dog er en vanskeligere opgave, idet pesticiderne i

højere grad vekselvirker med sedimenterne, gennem nedbrydning og sorbtion i et langt mere

komplekst mønster end nitrat.

Det antages som udgangspunkt, at opholdstiden for grundvandet i et punkt er nogenlunde

konstant over tid, skønt den i et vist omfang vil variere med variationer i nedbøren fra år til år

og hen over året. Gentagne dateringer og målinger af opholdstider i samme indtag i overvåg-

ningsprogrammet har vist, at langt hovedparten af indtagene kan karakteriseres med en op-

holdstid med en usikkerhed på få år.

I forbindelse med udbygning af stationsnettet, se kapitel 2, er der opstået et fornyet behov for

datering af de enkelte indtag. Ligeledes er der behov for en gentagen datering i specielt de il-

tede indtag, se kapitel 5. De nye dateringer foretages med tritium/helium metoden, da CFC-

metoden ikke længere er anvendelig til datering af ungt grundvand. De første 45 prøver til triti-

um/helium datering blev udtaget i 2012, og yderligere 92 blev udtaget i 2013. Resultaterne

herfra præsenteres samlet i dette års rapport i bilag 1, mens GEUS rapportering af dateringer-

ne er vist i bilag 2 og 3.

CFC metoden udnyttede det stigende indhold af flere CFC forbindelser i atmosfære og grund-

vand til aldersbestemmelse. CFC indholdet i atmosfæren falder nu, se Figur 13, som følge af

Montreal Protokollen i 1987, om beskyttelse af ozonlaget gennem reduktion af CFC-udslip, og

CFC metoden kan derfor ikke længere anvendes.

Alderen af det overvågede grundvand.

Tilstand og udvikling

Figur 11 sammenfatter tidligere aldersbestemmelser med CFC metoden som funktion af dyb-

den. De fleste bestemmelser blev foretaget sidst i 1990’erne, hvor resultaterne blev angivet

som CFC-årstal for grundvandsdannelsen. Da CFC-årstal for grundvandsdannelsen ændres

med tidpunkt for prøvetagningen, er tallene i Figur 11 korrigerede herfor. Det fremgår af figu-

ren, at der i de øverste 40 m optræder grundvand med meget forskelligt dannelsestidspunkt

og dermed alder, og at der selv i de øverste 20 m ikke er nogen simpel sammenhæng mellem

dybde og alder, når alle indtag sammenlignes fra både iltede, anoxiske og reducerede zoner.

Årsagen hertil er forskelle i grundvandsdannelse, hydrauliske barrierer og andre forskelle i de

hydrogeologiske strømningsforhold. I udstrømningsområder med opadrettet gradient, kan der

træffes endog meget gammelt grundvand tæt ved terræn. Det skal dog bemærkes, at gen-

nemsnitsalderen stiger med stigende dybde, da andelen af ungt vand falder med dybden.

I 2013 er det 25 år siden, vandmiljøplanerne blev iværksat. Figur 12 viser, at grundvandet i

omkring 40 % af de daterede aktive indtag, har en opholdstid på under 25 år. Grundvand fra

disse indtag kan derfor i princippet vise mulige eventuelle effekter af vandmiljøplanerne på

grundvandets kvalitet. I kapitel 5 er disse data anvendt til at vurdere effekten af vandmiljøpla-

nerne på grundvandets indhold af nitrat.

Figur 11.

Aldersfordelingen i 2013 for grundvandets dannelsesår i GRUMO boringer, udtrykt

ved CFC-årstal for overvågningsindtag som funktion af dybden til indtagstop (m u.t.). Alderen er

beregnet ud fra målt CFC årstal korrigeret for forskel mellem året for datering og 2013.

Figur 12.

Aldersfordelingen for grundvandets dannelsesår, udtrykt ved CFC-alderen for de date-

rede overvågningsindtag, der var aktive i 2012.

Tritiumdatering

Grundvandets alder har altid været en meget vigtig parameter for tolkningen af de data, der

indsamles i forbindelse med grundvandsovervågningen. I overvågningens første år (1990-95)

blev der indsamlet data for tritium:

H. Store mængder tritium blev frigivet til atmosfæren som

følge af brintbombesprængninger i 1950’erne og 1960’erne, se Figur 14. Dette tritium blev

sammen med naturligt dannet tritium indbygget i nedbørens vandmolekyler, og muliggør en

grov datering af grundvandet.

