MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 216: Opdateret, endelig rapport "Vandmiljø og Natur 2013", der er udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE/AU) i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Naturstyrelsen, fra miljøministeren

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 216
Offentligt

VANDMILJØ OG NATUR 2013

NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 126

2015

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 216: Opdateret, endelig rapport "Vandmiljø og Natur 2013", der er udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE/AU) i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Naturstyrelsen, fra miljøministeren

[Tom side]

VANDMILJØ OG NATUR 2013

NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 126

2015

Poul Nordemann Jensen

Susanne Boutrup

Jesper R. Fredshavn

Lars M. Svendsen

Gitte Blicher-Mathiesen

Peter Wiberg-Larsen

Rikke Bjerring

Jens Würgler Hansen

Bjarne Søgaard

Stefan Pihl

Thomas Ellermann

Lærke Thorling

Anna Gade Holm

Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Naturstyrelsen

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Datablad

Serietitel og nummer:

Titel:

Undertitel:

Forfattere:

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 126

Vandmiljø og Natur 2013

NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning

Poul Nordemann Jensen , Susanne Boutrup , Jesper R. Fredshavn ., Lars M.

Svendsen , Gitte Blicher-Mathiesen , Peter Wiberg-Larsen , Rikke Bjerring , Jens

Würgler Hansen , Bjarne Søgaard , Stefan Pihl , Thomas Ellermann , Lærke Thorling

& Anna Gade Holm

Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet,

Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab, De Nationalt

Geografiske Undersøgelser for Danmark og Grønland & Naturstyrelsen

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

Februar 2015

November 2014

Fagdatacentrene for de enkelte emneområder

Vibeke Vestergaard Nielsen

Miljøministeriet

Jensen, P.N., Boutrup, S., Fredshavn, J.R., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G.,

Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R., Hansen, J.W., Søgaard, B., Pihl, S., Ellermann, T., Thorling,

L. & Holm, A.G. 2015. Vandmiljø og Natur 2013. NOVANA. Tilstand og udvikling –

faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,

96 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 126

http://dce2.au.dk/pub/SR126.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

Denne rapport indeholder resultater fra 2013 af det nationale program for

overvågning af vandmiljø og natur (NOVANA) i Danmark. Rapporten indeholder en

opgørelse af de vigtigste påvirkningsfaktorer og en status for tilstand i grundvand,

vandløb, søer og havet. Grundlaget for rapporten er de årlige rapporter, som

udarbejdes af fagdatacentrene for de enkelte emneområder. Disse rapporter er

baseret på data indsamlet af Naturstyrelsen og Aarhus Universitet. Rapporten er

udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet efter

aftale med Naturstyrelsen, der har ansvaret for det nationale overvågningsprogram.

Vandmiljøplanen, habitatdirektiv, miljøtilstand, grundvand, vandløb, søer, havet,

habitatområder, naturtyper, arter, fugle, atmosfærisk nedfald, spildevand, landbrug,

kvælstof, fosfor, pesticider, tungmetaller, uorganiske sporstoffer, miljøfremmede

stoffer.

Grafisk Værksted, AU-Silkeborg

Susanne Boutrup

978-87-7156-103-6

2244-9981

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

http://dce2.au.dk/pub/SR126.pdf

NOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både vandig og

terrestrisk natur og miljø. NOVANA erstattede 1. januar 2004 det tidligere

overvågningsprogram NOVA-2003, som alene omfattede vandmiljøet.

Institution:

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Emneord:

Layout:

Foto forside:

ISBN:

ISSN (elektronisk):

Sideantal:

Internetversion:

Supplerende oplysninger:

Indhold

Vandmiljø og Natur 2013

Resume

Indledning

1.1

1.2

Det nationale program for overvågning

Vejr og afstrømning i 2013

Kvælstof

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

Kvælstof som forureningskilde

Tilførsel af kvælstof fra luften i 2013

Kilder til tilførsel af kvælstof fra luften

Kvælstof fra spildevand

Kvælstof i landbrug

Kvælstof i vand fra dyrkede arealer

Kvælstoftab fra dyrkede marker

Fosfor

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Fosfor som forureningskilde

Tilførsel af fosfor via luften

Fosfor fra spildevand

Fosfor i landbrug

Fosforkoncentrationer og udvaskede mængder

Organisk stof som forureningskilde

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

Kilder til forurening med organisk stof

Udledning fra renseanlæg

Udledning fra industri med egen udledning

Akvakultur

Andre kilder

Samlet vurdering af forurening med organisk stof

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Deposition af tungmetaller fra luften

Tungmetaller fra punktkilder

Deposition af miljøfremmede stoffer fra luften

Udledning af miljøfremmede stoffer fra punktkilder

Grundvand

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

Grundvand

Status for nitratindhold i grundvand

Udvikling i nitratindhold i iltet grundvand

Uorganiske sporstoffer i grundvand

Pesticider i grundvand

Vandløb

7.1

7.2

7.3

7.4

Vandløb

Økologisk vandløbskvalitet – smådyr

Kvælstof i vandløb

Fosfor i vandløb

Søer

8.1

8.2

8.3

8.4

8.5

Søerne

Fosfor i søer – status og udvikling

Kvælstof i søer – status og udvikling

Klorofyl og sigtdybde

Undervandsplanter

Marine områder

9.1

9.2

9.3

9.4

9.5

9.6

De marine områder

Kvælstof og fosfor i marine områder

Planteplankton

Iltforhold i de marine områder

Bundplanter

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i marine

områder

10 Arter

10.1 Habitatdirektivets arter

10.2 Fuglebeskyttelsesdirektivets arter

11 Referencer

Vandmiljø og Natur 2013

Tilstand og udvikling - sammenfatning af undersøgelses-

resultater 2013

Rapporten indeholder en sammenfatning af resultater fra 2013 af Det Nationa-

le Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen (NOVANA).

Formålet med sammenfatningen er først og fremmest at orientere Folketingets

Miljøudvalg om resultaterne af årets overvågning og om effekterne af de regu-

leringer og investeringer, der er foretaget for at beskytte natur og miljø. Sam-

menfatningen giver et nationalt overblik til de statslige og kommunale institu-

tioner, der har bidraget til gennemførelse af overvågningsprogrammet eller ar-

bejder med forvaltningen af vandmiljøet og naturen. Endelig kan offentlighe-

den og interesseorganisationerne få centrale informationer om vandmiljøets og

naturens tilstand og udvikling.

Overvågningen i 2013 omfattede overvågning af tilstand og udvikling i

vandmiljøet, luften, den terrestriske natur og en række arter.

Rapporten er udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus

Universitet i samarbejde med Naturstyrelsen og GEUS og på baggrund af ne-

denstående rapporter fra fagdatacentrene. Rapporten er udarbejdet efter aftale

med Naturstyrelsen, der har ansvaret for det nationale overvågningsprogram.

Atmosfærisk deposition 2013

Punktkilder 2013

Landovervågningsoplande 2013

Grundvand 2013

Vandløb 2013

Søer 2013

Marine områder 2013

Arter 2012-2013

Fugle 2012-2013

Ellermann et al, 2015

Naturstyrelsen, 2015

Blicher-Mathiesen et al. 2015

Thorling et al. 2015

Wiberg-Larsen et al. 2015

Bjerring et al. 2015

Hansen (red.) 2015

Søgaard et al, 2015

Pihl et al. 2015

Data fra overvågning af terrestriske naturtyper er ikke medtaget i rapporten.

De vil blive rapporteret på et senere tidspunkt. Endvidere er data fra grund-

vandsovervågningen ikke med i denne udgave af rapporten. Rapporten vil

blive revideret med inddragelse af grundvandsdata, når disse foreligger.

Den del af luftovervågningen, som foretages af hensyn til menneskers sundhed,

er ikke medtaget i rapporten, men er rapporteret selvstændigt (Ellermann et al.,

in press).

Data fra overvågning af tungmetaller, uorganiske sporstoffer og organiske mil-

jøfremmede stoffer i perioden 2004 til 2012 samt for vandløb, søer og visse

punktkilder desuden data fra 2013 er sammenfattet i en selvstændig rapport

(Boutrup et al. 2015).

Fagdatacentrenes rapporter er primært baseret på data indsamlet af Natursty-

relsen. Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet har varetaget indsam-

ling af data vedrørende atmosfæren og Institut for Bioscience, Aarhus Univer-

sitet data vedrørende nogle arter og åbne marine områder. Kommunerne har

varetaget indsamling af data vedrørende spildevand, grundvand i vandforsy-

ningsboringer og mængden af oppumpet grundvand.

Resume

Det danske nationale overvågningsprogram NOVANA er et integreret pro-

gram med en samlet og systematisk overvågning af natur og miljø. Over-

vågningen dækker væsentlige dele af Danmarks internationale forpligtelser

samt nationale overvågningsbehov, herunder dokumenterer effekterne af

forskellige planer som eksempelvis vandmiljøplanerne.

Generelle udviklingstendenser for kvælstof og fosfor i

overfladevand

Generelt er der sket en betydelig reduktion i tilførslen af kvælstof og fosfor

til vandløb, søer og havet siden 1989.

Når der tages højde for klimatiske forhold, er der generelt set ikke sket stør-

re ændringer i tilførslen af fosfor fra punktkilder og landbrug til vandmiljøet

siden slutningen af 1990’erne. Tages der højde for klimatiske forhold er der

sket et fald i kvælstofudledningen fra et niveau over 100.000 ton N/år om-

kring 1990 til i de senere år 55-58.000 ton N/år. Heraf stammer ca. 6.000 ton

N fra spildevandsudledninger. Det gennemsnitlige indhold af kvælstof i det

vand, der løber til havet, har i de seneste 3-4 år været det laveste siden 1990,

dog med en ganske lille stigning i 2013.

Variationer i nedbør betyder væsentlige år-til-år-svingninger i udledningen

fra både punktkilder og landbrug. Eftersom vandafstrømningen i 2013 var

lidt lavere end i 2011 og 2012, var udledningerne af kvælstof og fosfor til ha-

vet i 2013 lidt mindre end udledningerne i 2011 og 2012.

Særlige forhold i 2013

I det følgende omtales en række forhold, hvor der er set en særlig udvikling

over perioden 1989-2013 (evt. via særlige analyser), eller hvor året 2013 har

været specielt.

Klima 2013

Vejrmæssigt var 2013 uden klimarekorder bortset fra rekord i vindhastighed

og vindstød under orkanen Allan i efteråret 2013. Middeltemperaturen var

0,7 °C højere end normalen på 7,7 °C. 2013 var forholdsvis nedbørsfattig

med 669 mm nedbør mod normalen på 712 mm. Ferskvandsafstrømningen

var i 2013 7 % under gennemsnittet for perioden 1990-2011.

Luft

Overvågningen af luften i perioden 1990-2013 har vist, at tilførslen af kvæl-

stof fra luften til natur- og vandområder varierer mellem årene afhængig af

de meteorologiske forhold, men tilførslen er faldet set over hele overvåg-

ningsperioden 1990-2013. Samlet set er den mængde kvælstof, som tilføres

fra luften til natur- og vandområder inkl. havområder, faldet med ca. 35 %.

Faldet har baggrund i en reduktion af såvel udenlandske som danske kilder.

Ved måling af pesticider i nedbør blev der fundet størst bidrag fra prosulfo-

carb, pendimethalin og et nedbrydningsprodukt af terbutylazin. Tidspunk-

tet på året, hvor der blev fundet størst deposition, var sammenfaldende med

sprøjtetidspunkterne for de tre pesticider.

Spildevand

Spildevandets indhold af næringsstoffer, kvælstof, fosfor og organisk stof

var i 2013 på samme lave niveau som de seneste 5-10 år. Det bør nævnes, at

den særdeles effektive rensning, der er i dag på de større rensningsanlæg

(inkl. industrien) betyder, at de mindre kilder som fx regnbetingede udled-

ninger eller enkeltejendomme, nu udgør en relativt stor andel af den samle-

de spildevandsudledning for især organisk stof og fosfor.

Tungmetaller og organiske miljøfremmede stoffer blev i 2013 målt ved 31 ren-

seanlæg, som tilsammen udleder 30 % af den samlede spildevandsmængde

fra renseanlæg. Blandt tungmetallerne var det zink, som i 2013 blev fundet

hyppigst og i de højeste koncentrationer. Blandt de organiske stoffer blev hu-

mane antibiotika, perfluorerede forbindelser (PFAS) og P-triestere, som bl.a.

anvendes som flammehæmmere, ligesom i 2011 og 2012 fundet med størst

hyppighed i 2013. I det omfang der er fastsat miljøkvalitetskrav, indikerer må-

lingerne, at kravene har været overholdt, dog med enkelte undtagelser, her-

iblandt LAS, vaskeaktiv komponent i vaske- og rengøringsmidler, og det na-

turlige hormon 17-beta-østradiol.

Grundvand

I det yngste iltede grundvand kan der ses effekt af indsatserne efter vedta-

gelsen af vandmiljøplanerne for at mindske nitratudvaskningen fra dyrkede

arealer. Effekten afspejler sig ved, at nitratindholdet i det yngste, iltede

grundvand er faldende. I grundvand, som er dannet for mere end 25 år si-

den, ses der oftere boringer med stigende nitratindhold. Faldet i nitratind-

holdet har været større i sandområder end i lerområder.

Der blev i 2013 fundet et eller flere pesticider i 37 % af de undersøgte indtag i

grundvandsovervågningen, grænseværdien for pesticider i grundvand var

overskredet i 10 % af de undersøgte indtag.

I 2013 blev der fundet godkendte stoffer i 1,6 % af indtagene, mens regulere-

de stoffer blev fundet i 4,5 % og forbudte stoffer i 34 % af de undersøgte ind-

tag. Overskridelser af kvalitetskravet i de tre grupper udgjorde hhv. 0,2, 1,9

og 8,8 %.

En analyse af pesticidfundene indikerer, at pesticidkoncentrationen i udvask-

ningen fra overfladen er faldende. Dette peger på, at den gennemførte regu-

lering af anvendelsen af pesticider nu giver resultat i det øverste og yngste

grundvand. Hyppigheden af fund over kvalitetskravet i det øvre grundvand

er faldende.

Vandløb og søer

Knap 60 % af vandløbene i kontrolovervågningsprogrammet havde i 2013 en

faunaklasse

≥

5, hvilket er på niveau med de forudgående ca. 5 år.

I søerne har der ikke været betydelige ændringer i de centrale parametre i 2013.

Det betyder, at de forbedringer, der gennem perioden fra 1989 er påvist i de

intensivt overvågede søer, stadig kan konstateres, herunder

•

markant lavere koncentrationer af kvælstof og fosfor,

•

øget sigtdybde,

•

planterne forekommer på dybere vand end i begyndelsen af 1990’erne

•

lavere indhold af alger målt som klorofyl

Marine områder

Udbredelsen af iltsvind var i 2013 større end i 2010-2012, men mindre end

årene forud.

På trods af et større iltsvind i 2013 var der en række positive tendenser:

Især i de åbne indre farvande (fx Kattegat) var sigtdybden forbedret i 2013

og den højest målte for perioden 1989-2013. Dette har videre betydet, at de

store alger på fx stenrevene har haft forbedrede vilkår.

De seneste års positive udviklingstendenser for ålegræssets dybdeudbredel-

se og dækningsgrad i Limfjorden og enkelte øvrige kystområder er fortsat i

2013 og understøtter, at udviklingen er ved at vende – selvom der også er

eksempler på en negativ udvikling. Det usædvanligt klare vand, som karak-

teriserede de marine områder i såvel 2012 som 2013 sammen med tendensen

til mindre udbredelse af iltsvind gennem de senere år, støtter en sådan posi-

tiv udvikling.

Koncentrationerne af miljøfremmede stoffer i biota (fisk og muslinger) var

lavere end miljøkvalitetskravene for de fleste af de undersøgte stoffer, som

EU har fastsat miljøkvalitetskrav for. Undtaget herfra er PFOS, den domine-

rende af de perfluorerede forbindelser, som i ca. en tredjedel af de undersøg-

te fisk blev fundet i koncentrationer, der var højere end miljøkvalitetskravet

for PFOS. Kviksølvindholdet var højere end EU’s miljøkvalitetskrav i alle de

undersøgte prøver af fisk, mens kviksølvindholdet i muslinger og sediment

var højere end det af OSPAR fastsatte baggrundsniveau i ca. halvdelen af

prøverne.

Arter, herunder fugle

Overvågningen af arter omfatter udvalgte planter- og dyrearter, som er om-

fattet af habitatdirektivet. I 2012-2013 blev der overvåget i alt 16 arter fordelt

på artsgrupperne pattedyr, padder, fisk, insekter, mosskorpioner og muslin-

ger samt planter.

Overvågningen af fuglebeskyttelsesdirektivets arter omfatter:

•

overvågning af arter, som forekommer i eller vender tilbage til kendte lo-

kaliteter inden for fuglebeskyttelsesområder (intensiv 1-overvågning)

•

overvågning af ynglefugle, som omfatter overvågning af meget sjældne

fuglearter, uregelmæssigt ynglende arter og arter, hvis forekomst ikke kan

forudsiges (intensiv 2-overvågning)

•

ekstensiv overvågning af ynglefugle omfatter 10 arter, som er blevet

overvåget gennem indrapporterede data fra Dansk Ornitologisk For-

enings database

Endvidere overvåges skarv og trækfugle.

Centrale elementer i habitatdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets over-

vågning er arternes udbredelse og bestandsstørrelse.

1.1

Indledning

Det nationale program for overvågning

Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljøet og Naturen (NO-

VANA) trådte i kraft 1. januar 2004 (Danmarks Miljøundersøgelser, 2004; Bijl

et al. (red.), 2007). Programmet blev revideret i 2010, og det reviderede pro-

gram trådte i kraft 1. januar 2011 (Naturstyrelsen 2011).

Danmark har siden 1988 haft et nationalt overvågningsprogram for vand-

områder. Dette program havde sit udspring i Vandmiljøplanen fra 1987,

hvor der blev iværksat overvågning af vandmiljøet med hovedvægten på de

vandkemiske forhold i havet, kystvande, søer, vandløb og grundvand samt

vigtige kilder til forurening, nemlig spildevand, landbrug og via luften.

Tungmetaller, pesticider og andre miljøfremmede stoffer har siden pro-

grammets start været med i overvågningen af grundvand og siden 1998 også

i de øvrige dele af programmet for overvågning af vandmiljøet.

NOVANA er et integreret overvågningsprogram for vandmiljøet, luften og

den terrestriske natur og udgør en samlet, systematisk overvågning af både

akvatisk og terrestrisk natur og miljø. NOVANA er tilrettelagt med henblik

på at beskrive den generelle tilstand og udvikling i naturen og miljøet samt

tilstanden i vandområder, som er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i

2015. Nærværende rapport omfatter primært den del af overvågningen, som

beskriver den generelle tilstand og udvikling.

Figur 1.1.

Som eksempel statio-

ner for overvågning af den tidsli-

ge udvikling af tilstanden i søer i

NOVANA i 2013 (Bjerring et al.

2015).

Nors Sø

Ulvedybet

Hornum Sø

Tranemose

Hinge Sø

Søby Sø

Ravnsø

Arresø

Bryrup Langsø

Kvie Sø

Engelsholm Sø

Maglesø

Furesøen

Søholm Sø

Arreskov Sø

Store Søgaard Sø

Vesterborg Sø

Kelds Nor

Danmark kan med NOVANA opfylde væsentlige dele af sine internationale

overvågnings- og rapporteringsforpligtelser og nationale overvågningsbe-

hov på vandmiljø- og natur- samt luftområdet.

Overvågningsstationerne er fordelt over hele landet. Figur 1.1 viser eksem-

pelvis placeringen af stationer i søer, hvor den tidslige udvikling af søernes

kvalitet måles.

1.2

Vejr og afstrømning i 2013

Nedbørsmængden og fordelingen heraf har sammen med andre klimatiske

faktorer væsentlig indflydelse på hvor store mængder vand og næ-

ringsstoffer, der tilføres vandmiljøet fra det omliggende opland og via at-

mosfærisk nedfald. Megen regn især i efteråret og om vinteren vil fx hurtigt

tilføre store kvælstof- og fosformængder på opløst og partikulær form til

vandløb og søer. Større delmængder heraf når ud i havet, så de er tilgænge-

lige for algeopblomstringer det følgende forår, og hvor de medfører større

risiko for iltsvind end ved gennemsnitlige eller lave nedbørsmængder.

Vandføringer over det normale især i sommerhalvåret vil til gengæld typisk

forbedre tilstanden i vandløb, idet udtørring undgås, og der bliver større

fortynding af spildevand. Endvidere vil der ved længere frostperioder kom-

bineret med sne blive deponeret større eller mindre mængder nedbør på

landjorden, som først smelter og afstrømmer, når det igen bliver tøvejr.

Temperaturen og antallet af solskinstimer er vigtige for vækstsæsonens

længde, fordampning m.v., mens vindstyrke og -retning påvirker omrøring i

søer, vandudveksling i fjorde, indstrømning af saltvand mod Østersøen m.v.

Den samlede kombination af vejrforholdene vil derfor påvirke vand- og stof-

tilførsler fra land og luft til vand, grundvandsdannelsen samt tilstanden i

vandmiljøet. Endvidere påvirker det levevilkårene for en række arter.

1.2.1 Vejret i 2013

Klimadata stammer fra Danmarks Meteorologiske Institut (Cappelen (red),

2014). Middeltemperaturen i 2013 var 8,4 °C og dermed 0,1 °C højere end i

2012. Det svarer til 0,7 °C over normalen på 7,7 °C (1961-1990), men til gen-

gæld 0,4 °C under dekadegennemsnittet for 2001-2010 på 8,8 °C, som Dan-

marks Meteorologiske Institut er begyndt at sammenligne årets vejr med.

Gennemsnittet for perioden 1990-2012 (perioden siden overvågnings-

programmets start) er 8,6 °C. Året 2013 var forholdsvis nedbørsfattigt med

669 mm eller 6 % under normalen på 712 mm (figur 1.2). Sammenlignet med

gennemsnittet for 2001-2010 på 765 mm faldt der 96 mm (13 %) mindre ned-

bør i 2013. For perioden 1990-2012 er der i gennemsnit faldet 755 mm nedbør

og dermed 6 % mere end normalen. Solen skinnede i 1780 timer i gennem-

snit på landsplan, hvilket var 285 timer (19 %) over normalen på 1495 timer

men kun 41 timer over gennemsnittet for 2001-2010 på 1.739 timer. For peri-

oden 1990-2012 har der i gennemsnit været 1644 solskinstimer eller 10 %

over normalen.

Året 2013 var uden vejrrekorder bortset fra rekord i middelvindhastighed

(39,5 m/s) og vindstød (53,5 m/s) under orkanen Allan 28. oktober 2013, men

også den langvarige orkanagtige storm Bodil i starten af december var en

markant vejrbegivenhed i 2013 med bl.a. lokale store oversvømmelser til følge.

Figur 1.2.

Årsmiddelværdier for

nedbør og afstrømning i Dan-

mark. For nedbør er der indsat

gennemsnit for 2001-2010 og

normalen 1961-1990, og for

afstrømning normalen 1971-2000

(efter Cappelen (red.) 2014 (ned-

bør) og Wiberg-Larsen et al.

2015 (afstrømning)).

1000

Normalværdi: 712 mm

2001-2010

1961-1990

800

Nedbør (mm)

600

400

200

500

Normalværdi: 322 mm

1971-2000

400

Afstrømning (mm)

300

200

100

1995

1971

1977

2001

1989

1983

2007

2013

Året 2013 blev det 23. år ud af de seneste 26 år, som har været varmere end

normalen. Otte måneder var varmere end normalen, især december (3,7 °C

over og næstvarmest nogensinde) og juli (1,7 °C over normalen), mens de

øvrige 6 måneder var mellem 0,1 °C (januar) til 1,8 °C (oktober) over norma-

len. Marts var en del koldere end normalen (2,9 °C under og 11. koldeste),

mens februar, april og juni kun var mellem 0,2 °C til 0,4 °C under normalen.

Vinteren 2012/13 (december 2012 til og med marts 2013) var relativ kold

med et gennemsnit på -0,2 °C mod normalt 0,9 °C, hvilket især skyldes, at

marts 2013 med -0,8 °C og december 2012 med 0,2 °C var en del koldere end

normalt. I perioden 1990-2012 var middel vinter temperaturen på 2,2 °C,

dvs. vintrene er blevet væsentligt mildere sammenlignet med normalen (0,9

°C). Det er perioden januar-april samt juli-september, som primært har bi-

draget til den højere årsmiddeltemperatur, men alle måneder på nær juni

har i gennemsnit været varmere i perioden 1990-2012 sammenlignet med

normalen, mens der i juni var uændret middeltemperatur. For dekaden

2001-2010 var alle måneder varmere end normalen, hvor de største stignin-

ger er set for månederne april og juli med 1,8 °C, januar og august med 1,5

°C, februar med 1,2 °C, mens de resterende måneder har stigninger mellem

0,3 °C til 1,1 °C. Siden 1870’erne er årsmiddel temperaturen steget med ca.

1,5 °C (Cappelen (red.) 2014).

Seks måneder var tørrere end normalt i 2013 (figur 1.3). De tørreste måneder

var marts med 9 mm, juli med 19 mm, februar med 22 mm og april med 25

mm. I marts og juli faldt henholdsvis kun 20 og 29 % af normalen. Hermed

blev både marts og juli 2013 de 4. tørreste, siden målingerne startede i 1874.

Nedbøren i februar og april svarer til henholdsvis 58 og 61 % af normalen. 5

måneder fik mere nedbør end normalt især maj med 68 mm (20 mm eller 42 %

over), oktober med 103 mm (37 mm eller 36 % over) og december med 90 mm

(24 mm eller 36 % over). Vinteren 2012/13 (december til og med marts) var

med 166 mm noget tørrere end normalen (41 mm eller 20 % under), og hele 63

mm under gennemsnittet for 1990-2012 på 229 mm. En større andel af nedbø-

ren faldt som sne i løbet af vinteren. Hen over Danmark var der store nedbørs-

forskelle, hvor Syd- og Sønderjylland i gennemsnit fik mest nedbør med 811

mm og mindst fik København og Nordsjælland med kun 527 mm. Nedbøren i

perioden 1990-2012 har i gennemsnit været højere end normalen, hvilket især

skyldes, at der er faldet mere nedbør i januar, februar, juni og august, mens

november har været tørrere, men kun månederne april, maj og november har

været tørrere end normalen. Siden 1870’erne er årsnedbøren steget med ca.

100 mm svarende til ca. 16 % (Cappelen (red.) 2014).

2013 havde i 10 måneder flere solskinstimer end normalt, og kun februar og

december havde færre solskinstimer (henholdsvis 28 % og 7 % under nor-

malt ). Marts og juli var begge de næstmest solrige siden måling af solskins-

timer startede (i 1920), henholdsvis 73 og 52 % over normalen. Men også

april, august og november var relativt solrige, henholdsvis 31 %, 12 % og 22

% over normalen. Der har været store regionale forskelle i antal solskinsti-

mer i 2013, hvor Bornholm fik 1.955 timer, mens Syd- og Sønderjylland kun

fik 1.691 timer. Antal solskinstimer er i gennemsnit steget med knap 140 ti-

mer siden målingerne startede i 1920. I perioden 1990-2012 har 9 måneder

haft flere solskinstimer, mens februar, november og december har haft uæn-

dret antal solskinstimer i forhold til normalen.

Figur 1.3.

Månedsmiddelværdier

for nedbør og ferskvandsaf-

strømning i 2013 sammenlignet

med tilhørende normalværdier

(1961-90 for nedbør og 1971-

2000 for afstrømning) og gen-

nemsnit for reference perioden

2001-2010 (efter Cappelen (red.)

2014 (nedbør) og modificeret

efter Wiberg-Larsen et al. 2015)

(afstrømning)).

140

120

2013

2001-2010

1961-1990

Månedsnedbør (mm)

100

2013

2001-2010

1971-2000

Månedsafstrømning (mm)

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

1.2.2 Ferskvandsafstrømningen i 2013

Ferskvandsafstrømningen til de danske farvande er for 2013 opgjort til godt

13.300 mio. m

eller 310 mm vand fra hele landets areal. Det er 7 % under gen-

nemsnittet på 322 mm for reference perioden 1971-2000 (figur 1.2). Gen-

nemsnittet for perioden 1990-2012 er også 322 mm, mens den er 324 mm for

dekaden 2001-2010. Afstrømningen fra Danmark er opgjort for 1971 og frem,

men siden 2009 er den for årene 1990 og frem beregnet med en ny opgørel-

sesmetode, der adskiller sig fra, hvordan data fra før 1990 er beregnet (se

Windolf et al, 2009 og Windolf et al., 2011). Den nye metode medfører, at den

samlede afstrømning fra Danmark opgøres til at være mellem 1 og 7 % og i

gennemsnit knapt 5 % lavere end tidligere opgørelser for årene 1990-2009.

Afstrømningen var for marts-april og juli-oktober 2013 lavere end i reference

perioden, men højere i januar-februar, maj samt november-december (figur

1.3). Især marts var afstrømningsfattig ift. reference perioden med kun knap

23 mm eller 43 % under normalen. Men også i perioden juli-oktober var af-

strømningen 17-23 % lavere end i reference perioden. I januar, november og

december 2013 var afstrømningen til gengæld 16-26 % højere end i reference

perioden. I de fire afstrømningsrigeste måneder (januar, februar, november

og december) forekom 57 % (176 mm) af årets afstrømning, mens 36 % af

årets nedbør faldt i de tilsvarende måneder. I de fire mest afstrømningsfatti-

ge måneder (juni-september) afstrømmede 16 % (51 mm) af årets afstrøm-

ning, mens 34 % af årsnedbøren faldt i denne periode. Afstrømningen var i

2013 42 mm (12 %) lavere end i 2012, mens nedbøren var tilsvarende 145 mm

(18 %) lavere.

Den relativt høje afstrømning i januar kom bl.a. fordi efteråret og december

2012 var temmelig nedbørsrigt, og noget af denne nedbør først afstrømmer i

starten af 2013. Afstrømningen faldt efterfølgende til under normalen i for-

året 2013, da der faldt mindre nedbør end normalt i perioden februar–april

og perioder mest frost og snedække. Den ret nedsbørsfattige sommer 2013

medførte efterfølgende lav afstrømning i efteråret 2013. I september og ok-

tober 2013 faldt 29 % af årets nedbør, men en del heraf er gået til opbygning

af grundvandsmagasiner og har først for alvor bidraget til øget afstrømning

i de efterfølgende måneder.

Ferskvandsafstrømningen har i lighed med nedbøren udvist en stor geogra-

fisk variation (figur 1.4). Ferskvandsafstrømningen er størst fra oplandene til

Nordsøen (400-475 mm), Bornholm (350-400 mm) og Limfjorden (250-400

mm) og højest mod vest og lavest mod øst. Afstrømningen har været lavest

fra Sjælland (100-200 mm). Afstrømningen følger overordnet det geografiske

mønster for, hvordan nedbøren falder og er også påvirket af, at temperatur

og fordampning har været højere på øerne. Afstrømningen har generelt væ-

ret lavere end i reference perioden for de fleste farvandsområder. Der er en-

kelte små farvandsområder (især 23 og 45) med meget lav afstrømning

(henholdsvis 48 og 67 mm), som delvist kan tilskrives modelusikkerhed på

opgørelserne.

Figur 1.4.

Ferskvandsafstrømningen (i mm/år) til marine kystafsnit i 2013 (Wiberg-Larsen et al. 2015).

2.1

Kvælstof

Kvælstof som forureningskilde

Tilførsel af kvælstof til vandområder og naturarealer som følge af menne-

skelig aktivitet er en vigtig årsag til forurening. I grundvand gør en over-

skridelse af grænseværdien for nitrat vandet uegnet som drikkevand. I ma-

rine områder og i nogle søer fører tilførsler af kvælstof til øget algevækst. De

økologiske forhold i vandløb afhænger derimod ikke af kvælstofindholdet,

med mindre det tilføres i form af ammoniak, der kan have giftvirkning og

mindske iltindholdet. På naturarealer kan tilførsel af kvælstofforbindelser

via atmosfæren føre til ændring af naturarealets vegetation.

2.1.1 Målsætninger

Ifølge Vandmiljøplan I fra 1987 skal udledningerne til vandmiljøet være

mindsket til højst 50 % af niveauet midt i 1980’erne. Denne målsætning blev

fastholdt i Vandmiljøplan II, og en række nye virkemidler blev implemente-

ret. Med Vandmiljøplan III blev der i 2004 besluttet en yderligere reduktion

på minimum 13 % af kvælstofudvaskningen (svarende til ca. 21.000 ton N

pr. år) frem til 2015 i forhold til 2003, dvs. efter at effekten af Vandmiljøplan

II er slået igennem.

Vandmiljøplan III blev i 2009 afløst af aftalen om Grøn Vækst. Indsatsbeho-

vet er i Grøn Vækst opgjort til 19.000 ton kvælstof som reduceret udledning

til havet. Indsatsbehovet er fastsat i den nederste del af det beregnede inter-

val for at eliminere risiko for overimplementering.

Med aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 blev det besluttet at

halvere det lovpligtige randzoneareal og ændre efterafgrødekravet, svaren-

de til en samlet mindre kvælstofreduktion på ca. 2.400 tons, så vandplanerne

herefter fastlægger den konkrete indsats i forhold til ca. 6.600 tons kvælstof.

2.1.2 Opfyldelse af målsætningerne

Konklusionen ved evalueringen af Vandmiljøplan II var, at landbrugets ud-

ledninger af kvælstof opfyldte målet for reduktion i udvaskningen. Ved

midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III i 2008 var det i forhold til målet

om yderligere 13 % reduktion i forhold til 2003 imidlertid ikke muligt at på-

vise et signifikant fald i kvælstofudvaskningen fra 2003 til 2007.

2.1.3 Udvikling i kvælstoftilførsel fra land

I 2013 blev der i alt tilført godt 54.000 ton N til havområderne omkring

Danmark. Det er lidt lavere end i 2011 og 2012, idet vandafstrømning (figur

2.1 øverst) var lidt mindre end i 2011 og 2012.

I figur 2.1 er der endvidere vist udviklingen i den vandføringsvægtede kon-

centration af kvælstof, hvorved betydningen af år-til-år variationer i af-

strømning er reduceret. Som det fremgår af figur 2.1 er koncentrationen i

gennemsnit faldet fra 7-8 mg/l i starten af 1990’erne til i de senere år at være

omkring 4 mg/l – de lavest målte i overvågningsperioden. Det gennemsnit-

lige indhold var dog i 2013 en lille smule højere end de forudgående to år.

Figur 2.1.

Udvikling i ferskvands-

afstrømning (øverst), kvælstoftil-

førsel (midterst) og vandførings-

vægtet kvælstofkoncentration i

det afstrømmende vand til havet

omkring Danmark (nederst) 1990-

2013. Kvælstoftilførslen er fordelt

på diffuse kilder (inkl. spildevand

fra spredt bebyggelse) og spilde-

vand fra punktkilder (Wiberg-

Larsen et al. 2015).

20.000

16.000

12.000

8.000

4.000

150.000

Punktkilder

120.000

Diffus belastning

Kvælstof (ton)

Afstrømning (mio. m

)

90.000

60.000

30.000

Punktkilder

1990

12 2013

Diffus belastning

I figur 2.2 er vist den samlede udledning i ton N til havet gennem årene,

hvor der i lighed med koncentrationen i figur 2.1 er anvendt en gennemsnit-

lig vandafstrømning for perioden. Der er i perioden 1990/91-2012/13 sket

en reduktion i tilførslen af kvælstof til havet fra over 100.000 ton N i starten

af perioden til 55-59.000 ton N/år de seneste 5 år. Heraf udgør spildevands-

udledninger knap 6.000 ton N.

En statistisk analyse af udviklingen i kvælstofkoncentrationen viser, at der

er sket et signifikant fald siden 1990. Det samlede fald er estimeret til ca. 50

%. For de diffuse udledninger er der beregnet et fald på ca. 43 %.

Spildevandsudledninger (punktkilder i figur 2.1 og 2.2) udgør nu kun ca. 10

% af de samlede kvælstoftilførsler til havet.

Vandføringsvægtet konc. (mg/l)

1990/91

1991/92

1992/93

1993/94

1994/95

1995/96

1996/97

1997/98

1998/99

1999/00

2000/01

2001/02

2002/03

2003/04

2004/05

2005/06

2006/07

2007/08

2008/09

2009/10

2010/11

2011/12

2012/13

Agrohydrologisk år

2.2

Tilførsel af kvælstof fra luften i 2013

Tilførsel af kvælstof fra luften spiller en væsentlig rolle for den samlede be-

lastning af de åbne danske farvande og af naturarealer på land, fx heder og

højmoser. Tilførslen er størst over land og aftager med afstanden til forure-

ningskilderne, som både er udenlandske og danske. Kilderne er især for-

dampning af ammoniak fra landbrug og udslip af kvælstofoxider fra for-

brændingsprocesser, fx i forbindelse med transport og energiproduktion.

Et af hovedformålene for luftprogrammet i NOVANA er derfor at bestemme

den årlige deposition af kvælstof og den geografiske fordeling af tilførslen

samt udviklingstendenserne for kvælstofdepositionen.

Målte kvælstofdepositioner i 2013

Ved de danske hovedstationer blev der i 2013 målt en årlig deposition af

kvælstof på 8-10 kg N/ha til landområder (figur 2.3). På baggrund af målinger

er depositionen på farvandsområder ved Anholt beregnet til ca. 6 kg N/ha.

De målte depositioner var generelt lavere i 2013 end året før som følge af min-

dre nedbør. Der er kun små forskelle i depositionsstørrelsen mellem statio-

nerne (ca. 20 %).

N transport (10

ton N)

N transport (kg N/ha)

Figur 2.2.

Udviklingen i den

samlede normaliserede (vandfø-

ringsvægtede) udledning af

kvælstof til havet (Wiberg-Larsen

et al. 2015).

Normaliseret total N transport

N udledning, punktkilder

Normaliseret diffus N transport

120

100

Tange

Nedbør

Våddep

Tørdep

Samlet

6,5

3,8

10,2

693

Anholt

Nedbør

Våddep

Tørdep

Samlet

4,7

3,7

462

8,4

Ulfborg

Nedbør

Våddep

Tørdep

Samlet

2,8

9,3

6,5

856

Risø

Nedbør

Våddep

Tørdep

Samlet

4,6

3,5

402

8,1

Keldsnor

Lindet

499

5,9

Nedbør

843

8,8

Våddep

Tørdep

Samlet

Nedbør

Våddep

Tørdep

Samlet

Figur 2.3.

Kvælstofdeposition (kg N/ha) og nedbørsmængde (mm) ved målestationerne i 2013. Figuren angiver deposition til

den gennemsnitlige landoverflade omkring målestationerne (Ellermann et al. 2015).

2.2.1 Modelberegnede kvælstofdepositioner på hav for 2013

Den samlede deposition af kvælstof til de danske farvande er modelberegnet

til 65.000 ton N i 2013 (tabel 2.1). Det svarer til en gennemsnitlig deposition

på ca. 6 kg N/ha og dermed noget mindre end i 2012 som følge af en mindre

nedbør i 2013.

Tabel 2.1.

Kvælstofdepositioner fra atmosfæren til farvande og landområder i 2013 (tal fra Ellermann et al. 2015).

Tørdeposition

(ton N)

Farvandsområder

Landområder

15.000

27.000

Våddeposition

(ton N)

50.000

25.000

Total deposition

(ton N)

65.000

52.000

Deposition

(kg N/ha)

Areal

(km

)

105.000

43.000

Den modelberegnede deposition varierer med en faktor to mellem de for-

skellige områder (figur 2.4). Størst deposition ses i de kystnære områder og

fjorde, hvor afstanden til landbrugskilderne er lille. Den højeste deposition i

2013 på 12 kg N/ha er således beregnet for de kystnære områder omkring

Als, mens den laveste deposition på ca. 6 kg N/ha er beregnet for fx Skager-

rak og Øresund. Endvidere ses en gradient med de højeste depositioner mod

syd og lavere depositioner mod nord. Dette skyldes indflydelse fra områder

med høje emissioner af kvælstof i landene syd for Danmark.

2.2.2 Modelberegnede depositioner på land

Den samlede deposition af kvælstof til de danske landområder blev i 2013

modelberegnet til ca. 52.000 ton N (tabel 2.1) – noget lavere end i 2012 som

følge af lavere nedbør.

Den gennemsnitlige deposition ligger på ca. 12 kg N/ha, hvilket ligger på

niveau med eller over tålegrænserne for mange af de følsomme danske na-

turtyper, fx heder og højmoser.

Den modelberegnede deposition varierer mellem 6 kg N/ha og 17 kg N/ha

(figur 2.4). Årsagen til den store geografiske variation er navnlig, at deposi-

tionens størrelse afhænger af den lokale landbrugsaktivitet, fordi ammoniak

deponeres tæt på kilderne. På lokal skala kan der derfor ses betydeligt større

variationer end beregnet som gennemsnit for modellens felter på 6 km x 6

km. Endvidere spiller nedbørsmængderne en vigtig rolle for depositionens

størrelse. Den største deposition er beregnet til den sydlige del af Jylland,

hvor husdyrproduktionen er høj, og hvor nedbørsmængderne er store. La-

vest modelberegnet deposition ses i Nordsjælland og på nogle af de små øer.

Figur 2.4.

Den samlede depositi-

on af kvælstofforbindelser bereg-

net for 2013. Depositionen angi-

ver en middelværdi for felterne.

Depositionen er givet i kg N/ha

(Ellermann et al. 2015).

Deposition af kvælstof

Deposition af kvælstof (kg N/ha/år)

>20

18-20

16-18

14-16

12-14

10-12

8-10

6-8

4-6

2.2.3 Samlet deposition

I tabel 2.1 er angivet tal for den samlede deposition på de danske farvande

og de danske landarealer.

Tabellen viser, at tørdepositionen både samlet og pr. km

var større på land-

arealer end på havet. Det skyldes bl.a., at ammoniakkoncentrationen er høje-

re over land end over vand pga. den kortere afstand til kilderne, og at tøraf-

sætning af kvælstof ved en given koncentration er større på et bevokset

landareal end på vand.

2.3

Kilder til tilførsel af kvælstof fra luften

Kvælstofdepositionen i Danmark stammer fra en lang række danske og uden-

landske kilder. For at kunne vurdere effekten af danske og internationale

handlingsplaner, som har som formål at reducere emissionerne, er det nød-

vendigt at kvantificere størrelsen af de forskellige kilder samt vurdere hvor

store bidrag, der stammer fra henholdsvis danske og udenlandske kilder.

2.3.1 Kvælstofkilder

Ved hjælp af modelberegninger er det muligt at estimere, hvor stor en del af

depositionen i Danmark, der stammer fra henholdsvis danske og udenland-

ske kilder. Det er også muligt at skelne mellem deposition, som kan henføres

til udslip fra de to væsentligste kildetyper: kvælstofilter fra forbrændings-

processer (transport, energiproduktion, forbrændingsanlæg og industripro-

duktion) og ammoniak fra landbrugsproduktion.

Langt hovedparten af depositionen til de danske farvandsområder stammer

fra udenlandske kilder. Den danske andel af depositionen til de åbne danske

farvande er estimeret til i gennemsnit at være på ca. 16 % i 2013; den største

danske andel forekom i Lillebælt, Kattegat og det Nordlige Bælthav med 27-

31 % og den mindste andel i Nordsøen (10 %). I lukkede fjorde, vige og bug-

ter kan den danske andel være betydeligt større, hvilket skyldes den korte

afstand til de danske ammoniakkilder (som fx Limfjorden i figur 2.5).

Figur 2.5 og 2.6 viser endvidere, at de danske bidrag hovedsageligt stammer

fra emissioner fra landbrugsproduktionen, samt at forskellene mellem om-

råderne i det store og hele kan forklares ved forskelle i landbrugsbidraget.

Figur 2.5.

Kvælstofdeposition i

2013 til udvalgte danske far-

vandsområder og Limfjorden

opdelt på danske og udenlandske

kilder samt opdelt på emissioner

fra forbrændingsprocesser og

landbrugsproduktion (Ellermann

et al. 2015).

Kvælstofdeposition (kg/ha)

Kvælstofdeposition til vandområder

Nordsøen

Kattegat

Nordlige

Bælthav

Østersøen

Limfjorden

Alle

farvande

Udenlandsk forbrænding

Udenlandsk landbrug

DK forbrænding

DK landbrug

Kvælstofdeposition (kg/ha)

Figur 2.6.

Gennemsnitlig kvæl-

stofdeposition i 2013 til de dan-

ske regioner og i gennemsnit for

hele landet (Danmark) opdelt på

danske og udenlandske kilder

samt opdelt på emissioner fra

forbrændingsprocesser og land-

brugsproduktion (Ellermann et al.

2015).

Kvælstofdeposition til landområder

Nord-

jylland

Midt-

jylland

Syd-

danmark

Sjælland

Hoved-

staden

Danmark

Udenlandsk forbrænding

Udenlandsk landbrug

DK forbrænding

DK landbrug

For de danske landområder er den danske andel af kvælstofdepositionen

(figur 2.6) generelt større end for farvandsområderne. For landområderne er

den danske andel i gennemsnit estimeret til ca. 38 % i 2013. Den relative be-

tydning af danske kilder varierer over landet afhængig af husdyr-

produktionen, meteorologiske forhold og afstand til udenlandske kilder, så-

ledes at danske kilder har størst betydning (43-47 %) i Nord- og Midtjylland,

og mindst i Hovedstadsområdet (ca. 25 %).

2.3.2 Udvikling i kvælstofdeposition

Den gennemsnitlige deposition af kvælstof på de indre farvande og de dan-

ske landområder er faldet med ca. 34 % siden 1989 (figur 2.7).

Figur 2.7.

Udviklingstendenser

for den samlede deposition og

emission af kvælstof. Figuren

øverst viser tendenser for udvik-

lingen i depositionen til de indre

danske farvande, mens figuren

nederst viser tendenser for udvik-

lingen i depositionen til danske

landområder. Alle værdier er

indekseret til 100 i 1990 (Eller-

mann et al. 2015).

120

100

Indeks

Kvælstofdeposition for land

Indeks

120

100

Kvælstofdeposition for farvande

Indeks

Kvælstofdeposition

DK-emission

EU-emission

Indeks

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012

Kvælstofdeposition

DK-emission

EU-emission

Den atmosfæriske kvælstofdeposition følger ændringerne i emissionerne af

kvælstof i Danmark og de øvrige europæiske lande (figur 2.7). Reduktioner-

ne i de udenlandske kilder er årsag til den største del af reduktionen målt

som ton N. Faldet i emissionen fra de danske kilder bidrager dog også til

faldet i kvælstofdepositionen, navnlig i de dele af Jylland, hvor ca. 45 % af

kvælstofdepositionen stammer fra danske kilder. Depositionen især på ha-

vet er meget afhængig af det aktuelle års nedbørsmængde, hvilket til dels

kan forklare variationerne mellem årene.

2.3.3 Tilførsel af ammoniak fra luften til naturarealer

Natur- og halvkulturarealer på land, der ikke gødes, påvirkes af tilførsel af

kvælstof fra luften. Det er uønsket, at tilførslen fra luften bliver så høj, at

artssammensætningen på naturarealer ændres, dvs. at tålegrænsen for kvæl-

stof overskrides for de pågældende naturtyper.

For bedre at kunne vurdere sammenhænge mellem kvælstoftilførsel og den

økologiske tilstand i naturområderne har ammoniak og partikulært ammo-

nium siden 2004 været målt i luften på en række lokaliteter.

I figur 2.8 er som eksempel vist ammoniakmålinger fra en af stationerne, Ul-

borg, i perioden 2004-2013. Det fremgår af figuren, at tidspunkterne for hhv.

forårs- og eftersommertoppene kan variere en smule ligesom højde og va-

righed af toppene kan være forskellig årene imellem. Tidspunkt og størrelse

af toppene hænger givet sammen med forskelle i udbringning af husdyr-

gødning og de naturlige variationer i de meteorologiske forhold i forbindel-

se med udbringning af husdyrgødningen. Dette sidste er givet årsagen til, at

forårstoppen i både 2012 og 2013 var markant lavere ved denne målestation

end tidligere år.

Der er generelt også variationer i koncentrationerne gennem året, men især i

eftersommeren ses et varieret mønster. Den laveste koncentration finder

man om vinteren.

3,5

Ammoniak

Ammoniak (µg NH

-N/m

)

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

Apr

Jan

Apr

Jan

Apr

Jul

Jan

Apr

Jul

Jan

Apr

Jul

Jan

Apr

Jul

Jan

Apr

Jan

Apr

Jul

Okt

Jul

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Figur 2.8.

Koncentrationer af ammoniak målt på Ulborg i perioden 2004-2013 (Ellermann et al. 2015).

2.4

Kvælstof fra spildevand

2.4.1 Renseanlæg

Der er etableret kvælstoffjernelse på alle renseanlæg omfattet af Vandmiljø-

plan I (anlæg >5.000 PE) for at opfylde vandmiljøplanens udlederkrav på 8

Okt

mg N/l. Derudover er der etableret kvælstoffjernelse på en række anlæg,

der er mindre end 5.000 PE. I 2013 rensede de 300 største renseanlæg med

krav om kvælstoffjernelse samlet set 90 % af den samlede spildevands-

mængde. I alt blev der fra alle anlæg i 2013 udledt ca. 3.700 ton N, svarende

til i gennemsnit ca. 5,3 mg N/l – stort set det samme som i 2012.

Udviklingen i de udledte mængder af kvælstof fra punktkilder siden 1989 er

vist i figur 2.9. Siden 1995 har udledningen været mindre end målet i Vand-

miljøplan I. Udledningen af kvælstof fra alle punktkilder er siden 1989

mindsket med samlet set 75 %. På renseanlæg er udledningen af kvælstof

reduceret med 82 %.

Figur 2.9.

Udviklingen i de årligt

udledte mængder af kvælstof

opdelt på forskellige punktkilder

(Naturstyrelsen 2015).

Udledning af total kvælstof

(1000 ton/år)

Renseanlæg

Industri

Dambrug og havbrug

Regnvand

Spredt bebyggelse

1993

2003

2005

2009

2011

1989

1991

1995

1997

1999

2001

2.4.2 Industri med egen udledning

Direkte udledninger fra industri til vandområder er af meget mindre om-

fang end udledningerne fra renseanlæg, idet der i 2013 blev udledt ca. 270

ton N svarende til ca. 6 mg N/l som gennemsnitskoncentration.

Målet i Vandmiljøplan I var 2.000 ton/år. Den meget markante reduktion

skyldes, at mange virksomheder gennem årene er blevet tilsluttet kommunale

renseanlæg eller har indført en renere teknologi og forbedrede rensemetoder.

2.4.3 Akvakultur

Den samlede udledning af kvælstof fra produktion af fisk i ferskvandsdam-

brug i 2011-2013 er opgjort på baggrund af analysedata for anlæg, hvor der

foreligger 12 eller flere analyser fra egenkontrol. I de tilfælde hvor der fore-

ligger færre end 12 analyser fra egenkontrol, er der foretaget en teoretisk be-

regning af udledningen. Beregningen er baseret på anlæggenes faktiske fo-

derforbrug suppleret med en teoretisk rensegrad. Ved saltvandsbaseret fi-

skeopdræt, enten havbrug eller saltvandsdambrug, er opgørelserne af ud-

ledningen af kvælstof baseret på teoretiske beregninger. Før 2011 var opgø-

relserne alene baseret på teoretiske beregninger ved såvel ferskvandsdam-

brug som saltvandsbaseret fiskeopdræt.

Kvælstofudledningen fra ferskvandsdambrug i 2013 er opgjort til ca. 635 ton

N. Dette svarer til en reduktion på ca. 70 % siden 1989, mens produktionen

til sammenligning kun er reduceret med 24 %. Fra saltvandsbaseret fiskeop-

dræt er kvælstofudledningen opgjort til ca. 330 ton N/år. Der er i begge til-

fælde tale om kvælstofmængder på niveau med mængden i 2011 og 2012.

2007

2013

2.4.4 Andre kilder

I figur 2.9 er der endvidere medtaget kvælstofudledningen fra to andre

punktkilder - den spredte bebyggelse og regnbetingede udledninger. Kvæl-

stofbidraget fra spredt bebyggelse er beregnet til godt 800 ton N/år og fra

regnbetingede udledninger til godt 1000 ton N/år.

2.5

Kvælstof i landbrug

2.5.1 Gødningsforbrug

Handelsgødningsforbruget af kvælstof for hele landet er faldet fra 394.000

ton N i 1990 til ca. 192.000 ton N i 2013. Det største fald ses i begyndelsen af

perioden

Kvælstoftilførslen med husdyrgødning er faldet svagt fra ca. 244.000 ton N i

1990 til 228.000 ton N i 2012. Det årlige overskud i markbalancen er faldet fra

ca. 410.000 ton N i 1990 til ca. 228.000 ton N i 2013, svarende til en reduktion

på ca. 45 % (figur 2.10). Den største del af faldet er sket i perioden 1990 til 2003,

mens der herefter ses et lille fald i markbalancen på 20.000 - 25.000 ton N.

800

Deposition

N-fiksering

Slam

affald

Såsæd

Husdyrgødning

Handelsgødning

Høstet

N-balance

Kvælstof (1.000 tons)

600

400

200

1990

12 2013

Figur 2.10.

Udviklingen i tildelt kvælstof og høstet kvælstof for hele landbrugsarealet i Danmark, 1990 til 2013 (Blicher-

Mathiesen et al. 2015).

Overskuddet af kvælstof er mindst for planteavlsbrug, noget større for svi-

nebrug og størst for kvægbrug. Overskuddet stiger med stigende husdyr-

tæthed (figur 2.11).

Figur 2.11.

N-overskud i marken

for forskellige brugstyper samt for

brug grupperet med stigende

husdyrtæthed (Blicher-Mathiesen

et al. 2015).

160

140

120

100

Planteavl Kvægbrug

Svinebrug

uden/med

tilførsel

husdyrgødning

0,7

0,7- 1,4- 1,7- > 2,3

1,4

1,7

2,3

Dyretæthed (DE/ha)

N overskud i marken (kg N/ha pr. år)

Der har siden 1990 været en markant forbedring i udnyttelsen af husdyrgød-

ningen som følge af bindende kvælstofnormer, samt af at opbevaringskapaci-

teten er øget, at en stigende andel af gødningen udbringes om foråret og

sommeren, og at der er taget forbedrede udbringningsteknikker i anvendelse.

2.5.2 Kvælstofkredsløbet

Af figur 2.12 fremgår, at der i landovervågningsoplandene (LOOP) i 2008/09

– 2012/13 blev udvasket 91 og 50 kg N/ha/år fra henholdsvis sandjorde og

lerjorde. Det svarer til 40 % og 28 % af de totalt tilførte kvælstofmængder.