Det vigtigste resultat af tritiumdateringen af grundvandet i overvågningsområderne i 1990’erne

var, at grundvandet i GRUMO blev opdelt i ungt og gammelt grundvand. Det gamle grundvand

er defineret som alt grundvand med meget lave indhold af tritium, dannet før ca. 1955. Det un-

ge grundvand, svarede i 1995, til en opholdstid på højst ca. 40 år. Opdelingen er hensigts-

mæssig ud fra en vandkvalitetsmæssig synsvinkel, da der siden 1950’erne har været en stor

påvirkning af grundvandets kvalitet med nitrat og pesticider fra landbruget, og med miljøfrem-

mede stoffer og pesticider fra byområder. Dette er også en rimelig opdeling set ud fra en geo-

logisk betragtning, da opholdstiden i mange grundvandsmagasiner kan være op til flere hund-

rede år (Hinsby, 2008).

Opdelingen i ungt og gammelt grundvand, ift. ca. 1955, er imidlertid utilstrækkelig, når effekten

af vandmiljøplanerne fra 1980’erne og frem skal vurderes, og sprogbrugen omkring ungt

grundvand kan da også virke forvirrende på de, der overvejende har fokus på den del af vand-

kredsløbet, som finder sted i det ferske overfladevand. Derfor var man interesseret i metoder

der kunne levere mere præcise dateringer, se nedenfor.

CFC-datering

CFC-forbindelserne, også kaldet freoner, er kemisk meget stabile, og derfor er indholdet i at-

mosfæren steget markant, siden produktionen af disse stoffer begyndte i 1930’erne, se Figur

13. Nedbørens indhold af CFC er i ligevægt med atmosfærens CFC-indhold, og nedbørens

indhold af CFC ændrer sig derfor med CFC indholdet i atmosfæren. CFC-indholdet i det ny-

dannede grundvand har derfor været stigende indtil omkring år 2000, hvor stofferne blev udfa-

set. Da CFC forbindelserne kun i begrænset omfang nedbrydes i grundvandet (Hinsby m.fl.,

2007), kan bestemmelse af CFC koncentrationen i grundvandet derfor sige noget om, hvornår

dette grundvand sidst var i kontakt med atmosfæren, og dermed ideelt set grundvandet op-

holdstid i undergrunden (Laier og Thorling, 2005). I dag er indholdet af CFC i atmosfæren

svagt faldende for de forskellige freonforbindelser, og CFC metoden er derfor ikke egnet til da-

tering af grundvand dannet efter omkring år 1990, da der ikke længere er en entydig sammen-

hæng mellem CFC indholdet i grundvandet og opholdstiden for grundvandet, se Figur 13.

600

1000

CFC i atmosfæren

CFC koncentration, picogram/L (10-

)

CFC i grundvand

800

CFC-11, 8 C

CFC-12, 8 C

500

CFC koncentration (10

-12

vol/vol)

CFC-11

CFC-12

400

600

300

400

200

100

200

1940

1950

1960

1970

1980

årstal

1990

2000

2010

1940

1950

1960

1970

1980

årstal

1990

2000

2010

Figur 13.

CFC i atmosfæren og grundvandet fra 1940 til 2013. CFC-11 er lettere opløselig i

vand end CFC-12, og derfor ses højere CFC-11 end CFC-12 i grundvand. Vandets temperatur be-

stemmer, hvor meget gas der kan opløses i vandet. Beregning af årstal for en given prøve må derfor

tage højde for vandets temperatur ved grundvandsspejlet. I Danmark er temperaturen oftest lig med

ca. 8 °C, årets middeltemperatur, når vandspejlet ligger 5 m u. t. eller dybere. Ved mere terrænnært

vandspejl kan ligevægtstemperaturen variere, og dermed påvirke CFC indholdet i grundvandet. For

CFC nær maksimum koncentration ses, at der er to løsninger mht. alder for et givet CFC indhold.

CFC-datering i overvågningsboringerne er tidligere udført fra 1996 og frem til omkring år 2005.

De fleste indtag er blot analyseret for CFC-forbindelser én gang, men for en række indtag er

der udført gentagne analyser og produceret egentlige tidsserier, der for de fleste indtag viser,

at alderen, dvs. strømningstiden fra grundvandsspejl til indtag, er nogenlunde konstant i det

overvågede grundvand. I enkelte indtag ses store udsving i alderen, og her er alderen for-

mentlig påvirket af varierende strømningsforhold, der opstår når grundvandsspejlet varierer

mellem tørre og våde perioder (Laier og Thorling, 2005).

Tritium/helium datering

Kender man forholdet mellem

H (tritium) og dets henfaldsprodukt

He (helium-3) i grundvand

kan man i princippet bestemme alderen (t) af grundvandvandet ud fra tritiums halveringstid

(12,43 år). En konsekvens heraf er, at alderen af grundvand, der indeholder lige store mæng-

der

H og

He, må være 12,43 år, da baggrundsværdien for

He er forsvindende lille.