Selv om udvaskningen er størst fra sandjorde, strømmer der alligevel mere

kvælstof til vandløb i lerområder. Det skyldes, at vandet fra sandområderne

generelt siver ned til det dybere liggende grundvand, hvor en stor del af det

omsættes til atmosfærisk kvælstof ved denitrifikation. I LOOP-oplandene

når kun ca. 12 % af det udvaskede kvælstof frem til vandløb i sandområder

mod ca. 30 % i lerområder.

Det årlige kvælstofkredsløb (2008/09 – 2012/13)

Sandjordsoplande

(gennemsnit af 2 oplande)

Handelsgødning

Husdyrgødning

Atm. + fix

Afgrøde

137 kg N/ha

Total

56 kg N/ha

126 kg N/ha

48 kg N/ha

230 kg N/ha

Lerjordsoplande

(gennemsnit af 3 oplande)

Handelsgødning

Husdyrgødning

Atm. + fix

Total

89 kg N/ha

69 kg N/ha

23 kg N/ha

181 kg N/ha

Afgrøde

117 kg N/ha

Naturoplande

Atm. + fix

13 kg N/ha

Rodzone

rfl.

+o m.

æn ø

Dr afstr

91 kg N/ha

50 kg N/ha

ca. 2-12 kg N/ha

2 kg N/ha

Vandløb

11 kg N/ha

9 kg N/ha

Grundvand

6 kg N/ha

9 kg N/ha

Vandløb

15 kg N/ha

Grundvand

Vandløb

2-3 kg N/ha

Nedstrøms vandløb

+ regionalt grundvandsmagasin

? kg N/ha

Nedstrøms vandløb

Regionalt grundvandsmagasin

? kg N/ha

Figur 2.12.

Skematisering af kvælstofkredsløbet i henholdsvis dyrkede lerjords- og sandjordsoplande samt for naturoplande for

de hydrologiske år 2008/09-2012/13 (og tilhørende landbrugspraksis 2008-2012). Tilførsel og fraførsel af kvælstof er baseret på

data fra interviewundersøgelsen og udvaskningen er modelberegnet med N-LES4 for alle marker i oplandet. NB: Vandløbs-

transport i landbrugsoplandene er korrigeret for naturarealer og spildevandsudledning, dvs. transporten repræsenterer det dyr-

kede areal inklusiv spredt bebyggelse (Blicher-Mathiesen et al. 2015).

Intervallet for naturarealer, 2-12 kg N ha

-1

, henviser til udvaskningen fra henholdsvis gammel natur og landbrugsjord omlagt til

natur.

Afstrømningen til vandløb i LOOP-oplandene giver ikke nødvendigvis et

generelt billede af forholdene på landsplan. Dette skyldes

•

denitrifikationen i de øvre jordlag kan være betydelig højere i landover-

vågningsoplandene end på landsplan

•

det afstrømmende vand repræsenterer landbrugspraksis af ældre dato

•

der sker også en afstrømning fra LOOP-oplandene til vandløbsstræknin-

ger nedstrøms målestationen.

Fra udyrkede arealer (naturoplande) udvaskes typisk 2-12 kg N/ha. Spæn-

det angiver forskellen mellem udvaskningen fra arealer, der altid har ligget

som natur (den lave ende) og arealer, som er udlagt som natur (primært

skov) på tidligere landbrugsjord (den høje ende). Hvis landbrugsarealerne

aldrig havde været opdyrkede, ville udvaskningen formentlig have været på

det samme niveau som i naturoplandene.

2.6

Kvælstof i vand fra dyrkede arealer

2.6.1 Kvælstofkoncentrationer

De målte koncentrationer af nitrat i det vand, der siver ned fra rodzonen

under de dyrkede marker i LOOP-oplandene (se figur 2.13), er siden starten

af 1990’erne mindsket med hhv. ca. 23 % for lerjordene og ca. 48 % for sand-

jordene, dog med meget stor spredning på tallene.

Figur 2.13.

Udvikling i vandafstrøm-

ning, nitrat-N udvaskning og nitrat-N

koncentration i rodzonevand i ler- og

sandjordsområder i 1990/91 –

2012/13 (Blicher-Mathiesen et al.

2015).

800

Ler

Sand

Vandafstrømning (mm pr. år)

600

400

200

Nitrat udvaskning (kg N/ha pr. år)

150

100

VMP I

VMP II + Bæredygtigt Landbrug

VMP III + Grøn Vækst

Nitrat koncentration (mg N/l)

90/91 92/93 94/95 96/97 98/99 00/01 02/03 04/05 06/07 08/09 10/11 12/13

2.7

Kvælstoftab fra dyrkede marker

2.7.1 Tab fra rodzonen

Mængden af kvælstof, der er udvasket fra rodzonen i landovervågnings-

oplandene, er modelberegnet for hvert år ud fra klimadata og oplysninger om

driftsforhold på arealerne. De udvaskede mængder afhænger stærkt af ned-

børsforholdene. For at vise udviklingen i udvaskningen under normale klima-

forhold er udvaskningen beregnet for gennemsnitlige nedbørsforhold. Resul-

taterne i figur 2.14 er således den udvaskning, der ville have været under gen-

nemsnitlige nedbørsforhold og er dermed umiddelbart sammenlignelige.

Den modelberegnede rodzoneudvaskning er fra 1990/1991 til 2012/13 faldet

fra 154 til 83 kg N/ha pr. år i sandjordsoplandene (LOOP 2+6) og fra 76 til 53

kg N/ha pr. år i lerjordsoplandene. Ved vægtning af jordtyperne i forhold til

hele landet blev der for perioden 1991-2003 opgjort et gennemsnitligt fald i

udvaskningen på ca. 43 %. Den modelberegnede udvaskning faldt markant

fra 1991 frem til ca. 2003 både for ler- og sandjorde og har været mere eller

mindre konstant siden.

180

LOOP 6

Modelberegnet kvælstofudvaskning

(kg N/ha)

150

120

91/92

94/95

97/98

00/01

03/04

06/07

09/10

12/13

LOOP 2

LOOP 3

LOOP 4

LOOP 7

LOOP 1

Figur 2.14.

Modelberegnet kvælstofudvaskning (nitrat-N) ved gennemsnitsklima for de 6 overvågningsoplande for høstårene

1991/92 – 2012/13 (Blicher-Mathiesen et al. 2015).

2.7.2 Transport gennem vandløb ud af LOOP-oplandene

Kvælstoftabet til vandløb fra de dyrkede arealer var i de seneste 5 år højere i

de tre lerjordsoplande end i sandjordsoplandene (figur 2.15). Figur 2.15 viser

endvidere, at år-til-år variationerne er betydeligt større på lerjorde, hvor-

imod de er mere afdæmpede på sandjordene.

Lerjorde

LOOP 4

Sandjorde

Kvælstoftab (kg N/ha pr. år)

LOOP 2

LOOP 1

LOOP 3

LOOP 6

89/90

91/92

93/94

97/98

09/10

89/90

91/92

93/94

97/98

09/10

95/96

99/00

01/02

03/04

05/06

07/08

11/12

95/96

99/00

01/02

03/04

05/06

07/08

Figur 2.15.

Tabet af total kvælstof fra dyrkede arealer i de fem landovervågningsvandløb i det hydrologiske år for perioden

1989/90 til 2012/2013 (Blicher-Mathiesen et al. 2015).

11/12

3.1

Fosfor

Fosfor som forureningskilde

Tilførsel af fosfor til vandområder og naturarealer som følge af menneskelig

aktivitet er en vigtig årsag til forurening. Især søer og fjorde og i nogen grad

mere åbne havområder er forurenede som følge af fosfortilførsler, der har

givet øget algevækst og heraf følgende miljøproblemer. I vandløb er fosfor-

indholdet af relativt mindre betydning for de økologiske forhold, men især

ved meget lave fosforindhold vil en forøgelse påvirke mængden af alger, der

vokser på bunden af vandløb. Forhøjet fosforindhold synes desuden at ind-

virke på artsammensætningen af vandplanter. Der er store geologisk betin-

gede forskelle fra sted til sted i fosforindholdet i det grundvand, der strøm-

mer ud til vandområderne.

3.1.1 Målsætninger

I Vandmiljøplan I fra 1987 var målsætningen at mindske fosforudledninger-

ne fra spildevand og landbrug med 80 % ved at rense spildevand for fosfor

og for landbrugets vedkommende ved at standse ulovlige gårdbidrag. I

Vandmiljøplan III indgår der desuden som mål en reduktion af fosforover-

skuddet på dyrkede arealer samt etablering af randzoner langs vandløb og

søer. Vandmiljøplan III er nu afløst af Grøn Vækst, hvor målet er en redukti-

on af den landbrugsbetingede fosfortilførsel til vandløb og søer på 210 ton

bl.a. ved at indføre randzoner. Det er påpeget (Kronvang & Andersen 2011),

at effekten i Grøn Vækst af randzoner er overestimeret. Desuden er antallet

af randzoner halveret i forbindelse med Vækstplan for Fødevarer.

3.1.2 Udviklingen i fosfortilførsel fra land

Den årlige fosfortilførsel fra land til de marine områder er siden 1990 mind-

sket fra ca. 5.500 t/år til omkring 2.300 ton i 2013 (figur 3.1), lidt mindre end

i 2012.

Reduktionen over hele perioden skyldes etablering af fosforfjernelse på ren-

seanlæg. Det skal understreges, at der også forud for overvågningspro-

grammets start i 1989 var sket en væsentlig reduktion i fosforudledningen

fra renseanlæg som følge af regional indsats. Efter at fosforfjernelsen stort

set var etableret midt i 1990’erne, har der været en sammenhæng mellem

vandafstrømningen fra land og fosfortilførslen. Det skyldes, at de diffuse

kilder, især fosfortilførslen fra dyrkede arealer, er størst i år med stor nedbør

og afstrømning.

Den samlede fosforudledning til havet er reduceret med ca. 63 % i perioden

1990-2013. Jf. ovenfor skyldes det fald i udledningen fra renseanlæg, idet der

ikke er set nogen udvikling i den diffuse tilførsel, dvs. baggrunds- og land-

brugsbidraget.

Afstrømning (mio. m

)

Figur 3.1.

Ferskvandsafstrøm-

ning, samlet tilførsel af fosfor til

de marine kystafsnit og vandfø-

ringsvægtet fosfor koncentration

for 1990 til 2013 (Wiberg-Larsen

et al. 2015)

20.000

16.000

12.000

8.000

4.000

7.000

Punktkilder

6.000

5.000

Diffus belastning

Fosfor (ton)

4.000

3.000

2.000

1.000

0,5

Vandføringsvægtet konc. (mg/l)

0,4

0,3

0,2

0,1

1990

2013

3.2

Tilførsel af fosfor via luften

Atmosfærisk fosfor er hovedsageligt bundet til partikler og transporteres i

luften med disse. Denne fosfor stammer fra både menneskeskabte og natur-

lige kilder, bl.a. afbrænding af kul og halm og jordfygning. Deposition af

fosfor til de indre danske farvande og landområder er som tidligere år vur-

deret til ca. 0,04 kg P/ha. Depositionen på de indre danske farvande (areal

31.500 km

) kan herudfra estimeres til ca. 130 ton P og på de danske landom-

råder (areal 43.000 km

) til ca. 170 ton P.

3.2.1 Opfyldelse af målsætning

De generelle, nationale mål i Vandmiljøplan I for reduktioner i udledning af

fosfor er opfyldt. De nationale krav i Vandmiljøplan I vedrørende spilde-

vandsudledninger har været opfyldt siden 1995, og Vandmiljøplan I-

kravene til landbruget antages at være opfyldt med ophør af de direkte ud-

ledninger fra gårdene omkring 1990. Delmålsætningen i Vandmiljøplan III

om en 25 % reduktion i fosforoverskuddet i 2009 er så rigeligt nået. Det vur-

deres i midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III, at målet om yderligere

50.000 ha dyrkningsfrie randzoner langt fra vil blive opfyldt (Det Jordbrugs-

videnskabelige Fakultet et al. 2008). Vandmiljøplan III er nu afløst af Grøn

Vækst, hvor målet er en reduktion af den landbrugsbetingede fosfortilførsel

til vandløb og søer på 210 ton bl.a. ved at indføre randzoner.

3.3

Fosfor fra spildevand

3.3.1 Renseanlæg

Der er etableret fosforfjernelse på alle renseanlæg. Udlederkravet er mange

steder skærpet for at beskytte søer og fjorde, og i mange sø- og fjordoplande

sker der fosforfjernelse på alle renseanlæg uanset størrelse. Renseanlæggene

udledte i 2013 i alt ca. 460 ton P svarende til en gennemsnitskoncentration i

udløbet på ca. 0,7 mg P/l.

Udviklingen i de udledte mængder af fosfor fra punktkilder siden 1989 er

vist i figur 3.2. Siden 1995 har udledningen været mindre end målet i Vand-

miljøplan I. Udledningen fra alle punktkilder er siden 1989 mindsket med

samlet set 85 %. På renseanlæg er udledningen reduceret med 92 % - en re-

duktion som har været rimelig stabil de seneste år.

Figur 3.2.

Udviklingen i de årligt

udledte mængder af fosfor opdelt

på forskellige punktkilder (Natur-

styrelsen 2015).

Udledning af total fosfor

(1000 ton/år)

Renseanlæg

Industri

Dambrug og havbrug

Regnvand

Spredt bebyggelse

1993

2003

2005

2009

2011

1989

1991

1995

1997

1999

2001

3.3.2 Industri med egen udledning

Direkte udledninger fra industri til vandområder er betydeligt mindre end

udledningerne fra kommunale renseanlæg. I 2013 blev der udledt 23 ton P

svarende til ca. 0,5 mg P/l som gennemsnitskoncentration.

Udledningen er mindsket fra ca. 1.400 ton i 1980’erne til langt under målet

på 600 t/år i Vandmiljøplan I fra 1987.

Reduktionen skyldes, at mange virksomheder gennem årene er blevet til-

sluttet kommunale renseanlæg eller har etableret en renere teknologi og for-

bedrede rensemetoder. I alt er fosforudledningerne direkte fra industrier re-

duceret med 98 % siden 1989.

3.3.3 Akvakultur

De samlede udledninger af fosfor fra produktion af fisk i ferskvandsdam-

brug er i 2011-2013 opgjort på baggrund af analysedata for anlæg, hvor der

foreligger 12 eller flere analyser fra egenkontrol. I de tilfælde hvor der fore-

ligger færre end 12 analyser fra egenkontrol, er der foretaget en teoretisk be-

regning af udledningen. Beregningen er baseret på dambrugenes faktisk an-

2007

2013

vendte fodermængder suppleret med teoretisk rensegrad. Ved saltvandsba-

seret fiskeopdræt, enten havbrug eller saltvandsdambrug er opgørelserne af

udledningen af fosfor baseret på teoretiske beregninger. Før 2011 var opgø-

relserne alene baseret på teoretiske beregninger ved såvel ferskvandsdam-

brug som saltvandsbaseret fiskeopdræt.

Fosforudledningen fra ferskvandsdambrug er i 2013 opgjort til 55 ton P og

fra saltvandsbaseret fiskeopdræt til 36 ton P. Der er i begge tilfælde tale om

mængder på niveau med mængderne i 2011 og 2012.

3.3.4 Andre kilder

I figur 3.2 er der endvidere medtaget fosforudledningen fra to andre bety-

dende punktkilder - den spredte bebyggelse med ca. 175 ton P/år og regnbe-

tingede udledninger med ca. 260 ton P/år.

3.4

Fosfor i landbrug

3.4.1 Gødningsforbrug

Forbruget af fosfor i handelsgødning er på landsplan reduceret markant i

perioden 1990-2012, mens reduktionen i fosfortilførsel med husdyrgødning

har været mindre. Nettotilførslen (også benævnt markoverskuddet) var i

2013 ca. 8.000 ton P (figur 3.3). I gennemsnit er fosforoverskuddet reduceret

fra ca. 14 kg P/ha i 1990 til ca. 3 kg/ha i 2013.

100

Affald fra industri

Slam

Husdyrgødning

Handelsgødning

Høstet

P-balance

Fosfor (1.000 tons)

-20

1990

92 93 94 95 96

98 99 00 01 02

04 05 06

09 10 11 12 2013

Figur 3.3.

Udviklingen i tildelt fosfor og høstet fosfor for hele landbrugsarealet i Danmark i perioden 1990 til 2013 (Blicher-

Mathiesen et al. 2015).

Der er stor forskel på markoverskuddet af fosfor afhængig af brugstype og

husdyrtæthed. I LOOP-oplandene blev der på planteavlsbrug uden tilførsel

af husdyrgødning i 2013 tilført betydeligt mindre fosfor (ca. 10 kg P/ha) end

der blev fjernet med afgrøden, mens der var overskud af fosfor på husdyr-

brugene (figur 3.4). Overskuddet er størst ved de højeste husdyrtætheder

bortset fra bedrifter med op til 2,3 DE, hvor særlige dyrkningsforhold gjorde

sig gældende i 2013.

P overskud i marken (kg P/ha pr. år)

Figur 3.4.

Fosforoverskud i mar-

ken i landovervågningsoplandene

på ejendomme med forskellig

brugstype og husdyrtæthed, 2013

(Blicher-Mathiesen et al. 2015).

-5

-10

-15

Planteavl Kvægbrug

Svinebrug

uden/med

tilførsel

husdyrgødning

0,7

0,7- 1,4- 1,7- > 2,3

1,4

1,7

2,3

Dyretæthed (DE/ha)

3.5

Fosforkoncentrationer og udvaskede mængder

3.5.1 Måleprogram

I overvågningsprogrammet for LOOP bestemmes udvaskning af fosfor fra

rodzonen ved 31 jordvandsstationer og i omkring 20 boringer i det øvre

grundvand 1,5 til 5 meter under terræn fordelt over 5 oplande. Transport af

fosfor til overfladevand via dræn måles ved 7 stationer og i de vandløb, der

afvander oplandene.

3.5.2 Fosforkoncentrationer i vandet

25 % af jordvandsstationerne ligger på jorde med stor fosformobilitet, og

vandet har derfor betydeligt højere fosforindhold (op til ca. 0,5 mg P/l) end

det sædvanlige lave niveau på omkring 0,01 mg P/l. Den store fosformobili-

tet resulterer også i høje fosforindhold i rodzonevand og dræn, der afvander

disse jorde. Ingen af vandløbene i LOOP-oplandene afvander alene jorde

med stor fosformobilitet, hvorfor de resulterende koncentrationer i vandlø-

bene fremkommer ved en blanding af vand med forskelligt fosforindhold.

Der er store forskelle på fosforindholdet i det vand, der forlader LOOP-

oplandene gennem vandløb (figur 3.5) med generelt højest indhold i Lille-

bæk på Fyn (LOOP 4).

0,30

Lerjorde

LOOP 4

Sandjorde

Koncentration (mg tot P/l)

0,25

0,20

LOOP 2

0,15

0,10

0,05

LOOP 1

LOOP 6

LOOP 3

89/90

91/92

93/94

97/98

09/10

89/90

91/92

93/94

97/98

09/10

95/96

99/00

01/02

03/04

05/06

07/08

11/12

95/96

99/00

01/02

03/04

05/06

07/08

Figur 3.5.

Vandføringsvægtet koncentration af total fosfor i de fem landovervågningsvandløb i perioden 1990/91-2012/13 (Bli-

cher-Mathiesen et al. 2015).

11/12

Tabet af fosfor fra landbrugsarealer til vandløbene er beregnet ved fra trans-

porten af fosfor i vandløbene at fratrække udledninger fra punktkilder og

tabet fra naturarealer. Der er ingen systematisk forskel på tabet af fosfor fra

sandede og lerede oplande (figur 3.6).

Tabet af fosfor fra dyrkede arealer i LOOP-oplandene ligger i størrelsen 0,2-

0,5 kg P/ha med det største tab til Lillebæk (LOOP 4). Tabet af fosfor er me-

get afhængig af nedbørsmængder, hvilket er årsagen til, at fosforafstrøm-

ningen svinger meget mellem årene. Til sammenligning er der estimeret et

tab fra udyrkede naturarealer på knap 0,1 kg P/ha.

1,2

Lerjorde

Sandjorde

Fosfortab (kg tot P/ha pr. år)

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

LOOP 1

LOOP 3

LOOP 4

LOOP 6

LOOP 2

89/90

91/92

93/94

97/98

09/10

89/90

91/92

93/94

97/98

09/10

95/96

99/00

01/02

03/04

05/06

07/08

11/12

95/96

99/00

01/02

03/04

05/06

07/08

Figur 3.6.

Tabet af total fosfor fra dyrkede arealer i de fem landovervågningsvandløb i perioden 1990/91-2012/13 (Blicher-

Mathiesen et al. 2015).

11/12

Organisk stof som forureningskilde

Udledning af nedbrydeligt organisk stof var tidligere en vigtig kilde til foru-

rening af vandområder. Udledningerne gav slamaflejringer i vandløb og i

nærområder omkring store spildevandsudledninger til marine områder, og

iltforbruget ved nedbrydning af det organiske stof forringede iltforholdene i

vandområdet. Rensning af spildevand har afgørende mindsket forureningen

med organisk stof, hvilket tydeligst har vist sig i den forbedrede tilstand i

vandløbene (se kap. 7).

4.1

Kilder til forurening med organisk stof

Forureningen med nedbrydeligt organisk stof måles normalt som iltfor-

bruget ved nedbrydning af det organiske stof i løbet af 5 døgn. Dette beteg-

nes BI

. Uden forurening er der et lille naturligt indhold af BI

i det vand, der

strømmer fra et opland ud i vandområder, normalt omkring eller under 1

mg/l. Der kommer stadig et betydeligt bidrag med spildevandsudledninger,

mens dyrkning af jorden normalt ikke medfører en væsentlig forøgelse af

indholdet af organisk stof i vandet fra markerne.

4.2

Udledning fra renseanlæg

Fra renseanlæg blev der i 2013 udledt knap 3.000 ton organisk stof (BI

). I

gennemsnit svarer det til et indhold på 4,6 mg/l for alle anlæg, inkl. anlæg

større end 5000 PE, hvilket er langt under det generelle udlederkrav i

Vandmiljøplan I på 15 mg/l for anlæg for mere end 5.000 personer.

4.3

Udledning fra industri med egen udledning

Udledningerne af organisk stof fra industri med egen udledning er mindsket

især frem til midt i 1990’erne, men der er også siden sket betydelige redukti-

oner, og den sidste store industri med betydelig udledning af organisk stof

fik etableret biologisk rensning i slutningen af 2003 (figur 4.1). Der blev i

2013 udledt ca. 680 ton organisk stof (BI

) eller i gennemsnit et indhold på ca.

15 mg/l.

Figur 4.1.

Udvikling i udledte

mængder af organisk stof fra

forskellige punktkilder (Natursty-

relsen 2015).

100

Udledning BI

(1000 ton/år)

Renseanlæg

Industri

Dambrug og havbrug

Regnvand

Spredt bebyggelse

1993

2003

2005

2009

2011

1989

1991

1995

1997

1999

2001

2007

2013

4.4

Akvakultur

De samlede udledninger af organisk stof fra produktion af fisk i ferskvands-

dambrug er i 2011-2013 opgjort på baggrund af dambrugenes faktisk an-

vendte fodermængder suppleret med teoretisk rensegrad. For anlæg, hvor

der foreligger 12 eller flere analyser fra egenkontrol, er data fra disse an-

vendt. Udledningerne af organisk stof fra saltvandsbaseret fiskeopdræt, en-

ten havbrug eller saltvandsdambrug er baseret på teoretiske beregninger.

Før 2011 var opgørelserne alene baseret på teoretisk beregninger ved såvel

ferskvandsdambrug som saltvandsbaseret fiskeopdræt.

Udledningen af organisk stof fra ferskvandsdambrug er i 2013 opgjort til

knap 1.500 ton organisk stof og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt til ca. 1.000

ton organisk stof.

4.5

Andre kilder

I figur 4.1 er der endvidere medtaget udledningen af organisk stof fra to an-

dre betydende punktkilder - den spredte bebyggelse og regnbetingede ud-

ledninger. Udledningen fra den spredte bebyggelse er estimeret til ca. 3.000

ton BI

– eller det samme som udledningen fra renseanlæg. Endelig er ud-

ledningen fra de regnbetingede udledninger estimeret til ca. 3.000 ton BI

–

igen ca. det samme som udledningerne fra renseanlæggene.

4.6

Samlet vurdering af forurening med organisk stof

Udledningerne af organisk stof er mindsket så meget, at de kun giver en væ-

sentlig forurening lokalt omkring udledningen. Især små vandløb kan være

forurenede med organisk stof fra udledninger fra spredt bebyggelse eller

regnbetingede udledninger fra byer, og der kan ske forurening med orga-

nisk stof nedstrøms dambrug eller lokalt omkring havbrug.

5.1

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Tungmetaller er naturligt forekommende i miljøet. Metallerne har forskellig

betydning for mennesker og dyr, nogle er essentielle, nogle er toksiske og

andre har mindre betydning. De essentielle kan være toksiske i høje koncen-

trationer.

Metaller kan blive frigjort fra deres oprindelige miljø som følge af menne-

skelig aktivitet, fx ved en grundvandssænkning. Grundvandssænkningen

kan medføre iltning af jordlagene og dermed frigivelse af en række metaller

til grundvandet. Metaller har udbredt anvendelse i vores dagligdag, og en

væsentlig kilde til deres spredning er derfor også spildevand. Metallerne

kan endvidere spredes via luften. Endelig indeholder handelsgødning og

gylle tungmetaller, som ved udspredning af gødningen på markerne bliver

tilført jorden, hvorfra de kan videreføres til vandmiljøet.

Gruppen af organiske miljøfremmede stoffer omfatter primært stoffer, som

er fremstillet med henblik på at udnytte de egenskaber, som stofferne har.

Eksempelvis udnyttes phthalaternes egenskaber som blødgørere i plastpro-

dukter. PAH (PolyAromatiske Hydrocarboner) indgår også blandt de orga-

niske miljøfremmede stoffer. PAH dannes ved ufuldstændig forbrænding af

organiske produkter og findes derfor også naturligt i miljøet om end med en

meget lille baggrundskoncentration. Pesticider anvendes i landbrug, skov-

brug, gartnerier m.v. til bekæmpelse af plantesygdomme, skadedyrsangreb

og ukrudt m.v.

Følgende stofgrupper indgår i overvågningen af organiske miljøfremmede

stoffer (i parentes det programsatte antal af enkeltstoffer):

•

Pesticider (60)

Aromatiske kulbrinter (13)

Phenoler (8)

Halogenerede alifatiske kulbrinter (11)

PCB (Polychlorerede biphenyler) (10)

Chlorphenoler (1)

PAH (PolyAromatiske Hydrocarboner) (22)

P-triestere (Fosfor-triestere) (4)

Blødgørere (7)

Anioniske detergenter (1)

Dioxiner og furaner (17)

Organotinforbindelser (4)

Bromerede flammehæmmere (10)

PFAS (Perfluorerede forbindelser) (7)

Humane antibiotika (3)

Andre humane lægemidler (6)

Østrogener (3).

Overvågningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfattede i 2013

overvågning af luft ved 6 stationer, punktkilder ved 31 renseanlæg, grund-

vand i ca. 600 indtag samt marine områder med målinger i sediment, mus-

linger og fisk. Desuden er der foretaget målinger ved regnbetingede udled-

ninger, dambrug samt vandløb og søer.

Resultaterne af overvågningen af tungmetaller og uorganiske sporstoffer samt

organiske miljøfremmede stoffer i perioden 2004 til 2012 og for vandløb, søer

og visse punktkilder desuden 2013 er beskrevet i en selvstændig rapport

(Boutrup et al. 2015). Nærværende rapport omfatter data fra 2013 for punkt-

kilder, luft samt grundvand (kap. 6) og marine områder (kap. 9).

Det er forskelligt hvilke stoffer, der indgår i overvågningen i de enkelte del-

programmer. Ligeledes måles ikke nødvendigvis de samme stoffer ved alle

stationer indenfor samme delprogram.

5.1.1 Screeningsundersøgelser

Sideløbende med den programsatte rutinemæssige overvågning af tungme-

taller og miljøfremmede stoffer gennemføres der orienterende screenings-

undersøgelser af ”nye” stoffer. Undersøgelserne bliver lavet med henblik på

at skabe grundlag for en stillingtagen til, om nye stoffer skal inddrages i

overvågningen eller ej.

Der er gennemført screeningsundersøgelse af:

•

Screening af miljøfremmede stoffer i vandmiljøet (Vorkamp et al 2014)

•

Fenoler i biota (Lassen 2013)

•

Afklaring af mulig forekomst af PFOS, PFOA og lignende PFC forbindel-

ser i grundvand (Enevoldsen & Juhler 2010)

•

Screening for kloroalkaner i sediment (Larsen et al. 2010)

•

Screeningsundersøgelse og afprøvning af prøvetagningsmetodik til un-

dersøgelse af udsivning fra jordforurening til overfladevand (Juhler et al.

2010)

•

Kviksølvforbindelser, HCBD og HCCPD i det danske vandmiljø (Strand

et al. 2010)

•

Screening for udvalgte pesticider i vandløb og grundvand (Bossi et al.

2009a)

•

Muskstoffer i punktkilder og i det akvatiske miljø (Bossi et al. 2009b)

•

Lægemidler og triclosan i punktkilder og vandmiljøet (Mogensen et al.

2007)

•

PFAS (Perflorerede forbindelser) og organotinforbindelser i spildevand,

ferskvand samt sediment og biota fra vandløb og søer (Strand et al. 2007)

•

Beryllium i ungt grundvand (Larsen 2006).

Desuden er der gennemført screeningsundersøgelser, der endnu ikke er

rapporterede:

•

Udvaskning af veterinære lægemidler til dræn og grundvand

•

Lægemidler i spildevand og sediment.

5.2

Deposition af tungmetaller fra luften

Den luftbårne deposition af tungmetaller er gennem en årrække blevet målt

på seks til syv stationer fordelt ud over landet, mens luftens indhold af par-

tikelbundne tungmetaller er målt ved to stationer.

5.2.1 Målsætning

I Danmark og på europæisk plan er det en målsætning, at naturen via luften

ikke må modtage mere forurening med tungmetaller, end den kan tåle. Med

det 4. datterdirektiv om bl.a. tungmetaller (Europaparlamentet og Rådet

2004) er et af formålene at forhindre eller reducere den mulige skadevirk-

ning af bl.a. arsen, cadmium og nikkel. Med henblik på at opfylde direkti-

vets formål pålægges medlemslandene at måle koncentrationerne i luften og

depositionen af stofferne i direktivet.

5.2.2 Deposition af tungmetaller i 2013

Deposition af tungmetaller spiller en væsentlig rolle for den samlede belast-

ning af de danske farvande og landområder med disse stoffer. I mange til-

fælde er den atmosfæriske deposition af tungmetaller til vandmiljøet betyde-

lig i forhold til andre kilder.

Der har siden 1989 været en tydelig nedgang i våddepositionen af tungme-

taller (figur 5.1). Niveauet for våddepositionen adskilte sig i 2013 ikke fra ni-

veauet de foregående år.

Figur 5.1.

Udvikling af zink (Zn)

og bly (Pb) samt kobber (Cu) og

cadmium (Cd) i depositionen i

1989-2013 (Ellermann et al.

2015).

0,16

1,6

0,12

1,2

Cd (mg/m

)

Cu (mg/m

)

0,08

0,8

0,04

0,4

Pb (mg/m

)

Zn (mg/m

)

Tilsvarende viser mere end 30 års målinger af koncentrationen af luftens

indhold af tungmetaller en betydelig reduktion siden slutningen af 70’erne

(figur 5.2).

En stor del af de tungmetaller, der findes i atmosfæren over Danmark,

kommer fra kilder udenfor Danmark. På trods af en usikkerhed på estima-

terne på + 30-50 % viser en sammenligning af de estimerede depositioner til

de indre danske farvande og danske landområder med de danske emissio-

ner af tungmetaller, at de danske emissioner for alle de målte tungmetaller

undtagen kobber er væsentlig mindre end depositionerne (tabel 5.1).

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Figur 5.2.

Udvikling i koncentrati-

onen i luften af en række tungme-

taller i perioden 1979-2013. Kur-

verne repræsenterer gennemsnit

af målinger ved Keldsnor og

Tange i perioden før 2010 og

gennemsnit af målinger ved Risø

og Anholt i 2011 til 2013. Der var

skift i analysemetode i 2010,

hvilket er årsag til fald i koncen-

trationerne for cadmium (Cd) fra

2009 til 2011. Den stiplede linje

indikerer skiftet i målemetode

(Ellermann et al. 2015).

Cr, Cd (ng/m

)

Mn (ng/m

)

Zn, Pb (ng/m

)

Cu (ng/m

)

As, Ni (ng/m

)

350

300

250

Fe (ng/m

)

1979

1983

1987

1991

1995

1999

2003

2007

2011

200

150

100

Tabel 5.1.

Årlig deposition estimeret fra målinger på seks stationer samt emission af tungmetaller til atmosfæren fra danske

kilder i 2013 (Ellermann et al. 2015).

Estimeret deposition

Deposition

Cr, chrom

Ni, nikkel

Cu, kobber

Zn, zink

As, arsen

Cd, cadmium

Pb, bly

til land

µg/m

140

230

680

7.900

100

620

Deposition

til vand

µg/m

130

190

640

7.700

580

Landområder

(43.000 km )

ton/år

340

Emission

Danske kilder

ton/år

0,8

4,5

0,3

0,2

Indre farvande

(31.500 km

)

ton/år

240

En sammenligning af udviklingen i emissioner i Europe og Danmark med

udviklingen i deposition og koncentration viser, at der er god sammenhæng

i udviklingstendenserne. Et eksempel herpå er vist i figur 5.3.

Figur 5.3.

Målinger af bly (Pb) i

våddepositionen og partikelkon-

centration i luften sammenlignet

med emissioner fra Danmark og

EU-lande (Ellermann et al. 2015).

Indeks

350

Pb - luftkoncentration

300

250

200

150

100

1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012

Pb - våddepostion

DK-emission

EU-emission

Foruden emissioner har også klimatiske forhold en væsentlig betydning for

den variation, der ses mellem målingerne fra år til år af primært depositio-

nen. Mængden af nedbør, antallet af byger, nedbørsintensiteten samt i hvil-

ket omfang transport af luftmasser falder sammen med regnhændelser er

faktorer, som påvirker depositionens størrelse.

5.3

Tungmetaller fra punktkilder

Tungmetaller i spildevand vil ved udledningen af spildevandet blive tilført

overfladevand. I 2013 blev udledningen af 16 tungmetaller og sporstoffer

målt ved 31 renseanlæg. De 31 renseanlæg repræsenterer samlet set knap 30

% af den samlede spildevandsmængde fra renseanlæg.

Antallet af undersøgte renseanlæg var det samme i 2011 og 2012. Det er et

større antal end før 2011, hvor der samlet set blev undersøgt ca. 10 rensean-

læg hvert år. De renseanlæg, der er undersøgt siden 2011, repræsenterer så-

vel renseanlæg med avanceret rensning som renseanlæg med mindre avan-

ceret rensning, mens de renseanlæg, der blev undersøgt før 2011, primært

var større avancerede renseanlæg.

Indholdet af tungmetaller er målt i udledningen fra renseanlæg siden 1998. I

2014 er der på baggrund af målingerne i perioden 1998-2012 opstillet nøgle-

tal for metaller/uorganiske sporstoffer i renseanlæggenes indløb og udløb.

Nøgletallene anses for at være et bedste bud på den årlige middelværdi og

er angivet som 75 %-fraktilen af målinger (Naturstyrelsen, in press).

5.3.1 Målsætning

Udledningen af tungmetaller skal begrænses, så fastsatte miljøkvalitetskrav

kan overholdes. Der er i bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav til overfla-

devand fastsat krav til 12 af de 16 metaller, der er undersøgt for, heriblandt

bl.a. bly, krom, kobber, nikkel og zink (Miljøministeriet 2010).

5.3.2 Udledning af tungmetaller fra renseanlæg

Middel-, median- og maksimumkoncentration samt fundhyppigheden i 2013

af de 16 undersøgte metaller er vist i tabel 5.2.

Tabel 5.2.

Koncentration af metaller i udledning fra 31 renseanlæg i 2013 angivet som

middel-, median- og maksimumværdi samt fundhyppighed (Naturstyrelsen 2015).

Middel

Aluminium (µg/l)

Antimon (µg/l)

Arsen (µg/l)

Barium (µg/l)

Bly (µg/l)

Bor (µg/l)

Cadmium (µg/l)

Krom (µg/l)

Kobber (µg/l)

Kviksølv (µg/l)

Molybdæn (µg/l)

Nikkel (µg/l)

Selen (µg/l)

Tin (µg/l)

Vanadium (µg/l)

Zink (µg/l)

253

0,27

0,99

0,57

480

0,02

2,5

6,4

0,005

3,0

4,6

0,2

2,9

0,64

Median

0,88

<0,5

190

<0,05

<0,5

2,2

<0,002

1,4

2,7

Maksimum

4.200

3,9

2,6

200

3,1

5.400

0,12

0,023

2,0

2,3

110

Fundhyppighed

21 %

15 %

58 %

100 %

34 %

98 %

20 %

44 %

55 %

68 %

78 %

12 %

41 %

44 %

98 %

Indholdet af tungmetaller i udledninger fra renseanlæg kan ikke vurderes

direkte i forhold til miljøkvalitetskravene for overfladevand, da spildevan-

det vil blive fortyndet ved udledning til overfladevand. Graden af fortyn-

dingen er afhængig af de lokale forhold i vandområdet. Desuden skal der

tages højde for, at det generelle kvalitetskrav gælder for et gennemsnit af 12

målinger indenfor et år, samt at miljøkvalitetskravene er gældende for den

opløste fraktion af metallerne. I spildevand er det totale indhold målt, dvs.

både den opløste og den partikelbundne fraktion. Endelig er miljøkvalitets-

kravene for de fleste metaller udtryk for den tilladte koncentration ud over

baggrundskoncentrationen.

5.4

Deposition af miljøfremmede stoffer fra luften

Deposition af miljøfremmede stoffer er i 2013 overvåget ved måling af pesti-

cider, nitrophenoler og PAH i regnvandsprøver fra to stationer ved Risø nær

Roskilde og Sepstrup Sande sydvest for Silkeborg.

De pesticider og nitrophenoler, der indgår i måleprogrammet, har alle en vis

evne til at fordampe. Der måles i alt 19 pesticider og nedbrydningsproduk-

ter. Pesticiderne omfatter stoffer, hvoraf en del fortsat anvendes i Danmark

eller i vore nabolande, samt deres nedbrydningsprodukter. Nitrophenoler

dannes i luften ved reaktion mellem kvælstofilter og aromatiske kulbrinter.

PAH dannes ved forbrænding af fossile og naturlige brændsler, fx i biler og

ved energiproduktion. PAH transporteres med luften fra kilderne til bl.a. na-

turområder.

5.4.1 Målsætning

I Danmark og på europæisk plan er det en målsætning, at naturen ikke må

modtage mere luftforurening, end den kan tåle. Der er ingen specifik mål-

sætning om størrelsen af depositionen af miljøfremmede stoffer. Målingerne

bidrager til beskrivelse af tilførslen til vand- og naturområder via luften med

de undersøgte stoffer.

5.4.2 Deposition af pesticider

De største bidrag til deposition af pesticider kom i 2013 ved begge målestati-

oner fra prosulfocarb, pendimethalin, og desethylterbuthylazin, som er ned-

brydningsprodukt af terbutylazin (tabel 5.3). MCPA og terbutylazin bidrog

ligeledes. Prosulfocarb bidrog med omkring 65 % af den samlede deposition.

Depositionen af pesticider var størst i maj-juni og september-oktober, hvilket

er sammenfaldende med landbrugets sprøjtetidspunkter (figur 5.4).

Figur 5.4.

Våddeposition af 14

almindeligt anvendte pesticider

og 5 nedbrydningsprodukter i

2013 målt over 2-måneders

perioder ved Risø og Sepstrup

Sande. Kurven angiver nedbørs-

mængde i den tilsvarende perio-

de (Ellermann et al. 2015).

Pesticider

Risø

250

200

150

100

300

Sepstrup Sande

250

200

150

100

Jan-feb

Pesticider

Mar-apr

Maj-jun

Jul-aug

Sep-okt

Nov-dec

300

Nedbør (mm)

(µg/m

)

Nedbør (mm)

(µg/m

)

Nedbør (mm)

Tabel 5.3.

Våddeposition i 2013 af de 5 pesticider og nedbrydningsprodukter, der blandt 14 pesticider almindeligt anvendte i EU

samt 5 nedbrydningsprodukter af pesticider, der blandt de målte stoffer blev målt i størst mængde på Risø og Sepstrup Sande

(S.S). Summen omfatter alle målte stoffer. nd angiver at koncentrationen af det pågældende stof ligger under detektionsgræn-

sen. (Ellermann et al. 2015).

Jan-Feb

Enhed: µg/m

Desethylterbuthylazin

MCPA

Pendimethalin

Prosulfocarb

Terbutylazin

Sum (alle målte stoffer)

Risø

0,40

0,62

1,0

S.S.

0,07

0,26

0,48

0,81

Mar-Apr

Risø

0,15

0,08

0,59

S.S.

0,08

0,71

0,84

Maj-Jun

Risø

5,9

3,5

0,18

1,0

1,6

S.S.

1,1

0,29

3,2

3,4

Jul-Aug

Ris-ø

0,89

0,26

0,62

2,0

S.S.

0,43

1,0

Sept-Okt

Risø

4,9

S.S.

1,9

Nov-Dec

Risø

2,5

5,7

8,4

S.S.

2,0

7,3

9,3

Prosulfocarb og pendimethalin anvendes til ukrudtsbekæmpelse i vinter-

sæd, og MCPA anvendes til ukrudtsbekæmpelse bl.a. i vårsæd, hvilket pas-

ser med tidspunktet for stor pesticiddeposition for de tre pesticider. Ter-

buthylazin har været anvendt som ukrudtsmiddel, men har fra 2009 ikke

længere været tilladt i Danmark. Forekomsten af desethylterbuthylazin i

nedbør kan skyldes transport fra Polen og Tyskland, hvor anvendelse af ter-

butylazin fortsat er tilladt. Prosulfocarb var i 2012 det mængdemæssigt mest

solgte aktivstof i ukrudtsmidler til landbrugsformål (Miljøstyrelsen 2013).

Salgstallene kan dog tegne et skævt billede af forbruget i 2012, da der kan

være tale om lageropbygning af især mere miljøbelastende midler, som mid-

ler med prosulfocarb, fordi der var en forventning om, at de ville stige mest i

afgift i forbindelse med en forestående ændring af afgiften i 2013.

5.5

Udledning af miljøfremmede stoffer fra punktkilder

En række miljøfremmede stoffer bliver tilført overfladevand ved udledning

med spildevand. I 2013 blev udledningen af miljøfremmede stoffer målt

sammen med tungmetaller ved 31 renseanlæg, jf. afsnit 5.3. Ligesom for me-

tallerne blev der i 2011 udarbejdet nøgletal for miljøfremmede stoffer.

5.5.1 Målsætning

Udledningen af miljøfremmede stoffer skal begrænses, så fastsatte miljøkva-

litetskrav kan overholdes. Der er i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav

fastsat krav til en række miljøfremmede stoffer, heriblandt blødgøreren

DEHP, bisphenol A og nogle fosfor-triestere (Miljøministeriet 2010).

5.5.2 Udledning af miljøfremmede stoffer fra renseanlæg

Der er målt for følgende stofgrupper i udledninger fra renseanlæg (i paren-

tes det målte antal enkeltstoffer):

•

PAH (19)

Aromatiske kulbrinter (11)

Phenoler (6)

Halogenerede alifatiske kulbrinter (14)

P-triestere (4)

Blødgørere (7)

Organotinforbindelser (3)

Bromerede flammehæmmere (3)

Anioniske detergenter (1)

Ethere (2)

Humane antibiotika og andre lægemidler (9)

Østrogener (3)

Perfluorerede forbindelser (7).

For alle de undersøgte stofgrupper blev der i 2013 påvist et eller flere stoffer.

Humane antibiotika, perfluorerede forbindelser og P-triestere er ligesom i

2011 og 2012 de stofgrupper, der i 2013 samlet set blev fundet med størst hyp-

pighed. Andre lægemidler end antibiotika, det naturlige østrogen østron og

bisphenol A var ligeledes blandt de stoffer, der blev fundet hyppigt i 2013.

Indholdet af organiske miljøfremmede stoffer i udledninger fra renseanlæg

kan ikke vurderes direkte i forhold til miljøkvalitetskravene for overflade-

vand, da spildevandet vil blive fortyndet ved udledning til overfladevand.

Graden af fortyndingen er afhængig af de lokale forhold i vandområdet.

Ved udledning til ferskvand antages det normalt, at der sker en fortynding

med en faktor 10, mens der ved udledning til marine områder vil være en

væsentlig større fortynding. Ved en vurdering skal der desuden tages højde

for, at det generelle kvalitetskrav gælder for et gennemsnit af 12 målinger

indenfor et år.

Tabel 5.4.

Koncentration af miljøfremmede stoffer, som i 2013 blev fundet i mere end 75%

af de undersøgte prøver fra udledning fra renseanlæg, angivet som middel-, median- og

maksimumværdi samt fundhyppighed (tal fra Naturstyrelsen 2015).

Middel

Dimethylnaphthalen (µg/l)

Bisphenol A (µg/l)

Trichlormethan (Chloroform) (µg/l)

TCPP (µg/l)

Perfluoroktansulfonat (PFOS) (ng/l)

Perfluoroktansyre (PFOA) (ng/l)

Sulfamethiazol (µg/l)

Furosemid (µg/l)

2-hydoxy-ibuprofen (µg/l)

Østron (µg/l)

0,07

0,43

0,08

1,1

8,7

1,2

5,7

Median

0,03

0,18

0,04

1,0

4,0

8,7

0,65

0,38

4,0

Maksimum

0,46

3,3

0,27

3,4

110

230

Hyppighed

79 %

91 %

100 %

93 %

95 %

98 %

90 %

Med denne antagelse om fortynding finder man ved vurdering af de målte

koncentrationer i forhold til miljøkvalitetskravene, i det omfang disse er fast-

sat, at kravene sandsynligvis vil være overholdt for de undersøgte stoffer. Der

er enkelte undtagelser, heriblandt LAS og 17-beta-østradiol, hvor LAS blev

fundet i udløb med maksimumkoncentration, der var mere end 10 gange hø-

jere end korttidskvalitetskravet og 17-beta-østradiol med middelkoncentrati-

on, der var mere end 10 gange højere end det generelle kvalitetskrav.

Der er foretaget en sammenligning af den reduktion, der sker af spildevan-

dets indhold af lægemidler og østrogener fra indløb til udløb på henholdsvis

avancerede renseanlæg og mekaniske renseanlæg med mindre avanceret

rensning. Sammenligningen viser, at rensningen af spildevandet for de på-

gældende stoffer er betydeligt bedre på de avancerede renseanlæg end på de

mekaniske renseanlæg. Lægemidlerne reduceres med 36 – 100 % på de

avancerede renseanlæg og med 8 – 47 % på de mekaniske renseanlæg.

Østrogenerne renses med 94 – 96 % på de avancerede renseanlæg og på de

mekaniske renseanlæg med 15 – 36 %.

6.1

Grundvand

Grundvand er grundlaget for Danmarks drikkevandsforsyning. Det er der-

for vigtigt, at grundvandet har en kvalitet, der gør det egnet til drikkevand.

En stor del af vandet i vandløb, søer og fjorde er kommet fra grundvandet i

deres oplande. Forurening af grundvandet vil derfor også kunne påvirke

disse vandområder.

6.1.1 Grundvandsovervågning (GRUMO)

Formålet med overvågningen af grundvandet er at følge udviklingen i kvali-

teten og størrelsen af ressourcen samt at følge effekten af vandmiljøplanerne,

hvor den første blev vedtaget i 1987.

Overvågningen foregår fortrinsvis gennem NOVANA med prøvetagning fra

boringer i et fast stationsnet. Stationsnettet blev revideret i 2011 således, at

nogle indtag i dybere grundvandsforekomster med lille eller ingen påvirk-

ning af nitrat, pesticider eller andre miljøfremmede stoffer foreløbig ikke

længere er med. Til gengæld er der inddraget andre indtag i grundvandsfo-

rekomster, således at stationsnettet bedre kan understøtte vandplanerne og

implementeringen af vandrammedirektivet. Stationsnettet bliver udbygget i

en løbende proces.

I 2013 omfattede grundvandsovervågningen vandprøver fra i alt 866 indtag i

62 GRUMO-områder, heraf 125 indtag fra det ”nye” stationsnet (figur 6.1).

Endvidere er der analyser fra 94 indtag i LOOP. Siden 2007 har grundvan-

dets kvantitative tilstand været overvåget gennem et nationalt program med

pejlinger af grundvandsstanden.

Hovedelementerne i grundvandsovervågningen er grundvandsressourcens

størrelse, grundvandets indhold af naturligt forekommende stoffer samt ik-

ke mindst indhold og udvikling i indhold af forurenende stoffer som nitrat,

tungmetaller, pesticider og andre miljøfremmede stoffer.

Vandværkernes analyser af grundvandet i indvindingsboringer samt indbe-

retninger af indvundne vandmængder indgår som et element i overvågnin-

gen. Analysedata fra vandværkerne bidrager med information om den del af

grundvandet, der indvindes til drikkevandsformål.

6.1.2 Vandindvinding

Vandindvindingen i Danmark omfatter indvinding til såvel drikkevand som

erhvervsformål, herunder markvanding. Markvandingen er stærkt varie-

rende fra år til år og påvirket af klimaet, og det er af stor betydning for den

samlede vandindvinding, om vandingsbehovet det pågældende år er stort

eller lille.

Grundvandsovervågning 2013

GRUMO

Landovervågningsopland

Tornby

Albæk

æk

Skerping

Skerp

ing

Thisted

Drastru

strup

trup

Nykø

kø

købi

øbi

øbing

Gislum

Rå de

Råkilde

S åly

Smålyng

Odderbæk

æk

Skive

Klosterhede

Haderup

Viborg

Rabis Bæk

Kasted

Havdal

Homå

Vejby

Asserbo

Espergærde

Finderu

nderu

nderup

Horndru

Bæk

rup

Nykøbing

Endrup

Nord-Samsø

Ejstrupholm

holm

olm

Brande

Fil

lerup

Atte

emose

Jyderup Skov

lgod

Skulde

kulde

kuldelev

Sønd

uld

dersø

Thyregod

Udby

Gladsaxe

Grindsted

Gri

Egebjerg

Holbæk

Brokilde

Freder

Fred

eri

Frederiksberg

rup

Forumlund Vorbasse Follerup

Store

ore

Torkildstrup

Glim

Ishøj

øj

Jullerup

Fugled

ede

Trudsbro

Osted

Asemose

Munke

Harndrup

drup

rup

Bramming

mming

ming

Strøby

Bjergby

Nyborg

Store

Borreby

ødding

Christiansfe

eld

Heddinge

Hjelmsølille

elms

msø

Eggeslevmagl

ggeslevmagle

geslevmagle

sle

Nørre Søby

Herborg

Hvinningdal

dal

Herning

Bolbro Bæk

Abild

Bedsted

Frøslev

vendborg

Svend

org

ll æ

Lillebæk

Højvands

Rende

Vesterborg

terb

Holeby

ole

Mja

Dam

Mjang

ang

Sibirien

irien

Figur 6.1.

Stationsnettet for vandanalyser til grundvandsovervågningen i 2013. (Thorling et al. 2015).

Den samlede grundvandsindvinding med og uden indvinding til markvan-

ding i perioden 1989 – 2013 er vist i figur 6.2. Fra begyndelsen af 1990’erne

har der været en markant faldende tendens frem til 2006, hvorefter niveauet

for indvindingen uden indvinding til markvanding har været stabilt eller

svagt faldende. Fraregnes indvindingen til markvanding har indvindingen

siden 2006 ligget på et niveau på knap 500 mio. m

/år.

1.000

800

600

400

200

Grundvandsindvinding (mill. m

/år)

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Total årlig grundvandsindvinding

Total årlig grundvandsindvinding uden markvanding

Figur 6.2.

Den samlede grundvandsindvinding med og uden markvanding i Danmark i 1989-2013. Data fra 2013 er foreløbige

på grund af ufuldstændig indberetning (Thorling et al. 2015).

2013

6.2

Status for nitratindhold i grundvand

Nitrat i grundvand i høje koncentrationer gør vandet uanvendeligt til drik-

kevand, da høje nitratkoncentrationer kan være sundhedsskadelige, bl.a. på

grund af hæmning af ilttransporten med blodet. Desuden vil grundvand

med et højt nitratindhold kunne være en væsentlig forureningskilde for

vandområder, som grundvandet strømmer til.

Udviklingen i nitratindholdet i det yngste, iltede grundvand er en vigtig in-

dikator ved vurdering af effekten af Vandmiljøplanen fra 1987 samt de efter-

følgende vandmiljøplaner og vandplaner.

6.2.1 Målopfyldelse

Grænseværdien for nitrat i drikkevand og i grundvand er ifølge både Drik-

kevandsdirektivet og Grundvandsdirektivet 50 mg nitrat/l. I vandplanerne

er grundvandets tærskelværdi ikke sat i forhold til påvirkningen af vandløb,

søer, kystvande og terrestriske naturtyper.

Grundvandets nitratindhold bliver ikke nedbrudt i ”iltzonen”, hvor vandet

indeholder ilt (> 1 mg ilt/l). Nitratindholdet i grundvandet i iltzonen svarer

derfor til nitratindholdet i det vand, der udvaskes fra rodzonen. De senere år

har andelen af indtag med nitratindhold over grænseværdien i det iltede

grundvand været på 30-40 %, mens den i midten af 1990’erne lå på 50-60 %

(figur 6.3).

100

Nitrat (mg/l)

>50

25-50

1-25

% af analyser

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Figur 6.3.

Fordeling af nitratindhold i perioden 1990-2013 i grundvand i iltzonen (med ilt > 1 mg/l). Den enkelte søjle repræsen-

terer grundvand fra flere indtag med forskellige aldre (Thorling et al. 2015).

De høje nitratkoncentrationer i grundvandsovervågningen er fundet jævnt

fordelt i landet uden tydelige regionale forskelle.

6.2.2 Dybdemæssig fordeling af nitrat

Den største del af analyserne med forhøjet indhold af nitrat kom i 2013 fra ind-

tag, der ligger ned til 50 meter under terræn. De højeste nitratindhold findes

ikke uventet i de øverste 10 meter af jordlagene, og der ses et gradvist fald

med dybden af indtag med nitratindhold over 25 mg/l og (figur 6.4).

2013

Dybde i meter under terræn

Figur 6.4.

Fordeling af nitrat-

indholdet i 2013 efter indtags-

dybde under terræn i land- og

grundvandsovervågning, grund-

vand i indvindingsboringer og

’Andre boringer’ (undersøgelses-

boringer, pejleboringer, private

boringer og brønde, afværgebo-

ringer, lukkede vandværker m.v.)

(Thorling et al. 2015).