Tritiumindholdet i atmosfæren nåede et maksimum i 1963 pga. brintbombe sprængningerne,

men er nu 50 år senere (fire halveringstider) faldet til nær det naturlige niveau, se Figur 14.

H dannes naturligt i atmosfæren i små mængder pga. den kosmiske stråling, og resulterer i et

H indhold i nydannet grundvand på omkring 5 – 10 TU (1 tritium unit = 10

18 3

H/mol H).

Aldersbestemmelse ved hjælp af

H /

He metoden er ikke begrænset til perioden kendetegnet

ved et kraftig forøget

H indhold fra brintbombe sprængningerne, men kan anvendes til alle ti-

der, så længe der er et målbart tritiumindhold tilbage i vandet. Detektionsgrænsen for tritium

medfører, at metoden er begrænset til datering af grundvand yngre end omkring 50-75 år.

Figur 14.

Tritium i nedbør og oprindelig tritiumindhold i grundvand (◊), som funktion af det be-

regnede infiltrationsår, for prøver udtaget under pilotprojektet i 2012. Bemærk logaritmisk y-akse

(Laier, 2014a).

Beregning af grundvandets oprindelige tritium indhold (summen af

H og

He) viser en stigen-

de påvirkning fra det forhøjede tritiumindhold, jo ældre grundvandet er. Der er en god over-

ensstemmelse med de fundne opholdstider, og dermed de beregnede infiltrationsår, og det tri-

tium indhold man havde i atmosfæren på infiltrationstidspunktet, se Figur 14.

Referencer, grundvandets strømning og alder

Fredericia, J., Larsen, F. og Madsen, B., 1992: Grundvandsforurening i områder med moræneler. Vand og Jord, Nr. 3,

1992.

Freeze, R.A. og Cherry, J.A., 1979: Groundwater Printice-Hall Inc. 604 sider.

Henriksen, H.J., Rasmussen, J., Olsen, M. og Troldborg L., 2014:. Implementering af modeller til brug for vandforvalt-

ning. Delprojekt: ”Effekt af vandindvinding”. Udkast Version Juni 2014 – Leverance I udarbejdet for Miljøministeriet

Hinsby, K., Harrrar, W.G., Nyegaard, P., Konradi, P., Rasmussen, E.S., Bidstrup, T., Gregersen, U. & Boaretto, E. 2001:

The Ribe Formation in western Denmark: Holocene and Pleistocene groundwaters in a coastal Miocene sand aquifer. In:

Edmunds and Milne (Eds.): . Palaeowaters in Coastal Europe: evolution of groundwater since the late Pleistocene. Geol.

Soc. Spec. Publ., 189, 29-48.

Hinsby, K., Højberg, A.L., Engesgaard, P., Jensen, K.H., Larsen, F., Plummer, N.L., and Busenberg, E., 2007: Transport

and degradation of Chlorofluorcarbons (CFCs) in the pyritic Rabis Creek aquifer, Denmark. Water Resources Research,

vol. 43, W10423, doi: 10.1029/2006WR005854.

Hinsby, K., Purtschert,R., Edmunds,W.M., 2008: Groundwater age and quality. In P. Quevauviller (ed.), Science and Pol-

icy - an International Overview. RSC Publishing, The Royal Society of Chemistry, Cambridge. pp. 217-39.

Håkansson, E. og Schack Pedersen, S.A., 1992: Varv, Prækvartære Varv-kort.

Laier, T. og Thorling, L., 2005: Tidsserier og datering, anvendelse af overvågningsdata. ATV møde 5. okt. 2005; Grund-

vandsmonitering, teori, metoder og cases.

Laier, T., 2014: Aldersbestemmelse af ungt grundvand i overvågningsboringer -pilotprojekt. GEUS-notat 05-VA-14-01

Laier, T., 2014a: Aldersbestemmelse af ungt grundvand i overvågningsboringer ved T-He metoden. GEUS-notat 05-VA-

14-04

Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Iversen, C.H. og Højberg, A.L. 2009: Grundvand. Status

og udvikling 1989 – 2007. Teknisk rapport, GEUS 2010.

www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2007.htm (5-11-13)

Hansen, B., Thorling, L., Dalgaard, T. & Erlandsen, M., 2011: Trend Reversal of Nitrate in Danish Groundwater – a Re-

flection of Agricultural Practices and Nitrogen Surpluses since 1950. Environmental Science and Technology, vol. 45 nr.

1 pp 228-234.

Relevante hjemmesider og links

DK modellens hjemmeside:

www.vandmodel.dk

(25.08.2014)

Grundvandskortlægningens hjemmeside hos GEUS:

www.geus.dk/DK/water-soil/mapping/groundwater-

mapping/Sider/default.aspx

(3.2.2015)

5 Nitrat