0-10

10-20

20-30

30-40

40-50

50-60

60-70

70-80

80-90

90-100

>100

100

Nitrat (mg/l)

>50

25-50

1-25

Nitrat analyser (%)

6.3

Udvikling i nitratindhold i iltet grundvand

Udviklingen i nitratindhold i det iltede grundvand (> 1 mg ilt/l) i perioden

1990-2013 i grundvandsovervågningen er vist i figur 6.5. Gennemsnitsvær-

dierne af de målte nitratkoncentrationer for perioden 1990–2013 viser et fald

fra de højeste værdier på over 60 mg/l i 1997-98 til under eller tæt på græn-

seværdien for drikkevand siden 2007.

I landovervågningsoplandene (LOOP) er der fundet stor spredning på de

målte nitratkoncentrationer i det overfladenære iltede grundvand i både

sand- og lerområderne. Nitratindholdet i sandområderne er generelt højere

end i lerområderne. I sandområderne har der i perioden 1990-2013 været et

fald i det øverste grundvands gennemsnitlige nitratindhold fra ca. 100 til ca.

50 mg nitrat/l (svarende til et fald fra ca. 23 til ca. 11 mg N/l). I lerområder-

ne er der også vist et fald fra omkring 50 mg/l til ca. 30 mg/l nitrat (svaren-

de til et fald fra ca. 11 mg N/l til ca. 7 mg N/l). Faldet er størst frem til 2006,

hvorpå ændringer bliver mindre.

150

125

Nitrat (mg/l)

100

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

Figur 6.5.

Udviklingen i nitratindhold i iltzonen i grundvand i perioden 1990-2013. Kurven i boksen forbinder medianværdierne.

Desuden er vist 75 % og 25 % fraktiler i minimums og maksimumsværdier af analyseresultater det enkelte år (top og bund af

boks), samt 90 % og 10 % fraktiler. Den orange linje viser kravværdien for nitrat i drikkevand og grundvand på 50 mg/l (Thorling

et al. 2015).

6.3.1 Virkning af indsats på nitratindhold

Nitratindholdet i iltet grundvand, som er dannet efter vedtagelse af Vandmil-

jøplanen i 1987, er en indikator på vandmiljøplanernes effekt på grundvandet.

En analyse af data for nitratindholdet i iltet grundvand i forhold til grund-

vandets alder har vist, at andelen af overvågningsboringer i det yngste iltede

grundvand med signifikant faldende nitratindhold er større end i det ældre

iltede grundvand. I mere end halvdelen af det undersøgte yngste iltede

grundvand kunne der dog ikke påvises den signifikant faldende tendens.

Det faldende nitratindhold i det unge iltede grundvand er sammenfaldende

med faldende kvælstofoverskud i landbruget (figur 2.10). Dette viser, at den

gennemførte indsats for at begrænse kvælstofoverskuddet har haft en posi-

tiv effekt.

6.4

Uorganiske sporstoffer i grundvand

Uorganiske sporstoffer forekommer naturligt i relativt små mængder i

grundvandet. Overfladenært grundvand kan være præget af sporstoffer,

som stammer fra den lokale arealanvendelse, mens dybereliggende grund-

vand er præget af sporstoffer, som stammer fra de geologiske aflejringer,

som vandet passerer.

I alt 25 uorganiske sporstoffer har været med i overvågningen i perioden

1993-2013 i kortere eller længere tid. Heriblandt er aluminium, bor, nikkel og

arsen, som også er med i vandværkernes analyser af grundvandet i indvin-

dingsboringerne.

6.4.1 Målsætning

Der er fastsat kvalitetskrav for drikkevand til 22 uorganiske sporstoffer. Ek-

sempelvis er kvalitetskravet for nikkel på 20

µg/l

og for arsen på 5

µg/l

ved

indgang til ejendom (Miljøministeriet, 2014). Både nikkel og arsen kan til en

vis grad fjernes i vandværkernes traditionelle sandfiltre og tilbageholdes i

okkerslammet.

6.4.2 Uorganiske sporstoffer i grundvand i 2013

Uorganiske sporstoffer blev i 2013 fundet i koncentrationer, der var højere

end kvalitetskravet for drikkevand i 40 % af de undersøgte indtag i grund-

vandsovervågningen. Tilsvarende var der overskridelse i 16 % af de indvin-

dingsboringer, hvor grundvandet er analyseret for sporstoffer. Især arsen og

nikkel, men også aluminium og bor var årsag til overskridelserne. I flere til-

fælde er der fundet samtidig overskridelse af flere stoffer.

De fleste uorganiske sporstoffer kan til en vis grad fjernes ved vandværker-

nes traditionelle vandbehandling eller undgås i det vand, der oppumpes på

vandværkerne ved at indrette pumpestrategien i forhold til det.

6.5

Pesticider i grundvand

Pesticider og deres nedbrydningsprodukter i grundvand kan stamme fra

anvendelse i landbrug, frugtavl, skovbrug, udyrkede arealer og haver i by-

områder samt fra spild og punktkilder som fx vaskepladser. Nogle af stof-

ferne bliver i et vist omfang tilbageholdt eller nedbrudt ved traditionel

vandbehandling på danske vandværker, mens der for en del stoffer ikke

sker nogen nedbrydning ved traditionel vandbehandling.

6.5.1 Målsætning

Pesticidindholdet i drikkevand og grundvand må ikke overstige 0,1

μg/l

for

enkeltstoffer. De enkelte stoffer er pesticider og nedbrydningsprodukter

heraf. Summen må ikke overstige 0,5

μg/l.

Kvalitetskravene (grænseværdi-

erne) er fastsat i bl.a. EU´s drikkevandsdirektiv (Europaparlamentet og Rå-

det, 1998) og omsat til dansk ret i Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljømini-

steriet, 2014) samt i EU’s grundvandsdirektiv (Europaparlamentet og Rådet,

2006) ud fra et forsigtighedsprincip. Grænseværdierne på 0,1 og 0,5 µg/l er

ikke fastsat ud fra en sundhedsmæssig vurdering.

6.5.2 Pesticider i grundvand i 2013

Der blev i 2013 fundet et eller flere pesticider eller nedbrydningsprodukter

fra pesticider i 37 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen.

Kvalitetskravet var overskredet i 10 % af indtagene. Pesticiderne og ned-

brydningsprodukterne er særligt fundet i de øvre grundvandsmagasiner,

mens påvirkningen af det mere dybtliggende og ældre grundvand er min-

dre. Siden 2003 er der overvejende blevet analyseret for pesticider i grund-

vandsindtag, hvor grundvandet er dateret til at være yngre end fra ca. 1950,

og der er inddraget nye stoffer, primært nedbrydningsprodukter i løbet af

programperioderne.

Hyppigheden af pesticidfund er lavere i grundvandet i vandværkernes ind-

vindingsboringer end i de mere terrænnære boringer i grundvandsovervåg-

ningen. I vandværkernes indvindingsboringer blev der i 2013 fundet pesti-

cider i 25 % af de undersøgte boringer med overskridelse af kravværdien for

pesticider i grundvand i 3,5 % af boringerne, hvilket er samme niveau som

de foregående 5-10 år.

De undersøgte pesticider og nedbrydningsprodukter kan opdeles i god-

kendte stoffer, regulerede stoffer og forbudte stoffer. Til de ”godkendte”

henregnes pesticider, som er godkendt til anvendelse uden at der efterføl-

gende er sket reguleringer, samt deres nedbrydningsprodukter. Til de ”re-

gulerede” henregnes pesticider, som er godkendte, men hvor der efter den

oprindelige godkendelse er sket en regulering i deres anvendelse for at ned-

sætte risikoen for nedsivning til grundvandet.

I 2013 er der fundet godkendte pesticider eller nedbrydningsprodukter i 1,6 %

af de undersøgte indtag (0,2 % over kvalitetskravet), regulerede pesticider eller

nedbrydningsprodukter heraf i 4,5 % af de undersøgte indtag (1,9 % over kvali-

tetskravet) og forbudte pesticider eller nedbrydningsprodukter i 34 % af de

undersøgte indtag (8,8 % over kvalitetskravet). Fundene af de forbudte og re-

gulerede pesticider vurderes overvejende at stamme fra stoffernes anvendelse

før de blev forbudte eller regulerede. Fordelingen mellem godkendte, regule-

rede og forbudte stoffer har været stort set konstant siden 2007 (figur 6.6).

Der er målt for i alt 31 pesticider eller nedbrydningsprodukter i grundvands-

overvågningen. Heraf er fem stoffer pesticider eller nedbrydningsprodukt fra

pesticider, som ikke er pålagt restriktioner i anvendelsen. De fem stoffer er

glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA, picolinafen og et nedbryd-

ningsprodukt heraf samt et nedbrydningsprodukt af azoxystrobin. De øvrige

stoffer er enten forbudte eller tilladt anvendt med restriktioner i anvendelsen

for at beskytte grundvandet.

Relativ fordeling (%)

Figur 6.6.

Relativ fordeling af

godkendte, regulerede og forbud-

te pesticider og nedbrydnings-

produkter i pesticidfund ved

grundvandsovervågningen i

2007-2013 (Thorling et al. 2015).

100

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Forbudte stoffer

2013

Godkendte stoffer

Regulerede stoffer

Pesticiderne og deres nedbrydningsprodukter er samlet set i såvel hele over-

vågningsperioden som i perioden 2011-2013 fundet hyppigst i de højtliggende

grundvandsmagasiner (figur 6.8). En analyse af udviklingen i fundhyppighed

og hyppighed af overskridelse af kvalitetskravet i forskellige dybder i grund-

vandet indikerer, at pesticidkoncentrationen i udvaskningen fra overfladen er

faldende. I det dybereliggende grundvand, dvs. ned til 50 m’s dybde er der i

2011-13 fortsat fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i koncentrationer

over kvalitetskravet. Dette kan tilskrives en udvaskning af pesticider, som er

sket år tilbage, idet udvaskningen fra de øverste grundvandsmagasiner fortsat

bevæger sig dybere ned i grundvandsmagasinerne.

Figur 6.8.

Dybdemæssig forde-

ling af hyppigheder af pesticid-

fund i grundvandsovervågningen

i 1990-2013 og i 2011-2013.

Datagrundlaget under 50 m.u.t.

er begrænset for perioden 2011-

2013. (Thorling et al. 2015).

Grundvandsovervågning 1990-2013

0-10

Pesticider

(µg/l)

>0,1

0,01-0,1

20-30

30-40

40-50

50-60

60-70

Grundvandsovervågning 2011-2013

0-10

Uden fund

Dybde i meter under terræn

10-20

20-30

30-40

40-50

50-60

60-70

Pesticid analyser (%)

100

7.1

Vandløb

De vigtigste natur- og miljøproblemer i danske vandløb er, at kvaliteten af

levestederne for planter og dyr er forringet som en følge af vandløbsregule-

ringer, spærringer og vandløbsvedligeholdelse, og at vandløb forurenes af

nedbrydeligt organisk stof, der udledes med spildevand. Herudover mind-

sker vandindvinding i oplandet vandføringen i nogle vandløb, især omkring

de store byer, og i områder med jernholdige lavbundsarealer fører dræning

til forurening med okker.

Forurening med organisk stof er i vidt omfang afhjulpet ved biologisk rens-

ning af spildevand, og virkningen af denne indsats har vist sig relativt hur-

tigt i vandløbene. Derimod vil et reguleret og kanaliseret vandløb kun lang-

somt af sig selv kunne genskabe sit naturlige fysiske forløb og dermed leve-

stederne for dyr og planter.

7.1.1 Overvågningsprogrammet

Overvågningsprogrammet er fra og med 2011 sammensat således, at målere-

sultaterne giver oplysning om tre vigtige forhold:

•

Den økologiske tilstand på et repræsentativt stationsnet.

Årlige undersøgelser

af smådyrsfaunaen på ca. 250 stationer, et ekstensivt program på 800 sta-

tioner samt 35 stationer med årlige målinger til brug i vurderingen af på-

virkning fra klimaændringer. Elementerne fisk og vandplanter indgår på

de 835 stationer men ikke årligt. Endelig indgår der et stort antal statio-

ner i et operationelt program, som ikke indgår i afrapporteringen.

•

Koncentrationer af næringsstoffer i vandløb med forskellige typer af belastning.

Målinger i vandløb i naturoplande giver indikationer af, hvordan næ-

ringssaltniveauerne ville have været helt uden forurening, og ved sam-

menligning med målingerne fra vandløb i landbrugsoplande kan niveau-

et af dyrkningsbidraget beregnes.

•

Transport af næringsstoffer med vandløb til marine områder og nogle søer.

Denne

transport bestemmes bl.a. ud fra daglige opgørelser af vandføring og må-

ling af indhold af næringssalte, organisk stof m.v. 12-24 gange om året.

Endvidere indgår overvågning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i

vandløb fordelt over hele programperioden med undersøgelse af en del-

mængde af de udvalgte vandløb hvert år. Resultatet vil blive rapporteret,

når alle de udvalgte vandløb er undersøgt.

7.1.2 Klima og afstrømning i 2013

Den gennemsnitlige ferskvandsafstrømning var på ca. 310 mm, hvilket sva-

rer til ca. 13.000 mio. m

og dermed noget under afstrømningen i 2012. Af-

strømningen i 2013 var dog kun lidt under gennemsnittet for 1990-2012. For-

skellen i afstrømningen mellem årene har væsentlig betydning for bl.a. stof-

tilførslen til søer og havområder, som det er omtalt i afsnit 2.1 hhv. 3.1. På

grund af geografiske forskelle i nedbørsmængden er der store forskelle i

vandløbsafstrømningen mellem landsdelene (figur 7.1).

Figur 7.1.

Ferskvandsafstrømningen (i mm) til marine kystafsnit 2013 (Wiberg-Larsen et al. 2015).

Oplandene til det sydlige Bælthav, Storebælt, Østersøen og Øresund havde

de laveste ferskvandsafstrømninger, typisk omkring eller under 200 mm. De

største afstrømninger forekom som normalt i Vestjylland med et niveau ge-

nerelt over 400 mm.

7.2

Økologisk vandløbskvalitet – smådyr

7.2.1 Udvikling i økologisk tilstand.

Den økologiske tilstand i vandløb fastlægges ud fra hvilke smådyr der fin-

des i vandløbene. Vandløbene inddeles i faunaklasser på en skala fra et til

syv ud fra hvilke smådyr der findes, hvor faunaklassen er højere jo bedre

økologisk tilstand. Faunaklasse 5 og derover betegnes generelt som god øko-

logisk tilstand.

Der er ikke anvendt samme undersøgelsesmetode og vandløbsstationer

gennem hele overvågningsperioden siden 1989. Kun data fra 1994 har derfor

kunnet indgå i beskrivelse af udviklingen.

Figur 7.2.

Udvikling i fordeling i

faunaklasser i vandløb (Dansk

Vandløbs Fauna Indeks) under-

søgt igennem perioden 1994-

2013 (Wiberg-Larsen et al. 2015).

100

Andel af faunaklasse (%)

FK7

FK6

FK5

FK4

FK3

FK2

FK1

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Der er en meget klar positiv udvikling i tilstanden i de ca. 250 vandløb, som

indgår i denne del af programmet. Udviklingen synes dog aftagende de sene-

ste 4-5 år, så andelen af stationer med faunaklasse

≥

5 de senere år er 55- 60 %.

Specielt andelen af de højeste faunaklasser (6 og 7) er relativt steget mest.

Af Jensen et al. (2013) fremgår, at det primært er i perioden frem til ca. 1995,

der er sket et markant fald i indholdet af organisk stof – eller ca. det tidspunkt,

hvor beskrivelsen af den positive tidslige udvikling i vandløbenes økologiske

tilstand starter (figur 7.2). Der synes derfor at være en tidsforskydning i effek-

ten af en forbedret spildevandsrensning. Der er sandsynligvis tale om en

tidsmæssig forskydning, idet det kan tage tid for nogle af dyrene at komme

fra rene vandløb til de vandløb, hvor vandkvaliteten er forbedret.

Det skal understreges, at vandets indhold af organisk stof er én stresspara-

meter for vandløb, men der findes også andre, herunder især de fysiske for-

hold. Det har ikke været muligt at ”isolere” effekten af en enkelt faktor, fx

ændret vedligeholdelse af vandløbet i datamaterialet.

7.3

Kvælstof i vandløb

Kvælstofindholdet i vandløb har generelt begrænset betydning for den bio-

logiske kvalitet i vandløb, men det er alligevel vigtigt, fordi kvælstof via

vandløbene transporteres til søer og marine områder. Størstedelen af kvæl-

stofindholdet i danske vandløb stammer fra udvaskning fra dyrkede mar-

ker, mens den naturbetingede baggrundstilførsel og de forskellige former

for spildevand giver mindre bidrag.

2013

7.3.1 Kvælstofkoncentrationer i 2013

Vandløb i Vestjylland har generelt en lavere koncentration af kvælstof end

vandløb øst for israndslinien (figur 7.3). I Vestjylland siver en stor del af

regnvandet lang vej gennem reducerende (iltfrie) grundvandsmagasiner, før

det når frem til vandløb. Undervejs bliver nitrat omsat ved biologisk eller

kemisk denitrifikation til luftformig kvælstof. I østdanske vandløb strømmer

en stor del af nedbøren med sit kvælstofindhold gennem øvre grundvands-

magasiner eller dræn uden at passere iltfrie zoner. Derfor bliver der ikke

fjernet så meget nitrat fra vandet, inden det når frem til vandløb. Lave kvæl-

stofindhold findes også i afløb fra søer, fordi der også i søer fjernes betydeli-

ge mængder kvælstof ved denitrifikation. De laveste kvælstofindhold findes

i vandløb, der afvander naturarealer og skov.

Kvælstofniveauet afhænger af arealanvendelsen i vandløbsoplandet. I vand-

løb i de dyrkede oplande er kvælstofkoncentrationen i de senere år ca. 4

gange højere end i naturoplandene, mens vandløb med spildevandstilførsel

generelt har et lidt lavere kvælstofniveau (figur 7.4). Der er store forskelle

inden for samme belastningstype, de skyldes forskelle i geologi og dyrk-

ningspraksis i de forskellige oplande.

Figur 7.3.

Koncentrationen af

total kvælstof i vandløb i 2013.

Vandføringsvægtede årsmiddel-

værdier (Wiberg-Larsen et al.

2015).

Total-N (mg/l)

2-4

4-6

6-8

Havbelastning

Typeopland

7.3.2 Udvikling siden 1989

Kvælstofkoncentrationen i vandløbene er generelt faldende, bortset fra na-

turvandløbene, hvor den stort set er uændret. Faldet har været tydeligst i de

vandløb, der er klassificeret som beliggende i dyrkede oplande, eller som

modtager betydende udledninger af by- eller industrispildevand (figur 7.4).

I vandløb med betydelige udledninger fra dambrug har der kun været en

mindre reduktion. Her har koncentrationsniveauet dog været lavere gennem

hele perioden, primært fordi dambrugsdrift er koncentreret i grundvands-

fødte vandløb i egne, hvor nitratindholdet i grundvandet er lavt.

Der ses en lidt forskellig udvikling over de seneste 6-8 år i kvælstofindholdet

i vandløb i dyrkede områder og punktkilder, med fald i nogle år og en stig-

ning igen i de seneste år. Som det fremgår af figur 7.4 har der været andre år,

hvor kurven er ”knækket” over enkelte år.

Figur 7.4.

Udvikling i kvælstof-

koncentration siden 1989. Gen-

nemsnit af vandføringsvægtede

årsmiddelværdier for vandløb

med forskellige påvirkninger,

klassificeret ud fra forholdene i

1991 (Wiberg-Larsen et al. 2015).

Total kvælstof (mg/l)

1989

Dambrug

Dyrket

Natur

Punktkilder

7.4

Fosfor i vandløb

Traditionelt har det været anført, at fosforindholdet i vandløb kun har be-

grænset betydning for den biologiske kvalitet i vandløb.

En nærmere gennemgang af datamaterialet fra NOVANA i Wiberg-Larsen

et al. 2013 viser, at denne traditionelle opfattelse bør nuanceres. Dataanaly-

sen indikerer, at der er en række plantearter, der er favoriserede af forhøjede

fosforkoncentrationer. Omvendt har det for andre ikke været muligt at etab-

lere denne relation (indikerende at der er en anden årsag som fx fysiske for-

hold eller vedligeholdelse). En videre bearbejdning af datamaterialet kan

medvirke til en mere præcis påvisning af årsagen til en evt. manglende

målopfyldelse og dermed til en mere præcis indsats.

Fosforindholdet er ydermere vigtigt, fordi fosfor transporteres via vandløb

til nedstrøms liggende søer og marine områder. Fosforindholdet i danske

vandløb kommer fra tre hovedkilder: naturbetinget baggrundsbidrag, dyr-

kede marker og diverse spildevandskilder. Størrelsen af disse kilder varierer

stærkt fra vandløb til vandløb afhængig af spildevandsudledninger, areal-

udnyttelsen og de geologiske forhold.

2013

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

7.4.1 Total fosfor i vandløb 2013

Høje fosforkoncentrationer findes især i tæt befolkede områder som fx

Nordsjælland, se figur 7.5. Her er der kun en lille fortynding af det spilde-

vand, der udledes til vandløb, herunder spildevand fra spredt bebyggelse.

Koncentrationen af fosfor i vandløb, som ligger i dyrkede oplande, eller

hvor der er væsentlige udledninger fra punktkilder, var i 2013 gennemsnit-

ligt ca. dobbelt så høj som niveauet målt i naturvandløb (figur 7.6). Der er

dog forskel på vandløb, som kun påvirkes af landbrugsdrift og spredt be-

byggelse udenfor kloakering, og vandløb som også belastes med spildevand

fra byer, idet de højeste indhold af fosfor er fundet i vandløb, som modtager

byspildevand.

Figur 7.5.

Koncentrationen af

total fosfor i vandløb i 2013.

Vandføringsvægtede års-

middelværdier (Wiberg-Larsen et

al. 2015).

Total-P (mg/l)

<0,05

0,05-0,10

0,10-0,15

0,15-0,20

>0,20

Havbelastning

Typeopland

7.4.2 Udvikling siden 1989

Koncentrationen af total fosfor i punktkildebelastede vandløb er faldet mar-

kant gennem første halvdel af 1990’erne og er nu kun lidt højere end i dyrk-

ningspåvirkede vandløb (figur 7.6). Faldet skyldes udbygningen af rensean-

læg med fosforfjernelse, også ofte på små anlæg for at beskytte lokale vand-

områder, typisk søer. Faldet først i 1990’erne er en fortsættelse af fald som føl-

ge af tidligere iværksat fosforfjernelse og stop for udledning af møddingsvand

m.v. I dambrugspåvirkede vandløb er fosforkoncentrationen også faldet som

følge af formindskede udledninger fra dambrug. I naturvandløb er der ingen

signifikant ændring, og i vandløb i dyrkede områder er der forskelligt rettede

ændringer, men med en klar overvægt af vandløb med fald i koncentrationen.

Fald i fosfor her kan både skyldes reduktion i udledning af spildevand fra

spredt bebyggelse og ændrede driftsformer i landbruget.

Figur 7.6.

Udvikling i fosforkon-

centration siden 1989. Gennem-

snit af vandføringsvægtede års-

middel-værdier for vandløb klas-

sificeret ud fra forskellige påvirk-

ninger. Klassificeringen er ud fra

forholdene i 1991 (Wiberg-Larsen

et al. 2015).

0,8

0,7

Total fosfor (mg/l)

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

1989

Dambrug

Dyrket

Natur

Punktkilder

2013

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

8.1

Søer

Søerne

Det væsentligste miljøproblem i danske søer er, at algemængden i vandet,

bestemt ved klorofyl

a-koncentrationen,

er meget stor, især som følge af til-

førsel af fosfor (og kvælstof i nogle søer) fra spildevand og landbrug. Store

algemængder gør vandet uklart, mindsker forekomst af bundplanter, giver

iltproblemer ved bunden og ændrer derved hele søens plante- og dyreliv.

Fosforfjernelse på renseanlæg og afskæring af byernes spildevand fra søer-

nes opland har afgørende mindsket tilførslen af fosfor fra spildevand. Det

har mindsket forureningen i mange søer, men forbedringerne i søerne er be-

grænsede af, at der stadig sker en betydelig tilførsel af fosfor fra dyrkede

arealer, med spildevand fra spredt bebyggelse og regnvandsafstrømning fra

byer. Desuden sker forbedringer i belastede søer generelt meget langsomt,

fordi der fra søbunden sker en frigivelse af ophobet fosfor, der stammer fra

tidligere tiders spildevandsudledninger.

8.1.1 Overvågningsprogrammet

Tabel 8.1.

Kontrolovervågning – antal søer

Kontrolovervågning

Økologisk og kemisk tilstand

Tilstand (søer > 5ha)

Udvikling (søer > 5ha)

Naturtyper

Vandhuller og småsøer (0,01-1 ha)

Søer mellem 1 og 5 ha

175

150

Antal søer pr. år

Antal søer i

perioden 2011 - 2015

Tabel 8.1 indeholder en oversigt over den del af overvågningen, som kaldes

kontrolovervågningen. Derudover findes der et operationelt overvågnings-

program, jf. nedenfor.

8.1.2 Målsætning for søer

Målsætningen i de aktuelle vandplanforslag er fastsat ud fra ensartede krite-

rier i henhold til EU’s vandrammedirektiv. Den eneste parameter, der hidtil

er anvendt ved fastsættelse af mål for søerne, er indholdet af klorofyl

Der er ikke foretaget en vurdering af målopfyldelse i forhold til de aktuelle

vandplanforslag for søerne i 2013.

8.1.3 Udvikling i miljøkvalitet

Resultaterne for søerne i kontrolovervågningen af udviklingen i søerne vi-

ser, at der siden 1989 er sket en forbedring i miljøtilstanden, primært som

følge af en reduktion i næringsstoftilførslen, hvor især fosfortilførslen har

betydning for tilstanden i søerne. Omfanget af reduktionen er meget forskel-

lig fra sø til sø afhængig af hvilke kilder, det har været muligt at mindske.

Også kvælstoftilførsel og kvælstofindhold i søerne er mindsket som følge af

mindsket nitratudvaskning. Især sigtdybden viser forbedringer næsten på

linje med forbedringerne i næringsstofindhold (tabel 8.2), hvorimod udvik-

lingen i indholdet af klorofyl

er mere uklar. Det fremgår af tabel 8.2, at de

største forbedringer er sket i begyndelsen af overvågningsperioden. Det er

kun for kvælstof, der er sket en forbedring i de fleste søer i de seneste 10 år.

For de øvrige parametre har der for flertallet af søerne ikke været nogen ud-

vikling de seneste ca. 10 år.

Kontrolovervågningsprogrammet for søerne indeholder ud over den over-

vågning, som skal beskrive udvikling også et delprogram, som skal give en

bredere status for søernes tilstand. Der undersøges 30 søer om året, dvs. i alt

150 søer i programperioden. I tabel 8.3 er medtaget resultater fra denne

overvågning i 2011-2013, men det samlede overblik over tilstanden i disse

søer kan først vurderes ved programmets afslutning i 2015.

For de søer, der indgik i programmet i 2013 (2011-2013 for tilstand) afviger

sigtdybden og fosfor- og kvælstofkoncentration væsentligt mellem søerne i

kontrolovervågning af henholdsvis udvikling og tilstand (tabel 8.3).

Tabel 8.2.

Statistisk signifikante udviklinger for udvalgte nøgleparametre (sommergennemsnit) i miljøtilstanden i 15 af de søer,

der indgår i kontrolovervågning af udvikling, der er undersøgt siden 1989 for hele overvågningsperioden (1989-2013) og de

seneste 10 år (2004-2013) (Bjerring et al. 2015).

1989-2013

Parameter

Totalfosfor koncentration

Totalkvælstof koncentration

Klorofyl

a-koncentration

Sigtdybde

Forbedret

Forværret

Uændret

Forbedret

2004-2013

Forværret

Uændret

Tabel 8.3.

Miljøtilstanden i kontrolovervågningen ud fra udvalgte nøgleparametre. Der er

angivet medianværdier for sommerperioden.* Én sø indgår med to bassiner i kontrolover-

vågning af tilstand, således at værdierne er et gennemsnit af

observationer.

Kontrolovervågning af Kontrolovervågning af

udvikling

Undersøgelsesår

Antal søer*

Parameter

Totalfosfor søkoncentration (mg P/l)

Totalkvælstof søkoncentration (mg N/l)

Sigtdybde (m)

Klorofyl

(µg/l)

Farvetal (mg Pt/l)

0,036

0,40

2,0

0,072

0,96

1,0

2013

tilstand

2011-2013

8.2

Fosfor i søer – status og udvikling

8.2.1 Fosfortilførsel til søer

Fosforkoncentrationen i det vand, der strømmer til søerne, er reduceret be-

tragteligt i løbet af overvågningsperioden, idet koncentrationen i gennem-

snit var ca. 0,14 mg P/l i perioden 1990-1994, mens den i 2013 var knap 0,1

mg P/l. Den gennemsnitlige koncentration har ikke ændret sig de seneste ca.

10 år. Til sammenligning var gennemsnitskoncentrationen i vandløb i land-

brugsområder uden punktkilder ca. det samme i 2013 (se kap. 7). Tilførsel af

fosfor fra atmosfæren spiller ikke nogen nævneværdig rolle, jf. kap 3.

8.2.2 Fosforindhold i søvandet

Der er generelt højt fosforindhold i søerne overalt i Danmark. I helt ufor-

urenede søer vil fosforindholdet normalt være lavere end 0,025 mg/l, og

kun nogle få søer i Jylland har et fosforniveau under dette.

Fosfortilførslerne er især mindsket i 1980’erne og 1990’erne som følge af

spildevandsrensning, afskæring af spildevand og stop for ulovlige land-

brugsudledninger.

Fosforindholdet i søer (kontrolovervågning, udvikling) er mindsket, for-

trinsvis i de søer, der tidligere modtog store spildevandsbidrag (figur 8.1).

Årsgennemsnittet (fremgår ikke af fig. 8.1) for total fosfor i søvandet i de 15

søer, der alle er undersøgt hvert år i perioden 1989-2013, er mere end halve-

ret fra ca. 0,15 mg/l i 1989-94 til 0,05 mg/l 2013 og det samme gælder for

uorganisk, opløst fosfat, hvor årsgennemsnittet er faldet fra 0,054 til 0,015

mg/l i 2013. Værdierne for både total fosfor og uorganisk fosfor er de lavest

målte i perioden 1989-2013. I 12 af de 15 søer har der været et signifikant fald

i fosforkoncentrationen i sommerperioden (tabel 8.2), mest markant for de

søer, der i starten af perioden var mest belastede.

Figur 8.1.

Udviklingen i sommer-

gennemsnit for søkoncentratio-

nen af A: totalfosfor (Total-P) og

B: orthofosfat (PO

-P) (mg P/l) i

15 af de søer i kontrolovervåg-

ningen af udvikling, der har været

undersøgt siden 1989. Søjlerne

viser 10, 25, 75 og 90 % fraktiler.

Linjen viser medianværdien

(Bjerring et al. 2015).

0,5

0,4

Total-P (mg/l)

0,3

0,2

0,1

0,20

0,15

-P (mg/l)

0,10

0,05

1989

8.3

Kvælstof i søer – status og udvikling

Kvælstof er ligesom fosfor et plantenæringsstof, der har betydning for alge-

mængden i søerne, selv om fosfor i de fleste søer oftest er den begrænsende

faktor. I søerne foregår der en denitrifikation, som mindsker den mængde

kvælstof, der transporteres ud af søerne og videre via vandløbene til havet.

Overvågningen af kvælstofkoncentrationerne bidrager med viden om de-

nitrifikationskapaciteten og giver dermed muligheder for at vurdere søernes

samlede kapacitet til at fjerne kvælstof.

2013

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

8.3.1 Kvælstoftilførsel til søer

Kvælstoftilførslen til de fleste søer domineres af dyrkningsbidraget fra søop-

landet. Enkelte søer tilføres også betydende mængder fra luften. Det stam-

mer hovedsageligt fra forbrændingsprocesser og fra ammoniakfordampning

fra landbrug (se kapitel 2).

For kvælstof vil der sammenlignet med fosfor ske hurtigere ændringer i ind-

holdet i søvandet, når tilførslerne ændres, fordi mudderbunden ikke i samme

omfang som for fosfor har et stort indhold, som kan udveksles med vandfasen.

8.3.2 Kvælstofindhold i søvandet

Siden 1989 er der sket en halvering i indholdet af totalkvælstof i søerne, der

indgår i kontrolovervågning (udvikling) såvel på års- som på sommerni-

veau. Sommermedianen af totalkvælstof lå i perioden 1989-1993 på omkring

1,8 mg/l. Frem til 1996 skete der et konstant fald i koncentrationen til 1,1

mg/l. I de følgende 10 år varierede totalkvælstofkoncentrationerne mellem 1

og 1,5 mg/l, mens de fra 2007 konstant har ligget under 1 mg/l (figur 8.2).

Medianen af sommerkoncentrationen af totalkvælstof har de seneste 3 år

været de laveste i overvågningsperioden, se figur 8.2.

Figur 8.2.

Udviklingen i sommer-

gennemsnit for søkoncentratio-

nen af totalkvælstof (Total-N) i de

15 søer, der har været overvåget

siden 1989. Søjlerne viser 10, 25,

75 og 90 % fraktiler. Linjen viser

medianværdien (Bjerring et al.

2015).

Total-N (mg/l)

1989

2013

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

8.4

Klorofyl og sigtdybde

Øgede mængder af alger i vandet i søerne er den primære konsekvens af

øgede næringssalttilførsler. Som et mål for mængden af alger bestemmes

indholdet af klorofyl

(det grønne farvestof, der muliggør fotosyntese i

planter). Klorofyl

er den eneste kvalitetsparameter i de aktuelle vandplan-

forslag for tilstanden i søer. Sigtdybden, som er den dybde, hvor en hvid

skive netop kan skimtes, giver også ofte et godt mål for algemængden og

dermed for vandkvaliteten.

8.4.1 Algemængde og sigtdybde i 2013

Medianen for sigtdybde for sommeren 2013 var for søer i kontrolovervåg-

ning (udvikling) knap 2 m.

Sigtdybden i de 15 søer i kontrolovervågningen har vist en generel stigende

tendens siden 1989. De største ændringer skete i de første 10 år, hvor medi-

anværdien blev øget fra omkring 1,3 m til 2 m (sommerværdier). I perioden

2000-2006 lå værdierne ret ensartet – mellem 1,5 og 1,7 m. Efter en stigning i

2007 (til 1,9 m) faldt sigtdybden atter, men har generelt udvist stigende ten-

dens siden 2008 (figur 8.3).

Sigtdybde (m)

Figur 8.3.

Udviklingen i sigtdybde

(sommergennemsnit) i de 15

søer, der har været overvåget

siden 1989. Søjlerne viser 10, 25,

75 og 90 % fraktiler. Linjen viser

medianværdien (Bjerring et al.

2015).

1989

2013

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

8.4.2 Udvikling i søernes algemængde

Siden 1989 er indholdet af klorofyl

mindsket i de mest forurenede søer,

mens medianværdien af målingerne i de 15 søer, der har været undersøgt

siden 1989, udviser store år-til-år variationer og ikke nogen generel tendens

(figur 8.4). Dette giver et uklart billede af udviklingen, idet der i 7 ud af de

15 søer har været en signifikant reduktion i sommermiddelkoncentrationer-

ne, mens den er uændret for 6 søer. Indholdet af klorofyl

(som mål for

planteplankton) er styret af flere forskellige parametre, herunder primært

næringsstofniveauet og dyreplanktonets græsningskapacitet, der igen er på-

virket af fiskesammensætningen og tætheden.

Figur 8.4.

Udviklingen i sommer-

gennemsnit for søkoncentrationen

af klorofyl

i de 15 søer, der har

været overvåget siden 1989.

Søjlerne viser 10, 25, 75 og 90 %

fraktiler. Linjen viser medianvær-

dien (Bjerring et al. 2015).

200

150

Klorofyl

(µg/l)

100

8.5

Undervandsplanter

Undervandsplanter indgår ikke hvert år i overvågningen. Afsnittet her er så-

ledes uændret i forhold til Natur og Miljø 2012 (Jensen et al, 2013)

Undervandsvegetationen er en meget væsentlig parameter for hele søens

økologi. Vegetationen har afgørende betydning for blandt andet fiskesam-

mensætning, dyreplanktonsammensætning, udveksling af næringsstoffer

mellem sediment og vand, næringsstofkoncentrationen i vandfasen og ilt-

indholdet i såvel vand som sediment. Undervandsvegetationen er desuden

følsom over for forringelser i vandkvaliteten i form af fx reduceret sigtdybde

eller øget algemængde/klorofylindhold og dermed en god indikator for

vandkvaliteten.

1989

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

Dybdegrænse (m)

Figur 8.5.

Udvikling i vandplan-

ternes dybdeudbredelse. Den

stiplede linje angiver skift i meto-

de (Bjerring et al. 2013).

2007-2009

1993 94

Den gennemsnitlige dybdegrænse for planternes forekomst er øget frem til

2006 til ca. 3,5 m, og er i perioden 2007-2012 steget svagt til ca. 4 m.

2010-2012

9.1

Marine områder

De marine områder

Den vigtigste forureningspåvirkning af de danske marine områder er den

eutrofiering (næringsberigelse), der sker som følge af, at tilførslerne af kvæl-

stof og fosfor fra land, via luften og med havstrømme er højere end de na-

turbetingede niveauer. De mest forurenede marine områder er fjorde med

stor tilførsel af næringssalte fra land. Også de åbne dele af de indre danske

farvande er påvirkede af de forhøjede næringssalttilførsler. Påvirkningerne

forstærkes af, at vandet i de danske farvande ofte er lagdelt, hvilket øger ri-

sikoen for dårlige iltforhold ved bunden.

Der er sket en generel reduktion af næringssaltindholdet i de fleste marine

områder siden begyndelsen af 90’erne. Denne forbedring har endnu ikke

ført til markante og generelle forbedringer i plante- og dyrelivet, men der er

tegn på, at udviklingen inden for nogle områder er begyndt at gå i den rigti-

ge retning.

Miljøtilstanden påvirkes ikke kun af eutrofiering. I mange danske områder

findes miljøfremmede stoffer i koncentrationer, der kan have skadelige ef-

fekter, eller der kan være fysiske påvirkninger som fx trawlfiskeri.

9.1.1 Overvågningsprogrammet

Overvågningsprogrammet NOVANA for de marine områder omfatter i pe-

rioden 2011-2015 følgende overordnede elementer:

•

Fysiske/kemiske forhold i vandet

Biologiske forhold i vandet (plankton, alger)

Biologiske forhold på bunden (dyreliv, planter osv.)

Biodiversitet og naturtyper

Miljøfarlige stoffer og biologisk effektmonitering.

Som et eksempel på stationernes placering er der i figur 9.1 vist, hvor der ta-

ges prøver til vandkemiske analyser i de frie vandmasser.

9.1.2 Klima i 2013

De aktuelle miljøforhold i marine områder er meget afhængige af vejret.

Næringssalttilførslerne øges i nedbørsrige perioder, mens blæst øger omrør-

ingen og udskiftningen af vandmasserne og dermed mindsker iltsvind. En

stigning i temperaturen vil øge den biologiske omsætning, hvilket medfører

øget iltforbrug og forøget styrke af vandsøjlens lagdeling, og dermed behov

for større vindenergi for at nedblande ilt fra havoverfladen. En væsentlig

faktor for tilstanden i de marine områder er vandets temperatur. Tempera-

turen er steget med 1 – 1�½

C i løbet af de seneste 30-40 år. Havvandet var i

2013 ligesom sidste år dog lidt koldere end de forudgående 10-15 år.

NOVANA 2013

Vandkemi (prøver pr. år)

1-4

Figur 9.1.

Prøvetagningsstationer og -frekvens for målinger af vandkemi, salinitet, temperatur, sigtdybde, klorofyl og fluore-

scens i 2013 (Hansen (red.) 2015).

9.1.3 Målsætninger og målsætningsopfyldelse

De netop vedtagne vandplaner indeholder miljømål fastsat ud fra ensartede

kriterier i henhold til EU’s vandrammedirektiv. Eneste parameter, der er an-

vendt for marine områder i forslag til vandplaner, er ålegræssets udbredelse,

dog er klorofyl anvendt i enkelte områder.

Der er ikke i denne rapport for fjordene og kystområderne foretaget en vur-

dering af målopfyldelse i forhold til målsætningerne i vandplanforslagene.

9.2

Kvælstof og fosfor i marine områder

Indholdet af næringssalte i vandet er størst i marine områder med stor tilfør-

sel af ferskvand, fordi indholdet af kvælstof og fosfor oftest er langt højere i

det afstrømmende ferskvand end i havvand. Fjordene er derfor generelt de

mest næringssaltbelastede marine områder, idet langt hovedparten af fersk-

vandsafstrømningen i Danmark løber til fjorde. Det betyder samtidig, at

fjordene også er de marine områder, hvor man tydeligst kan se virkningen

på næringssaltkoncentrationerne af at mindske tilførslerne fra land. Beskri-

velsen af udviklingen i indhold af kvælstof og fosfor er derfor i det følgende

opdelt i to grupper: fjorde og kystnære områder og de indre åbne farvande.

Den generelle udvikling i afstrømningen af kvælstof og fosfor til de marine

områder fremgår af afsnit 2.1 og 3.1.

9.2.1 Udvikling i næringssalte i overfladevandet

Kvælstofkoncentrationerne var i 2013 meget lave i forhold til starten af

overvågningsperioden for fjorde, kyster og åbne indre farvande. Koncentra-

tionerne af kvælstof var i 2013 på niveau med de senere år.

Fosforkoncentrationerne i 2013 var også på niveau med de foregående år,

men dog væsentlig lavere end i starten af overvågningsperioden.

Reduktionen i kvælstofindholdet er især sket fra midten af 1990’erne til be-

gyndelsen af 2000’erne (figur 9.2). Reduktionen skyldes primært, at udvask-

ningen fra dyrkede arealer og den atmosfæriske deposition er mindsket.

Fosforindholdet i især fjordene mindskedes især i begyndelsen af 1990’erne

(figur 9.2) som følge af fosforfjernelse fra spildevand. Der er sket markante

reduktioner, idet det uorganiske, plantetilgængelige fosforindhold er mind-

sket fra ca. 25 µg/l til ca. 10 µg/l fra 1990 til 2013. Også indholdet af totalfos-

for er næsten halveret. Fosforkoncentrationen i fjordene begynder dermed at

nærme sig koncentrationsniveauet i de åbne farvande.

Kvælstofkoncentrationer i overfladevandet

Fjord og kystnære områder

Åbne havområder

Totalkvælstof (µg/l)

200

Uorganisk kvælstof (µg/l)

800

Kvælstofkoncentrationer i overfladevandet

150

600

100

400

200

Uorganisk fosfor (µg/l)

Totalfosfor (µg/l)

Fosforkoncentrationer i overfladevandet

1989

1992

1995

1998

2001

2004

2007

2010

2013

1989

1992

1995

1998

2001

2004

2007

2010

2013

Figur 9.2.

Udvikling i koncentrationer af kvælstof og fosfor i fjorde og kystnære områder og i åbne farvande (Hansen (red.)

2015).

9.2.2 Næringssaltbegrænsning af algevæksten

Det lavere næringssaltindhold i vandet i marine områder har ført til, at alge-

væksten nu i højere grad end tidligere er potentielt begrænset af mangel på

kvælstof og/eller fosfor. Meget markant er den øgede potentielle fosforbe-

grænsning i fjorde og kystnære områder, hvor fosfor i gennemsnit kan være

begrænsende i 50-60 % af vækstsæsonen mod kun ca. 20 % omkring 1990 (fi-

gur 9.3). I de åbne områder er fosforbegrænsningen øget fra ca. 40 % af tiden

i 1990 til over 80 % i perioden 1994-2004. I 2013 var fosforbegrænsningen i

fjorde m.m. lavere end de forudgående år. Dette kan skyldes den øgede

kvælstofbegrænsning, som bevirker et større overskud af fosfor. Omfanget

af potentiel kvælstofbegrænsning i fjorde m.m. er ligeledes øget fra ca. 30 %

omkring 1990 til nu ca. 70 % af den produktive periode.

Resultaterne indikerer, at algemængderne i fjorde/kystvande kan reduceres

både ved at mindske kvælstoftilførslen og ved at mindske fosfortilførslen. I de

åben farvande kan der være områder, hvor en yderligere reduktion af fosfor

vil være nødvendig (fx Østersøen) for at opnå en forbedret tilstand. Selv når

næringssaltkoncentrationerne er så lave, at de indikerer en vækstbegræns-

ning, er det dog ikke sikkert, at de begrænser væksten, da vurderingen er ba-

seret på måling af koncentrationer og ikke på den hastighed, hvormed næ-

ringsstofferne omsættes og bliver tilgængelige for planktonalgerne.

Figur 9.3.

Årsmiddel (± 95 %

konfidensgrænser) for potentiel

begrænsning af kvælstof og

fosfor i fjorde og kystnære områ-

der (grøn) og åbne indre farvande

(blå) udregnet som sandsynlighe-

den for, at målinger i overflade-

vandet (0-10 m) i den produktive

periode (marts-september) lå

under værdierne for potentielt

begrænset primærproduktion (28

µg l

-1

for DIN og 6,2 µg l

-1

for DIP)

(Hansen(red.) 2014).

100

Kvælstofbegrænsning

N-begrænsning

i den produktive periode (%)

100

Fosforbegrænsning

P-begrænsning

i den produktive periode (%)

9.3

Planteplankton

9.3.1 Udvikling i sigtdybde og klorofyl

Den gennemsnitlige sigtdybde i fjordene var i 2013 4,5 m og dermed sam-

men med 2012 den højest målte i perioden 1989-2013. Den gennemsnitlige

sigtdybde for de åbne farvande på 8,9 m er den højest målte i perioden. I fi-

gur 9.4 er vist udviklingen i de gennemsnitlige værdier for hhv. sigtdybde

og klorofylmængde for fjorde og åbne indre farvande i årene 1989-2013.

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Fjorde/kystvande

Åbne havområder

Sigtdybde (m)

Figur 9.4.

Udviklingen af årlige

gennemsnitlige værdier for fjorde

og kystnære områder og for de

indre åbne farvande for sigtdybde

og klorofylkoncentration (Hansen

(red.) 2015).

Sigtdybde

Klorofyl

Klorofyl (µg l

-1

)

Sigtdybden i de åbne indre farvande steg signifikant i perioden 1985 – 2005,

men aftog efterfølgende indtil den markante stigning i 2012 og 2013. I fjorde

og kystnære områder har der ikke været nogen udvikling i perioden 1989-

2013.

Klorofylindholdet i fjorde og kystnære områder er faldet signifikant fra 1989

til 2013, mens der i de åbne indre farvande har været en signifikant stigning

i perioden 2000- 2011. Både for fjorde og de åbne indre farvande var kloro-

fylindholdet i 2012 og 2013 de hidtil lavest registrerede.

9.4

Iltforhold i de marine områder

9.4.1 Året 2013

Iltsvind var mindre udbredt i 2013 end i perioden 2003-2006 men mere ud-

bredt end i 2012 som følge af en varm sommer med forholdsvis svage vinde.

I figur 9.5 er vist udbredelsen af iltsvind i september 2013.

Udbredelsen af iltsvind skifter årene imellem afhængig af bl.a. vindforhol-

dene. I figur 9.6 er vist udbredelsen af iltsvind dels som gennemsnit over

årene 2003-2006 og i august (uge 34) og i september (uge 38) de seneste to år.

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Fjorde/kystvande

Åbne havområder

Iltindhold i bundvand september 2013

Moderat iltsvind (2-4 mg ilt/l)

Kraftigt iltsvind (0-2 mg ilt/l)

Modelleringsområde

Figur 9.5.

Det samlede areal berørt af iltsvind i september 2013 (Hansen (red) 2015).

Iltsvindsareal (km

)

Figur 9.6.

Areal ramt af iltsvind

(< 4 mg/l) i 2003-2006 (uge for

uge i sidste halvdel af året), og

2012 og 2013 (midt i august og

september) (Hansen (red.) 2015).

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Jun

Jul

Aug

Sept

Okt

Nov

Dec

2003-2006

2012

2013

9.4.2 Udvikling i iltforhold

Iltforholdene i bundvandet for de åbne farvande, som er målt siden midten

af 1960’erne (figur 9.7 – højre del), viser overordnet en negativ udvikling.

Omkring 1990 var middel-iltkoncentrationen i juli-november lav i de åbne

farvande. Gennem første halvdel af 1990’erne steg iltkoncentrationen gene-

relt til 1970’er-niveau i de tørre år 1996-97. I de seneste 10 er der en tendens

til en stigning i iltkoncentrationen. Iltkoncentrationen lå i 2013 på linje med

de forudgående ca. 10 år.

Figur 9.7.

Gennemsnitlig iltkon-

centration i bundvandet for over-

vågningsstationer i fjorde og

kystnære områder og åbne indre

farvande. Beregnet på baggrund

af prøvetagninger over bunden i

juli-november (Hansen (red.)

2015).

Fjorde/kystvande

Iltkoncentration ved bunden

(mg/l)

Åbne havområder

Iltkoncentration ved bunden

(mg/l)

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Der er ingen tydelig udvikling i iltindhold i fjorde og kystnære områder i

perioden 1981-2012 (figur 9.7 venstre del). Middelværdien for 2013 lå på ni-

veau med de tidligere år.

Et studie af regulerende faktorer for iltindholdet i bundvandet har vist, at de

vigtigste parametre for fjorde og kystnære områder er den samlede tilførsel

af kvælstof (TN) og vindstyrken, mens det for de åbne farvande er TN-

tilførslen, havstrømme og temperaturen (Conley m.fl. 2007). Overordnet be-

tragtet er det således eutrofieringen, som skaber grundlaget for iltsvind i et

omfang ud over det naturlige, mens det er de klimatiske forhold (tempera-

tur, vind og nedbør), som der afgør udbredelsen – både i tid og rum.

I figur 9.8 er vist areal med iltsvind de seneste 10 år samt de to år med hhv.

størst og mindst iltsvind siden 1989. Iltsvindsarealet har varieret meget fra år

til år, og en stor del af variationen kan forklares ud fra meteorologiske for-

hold. Fx kan det meget lille samlede iltsvindsareal i 1997 forklares ud fra

bl.a. en meget lav tilførsel af næringsstoffer (både 1996 og 1997 var tørre år),

kraftig vind i september og at 1997 efterfulgte et år med begrænset iltsvind.

Iltsvindsareal (km

)

Figur 9.8.

Udviklingen i arealet af

moderat iltsvind (2-4 mg O

/l) og

kraftigt iltsvind (<2 mg O

/l) medio

september i de indre danske

farvande (Hansen (red.) 2015).

18.000

15.000

12.000

9.000

6.000

3.000

Medio september

2002

Moderat iltsvind

Kraftigt iltsvind

1997

Maks

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Perioden 2010-2012 skilte sig imidlertid ud ved en relativ lille udbredelse af

iltsvind sammenlignet med de forudgående år (figur 9.8). Det til trods for, at

de forskellige klimatiske parametre (sommervind, temperatur og afstrøm-

ning) lå på et middelniveau. Dette kunne indikere, at der er sket en form for

strukturskifte i systemet - et skifte i retning mod en reetablering af systemets

bufferkapacitet (mere iltet havbund) som følge af en lang årrække efter 2002

med overvejende aftagende iltsvind. Iltsvindet i 2013 var større end de for-

udgående to år – men mindre end 2006, hvor de klimatiske betingelser var

nogenlunde de samme. Det kan med forsigtighed tolkes som et resultat af en

bedre bufferkapacitet.

Det bør dog tilføjes, at et sammenfald af uheldige meteorologiske forhold

(stor afstrømning forud for sommeren, høje vandtemperaturer og svage

vinde i august/september) igen kan give et år med et udbredt iltsvind – som

det var tilfældet i 2013.

9.5

Bundplanter

Bundplanterne i havet omkring Danmark er dels frøplanter som ålegræs og

havgræs, dels store alger som fx blæretang og sukkertang, der vokser fast-

hæftede på sten. Nogle store alger flyder frit i vandet, fx søsalat.

Bundplanterne er vigtige indikatorer for miljøtilstanden, fordi de påvirkes af

eutrofiering. Dybdeudbredelsen af planterne er således en indikator for

vandkvaliteten (ålegræs er anvendt som indikator i vandplanerne).

Et fald i tilførslen af næringssalte forventes med tiden at føre til forbedrede

lysforhold, og til at vegetationen derved vil få større dybdeudbredelse og

større dækningsgrad. Resultaterne fra overvågningen de seneste år viser

tegn på en sådan positiv udvikling i nogle områder.

9.5.1 Ålegræs

Ålegræssets maksimale dybdegrænse er generelt størst langs de åbne kyster

(4,7-5,9 m), lidt mindre i yderfjordene (3,8-4,7 m) og mindst i inderfjordene

(3,0-3,6 m) og Limfjorden (2,0-3,2 m) set over perioden 1989-2013.

I figur 9.9 er vist udviklingen for ålegræssets dybdegrænse (både maksimal

og hovedudbredelse) som gennemsnit for disse tre typer af kystvande. Der

har været en del variation i dybdegrænserne for ålegræs gennem perioden.

2013

Min

Dybdeudbredelse (m)

Inderfjorde

Maks. dybdegrænse

Hovedudbredelse

1989

1992

1995

1998

2001

2004

2007

2010

2013

Åbne kyster

Yderfjorde

Limfjorden

Dybdeudbredelse (m)

1989

1992

1995

1998

2001

2004

2007

2010

Figur 9.9.

Udvikling i dybdegrænsen for ålegræssets maksimale udbredelse og hovedudbredelse (± 95 % konfidensintervaller)

gennem perioden 1989-2013. Udviklingen er vist for åbne kyster, samt yder- og inderfjorde (Hansen (red.) 2015).

En analyse af det samlede datamateriale for perioden 1989-2013 viser, at der

overordnet set ikke har været en signifikant udvikling i ålegræssets maksi-

male udbredelse eller hovedudbredelse (dog med undtagelse af Limfjorden,

hvor udbredelsen er reduceret i perioden).

De senere års positive udviklingstendens for ålegræssets dybdeudbredelse

og dækningsgrad i Limfjorden (figur 9.9) og enkelte øvrige kystområder (se

Hansen (red.) 2012, kap. 12) er fortsat i 2013 og understøtter, at udviklingen

kan være ved at vende – selvom der også er eksempler på en negativ udvik-

ling. Det usædvanligt klare vand i 2012 og 2013 og tendensen til mindre ud-

bredelse af iltsvind gennem de seneste år støtter yderligere en sådan positiv

udvikling.

9.5.2 Makroalger

Udviklingen i makroalgernes udbredelse i fjorde og kystnære områder er

beskrevet for forskellige farvandstyper. Figur 9.10 viser udviklingen i hele

overvågningsperioden.

Der var en signifikant positiv udviklingstendens i den totale dækningsgrad

gennem perioden 1990-2013 i samtlige hovedområder, bortset fra i Limfjor-

den, hvor udviklingstendensen var signifikant negativ.

2013

100

Stenrev

15 m

100

Total dækningsgrad (%)

Inderfjorde

10 m

Åbne kyster

15 m

Limfjorden

1989

1992

1995

1998

2001

2004

2007

2010

100

Yderfjorde

15 m

1989

1992

1995

1998

2001

2004

2007

2010

Figur 9.10.

Makroalgernes totale dækningsgrad i perioden 1989-2013 for stenrev, åbne kyster, yder- og inderfjorde samt Lim-

fjorden (middel ± 95 % konfidensgrænser). Dækningsgraderne er modelleret vha. en generaliseret lineær model for en fast dybde

i hvert hovedområde (dybde angivet i figurerne) (Hansen (red.) 2015).

Den generelt positive udvikling i algernes dækningsgrad tyder på, at vand-

kvaliteten er forbedret. Ser man på udviklingen i de seneste år (2008-2013),

så er der fortsat en signifikant positiv udvikling mod en øget total dæk-

ningsgrad af makroalger langs åbne kyster og i yderfjorde. Den negative

udvikling i Limfjorden er afløst af en tendens til øget dækning.

Undersøgelserne af stenrev i de åbne farvande har vist, at vegetationen på

stenrevene i de indre åbne farvande består af en flerlaget rød- og brunalge-

vegetation, der dækker den faste bund fuldstændigt ned til 10-12 m’s dybde.

På større dybder end 12-14 m aftager algernes samlede dækning til et enkelt

lag oprette alger, der ikke dækker hele revet. De oprette algers dækning af-

tager med stigende dybde. Overvågningen har vist en væsentlig indflydelse

fra søpindsvins græsning på tangskovene på en række rev.

2013

Den samlede algedækning på de undersøgte stenrev fra Skagerrak til Bælt-

havet var generelt god i 2013, som det også var tilfældet i 2012.

9.5.3 Bundfauna

Bundfaunaen er et meget vigtigt element i det marine økosystem. Dyrene

omsætter væsentlige mængder af det organiske stof, der produceres i havet

– dels via filtration af vandet, dels ved at ”æde” sediment med organisk

indhold. Tilførsel af næringssalte påvirker ikke faunaen direkte. Det gælder

dog kun indtil det niveau, hvor den øgede tilførsel af næringssalte bevirker

øget iltsvind, som påvirker bunddyrene negativt. Mængden og artssammen-

sætningen er derfor en god indikator for forekomsten af iltsvind.

Et mål for faunaens tilstand er antallet af arter pr. prøvestørrelse (figur 9.11)

og artssammensætningen. Det må antages, at de få stationer, der blev taget

prøver fra tidligt i perioden, er repræsentative for hele området, og at artsrig-

dommen også tidligere har været lav i perioder fx i slutningen af 1980’erne.

Figur 9.11.

Udvikling i artsrigdom

udtrykt som gennemsnitligt antal

arter i perioden 1979-2013 i

Kattegat, Bælthavet og Øresund

baseret på 4 forskellige dataseri-

er (Hansen (red.) 2015).

Antal arter, 5 haps

1980

1990

2000

Alle stationer

6 stationer

3 stationer

3 stationer, vV/Haps

2010

Figur 9.11 viser først og fremmest, at der mellem årene er meget stor forskel

i artsrigdommen, som delvist skyldes forskellig rekruttering af nye indivi-

der. Selvom der er årlige udsving i artsrigdommen, har den dog ligget på

nogenlunde samme niveau siden årtusindeskiftet.

9.6

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i marine områder

Tungmetaller forekommer naturligt i havmiljøet. Forekomst af tungmetaller

i koncentrationer over baggrundsniveauet og forekomst af miljøfremmede

stoffer skyldes normalt spildevandsudledning, marine installationer, skibe

eller tilførsel via atmosfæren.

Målingerne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i marine områder om-

fatter stoffer, som er udvalgt på baggrund af deres forekomst og skadelige

effekt i det marine miljø. Metalmålingerne omfatter bly, cadmium, kobber,

kviksølv, nikkel, sølv og zink. Målingerne af miljøfremmede stoffer i mus-

linger omfatter tributyltin (TBT), tjærestoffer (PAH) samt dioxin og furaner.

I fisk måles der PCB (PolyChlorerede Bifenyler), bromerede flammehæmme-

re (PBDE), perfluorerede forbindelser (PFAS) og TBT.

Overvågningen omfattede i 2013 målinger på muslinger, fisk og sediment

samt målinger af de biologiske effekter af de miljøfarlige stoffer. Muslinger

anvendes som generel indikator for havmiljøets belastning med tungmetal-

ler og miljøfremmede stoffer, da de koncentrerer stofferne i forhold til de

koncentrationer, der findes i havvandet. Koncentrationen i muslinger repræ-

senterer niveauet af stofferne de seneste dage til måneder afhængig af stof-

fet, der måles. Fisk undersøges for at følge den tidslige udvikling i indholdet

af bio-tilgængelige stoffer og for at kunne vurdere, om stofferne udgør en ri-

siko for dyrelivet. Målinger i sediment sker på materialer, der er sedimente-

ret gennem de seneste 3-7 år, og de giver således et mål for den gennemsnit-

lige belastning over en længere periode.

Målingerne i sediment og nogle af målingerne af muslinger omfattede stati-

oner i områder, der var udvalgt til operationel overvågning på baggrund af

vurderingerne foretaget i forbindelse med den første vandplan.

9.6.1 Tungmetaller i muslinger, fisk og sediment

Indholdet af de fleste af de undersøgte metaller var i størsteparten af de un-

dersøgte prøver af muslinger på et niveau, som svarer til ”meget god” status

i den norske kvalitetsklassificering. I sediment blev der i 2013 fundet metal-

indhold, der var lavere end det af OSPAR fastsatte baggrundsniveau i halv-

delen eller mere af prøverne. En undtagelse var cadmium, hvor indholdet i

ca. en tredjedel af prøverne var lavere end baggrundsniveauet. For alle me-

taller blev der dog også fundet koncentrationer, der var så høje, at det ikke

kan udelukkes, at de har økotoksikologisk effekt.

Kviksølvindholdet i lever- og muskelprøver fra fisk var i alle de undersøgte

prøver højere end EU's miljøkvalitetskrav.

Indholdet af kviksølv var i 2013 højere end det af OSPAR fastsatte bag-

grundsniveau i ca. halvdelen af prøverne af såvel muslinger som sediment

(tabel 9.1). Blyindholdet var i sediment højere end baggrundsniveauet i ca.

en tredjedel prøverne og i muslinger ca. to tredjedele. For cadmium var for-

holdet det modsatte, idet indholdet i sediment var højere end baggrundsni-

veauet i ca. to tredjedele og i muslinger ca. en tredjedel af prøverne.

Tabel 9.1.

Vurdering af koncentration af metaller i muslinger og sediment (normaliseret til

5 % aluminium-indhold) i forhold til OSPAR’s vurderingskriterium BAC (Background As-

sessment Criteria), (Hansen (red.) 2015).

Bly

Muslinger

% under BAC

Sediment

% under BAC

Cadmium

Kviksølv

EU’s grænseværdier for fødevarer for bly, cadmium og kviksølv var ikke

overskredet i nogen af de undersøgte prøver af muslinger eller fisk.

9.6.2 Miljøfremmede stoffer i muslinger, fisk og sediment

Tributyltin (TBT) blev i 2013 fundet i 53 % af de undersøgte muslinger i kon-

centrationer, som ved vurdering ud fra OSPAR's kriterier var højere end det

niveau, hvor der er risiko for økotoksikologisk effekt. Dette er, ligesom de

senere år, markant lavere end niveauet i 2003. I sediment blev der i 2013 i

knap en fjerdedel af prøverne fundet TBT-koncentrationer, som ved vurde-

ring ud fra norske vurderingskriterier betegnes som ”mindre god” eller

”dårlig” miljøtilstand. Siden 2003 har der været restriktioner på brugen af

TBT, og i 2008 blev det forbudt at anvende stoffet i bundmaling til skibe.

PAH, tjærestoffer, blev i alle de undersøgte prøver af muslinger fundet i

koncentrationer, der i det norske klassificeringssystem svarer til ”meget

god” eller ”god” miljøtilstand. Ved en station var indholdet dog generelt hø-

jere end ved de øvrige stationer, og indholdet af benzo(b+j+k)fluoranthener

var højere end EU’s kvalitetskriterier. Dette tilskrives påvirkning fra den

skibstrafik, der er i området omkring den pågældende station.

I sediment blev der i 2013 fundet indhold af de enkelte PAH’er, der var høje-

re end det af OSPAR fastsatte baggrundsniveau i ca. 40-70 % af de undersøg-

te prøver. Som den eneste PAH blev benzo(ghi)perylen fundet i ca. en tred-

jedel af prøverne i koncentrationer, der var højere end det niveau, hvor der

ikke kan udelukkes økotoksikologisk effekt.

PCB består af en række stoffer. Indholdet af de fleste af de undersøgte PCB-

forbindelser var i 2013 over det af OSPAR fastsatte baggrundsniveau i stort

set alle de undersøgte prøver af fisk. I enkelte prøver blev stofferne fundet i

koncentrationer, som ikke kan udelukkes at have økotoksikologisk effekt.

For PCB# 118 gjaldt det godt halvdelen af prøverne.

Ud over de ovenfor omtalte stoffer blev der i fisk i 2013 fundet indhold af

dioxiner, hexachlorbenzen (HCB) og bromerede flammehæmmere, der var

lavere end EU's miljøkvalitetskrav. Derimod blev der fundet indhold af

PFOS, den dominerende af de perfluorerede forbindelser, der var højere end

EU’s miljøkvalitetskrav i ca. en tredjedel af prøverne.

9.6.3 Biologiske effekter af miljøfremmede stoffer

Biologiske effekter af miljøfremmede stoffer er undersøgt i fisk og snegle fra

marine områder med henblik på at vurdere, om miljøfarlige stoffer udgør en

risiko for dyrelivet i havet (forklaring i box). Intersex og imposex er under-

søgt i havsnegle. Aktiviteten af afgiftningsenzymer er målt i fisk som markør

for effekter af påvirkninger, der kan relateres til bl.a. PAH og dioxinlignende

stoffer. Ålekvabbens yngel er undersøgt for fejludviklinger, og aktivitet af

afgiftningsenzymer. Disse effekter anses for at være generelle stressmarkø-

rer for den samlede påvirkning af forskellige typer af miljøfremmede stoffer.

Biologiske effekter

Imposex og intersex hos havsnegle

Synlige kønsændringer i ellers særkønnede havsnegle. Hunnerne udvikler irreversible hanlige kønskarakterer (penis, sædle-

der). Imposex kan medføre sterilitet. Omfanget af imposex måles med indeksværdien VDSI.

Undersøgelse af ålekvabbens yngel

Ålekvabbens yngel undersøges for deformiteter

i form af misdannelser af indvolde, skelet (knæk

og spiral), hoved, øjne og siamesiske tvillinger.

Aktivitet af afgiftningsenzymer

I voksne ålekvabber måles aktiviteten af afgiftningsenzymer (CYP1A, målt

som EROD). Øget aktivitet betyder, at fiskens metaboliske afgiftnings-

system er trådt i kraft. Høj enzym aktivitet er indikation på, at fiskene er

påvirkede.

Fem forskellige arter af havsnegle er i 2013 undersøgt for imposex og inter-

sex. Sammen med en faldende tendens i indholdet af TBT i muslinger er ni-

veauerne af imposex og intersex aftaget markant hos alle de undersøgte ar-

ter. Faldet i imposex og intersex var i gennemsnit mellem 55 og 99 % i for-

hold til niveauerne i 1998. På trods af dette viste undersøgelserne i 2013, at

der i nogle områder stadigvæk forekommer markant forhøjede niveauer af

imposex og intersex.

Ålekvabben anvendes til undersøgelse af biologiske effekter, da den er stati-

onær, den findes udbredt i kystnære områder og den føder levende unger,

op til 200 pr. kuld. De fleste af de områder, hvor der i 2013 blev fundet fore-

komst af fejludviklede unger af ålekvabber, var som i foregående år kystnæ-

re områder med lille vandudskiftning og med menneskelig påvirkning fra

byer og industri. Det er derfor sandsynligt, at disse effekter skyldes påvirk-

ning af miljøfarlige stoffer, herunder dioxin, PAH eller tungmetaller.

Der blev ligesom i de foregående år i 2013 fundet sammenhæng mellem ak-

tiviteten af afgiftningsenzymer og nedbrydningsprodukter af PAH i fiskenes

galde i kombination med PCB-niveauer i muskel hos fiskene (figur 9.12).

Figur 9.12.

Aktivitet af afgiftnings-

enzymer CYP1A i lever fra åle-

kvabbehunner i forhold til indhold

af PAH-metabolitter i galde kombi-

neret med PCB i muskel fra åle-

kvabber i 11 undersøgte områder i

2013 (Hansen (red.) 2015).

Frederiksværk Bredning

CYP1A aktivitet

Odense Fjord

Aarhus Bugt

Kombineret faktor af PAH/m + PCB7/m

10 Arter

Delprogrammet for overvågning af arter i NOVANA har det primære for-

mål at overvåge de enkelte arters udbredelse og bestandsstørrelse for at til-

vejebringe et fagligt grundlag for at vurdere de enkelte arters bevaringssta-

tus, samt styrke den faglige baggrund for eventuelle foranstaltninger, der

vurderes at ville kunne forbedre den enkelte arts bevaringsstatus.

Centrale elementer i både Habitatdirektivets definition af gunstig bevaringssta-

tus og i Fuglebeskyttelsesdirektivet er arternes

udbredelse

bestandsstørrelse.

NOVANAs ekstensive overvågning af arternes udbredelse gennemføres som

udgangspunkt hvert 6. år, men frekvensen kan øges i fornødent omfang. Ud-

gangspunktet for dataindsamlingen er forekomst i UTM-kvadratnettet på

10x10 km. Baggrundsoplysninger registreres kun på et helt overordnet niveau.

Til data, som stammer fra validerede ”løsfund” (fx fra www.fugleognatur.dk),

vil der ofte ikke være knyttet baggrundsoplysninger.

NOVANAs intensive overvågning af bestandsstørrelse gennemføres for ud-

valgte arter. Ved fåtallige arter kan overvågning af bestandsstørrelse udføres

ved simpel optælling, men for andre arter anvendes fx transekttællinger el-

ler fangst-genfangst. Relevante baggrundsoplysninger om det omgivende

miljø registreres på et forholdsvis overordnet niveau til brug for vurderin-

gen af bestandens status og levestedsforhold. Den intensive overvågning af

fugle opdeles i Intensiv 1 og Intensiv 2.

10.1 Habitatdirektivets arter

Overvågningen af arter i NOVANA er gennemført for perioden 2004-2013

og omfatter udvalgte plante- og dyrearter omfattet af Habitatdirektivet samt

arter, hvor mere end 20 % af den samlede bestand findes i Danmark (an-

svarsarter).

Artsovervågningen i NOVANA har i perioden 2012-2013 omfattet i alt 16 ar-

ter, fordelt på artsgrupperne pattedyr, padder, fisk, insekter, mosskorpioner

og muslinger samt planter (tabel 10.1).

Tabel 10.1.

Arter på habitatdirektivets bilag II og IV, der er overvåget i 2012 og/eller 2013 fordelt på geografiske overvågnings-

områder i Atlantisk og Kontinental biogeografisk region i Danmark (Søgaard et al. 2015).

Artsgruppe

Art

Atlantisk

Jylland - vest

Jylland – øst

Kontinental

Fyn

Sjælland,

Lolland-

Falster

Pattedyr

Odder

Hasselmus

Spættet sæl

Gråsæl

Padder

Fisk

Insekter, mosskorpion

og musling

Klokkefrø

Snæbel

Hedepletvinge

Eremit

Stellas mosskorpion

Tykskallet malermusling

Planter

Mygblomst

Gul stenbræk

Enkelt månerude

Fruesko

Liden najade

Blank seglmos

2012

2012/2013

2012

2012/2013

2012

2012/2013

2012

2012/2013

(2011)

2012/2013

2012

2012/2013

2012

(2011)

2012/2013

2012

2012/2013

Bornholm

10.1.1 Pattedyr

Odder

Den nationale bestand er i fremgang både i udbredelse og bestandsstørrelse.

Resultaterne viser, at odderen siden midten af 1980’erne har firedoblet sin

forekomst, og øget sin udbredelse i Danmark markant. I midten af 1980’erne

fandtes odderen stort set kun i det nordvestlige Jylland, men i 2012 har be-

standen spredt sig helt ned til den dansk-tyske grænse og til Fyn. Endnu er

det uvist om der er etableret en egentlig ynglebestand på Fyn eller det kun

er strejfende individer fra bestandsoverskuddet i Jylland. Gennem årtier har

den sjællandske bestand været knyttet til Nordvestsjælland, uden potentiale

til at brede sig. Faste overvågningsstationer gør det imidlertid vanskeligt at

registrere odder i områder med meget lave bestandstætheder.

Figur 10.1.

Odder. Antal kvadra-

ter (10x10 km) med fund af odder

(positive) og uden fund af odder

(negative) ved de fem landsdæk-

kende overvågninger af odder i

1984-1986, 1991, 1996, 2004 og

2011-2012. Rød trendlinje marke-

rer fremgangen i antal positive

kvadrater (Søgaard et al. 2015).

500

400

407

Antal kvadrater

300

200

100

343

293

218

251

224

132

196

1984-1986

1991

1996

2004

2011-2012

Positive kvadrater (10×10 km)

Negative kvadrater (10×10 km)

Hasselmus

Samlet ser det ud som om, at den nationale bestand er i tilbagegang, når

man sammenligner med de tidligere undersøgelser fra 1980-erne og 1990-

erne. Tendensen synes at være den samme for bestandene i Jylland, Fyn og

på Sjælland. Stedvis findes der virkelig gode habitater for hasselmus, men

de er få og spredte, hvilket sammen med manglende økologiske spred-

ningskorridorer og habitatfragmentering tyder på, at arten er trængt. De

små isolerede bestande kan betyde, at fx indavl, sygdomme eller et dårligt

yngleår kan udrydde de små bestande.

Spættet sæl

Har været overvåget i Vadehavet og Kattegat siden 1979, og i Limfjorden og

vestlige Østersø siden 1989. Bortset fra de to PDV-epidemier i 1988 og 2002

har arten vist konstant fremgang i alle områder, bortset fra Limfjorden (figur

10.2). Inden da var bestandene kraftigt påvirkede af jagt og sandsynligvis

også miljøgifte. Bestandene i Vadehavet, Limfjorden, Kattegat og Vestlige

Østersø blev i 2013 estimeret til hhv. 3.642, 2.400, 8.700 og 1.600 individer.

Den fortsatte fremgang i alle områder bortset fra Limfjorden tyder på, at

spættet sæl endnu ikke har nået de forskellige områders bæreevne.

Figur 10.2.

Spættet sæl. Det

totale antal af spættet sæl i Dan-

mark i perioden 1979-2013 –

opgjort ud fra tællinger på land-

gangspladser samt den gennem-

snitlige andel af sæler i vandet.

Epidemierne i 1988 og 2002 er

vist med cirkler (Søgaard et al.

2015).

18.000

15.000

12.000

9.000

6.000

3.000

Antal sæler

1979

1981

1983

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

Gråsæl

Har kun været overvåget i NOVANA-sammenhæng siden 2011, efter at ar-

ten er genindvandret som en fast del af den danske natur i de sidste 15 år.

Gråsæl forekommer i to genetisk adskilte bestande i hhv. Nordsø-

en/Vadehavet og Østersøen. Ved overflyvninger i 2013 er der talt fra 76 og

op til 404 gråsæler, der er det største antal på en dansk lokalitet. Arten er

endnu langt fra fuldt etableret. Med mindre end fem fødsler pr. år er antallet

af ynglende sæler langt mindre end antallet af dyr, der forekommer i danske

farvande. Gråsæl har tidligere været almindelig i alle danske farvande, og

det formodes, at der i de kommende år vil komme flere gråsæler på flere lo-

kaliteter i Danmark, og at antallet af ynglende sæler vil øges.

10.1.2 Padder

Klokkefrø

Overvågningen i 2012 bekræfter i store træk artens kendte udbredelsesområde

fra perioden 2004-2009. Antallet af vandhuller med registreret forekomst af

klokkefrø var i 2012 det højeste antal i perioden 2004-2012, men samtidigt med

den laveste, samlede skønnede bestand i perioden. Det dækker over frem- og

tilbagegange i de forskellige regionale enheder og på de enkelte lokaliteter. En

2013

del af forklaringen kan være, at eftersøgningen i 2012 ikke har kunnet udføres

i stille og varmt vejr men under mere suboptimale forhold.

10.1.3 Fisk

Snæbel

Udbredelsen er begrænset til fem vandløbssystemer med udløb i Vadehavet.

Den samlede danske bestand er samlet set kun på ca. 5000 gydende indivi-

der, og arten må vurderes at være alvorligt truet. Formodentlig er der kun

betydende bestande i Ribe Å og Vidå, hvor bestandene synes relativt stabile.

I perioden 2010-2014 er der gennemført forbedringer af passageforhold og

fysisk tilstand i de vandløb, som vurderes af særlig værdi for arten. Under

forudsætning af bedre overlevelse af æg og den spæde yngel vil de bedre

gydemuligheder kunne resultere i en øget gydebestand i fremtiden.

10.1.4 Insekter, mosskorpioner og muslinger

Hedepletvinge

Der er indikationer på øget udbredelse og bestandsstørrelse i perioden 2000-

2011, selv om de nye fund snarere er oversete forekomster end nyetablerede

bestande. Arten har flere store (kerne)bestande og en række mindre, men ik-

ke uvæsentlige bestande, der formodentligt er afhængig af tilskud af indivi-

der og genetisk udveksling fra nabobestande. I den forbindelse spiller tem-

porære bestande sandsynligvis en rolle som trædestene imellem subpopula-

tionerne. Overvågningen af hedepletvinge i 2012 har ikke været optimal og

muliggør derfor ikke en vurdering af artens tilstand og udvikling i forhold

til data for perioden 2004-2011.

Figur 10.3.

Forekomst og ud-

bredelse af hedepletvinge i UTM-

kvadrater på 10x10 km og lokali-

teter i 2012. Grøn firkant angiver

UTM-kvadrat med fund af arten,

og åben firkant angiver undersøgt

UTM-kvadrat uden fund. Efter-

søgte lokaliteter med forekomst

af hedepletvinge (sorte prikker)

og uden forekomst af hedeplet-

vinge (røde prikker) (Søgaard et

al. 2015).

Eremit

De danske bestande er så isolerede, at de på sigt ikke vil kunne opfylde Ha-

bitatdirektivets krav om levedygtige bestande. I NOVANA 2004-2012 er an-

tallet af potentielle, egnede værtstræer opgjort til adskillige hundrede træer,

hvortil kommer mange hundrede egnede værtstræer på lokaliteter uden

kendte forekomster af arten. Hovedparten af disse træer er ikke fuldstæn-

digt eftersøgt for spor efter eremit, da træerne kun undersøges op til seks

meters højde. Det kan derfor ikke udelukkes, at eremit findes på flere egne-

de værtstræer på de undersøgte lokaliteter eller på andre lokaliteter med eg-

nede levesteder for arten på Sjælland, Lolland eller Falster.

Stellas mosskorpion

Udbredelsen i Danmark er ikke endeligt afklaret ud fra overvågningsresulta-

terne i NOVANA 2004-2005, 2008 og 2012 samt de forskellige løsfund siden

1985. Fund af arten på Sjælland har bekræftet, at arten meget vel kan fore-

komme i gamle skove med lang kontinuitet af ældre træer. Fund af arten i

Østjylland viser desuden, at arten har en større udbredelse end tidligere anta-

get. Bestandsudviklingen for Stellas mosskorpion i Danmark og Europa er

stort set ukendt, da det først er i de seneste årtier, man er blevet opmærksom

på artens eksistens. Foruden Danmark har kun Tyskland, Tjekkiet, Sverige og

Letland rapporteret om forekomst af arten i seneste Artikel 17 rapportering.

Tykskallet malermusling

Der kan ikke konstateres nogen markant ændring i udbredelse, populations-

størrelse og aldersstruktur. Arten har således fortsat alvorlige problemer i

form af aldrende, relativt beskedne bestande og begrænset rekruttering af ny

individer. Stabile bestande kræver en relativt stor bestand af værtsfisken elrit-

se og egnede habitatforhold – ikke mindst for de helt små muslinger. Hågerup

Å synes at opfylde disse krav, og selvom bestanden i Odense Å er reduceret

markant, vil fremtiden vise, om restaureringen har gavnet arten og øget dens

udbredelse. I Rydså er der ingen reel mulighed for, at tykskallet malermusling

kan formere sig med mindre værtsfisken elritse introduceres.

10.1.5 Planter

Enkelt månerude

Arten er ikke registreret i Danmark siden 2006, men endnu er det for tidligt

at afskrive den, da den dels kan overleve i jorden i flere år, og dels er let at

overse. Samtidig kan sporerne spredes over lange afstande. Enkelt måneru-

de vurderes dog ikke med det nuværende udbredelsesområde at kunne be-

vare bestandene på sigt. Tilbagegang i antallet af individer er sket uden væ-

sentlige ændringer i drift og tilstand af voksestederne, hvor et tæt vegetati-

onsdække med få åbninger kan være en hæmsko for sporernes mulighed for

at trænge ned i jorden.

Fruesko

De to bestande har gennemgået en betydelig forøgelse i antallet af overjordi-

ske skud fra 2004 til 2013. Buderupholmbestandens stigning på 60 % skyldes

flere skud i den enkelte klon, mens Skindbjergbestandens stigning på mere

end 85 % formentlig også skyldes flere kloner. Genetiske undersøgelser har

dog vist, at der i begge bestande er tale om en relativ smal genpulje, der vil

være udsat, hvis levestederne ændres.

Mygblomst

Det kan ikke afgøres, om arten er i fremgang, da bestandene svinger meget i

antal fra år til år. Flere nyopdagede bestande og satellitbestande i 2012 af

mygblomst har bragt det samlede antal lokaliteter op på 16 og antallet af be-

stande til 23. Det samlede antal individer af mygblomst er faldet i forhold til

2011, men steget i forhold til perioden 2008-2010 (Figur 10.4). Selvom arten

har potentiale til hurtigt at kunne sprede sig til egnede levesteder, er der ik-

ke registreret individer af mygblomst på de 5 potentielle lokaliteter, der blev

overvåget i 2012 og 2013.

Antal skud

Figur 10.4.

Den samlede be-

standsudviklingen af mygblomst

2004-2013. Kaldred-bestand blev

ikke optalt i 2007, mens der fra

2008 kun blev optalt et repræsen-

tativt udsnit af bestanden (Sø-

gaard et al. 2015).

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Blomstrende skud

Vegetative skud

Gul stenbræk

I landene syd for Danmark forekommer arten stort set kun i Alperne, hvor-

imod den er mere talrig i Skandinavien nord for Danmark. En følge af mil-

dere klima kan derfor være, at gul stenbræk helt forsvinder fra Danmark.

Antallet af blomstrende skud er faldet siden 2004, men om det er en generel

bestandstilbagegang eller naturlige bestandssvingninger kan ikke afgøres,

da blomstrende skud kun er et indirekte mål for bestandsudviklingen, der

bl.a. påvirkes af klimaet og mængden af nedbør.

Liden najade

Forekomsten er meget sårbar, og udbredelsen begrænset til visse områder i

Nors Sø. Selv om arten i årene 2004-2006 var i fremgang, blev den i 2009 slet

ikke fundet i søen og i 2012 kun i begrænset omfang. Også i tidligere perio-

der har bestandsstørrelsen varieret meget, formentlig pga. artens ringe kon-

kurrenceevne i forhold til andre undervandsplanter.

Blank seglmos

Siden 2009 er der registreret ni nye bestande på fem lokaliteter, hvilket brin-

ger det samlede antal bestande op på 30 fordelt på 21 lokaliteter. På grund af

ændrede bestandsopgørelser kan bestandsudviklingen dog ikke beskrives

før næste overvågning i 2015. Den tilsyneladende fremgang i forhold til pe-

rioden 2004-2011 kan blandt andet hænge sammen med et bedre kendskab

til arten og en øget eftersøgningsaktivitet.

10.2 Fuglebeskyttelsesdirektivets arter

10.2.1 Intensiv 1 overvågning af ynglefugle

”Intensiv 1 overvågning” omfatter arter, som forekommer i eller vender til-

bage til kendte lokaliteter, oftest inden for fuglebeskyttelsesområder.

Tabel 10.2.

Naturstyrelsens overvågning efter Intensiv 1 af 12 arter på Fuglebeskyttelses-

direktivets bilag I i perioden 2012-2013 (Pihl et al. 2015).

Art/År

Rørdrum

Hvidbrystet præstekrave

Engryle (Almindelig ryle)

Brushane

Tinksmed

Splitterne

Fjordterne

Havterne

Dværgterne

Sortterne

Mosehornugle

Markpiber

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Rørdrum

Negativ bestandsudvikling skyldes formentlig først og fremmest øget døde-

lighed i de hårde vintre i 2010 og 2011.

Hvidbrystet præstekrave

Antallet af ynglepar i 2012 og 2013 lå inden for variationsbredden fra perio-

den 2004-2011, og udbredelsen var stabil. Artens danske forekomster synes

afhængig af, at Naturstyrelsens igangværende sikring af ynglelokaliteterne

mod forstyrrelser fortsætter.

Engryle

Den faldende tendens i antallet af ynglepar siden 2004 fortsatte i 2012.

Engryle forekommer næsten kun i den vestlige og nordlige del af Jylland, og

er ved de to sidste tællinger i henholdsvis 2010 og 2012 kun sporadisk regi-

streret ynglende på øerne.

Brushane

Den markant faldende tendens i antallet af ynglepar synes i nogen grad at

være stoppet i 2012. Det er dog endnu for tidligt at konkludere på tenden-

sen, da 2012 kan have været et yngleår over middel.

Tinksmed

Antallet af ynglepar i 2013 var på niveau med de højeste antal, der er regi-

streret under NOVANA overvågningen.

Splitterne

Varierer en del i årligt antal ynglepar, men er overordnet set gået tilbage i

2012 efter relativt store antal i 2006 og 2009.

Fjordterne

Der blev i 2012 optalt flere par end i 2006, men det er endnu for tidligt at

vurdere, om bestandens tilbagegang i Danmark er standset.

Havterne

Der blev i 2012 optalt markant færre par i Danmark end i 2006, og det anty-

der, at arten fortsætter sin tilbagegang.

Dværgterne

Har formentlig været stabil i antal i perioden siden 2004-2013 omend med

store årlige svingninger. Arten er presset på ynglehabitaten sandstrande,

som ofte vil være forstyrret af menneskelige aktiviteter.

Sortterne

Antal ynglepar har i den korte periode 2012-2013 været i fremgang. Arten er

øjensynlig forsvundet fra de sidste ynglelokaliteter på øerne.

Mosehornugle

Antallet af ynglepar fluktuerer afhængigt af føde i form af mus. Antal yng-

lepar i 2013 er med tre par et typisk yngleår.

Markpiber

Blev ikke registret som ynglefugl i Danmark i 2013.

10.2.2 Intensiv 2 overvågning af ynglefugle

”Intensiv 2 overvågning” omfatter meget sjældne fuglearter, uregelmæssigt

ynglende arter og arter, hvis forekomst ikke kan forudsiges. Overvågningen ba-

seres på observationer i Dansk Ornitologisk Forenings database (DOFbasen).

Tabel 10.3.

Naturstyrelsens overvågning efter Intensiv 2 af 17 arter på Fuglebeskyttelses-

direktivets bilag I i perioden 2012-2013 (Pihl et al. 2015).

Art/År

Nordisk lappedykker

Sort stork

Hvid stork

Sangsvane

Bramgås

Rød glente

Havørn

Blå kærhøg

Kongeørn

Fiskeørn

Vandrefalk

Plettet rørvagtel

Sorthovedet måge

Hjejle

Dværgmåge

Sandterne

Perleugle

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Nordisk lappedykker

Der blev under overvågningen i 2012 og 2013 ikke registreret mulige, sand-

synlige eller sikre ynglefund.

Sort stork

Der blev under overvågningen i 2012 og 2013 ikke registreret mulige, sand-

synlige eller sikre ynglefund.

Hvid stork

Fortsat en meget sjælden ynglefugl i Danmark, dog synes den vilde danske

storkebestand forsvundet.

Skestork

Har øjensynligt fået godt fodfæste i Jylland, men har endnu ikke etableret

sig på Øerne.

Sangsvane

Yngler yderst fåtalligt i Danmark og synes at have svært ved at etablere en

egentlig ynglebestand.

Bramgås

Findes talstærkt ynglende på Saltholm, men denne koloni er ikke overvåget i

perioden 2012-2013. I det øvrige land er der fundet tilsammen 11 par, hvilket

formentlig er det største antal registreret uden for Saltholm.

Rød glente

Udbredt over det meste af landet og bestanden synes at fortsætte den positi-

ve udvikling, der er konstateret siden 2003.

Havørn

Udbredt i Østjylland og på øerne og bestanden synes at fortsætte den positi-

ve udvikling, der er konstateret siden 1995.

Blå kærhøg

Der blev under overvågningen i 2012 og 2013 ikke registreret mulige, sand-

synlige eller sikre ynglefund.

Hedehøg

Blev ikke overvåget i 2012-2013. Seneste overvågning er gennemført i 2011.

Kongeørn

En meget sjælden ynglefugl i Østjylland, hvor den har ynglet årligt siden

slutningen af 1990’erne.

Fiskeørn

En meget sjælden ynglefugl i Danmark, hvor den har ynglet årligt siden be-

gyndelsen af 1990’erne.

Vandrefalk

En sjælden ynglefugl i Danmark, hvor den har ynglet årligt siden 2001. Ar-

ten er i fremgang.

Plettet rørvagtel

Antallet af ynglepar har i årene 2012-2013 været stabilt på et relativt højt niveau.

Sorthovedet måge

Der blev under overvågningen i 2012 og 2013 registreret 17-20 ynglepar, og

arten må betragtes som sjælden eller fåtallig dansk ynglefugl.

Hjejle

Der blev under overvågningen i 2012 og 2013 blot registreret ét ynglepar og

arten synes fortsat under forsvinden fra Danmark.

Dværgmåge

Der blev under overvågningen både i 2012 og 2013 registreret ét ynglepar.

Arten har ynglet årligt i Danmark siden 1998 og må betragtes som en regel-

mæssig dansk ynglefugl.

Sandterne

Med blot ét ynglepar er arten fortsat på randen til at forsvinde fra Danmark

som ynglefugl.

Perleugle

Registreret ynglende på Bornholm og i Midtjylland i 2012 og 2013.

10.2.3 Ekstensivt overvågede fuglearter

”Ekstensiv overvågning” af ynglefugle omfatter 10 arter, som er blevet

overvåget gennem indrapporterede data i DOFbasen, efter at Miljøministeri-

et i 2006 indgik en samarbejdsaftale med Dansk Ornitologisk Forening.

Hvepsevåge

Udbredelsen som ynglefugl synes at have været stabil siden seneste over-

vågning i 2008.

Rørhøg

Udbredelsen synes stabil siden første overvågning i NOVANA-regi i 2008.

Engsnarre

Blev ikke overvåget i årene 2012 og 2013. Arten er senest overvåget i 2011.

Stor hornugle

Udbredt i det meste af Jylland, men mangler helt på øerne.

Natravn

Udbredelsen synes ikke at have ændret sig nævneværdigt siden overvåg-

ningen i 2007.

Isfugl

Udbredelsen synes ikke at have ændret sig væsentligt siden overvågningen i

2007.

Sortspætte

Vidt udbredt i Jylland og på Sjælland, men synes ikke længere at forekomme

på Bornholm. Arten har øjensynligt endnu ikke koloniseret de øvrige øer.

Hedelærke

Udbredelsen synes ikke at have ændret sig væsentligt siden overvågningen

af arten i 2007.

Sydlig blåhals

Udbredt i Jylland og arten synes under ekspansion til det øvrige Danmark.

Rødrygget tornskade

Udbredelsen synes at være stabil bedømt ud fra overvågningen af arten i

2009 og 2012.

10.2.4 Overvågning af skarv

Antallet af optalte reder i 2012 og 2013 fortsatte den nedadgående tendens,

der er registreret siden 2006. Udbredelsen af kolonierne synes ikke at have

ændret sig i samme periode.

10.2.5 Overvågning af trækfugle

Midvintertællinger af vandfugle er årlige og skiftevis landsdækkende eller

reducerede optællinger, således at landsdækkende optællinger i princippet

gennemføres hvert tredje år og reducerede tællinger de øvrige år. Optællin-

gerne er internationale og har været gennemført i hele Europa og meget sto-

re dele af den øvrige verden i den midterste weekend i januar siden 1964.

Der blev gennemført en landsdækkende optælling af overvintrende vand-

fugle i 2013. Overvågningen i år uden en landsdækkende tælling som 2013

er sket gennem reducerede optællinger.

Tabel 10.4.

Oversigt over DCE’s optællinger af trækfugle i perioden 2010-2015. Lok. =

udvalgte lokaliteter. * = internationale tællinger (Pihl et al. 2015).

Tælling/År

Midvintertælling*

Sangsvane + pibesvane*

Gæs*

Fældefugletælling

Bramgås*

Kortnæbbet gås

Knortegås*

Lille kobbersneppe

Islandsk ryle

Hjejle

Vadefugle

Grågås*

Svømmeænder

Taffeland

Strandskade

Almindelig ryle

Pibesvane

Total

Vadehav

Total

Vadehav

Lok.

Total

Vadehav

Total

Vadehav

Lok.

Total

Lok.

Vadehav

Total

2010

Total

2011

Delvis

Total

2012

Delvis

Total

Lok.

Vadehav

Total

Lok.

Vadehav

Total

Vadehav

Total

Vadehav

Lok.

Total

2013

Total

2014

Delvis

Total

2015

Delvis

Total

Lom

Vinterbestanden af rødstrubet/sortstrubet lom i Danmark er vurderet til

10.000 til 15.000 individer, mens bestanden under forårstrækket vurderes at

være ca. 20.000 fugle.

Skarv

Har været optalt regelmæssigt i perioden 1969-2013, og tællingerne indikerer

et stigende antal frem til omkring 2008, og herefter er svagt faldende antal.

Pibesvane

Har ved tællinger i januar 2012 og 2013 og novembertællingen fra 2013 lig-

get inden for variationsbredden af optællinger af arten siden 2004.

Sangsvane

Antallene ved midvintertællinger i 2012 og 2013 har ligget over gennemsnit-

tet for den forudgående periode og synes at fortsætte den stigende tendens

fra 1992.

Knopsvane

Antallet af overvintrende fugle har været stabilt under de seneste tre mid-

vintertællinger og antallet af fældende knopsvaner har fortsat den svagt po-

sitive tendens registreret under de seneste optællinger.

Sædgås

Optalt årligt siden 1987, og siden 2005 opsplittet i de to underarter tajgasæd-

gås og tundrasædgås. Tajgasædgås har fluktueret en del med de største an-

tal i hårde vintre. Antallet af tundrasædgås har ligget ret konstant i perioden

2007-2013.

Kortnæbbet gås

Optalt to gange årligt siden 2004. Arten synes i 2012 at have fortsat den sta-

bile eller stigende tendens, som har kunnet konstateres fra 2004.

Blisgås

Synes i 2012 og 2013 at have fortsat den stigende tendens, som har kunnet

konstateres fra 2004.

Grågæs

Optalt to gange årligt siden 1984, og antallet har siden midten af 1990’erne

været stigende.

Canadagås

Optalt årligt siden 2004. Arten har været overvåget siden 1984, og antallene

har siden midten af 1990’erne været stærkt stigende. I 2012 og 2013 synes

tendensen nærmest at være stabil.

Bramgås

Optalt to gange årligt siden 2004. Arten har været overvåget siden 1984, og

antallene har siden midten af 1990’erne været stærkt stigende.

Mørkbuget knortegås

Optalt to gange årligt siden 2004. Arten har været overvåget siden 1984, og

antallene har set over perioden 1984-2013 været stabile.

Lysbuget knortegås

Optalt to-tre gange årligt siden 2004 og synes samlet at vise en stabil bestand

frem til isvintrene i 2010 og 2011 og derefter et fald.

Gravand

Optalt regelmæssigt i perioden 1969-2013, og tællingerne indikerer et varie-

rende niveau, uden en entydig tendens.

Pibeand

Optalt årligt i perioden 2004-2013, og tællingerne indikerer en overordnet

stabil udvikling.

Krikand

Optalt årligt i perioden 2004-2010, og tællingerne indikerer et stabilt-

stigende niveau.

Gråand

Optalt regelmæssigt i perioden 1969-2013, og tællingerne indikerer et varie-

rende men overordnet stabilt niveau.

Spidsand og skeand

Optalt årligt i perioden 2004-2013, og tællingerne indikerer et varierende

men overordnet stabilt niveau.

Taffeland og troldand

Varierer i antal med vinterens hårdhed og flest fugle registreres i milde vint-

re. Antallet af overvintrende taffelænder var lavere end under de seneste

tællinger, hvilket kunne skyldes den kolde vinter i 2012/13.

Bjergand

Antallet har været stabilt ved de seneste midvintertællinger.

Ederfugl

Antallet i danske farvande i vinteren 2013 var en smule højere end ved den

tilsvarende optælling i 2008, og kan have været betydeligt større pga. mang-

lende optællinger. Tallene er vanskelige at sammenligne med resultater fra

før 2000 pga. ændrede optællingsmetoder. Antallet af ederfugl under fælde-

fugletællingen faldt en smule fra tællingen foretaget i 2006.

Havlit

Antallet registreret på den landsdækkende midvintertælling i 2013 var me-

get højt, hvilket kan skyldes, at vinteren var noget koldere sammenlignet

med vintrene i 2004 og 2008, hvor de to seneste midvintertællinger blev fore-

taget. Det kan have presset fugle ud længere inde fra Østersøen.

Sortand

Siden 2000 registreret i stigende antal i farvandet vest for Jylland. De falden-

de antal af overvintrende sortænder i Ålborg Bugt og farvandet imellem

Læsø og Anholt kan skyldes forandrede fourageringsmuligheder. Dæknin-

gen ved optællinger af overvintrende vandfugle omfatter ikke hele den jyske

vestkyst, hvorfor arten kan overvintre i dette område i større antal end regi-

streret. Antallet af fældende fugle er faldet, men kan variere i mellem år.

Fløjlsand

Arten blev registreret på flere lokaliteter og i højere antal end på de seneste

landsdækkende tæælinger i 2004 og 2008. Antallet af fældende fløjlsænder i

de danske farvande er faldet betragteligt siden 1970. Artens vigtigste fælde-

område er Aalborg Bugt.

Hvinand

Antallet i vinteren 2013 var lavere end i perioden 1992 til 2008, men på ni-

veau med perioden 1969 til 1989. Arten træffes kun på et fåtal af lokaliteter i

fældeperioden, hvor antallet af fugle kan variere en del.

Lille skallesluger

En fåtallig vintergæst under de første midvintertællinger, men siden 2000

har antallet af overvintrende fugle været støt stigende med langt hovedpar-

ten på lokaliteter øst for Storebælt.

Toppet Skallesluger

Udbredelsen i vinterhalvåret ligner meget fordelingen af hvinand. En ned-

adgående tendens ved fældefugletællingen kan ikke alene relateres til æn-

drede optællingsmetoder.

Stor skallesluger

Antallet af overvintrende fugle i de danske farvande varierer med vinterens

hårdhed, så den kolde vinter 2012/2013 har fået fugle fra Sverige og områ-

der længere inde i Østersøen til at søge mod danske søer og fjorde.

Blishøne

Påvirkes negativt af kolde vintre, da de i mindre grad end andre fugle træk-

ker længere sydpå under isvintre. Nedgangen i antallet af blishøns registre-

ret under midvintertællingen skyldes formentlig en kombination af de fore-

gående kolde vintre og den reducerede dækning. Antallet af fældende blis-

høns er steget siden den sidste fældefugletælling i 2006.

Klyde

Optalt i perioden 2004-2013, og antallene har været svingende.

Strandskade

Antallet lå i 2013 under 30.000 og er det laveste antal, der er registreret un-

der NOVANA.

Hjejle

Blev ikke overvåget i 2012-2013. Seneste overvågning er gennemført i 2009.

Strandhjejle

Antallet har i perioden 2004-2013 været faldende efter en periode med stabi-

le antal.

Islandsk ryle

Antallet udviste et markant fald i 2012 efter en periode med stigning.

Sandløber og sortgrå ryle

Optræder i småflokke spredt over hele landet. Arterne er ikke afrapporteret

tidligere.

Almindelig ryle

Antallet var markant lavere end i perioden 2005-2009.

Lille kobbersneppe

Antallet i 2012 faldt markant efter en stabil periode.

Stor regnspove

Antallet har i perioden 2004-2013 været faldende fra 8.500 til 5.000 fugle,

men det skal ses på baggrund af betydeligt lavere antal i de forudgående år.

Rødben

Antallet har i perioden 2004-2013 været faldende fra 4.500 til 2.300 fugle med

et gennemsnit på 2.000 fugle ved de sidste fire tællinger.

Hvidklire

Antallet har i perioden 2004-2013 fluktueret, og i gennemsnit ligget på 1.900

fugle.

11 Referencer

Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti

og Kristendemokraterne, 2004.

Bijl, L. van der, Boutrup, S. & Jensen, P.N. (red) 2007: NOVANA. Det natio-

nale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivel-

se 2007-2009 - del 2. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. - Faglig rapport fra

DMU nr. 615.

http://faglige-rapporter.dmu.dk

Bjerring. R., Johansson, L.S., Søndergaard, M., Jeppesen, E., Lauridsen, T.L.,

Kjeldgaard, A., Sortkjær, L., Windolf, J. & Bøgestrand, J. 2013. Søer 2013.

NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,

84 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 76

http://dce2.au.dk/pub/SR76.pdf

Bjerring, R., Johansson, L.S., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Kjeldgaard,

A., Sortkjær, L., Windolf, J. & Bøgestrand, J. 2015: Søer 2013. NOVANA Aar-

hus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. – Videnskabelig

rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 122.

http://dce2.au.dk/pub/SR122.pdf

Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Grant, R., Jensen, P.G., Hansen, B. &

Thorling, L. 2013: Landovervågningsoplande 2012. NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 151 s. –

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 74.

http://dce2.au.dk/pub/SR74.pdf

Bossi, R., Sortkjær, O. & Juhler, R.K. 2009a: Screening for udvalgte pesticider

i vandløb og grundvand. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

22 s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 252.

http://www2.dmu.dk/Pub/AR252.pdf

Bossi, R., Mogensen, B.B. & Johansen, E. 2009b: Muskstoffer i punktkilder og

i det akvatiske miljø. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 31

s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 255.

http://www2.dmu.dk/Pub/AR255mf.pdf

Boutrup, S., Holm, A.G., Bjerring, R., Johansson, L.S., Strand, J., Thorling, L.,

Brüsch, W., Erntsen, V., Ellermann, T. & Bossi, R. 2015. Miljøfremmede

stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-

2012. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 242 s.

- Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr.

142.

http://dce2.au.dk/pub/SR142.pdf

Cappelen, J. (red.) 2014: Danmarks klima 2013 med Tórshavn, Færøerne og

Nuuk, Grønland. Teknisk rapport 14-01. Danmarks Meteorologiske Institut,

79 pp.

www.dmi.dk/fileadmin/Rapporter/TR/tr14-01

Danmarks Miljøundersøgelser 2004: Det nationale program for overvågning

af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse - del 1. Danmarks

Miljøundersøgelser. 48 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 495.

http://www2.dmu.dk/Pub/FR495.pdf

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og DMU, Aarhus Universitet 2008:

Midtvejsevaluering af vandmiljøplan III. 36 s.

Ellermann, T., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl,

L. & Geels, C. 2015: Atmosfærisk deposition 2013: NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. – Videnskabelig

rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 119.

http://dce2.au.dk/pub/SR119.pdf

Ellermann, T., Nøjgaard, J.K., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J.,

Ketzel, M., Jansen, S., Massling, A. & Jensen, S. S. 20xx: The Danish Air

Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2013. Aarhus

University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy. Under

udgivelse

Enevoldsen, R. & Juhler, R.K. (2010) Afklaring af mulig forekomst af PFOS,

PFOA og lignende PFC forbindelser i grundvand. Notat. Geokemisk

afdeling, GEUS.

Europaparlamentets og Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november om

kvaliteten af drikkevand. EFT L 330 af 5.12.1998 (Drikkevandsdirektivet).

Europaparlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober om

fastsættelse af en ramme for fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.

EFT L 327 af 22.12.2000 (Vandrammedirektivet).

Europaparlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006

om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse

(Grundvandsdirektivet).

Europaparlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EF af 12. august 2013 om

ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår

prioriterede stoffer inden for vandpolitikken.

Hansen, J.W. (red) 2015: Marine områder 2013. NOVANA. Tilstand og

udvikling i miljø- og naturkvaliteten. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi. – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi nr. 123.

http://dce2.au.dk/pub/SR123.pdf

Jensen, P.N., Boutrup, S., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Wiberg-

Larsen, P., Bjerring, R., Hansen, J.W., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm,

A.G. 2013: Vandmiljø og Natur 2012. NOVANA. Tilstand og udvikling -

faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø

og Energi, 86 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø

og Energi nr. 78.

http://dce2.au.dk/pub/SR78.pdf

Juhler, R.K., Sortkjær, O., Gudmundsson, L. & Johnsen, A. 2010:

Screeningsundersøgelse og afprøvning af prøvetagningsmetodik til

undersøgelse af udsivning fra jordforurening til overfladevand.

Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 1350, 2012.

http://www.mst.dk/Publikationer/Publikationer/2012/Maj/978-87-92708-

54-0.htm

Kronvang & Andersen 2011: Effekt på fosforudledningen af 10 m brede

randzoner. Notat til Miljøstyrelsen.

Larsen, C.L., 2006: Screening af beryllium i dansk grundvand. Danmarks og

Grønlands Geologiske Undersøgelse, Rapport nr. 2006/67.

http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/39DFEB08-BAB2-47F9-A2E0-

0A88B268850F/0/proj14_Slutrapport2.pdf

Larsen, M.M., Hjorth, M. & Sortkjær, O. 2010: Screening for kloroalkaner i

sediment. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 22 s. Faglig

rapport fra DMU nr. 782.

Lassen, P. 2013. Screening af phenoler i marint biota. Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 24 s. - Videnskabelig rapport fra

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 54.

http://www.dmu.dk/Pub/SR54.pdf

Miljøministeriet 2010: Bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om

miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende

stoffer til vandløb, søer eller havet.

Miljøstyrelsen 2013: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2012. Orientering fra

Miljøstyrelsen nr. 4.

Miljøministeriet 2014: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med

vandforsyningsanlæg nr. 292 af 26. marts 2014

Mogensen, B.M., Bossi, R., Kjær, J., Juhler, R. & Boutrup, S. 2007: NOVANA-

screeningsundersøgelse af lægemidler og triclosan i punktkilder og det

akvatiske miljø. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 74 s. -

Faglig rapport fra DMU nr. 638.

http://www2.dmu.dk/Pub/FR638.pdf.

Natur- og Landbrugskommissionen 2013: Natur og Landbrug – en ny start.

April 2013.

Naturstyrelsen 2015: Punktkilder 2013.

Naturstyrelsen 20xx: Nøgletal for miljøfarlige stoffer i spildevand fra

renseanlæg – på baggrund af data fra det nationale overvågningsprogram

for punktkilder 1998-2012. Under udgivelse

Naturstyrelsen 2011: NOVANA. Det nationale program for overvågning af

vandmiljøet og naturen 2011-2015. Programbeskrivelse 2. del i samarbejde

med DMU og GEUS.

Pihl, S., Holm, T.E., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K.,

Bregnballe, T. & Søgaard, B. 2015: Fugle 2012-2013. NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. – Videnskabelig

rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125.

http://dce2.au.dk/pub/SR125

Regeringen 2009: Grøn Vækst. April 2009:6.

http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/D5E4FC9A-B3AC-4C9A-B819-

C42300F23CCA/0/GROENVAEKST_2904rapporten.pdf

Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J.S., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P, Johansson,

L.S., Jørgensen, A.G. & Teilmann, J. 2015: Arter 2013. NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. – Videnskabelig

rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 124.

http://dce2.au.dk/pub/SR124

Strand, J., Bossi, R., Sortkjær, O. & Larsen, M.M. 2007: PFAS og

organotinforbindelser i punktkilder og det akvatiske miljø. Faglig rapport

fra DMU nr. 608, 2007.

http://www2.dmu.dk/Pub/FR608.pdf

Strand, J., Larsen, M.M., Reichenberg, F., Vorkamp, K., Lassen, P., Elmeros,

M. & Dietz, R. 2010: Kviksølvforbindelser, HCBD og HCCPD i det danske

vandmiljø. 36 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 794

Thorling, L., Brüsch, W., Ernstsen, V., Hansen, B., Laier, T., Larsen, F.,

Mielby, S. og Sørensen, B.L. 2015: Grundvand. Status og udvikling 1989-

2013. Teknisk rapport, GEUS.

www.geus.dk.

Vorkamp, K., Bossi, R. & Besser, K. 2014: Screening af miljøfremmede stoffer

i vandmiljøet. Naturstyrelsen 2014.

Wiberg-Larsen, P., Windolf, J., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Thodsen, H.,

Ovesen, N.B., Bjerring, R., Kronvang, B. & Kjeldgaard, A. 2015: Vandløb

2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi. – Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi nr. 121.

http://dce2.au.dk/pub/SR121.pdf

Windolf, J., Henriksen, H. J. & Troldborg, L. 2009: Ferskvandsafstrømning.

Temakapitel i: Bøgestrand, J. (red): Vandløb 2007. NOVANA, 2009.

Fagligrapport fra DMU nr. 711. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus

Universitet, 108 pp.

Windolf, J., Thodsen, H., Troldborg, L., Larsen, S.E., Bøgestrand, J.,

Ovesen,.B. & Kronvang, B. 2011: A distributed modelling system for

simulation of monthly runoff and nitrogen sources, loads and sinks for

ungauged catchments in Denmark. Journal of Environmental Monitoring 13:

2645-2658.

[Tom side]

VANDMILJØ OG NATUR 2013

NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning

Denne rapport indeholder resultater fra 2013 af det

nationale program for overvågning af vandmiljø og natur

(NOVANA) i Danmark. Rapporten indeholder en opgørelse

af de vigtigste påvirkningsfaktorer og en status for tilstand

i grundvand, vandløb, søer og havet. Grundlaget for rap-

porten er de årlige rapporter, som udarbejdes af fagda-

tacentrene for de enkelte emneområder. Disse rapporter

er baseret på data indsamlet af Naturstyrelsen og Aarhus

Universitet. Rapporten er udarbejdet af DCE - Nationalt

Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet efter aftale

med Naturstyrelsen, der har ansvaret for det nationale

overvågningsprogram.

ISBN: 978-87-7156-103-6

ISSN: 2244-9981